Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder
m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§ 79 a,«, »§§
77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§
369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347
b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1,
nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
§§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§
77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter »176-178« indsættes: », §
266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a
og 313 b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, §
245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d
desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder fin-
der § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1 (Solvens II-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070
BP001771
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352,
stk. 2,«.
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og 4-7,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9, men som ikke har tilladelse
efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en
startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000
euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler
eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en el-
ler flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre
en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst
50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende
garanti, som dækker hele Den Europæiske Union, mod
erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatnings-
krav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for al-
le krav, eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsfor-
sikring i en form, som giver en dækning, der svarer til
den nævnt i nr. 1 eller 2.«
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt.,
skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet
om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende en erklæ-
ring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsik-
ring opfylder betingelserne i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Er-
klæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af
selskabets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3.«
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er til-
ladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse op-
fylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området
og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders, fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders« til: »pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes: »Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets
retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væ-
sentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et med-
lem af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltnings-
selskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instru-
menter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltnings-
selskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskra-
vet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvalt-
ningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvalt-
ningsselskabet.«
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til:
»§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til minimumsbasiskapitalen i §
126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, el-
ler solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og
4,« udgår.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finanstilsynet i med-
før af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en
plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil-
ling«.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit-
2
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller
forsikringsholdingvirksomheden« til: »Pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt-
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpo-
litik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønnings-
struktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af ka-
pital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og
77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 77 h«.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis, og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for-
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk-
somhedens aflønningsstruktur samt sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel hol-
dingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr.
9« til: »stk. 1«.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«.
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken«
til: »Penge- og realkreditinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interesse-
konflikter, herunder«.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
3
§ 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fi-
nansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for samme kon-
cern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ikke er beliggende i Danmark, må højst udgøre 100
pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i
§ 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.«
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs be-
styrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrel-
se og direktion«.
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmægler-
selskab« til: »fondsmæglerselskab I«.
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fonds-
mæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmægler-
selskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til: »§ 125, stk. 2,«.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncerner«: »eller
grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1« indsættes: »og 2«.
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«.
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
4
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4
nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer
for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitut-
ternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska-
ber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen
regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i
stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne or-
dre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger
ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95
og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter
og er strengt begrænset til den periode, som er nødven-
dig for udførelsen af den nævnte transaktion.«
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5
og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,
og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlag«.
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er i besid-
delse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet
for koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne driver
forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvor
der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »koncernen, jf.
stk. 1« til: »koncernen eller gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og
»stk. 9« ændres til: »stk. 10«.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«, og to steder indsættes efter »koncernen«: »eller
gruppen«.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«, og to steder ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Opfylder den
øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkra-
vet for koncernen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes ef-
ter »koncernen«: »eller gruppen«.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Den
øverste modervirksomhed« til: »Virksomheder omfattet af
stk. 1 og 2«, og to steder indsættes efter »koncernen« »eller
gruppen«.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af
stk. 1« til: »og gruppen omfattet af stk. 1 og 2«, »stk. 3 og
4« ændres til: »stk. 4 og 5«, og tre steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed ikke er beliggende i Danmark, og hvori
der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet
efter regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af ar-
tikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan
træffes«, og »den danske del af koncernen« ændres til: »en
dansk del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste virk-
somhed i koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark«, og i 2. pkt. ændres »blandede finansielle holding-
virksomhed« til: »finansielle holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,«.
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 2, 4 og
5,«.
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 4 og
5,«.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
74. § 195, stk. 1, affattes således:
5
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten
til Finanstilsynet.«
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorlo-
ven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125,
stk. 2,«.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste modervirk-
somhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1,« til: »Virk-
somheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncer-
nens« indsættes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »koncernens« indsættes: »eller
gruppens«.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »se-
nest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere ud-
pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 2 og 3.«
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold
til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. §
125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere
instituttets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stil-
linger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr.
5, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direk-
tionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over
en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter be-
regningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller
med en voksende andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel
efter stk. 1 skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) be-
stå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-
dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-
hed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøgleperso-
ner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel el-
ler er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevil-
ges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revi-
sor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og for-
løbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigen-
de linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvil-
ke sådanne personer er direktører.«
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »InvesteringsForenings-
Rådet«: til »Investeringsfondsbranchen«.
6
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af« til: », der er
meddelt tilladelse efter« ,og efter »lov om investeringsfor-
eninger m.v.« indsættes: »eller lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.«.
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfat-
tet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen
ikke er beliggende i Danmark.«
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forsikringshol-
dingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«.
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3,
jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,« til:
»en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller §
312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-
forskringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1,
jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 313 a«.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
95. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsæt-
tes efter »direktøren,«: » ,har det systemisk vigtige finansiel-
le institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansiel-
le in-stitut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«.
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til:
»tilsyns- og afviklingsvirksomheden«.
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar-
bejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet«.
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet«.
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der bliver nr. 42,
som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.«
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsyns-
hvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«.
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik-
lingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 43, kan alene ske,
såfremt betingelserne i § 354, stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er
opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner
svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
7
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77
d, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikringsholdingvirk-
somheden,«: »den blandede holdingvirksomhed,«.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 71, stk. 3«.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el-
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialforeninger«, og
»værdipapirer« ændres til: »andele«.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed,
som er nævnt i §§ 7-11, i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsy-
net på 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363-366.
Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske forsikringsselskaber 20 pct. af, hvad virk-
somheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
skal betale efter §§ 365 og 366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske kreditinstitutter 50 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens udlån i Dan-
mark eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indika-
torerne i § 308, stk. 2, betaler filialer af udenlandske kredit-
institutter 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Dette gælder også for udenlandske koncerner med flere
filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er etableret
et tilsynskollegium, og hvor summen af filialernes balancer,
udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller
flere af indikatorerne i § 308, stk. 2. Tilsvarende gælder det
for kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en el-
ler flere filialer og med et eller flere penge- eller realkredit-
institutter her i landet, hvor der er etableret et tilsynskollegi-
um, og hvor summen af filialernes og penge- og realkredit-
institutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Dan-
mark overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308, stk.
2.«
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde«: »efter § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v.«.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med
10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alterna-
tiv investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal dan-
ske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1
skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den en-
kelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksom-
heders samlede balance.«
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk.
1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og 3,« udgår.
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a,
stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, §
77 f, stk.1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« æn-
dres til: »§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9,«, og »§ 312,« ændres til:
»§§ 312-312 b,«.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
6, 3. pkt.«.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk.
9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 9 lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens øko-
nomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske per-
soner lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens net-
toårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser
begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser
efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilla-
delse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virk-
somheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet
under skærpende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.«
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
8
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af
15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og §
10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-
onsselskab.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige værdi ikke er kendt på forhånd.«
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue, og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til »formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »formue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden skal udar-
bejdes på engelsk.«
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før § 49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsamling kan dog
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest ved indkaldelse
til generalforsamling orientere generalforsamlingen
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage beslutningen om be-
nyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af
en detaljeret anbefaling fra investeringsforeningen,
der begrunder indstillingen herom, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det
nye foreslåede maksimale loft og den forventede
indvirkning på investeringsforeningens formue.
Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
9
c) Investeringsforeningen skal senest samtidig med
formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. li-
tra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til
medlemmerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmodning fra Finanstil-
synet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale
loft ikke er i strid med investeringsforeningens mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 9.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af investeringsforeningens gene-
ralforsamling med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede andele er repræsenteret på generalfor-
samlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmebe-
rettigede andele repræsenteret på generalforsamlin-
gen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af
de afgivne stemmer. En ansat, som er medlem af
investeringsforeningen, må ikke deltage i afstem-
ningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der
kan være stridende mod investeringsforeningens
interesse.
e) Investeringsforeningen skal senest 8 dage efter ge-
neralforsamlingen informere Finanstilsynet om ge-
neralforsamlingens beslutning, herunder om stør-
relsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
4) Med forbehold for investeringsforeningens fondsregler
og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af
en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, på
tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance af
andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende
investeringsforening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af
en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal
ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1
år efter beregningstidspunktet, dog for et medlem af
bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig
fordeling over årene eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at udbetale en vari-
abel løndel helt eller delvist, såfremt udbetaling af den
variable løndel ikke giver investeringsforeningen mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforeningen må optioner vedrørende andele eller lig-
nende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at andele og
instrumenter m.v., der overdrages til et medlem af bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.
Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig, at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt-
ter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at udbetaling
eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable
løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en afde-
ling af investeringsforeningens risikoprofil, er betinget af, at
de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for investeringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable
løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumente-
res at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrelsen, direk-
tionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, en pensi-
onsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, skal
investeringsforeningen, hvis modtageren forlader investe-
ringsforeningen inden pensionstidspunktet, beholde denne
pensionsydelse i form af andele eller instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modtage-
ren medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsfor-
eningen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen
udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren
i form af de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk. 1,
nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en pe-
riode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en formue, som
sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro, og som samtidig har
mere end 50 ansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af aflønningsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i den investeringsfor-
ening, som nedsætter aflønningsudvalget. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten-
cer til at forstå og overvåge investeringsforeningens lønpoli-
tik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for
så vidt angår tilpasning af investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur til investeringsforeningens risikoprofil og for-
valtning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om investerings-
10
foreningens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende for-
retningsgange, er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af investeringsforeningens lønpolitik, bistå
bestyrelsen med at påse overholdelsen af investerings-
foreningens lønpolitik i praksis, og vurdere, om inve-
steringsforeningens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af
lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om investeringsforenin-
gens aflønningspolitik og praksis samt oplysningerne
efter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om investeringsfor-
eningens processer og systemer er tilstrækkelige og
tager højde for investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet,
i forhold til investeringsforeningens aflønningsstruktur
samt sikre, at investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med
investeringsforeningens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investeringsforenin-
gens og afdelingernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
investeringsforeningens medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 48 a,
stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødven-
digt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende
aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage
investeringsforeningens langsigtede interesser, herunder og-
så i forhold til medlemmerne samt offentlighedens interesse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en skriftlig løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for investe-
ringsforeninger fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
en eller flere afdelingers risikoprofil.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.«
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1,
nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs-
og vækstministeren«.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for eksterne revisorer i
henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
11
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§
27 a,«.
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
»11) Oplysninger til investorerne om central investorinfor-
mation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør
af § 103, stk. 6.«
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den eller den danske UCITS, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden eller den danske
UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsy-
net dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«: »§ 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1229 af 7. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til dette kapi-
tel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.« til: »§§ 82 og 83 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.«, og »i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om investerings-
foreninger m.v.« til: »§ 95 i lov om investeringsforeninger
m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« æn-
dres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder«.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk. 2-4 udøver
Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3, 6 og
10.«
10. § 83 b ophæves.
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og der træffes af-
gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
12. I § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
12
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed el-
ler person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi
af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en
kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser nævnt i
stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder, som har pligter i hen-
hold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men som ik-
ke er omfattet af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser nævnt
i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge forvalterens lønpolitik
og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af forvalterens aflønningsstruktur til
forvalterens risikoprofil og risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde og forvaltning af kapital og li-
kviditet, og«.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis, og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunder
også i forhold til kapitalejere og andre investorer samt of-
fentlighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »beregnede indre
værdi«, og efter »pr. andel« indsættes: », jf. § 29,«.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative investerings-
fond har udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »prospek-
tet«: »eller det lignende dokument, der er udleveret til inve-
storerne«.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative investeringsfon-
des pligt« til: »en pligt for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde og depositarer omfattet af § 46«, og to steder
indsættes efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
13
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og regler udstedt i
medfør af § 66« til: »§§ 62-65 og regler udstedt i medfør af
§ 62, stk. 3, og § 66«.
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden eller forvalteren skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller til-
talefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.«
§ 5
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgå-
ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion
i de her i landet beliggende filialer af udenlandske boligkre-
ditformidlere med hjemsted i det pågældende land. Finans-
tilsynet kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Mod-
sætter en filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent uden-
landsk myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun fore-
tages med Finanstilsynets medvirken. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere, der er beliggende her i
landet, i forbindelse med tilsynet med god skik og kompe-
tencekrav.«
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og §
10 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27.
april 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 2, 8. pkt., og stk. 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller det ejendomskreditselskab, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller
ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr.
1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016
og § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, og § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
15
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015 og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted
ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1, vedrørende de
virksomheder af interesse for offentligheden, der er under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for
dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.«
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de
forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Er-
hvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 6.«
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen«: »eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til for-
skrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.«
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingsselskaber«: », her-
under danske og udenlandske udviklingsselskaber, der for-
ventes at investere i virksomheder i Danmark«
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§ 153«, og »§
1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§ 1, nr. 25, 26 og 31,«.
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 74 og 75. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal
identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 83, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om
dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf.
§ 313 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 84, i forbindelse med, at instituttet identifice-
rer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræ-
den. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lo-
vens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64,
stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 84, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 83, finder anvendelse på aftaler, der
16
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 84, finder ikke anvendelse for ekspo-
nering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, hvis
eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lo-
vens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret
som nøgleperson.
Stk. 7. § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anven-
delse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, har først virkning fra
den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter
lovens ikrafttræden.
§ 19
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
2.1.3. Udvalgets overvejelser
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
18
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finan-
siel sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessy-
stem for tilsynsmyndighederne. Lovforslaget har også til
formål at underbygge den finansielle stabilitet, hvilket bl.a.
sker gennem ændring af reglerne om udpegning af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) og gennem skærpede
krav om god selskabsledelse til SIFIer. Med lovforslaget til-
sigtes det at skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæg-
lerselskaber ved at ændre kapitalkravene herfor. Lovforsla-
get har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsynets of-
fentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efterforsk-
ning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området, og offentliggørel-
sesreglerne foreslås i den forbindelse udvidet, således at Fi-
nanstilsynet fremover kan offentliggøre frifindende domme
m.v.
Med lovforslaget sikres en større sammenhæng mellem
strafudmålingen i sager om overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed og dels grovheden af overtrædelsen, dels stør-
relsen af den finansielle virksomhed, som har begået over-
trædelsen. Der foreslås således indført en ny bødemodel,
som indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædel-
ser af lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bødemo-
del bygger på betænkning nr. 1561 afgivet den 10. maj 2016
af Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at sikre den finan-
sielle stabilitet ved at sikre en rettidig udpegning af SIFIer.
Udgangspunktet om, at SIFIer udpeges én gang årligt opret-
holdes, men med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt
at udpege SIFIer ekstraordinært, hvor det f.eks. pga. en om-
strukturering i en SIFI-koncern eller et instituts flytning af
hjemsted til Danmark bliver nødvendigt. Herved sikres det,
at der kan foretages en rettidig udpegning, så der ikke er pe-
rioder, hvor et institut, der opfylder kriterierne for at blive
udpeget som SIFI, ikke er udpeget og dermed ikke omfattet
af de særlige krav til SIFIer. Som led heri foreslås det endvi-
dere, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan
gøre kapitalbufferkravet for SIFIer (SIFI-bufferkav) gælden-
de for et institut umiddelbart efter dets udpegning til SIFI i
de tilfælde, hvor hensynet til en indfasningsperiode ikke gør
sig gældende. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de
tilfælde, hvor en begivenhed medfører, at et institut i en pe-
riode ikke vil blive underlagt et SIFI-bufferkrav, som det
tidligere har været underlagt. Det kan f.eks. være tilfældet
ved en fusion, eller hvor et institut, der er udpeget som SIFI,
flytter hjemsted til et land uden for Danmark. I sådanne til-
fælde vil et eventuelt datterinstitut til et udpeget SIFI kunne
være underlagt et SIFI-bufferkrav, men blive undtaget her-
for i en periode, indtil datterinstituttet selv bliver udpeget
som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-bufferkrav. Tilsvaren-
de gør sig gældende, hvis et udenlandsk kreditinstitut, der
har været underlagt et ekstra kapitalkrav i sit hjemland, en-
ten fordi det selv har været udpeget som SIFI eller indgået i
en koncern med et udpeget SIFI, vælger at flytte hjemsted til
Danmark. Endelig gør det sig gældende ved en fusion med
bl.a. et allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fort-
sættende institut, samt hvor et SIFI foretager udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at indføre skærpede
krav til god selskabsledelse i SIFIer. Det foreslås på den
baggrund, at et SIFI skal identificere dets nøglepersoner, og
at disse nøglepersoner bliver omfattet af de krav til egnethed
og hæderlighed, som allerede i dag gælder for bestyrelsen
og direktionen. Forslaget skal medvirke til at sikre, at ansat-
te, der er nøglepersoner i et SIFI enten som en del af den
daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, er
tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres stilling. SI-
FIer har en sådan størrelse, at det kan have vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis instituttet bliver nødli-
dende. De skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer
skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI-
er og dermed være med til at mindske risikoen for, at et SIFI
bliver nødlidende. Forslaget bygger på forslag fra arbejds-
gruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, der blev
nedsat som led i opfølgningen på Bankpakke 6. Kravene til
god selskabsledelse foreslås endvidere indført for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at finansielle
virksomheder fører en forsvarlig aflønningspolitik, og at der
fortsat gælder ensartede aflønningsregler for hele den finan-
sielle sektor. Det er centralt for den finansielle stabilitet, at
de finansielle virksomheders lønpraksis ikke fører til over-
dreven risikotagning, og aflønningsreglernes overordnede
formål er således at hindre, at virksomhedernes aflønnings-
strukturer belønner kortsigtede gevinster, som kan tilskynde
ansatte til risikofyldte aktiviteter, og som på længere sigt gør
virksomhederne sårbare for store tab.
Det følger således af de brede politiske aftaler af 31. august
2010 om ”forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-
tor” og af 10. oktober 2013 om ”regulering af systemisk vig-
19
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet” (Bankpakke 6), at der skal gælde ensartede afløn-
ningsregler for virksomheder inden for den finansielle sek-
tor baseret på aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). Det føl-
ger endvidere heraf, at også de danske særregler på afløn-
ningsområdet skal gælde for hele den finansielle sektor.
På den baggrund foreslås ændringer af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Disse ændringer har bl.a. til for-
mål at gennemføre dele af CRD IV, herunder Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer
(EBA/GL/2015/22) af 21. december 2015 om forsvarlige af-
lønningspolitikker.
Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav
til SIFIers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, og ændringerne indebærer en præcise-
ring af kravene til aflønningsudvalgets kompetencer og op-
gaver.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger mv., så selvadministrerende investeringsfor-
eninger forpligtes til at føre en forsvarlig aflønningspolitik
på lige fod med investeringsforvaltningsselskaber. De fore-
slåede aflønningsregler for selvadministrerende investe-
ringsforeninger skal både gennemføre aflønningsreglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet) og de nationale
særregler på aflønningsområdet.
Visse forsikringsselskaber har siden den 1. januar 2016 væ-
ret omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (solvens II-forordningen), der også indeholder
regler om aflønning. En stor andel af forsikringsselskaber
(gruppe 1-forsikringsselskaberne) er således på nuværende
tidspunkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet,
og forslaget har til formål at ophæve denne dobbeltregule-
ring. Det foreslås, at forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder udskilles fra aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, og at aflønningsreglerne for disse sel-
skaber fremover fremgår af solvens II-forordningen og en
ny bekendtgørelse om aflønning.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsy-
nets offentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efter-
forskning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et
retvisende billede af gældende ret på området. Forslaget in-
deholder derfor regler om, at Finanstilsynet også får mulig-
hed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt
frifindende dom i sagen. I dag har Finanstilsynet kun mulig-
hed for at offentliggøre, når en sag overgives til politimæs-
sig efterforskning, eller når der afsiges en fældende dom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet har mulighed for at fjerne offentliggørelsen af
en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en nedsættelse af
kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber til EU-lov-
givningens minimumskrav og derigennem fjerne en række
økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber. En sænkning
af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere nye fonds-
mæglerselskaber i Danmark og være med til at øge konkur-
rencen og produktudbuddet i branchen til gavn for kunder-
ne. Endvidere vil det sikre, at fondsmæglerselskaber i Dan-
mark har samme konkurrencevilkår som tilsvarende selska-
ber med tilladelse i de øvrige EU-lande.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kom-
missionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og
2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), at den
nationale kompetente myndighed skal have adgang til at
foretage kontrolbesøg på forretningssteder hos alle virksom-
heder, der er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og
gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle udstedere af vær-
dipapirer. Det har Finanstilsynet i dag hos de udstedere af
værdipapirer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen får samme mulighed for uden retskendelse
at foretage kontrolbesøg på forretningssteder i forbindelse
med regnskabskontrol hos udstedere, når Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med denne kontrol træder i Finanstilsynets sted.
Ændringerne er med til at sikre et effektivt tilsyn i sager om
bl.a. regnskabsaflæggelse og markedsmisbrug, ved at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted, har de nødvendige tilsyns- og kontrolbe-
føjelser.
Med henblik på gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-
vet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
20
digheds retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i
forbindelse med finansielle oplysninger (ESMAs retnings-
linjer om regnskabskontrol) foreslås det endvidere at ophæ-
ve begrænsningen om, at regnskabskontrol alene må foreta-
ges i op til 20 pct. af udstedere, og det foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får mulighed for at opstarte en regnskabskontrol-
sag, uden at der er en begrundet formodning om fejl i den
finansielle information. Ændringerne er med til at sikre en
ensartet kontrol i EU med det formål at sikre en ensartet an-
vendelse af de internationale regnskabsstandarder i EU,
hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle markeder.
For at sikre et effektivt tilsyn foreslås der endvidere indført
regler om, at Finanstilsynet fortsat skal modtage oplysninger
om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for en
række virksomheder under tilsyn. Det foreslås således med
lovforslaget, at virksomheder af offentlig interesse skal ind-
sende revisionsprotokollatet til Finanstilsynet, mens øvrige
virksomheder, som efter gældende lovgivning ikke er for-
pligtet til at udarbejde revisionsprotokollater, i stedet skal
indsende anden tilsvarende dokumentation. Det foreslås
dog, at de virksomheder, som ikke er forpligtet til at føre en
revisionsprotokol, men som vælger at gøre det, fortsat skal
indsende kopi heraf.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre en mere rime-
lig fordeling af afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje af-
giften for filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor der er
etableret et tilsynskollegium. De nuværende afgiftssatser for
disse filialer dækker ikke Finanstilsynets reelle udgifter i
forbindelse med tilsynet, og disse udgifter dækkes derfor i
betydeligt omfang af afgifterne fra andre finansielle virk-
somheder med dansk tilladelse. Forslaget ændrer ikke de
samlede afgifter til Finanstilsynet, men alene fordelingen
heraf.
Med forslaget foretages endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af reglerne om koncernsolvens i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) (herefter Solvens II-direktivet). Regle-
rne skal sikre, at der også i en gruppe bestående af et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette knyttede virksomheder, der
udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regule-
ringen, er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapital-
kravet for denne gruppe af selskaber.
For at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en ty-
delig hjemmel til at investere i udenlandske udviklingssel-
skaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark,
foreslås det at præcisere hjemmelsbestemmelsen i overens-
stemmelse hermed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksom-
hed, at der ved strafudmålingen for overtrædelse af loven
skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor
længe overtrædelsen har fundet sted. Af de almindelige be-
mærkninger til loven (lovforslag L 49 af 9 november 2010,
pkt. 2.15.2) fremgår, at der med bestemmelsen søges skabt
en større sammenhæng mellem strafudmålingen og grovhe-
den af overtrædelsen. I de specielle bemærkninger (lovfor-
slagets § 1, nr. 65) er der angivet retningslinjer for bødeni-
veauet for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i de bødeforelæg,
som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.
De angivne bødeniveauer i bemærkningerne ligger på
10.000 kr. – 30.000 kr. for en førstegangsovertrædelse.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ved anden-
gangstilfælde forudsættes, at bøderne som udgangspunkt be-
regnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., med 100 pct.
i tredjegangstilfælde, med 200 pct. i fjerdegangstilfælde og
så videre ved senere gentagelsestilfælde.
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
På baggrund af den brede politiske aftale bag Bankpakke 6,
hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ses nærmere på, hvordan
rammerne for udmåling af administrative bøder i CRD IV
kan afspejles i den danske finansielle lovgivning, nedsatte
Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september 2014 Ud-
valg om bødesanktioner på det finansielle område, som fik
til opgave at afdække, hvorvidt der var et behov for at skær-
pe bødeniveauet på det finansielle område i Danmark.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016
om bødesanktioner på det finansielle område til erhvervs- og
vækstministeren.
2.1.3. Udvalgets overvejelser
Udvalget har i sin vurdering af, om det nuværende bødeni-
veau har en tilstrækkelig præventiv og pønal karakter, lagt
vægt på, at den finansielle krise i årene 2008-2013 har vist,
at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret,
sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt
tilsyn. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise er der i
de seneste år sket en betydelig stramning af reglerne for det
finansielle område, hvilket bl.a. er afspejlet i vedtagelsen og
gennemførelsen af CRD IV og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
21
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Udvalget finder, at overtrædelser af
lov om finansiel virksomhed i dag må betragtes med større
alvor end tidligere.
På baggrund af udvalgets undersøgelser af bødeniveauet i
praksis for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed
finder udvalget, at det nuværende bødeniveau som udgangs-
punkt ligger relativt ensartet på mellem 25.000 kr. – 30.000
kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse. Dette uanset over-
trædelsernes grovhed, der spænder fra bagatelagtige over-
trædelser uden nogen reel risiko for virksomhedernes kun-
der eller det omgivende samfund over til overtrædelser med
betydelige direkte skadevirkninger for den eller de berørte
personer og virksomheder samt efter omstændighederne
med væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger.
Udvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en forhø-
jelse af bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng
mellem grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den fi-
nansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Derudover er udvalget af den holdning, at bøderne også bør
have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at
de afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde
den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i
højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fy-
sisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den kon-
staterede overtrædelse.
Endvidere finder udvalget, at der bør være større forskel på
bøderne for finansielle virksomheder og fysiske personer, og
bøderne bør, i sammenhæng med de almindelige regler om
konfiskation, i det mindste sikre fratagelse af en eventuel
økonomisk fordel ved overtrædelsen.
Der er ikke med udvalgets forslag tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
tilfælde søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
Til brug for en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en
større sammenhæng mellem strafudmålingen og dels grov-
heden af overtrædelsen og dels størrelsen af den finansielle
virksomhed, der har begået overtrædelsen, foreslår udvalget,
at bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed fastsættes efter en model, hvor de finansielle virk-
somheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes følgende
tre overordnede bødeniveauer:
– Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædel-
ser.
– Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.
– Et generelt bødeniveau, som favner de resterende over-
trædelser.
For fysiske personer foreslår udvalget en tilsvarende trede-
ling af bødeniveauet.
Udvalget har afgrænset bagatelagtige overtrædelser til at
være overtrædelser, hvor den konkrete overtrædelse alene
har haft en formel karakter, idet der i det konkrete tilfælde
ikke i nævneværdigt omfang har været tale om tilsidesættel-
se af de beskyttelseshensyn til kunder og investorer samt Fi-
nanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til
formål at beskytte. I den henseende er det afgørende, om
den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens
det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle re-
gel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for
virksomhedens kunder, investorer m.v. Eksempler på baga-
telagtige overtrædelser kan efter omstændighederne være
fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer
og forretningsgange, modeller for beregning af kapital m.v.
For så vidt angår særligt grove overtrædelser finder udval-
get, at dette drejer sig om overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed eller CRR, der har medført en risiko for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er tale om en overtrædelse, der efter sin
karakter generelt er egnet til at skabe en risiko for virksom-
hedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første
omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen
(ulovligt) påtager sig en økonomisk risiko af en sådan stør-
relse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende kapitalkrav. Afgørelsen
heraf vil bero på en konkret vurdering af de enkelte overtræ-
delser og af de nærmere omstændigheder, som virksomhe-
den befandt sig i, da overtrædelsen fandt sted. I denne for-
bindelse er spørgsmålet om, hvor nærliggende den ulovligt
påtagede risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen.
Udvalget finder også, at særligt grove overtrædelser kan væ-
re overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor andel af
den samlede virksomhed, men derimod alene eller sammen
med andre overtrædelser udgør en risiko for den fortsatte
drift. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomhe-
den befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar
situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af
regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder
mod betydelige, generelle økonomiske risici.
Derudover kan særligt grove overtrædelser efter udvalgets
vurdering være drift af finansiel virksomhed uden lovpligtig
tilladelse, hvormed en virksomhed helt unddrager sig Fi-
22
nanstilsynets kontrol, der er en væsentlig forudsætning for
kundernes og investorernes generelle tillid til det finansielle
system. Det kan også være det tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed i grove eller gentagne tilfælde tilsidesætter sine
oplysningspligter, herunder ved at undlade at give pligtige
oplysninger eller ved at give direkte urigtige eller vildleden-
de oplysninger, således, at virksomheden reelt unddrager sig
tilsynets kontrol.
Bødeniveauet for bagatelagtige overtrædelser foreslår udval-
get fastlagt til et bestemt beløb, dog således at de for virk-
somhedsbøder gradueres i forhold til, hvilken størrelseskate-
gori virksomheden befinder sig i.
De to øvrige overordnede bødeniveauer foreslår udvalget
fastsat som et interval, som bøden i de konkrete sager fast-
lægges inden for. Herved bliver det bl.a. muligt at tage hen-
syn til, hvor grov den konkrete lovovertrædelse er, og stør-
relsesmæssige udsving inden for de enkelte kategorier.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed inden for hvert
interval vil det være de almindelige regler i straffeloven,
herunder særligt lovens §§ 51 og 80-82, der finder anvendel-
se.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forslaget, som har til formål at gennemføre en markant
skærpelse af det gældende bødeniveau, kan skematisk frem-
stilles som anført nedenfor:
Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 1
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 2
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 3
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 4
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 5
Nettoomsætning - 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100 mia.
kr.
Bøde for bagatelo-
vertrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds-
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau for
virksomhedsbøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen,
hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatel-over-
trædelser for fysiske per-
soner
5.000 kr.
Generelt bødeniveau for
fysiske personer*
10.000 kr. - 1 nettomå-
nedsløn.
Skærpet bøde for fysiske
personer*
1 - 2 nettomånedslønnin-
ger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde
mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter
som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske
efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Til brug for fastlæggelsen af det foreslåede nye bødeniveau i
forhold til virksomhedernes størrelse anbefaler udvalget, at
virksomhedernes størrelse på tværs af virksomhedstyper op-
gøres på baggrund af deres nettoomsætning.
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
Den finansielle krise har understreget et stort samfundsmæs-
sigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sek-
tor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn
indgår et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan
23
anvendes over for overtrædelser af lovgivningen, således at
det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksom-
hed overholdes. I tilknytning hertil har den generelle sam-
fundsmæssige opfattelse af overtrædelser af den finansielle
lovgivning ændret sig i forlængelse af den finansielle krise.
Det har medført, at overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed i dag må betragtes med større alvor end tidligere, og
derfor bør kunne sanktioneres med højere bøder end som
praksis er i dag, hvor bødeniveauet ligger på omkring
25.000 - 30.000 kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse af
lov om finansiel virksomhed.
Sådanne overtrædelser kan imidlertid være af meget forskel-
lig grovhed, der spænder fra helt bagatelagtige overtrædelser
uden nogen reel risiko for virksomhedernes kunder eller det
omgivende samfund over til overtrædelser med betydelige
direkte skadevirkninger for den eller de berørte personer og
virksomheder samt – efter omstændighederne – med væ-
sentlige samfundsmæssige skadevirkninger. I særligt alvorli-
ge tilfælde vil overtrædelser kunne indebære en risiko for
underminering af den finansielle stabilitet, en svækket tillid
til det finansielle system eller følgeskade på realøkonomien.
Det gældende bødeniveau må anses for at være for lavt i
sager, hvor der opstår risiko for sådanne skader. Endvidere
bør bødestørrelsen i højere grad tage højde for, om virksom-
hederne har opnået en økonomisk gevinst ved den konstate-
rede overtrædelse. Samtidig bør sanktionsniveauet for over-
trædelser af den finansielle lovgivning kunne tage højde for,
at de finansielle virksomheder varierer meget i størrelse, så-
ledes at det sikres, at en bøde også er følelig for store finan-
sielle virksomheder og ikke fremstår som økonomisk uvæ-
sentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Derved vil bøden
have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter. Udvalgets
model sikrer, at der kan ske en differentiering af bødeni-
veauet i opadgående retning. En forhøjelse af bødeniveauet
vil dermed på bedre måde kunne markere samfundets af-
standtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det
strafferetlige værn mere effektivt.
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
2.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger i medfør af § 308, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af CRR, kan udpeges som SIFI. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I udpeges som SI-
FI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller
flere af de indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af § 308, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed udpege et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I som et SIFI, hvis
instituttet væsentligt overskrider en eller flere af indikatorer-
ne for at være et SIFI, uagtet indikatorerne ikke har været
overskredet i to på hinanden følgende år. Bemyndigelsen
sigter særligt mod den situation, hvor et institut som følge af
opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI. Her skal instituttet kun-
ne udpeges af erhvervs- og vækstministeren, inden de to år
er gået.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I, der udpeges som et SIFI, skal i medfør af § 309, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed opfylde et kapitalbuffer-
krav (SIFI-bufferkrav) fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren senest ved udgangen af det efterfølgende år for udpeg-
ningen som SIFI. Kravet finder tilsvarende anvendelse for
penge- og realkreditinstitutter, der indgår i en koncern med
det udpegede SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Grundet SIFIers størrelse er der særlige risici forbundet med
dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en rettidig identifikati-
on og udpegning af SIFIer, samt at de underlægges bl.a. SI-
FI-bufferkravet svarende til deres systemiske vigtighed (sy-
stemiskhed).
De gældende regler om udpegning af SIFIer en gang årligt
tager ikke hensyn til det forhold, at der kan opstå behov for
at udpege institutter, som opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, på andre tidspunkter end som led i Fi-
nanstilsynets årlige udpegning. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor et institut opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, men hvor instituttet ikke er udpeget, for-
di instituttet er datterselskab til et allerede udpeget SIFI, og
da det alene er koncernens øverste institut i Danmark, der
udpeges som SIFI. Instituttet vil som følge af, at det indgår i
en koncern med et udpeget SIFI, være underlagt en række
SIFI-krav, herunder SIFI-bufferkravet, selv om instituttet ik-
ke selv er udpeget som SIFI. Indebærer omstruktureringer
inden for koncernen, eksempelvis en fusion eller SIFIets
flytning af hjemsted til udlandet, at der ikke længere er ud-
peget et SIFI i den pågældende koncern i Danmark, vil det
pågældende institut, som fortsat opfylder et eller flere af kri-
terierne for at være et SIFI, skulle udpeges som SIFI og så-
ledes igen underlægges de særlige SIFI-krav.
Det kan ligeledes være nødvendigt i tilfælde, hvor et uden-
landsk SIFI flytter hjemsted til Danmark, og hvor et eller
flere af kriterierne for udpegning har været opfyldt i to på
hinanden følgende år.
24
Hensynene bag de særlige SIFI-krav tilsiger, at der ikke må
være perioder af længere varighed, hvor sådanne institutter
ikke er udpeget som SIFI. Det er derfor vigtigt at sikre, at
Finanstilsynet kan foretage udpegning af SIFIer, hvis æn-
dringer i et instituts eller en koncerns strukturelle forhold
nødvendiggør dette. Udpegningen skal kunne ske, uanset at
Finanstilsynet allerede har foretaget sin årlige udpegning af
SIFIer. Muligheden for ekstraordinært at udpege er med til
at sikre, at der ikke er perioder, hvor et institut, der opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, ikke er udpe-
get og underlagt de særlige SIFI-krav. Dette er væsentligt ud
fra en varetagelse af hensynet til den finansielle stabilitet.
Når et institut udpeges som SIFI har det en indfasningsperi-
ode til at opfylde de særlige SIFI-krav. Dette gælder bl.a.
SIFI-bufferkravet. Hensynene bag indfasningsperioden gør
sig ikke gældende i de tilfælde, hvor et institut allerede har
været omfattet af SIFI-bufferkravet forud for dets udpegning
som SIFI. Dette er eksempelvis tilfældet i de ovenfor beskr-
evne tilfælde med omstruktureringer, flytninger m.v. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at erhvervs- og vækstministeren i
sådanne tilfælde kan træffe beslutning om, at det nye SIFI-
bufferkrav skal finde anvendelse i forlængelse af SIFI-ud-
pegningen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for ekstraordi-
nært at foretage udpegning af SIFIer. Udgangspunktet vil
dog fortsat være, at Finanstilsynet en gang årligt og senest
den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Opfylder et institut
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI på et andet
tidspunkt end som led i Finanstilsynets årlige udpegning, vil
Finanstilsynet således kunne foretage udpegningen på dette
tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der
sker omstruktureringer inden for en koncern, hvori der ind-
går et SIFI, herunder ændringer i koncernstrukturen eller
omstruktureringer i selskaber inden for koncernen, eller lig-
nende forhold, som bevirker, at et andet institut i koncernen
bør udpeges som SIFI. I bl.a. disse tilfælde vil dette institut
fremover kunne udpeges som SIFI uden for den årlige ud-
pegning.
Samtidig foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget
til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkra-
vet, således at kravet kan finde anvendelse fra udpegnings-
tidspunktet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de til-
fælde, hvor et institut, der udpeges som SIFI, tidligere har
været underlagt et SIFI-bufferkrav, og hvor hensynet bag en
indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved en fusion, eller hvor et insti-
tut, der er udpeget som SIFI, flytter hjemsted til et land uden
for Danmark. I sådanne tilfælde vil et eventuelt datterinstitut
til et udpeget SIFI kunne være underlagt et SIFI-bufferkrav,
men blive undtaget herfor i en periode, indtil datterinstituttet
selv bliver udpeget som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-
bufferkrav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et uden-
landsk kreditinstitut, der har været underlagt et ekstra kapi-
talkrav i sit hjemland, enten fordi det selv har været udpeget
som SIFI eller indgået i en koncern med et udpeget SIFI,
vælger at flytte hjemsted til Danmark. Endelig gør det sig
gældende ved en fusion med bl.a. et allerede udpeget SIFI,
hvor der etableres et nyt fortsættende institut, samt hvor et
SIFI foretager udskillelse af et datterinstitut uden for kon-
cernen. I de nævnte tilfælde vil hensynet bag indfasningspe-
rioden ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstmini-
steren vil i medfør af forslaget kunne fravige indfasningspe-
rioden for det konkrete institut.
Udgangspunktet i loven er dog fortsat, at et SIFI først skal
opfylde SIFI-bufferkravet ved udgangen af det efterfølgende
år, hvor instituttet er blevet udpeget som SIFI.
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI)
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder ikke krav til nøgle-
personer i finansielle virksomheder, bortset fra gruppe 1-for-
sikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav om egnethed og hæderlighed til medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen skal derudover til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførel-
sen af sit arbejde, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryg-
gende vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ik-
ke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, jf. §
64, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere
må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en
adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende
vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
25
længere lever op til hæderlighedskravene, jf. henholdsvis §
351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. En direktør
eller et bestyrelsesmedlem og virksomheden kan i henhold
til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed få en sådan
afgørelse indbragt for domstolene ved anmodning til Finans-
tilsynet herom.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber per 1. januar 2016 blevet underlagt
reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-forsikringsselskab
skal i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
identificere dets nøglepersoner. Nøglepersoner er dels ansat-
te, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels an-
satte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Fi-
nanstilsynet kan på tilsvarende måde som ved direktører på-
byde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlig-
hedskravene, jf. § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter de gældende regler er det således alene medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder samt
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er omfat-
tet af reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finan-
siel virksomhed. Tilsvarende kan Finanstilsynet alene gribe
ind, når sådanne personer ikke længere lever op til kravene
og på den måde medvirker til at forringe tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere regler
om en finansiel virksomheds eksponering mod og modtagel-
se af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører i virksomheden. Efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed kræver bevilling af eksponering mod eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i finansielle virksomheder bestyrelsens god-
kendelse. Kravet om godkendelse af eksponeringer eller sik-
kerhedsstillelse gælder tillige for virksomheder, hvori besty-
relses- og direktionsmedlemmet direkte eller indirekte be-
sidder en kvalificeret ejerandel eller er bestyrelsesmedlem
eller direktør, jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere ifølge §
78, stk. 2, et krav, at eksponeringer bevilges på den finan-
sielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og
markedsbaserede vilkår, og at den eksterne revisor erklærer,
at dette er opfyldt. Den finansielle virksomheds direktion og
bestyrelse skal i medfør af § 78, stk. 3, overvåge forsvarlig-
heden og forløbet af de bevilgede eksponeringer. § 78 fin-
der, jf. stk. 4, også anvendelse i forhold til eksponeringer
mod personer, som er knyttet til direktører ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller i slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje eller som søskende, og med virksomheder, hvor
sådanne personer er direktører. Efter § 78, stk. 5, må en fi-
nansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme
koncern endvidere ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den inter-
ne revisions- eller vicerevisionschef.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark offentliggjorde den 11. marts 2013 sin rapport
”Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identi-
fikation, krav og krisehåndtering”. I rapporten anbefalede
udvalget en række øgede krav til god selskabsledelse i SIFI-
er, herunder at de eksisterende egnethedskrav også skal gæl-
de for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og
direktion. Det blev vurderet, at et sådant krav ville bidrage
til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFIer, ligesom
en udvidelse af personkredsen, der skal leve op til egne-
theds- og hæderlighedskravene, vil gøre det muligt for Fi-
nanstilsynet at påbyde ledende medarbejdere i SIFIer, der
bliver drevet på en uansvarlig måde, afsat.
Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om ”Regulering af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet” (Bankpakke 6) blev det aftalt, at de eksi-
sterende egnethedskrav også skal gælde for ledende medar-
bejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion.
På baggrund af den politiske aftale nedsattes arbejdsgruppen
vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, som er kommet
med forslag til, hvordan de gældende egnetheds- og hæder-
lighedskrav kan udbredes til at omfatte ledende medarbejde-
re i SIFIer. Arbejdsgruppen har foreslået, at der indsættes en
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører,
at nøglepersoner i SIFIer bliver omfattet af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
reglerne om egnethed og hæderlighed er overholdt i forbin-
delse med, at en nøgleperson tiltræder stillingen. Arbejds-
gruppen har derudover foreslået, at samme nøglepersoner
omfattes af kravet om godkendelse af bevilling af ekspone-
ringer i lov om finansiel virksomhed, dog således at det er
direktionen i SIFIer, som skal godkende eksponeringer mod
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner.
Formålet med kravene er at sikre, at SIFIer og G-SIFIer sør-
ger for, at institutternes nøglepersoner til enhver tid har til-
strækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kun-
ne varetage deres stillinger. Derudover skal institutterne sør-
ge for, at nøglepersonerne til enhver tid har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser den fornødne hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen. De
skærpede krav vurderes at bidrage til at styrke en ansvarlig
og effektiv drift af SIFIer og G-SIFIer.
2.3.3. Lovforslagets indhold
26
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om
finansiel virksomhed udbredes til også at omfatte nøgleper-
soner i SIFIer. Nøglepersoner vil være dels de af instituttets
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af instituttet,
dels de af instituttets ansatte, der er ansvarlige for en nøgle-
funktion i instituttet. En ansat vil være en del af den faktiske
ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste ledelse.
Dette gælder, uanset om den ansatte er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktør i SIFIet. Eksempelvis vil en
ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslut-
ninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af besty-
relsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af
bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implemen-
teres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er
vigtige og afgørende for instituttets drift. Risikostyrings-
funktionen, compliance-funktionen, kreditområdet og den
interne revision vil altid anses for nøglefunktioner i et SIFI,
men også andre funktioner vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Det foreslås på den baggrund, at SIFIer som led i instituttets
virksomhedsstyring skal identificere sine nøglepersoner og
underrette Finanstilsynet herom. Videre foreslås, at Finans-
tilsynet skal have mulighed for at påbyde et SIFI at afsætte
en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Derudover foreslås det, at
bevilling af eksponering mod og modtagelse af sikkerheds-
stillelse fra ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
skal godkendes af direktionen i SIFIet.
Kravene til SIFIer har generelt til formål at reducere risiko-
en for, at et SIFI bliver nødlidende, da dette kan have vidt-
rækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkono-
mien generelt. Det samme gør sig gældende for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der er aktuelt
ingen G-SIFIer i Danmark, og der forventes ikke i den kom-
mende tid at blive udpeget G-SIFIer i Danmark. Med hen-
blik på at sikre, at G-SIFIer fortsat omfattes af samme krav
til god selskabsledelse som SIFIer, foreslås det, at de fore-
slåede skærpede krav til god selskabsledelse for SIFIer også
indføres for G-SIFIer.
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af l § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-
litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og ef-
fektiv risikostyring. Herudover gælder der i § 77 a i lov om
finansiel virksomhed en række begrænsninger for brug af
variabel løn til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der, og i § 77 b regler for aflønning i finansielle virksomhe-
der, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, lige-
som der er krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større
finansielle virksomheder i § 77 c. Endelig er der i § 77 d i
lov om finansiel virksomhed krav om det øverste ledelsesor-
gans godkendelse af lønpolitikken, om bestyrelsesforman-
dens redegørelse for aflønning af virksomhedens ledelse og
om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle
lønninger.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikrings-
selskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Der gælder tilsvarende aflønningsregler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde i medfør af §§ 20-22 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større forvaltere
af alternative investeringsfonde.
Investeringsforeninger er reguleret i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Der gælder ikke i dag regler om aflønning i in-
vesteringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab (selvadministrerende investeringsforenin-
ger).
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende regler om aflønning i lov om finansiel virk-
somhed har deres oprindelse fra gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. novem-
ber 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdnin-
gen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitik-
ker (CRD III) samt aftalen mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Den politiske aftale af 31. august 2010 indeholder en række
nationale aflønningsregler, herunder bl.a. et loft på 50 pct. af
honoraret eller grundlønnen for variabel løn til medlemmer
af bestyrelse og direktion og krav om offentliggørelse af den
samlede løn til hvert enkelt medlem af bestyrelse og direkti-
on. Som en del af aftalen blev bestemmelserne fra CRD III
og de nationale aflønningsregler gennemført på tværs af den
finansielle sektor, så de ud over virksomheder omfattet af
CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) finder anvendelse på forsikringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber. Som et led i aftalen blev
der endvidere indført tilsvarende aflønningsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom reglerne blev ind-
ført for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i for-
27
bindelse med vedtagelsen af lov nr. 598 af 12. juni 2013 om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed er
ændret ved implementeringen af CRD IV. I forbindelse med
de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV
blev der den 10. oktober 2013 indgået en politisk aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Aftalen
fastholder det gældende loft på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det blev endvidere aftalt, at loftet på 100 pct. af
grundlønnen for variabel løn til væsentlige risikotagere, som
indførtes med gennemførelsen af CRD IV, skulle udbredes
til hele den finansielle sektor.
Ved implementeringen af aflønningsreglerne i CRD IV vi-
dereførtes princippet om ensartede aflønningsregler, hvilket
betyder, at de gældende regler om aflønning i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. er baseret på CRD IV og de politiske aftaler
på området.
Det overordnede formål med aflønningsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder fører en forsvarlig lønpolitik. De
ensartede aflønningsregler har til formål at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for kunder, indskydere og investorer på
tværs af den finansielle sektor.
Som konsekvens af EU-regulering på aflønningsområdet
foreslås både en række ændringer og nye bestemmelser om
aflønning i den finansielle sektor. Forslagene skal samlet bi-
drage til, at der fortsat føres en forsvarlig lønpolitik i virk-
somheder inden for den finansielle sektor.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt
nye retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker den 21. de-
cember 2015. Retningslinjerne er udstedt på baggrund af
CRD IV. Retningslinjerne giver anledning til at justere og
præcisere enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed med henblik på at sikre, at finansielle virksomheder fø-
rer en forsvarlig lønpolitik. EBA’s retningslinjer om forsvar-
lige lønpolitikker indeholder bl.a. krav til aflønningsudval-
gets kompetencer og opgaver og skærpede aflønningsregler
for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Med henblik på fort-
sat at opretholde ensartede aflønningsregler for hele den fi-
nansielle sektor vurderes det, at præciseringen af kravene til
aflønningsudvalgets kompetencer og opgaver i lov om fi-
nansiel virksomhed bør overføres til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger. Endvidere er det i medfør
af bestemmelser herom i CRD IV nødvendigt at implemen-
tere en koncernregel på aflønningsområdet for penge- og re-
alkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Koncer-
nreglen har til formål at sikre, at der føres en forsvarlig løn-
politik på tværs af koncernen.
UCITS V-direktivet indeholder aflønningsregler for dels in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer den dag-
lige ledelse for en investeringsforening, dels for selvadmini-
strerende investeringsforeninger.
Investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Implementeringen
af UCITS V-direktivets aflønningsregler for investeringsfor-
valtningsselskaber kræver alene en enkelt justering af de ek-
sisterende regler for at tilpasse aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed til investeringsforvaltningsselskaber-
nes struktur.
Aflønningsreglerne for selvadministrerende investeringsfor-
eninger skal implementeres i lov om investeringsforeninger
m.v. Da investeringsforeninger udgør en del af den finan-
sielle sektor, bør implementeringen i videst muligt omfang
tilpasses aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed
med henblik på fortsat at opretholde et ensartet beskyttelses-
niveau for den finansielle sektors kunder, indskydere og in-
vestorer. Det vil betyde, at selvadministrerende investerings-
foreninger underlægges samme krav til aflønning af ledelsen
som andre virksomheder inden for den finansielle sektor. På
den måde sikres det, at kravene til aflønning af ledelsen ikke
varierer afhængigt af, om investeringsforeningen har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller er selvadministrerende, og at der i begge tilfælde er
krav om, at der føres en forsvarlig lønpolitik.
Solvens II-forordningen indeholder overordnede krav til
gruppe 1-forsikringsselskabers lønpolitik, herunder be-
grænsninger for brug af variabel løn til ledelsesmedlemmer.
Da bestemmelserne er umiddelbart gældende i Danmark, er
en stor andel af forsikringsselskaberne på nuværende tids-
punkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve samtlige af-
lønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder for i ste-
det at samle aflønningsreglerne på forsikringsområdet i en
bekendtgørelse. Forsikringsselskaberne vil herefter kun be-
høve at orientere sig i henholdsvis solvens II-forordningen
og bekendtgørelsen for at få overblik over, hvilke afløn-
ningsregler de er underlagt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
En lønpolitik, der ansporer til overdreven risikoadfærd, kan
underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i finan-
sielle virksomheder, og uhensigtsmæssigt udformede afløn-
ningsstrukturer kan potentielt have negative indvirkninger
på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners
28
risikoadfærd. Med henblik på at fremme finansiel stabilitet
og sikre, at finansielle virksomheder har forsvarlige lønpoli-
tikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare regler for af-
lønningsstrukturer. En lønpolitik bør navnlig være afstemt
med virksomhedernes risikovillighed, værdier og langsigte-
de interesser. Uhensigtsmæssig aflønning i finansielle virk-
somheder kan bringe virksomhedernes risikoeksponering op
på et uacceptabelt niveau, og muligheden for at justere vari-
abel løn er et vigtigt element i virksomhedernes overordnede
risikostyring. Finansielle virksomheder er allerede underlagt
aflønningskrav for at sikre, at aflønningen er bæredygtig set
i lyset af virksomhedens finansielle situation.
Det foreslås, at der indføres en koncernregel på aflønnings-
området for penge- og realkreditinstitutter og visse fonds-
mæglerselskaber. Forslaget indebærer, at penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal sikre, at af-
lønningsreglerne efterleves på koncernniveau. Det er alene
de aflønningsregler, som er indført på baggrund af CRD IV,
der er omfattet af koncernreglen.
Det foreslås endvidere at skærpe kravene til SIFIers tildeling
og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.
Skærpelsen indebærer, at variabel løn til bestyrelsen eller di-
rektionen skal udskydes i 5 år frem for 4 år, og at ikke kun
50 pct., men en væsentlig del af den variable løn skal tilde-
les i instrumenter.
Det foreslås endvidere at uddybe aflønningsudvalgets opga-
ver og kompetencer i lov om finansiel virksomhed og i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger m.v. Forslaget indebærer, at disse investe-
ringsforeninger skal have en skriftlig lønpolitik, som skal
omfatte alle ansatte i investeringsforeningen, men som sær-
ligt skal behandle forhold vedrørende bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsforeningens risikoprofil (såkaldte væsentlige
risikotagere). Lønpolitikken skal godkendes af investerings-
foreningens generalforsamling.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres begrænsnin-
ger for brugen af variabel løn for selvadministrerende inve-
steringsforeninger. Investeringsforeningerne kan derfor
maksimalt tildele variabel løn til bestyrelsen og direktionen
svarende til 50 pct. af honoraret henholdsvis den faste løn
og til væsentlige risikotagere svarende til 100 pct. af den fa-
ste grundløn. Investeringsforeningens generalforsamling kan
forhøje loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere op
til 200 pct. af den faste løn. Forslaget indebærer yderligere
restriktioner for investeringsforeningers brug af variabel løn,
herunder krav om delvis udbetaling i andele eller instrumen-
ter og krav om udskydelse af udbetalingen af variabel løn.
Forslaget indebærer også, at større investeringsforeninger
skal nedsætte et aflønningsudvalg, og forslaget indeholder
krav til udvalgets opgaver.
Der foreslås en enkelt tilpasning af instrumentkravet for in-
vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-
hed. Mindst 50 pct. af den variable løn til et medlem af le-
delsen i et investeringsforvaltningsselskab skal udbetales i
aktier eller andre instrumenter. Tilpasningen betyder, at sel-
skaberne kan opfylde dette krav ved at anvende instrumenter
knyttet til kapitalandele i dels investeringsforvaltningssel-
skabet og dels de forvaltede investeringsforeninger.
Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for bl.a. investe-
ringsforeningers oplysningsforpligtelser i forhold til afløn-
ning.
I lov om finansiel virksomhed foreslås anvendelsesområdet
for aflønningsreglerne ændret, således at forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder ikke længere er om-
fattet af disse regler. Det foreslås i den forbindelse, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om aflønning for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder i en bekendtgørelse. De afløn-
ningsregler, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-
myndigelse, skal supplere aflønningsreglerne i solvens II-
forordningen og videreføre de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsik-
ringsholdingvirkomheder på en sådan måde, at der fortsat
gælder materielt ensartede aflønningsregler inden for den fi-
nansielle sektor, jf. de politiske aftaler på aflønningsområdet
som beskrevet ovenfor under pkt. 2.4.2.
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
Lovgivningen på det finansielle område indeholder i dag
bl.a. en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager vedrørende juridiske – og i visse
tilfælde fysiske – personer til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. I langt stør-
stedelen af tilfældene er en virksomhed, som er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, sker i disse
tilfælde alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter de gældende regler har Finanstilsynet ikke mulighed
for at offentliggøre oplysninger om, at der i en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er truffet afgørelse om påta-
29
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifinden-
de dom i sagen. Det fremgår endvidere ikke af de gældende
regler om offentliggørelse, at Finanstilsynet har mulighed
for at fjerne en allerede offentliggjort beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Finanstilsynets offentliggørelser i sager overgivet til politi-
mæssig efterforskning skal bibringe offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området. Lovforslaget har
til formål at sikre, at Finanstilsynets muligheder for offent-
liggørelse i videst mulig omfang underbygger, at offentlig-
heden får et sådant retvisende billede af gældende ret.
Med henblik på at sikre en ensartethed i Finanstilsynets of-
fentliggørelse i disse sager vurderes det hensigtsmæssigt, at
de foreslåede supplerende regler om offentliggørelse udbre-
des til alle hovedlove på det finansielle område.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at offentligheden bibringes et retvi-
sende billede af gældende ret og begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, foreslås det, at Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning
om at overgive en sag vedrørende en juridisk – og i visse til-
fælde en fysisk – person til politimæssig efterforskning, og
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsagt frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger
herom, hvis den berørte person anmoder herom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet, i de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører,
ikke anmoder Finanstilsynet om supplerende offentliggørel-
se, og hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en
sag er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal fjerne al-
le offentliggjorte oplysninger om beslutningen om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle of-
fentliggjorte domme i sagen.
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
Danske fondsmæglerselskaber er i dag underlagt fire for-
skellige kapitalkrav. Kapitalkravene indebærer et krav til
startkapital, et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger
(omkostningskravet) og mindst 8 pct. af selskabets samlede
risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapital-
grundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som
selskabet anser for passende til at dække arten og omfanget
af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for
(det individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal
overholde samtlige af de kapitalkrav, som det er underlagt,
hvilket indebærer, at det af de fire kapitalkrav, som udgør
det højeste beløb, er udtryk for den kapital, som selskabet
skal holde.
Ovenstående fire kapitalkrav følger dels af krav i §§ 9 og
125 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører CRR.
Kravet til startkapital er gennemført i § 9 i lov om finansiel
virksomhed og har igennem en længere årrække været fast-
sat til 300.000 euro for de fleste fondsmæglerselskaber. Kra-
vet er dog 1 mio. euro for de få fondsmæglerselskaber, der
har større risici og f.eks. tilladelse til at handle for egen reg-
ning, stille afsætningsgarantier (dvs. garantier for, at en be-
stemt mængde værdipapirer bliver aftaget) eller drive en
multilateral handelsfacilitet (MHF). I EU-reguleringen
(CRD IV) er kravene til startkapital imidlertid lavere og ud-
gør henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets til-
ladte investeringsservice og -aktiviteter.
Omkostningskravet er for hovedparten af fondsmæglersel-
skaberne fastlagt i CRR, der finder direkte anvendelse i
Danmark. For de selskaber, der ikke er omfattet af CRR, er
der i § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsat et tilsva-
rende nationalt krav, hvormed samtlige af de danske fonds-
mæglerselskaber er underlagt et krav om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger.
Kravet i § 125 i lov om finansiel virksomhed om opgørelse
af selskabets individuelle solvensbehov gennemfører et krav
i CRD IV. Kravet herom i national ret finder imidlertid an-
vendelse for samtlige fondsmæglerselskaber, hvilket er en
udvidelse af kravet i CRD IV, hvor kun visse fondsmægler-
selskaber med større risici er omfattet af kravet.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV og ændringer
som følge af CRR er tidligere overimplementering af direk-
tivkravene til startkapitalen videreført, og dermed er der bi-
beholdt betydelig højere krav til startkapitalen for de danske
fondsmæglerselskaber end det, der følger af CRD IV. End-
videre blev anvendelsesområdet for omkostningskravet og
kravet om opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov
udvidet, således at disse krav finder anvendelse for samtlige
fondsmæglerselskaber uanset selskabernes tilladte investe-
ringsservice og -aktiviteter. Baggrunden herfor var et ønske
om at sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige mid-
ler til at sikre deres kunder mod tab.
Kravene indebærer imidlertid, at de danske fondsmæglersel-
skaber er underlagt strengere krav i relation til deres kapital-
30
grundlag end tilsvarende selskaber i de øvrige EU-lande, der
også kan operere på de danske finansielle markeder. En
sænkning af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere
nye fondsmæglerselskaber i Danmark, ligesom en sænkning
af kapitalkravene vil fjerne en del af den økonomiske byrde,
som danske fondsmæglerselskaber er underlagt. Det vurde-
res at ville øge konkurrencen og produktudbuddet i bran-
chen. Kapitalkravet er alt andet lige også en beskyttelse for
kunderne, men den primære kundebeskyttelse ligger imid-
lertid i reglerne om, hvorledes kunderne skal behandles (in-
vestorbeskyttelsesreglerne). Det vurderes, at der ikke er be-
hov for en højere beskyttelse via kapitalkravene end den be-
skyttelse, der er i investorbeskyttelsesreglerne, og de kapi-
talkrav, der er i CRR, og som sammenlignelige lande følger.
For at få en direktivkonform gennemførelse af kapitalkrave-
ne og dermed sikre samme vilkår for de danske fondsmæg-
lerselskaber som for tilsvarende selskaber i de øvrige EU-
lande, vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ændre de
øvrige eksisterende kapitalkrav for fondsmæglerselskaber,
så de svarer til EU-lovgivningens krav.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglersel-
skaber, så de svarer til EU-lovgivningens krav. Det foreslås
derfor, at kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber
nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt
50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af sel-
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter. Dermed
vil kravene til startkapitalen for fondsmæglere fremover væ-
re i overensstemmelse med niveauerne angivet i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber underlagt kapitalkravet på 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring skal vælge mellem tre
mulige krav til startkapital og/eller dækning, herunder mel-
lem en startkapital på 50.000 euro, en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, eller en kombination af startkapi-
tal og ansvarsforsikring i en form, som giver en tilsvarende
dækning som startkapitalen på 50.000 euro og ansvarsfor-
sikringen. Fondsmæglerselskaber, der har et startkapitalkrav
på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring, skal endvidere
én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om,
at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller akti-
ver, og hvis relevant en erklæring om, at virksomhedens an-
svarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel
virksomhed. Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat
omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed om, at finansielle virksomheder skal være aktieselska-
ber, hvilket indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-
skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages.
Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre kravet om det
individuelle solvensbehov, således at kravet om opgørelse af
selskabets individuelle solvensbehov fremadrettet følger
kravene i CRD IV og dermed kun finder anvendelse for de
fondsmæglerselskaber, der har større risici, dvs. de fonds-
mæglerselskaber, som er defineret som fondsmæglerselska-
ber I i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf fore-
slås det desuden, at Finanstilsynet alene kan pålægge fonds-
mæglerselskaber I samt grupper af fondsmæglerselskaber I
et tillæg til det individuelle solvensbehov samt at foretage
nedskrivninger.
Herudover foreslås at ophæve kravet om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Dermed vil dette krav fremadrettet kun finde
anvendelse for de selskaber, der er direkte omfattet af kravet
herom i CRR.
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag udpeget som kompetent myndighed
inden for kapitalmarkedsområdet og skal i medfør af § 83,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. påse overholdelsen
af lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finansiel in-
formation i års- og delårsrapporter i lov om finansiel virk-
somhed og årsregnskabsloven samt en række forordninger
m.v. Det følger af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Reglerne, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af, omfatter såvel tilsynsbelagte- som ikke til-
synsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet kan i medfør af § 87, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. foretage kontrolbesøg på kapitalmarkedsom-
rådet hos virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet. Det
følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse kan aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af
et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral
handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem.
Endvidere kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 8, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. få adgang til leverandører og underleve-
randører til de nævnte virksomheder med henblik på indhen-
telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet kan derudover i medfør af § 87, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v. indhente oplysninger til brug for
en række andre myndigheder. Det gælder bl.a. en række
udenlandske myndigheder, herunder finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA). De finansielle markeder er grænseoverskridende,
hvilket medfører et behov for samarbejde mellem nationale
tilsynsmyndigheder og ESMA. Finanstilsynet har som kom-
31
petent myndighed pligt til at samarbejde med ESMA og
kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v.
Ovenstående gælder også i forbindelse med Finanstilsynets
kontrol med ikke-finansielle modparters overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der bl.a. regule-
rer ikke-finansielle modparters handel med OTC-derivater.
Ved en ikke-finansiel modpart forstås en enhed, der hverken
er omfattet af EMIR-forordningens definition af en central
modpart (CCP) eller en finansiel modpart. Begrebet finan-
sielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstil-
synet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finan-
sielle modparter er derimod enhver anden form for virksom-
hed. Ved et OTC-derivat menes et afledt finansielt instru-
ment, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regule-
ret marked.
Finanstilsynet kan også som led i sit almindelige tilsyn påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser af regn-
skabsmæssige forhold hos de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om in-
vesteringsforeninger m.v., jf. § 83 b, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Finanstilsynets hjemmel til at foretage til-
syns- og kontrolbesøg hos udstedere af værdipapirer følger
af § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164, stk.
2, i lov om investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos de ikke tilsyns-
belagte virksomheder, der er omfattet af reglerne i § 83, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., men som ikke er til-
synsbelagte virksomheder eller ikke-finansielle modparter.
Erhvervsstyrelsen har heller ikke mulighed for at foretage
kontrolbesøg uden retskendelse hos de udstedere af værdi-
papirer, der er omfattet af årsregnskabsloven og dermed
regnskabskontrollen i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
I tilfælde af mistanke om strafbare forhold kan politiet ind-
hente retskendelse efter kapitel 73 i retsplejeloven til at fore-
tage ransagning.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række
begrænsninger for regnskabskontrollen. Ved regnskabskon-
trollen skal det undersøges, om regnskabsreglerne er over-
holdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udste-
dere af værdipapirers årsrapporter og delårsrapporter. Kon-
trollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de udstedere af vær-
dipapirer, der er omfattet af regnskabskontrollen. De pågæl-
dende udstedere af værdipapirer udvælges såvel ud fra en ri-
sikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
En undersøgelse iværksættes ved en formel kontrol for
åbenbare overtrædelser af regnskabsreglerne i de udvalgte
udstedere af værdipapirers årsrapporter eller delårsrapporter.
Finanstilsynet indhenter i henhold til § 83 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. en redegørelse fra virksomhe-
den, dens ledelse eller dens eksterne revisor, hvis der ved
den formelle kontrol for åbenbare overtrædelser er en be-
grundet formodning om, at den finansielle information inde-
holder fejl og mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen. Hvis der herefter forsat er begrundet formo-
dning om, at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
kan Finanstilsynet kræve yderligere oplysninger, ligesom
tilsynet kan iværksætte en mere dybtgående kontrol af den
finansielle information, jf. § 83 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt §
83 b, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Markedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirekti-
vet fastsætter en række regler for selskaber, der opererer på
kapitalmarkedet. Derudover opstilles der i markedsmis-
brugsforordningen egentlige forbud, herunder forbud mod
insiderhandel og markedsmanipulation. I modsætning til
store dele af anden lovgivning på det finansielle område in-
deholder lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og ikke mindst de
forordninger, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent
myndighed, en lang række almindeligt gældende regler, som
ikke vedrører tilsynsbelagte aktiviteter, men som er spille-
regler alle aktører på kapitalmarkederne skal overholde. Ek-
sempler på sådanne regler er kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud samt markedsmisbrugs-
forordningens forbud imod insiderhandel og kursmanipulati-
on.
Ud over krav og forbud omhandler den nævnte EU-regule-
ring også beføjelser, som den kompetente myndighed skal
kunne anvende.
De beføjelser, som der med dette lovforslag foreslås tillagt
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrol, vil så-
ledes give de nævnte myndigheder mulighed for at foretage
indgreb over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjel-
serne vil som følge heraf i større omfang end efter eksem-
pelvis lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse
over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder, idet de ikke-til-
synsbelagte virksomheder eksempelvis skal udarbejde in-
siderlister og offentliggøre intern viden for bl.a. at undgå in-
siderhandel.
Det følger af artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsfor-
ordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdi-
32
rektivet, at den nationale kompetente myndighed skal have
adgang til at foretage kontrolbesøg på forretningsstedet hos
alle virksomheder, der er omfattet af markedsmisbrugsfor-
ordningen og gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle ud-
stedere af værdipapirer. Adgangen til kontrolbesøg må såle-
des i medfør af den ovennævnte EU-regulering ikke være
begrænset til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle
virksomheder eller investeringsforeninger.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet føre tilsyn
og påse, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., regle-
rne om finansiel information i års- og delårsrapporter og en
række forordninger m.v. efterleves. Finder Finanstilsynet, at
der er sket alvorlige overtrædelser af regler, der er undergi-
vet offentlig påtale, skal Finanstilsynet anmelde sagen til
politiet. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen,
når denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af
regnskabskontrol.
Dertil kommer, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, som de kompetente myndigheder efter mar-
kedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet
skal kunne udøve de tilsyns- og kontrolbeføjelser, der følger
af reglerne i det tilfælde, at en udenlandsk myndighed eller
ESMA skulle anmode om assistance.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tillægges med dette lov-
forslag beføjelser, der skal sikre overholdelsen af bestem-
melser i den nævnte EU-regulering.
De foreslåede beføjelser mv. vurderes i øvrigt nødvendige
for, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan føre et effek-
tivt tilsyn med, at de virksomheder, som har pligter efter
reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-
regulering, opfylder deres forpligtelser. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder underlagt
et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende
beføjelse altid skal anvendes. Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen skal eksempelvis altid anvende beføjelsen til at ind-
hente oplysninger, førend myndighederne anvender deres
beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det ønske-
de formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser
som eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en under-
søgelse på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale
uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område
viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjæl-
dent giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de til-
synsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt,
hvor Finanstilsynet skal påse overholdelsen af regler på et så
komplekst område som kapitalmarkedsområdet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer, at kontrollen med virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne mest effektivt føres gennem
en kombination af skrivebordsundersøgelser og kontrolbe-
søg. Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en direkte
dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tag-
es højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil ved udførelsen af de
tillagte beføjelser altid skulle sikre på den ene side en til-
strækkelig beskyttelse af borgernes retssikkerhed og på den
anden side Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens mulighed
for at efterforske og håndhæve reglerne.
Det følger endvidere af gennemsigtighedsdirektivet og ES-
MA’s retningslinjer om regnskabskontrol, at der ikke må
gælde begrænsninger i den nationale kompetente myndig-
heds kontrolbeføjelser i forhold til undersøgelse af, om de
finansielle oplysninger i de harmoniserede dokumenter
overholder det relevante regelsæt for rapportering af finan-
sielle oplysninger. Af ESMA’s retningslinjer om regnskabs-
kontrol fremgår det endvidere, at de kompetente myndighe-
der ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nød-
vendige informationer, uanset om der er indikation på fravi-
gelser fra reglerne.
På denne baggrund og henset til, at ESMA’s retningslinjer
om regnskabskontrol er med til at sikre en ensartet kontrol i
EU med det formål at sikre en ensartet anvendelse af de in-
ternationale regnskabsstandarder i EU og dermed sikre tilli-
den til de finansielle markeder, vurderes det hensigtsmæs-
sigt at ophæve de eksisterende begrænsninger for regnskabs-
kontrollen.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, får adgang til at anvende de beføjelser som
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virk-
somheder overholder deres forpligtelser efter lov om værdi-
papirhandel m.v., reglerne om finansiel information i års- og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed og årsregn-
skabsloven samt visse EU-regler.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil herefter mod behørig
legitimation og uden retskendelse i forbindelse med tilsynet
med overholdelsen af reglerne i § 83, stk. 1-3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet hos de virksomheder, som er omfattet af de
nævnte regler, og disses leverandører og underleverandører.
Det betyder endvidere, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger hos disse virksomheder til brug for en række
udenlandske myndigheder eller ESMA.
33
I overensstemmelse med ESMA’s retningslinjer om regn-
skabskontrol foreslås det endvidere, at § 83 b i værdipapir-
handelsloven ophæves. Dette indebærer, at der ikke længere
vil være en begrænsning på antallet af udstedere af værdipa-
pirer, der udtages til regnskabskontrol. Det indebærer endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen vil kunne opstarte en regnskabs-
kontrolsag, uanset om der er en begrundet formodning om,
at der er fejl i den finansielle information.
Ændringen forventes ikke at få betydning for den nuværen-
de praksis for, hvor mange udstedere af værdipapirer der
kontrolleres. Det forventes dermed ikke, at stikprøverne vil
omfatte mere end 20 pct. af udstederne.
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra
filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virk-
somheder m.fl., som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer af udenlandske fi-
nansielle virksomheder blev fastsat i 2009 og følger af § 363
a i lov om finansiel virksomhed. Filialerne skal efter gæl-
dende ret betale en afgift på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Hvis der er etableret et tilsynskollegium for den pågældende
filial, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvaren-
de art og størrelse med dansk tilladelse skal betale. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Et tilsynskollegium er et grænseoverskridende samarbejds-
forum mellem tilsynsmyndigheder i den finansielle virksom-
heds hjemland og tilsynsmyndighederne fra samtlige lande,
hvor virksomheden har dattervirksomheder eller væsentlige
filialer. I tilsynskollegiet er der gensidig orientering om til-
synet med virksomheden og dens forskellige enheder. Til-
synskollegiet drøfter planlægning og koordinering af inspek-
tioner, herunder fælles inspektioner. Endvidere drøfter til-
synskollegiet planlægning og koordinering af øvrige tilsyns-
aktiviteter, herunder godkendelse og overvågning af interne
ratingbaserede modeller (IRB-modeller) og virksomhedens
øvrige interne modeller. Kreditinstitutterne kan anvende en-
ten standardmetoden eller IRB-metoden, når de tildeler sine
udlån m.v. risikovægte. Ved standardmetoden anvendes ens
risikovægte på tværs af lande og institutter, og institutterne
har dermed ikke mulighed for at tilpasse risikovægtene til
egne erfaringer om eksempelvis tabssandsynligheden i en
given branche. Ved IRB-metoden estimerer institutterne
selv de risikovægtede aktiver på baggrund af instituttets eg-
ne erfaringer om sandsynligheden for tab, tab ved mislighol-
delse m.v. Dermed sikres et bedre overblik over virksomhe-
dens risici og en optimering af tilsynsindsatsen.
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsopgaven med filialer i Danmark af udenlandske kre-
ditinstitutter og deltagelse i tilsynskollegier er siden 2009
vokset betragteligt som følge af kravene til tilsyn m.v. i EU-
reguleringen som opfølgning på den finansielle krise.
Finanstilsynet deltager i fire tilsynskollegier vedrørende
pengeinstitutkoncerner, som ledes af andre tilsynsmyndighe-
der. Foruden 2-4 årlige møder på 1-2 dage i hvert kollegium
indebærer deltagelsen omfattende opgaver mellem møderne.
Ud over opgaverne relateret til tilsynskollegiesamarbejdet
har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for tilsynet med
filialernes forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet med god
skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer i Danmark af uden-
landske kreditinstitutter afspejler ikke Finanstilsynets reelle
udgifter i forbindelse med tilsynet med filialerne. Finanstil-
synets udgifter hertil dækkes derfor i betydeligt omfang af
afgifterne fra andre finansielle virksomheder m.fl. Denne
forvridning af afgiftsbetalingen er ikke velbegrundet, hvor-
for afgiften for filialer i Danmark af udenlandske kreditinsti-
tutter bør sættes op, så den i højere grad afspejler Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse og omkostningerne forbundet her-
med.
En forhøjelse af afgifterne for filialer af udenlandske kredit-
institutter modsvares af tilsvarende reducerede afgifter for
øvrige finansielle virksomheder, der betaler afgift til Finans-
tilsynet. Derved vil de danske finansielle virksomheder i
mindre omfang betale for tilsynet med filialerne.
2.8.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en mere retvisende fordeling af de øgede udgif-
ter til Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forbindelse med fi-
lialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter foreslås det
at forøge afgiftssatsen for disse filialer fra 20 pct. til 50 pct.
Denne forhøjelse af afgiften for filialerne vil skabe en forde-
lingsnøgle, der i højere grad afspejler Finanstilsynets egent-
lige ressourceforbrug på filialerne. Derved mindskes den ek-
sisterende skævvridning i betalingsstrukturen, så danske in-
stitutter i mindre omfang fremover vil skulle betale for tilsy-
net med filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter.
Det foreslås dog, at afgiftssatsen fastsættes til 80 pct. for fi-
lialer, der er så store, at de i henhold til lov om finansiel
virksomhed ville være SIFIer i Danmark, hvis de var et
dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut. Denne forøgede
afgift for disse filialer skyldes, at Finanstilsynet skal føre et
intensiveret tilsyn med SIFIer, hvorved Finanstilsynet bru-
ger væsentligt flere ressourcer på denne tilsynsforpligtelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sådanne filialer i Dan-
mark.
34
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
I henhold til § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, §
93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov
om værdipapirhandel m.v. og § 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal virksomheder omfattet heraf
indsende kopi til Finanstilsynet af den eksterne revisors re-
visionsprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskabet.
Det følger af den nævnte lovgivning, at den eksterne revisor
i revisionsprotokollatet skal afgive en række erklæringer og
oplysninger.
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven) er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om æn-
dring af revisorloven og forskellige andre love, som er trådt
i kraft den 17. juni 2016.
Med lovændringen er kravet i revisorloven om at føre en re-
visionsprotokol ophævet for andre virksomheder end de
virksomheder, som er af interesse for offentligheden. Kre-
ditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksom-
heder defineres som virksomheder af interesse for offentlig-
heden. Disse virksomheder skal fortsat udarbejde en revisi-
onsprotokol. Øvrige virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, er således fremover ikke underlagt et krav om at
føre revisionsprotokol.
I henhold til de internationale revisionsstandarder er revisor
dog fortsat forpligtet til at kommunikere en række oplysnin-
ger til den reviderede virksomheds ledelse. Det gælder i
henhold til den internationale revisionsstandard ISA 260
(kommunikation med den øverste ledelse) og ISA 265
(kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste
ledelse og den daglige ledelse). Derudover pålægges revisor
også en række kommunikationsforpligtelser i medfør af øv-
rige internationale revisionsstandarder (ISA’er).
Efter ændringen af revisorloven må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, selv beslut-
te, om der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden,
eller om den eksterne revisors kommunikation af oplysnin-
ger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på
anden vis.
Det følger endvidere af den ændrede revisorlov, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer
af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder
de pligter, der følger af bl.a. revisorloven.
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For en lang række virksomheder omfattet af Finanstilsynets
tilsyn har Finanstilsynet fået tilsendt kopi af revisionsproto-
kollatet vedrørende revisionen af årsregnskabet. Revisions-
protokollen indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med virk-
somhederne og udgør en væsentlig kilde til information om
virksomhederne. Det gælder særligt for de virksomheder,
hvor inspektionscyklussen er mindre hyppig.
Som følge af ændringen af revisorloven er det fremover ale-
ne virksomheder af offentlig interesse, der skal udarbejde en
revisionsprotokol.
Finanstilsynet har dog stadig som led i sit tilsyn med virk-
somhederne brug for at modtage de oplysninger, som den
eksterne revisor afgiver til virksomhedens bestyrelse i for-
bindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport. Op-
lysninger fra en uafhængig ekstern kilde som den eksterne
revisor udgør et væsentligt informationsbidrag om virksom-
hederne, som Finanstilsynet kan anvende til brug for dets til-
syn.
I forhold til tilsynet med det øverste ledelsesorgan eller revi-
sionsudvalg vurderes det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret
for tilsynet med deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finans-
tilsynet således, at Finanstilsynet har ansvaret for tilsynet
med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet har haft til-
synet med revisionsudvalg i de finansielle virksomheder si-
den indførelsen af reglerne herom i 2008. Finanstilsynets lø-
bende tilsyn med de finansielle virksomheder omfatter i dag
også tilsynet med, om revisionsudvalget fungerer tilfreds-
stillende, da dette kan have betydning for virksomhedens fi-
nansielle stabilitet på sigt.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder af interesse for offentligheden,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, fortsat skal indsende
kopi af ekstern revisors revisionsprotokol vedrørende revisi-
onen af årsregnskabet til Finanstilsynet. Virksomheder af in-
teresse for offentligheden er virksomheder, som har kapita-
landele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-
land, og finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a,
b og e, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 a, nr. 3, i revi-
sorloven. Det vil sige børsnoterede virksomheder samt alle
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For øvrige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, der
ikke længere er forpligtede til at føre en revisionsprotokol,
foreslås det, at revisionsprotokollatet skal indsendes, hvis
der i virksomheden føres en revisionsprotokol. I de tilfælde,
hvor der ikke føres en revisionsprotokol indsendes den an-
den tilsvarende dokumentation, som revisor laver til virk-
somhedens øverste ledelse. Lovforslaget indebærer, at den
hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstilsynet kan lade re-
visorernes oplysninger indgå som en væsentlig uafhængig
ekstern kilde til information om virksomhederne, oprethol-
des. Finanstilsynets nuværende inspektionsfrekvens er tilret-
35
telagt efter de krav, der stilles til udførslen af revisionen og
til revisors uafhængighed samt de oplysninger, Finanstilsy-
net i øvrigt har om virksomhederne.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med medlemmerne af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg deles mellem Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet på en sådan måde, at Fi-
nanstilsynet varetager dette tilsyn i forhold til virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
Det følger af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen eller direktionen for den øverste modervirk-
somhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse
af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste moder-
virksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i
Danmark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom-
hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselska-
ber blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at medvirke til
implementeringen af reglerne om koncernsolvens i Solvens
II-direktivet. Foruden i lov om finansiel virksomhed er reg-
lerne om koncernsolvens bl.a. implementeret i bekendtgørel-
se nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapital-
grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom for-
holdet er reguleret i Solvens II-forordningen.
Den foretagne implementering af reglerne om koncernsol-
vens fra Solvens II-direktivet har vist sig at kunne give an-
ledning til fortolkningstvivl i praksis, særligt i forhold til
spørgsmålet om, hvilke finansielle holdingvirksomheder der
omfattes.
Implementeringen af reglerne om koncernsolvens for forsik-
ringsselskaber er endvidere foretaget i lyset af den koncer-
ndefinition, der er i lov om finansiel virksomhed, som ikke i
alle tilfælde er sammenfaldende med koncerndefinitionen i
Solvens II. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Af-
grænsningen i lov om finansiel virksomhed af hvilke kon-
cernstrukturer, der er underlagt reglerne om koncernsolvens,
anvendes således også til i andre sammenhænge at afgrænse
anvendelsesområdet for regler, som skal påses på koncernni-
veau efter Solvens II-direktivet. Dette bliver yderligere
uhensigtsmæssigt, da Solvens II-reguleringen ikke alene be-
står af et direktiv, som implementeres i dansk lovgivning,
men også af gennemførelsesretsakter, der udstedes af Kom-
missionen i forordningsform, og der heri bl.a. pålægges
pligter for koncerner, som dette begreb forstås i Solvens II.
Der foreslås derfor en justering af den foretagne implemen-
tering.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget skal bestyrelsen for en forsikringsholding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, sikre, at koncer-
nen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solven-
skapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde.
Med forslaget finder kravet tilsvarende anvendelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksom-
heder, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde, uden at disse be-
høver være knyttet til hinanden som moder- og dattervirk-
somhed. Denne del af forslaget indebærer en udvidelse af
anvendelsesområdet i forhold til i dag.
Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet.
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om VækstFonden, at VæksFondens
formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder for deri-
gennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det følger af § 2 i loven, at VækstFondens formål bl.a. tilgo-
deses gennem medfinansiering af udviklingsselskaber. Det
fremgår ikke af loven, at investeringer i udviklingsselskaber
er betinget af, at de pågældende udviklingsselskaber har
hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke specifikt,
at der kan investeres i udenlandske udviklingsselskaber.
Ud fra en fortolkning af formålsparagraffen ligger investe-
ringer i udenlandske udviklingsselskaber inden for formåls-
paragraffen i det omfang, investeringer i udenlandske udvik-
lingsselskaber er med til fremme vækst og fornyelse i iværk-
sættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det understreges af, at der ikke er krav om hjemsted, og at
investeringerne i udenlandske udviklingsselskaber kan kom-
me danske selskaber til gavn i form af afledet investeringer,
som forventes at blive højere end VækstFondens investerin-
ger i de udenlandske udviklingsselskaber.
36
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Siden det ikke specifikt fremgår af loven, at VækstFonden
kan investere i udenlandske udviklingsselskaber, og for at
undgå nogen form for tvivl om muligheden for at foretage
sådanne investeringer, så længe det kommer danske selska-
ber til gavn, er det Erhvervs- og Vækstministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne mulighed
fremgår af selve lovteksten. Det vurderes dermed hensigts-
mæssigt, at det fremgår af lovteksten, at VækstFonden har
hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber,
der bl.a. investerer i virksomheder med hjemsted i Danmark
Kapitalmarkederne, herunder markedet for investeringer af
risikovillig kapital, er i høj grad internationale. Udviklings-
selskaber, herunder f.eks. venture- og kapitalfonde, der har
hjemsted i Danmark, har både danske og udenlandske inve-
storer, og det er derfor oplagt, at danske udviklingsselskaber
investerer i både danske og udenlandske virksomheder. Til-
svarende kan udenlandske udviklingsselskaber investere i
danske virksomheder. Det kræver ofte, at de udenlandske
udviklingsselskaber har danske investorer, som kan øge ka-
pitalfondenes fokus på dansk erhvervsliv og bidrage med vi-
den og kompetencer om danske virksomheder.
Det kan være vanskeligt at tiltrække udenlandske udvik-
lingsselskabers investeringer til Danmark. VækstFonden
spiller i bl.a. Dansk Vækstkapital I og II en aktiv rolle i for-
hold til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der
bl.a. investerer i danske virksomheder.
Når VækstFonden investerer i udenlandske udviklingssel-
skaber mv., lægges der vægt på, at de har konkret fokus på
investeringer i danske virksomheder. Det er med til at sikre,
at VækstFondens investeringer kommer danske virksomhe-
der til gavn.
VækstFonden har positive erfaringer med at tiltrække inve-
steringer fra udenlandske udviklingsselskaber til danske
virksomheder både i form af VækstFondens direkte investe-
ringer og indirekte investeringer via Dansk Vækstkapital,
der er en såkaldt fund-of-funds. Fund-of-funds dækker over,
at en fond investerer i fonde (f.eks. venture, small og mid-
cap), som derefter investerer i virksomheder.
Resultatet af VækstFondens direkte investeringer i to uden-
landske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at dis-
se udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i dan-
ske virksomheder, end VækstFonden har investeret i de
udenlandske udviklingsselskaber. VækstFonden har således
investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingssel-
skaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i dan-
ske virksomheder.
De udviklingsselskaber, Dansk Vækstkapital i perioden
2010-2015 har investeret 1,3 mia. kr. i, har indtil videre in-
vesteret 4,2 mia. kr. i danske virksomheder.
Generelt er udenlandske udviklingsselskaber, der investerer
i bl.a. Danmark, med til at skabe mere opmærksomhed om
danske virksomheder, og kan dermed styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering. Samtidig kan en øget interesse
fra udenlandske fonde være med til at styrke udviklingen af
markedet for risikovillig kapital i Danmark.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget præciseres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at
investere i virksomheder i Danmark. VækstFonden skal i
deres investeringer i udenlandske udviklingsselskaber lægge
vægt på, at de har konkret fokus på investeringer i danske
virksomheder.
Investering fra VækstFonden i udenlandske udviklingssel-
skaber kan være med til at tiltrække udenlandsk kapital og
relevante internationale kompetencer til Danmark, så det
kan bidrage til udvikling af danske virksomheder.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterlevelsen af de
nye krav til disse nøglepersoner. På tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse er 6 institutter udpeget som SIFI, og det
anslås, at antallet af udpegede nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. Kravene vil alene gælde for nye nøgle-
personer, dvs. personer, der tiltræder en stilling eller funkti-
on, der fører til, at de pågældende bliver nøglepersoner i in-
stituttet, efter lovens ikrafttræden. Opgaverne forbundet med
forslaget om krav til nøglepersoner i SIFIer vurderes ikke at
medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn med
penge- og realkreditinstitutters samt visse fondsmæglersel-
skabers efterlevelse af aflønningsreglerne på koncernniveau.
Opgaverne forbundet hermed vurderes ikke at medføre be-
hov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn med
investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse af be-
grænsningerne for tildeling af variabel løn til medlemmer af
ledelsen. På tidspunktet for forslagets fremsættelse forventes
der alene at være en enkelt investeringsforening, som bliver
omfattet af forslaget om indsættelse af aflønningsregler i lov
om investeringsforeninger m.v. Opgaverne forbundet her-
37
med vurderes ikke at medføre behov for øgede ressourcer til
Finanstilsynet.
Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber kan føre til, at der vil komme flere ansøgninger
om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab. Det eventuelle
øgede ressourceforbrug til behandlingen heraf samt efterføl-
gende tilsyn afholdes inden for egen ramme.
Derudover vil der være visse administrative konsekvenser
for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder over-
holder deres forpligtelser efter lov om værdipapirhandel
m.v., reglerne om finansiel information i års- og delårsrap-
porter i lov om finansiel virksomhed og årsregnskabsloven
samt visse EU-regler. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
vil mod behørig legitimation og uden retskendelse vil kunne
aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet hos de virksom-
heder, som er omfattet af de nævnte regler, og disses leve-
randører og underleverandører. Det eventuelle øgede res-
sourceforbrug afholdes inden for egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder for
at udpege SIFIer vil indebære administrative konsekvenser i
en periode for de institutter, der udpeges i medfør heraf.
Disse institutter vil som følge heraf blive omfattet af de
krav, der gælder for SIFIer, før det tidspunkt, hvor de ellers i
medfør af de gældende regler ville blive udpeget som SIFI
og omfattet af SIFI-krav. De særlige krav til SIFIer indehol-
der bl.a. krav til god selskabsledelse.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstministeren
til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkra-
vet for konkrete institutter vil indebære økonomiske konse-
kvenser i en periode for de institutter, over for hvem bemyn-
digelsen udnyttes. Disse institutter vil som følge heraf skulle
opfylde et SIFI-bufferkrav fra udpegningstidspunktet og ik-
ke først som i medfør af de gældende regler ved udgangen
af året efter udpegningstidspunktet.
Forslaget om, at ansatte, der identificeres som nøglepersoner
i SIFIer, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed,
vurderes at have administrative konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder. Forslaget indebærer, at et SIFI ved lo-
vens ikrafttræden og herefter løbende, herunder i forbindelse
med organisationsændringer og fratrædelser, skal identifice-
re instituttets nøglepersoner. SIFIer skal endvidere underret-
te Finanstilsynet om de til enhver tid værende nøgleperso-
ner, ligesom der skal indsendes anmodning til Finanstilsynet
om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
ved de pågældendes ansættelse. De administrative konse-
kvenser vil i den forbindelse være udfyldelse af oplysnings-
skema og indsendelse af skemaet til Finanstilsynet bilagt
nøglepersonens CV, straffeattest og eventuelle supplerende
oplysninger. Pligten til at indsende udfyldt oplysningsskema
til Finanstilsynet med henblik på anmodning om Finanstil-
synets egnetheds- og hæderlighedsvurdering påhviler de
identificerede nøglepersoner, jf. den foreslåede § 313 a, jf. §
64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I praksis vurderes
det dog, at det vil være SIFIet, der vil forestå udfyldelse og
indsendelse af oplysningsskemaet til Finanstilsynet.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 6 virksom-
heder udpeget som SIFIer i medfør af § 308 i lov om finan-
siel virksomhed. Det anslås, at det enkelte institut skal an-
vende ca. 20 timer til identificering af instituttets nøgleper-
soner og underretning til Finanstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den og herefter ca. 5 timer årligt til løbende identificering af
nøglepersoner og underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i kredsen af nøglepersoner.
Det forventes, at antallet af nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. De af instituttets ansatte, der identificeres
som nøglepersoner ved lovens ikrafttræden, vil ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes. De administrative kon-
sekvenser af forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af nøglepersoner vil således afhænge af, hvor ofte der
sker ændringer i kredsen af de identificerede nøglepersoner.
Det anslås, at forslaget vil medføre ca. 6 anmodninger om
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger årligt, og at institut-
terne vil skulle anvende ca. 7 timer pr. anmodning.
Derudover indeholder forslaget krav om direktionens god-
kendelse af bevilling af eksponering mod og modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra samme kreds af nøglepersoner. For-
slaget vurderes at have administrative konsekvenser i form
af instituttets forelæggelse af bevillinger vedrørende nøgle-
personer for direktionen. De administrative konsekvenser
for det enkelte institut vil afhænge dels af antallet af identifi-
cerede nøglepersoner, dels af frekvensen for disse nøgleper-
soners anmodning om bevilling af eksponering eller sikker-
hedsstillelse. Forslaget berører ikke eksponeringer, der er
bevilliget før lovens ikrafttræden. Det anslås, at der samlet
identificeres ca. 45 nøglepersoner, og at de pågældende an-
moder om bevilling af eksponering hvert 3. år. Det årlige
antal bevillinger, som skal forelægges for direktionen, vur-
deres på den baggrund at udgøre ca. 15 svarende til 2-3 be-
villinger pr. institut. Det forventes, at institutterne vil skulle
anvende ca. 3 timer i forbindelse med forelæggelsen for di-
rektionen pr. bevilling.
38
Forslaget om at indføre aflønningsregler for visse investe-
ringsforeninger vurderes at have administrative konsekven-
ser, idet investeringsforeningerne skal udarbejde en lønpoli-
tik samt indrette deres aflønning af de berørte medarbejdere
i overensstemmelse med lovforslaget. Lønpolitikken skal
udarbejdes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlin-
gen til endelig godkendelse. På tidspunktet for forslagets
fremsættelse er der kun en investeringsforening, der vil være
omfattet af de nye regler. De administrative konsekvenser
forventes at udgøre maksimalt 50 timer pr. forening i forbin-
delse med udarbejdelse af lønpolitikken og indretning af af-
lønningen af berørte medarbejdere.
Derudover får de omfattede investeringsforeninger øgede
oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Oplysninger-
ne skal både sendes til Finanstilsynet og offentliggøres på
foreningens hjemmeside eller årsrapport. Det forventes, at
de administrative omkostninger forbundet hermed vil udgø-
re ca. 30 timer pr. forening.
Forslaget om at indføre krav om aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder vurderes at have administrative kon-
sekvenser for penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I, såfremt de indgår i koncern med et eller
flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, idet virksomhederne skal
påse overholdelsen af aflønningsreglerne i disse selskaber.
Karakteren af denne forpligtelse afhænger i høj grad af, om
de koncernforbundne selskaber allerede efterlever afløn-
ningsregler qua andre medlemsstaters nationale aflønnings-
lovgivning eller qua anden dansk sektorspecifik lovgivning
om aflønning samt af antallet af koncernforbundne virksom-
heder. Der forventes at være administrative konsekvenser
forbundet med udarbejdelse og tilpasning af lønpolitikker
samt indretning af aflønningen af berørte medarbejdere.
Forslaget om lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber indebærer positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da danske fondsmæglerselskaber vil blive om-
fattet af lavere kapitalkrav. En del af fondsmæglerselskaber-
ne vil formentlig ikke udnytte muligheden for at reducere
kapitalen, da selskaberne selv ønsker et højt kapitalbered-
skab. For nye selskaber, der gerne vil have tilladelse som
fondsmæglerselskab, vil det være lettere at opnå tilladelse
hertil, idet kravene til startkapital lempes betragteligt.
Fondsmæglerselskaber med en meget begrænset tilladelse
vil desuden kunne undgå et krav til kapitalgrundlagets stør-
relse og nøjes med en ansvarsforsikring. Dermed vil disse
fondsmæglerselskabers administrative byrder også kunne re-
duceres.
Forslaget om at udvide Finanstilsynets og Erhvervsstyrel-
sens muligheder for at foretage tilsyns- og kontrolbesøg in-
debærer, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder vil skulle
afsætte ressourcer til at bistå Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg. Tilrettelæggelsen
af tilsynet vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger,
at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fokus på de større
eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-
delser eller konsekvenserne heraf er størst. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Finanstil-
synet og Erhvervsstyrelsen vil kun foretage kontrolbesøg,
hvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke kan foretage
en tilstrækkelig undersøgelse ved brug af mindre indgriben-
de foranstaltninger, herunder eksempelvis ved indhentelse af
oplysninger. Derfor kan det ikke anslås, hvor mange kon-
trolbesøg der vil blive udført.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet har
økonomiske konsekvenser for de filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter de gældende
regler skal disse filialer af udenlandske kreditinstitutter beta-
le en afgift på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler, hvis der er etab-
leret et tilsynskollegium, som Finanstilsynet deltager i. Efter
det foreslåede skal filialer af udenlandske kreditinstitutter i
disse tilfælde, hvor der er etableret et tilsynskollegium, beta-
le en afgift på 50 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde,
hvor filialen er så stor, at den i henhold til § 308 i lov om
finansiel virksomhed ville være et SIFI i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhøjes
den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsva-
rende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget, hvorefter reglerne om koncernsolvens fremadret-
tet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men også for
grupper af forsikringsselskaber, der ikke nødvendigvis er
knyttet til hinanden i et koncernforhold, som dette begreb el-
lers forstås i lov om finansiel virksomhed, indebærer som
anført oven for en udvidelse af det gældende anvendelses-
område. Dermed kan yderligere enheder blive omfattet af
reglerne om koncernsolvens. Det anslås imidlertid, at det i
praksis kun vil være et meget begrænset antal yderligere en-
heder, der som følge af justeringen vil skulle opgøre koncer-
nsolvens og i øvrigt bl.a. udarbejde rapporter om solvens og
finansiel situation, og omkostningerne forbundet hermed an-
slås ligeledes at være begrænsede.
Den foreslåede præcisering af § 30 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indebærer en præcisering
af, at den indre værdi pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til
investorerne, er den indre værdi pr. andel, som allerede er
beregnet i medfør af § 29 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Forslaget vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Efter § 30 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. skal forvaltere af alternative investerings-
fonde sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde
regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens inve-
39
storer om den indre værdi pr. andel i overensstemmelse med
gældende ret og fondens fondsbestemmelser eller vedtægter.
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 66,6 timer til at
stille de nødvendige oplysninger til rådighed, og at en for-
valter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle an-
vende 100 timer til at stille de nødvendige oplysninger til rå-
dighed for at leve op til forpligtelsen. Med lovforslaget præ-
ciseres det, at den indre værdi pr. andel, der skal oplyses til
investorerne, er den allerede beregnede værdi, og at der så-
ledes ikke skal foretages nye beregninger. Forvalterens for-
pligtelse er således at stille den allerede beregnede indre
værdi pr. andel til rådighed for de alternative investerings-
fonde og sikre, at fondene oplyser denne til investorerne re-
gelmæssigt og mindst én gang årligt. På den baggrund an-
slås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anvende 5 timer til
at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Forslaget om at udvide undtagelsesbestemmelsen i § 63 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til
oplysningspligten for forvaltere af alternative investerings-
fonde over for investorerne, jf. § 62 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. §§ 62 og 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. regulerer, hvilke oplysninger en forvalter af
alternative investeringsfonde skal stille til rådighed for inve-
storerne forud for investeringer i fonden. § 62, stk. 1 og 2,
indeholder en oplistning af de relevante oplysninger, mens §
63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde i
nogle tilfælde kan undlade at offentliggøre oplysninger i
medfør af § 62. Det gælder i de tilfælde, hvor fonden er om-
fattet af en pligt til at offentligøre et prospekt og oplysnin-
gerne derfor allerede fremgår heraf. Kun de oplysninger,
som ikke allerede fremgår af prospektet, skal herefter oplys-
es efter § 62. Med lovforslaget foreslås undtagelsen i § 63
udvidet til også at omfatte oplysninger, som fremgår af lig-
nende dokumenter, som udleveres til investorerne. Dette vil
f.eks. være et privat placement memorandum (PPM).
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 139 timer, og at
en forvalter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle
anvende 210 timer til at stille de nødvendige oplysninger til
rådighed for at kunne leve op til oplysningsforpligtelsen i §
62. Det blev videre lagt til grund, at oplysningerne skulle gi-
ves 9 gange årligt. Efter den gældende undtagelsesbestem-
melse i § 63 skal forvalteren ikke offentliggøre oplysninger-
ne i medfør af § 62, såfremt den alternative investeringsfond
efter regler om prospekter skal offentliggøre et prospekt og
oplysningerne allerede fremgår heraf.
Med den foreslåede ændring af § 63 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter
heller ikke skal offentliggøre oplysninger i medfør af § 62,
stk. 1 og 2, såfremt disse allerede fremgår af et PPM eller
lignende dokument, der er udleveret til investorerne, forven-
tes tidsforbruget for forvalteren at blive formindsket væsent-
ligt. Det anslås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anven-
de 15 timer til at stille alle nødvendige oplysninger til rådig-
hed.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfø-
rer administrative omstillingsomkostninger for ca. 386.000
kr. samt løbende administrative lettelser for ca. 136 mio. kr.
I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lovforslaget i sig selv ikke vil medføre
konsekvenser på samfundsplan på over 10 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner (UCITS V-direktivet). Fristen for gennemførelse af di-
rektivet var den 18. marts 2016.
40
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) og sikrer
den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af
kontrolbesøg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF,
2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordnin-
gen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkredit-
direktivet).
Lovforslaget gennemfører en række ændringer med henblik
på at sikre, at den finansielle lovgivning er i overensstem-
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA)
retningslinjer EBA/GL/2015/22 af 21. december 2015 om
forsvarlige aflønningspolitikker. Artikel 74 og 75 i CRD IV
bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer om bl.a. en
forsvarlig aflønningspolitik, og EBA’s retningslinjer af 21.
december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker er ud-
stedt i medfør af denne bemyndigelse.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med
henblik på at sikre, at den finansielle lovgivning er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af
28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finan-
sielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af be-
stemmelserne om startkapital i artiklerne 28, 29 og 31 samt
om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i CRD IV for
så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvi-
dere medfører lovforslaget, at det fremadrettet alene er det
omkostningskrav, som følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, vil
med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkost-
ningskrav. Med lovforslaget gennemføres endvidere artikel
17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af bestemmelserne om koncernsolvens i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) (solvens II-direktivet).
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af både dele af CRD IV, UCITS V-direktivet, BRRD, gen-
nemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet, der med de
nedenfor beskrevne undtagelser ikke fastsætter strengere re-
gulering end direktivet foreskriver.
De foreslåede ændringer som følge af EBA’s retningslinjer
af 21. december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker
går ikke videre end dem, der er nødvendige for at bringe den
finansielle lovgivning i overensstemmelse med retningslin-
jerne.
Med lovforslagets § 2 foreslås der indført aflønningsregler i
lov om investeringsforeninger m.v. i forbindelse med imple-
menteringen af UCITS V-direktivet. Disse foreslåede regler
går videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet. Endvide-
re foreslås der i § 48 a samt § 48 c i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indført de danske særregler på aflønningsområ-
det, som er indført med den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
De foreslåede aflønningsregler går videre end påkrævet efter
EU-regulering som følge af de politiske aftaler på området.
Det følger af både den politiske aftale af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønning i den finansielle sektor og den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigti-
ge finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet (Bankpakke 6), at der skal gælde ens aflønningsreg-
ler for hele den finansielle sektor baseret på aflønningsreg-
lerne i CRD IV. Det følger endvidere heraf, at også de dan-
ske særregler på aflønningsområdet skal gælde for hele den
finansielle sektor.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
41
Lovforslaget ophæver endvidere dobbeltregulering på afløn-
ningsområdet for forsikringsselskaber som følge af artikel
258, stk. 1, litra l, og artikel 275 i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke
længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kreditin-
stitutter.
9. Høring
Et udkast til 1. del af lovforslaget har i perioden fra den 12.
juli 2016 til den 15. august 2016 været sendt i høring hos de
nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til 2. del af lovforslaget har i perioden fra den 26.
august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring
hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsor-
ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsad-
vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Uni-
on, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber kan føre til, at der vil komme flere an-
søgninger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab.
Det eventuelle øgede ressourceforbrug til behandlingen
heraf samt efterfølgende tilsyn afholdes inden for egen
ramme.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstil-
synet i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvur-
dering af nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterle-
velsen af de nye krav til disse nøglepersoner.
42
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn
med penge- og realkreditinstitutters samt visse fonds-
mæglerselskabers efterlevelse af aflønningsreglerne på
koncernniveau.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn
med investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse
af begrænsningerne for tildeling af variabel løn til med-
lemmer af ledelsen. Opgaverne forbundet hermed vurde-
res ikke at medføre behov for øgede ressourcer til Fi-
nanstilsynet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget om lempelse af
kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber indebærer
positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet,
da hovedparten af de dan-
ske fondsmæglerselskaber
vil blive omfattet af lavere
kapitalkrav.
Forslaget om præciseringen
af en forvalter af alternative
investeringsfondes pligt til
at sikre, at de alternative in-
vesteringsfonde oplyser in-
vestorerne om indre værdi
pr. andel, vurderes at have
positive økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive økonomiske konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstmini-
steren til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-
bufferkravet for konkrete institutter vil indebære økono-
miske konsekvenser i en periode for de institutter, over
for hvem bemyndigelsen udnyttes. Disse institutter vil
som følge heraf skulle opfylde et SIFI-bufferkrav fra ud-
pegningstidspunktet og ikke først som i medfør af de
gældende regler ved udgangen af året efter udpegnings-
tidspunktet.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet
har økonomiske konsekvenser for de filialer af uden-
landske kreditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter
de gældende regler skal disse filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter betale en afgift på 20 pct. af, hvad virksom-
heder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
betaler, hvis der er etableret et tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet deltager i. Efter det foreslåede skal filialer
af udenlandske kreditinstitutter i disse tilfælde, hvor der
er etableret et tilsynskollegium, betale en afgift på 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse
med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde, hvor filialen
er så stor, at den i henhold til § 308 ville være et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhø-
jes den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget hvorefter reglerne om koncernsolvens frem-
adrettet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men
også for grupper af forsikringsselskaber, der ikke nød-
vendigvis er knyttet til hinanden i et koncernforhold, in-
debærer som anført ovenfor en udvidelse af det gælden-
de anvendelsesområde. Dermed kan yderligere enheder
blive omfattet af reglerne om koncernsolvens. Det anslås
imidlertid, at det i praksis kun vil være et meget begræn-
set antal yderligere enheder, der som følge af justeringen
vil skulle opgøre koncernsolvens og i øvrigt udarbejde
rapporter om solvens og finansiel situation, og omkost-
ningerne forbundet hermed anslås ligeledes at være be-
grænsede.
43
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget om præciseringen
af en forvalters pligt til at
sikre, at de alternative inve-
steringsfonde oplyser inve-
storerne om indre værdi pr.
andel, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om, at SIFIer skal identificere nøglepersoner,
og at disse nøglepersoner bliver omfattet af reglerne om
hæderlighed og egnethed, indebærer administrative kon-
sekvenser for SIFIer.
Forslaget om krav til direktionens godkendelse af bevil-
linger mod og modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-
lepersoner forventes at medføre administrative konse-
kvenser for SIFIer.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder
for at udpege SIFIer vil indebære administrative konse-
kvenser i en periode for de institutter, der udpeges i
medfør heraf. Disse institutter vil som følge heraf blive
omfattet af de krav, der gælder for SIFI, før det tids-
punkt, hvor de ellers i medfør af de gældende regler ville
blive udpeget som SIFI og omfattet af SIFI-krav. De
særlige krav til SIFI indeholder bl.a. krav til god selska-
bsledelse.
Forslaget om indførelse af aflønningsregler for selvad-
ministrerende investeringsforeninger indebærer admini-
strative konsekvenser for disse virksomheder.
Forslaget om at indføre krav til aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder forventes at ville kunne indebære
administrative konsekvenser for de omfattede virksom-
heder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Administrative konse-
kvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Ligestillingsmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2014/91 af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
44
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirek-
tivet) og sikrer den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af kontrolbesøg i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv
2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Lovforslaget gennemfører derudover en række ændringer med henblik på at sikre, at
den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker af 21. decem-
ber 2015.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med henblik på at sikre, at den
finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014 om
håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne om startka-
pital i artiklerne 28, 29 og 31 samt om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i
CRD IV for så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvidere medfører
lovforslaget, at det fremadrettet alene er det omkostningskrav, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), der finder anven-
delse på fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
CRR, vil med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkostningskrav. Med
lovforslaget gennemføres endvidere artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne
om koncernsolvens i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138 af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II).
45
Dele af de foreslåede aflønningsregler, herunder aflønningsregler indført i forbindel-
se med implementeringen af UCITS V-direktivet, går videre end påkrævet efter EU-
regulering som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, som indebærer, at
der skal gælde ens aflønningsregler for hele den finansielle sektor baseret på afløn-
ningsreglerne i CRD IV, og som endvidere indebærer, at de danske særregler på af-
lønningsområdet også skal gælde for hele den finansielle sektor.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke di-
rekte en implementering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet
medlemsstaterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til
og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk. 5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra
den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kre-
ditinstitutter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver, hvilke be-
stemmelser i loven, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at §§ 77 a-77 d i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. §§
77 a-77 d angiver en række krav til variabel aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., angiver de bestemmelser i loven, som fin-
der anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
Med dette lovforslag foreslås det at ændre anvendelsesområ-
det for reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed,
således at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke længere er omfattet heraf, jf. pkt. 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Som følge heraf foreslås det, at henvisningen til aflønnings-
reglerne i §§ 77 a-77 d udgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., og i ste-
det indsættes i § 1, stk. 2, 2. pkt. Ændringen foreslås som
følge af, at forsikringsholdingvirksomheder med dette lov-
forslags § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, ikke længere er omfat-
tet af §§ 77 a-77 d. Den foreslåede ændring indebærer, at det
herefter vil fremgå af § 1, stk. 2, at §§ 77 a-77 d alene finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Dette er i
overensstemmelse med det med dette lovforslag foreslåede
anvendelsesområde for §§ 77 a-77 d.
Derudover foreslås en række ændringer af § 1, stk. 2, som
alene sikrer, at alle de bestemmelser, som finansielle hol-
dingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, også fremgår af § 1, stk. 2. Finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder bliver ikke underlagt nye
krav som følge af disse foreslåede ændringer.
De foretagne ændringer er hovedsageligt ændringer som føl-
ge af lov nr. 334 af 31. marts 2015, hvor begrebet blandet
holdingvirksomhed blev indført. Blandede holdingvirksom-
heder blev med nævnte lov underlagt visse regler i lov om
finansiel virksomhed, f.eks. kravet i § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed om at udarbejde en koncerngenopretnings-
plan i tilfælde, hvor den blandede holdingvirksomhed er
øverste modervirksomhed i Danmark for en koncern, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. § 1, stk. 2,
blev ikke opdateret med loven, og bestemmelsen reflekterer
derfor ikke i dag de krav, som blandede holdingvirksomhe-
der er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Der er såle-
des tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved
denne lov.
Der ændres ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der
finder anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirk-
somheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, angiver de bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, som finder anvendelse på filialer af udenlandske
virksomheder her i landet.
Finanstilsynet kan i medfør af § 352, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed indsamle prisoplysninger på boliglån fra
46
penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse med
henblik på at fremme gennemsigtigheden og priskonkurren-
cen på det finansielle marked.
Denne hjemmel til Finanstilsynet blev indsat i lov om finan-
siel virksomhed ved lov nr. 1563 af 15. december 2015. Fi-
nanstilsynet fik herved mulighed for at oprette og drive et
offentligt prissammenligningsværktøj for boliglån, sådan
som det blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale om
håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014. Pris-
portalens indhold er efterfølgende blevet fastlagt i ”Forståel-
se mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om etablering af en prisportal for boliglån” af 22.
december 2015.
Det er hensigten, at Finanstilsynet som opfølgning på disse
politiske aftaler inden udgangen af 2016 skal have etableret
en prisportal for boliglån, der rummer oplysninger om de
faktiske priser på boliglån, som banker og realkreditinstitut-
ter udbyder. Portalen skal give forbrugere, der ønsker at op-
tage boliglån, lettilgængelig og dækkende information om
priserne på de boliglån, der udbydes på det danske marked.
Prisoplysningerne i portalen vil blive tilvejebragt ved, at
penge- og realkreditinstitutter, der udbyder boliglån, løben-
de indberetter en række prisdata om ydede boliglån via Fi-
nanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssy-
stem. Disse data vil danne grundlag for de prisinformatio-
ner, der skal vises i prisportalen.
Da filialer af udenlandske kreditinstitutter også udbyder bo-
liglån på det danske marked, bør disse institutter også indbe-
rette prisoplysninger til Finanstilsynet, så prisportalen kan
give forbrugerne et fuldstændigt overblik over priserne på
boliglån i Danmark.
Med det foreslåede udvides bemyndigelsen til Finanstilsynet
i § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til også at om-
fatte filialer af kreditinstitutter, således at Finanstilsynet kan
indsamle prisoplysninger på boliglån fra filialer af uden-
landske kreditinstitutter og offentliggøre disse.
Til nr. 5 (Overskriften til § 1 a og § 1 a i lov om finansiel
virksomhed)
Efter § 1 a i lov om finansiel virksomhed finder §§ 38 og 39
vedrørende danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsforvalt-
ning, administration og markedsføring for specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. i henhold til bilag 6, nr. 2-6.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 2-6 udgik
som en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber
fremover alene kan administrere UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. er i dag alternative investeringsfonde
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
Det foreslås derfor, at den gældende § 1 a ophæves.
Overskriften til § 1 a i lov om finansiel virksomhed har føl-
gende ordlyd: »Særlige regler om anvendelsesområdet for
investeringsforvaltningsselskaber«.
Overskriften relaterer sig alene til § 1 a, der med dette lov-
forslag, foreslås ophævet, hvorfor overskriften som følge
heraf også foreslås ophævet.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvenskrav. Det frem-
går af bestemmelsen, at solvenskrav skal forstås i overens-
stemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 45, bliver § 125, stk. 8, til §
125, stk. 3. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 5, stk. 6, nr. 1, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvensbehov. Det
fremgår af bestemmelsen, at solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og
4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5-7, ophæves. Det foreslås
som følge heraf at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 2, til
§ 125, stk. 1 og 4-7, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8 (§ 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapirhand-
lere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller in-
vesteringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber.
47
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke kapitalkrav der stilles ved etablering af et
fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gælder alene for fonds-
mæglerselskaber. Såfremt et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et investeringsforvaltningsselskab også er værdipa-
pirhandler i medfør af § 9, stk. 1, gælder startkapitalkravene
for de respektive typer af finansielle virksomheder.
Ifølge den nuværende bestemmelse skal et selskab, der sø-
ger om tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktieka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, så-
fremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et re-
guleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral. Et selskab skal endvidere have en aktiekapital, der ud-
gør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, hvis selskabet
ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteterne forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
drift af multilaterale handelsfaciliteter, opbevaring og for-
valtning for investorers regning, herunder depotvirksomhed
m.v. og kredit- eller långivning til en investor.
Andre selskaber, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab, skal efter § 9, stk. 8, have en aktiekapital, der udgør
et beløb svarende til mindst 0,3 mio. euro.
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene i § 9, stk. 8, så de
svarer til EU-lovgivningens minimumskrav, og i den forbin-
delse foreslås bestemmelsen nyaffattet.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
for selskaber, der søger om tilladelse til at udføre én eller
flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 7, 8 og 9, skal være på 730.000 euro. Det foreslås således
at sænke det eksisterende kapitalkrav til EU-lovgivningens
minimumskrav, jf. niveauet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV). Efter den gældende § 9, stk. 8, er kapitalkravet for sel-
skaber, der søger om tilladelse til at udføre en eller flere af
de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, nævnte aktiviteter på 1
mio. euro. Kapitalkravet er på 300.000 euro for selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 7, dvs. placering af finansielle instrumenter
uden fast forpligtelse.
Det foreslås, at aktiviteten ”placering af finansielle instru-
menter uden fast forpligtelse” skal medføre et krav til start-
kapitalen på mindst 730.000 euro. Baggrunden herfor er di-
rektivnær implementering af CRD IV. I henhold til artikel
28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er
omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-
nimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investe-
ringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for
investors regning af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter for investorers regning og/eller (iii) forvaltning af in-
dividuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle in-
strumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed.
Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-
gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro.
Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten place-
ring af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse, er ikke
omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber
omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV, om en start-
kapital på 730.000 euro.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er selskaber, der ønsker tilla-
delse til den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte aktivitet, un-
derlagt det højeste krav til aktiekapitalen på 1 mio. euro.
Aktiviteten nævnt i bilag 4, afsnit B, nr. 2, er kredit- eller
långivning til en investor, således at denne kan udføre en
transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lå-
net, deltager i transaktionen. Det foreslås, at denne aktivitet
fremadrettet i overensstemmelse med CRD IV ikke kræver
det højeste kapitalkrav, medmindre selskabet tillige ønsker
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9.
Herudover foreslås det, at det ikke i sig selv medfører et
særligt krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaber, som
ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipa-
pircentral eller en clearingcentral. Baggrunden herfor er, at
sådanne selskaber vil skulle have tilladelse til handel for
egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel
virksomhed, og vil som følge heraf blive omfattet af det hø-
jeste kapitalkrav på 730.000 euro. Det gældende krav til
startkapitalen for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, er et nationalt krav, som ikke kommer fra CRD IV.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 8, 2. pkt., at selskaber, der
søger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og
som ønsker tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal
have en startkapital på mindst 125.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføl-
jepleje og investeringsrådgivning. Størrelsen på startkapita-
len for selskaber med tilladelse til at udøve de nævnte akti-
viteter gennemfører artikel 29, stk. 1, i CRD IV.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er det alene de tilladte aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, som
48
er afgørende for størrelsen af kapitalkravet, og dermed ikke
om et selskab ønsker at opbevare kunders midler eller vær-
dipapirer.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., at selskaber, der sø-
ger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning. De aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, udgør modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning,
Således foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 1, at selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre én eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, for
det første kan vælge at have en startkapital, der udgør et be-
løb svarende til mindst 50.000 euro.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2, at disse sel-
skaber for det andet kan vælge at tegne en erhvervsansvars-
forsikring, som dækker hele Den Europæiske Union, eller at
opnå anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som føl-
ge af pligtforsømmelse. Dækningen skal i begge tilfælde
være på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og
samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 3, at disse sel-
skaber for det tredje kan vælge at have en kombination af
startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som gi-
ver en dækning, der svarer til de to første muligheder. Den
valgte dækning skal ikke alene være til stede på det tids-
punkt, tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men også
fremover. Selskabet har dog mulighed for at ændre dæk-
ningstype således, at et selskab, der eksempelvist starter
med at opfylde kravet om at have en startkapital på 50.000
euro, senere kan ændre dækning til i stedet at have eksem-
pelvis en erhvervsansvarsforsikring. Kravet til startkapital
og/eller en erhvervsansvarsforsikring er i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 1, i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker en meget begrænset tilla-
delse i form af tilladelse til aktiviteterne modtagelse og for-
midling af ordrer og/eller investeringsrådgivning kan der-
med undgå at skulle opgøre samt overholde et krav til kapi-
talgrundlaget, såfremt de vælger erhvervsansvarsforsikrin-
gen eller anden tilsvarende garanti omfattet af § 9, stk. 8, 3.
pkt., nr. 2. Dog skal det bemærkes, at samtlige fondsmæg-
lerselskaber er omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, om at finansielle virksomheder skal væ-
re aktieselskaber. Dette indebærer, at selskabslovens kapital-
krav til selskabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagtta-
ges og er særskilt gældende uanset ændring af kravene til
selskabets kapitalgrundlag i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås desuden at ændre kravet til fondsmæglerselska-
bers startkapital, således at dette ikke længere er et krav til
aktiekapitalen, men i stedet bliver et krav til startkapital.
Med startkapital forstås i denne henseende et krav til kapi-
talgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunktet. Som anført
ovenfor skal startkapitalen ikke alene være til stede på det
tidspunkt, hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men
også herefter. Dermed opnås en mere direktivnær gennem-
førelse af CRD IV, idet direktivet også anvender begrebet
startkapital. Dog skal selskabslovens krav til selskabskapital
særskilt iagttages som anført ovenfor.
I det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse
til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskel-
lige startkapitalkrav, der er det det højeste kapitalkrav, som
finder anvendelse.
Konsekvenserne ved dette forslag er, at der er flere selska-
ber, der får mulighed for at ansøge om tilladelse som fonds-
mæglerselskab, idet kravene til startkapital sænkes og i visse
tilfælde kan erstattes af en erhvervsansvarsforsikring eller
lignende garanti.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Iføl-
ge den nuværende § 9, stk. 8, skal et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktiekapital, der
udgør et beløb svarende til 300.000 euro eller 1 mio. euro
afhængig af selskabets aktiviteter. Efter den gældende § 9,
stk. 8, er det alene de tilladte aktiviteter i bilag 4, afsnit A,
til lov om finansiel virksomhed, som er afgørende for stør-
relsen af kapitalkravet, og dermed ikke om et selskab ønsker
at opbevare kunders midler eller værdipapirer. Endvidere er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at erstatte
kravet helt eller delvist med en erhvervsansvarsforsikring.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 11, der indeholder krav
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af den foreslå-
ede § 9, stk. 8, 3. pkt., én gang om året skal indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer. Den foreslåede § 9,
stk. 8, 3. pkt., fastslår, at et selskab, der søger om tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette indebærer krav om en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 50.000 euro og/eller en erhvervs-
ansvarsforsikring. Såfremt selskabet opbevarer kunders mid-
ler eller værdipapirer, er startkapitalkravet mindst 125.000
49
euro eller 730.000 euro afhængig af selskabets aktiviteter.
Som følge heraf bliver det i modsætning til gældende ret
fremadrettet afgørende for størrelsen af et selskabs kapital-
krav, hvorvidt et selskab opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Som følge heraf skal de omfattede selskaber
én gang om året erklære, at selskabet ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer. Den indsendte erklæring skal
være underskrevet af selskabet bestyrelse og direktion.
Endvidere foreslås det med det forslåede stk. 11, at fonds-
mæglerselskaber, der har valgt at have en erhvervsansvars-
forsikring, én gang årligt skal indsende erklæring om, at
virksomhedens erhvervsansvarsforsikring opfylder betingel-
serne i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk-
tion. Finanstilsynet vil derved kunne påse, at kravet om en
ansvarsforsikring eller lignende dækning er opfyldt.
Forslaget gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet,
der fastslår en pligt for landene inden for Den Europæiske
Union til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber løbende
opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivningen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 12, som bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at udstede nærmere regler om den i stk. 8, 3.
pkt., nævnte erhvervsansvarsforsikring. Bemyndigelsen kan
udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere
regler om erhvervsansvarsforsikringen. Dette omfatter nær-
mere regler om bl.a. erhvervsansvarsforsikringens sammen-
sætning og dækning, herunder dækning ved et fondsmægler-
selskabs ophør.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 7, hvorefter et pen-
geinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse endvidere be-
tinges af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens be-
styrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Ændringen medfører, at meddelelse af tilladelse til et penge-
institut eller et realkreditinstitut, udover de i stk. 1 anførte
betingelser, vil være betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion på tilladelsestidspunktet opfyl-
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder
det kollektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse gennemfører
artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed indeholder et generelt
krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-
tage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledel-
sesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende
har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direk-
tør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet. § 64
a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24, i L 133 som fremsat den 7. fe-
bruar 2014.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger besty-
relsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. § 70, stk. 4, blev indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 28, i L 133 som fremsat den 7. februar
2014.
Den foreslåede ændring indebærer som beskrevet oven for,
at § 64 a og § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal
være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Hidtil har disse virk-
somheder skulle opfylde kravene fra det tidspunkt, hvor de
blev meddelt tilladelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at Finanstilsynet
fremover skal vurdere, om medlemmerne af ansøgerens be-
styrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af til-
strækkelig tid i § 64 a, og om bestyrelsen opfylder det kol-
lektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, når et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut ansøger om tilladelse til at drive den
pågældende virksomhed.
§ 64 a og § 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. § 64 a gennemfø-
rer artikel 91, stk. 2, i CRD IV, og § 70, stk. 4, gennemfører
artikel 91, stk. 7, i CRD V. Det fremgår af tilladelsesbestem-
melsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at det er en betingelse
for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kre-
ditinstitut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kra-
vene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til
artikel 91, stk. 2 og 7, hvoraf følger kravet om, at ledelses-
medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid, og det kollektive
kompetencekrav for bestyrelsen.
50
Den foreslåede ændring implementerer således artikel 13,
stk. 1, jf. 91, stk. 1, i CRD IV.
Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at
medlemmerne af en ansøgers bestyrelse eller direktion ikke
kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som di-
rektør eller bestyrelsesmedlem, eller at medlemmerne af en
ansøgers bestyrelse ikke har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens
forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Fi-
nanstilsynet afslå virksomhedens anmodning om tilladelse.
Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kan indbringes for
domstolene af virksomheden.
Til nr. 11 (§ 30, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Efter § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan
en filial af et udenlandsk administrationsselskab, jf. § 5, stk.
1, nr. 5, administrere investeringsinstitutter og andre kollek-
tive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Filialer af ad-
ministrationsselskaber kan herefter alene administrere
UCITS, og forslaget er en følge heraf.
Det foreslås derfor, at § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS, og
investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsfore-
tagender er alternative investeringsfonde omfattet af i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.
Til nr. 12 (§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Det følger af § 30, stk. 6, 2. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, skal Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente
myndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er god-
kendt efter UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EU af 8 af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)), en beskrivelse af omfanget af selskabets tilla-
delse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin-
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere samt en
beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer
for behandling af klager fra investorer.
§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet stadig i de tilfælde, hvor en filial af et udenlandsk
administrationsselskab ønsker at tilbyde administration i
Danmark, som hidtil skal modtage det i § 30, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed angivne materiale fra hjemlandets
kompetente myndigheder.
Til nr. 13 (§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvornår uden-
landske virksomheder kan yde tjenesteydelser i Danmark.
Det følger af § 31, stk. 1, 5. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, efter den gældende § 30, stk. 6, 2. pkt., skal Finans-
tilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed modtage en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter
selskabet har tilladelse til at administrere samt en beskrivel-
se af selskabets risikostyringsproces og procedurer for be-
handling af klager fra investorer.
§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til lovens bilag 6, nr. 7.
51
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet i de tilfælde, hvor et udenlandsk administrationssel-
skab ønsker at tilbyde administration i Danmark som hidtil
skal modtage det i § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed angivne materiale fra hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Til nr. 14 (§ 31, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan et
administrationsselskab som grænseoverskridende tjeneste-
ydelse administrere investeringsinstitutter og andre kollekti-
ve investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Administrati-
onsselskaber kan herefter alene som grænseoverskridende
tjenesteydelse administrere UCITS, og forslaget er en følge
heraf.
Det foreslås derfor, at § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS.
Til nr. 15 (§ 71, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed have effektive former for
virksomhedsstyring. Virksomhederne har i medfør af § 71,
stk. 1, nr. 9, pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
Med dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det at flytte virk-
somhedernes pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik fra
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til § 77 d,
stk. 1. Dette foreslås med henblik på at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder kravet om
udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. § 71 i lov om finan-
siel virksomhed gælder for alle finansielle virksomheder,
hvorimod det foreslåede § 77 d, stk. 1, kun finder anvendel-
se på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger om udsondring af aflønningsregler for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer til selve be-
stemmelsen om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. De
specielle bemærkninger til det foreslåede § 77 d, stk. 1, op-
dateres dog på baggrund af praksis og Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer om forsvarlige lønpo-
litikker af 21. december 2015. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 30.
Da kravet om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder foreslås indført i § 77 d, stk. 1, jf. § 1, nr. 30, i
dette lovforslag, foreslås det, at § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Til nr. 16 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-
svarshavende aktuar må formode, at den finansielle virk-
somhed ikke opfylder kapitalkravet efter bl.a. § 125, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 75, stk. 3, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17 (§ 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer for
kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 77,
52
stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 77 er at hindre
konflikter mellem den finansielle virksomheds interesser og
egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-
onsforbuddet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 77, stk. 5, der in-
debærer, at de oplysninger, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra virk-
somhedens eksterne revisor skal fortsat være indeholdt i re-
visionsprotokollen, hvis der føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for § 77 a, stk. 1,
så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings-
selskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder. Ved den foreslåede ændring udgår forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen
af virksomheder, som omfattes af bestemmelsen. Der er tale
om en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25
og 32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed. Der er ikke yderligere ændringer til bestemmel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
et instrumentkrav til finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingsvirksomheders
variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
Som konsekvens af, at det foreslås at ændre anvendelsesom-
rådet for § 77 a i lov om finansiel virksomhed, således at be-
stemmelserne ikke længere finder anvendelse på forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 19, foreslås det at ophæve det særlige krav i §
77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., om, at mindst 50 pct. af variable
løndele skal bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
Endvidere implementerer forslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V-direktivet) artikel 14 b, stk. 1, litra m, om instru-
mentkrav for investeringsforvaltningsselskaber. § 77 a, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag in-
strumentkrav for investeringsforvaltningsselskaber, som er
indført på baggrund af den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Instrumentkravet for investeringsforvaltningsselskaber i §
53
77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed er oprinde-
ligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1125 af
23. september 2011 (lovforslag L 49 af 9. november 2010, §
1, nr. 24). Instrumentkravet præciseres på baggrund af im-
plementeringen af CRD IV i lov nr. 183 af 18. februar 2015
(lovforslag L 133 af 7. februar 2014, § 1, nr. 38), således at
kategorierne af instrumenter svarer til CRD IV’s oprems-
ning.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.,
som indebærer, at investeringsforvaltningsselskabet med
forbehold for dets retlige struktur, dets fondsregler og ved-
tægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. af en variabel løndel
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væsentli-
ge risikotagere på beregningstidspunktet skal bestå af ande-
le, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i
de forvaltede danske UCITS eller investeringsforvaltnings-
selskabet. Det eksisterende instrumentkrav for investerings-
forvaltningsselskaber tilpasses hermed i henhold til UCITS
V-direktivet til selskabernes struktur, og forslaget har til for-
mål at lette selskabernes muligheder for at udstede instru-
menter som variabel løn.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller én eller en
del af de forvaltede UCITS (dvs. kun kan påvirke risikopro-
filen for én eller en del af de forvaltede UCITS), udstedes
der kun kapitalandele og instrumenter m.v. i investeringsfor-
valtningsselskabet eller i den eller de UCITS, som den på-
gældende er udpeget som væsentlig risikotager i forhold til.
Hvis et investeringsforvaltningsselskab f.eks. forvalter
UCITS x, y og z, og den ansatte kun er væsentlig risikotager
i forhold til både UCITS x og UCITS y, udstedes halvdelen
af de krævede kapitalandele og instrumenter m.v. i hver af
de pågældende UCITS. Andelen af kapitalandele og instru-
menter m.v. fordeles således forholdsmæssigt i de UCITS,
som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til,
for herved at minimere den ansattes incitament til at påtage
sig overdrevne risici på vegne af de pågældende UCITS, jf.
ESMA’s retningslinjer af 31. marts 2016 om forsvarlige løn-
politikker i henhold til UCITS V-direktivet og FAIF-direkti-
vet, retningslinjenummer 135.
Har en ansat i investeringsforvaltningsselskabet kun væsent-
lig indflydelse på en UCITS risikoprofil (og hermed identifi-
ceret som væsentlig risikotager i forhold til den UCITS), bør
investeringsforvaltningsselskabet overveje, om den ansattes
økonomiske interesse for den pågældende UCITS er så stor,
at den ansattes kapitalandel eller instrumentandel bør være
udstedt i andre UCITS eller i investeringsforvaltningsselska-
bet. Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning
for så vidt angår den UCITS, hvor den ansatte er væsentlig
risikotager.
UCITS V-direktivet angiver ikke en nærmere definition af
instrumenter knyttet til kapitalandele.
Ved instrumenter knyttet til kapitalandele må forstås f.eks.
aktiebaserede instrumenter, som fantom-aktier, der baserer
sig på markedsværdien af aktierne i investeringsforvalt-
ningsselskabet og i de forvaltede UCITS uden at udgøre en
egentlig aktie med en tilhørende ejerandel i investeringsfor-
valtningsselskabet, samt andre instrumenter, der på tilsva-
rende vis baserer sig på værdien af kapitalandele i investe-
ringsforvaltningsselskabet uden at udgøre en egentlig aktie
med en tilhørende ejerandel i investeringsforvaltningssel-
skabet. Begrebet omfatter eksempelvis aktieoptioner og op-
tioner vedrørende andre kapitalandele end aktier.
Det bemærkes, at aflønning med optioner for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen er begrænset til at
udgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension, jf. § 77 a, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler de forvaltede
UCITS værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorbe-
ringskapacitet, der er sammenlignelig med andele, kapita-
landele og instrumenter baseret på værdien af kapitalandele.
Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansæt-
telse fra en tredjepart, er det afgørende, at denne tredjepart
er uvildig og uafhængig.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., skal opfyldes på tids-
punktet for beregningen af den variable løndel (beregnings-
tidspunktet). Ved beregningstidspunktet forstås det tids-
punkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i hen-
hold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af
den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem inve-
steringsforvaltningsselskabet og den pågældende modtager
(ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v.
skal værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og in-
strumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesmeto-
der.
I 5. pkt. foreslås det på baggrund af artikel 14 b, stk. 1, litra
m, i UCITS V-direktivet, at minimumskravet om, at mindst
50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og in-
strumenter m.v., ikke finder anvendelse, hvis forvaltningen
af UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede porteføl-
je, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. En
væsentlig del af den variable løn skal således stadig bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del
udgør i disse situationer ikke nødvendigvis 50 pct. Det må
vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en
væsentlig del. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en an-
del af den forvaltede portefølje, der udgøres af UCITS. Hvis
forvaltning af UCITS udgør mindre end 50 pct. af en inve-
54
steringsforvalters balance, og investeringsforvalteren samti-
dig har tilladelse som forvalter af alternative investerings-
fonde, vil investeringsforvaltningsselskabet være omfattet af
aflønningsreglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., såfremt forvaltning af AIF’er udgør en
større del af balancen end forvaltning af UCITS. Herudover
kan forvalteren have tilladelse til skønsmæssig portefølje-
pleje.
Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn lægge vægt på
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktivet om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (2013/232) og ”Guidelines on sound remunerati-
on policies under the UCITS Directive and AIFMD”
(2016/411).
Til nr. 20 og 21 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, og § 77 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre anssatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets §
1, nr. 18, foreslås det, at alle henvisninger i § 77 a, der ude-
lukkende relaterer sig til forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, ophæves eller udgår.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til kravet til
minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber i
§ 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i § 126 c, stk. 1-4, og solvenskapitalkravet for
forsikringskoncerner i § 175 b, stk. 1, 3 og 4, udgår af stk. 1,
nr. 6. Tilsvarende udgår henvisningen til § 248, stk. 1, af
stk. 1, nr. 7, da denne bestemmelse vedrører genoprettelse af
forsikringsselskaber.
Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datter-
selskab, er omfattet af aflønningsreglerne i Solvens II-for-
ordningen og vil ligeledes blive omfattet af aflønningsbe-
kendtgørelsen for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som vil supplere aflønningsreglerne i
Solvens II-forordningen. Aflønningsbekendtgørelsen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
ligeledes omfatte gruppe-2 forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder, som ikke har et gruppe 1-forsik-
ringsselskab som datterselskab. Der vil dels blive indført af-
lønningsregler i henhold til de politiske aftaler om afløn-
ning, og for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder vil der blive indført afløn-
ningsregler i bekendtgørelsen, som er sammenlignelige med
aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen.
Til nr. 22 (§77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor en del af den faste løn til bestyrelsen og direk-
tionen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingsvirksomheder der må bestå
af aktieoptioner.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor den variable løndel må være til bestyrelsen og
direktionen i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følger af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til den variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, i finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmelser-
ne, så det fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse på
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Ved de foreslåede ændringer udgår for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder af op-
remsningen af virksomheder, som omfattes af bestemmel-
serne. Der er tale om ændringer som følge af forslagets § 1,
nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikringsselskaber
og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
55
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 7-9. i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsæt-
telse af henholdsvis de faste og variable løndele.
§ 77 a, stk. 8, indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om de i § 77 a, stk. 1-7, nævn-
te forhold om aflønning. Bestemmelsen indeholder en be-
myndigelse til fastsættelse af regler om aflønning i finansiel-
le virksomheder for bestyrelse og ansatte. Bekendtgørelse
nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder m.fl.
er udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.
§ 77 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Udsondring af forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder fra §§ 77 a - 77 d i lov om finansiel virksom-
hed har givet anledning til at justere generelt i aflønnings-
reglernes struktur. Bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder indeholder i forvejen en
række krav til lønpolitikken, og indholdet af § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed hører emnemæssigt sammen
med denne del af bekendtgørelsen.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på indførelse af
tilsvarende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder m.v.
Som konsekvens af udsondringen af aflønningsreglerne for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles hjemmelsbestemmelserne i de foreslåede §§ 77 i og
77 h, idet der skal laves særskilte hjemmelsbestemmelser
dels for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheder og dels for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. Det foreslås på den baggrund at slette
hjemmelsbestemmelserne i § 77 a, stk. 8-9. Bemyndigelsen
til at udstede aflønningsregler for finansielle virksomheder
vil blive tildelt erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 25 (§ 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed regulerer ned-
sættelse af et aflønningsudvalg i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følge af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke
yderligere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 77 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 2, regulerer nedsættelsen af aflønningsudvalg i
koncerner.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at henvisningen til forsikringsholdingvirksom-
heder udgår. Der er tale om ændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke yderli-
gere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 77 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 77 c, stk. 3, 2. pkt, at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden
og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikosty-
ring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpas-
ning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 77 c, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollekti-
ve kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at for-
56
manden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have
den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder et ge-
nerelt krav om, at bestyrelsen skal besidde tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en im-
plementering af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV), som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. de-
cember 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der i dag krav om, at aflønningsudvalget skal sammensættes
således, at medlemmerne hver især er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhe-
dens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9,
og §§ 77 a og 77 b. Forslaget har ikke til formål at stille
yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompe-
tencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af af-
lønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne
kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage ud-
valgets opgaver.
Medlemmerne af aflønningsudvalget skal være bestyrelses-
medlemmer, og forslaget har ikke til formål at stille yderli-
gere krav til bestyrelsens kollektive kompetencer end dem,
som allerede følger af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Forslaget er således en præcisering af, at også af-
lønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det
gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter §
70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås herudover at ændre henvisningerne i sidste led i
bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at pligten til at udarbejde en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring, foreslås flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed til § 77 d, stk. 1, i samme lov. Dette sker
som led i forslaget om at undtage forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38, ve-
drørende den foreslåede § 77 i og tilhørende bemærkninger.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. De foreslåede ændringer af § 77 c ændrer ik-
ke herpå.
Til nr. 28 (§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed regulerer afløn-
ningsudvalgets overordnede opgaver. Det følger af bestem-
melsen, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutning herom, som kan ha-
ve indflydelse på virksomhedens risikostyring. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at udvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det forbered-
ende arbejde skal varetage virksomhedens langsigtede inte-
resser og offentlighedens interesser.
§ 77 c, stk. 4, foreslås nyaffattet.
Efter det foreslåede § 77 c, stk. 4, skal aflønningsudvalget
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutnin-
ger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række op-
gaver.
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning
af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vur-
dere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af løn-
politikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for
generalforsamlingen om virksomhedens aflønningspolitik
og praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virk-
somhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning
af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens afløn-
ningsstruktur samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virk-
somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
57
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forret-
ningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens
medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
77 a, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal endvidere kontrollere udvalgte eva-
lueringer foretaget af direktionen for at teste, om betingel-
serne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrol-
funktioner og andre relevante funktioner inddrages i det om-
fang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i
nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødvendigt, søge ekstern
rådgivning.
Med forslaget til § 77 c, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for virksomhedens aflønningspolitik og praksis, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
§ 77 c, stk. 4, er implementering af artikel 95, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af di-
rektiv 2006/48/EF (CRD IV), og forslaget er blot en beskri-
velse af opgaver, som udvalget allerede varetager i praksis,
og som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til arti-
kel 74(3) og 75(2) i CRD IV og CRR artikel 450, kapitel 4,
afsnit I, underafsnit 2.4.2 og 2.4.3, retningslinjenummer
50-52 og 53c.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for virksom-
heden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet
billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede
bestemmelses nr. 1-6.
Det er med det foreslåede stk. 1 aflønningsudvalgets opgave
at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitik-
ken og andre beslutninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder regle-
rne om aflønning i lov om finansiel virksomhed og bekendt-
gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger, som forventes udstedt i medfør af den fore-
slåede § 77 h, stk. 3. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag
på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af si-
ne opgaver efter stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og
informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for
så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revi-
sion af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Afløn-
ningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data
fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings-
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud-
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud-
valg, f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, så-
fremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformnin-
gen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af virksomhedens lønpolitik. I rådgivningen
skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter det
foreslåede § 77 d, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligeledes
bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud-
valget have de fornødne ressourcer, som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som virksomheden befin-
der sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr.
1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og
opdateret på baggrund heraf, og i det omfang, at det er nød-
vendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitik-
ken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhedens lønpolitik
ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktio-
nen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til
direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken
opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpoli-
tikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelæg-
ger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om virksomhedens lønpolitik og praksis, som forelægges for
virksomhedens generalforsamling til orientering og godken-
delse, er tilstrækkelige.
58
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil
sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i
virksomheden.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpo-
litik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 77 a, stk. 1, nr. 3,
litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan
tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til virksomhedens
overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om virksomhe-
dens interne processer og systemer er tilstrækkelige og tager
højde for virksomhedens risici, navnlig risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i denne
forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsen-
heder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrække-
lige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direk-
tionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres kor-
rekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne
indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for f.eks.
indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i
medfør af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpo-
litik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Virksomhedens interne proces-
ser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i virksomheden.
Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sik-
re, at virksomhedens lønpolitik og praksis er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og lang-
sigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at virksomheden skal fastlægge ramme-
rne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlæg-
ge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhe-
dens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overens-
stemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsæt-
ninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vur-
dere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til af-
lønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for afløn-
ning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhe-
dens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er for-
bundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er
elementer i virksomhedens lønpolitik og praksis, der kan
stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i
denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed,
som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne
til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere virksomhedens
og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhe-
dens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå virksomhedens og for-
retningsenhedernes samlede årlige resultater på et overord-
net niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gen-
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Efter nr.
5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har lavet eva-
lueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af variabel løn til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Udvalget skal således kontrollere, at direk-
tionen har lavet evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Udvalget skal endvidere lave en stik-
prøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktio-
nen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen
bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de eva-
lueringer, som har medført de største nedjusteringer eller
uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunk-
tet beregnede variable løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 c, stk. 4, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
59
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 c, stk. 4, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab og en finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
virksomhed, vil pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-
mæglerselskabet og den finansielle holdingvirksomhed kun-
ne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 29 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig-
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, samt
offentlighedens interesse.
Det foreslås i § 77 c, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigte-
de interesser, herunder også i forhold til investorer, samt of-
fentlighedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn-
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk-
somheds aflønning kan medføre på længere sigt. Hvad der
skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurde-
ring i forhold til f.eks. den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse
med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonuspro-
grammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nød-
vendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at
kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige eksperti-
se om aflønning inden for den finansielle sektor.
Udvalget kan f.eks. også komme med anbefalinger til besty-
relsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønnin-
gen til den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og
den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret
på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefa-
lingerne skal iagttage kravene i bekendtgørelse nr. 818 af
27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om
aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder om af-
lønning af ansatte i særlige funktioner, i det omfang at dette
er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, tilføjes en
beskrivelse af aflønningsudvalgets opgaver i § 77 c, stk. 4,
foreslås det at flytte den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3.
pkt., til et nyt stk. 5.
Den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres såle-
des uændret for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder i det foreslåede § 77 c, stk. 5.
Der er ikke yderligere ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
har pligt til at udarbejde en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af artikel 258, stk. 1, litra l, i Kommissionens de-
legerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II), at forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe
1-forsikringsselskab som datterselskab, skal vedtage en
skriftlig aflønningspolitik. Det følger endvidere af artikel
275, stk. 1, litra b, i solvens II-forordningen, at aflønnings-
politikken skal fremme god og effektiv risikostyring og ikke
tilskynde til risikotagning, som overstiger selskabets risiko-
tolerancegrænser. Da solvens II-forordningen således stiller
krav om udarbejdelse af en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, er
det nødvendigt at undtage forsikringsselskaber og forsik-
60
ringsholdingvirksomheder fra pligten til udarbejdelse af en
lønpolitik i medfør af § 71, stk. 1, nr. 9.
Da de øvrige bestemmelser i § 71, stk. 1, fortsat skal gælde
for de øvrige finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, foreslås det, at flytte pligten til udarbej-
delse af lønpolitikken til § 77 d, som et nyt stk. 1, der finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder, jf. også dette lovforslags §
1, nr. 15, hvorefter det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres således uændret
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder i det foreslåede § 77 d, stk. 1.
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende han-
delsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med af-
lønningspolitikker (CRD III), bilag V, pkt. 23, litra e, som er
videreført i artikel 92, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV). Implementeringen videreføres i den foreslåede §
77 d, stk. 1.
Bemærkninger til § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres i disse be-
mærkninger, som opdateres på baggrund af praksis og
EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige
aflønningspolitikker.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
foreslås det, at reguleringen af forsikringsselskabers og for-
sikringsholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, di-
rektion og væsentlige risikotagere fremadrettet sker i be-
kendtgørelsesform for så vidt angår forhold, der ikke er di-
rekte reguleret i solvens II-forordningen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 77 d fremover alene
regulerer aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, jf. de foreslåede ændringer
til § 77 d i dette lovforslags § 1, nr. 30-33.
Da aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed ophæ-
ves for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder, er det nødvendigt at lave en særskilt hjemmel til fast-
sættelse af aflønningsreglerne på bekendtgørelsesniveau for
disse selskaber. Dette nødvendiggør ophævelse af § 77 a,
stk. 8-9, samt § 77 d, stk. 4, idet bestemmelserne regulerer
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der inklusive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder. For at bevare hjemlen til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder indsættes ligeledes en særskilt hjem-
mel for disse virksomheder.
Der indsættes som en ny § 77 i, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for forsikringsselskabers og for-
sikringholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, direk-
tion og væsentlige risikotagere.
Der indsættes ligeledes som ny § 77 h, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler for finansielle virksomhe-
ders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af besty-
relse, direktion og væsentlige risikotagere.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler om aflønning for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles, således at det konsekvent er erhvervs- og vækstmi-
nisteren, som har den samlede bemyndigelse til at udstede
regler om aflønning for den finansielle sektor. Der tilsigtes
ikke materielle ændringer til de gældende hjemmelsbestem-
melser i § 77 a, stk. 8-9, og § 77 d, stk. 4.
§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophæ-
vet med dette lovforslags § 1, nr. 35. § 77 f, stk. 2, fastsætter
en pligt for penge- og realkreditinstitutter til at sikre, at løn-
politikken ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid
med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overens-
stemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser. Den foreslåede ophævelse
af § 77 f, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35, skyldes, at
pligten allerede følger af den gældende § 71, nr. 9, der vide-
reføres i den foreslåede § 77 d, stk. 1. Bemærkningerne til
den foreslåede § 77 d, stk. 1, opdateres på baggrund heraf. §
77 f, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af di-
rektiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), artikel 7, stk. 3. Efter op-
hævelsen af § 77 f, stk. 2, med dette lovforslags § 1, nr. 35,
er artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet fortsat implemen-
teret i den foreslåede § 77 d, stk. 1.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens aflønning
af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset virksomhe-
dens forhold og understøtte virksomhedens risikostyring.
Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke stride mod virk-
somhedens risikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke
61
overordnede mål virksomheden ønsker at opnå med sin af-
lønningsstruktur. Virksomheden bør i forbindelse med fast-
læggelsen af lønpolitikken overveje, om virksomhedens af-
lønningsstruktur i praksis kan give anledning til uhensigts-
mæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 77
a-77 f i lov om finansiel virksomhed samt § 77 g om krav til
aflønning i koncernforbundne virksomheder, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38, i det omfang det er rele-
vant. En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation samt omfanget og kompleksiteten af virksom-
hedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik for et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) være mere omfatten-
de og detaljeret end en lønpolitik for et gruppe 3-pengeinsti-
tut. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi-
ver, værdien af virksomhedens risikovægtede aktiver, sum-
men af store engagementer, kapitaldækning samt antallet af
ansatte. Ved vurdering af virksomhedens organisation kan
der bl.a. lægges vægt på virksomhedens organisering af pas-
sende risikostyringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af finansiel virksomhed samt kom-
pleksiteten og karakteren af virksomhedens forretningsmo-
del, produkter, distributionskanaler og kontrakter samt un-
derliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksomhe-
dens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigtede
interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbruger-
og investorbeskyttelseshensyn. En lønpolitik må ikke til-
skynde til overdreven risikotagning og bør indeholde foran-
staltninger til at undgå interessekonflikter. En lønpolitik bør
angive fremgangsmåden for udpegning af væsentlige risiko-
tagere.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af et
sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restriktio-
ner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde for,
at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhedens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i virk-
somheden og fastlægge rammerne for deres aflønning, navn-
lig aflønning af direktionen, andre væsentlige risikotagere
og andre personer, der handler på virksomhedens vegne. En
lønpolitik bør endvidere fastlægge rammerne for personer,
som handler på virksomhedens vegne, eksempelvis tilknyt-
tede agenter, således at betaling af disse personer ikke til-
skynder til uforholdsmæssig risikotagning eller uhensigts-
mæssigt salg af produkter. Hvor relevant bør en lønpolitik
endvidere tage højde for personsammenfald mellem virk-
somhedens hovedaktionærer samt ansatte og adressere po-
tentielle interessekonflikter i denne henseende. En lønpolitik
skal ligeledes sikre, at der ikke opstår væsentlige interesse-
konflikter for ansatte i kontrolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvilke former
for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyansættelsesgodt-
gørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan tildeles, herun-
der tage stilling til de begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af lov om finansiel virksomheds §§ 77 a og
77 b. En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for va-
riabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens
andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, og § 77
b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lov om
finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 og § 77 b, stk.
1. Såfremt virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli-
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhængigt
af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Anvender virksomheden instrumenter som variabel løn, bør
en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en virk-
somhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielignende instru-
menter, hybrid kernekapital, kapitalandele med flere. Så-
fremt en virksomhed anvender eller gerne vil have mulighed
for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per definition
er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf fremgå af
lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk-
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses-
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
62
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af virksomhedens lønpolitik om, og hvordan virk-
somheden anvender variabel løn, herunder hvilke overord-
nede kriterier der gælder for, at en ansat kan få tildelt varia-
bel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier som eksem-
pelvis omkostningsudviklingen i virksomheden, kundetil-
fredshed og selskabets resultat før skat.
Såfremt en virksomhed, som er et aktieselskab, navnlig hvis
det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direktion og andre
væsentlige risikotagere skal være i besiddelse af et af virk-
somheden nærmere fastsat antal kapitalandele i form af ek-
sempelvis aktier for herved at tilpasse bestyrelsen og de an-
sattes incitamenter med virksomhedens langsigtede interes-
ser, bør dette fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til
antallet og beløbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige-
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin-
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at variable
løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge af,
at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forrin-
get siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således an-
føre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til æn-
dringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne samt
virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af
lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræ-
ves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i ond
tro.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan-
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale-
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til-
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, bør dette
fremgå af lønpolitikken.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået til-
sagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S, skal en lønpolitik ydermere
adressere de særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af § 77 b i lov om finansiel virksomhed, når
virksomheden anvender variabel løn.
Et investeringsforvaltningsselskabs lønpolitik bør tage højde
for investeringspolitikken i foreningen, som de forvalter,
herunder sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici,
som investeringsforvaltningsselskabet påtager sig, er i over-
ensstemmelse med de forvaltede foreningers risici.
Hvor en virksomhed i henhold til det foreslåede § 77 g, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, har udarbej-
det en lønpolitik for koncernen, har bemærkningerne ligele-
des til formål at vejlede institutterne og virksomhederne om
udformningen af sådanne politikker. En koncernlønpolitik
adskiller sig ikke materielt i indhold fra virksomhedens løn-
politik. En koncernlønpolitik har blot et bredere anvendel-
sesområde, og der gælder således ikke yderligere krav til så-
danne lønpolitikker end de, som allerede finder anvendelse
efter den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, som med dette lovfor-
slag foreslås flyttet til § 77 d, stk. 1.
Ifølge det foreslåede § 77 g, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, omfatter en koncernlønpolitik besty-
relsen og alle ansatte i penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til institutter og investeringsselskaber (CRR) inden
for samme koncern - både i virksomhederne samt i filialer-
ne. I tilfælde, hvor virksomhederne og filialerne er beliggen-
de i mere end ét land, beskriver en koncernlønpolitik for-
skelle mellem virksomhedernes aflønningsstruktur, navnlig
med hensyn til loftet for variabel løn for bestyrelse, direkti-
on samt andre væsentlige risikotagere, eventuelle begræns-
ninger for brugen af visse typer af instrumenter, eksempel-
vis aktieoptioner og eventuelle muligheder for anvendelse af
en diskonteringssats ved beregning af variable løndele.
§ 77 f, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
yderligere krav for penge- og realkreditinstitutters lønpoli-
tikker for aflønning af ansatte, der rådgiver om eller bevilger
kredit mod pant eller anden sikkerhedsstillelse i fast ejen-
dom til forbrugere. Der henvises således også til de specielle
63
bemærkninger til § 77 f, stk. 1 og 3, som indført ved lov nr.
532 af 21. april 2015.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er §
77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 d, stk. 1, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 d, stk. 1, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab og en
finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller
en finansiel holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde
en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid
med aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et
loft for variabel løn, som overstiger lofterne i § 77 a, stk. 1,
nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, eller f.eks. fastsætter
et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og direkti-
onen, som overstiger begrænsningen i § 77 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, vil det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab, fonds-
mæglerselskab eller finansielle holdingvirksomhed kunne
straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, flyttet til § 77 d,
stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
den gældende § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
til § 77 d, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 30.
Til nr. 32 (§ 77 d, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vedrører besty-
relsesformandens redegørelse for generalforsamlingen om
aflønningen af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed.
Det foreslås at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra
at omfatte finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder til at omfatte
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder.
Ved de foreslåede ændringer udgår forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen af virk-
somheder, som omfattes af bestemmelserne. Der er tale om
en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og
32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederne fra aflønningsreglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger. Der er ikke yderligere æn-
dringer til bestemmelsen.
Til nr. 33 (§ 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
I henhold til den gældende § 77 d, stk. 4, fastsætter Finans-
tilsynet regler for finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med forslaget ophæves § 77 d, stk. 4, hvorefter Finanstilsy-
net ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte de nævnte
regler.
Ophævelsen af § 77 d, stk. 4, er en konsekvens af, at de for-
skellige bemyndigelsesbestemmelser på aflønningsområdet
foreslås overført til erhvervs- og vækstministeren og videre-
ført som nye §§ 77 h og 77 i, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 38.
64
Med det foreslåede § 77 h, stk. 2, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med det foreslåede § 77 i, stk. 3, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Til nr. 34 (§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning
af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forplig-
telser efter god skik-reglerne i lov om finansiel virksomheds
§ 43, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er indsat i lov om finansiel
virksomhed ved lov nr. 532 af 21. april 2015 (lovforslag L
154 af 25. februar 2015, § 2, nr. 5) og implementerer artikel
7 i boligkreditdirektivet.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en hjemmels-
bestemmelse, som bemyndiger erhvervs- og vækstministe-
ren til at udstede regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 f, stk. 1, til § 43, stk. 1
og 2, ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2.
Forslaget er alene en præcisering af, at penge og realkredit-
institutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke
er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 2. Lovforslaget indehol-
der ikke indholdsmæssige ændringer til § 77 f, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og der er ikke yderligere ændrin-
ger til bestemmelsen.
Til nr. 35 (§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til pen-
ge- og realkreditinstitutters aflønning af ansatte, der rådgiver
om eller bevilger kredit mod pant eller anden sikkerhedsstil-
lelse i fast ejendom til forbrugere. Bestemmelsen er indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 532 af 29. april
2015 og implementerer artikel 7 i boligkreditdirektivet.
Det følger af det gældende § 77 f, stk. 2, som implementerer
artikel 7, stk. 3 i boligkreditdirektivet, at penge- og realkre-
ditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk.
1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med
instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstem-
melse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
Det følger således af bestemmelsens 2. led, at penge- og re-
alkreditinstitutter udover at leve op til de generelle krav til
lønpolitikken, der følger af § 71, stk. 1, nr. 9, der med dette
lovforslag flyttes til § 77 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, skal sikre, at lønpolitikken afspejler instituttets overve-
jelser i forhold til, hvordan instituttet vil indrette sin virk-
somhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede mål-
sætninger, herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonuspro-
grammer eller andre elementer virksomheden benytter. Da
dette krav må anses for indeholdt i det generelle krav til en
skriftlig lønpolitik, som gælder for en finansiel virksomhed,
jf. bemærkningerne dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det
at ophæve § 77 f, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet er herefter imple-
menteret ved § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Til nr. 36 (§ 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om af-
lønning i penge- og realkreditinstitutter, herunder krav om,
at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ik-
ke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne an-
søgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Det præciseres i § 77 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, at penge-
og realkreditinstitutters lønpolitik skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter, herunder sikre, at af-
lønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål.
I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, præciseres det, at det er pen-
geinstitutter og realkreditinstitutters lønpolitik, som bestem-
melsen omhandler.
Det foreslås også præciseret i bestemmelsen, at sikring af, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
andre former for salgsmål, er en foranstaltning til at undgå
interessekonflikter. Efter den gældende bestemmelse skal
lønpolitikken indeholde foranstaltninger til at undgå interes-
sekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er af-
hængig af imødekomne ansøgninger eller andre salgsmål.
Med dette forslag præciseres det, at lønpolitikken skal inde-
holde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, her-
65
under sikre, at aflønningen ikke er afhængig af imødekomne
ansøgning eller andre salgsmål.
Ændringen er alene af præciserende karakter, og forslaget
ændrer ikke på krav til lønpolitikkens udformning.
Til nr. 37 (§ 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 77 f, stk. 4, at § 77 f, stk. 1 og 3, for personer
i ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst
kun finder anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftaler-
ne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
Som konsekvens af, at § 77 f, stk. 2, ophæves, jf. dette for-
slags § 1, nr. 35, foreslås henvisningen til stk. 1 og 3 ændret
til stk. 1 og 2.
Til nr. 38 (§§ 77 g-77 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 g
Den foreslåede § 77 g er ny og gennemfører artikel 92, stk.
1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD
IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksomheder.
Formålet med forslaget til § 77 g er at sikre, at der er en
sund og effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som i lignen-
de virksomheder inden for samme koncern, hvilket ensarte-
de regler om aflønning for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter inden for
samme koncern er med til at sikre.
Det foreslås i stk. 1, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens
lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i §
77 a, stk.1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), inden for
samme koncern.
Med ”finansieringsinstitut” forstås finansieringsinstitut som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal således sikre, at de krav, der følger af de i
den foreslåede § 77 g, stk. 1, anførte bestemmelser, der alle
hidrører fra implementeringen af CRD IV’s aflønningsreg-
ler, efterleves af samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter inden
for koncernen, dvs. på koncern-, moderselskabs- og datter-
selskabsniveau. Forpligtelsen gælder således alle niveauer i
koncernen og er ikke begrænset til øverste virksomhed i
koncernen. Kravene i § 77 g, stk. 1, skal således også efter-
leves af bl.a. de af de nævnte institutter, der måtte være be-
liggende uden for EU, og de af de nævnte institutter, der er
etablerede i offshore finanscentre. Den foreslåede § 77 g,
stk. 1, omfatter således også udenlandske virksomheder i
koncernen, hvor der ikke gælder regler for aflønning af virk-
somhedernes bestyrelse og ansatte. Forpligtelsen medfører
ikke, at et datterselskab i en koncern anses for ansvarlig for
et andet datterselskabs efterlevelse af koncernens afløn-
ningspolitik. Et dansk datterselskab af en europæisk moder-
virksomhed er endvidere kun ansvarlig for overholdelse af
de danske aflønningsregler, der implementerer CRD IV.
Datterselskabet er således ikke ansvarlig for overholdelsen
af aflønningsreglerne i moderselskabets hjemland.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I skal ligeledes sikre, at aflønningsbestemmelserne som
opremses i forslagets § 77 g, stk. 1, finder anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter inden for samme koncern, herunder
omfattes finansieringsinstitutter, som ikke selvstændigt er
underlagt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Disse institutter kan eksempelvis være koncernens forvaltere
af alternative investeringsfonde, selvadministrerende inve-
steringsforeninger og betalingsinstitutter, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007.
Dette indebærer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at § 77 g implementeres i
og efterleves af udenlandske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter in-
den for samme koncern, selvom de udenlandske virksomhe-
der eventuelt også er omfattet af anden sektorlovgivning om
aflønning, jf. artikel 92, stk. 1, sammenholdt med artikel 109
i CRD IV.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre,
at de særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a,
stk. 1, nr. 1, og dele af § 77 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 77 b,
stk. 1 og 2, og § 77 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, også skal opfyldes i udenlandske virksomhe-
der, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er belig-
gende i Danmark.
Da § 77 a, stk. 1, nr. 5, dels er baseret på artikel 94, stk. 1,
litra m, i CRD VI og dels den politiske aftale af 31. august
66
2010, medfører forpligtelsen efter stk. 1, at danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ale-
ne skal sikre, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter i koncer-
nen, som ikke er omfattet af CRD IV eller af § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal udbetale mindst 40
pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., til
bestyrelsen og direktionen i ovennævnte koncernforbundne
virksomheder over en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde-
ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden. Det danske krav om udskydelse af 40 pct. til 60
pct. af en variabel løndel på mindst 4 år for bestyrelsen og
direktionen finder således kun anvendelse for virksomheder,
som er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed, som imple-
menterer CRD IV. Forpligtelsen vedrører således ikke afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på
baggrund af de politiske aftaler.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at der udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen,
som finder anvendelse for alle ansatte i pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansierings-
institutter inden for samme koncern, samt sikre, at koncer-
nlønpolitikken efterleves af de udenlandske virksomheder -
uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er
omfattet CRD IV eller anden regulering om aflønning.
Koncernens implementering og håndtering af forskellige na-
tionale regler om aflønning skal adresseres i koncernens løn-
politik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for varia-
bel aflønning og begrænsninger for brugen af optioner som
variabel løn, jf. § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Indgår der udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter i kon-
cernen, som ikke er beliggende i EU og hermed ikke omfat-
tet af CRD IV, skal det danske penge- eller realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I således sikre, at koncernlønpoli-
tikken fastsætter et loft for variabel løn, som ikke overstiger
loftet i det foreslåede § 77 g, stk. 2, for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen samt andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal
endvidere fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonte-
ringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i
CRD IV, finder anvendelse for denne personkreds i disse
virksomheder, herunder skal det specificeres, hvordan de
finder anvendelse. Endeligt skal de danske virksomheder
sikre, at koncernens lønpolitik iagttager instrumentkravene i
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
for så vidt angår de udenlandske virksomheder i koncernen,
som ikke er omfattet af CRD IV. Danske penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal ligeledes sik-
re, at datterselskaber etableret i tredjelande inden for samme
koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med
koncernens lønpolitik, og som minimum iagttager afløn-
ningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere.
Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende
virksomheder i koncernen forventes forslaget at forebygge
tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis
at ansætte ansatte i virksomheder i koncernen, som ikke er
direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i
realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske
penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Forslaget forventes at lette administrationen af koncernens
lønpolitik og praksis, da koncernens lønstruktur vil blive
mere gennemsigtig for de ansatte, de omfattede virksomhe-
der i koncernen samt deres investorer og hermed være nem-
mere at navigere og kontrollere i praksis.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 77 d,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30, og til be-
mærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende 2010-11,
A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest ændret ved § 1,
nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som
fremsat, side 106-110 og til bemærkningerne til § 1, nr. 25,
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side
72-74, som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 110-111.
Det foreslåede § 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at penge-
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder
skal have en lønpolitik, som er i overensstemmelse med en
sund og effektiv risikostyring.
§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder en række begrænsninger for variabel af-
lønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige ri-
sikotagere i penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle
holdingvirksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for til-
deling og udbetaling af variable løndele til bestyrelsen, di-
rektionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a inde-
holder ligeledes krav om tildeling og udbetaling af mindst
50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles
67
endvidere krav om udskydelse af 40-60 pct. af de variable
løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en pas-
sende periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om re-
vurdering af betingelserne, som har dannet grundlag for til-
deling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet m.v.
§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et
skærpet krav til fastsættelse af en grænse i virksomhedens
lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direk-
tionen samt andre væsentlige risikotagere set i forhold til
virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditin-
stitutter m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende
former for støtte.
Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse
med EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit
18, retningslinjenummer 295, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglere I i det omfang, at dette er rele-
vant, sikrer, at der offentliggøres en redegørelse for sam-
menhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomheder-
nes lønpolitikker på moderselskabs-, datterselskabs- og fili-
alniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle mellem
faste og variable løndele forklares, anvendelse af diskonte-
ringssatser samt forskelle for så vidt angår begrænsninger
for brugen af instrumenter som variabel løn, skal også for-
klares, herunder skal indvirkningen på fastsættelsen af bo-
nuspuljer for forskellige forretningsområder tydeliggøres på
baggrund heraf. Til brug for offentliggørelse af sammen-
hængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes
lønpolitikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i
forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.
Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som omfattes af
forordningen, offentliggøre en række kvantitative samt kva-
litative oplysninger om aflønning. Offentliggørelsesforplig-
telsen er qua den politiske aftale udbredt til investeringsfor-
valtningsselskaber, forsikringsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni
2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Ifølge forordningen samt be-
kendtgørelsen skal institutterne m.fl. eksempelvis offentlig-
gøre oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med
fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af mø-
der, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med af-
lønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og oplysninger om den eksterne ekspert,
som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggel-
sen af aflønningspolitikken, og de berørte parters rolle, op-
lysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-
lysningerne om forholdene mellem fast og variabel afløn-
ning, oplysninger om samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g, stk. 1, forudsætter,
at virksomhederne inden for koncernen samarbejder om ud-
arbejdelsen samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken
og de pågældende aflønningsregler. Har de udenlandske
virksomheder i koncernen allerede deres egne processer og
systemer, kan disse også anvendes.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 1, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncer-
nlønpolitikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer heraf, bistå de udenlandske
virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre
oplysninger om sammenhængen mellem koncernlønpolitik-
ken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med
at påse, at aflønningsreglerne overholdes ved hjælp af regel-
mæssige indberetninger om aflønningen af væsentlige risi-
kotagere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå
med udarbejdelse af retningslinjer for tildeling af variabel
løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virk-
somheder i koncernen beliggende uden for EU om de euro-
pæiske aflønningsregler m.v.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelser af stk. 1, er pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis instituttet eller selskabet ikke sikrer, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. forslagets § 77 d, stk. 1, de specifikke
aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterle-
ves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter inden for samme kon-
cern. Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk real-
kreditinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab I helt undla-
der at udarbejde en lønpolitik for koncernen, eller har en
lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med afløn-
ningsreglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkredit-
institut eller fondsmæglerselskab I kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I som i lignende virksom-
heder inden for samme koncern, hvilket en forsvarlig lønpo-
litik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og ef-
fektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medføre
68
store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at man-
glende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 2, at de variable løndele for et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinsti-
tut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2014 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark, højst må
udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
Ifølge forslaget finder de særlige danske bestemmelser om
begrænsninger for variabel løn for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen efter § 77 a, stk. 1, nr. 1, sidste del af stk.
1, nr. 5, og stk. 2, og § 77 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, alene anvendelse for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I beliggende i Danmark.
Dette vil i praksis betyde, at der for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i udenlandske pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitut-
ter vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises såle-
des til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-66, som senest ænd-
ret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende L 133 som frem-
sat, side 106-110, samt til resuméet af bestemmelserne i be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF) indeholder ikke et
loft for den variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Dette betyder,
at såfremt f.eks. en forvalter af alternative investeringsfonde
eller et investeringsforvaltningsselskab i koncernen har an-
satte, som er identificerede som væsentlige risikotagere på
koncernniveau, finder loftet i artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse ansatte.
Dette gælder også ved tildeling af variabel løn i form af
præferenceafkast, som ikke opfylder betingelserne i EBA’s
retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige lønpoli-
tikker, kapitel 4, afsnit II, underafsnit 8.3, retningslinjenum-
mer 126, litra a, til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identifi-
ceret som væsentlig risikotager på koncernniveau, jf. den
foreslåede § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I skal i samarbejde med de af bestemmelsen omfat-
tede udenlandske virksomheder inden for samme koncern
sikre, at § 77 g, stk. 2, overholdes.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 2. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Har de udenlandske virksomheder i kon-
cernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse
også anvendes.
Overholdelse af § 77 g, stk. 2, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at kontrollere, at bestyrelsen og direktionens
variable løn ikke udgør mere end 100 pct. af henholdsvis
honoraret og den faste løn inklusive pension. Er de uden-
landske virksomheder i koncernen beliggende i EU samt al-
lerede omfattet af tilsvarende krav i CRD IV artikel 94, stk.
1, litra g, kan de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I bede de udenlandske virksom-
heder om dokumentation for overholdelse af artikel 94, stk.
1, litra g, i CRD IV svarende til § 77 g, stk. 2.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 2, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af lønpolitikken, herunder bistå med udfærdig-
else af afsnit om variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, rådgive udenlandske virksomheder i koncer-
nen beliggende uden for EU om de europæiske aflønnings-
regler, bistå med kontrol af overholdelse af loftet i § 77 g,
stk. 2, m.v.
Det foreslåede § 77 g, stk. 2, er et minimumskrav. I det om-
fang der gælder mere restriktive nationale regler for loftet
for variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i de udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, finder
disse anvendelse.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er et
dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut og et dansk
fondsmæglerselskab I.
69
Det betyder, at et dansk penge- og realkreditinstitut samt et
dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med bøde, hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR,
inden for samme koncern, som ikke er beliggende i Dan-
mark, får tildelt og udbetalt mere end 100 pct. af henholds-
vis honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i koncerner, som danske penge- og re-
alkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I er en del af.
Dette tilsikres bl.a. ved hjælp af forsvarlige lønpolitikker og
praksisser, hvormed et loft for variable løndele for bestyrel-
sen og direktionen bidrager hertil. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette i sidste ende
kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrun-
den for, at manglende overholdelse af bestemmelsen fore-
slås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 3, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis ak-
tiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risiko-
profil (såkaldte andre væsentlige risikotagere på koncern-ni-
veau) udpeges i henhold til Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 i de udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 26, i CRR inden for samme koncern.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab 1 skal også sikre, at ansatte, som er udstationeret i et
udenlandsk pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel-
skab I eller et finansieringsinstitut inden for samme koncern,
fra eksempelvis et moderselskab i et tredjeland, og som har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
som væsentlig risikotager på koncernniveau.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 skal en administrerende direktør i
et udenlandsk datterselskab, som er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et finansieringsinstitut inden for samme kon-
cern, som de danske institutter og fondsmæglerselskaber I,
således udpeges som væsentlig risikotager på koncernni-
veau, såfremt direktionsmedlemmet også er medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen i det øverste selskab i koncernen,
jf. artikel 3, stk. 1. Forordningen er ikke udtømmende og i
det omfang, at der er andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, som ikke om-
fattes af kriterierne i forordningen, skal disse også identifi-
ceres som væsentlige risikotagere.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, skal alle ansatte i udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter inden for samme koncern som et
dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I udpeges som væsentlige risikotagere, såfremt deres
samlede løn er 500.000 euro eller derover i det foregående
regnskabsår, jf. artikel 4, stk. 1, medmindre de ansatte kan
undtages efter artikel 4, stk. 2-5.
For at sikre at ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig ind-
flydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i de udenland-
ske virksomheder inden for samme koncern, skal de uden-
landske virksomheder inddrages aktivt i identifikationspro-
cessen og levere de nødvendige oplysninger til at vurdere de
ansattes indflydelse på koncernens risikoprofil.
Det danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I skal kunne dokumentere over for Finanstilsynet,
at de relevante udenlandske virksomheder er blevet inddra-
get i identifikationsprocessen og har bidraget med de nød-
vendige oplysninger til brug for identifikationsprocessen.
Identifikation af væsentlige risikotagere på koncernniveau
foretages af det øverste selskab i koncernen.
Det foreslåede § 77 g, stk. 1, medfører, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I således skal
sikre, at koncernens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, og afløn-
ningskravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, finder anvendelse for andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau.
I tilfælde, hvor der er identificeret andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, og
hvor forholdet vedrørende variabel løn i medfør af anden re-
levant europæisk lovgivning ikke er reguleret, f.eks. et loft
for den variable løndel jf. artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV, finder de specifikke krav i CRD IV anvendelse for disse
andre væsentlige risikotagere.
Er der identificeret andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil i koncernfor-
bundne virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men
derimod er omfattet af FAIF-direktivet eller af UCITS V-di-
rektivet, og hvor særlige krav til variabel aflønning i instru-
menter efter CRD IV ikke stemmer overens med FAIF-di-
rektivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-
ning i instrumenter, har kravene i FAIF-direktivet og UCITS
V-direktivet forrang, da disse regler er tilpasset de pågæl-
dende virksomheders selskabsretlige struktur.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, og til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingsti-
70
dende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest
ændret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 133, som fremsat, side 106-110, og til § 1, nr. 25, jf. Fol-
ketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 72-74,
som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingstidende
2013-14, L 133 som fremsat samt til resuméet af bestem-
melserne i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses
stk. 1.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 3. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts
2014. Har de udenlandske virksomheder i koncernen allere-
de deres egne processer og systemer, kan disse også anven-
des.
Overholdelse af § 77 g, stk. 3, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at identificere koncernens væsentlige risiko-
tagere.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 3, udveksle informationer om virksomhedernes risiko-
profil, om virksomhedernes ansatte, herunder oplysninger
om kompetencer, beføjelser, ansvarsområder og løn. Til
brug for informationsudvekslingen kan de danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I
søge vejledning i artikel 3-4 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014, da det netop
er disse kriterier, som afgrænser definitionen af ”væsentlige
risikotagere”.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 3, straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 77 g, stk. 3, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis instituttet eller selskabet helt undla-
der at foretage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis
instituttet eller selskabet undlader at udpege en ansat, hvis
aktiviteter helt åbenlyst har en væsentlig indflydelse på kon-
cernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn-
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medfø-
re store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at
manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 77 h
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle virksomhe-
der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder.
71
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Med lovforslaget foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i §
77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed videreføres i det
foreslåede § 77 h, stk. 1.
Forslaget til § 77 h, stk.1, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Den gældende hjemmelsbestemmelse i § 77 a, stk. 9, inde-
holder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 1, videreføres hjemmelsbe-
stemmelsen i § 77 a, stk. 9, og bestemmelsen vil fremover
alene omhandle fastsættelse af regler for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder.
Som følge af samling af hjemmelsbestemmelserne om af-
lønning i den foreslåede § 77 h tildeles erhvervs- og vækst-
ministeren den samlede bemyndigelse.
Der er ikke en materiel ændring af i hjemmelsbestemmel-
sen, men alene at hjemlen flyttes til § 77 h, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 h, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, for virksomheder, der er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, men
som ikke er omfattet af Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikati-
on af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på institutters risikoprofil, eksempelvis for inve-
steringsforvaltningsselskaberne, finansielle holdingvirksom-
heder og fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmægler-
selskaber I i henhold til § 5, stk. 1, nr. 32. Hjemlen er en vi-
dereførelse af § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I er omfattet af Kommissionens delegerede forordning
(EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvali-
tative og passende kvantitative kriterier til identifikation af
de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indfly-
delse på institutters risikoprofil. Forordningen indeholder
kriterier til identifikation af virksomhedernes andre væsent-
lige risikotagere.
Det foreslås i § 77 h, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 2, videreføres den gældende
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og bestemmel-
sen vil fremover alene omfatte pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder.
Forslaget til § 77 h, stk. 2, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Forslaget har således alene til formål at ændre hjemmelsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, og der er med forslaget til
§ 77 h, stk. 2, ikke andre materielle ændring til bestemmel-
sens indhold. Endvidere flyttes hjemlen i § 77 d, stk. 4, til §
77 h, stk. 2, som følge af, at alle hjemmelsbestemmelserne
om aflønning samles i den foreslåede § 77 h.
Det foreslås i § 77 h, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Den foreslåede § 77 h, stk. 3, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsatte nærmere regler om krav til
virksomhedernes lønpolitik samt om begrænsninger for bru-
gen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre væ-
sentlige risikotagere. Bemyndigelsen vil som hidtil udnyttes
til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere regler om
bl.a. variabel løn, herunder nærmere regler om visse tilfæl-
72
de, hvor variable løndele er af en sådan lille størrelse eller
beskaffenhed, at der kan undtages fra et eller flere af krave-
ne i § 77 a, stk. 1-6, til tildeling af variabel løn.
Forslaget til § 77 h, stk. 3, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Men den foreslåede § 77 h, stk. 3, samles hjemmelsbestem-
melserne i § 77 a, stk. 8, og hjemlen til at fastsætte yderlige-
re regler om pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investe-
ringsforvaltningsselskabers, fondsmæglerselskabers og fi-
nansielle holdingvirksomheders lønpolitik, herunder kravet
om at denne skal være i overensstemmelse med og fremme
en sund og effektiv risikostyring, fra den gældende § 71, stk.
2, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, til den foreslåede § 77 h, stk. 3, jf. §
77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
Bestemmelsen vil fremover alene omhandle fastsættelse af
regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder.
Der er ikke en materiel ændring af de øvrige forhold i hjem-
melsbestemmelserne til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
de omfattede virksomheders lønpolitik, herunder sammen-
hængen mellem virksomhedernes lønpolitik og risikosty-
ring, men alene at hjemlerne samles og flyttes til § 77 h, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed for herved at give et samlet
overblik over hjemmelsbestemmelserne.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I om efterlevelse af reg-
ler om aflønning på koncernniveau.
Den foreslåede § 77 h, stk. 4, er ny og gennemfører artikel
92, stk. 1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2013/36/ af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksom-
heder.
Formålet med forslaget til § 77 h, stk. 4, er at penge- og re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at
reglerne om aflønning efter CRD IV efterleves i koncernfor-
bundne virksomheder.
For at implementere artikel 92, stk. 1, og artikel 109, i CRD
IV er det nødvendigt, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I at fastsætte nærmere regler om ef-
terlevelse af regler om aflønning på koncernniveau, da en
række af reglerne om aflønning efter CRD IV er implemen-
teret i en dansk bekendtgørelse om aflønning.
§ 77 i
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed. Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i den foreslåede § 77 i, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederkan fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 1, viderefører hjemlen i § 77 a,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på forsikringsselskabernes og forsikringshol-
dingvirksomhedernes risikoprofil.
Hjemlen foreslås flyttet fra § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed til det foreslåede § 77 i, stk. 1, som følge af at
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud-
sondres fra reglerne om aflønning i §§ 77 a-77 d, i lov om
finansiel virksomhed. Hjemlen foreslås videreført uden ma-
terielle ændringer.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders risikoprofil, i en ny bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder.
73
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til forsik-
ringsområdet samt at tage hensyn til forsikringsselskabernes
størrelse, interne organisation, struktur m.v.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
Det foreslås i § 77 i, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder fastsætte nærmere regler om lønpolitik og aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens
II-direktivet) har EU-kommissionen udstedt Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II) (Solvens II-for-
ordningen).
Solvens II-forordningens artikel 258 og 275 indeholder be-
stemmelser om aflønning for gruppe 1-forsikringsselskaber
og for forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-
forsikringsselskab som datterselskab, herunder rammer for
indholdet af selskabernes aflønningspolitik og sammenhæn-
gen mellem aflønningspolitikken og selskabernes risikosty-
ring. Solvens II-forordningen indeholder derudover krav
om, at dele af variable løndele skal udskydes i mindst 3 år,
ligesom der stilles krav til mulighederne for at kræve udbe-
talte variable løndele tilbagebetalt, hvis forudsætningerne
for udbetaling har ændret sig.
Der er således i vidt omfang tale om principper, der svarer
til de gældende regler, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a- 77 d
i lov om finansiel virksomhed. Da der er tale om en forord-
ning, har bestemmelserne om aflønning umiddelbar virkning
for de omfattede danske forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, og dansk regulering af samme forhold
skal ophæves.
For så vidt angår forhold vedrørende forsikringsselskabers
aflønning, som ikke er reguleret i solvens II-forordningen,
foreslås det med det foreslåede § 77 i, stk. 2, at dansk natio-
nal regulering af forsikringsselskabers aflønning af bestyrel-
se, direktion og væsentlige risikotagere fastsættes i bekendt-
gørelsesform. Hensigten er, at de omfattede forsikringssel-
skaber kun behøver at orientere sig i henholdsvis forordnin-
gen og bekendtgørelsen for at få et overblik over hvilke af-
lønningsregler, der finder anvendelse for deres forhold.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændring skal medfø-
re en ændring i udgangspunktet om, at der skal gælde de
samme nationalt fastsatte aflønningsregler på tværs af den
finansielle sektor i medfør af de politiske aftaler på området,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Aflønningsregler-
ne i lov om finansiel virksomhed er indført på baggrund af
den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor. Forslaget har ikke til
hensigt at ændre materielt i de gældende nationale afløn-
ningsregler for forsikringsselskaberne og forsikringshol-
dingvirksomhederne, og den kommende bekendtgørelse for
forsikringsselskaberne og forsikringsholdingsvirksomheder-
ne vil bl.a. indeholde lignende aflønningsregler, som dem
der gælder for finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder i bl.a. lov om finansiel virksomhed, i det
omfang området ikke allerede er reguleret i forordningen.
Det betyder bl.a., at loftet på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion og loftet på 100 pct. af grundlønnen for variabel
løn til andre væsentlige risikotagere opretholdes. Forsik-
ringsselskabers og forsikringsholdingvirksomhedernes be-
styrelse og direktion vil tillige fortsat være omfattet af kra-
vet om, at aktieoptioner og lignende finansielle instrumenter
højest må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regning af den variable løndel. Kravet om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomeders offentliggørelse i
årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion vil eksempelvis blive videreført. Endelig fasthol-
des det, at forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirk-
somheders lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af
fratrædelsesgodtgørelser skal godkendes af selskabets gene-
ralforsamling. Alle disse krav stammer fra de politiske afta-
ler, der fastslår, at de skal gælde for hele den finansielle sek-
tor.
Hensigten med den kommende bekendtgørelse er at indføre
aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som er tilpasset til sektoren, til de politi-
ske aftaler, som har indført ensartede aflønningsregler for
den finansielle sektor og til relevant europæisk lovgivning
om aflønning. Den kommende bekendtgørelse for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal bl.a.
svare til lignende aflønningsregler fastsat for finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder bl.a. med
de fornødne tilpasninger i forhold til Solvens II-forordnin-
gen og forsikringsområdet i øvrigt. Endvidere foreslås det
med forslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
aflønningsregler i bekendtgørelsen, som ligner de gældende
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
74
Efter gennemførslen af solvens II-direktivet i dansk ret skal
alle forsikringsselskaber kategoriseres som gruppe 1- eller
gruppe 2-forsikringsselskab. Gruppe 1-forsikringsselskaber
er de selskaber, der omfattes af aflønningsreglerne i solvens
II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne omvendt
er de selskaber, som ikke omfattes af aflønningsreglerne i
solvens II-direktivet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er
som følge heraf heller ikke omfattet af solvens II-forordnin-
gens aflønningsregler. Når alle forsikringsselskaber med
forslaget undtages fra aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, vil selskaber, der kategoriseres som
gruppe 2-forsikringsselskaber, ikke være underlagt afløn-
ningsregler. Det foreslås derfor, at disse selskaber frem-
adrettet skal omfattes af regler svarende til solvens II-for-
ordningens regler om aflønning, og at dette sikres ved at
fastsætte regler i bekendtgørelsen som svarer til forordnin-
gens regler om aflønning, herunder vil overtrædelse af Sol-
vens II-forordningens aflønningsregler med hjemmel i §
373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed blive strafbelagt
i bekendtgørelsen.
Med forslaget undtages alle forsikringsholdingvirksomhe-
derne fra aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et
gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, omfattes ik-
ke af aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen, og vil
således ikke være underlagt aflønningsregler. Det foreslås
derfor også, at disse selskaber fremadrettet skal omfattes af
regler svarende til Solvens II-forordningens regler om afløn-
ning, og at dette sikres ved at fastsætte regler i bekendtgø-
relsen som svarer til forordningens regler om aflønning.
Det foreslås i § 77 i, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og
forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, viderefører hjemlen i § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som fastsætter en be-
myndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om forsikringsselskabers og forsikringshol-
dingvirksomheders indberetnings- oplysningsforpligtelser
om aflønning.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder er
som følge af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om
lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder i dag omfattet af pligten til at offentliggø-
re oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre væsentlige risikotagere. Indberetningskravene
er fastsat i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser for finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som er
udstedt med hjemmel i § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
ophæves de gældende bestemmelser om aflønning i § 71,
stk. 1, nr. 9, §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed og i
bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, herunder pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning, for forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder. Med dette lov-
forslag foreslås det at flytte bemyndigelsen til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning som ligner af-
lønningsoplysningerne i bekendtgørelse om lønpolitik og
oplysningsforpligtelser for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning i dag
vedrører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De
kvalitative oplysninger er eksempelvis oplysninger om be-
slutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpo-
litikken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets
opbygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantita-
tive oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret
fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere, den varia-
ble løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, ak-
tier eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af
den udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente
andele og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt
i regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte materielt ensartede regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomheders kvalitative og
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre væsentlige risikotagere som ligner oplys-
ningsforpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglere og finan-
sielle holdingvirksomheder I. Forslaget er således en videre-
førelse af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Til nr. 39 (§ 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 78, stk. 2, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod be-
styrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 78 er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
75
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 78, stk. 2, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 40 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 80, stk. 8, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomheden har ekspo-
neringer mod erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat af
bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere del-
tager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 80, stk. 8, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
76
Til nr. 41 (§ 80 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 c i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at
en finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offent-
liggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
en række krav. En finansiel virksomhed skal bl.a. offentlig-
gøre, hvordan den lever op til kravet om effektive former for
virksomhedsstyring, herunder kravet om at have en skriftlig
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og kravet om at have de
nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til
efteruddannelse mv. af bestyrelsen og direktionen, jf. § 71,
stk. 1, nr. 10. En virksomhed skal endvidere offentliggøre,
hvordan den lever op til kravene om variabel løn i § 77 a,
stk. 1-7.
Med dette lovforslags § 1, nr. 15, flyttes kravet om en skrift-
lig lønpolitik fra § 71, stk. 1, nr. 9, til et nyt § 77 d, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 71, stk. 1, nr. 10, til § 71, stk. 1, nr. 9. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af dette lovforslags §
1, nr. 15.
Virksomheder skal således fortsat i medfør af § 80 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed offentliggøre oplysninger om,
hvordan virksomheden lever op til kravet om at have perso-
nalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 24, ophæves bl.a. § 77 a, stk.
7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 77 a, stk. 1-7, til § 77 a, stk. 1-6. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 1,
nr. 24.
Kravet i § 77 a, stk. 7, til lønpolitikkens indhold forventes at
blive udstedt på ny i den bekendtgørelse, som forventes ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 77 h, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 38. Endvidere forventes der at blive udstedt et krav
om, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre oplys-
ninger om, hvordan de lever op til det pågældende krav til
lønpolitikkens indhold.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
med dette lovforslag ikke længere være omfattet af §§ 77 a-
77 c, jf. § 1, nr. 18, 22 og 25. Krav svarende til de gældende
§ 77, a stk. 1-7, og § 77 c, forventes at blive udstedt i en ny
bekendtgørelse om aflønning for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder. Krav svarende til § 77 b
vedrørende virksomheder, der modtager statsstøtte eller har
fået tilsagn om statsstøtte, forventes ikke udstedt for disse
virksomheder. Bekendtgørelsen forventes udstedt i medfør
af den foreslåede § 77 i, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38. I
bekendtgørelsen forventes der at blive udstedt krav om, at
forsikringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om,
hvordan selskabet lever op til de krav, der vil svare til dem,
der i dag følger af § 77 a, stk. 1-6 vedrørende brug af varia-
bel løn, af § 77 a, stk. 7 vedrørende krav til lønpolitikkens
indhold og af § 77 c vedrørende krav om aflønningsudvalg.
Med dette forslag ændres der således ikke på, hvilke krav,
der skal opfyldes, eller hvilke oplysninger, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber skal offentliggøre. Forsikringsselska-
ber vil ikke længere skulle offentliggøre oplysninger relate-
ret til aflønning i medfør af § 80 c, men forventes at skulle
offentliggøre tilsvarende oplysninger i medfør af bekendtgø-
relse.
Til nr. 42 (§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække selskabets risici.
Det foreslås i § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
ændre henvisningen til et fondsmæglerselskabs bestyrelse
og direktion til et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og di-
rektion. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at den alene gælder for fondsmæglerselskaber I.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre en eller flere
af de aktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, jf. definitionen af fondsmæglerselskab I i
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed. Dette bety-
der, at hovedparten af fondsmæglerselskaberne ved lovens
ikrafttrædelse ikke behøver at opgøre og opfylde det indivi-
duelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i hen-
hold til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at sænke ka-
pitalkravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overens-
stemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav. Dette be-
tyder, at alene fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af
kravet om intern kapital i artikel 73 i CRD IV, bliver omfat-
tet af § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
77
Den gældende § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, skal udgøre mindst 1 mio.
euro for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udfø-
re den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
mindst 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber.
Den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
kravet i artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR), om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, er omfat-
tet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Hermed reduceres kapitalkravene til fonds-
mæglerselskaber til niveauerne i CRD IV og CRR. Dette
som følge af, at det med dette lovforslag foreslås at nedsætte
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så de bliver i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav.
Dermed vil ingen fondsmæglerselskaber have et større krav
til startkapitalen (og efterfølgende til kapitalgrundlaget), end
de niveauer, som er angivet i den nævnte EU-lovgivning.
Derudover vil alene de fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af et krav om, at kapitalgrundlaget mindst skal være på
en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i henhold
til artikel 97, stk. 1, i CRR være omfattet af dette krav.
Forslaget forventes at medføre, at der er flere selskaber, der
får mulighed for at ansøge om tilladelse som fondsmægler-
selskab, idet kapitalkravene generelt bliver nedsat.
Til nr. 44 (§ 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab på baggrund af vurderingen i henhold til § 125, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed skal opgøre selskabets indivi-
duelle solvensbehov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 125, stk. 4, der bliver
til § 125, stk. 2, til et fondsmæglerselskab til et fondsmæg-
lerselskab I.
Baggrunden herfor er, at anvendelsesområdet for § 125, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, jf. § 1, nr.
42, i dette lovforslag, således at bestemmelsen alene gælder
for fondsmæglerselskaber I. Det er således alene bestyrelsen
og direktionen i et fondsmæglerselskab I, der skal foretage
en vurdering i medfør af § 125, stk. 1. Som følge heraf fore-
slås det tillige at ændre anvendelsesområdet i § 125, stk. 4,
der bliver til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det er som følge heraf alene bestyrelsen og direktionen i et
fondsmæglerselskab I, der skal opgøre selskabets individu-
elle solvensbehov på baggrund af vurderingen efter § 125,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse for fondsmæglerselskaber I, dvs. fondsmæglersel-
skaber der har tilladelse til at udføre en eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 45 (§ 125, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for fondsmæglersel-
skaber omfattet af artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ikke kan være mindre
end de tre øvrige kapitalkrav. De tre kapitalkrav udgør et
krav om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede
risikoeksponering, et krav om en fjerdedel af foregående års
de faste omkostninger samt et minimumskapitalkrav, der
svarer til startkapitalkravet.
Den gældende § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører dets kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til dets kunder, ikke kan være mindre end kapitalkravene i
den gældende § 125, stk. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af § 125, stk. 5, skal opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede
risikoeksponering. Ligeledes indeholder § 125, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed krav om, at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 125, stk. 6, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 5-7, i lov om finansiel
virksomhed. Dette som følge af, at det i lovforslagets § 1,
nr. 42-44, foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæg-
lerselskaber, så de bliver i overensstemmelse med EU-lov-
givningens minimumskrav, herunder at alene fondsmægler-
selskaber I skal være omfattet af kravet om at opgøre og
overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderes det,
at den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
78
ligeledes bør ophæves. Kravene om et kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering og en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger fremgår således di-
rekte af hhv. artikel 92, stk. 1, litra c, og 97, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR).
Som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 42 og 44, foreslås
at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, ikke fremover skal opgø-
re og overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, vurderes det, at den gælden-
de § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bør ophæves.
Dette også som følge af, at de krav, de pågældende fonds-
mæglerselskaber skal tage hensyn til i forbindelse med op-
gørelsen af det individuelle solvensbehov, dvs. de gældende
§ 125, stk. 2 og 3, foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
foreslås endvidere ophævet, dels som følge af, at § 125, stk.
5 og 6, ophæves, dels som følge af, at en tilsvarende bestem-
melse fremgår direkte af artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR.
Til nr. 46 (§ 125, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet individuelt kan fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan
endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anven-
des til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Det foreslås i § 125, stk. 8, der bliver til § 125, stk. 3, at æn-
dre henvisningen til kapitalgrundlaget til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab I. Hermed ændres anvendelses-
området for bestemmelsen, således at den alene gælder for
fondsmæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget
om at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så-
ledes at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag
reduceres til niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber,
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse
ikke har mulighed for at fastsætte et højere krav til kapital-
grundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der
fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, for hovedparten
af fondsmæglerselskaberne.
Til nr. 47 (§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 125, stk. 9, der bliver til § 125, stk. 4, at æn-
dre henvisningen til fondsmæglerselskaber til fondsmægler-
selskaber I. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestem-
melsen, således at den alene gælder for grupper af fonds-
mæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om
at sænke kapitalkravene, så de er i overensstemmelse med
niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder,
at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse ikke har mulig-
hed for at fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav til de
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I,
uanset at disse måtte have særlige risici.
Til nr. 48 (§ 125, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 10, fastslår, at Finanstilsynet har
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Bestemmelsen gennemfører artikel 104,
stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås i § 125, stk. 10, der bliver til § 125, stk. 5, at
ændre henvisningen til fondsmæglerselskabet til et fonds-
mæglerselskab I. Hermed ændres anvendelsesområdet for
bestemmelsen, således at den alene gælder for fondsmægler-
selskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om at sænke
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag til ni-
veauerne CRD IV og CRR, jf. lovforslagets § 1, nr. 42-47.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
79
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed. Dette betyder, at Finanstilsynet efter
lovens ikrafttrædelse ikke har mulighed for at pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, at
foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for op-
gørelsen af kapitalgrundlaget.
Til nr. 49 (§ 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed hand-
ler om det kombinerede kapitalbufferkrav. § 125 a, stk. 7,
henviser til det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
125, stk. 8.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 8, bliver til § 125, stk. 3. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningen i § 125 a,
stk. 7, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2, samt at ændre hen-
visningen i § 125 a, stk. 7, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 50 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 126, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-
siver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1.
pkt., i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet
af den gældende § 175 b, stk. 1.
Som følge af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af
§ 175 b, hvorved der indsættes nyt stk. 2, og anvendelses-
området for solvenskapitalkravet efter § 175 b ikke kun er
afgrænset til koncerner, men også grupper af virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed, foreslås det at ændre
henvisningen i § 126 e, stk. 6, fra koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1, til koncerner eller grupper omfattet af § 175 b,
stk. 1 og 2.
Det følger dermed af den foreslåede ændring, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175
b, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 51 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, §
126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 143, stk. 1, nr. 2, til § 125, stk. 1 og 4, til § 125, stk.
1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 52 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet har mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af bl.a. fondsmæglersel-
skabers faste omkostninger.
Det foreslås, at fondsmæglerselskaber ikke skal være omfat-
tet af bestemmelsen som en følge af ophævelsen af den gæl-
dende § 125, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet om
mindst at have et kapitalgrundlag på en fjerdedel af foregå-
ende års faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, i CRR, bliver
omfattet af et tilsvarende krav i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Ophævesen af den gældende § 125, stk. 3,
medfører således, at der ikke er behov for en hjemmel til at
fastlægge nærmere regler om opgørelse af faste omkostnin-
ger for fondsmæglerselskaber.
De fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravet baseret
på faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, CRR, er omfattet
af reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger
nærmere regler i forbindelse med kravet baseret på faste
omkostninger.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Det foreslås, at § 152, stk. 1-3, ophæves.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
80
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om
finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da
LCR skal være 100 pct. indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt, når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR, i 2017.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter ud over
det generelt gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1.
Det foreslås at ændre ordlyden af § 152, stk. 4, så der ikke
længere sker en henvisning til 152, stk. 1, som foreslås op-
hævet med dette lovforslags § 1, nr. 53.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen materiel ændring af
bestemmelsen.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Til nr. 55 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
81
Den gældende § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §
152, stk. 1-4, nævnte forhold. Bemyndigelsen er udnyttet
ved udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bilag 4 til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl.
De særlige regler om operationelle krav ved styring af pen-
geinstitutters likviditet implementerer artikel 86 og 98 i
CRD IV. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder bl.a. krav
om, at de kompetente myndigheder sikrer, at kreditinstitut-
terne udarbejder strategier og systemer for styring og måling
af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af po-
sitionerne. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder endvidere
krav om udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 152,
stk. 5, som bliver til stk. 2, så Finanstilsynet i medfør af be-
stemmelsen kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters strategier og systemer for måling og styring af likvidi-
tetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest
og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici.
Den foreslåede bemyndigelse sikrer, at der fortsat er hjem-
mel til udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der tiltænkes
ingen umiddelbare ændringer af bekendtgørelsen som følge
af den foreslåede ændring.
Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at en virksomheds
omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholds-
mæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virk-
somheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel,
og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine beta-
lingsforpligtelser på grund af manglende finansiering.
Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestyrelsens likvidi-
tetspolitikker samt til indholdet af bestyrelsens retningslinjer
til direktionen om udmøntning af likviditetspolitikken. Her-
udover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte
nærmere krav til institutternes forretningsgange på likvidi-
tetsområdet, herunder at institutterne skal have forretnings-
gange på bestemte områder, for eksempel forretningsgange
for den løbende opgørelse af likviditetsstrømme og forret-
ningsgange for opgørelse af modtagne og stillede sikkerhe-
der. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at præcisere
kravene til den risikoansvarlige for så vidt angår styring af
likviditetsrisici, herunder fastsættelse af krav til beredskabs-
planer for fremskaffelse af finansiering og stress tests samt
gennemførelse heraf, og til kontrol og rapportering af likvi-
ditets- og finansieringsrisici.
Der kan i fastsættelsen af krav tages hensyn til institutternes
likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil og arbejdsom-
råde, samt til institutternes betydning i de lande, hvor de
udøver aktiviteter, herunder om de er udpeget som system-
isk vigtige. Kravene kan variere over tid for at tage højde for
introduktionen af nye produkter med likviditetsrisici eller
ved ændringer i bestående produkter, der øger institutternes
likviditetsrisici. Der er således tale om en ikke-udtømmende
liste over forhold, som Finanstilsynet med bemyndigelsen
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om med hen-
blik på at sikre hensigtsmæssige rammer for måling og sty-
ring af likviditets- og finansieringsrisici i institutter.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
§ 152, stk. 1-3, ophæves med lov nr. 1563 af 15. december
2015, da det med indfasningen af det nye europæiske likvi-
ditetsdækningskrav (LCR) ikke længere er tilladt for med-
lemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om likvi-
ditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2 ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler blev begrænset. Når lov-
ændringen træder i kraft, kan Finanstilsynet således alene
fastsætte nærmere regler om de i § 152, stk. 4, som med lov-
ændringen bliver til § 152, stk. 1, nævnte forhold, dvs. om
fastsættelse af et specifikt likviditetskrav for pengeinstitut-
ter. Efter den gældende bemyndigelse kan Finanstilsynet
fastsætte nærmere regler om bl.a. det generelle likviditets-
krav, som indebærer, at pengeinstitutterne skal have en for-
svarlig likviditet. Denne begrænsning af Finanstilsynets be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters likviditet har ikke været tilsigtet.
Endvidere foreslås med dette lovforslags § 15, nr. 1, be-
grænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 24, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Der henvises til
§ 15, nr. 1, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56 (§ 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 157 i lov om finansiel virksomhed omfatter bl.a. fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler
for egen regning.
82
Det foreslås at indsætte et § 157, stk. 2, hvorefter Finanstil-
synet kan tillade, at visse fondsmæglerselskaber i forbindel-
se med udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumen-
ter kan besidde disse instrumenter for egen regning. En for-
udsætning for at Finanstilsynet kan give tilladelse er, at be-
tingelserne opregnet i den foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1-4, er
opfyldt. Dermed sikres, at selskabet alene kan få tilladelse
fra Finanstilsynet, såfremt de pågældende positioner skyl-
des, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning
af den modtagne ordre, at den samlede markedsværdi af po-
sitionerne ikke overstiger 15 pct. af selskabets startkapital,
jf. § 9, stk. 8, og at selskabet opfylder de krav, der er fastsat
i artikel 92-95 og fjerde del i CRR. Artikel 92-95 i CRR ve-
drører bl.a. kravet om mindst at have en samlet kapitalpro-
cent på 8 pct. samt krav til beregning af den samlede risiko-
eksponering, mens fjerde del af CRR vedrører kravene til
store eksponeringer. Endelig er det en betingelse, at de på-
gældende positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karak-
ter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig
for udførelsen af den nævnte transaktion. I vurderingen af,
om der er tale om besiddelse af positionerne lejlighedsvist
og midlertidigt, lægges vægt på, at besiddelse af positioner
ikke er en fast del af fondsmæglerselskabets forretningsmo-
del, men alene sker lejlighedsvist. I relation til om positio-
nen besiddes midlertidigt, vil der blive lagt vægt på, at posi-
tionen alene besiddes i en periode, der ikke er længere end
den periode, der er nødvendig for udførelsen af transaktio-
nen, idet der ellers vil være tale om handel for egen regning.
Omfattet af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber I, der
ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning ve-
drørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
men som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle
instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2. Fondsmæglerselska-
ber I defineres som fondsmæglerselskaber, som har tilladel-
se til en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, eller fondsmæglerselskaber som opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 57 (§ 173, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at bl.a. § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, finder an-
vendelse på en koncern i de tilfælde, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Endvidere angiver den gældende § 173, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, hvordan opgørelsen af kapitalkra-
vene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4
og 7-9, til § 125, stk. 2-4 og § 125, stk. 5 og 7, ophævet. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningerne i § 173,
stk. 1, 1. og 2. pkt., til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, til § 125,
stk. 1-4.
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 58 (§ 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR) finder anvendelse på en koncern i de tilfælde, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Videre
fastslår den gældende § 173, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, at 1. pkt. kun finder anvendelse for fonds-
mæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Endvidere fastslår den gældende §
173, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at 1. pkt.
kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirk-
somhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Det foreslås, at henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, §§
146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i CRR ændres til en
henvisning til §§ 146, 147 og 182. Ændringen indebærer, at
henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, § 156 og artikel
395 i CRR udgår af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
Baggrunden for forslaget er, at bl.a. det gældende § 125, stk.
5 og 7, ophæves med dette lovforslag § 1, nr. 42-48. Endvi-
dere indskrænkes anvendelsesområdet for de øvrige kapital-
grundlagskrav i § 125 i lov om finansiel virksomhed til kun
at finde anvendelse for fondsmæglerselskaber I, hvormed
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskab I, ik-
ke skal opgøre og opfylde det individuelle solvensbehov,
hvor selskabets risici opgøres i henhold til bekendtgørelse
om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Som konsekvens af at kravene ophæves på
institutniveau for selskaber, der ikke er fondsmæglerselska-
ber I, foreslås det tilsvarende at ophæve kravene på konsoli-
deret niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, samt fondsmægler-
selskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår ligeledes, at § 156 i lov om finansiel virk-
83
somhed finder anvendelse på en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en datter-
virksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen
finder ligeledes anvendelse for en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholding-
virksomhed, som ikke har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Af § 156 i lov om finansiel virksomhed følger det, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et
fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselska-
ber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for speciel-
le likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til §
156 i lov om finansiel virksomhed udgår. Det skyldes, at be-
myndigelsen til at fastsætte et specifikt likviditetskrav alene
omfatter fondsmæglerselskaber I, og ikke fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, og som § 173,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed regulerer. Der
er således tale om en manglende tilretning af regler, som der
hermed rettes op på.
Endelig fastslår den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at grænserne for store eksponeringer i
artikel 395 i CRR finder anvendelse for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skab, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har
en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Lige-
ledes finder bestemmelsen anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksomhed,
der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til ar-
tikel 395 i CRR udgår. Dette foreslås, da fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal over-
holde krav for store eksponeringer på institutniveau. Kravet
skal som følge heraf heller ikke overholdes på konsolideret
grundlag af fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæg-
lerselskaber I, og som ikke har et fondsmæglerselskab I som
dattervirksomhed. Ligeledes skal kravet heller ikke finde an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er øver-
ste modervirksomhed i Danmark for en koncern, hvori der
ikke indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Til nr. 59 (§ 174, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev begrebet ”basiskapi-
tal” erstattet af begrebet ”kapitalgrundlag”. § 174, stk. 1, 4.
pkt., i lov om finansiel virksomhed blev i den forbindelse ik-
ke ændret, og i bestemmelsen anvendes således fortsat be-
tegnelsen basiskapital. Med den foreslåede ændring tilrettes
§ 174, stk. 1, 4. pkt., således at der herefter også i § 174, stk.
1, 4. pkt., anvendes betegnelsen kapitalgrundlag.
Til nr. 60 (§ 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen og
direktionen for den øverste modervirksomhed i en koncern
har pligt til at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapi-
talgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksom-
hed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når den
øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Dan-
mark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed om-
fattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksom-
hed, hvor mindst en af dattervirksomheder skal være et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 1, at bestyrelsen
for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at kon-
cernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker sol-
venskapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed, dog ikke hvis der
i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed som gruppe
2-forsikringsselskab.
Stk. 1 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at implementere
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet, jf. sær-
ligt artikel 213, stk. 2, litra a og b, samt artikel 218, stk. 2 og
3.
Artikel 213, stk. 2, litra a-d, i Solvens II-direktivet afgræn-
ser således de koncernstrukturer, som medlemslandene skal
føre koncerntilsyn med, og det følger videre af artikel 218 i
Solvens II-direktivet, at der for koncernstrukturer omfattet
af artikel 213, stk. 2, litra a og b, skal føres tilsyn med kon-
cernsolvensen.
Med de foreslåede ændringer af § 175 b i lov om finansiel
virksomhed vil bestemmelsen i højere grad følge systema-
tikken i artikel 213, stk. 2, litra a og b, i Solvens II-direktivet
end tilfældet er i dag. Det foreslåede stk. 1 indebærer en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra b, mens det fore-
slåede nye stk. 2 indebærer en gennemførelse af artikel 213,
stk. 2, litra a, i begge tilfælde relateret til kravet om tilsyn
med koncernsolvens, jf. artikel 218, stk. 2 og 3, i Solvens II-
direktivet.
84
Efter lovforslaget påhviler det bestyrelsen for en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, at sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker
solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af datter-
virksomhederne driver forsikringsvirksomhed.
Da der er tale om regulering, der hidrører fra Solvens II-di-
rektivet, præciseres det med forslaget, at kravet ikke finder
anvendelse, hvor der alene udøves virksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber, idet disse netop er kendeteg-
net ved at falde uden for direktivets anvendelsesområde.
I modsætning til i dag, hvor pligten til at sikre kravets over-
holdelse påhviler både bestyrelse og direktion, følger det af
forslaget, at pligten fremadrettet skal påhvile selskabets be-
styrelse. Dette er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Forslaget indebærer på et punkt en mindre sproglig tilpas-
ning i forhold til den gældende affattelse. Det foreslås såle-
des at ændre »en finansiel holdingvirksomhed omfattet af §
5, stk. 1, nr. 10, litra a« til »en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a«.
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed er en del af implementeringen af artikel 213,
stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet, hvorefter der bl.a. skal
udøves koncerntilsyn med forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber, hvis moderselskab er et blandet finansielt hol-
dingselskab, hvilket i en dansk sammenhæng bedst kan sam-
menlignes med en finansiel holdingvirksomhed som define-
ret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Den gældende formulering af stk. 1 kan imidlertid give an-
ledning til en forståelse af henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en holdingstruktur
enten omfattes af litra a eller b. Dette er ikke meningen, og
der vil i praksis ofte være sammenfald, hvor holdingstruktu-
rer omfattes af både § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b. Rent lov-
teknisk er formålet med § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed at fastslå, om en holdingstruktur skal kategori-
seres som finansiel holdingvirksomhed eller ej, og i den
sammenhæng er det mindre vigtigt, om dette er tilfældet ef-
ter litra a eller b. Det foreslås at tilpasse formuleringen, så
det tydeliggøres, at det afgørende er, om en given holding-
struktur opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed. Er det tilfældet, og er bestem-
melsens øvrige kriterier opfyldt, skal bestemmelsen efterle-
ves.
Det følger af den gældende formulering, at kravene finder
anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen
er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-forsikringssel-
skab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Med den foreslåede nye affattelse vedrører stk. 1 ikke læn-
gere situationen, hvor øverste modervirksomhed er et grup-
pe 1-forsikringsselskab, hvilket er i overensstemmelse med
artikel 213, stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet.
Med forslaget er det endvidere ikke længere et krav, at de
omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksom-
hed i koncernen, hvilket skyldes, at dette ikke efter Solvens
II-direktivet er afgørende for, om der skal udøves koncer-
ntilsyn. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en
koncern – eller gruppe, jf. det foreslåede nye stk. 2 – hvor-
igennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af di-
rektivet. Den gældende formulering af bestemmelsen er der-
for uhensigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor
en forsikringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirk-
somhed.
At bestemmelsen ikke længere eksplicit angiver, at øverste
virksomhed skal være beliggende i Danmark, er en teknika-
litet. Reguleringen er indeholdt i en dansk lov, der gælder i
Danmark. Forslaget tiltænker således ikke at gøre op med
den gældende opdeling mellem § 175 b og § 175 c, hvoref-
ter § 175 b adresserer en situation, hvor øverste relevante
enhed er i Danmark, mens § 175 c omvendt adresserer til-
fældet, hvor øverste relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste – i direkti-
vet benævnt det endelige – moderselskab på fællesskabsni-
veau, dvs. på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterle-
ve koncernreglerne, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er § 175 b, stk. 1, rettet mod til-
fælde, hvor en dansk forsikringsholdingvirksomhed eller en
dansk finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, er den øverste forsikrings-
enhed omfattet af Solvens II-reguleringen. Er dette ikke til-
fældet og er øverste forsikringsenhed i koncernen beliggen-
de i et andet EU-land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land som er pligtsubjekt i forhold til regule-
ringen af koncernens forhold. Der kan være omstændighe-
der, som kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om,
at det er det øverste moderselskab på fællesskabsniveau, der
er underlagt koncernreglerne, således at disse skal efterleves
af den øverste forsikringsenhed på nationalt niveau, jf. i øv-
85
rigt direktivets artikel 216 og § 175 c i lov om finansiel virk-
somhed, der omhandler denne situation.
Hvis en koncern eller gruppe af forsikringsselskaber omfat-
tet af Solvens II-reguleringen har enheder placeret i forskel-
lige EU-lande, afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed,
som er koncerntilsynsførende, efter kriterierne anført i di-
rektivets artikel 247. Efter disse kriterier er en afgørende
faktor, hvor forsikringsselskabet – eller flere forsikringssel-
skaber – er beliggende, og dansk koncerntilsyn fordrer der-
for i praksis tilstedeværelsen af et i Danmark beliggende
forsikringsselskab omfattet af Solvens II-reguleringen, dvs.
et gruppe 1-forsikringsselskab.
Efter den gældende formulering af stk. 1 er det et krav, at
mindst en af dattervirksomhederne skal være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Som anført er gruppe 1-forsikringssel-
skaber den i Danmark valgte definition af virksomheder, der
omfattes af Solvens II-reguleringens anvendelsesområde,
mens gruppe 2-forsikringsselskaber er betegnelsen for sel-
skaber, som ikke omfattes. Da en koncern kan bestå af enhe-
der, herunder forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-re-
guleringen, fra forskellige lande i EU, er det ikke meningen
at anvendelsesområdet skal begrænses til tilfælde, hvor der
kun er danske forsikringsselskaber omfattet af Solvens II.
Da den eksisterende formulering kan give anledning til tvivl
herom, ændres formuleringen med forslaget, så det er et
krav, at mindst en af dattervirksomhederne udøver forsik-
ringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng menes
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af den
foreslåede nye formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for koncernen ikke finder anvendelse, hvis
forsikringsvirksomheden i koncernen alene drives gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.
I praksis er det ikke nødvendigvis oplagt, hvilke selskaber,
der indgår i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, hvorfor
afgørelsen heraf kan bero på de konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter bestemmelsens stk. 7, der
bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering at
træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
Det bemærkes, at kravet om opgørelse af koncernsolvens ef-
ter stk. 1 også gælder i tilfælde, hvor der i koncernen indgår
eksempelvis pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan der i
medfør af bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om
opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for kon-
cerner søges om Finanstilsynets godkendelse til at opgøre
koncernsolvensen efter metoder fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og sol-
vensbehov.
Kravet om, at mindst en af dattervirksomhederne skal drive
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde, retter sig både mod tilfældet, hvor den
øverste modervirksomhed er en forsikringsholdingvirksom-
hed, og hvor den øverste modervirksomhed er en finansiel
holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a. Den gældende definition af forsikringshol-
dingvirksomhed sondrer således ikke mellem eksempelvis
gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, men da § 175 b,
stk. 1, som tidligere anført, er udtryk for implementering af
Solvens II-direktivet, skal bestemmelsen alene finde anven-
delse for forsikringsselskaber, der omfattes heraf. Dermed
skal gruppe 2-forsikringsselskaber ikke omfattes.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 61 (§ 175 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at kravet om tilste-
deværelse af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet også finder anvendelse i tilfælde, hvor der drives for-
sikringsvirksomhed gennem et gruppe 1-forsikringsselskab
og tilknyttede forsikringsvirksomheder underlagt Solvens II-
reguleringen.
Det følger således af det foreslåede stk. 2, at stk. 1 finder til-
svarende anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og
til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed, dog ikke hvis de tilknyttede virksomheder ale-
ne driver forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsik-
ringsselskaber.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fattelse af § 175 b, stk. 1, indebærer forslaget til stk. 2 en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra a, i Solvens II-di-
86
rektivet i relation til kravet om tilsyn med koncernsolvens,
jf. artikel 218, stk. 2, i Solvens II-direktivet.
Hvor anvendelsen af § 175 b, stk. 1, grundlæggende fordrer,
at der er tale om en koncern, som dette begreb er defineret i
lov om finansiel virksomhed, dvs. en modervirksomhed og
en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 7-9, samt
§§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed, gør dette sig
ikke gældende i forhold til anvendelsen af stk. 2.
Forslaget til et nyt stk. 2 udspringer af, at der efter artikel
213, stk. 2, litra a, i Solvens II-direktivet skal udøves, hvad
der efter Solvens II-direktivet betegnes som koncerntilsyn
med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er delta-
gende selskaber i mindst et andet forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab.
Et deltagende selskab kan være en modervirksomhed, men
behøver ikke være det, og kan eksempelvis også være et sel-
skab, der besidder en kapitalinteresse i et andet selskab og
således ikke nødvendigvis har bestemmende indflydelse
over dette andet selskab. Efter lov om finansiel virksomhed
er det en forudsætning for, at der er tale om en koncern, at
en virksomhed har bestemmende indflydelse over et andet.
Af denne årsag er anvendelsesområdet for det foreslåede
stk. 2 afgrænset til at vedrøre en gruppe af virksomheder be-
stående af et gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede for-
sikringsvirksomheder underlagt Solvens II-reguleringen. De
kan være knyttet til hinanden som moder- og dattervirksom-
hed, men behøver ikke være det.
Det anvendte begreb tilknyttede virksomheder er tænkt som
en samlebetegnelse for de relevante tilknytninger mellem
flere forsikringsselskaber, som kan indebære, at der er tale
om en forsikringsgruppe underlagt gruppetilsyn. Begrebet
tilknyttede virksomheder tilsigter dermed en implemente-
ring af begreberne »deltagende og tilknyttet selskab«, som
disse er defineret i artikel 212, stk. 1, litra a og b, i Solvens
II-direktivet.
Det følger heraf, at et deltagende selskab er et selskab, som
enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet
selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/
EØF, mens et tilknyttet selskab er det modsatte, dvs. et sel-
skab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab,
hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er
knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF.
I forhold til det foreslåede nye stk. 2 er en til gruppe 1-for-
sikringsselskabet tilknyttet virksomhed dermed en datter-
virksomhed, en virksomhed, som gruppe 1-forsikringssel-
skabet har en kapitalinteresse i, flere virksomheder, der i
henhold til aftale eller vedtægter er underlagt fælles ledelse
med gruppe 1-forsikringsselskabet, eller flere virksomheder,
hvori ledelserne for flertallets vedkommende består af sam-
me personer, som i gruppe 1-forsikringsselskabet.
En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt be-
stemmende indflydelse af en modervirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmende ind-
flydelse er defineret i § 5 b i lov om finansiel virksomhed.
Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe-
derne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 5, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Som anført oven for henviser artikel 212, stk. 1, litra a og b,
i Solvens II-direktivet til artikel 12, stk. 1, i Rådets syvende
direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber. Det-
te direktiv er i dag afløst af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former, hvori artikel 22, stk. 7, er affattet tilsvarende før-
nævnte artikel 12, stk. 1. Som det fremgår oven for følger
det heraf, at der består en relevant tilknytning imellem flere
virksomheder, når flere virksomheder i henhold til aftale el-
ler vedtægter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for
flertallets vedkommende består af samme personer. Det vil
bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor-
vidt der foreligger en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2, som
følge af forbindelser mellem ledelseslagene. Da der er tale
om implementering af EU-regulering vil eventuelle relevan-
te fortolkningsbidrag herfra, eksempelvis fra EIOPA, indgå i
vurderingen.
I praksis er det i øvrigt ikke nødvendigvis oplagt, hvilke sel-
skaber, der indgår i en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2,
hvorfor også afgørelsen heraf kan bero på de konkrete om-
stændigheder.
Det bemærkes yderligere, at der efter bestemmelsens stk. 7,
der bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering
at træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
87
Da en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af § 175 b,
stk. 2, kan bestå af enheder fra forskellige lande er det ikke
meningen at anvendelsesområdet skal begrænses til grupper,
hvor der kun indgår danske forsikringsselskaber omfattet af
Solvens II. Dette er årsagen til, at forslaget angiver, at der
skal være tale om tilknyttede virksomheder, der udøver for-
sikringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng me-
nes forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regulerin-
gens anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af
den foreslåede formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for gruppen omfattet af stk. 2 ikke finder
anvendelse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver
forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselska-
ber, idet disse netop er kendetegnet ved at falde uden for di-
rektivets anvendelsesområde.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
adresserer § 175 b situationen, hvor øverste relevante enhed
er i Danmark, mens § 175 c adresserer tilfælde, hvor øverste
relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste, i direkti-
vet benævnt det endelige, selskab på fællesskabsniveau, dvs.
på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterleve reglerne
for gruppen, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er det foreslåede § 175 b, stk. 2,
rettet mod tilfælde, hvor et dansk gruppe 1-forsikringssel-
skab er den øverste forsikringsenhed i gruppen. Er dette ikke
tilfældet og er øverste forsikringsenhed i gruppen beliggen-
de i et andet EU–land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land, som er pligtsubjekt i forhold til over-
holdelsen af reguleringen af gruppens forhold. Der kan være
omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse fra ud-
gangspunktet om, at det er den øverste enhed på fælles-
skabsniveau, der er underlagt kravene til gruppen, således at
disse skal efterleves af den øverste forsikringsenhed på nati-
onalt niveau, jf. i øvrigt direktivets artikel 216 og § 175 c i
lov om finansiel virksomhed, der omhandler denne situati-
on.
Hvis en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af Solvens
II-reguleringen har enheder placeret i forskellige EU-lande,
afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed, som er gruppe-
tilsynsførende, efter kriterierne anført i direktivets artikel
247.
Hvilket selskab der er øverste forsikringsenhed beror på en
konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
Denne overvejelse om hvilken af flere virksomheder, som er
pligtsubjekt for reglernes efterlevelse, forventes særligt at
kunne blive relevant i et tilfælde, hvor der vurderes at være
en relevant tilknytning imellem flere virksomheder, der be-
står i at flere virksomheder i henhold til aftale eller vedtæg-
ter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for flertallets
vedkommende består af samme personer.
Det foreslåede stk. 2 angiver, at stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse i den i stk. 2 beskrevne situation. Det fremgår af
stk. 1, at det er bestyrelsen, der skal sikre, at en koncern er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapital-
kravet for koncernen, og stk. 2 indebærer, at det er bestyrel-
sen for gruppe 1-forsikringsselskabet, der har andre virk-
somheder knyttet til sig, som skal sikre, at gruppen af forsik-
ringsselskaber er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dæk-
ker solvenskapitalkravet for gruppen. At denne pligt påhvi-
ler bestyrelsen er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 62 (§ 175 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 2, der med lovforslaget bli-
ver stk. 3, at kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1, skal
opgøres i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i
medfør at stk. 9.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 2, der bliver stk.
3, at kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen, jf. stk. 1
og 2, skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og reg-
ler udstedt i medfør af stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 63 (§ 175 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
88
Det følger af det gældende stk. 3, der med lovforslaget bli-
ver stk. 4, at solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering, jf. dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standard-
formlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af
en Finanstilsynet godkendt intern model.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stk.
4, at solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig
konsolidering, jf. dog stk. 5, og enten ved anvendelse af
standardformlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved an-
vendelsen af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 64 (§ 175 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal
opgøres på baggrund af en metode baseret på regnskabs-
mæssig konsolidering efter stk. 3, eller at opgørelsen på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørel-
sesmetode.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 4, der med lov-
forslaget bliver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen
eller gruppen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter stk. 4, eller
at opgørelsen på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering efter stk. 4 skal kombineres med
en anden opgørelsesmetode.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 65 (§ 175 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 5, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse, hvis den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1,
ikke opfylder solvenskapitalkravet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 5, der med lov-
forslaget bliver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksom-
hed finder anvendelse, hvis koncernen eller gruppen ikke
opfylder solvenskapitalkravet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 66 (§ 175 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 6, der med lovforslaget bli-
ver stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for
koncernen i overensstemmelse med § 350 b.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 6, der bliver stk.
7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncer-
nen eller gruppen i overensstemmelse med § 350 b.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 67 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 7, der med lovforslaget bli-
ver stk. 8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at
medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 7, der bliver stk.
8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage
et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
89
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 68 (§ 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 8, der bliver stk. 9, at den
øverste modervirksomhed hvert år skal opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Vi-
dere følger det, at den øverste modervirksomhed ved æn-
dringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 8, der bliver stk.
9, at virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 hvert år skal opgø-
re solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen pr. 31.
december og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resul-
tatet til Finanstilsynet. Videre følger det, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 ved ændringer af betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen eller gruppen skal
foretage en ny opgørelse og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 69 (§ 175 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 9, der med lovforslaget bli-
ver stk. 10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet af stk. 1, som
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncer-
nen, om opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen ef-
ter stk. 3 og 4, og om Finanstilsynets godkendelse af en in-
tern model for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 9, der bliver stk.
10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapi-
talgrundlaget for koncernen og gruppen omfattet af stk. 1 og
2, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen, om opgørelse af solvenskapitalkra-
vet for koncernen eller gruppen efter stk. 4 og 5, og om Fi-
nanstilsynets godkendelse af en intern model for koncernen
eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 70 (§ 175 c, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af det gældende § 175 c, at Finanstilsynet efter
regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
216, stk. 7, i Solvens II-direktivet, kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske
del af en koncern, hvori der indgår et gruppe 1-forsikrings-
selskab, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er be-
liggende i Danmark.
Som en konsekvens af de ændringer, der foreslås foretaget i
§ 175 b, foreslås det at tilpasse § 175 c. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen kan der træffes afgørelse om at §
175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske del af
en koncern, eller gruppe af forsikringsvirksomheder, omfat-
tet af Solvens II-reguleringen, hvis den øverste virksomhed i
koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Hvor bestemmelsen i dag gælder for øverste modervirksom-
hed, vil den således med forslaget fremadrettet gælde for
øverste gruppe 1-forsikringsselskab, øverste forsikringshol-
dingvirksomhed eller øverste finansielle holdingvirksom-
hed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed.
Hvilket selskab der er øverste relevante forsikringsenhed be-
ror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
§ 175 c blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015 for at gennemføre artikel 216 og
217 i Solvens II-direktivet, og anvendelsesområdet for be-
stemmelsen skal fortsat fortolkes i lyset af disse bagvedlig-
gende direktivbestemmelser.
Formålet med § 175 c er at sikre, at Finanstilsynet kan føre
et effektivt tilsyn med en dansk del af en sådan koncern eller
gruppe af forsikringsvirksomheder omfattet af Solvens II-re-
guleringen.
Efter den gældende bestemmelses 2. pkt. påses overholdel-
sen af de relevante bestemmelser af det øverste forsikrings-
selskab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed eller den
øverste blandede finansielle holdingvirksomhed i den dan-
ske del af koncernen.
90
Det foreslås at ændre begrebsanvendelsen i 2. pkt. Som an-
ført under bemærkningerne til ændringen af § 175 b, stk. 1,
anvendes begrebet finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra, som den danske
pendant til direktivets definition af et blandet finansielt hol-
dingselskab. Da situationen i § 175 c netop er, at Finanstil-
synet skal føre tilsyn med en dansk del af en koncern, fore-
slås det at ensrette begrebsanvendelsen med § 175 b, stk. 1.
Til nr. 71 (§ 179, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 179, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder og finan-
sieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed bl.a.
i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan må-
de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapital-
kravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
bl.a. i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan
måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapi-
talkravet i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
Forslaget skyldes, at der med lovforslaget foreslås indsat et
nyt § 175 b, stk. 2, hvorefter § 175 b, stk. 1, finder tilsvaren-
de anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette
tilknyttede virksomheder. Da denne tilknytning kan bestå i
at gruppe 1-forsikringsselskabet er modervirksomhed for en
anden virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed, fore-
slås det at der i § 179, nr. 1, også skal henvises til § 175 b,
stk. 2. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 175 b, stk. 2,
og dertil hørende bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 180, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde, at en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed,
bl.a. i tilfælde hvor modervirksomheden eller koncernen ik-
ke opfylder solvenskapitalkravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Da der med dette lovforslag foreslås indsat nyt stk. 2 i § 175
b er det nødvendigt at ændre henvisningerne i § 180, nr. 1,
til § 175 b, så der fremover henvises til § 175 b, stk. 1, 4 og
5.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 73 (§ 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
finansielle virksomheder m.fl. skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 194, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
91
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev der med § 2, nr. 9,
indsat nye bestemmelser i § 195, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden heraf, og bestemmelserne er ik-
ke trådt i kraft endnu.
Der foreslås med dette lovforslag ikke ændringer af ordly-
den af bestemmelsen i § 195, stk. 1, som blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015.
Derimod ophæves § 195, stk. 2, som denne blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015. Efter bestemmelsen skulle in-
vesteringsforvaltningsselskaber indsende halvårsrapporter
inden en frist på to måneder, hvorimod alle andre finansielle
virksomheder omfattes af en tre måneders frist i § 195, stk.
1. Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 var artikel 68 i
UCITS-direktivet, der fastsætter en indsendelsesfrist på to
måneder for halvårsrapporter for UCITS. Ved en efterføl-
gende gennemgang af bestemmelsen i direktivet er det imid-
lertid vurderingen, at denne ikke omfatter investeringsfor-
valtningsselskaber, men alene selve UCITS’en, hvilket i
Danmark omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde.
Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomhe-
der, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, og de er derfor
omfattet af bestemmelsen i § 195, stk. 1, hvorefter der gæl-
der en tre måneders frist for indsendelse af halvårsrapporter.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slag foreslåede § 195, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er
klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 74, i dette lovforslag foreslås § 195, stk. 1, ny-
affattet. Samtidig foreslås med lovforslagets § 16, nr. 1, at
ændringerne af § 195, stk. 1 og 2, i lov nr. 532 af 29. april
2015 ophæves. Dette indebærer, at den nye bestemmelse i §
195, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 532 af 29. april
2015, udgår, og det hidtidige § 195, stk. 2, vedbliver at være
stk. 2..
De hidtil gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder,
de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomhederne skal indsende deres årsrapport i 3 eksem-
plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i 3 eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggø-
relse er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til § 195,
stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede stk. 1,
3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til
brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 i lov om finansiel virk-
somhed er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er
godkendt af bestyrelsen, mens den i § 195 i lov om finansiel
virksomhed omhandlede årsrapport er godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Til nr. 75 (§ 195, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 195 i lov om finan-
siel virksomhed ændret, og § 195, stk. 3 og 4, blev som kon-
sekvens heraf til § 195, stk. 4 og 5. Ved samme lov blev §
195, stk. 3 og 4, der blev til stk. 4 og 5, ophævet, og der blev
92
indsat en ny § 195, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer,
og ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.
Med dette lovforslags § 16, nr. 1, ophæves ændringen af §
195, stk. 1, som vedtaget ved lov nr. 532 af 29. april 2015.
Det er som følge heraf af tekniske årsager nødvendigt også
at ophæve den ændring af § 195, stk. 3 og 4, der blev vedta-
get ved lov nr. 532 af 29. april 2015, og på ny indføre de
ændringer af den gældende § 195, stk. 3 og 4, der blev ved-
taget med § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Grun-
den hertil er, at der i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april
2015 henvises til den ændring, der blev indført ved § 2, nr.
9, i loven, og som foreslås ophævet med dette lovforslag.
Der er ikke indholdsmæssige forskelle på den lovtekst, der
blev vedtaget ved § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
og den lovtekst, der foreslås indført med § 1, nr. 75, i dette
lovforslag.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slags § 1, nr. 75, foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 18,
stk. 3. Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system
er klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 75, i dette lovforslag foreslås det således, at den
gældende § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet ind-
sættes en ny § 195, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3 ophæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er den foreslåede
ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal
indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den
gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt. Forslaget ligger i forlængelse af
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love, som indførte mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre
dokumenter, som efter loven skal indsendes til Erhvervssty-
relsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse
indfører således regler for de finansielle virksomheder, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårs-
rapporter. Den bemyndigelse, som foreslås til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive ud-
nyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om udform-
ningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med
udgangspunkt i og ud fra erfaringerne med de regler, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven, herunder eventuelt om mulighed for fritagelse fra
pligten til digital indberetning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 76 (§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen i finansielle virksomheder m.fl. ikke kan tilla-
de, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig
hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbe-
stemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven.
93
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler herom. Der gælder dermed yderligere regler for virk-
somheder af interesse for offentligheden i forhold til virk-
somheder, der ikke er virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at ændre § 199, stk. 11, i lov om finansiel virk-
somhed, så det fremgår, at den interne revisionschef og vi-
cerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevirker,
at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem i revisorloven og i forordningen, der gælder for ekster-
ne revisorer for virksomheder af interesse for offentlighe-
den.
Til nr. 77 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 224, stk. 1, nr. 2, henviser til kapitalkravene i
bl.a. § 125, stk. 2, nr. 1 og 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, ophæves § 125, stk. 2. Det
foreslås som følge heraf, at henvisningen i § 224, stk. 1, nr.
2, til § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 78 (§ 225, stk.1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 225, stk. 1, henviser til kapitalkravene i bl.a. §
125, stk. 4 og 5.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5, ophæves. Det foreslås som
følge heraf, at ændre henvisningen i § 225, stk. 1, til § 125,
stk. 4 og 5, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 79 (§ 283, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 283, stk. 2, at den øverste mo-
dervirksomhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, årligt
skal offentliggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation, samt at den øverste modervirksomhed år-
ligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens sol-
vens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring, at virksomheder om-
fattet af § 175 b, stk. 1 og 2, årligt skal offentliggøre en rap-
port om koncernens eller gruppens solvens og finansielle si-
tuation, samt at virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og
2, årligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens
eller gruppens solvens og finansielle situation til Finanstil-
synet.
§ 283 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og implementerede for så vidt angår
kravet om offentliggørelse af en rapport på koncernniveau
artikel 256 i Solvens II-direktivet, mens kravet om indsen-
delse af en årlig uddybende rapport på koncernniveau til Fi-
nanstilsynet udspringer af artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, i
Solvens II-direktivet, med de præciseringer, der følger af ar-
tikel 372, jf. artikel 304, stk. 1, litra b, i Solvens II-forord-
ningen.
Som anført under bemærkningerne til den med dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af nyt § 175 b, stk. 2, er der for-
skel på koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed
og koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet. Kravet om
indsendelse af en uddybende rapport gælder i henhold til
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen for koncer-
ner, som dette begreb forstås i en Solvens II-sammenhæng,
hvorfor kravet efter § 283, stk. 2, foruden for koncerner om-
fattet af § 175 b, stk. 1, også skal gælde for grupper omfattet
af det foreslåede § 175 b, stk. 2. Det foreslås derfor at ændre
stk. 2, så det fremgår, at det er virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2, som skal efterleve bestemmelsen.
De nærmere krav til indholdet af rapporterne følger foruden
af Solvens II-forordningen af bekendtgørelse nr. 1761 af 15.
december 2015 om solvens og finansiel situation for gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner.
Til nr. 80 (§ 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Herudover
fremgår det af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen senest skal foretages den 30. juni
hvert år, og at udpegningen første gang skal ske senest den
30. juni 2014.
Det følger af den foreslåede ændring af § 308, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynets udpegning af danske SIFIer skal ske se-
nest den 30. juni hvert år.
Det vurderes ikke nødvendigt at bibeholde henvisningen til,
at udpegning af danske SIFIer første gang skal ske senest
den 30. juni 2014, da dette allerede er sket. § 308, stk. 1, 3.
94
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 81.
Til nr. 81 (§ 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) senest skal foretages den 30. juni hvert år, og
at udpegningen første gang skal ske senest den 30. juni
2014.
§ 308, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet som følge af den fore-
slåede sammenskrivning af § 308, stk. 1, 1. og 3. pkt., jf.
dette lovforslags § 1, nr. 80, som der henvises til.
Samtidig foreslås der indsat et nyt 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet får mulighed for at foretage yderligere udpegning af
SIFIer.
Det nye 3. punktum sikrer, at Finanstilsynets udpegning af
SIFIer ikke er begrænset til den årlige udpegning.
Udgangspunktet er fortsat, at Finanstilsynet én gang årligt
senest den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Der vil dog
der kunne opstå situationer, der nødvendiggør en udpegning
af et institut som SIFI enten før eller efter den årligt tilbage-
vendende SIFI-udpegning.
Det er f.eks. tilfældet, hvor en omstrukturering i en koncern
for et allerede udpeget SIFI medfører, at et andet institut i
koncernen skal udpeges som et SIFI. Dette kunne eksempel-
vis være tilfældet ved en fusion, hvor et udpeget SIFI fusio-
nerer med et selskab beliggende uden for Danmark, og hvor
det fortsættende selskab har eller får hjemsted i udlandet.
Her vil et datterinstitut i Danmark af det tidligere udpegede
SIFI kunne blive udpeget som et selvstændigt SIFI, når fusi-
onen er gennemført, hvis det pågældende institut allerede i
to på hinanden følgende år har overskredet en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI.
Det samme gør sig gældende, hvor et udpeget SIFI flytter
hjemsted til et land uden for Danmark, men hvor et eller
flere datterinstitutter vedbliver med at have hjemsted i Dan-
mark. Overskrider et datterinstitut allerede en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI i to på hinanden følgende
år, vil det kunne udpeges som SIFI, når flytningen af mode-
rinstituttets hjemsted er gennemført.
Ligeledes vil der ved et udenlandsk kreditinstituts flytning
af hjemsted til Danmark kunne ske udpegning af instituttet
som SIFI, når etableringen er gennemført, hvis instituttet al-
lerede overskrider en eller flere af indikatorerne for at være
et SIFI i to på hinanden følgende år.
Der kan være andre selskabsretlige og koncernretlige for-
hold, der kan medføre, at et institut vil skulle udpeges som
SIFI før eller efter den årligt tilbagevendende SIFI-udpeg-
ning. Det kan f.eks. være tilfældet ved et SIFIs udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen. Har datterinstituttet al-
lerede i to på hinanden følgende år overskredet en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI, vil Finanstilsynet kunne
udpege det pågældende institut som SIFI, når udskillelsen er
gennemført.
Finanstilsynet kan i de angivne og lignende tilfælde foretage
udpegning af et institut som SIFI i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det er en betingelse for Finanstilsynets udpeg-
ning efter den foreslåede bestemmelse, at instituttet opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, herunder at in-
stituttet i to på hinanden følgende år har overskredet en eller
flere af indikatorerne for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren vil kunne udpege et institut
som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en eller
flere af indikatorerne for at blive udpeget som SIFI, uagtet
at indikatorerne ikke har været overskredet i to på hinanden
følgende år, jf. § 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 82 (§ 309, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Institutter, der udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksom-
hed, skal opfylde et ekstra kapitalbufferkrav (SIFI-buffer-
krav), jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år efter udpegningen, jf. § 309, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. SIFI-bufferkravet finder anvendel-
se for det udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og
realkreditinstitut, der indgår i en koncern med det udpegede
SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en ny § 309, stk. 5, som bemyndiger erhvervs-
og vækstministeren til at beslutte, at et institut, der udpeges
som SIFI i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, i lov om finansiel
virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, før fristen
som angivet i § 309, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen sikrer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkravet for kon-
krete institutter. Erhvervs- og vækstministeren kan således
beslutte, at SIFI-bufferkravet skal opfyldes i umiddelbar for-
længelse af et instituts udpegning som SIFI eller et andet
tidspunkt, som ligger før udløbet af indfasningsperioden i §
309, stk. 1.
Bemyndigelsen kan anvendes i de tilfælde, hvor et institut,
der udpeges som SIFI i Danmark, tidligere har været under-
lagt et SIFI-bufferkrav eller et lignende udenlandsk ekstra
95
kapitalkrav, og hvor hensynet bag en indfasningsperiode så-
ledes ikke gør sig gældende. Det vil være tilfældet, hvor Fi-
nanstilsynet udpeger et institut som SIFI i medfør af den
foreslåede § 308, stk. 1, 3. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr.
81. Det vil endvidere være tilfældet, hvor et institut, som
kunne være udpeget i medfør af den foreslåede 308, stk. 1,
3. pkt., udpeges som led i den årlige udpegning, fordi den
koncerninterne omstrukturering eller flytning af hjemsted
som medfører, at instituttet skal udpeges som SIFI i Dan-
mark, finder sted umiddelbart forinden den årlige udpeg-
ning. Det vil også være i tilfælde af en fusion med bl.a. et
allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fortsættende
institut. I de tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden
ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstministeren vil
i medfør af forslaget kunne fravige denne for det konkrete
institut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81, og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervs- og vækstministerens beslutning om at fravige ind-
fasningsperioden for SIFI-bufferkravet finder anvendelse
både på SIFIet og de eventuelle andre pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-
bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolide-
ret grundlag for det udpegede SIFI.
Til nr. 83 (§§ 312 a og 312 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 312 a
Der er ikke efter gældende ret krav om, at systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) eller globale systemisk vigtige
finansielle institut (G-SIFI) skal identificere ansatte, der er
nøglepersoner i instituttet.
Den foreslåede § 312 a, der er ny, fastlægger krav om, at et
SIFI og et G-SIFI, som led i sin virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i insti-
tuttet. Den foreslåede bestemmelse forpligter endvidere et
SIFI og et G-SIFI til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte instituttet har identificeret som nøglepersoner.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”, hvor
der blev indgået aftale om, at de eksisterende egnethed og
hæderlighedskrav også skal gælde for ledende medarbejdere
i systemisk vigtige finansielle institutter og ikke kun for be-
styrelse og direktion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 313 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 84, der indeholder forslag om, at
nøglepersoner i SIFIer og G-SIFIer bliver omfattet af regle-
rne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at et SIFI og et G-SIFI som led i virk-
somhedsstyringen, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, forpligtes til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i instituttet.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil dels være de af SIFIets og G-SIFIets ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, dels de
ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet.
De ansatte, som vil skulle identificeres som følge af, at de i
det daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, vil
bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del
af den daglige ledelse, men som ikke er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktører, eksempelvis en direktør
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en øko-
nomidirektør.
Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal identifi-
ceres som en del af den faktiske ledelse af instituttet, er såle-
des ikke den formelle position som leder, men i stedet om
den pågældende indgår i den faktiske øverste ledelse af in-
stituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau
medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige
ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politi-
kker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige
drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1. Det vil være op til SIFIet og G-
SIFIet at identificere og udpege de ansatte, der udgør den
faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere,
som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af insti-
tuttets organisation og forretningsmodel.
De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i SIFIet
eller G-SIFIet, vil også skulle identificeres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for SIFIets eller G-SIFIets drift. Kreditområdet,
risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den in-
terne revision vil til enhver tid blive anset for nøglefunktio-
ner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed
altid skulle identificeres som nøgleperson.
Kreditområdet og den risikoansvarliges og den compliance-
ansvarliges opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af
30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen). Kreditområdet er beskrevet i be-
96
kendtgørelsens bilag 1. Den risikoansvarlige skal påse, at in-
stituttets risikostyring er betryggende, og have et samlet
overblik over og kendskab til instituttets risici. Den com-
pliance-ansvarlige skal påse, at instituttet har systemer og
procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen
for manglende overholdelse af lovgivningen.
Kravene til revisionschefens funktionsbeskrivelse og kvali-
fikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Derudover vil også andre funktioner i et SIFI eller et G-SIFI
kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis markedsrisi-
koområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestem-
melse bliver SIFIet og G-SIFIet forpligtet til at identificere
de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil være det
enkelte SIFI og G-SIFI, som vil skulle definere eventuelle
andre nøglefunktioner og identificere den ansvarlige for
funktionen som nøgleperson. Det vil således bero på en
konkret vurdering på baggrund af SIFIets eller G-SIFIets or-
ganisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte, som i
kraft af deres stilling er ansvarlig for en nøglefunktion i in-
stituttet.
Det forhold, at en ansat i et SIFI eller et G-SIFI er udpeget
som væsentlig risikotager i henhold til Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil,
medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identi-
ficeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 312 a,
stk. 1. Vurderingen af om en ansat skal udpeges som væ-
sentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr.
818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtel-
ser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes. En
nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-
medarbejder i ledelsesbekendtgørelsens forstand, hvor en
ansat er nøglemedarbejder som følge af dennes særlige vi-
den og kompetencer inden for en specifik enhed i instituttet.
En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af
sin stilling enten som en del af den daglige ledelse eller som
ansvarlig for en nøglefunktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et SIFI og et G-
SIFI ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner. Ved ændringer i SIFIets el-
ler G-SIFIets forhold, herunder for eksempel organisations-
ændringer eller fratrædelser, skal instituttet således vurdere,
om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af,
hvem der skal identificeres som nøglepersoner. Pligten til at
identificere instituttets nøglepersoner påhviler SIFIet hen-
holdsvis G-SIFIet, men i praksis vil det typisk være en op-
gave, der påhviler direktionen, som led i den daglige ledelse
i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at
identificere instituttets nøglepersoner. Det er dog en forud-
sætning til opfyldelse heraf, at der hos den pågældende med-
arbejder, såvel som hos SIFIet eller G-SIFIet, ikke kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er iden-
tificeret som nøgleperson.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 115, fore-
slås det, at overtrædelse af den foreslåede § 312 a, straffes
med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende identi-
fikation af instituttets nøglepersoner således vil kunne straf-
fes med bøde i henhold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til den foreslåede ændring af §
373, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Hvor eksempelvis
et SIFI eller et G-SIFI fuldstændig undlader at identificere
nøglepersoner, eller over en periode på 2-3 år undlader at
opdatere identificeringen af nøglepersoner i overensstem-
melse med den løbende forpligtelse, jf. det foreslåede § 312
a, stk. 1, vil instituttet kunne straffes med bøde. Herudover
vil et SIFI eller et G-SIFI i tilfælde, hvor instituttet undlader
at identificere en nøgleperson, der helt åbenbart er en nøgle-
person, eksempelvis den compliance-ansvarlige, kunne
straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at et SIFI og et G-SIFI forpligtes til at
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte instituttet har
identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede §
312 a, stk. 1, herunder hvilke stillinger de identificerede
nøglepersoner varetager.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forplig-
telse for instituttet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i
medfør af den foreslåede § 312 a, stk. 1, herunder de stillin-
ger, som de pågældende nøglepersoner varetager. Underret-
ningsforpligtelsen indebærer, at instituttet skal underrette Fi-
nanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner, ligesom instituttet skal
underrette om enhver ændring i de stillinger som de identifi-
cerede nøglepersoner varetager. Dette vil eksempelvis gælde
de situationer, hvor en stilling, som hidtil har været vareta-
get af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en
97
stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal va-
retage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Underretning til Finans-
tilsynet skal foretages i umiddelbar forlængelse af, at SIFIet
og G-SIFIet har foretaget identifikation af instituttets nøgle-
personer eller der er sket ændringer i kredsen af identificere-
de nøglepersoner eller i de stillinger der varetages af identi-
ficerede nøglepersoner.
Underretningsforpligtelsen sikrer, at Finanstilsynet til enh-
ver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af instituttet, og hvilke ansatte,
der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. Endvidere
sikres herved, at Finanstilsynet er bekendt med enhver æn-
dring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. Oplys-
ningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn
med efterlevelsen af det foreslåede § 312 a, stk. 1, og § 313
a.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 116, vil
overtrædelse af den foreslåede § 312 a, kunne straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 312 a, stk. 2, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende under-
retning til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 312 a,
stk. 2, således vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr.
116. Hvor eksempelvis et SIFI eller G-SIFI fuldstændigt
undlader at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte in-
stituttet har identificeret som nøglepersoner, vil instituttet
således kunne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 312 b
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der et krav om, at mindst 50 procent af en variabel løndel til
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal bestå af instrumenter. § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at 40-60
procent af bestyrelsen og direktionens variable løndel i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder skal udskydes over en peri-
ode på mindst 4 år.
Forslaget til § 312 b gennemfører artikel 94, stk. 1, litra m,
som præciseres af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit
IV, underafsnit 15.2, retningslinjenummer 240.
Forslaget til § 312 b skærper kravet om udskydelse af varia-
bel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed, for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SI-
FIer og G-SIFIer. For andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på SIFIers og G-SIFIers risikoprofil, fin-
der udskydelseskravet i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finan-
siel virksomhed anvendelse.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 77 a,
stk. 1, nr. 1, nr. 6-7, stk. 2-9, § 77 b og § 77 d finder også
anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
SIFIer og G-SIFIer.
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen
og direktionen. Eksempelvis kan et SIFI eller G-SIFI helt el-
ler delvist undlade at udbetale variabel løn, såfremt kapital-
kravet eller solvenskravet ikke er overholdt på udbetalings-
tidspunktet. Et andet eksempel er § 77 a, stk. 1, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder et forbud mod ud-
betaling af variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, så-
fremt et SIFI eller G-SIFI har fået en frist efter § 225, stk. 1
eller stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om opfyldelse af
solvenskravet. Forbuddet gælder alene for variabel løn i en
tidsbegrænset periode.
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed indeholder nogle skær-
pede begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen og
direktionen i tilfælde, hvor et SIFI har modtaget statsstøtte
eller lignende støtte.
§ 77 d i lov om finansiel virksomhed, indeholder krav om
skriftlig generalforsamlingsgodkendt lønpolitik, krav om of-
98
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens lønninger og
oplysningskrav til formandens beretning.
§ 312 b finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 1, skal udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed til
medlemmer bestyrelsen og direktionen i et SIFI eller G-SIFI
ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
udskydelsesperiode for bestyrelse og direktion i finansielle
virksomheder, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 5, fra mindst 4 år til
mindst 5 år for bestyrelse og direktion i SIFIer og G-SIFIer.
Udskydelsesperioden på 5 år er fastsat på baggrund af insti-
tutternes størrelse, interne organisation og omfang og kom-
pleksiteten af deres aktiviteter. Udskydelseskravet i det fore-
slåede § 313 b, stk. 1, finder alene anvendelse for bestyrel-
sen og direktionen i selve SIFIet og G-SIFIet. Kravet finder
således ikke anvendelse i forhold til deres hverv i danske og
udenlandske datterselskaber. Her finder de almindelige nati-
onale krav om udskydelse anvendelse. Dette vil i forhold til
danske datterselskaber være § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forslaget til § 312 b, stk. 1, skal forstås således, at udbeta-
lingen af den udskudte del af den variable løn først kan på-
begyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen.
Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgø-
relsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier,
der ligger til grund for beregningen af den variable løns stør-
relse i henhold til aftalen mellem instituttet og det pågæl-
dende medlem af bestyrelsen og direktionen foretages.
Endvidere forudsættes det i den foreslåede bestemmelse, at
den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller
med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum
imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne
har ændret sig, således at den udskudte del af den variable
løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Eksempelvis kan et
SIFIs eller G-SIFIs økonomiske situation være væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den va-
riable løn, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er at sikre, at en variabel løn, der ba-
serer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater op-
nået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver
justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende inve-
stering i årene efter i instituttet.
Da tidshorisonten for instituttets realisering af fortjenester
og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer,
skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af ud-
betalingen af en del af den relaterede variable løn til med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen.
Da det er formålet med forslaget at begrænse muligheden
for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet ind-
sats eller investering, der på længere sigt viser sig at være
tabsgivende for instituttet, skal forslaget endvidere ses i
sammenhæng med § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. § 77 a, stk. 4, stiller krav om revurdering af dels resul-
tatkriterier, som har dannet grundlag for tildeling af den va-
riable løn, dels vurdering af om bestyrelsen og direktionens
fortsat opfylder krav til egnethed og hæderlighed og dels
vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Revurde-
ringen skal foretages forud for udbetalingstidspunktet, og
det er en forudsætning for hel eller delvis udbetaling af de
variable løndele, at disse kriterier er opfyldt.
Der er tale om ”større beløb”, hvis den samlede variable løn
før skat overstiger 750.000 kr. om året.
For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om år-
et, må instituttet foretage en vurdering af, om de variable
løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderin-
gen kan der, som angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 24,
Folketingstidende 2010-11, A, L 49, som fremsat, side 66,
som senest ændret ved § 1, nr. 38, Folketingstidende
2013-14, A, L 133, som fremsat, side 106-108, lægges vægt
på sammenhængen mellem den variable løndel og den på-
gældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt 40-60 pct. af bestyrelsens og direktionens variable
løn ikke udskydes over en periode på mindst 5 år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og
investorernes langsigtede interesser.
Hvis bestyrelsens og direktionens variable aflønning alene
honorerer en kortsigtet indsats, kan eksempelvis væsentlige
99
tabsgivende dispositioner som viser sig på længere sigt få
store konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Efter det foreslåede stk. 2, skal en væsentlig del af den ud-
skudte variable løndel til bestyrelsen og direktionen i SIFIer
og G-SIFIer bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig
af virksomhedens struktur, aktiebaserede instrumenter, eller
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom-
hedens kreditværdighed. Bestemmelsen er ny. Stk. 2 finder
alene anvendelse for bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-
et og G-SIFIet. Kravet finder således ikke anvendelse i for-
hold til deres hverv i danske og udenlandske datterselskaber.
Her finder de gældende nationale udskydelseskrav anven-
delse.
For en nærmere beskrivelse af instrumenterne henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24, Folketingstidende 2010-11,
A, L 49, som fremsat, side64-66, som senest ændret ved § 1,
nr. 41, Folketingstidende 2013-14, A, L 133, som fremsat,
side 108-109..
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en væsentlig del
af den udskudte variable løndel til bestyrelsen og direktio-
nen i SIFIer og G-SIFIer skal bestå af instrumenter frem for
kontanter, hvilket sikrer, at de har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Det må antages, at de-
res interesse i, at kursen på instrumenterne stiger, er større,
når en væsentlig andel af den variable udskudte løndel ud-
gør instrumenter. Ligeledes har medlemmerne af bestyrelsen
og direktionen i samme periode en interesse i, at instrumen-
ternes værdi ikke falder.
Instituttet foretager en vurdering af, hvor meget af den sam-
lede instrumentandel, der skal udskydes i en periode på
mindst 5 år. I vurderingen af, hvornår instrumentandelen må
anses for at udgøre ”en væsentlig del” af den samlede ud-
skudte variable løndel, skal der bl.a. lægges vægt på, hvor
meget af den samlede variable løndel, der er blevet udskudt,
f.eks. 60 pct. Størrelsen af den samlede udskudte variable
løndel på 40-60 pct. skal således indgå i vurderingen af stør-
relsen på den udskudte variable instrumentandel, som skal
være ”væsentlig”. Det vil sige, at såfremt 60 pct. af den
samlede variable løndel er blevet udskudt, da vil en væsent-
lig del, eksempelvis mindst 80 pct. heraf, skulle bestå af in-
strumenter. Endvidere skal virksomhedens størrelse og kom-
pleksitet indgå i væsentlighedsvurderingen ved fastsættelse
af størrelsen af den udskudte instrumentandel. For nærmere
gennemgang af hvad der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af virksomhedens størrelse og kompleksitet
henvises til de specielle bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
En væsentlig del af den udskudte variable løn efter den fore-
slåede § 312 b, stk. 2, vil i alle tilfælde være over 50 pct.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt en væsentlig del af de udskudte variable løndele til-
delt bestyrelsen og direktionen ikke består af instrumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og til
investorernes langsigtede interesser. Bestemmelsen sikrer, at
den variable aflønning til bestyrelsen og direktionen honore-
rer en langsigtet indsats, da overdreven honorering af ek-
sempelvis kortsigtede indsatser kan medføre væsentlige
tabsgivende dispositioner for instituttet på sigt og få store
konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne, hvil-
ket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
100
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 84 (§§ 313 a og 313 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 313 a
§ 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed indeholder i
dag krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et le-
delsesmedlem til enhver tid have tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og
uafhængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet.
Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem må
heller ikke have indgivet begæring om eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. End-
videre må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomi-
ske situation eller via et selskab, som den pågældende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, på-
føre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab. Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig
vis.
Finanstilsynet foreslår i dag en individuel egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering af direktører og bestyrelsesmedlemmer
i henhold til § 64, stk. 1-3, ved de pågældendes indtræden i
ledelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af,
om en direktør eller bestyrelsesmedlem lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2 og stk.
3, nr. 1, 3 og 4, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor, jf. § 64,
stk. 4.
En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt
til at orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64,
stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindel-
se med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af §
64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. En direktør eller et bestyrel-
sesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af §
64, stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er kredsen af personer, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 64,
stk. 1-5, pr. 1. januar 2016 blevet udvidet til at omfatte nøg-
lepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed. Nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab er dels ansatte, der er en del af den fakti-
ske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er ansvarlige for
en nøglefunktion i selskabet. Finanstilsynet kan på tilsvaren-
de måde som ved direktører påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene.
Det foreslås med § 313 a, at § 64, stk. 1-5, skal finde anven-
delse for ansatte i et SIFI og et G-SIFI, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
Den foreslåede § 313 a vil medføre, at ansatte i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFIer), der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83,
bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i §
64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet får mulighed for at give et SIFI og et G-SIFI et
påbud om at afsætte en nøgleperson. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SIFIer, der
som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
sådanne i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Et in-
stitut skal ifølge § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en
klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. SIFIer og G-SIFIer
skal som led i virksomhedsstyringen identificere instituttets
nøglepersoner. Forpligtelsen til at identificere nøgleperso-
nerne og underrette Finanstilsynet herom påhviler således
SIFIet henholdsvis G-SIFIet. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
101
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificerede som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal leve op til kravene til egnethed og hæder-
lighed for at kunne bestride de pågældende stillinger. Kravet
vil tillige gælde for personer, der bestrider en stilling som
nøgleperson midlertidigt, herunder ved konstitueringer. Fi-
nanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3,
jf. det foreslåede § 313 a, tage udgangspunkt i de krav, som
stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den
funktion eller det område, som nøglepersonen skal være an-
svarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav som en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og hvilket SIFI eller G-SIFI, vedkommende er
ansat i. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgle-
person er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold vedrø-
rende den pågældendes praktiske erfaring med det relevante
område, herunder om vedkommende har haft ansættelse in-
den for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og er-
faring den pågældende har opnået på baggrund heraf. Rele-
vant erfaring vil afhængig af den konkrete stilling kunne
være opnået inden for andre brancher og f.eks. brancheorga-
nisationer og offentlige myndigheder.
For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves
det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner, at den pågæl-
dende har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden
for de seneste fem år. Erfaringen kan være opnået ved både
rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revi-
sor for en finansiel virksomhed af samme type som SIFIet
eller G-SIFIet, hvor den pågældende skal være revisions-
chef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virk-
somheden eller koncernen end revision.
Såfremt SIFIet eller G-SIFIet har valgt at outsource en nøg-
lefunktion, vil det være den ansvarlige for nøglefunktionen i
instituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og
leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Der vil ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner blive taget højde for sædvanlige ansættelses-
processer, herunder institutternes behov for forud for tiltræ-
delse at få afklaret, om en ansøger kan varetage en stilling
som nøgleperson.
Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer skal Finanstilsynet have samme mulighed
for at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte de pågælden-
de nøglepersoner, hvis de ikke længere lever op til kravene
om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen
og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Det følger
af den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksom-
hed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktø-
ren i medfør af § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsvarende
gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, for en nøgle-
person i et gruppe 1-forsikringssselskab. Da nøglepersoner i
et SIFI eller et G-SIFI alene kan afskediges af instituttet
selv, er det, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, foreslået at indsætte
et nyt stykke i § 351, som giver Finanstilsynet mulighed for
at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte ansatte, der er
identificerede som nøglepersoner i medfør af det foreslåede
§ 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene i §
64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et G-
SIFI som følge af, at den pågældende har udvist en uansvar-
lig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed forudsætter, at der er tale om grove eller
gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at
den pågældendes adfærd i sig selv medfører eller udgør en
væsentlig risiko for, at instituttet lider tab eller kan lide tab.
Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapporte-
ring til direktionen og om nødvendigt bestyrelsen i henhold
til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig
adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre
tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud
om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøg-
lepersons gentagne undladelse eller manglende handling ef-
ter omstændighederne kunne begrunde et påbud om afsæt-
telse af den pågældende.
Som følge af at en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt
forhold med SIFIet eller G-SIFIet, vil det være op til insti-
tuttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige kon-
sekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson skal
medføre. Det betyder, at det hører under instituttets kompe-
tence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal af-
skediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende
kan varetage en anden stilling i instituttet. Det må forventes,
at et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil hindre, at
den pågældende kan varetage en anden stilling som nøgle-
person i instituttet, da Finanstilsynet vil skulle foretage en
fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i
forbindelse med skiftet til den nye stilling, og da påbuddet
vil indgå i denne vurdering.
102
Hvis en nøgleperson i et SIFI eller et G-SIFI ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstil-
synet som følge heraf giver instituttet påbud om at afsætte
den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighe-
derne give anledning til en vurdering af, om de lovovertræ-
delser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfø-
rer, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af,
om instituttets direktørs adfærd giver grund til at antage, at
direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og om
instituttet i givet fald også skal påbydes at afsætte direktio-
nen eller dele heraf. Såfremt den pågældende nøgleperson er
ansat af SIFIets eller G-SIFIets bestyrelse, skal der tilsva-
rende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til,
at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at
nedlægge hvervet.
Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et
G-SIFI vil kunne forlanges indbragt for domstolene af insti-
tuttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. den
foreslåede ændring til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 94.
Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold
omfattet af § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 64, stk. 5, og § 313 a,
kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 313 b
I § 78 i lov om finansiel virksomhed stilles en række krav til
hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en finansiel
virksomhed kan bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direktionsmedlemmer
i den finansielle virksomhed, samt disses nærtstående. Be-
tingelserne gælder også for eksponeringer imod selskaber,
hvor de nævnte personer helt eller delvist ejer selskabet eller
deltager i ledelsen heraf.
Med den foreslåede § 313 b, stk. 1, indføres der krav om, at
eksponeringer mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
fra ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, i et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal godkendes af direkti-
onen. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
313 a, jf. ovenfor, der udvider personkredsen, som skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed til også at omfatte ansatte, der er identi-
ficerede som nøglepersoner i SIFIer eller G-SIFIer. Der vil
således være tale om samme personkreds, som både skal eg-
netheds- og hæderlighedsvurderes og være undergivet kra-
vet om godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nøglepersonernes
privatøkonomiske engagement med SIFIet eller G-SIFIet ik-
ke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uaf-
hængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat,
der identificeres som nøgleperson, vil altid indtage en cen-
tral position i instituttet, og den foreslåede bestemmelse på-
lægger således direktionen at hindre, at der opstår et økono-
misk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og insti-
tuttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i
varetagelsen af sin stilling.
Herudover tilsigter den foreslåede bestemmelse at sikre, at
nøglepersoner ikke udnytter deres position i instituttet til at
opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sæd-
vanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
SIFIets og G-SIFIets interne revisionschef og interne vicere-
visionschef er ikke omfattet af de foreslåede stk. 1-3, uanset
at den interne revisionschef altid – og den interne vicerevisi-
onschef eventuelt – vil være identificeret som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Dette skyldes, at
den eksterne revisor, den interne revisionschef og den inter-
ne vicerevisionschef i et SIFI eller et G-SIFI er omfattet af §
78, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne
bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eks-
ponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en eks-
tern revisor, den interne revisionschef eller den interne vice-
revisionschef, hvilket således gælder uændret.
Eksponering er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der kun må bevil-
ges eksponeringer mod nøglepersoner i henhold til institut-
tets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Herved forstås betingelser og vilkår svarende til
de vilkår, som tilbydes instituttets kunder. Dette indebærer
bl.a., at den i det foreslåede stk. 1, omfattede personkreds
ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.
103
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt. om revisorerklæringer giver in-
stituttets eksterne revisor pligt til at vurdere eksponeringer
mod den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om ekspo-
neringen er ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetin-
gelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil
eksponeringer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbe-
tingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan
imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af om-
stændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten. Kravet omfatter de eksponeringer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til instituttets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vil-
kår. Erklæringen skal fremgå af revisionsprotokollatet til in-
stituttets årsrapport.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at SIFIets og G-SIFIets eks-
ponering mod nøglepersoner løbende skal overvåges af di-
rektionen. Direktionen bør fastlægge retningslinjer for over-
vågningen med henblik på at sikre, at direktionen modtager
rapportering om udviklingen i eksponeringen, hvis denne af-
viger fra de vilkår, eksponeringen blev bevilget på, herunder
ved en nøglepersons misligholdelse af eksponeringen.
Det foreslåede stk. 4, indebærer, at eksponeringer mod nært-
beslægtede til nøglepersoner er omfattet af kravet om direk-
tionens samtykke til og overvågning af eksponeringer samt
godkendelse af sikkerhedsstillelse fra disse.
Det bemærkes, at nærtbeslægtede til den interne revisions-
chef og eventuelt den interne vicerevisionschef, i tilfælde af
at denne er identificeret som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, vil være omfattet af kravet om direktionens god-
kendelse af eksponering mod og sikkerhedsstillelse fra de
pågældende. Direktionen vil endvidere skulle overvåge for-
svarligheden og forløbet af eksponeringer mod de pågæl-
dende.
Til nr. 85 (§ 333 a, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 333 a i lov om finansiel virksomhed indeholder bestem-
melser om nedsættelsen af Penge- og Pensionspanelet og om
udpegning af panelets medlemmer.
Det fremgår af den gældende § 333 a, stk. 2, nr. 4, at et af
panelets medlemmer indstilles af InvesteringsForeningsRå-
det. InvesteringsForeningsRådet har skiftet navn til Investe-
ringsfondsbranchen, og den foreslåede ændring er en konse-
kvens af dette navneskift. Forslaget medfører ingen materi-
elle ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 86 (§ 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 341, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
sparevirksomheder skal indsende kopi af den godkendte års-
rapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 341, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
104
Til nr. 87 (§ 343 a, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 343 a i lov om finansiel virksomhed regulerer investe-
ringsrådgivere og fastslår som udgangspunkt i stk. 1, at virk-
somheder, der udøver investeringsrådgivning, skal have til-
ladelse som investeringsrådgivere. En investeringsrådgiver
må yde investeringsrådgivning og anden virksomhed, der
knytter sig hertil, herunder rådgivning til virksomheder ve-
drørende kapitalstruktur og industristrategi. Anden aktivitet
må ikke ydes i samme juridiske enhed. Derimod må en inve-
steringsrådgiver gerne udøve anden investeringsaktivitet,
hvis bare denne aktivitet udøves i en anden juridisk enhed.
Der er imidlertid flere typer af virksomheder, der kan yde
investeringsrådgivning, men som reguleres af andre dele af
den finansielle lovgivning. Disse virksomheder og ydelser er
i medfør af § 343 a, stk. 2, undtaget fra kravet om tilladelse
som investeringsrådgiver efter stk. 1 og dermed fra bestem-
melserne i kapitel 20 a om investeringsrådgivere. De virk-
somheder, der er omfattet af undtagelserne i stk. 2, reguleres
af andre dele af den finansielle lovgivning og har en finan-
siel tilladelse i medfør af denne lovgivning. En tilladelse til
at udføre investeringsrådgivning i tilknytning til den finan-
sielle hovedaktivitet vil skulle meddeles i medfør af den lov-
givning, hvorefter den finansielle tilladelse allerede er med-
delt.
§ 343 a, stk. 2, nr. 2, omfatter efter den gældende formule-
ring bl.a. kollektive investeringsordninger, som er meddelt
tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v. Med den
foreslåede ændring af § 343 a, stk. 2, nr. 2, foreslås kollekti-
ve investeringsordninger, som er meddelt tilladelse efter lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., omfattet
af undtagelsen.
Efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
skal en forvalter af alternative investeringsfonde enten regi-
streres hos Finanstilsynet eller meddeles en tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Afgørende er primært
omfanget af de midler, der er i fonden, men også hvilke in-
vestorer fonden retter sig imod. Det er alene forvaltere med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som
kan få en tilladelse til at udføre investeringsrådgivning. En
registreret forvalter af alternative investeringsfonde kan så-
ledes ikke i henhold til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. få tilladelse til at yde investeringsrådgiv-
ning. Såfremt en registreret forvalter ønsker at udføre inve-
steringsrådgivning, vil en sådan forvalter skulle søge om til-
ladelse som forvalter af alternative investeringsfonde samt
investeringsrådgivning i tilknytning hertil efter lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Alternativt vil
det også være muligt for en registreret forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at opretholde denne status, såfremt for-
valteren udfører investeringsrådgivning fra en anden juridisk
enhed, der opnår tilladelse som investeringsrådgiver efter
lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2, er en implementering af
artikel 2, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter (MiFID), der undtager kollektive investe-
ringsinstitutter fra direktivets anvendelsesområde. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde anses for omfattet af be-
grebet kollektive investeringsinstitutter og bør derfor også
nævnes i bestemmelsen.
Til nr. 88 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I § 344, stk. 1, angives de regler, som Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvar-
lig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn deles mellem Erhvervsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn i
forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til virksomheder af inte-
resse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af den foreslåede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finans-
tilsynet er med dette forslag ansvarlig for at udøve det til-
syn, som er beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, i
forhold til disse virksomheder.
Det foreslås, at dette tilføjes § 344 i lov om finansiel virk-
somhed som et nyt pkt. 4, således at det fremgår, at Finans-
tilsynet endvidere er ansvarlig for tilsynet efter § 32, stk. 3,
nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt angår virk-
somheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ændringen indebærer alene, at § 344 om Finanstilsynets til-
syn er opdateret, og ændringen har derfor ikke nogen selv-
stændig betydning.
Til nr. 89 (§ 344, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 344, stk. 11, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
105
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer-
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Det foreslås, at indsætte et 2. punktum i § 344, stk. 11, hvor-
efter 1. punktum finder tilsvarende anvendelse for grupper
omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i
gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og bemærkningerne
til denne lov henviser bl.a. til at flere direktiver på det finan-
sielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at
Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfæl-
de, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land
udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holding-
virksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en
grænseoverskridende koncern. Det bemærkes, at forsik-
ringsholdingvirksomheder først senere blev omfattet af be-
stemmelsen.
Bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012, gi-
ver yderligere eksempel, hvoraf det fremgår at bestemmel-
sen også skal medvirke til at sikre, at Finanstilsynet har
hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de
kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.
Den gældende formulering af § 344, stk. 11, retter sig alene
mod koncerner og vil derfor ikke kunne anvendes i en situa-
tion omfattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2, hvor til-
knytningen mellem de relevante virksomheder ikke udgør et
koncernforhold, som dette begreb er defineret i § 5 a i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget om indsættelse af et 2. punktum skyldes, at en
gruppe af forsikringsselskaber, jf. det foreslåede nye § 175
b, stk. 2, også kan bestå af enheder fra forskellige lande, og
at lovvalgsregler i Solvens II-reguleringen kan medføre, at
tilsynet med gruppen i et vist omfang ikke skal udøves af
danske myndigheder.
Til nr. 90 (§ 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet kan få adgang til
de oplysninger fra blandede holdingvirksomheder, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Til nr. 91 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i henhold til § 351, stk. 1 og stk. 4, der
med dette lovforslag bliver stk. 5, mulighed for at afsætte en
direktør i en finansiel virksomhed eller en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde af, at den pågældende
ikke længere lever op til § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde påbyde
et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel
virksomhed, jf. § 351, stk. 2.
Det foreslås med § 351, stk. 4, at Finanstilsynet skal kunne
påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsæt-
te en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til kravene i § 64, stk. 2 el-
ler 3, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et
SIFI og et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende, f.eks. som følge af domfældelse vedrørende strafbare
forhold eller uforsvarlig adfærd, ikke længere lever op til
kravene i § 64, stk. 2 eller 3, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås indsat på baggrund af det foreslåede
§ 313 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84, hvorefter an-
satte i SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 312 a, stk. 1, omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede stk. 4 er en følge af, at nøgleper-
sonerne alene kan afsættes af instituttet selv. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 83 og 84.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at det er den samme re-
aktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør efter § 351, stk. 1,
eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son i medfør af § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5.
Til nr. 92 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 351, stk. 5, 1. pkt., har Finanstilsynet
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører, gruppe 1-forsikringsselskaber at afsætte nøgle-
personer og bestyrelsesmedlemmer at nedlægge deres hverv
i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i
en straffesag.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indebærer en udvidelse af den gældende be-
stemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed
for herudover at påbyde et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
106
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 313 a. Et
sådant påbud vil indebære, at den ansatte ikke kan varetage
stillingen som nøgleperson, før straffesagen er afgjort. Det
vil være op til SIFIet eller G-SIFIet at træffe beslutning om
de ansættelsesretlige konsekvenser af påbuddet, herunder
om den ansatte vil kunne varetage en anden stilling i insti-
tuttet i den mellemliggende periode.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84.
Til nr. 93 (§ 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed skal varigheden af et påbud om ned-
læggelse af et bestyrelseshverv i en finansiel virksomhed ef-
ter § 351, stk. 2, på baggrund af manglende efterlevelse af §
64, stk. 2 og 3, nr. 2-4, eller efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk.
1, fremgå af påbuddet.
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed i § 351, stk. 6, der bliver stk. 7,
hvorefter varigheden af et påbud om nedlæggelse af et be-
styrelseshverv i en finansiel virksomhed efter § 351, stk. 2,
på baggrund af § 64, stk. 2 og 3, nr. 2-4 eller § 64 b, eller
efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, hvorefter Finanstil-
synet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgle-
personer i medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede ændring indebærer, at
også varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund
af et bestyrelsesmedlems manglende gennemførelse af
grundkursus i henhold § 64 b, stk. 1, skal fremgå af påbud-
det.
§ 64 b blev med § 1, nr. 7, i lov nr. 1490 af 23. december
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar
ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbe-
skyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelses-
medlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjene-
ster og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indsat i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder krav
om, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grund-
kursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, der følger af bestyrelseshver-
vet. Grundkurset skal gennemføres inden for 12 måneder ef-
ter bestyrelsesmedlemmets indtræden i bestyrelsen. Finans-
tilsynet fik samtidig ved en ændring af § 351, stk. 2, mulig-
hed for at påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke har gen-
nemført grundkurset rettidigt, at nedlægge sit bestyrelses-
hverv i virksomheden, jf. § 1, nr. 24, i lov nr. 1490 af 23.
december 2014. Herudover blev det med en ændring af §
351, stk. 5, vedtaget, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af et bestyrelsesmedlems manglende ef-
terlevelse af § 64 b skal fremgå af påbuddet, jf. § 1, nr. 25.
Stk. 5 er med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II-
og omnibus II-direktivet) blevet stk. 6, og indsættelsen af et
nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
91, indebærer, at det bliver stk. 7.
§ 64 b og ændringerne af § 351, stk. 2 og 5, er endnu ikke
sat i kraft, idet tidspunktet for ikrafttræden skal fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490
af 23. december 2014.
§ 64 b og ændringen af § 351, stk. 2, jf. § 1, nr. 7 og 24, i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, forventes sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2017. Ændringen af § 351, stk. 5, jf. §
1, nr. 25, sættes ikke i kraft, jf. ovenstående, og den foreslå-
ede ændring, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 93,
træder således i stedet herfor.
Til nr. 94 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., som følge af indsættelsen af et nyt stk.
4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91,
hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er iden-
tificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede æn-
dring indebærer, at påbud meddelt i medfør af det foreslåede
stk. 4 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågæl-
dende nøgleperson og af det SIFI eller G-SIFI, som nøgle-
personen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5.
Finanstilsynet kan i henhold til det gældende stk. 4 påbyde
et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselkab. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
107
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til stk. 4 i det gældende stk. 7, 1. pkt.,
der med dette lovforslag bliver stk. 8, 1. pkt., hvilket er bag-
grunden for forslaget om indsættelse af henvisning til denne
bestemmelse i § 351, stk. 7, 1. pkt., der med dette lovforslag
bliver stk. 8, 1. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at
påbud meddelt i medfør af stk. 5, kan forlanges indbragt for
domstolene af den pågældende nøgleperson og af det gruppe
1-forsikringsselskab, som nøglepersonen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget en ændring som følge af
indsættelsen af det nye stk. 4, således at ethvert påbud med-
delt i medfør af stk. 1-6 kan forlanges indbragt for domsto-
lene.
Til nr. 95 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 8, 1, pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 9, 1. pkt., kan Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt over for
et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. En
tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af et bestyrel-
seshverv i en finansiel virksomhed fører til, at bestyrelses-
medlemmet har mulighed for at indtræde i virksomhedens
bestyrelse på ny.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslå-
ede konsekvensrettelse indebærer, at Finanstilsynet som hid-
til af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et på-
bud meddelt i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette
lovforslag bliver stk. 6, 3. pkt., over for et medlem af besty-
relsen i en finansiel virksomhed.
Til nr. 96 (§ 351, stk. 9, der bliver stk. 10, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Såfremt den
pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsat-
te frist, kan Finanstilsynet inddrage instituttets tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt. som følge af, at stk. 5 med lovforsla-
get bliver stk. 6.
Til nr. 97 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354 i lov om finansiel indeholder en bestemmelse om tav-
shedspligt, som finder anvendelse på ansatte i Finanstilsy-
net.
Det følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at
oplysninger, som Finanstilsynet indhenter eller modtager i
sin egenskab af afviklingsmyndighed, er underlagt den
skærpede tavshedspligt i § 354.
I forbindelse med eksempelvis udarbejdelsen af afviklings-
planer, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed, vil
Finanstilsynet indhente og modtage en række fortrolige op-
lysninger, som indhentes på baggrund af Finanstilsynets vir-
ke som afviklingsmyndighed.
Kravet om tavshedspligt for afviklingsmyndigheden følger
af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (herefter forkortet BRRD).
Til nr. 98 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin
tilsynsvirksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af
stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige til-
fælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være
berettiget.
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-
lige oplysninger til Beskæftigelsesministeren i tilfælde af
underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejds-
skadesikring.
108
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i relati-
on til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspek-
tion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med
fremsendelse af en rapport til ledelsen sender rapporten til
beskæftigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i
§ 10 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i §
72 i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver her-
udover bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. § 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §
10 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til beskæftigelsesministeren i tilfælde,
hvor det følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsska-
desikring, at Finanstilsynet skal videregive fortrolige oplys-
ninger til beskæftigelsesministeren.
Til nr. 99 og 100 (§ 354 stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finan-
siel virksomhed)
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende forslag.
Til nr. 101 (§ 354, stk. 6, nr. 43, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er en undtagelse
til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 354, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, angiver en række
modtagere, herunder myndigheder, udvalg m.v., som fortro-
lige oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt kan
videregives til.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 40, som bliver nr. 42,
kan fortrolige oplysninger videregives til myndigheder in-
den for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås med § 354, stk. 6, nr. 43, at Finanstilsynet også
skal kunne videregive fortrolige oplysninger til afviklings-
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Forslaget sikrer, at Finanstilsynet kan udveksle oplysninger
med relevante tredjelandes afviklingsmyndigheder, jf. arti-
kel 98 i BRRD.
De pågældende afviklingsmyndigheder skal være underlagt
krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge
samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav
og standarder, som kræves i § 354, stk. 1, jf. forslaget til §
354, stk. 14, som er dette lovforslags § 1, nr. 103.
Det foreslås, at det endvidere skal være en betingelse for vi-
deregivelse til afviklingsmyndigheder i medfør af § 354, stk.
6, nr. 43, at de pågældende oplysninger er nødvendige for de
relevante afviklingsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som skal svare til
de funktioner, der er fastsat i BRRD, og som ikke anvendes
til andre formål, jf. forslaget til et nyt § 354, stk. 14, som er
dette lovforslags § 1, nr. 103.
Ved udveksling af personoplysninger skal håndtering og
overførsel af sådanne oplysninger til afviklingsmyndigheder
i tredjelande ske i henhold til gældende EU-ret og national
ret for databeskyttelse.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun
109
må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse
af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det foreslås, at det indsættes i § 354, stk. 10, at fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må anvendes i
forbindelse med Finanstilsynets afviklingshverv.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 97, hvorved det slås fast, at
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led
i sin afviklingsvirksomhed, er omfattet af den særlige tav-
shedspligt i § 354, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 97.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 9, i dette lovforslag, gennemfører ar-
tikel 84 i BRRD.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge gældende ret er det ikke muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder
uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan imidler-
tid videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndighe-
der inden for Den Europæiske Union, jf. § 354, stk. 6, nr.
40.
Med forslaget til § 354, stk. 14, foreslås det, at videregivelse
af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør
af stk. 6, nr. 43, alene kan ske, såfremt § 354, stk. 1, nr. 2,
og stk. 13, er opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afvik-
lingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891 EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.
Bestemmelsen indebærer, at afviklingsmyndigheder i tredje-
lande kun kan modtage fortrolige oplysninger, hvis modta-
gerne af oplysningerne er underlagt en tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af § 354, stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Derudover skal de pågældende afviklingsmyndigheders
funktioner svare til de funktioner, som tilkommer afvik-
lingsmyndighederne i BRRD, herunder udarbejdelse af af-
viklingsplaner, fastsættelse af krav til de nedskrivningsegne-
de passiver og afvikling af selve virksomheden eller koncer-
nen.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Med forslaget til § 354, stk. 14, gennemføres artikel 98, stk.
1, litra b, i BRRD i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 104 (§ 354 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter § 354 a, stk. 1, 8.
pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
110
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en henvisning i bestemmelsen
til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
30.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pengein-
stitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in-
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at udarbejde en lønpolitik fra § 71, stk. 1,
nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til et nyt § 77 d, stk. 1, i
samme lov. Kravet om offentliggørelse af overtrædelse af
det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, er omfattet af § 354 e, stk. 2,
i den gældende lov om finansiel virksomhed. Med indsættel-
sen af henvisning til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 30, skal Finanstilsynet fortsat offentlig-
gøre påtaler, påbud og tvangsbøder meddelt pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder ve-
drørende manglende eller mangelfuld lønpolitik. Forslaget
indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer af, hvil-
ke påtaler m.v. der skal offentliggøres.
111
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at blandet holdingvirksomhed tilføjes oprems-
ningen i § 355, stk. 1, over de virksomheder, som anses som
part i forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at en blandet holdingvirksomhed
anses som part i en sag, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod den pågældende blandede holdingvirksomhed.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Efter § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er den fi-
nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansiel-
le virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirk-
somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, en
part. Dette gælder afgørelser truffet i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgø-
relser truffet i henhold til CRR og forordninger og regler ud-
stedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forord-
ninger udstedt i medfør af CRD IV.
§ 355, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver de til-
fælde, hvor en anden end virksomheden tillige anses som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende. Efter § 355, stk. 2, nr.
4, omfatter dette en person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af §
64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. § 64, stk. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, indeholder krav til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 109, foreslås der indført en ny be-
stemmelse i § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der
angiver, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse i sager om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder. Som
følge heraf foreslås § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed ophævet.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver
en nærmere afgrænset personkreds, der har partsstatus, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Den nævnte personkreds omfatter bl.a. ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås, at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, udgår af opremsningen i §
355, stk. 3, 1. pkt. Den foreslåede ændring er en følge af
lovforslagets § 1, nr. 109, hvormed det foreslås at samle be-
stemmelserne om partsstatus vedrørende Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 355, stk. 1, at den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod, anses for part i sagen.
112
§ 355, stk. 2, angiver en række fysiske og juridiske personer,
som udover virksomheden tillige er parter i Finanstilsynets
afgørelser.
Det følger af § 355, stk. 3, at som part anses i øvrigt et be-
styrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringshol-
dingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller
en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Finanstilsynets afgø-
relse er rettet direkte mod den pågældende.
Med det foreslåede § 313 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84,
bliver ansatte i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det fore-
slåede § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, omfat-
tet af kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-5, i
lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf foreslås det
med § 351, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, at Finans-
tilsynet kan påbyde et SIFI og et G-SIFI at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslå-
ede § 312 a, stk. 1, hvis den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed vil
være rettet mod den nøgleperson, som afgørelsen omhand-
ler, når Finanstilsynets vurdering foretages i forbindelse
med, at den pågældende identificeres som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en
nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, vil Finanstilsynets påbud om afsættelse af nøg-
lepersonen, jf. det foreslåede § 351, stk. 4, rette sig mod det
SIFI eller det G-SIFI, hvori den pågældende nøgleperson er
ansat. Både nøglepersonen og det berørte SIFI eller G-SIFI
skal være part i begge disse typer af afgørelser, dvs. i for-
hold til såvel Finanstilsynets afgørelse i forbindelse med
vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed ved
dennes tiltræden som Finanstilsynets påbud til et SIFI eller
et G-SIFI om afsættelse af en nøgleperson.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 355, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der angiver, hvem der er part i sager
om egnethed og hæderlighed vedrørende nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer. Det foreslås, at det i samme bestemmelse
angives, hvem der er part i Finanstilsynets øvrige afgørelser
om egnethed og hæderlighed, dvs. sager om egnethed og
hæderlighed vedrørende medlemmer af bestyrelsen, direkti-
onen og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, samt
i Finanstilsynets afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid
til varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en di-
rektørstilling, i Finanstilsynet afgørelser om et bestyrelses-
medlems gennemførelse af grundkursus og i Finanstilsynets
afgørelser om antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i en SIFI eller G-SIFI må have. Det foreslås endvidere,
at det i samme bestemmelse angives, hvem der er part i Fi-
nanstilsynets påbud efter § 351. Finanstilsynets påbud efter
§ 351 omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af di-
rektører eller nøglepersoner, der ikke længere lever op til
reglerne om hæderlighed og egnethed eller afsættelse af til-
strækkelig tid, og påbud til bestyrelsesmedlemmer om ned-
læggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og
egnethed, afsættelse af tilstrækkelig tid, gennemførelse af
grundkursus eller antal ledelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en SIFI eller G-SIFI må varetage.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler, er part
i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel virksomhed opfylder krav til egnet-
hed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1-3, Finanstilsynets afgø-
relse om, hvorvidt en nøgleperson i et gruppe 1-forsikrings-
selskab opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 8, jf. § 64, stk. 1-3, og Finanstilsynets afgørelse om,
hvorvidt en nøgleperson i et SIFI eller G-SIFI opfylder krav
til egnethed og hæderlighed, jf. § 313 a, jf. § 64, stk. 1-3.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvi-
dere Finanstilsynets påbud efter § 351 i lov om finansiel
virksomhed om afsættelse af en direktør eller en nøgleper-
son eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv
som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle virksomhed forstås den virk-
somhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som af-
gørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksom-
hed, hvori den pågældende direktør eller nøgleperson, som
afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle virksomhed.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Den foreslåede bestemmelse er dels en udvidelse af partsbe-
grebet som følge af de foreslåede § 313 a, jf. § 312 a, stk. 1,
og § 351, stk. 4, dels en præcisering af de gældende bestem-
melser om partsstatus i lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed, afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid, afgørel-
ser om bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af grundkur-
sus og afgørelser om antal ledelsesposter, som et medlem af
bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFI må besidde.
113
Efter den foreslåede bestemmelse er således både den berør-
te finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den di-
rektør eller den nøgleperson, som Finanstilsynets afgørelse
om egnethed og hæderlighed omhandler, part i forhold til
Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direk-
tør, som Finanstilsynets afgørelse om afsættelse af tilstræk-
kelig tid efter § 64 a omhandler, part i forhold til Finanstil-
synets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte penge-
institut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab og det be-
styrelsesmedlem, som Finanstilsynets afgørelse om gennem-
førelse af grundkursus, herunder afgørelse om dispensation
fra gennemførelse af grundkursus, efter § 64 b omhandler,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI og det medlem af bestyrelsen, som Finanstilsy-
nets afgørelse om antal ledelsesposter efter § 313 omhand-
ler, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sin stilling, jf. § 351, stk. 1, og den pågælden-
de direktør, som påbuddet vedrører, part i forhold til Finans-
tilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig
tid, jf. § 351, stk. 2, og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer endvidere, at både det medlem af
bestyrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit
hverv som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke har gen-
nemført et grundkursus i medfør af § 64 b rettidigt, jf. § 351,
stk. 2, og det berørte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab, er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravet
om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i et SIFI eller G-SIFI må varetage, jf. § 351, stk. 3, og
det berørte SIFI eller G-SIFI, part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en nøg-
leperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op til
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. det foreslåede §
351, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, og
den pågældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte gruppe
1-forsikringsselskab, som Finanstilsynet påbyder at afsætte
en nøgleperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op
til kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 351, stk. 4, som
med dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 5, og den på-
gældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i for-
hold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag, jf. § 351, stk. 5, 1. pkt., som med
dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 6, 1. pkt., og den på-
gældende direktør eller nøgleperson, som påbuddet vedrø-
rer, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, jf.
§ 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette lovforslags § 1, nr. 91,
bliver stk. 6, 3. pkt., og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 110 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning
og foreslås ændret som følge af, at specialforeninger, hedge-
foreninger m.fl. i medfør af lov nr. 597 af 12. juni 2012 om
ændring af bl.a. lov om investeringsforeninger m.v. ikke
længere reguleres i den gældende lov om investeringsfor-
eninger m.v. og dermed ikke længere er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., således, at
specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at
afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har
udstedt værdipapirer, skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt
til Finanstilsynet. Samtidig foreslås »værdipapirer« ændret
til »andele«, da andele er den betegnelse, som anvendes i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 111 (§ 363 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 363 a i lov om finansiel virksomhed regulerer den årlige
afgift, som filialer af udenlandske virksomheder skal betale
til Finanstilsynet.
114
Det foreslås at øge den årlige afgift til Finanstilsynet fra fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor Finanstilsynet
deltager i et tilsynskollegium. Den nuværende afgift for dis-
se filialer er på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. Dette blev fast-
sat i 2009 (lov nr. 392 af 25. maj 2009) på grundlag af de
daværende opgaver for tilsynskollegier.
Ved et tilsynskollegium forstås et samarbejdsforum, der le-
des af tilsynsmyndigheden fra den finansielle virksomheds
hjemland og med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra lan-
de, hvor virksomheden har dattervirksomheder eller filialer.
Der er nu langt flere opgaver for Finanstilsynet ved at delta-
ge i et tilsynskollegium, og det foreslås derfor at forøge sat-
sen fra 20 pct. til 50 pct. for filialer af udenlandske kreditin-
stitutter. Dog foreslås den forøget til 80 pct. for filialer, der
er så store, at de i henhold til § 308 i lov om finansiel virk-
somhed ville være systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, hvis de var et dansk pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut.
Opgaverne forbundet med deltagelse i et tilsynskollegium er
beskrevet nedenfor.
Derudover har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for til-
synet med filialernes forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet
med god skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Kravene til deltagerne i tilsynskollegierne har udviklet sig
betydeligt siden 2009, bl.a. som følge af CRD IV og med-
følgende sekundære retsakter.
Gennemførelsen af den delegerede forordning og gennemfø-
relsesforordningen om fastlæggelse af tilsynskollegiernes
virkemåde (henholdsvis Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende reg-
ler til CRD IV for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på præcisering af de generelle betin-
gelser for tilsynskollegiernes virkemåde og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 af 16. oktober
2015 om gennemførelsestekniske standarder for så vidt an-
går fastlæggelse af tilsynskollegiernes virkemåde i praksis),
jf. art. 116(4)(5) i CRD IV, medfører således øgede krav til
de enkelte kollegiedeltagere. Forordningerne øger bl.a. den
løbende koordinering og rapportering mellem tilsynsmyn-
dighederne i kollegiet. Derudover har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) generelt øget forventningerne
til arbejdet i kollegierne, herunder kravene til tilsynsaktivite-
ter og informationsudveksling på og mellem møder.
Den delegerede forordning og gennemførelsesforordningen
for informationsudveksling (henholdsvis Kommissionens
delegerede forordning (EU) 524/2014 af 12. marts 2014 om
supplerende regler til CRD IV for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af de oplysnin-
ger, de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslan-
det meddeler hinanden og Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) 620/2014 af 4. juni 2014 om fastlæggelse
af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-
der i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med
CRD IV), jf. art. 50 (6)(7) i CRD IV, fastsætter endvidere
specifikke krav om udveksling af informationer mellem
hjem- og værtslandstilsyn særligt for tilsynet med filialer.
En af de større og tidskrævende opgaver for deltagerne i et
tilsynskollegium er den årlige samlede risikovurdering af
koncernen og de enkelte finansielle virksomheder i koncer-
nen og den tilsvarende risikovurdering på likviditetsområdet
af koncernen og dens enkelte finansielle virksomheder. Risi-
kovurderingsrapporterne er grundlaget for de involverede
tilsynsmyndigheders fælles beslutninger om kapital og likvi-
ditet for koncernen og dens enkelte finansielle virksomhe-
der, jf. art. 113 i CRD IV. Kravene til processerne er specifi-
ceret i gennemførelsesforordning nr. 710/2014 af 23. juni
2014 (Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår
betingelser for anvendelsen af den fælles beslutningsproces
for institutspecifikke tilsynskrav i henhold til CRD IV) og
indebærer, at alle relevante myndigheder (hjemlandstilsyn
samt værtslandstilsyn for datterbanker og væsentlige filialer)
skal udarbejde risikovurderinger af virksomhedens aktivite-
ter i de pågældende lande og nå til enighed om de samlede
risikovurderinger. På den baggrund skal hjemlandstilsynet
og værtslandsmyndigheder for datterbanker nå til enighed
om de fælles beslutninger om kapital og likviditet.
Derudover betyder gennemførelsen af EBA’s retningslinjer
for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vur-
deringsprocessen (SREP) (EBA/GL/2014/13 af 19. decem-
ber 2014), som trådte i kraft den 1. januar 2016, at der stilles
større krav til denne vurdering, som indgår i den ovennævn-
te årlige samlede risikovurdering. Jo større betydning en fili-
al har for den samlede koncern, des vigtigere bliver bidrag
fra værtslandsmyndighederne, og des større krav er der til
omfang og detaljeringsgrad i risikovurderingen.
En anden ny tidskrævende opgave, som tilsynskollegierne
skal gennemføre på årlig basis, er den fælles vurdering af
grænseoverskridende koncerners genopretningsplaner og be-
slutning herom. Reglerne (direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber (BRRD)) betyder, at
værtslandsmyndigheder for såvel datterselskaber som væ-
sentlige filialer skal involveres i vurderingen af en koncerns
genopretningsplan. På samme måde som ved ovennævnte
SREP-retningslinjer har størrelsen af filialen betydning for
vigtigheden af input fra værtslandsmyndighederne. På grund
115
af kravet om en fælles vurdering og beslutning skal alle in-
volverede myndigheder gennemgå væsentlige dele af kon-
cerngenopretningsplanen, som for de pågældende koncerner
er meget omfattende.
Det følger endvidere af BRRD, at der skal oprettes såkaldte
afviklingskollegier. Afviklingskollegiet skal bestå af en ræk-
ke myndigheder og involverer også de værtslandsmyndighe-
der, som deltager i det almindelige tilsynskollegium. Afvik-
lingskollegiet har til formål at koordinere arbejdet vedrøren-
de potentiel afvikling af grænseoverskridende kreditinstitut-
ter, herunder at udarbejde afviklingsplaner, fjerne afvik-
lingshindringer, koordinere finansiering og kommunikation
samt ikke mindst at fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) på konsolideret og datterselskabsni-
veau.
Med CRD IV (artikel 52), som er gennemført ved § 346 i
lov om finansiel virksomhed, blev det også muligt for værts-
landsmyndigheder at gennemføre inspektioner i filialer af
udenlandske virksomheder. Heraf fremgår, at Finanstilsynet
selvstændigt kan foretage inspektioner i filialer af udenland-
ske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er belig-
gende her i landet.
Finanstilsynet har således fået betydelige yderligere opgaver
med filialer af pengeinstitutter, hvor der er oprettet et til-
synskollegium. Dette indebærer, at det ikke længere er rime-
ligt, at disse filialers afgift til Finanstilsynet kun udgør 20
pct. af den afgift, som danske kreditinstitutter af samme
størrelse betaler. Det foreslås derfor at forøge de 20 pct. til
50 pct.
For meget store filialer har Finanstilsynet et særligt stort
tidsforbrug. Her er det således særlig vigtigt for tilsynsmyn-
digheden fra instituttets hjemland, at der bliver ført et til-
strækkeligt tilsyn med risiciene i filialen. Finanstilsynet har
et bedre kendskab til risici ved danske aktiviteter, end en
udenlandsk myndighed kan have. Hjemlandets tilsynsmyn-
dighed har derfor en interesse i, at Finanstilsynet har en be-
tydelig rolle ved tilsynet med en sådan meget stor filial, her-
under ved gennemførelse af inspektioner i filialen. Finanstil-
synet har også en væsentlig interesse i dette, da en sådan fi-
lial på grund af sin størrelse har betydning for den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Påtager filialen sig store risici, vil
der således være et konkurrencemæssigt pres på danske in-
stitutter for at påtage sig lignende risici. Hvis tab som følge
af for store risici fører til, at filialen væsentligt må reducere
sine aktiviteter i Danmark, vil det endvidere kunne give fi-
nansieringsproblemer for en række af filialens erhvervs- og
privatkunder.
Som følge af Finanstilsynets særligt store opgaver med me-
get store filialer foreslås det, at bidraget fra disse filialer bli-
ver 80 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Ved afgrænsningen af om en filial er meget stor, an-
vendes indikatorerne for SIFI i Danmark, jf. § 308, stk. 2.
Filialer kan dog ikke udpeges som SIFI i Danmark i medfør
af § 308, stk. 2.
Det indebærer, at meget store filialer er filialer, hvor filia-
lens balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttona-
tionalprodukt, hvor filialens udlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters sam-
lede udlån i Danmark, eller hvor filialens indlån i Danmark
udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark.
En udenlandsk koncern kan have flere kreditinstitutter, som
har filialer i Danmark. Ved vurderingen af om indikatorerne
for SIFI i Danmark er overskredet, er det summen af filialer-
nes balancer, filialernes udlån i Danmark eller filialernes
indlån i Danmark, der er afgørende.
Tilsvarende kan en udenlandsk koncern have en eller flere
kreditinstitutfilialer i Danmark og samtidig have et eller
flere danske penge- eller realkreditinstitutter. Ved vurderin-
gen af om indikatorerne for SIFI i Danmark er overskredet,
er det summen af filialernes og penge- og realkreditinstitut-
ternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark, der
er afgørende. Dette har alene betydning for filialens eller fi-
lialernes afgifter til Finanstilsynet og ikke for penge- og re-
alkreditinstitutternes afgifter.
Til nr. 112 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 1, fastslår en pligt for danske UCITS og forvalte-
re af alternative investeringsfonde med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde til at betale en afgift på
4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
den afgift, der bliver betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og
362.
Med den foreslåede ændring af § 367, stk. 1, præciseres,
hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde, der er om-
fattet af pligten til at betale afgift efter bestemmelsen. Det
foreslås således præciseret i bestemmelsen, at den omfatter
forvaltere, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Dette omfatter forvaltere
med registeret hjemsted i Danmark, der er omfattet af plig-
ten til at søge om tilladelse som forvalter og således ikke
forvaltere, der alene skal registreres, jf. § 11, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 113 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 2, regulerer fordelingen af afgiften, der skal beta-
les i medfør af § 367, stk. 1, mellem de omfattede afgifts-
116
pligtige danske UCITS og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 367, stk. 2, at
afgiften fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr.
pr. danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investerings-
fond, der forvaltes af en forvalter omfattet af stk. 1. Det
drejer sig om forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Videre følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367, stk.
2, at danske UCITS ved fordeling af afgiften skal betale
3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS og forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde 3.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ
investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
Den gældende ordlyd af § 367, stk. 2, fastlår, at afgiften for-
deles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. af-
deling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkel-
te UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’
samlede balance. Den gældende formulering blev indføjet i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 med ikrafttræden den 22. juli 2014 og omfatter som
det fremgår alene danske UCITS.
Imidlertid blev bestemmelsen også ændret ved lov nr. 598 af
12. juni 2013 med ikrafttræden 22. juli 2013, hvor forvaltere
af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde blev omfattet af bestemmelsen.
Ved samme lovændring blev forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde omfattet af § 367, stk. 1.
Det er hensigten, at såvel danske UCITS som forvaltere af
alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde skal være omfattet af § 367, stk.
2. Dette er en naturlig følge af, at § 367, stk. 2, regulerer for-
delingen mellem de enkelte virksomheder af den afgift, der
skal opkræves i medfør af § 367, stk. 1. Den ændring, der
blev foretaget med lov nr. 615 af 12. juni 2013 og som tråd-
te i kraft den 22. juli 2014, burde derfor retteligt ikke have
været gennemført.
Bestemmelsen foreslås derfor nyaffattet således, at ordlyden
af bestemmelsen svarer til hensigten med denne.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 1, kan overtrædelse af § 125,
stk. 1-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 2, 3, 5 og 6, ophæves. Det
foreslås som følge heraf, at ændre henvisningen i § 373, stk.
1, til § 125, stk. 1-6, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1. Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med
bøde efter § 373, stk. 2. Med dette lovforslag foreslås nyt §
175 b, stk. 2 som også foreslås strafbelagt. Det foreslås, at
overtrædelsen af de nævnte bestemmelser fremadrettet sank-
tioneres efter § 373, stk. 2, hvorfor det foreslås at lade hen-
visningen til § 175 b, stk. 1 og 3, udgå af § 373, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 373, stk. 2.
Til nr. 115 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås § 77 a, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed ophævet. Som følge heraf foreslås
§ 373, stk. 2, tilrettet, så § 77 a, stk. 7, ikke længere er straf-
belagt.
Med lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, foreslås § 77 c, stk. 3, 2.
pkt., og § 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om af-
lønningsudvalget ændret. § 77 c er allerede strafbelagt, jf. §
373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 77 c, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
er også strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pligten til
at udarbejde en lønpolitik fra det gældende § 71, stk. 1, nr.
9, i lov om finansiel virksomhed til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 71, stk. 1, er allerede
strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2, og det foreslås,
at dette også skal gælde for det foreslåede § 77 d, stk. 1. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk-
somhed vil således fortsat kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
De gældende § 77 d, stk. 1-3, der med lovforslaget bliver
stk. 2-4, er allerede strafbelagt efter den gældende § 373,
stk. 2, og det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet.
117
Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås pligten til at sikre
krav om aflønning i koncernforbundne virksomheder straf-
belagt, jf. bemærkningerne til § 77 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 38.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, skal kunne straffes med bøde.
Det beror på en forglemmelse, at § 77 f, stk. 1 og stk. 3, der
med dette lovforslag bliver til stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, ikke er blevet strafbelagt i forbindelse med bestem-
melsernes indførelse i lov om finansiel virksomhed. § 77 f,
stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt med nærværende lov-
forslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, er penge- og realkreditinstitutter.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis aflønningen af instituttets ansat-
te helt åbenlyst er i strid med instituttets god skikforpligtel-
ser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 77 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke indehol-
der foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, eller
hvis de ansatte modtager bonus baseret på antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål, jf. § 77 f, stk. 3, som med dette lov-
forslag bliver stk. 2.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde efter
§ 373, stk. 2.
Med dette lovforslag foreslås nyt § 175 b, stk. 2. Som kon-
sekvens af forslaget om indsættelse af nyt stykke i bestem-
melsen bliver det gældende stk. 3 til stk. 4 og det gældende
stk. 8 til stk. 9.
I forbindelse med den med dette lovforslag foreslåede æn-
dring af § 175 b foreslås det at overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser fremadrettet sanktioneres efter § 373, stk. 2.
Det nye § 175 b, stk. 2, foreslås strafbelagt. Efter det fore-
slåede § 175 b, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede
virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed som grup-
pe 1-forsikringsselskab eller tilsvarende udenlandske sel-
skab.
En manglende iagttagelse af pligten efter § 175 b, stk. 1, til
at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen,
vil efter det foreslåede kunne straffes med bøde efter § 373,
stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af § 175 b, stk.
2.
Har bestyrelsen truffet beslutninger, der medfører, at kapi-
talgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til dækning af solvenska-
pitalkravet, kan medlemmerne af bestyrelsen således ifalde
bødestraf. Der kan ligeledes ifaldes bødestraf, såfremt besty-
relsen undlader at handle i en situation, hvor der er risiko for
at kapitalgrundlaget bliver utilstrækkeligt.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til, at midlerne ikke længere er tilstrækkelige.
Efter en konkret vurdering kan det ved strafudmålingen ind-
gå som en formildende omstændighed, hvis bestyrelsen, for-
inden solvenskapitalkravet ikke overholdes, underretter Fi-
nanstilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige for-
søg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I særlige til-
fælde bør et sådant forhold kunne medføre strafbortfald.
Den relevante virksomhed vil i disse tilfælde ikke blive på-
lagt bødestraf, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at på-
118
lægge virksomheden en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende kon-
cern eller gruppe, hvilket ikke vil være til gavn for forsik-
ringstagerne.
En tilsidesættelse af det gældende § 175 b, stk. 3, der bliver
til stk. 4, hvorefter solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen skal opgøres på baggrund af en metode baseret på
regnskabsmæssig konsolidering, og enten ved anvendelse af
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model for koncernen eller gruppen, vil med forslaget ligele-
des kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2. I disse til-
fælde kan det foruden bestyrelsen være relevant at overveje
en bødestraf til virksomheden, forudsat at koncernen eller
gruppen ikke er nødlidende.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til at standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt in-
tern model ikke anvendes til opgørelse af solvenskapitalkra-
vet, jf. § 175 b, stk. 3.
At overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dag er og fort-
sat foreslås strafpålagt skyldes, at det er af afgørende betyd-
ning at solvensreglerne også overholdes på koncern- eller
gruppeniveau, så det sikres, at kapitalen er hensigtsmæssigt
fordelt inden for koncernen eller gruppen og er tilgængelig
til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, så-
fremt dette bliver nødvendigt.
Som anført indledningsvist kan overtrædelse af § 175 b, stk.
8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, i dag straffes med
bøde efter § 373, stk. 2.
Ifølge det gældende stk. 8 skal den øverste modervirksom-
hed omfattet af § 175 b, stk. 1, hvert år opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det gælder yderligere, at den øverste modervirksomhed ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav
for koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye styk-
ker i § 175 b, hvorved det nuværende stk. 8 bliver stk. 9,
foreslås det at ændre henvisningen i § 373, stk. 2, fra § 175
b, stk. 8, til § 175 b, stk. 9.
Det bemærkes samtidig, at der med dette lovforslag også
foreslås en ændring af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, hvor-
efter stykket finder anvendelse, ikke kun for den øverste
modervirksomhed i en koncern, jf. § 175 b. stk. 1, men også
for det styrende gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde om-
fattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2.
At overtrædelse af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, i dag er –
og fortsat ønskes – strafpålagt skyldes, at en manglende år-
lig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen, jf. § 175 b, stk. 1 og 2, kan påvirke såvel risikosty-
ringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn med koncernen eller gruppen og dermed muligheden
for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Med forslaget vil virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1
og 2, kunne ifalde bødestraf såfremt solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen ikke opgøres årligt, opgørelsen ikke
indsendes senest 20 arbejdsdage efter den 31. december el-
ler efter ændringer af betydning for det opgjorte solvenska-
pitalkrav for koncernen eller gruppen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 83, foreslås indsat et nyt § 312
a, stk. 1, vedrørende identifikation af nøglepersoner og un-
derretning til Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identi-
ficeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de på-
gældende varetager. Det foreslås, at overtrædelse af denne
bestemmelse kan straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af pligten til at udskyde varia-
bel løn for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
mindst 5 år bliver strafbelagt, jf. bemærkningerne til § 312
b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
Til nr. 116 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
En finansiel virksomhed kan i medfør af § 373, stk. 3, straf-
fes med bøde i tilfælde, hvor virksomheden ikke efterlever
påbud givet i medfør af en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed. Et bestyrelsesmedlem kan tillige straf-
fes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit be-
styrelseshverv på baggrund af påbud meddelt i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 5, 3. pkt. i § 373,
stk. 3, 2. pkt., til stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede ændring, er en
konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvor-
efter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Med indsættelsen af det nye 351, stk.
4, bliver det gældende stk. 5, til stk. 6, hvorfor henvisningen
til stk. 5, 3. pkt. i § 373, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret til stk.
6, 3. pkt.
Til nr. 117 (§ 373, stk. 10-12, i lov om finansiel virksomhed)
119
I § 373, stk. 10, 1. pkt., er det foreslået, at der ved udmålin-
gen af bøder efter § 373, stk. 1-7 og 9, i lov om finansiel
virksomhed og regler fastsat i medfør heraf skal lægges
vægt på overtrædelsens grovhed samt på gerningsmandens
økonomiske forhold.
Bestemmelsen erstatter herved den gældende regel i § 373,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der skal læg-
ges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe
overtrædelsen har fundet sted. Uanset at overtrædelsens va-
righed således ikke længere udtrykkeligt nævnes i bestem-
melsen, vil der fortsat skulle lægges vægt herpå, da varighe-
den er en integreret del af, hvor grov overtrædelsen er, jf.
nedenfor. Den ophævede bestemmelse finder efter sin ord-
lyd også anvendelse på fastsættelse af frihedsstraf i medfør
af lovens § 373. Der er imidlertid ikke i bestemmelsens for-
arbejder knyttet nærmere forudsætninger om strafniveauet i
sådanne tilfælde, og bestemmelsen indeholdt dermed i rela-
tion til frihedsstraf reelt ikke et supplement til de almindeli-
ge bestemmelser om straffastsættelse i straffelovens kapitel
10. Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse i
stk. 9 indebærer således, at det også fremover vil være de al-
mindelige regler i straffeloven, der regulerer fastsættelsen af
frihedsstraf efter lov om finansiel virksomhed, og forslaget
tilsigter på den baggrund ikke en indholdsmæssig ændring i
relation til reglerne om udmåling af frihedsstraf for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed.
Som det fremgår i det sammenfattende skema under pkt.
2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
hensigten med bestemmelsen, at bøderne fremover som ud-
gangspunkt udmåles efter følgende model: De finansielle
virksomheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bø-
deinterval, der efter forslaget skal danne udgangspunkt for
bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved ud-
målingen af den konkrete bøde inden for intervallet vil der
herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse
i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til
overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen,
uanset de nedenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det an-
givne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markeds-
føringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af
den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hen-
syn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-
telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med ensly-
dende krav følge den strengere praksis på markedsførings-
området, således at finansielle virksomheder straffes på lige
fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres
efter markedsføringslovgivningen.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
der søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed foreslås der ik-
ke indført særlige regler. Det vil således være de almindeli-
ge regler i straffeloven, herunder særligt straffelovens §§ 51
og 80-82, der finder anvendelse.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et pengeinstitut i
strid med lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 6, ik-
ke har etableret den fornødne funktionsadskillelse på kredit-
området. Bestemmelsen stiller krav om, at der på kreditom-
rådet som udgangspunkt skal være etableret funktionsadskil-
lelse mellem på den ene side de personer og organisatoriske
enheder, der har ansvaret for bevilling og etablering af kre-
ditfaciliteter, og på den anden side de personer og organisa-
toriske enheder, der har ansvaret for kontrol og rapportering
af de pågældende kreditfaciliteter. Hvis et pengeinstitut, der
skulle have etableret funktionsadskillelse, i strid med den
nævnte bestemmelse i vidt omfang får foretaget sin kontrol
og rapportering af den samme personkreds, som har bevilget
pengeinstituttets eksponeringer, og dette har medført en for-
højet generel risiko for konflikter, f.eks. i form af risiko for
manglende erkendelse af bevillingsfejl og dermed risiko for
tab for pengeinstituttets indskydere m.v., taler dette isoleret
set (dvs. når der bortses fra virksomhedens økonomiske for-
hold, jf. nedenfor) for, at bøden som udgangspunkt udmåles
midt i det angivne interval. Ved vurderingen af den konkrete
grovhed må der imidlertid tillige lægges vægt på de nærme-
re omstændigheder vedrørende overtrædelsen. Har der i det
konkrete tilfælde været tale om en meget kortvarig overtræ-
delse, eller har den generelle risikoforøgelse af andre grunde
været af begrænset omfang, vil dette isoleret set kunne tale
for, at anse overtrædelsen for mindre alvorlig, således at bø-
den udmåles i den nedre del af intervallet. Har overtrædel-
sen derimod haft nogen varighed eller har denne fundet sted
under omstændigheder, der tilsagde en særlig grad af forsig-
tighed, vil dette kunne tale for at udmåle bøden i den øvre
ende af intervallet.
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at et institut
overtræder artikel 77 i CRR. Denne bestemmelse fastsætter
bl.a., at et institut skal have Finanstilsynets forudgående til-
ladelse til at reducere, indfri eller genkøbe egentlige kerne-
kapitalinstrumenter udstedt af instituttet. Hvis en bank uden
Finanstilsynets godkendelse foretager en kapitalnedsættelse,
hvor kapitalgrundlaget efterfølgende er reduceret, overtræ-
der banken herved artikel 77. Bankens kapitalnedsættelse og
heraf reducerede kapitalgrundlag kan udgøre en væsentlig
risiko for både kunder, investorer m.v., da banken nu har
120
forringet sit kapitalgrundlag, hvorved diverse investorer og
kreditorers retsstilling kan være væsentligt forringet, hvis
banken skulle komme i yderligere problemer. Der er dermed
som udgangspunkt tale om en overtrædelse af en sådan
grovhed, at bøden (isoleret set) bør udmåles i den øvre del af
intervallet.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel
karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt
omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kun-
der og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den
overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog,
at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den pågældende
virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yder-
ligere i forhold til grovheden m.v. Der henvises til det anfør-
te herom under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.7 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Som illustrativt eksempel kan nævnes det tilfælde, at for-
manden for bestyrelsen i et pengeinstitut i sin beretning for
generalforsamlingen ikke redegør for aflønningen af besty-
relsen og direktionen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende regn-
skabsår. Undladelsen er en overtrædelse af § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, der bevirker, at generalfor-
samlingen ikke får indblik i aflønning og lønpolitik og der-
for ikke har mulighed for at komme med indsigelser heri-
mod. Da virksomheden imidlertid har overholdt kravene til
aflønning, medfører overtrædelsen ikke nogen økonomisk
negativ effekt på instituttet. Det er herved endvidere en for-
udsætning, at overtrædelsen kun er sket den ene gang, og at
de udeladte aflønningsforhold ikke afviger væsentligt fra
det, bestyrelsesformanden oplyste på den foregående gene-
ralforsamling, således at forsamlingen ikke forholdes mulig-
heden for at gribe ind over for sådanne ændringer.
Videre kan som eksempel på en overtrædelse af en sådan
ren formel karakter nævnes det tilfælde, at en bank, som har
tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, ikke benytter betegnelsen ”bank” i sit virk-
somhedsnavn. Instituttet overtræder herved § 7, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheden skal be-
nytte betegnelsen ”bank” i sit navn. Overtrædelsen er derfor
egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at
banken ikke er underlagt tilsyn og dækket af Indskyderga-
rantifonden m.v., mens den ikke kan medføre skade eller ri-
siko herfor på bankens kunder eller investorer, da banken
har tilladelse som pengeinstitut, hvorved indskydere m.v. er
sikrede.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 2. og 3. pkt.,
sondres der ved opgørelsen af gerningsmandens økonomiske
forhold mellem bøder, der retter sig til juridiske personer
(virksomheder), og bøder, der retter sig til fysiske personer.
I stk. 10, 2. pkt., foreslås det således, at der for overtrædelser
begået af juridiske personer skal lægges vægt på virksomhe-
dernes nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.3 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for intervaller-
ne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksom-
heden er blandt de små eller større virksomheder i den på-
gældende kategori. Hvis en virksomhed således f.eks. har en
nettoårsomsætning på f.eks. 60 mio. kr., ligger den dermed i
den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret
set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf.
ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det
foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Det-
te gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige
overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de en-
kelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor
ikke lægges vægt på, om virksomhedens størrelsesmæssigt
befinder sig i den mindre eller større del af virksomheder i
kategorien. Som det fremgår af skemaet under pkt. 2.1.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, er de foreslåede
bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad over-
lappende. Hermed bliver det muligt også for de mindste
virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinter-
val at tage højde for eventuelle formildende omstændighe-
der, ligesom det bliver muligt i relation til de største virk-
somheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpen-
de omstændigheder.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsindtægter
modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For for-
sikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde, hvor
der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeud-
målingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tids-
punkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
121
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt-
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom-
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle ud-
måles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs.
svarende til niveauet i den øverste kategori.
For overtrædelser der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at bø-
den vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk-
somheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeni-
veauerne i skemaet, uanset om nettoomsætningen overstiger
den øverste kategori i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed, men som ikke er finan-
sielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller for-
sikringsholdingselskaber, såsom investeringsrådgivere, spa-
revirksomheder, CO2-kvotebydere og Insurance Special
Purpose Vehicles (ISPV’er), foreslås bøden ligeledes fastsat
ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten
nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regn-
skab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning
af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages ud-
gangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der vi-
ser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Som et særligt forhold i relation til betydningen for bøden af
en finansielle virksomheds økonomiske forhold kan det
nævnes, at det i de specielle bemærkninger til den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 9, der blev indsat ved lov nr. 1556
af 21. december 2010 bl.a. fremgik, at der ved bødeudmålin-
gen skal tages hensyn til, at bødens størrelse som udgangs-
punkt aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende
eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen
nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er,
at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det
anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde,
der ligger i den lave ende af intervallerne eller under de fast-
satte intervaller, selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede
er nødlidende, ligesom en bøde under alle omstændigheder
ikke i medfør af det anførte princip kan nedsættes til et lave-
re beløb end det, der i givet fald følger af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 12 om forhøjede bøder, i tilfælde af, at
overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, såfremt
et sådant beløb ikke kan konfiskeres.
I stk. 10, 3. pkt., foreslås det, at der for overtrædelser begået
af fysiske personer skal lægges vægt på gerningsmandens
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Som det fremgår af skemaet ovenfor under pkt. 2.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det
herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages ud-
gangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne op-
gøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsover-
trædelser i medfør af færdselslovens §§ 117 og 117 b. Det
indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den
pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75
for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v.,
der er skattepligtige i det pågældende år. Såfremt årsind-
komsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens ud-
stedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genop-
tagelse af den pågældendes skatteansættelse, f.eks. som led i
udløsning af et tilbagebetalingskrav i medfør af en såkaldt
claw back-aftale, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk.
5, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for over-
trædelse af lov om finansiel virksomhed m.v. som udgangs-
punkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en
nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil her-
efter – i overensstemmelse med det, der er anført vedrørende
fastsættelse af virksomhedsbøder – bl.a. bero på grovheden
af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i hen-
hold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende el-
ler formildende retning. I den forbindelse vil der efter om-
stændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågæl-
dende på afgørelsestidspunktet – f.eks. som følge af afskedi-
gelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til
situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket
rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.
Til sidst foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af bøderne
i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en øko-
nomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den-
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde,
der bliver resultatet af den model, som er skitseret ovenfor.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Også for så vidt angår fysiske personer foreslås der et sær-
ligt lavt bødeniveau for overtrædelser af rent bagatelagtig
karakter, jf. skemaet under pkt. 2.1.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
I den foreslåede stk. 11 foreslås som noget nyt, at der fast-
sættes et skærpet bødeniveau for overtrædelser, der bl.a. i
lyset af erfaringerne fra finanskrisen må anses for særligt
122
grove, idet de indebærer en risiko for den finansielle stabili-
tet eller tilliden til det finansielle system. Bestemmelsen til-
sigter på den baggrund at etablere et særligt strafferetligt
værn mod sådanne overtrædelser.
Også for sådanne generelt meget grove overtrædelser fore-
slås bødeniveauet fastsat under hensyn til den økonomiske
styrke af den virksomhed eller person, der har begået over-
trædelsen og den konkrete grovhed m.v. Som det fremgår af
det sammenfattende skema under pkt. 2.1.4 i de almindelige
bemærkninger, foreslås der på den baggrund en virksom-
hedsbøde i førstegangstilfælde på mellem 500.000 kr. og 50
mio. kr. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde er det forud-
sat, at der lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæs-
sigt befinder sig i den mindre eller større andel af virksom-
heder i kategorien og forbrydelsens konkrete grovhed, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 10.
I stk. 11, nr. 1, foreslås det, at der skal udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der
medfører en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte
drift.
Baggrunden herfor er, at sådanne overtrædelser indebærer
en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og
andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader
på det omkringliggende samfund.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter
en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en
(ulovlig) økonomisk risiko for den finansielle virksomheds
fortsatte drift.
Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virk-
somheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk
risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen
bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende
kapitalkrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den øko-
nomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhe-
dens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen.
Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en
situation, hvor den ikke kunne overholde kapitalkravene, vil
enhver overtrædelse, der indebærer en større (ulovlig) øko-
nomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af be-
stemmelsen.
Som eksempel på en sådan overtrædelse kan nævnes, at et
pengeinstitut overtræder reglerne om store eksponeringer, jf.
artikel 395, stk. 1, i CRR, og hermed skaber en koncentrati-
onsrisiko, der ville bevirke, at instituttet ikke ville kunne
overholde kapitalkravene, hvis eksponeringen eller ekspone-
ringerne nedskrives til 0. En lignende situation kan opstå,
hvis instituttet i strid med artikel 395, stk. 1, påtager sig eks-
poneringer mod en kreds af personer, der er indbyrdes ledel-
sesmæssigt eller økonomisk forbundne, på en sådan måde,
at 25 pct.-grænsen samlet overskrides på trods af, at de en-
kelte eksponeringer er under 25 pct.-grænsen.
Som yderligere eksempel kan nævnes en finansiel virksom-
hed, der på grund af en generel høj eksponering mod et risi-
kofyldt marked (berettiget) har fået et påbud, jf. § 350, stk.
1, nr. 2, af Finanstilsynet om at foretage visse nødvendige
foranstaltninger, fordi der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste
sin tilladelse, og virksomheden herefter overtræder dette på-
bud.
Som nævnt er det afgørende størrelsen af den økonomiske
risiko, som den finansielle virksomhed påtager sig som led i
overtrædelsen. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggen-
de denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen. I det ovenfor anførte eksempel
med overskridelse af 25 pct.-grænsen, jf. artikel 395, stk. 1, i
CRR, er det således alene størrelsen af den ulovlige ekspo-
nering, der er afgørende, mens spørgsmålet om, hvor solid
den pågældende debitor er, er uden betydning for, om der
skal fastsættes en skærpet bøde efter stk. 11. Dette spørgs-
mål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af
den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den
konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.
I anden række kan også overtrædelser, der ikke direkte berø-
rer en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed,
alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere
indirekte risiko for den fortsatte drift og således være omfat-
tet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet,
hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en
objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der
samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til
formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige,
generelle økonomiske risici.
Udtrykket ”en økonomisk sårbar situation” omfatter for så
vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilfælde,
hvor instituttet er under det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf.
§ 125, stk. 4, og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 126
a, stk. 1, 2. pkt. På forsikringsområdet er forsikringsselska-
berne pr. 1. januar 2016 blevet inddelt i gruppe 1- og gruppe
2-selskaber, hvor gruppe 2 er de mindste forsikringsselska-
ber. For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situati-
on være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf.
den nye § 126 c, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det væ-
re, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov,
jf. den nye § 126, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at
Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til
virksomhedernes drift.
123
Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økono-
misk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der
har til formål at skærme finansielle virksomheder mod bety-
delige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
– § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for
en finansiel virksomhed skal identificere og kvantificere
virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksom-
hedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
– § 70, stk. 5, der fastsætter, at bestyrelsen for virksomhe-
den løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikopro-
fil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direkti-
onen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-
ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
– § 71, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksom-
hed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for.
– § 77 a om krav til aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
– § 147, stk. 1, der fastsætter nærmere regler om, at penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber ikke må eje fast ejen-
dom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget.
– CRR artikel 412, stk. 1: Institutterne skal besidde likvide
aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående penge-
strømme minus indgående pengestrømme i stresssituati-
oner, således at det sikres, at institutterne opretholder li-
kviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække even-
tuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på
30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende de-
res likvide aktiver til at dække deres udgående nettopen-
gestrømme.
Som anført er det herved en forudsætning, at der er tale om
grove overtrædelser af regler af den nævnte karakter. Ved
vurderingen heraf må navnlig lægges vægt på størrelsen af
den risiko, overtrædelsen har medført.
I stk. 11, nr. 2, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket drift af en finan-
siel virksomhed uden lovpligtig tilladelse.
Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse
indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsy-
nets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der også for sådanne over-
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af sådanne forbrydelser.
Om der er sket drift af en finansiel virksomhed uden lov-
pligtig tilladelse afgøres efter kapitel 3 i lov om finansiel
virksomhed om tilladelse, eneret m.v., og kapitel 5 om
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11, nævnte virksomhed i et land inden for
EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial.
I forhold til udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for EU/EØS, følger det derimod af § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om fi-
lialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, at disse insti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet kan udøve kreditinsti-
tutvirksomhed gennem en filial her i landet.
I stk. 11, nr. 3, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket grov eller genta-
gen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysnings-
pligter i forhold til Finanstilsynet under skærpede omstæn-
digheder.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af en finansiel virksom-
heds oplysningspligter kan efter omstændighederne have en
sådan karakter, at det indebærer en grundlæggende tilsides-
ættelse af Finanstilsynets mulighed for kontrol med virk-
somheden.
Det foreslås på den baggrund, at der også i relation til sådan-
ne overtrædelser skal udmåles en skærpet bøde, hvis over-
trædelsen sker under skærpende omstændigheder. Hensigten
med denne betingelse er at afgrænse anvendelsen af skærpe-
de bøder til tilfælde, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at den kan sidestilles med at drive en finansiel virksom-
hed uden tilladelse. Om dette er tilfældet vil bero på en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Som ek-
sempel på, at tilsidesættelse af en oplysningspligt må anses
for omfattet af bestemmelsen, kan nævnes, at den manglen-
de indberetning m.v. har hindret eller vanskeliggjort Finans-
tilsynets kontrolvirksomhed har været af en sådan karakter,
at betingelserne for, at Finanstilsynet helt eller delvist kunne
have tilbagekaldt virksomhedens tilladelse, have udstedt på-
bud om afsættelse af et medlem af ledelsen, eller have ud-
stedt påbud om at iværksætte de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opfylde et individuelt fastsatte solvenskrav, jf. §
225, stk. 2, ville være opfyldt, hvis Finanstilsynet havde haft
de omhandlede informationer. Det vil f.eks. være tilfældet
ved tilsidesættelse af pligten efter lovens § 75 til straks at
underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende be-
124
tydning for virksomhedens fortsatte drift. Som yderligere
eksempel kan nævnes det tilfælde, at en finansiel virksom-
hed forsætligt foretager en forkert indberetning af kapital-
forholdene eller likviditetsforholdene for at dække over, at
virksomheden ikke opfylder kravene hertil eller indgiver et
årsregnskab, der ikke giver et retvisende billede af virksom-
hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat,
jf. § 186, stk. 1. Det anførte gælder dog ikke, hvis Finanstil-
synet på anden vis fra virksomheden har fået de pågældende
oplysninger.
Med bestemmelsen i § 373, stk. 12, der er ny, foreslås det, at
er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, kon-
fiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde. Bestemmelsen skal sikre, at
gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved
overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at
der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til
en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne
ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste
eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens regler herom, indebærer forslaget således, at der fast-
sættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes her-
efter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse
oven i den bøde, der bliver resultatet af den model, som er
skitseret under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. stk. 10 og 11.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsig-
tet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, ud-
måles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestem-
melse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste/
besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en
tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende for-
tjeneste/besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelo-
vens almindelige regler er af betydning for vurderingen af
overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne
lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden efter den oven-
for foreslåede model, jf. stk. 10.
Til nr. 118 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 374, stk. 3, kan en finansiel virksomhed pålægges
tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme påbud om af-
sættelse af en direktør i medfør af § 351 i lov om finansiel
virksomhed.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 374, stk. 3,
som følge af indsættelsen af nyt stk. 4 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvoref-
ter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring af § 374, stk.
3, betyder, at et SIFI eller G-SIFI, der undlader at efterkom-
me påbud efter § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 5. Finanstilsynet kan i henhold til det gældende §
351, stk. 4, påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en nøgleperson i selskabet. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til § 351, stk. 4, i det gældende § 374,
stk. 3, hvilket er baggrunden for nærværende forslag. Den
foreslåede ændring indebærer, at et gruppe 1-forsikringssel-
skab, der undlader at efterkomme påbud efter § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed om at afsætte en nøgleperson,
kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag for påbud vedrørende af-
sættelse af direktører, jf. henvisningen i den gældende §
374, stk. 3, til § 351, stk. 1 og 5, 1. pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 1 og 5 og 6, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 1 i lov om investeringsforeninger m.v. angiver anvendel-
sesområdet for loven.
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 5, der afgrænser anvendel-
sesområdet for de foreslåede bestemmelser om aflønning af
bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risi-
koprofil, i §§ 48 a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) indfører aflønningsregler
for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab samt investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab, er som følge af den
politiske aftale, som er beskrevet under de almindelige be-
125
mærkninger pkt. 2.4, allerede omfattet af de gældende afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, hvilket de fortsat
skal være. De gældende aflønningsregler i lov om finansiel
virksomhed svarer til dem, der følger af UCITS V-direkti-
vet, samt de særlige regler, der følger af de politiske aftaler.
Investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab er ikke omfattet
af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at de foreslåede aflønningsregler i §§ 48
a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v. alene skal finde
anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller et administrationsselskab.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger indeholder definitioner.
Det foreslås i definitionen i § 2, stk. 1, nr. 26, at variable
løndele er aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ik-
ke er kendt på forhånd.
Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, er ny. Bestemmelsen defi-
nerer, hvad der forstås ved variable løndele. Forslaget indfø-
res på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvormed der skal gælde ensartede aflønningsregler i den fi-
nansielle sektor. Definitionen er den samme som definitio-
nen af variable løndele i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel
virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. De i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov
om finansiel virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. angivne ek-
sempler på variable løndele fremgår ikke af den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., men
er i stedet angivet i de specielle bemærkninger til forslaget.
Ved variable løndele forstås eksempelvis bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og lignende ordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Definitio-
nen er ikke udtømmende og alle løndele, som ikke er en del
af den på forhånd kendte faste aflønning, vil udgøre variabel
løn. Direkte resultatafhængige programmer som f.eks. bo-
nusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønnings-
ordninger, der afhænger af, om den ansatte lever op til på
forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør således variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad hoc-beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i inve-
steringsforeningen, men det kan også være beløb, der tilde-
les som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et
stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, fær-
diggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad
hoc-beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør
også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om
et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en
del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus eller ve-
derlag er aftalt forud for arbejdets udførelse, og hvis investe-
ringsforeningen efter udførelsen af opgaven tildeler bonus
eller vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstids-
betaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstids-
betaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste
rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab,
timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd
aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en
del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer et
medlem af en investeringsforening, der tillige er medlem af
foreningens bestyrelse eller direktion eller er udpeget som
væsentlig risikotager, er dette ikke omfattet af begrebet af-
lønning og er således ikke omfattet af aflønningsreglerne, så
længe der ikke er tale om omgåelse af aflønningsreglerne.
Til nr. 3 og 4 (§ 19, nr. 27 og 28, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde
Det foreslås at ”og” udgår i § 19, nr. 27, og at ”og” i stedet
indsættes i § 19, nr. 28.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 19, nr. 27 og 28,
som følge af indsættelsen af en ny § 19, nr. 29, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 19, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde.
126
Der foreslås indsat et nyt § 19, nr. 29, der fastsætter, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 13, der giver generalforsamlingen i en investeringsfor-
ening mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes
følger det af lovforslagets § 2, nr. 13, at generalforsamlin-
gens beslutning herom skal optages i foreningens vedtægter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 19, at det skal
fremgå af investeringsforeningens vedtægter, hvorvidt for-
eningens årsrapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet investeringsforening kan allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse beslutte, at årsrappor-
ten skal udarbejdespå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af
foreningens vedtægter.
Til nr. 6 og 7 (§ 20, stk. 1, nr. 28 og 29, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Det foreslås at ”og” udgår i § 20, nr. 28, og at ”og” i stedet
indsættes i § 20, nr. 29.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 20, stk. 1, nr. 28 og
29, som følge af indsættelsen af en ny § 20, stk. 1, nr. 30,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, nr. 30, i lov om investeringsforeninger
mv.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Der foreslås indsat et nyt § 20, stk. 1, nr. 30, der fastsætter,
at vedtægter for en SIKAV skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal på engelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 16, der giver generalforsamlingen i en SIKAV mulig-
hed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-
rapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes følger det af
lovforslagets § 2, nr. 16, at generalforsamlingens beslutning
herom skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 20, at det skal
fremgå af SIKAV’ens vedtægter, hvorvidt foreningens års-
rapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet SIKAV kan allerede i forbindelse med SI-
KAV’ens stiftelse beslutte, at årsrapporten skal udarbejde-
spå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af SIKAV’ens ved-
tægter.
Til nr. 9 og 10 (§ 21, nr. 23 og 24, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Det foreslås at ”og” udgår i § 21, nr. 23, og at ”og” i stedet
indsættes i § 21, nr. 24.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 21, nr. 23 og 24,
som følge af indsættelsen af en ny § 21, nr. 25, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 11.
Til nr. 11 (§ 21, nr. 25, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Der foreslås indsat et nyt § 21, nr. 25, der fastsætter, at
fondsbestemmelserne for værdipapirfonde skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt årsrapporter for værdipapirfonde
skal udarbejdes på engelsk.
Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger
og SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrap-
porten for en værdipapirfond udarbejdes i henhold til regle-
rne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske
UCITS. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde. Årsrapporten for en værdipa-
pirfond aflægges af bestyrelsen og direktionen for investe-
127
ringsforvaltningsselskabet, jf. § 83 i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse væl-
ger at udarbejde årsrapporten for værdipapirfonden på en-
gelsk, bør dette fremgå af værdipapirfondens fondsbestem-
melser. Dette svarer til de krav, der indføres med lovforsla-
gets § 1, nr. 13 og 16, for henholdsvis investeringsforenin-
ger og SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens
eller SIKAV’ens vedtægter, hvis årsrapporten skal udarbej-
des på engelsk.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 21, at det skal
fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser, hvorvidt
årsrapport for værdipapirfonden skal udarbejdes på engelsk.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse kan til enhver
tid beslutte, at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
En sådan beslutning kræver, at fondsbestemmelserne ændres
i henhold til beslutningen, så det ikke længere fremgår, at
årsrapporten udarbejdes på engelsk.
Udarbejdes årsrapporten på engelsk, indebærer dette, at de-
lårsrapporterne ligeledes udarbejdes på engelsk.
Til nr. 12 (§ 31, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 31 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en investeringsfor-
ening indkaldes af Finanstilsynet.
Det følger af § 31, stk. 2, at investeringsforeningens besty-
relse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Fremover vil det således kun være investeringsforeninger,
der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU-land eller et EØS-land, der skal føre en revisi-
onsprotokol.
Det foreslås derfor at ændre § 31, stk. 2, så det fremgår, at
revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde, hvor der
føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumentation skal
udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revisionspro-
tokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 13 (§ 32, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede stk. 6, at generalforsamlingen i
en investeringsforening med simpelt flertal kan træffe be-
slutning om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det
foreslås endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis
ved simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten
igen skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslut-
ning herom skal optages i foreningens vedtægter. Optagelse
af generalforsamlingens beslutning i foreningens vedtægter
kræver ikke særskilt vedtagelse.
Det første år, hvor investeringsforeningen vælger at udarbej-
de årsrapport udelukkende på engelsk, skal dette senest be-
sluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrappor-
ten efterfølgende godkendes. Investeringsforeningen behø-
ver således ikke afvente, at vedtægterne ændres og godken-
des af Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 2, nr. 14, før investeringsforeningen første gang
udarbejder årsrapport på engelsk. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, såfremt investeringsforeningen vælger, at årsrappor-
ten igen skal udarbejdes på dansk.
Når årsrapporten første gang udarbejdes på et andet sprog
end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk eller om-
vendt, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dags-
ordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles forud
for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt general-
forsamlingen forkaster forslaget om fremover at udarbejde
årsrapport udelukkende på henholdsvis dansk eller engelsk,
skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to sprog, som
hidtil er anvendt med henblik på godkendelse heraf på en ny
generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter.
Det er ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk kan anven-
des i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport, som ale-
ne er affattet på engelsk. Tilsvarende gør sig gældende, så-
fremt der skiftes tilbage til dansk igen.
128
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse besluttes, at årsrappor-
ten skal udarbejdes på engelsk.
Til nr. 14 (§ 35, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 35, stk. 2, at ændring af vedtægterne for en
investeringsforening først træder i kraft, når ændringen er
godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
35, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., således at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter det foreslåede § 32, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter udarbejdes på, træder i kraft på beslutningstids-
punktet. Dette gør det muligt for en investeringsforening at
beslutte at udarbejde årsrapport på henholdsvis engelsk eller
dansk på den samme ordinære generalforsamling, på hvilken
årsrapporten efterfølgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
I medfør af lovforslagets § 19 træder loven i kraft den 1. ja-
nuar 2017. Investeringsforeningerne vil herefter kunne an-
vende muligheden for at udarbejde årsrapport udelukkende
på engelsk ved den førstkommende ordinære generalforsam-
ling efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke balanceda-
toen, der er afgørende, men derimod alene den omstændig-
hed, at generalforsamlingens afholdelse finder sted efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en SIKAV indkaldes
af Finanstilsynet.
Det følger af § 40, stk. 2, at en SIKAV’ers bestyrelse skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 40, stk. 2, så det
fremgår, at revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde,
hvor der føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumenta-
tion skal udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revi-
sionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 16 (§ 41, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede nye stk. 6, at generalforsamlin-
gen i en SIKAV med simpelt flertal kan træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det foreslås
endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis ved
simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten igen
skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslutning
skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Optagelsen af general-
forsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt
vedtagelse.
Beslutningen om, at årsrapporten fremadrettet alene skal ud-
arbejdes på engelsk, skal første gang træffes senest på den
ordinære generalforsamling, hvorpå årsrapporten efterføl-
gende godkendes. SIKAV’en behøver således ikke afvente,
at vedtægterne ændres og godkendes af Finanstilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 17, fø-
rend SIKAV’en første gang udarbejder årsrapport på en-
gelsk. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt investerings-
foreningen vælger at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk.
Når årsrapporten første gang skal udarbejdes på et andet
sprog end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk el-
ler omvendt, kan dette foregå ved, at der optages et punkt på
dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles
forud for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt
generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at ud-
arbejde årsrapport udelukkende på henholdsvis engelsk eller
dansk, skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to
sprog, som hidtil er anvendt med henblik på godkendelse
heraf på en ny generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter. Der kan således ikke udarbejdes delårsrap-
port på engelsk, førend generalforsamlingen har vedtaget, at
årsrapporten fremover alene skal udarbejdes på dette sprog.
Det er imidlertid ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk
kan anvendes i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport,
som alene er affattet på engelsk, idet det dog forudsættes, at
generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning her-
129
om. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt der skiftes tilba-
ge til dansk igen.
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med stiftelsen besluttes, at årsrapporten for SIKAV’en udar-
bejdes på engelsk.
Til nr. 17 (§ 44, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, er ny og svarer til
forslagets § 2, nr. 14.
Det følger af § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at ændring af vedtægterne for en SIKAV først træder i
kraft, når ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. således, at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter den foreslåede § 41, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter aflægges på, træder i kraft på beslutningstidspunk-
tet. Dette gør det muligt for en SIKAV at beslutte at aflægge
årsrapport på henholdsvis engelsk eller dansk på den samme
ordinære generalforsamling, på hvilken årsrapporten efter-
følgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 16.
I medfør af lovforslagets § 19 træder lovforslaget i kraft den
1. januar 2017. SIKAV’er vil herefter kunne anvende mulig-
heden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved
den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens
ikrafttræden. Det er således ikke balancedatoen, der er afgø-
rende, men derimod alene den omstændighed, at generalfor-
samlingens afholdelse finder sted efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 18 (§§ 48 a-48 c i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 48 a
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke underlagt regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a er ny og fastsætter krav
om investeringsforeningens variable aflønning af bestyrel-
sen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor, og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 a i lov om finansiel
virksomhed og til § 20 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Som en del af investeringsforeningens løbende kontrol med
efterlevelse af lønpolitikken skal det sikres, at den endelige
aflønning lever op til kravene i den foreslåede § 48 a. Da det
i praksis vil være bestyrelsen, der varetager denne opgave på
vegne af investeringsforeningen er det angivet i forslaget, at
det er bestyrelsens pligt at sikre sig, at foreningens aflønning
af bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere overhol-
der kravene i § 48 a, stk. 1. Der er tale om en regulering af
bestyrelsens pligter, som vil have indflydelse på investe-
ringsforeningens mulighed for at indgå aftaler om variabel
løn med bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil (væsentlige risikotagere). Hvad der udgør variable
løndele er defineret i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, i lov
om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ved en investeringsforenings af-
lønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en flere
afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at kravene
i nr. 1-6 er opfyldt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et
medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter et loft således, at den
variable løn til et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension for det enkelte bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem. Loftet gælder således for hver enkelt person.
Investeringsforeningen kan vælge, at størrelsen af den varia-
ble løndel kan være forskellig for hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen. Loftet på 50 pct. for bestyrelse
og direktion skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges, og således inden udskydelse af en del af den variable
løndel. Loftet er fastsat på baggrund af den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
130
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at variable løndele til andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, højst må udgøre 100 pct. af den fa-
ste grundløn inklusive pension.
Loftet gælder således for hver enkelt person. Ved fortolk-
ning af hvem der skal udpeges som væsentlig risikotager, vil
Finanstilsynet anvende definitionen i bekendtgørelse om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforenin-
ger, som forventes udstedt i medfør af hjemlen i den foreslå-
ede § 77 h, samt ESMA’s retningslinjer for forsvarlige af-
lønningspolitikker i henhold til direktiv 2014/91/EU om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det tidspunkt,
hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de
kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable
løns størrelse i henhold til aftalen mellem investeringsfor-
eningen og den pågældende modtager, foretages, og således
inden udskydelse af en del af den variable løndel. Loftet er
fastsat på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf.
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en investeringsforenings gene-
ralforsamling kan beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at kra-
vene i litra a-e opfyldes.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 3, kan investeringsforeningens
generalforsamling beslutte at hæve det efter stk. 1, nr. 2,
fastsatte loft, så de variable løndele til væsentlige risikotage-
re kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension. En sådan beslutning forudsætter, at alle betingel-
serne i det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a-e, er opfyldt. Kra-
vene i litra a-e er således kumulative.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan
enten vedrøre alle væsentlige risikotagere, en del heraf eller
en enkelt væsentlig risikotager. F.eks. kan beslutningen af-
grænses til at vedrøre væsentlige risikotagere i en bestemt
afdeling. Bestyrelsen kan således beslutte, at der skal gælde
forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væ-
sentlige risikotagere i afdelingerne i investeringsforeningen.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages på samme tids-
punkt som ved loftet på de 100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a, skal investeringsfor-
eningen senest ved indkaldelse til generalforsamlingen ori-
entere om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft. Investeringsforeningen kan til brug for
orienteringen benytte de kommunikationsmidler, som inve-
steringsforeningen normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra b, skal generalforsamlin-
gen tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra investerings-
foreningen. Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
Dette betyder, at anbefalingen skal indeholde en begrundel-
se for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte,
disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft
samt den forventede indvirkning på investeringsforeningens
mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Benyttelse af et højere maksimalt loft må ikke være til hin-
der for, at investeringsforeningen kan opretholde en tilstræk-
kelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Det skal fremgå af indstillingen til
generalforsamlingen, hvordan bestyrelsen har forholdt sig til
dette krav.
Efter bestemmelsen påhviler det investeringsforeningen at
udarbejde anbefalingen. Det vil i praksis være bestyrelsen,
der på investeringsforeningens vegne fremsætter forslaget
på generalforsamlingen, og det vil derfor også være besty-
relsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til medlemmerne.
Anbefalingen skal gøre medlemmerne i stand til at træffe
beslutning om et højere maksimalt loft på et oplyst grund-
lag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalfor-
samlingen. Væsentlige oplysninger som f.eks. hvor mange
ansatte, der vil blive berørt af et højere loft, samt deres ar-
bejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder skal
medlemmerne også kunne udlede, om et foreslået højere loft
vil gælde for alle væsentlige risikotagere, kun for nogle ka-
tegorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige
risikotagere i nogle afdelinger hos investeringsforeningen,
eller eventuelt en væsentlig risikotager. Desuden skal ind-
virkningen på investeringsforeningens formue indgå i anbe-
falingen, så medlemmerne har mulighed for at inddrage en
eventuel indvirkning på værdien af deres andele i beslutnin-
gen.
Medlemmerne skal i medfør af stk. 1, nr. 3, litra b, modtage
anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til general-
forsamlingen. Investeringsforeningen kan benytte de kom-
131
munikationsmidler, som investeringsforeningen normalt be-
nytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra c, skal investeringsfor-
eningen senest samtidig med formidling af anbefalingen til
medlemmerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbe-
falingen til medlemmerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Investe-
ringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet godt-
gøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Investeringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet
kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke
er i modstrid med investeringsforeningens mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1,
nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet vil
i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af
forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på inve-
steringsforeningens formue.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af investe-
ringsforeningens generalforsamling med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem-
meberettigede andele er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede andele
repræsenteret på generalforsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat,
som er medlem af investeringsforeningen, må ikke deltage i
afstemningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod investeringsforeningens interesse.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslut-
ninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af medlemmerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
Bestemmelsen har ikke indvirkning på eventuelle stemme-
retsbegrænsninger og stemmelofter.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven ve-
drørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen er en und-
tagelse til den generelle regel om, at medlemmerne som ud-
gangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på investerings-
foreningens generalforsamlinger med henblik på at fremme
egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflik-
ten dog være så væsentlig, at medlemmet anses for inhabil.
Et medlem vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestem-
melsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft vil gælde for vedkommende. Hvis generalforsam-
lingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et høje-
re maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en speci-
fik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afde-
ling, vil beslutningen som udgangspunkt ikke have en væ-
sentlig interesse for den ansatte. Der kan forekomme situati-
oner, hvor den ansatte vurderes at være inhabil, uden at be-
slutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen
om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører
et nærtstående familiemedlem til et medlem, må den ansatte
anses for at være inhabil i forhold hertil.
Bestyrelsen må foretage en vurdering af, om den ansatte har
en så væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i
strid med investeringsforeningens interesse. Bestyrelsen må
således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen
vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrø-
rende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inha-
bilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte an-
satte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inha-
bilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft er af så væsentlig betydning
for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om
den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af
sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af
et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå
af dens anbefaling til generalforsamlingen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den
enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet, skal bestyrelsen sikre, at dirigenten, inden
generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke
enkelte ansatte eller medlemmer, der efter bestyrelsens op-
fattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om
forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at
det ifølge principperne om inhabilitet i selskabslovgivnin-
gens regler er det enkelte medlem, der selv har ansvaret for
at vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra e, skal investeringsfor-
eningen senest 8 dage efter generalforsamlingen informere
Finanstilsynet om generalforsamlingens beslutning, herun-
der om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
Finanstilsynet skal informeres uanset udfaldet af generalfor-
samlingens behandling af forslaget, og således eksempelvis
også, hvis forslaget om forhøjelse af loftet ikke vedtages.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at med forbehold for investerings-
foreningens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del
og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
132
fil, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance
af andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende in-
vesteringsforening, der afspejler de pågældende afdelingers
værdi.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra m, i UCITS V-direktivet, hvorefter mindst 50 pct. af en
eventuel variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller andre
væsentlige risikotagere skal bestå af en balance af andele el-
ler tilsvarende instrumenter i den pågældende investerings-
forening, der afspejler investeringsforeningens værdi.
Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og de ansatte, som an-
ses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et med-
lem af bestyrelsen i en investeringsforening modtager en va-
riabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis andele i
en eller flere afdelinger, må det antages, at det er i bestyrel-
sesmedlemmets interesse, at kursen på andelene i investe-
ringsforeningen stiger.
Ved vurdering af, om der foreligger en balance mellem de
nævnte typer af andele og instrumenter, må der tages hensyn
til, hvilke typer af andele og instrumenter, det er muligt at
benytte ud fra investeringsforeningens struktur og størrelse,
samt hvad der afspejler investeringsforeningens værdi, lige-
som der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæs-
sigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på
bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af
den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis i henhold
til de tilsvarende aflønningsregler i lov om finansiel virk-
somhed kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt fi-
nansielt produkt, såfremt investeringsforeningen kan give en
passende begrundelse herfor.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til én eller nogle af investeringsforeningens afdelin-
ger, og således kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en
del af investeringsforeningens afdelinger, skal der kun an-
vendes andele og instrumenter som variabel løn i den eller
de afdelinger, som den pågældende er udpeget som væsent-
lig risikotager i forhold til. Hvis en investeringsforening be-
står af afdeling x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig
risikotager i forhold til afdeling x, skal der alene udstedes
andele og instrumenter m.v. i afdeling x. Er medarbejderen
væsentlig risikotager i forhold til både afdeling x og afde-
ling y, skal halvdelen af de krævede andele og instrumenter
m.v. udstedes i hver af afdelingerne x og y. Andelen af an-
dele og instrumenter m.v. skal således fordeles forholds-
mæssigt i de afdelinger, som den pågældende er væsentlig
risikotager i forhold til.
Har en ansat i investeringsforeningen kun væsentlig indfly-
delse på en afdelings risikoprofil (og hermed identificeret
som væsentlig risikotager i forhold til denne afdeling), bør
investeringsforeningen overveje, om den ansattes økonomi-
ske interesse for den pågældende afdeling er så stor, at den
ansattes andele eller instrumenter bør være udstedt i andre
afdelinger, som administreres af investeringsforeningen.
Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning for så
vidt angår den afdeling, hvor den ansatte er væsentlig risiko-
tager.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler investeringsfor-
eningernes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsor-
beringskapacitet, der er sammenlignelig med andele baseret
på værdien af investeringsforeningen. Hvis der benyttes in-
strumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart,
er det afgørende, at denne tredjepart er uvildig og uafhæn-
gig. Hensynet bag dette er at sikre, at modtageren af instru-
mentet har samme langsigtede interesser som investerings-
foreningen i forhold til at sikre værdien af de tildelte instru-
menter.
Kravet i stk. 1, nr. 4, skal være opfyldt på beregningstids-
punktet for den variable løndel. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager (besty-
relses-, direktionsmedlem og væsentlig risikotager), foreta-
ges.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og andele og instrumenter m.v. skal vær-
diansættelsen af de pågældende andele og instrumenter m.v.
ske efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 48 a, stk. 3, hvorefter investeringsforeningen
skal sikre sig, at andele og instrumenter m.v., der overdrages
til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede §
48 a, stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en
passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en
afdækning af den risiko, der knytter sig til disse andele og
instrumenter m.v. Tilsvarende må det antages, at interessen
heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er
muligt for bestyrelsesmedlemmet at afhænde andelene i en
passende periode fastsat af investeringsforeningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at investeringsforeningens udbe-
taling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større be-
løb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 3 år
med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for
et medlem af bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en
133
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i
slutningen af perioden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra n, i UCITS V-direktivet.
Ifølge artikel 14 b, stk. 1, litra n, i UCITS V-direktivet skal
udskydelsesperioden ydermere fastsættes under hensyntagen
til den anbefalede investeringshorisont for investorerne.
Dette betyder, at såfremt den anbefalede investeringshori-
sont er syv år, da skal udskydelsesperioden for så vidt angår
variable løndele, der er beregnet på baggrund heraf, tilpasses
under hensyntagen hertil. Perioden kan ikke være kortere
end mindstekravene i § 48 a, stk. 1, nr. 5. Udskydelsesperio-
den skal endvidere tilpasses efter arten af de risici, der er
forbundet med de pågældende UCITS. Dette betyder, at ud-
skydelsesperiodens længde skal afspejle karakteren af inve-
steringsforeningens investeringspolitik. Jo større risici der er
forbundet med investeringspolitikken, jo længere bør udsky-
delsesperioden være.
Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af
den variable løn skal udskydes på samme måde. Ved vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et større beløb, lægges der
vægt på praksis efter den tilsvarende bestemmelse i § 77 a,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalin-
gen af den udskudte del af den variable løn først kan påbe-
gyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges.
Hensigten bag bestemmelsen er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi-
vende. Med bestemmelsen sikres det, at en variabel løn, der
eventuelt baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings-
året, kan justeres for de risici, der viser sig ved den pågæl-
dende investering i de efterfølgende år. Da tidshorisonten
for investeringsforeningernes realisering af fortjenester og
tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal
der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbeta-
lingen af en del af den relaterede variable løn til den pågæl-
dende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.
Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og
60 pct. af den beregnede variable løndel medvirker til at sik-
re, at investeringsforeningerne får mulighed for at justere for
de langsigtede virkninger, som en given investering medfø-
rer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til be-
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet.
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, fastslås det endvidere, at den
del af den variable løn, der skal udskydes, skal udbetales
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden, over mindst 3 år for væsentlige risikota-
gere og mindst 4 år for bestyrelsesmedlemmer og direkti-
onsmedlemmer. Det er muligt for investeringsforeningen at
aftale en længere periode med den pågældende modtager.
Investeringsforeningen kan eksempelvis vurdere, at de risici,
der er knyttet til en væsentlig risikotagers aktiviteter, har en
længere tidshorisont end 3 år. Det er ikke muligt at aftale en
kortere periode end 3 år for væsentlige risikotagere og 4 år
for medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Endvidere
skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for inve-
steringsforeningen at aftale med modtageren, at der udsky-
des mere end en tredje- eller fjerdedel om året. Det er såle-
des alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig
over årene.
Bestemmelsen om udskydelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5,
gælder også for den del af den variable løn, der består af an-
dele og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 1, nr. 4. I det
følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem for-
slaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i,
at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en
fast grundløn inklusive pension på 2.000.000 kr. til en direk-
tør i en investeringsforening. På baggrund af en forudgående
aftale med investeringsforeningen udgør direktørens varia-
ble løndel 1.000.000 kr. dette år.
Som følge af forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 1, må den varia-
ble løndel maksimalt udgøre 50 pct. af den faste grundløn på
2.000.000 kr., når der er tale om et medlem af direktionen.
Den beregnede variable løn på 1 mio. kr. overholder derfor
grænsen. Ifølge forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 4, skal mindst
50 pct. af den variable løndel – dvs. 500.000 kr. – bestå af
en balance af eksempelvis andele. Det følger endvidere af
det foreslåede § 48 a, stk. 3, at når disse andele er overdra-
get til direktionsmedlemmet, må direktionsmedlemmet ikke
afhænde disse i en fastsat passende periode.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren
er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den
variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4
år, og at der udbetales med en ligelig fordeling over årene,
134
jf. forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 5. Der skal således udsky-
des mindst 600.000 kr. af de beregnede 1 mio. kr., som for-
deles ligeligt over en periode på mindst fire år – dvs.
150.000 kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåe-
de stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Det følger af artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direkti-
vet, som gennemføres med det foreslåede § 48, stk. 1, nr. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., og den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, at kravet om, at mindst halvdelen af den va-
riable løn skal bestå af en balance af andele og instrumenter
m.v., både skal finde anvendelse i forhold til den del af den
beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbe-
tales i forlængelse af beregningen. Det vil sige, at investe-
ringsforeningen ikke kan nøjes med alene at udskyde den
kontante del af den variable løn.
De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbeta-
ling af den variable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 1
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
Andele 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
I alt 400.000 150.000 150.000 150.000 150.000 1.000.000
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den varia-
ble løn beregnes (beregningsåret), udbetales 200.000 kr.
kontant og overdrages andele til en værdi af 200.000 kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 1.000.000 kr.
I forhold til antallet af andele, der skal udskydes, skal der
tages udgangspunkt i værdien af andelene på beregnings-
tidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange an-
dele direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til
500.000 kr. i dette år. Der overdrages dog alene andele til en
værdi af 200.000 kr. For så vidt angår de andele, der mod-
svarer de resterende 300.000 kr., og hvis overdragelse skal
ske over de fire følgende år, bærer direktøren således risiko-
en for, at disse andeles værdi ændres hen over udskydelses-
perioden.
Både den del af andelene, som overdrages til direktøren i
forlængelse af beregningen for år 0 og den del af andelene,
der først overdrages til direktøren i år 1-4, skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan af-
hændes af direktøren, jf. den i forslaget til § 48 a, stk. 3,
nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del
af andelene, der overdrages efter beregningen i forlængelse
af år 0, og den udskudte del af andelene, der først overdra-
ges til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal under-
lægges en af investeringsforeningen fastsat passende tilba-
geholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse.
Tilsvarende gælder for den udskudte del af andelene, som
først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.
Det er investeringsforeningen, der vurderer, hvad der skal
forstås ved en passende periode i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 a, stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct.
af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel
svarende til 25 pct. af den variable løn, dvs. 250.000 kr.),
som følge af forslaget til § 48 a, stk. 2, kunne bestå af aktie-
optioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktie-
optioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af
værdien af de i skema 1 ovenfor beregnede andele – i alt
250.000 kr. Som ved andele skal der ved aktieoptioner, der
skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregnings-
tidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange ak-
tieoptioner direktøren ville få overdraget for et beløb svare-
de til 250.000 kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner
svarende til en værdi af 100.000 kr. i forlængelse af bereg-
ningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter
anerkendte værdiansættelsesprincipper. For så vidt angår de
aktieoptioner, der modsvarer de resterende 150.000 kr., og
hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bærer di-
rektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi
ændres hen over udskydelsesperioden.
De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den va-
riable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 2
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 500.000 kr.
135
Andele 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
Aktieoptioner 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
I alt 400.000 kr. 150.000 kr. 150.00 kr. 150.000 kr. 150.000 kr. 1.000.000 kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gæl-
der den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 48 a, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningen skal fastsætte en passende
periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de
aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis
vil de aktieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet
af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før den af inve-
steringsforeningen fastsatte tilbageholdelsesperiode er udlø-
bet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn,
som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, bå-
de består af den i året udbetalte del af den beregnede varia-
ble løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidlige-
re indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil si-
ge, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 48 a, stk. 1,
nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåe-
de stk. 4 om, at investeringsforeningen i aftalen med modta-
geren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af
den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op-
fyldt ved udbetalingen af den udskudte del, at den pågæl-
dende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-
hed, og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at investe-
ringsforeningen knytter betingelser til aftalen om den ud-
skudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker
reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, ek-
sempelvis opfyldelsen af økonomiske mål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, så-
fremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investe-
ringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vur-
derer, at der er nærliggende risiko herfor.
Investeringsforeningen skal sikre efter stk. 1, nr. 6, således
sig, at denne kan undlade at udbetale en variabel løndel helt
eller delvist til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, såfremt udbetalingen af den variable løn ikke
giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finans-
tilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet, hvorefter variabel løn kun ud-
betales, hvis den er forsvarlig i lyset af den økonomiske si-
tuation for investeringsforeningen som helhed. Bestemmel-
sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af
bestemmelsen får reduceret deres variable løn helt eller del-
vist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et
senere tidspunkt, såfremt der ikke længere er nærliggende
risiko for, at investeringsforeningen ikke overholder kravene
til en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 1, er
bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 a, stk. 1, forpligter investeringsforenin-
gen til at begrænse brugen af variabel løn til direktører,
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere i
investeringsforeninger. Det er centralt, at investeringsfor-
eningers lønpolitik ikke fører til overdreven risikotagning
med henblik på kortsigtede økonomiske gevinster, som sam-
tidig gør foreningen sårbar over for store tab på længere
sigt. Formålet med bestemmelsen er således at sikre en for-
svarlig aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere. En
uforsvarlig lønpolitik kan have alvorlige økonomiske konse-
kvenser for foreningen, investorerne m.v., hvorfor det fore-
slås, at overtrædelse af pligterne i § 48 a, stk. 1, kan straffes
med bøde.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen udgør mere end 50 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension, jf. det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1.
Bestyrelsen kan ligeledes straffes med bøde, såfremt de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på investeringsforeningens risikoprofil, oversti-
ger grænserne i § 48 a, stk. 1, nr. 2-3, herunder såfremt kra-
vene til forhøjelse af loftet for den variable løndel i § 48 a,
stk. 1, nr. 3, litra a-e, ikke iagttages.
Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, såfremt en va-
riabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsfor-
eningens risikoprofil, på beregningstidspunktet består af
136
mindre end 50 pct. af de i § 48 a, stk. 1, nr. 4, anviste instru-
menter.
Bestyrelsen kan ydermere straffes med bøde, såfremt 40-60
pct. af bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risiko-
tageres variable løndele ikke udskydes over en periode på
mindst 3-4 år efter det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5.
Bestyrelsen kan også straffes med bøde, såfremt investe-
ringsforeningen helt åbenlyst udbetaler variabel løn i strid
med § 48 a, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 2, at for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeningen må optioner vedrørende
andele eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-
punktet for beregningen heraf.
Artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direktivet giver mu-
lighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at
investeringsforeningen anvender visse typer af instrumenter
helt eller delvist som variabel løn. Denne mulighed er som
følge af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf. omtalen heraf i
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4, med forslaget til stk.
2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det fore-
slås således i stk. 2, at optioner vedrørende andele, f.eks. ak-
tieoptioner, eller lignende instrumenter højst må udgøre 12,5
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension
til bestyrelsen og direktionen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses
i forhold til optionernes værdi på tidspunktet for beregnin-
gen af den variable løn. Den faktiske værdi af optionerne på
udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller
væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde,
hvor investeringsforeningen alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan medlemmer af bestyrelsen
og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn
i variabel løn. Begrænsningen på brugen af optioner til be-
styrelsen og direktionen udelukker ikke investeringsforenin-
gen fra at tildele anden form for variabel løn til disse perso-
ner, når blot grænsen på 50 pct. i det foreslåede stk. 1, nr. 4,
overholdes. Ved lignende instrumenter forstås optioner af
enhver type, der er knyttet op på andele eller værdien heraf,
og andre instrumenter, der i lighed med optioner vedrørende
andele kan have en struktur, der kan medføre overdreven ri-
sikotagning.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 2, er in-
vesteringsforeningens bestyrelse. Den foreslåede § 48 a, stk.
2, begrænser brugen af aktieoptioner og lignende instrumen-
ter som aflønning til direktion og bestyrelse i investerings-
foreninger med henblik på at begrænse tildelingen af instru-
menter. Investeringsforeningens manglende efterlevelse af
bestemmelsen kan medføre, at medlemmer af bestyrelsen og
direktionen får incitament til overdreven risikotagning, som
kan have negative økonomiske konsekvenser for en investe-
ringsforening, investorer m.v., Dette betyder, at bestyrelsen
kan straffes med bøde, såfremt aktieoptioner til et bestyrel-
sesmedlem eller et direktionsmedlem udgøre mere end 12,5
pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusi-
ve pension på beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at andele og instrumenter m.v., der overdrages til et medlem
af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i
stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passen-
de periode. Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra m
og q, i UCITS V-direktivet. Forslaget til stk. 3 understøtter
forslaget i stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den varia-
ble løn skal udbetales i andele og instrumenter mv. med det
formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige væ-
sentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter
som en langsigtet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde
andele og instrumenter m.v. i en af investeringsforeningen
nærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at
foretage risikoafdækning heraf, reguleres i aftalen mellem
modtageren og investeringsforeningen.
Investeringsforeningen skal i forhold til det enkelte medlem
af bestyrelsen og direktionen og den enkelte væsentlige risi-
kotager vurdere, hvad der må anses for en passende periode.
Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilba-
geholdelsesperiode er, at investeringsforeningens mere lang-
sigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se endvidere
bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i
de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.
Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko,
der knytter sig til de modtagne andele og instrumenter m.v.
menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale
med tredjemand om, at såfremt modtagerens variable løn
som følge af instrumenternes fald i værdi bliver mindre end
på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre
den mistede del af den variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af § 48 a, stk. 3, er investeringsfor-
eningens bestyrelse og direktion.
Det med lovforslaget foreslåede § 48 a, stk. 3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., skal sikre, at bestyrelsen, direktio-
137
nen og andre væsentlige risikotagere har samme økonomi-
ske incitamenter som en langsigtet investor, og sikrer derfor,
at de omfattede personer ikke kan afhænde de overdragede
andele og instrumenter m.v., der er overdraget som en del af
en variabel aflønning, i en passende periode efter tildeling.
Dette er tillige med til at sikre, at den omfattede personkreds
ikke har et incitament til overdreven risikotagen på forenin-
gens vegne.
Dette betyder, at såfremt bestyrelsen og direktionen ikke
sikrer, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på en eller flere afdelingers risikoprofil, ikke afhænder
den variable løndel, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, i en passen-
de periode i henhold til det foreslåede § 48 a, stk. 3, kan be-
styrelsen og direktionen straffes med bøde. Bestyrelsen og
direktionen kan også straffes med bøde, såfremt de ikke sik-
rer, at de ansatte ikke foretager en afdækning af den risiko,
som knytter sig til de modtagne aktier, instrumenter m.v., jf.
§ 48 a, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, ud-
skudte variable løndel til et medlem af bestyrelsen og direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på en afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet betinget af, at den pågældende har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for investeringsforeningen.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra o og
r, i UCITS V-direktivet. Det følger af heraf, at den udskudte
del af den variable løn alene må udbetales eller overdrages,
såfremt dette er holdbart set i forhold til investeringsforenin-
gens økonomiske situation som helhed og er begrundet i af-
delingens og ansattes resultater, ligesom det angives, at den
variable løn normalt bliver betydelig mindre, når der er tale
om vigende formue for investeringsforeningen med hensyn
til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbeta-
lingen af tidligere optjente beløb. Den ved stk. 4 foreslåede
gennemførelse af artikel 14 b, nr. 1, litra o og r, i UCITS V-
direktivet, tager, foruden direktivimplementering, højde for
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4, hvorved det er besluttet, at der skal gælde det sam-
me niveau af aflønningsregler for den finansielle sektor og
dermed også for investeringsforeninger.
Forslaget er således formuleret i overensstemmelse med det
gældende § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
indebærer, at en investeringsforening skal sikre sig, at udbe-
taling eller overdragelse af den udskudte del af den variable
løn til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikota-
gere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt. Sam-
tidig skal udbetalingen være betinget af, at den pågældende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for investeringsforeningen.
For så vidt angår kriteriet om at den pågældende ikke må
have deltaget i eller ikke må have været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen, kan som eksempel nævnes tab for investeringsfor-
eningen som følge af retssager med baggrund i den pågæl-
dendes adfærd, eller tab investeringsforeningen har lidt som
følge af uansvarlige investeringer eller lignende, som den
pågældende har været medvirkende til at foretage. Det er en
konkret vurdering af en investeringsforenings økonomiske
forhold, som er afgørende for, om investeringen har lidt be-
tydelige tab. Et tab på 10 pct. i forhold til det benchmark,
som afdelingen anvender efter omkostninger, vil som ud-
gangspunkt være betydeligt.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
For bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden al-
lerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og
hæderlighed i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v., ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Både for bestyrelse og di-
rektion, der er omfattet af en vurdering efter § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og for væsentlige risikotagere,
der ikke er omfattet, vil vurderingen af den pågældendes ad-
færd i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter §
57, stk. 2 og 3, herunder særligt stk. 3, nr. 4, uden at der dog
er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Det må således vurderes, om den pågældende har udvist el-
ler udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget
egne interesser i stedet for investeringsforeningens interes-
ser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i
sager, hvor vedkommende var inhabil. Ansatte der er udpe-
get som væsentlige risikotagere, vil i vidt omfang udføre op-
gaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, og også va-
retagelsen af disse lovbestemte opgaver vil indgå i en vurde-
ring af de pågældendes adfærd. Vurderingen efter det fore-
slåede stk. 4 skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis
blot en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. De anførte betin-
gelser er således ikke kumulative.
I den foreslåede § 190, stk. 1, 2- pkt., foreslås det, at over-
trædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 4, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 48 a, stk. 4, er bestyrelsen og direktionen.
138
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vurderingen af den
enkelte ansattes, afdelings og investeringsforenings resulta-
ter foretages inden for en flerårig ramme, og at vurderingen
tager højde for resultaterne set over en længere periode. Be-
stemmelsen skal således bidrage til at sikre en positiv øko-
nomisk udvikling for foreningen på længere sigt og samtidig
begrænse et evt. underskud, eftersom det ikke skal være mu-
ligt for et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anden væ-
sentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget den ud-
skudte del af den variable løn, såfremt investeringsforenin-
gen har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den
variable løn skulle være kommet til udbetaling.
Dette betyder, at bestyrelsen og direktionen kan straffes med
bøde, såfremt investeringsforeningen udbetaler udskudt va-
riabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, i strid med begrænsningerne i det foreslåe-
de § 48 a, stk. 4. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor
en investeringsforening har konstateret, at en væsentlig risi-
kotager har påført investeringsforeningen et tab, hvorefter
investeringsforeningen ved en fejl eller i ond tro udbetaler
variabel løn baseret på den tabsgivende disposition, selvom
vedkommende som følge af den tabsgivende disposition ik-
ke længere lever op til passende krav om egnethed og hæ-
derlighed efter § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den va-
riable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan doku-
menteres at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond
tro.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører dele af artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet om tilbagebetalingskrav. Krav
om tilbagebetaling er underlagt de almindelige aftale- og an-
sættelsesretlige principper. Det betyder, at det er en afgøren-
de forudsætning for, at investeringsforeningen kan kræve til-
bagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren
har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtage-
ren af den variable løn bevidst har været med til at afgive
fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for
beregningen af modtagerens variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af det foreslåede § 48 a, stk. 5, straffes med bøde. An-
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er
investeringsforeningens bestyrelse og direktion.
Dette betyder, at det forslåede § 48 a, stk. 5, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., medfører, at en investeringsfor-
ening skal sikre sig, at den har mulighed for, at bestyrelses-
medlemmer, direktører og andre væsentlige risikotagere skal
tilbagebetale en variabel løndel, hvis den er udbetalt på
grundlag af fejlagtige oplysninger om resultater, og hvis
modtageren er i ond tro herom. Derved mindskes risikoen
for, at en af de nævnte personer konstruerer fejlagtige oplys-
ninger om foreningens resultater, hvilket ellers kan have al-
vorlige konsekvenser for driften af en forening. Det foreslås
derfor, at såfremt en investeringsforening ikke kan kræve
tilbagebetaling af variabel løn efter det foreslåede § 48 a,
stk. 5, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 6, at tildeler investeringsforeningen besty-
relsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1,
nr. 26, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af andele eller instru-
menter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt.
Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat hos inve-
steringsforeningen ved pensionsalderen, skal investerings-
foreningen udbetale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de andele eller instrumenter, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 6 er en gennemførelse af artikel 14 b, nr.
1, litra p, i UCITS V-direktivet, der omhandler de situatio-
ner, hvor bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risi-
kotagere modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning,
dvs. at den ansatte er lovet en procentandel af månedsløn-
nen, når den pågældende er gået på pension, og hvor denne
pension udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26. Der er såle-
des ikke tale om pensionsbidragsordninger, dvs. at en pro-
centandel af den ansattes månedsløn indbetales som bidrag
til en pensionsordning. Det følger af forslaget til stk. 6, 1.
pkt., at såfremt bestyrelsen, direktionen eller andre væsentli-
ge risikotagere tildeles en pensionsydelse, som udgør varia-
bel løn, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af instrumenter, som
nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4, i 5 år. Det er således hele
den variable pensionsydelse, som skal udgøre instrumenter.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i
forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, hvorefter det ønskes sikret, at modtageren af
ydelsen ikke har incitament til at foretage kortsigtede unød-
vendige risikable handlinger, der kan stride imod investe-
ringsforeningens interesser. Det foreslås samtidig, at de
foreslåede stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på ud-
skudte udbetalinger omfattet af det foreslåede stk. 6, da der
f.eks. kan opstå behov for, at virksomheden kan undlade at
udbetale den udskudte pensionsydelse, hvis dette ikke er
forsvarligt henset til virksomhedens økonomiske situation.
139
Derudover foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er
medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsforenin-
gen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen udbe-
tale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af de i det foreslåede stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode
på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med
variabel løn, foreslås det, at stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på denne udbetalte del af pensionsydelsen. Forslaget
svarer materielt til § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 6, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 6, er
bestyrelsen og direktionen.
Dette betyder, at det foreslåede § 48 a, stk. 6, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., vedrører situationen, hvor et med-
lem af bestyrelsen, direktionen eller en anden væsentlig risi-
kotager er blevet tildelt en pensionsydelse, der kan sidestil-
les med en variabel løndel, og som ikke lever op til kravene
i stk. 6.
Formålet er det samme som i de foreslåede § 48, stk. 4 og 5,
i lov om investeringsforeninger m.v., og skal begrænse risi-
koen for udbetaling af pensionsydelser i en situation, hvor
foreningen har et væsentligt underskud samt risikoen for, at
den pågældende konstruerer fejlagtige oplysninger om resul-
tater, hvilket kan have en negativ økonomisk konsekvens for
foreningen mv. Af samme hensyn som nævnt ovenfor ve-
drørende overtrædelse af § 48 a, stk. 4 og 5, foreslås det, at
såfremt investeringsforeningen udbetaler variabel løn i strid
med det foreslåede § 48 a, stk. 6, kan bestyrelsen og direkti-
onen straffes med bøde.
Det fremgår af pkt. 10 i præamblen til UCITS V-direktivet,
at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af natio-
nal aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører ar-
bejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive over-
enskomster i overensstemmelse med nationale love og sæd-
vaner
Det foreslås derfor med stk. 7, at stk. 1-6 alene finder anven-
delse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollekti-
ve overenskomster. Stk. 1-6 vil omvendt finde anvendelse
på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for over-
enskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke følger
af overenskomsten.
§ 48 b
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 b er ny og fastsætter
krav om nedsættelse af et aflønningsudvalg.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 c i lov om finansiel
virksomhed og til § 21 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening, der har en
formue som sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro og som
samtidig har mere end 50 ansatte, skal nedsætte et afløn-
ningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14 b, nr. 4, i UCITS V-
direktivet.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 1, er
bestyrelsen. Bestyrelsen kan således straffes med bøde, hvis
ikke der nedsættes efter aflønningsudvalg, når investerings-
foreningen har en formue, som sammenlagt overstiger 1,25
mia. euro, og samtidig har mere end 50 ansatte.
Da aflønningsudvalget skal bidrage til at øge effektiviteten
og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen ved at medvirke
til forberedelse af det materiale, der skal ligge til grund for
beslutninger i bestyrelsen er der tale om en central bestem-
melse.
Etableringen af aflønningsudvalget har til formål at sikre, at
der sker en fyldestgørende forberedelse af spørgsmål om af-
lønning forud for behandlingen i bestyrelsen, således at be-
slutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Beslut-
ningsgrundlaget for behandling af spørgsmål om aflønning
har stor betydning for beslutningsprocessen og i forlængelse
heraf virksomhedens risikostyring. Det foreslås derfor at
overtrædelse af § 48 b, stk. 1, kan straffes med bøde. Hvor
eksempelvis en investeringsforening omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse helt undlader at nedsætte et aflønningsud-
valg, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 2, skal formanden og medlemmerne
af aflønningsudvalget være medlem af bestyrelsen i den in-
140
vesteringsforening, som nedsætter aflønningsudvalget. Af-
lønningsudvalget skal sammensættes således, at medlem-
merne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikatio-
ner og kompetencer til at forstå og overvåge investeringsfor-
eningens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolakti-
viteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af investerings-
foreningens aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i
stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering
af, om investeringsforeningens aflønning, herunder lønpoli-
tik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med stk. 1.
Aflønningsudvalget skal efter forslaget sammensættes såle-
des, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret
og uafhængig vurdering af, om investeringsforeningens af-
lønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 a, stk. 1. Der er ikke i
forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal med-
lemmer, da dette må afgøres ud fra investeringsforeningens
konkrete behov.
Efter forslaget skal formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget endvidere have den fornødne viden, kvalifi-
kationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-
hedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktivi-
teter. Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
aflønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompe-
tencer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
investeringsforeningens aflønningsstruktur til dennes risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet.
Den viden og de kvalifikationer, som medlemmerne af af-
lønningsudvalget som minimum skal besidde, indebærer
f.eks., at de skal være i stand til at udfordre bestyrelsen og
direktionen i investeringsforeningen om investeringsforenin-
gens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen og ansatte, her-
under stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til
svarene. Jo mere kompleks en investeringsforening er, jo
større krav stilles til medlemmernes viden og kvalifikationer
om aflønning. Hvis en investeringsforening aflønner sine
væsentlige risikotagere med variabel løn, bør et medlem af
aflønningsudvalget som udgangspunkt have en viden om og
kompetencer til at kunne forstå de anvendte incitamentspro-
grammer.
Det følger af Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30.
april 2009 om aflønningspolitik i Finanssektoren pkt. 6.4, at
medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-
skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty-
ring.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 2, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at formanden og medlemmerne af aflønnings-
udvalget skal være medlemmer af bestyrelsen i den pågæl-
dende forening. Årsagen hertil er, at personer som ikke er
medlem af bestyrelsen i den pågældende forening, ikke har
de nødvendige forudsætninger for på kvalificeret vis at del-
tage i aflønningsudvalgets arbejde, da de ikke har det for-
nødne kendskab til foreningens forhold og forretningsmo-
del. Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 b, stk. 2, kan
straffes med bøde. Da det i praksis er investeringsforenin-
gens bestyrelse, der er ansvarlig for nedsættelse af udvalget,
vil det som udgangspunkt være bestyrelsen, som vil kunne
ifalde bødestraf.
Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det
forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på investeringsforeningens
risikostyring, og i den forbindelse forestå opgaverne i nr.
1-6. Ud over vurderingen af om investeringsforeningens af-
lønning m.v. overholder reglerne i denne lov, har afløn-
ningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af
investeringsforeningens tiltag på lønområdet og sammen-
hængen til foreningens risikostyring.
Med forslaget fastlægges de opgaver, som aflønningsudval-
get har ansvaret for at varetage efter den foreslåede § 48 b,
stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Det er
opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et
samlet overblik over investeringsforeningens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for investeringsforeningens aflønningspolitik og prak-
sis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forbereden-
de arbejde. Forslaget er med hjemmel i den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af
31. august 2010 en videreførelse af § 77 c, stk. 4, som vide-
reføres ved nyaffatningen i dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på investerings-
foreningens lønpolitik og praksis både i forhold til den aktu-
elle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger
for investeringsforeningen. Aflønningsudvalget skal derfor
danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til in-
vesteringsforeningens aflønningspolitik og praksis, hvilket
fastslås med den foreslåede bestemmelses stk. 3, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
141
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om investeringsforeningens aflønning overhol-
der reglerne om aflønning i lov om investeringsforeninger
m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe-
der og investeringsforeninger, som forventes udstedt i med-
før af det foreslåede § 77 h. Endvidere bør det forberedende
arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af investerings-
foreningens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhe-
dens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 3, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af investe-
ringsforeningens aflønningspolitik og praksis. Aflønnings-
udvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra
de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktio-
nen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget
bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg,
f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt
deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og
efterlevelsen af investeringsforeningens lønpolitik og prak-
sis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af investeringsforeningens lønpolitik. I råd-
givningen skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken
efter det foreslåede § 48 c, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at investerings-
foreningen i praksis overholder sin lønpolitik. Til brug her-
for skal aflønningsudvalget have de fornødne ressourcer,
som beskrevet i de indledende bemærkninger til det foreslå-
ede § 48 b, stk. 3, 1. pkt.
Det er vigtigt, at investeringsforeningens lønpolitik er i
overensstemmelse med den faktiske situation, som investe-
ringsforeningen befinder sig i, og aflønningsudvalget skal
efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 også vurdere, om in-
vesteringsforeningens lønpolitik er passende og opdateret på
baggrund heraf, og i det omfang, at det er nødvendigt, kom-
me med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempel-
vis i tilfælde, hvor investeringsforeningens lønpolitik ikke
giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen,
og hvor investeringsforeningen ønsker at tildele variabel løn
til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitik-
ken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres løn-
politikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen fore-
lægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om investeringsforeningens lønpolitik og praksis, som fore-
lægges for investeringsforeningens generalforsamling til ori-
entering og godkendelse, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af investeringsforeningens aflønningspraksis.
Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske af-
lønning i investeringsforeningen.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis investeringsforenin-
gens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønnings-
rapporter, som oplysninger, der forelægges mundtligt for ge-
neralforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens
beretning. Efter nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplys-
ningerne, som forelægges for generalforsamlingen efter § 48
a, stk. 1, nr. 3, litra a-b, er tilstrækkelige til, at generalfor-
samlingen kan tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til investeringsfor-
eningens overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om
investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for investeringsforeningens risici,
navnlig risici forbundet med forvaltning af kapital og likvi-
ditet. Udvalget skal i denne forbindelse inddrage relevante
afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornød-
ne ressourcer til rådighed, som beskrevet indledningsvis i
bemærkningerne til forslaget.
Investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige, når investeringsforeningens oplysninger om be-
styrelsens og de øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i investeringsfor-
eningen kunne indsamle data fra investeringsforeningens sy-
stemer til brug for f.eks. indberetning af kvantitative data til
Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantita-
tive data om aflønning i medfør af bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi-
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger,
som forventes udstedt i medfør af hjemlen i det foreslåede §
48 d. Investeringsforeningens interne processer er tilstræk-
kelige, når de bidrager til at sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv risiko-
styring i investeringsforeningen.
Udvalget skal endvidere sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i
overensstemmelse med foreningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser efter den fore-
142
slåede bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal
være i overensstemmelse med og fremme en sund og effek-
tiv risikostyring medfører, at investeringsforeningen skal
fastlægge rammerne for investeringsforeningens faktiske af-
lønning, herunder fastlægge om investeringsforeningen vil
anvende variabel løn. Investeringsforeningens aflønnings-
ordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med
foreningens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om foreningen
har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik,
der fastlægger rammerne for aflønning af foreningens ansat-
te set i forhold til foreningens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvi-
dere vurdere, om der er elementer i investeringens lønpolitik
og praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er
vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne res-
sourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indlednings-
vis i bemærkningerne til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere investeringsfor-
eningens og afdelingernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til investerings-
foreningens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. den foreslåede § 48 a,
stk. 4.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå investeringsforeningens
og afdelingernes samlede årlige resultater på et overordnet
niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennem-
går resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. den foreslåede §
48 a, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen
har lavet evalueringerne efter den foreslåede § 48 a, stk. 4.
Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalg-
te evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette
er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret
vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede stk. 3, nr. 1-5. I det omfang at det er nødvendigt,
bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som eksem-
pelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den finansiel-
le sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger bør af-
lønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgiv-
ning, såfremt dette er nødvendigt.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 3, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 3, nr. 1-6, og som er relevante for investe-
ringsforeningen, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aflønningsudval-
get bistår bestyrelsen med at sikre, at investeringsforenin-
gens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring og således ikke
medvirker til overdreven risikoadfærd. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i investeringsforeningen, vil
dette kunne medføre store tab for investeringsforeningen,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det foreslås i stk. 4, at udvalget i forbindelse med sit arbejde
skal varetage investeringsforeningens langsigtede interesser,
ligesom udvalget skal varetage medlemmernes interesser
samt offentlighedens interesse. Bestyrelsen kan beslutte, at
udvalget skal have andre opgaver inden for aflønningsområ-
det.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på in-
vesteringsforeningens langsigtede interesser. Det vil sige, at
aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser inve-
steringsforeningens aflønning kan medføre på længere sigt.
Hvad der skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konk-
ret vurdering i forhold til f.eks. den pågældende investe-
ringsforening, dennes forretningsmodel og dennes lønpoli-
tik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i investeringsforeningen eller i
forbindelse med udarbejdelse af investeringsforeningens
lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her over-
veje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel-
le sektor.
143
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderne. Anbefalingerne skal iagttage krav til afløn-
ning af ansatte i særlige funktioner i det omfang, at dette er
relevant, herunder i det omfang sådanne krav fremgår af den
bekendtgørelse om investeringsforeningers aflønning, som
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 18.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 4, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
aflønningsudvalget helt åbenlyst handler i strid med investe-
ringsforeningens-, medlemmernes- og investorernes interes-
ser efter § 48 b, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at aflønningsudvalget i for-
bindelse med sit arbejde varetager investeringsforeningens
langsigtede interesser, medlemmernes samt offentlighedens
interesse, idet dette er investeringsforeningens hovedinteres-
senter og således af afgørende betydning for investeringsfor-
eningens kernevirksomhed. Hvis interessenternes interesser
ikke varetages, vil dette således kunne medføre betydelige
tab for investeringsforeningen, hvilket er baggrunden for, at
bestemmelsen foreslås strafbelagt.
§ 48 c
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 c er ny og fastsætter krav
om en skriftlig lønpolitik for investeringsforeninger, krav
om generalforsamlingens godkendelse af lønpolitikken, krav
til formandens beretning om redegørelse for investeringsfor-
eningens aflønning for generalforsamlingen og krav om of-
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens individuelle
lønninger i årsrapporten.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juni 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS
V). Forslaget svarer til § 77 d i lov om finansiel virksomhed
og til § 22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. med de fornødne tilpasninger til lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Efter forslaget til stk. 1, skal en investeringsforening have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik er en ramme for investeringsforeningens af-
lønning af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset in-
vesteringsforeningens forhold og understøtte investerings-
foreningens risikostyring. Investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur må ikke stride mod investeringsforeningens ri-
sikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke overordnede
mål investeringsforeningen ønsker at opnå med sin afløn-
ningsstruktur. Investeringsforeningen bør i forbindelse med
fastlæggelsen af lønpolitikken overveje, om investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur i praksis kan give anledning til
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 48
a-48 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18, i det
omfang det er relevant. En lønpolitik skal tage afsæt i inve-
steringsforeningens størrelse, organisation samt omfanget og
kompleksiteten af investeringsforeningens aktiviteter. Ved
vurdering af investeringsforeningens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af investeringsforeningens aktiver
og passiver samt antallet af ansatte. Ved vurdering af inve-
steringsforeningens organisation kan der bl.a. lægges vægt
på investeringsforeningens organisering af passende risiko-
styringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget og komplek-
siteten af investeringsforeningens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af virksomhed samt kompleksiteten
og karakteren af investeringsforeningens forretningsmodel,
produkter, distributionskanaler og kontrakter samt underlig-
gende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens fondsregler, vedtægter, forretningsmodel
og risikoprofil, værdier, langsigtede interesser, organisatori-
ske struktur samt iagttage forbruger- og investorbeskyttel-
seshensyn. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven ri-
sikotagning og bør indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. En lønpolitik bør angive fremgangsmå-
den for udpegning af væsentlige risikotagere.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i inve-
steringsforeningen og fastlægge rammerne for deres afløn-
ning, navnlig aflønning af direktionen, andre væsentlige risi-
kotagere og andre personer, der handler på investeringsfor-
eningens vegne. Hvilke ansatte der vurderes at være væsent-
lige risikotagere afgøres af investeringsforeningens bestyrel-
se. For nærmere om afgrænsningen af hvornår en ansat skal
udpeges som væsentlig risikotager henvises til bemærknin-
144
gerne til den foreslåede § 48 d, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 18. En lønpolitik bør endvidere fastlægge ram-
merne for personer, som handler på investeringsforeningens
vegne, eksempelvis tilknyttede agenter, således at betaling
af disse personer ikke tilskynder til uforholdsmæssig risiko-
tagning eller uhensigtsmæssigt salg af produkter. Hvor rele-
vant bør en lønpolitik endvidere tage højde for personsam-
menfald mellem investeringsforeningens hovedaktionærer
samt ansatte og adressere potentielle interessekonflikter i
denne henseende. En lønpolitik skal ligeledes sikre, at der
ikke opstår væsentlige interessekonflikter for ansatte i kon-
trolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for investeringsforeningens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Investeringsforeningens lønpolitik bør angive, hvil-
ke former for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyan-
sættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan
tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for bru-
gen af variabel løn, som følger af det foreslåede § 48 a. En
lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for variabel løn
for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens andre væ-
sentlige risikotagere, hvis investeringsforeningen anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Bestyrelsen kan med
generalforsamlingens godkendelse eksempelvis fastsætte et
loft, som er lavere end det, der følger af § 48 a, stk. 1, nr.
1-3, jf. dette lovforslags § 2, nr. 18. Såfremt investeringsfor-
eningen tildeler variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller
andre væsentlige risikotagere, skal lønpolitikken sikre en
passende balance mellem den faste og den variable løndel.
Den passende balance kan variere afhængig af modtagerens
funktion og investeringsforeningens forhold i øvrigt. Anven-
der investeringsforeningen instrumenter som variabel løn,
bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en
investeringsforening kan tildele, eksempelvis andele eller
tilsvarende instrumenter. Såfremt en virksomhed anvender
eller gerne vil have mulighed for at anvende nyansættelses-
godtgørelser, som per definition er variabel løn, bør den
maksimale størrelse heraf fremgå af lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
skal fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra investeringsforeningens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for investe-
ringsforeningens, forretningsenhedernes og de ansattes re-
sultater og de overordnede metoder for måling af resultater-
ne samt de overordnede resultatkriterier. Investeringsfor-
eningens lønpolitik bør skelne mellem de forskellige forret-
ningsenheder, ledelsesfunktioner samt kontrolfunktioner for
så vidt angår variabel aflønning og de overordnede resultat-
kriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og investeringsforeningens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af investeringsforeningens lønpolitik om, og hvordan
investeringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvil-
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Investeringsforeningen kan have fastsat
kriterier som eksempelvis omkostningsudviklingen i inve-
steringsforeningen, kundetilfredshed og investeringsforenin-
gens resultat før skat.
Såfremt en investeringsforening, som er et aktieselskab,
navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direk-
tion og andre væsentlige risikotagere skal være i besiddelse
af et af investeringsforeningen nærmere fastsat antal andele
for herved at tilpasse bestyrelsen og de ansattes incitamenter
med investeringsforeningens langsigtede interesser, skal det-
te fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til antallet og be-
løbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, skal en lønpolitik endvidere indeholde
investeringsforeningens krav til udskydelse af variable løn-
dele samt begrundelse for hvordan udskydelsesperioden er
tilpasset til investeringsforeningens risikoprofil, og en løn-
politik indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan inve-
steringsforeningen forholder sig til kravene om forudgående
og efterfølgende risikojustering af tildeling og udbetaling af
variabel løn. I praksis medfører en effektiv lønpolitik, at va-
riable løndele kan nedjusteres som følge af forudgående el-
ler efterfølgende risikojusteringer. Eksempelvis kan det
fremgå af en lønpolitik, at variable løndele nedjusteres på
udbetalingstidspunktet som følge af at investeringsforenin-
gens økonomiske situation er væsentligt forringet siden til-
delingstidspunktet. En lønpolitik anfører således, hvordan
variable løndele justeres i forhold til ændringer i resultater
for de enkelte ansatte, afdelingerne samt investeringsfor-
eningen. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af lønpoli-
tikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræves tilba-
gebetalt som følge af, at modtagen har været i ond tro.
145
En investeringsforening skal have en lønpolitik uanset om
dennes aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn,
og uanset om investeringsforeningen udbetaler løn i det hele
taget. Da bør dette fremgå af lønpolitikken. Anvender inve-
steringsforeningen alene variabel løn i ekstraordinære tilfæl-
de, eksempelvis i tilfælde af at ansatte har ydet en ekstraor-
dinær indsats, skal det fremgå af lønpolitikken, at investe-
ringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvilke for-
mer for variabel løn investeringsforeningen anvender i så-
danne tilfælde samt kriterierne for tildeling af løndelen.
Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, bør
dette fremgå af lønpolitikken.
Lønpolitikken skal tage højde for investeringspolitikken i de
afdelinger, som investeringsforeningen forvalter, herunder
sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici, som inve-
steringsforeningen påtager sig, er i overensstemmelse med
afdelingernes risici.
Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede reg-
ler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede
§ 48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 1, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis bestyrelsen helt undlader at udarbejde en
lønpolitik eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid med
aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et loft
for variabel løn, som overstiger lofterne i det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1-3, eller f.eks. fastsætter et loft for tildeling af
aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen, som overstiger
begrænsningen i det foreslåede § 48 c, stk. 2, vil bestyrelsen
kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at generalforsamlingen i investerings-
foreningen skal godkende investeringsforeningens lønpoli-
tik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslåede krav om godkendelse af lønpolitikken følger
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, hvori det er besluttet, at der skal være en
forsvarlig aflønningspolitik, som også sikrer medlemmernes
indflydelse på investeringsforeningens lønpolitik. Se i øvrigt
omtalen af den politiske aftale under de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4. Investeringsforeningens lønpolitik skal
godkendes af generalforsamlingen, uanset om investerings-
foreningen benytter variabel aflønning eller ej, idet en be-
slutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes ud-
gør en lønpolitik, som medlemmerne skal tage stilling til.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender lønpolitikken,
skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde
for generalforsamlingens bemærkninger, og som igen skal
forelægges til godkendelse for generalforsamlingen. Hvis
lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik
godkendes på ny af investeringsforeningens generalforsam-
ling. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyt-
tes for aftaler om variabel løn for bestyrelsen og direktionen,
når den reviderede lønpolitik er godkendt af investeringsfor-
eningens generalforsamling. For væsentlige risikotagere kan
ændrede dele af en revideret lønpolitik benyttes, når den re-
viderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den revide-
rede lønpolitik, for så vidt angår de væsentlige risikotageres
forhold, godkendes så af investeringsforeningens generalfor-
samling ved førstkommende lejlighed.
Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og
fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 48 c, stk. 1, i
lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved lovfor-
slagets § 2, nr. 18. Da lønpolitikken ikke skal vedrøre ansæt-
telsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster,
med mindre der er tale om bonusordninger m.v. for overens-
komstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder
det også, at generalforsamlingen m.v. ikke vil skulle god-
kende variable lønforhold, der reguleres af den kollektive
overenskomst.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 2, er
bestyrelsen. Dette betyder, at såfremt bestyrelsen ikke har
forelagt lønpolitikken for virksomhedens øverste organ til
godkendelse, kan bestyrelsen straffes med bøde for overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2.
Det foreslåede § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v. har til formål at sikre medlemmernes indflydelse på in-
vesteringsforeningens lønpolitik. Investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal således have god-
kendt ændrede dele af lønpolitikken, før disse kan benyttes
for aftaler om variabel løn for bestyrelse og direktion. Da
bestyrelsen i modsat fald ville kunne fastsætte politikkerne
for tildeling af løn til sig selv uden at skulle have dette god-
kendt af et højere organ, sikrer bestemmelsen, at habilitets-
problemer kan minimeres. Endvidere sikrer bestemmelsen,
at det øverste organ tager stilling til lønpolitikken, som gæl-
der for hele foreningen, hvilket sikrer en mere effektiv risi-
kostyring. Endelig medfører en lønpolitik, der ikke er god-
kendt af foreningens øverste organ, en større risiko for at
være uhensigtsmæssig og kan således have negative økono-
miske konsekvenser for foreningen, indskyderne, investorer-
ne m.v.
Det foreslås i stk. 3, at i en investeringsforening skal for-
manden for bestyrelsen i sin beretning for investeringsfor-
eningens generalforsamling redegøre for aflønningen af in-
146
vesteringsforeningens bestyrelse og direktion. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-
rende og det kommende regnskabsår. Formålet med kravet
er, at generalforsamlingen skal forholde sig til aflønningen
af bestyrelsen og direktionen.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis
honorarer, fast grundløn og variabel løn samt de overordne-
de retningslinjer for brugen af enhver form for variabel af-
lønning, herunder betingelserne for at optjene og få tildelt
bonus eller kursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt
for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Op-
lysninger om fordelingen mellem henholdsvis den faste løn,
incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønnin-
gen, skal ligeledes fremgå.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 3, er
formanden for bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 c, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v. pålægger formanden for bestyrelsen i en investerings-
forening, at dennes beretning for investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal indeholde en rede-
gørelse for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Inve-
steringsforeningens øverste organ får herved et indblik i for-
eningens aflønningsniveau og får dermed samtidig mulighed
for at fremkomme med indsigelser mod den nuværende og
fremtidige aflønning og lønpolitik. Oplysninger om hvorle-
des bestyrelse og direktion er aflønnet er vigtigt for med-
lemmerne, da de på baggrund af disse informationer kan
tage stilling til om de fortsat kan godkende den gældende
lønpolitik eller om der er behov for ændringer heri. Det
foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 c, stk. 3, kan straffes
med bøde.
Bestyrelsen vil således eksempelvis kunne straffes med bø-
de, hvis formandens beretning for generalforsamling ikke
indeholder en redegørelse for aflønning af bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen vil endvidere kunne straffes med bø-
de, hvis redegørelsen er ufuldstændig, og dette forekommer
åbenlyst, eksempelvis ved, at redegørelsen hverken indehol-
der oplysninger om honorarer mv. eller en beskrivelse af de
overordnede retningslinjer for tildelingen af variabel løn.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen i årsrapporten
skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra investeringsforeningen i
det pågældende regnskabsår.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Behandlingen, herunder offentlig-
gørelsen af oplysningerne, skal således ske i overensstem-
melse med persondataloven. § 6 i persondataloven opregner
en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentlig-
gøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det føl-
ger af lovgivningen.
Det skal med det foreslåede stk. 4 være muligt for investe-
ringsforeningen at offentliggøre vederlaget for bestyrelsen
og direktionen, uden at de pågældende har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger
om det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems samlede
vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentlighe-
den, herunder navnlig for investeringsforeningens medlem-
mer m.v. Det sikres herved, at investeringsforeningens inte-
ressenter får et indblik i, hvordan investeringsforeningen af-
lønner de personer, der står for investeringsforeningens dag-
lige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar
for investeringsforeningen og dennes overlevelse på længere
sigt. Indsigten i investeringsforeningens aflønning af besty-
relsen og direktionen kan således være grundlæggende for
investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammen-
hæng mellem investeringsforeningens resultater og afløn-
ning af bestyrelsen og direktionen.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn
eller honorar inklusive pension, som bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmet modtager som led i dennes hverv i investe-
ringsforeningen selv. Det betyder eksempelvis, at den løn,
som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som
led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offent-
liggørelsespligten.
At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at
der er tale om det vederlag i form af fast og variabel løn el-
ler honorar, som bestyrelsen og direktionen får udbetalt eller
overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som
modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om varia-
bel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er
skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller
overdrages i det pågældende regnskabsår.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af in-
dividuelle vederlag for bestyrelsen og direktionen skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at investeringsforenin-
gens medlemmer og andre interessenter får vederlagsoplys-
ningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmel-
sen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysnin-
gerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetnin-
gen eller i en note. Investeringsforeningen kan eksempelvis
vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte,
der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.
147
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 4, er
bestyrelsen.
Pligten efter det foreslåede § 48 c, stk. 4, til at offentliggøre
den samlede aflønning for hvert enkelt medlem af bestyrelse
og direktion skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring aflønning af bestyrelse og direktion og skal sikre of-
fentlighedens mulighed for at få indblik i foreningens afløn-
ningspraksis. Dermed varetages investorers mfl. interesser,
og bestemmelsen er vigtig i forhold til at sikre åbenhed om-
kring investeringsforeningers aflønning. Det foreslås derfor,
at såfremt årsrapporten slet ikke indeholder oplysninger om
bestyrelsens og direktionens individuelle lønninger eller helt
åbenlyst indeholder fejlagtige oplysninger om bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger, kan investeringsfor-
eningens overtrædelse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. I
praksis er det investeringsforeningens bestyrelse, der aflæg-
ger årsrapport på foreningens vegne, og det vil derfor være
bestyrelsen, som kan ifalde bødestraf.
§ 48 d
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Det foreslås med det foreslåede § 48 d, stk.1, at erhvervs- og
vækstministeren for investeringsforeninger skal kunne fast-
sætte regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 1, er ny, og fast-
sætter en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en investeringsforenings risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer indholdsmæssigt til den fore-
slåede § 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38.
Forslaget bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, dvs. væsentlige risikotagere i en bekendt-
gørelse. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de perso-
ner, der sammen med direktionen deltager i den daglige le-
delse af investeringsforeningen, f.eks. ledelsen af den del af
organisationen, som beskæftiger sig med investeringsfor-
valtning, ansatte, som via finansielle instrumenter kan tage
en væsentlig risiko på investeringsforeningens vegne, ledel-
sen af den del af organisationen, som forestår kontrol af
overholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte,
som kan påføre investeringsforeningen væsentlige markeds-
risici. Endvidere skal investeringsforeningen også overveje,
hvorvidt personer, hvis samlede løn inklusive pension ligger
inden for samme aflønningsniveau som bestyrelsen og di-
rektionen, også skal inddrages i investeringsforeningens
overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere,
jf. også artikel 14 a, stk. 3, i UCITS V-direktivet. Det er dog
et afgørende kriterium for, at en person udpeges som risiko-
tager at investeringsforeningen vurderer, at den pågældende
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil. Hvis investeringsforeningen består af mere end én af-
deling, kan investeringsforeningen vurdere, at den enkelte
væsentlige risikotager kun anses for risikotager for så vidt
angår den eller de afdelinger, hvor den pågældende har væ-
sentlig indflydelse på risikoprofilen, jf. også bemærkninger-
ne til det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 3. Hvilke ansatte der
vurderes at være væsentlige risikotagere, afgøres af virk-
somhedens bestyrelse. Retningslinjerne fra Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om en
forsvarlig aflønningspraksis for UCITS indeholder fortolk-
ningsbidrag til, hvilke grupper af ansatte, der bør udpeges
som væsentlige risikotagere i en investeringsforening. Med
henblik på at sikre, at de kommende regler for udpegning af
væsentlige risikotagere kan baseres på retningslinjerne fra
ESMA, og at eventuelle senere justeringer på baggrund af
ændring af retningslinjer eller andre fortolkningsbidrag kan
ske mest smidigt, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren gives hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendt-
gørelse.
Definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, forven-
tes at blive fastlagt i bekendtgørelse om lønpolitik og afløn-
ning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder og investeringsforeninger i medfør af det
foreslåede § 48 d, stk.1.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om investeringsforeningers pligt til
at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte oplysnings-
forpligtelser svarende til dem, der fastsætte for finansielle
virksomheder m.fl.
148
Som en følge af den politiske aftale omtalt i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.4 skal der således gælde fælles
regler om aflønning for den finansielle sektor. Investerings-
forvaltningsselskaberne er allerede omfattet af tilsvarende
regler i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf og forslaget skal medvirke til at sikre, at de
selvadministrerende foreninger underlægges tilsvarende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendt-
gørelse om fastlæggelse og gennemgang af lønpolitikken,
om pensionsydelser, nyansættelsesgodtgørelser og fratræ-
delsesgodtgørelser. Det følger endvidere af artikel 14 b, stk.
1, litra e, i UCITS V-direktivet, at særligt for så vidt angår
ansatte i kontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og
compliance-funktioner m.v., må disses eventuelle variable
løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det
område, som disse personer kontrollerer, og endvidere føl-
ger det af artikel 14 b, stk. 1, litra f, i UCITS V-direktivet, at
lønpolitikken for ansatte i kontrolfunktioner skal være un-
derlagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget, hvorfor lønpoli-
tikken for disse personer derfor vil skulle indeholde nogle
særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen,
som forventes udstedt i medfør af forslaget, forventes såle-
des at indeholde nærmere regler om aflønning for en inve-
steringsforenings bestyrelse og ansatte. Eksempelvis krav til
en investeringsforenings lønpolitik, krav til variabel afløn-
ning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotage-
re, krav til aflønning af ansatte i særlige funktioner, pension
og særlige godtgørelser m.fl.
Til nr. 19 og 20 (§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om inve-
steringsforeninger m.v.)
§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplysninger og
erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i revisi-
onsprotokollatet.
Det følger af § 60, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå foreningens retningslinjer for kontrol med over-
holdelse af forbuddet i § 60, stk. 1 og 2. Formålet med be-
stemmelserne i § 60 er at hindre konflikter mellem forenin-
gens interesser og egeninteressen hos en person, der er om-
fattet af spekulationsforbuddet.
Det følger af § 61, stk. 7, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipa-
pirer udstedt af erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat
af bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere
deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter lov nr. 631 af 8. juni 2016 må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 60, stk. 5, og §
61, stk. 7, der indebærer, at den erklæring eller de oplysnin-
ger, som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis virksomheden ikke fører en
revisionsprotokol.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 21 (§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter § 87, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.
skal årsrapporter udarbejdes efter en grundlæggende forud-
sætning om, at hver transaktion, begivenhed og værdiæn-
dring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en-
kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttovær-
di).
149
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at udstede regler om fravigelse af mod-
regningsforbuddet, som følger af § 87, stk. 1, nr. 8, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., ved udarbejdelsen af årsrappor-
ten. Bemyndigelsen svarer til en tilsvarende bemyndigelse i
§ 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, bortset fra, at
det i medfør af lov om finansiel virksomhed er Finandstilsy-
net, der har bemyndigelsen til at udstede sådanne regler.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om undta-
gelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med
reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS) og regn-
skabsreglerne for andre finansielle virksomheder, således at
det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale
regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest hensigtsmæssigt
på bekendtgørelsesniveau.
De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indehol-
der, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod
modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internatio-
nale regnskabsregler (IFRS) indeholder samtidig regler,
hvorefter det generelle forbud mod modregning i særlige be-
grænsede tilfælde fraviges. Det er denne mulighed for fravi-
gelse, der danner baggrund for forslaget. Bemyndigelsen
forventes bl.a. anvendt til at udstede regler herom i bekendt-
gørelse om finansielle rapporter for danske UCITS, som
svarer til de regler om fravigelse af modregningsforbuddet,
der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til nr. 22 (§ 93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS skal indsende kopi af den godkendte
årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 93, stk. 2, i lov investeringsforeninger m.v.,
at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrøren-
de årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 93, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 95, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 95 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse for danske UCITS. Det
foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen fremadrettet
tilkommer erhvervs- og vækstministeren. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 87, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 21. Ved dette forslag bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren således til at udstede nærmere
regler, der forventes udstedt i samme bekendtgørelse, som
udstedes med hjemmel i § 95.
Med bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, kan Finans-
tilsynet således i dag fastsætte nærmere regler for årsrappor-
ten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resulta-
topgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
§ 95, stk. 2, giver endvidere Finanstilsynet beføjelser til at
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for,
hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab,
mens § 95, stk. 3, fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, som er dækkende for kortere perioder end årsrappor-
ten.
150
Endelig giver § 95, stk. 4, Finanstilsynet beføjelse til at fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfon-
des årsrapporter.
Til nr. 24 (§ 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v., at bestyrelsen ikke kan tillade, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisor-
loven.
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler. Der gælder dermed yderligere regler for virksomhe-
der af interesse for offentligheden i forhold til virksomhe-
der, der ikke er af interesse for offentligheden.
Det foreslås at ændre § 98, stk. 9, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., så det fremgår, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevir-
ker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser sva-
rende til dem i revisorloven og forordningen, der gælder for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
I § 170, stk. 1, opregnes en række bestemmelser i markeds-
føringsloven, som finder anvendelse, når Forbrugerombuds-
manden behandler eller anlægger sager efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, indeholder imid-
lertid ikke en henvisning til markedsføringslovens § 27 a,
der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som gi-
ver Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling
at meddele påbud om at informere relevante kunder om rets-
stillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbru-
gerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte
forbrugeren mod retstab.
Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte
have et krav, bliver orienteret om deres retsstilling i relation
til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres inte-
resser. I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i mar-
kedsføringsloven burde man have foretaget en konsekvens-
rettelse af § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove
på det finansielle område, således at Forbrugerombudsman-
den også har mulighed for at anvende denne nye bestemmel-
se i markedsføringsloven overfor virksomheder, som måtte
have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombuds-
manden vil indlede en retssag på vegne af disse kunder.
Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 175, stk. 3, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 175 regulerer Finanstilsynets tavshedspligt. Efter udgangs-
punktet i § 175, stk. 1, er Finanstilsynets underlagt en skær-
pet tavshedspligt. § 175, stk. 3, fastlår imidlertid, at den
skærpede tavshedspligt ikke gælder for oplysninger vedrø-
rende tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttel-
sesregler, herunder eksempelvis oplysninger i sager om pro-
spekter, jf. § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske
UCITS udarbejde et dokument med central investorinforma-
tion for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale inve-
storinformation skal udleveres til interesserede detailinve-
storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-
rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-
klassen, således at en detailinvestor kan forstå karakteren af
og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende
bliver tilbudt. Reglerne om central investorinformation er,
ligesom reglerne om prospekter, en forbrugerbeskyttelsesre-
gel, hvorfor central investorinformation foreslås omfattet af
undtagelsen i § 175, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af § 175, stk. 3, nr. 11, foreslås
central investorinformation efter § 103 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilsvarende omfattet af bestemmelsen,
således at Finanstilsynet fremover kan videregive oplysnin-
ger om central investorinformation i henhold til § 103, dog
med de undtagelser, som følger af offentlighedslovens kapi-
tel 3.
Til nr. 27 (§ 176, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter § 176 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i
en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den dan-
ske UCITS, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
151
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden eller den danske UCITS,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at virksom-
heden eller den danske UCITS, som er blevet politianmeldt,
ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet
eller den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåe-
de stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, såfremt virksomheden eller den danske UCITS an-
moder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller den danske UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller danske UCITS, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
152
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk.1, i lov om investeringsforeninger er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af lov om investeringsforeninger m.v., der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås begrænsningerne for
brugen af variabel løn strafbelagt, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 48 a. Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås det
også, at krav til aflønningsudvalget bliver strafbelagt, jf. be-
mærkningerne til § 48 b, og endeligt foreslås det med lov-
forslagets § 2, nr. 18, at krav om generalforsamlingens god-
kendelse af lønpolitikken, krav til formandens beretning om
redegørelse for investeringsforeningens aflønning for gene-
ralforsamlingen og krav om offentliggørelse af bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger i årsrapporten bliver
strafbelagt, jf. bemærkningerne til §§ 48 b-c.
Som en konsekvens af, at der indføres nye regler om afløn-
ning i lovens §§ 48 a-48 c, foreslås det at ændre § 190, stk.
1, 2. pkt., så overtrædelse af § 48 a, stk. 1-6, § 48 b samt §
48 c kan straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 2, nr. 18.
Til § 3
Til nr. 1-3 (§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5 og 12 d, stk. 6, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplys-
ninger og erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i
revisionsprotokollatet.
Det følger af § 12 a, stk. 2, at virksomhedens eksterne revi-
sor skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod
bestyrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 12 a er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Det følger af § 12 b, stk. 5, at den eksterne revisor årligt i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal gennemgå retningslinjer
for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 12
b, stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 12 b er at
hindre konflikter mellem virksomhedens interesser og egen-
interessen hos en person, der er omfattet af spekulationsfor-
buddet.
Det følger af § 12 d, stk. 6, at i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal virksomhedens eksterne revisor afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagementer mod erhvervsvirk-
somheder, hvor personer der er ansat af bestyrelsen, direktø-
rer eller andre ledende medarbejdere deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter den ændrede revisorlov må virksomheder, der ikke er
virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 12 a, stk. 2, § 12
b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, der indebærer, at den erklæring
eller de oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, skal
fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis virksom-
heden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
153
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende kopi af sel-
skabets årsrapport, den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef til Fi-
nanstilsynet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 14, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at i de tilfælde, hvor den eksterne revisor ikke
fører en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsen-
des anden tilsvarende dokumentation.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. angiver krav til of-
fentliggørelsen af de oplysninger, som en udsteder af om-
sættelige værdipapirer er forpligtet til at offentliggøre. Det
følger af bestemmelsen, at en udsteder af omsættelige vær-
dipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til
kapitel 7 i værdipapirhandelsloven skal sikre, at offentliggø-
relsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver
tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2004/109 af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, at udstedere af omsættelige
værdipapirer samtidig med offentliggørelsen skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Bestemmelsen gennemfører
artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet.
Med lov nr. 632 af 8. juni 2016 ophævedes bestemmelsen
om udsteders løbende oplysningsforpligtelse i § 27 i lov om
værdipapirhandel m.v., da forpligtelsen i stedet følger af ar-
tikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, som
finder direkte anvendelse. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet den 3. juli 2016, da markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. var en del af lovens kapitel 7, og indtil denne ophævel-
se var offentliggørelse af oplysninger i medfør af § 27 såle-
des omfattet af kravet til offentliggørelse i § 27 a, stk. 1, og
kravet til indsendelse i § 27 a, stk. 2.
Som konsekvens af ophævelsen foreslås § 27 a, stk. 1, ænd-
ret, så bestemmelsen fremover igen omfatter oplysninger of-
fentliggjort i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel
m.v. og oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17,
stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Som følge he-
raf vil oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17, stk.
1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen igen skulle indsen-
des til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke oplysninger, en udsteder af
omsættelige værdipapirer skal offentliggøre eller indsende,
men sikrer, at der fortsat sker offentliggørelse og indsendel-
se af oplysninger i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og
2, af de oplysninger, som hidtil skulle offentliggøres i med-
før af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., og som nu of-
fentliggøres i medfør af artikel 17, stk. 1 og 7, i markeds-
misbrugsforordningen.
Forslaget er således alene en følge af, at der ikke i forbindel-
se med ophævelsen af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v.
blev foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 27
a, stk. 1.
154
Med dette forslag sikres gennemførelsen af artikel 21 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 6 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 83, stk. 1, angiver forordninger og regler, som Finanstilsy-
net påser overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven, er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der føl-
ger af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås, at det tilføjes § 83, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med,
at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-
valg overholder de pligter, der følger af revisorloven og for-
ordningen, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn
af Finanstilsynet.
Til nr. 7 og 8 (§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv. vedrører Finans-
tilsynets kontrol med finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter.
Der foreslås enkelte sproglige tilpasninger og opdatering af
henvisninger til anden relevant lovgivning. Herudover fore-
tages præcisering af nr. på Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder.
Ændringen sikrer en opdatering af henvisningerne i § 83,
stk. 2, men ændrer ikke på, hvilke regler, Finanstilsynet skal
føre kontrol med.
Til nr. 9 (§ 83, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 5, i værdipapirhandelsloven henviser til den frem-
gangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4. Med § 3, nr. 10,
i dette lovforslag foreslås § 83 b ophævet, og henvisningen i
§ 83, stk. 5, foreslås ophævet som følge heraf.
Til nr. 10 (§ 83 b i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83 b i lov om værdipapirhandel indeholder en række be-
grænsninger for Finanstilsynets regnskabskontrol.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel foreslås ophævet. Dette
skyldes, at bestemmelserne om regnskabskontrollen skal
følge ESMA’s retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med ikrafttrædelse den 28. december
2014. ESMA’s retningslinjer skal sikre, at informationen i
harmoniserede dokumenter fra udstedere, hvis finansielle in-
strumenter er optaget til handel på et reguleret marked i EU,
overholder de krav, der følger af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter og delårs-
rapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse af de re-
levante regnskabsregler og derved til gennemsigtigheden af
den finansielle information, der er relevant for de beslutnin-
ger, som træffes af investorer og andre brugere af års- og de-
lårsrapporter. Regnskabskontrollen bidrager til at beskytte
investorer og styrke markedstilliden.
For at investorer og andre brugere af års- og delårsrapporter
er i stand til at sammenligne de finansielle oplysninger fra
forskellige udstedere, er det vigtigt, at disse oplysninger er
baseret på en korrekt og konsekvent anvendelse af regn-
skabsreglerne, således at ensartede forhold indregnes, præ-
senteres og måles på en ensartet måde.
Regnskabskontrollen defineres i ESMA’s retningslinjer som
en undersøgelse af, om reglerne for finansiel information i
års- og delårsrapporter overholder de relevante regnskabs-
regler, og at der tages passende foranstaltninger, når der ved
kontrollen konstateres overtrædelser. De udstedere, der ud-
vælges til regnskabskontrol, udvælges såvel ud fra en risiko-
mæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Dette
med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får den infor-
mation de skal have, og at der i fremtiden ikke opstår ligne-
de overtrædelser.
I henhold til ESMA’s retningsliner om regnskabskontrol må
der ikke være en begrænsning af undersøgelsesbeføjelserne.
Af retningslinerne fremgår det endvidere, at håndhævere
ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nødvendi-
ge informationer, uanset om der er indikation på fravigelser
fra reglerne.
155
Ved ophævelse af § 83 b gælder der ikke længere en be-
grænsning om, at regnskabskontrollen alene må foretages på
op til 20 pct. af udstederne. Endvidere gælder der ikke læn-
gere en begrænsning om, at Erhvervsstyrelsen skal have en
begrundet formodning om fejl i den finansielle information
for at kunne opstarte en regnskabskontrol.
Ophævelsen af § 83 b forventes ikke at betyde en væsentlig
ændring af praksis for udførelsen af regnskabskontrollen.
Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supple-
rende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller fri-
findende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjem-
meside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
156
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12 (§ 84 l, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre op-
lysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
157
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 84 m, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 m i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstil-
synet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning i en række
nærmere angivne sager. Er der i en sag afsagt helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstil-
synet ligeledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Er dommen ikke endelig skal dette fremgå af offent-
liggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller person, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller personen anmoder Finanstilsynet
herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
158
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller person, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14 (§ 87, stk. 10 og 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets generelle pligt til at påse overholdelsen af lov
om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger.
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets kontrol med finansiel information i års- og de-
lårsrapporter fra udstedere af værdipapirer. Det følger af §
83, stk. 2, 4. pkt., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsy-
nets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomhe-
der omfattet af årsregnskabsloven.
§ 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på for-
retningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem. Ef-
ter § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet også mulighed for at foretage tilsyns- og kontrolbe-
søg hos de børsnoterede selskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger
m.v.
§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til brug
for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndigheder.
Det gælder bl.a. en række udenlandske myndigheder, herun-
der finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
ESMA.
§ 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang til leverandører og
underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 10 og et nyt stykke 11
i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 10, at Finanstilsynet
kan udøve de beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om
værdipapirhandel m.v. over for virksomheder, som har plig-
ter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men
som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 11, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., at Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er artikel 23, stk. 2,
litra d, i markedsmisbrugsforordningen, og artikel 24, stk. 4,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet, der fastslår, at den nati-
onale kompetente myndighed skal have adgang til at foreta-
ge kontrolbesøg på forretningsstedet hos alle virksomheder,
herunder eksempelvis alle udstedere af værdipapirer og ikke
kun udstedere af værdipapirer, der samtidig er finansielle
159
virksomheder. Fremadrettet skal Finanstilsynet også kunne
foretage tilsyns- og kontrolbesøg uden retskendelser på for-
retningsstedet hos andre virksomheder, der ikke er under Fi-
nanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.7.
Det foreslås i § 87, stk. 10, at Finanstilsynet kan udøve de
beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, over for virksomhe-
der, som har pligter i henhold til de regler, der fremgår af §
83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i mar-
kedsmisbrugsforordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen af de virksomheder, som ikke allerede er
omfattet af § 87, stk. 5 eller 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små
enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansat-
te, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers
strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne be-
stemmelse, er eksempelvis de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og gennemsig-
tighedsdirektivet. Disse virksomheder er ikke omfattet af §
87, stk. 5 eller 9.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Fi-
nanstilsynet vil kunne aflægge kontrolbesøg på forretnings-
stedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v. hos de virksomheder, som er omfattet af de i § 83, stk.
1-3, nævnte regler. Kontrolbesøget kan foretages i forbin-
delse med Finanstilsynets kontrol med overholdelsen af de
nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de virksomheder,
som er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Med forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og an-
dre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbe-
varer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-
systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udeluk-
kende adgang til virksomheden og således ikke til private
boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse,
at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmel-
se.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
anvendes ved undersøgelse af, om virksomheder overholder
de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Ek-
sempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage et kontrolbesøg
hos en udsteder af værdipapirer, der er forpligtiget til at lave
insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et
andet eksempel er hos en udsteder af værdipapirer, for at un-
dersøge om oplysningerne i et prospekt er korrekte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Fi-
nanstilsynet kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet
som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. hos
leverandører og underleverandører til de virksomheder, som
er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler, med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet hos leverandører og
underleverandører til de virksomheder, som er omfattet af
de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
kontrolbesøg almindeligvis blive afholdt på grundlag af var-
sel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde
sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens for-
hold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet
skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse af selvinkri-
mineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de
større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemssta-
ter.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte
at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker
et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om si-
tuationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-
nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et
tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en kri-
sesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgåen-
160
de handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomhe-
den er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Fi-
nanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Finanstilsy-
net kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for uden-
landske myndigheder eller ESMA, når disse myndigheder
anmoder herom.
Det foreslås i § 87, stk. 11, at Erhvervsstyrelsen kan udøve
de i § 87, stk. 5, 6 og 8, nævnte beføjelser i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen med udstedere af værdipapirer med hjem-
sted i Danmark, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. (herefter udstedere
af værdipapirer), som er omfattet af kontrollen efter § 83,
stk. 2. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Er-
hvervsstyrelsen vil kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. hos de udstedere af værdipapirer, som er omfat-
tet af regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2. Kontrolbesøget
kan foretages i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol
med overholdelsen af de nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af kontrollen efter § 83, stk. 2.
Med forretningssted forstås både de udstedere af værdipapi-
rers hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arki-
ver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gæl-
der også til virksomhedens IT-systemer m.v. Erhvervsstyrel-
sen har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksom-
heden og således ikke til private boliger. I tilfælde hvor en
virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Er-
hvervsstyrelsen kan aflægge kontrolbesøg på forretningsste-
det som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.
hos leverandører og underleverandører til de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af de i § 83, stk. 2, nævnte
regler, med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg blive afholdt på grundlag
af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne
finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens
forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Erhvervs-
styrelsen skønner det nødvendigt at få adgang til en virk-
somhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse
af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Erhvervsstyrelsen har fokus på
de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes kontrollen tilpasset niveauet i de øvrige medlems-
stater.
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin kontrol. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har behov for at kunne udøve sin virk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give styrelsen de nødvendige oplysninger eller
modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje
sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist næg-
ter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse
med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om
en krisesituation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til
omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virk-
somheden er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Er-
hvervsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Erhvervssty-
relsen kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for
161
udenlandske myndigheder eller ESMA, når disse myndighe-
der anmoder herom.
Erhvervs- og vækstministeren vil iværksætte en gennem-
gang af anvendelsen af de foreslåede stk. 10 og 11, når be-
stemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder krav om, at en forvalters lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af fast og varia-
bel løn. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder et identisk krav for finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed foreslås
med dette lovforslags § 1, nr. 30, ophævet med henblik på
indførelse af kravet i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Ifølge den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i
den finansielle sektor af 31. august 2010, som videreføres
med den brede politiske aftale om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013, skal der gælde ens regler om
aflønning for hele den finansielle sektor. Det foreslås derfor
at ophæve § 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som svarer til § 77 a, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, med henblik på indførelse af tilsva-
rende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., således at dette er konsistent med afløn-
ningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
Til nr. 2 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
§ 21, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 21, stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget har den fornødne viden og de
fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring og
kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af for-
valterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollektive
kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at forman-
den og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
forvalterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en udbredelse
af ændringerne til § 77 c, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
i overensstemmelse med den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 21, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder i dag krav om, at aflønningsud-
valget skal sammensættes således, at medlemmerne hver
især er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpo-
litik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 20. Forslaget har ikke til formål at stille yderligere
krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men
skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsud-
valget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt
besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opga-
ver.
Til nr. 3 (§ 21, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer aflønningsudvalgets overordnede opga-
ver.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1.pkt., at aflønningsudvalget skal
forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik
og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på
forvalterens risikostyring, og i den forbindelse forestå føl-
gende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
162
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Med forslaget til § 21, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over forvalterens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for forvalterens aflønningspolitik og praksis, men ud-
valgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde. §
21, stk. 4, er en udbredelse af ændringer til § 77 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle
sektor af 31. august 2010.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på forvalterens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for forvalte-
ren. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet bil-
lede af de risici, som knytter sig til forvalterens aflønnings-
politik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede § 21,
stk. 4, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om forvalterens aflønning overholder reglerne
om aflønning i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og oplysnings-
forpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af forvalterens tiltag på
lønområdet set i forhold til forvalterens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af forval-
terens aflønningspolitik og praksis. Aflønningsudvalget bør
ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængi-
ge kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at ud-
føre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget skal endvidere
samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, f.eks. nominer-
ings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter
kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af
forvalterens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af forvalterens lønpolitik. I rådgivningen skal
udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter § 20, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at forvalteren i
praksis overholder sin lønpolitik. Til brug herfor skal afløn-
ningsudvalget have de fornødne ressourcer, som beskrevet i
de indledende bemærkninger.
Det er vigtigt, at forvalterens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som forvalteren befinder
sig i, og aflønningsudvalget skal efter den foreslåede be-
stemmelses nr. 1 også løbende vurdere, om forvalterens løn-
politik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det
omfang, at det er nødvendigt, komme med forslag til opda-
teringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor for-
valterens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af vari-
abel løn til direktionen, og hvor forvalteren ønsker at tildele
variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at
lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Op-
dateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at be-
styrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for general-
forsamlingen til godkendelse.
163
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om forvalterens lønpolitik og praksis, som forelægges for
forvalterens generalforsamling til orientering og godkendel-
se, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af forvalterens aflønningspraksis, det vil sige,
at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i for-
valteren.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis forvalterens lønpoli-
tik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 20, stk. 2, nr. 3,
a)-b), er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage
en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til forvalterens
overordnede aflønningsstruktur løbende skal vurdere, om
forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige
og tager højde for forvalterens risici, navnlig risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i den-
ne forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretnings-
enheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige,
når forvalterens oplysninger om bestyrelsens og de øvrige
ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal
relevante personer i forvalteren kunne indsamle data fra for-
valterens systemer til brug for f.eks. indsendelse til Finans-
tilsynet i forbindelse med tilsyn. Forvalterens interne pro-
cesser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at forval-
terens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i forvalteren.
Udvalget skal endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser efter den foreslåede
bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at forvalteren skal fastlægge rammerne
for forvalterens faktiske aflønning, herunder fastlægge om
forvalteren vil anvende variabel løn. Forvalterens afløn-
ningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse
med forvalterens forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om forval-
teren har omsat lovgivningens krav til aflønning til en løn-
politik, der fastlægger rammerne for aflønning af forvalte-
rens ansatte set i forhold til forvalterens forretningsmodel og
-strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i forvalterens
lønpolitik og praksis, der kan stride mod risikostyringshen-
syn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de
fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet
indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde sikre, at lønpoli-
tikken og forvalterens lønpraksis er i overensstemmelse med
forvalterens interesser på længere sigt. De vil sige, at afløn-
ningsudvalget udover at have fokus på aflønningen på kort
sigt ligeledes skal fokusere på, hvilke konsekvenser afløn-
ningen kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsstrate-
gi og dennes lønpolitik m.fl.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere forvalterens og
de alternative investeringsfondes samlede resultater og sik-
re, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af variabel løn til forvalte-
rens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de for-
valtede alternative investeringsfonde, fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet jf. § 20, stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå forvalterens og de alter-
native investeringsfonde samlede årlige resultater på et
overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udval-
get gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås, i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen
for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 20, stk.
5, i lov om forvaltere af alternative investerinsfonde m.v.
Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet
evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at
dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konk-
ret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
164
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. er § 21, stk. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. allerede strafbelagt med
bøde. De foreslåede ændringer af § 21 ændrer ikke herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 21, stk. 4, er en forvalter af alternative investeringsfonde.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
forvalter, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Det følger af det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, at udvalget
kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning, og at ud-
valget i det forberedende arbejde skal varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitaleje-
re og andre investorer.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det
forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede inte-
resser, herunder også i forhold til investorer samt offentlig-
hedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på for-
valterens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønnings-
udvalget skal overveje, hvilke konsekvenser forvalterens af-
lønning kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsmodel
og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i forvalteren eller i forbindelse
med udarbejdelse af forvalterens lønpolitik, bonusprogram-
mer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødven-
digt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrol-
lere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om
aflønning inden for den finansielle sektor.
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra-
vene i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014 om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. om aflønning af ansatte i
særlige funktioner, i det omfang, at dette er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 3, ændres i §
21, stk. 4, foreslås det, at flytte det gældende § 21, stk. 4, 2.
og 3. pkt., om at udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning, og at udvalget i det forberedende arbej-
de skal varetage forvalterens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til kapitalejere og andre investorer, flyttes
til § 21 som nyt stk. 5.
Det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres således
uændret for forvaltere af alternative investeringsfonde i det
foreslåede § 21, stk. 5. Det gældende § 21, stk. 5 bliver her-
efter til stk. 6.
Til nr. 5 (§ 30, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer forvaltere af alternative investeringsfondes
pligt til at sikre, at de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, regelmæssigt og mindst en gang årligt op-
lyser investorerne i fondene om den indre værdi pr. andel i
fonden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 29 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at en
forvalter af alternative investeringsfonde skal have procedu-
rer for værdiansættelse af aktiverne og forpligtelserne i hver
af de fonde, som forvalteren forvalter. Procedurerne skal
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker korrekt, uafhængigt, konsekvent og i overens-
stemmelse med gældende lov. Reglerne om værdiansættelse
og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den en-
kelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Værdiansæt-
telsen og beregningen af indre værdi pr. andel skal mindst
ske én gang årligt.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Direktivet indeholder en række beføjelser til Kommissionen
til at udstede delegerede retsakter, herunder også vedrørende
værdiansættelse og beregning af indre værdi pr. andel. Den-
ne bemyndigelse er udnyttet i artikel 72 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december
2012 om udbygning af Europa Parlamentets og Rådets di-
165
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn (level 2-forordningen). Forvalteren skal således også
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker i overensstemmelse med artikel 72 i level 2-for-
ordningen.
Med lovforslaget foreslås det præciseret, at den indre værdi
pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til investorerne, er den
indre værdi pr. andel, som allerede er beregnet i medfør af §
29. Hensigten med ændringen er således at sikre, at det tyde-
ligt fremgår, at § 30 ikke skal forstås som en yderligere for-
pligtelse til at beregne den indre værdi ud over de krav, der
allerede følger af loven.
Til nr. 6 og 7 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer sammen med § 62, hvilke oplysninger en for-
valter af alternative investeringsfonde skal stille til rådighed
for investorerne inden, der investeres i fonden.
§ 62, stk. 1 og 2, oplister en lang række oplysninger, som
skal stilles til rådighed for investorerne forud for investerin-
ger i fonden. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om inve-
steringsstrategi og investeringsmålsætninger, investerings-
begrænsninger, gearing, gebyrer og omkostninger, indre
værdi pr. andel osv.
§ 63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde
kan undlade at offentliggøre dele af oplysningerne omfattet
af oplistningen i § 62, stk. 1 og 2, såfremt den pågældende
alternative investeringsfond er omfattet af pligt til at offent-
liggøre et prospekt. I sådanne tilfælde kan forvalteren nøjes
med at offentliggøre de oplysninger, som ikke allerede
fremgår af prospektet.
Det foreslås, at der efter § 63, 1 pkt., tilføjes et nyt andet
punktum, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde,
hvis den alternative investeringsfond har udarbejdet lignen-
de dokumenter, der udleveres til investorerne. Som konse-
kvens heraf bliver det nuværende 2. pkt. til 3. pkt., og 3. pkt.
udvides tilsvarende til at omfatte det lignende dokument, der
er udleveret til investorerne.
§ 63 foreslås således udvidet til også at omfatte oplysninger,
som fremgår af andre lignende dokumenter end prospektet,
som udleveres til investorerne. Dette vil f.eks. være et privat
placement memorandum (PPM). En forvalter kan således ef-
ter forslaget nøjes med at offentliggøre de oplysninger, som
ikke allerede fremgår af prospekter eller lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.
Dette vil være en væsentlig lempelse af den oplysningsopga-
ve, der er pålagt forvalteren i medfør af § 62, idet mange af
oplysningerne, der skal gives efter § 62, stk. 1 og 2, allerede
vil findes enten i prospekter, PPM eller lignende dokumen-
ter.
De oplysninger, som ikke allerede fremgår af prospektet el-
ler et lignende dokument og som forvalteren derfor skal of-
fentliggøre i medfør af § 62, stk. 1 og 2, kan offentliggøres
enten separat eller som tillæg til enten prospektet eller det
lignende dokument, som de øvrige oplysninger fremgår af.
Til nr. 8 (§ 162 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 162 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om forvaltere af alternative inve-
steringsfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af forvalteren.
Med den foreslåede ændring foreslås depositarer efter § 46 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på
tilsvarende vis omfattet af § 162, således, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfat-
tede depositarers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af depositaren.
Den eksisterende bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle
virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at
offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
investeringsforeningen m.v. Det er forventningen, at de af
lovforslaget omfattede depositarer skal omfattes af tilsvaren-
de regler.
Til nr. 9 (§ 170, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 3, nr. 4, er sager om oplys-
ninger til investorerne i henhold til §§ 62-66 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler udstedt
i medfør af lovens § 66 undtaget fra den skærpede tavsheds-
pligt, der gælder for Finanstilsynet efter § 170, stk. 1.
Finanstilsynets tavshedspligt er således lempet på en række
udvalgte områder vedrørende god skik og andre investorbe-
skyttelsesregler. Lempelsen har til hensigt at øge offentlig-
heden og åbenheden vedrørende disse områder.
Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på
de nævnte områder indebærer, under forudsætning af over-
holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om,
166
hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet, herunder
eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til for-
valteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journa-
list. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil
Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen præciseret, så der
henvises til sager om oplysninger til investorerne givet i
henhold til §§ 62-65 samt regler udstedt i medfør § 62, stk.
3, og § 66. Med præciseringen foretages der ikke materielle
ændringer i bestemmelsen. § 62, stk. 3, og § 66 indeholder
bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelsesform og det præcise-
res med ændringen, at sager om oplysninger til investorerne
i henhold til regler udstedt i medfør af disse bemyndigelser
tilsvarende er omfattet af den lempede tavshedspligt.
Til nr. 10 (§ 171, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 171 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offent-
liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet lige-
ledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den pågældende forvalter af alternative investe-
ringsfonde, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller forvalter, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller forvalter, som er blevet politianmeldt, ønsker
offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller forvalteren anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller forvalteren skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendig-
vis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
167
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der findes i dag ikke en adgang for tilsynsmyndigheder i an-
dre EU-lande og lande, som Unionen har indgået aftale med,
til at indhente og foretage stedlige undersøgelser i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere i Danmark. I medfør af §
346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed findes en sådan
adgang for tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, for filialer af udenlandsk finansielle virksomheder
med hjemsted i et af de pågældende lande.
Forslaget til stk. 4 giver tilsynsmyndigheder i andre EU-lan-
de og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, adgang til efter forudgående meddelelse
til Finanstilsynet at indhente oplysninger og foretage stedli-
ge undersøgelser her i landet i filialer af udenlandske bolig-
kreditformidlere fra det pågældende land. Denne adgang er
en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndighe-
der, der ifølge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har
ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang
til at kontrollere denne.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed giver
meddelelse om inspektionen til Finanstilsynet forud for ud-
førelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i
landet beliggende filial af den udenlandske boligkreditfor-
midler om den forventede inspektion.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil således ikke omfatte danske boligkredit-
formidlere.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under
samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner, hvilket
betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at Finanstilsynet
kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Bestemmelsen
indebærer, at Finanstilsynet kan beslutte at deltage i den
udenlandske tilsynsmyndigheds inspektion af her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Finanstilsynet vil herved kunne føre tilsyn med, at filialen
overholder danske regler, jf. lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere § 11, stk. 1, og at den udenlandske til-
synsmyndigheds inspektion foregår i overensstemmelse med
de grundlæggende danske regler herfor.
Det foreslås desuden, at undersøgelsen kun kan foretages
med Finanstilsynets medvirken, hvis en filial af en uden-
landsk boligkreditformidler som nævnt i 1. pkt. modsætter
sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse. Fi-
lialen kan således ikke nægte inspektionens gennemførelse,
men kan kræve, at Finanstilsynet medvirker hertil.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet skal kunne foretage
selvstændige inspektioner i den her i landet beliggende fili-
al, som led i Finanstilsynets tilsyn med god skik og kompe-
tencekrav. Reglerne om god skik udstedes af ministeren i
henhold til hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, og der er udstedt regler om
kompetencekrav i henhold til § 6, stk. 2, i samme lov. Den
foreslåede bestemmelses 1. pkt. gennemfører boligkreditdi-
rektivets artikel 34, stk. 5, og bestemmelsens 2. pkt. præci-
serer, at Finanstilsynet som hidtil fører tilsyn med filialens
overholdelse af regler om god skik.
168
Til nr. 2 (§ 18, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Efter § 18 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentlig-
gøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligele-
des dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den finansielle rådgiver, hvis denne er under til-
syn, forpligtet til også at offentliggøre fældende domme el-
ler vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse,
som vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker
alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
169
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 49 a, stk. 6, i lov om forsikringsformidling)
Efter § 49 a i lov om forsikringsformidling har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
170
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 93, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge)
Efter § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen
ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er den pågældende virksomhed, hvis denne er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
171
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det følger af § 44 d, stk. 2, i lov tilsyn med firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 44 d, stk. 2, i tilsyn med firmapensionskas-
ser, at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 44 d, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Efter § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den
pågældende firmapensionskasse, hvis denne er under tilsyn,
172
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller firmapensionskasse,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller firmapensionskassen
anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler firmapensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, eller
af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
173
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 15, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 15 i lov om ejendomskreditselskaber har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er det pågælden-
de ejendomskreditselskab, hvis denne er under tilsyn, for-
pligtet til også at offentliggøre fældende domme eller ved-
tagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som ve-
drører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene på
Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt., og
stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller ejendomskreditsel-
skabet anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke
nødvendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dom-
men.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
174
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som sagen vedrører,
eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 27 g, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Efter § 27 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har
Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ik-
ke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forpligtet til og-
så at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på
sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra ATP offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at ATP øn-
sker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede
stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysnin-
ger, såfremt ATP anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at ATP skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden herfor er,
at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af
afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor ATP ikke anmoder Finanstilsynet om at
offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påta-
leopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i
medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finans-
175
tilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det
foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, ATP eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 76 b, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 b i lov om arbejdsskadesikring har Finanstilsynet
i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring forpligtet til også at offentliggøre
fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre oplys-
ninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring ønsker offentliggørelse af påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal
der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, såfremt Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødven-
digvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
176
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om,
at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk.
6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 10 g, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Efter § 10 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til også at offentlig-
gøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemme-
side.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ønsker offentliggørelse af påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i
henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggø-
relse af sådanne oplysninger, såfremt Lønmodtagerenes
Dyrtidsfond anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
177
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Lønmodtagerens Dyrtidsfond ikke anmo-
der Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at
sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller af-
sigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Lønmodtagerens Dyr-
tidsfond eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 32, stk. 6, i revisorloven)
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(herefter forordningen).
Det foreslås, at ansvaret vedrørende dette tilsyn deles mel-
lem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så Finanstilsynet
har ansvaret for dette tilsyn i forhold til de virksomheder af
interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 i revisor-
loven, som foreskriver, at Finanstilsynet træder i Erhvervs-
styrelsens sted i forhold til det tilsyn, som efter § 32, stk. 3,
nr. 1, føres med virksomheder af interesse for offentlighe-
den, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i forbindelse med
dette tilsyn kan udøve de beføjelser, der er beskrevet i § 32,
stk. 4, i revisorloven.
Efter § 32, stk. 4, i revisorloven kan Erhvervsstyrelsen til
brug for udøvelsen af tilsynet med, at medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder de
pligter, der følger af revisorloven og forordningen, indhente
178
nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for
offentligheden.
Efter artikel 32 i Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. sel-
skabsdirektiv) skal der udpeges en kompetent myndighed til
varetagelsen af de forpligtelser, der følger af direktivet, her-
under tilsynet med at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og forordningen. Den kompetente myndigheds
rolle kan i henhold til direktivet deles mellem flere myndig-
heder.
Til nr. 2 (§ 32 a, stk. 1, 3. pkt., i revisorloven)
Revisorloven indeholder krav vedrørende nedsættelse af re-
visionsudvalg i virksomheder af interesse for offentlighe-
den. Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen
ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der
følger af revisorloven mv.
Med dette lovforslags § 13, nr. 1, foreslås det indsat i revi-
sorlovens § 32 som et nyt stk. 6, at Finanstilsynet skal træde
i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter § 32,
stk. 3, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrel-
sen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbin-
delse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
efter § 32, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt tredje punktum i § 32 a, stk. 1,
hvorefter revisorrådet endvidere rådgiver Finanstilsynet om
de forhold, som er nævnt i § 32 a, stk. 1, 1, pkt.
Revisorrådet skal således rådgive Finanstilsynet om dettes
tilsyn efter § 32, stk. 3, nr. 1.
Revisorrådet har alene en rådgivende funktion i forhold til
Finanstilsynet.
Denne ændring har til formål at sikre en ensartethed i prak-
sis for tilsynet med revisionsudvalgene m.v. i finansielle og
ikke-finansielle virksomheder.
Revisorrådets arbejde er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om Revisorrådet, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 28. juni 2016.
Til nr. 3 (§ 44 a, stk. 3, 1. pkt., i revisorloven)
Det følger af § 44 a i revisorloven, at Revisornævnet be-
handler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser ef-
ter revisorloven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden (herefter forordningen). Herudover behandler
Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter,
der påhviler virksomheder af offentlig interesse eller med-
lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg.
Det følger af § 44 a, stk. 3, at klager til Revisornævnet kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår.
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og forordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når det træder i Erhvervssty-
relsens sted, også skal kunne indbringe sager for Revisor-
nævnet om tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomhe-
der af offentlig interesse eller medlemmer af sådanne virk-
somheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Til nr. 4 (§ 51, stk. 2, i revisorloven)
§ 51 vedrører generelt klageadgangen for afgørelser truffet
af Erhvervsstyrelsen og fastslår i stk. 1, at styrelsens afgø-
relser efter revisorloven og revisorforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden) kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet.
I stk. 2 bestemmes det, at en række afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen dog ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Tilsvarende bestemmes det i stk. 3, at af-
gørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50 a blev sammen med §§ 50 b-d indsat i revisorloven ved
lov nr. 1231 af 18. december 2012, der havde til formål at
fremme digitaliseringen i kommunikationen mellem det of-
fentlige og virksomheder og borgere. På tværs af en række
love blev der indsat bestemmelser til fremme heraf. I medfør
af § 50 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold om-
179
fattet af revisorloven eller af regler udstedt i medfør af revi-
sorloven, skal foregå digitalt.
§ 51, stk. 2, er senest affattet ved lov nr. 631 af 8. juni 2016,
hvor det nu foreslåede 2. pkt. ved en fejl udgik af bestem-
melsen.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i
medfør af § 50 a, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i lov om VækstFonden)
Det følger af § 2 i lov om VækstFonden, at VækstFondens
formål bl.a. tilgodeses gennem medfinansiering af udvik-
lingsselskaber. Det fremgår ikke af lov om VækstFonden
med tilhørende bekendtgørelser, at investeringer i udvik-
lingsselskaber er betinget af, at de pågældende udviklings-
selskaber har hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid
heller ikke specifikt, at der kan investeres i udenlandske ud-
viklingsselskaber.
Med lovforslaget tydeliggøres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der bl.a. for-
ventes at investere i danske virksomheder. VækstFonden
skal i sine investeringer i udenlandske udviklingsselskaber
lægge vægt på, at udviklingsselskaberne har konkret fokus
på investeringer i danske virksomheder.
Til § 15
Til nr. 1 (§1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, der med lov nr. 1563 af 15. december 2015
bliver § 152, stk. 2, begrænset. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 55, har denne begrænsning ik-
ke været tilsigtet.
Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. decem-
ber 2015, er endnu ikke trådt i kraft.
Med dette lovforslags § 1, nr. 55, foreslås § 152, stk. 5, der
med lov nr. 1563 af 15. december 2015 bliver § 152, stk. 2,
ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstitutters strategier og systemer for måling og
styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbej-
delse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likvidi-
tetsrisici. Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foreslås ophævet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 55, i
dette lovforslag.
Til nr. 2 (§10, stk. 3, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Med § 15, nr. 1, i dette lovforslag foreslås § 1, nr. 24, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Som følge heraf
foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 tilrettes, så det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015 træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1, i
dette lovforslag.
Til § 16
Til nr. 1 (§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås at ophæve § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29.
april 2015. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §
1, nr. 74 og 75.
§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ophæver og
indfører nye bestemmelser i § 195, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed. Disse ændringer foreslås af lovtekniske år-
sager ophævet, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft,
og da der foreslås nye ændringer af § 195, stk. 1-4, i lov om
finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 74 og
75.
Til nr. 2 (§ 16, stk. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9, i
lov nr. 532 af 29. april 2015 tilrettes, således at § 2, nr. 9 og
10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ikke længere fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, da § 2, nr. 9 og 10, ophæves
med dette lovforslags § 16, nr. 1.
Til § 17
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
180
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende lovforslags § 1, nr. 99 og 100. Som en konse-
kvens heraf foreslås det at ophæve § 7, nr. 2, i lov nr. 631 af
8 juni 2016, som indeholder den foreslåede ændring af §
354, stk. 3, nr. 17 og 18, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at lovforslagets § 1, nr.
50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1. juli 2017. De om-
handlede numre omhandler ændringer vedrørende reglerne
om koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås, at disse skal træde i kraft 1. juli 2017, da visse
af de nærmere pligter følger af bekendtgørelser, som der vil
skulle foretages konsekvensændringer i. Det skønnes, at det-
te vil kunne nås til 1. juli 2017, så der fra dette tidspunkt vil
være sammenhæng mellem ændringerne af § 175 b og rele-
vante bekendtgørelser.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforsla-
gets § 1, nr. 74 og 75, og at ministeren kan fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Disse
ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til Erhvervs-
styrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Er-
hvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan hånd-
tere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået
i bestemmelserne.
Den foreslåede stk. 4 tager stilling til, hvordan den foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 83, om identifikation af nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal finde anven-
delse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et SIFI eller G-SIFI, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den regu-
lering, der med den foreslåede § 313 a, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 84, skal gælde for disse nøglepersoner,
vil gælde fuldt ud for ansatte, der identificeres som nøgle-
personer efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. For
ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, i forbindelse med lovens ikrafttræden, ville det imidlertid
være et stort indgreb, såfremt reglerne gjaldt fuldt ud.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om egnethed og hæder-
lighed efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 84, fra tidspunktet for instituttets identi-
ficering af den ansatte som nøgleperson. Oplysningerne ind-
går i Finanstilsynets vurdering af, om nøglepersonen lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed i henhold til §
64, stk. 1-3, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 84.
Det foreslås, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden varetager en stilling i et SIFI eller et G-SI-
FI, som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, jf. det foreslåe-
de § 1, nr. 83, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet op-
lysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af §
64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 84. Som konsekvens heraf vil disse ansatte ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved
lovens ikrafttræden. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne eksempelvis er dømt for en strafbar overtrædelse eller gå-
et konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræ-
den.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, fra lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at såfremt en nøgleperson
f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet her-
om. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finans-
tilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om dom-
fældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den pågæl-
dende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryg-
gende vis.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ind-
går ved en eventuel efterfølgende vurdering af en nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 2-3, jf. § 313
a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84. Overgangs-
bestemmelsen medfører, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig ad-
færd, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil kunne påbyde et SIFI eller et G-SIFI at af-
sætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, ved lovens ikrafttræden, såfremt vedkom-
mende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar,
går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2
og 3, jf. det foreslåede § 313 a.
181
Hvis en ansat i et SIFI eller i et G-SIFI, der var identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til anden stilling som nøg-
leperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 64, stk. 1-3, jf. den foreslåede § 313
a, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er
tale om en stilling i samme SIFI eller G-SIFI.
Det foreslåede stk. 5 medfører, at § 312 b i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, alene
finder anvendelse på aftaler mellem SIFIet eller G-SIFIet og
medlemmerne af henholdsvis dets bestyrelse og direktion,
der indgås eller genforhandles, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden. Kravene i de nævnte bestemmelser fin-
der således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er
forlænget eller fornyet.
Den foreslåede stk. 6 medfører, at den foreslåede § 313 b i
lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for eks-
poneringer mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i SIFIer
eller G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er be-
vilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev
identificeret som nøgleperson.
Nye eksponeringer mod en nøgleperson, herunder ændring
af en bestående eksponering, eksempelvis forhøjelse eller
forlængelse af en kredit bevilget før lovens ikrafttræden, vil
kræve direktionens godkendelse i overensstemmelse med
den foreslåede § 313 b. Tilsvarende gælder ved SIFIets hen-
holdsvis G-SIFIets modtagelse af nye sikkerheder fra en
nøgleperson efter lovens ikrafttræden, herunder ved forlæn-
gelser og forhøjelser af allerede stillede sikkerheder.
Med stk. 7 foreslås det, at lovens § 48 a, stk. 1-6, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anvendelse på investe-
ringsforeningers aftaler, der indgås eller genforhandles, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Kravene i de
nævnte bestemmelser finder således ikke anvendelse på af-
taler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke ef-
ter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Med stk. 8 foreslås det, at lovens § 48 c, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18, først får virkning fra den før-
stkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens
ikrafttræden.
I forhold til kravet i det foreslåede § 48 c, stk. 2, om, at in-
vesteringsforeningens generalforsamling skal godkende in-
vesteringsforeningens lønpolitik, betyder forslaget, at dette
krav først gælder fra førstkommende generalforsamling efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. Kravet om at inve-
steringsforeningen skal have en lønpolitik, træder imidlertid
i kraft allerede den 1. januar 2017, jf. stk. 1. Investeringsfor-
eningen skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med dette forslags § 48 c, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18.
Det er i perioden indtil den førstkommende generalforsam-
ling ikke en gyldighedsbetingelse for aftaler om variabel
løn, at den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik er godkendt
af generalforsamlingen. Investeringsforeningen kan således
godt i perioden fra den 1. januar 2017 og indtil førstkom-
mende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på
baggrund af bestyrelsens godkendte lønpolitik. Efter den på-
gældende investeringsforenings førstkommende generalfor-
samling er det en betingelse for, at investeringsforeningen
kan indgå aftaler om variabel løn med bestyrelsen og direk-
tionen, at generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.
Til § 19
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og §
16, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås det, at §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16,
nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold til
182
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 308 af 25. marts 2015, § 1
i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532
af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70
og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og
179-181, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361,
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 170,
171-175 og 176-178 desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175 b
og 175 c desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§
79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348
og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk.
2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og
370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a,
347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og
357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368,
stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, §§ 369, 370,
372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175
og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter
»176-178« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274,
stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a og 313
b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a
og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anven-
delse. For blandede holdingvirksomheder finder
§ 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk.
1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø-
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in-
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§
348, § 352, stk. 2,«.
183
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og
§§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., an-
vendelse. For filialer her i landet af en uden-
landsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivi-
tet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk.
2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5-16. ---
Særlige regler om anvendelsesområde for inve-
steringsforvaltningsselskaber
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a op-
hæves.
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der alene har til-
ladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte
aktiviteter.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med §
124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med §
124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, § 126,
stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og
4-7,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
184
4)-18) ---
Stk. 7-8. ---
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktieka-
pital, der mindst udgør et beløb svarende til 1
mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker
at blive medlem af et reguleret marked, en værdi-
papircentral eller en clearingscentral, hvor sel-
skabet deltager i clearing og afvikling, eller øn-
sker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tje-
nesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilla-
delse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og
9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-
papirer, og som søger tilladelse til at udføre en
eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at ud-
føre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svaren-
de til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav, eller
3) en kombination af startkapital og er-
hvervsansvarsforsikring i en form, som
giver en dækning, der svarer til den nævnt
i nr. 1 eller 2.«
Stk. 9-10. ---
185
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal én gang om året indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende
en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
hedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne
i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt
i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selska-
bets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 og 3.«
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut er tilladelse endvidere betinget af, at med-
lemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig
tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfyl-
der kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS, 11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-5. ---
186
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab el-
ler et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysnin-
ger om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer. Når et admini-
strationsselskab ønsker at tilbyde administration
her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstil-
synet fra hjemlandets kompetente myndighed en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af
selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger
i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilla-
delse til at administrere, samt en beskrivelse af
selskabets risikostyringsproces og procedurer for
behandling af klager fra investorer.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
Stk. 7-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn-
de at yde tjenesteydelser her i landet, når Finans-
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Den udenland-
ske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8
nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i
hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af
virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den
udenlandske virksomhed et forsikringsselskab,
skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i
stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndig-
hederne i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et administrationsselskab, skal Finanstil-
synet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have
modtaget en forretningsplan over administrati-
onsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydel-
ser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om rele-
vante garantiordninger, der har til formål at be-
skytte investorer. Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf.
bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjem-
landets kompetente myndighed en bekræftelse
på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direkti-
vet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
187
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, kan virksomheden
1) administrere UCITS, 14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-10. ---
§ 71. En finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1)-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området,
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til:
»it-området og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, og
10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom-
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi-
sion eller den ansvarshavende aktuar må formo-
de, at den finansielle virksomhed ikke opfylder
kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§
125, stk. 2,«.
188
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, solvensbe-
hovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk.
4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., kravet til minimums-
basiskapitalen efter § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet efter § 126 c eller minimumskapital-
kravet efter § 126 d, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
§ 77. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om år-
et gennemgå den finansielle virksomheds ret-
ningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslin-
jerne vurderes at være betryggende og have fun-
geret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksom-
heders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders« til: »penge-
institutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
1)-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal på tids-
punktet for beregningen af den variable løn
bestå af en balance af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juri-
diske struktur, aktiebaserede instrumenter
eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende in-
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: »Med forbehold for investe-
ringsforvaltningsselskabets retlige struktur og
dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på investeringsforvaltningsselskabets risikopro-
fil eller på risikoprofilen af de forvaltede dan-
ske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller
instrumenter knyttet til kapitalandele i investe-
189
strumenter, der afspejler virksomhedens
kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porte-
føljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egent-
lige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-
ves, og som i passende grad afspejler virk-
somhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksom-
heden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. For forsikrings-
selskaber kan mindst 50 pct. af den variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, be-
stå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
ringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen
af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af
den samlede portefølje, som forvaltes af inve-
steringsforvaltningsselskabet.«
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt
virksomheden på tidspunktet for udbetaling
af den variable løndel ikke overholder kapi-
talkravet eller solvenskravet i § 124, stk.
1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5
og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, kravet til minimumsba-
siskapitalen i § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller solven-
skapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk.
1, 3 og 4, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk.
1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til
minimumsbasiskapitalen i § 126, stk. 2 og 3,
solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller
solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b,
stk. 1, 3 og 4,« udgår.
190
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn
til bestyrelsen og direktionen, såfremt virk-
somheden i den periode, som aftalen om
den variable løn vedrører, og indtil tids-
punktet for beregningen heraf får en frist
fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4,
om opfyldelse af solvenskravet eller Fi-
nanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræ-
ver, at virksomheden udarbejder en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomi-
ske stilling.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finans-
tilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at
virksomheden udarbejder en plan for genopret-
telse af virksomhedens økonomiske stilling«.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder må aktieopti-
oner eller lignende instrumenter højst udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at aktier og instru-
menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, di-
rektionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter
m.v.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres
»Den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden« til: »Pengeinstituttet, realkredit-
instituttet, fondsmæglerselskabet, investerings-
forvaltningsselskabet eller den finansielle hol-
dingvirksomhed«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at udbetaling af den
efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalings-
tidspunktet, betinget af, at den pågældende har
efterlevet passende krav til egnethed og hæder-
lighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
191
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, og som modtager variabel løn, skal tilba-
gebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at såfremt bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt el-
ler delvis kan sidestilles med variable løndele, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis mod-
tageren forlader virksomheden inden pensions-
tidspunktet, beholde denne del af pensionsydel-
sen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk.
1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren
er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden ud-
betale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte in-
strumenter uden mulighed for afhændelse eller
udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfæl-
de.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, resultaterne i dennes
afdeling og virksomhedens resultater.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
192
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita-
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller
individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om fi-
nansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finan-
siel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt
i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene
må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, hvis dette er berettiget.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 2-3. ---
§ 77 c. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste
regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-
sætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i
medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for dis-
se virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i
en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
193
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
den virksomhed, som nedsætter aflønningsudval-
get, eller af bestyrelser i virksomheder, der i
medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes således,
at medlemmerne er i stand til at foretage en kva-
lificeret og uafhængig vurdering af, om virksom-
hedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhø-
rende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter,
navnlig for så vidt angår tilpasning af virksom-
hedens aflønningsstruktur til virksomhedens ri-
sikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet,
og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b«
ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 77 h«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for bestyrelsens beslutninger ve-
drørende aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på
virksomhedens risikostyring. Udvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udval-
get skal i det forberedende arbejde varetage virk-
somhedens langsigtede interesser, herunder også
i forhold til aktionærer og andre investorer, samt
offentlighedens interesse.
.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af virksomhedens
lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpoli-
tik i praksis og vurdere, om virksomhe-
dens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om virksomhedens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om
virksomhedens processer og systemer er
tilstrækkelige og tager højde for virksom-
hedens risici, herunder risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønnings-
struktur samt sikre, at virksomhedens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring og er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsstrategi, mål-
194
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virk-
somhedens og forretningsenhedernes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variabel løn til virksomhedens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhe-
dens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overens-
195
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1,
nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af vari-
abel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§
71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal formanden for bestyrelsen i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ redegø-
re for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i inde-
værende og det kommende regnskabsår.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed«.
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal i årsrapporten offentliggøre det samle-
de vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel-
sen og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har optjent som medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed in-
den for samme koncern.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:
»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2«.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
196
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i
overensstemmelse med instituttets forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede in-
teresser.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Lønpolitikken« til: »Penge- og realkreditinsti-
tutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »inte-
ressekonflikter og« ændres til: »interessekon-
flikter, herunder«.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning,
hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i over-
enskomsten.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik-
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6 og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for
samme koncern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller
et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der ikke er beliggende i
Danmark, må højst udgøre 100 pct. af hen-
holdsvis honoraret eller den faste grundløn in-
klusive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,
197
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder for kvalitative og passen-
de kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsent-
lig indflydelse på institutters risikoprofil, i pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og finansieringsinstitutter, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om pligten til at offentlig-
gøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncer-
nniveau.
198
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om lønpoli-
tik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den
finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte per-
sonkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-5. ---
§ 80. ---
Stk. 2-7. ---
199
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én
gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt den finansielle virk-
somhed har eksponering med erhvervsvirksom-
heder omfattet af stk. 1 og 2.
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 9. ---
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjem-
meside, skal offentliggøre oplysninger om, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk.
1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1,
og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10,
§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a,
stk. 1-6,«.
Stk. 2-3. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet har et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag
af en størrelse, type og fordeling, som er passen-
de til at dække selskabets risici. Disse procedurer
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for
at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende
og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæg-
lerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fonds-
mæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglersel-
skab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal
mindst udgøre
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber.
200
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder be-
tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, skal uanset krave-
ne i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette
krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selska-
bets virksomhed siden det foregående år. Har et
selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger, der fremgår af budget-
tet for første års drift, medmindre dette budget
kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæg-
lerselskab skal på baggrund af vurderingen i hen-
hold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres
»fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglersel-
skab I«.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1,
eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke væ-
re mindre end hvert af følgende:
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel
93 i Europa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
201
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan ikke være mindre end minimumska-
pitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundla-
get i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6,
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af ar-
tikel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det in-
dividuelle solvenskrav.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et
fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg-
lerselskaber med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4,
ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fonds-
mæglerselskaber I«.
202
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres
»fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmægler-
selskab I«.
§ 125 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at
opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og i tillæg til egentlig kernekapital, som oprethol-
des for at opfylde det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til:
»§ 125, stk. 2,«.
Stk. 8. ---
§ 126 e. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver
og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncer-
ner«: »eller grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a,
stk. 1,
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1
og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste om-
kostninger og de faste omkostninger for den
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmægler-
selskabers og«.
203
øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at
Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et
selskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,
6)-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig li-
kviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgø-
re
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det
uanset mulige udbetalingsforbehold påhvi-
ler pengeinstituttet at betale på anfordring
eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstille-
de kapitalindskud, der kan medregnes ved
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgo-
dehavender hos kreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1
fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for
et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
204
med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters
strategier og systemer for måling og styring af
likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udar-
bejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
§ 157. ---
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg-
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udfø-
re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
2, besidder disse instrumenter for egen regning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at sel-
skabet ikke er i stand til at sikre præcis
afdækning af den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positioner-
ne overstiger ikke 15 pct. af selskabets
startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midler-
tidig karakter og er strengt begrænset til
den periode, som er nødvendig for udfø-
relsen af den nævnte transaktion.«
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125,
stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
205
182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af ka-
pitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i
henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, ka-
pitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som enten er et fonds-
mæglerselskab I, eller som mindst har en datter-
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag
fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber desuden anvendelse på
koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglersel-
skaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og
som ikke har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden på-
ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved op-
gørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncer-
nen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1,
4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og arti-
kel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
Stk. 3-5. ---
206
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 2-3. ---
§ 175 b. Bestyrelsen og direktionen for den øver-
ste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det af den øverste modervirksomhed
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkra-
vet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvor der i koncer-
nen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
1) er beliggende i Danmark og
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt styk-
ke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette til-
knyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings-
selskaber.«
207
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1,
skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør af stk. 9.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»koncernen, jf. stk. 1« til: »koncernen eller
gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 9« ændres til:
»stk. 10«.
Stk. 3. Solvenskapitalkravet for koncernen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering, jf. dog stk. 4, og en-
ten ved anvendelse af standardformlen efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af
Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«, og to steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter
stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af en me-
tode baseret på regnskabsmæssig konsolidering
efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgø-
relsesmetode.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«, og to steder
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Opfylder den øverste modervirksomhed,
jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen, finder § 248 a anvendelse.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»Opfylder den øverste modervirksomhed, jf.
stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg for koncernen i overensstemmelse med § 350
b.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ik-
ke at medtage et selskab i koncernen ved opgø-
relsen af solvenskapitalkravet for koncernen.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 8. Den øverste modervirksomhed skal hvert
år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øver-
ste modervirksomhed skal ved ændringer af be-
tydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen foretage en ny opgørelse og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Den øverste modervirksomhed« til:
»Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2«, og to
steder indsættes efter »koncernen«: »eller grup-
pen«.
208
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet
af stk. 1, som kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet for koncernen, om opgørelse af
solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og
4 og om Finanstilsynets godkendelse af en intern
model for koncernen.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
»omfattet af stk. 1« til: »og gruppen omfattet af
stk. 1 og 2«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og
5«, og tre steder indsættes efter »koncernen«:
»eller gruppen«.
§ 175 c. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er beliggende i Danmark, og
hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab,
kan Finanstilsynet efter regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 216, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) træffe afgørelse om, at § 175 b eller dele heraf
finder anvendelse på den danske del af koncer-
nen. Det øverste forsikringsselskab, den øverste
forsikringsholdingvirksomhed eller den øverste
blandede finansielle holdingvirksomhed i den
danske del af koncernen påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed ikke er beliggen-
de i Danmark, og hvori der indgår et gruppe 1-
forsikringsselskab, kan Finanstilsynet efter reg-
ler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af
artikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan træf-
fes«, og »den danske del af koncernen« ændres
til: »en dansk del af en koncern eller gruppe,
hvis den øverste virksomhed i koncernen eller
gruppen ikke er beliggende i Danmark«, og i 2.
pkt. ændres »blandede finansielle holdingvirk-
somhed« til: »finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a,«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde
solvenskravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf.
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, eller solvenskapitalkravet for
koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 2, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
209
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke
opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel
92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet
for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§194. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for virksomheder
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
74. § 195, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den
halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
210
at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 199. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eks-
terne revisorer i henhold til revisorloven« til:
»der i medfør af revisorloven og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af inte-
resse for offentligheden finder anvendelse for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse
for offentligheden«.
Stk. 12-13. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage til-
ladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) ---
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfyl-
der kravene til at få en tilladelse, herunder
kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr.
1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel
93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2,
nr. 1 og 2,«.
3)-4) ---
Stk. 2-7. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7, og har det
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,«
til: »§ 125, stk. 2,«.
211
for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finans-
tilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 283. ---
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste
modervirksomhed i en koncern omfattet af §
175 b, stk. 1,« til: »Virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncernens« indsæt-
tes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder
omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »kon-
cernens« indsættes: »eller gruppens«.
Stk. 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages
senest den 30. juni hvert år og første gang senest
den 30. juni 2014.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang år-
ligt« til: »senest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yder-
ligere udpegning af systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.«
Stk. 2-10. ---
§ 309. ---
Stk. 2-4. ---
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
slutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3,
skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
212
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal som led i sin virksom-
hedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere institut-
tets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke
stillinger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a,
stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske
over en periode på mindst 5 år med påbegyndel-
se 1 år efter beregningstidspunktet med en lige-
lig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia-
ble løndel efter stk. 1 skal for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele af-
hængig af virksomhedens juridiske struktur, ak-
tiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, af til-
svarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før §
314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
213
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a,
stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt
i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrel-
sesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1,
skal bevilges i henhold til instituttets sædvanli-
ge forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarlighe-
den og forløbet af de eksponeringer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst
2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og mod virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.«
§ 333 a. ---
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1)-3) ---
214
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsFor-
eningsRådet.
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »Investe-
ringsForeningsRådet«: til »Investeringsfonds-
branchen«.
5)-7) ---
Stk. 3-5. ---
§ 341. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisions-
protokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-
des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1.
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 4-5. ---
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som
investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse på følgende:
1) ---
2) Kollektive investeringsordninger reguleret
af lov om investeringsforeninger m.v. og
investeringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan el-
ler ej, samt depositarer og ledere af sådanne
institutter.
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af«
til: », der er meddelt tilladelse efter«, og efter
»lov om investeringsforeninger m.v.« indsættes:
»eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
3)-7) ---
Stk. 3. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
215
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Er-
hvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2
og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt værdi-
papirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en finansiel virksomhed, fravige be-
stemmelser for koncernen fastsat i denne lov eller
i regler udstedt i medfør af loven under hensynta-
gen til formålet med de pågældende bestemmel-
ser og aktiviteterne i koncernen.
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grup-
per omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste
virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark.«
Stk. 12
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somhed, leverandører og underleverandører skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-
vendige for tilsynets virksomhed. I overensstem-
melse med bestemmelser fastsat i direktiver gæl-
der dette tilsvarende for udenlandske kreditinsti-
tutter, administrationsselskaber og investerings-
selskaber, der udøver virksomhed her i landet
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
sikringsholdingvirksomheder,«: »blandede hol-
dingvirksomheder,«.
216
gennem etablering af filial eller udbud af finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at af-
sætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3, når der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at ved-
kommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-
velse af påbuddet. Finanstilsynet kan under sam-
me betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlæg-
ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3,« til: »en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller
§ 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til:
»at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-for-
skringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr.
1, jf. § 313 a«.
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313,
stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes ef-
ter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk.
1,«.
217
Stk. 7. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 og 5
kan af den finansielle virksomhed og af den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for påbuddet, men ret-
ten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelses-
medlem under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter mod-
tagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
94. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3.
pkt.«.
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke afsat
direktøren, eller har gruppe 1-forsikringsselska-
bet ikke afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2, 3 og 5.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., indsættes efter »direktøren,«: »har det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut
(G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3
og 6«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finans-
tilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirk-
somheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksom-
heden«.
218
synets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-5) ---
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af un-
derretning i medfør af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
6)-16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns-
myndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen, når videregivelse sker med hen-
blik på at styrke det finansielle systems sta-
bilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revi-
sornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn-
dighed for den lovpligtige revision af finan-
sielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, og Erhvervsstyrelsen, når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening om-
fattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Vide-
regivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelse af dennes opgave.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgaranti-
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
219
ordninger, med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtage-
ren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og
14.
19)-40) ---
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der
bliver nr. 42, som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.«
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsy-
net modtager, må kun anvendes i forbindelse
med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet«
til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afvik-
lingshvervet«.
Stk. 11-13. ---
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger
til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr.
43, kan alene ske, såfremt betingelserne i § 354,
stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er opfyldt, og afvik-
lingsmyndighedernes afviklingsfunktioner sva-
rer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
14)-15) ---
220
§ 354 a. ---
Stk. 2-5. ---
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og
artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a,
stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«.
Stk. 3-5. ---
221
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomhe-
den, den udenlandske finansielle virksomhed el-
ler den udenlandske finansielle holdingvirksom-
hed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i med-
før af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), jf. dog stk. 2 og 3.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikrings-
holdingvirksomheden,«: »den blandede hol-
dingvirksomhed,«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1)-3) ---
4) En person som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendel-
se i medfør af § 64, stk. 1-3.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
5)-16) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed og ansatte i gruppe
1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Fi-
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3«.
222
nanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende. Det samme gælder for en likvidator,
en administrator af en livsforsikringsbestand og
en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkende obligationer.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed anses bå-
de den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøg-
leperson, som afgørelsen omhandler. Det sam-
me gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64
a, 64 b, 313 og 351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)-8) ---
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia.
kr., ved udgangen af året, betales 20.000
kr., og hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved
udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforenin-
ger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialfor-
eninger«, og »værdipapirer« ændres til: »ande-
le«.
19)-34) ---
Stk. 2. ---
223
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret
et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad
virksomheder af tilsvarende art og størrelse med
dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11,
i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til
Finanstilsynet på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse skal betale efter §§ 363 og 366. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske forsikringsselskaber
20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art
og størrelse med dansk tilladelse skal betale ef-
ter §§ 365-366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske kreditinstitutter 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens ud-
lån i Danmark eller filialens indlån i Danmark
en eller flere af indikatorerne i § 308, stk. 2, be-
taler filialer af udenlandske kreditinstitutter 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364. Dette gælder også for udenland-
ske koncerner med flere filialer af kreditinstitut-
ter her i landet, hvor der er etableret et tilsyns-
kollegium, og hvor summen af filialernes balan-
cer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark
overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308,
stk. 2. Tilsvarende gælder det for kreditinstitut-
filialer i udenlandske koncerner med en eller
flere filialer og med et eller flere penge- eller
realkreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium, og hvor summen
af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i
Danmark overstiger en eller flere af indikatorer-
ne i § 308, stk. 2.«
224
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk
UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resteren-
de afgift fordeles i forhold til den enkelte
UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske
UCITS’ samlede balance.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhe-
derne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med
10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der
forvaltes af en forvalter af alternative investe-
ringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal
danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i
hver UCITS, og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale
2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i for-
hold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balan-
ce.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk.
1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§
40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126
e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2,
§§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227,
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,«
til: »§ 125, stk. 1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og
3,« udgår.
225
§ 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1,
§ 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk.
3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a,
stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7, §§ 77
b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, §
80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a,
§ 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1,
1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152
m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8, §
182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, §
185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk.
1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,«
til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« æn-
dres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, §
77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« ændres til:
»§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9 og«, og »§ 312,« æn-
dres til: »§§ 312-312 b,«.
226
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra
a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel
262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2,
artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel
437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1,
artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel
451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3.
afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og af-
snit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk.
2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde. På samme måde straffes over-
trædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkom-
mer et påbud, der er givet i medfør af § 126 c,
stk. 4, § 126 f § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, §
245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1,
1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og
overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Med bøde straffes endvidere den, som ikke efter-
kommer et påbud, der er givet i medfør af § 351,
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3.
pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«
Stk. 4-8. ---
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der
lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt
hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der
bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 9 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
Stk. 10. ---
227
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstids-punktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fort-
satte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden
lovpligtig tilladelse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af fi-
nansielle virksomheders oplysningsplig-
ter i forhold til Finanstilsynet under skær-
pende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reg-
lerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efter-
komme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk.
1 og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1.
pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
Stk. 4-6. ---
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, §
2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
228
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på
investeringsforeninger, som ikke har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-25) ---
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på for-
hånd.«
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
1)-26) ---
27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstil-
synet ikke har godkendt det pågældende
marked, og
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
28) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en afdeling agter at investere mere end 35
pct. af afdelingens formue.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue,
og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde be-
stemmelser om
1)-27) ---
28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
229
29) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en SIKAV agter at investere mere end 35
pct. af en eller flere afdelingers formue.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til
»formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-22) --
23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
24) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en værdipapirfond agter at investere mere
end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-
mue.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »for-
mue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden
skal udarbejdes på engelsk.«
§ 31. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og investeringsfor-
eningens bestyrelse eller investeringsforvalt-
ningsselskabets direktion skal udlevere general-
forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.
Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af forenin-
gen eller foreningens investeringsforvaltningssel-
skab eller administrationsselskab.
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
230
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 35. ---
Stk. 2. ---
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 32, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
§ 40. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens be-
styrelse skal udlevere generalforsamlingsproto-
kollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til ge-
neralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af SIKAV’en eller SI-
KAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
§ 41. ---
Stk. 2-5. ---
231
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 44. ---
Stk. 2. ---
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 41, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før §
49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning
af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er op-
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen må højst udgø-
re 50 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
eller flere afdelingers risikoprofil, må
232
højst udgøre 100 pct. af den faste grund-
løn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsam-
ling kan dog beslutte, at de variable løn-
dele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre
op til 200 pct. af den faste grundløn in-
klusive pension, forudsat at følgende krav
opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest
ved indkaldelse til generalforsamling
orientere generalforsamlingen om, at
der ønskes stillingtagen til benyttelse
af et højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage be-
slutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra investerings-
foreningen, der begrunder indstillin-
gen herom, herunder antallet af be-
rørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft og
den forventede indvirkning på inve-
steringsforeningens formue. Med-
lemmerne skal modtage anbefalingen
senest samtidig med indkaldelsen til
generalforsamling.
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefa-
lingen til medlemmerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til medlemmerne, herunder det
foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmod-
ning fra Finanstilsynet godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med investeringsfor-
eningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk.
1, nr. 9.
233
d) Beslutningen om benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft skal tiltrædes af
investeringsforeningens generalfor-
samling med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50
pct. af de stemmeberettigede andele
er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de
stemmeberettigede andele repræsen-
teret på generalforsamlingen, skal be-
slutningen tiltrædes af mindst 75 pct.
af de afgivne stemmer. En ansat, som
er medlem af investeringsforeningen,
må ikke deltage i afstemningen her-
om på generalforsamlingen, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i
beslutningen, der kan være stridende
mod investeringsforeningens interes-
se.
e) Investeringsforeningen skal senest 8
dage efter generalforsamlingen infor-
mere Finanstilsynet om generalfor-
samlingens beslutning, herunder om
størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Med forbehold for investeringsforenin-
gens fondsregler og vedtægter skal en
væsentlig del og mindst 50 pct. af en va-
riabel løndel til et medlem af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, på tidspunk-
tet for beregningen heraf bestå af en ba-
lance af andele eller tilsvarende instru-
menter i den pågældende investeringsfor-
ening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved
større beløb mindst 60 pct., skal ske over
en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet,
dog for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen mindst 4 år, med en ligelig for-
234
deling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller del-
vist, såfremt udbetaling af den variable
løndel ikke giver investeringsforeningen
mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærlig-
gende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeningen må optioner vedrø-
rende andele eller lignende instrumenter højst
udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
andele og instrumenter m.v., der overdrages til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, som en del af den variable løn, som er nævnt
i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Investeringsforenin-
gen skal ligeledes sikre sig, at disse personer ik-
ke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1,
nr. 5, udskudte variable løndel til et medlem af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn-
del, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed, og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for in-
vesteringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
235
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, som modtager va-
riabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvist, hvis den variable løn er udbe-
talt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og
hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, en pensionsydelse, som
udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26, skal in-
vesteringsforeningen, hvis modtageren forlader
investeringsforeningen inden pensionstidspunk-
tet, beholde denne pensionsydelse i form af an-
dele eller instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4,
i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modta-
geren medlem af bestyrelsen eller ansat hos in-
vesteringsforeningen ved pensionsalderen, skal
investeringsforeningen udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsva-
rende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en for-
mue, som sammenlagt overstiger 1,25 mia.
euro, og som samtidig har mere end 50 ansatte,
skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen
i den investeringsforening, som nedsætter afløn-
ningsudvalget. Aflønningsudvalget skal sam-
mensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer
og kompetencer til at forstå og overvåge inve-
steringsforeningens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af investeringsforeningens
aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likvidi-
236
tet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om investeringsfor-
eningens aflønning, herunder lønpolitik og til-
hørende forretningsgange, er i overensstemmel-
se med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af investeringsfor-
eningens lønpolitik, bistå bestyrelsen med
at påse overholdelsen af investeringsfor-
eningens lønpolitik i praksis og vurdere,
om investeringsforeningens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer af lønpo-
litikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om investeringsforeningens aflønnings-
politik og praksis samt oplysningerne ef-
ter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er til-
strækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om in-
vesteringsforeningens processer og syste-
mer er tilstrækkelige og tager højde for
investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital
og likviditet, i forhold til investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur samt sikre, at
investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investe-
ringsforeningens og afdelingernes samle-
de resultater samt sikre, at direktionen har
237
evalueret, om de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af varia-
bel løn til investeringsforeningens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, jf. § 48 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
at det er nødvendigt for gennemførelsen
af opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at
det er nødvendigt, søge ekstern rådgiv-
ning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning. Udvalget skal i det forbe-
redende arbejde varetage investeringsforenin-
gens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til medlemmerne samt offentlighedens in-
teresse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsfor-
eningen skal godkende investeringsforeningens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for
tildeling af variabel løn og retningslinjer for fra-
trædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden
for bestyrelsen i sin beretning for investerings-
foreningens generalforsamling redegøre for af-
lønningen af investeringsforeningens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i det
indeværende og det kommende regnskabsår.
238
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrappor-
ten offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen,
som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågæl-
dende regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om investeringsforenin-
gers pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.«
§ 60. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om år-
et gennemgå foreningens retningslinjer efter stk.
4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap-
porten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæs-
sigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-
vet anledning til bemærkninger.
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6. ---
§ 61. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1.
Endvidere skal den eksterne revision i revisions-
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
239
protokollatet til årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer ud-
stedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1
og 2.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
§ 87. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uan-
set stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til
modregning.«
§ 93. ---
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten og revisionsprotokolla-
tet vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og om-
kostninger, opstilling af resultatopgørelse og ba-
lance samt krav til noter og ledelsesberetning.
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til:
»Erhvervs- og vækstministeren«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler
for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for ud-
færdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, der dækker kortere perioder end årsrap-
porten.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-
rapporter.
Stk. 5. ---
§ 98. ---
Stk. 2-8. ---
240
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for ekster-
ne revisorer i henhold til revisorloven« til: »der
i medfør af revisorloven og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden finder anvendelse for eksterne reviso-
rer for virksomheder af interesse for offentlig-
heden«.
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herun-
der sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-
søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Mar-
kedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbru-
gerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27,
stk. 1,«: »§ 27 a,«.
Stk. 2. ---
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Det samme gælder personer, der udfører service-
opgaver som led i Finanstilsynets drift, og eks-
perter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på an-
satte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem opgave-
løsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-10) ---
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
241
»11) Oplysninger til investorerne om central in-
vestorinformation i henhold til § 103 og regler
udstedt i medfør af § 103, stk. 6.«
Stk. 4-12. ---
§ 176. ---
Stk. 2-5. ---
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden eller den danske UCITS, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller den danske UCITS
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside .«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,
§ 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og
2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk.
1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«:
»§ 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
242
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk.
1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116,
stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2
og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3,
1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63
a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straf-
fes med bøde.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1229 af 7. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 12 a. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal be-
vilges i henhold til selskabets sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Selskabets valgte revision skal i revisionsproto-
kollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-4. ---
§ 12 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå sel-
skabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-
protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
243
retningslinjerne vurderes at være betryggende og
have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 12 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvide-
re skal den eksterne revision i revisionsprotokol-
latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagement med er-
hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 7. ---
Stk. 7-10. ---
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal indsendes i to eksemplarer til Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar
af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, som be-
kendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informati-
onssystem. De modtagne årsrapporter er offent-
ligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsen.
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 2-6. ---
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggø-
relse af oplysninger i henhold til dette kapitel sik-
re, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele
Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til
dette kapitel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-
brug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-5. ---
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
244
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (CO2-auktionerings-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
bortset fra afsnit 6 og 7, og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
og regler udstedt i medfør heraf samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstil-
synet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
Stk. 2. Finanstilsynet skal for udstedere af værdi-
papirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-
siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., i regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og årsregnskabsloven er over-
holdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrol-
lere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed og § 76 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer
overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder. Finanstilsy-
net udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed § 77 i lov om investerings-
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i
lov om investeringsforeninger m.v.« til: »§§ 82
og 83 i lov om investeringsforeninger m.v.«, og
»i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om
investeringsforeninger m.v.« til: »§ 95 i lov om
investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder«.
245
foreninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven.
Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven, træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til
stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der
følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen
til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3
og 4.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk.
2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der føl-
ger af § 87, stk. 1-3, 6 og 10.«
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og
3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel
information er overholdt i udvalgt finansiel infor-
mation fra de omfattede udstederes årsrapporter
og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år
op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede
udstedere. De pågældende udstedere udvælges
såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved
tilfældig udvælgelse.
10. § 83 b ophæves.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes
ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser
af reglerne for finansiel information i de udvalgte
udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter
stk. 2 er begrundet formodning om, at den finan-
sielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter Finanstilsynet en redegørelse fra virk-
somheden, dens ledelse eller dens eksterne revi-
sorer. Såfremt der, efter at Finanstilsynet har ind-
hentet denne redegørelse, fortsat er begrundet
formodning om, at den finansielle information in-
deholder fejl og mangler af betydning for inve-
storernes beslutningstagen, indhenter Finanstilsy-
net yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte
en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysnin-
gerne skal være Finanstilsynet i hænde.
246
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Finanstilsynet
har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet en redegørelse eller yderligere oplys-
ninger efter stk. 3, er begrundet formodning om,
at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen, kan Finanstilsynet iværksætte en me-
re dybtgående kontrol af den finansielle informa-
tion.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Finanstilsynet i tilfæl-
de, hvor særlige konkrete forhold giver en be-
grundet formodning om, at den finansielle infor-
mation indeholder fejl og mangler af betydning
for investorernes beslutningstagen, umiddelbart
iværksætte en mere dybtgående kontrol af finan-
siel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om investeringsforeninger m.v., kan Finanstilsy-
net iværksætte en kontrol, der ikke følger be-
stemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk.
1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulig-
hed for som led i sit almindelige tilsyn at påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgel-
ser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold
hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Finanstilsynet
træffer afgørelser i sager om finansiel informati-
on, der indgår som led i dette tilsyn, og som ve-
drører de pågældende udstedere.
§ 84 c. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter an-
modning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksom-
heden skal indsende en kopi af afgørelsen om
247
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 84 l. ---
Stk. 2-5. ---
12. § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden skal indsen-
de en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 84 m. ---
Stk. 2-4. ---
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
248
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed eller person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Virksomhe-
den eller personen skal indsende en kopi af af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 87. ---
Stk. 2-9. ---
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser
nævnt i stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder,
som har pligter i henhold til de regler, der frem-
går af § 83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet
af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjel-
ser nævnt i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-7. ---
249
Stk. 8. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, afdelingens eller de
forvaltede alternative investeringsfondes resulta-
ter og forvalterens samlede resultater.
1. § 20, stk. 8, ophæves.
¬Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 9-12. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlemmer af det øver-
ste ledelsesorgan i den virksomhed, som nedsæt-
ter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledel-
sesorganer i virksomheder, der i medfør af stk. 2
har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne
er i stand til at foretage en kvalificeret og uaf-
hængig vurdering af, om virksomhedens afløn-
ning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 20.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge forvalterens lønpolitik og prak-
sis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af forvalterens af-
lønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde og forvaltning af kapital og likvi-
ditet, og«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for det øverste ledelsesorgans
beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn-
politik og andre beslutninger herom, som kan ha-
ve indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende af-
lønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde
varetage forvalterens langsigtede interesser, her-
under også i forhold til kapitalejere og andre in-
vestorer, samt offentlighedens interesse.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herun-
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som
kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af forvalterens lønpo-
litik, bistå bestyrelsen med at påse over-
holdelsen af forvalterens lønpolitik i
250
praksis og vurdere, om forvalterens løn-
politik er opdateret, herunder om nødven-
digt komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for en forvalter af alter-
native investeringsfondes øverste organ
om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20,
stk. 2, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om for-
valterens processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for forvalte-
rens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i for-
hold til forvalterens aflønningsstruktur
samt sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med forvalte-
rens forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalte-
rens og de alternative investeringsfondes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variable løndele til forvalterens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede al-
ternative investeringsfonde, fortsat er op-
fyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 20,
stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
251
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold
til kapitalejere og andre investorer samt offent-
lighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 30. En forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at de forvaltede alternative investe-
ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt
oplyser fondens investorer om den indre værdi
pr. andel i overensstemmelse med denne lov,
gældende national ret og fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »be-
regnede indre værdi«, og efter »pr. andel« ind-
sættes: », jf. § 29,«.
Stk. 2. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel, eller efter reglerne i kapitel 12
i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal forvalteren kun offent-
liggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1
og 2, og som ikke allerede indgår i prospektet.
Offentliggørelsen kan ske separat eller som et til-
læg til prospektet.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative inve-
steringsfond har udarbejdet lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes ef-
ter »prospektet«: »eller det lignende dokument,
der er udleveret til investorerne«.
§ 162. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om forvaltere af alternative investerings-
fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før forvalteren.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes pligt« til: »en pligt for forval-
tere af alternative investeringsfonde og deposi-
tarer omfattet af § 46«, og to steder indsættes
efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
252
§ 170. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-3) ---
4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§
62-66 og regler udstedt i medfør af § 66.
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og
regler udstedt i medfør af § 66« til: »§§ 62-65
og regler udstedt i medfør af § 62, stk. 3, og §
66«.
5)-7) ---
Stk. 4-11. ---
§171. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller forvalter, som sagen ve-
drører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden eller forvalteren skal indsende en ko-
pi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsy-
net samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-
liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-
tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra
Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 5
253
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan efter forudgående medde-
lelse herom til Finanstilsynet foretage inspekti-
on i de her i landet beliggende filialer af uden-
landske boligkreditformidlere med hjemsted i
det pågældende land. Finanstilsynet kan deltage
i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en
filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent
udenlandsk myndigheds inspektion, kan under-
søgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken. Endvidere kan Finanstilsynet selv-
stændigt foretage inspektioner i filialer af uden-
landske boligkreditformidlere, der er beliggen-
de her i landet, i forbindelse med tilsynet med
god skik og kompetencekrav.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden, som sagen vedrører, offentliggø-
re oplysninger herom. Virksomheden skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
254
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
255
I lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015, som ændret ved lov nr. 1410 af 4. decem-
ber 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016,
foretages følgende ændring:
§ 93. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015,
som ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i
lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 44 d. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for pensionskasser
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
256
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 66 c. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller firmapensionskasse, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller firmapensionskassen
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
257
politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt.,
og stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller det ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplys-
ninger herom. Virksomheden eller ejendoms-
kreditselskabet skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i
lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 27 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
258
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændring:
§ 76 b. ---
Stk. 2-6. ---
I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
259
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december
2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplys-
ninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgen-
de ændringer:
260
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrel-
sens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr.
1, vedrørende de virksomheder af interesse for
offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for det-
te tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i
stk. 4.«
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd,
som rådgiver styrelsen om generelle forhold i re-
visorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere sty-
relsen i forhold til reglerne om eksamen for stats-
autoriserede revisorer m.v., jf. § 33.
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet
om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af
§ 32, stk. 6.«
Stk. 2-5. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår. Har
klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en
klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet
eller formanden afvise klagen. Afvisning af en
klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er om-
fattet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen
eller anden offentlig myndighed, skal nævnet be-
handle klagen, medmindre klagen ikke er omfat-
tet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent.
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen«: »eller Finans-
tilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
261
dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold
til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50
a.«
Stk. 3. ---
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved
lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes
gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingssel-
skaber«: », herunder danske og udenlandske ud-
viklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark«.
Stk. 3-14. ---
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-
handel m.v. og forskellige andre love, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-21. ---
Nr. 22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
Nr. 23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres
»ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere«
til: »fastsætte et«.
Nr. 24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«.
Nr. 25-48. ---
262
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§
153«, og »§ 1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§
1, nr. 25, 26 og 31,«.
Stk. 4. ---
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
263
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikati-
on i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 16. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2,
nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4, og § 12. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
Stk. 10-19. ---
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Nr. 1. ---
Nr. 2. I § 354, stk. 3, nr. 17, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 3. I § 354, stk. 3, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
Nr. 4. ---
264
Bilag 2
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
265
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
266
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
267
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
268
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
269
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
270
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
271
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
272
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
273
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
274
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
275
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
276
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
277
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS᾽ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
278
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS᾽ udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
279
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
280
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
281
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU᾽s finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
282
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
283
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
284
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
285
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
286
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
287
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
288
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
289
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
290
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd᾽s
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
291
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
292
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
293
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
294
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
295
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
296
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
297
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
298
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
299
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
300
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
301
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
302
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
303
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
304
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
305
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
306
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
307
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
308
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
309
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
310
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
311
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
312
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
313
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
314
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
315
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
316
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
317
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
318
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
319
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
320
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
321
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
322
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
323
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
324
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
325
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
326
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
327
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
328
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
329
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
330
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
331
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
332
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
333
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
334
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
335
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
336
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
337
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
338
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
339
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
340
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
341
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
342
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
343
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
344
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
345
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
346
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
347
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
348
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
349
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
350
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA᾽erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrøren-
de fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI᾽ers) kreditvurderinger på en objektiv skala
med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1,
litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA᾽er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
351
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
352
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
353
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i
overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en ska-
la med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med
anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitut-
ter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
354
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
355
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
356
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
357
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
358
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
359
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
360
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
361
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
362
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
363
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
364
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA᾽s beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
365
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
366
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
367
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd᾽s tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd᾽s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
368
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
369
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
370
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
371
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
372
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
373
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
374
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
375
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
376
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
377
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
378
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
379
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
380
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
381
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
382
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
383
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
384
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
385
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
386
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
387
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
388
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
389
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
390
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
391
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
392
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
393
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
394
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
395
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
396
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
397
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
398
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
399
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
400
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
401
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
402
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
403
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
404
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
405
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
406
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
407
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
408
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
409
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
410
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndig-
heder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
411
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
412
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
413
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
414
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
415
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
416
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
417
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
418
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
419
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
420
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
421
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
422
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
423
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
424
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
425
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
426
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
427
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
428
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
429
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
430
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
431
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
432
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
433
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
434
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
435
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
436
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
437
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
438
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
439
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
440
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
441
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
442
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
443
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
444
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
445
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
446
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
447
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
448
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
449
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
450
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
451
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
452
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
453
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
454
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
455
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
456
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
457
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
458
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
459
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
460
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
461
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
462
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
463
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
464
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
465
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
466
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
467
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
468
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
469
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
470
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
471
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
472
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
473
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
474
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
475
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
476
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
477
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
478
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
479
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
480
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
481
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
482
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
483
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
484
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
485
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
486
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
487
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
488


Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder
m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§ 79 a,«, »§§
77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§
369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347
b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1,
nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
§§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§
77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter »176-178« indsættes: », §
266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a
og 313 b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, §
245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d
desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder fin-
der § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1 (Solvens II-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070
BP001771
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352,
stk. 2,«.
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og 4-7,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9, men som ikke har tilladelse
efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en
startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000
euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler
eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en el-
ler flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre
en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst
50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende
garanti, som dækker hele Den Europæiske Union, mod
erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatnings-
krav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for al-
le krav, eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsfor-
sikring i en form, som giver en dækning, der svarer til
den nævnt i nr. 1 eller 2.«
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt.,
skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet
om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende en erklæ-
ring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsik-
ring opfylder betingelserne i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Er-
klæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af
selskabets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3.«
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er til-
ladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse op-
fylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området
og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders, fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders« til: »pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes: »Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets
retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væ-
sentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et med-
lem af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltnings-
selskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instru-
menter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltnings-
selskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskra-
vet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvalt-
ningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvalt-
ningsselskabet.«
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til:
»§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til minimumsbasiskapitalen i §
126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, el-
ler solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og
4,« udgår.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finanstilsynet i med-
før af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en
plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil-
ling«.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit-
2
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller
forsikringsholdingvirksomheden« til: »Pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt-
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpo-
litik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønnings-
struktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af ka-
pital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og
77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 77 h«.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis, og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for-
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk-
somhedens aflønningsstruktur samt sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel hol-
dingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr.
9« til: »stk. 1«.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«.
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken«
til: »Penge- og realkreditinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interesse-
konflikter, herunder«.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
3
§ 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fi-
nansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for samme kon-
cern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ikke er beliggende i Danmark, må højst udgøre 100
pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i
§ 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.«
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs be-
styrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrel-
se og direktion«.
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmægler-
selskab« til: »fondsmæglerselskab I«.
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fonds-
mæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmægler-
selskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til: »§ 125, stk. 2,«.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncerner«: »eller
grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1« indsættes: »og 2«.
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«.
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
4
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4
nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer
for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitut-
ternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska-
ber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen
regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i
stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne or-
dre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger
ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95
og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter
og er strengt begrænset til den periode, som er nødven-
dig for udførelsen af den nævnte transaktion.«
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5
og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,
og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlag«.
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er i besid-
delse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet
for koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne driver
forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvor
der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »koncernen, jf.
stk. 1« til: »koncernen eller gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og
»stk. 9« ændres til: »stk. 10«.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«, og to steder indsættes efter »koncernen«: »eller
gruppen«.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«, og to steder ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Opfylder den
øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkra-
vet for koncernen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes ef-
ter »koncernen«: »eller gruppen«.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Den
øverste modervirksomhed« til: »Virksomheder omfattet af
stk. 1 og 2«, og to steder indsættes efter »koncernen« »eller
gruppen«.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af
stk. 1« til: »og gruppen omfattet af stk. 1 og 2«, »stk. 3 og
4« ændres til: »stk. 4 og 5«, og tre steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed ikke er beliggende i Danmark, og hvori
der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet
efter regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af ar-
tikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan
træffes«, og »den danske del af koncernen« ændres til: »en
dansk del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste virk-
somhed i koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark«, og i 2. pkt. ændres »blandede finansielle holding-
virksomhed« til: »finansielle holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,«.
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 2, 4 og
5,«.
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 4 og
5,«.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
74. § 195, stk. 1, affattes således:
5
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten
til Finanstilsynet.«
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorlo-
ven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125,
stk. 2,«.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste modervirk-
somhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1,« til: »Virk-
somheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncer-
nens« indsættes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »koncernens« indsættes: »eller
gruppens«.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »se-
nest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere ud-
pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 2 og 3.«
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold
til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. §
125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere
instituttets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stil-
linger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr.
5, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direk-
tionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over
en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter be-
regningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller
med en voksende andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel
efter stk. 1 skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) be-
stå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-
dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-
hed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøgleperso-
ner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel el-
ler er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevil-
ges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revi-
sor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og for-
løbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigen-
de linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvil-
ke sådanne personer er direktører.«
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »InvesteringsForenings-
Rådet«: til »Investeringsfondsbranchen«.
6
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af« til: », der er
meddelt tilladelse efter« ,og efter »lov om investeringsfor-
eninger m.v.« indsættes: »eller lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.«.
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfat-
tet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen
ikke er beliggende i Danmark.«
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forsikringshol-
dingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«.
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3,
jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,« til:
»en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller §
312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-
forskringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1,
jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 313 a«.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
95. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsæt-
tes efter »direktøren,«: » ,har det systemisk vigtige finansiel-
le institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansiel-
le in-stitut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«.
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til:
»tilsyns- og afviklingsvirksomheden«.
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar-
bejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet«.
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet«.
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der bliver nr. 42,
som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.«
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsyns-
hvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«.
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik-
lingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 43, kan alene ske,
såfremt betingelserne i § 354, stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er
opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner
svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
7
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77
d, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikringsholdingvirk-
somheden,«: »den blandede holdingvirksomhed,«.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 71, stk. 3«.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el-
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialforeninger«, og
»værdipapirer« ændres til: »andele«.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed,
som er nævnt i §§ 7-11, i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsy-
net på 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363-366.
Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske forsikringsselskaber 20 pct. af, hvad virk-
somheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
skal betale efter §§ 365 og 366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske kreditinstitutter 50 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens udlån i Dan-
mark eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indika-
torerne i § 308, stk. 2, betaler filialer af udenlandske kredit-
institutter 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Dette gælder også for udenlandske koncerner med flere
filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er etableret
et tilsynskollegium, og hvor summen af filialernes balancer,
udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller
flere af indikatorerne i § 308, stk. 2. Tilsvarende gælder det
for kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en el-
ler flere filialer og med et eller flere penge- eller realkredit-
institutter her i landet, hvor der er etableret et tilsynskollegi-
um, og hvor summen af filialernes og penge- og realkredit-
institutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Dan-
mark overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308, stk.
2.«
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde«: »efter § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v.«.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med
10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alterna-
tiv investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal dan-
ske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1
skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den en-
kelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksom-
heders samlede balance.«
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk.
1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og 3,« udgår.
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a,
stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, §
77 f, stk.1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« æn-
dres til: »§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9,«, og »§ 312,« ændres til:
»§§ 312-312 b,«.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
6, 3. pkt.«.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk.
9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 9 lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens øko-
nomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske per-
soner lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens net-
toårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser
begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser
efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilla-
delse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virk-
somheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet
under skærpende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.«
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
8
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af
15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og §
10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-
onsselskab.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige værdi ikke er kendt på forhånd.«
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue, og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til »formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »formue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden skal udar-
bejdes på engelsk.«
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før § 49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsamling kan dog
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest ved indkaldelse
til generalforsamling orientere generalforsamlingen
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage beslutningen om be-
nyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af
en detaljeret anbefaling fra investeringsforeningen,
der begrunder indstillingen herom, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det
nye foreslåede maksimale loft og den forventede
indvirkning på investeringsforeningens formue.
Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
9
c) Investeringsforeningen skal senest samtidig med
formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. li-
tra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til
medlemmerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmodning fra Finanstil-
synet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale
loft ikke er i strid med investeringsforeningens mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 9.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af investeringsforeningens gene-
ralforsamling med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede andele er repræsenteret på generalfor-
samlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmebe-
rettigede andele repræsenteret på generalforsamlin-
gen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af
de afgivne stemmer. En ansat, som er medlem af
investeringsforeningen, må ikke deltage i afstem-
ningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der
kan være stridende mod investeringsforeningens
interesse.
e) Investeringsforeningen skal senest 8 dage efter ge-
neralforsamlingen informere Finanstilsynet om ge-
neralforsamlingens beslutning, herunder om stør-
relsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
4) Med forbehold for investeringsforeningens fondsregler
og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af
en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, på
tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance af
andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende
investeringsforening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af
en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal
ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1
år efter beregningstidspunktet, dog for et medlem af
bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig
fordeling over årene eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at udbetale en vari-
abel løndel helt eller delvist, såfremt udbetaling af den
variable løndel ikke giver investeringsforeningen mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforeningen må optioner vedrørende andele eller lig-
nende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at andele og
instrumenter m.v., der overdrages til et medlem af bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.
Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig, at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt-
ter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at udbetaling
eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable
løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en afde-
ling af investeringsforeningens risikoprofil, er betinget af, at
de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for investeringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable
løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumente-
res at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrelsen, direk-
tionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, en pensi-
onsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, skal
investeringsforeningen, hvis modtageren forlader investe-
ringsforeningen inden pensionstidspunktet, beholde denne
pensionsydelse i form af andele eller instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modtage-
ren medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsfor-
eningen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen
udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren
i form af de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk. 1,
nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en pe-
riode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en formue, som
sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro, og som samtidig har
mere end 50 ansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af aflønningsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i den investeringsfor-
ening, som nedsætter aflønningsudvalget. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten-
cer til at forstå og overvåge investeringsforeningens lønpoli-
tik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for
så vidt angår tilpasning af investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur til investeringsforeningens risikoprofil og for-
valtning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om investerings-
10
foreningens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende for-
retningsgange, er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af investeringsforeningens lønpolitik, bistå
bestyrelsen med at påse overholdelsen af investerings-
foreningens lønpolitik i praksis, og vurdere, om inve-
steringsforeningens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af
lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om investeringsforenin-
gens aflønningspolitik og praksis samt oplysningerne
efter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om investeringsfor-
eningens processer og systemer er tilstrækkelige og
tager højde for investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet,
i forhold til investeringsforeningens aflønningsstruktur
samt sikre, at investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med
investeringsforeningens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investeringsforenin-
gens og afdelingernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
investeringsforeningens medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 48 a,
stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødven-
digt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende
aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage
investeringsforeningens langsigtede interesser, herunder og-
så i forhold til medlemmerne samt offentlighedens interesse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en skriftlig løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for investe-
ringsforeninger fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
en eller flere afdelingers risikoprofil.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.«
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1,
nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs-
og vækstministeren«.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for eksterne revisorer i
henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
11
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§
27 a,«.
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
»11) Oplysninger til investorerne om central investorinfor-
mation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør
af § 103, stk. 6.«
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den eller den danske UCITS, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden eller den danske
UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsy-
net dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«: »§ 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1229 af 7. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til dette kapi-
tel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.« til: »§§ 82 og 83 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.«, og »i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om investerings-
foreninger m.v.« til: »§ 95 i lov om investeringsforeninger
m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« æn-
dres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder«.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk. 2-4 udøver
Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3, 6 og
10.«
10. § 83 b ophæves.
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og der træffes af-
gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
12. I § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
12
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed el-
ler person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi
af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en
kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser nævnt i
stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder, som har pligter i hen-
hold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men som ik-
ke er omfattet af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser nævnt
i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge forvalterens lønpolitik
og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af forvalterens aflønningsstruktur til
forvalterens risikoprofil og risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde og forvaltning af kapital og li-
kviditet, og«.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis, og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunder
også i forhold til kapitalejere og andre investorer samt of-
fentlighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »beregnede indre
værdi«, og efter »pr. andel« indsættes: », jf. § 29,«.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative investerings-
fond har udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »prospek-
tet«: »eller det lignende dokument, der er udleveret til inve-
storerne«.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative investeringsfon-
des pligt« til: »en pligt for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde og depositarer omfattet af § 46«, og to steder
indsættes efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
13
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og regler udstedt i
medfør af § 66« til: »§§ 62-65 og regler udstedt i medfør af
§ 62, stk. 3, og § 66«.
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden eller forvalteren skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller til-
talefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.«
§ 5
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgå-
ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion
i de her i landet beliggende filialer af udenlandske boligkre-
ditformidlere med hjemsted i det pågældende land. Finans-
tilsynet kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Mod-
sætter en filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent uden-
landsk myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun fore-
tages med Finanstilsynets medvirken. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere, der er beliggende her i
landet, i forbindelse med tilsynet med god skik og kompe-
tencekrav.«
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og §
10 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27.
april 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 2, 8. pkt., og stk. 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller det ejendomskreditselskab, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller
ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr.
1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016
og § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, og § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
15
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015 og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted
ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1, vedrørende de
virksomheder af interesse for offentligheden, der er under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for
dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.«
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de
forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Er-
hvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 6.«
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen«: »eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til for-
skrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.«
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingsselskaber«: », her-
under danske og udenlandske udviklingsselskaber, der for-
ventes at investere i virksomheder i Danmark«
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§ 153«, og »§
1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§ 1, nr. 25, 26 og 31,«.
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 74 og 75. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal
identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 83, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om
dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf.
§ 313 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 84, i forbindelse med, at instituttet identifice-
rer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræ-
den. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lo-
vens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64,
stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 84, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 83, finder anvendelse på aftaler, der
16
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 84, finder ikke anvendelse for ekspo-
nering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, hvis
eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lo-
vens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret
som nøgleperson.
Stk. 7. § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anven-
delse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, har først virkning fra
den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter
lovens ikrafttræden.
§ 19
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
2.1.3. Udvalgets overvejelser
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
18
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finan-
siel sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessy-
stem for tilsynsmyndighederne. Lovforslaget har også til
formål at underbygge den finansielle stabilitet, hvilket bl.a.
sker gennem ændring af reglerne om udpegning af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) og gennem skærpede
krav om god selskabsledelse til SIFIer. Med lovforslaget til-
sigtes det at skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæg-
lerselskaber ved at ændre kapitalkravene herfor. Lovforsla-
get har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsynets of-
fentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efterforsk-
ning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området, og offentliggørel-
sesreglerne foreslås i den forbindelse udvidet, således at Fi-
nanstilsynet fremover kan offentliggøre frifindende domme
m.v.
Med lovforslaget sikres en større sammenhæng mellem
strafudmålingen i sager om overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed og dels grovheden af overtrædelsen, dels stør-
relsen af den finansielle virksomhed, som har begået over-
trædelsen. Der foreslås således indført en ny bødemodel,
som indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædel-
ser af lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bødemo-
del bygger på betænkning nr. 1561 afgivet den 10. maj 2016
af Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at sikre den finan-
sielle stabilitet ved at sikre en rettidig udpegning af SIFIer.
Udgangspunktet om, at SIFIer udpeges én gang årligt opret-
holdes, men med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt
at udpege SIFIer ekstraordinært, hvor det f.eks. pga. en om-
strukturering i en SIFI-koncern eller et instituts flytning af
hjemsted til Danmark bliver nødvendigt. Herved sikres det,
at der kan foretages en rettidig udpegning, så der ikke er pe-
rioder, hvor et institut, der opfylder kriterierne for at blive
udpeget som SIFI, ikke er udpeget og dermed ikke omfattet
af de særlige krav til SIFIer. Som led heri foreslås det endvi-
dere, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan
gøre kapitalbufferkravet for SIFIer (SIFI-bufferkav) gælden-
de for et institut umiddelbart efter dets udpegning til SIFI i
de tilfælde, hvor hensynet til en indfasningsperiode ikke gør
sig gældende. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de
tilfælde, hvor en begivenhed medfører, at et institut i en pe-
riode ikke vil blive underlagt et SIFI-bufferkrav, som det
tidligere har været underlagt. Det kan f.eks. være tilfældet
ved en fusion, eller hvor et institut, der er udpeget som SIFI,
flytter hjemsted til et land uden for Danmark. I sådanne til-
fælde vil et eventuelt datterinstitut til et udpeget SIFI kunne
være underlagt et SIFI-bufferkrav, men blive undtaget her-
for i en periode, indtil datterinstituttet selv bliver udpeget
som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-bufferkrav. Tilsvaren-
de gør sig gældende, hvis et udenlandsk kreditinstitut, der
har været underlagt et ekstra kapitalkrav i sit hjemland, en-
ten fordi det selv har været udpeget som SIFI eller indgået i
en koncern med et udpeget SIFI, vælger at flytte hjemsted til
Danmark. Endelig gør det sig gældende ved en fusion med
bl.a. et allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fort-
sættende institut, samt hvor et SIFI foretager udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at indføre skærpede
krav til god selskabsledelse i SIFIer. Det foreslås på den
baggrund, at et SIFI skal identificere dets nøglepersoner, og
at disse nøglepersoner bliver omfattet af de krav til egnethed
og hæderlighed, som allerede i dag gælder for bestyrelsen
og direktionen. Forslaget skal medvirke til at sikre, at ansat-
te, der er nøglepersoner i et SIFI enten som en del af den
daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, er
tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres stilling. SI-
FIer har en sådan størrelse, at det kan have vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis instituttet bliver nødli-
dende. De skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer
skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI-
er og dermed være med til at mindske risikoen for, at et SIFI
bliver nødlidende. Forslaget bygger på forslag fra arbejds-
gruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, der blev
nedsat som led i opfølgningen på Bankpakke 6. Kravene til
god selskabsledelse foreslås endvidere indført for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at finansielle
virksomheder fører en forsvarlig aflønningspolitik, og at der
fortsat gælder ensartede aflønningsregler for hele den finan-
sielle sektor. Det er centralt for den finansielle stabilitet, at
de finansielle virksomheders lønpraksis ikke fører til over-
dreven risikotagning, og aflønningsreglernes overordnede
formål er således at hindre, at virksomhedernes aflønnings-
strukturer belønner kortsigtede gevinster, som kan tilskynde
ansatte til risikofyldte aktiviteter, og som på længere sigt gør
virksomhederne sårbare for store tab.
Det følger således af de brede politiske aftaler af 31. august
2010 om ”forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-
tor” og af 10. oktober 2013 om ”regulering af systemisk vig-
19
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet” (Bankpakke 6), at der skal gælde ensartede afløn-
ningsregler for virksomheder inden for den finansielle sek-
tor baseret på aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). Det føl-
ger endvidere heraf, at også de danske særregler på afløn-
ningsområdet skal gælde for hele den finansielle sektor.
På den baggrund foreslås ændringer af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Disse ændringer har bl.a. til for-
mål at gennemføre dele af CRD IV, herunder Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer
(EBA/GL/2015/22) af 21. december 2015 om forsvarlige af-
lønningspolitikker.
Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav
til SIFIers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, og ændringerne indebærer en præcise-
ring af kravene til aflønningsudvalgets kompetencer og op-
gaver.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger mv., så selvadministrerende investeringsfor-
eninger forpligtes til at føre en forsvarlig aflønningspolitik
på lige fod med investeringsforvaltningsselskaber. De fore-
slåede aflønningsregler for selvadministrerende investe-
ringsforeninger skal både gennemføre aflønningsreglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet) og de nationale
særregler på aflønningsområdet.
Visse forsikringsselskaber har siden den 1. januar 2016 væ-
ret omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (solvens II-forordningen), der også indeholder
regler om aflønning. En stor andel af forsikringsselskaber
(gruppe 1-forsikringsselskaberne) er således på nuværende
tidspunkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet,
og forslaget har til formål at ophæve denne dobbeltregule-
ring. Det foreslås, at forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder udskilles fra aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, og at aflønningsreglerne for disse sel-
skaber fremover fremgår af solvens II-forordningen og en
ny bekendtgørelse om aflønning.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsy-
nets offentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efter-
forskning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et
retvisende billede af gældende ret på området. Forslaget in-
deholder derfor regler om, at Finanstilsynet også får mulig-
hed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt
frifindende dom i sagen. I dag har Finanstilsynet kun mulig-
hed for at offentliggøre, når en sag overgives til politimæs-
sig efterforskning, eller når der afsiges en fældende dom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet har mulighed for at fjerne offentliggørelsen af
en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en nedsættelse af
kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber til EU-lov-
givningens minimumskrav og derigennem fjerne en række
økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber. En sænkning
af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere nye fonds-
mæglerselskaber i Danmark og være med til at øge konkur-
rencen og produktudbuddet i branchen til gavn for kunder-
ne. Endvidere vil det sikre, at fondsmæglerselskaber i Dan-
mark har samme konkurrencevilkår som tilsvarende selska-
ber med tilladelse i de øvrige EU-lande.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kom-
missionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og
2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), at den
nationale kompetente myndighed skal have adgang til at
foretage kontrolbesøg på forretningssteder hos alle virksom-
heder, der er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og
gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle udstedere af vær-
dipapirer. Det har Finanstilsynet i dag hos de udstedere af
værdipapirer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen får samme mulighed for uden retskendelse
at foretage kontrolbesøg på forretningssteder i forbindelse
med regnskabskontrol hos udstedere, når Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med denne kontrol træder i Finanstilsynets sted.
Ændringerne er med til at sikre et effektivt tilsyn i sager om
bl.a. regnskabsaflæggelse og markedsmisbrug, ved at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted, har de nødvendige tilsyns- og kontrolbe-
føjelser.
Med henblik på gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-
vet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
20
digheds retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i
forbindelse med finansielle oplysninger (ESMAs retnings-
linjer om regnskabskontrol) foreslås det endvidere at ophæ-
ve begrænsningen om, at regnskabskontrol alene må foreta-
ges i op til 20 pct. af udstedere, og det foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får mulighed for at opstarte en regnskabskontrol-
sag, uden at der er en begrundet formodning om fejl i den
finansielle information. Ændringerne er med til at sikre en
ensartet kontrol i EU med det formål at sikre en ensartet an-
vendelse af de internationale regnskabsstandarder i EU,
hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle markeder.
For at sikre et effektivt tilsyn foreslås der endvidere indført
regler om, at Finanstilsynet fortsat skal modtage oplysninger
om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for en
række virksomheder under tilsyn. Det foreslås således med
lovforslaget, at virksomheder af offentlig interesse skal ind-
sende revisionsprotokollatet til Finanstilsynet, mens øvrige
virksomheder, som efter gældende lovgivning ikke er for-
pligtet til at udarbejde revisionsprotokollater, i stedet skal
indsende anden tilsvarende dokumentation. Det foreslås
dog, at de virksomheder, som ikke er forpligtet til at føre en
revisionsprotokol, men som vælger at gøre det, fortsat skal
indsende kopi heraf.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre en mere rime-
lig fordeling af afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje af-
giften for filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor der er
etableret et tilsynskollegium. De nuværende afgiftssatser for
disse filialer dækker ikke Finanstilsynets reelle udgifter i
forbindelse med tilsynet, og disse udgifter dækkes derfor i
betydeligt omfang af afgifterne fra andre finansielle virk-
somheder med dansk tilladelse. Forslaget ændrer ikke de
samlede afgifter til Finanstilsynet, men alene fordelingen
heraf.
Med forslaget foretages endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af reglerne om koncernsolvens i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) (herefter Solvens II-direktivet). Regle-
rne skal sikre, at der også i en gruppe bestående af et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette knyttede virksomheder, der
udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regule-
ringen, er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapital-
kravet for denne gruppe af selskaber.
For at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en ty-
delig hjemmel til at investere i udenlandske udviklingssel-
skaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark,
foreslås det at præcisere hjemmelsbestemmelsen i overens-
stemmelse hermed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksom-
hed, at der ved strafudmålingen for overtrædelse af loven
skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor
længe overtrædelsen har fundet sted. Af de almindelige be-
mærkninger til loven (lovforslag L 49 af 9 november 2010,
pkt. 2.15.2) fremgår, at der med bestemmelsen søges skabt
en større sammenhæng mellem strafudmålingen og grovhe-
den af overtrædelsen. I de specielle bemærkninger (lovfor-
slagets § 1, nr. 65) er der angivet retningslinjer for bødeni-
veauet for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i de bødeforelæg,
som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.
De angivne bødeniveauer i bemærkningerne ligger på
10.000 kr. – 30.000 kr. for en førstegangsovertrædelse.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ved anden-
gangstilfælde forudsættes, at bøderne som udgangspunkt be-
regnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., med 100 pct.
i tredjegangstilfælde, med 200 pct. i fjerdegangstilfælde og
så videre ved senere gentagelsestilfælde.
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
På baggrund af den brede politiske aftale bag Bankpakke 6,
hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ses nærmere på, hvordan
rammerne for udmåling af administrative bøder i CRD IV
kan afspejles i den danske finansielle lovgivning, nedsatte
Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september 2014 Ud-
valg om bødesanktioner på det finansielle område, som fik
til opgave at afdække, hvorvidt der var et behov for at skær-
pe bødeniveauet på det finansielle område i Danmark.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016
om bødesanktioner på det finansielle område til erhvervs- og
vækstministeren.
2.1.3. Udvalgets overvejelser
Udvalget har i sin vurdering af, om det nuværende bødeni-
veau har en tilstrækkelig præventiv og pønal karakter, lagt
vægt på, at den finansielle krise i årene 2008-2013 har vist,
at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret,
sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt
tilsyn. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise er der i
de seneste år sket en betydelig stramning af reglerne for det
finansielle område, hvilket bl.a. er afspejlet i vedtagelsen og
gennemførelsen af CRD IV og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
21
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Udvalget finder, at overtrædelser af
lov om finansiel virksomhed i dag må betragtes med større
alvor end tidligere.
På baggrund af udvalgets undersøgelser af bødeniveauet i
praksis for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed
finder udvalget, at det nuværende bødeniveau som udgangs-
punkt ligger relativt ensartet på mellem 25.000 kr. – 30.000
kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse. Dette uanset over-
trædelsernes grovhed, der spænder fra bagatelagtige over-
trædelser uden nogen reel risiko for virksomhedernes kun-
der eller det omgivende samfund over til overtrædelser med
betydelige direkte skadevirkninger for den eller de berørte
personer og virksomheder samt efter omstændighederne
med væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger.
Udvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en forhø-
jelse af bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng
mellem grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den fi-
nansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Derudover er udvalget af den holdning, at bøderne også bør
have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at
de afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde
den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i
højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fy-
sisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den kon-
staterede overtrædelse.
Endvidere finder udvalget, at der bør være større forskel på
bøderne for finansielle virksomheder og fysiske personer, og
bøderne bør, i sammenhæng med de almindelige regler om
konfiskation, i det mindste sikre fratagelse af en eventuel
økonomisk fordel ved overtrædelsen.
Der er ikke med udvalgets forslag tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
tilfælde søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
Til brug for en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en
større sammenhæng mellem strafudmålingen og dels grov-
heden af overtrædelsen og dels størrelsen af den finansielle
virksomhed, der har begået overtrædelsen, foreslår udvalget,
at bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed fastsættes efter en model, hvor de finansielle virk-
somheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes følgende
tre overordnede bødeniveauer:
– Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædel-
ser.
– Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.
– Et generelt bødeniveau, som favner de resterende over-
trædelser.
For fysiske personer foreslår udvalget en tilsvarende trede-
ling af bødeniveauet.
Udvalget har afgrænset bagatelagtige overtrædelser til at
være overtrædelser, hvor den konkrete overtrædelse alene
har haft en formel karakter, idet der i det konkrete tilfælde
ikke i nævneværdigt omfang har været tale om tilsidesættel-
se af de beskyttelseshensyn til kunder og investorer samt Fi-
nanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til
formål at beskytte. I den henseende er det afgørende, om
den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens
det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle re-
gel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for
virksomhedens kunder, investorer m.v. Eksempler på baga-
telagtige overtrædelser kan efter omstændighederne være
fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer
og forretningsgange, modeller for beregning af kapital m.v.
For så vidt angår særligt grove overtrædelser finder udval-
get, at dette drejer sig om overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed eller CRR, der har medført en risiko for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er tale om en overtrædelse, der efter sin
karakter generelt er egnet til at skabe en risiko for virksom-
hedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første
omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen
(ulovligt) påtager sig en økonomisk risiko af en sådan stør-
relse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende kapitalkrav. Afgørelsen
heraf vil bero på en konkret vurdering af de enkelte overtræ-
delser og af de nærmere omstændigheder, som virksomhe-
den befandt sig i, da overtrædelsen fandt sted. I denne for-
bindelse er spørgsmålet om, hvor nærliggende den ulovligt
påtagede risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen.
Udvalget finder også, at særligt grove overtrædelser kan væ-
re overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor andel af
den samlede virksomhed, men derimod alene eller sammen
med andre overtrædelser udgør en risiko for den fortsatte
drift. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomhe-
den befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar
situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af
regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder
mod betydelige, generelle økonomiske risici.
Derudover kan særligt grove overtrædelser efter udvalgets
vurdering være drift af finansiel virksomhed uden lovpligtig
tilladelse, hvormed en virksomhed helt unddrager sig Fi-
22
nanstilsynets kontrol, der er en væsentlig forudsætning for
kundernes og investorernes generelle tillid til det finansielle
system. Det kan også være det tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed i grove eller gentagne tilfælde tilsidesætter sine
oplysningspligter, herunder ved at undlade at give pligtige
oplysninger eller ved at give direkte urigtige eller vildleden-
de oplysninger, således, at virksomheden reelt unddrager sig
tilsynets kontrol.
Bødeniveauet for bagatelagtige overtrædelser foreslår udval-
get fastlagt til et bestemt beløb, dog således at de for virk-
somhedsbøder gradueres i forhold til, hvilken størrelseskate-
gori virksomheden befinder sig i.
De to øvrige overordnede bødeniveauer foreslår udvalget
fastsat som et interval, som bøden i de konkrete sager fast-
lægges inden for. Herved bliver det bl.a. muligt at tage hen-
syn til, hvor grov den konkrete lovovertrædelse er, og stør-
relsesmæssige udsving inden for de enkelte kategorier.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed inden for hvert
interval vil det være de almindelige regler i straffeloven,
herunder særligt lovens §§ 51 og 80-82, der finder anvendel-
se.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forslaget, som har til formål at gennemføre en markant
skærpelse af det gældende bødeniveau, kan skematisk frem-
stilles som anført nedenfor:
Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 1
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 2
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 3
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 4
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 5
Nettoomsætning - 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100 mia.
kr.
Bøde for bagatelo-
vertrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds-
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau for
virksomhedsbøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen,
hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatel-over-
trædelser for fysiske per-
soner
5.000 kr.
Generelt bødeniveau for
fysiske personer*
10.000 kr. - 1 nettomå-
nedsløn.
Skærpet bøde for fysiske
personer*
1 - 2 nettomånedslønnin-
ger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde
mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter
som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske
efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Til brug for fastlæggelsen af det foreslåede nye bødeniveau i
forhold til virksomhedernes størrelse anbefaler udvalget, at
virksomhedernes størrelse på tværs af virksomhedstyper op-
gøres på baggrund af deres nettoomsætning.
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
Den finansielle krise har understreget et stort samfundsmæs-
sigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sek-
tor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn
indgår et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan
23
anvendes over for overtrædelser af lovgivningen, således at
det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksom-
hed overholdes. I tilknytning hertil har den generelle sam-
fundsmæssige opfattelse af overtrædelser af den finansielle
lovgivning ændret sig i forlængelse af den finansielle krise.
Det har medført, at overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed i dag må betragtes med større alvor end tidligere, og
derfor bør kunne sanktioneres med højere bøder end som
praksis er i dag, hvor bødeniveauet ligger på omkring
25.000 - 30.000 kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse af
lov om finansiel virksomhed.
Sådanne overtrædelser kan imidlertid være af meget forskel-
lig grovhed, der spænder fra helt bagatelagtige overtrædelser
uden nogen reel risiko for virksomhedernes kunder eller det
omgivende samfund over til overtrædelser med betydelige
direkte skadevirkninger for den eller de berørte personer og
virksomheder samt – efter omstændighederne – med væ-
sentlige samfundsmæssige skadevirkninger. I særligt alvorli-
ge tilfælde vil overtrædelser kunne indebære en risiko for
underminering af den finansielle stabilitet, en svækket tillid
til det finansielle system eller følgeskade på realøkonomien.
Det gældende bødeniveau må anses for at være for lavt i
sager, hvor der opstår risiko for sådanne skader. Endvidere
bør bødestørrelsen i højere grad tage højde for, om virksom-
hederne har opnået en økonomisk gevinst ved den konstate-
rede overtrædelse. Samtidig bør sanktionsniveauet for over-
trædelser af den finansielle lovgivning kunne tage højde for,
at de finansielle virksomheder varierer meget i størrelse, så-
ledes at det sikres, at en bøde også er følelig for store finan-
sielle virksomheder og ikke fremstår som økonomisk uvæ-
sentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Derved vil bøden
have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter. Udvalgets
model sikrer, at der kan ske en differentiering af bødeni-
veauet i opadgående retning. En forhøjelse af bødeniveauet
vil dermed på bedre måde kunne markere samfundets af-
standtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det
strafferetlige værn mere effektivt.
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
2.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger i medfør af § 308, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af CRR, kan udpeges som SIFI. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I udpeges som SI-
FI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller
flere af de indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af § 308, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed udpege et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I som et SIFI, hvis
instituttet væsentligt overskrider en eller flere af indikatorer-
ne for at være et SIFI, uagtet indikatorerne ikke har været
overskredet i to på hinanden følgende år. Bemyndigelsen
sigter særligt mod den situation, hvor et institut som følge af
opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI. Her skal instituttet kun-
ne udpeges af erhvervs- og vækstministeren, inden de to år
er gået.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I, der udpeges som et SIFI, skal i medfør af § 309, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed opfylde et kapitalbuffer-
krav (SIFI-bufferkrav) fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren senest ved udgangen af det efterfølgende år for udpeg-
ningen som SIFI. Kravet finder tilsvarende anvendelse for
penge- og realkreditinstitutter, der indgår i en koncern med
det udpegede SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Grundet SIFIers størrelse er der særlige risici forbundet med
dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en rettidig identifikati-
on og udpegning af SIFIer, samt at de underlægges bl.a. SI-
FI-bufferkravet svarende til deres systemiske vigtighed (sy-
stemiskhed).
De gældende regler om udpegning af SIFIer en gang årligt
tager ikke hensyn til det forhold, at der kan opstå behov for
at udpege institutter, som opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, på andre tidspunkter end som led i Fi-
nanstilsynets årlige udpegning. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor et institut opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, men hvor instituttet ikke er udpeget, for-
di instituttet er datterselskab til et allerede udpeget SIFI, og
da det alene er koncernens øverste institut i Danmark, der
udpeges som SIFI. Instituttet vil som følge af, at det indgår i
en koncern med et udpeget SIFI, være underlagt en række
SIFI-krav, herunder SIFI-bufferkravet, selv om instituttet ik-
ke selv er udpeget som SIFI. Indebærer omstruktureringer
inden for koncernen, eksempelvis en fusion eller SIFIets
flytning af hjemsted til udlandet, at der ikke længere er ud-
peget et SIFI i den pågældende koncern i Danmark, vil det
pågældende institut, som fortsat opfylder et eller flere af kri-
terierne for at være et SIFI, skulle udpeges som SIFI og så-
ledes igen underlægges de særlige SIFI-krav.
Det kan ligeledes være nødvendigt i tilfælde, hvor et uden-
landsk SIFI flytter hjemsted til Danmark, og hvor et eller
flere af kriterierne for udpegning har været opfyldt i to på
hinanden følgende år.
24
Hensynene bag de særlige SIFI-krav tilsiger, at der ikke må
være perioder af længere varighed, hvor sådanne institutter
ikke er udpeget som SIFI. Det er derfor vigtigt at sikre, at
Finanstilsynet kan foretage udpegning af SIFIer, hvis æn-
dringer i et instituts eller en koncerns strukturelle forhold
nødvendiggør dette. Udpegningen skal kunne ske, uanset at
Finanstilsynet allerede har foretaget sin årlige udpegning af
SIFIer. Muligheden for ekstraordinært at udpege er med til
at sikre, at der ikke er perioder, hvor et institut, der opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, ikke er udpe-
get og underlagt de særlige SIFI-krav. Dette er væsentligt ud
fra en varetagelse af hensynet til den finansielle stabilitet.
Når et institut udpeges som SIFI har det en indfasningsperi-
ode til at opfylde de særlige SIFI-krav. Dette gælder bl.a.
SIFI-bufferkravet. Hensynene bag indfasningsperioden gør
sig ikke gældende i de tilfælde, hvor et institut allerede har
været omfattet af SIFI-bufferkravet forud for dets udpegning
som SIFI. Dette er eksempelvis tilfældet i de ovenfor beskr-
evne tilfælde med omstruktureringer, flytninger m.v. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at erhvervs- og vækstministeren i
sådanne tilfælde kan træffe beslutning om, at det nye SIFI-
bufferkrav skal finde anvendelse i forlængelse af SIFI-ud-
pegningen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for ekstraordi-
nært at foretage udpegning af SIFIer. Udgangspunktet vil
dog fortsat være, at Finanstilsynet en gang årligt og senest
den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Opfylder et institut
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI på et andet
tidspunkt end som led i Finanstilsynets årlige udpegning, vil
Finanstilsynet således kunne foretage udpegningen på dette
tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der
sker omstruktureringer inden for en koncern, hvori der ind-
går et SIFI, herunder ændringer i koncernstrukturen eller
omstruktureringer i selskaber inden for koncernen, eller lig-
nende forhold, som bevirker, at et andet institut i koncernen
bør udpeges som SIFI. I bl.a. disse tilfælde vil dette institut
fremover kunne udpeges som SIFI uden for den årlige ud-
pegning.
Samtidig foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget
til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkra-
vet, således at kravet kan finde anvendelse fra udpegnings-
tidspunktet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de til-
fælde, hvor et institut, der udpeges som SIFI, tidligere har
været underlagt et SIFI-bufferkrav, og hvor hensynet bag en
indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved en fusion, eller hvor et insti-
tut, der er udpeget som SIFI, flytter hjemsted til et land uden
for Danmark. I sådanne tilfælde vil et eventuelt datterinstitut
til et udpeget SIFI kunne være underlagt et SIFI-bufferkrav,
men blive undtaget herfor i en periode, indtil datterinstituttet
selv bliver udpeget som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-
bufferkrav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et uden-
landsk kreditinstitut, der har været underlagt et ekstra kapi-
talkrav i sit hjemland, enten fordi det selv har været udpeget
som SIFI eller indgået i en koncern med et udpeget SIFI,
vælger at flytte hjemsted til Danmark. Endelig gør det sig
gældende ved en fusion med bl.a. et allerede udpeget SIFI,
hvor der etableres et nyt fortsættende institut, samt hvor et
SIFI foretager udskillelse af et datterinstitut uden for kon-
cernen. I de nævnte tilfælde vil hensynet bag indfasningspe-
rioden ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstmini-
steren vil i medfør af forslaget kunne fravige indfasningspe-
rioden for det konkrete institut.
Udgangspunktet i loven er dog fortsat, at et SIFI først skal
opfylde SIFI-bufferkravet ved udgangen af det efterfølgende
år, hvor instituttet er blevet udpeget som SIFI.
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI)
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder ikke krav til nøgle-
personer i finansielle virksomheder, bortset fra gruppe 1-for-
sikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav om egnethed og hæderlighed til medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen skal derudover til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførel-
sen af sit arbejde, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryg-
gende vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ik-
ke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, jf. §
64, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere
må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en
adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende
vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
25
længere lever op til hæderlighedskravene, jf. henholdsvis §
351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. En direktør
eller et bestyrelsesmedlem og virksomheden kan i henhold
til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed få en sådan
afgørelse indbragt for domstolene ved anmodning til Finans-
tilsynet herom.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber per 1. januar 2016 blevet underlagt
reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-forsikringsselskab
skal i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
identificere dets nøglepersoner. Nøglepersoner er dels ansat-
te, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels an-
satte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Fi-
nanstilsynet kan på tilsvarende måde som ved direktører på-
byde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlig-
hedskravene, jf. § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter de gældende regler er det således alene medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder samt
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er omfat-
tet af reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finan-
siel virksomhed. Tilsvarende kan Finanstilsynet alene gribe
ind, når sådanne personer ikke længere lever op til kravene
og på den måde medvirker til at forringe tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere regler
om en finansiel virksomheds eksponering mod og modtagel-
se af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører i virksomheden. Efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed kræver bevilling af eksponering mod eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i finansielle virksomheder bestyrelsens god-
kendelse. Kravet om godkendelse af eksponeringer eller sik-
kerhedsstillelse gælder tillige for virksomheder, hvori besty-
relses- og direktionsmedlemmet direkte eller indirekte be-
sidder en kvalificeret ejerandel eller er bestyrelsesmedlem
eller direktør, jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere ifølge §
78, stk. 2, et krav, at eksponeringer bevilges på den finan-
sielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og
markedsbaserede vilkår, og at den eksterne revisor erklærer,
at dette er opfyldt. Den finansielle virksomheds direktion og
bestyrelse skal i medfør af § 78, stk. 3, overvåge forsvarlig-
heden og forløbet af de bevilgede eksponeringer. § 78 fin-
der, jf. stk. 4, også anvendelse i forhold til eksponeringer
mod personer, som er knyttet til direktører ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller i slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje eller som søskende, og med virksomheder, hvor
sådanne personer er direktører. Efter § 78, stk. 5, må en fi-
nansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme
koncern endvidere ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den inter-
ne revisions- eller vicerevisionschef.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark offentliggjorde den 11. marts 2013 sin rapport
”Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identi-
fikation, krav og krisehåndtering”. I rapporten anbefalede
udvalget en række øgede krav til god selskabsledelse i SIFI-
er, herunder at de eksisterende egnethedskrav også skal gæl-
de for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og
direktion. Det blev vurderet, at et sådant krav ville bidrage
til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFIer, ligesom
en udvidelse af personkredsen, der skal leve op til egne-
theds- og hæderlighedskravene, vil gøre det muligt for Fi-
nanstilsynet at påbyde ledende medarbejdere i SIFIer, der
bliver drevet på en uansvarlig måde, afsat.
Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om ”Regulering af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet” (Bankpakke 6) blev det aftalt, at de eksi-
sterende egnethedskrav også skal gælde for ledende medar-
bejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion.
På baggrund af den politiske aftale nedsattes arbejdsgruppen
vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, som er kommet
med forslag til, hvordan de gældende egnetheds- og hæder-
lighedskrav kan udbredes til at omfatte ledende medarbejde-
re i SIFIer. Arbejdsgruppen har foreslået, at der indsættes en
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører,
at nøglepersoner i SIFIer bliver omfattet af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
reglerne om egnethed og hæderlighed er overholdt i forbin-
delse med, at en nøgleperson tiltræder stillingen. Arbejds-
gruppen har derudover foreslået, at samme nøglepersoner
omfattes af kravet om godkendelse af bevilling af ekspone-
ringer i lov om finansiel virksomhed, dog således at det er
direktionen i SIFIer, som skal godkende eksponeringer mod
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner.
Formålet med kravene er at sikre, at SIFIer og G-SIFIer sør-
ger for, at institutternes nøglepersoner til enhver tid har til-
strækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kun-
ne varetage deres stillinger. Derudover skal institutterne sør-
ge for, at nøglepersonerne til enhver tid har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser den fornødne hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen. De
skærpede krav vurderes at bidrage til at styrke en ansvarlig
og effektiv drift af SIFIer og G-SIFIer.
2.3.3. Lovforslagets indhold
26
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om
finansiel virksomhed udbredes til også at omfatte nøgleper-
soner i SIFIer. Nøglepersoner vil være dels de af instituttets
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af instituttet,
dels de af instituttets ansatte, der er ansvarlige for en nøgle-
funktion i instituttet. En ansat vil være en del af den faktiske
ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste ledelse.
Dette gælder, uanset om den ansatte er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktør i SIFIet. Eksempelvis vil en
ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslut-
ninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af besty-
relsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af
bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implemen-
teres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er
vigtige og afgørende for instituttets drift. Risikostyrings-
funktionen, compliance-funktionen, kreditområdet og den
interne revision vil altid anses for nøglefunktioner i et SIFI,
men også andre funktioner vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Det foreslås på den baggrund, at SIFIer som led i instituttets
virksomhedsstyring skal identificere sine nøglepersoner og
underrette Finanstilsynet herom. Videre foreslås, at Finans-
tilsynet skal have mulighed for at påbyde et SIFI at afsætte
en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Derudover foreslås det, at
bevilling af eksponering mod og modtagelse af sikkerheds-
stillelse fra ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
skal godkendes af direktionen i SIFIet.
Kravene til SIFIer har generelt til formål at reducere risiko-
en for, at et SIFI bliver nødlidende, da dette kan have vidt-
rækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkono-
mien generelt. Det samme gør sig gældende for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der er aktuelt
ingen G-SIFIer i Danmark, og der forventes ikke i den kom-
mende tid at blive udpeget G-SIFIer i Danmark. Med hen-
blik på at sikre, at G-SIFIer fortsat omfattes af samme krav
til god selskabsledelse som SIFIer, foreslås det, at de fore-
slåede skærpede krav til god selskabsledelse for SIFIer også
indføres for G-SIFIer.
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af l § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-
litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og ef-
fektiv risikostyring. Herudover gælder der i § 77 a i lov om
finansiel virksomhed en række begrænsninger for brug af
variabel løn til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der, og i § 77 b regler for aflønning i finansielle virksomhe-
der, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, lige-
som der er krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større
finansielle virksomheder i § 77 c. Endelig er der i § 77 d i
lov om finansiel virksomhed krav om det øverste ledelsesor-
gans godkendelse af lønpolitikken, om bestyrelsesforman-
dens redegørelse for aflønning af virksomhedens ledelse og
om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle
lønninger.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikrings-
selskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Der gælder tilsvarende aflønningsregler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde i medfør af §§ 20-22 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større forvaltere
af alternative investeringsfonde.
Investeringsforeninger er reguleret i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Der gælder ikke i dag regler om aflønning i in-
vesteringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab (selvadministrerende investeringsforenin-
ger).
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende regler om aflønning i lov om finansiel virk-
somhed har deres oprindelse fra gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. novem-
ber 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdnin-
gen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitik-
ker (CRD III) samt aftalen mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Den politiske aftale af 31. august 2010 indeholder en række
nationale aflønningsregler, herunder bl.a. et loft på 50 pct. af
honoraret eller grundlønnen for variabel løn til medlemmer
af bestyrelse og direktion og krav om offentliggørelse af den
samlede løn til hvert enkelt medlem af bestyrelse og direkti-
on. Som en del af aftalen blev bestemmelserne fra CRD III
og de nationale aflønningsregler gennemført på tværs af den
finansielle sektor, så de ud over virksomheder omfattet af
CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) finder anvendelse på forsikringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber. Som et led i aftalen blev
der endvidere indført tilsvarende aflønningsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom reglerne blev ind-
ført for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i for-
27
bindelse med vedtagelsen af lov nr. 598 af 12. juni 2013 om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed er
ændret ved implementeringen af CRD IV. I forbindelse med
de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV
blev der den 10. oktober 2013 indgået en politisk aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Aftalen
fastholder det gældende loft på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det blev endvidere aftalt, at loftet på 100 pct. af
grundlønnen for variabel løn til væsentlige risikotagere, som
indførtes med gennemførelsen af CRD IV, skulle udbredes
til hele den finansielle sektor.
Ved implementeringen af aflønningsreglerne i CRD IV vi-
dereførtes princippet om ensartede aflønningsregler, hvilket
betyder, at de gældende regler om aflønning i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. er baseret på CRD IV og de politiske aftaler
på området.
Det overordnede formål med aflønningsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder fører en forsvarlig lønpolitik. De
ensartede aflønningsregler har til formål at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for kunder, indskydere og investorer på
tværs af den finansielle sektor.
Som konsekvens af EU-regulering på aflønningsområdet
foreslås både en række ændringer og nye bestemmelser om
aflønning i den finansielle sektor. Forslagene skal samlet bi-
drage til, at der fortsat føres en forsvarlig lønpolitik i virk-
somheder inden for den finansielle sektor.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt
nye retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker den 21. de-
cember 2015. Retningslinjerne er udstedt på baggrund af
CRD IV. Retningslinjerne giver anledning til at justere og
præcisere enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed med henblik på at sikre, at finansielle virksomheder fø-
rer en forsvarlig lønpolitik. EBA’s retningslinjer om forsvar-
lige lønpolitikker indeholder bl.a. krav til aflønningsudval-
gets kompetencer og opgaver og skærpede aflønningsregler
for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Med henblik på fort-
sat at opretholde ensartede aflønningsregler for hele den fi-
nansielle sektor vurderes det, at præciseringen af kravene til
aflønningsudvalgets kompetencer og opgaver i lov om fi-
nansiel virksomhed bør overføres til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger. Endvidere er det i medfør
af bestemmelser herom i CRD IV nødvendigt at implemen-
tere en koncernregel på aflønningsområdet for penge- og re-
alkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Koncer-
nreglen har til formål at sikre, at der føres en forsvarlig løn-
politik på tværs af koncernen.
UCITS V-direktivet indeholder aflønningsregler for dels in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer den dag-
lige ledelse for en investeringsforening, dels for selvadmini-
strerende investeringsforeninger.
Investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Implementeringen
af UCITS V-direktivets aflønningsregler for investeringsfor-
valtningsselskaber kræver alene en enkelt justering af de ek-
sisterende regler for at tilpasse aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed til investeringsforvaltningsselskaber-
nes struktur.
Aflønningsreglerne for selvadministrerende investeringsfor-
eninger skal implementeres i lov om investeringsforeninger
m.v. Da investeringsforeninger udgør en del af den finan-
sielle sektor, bør implementeringen i videst muligt omfang
tilpasses aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed
med henblik på fortsat at opretholde et ensartet beskyttelses-
niveau for den finansielle sektors kunder, indskydere og in-
vestorer. Det vil betyde, at selvadministrerende investerings-
foreninger underlægges samme krav til aflønning af ledelsen
som andre virksomheder inden for den finansielle sektor. På
den måde sikres det, at kravene til aflønning af ledelsen ikke
varierer afhængigt af, om investeringsforeningen har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller er selvadministrerende, og at der i begge tilfælde er
krav om, at der føres en forsvarlig lønpolitik.
Solvens II-forordningen indeholder overordnede krav til
gruppe 1-forsikringsselskabers lønpolitik, herunder be-
grænsninger for brug af variabel løn til ledelsesmedlemmer.
Da bestemmelserne er umiddelbart gældende i Danmark, er
en stor andel af forsikringsselskaberne på nuværende tids-
punkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve samtlige af-
lønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder for i ste-
det at samle aflønningsreglerne på forsikringsområdet i en
bekendtgørelse. Forsikringsselskaberne vil herefter kun be-
høve at orientere sig i henholdsvis solvens II-forordningen
og bekendtgørelsen for at få overblik over, hvilke afløn-
ningsregler de er underlagt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
En lønpolitik, der ansporer til overdreven risikoadfærd, kan
underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i finan-
sielle virksomheder, og uhensigtsmæssigt udformede afløn-
ningsstrukturer kan potentielt have negative indvirkninger
på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners
28
risikoadfærd. Med henblik på at fremme finansiel stabilitet
og sikre, at finansielle virksomheder har forsvarlige lønpoli-
tikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare regler for af-
lønningsstrukturer. En lønpolitik bør navnlig være afstemt
med virksomhedernes risikovillighed, værdier og langsigte-
de interesser. Uhensigtsmæssig aflønning i finansielle virk-
somheder kan bringe virksomhedernes risikoeksponering op
på et uacceptabelt niveau, og muligheden for at justere vari-
abel løn er et vigtigt element i virksomhedernes overordnede
risikostyring. Finansielle virksomheder er allerede underlagt
aflønningskrav for at sikre, at aflønningen er bæredygtig set
i lyset af virksomhedens finansielle situation.
Det foreslås, at der indføres en koncernregel på aflønnings-
området for penge- og realkreditinstitutter og visse fonds-
mæglerselskaber. Forslaget indebærer, at penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal sikre, at af-
lønningsreglerne efterleves på koncernniveau. Det er alene
de aflønningsregler, som er indført på baggrund af CRD IV,
der er omfattet af koncernreglen.
Det foreslås endvidere at skærpe kravene til SIFIers tildeling
og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.
Skærpelsen indebærer, at variabel løn til bestyrelsen eller di-
rektionen skal udskydes i 5 år frem for 4 år, og at ikke kun
50 pct., men en væsentlig del af den variable løn skal tilde-
les i instrumenter.
Det foreslås endvidere at uddybe aflønningsudvalgets opga-
ver og kompetencer i lov om finansiel virksomhed og i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger m.v. Forslaget indebærer, at disse investe-
ringsforeninger skal have en skriftlig lønpolitik, som skal
omfatte alle ansatte i investeringsforeningen, men som sær-
ligt skal behandle forhold vedrørende bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsforeningens risikoprofil (såkaldte væsentlige
risikotagere). Lønpolitikken skal godkendes af investerings-
foreningens generalforsamling.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres begrænsnin-
ger for brugen af variabel løn for selvadministrerende inve-
steringsforeninger. Investeringsforeningerne kan derfor
maksimalt tildele variabel løn til bestyrelsen og direktionen
svarende til 50 pct. af honoraret henholdsvis den faste løn
og til væsentlige risikotagere svarende til 100 pct. af den fa-
ste grundløn. Investeringsforeningens generalforsamling kan
forhøje loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere op
til 200 pct. af den faste løn. Forslaget indebærer yderligere
restriktioner for investeringsforeningers brug af variabel løn,
herunder krav om delvis udbetaling i andele eller instrumen-
ter og krav om udskydelse af udbetalingen af variabel løn.
Forslaget indebærer også, at større investeringsforeninger
skal nedsætte et aflønningsudvalg, og forslaget indeholder
krav til udvalgets opgaver.
Der foreslås en enkelt tilpasning af instrumentkravet for in-
vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-
hed. Mindst 50 pct. af den variable løn til et medlem af le-
delsen i et investeringsforvaltningsselskab skal udbetales i
aktier eller andre instrumenter. Tilpasningen betyder, at sel-
skaberne kan opfylde dette krav ved at anvende instrumenter
knyttet til kapitalandele i dels investeringsforvaltningssel-
skabet og dels de forvaltede investeringsforeninger.
Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for bl.a. investe-
ringsforeningers oplysningsforpligtelser i forhold til afløn-
ning.
I lov om finansiel virksomhed foreslås anvendelsesområdet
for aflønningsreglerne ændret, således at forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder ikke længere er om-
fattet af disse regler. Det foreslås i den forbindelse, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om aflønning for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder i en bekendtgørelse. De afløn-
ningsregler, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-
myndigelse, skal supplere aflønningsreglerne i solvens II-
forordningen og videreføre de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsik-
ringsholdingvirkomheder på en sådan måde, at der fortsat
gælder materielt ensartede aflønningsregler inden for den fi-
nansielle sektor, jf. de politiske aftaler på aflønningsområdet
som beskrevet ovenfor under pkt. 2.4.2.
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
Lovgivningen på det finansielle område indeholder i dag
bl.a. en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager vedrørende juridiske – og i visse
tilfælde fysiske – personer til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. I langt stør-
stedelen af tilfældene er en virksomhed, som er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, sker i disse
tilfælde alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter de gældende regler har Finanstilsynet ikke mulighed
for at offentliggøre oplysninger om, at der i en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er truffet afgørelse om påta-
29
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifinden-
de dom i sagen. Det fremgår endvidere ikke af de gældende
regler om offentliggørelse, at Finanstilsynet har mulighed
for at fjerne en allerede offentliggjort beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Finanstilsynets offentliggørelser i sager overgivet til politi-
mæssig efterforskning skal bibringe offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området. Lovforslaget har
til formål at sikre, at Finanstilsynets muligheder for offent-
liggørelse i videst mulig omfang underbygger, at offentlig-
heden får et sådant retvisende billede af gældende ret.
Med henblik på at sikre en ensartethed i Finanstilsynets of-
fentliggørelse i disse sager vurderes det hensigtsmæssigt, at
de foreslåede supplerende regler om offentliggørelse udbre-
des til alle hovedlove på det finansielle område.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at offentligheden bibringes et retvi-
sende billede af gældende ret og begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, foreslås det, at Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning
om at overgive en sag vedrørende en juridisk – og i visse til-
fælde en fysisk – person til politimæssig efterforskning, og
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsagt frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger
herom, hvis den berørte person anmoder herom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet, i de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører,
ikke anmoder Finanstilsynet om supplerende offentliggørel-
se, og hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en
sag er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal fjerne al-
le offentliggjorte oplysninger om beslutningen om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle of-
fentliggjorte domme i sagen.
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
Danske fondsmæglerselskaber er i dag underlagt fire for-
skellige kapitalkrav. Kapitalkravene indebærer et krav til
startkapital, et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger
(omkostningskravet) og mindst 8 pct. af selskabets samlede
risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapital-
grundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som
selskabet anser for passende til at dække arten og omfanget
af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for
(det individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal
overholde samtlige af de kapitalkrav, som det er underlagt,
hvilket indebærer, at det af de fire kapitalkrav, som udgør
det højeste beløb, er udtryk for den kapital, som selskabet
skal holde.
Ovenstående fire kapitalkrav følger dels af krav i §§ 9 og
125 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører CRR.
Kravet til startkapital er gennemført i § 9 i lov om finansiel
virksomhed og har igennem en længere årrække været fast-
sat til 300.000 euro for de fleste fondsmæglerselskaber. Kra-
vet er dog 1 mio. euro for de få fondsmæglerselskaber, der
har større risici og f.eks. tilladelse til at handle for egen reg-
ning, stille afsætningsgarantier (dvs. garantier for, at en be-
stemt mængde værdipapirer bliver aftaget) eller drive en
multilateral handelsfacilitet (MHF). I EU-reguleringen
(CRD IV) er kravene til startkapital imidlertid lavere og ud-
gør henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets til-
ladte investeringsservice og -aktiviteter.
Omkostningskravet er for hovedparten af fondsmæglersel-
skaberne fastlagt i CRR, der finder direkte anvendelse i
Danmark. For de selskaber, der ikke er omfattet af CRR, er
der i § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsat et tilsva-
rende nationalt krav, hvormed samtlige af de danske fonds-
mæglerselskaber er underlagt et krav om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger.
Kravet i § 125 i lov om finansiel virksomhed om opgørelse
af selskabets individuelle solvensbehov gennemfører et krav
i CRD IV. Kravet herom i national ret finder imidlertid an-
vendelse for samtlige fondsmæglerselskaber, hvilket er en
udvidelse af kravet i CRD IV, hvor kun visse fondsmægler-
selskaber med større risici er omfattet af kravet.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV og ændringer
som følge af CRR er tidligere overimplementering af direk-
tivkravene til startkapitalen videreført, og dermed er der bi-
beholdt betydelig højere krav til startkapitalen for de danske
fondsmæglerselskaber end det, der følger af CRD IV. End-
videre blev anvendelsesområdet for omkostningskravet og
kravet om opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov
udvidet, således at disse krav finder anvendelse for samtlige
fondsmæglerselskaber uanset selskabernes tilladte investe-
ringsservice og -aktiviteter. Baggrunden herfor var et ønske
om at sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige mid-
ler til at sikre deres kunder mod tab.
Kravene indebærer imidlertid, at de danske fondsmæglersel-
skaber er underlagt strengere krav i relation til deres kapital-
30
grundlag end tilsvarende selskaber i de øvrige EU-lande, der
også kan operere på de danske finansielle markeder. En
sænkning af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere
nye fondsmæglerselskaber i Danmark, ligesom en sænkning
af kapitalkravene vil fjerne en del af den økonomiske byrde,
som danske fondsmæglerselskaber er underlagt. Det vurde-
res at ville øge konkurrencen og produktudbuddet i bran-
chen. Kapitalkravet er alt andet lige også en beskyttelse for
kunderne, men den primære kundebeskyttelse ligger imid-
lertid i reglerne om, hvorledes kunderne skal behandles (in-
vestorbeskyttelsesreglerne). Det vurderes, at der ikke er be-
hov for en højere beskyttelse via kapitalkravene end den be-
skyttelse, der er i investorbeskyttelsesreglerne, og de kapi-
talkrav, der er i CRR, og som sammenlignelige lande følger.
For at få en direktivkonform gennemførelse af kapitalkrave-
ne og dermed sikre samme vilkår for de danske fondsmæg-
lerselskaber som for tilsvarende selskaber i de øvrige EU-
lande, vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ændre de
øvrige eksisterende kapitalkrav for fondsmæglerselskaber,
så de svarer til EU-lovgivningens krav.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglersel-
skaber, så de svarer til EU-lovgivningens krav. Det foreslås
derfor, at kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber
nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt
50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af sel-
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter. Dermed
vil kravene til startkapitalen for fondsmæglere fremover væ-
re i overensstemmelse med niveauerne angivet i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber underlagt kapitalkravet på 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring skal vælge mellem tre
mulige krav til startkapital og/eller dækning, herunder mel-
lem en startkapital på 50.000 euro, en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, eller en kombination af startkapi-
tal og ansvarsforsikring i en form, som giver en tilsvarende
dækning som startkapitalen på 50.000 euro og ansvarsfor-
sikringen. Fondsmæglerselskaber, der har et startkapitalkrav
på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring, skal endvidere
én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om,
at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller akti-
ver, og hvis relevant en erklæring om, at virksomhedens an-
svarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel
virksomhed. Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat
omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed om, at finansielle virksomheder skal være aktieselska-
ber, hvilket indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-
skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages.
Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre kravet om det
individuelle solvensbehov, således at kravet om opgørelse af
selskabets individuelle solvensbehov fremadrettet følger
kravene i CRD IV og dermed kun finder anvendelse for de
fondsmæglerselskaber, der har større risici, dvs. de fonds-
mæglerselskaber, som er defineret som fondsmæglerselska-
ber I i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf fore-
slås det desuden, at Finanstilsynet alene kan pålægge fonds-
mæglerselskaber I samt grupper af fondsmæglerselskaber I
et tillæg til det individuelle solvensbehov samt at foretage
nedskrivninger.
Herudover foreslås at ophæve kravet om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Dermed vil dette krav fremadrettet kun finde
anvendelse for de selskaber, der er direkte omfattet af kravet
herom i CRR.
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag udpeget som kompetent myndighed
inden for kapitalmarkedsområdet og skal i medfør af § 83,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. påse overholdelsen
af lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finansiel in-
formation i års- og delårsrapporter i lov om finansiel virk-
somhed og årsregnskabsloven samt en række forordninger
m.v. Det følger af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Reglerne, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af, omfatter såvel tilsynsbelagte- som ikke til-
synsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet kan i medfør af § 87, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. foretage kontrolbesøg på kapitalmarkedsom-
rådet hos virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet. Det
følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse kan aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af
et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral
handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem.
Endvidere kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 8, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. få adgang til leverandører og underleve-
randører til de nævnte virksomheder med henblik på indhen-
telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet kan derudover i medfør af § 87, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v. indhente oplysninger til brug for
en række andre myndigheder. Det gælder bl.a. en række
udenlandske myndigheder, herunder finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA). De finansielle markeder er grænseoverskridende,
hvilket medfører et behov for samarbejde mellem nationale
tilsynsmyndigheder og ESMA. Finanstilsynet har som kom-
31
petent myndighed pligt til at samarbejde med ESMA og
kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v.
Ovenstående gælder også i forbindelse med Finanstilsynets
kontrol med ikke-finansielle modparters overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der bl.a. regule-
rer ikke-finansielle modparters handel med OTC-derivater.
Ved en ikke-finansiel modpart forstås en enhed, der hverken
er omfattet af EMIR-forordningens definition af en central
modpart (CCP) eller en finansiel modpart. Begrebet finan-
sielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstil-
synet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finan-
sielle modparter er derimod enhver anden form for virksom-
hed. Ved et OTC-derivat menes et afledt finansielt instru-
ment, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regule-
ret marked.
Finanstilsynet kan også som led i sit almindelige tilsyn påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser af regn-
skabsmæssige forhold hos de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om in-
vesteringsforeninger m.v., jf. § 83 b, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Finanstilsynets hjemmel til at foretage til-
syns- og kontrolbesøg hos udstedere af værdipapirer følger
af § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164, stk.
2, i lov om investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos de ikke tilsyns-
belagte virksomheder, der er omfattet af reglerne i § 83, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., men som ikke er til-
synsbelagte virksomheder eller ikke-finansielle modparter.
Erhvervsstyrelsen har heller ikke mulighed for at foretage
kontrolbesøg uden retskendelse hos de udstedere af værdi-
papirer, der er omfattet af årsregnskabsloven og dermed
regnskabskontrollen i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
I tilfælde af mistanke om strafbare forhold kan politiet ind-
hente retskendelse efter kapitel 73 i retsplejeloven til at fore-
tage ransagning.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række
begrænsninger for regnskabskontrollen. Ved regnskabskon-
trollen skal det undersøges, om regnskabsreglerne er over-
holdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udste-
dere af værdipapirers årsrapporter og delårsrapporter. Kon-
trollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de udstedere af vær-
dipapirer, der er omfattet af regnskabskontrollen. De pågæl-
dende udstedere af værdipapirer udvælges såvel ud fra en ri-
sikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
En undersøgelse iværksættes ved en formel kontrol for
åbenbare overtrædelser af regnskabsreglerne i de udvalgte
udstedere af værdipapirers årsrapporter eller delårsrapporter.
Finanstilsynet indhenter i henhold til § 83 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. en redegørelse fra virksomhe-
den, dens ledelse eller dens eksterne revisor, hvis der ved
den formelle kontrol for åbenbare overtrædelser er en be-
grundet formodning om, at den finansielle information inde-
holder fejl og mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen. Hvis der herefter forsat er begrundet formo-
dning om, at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
kan Finanstilsynet kræve yderligere oplysninger, ligesom
tilsynet kan iværksætte en mere dybtgående kontrol af den
finansielle information, jf. § 83 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt §
83 b, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Markedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirekti-
vet fastsætter en række regler for selskaber, der opererer på
kapitalmarkedet. Derudover opstilles der i markedsmis-
brugsforordningen egentlige forbud, herunder forbud mod
insiderhandel og markedsmanipulation. I modsætning til
store dele af anden lovgivning på det finansielle område in-
deholder lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og ikke mindst de
forordninger, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent
myndighed, en lang række almindeligt gældende regler, som
ikke vedrører tilsynsbelagte aktiviteter, men som er spille-
regler alle aktører på kapitalmarkederne skal overholde. Ek-
sempler på sådanne regler er kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud samt markedsmisbrugs-
forordningens forbud imod insiderhandel og kursmanipulati-
on.
Ud over krav og forbud omhandler den nævnte EU-regule-
ring også beføjelser, som den kompetente myndighed skal
kunne anvende.
De beføjelser, som der med dette lovforslag foreslås tillagt
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrol, vil så-
ledes give de nævnte myndigheder mulighed for at foretage
indgreb over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjel-
serne vil som følge heraf i større omfang end efter eksem-
pelvis lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse
over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder, idet de ikke-til-
synsbelagte virksomheder eksempelvis skal udarbejde in-
siderlister og offentliggøre intern viden for bl.a. at undgå in-
siderhandel.
Det følger af artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsfor-
ordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdi-
32
rektivet, at den nationale kompetente myndighed skal have
adgang til at foretage kontrolbesøg på forretningsstedet hos
alle virksomheder, der er omfattet af markedsmisbrugsfor-
ordningen og gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle ud-
stedere af værdipapirer. Adgangen til kontrolbesøg må såle-
des i medfør af den ovennævnte EU-regulering ikke være
begrænset til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle
virksomheder eller investeringsforeninger.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet føre tilsyn
og påse, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., regle-
rne om finansiel information i års- og delårsrapporter og en
række forordninger m.v. efterleves. Finder Finanstilsynet, at
der er sket alvorlige overtrædelser af regler, der er undergi-
vet offentlig påtale, skal Finanstilsynet anmelde sagen til
politiet. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen,
når denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af
regnskabskontrol.
Dertil kommer, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, som de kompetente myndigheder efter mar-
kedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet
skal kunne udøve de tilsyns- og kontrolbeføjelser, der følger
af reglerne i det tilfælde, at en udenlandsk myndighed eller
ESMA skulle anmode om assistance.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tillægges med dette lov-
forslag beføjelser, der skal sikre overholdelsen af bestem-
melser i den nævnte EU-regulering.
De foreslåede beføjelser mv. vurderes i øvrigt nødvendige
for, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan føre et effek-
tivt tilsyn med, at de virksomheder, som har pligter efter
reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-
regulering, opfylder deres forpligtelser. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder underlagt
et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende
beføjelse altid skal anvendes. Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen skal eksempelvis altid anvende beføjelsen til at ind-
hente oplysninger, førend myndighederne anvender deres
beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det ønske-
de formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser
som eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en under-
søgelse på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale
uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område
viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjæl-
dent giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de til-
synsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt,
hvor Finanstilsynet skal påse overholdelsen af regler på et så
komplekst område som kapitalmarkedsområdet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer, at kontrollen med virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne mest effektivt føres gennem
en kombination af skrivebordsundersøgelser og kontrolbe-
søg. Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en direkte
dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tag-
es højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil ved udførelsen af de
tillagte beføjelser altid skulle sikre på den ene side en til-
strækkelig beskyttelse af borgernes retssikkerhed og på den
anden side Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens mulighed
for at efterforske og håndhæve reglerne.
Det følger endvidere af gennemsigtighedsdirektivet og ES-
MA’s retningslinjer om regnskabskontrol, at der ikke må
gælde begrænsninger i den nationale kompetente myndig-
heds kontrolbeføjelser i forhold til undersøgelse af, om de
finansielle oplysninger i de harmoniserede dokumenter
overholder det relevante regelsæt for rapportering af finan-
sielle oplysninger. Af ESMA’s retningslinjer om regnskabs-
kontrol fremgår det endvidere, at de kompetente myndighe-
der ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nød-
vendige informationer, uanset om der er indikation på fravi-
gelser fra reglerne.
På denne baggrund og henset til, at ESMA’s retningslinjer
om regnskabskontrol er med til at sikre en ensartet kontrol i
EU med det formål at sikre en ensartet anvendelse af de in-
ternationale regnskabsstandarder i EU og dermed sikre tilli-
den til de finansielle markeder, vurderes det hensigtsmæs-
sigt at ophæve de eksisterende begrænsninger for regnskabs-
kontrollen.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, får adgang til at anvende de beføjelser som
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virk-
somheder overholder deres forpligtelser efter lov om værdi-
papirhandel m.v., reglerne om finansiel information i års- og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed og årsregn-
skabsloven samt visse EU-regler.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil herefter mod behørig
legitimation og uden retskendelse i forbindelse med tilsynet
med overholdelsen af reglerne i § 83, stk. 1-3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet hos de virksomheder, som er omfattet af de
nævnte regler, og disses leverandører og underleverandører.
Det betyder endvidere, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger hos disse virksomheder til brug for en række
udenlandske myndigheder eller ESMA.
33
I overensstemmelse med ESMA’s retningslinjer om regn-
skabskontrol foreslås det endvidere, at § 83 b i værdipapir-
handelsloven ophæves. Dette indebærer, at der ikke længere
vil være en begrænsning på antallet af udstedere af værdipa-
pirer, der udtages til regnskabskontrol. Det indebærer endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen vil kunne opstarte en regnskabs-
kontrolsag, uanset om der er en begrundet formodning om,
at der er fejl i den finansielle information.
Ændringen forventes ikke at få betydning for den nuværen-
de praksis for, hvor mange udstedere af værdipapirer der
kontrolleres. Det forventes dermed ikke, at stikprøverne vil
omfatte mere end 20 pct. af udstederne.
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra
filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virk-
somheder m.fl., som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer af udenlandske fi-
nansielle virksomheder blev fastsat i 2009 og følger af § 363
a i lov om finansiel virksomhed. Filialerne skal efter gæl-
dende ret betale en afgift på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Hvis der er etableret et tilsynskollegium for den pågældende
filial, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvaren-
de art og størrelse med dansk tilladelse skal betale. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Et tilsynskollegium er et grænseoverskridende samarbejds-
forum mellem tilsynsmyndigheder i den finansielle virksom-
heds hjemland og tilsynsmyndighederne fra samtlige lande,
hvor virksomheden har dattervirksomheder eller væsentlige
filialer. I tilsynskollegiet er der gensidig orientering om til-
synet med virksomheden og dens forskellige enheder. Til-
synskollegiet drøfter planlægning og koordinering af inspek-
tioner, herunder fælles inspektioner. Endvidere drøfter til-
synskollegiet planlægning og koordinering af øvrige tilsyns-
aktiviteter, herunder godkendelse og overvågning af interne
ratingbaserede modeller (IRB-modeller) og virksomhedens
øvrige interne modeller. Kreditinstitutterne kan anvende en-
ten standardmetoden eller IRB-metoden, når de tildeler sine
udlån m.v. risikovægte. Ved standardmetoden anvendes ens
risikovægte på tværs af lande og institutter, og institutterne
har dermed ikke mulighed for at tilpasse risikovægtene til
egne erfaringer om eksempelvis tabssandsynligheden i en
given branche. Ved IRB-metoden estimerer institutterne
selv de risikovægtede aktiver på baggrund af instituttets eg-
ne erfaringer om sandsynligheden for tab, tab ved mislighol-
delse m.v. Dermed sikres et bedre overblik over virksomhe-
dens risici og en optimering af tilsynsindsatsen.
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsopgaven med filialer i Danmark af udenlandske kre-
ditinstitutter og deltagelse i tilsynskollegier er siden 2009
vokset betragteligt som følge af kravene til tilsyn m.v. i EU-
reguleringen som opfølgning på den finansielle krise.
Finanstilsynet deltager i fire tilsynskollegier vedrørende
pengeinstitutkoncerner, som ledes af andre tilsynsmyndighe-
der. Foruden 2-4 årlige møder på 1-2 dage i hvert kollegium
indebærer deltagelsen omfattende opgaver mellem møderne.
Ud over opgaverne relateret til tilsynskollegiesamarbejdet
har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for tilsynet med
filialernes forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet med god
skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer i Danmark af uden-
landske kreditinstitutter afspejler ikke Finanstilsynets reelle
udgifter i forbindelse med tilsynet med filialerne. Finanstil-
synets udgifter hertil dækkes derfor i betydeligt omfang af
afgifterne fra andre finansielle virksomheder m.fl. Denne
forvridning af afgiftsbetalingen er ikke velbegrundet, hvor-
for afgiften for filialer i Danmark af udenlandske kreditinsti-
tutter bør sættes op, så den i højere grad afspejler Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse og omkostningerne forbundet her-
med.
En forhøjelse af afgifterne for filialer af udenlandske kredit-
institutter modsvares af tilsvarende reducerede afgifter for
øvrige finansielle virksomheder, der betaler afgift til Finans-
tilsynet. Derved vil de danske finansielle virksomheder i
mindre omfang betale for tilsynet med filialerne.
2.8.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en mere retvisende fordeling af de øgede udgif-
ter til Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forbindelse med fi-
lialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter foreslås det
at forøge afgiftssatsen for disse filialer fra 20 pct. til 50 pct.
Denne forhøjelse af afgiften for filialerne vil skabe en forde-
lingsnøgle, der i højere grad afspejler Finanstilsynets egent-
lige ressourceforbrug på filialerne. Derved mindskes den ek-
sisterende skævvridning i betalingsstrukturen, så danske in-
stitutter i mindre omfang fremover vil skulle betale for tilsy-
net med filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter.
Det foreslås dog, at afgiftssatsen fastsættes til 80 pct. for fi-
lialer, der er så store, at de i henhold til lov om finansiel
virksomhed ville være SIFIer i Danmark, hvis de var et
dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut. Denne forøgede
afgift for disse filialer skyldes, at Finanstilsynet skal føre et
intensiveret tilsyn med SIFIer, hvorved Finanstilsynet bru-
ger væsentligt flere ressourcer på denne tilsynsforpligtelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sådanne filialer i Dan-
mark.
34
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
I henhold til § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, §
93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov
om værdipapirhandel m.v. og § 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal virksomheder omfattet heraf
indsende kopi til Finanstilsynet af den eksterne revisors re-
visionsprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskabet.
Det følger af den nævnte lovgivning, at den eksterne revisor
i revisionsprotokollatet skal afgive en række erklæringer og
oplysninger.
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven) er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om æn-
dring af revisorloven og forskellige andre love, som er trådt
i kraft den 17. juni 2016.
Med lovændringen er kravet i revisorloven om at føre en re-
visionsprotokol ophævet for andre virksomheder end de
virksomheder, som er af interesse for offentligheden. Kre-
ditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksom-
heder defineres som virksomheder af interesse for offentlig-
heden. Disse virksomheder skal fortsat udarbejde en revisi-
onsprotokol. Øvrige virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, er således fremover ikke underlagt et krav om at
føre revisionsprotokol.
I henhold til de internationale revisionsstandarder er revisor
dog fortsat forpligtet til at kommunikere en række oplysnin-
ger til den reviderede virksomheds ledelse. Det gælder i
henhold til den internationale revisionsstandard ISA 260
(kommunikation med den øverste ledelse) og ISA 265
(kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste
ledelse og den daglige ledelse). Derudover pålægges revisor
også en række kommunikationsforpligtelser i medfør af øv-
rige internationale revisionsstandarder (ISA’er).
Efter ændringen af revisorloven må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, selv beslut-
te, om der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden,
eller om den eksterne revisors kommunikation af oplysnin-
ger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på
anden vis.
Det følger endvidere af den ændrede revisorlov, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer
af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder
de pligter, der følger af bl.a. revisorloven.
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For en lang række virksomheder omfattet af Finanstilsynets
tilsyn har Finanstilsynet fået tilsendt kopi af revisionsproto-
kollatet vedrørende revisionen af årsregnskabet. Revisions-
protokollen indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med virk-
somhederne og udgør en væsentlig kilde til information om
virksomhederne. Det gælder særligt for de virksomheder,
hvor inspektionscyklussen er mindre hyppig.
Som følge af ændringen af revisorloven er det fremover ale-
ne virksomheder af offentlig interesse, der skal udarbejde en
revisionsprotokol.
Finanstilsynet har dog stadig som led i sit tilsyn med virk-
somhederne brug for at modtage de oplysninger, som den
eksterne revisor afgiver til virksomhedens bestyrelse i for-
bindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport. Op-
lysninger fra en uafhængig ekstern kilde som den eksterne
revisor udgør et væsentligt informationsbidrag om virksom-
hederne, som Finanstilsynet kan anvende til brug for dets til-
syn.
I forhold til tilsynet med det øverste ledelsesorgan eller revi-
sionsudvalg vurderes det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret
for tilsynet med deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finans-
tilsynet således, at Finanstilsynet har ansvaret for tilsynet
med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet har haft til-
synet med revisionsudvalg i de finansielle virksomheder si-
den indførelsen af reglerne herom i 2008. Finanstilsynets lø-
bende tilsyn med de finansielle virksomheder omfatter i dag
også tilsynet med, om revisionsudvalget fungerer tilfreds-
stillende, da dette kan have betydning for virksomhedens fi-
nansielle stabilitet på sigt.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder af interesse for offentligheden,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, fortsat skal indsende
kopi af ekstern revisors revisionsprotokol vedrørende revisi-
onen af årsregnskabet til Finanstilsynet. Virksomheder af in-
teresse for offentligheden er virksomheder, som har kapita-
landele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-
land, og finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a,
b og e, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 a, nr. 3, i revi-
sorloven. Det vil sige børsnoterede virksomheder samt alle
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For øvrige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, der
ikke længere er forpligtede til at føre en revisionsprotokol,
foreslås det, at revisionsprotokollatet skal indsendes, hvis
der i virksomheden føres en revisionsprotokol. I de tilfælde,
hvor der ikke føres en revisionsprotokol indsendes den an-
den tilsvarende dokumentation, som revisor laver til virk-
somhedens øverste ledelse. Lovforslaget indebærer, at den
hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstilsynet kan lade re-
visorernes oplysninger indgå som en væsentlig uafhængig
ekstern kilde til information om virksomhederne, oprethol-
des. Finanstilsynets nuværende inspektionsfrekvens er tilret-
35
telagt efter de krav, der stilles til udførslen af revisionen og
til revisors uafhængighed samt de oplysninger, Finanstilsy-
net i øvrigt har om virksomhederne.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med medlemmerne af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg deles mellem Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet på en sådan måde, at Fi-
nanstilsynet varetager dette tilsyn i forhold til virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
Det følger af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen eller direktionen for den øverste modervirk-
somhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse
af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste moder-
virksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i
Danmark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom-
hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselska-
ber blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at medvirke til
implementeringen af reglerne om koncernsolvens i Solvens
II-direktivet. Foruden i lov om finansiel virksomhed er reg-
lerne om koncernsolvens bl.a. implementeret i bekendtgørel-
se nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapital-
grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom for-
holdet er reguleret i Solvens II-forordningen.
Den foretagne implementering af reglerne om koncernsol-
vens fra Solvens II-direktivet har vist sig at kunne give an-
ledning til fortolkningstvivl i praksis, særligt i forhold til
spørgsmålet om, hvilke finansielle holdingvirksomheder der
omfattes.
Implementeringen af reglerne om koncernsolvens for forsik-
ringsselskaber er endvidere foretaget i lyset af den koncer-
ndefinition, der er i lov om finansiel virksomhed, som ikke i
alle tilfælde er sammenfaldende med koncerndefinitionen i
Solvens II. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Af-
grænsningen i lov om finansiel virksomhed af hvilke kon-
cernstrukturer, der er underlagt reglerne om koncernsolvens,
anvendes således også til i andre sammenhænge at afgrænse
anvendelsesområdet for regler, som skal påses på koncernni-
veau efter Solvens II-direktivet. Dette bliver yderligere
uhensigtsmæssigt, da Solvens II-reguleringen ikke alene be-
står af et direktiv, som implementeres i dansk lovgivning,
men også af gennemførelsesretsakter, der udstedes af Kom-
missionen i forordningsform, og der heri bl.a. pålægges
pligter for koncerner, som dette begreb forstås i Solvens II.
Der foreslås derfor en justering af den foretagne implemen-
tering.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget skal bestyrelsen for en forsikringsholding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, sikre, at koncer-
nen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solven-
skapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde.
Med forslaget finder kravet tilsvarende anvendelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksom-
heder, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde, uden at disse be-
høver være knyttet til hinanden som moder- og dattervirk-
somhed. Denne del af forslaget indebærer en udvidelse af
anvendelsesområdet i forhold til i dag.
Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet.
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om VækstFonden, at VæksFondens
formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder for deri-
gennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det følger af § 2 i loven, at VækstFondens formål bl.a. tilgo-
deses gennem medfinansiering af udviklingsselskaber. Det
fremgår ikke af loven, at investeringer i udviklingsselskaber
er betinget af, at de pågældende udviklingsselskaber har
hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke specifikt,
at der kan investeres i udenlandske udviklingsselskaber.
Ud fra en fortolkning af formålsparagraffen ligger investe-
ringer i udenlandske udviklingsselskaber inden for formåls-
paragraffen i det omfang, investeringer i udenlandske udvik-
lingsselskaber er med til fremme vækst og fornyelse i iværk-
sættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det understreges af, at der ikke er krav om hjemsted, og at
investeringerne i udenlandske udviklingsselskaber kan kom-
me danske selskaber til gavn i form af afledet investeringer,
som forventes at blive højere end VækstFondens investerin-
ger i de udenlandske udviklingsselskaber.
36
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Siden det ikke specifikt fremgår af loven, at VækstFonden
kan investere i udenlandske udviklingsselskaber, og for at
undgå nogen form for tvivl om muligheden for at foretage
sådanne investeringer, så længe det kommer danske selska-
ber til gavn, er det Erhvervs- og Vækstministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne mulighed
fremgår af selve lovteksten. Det vurderes dermed hensigts-
mæssigt, at det fremgår af lovteksten, at VækstFonden har
hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber,
der bl.a. investerer i virksomheder med hjemsted i Danmark
Kapitalmarkederne, herunder markedet for investeringer af
risikovillig kapital, er i høj grad internationale. Udviklings-
selskaber, herunder f.eks. venture- og kapitalfonde, der har
hjemsted i Danmark, har både danske og udenlandske inve-
storer, og det er derfor oplagt, at danske udviklingsselskaber
investerer i både danske og udenlandske virksomheder. Til-
svarende kan udenlandske udviklingsselskaber investere i
danske virksomheder. Det kræver ofte, at de udenlandske
udviklingsselskaber har danske investorer, som kan øge ka-
pitalfondenes fokus på dansk erhvervsliv og bidrage med vi-
den og kompetencer om danske virksomheder.
Det kan være vanskeligt at tiltrække udenlandske udvik-
lingsselskabers investeringer til Danmark. VækstFonden
spiller i bl.a. Dansk Vækstkapital I og II en aktiv rolle i for-
hold til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der
bl.a. investerer i danske virksomheder.
Når VækstFonden investerer i udenlandske udviklingssel-
skaber mv., lægges der vægt på, at de har konkret fokus på
investeringer i danske virksomheder. Det er med til at sikre,
at VækstFondens investeringer kommer danske virksomhe-
der til gavn.
VækstFonden har positive erfaringer med at tiltrække inve-
steringer fra udenlandske udviklingsselskaber til danske
virksomheder både i form af VækstFondens direkte investe-
ringer og indirekte investeringer via Dansk Vækstkapital,
der er en såkaldt fund-of-funds. Fund-of-funds dækker over,
at en fond investerer i fonde (f.eks. venture, small og mid-
cap), som derefter investerer i virksomheder.
Resultatet af VækstFondens direkte investeringer i to uden-
landske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at dis-
se udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i dan-
ske virksomheder, end VækstFonden har investeret i de
udenlandske udviklingsselskaber. VækstFonden har således
investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingssel-
skaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i dan-
ske virksomheder.
De udviklingsselskaber, Dansk Vækstkapital i perioden
2010-2015 har investeret 1,3 mia. kr. i, har indtil videre in-
vesteret 4,2 mia. kr. i danske virksomheder.
Generelt er udenlandske udviklingsselskaber, der investerer
i bl.a. Danmark, med til at skabe mere opmærksomhed om
danske virksomheder, og kan dermed styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering. Samtidig kan en øget interesse
fra udenlandske fonde være med til at styrke udviklingen af
markedet for risikovillig kapital i Danmark.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget præciseres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at
investere i virksomheder i Danmark. VækstFonden skal i
deres investeringer i udenlandske udviklingsselskaber lægge
vægt på, at de har konkret fokus på investeringer i danske
virksomheder.
Investering fra VækstFonden i udenlandske udviklingssel-
skaber kan være med til at tiltrække udenlandsk kapital og
relevante internationale kompetencer til Danmark, så det
kan bidrage til udvikling af danske virksomheder.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterlevelsen af de
nye krav til disse nøglepersoner. På tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse er 6 institutter udpeget som SIFI, og det
anslås, at antallet af udpegede nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. Kravene vil alene gælde for nye nøgle-
personer, dvs. personer, der tiltræder en stilling eller funkti-
on, der fører til, at de pågældende bliver nøglepersoner i in-
stituttet, efter lovens ikrafttræden. Opgaverne forbundet med
forslaget om krav til nøglepersoner i SIFIer vurderes ikke at
medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn med
penge- og realkreditinstitutters samt visse fondsmæglersel-
skabers efterlevelse af aflønningsreglerne på koncernniveau.
Opgaverne forbundet hermed vurderes ikke at medføre be-
hov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn med
investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse af be-
grænsningerne for tildeling af variabel løn til medlemmer af
ledelsen. På tidspunktet for forslagets fremsættelse forventes
der alene at være en enkelt investeringsforening, som bliver
omfattet af forslaget om indsættelse af aflønningsregler i lov
om investeringsforeninger m.v. Opgaverne forbundet her-
37
med vurderes ikke at medføre behov for øgede ressourcer til
Finanstilsynet.
Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber kan føre til, at der vil komme flere ansøgninger
om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab. Det eventuelle
øgede ressourceforbrug til behandlingen heraf samt efterføl-
gende tilsyn afholdes inden for egen ramme.
Derudover vil der være visse administrative konsekvenser
for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder over-
holder deres forpligtelser efter lov om værdipapirhandel
m.v., reglerne om finansiel information i års- og delårsrap-
porter i lov om finansiel virksomhed og årsregnskabsloven
samt visse EU-regler. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
vil mod behørig legitimation og uden retskendelse vil kunne
aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet hos de virksom-
heder, som er omfattet af de nævnte regler, og disses leve-
randører og underleverandører. Det eventuelle øgede res-
sourceforbrug afholdes inden for egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder for
at udpege SIFIer vil indebære administrative konsekvenser i
en periode for de institutter, der udpeges i medfør heraf.
Disse institutter vil som følge heraf blive omfattet af de
krav, der gælder for SIFIer, før det tidspunkt, hvor de ellers i
medfør af de gældende regler ville blive udpeget som SIFI
og omfattet af SIFI-krav. De særlige krav til SIFIer indehol-
der bl.a. krav til god selskabsledelse.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstministeren
til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkra-
vet for konkrete institutter vil indebære økonomiske konse-
kvenser i en periode for de institutter, over for hvem bemyn-
digelsen udnyttes. Disse institutter vil som følge heraf skulle
opfylde et SIFI-bufferkrav fra udpegningstidspunktet og ik-
ke først som i medfør af de gældende regler ved udgangen
af året efter udpegningstidspunktet.
Forslaget om, at ansatte, der identificeres som nøglepersoner
i SIFIer, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed,
vurderes at have administrative konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder. Forslaget indebærer, at et SIFI ved lo-
vens ikrafttræden og herefter løbende, herunder i forbindelse
med organisationsændringer og fratrædelser, skal identifice-
re instituttets nøglepersoner. SIFIer skal endvidere underret-
te Finanstilsynet om de til enhver tid værende nøgleperso-
ner, ligesom der skal indsendes anmodning til Finanstilsynet
om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
ved de pågældendes ansættelse. De administrative konse-
kvenser vil i den forbindelse være udfyldelse af oplysnings-
skema og indsendelse af skemaet til Finanstilsynet bilagt
nøglepersonens CV, straffeattest og eventuelle supplerende
oplysninger. Pligten til at indsende udfyldt oplysningsskema
til Finanstilsynet med henblik på anmodning om Finanstil-
synets egnetheds- og hæderlighedsvurdering påhviler de
identificerede nøglepersoner, jf. den foreslåede § 313 a, jf. §
64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I praksis vurderes
det dog, at det vil være SIFIet, der vil forestå udfyldelse og
indsendelse af oplysningsskemaet til Finanstilsynet.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 6 virksom-
heder udpeget som SIFIer i medfør af § 308 i lov om finan-
siel virksomhed. Det anslås, at det enkelte institut skal an-
vende ca. 20 timer til identificering af instituttets nøgleper-
soner og underretning til Finanstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den og herefter ca. 5 timer årligt til løbende identificering af
nøglepersoner og underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i kredsen af nøglepersoner.
Det forventes, at antallet af nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. De af instituttets ansatte, der identificeres
som nøglepersoner ved lovens ikrafttræden, vil ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes. De administrative kon-
sekvenser af forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af nøglepersoner vil således afhænge af, hvor ofte der
sker ændringer i kredsen af de identificerede nøglepersoner.
Det anslås, at forslaget vil medføre ca. 6 anmodninger om
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger årligt, og at institut-
terne vil skulle anvende ca. 7 timer pr. anmodning.
Derudover indeholder forslaget krav om direktionens god-
kendelse af bevilling af eksponering mod og modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra samme kreds af nøglepersoner. For-
slaget vurderes at have administrative konsekvenser i form
af instituttets forelæggelse af bevillinger vedrørende nøgle-
personer for direktionen. De administrative konsekvenser
for det enkelte institut vil afhænge dels af antallet af identifi-
cerede nøglepersoner, dels af frekvensen for disse nøgleper-
soners anmodning om bevilling af eksponering eller sikker-
hedsstillelse. Forslaget berører ikke eksponeringer, der er
bevilliget før lovens ikrafttræden. Det anslås, at der samlet
identificeres ca. 45 nøglepersoner, og at de pågældende an-
moder om bevilling af eksponering hvert 3. år. Det årlige
antal bevillinger, som skal forelægges for direktionen, vur-
deres på den baggrund at udgøre ca. 15 svarende til 2-3 be-
villinger pr. institut. Det forventes, at institutterne vil skulle
anvende ca. 3 timer i forbindelse med forelæggelsen for di-
rektionen pr. bevilling.
38
Forslaget om at indføre aflønningsregler for visse investe-
ringsforeninger vurderes at have administrative konsekven-
ser, idet investeringsforeningerne skal udarbejde en lønpoli-
tik samt indrette deres aflønning af de berørte medarbejdere
i overensstemmelse med lovforslaget. Lønpolitikken skal
udarbejdes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlin-
gen til endelig godkendelse. På tidspunktet for forslagets
fremsættelse er der kun en investeringsforening, der vil være
omfattet af de nye regler. De administrative konsekvenser
forventes at udgøre maksimalt 50 timer pr. forening i forbin-
delse med udarbejdelse af lønpolitikken og indretning af af-
lønningen af berørte medarbejdere.
Derudover får de omfattede investeringsforeninger øgede
oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Oplysninger-
ne skal både sendes til Finanstilsynet og offentliggøres på
foreningens hjemmeside eller årsrapport. Det forventes, at
de administrative omkostninger forbundet hermed vil udgø-
re ca. 30 timer pr. forening.
Forslaget om at indføre krav om aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder vurderes at have administrative kon-
sekvenser for penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I, såfremt de indgår i koncern med et eller
flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, idet virksomhederne skal
påse overholdelsen af aflønningsreglerne i disse selskaber.
Karakteren af denne forpligtelse afhænger i høj grad af, om
de koncernforbundne selskaber allerede efterlever afløn-
ningsregler qua andre medlemsstaters nationale aflønnings-
lovgivning eller qua anden dansk sektorspecifik lovgivning
om aflønning samt af antallet af koncernforbundne virksom-
heder. Der forventes at være administrative konsekvenser
forbundet med udarbejdelse og tilpasning af lønpolitikker
samt indretning af aflønningen af berørte medarbejdere.
Forslaget om lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber indebærer positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da danske fondsmæglerselskaber vil blive om-
fattet af lavere kapitalkrav. En del af fondsmæglerselskaber-
ne vil formentlig ikke udnytte muligheden for at reducere
kapitalen, da selskaberne selv ønsker et højt kapitalbered-
skab. For nye selskaber, der gerne vil have tilladelse som
fondsmæglerselskab, vil det være lettere at opnå tilladelse
hertil, idet kravene til startkapital lempes betragteligt.
Fondsmæglerselskaber med en meget begrænset tilladelse
vil desuden kunne undgå et krav til kapitalgrundlagets stør-
relse og nøjes med en ansvarsforsikring. Dermed vil disse
fondsmæglerselskabers administrative byrder også kunne re-
duceres.
Forslaget om at udvide Finanstilsynets og Erhvervsstyrel-
sens muligheder for at foretage tilsyns- og kontrolbesøg in-
debærer, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder vil skulle
afsætte ressourcer til at bistå Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg. Tilrettelæggelsen
af tilsynet vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger,
at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fokus på de større
eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-
delser eller konsekvenserne heraf er størst. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Finanstil-
synet og Erhvervsstyrelsen vil kun foretage kontrolbesøg,
hvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke kan foretage
en tilstrækkelig undersøgelse ved brug af mindre indgriben-
de foranstaltninger, herunder eksempelvis ved indhentelse af
oplysninger. Derfor kan det ikke anslås, hvor mange kon-
trolbesøg der vil blive udført.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet har
økonomiske konsekvenser for de filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter de gældende
regler skal disse filialer af udenlandske kreditinstitutter beta-
le en afgift på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler, hvis der er etab-
leret et tilsynskollegium, som Finanstilsynet deltager i. Efter
det foreslåede skal filialer af udenlandske kreditinstitutter i
disse tilfælde, hvor der er etableret et tilsynskollegium, beta-
le en afgift på 50 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde,
hvor filialen er så stor, at den i henhold til § 308 i lov om
finansiel virksomhed ville være et SIFI i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhøjes
den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsva-
rende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget, hvorefter reglerne om koncernsolvens fremadret-
tet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men også for
grupper af forsikringsselskaber, der ikke nødvendigvis er
knyttet til hinanden i et koncernforhold, som dette begreb el-
lers forstås i lov om finansiel virksomhed, indebærer som
anført oven for en udvidelse af det gældende anvendelses-
område. Dermed kan yderligere enheder blive omfattet af
reglerne om koncernsolvens. Det anslås imidlertid, at det i
praksis kun vil være et meget begrænset antal yderligere en-
heder, der som følge af justeringen vil skulle opgøre koncer-
nsolvens og i øvrigt bl.a. udarbejde rapporter om solvens og
finansiel situation, og omkostningerne forbundet hermed an-
slås ligeledes at være begrænsede.
Den foreslåede præcisering af § 30 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indebærer en præcisering
af, at den indre værdi pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til
investorerne, er den indre værdi pr. andel, som allerede er
beregnet i medfør af § 29 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Forslaget vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Efter § 30 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. skal forvaltere af alternative investerings-
fonde sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde
regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens inve-
39
storer om den indre værdi pr. andel i overensstemmelse med
gældende ret og fondens fondsbestemmelser eller vedtægter.
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 66,6 timer til at
stille de nødvendige oplysninger til rådighed, og at en for-
valter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle an-
vende 100 timer til at stille de nødvendige oplysninger til rå-
dighed for at leve op til forpligtelsen. Med lovforslaget præ-
ciseres det, at den indre værdi pr. andel, der skal oplyses til
investorerne, er den allerede beregnede værdi, og at der så-
ledes ikke skal foretages nye beregninger. Forvalterens for-
pligtelse er således at stille den allerede beregnede indre
værdi pr. andel til rådighed for de alternative investerings-
fonde og sikre, at fondene oplyser denne til investorerne re-
gelmæssigt og mindst én gang årligt. På den baggrund an-
slås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anvende 5 timer til
at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Forslaget om at udvide undtagelsesbestemmelsen i § 63 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til
oplysningspligten for forvaltere af alternative investerings-
fonde over for investorerne, jf. § 62 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. §§ 62 og 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. regulerer, hvilke oplysninger en forvalter af
alternative investeringsfonde skal stille til rådighed for inve-
storerne forud for investeringer i fonden. § 62, stk. 1 og 2,
indeholder en oplistning af de relevante oplysninger, mens §
63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde i
nogle tilfælde kan undlade at offentliggøre oplysninger i
medfør af § 62. Det gælder i de tilfælde, hvor fonden er om-
fattet af en pligt til at offentligøre et prospekt og oplysnin-
gerne derfor allerede fremgår heraf. Kun de oplysninger,
som ikke allerede fremgår af prospektet, skal herefter oplys-
es efter § 62. Med lovforslaget foreslås undtagelsen i § 63
udvidet til også at omfatte oplysninger, som fremgår af lig-
nende dokumenter, som udleveres til investorerne. Dette vil
f.eks. være et privat placement memorandum (PPM).
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 139 timer, og at
en forvalter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle
anvende 210 timer til at stille de nødvendige oplysninger til
rådighed for at kunne leve op til oplysningsforpligtelsen i §
62. Det blev videre lagt til grund, at oplysningerne skulle gi-
ves 9 gange årligt. Efter den gældende undtagelsesbestem-
melse i § 63 skal forvalteren ikke offentliggøre oplysninger-
ne i medfør af § 62, såfremt den alternative investeringsfond
efter regler om prospekter skal offentliggøre et prospekt og
oplysningerne allerede fremgår heraf.
Med den foreslåede ændring af § 63 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter
heller ikke skal offentliggøre oplysninger i medfør af § 62,
stk. 1 og 2, såfremt disse allerede fremgår af et PPM eller
lignende dokument, der er udleveret til investorerne, forven-
tes tidsforbruget for forvalteren at blive formindsket væsent-
ligt. Det anslås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anven-
de 15 timer til at stille alle nødvendige oplysninger til rådig-
hed.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfø-
rer administrative omstillingsomkostninger for ca. 386.000
kr. samt løbende administrative lettelser for ca. 136 mio. kr.
I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lovforslaget i sig selv ikke vil medføre
konsekvenser på samfundsplan på over 10 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner (UCITS V-direktivet). Fristen for gennemførelse af di-
rektivet var den 18. marts 2016.
40
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) og sikrer
den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af
kontrolbesøg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF,
2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordnin-
gen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkredit-
direktivet).
Lovforslaget gennemfører en række ændringer med henblik
på at sikre, at den finansielle lovgivning er i overensstem-
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA)
retningslinjer EBA/GL/2015/22 af 21. december 2015 om
forsvarlige aflønningspolitikker. Artikel 74 og 75 i CRD IV
bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer om bl.a. en
forsvarlig aflønningspolitik, og EBA’s retningslinjer af 21.
december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker er ud-
stedt i medfør af denne bemyndigelse.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med
henblik på at sikre, at den finansielle lovgivning er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af
28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finan-
sielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af be-
stemmelserne om startkapital i artiklerne 28, 29 og 31 samt
om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i CRD IV for
så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvi-
dere medfører lovforslaget, at det fremadrettet alene er det
omkostningskrav, som følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, vil
med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkost-
ningskrav. Med lovforslaget gennemføres endvidere artikel
17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af bestemmelserne om koncernsolvens i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) (solvens II-direktivet).
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af både dele af CRD IV, UCITS V-direktivet, BRRD, gen-
nemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet, der med de
nedenfor beskrevne undtagelser ikke fastsætter strengere re-
gulering end direktivet foreskriver.
De foreslåede ændringer som følge af EBA’s retningslinjer
af 21. december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker
går ikke videre end dem, der er nødvendige for at bringe den
finansielle lovgivning i overensstemmelse med retningslin-
jerne.
Med lovforslagets § 2 foreslås der indført aflønningsregler i
lov om investeringsforeninger m.v. i forbindelse med imple-
menteringen af UCITS V-direktivet. Disse foreslåede regler
går videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet. Endvide-
re foreslås der i § 48 a samt § 48 c i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indført de danske særregler på aflønningsområ-
det, som er indført med den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
De foreslåede aflønningsregler går videre end påkrævet efter
EU-regulering som følge af de politiske aftaler på området.
Det følger af både den politiske aftale af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønning i den finansielle sektor og den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigti-
ge finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet (Bankpakke 6), at der skal gælde ens aflønningsreg-
ler for hele den finansielle sektor baseret på aflønningsreg-
lerne i CRD IV. Det følger endvidere heraf, at også de dan-
ske særregler på aflønningsområdet skal gælde for hele den
finansielle sektor.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
41
Lovforslaget ophæver endvidere dobbeltregulering på afløn-
ningsområdet for forsikringsselskaber som følge af artikel
258, stk. 1, litra l, og artikel 275 i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke
længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kreditin-
stitutter.
9. Høring
Et udkast til 1. del af lovforslaget har i perioden fra den 12.
juli 2016 til den 15. august 2016 været sendt i høring hos de
nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til 2. del af lovforslaget har i perioden fra den 26.
august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring
hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsor-
ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsad-
vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Uni-
on, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber kan føre til, at der vil komme flere an-
søgninger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab.
Det eventuelle øgede ressourceforbrug til behandlingen
heraf samt efterfølgende tilsyn afholdes inden for egen
ramme.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstil-
synet i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvur-
dering af nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterle-
velsen af de nye krav til disse nøglepersoner.
42
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn
med penge- og realkreditinstitutters samt visse fonds-
mæglerselskabers efterlevelse af aflønningsreglerne på
koncernniveau.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn
med investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse
af begrænsningerne for tildeling af variabel løn til med-
lemmer af ledelsen. Opgaverne forbundet hermed vurde-
res ikke at medføre behov for øgede ressourcer til Fi-
nanstilsynet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget om lempelse af
kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber indebærer
positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet,
da hovedparten af de dan-
ske fondsmæglerselskaber
vil blive omfattet af lavere
kapitalkrav.
Forslaget om præciseringen
af en forvalter af alternative
investeringsfondes pligt til
at sikre, at de alternative in-
vesteringsfonde oplyser in-
vestorerne om indre værdi
pr. andel, vurderes at have
positive økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive økonomiske konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstmini-
steren til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-
bufferkravet for konkrete institutter vil indebære økono-
miske konsekvenser i en periode for de institutter, over
for hvem bemyndigelsen udnyttes. Disse institutter vil
som følge heraf skulle opfylde et SIFI-bufferkrav fra ud-
pegningstidspunktet og ikke først som i medfør af de
gældende regler ved udgangen af året efter udpegnings-
tidspunktet.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet
har økonomiske konsekvenser for de filialer af uden-
landske kreditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter
de gældende regler skal disse filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter betale en afgift på 20 pct. af, hvad virksom-
heder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
betaler, hvis der er etableret et tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet deltager i. Efter det foreslåede skal filialer
af udenlandske kreditinstitutter i disse tilfælde, hvor der
er etableret et tilsynskollegium, betale en afgift på 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse
med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde, hvor filialen
er så stor, at den i henhold til § 308 ville være et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhø-
jes den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget hvorefter reglerne om koncernsolvens frem-
adrettet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men
også for grupper af forsikringsselskaber, der ikke nød-
vendigvis er knyttet til hinanden i et koncernforhold, in-
debærer som anført ovenfor en udvidelse af det gælden-
de anvendelsesområde. Dermed kan yderligere enheder
blive omfattet af reglerne om koncernsolvens. Det anslås
imidlertid, at det i praksis kun vil være et meget begræn-
set antal yderligere enheder, der som følge af justeringen
vil skulle opgøre koncernsolvens og i øvrigt udarbejde
rapporter om solvens og finansiel situation, og omkost-
ningerne forbundet hermed anslås ligeledes at være be-
grænsede.
43
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget om præciseringen
af en forvalters pligt til at
sikre, at de alternative inve-
steringsfonde oplyser inve-
storerne om indre værdi pr.
andel, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om, at SIFIer skal identificere nøglepersoner,
og at disse nøglepersoner bliver omfattet af reglerne om
hæderlighed og egnethed, indebærer administrative kon-
sekvenser for SIFIer.
Forslaget om krav til direktionens godkendelse af bevil-
linger mod og modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-
lepersoner forventes at medføre administrative konse-
kvenser for SIFIer.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder
for at udpege SIFIer vil indebære administrative konse-
kvenser i en periode for de institutter, der udpeges i
medfør heraf. Disse institutter vil som følge heraf blive
omfattet af de krav, der gælder for SIFI, før det tids-
punkt, hvor de ellers i medfør af de gældende regler ville
blive udpeget som SIFI og omfattet af SIFI-krav. De
særlige krav til SIFI indeholder bl.a. krav til god selska-
bsledelse.
Forslaget om indførelse af aflønningsregler for selvad-
ministrerende investeringsforeninger indebærer admini-
strative konsekvenser for disse virksomheder.
Forslaget om at indføre krav til aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder forventes at ville kunne indebære
administrative konsekvenser for de omfattede virksom-
heder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Administrative konse-
kvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Ligestillingsmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2014/91 af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
44
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirek-
tivet) og sikrer den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af kontrolbesøg i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv
2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Lovforslaget gennemfører derudover en række ændringer med henblik på at sikre, at
den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker af 21. decem-
ber 2015.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med henblik på at sikre, at den
finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014 om
håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne om startka-
pital i artiklerne 28, 29 og 31 samt om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i
CRD IV for så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvidere medfører
lovforslaget, at det fremadrettet alene er det omkostningskrav, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), der finder anven-
delse på fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
CRR, vil med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkostningskrav. Med
lovforslaget gennemføres endvidere artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne
om koncernsolvens i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138 af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II).
45
Dele af de foreslåede aflønningsregler, herunder aflønningsregler indført i forbindel-
se med implementeringen af UCITS V-direktivet, går videre end påkrævet efter EU-
regulering som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, som indebærer, at
der skal gælde ens aflønningsregler for hele den finansielle sektor baseret på afløn-
ningsreglerne i CRD IV, og som endvidere indebærer, at de danske særregler på af-
lønningsområdet også skal gælde for hele den finansielle sektor.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke di-
rekte en implementering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet
medlemsstaterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til
og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk. 5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra
den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kre-
ditinstitutter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver, hvilke be-
stemmelser i loven, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at §§ 77 a-77 d i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. §§
77 a-77 d angiver en række krav til variabel aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., angiver de bestemmelser i loven, som fin-
der anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
Med dette lovforslag foreslås det at ændre anvendelsesområ-
det for reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed,
således at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke længere er omfattet heraf, jf. pkt. 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Som følge heraf foreslås det, at henvisningen til aflønnings-
reglerne i §§ 77 a-77 d udgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., og i ste-
det indsættes i § 1, stk. 2, 2. pkt. Ændringen foreslås som
følge af, at forsikringsholdingvirksomheder med dette lov-
forslags § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, ikke længere er omfat-
tet af §§ 77 a-77 d. Den foreslåede ændring indebærer, at det
herefter vil fremgå af § 1, stk. 2, at §§ 77 a-77 d alene finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Dette er i
overensstemmelse med det med dette lovforslag foreslåede
anvendelsesområde for §§ 77 a-77 d.
Derudover foreslås en række ændringer af § 1, stk. 2, som
alene sikrer, at alle de bestemmelser, som finansielle hol-
dingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, også fremgår af § 1, stk. 2. Finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder bliver ikke underlagt nye
krav som følge af disse foreslåede ændringer.
De foretagne ændringer er hovedsageligt ændringer som føl-
ge af lov nr. 334 af 31. marts 2015, hvor begrebet blandet
holdingvirksomhed blev indført. Blandede holdingvirksom-
heder blev med nævnte lov underlagt visse regler i lov om
finansiel virksomhed, f.eks. kravet i § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed om at udarbejde en koncerngenopretnings-
plan i tilfælde, hvor den blandede holdingvirksomhed er
øverste modervirksomhed i Danmark for en koncern, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. § 1, stk. 2,
blev ikke opdateret med loven, og bestemmelsen reflekterer
derfor ikke i dag de krav, som blandede holdingvirksomhe-
der er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Der er såle-
des tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved
denne lov.
Der ændres ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der
finder anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirk-
somheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, angiver de bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, som finder anvendelse på filialer af udenlandske
virksomheder her i landet.
Finanstilsynet kan i medfør af § 352, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed indsamle prisoplysninger på boliglån fra
46
penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse med
henblik på at fremme gennemsigtigheden og priskonkurren-
cen på det finansielle marked.
Denne hjemmel til Finanstilsynet blev indsat i lov om finan-
siel virksomhed ved lov nr. 1563 af 15. december 2015. Fi-
nanstilsynet fik herved mulighed for at oprette og drive et
offentligt prissammenligningsværktøj for boliglån, sådan
som det blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale om
håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014. Pris-
portalens indhold er efterfølgende blevet fastlagt i ”Forståel-
se mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om etablering af en prisportal for boliglån” af 22.
december 2015.
Det er hensigten, at Finanstilsynet som opfølgning på disse
politiske aftaler inden udgangen af 2016 skal have etableret
en prisportal for boliglån, der rummer oplysninger om de
faktiske priser på boliglån, som banker og realkreditinstitut-
ter udbyder. Portalen skal give forbrugere, der ønsker at op-
tage boliglån, lettilgængelig og dækkende information om
priserne på de boliglån, der udbydes på det danske marked.
Prisoplysningerne i portalen vil blive tilvejebragt ved, at
penge- og realkreditinstitutter, der udbyder boliglån, løben-
de indberetter en række prisdata om ydede boliglån via Fi-
nanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssy-
stem. Disse data vil danne grundlag for de prisinformatio-
ner, der skal vises i prisportalen.
Da filialer af udenlandske kreditinstitutter også udbyder bo-
liglån på det danske marked, bør disse institutter også indbe-
rette prisoplysninger til Finanstilsynet, så prisportalen kan
give forbrugerne et fuldstændigt overblik over priserne på
boliglån i Danmark.
Med det foreslåede udvides bemyndigelsen til Finanstilsynet
i § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til også at om-
fatte filialer af kreditinstitutter, således at Finanstilsynet kan
indsamle prisoplysninger på boliglån fra filialer af uden-
landske kreditinstitutter og offentliggøre disse.
Til nr. 5 (Overskriften til § 1 a og § 1 a i lov om finansiel
virksomhed)
Efter § 1 a i lov om finansiel virksomhed finder §§ 38 og 39
vedrørende danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsforvalt-
ning, administration og markedsføring for specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. i henhold til bilag 6, nr. 2-6.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 2-6 udgik
som en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber
fremover alene kan administrere UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. er i dag alternative investeringsfonde
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
Det foreslås derfor, at den gældende § 1 a ophæves.
Overskriften til § 1 a i lov om finansiel virksomhed har føl-
gende ordlyd: »Særlige regler om anvendelsesområdet for
investeringsforvaltningsselskaber«.
Overskriften relaterer sig alene til § 1 a, der med dette lov-
forslag, foreslås ophævet, hvorfor overskriften som følge
heraf også foreslås ophævet.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvenskrav. Det frem-
går af bestemmelsen, at solvenskrav skal forstås i overens-
stemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 45, bliver § 125, stk. 8, til §
125, stk. 3. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 5, stk. 6, nr. 1, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvensbehov. Det
fremgår af bestemmelsen, at solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og
4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5-7, ophæves. Det foreslås
som følge heraf at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 2, til
§ 125, stk. 1 og 4-7, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8 (§ 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapirhand-
lere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller in-
vesteringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber.
47
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke kapitalkrav der stilles ved etablering af et
fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gælder alene for fonds-
mæglerselskaber. Såfremt et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et investeringsforvaltningsselskab også er værdipa-
pirhandler i medfør af § 9, stk. 1, gælder startkapitalkravene
for de respektive typer af finansielle virksomheder.
Ifølge den nuværende bestemmelse skal et selskab, der sø-
ger om tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktieka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, så-
fremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et re-
guleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral. Et selskab skal endvidere have en aktiekapital, der ud-
gør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, hvis selskabet
ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteterne forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
drift af multilaterale handelsfaciliteter, opbevaring og for-
valtning for investorers regning, herunder depotvirksomhed
m.v. og kredit- eller långivning til en investor.
Andre selskaber, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab, skal efter § 9, stk. 8, have en aktiekapital, der udgør
et beløb svarende til mindst 0,3 mio. euro.
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene i § 9, stk. 8, så de
svarer til EU-lovgivningens minimumskrav, og i den forbin-
delse foreslås bestemmelsen nyaffattet.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
for selskaber, der søger om tilladelse til at udføre én eller
flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 7, 8 og 9, skal være på 730.000 euro. Det foreslås således
at sænke det eksisterende kapitalkrav til EU-lovgivningens
minimumskrav, jf. niveauet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV). Efter den gældende § 9, stk. 8, er kapitalkravet for sel-
skaber, der søger om tilladelse til at udføre en eller flere af
de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, nævnte aktiviteter på 1
mio. euro. Kapitalkravet er på 300.000 euro for selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 7, dvs. placering af finansielle instrumenter
uden fast forpligtelse.
Det foreslås, at aktiviteten ”placering af finansielle instru-
menter uden fast forpligtelse” skal medføre et krav til start-
kapitalen på mindst 730.000 euro. Baggrunden herfor er di-
rektivnær implementering af CRD IV. I henhold til artikel
28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er
omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-
nimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investe-
ringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for
investors regning af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter for investorers regning og/eller (iii) forvaltning af in-
dividuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle in-
strumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed.
Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-
gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro.
Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten place-
ring af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse, er ikke
omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber
omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV, om en start-
kapital på 730.000 euro.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er selskaber, der ønsker tilla-
delse til den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte aktivitet, un-
derlagt det højeste krav til aktiekapitalen på 1 mio. euro.
Aktiviteten nævnt i bilag 4, afsnit B, nr. 2, er kredit- eller
långivning til en investor, således at denne kan udføre en
transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lå-
net, deltager i transaktionen. Det foreslås, at denne aktivitet
fremadrettet i overensstemmelse med CRD IV ikke kræver
det højeste kapitalkrav, medmindre selskabet tillige ønsker
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9.
Herudover foreslås det, at det ikke i sig selv medfører et
særligt krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaber, som
ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipa-
pircentral eller en clearingcentral. Baggrunden herfor er, at
sådanne selskaber vil skulle have tilladelse til handel for
egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel
virksomhed, og vil som følge heraf blive omfattet af det hø-
jeste kapitalkrav på 730.000 euro. Det gældende krav til
startkapitalen for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, er et nationalt krav, som ikke kommer fra CRD IV.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 8, 2. pkt., at selskaber, der
søger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og
som ønsker tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal
have en startkapital på mindst 125.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføl-
jepleje og investeringsrådgivning. Størrelsen på startkapita-
len for selskaber med tilladelse til at udøve de nævnte akti-
viteter gennemfører artikel 29, stk. 1, i CRD IV.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er det alene de tilladte aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, som
48
er afgørende for størrelsen af kapitalkravet, og dermed ikke
om et selskab ønsker at opbevare kunders midler eller vær-
dipapirer.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., at selskaber, der sø-
ger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning. De aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, udgør modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning,
Således foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 1, at selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre én eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, for
det første kan vælge at have en startkapital, der udgør et be-
løb svarende til mindst 50.000 euro.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2, at disse sel-
skaber for det andet kan vælge at tegne en erhvervsansvars-
forsikring, som dækker hele Den Europæiske Union, eller at
opnå anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som føl-
ge af pligtforsømmelse. Dækningen skal i begge tilfælde
være på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og
samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 3, at disse sel-
skaber for det tredje kan vælge at have en kombination af
startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som gi-
ver en dækning, der svarer til de to første muligheder. Den
valgte dækning skal ikke alene være til stede på det tids-
punkt, tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men også
fremover. Selskabet har dog mulighed for at ændre dæk-
ningstype således, at et selskab, der eksempelvist starter
med at opfylde kravet om at have en startkapital på 50.000
euro, senere kan ændre dækning til i stedet at have eksem-
pelvis en erhvervsansvarsforsikring. Kravet til startkapital
og/eller en erhvervsansvarsforsikring er i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 1, i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker en meget begrænset tilla-
delse i form af tilladelse til aktiviteterne modtagelse og for-
midling af ordrer og/eller investeringsrådgivning kan der-
med undgå at skulle opgøre samt overholde et krav til kapi-
talgrundlaget, såfremt de vælger erhvervsansvarsforsikrin-
gen eller anden tilsvarende garanti omfattet af § 9, stk. 8, 3.
pkt., nr. 2. Dog skal det bemærkes, at samtlige fondsmæg-
lerselskaber er omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, om at finansielle virksomheder skal væ-
re aktieselskaber. Dette indebærer, at selskabslovens kapital-
krav til selskabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagtta-
ges og er særskilt gældende uanset ændring af kravene til
selskabets kapitalgrundlag i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås desuden at ændre kravet til fondsmæglerselska-
bers startkapital, således at dette ikke længere er et krav til
aktiekapitalen, men i stedet bliver et krav til startkapital.
Med startkapital forstås i denne henseende et krav til kapi-
talgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunktet. Som anført
ovenfor skal startkapitalen ikke alene være til stede på det
tidspunkt, hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men
også herefter. Dermed opnås en mere direktivnær gennem-
førelse af CRD IV, idet direktivet også anvender begrebet
startkapital. Dog skal selskabslovens krav til selskabskapital
særskilt iagttages som anført ovenfor.
I det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse
til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskel-
lige startkapitalkrav, der er det det højeste kapitalkrav, som
finder anvendelse.
Konsekvenserne ved dette forslag er, at der er flere selska-
ber, der får mulighed for at ansøge om tilladelse som fonds-
mæglerselskab, idet kravene til startkapital sænkes og i visse
tilfælde kan erstattes af en erhvervsansvarsforsikring eller
lignende garanti.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Iføl-
ge den nuværende § 9, stk. 8, skal et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktiekapital, der
udgør et beløb svarende til 300.000 euro eller 1 mio. euro
afhængig af selskabets aktiviteter. Efter den gældende § 9,
stk. 8, er det alene de tilladte aktiviteter i bilag 4, afsnit A,
til lov om finansiel virksomhed, som er afgørende for stør-
relsen af kapitalkravet, og dermed ikke om et selskab ønsker
at opbevare kunders midler eller værdipapirer. Endvidere er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at erstatte
kravet helt eller delvist med en erhvervsansvarsforsikring.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 11, der indeholder krav
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af den foreslå-
ede § 9, stk. 8, 3. pkt., én gang om året skal indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer. Den foreslåede § 9,
stk. 8, 3. pkt., fastslår, at et selskab, der søger om tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette indebærer krav om en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 50.000 euro og/eller en erhvervs-
ansvarsforsikring. Såfremt selskabet opbevarer kunders mid-
ler eller værdipapirer, er startkapitalkravet mindst 125.000
49
euro eller 730.000 euro afhængig af selskabets aktiviteter.
Som følge heraf bliver det i modsætning til gældende ret
fremadrettet afgørende for størrelsen af et selskabs kapital-
krav, hvorvidt et selskab opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Som følge heraf skal de omfattede selskaber
én gang om året erklære, at selskabet ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer. Den indsendte erklæring skal
være underskrevet af selskabet bestyrelse og direktion.
Endvidere foreslås det med det forslåede stk. 11, at fonds-
mæglerselskaber, der har valgt at have en erhvervsansvars-
forsikring, én gang årligt skal indsende erklæring om, at
virksomhedens erhvervsansvarsforsikring opfylder betingel-
serne i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk-
tion. Finanstilsynet vil derved kunne påse, at kravet om en
ansvarsforsikring eller lignende dækning er opfyldt.
Forslaget gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet,
der fastslår en pligt for landene inden for Den Europæiske
Union til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber løbende
opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivningen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 12, som bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at udstede nærmere regler om den i stk. 8, 3.
pkt., nævnte erhvervsansvarsforsikring. Bemyndigelsen kan
udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere
regler om erhvervsansvarsforsikringen. Dette omfatter nær-
mere regler om bl.a. erhvervsansvarsforsikringens sammen-
sætning og dækning, herunder dækning ved et fondsmægler-
selskabs ophør.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 7, hvorefter et pen-
geinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse endvidere be-
tinges af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens be-
styrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Ændringen medfører, at meddelelse af tilladelse til et penge-
institut eller et realkreditinstitut, udover de i stk. 1 anførte
betingelser, vil være betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion på tilladelsestidspunktet opfyl-
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder
det kollektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse gennemfører
artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed indeholder et generelt
krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-
tage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledel-
sesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende
har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direk-
tør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet. § 64
a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24, i L 133 som fremsat den 7. fe-
bruar 2014.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger besty-
relsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. § 70, stk. 4, blev indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 28, i L 133 som fremsat den 7. februar
2014.
Den foreslåede ændring indebærer som beskrevet oven for,
at § 64 a og § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal
være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Hidtil har disse virk-
somheder skulle opfylde kravene fra det tidspunkt, hvor de
blev meddelt tilladelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at Finanstilsynet
fremover skal vurdere, om medlemmerne af ansøgerens be-
styrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af til-
strækkelig tid i § 64 a, og om bestyrelsen opfylder det kol-
lektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, når et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut ansøger om tilladelse til at drive den
pågældende virksomhed.
§ 64 a og § 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. § 64 a gennemfø-
rer artikel 91, stk. 2, i CRD IV, og § 70, stk. 4, gennemfører
artikel 91, stk. 7, i CRD V. Det fremgår af tilladelsesbestem-
melsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at det er en betingelse
for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kre-
ditinstitut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kra-
vene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til
artikel 91, stk. 2 og 7, hvoraf følger kravet om, at ledelses-
medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid, og det kollektive
kompetencekrav for bestyrelsen.
50
Den foreslåede ændring implementerer således artikel 13,
stk. 1, jf. 91, stk. 1, i CRD IV.
Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at
medlemmerne af en ansøgers bestyrelse eller direktion ikke
kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som di-
rektør eller bestyrelsesmedlem, eller at medlemmerne af en
ansøgers bestyrelse ikke har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens
forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Fi-
nanstilsynet afslå virksomhedens anmodning om tilladelse.
Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kan indbringes for
domstolene af virksomheden.
Til nr. 11 (§ 30, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Efter § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan
en filial af et udenlandsk administrationsselskab, jf. § 5, stk.
1, nr. 5, administrere investeringsinstitutter og andre kollek-
tive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Filialer af ad-
ministrationsselskaber kan herefter alene administrere
UCITS, og forslaget er en følge heraf.
Det foreslås derfor, at § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS, og
investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsfore-
tagender er alternative investeringsfonde omfattet af i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.
Til nr. 12 (§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Det følger af § 30, stk. 6, 2. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, skal Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente
myndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er god-
kendt efter UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EU af 8 af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)), en beskrivelse af omfanget af selskabets tilla-
delse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin-
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere samt en
beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer
for behandling af klager fra investorer.
§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet stadig i de tilfælde, hvor en filial af et udenlandsk
administrationsselskab ønsker at tilbyde administration i
Danmark, som hidtil skal modtage det i § 30, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed angivne materiale fra hjemlandets
kompetente myndigheder.
Til nr. 13 (§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvornår uden-
landske virksomheder kan yde tjenesteydelser i Danmark.
Det følger af § 31, stk. 1, 5. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, efter den gældende § 30, stk. 6, 2. pkt., skal Finans-
tilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed modtage en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter
selskabet har tilladelse til at administrere samt en beskrivel-
se af selskabets risikostyringsproces og procedurer for be-
handling af klager fra investorer.
§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til lovens bilag 6, nr. 7.
51
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet i de tilfælde, hvor et udenlandsk administrationssel-
skab ønsker at tilbyde administration i Danmark som hidtil
skal modtage det i § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed angivne materiale fra hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Til nr. 14 (§ 31, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan et
administrationsselskab som grænseoverskridende tjeneste-
ydelse administrere investeringsinstitutter og andre kollekti-
ve investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Administrati-
onsselskaber kan herefter alene som grænseoverskridende
tjenesteydelse administrere UCITS, og forslaget er en følge
heraf.
Det foreslås derfor, at § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS.
Til nr. 15 (§ 71, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed have effektive former for
virksomhedsstyring. Virksomhederne har i medfør af § 71,
stk. 1, nr. 9, pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
Med dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det at flytte virk-
somhedernes pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik fra
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til § 77 d,
stk. 1. Dette foreslås med henblik på at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder kravet om
udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. § 71 i lov om finan-
siel virksomhed gælder for alle finansielle virksomheder,
hvorimod det foreslåede § 77 d, stk. 1, kun finder anvendel-
se på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger om udsondring af aflønningsregler for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer til selve be-
stemmelsen om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. De
specielle bemærkninger til det foreslåede § 77 d, stk. 1, op-
dateres dog på baggrund af praksis og Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer om forsvarlige lønpo-
litikker af 21. december 2015. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 30.
Da kravet om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder foreslås indført i § 77 d, stk. 1, jf. § 1, nr. 30, i
dette lovforslag, foreslås det, at § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Til nr. 16 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-
svarshavende aktuar må formode, at den finansielle virk-
somhed ikke opfylder kapitalkravet efter bl.a. § 125, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 75, stk. 3, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17 (§ 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer for
kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 77,
52
stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 77 er at hindre
konflikter mellem den finansielle virksomheds interesser og
egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-
onsforbuddet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 77, stk. 5, der in-
debærer, at de oplysninger, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra virk-
somhedens eksterne revisor skal fortsat være indeholdt i re-
visionsprotokollen, hvis der føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for § 77 a, stk. 1,
så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings-
selskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder. Ved den foreslåede ændring udgår forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen
af virksomheder, som omfattes af bestemmelsen. Der er tale
om en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25
og 32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed. Der er ikke yderligere ændringer til bestemmel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
et instrumentkrav til finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingsvirksomheders
variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
Som konsekvens af, at det foreslås at ændre anvendelsesom-
rådet for § 77 a i lov om finansiel virksomhed, således at be-
stemmelserne ikke længere finder anvendelse på forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 19, foreslås det at ophæve det særlige krav i §
77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., om, at mindst 50 pct. af variable
løndele skal bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
Endvidere implementerer forslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V-direktivet) artikel 14 b, stk. 1, litra m, om instru-
mentkrav for investeringsforvaltningsselskaber. § 77 a, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag in-
strumentkrav for investeringsforvaltningsselskaber, som er
indført på baggrund af den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Instrumentkravet for investeringsforvaltningsselskaber i §
53
77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed er oprinde-
ligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1125 af
23. september 2011 (lovforslag L 49 af 9. november 2010, §
1, nr. 24). Instrumentkravet præciseres på baggrund af im-
plementeringen af CRD IV i lov nr. 183 af 18. februar 2015
(lovforslag L 133 af 7. februar 2014, § 1, nr. 38), således at
kategorierne af instrumenter svarer til CRD IV’s oprems-
ning.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.,
som indebærer, at investeringsforvaltningsselskabet med
forbehold for dets retlige struktur, dets fondsregler og ved-
tægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. af en variabel løndel
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væsentli-
ge risikotagere på beregningstidspunktet skal bestå af ande-
le, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i
de forvaltede danske UCITS eller investeringsforvaltnings-
selskabet. Det eksisterende instrumentkrav for investerings-
forvaltningsselskaber tilpasses hermed i henhold til UCITS
V-direktivet til selskabernes struktur, og forslaget har til for-
mål at lette selskabernes muligheder for at udstede instru-
menter som variabel løn.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller én eller en
del af de forvaltede UCITS (dvs. kun kan påvirke risikopro-
filen for én eller en del af de forvaltede UCITS), udstedes
der kun kapitalandele og instrumenter m.v. i investeringsfor-
valtningsselskabet eller i den eller de UCITS, som den på-
gældende er udpeget som væsentlig risikotager i forhold til.
Hvis et investeringsforvaltningsselskab f.eks. forvalter
UCITS x, y og z, og den ansatte kun er væsentlig risikotager
i forhold til både UCITS x og UCITS y, udstedes halvdelen
af de krævede kapitalandele og instrumenter m.v. i hver af
de pågældende UCITS. Andelen af kapitalandele og instru-
menter m.v. fordeles således forholdsmæssigt i de UCITS,
som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til,
for herved at minimere den ansattes incitament til at påtage
sig overdrevne risici på vegne af de pågældende UCITS, jf.
ESMA’s retningslinjer af 31. marts 2016 om forsvarlige løn-
politikker i henhold til UCITS V-direktivet og FAIF-direkti-
vet, retningslinjenummer 135.
Har en ansat i investeringsforvaltningsselskabet kun væsent-
lig indflydelse på en UCITS risikoprofil (og hermed identifi-
ceret som væsentlig risikotager i forhold til den UCITS), bør
investeringsforvaltningsselskabet overveje, om den ansattes
økonomiske interesse for den pågældende UCITS er så stor,
at den ansattes kapitalandel eller instrumentandel bør være
udstedt i andre UCITS eller i investeringsforvaltningsselska-
bet. Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning
for så vidt angår den UCITS, hvor den ansatte er væsentlig
risikotager.
UCITS V-direktivet angiver ikke en nærmere definition af
instrumenter knyttet til kapitalandele.
Ved instrumenter knyttet til kapitalandele må forstås f.eks.
aktiebaserede instrumenter, som fantom-aktier, der baserer
sig på markedsværdien af aktierne i investeringsforvalt-
ningsselskabet og i de forvaltede UCITS uden at udgøre en
egentlig aktie med en tilhørende ejerandel i investeringsfor-
valtningsselskabet, samt andre instrumenter, der på tilsva-
rende vis baserer sig på værdien af kapitalandele i investe-
ringsforvaltningsselskabet uden at udgøre en egentlig aktie
med en tilhørende ejerandel i investeringsforvaltningssel-
skabet. Begrebet omfatter eksempelvis aktieoptioner og op-
tioner vedrørende andre kapitalandele end aktier.
Det bemærkes, at aflønning med optioner for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen er begrænset til at
udgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension, jf. § 77 a, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler de forvaltede
UCITS værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorbe-
ringskapacitet, der er sammenlignelig med andele, kapita-
landele og instrumenter baseret på værdien af kapitalandele.
Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansæt-
telse fra en tredjepart, er det afgørende, at denne tredjepart
er uvildig og uafhængig.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., skal opfyldes på tids-
punktet for beregningen af den variable løndel (beregnings-
tidspunktet). Ved beregningstidspunktet forstås det tids-
punkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i hen-
hold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af
den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem inve-
steringsforvaltningsselskabet og den pågældende modtager
(ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v.
skal værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og in-
strumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesmeto-
der.
I 5. pkt. foreslås det på baggrund af artikel 14 b, stk. 1, litra
m, i UCITS V-direktivet, at minimumskravet om, at mindst
50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og in-
strumenter m.v., ikke finder anvendelse, hvis forvaltningen
af UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede porteføl-
je, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. En
væsentlig del af den variable løn skal således stadig bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del
udgør i disse situationer ikke nødvendigvis 50 pct. Det må
vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en
væsentlig del. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en an-
del af den forvaltede portefølje, der udgøres af UCITS. Hvis
forvaltning af UCITS udgør mindre end 50 pct. af en inve-
54
steringsforvalters balance, og investeringsforvalteren samti-
dig har tilladelse som forvalter af alternative investerings-
fonde, vil investeringsforvaltningsselskabet være omfattet af
aflønningsreglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., såfremt forvaltning af AIF’er udgør en
større del af balancen end forvaltning af UCITS. Herudover
kan forvalteren have tilladelse til skønsmæssig portefølje-
pleje.
Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn lægge vægt på
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktivet om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (2013/232) og ”Guidelines on sound remunerati-
on policies under the UCITS Directive and AIFMD”
(2016/411).
Til nr. 20 og 21 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, og § 77 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre anssatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets §
1, nr. 18, foreslås det, at alle henvisninger i § 77 a, der ude-
lukkende relaterer sig til forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, ophæves eller udgår.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til kravet til
minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber i
§ 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i § 126 c, stk. 1-4, og solvenskapitalkravet for
forsikringskoncerner i § 175 b, stk. 1, 3 og 4, udgår af stk. 1,
nr. 6. Tilsvarende udgår henvisningen til § 248, stk. 1, af
stk. 1, nr. 7, da denne bestemmelse vedrører genoprettelse af
forsikringsselskaber.
Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datter-
selskab, er omfattet af aflønningsreglerne i Solvens II-for-
ordningen og vil ligeledes blive omfattet af aflønningsbe-
kendtgørelsen for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som vil supplere aflønningsreglerne i
Solvens II-forordningen. Aflønningsbekendtgørelsen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
ligeledes omfatte gruppe-2 forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder, som ikke har et gruppe 1-forsik-
ringsselskab som datterselskab. Der vil dels blive indført af-
lønningsregler i henhold til de politiske aftaler om afløn-
ning, og for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder vil der blive indført afløn-
ningsregler i bekendtgørelsen, som er sammenlignelige med
aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen.
Til nr. 22 (§77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor en del af den faste løn til bestyrelsen og direk-
tionen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingsvirksomheder der må bestå
af aktieoptioner.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor den variable løndel må være til bestyrelsen og
direktionen i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følger af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til den variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, i finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmelser-
ne, så det fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse på
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Ved de foreslåede ændringer udgår for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder af op-
remsningen af virksomheder, som omfattes af bestemmel-
serne. Der er tale om ændringer som følge af forslagets § 1,
nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikringsselskaber
og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
55
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 7-9. i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsæt-
telse af henholdsvis de faste og variable løndele.
§ 77 a, stk. 8, indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om de i § 77 a, stk. 1-7, nævn-
te forhold om aflønning. Bestemmelsen indeholder en be-
myndigelse til fastsættelse af regler om aflønning i finansiel-
le virksomheder for bestyrelse og ansatte. Bekendtgørelse
nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder m.fl.
er udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.
§ 77 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Udsondring af forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder fra §§ 77 a - 77 d i lov om finansiel virksom-
hed har givet anledning til at justere generelt i aflønnings-
reglernes struktur. Bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder indeholder i forvejen en
række krav til lønpolitikken, og indholdet af § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed hører emnemæssigt sammen
med denne del af bekendtgørelsen.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på indførelse af
tilsvarende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder m.v.
Som konsekvens af udsondringen af aflønningsreglerne for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles hjemmelsbestemmelserne i de foreslåede §§ 77 i og
77 h, idet der skal laves særskilte hjemmelsbestemmelser
dels for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheder og dels for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. Det foreslås på den baggrund at slette
hjemmelsbestemmelserne i § 77 a, stk. 8-9. Bemyndigelsen
til at udstede aflønningsregler for finansielle virksomheder
vil blive tildelt erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 25 (§ 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed regulerer ned-
sættelse af et aflønningsudvalg i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følge af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke
yderligere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 77 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 2, regulerer nedsættelsen af aflønningsudvalg i
koncerner.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at henvisningen til forsikringsholdingvirksom-
heder udgår. Der er tale om ændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke yderli-
gere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 77 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 77 c, stk. 3, 2. pkt, at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden
og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikosty-
ring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpas-
ning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 77 c, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollekti-
ve kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at for-
56
manden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have
den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder et ge-
nerelt krav om, at bestyrelsen skal besidde tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en im-
plementering af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV), som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. de-
cember 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der i dag krav om, at aflønningsudvalget skal sammensættes
således, at medlemmerne hver især er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhe-
dens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9,
og §§ 77 a og 77 b. Forslaget har ikke til formål at stille
yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompe-
tencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af af-
lønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne
kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage ud-
valgets opgaver.
Medlemmerne af aflønningsudvalget skal være bestyrelses-
medlemmer, og forslaget har ikke til formål at stille yderli-
gere krav til bestyrelsens kollektive kompetencer end dem,
som allerede følger af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Forslaget er således en præcisering af, at også af-
lønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det
gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter §
70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås herudover at ændre henvisningerne i sidste led i
bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at pligten til at udarbejde en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring, foreslås flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed til § 77 d, stk. 1, i samme lov. Dette sker
som led i forslaget om at undtage forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38, ve-
drørende den foreslåede § 77 i og tilhørende bemærkninger.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. De foreslåede ændringer af § 77 c ændrer ik-
ke herpå.
Til nr. 28 (§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed regulerer afløn-
ningsudvalgets overordnede opgaver. Det følger af bestem-
melsen, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutning herom, som kan ha-
ve indflydelse på virksomhedens risikostyring. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at udvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det forbered-
ende arbejde skal varetage virksomhedens langsigtede inte-
resser og offentlighedens interesser.
§ 77 c, stk. 4, foreslås nyaffattet.
Efter det foreslåede § 77 c, stk. 4, skal aflønningsudvalget
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutnin-
ger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række op-
gaver.
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning
af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vur-
dere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af løn-
politikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for
generalforsamlingen om virksomhedens aflønningspolitik
og praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virk-
somhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning
af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens afløn-
ningsstruktur samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virk-
somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
57
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forret-
ningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens
medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
77 a, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal endvidere kontrollere udvalgte eva-
lueringer foretaget af direktionen for at teste, om betingel-
serne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrol-
funktioner og andre relevante funktioner inddrages i det om-
fang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i
nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødvendigt, søge ekstern
rådgivning.
Med forslaget til § 77 c, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for virksomhedens aflønningspolitik og praksis, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
§ 77 c, stk. 4, er implementering af artikel 95, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af di-
rektiv 2006/48/EF (CRD IV), og forslaget er blot en beskri-
velse af opgaver, som udvalget allerede varetager i praksis,
og som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til arti-
kel 74(3) og 75(2) i CRD IV og CRR artikel 450, kapitel 4,
afsnit I, underafsnit 2.4.2 og 2.4.3, retningslinjenummer
50-52 og 53c.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for virksom-
heden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet
billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede
bestemmelses nr. 1-6.
Det er med det foreslåede stk. 1 aflønningsudvalgets opgave
at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitik-
ken og andre beslutninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder regle-
rne om aflønning i lov om finansiel virksomhed og bekendt-
gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger, som forventes udstedt i medfør af den fore-
slåede § 77 h, stk. 3. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag
på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af si-
ne opgaver efter stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og
informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for
så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revi-
sion af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Afløn-
ningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data
fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings-
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud-
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud-
valg, f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, så-
fremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformnin-
gen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af virksomhedens lønpolitik. I rådgivningen
skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter det
foreslåede § 77 d, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligeledes
bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud-
valget have de fornødne ressourcer, som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som virksomheden befin-
der sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr.
1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og
opdateret på baggrund heraf, og i det omfang, at det er nød-
vendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitik-
ken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhedens lønpolitik
ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktio-
nen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til
direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken
opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpoli-
tikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelæg-
ger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om virksomhedens lønpolitik og praksis, som forelægges for
virksomhedens generalforsamling til orientering og godken-
delse, er tilstrækkelige.
58
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil
sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i
virksomheden.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpo-
litik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 77 a, stk. 1, nr. 3,
litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan
tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til virksomhedens
overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om virksomhe-
dens interne processer og systemer er tilstrækkelige og tager
højde for virksomhedens risici, navnlig risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i denne
forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsen-
heder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrække-
lige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direk-
tionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres kor-
rekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne
indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for f.eks.
indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i
medfør af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpo-
litik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Virksomhedens interne proces-
ser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i virksomheden.
Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sik-
re, at virksomhedens lønpolitik og praksis er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og lang-
sigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at virksomheden skal fastlægge ramme-
rne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlæg-
ge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhe-
dens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overens-
stemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsæt-
ninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vur-
dere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til af-
lønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for afløn-
ning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhe-
dens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er for-
bundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er
elementer i virksomhedens lønpolitik og praksis, der kan
stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i
denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed,
som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne
til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere virksomhedens
og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhe-
dens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå virksomhedens og for-
retningsenhedernes samlede årlige resultater på et overord-
net niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gen-
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Efter nr.
5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har lavet eva-
lueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af variabel løn til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Udvalget skal således kontrollere, at direk-
tionen har lavet evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Udvalget skal endvidere lave en stik-
prøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktio-
nen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen
bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de eva-
lueringer, som har medført de største nedjusteringer eller
uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunk-
tet beregnede variable løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 c, stk. 4, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
59
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 c, stk. 4, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab og en finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
virksomhed, vil pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-
mæglerselskabet og den finansielle holdingvirksomhed kun-
ne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 29 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig-
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, samt
offentlighedens interesse.
Det foreslås i § 77 c, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigte-
de interesser, herunder også i forhold til investorer, samt of-
fentlighedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn-
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk-
somheds aflønning kan medføre på længere sigt. Hvad der
skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurde-
ring i forhold til f.eks. den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse
med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonuspro-
grammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nød-
vendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at
kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige eksperti-
se om aflønning inden for den finansielle sektor.
Udvalget kan f.eks. også komme med anbefalinger til besty-
relsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønnin-
gen til den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og
den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret
på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefa-
lingerne skal iagttage kravene i bekendtgørelse nr. 818 af
27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om
aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder om af-
lønning af ansatte i særlige funktioner, i det omfang at dette
er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, tilføjes en
beskrivelse af aflønningsudvalgets opgaver i § 77 c, stk. 4,
foreslås det at flytte den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3.
pkt., til et nyt stk. 5.
Den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres såle-
des uændret for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder i det foreslåede § 77 c, stk. 5.
Der er ikke yderligere ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
har pligt til at udarbejde en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af artikel 258, stk. 1, litra l, i Kommissionens de-
legerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II), at forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe
1-forsikringsselskab som datterselskab, skal vedtage en
skriftlig aflønningspolitik. Det følger endvidere af artikel
275, stk. 1, litra b, i solvens II-forordningen, at aflønnings-
politikken skal fremme god og effektiv risikostyring og ikke
tilskynde til risikotagning, som overstiger selskabets risiko-
tolerancegrænser. Da solvens II-forordningen således stiller
krav om udarbejdelse af en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, er
det nødvendigt at undtage forsikringsselskaber og forsik-
60
ringsholdingvirksomheder fra pligten til udarbejdelse af en
lønpolitik i medfør af § 71, stk. 1, nr. 9.
Da de øvrige bestemmelser i § 71, stk. 1, fortsat skal gælde
for de øvrige finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, foreslås det, at flytte pligten til udarbej-
delse af lønpolitikken til § 77 d, som et nyt stk. 1, der finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder, jf. også dette lovforslags §
1, nr. 15, hvorefter det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres således uændret
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder i det foreslåede § 77 d, stk. 1.
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende han-
delsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med af-
lønningspolitikker (CRD III), bilag V, pkt. 23, litra e, som er
videreført i artikel 92, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV). Implementeringen videreføres i den foreslåede §
77 d, stk. 1.
Bemærkninger til § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres i disse be-
mærkninger, som opdateres på baggrund af praksis og
EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige
aflønningspolitikker.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
foreslås det, at reguleringen af forsikringsselskabers og for-
sikringsholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, di-
rektion og væsentlige risikotagere fremadrettet sker i be-
kendtgørelsesform for så vidt angår forhold, der ikke er di-
rekte reguleret i solvens II-forordningen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 77 d fremover alene
regulerer aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, jf. de foreslåede ændringer
til § 77 d i dette lovforslags § 1, nr. 30-33.
Da aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed ophæ-
ves for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder, er det nødvendigt at lave en særskilt hjemmel til fast-
sættelse af aflønningsreglerne på bekendtgørelsesniveau for
disse selskaber. Dette nødvendiggør ophævelse af § 77 a,
stk. 8-9, samt § 77 d, stk. 4, idet bestemmelserne regulerer
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der inklusive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder. For at bevare hjemlen til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder indsættes ligeledes en særskilt hjem-
mel for disse virksomheder.
Der indsættes som en ny § 77 i, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for forsikringsselskabers og for-
sikringholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, direk-
tion og væsentlige risikotagere.
Der indsættes ligeledes som ny § 77 h, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler for finansielle virksomhe-
ders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af besty-
relse, direktion og væsentlige risikotagere.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler om aflønning for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles, således at det konsekvent er erhvervs- og vækstmi-
nisteren, som har den samlede bemyndigelse til at udstede
regler om aflønning for den finansielle sektor. Der tilsigtes
ikke materielle ændringer til de gældende hjemmelsbestem-
melser i § 77 a, stk. 8-9, og § 77 d, stk. 4.
§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophæ-
vet med dette lovforslags § 1, nr. 35. § 77 f, stk. 2, fastsætter
en pligt for penge- og realkreditinstitutter til at sikre, at løn-
politikken ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid
med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overens-
stemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser. Den foreslåede ophævelse
af § 77 f, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35, skyldes, at
pligten allerede følger af den gældende § 71, nr. 9, der vide-
reføres i den foreslåede § 77 d, stk. 1. Bemærkningerne til
den foreslåede § 77 d, stk. 1, opdateres på baggrund heraf. §
77 f, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af di-
rektiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), artikel 7, stk. 3. Efter op-
hævelsen af § 77 f, stk. 2, med dette lovforslags § 1, nr. 35,
er artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet fortsat implemen-
teret i den foreslåede § 77 d, stk. 1.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens aflønning
af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset virksomhe-
dens forhold og understøtte virksomhedens risikostyring.
Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke stride mod virk-
somhedens risikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke
61
overordnede mål virksomheden ønsker at opnå med sin af-
lønningsstruktur. Virksomheden bør i forbindelse med fast-
læggelsen af lønpolitikken overveje, om virksomhedens af-
lønningsstruktur i praksis kan give anledning til uhensigts-
mæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 77
a-77 f i lov om finansiel virksomhed samt § 77 g om krav til
aflønning i koncernforbundne virksomheder, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38, i det omfang det er rele-
vant. En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation samt omfanget og kompleksiteten af virksom-
hedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik for et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) være mere omfatten-
de og detaljeret end en lønpolitik for et gruppe 3-pengeinsti-
tut. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi-
ver, værdien af virksomhedens risikovægtede aktiver, sum-
men af store engagementer, kapitaldækning samt antallet af
ansatte. Ved vurdering af virksomhedens organisation kan
der bl.a. lægges vægt på virksomhedens organisering af pas-
sende risikostyringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af finansiel virksomhed samt kom-
pleksiteten og karakteren af virksomhedens forretningsmo-
del, produkter, distributionskanaler og kontrakter samt un-
derliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksomhe-
dens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigtede
interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbruger-
og investorbeskyttelseshensyn. En lønpolitik må ikke til-
skynde til overdreven risikotagning og bør indeholde foran-
staltninger til at undgå interessekonflikter. En lønpolitik bør
angive fremgangsmåden for udpegning af væsentlige risiko-
tagere.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af et
sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restriktio-
ner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde for,
at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhedens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i virk-
somheden og fastlægge rammerne for deres aflønning, navn-
lig aflønning af direktionen, andre væsentlige risikotagere
og andre personer, der handler på virksomhedens vegne. En
lønpolitik bør endvidere fastlægge rammerne for personer,
som handler på virksomhedens vegne, eksempelvis tilknyt-
tede agenter, således at betaling af disse personer ikke til-
skynder til uforholdsmæssig risikotagning eller uhensigts-
mæssigt salg af produkter. Hvor relevant bør en lønpolitik
endvidere tage højde for personsammenfald mellem virk-
somhedens hovedaktionærer samt ansatte og adressere po-
tentielle interessekonflikter i denne henseende. En lønpolitik
skal ligeledes sikre, at der ikke opstår væsentlige interesse-
konflikter for ansatte i kontrolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvilke former
for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyansættelsesgodt-
gørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan tildeles, herun-
der tage stilling til de begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af lov om finansiel virksomheds §§ 77 a og
77 b. En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for va-
riabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens
andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, og § 77
b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lov om
finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 og § 77 b, stk.
1. Såfremt virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli-
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhængigt
af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Anvender virksomheden instrumenter som variabel løn, bør
en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en virk-
somhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielignende instru-
menter, hybrid kernekapital, kapitalandele med flere. Så-
fremt en virksomhed anvender eller gerne vil have mulighed
for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per definition
er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf fremgå af
lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk-
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses-
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
62
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af virksomhedens lønpolitik om, og hvordan virk-
somheden anvender variabel løn, herunder hvilke overord-
nede kriterier der gælder for, at en ansat kan få tildelt varia-
bel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier som eksem-
pelvis omkostningsudviklingen i virksomheden, kundetil-
fredshed og selskabets resultat før skat.
Såfremt en virksomhed, som er et aktieselskab, navnlig hvis
det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direktion og andre
væsentlige risikotagere skal være i besiddelse af et af virk-
somheden nærmere fastsat antal kapitalandele i form af ek-
sempelvis aktier for herved at tilpasse bestyrelsen og de an-
sattes incitamenter med virksomhedens langsigtede interes-
ser, bør dette fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til
antallet og beløbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige-
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin-
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at variable
løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge af,
at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forrin-
get siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således an-
føre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til æn-
dringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne samt
virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af
lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræ-
ves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i ond
tro.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan-
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale-
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til-
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, bør dette
fremgå af lønpolitikken.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået til-
sagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S, skal en lønpolitik ydermere
adressere de særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af § 77 b i lov om finansiel virksomhed, når
virksomheden anvender variabel løn.
Et investeringsforvaltningsselskabs lønpolitik bør tage højde
for investeringspolitikken i foreningen, som de forvalter,
herunder sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici,
som investeringsforvaltningsselskabet påtager sig, er i over-
ensstemmelse med de forvaltede foreningers risici.
Hvor en virksomhed i henhold til det foreslåede § 77 g, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, har udarbej-
det en lønpolitik for koncernen, har bemærkningerne ligele-
des til formål at vejlede institutterne og virksomhederne om
udformningen af sådanne politikker. En koncernlønpolitik
adskiller sig ikke materielt i indhold fra virksomhedens løn-
politik. En koncernlønpolitik har blot et bredere anvendel-
sesområde, og der gælder således ikke yderligere krav til så-
danne lønpolitikker end de, som allerede finder anvendelse
efter den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, som med dette lovfor-
slag foreslås flyttet til § 77 d, stk. 1.
Ifølge det foreslåede § 77 g, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, omfatter en koncernlønpolitik besty-
relsen og alle ansatte i penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til institutter og investeringsselskaber (CRR) inden
for samme koncern - både i virksomhederne samt i filialer-
ne. I tilfælde, hvor virksomhederne og filialerne er beliggen-
de i mere end ét land, beskriver en koncernlønpolitik for-
skelle mellem virksomhedernes aflønningsstruktur, navnlig
med hensyn til loftet for variabel løn for bestyrelse, direkti-
on samt andre væsentlige risikotagere, eventuelle begræns-
ninger for brugen af visse typer af instrumenter, eksempel-
vis aktieoptioner og eventuelle muligheder for anvendelse af
en diskonteringssats ved beregning af variable løndele.
§ 77 f, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
yderligere krav for penge- og realkreditinstitutters lønpoli-
tikker for aflønning af ansatte, der rådgiver om eller bevilger
kredit mod pant eller anden sikkerhedsstillelse i fast ejen-
dom til forbrugere. Der henvises således også til de specielle
63
bemærkninger til § 77 f, stk. 1 og 3, som indført ved lov nr.
532 af 21. april 2015.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er §
77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 d, stk. 1, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 d, stk. 1, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab og en
finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller
en finansiel holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde
en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid
med aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et
loft for variabel løn, som overstiger lofterne i § 77 a, stk. 1,
nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, eller f.eks. fastsætter
et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og direkti-
onen, som overstiger begrænsningen i § 77 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, vil det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab, fonds-
mæglerselskab eller finansielle holdingvirksomhed kunne
straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, flyttet til § 77 d,
stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
den gældende § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
til § 77 d, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 30.
Til nr. 32 (§ 77 d, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vedrører besty-
relsesformandens redegørelse for generalforsamlingen om
aflønningen af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed.
Det foreslås at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra
at omfatte finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder til at omfatte
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder.
Ved de foreslåede ændringer udgår forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen af virk-
somheder, som omfattes af bestemmelserne. Der er tale om
en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og
32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederne fra aflønningsreglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger. Der er ikke yderligere æn-
dringer til bestemmelsen.
Til nr. 33 (§ 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
I henhold til den gældende § 77 d, stk. 4, fastsætter Finans-
tilsynet regler for finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med forslaget ophæves § 77 d, stk. 4, hvorefter Finanstilsy-
net ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte de nævnte
regler.
Ophævelsen af § 77 d, stk. 4, er en konsekvens af, at de for-
skellige bemyndigelsesbestemmelser på aflønningsområdet
foreslås overført til erhvervs- og vækstministeren og videre-
ført som nye §§ 77 h og 77 i, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 38.
64
Med det foreslåede § 77 h, stk. 2, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med det foreslåede § 77 i, stk. 3, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Til nr. 34 (§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning
af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forplig-
telser efter god skik-reglerne i lov om finansiel virksomheds
§ 43, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er indsat i lov om finansiel
virksomhed ved lov nr. 532 af 21. april 2015 (lovforslag L
154 af 25. februar 2015, § 2, nr. 5) og implementerer artikel
7 i boligkreditdirektivet.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en hjemmels-
bestemmelse, som bemyndiger erhvervs- og vækstministe-
ren til at udstede regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 f, stk. 1, til § 43, stk. 1
og 2, ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2.
Forslaget er alene en præcisering af, at penge og realkredit-
institutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke
er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 2. Lovforslaget indehol-
der ikke indholdsmæssige ændringer til § 77 f, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og der er ikke yderligere ændrin-
ger til bestemmelsen.
Til nr. 35 (§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til pen-
ge- og realkreditinstitutters aflønning af ansatte, der rådgiver
om eller bevilger kredit mod pant eller anden sikkerhedsstil-
lelse i fast ejendom til forbrugere. Bestemmelsen er indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 532 af 29. april
2015 og implementerer artikel 7 i boligkreditdirektivet.
Det følger af det gældende § 77 f, stk. 2, som implementerer
artikel 7, stk. 3 i boligkreditdirektivet, at penge- og realkre-
ditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk.
1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med
instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstem-
melse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
Det følger således af bestemmelsens 2. led, at penge- og re-
alkreditinstitutter udover at leve op til de generelle krav til
lønpolitikken, der følger af § 71, stk. 1, nr. 9, der med dette
lovforslag flyttes til § 77 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, skal sikre, at lønpolitikken afspejler instituttets overve-
jelser i forhold til, hvordan instituttet vil indrette sin virk-
somhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede mål-
sætninger, herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonuspro-
grammer eller andre elementer virksomheden benytter. Da
dette krav må anses for indeholdt i det generelle krav til en
skriftlig lønpolitik, som gælder for en finansiel virksomhed,
jf. bemærkningerne dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det
at ophæve § 77 f, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet er herefter imple-
menteret ved § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Til nr. 36 (§ 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om af-
lønning i penge- og realkreditinstitutter, herunder krav om,
at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ik-
ke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne an-
søgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Det præciseres i § 77 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, at penge-
og realkreditinstitutters lønpolitik skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter, herunder sikre, at af-
lønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål.
I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, præciseres det, at det er pen-
geinstitutter og realkreditinstitutters lønpolitik, som bestem-
melsen omhandler.
Det foreslås også præciseret i bestemmelsen, at sikring af, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
andre former for salgsmål, er en foranstaltning til at undgå
interessekonflikter. Efter den gældende bestemmelse skal
lønpolitikken indeholde foranstaltninger til at undgå interes-
sekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er af-
hængig af imødekomne ansøgninger eller andre salgsmål.
Med dette forslag præciseres det, at lønpolitikken skal inde-
holde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, her-
65
under sikre, at aflønningen ikke er afhængig af imødekomne
ansøgning eller andre salgsmål.
Ændringen er alene af præciserende karakter, og forslaget
ændrer ikke på krav til lønpolitikkens udformning.
Til nr. 37 (§ 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 77 f, stk. 4, at § 77 f, stk. 1 og 3, for personer
i ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst
kun finder anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftaler-
ne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
Som konsekvens af, at § 77 f, stk. 2, ophæves, jf. dette for-
slags § 1, nr. 35, foreslås henvisningen til stk. 1 og 3 ændret
til stk. 1 og 2.
Til nr. 38 (§§ 77 g-77 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 g
Den foreslåede § 77 g er ny og gennemfører artikel 92, stk.
1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD
IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksomheder.
Formålet med forslaget til § 77 g er at sikre, at der er en
sund og effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som i lignen-
de virksomheder inden for samme koncern, hvilket ensarte-
de regler om aflønning for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter inden for
samme koncern er med til at sikre.
Det foreslås i stk. 1, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens
lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i §
77 a, stk.1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), inden for
samme koncern.
Med ”finansieringsinstitut” forstås finansieringsinstitut som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal således sikre, at de krav, der følger af de i
den foreslåede § 77 g, stk. 1, anførte bestemmelser, der alle
hidrører fra implementeringen af CRD IV’s aflønningsreg-
ler, efterleves af samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter inden
for koncernen, dvs. på koncern-, moderselskabs- og datter-
selskabsniveau. Forpligtelsen gælder således alle niveauer i
koncernen og er ikke begrænset til øverste virksomhed i
koncernen. Kravene i § 77 g, stk. 1, skal således også efter-
leves af bl.a. de af de nævnte institutter, der måtte være be-
liggende uden for EU, og de af de nævnte institutter, der er
etablerede i offshore finanscentre. Den foreslåede § 77 g,
stk. 1, omfatter således også udenlandske virksomheder i
koncernen, hvor der ikke gælder regler for aflønning af virk-
somhedernes bestyrelse og ansatte. Forpligtelsen medfører
ikke, at et datterselskab i en koncern anses for ansvarlig for
et andet datterselskabs efterlevelse af koncernens afløn-
ningspolitik. Et dansk datterselskab af en europæisk moder-
virksomhed er endvidere kun ansvarlig for overholdelse af
de danske aflønningsregler, der implementerer CRD IV.
Datterselskabet er således ikke ansvarlig for overholdelsen
af aflønningsreglerne i moderselskabets hjemland.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I skal ligeledes sikre, at aflønningsbestemmelserne som
opremses i forslagets § 77 g, stk. 1, finder anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter inden for samme koncern, herunder
omfattes finansieringsinstitutter, som ikke selvstændigt er
underlagt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Disse institutter kan eksempelvis være koncernens forvaltere
af alternative investeringsfonde, selvadministrerende inve-
steringsforeninger og betalingsinstitutter, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007.
Dette indebærer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at § 77 g implementeres i
og efterleves af udenlandske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter in-
den for samme koncern, selvom de udenlandske virksomhe-
der eventuelt også er omfattet af anden sektorlovgivning om
aflønning, jf. artikel 92, stk. 1, sammenholdt med artikel 109
i CRD IV.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre,
at de særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a,
stk. 1, nr. 1, og dele af § 77 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 77 b,
stk. 1 og 2, og § 77 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, også skal opfyldes i udenlandske virksomhe-
der, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er belig-
gende i Danmark.
Da § 77 a, stk. 1, nr. 5, dels er baseret på artikel 94, stk. 1,
litra m, i CRD VI og dels den politiske aftale af 31. august
66
2010, medfører forpligtelsen efter stk. 1, at danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ale-
ne skal sikre, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter i koncer-
nen, som ikke er omfattet af CRD IV eller af § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal udbetale mindst 40
pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., til
bestyrelsen og direktionen i ovennævnte koncernforbundne
virksomheder over en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde-
ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden. Det danske krav om udskydelse af 40 pct. til 60
pct. af en variabel løndel på mindst 4 år for bestyrelsen og
direktionen finder således kun anvendelse for virksomheder,
som er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed, som imple-
menterer CRD IV. Forpligtelsen vedrører således ikke afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på
baggrund af de politiske aftaler.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at der udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen,
som finder anvendelse for alle ansatte i pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansierings-
institutter inden for samme koncern, samt sikre, at koncer-
nlønpolitikken efterleves af de udenlandske virksomheder -
uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er
omfattet CRD IV eller anden regulering om aflønning.
Koncernens implementering og håndtering af forskellige na-
tionale regler om aflønning skal adresseres i koncernens løn-
politik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for varia-
bel aflønning og begrænsninger for brugen af optioner som
variabel løn, jf. § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Indgår der udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter i kon-
cernen, som ikke er beliggende i EU og hermed ikke omfat-
tet af CRD IV, skal det danske penge- eller realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I således sikre, at koncernlønpoli-
tikken fastsætter et loft for variabel løn, som ikke overstiger
loftet i det foreslåede § 77 g, stk. 2, for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen samt andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal
endvidere fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonte-
ringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i
CRD IV, finder anvendelse for denne personkreds i disse
virksomheder, herunder skal det specificeres, hvordan de
finder anvendelse. Endeligt skal de danske virksomheder
sikre, at koncernens lønpolitik iagttager instrumentkravene i
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
for så vidt angår de udenlandske virksomheder i koncernen,
som ikke er omfattet af CRD IV. Danske penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal ligeledes sik-
re, at datterselskaber etableret i tredjelande inden for samme
koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med
koncernens lønpolitik, og som minimum iagttager afløn-
ningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere.
Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende
virksomheder i koncernen forventes forslaget at forebygge
tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis
at ansætte ansatte i virksomheder i koncernen, som ikke er
direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i
realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske
penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Forslaget forventes at lette administrationen af koncernens
lønpolitik og praksis, da koncernens lønstruktur vil blive
mere gennemsigtig for de ansatte, de omfattede virksomhe-
der i koncernen samt deres investorer og hermed være nem-
mere at navigere og kontrollere i praksis.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 77 d,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30, og til be-
mærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende 2010-11,
A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest ændret ved § 1,
nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som
fremsat, side 106-110 og til bemærkningerne til § 1, nr. 25,
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side
72-74, som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 110-111.
Det foreslåede § 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at penge-
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder
skal have en lønpolitik, som er i overensstemmelse med en
sund og effektiv risikostyring.
§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder en række begrænsninger for variabel af-
lønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige ri-
sikotagere i penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle
holdingvirksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for til-
deling og udbetaling af variable løndele til bestyrelsen, di-
rektionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a inde-
holder ligeledes krav om tildeling og udbetaling af mindst
50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles
67
endvidere krav om udskydelse af 40-60 pct. af de variable
løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en pas-
sende periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om re-
vurdering af betingelserne, som har dannet grundlag for til-
deling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet m.v.
§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et
skærpet krav til fastsættelse af en grænse i virksomhedens
lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direk-
tionen samt andre væsentlige risikotagere set i forhold til
virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditin-
stitutter m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende
former for støtte.
Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse
med EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit
18, retningslinjenummer 295, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglere I i det omfang, at dette er rele-
vant, sikrer, at der offentliggøres en redegørelse for sam-
menhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomheder-
nes lønpolitikker på moderselskabs-, datterselskabs- og fili-
alniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle mellem
faste og variable løndele forklares, anvendelse af diskonte-
ringssatser samt forskelle for så vidt angår begrænsninger
for brugen af instrumenter som variabel løn, skal også for-
klares, herunder skal indvirkningen på fastsættelsen af bo-
nuspuljer for forskellige forretningsområder tydeliggøres på
baggrund heraf. Til brug for offentliggørelse af sammen-
hængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes
lønpolitikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i
forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.
Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som omfattes af
forordningen, offentliggøre en række kvantitative samt kva-
litative oplysninger om aflønning. Offentliggørelsesforplig-
telsen er qua den politiske aftale udbredt til investeringsfor-
valtningsselskaber, forsikringsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni
2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Ifølge forordningen samt be-
kendtgørelsen skal institutterne m.fl. eksempelvis offentlig-
gøre oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med
fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af mø-
der, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med af-
lønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og oplysninger om den eksterne ekspert,
som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggel-
sen af aflønningspolitikken, og de berørte parters rolle, op-
lysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-
lysningerne om forholdene mellem fast og variabel afløn-
ning, oplysninger om samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g, stk. 1, forudsætter,
at virksomhederne inden for koncernen samarbejder om ud-
arbejdelsen samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken
og de pågældende aflønningsregler. Har de udenlandske
virksomheder i koncernen allerede deres egne processer og
systemer, kan disse også anvendes.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 1, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncer-
nlønpolitikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer heraf, bistå de udenlandske
virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre
oplysninger om sammenhængen mellem koncernlønpolitik-
ken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med
at påse, at aflønningsreglerne overholdes ved hjælp af regel-
mæssige indberetninger om aflønningen af væsentlige risi-
kotagere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå
med udarbejdelse af retningslinjer for tildeling af variabel
løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virk-
somheder i koncernen beliggende uden for EU om de euro-
pæiske aflønningsregler m.v.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelser af stk. 1, er pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis instituttet eller selskabet ikke sikrer, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. forslagets § 77 d, stk. 1, de specifikke
aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterle-
ves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter inden for samme kon-
cern. Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk real-
kreditinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab I helt undla-
der at udarbejde en lønpolitik for koncernen, eller har en
lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med afløn-
ningsreglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkredit-
institut eller fondsmæglerselskab I kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I som i lignende virksom-
heder inden for samme koncern, hvilket en forsvarlig lønpo-
litik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og ef-
fektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medføre
68
store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at man-
glende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 2, at de variable løndele for et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinsti-
tut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2014 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark, højst må
udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
Ifølge forslaget finder de særlige danske bestemmelser om
begrænsninger for variabel løn for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen efter § 77 a, stk. 1, nr. 1, sidste del af stk.
1, nr. 5, og stk. 2, og § 77 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, alene anvendelse for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I beliggende i Danmark.
Dette vil i praksis betyde, at der for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i udenlandske pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitut-
ter vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises såle-
des til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-66, som senest ænd-
ret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende L 133 som frem-
sat, side 106-110, samt til resuméet af bestemmelserne i be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF) indeholder ikke et
loft for den variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Dette betyder,
at såfremt f.eks. en forvalter af alternative investeringsfonde
eller et investeringsforvaltningsselskab i koncernen har an-
satte, som er identificerede som væsentlige risikotagere på
koncernniveau, finder loftet i artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse ansatte.
Dette gælder også ved tildeling af variabel løn i form af
præferenceafkast, som ikke opfylder betingelserne i EBA’s
retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige lønpoli-
tikker, kapitel 4, afsnit II, underafsnit 8.3, retningslinjenum-
mer 126, litra a, til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identifi-
ceret som væsentlig risikotager på koncernniveau, jf. den
foreslåede § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I skal i samarbejde med de af bestemmelsen omfat-
tede udenlandske virksomheder inden for samme koncern
sikre, at § 77 g, stk. 2, overholdes.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 2. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Har de udenlandske virksomheder i kon-
cernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse
også anvendes.
Overholdelse af § 77 g, stk. 2, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at kontrollere, at bestyrelsen og direktionens
variable løn ikke udgør mere end 100 pct. af henholdsvis
honoraret og den faste løn inklusive pension. Er de uden-
landske virksomheder i koncernen beliggende i EU samt al-
lerede omfattet af tilsvarende krav i CRD IV artikel 94, stk.
1, litra g, kan de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I bede de udenlandske virksom-
heder om dokumentation for overholdelse af artikel 94, stk.
1, litra g, i CRD IV svarende til § 77 g, stk. 2.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 2, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af lønpolitikken, herunder bistå med udfærdig-
else af afsnit om variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, rådgive udenlandske virksomheder i koncer-
nen beliggende uden for EU om de europæiske aflønnings-
regler, bistå med kontrol af overholdelse af loftet i § 77 g,
stk. 2, m.v.
Det foreslåede § 77 g, stk. 2, er et minimumskrav. I det om-
fang der gælder mere restriktive nationale regler for loftet
for variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i de udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, finder
disse anvendelse.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er et
dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut og et dansk
fondsmæglerselskab I.
69
Det betyder, at et dansk penge- og realkreditinstitut samt et
dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med bøde, hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR,
inden for samme koncern, som ikke er beliggende i Dan-
mark, får tildelt og udbetalt mere end 100 pct. af henholds-
vis honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i koncerner, som danske penge- og re-
alkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I er en del af.
Dette tilsikres bl.a. ved hjælp af forsvarlige lønpolitikker og
praksisser, hvormed et loft for variable løndele for bestyrel-
sen og direktionen bidrager hertil. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette i sidste ende
kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrun-
den for, at manglende overholdelse af bestemmelsen fore-
slås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 3, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis ak-
tiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risiko-
profil (såkaldte andre væsentlige risikotagere på koncern-ni-
veau) udpeges i henhold til Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 i de udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 26, i CRR inden for samme koncern.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab 1 skal også sikre, at ansatte, som er udstationeret i et
udenlandsk pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel-
skab I eller et finansieringsinstitut inden for samme koncern,
fra eksempelvis et moderselskab i et tredjeland, og som har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
som væsentlig risikotager på koncernniveau.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 skal en administrerende direktør i
et udenlandsk datterselskab, som er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et finansieringsinstitut inden for samme kon-
cern, som de danske institutter og fondsmæglerselskaber I,
således udpeges som væsentlig risikotager på koncernni-
veau, såfremt direktionsmedlemmet også er medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen i det øverste selskab i koncernen,
jf. artikel 3, stk. 1. Forordningen er ikke udtømmende og i
det omfang, at der er andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, som ikke om-
fattes af kriterierne i forordningen, skal disse også identifi-
ceres som væsentlige risikotagere.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, skal alle ansatte i udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter inden for samme koncern som et
dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I udpeges som væsentlige risikotagere, såfremt deres
samlede løn er 500.000 euro eller derover i det foregående
regnskabsår, jf. artikel 4, stk. 1, medmindre de ansatte kan
undtages efter artikel 4, stk. 2-5.
For at sikre at ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig ind-
flydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i de udenland-
ske virksomheder inden for samme koncern, skal de uden-
landske virksomheder inddrages aktivt i identifikationspro-
cessen og levere de nødvendige oplysninger til at vurdere de
ansattes indflydelse på koncernens risikoprofil.
Det danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I skal kunne dokumentere over for Finanstilsynet,
at de relevante udenlandske virksomheder er blevet inddra-
get i identifikationsprocessen og har bidraget med de nød-
vendige oplysninger til brug for identifikationsprocessen.
Identifikation af væsentlige risikotagere på koncernniveau
foretages af det øverste selskab i koncernen.
Det foreslåede § 77 g, stk. 1, medfører, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I således skal
sikre, at koncernens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, og afløn-
ningskravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, finder anvendelse for andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau.
I tilfælde, hvor der er identificeret andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, og
hvor forholdet vedrørende variabel løn i medfør af anden re-
levant europæisk lovgivning ikke er reguleret, f.eks. et loft
for den variable løndel jf. artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV, finder de specifikke krav i CRD IV anvendelse for disse
andre væsentlige risikotagere.
Er der identificeret andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil i koncernfor-
bundne virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men
derimod er omfattet af FAIF-direktivet eller af UCITS V-di-
rektivet, og hvor særlige krav til variabel aflønning i instru-
menter efter CRD IV ikke stemmer overens med FAIF-di-
rektivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-
ning i instrumenter, har kravene i FAIF-direktivet og UCITS
V-direktivet forrang, da disse regler er tilpasset de pågæl-
dende virksomheders selskabsretlige struktur.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, og til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingsti-
70
dende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest
ændret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 133, som fremsat, side 106-110, og til § 1, nr. 25, jf. Fol-
ketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 72-74,
som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingstidende
2013-14, L 133 som fremsat samt til resuméet af bestem-
melserne i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses
stk. 1.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 3. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts
2014. Har de udenlandske virksomheder i koncernen allere-
de deres egne processer og systemer, kan disse også anven-
des.
Overholdelse af § 77 g, stk. 3, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at identificere koncernens væsentlige risiko-
tagere.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 3, udveksle informationer om virksomhedernes risiko-
profil, om virksomhedernes ansatte, herunder oplysninger
om kompetencer, beføjelser, ansvarsområder og løn. Til
brug for informationsudvekslingen kan de danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I
søge vejledning i artikel 3-4 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014, da det netop
er disse kriterier, som afgrænser definitionen af ”væsentlige
risikotagere”.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 3, straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 77 g, stk. 3, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis instituttet eller selskabet helt undla-
der at foretage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis
instituttet eller selskabet undlader at udpege en ansat, hvis
aktiviteter helt åbenlyst har en væsentlig indflydelse på kon-
cernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn-
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medfø-
re store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at
manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 77 h
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle virksomhe-
der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder.
71
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Med lovforslaget foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i §
77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed videreføres i det
foreslåede § 77 h, stk. 1.
Forslaget til § 77 h, stk.1, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Den gældende hjemmelsbestemmelse i § 77 a, stk. 9, inde-
holder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 1, videreføres hjemmelsbe-
stemmelsen i § 77 a, stk. 9, og bestemmelsen vil fremover
alene omhandle fastsættelse af regler for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder.
Som følge af samling af hjemmelsbestemmelserne om af-
lønning i den foreslåede § 77 h tildeles erhvervs- og vækst-
ministeren den samlede bemyndigelse.
Der er ikke en materiel ændring af i hjemmelsbestemmel-
sen, men alene at hjemlen flyttes til § 77 h, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 h, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, for virksomheder, der er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, men
som ikke er omfattet af Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikati-
on af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på institutters risikoprofil, eksempelvis for inve-
steringsforvaltningsselskaberne, finansielle holdingvirksom-
heder og fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmægler-
selskaber I i henhold til § 5, stk. 1, nr. 32. Hjemlen er en vi-
dereførelse af § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I er omfattet af Kommissionens delegerede forordning
(EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvali-
tative og passende kvantitative kriterier til identifikation af
de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indfly-
delse på institutters risikoprofil. Forordningen indeholder
kriterier til identifikation af virksomhedernes andre væsent-
lige risikotagere.
Det foreslås i § 77 h, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 2, videreføres den gældende
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og bestemmel-
sen vil fremover alene omfatte pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder.
Forslaget til § 77 h, stk. 2, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Forslaget har således alene til formål at ændre hjemmelsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, og der er med forslaget til
§ 77 h, stk. 2, ikke andre materielle ændring til bestemmel-
sens indhold. Endvidere flyttes hjemlen i § 77 d, stk. 4, til §
77 h, stk. 2, som følge af, at alle hjemmelsbestemmelserne
om aflønning samles i den foreslåede § 77 h.
Det foreslås i § 77 h, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Den foreslåede § 77 h, stk. 3, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsatte nærmere regler om krav til
virksomhedernes lønpolitik samt om begrænsninger for bru-
gen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre væ-
sentlige risikotagere. Bemyndigelsen vil som hidtil udnyttes
til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere regler om
bl.a. variabel løn, herunder nærmere regler om visse tilfæl-
72
de, hvor variable løndele er af en sådan lille størrelse eller
beskaffenhed, at der kan undtages fra et eller flere af krave-
ne i § 77 a, stk. 1-6, til tildeling af variabel løn.
Forslaget til § 77 h, stk. 3, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Men den foreslåede § 77 h, stk. 3, samles hjemmelsbestem-
melserne i § 77 a, stk. 8, og hjemlen til at fastsætte yderlige-
re regler om pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investe-
ringsforvaltningsselskabers, fondsmæglerselskabers og fi-
nansielle holdingvirksomheders lønpolitik, herunder kravet
om at denne skal være i overensstemmelse med og fremme
en sund og effektiv risikostyring, fra den gældende § 71, stk.
2, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, til den foreslåede § 77 h, stk. 3, jf. §
77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
Bestemmelsen vil fremover alene omhandle fastsættelse af
regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder.
Der er ikke en materiel ændring af de øvrige forhold i hjem-
melsbestemmelserne til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
de omfattede virksomheders lønpolitik, herunder sammen-
hængen mellem virksomhedernes lønpolitik og risikosty-
ring, men alene at hjemlerne samles og flyttes til § 77 h, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed for herved at give et samlet
overblik over hjemmelsbestemmelserne.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I om efterlevelse af reg-
ler om aflønning på koncernniveau.
Den foreslåede § 77 h, stk. 4, er ny og gennemfører artikel
92, stk. 1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2013/36/ af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksom-
heder.
Formålet med forslaget til § 77 h, stk. 4, er at penge- og re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at
reglerne om aflønning efter CRD IV efterleves i koncernfor-
bundne virksomheder.
For at implementere artikel 92, stk. 1, og artikel 109, i CRD
IV er det nødvendigt, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I at fastsætte nærmere regler om ef-
terlevelse af regler om aflønning på koncernniveau, da en
række af reglerne om aflønning efter CRD IV er implemen-
teret i en dansk bekendtgørelse om aflønning.
§ 77 i
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed. Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i den foreslåede § 77 i, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederkan fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 1, viderefører hjemlen i § 77 a,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på forsikringsselskabernes og forsikringshol-
dingvirksomhedernes risikoprofil.
Hjemlen foreslås flyttet fra § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed til det foreslåede § 77 i, stk. 1, som følge af at
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud-
sondres fra reglerne om aflønning i §§ 77 a-77 d, i lov om
finansiel virksomhed. Hjemlen foreslås videreført uden ma-
terielle ændringer.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders risikoprofil, i en ny bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder.
73
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til forsik-
ringsområdet samt at tage hensyn til forsikringsselskabernes
størrelse, interne organisation, struktur m.v.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
Det foreslås i § 77 i, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder fastsætte nærmere regler om lønpolitik og aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens
II-direktivet) har EU-kommissionen udstedt Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II) (Solvens II-for-
ordningen).
Solvens II-forordningens artikel 258 og 275 indeholder be-
stemmelser om aflønning for gruppe 1-forsikringsselskaber
og for forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-
forsikringsselskab som datterselskab, herunder rammer for
indholdet af selskabernes aflønningspolitik og sammenhæn-
gen mellem aflønningspolitikken og selskabernes risikosty-
ring. Solvens II-forordningen indeholder derudover krav
om, at dele af variable løndele skal udskydes i mindst 3 år,
ligesom der stilles krav til mulighederne for at kræve udbe-
talte variable løndele tilbagebetalt, hvis forudsætningerne
for udbetaling har ændret sig.
Der er således i vidt omfang tale om principper, der svarer
til de gældende regler, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a- 77 d
i lov om finansiel virksomhed. Da der er tale om en forord-
ning, har bestemmelserne om aflønning umiddelbar virkning
for de omfattede danske forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, og dansk regulering af samme forhold
skal ophæves.
For så vidt angår forhold vedrørende forsikringsselskabers
aflønning, som ikke er reguleret i solvens II-forordningen,
foreslås det med det foreslåede § 77 i, stk. 2, at dansk natio-
nal regulering af forsikringsselskabers aflønning af bestyrel-
se, direktion og væsentlige risikotagere fastsættes i bekendt-
gørelsesform. Hensigten er, at de omfattede forsikringssel-
skaber kun behøver at orientere sig i henholdsvis forordnin-
gen og bekendtgørelsen for at få et overblik over hvilke af-
lønningsregler, der finder anvendelse for deres forhold.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændring skal medfø-
re en ændring i udgangspunktet om, at der skal gælde de
samme nationalt fastsatte aflønningsregler på tværs af den
finansielle sektor i medfør af de politiske aftaler på området,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Aflønningsregler-
ne i lov om finansiel virksomhed er indført på baggrund af
den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor. Forslaget har ikke til
hensigt at ændre materielt i de gældende nationale afløn-
ningsregler for forsikringsselskaberne og forsikringshol-
dingvirksomhederne, og den kommende bekendtgørelse for
forsikringsselskaberne og forsikringsholdingsvirksomheder-
ne vil bl.a. indeholde lignende aflønningsregler, som dem
der gælder for finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder i bl.a. lov om finansiel virksomhed, i det
omfang området ikke allerede er reguleret i forordningen.
Det betyder bl.a., at loftet på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion og loftet på 100 pct. af grundlønnen for variabel
løn til andre væsentlige risikotagere opretholdes. Forsik-
ringsselskabers og forsikringsholdingvirksomhedernes be-
styrelse og direktion vil tillige fortsat være omfattet af kra-
vet om, at aktieoptioner og lignende finansielle instrumenter
højest må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regning af den variable løndel. Kravet om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomeders offentliggørelse i
årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion vil eksempelvis blive videreført. Endelig fasthol-
des det, at forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirk-
somheders lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af
fratrædelsesgodtgørelser skal godkendes af selskabets gene-
ralforsamling. Alle disse krav stammer fra de politiske afta-
ler, der fastslår, at de skal gælde for hele den finansielle sek-
tor.
Hensigten med den kommende bekendtgørelse er at indføre
aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som er tilpasset til sektoren, til de politi-
ske aftaler, som har indført ensartede aflønningsregler for
den finansielle sektor og til relevant europæisk lovgivning
om aflønning. Den kommende bekendtgørelse for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal bl.a.
svare til lignende aflønningsregler fastsat for finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder bl.a. med
de fornødne tilpasninger i forhold til Solvens II-forordnin-
gen og forsikringsområdet i øvrigt. Endvidere foreslås det
med forslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
aflønningsregler i bekendtgørelsen, som ligner de gældende
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
74
Efter gennemførslen af solvens II-direktivet i dansk ret skal
alle forsikringsselskaber kategoriseres som gruppe 1- eller
gruppe 2-forsikringsselskab. Gruppe 1-forsikringsselskaber
er de selskaber, der omfattes af aflønningsreglerne i solvens
II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne omvendt
er de selskaber, som ikke omfattes af aflønningsreglerne i
solvens II-direktivet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er
som følge heraf heller ikke omfattet af solvens II-forordnin-
gens aflønningsregler. Når alle forsikringsselskaber med
forslaget undtages fra aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, vil selskaber, der kategoriseres som
gruppe 2-forsikringsselskaber, ikke være underlagt afløn-
ningsregler. Det foreslås derfor, at disse selskaber frem-
adrettet skal omfattes af regler svarende til solvens II-for-
ordningens regler om aflønning, og at dette sikres ved at
fastsætte regler i bekendtgørelsen som svarer til forordnin-
gens regler om aflønning, herunder vil overtrædelse af Sol-
vens II-forordningens aflønningsregler med hjemmel i §
373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed blive strafbelagt
i bekendtgørelsen.
Med forslaget undtages alle forsikringsholdingvirksomhe-
derne fra aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et
gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, omfattes ik-
ke af aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen, og vil
således ikke være underlagt aflønningsregler. Det foreslås
derfor også, at disse selskaber fremadrettet skal omfattes af
regler svarende til Solvens II-forordningens regler om afløn-
ning, og at dette sikres ved at fastsætte regler i bekendtgø-
relsen som svarer til forordningens regler om aflønning.
Det foreslås i § 77 i, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og
forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, viderefører hjemlen i § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som fastsætter en be-
myndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om forsikringsselskabers og forsikringshol-
dingvirksomheders indberetnings- oplysningsforpligtelser
om aflønning.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder er
som følge af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om
lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder i dag omfattet af pligten til at offentliggø-
re oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre væsentlige risikotagere. Indberetningskravene
er fastsat i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser for finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som er
udstedt med hjemmel i § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
ophæves de gældende bestemmelser om aflønning i § 71,
stk. 1, nr. 9, §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed og i
bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, herunder pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning, for forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder. Med dette lov-
forslag foreslås det at flytte bemyndigelsen til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning som ligner af-
lønningsoplysningerne i bekendtgørelse om lønpolitik og
oplysningsforpligtelser for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning i dag
vedrører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De
kvalitative oplysninger er eksempelvis oplysninger om be-
slutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpo-
litikken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets
opbygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantita-
tive oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret
fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere, den varia-
ble løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, ak-
tier eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af
den udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente
andele og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt
i regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte materielt ensartede regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomheders kvalitative og
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre væsentlige risikotagere som ligner oplys-
ningsforpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglere og finan-
sielle holdingvirksomheder I. Forslaget er således en videre-
førelse af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Til nr. 39 (§ 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 78, stk. 2, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod be-
styrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 78 er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
75
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 78, stk. 2, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 40 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 80, stk. 8, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomheden har ekspo-
neringer mod erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat af
bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere del-
tager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 80, stk. 8, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
76
Til nr. 41 (§ 80 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 c i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at
en finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offent-
liggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
en række krav. En finansiel virksomhed skal bl.a. offentlig-
gøre, hvordan den lever op til kravet om effektive former for
virksomhedsstyring, herunder kravet om at have en skriftlig
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og kravet om at have de
nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til
efteruddannelse mv. af bestyrelsen og direktionen, jf. § 71,
stk. 1, nr. 10. En virksomhed skal endvidere offentliggøre,
hvordan den lever op til kravene om variabel løn i § 77 a,
stk. 1-7.
Med dette lovforslags § 1, nr. 15, flyttes kravet om en skrift-
lig lønpolitik fra § 71, stk. 1, nr. 9, til et nyt § 77 d, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 71, stk. 1, nr. 10, til § 71, stk. 1, nr. 9. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af dette lovforslags §
1, nr. 15.
Virksomheder skal således fortsat i medfør af § 80 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed offentliggøre oplysninger om,
hvordan virksomheden lever op til kravet om at have perso-
nalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 24, ophæves bl.a. § 77 a, stk.
7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 77 a, stk. 1-7, til § 77 a, stk. 1-6. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 1,
nr. 24.
Kravet i § 77 a, stk. 7, til lønpolitikkens indhold forventes at
blive udstedt på ny i den bekendtgørelse, som forventes ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 77 h, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 38. Endvidere forventes der at blive udstedt et krav
om, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre oplys-
ninger om, hvordan de lever op til det pågældende krav til
lønpolitikkens indhold.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
med dette lovforslag ikke længere være omfattet af §§ 77 a-
77 c, jf. § 1, nr. 18, 22 og 25. Krav svarende til de gældende
§ 77, a stk. 1-7, og § 77 c, forventes at blive udstedt i en ny
bekendtgørelse om aflønning for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder. Krav svarende til § 77 b
vedrørende virksomheder, der modtager statsstøtte eller har
fået tilsagn om statsstøtte, forventes ikke udstedt for disse
virksomheder. Bekendtgørelsen forventes udstedt i medfør
af den foreslåede § 77 i, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38. I
bekendtgørelsen forventes der at blive udstedt krav om, at
forsikringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om,
hvordan selskabet lever op til de krav, der vil svare til dem,
der i dag følger af § 77 a, stk. 1-6 vedrørende brug af varia-
bel løn, af § 77 a, stk. 7 vedrørende krav til lønpolitikkens
indhold og af § 77 c vedrørende krav om aflønningsudvalg.
Med dette forslag ændres der således ikke på, hvilke krav,
der skal opfyldes, eller hvilke oplysninger, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber skal offentliggøre. Forsikringsselska-
ber vil ikke længere skulle offentliggøre oplysninger relate-
ret til aflønning i medfør af § 80 c, men forventes at skulle
offentliggøre tilsvarende oplysninger i medfør af bekendtgø-
relse.
Til nr. 42 (§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække selskabets risici.
Det foreslås i § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
ændre henvisningen til et fondsmæglerselskabs bestyrelse
og direktion til et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og di-
rektion. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at den alene gælder for fondsmæglerselskaber I.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre en eller flere
af de aktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, jf. definitionen af fondsmæglerselskab I i
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed. Dette bety-
der, at hovedparten af fondsmæglerselskaberne ved lovens
ikrafttrædelse ikke behøver at opgøre og opfylde det indivi-
duelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i hen-
hold til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at sænke ka-
pitalkravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overens-
stemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav. Dette be-
tyder, at alene fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af
kravet om intern kapital i artikel 73 i CRD IV, bliver omfat-
tet af § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
77
Den gældende § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, skal udgøre mindst 1 mio.
euro for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udfø-
re den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
mindst 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber.
Den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
kravet i artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR), om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, er omfat-
tet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Hermed reduceres kapitalkravene til fonds-
mæglerselskaber til niveauerne i CRD IV og CRR. Dette
som følge af, at det med dette lovforslag foreslås at nedsætte
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så de bliver i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav.
Dermed vil ingen fondsmæglerselskaber have et større krav
til startkapitalen (og efterfølgende til kapitalgrundlaget), end
de niveauer, som er angivet i den nævnte EU-lovgivning.
Derudover vil alene de fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af et krav om, at kapitalgrundlaget mindst skal være på
en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i henhold
til artikel 97, stk. 1, i CRR være omfattet af dette krav.
Forslaget forventes at medføre, at der er flere selskaber, der
får mulighed for at ansøge om tilladelse som fondsmægler-
selskab, idet kapitalkravene generelt bliver nedsat.
Til nr. 44 (§ 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab på baggrund af vurderingen i henhold til § 125, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed skal opgøre selskabets indivi-
duelle solvensbehov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 125, stk. 4, der bliver
til § 125, stk. 2, til et fondsmæglerselskab til et fondsmæg-
lerselskab I.
Baggrunden herfor er, at anvendelsesområdet for § 125, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, jf. § 1, nr.
42, i dette lovforslag, således at bestemmelsen alene gælder
for fondsmæglerselskaber I. Det er således alene bestyrelsen
og direktionen i et fondsmæglerselskab I, der skal foretage
en vurdering i medfør af § 125, stk. 1. Som følge heraf fore-
slås det tillige at ændre anvendelsesområdet i § 125, stk. 4,
der bliver til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det er som følge heraf alene bestyrelsen og direktionen i et
fondsmæglerselskab I, der skal opgøre selskabets individu-
elle solvensbehov på baggrund af vurderingen efter § 125,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse for fondsmæglerselskaber I, dvs. fondsmæglersel-
skaber der har tilladelse til at udføre en eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 45 (§ 125, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for fondsmæglersel-
skaber omfattet af artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ikke kan være mindre
end de tre øvrige kapitalkrav. De tre kapitalkrav udgør et
krav om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede
risikoeksponering, et krav om en fjerdedel af foregående års
de faste omkostninger samt et minimumskapitalkrav, der
svarer til startkapitalkravet.
Den gældende § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører dets kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til dets kunder, ikke kan være mindre end kapitalkravene i
den gældende § 125, stk. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af § 125, stk. 5, skal opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede
risikoeksponering. Ligeledes indeholder § 125, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed krav om, at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 125, stk. 6, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 5-7, i lov om finansiel
virksomhed. Dette som følge af, at det i lovforslagets § 1,
nr. 42-44, foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæg-
lerselskaber, så de bliver i overensstemmelse med EU-lov-
givningens minimumskrav, herunder at alene fondsmægler-
selskaber I skal være omfattet af kravet om at opgøre og
overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderes det,
at den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
78
ligeledes bør ophæves. Kravene om et kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering og en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger fremgår således di-
rekte af hhv. artikel 92, stk. 1, litra c, og 97, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR).
Som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 42 og 44, foreslås
at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, ikke fremover skal opgø-
re og overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, vurderes det, at den gælden-
de § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bør ophæves.
Dette også som følge af, at de krav, de pågældende fonds-
mæglerselskaber skal tage hensyn til i forbindelse med op-
gørelsen af det individuelle solvensbehov, dvs. de gældende
§ 125, stk. 2 og 3, foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
foreslås endvidere ophævet, dels som følge af, at § 125, stk.
5 og 6, ophæves, dels som følge af, at en tilsvarende bestem-
melse fremgår direkte af artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR.
Til nr. 46 (§ 125, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet individuelt kan fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan
endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anven-
des til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Det foreslås i § 125, stk. 8, der bliver til § 125, stk. 3, at æn-
dre henvisningen til kapitalgrundlaget til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab I. Hermed ændres anvendelses-
området for bestemmelsen, således at den alene gælder for
fondsmæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget
om at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så-
ledes at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag
reduceres til niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber,
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse
ikke har mulighed for at fastsætte et højere krav til kapital-
grundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der
fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, for hovedparten
af fondsmæglerselskaberne.
Til nr. 47 (§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 125, stk. 9, der bliver til § 125, stk. 4, at æn-
dre henvisningen til fondsmæglerselskaber til fondsmægler-
selskaber I. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestem-
melsen, således at den alene gælder for grupper af fonds-
mæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om
at sænke kapitalkravene, så de er i overensstemmelse med
niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder,
at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse ikke har mulig-
hed for at fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav til de
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I,
uanset at disse måtte have særlige risici.
Til nr. 48 (§ 125, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 10, fastslår, at Finanstilsynet har
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Bestemmelsen gennemfører artikel 104,
stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås i § 125, stk. 10, der bliver til § 125, stk. 5, at
ændre henvisningen til fondsmæglerselskabet til et fonds-
mæglerselskab I. Hermed ændres anvendelsesområdet for
bestemmelsen, således at den alene gælder for fondsmægler-
selskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om at sænke
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag til ni-
veauerne CRD IV og CRR, jf. lovforslagets § 1, nr. 42-47.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
79
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed. Dette betyder, at Finanstilsynet efter
lovens ikrafttrædelse ikke har mulighed for at pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, at
foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for op-
gørelsen af kapitalgrundlaget.
Til nr. 49 (§ 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed hand-
ler om det kombinerede kapitalbufferkrav. § 125 a, stk. 7,
henviser til det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
125, stk. 8.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 8, bliver til § 125, stk. 3. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningen i § 125 a,
stk. 7, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2, samt at ændre hen-
visningen i § 125 a, stk. 7, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 50 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 126, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-
siver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1.
pkt., i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet
af den gældende § 175 b, stk. 1.
Som følge af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af
§ 175 b, hvorved der indsættes nyt stk. 2, og anvendelses-
området for solvenskapitalkravet efter § 175 b ikke kun er
afgrænset til koncerner, men også grupper af virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed, foreslås det at ændre
henvisningen i § 126 e, stk. 6, fra koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1, til koncerner eller grupper omfattet af § 175 b,
stk. 1 og 2.
Det følger dermed af den foreslåede ændring, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175
b, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 51 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, §
126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 143, stk. 1, nr. 2, til § 125, stk. 1 og 4, til § 125, stk.
1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 52 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet har mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af bl.a. fondsmæglersel-
skabers faste omkostninger.
Det foreslås, at fondsmæglerselskaber ikke skal være omfat-
tet af bestemmelsen som en følge af ophævelsen af den gæl-
dende § 125, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet om
mindst at have et kapitalgrundlag på en fjerdedel af foregå-
ende års faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, i CRR, bliver
omfattet af et tilsvarende krav i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Ophævesen af den gældende § 125, stk. 3,
medfører således, at der ikke er behov for en hjemmel til at
fastlægge nærmere regler om opgørelse af faste omkostnin-
ger for fondsmæglerselskaber.
De fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravet baseret
på faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, CRR, er omfattet
af reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger
nærmere regler i forbindelse med kravet baseret på faste
omkostninger.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Det foreslås, at § 152, stk. 1-3, ophæves.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
80
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om
finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da
LCR skal være 100 pct. indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt, når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR, i 2017.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter ud over
det generelt gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1.
Det foreslås at ændre ordlyden af § 152, stk. 4, så der ikke
længere sker en henvisning til 152, stk. 1, som foreslås op-
hævet med dette lovforslags § 1, nr. 53.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen materiel ændring af
bestemmelsen.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Til nr. 55 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
81
Den gældende § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §
152, stk. 1-4, nævnte forhold. Bemyndigelsen er udnyttet
ved udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bilag 4 til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl.
De særlige regler om operationelle krav ved styring af pen-
geinstitutters likviditet implementerer artikel 86 og 98 i
CRD IV. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder bl.a. krav
om, at de kompetente myndigheder sikrer, at kreditinstitut-
terne udarbejder strategier og systemer for styring og måling
af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af po-
sitionerne. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder endvidere
krav om udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 152,
stk. 5, som bliver til stk. 2, så Finanstilsynet i medfør af be-
stemmelsen kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters strategier og systemer for måling og styring af likvidi-
tetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest
og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici.
Den foreslåede bemyndigelse sikrer, at der fortsat er hjem-
mel til udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der tiltænkes
ingen umiddelbare ændringer af bekendtgørelsen som følge
af den foreslåede ændring.
Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at en virksomheds
omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholds-
mæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virk-
somheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel,
og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine beta-
lingsforpligtelser på grund af manglende finansiering.
Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestyrelsens likvidi-
tetspolitikker samt til indholdet af bestyrelsens retningslinjer
til direktionen om udmøntning af likviditetspolitikken. Her-
udover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte
nærmere krav til institutternes forretningsgange på likvidi-
tetsområdet, herunder at institutterne skal have forretnings-
gange på bestemte områder, for eksempel forretningsgange
for den løbende opgørelse af likviditetsstrømme og forret-
ningsgange for opgørelse af modtagne og stillede sikkerhe-
der. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at præcisere
kravene til den risikoansvarlige for så vidt angår styring af
likviditetsrisici, herunder fastsættelse af krav til beredskabs-
planer for fremskaffelse af finansiering og stress tests samt
gennemførelse heraf, og til kontrol og rapportering af likvi-
ditets- og finansieringsrisici.
Der kan i fastsættelsen af krav tages hensyn til institutternes
likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil og arbejdsom-
råde, samt til institutternes betydning i de lande, hvor de
udøver aktiviteter, herunder om de er udpeget som system-
isk vigtige. Kravene kan variere over tid for at tage højde for
introduktionen af nye produkter med likviditetsrisici eller
ved ændringer i bestående produkter, der øger institutternes
likviditetsrisici. Der er således tale om en ikke-udtømmende
liste over forhold, som Finanstilsynet med bemyndigelsen
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om med hen-
blik på at sikre hensigtsmæssige rammer for måling og sty-
ring af likviditets- og finansieringsrisici i institutter.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
§ 152, stk. 1-3, ophæves med lov nr. 1563 af 15. december
2015, da det med indfasningen af det nye europæiske likvi-
ditetsdækningskrav (LCR) ikke længere er tilladt for med-
lemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om likvi-
ditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2 ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler blev begrænset. Når lov-
ændringen træder i kraft, kan Finanstilsynet således alene
fastsætte nærmere regler om de i § 152, stk. 4, som med lov-
ændringen bliver til § 152, stk. 1, nævnte forhold, dvs. om
fastsættelse af et specifikt likviditetskrav for pengeinstitut-
ter. Efter den gældende bemyndigelse kan Finanstilsynet
fastsætte nærmere regler om bl.a. det generelle likviditets-
krav, som indebærer, at pengeinstitutterne skal have en for-
svarlig likviditet. Denne begrænsning af Finanstilsynets be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters likviditet har ikke været tilsigtet.
Endvidere foreslås med dette lovforslags § 15, nr. 1, be-
grænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 24, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Der henvises til
§ 15, nr. 1, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56 (§ 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 157 i lov om finansiel virksomhed omfatter bl.a. fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler
for egen regning.
82
Det foreslås at indsætte et § 157, stk. 2, hvorefter Finanstil-
synet kan tillade, at visse fondsmæglerselskaber i forbindel-
se med udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumen-
ter kan besidde disse instrumenter for egen regning. En for-
udsætning for at Finanstilsynet kan give tilladelse er, at be-
tingelserne opregnet i den foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1-4, er
opfyldt. Dermed sikres, at selskabet alene kan få tilladelse
fra Finanstilsynet, såfremt de pågældende positioner skyl-
des, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning
af den modtagne ordre, at den samlede markedsværdi af po-
sitionerne ikke overstiger 15 pct. af selskabets startkapital,
jf. § 9, stk. 8, og at selskabet opfylder de krav, der er fastsat
i artikel 92-95 og fjerde del i CRR. Artikel 92-95 i CRR ve-
drører bl.a. kravet om mindst at have en samlet kapitalpro-
cent på 8 pct. samt krav til beregning af den samlede risiko-
eksponering, mens fjerde del af CRR vedrører kravene til
store eksponeringer. Endelig er det en betingelse, at de på-
gældende positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karak-
ter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig
for udførelsen af den nævnte transaktion. I vurderingen af,
om der er tale om besiddelse af positionerne lejlighedsvist
og midlertidigt, lægges vægt på, at besiddelse af positioner
ikke er en fast del af fondsmæglerselskabets forretningsmo-
del, men alene sker lejlighedsvist. I relation til om positio-
nen besiddes midlertidigt, vil der blive lagt vægt på, at posi-
tionen alene besiddes i en periode, der ikke er længere end
den periode, der er nødvendig for udførelsen af transaktio-
nen, idet der ellers vil være tale om handel for egen regning.
Omfattet af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber I, der
ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning ve-
drørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
men som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle
instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2. Fondsmæglerselska-
ber I defineres som fondsmæglerselskaber, som har tilladel-
se til en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, eller fondsmæglerselskaber som opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 57 (§ 173, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at bl.a. § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, finder an-
vendelse på en koncern i de tilfælde, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Endvidere angiver den gældende § 173, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, hvordan opgørelsen af kapitalkra-
vene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4
og 7-9, til § 125, stk. 2-4 og § 125, stk. 5 og 7, ophævet. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningerne i § 173,
stk. 1, 1. og 2. pkt., til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, til § 125,
stk. 1-4.
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 58 (§ 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR) finder anvendelse på en koncern i de tilfælde, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Videre
fastslår den gældende § 173, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, at 1. pkt. kun finder anvendelse for fonds-
mæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Endvidere fastslår den gældende §
173, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at 1. pkt.
kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirk-
somhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Det foreslås, at henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, §§
146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i CRR ændres til en
henvisning til §§ 146, 147 og 182. Ændringen indebærer, at
henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, § 156 og artikel
395 i CRR udgår af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
Baggrunden for forslaget er, at bl.a. det gældende § 125, stk.
5 og 7, ophæves med dette lovforslag § 1, nr. 42-48. Endvi-
dere indskrænkes anvendelsesområdet for de øvrige kapital-
grundlagskrav i § 125 i lov om finansiel virksomhed til kun
at finde anvendelse for fondsmæglerselskaber I, hvormed
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskab I, ik-
ke skal opgøre og opfylde det individuelle solvensbehov,
hvor selskabets risici opgøres i henhold til bekendtgørelse
om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Som konsekvens af at kravene ophæves på
institutniveau for selskaber, der ikke er fondsmæglerselska-
ber I, foreslås det tilsvarende at ophæve kravene på konsoli-
deret niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, samt fondsmægler-
selskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår ligeledes, at § 156 i lov om finansiel virk-
83
somhed finder anvendelse på en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en datter-
virksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen
finder ligeledes anvendelse for en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholding-
virksomhed, som ikke har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Af § 156 i lov om finansiel virksomhed følger det, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et
fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselska-
ber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for speciel-
le likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til §
156 i lov om finansiel virksomhed udgår. Det skyldes, at be-
myndigelsen til at fastsætte et specifikt likviditetskrav alene
omfatter fondsmæglerselskaber I, og ikke fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, og som § 173,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed regulerer. Der
er således tale om en manglende tilretning af regler, som der
hermed rettes op på.
Endelig fastslår den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at grænserne for store eksponeringer i
artikel 395 i CRR finder anvendelse for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skab, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har
en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Lige-
ledes finder bestemmelsen anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksomhed,
der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til ar-
tikel 395 i CRR udgår. Dette foreslås, da fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal over-
holde krav for store eksponeringer på institutniveau. Kravet
skal som følge heraf heller ikke overholdes på konsolideret
grundlag af fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæg-
lerselskaber I, og som ikke har et fondsmæglerselskab I som
dattervirksomhed. Ligeledes skal kravet heller ikke finde an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er øver-
ste modervirksomhed i Danmark for en koncern, hvori der
ikke indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Til nr. 59 (§ 174, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev begrebet ”basiskapi-
tal” erstattet af begrebet ”kapitalgrundlag”. § 174, stk. 1, 4.
pkt., i lov om finansiel virksomhed blev i den forbindelse ik-
ke ændret, og i bestemmelsen anvendes således fortsat be-
tegnelsen basiskapital. Med den foreslåede ændring tilrettes
§ 174, stk. 1, 4. pkt., således at der herefter også i § 174, stk.
1, 4. pkt., anvendes betegnelsen kapitalgrundlag.
Til nr. 60 (§ 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen og
direktionen for den øverste modervirksomhed i en koncern
har pligt til at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapi-
talgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksom-
hed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når den
øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Dan-
mark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed om-
fattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksom-
hed, hvor mindst en af dattervirksomheder skal være et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 1, at bestyrelsen
for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at kon-
cernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker sol-
venskapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed, dog ikke hvis der
i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed som gruppe
2-forsikringsselskab.
Stk. 1 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at implementere
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet, jf. sær-
ligt artikel 213, stk. 2, litra a og b, samt artikel 218, stk. 2 og
3.
Artikel 213, stk. 2, litra a-d, i Solvens II-direktivet afgræn-
ser således de koncernstrukturer, som medlemslandene skal
føre koncerntilsyn med, og det følger videre af artikel 218 i
Solvens II-direktivet, at der for koncernstrukturer omfattet
af artikel 213, stk. 2, litra a og b, skal føres tilsyn med kon-
cernsolvensen.
Med de foreslåede ændringer af § 175 b i lov om finansiel
virksomhed vil bestemmelsen i højere grad følge systema-
tikken i artikel 213, stk. 2, litra a og b, i Solvens II-direktivet
end tilfældet er i dag. Det foreslåede stk. 1 indebærer en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra b, mens det fore-
slåede nye stk. 2 indebærer en gennemførelse af artikel 213,
stk. 2, litra a, i begge tilfælde relateret til kravet om tilsyn
med koncernsolvens, jf. artikel 218, stk. 2 og 3, i Solvens II-
direktivet.
84
Efter lovforslaget påhviler det bestyrelsen for en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, at sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker
solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af datter-
virksomhederne driver forsikringsvirksomhed.
Da der er tale om regulering, der hidrører fra Solvens II-di-
rektivet, præciseres det med forslaget, at kravet ikke finder
anvendelse, hvor der alene udøves virksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber, idet disse netop er kendeteg-
net ved at falde uden for direktivets anvendelsesområde.
I modsætning til i dag, hvor pligten til at sikre kravets over-
holdelse påhviler både bestyrelse og direktion, følger det af
forslaget, at pligten fremadrettet skal påhvile selskabets be-
styrelse. Dette er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Forslaget indebærer på et punkt en mindre sproglig tilpas-
ning i forhold til den gældende affattelse. Det foreslås såle-
des at ændre »en finansiel holdingvirksomhed omfattet af §
5, stk. 1, nr. 10, litra a« til »en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a«.
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed er en del af implementeringen af artikel 213,
stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet, hvorefter der bl.a. skal
udøves koncerntilsyn med forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber, hvis moderselskab er et blandet finansielt hol-
dingselskab, hvilket i en dansk sammenhæng bedst kan sam-
menlignes med en finansiel holdingvirksomhed som define-
ret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Den gældende formulering af stk. 1 kan imidlertid give an-
ledning til en forståelse af henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en holdingstruktur
enten omfattes af litra a eller b. Dette er ikke meningen, og
der vil i praksis ofte være sammenfald, hvor holdingstruktu-
rer omfattes af både § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b. Rent lov-
teknisk er formålet med § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed at fastslå, om en holdingstruktur skal kategori-
seres som finansiel holdingvirksomhed eller ej, og i den
sammenhæng er det mindre vigtigt, om dette er tilfældet ef-
ter litra a eller b. Det foreslås at tilpasse formuleringen, så
det tydeliggøres, at det afgørende er, om en given holding-
struktur opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed. Er det tilfældet, og er bestem-
melsens øvrige kriterier opfyldt, skal bestemmelsen efterle-
ves.
Det følger af den gældende formulering, at kravene finder
anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen
er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-forsikringssel-
skab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Med den foreslåede nye affattelse vedrører stk. 1 ikke læn-
gere situationen, hvor øverste modervirksomhed er et grup-
pe 1-forsikringsselskab, hvilket er i overensstemmelse med
artikel 213, stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet.
Med forslaget er det endvidere ikke længere et krav, at de
omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksom-
hed i koncernen, hvilket skyldes, at dette ikke efter Solvens
II-direktivet er afgørende for, om der skal udøves koncer-
ntilsyn. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en
koncern – eller gruppe, jf. det foreslåede nye stk. 2 – hvor-
igennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af di-
rektivet. Den gældende formulering af bestemmelsen er der-
for uhensigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor
en forsikringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirk-
somhed.
At bestemmelsen ikke længere eksplicit angiver, at øverste
virksomhed skal være beliggende i Danmark, er en teknika-
litet. Reguleringen er indeholdt i en dansk lov, der gælder i
Danmark. Forslaget tiltænker således ikke at gøre op med
den gældende opdeling mellem § 175 b og § 175 c, hvoref-
ter § 175 b adresserer en situation, hvor øverste relevante
enhed er i Danmark, mens § 175 c omvendt adresserer til-
fældet, hvor øverste relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste – i direkti-
vet benævnt det endelige – moderselskab på fællesskabsni-
veau, dvs. på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterle-
ve koncernreglerne, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er § 175 b, stk. 1, rettet mod til-
fælde, hvor en dansk forsikringsholdingvirksomhed eller en
dansk finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, er den øverste forsikrings-
enhed omfattet af Solvens II-reguleringen. Er dette ikke til-
fældet og er øverste forsikringsenhed i koncernen beliggen-
de i et andet EU-land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land som er pligtsubjekt i forhold til regule-
ringen af koncernens forhold. Der kan være omstændighe-
der, som kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om,
at det er det øverste moderselskab på fællesskabsniveau, der
er underlagt koncernreglerne, således at disse skal efterleves
af den øverste forsikringsenhed på nationalt niveau, jf. i øv-
85
rigt direktivets artikel 216 og § 175 c i lov om finansiel virk-
somhed, der omhandler denne situation.
Hvis en koncern eller gruppe af forsikringsselskaber omfat-
tet af Solvens II-reguleringen har enheder placeret i forskel-
lige EU-lande, afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed,
som er koncerntilsynsførende, efter kriterierne anført i di-
rektivets artikel 247. Efter disse kriterier er en afgørende
faktor, hvor forsikringsselskabet – eller flere forsikringssel-
skaber – er beliggende, og dansk koncerntilsyn fordrer der-
for i praksis tilstedeværelsen af et i Danmark beliggende
forsikringsselskab omfattet af Solvens II-reguleringen, dvs.
et gruppe 1-forsikringsselskab.
Efter den gældende formulering af stk. 1 er det et krav, at
mindst en af dattervirksomhederne skal være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Som anført er gruppe 1-forsikringssel-
skaber den i Danmark valgte definition af virksomheder, der
omfattes af Solvens II-reguleringens anvendelsesområde,
mens gruppe 2-forsikringsselskaber er betegnelsen for sel-
skaber, som ikke omfattes. Da en koncern kan bestå af enhe-
der, herunder forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-re-
guleringen, fra forskellige lande i EU, er det ikke meningen
at anvendelsesområdet skal begrænses til tilfælde, hvor der
kun er danske forsikringsselskaber omfattet af Solvens II.
Da den eksisterende formulering kan give anledning til tvivl
herom, ændres formuleringen med forslaget, så det er et
krav, at mindst en af dattervirksomhederne udøver forsik-
ringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng menes
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af den
foreslåede nye formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for koncernen ikke finder anvendelse, hvis
forsikringsvirksomheden i koncernen alene drives gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.
I praksis er det ikke nødvendigvis oplagt, hvilke selskaber,
der indgår i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, hvorfor
afgørelsen heraf kan bero på de konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter bestemmelsens stk. 7, der
bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering at
træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
Det bemærkes, at kravet om opgørelse af koncernsolvens ef-
ter stk. 1 også gælder i tilfælde, hvor der i koncernen indgår
eksempelvis pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan der i
medfør af bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om
opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for kon-
cerner søges om Finanstilsynets godkendelse til at opgøre
koncernsolvensen efter metoder fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og sol-
vensbehov.
Kravet om, at mindst en af dattervirksomhederne skal drive
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde, retter sig både mod tilfældet, hvor den
øverste modervirksomhed er en forsikringsholdingvirksom-
hed, og hvor den øverste modervirksomhed er en finansiel
holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a. Den gældende definition af forsikringshol-
dingvirksomhed sondrer således ikke mellem eksempelvis
gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, men da § 175 b,
stk. 1, som tidligere anført, er udtryk for implementering af
Solvens II-direktivet, skal bestemmelsen alene finde anven-
delse for forsikringsselskaber, der omfattes heraf. Dermed
skal gruppe 2-forsikringsselskaber ikke omfattes.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 61 (§ 175 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at kravet om tilste-
deværelse af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet også finder anvendelse i tilfælde, hvor der drives for-
sikringsvirksomhed gennem et gruppe 1-forsikringsselskab
og tilknyttede forsikringsvirksomheder underlagt Solvens II-
reguleringen.
Det følger således af det foreslåede stk. 2, at stk. 1 finder til-
svarende anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og
til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed, dog ikke hvis de tilknyttede virksomheder ale-
ne driver forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsik-
ringsselskaber.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fattelse af § 175 b, stk. 1, indebærer forslaget til stk. 2 en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra a, i Solvens II-di-
86
rektivet i relation til kravet om tilsyn med koncernsolvens,
jf. artikel 218, stk. 2, i Solvens II-direktivet.
Hvor anvendelsen af § 175 b, stk. 1, grundlæggende fordrer,
at der er tale om en koncern, som dette begreb er defineret i
lov om finansiel virksomhed, dvs. en modervirksomhed og
en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 7-9, samt
§§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed, gør dette sig
ikke gældende i forhold til anvendelsen af stk. 2.
Forslaget til et nyt stk. 2 udspringer af, at der efter artikel
213, stk. 2, litra a, i Solvens II-direktivet skal udøves, hvad
der efter Solvens II-direktivet betegnes som koncerntilsyn
med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er delta-
gende selskaber i mindst et andet forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab.
Et deltagende selskab kan være en modervirksomhed, men
behøver ikke være det, og kan eksempelvis også være et sel-
skab, der besidder en kapitalinteresse i et andet selskab og
således ikke nødvendigvis har bestemmende indflydelse
over dette andet selskab. Efter lov om finansiel virksomhed
er det en forudsætning for, at der er tale om en koncern, at
en virksomhed har bestemmende indflydelse over et andet.
Af denne årsag er anvendelsesområdet for det foreslåede
stk. 2 afgrænset til at vedrøre en gruppe af virksomheder be-
stående af et gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede for-
sikringsvirksomheder underlagt Solvens II-reguleringen. De
kan være knyttet til hinanden som moder- og dattervirksom-
hed, men behøver ikke være det.
Det anvendte begreb tilknyttede virksomheder er tænkt som
en samlebetegnelse for de relevante tilknytninger mellem
flere forsikringsselskaber, som kan indebære, at der er tale
om en forsikringsgruppe underlagt gruppetilsyn. Begrebet
tilknyttede virksomheder tilsigter dermed en implemente-
ring af begreberne »deltagende og tilknyttet selskab«, som
disse er defineret i artikel 212, stk. 1, litra a og b, i Solvens
II-direktivet.
Det følger heraf, at et deltagende selskab er et selskab, som
enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet
selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/
EØF, mens et tilknyttet selskab er det modsatte, dvs. et sel-
skab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab,
hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er
knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF.
I forhold til det foreslåede nye stk. 2 er en til gruppe 1-for-
sikringsselskabet tilknyttet virksomhed dermed en datter-
virksomhed, en virksomhed, som gruppe 1-forsikringssel-
skabet har en kapitalinteresse i, flere virksomheder, der i
henhold til aftale eller vedtægter er underlagt fælles ledelse
med gruppe 1-forsikringsselskabet, eller flere virksomheder,
hvori ledelserne for flertallets vedkommende består af sam-
me personer, som i gruppe 1-forsikringsselskabet.
En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt be-
stemmende indflydelse af en modervirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmende ind-
flydelse er defineret i § 5 b i lov om finansiel virksomhed.
Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe-
derne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 5, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Som anført oven for henviser artikel 212, stk. 1, litra a og b,
i Solvens II-direktivet til artikel 12, stk. 1, i Rådets syvende
direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber. Det-
te direktiv er i dag afløst af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former, hvori artikel 22, stk. 7, er affattet tilsvarende før-
nævnte artikel 12, stk. 1. Som det fremgår oven for følger
det heraf, at der består en relevant tilknytning imellem flere
virksomheder, når flere virksomheder i henhold til aftale el-
ler vedtægter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for
flertallets vedkommende består af samme personer. Det vil
bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor-
vidt der foreligger en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2, som
følge af forbindelser mellem ledelseslagene. Da der er tale
om implementering af EU-regulering vil eventuelle relevan-
te fortolkningsbidrag herfra, eksempelvis fra EIOPA, indgå i
vurderingen.
I praksis er det i øvrigt ikke nødvendigvis oplagt, hvilke sel-
skaber, der indgår i en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2,
hvorfor også afgørelsen heraf kan bero på de konkrete om-
stændigheder.
Det bemærkes yderligere, at der efter bestemmelsens stk. 7,
der bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering
at træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
87
Da en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af § 175 b,
stk. 2, kan bestå af enheder fra forskellige lande er det ikke
meningen at anvendelsesområdet skal begrænses til grupper,
hvor der kun indgår danske forsikringsselskaber omfattet af
Solvens II. Dette er årsagen til, at forslaget angiver, at der
skal være tale om tilknyttede virksomheder, der udøver for-
sikringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng me-
nes forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regulerin-
gens anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af
den foreslåede formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for gruppen omfattet af stk. 2 ikke finder
anvendelse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver
forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselska-
ber, idet disse netop er kendetegnet ved at falde uden for di-
rektivets anvendelsesområde.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
adresserer § 175 b situationen, hvor øverste relevante enhed
er i Danmark, mens § 175 c adresserer tilfælde, hvor øverste
relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste, i direkti-
vet benævnt det endelige, selskab på fællesskabsniveau, dvs.
på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterleve reglerne
for gruppen, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er det foreslåede § 175 b, stk. 2,
rettet mod tilfælde, hvor et dansk gruppe 1-forsikringssel-
skab er den øverste forsikringsenhed i gruppen. Er dette ikke
tilfældet og er øverste forsikringsenhed i gruppen beliggen-
de i et andet EU–land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land, som er pligtsubjekt i forhold til over-
holdelsen af reguleringen af gruppens forhold. Der kan være
omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse fra ud-
gangspunktet om, at det er den øverste enhed på fælles-
skabsniveau, der er underlagt kravene til gruppen, således at
disse skal efterleves af den øverste forsikringsenhed på nati-
onalt niveau, jf. i øvrigt direktivets artikel 216 og § 175 c i
lov om finansiel virksomhed, der omhandler denne situati-
on.
Hvis en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af Solvens
II-reguleringen har enheder placeret i forskellige EU-lande,
afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed, som er gruppe-
tilsynsførende, efter kriterierne anført i direktivets artikel
247.
Hvilket selskab der er øverste forsikringsenhed beror på en
konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
Denne overvejelse om hvilken af flere virksomheder, som er
pligtsubjekt for reglernes efterlevelse, forventes særligt at
kunne blive relevant i et tilfælde, hvor der vurderes at være
en relevant tilknytning imellem flere virksomheder, der be-
står i at flere virksomheder i henhold til aftale eller vedtæg-
ter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for flertallets
vedkommende består af samme personer.
Det foreslåede stk. 2 angiver, at stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse i den i stk. 2 beskrevne situation. Det fremgår af
stk. 1, at det er bestyrelsen, der skal sikre, at en koncern er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapital-
kravet for koncernen, og stk. 2 indebærer, at det er bestyrel-
sen for gruppe 1-forsikringsselskabet, der har andre virk-
somheder knyttet til sig, som skal sikre, at gruppen af forsik-
ringsselskaber er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dæk-
ker solvenskapitalkravet for gruppen. At denne pligt påhvi-
ler bestyrelsen er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 62 (§ 175 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 2, der med lovforslaget bli-
ver stk. 3, at kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1, skal
opgøres i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i
medfør at stk. 9.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 2, der bliver stk.
3, at kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen, jf. stk. 1
og 2, skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og reg-
ler udstedt i medfør af stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 63 (§ 175 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
88
Det følger af det gældende stk. 3, der med lovforslaget bli-
ver stk. 4, at solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering, jf. dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standard-
formlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af
en Finanstilsynet godkendt intern model.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stk.
4, at solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig
konsolidering, jf. dog stk. 5, og enten ved anvendelse af
standardformlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved an-
vendelsen af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 64 (§ 175 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal
opgøres på baggrund af en metode baseret på regnskabs-
mæssig konsolidering efter stk. 3, eller at opgørelsen på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørel-
sesmetode.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 4, der med lov-
forslaget bliver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen
eller gruppen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter stk. 4, eller
at opgørelsen på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering efter stk. 4 skal kombineres med
en anden opgørelsesmetode.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 65 (§ 175 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 5, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse, hvis den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1,
ikke opfylder solvenskapitalkravet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 5, der med lov-
forslaget bliver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksom-
hed finder anvendelse, hvis koncernen eller gruppen ikke
opfylder solvenskapitalkravet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 66 (§ 175 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 6, der med lovforslaget bli-
ver stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for
koncernen i overensstemmelse med § 350 b.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 6, der bliver stk.
7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncer-
nen eller gruppen i overensstemmelse med § 350 b.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 67 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 7, der med lovforslaget bli-
ver stk. 8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at
medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 7, der bliver stk.
8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage
et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
89
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 68 (§ 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 8, der bliver stk. 9, at den
øverste modervirksomhed hvert år skal opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Vi-
dere følger det, at den øverste modervirksomhed ved æn-
dringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 8, der bliver stk.
9, at virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 hvert år skal opgø-
re solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen pr. 31.
december og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resul-
tatet til Finanstilsynet. Videre følger det, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 ved ændringer af betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen eller gruppen skal
foretage en ny opgørelse og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 69 (§ 175 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 9, der med lovforslaget bli-
ver stk. 10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet af stk. 1, som
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncer-
nen, om opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen ef-
ter stk. 3 og 4, og om Finanstilsynets godkendelse af en in-
tern model for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 9, der bliver stk.
10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapi-
talgrundlaget for koncernen og gruppen omfattet af stk. 1 og
2, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen, om opgørelse af solvenskapitalkra-
vet for koncernen eller gruppen efter stk. 4 og 5, og om Fi-
nanstilsynets godkendelse af en intern model for koncernen
eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 70 (§ 175 c, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af det gældende § 175 c, at Finanstilsynet efter
regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
216, stk. 7, i Solvens II-direktivet, kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske
del af en koncern, hvori der indgår et gruppe 1-forsikrings-
selskab, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er be-
liggende i Danmark.
Som en konsekvens af de ændringer, der foreslås foretaget i
§ 175 b, foreslås det at tilpasse § 175 c. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen kan der træffes afgørelse om at §
175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske del af
en koncern, eller gruppe af forsikringsvirksomheder, omfat-
tet af Solvens II-reguleringen, hvis den øverste virksomhed i
koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Hvor bestemmelsen i dag gælder for øverste modervirksom-
hed, vil den således med forslaget fremadrettet gælde for
øverste gruppe 1-forsikringsselskab, øverste forsikringshol-
dingvirksomhed eller øverste finansielle holdingvirksom-
hed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed.
Hvilket selskab der er øverste relevante forsikringsenhed be-
ror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
§ 175 c blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015 for at gennemføre artikel 216 og
217 i Solvens II-direktivet, og anvendelsesområdet for be-
stemmelsen skal fortsat fortolkes i lyset af disse bagvedlig-
gende direktivbestemmelser.
Formålet med § 175 c er at sikre, at Finanstilsynet kan føre
et effektivt tilsyn med en dansk del af en sådan koncern eller
gruppe af forsikringsvirksomheder omfattet af Solvens II-re-
guleringen.
Efter den gældende bestemmelses 2. pkt. påses overholdel-
sen af de relevante bestemmelser af det øverste forsikrings-
selskab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed eller den
øverste blandede finansielle holdingvirksomhed i den dan-
ske del af koncernen.
90
Det foreslås at ændre begrebsanvendelsen i 2. pkt. Som an-
ført under bemærkningerne til ændringen af § 175 b, stk. 1,
anvendes begrebet finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra, som den danske
pendant til direktivets definition af et blandet finansielt hol-
dingselskab. Da situationen i § 175 c netop er, at Finanstil-
synet skal føre tilsyn med en dansk del af en koncern, fore-
slås det at ensrette begrebsanvendelsen med § 175 b, stk. 1.
Til nr. 71 (§ 179, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 179, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder og finan-
sieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed bl.a.
i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan må-
de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapital-
kravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
bl.a. i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan
måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapi-
talkravet i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
Forslaget skyldes, at der med lovforslaget foreslås indsat et
nyt § 175 b, stk. 2, hvorefter § 175 b, stk. 1, finder tilsvaren-
de anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette
tilknyttede virksomheder. Da denne tilknytning kan bestå i
at gruppe 1-forsikringsselskabet er modervirksomhed for en
anden virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed, fore-
slås det at der i § 179, nr. 1, også skal henvises til § 175 b,
stk. 2. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 175 b, stk. 2,
og dertil hørende bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 180, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde, at en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed,
bl.a. i tilfælde hvor modervirksomheden eller koncernen ik-
ke opfylder solvenskapitalkravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Da der med dette lovforslag foreslås indsat nyt stk. 2 i § 175
b er det nødvendigt at ændre henvisningerne i § 180, nr. 1,
til § 175 b, så der fremover henvises til § 175 b, stk. 1, 4 og
5.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 73 (§ 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
finansielle virksomheder m.fl. skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 194, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
91
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev der med § 2, nr. 9,
indsat nye bestemmelser i § 195, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden heraf, og bestemmelserne er ik-
ke trådt i kraft endnu.
Der foreslås med dette lovforslag ikke ændringer af ordly-
den af bestemmelsen i § 195, stk. 1, som blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015.
Derimod ophæves § 195, stk. 2, som denne blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015. Efter bestemmelsen skulle in-
vesteringsforvaltningsselskaber indsende halvårsrapporter
inden en frist på to måneder, hvorimod alle andre finansielle
virksomheder omfattes af en tre måneders frist i § 195, stk.
1. Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 var artikel 68 i
UCITS-direktivet, der fastsætter en indsendelsesfrist på to
måneder for halvårsrapporter for UCITS. Ved en efterføl-
gende gennemgang af bestemmelsen i direktivet er det imid-
lertid vurderingen, at denne ikke omfatter investeringsfor-
valtningsselskaber, men alene selve UCITS’en, hvilket i
Danmark omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde.
Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomhe-
der, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, og de er derfor
omfattet af bestemmelsen i § 195, stk. 1, hvorefter der gæl-
der en tre måneders frist for indsendelse af halvårsrapporter.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slag foreslåede § 195, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er
klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 74, i dette lovforslag foreslås § 195, stk. 1, ny-
affattet. Samtidig foreslås med lovforslagets § 16, nr. 1, at
ændringerne af § 195, stk. 1 og 2, i lov nr. 532 af 29. april
2015 ophæves. Dette indebærer, at den nye bestemmelse i §
195, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 532 af 29. april
2015, udgår, og det hidtidige § 195, stk. 2, vedbliver at være
stk. 2..
De hidtil gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder,
de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomhederne skal indsende deres årsrapport i 3 eksem-
plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i 3 eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggø-
relse er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til § 195,
stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede stk. 1,
3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til
brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 i lov om finansiel virk-
somhed er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er
godkendt af bestyrelsen, mens den i § 195 i lov om finansiel
virksomhed omhandlede årsrapport er godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Til nr. 75 (§ 195, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 195 i lov om finan-
siel virksomhed ændret, og § 195, stk. 3 og 4, blev som kon-
sekvens heraf til § 195, stk. 4 og 5. Ved samme lov blev §
195, stk. 3 og 4, der blev til stk. 4 og 5, ophævet, og der blev
92
indsat en ny § 195, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer,
og ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.
Med dette lovforslags § 16, nr. 1, ophæves ændringen af §
195, stk. 1, som vedtaget ved lov nr. 532 af 29. april 2015.
Det er som følge heraf af tekniske årsager nødvendigt også
at ophæve den ændring af § 195, stk. 3 og 4, der blev vedta-
get ved lov nr. 532 af 29. april 2015, og på ny indføre de
ændringer af den gældende § 195, stk. 3 og 4, der blev ved-
taget med § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Grun-
den hertil er, at der i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april
2015 henvises til den ændring, der blev indført ved § 2, nr.
9, i loven, og som foreslås ophævet med dette lovforslag.
Der er ikke indholdsmæssige forskelle på den lovtekst, der
blev vedtaget ved § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
og den lovtekst, der foreslås indført med § 1, nr. 75, i dette
lovforslag.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slags § 1, nr. 75, foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 18,
stk. 3. Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system
er klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 75, i dette lovforslag foreslås det således, at den
gældende § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet ind-
sættes en ny § 195, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3 ophæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er den foreslåede
ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal
indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den
gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt. Forslaget ligger i forlængelse af
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love, som indførte mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre
dokumenter, som efter loven skal indsendes til Erhvervssty-
relsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse
indfører således regler for de finansielle virksomheder, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårs-
rapporter. Den bemyndigelse, som foreslås til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive ud-
nyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om udform-
ningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med
udgangspunkt i og ud fra erfaringerne med de regler, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven, herunder eventuelt om mulighed for fritagelse fra
pligten til digital indberetning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 76 (§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen i finansielle virksomheder m.fl. ikke kan tilla-
de, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig
hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbe-
stemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven.
93
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler herom. Der gælder dermed yderligere regler for virk-
somheder af interesse for offentligheden i forhold til virk-
somheder, der ikke er virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at ændre § 199, stk. 11, i lov om finansiel virk-
somhed, så det fremgår, at den interne revisionschef og vi-
cerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevirker,
at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem i revisorloven og i forordningen, der gælder for ekster-
ne revisorer for virksomheder af interesse for offentlighe-
den.
Til nr. 77 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 224, stk. 1, nr. 2, henviser til kapitalkravene i
bl.a. § 125, stk. 2, nr. 1 og 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, ophæves § 125, stk. 2. Det
foreslås som følge heraf, at henvisningen i § 224, stk. 1, nr.
2, til § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 78 (§ 225, stk.1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 225, stk. 1, henviser til kapitalkravene i bl.a. §
125, stk. 4 og 5.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5, ophæves. Det foreslås som
følge heraf, at ændre henvisningen i § 225, stk. 1, til § 125,
stk. 4 og 5, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 79 (§ 283, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 283, stk. 2, at den øverste mo-
dervirksomhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, årligt
skal offentliggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation, samt at den øverste modervirksomhed år-
ligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens sol-
vens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring, at virksomheder om-
fattet af § 175 b, stk. 1 og 2, årligt skal offentliggøre en rap-
port om koncernens eller gruppens solvens og finansielle si-
tuation, samt at virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og
2, årligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens
eller gruppens solvens og finansielle situation til Finanstil-
synet.
§ 283 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og implementerede for så vidt angår
kravet om offentliggørelse af en rapport på koncernniveau
artikel 256 i Solvens II-direktivet, mens kravet om indsen-
delse af en årlig uddybende rapport på koncernniveau til Fi-
nanstilsynet udspringer af artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, i
Solvens II-direktivet, med de præciseringer, der følger af ar-
tikel 372, jf. artikel 304, stk. 1, litra b, i Solvens II-forord-
ningen.
Som anført under bemærkningerne til den med dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af nyt § 175 b, stk. 2, er der for-
skel på koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed
og koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet. Kravet om
indsendelse af en uddybende rapport gælder i henhold til
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen for koncer-
ner, som dette begreb forstås i en Solvens II-sammenhæng,
hvorfor kravet efter § 283, stk. 2, foruden for koncerner om-
fattet af § 175 b, stk. 1, også skal gælde for grupper omfattet
af det foreslåede § 175 b, stk. 2. Det foreslås derfor at ændre
stk. 2, så det fremgår, at det er virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2, som skal efterleve bestemmelsen.
De nærmere krav til indholdet af rapporterne følger foruden
af Solvens II-forordningen af bekendtgørelse nr. 1761 af 15.
december 2015 om solvens og finansiel situation for gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner.
Til nr. 80 (§ 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Herudover
fremgår det af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen senest skal foretages den 30. juni
hvert år, og at udpegningen første gang skal ske senest den
30. juni 2014.
Det følger af den foreslåede ændring af § 308, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynets udpegning af danske SIFIer skal ske se-
nest den 30. juni hvert år.
Det vurderes ikke nødvendigt at bibeholde henvisningen til,
at udpegning af danske SIFIer første gang skal ske senest
den 30. juni 2014, da dette allerede er sket. § 308, stk. 1, 3.
94
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 81.
Til nr. 81 (§ 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) senest skal foretages den 30. juni hvert år, og
at udpegningen første gang skal ske senest den 30. juni
2014.
§ 308, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet som følge af den fore-
slåede sammenskrivning af § 308, stk. 1, 1. og 3. pkt., jf.
dette lovforslags § 1, nr. 80, som der henvises til.
Samtidig foreslås der indsat et nyt 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet får mulighed for at foretage yderligere udpegning af
SIFIer.
Det nye 3. punktum sikrer, at Finanstilsynets udpegning af
SIFIer ikke er begrænset til den årlige udpegning.
Udgangspunktet er fortsat, at Finanstilsynet én gang årligt
senest den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Der vil dog
der kunne opstå situationer, der nødvendiggør en udpegning
af et institut som SIFI enten før eller efter den årligt tilbage-
vendende SIFI-udpegning.
Det er f.eks. tilfældet, hvor en omstrukturering i en koncern
for et allerede udpeget SIFI medfører, at et andet institut i
koncernen skal udpeges som et SIFI. Dette kunne eksempel-
vis være tilfældet ved en fusion, hvor et udpeget SIFI fusio-
nerer med et selskab beliggende uden for Danmark, og hvor
det fortsættende selskab har eller får hjemsted i udlandet.
Her vil et datterinstitut i Danmark af det tidligere udpegede
SIFI kunne blive udpeget som et selvstændigt SIFI, når fusi-
onen er gennemført, hvis det pågældende institut allerede i
to på hinanden følgende år har overskredet en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI.
Det samme gør sig gældende, hvor et udpeget SIFI flytter
hjemsted til et land uden for Danmark, men hvor et eller
flere datterinstitutter vedbliver med at have hjemsted i Dan-
mark. Overskrider et datterinstitut allerede en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI i to på hinanden følgende
år, vil det kunne udpeges som SIFI, når flytningen af mode-
rinstituttets hjemsted er gennemført.
Ligeledes vil der ved et udenlandsk kreditinstituts flytning
af hjemsted til Danmark kunne ske udpegning af instituttet
som SIFI, når etableringen er gennemført, hvis instituttet al-
lerede overskrider en eller flere af indikatorerne for at være
et SIFI i to på hinanden følgende år.
Der kan være andre selskabsretlige og koncernretlige for-
hold, der kan medføre, at et institut vil skulle udpeges som
SIFI før eller efter den årligt tilbagevendende SIFI-udpeg-
ning. Det kan f.eks. være tilfældet ved et SIFIs udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen. Har datterinstituttet al-
lerede i to på hinanden følgende år overskredet en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI, vil Finanstilsynet kunne
udpege det pågældende institut som SIFI, når udskillelsen er
gennemført.
Finanstilsynet kan i de angivne og lignende tilfælde foretage
udpegning af et institut som SIFI i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det er en betingelse for Finanstilsynets udpeg-
ning efter den foreslåede bestemmelse, at instituttet opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, herunder at in-
stituttet i to på hinanden følgende år har overskredet en eller
flere af indikatorerne for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren vil kunne udpege et institut
som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en eller
flere af indikatorerne for at blive udpeget som SIFI, uagtet
at indikatorerne ikke har været overskredet i to på hinanden
følgende år, jf. § 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 82 (§ 309, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Institutter, der udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksom-
hed, skal opfylde et ekstra kapitalbufferkrav (SIFI-buffer-
krav), jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år efter udpegningen, jf. § 309, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. SIFI-bufferkravet finder anvendel-
se for det udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og
realkreditinstitut, der indgår i en koncern med det udpegede
SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en ny § 309, stk. 5, som bemyndiger erhvervs-
og vækstministeren til at beslutte, at et institut, der udpeges
som SIFI i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, i lov om finansiel
virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, før fristen
som angivet i § 309, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen sikrer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkravet for kon-
krete institutter. Erhvervs- og vækstministeren kan således
beslutte, at SIFI-bufferkravet skal opfyldes i umiddelbar for-
længelse af et instituts udpegning som SIFI eller et andet
tidspunkt, som ligger før udløbet af indfasningsperioden i §
309, stk. 1.
Bemyndigelsen kan anvendes i de tilfælde, hvor et institut,
der udpeges som SIFI i Danmark, tidligere har været under-
lagt et SIFI-bufferkrav eller et lignende udenlandsk ekstra
95
kapitalkrav, og hvor hensynet bag en indfasningsperiode så-
ledes ikke gør sig gældende. Det vil være tilfældet, hvor Fi-
nanstilsynet udpeger et institut som SIFI i medfør af den
foreslåede § 308, stk. 1, 3. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr.
81. Det vil endvidere være tilfældet, hvor et institut, som
kunne være udpeget i medfør af den foreslåede 308, stk. 1,
3. pkt., udpeges som led i den årlige udpegning, fordi den
koncerninterne omstrukturering eller flytning af hjemsted
som medfører, at instituttet skal udpeges som SIFI i Dan-
mark, finder sted umiddelbart forinden den årlige udpeg-
ning. Det vil også være i tilfælde af en fusion med bl.a. et
allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fortsættende
institut. I de tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden
ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstministeren vil
i medfør af forslaget kunne fravige denne for det konkrete
institut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81, og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervs- og vækstministerens beslutning om at fravige ind-
fasningsperioden for SIFI-bufferkravet finder anvendelse
både på SIFIet og de eventuelle andre pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-
bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolide-
ret grundlag for det udpegede SIFI.
Til nr. 83 (§§ 312 a og 312 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 312 a
Der er ikke efter gældende ret krav om, at systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) eller globale systemisk vigtige
finansielle institut (G-SIFI) skal identificere ansatte, der er
nøglepersoner i instituttet.
Den foreslåede § 312 a, der er ny, fastlægger krav om, at et
SIFI og et G-SIFI, som led i sin virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i insti-
tuttet. Den foreslåede bestemmelse forpligter endvidere et
SIFI og et G-SIFI til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte instituttet har identificeret som nøglepersoner.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”, hvor
der blev indgået aftale om, at de eksisterende egnethed og
hæderlighedskrav også skal gælde for ledende medarbejdere
i systemisk vigtige finansielle institutter og ikke kun for be-
styrelse og direktion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 313 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 84, der indeholder forslag om, at
nøglepersoner i SIFIer og G-SIFIer bliver omfattet af regle-
rne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at et SIFI og et G-SIFI som led i virk-
somhedsstyringen, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, forpligtes til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i instituttet.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil dels være de af SIFIets og G-SIFIets ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, dels de
ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet.
De ansatte, som vil skulle identificeres som følge af, at de i
det daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, vil
bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del
af den daglige ledelse, men som ikke er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktører, eksempelvis en direktør
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en øko-
nomidirektør.
Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal identifi-
ceres som en del af den faktiske ledelse af instituttet, er såle-
des ikke den formelle position som leder, men i stedet om
den pågældende indgår i den faktiske øverste ledelse af in-
stituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau
medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige
ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politi-
kker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige
drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1. Det vil være op til SIFIet og G-
SIFIet at identificere og udpege de ansatte, der udgør den
faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere,
som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af insti-
tuttets organisation og forretningsmodel.
De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i SIFIet
eller G-SIFIet, vil også skulle identificeres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for SIFIets eller G-SIFIets drift. Kreditområdet,
risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den in-
terne revision vil til enhver tid blive anset for nøglefunktio-
ner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed
altid skulle identificeres som nøgleperson.
Kreditområdet og den risikoansvarliges og den compliance-
ansvarliges opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af
30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen). Kreditområdet er beskrevet i be-
96
kendtgørelsens bilag 1. Den risikoansvarlige skal påse, at in-
stituttets risikostyring er betryggende, og have et samlet
overblik over og kendskab til instituttets risici. Den com-
pliance-ansvarlige skal påse, at instituttet har systemer og
procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen
for manglende overholdelse af lovgivningen.
Kravene til revisionschefens funktionsbeskrivelse og kvali-
fikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Derudover vil også andre funktioner i et SIFI eller et G-SIFI
kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis markedsrisi-
koområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestem-
melse bliver SIFIet og G-SIFIet forpligtet til at identificere
de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil være det
enkelte SIFI og G-SIFI, som vil skulle definere eventuelle
andre nøglefunktioner og identificere den ansvarlige for
funktionen som nøgleperson. Det vil således bero på en
konkret vurdering på baggrund af SIFIets eller G-SIFIets or-
ganisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte, som i
kraft af deres stilling er ansvarlig for en nøglefunktion i in-
stituttet.
Det forhold, at en ansat i et SIFI eller et G-SIFI er udpeget
som væsentlig risikotager i henhold til Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil,
medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identi-
ficeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 312 a,
stk. 1. Vurderingen af om en ansat skal udpeges som væ-
sentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr.
818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtel-
ser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes. En
nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-
medarbejder i ledelsesbekendtgørelsens forstand, hvor en
ansat er nøglemedarbejder som følge af dennes særlige vi-
den og kompetencer inden for en specifik enhed i instituttet.
En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af
sin stilling enten som en del af den daglige ledelse eller som
ansvarlig for en nøglefunktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et SIFI og et G-
SIFI ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner. Ved ændringer i SIFIets el-
ler G-SIFIets forhold, herunder for eksempel organisations-
ændringer eller fratrædelser, skal instituttet således vurdere,
om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af,
hvem der skal identificeres som nøglepersoner. Pligten til at
identificere instituttets nøglepersoner påhviler SIFIet hen-
holdsvis G-SIFIet, men i praksis vil det typisk være en op-
gave, der påhviler direktionen, som led i den daglige ledelse
i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at
identificere instituttets nøglepersoner. Det er dog en forud-
sætning til opfyldelse heraf, at der hos den pågældende med-
arbejder, såvel som hos SIFIet eller G-SIFIet, ikke kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er iden-
tificeret som nøgleperson.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 115, fore-
slås det, at overtrædelse af den foreslåede § 312 a, straffes
med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende identi-
fikation af instituttets nøglepersoner således vil kunne straf-
fes med bøde i henhold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til den foreslåede ændring af §
373, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Hvor eksempelvis
et SIFI eller et G-SIFI fuldstændig undlader at identificere
nøglepersoner, eller over en periode på 2-3 år undlader at
opdatere identificeringen af nøglepersoner i overensstem-
melse med den løbende forpligtelse, jf. det foreslåede § 312
a, stk. 1, vil instituttet kunne straffes med bøde. Herudover
vil et SIFI eller et G-SIFI i tilfælde, hvor instituttet undlader
at identificere en nøgleperson, der helt åbenbart er en nøgle-
person, eksempelvis den compliance-ansvarlige, kunne
straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at et SIFI og et G-SIFI forpligtes til at
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte instituttet har
identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede §
312 a, stk. 1, herunder hvilke stillinger de identificerede
nøglepersoner varetager.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forplig-
telse for instituttet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i
medfør af den foreslåede § 312 a, stk. 1, herunder de stillin-
ger, som de pågældende nøglepersoner varetager. Underret-
ningsforpligtelsen indebærer, at instituttet skal underrette Fi-
nanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner, ligesom instituttet skal
underrette om enhver ændring i de stillinger som de identifi-
cerede nøglepersoner varetager. Dette vil eksempelvis gælde
de situationer, hvor en stilling, som hidtil har været vareta-
get af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en
97
stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal va-
retage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Underretning til Finans-
tilsynet skal foretages i umiddelbar forlængelse af, at SIFIet
og G-SIFIet har foretaget identifikation af instituttets nøgle-
personer eller der er sket ændringer i kredsen af identificere-
de nøglepersoner eller i de stillinger der varetages af identi-
ficerede nøglepersoner.
Underretningsforpligtelsen sikrer, at Finanstilsynet til enh-
ver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af instituttet, og hvilke ansatte,
der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. Endvidere
sikres herved, at Finanstilsynet er bekendt med enhver æn-
dring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. Oplys-
ningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn
med efterlevelsen af det foreslåede § 312 a, stk. 1, og § 313
a.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 116, vil
overtrædelse af den foreslåede § 312 a, kunne straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 312 a, stk. 2, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende under-
retning til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 312 a,
stk. 2, således vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr.
116. Hvor eksempelvis et SIFI eller G-SIFI fuldstændigt
undlader at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte in-
stituttet har identificeret som nøglepersoner, vil instituttet
således kunne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 312 b
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der et krav om, at mindst 50 procent af en variabel løndel til
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal bestå af instrumenter. § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at 40-60
procent af bestyrelsen og direktionens variable løndel i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder skal udskydes over en peri-
ode på mindst 4 år.
Forslaget til § 312 b gennemfører artikel 94, stk. 1, litra m,
som præciseres af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit
IV, underafsnit 15.2, retningslinjenummer 240.
Forslaget til § 312 b skærper kravet om udskydelse af varia-
bel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed, for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SI-
FIer og G-SIFIer. For andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på SIFIers og G-SIFIers risikoprofil, fin-
der udskydelseskravet i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finan-
siel virksomhed anvendelse.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 77 a,
stk. 1, nr. 1, nr. 6-7, stk. 2-9, § 77 b og § 77 d finder også
anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
SIFIer og G-SIFIer.
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen
og direktionen. Eksempelvis kan et SIFI eller G-SIFI helt el-
ler delvist undlade at udbetale variabel løn, såfremt kapital-
kravet eller solvenskravet ikke er overholdt på udbetalings-
tidspunktet. Et andet eksempel er § 77 a, stk. 1, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder et forbud mod ud-
betaling af variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, så-
fremt et SIFI eller G-SIFI har fået en frist efter § 225, stk. 1
eller stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om opfyldelse af
solvenskravet. Forbuddet gælder alene for variabel løn i en
tidsbegrænset periode.
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed indeholder nogle skær-
pede begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen og
direktionen i tilfælde, hvor et SIFI har modtaget statsstøtte
eller lignende støtte.
§ 77 d i lov om finansiel virksomhed, indeholder krav om
skriftlig generalforsamlingsgodkendt lønpolitik, krav om of-
98
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens lønninger og
oplysningskrav til formandens beretning.
§ 312 b finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 1, skal udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed til
medlemmer bestyrelsen og direktionen i et SIFI eller G-SIFI
ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
udskydelsesperiode for bestyrelse og direktion i finansielle
virksomheder, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 5, fra mindst 4 år til
mindst 5 år for bestyrelse og direktion i SIFIer og G-SIFIer.
Udskydelsesperioden på 5 år er fastsat på baggrund af insti-
tutternes størrelse, interne organisation og omfang og kom-
pleksiteten af deres aktiviteter. Udskydelseskravet i det fore-
slåede § 313 b, stk. 1, finder alene anvendelse for bestyrel-
sen og direktionen i selve SIFIet og G-SIFIet. Kravet finder
således ikke anvendelse i forhold til deres hverv i danske og
udenlandske datterselskaber. Her finder de almindelige nati-
onale krav om udskydelse anvendelse. Dette vil i forhold til
danske datterselskaber være § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forslaget til § 312 b, stk. 1, skal forstås således, at udbeta-
lingen af den udskudte del af den variable løn først kan på-
begyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen.
Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgø-
relsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier,
der ligger til grund for beregningen af den variable løns stør-
relse i henhold til aftalen mellem instituttet og det pågæl-
dende medlem af bestyrelsen og direktionen foretages.
Endvidere forudsættes det i den foreslåede bestemmelse, at
den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller
med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum
imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne
har ændret sig, således at den udskudte del af den variable
løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Eksempelvis kan et
SIFIs eller G-SIFIs økonomiske situation være væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den va-
riable løn, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er at sikre, at en variabel løn, der ba-
serer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater op-
nået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver
justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende inve-
stering i årene efter i instituttet.
Da tidshorisonten for instituttets realisering af fortjenester
og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer,
skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af ud-
betalingen af en del af den relaterede variable løn til med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen.
Da det er formålet med forslaget at begrænse muligheden
for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet ind-
sats eller investering, der på længere sigt viser sig at være
tabsgivende for instituttet, skal forslaget endvidere ses i
sammenhæng med § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. § 77 a, stk. 4, stiller krav om revurdering af dels resul-
tatkriterier, som har dannet grundlag for tildeling af den va-
riable løn, dels vurdering af om bestyrelsen og direktionens
fortsat opfylder krav til egnethed og hæderlighed og dels
vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Revurde-
ringen skal foretages forud for udbetalingstidspunktet, og
det er en forudsætning for hel eller delvis udbetaling af de
variable løndele, at disse kriterier er opfyldt.
Der er tale om ”større beløb”, hvis den samlede variable løn
før skat overstiger 750.000 kr. om året.
For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om år-
et, må instituttet foretage en vurdering af, om de variable
løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderin-
gen kan der, som angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 24,
Folketingstidende 2010-11, A, L 49, som fremsat, side 66,
som senest ændret ved § 1, nr. 38, Folketingstidende
2013-14, A, L 133, som fremsat, side 106-108, lægges vægt
på sammenhængen mellem den variable løndel og den på-
gældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt 40-60 pct. af bestyrelsens og direktionens variable
løn ikke udskydes over en periode på mindst 5 år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og
investorernes langsigtede interesser.
Hvis bestyrelsens og direktionens variable aflønning alene
honorerer en kortsigtet indsats, kan eksempelvis væsentlige
99
tabsgivende dispositioner som viser sig på længere sigt få
store konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Efter det foreslåede stk. 2, skal en væsentlig del af den ud-
skudte variable løndel til bestyrelsen og direktionen i SIFIer
og G-SIFIer bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig
af virksomhedens struktur, aktiebaserede instrumenter, eller
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom-
hedens kreditværdighed. Bestemmelsen er ny. Stk. 2 finder
alene anvendelse for bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-
et og G-SIFIet. Kravet finder således ikke anvendelse i for-
hold til deres hverv i danske og udenlandske datterselskaber.
Her finder de gældende nationale udskydelseskrav anven-
delse.
For en nærmere beskrivelse af instrumenterne henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24, Folketingstidende 2010-11,
A, L 49, som fremsat, side64-66, som senest ændret ved § 1,
nr. 41, Folketingstidende 2013-14, A, L 133, som fremsat,
side 108-109..
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en væsentlig del
af den udskudte variable løndel til bestyrelsen og direktio-
nen i SIFIer og G-SIFIer skal bestå af instrumenter frem for
kontanter, hvilket sikrer, at de har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Det må antages, at de-
res interesse i, at kursen på instrumenterne stiger, er større,
når en væsentlig andel af den variable udskudte løndel ud-
gør instrumenter. Ligeledes har medlemmerne af bestyrelsen
og direktionen i samme periode en interesse i, at instrumen-
ternes værdi ikke falder.
Instituttet foretager en vurdering af, hvor meget af den sam-
lede instrumentandel, der skal udskydes i en periode på
mindst 5 år. I vurderingen af, hvornår instrumentandelen må
anses for at udgøre ”en væsentlig del” af den samlede ud-
skudte variable løndel, skal der bl.a. lægges vægt på, hvor
meget af den samlede variable løndel, der er blevet udskudt,
f.eks. 60 pct. Størrelsen af den samlede udskudte variable
løndel på 40-60 pct. skal således indgå i vurderingen af stør-
relsen på den udskudte variable instrumentandel, som skal
være ”væsentlig”. Det vil sige, at såfremt 60 pct. af den
samlede variable løndel er blevet udskudt, da vil en væsent-
lig del, eksempelvis mindst 80 pct. heraf, skulle bestå af in-
strumenter. Endvidere skal virksomhedens størrelse og kom-
pleksitet indgå i væsentlighedsvurderingen ved fastsættelse
af størrelsen af den udskudte instrumentandel. For nærmere
gennemgang af hvad der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af virksomhedens størrelse og kompleksitet
henvises til de specielle bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
En væsentlig del af den udskudte variable løn efter den fore-
slåede § 312 b, stk. 2, vil i alle tilfælde være over 50 pct.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt en væsentlig del af de udskudte variable løndele til-
delt bestyrelsen og direktionen ikke består af instrumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og til
investorernes langsigtede interesser. Bestemmelsen sikrer, at
den variable aflønning til bestyrelsen og direktionen honore-
rer en langsigtet indsats, da overdreven honorering af ek-
sempelvis kortsigtede indsatser kan medføre væsentlige
tabsgivende dispositioner for instituttet på sigt og få store
konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne, hvil-
ket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
100
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 84 (§§ 313 a og 313 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 313 a
§ 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed indeholder i
dag krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et le-
delsesmedlem til enhver tid have tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og
uafhængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet.
Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem må
heller ikke have indgivet begæring om eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. End-
videre må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomi-
ske situation eller via et selskab, som den pågældende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, på-
føre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab. Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig
vis.
Finanstilsynet foreslår i dag en individuel egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering af direktører og bestyrelsesmedlemmer
i henhold til § 64, stk. 1-3, ved de pågældendes indtræden i
ledelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af,
om en direktør eller bestyrelsesmedlem lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2 og stk.
3, nr. 1, 3 og 4, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor, jf. § 64,
stk. 4.
En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt
til at orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64,
stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindel-
se med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af §
64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. En direktør eller et bestyrel-
sesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af §
64, stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er kredsen af personer, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 64,
stk. 1-5, pr. 1. januar 2016 blevet udvidet til at omfatte nøg-
lepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed. Nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab er dels ansatte, der er en del af den fakti-
ske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er ansvarlige for
en nøglefunktion i selskabet. Finanstilsynet kan på tilsvaren-
de måde som ved direktører påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene.
Det foreslås med § 313 a, at § 64, stk. 1-5, skal finde anven-
delse for ansatte i et SIFI og et G-SIFI, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
Den foreslåede § 313 a vil medføre, at ansatte i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFIer), der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83,
bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i §
64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet får mulighed for at give et SIFI og et G-SIFI et
påbud om at afsætte en nøgleperson. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SIFIer, der
som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
sådanne i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Et in-
stitut skal ifølge § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en
klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. SIFIer og G-SIFIer
skal som led i virksomhedsstyringen identificere instituttets
nøglepersoner. Forpligtelsen til at identificere nøgleperso-
nerne og underrette Finanstilsynet herom påhviler således
SIFIet henholdsvis G-SIFIet. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
101
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificerede som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal leve op til kravene til egnethed og hæder-
lighed for at kunne bestride de pågældende stillinger. Kravet
vil tillige gælde for personer, der bestrider en stilling som
nøgleperson midlertidigt, herunder ved konstitueringer. Fi-
nanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3,
jf. det foreslåede § 313 a, tage udgangspunkt i de krav, som
stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den
funktion eller det område, som nøglepersonen skal være an-
svarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav som en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og hvilket SIFI eller G-SIFI, vedkommende er
ansat i. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgle-
person er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold vedrø-
rende den pågældendes praktiske erfaring med det relevante
område, herunder om vedkommende har haft ansættelse in-
den for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og er-
faring den pågældende har opnået på baggrund heraf. Rele-
vant erfaring vil afhængig af den konkrete stilling kunne
være opnået inden for andre brancher og f.eks. brancheorga-
nisationer og offentlige myndigheder.
For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves
det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner, at den pågæl-
dende har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden
for de seneste fem år. Erfaringen kan være opnået ved både
rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revi-
sor for en finansiel virksomhed af samme type som SIFIet
eller G-SIFIet, hvor den pågældende skal være revisions-
chef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virk-
somheden eller koncernen end revision.
Såfremt SIFIet eller G-SIFIet har valgt at outsource en nøg-
lefunktion, vil det være den ansvarlige for nøglefunktionen i
instituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og
leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Der vil ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner blive taget højde for sædvanlige ansættelses-
processer, herunder institutternes behov for forud for tiltræ-
delse at få afklaret, om en ansøger kan varetage en stilling
som nøgleperson.
Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer skal Finanstilsynet have samme mulighed
for at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte de pågælden-
de nøglepersoner, hvis de ikke længere lever op til kravene
om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen
og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Det følger
af den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksom-
hed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktø-
ren i medfør af § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsvarende
gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, for en nøgle-
person i et gruppe 1-forsikringssselskab. Da nøglepersoner i
et SIFI eller et G-SIFI alene kan afskediges af instituttet
selv, er det, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, foreslået at indsætte
et nyt stykke i § 351, som giver Finanstilsynet mulighed for
at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte ansatte, der er
identificerede som nøglepersoner i medfør af det foreslåede
§ 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene i §
64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et G-
SIFI som følge af, at den pågældende har udvist en uansvar-
lig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed forudsætter, at der er tale om grove eller
gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at
den pågældendes adfærd i sig selv medfører eller udgør en
væsentlig risiko for, at instituttet lider tab eller kan lide tab.
Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapporte-
ring til direktionen og om nødvendigt bestyrelsen i henhold
til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig
adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre
tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud
om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøg-
lepersons gentagne undladelse eller manglende handling ef-
ter omstændighederne kunne begrunde et påbud om afsæt-
telse af den pågældende.
Som følge af at en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt
forhold med SIFIet eller G-SIFIet, vil det være op til insti-
tuttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige kon-
sekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson skal
medføre. Det betyder, at det hører under instituttets kompe-
tence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal af-
skediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende
kan varetage en anden stilling i instituttet. Det må forventes,
at et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil hindre, at
den pågældende kan varetage en anden stilling som nøgle-
person i instituttet, da Finanstilsynet vil skulle foretage en
fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i
forbindelse med skiftet til den nye stilling, og da påbuddet
vil indgå i denne vurdering.
102
Hvis en nøgleperson i et SIFI eller et G-SIFI ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstil-
synet som følge heraf giver instituttet påbud om at afsætte
den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighe-
derne give anledning til en vurdering af, om de lovovertræ-
delser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfø-
rer, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af,
om instituttets direktørs adfærd giver grund til at antage, at
direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og om
instituttet i givet fald også skal påbydes at afsætte direktio-
nen eller dele heraf. Såfremt den pågældende nøgleperson er
ansat af SIFIets eller G-SIFIets bestyrelse, skal der tilsva-
rende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til,
at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at
nedlægge hvervet.
Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et
G-SIFI vil kunne forlanges indbragt for domstolene af insti-
tuttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. den
foreslåede ændring til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 94.
Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold
omfattet af § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 64, stk. 5, og § 313 a,
kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 313 b
I § 78 i lov om finansiel virksomhed stilles en række krav til
hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en finansiel
virksomhed kan bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direktionsmedlemmer
i den finansielle virksomhed, samt disses nærtstående. Be-
tingelserne gælder også for eksponeringer imod selskaber,
hvor de nævnte personer helt eller delvist ejer selskabet eller
deltager i ledelsen heraf.
Med den foreslåede § 313 b, stk. 1, indføres der krav om, at
eksponeringer mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
fra ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, i et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal godkendes af direkti-
onen. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
313 a, jf. ovenfor, der udvider personkredsen, som skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed til også at omfatte ansatte, der er identi-
ficerede som nøglepersoner i SIFIer eller G-SIFIer. Der vil
således være tale om samme personkreds, som både skal eg-
netheds- og hæderlighedsvurderes og være undergivet kra-
vet om godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nøglepersonernes
privatøkonomiske engagement med SIFIet eller G-SIFIet ik-
ke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uaf-
hængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat,
der identificeres som nøgleperson, vil altid indtage en cen-
tral position i instituttet, og den foreslåede bestemmelse på-
lægger således direktionen at hindre, at der opstår et økono-
misk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og insti-
tuttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i
varetagelsen af sin stilling.
Herudover tilsigter den foreslåede bestemmelse at sikre, at
nøglepersoner ikke udnytter deres position i instituttet til at
opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sæd-
vanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
SIFIets og G-SIFIets interne revisionschef og interne vicere-
visionschef er ikke omfattet af de foreslåede stk. 1-3, uanset
at den interne revisionschef altid – og den interne vicerevisi-
onschef eventuelt – vil være identificeret som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Dette skyldes, at
den eksterne revisor, den interne revisionschef og den inter-
ne vicerevisionschef i et SIFI eller et G-SIFI er omfattet af §
78, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne
bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eks-
ponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en eks-
tern revisor, den interne revisionschef eller den interne vice-
revisionschef, hvilket således gælder uændret.
Eksponering er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der kun må bevil-
ges eksponeringer mod nøglepersoner i henhold til institut-
tets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Herved forstås betingelser og vilkår svarende til
de vilkår, som tilbydes instituttets kunder. Dette indebærer
bl.a., at den i det foreslåede stk. 1, omfattede personkreds
ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.
103
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt. om revisorerklæringer giver in-
stituttets eksterne revisor pligt til at vurdere eksponeringer
mod den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om ekspo-
neringen er ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetin-
gelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil
eksponeringer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbe-
tingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan
imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af om-
stændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten. Kravet omfatter de eksponeringer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til instituttets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vil-
kår. Erklæringen skal fremgå af revisionsprotokollatet til in-
stituttets årsrapport.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at SIFIets og G-SIFIets eks-
ponering mod nøglepersoner løbende skal overvåges af di-
rektionen. Direktionen bør fastlægge retningslinjer for over-
vågningen med henblik på at sikre, at direktionen modtager
rapportering om udviklingen i eksponeringen, hvis denne af-
viger fra de vilkår, eksponeringen blev bevilget på, herunder
ved en nøglepersons misligholdelse af eksponeringen.
Det foreslåede stk. 4, indebærer, at eksponeringer mod nært-
beslægtede til nøglepersoner er omfattet af kravet om direk-
tionens samtykke til og overvågning af eksponeringer samt
godkendelse af sikkerhedsstillelse fra disse.
Det bemærkes, at nærtbeslægtede til den interne revisions-
chef og eventuelt den interne vicerevisionschef, i tilfælde af
at denne er identificeret som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, vil være omfattet af kravet om direktionens god-
kendelse af eksponering mod og sikkerhedsstillelse fra de
pågældende. Direktionen vil endvidere skulle overvåge for-
svarligheden og forløbet af eksponeringer mod de pågæl-
dende.
Til nr. 85 (§ 333 a, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 333 a i lov om finansiel virksomhed indeholder bestem-
melser om nedsættelsen af Penge- og Pensionspanelet og om
udpegning af panelets medlemmer.
Det fremgår af den gældende § 333 a, stk. 2, nr. 4, at et af
panelets medlemmer indstilles af InvesteringsForeningsRå-
det. InvesteringsForeningsRådet har skiftet navn til Investe-
ringsfondsbranchen, og den foreslåede ændring er en konse-
kvens af dette navneskift. Forslaget medfører ingen materi-
elle ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 86 (§ 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 341, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
sparevirksomheder skal indsende kopi af den godkendte års-
rapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 341, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
104
Til nr. 87 (§ 343 a, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 343 a i lov om finansiel virksomhed regulerer investe-
ringsrådgivere og fastslår som udgangspunkt i stk. 1, at virk-
somheder, der udøver investeringsrådgivning, skal have til-
ladelse som investeringsrådgivere. En investeringsrådgiver
må yde investeringsrådgivning og anden virksomhed, der
knytter sig hertil, herunder rådgivning til virksomheder ve-
drørende kapitalstruktur og industristrategi. Anden aktivitet
må ikke ydes i samme juridiske enhed. Derimod må en inve-
steringsrådgiver gerne udøve anden investeringsaktivitet,
hvis bare denne aktivitet udøves i en anden juridisk enhed.
Der er imidlertid flere typer af virksomheder, der kan yde
investeringsrådgivning, men som reguleres af andre dele af
den finansielle lovgivning. Disse virksomheder og ydelser er
i medfør af § 343 a, stk. 2, undtaget fra kravet om tilladelse
som investeringsrådgiver efter stk. 1 og dermed fra bestem-
melserne i kapitel 20 a om investeringsrådgivere. De virk-
somheder, der er omfattet af undtagelserne i stk. 2, reguleres
af andre dele af den finansielle lovgivning og har en finan-
siel tilladelse i medfør af denne lovgivning. En tilladelse til
at udføre investeringsrådgivning i tilknytning til den finan-
sielle hovedaktivitet vil skulle meddeles i medfør af den lov-
givning, hvorefter den finansielle tilladelse allerede er med-
delt.
§ 343 a, stk. 2, nr. 2, omfatter efter den gældende formule-
ring bl.a. kollektive investeringsordninger, som er meddelt
tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v. Med den
foreslåede ændring af § 343 a, stk. 2, nr. 2, foreslås kollekti-
ve investeringsordninger, som er meddelt tilladelse efter lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., omfattet
af undtagelsen.
Efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
skal en forvalter af alternative investeringsfonde enten regi-
streres hos Finanstilsynet eller meddeles en tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Afgørende er primært
omfanget af de midler, der er i fonden, men også hvilke in-
vestorer fonden retter sig imod. Det er alene forvaltere med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som
kan få en tilladelse til at udføre investeringsrådgivning. En
registreret forvalter af alternative investeringsfonde kan så-
ledes ikke i henhold til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. få tilladelse til at yde investeringsrådgiv-
ning. Såfremt en registreret forvalter ønsker at udføre inve-
steringsrådgivning, vil en sådan forvalter skulle søge om til-
ladelse som forvalter af alternative investeringsfonde samt
investeringsrådgivning i tilknytning hertil efter lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Alternativt vil
det også være muligt for en registreret forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at opretholde denne status, såfremt for-
valteren udfører investeringsrådgivning fra en anden juridisk
enhed, der opnår tilladelse som investeringsrådgiver efter
lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2, er en implementering af
artikel 2, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter (MiFID), der undtager kollektive investe-
ringsinstitutter fra direktivets anvendelsesområde. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde anses for omfattet af be-
grebet kollektive investeringsinstitutter og bør derfor også
nævnes i bestemmelsen.
Til nr. 88 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I § 344, stk. 1, angives de regler, som Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvar-
lig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn deles mellem Erhvervsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn i
forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til virksomheder af inte-
resse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af den foreslåede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finans-
tilsynet er med dette forslag ansvarlig for at udøve det til-
syn, som er beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, i
forhold til disse virksomheder.
Det foreslås, at dette tilføjes § 344 i lov om finansiel virk-
somhed som et nyt pkt. 4, således at det fremgår, at Finans-
tilsynet endvidere er ansvarlig for tilsynet efter § 32, stk. 3,
nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt angår virk-
somheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ændringen indebærer alene, at § 344 om Finanstilsynets til-
syn er opdateret, og ændringen har derfor ikke nogen selv-
stændig betydning.
Til nr. 89 (§ 344, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 344, stk. 11, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
105
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer-
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Det foreslås, at indsætte et 2. punktum i § 344, stk. 11, hvor-
efter 1. punktum finder tilsvarende anvendelse for grupper
omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i
gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og bemærkningerne
til denne lov henviser bl.a. til at flere direktiver på det finan-
sielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at
Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfæl-
de, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land
udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holding-
virksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en
grænseoverskridende koncern. Det bemærkes, at forsik-
ringsholdingvirksomheder først senere blev omfattet af be-
stemmelsen.
Bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012, gi-
ver yderligere eksempel, hvoraf det fremgår at bestemmel-
sen også skal medvirke til at sikre, at Finanstilsynet har
hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de
kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.
Den gældende formulering af § 344, stk. 11, retter sig alene
mod koncerner og vil derfor ikke kunne anvendes i en situa-
tion omfattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2, hvor til-
knytningen mellem de relevante virksomheder ikke udgør et
koncernforhold, som dette begreb er defineret i § 5 a i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget om indsættelse af et 2. punktum skyldes, at en
gruppe af forsikringsselskaber, jf. det foreslåede nye § 175
b, stk. 2, også kan bestå af enheder fra forskellige lande, og
at lovvalgsregler i Solvens II-reguleringen kan medføre, at
tilsynet med gruppen i et vist omfang ikke skal udøves af
danske myndigheder.
Til nr. 90 (§ 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet kan få adgang til
de oplysninger fra blandede holdingvirksomheder, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Til nr. 91 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i henhold til § 351, stk. 1 og stk. 4, der
med dette lovforslag bliver stk. 5, mulighed for at afsætte en
direktør i en finansiel virksomhed eller en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde af, at den pågældende
ikke længere lever op til § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde påbyde
et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel
virksomhed, jf. § 351, stk. 2.
Det foreslås med § 351, stk. 4, at Finanstilsynet skal kunne
påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsæt-
te en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til kravene i § 64, stk. 2 el-
ler 3, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et
SIFI og et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende, f.eks. som følge af domfældelse vedrørende strafbare
forhold eller uforsvarlig adfærd, ikke længere lever op til
kravene i § 64, stk. 2 eller 3, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås indsat på baggrund af det foreslåede
§ 313 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84, hvorefter an-
satte i SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 312 a, stk. 1, omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede stk. 4 er en følge af, at nøgleper-
sonerne alene kan afsættes af instituttet selv. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 83 og 84.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at det er den samme re-
aktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør efter § 351, stk. 1,
eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son i medfør af § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5.
Til nr. 92 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 351, stk. 5, 1. pkt., har Finanstilsynet
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører, gruppe 1-forsikringsselskaber at afsætte nøgle-
personer og bestyrelsesmedlemmer at nedlægge deres hverv
i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i
en straffesag.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indebærer en udvidelse af den gældende be-
stemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed
for herudover at påbyde et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
106
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 313 a. Et
sådant påbud vil indebære, at den ansatte ikke kan varetage
stillingen som nøgleperson, før straffesagen er afgjort. Det
vil være op til SIFIet eller G-SIFIet at træffe beslutning om
de ansættelsesretlige konsekvenser af påbuddet, herunder
om den ansatte vil kunne varetage en anden stilling i insti-
tuttet i den mellemliggende periode.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84.
Til nr. 93 (§ 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed skal varigheden af et påbud om ned-
læggelse af et bestyrelseshverv i en finansiel virksomhed ef-
ter § 351, stk. 2, på baggrund af manglende efterlevelse af §
64, stk. 2 og 3, nr. 2-4, eller efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk.
1, fremgå af påbuddet.
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed i § 351, stk. 6, der bliver stk. 7,
hvorefter varigheden af et påbud om nedlæggelse af et be-
styrelseshverv i en finansiel virksomhed efter § 351, stk. 2,
på baggrund af § 64, stk. 2 og 3, nr. 2-4 eller § 64 b, eller
efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, hvorefter Finanstil-
synet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgle-
personer i medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede ændring indebærer, at
også varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund
af et bestyrelsesmedlems manglende gennemførelse af
grundkursus i henhold § 64 b, stk. 1, skal fremgå af påbud-
det.
§ 64 b blev med § 1, nr. 7, i lov nr. 1490 af 23. december
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar
ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbe-
skyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelses-
medlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjene-
ster og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indsat i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder krav
om, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grund-
kursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, der følger af bestyrelseshver-
vet. Grundkurset skal gennemføres inden for 12 måneder ef-
ter bestyrelsesmedlemmets indtræden i bestyrelsen. Finans-
tilsynet fik samtidig ved en ændring af § 351, stk. 2, mulig-
hed for at påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke har gen-
nemført grundkurset rettidigt, at nedlægge sit bestyrelses-
hverv i virksomheden, jf. § 1, nr. 24, i lov nr. 1490 af 23.
december 2014. Herudover blev det med en ændring af §
351, stk. 5, vedtaget, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af et bestyrelsesmedlems manglende ef-
terlevelse af § 64 b skal fremgå af påbuddet, jf. § 1, nr. 25.
Stk. 5 er med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II-
og omnibus II-direktivet) blevet stk. 6, og indsættelsen af et
nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
91, indebærer, at det bliver stk. 7.
§ 64 b og ændringerne af § 351, stk. 2 og 5, er endnu ikke
sat i kraft, idet tidspunktet for ikrafttræden skal fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490
af 23. december 2014.
§ 64 b og ændringen af § 351, stk. 2, jf. § 1, nr. 7 og 24, i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, forventes sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2017. Ændringen af § 351, stk. 5, jf. §
1, nr. 25, sættes ikke i kraft, jf. ovenstående, og den foreslå-
ede ændring, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 93,
træder således i stedet herfor.
Til nr. 94 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., som følge af indsættelsen af et nyt stk.
4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91,
hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er iden-
tificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede æn-
dring indebærer, at påbud meddelt i medfør af det foreslåede
stk. 4 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågæl-
dende nøgleperson og af det SIFI eller G-SIFI, som nøgle-
personen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5.
Finanstilsynet kan i henhold til det gældende stk. 4 påbyde
et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselkab. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
107
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til stk. 4 i det gældende stk. 7, 1. pkt.,
der med dette lovforslag bliver stk. 8, 1. pkt., hvilket er bag-
grunden for forslaget om indsættelse af henvisning til denne
bestemmelse i § 351, stk. 7, 1. pkt., der med dette lovforslag
bliver stk. 8, 1. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at
påbud meddelt i medfør af stk. 5, kan forlanges indbragt for
domstolene af den pågældende nøgleperson og af det gruppe
1-forsikringsselskab, som nøglepersonen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget en ændring som følge af
indsættelsen af det nye stk. 4, således at ethvert påbud med-
delt i medfør af stk. 1-6 kan forlanges indbragt for domsto-
lene.
Til nr. 95 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 8, 1, pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 9, 1. pkt., kan Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt over for
et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. En
tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af et bestyrel-
seshverv i en finansiel virksomhed fører til, at bestyrelses-
medlemmet har mulighed for at indtræde i virksomhedens
bestyrelse på ny.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslå-
ede konsekvensrettelse indebærer, at Finanstilsynet som hid-
til af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et på-
bud meddelt i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette
lovforslag bliver stk. 6, 3. pkt., over for et medlem af besty-
relsen i en finansiel virksomhed.
Til nr. 96 (§ 351, stk. 9, der bliver stk. 10, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Såfremt den
pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsat-
te frist, kan Finanstilsynet inddrage instituttets tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt. som følge af, at stk. 5 med lovforsla-
get bliver stk. 6.
Til nr. 97 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354 i lov om finansiel indeholder en bestemmelse om tav-
shedspligt, som finder anvendelse på ansatte i Finanstilsy-
net.
Det følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at
oplysninger, som Finanstilsynet indhenter eller modtager i
sin egenskab af afviklingsmyndighed, er underlagt den
skærpede tavshedspligt i § 354.
I forbindelse med eksempelvis udarbejdelsen af afviklings-
planer, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed, vil
Finanstilsynet indhente og modtage en række fortrolige op-
lysninger, som indhentes på baggrund af Finanstilsynets vir-
ke som afviklingsmyndighed.
Kravet om tavshedspligt for afviklingsmyndigheden følger
af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (herefter forkortet BRRD).
Til nr. 98 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin
tilsynsvirksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af
stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige til-
fælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være
berettiget.
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-
lige oplysninger til Beskæftigelsesministeren i tilfælde af
underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejds-
skadesikring.
108
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i relati-
on til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspek-
tion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med
fremsendelse af en rapport til ledelsen sender rapporten til
beskæftigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i
§ 10 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i §
72 i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver her-
udover bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. § 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §
10 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til beskæftigelsesministeren i tilfælde,
hvor det følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsska-
desikring, at Finanstilsynet skal videregive fortrolige oplys-
ninger til beskæftigelsesministeren.
Til nr. 99 og 100 (§ 354 stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finan-
siel virksomhed)
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende forslag.
Til nr. 101 (§ 354, stk. 6, nr. 43, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er en undtagelse
til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 354, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, angiver en række
modtagere, herunder myndigheder, udvalg m.v., som fortro-
lige oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt kan
videregives til.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 40, som bliver nr. 42,
kan fortrolige oplysninger videregives til myndigheder in-
den for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås med § 354, stk. 6, nr. 43, at Finanstilsynet også
skal kunne videregive fortrolige oplysninger til afviklings-
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Forslaget sikrer, at Finanstilsynet kan udveksle oplysninger
med relevante tredjelandes afviklingsmyndigheder, jf. arti-
kel 98 i BRRD.
De pågældende afviklingsmyndigheder skal være underlagt
krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge
samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav
og standarder, som kræves i § 354, stk. 1, jf. forslaget til §
354, stk. 14, som er dette lovforslags § 1, nr. 103.
Det foreslås, at det endvidere skal være en betingelse for vi-
deregivelse til afviklingsmyndigheder i medfør af § 354, stk.
6, nr. 43, at de pågældende oplysninger er nødvendige for de
relevante afviklingsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som skal svare til
de funktioner, der er fastsat i BRRD, og som ikke anvendes
til andre formål, jf. forslaget til et nyt § 354, stk. 14, som er
dette lovforslags § 1, nr. 103.
Ved udveksling af personoplysninger skal håndtering og
overførsel af sådanne oplysninger til afviklingsmyndigheder
i tredjelande ske i henhold til gældende EU-ret og national
ret for databeskyttelse.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun
109
må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse
af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det foreslås, at det indsættes i § 354, stk. 10, at fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må anvendes i
forbindelse med Finanstilsynets afviklingshverv.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 97, hvorved det slås fast, at
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led
i sin afviklingsvirksomhed, er omfattet af den særlige tav-
shedspligt i § 354, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 97.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 9, i dette lovforslag, gennemfører ar-
tikel 84 i BRRD.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge gældende ret er det ikke muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder
uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan imidler-
tid videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndighe-
der inden for Den Europæiske Union, jf. § 354, stk. 6, nr.
40.
Med forslaget til § 354, stk. 14, foreslås det, at videregivelse
af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør
af stk. 6, nr. 43, alene kan ske, såfremt § 354, stk. 1, nr. 2,
og stk. 13, er opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afvik-
lingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891 EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.
Bestemmelsen indebærer, at afviklingsmyndigheder i tredje-
lande kun kan modtage fortrolige oplysninger, hvis modta-
gerne af oplysningerne er underlagt en tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af § 354, stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Derudover skal de pågældende afviklingsmyndigheders
funktioner svare til de funktioner, som tilkommer afvik-
lingsmyndighederne i BRRD, herunder udarbejdelse af af-
viklingsplaner, fastsættelse af krav til de nedskrivningsegne-
de passiver og afvikling af selve virksomheden eller koncer-
nen.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Med forslaget til § 354, stk. 14, gennemføres artikel 98, stk.
1, litra b, i BRRD i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 104 (§ 354 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter § 354 a, stk. 1, 8.
pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
110
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en henvisning i bestemmelsen
til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
30.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pengein-
stitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in-
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at udarbejde en lønpolitik fra § 71, stk. 1,
nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til et nyt § 77 d, stk. 1, i
samme lov. Kravet om offentliggørelse af overtrædelse af
det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, er omfattet af § 354 e, stk. 2,
i den gældende lov om finansiel virksomhed. Med indsættel-
sen af henvisning til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 30, skal Finanstilsynet fortsat offentlig-
gøre påtaler, påbud og tvangsbøder meddelt pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder ve-
drørende manglende eller mangelfuld lønpolitik. Forslaget
indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer af, hvil-
ke påtaler m.v. der skal offentliggøres.
111
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at blandet holdingvirksomhed tilføjes oprems-
ningen i § 355, stk. 1, over de virksomheder, som anses som
part i forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at en blandet holdingvirksomhed
anses som part i en sag, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod den pågældende blandede holdingvirksomhed.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Efter § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er den fi-
nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansiel-
le virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirk-
somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, en
part. Dette gælder afgørelser truffet i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgø-
relser truffet i henhold til CRR og forordninger og regler ud-
stedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forord-
ninger udstedt i medfør af CRD IV.
§ 355, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver de til-
fælde, hvor en anden end virksomheden tillige anses som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende. Efter § 355, stk. 2, nr.
4, omfatter dette en person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af §
64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. § 64, stk. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, indeholder krav til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 109, foreslås der indført en ny be-
stemmelse i § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der
angiver, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse i sager om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder. Som
følge heraf foreslås § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed ophævet.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver
en nærmere afgrænset personkreds, der har partsstatus, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Den nævnte personkreds omfatter bl.a. ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås, at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, udgår af opremsningen i §
355, stk. 3, 1. pkt. Den foreslåede ændring er en følge af
lovforslagets § 1, nr. 109, hvormed det foreslås at samle be-
stemmelserne om partsstatus vedrørende Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 355, stk. 1, at den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod, anses for part i sagen.
112
§ 355, stk. 2, angiver en række fysiske og juridiske personer,
som udover virksomheden tillige er parter i Finanstilsynets
afgørelser.
Det følger af § 355, stk. 3, at som part anses i øvrigt et be-
styrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringshol-
dingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller
en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Finanstilsynets afgø-
relse er rettet direkte mod den pågældende.
Med det foreslåede § 313 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84,
bliver ansatte i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det fore-
slåede § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, omfat-
tet af kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-5, i
lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf foreslås det
med § 351, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, at Finans-
tilsynet kan påbyde et SIFI og et G-SIFI at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslå-
ede § 312 a, stk. 1, hvis den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed vil
være rettet mod den nøgleperson, som afgørelsen omhand-
ler, når Finanstilsynets vurdering foretages i forbindelse
med, at den pågældende identificeres som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en
nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, vil Finanstilsynets påbud om afsættelse af nøg-
lepersonen, jf. det foreslåede § 351, stk. 4, rette sig mod det
SIFI eller det G-SIFI, hvori den pågældende nøgleperson er
ansat. Både nøglepersonen og det berørte SIFI eller G-SIFI
skal være part i begge disse typer af afgørelser, dvs. i for-
hold til såvel Finanstilsynets afgørelse i forbindelse med
vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed ved
dennes tiltræden som Finanstilsynets påbud til et SIFI eller
et G-SIFI om afsættelse af en nøgleperson.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 355, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der angiver, hvem der er part i sager
om egnethed og hæderlighed vedrørende nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer. Det foreslås, at det i samme bestemmelse
angives, hvem der er part i Finanstilsynets øvrige afgørelser
om egnethed og hæderlighed, dvs. sager om egnethed og
hæderlighed vedrørende medlemmer af bestyrelsen, direkti-
onen og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, samt
i Finanstilsynets afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid
til varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en di-
rektørstilling, i Finanstilsynet afgørelser om et bestyrelses-
medlems gennemførelse af grundkursus og i Finanstilsynets
afgørelser om antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i en SIFI eller G-SIFI må have. Det foreslås endvidere,
at det i samme bestemmelse angives, hvem der er part i Fi-
nanstilsynets påbud efter § 351. Finanstilsynets påbud efter
§ 351 omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af di-
rektører eller nøglepersoner, der ikke længere lever op til
reglerne om hæderlighed og egnethed eller afsættelse af til-
strækkelig tid, og påbud til bestyrelsesmedlemmer om ned-
læggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og
egnethed, afsættelse af tilstrækkelig tid, gennemførelse af
grundkursus eller antal ledelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en SIFI eller G-SIFI må varetage.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler, er part
i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel virksomhed opfylder krav til egnet-
hed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1-3, Finanstilsynets afgø-
relse om, hvorvidt en nøgleperson i et gruppe 1-forsikrings-
selskab opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 8, jf. § 64, stk. 1-3, og Finanstilsynets afgørelse om,
hvorvidt en nøgleperson i et SIFI eller G-SIFI opfylder krav
til egnethed og hæderlighed, jf. § 313 a, jf. § 64, stk. 1-3.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvi-
dere Finanstilsynets påbud efter § 351 i lov om finansiel
virksomhed om afsættelse af en direktør eller en nøgleper-
son eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv
som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle virksomhed forstås den virk-
somhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som af-
gørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksom-
hed, hvori den pågældende direktør eller nøgleperson, som
afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle virksomhed.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Den foreslåede bestemmelse er dels en udvidelse af partsbe-
grebet som følge af de foreslåede § 313 a, jf. § 312 a, stk. 1,
og § 351, stk. 4, dels en præcisering af de gældende bestem-
melser om partsstatus i lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed, afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid, afgørel-
ser om bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af grundkur-
sus og afgørelser om antal ledelsesposter, som et medlem af
bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFI må besidde.
113
Efter den foreslåede bestemmelse er således både den berør-
te finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den di-
rektør eller den nøgleperson, som Finanstilsynets afgørelse
om egnethed og hæderlighed omhandler, part i forhold til
Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direk-
tør, som Finanstilsynets afgørelse om afsættelse af tilstræk-
kelig tid efter § 64 a omhandler, part i forhold til Finanstil-
synets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte penge-
institut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab og det be-
styrelsesmedlem, som Finanstilsynets afgørelse om gennem-
førelse af grundkursus, herunder afgørelse om dispensation
fra gennemførelse af grundkursus, efter § 64 b omhandler,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI og det medlem af bestyrelsen, som Finanstilsy-
nets afgørelse om antal ledelsesposter efter § 313 omhand-
ler, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sin stilling, jf. § 351, stk. 1, og den pågælden-
de direktør, som påbuddet vedrører, part i forhold til Finans-
tilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig
tid, jf. § 351, stk. 2, og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer endvidere, at både det medlem af
bestyrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit
hverv som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke har gen-
nemført et grundkursus i medfør af § 64 b rettidigt, jf. § 351,
stk. 2, og det berørte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab, er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravet
om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i et SIFI eller G-SIFI må varetage, jf. § 351, stk. 3, og
det berørte SIFI eller G-SIFI, part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en nøg-
leperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op til
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. det foreslåede §
351, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, og
den pågældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte gruppe
1-forsikringsselskab, som Finanstilsynet påbyder at afsætte
en nøgleperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op
til kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 351, stk. 4, som
med dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 5, og den på-
gældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i for-
hold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag, jf. § 351, stk. 5, 1. pkt., som med
dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 6, 1. pkt., og den på-
gældende direktør eller nøgleperson, som påbuddet vedrø-
rer, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, jf.
§ 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette lovforslags § 1, nr. 91,
bliver stk. 6, 3. pkt., og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 110 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning
og foreslås ændret som følge af, at specialforeninger, hedge-
foreninger m.fl. i medfør af lov nr. 597 af 12. juni 2012 om
ændring af bl.a. lov om investeringsforeninger m.v. ikke
længere reguleres i den gældende lov om investeringsfor-
eninger m.v. og dermed ikke længere er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., således, at
specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at
afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har
udstedt værdipapirer, skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt
til Finanstilsynet. Samtidig foreslås »værdipapirer« ændret
til »andele«, da andele er den betegnelse, som anvendes i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 111 (§ 363 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 363 a i lov om finansiel virksomhed regulerer den årlige
afgift, som filialer af udenlandske virksomheder skal betale
til Finanstilsynet.
114
Det foreslås at øge den årlige afgift til Finanstilsynet fra fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor Finanstilsynet
deltager i et tilsynskollegium. Den nuværende afgift for dis-
se filialer er på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. Dette blev fast-
sat i 2009 (lov nr. 392 af 25. maj 2009) på grundlag af de
daværende opgaver for tilsynskollegier.
Ved et tilsynskollegium forstås et samarbejdsforum, der le-
des af tilsynsmyndigheden fra den finansielle virksomheds
hjemland og med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra lan-
de, hvor virksomheden har dattervirksomheder eller filialer.
Der er nu langt flere opgaver for Finanstilsynet ved at delta-
ge i et tilsynskollegium, og det foreslås derfor at forøge sat-
sen fra 20 pct. til 50 pct. for filialer af udenlandske kreditin-
stitutter. Dog foreslås den forøget til 80 pct. for filialer, der
er så store, at de i henhold til § 308 i lov om finansiel virk-
somhed ville være systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, hvis de var et dansk pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut.
Opgaverne forbundet med deltagelse i et tilsynskollegium er
beskrevet nedenfor.
Derudover har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for til-
synet med filialernes forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet
med god skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Kravene til deltagerne i tilsynskollegierne har udviklet sig
betydeligt siden 2009, bl.a. som følge af CRD IV og med-
følgende sekundære retsakter.
Gennemførelsen af den delegerede forordning og gennemfø-
relsesforordningen om fastlæggelse af tilsynskollegiernes
virkemåde (henholdsvis Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende reg-
ler til CRD IV for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på præcisering af de generelle betin-
gelser for tilsynskollegiernes virkemåde og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 af 16. oktober
2015 om gennemførelsestekniske standarder for så vidt an-
går fastlæggelse af tilsynskollegiernes virkemåde i praksis),
jf. art. 116(4)(5) i CRD IV, medfører således øgede krav til
de enkelte kollegiedeltagere. Forordningerne øger bl.a. den
løbende koordinering og rapportering mellem tilsynsmyn-
dighederne i kollegiet. Derudover har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) generelt øget forventningerne
til arbejdet i kollegierne, herunder kravene til tilsynsaktivite-
ter og informationsudveksling på og mellem møder.
Den delegerede forordning og gennemførelsesforordningen
for informationsudveksling (henholdsvis Kommissionens
delegerede forordning (EU) 524/2014 af 12. marts 2014 om
supplerende regler til CRD IV for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af de oplysnin-
ger, de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslan-
det meddeler hinanden og Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) 620/2014 af 4. juni 2014 om fastlæggelse
af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-
der i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med
CRD IV), jf. art. 50 (6)(7) i CRD IV, fastsætter endvidere
specifikke krav om udveksling af informationer mellem
hjem- og værtslandstilsyn særligt for tilsynet med filialer.
En af de større og tidskrævende opgaver for deltagerne i et
tilsynskollegium er den årlige samlede risikovurdering af
koncernen og de enkelte finansielle virksomheder i koncer-
nen og den tilsvarende risikovurdering på likviditetsområdet
af koncernen og dens enkelte finansielle virksomheder. Risi-
kovurderingsrapporterne er grundlaget for de involverede
tilsynsmyndigheders fælles beslutninger om kapital og likvi-
ditet for koncernen og dens enkelte finansielle virksomhe-
der, jf. art. 113 i CRD IV. Kravene til processerne er specifi-
ceret i gennemførelsesforordning nr. 710/2014 af 23. juni
2014 (Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår
betingelser for anvendelsen af den fælles beslutningsproces
for institutspecifikke tilsynskrav i henhold til CRD IV) og
indebærer, at alle relevante myndigheder (hjemlandstilsyn
samt værtslandstilsyn for datterbanker og væsentlige filialer)
skal udarbejde risikovurderinger af virksomhedens aktivite-
ter i de pågældende lande og nå til enighed om de samlede
risikovurderinger. På den baggrund skal hjemlandstilsynet
og værtslandsmyndigheder for datterbanker nå til enighed
om de fælles beslutninger om kapital og likviditet.
Derudover betyder gennemførelsen af EBA’s retningslinjer
for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vur-
deringsprocessen (SREP) (EBA/GL/2014/13 af 19. decem-
ber 2014), som trådte i kraft den 1. januar 2016, at der stilles
større krav til denne vurdering, som indgår i den ovennævn-
te årlige samlede risikovurdering. Jo større betydning en fili-
al har for den samlede koncern, des vigtigere bliver bidrag
fra værtslandsmyndighederne, og des større krav er der til
omfang og detaljeringsgrad i risikovurderingen.
En anden ny tidskrævende opgave, som tilsynskollegierne
skal gennemføre på årlig basis, er den fælles vurdering af
grænseoverskridende koncerners genopretningsplaner og be-
slutning herom. Reglerne (direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber (BRRD)) betyder, at
værtslandsmyndigheder for såvel datterselskaber som væ-
sentlige filialer skal involveres i vurderingen af en koncerns
genopretningsplan. På samme måde som ved ovennævnte
SREP-retningslinjer har størrelsen af filialen betydning for
vigtigheden af input fra værtslandsmyndighederne. På grund
115
af kravet om en fælles vurdering og beslutning skal alle in-
volverede myndigheder gennemgå væsentlige dele af kon-
cerngenopretningsplanen, som for de pågældende koncerner
er meget omfattende.
Det følger endvidere af BRRD, at der skal oprettes såkaldte
afviklingskollegier. Afviklingskollegiet skal bestå af en ræk-
ke myndigheder og involverer også de værtslandsmyndighe-
der, som deltager i det almindelige tilsynskollegium. Afvik-
lingskollegiet har til formål at koordinere arbejdet vedrøren-
de potentiel afvikling af grænseoverskridende kreditinstitut-
ter, herunder at udarbejde afviklingsplaner, fjerne afvik-
lingshindringer, koordinere finansiering og kommunikation
samt ikke mindst at fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) på konsolideret og datterselskabsni-
veau.
Med CRD IV (artikel 52), som er gennemført ved § 346 i
lov om finansiel virksomhed, blev det også muligt for værts-
landsmyndigheder at gennemføre inspektioner i filialer af
udenlandske virksomheder. Heraf fremgår, at Finanstilsynet
selvstændigt kan foretage inspektioner i filialer af udenland-
ske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er belig-
gende her i landet.
Finanstilsynet har således fået betydelige yderligere opgaver
med filialer af pengeinstitutter, hvor der er oprettet et til-
synskollegium. Dette indebærer, at det ikke længere er rime-
ligt, at disse filialers afgift til Finanstilsynet kun udgør 20
pct. af den afgift, som danske kreditinstitutter af samme
størrelse betaler. Det foreslås derfor at forøge de 20 pct. til
50 pct.
For meget store filialer har Finanstilsynet et særligt stort
tidsforbrug. Her er det således særlig vigtigt for tilsynsmyn-
digheden fra instituttets hjemland, at der bliver ført et til-
strækkeligt tilsyn med risiciene i filialen. Finanstilsynet har
et bedre kendskab til risici ved danske aktiviteter, end en
udenlandsk myndighed kan have. Hjemlandets tilsynsmyn-
dighed har derfor en interesse i, at Finanstilsynet har en be-
tydelig rolle ved tilsynet med en sådan meget stor filial, her-
under ved gennemførelse af inspektioner i filialen. Finanstil-
synet har også en væsentlig interesse i dette, da en sådan fi-
lial på grund af sin størrelse har betydning for den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Påtager filialen sig store risici, vil
der således være et konkurrencemæssigt pres på danske in-
stitutter for at påtage sig lignende risici. Hvis tab som følge
af for store risici fører til, at filialen væsentligt må reducere
sine aktiviteter i Danmark, vil det endvidere kunne give fi-
nansieringsproblemer for en række af filialens erhvervs- og
privatkunder.
Som følge af Finanstilsynets særligt store opgaver med me-
get store filialer foreslås det, at bidraget fra disse filialer bli-
ver 80 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Ved afgrænsningen af om en filial er meget stor, an-
vendes indikatorerne for SIFI i Danmark, jf. § 308, stk. 2.
Filialer kan dog ikke udpeges som SIFI i Danmark i medfør
af § 308, stk. 2.
Det indebærer, at meget store filialer er filialer, hvor filia-
lens balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttona-
tionalprodukt, hvor filialens udlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters sam-
lede udlån i Danmark, eller hvor filialens indlån i Danmark
udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark.
En udenlandsk koncern kan have flere kreditinstitutter, som
har filialer i Danmark. Ved vurderingen af om indikatorerne
for SIFI i Danmark er overskredet, er det summen af filialer-
nes balancer, filialernes udlån i Danmark eller filialernes
indlån i Danmark, der er afgørende.
Tilsvarende kan en udenlandsk koncern have en eller flere
kreditinstitutfilialer i Danmark og samtidig have et eller
flere danske penge- eller realkreditinstitutter. Ved vurderin-
gen af om indikatorerne for SIFI i Danmark er overskredet,
er det summen af filialernes og penge- og realkreditinstitut-
ternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark, der
er afgørende. Dette har alene betydning for filialens eller fi-
lialernes afgifter til Finanstilsynet og ikke for penge- og re-
alkreditinstitutternes afgifter.
Til nr. 112 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 1, fastslår en pligt for danske UCITS og forvalte-
re af alternative investeringsfonde med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde til at betale en afgift på
4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
den afgift, der bliver betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og
362.
Med den foreslåede ændring af § 367, stk. 1, præciseres,
hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde, der er om-
fattet af pligten til at betale afgift efter bestemmelsen. Det
foreslås således præciseret i bestemmelsen, at den omfatter
forvaltere, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Dette omfatter forvaltere
med registeret hjemsted i Danmark, der er omfattet af plig-
ten til at søge om tilladelse som forvalter og således ikke
forvaltere, der alene skal registreres, jf. § 11, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 113 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 2, regulerer fordelingen af afgiften, der skal beta-
les i medfør af § 367, stk. 1, mellem de omfattede afgifts-
116
pligtige danske UCITS og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 367, stk. 2, at
afgiften fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr.
pr. danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investerings-
fond, der forvaltes af en forvalter omfattet af stk. 1. Det
drejer sig om forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Videre følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367, stk.
2, at danske UCITS ved fordeling af afgiften skal betale
3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS og forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde 3.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ
investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
Den gældende ordlyd af § 367, stk. 2, fastlår, at afgiften for-
deles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. af-
deling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkel-
te UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’
samlede balance. Den gældende formulering blev indføjet i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 med ikrafttræden den 22. juli 2014 og omfatter som
det fremgår alene danske UCITS.
Imidlertid blev bestemmelsen også ændret ved lov nr. 598 af
12. juni 2013 med ikrafttræden 22. juli 2013, hvor forvaltere
af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde blev omfattet af bestemmelsen.
Ved samme lovændring blev forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde omfattet af § 367, stk. 1.
Det er hensigten, at såvel danske UCITS som forvaltere af
alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde skal være omfattet af § 367, stk.
2. Dette er en naturlig følge af, at § 367, stk. 2, regulerer for-
delingen mellem de enkelte virksomheder af den afgift, der
skal opkræves i medfør af § 367, stk. 1. Den ændring, der
blev foretaget med lov nr. 615 af 12. juni 2013 og som tråd-
te i kraft den 22. juli 2014, burde derfor retteligt ikke have
været gennemført.
Bestemmelsen foreslås derfor nyaffattet således, at ordlyden
af bestemmelsen svarer til hensigten med denne.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 1, kan overtrædelse af § 125,
stk. 1-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 2, 3, 5 og 6, ophæves. Det
foreslås som følge heraf, at ændre henvisningen i § 373, stk.
1, til § 125, stk. 1-6, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1. Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med
bøde efter § 373, stk. 2. Med dette lovforslag foreslås nyt §
175 b, stk. 2 som også foreslås strafbelagt. Det foreslås, at
overtrædelsen af de nævnte bestemmelser fremadrettet sank-
tioneres efter § 373, stk. 2, hvorfor det foreslås at lade hen-
visningen til § 175 b, stk. 1 og 3, udgå af § 373, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 373, stk. 2.
Til nr. 115 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås § 77 a, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed ophævet. Som følge heraf foreslås
§ 373, stk. 2, tilrettet, så § 77 a, stk. 7, ikke længere er straf-
belagt.
Med lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, foreslås § 77 c, stk. 3, 2.
pkt., og § 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om af-
lønningsudvalget ændret. § 77 c er allerede strafbelagt, jf. §
373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 77 c, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
er også strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pligten til
at udarbejde en lønpolitik fra det gældende § 71, stk. 1, nr.
9, i lov om finansiel virksomhed til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 71, stk. 1, er allerede
strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2, og det foreslås,
at dette også skal gælde for det foreslåede § 77 d, stk. 1. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk-
somhed vil således fortsat kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
De gældende § 77 d, stk. 1-3, der med lovforslaget bliver
stk. 2-4, er allerede strafbelagt efter den gældende § 373,
stk. 2, og det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet.
117
Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås pligten til at sikre
krav om aflønning i koncernforbundne virksomheder straf-
belagt, jf. bemærkningerne til § 77 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 38.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, skal kunne straffes med bøde.
Det beror på en forglemmelse, at § 77 f, stk. 1 og stk. 3, der
med dette lovforslag bliver til stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, ikke er blevet strafbelagt i forbindelse med bestem-
melsernes indførelse i lov om finansiel virksomhed. § 77 f,
stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt med nærværende lov-
forslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, er penge- og realkreditinstitutter.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis aflønningen af instituttets ansat-
te helt åbenlyst er i strid med instituttets god skikforpligtel-
ser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 77 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke indehol-
der foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, eller
hvis de ansatte modtager bonus baseret på antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål, jf. § 77 f, stk. 3, som med dette lov-
forslag bliver stk. 2.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde efter
§ 373, stk. 2.
Med dette lovforslag foreslås nyt § 175 b, stk. 2. Som kon-
sekvens af forslaget om indsættelse af nyt stykke i bestem-
melsen bliver det gældende stk. 3 til stk. 4 og det gældende
stk. 8 til stk. 9.
I forbindelse med den med dette lovforslag foreslåede æn-
dring af § 175 b foreslås det at overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser fremadrettet sanktioneres efter § 373, stk. 2.
Det nye § 175 b, stk. 2, foreslås strafbelagt. Efter det fore-
slåede § 175 b, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede
virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed som grup-
pe 1-forsikringsselskab eller tilsvarende udenlandske sel-
skab.
En manglende iagttagelse af pligten efter § 175 b, stk. 1, til
at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen,
vil efter det foreslåede kunne straffes med bøde efter § 373,
stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af § 175 b, stk.
2.
Har bestyrelsen truffet beslutninger, der medfører, at kapi-
talgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til dækning af solvenska-
pitalkravet, kan medlemmerne af bestyrelsen således ifalde
bødestraf. Der kan ligeledes ifaldes bødestraf, såfremt besty-
relsen undlader at handle i en situation, hvor der er risiko for
at kapitalgrundlaget bliver utilstrækkeligt.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til, at midlerne ikke længere er tilstrækkelige.
Efter en konkret vurdering kan det ved strafudmålingen ind-
gå som en formildende omstændighed, hvis bestyrelsen, for-
inden solvenskapitalkravet ikke overholdes, underretter Fi-
nanstilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige for-
søg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I særlige til-
fælde bør et sådant forhold kunne medføre strafbortfald.
Den relevante virksomhed vil i disse tilfælde ikke blive på-
lagt bødestraf, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at på-
118
lægge virksomheden en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende kon-
cern eller gruppe, hvilket ikke vil være til gavn for forsik-
ringstagerne.
En tilsidesættelse af det gældende § 175 b, stk. 3, der bliver
til stk. 4, hvorefter solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen skal opgøres på baggrund af en metode baseret på
regnskabsmæssig konsolidering, og enten ved anvendelse af
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model for koncernen eller gruppen, vil med forslaget ligele-
des kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2. I disse til-
fælde kan det foruden bestyrelsen være relevant at overveje
en bødestraf til virksomheden, forudsat at koncernen eller
gruppen ikke er nødlidende.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til at standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt in-
tern model ikke anvendes til opgørelse af solvenskapitalkra-
vet, jf. § 175 b, stk. 3.
At overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dag er og fort-
sat foreslås strafpålagt skyldes, at det er af afgørende betyd-
ning at solvensreglerne også overholdes på koncern- eller
gruppeniveau, så det sikres, at kapitalen er hensigtsmæssigt
fordelt inden for koncernen eller gruppen og er tilgængelig
til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, så-
fremt dette bliver nødvendigt.
Som anført indledningsvist kan overtrædelse af § 175 b, stk.
8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, i dag straffes med
bøde efter § 373, stk. 2.
Ifølge det gældende stk. 8 skal den øverste modervirksom-
hed omfattet af § 175 b, stk. 1, hvert år opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det gælder yderligere, at den øverste modervirksomhed ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav
for koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye styk-
ker i § 175 b, hvorved det nuværende stk. 8 bliver stk. 9,
foreslås det at ændre henvisningen i § 373, stk. 2, fra § 175
b, stk. 8, til § 175 b, stk. 9.
Det bemærkes samtidig, at der med dette lovforslag også
foreslås en ændring af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, hvor-
efter stykket finder anvendelse, ikke kun for den øverste
modervirksomhed i en koncern, jf. § 175 b. stk. 1, men også
for det styrende gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde om-
fattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2.
At overtrædelse af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, i dag er –
og fortsat ønskes – strafpålagt skyldes, at en manglende år-
lig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen, jf. § 175 b, stk. 1 og 2, kan påvirke såvel risikosty-
ringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn med koncernen eller gruppen og dermed muligheden
for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Med forslaget vil virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1
og 2, kunne ifalde bødestraf såfremt solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen ikke opgøres årligt, opgørelsen ikke
indsendes senest 20 arbejdsdage efter den 31. december el-
ler efter ændringer af betydning for det opgjorte solvenska-
pitalkrav for koncernen eller gruppen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 83, foreslås indsat et nyt § 312
a, stk. 1, vedrørende identifikation af nøglepersoner og un-
derretning til Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identi-
ficeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de på-
gældende varetager. Det foreslås, at overtrædelse af denne
bestemmelse kan straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af pligten til at udskyde varia-
bel løn for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
mindst 5 år bliver strafbelagt, jf. bemærkningerne til § 312
b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
Til nr. 116 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
En finansiel virksomhed kan i medfør af § 373, stk. 3, straf-
fes med bøde i tilfælde, hvor virksomheden ikke efterlever
påbud givet i medfør af en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed. Et bestyrelsesmedlem kan tillige straf-
fes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit be-
styrelseshverv på baggrund af påbud meddelt i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 5, 3. pkt. i § 373,
stk. 3, 2. pkt., til stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede ændring, er en
konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvor-
efter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Med indsættelsen af det nye 351, stk.
4, bliver det gældende stk. 5, til stk. 6, hvorfor henvisningen
til stk. 5, 3. pkt. i § 373, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret til stk.
6, 3. pkt.
Til nr. 117 (§ 373, stk. 10-12, i lov om finansiel virksomhed)
119
I § 373, stk. 10, 1. pkt., er det foreslået, at der ved udmålin-
gen af bøder efter § 373, stk. 1-7 og 9, i lov om finansiel
virksomhed og regler fastsat i medfør heraf skal lægges
vægt på overtrædelsens grovhed samt på gerningsmandens
økonomiske forhold.
Bestemmelsen erstatter herved den gældende regel i § 373,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der skal læg-
ges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe
overtrædelsen har fundet sted. Uanset at overtrædelsens va-
righed således ikke længere udtrykkeligt nævnes i bestem-
melsen, vil der fortsat skulle lægges vægt herpå, da varighe-
den er en integreret del af, hvor grov overtrædelsen er, jf.
nedenfor. Den ophævede bestemmelse finder efter sin ord-
lyd også anvendelse på fastsættelse af frihedsstraf i medfør
af lovens § 373. Der er imidlertid ikke i bestemmelsens for-
arbejder knyttet nærmere forudsætninger om strafniveauet i
sådanne tilfælde, og bestemmelsen indeholdt dermed i rela-
tion til frihedsstraf reelt ikke et supplement til de almindeli-
ge bestemmelser om straffastsættelse i straffelovens kapitel
10. Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse i
stk. 9 indebærer således, at det også fremover vil være de al-
mindelige regler i straffeloven, der regulerer fastsættelsen af
frihedsstraf efter lov om finansiel virksomhed, og forslaget
tilsigter på den baggrund ikke en indholdsmæssig ændring i
relation til reglerne om udmåling af frihedsstraf for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed.
Som det fremgår i det sammenfattende skema under pkt.
2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
hensigten med bestemmelsen, at bøderne fremover som ud-
gangspunkt udmåles efter følgende model: De finansielle
virksomheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bø-
deinterval, der efter forslaget skal danne udgangspunkt for
bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved ud-
målingen af den konkrete bøde inden for intervallet vil der
herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse
i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til
overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen,
uanset de nedenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det an-
givne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markeds-
føringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af
den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hen-
syn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-
telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med ensly-
dende krav følge den strengere praksis på markedsførings-
området, således at finansielle virksomheder straffes på lige
fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres
efter markedsføringslovgivningen.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
der søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed foreslås der ik-
ke indført særlige regler. Det vil således være de almindeli-
ge regler i straffeloven, herunder særligt straffelovens §§ 51
og 80-82, der finder anvendelse.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et pengeinstitut i
strid med lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 6, ik-
ke har etableret den fornødne funktionsadskillelse på kredit-
området. Bestemmelsen stiller krav om, at der på kreditom-
rådet som udgangspunkt skal være etableret funktionsadskil-
lelse mellem på den ene side de personer og organisatoriske
enheder, der har ansvaret for bevilling og etablering af kre-
ditfaciliteter, og på den anden side de personer og organisa-
toriske enheder, der har ansvaret for kontrol og rapportering
af de pågældende kreditfaciliteter. Hvis et pengeinstitut, der
skulle have etableret funktionsadskillelse, i strid med den
nævnte bestemmelse i vidt omfang får foretaget sin kontrol
og rapportering af den samme personkreds, som har bevilget
pengeinstituttets eksponeringer, og dette har medført en for-
højet generel risiko for konflikter, f.eks. i form af risiko for
manglende erkendelse af bevillingsfejl og dermed risiko for
tab for pengeinstituttets indskydere m.v., taler dette isoleret
set (dvs. når der bortses fra virksomhedens økonomiske for-
hold, jf. nedenfor) for, at bøden som udgangspunkt udmåles
midt i det angivne interval. Ved vurderingen af den konkrete
grovhed må der imidlertid tillige lægges vægt på de nærme-
re omstændigheder vedrørende overtrædelsen. Har der i det
konkrete tilfælde været tale om en meget kortvarig overtræ-
delse, eller har den generelle risikoforøgelse af andre grunde
været af begrænset omfang, vil dette isoleret set kunne tale
for, at anse overtrædelsen for mindre alvorlig, således at bø-
den udmåles i den nedre del af intervallet. Har overtrædel-
sen derimod haft nogen varighed eller har denne fundet sted
under omstændigheder, der tilsagde en særlig grad af forsig-
tighed, vil dette kunne tale for at udmåle bøden i den øvre
ende af intervallet.
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at et institut
overtræder artikel 77 i CRR. Denne bestemmelse fastsætter
bl.a., at et institut skal have Finanstilsynets forudgående til-
ladelse til at reducere, indfri eller genkøbe egentlige kerne-
kapitalinstrumenter udstedt af instituttet. Hvis en bank uden
Finanstilsynets godkendelse foretager en kapitalnedsættelse,
hvor kapitalgrundlaget efterfølgende er reduceret, overtræ-
der banken herved artikel 77. Bankens kapitalnedsættelse og
heraf reducerede kapitalgrundlag kan udgøre en væsentlig
risiko for både kunder, investorer m.v., da banken nu har
120
forringet sit kapitalgrundlag, hvorved diverse investorer og
kreditorers retsstilling kan være væsentligt forringet, hvis
banken skulle komme i yderligere problemer. Der er dermed
som udgangspunkt tale om en overtrædelse af en sådan
grovhed, at bøden (isoleret set) bør udmåles i den øvre del af
intervallet.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel
karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt
omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kun-
der og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den
overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog,
at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den pågældende
virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yder-
ligere i forhold til grovheden m.v. Der henvises til det anfør-
te herom under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.7 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Som illustrativt eksempel kan nævnes det tilfælde, at for-
manden for bestyrelsen i et pengeinstitut i sin beretning for
generalforsamlingen ikke redegør for aflønningen af besty-
relsen og direktionen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende regn-
skabsår. Undladelsen er en overtrædelse af § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, der bevirker, at generalfor-
samlingen ikke får indblik i aflønning og lønpolitik og der-
for ikke har mulighed for at komme med indsigelser heri-
mod. Da virksomheden imidlertid har overholdt kravene til
aflønning, medfører overtrædelsen ikke nogen økonomisk
negativ effekt på instituttet. Det er herved endvidere en for-
udsætning, at overtrædelsen kun er sket den ene gang, og at
de udeladte aflønningsforhold ikke afviger væsentligt fra
det, bestyrelsesformanden oplyste på den foregående gene-
ralforsamling, således at forsamlingen ikke forholdes mulig-
heden for at gribe ind over for sådanne ændringer.
Videre kan som eksempel på en overtrædelse af en sådan
ren formel karakter nævnes det tilfælde, at en bank, som har
tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, ikke benytter betegnelsen ”bank” i sit virk-
somhedsnavn. Instituttet overtræder herved § 7, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheden skal be-
nytte betegnelsen ”bank” i sit navn. Overtrædelsen er derfor
egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at
banken ikke er underlagt tilsyn og dækket af Indskyderga-
rantifonden m.v., mens den ikke kan medføre skade eller ri-
siko herfor på bankens kunder eller investorer, da banken
har tilladelse som pengeinstitut, hvorved indskydere m.v. er
sikrede.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 2. og 3. pkt.,
sondres der ved opgørelsen af gerningsmandens økonomiske
forhold mellem bøder, der retter sig til juridiske personer
(virksomheder), og bøder, der retter sig til fysiske personer.
I stk. 10, 2. pkt., foreslås det således, at der for overtrædelser
begået af juridiske personer skal lægges vægt på virksomhe-
dernes nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.3 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for intervaller-
ne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksom-
heden er blandt de små eller større virksomheder i den på-
gældende kategori. Hvis en virksomhed således f.eks. har en
nettoårsomsætning på f.eks. 60 mio. kr., ligger den dermed i
den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret
set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf.
ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det
foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Det-
te gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige
overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de en-
kelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor
ikke lægges vægt på, om virksomhedens størrelsesmæssigt
befinder sig i den mindre eller større del af virksomheder i
kategorien. Som det fremgår af skemaet under pkt. 2.1.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, er de foreslåede
bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad over-
lappende. Hermed bliver det muligt også for de mindste
virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinter-
val at tage højde for eventuelle formildende omstændighe-
der, ligesom det bliver muligt i relation til de største virk-
somheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpen-
de omstændigheder.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsindtægter
modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For for-
sikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde, hvor
der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeud-
målingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tids-
punkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
121
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt-
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom-
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle ud-
måles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs.
svarende til niveauet i den øverste kategori.
For overtrædelser der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at bø-
den vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk-
somheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeni-
veauerne i skemaet, uanset om nettoomsætningen overstiger
den øverste kategori i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed, men som ikke er finan-
sielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller for-
sikringsholdingselskaber, såsom investeringsrådgivere, spa-
revirksomheder, CO2-kvotebydere og Insurance Special
Purpose Vehicles (ISPV’er), foreslås bøden ligeledes fastsat
ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten
nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regn-
skab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning
af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages ud-
gangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der vi-
ser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Som et særligt forhold i relation til betydningen for bøden af
en finansielle virksomheds økonomiske forhold kan det
nævnes, at det i de specielle bemærkninger til den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 9, der blev indsat ved lov nr. 1556
af 21. december 2010 bl.a. fremgik, at der ved bødeudmålin-
gen skal tages hensyn til, at bødens størrelse som udgangs-
punkt aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende
eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen
nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er,
at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det
anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde,
der ligger i den lave ende af intervallerne eller under de fast-
satte intervaller, selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede
er nødlidende, ligesom en bøde under alle omstændigheder
ikke i medfør af det anførte princip kan nedsættes til et lave-
re beløb end det, der i givet fald følger af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 12 om forhøjede bøder, i tilfælde af, at
overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, såfremt
et sådant beløb ikke kan konfiskeres.
I stk. 10, 3. pkt., foreslås det, at der for overtrædelser begået
af fysiske personer skal lægges vægt på gerningsmandens
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Som det fremgår af skemaet ovenfor under pkt. 2.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det
herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages ud-
gangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne op-
gøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsover-
trædelser i medfør af færdselslovens §§ 117 og 117 b. Det
indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den
pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75
for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v.,
der er skattepligtige i det pågældende år. Såfremt årsind-
komsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens ud-
stedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genop-
tagelse af den pågældendes skatteansættelse, f.eks. som led i
udløsning af et tilbagebetalingskrav i medfør af en såkaldt
claw back-aftale, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk.
5, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for over-
trædelse af lov om finansiel virksomhed m.v. som udgangs-
punkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en
nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil her-
efter – i overensstemmelse med det, der er anført vedrørende
fastsættelse af virksomhedsbøder – bl.a. bero på grovheden
af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i hen-
hold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende el-
ler formildende retning. I den forbindelse vil der efter om-
stændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågæl-
dende på afgørelsestidspunktet – f.eks. som følge af afskedi-
gelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til
situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket
rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.
Til sidst foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af bøderne
i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en øko-
nomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den-
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde,
der bliver resultatet af den model, som er skitseret ovenfor.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Også for så vidt angår fysiske personer foreslås der et sær-
ligt lavt bødeniveau for overtrædelser af rent bagatelagtig
karakter, jf. skemaet under pkt. 2.1.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
I den foreslåede stk. 11 foreslås som noget nyt, at der fast-
sættes et skærpet bødeniveau for overtrædelser, der bl.a. i
lyset af erfaringerne fra finanskrisen må anses for særligt
122
grove, idet de indebærer en risiko for den finansielle stabili-
tet eller tilliden til det finansielle system. Bestemmelsen til-
sigter på den baggrund at etablere et særligt strafferetligt
værn mod sådanne overtrædelser.
Også for sådanne generelt meget grove overtrædelser fore-
slås bødeniveauet fastsat under hensyn til den økonomiske
styrke af den virksomhed eller person, der har begået over-
trædelsen og den konkrete grovhed m.v. Som det fremgår af
det sammenfattende skema under pkt. 2.1.4 i de almindelige
bemærkninger, foreslås der på den baggrund en virksom-
hedsbøde i førstegangstilfælde på mellem 500.000 kr. og 50
mio. kr. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde er det forud-
sat, at der lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæs-
sigt befinder sig i den mindre eller større andel af virksom-
heder i kategorien og forbrydelsens konkrete grovhed, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 10.
I stk. 11, nr. 1, foreslås det, at der skal udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der
medfører en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte
drift.
Baggrunden herfor er, at sådanne overtrædelser indebærer
en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og
andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader
på det omkringliggende samfund.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter
en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en
(ulovlig) økonomisk risiko for den finansielle virksomheds
fortsatte drift.
Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virk-
somheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk
risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen
bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende
kapitalkrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den øko-
nomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhe-
dens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen.
Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en
situation, hvor den ikke kunne overholde kapitalkravene, vil
enhver overtrædelse, der indebærer en større (ulovlig) øko-
nomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af be-
stemmelsen.
Som eksempel på en sådan overtrædelse kan nævnes, at et
pengeinstitut overtræder reglerne om store eksponeringer, jf.
artikel 395, stk. 1, i CRR, og hermed skaber en koncentrati-
onsrisiko, der ville bevirke, at instituttet ikke ville kunne
overholde kapitalkravene, hvis eksponeringen eller ekspone-
ringerne nedskrives til 0. En lignende situation kan opstå,
hvis instituttet i strid med artikel 395, stk. 1, påtager sig eks-
poneringer mod en kreds af personer, der er indbyrdes ledel-
sesmæssigt eller økonomisk forbundne, på en sådan måde,
at 25 pct.-grænsen samlet overskrides på trods af, at de en-
kelte eksponeringer er under 25 pct.-grænsen.
Som yderligere eksempel kan nævnes en finansiel virksom-
hed, der på grund af en generel høj eksponering mod et risi-
kofyldt marked (berettiget) har fået et påbud, jf. § 350, stk.
1, nr. 2, af Finanstilsynet om at foretage visse nødvendige
foranstaltninger, fordi der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste
sin tilladelse, og virksomheden herefter overtræder dette på-
bud.
Som nævnt er det afgørende størrelsen af den økonomiske
risiko, som den finansielle virksomhed påtager sig som led i
overtrædelsen. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggen-
de denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen. I det ovenfor anførte eksempel
med overskridelse af 25 pct.-grænsen, jf. artikel 395, stk. 1, i
CRR, er det således alene størrelsen af den ulovlige ekspo-
nering, der er afgørende, mens spørgsmålet om, hvor solid
den pågældende debitor er, er uden betydning for, om der
skal fastsættes en skærpet bøde efter stk. 11. Dette spørgs-
mål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af
den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den
konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.
I anden række kan også overtrædelser, der ikke direkte berø-
rer en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed,
alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere
indirekte risiko for den fortsatte drift og således være omfat-
tet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet,
hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en
objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der
samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til
formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige,
generelle økonomiske risici.
Udtrykket ”en økonomisk sårbar situation” omfatter for så
vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilfælde,
hvor instituttet er under det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf.
§ 125, stk. 4, og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 126
a, stk. 1, 2. pkt. På forsikringsområdet er forsikringsselska-
berne pr. 1. januar 2016 blevet inddelt i gruppe 1- og gruppe
2-selskaber, hvor gruppe 2 er de mindste forsikringsselska-
ber. For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situati-
on være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf.
den nye § 126 c, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det væ-
re, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov,
jf. den nye § 126, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at
Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til
virksomhedernes drift.
123
Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økono-
misk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der
har til formål at skærme finansielle virksomheder mod bety-
delige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
– § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for
en finansiel virksomhed skal identificere og kvantificere
virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksom-
hedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
– § 70, stk. 5, der fastsætter, at bestyrelsen for virksomhe-
den løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikopro-
fil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direkti-
onen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-
ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
– § 71, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksom-
hed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for.
– § 77 a om krav til aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
– § 147, stk. 1, der fastsætter nærmere regler om, at penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber ikke må eje fast ejen-
dom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget.
– CRR artikel 412, stk. 1: Institutterne skal besidde likvide
aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående penge-
strømme minus indgående pengestrømme i stresssituati-
oner, således at det sikres, at institutterne opretholder li-
kviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække even-
tuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på
30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende de-
res likvide aktiver til at dække deres udgående nettopen-
gestrømme.
Som anført er det herved en forudsætning, at der er tale om
grove overtrædelser af regler af den nævnte karakter. Ved
vurderingen heraf må navnlig lægges vægt på størrelsen af
den risiko, overtrædelsen har medført.
I stk. 11, nr. 2, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket drift af en finan-
siel virksomhed uden lovpligtig tilladelse.
Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse
indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsy-
nets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der også for sådanne over-
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af sådanne forbrydelser.
Om der er sket drift af en finansiel virksomhed uden lov-
pligtig tilladelse afgøres efter kapitel 3 i lov om finansiel
virksomhed om tilladelse, eneret m.v., og kapitel 5 om
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11, nævnte virksomhed i et land inden for
EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial.
I forhold til udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for EU/EØS, følger det derimod af § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om fi-
lialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, at disse insti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet kan udøve kreditinsti-
tutvirksomhed gennem en filial her i landet.
I stk. 11, nr. 3, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket grov eller genta-
gen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysnings-
pligter i forhold til Finanstilsynet under skærpede omstæn-
digheder.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af en finansiel virksom-
heds oplysningspligter kan efter omstændighederne have en
sådan karakter, at det indebærer en grundlæggende tilsides-
ættelse af Finanstilsynets mulighed for kontrol med virk-
somheden.
Det foreslås på den baggrund, at der også i relation til sådan-
ne overtrædelser skal udmåles en skærpet bøde, hvis over-
trædelsen sker under skærpende omstændigheder. Hensigten
med denne betingelse er at afgrænse anvendelsen af skærpe-
de bøder til tilfælde, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at den kan sidestilles med at drive en finansiel virksom-
hed uden tilladelse. Om dette er tilfældet vil bero på en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Som ek-
sempel på, at tilsidesættelse af en oplysningspligt må anses
for omfattet af bestemmelsen, kan nævnes, at den manglen-
de indberetning m.v. har hindret eller vanskeliggjort Finans-
tilsynets kontrolvirksomhed har været af en sådan karakter,
at betingelserne for, at Finanstilsynet helt eller delvist kunne
have tilbagekaldt virksomhedens tilladelse, have udstedt på-
bud om afsættelse af et medlem af ledelsen, eller have ud-
stedt påbud om at iværksætte de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opfylde et individuelt fastsatte solvenskrav, jf. §
225, stk. 2, ville være opfyldt, hvis Finanstilsynet havde haft
de omhandlede informationer. Det vil f.eks. være tilfældet
ved tilsidesættelse af pligten efter lovens § 75 til straks at
underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende be-
124
tydning for virksomhedens fortsatte drift. Som yderligere
eksempel kan nævnes det tilfælde, at en finansiel virksom-
hed forsætligt foretager en forkert indberetning af kapital-
forholdene eller likviditetsforholdene for at dække over, at
virksomheden ikke opfylder kravene hertil eller indgiver et
årsregnskab, der ikke giver et retvisende billede af virksom-
hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat,
jf. § 186, stk. 1. Det anførte gælder dog ikke, hvis Finanstil-
synet på anden vis fra virksomheden har fået de pågældende
oplysninger.
Med bestemmelsen i § 373, stk. 12, der er ny, foreslås det, at
er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, kon-
fiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde. Bestemmelsen skal sikre, at
gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved
overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at
der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til
en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne
ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste
eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens regler herom, indebærer forslaget således, at der fast-
sættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes her-
efter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse
oven i den bøde, der bliver resultatet af den model, som er
skitseret under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. stk. 10 og 11.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsig-
tet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, ud-
måles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestem-
melse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste/
besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en
tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende for-
tjeneste/besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelo-
vens almindelige regler er af betydning for vurderingen af
overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne
lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden efter den oven-
for foreslåede model, jf. stk. 10.
Til nr. 118 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 374, stk. 3, kan en finansiel virksomhed pålægges
tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme påbud om af-
sættelse af en direktør i medfør af § 351 i lov om finansiel
virksomhed.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 374, stk. 3,
som følge af indsættelsen af nyt stk. 4 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvoref-
ter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring af § 374, stk.
3, betyder, at et SIFI eller G-SIFI, der undlader at efterkom-
me påbud efter § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 5. Finanstilsynet kan i henhold til det gældende §
351, stk. 4, påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en nøgleperson i selskabet. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til § 351, stk. 4, i det gældende § 374,
stk. 3, hvilket er baggrunden for nærværende forslag. Den
foreslåede ændring indebærer, at et gruppe 1-forsikringssel-
skab, der undlader at efterkomme påbud efter § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed om at afsætte en nøgleperson,
kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag for påbud vedrørende af-
sættelse af direktører, jf. henvisningen i den gældende §
374, stk. 3, til § 351, stk. 1 og 5, 1. pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 1 og 5 og 6, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 1 i lov om investeringsforeninger m.v. angiver anvendel-
sesområdet for loven.
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 5, der afgrænser anvendel-
sesområdet for de foreslåede bestemmelser om aflønning af
bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risi-
koprofil, i §§ 48 a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) indfører aflønningsregler
for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab samt investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab, er som følge af den
politiske aftale, som er beskrevet under de almindelige be-
125
mærkninger pkt. 2.4, allerede omfattet af de gældende afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, hvilket de fortsat
skal være. De gældende aflønningsregler i lov om finansiel
virksomhed svarer til dem, der følger af UCITS V-direkti-
vet, samt de særlige regler, der følger af de politiske aftaler.
Investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab er ikke omfattet
af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at de foreslåede aflønningsregler i §§ 48
a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v. alene skal finde
anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller et administrationsselskab.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger indeholder definitioner.
Det foreslås i definitionen i § 2, stk. 1, nr. 26, at variable
løndele er aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ik-
ke er kendt på forhånd.
Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, er ny. Bestemmelsen defi-
nerer, hvad der forstås ved variable løndele. Forslaget indfø-
res på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvormed der skal gælde ensartede aflønningsregler i den fi-
nansielle sektor. Definitionen er den samme som definitio-
nen af variable løndele i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel
virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. De i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov
om finansiel virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. angivne ek-
sempler på variable løndele fremgår ikke af den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., men
er i stedet angivet i de specielle bemærkninger til forslaget.
Ved variable løndele forstås eksempelvis bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og lignende ordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Definitio-
nen er ikke udtømmende og alle løndele, som ikke er en del
af den på forhånd kendte faste aflønning, vil udgøre variabel
løn. Direkte resultatafhængige programmer som f.eks. bo-
nusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønnings-
ordninger, der afhænger af, om den ansatte lever op til på
forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør således variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad hoc-beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i inve-
steringsforeningen, men det kan også være beløb, der tilde-
les som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et
stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, fær-
diggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad
hoc-beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør
også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om
et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en
del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus eller ve-
derlag er aftalt forud for arbejdets udførelse, og hvis investe-
ringsforeningen efter udførelsen af opgaven tildeler bonus
eller vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstids-
betaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstids-
betaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste
rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab,
timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd
aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en
del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer et
medlem af en investeringsforening, der tillige er medlem af
foreningens bestyrelse eller direktion eller er udpeget som
væsentlig risikotager, er dette ikke omfattet af begrebet af-
lønning og er således ikke omfattet af aflønningsreglerne, så
længe der ikke er tale om omgåelse af aflønningsreglerne.
Til nr. 3 og 4 (§ 19, nr. 27 og 28, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde
Det foreslås at ”og” udgår i § 19, nr. 27, og at ”og” i stedet
indsættes i § 19, nr. 28.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 19, nr. 27 og 28,
som følge af indsættelsen af en ny § 19, nr. 29, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 19, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde.
126
Der foreslås indsat et nyt § 19, nr. 29, der fastsætter, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 13, der giver generalforsamlingen i en investeringsfor-
ening mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes
følger det af lovforslagets § 2, nr. 13, at generalforsamlin-
gens beslutning herom skal optages i foreningens vedtægter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 19, at det skal
fremgå af investeringsforeningens vedtægter, hvorvidt for-
eningens årsrapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet investeringsforening kan allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse beslutte, at årsrappor-
ten skal udarbejdespå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af
foreningens vedtægter.
Til nr. 6 og 7 (§ 20, stk. 1, nr. 28 og 29, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Det foreslås at ”og” udgår i § 20, nr. 28, og at ”og” i stedet
indsættes i § 20, nr. 29.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 20, stk. 1, nr. 28 og
29, som følge af indsættelsen af en ny § 20, stk. 1, nr. 30,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, nr. 30, i lov om investeringsforeninger
mv.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Der foreslås indsat et nyt § 20, stk. 1, nr. 30, der fastsætter,
at vedtægter for en SIKAV skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal på engelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 16, der giver generalforsamlingen i en SIKAV mulig-
hed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-
rapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes følger det af
lovforslagets § 2, nr. 16, at generalforsamlingens beslutning
herom skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 20, at det skal
fremgå af SIKAV’ens vedtægter, hvorvidt foreningens års-
rapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet SIKAV kan allerede i forbindelse med SI-
KAV’ens stiftelse beslutte, at årsrapporten skal udarbejde-
spå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af SIKAV’ens ved-
tægter.
Til nr. 9 og 10 (§ 21, nr. 23 og 24, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Det foreslås at ”og” udgår i § 21, nr. 23, og at ”og” i stedet
indsættes i § 21, nr. 24.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 21, nr. 23 og 24,
som følge af indsættelsen af en ny § 21, nr. 25, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 11.
Til nr. 11 (§ 21, nr. 25, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Der foreslås indsat et nyt § 21, nr. 25, der fastsætter, at
fondsbestemmelserne for værdipapirfonde skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt årsrapporter for værdipapirfonde
skal udarbejdes på engelsk.
Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger
og SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrap-
porten for en værdipapirfond udarbejdes i henhold til regle-
rne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske
UCITS. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde. Årsrapporten for en værdipa-
pirfond aflægges af bestyrelsen og direktionen for investe-
127
ringsforvaltningsselskabet, jf. § 83 i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse væl-
ger at udarbejde årsrapporten for værdipapirfonden på en-
gelsk, bør dette fremgå af værdipapirfondens fondsbestem-
melser. Dette svarer til de krav, der indføres med lovforsla-
gets § 1, nr. 13 og 16, for henholdsvis investeringsforenin-
ger og SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens
eller SIKAV’ens vedtægter, hvis årsrapporten skal udarbej-
des på engelsk.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 21, at det skal
fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser, hvorvidt
årsrapport for værdipapirfonden skal udarbejdes på engelsk.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse kan til enhver
tid beslutte, at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
En sådan beslutning kræver, at fondsbestemmelserne ændres
i henhold til beslutningen, så det ikke længere fremgår, at
årsrapporten udarbejdes på engelsk.
Udarbejdes årsrapporten på engelsk, indebærer dette, at de-
lårsrapporterne ligeledes udarbejdes på engelsk.
Til nr. 12 (§ 31, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 31 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en investeringsfor-
ening indkaldes af Finanstilsynet.
Det følger af § 31, stk. 2, at investeringsforeningens besty-
relse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Fremover vil det således kun være investeringsforeninger,
der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU-land eller et EØS-land, der skal føre en revisi-
onsprotokol.
Det foreslås derfor at ændre § 31, stk. 2, så det fremgår, at
revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde, hvor der
føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumentation skal
udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revisionspro-
tokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 13 (§ 32, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede stk. 6, at generalforsamlingen i
en investeringsforening med simpelt flertal kan træffe be-
slutning om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det
foreslås endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis
ved simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten
igen skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslut-
ning herom skal optages i foreningens vedtægter. Optagelse
af generalforsamlingens beslutning i foreningens vedtægter
kræver ikke særskilt vedtagelse.
Det første år, hvor investeringsforeningen vælger at udarbej-
de årsrapport udelukkende på engelsk, skal dette senest be-
sluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrappor-
ten efterfølgende godkendes. Investeringsforeningen behø-
ver således ikke afvente, at vedtægterne ændres og godken-
des af Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 2, nr. 14, før investeringsforeningen første gang
udarbejder årsrapport på engelsk. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, såfremt investeringsforeningen vælger, at årsrappor-
ten igen skal udarbejdes på dansk.
Når årsrapporten første gang udarbejdes på et andet sprog
end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk eller om-
vendt, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dags-
ordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles forud
for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt general-
forsamlingen forkaster forslaget om fremover at udarbejde
årsrapport udelukkende på henholdsvis dansk eller engelsk,
skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to sprog, som
hidtil er anvendt med henblik på godkendelse heraf på en ny
generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter.
Det er ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk kan anven-
des i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport, som ale-
ne er affattet på engelsk. Tilsvarende gør sig gældende, så-
fremt der skiftes tilbage til dansk igen.
128
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse besluttes, at årsrappor-
ten skal udarbejdes på engelsk.
Til nr. 14 (§ 35, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 35, stk. 2, at ændring af vedtægterne for en
investeringsforening først træder i kraft, når ændringen er
godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
35, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., således at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter det foreslåede § 32, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter udarbejdes på, træder i kraft på beslutningstids-
punktet. Dette gør det muligt for en investeringsforening at
beslutte at udarbejde årsrapport på henholdsvis engelsk eller
dansk på den samme ordinære generalforsamling, på hvilken
årsrapporten efterfølgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
I medfør af lovforslagets § 19 træder loven i kraft den 1. ja-
nuar 2017. Investeringsforeningerne vil herefter kunne an-
vende muligheden for at udarbejde årsrapport udelukkende
på engelsk ved den førstkommende ordinære generalforsam-
ling efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke balanceda-
toen, der er afgørende, men derimod alene den omstændig-
hed, at generalforsamlingens afholdelse finder sted efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en SIKAV indkaldes
af Finanstilsynet.
Det følger af § 40, stk. 2, at en SIKAV’ers bestyrelse skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 40, stk. 2, så det
fremgår, at revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde,
hvor der føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumenta-
tion skal udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revi-
sionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 16 (§ 41, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede nye stk. 6, at generalforsamlin-
gen i en SIKAV med simpelt flertal kan træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det foreslås
endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis ved
simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten igen
skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslutning
skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Optagelsen af general-
forsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt
vedtagelse.
Beslutningen om, at årsrapporten fremadrettet alene skal ud-
arbejdes på engelsk, skal første gang træffes senest på den
ordinære generalforsamling, hvorpå årsrapporten efterføl-
gende godkendes. SIKAV’en behøver således ikke afvente,
at vedtægterne ændres og godkendes af Finanstilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 17, fø-
rend SIKAV’en første gang udarbejder årsrapport på en-
gelsk. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt investerings-
foreningen vælger at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk.
Når årsrapporten første gang skal udarbejdes på et andet
sprog end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk el-
ler omvendt, kan dette foregå ved, at der optages et punkt på
dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles
forud for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt
generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at ud-
arbejde årsrapport udelukkende på henholdsvis engelsk eller
dansk, skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to
sprog, som hidtil er anvendt med henblik på godkendelse
heraf på en ny generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter. Der kan således ikke udarbejdes delårsrap-
port på engelsk, førend generalforsamlingen har vedtaget, at
årsrapporten fremover alene skal udarbejdes på dette sprog.
Det er imidlertid ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk
kan anvendes i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport,
som alene er affattet på engelsk, idet det dog forudsættes, at
generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning her-
129
om. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt der skiftes tilba-
ge til dansk igen.
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med stiftelsen besluttes, at årsrapporten for SIKAV’en udar-
bejdes på engelsk.
Til nr. 17 (§ 44, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, er ny og svarer til
forslagets § 2, nr. 14.
Det følger af § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at ændring af vedtægterne for en SIKAV først træder i
kraft, når ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. således, at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter den foreslåede § 41, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter aflægges på, træder i kraft på beslutningstidspunk-
tet. Dette gør det muligt for en SIKAV at beslutte at aflægge
årsrapport på henholdsvis engelsk eller dansk på den samme
ordinære generalforsamling, på hvilken årsrapporten efter-
følgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 16.
I medfør af lovforslagets § 19 træder lovforslaget i kraft den
1. januar 2017. SIKAV’er vil herefter kunne anvende mulig-
heden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved
den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens
ikrafttræden. Det er således ikke balancedatoen, der er afgø-
rende, men derimod alene den omstændighed, at generalfor-
samlingens afholdelse finder sted efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 18 (§§ 48 a-48 c i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 48 a
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke underlagt regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a er ny og fastsætter krav
om investeringsforeningens variable aflønning af bestyrel-
sen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor, og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 a i lov om finansiel
virksomhed og til § 20 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Som en del af investeringsforeningens løbende kontrol med
efterlevelse af lønpolitikken skal det sikres, at den endelige
aflønning lever op til kravene i den foreslåede § 48 a. Da det
i praksis vil være bestyrelsen, der varetager denne opgave på
vegne af investeringsforeningen er det angivet i forslaget, at
det er bestyrelsens pligt at sikre sig, at foreningens aflønning
af bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere overhol-
der kravene i § 48 a, stk. 1. Der er tale om en regulering af
bestyrelsens pligter, som vil have indflydelse på investe-
ringsforeningens mulighed for at indgå aftaler om variabel
løn med bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil (væsentlige risikotagere). Hvad der udgør variable
løndele er defineret i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, i lov
om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ved en investeringsforenings af-
lønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en flere
afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at kravene
i nr. 1-6 er opfyldt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et
medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter et loft således, at den
variable løn til et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension for det enkelte bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem. Loftet gælder således for hver enkelt person.
Investeringsforeningen kan vælge, at størrelsen af den varia-
ble løndel kan være forskellig for hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen. Loftet på 50 pct. for bestyrelse
og direktion skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges, og således inden udskydelse af en del af den variable
løndel. Loftet er fastsat på baggrund af den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
130
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at variable løndele til andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, højst må udgøre 100 pct. af den fa-
ste grundløn inklusive pension.
Loftet gælder således for hver enkelt person. Ved fortolk-
ning af hvem der skal udpeges som væsentlig risikotager, vil
Finanstilsynet anvende definitionen i bekendtgørelse om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforenin-
ger, som forventes udstedt i medfør af hjemlen i den foreslå-
ede § 77 h, samt ESMA’s retningslinjer for forsvarlige af-
lønningspolitikker i henhold til direktiv 2014/91/EU om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det tidspunkt,
hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de
kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable
løns størrelse i henhold til aftalen mellem investeringsfor-
eningen og den pågældende modtager, foretages, og således
inden udskydelse af en del af den variable løndel. Loftet er
fastsat på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf.
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en investeringsforenings gene-
ralforsamling kan beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at kra-
vene i litra a-e opfyldes.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 3, kan investeringsforeningens
generalforsamling beslutte at hæve det efter stk. 1, nr. 2,
fastsatte loft, så de variable løndele til væsentlige risikotage-
re kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension. En sådan beslutning forudsætter, at alle betingel-
serne i det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a-e, er opfyldt. Kra-
vene i litra a-e er således kumulative.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan
enten vedrøre alle væsentlige risikotagere, en del heraf eller
en enkelt væsentlig risikotager. F.eks. kan beslutningen af-
grænses til at vedrøre væsentlige risikotagere i en bestemt
afdeling. Bestyrelsen kan således beslutte, at der skal gælde
forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væ-
sentlige risikotagere i afdelingerne i investeringsforeningen.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages på samme tids-
punkt som ved loftet på de 100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a, skal investeringsfor-
eningen senest ved indkaldelse til generalforsamlingen ori-
entere om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft. Investeringsforeningen kan til brug for
orienteringen benytte de kommunikationsmidler, som inve-
steringsforeningen normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra b, skal generalforsamlin-
gen tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra investerings-
foreningen. Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
Dette betyder, at anbefalingen skal indeholde en begrundel-
se for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte,
disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft
samt den forventede indvirkning på investeringsforeningens
mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Benyttelse af et højere maksimalt loft må ikke være til hin-
der for, at investeringsforeningen kan opretholde en tilstræk-
kelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Det skal fremgå af indstillingen til
generalforsamlingen, hvordan bestyrelsen har forholdt sig til
dette krav.
Efter bestemmelsen påhviler det investeringsforeningen at
udarbejde anbefalingen. Det vil i praksis være bestyrelsen,
der på investeringsforeningens vegne fremsætter forslaget
på generalforsamlingen, og det vil derfor også være besty-
relsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til medlemmerne.
Anbefalingen skal gøre medlemmerne i stand til at træffe
beslutning om et højere maksimalt loft på et oplyst grund-
lag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalfor-
samlingen. Væsentlige oplysninger som f.eks. hvor mange
ansatte, der vil blive berørt af et højere loft, samt deres ar-
bejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder skal
medlemmerne også kunne udlede, om et foreslået højere loft
vil gælde for alle væsentlige risikotagere, kun for nogle ka-
tegorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige
risikotagere i nogle afdelinger hos investeringsforeningen,
eller eventuelt en væsentlig risikotager. Desuden skal ind-
virkningen på investeringsforeningens formue indgå i anbe-
falingen, så medlemmerne har mulighed for at inddrage en
eventuel indvirkning på værdien af deres andele i beslutnin-
gen.
Medlemmerne skal i medfør af stk. 1, nr. 3, litra b, modtage
anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til general-
forsamlingen. Investeringsforeningen kan benytte de kom-
131
munikationsmidler, som investeringsforeningen normalt be-
nytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra c, skal investeringsfor-
eningen senest samtidig med formidling af anbefalingen til
medlemmerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbe-
falingen til medlemmerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Investe-
ringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet godt-
gøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Investeringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet
kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke
er i modstrid med investeringsforeningens mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1,
nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet vil
i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af
forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på inve-
steringsforeningens formue.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af investe-
ringsforeningens generalforsamling med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem-
meberettigede andele er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede andele
repræsenteret på generalforsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat,
som er medlem af investeringsforeningen, må ikke deltage i
afstemningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod investeringsforeningens interesse.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslut-
ninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af medlemmerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
Bestemmelsen har ikke indvirkning på eventuelle stemme-
retsbegrænsninger og stemmelofter.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven ve-
drørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen er en und-
tagelse til den generelle regel om, at medlemmerne som ud-
gangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på investerings-
foreningens generalforsamlinger med henblik på at fremme
egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflik-
ten dog være så væsentlig, at medlemmet anses for inhabil.
Et medlem vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestem-
melsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft vil gælde for vedkommende. Hvis generalforsam-
lingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et høje-
re maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en speci-
fik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afde-
ling, vil beslutningen som udgangspunkt ikke have en væ-
sentlig interesse for den ansatte. Der kan forekomme situati-
oner, hvor den ansatte vurderes at være inhabil, uden at be-
slutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen
om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører
et nærtstående familiemedlem til et medlem, må den ansatte
anses for at være inhabil i forhold hertil.
Bestyrelsen må foretage en vurdering af, om den ansatte har
en så væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i
strid med investeringsforeningens interesse. Bestyrelsen må
således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen
vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrø-
rende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inha-
bilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte an-
satte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inha-
bilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft er af så væsentlig betydning
for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om
den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af
sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af
et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå
af dens anbefaling til generalforsamlingen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den
enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet, skal bestyrelsen sikre, at dirigenten, inden
generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke
enkelte ansatte eller medlemmer, der efter bestyrelsens op-
fattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om
forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at
det ifølge principperne om inhabilitet i selskabslovgivnin-
gens regler er det enkelte medlem, der selv har ansvaret for
at vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra e, skal investeringsfor-
eningen senest 8 dage efter generalforsamlingen informere
Finanstilsynet om generalforsamlingens beslutning, herun-
der om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
Finanstilsynet skal informeres uanset udfaldet af generalfor-
samlingens behandling af forslaget, og således eksempelvis
også, hvis forslaget om forhøjelse af loftet ikke vedtages.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at med forbehold for investerings-
foreningens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del
og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
132
fil, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance
af andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende in-
vesteringsforening, der afspejler de pågældende afdelingers
værdi.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra m, i UCITS V-direktivet, hvorefter mindst 50 pct. af en
eventuel variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller andre
væsentlige risikotagere skal bestå af en balance af andele el-
ler tilsvarende instrumenter i den pågældende investerings-
forening, der afspejler investeringsforeningens værdi.
Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og de ansatte, som an-
ses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et med-
lem af bestyrelsen i en investeringsforening modtager en va-
riabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis andele i
en eller flere afdelinger, må det antages, at det er i bestyrel-
sesmedlemmets interesse, at kursen på andelene i investe-
ringsforeningen stiger.
Ved vurdering af, om der foreligger en balance mellem de
nævnte typer af andele og instrumenter, må der tages hensyn
til, hvilke typer af andele og instrumenter, det er muligt at
benytte ud fra investeringsforeningens struktur og størrelse,
samt hvad der afspejler investeringsforeningens værdi, lige-
som der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæs-
sigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på
bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af
den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis i henhold
til de tilsvarende aflønningsregler i lov om finansiel virk-
somhed kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt fi-
nansielt produkt, såfremt investeringsforeningen kan give en
passende begrundelse herfor.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til én eller nogle af investeringsforeningens afdelin-
ger, og således kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en
del af investeringsforeningens afdelinger, skal der kun an-
vendes andele og instrumenter som variabel løn i den eller
de afdelinger, som den pågældende er udpeget som væsent-
lig risikotager i forhold til. Hvis en investeringsforening be-
står af afdeling x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig
risikotager i forhold til afdeling x, skal der alene udstedes
andele og instrumenter m.v. i afdeling x. Er medarbejderen
væsentlig risikotager i forhold til både afdeling x og afde-
ling y, skal halvdelen af de krævede andele og instrumenter
m.v. udstedes i hver af afdelingerne x og y. Andelen af an-
dele og instrumenter m.v. skal således fordeles forholds-
mæssigt i de afdelinger, som den pågældende er væsentlig
risikotager i forhold til.
Har en ansat i investeringsforeningen kun væsentlig indfly-
delse på en afdelings risikoprofil (og hermed identificeret
som væsentlig risikotager i forhold til denne afdeling), bør
investeringsforeningen overveje, om den ansattes økonomi-
ske interesse for den pågældende afdeling er så stor, at den
ansattes andele eller instrumenter bør være udstedt i andre
afdelinger, som administreres af investeringsforeningen.
Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning for så
vidt angår den afdeling, hvor den ansatte er væsentlig risiko-
tager.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler investeringsfor-
eningernes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsor-
beringskapacitet, der er sammenlignelig med andele baseret
på værdien af investeringsforeningen. Hvis der benyttes in-
strumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart,
er det afgørende, at denne tredjepart er uvildig og uafhæn-
gig. Hensynet bag dette er at sikre, at modtageren af instru-
mentet har samme langsigtede interesser som investerings-
foreningen i forhold til at sikre værdien af de tildelte instru-
menter.
Kravet i stk. 1, nr. 4, skal være opfyldt på beregningstids-
punktet for den variable løndel. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager (besty-
relses-, direktionsmedlem og væsentlig risikotager), foreta-
ges.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og andele og instrumenter m.v. skal vær-
diansættelsen af de pågældende andele og instrumenter m.v.
ske efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 48 a, stk. 3, hvorefter investeringsforeningen
skal sikre sig, at andele og instrumenter m.v., der overdrages
til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede §
48 a, stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en
passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en
afdækning af den risiko, der knytter sig til disse andele og
instrumenter m.v. Tilsvarende må det antages, at interessen
heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er
muligt for bestyrelsesmedlemmet at afhænde andelene i en
passende periode fastsat af investeringsforeningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at investeringsforeningens udbe-
taling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større be-
løb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 3 år
med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for
et medlem af bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en
133
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i
slutningen af perioden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra n, i UCITS V-direktivet.
Ifølge artikel 14 b, stk. 1, litra n, i UCITS V-direktivet skal
udskydelsesperioden ydermere fastsættes under hensyntagen
til den anbefalede investeringshorisont for investorerne.
Dette betyder, at såfremt den anbefalede investeringshori-
sont er syv år, da skal udskydelsesperioden for så vidt angår
variable løndele, der er beregnet på baggrund heraf, tilpasses
under hensyntagen hertil. Perioden kan ikke være kortere
end mindstekravene i § 48 a, stk. 1, nr. 5. Udskydelsesperio-
den skal endvidere tilpasses efter arten af de risici, der er
forbundet med de pågældende UCITS. Dette betyder, at ud-
skydelsesperiodens længde skal afspejle karakteren af inve-
steringsforeningens investeringspolitik. Jo større risici der er
forbundet med investeringspolitikken, jo længere bør udsky-
delsesperioden være.
Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af
den variable løn skal udskydes på samme måde. Ved vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et større beløb, lægges der
vægt på praksis efter den tilsvarende bestemmelse i § 77 a,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalin-
gen af den udskudte del af den variable løn først kan påbe-
gyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges.
Hensigten bag bestemmelsen er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi-
vende. Med bestemmelsen sikres det, at en variabel løn, der
eventuelt baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings-
året, kan justeres for de risici, der viser sig ved den pågæl-
dende investering i de efterfølgende år. Da tidshorisonten
for investeringsforeningernes realisering af fortjenester og
tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal
der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbeta-
lingen af en del af den relaterede variable løn til den pågæl-
dende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.
Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og
60 pct. af den beregnede variable løndel medvirker til at sik-
re, at investeringsforeningerne får mulighed for at justere for
de langsigtede virkninger, som en given investering medfø-
rer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til be-
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet.
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, fastslås det endvidere, at den
del af den variable løn, der skal udskydes, skal udbetales
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden, over mindst 3 år for væsentlige risikota-
gere og mindst 4 år for bestyrelsesmedlemmer og direkti-
onsmedlemmer. Det er muligt for investeringsforeningen at
aftale en længere periode med den pågældende modtager.
Investeringsforeningen kan eksempelvis vurdere, at de risici,
der er knyttet til en væsentlig risikotagers aktiviteter, har en
længere tidshorisont end 3 år. Det er ikke muligt at aftale en
kortere periode end 3 år for væsentlige risikotagere og 4 år
for medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Endvidere
skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for inve-
steringsforeningen at aftale med modtageren, at der udsky-
des mere end en tredje- eller fjerdedel om året. Det er såle-
des alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig
over årene.
Bestemmelsen om udskydelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5,
gælder også for den del af den variable løn, der består af an-
dele og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 1, nr. 4. I det
følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem for-
slaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i,
at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en
fast grundløn inklusive pension på 2.000.000 kr. til en direk-
tør i en investeringsforening. På baggrund af en forudgående
aftale med investeringsforeningen udgør direktørens varia-
ble løndel 1.000.000 kr. dette år.
Som følge af forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 1, må den varia-
ble løndel maksimalt udgøre 50 pct. af den faste grundløn på
2.000.000 kr., når der er tale om et medlem af direktionen.
Den beregnede variable løn på 1 mio. kr. overholder derfor
grænsen. Ifølge forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 4, skal mindst
50 pct. af den variable løndel – dvs. 500.000 kr. – bestå af
en balance af eksempelvis andele. Det følger endvidere af
det foreslåede § 48 a, stk. 3, at når disse andele er overdra-
get til direktionsmedlemmet, må direktionsmedlemmet ikke
afhænde disse i en fastsat passende periode.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren
er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den
variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4
år, og at der udbetales med en ligelig fordeling over årene,
134
jf. forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 5. Der skal således udsky-
des mindst 600.000 kr. af de beregnede 1 mio. kr., som for-
deles ligeligt over en periode på mindst fire år – dvs.
150.000 kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåe-
de stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Det følger af artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direkti-
vet, som gennemføres med det foreslåede § 48, stk. 1, nr. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., og den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, at kravet om, at mindst halvdelen af den va-
riable løn skal bestå af en balance af andele og instrumenter
m.v., både skal finde anvendelse i forhold til den del af den
beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbe-
tales i forlængelse af beregningen. Det vil sige, at investe-
ringsforeningen ikke kan nøjes med alene at udskyde den
kontante del af den variable løn.
De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbeta-
ling af den variable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 1
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
Andele 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
I alt 400.000 150.000 150.000 150.000 150.000 1.000.000
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den varia-
ble løn beregnes (beregningsåret), udbetales 200.000 kr.
kontant og overdrages andele til en værdi af 200.000 kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 1.000.000 kr.
I forhold til antallet af andele, der skal udskydes, skal der
tages udgangspunkt i værdien af andelene på beregnings-
tidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange an-
dele direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til
500.000 kr. i dette år. Der overdrages dog alene andele til en
værdi af 200.000 kr. For så vidt angår de andele, der mod-
svarer de resterende 300.000 kr., og hvis overdragelse skal
ske over de fire følgende år, bærer direktøren således risiko-
en for, at disse andeles værdi ændres hen over udskydelses-
perioden.
Både den del af andelene, som overdrages til direktøren i
forlængelse af beregningen for år 0 og den del af andelene,
der først overdrages til direktøren i år 1-4, skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan af-
hændes af direktøren, jf. den i forslaget til § 48 a, stk. 3,
nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del
af andelene, der overdrages efter beregningen i forlængelse
af år 0, og den udskudte del af andelene, der først overdra-
ges til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal under-
lægges en af investeringsforeningen fastsat passende tilba-
geholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse.
Tilsvarende gælder for den udskudte del af andelene, som
først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.
Det er investeringsforeningen, der vurderer, hvad der skal
forstås ved en passende periode i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 a, stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct.
af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel
svarende til 25 pct. af den variable løn, dvs. 250.000 kr.),
som følge af forslaget til § 48 a, stk. 2, kunne bestå af aktie-
optioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktie-
optioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af
værdien af de i skema 1 ovenfor beregnede andele – i alt
250.000 kr. Som ved andele skal der ved aktieoptioner, der
skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregnings-
tidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange ak-
tieoptioner direktøren ville få overdraget for et beløb svare-
de til 250.000 kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner
svarende til en værdi af 100.000 kr. i forlængelse af bereg-
ningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter
anerkendte værdiansættelsesprincipper. For så vidt angår de
aktieoptioner, der modsvarer de resterende 150.000 kr., og
hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bærer di-
rektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi
ændres hen over udskydelsesperioden.
De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den va-
riable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 2
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 500.000 kr.
135
Andele 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
Aktieoptioner 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
I alt 400.000 kr. 150.000 kr. 150.00 kr. 150.000 kr. 150.000 kr. 1.000.000 kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gæl-
der den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 48 a, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningen skal fastsætte en passende
periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de
aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis
vil de aktieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet
af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før den af inve-
steringsforeningen fastsatte tilbageholdelsesperiode er udlø-
bet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn,
som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, bå-
de består af den i året udbetalte del af den beregnede varia-
ble løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidlige-
re indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil si-
ge, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 48 a, stk. 1,
nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåe-
de stk. 4 om, at investeringsforeningen i aftalen med modta-
geren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af
den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op-
fyldt ved udbetalingen af den udskudte del, at den pågæl-
dende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-
hed, og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at investe-
ringsforeningen knytter betingelser til aftalen om den ud-
skudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker
reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, ek-
sempelvis opfyldelsen af økonomiske mål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, så-
fremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investe-
ringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vur-
derer, at der er nærliggende risiko herfor.
Investeringsforeningen skal sikre efter stk. 1, nr. 6, således
sig, at denne kan undlade at udbetale en variabel løndel helt
eller delvist til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, såfremt udbetalingen af den variable løn ikke
giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finans-
tilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet, hvorefter variabel løn kun ud-
betales, hvis den er forsvarlig i lyset af den økonomiske si-
tuation for investeringsforeningen som helhed. Bestemmel-
sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af
bestemmelsen får reduceret deres variable løn helt eller del-
vist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et
senere tidspunkt, såfremt der ikke længere er nærliggende
risiko for, at investeringsforeningen ikke overholder kravene
til en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 1, er
bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 a, stk. 1, forpligter investeringsforenin-
gen til at begrænse brugen af variabel løn til direktører,
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere i
investeringsforeninger. Det er centralt, at investeringsfor-
eningers lønpolitik ikke fører til overdreven risikotagning
med henblik på kortsigtede økonomiske gevinster, som sam-
tidig gør foreningen sårbar over for store tab på længere
sigt. Formålet med bestemmelsen er således at sikre en for-
svarlig aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere. En
uforsvarlig lønpolitik kan have alvorlige økonomiske konse-
kvenser for foreningen, investorerne m.v., hvorfor det fore-
slås, at overtrædelse af pligterne i § 48 a, stk. 1, kan straffes
med bøde.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen udgør mere end 50 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension, jf. det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1.
Bestyrelsen kan ligeledes straffes med bøde, såfremt de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på investeringsforeningens risikoprofil, oversti-
ger grænserne i § 48 a, stk. 1, nr. 2-3, herunder såfremt kra-
vene til forhøjelse af loftet for den variable løndel i § 48 a,
stk. 1, nr. 3, litra a-e, ikke iagttages.
Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, såfremt en va-
riabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsfor-
eningens risikoprofil, på beregningstidspunktet består af
136
mindre end 50 pct. af de i § 48 a, stk. 1, nr. 4, anviste instru-
menter.
Bestyrelsen kan ydermere straffes med bøde, såfremt 40-60
pct. af bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risiko-
tageres variable løndele ikke udskydes over en periode på
mindst 3-4 år efter det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5.
Bestyrelsen kan også straffes med bøde, såfremt investe-
ringsforeningen helt åbenlyst udbetaler variabel løn i strid
med § 48 a, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 2, at for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeningen må optioner vedrørende
andele eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-
punktet for beregningen heraf.
Artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direktivet giver mu-
lighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at
investeringsforeningen anvender visse typer af instrumenter
helt eller delvist som variabel løn. Denne mulighed er som
følge af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf. omtalen heraf i
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4, med forslaget til stk.
2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det fore-
slås således i stk. 2, at optioner vedrørende andele, f.eks. ak-
tieoptioner, eller lignende instrumenter højst må udgøre 12,5
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension
til bestyrelsen og direktionen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses
i forhold til optionernes værdi på tidspunktet for beregnin-
gen af den variable løn. Den faktiske værdi af optionerne på
udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller
væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde,
hvor investeringsforeningen alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan medlemmer af bestyrelsen
og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn
i variabel løn. Begrænsningen på brugen af optioner til be-
styrelsen og direktionen udelukker ikke investeringsforenin-
gen fra at tildele anden form for variabel løn til disse perso-
ner, når blot grænsen på 50 pct. i det foreslåede stk. 1, nr. 4,
overholdes. Ved lignende instrumenter forstås optioner af
enhver type, der er knyttet op på andele eller værdien heraf,
og andre instrumenter, der i lighed med optioner vedrørende
andele kan have en struktur, der kan medføre overdreven ri-
sikotagning.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 2, er in-
vesteringsforeningens bestyrelse. Den foreslåede § 48 a, stk.
2, begrænser brugen af aktieoptioner og lignende instrumen-
ter som aflønning til direktion og bestyrelse i investerings-
foreninger med henblik på at begrænse tildelingen af instru-
menter. Investeringsforeningens manglende efterlevelse af
bestemmelsen kan medføre, at medlemmer af bestyrelsen og
direktionen får incitament til overdreven risikotagning, som
kan have negative økonomiske konsekvenser for en investe-
ringsforening, investorer m.v., Dette betyder, at bestyrelsen
kan straffes med bøde, såfremt aktieoptioner til et bestyrel-
sesmedlem eller et direktionsmedlem udgøre mere end 12,5
pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusi-
ve pension på beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at andele og instrumenter m.v., der overdrages til et medlem
af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i
stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passen-
de periode. Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra m
og q, i UCITS V-direktivet. Forslaget til stk. 3 understøtter
forslaget i stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den varia-
ble løn skal udbetales i andele og instrumenter mv. med det
formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige væ-
sentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter
som en langsigtet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde
andele og instrumenter m.v. i en af investeringsforeningen
nærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at
foretage risikoafdækning heraf, reguleres i aftalen mellem
modtageren og investeringsforeningen.
Investeringsforeningen skal i forhold til det enkelte medlem
af bestyrelsen og direktionen og den enkelte væsentlige risi-
kotager vurdere, hvad der må anses for en passende periode.
Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilba-
geholdelsesperiode er, at investeringsforeningens mere lang-
sigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se endvidere
bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i
de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.
Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko,
der knytter sig til de modtagne andele og instrumenter m.v.
menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale
med tredjemand om, at såfremt modtagerens variable løn
som følge af instrumenternes fald i værdi bliver mindre end
på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre
den mistede del af den variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af § 48 a, stk. 3, er investeringsfor-
eningens bestyrelse og direktion.
Det med lovforslaget foreslåede § 48 a, stk. 3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., skal sikre, at bestyrelsen, direktio-
137
nen og andre væsentlige risikotagere har samme økonomi-
ske incitamenter som en langsigtet investor, og sikrer derfor,
at de omfattede personer ikke kan afhænde de overdragede
andele og instrumenter m.v., der er overdraget som en del af
en variabel aflønning, i en passende periode efter tildeling.
Dette er tillige med til at sikre, at den omfattede personkreds
ikke har et incitament til overdreven risikotagen på forenin-
gens vegne.
Dette betyder, at såfremt bestyrelsen og direktionen ikke
sikrer, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på en eller flere afdelingers risikoprofil, ikke afhænder
den variable løndel, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, i en passen-
de periode i henhold til det foreslåede § 48 a, stk. 3, kan be-
styrelsen og direktionen straffes med bøde. Bestyrelsen og
direktionen kan også straffes med bøde, såfremt de ikke sik-
rer, at de ansatte ikke foretager en afdækning af den risiko,
som knytter sig til de modtagne aktier, instrumenter m.v., jf.
§ 48 a, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, ud-
skudte variable løndel til et medlem af bestyrelsen og direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på en afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet betinget af, at den pågældende har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for investeringsforeningen.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra o og
r, i UCITS V-direktivet. Det følger af heraf, at den udskudte
del af den variable løn alene må udbetales eller overdrages,
såfremt dette er holdbart set i forhold til investeringsforenin-
gens økonomiske situation som helhed og er begrundet i af-
delingens og ansattes resultater, ligesom det angives, at den
variable løn normalt bliver betydelig mindre, når der er tale
om vigende formue for investeringsforeningen med hensyn
til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbeta-
lingen af tidligere optjente beløb. Den ved stk. 4 foreslåede
gennemførelse af artikel 14 b, nr. 1, litra o og r, i UCITS V-
direktivet, tager, foruden direktivimplementering, højde for
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4, hvorved det er besluttet, at der skal gælde det sam-
me niveau af aflønningsregler for den finansielle sektor og
dermed også for investeringsforeninger.
Forslaget er således formuleret i overensstemmelse med det
gældende § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
indebærer, at en investeringsforening skal sikre sig, at udbe-
taling eller overdragelse af den udskudte del af den variable
løn til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikota-
gere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt. Sam-
tidig skal udbetalingen være betinget af, at den pågældende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for investeringsforeningen.
For så vidt angår kriteriet om at den pågældende ikke må
have deltaget i eller ikke må have været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen, kan som eksempel nævnes tab for investeringsfor-
eningen som følge af retssager med baggrund i den pågæl-
dendes adfærd, eller tab investeringsforeningen har lidt som
følge af uansvarlige investeringer eller lignende, som den
pågældende har været medvirkende til at foretage. Det er en
konkret vurdering af en investeringsforenings økonomiske
forhold, som er afgørende for, om investeringen har lidt be-
tydelige tab. Et tab på 10 pct. i forhold til det benchmark,
som afdelingen anvender efter omkostninger, vil som ud-
gangspunkt være betydeligt.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
For bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden al-
lerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og
hæderlighed i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v., ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Både for bestyrelse og di-
rektion, der er omfattet af en vurdering efter § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og for væsentlige risikotagere,
der ikke er omfattet, vil vurderingen af den pågældendes ad-
færd i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter §
57, stk. 2 og 3, herunder særligt stk. 3, nr. 4, uden at der dog
er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Det må således vurderes, om den pågældende har udvist el-
ler udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget
egne interesser i stedet for investeringsforeningens interes-
ser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i
sager, hvor vedkommende var inhabil. Ansatte der er udpe-
get som væsentlige risikotagere, vil i vidt omfang udføre op-
gaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, og også va-
retagelsen af disse lovbestemte opgaver vil indgå i en vurde-
ring af de pågældendes adfærd. Vurderingen efter det fore-
slåede stk. 4 skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis
blot en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. De anførte betin-
gelser er således ikke kumulative.
I den foreslåede § 190, stk. 1, 2- pkt., foreslås det, at over-
trædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 4, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 48 a, stk. 4, er bestyrelsen og direktionen.
138
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vurderingen af den
enkelte ansattes, afdelings og investeringsforenings resulta-
ter foretages inden for en flerårig ramme, og at vurderingen
tager højde for resultaterne set over en længere periode. Be-
stemmelsen skal således bidrage til at sikre en positiv øko-
nomisk udvikling for foreningen på længere sigt og samtidig
begrænse et evt. underskud, eftersom det ikke skal være mu-
ligt for et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anden væ-
sentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget den ud-
skudte del af den variable løn, såfremt investeringsforenin-
gen har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den
variable løn skulle være kommet til udbetaling.
Dette betyder, at bestyrelsen og direktionen kan straffes med
bøde, såfremt investeringsforeningen udbetaler udskudt va-
riabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, i strid med begrænsningerne i det foreslåe-
de § 48 a, stk. 4. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor
en investeringsforening har konstateret, at en væsentlig risi-
kotager har påført investeringsforeningen et tab, hvorefter
investeringsforeningen ved en fejl eller i ond tro udbetaler
variabel løn baseret på den tabsgivende disposition, selvom
vedkommende som følge af den tabsgivende disposition ik-
ke længere lever op til passende krav om egnethed og hæ-
derlighed efter § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den va-
riable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan doku-
menteres at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond
tro.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører dele af artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet om tilbagebetalingskrav. Krav
om tilbagebetaling er underlagt de almindelige aftale- og an-
sættelsesretlige principper. Det betyder, at det er en afgøren-
de forudsætning for, at investeringsforeningen kan kræve til-
bagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren
har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtage-
ren af den variable løn bevidst har været med til at afgive
fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for
beregningen af modtagerens variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af det foreslåede § 48 a, stk. 5, straffes med bøde. An-
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er
investeringsforeningens bestyrelse og direktion.
Dette betyder, at det forslåede § 48 a, stk. 5, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., medfører, at en investeringsfor-
ening skal sikre sig, at den har mulighed for, at bestyrelses-
medlemmer, direktører og andre væsentlige risikotagere skal
tilbagebetale en variabel løndel, hvis den er udbetalt på
grundlag af fejlagtige oplysninger om resultater, og hvis
modtageren er i ond tro herom. Derved mindskes risikoen
for, at en af de nævnte personer konstruerer fejlagtige oplys-
ninger om foreningens resultater, hvilket ellers kan have al-
vorlige konsekvenser for driften af en forening. Det foreslås
derfor, at såfremt en investeringsforening ikke kan kræve
tilbagebetaling af variabel løn efter det foreslåede § 48 a,
stk. 5, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 6, at tildeler investeringsforeningen besty-
relsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1,
nr. 26, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af andele eller instru-
menter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt.
Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat hos inve-
steringsforeningen ved pensionsalderen, skal investerings-
foreningen udbetale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de andele eller instrumenter, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 6 er en gennemførelse af artikel 14 b, nr.
1, litra p, i UCITS V-direktivet, der omhandler de situatio-
ner, hvor bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risi-
kotagere modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning,
dvs. at den ansatte er lovet en procentandel af månedsløn-
nen, når den pågældende er gået på pension, og hvor denne
pension udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26. Der er såle-
des ikke tale om pensionsbidragsordninger, dvs. at en pro-
centandel af den ansattes månedsløn indbetales som bidrag
til en pensionsordning. Det følger af forslaget til stk. 6, 1.
pkt., at såfremt bestyrelsen, direktionen eller andre væsentli-
ge risikotagere tildeles en pensionsydelse, som udgør varia-
bel løn, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af instrumenter, som
nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4, i 5 år. Det er således hele
den variable pensionsydelse, som skal udgøre instrumenter.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i
forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, hvorefter det ønskes sikret, at modtageren af
ydelsen ikke har incitament til at foretage kortsigtede unød-
vendige risikable handlinger, der kan stride imod investe-
ringsforeningens interesser. Det foreslås samtidig, at de
foreslåede stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på ud-
skudte udbetalinger omfattet af det foreslåede stk. 6, da der
f.eks. kan opstå behov for, at virksomheden kan undlade at
udbetale den udskudte pensionsydelse, hvis dette ikke er
forsvarligt henset til virksomhedens økonomiske situation.
139
Derudover foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er
medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsforenin-
gen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen udbe-
tale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af de i det foreslåede stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode
på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med
variabel løn, foreslås det, at stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på denne udbetalte del af pensionsydelsen. Forslaget
svarer materielt til § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 6, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 6, er
bestyrelsen og direktionen.
Dette betyder, at det foreslåede § 48 a, stk. 6, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., vedrører situationen, hvor et med-
lem af bestyrelsen, direktionen eller en anden væsentlig risi-
kotager er blevet tildelt en pensionsydelse, der kan sidestil-
les med en variabel løndel, og som ikke lever op til kravene
i stk. 6.
Formålet er det samme som i de foreslåede § 48, stk. 4 og 5,
i lov om investeringsforeninger m.v., og skal begrænse risi-
koen for udbetaling af pensionsydelser i en situation, hvor
foreningen har et væsentligt underskud samt risikoen for, at
den pågældende konstruerer fejlagtige oplysninger om resul-
tater, hvilket kan have en negativ økonomisk konsekvens for
foreningen mv. Af samme hensyn som nævnt ovenfor ve-
drørende overtrædelse af § 48 a, stk. 4 og 5, foreslås det, at
såfremt investeringsforeningen udbetaler variabel løn i strid
med det foreslåede § 48 a, stk. 6, kan bestyrelsen og direkti-
onen straffes med bøde.
Det fremgår af pkt. 10 i præamblen til UCITS V-direktivet,
at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af natio-
nal aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører ar-
bejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive over-
enskomster i overensstemmelse med nationale love og sæd-
vaner
Det foreslås derfor med stk. 7, at stk. 1-6 alene finder anven-
delse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollekti-
ve overenskomster. Stk. 1-6 vil omvendt finde anvendelse
på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for over-
enskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke følger
af overenskomsten.
§ 48 b
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 b er ny og fastsætter
krav om nedsættelse af et aflønningsudvalg.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 c i lov om finansiel
virksomhed og til § 21 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening, der har en
formue som sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro og som
samtidig har mere end 50 ansatte, skal nedsætte et afløn-
ningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14 b, nr. 4, i UCITS V-
direktivet.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 1, er
bestyrelsen. Bestyrelsen kan således straffes med bøde, hvis
ikke der nedsættes efter aflønningsudvalg, når investerings-
foreningen har en formue, som sammenlagt overstiger 1,25
mia. euro, og samtidig har mere end 50 ansatte.
Da aflønningsudvalget skal bidrage til at øge effektiviteten
og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen ved at medvirke
til forberedelse af det materiale, der skal ligge til grund for
beslutninger i bestyrelsen er der tale om en central bestem-
melse.
Etableringen af aflønningsudvalget har til formål at sikre, at
der sker en fyldestgørende forberedelse af spørgsmål om af-
lønning forud for behandlingen i bestyrelsen, således at be-
slutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Beslut-
ningsgrundlaget for behandling af spørgsmål om aflønning
har stor betydning for beslutningsprocessen og i forlængelse
heraf virksomhedens risikostyring. Det foreslås derfor at
overtrædelse af § 48 b, stk. 1, kan straffes med bøde. Hvor
eksempelvis en investeringsforening omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse helt undlader at nedsætte et aflønningsud-
valg, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 2, skal formanden og medlemmerne
af aflønningsudvalget være medlem af bestyrelsen i den in-
140
vesteringsforening, som nedsætter aflønningsudvalget. Af-
lønningsudvalget skal sammensættes således, at medlem-
merne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikatio-
ner og kompetencer til at forstå og overvåge investeringsfor-
eningens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolakti-
viteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af investerings-
foreningens aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i
stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering
af, om investeringsforeningens aflønning, herunder lønpoli-
tik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med stk. 1.
Aflønningsudvalget skal efter forslaget sammensættes såle-
des, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret
og uafhængig vurdering af, om investeringsforeningens af-
lønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 a, stk. 1. Der er ikke i
forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal med-
lemmer, da dette må afgøres ud fra investeringsforeningens
konkrete behov.
Efter forslaget skal formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget endvidere have den fornødne viden, kvalifi-
kationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-
hedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktivi-
teter. Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
aflønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompe-
tencer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
investeringsforeningens aflønningsstruktur til dennes risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet.
Den viden og de kvalifikationer, som medlemmerne af af-
lønningsudvalget som minimum skal besidde, indebærer
f.eks., at de skal være i stand til at udfordre bestyrelsen og
direktionen i investeringsforeningen om investeringsforenin-
gens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen og ansatte, her-
under stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til
svarene. Jo mere kompleks en investeringsforening er, jo
større krav stilles til medlemmernes viden og kvalifikationer
om aflønning. Hvis en investeringsforening aflønner sine
væsentlige risikotagere med variabel løn, bør et medlem af
aflønningsudvalget som udgangspunkt have en viden om og
kompetencer til at kunne forstå de anvendte incitamentspro-
grammer.
Det følger af Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30.
april 2009 om aflønningspolitik i Finanssektoren pkt. 6.4, at
medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-
skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty-
ring.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 2, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at formanden og medlemmerne af aflønnings-
udvalget skal være medlemmer af bestyrelsen i den pågæl-
dende forening. Årsagen hertil er, at personer som ikke er
medlem af bestyrelsen i den pågældende forening, ikke har
de nødvendige forudsætninger for på kvalificeret vis at del-
tage i aflønningsudvalgets arbejde, da de ikke har det for-
nødne kendskab til foreningens forhold og forretningsmo-
del. Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 b, stk. 2, kan
straffes med bøde. Da det i praksis er investeringsforenin-
gens bestyrelse, der er ansvarlig for nedsættelse af udvalget,
vil det som udgangspunkt være bestyrelsen, som vil kunne
ifalde bødestraf.
Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det
forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på investeringsforeningens
risikostyring, og i den forbindelse forestå opgaverne i nr.
1-6. Ud over vurderingen af om investeringsforeningens af-
lønning m.v. overholder reglerne i denne lov, har afløn-
ningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af
investeringsforeningens tiltag på lønområdet og sammen-
hængen til foreningens risikostyring.
Med forslaget fastlægges de opgaver, som aflønningsudval-
get har ansvaret for at varetage efter den foreslåede § 48 b,
stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Det er
opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et
samlet overblik over investeringsforeningens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for investeringsforeningens aflønningspolitik og prak-
sis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forbereden-
de arbejde. Forslaget er med hjemmel i den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af
31. august 2010 en videreførelse af § 77 c, stk. 4, som vide-
reføres ved nyaffatningen i dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på investerings-
foreningens lønpolitik og praksis både i forhold til den aktu-
elle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger
for investeringsforeningen. Aflønningsudvalget skal derfor
danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til in-
vesteringsforeningens aflønningspolitik og praksis, hvilket
fastslås med den foreslåede bestemmelses stk. 3, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
141
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om investeringsforeningens aflønning overhol-
der reglerne om aflønning i lov om investeringsforeninger
m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe-
der og investeringsforeninger, som forventes udstedt i med-
før af det foreslåede § 77 h. Endvidere bør det forberedende
arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af investerings-
foreningens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhe-
dens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 3, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af investe-
ringsforeningens aflønningspolitik og praksis. Aflønnings-
udvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra
de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktio-
nen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget
bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg,
f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt
deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og
efterlevelsen af investeringsforeningens lønpolitik og prak-
sis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af investeringsforeningens lønpolitik. I råd-
givningen skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken
efter det foreslåede § 48 c, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at investerings-
foreningen i praksis overholder sin lønpolitik. Til brug her-
for skal aflønningsudvalget have de fornødne ressourcer,
som beskrevet i de indledende bemærkninger til det foreslå-
ede § 48 b, stk. 3, 1. pkt.
Det er vigtigt, at investeringsforeningens lønpolitik er i
overensstemmelse med den faktiske situation, som investe-
ringsforeningen befinder sig i, og aflønningsudvalget skal
efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 også vurdere, om in-
vesteringsforeningens lønpolitik er passende og opdateret på
baggrund heraf, og i det omfang, at det er nødvendigt, kom-
me med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempel-
vis i tilfælde, hvor investeringsforeningens lønpolitik ikke
giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen,
og hvor investeringsforeningen ønsker at tildele variabel løn
til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitik-
ken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres løn-
politikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen fore-
lægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om investeringsforeningens lønpolitik og praksis, som fore-
lægges for investeringsforeningens generalforsamling til ori-
entering og godkendelse, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af investeringsforeningens aflønningspraksis.
Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske af-
lønning i investeringsforeningen.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis investeringsforenin-
gens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønnings-
rapporter, som oplysninger, der forelægges mundtligt for ge-
neralforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens
beretning. Efter nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplys-
ningerne, som forelægges for generalforsamlingen efter § 48
a, stk. 1, nr. 3, litra a-b, er tilstrækkelige til, at generalfor-
samlingen kan tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til investeringsfor-
eningens overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om
investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for investeringsforeningens risici,
navnlig risici forbundet med forvaltning af kapital og likvi-
ditet. Udvalget skal i denne forbindelse inddrage relevante
afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornød-
ne ressourcer til rådighed, som beskrevet indledningsvis i
bemærkningerne til forslaget.
Investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige, når investeringsforeningens oplysninger om be-
styrelsens og de øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i investeringsfor-
eningen kunne indsamle data fra investeringsforeningens sy-
stemer til brug for f.eks. indberetning af kvantitative data til
Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantita-
tive data om aflønning i medfør af bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi-
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger,
som forventes udstedt i medfør af hjemlen i det foreslåede §
48 d. Investeringsforeningens interne processer er tilstræk-
kelige, når de bidrager til at sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv risiko-
styring i investeringsforeningen.
Udvalget skal endvidere sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i
overensstemmelse med foreningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser efter den fore-
142
slåede bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal
være i overensstemmelse med og fremme en sund og effek-
tiv risikostyring medfører, at investeringsforeningen skal
fastlægge rammerne for investeringsforeningens faktiske af-
lønning, herunder fastlægge om investeringsforeningen vil
anvende variabel løn. Investeringsforeningens aflønnings-
ordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med
foreningens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om foreningen
har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik,
der fastlægger rammerne for aflønning af foreningens ansat-
te set i forhold til foreningens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvi-
dere vurdere, om der er elementer i investeringens lønpolitik
og praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er
vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne res-
sourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indlednings-
vis i bemærkningerne til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere investeringsfor-
eningens og afdelingernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til investerings-
foreningens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. den foreslåede § 48 a,
stk. 4.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå investeringsforeningens
og afdelingernes samlede årlige resultater på et overordnet
niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennem-
går resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. den foreslåede §
48 a, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen
har lavet evalueringerne efter den foreslåede § 48 a, stk. 4.
Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalg-
te evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette
er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret
vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede stk. 3, nr. 1-5. I det omfang at det er nødvendigt,
bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som eksem-
pelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den finansiel-
le sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger bør af-
lønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgiv-
ning, såfremt dette er nødvendigt.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 3, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 3, nr. 1-6, og som er relevante for investe-
ringsforeningen, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aflønningsudval-
get bistår bestyrelsen med at sikre, at investeringsforenin-
gens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring og således ikke
medvirker til overdreven risikoadfærd. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i investeringsforeningen, vil
dette kunne medføre store tab for investeringsforeningen,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det foreslås i stk. 4, at udvalget i forbindelse med sit arbejde
skal varetage investeringsforeningens langsigtede interesser,
ligesom udvalget skal varetage medlemmernes interesser
samt offentlighedens interesse. Bestyrelsen kan beslutte, at
udvalget skal have andre opgaver inden for aflønningsområ-
det.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på in-
vesteringsforeningens langsigtede interesser. Det vil sige, at
aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser inve-
steringsforeningens aflønning kan medføre på længere sigt.
Hvad der skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konk-
ret vurdering i forhold til f.eks. den pågældende investe-
ringsforening, dennes forretningsmodel og dennes lønpoli-
tik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i investeringsforeningen eller i
forbindelse med udarbejdelse af investeringsforeningens
lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her over-
veje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel-
le sektor.
143
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderne. Anbefalingerne skal iagttage krav til afløn-
ning af ansatte i særlige funktioner i det omfang, at dette er
relevant, herunder i det omfang sådanne krav fremgår af den
bekendtgørelse om investeringsforeningers aflønning, som
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 18.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 4, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
aflønningsudvalget helt åbenlyst handler i strid med investe-
ringsforeningens-, medlemmernes- og investorernes interes-
ser efter § 48 b, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at aflønningsudvalget i for-
bindelse med sit arbejde varetager investeringsforeningens
langsigtede interesser, medlemmernes samt offentlighedens
interesse, idet dette er investeringsforeningens hovedinteres-
senter og således af afgørende betydning for investeringsfor-
eningens kernevirksomhed. Hvis interessenternes interesser
ikke varetages, vil dette således kunne medføre betydelige
tab for investeringsforeningen, hvilket er baggrunden for, at
bestemmelsen foreslås strafbelagt.
§ 48 c
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 c er ny og fastsætter krav
om en skriftlig lønpolitik for investeringsforeninger, krav
om generalforsamlingens godkendelse af lønpolitikken, krav
til formandens beretning om redegørelse for investeringsfor-
eningens aflønning for generalforsamlingen og krav om of-
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens individuelle
lønninger i årsrapporten.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juni 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS
V). Forslaget svarer til § 77 d i lov om finansiel virksomhed
og til § 22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. med de fornødne tilpasninger til lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Efter forslaget til stk. 1, skal en investeringsforening have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik er en ramme for investeringsforeningens af-
lønning af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset in-
vesteringsforeningens forhold og understøtte investerings-
foreningens risikostyring. Investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur må ikke stride mod investeringsforeningens ri-
sikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke overordnede
mål investeringsforeningen ønsker at opnå med sin afløn-
ningsstruktur. Investeringsforeningen bør i forbindelse med
fastlæggelsen af lønpolitikken overveje, om investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur i praksis kan give anledning til
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 48
a-48 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18, i det
omfang det er relevant. En lønpolitik skal tage afsæt i inve-
steringsforeningens størrelse, organisation samt omfanget og
kompleksiteten af investeringsforeningens aktiviteter. Ved
vurdering af investeringsforeningens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af investeringsforeningens aktiver
og passiver samt antallet af ansatte. Ved vurdering af inve-
steringsforeningens organisation kan der bl.a. lægges vægt
på investeringsforeningens organisering af passende risiko-
styringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget og komplek-
siteten af investeringsforeningens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af virksomhed samt kompleksiteten
og karakteren af investeringsforeningens forretningsmodel,
produkter, distributionskanaler og kontrakter samt underlig-
gende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens fondsregler, vedtægter, forretningsmodel
og risikoprofil, værdier, langsigtede interesser, organisatori-
ske struktur samt iagttage forbruger- og investorbeskyttel-
seshensyn. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven ri-
sikotagning og bør indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. En lønpolitik bør angive fremgangsmå-
den for udpegning af væsentlige risikotagere.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i inve-
steringsforeningen og fastlægge rammerne for deres afløn-
ning, navnlig aflønning af direktionen, andre væsentlige risi-
kotagere og andre personer, der handler på investeringsfor-
eningens vegne. Hvilke ansatte der vurderes at være væsent-
lige risikotagere afgøres af investeringsforeningens bestyrel-
se. For nærmere om afgrænsningen af hvornår en ansat skal
udpeges som væsentlig risikotager henvises til bemærknin-
144
gerne til den foreslåede § 48 d, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 18. En lønpolitik bør endvidere fastlægge ram-
merne for personer, som handler på investeringsforeningens
vegne, eksempelvis tilknyttede agenter, således at betaling
af disse personer ikke tilskynder til uforholdsmæssig risiko-
tagning eller uhensigtsmæssigt salg af produkter. Hvor rele-
vant bør en lønpolitik endvidere tage højde for personsam-
menfald mellem investeringsforeningens hovedaktionærer
samt ansatte og adressere potentielle interessekonflikter i
denne henseende. En lønpolitik skal ligeledes sikre, at der
ikke opstår væsentlige interessekonflikter for ansatte i kon-
trolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for investeringsforeningens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Investeringsforeningens lønpolitik bør angive, hvil-
ke former for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyan-
sættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan
tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for bru-
gen af variabel løn, som følger af det foreslåede § 48 a. En
lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for variabel løn
for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens andre væ-
sentlige risikotagere, hvis investeringsforeningen anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Bestyrelsen kan med
generalforsamlingens godkendelse eksempelvis fastsætte et
loft, som er lavere end det, der følger af § 48 a, stk. 1, nr.
1-3, jf. dette lovforslags § 2, nr. 18. Såfremt investeringsfor-
eningen tildeler variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller
andre væsentlige risikotagere, skal lønpolitikken sikre en
passende balance mellem den faste og den variable løndel.
Den passende balance kan variere afhængig af modtagerens
funktion og investeringsforeningens forhold i øvrigt. Anven-
der investeringsforeningen instrumenter som variabel løn,
bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en
investeringsforening kan tildele, eksempelvis andele eller
tilsvarende instrumenter. Såfremt en virksomhed anvender
eller gerne vil have mulighed for at anvende nyansættelses-
godtgørelser, som per definition er variabel løn, bør den
maksimale størrelse heraf fremgå af lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
skal fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra investeringsforeningens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for investe-
ringsforeningens, forretningsenhedernes og de ansattes re-
sultater og de overordnede metoder for måling af resultater-
ne samt de overordnede resultatkriterier. Investeringsfor-
eningens lønpolitik bør skelne mellem de forskellige forret-
ningsenheder, ledelsesfunktioner samt kontrolfunktioner for
så vidt angår variabel aflønning og de overordnede resultat-
kriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og investeringsforeningens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af investeringsforeningens lønpolitik om, og hvordan
investeringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvil-
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Investeringsforeningen kan have fastsat
kriterier som eksempelvis omkostningsudviklingen i inve-
steringsforeningen, kundetilfredshed og investeringsforenin-
gens resultat før skat.
Såfremt en investeringsforening, som er et aktieselskab,
navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direk-
tion og andre væsentlige risikotagere skal være i besiddelse
af et af investeringsforeningen nærmere fastsat antal andele
for herved at tilpasse bestyrelsen og de ansattes incitamenter
med investeringsforeningens langsigtede interesser, skal det-
te fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til antallet og be-
løbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, skal en lønpolitik endvidere indeholde
investeringsforeningens krav til udskydelse af variable løn-
dele samt begrundelse for hvordan udskydelsesperioden er
tilpasset til investeringsforeningens risikoprofil, og en løn-
politik indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan inve-
steringsforeningen forholder sig til kravene om forudgående
og efterfølgende risikojustering af tildeling og udbetaling af
variabel løn. I praksis medfører en effektiv lønpolitik, at va-
riable løndele kan nedjusteres som følge af forudgående el-
ler efterfølgende risikojusteringer. Eksempelvis kan det
fremgå af en lønpolitik, at variable løndele nedjusteres på
udbetalingstidspunktet som følge af at investeringsforenin-
gens økonomiske situation er væsentligt forringet siden til-
delingstidspunktet. En lønpolitik anfører således, hvordan
variable løndele justeres i forhold til ændringer i resultater
for de enkelte ansatte, afdelingerne samt investeringsfor-
eningen. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af lønpoli-
tikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræves tilba-
gebetalt som følge af, at modtagen har været i ond tro.
145
En investeringsforening skal have en lønpolitik uanset om
dennes aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn,
og uanset om investeringsforeningen udbetaler løn i det hele
taget. Da bør dette fremgå af lønpolitikken. Anvender inve-
steringsforeningen alene variabel løn i ekstraordinære tilfæl-
de, eksempelvis i tilfælde af at ansatte har ydet en ekstraor-
dinær indsats, skal det fremgå af lønpolitikken, at investe-
ringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvilke for-
mer for variabel løn investeringsforeningen anvender i så-
danne tilfælde samt kriterierne for tildeling af løndelen.
Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, bør
dette fremgå af lønpolitikken.
Lønpolitikken skal tage højde for investeringspolitikken i de
afdelinger, som investeringsforeningen forvalter, herunder
sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici, som inve-
steringsforeningen påtager sig, er i overensstemmelse med
afdelingernes risici.
Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede reg-
ler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede
§ 48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 1, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis bestyrelsen helt undlader at udarbejde en
lønpolitik eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid med
aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et loft
for variabel løn, som overstiger lofterne i det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1-3, eller f.eks. fastsætter et loft for tildeling af
aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen, som overstiger
begrænsningen i det foreslåede § 48 c, stk. 2, vil bestyrelsen
kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at generalforsamlingen i investerings-
foreningen skal godkende investeringsforeningens lønpoli-
tik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslåede krav om godkendelse af lønpolitikken følger
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, hvori det er besluttet, at der skal være en
forsvarlig aflønningspolitik, som også sikrer medlemmernes
indflydelse på investeringsforeningens lønpolitik. Se i øvrigt
omtalen af den politiske aftale under de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4. Investeringsforeningens lønpolitik skal
godkendes af generalforsamlingen, uanset om investerings-
foreningen benytter variabel aflønning eller ej, idet en be-
slutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes ud-
gør en lønpolitik, som medlemmerne skal tage stilling til.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender lønpolitikken,
skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde
for generalforsamlingens bemærkninger, og som igen skal
forelægges til godkendelse for generalforsamlingen. Hvis
lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik
godkendes på ny af investeringsforeningens generalforsam-
ling. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyt-
tes for aftaler om variabel løn for bestyrelsen og direktionen,
når den reviderede lønpolitik er godkendt af investeringsfor-
eningens generalforsamling. For væsentlige risikotagere kan
ændrede dele af en revideret lønpolitik benyttes, når den re-
viderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den revide-
rede lønpolitik, for så vidt angår de væsentlige risikotageres
forhold, godkendes så af investeringsforeningens generalfor-
samling ved førstkommende lejlighed.
Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og
fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 48 c, stk. 1, i
lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved lovfor-
slagets § 2, nr. 18. Da lønpolitikken ikke skal vedrøre ansæt-
telsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster,
med mindre der er tale om bonusordninger m.v. for overens-
komstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder
det også, at generalforsamlingen m.v. ikke vil skulle god-
kende variable lønforhold, der reguleres af den kollektive
overenskomst.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 2, er
bestyrelsen. Dette betyder, at såfremt bestyrelsen ikke har
forelagt lønpolitikken for virksomhedens øverste organ til
godkendelse, kan bestyrelsen straffes med bøde for overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2.
Det foreslåede § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v. har til formål at sikre medlemmernes indflydelse på in-
vesteringsforeningens lønpolitik. Investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal således have god-
kendt ændrede dele af lønpolitikken, før disse kan benyttes
for aftaler om variabel løn for bestyrelse og direktion. Da
bestyrelsen i modsat fald ville kunne fastsætte politikkerne
for tildeling af løn til sig selv uden at skulle have dette god-
kendt af et højere organ, sikrer bestemmelsen, at habilitets-
problemer kan minimeres. Endvidere sikrer bestemmelsen,
at det øverste organ tager stilling til lønpolitikken, som gæl-
der for hele foreningen, hvilket sikrer en mere effektiv risi-
kostyring. Endelig medfører en lønpolitik, der ikke er god-
kendt af foreningens øverste organ, en større risiko for at
være uhensigtsmæssig og kan således have negative økono-
miske konsekvenser for foreningen, indskyderne, investorer-
ne m.v.
Det foreslås i stk. 3, at i en investeringsforening skal for-
manden for bestyrelsen i sin beretning for investeringsfor-
eningens generalforsamling redegøre for aflønningen af in-
146
vesteringsforeningens bestyrelse og direktion. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-
rende og det kommende regnskabsår. Formålet med kravet
er, at generalforsamlingen skal forholde sig til aflønningen
af bestyrelsen og direktionen.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis
honorarer, fast grundløn og variabel løn samt de overordne-
de retningslinjer for brugen af enhver form for variabel af-
lønning, herunder betingelserne for at optjene og få tildelt
bonus eller kursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt
for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Op-
lysninger om fordelingen mellem henholdsvis den faste løn,
incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønnin-
gen, skal ligeledes fremgå.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 3, er
formanden for bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 c, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v. pålægger formanden for bestyrelsen i en investerings-
forening, at dennes beretning for investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal indeholde en rede-
gørelse for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Inve-
steringsforeningens øverste organ får herved et indblik i for-
eningens aflønningsniveau og får dermed samtidig mulighed
for at fremkomme med indsigelser mod den nuværende og
fremtidige aflønning og lønpolitik. Oplysninger om hvorle-
des bestyrelse og direktion er aflønnet er vigtigt for med-
lemmerne, da de på baggrund af disse informationer kan
tage stilling til om de fortsat kan godkende den gældende
lønpolitik eller om der er behov for ændringer heri. Det
foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 c, stk. 3, kan straffes
med bøde.
Bestyrelsen vil således eksempelvis kunne straffes med bø-
de, hvis formandens beretning for generalforsamling ikke
indeholder en redegørelse for aflønning af bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen vil endvidere kunne straffes med bø-
de, hvis redegørelsen er ufuldstændig, og dette forekommer
åbenlyst, eksempelvis ved, at redegørelsen hverken indehol-
der oplysninger om honorarer mv. eller en beskrivelse af de
overordnede retningslinjer for tildelingen af variabel løn.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen i årsrapporten
skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra investeringsforeningen i
det pågældende regnskabsår.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Behandlingen, herunder offentlig-
gørelsen af oplysningerne, skal således ske i overensstem-
melse med persondataloven. § 6 i persondataloven opregner
en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentlig-
gøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det føl-
ger af lovgivningen.
Det skal med det foreslåede stk. 4 være muligt for investe-
ringsforeningen at offentliggøre vederlaget for bestyrelsen
og direktionen, uden at de pågældende har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger
om det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems samlede
vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentlighe-
den, herunder navnlig for investeringsforeningens medlem-
mer m.v. Det sikres herved, at investeringsforeningens inte-
ressenter får et indblik i, hvordan investeringsforeningen af-
lønner de personer, der står for investeringsforeningens dag-
lige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar
for investeringsforeningen og dennes overlevelse på længere
sigt. Indsigten i investeringsforeningens aflønning af besty-
relsen og direktionen kan således være grundlæggende for
investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammen-
hæng mellem investeringsforeningens resultater og afløn-
ning af bestyrelsen og direktionen.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn
eller honorar inklusive pension, som bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmet modtager som led i dennes hverv i investe-
ringsforeningen selv. Det betyder eksempelvis, at den løn,
som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som
led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offent-
liggørelsespligten.
At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at
der er tale om det vederlag i form af fast og variabel løn el-
ler honorar, som bestyrelsen og direktionen får udbetalt eller
overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som
modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om varia-
bel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er
skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller
overdrages i det pågældende regnskabsår.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af in-
dividuelle vederlag for bestyrelsen og direktionen skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at investeringsforenin-
gens medlemmer og andre interessenter får vederlagsoplys-
ningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmel-
sen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysnin-
gerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetnin-
gen eller i en note. Investeringsforeningen kan eksempelvis
vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte,
der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.
147
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 4, er
bestyrelsen.
Pligten efter det foreslåede § 48 c, stk. 4, til at offentliggøre
den samlede aflønning for hvert enkelt medlem af bestyrelse
og direktion skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring aflønning af bestyrelse og direktion og skal sikre of-
fentlighedens mulighed for at få indblik i foreningens afløn-
ningspraksis. Dermed varetages investorers mfl. interesser,
og bestemmelsen er vigtig i forhold til at sikre åbenhed om-
kring investeringsforeningers aflønning. Det foreslås derfor,
at såfremt årsrapporten slet ikke indeholder oplysninger om
bestyrelsens og direktionens individuelle lønninger eller helt
åbenlyst indeholder fejlagtige oplysninger om bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger, kan investeringsfor-
eningens overtrædelse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. I
praksis er det investeringsforeningens bestyrelse, der aflæg-
ger årsrapport på foreningens vegne, og det vil derfor være
bestyrelsen, som kan ifalde bødestraf.
§ 48 d
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Det foreslås med det foreslåede § 48 d, stk.1, at erhvervs- og
vækstministeren for investeringsforeninger skal kunne fast-
sætte regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 1, er ny, og fast-
sætter en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en investeringsforenings risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer indholdsmæssigt til den fore-
slåede § 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38.
Forslaget bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, dvs. væsentlige risikotagere i en bekendt-
gørelse. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de perso-
ner, der sammen med direktionen deltager i den daglige le-
delse af investeringsforeningen, f.eks. ledelsen af den del af
organisationen, som beskæftiger sig med investeringsfor-
valtning, ansatte, som via finansielle instrumenter kan tage
en væsentlig risiko på investeringsforeningens vegne, ledel-
sen af den del af organisationen, som forestår kontrol af
overholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte,
som kan påføre investeringsforeningen væsentlige markeds-
risici. Endvidere skal investeringsforeningen også overveje,
hvorvidt personer, hvis samlede løn inklusive pension ligger
inden for samme aflønningsniveau som bestyrelsen og di-
rektionen, også skal inddrages i investeringsforeningens
overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere,
jf. også artikel 14 a, stk. 3, i UCITS V-direktivet. Det er dog
et afgørende kriterium for, at en person udpeges som risiko-
tager at investeringsforeningen vurderer, at den pågældende
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil. Hvis investeringsforeningen består af mere end én af-
deling, kan investeringsforeningen vurdere, at den enkelte
væsentlige risikotager kun anses for risikotager for så vidt
angår den eller de afdelinger, hvor den pågældende har væ-
sentlig indflydelse på risikoprofilen, jf. også bemærkninger-
ne til det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 3. Hvilke ansatte der
vurderes at være væsentlige risikotagere, afgøres af virk-
somhedens bestyrelse. Retningslinjerne fra Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om en
forsvarlig aflønningspraksis for UCITS indeholder fortolk-
ningsbidrag til, hvilke grupper af ansatte, der bør udpeges
som væsentlige risikotagere i en investeringsforening. Med
henblik på at sikre, at de kommende regler for udpegning af
væsentlige risikotagere kan baseres på retningslinjerne fra
ESMA, og at eventuelle senere justeringer på baggrund af
ændring af retningslinjer eller andre fortolkningsbidrag kan
ske mest smidigt, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren gives hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendt-
gørelse.
Definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, forven-
tes at blive fastlagt i bekendtgørelse om lønpolitik og afløn-
ning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder og investeringsforeninger i medfør af det
foreslåede § 48 d, stk.1.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om investeringsforeningers pligt til
at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte oplysnings-
forpligtelser svarende til dem, der fastsætte for finansielle
virksomheder m.fl.
148
Som en følge af den politiske aftale omtalt i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.4 skal der således gælde fælles
regler om aflønning for den finansielle sektor. Investerings-
forvaltningsselskaberne er allerede omfattet af tilsvarende
regler i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf og forslaget skal medvirke til at sikre, at de
selvadministrerende foreninger underlægges tilsvarende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendt-
gørelse om fastlæggelse og gennemgang af lønpolitikken,
om pensionsydelser, nyansættelsesgodtgørelser og fratræ-
delsesgodtgørelser. Det følger endvidere af artikel 14 b, stk.
1, litra e, i UCITS V-direktivet, at særligt for så vidt angår
ansatte i kontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og
compliance-funktioner m.v., må disses eventuelle variable
løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det
område, som disse personer kontrollerer, og endvidere føl-
ger det af artikel 14 b, stk. 1, litra f, i UCITS V-direktivet, at
lønpolitikken for ansatte i kontrolfunktioner skal være un-
derlagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget, hvorfor lønpoli-
tikken for disse personer derfor vil skulle indeholde nogle
særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen,
som forventes udstedt i medfør af forslaget, forventes såle-
des at indeholde nærmere regler om aflønning for en inve-
steringsforenings bestyrelse og ansatte. Eksempelvis krav til
en investeringsforenings lønpolitik, krav til variabel afløn-
ning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotage-
re, krav til aflønning af ansatte i særlige funktioner, pension
og særlige godtgørelser m.fl.
Til nr. 19 og 20 (§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om inve-
steringsforeninger m.v.)
§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplysninger og
erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i revisi-
onsprotokollatet.
Det følger af § 60, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå foreningens retningslinjer for kontrol med over-
holdelse af forbuddet i § 60, stk. 1 og 2. Formålet med be-
stemmelserne i § 60 er at hindre konflikter mellem forenin-
gens interesser og egeninteressen hos en person, der er om-
fattet af spekulationsforbuddet.
Det følger af § 61, stk. 7, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipa-
pirer udstedt af erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat
af bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere
deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter lov nr. 631 af 8. juni 2016 må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 60, stk. 5, og §
61, stk. 7, der indebærer, at den erklæring eller de oplysnin-
ger, som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis virksomheden ikke fører en
revisionsprotokol.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 21 (§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter § 87, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.
skal årsrapporter udarbejdes efter en grundlæggende forud-
sætning om, at hver transaktion, begivenhed og værdiæn-
dring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en-
kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttovær-
di).
149
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at udstede regler om fravigelse af mod-
regningsforbuddet, som følger af § 87, stk. 1, nr. 8, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., ved udarbejdelsen af årsrappor-
ten. Bemyndigelsen svarer til en tilsvarende bemyndigelse i
§ 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, bortset fra, at
det i medfør af lov om finansiel virksomhed er Finandstilsy-
net, der har bemyndigelsen til at udstede sådanne regler.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om undta-
gelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med
reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS) og regn-
skabsreglerne for andre finansielle virksomheder, således at
det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale
regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest hensigtsmæssigt
på bekendtgørelsesniveau.
De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indehol-
der, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod
modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internatio-
nale regnskabsregler (IFRS) indeholder samtidig regler,
hvorefter det generelle forbud mod modregning i særlige be-
grænsede tilfælde fraviges. Det er denne mulighed for fravi-
gelse, der danner baggrund for forslaget. Bemyndigelsen
forventes bl.a. anvendt til at udstede regler herom i bekendt-
gørelse om finansielle rapporter for danske UCITS, som
svarer til de regler om fravigelse af modregningsforbuddet,
der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til nr. 22 (§ 93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS skal indsende kopi af den godkendte
årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 93, stk. 2, i lov investeringsforeninger m.v.,
at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrøren-
de årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 93, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 95, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 95 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse for danske UCITS. Det
foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen fremadrettet
tilkommer erhvervs- og vækstministeren. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 87, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 21. Ved dette forslag bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren således til at udstede nærmere
regler, der forventes udstedt i samme bekendtgørelse, som
udstedes med hjemmel i § 95.
Med bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, kan Finans-
tilsynet således i dag fastsætte nærmere regler for årsrappor-
ten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resulta-
topgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
§ 95, stk. 2, giver endvidere Finanstilsynet beføjelser til at
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for,
hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab,
mens § 95, stk. 3, fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, som er dækkende for kortere perioder end årsrappor-
ten.
150
Endelig giver § 95, stk. 4, Finanstilsynet beføjelse til at fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfon-
des årsrapporter.
Til nr. 24 (§ 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v., at bestyrelsen ikke kan tillade, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisor-
loven.
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler. Der gælder dermed yderligere regler for virksomhe-
der af interesse for offentligheden i forhold til virksomhe-
der, der ikke er af interesse for offentligheden.
Det foreslås at ændre § 98, stk. 9, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., så det fremgår, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevir-
ker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser sva-
rende til dem i revisorloven og forordningen, der gælder for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
I § 170, stk. 1, opregnes en række bestemmelser i markeds-
føringsloven, som finder anvendelse, når Forbrugerombuds-
manden behandler eller anlægger sager efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, indeholder imid-
lertid ikke en henvisning til markedsføringslovens § 27 a,
der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som gi-
ver Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling
at meddele påbud om at informere relevante kunder om rets-
stillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbru-
gerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte
forbrugeren mod retstab.
Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte
have et krav, bliver orienteret om deres retsstilling i relation
til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres inte-
resser. I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i mar-
kedsføringsloven burde man have foretaget en konsekvens-
rettelse af § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove
på det finansielle område, således at Forbrugerombudsman-
den også har mulighed for at anvende denne nye bestemmel-
se i markedsføringsloven overfor virksomheder, som måtte
have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombuds-
manden vil indlede en retssag på vegne af disse kunder.
Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 175, stk. 3, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 175 regulerer Finanstilsynets tavshedspligt. Efter udgangs-
punktet i § 175, stk. 1, er Finanstilsynets underlagt en skær-
pet tavshedspligt. § 175, stk. 3, fastlår imidlertid, at den
skærpede tavshedspligt ikke gælder for oplysninger vedrø-
rende tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttel-
sesregler, herunder eksempelvis oplysninger i sager om pro-
spekter, jf. § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske
UCITS udarbejde et dokument med central investorinforma-
tion for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale inve-
storinformation skal udleveres til interesserede detailinve-
storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-
rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-
klassen, således at en detailinvestor kan forstå karakteren af
og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende
bliver tilbudt. Reglerne om central investorinformation er,
ligesom reglerne om prospekter, en forbrugerbeskyttelsesre-
gel, hvorfor central investorinformation foreslås omfattet af
undtagelsen i § 175, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af § 175, stk. 3, nr. 11, foreslås
central investorinformation efter § 103 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilsvarende omfattet af bestemmelsen,
således at Finanstilsynet fremover kan videregive oplysnin-
ger om central investorinformation i henhold til § 103, dog
med de undtagelser, som følger af offentlighedslovens kapi-
tel 3.
Til nr. 27 (§ 176, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter § 176 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i
en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den dan-
ske UCITS, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
151
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden eller den danske UCITS,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at virksom-
heden eller den danske UCITS, som er blevet politianmeldt,
ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet
eller den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåe-
de stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, såfremt virksomheden eller den danske UCITS an-
moder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller den danske UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller danske UCITS, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
152
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk.1, i lov om investeringsforeninger er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af lov om investeringsforeninger m.v., der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås begrænsningerne for
brugen af variabel løn strafbelagt, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 48 a. Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås det
også, at krav til aflønningsudvalget bliver strafbelagt, jf. be-
mærkningerne til § 48 b, og endeligt foreslås det med lov-
forslagets § 2, nr. 18, at krav om generalforsamlingens god-
kendelse af lønpolitikken, krav til formandens beretning om
redegørelse for investeringsforeningens aflønning for gene-
ralforsamlingen og krav om offentliggørelse af bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger i årsrapporten bliver
strafbelagt, jf. bemærkningerne til §§ 48 b-c.
Som en konsekvens af, at der indføres nye regler om afløn-
ning i lovens §§ 48 a-48 c, foreslås det at ændre § 190, stk.
1, 2. pkt., så overtrædelse af § 48 a, stk. 1-6, § 48 b samt §
48 c kan straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 2, nr. 18.
Til § 3
Til nr. 1-3 (§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5 og 12 d, stk. 6, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplys-
ninger og erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i
revisionsprotokollatet.
Det følger af § 12 a, stk. 2, at virksomhedens eksterne revi-
sor skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod
bestyrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 12 a er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Det følger af § 12 b, stk. 5, at den eksterne revisor årligt i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal gennemgå retningslinjer
for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 12
b, stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 12 b er at
hindre konflikter mellem virksomhedens interesser og egen-
interessen hos en person, der er omfattet af spekulationsfor-
buddet.
Det følger af § 12 d, stk. 6, at i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal virksomhedens eksterne revisor afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagementer mod erhvervsvirk-
somheder, hvor personer der er ansat af bestyrelsen, direktø-
rer eller andre ledende medarbejdere deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter den ændrede revisorlov må virksomheder, der ikke er
virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 12 a, stk. 2, § 12
b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, der indebærer, at den erklæring
eller de oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, skal
fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis virksom-
heden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
153
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende kopi af sel-
skabets årsrapport, den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef til Fi-
nanstilsynet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 14, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at i de tilfælde, hvor den eksterne revisor ikke
fører en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsen-
des anden tilsvarende dokumentation.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. angiver krav til of-
fentliggørelsen af de oplysninger, som en udsteder af om-
sættelige værdipapirer er forpligtet til at offentliggøre. Det
følger af bestemmelsen, at en udsteder af omsættelige vær-
dipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til
kapitel 7 i værdipapirhandelsloven skal sikre, at offentliggø-
relsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver
tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2004/109 af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, at udstedere af omsættelige
værdipapirer samtidig med offentliggørelsen skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Bestemmelsen gennemfører
artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet.
Med lov nr. 632 af 8. juni 2016 ophævedes bestemmelsen
om udsteders løbende oplysningsforpligtelse i § 27 i lov om
værdipapirhandel m.v., da forpligtelsen i stedet følger af ar-
tikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, som
finder direkte anvendelse. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet den 3. juli 2016, da markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. var en del af lovens kapitel 7, og indtil denne ophævel-
se var offentliggørelse af oplysninger i medfør af § 27 såle-
des omfattet af kravet til offentliggørelse i § 27 a, stk. 1, og
kravet til indsendelse i § 27 a, stk. 2.
Som konsekvens af ophævelsen foreslås § 27 a, stk. 1, ænd-
ret, så bestemmelsen fremover igen omfatter oplysninger of-
fentliggjort i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel
m.v. og oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17,
stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Som følge he-
raf vil oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17, stk.
1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen igen skulle indsen-
des til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke oplysninger, en udsteder af
omsættelige værdipapirer skal offentliggøre eller indsende,
men sikrer, at der fortsat sker offentliggørelse og indsendel-
se af oplysninger i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og
2, af de oplysninger, som hidtil skulle offentliggøres i med-
før af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., og som nu of-
fentliggøres i medfør af artikel 17, stk. 1 og 7, i markeds-
misbrugsforordningen.
Forslaget er således alene en følge af, at der ikke i forbindel-
se med ophævelsen af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v.
blev foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 27
a, stk. 1.
154
Med dette forslag sikres gennemførelsen af artikel 21 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 6 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 83, stk. 1, angiver forordninger og regler, som Finanstilsy-
net påser overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven, er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der føl-
ger af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås, at det tilføjes § 83, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med,
at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-
valg overholder de pligter, der følger af revisorloven og for-
ordningen, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn
af Finanstilsynet.
Til nr. 7 og 8 (§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv. vedrører Finans-
tilsynets kontrol med finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter.
Der foreslås enkelte sproglige tilpasninger og opdatering af
henvisninger til anden relevant lovgivning. Herudover fore-
tages præcisering af nr. på Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder.
Ændringen sikrer en opdatering af henvisningerne i § 83,
stk. 2, men ændrer ikke på, hvilke regler, Finanstilsynet skal
føre kontrol med.
Til nr. 9 (§ 83, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 5, i værdipapirhandelsloven henviser til den frem-
gangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4. Med § 3, nr. 10,
i dette lovforslag foreslås § 83 b ophævet, og henvisningen i
§ 83, stk. 5, foreslås ophævet som følge heraf.
Til nr. 10 (§ 83 b i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83 b i lov om værdipapirhandel indeholder en række be-
grænsninger for Finanstilsynets regnskabskontrol.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel foreslås ophævet. Dette
skyldes, at bestemmelserne om regnskabskontrollen skal
følge ESMA’s retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med ikrafttrædelse den 28. december
2014. ESMA’s retningslinjer skal sikre, at informationen i
harmoniserede dokumenter fra udstedere, hvis finansielle in-
strumenter er optaget til handel på et reguleret marked i EU,
overholder de krav, der følger af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter og delårs-
rapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse af de re-
levante regnskabsregler og derved til gennemsigtigheden af
den finansielle information, der er relevant for de beslutnin-
ger, som træffes af investorer og andre brugere af års- og de-
lårsrapporter. Regnskabskontrollen bidrager til at beskytte
investorer og styrke markedstilliden.
For at investorer og andre brugere af års- og delårsrapporter
er i stand til at sammenligne de finansielle oplysninger fra
forskellige udstedere, er det vigtigt, at disse oplysninger er
baseret på en korrekt og konsekvent anvendelse af regn-
skabsreglerne, således at ensartede forhold indregnes, præ-
senteres og måles på en ensartet måde.
Regnskabskontrollen defineres i ESMA’s retningslinjer som
en undersøgelse af, om reglerne for finansiel information i
års- og delårsrapporter overholder de relevante regnskabs-
regler, og at der tages passende foranstaltninger, når der ved
kontrollen konstateres overtrædelser. De udstedere, der ud-
vælges til regnskabskontrol, udvælges såvel ud fra en risiko-
mæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Dette
med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får den infor-
mation de skal have, og at der i fremtiden ikke opstår ligne-
de overtrædelser.
I henhold til ESMA’s retningsliner om regnskabskontrol må
der ikke være en begrænsning af undersøgelsesbeføjelserne.
Af retningslinerne fremgår det endvidere, at håndhævere
ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nødvendi-
ge informationer, uanset om der er indikation på fravigelser
fra reglerne.
155
Ved ophævelse af § 83 b gælder der ikke længere en be-
grænsning om, at regnskabskontrollen alene må foretages på
op til 20 pct. af udstederne. Endvidere gælder der ikke læn-
gere en begrænsning om, at Erhvervsstyrelsen skal have en
begrundet formodning om fejl i den finansielle information
for at kunne opstarte en regnskabskontrol.
Ophævelsen af § 83 b forventes ikke at betyde en væsentlig
ændring af praksis for udførelsen af regnskabskontrollen.
Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supple-
rende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller fri-
findende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjem-
meside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
156
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12 (§ 84 l, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre op-
lysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
157
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 84 m, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 m i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstil-
synet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning i en række
nærmere angivne sager. Er der i en sag afsagt helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstil-
synet ligeledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Er dommen ikke endelig skal dette fremgå af offent-
liggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller person, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller personen anmoder Finanstilsynet
herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
158
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller person, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14 (§ 87, stk. 10 og 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets generelle pligt til at påse overholdelsen af lov
om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger.
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets kontrol med finansiel information i års- og de-
lårsrapporter fra udstedere af værdipapirer. Det følger af §
83, stk. 2, 4. pkt., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsy-
nets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomhe-
der omfattet af årsregnskabsloven.
§ 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på for-
retningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem. Ef-
ter § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet også mulighed for at foretage tilsyns- og kontrolbe-
søg hos de børsnoterede selskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger
m.v.
§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til brug
for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndigheder.
Det gælder bl.a. en række udenlandske myndigheder, herun-
der finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
ESMA.
§ 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang til leverandører og
underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 10 og et nyt stykke 11
i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 10, at Finanstilsynet
kan udøve de beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om
værdipapirhandel m.v. over for virksomheder, som har plig-
ter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men
som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 11, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., at Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er artikel 23, stk. 2,
litra d, i markedsmisbrugsforordningen, og artikel 24, stk. 4,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet, der fastslår, at den nati-
onale kompetente myndighed skal have adgang til at foreta-
ge kontrolbesøg på forretningsstedet hos alle virksomheder,
herunder eksempelvis alle udstedere af værdipapirer og ikke
kun udstedere af værdipapirer, der samtidig er finansielle
159
virksomheder. Fremadrettet skal Finanstilsynet også kunne
foretage tilsyns- og kontrolbesøg uden retskendelser på for-
retningsstedet hos andre virksomheder, der ikke er under Fi-
nanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.7.
Det foreslås i § 87, stk. 10, at Finanstilsynet kan udøve de
beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, over for virksomhe-
der, som har pligter i henhold til de regler, der fremgår af §
83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i mar-
kedsmisbrugsforordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen af de virksomheder, som ikke allerede er
omfattet af § 87, stk. 5 eller 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små
enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansat-
te, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers
strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne be-
stemmelse, er eksempelvis de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og gennemsig-
tighedsdirektivet. Disse virksomheder er ikke omfattet af §
87, stk. 5 eller 9.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Fi-
nanstilsynet vil kunne aflægge kontrolbesøg på forretnings-
stedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v. hos de virksomheder, som er omfattet af de i § 83, stk.
1-3, nævnte regler. Kontrolbesøget kan foretages i forbin-
delse med Finanstilsynets kontrol med overholdelsen af de
nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de virksomheder,
som er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Med forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og an-
dre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbe-
varer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-
systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udeluk-
kende adgang til virksomheden og således ikke til private
boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse,
at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmel-
se.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
anvendes ved undersøgelse af, om virksomheder overholder
de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Ek-
sempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage et kontrolbesøg
hos en udsteder af værdipapirer, der er forpligtiget til at lave
insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et
andet eksempel er hos en udsteder af værdipapirer, for at un-
dersøge om oplysningerne i et prospekt er korrekte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Fi-
nanstilsynet kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet
som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. hos
leverandører og underleverandører til de virksomheder, som
er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler, med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet hos leverandører og
underleverandører til de virksomheder, som er omfattet af
de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
kontrolbesøg almindeligvis blive afholdt på grundlag af var-
sel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde
sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens for-
hold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet
skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse af selvinkri-
mineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de
større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemssta-
ter.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte
at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker
et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om si-
tuationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-
nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et
tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en kri-
sesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgåen-
160
de handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomhe-
den er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Fi-
nanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Finanstilsy-
net kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for uden-
landske myndigheder eller ESMA, når disse myndigheder
anmoder herom.
Det foreslås i § 87, stk. 11, at Erhvervsstyrelsen kan udøve
de i § 87, stk. 5, 6 og 8, nævnte beføjelser i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen med udstedere af værdipapirer med hjem-
sted i Danmark, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. (herefter udstedere
af værdipapirer), som er omfattet af kontrollen efter § 83,
stk. 2. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Er-
hvervsstyrelsen vil kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. hos de udstedere af værdipapirer, som er omfat-
tet af regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2. Kontrolbesøget
kan foretages i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol
med overholdelsen af de nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af kontrollen efter § 83, stk. 2.
Med forretningssted forstås både de udstedere af værdipapi-
rers hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arki-
ver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gæl-
der også til virksomhedens IT-systemer m.v. Erhvervsstyrel-
sen har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksom-
heden og således ikke til private boliger. I tilfælde hvor en
virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Er-
hvervsstyrelsen kan aflægge kontrolbesøg på forretningsste-
det som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.
hos leverandører og underleverandører til de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af de i § 83, stk. 2, nævnte
regler, med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg blive afholdt på grundlag
af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne
finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens
forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Erhvervs-
styrelsen skønner det nødvendigt at få adgang til en virk-
somhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse
af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Erhvervsstyrelsen har fokus på
de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes kontrollen tilpasset niveauet i de øvrige medlems-
stater.
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin kontrol. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har behov for at kunne udøve sin virk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give styrelsen de nødvendige oplysninger eller
modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje
sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist næg-
ter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse
med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om
en krisesituation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til
omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virk-
somheden er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Er-
hvervsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Erhvervssty-
relsen kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for
161
udenlandske myndigheder eller ESMA, når disse myndighe-
der anmoder herom.
Erhvervs- og vækstministeren vil iværksætte en gennem-
gang af anvendelsen af de foreslåede stk. 10 og 11, når be-
stemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder krav om, at en forvalters lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af fast og varia-
bel løn. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder et identisk krav for finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed foreslås
med dette lovforslags § 1, nr. 30, ophævet med henblik på
indførelse af kravet i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Ifølge den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i
den finansielle sektor af 31. august 2010, som videreføres
med den brede politiske aftale om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013, skal der gælde ens regler om
aflønning for hele den finansielle sektor. Det foreslås derfor
at ophæve § 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som svarer til § 77 a, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, med henblik på indførelse af tilsva-
rende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., således at dette er konsistent med afløn-
ningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
Til nr. 2 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
§ 21, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 21, stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget har den fornødne viden og de
fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring og
kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af for-
valterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollektive
kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at forman-
den og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
forvalterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en udbredelse
af ændringerne til § 77 c, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
i overensstemmelse med den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 21, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder i dag krav om, at aflønningsud-
valget skal sammensættes således, at medlemmerne hver
især er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpo-
litik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 20. Forslaget har ikke til formål at stille yderligere
krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men
skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsud-
valget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt
besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opga-
ver.
Til nr. 3 (§ 21, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer aflønningsudvalgets overordnede opga-
ver.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1.pkt., at aflønningsudvalget skal
forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik
og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på
forvalterens risikostyring, og i den forbindelse forestå føl-
gende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
162
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Med forslaget til § 21, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over forvalterens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for forvalterens aflønningspolitik og praksis, men ud-
valgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde. §
21, stk. 4, er en udbredelse af ændringer til § 77 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle
sektor af 31. august 2010.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på forvalterens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for forvalte-
ren. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet bil-
lede af de risici, som knytter sig til forvalterens aflønnings-
politik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede § 21,
stk. 4, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om forvalterens aflønning overholder reglerne
om aflønning i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og oplysnings-
forpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af forvalterens tiltag på
lønområdet set i forhold til forvalterens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af forval-
terens aflønningspolitik og praksis. Aflønningsudvalget bør
ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængi-
ge kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at ud-
føre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget skal endvidere
samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, f.eks. nominer-
ings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter
kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af
forvalterens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af forvalterens lønpolitik. I rådgivningen skal
udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter § 20, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at forvalteren i
praksis overholder sin lønpolitik. Til brug herfor skal afløn-
ningsudvalget have de fornødne ressourcer, som beskrevet i
de indledende bemærkninger.
Det er vigtigt, at forvalterens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som forvalteren befinder
sig i, og aflønningsudvalget skal efter den foreslåede be-
stemmelses nr. 1 også løbende vurdere, om forvalterens løn-
politik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det
omfang, at det er nødvendigt, komme med forslag til opda-
teringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor for-
valterens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af vari-
abel løn til direktionen, og hvor forvalteren ønsker at tildele
variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at
lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Op-
dateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at be-
styrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for general-
forsamlingen til godkendelse.
163
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om forvalterens lønpolitik og praksis, som forelægges for
forvalterens generalforsamling til orientering og godkendel-
se, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af forvalterens aflønningspraksis, det vil sige,
at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i for-
valteren.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis forvalterens lønpoli-
tik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 20, stk. 2, nr. 3,
a)-b), er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage
en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til forvalterens
overordnede aflønningsstruktur løbende skal vurdere, om
forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige
og tager højde for forvalterens risici, navnlig risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i den-
ne forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretnings-
enheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige,
når forvalterens oplysninger om bestyrelsens og de øvrige
ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal
relevante personer i forvalteren kunne indsamle data fra for-
valterens systemer til brug for f.eks. indsendelse til Finans-
tilsynet i forbindelse med tilsyn. Forvalterens interne pro-
cesser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at forval-
terens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i forvalteren.
Udvalget skal endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser efter den foreslåede
bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at forvalteren skal fastlægge rammerne
for forvalterens faktiske aflønning, herunder fastlægge om
forvalteren vil anvende variabel løn. Forvalterens afløn-
ningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse
med forvalterens forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om forval-
teren har omsat lovgivningens krav til aflønning til en løn-
politik, der fastlægger rammerne for aflønning af forvalte-
rens ansatte set i forhold til forvalterens forretningsmodel og
-strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i forvalterens
lønpolitik og praksis, der kan stride mod risikostyringshen-
syn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de
fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet
indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde sikre, at lønpoli-
tikken og forvalterens lønpraksis er i overensstemmelse med
forvalterens interesser på længere sigt. De vil sige, at afløn-
ningsudvalget udover at have fokus på aflønningen på kort
sigt ligeledes skal fokusere på, hvilke konsekvenser afløn-
ningen kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsstrate-
gi og dennes lønpolitik m.fl.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere forvalterens og
de alternative investeringsfondes samlede resultater og sik-
re, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af variabel løn til forvalte-
rens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de for-
valtede alternative investeringsfonde, fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet jf. § 20, stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå forvalterens og de alter-
native investeringsfonde samlede årlige resultater på et
overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udval-
get gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås, i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen
for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 20, stk.
5, i lov om forvaltere af alternative investerinsfonde m.v.
Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet
evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at
dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konk-
ret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
164
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. er § 21, stk. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. allerede strafbelagt med
bøde. De foreslåede ændringer af § 21 ændrer ikke herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 21, stk. 4, er en forvalter af alternative investeringsfonde.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
forvalter, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Det følger af det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, at udvalget
kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning, og at ud-
valget i det forberedende arbejde skal varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitaleje-
re og andre investorer.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det
forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede inte-
resser, herunder også i forhold til investorer samt offentlig-
hedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på for-
valterens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønnings-
udvalget skal overveje, hvilke konsekvenser forvalterens af-
lønning kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsmodel
og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i forvalteren eller i forbindelse
med udarbejdelse af forvalterens lønpolitik, bonusprogram-
mer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødven-
digt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrol-
lere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om
aflønning inden for den finansielle sektor.
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra-
vene i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014 om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. om aflønning af ansatte i
særlige funktioner, i det omfang, at dette er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 3, ændres i §
21, stk. 4, foreslås det, at flytte det gældende § 21, stk. 4, 2.
og 3. pkt., om at udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning, og at udvalget i det forberedende arbej-
de skal varetage forvalterens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til kapitalejere og andre investorer, flyttes
til § 21 som nyt stk. 5.
Det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres således
uændret for forvaltere af alternative investeringsfonde i det
foreslåede § 21, stk. 5. Det gældende § 21, stk. 5 bliver her-
efter til stk. 6.
Til nr. 5 (§ 30, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer forvaltere af alternative investeringsfondes
pligt til at sikre, at de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, regelmæssigt og mindst en gang årligt op-
lyser investorerne i fondene om den indre værdi pr. andel i
fonden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 29 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at en
forvalter af alternative investeringsfonde skal have procedu-
rer for værdiansættelse af aktiverne og forpligtelserne i hver
af de fonde, som forvalteren forvalter. Procedurerne skal
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker korrekt, uafhængigt, konsekvent og i overens-
stemmelse med gældende lov. Reglerne om værdiansættelse
og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den en-
kelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Værdiansæt-
telsen og beregningen af indre værdi pr. andel skal mindst
ske én gang årligt.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Direktivet indeholder en række beføjelser til Kommissionen
til at udstede delegerede retsakter, herunder også vedrørende
værdiansættelse og beregning af indre værdi pr. andel. Den-
ne bemyndigelse er udnyttet i artikel 72 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december
2012 om udbygning af Europa Parlamentets og Rådets di-
165
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn (level 2-forordningen). Forvalteren skal således også
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker i overensstemmelse med artikel 72 i level 2-for-
ordningen.
Med lovforslaget foreslås det præciseret, at den indre værdi
pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til investorerne, er den
indre værdi pr. andel, som allerede er beregnet i medfør af §
29. Hensigten med ændringen er således at sikre, at det tyde-
ligt fremgår, at § 30 ikke skal forstås som en yderligere for-
pligtelse til at beregne den indre værdi ud over de krav, der
allerede følger af loven.
Til nr. 6 og 7 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer sammen med § 62, hvilke oplysninger en for-
valter af alternative investeringsfonde skal stille til rådighed
for investorerne inden, der investeres i fonden.
§ 62, stk. 1 og 2, oplister en lang række oplysninger, som
skal stilles til rådighed for investorerne forud for investerin-
ger i fonden. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om inve-
steringsstrategi og investeringsmålsætninger, investerings-
begrænsninger, gearing, gebyrer og omkostninger, indre
værdi pr. andel osv.
§ 63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde
kan undlade at offentliggøre dele af oplysningerne omfattet
af oplistningen i § 62, stk. 1 og 2, såfremt den pågældende
alternative investeringsfond er omfattet af pligt til at offent-
liggøre et prospekt. I sådanne tilfælde kan forvalteren nøjes
med at offentliggøre de oplysninger, som ikke allerede
fremgår af prospektet.
Det foreslås, at der efter § 63, 1 pkt., tilføjes et nyt andet
punktum, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde,
hvis den alternative investeringsfond har udarbejdet lignen-
de dokumenter, der udleveres til investorerne. Som konse-
kvens heraf bliver det nuværende 2. pkt. til 3. pkt., og 3. pkt.
udvides tilsvarende til at omfatte det lignende dokument, der
er udleveret til investorerne.
§ 63 foreslås således udvidet til også at omfatte oplysninger,
som fremgår af andre lignende dokumenter end prospektet,
som udleveres til investorerne. Dette vil f.eks. være et privat
placement memorandum (PPM). En forvalter kan således ef-
ter forslaget nøjes med at offentliggøre de oplysninger, som
ikke allerede fremgår af prospekter eller lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.
Dette vil være en væsentlig lempelse af den oplysningsopga-
ve, der er pålagt forvalteren i medfør af § 62, idet mange af
oplysningerne, der skal gives efter § 62, stk. 1 og 2, allerede
vil findes enten i prospekter, PPM eller lignende dokumen-
ter.
De oplysninger, som ikke allerede fremgår af prospektet el-
ler et lignende dokument og som forvalteren derfor skal of-
fentliggøre i medfør af § 62, stk. 1 og 2, kan offentliggøres
enten separat eller som tillæg til enten prospektet eller det
lignende dokument, som de øvrige oplysninger fremgår af.
Til nr. 8 (§ 162 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 162 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om forvaltere af alternative inve-
steringsfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af forvalteren.
Med den foreslåede ændring foreslås depositarer efter § 46 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på
tilsvarende vis omfattet af § 162, således, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfat-
tede depositarers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af depositaren.
Den eksisterende bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle
virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at
offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
investeringsforeningen m.v. Det er forventningen, at de af
lovforslaget omfattede depositarer skal omfattes af tilsvaren-
de regler.
Til nr. 9 (§ 170, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 3, nr. 4, er sager om oplys-
ninger til investorerne i henhold til §§ 62-66 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler udstedt
i medfør af lovens § 66 undtaget fra den skærpede tavsheds-
pligt, der gælder for Finanstilsynet efter § 170, stk. 1.
Finanstilsynets tavshedspligt er således lempet på en række
udvalgte områder vedrørende god skik og andre investorbe-
skyttelsesregler. Lempelsen har til hensigt at øge offentlig-
heden og åbenheden vedrørende disse områder.
Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på
de nævnte områder indebærer, under forudsætning af over-
holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om,
166
hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet, herunder
eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til for-
valteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journa-
list. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil
Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen præciseret, så der
henvises til sager om oplysninger til investorerne givet i
henhold til §§ 62-65 samt regler udstedt i medfør § 62, stk.
3, og § 66. Med præciseringen foretages der ikke materielle
ændringer i bestemmelsen. § 62, stk. 3, og § 66 indeholder
bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelsesform og det præcise-
res med ændringen, at sager om oplysninger til investorerne
i henhold til regler udstedt i medfør af disse bemyndigelser
tilsvarende er omfattet af den lempede tavshedspligt.
Til nr. 10 (§ 171, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 171 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offent-
liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet lige-
ledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den pågældende forvalter af alternative investe-
ringsfonde, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller forvalter, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller forvalter, som er blevet politianmeldt, ønsker
offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller forvalteren anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller forvalteren skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendig-
vis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
167
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der findes i dag ikke en adgang for tilsynsmyndigheder i an-
dre EU-lande og lande, som Unionen har indgået aftale med,
til at indhente og foretage stedlige undersøgelser i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere i Danmark. I medfør af §
346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed findes en sådan
adgang for tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, for filialer af udenlandsk finansielle virksomheder
med hjemsted i et af de pågældende lande.
Forslaget til stk. 4 giver tilsynsmyndigheder i andre EU-lan-
de og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, adgang til efter forudgående meddelelse
til Finanstilsynet at indhente oplysninger og foretage stedli-
ge undersøgelser her i landet i filialer af udenlandske bolig-
kreditformidlere fra det pågældende land. Denne adgang er
en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndighe-
der, der ifølge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har
ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang
til at kontrollere denne.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed giver
meddelelse om inspektionen til Finanstilsynet forud for ud-
førelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i
landet beliggende filial af den udenlandske boligkreditfor-
midler om den forventede inspektion.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil således ikke omfatte danske boligkredit-
formidlere.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under
samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner, hvilket
betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at Finanstilsynet
kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Bestemmelsen
indebærer, at Finanstilsynet kan beslutte at deltage i den
udenlandske tilsynsmyndigheds inspektion af her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Finanstilsynet vil herved kunne føre tilsyn med, at filialen
overholder danske regler, jf. lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere § 11, stk. 1, og at den udenlandske til-
synsmyndigheds inspektion foregår i overensstemmelse med
de grundlæggende danske regler herfor.
Det foreslås desuden, at undersøgelsen kun kan foretages
med Finanstilsynets medvirken, hvis en filial af en uden-
landsk boligkreditformidler som nævnt i 1. pkt. modsætter
sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse. Fi-
lialen kan således ikke nægte inspektionens gennemførelse,
men kan kræve, at Finanstilsynet medvirker hertil.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet skal kunne foretage
selvstændige inspektioner i den her i landet beliggende fili-
al, som led i Finanstilsynets tilsyn med god skik og kompe-
tencekrav. Reglerne om god skik udstedes af ministeren i
henhold til hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, og der er udstedt regler om
kompetencekrav i henhold til § 6, stk. 2, i samme lov. Den
foreslåede bestemmelses 1. pkt. gennemfører boligkreditdi-
rektivets artikel 34, stk. 5, og bestemmelsens 2. pkt. præci-
serer, at Finanstilsynet som hidtil fører tilsyn med filialens
overholdelse af regler om god skik.
168
Til nr. 2 (§ 18, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Efter § 18 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentlig-
gøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligele-
des dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den finansielle rådgiver, hvis denne er under til-
syn, forpligtet til også at offentliggøre fældende domme el-
ler vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse,
som vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker
alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
169
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 49 a, stk. 6, i lov om forsikringsformidling)
Efter § 49 a i lov om forsikringsformidling har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
170
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 93, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge)
Efter § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen
ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er den pågældende virksomhed, hvis denne er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
171
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det følger af § 44 d, stk. 2, i lov tilsyn med firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 44 d, stk. 2, i tilsyn med firmapensionskas-
ser, at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 44 d, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Efter § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den
pågældende firmapensionskasse, hvis denne er under tilsyn,
172
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller firmapensionskasse,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller firmapensionskassen
anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler firmapensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, eller
af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
173
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 15, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 15 i lov om ejendomskreditselskaber har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er det pågælden-
de ejendomskreditselskab, hvis denne er under tilsyn, for-
pligtet til også at offentliggøre fældende domme eller ved-
tagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som ve-
drører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene på
Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt., og
stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller ejendomskreditsel-
skabet anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke
nødvendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dom-
men.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
174
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som sagen vedrører,
eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 27 g, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Efter § 27 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har
Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ik-
ke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forpligtet til og-
så at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på
sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra ATP offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at ATP øn-
sker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede
stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysnin-
ger, såfremt ATP anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at ATP skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden herfor er,
at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af
afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor ATP ikke anmoder Finanstilsynet om at
offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påta-
leopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i
medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finans-
175
tilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det
foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, ATP eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 76 b, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 b i lov om arbejdsskadesikring har Finanstilsynet
i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring forpligtet til også at offentliggøre
fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre oplys-
ninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring ønsker offentliggørelse af påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal
der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, såfremt Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødven-
digvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
176
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om,
at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk.
6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 10 g, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Efter § 10 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til også at offentlig-
gøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemme-
side.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ønsker offentliggørelse af påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i
henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggø-
relse af sådanne oplysninger, såfremt Lønmodtagerenes
Dyrtidsfond anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
177
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Lønmodtagerens Dyrtidsfond ikke anmo-
der Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at
sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller af-
sigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Lønmodtagerens Dyr-
tidsfond eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 32, stk. 6, i revisorloven)
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(herefter forordningen).
Det foreslås, at ansvaret vedrørende dette tilsyn deles mel-
lem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så Finanstilsynet
har ansvaret for dette tilsyn i forhold til de virksomheder af
interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 i revisor-
loven, som foreskriver, at Finanstilsynet træder i Erhvervs-
styrelsens sted i forhold til det tilsyn, som efter § 32, stk. 3,
nr. 1, føres med virksomheder af interesse for offentlighe-
den, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i forbindelse med
dette tilsyn kan udøve de beføjelser, der er beskrevet i § 32,
stk. 4, i revisorloven.
Efter § 32, stk. 4, i revisorloven kan Erhvervsstyrelsen til
brug for udøvelsen af tilsynet med, at medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder de
pligter, der følger af revisorloven og forordningen, indhente
178
nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for
offentligheden.
Efter artikel 32 i Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. sel-
skabsdirektiv) skal der udpeges en kompetent myndighed til
varetagelsen af de forpligtelser, der følger af direktivet, her-
under tilsynet med at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og forordningen. Den kompetente myndigheds
rolle kan i henhold til direktivet deles mellem flere myndig-
heder.
Til nr. 2 (§ 32 a, stk. 1, 3. pkt., i revisorloven)
Revisorloven indeholder krav vedrørende nedsættelse af re-
visionsudvalg i virksomheder af interesse for offentlighe-
den. Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen
ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der
følger af revisorloven mv.
Med dette lovforslags § 13, nr. 1, foreslås det indsat i revi-
sorlovens § 32 som et nyt stk. 6, at Finanstilsynet skal træde
i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter § 32,
stk. 3, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrel-
sen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbin-
delse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
efter § 32, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt tredje punktum i § 32 a, stk. 1,
hvorefter revisorrådet endvidere rådgiver Finanstilsynet om
de forhold, som er nævnt i § 32 a, stk. 1, 1, pkt.
Revisorrådet skal således rådgive Finanstilsynet om dettes
tilsyn efter § 32, stk. 3, nr. 1.
Revisorrådet har alene en rådgivende funktion i forhold til
Finanstilsynet.
Denne ændring har til formål at sikre en ensartethed i prak-
sis for tilsynet med revisionsudvalgene m.v. i finansielle og
ikke-finansielle virksomheder.
Revisorrådets arbejde er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om Revisorrådet, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 28. juni 2016.
Til nr. 3 (§ 44 a, stk. 3, 1. pkt., i revisorloven)
Det følger af § 44 a i revisorloven, at Revisornævnet be-
handler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser ef-
ter revisorloven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden (herefter forordningen). Herudover behandler
Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter,
der påhviler virksomheder af offentlig interesse eller med-
lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg.
Det følger af § 44 a, stk. 3, at klager til Revisornævnet kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår.
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og forordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når det træder i Erhvervssty-
relsens sted, også skal kunne indbringe sager for Revisor-
nævnet om tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomhe-
der af offentlig interesse eller medlemmer af sådanne virk-
somheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Til nr. 4 (§ 51, stk. 2, i revisorloven)
§ 51 vedrører generelt klageadgangen for afgørelser truffet
af Erhvervsstyrelsen og fastslår i stk. 1, at styrelsens afgø-
relser efter revisorloven og revisorforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden) kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet.
I stk. 2 bestemmes det, at en række afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen dog ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Tilsvarende bestemmes det i stk. 3, at af-
gørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50 a blev sammen med §§ 50 b-d indsat i revisorloven ved
lov nr. 1231 af 18. december 2012, der havde til formål at
fremme digitaliseringen i kommunikationen mellem det of-
fentlige og virksomheder og borgere. På tværs af en række
love blev der indsat bestemmelser til fremme heraf. I medfør
af § 50 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold om-
179
fattet af revisorloven eller af regler udstedt i medfør af revi-
sorloven, skal foregå digitalt.
§ 51, stk. 2, er senest affattet ved lov nr. 631 af 8. juni 2016,
hvor det nu foreslåede 2. pkt. ved en fejl udgik af bestem-
melsen.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i
medfør af § 50 a, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i lov om VækstFonden)
Det følger af § 2 i lov om VækstFonden, at VækstFondens
formål bl.a. tilgodeses gennem medfinansiering af udvik-
lingsselskaber. Det fremgår ikke af lov om VækstFonden
med tilhørende bekendtgørelser, at investeringer i udvik-
lingsselskaber er betinget af, at de pågældende udviklings-
selskaber har hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid
heller ikke specifikt, at der kan investeres i udenlandske ud-
viklingsselskaber.
Med lovforslaget tydeliggøres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der bl.a. for-
ventes at investere i danske virksomheder. VækstFonden
skal i sine investeringer i udenlandske udviklingsselskaber
lægge vægt på, at udviklingsselskaberne har konkret fokus
på investeringer i danske virksomheder.
Til § 15
Til nr. 1 (§1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, der med lov nr. 1563 af 15. december 2015
bliver § 152, stk. 2, begrænset. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 55, har denne begrænsning ik-
ke været tilsigtet.
Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. decem-
ber 2015, er endnu ikke trådt i kraft.
Med dette lovforslags § 1, nr. 55, foreslås § 152, stk. 5, der
med lov nr. 1563 af 15. december 2015 bliver § 152, stk. 2,
ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstitutters strategier og systemer for måling og
styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbej-
delse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likvidi-
tetsrisici. Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foreslås ophævet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 55, i
dette lovforslag.
Til nr. 2 (§10, stk. 3, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Med § 15, nr. 1, i dette lovforslag foreslås § 1, nr. 24, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Som følge heraf
foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 tilrettes, så det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015 træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1, i
dette lovforslag.
Til § 16
Til nr. 1 (§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås at ophæve § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29.
april 2015. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §
1, nr. 74 og 75.
§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ophæver og
indfører nye bestemmelser i § 195, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed. Disse ændringer foreslås af lovtekniske år-
sager ophævet, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft,
og da der foreslås nye ændringer af § 195, stk. 1-4, i lov om
finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 74 og
75.
Til nr. 2 (§ 16, stk. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9, i
lov nr. 532 af 29. april 2015 tilrettes, således at § 2, nr. 9 og
10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ikke længere fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, da § 2, nr. 9 og 10, ophæves
med dette lovforslags § 16, nr. 1.
Til § 17
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
180
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende lovforslags § 1, nr. 99 og 100. Som en konse-
kvens heraf foreslås det at ophæve § 7, nr. 2, i lov nr. 631 af
8 juni 2016, som indeholder den foreslåede ændring af §
354, stk. 3, nr. 17 og 18, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at lovforslagets § 1, nr.
50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1. juli 2017. De om-
handlede numre omhandler ændringer vedrørende reglerne
om koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås, at disse skal træde i kraft 1. juli 2017, da visse
af de nærmere pligter følger af bekendtgørelser, som der vil
skulle foretages konsekvensændringer i. Det skønnes, at det-
te vil kunne nås til 1. juli 2017, så der fra dette tidspunkt vil
være sammenhæng mellem ændringerne af § 175 b og rele-
vante bekendtgørelser.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforsla-
gets § 1, nr. 74 og 75, og at ministeren kan fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Disse
ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til Erhvervs-
styrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Er-
hvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan hånd-
tere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået
i bestemmelserne.
Den foreslåede stk. 4 tager stilling til, hvordan den foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 83, om identifikation af nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal finde anven-
delse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et SIFI eller G-SIFI, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den regu-
lering, der med den foreslåede § 313 a, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 84, skal gælde for disse nøglepersoner,
vil gælde fuldt ud for ansatte, der identificeres som nøgle-
personer efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. For
ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, i forbindelse med lovens ikrafttræden, ville det imidlertid
være et stort indgreb, såfremt reglerne gjaldt fuldt ud.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om egnethed og hæder-
lighed efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 84, fra tidspunktet for instituttets identi-
ficering af den ansatte som nøgleperson. Oplysningerne ind-
går i Finanstilsynets vurdering af, om nøglepersonen lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed i henhold til §
64, stk. 1-3, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 84.
Det foreslås, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden varetager en stilling i et SIFI eller et G-SI-
FI, som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, jf. det foreslåe-
de § 1, nr. 83, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet op-
lysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af §
64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 84. Som konsekvens heraf vil disse ansatte ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved
lovens ikrafttræden. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne eksempelvis er dømt for en strafbar overtrædelse eller gå-
et konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræ-
den.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, fra lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at såfremt en nøgleperson
f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet her-
om. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finans-
tilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om dom-
fældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den pågæl-
dende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryg-
gende vis.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ind-
går ved en eventuel efterfølgende vurdering af en nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 2-3, jf. § 313
a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84. Overgangs-
bestemmelsen medfører, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig ad-
færd, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil kunne påbyde et SIFI eller et G-SIFI at af-
sætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, ved lovens ikrafttræden, såfremt vedkom-
mende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar,
går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2
og 3, jf. det foreslåede § 313 a.
181
Hvis en ansat i et SIFI eller i et G-SIFI, der var identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til anden stilling som nøg-
leperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 64, stk. 1-3, jf. den foreslåede § 313
a, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er
tale om en stilling i samme SIFI eller G-SIFI.
Det foreslåede stk. 5 medfører, at § 312 b i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, alene
finder anvendelse på aftaler mellem SIFIet eller G-SIFIet og
medlemmerne af henholdsvis dets bestyrelse og direktion,
der indgås eller genforhandles, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden. Kravene i de nævnte bestemmelser fin-
der således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er
forlænget eller fornyet.
Den foreslåede stk. 6 medfører, at den foreslåede § 313 b i
lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for eks-
poneringer mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i SIFIer
eller G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er be-
vilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev
identificeret som nøgleperson.
Nye eksponeringer mod en nøgleperson, herunder ændring
af en bestående eksponering, eksempelvis forhøjelse eller
forlængelse af en kredit bevilget før lovens ikrafttræden, vil
kræve direktionens godkendelse i overensstemmelse med
den foreslåede § 313 b. Tilsvarende gælder ved SIFIets hen-
holdsvis G-SIFIets modtagelse af nye sikkerheder fra en
nøgleperson efter lovens ikrafttræden, herunder ved forlæn-
gelser og forhøjelser af allerede stillede sikkerheder.
Med stk. 7 foreslås det, at lovens § 48 a, stk. 1-6, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anvendelse på investe-
ringsforeningers aftaler, der indgås eller genforhandles, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Kravene i de
nævnte bestemmelser finder således ikke anvendelse på af-
taler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke ef-
ter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Med stk. 8 foreslås det, at lovens § 48 c, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18, først får virkning fra den før-
stkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens
ikrafttræden.
I forhold til kravet i det foreslåede § 48 c, stk. 2, om, at in-
vesteringsforeningens generalforsamling skal godkende in-
vesteringsforeningens lønpolitik, betyder forslaget, at dette
krav først gælder fra førstkommende generalforsamling efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. Kravet om at inve-
steringsforeningen skal have en lønpolitik, træder imidlertid
i kraft allerede den 1. januar 2017, jf. stk. 1. Investeringsfor-
eningen skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med dette forslags § 48 c, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18.
Det er i perioden indtil den førstkommende generalforsam-
ling ikke en gyldighedsbetingelse for aftaler om variabel
løn, at den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik er godkendt
af generalforsamlingen. Investeringsforeningen kan således
godt i perioden fra den 1. januar 2017 og indtil førstkom-
mende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på
baggrund af bestyrelsens godkendte lønpolitik. Efter den på-
gældende investeringsforenings førstkommende generalfor-
samling er det en betingelse for, at investeringsforeningen
kan indgå aftaler om variabel løn med bestyrelsen og direk-
tionen, at generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.
Til § 19
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og §
16, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås det, at §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16,
nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold til
182
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 308 af 25. marts 2015, § 1
i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532
af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70
og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og
179-181, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361,
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 170,
171-175 og 176-178 desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175 b
og 175 c desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§
79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348
og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk.
2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og
370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a,
347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og
357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368,
stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, §§ 369, 370,
372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175
og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter
»176-178« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274,
stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a og 313
b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a
og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anven-
delse. For blandede holdingvirksomheder finder
§ 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk.
1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø-
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in-
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§
348, § 352, stk. 2,«.
183
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og
§§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., an-
vendelse. For filialer her i landet af en uden-
landsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivi-
tet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk.
2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5-16. ---
Særlige regler om anvendelsesområde for inve-
steringsforvaltningsselskaber
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a op-
hæves.
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der alene har til-
ladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte
aktiviteter.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med §
124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med §
124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, § 126,
stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og
4-7,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
184
4)-18) ---
Stk. 7-8. ---
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktieka-
pital, der mindst udgør et beløb svarende til 1
mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker
at blive medlem af et reguleret marked, en værdi-
papircentral eller en clearingscentral, hvor sel-
skabet deltager i clearing og afvikling, eller øn-
sker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tje-
nesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilla-
delse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og
9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-
papirer, og som søger tilladelse til at udføre en
eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at ud-
føre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svaren-
de til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav, eller
3) en kombination af startkapital og er-
hvervsansvarsforsikring i en form, som
giver en dækning, der svarer til den nævnt
i nr. 1 eller 2.«
Stk. 9-10. ---
185
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal én gang om året indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende
en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
hedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne
i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt
i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selska-
bets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 og 3.«
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut er tilladelse endvidere betinget af, at med-
lemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig
tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfyl-
der kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS, 11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-5. ---
186
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab el-
ler et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysnin-
ger om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer. Når et admini-
strationsselskab ønsker at tilbyde administration
her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstil-
synet fra hjemlandets kompetente myndighed en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af
selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger
i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilla-
delse til at administrere, samt en beskrivelse af
selskabets risikostyringsproces og procedurer for
behandling af klager fra investorer.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
Stk. 7-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn-
de at yde tjenesteydelser her i landet, når Finans-
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Den udenland-
ske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8
nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i
hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af
virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den
udenlandske virksomhed et forsikringsselskab,
skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i
stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndig-
hederne i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et administrationsselskab, skal Finanstil-
synet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have
modtaget en forretningsplan over administrati-
onsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydel-
ser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om rele-
vante garantiordninger, der har til formål at be-
skytte investorer. Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf.
bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjem-
landets kompetente myndighed en bekræftelse
på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direkti-
vet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
187
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, kan virksomheden
1) administrere UCITS, 14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-10. ---
§ 71. En finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1)-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området,
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til:
»it-området og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, og
10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom-
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi-
sion eller den ansvarshavende aktuar må formo-
de, at den finansielle virksomhed ikke opfylder
kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§
125, stk. 2,«.
188
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, solvensbe-
hovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk.
4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., kravet til minimums-
basiskapitalen efter § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet efter § 126 c eller minimumskapital-
kravet efter § 126 d, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
§ 77. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om år-
et gennemgå den finansielle virksomheds ret-
ningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslin-
jerne vurderes at være betryggende og have fun-
geret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksom-
heders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders« til: »penge-
institutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
1)-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal på tids-
punktet for beregningen af den variable løn
bestå af en balance af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juri-
diske struktur, aktiebaserede instrumenter
eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende in-
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: »Med forbehold for investe-
ringsforvaltningsselskabets retlige struktur og
dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på investeringsforvaltningsselskabets risikopro-
fil eller på risikoprofilen af de forvaltede dan-
ske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller
instrumenter knyttet til kapitalandele i investe-
189
strumenter, der afspejler virksomhedens
kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porte-
føljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egent-
lige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-
ves, og som i passende grad afspejler virk-
somhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksom-
heden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. For forsikrings-
selskaber kan mindst 50 pct. af den variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, be-
stå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
ringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen
af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af
den samlede portefølje, som forvaltes af inve-
steringsforvaltningsselskabet.«
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt
virksomheden på tidspunktet for udbetaling
af den variable løndel ikke overholder kapi-
talkravet eller solvenskravet i § 124, stk.
1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5
og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, kravet til minimumsba-
siskapitalen i § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller solven-
skapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk.
1, 3 og 4, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk.
1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til
minimumsbasiskapitalen i § 126, stk. 2 og 3,
solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller
solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b,
stk. 1, 3 og 4,« udgår.
190
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn
til bestyrelsen og direktionen, såfremt virk-
somheden i den periode, som aftalen om
den variable løn vedrører, og indtil tids-
punktet for beregningen heraf får en frist
fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4,
om opfyldelse af solvenskravet eller Fi-
nanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræ-
ver, at virksomheden udarbejder en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomi-
ske stilling.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finans-
tilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at
virksomheden udarbejder en plan for genopret-
telse af virksomhedens økonomiske stilling«.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder må aktieopti-
oner eller lignende instrumenter højst udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at aktier og instru-
menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, di-
rektionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter
m.v.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres
»Den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden« til: »Pengeinstituttet, realkredit-
instituttet, fondsmæglerselskabet, investerings-
forvaltningsselskabet eller den finansielle hol-
dingvirksomhed«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at udbetaling af den
efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalings-
tidspunktet, betinget af, at den pågældende har
efterlevet passende krav til egnethed og hæder-
lighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
191
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, og som modtager variabel løn, skal tilba-
gebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at såfremt bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt el-
ler delvis kan sidestilles med variable løndele, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis mod-
tageren forlader virksomheden inden pensions-
tidspunktet, beholde denne del af pensionsydel-
sen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk.
1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren
er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden ud-
betale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte in-
strumenter uden mulighed for afhændelse eller
udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfæl-
de.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, resultaterne i dennes
afdeling og virksomhedens resultater.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
192
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita-
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller
individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om fi-
nansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finan-
siel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt
i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene
må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, hvis dette er berettiget.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 2-3. ---
§ 77 c. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste
regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-
sætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i
medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for dis-
se virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i
en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
193
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
den virksomhed, som nedsætter aflønningsudval-
get, eller af bestyrelser i virksomheder, der i
medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes således,
at medlemmerne er i stand til at foretage en kva-
lificeret og uafhængig vurdering af, om virksom-
hedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhø-
rende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter,
navnlig for så vidt angår tilpasning af virksom-
hedens aflønningsstruktur til virksomhedens ri-
sikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet,
og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b«
ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 77 h«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for bestyrelsens beslutninger ve-
drørende aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på
virksomhedens risikostyring. Udvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udval-
get skal i det forberedende arbejde varetage virk-
somhedens langsigtede interesser, herunder også
i forhold til aktionærer og andre investorer, samt
offentlighedens interesse.
.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af virksomhedens
lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpoli-
tik i praksis og vurdere, om virksomhe-
dens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om virksomhedens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om
virksomhedens processer og systemer er
tilstrækkelige og tager højde for virksom-
hedens risici, herunder risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønnings-
struktur samt sikre, at virksomhedens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring og er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsstrategi, mål-
194
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virk-
somhedens og forretningsenhedernes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variabel løn til virksomhedens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhe-
dens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overens-
195
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1,
nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af vari-
abel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§
71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal formanden for bestyrelsen i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ redegø-
re for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i inde-
værende og det kommende regnskabsår.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed«.
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal i årsrapporten offentliggøre det samle-
de vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel-
sen og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har optjent som medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed in-
den for samme koncern.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:
»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2«.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
196
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i
overensstemmelse med instituttets forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede in-
teresser.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Lønpolitikken« til: »Penge- og realkreditinsti-
tutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »inte-
ressekonflikter og« ændres til: »interessekon-
flikter, herunder«.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning,
hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i over-
enskomsten.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik-
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6 og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for
samme koncern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller
et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der ikke er beliggende i
Danmark, må højst udgøre 100 pct. af hen-
holdsvis honoraret eller den faste grundløn in-
klusive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,
197
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder for kvalitative og passen-
de kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsent-
lig indflydelse på institutters risikoprofil, i pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og finansieringsinstitutter, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om pligten til at offentlig-
gøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncer-
nniveau.
198
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om lønpoli-
tik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den
finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte per-
sonkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-5. ---
§ 80. ---
Stk. 2-7. ---
199
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én
gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt den finansielle virk-
somhed har eksponering med erhvervsvirksom-
heder omfattet af stk. 1 og 2.
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 9. ---
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjem-
meside, skal offentliggøre oplysninger om, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk.
1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1,
og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10,
§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a,
stk. 1-6,«.
Stk. 2-3. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet har et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag
af en størrelse, type og fordeling, som er passen-
de til at dække selskabets risici. Disse procedurer
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for
at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende
og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæg-
lerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fonds-
mæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglersel-
skab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal
mindst udgøre
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber.
200
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder be-
tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, skal uanset krave-
ne i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette
krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selska-
bets virksomhed siden det foregående år. Har et
selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger, der fremgår af budget-
tet for første års drift, medmindre dette budget
kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæg-
lerselskab skal på baggrund af vurderingen i hen-
hold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres
»fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglersel-
skab I«.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1,
eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke væ-
re mindre end hvert af følgende:
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel
93 i Europa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
201
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan ikke være mindre end minimumska-
pitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundla-
get i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6,
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af ar-
tikel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det in-
dividuelle solvenskrav.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et
fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg-
lerselskaber med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4,
ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fonds-
mæglerselskaber I«.
202
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres
»fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmægler-
selskab I«.
§ 125 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at
opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og i tillæg til egentlig kernekapital, som oprethol-
des for at opfylde det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til:
»§ 125, stk. 2,«.
Stk. 8. ---
§ 126 e. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver
og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncer-
ner«: »eller grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a,
stk. 1,
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1
og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste om-
kostninger og de faste omkostninger for den
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmægler-
selskabers og«.
203
øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at
Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et
selskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,
6)-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig li-
kviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgø-
re
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det
uanset mulige udbetalingsforbehold påhvi-
ler pengeinstituttet at betale på anfordring
eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstille-
de kapitalindskud, der kan medregnes ved
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgo-
dehavender hos kreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1
fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for
et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
204
med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters
strategier og systemer for måling og styring af
likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udar-
bejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
§ 157. ---
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg-
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udfø-
re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
2, besidder disse instrumenter for egen regning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at sel-
skabet ikke er i stand til at sikre præcis
afdækning af den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positioner-
ne overstiger ikke 15 pct. af selskabets
startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midler-
tidig karakter og er strengt begrænset til
den periode, som er nødvendig for udfø-
relsen af den nævnte transaktion.«
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125,
stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
205
182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af ka-
pitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i
henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, ka-
pitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som enten er et fonds-
mæglerselskab I, eller som mindst har en datter-
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag
fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber desuden anvendelse på
koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglersel-
skaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og
som ikke har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden på-
ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved op-
gørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncer-
nen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1,
4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og arti-
kel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
Stk. 3-5. ---
206
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 2-3. ---
§ 175 b. Bestyrelsen og direktionen for den øver-
ste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det af den øverste modervirksomhed
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkra-
vet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvor der i koncer-
nen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
1) er beliggende i Danmark og
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt styk-
ke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette til-
knyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings-
selskaber.«
207
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1,
skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør af stk. 9.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»koncernen, jf. stk. 1« til: »koncernen eller
gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 9« ændres til:
»stk. 10«.
Stk. 3. Solvenskapitalkravet for koncernen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering, jf. dog stk. 4, og en-
ten ved anvendelse af standardformlen efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af
Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«, og to steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter
stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af en me-
tode baseret på regnskabsmæssig konsolidering
efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgø-
relsesmetode.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«, og to steder
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Opfylder den øverste modervirksomhed,
jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen, finder § 248 a anvendelse.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»Opfylder den øverste modervirksomhed, jf.
stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg for koncernen i overensstemmelse med § 350
b.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ik-
ke at medtage et selskab i koncernen ved opgø-
relsen af solvenskapitalkravet for koncernen.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 8. Den øverste modervirksomhed skal hvert
år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øver-
ste modervirksomhed skal ved ændringer af be-
tydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen foretage en ny opgørelse og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Den øverste modervirksomhed« til:
»Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2«, og to
steder indsættes efter »koncernen«: »eller grup-
pen«.
208
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet
af stk. 1, som kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet for koncernen, om opgørelse af
solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og
4 og om Finanstilsynets godkendelse af en intern
model for koncernen.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
»omfattet af stk. 1« til: »og gruppen omfattet af
stk. 1 og 2«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og
5«, og tre steder indsættes efter »koncernen«:
»eller gruppen«.
§ 175 c. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er beliggende i Danmark, og
hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab,
kan Finanstilsynet efter regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 216, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) træffe afgørelse om, at § 175 b eller dele heraf
finder anvendelse på den danske del af koncer-
nen. Det øverste forsikringsselskab, den øverste
forsikringsholdingvirksomhed eller den øverste
blandede finansielle holdingvirksomhed i den
danske del af koncernen påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed ikke er beliggen-
de i Danmark, og hvori der indgår et gruppe 1-
forsikringsselskab, kan Finanstilsynet efter reg-
ler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af
artikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan træf-
fes«, og »den danske del af koncernen« ændres
til: »en dansk del af en koncern eller gruppe,
hvis den øverste virksomhed i koncernen eller
gruppen ikke er beliggende i Danmark«, og i 2.
pkt. ændres »blandede finansielle holdingvirk-
somhed« til: »finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a,«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde
solvenskravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf.
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, eller solvenskapitalkravet for
koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 2, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
209
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke
opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel
92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet
for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§194. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for virksomheder
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
74. § 195, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den
halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
210
at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 199. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eks-
terne revisorer i henhold til revisorloven« til:
»der i medfør af revisorloven og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af inte-
resse for offentligheden finder anvendelse for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse
for offentligheden«.
Stk. 12-13. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage til-
ladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) ---
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfyl-
der kravene til at få en tilladelse, herunder
kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr.
1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel
93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2,
nr. 1 og 2,«.
3)-4) ---
Stk. 2-7. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7, og har det
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,«
til: »§ 125, stk. 2,«.
211
for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finans-
tilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 283. ---
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste
modervirksomhed i en koncern omfattet af §
175 b, stk. 1,« til: »Virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncernens« indsæt-
tes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder
omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »kon-
cernens« indsættes: »eller gruppens«.
Stk. 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages
senest den 30. juni hvert år og første gang senest
den 30. juni 2014.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang år-
ligt« til: »senest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yder-
ligere udpegning af systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.«
Stk. 2-10. ---
§ 309. ---
Stk. 2-4. ---
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
slutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3,
skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
212
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal som led i sin virksom-
hedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere institut-
tets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke
stillinger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a,
stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske
over en periode på mindst 5 år med påbegyndel-
se 1 år efter beregningstidspunktet med en lige-
lig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia-
ble løndel efter stk. 1 skal for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele af-
hængig af virksomhedens juridiske struktur, ak-
tiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, af til-
svarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før §
314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
213
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a,
stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt
i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrel-
sesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1,
skal bevilges i henhold til instituttets sædvanli-
ge forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarlighe-
den og forløbet af de eksponeringer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst
2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og mod virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.«
§ 333 a. ---
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1)-3) ---
214
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsFor-
eningsRådet.
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »Investe-
ringsForeningsRådet«: til »Investeringsfonds-
branchen«.
5)-7) ---
Stk. 3-5. ---
§ 341. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisions-
protokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-
des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1.
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 4-5. ---
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som
investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse på følgende:
1) ---
2) Kollektive investeringsordninger reguleret
af lov om investeringsforeninger m.v. og
investeringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan el-
ler ej, samt depositarer og ledere af sådanne
institutter.
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af«
til: », der er meddelt tilladelse efter«, og efter
»lov om investeringsforeninger m.v.« indsættes:
»eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
3)-7) ---
Stk. 3. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
215
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Er-
hvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2
og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt værdi-
papirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en finansiel virksomhed, fravige be-
stemmelser for koncernen fastsat i denne lov eller
i regler udstedt i medfør af loven under hensynta-
gen til formålet med de pågældende bestemmel-
ser og aktiviteterne i koncernen.
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grup-
per omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste
virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark.«
Stk. 12
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somhed, leverandører og underleverandører skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-
vendige for tilsynets virksomhed. I overensstem-
melse med bestemmelser fastsat i direktiver gæl-
der dette tilsvarende for udenlandske kreditinsti-
tutter, administrationsselskaber og investerings-
selskaber, der udøver virksomhed her i landet
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
sikringsholdingvirksomheder,«: »blandede hol-
dingvirksomheder,«.
216
gennem etablering af filial eller udbud af finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at af-
sætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3, når der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at ved-
kommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-
velse af påbuddet. Finanstilsynet kan under sam-
me betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlæg-
ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3,« til: »en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller
§ 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til:
»at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-for-
skringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr.
1, jf. § 313 a«.
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313,
stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes ef-
ter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk.
1,«.
217
Stk. 7. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 og 5
kan af den finansielle virksomhed og af den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for påbuddet, men ret-
ten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelses-
medlem under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter mod-
tagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
94. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3.
pkt.«.
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke afsat
direktøren, eller har gruppe 1-forsikringsselska-
bet ikke afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2, 3 og 5.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., indsættes efter »direktøren,«: »har det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut
(G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3
og 6«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finans-
tilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirk-
somheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksom-
heden«.
218
synets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-5) ---
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af un-
derretning i medfør af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
6)-16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns-
myndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen, når videregivelse sker med hen-
blik på at styrke det finansielle systems sta-
bilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revi-
sornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn-
dighed for den lovpligtige revision af finan-
sielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, og Erhvervsstyrelsen, når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening om-
fattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Vide-
regivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelse af dennes opgave.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgaranti-
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
219
ordninger, med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtage-
ren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og
14.
19)-40) ---
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der
bliver nr. 42, som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.«
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsy-
net modtager, må kun anvendes i forbindelse
med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet«
til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afvik-
lingshvervet«.
Stk. 11-13. ---
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger
til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr.
43, kan alene ske, såfremt betingelserne i § 354,
stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er opfyldt, og afvik-
lingsmyndighedernes afviklingsfunktioner sva-
rer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
14)-15) ---
220
§ 354 a. ---
Stk. 2-5. ---
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og
artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a,
stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«.
Stk. 3-5. ---
221
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomhe-
den, den udenlandske finansielle virksomhed el-
ler den udenlandske finansielle holdingvirksom-
hed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i med-
før af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), jf. dog stk. 2 og 3.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikrings-
holdingvirksomheden,«: »den blandede hol-
dingvirksomhed,«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1)-3) ---
4) En person som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendel-
se i medfør af § 64, stk. 1-3.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
5)-16) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed og ansatte i gruppe
1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Fi-
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3«.
222
nanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende. Det samme gælder for en likvidator,
en administrator af en livsforsikringsbestand og
en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkende obligationer.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed anses bå-
de den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøg-
leperson, som afgørelsen omhandler. Det sam-
me gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64
a, 64 b, 313 og 351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)-8) ---
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia.
kr., ved udgangen af året, betales 20.000
kr., og hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved
udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforenin-
ger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialfor-
eninger«, og »værdipapirer« ændres til: »ande-
le«.
19)-34) ---
Stk. 2. ---
223
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret
et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad
virksomheder af tilsvarende art og størrelse med
dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11,
i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til
Finanstilsynet på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse skal betale efter §§ 363 og 366. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske forsikringsselskaber
20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art
og størrelse med dansk tilladelse skal betale ef-
ter §§ 365-366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske kreditinstitutter 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens ud-
lån i Danmark eller filialens indlån i Danmark
en eller flere af indikatorerne i § 308, stk. 2, be-
taler filialer af udenlandske kreditinstitutter 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364. Dette gælder også for udenland-
ske koncerner med flere filialer af kreditinstitut-
ter her i landet, hvor der er etableret et tilsyns-
kollegium, og hvor summen af filialernes balan-
cer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark
overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308,
stk. 2. Tilsvarende gælder det for kreditinstitut-
filialer i udenlandske koncerner med en eller
flere filialer og med et eller flere penge- eller
realkreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium, og hvor summen
af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i
Danmark overstiger en eller flere af indikatorer-
ne i § 308, stk. 2.«
224
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk
UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resteren-
de afgift fordeles i forhold til den enkelte
UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske
UCITS’ samlede balance.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhe-
derne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med
10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der
forvaltes af en forvalter af alternative investe-
ringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal
danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i
hver UCITS, og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale
2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i for-
hold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balan-
ce.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk.
1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§
40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126
e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2,
§§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227,
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,«
til: »§ 125, stk. 1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og
3,« udgår.
225
§ 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1,
§ 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk.
3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a,
stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7, §§ 77
b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, §
80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a,
§ 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1,
1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152
m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8, §
182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, §
185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk.
1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,«
til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« æn-
dres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, §
77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« ændres til:
»§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9 og«, og »§ 312,« æn-
dres til: »§§ 312-312 b,«.
226
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra
a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel
262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2,
artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel
437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1,
artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel
451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3.
afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og af-
snit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk.
2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde. På samme måde straffes over-
trædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkom-
mer et påbud, der er givet i medfør af § 126 c,
stk. 4, § 126 f § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, §
245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1,
1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og
overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Med bøde straffes endvidere den, som ikke efter-
kommer et påbud, der er givet i medfør af § 351,
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3.
pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«
Stk. 4-8. ---
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der
lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt
hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der
bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 9 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
Stk. 10. ---
227
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstids-punktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fort-
satte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden
lovpligtig tilladelse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af fi-
nansielle virksomheders oplysningsplig-
ter i forhold til Finanstilsynet under skær-
pende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reg-
lerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efter-
komme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk.
1 og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1.
pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
Stk. 4-6. ---
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, §
2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
228
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på
investeringsforeninger, som ikke har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-25) ---
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på for-
hånd.«
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
1)-26) ---
27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstil-
synet ikke har godkendt det pågældende
marked, og
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
28) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en afdeling agter at investere mere end 35
pct. af afdelingens formue.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue,
og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde be-
stemmelser om
1)-27) ---
28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
229
29) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en SIKAV agter at investere mere end 35
pct. af en eller flere afdelingers formue.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til
»formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-22) --
23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
24) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en værdipapirfond agter at investere mere
end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-
mue.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »for-
mue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden
skal udarbejdes på engelsk.«
§ 31. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og investeringsfor-
eningens bestyrelse eller investeringsforvalt-
ningsselskabets direktion skal udlevere general-
forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.
Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af forenin-
gen eller foreningens investeringsforvaltningssel-
skab eller administrationsselskab.
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
230
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 35. ---
Stk. 2. ---
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 32, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
§ 40. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens be-
styrelse skal udlevere generalforsamlingsproto-
kollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til ge-
neralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af SIKAV’en eller SI-
KAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
§ 41. ---
Stk. 2-5. ---
231
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 44. ---
Stk. 2. ---
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 41, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før §
49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning
af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er op-
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen må højst udgø-
re 50 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
eller flere afdelingers risikoprofil, må
232
højst udgøre 100 pct. af den faste grund-
løn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsam-
ling kan dog beslutte, at de variable løn-
dele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre
op til 200 pct. af den faste grundløn in-
klusive pension, forudsat at følgende krav
opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest
ved indkaldelse til generalforsamling
orientere generalforsamlingen om, at
der ønskes stillingtagen til benyttelse
af et højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage be-
slutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra investerings-
foreningen, der begrunder indstillin-
gen herom, herunder antallet af be-
rørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft og
den forventede indvirkning på inve-
steringsforeningens formue. Med-
lemmerne skal modtage anbefalingen
senest samtidig med indkaldelsen til
generalforsamling.
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefa-
lingen til medlemmerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til medlemmerne, herunder det
foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmod-
ning fra Finanstilsynet godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med investeringsfor-
eningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk.
1, nr. 9.
233
d) Beslutningen om benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft skal tiltrædes af
investeringsforeningens generalfor-
samling med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50
pct. af de stemmeberettigede andele
er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de
stemmeberettigede andele repræsen-
teret på generalforsamlingen, skal be-
slutningen tiltrædes af mindst 75 pct.
af de afgivne stemmer. En ansat, som
er medlem af investeringsforeningen,
må ikke deltage i afstemningen her-
om på generalforsamlingen, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i
beslutningen, der kan være stridende
mod investeringsforeningens interes-
se.
e) Investeringsforeningen skal senest 8
dage efter generalforsamlingen infor-
mere Finanstilsynet om generalfor-
samlingens beslutning, herunder om
størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Med forbehold for investeringsforenin-
gens fondsregler og vedtægter skal en
væsentlig del og mindst 50 pct. af en va-
riabel løndel til et medlem af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, på tidspunk-
tet for beregningen heraf bestå af en ba-
lance af andele eller tilsvarende instru-
menter i den pågældende investeringsfor-
ening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved
større beløb mindst 60 pct., skal ske over
en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet,
dog for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen mindst 4 år, med en ligelig for-
234
deling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller del-
vist, såfremt udbetaling af den variable
løndel ikke giver investeringsforeningen
mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærlig-
gende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeningen må optioner vedrø-
rende andele eller lignende instrumenter højst
udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
andele og instrumenter m.v., der overdrages til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, som en del af den variable løn, som er nævnt
i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Investeringsforenin-
gen skal ligeledes sikre sig, at disse personer ik-
ke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1,
nr. 5, udskudte variable løndel til et medlem af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn-
del, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed, og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for in-
vesteringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
235
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, som modtager va-
riabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvist, hvis den variable løn er udbe-
talt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og
hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, en pensionsydelse, som
udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26, skal in-
vesteringsforeningen, hvis modtageren forlader
investeringsforeningen inden pensionstidspunk-
tet, beholde denne pensionsydelse i form af an-
dele eller instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4,
i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modta-
geren medlem af bestyrelsen eller ansat hos in-
vesteringsforeningen ved pensionsalderen, skal
investeringsforeningen udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsva-
rende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en for-
mue, som sammenlagt overstiger 1,25 mia.
euro, og som samtidig har mere end 50 ansatte,
skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen
i den investeringsforening, som nedsætter afløn-
ningsudvalget. Aflønningsudvalget skal sam-
mensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer
og kompetencer til at forstå og overvåge inve-
steringsforeningens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af investeringsforeningens
aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likvidi-
236
tet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om investeringsfor-
eningens aflønning, herunder lønpolitik og til-
hørende forretningsgange, er i overensstemmel-
se med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af investeringsfor-
eningens lønpolitik, bistå bestyrelsen med
at påse overholdelsen af investeringsfor-
eningens lønpolitik i praksis og vurdere,
om investeringsforeningens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer af lønpo-
litikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om investeringsforeningens aflønnings-
politik og praksis samt oplysningerne ef-
ter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er til-
strækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om in-
vesteringsforeningens processer og syste-
mer er tilstrækkelige og tager højde for
investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital
og likviditet, i forhold til investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur samt sikre, at
investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investe-
ringsforeningens og afdelingernes samle-
de resultater samt sikre, at direktionen har
237
evalueret, om de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af varia-
bel løn til investeringsforeningens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, jf. § 48 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
at det er nødvendigt for gennemførelsen
af opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at
det er nødvendigt, søge ekstern rådgiv-
ning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning. Udvalget skal i det forbe-
redende arbejde varetage investeringsforenin-
gens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til medlemmerne samt offentlighedens in-
teresse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsfor-
eningen skal godkende investeringsforeningens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for
tildeling af variabel løn og retningslinjer for fra-
trædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden
for bestyrelsen i sin beretning for investerings-
foreningens generalforsamling redegøre for af-
lønningen af investeringsforeningens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i det
indeværende og det kommende regnskabsår.
238
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrappor-
ten offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen,
som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågæl-
dende regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om investeringsforenin-
gers pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.«
§ 60. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om år-
et gennemgå foreningens retningslinjer efter stk.
4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap-
porten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæs-
sigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-
vet anledning til bemærkninger.
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6. ---
§ 61. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1.
Endvidere skal den eksterne revision i revisions-
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
239
protokollatet til årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer ud-
stedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1
og 2.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
§ 87. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uan-
set stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til
modregning.«
§ 93. ---
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten og revisionsprotokolla-
tet vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og om-
kostninger, opstilling af resultatopgørelse og ba-
lance samt krav til noter og ledelsesberetning.
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til:
»Erhvervs- og vækstministeren«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler
for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for ud-
færdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, der dækker kortere perioder end årsrap-
porten.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-
rapporter.
Stk. 5. ---
§ 98. ---
Stk. 2-8. ---
240
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for ekster-
ne revisorer i henhold til revisorloven« til: »der
i medfør af revisorloven og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden finder anvendelse for eksterne reviso-
rer for virksomheder af interesse for offentlig-
heden«.
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herun-
der sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-
søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Mar-
kedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbru-
gerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27,
stk. 1,«: »§ 27 a,«.
Stk. 2. ---
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Det samme gælder personer, der udfører service-
opgaver som led i Finanstilsynets drift, og eks-
perter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på an-
satte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem opgave-
løsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-10) ---
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
241
»11) Oplysninger til investorerne om central in-
vestorinformation i henhold til § 103 og regler
udstedt i medfør af § 103, stk. 6.«
Stk. 4-12. ---
§ 176. ---
Stk. 2-5. ---
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden eller den danske UCITS, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller den danske UCITS
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside .«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,
§ 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og
2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk.
1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«:
»§ 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
242
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk.
1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116,
stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2
og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3,
1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63
a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straf-
fes med bøde.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1229 af 7. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 12 a. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal be-
vilges i henhold til selskabets sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Selskabets valgte revision skal i revisionsproto-
kollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-4. ---
§ 12 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå sel-
skabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-
protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
243
retningslinjerne vurderes at være betryggende og
have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 12 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvide-
re skal den eksterne revision i revisionsprotokol-
latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagement med er-
hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 7. ---
Stk. 7-10. ---
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal indsendes i to eksemplarer til Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar
af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, som be-
kendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informati-
onssystem. De modtagne årsrapporter er offent-
ligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsen.
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 2-6. ---
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggø-
relse af oplysninger i henhold til dette kapitel sik-
re, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele
Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til
dette kapitel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-
brug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-5. ---
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
244
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (CO2-auktionerings-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
bortset fra afsnit 6 og 7, og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
og regler udstedt i medfør heraf samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstil-
synet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
Stk. 2. Finanstilsynet skal for udstedere af værdi-
papirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-
siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., i regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og årsregnskabsloven er over-
holdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrol-
lere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed og § 76 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer
overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder. Finanstilsy-
net udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed § 77 i lov om investerings-
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i
lov om investeringsforeninger m.v.« til: »§§ 82
og 83 i lov om investeringsforeninger m.v.«, og
»i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om
investeringsforeninger m.v.« til: »§ 95 i lov om
investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder«.
245
foreninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven.
Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven, træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til
stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der
følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen
til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3
og 4.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk.
2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der føl-
ger af § 87, stk. 1-3, 6 og 10.«
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og
3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel
information er overholdt i udvalgt finansiel infor-
mation fra de omfattede udstederes årsrapporter
og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år
op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede
udstedere. De pågældende udstedere udvælges
såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved
tilfældig udvælgelse.
10. § 83 b ophæves.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes
ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser
af reglerne for finansiel information i de udvalgte
udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter
stk. 2 er begrundet formodning om, at den finan-
sielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter Finanstilsynet en redegørelse fra virk-
somheden, dens ledelse eller dens eksterne revi-
sorer. Såfremt der, efter at Finanstilsynet har ind-
hentet denne redegørelse, fortsat er begrundet
formodning om, at den finansielle information in-
deholder fejl og mangler af betydning for inve-
storernes beslutningstagen, indhenter Finanstilsy-
net yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte
en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysnin-
gerne skal være Finanstilsynet i hænde.
246
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Finanstilsynet
har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet en redegørelse eller yderligere oplys-
ninger efter stk. 3, er begrundet formodning om,
at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen, kan Finanstilsynet iværksætte en me-
re dybtgående kontrol af den finansielle informa-
tion.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Finanstilsynet i tilfæl-
de, hvor særlige konkrete forhold giver en be-
grundet formodning om, at den finansielle infor-
mation indeholder fejl og mangler af betydning
for investorernes beslutningstagen, umiddelbart
iværksætte en mere dybtgående kontrol af finan-
siel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om investeringsforeninger m.v., kan Finanstilsy-
net iværksætte en kontrol, der ikke følger be-
stemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk.
1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulig-
hed for som led i sit almindelige tilsyn at påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgel-
ser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold
hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Finanstilsynet
træffer afgørelser i sager om finansiel informati-
on, der indgår som led i dette tilsyn, og som ve-
drører de pågældende udstedere.
§ 84 c. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter an-
modning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksom-
heden skal indsende en kopi af afgørelsen om
247
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 84 l. ---
Stk. 2-5. ---
12. § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden skal indsen-
de en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 84 m. ---
Stk. 2-4. ---
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
248
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed eller person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Virksomhe-
den eller personen skal indsende en kopi af af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 87. ---
Stk. 2-9. ---
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser
nævnt i stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder,
som har pligter i henhold til de regler, der frem-
går af § 83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet
af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjel-
ser nævnt i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-7. ---
249
Stk. 8. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, afdelingens eller de
forvaltede alternative investeringsfondes resulta-
ter og forvalterens samlede resultater.
1. § 20, stk. 8, ophæves.
¬Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 9-12. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlemmer af det øver-
ste ledelsesorgan i den virksomhed, som nedsæt-
ter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledel-
sesorganer i virksomheder, der i medfør af stk. 2
har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne
er i stand til at foretage en kvalificeret og uaf-
hængig vurdering af, om virksomhedens afløn-
ning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 20.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge forvalterens lønpolitik og prak-
sis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af forvalterens af-
lønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde og forvaltning af kapital og likvi-
ditet, og«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for det øverste ledelsesorgans
beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn-
politik og andre beslutninger herom, som kan ha-
ve indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende af-
lønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde
varetage forvalterens langsigtede interesser, her-
under også i forhold til kapitalejere og andre in-
vestorer, samt offentlighedens interesse.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herun-
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som
kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af forvalterens lønpo-
litik, bistå bestyrelsen med at påse over-
holdelsen af forvalterens lønpolitik i
250
praksis og vurdere, om forvalterens løn-
politik er opdateret, herunder om nødven-
digt komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for en forvalter af alter-
native investeringsfondes øverste organ
om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20,
stk. 2, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om for-
valterens processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for forvalte-
rens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i for-
hold til forvalterens aflønningsstruktur
samt sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med forvalte-
rens forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalte-
rens og de alternative investeringsfondes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variable løndele til forvalterens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede al-
ternative investeringsfonde, fortsat er op-
fyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 20,
stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
251
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold
til kapitalejere og andre investorer samt offent-
lighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 30. En forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at de forvaltede alternative investe-
ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt
oplyser fondens investorer om den indre værdi
pr. andel i overensstemmelse med denne lov,
gældende national ret og fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »be-
regnede indre værdi«, og efter »pr. andel« ind-
sættes: », jf. § 29,«.
Stk. 2. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel, eller efter reglerne i kapitel 12
i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal forvalteren kun offent-
liggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1
og 2, og som ikke allerede indgår i prospektet.
Offentliggørelsen kan ske separat eller som et til-
læg til prospektet.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative inve-
steringsfond har udarbejdet lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes ef-
ter »prospektet«: »eller det lignende dokument,
der er udleveret til investorerne«.
§ 162. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om forvaltere af alternative investerings-
fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før forvalteren.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes pligt« til: »en pligt for forval-
tere af alternative investeringsfonde og deposi-
tarer omfattet af § 46«, og to steder indsættes
efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
252
§ 170. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-3) ---
4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§
62-66 og regler udstedt i medfør af § 66.
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og
regler udstedt i medfør af § 66« til: »§§ 62-65
og regler udstedt i medfør af § 62, stk. 3, og §
66«.
5)-7) ---
Stk. 4-11. ---
§171. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller forvalter, som sagen ve-
drører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden eller forvalteren skal indsende en ko-
pi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsy-
net samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-
liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-
tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra
Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 5
253
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan efter forudgående medde-
lelse herom til Finanstilsynet foretage inspekti-
on i de her i landet beliggende filialer af uden-
landske boligkreditformidlere med hjemsted i
det pågældende land. Finanstilsynet kan deltage
i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en
filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent
udenlandsk myndigheds inspektion, kan under-
søgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken. Endvidere kan Finanstilsynet selv-
stændigt foretage inspektioner i filialer af uden-
landske boligkreditformidlere, der er beliggen-
de her i landet, i forbindelse med tilsynet med
god skik og kompetencekrav.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden, som sagen vedrører, offentliggø-
re oplysninger herom. Virksomheden skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
254
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
255
I lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015, som ændret ved lov nr. 1410 af 4. decem-
ber 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016,
foretages følgende ændring:
§ 93. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015,
som ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i
lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 44 d. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for pensionskasser
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
256
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 66 c. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller firmapensionskasse, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller firmapensionskassen
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
257
politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt.,
og stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller det ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplys-
ninger herom. Virksomheden eller ejendoms-
kreditselskabet skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i
lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 27 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
258
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændring:
§ 76 b. ---
Stk. 2-6. ---
I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
259
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december
2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplys-
ninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgen-
de ændringer:
260
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrel-
sens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr.
1, vedrørende de virksomheder af interesse for
offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for det-
te tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i
stk. 4.«
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd,
som rådgiver styrelsen om generelle forhold i re-
visorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere sty-
relsen i forhold til reglerne om eksamen for stats-
autoriserede revisorer m.v., jf. § 33.
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet
om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af
§ 32, stk. 6.«
Stk. 2-5. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår. Har
klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en
klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet
eller formanden afvise klagen. Afvisning af en
klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er om-
fattet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen
eller anden offentlig myndighed, skal nævnet be-
handle klagen, medmindre klagen ikke er omfat-
tet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent.
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen«: »eller Finans-
tilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
261
dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold
til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50
a.«
Stk. 3. ---
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved
lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes
gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingssel-
skaber«: », herunder danske og udenlandske ud-
viklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark«.
Stk. 3-14. ---
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-
handel m.v. og forskellige andre love, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-21. ---
Nr. 22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
Nr. 23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres
»ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere«
til: »fastsætte et«.
Nr. 24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«.
Nr. 25-48. ---
262
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§
153«, og »§ 1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§
1, nr. 25, 26 og 31,«.
Stk. 4. ---
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
263
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikati-
on i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 16. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2,
nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4, og § 12. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
Stk. 10-19. ---
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Nr. 1. ---
Nr. 2. I § 354, stk. 3, nr. 17, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 3. I § 354, stk. 3, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
Nr. 4. ---
264
Bilag 2
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
265
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
266
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
267
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
268
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
269
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
270
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
271
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
272
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
273
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
274
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
275
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
276
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
277
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS᾽ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
278
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS᾽ udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
279
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
280
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
281
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU᾽s finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
282
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
283
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
284
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
285
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
286
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
287
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
288
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
289
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
290
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd᾽s
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
291
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
292
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
293
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
294
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
295
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
296
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
297
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
298
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
299
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
300
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
301
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
302
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
303
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
304
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
305
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
306
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
307
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
308
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
309
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
310
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
311
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
312
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
313
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
314
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
315
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
316
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
317
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
318
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
319
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
320
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
321
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
322
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
323
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
324
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
325
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
326
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
327
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
328
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
329
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
330
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
331
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
332
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
333
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
334
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
335
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
336
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
337
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
338
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
339
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
340
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
341
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
342
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
343
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
344
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
345
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
346
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
347
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
348
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
349
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
350
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA᾽erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrøren-
de fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI᾽ers) kreditvurderinger på en objektiv skala
med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1,
litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA᾽er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
351
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
352
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
353
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i
overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en ska-
la med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med
anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitut-
ter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
354
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
355
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
356
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
357
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
358
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
359
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
360
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
361
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
362
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
363
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
364
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA᾽s beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
365
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
366
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
367
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd᾽s tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd᾽s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
368
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
369
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
370
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
371
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
372
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
373
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
374
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
375
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
376
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
377
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
378
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
379
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
380
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
381
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
382
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
383
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
384
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
385
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
386
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
387
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
388
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
389
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
390
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
391
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
392
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
393
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
394
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
395
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
396
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
397
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
398
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
399
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
400
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
401
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
402
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
403
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
404
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
405
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
406
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
407
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
408
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
409
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
410
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndig-
heder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
411
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
412
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
413
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
414
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
415
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
416
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
417
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
418
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
419
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
420
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
421
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
422
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
423
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
424
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
425
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
426
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
427
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
428
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
429
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
430
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
431
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
432
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
433
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
434
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
435
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
436
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
437
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
438
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
439
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
440
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
441
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
442
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
443
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
444
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
445
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
446
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
447
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
448
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
449
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
450
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
451
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
452
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
453
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
454
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
455
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
456
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
457
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
458
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
459
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
460
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
461
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
462
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
463
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
464
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
465
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
466
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
467
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
468
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
469
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
470
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
471
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
472
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
473
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
474
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
475
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
476
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
477
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
478
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
479
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
480
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
481
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
482
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
483
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
484
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
485
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
486
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
487
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
488


Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder
m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§ 79 a,«, »§§
77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§
369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347
b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1,
nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
§§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§
77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter »176-178« indsættes: », §
266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a
og 313 b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, §
245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d
desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder fin-
der § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1 (Solvens II-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070
BP001771
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352,
stk. 2,«.
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og 4-7,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9, men som ikke har tilladelse
efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en
startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000
euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler
eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en el-
ler flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre
en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst
50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende
garanti, som dækker hele Den Europæiske Union, mod
erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatnings-
krav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for al-
le krav, eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsfor-
sikring i en form, som giver en dækning, der svarer til
den nævnt i nr. 1 eller 2.«
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt.,
skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet
om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende en erklæ-
ring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsik-
ring opfylder betingelserne i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Er-
klæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af
selskabets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3.«
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er til-
ladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse op-
fylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området
og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders, fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders« til: »pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes: »Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets
retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væ-
sentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et med-
lem af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltnings-
selskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instru-
menter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltnings-
selskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskra-
vet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvalt-
ningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvalt-
ningsselskabet.«
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til:
»§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til minimumsbasiskapitalen i §
126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, el-
ler solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og
4,« udgår.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finanstilsynet i med-
før af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en
plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil-
ling«.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit-
2
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller
forsikringsholdingvirksomheden« til: »Pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt-
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpo-
litik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønnings-
struktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af ka-
pital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og
77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 77 h«.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis, og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for-
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk-
somhedens aflønningsstruktur samt sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel hol-
dingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr.
9« til: »stk. 1«.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«.
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken«
til: »Penge- og realkreditinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interesse-
konflikter, herunder«.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
3
§ 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fi-
nansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for samme kon-
cern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ikke er beliggende i Danmark, må højst udgøre 100
pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i
§ 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.«
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs be-
styrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrel-
se og direktion«.
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmægler-
selskab« til: »fondsmæglerselskab I«.
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fonds-
mæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmægler-
selskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til: »§ 125, stk. 2,«.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncerner«: »eller
grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1« indsættes: »og 2«.
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«.
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
4
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4
nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer
for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitut-
ternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska-
ber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen
regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i
stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne or-
dre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger
ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95
og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter
og er strengt begrænset til den periode, som er nødven-
dig for udførelsen af den nævnte transaktion.«
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5
og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,
og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlag«.
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er i besid-
delse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet
for koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne driver
forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvor
der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »koncernen, jf.
stk. 1« til: »koncernen eller gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og
»stk. 9« ændres til: »stk. 10«.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«, og to steder indsættes efter »koncernen«: »eller
gruppen«.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«, og to steder ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Opfylder den
øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkra-
vet for koncernen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes ef-
ter »koncernen«: »eller gruppen«.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Den
øverste modervirksomhed« til: »Virksomheder omfattet af
stk. 1 og 2«, og to steder indsættes efter »koncernen« »eller
gruppen«.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af
stk. 1« til: »og gruppen omfattet af stk. 1 og 2«, »stk. 3 og
4« ændres til: »stk. 4 og 5«, og tre steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed ikke er beliggende i Danmark, og hvori
der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet
efter regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af ar-
tikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan
træffes«, og »den danske del af koncernen« ændres til: »en
dansk del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste virk-
somhed i koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark«, og i 2. pkt. ændres »blandede finansielle holding-
virksomhed« til: »finansielle holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,«.
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 2, 4 og
5,«.
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 4 og
5,«.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
74. § 195, stk. 1, affattes således:
5
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten
til Finanstilsynet.«
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorlo-
ven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125,
stk. 2,«.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste modervirk-
somhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1,« til: »Virk-
somheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncer-
nens« indsættes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »koncernens« indsættes: »eller
gruppens«.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »se-
nest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere ud-
pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 2 og 3.«
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold
til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. §
125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere
instituttets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stil-
linger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr.
5, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direk-
tionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over
en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter be-
regningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller
med en voksende andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel
efter stk. 1 skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) be-
stå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-
dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-
hed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøgleperso-
ner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel el-
ler er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevil-
ges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revi-
sor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og for-
løbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigen-
de linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvil-
ke sådanne personer er direktører.«
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »InvesteringsForenings-
Rådet«: til »Investeringsfondsbranchen«.
6
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af« til: », der er
meddelt tilladelse efter« ,og efter »lov om investeringsfor-
eninger m.v.« indsættes: »eller lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.«.
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfat-
tet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen
ikke er beliggende i Danmark.«
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forsikringshol-
dingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«.
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3,
jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,« til:
»en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller §
312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-
forskringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1,
jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 313 a«.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
95. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsæt-
tes efter »direktøren,«: » ,har det systemisk vigtige finansiel-
le institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansiel-
le in-stitut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«.
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til:
»tilsyns- og afviklingsvirksomheden«.
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar-
bejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet«.
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet«.
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der bliver nr. 42,
som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.«
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsyns-
hvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«.
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik-
lingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 43, kan alene ske,
såfremt betingelserne i § 354, stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er
opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner
svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
7
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77
d, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikringsholdingvirk-
somheden,«: »den blandede holdingvirksomhed,«.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 71, stk. 3«.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el-
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialforeninger«, og
»værdipapirer« ændres til: »andele«.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed,
som er nævnt i §§ 7-11, i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsy-
net på 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363-366.
Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske forsikringsselskaber 20 pct. af, hvad virk-
somheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
skal betale efter §§ 365 og 366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske kreditinstitutter 50 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens udlån i Dan-
mark eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indika-
torerne i § 308, stk. 2, betaler filialer af udenlandske kredit-
institutter 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Dette gælder også for udenlandske koncerner med flere
filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er etableret
et tilsynskollegium, og hvor summen af filialernes balancer,
udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller
flere af indikatorerne i § 308, stk. 2. Tilsvarende gælder det
for kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en el-
ler flere filialer og med et eller flere penge- eller realkredit-
institutter her i landet, hvor der er etableret et tilsynskollegi-
um, og hvor summen af filialernes og penge- og realkredit-
institutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Dan-
mark overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308, stk.
2.«
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde«: »efter § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v.«.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med
10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alterna-
tiv investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal dan-
ske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1
skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den en-
kelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksom-
heders samlede balance.«
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk.
1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og 3,« udgår.
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a,
stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, §
77 f, stk.1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« æn-
dres til: »§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9,«, og »§ 312,« ændres til:
»§§ 312-312 b,«.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
6, 3. pkt.«.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk.
9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 9 lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens øko-
nomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske per-
soner lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens net-
toårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser
begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser
efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilla-
delse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virk-
somheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet
under skærpende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.«
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
8
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af
15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og §
10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-
onsselskab.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige værdi ikke er kendt på forhånd.«
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue, og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til »formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »formue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden skal udar-
bejdes på engelsk.«
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før § 49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsamling kan dog
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest ved indkaldelse
til generalforsamling orientere generalforsamlingen
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage beslutningen om be-
nyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af
en detaljeret anbefaling fra investeringsforeningen,
der begrunder indstillingen herom, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det
nye foreslåede maksimale loft og den forventede
indvirkning på investeringsforeningens formue.
Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
9
c) Investeringsforeningen skal senest samtidig med
formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. li-
tra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til
medlemmerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmodning fra Finanstil-
synet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale
loft ikke er i strid med investeringsforeningens mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 9.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af investeringsforeningens gene-
ralforsamling med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede andele er repræsenteret på generalfor-
samlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmebe-
rettigede andele repræsenteret på generalforsamlin-
gen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af
de afgivne stemmer. En ansat, som er medlem af
investeringsforeningen, må ikke deltage i afstem-
ningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der
kan være stridende mod investeringsforeningens
interesse.
e) Investeringsforeningen skal senest 8 dage efter ge-
neralforsamlingen informere Finanstilsynet om ge-
neralforsamlingens beslutning, herunder om stør-
relsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
4) Med forbehold for investeringsforeningens fondsregler
og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af
en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, på
tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance af
andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende
investeringsforening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af
en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal
ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1
år efter beregningstidspunktet, dog for et medlem af
bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig
fordeling over årene eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at udbetale en vari-
abel løndel helt eller delvist, såfremt udbetaling af den
variable løndel ikke giver investeringsforeningen mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforeningen må optioner vedrørende andele eller lig-
nende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at andele og
instrumenter m.v., der overdrages til et medlem af bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.
Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig, at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt-
ter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at udbetaling
eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable
løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en afde-
ling af investeringsforeningens risikoprofil, er betinget af, at
de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for investeringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable
løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumente-
res at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrelsen, direk-
tionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, en pensi-
onsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, skal
investeringsforeningen, hvis modtageren forlader investe-
ringsforeningen inden pensionstidspunktet, beholde denne
pensionsydelse i form af andele eller instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modtage-
ren medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsfor-
eningen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen
udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren
i form af de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk. 1,
nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en pe-
riode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en formue, som
sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro, og som samtidig har
mere end 50 ansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af aflønningsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i den investeringsfor-
ening, som nedsætter aflønningsudvalget. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten-
cer til at forstå og overvåge investeringsforeningens lønpoli-
tik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for
så vidt angår tilpasning af investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur til investeringsforeningens risikoprofil og for-
valtning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om investerings-
10
foreningens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende for-
retningsgange, er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af investeringsforeningens lønpolitik, bistå
bestyrelsen med at påse overholdelsen af investerings-
foreningens lønpolitik i praksis, og vurdere, om inve-
steringsforeningens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af
lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om investeringsforenin-
gens aflønningspolitik og praksis samt oplysningerne
efter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om investeringsfor-
eningens processer og systemer er tilstrækkelige og
tager højde for investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet,
i forhold til investeringsforeningens aflønningsstruktur
samt sikre, at investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med
investeringsforeningens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investeringsforenin-
gens og afdelingernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
investeringsforeningens medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 48 a,
stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødven-
digt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende
aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage
investeringsforeningens langsigtede interesser, herunder og-
så i forhold til medlemmerne samt offentlighedens interesse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en skriftlig løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for investe-
ringsforeninger fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
en eller flere afdelingers risikoprofil.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.«
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1,
nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs-
og vækstministeren«.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for eksterne revisorer i
henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
11
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§
27 a,«.
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
»11) Oplysninger til investorerne om central investorinfor-
mation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør
af § 103, stk. 6.«
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den eller den danske UCITS, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden eller den danske
UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsy-
net dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«: »§ 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1229 af 7. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til dette kapi-
tel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.« til: »§§ 82 og 83 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.«, og »i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om investerings-
foreninger m.v.« til: »§ 95 i lov om investeringsforeninger
m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« æn-
dres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder«.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk. 2-4 udøver
Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3, 6 og
10.«
10. § 83 b ophæves.
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og der træffes af-
gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
12. I § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
12
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed el-
ler person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi
af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en
kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser nævnt i
stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder, som har pligter i hen-
hold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men som ik-
ke er omfattet af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser nævnt
i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge forvalterens lønpolitik
og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af forvalterens aflønningsstruktur til
forvalterens risikoprofil og risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde og forvaltning af kapital og li-
kviditet, og«.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis, og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunder
også i forhold til kapitalejere og andre investorer samt of-
fentlighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »beregnede indre
værdi«, og efter »pr. andel« indsættes: », jf. § 29,«.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative investerings-
fond har udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »prospek-
tet«: »eller det lignende dokument, der er udleveret til inve-
storerne«.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative investeringsfon-
des pligt« til: »en pligt for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde og depositarer omfattet af § 46«, og to steder
indsættes efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
13
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og regler udstedt i
medfør af § 66« til: »§§ 62-65 og regler udstedt i medfør af
§ 62, stk. 3, og § 66«.
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden eller forvalteren skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller til-
talefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.«
§ 5
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgå-
ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion
i de her i landet beliggende filialer af udenlandske boligkre-
ditformidlere med hjemsted i det pågældende land. Finans-
tilsynet kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Mod-
sætter en filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent uden-
landsk myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun fore-
tages med Finanstilsynets medvirken. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere, der er beliggende her i
landet, i forbindelse med tilsynet med god skik og kompe-
tencekrav.«
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og §
10 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27.
april 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 2, 8. pkt., og stk. 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller det ejendomskreditselskab, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller
ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr.
1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016
og § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, og § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
15
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015 og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted
ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1, vedrørende de
virksomheder af interesse for offentligheden, der er under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for
dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.«
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de
forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Er-
hvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 6.«
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen«: »eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til for-
skrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.«
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingsselskaber«: », her-
under danske og udenlandske udviklingsselskaber, der for-
ventes at investere i virksomheder i Danmark«
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§ 153«, og »§
1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§ 1, nr. 25, 26 og 31,«.
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 74 og 75. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal
identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 83, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om
dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf.
§ 313 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 84, i forbindelse med, at instituttet identifice-
rer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræ-
den. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lo-
vens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64,
stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 84, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 83, finder anvendelse på aftaler, der
16
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 84, finder ikke anvendelse for ekspo-
nering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, hvis
eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lo-
vens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret
som nøgleperson.
Stk. 7. § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anven-
delse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, har først virkning fra
den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter
lovens ikrafttræden.
§ 19
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
2.1.3. Udvalgets overvejelser
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
18
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finan-
siel sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessy-
stem for tilsynsmyndighederne. Lovforslaget har også til
formål at underbygge den finansielle stabilitet, hvilket bl.a.
sker gennem ændring af reglerne om udpegning af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) og gennem skærpede
krav om god selskabsledelse til SIFIer. Med lovforslaget til-
sigtes det at skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæg-
lerselskaber ved at ændre kapitalkravene herfor. Lovforsla-
get har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsynets of-
fentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efterforsk-
ning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området, og offentliggørel-
sesreglerne foreslås i den forbindelse udvidet, således at Fi-
nanstilsynet fremover kan offentliggøre frifindende domme
m.v.
Med lovforslaget sikres en større sammenhæng mellem
strafudmålingen i sager om overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed og dels grovheden af overtrædelsen, dels stør-
relsen af den finansielle virksomhed, som har begået over-
trædelsen. Der foreslås således indført en ny bødemodel,
som indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædel-
ser af lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bødemo-
del bygger på betænkning nr. 1561 afgivet den 10. maj 2016
af Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at sikre den finan-
sielle stabilitet ved at sikre en rettidig udpegning af SIFIer.
Udgangspunktet om, at SIFIer udpeges én gang årligt opret-
holdes, men med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt
at udpege SIFIer ekstraordinært, hvor det f.eks. pga. en om-
strukturering i en SIFI-koncern eller et instituts flytning af
hjemsted til Danmark bliver nødvendigt. Herved sikres det,
at der kan foretages en rettidig udpegning, så der ikke er pe-
rioder, hvor et institut, der opfylder kriterierne for at blive
udpeget som SIFI, ikke er udpeget og dermed ikke omfattet
af de særlige krav til SIFIer. Som led heri foreslås det endvi-
dere, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan
gøre kapitalbufferkravet for SIFIer (SIFI-bufferkav) gælden-
de for et institut umiddelbart efter dets udpegning til SIFI i
de tilfælde, hvor hensynet til en indfasningsperiode ikke gør
sig gældende. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de
tilfælde, hvor en begivenhed medfører, at et institut i en pe-
riode ikke vil blive underlagt et SIFI-bufferkrav, som det
tidligere har været underlagt. Det kan f.eks. være tilfældet
ved en fusion, eller hvor et institut, der er udpeget som SIFI,
flytter hjemsted til et land uden for Danmark. I sådanne til-
fælde vil et eventuelt datterinstitut til et udpeget SIFI kunne
være underlagt et SIFI-bufferkrav, men blive undtaget her-
for i en periode, indtil datterinstituttet selv bliver udpeget
som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-bufferkrav. Tilsvaren-
de gør sig gældende, hvis et udenlandsk kreditinstitut, der
har været underlagt et ekstra kapitalkrav i sit hjemland, en-
ten fordi det selv har været udpeget som SIFI eller indgået i
en koncern med et udpeget SIFI, vælger at flytte hjemsted til
Danmark. Endelig gør det sig gældende ved en fusion med
bl.a. et allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fort-
sættende institut, samt hvor et SIFI foretager udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at indføre skærpede
krav til god selskabsledelse i SIFIer. Det foreslås på den
baggrund, at et SIFI skal identificere dets nøglepersoner, og
at disse nøglepersoner bliver omfattet af de krav til egnethed
og hæderlighed, som allerede i dag gælder for bestyrelsen
og direktionen. Forslaget skal medvirke til at sikre, at ansat-
te, der er nøglepersoner i et SIFI enten som en del af den
daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, er
tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres stilling. SI-
FIer har en sådan størrelse, at det kan have vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis instituttet bliver nødli-
dende. De skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer
skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI-
er og dermed være med til at mindske risikoen for, at et SIFI
bliver nødlidende. Forslaget bygger på forslag fra arbejds-
gruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, der blev
nedsat som led i opfølgningen på Bankpakke 6. Kravene til
god selskabsledelse foreslås endvidere indført for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at finansielle
virksomheder fører en forsvarlig aflønningspolitik, og at der
fortsat gælder ensartede aflønningsregler for hele den finan-
sielle sektor. Det er centralt for den finansielle stabilitet, at
de finansielle virksomheders lønpraksis ikke fører til over-
dreven risikotagning, og aflønningsreglernes overordnede
formål er således at hindre, at virksomhedernes aflønnings-
strukturer belønner kortsigtede gevinster, som kan tilskynde
ansatte til risikofyldte aktiviteter, og som på længere sigt gør
virksomhederne sårbare for store tab.
Det følger således af de brede politiske aftaler af 31. august
2010 om ”forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-
tor” og af 10. oktober 2013 om ”regulering af systemisk vig-
19
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet” (Bankpakke 6), at der skal gælde ensartede afløn-
ningsregler for virksomheder inden for den finansielle sek-
tor baseret på aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). Det føl-
ger endvidere heraf, at også de danske særregler på afløn-
ningsområdet skal gælde for hele den finansielle sektor.
På den baggrund foreslås ændringer af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Disse ændringer har bl.a. til for-
mål at gennemføre dele af CRD IV, herunder Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer
(EBA/GL/2015/22) af 21. december 2015 om forsvarlige af-
lønningspolitikker.
Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav
til SIFIers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, og ændringerne indebærer en præcise-
ring af kravene til aflønningsudvalgets kompetencer og op-
gaver.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger mv., så selvadministrerende investeringsfor-
eninger forpligtes til at føre en forsvarlig aflønningspolitik
på lige fod med investeringsforvaltningsselskaber. De fore-
slåede aflønningsregler for selvadministrerende investe-
ringsforeninger skal både gennemføre aflønningsreglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet) og de nationale
særregler på aflønningsområdet.
Visse forsikringsselskaber har siden den 1. januar 2016 væ-
ret omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (solvens II-forordningen), der også indeholder
regler om aflønning. En stor andel af forsikringsselskaber
(gruppe 1-forsikringsselskaberne) er således på nuværende
tidspunkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet,
og forslaget har til formål at ophæve denne dobbeltregule-
ring. Det foreslås, at forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder udskilles fra aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, og at aflønningsreglerne for disse sel-
skaber fremover fremgår af solvens II-forordningen og en
ny bekendtgørelse om aflønning.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsy-
nets offentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efter-
forskning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et
retvisende billede af gældende ret på området. Forslaget in-
deholder derfor regler om, at Finanstilsynet også får mulig-
hed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt
frifindende dom i sagen. I dag har Finanstilsynet kun mulig-
hed for at offentliggøre, når en sag overgives til politimæs-
sig efterforskning, eller når der afsiges en fældende dom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet har mulighed for at fjerne offentliggørelsen af
en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en nedsættelse af
kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber til EU-lov-
givningens minimumskrav og derigennem fjerne en række
økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber. En sænkning
af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere nye fonds-
mæglerselskaber i Danmark og være med til at øge konkur-
rencen og produktudbuddet i branchen til gavn for kunder-
ne. Endvidere vil det sikre, at fondsmæglerselskaber i Dan-
mark har samme konkurrencevilkår som tilsvarende selska-
ber med tilladelse i de øvrige EU-lande.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kom-
missionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og
2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), at den
nationale kompetente myndighed skal have adgang til at
foretage kontrolbesøg på forretningssteder hos alle virksom-
heder, der er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og
gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle udstedere af vær-
dipapirer. Det har Finanstilsynet i dag hos de udstedere af
værdipapirer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen får samme mulighed for uden retskendelse
at foretage kontrolbesøg på forretningssteder i forbindelse
med regnskabskontrol hos udstedere, når Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med denne kontrol træder i Finanstilsynets sted.
Ændringerne er med til at sikre et effektivt tilsyn i sager om
bl.a. regnskabsaflæggelse og markedsmisbrug, ved at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted, har de nødvendige tilsyns- og kontrolbe-
føjelser.
Med henblik på gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-
vet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
20
digheds retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i
forbindelse med finansielle oplysninger (ESMAs retnings-
linjer om regnskabskontrol) foreslås det endvidere at ophæ-
ve begrænsningen om, at regnskabskontrol alene må foreta-
ges i op til 20 pct. af udstedere, og det foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får mulighed for at opstarte en regnskabskontrol-
sag, uden at der er en begrundet formodning om fejl i den
finansielle information. Ændringerne er med til at sikre en
ensartet kontrol i EU med det formål at sikre en ensartet an-
vendelse af de internationale regnskabsstandarder i EU,
hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle markeder.
For at sikre et effektivt tilsyn foreslås der endvidere indført
regler om, at Finanstilsynet fortsat skal modtage oplysninger
om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for en
række virksomheder under tilsyn. Det foreslås således med
lovforslaget, at virksomheder af offentlig interesse skal ind-
sende revisionsprotokollatet til Finanstilsynet, mens øvrige
virksomheder, som efter gældende lovgivning ikke er for-
pligtet til at udarbejde revisionsprotokollater, i stedet skal
indsende anden tilsvarende dokumentation. Det foreslås
dog, at de virksomheder, som ikke er forpligtet til at føre en
revisionsprotokol, men som vælger at gøre det, fortsat skal
indsende kopi heraf.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre en mere rime-
lig fordeling af afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje af-
giften for filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor der er
etableret et tilsynskollegium. De nuværende afgiftssatser for
disse filialer dækker ikke Finanstilsynets reelle udgifter i
forbindelse med tilsynet, og disse udgifter dækkes derfor i
betydeligt omfang af afgifterne fra andre finansielle virk-
somheder med dansk tilladelse. Forslaget ændrer ikke de
samlede afgifter til Finanstilsynet, men alene fordelingen
heraf.
Med forslaget foretages endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af reglerne om koncernsolvens i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) (herefter Solvens II-direktivet). Regle-
rne skal sikre, at der også i en gruppe bestående af et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette knyttede virksomheder, der
udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regule-
ringen, er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapital-
kravet for denne gruppe af selskaber.
For at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en ty-
delig hjemmel til at investere i udenlandske udviklingssel-
skaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark,
foreslås det at præcisere hjemmelsbestemmelsen i overens-
stemmelse hermed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksom-
hed, at der ved strafudmålingen for overtrædelse af loven
skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor
længe overtrædelsen har fundet sted. Af de almindelige be-
mærkninger til loven (lovforslag L 49 af 9 november 2010,
pkt. 2.15.2) fremgår, at der med bestemmelsen søges skabt
en større sammenhæng mellem strafudmålingen og grovhe-
den af overtrædelsen. I de specielle bemærkninger (lovfor-
slagets § 1, nr. 65) er der angivet retningslinjer for bødeni-
veauet for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i de bødeforelæg,
som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.
De angivne bødeniveauer i bemærkningerne ligger på
10.000 kr. – 30.000 kr. for en førstegangsovertrædelse.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ved anden-
gangstilfælde forudsættes, at bøderne som udgangspunkt be-
regnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., med 100 pct.
i tredjegangstilfælde, med 200 pct. i fjerdegangstilfælde og
så videre ved senere gentagelsestilfælde.
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
På baggrund af den brede politiske aftale bag Bankpakke 6,
hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ses nærmere på, hvordan
rammerne for udmåling af administrative bøder i CRD IV
kan afspejles i den danske finansielle lovgivning, nedsatte
Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september 2014 Ud-
valg om bødesanktioner på det finansielle område, som fik
til opgave at afdække, hvorvidt der var et behov for at skær-
pe bødeniveauet på det finansielle område i Danmark.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016
om bødesanktioner på det finansielle område til erhvervs- og
vækstministeren.
2.1.3. Udvalgets overvejelser
Udvalget har i sin vurdering af, om det nuværende bødeni-
veau har en tilstrækkelig præventiv og pønal karakter, lagt
vægt på, at den finansielle krise i årene 2008-2013 har vist,
at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret,
sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt
tilsyn. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise er der i
de seneste år sket en betydelig stramning af reglerne for det
finansielle område, hvilket bl.a. er afspejlet i vedtagelsen og
gennemførelsen af CRD IV og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
21
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Udvalget finder, at overtrædelser af
lov om finansiel virksomhed i dag må betragtes med større
alvor end tidligere.
På baggrund af udvalgets undersøgelser af bødeniveauet i
praksis for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed
finder udvalget, at det nuværende bødeniveau som udgangs-
punkt ligger relativt ensartet på mellem 25.000 kr. – 30.000
kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse. Dette uanset over-
trædelsernes grovhed, der spænder fra bagatelagtige over-
trædelser uden nogen reel risiko for virksomhedernes kun-
der eller det omgivende samfund over til overtrædelser med
betydelige direkte skadevirkninger for den eller de berørte
personer og virksomheder samt efter omstændighederne
med væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger.
Udvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en forhø-
jelse af bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng
mellem grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den fi-
nansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Derudover er udvalget af den holdning, at bøderne også bør
have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at
de afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde
den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i
højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fy-
sisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den kon-
staterede overtrædelse.
Endvidere finder udvalget, at der bør være større forskel på
bøderne for finansielle virksomheder og fysiske personer, og
bøderne bør, i sammenhæng med de almindelige regler om
konfiskation, i det mindste sikre fratagelse af en eventuel
økonomisk fordel ved overtrædelsen.
Der er ikke med udvalgets forslag tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
tilfælde søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
Til brug for en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en
større sammenhæng mellem strafudmålingen og dels grov-
heden af overtrædelsen og dels størrelsen af den finansielle
virksomhed, der har begået overtrædelsen, foreslår udvalget,
at bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed fastsættes efter en model, hvor de finansielle virk-
somheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes følgende
tre overordnede bødeniveauer:
– Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædel-
ser.
– Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.
– Et generelt bødeniveau, som favner de resterende over-
trædelser.
For fysiske personer foreslår udvalget en tilsvarende trede-
ling af bødeniveauet.
Udvalget har afgrænset bagatelagtige overtrædelser til at
være overtrædelser, hvor den konkrete overtrædelse alene
har haft en formel karakter, idet der i det konkrete tilfælde
ikke i nævneværdigt omfang har været tale om tilsidesættel-
se af de beskyttelseshensyn til kunder og investorer samt Fi-
nanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til
formål at beskytte. I den henseende er det afgørende, om
den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens
det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle re-
gel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for
virksomhedens kunder, investorer m.v. Eksempler på baga-
telagtige overtrædelser kan efter omstændighederne være
fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer
og forretningsgange, modeller for beregning af kapital m.v.
For så vidt angår særligt grove overtrædelser finder udval-
get, at dette drejer sig om overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed eller CRR, der har medført en risiko for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er tale om en overtrædelse, der efter sin
karakter generelt er egnet til at skabe en risiko for virksom-
hedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første
omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen
(ulovligt) påtager sig en økonomisk risiko af en sådan stør-
relse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende kapitalkrav. Afgørelsen
heraf vil bero på en konkret vurdering af de enkelte overtræ-
delser og af de nærmere omstændigheder, som virksomhe-
den befandt sig i, da overtrædelsen fandt sted. I denne for-
bindelse er spørgsmålet om, hvor nærliggende den ulovligt
påtagede risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen.
Udvalget finder også, at særligt grove overtrædelser kan væ-
re overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor andel af
den samlede virksomhed, men derimod alene eller sammen
med andre overtrædelser udgør en risiko for den fortsatte
drift. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomhe-
den befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar
situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af
regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder
mod betydelige, generelle økonomiske risici.
Derudover kan særligt grove overtrædelser efter udvalgets
vurdering være drift af finansiel virksomhed uden lovpligtig
tilladelse, hvormed en virksomhed helt unddrager sig Fi-
22
nanstilsynets kontrol, der er en væsentlig forudsætning for
kundernes og investorernes generelle tillid til det finansielle
system. Det kan også være det tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed i grove eller gentagne tilfælde tilsidesætter sine
oplysningspligter, herunder ved at undlade at give pligtige
oplysninger eller ved at give direkte urigtige eller vildleden-
de oplysninger, således, at virksomheden reelt unddrager sig
tilsynets kontrol.
Bødeniveauet for bagatelagtige overtrædelser foreslår udval-
get fastlagt til et bestemt beløb, dog således at de for virk-
somhedsbøder gradueres i forhold til, hvilken størrelseskate-
gori virksomheden befinder sig i.
De to øvrige overordnede bødeniveauer foreslår udvalget
fastsat som et interval, som bøden i de konkrete sager fast-
lægges inden for. Herved bliver det bl.a. muligt at tage hen-
syn til, hvor grov den konkrete lovovertrædelse er, og stør-
relsesmæssige udsving inden for de enkelte kategorier.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed inden for hvert
interval vil det være de almindelige regler i straffeloven,
herunder særligt lovens §§ 51 og 80-82, der finder anvendel-
se.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forslaget, som har til formål at gennemføre en markant
skærpelse af det gældende bødeniveau, kan skematisk frem-
stilles som anført nedenfor:
Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 1
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 2
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 3
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 4
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 5
Nettoomsætning - 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100 mia.
kr.
Bøde for bagatelo-
vertrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds-
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau for
virksomhedsbøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen,
hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatel-over-
trædelser for fysiske per-
soner
5.000 kr.
Generelt bødeniveau for
fysiske personer*
10.000 kr. - 1 nettomå-
nedsløn.
Skærpet bøde for fysiske
personer*
1 - 2 nettomånedslønnin-
ger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde
mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter
som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske
efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Til brug for fastlæggelsen af det foreslåede nye bødeniveau i
forhold til virksomhedernes størrelse anbefaler udvalget, at
virksomhedernes størrelse på tværs af virksomhedstyper op-
gøres på baggrund af deres nettoomsætning.
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
Den finansielle krise har understreget et stort samfundsmæs-
sigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sek-
tor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn
indgår et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan
23
anvendes over for overtrædelser af lovgivningen, således at
det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksom-
hed overholdes. I tilknytning hertil har den generelle sam-
fundsmæssige opfattelse af overtrædelser af den finansielle
lovgivning ændret sig i forlængelse af den finansielle krise.
Det har medført, at overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed i dag må betragtes med større alvor end tidligere, og
derfor bør kunne sanktioneres med højere bøder end som
praksis er i dag, hvor bødeniveauet ligger på omkring
25.000 - 30.000 kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse af
lov om finansiel virksomhed.
Sådanne overtrædelser kan imidlertid være af meget forskel-
lig grovhed, der spænder fra helt bagatelagtige overtrædelser
uden nogen reel risiko for virksomhedernes kunder eller det
omgivende samfund over til overtrædelser med betydelige
direkte skadevirkninger for den eller de berørte personer og
virksomheder samt – efter omstændighederne – med væ-
sentlige samfundsmæssige skadevirkninger. I særligt alvorli-
ge tilfælde vil overtrædelser kunne indebære en risiko for
underminering af den finansielle stabilitet, en svækket tillid
til det finansielle system eller følgeskade på realøkonomien.
Det gældende bødeniveau må anses for at være for lavt i
sager, hvor der opstår risiko for sådanne skader. Endvidere
bør bødestørrelsen i højere grad tage højde for, om virksom-
hederne har opnået en økonomisk gevinst ved den konstate-
rede overtrædelse. Samtidig bør sanktionsniveauet for over-
trædelser af den finansielle lovgivning kunne tage højde for,
at de finansielle virksomheder varierer meget i størrelse, så-
ledes at det sikres, at en bøde også er følelig for store finan-
sielle virksomheder og ikke fremstår som økonomisk uvæ-
sentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Derved vil bøden
have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter. Udvalgets
model sikrer, at der kan ske en differentiering af bødeni-
veauet i opadgående retning. En forhøjelse af bødeniveauet
vil dermed på bedre måde kunne markere samfundets af-
standtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det
strafferetlige værn mere effektivt.
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
2.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger i medfør af § 308, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af CRR, kan udpeges som SIFI. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I udpeges som SI-
FI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller
flere af de indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af § 308, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed udpege et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I som et SIFI, hvis
instituttet væsentligt overskrider en eller flere af indikatorer-
ne for at være et SIFI, uagtet indikatorerne ikke har været
overskredet i to på hinanden følgende år. Bemyndigelsen
sigter særligt mod den situation, hvor et institut som følge af
opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI. Her skal instituttet kun-
ne udpeges af erhvervs- og vækstministeren, inden de to år
er gået.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I, der udpeges som et SIFI, skal i medfør af § 309, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed opfylde et kapitalbuffer-
krav (SIFI-bufferkrav) fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren senest ved udgangen af det efterfølgende år for udpeg-
ningen som SIFI. Kravet finder tilsvarende anvendelse for
penge- og realkreditinstitutter, der indgår i en koncern med
det udpegede SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Grundet SIFIers størrelse er der særlige risici forbundet med
dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en rettidig identifikati-
on og udpegning af SIFIer, samt at de underlægges bl.a. SI-
FI-bufferkravet svarende til deres systemiske vigtighed (sy-
stemiskhed).
De gældende regler om udpegning af SIFIer en gang årligt
tager ikke hensyn til det forhold, at der kan opstå behov for
at udpege institutter, som opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, på andre tidspunkter end som led i Fi-
nanstilsynets årlige udpegning. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor et institut opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, men hvor instituttet ikke er udpeget, for-
di instituttet er datterselskab til et allerede udpeget SIFI, og
da det alene er koncernens øverste institut i Danmark, der
udpeges som SIFI. Instituttet vil som følge af, at det indgår i
en koncern med et udpeget SIFI, være underlagt en række
SIFI-krav, herunder SIFI-bufferkravet, selv om instituttet ik-
ke selv er udpeget som SIFI. Indebærer omstruktureringer
inden for koncernen, eksempelvis en fusion eller SIFIets
flytning af hjemsted til udlandet, at der ikke længere er ud-
peget et SIFI i den pågældende koncern i Danmark, vil det
pågældende institut, som fortsat opfylder et eller flere af kri-
terierne for at være et SIFI, skulle udpeges som SIFI og så-
ledes igen underlægges de særlige SIFI-krav.
Det kan ligeledes være nødvendigt i tilfælde, hvor et uden-
landsk SIFI flytter hjemsted til Danmark, og hvor et eller
flere af kriterierne for udpegning har været opfyldt i to på
hinanden følgende år.
24
Hensynene bag de særlige SIFI-krav tilsiger, at der ikke må
være perioder af længere varighed, hvor sådanne institutter
ikke er udpeget som SIFI. Det er derfor vigtigt at sikre, at
Finanstilsynet kan foretage udpegning af SIFIer, hvis æn-
dringer i et instituts eller en koncerns strukturelle forhold
nødvendiggør dette. Udpegningen skal kunne ske, uanset at
Finanstilsynet allerede har foretaget sin årlige udpegning af
SIFIer. Muligheden for ekstraordinært at udpege er med til
at sikre, at der ikke er perioder, hvor et institut, der opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, ikke er udpe-
get og underlagt de særlige SIFI-krav. Dette er væsentligt ud
fra en varetagelse af hensynet til den finansielle stabilitet.
Når et institut udpeges som SIFI har det en indfasningsperi-
ode til at opfylde de særlige SIFI-krav. Dette gælder bl.a.
SIFI-bufferkravet. Hensynene bag indfasningsperioden gør
sig ikke gældende i de tilfælde, hvor et institut allerede har
været omfattet af SIFI-bufferkravet forud for dets udpegning
som SIFI. Dette er eksempelvis tilfældet i de ovenfor beskr-
evne tilfælde med omstruktureringer, flytninger m.v. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at erhvervs- og vækstministeren i
sådanne tilfælde kan træffe beslutning om, at det nye SIFI-
bufferkrav skal finde anvendelse i forlængelse af SIFI-ud-
pegningen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for ekstraordi-
nært at foretage udpegning af SIFIer. Udgangspunktet vil
dog fortsat være, at Finanstilsynet en gang årligt og senest
den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Opfylder et institut
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI på et andet
tidspunkt end som led i Finanstilsynets årlige udpegning, vil
Finanstilsynet således kunne foretage udpegningen på dette
tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der
sker omstruktureringer inden for en koncern, hvori der ind-
går et SIFI, herunder ændringer i koncernstrukturen eller
omstruktureringer i selskaber inden for koncernen, eller lig-
nende forhold, som bevirker, at et andet institut i koncernen
bør udpeges som SIFI. I bl.a. disse tilfælde vil dette institut
fremover kunne udpeges som SIFI uden for den årlige ud-
pegning.
Samtidig foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget
til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkra-
vet, således at kravet kan finde anvendelse fra udpegnings-
tidspunktet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de til-
fælde, hvor et institut, der udpeges som SIFI, tidligere har
været underlagt et SIFI-bufferkrav, og hvor hensynet bag en
indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved en fusion, eller hvor et insti-
tut, der er udpeget som SIFI, flytter hjemsted til et land uden
for Danmark. I sådanne tilfælde vil et eventuelt datterinstitut
til et udpeget SIFI kunne være underlagt et SIFI-bufferkrav,
men blive undtaget herfor i en periode, indtil datterinstituttet
selv bliver udpeget som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-
bufferkrav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et uden-
landsk kreditinstitut, der har været underlagt et ekstra kapi-
talkrav i sit hjemland, enten fordi det selv har været udpeget
som SIFI eller indgået i en koncern med et udpeget SIFI,
vælger at flytte hjemsted til Danmark. Endelig gør det sig
gældende ved en fusion med bl.a. et allerede udpeget SIFI,
hvor der etableres et nyt fortsættende institut, samt hvor et
SIFI foretager udskillelse af et datterinstitut uden for kon-
cernen. I de nævnte tilfælde vil hensynet bag indfasningspe-
rioden ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstmini-
steren vil i medfør af forslaget kunne fravige indfasningspe-
rioden for det konkrete institut.
Udgangspunktet i loven er dog fortsat, at et SIFI først skal
opfylde SIFI-bufferkravet ved udgangen af det efterfølgende
år, hvor instituttet er blevet udpeget som SIFI.
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI)
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder ikke krav til nøgle-
personer i finansielle virksomheder, bortset fra gruppe 1-for-
sikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav om egnethed og hæderlighed til medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen skal derudover til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførel-
sen af sit arbejde, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryg-
gende vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ik-
ke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, jf. §
64, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere
må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en
adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende
vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
25
længere lever op til hæderlighedskravene, jf. henholdsvis §
351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. En direktør
eller et bestyrelsesmedlem og virksomheden kan i henhold
til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed få en sådan
afgørelse indbragt for domstolene ved anmodning til Finans-
tilsynet herom.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber per 1. januar 2016 blevet underlagt
reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-forsikringsselskab
skal i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
identificere dets nøglepersoner. Nøglepersoner er dels ansat-
te, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels an-
satte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Fi-
nanstilsynet kan på tilsvarende måde som ved direktører på-
byde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlig-
hedskravene, jf. § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter de gældende regler er det således alene medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder samt
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er omfat-
tet af reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finan-
siel virksomhed. Tilsvarende kan Finanstilsynet alene gribe
ind, når sådanne personer ikke længere lever op til kravene
og på den måde medvirker til at forringe tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere regler
om en finansiel virksomheds eksponering mod og modtagel-
se af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører i virksomheden. Efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed kræver bevilling af eksponering mod eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i finansielle virksomheder bestyrelsens god-
kendelse. Kravet om godkendelse af eksponeringer eller sik-
kerhedsstillelse gælder tillige for virksomheder, hvori besty-
relses- og direktionsmedlemmet direkte eller indirekte be-
sidder en kvalificeret ejerandel eller er bestyrelsesmedlem
eller direktør, jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere ifølge §
78, stk. 2, et krav, at eksponeringer bevilges på den finan-
sielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og
markedsbaserede vilkår, og at den eksterne revisor erklærer,
at dette er opfyldt. Den finansielle virksomheds direktion og
bestyrelse skal i medfør af § 78, stk. 3, overvåge forsvarlig-
heden og forløbet af de bevilgede eksponeringer. § 78 fin-
der, jf. stk. 4, også anvendelse i forhold til eksponeringer
mod personer, som er knyttet til direktører ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller i slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje eller som søskende, og med virksomheder, hvor
sådanne personer er direktører. Efter § 78, stk. 5, må en fi-
nansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme
koncern endvidere ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den inter-
ne revisions- eller vicerevisionschef.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark offentliggjorde den 11. marts 2013 sin rapport
”Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identi-
fikation, krav og krisehåndtering”. I rapporten anbefalede
udvalget en række øgede krav til god selskabsledelse i SIFI-
er, herunder at de eksisterende egnethedskrav også skal gæl-
de for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og
direktion. Det blev vurderet, at et sådant krav ville bidrage
til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFIer, ligesom
en udvidelse af personkredsen, der skal leve op til egne-
theds- og hæderlighedskravene, vil gøre det muligt for Fi-
nanstilsynet at påbyde ledende medarbejdere i SIFIer, der
bliver drevet på en uansvarlig måde, afsat.
Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om ”Regulering af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet” (Bankpakke 6) blev det aftalt, at de eksi-
sterende egnethedskrav også skal gælde for ledende medar-
bejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion.
På baggrund af den politiske aftale nedsattes arbejdsgruppen
vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, som er kommet
med forslag til, hvordan de gældende egnetheds- og hæder-
lighedskrav kan udbredes til at omfatte ledende medarbejde-
re i SIFIer. Arbejdsgruppen har foreslået, at der indsættes en
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører,
at nøglepersoner i SIFIer bliver omfattet af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
reglerne om egnethed og hæderlighed er overholdt i forbin-
delse med, at en nøgleperson tiltræder stillingen. Arbejds-
gruppen har derudover foreslået, at samme nøglepersoner
omfattes af kravet om godkendelse af bevilling af ekspone-
ringer i lov om finansiel virksomhed, dog således at det er
direktionen i SIFIer, som skal godkende eksponeringer mod
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner.
Formålet med kravene er at sikre, at SIFIer og G-SIFIer sør-
ger for, at institutternes nøglepersoner til enhver tid har til-
strækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kun-
ne varetage deres stillinger. Derudover skal institutterne sør-
ge for, at nøglepersonerne til enhver tid har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser den fornødne hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen. De
skærpede krav vurderes at bidrage til at styrke en ansvarlig
og effektiv drift af SIFIer og G-SIFIer.
2.3.3. Lovforslagets indhold
26
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om
finansiel virksomhed udbredes til også at omfatte nøgleper-
soner i SIFIer. Nøglepersoner vil være dels de af instituttets
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af instituttet,
dels de af instituttets ansatte, der er ansvarlige for en nøgle-
funktion i instituttet. En ansat vil være en del af den faktiske
ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste ledelse.
Dette gælder, uanset om den ansatte er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktør i SIFIet. Eksempelvis vil en
ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslut-
ninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af besty-
relsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af
bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implemen-
teres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er
vigtige og afgørende for instituttets drift. Risikostyrings-
funktionen, compliance-funktionen, kreditområdet og den
interne revision vil altid anses for nøglefunktioner i et SIFI,
men også andre funktioner vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Det foreslås på den baggrund, at SIFIer som led i instituttets
virksomhedsstyring skal identificere sine nøglepersoner og
underrette Finanstilsynet herom. Videre foreslås, at Finans-
tilsynet skal have mulighed for at påbyde et SIFI at afsætte
en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Derudover foreslås det, at
bevilling af eksponering mod og modtagelse af sikkerheds-
stillelse fra ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
skal godkendes af direktionen i SIFIet.
Kravene til SIFIer har generelt til formål at reducere risiko-
en for, at et SIFI bliver nødlidende, da dette kan have vidt-
rækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkono-
mien generelt. Det samme gør sig gældende for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der er aktuelt
ingen G-SIFIer i Danmark, og der forventes ikke i den kom-
mende tid at blive udpeget G-SIFIer i Danmark. Med hen-
blik på at sikre, at G-SIFIer fortsat omfattes af samme krav
til god selskabsledelse som SIFIer, foreslås det, at de fore-
slåede skærpede krav til god selskabsledelse for SIFIer også
indføres for G-SIFIer.
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af l § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-
litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og ef-
fektiv risikostyring. Herudover gælder der i § 77 a i lov om
finansiel virksomhed en række begrænsninger for brug af
variabel løn til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der, og i § 77 b regler for aflønning i finansielle virksomhe-
der, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, lige-
som der er krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større
finansielle virksomheder i § 77 c. Endelig er der i § 77 d i
lov om finansiel virksomhed krav om det øverste ledelsesor-
gans godkendelse af lønpolitikken, om bestyrelsesforman-
dens redegørelse for aflønning af virksomhedens ledelse og
om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle
lønninger.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikrings-
selskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Der gælder tilsvarende aflønningsregler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde i medfør af §§ 20-22 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større forvaltere
af alternative investeringsfonde.
Investeringsforeninger er reguleret i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Der gælder ikke i dag regler om aflønning i in-
vesteringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab (selvadministrerende investeringsforenin-
ger).
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende regler om aflønning i lov om finansiel virk-
somhed har deres oprindelse fra gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. novem-
ber 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdnin-
gen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitik-
ker (CRD III) samt aftalen mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Den politiske aftale af 31. august 2010 indeholder en række
nationale aflønningsregler, herunder bl.a. et loft på 50 pct. af
honoraret eller grundlønnen for variabel løn til medlemmer
af bestyrelse og direktion og krav om offentliggørelse af den
samlede løn til hvert enkelt medlem af bestyrelse og direkti-
on. Som en del af aftalen blev bestemmelserne fra CRD III
og de nationale aflønningsregler gennemført på tværs af den
finansielle sektor, så de ud over virksomheder omfattet af
CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) finder anvendelse på forsikringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber. Som et led i aftalen blev
der endvidere indført tilsvarende aflønningsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom reglerne blev ind-
ført for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i for-
27
bindelse med vedtagelsen af lov nr. 598 af 12. juni 2013 om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed er
ændret ved implementeringen af CRD IV. I forbindelse med
de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV
blev der den 10. oktober 2013 indgået en politisk aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Aftalen
fastholder det gældende loft på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det blev endvidere aftalt, at loftet på 100 pct. af
grundlønnen for variabel løn til væsentlige risikotagere, som
indførtes med gennemførelsen af CRD IV, skulle udbredes
til hele den finansielle sektor.
Ved implementeringen af aflønningsreglerne i CRD IV vi-
dereførtes princippet om ensartede aflønningsregler, hvilket
betyder, at de gældende regler om aflønning i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. er baseret på CRD IV og de politiske aftaler
på området.
Det overordnede formål med aflønningsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder fører en forsvarlig lønpolitik. De
ensartede aflønningsregler har til formål at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for kunder, indskydere og investorer på
tværs af den finansielle sektor.
Som konsekvens af EU-regulering på aflønningsområdet
foreslås både en række ændringer og nye bestemmelser om
aflønning i den finansielle sektor. Forslagene skal samlet bi-
drage til, at der fortsat føres en forsvarlig lønpolitik i virk-
somheder inden for den finansielle sektor.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt
nye retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker den 21. de-
cember 2015. Retningslinjerne er udstedt på baggrund af
CRD IV. Retningslinjerne giver anledning til at justere og
præcisere enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed med henblik på at sikre, at finansielle virksomheder fø-
rer en forsvarlig lønpolitik. EBA’s retningslinjer om forsvar-
lige lønpolitikker indeholder bl.a. krav til aflønningsudval-
gets kompetencer og opgaver og skærpede aflønningsregler
for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Med henblik på fort-
sat at opretholde ensartede aflønningsregler for hele den fi-
nansielle sektor vurderes det, at præciseringen af kravene til
aflønningsudvalgets kompetencer og opgaver i lov om fi-
nansiel virksomhed bør overføres til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger. Endvidere er det i medfør
af bestemmelser herom i CRD IV nødvendigt at implemen-
tere en koncernregel på aflønningsområdet for penge- og re-
alkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Koncer-
nreglen har til formål at sikre, at der føres en forsvarlig løn-
politik på tværs af koncernen.
UCITS V-direktivet indeholder aflønningsregler for dels in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer den dag-
lige ledelse for en investeringsforening, dels for selvadmini-
strerende investeringsforeninger.
Investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Implementeringen
af UCITS V-direktivets aflønningsregler for investeringsfor-
valtningsselskaber kræver alene en enkelt justering af de ek-
sisterende regler for at tilpasse aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed til investeringsforvaltningsselskaber-
nes struktur.
Aflønningsreglerne for selvadministrerende investeringsfor-
eninger skal implementeres i lov om investeringsforeninger
m.v. Da investeringsforeninger udgør en del af den finan-
sielle sektor, bør implementeringen i videst muligt omfang
tilpasses aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed
med henblik på fortsat at opretholde et ensartet beskyttelses-
niveau for den finansielle sektors kunder, indskydere og in-
vestorer. Det vil betyde, at selvadministrerende investerings-
foreninger underlægges samme krav til aflønning af ledelsen
som andre virksomheder inden for den finansielle sektor. På
den måde sikres det, at kravene til aflønning af ledelsen ikke
varierer afhængigt af, om investeringsforeningen har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller er selvadministrerende, og at der i begge tilfælde er
krav om, at der føres en forsvarlig lønpolitik.
Solvens II-forordningen indeholder overordnede krav til
gruppe 1-forsikringsselskabers lønpolitik, herunder be-
grænsninger for brug af variabel løn til ledelsesmedlemmer.
Da bestemmelserne er umiddelbart gældende i Danmark, er
en stor andel af forsikringsselskaberne på nuværende tids-
punkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve samtlige af-
lønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder for i ste-
det at samle aflønningsreglerne på forsikringsområdet i en
bekendtgørelse. Forsikringsselskaberne vil herefter kun be-
høve at orientere sig i henholdsvis solvens II-forordningen
og bekendtgørelsen for at få overblik over, hvilke afløn-
ningsregler de er underlagt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
En lønpolitik, der ansporer til overdreven risikoadfærd, kan
underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i finan-
sielle virksomheder, og uhensigtsmæssigt udformede afløn-
ningsstrukturer kan potentielt have negative indvirkninger
på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners
28
risikoadfærd. Med henblik på at fremme finansiel stabilitet
og sikre, at finansielle virksomheder har forsvarlige lønpoli-
tikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare regler for af-
lønningsstrukturer. En lønpolitik bør navnlig være afstemt
med virksomhedernes risikovillighed, værdier og langsigte-
de interesser. Uhensigtsmæssig aflønning i finansielle virk-
somheder kan bringe virksomhedernes risikoeksponering op
på et uacceptabelt niveau, og muligheden for at justere vari-
abel løn er et vigtigt element i virksomhedernes overordnede
risikostyring. Finansielle virksomheder er allerede underlagt
aflønningskrav for at sikre, at aflønningen er bæredygtig set
i lyset af virksomhedens finansielle situation.
Det foreslås, at der indføres en koncernregel på aflønnings-
området for penge- og realkreditinstitutter og visse fonds-
mæglerselskaber. Forslaget indebærer, at penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal sikre, at af-
lønningsreglerne efterleves på koncernniveau. Det er alene
de aflønningsregler, som er indført på baggrund af CRD IV,
der er omfattet af koncernreglen.
Det foreslås endvidere at skærpe kravene til SIFIers tildeling
og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.
Skærpelsen indebærer, at variabel løn til bestyrelsen eller di-
rektionen skal udskydes i 5 år frem for 4 år, og at ikke kun
50 pct., men en væsentlig del af den variable løn skal tilde-
les i instrumenter.
Det foreslås endvidere at uddybe aflønningsudvalgets opga-
ver og kompetencer i lov om finansiel virksomhed og i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger m.v. Forslaget indebærer, at disse investe-
ringsforeninger skal have en skriftlig lønpolitik, som skal
omfatte alle ansatte i investeringsforeningen, men som sær-
ligt skal behandle forhold vedrørende bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsforeningens risikoprofil (såkaldte væsentlige
risikotagere). Lønpolitikken skal godkendes af investerings-
foreningens generalforsamling.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres begrænsnin-
ger for brugen af variabel løn for selvadministrerende inve-
steringsforeninger. Investeringsforeningerne kan derfor
maksimalt tildele variabel løn til bestyrelsen og direktionen
svarende til 50 pct. af honoraret henholdsvis den faste løn
og til væsentlige risikotagere svarende til 100 pct. af den fa-
ste grundløn. Investeringsforeningens generalforsamling kan
forhøje loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere op
til 200 pct. af den faste løn. Forslaget indebærer yderligere
restriktioner for investeringsforeningers brug af variabel løn,
herunder krav om delvis udbetaling i andele eller instrumen-
ter og krav om udskydelse af udbetalingen af variabel løn.
Forslaget indebærer også, at større investeringsforeninger
skal nedsætte et aflønningsudvalg, og forslaget indeholder
krav til udvalgets opgaver.
Der foreslås en enkelt tilpasning af instrumentkravet for in-
vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-
hed. Mindst 50 pct. af den variable løn til et medlem af le-
delsen i et investeringsforvaltningsselskab skal udbetales i
aktier eller andre instrumenter. Tilpasningen betyder, at sel-
skaberne kan opfylde dette krav ved at anvende instrumenter
knyttet til kapitalandele i dels investeringsforvaltningssel-
skabet og dels de forvaltede investeringsforeninger.
Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for bl.a. investe-
ringsforeningers oplysningsforpligtelser i forhold til afløn-
ning.
I lov om finansiel virksomhed foreslås anvendelsesområdet
for aflønningsreglerne ændret, således at forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder ikke længere er om-
fattet af disse regler. Det foreslås i den forbindelse, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om aflønning for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder i en bekendtgørelse. De afløn-
ningsregler, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-
myndigelse, skal supplere aflønningsreglerne i solvens II-
forordningen og videreføre de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsik-
ringsholdingvirkomheder på en sådan måde, at der fortsat
gælder materielt ensartede aflønningsregler inden for den fi-
nansielle sektor, jf. de politiske aftaler på aflønningsområdet
som beskrevet ovenfor under pkt. 2.4.2.
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
Lovgivningen på det finansielle område indeholder i dag
bl.a. en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager vedrørende juridiske – og i visse
tilfælde fysiske – personer til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. I langt stør-
stedelen af tilfældene er en virksomhed, som er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, sker i disse
tilfælde alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter de gældende regler har Finanstilsynet ikke mulighed
for at offentliggøre oplysninger om, at der i en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er truffet afgørelse om påta-
29
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifinden-
de dom i sagen. Det fremgår endvidere ikke af de gældende
regler om offentliggørelse, at Finanstilsynet har mulighed
for at fjerne en allerede offentliggjort beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Finanstilsynets offentliggørelser i sager overgivet til politi-
mæssig efterforskning skal bibringe offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området. Lovforslaget har
til formål at sikre, at Finanstilsynets muligheder for offent-
liggørelse i videst mulig omfang underbygger, at offentlig-
heden får et sådant retvisende billede af gældende ret.
Med henblik på at sikre en ensartethed i Finanstilsynets of-
fentliggørelse i disse sager vurderes det hensigtsmæssigt, at
de foreslåede supplerende regler om offentliggørelse udbre-
des til alle hovedlove på det finansielle område.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at offentligheden bibringes et retvi-
sende billede af gældende ret og begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, foreslås det, at Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning
om at overgive en sag vedrørende en juridisk – og i visse til-
fælde en fysisk – person til politimæssig efterforskning, og
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsagt frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger
herom, hvis den berørte person anmoder herom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet, i de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører,
ikke anmoder Finanstilsynet om supplerende offentliggørel-
se, og hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en
sag er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal fjerne al-
le offentliggjorte oplysninger om beslutningen om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle of-
fentliggjorte domme i sagen.
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
Danske fondsmæglerselskaber er i dag underlagt fire for-
skellige kapitalkrav. Kapitalkravene indebærer et krav til
startkapital, et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger
(omkostningskravet) og mindst 8 pct. af selskabets samlede
risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapital-
grundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som
selskabet anser for passende til at dække arten og omfanget
af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for
(det individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal
overholde samtlige af de kapitalkrav, som det er underlagt,
hvilket indebærer, at det af de fire kapitalkrav, som udgør
det højeste beløb, er udtryk for den kapital, som selskabet
skal holde.
Ovenstående fire kapitalkrav følger dels af krav i §§ 9 og
125 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører CRR.
Kravet til startkapital er gennemført i § 9 i lov om finansiel
virksomhed og har igennem en længere årrække været fast-
sat til 300.000 euro for de fleste fondsmæglerselskaber. Kra-
vet er dog 1 mio. euro for de få fondsmæglerselskaber, der
har større risici og f.eks. tilladelse til at handle for egen reg-
ning, stille afsætningsgarantier (dvs. garantier for, at en be-
stemt mængde værdipapirer bliver aftaget) eller drive en
multilateral handelsfacilitet (MHF). I EU-reguleringen
(CRD IV) er kravene til startkapital imidlertid lavere og ud-
gør henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets til-
ladte investeringsservice og -aktiviteter.
Omkostningskravet er for hovedparten af fondsmæglersel-
skaberne fastlagt i CRR, der finder direkte anvendelse i
Danmark. For de selskaber, der ikke er omfattet af CRR, er
der i § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsat et tilsva-
rende nationalt krav, hvormed samtlige af de danske fonds-
mæglerselskaber er underlagt et krav om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger.
Kravet i § 125 i lov om finansiel virksomhed om opgørelse
af selskabets individuelle solvensbehov gennemfører et krav
i CRD IV. Kravet herom i national ret finder imidlertid an-
vendelse for samtlige fondsmæglerselskaber, hvilket er en
udvidelse af kravet i CRD IV, hvor kun visse fondsmægler-
selskaber med større risici er omfattet af kravet.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV og ændringer
som følge af CRR er tidligere overimplementering af direk-
tivkravene til startkapitalen videreført, og dermed er der bi-
beholdt betydelig højere krav til startkapitalen for de danske
fondsmæglerselskaber end det, der følger af CRD IV. End-
videre blev anvendelsesområdet for omkostningskravet og
kravet om opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov
udvidet, således at disse krav finder anvendelse for samtlige
fondsmæglerselskaber uanset selskabernes tilladte investe-
ringsservice og -aktiviteter. Baggrunden herfor var et ønske
om at sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige mid-
ler til at sikre deres kunder mod tab.
Kravene indebærer imidlertid, at de danske fondsmæglersel-
skaber er underlagt strengere krav i relation til deres kapital-
30
grundlag end tilsvarende selskaber i de øvrige EU-lande, der
også kan operere på de danske finansielle markeder. En
sænkning af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere
nye fondsmæglerselskaber i Danmark, ligesom en sænkning
af kapitalkravene vil fjerne en del af den økonomiske byrde,
som danske fondsmæglerselskaber er underlagt. Det vurde-
res at ville øge konkurrencen og produktudbuddet i bran-
chen. Kapitalkravet er alt andet lige også en beskyttelse for
kunderne, men den primære kundebeskyttelse ligger imid-
lertid i reglerne om, hvorledes kunderne skal behandles (in-
vestorbeskyttelsesreglerne). Det vurderes, at der ikke er be-
hov for en højere beskyttelse via kapitalkravene end den be-
skyttelse, der er i investorbeskyttelsesreglerne, og de kapi-
talkrav, der er i CRR, og som sammenlignelige lande følger.
For at få en direktivkonform gennemførelse af kapitalkrave-
ne og dermed sikre samme vilkår for de danske fondsmæg-
lerselskaber som for tilsvarende selskaber i de øvrige EU-
lande, vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ændre de
øvrige eksisterende kapitalkrav for fondsmæglerselskaber,
så de svarer til EU-lovgivningens krav.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglersel-
skaber, så de svarer til EU-lovgivningens krav. Det foreslås
derfor, at kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber
nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt
50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af sel-
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter. Dermed
vil kravene til startkapitalen for fondsmæglere fremover væ-
re i overensstemmelse med niveauerne angivet i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber underlagt kapitalkravet på 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring skal vælge mellem tre
mulige krav til startkapital og/eller dækning, herunder mel-
lem en startkapital på 50.000 euro, en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, eller en kombination af startkapi-
tal og ansvarsforsikring i en form, som giver en tilsvarende
dækning som startkapitalen på 50.000 euro og ansvarsfor-
sikringen. Fondsmæglerselskaber, der har et startkapitalkrav
på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring, skal endvidere
én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om,
at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller akti-
ver, og hvis relevant en erklæring om, at virksomhedens an-
svarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel
virksomhed. Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat
omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed om, at finansielle virksomheder skal være aktieselska-
ber, hvilket indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-
skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages.
Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre kravet om det
individuelle solvensbehov, således at kravet om opgørelse af
selskabets individuelle solvensbehov fremadrettet følger
kravene i CRD IV og dermed kun finder anvendelse for de
fondsmæglerselskaber, der har større risici, dvs. de fonds-
mæglerselskaber, som er defineret som fondsmæglerselska-
ber I i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf fore-
slås det desuden, at Finanstilsynet alene kan pålægge fonds-
mæglerselskaber I samt grupper af fondsmæglerselskaber I
et tillæg til det individuelle solvensbehov samt at foretage
nedskrivninger.
Herudover foreslås at ophæve kravet om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Dermed vil dette krav fremadrettet kun finde
anvendelse for de selskaber, der er direkte omfattet af kravet
herom i CRR.
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag udpeget som kompetent myndighed
inden for kapitalmarkedsområdet og skal i medfør af § 83,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. påse overholdelsen
af lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finansiel in-
formation i års- og delårsrapporter i lov om finansiel virk-
somhed og årsregnskabsloven samt en række forordninger
m.v. Det følger af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Reglerne, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af, omfatter såvel tilsynsbelagte- som ikke til-
synsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet kan i medfør af § 87, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. foretage kontrolbesøg på kapitalmarkedsom-
rådet hos virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet. Det
følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse kan aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af
et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral
handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem.
Endvidere kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 8, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. få adgang til leverandører og underleve-
randører til de nævnte virksomheder med henblik på indhen-
telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet kan derudover i medfør af § 87, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v. indhente oplysninger til brug for
en række andre myndigheder. Det gælder bl.a. en række
udenlandske myndigheder, herunder finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA). De finansielle markeder er grænseoverskridende,
hvilket medfører et behov for samarbejde mellem nationale
tilsynsmyndigheder og ESMA. Finanstilsynet har som kom-
31
petent myndighed pligt til at samarbejde med ESMA og
kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v.
Ovenstående gælder også i forbindelse med Finanstilsynets
kontrol med ikke-finansielle modparters overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der bl.a. regule-
rer ikke-finansielle modparters handel med OTC-derivater.
Ved en ikke-finansiel modpart forstås en enhed, der hverken
er omfattet af EMIR-forordningens definition af en central
modpart (CCP) eller en finansiel modpart. Begrebet finan-
sielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstil-
synet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finan-
sielle modparter er derimod enhver anden form for virksom-
hed. Ved et OTC-derivat menes et afledt finansielt instru-
ment, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regule-
ret marked.
Finanstilsynet kan også som led i sit almindelige tilsyn påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser af regn-
skabsmæssige forhold hos de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om in-
vesteringsforeninger m.v., jf. § 83 b, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Finanstilsynets hjemmel til at foretage til-
syns- og kontrolbesøg hos udstedere af værdipapirer følger
af § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164, stk.
2, i lov om investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos de ikke tilsyns-
belagte virksomheder, der er omfattet af reglerne i § 83, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., men som ikke er til-
synsbelagte virksomheder eller ikke-finansielle modparter.
Erhvervsstyrelsen har heller ikke mulighed for at foretage
kontrolbesøg uden retskendelse hos de udstedere af værdi-
papirer, der er omfattet af årsregnskabsloven og dermed
regnskabskontrollen i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
I tilfælde af mistanke om strafbare forhold kan politiet ind-
hente retskendelse efter kapitel 73 i retsplejeloven til at fore-
tage ransagning.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række
begrænsninger for regnskabskontrollen. Ved regnskabskon-
trollen skal det undersøges, om regnskabsreglerne er over-
holdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udste-
dere af værdipapirers årsrapporter og delårsrapporter. Kon-
trollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de udstedere af vær-
dipapirer, der er omfattet af regnskabskontrollen. De pågæl-
dende udstedere af værdipapirer udvælges såvel ud fra en ri-
sikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
En undersøgelse iværksættes ved en formel kontrol for
åbenbare overtrædelser af regnskabsreglerne i de udvalgte
udstedere af værdipapirers årsrapporter eller delårsrapporter.
Finanstilsynet indhenter i henhold til § 83 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. en redegørelse fra virksomhe-
den, dens ledelse eller dens eksterne revisor, hvis der ved
den formelle kontrol for åbenbare overtrædelser er en be-
grundet formodning om, at den finansielle information inde-
holder fejl og mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen. Hvis der herefter forsat er begrundet formo-
dning om, at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
kan Finanstilsynet kræve yderligere oplysninger, ligesom
tilsynet kan iværksætte en mere dybtgående kontrol af den
finansielle information, jf. § 83 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt §
83 b, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Markedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirekti-
vet fastsætter en række regler for selskaber, der opererer på
kapitalmarkedet. Derudover opstilles der i markedsmis-
brugsforordningen egentlige forbud, herunder forbud mod
insiderhandel og markedsmanipulation. I modsætning til
store dele af anden lovgivning på det finansielle område in-
deholder lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og ikke mindst de
forordninger, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent
myndighed, en lang række almindeligt gældende regler, som
ikke vedrører tilsynsbelagte aktiviteter, men som er spille-
regler alle aktører på kapitalmarkederne skal overholde. Ek-
sempler på sådanne regler er kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud samt markedsmisbrugs-
forordningens forbud imod insiderhandel og kursmanipulati-
on.
Ud over krav og forbud omhandler den nævnte EU-regule-
ring også beføjelser, som den kompetente myndighed skal
kunne anvende.
De beføjelser, som der med dette lovforslag foreslås tillagt
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrol, vil så-
ledes give de nævnte myndigheder mulighed for at foretage
indgreb over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjel-
serne vil som følge heraf i større omfang end efter eksem-
pelvis lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse
over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder, idet de ikke-til-
synsbelagte virksomheder eksempelvis skal udarbejde in-
siderlister og offentliggøre intern viden for bl.a. at undgå in-
siderhandel.
Det følger af artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsfor-
ordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdi-
32
rektivet, at den nationale kompetente myndighed skal have
adgang til at foretage kontrolbesøg på forretningsstedet hos
alle virksomheder, der er omfattet af markedsmisbrugsfor-
ordningen og gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle ud-
stedere af værdipapirer. Adgangen til kontrolbesøg må såle-
des i medfør af den ovennævnte EU-regulering ikke være
begrænset til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle
virksomheder eller investeringsforeninger.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet føre tilsyn
og påse, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., regle-
rne om finansiel information i års- og delårsrapporter og en
række forordninger m.v. efterleves. Finder Finanstilsynet, at
der er sket alvorlige overtrædelser af regler, der er undergi-
vet offentlig påtale, skal Finanstilsynet anmelde sagen til
politiet. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen,
når denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af
regnskabskontrol.
Dertil kommer, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, som de kompetente myndigheder efter mar-
kedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet
skal kunne udøve de tilsyns- og kontrolbeføjelser, der følger
af reglerne i det tilfælde, at en udenlandsk myndighed eller
ESMA skulle anmode om assistance.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tillægges med dette lov-
forslag beføjelser, der skal sikre overholdelsen af bestem-
melser i den nævnte EU-regulering.
De foreslåede beføjelser mv. vurderes i øvrigt nødvendige
for, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan føre et effek-
tivt tilsyn med, at de virksomheder, som har pligter efter
reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-
regulering, opfylder deres forpligtelser. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder underlagt
et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende
beføjelse altid skal anvendes. Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen skal eksempelvis altid anvende beføjelsen til at ind-
hente oplysninger, førend myndighederne anvender deres
beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det ønske-
de formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser
som eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en under-
søgelse på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale
uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område
viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjæl-
dent giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de til-
synsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt,
hvor Finanstilsynet skal påse overholdelsen af regler på et så
komplekst område som kapitalmarkedsområdet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer, at kontrollen med virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne mest effektivt føres gennem
en kombination af skrivebordsundersøgelser og kontrolbe-
søg. Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en direkte
dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tag-
es højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil ved udførelsen af de
tillagte beføjelser altid skulle sikre på den ene side en til-
strækkelig beskyttelse af borgernes retssikkerhed og på den
anden side Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens mulighed
for at efterforske og håndhæve reglerne.
Det følger endvidere af gennemsigtighedsdirektivet og ES-
MA’s retningslinjer om regnskabskontrol, at der ikke må
gælde begrænsninger i den nationale kompetente myndig-
heds kontrolbeføjelser i forhold til undersøgelse af, om de
finansielle oplysninger i de harmoniserede dokumenter
overholder det relevante regelsæt for rapportering af finan-
sielle oplysninger. Af ESMA’s retningslinjer om regnskabs-
kontrol fremgår det endvidere, at de kompetente myndighe-
der ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nød-
vendige informationer, uanset om der er indikation på fravi-
gelser fra reglerne.
På denne baggrund og henset til, at ESMA’s retningslinjer
om regnskabskontrol er med til at sikre en ensartet kontrol i
EU med det formål at sikre en ensartet anvendelse af de in-
ternationale regnskabsstandarder i EU og dermed sikre tilli-
den til de finansielle markeder, vurderes det hensigtsmæs-
sigt at ophæve de eksisterende begrænsninger for regnskabs-
kontrollen.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, får adgang til at anvende de beføjelser som
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virk-
somheder overholder deres forpligtelser efter lov om værdi-
papirhandel m.v., reglerne om finansiel information i års- og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed og årsregn-
skabsloven samt visse EU-regler.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil herefter mod behørig
legitimation og uden retskendelse i forbindelse med tilsynet
med overholdelsen af reglerne i § 83, stk. 1-3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet hos de virksomheder, som er omfattet af de
nævnte regler, og disses leverandører og underleverandører.
Det betyder endvidere, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger hos disse virksomheder til brug for en række
udenlandske myndigheder eller ESMA.
33
I overensstemmelse med ESMA’s retningslinjer om regn-
skabskontrol foreslås det endvidere, at § 83 b i værdipapir-
handelsloven ophæves. Dette indebærer, at der ikke længere
vil være en begrænsning på antallet af udstedere af værdipa-
pirer, der udtages til regnskabskontrol. Det indebærer endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen vil kunne opstarte en regnskabs-
kontrolsag, uanset om der er en begrundet formodning om,
at der er fejl i den finansielle information.
Ændringen forventes ikke at få betydning for den nuværen-
de praksis for, hvor mange udstedere af værdipapirer der
kontrolleres. Det forventes dermed ikke, at stikprøverne vil
omfatte mere end 20 pct. af udstederne.
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra
filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virk-
somheder m.fl., som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer af udenlandske fi-
nansielle virksomheder blev fastsat i 2009 og følger af § 363
a i lov om finansiel virksomhed. Filialerne skal efter gæl-
dende ret betale en afgift på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Hvis der er etableret et tilsynskollegium for den pågældende
filial, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvaren-
de art og størrelse med dansk tilladelse skal betale. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Et tilsynskollegium er et grænseoverskridende samarbejds-
forum mellem tilsynsmyndigheder i den finansielle virksom-
heds hjemland og tilsynsmyndighederne fra samtlige lande,
hvor virksomheden har dattervirksomheder eller væsentlige
filialer. I tilsynskollegiet er der gensidig orientering om til-
synet med virksomheden og dens forskellige enheder. Til-
synskollegiet drøfter planlægning og koordinering af inspek-
tioner, herunder fælles inspektioner. Endvidere drøfter til-
synskollegiet planlægning og koordinering af øvrige tilsyns-
aktiviteter, herunder godkendelse og overvågning af interne
ratingbaserede modeller (IRB-modeller) og virksomhedens
øvrige interne modeller. Kreditinstitutterne kan anvende en-
ten standardmetoden eller IRB-metoden, når de tildeler sine
udlån m.v. risikovægte. Ved standardmetoden anvendes ens
risikovægte på tværs af lande og institutter, og institutterne
har dermed ikke mulighed for at tilpasse risikovægtene til
egne erfaringer om eksempelvis tabssandsynligheden i en
given branche. Ved IRB-metoden estimerer institutterne
selv de risikovægtede aktiver på baggrund af instituttets eg-
ne erfaringer om sandsynligheden for tab, tab ved mislighol-
delse m.v. Dermed sikres et bedre overblik over virksomhe-
dens risici og en optimering af tilsynsindsatsen.
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsopgaven med filialer i Danmark af udenlandske kre-
ditinstitutter og deltagelse i tilsynskollegier er siden 2009
vokset betragteligt som følge af kravene til tilsyn m.v. i EU-
reguleringen som opfølgning på den finansielle krise.
Finanstilsynet deltager i fire tilsynskollegier vedrørende
pengeinstitutkoncerner, som ledes af andre tilsynsmyndighe-
der. Foruden 2-4 årlige møder på 1-2 dage i hvert kollegium
indebærer deltagelsen omfattende opgaver mellem møderne.
Ud over opgaverne relateret til tilsynskollegiesamarbejdet
har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for tilsynet med
filialernes forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet med god
skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer i Danmark af uden-
landske kreditinstitutter afspejler ikke Finanstilsynets reelle
udgifter i forbindelse med tilsynet med filialerne. Finanstil-
synets udgifter hertil dækkes derfor i betydeligt omfang af
afgifterne fra andre finansielle virksomheder m.fl. Denne
forvridning af afgiftsbetalingen er ikke velbegrundet, hvor-
for afgiften for filialer i Danmark af udenlandske kreditinsti-
tutter bør sættes op, så den i højere grad afspejler Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse og omkostningerne forbundet her-
med.
En forhøjelse af afgifterne for filialer af udenlandske kredit-
institutter modsvares af tilsvarende reducerede afgifter for
øvrige finansielle virksomheder, der betaler afgift til Finans-
tilsynet. Derved vil de danske finansielle virksomheder i
mindre omfang betale for tilsynet med filialerne.
2.8.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en mere retvisende fordeling af de øgede udgif-
ter til Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forbindelse med fi-
lialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter foreslås det
at forøge afgiftssatsen for disse filialer fra 20 pct. til 50 pct.
Denne forhøjelse af afgiften for filialerne vil skabe en forde-
lingsnøgle, der i højere grad afspejler Finanstilsynets egent-
lige ressourceforbrug på filialerne. Derved mindskes den ek-
sisterende skævvridning i betalingsstrukturen, så danske in-
stitutter i mindre omfang fremover vil skulle betale for tilsy-
net med filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter.
Det foreslås dog, at afgiftssatsen fastsættes til 80 pct. for fi-
lialer, der er så store, at de i henhold til lov om finansiel
virksomhed ville være SIFIer i Danmark, hvis de var et
dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut. Denne forøgede
afgift for disse filialer skyldes, at Finanstilsynet skal føre et
intensiveret tilsyn med SIFIer, hvorved Finanstilsynet bru-
ger væsentligt flere ressourcer på denne tilsynsforpligtelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sådanne filialer i Dan-
mark.
34
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
I henhold til § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, §
93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov
om værdipapirhandel m.v. og § 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal virksomheder omfattet heraf
indsende kopi til Finanstilsynet af den eksterne revisors re-
visionsprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskabet.
Det følger af den nævnte lovgivning, at den eksterne revisor
i revisionsprotokollatet skal afgive en række erklæringer og
oplysninger.
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven) er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om æn-
dring af revisorloven og forskellige andre love, som er trådt
i kraft den 17. juni 2016.
Med lovændringen er kravet i revisorloven om at føre en re-
visionsprotokol ophævet for andre virksomheder end de
virksomheder, som er af interesse for offentligheden. Kre-
ditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksom-
heder defineres som virksomheder af interesse for offentlig-
heden. Disse virksomheder skal fortsat udarbejde en revisi-
onsprotokol. Øvrige virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, er således fremover ikke underlagt et krav om at
føre revisionsprotokol.
I henhold til de internationale revisionsstandarder er revisor
dog fortsat forpligtet til at kommunikere en række oplysnin-
ger til den reviderede virksomheds ledelse. Det gælder i
henhold til den internationale revisionsstandard ISA 260
(kommunikation med den øverste ledelse) og ISA 265
(kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste
ledelse og den daglige ledelse). Derudover pålægges revisor
også en række kommunikationsforpligtelser i medfør af øv-
rige internationale revisionsstandarder (ISA’er).
Efter ændringen af revisorloven må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, selv beslut-
te, om der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden,
eller om den eksterne revisors kommunikation af oplysnin-
ger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på
anden vis.
Det følger endvidere af den ændrede revisorlov, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer
af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder
de pligter, der følger af bl.a. revisorloven.
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For en lang række virksomheder omfattet af Finanstilsynets
tilsyn har Finanstilsynet fået tilsendt kopi af revisionsproto-
kollatet vedrørende revisionen af årsregnskabet. Revisions-
protokollen indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med virk-
somhederne og udgør en væsentlig kilde til information om
virksomhederne. Det gælder særligt for de virksomheder,
hvor inspektionscyklussen er mindre hyppig.
Som følge af ændringen af revisorloven er det fremover ale-
ne virksomheder af offentlig interesse, der skal udarbejde en
revisionsprotokol.
Finanstilsynet har dog stadig som led i sit tilsyn med virk-
somhederne brug for at modtage de oplysninger, som den
eksterne revisor afgiver til virksomhedens bestyrelse i for-
bindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport. Op-
lysninger fra en uafhængig ekstern kilde som den eksterne
revisor udgør et væsentligt informationsbidrag om virksom-
hederne, som Finanstilsynet kan anvende til brug for dets til-
syn.
I forhold til tilsynet med det øverste ledelsesorgan eller revi-
sionsudvalg vurderes det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret
for tilsynet med deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finans-
tilsynet således, at Finanstilsynet har ansvaret for tilsynet
med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet har haft til-
synet med revisionsudvalg i de finansielle virksomheder si-
den indførelsen af reglerne herom i 2008. Finanstilsynets lø-
bende tilsyn med de finansielle virksomheder omfatter i dag
også tilsynet med, om revisionsudvalget fungerer tilfreds-
stillende, da dette kan have betydning for virksomhedens fi-
nansielle stabilitet på sigt.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder af interesse for offentligheden,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, fortsat skal indsende
kopi af ekstern revisors revisionsprotokol vedrørende revisi-
onen af årsregnskabet til Finanstilsynet. Virksomheder af in-
teresse for offentligheden er virksomheder, som har kapita-
landele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-
land, og finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a,
b og e, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 a, nr. 3, i revi-
sorloven. Det vil sige børsnoterede virksomheder samt alle
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For øvrige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, der
ikke længere er forpligtede til at føre en revisionsprotokol,
foreslås det, at revisionsprotokollatet skal indsendes, hvis
der i virksomheden føres en revisionsprotokol. I de tilfælde,
hvor der ikke føres en revisionsprotokol indsendes den an-
den tilsvarende dokumentation, som revisor laver til virk-
somhedens øverste ledelse. Lovforslaget indebærer, at den
hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstilsynet kan lade re-
visorernes oplysninger indgå som en væsentlig uafhængig
ekstern kilde til information om virksomhederne, oprethol-
des. Finanstilsynets nuværende inspektionsfrekvens er tilret-
35
telagt efter de krav, der stilles til udførslen af revisionen og
til revisors uafhængighed samt de oplysninger, Finanstilsy-
net i øvrigt har om virksomhederne.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med medlemmerne af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg deles mellem Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet på en sådan måde, at Fi-
nanstilsynet varetager dette tilsyn i forhold til virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
Det følger af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen eller direktionen for den øverste modervirk-
somhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse
af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste moder-
virksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i
Danmark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom-
hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselska-
ber blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at medvirke til
implementeringen af reglerne om koncernsolvens i Solvens
II-direktivet. Foruden i lov om finansiel virksomhed er reg-
lerne om koncernsolvens bl.a. implementeret i bekendtgørel-
se nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapital-
grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom for-
holdet er reguleret i Solvens II-forordningen.
Den foretagne implementering af reglerne om koncernsol-
vens fra Solvens II-direktivet har vist sig at kunne give an-
ledning til fortolkningstvivl i praksis, særligt i forhold til
spørgsmålet om, hvilke finansielle holdingvirksomheder der
omfattes.
Implementeringen af reglerne om koncernsolvens for forsik-
ringsselskaber er endvidere foretaget i lyset af den koncer-
ndefinition, der er i lov om finansiel virksomhed, som ikke i
alle tilfælde er sammenfaldende med koncerndefinitionen i
Solvens II. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Af-
grænsningen i lov om finansiel virksomhed af hvilke kon-
cernstrukturer, der er underlagt reglerne om koncernsolvens,
anvendes således også til i andre sammenhænge at afgrænse
anvendelsesområdet for regler, som skal påses på koncernni-
veau efter Solvens II-direktivet. Dette bliver yderligere
uhensigtsmæssigt, da Solvens II-reguleringen ikke alene be-
står af et direktiv, som implementeres i dansk lovgivning,
men også af gennemførelsesretsakter, der udstedes af Kom-
missionen i forordningsform, og der heri bl.a. pålægges
pligter for koncerner, som dette begreb forstås i Solvens II.
Der foreslås derfor en justering af den foretagne implemen-
tering.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget skal bestyrelsen for en forsikringsholding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, sikre, at koncer-
nen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solven-
skapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde.
Med forslaget finder kravet tilsvarende anvendelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksom-
heder, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde, uden at disse be-
høver være knyttet til hinanden som moder- og dattervirk-
somhed. Denne del af forslaget indebærer en udvidelse af
anvendelsesområdet i forhold til i dag.
Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet.
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om VækstFonden, at VæksFondens
formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder for deri-
gennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det følger af § 2 i loven, at VækstFondens formål bl.a. tilgo-
deses gennem medfinansiering af udviklingsselskaber. Det
fremgår ikke af loven, at investeringer i udviklingsselskaber
er betinget af, at de pågældende udviklingsselskaber har
hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke specifikt,
at der kan investeres i udenlandske udviklingsselskaber.
Ud fra en fortolkning af formålsparagraffen ligger investe-
ringer i udenlandske udviklingsselskaber inden for formåls-
paragraffen i det omfang, investeringer i udenlandske udvik-
lingsselskaber er med til fremme vækst og fornyelse i iværk-
sættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det understreges af, at der ikke er krav om hjemsted, og at
investeringerne i udenlandske udviklingsselskaber kan kom-
me danske selskaber til gavn i form af afledet investeringer,
som forventes at blive højere end VækstFondens investerin-
ger i de udenlandske udviklingsselskaber.
36
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Siden det ikke specifikt fremgår af loven, at VækstFonden
kan investere i udenlandske udviklingsselskaber, og for at
undgå nogen form for tvivl om muligheden for at foretage
sådanne investeringer, så længe det kommer danske selska-
ber til gavn, er det Erhvervs- og Vækstministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne mulighed
fremgår af selve lovteksten. Det vurderes dermed hensigts-
mæssigt, at det fremgår af lovteksten, at VækstFonden har
hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber,
der bl.a. investerer i virksomheder med hjemsted i Danmark
Kapitalmarkederne, herunder markedet for investeringer af
risikovillig kapital, er i høj grad internationale. Udviklings-
selskaber, herunder f.eks. venture- og kapitalfonde, der har
hjemsted i Danmark, har både danske og udenlandske inve-
storer, og det er derfor oplagt, at danske udviklingsselskaber
investerer i både danske og udenlandske virksomheder. Til-
svarende kan udenlandske udviklingsselskaber investere i
danske virksomheder. Det kræver ofte, at de udenlandske
udviklingsselskaber har danske investorer, som kan øge ka-
pitalfondenes fokus på dansk erhvervsliv og bidrage med vi-
den og kompetencer om danske virksomheder.
Det kan være vanskeligt at tiltrække udenlandske udvik-
lingsselskabers investeringer til Danmark. VækstFonden
spiller i bl.a. Dansk Vækstkapital I og II en aktiv rolle i for-
hold til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der
bl.a. investerer i danske virksomheder.
Når VækstFonden investerer i udenlandske udviklingssel-
skaber mv., lægges der vægt på, at de har konkret fokus på
investeringer i danske virksomheder. Det er med til at sikre,
at VækstFondens investeringer kommer danske virksomhe-
der til gavn.
VækstFonden har positive erfaringer med at tiltrække inve-
steringer fra udenlandske udviklingsselskaber til danske
virksomheder både i form af VækstFondens direkte investe-
ringer og indirekte investeringer via Dansk Vækstkapital,
der er en såkaldt fund-of-funds. Fund-of-funds dækker over,
at en fond investerer i fonde (f.eks. venture, small og mid-
cap), som derefter investerer i virksomheder.
Resultatet af VækstFondens direkte investeringer i to uden-
landske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at dis-
se udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i dan-
ske virksomheder, end VækstFonden har investeret i de
udenlandske udviklingsselskaber. VækstFonden har således
investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingssel-
skaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i dan-
ske virksomheder.
De udviklingsselskaber, Dansk Vækstkapital i perioden
2010-2015 har investeret 1,3 mia. kr. i, har indtil videre in-
vesteret 4,2 mia. kr. i danske virksomheder.
Generelt er udenlandske udviklingsselskaber, der investerer
i bl.a. Danmark, med til at skabe mere opmærksomhed om
danske virksomheder, og kan dermed styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering. Samtidig kan en øget interesse
fra udenlandske fonde være med til at styrke udviklingen af
markedet for risikovillig kapital i Danmark.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget præciseres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at
investere i virksomheder i Danmark. VækstFonden skal i
deres investeringer i udenlandske udviklingsselskaber lægge
vægt på, at de har konkret fokus på investeringer i danske
virksomheder.
Investering fra VækstFonden i udenlandske udviklingssel-
skaber kan være med til at tiltrække udenlandsk kapital og
relevante internationale kompetencer til Danmark, så det
kan bidrage til udvikling af danske virksomheder.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterlevelsen af de
nye krav til disse nøglepersoner. På tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse er 6 institutter udpeget som SIFI, og det
anslås, at antallet af udpegede nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. Kravene vil alene gælde for nye nøgle-
personer, dvs. personer, der tiltræder en stilling eller funkti-
on, der fører til, at de pågældende bliver nøglepersoner i in-
stituttet, efter lovens ikrafttræden. Opgaverne forbundet med
forslaget om krav til nøglepersoner i SIFIer vurderes ikke at
medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn med
penge- og realkreditinstitutters samt visse fondsmæglersel-
skabers efterlevelse af aflønningsreglerne på koncernniveau.
Opgaverne forbundet hermed vurderes ikke at medføre be-
hov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn med
investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse af be-
grænsningerne for tildeling af variabel løn til medlemmer af
ledelsen. På tidspunktet for forslagets fremsættelse forventes
der alene at være en enkelt investeringsforening, som bliver
omfattet af forslaget om indsættelse af aflønningsregler i lov
om investeringsforeninger m.v. Opgaverne forbundet her-
37
med vurderes ikke at medføre behov for øgede ressourcer til
Finanstilsynet.
Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber kan føre til, at der vil komme flere ansøgninger
om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab. Det eventuelle
øgede ressourceforbrug til behandlingen heraf samt efterføl-
gende tilsyn afholdes inden for egen ramme.
Derudover vil der være visse administrative konsekvenser
for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder over-
holder deres forpligtelser efter lov om værdipapirhandel
m.v., reglerne om finansiel information i års- og delårsrap-
porter i lov om finansiel virksomhed og årsregnskabsloven
samt visse EU-regler. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
vil mod behørig legitimation og uden retskendelse vil kunne
aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet hos de virksom-
heder, som er omfattet af de nævnte regler, og disses leve-
randører og underleverandører. Det eventuelle øgede res-
sourceforbrug afholdes inden for egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder for
at udpege SIFIer vil indebære administrative konsekvenser i
en periode for de institutter, der udpeges i medfør heraf.
Disse institutter vil som følge heraf blive omfattet af de
krav, der gælder for SIFIer, før det tidspunkt, hvor de ellers i
medfør af de gældende regler ville blive udpeget som SIFI
og omfattet af SIFI-krav. De særlige krav til SIFIer indehol-
der bl.a. krav til god selskabsledelse.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstministeren
til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkra-
vet for konkrete institutter vil indebære økonomiske konse-
kvenser i en periode for de institutter, over for hvem bemyn-
digelsen udnyttes. Disse institutter vil som følge heraf skulle
opfylde et SIFI-bufferkrav fra udpegningstidspunktet og ik-
ke først som i medfør af de gældende regler ved udgangen
af året efter udpegningstidspunktet.
Forslaget om, at ansatte, der identificeres som nøglepersoner
i SIFIer, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed,
vurderes at have administrative konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder. Forslaget indebærer, at et SIFI ved lo-
vens ikrafttræden og herefter løbende, herunder i forbindelse
med organisationsændringer og fratrædelser, skal identifice-
re instituttets nøglepersoner. SIFIer skal endvidere underret-
te Finanstilsynet om de til enhver tid værende nøgleperso-
ner, ligesom der skal indsendes anmodning til Finanstilsynet
om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
ved de pågældendes ansættelse. De administrative konse-
kvenser vil i den forbindelse være udfyldelse af oplysnings-
skema og indsendelse af skemaet til Finanstilsynet bilagt
nøglepersonens CV, straffeattest og eventuelle supplerende
oplysninger. Pligten til at indsende udfyldt oplysningsskema
til Finanstilsynet med henblik på anmodning om Finanstil-
synets egnetheds- og hæderlighedsvurdering påhviler de
identificerede nøglepersoner, jf. den foreslåede § 313 a, jf. §
64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I praksis vurderes
det dog, at det vil være SIFIet, der vil forestå udfyldelse og
indsendelse af oplysningsskemaet til Finanstilsynet.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 6 virksom-
heder udpeget som SIFIer i medfør af § 308 i lov om finan-
siel virksomhed. Det anslås, at det enkelte institut skal an-
vende ca. 20 timer til identificering af instituttets nøgleper-
soner og underretning til Finanstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den og herefter ca. 5 timer årligt til løbende identificering af
nøglepersoner og underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i kredsen af nøglepersoner.
Det forventes, at antallet af nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. De af instituttets ansatte, der identificeres
som nøglepersoner ved lovens ikrafttræden, vil ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes. De administrative kon-
sekvenser af forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af nøglepersoner vil således afhænge af, hvor ofte der
sker ændringer i kredsen af de identificerede nøglepersoner.
Det anslås, at forslaget vil medføre ca. 6 anmodninger om
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger årligt, og at institut-
terne vil skulle anvende ca. 7 timer pr. anmodning.
Derudover indeholder forslaget krav om direktionens god-
kendelse af bevilling af eksponering mod og modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra samme kreds af nøglepersoner. For-
slaget vurderes at have administrative konsekvenser i form
af instituttets forelæggelse af bevillinger vedrørende nøgle-
personer for direktionen. De administrative konsekvenser
for det enkelte institut vil afhænge dels af antallet af identifi-
cerede nøglepersoner, dels af frekvensen for disse nøgleper-
soners anmodning om bevilling af eksponering eller sikker-
hedsstillelse. Forslaget berører ikke eksponeringer, der er
bevilliget før lovens ikrafttræden. Det anslås, at der samlet
identificeres ca. 45 nøglepersoner, og at de pågældende an-
moder om bevilling af eksponering hvert 3. år. Det årlige
antal bevillinger, som skal forelægges for direktionen, vur-
deres på den baggrund at udgøre ca. 15 svarende til 2-3 be-
villinger pr. institut. Det forventes, at institutterne vil skulle
anvende ca. 3 timer i forbindelse med forelæggelsen for di-
rektionen pr. bevilling.
38
Forslaget om at indføre aflønningsregler for visse investe-
ringsforeninger vurderes at have administrative konsekven-
ser, idet investeringsforeningerne skal udarbejde en lønpoli-
tik samt indrette deres aflønning af de berørte medarbejdere
i overensstemmelse med lovforslaget. Lønpolitikken skal
udarbejdes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlin-
gen til endelig godkendelse. På tidspunktet for forslagets
fremsættelse er der kun en investeringsforening, der vil være
omfattet af de nye regler. De administrative konsekvenser
forventes at udgøre maksimalt 50 timer pr. forening i forbin-
delse med udarbejdelse af lønpolitikken og indretning af af-
lønningen af berørte medarbejdere.
Derudover får de omfattede investeringsforeninger øgede
oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Oplysninger-
ne skal både sendes til Finanstilsynet og offentliggøres på
foreningens hjemmeside eller årsrapport. Det forventes, at
de administrative omkostninger forbundet hermed vil udgø-
re ca. 30 timer pr. forening.
Forslaget om at indføre krav om aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder vurderes at have administrative kon-
sekvenser for penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I, såfremt de indgår i koncern med et eller
flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, idet virksomhederne skal
påse overholdelsen af aflønningsreglerne i disse selskaber.
Karakteren af denne forpligtelse afhænger i høj grad af, om
de koncernforbundne selskaber allerede efterlever afløn-
ningsregler qua andre medlemsstaters nationale aflønnings-
lovgivning eller qua anden dansk sektorspecifik lovgivning
om aflønning samt af antallet af koncernforbundne virksom-
heder. Der forventes at være administrative konsekvenser
forbundet med udarbejdelse og tilpasning af lønpolitikker
samt indretning af aflønningen af berørte medarbejdere.
Forslaget om lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber indebærer positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da danske fondsmæglerselskaber vil blive om-
fattet af lavere kapitalkrav. En del af fondsmæglerselskaber-
ne vil formentlig ikke udnytte muligheden for at reducere
kapitalen, da selskaberne selv ønsker et højt kapitalbered-
skab. For nye selskaber, der gerne vil have tilladelse som
fondsmæglerselskab, vil det være lettere at opnå tilladelse
hertil, idet kravene til startkapital lempes betragteligt.
Fondsmæglerselskaber med en meget begrænset tilladelse
vil desuden kunne undgå et krav til kapitalgrundlagets stør-
relse og nøjes med en ansvarsforsikring. Dermed vil disse
fondsmæglerselskabers administrative byrder også kunne re-
duceres.
Forslaget om at udvide Finanstilsynets og Erhvervsstyrel-
sens muligheder for at foretage tilsyns- og kontrolbesøg in-
debærer, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder vil skulle
afsætte ressourcer til at bistå Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg. Tilrettelæggelsen
af tilsynet vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger,
at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fokus på de større
eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-
delser eller konsekvenserne heraf er størst. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Finanstil-
synet og Erhvervsstyrelsen vil kun foretage kontrolbesøg,
hvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke kan foretage
en tilstrækkelig undersøgelse ved brug af mindre indgriben-
de foranstaltninger, herunder eksempelvis ved indhentelse af
oplysninger. Derfor kan det ikke anslås, hvor mange kon-
trolbesøg der vil blive udført.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet har
økonomiske konsekvenser for de filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter de gældende
regler skal disse filialer af udenlandske kreditinstitutter beta-
le en afgift på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler, hvis der er etab-
leret et tilsynskollegium, som Finanstilsynet deltager i. Efter
det foreslåede skal filialer af udenlandske kreditinstitutter i
disse tilfælde, hvor der er etableret et tilsynskollegium, beta-
le en afgift på 50 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde,
hvor filialen er så stor, at den i henhold til § 308 i lov om
finansiel virksomhed ville være et SIFI i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhøjes
den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsva-
rende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget, hvorefter reglerne om koncernsolvens fremadret-
tet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men også for
grupper af forsikringsselskaber, der ikke nødvendigvis er
knyttet til hinanden i et koncernforhold, som dette begreb el-
lers forstås i lov om finansiel virksomhed, indebærer som
anført oven for en udvidelse af det gældende anvendelses-
område. Dermed kan yderligere enheder blive omfattet af
reglerne om koncernsolvens. Det anslås imidlertid, at det i
praksis kun vil være et meget begrænset antal yderligere en-
heder, der som følge af justeringen vil skulle opgøre koncer-
nsolvens og i øvrigt bl.a. udarbejde rapporter om solvens og
finansiel situation, og omkostningerne forbundet hermed an-
slås ligeledes at være begrænsede.
Den foreslåede præcisering af § 30 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indebærer en præcisering
af, at den indre værdi pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til
investorerne, er den indre værdi pr. andel, som allerede er
beregnet i medfør af § 29 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Forslaget vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Efter § 30 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. skal forvaltere af alternative investerings-
fonde sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde
regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens inve-
39
storer om den indre værdi pr. andel i overensstemmelse med
gældende ret og fondens fondsbestemmelser eller vedtægter.
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 66,6 timer til at
stille de nødvendige oplysninger til rådighed, og at en for-
valter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle an-
vende 100 timer til at stille de nødvendige oplysninger til rå-
dighed for at leve op til forpligtelsen. Med lovforslaget præ-
ciseres det, at den indre værdi pr. andel, der skal oplyses til
investorerne, er den allerede beregnede værdi, og at der så-
ledes ikke skal foretages nye beregninger. Forvalterens for-
pligtelse er således at stille den allerede beregnede indre
værdi pr. andel til rådighed for de alternative investerings-
fonde og sikre, at fondene oplyser denne til investorerne re-
gelmæssigt og mindst én gang årligt. På den baggrund an-
slås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anvende 5 timer til
at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Forslaget om at udvide undtagelsesbestemmelsen i § 63 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til
oplysningspligten for forvaltere af alternative investerings-
fonde over for investorerne, jf. § 62 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. §§ 62 og 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. regulerer, hvilke oplysninger en forvalter af
alternative investeringsfonde skal stille til rådighed for inve-
storerne forud for investeringer i fonden. § 62, stk. 1 og 2,
indeholder en oplistning af de relevante oplysninger, mens §
63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde i
nogle tilfælde kan undlade at offentliggøre oplysninger i
medfør af § 62. Det gælder i de tilfælde, hvor fonden er om-
fattet af en pligt til at offentligøre et prospekt og oplysnin-
gerne derfor allerede fremgår heraf. Kun de oplysninger,
som ikke allerede fremgår af prospektet, skal herefter oplys-
es efter § 62. Med lovforslaget foreslås undtagelsen i § 63
udvidet til også at omfatte oplysninger, som fremgår af lig-
nende dokumenter, som udleveres til investorerne. Dette vil
f.eks. være et privat placement memorandum (PPM).
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 139 timer, og at
en forvalter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle
anvende 210 timer til at stille de nødvendige oplysninger til
rådighed for at kunne leve op til oplysningsforpligtelsen i §
62. Det blev videre lagt til grund, at oplysningerne skulle gi-
ves 9 gange årligt. Efter den gældende undtagelsesbestem-
melse i § 63 skal forvalteren ikke offentliggøre oplysninger-
ne i medfør af § 62, såfremt den alternative investeringsfond
efter regler om prospekter skal offentliggøre et prospekt og
oplysningerne allerede fremgår heraf.
Med den foreslåede ændring af § 63 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter
heller ikke skal offentliggøre oplysninger i medfør af § 62,
stk. 1 og 2, såfremt disse allerede fremgår af et PPM eller
lignende dokument, der er udleveret til investorerne, forven-
tes tidsforbruget for forvalteren at blive formindsket væsent-
ligt. Det anslås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anven-
de 15 timer til at stille alle nødvendige oplysninger til rådig-
hed.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfø-
rer administrative omstillingsomkostninger for ca. 386.000
kr. samt løbende administrative lettelser for ca. 136 mio. kr.
I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lovforslaget i sig selv ikke vil medføre
konsekvenser på samfundsplan på over 10 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner (UCITS V-direktivet). Fristen for gennemførelse af di-
rektivet var den 18. marts 2016.
40
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) og sikrer
den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af
kontrolbesøg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF,
2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordnin-
gen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkredit-
direktivet).
Lovforslaget gennemfører en række ændringer med henblik
på at sikre, at den finansielle lovgivning er i overensstem-
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA)
retningslinjer EBA/GL/2015/22 af 21. december 2015 om
forsvarlige aflønningspolitikker. Artikel 74 og 75 i CRD IV
bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer om bl.a. en
forsvarlig aflønningspolitik, og EBA’s retningslinjer af 21.
december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker er ud-
stedt i medfør af denne bemyndigelse.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med
henblik på at sikre, at den finansielle lovgivning er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af
28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finan-
sielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af be-
stemmelserne om startkapital i artiklerne 28, 29 og 31 samt
om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i CRD IV for
så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvi-
dere medfører lovforslaget, at det fremadrettet alene er det
omkostningskrav, som følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, vil
med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkost-
ningskrav. Med lovforslaget gennemføres endvidere artikel
17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af bestemmelserne om koncernsolvens i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) (solvens II-direktivet).
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af både dele af CRD IV, UCITS V-direktivet, BRRD, gen-
nemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet, der med de
nedenfor beskrevne undtagelser ikke fastsætter strengere re-
gulering end direktivet foreskriver.
De foreslåede ændringer som følge af EBA’s retningslinjer
af 21. december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker
går ikke videre end dem, der er nødvendige for at bringe den
finansielle lovgivning i overensstemmelse med retningslin-
jerne.
Med lovforslagets § 2 foreslås der indført aflønningsregler i
lov om investeringsforeninger m.v. i forbindelse med imple-
menteringen af UCITS V-direktivet. Disse foreslåede regler
går videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet. Endvide-
re foreslås der i § 48 a samt § 48 c i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indført de danske særregler på aflønningsområ-
det, som er indført med den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
De foreslåede aflønningsregler går videre end påkrævet efter
EU-regulering som følge af de politiske aftaler på området.
Det følger af både den politiske aftale af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønning i den finansielle sektor og den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigti-
ge finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet (Bankpakke 6), at der skal gælde ens aflønningsreg-
ler for hele den finansielle sektor baseret på aflønningsreg-
lerne i CRD IV. Det følger endvidere heraf, at også de dan-
ske særregler på aflønningsområdet skal gælde for hele den
finansielle sektor.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
41
Lovforslaget ophæver endvidere dobbeltregulering på afløn-
ningsområdet for forsikringsselskaber som følge af artikel
258, stk. 1, litra l, og artikel 275 i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke
længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kreditin-
stitutter.
9. Høring
Et udkast til 1. del af lovforslaget har i perioden fra den 12.
juli 2016 til den 15. august 2016 været sendt i høring hos de
nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til 2. del af lovforslaget har i perioden fra den 26.
august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring
hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsor-
ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsad-
vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Uni-
on, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber kan føre til, at der vil komme flere an-
søgninger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab.
Det eventuelle øgede ressourceforbrug til behandlingen
heraf samt efterfølgende tilsyn afholdes inden for egen
ramme.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstil-
synet i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvur-
dering af nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterle-
velsen af de nye krav til disse nøglepersoner.
42
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn
med penge- og realkreditinstitutters samt visse fonds-
mæglerselskabers efterlevelse af aflønningsreglerne på
koncernniveau.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn
med investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse
af begrænsningerne for tildeling af variabel løn til med-
lemmer af ledelsen. Opgaverne forbundet hermed vurde-
res ikke at medføre behov for øgede ressourcer til Fi-
nanstilsynet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget om lempelse af
kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber indebærer
positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet,
da hovedparten af de dan-
ske fondsmæglerselskaber
vil blive omfattet af lavere
kapitalkrav.
Forslaget om præciseringen
af en forvalter af alternative
investeringsfondes pligt til
at sikre, at de alternative in-
vesteringsfonde oplyser in-
vestorerne om indre værdi
pr. andel, vurderes at have
positive økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive økonomiske konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstmini-
steren til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-
bufferkravet for konkrete institutter vil indebære økono-
miske konsekvenser i en periode for de institutter, over
for hvem bemyndigelsen udnyttes. Disse institutter vil
som følge heraf skulle opfylde et SIFI-bufferkrav fra ud-
pegningstidspunktet og ikke først som i medfør af de
gældende regler ved udgangen af året efter udpegnings-
tidspunktet.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet
har økonomiske konsekvenser for de filialer af uden-
landske kreditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter
de gældende regler skal disse filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter betale en afgift på 20 pct. af, hvad virksom-
heder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
betaler, hvis der er etableret et tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet deltager i. Efter det foreslåede skal filialer
af udenlandske kreditinstitutter i disse tilfælde, hvor der
er etableret et tilsynskollegium, betale en afgift på 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse
med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde, hvor filialen
er så stor, at den i henhold til § 308 ville være et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhø-
jes den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget hvorefter reglerne om koncernsolvens frem-
adrettet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men
også for grupper af forsikringsselskaber, der ikke nød-
vendigvis er knyttet til hinanden i et koncernforhold, in-
debærer som anført ovenfor en udvidelse af det gælden-
de anvendelsesområde. Dermed kan yderligere enheder
blive omfattet af reglerne om koncernsolvens. Det anslås
imidlertid, at det i praksis kun vil være et meget begræn-
set antal yderligere enheder, der som følge af justeringen
vil skulle opgøre koncernsolvens og i øvrigt udarbejde
rapporter om solvens og finansiel situation, og omkost-
ningerne forbundet hermed anslås ligeledes at være be-
grænsede.
43
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget om præciseringen
af en forvalters pligt til at
sikre, at de alternative inve-
steringsfonde oplyser inve-
storerne om indre værdi pr.
andel, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om, at SIFIer skal identificere nøglepersoner,
og at disse nøglepersoner bliver omfattet af reglerne om
hæderlighed og egnethed, indebærer administrative kon-
sekvenser for SIFIer.
Forslaget om krav til direktionens godkendelse af bevil-
linger mod og modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-
lepersoner forventes at medføre administrative konse-
kvenser for SIFIer.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder
for at udpege SIFIer vil indebære administrative konse-
kvenser i en periode for de institutter, der udpeges i
medfør heraf. Disse institutter vil som følge heraf blive
omfattet af de krav, der gælder for SIFI, før det tids-
punkt, hvor de ellers i medfør af de gældende regler ville
blive udpeget som SIFI og omfattet af SIFI-krav. De
særlige krav til SIFI indeholder bl.a. krav til god selska-
bsledelse.
Forslaget om indførelse af aflønningsregler for selvad-
ministrerende investeringsforeninger indebærer admini-
strative konsekvenser for disse virksomheder.
Forslaget om at indføre krav til aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder forventes at ville kunne indebære
administrative konsekvenser for de omfattede virksom-
heder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Administrative konse-
kvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Ligestillingsmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2014/91 af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
44
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirek-
tivet) og sikrer den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af kontrolbesøg i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv
2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Lovforslaget gennemfører derudover en række ændringer med henblik på at sikre, at
den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker af 21. decem-
ber 2015.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med henblik på at sikre, at den
finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014 om
håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne om startka-
pital i artiklerne 28, 29 og 31 samt om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i
CRD IV for så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvidere medfører
lovforslaget, at det fremadrettet alene er det omkostningskrav, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), der finder anven-
delse på fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
CRR, vil med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkostningskrav. Med
lovforslaget gennemføres endvidere artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne
om koncernsolvens i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138 af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II).
45
Dele af de foreslåede aflønningsregler, herunder aflønningsregler indført i forbindel-
se med implementeringen af UCITS V-direktivet, går videre end påkrævet efter EU-
regulering som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, som indebærer, at
der skal gælde ens aflønningsregler for hele den finansielle sektor baseret på afløn-
ningsreglerne i CRD IV, og som endvidere indebærer, at de danske særregler på af-
lønningsområdet også skal gælde for hele den finansielle sektor.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke di-
rekte en implementering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet
medlemsstaterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til
og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk. 5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra
den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kre-
ditinstitutter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver, hvilke be-
stemmelser i loven, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at §§ 77 a-77 d i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. §§
77 a-77 d angiver en række krav til variabel aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., angiver de bestemmelser i loven, som fin-
der anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
Med dette lovforslag foreslås det at ændre anvendelsesområ-
det for reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed,
således at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke længere er omfattet heraf, jf. pkt. 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Som følge heraf foreslås det, at henvisningen til aflønnings-
reglerne i §§ 77 a-77 d udgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., og i ste-
det indsættes i § 1, stk. 2, 2. pkt. Ændringen foreslås som
følge af, at forsikringsholdingvirksomheder med dette lov-
forslags § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, ikke længere er omfat-
tet af §§ 77 a-77 d. Den foreslåede ændring indebærer, at det
herefter vil fremgå af § 1, stk. 2, at §§ 77 a-77 d alene finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Dette er i
overensstemmelse med det med dette lovforslag foreslåede
anvendelsesområde for §§ 77 a-77 d.
Derudover foreslås en række ændringer af § 1, stk. 2, som
alene sikrer, at alle de bestemmelser, som finansielle hol-
dingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, også fremgår af § 1, stk. 2. Finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder bliver ikke underlagt nye
krav som følge af disse foreslåede ændringer.
De foretagne ændringer er hovedsageligt ændringer som føl-
ge af lov nr. 334 af 31. marts 2015, hvor begrebet blandet
holdingvirksomhed blev indført. Blandede holdingvirksom-
heder blev med nævnte lov underlagt visse regler i lov om
finansiel virksomhed, f.eks. kravet i § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed om at udarbejde en koncerngenopretnings-
plan i tilfælde, hvor den blandede holdingvirksomhed er
øverste modervirksomhed i Danmark for en koncern, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. § 1, stk. 2,
blev ikke opdateret med loven, og bestemmelsen reflekterer
derfor ikke i dag de krav, som blandede holdingvirksomhe-
der er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Der er såle-
des tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved
denne lov.
Der ændres ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der
finder anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirk-
somheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, angiver de bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, som finder anvendelse på filialer af udenlandske
virksomheder her i landet.
Finanstilsynet kan i medfør af § 352, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed indsamle prisoplysninger på boliglån fra
46
penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse med
henblik på at fremme gennemsigtigheden og priskonkurren-
cen på det finansielle marked.
Denne hjemmel til Finanstilsynet blev indsat i lov om finan-
siel virksomhed ved lov nr. 1563 af 15. december 2015. Fi-
nanstilsynet fik herved mulighed for at oprette og drive et
offentligt prissammenligningsværktøj for boliglån, sådan
som det blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale om
håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014. Pris-
portalens indhold er efterfølgende blevet fastlagt i ”Forståel-
se mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om etablering af en prisportal for boliglån” af 22.
december 2015.
Det er hensigten, at Finanstilsynet som opfølgning på disse
politiske aftaler inden udgangen af 2016 skal have etableret
en prisportal for boliglån, der rummer oplysninger om de
faktiske priser på boliglån, som banker og realkreditinstitut-
ter udbyder. Portalen skal give forbrugere, der ønsker at op-
tage boliglån, lettilgængelig og dækkende information om
priserne på de boliglån, der udbydes på det danske marked.
Prisoplysningerne i portalen vil blive tilvejebragt ved, at
penge- og realkreditinstitutter, der udbyder boliglån, løben-
de indberetter en række prisdata om ydede boliglån via Fi-
nanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssy-
stem. Disse data vil danne grundlag for de prisinformatio-
ner, der skal vises i prisportalen.
Da filialer af udenlandske kreditinstitutter også udbyder bo-
liglån på det danske marked, bør disse institutter også indbe-
rette prisoplysninger til Finanstilsynet, så prisportalen kan
give forbrugerne et fuldstændigt overblik over priserne på
boliglån i Danmark.
Med det foreslåede udvides bemyndigelsen til Finanstilsynet
i § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til også at om-
fatte filialer af kreditinstitutter, således at Finanstilsynet kan
indsamle prisoplysninger på boliglån fra filialer af uden-
landske kreditinstitutter og offentliggøre disse.
Til nr. 5 (Overskriften til § 1 a og § 1 a i lov om finansiel
virksomhed)
Efter § 1 a i lov om finansiel virksomhed finder §§ 38 og 39
vedrørende danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsforvalt-
ning, administration og markedsføring for specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. i henhold til bilag 6, nr. 2-6.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 2-6 udgik
som en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber
fremover alene kan administrere UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. er i dag alternative investeringsfonde
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
Det foreslås derfor, at den gældende § 1 a ophæves.
Overskriften til § 1 a i lov om finansiel virksomhed har føl-
gende ordlyd: »Særlige regler om anvendelsesområdet for
investeringsforvaltningsselskaber«.
Overskriften relaterer sig alene til § 1 a, der med dette lov-
forslag, foreslås ophævet, hvorfor overskriften som følge
heraf også foreslås ophævet.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvenskrav. Det frem-
går af bestemmelsen, at solvenskrav skal forstås i overens-
stemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 45, bliver § 125, stk. 8, til §
125, stk. 3. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 5, stk. 6, nr. 1, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvensbehov. Det
fremgår af bestemmelsen, at solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og
4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5-7, ophæves. Det foreslås
som følge heraf at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 2, til
§ 125, stk. 1 og 4-7, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8 (§ 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapirhand-
lere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller in-
vesteringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber.
47
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke kapitalkrav der stilles ved etablering af et
fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gælder alene for fonds-
mæglerselskaber. Såfremt et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et investeringsforvaltningsselskab også er værdipa-
pirhandler i medfør af § 9, stk. 1, gælder startkapitalkravene
for de respektive typer af finansielle virksomheder.
Ifølge den nuværende bestemmelse skal et selskab, der sø-
ger om tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktieka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, så-
fremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et re-
guleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral. Et selskab skal endvidere have en aktiekapital, der ud-
gør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, hvis selskabet
ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteterne forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
drift af multilaterale handelsfaciliteter, opbevaring og for-
valtning for investorers regning, herunder depotvirksomhed
m.v. og kredit- eller långivning til en investor.
Andre selskaber, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab, skal efter § 9, stk. 8, have en aktiekapital, der udgør
et beløb svarende til mindst 0,3 mio. euro.
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene i § 9, stk. 8, så de
svarer til EU-lovgivningens minimumskrav, og i den forbin-
delse foreslås bestemmelsen nyaffattet.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
for selskaber, der søger om tilladelse til at udføre én eller
flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 7, 8 og 9, skal være på 730.000 euro. Det foreslås således
at sænke det eksisterende kapitalkrav til EU-lovgivningens
minimumskrav, jf. niveauet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV). Efter den gældende § 9, stk. 8, er kapitalkravet for sel-
skaber, der søger om tilladelse til at udføre en eller flere af
de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, nævnte aktiviteter på 1
mio. euro. Kapitalkravet er på 300.000 euro for selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 7, dvs. placering af finansielle instrumenter
uden fast forpligtelse.
Det foreslås, at aktiviteten ”placering af finansielle instru-
menter uden fast forpligtelse” skal medføre et krav til start-
kapitalen på mindst 730.000 euro. Baggrunden herfor er di-
rektivnær implementering af CRD IV. I henhold til artikel
28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er
omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-
nimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investe-
ringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for
investors regning af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter for investorers regning og/eller (iii) forvaltning af in-
dividuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle in-
strumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed.
Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-
gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro.
Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten place-
ring af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse, er ikke
omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber
omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV, om en start-
kapital på 730.000 euro.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er selskaber, der ønsker tilla-
delse til den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte aktivitet, un-
derlagt det højeste krav til aktiekapitalen på 1 mio. euro.
Aktiviteten nævnt i bilag 4, afsnit B, nr. 2, er kredit- eller
långivning til en investor, således at denne kan udføre en
transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lå-
net, deltager i transaktionen. Det foreslås, at denne aktivitet
fremadrettet i overensstemmelse med CRD IV ikke kræver
det højeste kapitalkrav, medmindre selskabet tillige ønsker
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9.
Herudover foreslås det, at det ikke i sig selv medfører et
særligt krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaber, som
ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipa-
pircentral eller en clearingcentral. Baggrunden herfor er, at
sådanne selskaber vil skulle have tilladelse til handel for
egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel
virksomhed, og vil som følge heraf blive omfattet af det hø-
jeste kapitalkrav på 730.000 euro. Det gældende krav til
startkapitalen for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, er et nationalt krav, som ikke kommer fra CRD IV.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 8, 2. pkt., at selskaber, der
søger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og
som ønsker tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal
have en startkapital på mindst 125.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføl-
jepleje og investeringsrådgivning. Størrelsen på startkapita-
len for selskaber med tilladelse til at udøve de nævnte akti-
viteter gennemfører artikel 29, stk. 1, i CRD IV.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er det alene de tilladte aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, som
48
er afgørende for størrelsen af kapitalkravet, og dermed ikke
om et selskab ønsker at opbevare kunders midler eller vær-
dipapirer.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., at selskaber, der sø-
ger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning. De aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, udgør modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning,
Således foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 1, at selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre én eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, for
det første kan vælge at have en startkapital, der udgør et be-
løb svarende til mindst 50.000 euro.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2, at disse sel-
skaber for det andet kan vælge at tegne en erhvervsansvars-
forsikring, som dækker hele Den Europæiske Union, eller at
opnå anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som føl-
ge af pligtforsømmelse. Dækningen skal i begge tilfælde
være på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og
samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 3, at disse sel-
skaber for det tredje kan vælge at have en kombination af
startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som gi-
ver en dækning, der svarer til de to første muligheder. Den
valgte dækning skal ikke alene være til stede på det tids-
punkt, tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men også
fremover. Selskabet har dog mulighed for at ændre dæk-
ningstype således, at et selskab, der eksempelvist starter
med at opfylde kravet om at have en startkapital på 50.000
euro, senere kan ændre dækning til i stedet at have eksem-
pelvis en erhvervsansvarsforsikring. Kravet til startkapital
og/eller en erhvervsansvarsforsikring er i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 1, i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker en meget begrænset tilla-
delse i form af tilladelse til aktiviteterne modtagelse og for-
midling af ordrer og/eller investeringsrådgivning kan der-
med undgå at skulle opgøre samt overholde et krav til kapi-
talgrundlaget, såfremt de vælger erhvervsansvarsforsikrin-
gen eller anden tilsvarende garanti omfattet af § 9, stk. 8, 3.
pkt., nr. 2. Dog skal det bemærkes, at samtlige fondsmæg-
lerselskaber er omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, om at finansielle virksomheder skal væ-
re aktieselskaber. Dette indebærer, at selskabslovens kapital-
krav til selskabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagtta-
ges og er særskilt gældende uanset ændring af kravene til
selskabets kapitalgrundlag i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås desuden at ændre kravet til fondsmæglerselska-
bers startkapital, således at dette ikke længere er et krav til
aktiekapitalen, men i stedet bliver et krav til startkapital.
Med startkapital forstås i denne henseende et krav til kapi-
talgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunktet. Som anført
ovenfor skal startkapitalen ikke alene være til stede på det
tidspunkt, hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men
også herefter. Dermed opnås en mere direktivnær gennem-
førelse af CRD IV, idet direktivet også anvender begrebet
startkapital. Dog skal selskabslovens krav til selskabskapital
særskilt iagttages som anført ovenfor.
I det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse
til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskel-
lige startkapitalkrav, der er det det højeste kapitalkrav, som
finder anvendelse.
Konsekvenserne ved dette forslag er, at der er flere selska-
ber, der får mulighed for at ansøge om tilladelse som fonds-
mæglerselskab, idet kravene til startkapital sænkes og i visse
tilfælde kan erstattes af en erhvervsansvarsforsikring eller
lignende garanti.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Iføl-
ge den nuværende § 9, stk. 8, skal et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktiekapital, der
udgør et beløb svarende til 300.000 euro eller 1 mio. euro
afhængig af selskabets aktiviteter. Efter den gældende § 9,
stk. 8, er det alene de tilladte aktiviteter i bilag 4, afsnit A,
til lov om finansiel virksomhed, som er afgørende for stør-
relsen af kapitalkravet, og dermed ikke om et selskab ønsker
at opbevare kunders midler eller værdipapirer. Endvidere er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at erstatte
kravet helt eller delvist med en erhvervsansvarsforsikring.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 11, der indeholder krav
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af den foreslå-
ede § 9, stk. 8, 3. pkt., én gang om året skal indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer. Den foreslåede § 9,
stk. 8, 3. pkt., fastslår, at et selskab, der søger om tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette indebærer krav om en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 50.000 euro og/eller en erhvervs-
ansvarsforsikring. Såfremt selskabet opbevarer kunders mid-
ler eller værdipapirer, er startkapitalkravet mindst 125.000
49
euro eller 730.000 euro afhængig af selskabets aktiviteter.
Som følge heraf bliver det i modsætning til gældende ret
fremadrettet afgørende for størrelsen af et selskabs kapital-
krav, hvorvidt et selskab opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Som følge heraf skal de omfattede selskaber
én gang om året erklære, at selskabet ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer. Den indsendte erklæring skal
være underskrevet af selskabet bestyrelse og direktion.
Endvidere foreslås det med det forslåede stk. 11, at fonds-
mæglerselskaber, der har valgt at have en erhvervsansvars-
forsikring, én gang årligt skal indsende erklæring om, at
virksomhedens erhvervsansvarsforsikring opfylder betingel-
serne i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk-
tion. Finanstilsynet vil derved kunne påse, at kravet om en
ansvarsforsikring eller lignende dækning er opfyldt.
Forslaget gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet,
der fastslår en pligt for landene inden for Den Europæiske
Union til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber løbende
opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivningen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 12, som bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at udstede nærmere regler om den i stk. 8, 3.
pkt., nævnte erhvervsansvarsforsikring. Bemyndigelsen kan
udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere
regler om erhvervsansvarsforsikringen. Dette omfatter nær-
mere regler om bl.a. erhvervsansvarsforsikringens sammen-
sætning og dækning, herunder dækning ved et fondsmægler-
selskabs ophør.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 7, hvorefter et pen-
geinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse endvidere be-
tinges af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens be-
styrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Ændringen medfører, at meddelelse af tilladelse til et penge-
institut eller et realkreditinstitut, udover de i stk. 1 anførte
betingelser, vil være betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion på tilladelsestidspunktet opfyl-
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder
det kollektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse gennemfører
artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed indeholder et generelt
krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-
tage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledel-
sesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende
har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direk-
tør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet. § 64
a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24, i L 133 som fremsat den 7. fe-
bruar 2014.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger besty-
relsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. § 70, stk. 4, blev indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 28, i L 133 som fremsat den 7. februar
2014.
Den foreslåede ændring indebærer som beskrevet oven for,
at § 64 a og § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal
være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Hidtil har disse virk-
somheder skulle opfylde kravene fra det tidspunkt, hvor de
blev meddelt tilladelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at Finanstilsynet
fremover skal vurdere, om medlemmerne af ansøgerens be-
styrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af til-
strækkelig tid i § 64 a, og om bestyrelsen opfylder det kol-
lektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, når et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut ansøger om tilladelse til at drive den
pågældende virksomhed.
§ 64 a og § 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. § 64 a gennemfø-
rer artikel 91, stk. 2, i CRD IV, og § 70, stk. 4, gennemfører
artikel 91, stk. 7, i CRD V. Det fremgår af tilladelsesbestem-
melsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at det er en betingelse
for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kre-
ditinstitut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kra-
vene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til
artikel 91, stk. 2 og 7, hvoraf følger kravet om, at ledelses-
medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid, og det kollektive
kompetencekrav for bestyrelsen.
50
Den foreslåede ændring implementerer således artikel 13,
stk. 1, jf. 91, stk. 1, i CRD IV.
Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at
medlemmerne af en ansøgers bestyrelse eller direktion ikke
kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som di-
rektør eller bestyrelsesmedlem, eller at medlemmerne af en
ansøgers bestyrelse ikke har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens
forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Fi-
nanstilsynet afslå virksomhedens anmodning om tilladelse.
Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kan indbringes for
domstolene af virksomheden.
Til nr. 11 (§ 30, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Efter § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan
en filial af et udenlandsk administrationsselskab, jf. § 5, stk.
1, nr. 5, administrere investeringsinstitutter og andre kollek-
tive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Filialer af ad-
ministrationsselskaber kan herefter alene administrere
UCITS, og forslaget er en følge heraf.
Det foreslås derfor, at § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS, og
investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsfore-
tagender er alternative investeringsfonde omfattet af i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.
Til nr. 12 (§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Det følger af § 30, stk. 6, 2. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, skal Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente
myndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er god-
kendt efter UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EU af 8 af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)), en beskrivelse af omfanget af selskabets tilla-
delse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin-
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere samt en
beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer
for behandling af klager fra investorer.
§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet stadig i de tilfælde, hvor en filial af et udenlandsk
administrationsselskab ønsker at tilbyde administration i
Danmark, som hidtil skal modtage det i § 30, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed angivne materiale fra hjemlandets
kompetente myndigheder.
Til nr. 13 (§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvornår uden-
landske virksomheder kan yde tjenesteydelser i Danmark.
Det følger af § 31, stk. 1, 5. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, efter den gældende § 30, stk. 6, 2. pkt., skal Finans-
tilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed modtage en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter
selskabet har tilladelse til at administrere samt en beskrivel-
se af selskabets risikostyringsproces og procedurer for be-
handling af klager fra investorer.
§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til lovens bilag 6, nr. 7.
51
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet i de tilfælde, hvor et udenlandsk administrationssel-
skab ønsker at tilbyde administration i Danmark som hidtil
skal modtage det i § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed angivne materiale fra hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Til nr. 14 (§ 31, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan et
administrationsselskab som grænseoverskridende tjeneste-
ydelse administrere investeringsinstitutter og andre kollekti-
ve investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Administrati-
onsselskaber kan herefter alene som grænseoverskridende
tjenesteydelse administrere UCITS, og forslaget er en følge
heraf.
Det foreslås derfor, at § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS.
Til nr. 15 (§ 71, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed have effektive former for
virksomhedsstyring. Virksomhederne har i medfør af § 71,
stk. 1, nr. 9, pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
Med dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det at flytte virk-
somhedernes pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik fra
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til § 77 d,
stk. 1. Dette foreslås med henblik på at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder kravet om
udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. § 71 i lov om finan-
siel virksomhed gælder for alle finansielle virksomheder,
hvorimod det foreslåede § 77 d, stk. 1, kun finder anvendel-
se på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger om udsondring af aflønningsregler for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer til selve be-
stemmelsen om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. De
specielle bemærkninger til det foreslåede § 77 d, stk. 1, op-
dateres dog på baggrund af praksis og Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer om forsvarlige lønpo-
litikker af 21. december 2015. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 30.
Da kravet om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder foreslås indført i § 77 d, stk. 1, jf. § 1, nr. 30, i
dette lovforslag, foreslås det, at § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Til nr. 16 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-
svarshavende aktuar må formode, at den finansielle virk-
somhed ikke opfylder kapitalkravet efter bl.a. § 125, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 75, stk. 3, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17 (§ 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer for
kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 77,
52
stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 77 er at hindre
konflikter mellem den finansielle virksomheds interesser og
egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-
onsforbuddet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 77, stk. 5, der in-
debærer, at de oplysninger, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra virk-
somhedens eksterne revisor skal fortsat være indeholdt i re-
visionsprotokollen, hvis der føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for § 77 a, stk. 1,
så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings-
selskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder. Ved den foreslåede ændring udgår forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen
af virksomheder, som omfattes af bestemmelsen. Der er tale
om en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25
og 32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed. Der er ikke yderligere ændringer til bestemmel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
et instrumentkrav til finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingsvirksomheders
variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
Som konsekvens af, at det foreslås at ændre anvendelsesom-
rådet for § 77 a i lov om finansiel virksomhed, således at be-
stemmelserne ikke længere finder anvendelse på forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 19, foreslås det at ophæve det særlige krav i §
77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., om, at mindst 50 pct. af variable
løndele skal bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
Endvidere implementerer forslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V-direktivet) artikel 14 b, stk. 1, litra m, om instru-
mentkrav for investeringsforvaltningsselskaber. § 77 a, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag in-
strumentkrav for investeringsforvaltningsselskaber, som er
indført på baggrund af den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Instrumentkravet for investeringsforvaltningsselskaber i §
53
77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed er oprinde-
ligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1125 af
23. september 2011 (lovforslag L 49 af 9. november 2010, §
1, nr. 24). Instrumentkravet præciseres på baggrund af im-
plementeringen af CRD IV i lov nr. 183 af 18. februar 2015
(lovforslag L 133 af 7. februar 2014, § 1, nr. 38), således at
kategorierne af instrumenter svarer til CRD IV’s oprems-
ning.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.,
som indebærer, at investeringsforvaltningsselskabet med
forbehold for dets retlige struktur, dets fondsregler og ved-
tægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. af en variabel løndel
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væsentli-
ge risikotagere på beregningstidspunktet skal bestå af ande-
le, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i
de forvaltede danske UCITS eller investeringsforvaltnings-
selskabet. Det eksisterende instrumentkrav for investerings-
forvaltningsselskaber tilpasses hermed i henhold til UCITS
V-direktivet til selskabernes struktur, og forslaget har til for-
mål at lette selskabernes muligheder for at udstede instru-
menter som variabel løn.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller én eller en
del af de forvaltede UCITS (dvs. kun kan påvirke risikopro-
filen for én eller en del af de forvaltede UCITS), udstedes
der kun kapitalandele og instrumenter m.v. i investeringsfor-
valtningsselskabet eller i den eller de UCITS, som den på-
gældende er udpeget som væsentlig risikotager i forhold til.
Hvis et investeringsforvaltningsselskab f.eks. forvalter
UCITS x, y og z, og den ansatte kun er væsentlig risikotager
i forhold til både UCITS x og UCITS y, udstedes halvdelen
af de krævede kapitalandele og instrumenter m.v. i hver af
de pågældende UCITS. Andelen af kapitalandele og instru-
menter m.v. fordeles således forholdsmæssigt i de UCITS,
som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til,
for herved at minimere den ansattes incitament til at påtage
sig overdrevne risici på vegne af de pågældende UCITS, jf.
ESMA’s retningslinjer af 31. marts 2016 om forsvarlige løn-
politikker i henhold til UCITS V-direktivet og FAIF-direkti-
vet, retningslinjenummer 135.
Har en ansat i investeringsforvaltningsselskabet kun væsent-
lig indflydelse på en UCITS risikoprofil (og hermed identifi-
ceret som væsentlig risikotager i forhold til den UCITS), bør
investeringsforvaltningsselskabet overveje, om den ansattes
økonomiske interesse for den pågældende UCITS er så stor,
at den ansattes kapitalandel eller instrumentandel bør være
udstedt i andre UCITS eller i investeringsforvaltningsselska-
bet. Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning
for så vidt angår den UCITS, hvor den ansatte er væsentlig
risikotager.
UCITS V-direktivet angiver ikke en nærmere definition af
instrumenter knyttet til kapitalandele.
Ved instrumenter knyttet til kapitalandele må forstås f.eks.
aktiebaserede instrumenter, som fantom-aktier, der baserer
sig på markedsværdien af aktierne i investeringsforvalt-
ningsselskabet og i de forvaltede UCITS uden at udgøre en
egentlig aktie med en tilhørende ejerandel i investeringsfor-
valtningsselskabet, samt andre instrumenter, der på tilsva-
rende vis baserer sig på værdien af kapitalandele i investe-
ringsforvaltningsselskabet uden at udgøre en egentlig aktie
med en tilhørende ejerandel i investeringsforvaltningssel-
skabet. Begrebet omfatter eksempelvis aktieoptioner og op-
tioner vedrørende andre kapitalandele end aktier.
Det bemærkes, at aflønning med optioner for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen er begrænset til at
udgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension, jf. § 77 a, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler de forvaltede
UCITS værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorbe-
ringskapacitet, der er sammenlignelig med andele, kapita-
landele og instrumenter baseret på værdien af kapitalandele.
Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansæt-
telse fra en tredjepart, er det afgørende, at denne tredjepart
er uvildig og uafhængig.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., skal opfyldes på tids-
punktet for beregningen af den variable løndel (beregnings-
tidspunktet). Ved beregningstidspunktet forstås det tids-
punkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i hen-
hold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af
den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem inve-
steringsforvaltningsselskabet og den pågældende modtager
(ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v.
skal værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og in-
strumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesmeto-
der.
I 5. pkt. foreslås det på baggrund af artikel 14 b, stk. 1, litra
m, i UCITS V-direktivet, at minimumskravet om, at mindst
50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og in-
strumenter m.v., ikke finder anvendelse, hvis forvaltningen
af UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede porteføl-
je, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. En
væsentlig del af den variable løn skal således stadig bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del
udgør i disse situationer ikke nødvendigvis 50 pct. Det må
vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en
væsentlig del. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en an-
del af den forvaltede portefølje, der udgøres af UCITS. Hvis
forvaltning af UCITS udgør mindre end 50 pct. af en inve-
54
steringsforvalters balance, og investeringsforvalteren samti-
dig har tilladelse som forvalter af alternative investerings-
fonde, vil investeringsforvaltningsselskabet være omfattet af
aflønningsreglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., såfremt forvaltning af AIF’er udgør en
større del af balancen end forvaltning af UCITS. Herudover
kan forvalteren have tilladelse til skønsmæssig portefølje-
pleje.
Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn lægge vægt på
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktivet om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (2013/232) og ”Guidelines on sound remunerati-
on policies under the UCITS Directive and AIFMD”
(2016/411).
Til nr. 20 og 21 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, og § 77 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre anssatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets §
1, nr. 18, foreslås det, at alle henvisninger i § 77 a, der ude-
lukkende relaterer sig til forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, ophæves eller udgår.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til kravet til
minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber i
§ 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i § 126 c, stk. 1-4, og solvenskapitalkravet for
forsikringskoncerner i § 175 b, stk. 1, 3 og 4, udgår af stk. 1,
nr. 6. Tilsvarende udgår henvisningen til § 248, stk. 1, af
stk. 1, nr. 7, da denne bestemmelse vedrører genoprettelse af
forsikringsselskaber.
Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datter-
selskab, er omfattet af aflønningsreglerne i Solvens II-for-
ordningen og vil ligeledes blive omfattet af aflønningsbe-
kendtgørelsen for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som vil supplere aflønningsreglerne i
Solvens II-forordningen. Aflønningsbekendtgørelsen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
ligeledes omfatte gruppe-2 forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder, som ikke har et gruppe 1-forsik-
ringsselskab som datterselskab. Der vil dels blive indført af-
lønningsregler i henhold til de politiske aftaler om afløn-
ning, og for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder vil der blive indført afløn-
ningsregler i bekendtgørelsen, som er sammenlignelige med
aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen.
Til nr. 22 (§77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor en del af den faste løn til bestyrelsen og direk-
tionen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingsvirksomheder der må bestå
af aktieoptioner.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor den variable løndel må være til bestyrelsen og
direktionen i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følger af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til den variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, i finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmelser-
ne, så det fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse på
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Ved de foreslåede ændringer udgår for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder af op-
remsningen af virksomheder, som omfattes af bestemmel-
serne. Der er tale om ændringer som følge af forslagets § 1,
nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikringsselskaber
og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
55
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 7-9. i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsæt-
telse af henholdsvis de faste og variable løndele.
§ 77 a, stk. 8, indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om de i § 77 a, stk. 1-7, nævn-
te forhold om aflønning. Bestemmelsen indeholder en be-
myndigelse til fastsættelse af regler om aflønning i finansiel-
le virksomheder for bestyrelse og ansatte. Bekendtgørelse
nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder m.fl.
er udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.
§ 77 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Udsondring af forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder fra §§ 77 a - 77 d i lov om finansiel virksom-
hed har givet anledning til at justere generelt i aflønnings-
reglernes struktur. Bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder indeholder i forvejen en
række krav til lønpolitikken, og indholdet af § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed hører emnemæssigt sammen
med denne del af bekendtgørelsen.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på indførelse af
tilsvarende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder m.v.
Som konsekvens af udsondringen af aflønningsreglerne for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles hjemmelsbestemmelserne i de foreslåede §§ 77 i og
77 h, idet der skal laves særskilte hjemmelsbestemmelser
dels for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheder og dels for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. Det foreslås på den baggrund at slette
hjemmelsbestemmelserne i § 77 a, stk. 8-9. Bemyndigelsen
til at udstede aflønningsregler for finansielle virksomheder
vil blive tildelt erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 25 (§ 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed regulerer ned-
sættelse af et aflønningsudvalg i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følge af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke
yderligere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 77 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 2, regulerer nedsættelsen af aflønningsudvalg i
koncerner.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at henvisningen til forsikringsholdingvirksom-
heder udgår. Der er tale om ændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke yderli-
gere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 77 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 77 c, stk. 3, 2. pkt, at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden
og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikosty-
ring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpas-
ning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 77 c, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollekti-
ve kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at for-
56
manden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have
den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder et ge-
nerelt krav om, at bestyrelsen skal besidde tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en im-
plementering af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV), som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. de-
cember 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der i dag krav om, at aflønningsudvalget skal sammensættes
således, at medlemmerne hver især er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhe-
dens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9,
og §§ 77 a og 77 b. Forslaget har ikke til formål at stille
yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompe-
tencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af af-
lønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne
kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage ud-
valgets opgaver.
Medlemmerne af aflønningsudvalget skal være bestyrelses-
medlemmer, og forslaget har ikke til formål at stille yderli-
gere krav til bestyrelsens kollektive kompetencer end dem,
som allerede følger af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Forslaget er således en præcisering af, at også af-
lønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det
gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter §
70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås herudover at ændre henvisningerne i sidste led i
bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at pligten til at udarbejde en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring, foreslås flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed til § 77 d, stk. 1, i samme lov. Dette sker
som led i forslaget om at undtage forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38, ve-
drørende den foreslåede § 77 i og tilhørende bemærkninger.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. De foreslåede ændringer af § 77 c ændrer ik-
ke herpå.
Til nr. 28 (§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed regulerer afløn-
ningsudvalgets overordnede opgaver. Det følger af bestem-
melsen, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutning herom, som kan ha-
ve indflydelse på virksomhedens risikostyring. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at udvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det forbered-
ende arbejde skal varetage virksomhedens langsigtede inte-
resser og offentlighedens interesser.
§ 77 c, stk. 4, foreslås nyaffattet.
Efter det foreslåede § 77 c, stk. 4, skal aflønningsudvalget
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutnin-
ger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række op-
gaver.
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning
af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vur-
dere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af løn-
politikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for
generalforsamlingen om virksomhedens aflønningspolitik
og praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virk-
somhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning
af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens afløn-
ningsstruktur samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virk-
somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
57
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forret-
ningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens
medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
77 a, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal endvidere kontrollere udvalgte eva-
lueringer foretaget af direktionen for at teste, om betingel-
serne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrol-
funktioner og andre relevante funktioner inddrages i det om-
fang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i
nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødvendigt, søge ekstern
rådgivning.
Med forslaget til § 77 c, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for virksomhedens aflønningspolitik og praksis, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
§ 77 c, stk. 4, er implementering af artikel 95, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af di-
rektiv 2006/48/EF (CRD IV), og forslaget er blot en beskri-
velse af opgaver, som udvalget allerede varetager i praksis,
og som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til arti-
kel 74(3) og 75(2) i CRD IV og CRR artikel 450, kapitel 4,
afsnit I, underafsnit 2.4.2 og 2.4.3, retningslinjenummer
50-52 og 53c.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for virksom-
heden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet
billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede
bestemmelses nr. 1-6.
Det er med det foreslåede stk. 1 aflønningsudvalgets opgave
at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitik-
ken og andre beslutninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder regle-
rne om aflønning i lov om finansiel virksomhed og bekendt-
gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger, som forventes udstedt i medfør af den fore-
slåede § 77 h, stk. 3. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag
på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af si-
ne opgaver efter stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og
informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for
så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revi-
sion af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Afløn-
ningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data
fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings-
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud-
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud-
valg, f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, så-
fremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformnin-
gen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af virksomhedens lønpolitik. I rådgivningen
skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter det
foreslåede § 77 d, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligeledes
bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud-
valget have de fornødne ressourcer, som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som virksomheden befin-
der sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr.
1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og
opdateret på baggrund heraf, og i det omfang, at det er nød-
vendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitik-
ken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhedens lønpolitik
ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktio-
nen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til
direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken
opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpoli-
tikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelæg-
ger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om virksomhedens lønpolitik og praksis, som forelægges for
virksomhedens generalforsamling til orientering og godken-
delse, er tilstrækkelige.
58
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil
sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i
virksomheden.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpo-
litik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 77 a, stk. 1, nr. 3,
litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan
tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til virksomhedens
overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om virksomhe-
dens interne processer og systemer er tilstrækkelige og tager
højde for virksomhedens risici, navnlig risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i denne
forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsen-
heder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrække-
lige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direk-
tionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres kor-
rekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne
indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for f.eks.
indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i
medfør af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpo-
litik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Virksomhedens interne proces-
ser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i virksomheden.
Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sik-
re, at virksomhedens lønpolitik og praksis er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og lang-
sigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at virksomheden skal fastlægge ramme-
rne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlæg-
ge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhe-
dens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overens-
stemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsæt-
ninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vur-
dere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til af-
lønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for afløn-
ning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhe-
dens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er for-
bundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er
elementer i virksomhedens lønpolitik og praksis, der kan
stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i
denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed,
som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne
til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere virksomhedens
og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhe-
dens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå virksomhedens og for-
retningsenhedernes samlede årlige resultater på et overord-
net niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gen-
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Efter nr.
5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har lavet eva-
lueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af variabel løn til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Udvalget skal således kontrollere, at direk-
tionen har lavet evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Udvalget skal endvidere lave en stik-
prøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktio-
nen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen
bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de eva-
lueringer, som har medført de største nedjusteringer eller
uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunk-
tet beregnede variable løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 c, stk. 4, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
59
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 c, stk. 4, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab og en finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
virksomhed, vil pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-
mæglerselskabet og den finansielle holdingvirksomhed kun-
ne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 29 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig-
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, samt
offentlighedens interesse.
Det foreslås i § 77 c, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigte-
de interesser, herunder også i forhold til investorer, samt of-
fentlighedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn-
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk-
somheds aflønning kan medføre på længere sigt. Hvad der
skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurde-
ring i forhold til f.eks. den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse
med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonuspro-
grammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nød-
vendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at
kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige eksperti-
se om aflønning inden for den finansielle sektor.
Udvalget kan f.eks. også komme med anbefalinger til besty-
relsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønnin-
gen til den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og
den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret
på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefa-
lingerne skal iagttage kravene i bekendtgørelse nr. 818 af
27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om
aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder om af-
lønning af ansatte i særlige funktioner, i det omfang at dette
er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, tilføjes en
beskrivelse af aflønningsudvalgets opgaver i § 77 c, stk. 4,
foreslås det at flytte den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3.
pkt., til et nyt stk. 5.
Den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres såle-
des uændret for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder i det foreslåede § 77 c, stk. 5.
Der er ikke yderligere ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
har pligt til at udarbejde en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af artikel 258, stk. 1, litra l, i Kommissionens de-
legerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II), at forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe
1-forsikringsselskab som datterselskab, skal vedtage en
skriftlig aflønningspolitik. Det følger endvidere af artikel
275, stk. 1, litra b, i solvens II-forordningen, at aflønnings-
politikken skal fremme god og effektiv risikostyring og ikke
tilskynde til risikotagning, som overstiger selskabets risiko-
tolerancegrænser. Da solvens II-forordningen således stiller
krav om udarbejdelse af en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, er
det nødvendigt at undtage forsikringsselskaber og forsik-
60
ringsholdingvirksomheder fra pligten til udarbejdelse af en
lønpolitik i medfør af § 71, stk. 1, nr. 9.
Da de øvrige bestemmelser i § 71, stk. 1, fortsat skal gælde
for de øvrige finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, foreslås det, at flytte pligten til udarbej-
delse af lønpolitikken til § 77 d, som et nyt stk. 1, der finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder, jf. også dette lovforslags §
1, nr. 15, hvorefter det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres således uændret
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder i det foreslåede § 77 d, stk. 1.
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende han-
delsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med af-
lønningspolitikker (CRD III), bilag V, pkt. 23, litra e, som er
videreført i artikel 92, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV). Implementeringen videreføres i den foreslåede §
77 d, stk. 1.
Bemærkninger til § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres i disse be-
mærkninger, som opdateres på baggrund af praksis og
EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige
aflønningspolitikker.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
foreslås det, at reguleringen af forsikringsselskabers og for-
sikringsholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, di-
rektion og væsentlige risikotagere fremadrettet sker i be-
kendtgørelsesform for så vidt angår forhold, der ikke er di-
rekte reguleret i solvens II-forordningen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 77 d fremover alene
regulerer aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, jf. de foreslåede ændringer
til § 77 d i dette lovforslags § 1, nr. 30-33.
Da aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed ophæ-
ves for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder, er det nødvendigt at lave en særskilt hjemmel til fast-
sættelse af aflønningsreglerne på bekendtgørelsesniveau for
disse selskaber. Dette nødvendiggør ophævelse af § 77 a,
stk. 8-9, samt § 77 d, stk. 4, idet bestemmelserne regulerer
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der inklusive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder. For at bevare hjemlen til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder indsættes ligeledes en særskilt hjem-
mel for disse virksomheder.
Der indsættes som en ny § 77 i, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for forsikringsselskabers og for-
sikringholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, direk-
tion og væsentlige risikotagere.
Der indsættes ligeledes som ny § 77 h, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler for finansielle virksomhe-
ders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af besty-
relse, direktion og væsentlige risikotagere.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler om aflønning for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles, således at det konsekvent er erhvervs- og vækstmi-
nisteren, som har den samlede bemyndigelse til at udstede
regler om aflønning for den finansielle sektor. Der tilsigtes
ikke materielle ændringer til de gældende hjemmelsbestem-
melser i § 77 a, stk. 8-9, og § 77 d, stk. 4.
§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophæ-
vet med dette lovforslags § 1, nr. 35. § 77 f, stk. 2, fastsætter
en pligt for penge- og realkreditinstitutter til at sikre, at løn-
politikken ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid
med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overens-
stemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser. Den foreslåede ophævelse
af § 77 f, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35, skyldes, at
pligten allerede følger af den gældende § 71, nr. 9, der vide-
reføres i den foreslåede § 77 d, stk. 1. Bemærkningerne til
den foreslåede § 77 d, stk. 1, opdateres på baggrund heraf. §
77 f, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af di-
rektiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), artikel 7, stk. 3. Efter op-
hævelsen af § 77 f, stk. 2, med dette lovforslags § 1, nr. 35,
er artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet fortsat implemen-
teret i den foreslåede § 77 d, stk. 1.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens aflønning
af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset virksomhe-
dens forhold og understøtte virksomhedens risikostyring.
Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke stride mod virk-
somhedens risikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke
61
overordnede mål virksomheden ønsker at opnå med sin af-
lønningsstruktur. Virksomheden bør i forbindelse med fast-
læggelsen af lønpolitikken overveje, om virksomhedens af-
lønningsstruktur i praksis kan give anledning til uhensigts-
mæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 77
a-77 f i lov om finansiel virksomhed samt § 77 g om krav til
aflønning i koncernforbundne virksomheder, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38, i det omfang det er rele-
vant. En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation samt omfanget og kompleksiteten af virksom-
hedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik for et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) være mere omfatten-
de og detaljeret end en lønpolitik for et gruppe 3-pengeinsti-
tut. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi-
ver, værdien af virksomhedens risikovægtede aktiver, sum-
men af store engagementer, kapitaldækning samt antallet af
ansatte. Ved vurdering af virksomhedens organisation kan
der bl.a. lægges vægt på virksomhedens organisering af pas-
sende risikostyringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af finansiel virksomhed samt kom-
pleksiteten og karakteren af virksomhedens forretningsmo-
del, produkter, distributionskanaler og kontrakter samt un-
derliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksomhe-
dens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigtede
interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbruger-
og investorbeskyttelseshensyn. En lønpolitik må ikke til-
skynde til overdreven risikotagning og bør indeholde foran-
staltninger til at undgå interessekonflikter. En lønpolitik bør
angive fremgangsmåden for udpegning af væsentlige risiko-
tagere.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af et
sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restriktio-
ner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde for,
at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhedens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i virk-
somheden og fastlægge rammerne for deres aflønning, navn-
lig aflønning af direktionen, andre væsentlige risikotagere
og andre personer, der handler på virksomhedens vegne. En
lønpolitik bør endvidere fastlægge rammerne for personer,
som handler på virksomhedens vegne, eksempelvis tilknyt-
tede agenter, således at betaling af disse personer ikke til-
skynder til uforholdsmæssig risikotagning eller uhensigts-
mæssigt salg af produkter. Hvor relevant bør en lønpolitik
endvidere tage højde for personsammenfald mellem virk-
somhedens hovedaktionærer samt ansatte og adressere po-
tentielle interessekonflikter i denne henseende. En lønpolitik
skal ligeledes sikre, at der ikke opstår væsentlige interesse-
konflikter for ansatte i kontrolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvilke former
for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyansættelsesgodt-
gørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan tildeles, herun-
der tage stilling til de begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af lov om finansiel virksomheds §§ 77 a og
77 b. En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for va-
riabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens
andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, og § 77
b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lov om
finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 og § 77 b, stk.
1. Såfremt virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli-
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhængigt
af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Anvender virksomheden instrumenter som variabel løn, bør
en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en virk-
somhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielignende instru-
menter, hybrid kernekapital, kapitalandele med flere. Så-
fremt en virksomhed anvender eller gerne vil have mulighed
for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per definition
er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf fremgå af
lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk-
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses-
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
62
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af virksomhedens lønpolitik om, og hvordan virk-
somheden anvender variabel løn, herunder hvilke overord-
nede kriterier der gælder for, at en ansat kan få tildelt varia-
bel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier som eksem-
pelvis omkostningsudviklingen i virksomheden, kundetil-
fredshed og selskabets resultat før skat.
Såfremt en virksomhed, som er et aktieselskab, navnlig hvis
det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direktion og andre
væsentlige risikotagere skal være i besiddelse af et af virk-
somheden nærmere fastsat antal kapitalandele i form af ek-
sempelvis aktier for herved at tilpasse bestyrelsen og de an-
sattes incitamenter med virksomhedens langsigtede interes-
ser, bør dette fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til
antallet og beløbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige-
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin-
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at variable
løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge af,
at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forrin-
get siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således an-
føre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til æn-
dringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne samt
virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af
lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræ-
ves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i ond
tro.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan-
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale-
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til-
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, bør dette
fremgå af lønpolitikken.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået til-
sagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S, skal en lønpolitik ydermere
adressere de særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af § 77 b i lov om finansiel virksomhed, når
virksomheden anvender variabel løn.
Et investeringsforvaltningsselskabs lønpolitik bør tage højde
for investeringspolitikken i foreningen, som de forvalter,
herunder sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici,
som investeringsforvaltningsselskabet påtager sig, er i over-
ensstemmelse med de forvaltede foreningers risici.
Hvor en virksomhed i henhold til det foreslåede § 77 g, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, har udarbej-
det en lønpolitik for koncernen, har bemærkningerne ligele-
des til formål at vejlede institutterne og virksomhederne om
udformningen af sådanne politikker. En koncernlønpolitik
adskiller sig ikke materielt i indhold fra virksomhedens løn-
politik. En koncernlønpolitik har blot et bredere anvendel-
sesområde, og der gælder således ikke yderligere krav til så-
danne lønpolitikker end de, som allerede finder anvendelse
efter den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, som med dette lovfor-
slag foreslås flyttet til § 77 d, stk. 1.
Ifølge det foreslåede § 77 g, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, omfatter en koncernlønpolitik besty-
relsen og alle ansatte i penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til institutter og investeringsselskaber (CRR) inden
for samme koncern - både i virksomhederne samt i filialer-
ne. I tilfælde, hvor virksomhederne og filialerne er beliggen-
de i mere end ét land, beskriver en koncernlønpolitik for-
skelle mellem virksomhedernes aflønningsstruktur, navnlig
med hensyn til loftet for variabel løn for bestyrelse, direkti-
on samt andre væsentlige risikotagere, eventuelle begræns-
ninger for brugen af visse typer af instrumenter, eksempel-
vis aktieoptioner og eventuelle muligheder for anvendelse af
en diskonteringssats ved beregning af variable løndele.
§ 77 f, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
yderligere krav for penge- og realkreditinstitutters lønpoli-
tikker for aflønning af ansatte, der rådgiver om eller bevilger
kredit mod pant eller anden sikkerhedsstillelse i fast ejen-
dom til forbrugere. Der henvises således også til de specielle
63
bemærkninger til § 77 f, stk. 1 og 3, som indført ved lov nr.
532 af 21. april 2015.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er §
77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 d, stk. 1, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 d, stk. 1, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab og en
finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller
en finansiel holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde
en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid
med aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et
loft for variabel løn, som overstiger lofterne i § 77 a, stk. 1,
nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, eller f.eks. fastsætter
et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og direkti-
onen, som overstiger begrænsningen i § 77 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, vil det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab, fonds-
mæglerselskab eller finansielle holdingvirksomhed kunne
straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, flyttet til § 77 d,
stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
den gældende § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
til § 77 d, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 30.
Til nr. 32 (§ 77 d, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vedrører besty-
relsesformandens redegørelse for generalforsamlingen om
aflønningen af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed.
Det foreslås at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra
at omfatte finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder til at omfatte
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder.
Ved de foreslåede ændringer udgår forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen af virk-
somheder, som omfattes af bestemmelserne. Der er tale om
en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og
32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederne fra aflønningsreglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger. Der er ikke yderligere æn-
dringer til bestemmelsen.
Til nr. 33 (§ 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
I henhold til den gældende § 77 d, stk. 4, fastsætter Finans-
tilsynet regler for finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med forslaget ophæves § 77 d, stk. 4, hvorefter Finanstilsy-
net ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte de nævnte
regler.
Ophævelsen af § 77 d, stk. 4, er en konsekvens af, at de for-
skellige bemyndigelsesbestemmelser på aflønningsområdet
foreslås overført til erhvervs- og vækstministeren og videre-
ført som nye §§ 77 h og 77 i, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 38.
64
Med det foreslåede § 77 h, stk. 2, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med det foreslåede § 77 i, stk. 3, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Til nr. 34 (§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning
af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forplig-
telser efter god skik-reglerne i lov om finansiel virksomheds
§ 43, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er indsat i lov om finansiel
virksomhed ved lov nr. 532 af 21. april 2015 (lovforslag L
154 af 25. februar 2015, § 2, nr. 5) og implementerer artikel
7 i boligkreditdirektivet.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en hjemmels-
bestemmelse, som bemyndiger erhvervs- og vækstministe-
ren til at udstede regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 f, stk. 1, til § 43, stk. 1
og 2, ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2.
Forslaget er alene en præcisering af, at penge og realkredit-
institutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke
er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 2. Lovforslaget indehol-
der ikke indholdsmæssige ændringer til § 77 f, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og der er ikke yderligere ændrin-
ger til bestemmelsen.
Til nr. 35 (§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til pen-
ge- og realkreditinstitutters aflønning af ansatte, der rådgiver
om eller bevilger kredit mod pant eller anden sikkerhedsstil-
lelse i fast ejendom til forbrugere. Bestemmelsen er indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 532 af 29. april
2015 og implementerer artikel 7 i boligkreditdirektivet.
Det følger af det gældende § 77 f, stk. 2, som implementerer
artikel 7, stk. 3 i boligkreditdirektivet, at penge- og realkre-
ditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk.
1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med
instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstem-
melse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
Det følger således af bestemmelsens 2. led, at penge- og re-
alkreditinstitutter udover at leve op til de generelle krav til
lønpolitikken, der følger af § 71, stk. 1, nr. 9, der med dette
lovforslag flyttes til § 77 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, skal sikre, at lønpolitikken afspejler instituttets overve-
jelser i forhold til, hvordan instituttet vil indrette sin virk-
somhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede mål-
sætninger, herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonuspro-
grammer eller andre elementer virksomheden benytter. Da
dette krav må anses for indeholdt i det generelle krav til en
skriftlig lønpolitik, som gælder for en finansiel virksomhed,
jf. bemærkningerne dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det
at ophæve § 77 f, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet er herefter imple-
menteret ved § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Til nr. 36 (§ 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om af-
lønning i penge- og realkreditinstitutter, herunder krav om,
at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ik-
ke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne an-
søgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Det præciseres i § 77 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, at penge-
og realkreditinstitutters lønpolitik skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter, herunder sikre, at af-
lønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål.
I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, præciseres det, at det er pen-
geinstitutter og realkreditinstitutters lønpolitik, som bestem-
melsen omhandler.
Det foreslås også præciseret i bestemmelsen, at sikring af, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
andre former for salgsmål, er en foranstaltning til at undgå
interessekonflikter. Efter den gældende bestemmelse skal
lønpolitikken indeholde foranstaltninger til at undgå interes-
sekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er af-
hængig af imødekomne ansøgninger eller andre salgsmål.
Med dette forslag præciseres det, at lønpolitikken skal inde-
holde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, her-
65
under sikre, at aflønningen ikke er afhængig af imødekomne
ansøgning eller andre salgsmål.
Ændringen er alene af præciserende karakter, og forslaget
ændrer ikke på krav til lønpolitikkens udformning.
Til nr. 37 (§ 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 77 f, stk. 4, at § 77 f, stk. 1 og 3, for personer
i ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst
kun finder anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftaler-
ne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
Som konsekvens af, at § 77 f, stk. 2, ophæves, jf. dette for-
slags § 1, nr. 35, foreslås henvisningen til stk. 1 og 3 ændret
til stk. 1 og 2.
Til nr. 38 (§§ 77 g-77 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 g
Den foreslåede § 77 g er ny og gennemfører artikel 92, stk.
1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD
IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksomheder.
Formålet med forslaget til § 77 g er at sikre, at der er en
sund og effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som i lignen-
de virksomheder inden for samme koncern, hvilket ensarte-
de regler om aflønning for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter inden for
samme koncern er med til at sikre.
Det foreslås i stk. 1, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens
lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i §
77 a, stk.1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), inden for
samme koncern.
Med ”finansieringsinstitut” forstås finansieringsinstitut som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal således sikre, at de krav, der følger af de i
den foreslåede § 77 g, stk. 1, anførte bestemmelser, der alle
hidrører fra implementeringen af CRD IV’s aflønningsreg-
ler, efterleves af samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter inden
for koncernen, dvs. på koncern-, moderselskabs- og datter-
selskabsniveau. Forpligtelsen gælder således alle niveauer i
koncernen og er ikke begrænset til øverste virksomhed i
koncernen. Kravene i § 77 g, stk. 1, skal således også efter-
leves af bl.a. de af de nævnte institutter, der måtte være be-
liggende uden for EU, og de af de nævnte institutter, der er
etablerede i offshore finanscentre. Den foreslåede § 77 g,
stk. 1, omfatter således også udenlandske virksomheder i
koncernen, hvor der ikke gælder regler for aflønning af virk-
somhedernes bestyrelse og ansatte. Forpligtelsen medfører
ikke, at et datterselskab i en koncern anses for ansvarlig for
et andet datterselskabs efterlevelse af koncernens afløn-
ningspolitik. Et dansk datterselskab af en europæisk moder-
virksomhed er endvidere kun ansvarlig for overholdelse af
de danske aflønningsregler, der implementerer CRD IV.
Datterselskabet er således ikke ansvarlig for overholdelsen
af aflønningsreglerne i moderselskabets hjemland.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I skal ligeledes sikre, at aflønningsbestemmelserne som
opremses i forslagets § 77 g, stk. 1, finder anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter inden for samme koncern, herunder
omfattes finansieringsinstitutter, som ikke selvstændigt er
underlagt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Disse institutter kan eksempelvis være koncernens forvaltere
af alternative investeringsfonde, selvadministrerende inve-
steringsforeninger og betalingsinstitutter, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007.
Dette indebærer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at § 77 g implementeres i
og efterleves af udenlandske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter in-
den for samme koncern, selvom de udenlandske virksomhe-
der eventuelt også er omfattet af anden sektorlovgivning om
aflønning, jf. artikel 92, stk. 1, sammenholdt med artikel 109
i CRD IV.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre,
at de særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a,
stk. 1, nr. 1, og dele af § 77 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 77 b,
stk. 1 og 2, og § 77 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, også skal opfyldes i udenlandske virksomhe-
der, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er belig-
gende i Danmark.
Da § 77 a, stk. 1, nr. 5, dels er baseret på artikel 94, stk. 1,
litra m, i CRD VI og dels den politiske aftale af 31. august
66
2010, medfører forpligtelsen efter stk. 1, at danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ale-
ne skal sikre, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter i koncer-
nen, som ikke er omfattet af CRD IV eller af § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal udbetale mindst 40
pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., til
bestyrelsen og direktionen i ovennævnte koncernforbundne
virksomheder over en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde-
ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden. Det danske krav om udskydelse af 40 pct. til 60
pct. af en variabel løndel på mindst 4 år for bestyrelsen og
direktionen finder således kun anvendelse for virksomheder,
som er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed, som imple-
menterer CRD IV. Forpligtelsen vedrører således ikke afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på
baggrund af de politiske aftaler.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at der udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen,
som finder anvendelse for alle ansatte i pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansierings-
institutter inden for samme koncern, samt sikre, at koncer-
nlønpolitikken efterleves af de udenlandske virksomheder -
uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er
omfattet CRD IV eller anden regulering om aflønning.
Koncernens implementering og håndtering af forskellige na-
tionale regler om aflønning skal adresseres i koncernens løn-
politik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for varia-
bel aflønning og begrænsninger for brugen af optioner som
variabel løn, jf. § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Indgår der udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter i kon-
cernen, som ikke er beliggende i EU og hermed ikke omfat-
tet af CRD IV, skal det danske penge- eller realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I således sikre, at koncernlønpoli-
tikken fastsætter et loft for variabel løn, som ikke overstiger
loftet i det foreslåede § 77 g, stk. 2, for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen samt andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal
endvidere fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonte-
ringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i
CRD IV, finder anvendelse for denne personkreds i disse
virksomheder, herunder skal det specificeres, hvordan de
finder anvendelse. Endeligt skal de danske virksomheder
sikre, at koncernens lønpolitik iagttager instrumentkravene i
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
for så vidt angår de udenlandske virksomheder i koncernen,
som ikke er omfattet af CRD IV. Danske penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal ligeledes sik-
re, at datterselskaber etableret i tredjelande inden for samme
koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med
koncernens lønpolitik, og som minimum iagttager afløn-
ningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere.
Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende
virksomheder i koncernen forventes forslaget at forebygge
tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis
at ansætte ansatte i virksomheder i koncernen, som ikke er
direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i
realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske
penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Forslaget forventes at lette administrationen af koncernens
lønpolitik og praksis, da koncernens lønstruktur vil blive
mere gennemsigtig for de ansatte, de omfattede virksomhe-
der i koncernen samt deres investorer og hermed være nem-
mere at navigere og kontrollere i praksis.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 77 d,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30, og til be-
mærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende 2010-11,
A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest ændret ved § 1,
nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som
fremsat, side 106-110 og til bemærkningerne til § 1, nr. 25,
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side
72-74, som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 110-111.
Det foreslåede § 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at penge-
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder
skal have en lønpolitik, som er i overensstemmelse med en
sund og effektiv risikostyring.
§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder en række begrænsninger for variabel af-
lønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige ri-
sikotagere i penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle
holdingvirksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for til-
deling og udbetaling af variable løndele til bestyrelsen, di-
rektionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a inde-
holder ligeledes krav om tildeling og udbetaling af mindst
50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles
67
endvidere krav om udskydelse af 40-60 pct. af de variable
løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en pas-
sende periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om re-
vurdering af betingelserne, som har dannet grundlag for til-
deling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet m.v.
§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et
skærpet krav til fastsættelse af en grænse i virksomhedens
lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direk-
tionen samt andre væsentlige risikotagere set i forhold til
virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditin-
stitutter m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende
former for støtte.
Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse
med EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit
18, retningslinjenummer 295, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglere I i det omfang, at dette er rele-
vant, sikrer, at der offentliggøres en redegørelse for sam-
menhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomheder-
nes lønpolitikker på moderselskabs-, datterselskabs- og fili-
alniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle mellem
faste og variable løndele forklares, anvendelse af diskonte-
ringssatser samt forskelle for så vidt angår begrænsninger
for brugen af instrumenter som variabel løn, skal også for-
klares, herunder skal indvirkningen på fastsættelsen af bo-
nuspuljer for forskellige forretningsområder tydeliggøres på
baggrund heraf. Til brug for offentliggørelse af sammen-
hængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes
lønpolitikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i
forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.
Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som omfattes af
forordningen, offentliggøre en række kvantitative samt kva-
litative oplysninger om aflønning. Offentliggørelsesforplig-
telsen er qua den politiske aftale udbredt til investeringsfor-
valtningsselskaber, forsikringsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni
2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Ifølge forordningen samt be-
kendtgørelsen skal institutterne m.fl. eksempelvis offentlig-
gøre oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med
fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af mø-
der, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med af-
lønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og oplysninger om den eksterne ekspert,
som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggel-
sen af aflønningspolitikken, og de berørte parters rolle, op-
lysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-
lysningerne om forholdene mellem fast og variabel afløn-
ning, oplysninger om samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g, stk. 1, forudsætter,
at virksomhederne inden for koncernen samarbejder om ud-
arbejdelsen samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken
og de pågældende aflønningsregler. Har de udenlandske
virksomheder i koncernen allerede deres egne processer og
systemer, kan disse også anvendes.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 1, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncer-
nlønpolitikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer heraf, bistå de udenlandske
virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre
oplysninger om sammenhængen mellem koncernlønpolitik-
ken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med
at påse, at aflønningsreglerne overholdes ved hjælp af regel-
mæssige indberetninger om aflønningen af væsentlige risi-
kotagere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå
med udarbejdelse af retningslinjer for tildeling af variabel
løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virk-
somheder i koncernen beliggende uden for EU om de euro-
pæiske aflønningsregler m.v.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelser af stk. 1, er pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis instituttet eller selskabet ikke sikrer, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. forslagets § 77 d, stk. 1, de specifikke
aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterle-
ves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter inden for samme kon-
cern. Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk real-
kreditinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab I helt undla-
der at udarbejde en lønpolitik for koncernen, eller har en
lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med afløn-
ningsreglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkredit-
institut eller fondsmæglerselskab I kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I som i lignende virksom-
heder inden for samme koncern, hvilket en forsvarlig lønpo-
litik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og ef-
fektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medføre
68
store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at man-
glende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 2, at de variable løndele for et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinsti-
tut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2014 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark, højst må
udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
Ifølge forslaget finder de særlige danske bestemmelser om
begrænsninger for variabel løn for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen efter § 77 a, stk. 1, nr. 1, sidste del af stk.
1, nr. 5, og stk. 2, og § 77 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, alene anvendelse for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I beliggende i Danmark.
Dette vil i praksis betyde, at der for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i udenlandske pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitut-
ter vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises såle-
des til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-66, som senest ænd-
ret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende L 133 som frem-
sat, side 106-110, samt til resuméet af bestemmelserne i be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF) indeholder ikke et
loft for den variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Dette betyder,
at såfremt f.eks. en forvalter af alternative investeringsfonde
eller et investeringsforvaltningsselskab i koncernen har an-
satte, som er identificerede som væsentlige risikotagere på
koncernniveau, finder loftet i artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse ansatte.
Dette gælder også ved tildeling af variabel løn i form af
præferenceafkast, som ikke opfylder betingelserne i EBA’s
retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige lønpoli-
tikker, kapitel 4, afsnit II, underafsnit 8.3, retningslinjenum-
mer 126, litra a, til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identifi-
ceret som væsentlig risikotager på koncernniveau, jf. den
foreslåede § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I skal i samarbejde med de af bestemmelsen omfat-
tede udenlandske virksomheder inden for samme koncern
sikre, at § 77 g, stk. 2, overholdes.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 2. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Har de udenlandske virksomheder i kon-
cernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse
også anvendes.
Overholdelse af § 77 g, stk. 2, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at kontrollere, at bestyrelsen og direktionens
variable løn ikke udgør mere end 100 pct. af henholdsvis
honoraret og den faste løn inklusive pension. Er de uden-
landske virksomheder i koncernen beliggende i EU samt al-
lerede omfattet af tilsvarende krav i CRD IV artikel 94, stk.
1, litra g, kan de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I bede de udenlandske virksom-
heder om dokumentation for overholdelse af artikel 94, stk.
1, litra g, i CRD IV svarende til § 77 g, stk. 2.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 2, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af lønpolitikken, herunder bistå med udfærdig-
else af afsnit om variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, rådgive udenlandske virksomheder i koncer-
nen beliggende uden for EU om de europæiske aflønnings-
regler, bistå med kontrol af overholdelse af loftet i § 77 g,
stk. 2, m.v.
Det foreslåede § 77 g, stk. 2, er et minimumskrav. I det om-
fang der gælder mere restriktive nationale regler for loftet
for variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i de udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, finder
disse anvendelse.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er et
dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut og et dansk
fondsmæglerselskab I.
69
Det betyder, at et dansk penge- og realkreditinstitut samt et
dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med bøde, hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR,
inden for samme koncern, som ikke er beliggende i Dan-
mark, får tildelt og udbetalt mere end 100 pct. af henholds-
vis honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i koncerner, som danske penge- og re-
alkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I er en del af.
Dette tilsikres bl.a. ved hjælp af forsvarlige lønpolitikker og
praksisser, hvormed et loft for variable løndele for bestyrel-
sen og direktionen bidrager hertil. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette i sidste ende
kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrun-
den for, at manglende overholdelse af bestemmelsen fore-
slås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 3, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis ak-
tiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risiko-
profil (såkaldte andre væsentlige risikotagere på koncern-ni-
veau) udpeges i henhold til Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 i de udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 26, i CRR inden for samme koncern.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab 1 skal også sikre, at ansatte, som er udstationeret i et
udenlandsk pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel-
skab I eller et finansieringsinstitut inden for samme koncern,
fra eksempelvis et moderselskab i et tredjeland, og som har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
som væsentlig risikotager på koncernniveau.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 skal en administrerende direktør i
et udenlandsk datterselskab, som er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et finansieringsinstitut inden for samme kon-
cern, som de danske institutter og fondsmæglerselskaber I,
således udpeges som væsentlig risikotager på koncernni-
veau, såfremt direktionsmedlemmet også er medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen i det øverste selskab i koncernen,
jf. artikel 3, stk. 1. Forordningen er ikke udtømmende og i
det omfang, at der er andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, som ikke om-
fattes af kriterierne i forordningen, skal disse også identifi-
ceres som væsentlige risikotagere.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, skal alle ansatte i udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter inden for samme koncern som et
dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I udpeges som væsentlige risikotagere, såfremt deres
samlede løn er 500.000 euro eller derover i det foregående
regnskabsår, jf. artikel 4, stk. 1, medmindre de ansatte kan
undtages efter artikel 4, stk. 2-5.
For at sikre at ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig ind-
flydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i de udenland-
ske virksomheder inden for samme koncern, skal de uden-
landske virksomheder inddrages aktivt i identifikationspro-
cessen og levere de nødvendige oplysninger til at vurdere de
ansattes indflydelse på koncernens risikoprofil.
Det danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I skal kunne dokumentere over for Finanstilsynet,
at de relevante udenlandske virksomheder er blevet inddra-
get i identifikationsprocessen og har bidraget med de nød-
vendige oplysninger til brug for identifikationsprocessen.
Identifikation af væsentlige risikotagere på koncernniveau
foretages af det øverste selskab i koncernen.
Det foreslåede § 77 g, stk. 1, medfører, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I således skal
sikre, at koncernens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, og afløn-
ningskravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, finder anvendelse for andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau.
I tilfælde, hvor der er identificeret andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, og
hvor forholdet vedrørende variabel løn i medfør af anden re-
levant europæisk lovgivning ikke er reguleret, f.eks. et loft
for den variable løndel jf. artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV, finder de specifikke krav i CRD IV anvendelse for disse
andre væsentlige risikotagere.
Er der identificeret andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil i koncernfor-
bundne virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men
derimod er omfattet af FAIF-direktivet eller af UCITS V-di-
rektivet, og hvor særlige krav til variabel aflønning i instru-
menter efter CRD IV ikke stemmer overens med FAIF-di-
rektivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-
ning i instrumenter, har kravene i FAIF-direktivet og UCITS
V-direktivet forrang, da disse regler er tilpasset de pågæl-
dende virksomheders selskabsretlige struktur.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, og til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingsti-
70
dende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest
ændret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 133, som fremsat, side 106-110, og til § 1, nr. 25, jf. Fol-
ketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 72-74,
som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingstidende
2013-14, L 133 som fremsat samt til resuméet af bestem-
melserne i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses
stk. 1.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 3. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts
2014. Har de udenlandske virksomheder i koncernen allere-
de deres egne processer og systemer, kan disse også anven-
des.
Overholdelse af § 77 g, stk. 3, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at identificere koncernens væsentlige risiko-
tagere.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 3, udveksle informationer om virksomhedernes risiko-
profil, om virksomhedernes ansatte, herunder oplysninger
om kompetencer, beføjelser, ansvarsområder og løn. Til
brug for informationsudvekslingen kan de danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I
søge vejledning i artikel 3-4 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014, da det netop
er disse kriterier, som afgrænser definitionen af ”væsentlige
risikotagere”.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 3, straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 77 g, stk. 3, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis instituttet eller selskabet helt undla-
der at foretage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis
instituttet eller selskabet undlader at udpege en ansat, hvis
aktiviteter helt åbenlyst har en væsentlig indflydelse på kon-
cernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn-
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medfø-
re store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at
manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 77 h
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle virksomhe-
der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder.
71
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Med lovforslaget foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i §
77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed videreføres i det
foreslåede § 77 h, stk. 1.
Forslaget til § 77 h, stk.1, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Den gældende hjemmelsbestemmelse i § 77 a, stk. 9, inde-
holder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 1, videreføres hjemmelsbe-
stemmelsen i § 77 a, stk. 9, og bestemmelsen vil fremover
alene omhandle fastsættelse af regler for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder.
Som følge af samling af hjemmelsbestemmelserne om af-
lønning i den foreslåede § 77 h tildeles erhvervs- og vækst-
ministeren den samlede bemyndigelse.
Der er ikke en materiel ændring af i hjemmelsbestemmel-
sen, men alene at hjemlen flyttes til § 77 h, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 h, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, for virksomheder, der er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, men
som ikke er omfattet af Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikati-
on af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på institutters risikoprofil, eksempelvis for inve-
steringsforvaltningsselskaberne, finansielle holdingvirksom-
heder og fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmægler-
selskaber I i henhold til § 5, stk. 1, nr. 32. Hjemlen er en vi-
dereførelse af § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I er omfattet af Kommissionens delegerede forordning
(EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvali-
tative og passende kvantitative kriterier til identifikation af
de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indfly-
delse på institutters risikoprofil. Forordningen indeholder
kriterier til identifikation af virksomhedernes andre væsent-
lige risikotagere.
Det foreslås i § 77 h, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 2, videreføres den gældende
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og bestemmel-
sen vil fremover alene omfatte pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder.
Forslaget til § 77 h, stk. 2, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Forslaget har således alene til formål at ændre hjemmelsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, og der er med forslaget til
§ 77 h, stk. 2, ikke andre materielle ændring til bestemmel-
sens indhold. Endvidere flyttes hjemlen i § 77 d, stk. 4, til §
77 h, stk. 2, som følge af, at alle hjemmelsbestemmelserne
om aflønning samles i den foreslåede § 77 h.
Det foreslås i § 77 h, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Den foreslåede § 77 h, stk. 3, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsatte nærmere regler om krav til
virksomhedernes lønpolitik samt om begrænsninger for bru-
gen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre væ-
sentlige risikotagere. Bemyndigelsen vil som hidtil udnyttes
til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere regler om
bl.a. variabel løn, herunder nærmere regler om visse tilfæl-
72
de, hvor variable løndele er af en sådan lille størrelse eller
beskaffenhed, at der kan undtages fra et eller flere af krave-
ne i § 77 a, stk. 1-6, til tildeling af variabel løn.
Forslaget til § 77 h, stk. 3, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Men den foreslåede § 77 h, stk. 3, samles hjemmelsbestem-
melserne i § 77 a, stk. 8, og hjemlen til at fastsætte yderlige-
re regler om pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investe-
ringsforvaltningsselskabers, fondsmæglerselskabers og fi-
nansielle holdingvirksomheders lønpolitik, herunder kravet
om at denne skal være i overensstemmelse med og fremme
en sund og effektiv risikostyring, fra den gældende § 71, stk.
2, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, til den foreslåede § 77 h, stk. 3, jf. §
77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
Bestemmelsen vil fremover alene omhandle fastsættelse af
regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder.
Der er ikke en materiel ændring af de øvrige forhold i hjem-
melsbestemmelserne til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
de omfattede virksomheders lønpolitik, herunder sammen-
hængen mellem virksomhedernes lønpolitik og risikosty-
ring, men alene at hjemlerne samles og flyttes til § 77 h, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed for herved at give et samlet
overblik over hjemmelsbestemmelserne.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I om efterlevelse af reg-
ler om aflønning på koncernniveau.
Den foreslåede § 77 h, stk. 4, er ny og gennemfører artikel
92, stk. 1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2013/36/ af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksom-
heder.
Formålet med forslaget til § 77 h, stk. 4, er at penge- og re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at
reglerne om aflønning efter CRD IV efterleves i koncernfor-
bundne virksomheder.
For at implementere artikel 92, stk. 1, og artikel 109, i CRD
IV er det nødvendigt, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I at fastsætte nærmere regler om ef-
terlevelse af regler om aflønning på koncernniveau, da en
række af reglerne om aflønning efter CRD IV er implemen-
teret i en dansk bekendtgørelse om aflønning.
§ 77 i
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed. Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i den foreslåede § 77 i, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederkan fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 1, viderefører hjemlen i § 77 a,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på forsikringsselskabernes og forsikringshol-
dingvirksomhedernes risikoprofil.
Hjemlen foreslås flyttet fra § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed til det foreslåede § 77 i, stk. 1, som følge af at
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud-
sondres fra reglerne om aflønning i §§ 77 a-77 d, i lov om
finansiel virksomhed. Hjemlen foreslås videreført uden ma-
terielle ændringer.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders risikoprofil, i en ny bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder.
73
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til forsik-
ringsområdet samt at tage hensyn til forsikringsselskabernes
størrelse, interne organisation, struktur m.v.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
Det foreslås i § 77 i, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder fastsætte nærmere regler om lønpolitik og aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens
II-direktivet) har EU-kommissionen udstedt Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II) (Solvens II-for-
ordningen).
Solvens II-forordningens artikel 258 og 275 indeholder be-
stemmelser om aflønning for gruppe 1-forsikringsselskaber
og for forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-
forsikringsselskab som datterselskab, herunder rammer for
indholdet af selskabernes aflønningspolitik og sammenhæn-
gen mellem aflønningspolitikken og selskabernes risikosty-
ring. Solvens II-forordningen indeholder derudover krav
om, at dele af variable løndele skal udskydes i mindst 3 år,
ligesom der stilles krav til mulighederne for at kræve udbe-
talte variable løndele tilbagebetalt, hvis forudsætningerne
for udbetaling har ændret sig.
Der er således i vidt omfang tale om principper, der svarer
til de gældende regler, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a- 77 d
i lov om finansiel virksomhed. Da der er tale om en forord-
ning, har bestemmelserne om aflønning umiddelbar virkning
for de omfattede danske forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, og dansk regulering af samme forhold
skal ophæves.
For så vidt angår forhold vedrørende forsikringsselskabers
aflønning, som ikke er reguleret i solvens II-forordningen,
foreslås det med det foreslåede § 77 i, stk. 2, at dansk natio-
nal regulering af forsikringsselskabers aflønning af bestyrel-
se, direktion og væsentlige risikotagere fastsættes i bekendt-
gørelsesform. Hensigten er, at de omfattede forsikringssel-
skaber kun behøver at orientere sig i henholdsvis forordnin-
gen og bekendtgørelsen for at få et overblik over hvilke af-
lønningsregler, der finder anvendelse for deres forhold.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændring skal medfø-
re en ændring i udgangspunktet om, at der skal gælde de
samme nationalt fastsatte aflønningsregler på tværs af den
finansielle sektor i medfør af de politiske aftaler på området,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Aflønningsregler-
ne i lov om finansiel virksomhed er indført på baggrund af
den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor. Forslaget har ikke til
hensigt at ændre materielt i de gældende nationale afløn-
ningsregler for forsikringsselskaberne og forsikringshol-
dingvirksomhederne, og den kommende bekendtgørelse for
forsikringsselskaberne og forsikringsholdingsvirksomheder-
ne vil bl.a. indeholde lignende aflønningsregler, som dem
der gælder for finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder i bl.a. lov om finansiel virksomhed, i det
omfang området ikke allerede er reguleret i forordningen.
Det betyder bl.a., at loftet på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion og loftet på 100 pct. af grundlønnen for variabel
løn til andre væsentlige risikotagere opretholdes. Forsik-
ringsselskabers og forsikringsholdingvirksomhedernes be-
styrelse og direktion vil tillige fortsat være omfattet af kra-
vet om, at aktieoptioner og lignende finansielle instrumenter
højest må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regning af den variable løndel. Kravet om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomeders offentliggørelse i
årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion vil eksempelvis blive videreført. Endelig fasthol-
des det, at forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirk-
somheders lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af
fratrædelsesgodtgørelser skal godkendes af selskabets gene-
ralforsamling. Alle disse krav stammer fra de politiske afta-
ler, der fastslår, at de skal gælde for hele den finansielle sek-
tor.
Hensigten med den kommende bekendtgørelse er at indføre
aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som er tilpasset til sektoren, til de politi-
ske aftaler, som har indført ensartede aflønningsregler for
den finansielle sektor og til relevant europæisk lovgivning
om aflønning. Den kommende bekendtgørelse for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal bl.a.
svare til lignende aflønningsregler fastsat for finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder bl.a. med
de fornødne tilpasninger i forhold til Solvens II-forordnin-
gen og forsikringsområdet i øvrigt. Endvidere foreslås det
med forslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
aflønningsregler i bekendtgørelsen, som ligner de gældende
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
74
Efter gennemførslen af solvens II-direktivet i dansk ret skal
alle forsikringsselskaber kategoriseres som gruppe 1- eller
gruppe 2-forsikringsselskab. Gruppe 1-forsikringsselskaber
er de selskaber, der omfattes af aflønningsreglerne i solvens
II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne omvendt
er de selskaber, som ikke omfattes af aflønningsreglerne i
solvens II-direktivet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er
som følge heraf heller ikke omfattet af solvens II-forordnin-
gens aflønningsregler. Når alle forsikringsselskaber med
forslaget undtages fra aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, vil selskaber, der kategoriseres som
gruppe 2-forsikringsselskaber, ikke være underlagt afløn-
ningsregler. Det foreslås derfor, at disse selskaber frem-
adrettet skal omfattes af regler svarende til solvens II-for-
ordningens regler om aflønning, og at dette sikres ved at
fastsætte regler i bekendtgørelsen som svarer til forordnin-
gens regler om aflønning, herunder vil overtrædelse af Sol-
vens II-forordningens aflønningsregler med hjemmel i §
373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed blive strafbelagt
i bekendtgørelsen.
Med forslaget undtages alle forsikringsholdingvirksomhe-
derne fra aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et
gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, omfattes ik-
ke af aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen, og vil
således ikke være underlagt aflønningsregler. Det foreslås
derfor også, at disse selskaber fremadrettet skal omfattes af
regler svarende til Solvens II-forordningens regler om afløn-
ning, og at dette sikres ved at fastsætte regler i bekendtgø-
relsen som svarer til forordningens regler om aflønning.
Det foreslås i § 77 i, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og
forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, viderefører hjemlen i § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som fastsætter en be-
myndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om forsikringsselskabers og forsikringshol-
dingvirksomheders indberetnings- oplysningsforpligtelser
om aflønning.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder er
som følge af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om
lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder i dag omfattet af pligten til at offentliggø-
re oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre væsentlige risikotagere. Indberetningskravene
er fastsat i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser for finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som er
udstedt med hjemmel i § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
ophæves de gældende bestemmelser om aflønning i § 71,
stk. 1, nr. 9, §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed og i
bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, herunder pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning, for forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder. Med dette lov-
forslag foreslås det at flytte bemyndigelsen til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning som ligner af-
lønningsoplysningerne i bekendtgørelse om lønpolitik og
oplysningsforpligtelser for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning i dag
vedrører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De
kvalitative oplysninger er eksempelvis oplysninger om be-
slutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpo-
litikken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets
opbygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantita-
tive oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret
fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere, den varia-
ble løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, ak-
tier eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af
den udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente
andele og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt
i regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte materielt ensartede regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomheders kvalitative og
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre væsentlige risikotagere som ligner oplys-
ningsforpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglere og finan-
sielle holdingvirksomheder I. Forslaget er således en videre-
førelse af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Til nr. 39 (§ 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 78, stk. 2, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod be-
styrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 78 er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
75
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 78, stk. 2, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 40 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 80, stk. 8, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomheden har ekspo-
neringer mod erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat af
bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere del-
tager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 80, stk. 8, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
76
Til nr. 41 (§ 80 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 c i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at
en finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offent-
liggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
en række krav. En finansiel virksomhed skal bl.a. offentlig-
gøre, hvordan den lever op til kravet om effektive former for
virksomhedsstyring, herunder kravet om at have en skriftlig
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og kravet om at have de
nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til
efteruddannelse mv. af bestyrelsen og direktionen, jf. § 71,
stk. 1, nr. 10. En virksomhed skal endvidere offentliggøre,
hvordan den lever op til kravene om variabel løn i § 77 a,
stk. 1-7.
Med dette lovforslags § 1, nr. 15, flyttes kravet om en skrift-
lig lønpolitik fra § 71, stk. 1, nr. 9, til et nyt § 77 d, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 71, stk. 1, nr. 10, til § 71, stk. 1, nr. 9. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af dette lovforslags §
1, nr. 15.
Virksomheder skal således fortsat i medfør af § 80 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed offentliggøre oplysninger om,
hvordan virksomheden lever op til kravet om at have perso-
nalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 24, ophæves bl.a. § 77 a, stk.
7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 77 a, stk. 1-7, til § 77 a, stk. 1-6. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 1,
nr. 24.
Kravet i § 77 a, stk. 7, til lønpolitikkens indhold forventes at
blive udstedt på ny i den bekendtgørelse, som forventes ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 77 h, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 38. Endvidere forventes der at blive udstedt et krav
om, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre oplys-
ninger om, hvordan de lever op til det pågældende krav til
lønpolitikkens indhold.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
med dette lovforslag ikke længere være omfattet af §§ 77 a-
77 c, jf. § 1, nr. 18, 22 og 25. Krav svarende til de gældende
§ 77, a stk. 1-7, og § 77 c, forventes at blive udstedt i en ny
bekendtgørelse om aflønning for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder. Krav svarende til § 77 b
vedrørende virksomheder, der modtager statsstøtte eller har
fået tilsagn om statsstøtte, forventes ikke udstedt for disse
virksomheder. Bekendtgørelsen forventes udstedt i medfør
af den foreslåede § 77 i, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38. I
bekendtgørelsen forventes der at blive udstedt krav om, at
forsikringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om,
hvordan selskabet lever op til de krav, der vil svare til dem,
der i dag følger af § 77 a, stk. 1-6 vedrørende brug af varia-
bel løn, af § 77 a, stk. 7 vedrørende krav til lønpolitikkens
indhold og af § 77 c vedrørende krav om aflønningsudvalg.
Med dette forslag ændres der således ikke på, hvilke krav,
der skal opfyldes, eller hvilke oplysninger, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber skal offentliggøre. Forsikringsselska-
ber vil ikke længere skulle offentliggøre oplysninger relate-
ret til aflønning i medfør af § 80 c, men forventes at skulle
offentliggøre tilsvarende oplysninger i medfør af bekendtgø-
relse.
Til nr. 42 (§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække selskabets risici.
Det foreslås i § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
ændre henvisningen til et fondsmæglerselskabs bestyrelse
og direktion til et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og di-
rektion. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at den alene gælder for fondsmæglerselskaber I.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre en eller flere
af de aktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, jf. definitionen af fondsmæglerselskab I i
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed. Dette bety-
der, at hovedparten af fondsmæglerselskaberne ved lovens
ikrafttrædelse ikke behøver at opgøre og opfylde det indivi-
duelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i hen-
hold til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at sænke ka-
pitalkravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overens-
stemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav. Dette be-
tyder, at alene fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af
kravet om intern kapital i artikel 73 i CRD IV, bliver omfat-
tet af § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
77
Den gældende § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, skal udgøre mindst 1 mio.
euro for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udfø-
re den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
mindst 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber.
Den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
kravet i artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR), om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, er omfat-
tet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Hermed reduceres kapitalkravene til fonds-
mæglerselskaber til niveauerne i CRD IV og CRR. Dette
som følge af, at det med dette lovforslag foreslås at nedsætte
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så de bliver i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav.
Dermed vil ingen fondsmæglerselskaber have et større krav
til startkapitalen (og efterfølgende til kapitalgrundlaget), end
de niveauer, som er angivet i den nævnte EU-lovgivning.
Derudover vil alene de fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af et krav om, at kapitalgrundlaget mindst skal være på
en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i henhold
til artikel 97, stk. 1, i CRR være omfattet af dette krav.
Forslaget forventes at medføre, at der er flere selskaber, der
får mulighed for at ansøge om tilladelse som fondsmægler-
selskab, idet kapitalkravene generelt bliver nedsat.
Til nr. 44 (§ 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab på baggrund af vurderingen i henhold til § 125, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed skal opgøre selskabets indivi-
duelle solvensbehov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 125, stk. 4, der bliver
til § 125, stk. 2, til et fondsmæglerselskab til et fondsmæg-
lerselskab I.
Baggrunden herfor er, at anvendelsesområdet for § 125, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, jf. § 1, nr.
42, i dette lovforslag, således at bestemmelsen alene gælder
for fondsmæglerselskaber I. Det er således alene bestyrelsen
og direktionen i et fondsmæglerselskab I, der skal foretage
en vurdering i medfør af § 125, stk. 1. Som følge heraf fore-
slås det tillige at ændre anvendelsesområdet i § 125, stk. 4,
der bliver til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det er som følge heraf alene bestyrelsen og direktionen i et
fondsmæglerselskab I, der skal opgøre selskabets individu-
elle solvensbehov på baggrund af vurderingen efter § 125,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse for fondsmæglerselskaber I, dvs. fondsmæglersel-
skaber der har tilladelse til at udføre en eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 45 (§ 125, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for fondsmæglersel-
skaber omfattet af artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ikke kan være mindre
end de tre øvrige kapitalkrav. De tre kapitalkrav udgør et
krav om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede
risikoeksponering, et krav om en fjerdedel af foregående års
de faste omkostninger samt et minimumskapitalkrav, der
svarer til startkapitalkravet.
Den gældende § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører dets kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til dets kunder, ikke kan være mindre end kapitalkravene i
den gældende § 125, stk. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af § 125, stk. 5, skal opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede
risikoeksponering. Ligeledes indeholder § 125, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed krav om, at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 125, stk. 6, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 5-7, i lov om finansiel
virksomhed. Dette som følge af, at det i lovforslagets § 1,
nr. 42-44, foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæg-
lerselskaber, så de bliver i overensstemmelse med EU-lov-
givningens minimumskrav, herunder at alene fondsmægler-
selskaber I skal være omfattet af kravet om at opgøre og
overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderes det,
at den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
78
ligeledes bør ophæves. Kravene om et kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering og en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger fremgår således di-
rekte af hhv. artikel 92, stk. 1, litra c, og 97, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR).
Som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 42 og 44, foreslås
at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, ikke fremover skal opgø-
re og overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, vurderes det, at den gælden-
de § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bør ophæves.
Dette også som følge af, at de krav, de pågældende fonds-
mæglerselskaber skal tage hensyn til i forbindelse med op-
gørelsen af det individuelle solvensbehov, dvs. de gældende
§ 125, stk. 2 og 3, foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
foreslås endvidere ophævet, dels som følge af, at § 125, stk.
5 og 6, ophæves, dels som følge af, at en tilsvarende bestem-
melse fremgår direkte af artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR.
Til nr. 46 (§ 125, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet individuelt kan fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan
endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anven-
des til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Det foreslås i § 125, stk. 8, der bliver til § 125, stk. 3, at æn-
dre henvisningen til kapitalgrundlaget til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab I. Hermed ændres anvendelses-
området for bestemmelsen, således at den alene gælder for
fondsmæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget
om at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så-
ledes at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag
reduceres til niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber,
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse
ikke har mulighed for at fastsætte et højere krav til kapital-
grundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der
fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, for hovedparten
af fondsmæglerselskaberne.
Til nr. 47 (§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 125, stk. 9, der bliver til § 125, stk. 4, at æn-
dre henvisningen til fondsmæglerselskaber til fondsmægler-
selskaber I. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestem-
melsen, således at den alene gælder for grupper af fonds-
mæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om
at sænke kapitalkravene, så de er i overensstemmelse med
niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder,
at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse ikke har mulig-
hed for at fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav til de
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I,
uanset at disse måtte have særlige risici.
Til nr. 48 (§ 125, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 10, fastslår, at Finanstilsynet har
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Bestemmelsen gennemfører artikel 104,
stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås i § 125, stk. 10, der bliver til § 125, stk. 5, at
ændre henvisningen til fondsmæglerselskabet til et fonds-
mæglerselskab I. Hermed ændres anvendelsesområdet for
bestemmelsen, således at den alene gælder for fondsmægler-
selskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om at sænke
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag til ni-
veauerne CRD IV og CRR, jf. lovforslagets § 1, nr. 42-47.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
79
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed. Dette betyder, at Finanstilsynet efter
lovens ikrafttrædelse ikke har mulighed for at pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, at
foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for op-
gørelsen af kapitalgrundlaget.
Til nr. 49 (§ 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed hand-
ler om det kombinerede kapitalbufferkrav. § 125 a, stk. 7,
henviser til det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
125, stk. 8.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 8, bliver til § 125, stk. 3. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningen i § 125 a,
stk. 7, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2, samt at ændre hen-
visningen i § 125 a, stk. 7, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 50 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 126, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-
siver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1.
pkt., i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet
af den gældende § 175 b, stk. 1.
Som følge af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af
§ 175 b, hvorved der indsættes nyt stk. 2, og anvendelses-
området for solvenskapitalkravet efter § 175 b ikke kun er
afgrænset til koncerner, men også grupper af virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed, foreslås det at ændre
henvisningen i § 126 e, stk. 6, fra koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1, til koncerner eller grupper omfattet af § 175 b,
stk. 1 og 2.
Det følger dermed af den foreslåede ændring, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175
b, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 51 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, §
126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 143, stk. 1, nr. 2, til § 125, stk. 1 og 4, til § 125, stk.
1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 52 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet har mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af bl.a. fondsmæglersel-
skabers faste omkostninger.
Det foreslås, at fondsmæglerselskaber ikke skal være omfat-
tet af bestemmelsen som en følge af ophævelsen af den gæl-
dende § 125, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet om
mindst at have et kapitalgrundlag på en fjerdedel af foregå-
ende års faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, i CRR, bliver
omfattet af et tilsvarende krav i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Ophævesen af den gældende § 125, stk. 3,
medfører således, at der ikke er behov for en hjemmel til at
fastlægge nærmere regler om opgørelse af faste omkostnin-
ger for fondsmæglerselskaber.
De fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravet baseret
på faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, CRR, er omfattet
af reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger
nærmere regler i forbindelse med kravet baseret på faste
omkostninger.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Det foreslås, at § 152, stk. 1-3, ophæves.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
80
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om
finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da
LCR skal være 100 pct. indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt, når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR, i 2017.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter ud over
det generelt gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1.
Det foreslås at ændre ordlyden af § 152, stk. 4, så der ikke
længere sker en henvisning til 152, stk. 1, som foreslås op-
hævet med dette lovforslags § 1, nr. 53.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen materiel ændring af
bestemmelsen.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Til nr. 55 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
81
Den gældende § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §
152, stk. 1-4, nævnte forhold. Bemyndigelsen er udnyttet
ved udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bilag 4 til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl.
De særlige regler om operationelle krav ved styring af pen-
geinstitutters likviditet implementerer artikel 86 og 98 i
CRD IV. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder bl.a. krav
om, at de kompetente myndigheder sikrer, at kreditinstitut-
terne udarbejder strategier og systemer for styring og måling
af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af po-
sitionerne. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder endvidere
krav om udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 152,
stk. 5, som bliver til stk. 2, så Finanstilsynet i medfør af be-
stemmelsen kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters strategier og systemer for måling og styring af likvidi-
tetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest
og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici.
Den foreslåede bemyndigelse sikrer, at der fortsat er hjem-
mel til udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der tiltænkes
ingen umiddelbare ændringer af bekendtgørelsen som følge
af den foreslåede ændring.
Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at en virksomheds
omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholds-
mæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virk-
somheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel,
og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine beta-
lingsforpligtelser på grund af manglende finansiering.
Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestyrelsens likvidi-
tetspolitikker samt til indholdet af bestyrelsens retningslinjer
til direktionen om udmøntning af likviditetspolitikken. Her-
udover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte
nærmere krav til institutternes forretningsgange på likvidi-
tetsområdet, herunder at institutterne skal have forretnings-
gange på bestemte områder, for eksempel forretningsgange
for den løbende opgørelse af likviditetsstrømme og forret-
ningsgange for opgørelse af modtagne og stillede sikkerhe-
der. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at præcisere
kravene til den risikoansvarlige for så vidt angår styring af
likviditetsrisici, herunder fastsættelse af krav til beredskabs-
planer for fremskaffelse af finansiering og stress tests samt
gennemførelse heraf, og til kontrol og rapportering af likvi-
ditets- og finansieringsrisici.
Der kan i fastsættelsen af krav tages hensyn til institutternes
likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil og arbejdsom-
råde, samt til institutternes betydning i de lande, hvor de
udøver aktiviteter, herunder om de er udpeget som system-
isk vigtige. Kravene kan variere over tid for at tage højde for
introduktionen af nye produkter med likviditetsrisici eller
ved ændringer i bestående produkter, der øger institutternes
likviditetsrisici. Der er således tale om en ikke-udtømmende
liste over forhold, som Finanstilsynet med bemyndigelsen
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om med hen-
blik på at sikre hensigtsmæssige rammer for måling og sty-
ring af likviditets- og finansieringsrisici i institutter.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
§ 152, stk. 1-3, ophæves med lov nr. 1563 af 15. december
2015, da det med indfasningen af det nye europæiske likvi-
ditetsdækningskrav (LCR) ikke længere er tilladt for med-
lemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om likvi-
ditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2 ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler blev begrænset. Når lov-
ændringen træder i kraft, kan Finanstilsynet således alene
fastsætte nærmere regler om de i § 152, stk. 4, som med lov-
ændringen bliver til § 152, stk. 1, nævnte forhold, dvs. om
fastsættelse af et specifikt likviditetskrav for pengeinstitut-
ter. Efter den gældende bemyndigelse kan Finanstilsynet
fastsætte nærmere regler om bl.a. det generelle likviditets-
krav, som indebærer, at pengeinstitutterne skal have en for-
svarlig likviditet. Denne begrænsning af Finanstilsynets be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters likviditet har ikke været tilsigtet.
Endvidere foreslås med dette lovforslags § 15, nr. 1, be-
grænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 24, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Der henvises til
§ 15, nr. 1, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56 (§ 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 157 i lov om finansiel virksomhed omfatter bl.a. fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler
for egen regning.
82
Det foreslås at indsætte et § 157, stk. 2, hvorefter Finanstil-
synet kan tillade, at visse fondsmæglerselskaber i forbindel-
se med udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumen-
ter kan besidde disse instrumenter for egen regning. En for-
udsætning for at Finanstilsynet kan give tilladelse er, at be-
tingelserne opregnet i den foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1-4, er
opfyldt. Dermed sikres, at selskabet alene kan få tilladelse
fra Finanstilsynet, såfremt de pågældende positioner skyl-
des, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning
af den modtagne ordre, at den samlede markedsværdi af po-
sitionerne ikke overstiger 15 pct. af selskabets startkapital,
jf. § 9, stk. 8, og at selskabet opfylder de krav, der er fastsat
i artikel 92-95 og fjerde del i CRR. Artikel 92-95 i CRR ve-
drører bl.a. kravet om mindst at have en samlet kapitalpro-
cent på 8 pct. samt krav til beregning af den samlede risiko-
eksponering, mens fjerde del af CRR vedrører kravene til
store eksponeringer. Endelig er det en betingelse, at de på-
gældende positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karak-
ter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig
for udførelsen af den nævnte transaktion. I vurderingen af,
om der er tale om besiddelse af positionerne lejlighedsvist
og midlertidigt, lægges vægt på, at besiddelse af positioner
ikke er en fast del af fondsmæglerselskabets forretningsmo-
del, men alene sker lejlighedsvist. I relation til om positio-
nen besiddes midlertidigt, vil der blive lagt vægt på, at posi-
tionen alene besiddes i en periode, der ikke er længere end
den periode, der er nødvendig for udførelsen af transaktio-
nen, idet der ellers vil være tale om handel for egen regning.
Omfattet af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber I, der
ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning ve-
drørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
men som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle
instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2. Fondsmæglerselska-
ber I defineres som fondsmæglerselskaber, som har tilladel-
se til en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, eller fondsmæglerselskaber som opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 57 (§ 173, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at bl.a. § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, finder an-
vendelse på en koncern i de tilfælde, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Endvidere angiver den gældende § 173, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, hvordan opgørelsen af kapitalkra-
vene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4
og 7-9, til § 125, stk. 2-4 og § 125, stk. 5 og 7, ophævet. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningerne i § 173,
stk. 1, 1. og 2. pkt., til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, til § 125,
stk. 1-4.
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 58 (§ 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR) finder anvendelse på en koncern i de tilfælde, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Videre
fastslår den gældende § 173, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, at 1. pkt. kun finder anvendelse for fonds-
mæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Endvidere fastslår den gældende §
173, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at 1. pkt.
kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirk-
somhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Det foreslås, at henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, §§
146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i CRR ændres til en
henvisning til §§ 146, 147 og 182. Ændringen indebærer, at
henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, § 156 og artikel
395 i CRR udgår af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
Baggrunden for forslaget er, at bl.a. det gældende § 125, stk.
5 og 7, ophæves med dette lovforslag § 1, nr. 42-48. Endvi-
dere indskrænkes anvendelsesområdet for de øvrige kapital-
grundlagskrav i § 125 i lov om finansiel virksomhed til kun
at finde anvendelse for fondsmæglerselskaber I, hvormed
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskab I, ik-
ke skal opgøre og opfylde det individuelle solvensbehov,
hvor selskabets risici opgøres i henhold til bekendtgørelse
om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Som konsekvens af at kravene ophæves på
institutniveau for selskaber, der ikke er fondsmæglerselska-
ber I, foreslås det tilsvarende at ophæve kravene på konsoli-
deret niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, samt fondsmægler-
selskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår ligeledes, at § 156 i lov om finansiel virk-
83
somhed finder anvendelse på en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en datter-
virksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen
finder ligeledes anvendelse for en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholding-
virksomhed, som ikke har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Af § 156 i lov om finansiel virksomhed følger det, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et
fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselska-
ber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for speciel-
le likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til §
156 i lov om finansiel virksomhed udgår. Det skyldes, at be-
myndigelsen til at fastsætte et specifikt likviditetskrav alene
omfatter fondsmæglerselskaber I, og ikke fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, og som § 173,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed regulerer. Der
er således tale om en manglende tilretning af regler, som der
hermed rettes op på.
Endelig fastslår den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at grænserne for store eksponeringer i
artikel 395 i CRR finder anvendelse for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skab, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har
en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Lige-
ledes finder bestemmelsen anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksomhed,
der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til ar-
tikel 395 i CRR udgår. Dette foreslås, da fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal over-
holde krav for store eksponeringer på institutniveau. Kravet
skal som følge heraf heller ikke overholdes på konsolideret
grundlag af fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæg-
lerselskaber I, og som ikke har et fondsmæglerselskab I som
dattervirksomhed. Ligeledes skal kravet heller ikke finde an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er øver-
ste modervirksomhed i Danmark for en koncern, hvori der
ikke indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Til nr. 59 (§ 174, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev begrebet ”basiskapi-
tal” erstattet af begrebet ”kapitalgrundlag”. § 174, stk. 1, 4.
pkt., i lov om finansiel virksomhed blev i den forbindelse ik-
ke ændret, og i bestemmelsen anvendes således fortsat be-
tegnelsen basiskapital. Med den foreslåede ændring tilrettes
§ 174, stk. 1, 4. pkt., således at der herefter også i § 174, stk.
1, 4. pkt., anvendes betegnelsen kapitalgrundlag.
Til nr. 60 (§ 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen og
direktionen for den øverste modervirksomhed i en koncern
har pligt til at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapi-
talgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksom-
hed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når den
øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Dan-
mark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed om-
fattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksom-
hed, hvor mindst en af dattervirksomheder skal være et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 1, at bestyrelsen
for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at kon-
cernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker sol-
venskapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed, dog ikke hvis der
i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed som gruppe
2-forsikringsselskab.
Stk. 1 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at implementere
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet, jf. sær-
ligt artikel 213, stk. 2, litra a og b, samt artikel 218, stk. 2 og
3.
Artikel 213, stk. 2, litra a-d, i Solvens II-direktivet afgræn-
ser således de koncernstrukturer, som medlemslandene skal
føre koncerntilsyn med, og det følger videre af artikel 218 i
Solvens II-direktivet, at der for koncernstrukturer omfattet
af artikel 213, stk. 2, litra a og b, skal føres tilsyn med kon-
cernsolvensen.
Med de foreslåede ændringer af § 175 b i lov om finansiel
virksomhed vil bestemmelsen i højere grad følge systema-
tikken i artikel 213, stk. 2, litra a og b, i Solvens II-direktivet
end tilfældet er i dag. Det foreslåede stk. 1 indebærer en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra b, mens det fore-
slåede nye stk. 2 indebærer en gennemførelse af artikel 213,
stk. 2, litra a, i begge tilfælde relateret til kravet om tilsyn
med koncernsolvens, jf. artikel 218, stk. 2 og 3, i Solvens II-
direktivet.
84
Efter lovforslaget påhviler det bestyrelsen for en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, at sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker
solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af datter-
virksomhederne driver forsikringsvirksomhed.
Da der er tale om regulering, der hidrører fra Solvens II-di-
rektivet, præciseres det med forslaget, at kravet ikke finder
anvendelse, hvor der alene udøves virksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber, idet disse netop er kendeteg-
net ved at falde uden for direktivets anvendelsesområde.
I modsætning til i dag, hvor pligten til at sikre kravets over-
holdelse påhviler både bestyrelse og direktion, følger det af
forslaget, at pligten fremadrettet skal påhvile selskabets be-
styrelse. Dette er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Forslaget indebærer på et punkt en mindre sproglig tilpas-
ning i forhold til den gældende affattelse. Det foreslås såle-
des at ændre »en finansiel holdingvirksomhed omfattet af §
5, stk. 1, nr. 10, litra a« til »en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a«.
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed er en del af implementeringen af artikel 213,
stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet, hvorefter der bl.a. skal
udøves koncerntilsyn med forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber, hvis moderselskab er et blandet finansielt hol-
dingselskab, hvilket i en dansk sammenhæng bedst kan sam-
menlignes med en finansiel holdingvirksomhed som define-
ret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Den gældende formulering af stk. 1 kan imidlertid give an-
ledning til en forståelse af henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en holdingstruktur
enten omfattes af litra a eller b. Dette er ikke meningen, og
der vil i praksis ofte være sammenfald, hvor holdingstruktu-
rer omfattes af både § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b. Rent lov-
teknisk er formålet med § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed at fastslå, om en holdingstruktur skal kategori-
seres som finansiel holdingvirksomhed eller ej, og i den
sammenhæng er det mindre vigtigt, om dette er tilfældet ef-
ter litra a eller b. Det foreslås at tilpasse formuleringen, så
det tydeliggøres, at det afgørende er, om en given holding-
struktur opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed. Er det tilfældet, og er bestem-
melsens øvrige kriterier opfyldt, skal bestemmelsen efterle-
ves.
Det følger af den gældende formulering, at kravene finder
anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen
er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-forsikringssel-
skab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Med den foreslåede nye affattelse vedrører stk. 1 ikke læn-
gere situationen, hvor øverste modervirksomhed er et grup-
pe 1-forsikringsselskab, hvilket er i overensstemmelse med
artikel 213, stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet.
Med forslaget er det endvidere ikke længere et krav, at de
omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksom-
hed i koncernen, hvilket skyldes, at dette ikke efter Solvens
II-direktivet er afgørende for, om der skal udøves koncer-
ntilsyn. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en
koncern – eller gruppe, jf. det foreslåede nye stk. 2 – hvor-
igennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af di-
rektivet. Den gældende formulering af bestemmelsen er der-
for uhensigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor
en forsikringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirk-
somhed.
At bestemmelsen ikke længere eksplicit angiver, at øverste
virksomhed skal være beliggende i Danmark, er en teknika-
litet. Reguleringen er indeholdt i en dansk lov, der gælder i
Danmark. Forslaget tiltænker således ikke at gøre op med
den gældende opdeling mellem § 175 b og § 175 c, hvoref-
ter § 175 b adresserer en situation, hvor øverste relevante
enhed er i Danmark, mens § 175 c omvendt adresserer til-
fældet, hvor øverste relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste – i direkti-
vet benævnt det endelige – moderselskab på fællesskabsni-
veau, dvs. på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterle-
ve koncernreglerne, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er § 175 b, stk. 1, rettet mod til-
fælde, hvor en dansk forsikringsholdingvirksomhed eller en
dansk finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, er den øverste forsikrings-
enhed omfattet af Solvens II-reguleringen. Er dette ikke til-
fældet og er øverste forsikringsenhed i koncernen beliggen-
de i et andet EU-land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land som er pligtsubjekt i forhold til regule-
ringen af koncernens forhold. Der kan være omstændighe-
der, som kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om,
at det er det øverste moderselskab på fællesskabsniveau, der
er underlagt koncernreglerne, således at disse skal efterleves
af den øverste forsikringsenhed på nationalt niveau, jf. i øv-
85
rigt direktivets artikel 216 og § 175 c i lov om finansiel virk-
somhed, der omhandler denne situation.
Hvis en koncern eller gruppe af forsikringsselskaber omfat-
tet af Solvens II-reguleringen har enheder placeret i forskel-
lige EU-lande, afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed,
som er koncerntilsynsførende, efter kriterierne anført i di-
rektivets artikel 247. Efter disse kriterier er en afgørende
faktor, hvor forsikringsselskabet – eller flere forsikringssel-
skaber – er beliggende, og dansk koncerntilsyn fordrer der-
for i praksis tilstedeværelsen af et i Danmark beliggende
forsikringsselskab omfattet af Solvens II-reguleringen, dvs.
et gruppe 1-forsikringsselskab.
Efter den gældende formulering af stk. 1 er det et krav, at
mindst en af dattervirksomhederne skal være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Som anført er gruppe 1-forsikringssel-
skaber den i Danmark valgte definition af virksomheder, der
omfattes af Solvens II-reguleringens anvendelsesområde,
mens gruppe 2-forsikringsselskaber er betegnelsen for sel-
skaber, som ikke omfattes. Da en koncern kan bestå af enhe-
der, herunder forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-re-
guleringen, fra forskellige lande i EU, er det ikke meningen
at anvendelsesområdet skal begrænses til tilfælde, hvor der
kun er danske forsikringsselskaber omfattet af Solvens II.
Da den eksisterende formulering kan give anledning til tvivl
herom, ændres formuleringen med forslaget, så det er et
krav, at mindst en af dattervirksomhederne udøver forsik-
ringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng menes
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af den
foreslåede nye formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for koncernen ikke finder anvendelse, hvis
forsikringsvirksomheden i koncernen alene drives gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.
I praksis er det ikke nødvendigvis oplagt, hvilke selskaber,
der indgår i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, hvorfor
afgørelsen heraf kan bero på de konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter bestemmelsens stk. 7, der
bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering at
træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
Det bemærkes, at kravet om opgørelse af koncernsolvens ef-
ter stk. 1 også gælder i tilfælde, hvor der i koncernen indgår
eksempelvis pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan der i
medfør af bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om
opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for kon-
cerner søges om Finanstilsynets godkendelse til at opgøre
koncernsolvensen efter metoder fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og sol-
vensbehov.
Kravet om, at mindst en af dattervirksomhederne skal drive
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde, retter sig både mod tilfældet, hvor den
øverste modervirksomhed er en forsikringsholdingvirksom-
hed, og hvor den øverste modervirksomhed er en finansiel
holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a. Den gældende definition af forsikringshol-
dingvirksomhed sondrer således ikke mellem eksempelvis
gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, men da § 175 b,
stk. 1, som tidligere anført, er udtryk for implementering af
Solvens II-direktivet, skal bestemmelsen alene finde anven-
delse for forsikringsselskaber, der omfattes heraf. Dermed
skal gruppe 2-forsikringsselskaber ikke omfattes.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 61 (§ 175 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at kravet om tilste-
deværelse af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet også finder anvendelse i tilfælde, hvor der drives for-
sikringsvirksomhed gennem et gruppe 1-forsikringsselskab
og tilknyttede forsikringsvirksomheder underlagt Solvens II-
reguleringen.
Det følger således af det foreslåede stk. 2, at stk. 1 finder til-
svarende anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og
til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed, dog ikke hvis de tilknyttede virksomheder ale-
ne driver forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsik-
ringsselskaber.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fattelse af § 175 b, stk. 1, indebærer forslaget til stk. 2 en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra a, i Solvens II-di-
86
rektivet i relation til kravet om tilsyn med koncernsolvens,
jf. artikel 218, stk. 2, i Solvens II-direktivet.
Hvor anvendelsen af § 175 b, stk. 1, grundlæggende fordrer,
at der er tale om en koncern, som dette begreb er defineret i
lov om finansiel virksomhed, dvs. en modervirksomhed og
en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 7-9, samt
§§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed, gør dette sig
ikke gældende i forhold til anvendelsen af stk. 2.
Forslaget til et nyt stk. 2 udspringer af, at der efter artikel
213, stk. 2, litra a, i Solvens II-direktivet skal udøves, hvad
der efter Solvens II-direktivet betegnes som koncerntilsyn
med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er delta-
gende selskaber i mindst et andet forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab.
Et deltagende selskab kan være en modervirksomhed, men
behøver ikke være det, og kan eksempelvis også være et sel-
skab, der besidder en kapitalinteresse i et andet selskab og
således ikke nødvendigvis har bestemmende indflydelse
over dette andet selskab. Efter lov om finansiel virksomhed
er det en forudsætning for, at der er tale om en koncern, at
en virksomhed har bestemmende indflydelse over et andet.
Af denne årsag er anvendelsesområdet for det foreslåede
stk. 2 afgrænset til at vedrøre en gruppe af virksomheder be-
stående af et gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede for-
sikringsvirksomheder underlagt Solvens II-reguleringen. De
kan være knyttet til hinanden som moder- og dattervirksom-
hed, men behøver ikke være det.
Det anvendte begreb tilknyttede virksomheder er tænkt som
en samlebetegnelse for de relevante tilknytninger mellem
flere forsikringsselskaber, som kan indebære, at der er tale
om en forsikringsgruppe underlagt gruppetilsyn. Begrebet
tilknyttede virksomheder tilsigter dermed en implemente-
ring af begreberne »deltagende og tilknyttet selskab«, som
disse er defineret i artikel 212, stk. 1, litra a og b, i Solvens
II-direktivet.
Det følger heraf, at et deltagende selskab er et selskab, som
enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet
selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/
EØF, mens et tilknyttet selskab er det modsatte, dvs. et sel-
skab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab,
hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er
knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF.
I forhold til det foreslåede nye stk. 2 er en til gruppe 1-for-
sikringsselskabet tilknyttet virksomhed dermed en datter-
virksomhed, en virksomhed, som gruppe 1-forsikringssel-
skabet har en kapitalinteresse i, flere virksomheder, der i
henhold til aftale eller vedtægter er underlagt fælles ledelse
med gruppe 1-forsikringsselskabet, eller flere virksomheder,
hvori ledelserne for flertallets vedkommende består af sam-
me personer, som i gruppe 1-forsikringsselskabet.
En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt be-
stemmende indflydelse af en modervirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmende ind-
flydelse er defineret i § 5 b i lov om finansiel virksomhed.
Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe-
derne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 5, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Som anført oven for henviser artikel 212, stk. 1, litra a og b,
i Solvens II-direktivet til artikel 12, stk. 1, i Rådets syvende
direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber. Det-
te direktiv er i dag afløst af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former, hvori artikel 22, stk. 7, er affattet tilsvarende før-
nævnte artikel 12, stk. 1. Som det fremgår oven for følger
det heraf, at der består en relevant tilknytning imellem flere
virksomheder, når flere virksomheder i henhold til aftale el-
ler vedtægter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for
flertallets vedkommende består af samme personer. Det vil
bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor-
vidt der foreligger en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2, som
følge af forbindelser mellem ledelseslagene. Da der er tale
om implementering af EU-regulering vil eventuelle relevan-
te fortolkningsbidrag herfra, eksempelvis fra EIOPA, indgå i
vurderingen.
I praksis er det i øvrigt ikke nødvendigvis oplagt, hvilke sel-
skaber, der indgår i en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2,
hvorfor også afgørelsen heraf kan bero på de konkrete om-
stændigheder.
Det bemærkes yderligere, at der efter bestemmelsens stk. 7,
der bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering
at træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
87
Da en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af § 175 b,
stk. 2, kan bestå af enheder fra forskellige lande er det ikke
meningen at anvendelsesområdet skal begrænses til grupper,
hvor der kun indgår danske forsikringsselskaber omfattet af
Solvens II. Dette er årsagen til, at forslaget angiver, at der
skal være tale om tilknyttede virksomheder, der udøver for-
sikringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng me-
nes forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regulerin-
gens anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af
den foreslåede formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for gruppen omfattet af stk. 2 ikke finder
anvendelse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver
forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselska-
ber, idet disse netop er kendetegnet ved at falde uden for di-
rektivets anvendelsesområde.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
adresserer § 175 b situationen, hvor øverste relevante enhed
er i Danmark, mens § 175 c adresserer tilfælde, hvor øverste
relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste, i direkti-
vet benævnt det endelige, selskab på fællesskabsniveau, dvs.
på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterleve reglerne
for gruppen, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er det foreslåede § 175 b, stk. 2,
rettet mod tilfælde, hvor et dansk gruppe 1-forsikringssel-
skab er den øverste forsikringsenhed i gruppen. Er dette ikke
tilfældet og er øverste forsikringsenhed i gruppen beliggen-
de i et andet EU–land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land, som er pligtsubjekt i forhold til over-
holdelsen af reguleringen af gruppens forhold. Der kan være
omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse fra ud-
gangspunktet om, at det er den øverste enhed på fælles-
skabsniveau, der er underlagt kravene til gruppen, således at
disse skal efterleves af den øverste forsikringsenhed på nati-
onalt niveau, jf. i øvrigt direktivets artikel 216 og § 175 c i
lov om finansiel virksomhed, der omhandler denne situati-
on.
Hvis en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af Solvens
II-reguleringen har enheder placeret i forskellige EU-lande,
afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed, som er gruppe-
tilsynsførende, efter kriterierne anført i direktivets artikel
247.
Hvilket selskab der er øverste forsikringsenhed beror på en
konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
Denne overvejelse om hvilken af flere virksomheder, som er
pligtsubjekt for reglernes efterlevelse, forventes særligt at
kunne blive relevant i et tilfælde, hvor der vurderes at være
en relevant tilknytning imellem flere virksomheder, der be-
står i at flere virksomheder i henhold til aftale eller vedtæg-
ter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for flertallets
vedkommende består af samme personer.
Det foreslåede stk. 2 angiver, at stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse i den i stk. 2 beskrevne situation. Det fremgår af
stk. 1, at det er bestyrelsen, der skal sikre, at en koncern er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapital-
kravet for koncernen, og stk. 2 indebærer, at det er bestyrel-
sen for gruppe 1-forsikringsselskabet, der har andre virk-
somheder knyttet til sig, som skal sikre, at gruppen af forsik-
ringsselskaber er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dæk-
ker solvenskapitalkravet for gruppen. At denne pligt påhvi-
ler bestyrelsen er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 62 (§ 175 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 2, der med lovforslaget bli-
ver stk. 3, at kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1, skal
opgøres i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i
medfør at stk. 9.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 2, der bliver stk.
3, at kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen, jf. stk. 1
og 2, skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og reg-
ler udstedt i medfør af stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 63 (§ 175 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
88
Det følger af det gældende stk. 3, der med lovforslaget bli-
ver stk. 4, at solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering, jf. dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standard-
formlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af
en Finanstilsynet godkendt intern model.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stk.
4, at solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig
konsolidering, jf. dog stk. 5, og enten ved anvendelse af
standardformlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved an-
vendelsen af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 64 (§ 175 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal
opgøres på baggrund af en metode baseret på regnskabs-
mæssig konsolidering efter stk. 3, eller at opgørelsen på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørel-
sesmetode.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 4, der med lov-
forslaget bliver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen
eller gruppen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter stk. 4, eller
at opgørelsen på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering efter stk. 4 skal kombineres med
en anden opgørelsesmetode.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 65 (§ 175 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 5, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse, hvis den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1,
ikke opfylder solvenskapitalkravet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 5, der med lov-
forslaget bliver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksom-
hed finder anvendelse, hvis koncernen eller gruppen ikke
opfylder solvenskapitalkravet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 66 (§ 175 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 6, der med lovforslaget bli-
ver stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for
koncernen i overensstemmelse med § 350 b.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 6, der bliver stk.
7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncer-
nen eller gruppen i overensstemmelse med § 350 b.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 67 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 7, der med lovforslaget bli-
ver stk. 8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at
medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 7, der bliver stk.
8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage
et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
89
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 68 (§ 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 8, der bliver stk. 9, at den
øverste modervirksomhed hvert år skal opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Vi-
dere følger det, at den øverste modervirksomhed ved æn-
dringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 8, der bliver stk.
9, at virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 hvert år skal opgø-
re solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen pr. 31.
december og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resul-
tatet til Finanstilsynet. Videre følger det, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 ved ændringer af betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen eller gruppen skal
foretage en ny opgørelse og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 69 (§ 175 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 9, der med lovforslaget bli-
ver stk. 10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet af stk. 1, som
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncer-
nen, om opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen ef-
ter stk. 3 og 4, og om Finanstilsynets godkendelse af en in-
tern model for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 9, der bliver stk.
10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapi-
talgrundlaget for koncernen og gruppen omfattet af stk. 1 og
2, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen, om opgørelse af solvenskapitalkra-
vet for koncernen eller gruppen efter stk. 4 og 5, og om Fi-
nanstilsynets godkendelse af en intern model for koncernen
eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 70 (§ 175 c, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af det gældende § 175 c, at Finanstilsynet efter
regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
216, stk. 7, i Solvens II-direktivet, kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske
del af en koncern, hvori der indgår et gruppe 1-forsikrings-
selskab, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er be-
liggende i Danmark.
Som en konsekvens af de ændringer, der foreslås foretaget i
§ 175 b, foreslås det at tilpasse § 175 c. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen kan der træffes afgørelse om at §
175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske del af
en koncern, eller gruppe af forsikringsvirksomheder, omfat-
tet af Solvens II-reguleringen, hvis den øverste virksomhed i
koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Hvor bestemmelsen i dag gælder for øverste modervirksom-
hed, vil den således med forslaget fremadrettet gælde for
øverste gruppe 1-forsikringsselskab, øverste forsikringshol-
dingvirksomhed eller øverste finansielle holdingvirksom-
hed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed.
Hvilket selskab der er øverste relevante forsikringsenhed be-
ror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
§ 175 c blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015 for at gennemføre artikel 216 og
217 i Solvens II-direktivet, og anvendelsesområdet for be-
stemmelsen skal fortsat fortolkes i lyset af disse bagvedlig-
gende direktivbestemmelser.
Formålet med § 175 c er at sikre, at Finanstilsynet kan føre
et effektivt tilsyn med en dansk del af en sådan koncern eller
gruppe af forsikringsvirksomheder omfattet af Solvens II-re-
guleringen.
Efter den gældende bestemmelses 2. pkt. påses overholdel-
sen af de relevante bestemmelser af det øverste forsikrings-
selskab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed eller den
øverste blandede finansielle holdingvirksomhed i den dan-
ske del af koncernen.
90
Det foreslås at ændre begrebsanvendelsen i 2. pkt. Som an-
ført under bemærkningerne til ændringen af § 175 b, stk. 1,
anvendes begrebet finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra, som den danske
pendant til direktivets definition af et blandet finansielt hol-
dingselskab. Da situationen i § 175 c netop er, at Finanstil-
synet skal føre tilsyn med en dansk del af en koncern, fore-
slås det at ensrette begrebsanvendelsen med § 175 b, stk. 1.
Til nr. 71 (§ 179, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 179, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder og finan-
sieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed bl.a.
i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan må-
de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapital-
kravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
bl.a. i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan
måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapi-
talkravet i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
Forslaget skyldes, at der med lovforslaget foreslås indsat et
nyt § 175 b, stk. 2, hvorefter § 175 b, stk. 1, finder tilsvaren-
de anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette
tilknyttede virksomheder. Da denne tilknytning kan bestå i
at gruppe 1-forsikringsselskabet er modervirksomhed for en
anden virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed, fore-
slås det at der i § 179, nr. 1, også skal henvises til § 175 b,
stk. 2. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 175 b, stk. 2,
og dertil hørende bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 180, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde, at en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed,
bl.a. i tilfælde hvor modervirksomheden eller koncernen ik-
ke opfylder solvenskapitalkravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Da der med dette lovforslag foreslås indsat nyt stk. 2 i § 175
b er det nødvendigt at ændre henvisningerne i § 180, nr. 1,
til § 175 b, så der fremover henvises til § 175 b, stk. 1, 4 og
5.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 73 (§ 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
finansielle virksomheder m.fl. skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 194, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
91
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev der med § 2, nr. 9,
indsat nye bestemmelser i § 195, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden heraf, og bestemmelserne er ik-
ke trådt i kraft endnu.
Der foreslås med dette lovforslag ikke ændringer af ordly-
den af bestemmelsen i § 195, stk. 1, som blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015.
Derimod ophæves § 195, stk. 2, som denne blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015. Efter bestemmelsen skulle in-
vesteringsforvaltningsselskaber indsende halvårsrapporter
inden en frist på to måneder, hvorimod alle andre finansielle
virksomheder omfattes af en tre måneders frist i § 195, stk.
1. Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 var artikel 68 i
UCITS-direktivet, der fastsætter en indsendelsesfrist på to
måneder for halvårsrapporter for UCITS. Ved en efterføl-
gende gennemgang af bestemmelsen i direktivet er det imid-
lertid vurderingen, at denne ikke omfatter investeringsfor-
valtningsselskaber, men alene selve UCITS’en, hvilket i
Danmark omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde.
Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomhe-
der, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, og de er derfor
omfattet af bestemmelsen i § 195, stk. 1, hvorefter der gæl-
der en tre måneders frist for indsendelse af halvårsrapporter.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slag foreslåede § 195, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er
klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 74, i dette lovforslag foreslås § 195, stk. 1, ny-
affattet. Samtidig foreslås med lovforslagets § 16, nr. 1, at
ændringerne af § 195, stk. 1 og 2, i lov nr. 532 af 29. april
2015 ophæves. Dette indebærer, at den nye bestemmelse i §
195, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 532 af 29. april
2015, udgår, og det hidtidige § 195, stk. 2, vedbliver at være
stk. 2..
De hidtil gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder,
de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomhederne skal indsende deres årsrapport i 3 eksem-
plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i 3 eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggø-
relse er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til § 195,
stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede stk. 1,
3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til
brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 i lov om finansiel virk-
somhed er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er
godkendt af bestyrelsen, mens den i § 195 i lov om finansiel
virksomhed omhandlede årsrapport er godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Til nr. 75 (§ 195, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 195 i lov om finan-
siel virksomhed ændret, og § 195, stk. 3 og 4, blev som kon-
sekvens heraf til § 195, stk. 4 og 5. Ved samme lov blev §
195, stk. 3 og 4, der blev til stk. 4 og 5, ophævet, og der blev
92
indsat en ny § 195, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer,
og ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.
Med dette lovforslags § 16, nr. 1, ophæves ændringen af §
195, stk. 1, som vedtaget ved lov nr. 532 af 29. april 2015.
Det er som følge heraf af tekniske årsager nødvendigt også
at ophæve den ændring af § 195, stk. 3 og 4, der blev vedta-
get ved lov nr. 532 af 29. april 2015, og på ny indføre de
ændringer af den gældende § 195, stk. 3 og 4, der blev ved-
taget med § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Grun-
den hertil er, at der i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april
2015 henvises til den ændring, der blev indført ved § 2, nr.
9, i loven, og som foreslås ophævet med dette lovforslag.
Der er ikke indholdsmæssige forskelle på den lovtekst, der
blev vedtaget ved § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
og den lovtekst, der foreslås indført med § 1, nr. 75, i dette
lovforslag.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slags § 1, nr. 75, foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 18,
stk. 3. Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system
er klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 75, i dette lovforslag foreslås det således, at den
gældende § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet ind-
sættes en ny § 195, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3 ophæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er den foreslåede
ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal
indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den
gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt. Forslaget ligger i forlængelse af
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love, som indførte mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre
dokumenter, som efter loven skal indsendes til Erhvervssty-
relsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse
indfører således regler for de finansielle virksomheder, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårs-
rapporter. Den bemyndigelse, som foreslås til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive ud-
nyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om udform-
ningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med
udgangspunkt i og ud fra erfaringerne med de regler, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven, herunder eventuelt om mulighed for fritagelse fra
pligten til digital indberetning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 76 (§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen i finansielle virksomheder m.fl. ikke kan tilla-
de, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig
hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbe-
stemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven.
93
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler herom. Der gælder dermed yderligere regler for virk-
somheder af interesse for offentligheden i forhold til virk-
somheder, der ikke er virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at ændre § 199, stk. 11, i lov om finansiel virk-
somhed, så det fremgår, at den interne revisionschef og vi-
cerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevirker,
at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem i revisorloven og i forordningen, der gælder for ekster-
ne revisorer for virksomheder af interesse for offentlighe-
den.
Til nr. 77 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 224, stk. 1, nr. 2, henviser til kapitalkravene i
bl.a. § 125, stk. 2, nr. 1 og 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, ophæves § 125, stk. 2. Det
foreslås som følge heraf, at henvisningen i § 224, stk. 1, nr.
2, til § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 78 (§ 225, stk.1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 225, stk. 1, henviser til kapitalkravene i bl.a. §
125, stk. 4 og 5.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5, ophæves. Det foreslås som
følge heraf, at ændre henvisningen i § 225, stk. 1, til § 125,
stk. 4 og 5, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 79 (§ 283, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 283, stk. 2, at den øverste mo-
dervirksomhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, årligt
skal offentliggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation, samt at den øverste modervirksomhed år-
ligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens sol-
vens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring, at virksomheder om-
fattet af § 175 b, stk. 1 og 2, årligt skal offentliggøre en rap-
port om koncernens eller gruppens solvens og finansielle si-
tuation, samt at virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og
2, årligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens
eller gruppens solvens og finansielle situation til Finanstil-
synet.
§ 283 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og implementerede for så vidt angår
kravet om offentliggørelse af en rapport på koncernniveau
artikel 256 i Solvens II-direktivet, mens kravet om indsen-
delse af en årlig uddybende rapport på koncernniveau til Fi-
nanstilsynet udspringer af artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, i
Solvens II-direktivet, med de præciseringer, der følger af ar-
tikel 372, jf. artikel 304, stk. 1, litra b, i Solvens II-forord-
ningen.
Som anført under bemærkningerne til den med dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af nyt § 175 b, stk. 2, er der for-
skel på koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed
og koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet. Kravet om
indsendelse af en uddybende rapport gælder i henhold til
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen for koncer-
ner, som dette begreb forstås i en Solvens II-sammenhæng,
hvorfor kravet efter § 283, stk. 2, foruden for koncerner om-
fattet af § 175 b, stk. 1, også skal gælde for grupper omfattet
af det foreslåede § 175 b, stk. 2. Det foreslås derfor at ændre
stk. 2, så det fremgår, at det er virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2, som skal efterleve bestemmelsen.
De nærmere krav til indholdet af rapporterne følger foruden
af Solvens II-forordningen af bekendtgørelse nr. 1761 af 15.
december 2015 om solvens og finansiel situation for gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner.
Til nr. 80 (§ 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Herudover
fremgår det af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen senest skal foretages den 30. juni
hvert år, og at udpegningen første gang skal ske senest den
30. juni 2014.
Det følger af den foreslåede ændring af § 308, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynets udpegning af danske SIFIer skal ske se-
nest den 30. juni hvert år.
Det vurderes ikke nødvendigt at bibeholde henvisningen til,
at udpegning af danske SIFIer første gang skal ske senest
den 30. juni 2014, da dette allerede er sket. § 308, stk. 1, 3.
94
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 81.
Til nr. 81 (§ 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) senest skal foretages den 30. juni hvert år, og
at udpegningen første gang skal ske senest den 30. juni
2014.
§ 308, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet som følge af den fore-
slåede sammenskrivning af § 308, stk. 1, 1. og 3. pkt., jf.
dette lovforslags § 1, nr. 80, som der henvises til.
Samtidig foreslås der indsat et nyt 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet får mulighed for at foretage yderligere udpegning af
SIFIer.
Det nye 3. punktum sikrer, at Finanstilsynets udpegning af
SIFIer ikke er begrænset til den årlige udpegning.
Udgangspunktet er fortsat, at Finanstilsynet én gang årligt
senest den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Der vil dog
der kunne opstå situationer, der nødvendiggør en udpegning
af et institut som SIFI enten før eller efter den årligt tilbage-
vendende SIFI-udpegning.
Det er f.eks. tilfældet, hvor en omstrukturering i en koncern
for et allerede udpeget SIFI medfører, at et andet institut i
koncernen skal udpeges som et SIFI. Dette kunne eksempel-
vis være tilfældet ved en fusion, hvor et udpeget SIFI fusio-
nerer med et selskab beliggende uden for Danmark, og hvor
det fortsættende selskab har eller får hjemsted i udlandet.
Her vil et datterinstitut i Danmark af det tidligere udpegede
SIFI kunne blive udpeget som et selvstændigt SIFI, når fusi-
onen er gennemført, hvis det pågældende institut allerede i
to på hinanden følgende år har overskredet en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI.
Det samme gør sig gældende, hvor et udpeget SIFI flytter
hjemsted til et land uden for Danmark, men hvor et eller
flere datterinstitutter vedbliver med at have hjemsted i Dan-
mark. Overskrider et datterinstitut allerede en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI i to på hinanden følgende
år, vil det kunne udpeges som SIFI, når flytningen af mode-
rinstituttets hjemsted er gennemført.
Ligeledes vil der ved et udenlandsk kreditinstituts flytning
af hjemsted til Danmark kunne ske udpegning af instituttet
som SIFI, når etableringen er gennemført, hvis instituttet al-
lerede overskrider en eller flere af indikatorerne for at være
et SIFI i to på hinanden følgende år.
Der kan være andre selskabsretlige og koncernretlige for-
hold, der kan medføre, at et institut vil skulle udpeges som
SIFI før eller efter den årligt tilbagevendende SIFI-udpeg-
ning. Det kan f.eks. være tilfældet ved et SIFIs udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen. Har datterinstituttet al-
lerede i to på hinanden følgende år overskredet en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI, vil Finanstilsynet kunne
udpege det pågældende institut som SIFI, når udskillelsen er
gennemført.
Finanstilsynet kan i de angivne og lignende tilfælde foretage
udpegning af et institut som SIFI i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det er en betingelse for Finanstilsynets udpeg-
ning efter den foreslåede bestemmelse, at instituttet opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, herunder at in-
stituttet i to på hinanden følgende år har overskredet en eller
flere af indikatorerne for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren vil kunne udpege et institut
som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en eller
flere af indikatorerne for at blive udpeget som SIFI, uagtet
at indikatorerne ikke har været overskredet i to på hinanden
følgende år, jf. § 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 82 (§ 309, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Institutter, der udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksom-
hed, skal opfylde et ekstra kapitalbufferkrav (SIFI-buffer-
krav), jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år efter udpegningen, jf. § 309, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. SIFI-bufferkravet finder anvendel-
se for det udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og
realkreditinstitut, der indgår i en koncern med det udpegede
SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en ny § 309, stk. 5, som bemyndiger erhvervs-
og vækstministeren til at beslutte, at et institut, der udpeges
som SIFI i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, i lov om finansiel
virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, før fristen
som angivet i § 309, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen sikrer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkravet for kon-
krete institutter. Erhvervs- og vækstministeren kan således
beslutte, at SIFI-bufferkravet skal opfyldes i umiddelbar for-
længelse af et instituts udpegning som SIFI eller et andet
tidspunkt, som ligger før udløbet af indfasningsperioden i §
309, stk. 1.
Bemyndigelsen kan anvendes i de tilfælde, hvor et institut,
der udpeges som SIFI i Danmark, tidligere har været under-
lagt et SIFI-bufferkrav eller et lignende udenlandsk ekstra
95
kapitalkrav, og hvor hensynet bag en indfasningsperiode så-
ledes ikke gør sig gældende. Det vil være tilfældet, hvor Fi-
nanstilsynet udpeger et institut som SIFI i medfør af den
foreslåede § 308, stk. 1, 3. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr.
81. Det vil endvidere være tilfældet, hvor et institut, som
kunne være udpeget i medfør af den foreslåede 308, stk. 1,
3. pkt., udpeges som led i den årlige udpegning, fordi den
koncerninterne omstrukturering eller flytning af hjemsted
som medfører, at instituttet skal udpeges som SIFI i Dan-
mark, finder sted umiddelbart forinden den årlige udpeg-
ning. Det vil også være i tilfælde af en fusion med bl.a. et
allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fortsættende
institut. I de tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden
ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstministeren vil
i medfør af forslaget kunne fravige denne for det konkrete
institut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81, og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervs- og vækstministerens beslutning om at fravige ind-
fasningsperioden for SIFI-bufferkravet finder anvendelse
både på SIFIet og de eventuelle andre pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-
bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolide-
ret grundlag for det udpegede SIFI.
Til nr. 83 (§§ 312 a og 312 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 312 a
Der er ikke efter gældende ret krav om, at systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) eller globale systemisk vigtige
finansielle institut (G-SIFI) skal identificere ansatte, der er
nøglepersoner i instituttet.
Den foreslåede § 312 a, der er ny, fastlægger krav om, at et
SIFI og et G-SIFI, som led i sin virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i insti-
tuttet. Den foreslåede bestemmelse forpligter endvidere et
SIFI og et G-SIFI til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte instituttet har identificeret som nøglepersoner.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”, hvor
der blev indgået aftale om, at de eksisterende egnethed og
hæderlighedskrav også skal gælde for ledende medarbejdere
i systemisk vigtige finansielle institutter og ikke kun for be-
styrelse og direktion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 313 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 84, der indeholder forslag om, at
nøglepersoner i SIFIer og G-SIFIer bliver omfattet af regle-
rne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at et SIFI og et G-SIFI som led i virk-
somhedsstyringen, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, forpligtes til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i instituttet.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil dels være de af SIFIets og G-SIFIets ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, dels de
ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet.
De ansatte, som vil skulle identificeres som følge af, at de i
det daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, vil
bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del
af den daglige ledelse, men som ikke er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktører, eksempelvis en direktør
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en øko-
nomidirektør.
Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal identifi-
ceres som en del af den faktiske ledelse af instituttet, er såle-
des ikke den formelle position som leder, men i stedet om
den pågældende indgår i den faktiske øverste ledelse af in-
stituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau
medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige
ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politi-
kker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige
drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1. Det vil være op til SIFIet og G-
SIFIet at identificere og udpege de ansatte, der udgør den
faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere,
som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af insti-
tuttets organisation og forretningsmodel.
De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i SIFIet
eller G-SIFIet, vil også skulle identificeres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for SIFIets eller G-SIFIets drift. Kreditområdet,
risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den in-
terne revision vil til enhver tid blive anset for nøglefunktio-
ner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed
altid skulle identificeres som nøgleperson.
Kreditområdet og den risikoansvarliges og den compliance-
ansvarliges opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af
30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen). Kreditområdet er beskrevet i be-
96
kendtgørelsens bilag 1. Den risikoansvarlige skal påse, at in-
stituttets risikostyring er betryggende, og have et samlet
overblik over og kendskab til instituttets risici. Den com-
pliance-ansvarlige skal påse, at instituttet har systemer og
procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen
for manglende overholdelse af lovgivningen.
Kravene til revisionschefens funktionsbeskrivelse og kvali-
fikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Derudover vil også andre funktioner i et SIFI eller et G-SIFI
kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis markedsrisi-
koområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestem-
melse bliver SIFIet og G-SIFIet forpligtet til at identificere
de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil være det
enkelte SIFI og G-SIFI, som vil skulle definere eventuelle
andre nøglefunktioner og identificere den ansvarlige for
funktionen som nøgleperson. Det vil således bero på en
konkret vurdering på baggrund af SIFIets eller G-SIFIets or-
ganisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte, som i
kraft af deres stilling er ansvarlig for en nøglefunktion i in-
stituttet.
Det forhold, at en ansat i et SIFI eller et G-SIFI er udpeget
som væsentlig risikotager i henhold til Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil,
medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identi-
ficeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 312 a,
stk. 1. Vurderingen af om en ansat skal udpeges som væ-
sentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr.
818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtel-
ser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes. En
nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-
medarbejder i ledelsesbekendtgørelsens forstand, hvor en
ansat er nøglemedarbejder som følge af dennes særlige vi-
den og kompetencer inden for en specifik enhed i instituttet.
En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af
sin stilling enten som en del af den daglige ledelse eller som
ansvarlig for en nøglefunktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et SIFI og et G-
SIFI ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner. Ved ændringer i SIFIets el-
ler G-SIFIets forhold, herunder for eksempel organisations-
ændringer eller fratrædelser, skal instituttet således vurdere,
om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af,
hvem der skal identificeres som nøglepersoner. Pligten til at
identificere instituttets nøglepersoner påhviler SIFIet hen-
holdsvis G-SIFIet, men i praksis vil det typisk være en op-
gave, der påhviler direktionen, som led i den daglige ledelse
i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at
identificere instituttets nøglepersoner. Det er dog en forud-
sætning til opfyldelse heraf, at der hos den pågældende med-
arbejder, såvel som hos SIFIet eller G-SIFIet, ikke kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er iden-
tificeret som nøgleperson.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 115, fore-
slås det, at overtrædelse af den foreslåede § 312 a, straffes
med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende identi-
fikation af instituttets nøglepersoner således vil kunne straf-
fes med bøde i henhold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til den foreslåede ændring af §
373, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Hvor eksempelvis
et SIFI eller et G-SIFI fuldstændig undlader at identificere
nøglepersoner, eller over en periode på 2-3 år undlader at
opdatere identificeringen af nøglepersoner i overensstem-
melse med den løbende forpligtelse, jf. det foreslåede § 312
a, stk. 1, vil instituttet kunne straffes med bøde. Herudover
vil et SIFI eller et G-SIFI i tilfælde, hvor instituttet undlader
at identificere en nøgleperson, der helt åbenbart er en nøgle-
person, eksempelvis den compliance-ansvarlige, kunne
straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at et SIFI og et G-SIFI forpligtes til at
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte instituttet har
identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede §
312 a, stk. 1, herunder hvilke stillinger de identificerede
nøglepersoner varetager.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forplig-
telse for instituttet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i
medfør af den foreslåede § 312 a, stk. 1, herunder de stillin-
ger, som de pågældende nøglepersoner varetager. Underret-
ningsforpligtelsen indebærer, at instituttet skal underrette Fi-
nanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner, ligesom instituttet skal
underrette om enhver ændring i de stillinger som de identifi-
cerede nøglepersoner varetager. Dette vil eksempelvis gælde
de situationer, hvor en stilling, som hidtil har været vareta-
get af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en
97
stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal va-
retage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Underretning til Finans-
tilsynet skal foretages i umiddelbar forlængelse af, at SIFIet
og G-SIFIet har foretaget identifikation af instituttets nøgle-
personer eller der er sket ændringer i kredsen af identificere-
de nøglepersoner eller i de stillinger der varetages af identi-
ficerede nøglepersoner.
Underretningsforpligtelsen sikrer, at Finanstilsynet til enh-
ver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af instituttet, og hvilke ansatte,
der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. Endvidere
sikres herved, at Finanstilsynet er bekendt med enhver æn-
dring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. Oplys-
ningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn
med efterlevelsen af det foreslåede § 312 a, stk. 1, og § 313
a.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 116, vil
overtrædelse af den foreslåede § 312 a, kunne straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 312 a, stk. 2, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende under-
retning til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 312 a,
stk. 2, således vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr.
116. Hvor eksempelvis et SIFI eller G-SIFI fuldstændigt
undlader at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte in-
stituttet har identificeret som nøglepersoner, vil instituttet
således kunne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 312 b
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der et krav om, at mindst 50 procent af en variabel løndel til
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal bestå af instrumenter. § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at 40-60
procent af bestyrelsen og direktionens variable løndel i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder skal udskydes over en peri-
ode på mindst 4 år.
Forslaget til § 312 b gennemfører artikel 94, stk. 1, litra m,
som præciseres af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit
IV, underafsnit 15.2, retningslinjenummer 240.
Forslaget til § 312 b skærper kravet om udskydelse af varia-
bel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed, for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SI-
FIer og G-SIFIer. For andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på SIFIers og G-SIFIers risikoprofil, fin-
der udskydelseskravet i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finan-
siel virksomhed anvendelse.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 77 a,
stk. 1, nr. 1, nr. 6-7, stk. 2-9, § 77 b og § 77 d finder også
anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
SIFIer og G-SIFIer.
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen
og direktionen. Eksempelvis kan et SIFI eller G-SIFI helt el-
ler delvist undlade at udbetale variabel løn, såfremt kapital-
kravet eller solvenskravet ikke er overholdt på udbetalings-
tidspunktet. Et andet eksempel er § 77 a, stk. 1, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder et forbud mod ud-
betaling af variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, så-
fremt et SIFI eller G-SIFI har fået en frist efter § 225, stk. 1
eller stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om opfyldelse af
solvenskravet. Forbuddet gælder alene for variabel løn i en
tidsbegrænset periode.
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed indeholder nogle skær-
pede begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen og
direktionen i tilfælde, hvor et SIFI har modtaget statsstøtte
eller lignende støtte.
§ 77 d i lov om finansiel virksomhed, indeholder krav om
skriftlig generalforsamlingsgodkendt lønpolitik, krav om of-
98
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens lønninger og
oplysningskrav til formandens beretning.
§ 312 b finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 1, skal udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed til
medlemmer bestyrelsen og direktionen i et SIFI eller G-SIFI
ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
udskydelsesperiode for bestyrelse og direktion i finansielle
virksomheder, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 5, fra mindst 4 år til
mindst 5 år for bestyrelse og direktion i SIFIer og G-SIFIer.
Udskydelsesperioden på 5 år er fastsat på baggrund af insti-
tutternes størrelse, interne organisation og omfang og kom-
pleksiteten af deres aktiviteter. Udskydelseskravet i det fore-
slåede § 313 b, stk. 1, finder alene anvendelse for bestyrel-
sen og direktionen i selve SIFIet og G-SIFIet. Kravet finder
således ikke anvendelse i forhold til deres hverv i danske og
udenlandske datterselskaber. Her finder de almindelige nati-
onale krav om udskydelse anvendelse. Dette vil i forhold til
danske datterselskaber være § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forslaget til § 312 b, stk. 1, skal forstås således, at udbeta-
lingen af den udskudte del af den variable løn først kan på-
begyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen.
Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgø-
relsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier,
der ligger til grund for beregningen af den variable løns stør-
relse i henhold til aftalen mellem instituttet og det pågæl-
dende medlem af bestyrelsen og direktionen foretages.
Endvidere forudsættes det i den foreslåede bestemmelse, at
den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller
med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum
imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne
har ændret sig, således at den udskudte del af den variable
løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Eksempelvis kan et
SIFIs eller G-SIFIs økonomiske situation være væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den va-
riable løn, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er at sikre, at en variabel løn, der ba-
serer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater op-
nået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver
justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende inve-
stering i årene efter i instituttet.
Da tidshorisonten for instituttets realisering af fortjenester
og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer,
skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af ud-
betalingen af en del af den relaterede variable løn til med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen.
Da det er formålet med forslaget at begrænse muligheden
for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet ind-
sats eller investering, der på længere sigt viser sig at være
tabsgivende for instituttet, skal forslaget endvidere ses i
sammenhæng med § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. § 77 a, stk. 4, stiller krav om revurdering af dels resul-
tatkriterier, som har dannet grundlag for tildeling af den va-
riable løn, dels vurdering af om bestyrelsen og direktionens
fortsat opfylder krav til egnethed og hæderlighed og dels
vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Revurde-
ringen skal foretages forud for udbetalingstidspunktet, og
det er en forudsætning for hel eller delvis udbetaling af de
variable løndele, at disse kriterier er opfyldt.
Der er tale om ”større beløb”, hvis den samlede variable løn
før skat overstiger 750.000 kr. om året.
For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om år-
et, må instituttet foretage en vurdering af, om de variable
løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderin-
gen kan der, som angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 24,
Folketingstidende 2010-11, A, L 49, som fremsat, side 66,
som senest ændret ved § 1, nr. 38, Folketingstidende
2013-14, A, L 133, som fremsat, side 106-108, lægges vægt
på sammenhængen mellem den variable løndel og den på-
gældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt 40-60 pct. af bestyrelsens og direktionens variable
løn ikke udskydes over en periode på mindst 5 år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og
investorernes langsigtede interesser.
Hvis bestyrelsens og direktionens variable aflønning alene
honorerer en kortsigtet indsats, kan eksempelvis væsentlige
99
tabsgivende dispositioner som viser sig på længere sigt få
store konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Efter det foreslåede stk. 2, skal en væsentlig del af den ud-
skudte variable løndel til bestyrelsen og direktionen i SIFIer
og G-SIFIer bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig
af virksomhedens struktur, aktiebaserede instrumenter, eller
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom-
hedens kreditværdighed. Bestemmelsen er ny. Stk. 2 finder
alene anvendelse for bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-
et og G-SIFIet. Kravet finder således ikke anvendelse i for-
hold til deres hverv i danske og udenlandske datterselskaber.
Her finder de gældende nationale udskydelseskrav anven-
delse.
For en nærmere beskrivelse af instrumenterne henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24, Folketingstidende 2010-11,
A, L 49, som fremsat, side64-66, som senest ændret ved § 1,
nr. 41, Folketingstidende 2013-14, A, L 133, som fremsat,
side 108-109..
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en væsentlig del
af den udskudte variable løndel til bestyrelsen og direktio-
nen i SIFIer og G-SIFIer skal bestå af instrumenter frem for
kontanter, hvilket sikrer, at de har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Det må antages, at de-
res interesse i, at kursen på instrumenterne stiger, er større,
når en væsentlig andel af den variable udskudte løndel ud-
gør instrumenter. Ligeledes har medlemmerne af bestyrelsen
og direktionen i samme periode en interesse i, at instrumen-
ternes værdi ikke falder.
Instituttet foretager en vurdering af, hvor meget af den sam-
lede instrumentandel, der skal udskydes i en periode på
mindst 5 år. I vurderingen af, hvornår instrumentandelen må
anses for at udgøre ”en væsentlig del” af den samlede ud-
skudte variable løndel, skal der bl.a. lægges vægt på, hvor
meget af den samlede variable løndel, der er blevet udskudt,
f.eks. 60 pct. Størrelsen af den samlede udskudte variable
løndel på 40-60 pct. skal således indgå i vurderingen af stør-
relsen på den udskudte variable instrumentandel, som skal
være ”væsentlig”. Det vil sige, at såfremt 60 pct. af den
samlede variable løndel er blevet udskudt, da vil en væsent-
lig del, eksempelvis mindst 80 pct. heraf, skulle bestå af in-
strumenter. Endvidere skal virksomhedens størrelse og kom-
pleksitet indgå i væsentlighedsvurderingen ved fastsættelse
af størrelsen af den udskudte instrumentandel. For nærmere
gennemgang af hvad der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af virksomhedens størrelse og kompleksitet
henvises til de specielle bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
En væsentlig del af den udskudte variable løn efter den fore-
slåede § 312 b, stk. 2, vil i alle tilfælde være over 50 pct.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt en væsentlig del af de udskudte variable løndele til-
delt bestyrelsen og direktionen ikke består af instrumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og til
investorernes langsigtede interesser. Bestemmelsen sikrer, at
den variable aflønning til bestyrelsen og direktionen honore-
rer en langsigtet indsats, da overdreven honorering af ek-
sempelvis kortsigtede indsatser kan medføre væsentlige
tabsgivende dispositioner for instituttet på sigt og få store
konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne, hvil-
ket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
100
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 84 (§§ 313 a og 313 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 313 a
§ 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed indeholder i
dag krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et le-
delsesmedlem til enhver tid have tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og
uafhængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet.
Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem må
heller ikke have indgivet begæring om eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. End-
videre må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomi-
ske situation eller via et selskab, som den pågældende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, på-
føre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab. Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig
vis.
Finanstilsynet foreslår i dag en individuel egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering af direktører og bestyrelsesmedlemmer
i henhold til § 64, stk. 1-3, ved de pågældendes indtræden i
ledelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af,
om en direktør eller bestyrelsesmedlem lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2 og stk.
3, nr. 1, 3 og 4, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor, jf. § 64,
stk. 4.
En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt
til at orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64,
stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindel-
se med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af §
64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. En direktør eller et bestyrel-
sesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af §
64, stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er kredsen af personer, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 64,
stk. 1-5, pr. 1. januar 2016 blevet udvidet til at omfatte nøg-
lepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed. Nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab er dels ansatte, der er en del af den fakti-
ske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er ansvarlige for
en nøglefunktion i selskabet. Finanstilsynet kan på tilsvaren-
de måde som ved direktører påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene.
Det foreslås med § 313 a, at § 64, stk. 1-5, skal finde anven-
delse for ansatte i et SIFI og et G-SIFI, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
Den foreslåede § 313 a vil medføre, at ansatte i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFIer), der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83,
bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i §
64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet får mulighed for at give et SIFI og et G-SIFI et
påbud om at afsætte en nøgleperson. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SIFIer, der
som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
sådanne i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Et in-
stitut skal ifølge § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en
klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. SIFIer og G-SIFIer
skal som led i virksomhedsstyringen identificere instituttets
nøglepersoner. Forpligtelsen til at identificere nøgleperso-
nerne og underrette Finanstilsynet herom påhviler således
SIFIet henholdsvis G-SIFIet. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
101
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificerede som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal leve op til kravene til egnethed og hæder-
lighed for at kunne bestride de pågældende stillinger. Kravet
vil tillige gælde for personer, der bestrider en stilling som
nøgleperson midlertidigt, herunder ved konstitueringer. Fi-
nanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3,
jf. det foreslåede § 313 a, tage udgangspunkt i de krav, som
stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den
funktion eller det område, som nøglepersonen skal være an-
svarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav som en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og hvilket SIFI eller G-SIFI, vedkommende er
ansat i. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgle-
person er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold vedrø-
rende den pågældendes praktiske erfaring med det relevante
område, herunder om vedkommende har haft ansættelse in-
den for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og er-
faring den pågældende har opnået på baggrund heraf. Rele-
vant erfaring vil afhængig af den konkrete stilling kunne
være opnået inden for andre brancher og f.eks. brancheorga-
nisationer og offentlige myndigheder.
For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves
det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner, at den pågæl-
dende har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden
for de seneste fem år. Erfaringen kan være opnået ved både
rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revi-
sor for en finansiel virksomhed af samme type som SIFIet
eller G-SIFIet, hvor den pågældende skal være revisions-
chef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virk-
somheden eller koncernen end revision.
Såfremt SIFIet eller G-SIFIet har valgt at outsource en nøg-
lefunktion, vil det være den ansvarlige for nøglefunktionen i
instituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og
leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Der vil ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner blive taget højde for sædvanlige ansættelses-
processer, herunder institutternes behov for forud for tiltræ-
delse at få afklaret, om en ansøger kan varetage en stilling
som nøgleperson.
Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer skal Finanstilsynet have samme mulighed
for at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte de pågælden-
de nøglepersoner, hvis de ikke længere lever op til kravene
om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen
og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Det følger
af den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksom-
hed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktø-
ren i medfør af § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsvarende
gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, for en nøgle-
person i et gruppe 1-forsikringssselskab. Da nøglepersoner i
et SIFI eller et G-SIFI alene kan afskediges af instituttet
selv, er det, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, foreslået at indsætte
et nyt stykke i § 351, som giver Finanstilsynet mulighed for
at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte ansatte, der er
identificerede som nøglepersoner i medfør af det foreslåede
§ 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene i §
64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et G-
SIFI som følge af, at den pågældende har udvist en uansvar-
lig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed forudsætter, at der er tale om grove eller
gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at
den pågældendes adfærd i sig selv medfører eller udgør en
væsentlig risiko for, at instituttet lider tab eller kan lide tab.
Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapporte-
ring til direktionen og om nødvendigt bestyrelsen i henhold
til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig
adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre
tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud
om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøg-
lepersons gentagne undladelse eller manglende handling ef-
ter omstændighederne kunne begrunde et påbud om afsæt-
telse af den pågældende.
Som følge af at en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt
forhold med SIFIet eller G-SIFIet, vil det være op til insti-
tuttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige kon-
sekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson skal
medføre. Det betyder, at det hører under instituttets kompe-
tence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal af-
skediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende
kan varetage en anden stilling i instituttet. Det må forventes,
at et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil hindre, at
den pågældende kan varetage en anden stilling som nøgle-
person i instituttet, da Finanstilsynet vil skulle foretage en
fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i
forbindelse med skiftet til den nye stilling, og da påbuddet
vil indgå i denne vurdering.
102
Hvis en nøgleperson i et SIFI eller et G-SIFI ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstil-
synet som følge heraf giver instituttet påbud om at afsætte
den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighe-
derne give anledning til en vurdering af, om de lovovertræ-
delser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfø-
rer, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af,
om instituttets direktørs adfærd giver grund til at antage, at
direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og om
instituttet i givet fald også skal påbydes at afsætte direktio-
nen eller dele heraf. Såfremt den pågældende nøgleperson er
ansat af SIFIets eller G-SIFIets bestyrelse, skal der tilsva-
rende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til,
at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at
nedlægge hvervet.
Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et
G-SIFI vil kunne forlanges indbragt for domstolene af insti-
tuttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. den
foreslåede ændring til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 94.
Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold
omfattet af § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 64, stk. 5, og § 313 a,
kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 313 b
I § 78 i lov om finansiel virksomhed stilles en række krav til
hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en finansiel
virksomhed kan bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direktionsmedlemmer
i den finansielle virksomhed, samt disses nærtstående. Be-
tingelserne gælder også for eksponeringer imod selskaber,
hvor de nævnte personer helt eller delvist ejer selskabet eller
deltager i ledelsen heraf.
Med den foreslåede § 313 b, stk. 1, indføres der krav om, at
eksponeringer mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
fra ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, i et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal godkendes af direkti-
onen. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
313 a, jf. ovenfor, der udvider personkredsen, som skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed til også at omfatte ansatte, der er identi-
ficerede som nøglepersoner i SIFIer eller G-SIFIer. Der vil
således være tale om samme personkreds, som både skal eg-
netheds- og hæderlighedsvurderes og være undergivet kra-
vet om godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nøglepersonernes
privatøkonomiske engagement med SIFIet eller G-SIFIet ik-
ke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uaf-
hængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat,
der identificeres som nøgleperson, vil altid indtage en cen-
tral position i instituttet, og den foreslåede bestemmelse på-
lægger således direktionen at hindre, at der opstår et økono-
misk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og insti-
tuttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i
varetagelsen af sin stilling.
Herudover tilsigter den foreslåede bestemmelse at sikre, at
nøglepersoner ikke udnytter deres position i instituttet til at
opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sæd-
vanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
SIFIets og G-SIFIets interne revisionschef og interne vicere-
visionschef er ikke omfattet af de foreslåede stk. 1-3, uanset
at den interne revisionschef altid – og den interne vicerevisi-
onschef eventuelt – vil være identificeret som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Dette skyldes, at
den eksterne revisor, den interne revisionschef og den inter-
ne vicerevisionschef i et SIFI eller et G-SIFI er omfattet af §
78, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne
bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eks-
ponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en eks-
tern revisor, den interne revisionschef eller den interne vice-
revisionschef, hvilket således gælder uændret.
Eksponering er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der kun må bevil-
ges eksponeringer mod nøglepersoner i henhold til institut-
tets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Herved forstås betingelser og vilkår svarende til
de vilkår, som tilbydes instituttets kunder. Dette indebærer
bl.a., at den i det foreslåede stk. 1, omfattede personkreds
ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.
103
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt. om revisorerklæringer giver in-
stituttets eksterne revisor pligt til at vurdere eksponeringer
mod den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om ekspo-
neringen er ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetin-
gelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil
eksponeringer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbe-
tingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan
imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af om-
stændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten. Kravet omfatter de eksponeringer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til instituttets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vil-
kår. Erklæringen skal fremgå af revisionsprotokollatet til in-
stituttets årsrapport.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at SIFIets og G-SIFIets eks-
ponering mod nøglepersoner løbende skal overvåges af di-
rektionen. Direktionen bør fastlægge retningslinjer for over-
vågningen med henblik på at sikre, at direktionen modtager
rapportering om udviklingen i eksponeringen, hvis denne af-
viger fra de vilkår, eksponeringen blev bevilget på, herunder
ved en nøglepersons misligholdelse af eksponeringen.
Det foreslåede stk. 4, indebærer, at eksponeringer mod nært-
beslægtede til nøglepersoner er omfattet af kravet om direk-
tionens samtykke til og overvågning af eksponeringer samt
godkendelse af sikkerhedsstillelse fra disse.
Det bemærkes, at nærtbeslægtede til den interne revisions-
chef og eventuelt den interne vicerevisionschef, i tilfælde af
at denne er identificeret som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, vil være omfattet af kravet om direktionens god-
kendelse af eksponering mod og sikkerhedsstillelse fra de
pågældende. Direktionen vil endvidere skulle overvåge for-
svarligheden og forløbet af eksponeringer mod de pågæl-
dende.
Til nr. 85 (§ 333 a, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 333 a i lov om finansiel virksomhed indeholder bestem-
melser om nedsættelsen af Penge- og Pensionspanelet og om
udpegning af panelets medlemmer.
Det fremgår af den gældende § 333 a, stk. 2, nr. 4, at et af
panelets medlemmer indstilles af InvesteringsForeningsRå-
det. InvesteringsForeningsRådet har skiftet navn til Investe-
ringsfondsbranchen, og den foreslåede ændring er en konse-
kvens af dette navneskift. Forslaget medfører ingen materi-
elle ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 86 (§ 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 341, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
sparevirksomheder skal indsende kopi af den godkendte års-
rapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 341, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
104
Til nr. 87 (§ 343 a, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 343 a i lov om finansiel virksomhed regulerer investe-
ringsrådgivere og fastslår som udgangspunkt i stk. 1, at virk-
somheder, der udøver investeringsrådgivning, skal have til-
ladelse som investeringsrådgivere. En investeringsrådgiver
må yde investeringsrådgivning og anden virksomhed, der
knytter sig hertil, herunder rådgivning til virksomheder ve-
drørende kapitalstruktur og industristrategi. Anden aktivitet
må ikke ydes i samme juridiske enhed. Derimod må en inve-
steringsrådgiver gerne udøve anden investeringsaktivitet,
hvis bare denne aktivitet udøves i en anden juridisk enhed.
Der er imidlertid flere typer af virksomheder, der kan yde
investeringsrådgivning, men som reguleres af andre dele af
den finansielle lovgivning. Disse virksomheder og ydelser er
i medfør af § 343 a, stk. 2, undtaget fra kravet om tilladelse
som investeringsrådgiver efter stk. 1 og dermed fra bestem-
melserne i kapitel 20 a om investeringsrådgivere. De virk-
somheder, der er omfattet af undtagelserne i stk. 2, reguleres
af andre dele af den finansielle lovgivning og har en finan-
siel tilladelse i medfør af denne lovgivning. En tilladelse til
at udføre investeringsrådgivning i tilknytning til den finan-
sielle hovedaktivitet vil skulle meddeles i medfør af den lov-
givning, hvorefter den finansielle tilladelse allerede er med-
delt.
§ 343 a, stk. 2, nr. 2, omfatter efter den gældende formule-
ring bl.a. kollektive investeringsordninger, som er meddelt
tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v. Med den
foreslåede ændring af § 343 a, stk. 2, nr. 2, foreslås kollekti-
ve investeringsordninger, som er meddelt tilladelse efter lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., omfattet
af undtagelsen.
Efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
skal en forvalter af alternative investeringsfonde enten regi-
streres hos Finanstilsynet eller meddeles en tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Afgørende er primært
omfanget af de midler, der er i fonden, men også hvilke in-
vestorer fonden retter sig imod. Det er alene forvaltere med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som
kan få en tilladelse til at udføre investeringsrådgivning. En
registreret forvalter af alternative investeringsfonde kan så-
ledes ikke i henhold til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. få tilladelse til at yde investeringsrådgiv-
ning. Såfremt en registreret forvalter ønsker at udføre inve-
steringsrådgivning, vil en sådan forvalter skulle søge om til-
ladelse som forvalter af alternative investeringsfonde samt
investeringsrådgivning i tilknytning hertil efter lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Alternativt vil
det også være muligt for en registreret forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at opretholde denne status, såfremt for-
valteren udfører investeringsrådgivning fra en anden juridisk
enhed, der opnår tilladelse som investeringsrådgiver efter
lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2, er en implementering af
artikel 2, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter (MiFID), der undtager kollektive investe-
ringsinstitutter fra direktivets anvendelsesområde. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde anses for omfattet af be-
grebet kollektive investeringsinstitutter og bør derfor også
nævnes i bestemmelsen.
Til nr. 88 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I § 344, stk. 1, angives de regler, som Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvar-
lig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn deles mellem Erhvervsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn i
forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til virksomheder af inte-
resse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af den foreslåede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finans-
tilsynet er med dette forslag ansvarlig for at udøve det til-
syn, som er beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, i
forhold til disse virksomheder.
Det foreslås, at dette tilføjes § 344 i lov om finansiel virk-
somhed som et nyt pkt. 4, således at det fremgår, at Finans-
tilsynet endvidere er ansvarlig for tilsynet efter § 32, stk. 3,
nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt angår virk-
somheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ændringen indebærer alene, at § 344 om Finanstilsynets til-
syn er opdateret, og ændringen har derfor ikke nogen selv-
stændig betydning.
Til nr. 89 (§ 344, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 344, stk. 11, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
105
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer-
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Det foreslås, at indsætte et 2. punktum i § 344, stk. 11, hvor-
efter 1. punktum finder tilsvarende anvendelse for grupper
omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i
gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og bemærkningerne
til denne lov henviser bl.a. til at flere direktiver på det finan-
sielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at
Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfæl-
de, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land
udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holding-
virksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en
grænseoverskridende koncern. Det bemærkes, at forsik-
ringsholdingvirksomheder først senere blev omfattet af be-
stemmelsen.
Bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012, gi-
ver yderligere eksempel, hvoraf det fremgår at bestemmel-
sen også skal medvirke til at sikre, at Finanstilsynet har
hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de
kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.
Den gældende formulering af § 344, stk. 11, retter sig alene
mod koncerner og vil derfor ikke kunne anvendes i en situa-
tion omfattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2, hvor til-
knytningen mellem de relevante virksomheder ikke udgør et
koncernforhold, som dette begreb er defineret i § 5 a i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget om indsættelse af et 2. punktum skyldes, at en
gruppe af forsikringsselskaber, jf. det foreslåede nye § 175
b, stk. 2, også kan bestå af enheder fra forskellige lande, og
at lovvalgsregler i Solvens II-reguleringen kan medføre, at
tilsynet med gruppen i et vist omfang ikke skal udøves af
danske myndigheder.
Til nr. 90 (§ 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet kan få adgang til
de oplysninger fra blandede holdingvirksomheder, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Til nr. 91 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i henhold til § 351, stk. 1 og stk. 4, der
med dette lovforslag bliver stk. 5, mulighed for at afsætte en
direktør i en finansiel virksomhed eller en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde af, at den pågældende
ikke længere lever op til § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde påbyde
et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel
virksomhed, jf. § 351, stk. 2.
Det foreslås med § 351, stk. 4, at Finanstilsynet skal kunne
påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsæt-
te en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til kravene i § 64, stk. 2 el-
ler 3, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et
SIFI og et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende, f.eks. som følge af domfældelse vedrørende strafbare
forhold eller uforsvarlig adfærd, ikke længere lever op til
kravene i § 64, stk. 2 eller 3, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås indsat på baggrund af det foreslåede
§ 313 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84, hvorefter an-
satte i SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 312 a, stk. 1, omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede stk. 4 er en følge af, at nøgleper-
sonerne alene kan afsættes af instituttet selv. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 83 og 84.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at det er den samme re-
aktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør efter § 351, stk. 1,
eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son i medfør af § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5.
Til nr. 92 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 351, stk. 5, 1. pkt., har Finanstilsynet
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører, gruppe 1-forsikringsselskaber at afsætte nøgle-
personer og bestyrelsesmedlemmer at nedlægge deres hverv
i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i
en straffesag.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indebærer en udvidelse af den gældende be-
stemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed
for herudover at påbyde et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
106
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 313 a. Et
sådant påbud vil indebære, at den ansatte ikke kan varetage
stillingen som nøgleperson, før straffesagen er afgjort. Det
vil være op til SIFIet eller G-SIFIet at træffe beslutning om
de ansættelsesretlige konsekvenser af påbuddet, herunder
om den ansatte vil kunne varetage en anden stilling i insti-
tuttet i den mellemliggende periode.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84.
Til nr. 93 (§ 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed skal varigheden af et påbud om ned-
læggelse af et bestyrelseshverv i en finansiel virksomhed ef-
ter § 351, stk. 2, på baggrund af manglende efterlevelse af §
64, stk. 2 og 3, nr. 2-4, eller efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk.
1, fremgå af påbuddet.
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed i § 351, stk. 6, der bliver stk. 7,
hvorefter varigheden af et påbud om nedlæggelse af et be-
styrelseshverv i en finansiel virksomhed efter § 351, stk. 2,
på baggrund af § 64, stk. 2 og 3, nr. 2-4 eller § 64 b, eller
efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, hvorefter Finanstil-
synet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgle-
personer i medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede ændring indebærer, at
også varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund
af et bestyrelsesmedlems manglende gennemførelse af
grundkursus i henhold § 64 b, stk. 1, skal fremgå af påbud-
det.
§ 64 b blev med § 1, nr. 7, i lov nr. 1490 af 23. december
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar
ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbe-
skyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelses-
medlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjene-
ster og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indsat i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder krav
om, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grund-
kursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, der følger af bestyrelseshver-
vet. Grundkurset skal gennemføres inden for 12 måneder ef-
ter bestyrelsesmedlemmets indtræden i bestyrelsen. Finans-
tilsynet fik samtidig ved en ændring af § 351, stk. 2, mulig-
hed for at påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke har gen-
nemført grundkurset rettidigt, at nedlægge sit bestyrelses-
hverv i virksomheden, jf. § 1, nr. 24, i lov nr. 1490 af 23.
december 2014. Herudover blev det med en ændring af §
351, stk. 5, vedtaget, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af et bestyrelsesmedlems manglende ef-
terlevelse af § 64 b skal fremgå af påbuddet, jf. § 1, nr. 25.
Stk. 5 er med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II-
og omnibus II-direktivet) blevet stk. 6, og indsættelsen af et
nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
91, indebærer, at det bliver stk. 7.
§ 64 b og ændringerne af § 351, stk. 2 og 5, er endnu ikke
sat i kraft, idet tidspunktet for ikrafttræden skal fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490
af 23. december 2014.
§ 64 b og ændringen af § 351, stk. 2, jf. § 1, nr. 7 og 24, i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, forventes sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2017. Ændringen af § 351, stk. 5, jf. §
1, nr. 25, sættes ikke i kraft, jf. ovenstående, og den foreslå-
ede ændring, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 93,
træder således i stedet herfor.
Til nr. 94 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., som følge af indsættelsen af et nyt stk.
4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91,
hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er iden-
tificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede æn-
dring indebærer, at påbud meddelt i medfør af det foreslåede
stk. 4 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågæl-
dende nøgleperson og af det SIFI eller G-SIFI, som nøgle-
personen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5.
Finanstilsynet kan i henhold til det gældende stk. 4 påbyde
et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselkab. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
107
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til stk. 4 i det gældende stk. 7, 1. pkt.,
der med dette lovforslag bliver stk. 8, 1. pkt., hvilket er bag-
grunden for forslaget om indsættelse af henvisning til denne
bestemmelse i § 351, stk. 7, 1. pkt., der med dette lovforslag
bliver stk. 8, 1. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at
påbud meddelt i medfør af stk. 5, kan forlanges indbragt for
domstolene af den pågældende nøgleperson og af det gruppe
1-forsikringsselskab, som nøglepersonen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget en ændring som følge af
indsættelsen af det nye stk. 4, således at ethvert påbud med-
delt i medfør af stk. 1-6 kan forlanges indbragt for domsto-
lene.
Til nr. 95 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 8, 1, pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 9, 1. pkt., kan Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt over for
et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. En
tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af et bestyrel-
seshverv i en finansiel virksomhed fører til, at bestyrelses-
medlemmet har mulighed for at indtræde i virksomhedens
bestyrelse på ny.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslå-
ede konsekvensrettelse indebærer, at Finanstilsynet som hid-
til af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et på-
bud meddelt i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette
lovforslag bliver stk. 6, 3. pkt., over for et medlem af besty-
relsen i en finansiel virksomhed.
Til nr. 96 (§ 351, stk. 9, der bliver stk. 10, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Såfremt den
pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsat-
te frist, kan Finanstilsynet inddrage instituttets tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt. som følge af, at stk. 5 med lovforsla-
get bliver stk. 6.
Til nr. 97 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354 i lov om finansiel indeholder en bestemmelse om tav-
shedspligt, som finder anvendelse på ansatte i Finanstilsy-
net.
Det følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at
oplysninger, som Finanstilsynet indhenter eller modtager i
sin egenskab af afviklingsmyndighed, er underlagt den
skærpede tavshedspligt i § 354.
I forbindelse med eksempelvis udarbejdelsen af afviklings-
planer, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed, vil
Finanstilsynet indhente og modtage en række fortrolige op-
lysninger, som indhentes på baggrund af Finanstilsynets vir-
ke som afviklingsmyndighed.
Kravet om tavshedspligt for afviklingsmyndigheden følger
af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (herefter forkortet BRRD).
Til nr. 98 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin
tilsynsvirksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af
stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige til-
fælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være
berettiget.
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-
lige oplysninger til Beskæftigelsesministeren i tilfælde af
underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejds-
skadesikring.
108
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i relati-
on til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspek-
tion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med
fremsendelse af en rapport til ledelsen sender rapporten til
beskæftigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i
§ 10 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i §
72 i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver her-
udover bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. § 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §
10 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til beskæftigelsesministeren i tilfælde,
hvor det følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsska-
desikring, at Finanstilsynet skal videregive fortrolige oplys-
ninger til beskæftigelsesministeren.
Til nr. 99 og 100 (§ 354 stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finan-
siel virksomhed)
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende forslag.
Til nr. 101 (§ 354, stk. 6, nr. 43, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er en undtagelse
til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 354, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, angiver en række
modtagere, herunder myndigheder, udvalg m.v., som fortro-
lige oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt kan
videregives til.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 40, som bliver nr. 42,
kan fortrolige oplysninger videregives til myndigheder in-
den for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås med § 354, stk. 6, nr. 43, at Finanstilsynet også
skal kunne videregive fortrolige oplysninger til afviklings-
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Forslaget sikrer, at Finanstilsynet kan udveksle oplysninger
med relevante tredjelandes afviklingsmyndigheder, jf. arti-
kel 98 i BRRD.
De pågældende afviklingsmyndigheder skal være underlagt
krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge
samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav
og standarder, som kræves i § 354, stk. 1, jf. forslaget til §
354, stk. 14, som er dette lovforslags § 1, nr. 103.
Det foreslås, at det endvidere skal være en betingelse for vi-
deregivelse til afviklingsmyndigheder i medfør af § 354, stk.
6, nr. 43, at de pågældende oplysninger er nødvendige for de
relevante afviklingsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som skal svare til
de funktioner, der er fastsat i BRRD, og som ikke anvendes
til andre formål, jf. forslaget til et nyt § 354, stk. 14, som er
dette lovforslags § 1, nr. 103.
Ved udveksling af personoplysninger skal håndtering og
overførsel af sådanne oplysninger til afviklingsmyndigheder
i tredjelande ske i henhold til gældende EU-ret og national
ret for databeskyttelse.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun
109
må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse
af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det foreslås, at det indsættes i § 354, stk. 10, at fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må anvendes i
forbindelse med Finanstilsynets afviklingshverv.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 97, hvorved det slås fast, at
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led
i sin afviklingsvirksomhed, er omfattet af den særlige tav-
shedspligt i § 354, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 97.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 9, i dette lovforslag, gennemfører ar-
tikel 84 i BRRD.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge gældende ret er det ikke muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder
uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan imidler-
tid videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndighe-
der inden for Den Europæiske Union, jf. § 354, stk. 6, nr.
40.
Med forslaget til § 354, stk. 14, foreslås det, at videregivelse
af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør
af stk. 6, nr. 43, alene kan ske, såfremt § 354, stk. 1, nr. 2,
og stk. 13, er opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afvik-
lingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891 EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.
Bestemmelsen indebærer, at afviklingsmyndigheder i tredje-
lande kun kan modtage fortrolige oplysninger, hvis modta-
gerne af oplysningerne er underlagt en tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af § 354, stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Derudover skal de pågældende afviklingsmyndigheders
funktioner svare til de funktioner, som tilkommer afvik-
lingsmyndighederne i BRRD, herunder udarbejdelse af af-
viklingsplaner, fastsættelse af krav til de nedskrivningsegne-
de passiver og afvikling af selve virksomheden eller koncer-
nen.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Med forslaget til § 354, stk. 14, gennemføres artikel 98, stk.
1, litra b, i BRRD i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 104 (§ 354 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter § 354 a, stk. 1, 8.
pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
110
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en henvisning i bestemmelsen
til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
30.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pengein-
stitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in-
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at udarbejde en lønpolitik fra § 71, stk. 1,
nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til et nyt § 77 d, stk. 1, i
samme lov. Kravet om offentliggørelse af overtrædelse af
det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, er omfattet af § 354 e, stk. 2,
i den gældende lov om finansiel virksomhed. Med indsættel-
sen af henvisning til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 30, skal Finanstilsynet fortsat offentlig-
gøre påtaler, påbud og tvangsbøder meddelt pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder ve-
drørende manglende eller mangelfuld lønpolitik. Forslaget
indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer af, hvil-
ke påtaler m.v. der skal offentliggøres.
111
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at blandet holdingvirksomhed tilføjes oprems-
ningen i § 355, stk. 1, over de virksomheder, som anses som
part i forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at en blandet holdingvirksomhed
anses som part i en sag, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod den pågældende blandede holdingvirksomhed.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Efter § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er den fi-
nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansiel-
le virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirk-
somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, en
part. Dette gælder afgørelser truffet i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgø-
relser truffet i henhold til CRR og forordninger og regler ud-
stedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forord-
ninger udstedt i medfør af CRD IV.
§ 355, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver de til-
fælde, hvor en anden end virksomheden tillige anses som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende. Efter § 355, stk. 2, nr.
4, omfatter dette en person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af §
64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. § 64, stk. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, indeholder krav til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 109, foreslås der indført en ny be-
stemmelse i § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der
angiver, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse i sager om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder. Som
følge heraf foreslås § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed ophævet.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver
en nærmere afgrænset personkreds, der har partsstatus, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Den nævnte personkreds omfatter bl.a. ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås, at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, udgår af opremsningen i §
355, stk. 3, 1. pkt. Den foreslåede ændring er en følge af
lovforslagets § 1, nr. 109, hvormed det foreslås at samle be-
stemmelserne om partsstatus vedrørende Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 355, stk. 1, at den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod, anses for part i sagen.
112
§ 355, stk. 2, angiver en række fysiske og juridiske personer,
som udover virksomheden tillige er parter i Finanstilsynets
afgørelser.
Det følger af § 355, stk. 3, at som part anses i øvrigt et be-
styrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringshol-
dingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller
en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Finanstilsynets afgø-
relse er rettet direkte mod den pågældende.
Med det foreslåede § 313 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84,
bliver ansatte i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det fore-
slåede § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, omfat-
tet af kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-5, i
lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf foreslås det
med § 351, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, at Finans-
tilsynet kan påbyde et SIFI og et G-SIFI at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslå-
ede § 312 a, stk. 1, hvis den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed vil
være rettet mod den nøgleperson, som afgørelsen omhand-
ler, når Finanstilsynets vurdering foretages i forbindelse
med, at den pågældende identificeres som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en
nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, vil Finanstilsynets påbud om afsættelse af nøg-
lepersonen, jf. det foreslåede § 351, stk. 4, rette sig mod det
SIFI eller det G-SIFI, hvori den pågældende nøgleperson er
ansat. Både nøglepersonen og det berørte SIFI eller G-SIFI
skal være part i begge disse typer af afgørelser, dvs. i for-
hold til såvel Finanstilsynets afgørelse i forbindelse med
vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed ved
dennes tiltræden som Finanstilsynets påbud til et SIFI eller
et G-SIFI om afsættelse af en nøgleperson.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 355, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der angiver, hvem der er part i sager
om egnethed og hæderlighed vedrørende nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer. Det foreslås, at det i samme bestemmelse
angives, hvem der er part i Finanstilsynets øvrige afgørelser
om egnethed og hæderlighed, dvs. sager om egnethed og
hæderlighed vedrørende medlemmer af bestyrelsen, direkti-
onen og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, samt
i Finanstilsynets afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid
til varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en di-
rektørstilling, i Finanstilsynet afgørelser om et bestyrelses-
medlems gennemførelse af grundkursus og i Finanstilsynets
afgørelser om antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i en SIFI eller G-SIFI må have. Det foreslås endvidere,
at det i samme bestemmelse angives, hvem der er part i Fi-
nanstilsynets påbud efter § 351. Finanstilsynets påbud efter
§ 351 omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af di-
rektører eller nøglepersoner, der ikke længere lever op til
reglerne om hæderlighed og egnethed eller afsættelse af til-
strækkelig tid, og påbud til bestyrelsesmedlemmer om ned-
læggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og
egnethed, afsættelse af tilstrækkelig tid, gennemførelse af
grundkursus eller antal ledelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en SIFI eller G-SIFI må varetage.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler, er part
i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel virksomhed opfylder krav til egnet-
hed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1-3, Finanstilsynets afgø-
relse om, hvorvidt en nøgleperson i et gruppe 1-forsikrings-
selskab opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 8, jf. § 64, stk. 1-3, og Finanstilsynets afgørelse om,
hvorvidt en nøgleperson i et SIFI eller G-SIFI opfylder krav
til egnethed og hæderlighed, jf. § 313 a, jf. § 64, stk. 1-3.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvi-
dere Finanstilsynets påbud efter § 351 i lov om finansiel
virksomhed om afsættelse af en direktør eller en nøgleper-
son eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv
som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle virksomhed forstås den virk-
somhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som af-
gørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksom-
hed, hvori den pågældende direktør eller nøgleperson, som
afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle virksomhed.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Den foreslåede bestemmelse er dels en udvidelse af partsbe-
grebet som følge af de foreslåede § 313 a, jf. § 312 a, stk. 1,
og § 351, stk. 4, dels en præcisering af de gældende bestem-
melser om partsstatus i lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed, afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid, afgørel-
ser om bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af grundkur-
sus og afgørelser om antal ledelsesposter, som et medlem af
bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFI må besidde.
113
Efter den foreslåede bestemmelse er således både den berør-
te finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den di-
rektør eller den nøgleperson, som Finanstilsynets afgørelse
om egnethed og hæderlighed omhandler, part i forhold til
Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direk-
tør, som Finanstilsynets afgørelse om afsættelse af tilstræk-
kelig tid efter § 64 a omhandler, part i forhold til Finanstil-
synets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte penge-
institut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab og det be-
styrelsesmedlem, som Finanstilsynets afgørelse om gennem-
førelse af grundkursus, herunder afgørelse om dispensation
fra gennemførelse af grundkursus, efter § 64 b omhandler,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI og det medlem af bestyrelsen, som Finanstilsy-
nets afgørelse om antal ledelsesposter efter § 313 omhand-
ler, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sin stilling, jf. § 351, stk. 1, og den pågælden-
de direktør, som påbuddet vedrører, part i forhold til Finans-
tilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig
tid, jf. § 351, stk. 2, og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer endvidere, at både det medlem af
bestyrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit
hverv som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke har gen-
nemført et grundkursus i medfør af § 64 b rettidigt, jf. § 351,
stk. 2, og det berørte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab, er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravet
om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i et SIFI eller G-SIFI må varetage, jf. § 351, stk. 3, og
det berørte SIFI eller G-SIFI, part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en nøg-
leperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op til
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. det foreslåede §
351, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, og
den pågældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte gruppe
1-forsikringsselskab, som Finanstilsynet påbyder at afsætte
en nøgleperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op
til kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 351, stk. 4, som
med dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 5, og den på-
gældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i for-
hold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag, jf. § 351, stk. 5, 1. pkt., som med
dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 6, 1. pkt., og den på-
gældende direktør eller nøgleperson, som påbuddet vedrø-
rer, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, jf.
§ 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette lovforslags § 1, nr. 91,
bliver stk. 6, 3. pkt., og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 110 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning
og foreslås ændret som følge af, at specialforeninger, hedge-
foreninger m.fl. i medfør af lov nr. 597 af 12. juni 2012 om
ændring af bl.a. lov om investeringsforeninger m.v. ikke
længere reguleres i den gældende lov om investeringsfor-
eninger m.v. og dermed ikke længere er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., således, at
specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at
afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har
udstedt værdipapirer, skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt
til Finanstilsynet. Samtidig foreslås »værdipapirer« ændret
til »andele«, da andele er den betegnelse, som anvendes i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 111 (§ 363 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 363 a i lov om finansiel virksomhed regulerer den årlige
afgift, som filialer af udenlandske virksomheder skal betale
til Finanstilsynet.
114
Det foreslås at øge den årlige afgift til Finanstilsynet fra fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor Finanstilsynet
deltager i et tilsynskollegium. Den nuværende afgift for dis-
se filialer er på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. Dette blev fast-
sat i 2009 (lov nr. 392 af 25. maj 2009) på grundlag af de
daværende opgaver for tilsynskollegier.
Ved et tilsynskollegium forstås et samarbejdsforum, der le-
des af tilsynsmyndigheden fra den finansielle virksomheds
hjemland og med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra lan-
de, hvor virksomheden har dattervirksomheder eller filialer.
Der er nu langt flere opgaver for Finanstilsynet ved at delta-
ge i et tilsynskollegium, og det foreslås derfor at forøge sat-
sen fra 20 pct. til 50 pct. for filialer af udenlandske kreditin-
stitutter. Dog foreslås den forøget til 80 pct. for filialer, der
er så store, at de i henhold til § 308 i lov om finansiel virk-
somhed ville være systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, hvis de var et dansk pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut.
Opgaverne forbundet med deltagelse i et tilsynskollegium er
beskrevet nedenfor.
Derudover har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for til-
synet med filialernes forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet
med god skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Kravene til deltagerne i tilsynskollegierne har udviklet sig
betydeligt siden 2009, bl.a. som følge af CRD IV og med-
følgende sekundære retsakter.
Gennemførelsen af den delegerede forordning og gennemfø-
relsesforordningen om fastlæggelse af tilsynskollegiernes
virkemåde (henholdsvis Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende reg-
ler til CRD IV for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på præcisering af de generelle betin-
gelser for tilsynskollegiernes virkemåde og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 af 16. oktober
2015 om gennemførelsestekniske standarder for så vidt an-
går fastlæggelse af tilsynskollegiernes virkemåde i praksis),
jf. art. 116(4)(5) i CRD IV, medfører således øgede krav til
de enkelte kollegiedeltagere. Forordningerne øger bl.a. den
løbende koordinering og rapportering mellem tilsynsmyn-
dighederne i kollegiet. Derudover har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) generelt øget forventningerne
til arbejdet i kollegierne, herunder kravene til tilsynsaktivite-
ter og informationsudveksling på og mellem møder.
Den delegerede forordning og gennemførelsesforordningen
for informationsudveksling (henholdsvis Kommissionens
delegerede forordning (EU) 524/2014 af 12. marts 2014 om
supplerende regler til CRD IV for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af de oplysnin-
ger, de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslan-
det meddeler hinanden og Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) 620/2014 af 4. juni 2014 om fastlæggelse
af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-
der i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med
CRD IV), jf. art. 50 (6)(7) i CRD IV, fastsætter endvidere
specifikke krav om udveksling af informationer mellem
hjem- og værtslandstilsyn særligt for tilsynet med filialer.
En af de større og tidskrævende opgaver for deltagerne i et
tilsynskollegium er den årlige samlede risikovurdering af
koncernen og de enkelte finansielle virksomheder i koncer-
nen og den tilsvarende risikovurdering på likviditetsområdet
af koncernen og dens enkelte finansielle virksomheder. Risi-
kovurderingsrapporterne er grundlaget for de involverede
tilsynsmyndigheders fælles beslutninger om kapital og likvi-
ditet for koncernen og dens enkelte finansielle virksomhe-
der, jf. art. 113 i CRD IV. Kravene til processerne er specifi-
ceret i gennemførelsesforordning nr. 710/2014 af 23. juni
2014 (Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår
betingelser for anvendelsen af den fælles beslutningsproces
for institutspecifikke tilsynskrav i henhold til CRD IV) og
indebærer, at alle relevante myndigheder (hjemlandstilsyn
samt værtslandstilsyn for datterbanker og væsentlige filialer)
skal udarbejde risikovurderinger af virksomhedens aktivite-
ter i de pågældende lande og nå til enighed om de samlede
risikovurderinger. På den baggrund skal hjemlandstilsynet
og værtslandsmyndigheder for datterbanker nå til enighed
om de fælles beslutninger om kapital og likviditet.
Derudover betyder gennemførelsen af EBA’s retningslinjer
for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vur-
deringsprocessen (SREP) (EBA/GL/2014/13 af 19. decem-
ber 2014), som trådte i kraft den 1. januar 2016, at der stilles
større krav til denne vurdering, som indgår i den ovennævn-
te årlige samlede risikovurdering. Jo større betydning en fili-
al har for den samlede koncern, des vigtigere bliver bidrag
fra værtslandsmyndighederne, og des større krav er der til
omfang og detaljeringsgrad i risikovurderingen.
En anden ny tidskrævende opgave, som tilsynskollegierne
skal gennemføre på årlig basis, er den fælles vurdering af
grænseoverskridende koncerners genopretningsplaner og be-
slutning herom. Reglerne (direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber (BRRD)) betyder, at
værtslandsmyndigheder for såvel datterselskaber som væ-
sentlige filialer skal involveres i vurderingen af en koncerns
genopretningsplan. På samme måde som ved ovennævnte
SREP-retningslinjer har størrelsen af filialen betydning for
vigtigheden af input fra værtslandsmyndighederne. På grund
115
af kravet om en fælles vurdering og beslutning skal alle in-
volverede myndigheder gennemgå væsentlige dele af kon-
cerngenopretningsplanen, som for de pågældende koncerner
er meget omfattende.
Det følger endvidere af BRRD, at der skal oprettes såkaldte
afviklingskollegier. Afviklingskollegiet skal bestå af en ræk-
ke myndigheder og involverer også de værtslandsmyndighe-
der, som deltager i det almindelige tilsynskollegium. Afvik-
lingskollegiet har til formål at koordinere arbejdet vedrøren-
de potentiel afvikling af grænseoverskridende kreditinstitut-
ter, herunder at udarbejde afviklingsplaner, fjerne afvik-
lingshindringer, koordinere finansiering og kommunikation
samt ikke mindst at fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) på konsolideret og datterselskabsni-
veau.
Med CRD IV (artikel 52), som er gennemført ved § 346 i
lov om finansiel virksomhed, blev det også muligt for værts-
landsmyndigheder at gennemføre inspektioner i filialer af
udenlandske virksomheder. Heraf fremgår, at Finanstilsynet
selvstændigt kan foretage inspektioner i filialer af udenland-
ske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er belig-
gende her i landet.
Finanstilsynet har således fået betydelige yderligere opgaver
med filialer af pengeinstitutter, hvor der er oprettet et til-
synskollegium. Dette indebærer, at det ikke længere er rime-
ligt, at disse filialers afgift til Finanstilsynet kun udgør 20
pct. af den afgift, som danske kreditinstitutter af samme
størrelse betaler. Det foreslås derfor at forøge de 20 pct. til
50 pct.
For meget store filialer har Finanstilsynet et særligt stort
tidsforbrug. Her er det således særlig vigtigt for tilsynsmyn-
digheden fra instituttets hjemland, at der bliver ført et til-
strækkeligt tilsyn med risiciene i filialen. Finanstilsynet har
et bedre kendskab til risici ved danske aktiviteter, end en
udenlandsk myndighed kan have. Hjemlandets tilsynsmyn-
dighed har derfor en interesse i, at Finanstilsynet har en be-
tydelig rolle ved tilsynet med en sådan meget stor filial, her-
under ved gennemførelse af inspektioner i filialen. Finanstil-
synet har også en væsentlig interesse i dette, da en sådan fi-
lial på grund af sin størrelse har betydning for den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Påtager filialen sig store risici, vil
der således være et konkurrencemæssigt pres på danske in-
stitutter for at påtage sig lignende risici. Hvis tab som følge
af for store risici fører til, at filialen væsentligt må reducere
sine aktiviteter i Danmark, vil det endvidere kunne give fi-
nansieringsproblemer for en række af filialens erhvervs- og
privatkunder.
Som følge af Finanstilsynets særligt store opgaver med me-
get store filialer foreslås det, at bidraget fra disse filialer bli-
ver 80 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Ved afgrænsningen af om en filial er meget stor, an-
vendes indikatorerne for SIFI i Danmark, jf. § 308, stk. 2.
Filialer kan dog ikke udpeges som SIFI i Danmark i medfør
af § 308, stk. 2.
Det indebærer, at meget store filialer er filialer, hvor filia-
lens balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttona-
tionalprodukt, hvor filialens udlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters sam-
lede udlån i Danmark, eller hvor filialens indlån i Danmark
udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark.
En udenlandsk koncern kan have flere kreditinstitutter, som
har filialer i Danmark. Ved vurderingen af om indikatorerne
for SIFI i Danmark er overskredet, er det summen af filialer-
nes balancer, filialernes udlån i Danmark eller filialernes
indlån i Danmark, der er afgørende.
Tilsvarende kan en udenlandsk koncern have en eller flere
kreditinstitutfilialer i Danmark og samtidig have et eller
flere danske penge- eller realkreditinstitutter. Ved vurderin-
gen af om indikatorerne for SIFI i Danmark er overskredet,
er det summen af filialernes og penge- og realkreditinstitut-
ternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark, der
er afgørende. Dette har alene betydning for filialens eller fi-
lialernes afgifter til Finanstilsynet og ikke for penge- og re-
alkreditinstitutternes afgifter.
Til nr. 112 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 1, fastslår en pligt for danske UCITS og forvalte-
re af alternative investeringsfonde med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde til at betale en afgift på
4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
den afgift, der bliver betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og
362.
Med den foreslåede ændring af § 367, stk. 1, præciseres,
hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde, der er om-
fattet af pligten til at betale afgift efter bestemmelsen. Det
foreslås således præciseret i bestemmelsen, at den omfatter
forvaltere, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Dette omfatter forvaltere
med registeret hjemsted i Danmark, der er omfattet af plig-
ten til at søge om tilladelse som forvalter og således ikke
forvaltere, der alene skal registreres, jf. § 11, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 113 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 2, regulerer fordelingen af afgiften, der skal beta-
les i medfør af § 367, stk. 1, mellem de omfattede afgifts-
116
pligtige danske UCITS og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 367, stk. 2, at
afgiften fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr.
pr. danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investerings-
fond, der forvaltes af en forvalter omfattet af stk. 1. Det
drejer sig om forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Videre følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367, stk.
2, at danske UCITS ved fordeling af afgiften skal betale
3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS og forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde 3.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ
investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
Den gældende ordlyd af § 367, stk. 2, fastlår, at afgiften for-
deles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. af-
deling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkel-
te UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’
samlede balance. Den gældende formulering blev indføjet i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 med ikrafttræden den 22. juli 2014 og omfatter som
det fremgår alene danske UCITS.
Imidlertid blev bestemmelsen også ændret ved lov nr. 598 af
12. juni 2013 med ikrafttræden 22. juli 2013, hvor forvaltere
af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde blev omfattet af bestemmelsen.
Ved samme lovændring blev forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde omfattet af § 367, stk. 1.
Det er hensigten, at såvel danske UCITS som forvaltere af
alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde skal være omfattet af § 367, stk.
2. Dette er en naturlig følge af, at § 367, stk. 2, regulerer for-
delingen mellem de enkelte virksomheder af den afgift, der
skal opkræves i medfør af § 367, stk. 1. Den ændring, der
blev foretaget med lov nr. 615 af 12. juni 2013 og som tråd-
te i kraft den 22. juli 2014, burde derfor retteligt ikke have
været gennemført.
Bestemmelsen foreslås derfor nyaffattet således, at ordlyden
af bestemmelsen svarer til hensigten med denne.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 1, kan overtrædelse af § 125,
stk. 1-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 2, 3, 5 og 6, ophæves. Det
foreslås som følge heraf, at ændre henvisningen i § 373, stk.
1, til § 125, stk. 1-6, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1. Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med
bøde efter § 373, stk. 2. Med dette lovforslag foreslås nyt §
175 b, stk. 2 som også foreslås strafbelagt. Det foreslås, at
overtrædelsen af de nævnte bestemmelser fremadrettet sank-
tioneres efter § 373, stk. 2, hvorfor det foreslås at lade hen-
visningen til § 175 b, stk. 1 og 3, udgå af § 373, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 373, stk. 2.
Til nr. 115 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås § 77 a, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed ophævet. Som følge heraf foreslås
§ 373, stk. 2, tilrettet, så § 77 a, stk. 7, ikke længere er straf-
belagt.
Med lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, foreslås § 77 c, stk. 3, 2.
pkt., og § 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om af-
lønningsudvalget ændret. § 77 c er allerede strafbelagt, jf. §
373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 77 c, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
er også strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pligten til
at udarbejde en lønpolitik fra det gældende § 71, stk. 1, nr.
9, i lov om finansiel virksomhed til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 71, stk. 1, er allerede
strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2, og det foreslås,
at dette også skal gælde for det foreslåede § 77 d, stk. 1. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk-
somhed vil således fortsat kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
De gældende § 77 d, stk. 1-3, der med lovforslaget bliver
stk. 2-4, er allerede strafbelagt efter den gældende § 373,
stk. 2, og det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet.
117
Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås pligten til at sikre
krav om aflønning i koncernforbundne virksomheder straf-
belagt, jf. bemærkningerne til § 77 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 38.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, skal kunne straffes med bøde.
Det beror på en forglemmelse, at § 77 f, stk. 1 og stk. 3, der
med dette lovforslag bliver til stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, ikke er blevet strafbelagt i forbindelse med bestem-
melsernes indførelse i lov om finansiel virksomhed. § 77 f,
stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt med nærværende lov-
forslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, er penge- og realkreditinstitutter.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis aflønningen af instituttets ansat-
te helt åbenlyst er i strid med instituttets god skikforpligtel-
ser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 77 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke indehol-
der foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, eller
hvis de ansatte modtager bonus baseret på antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål, jf. § 77 f, stk. 3, som med dette lov-
forslag bliver stk. 2.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde efter
§ 373, stk. 2.
Med dette lovforslag foreslås nyt § 175 b, stk. 2. Som kon-
sekvens af forslaget om indsættelse af nyt stykke i bestem-
melsen bliver det gældende stk. 3 til stk. 4 og det gældende
stk. 8 til stk. 9.
I forbindelse med den med dette lovforslag foreslåede æn-
dring af § 175 b foreslås det at overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser fremadrettet sanktioneres efter § 373, stk. 2.
Det nye § 175 b, stk. 2, foreslås strafbelagt. Efter det fore-
slåede § 175 b, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede
virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed som grup-
pe 1-forsikringsselskab eller tilsvarende udenlandske sel-
skab.
En manglende iagttagelse af pligten efter § 175 b, stk. 1, til
at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen,
vil efter det foreslåede kunne straffes med bøde efter § 373,
stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af § 175 b, stk.
2.
Har bestyrelsen truffet beslutninger, der medfører, at kapi-
talgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til dækning af solvenska-
pitalkravet, kan medlemmerne af bestyrelsen således ifalde
bødestraf. Der kan ligeledes ifaldes bødestraf, såfremt besty-
relsen undlader at handle i en situation, hvor der er risiko for
at kapitalgrundlaget bliver utilstrækkeligt.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til, at midlerne ikke længere er tilstrækkelige.
Efter en konkret vurdering kan det ved strafudmålingen ind-
gå som en formildende omstændighed, hvis bestyrelsen, for-
inden solvenskapitalkravet ikke overholdes, underretter Fi-
nanstilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige for-
søg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I særlige til-
fælde bør et sådant forhold kunne medføre strafbortfald.
Den relevante virksomhed vil i disse tilfælde ikke blive på-
lagt bødestraf, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at på-
118
lægge virksomheden en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende kon-
cern eller gruppe, hvilket ikke vil være til gavn for forsik-
ringstagerne.
En tilsidesættelse af det gældende § 175 b, stk. 3, der bliver
til stk. 4, hvorefter solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen skal opgøres på baggrund af en metode baseret på
regnskabsmæssig konsolidering, og enten ved anvendelse af
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model for koncernen eller gruppen, vil med forslaget ligele-
des kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2. I disse til-
fælde kan det foruden bestyrelsen være relevant at overveje
en bødestraf til virksomheden, forudsat at koncernen eller
gruppen ikke er nødlidende.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til at standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt in-
tern model ikke anvendes til opgørelse af solvenskapitalkra-
vet, jf. § 175 b, stk. 3.
At overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dag er og fort-
sat foreslås strafpålagt skyldes, at det er af afgørende betyd-
ning at solvensreglerne også overholdes på koncern- eller
gruppeniveau, så det sikres, at kapitalen er hensigtsmæssigt
fordelt inden for koncernen eller gruppen og er tilgængelig
til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, så-
fremt dette bliver nødvendigt.
Som anført indledningsvist kan overtrædelse af § 175 b, stk.
8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, i dag straffes med
bøde efter § 373, stk. 2.
Ifølge det gældende stk. 8 skal den øverste modervirksom-
hed omfattet af § 175 b, stk. 1, hvert år opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det gælder yderligere, at den øverste modervirksomhed ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav
for koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye styk-
ker i § 175 b, hvorved det nuværende stk. 8 bliver stk. 9,
foreslås det at ændre henvisningen i § 373, stk. 2, fra § 175
b, stk. 8, til § 175 b, stk. 9.
Det bemærkes samtidig, at der med dette lovforslag også
foreslås en ændring af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, hvor-
efter stykket finder anvendelse, ikke kun for den øverste
modervirksomhed i en koncern, jf. § 175 b. stk. 1, men også
for det styrende gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde om-
fattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2.
At overtrædelse af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, i dag er –
og fortsat ønskes – strafpålagt skyldes, at en manglende år-
lig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen, jf. § 175 b, stk. 1 og 2, kan påvirke såvel risikosty-
ringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn med koncernen eller gruppen og dermed muligheden
for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Med forslaget vil virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1
og 2, kunne ifalde bødestraf såfremt solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen ikke opgøres årligt, opgørelsen ikke
indsendes senest 20 arbejdsdage efter den 31. december el-
ler efter ændringer af betydning for det opgjorte solvenska-
pitalkrav for koncernen eller gruppen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 83, foreslås indsat et nyt § 312
a, stk. 1, vedrørende identifikation af nøglepersoner og un-
derretning til Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identi-
ficeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de på-
gældende varetager. Det foreslås, at overtrædelse af denne
bestemmelse kan straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af pligten til at udskyde varia-
bel løn for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
mindst 5 år bliver strafbelagt, jf. bemærkningerne til § 312
b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
Til nr. 116 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
En finansiel virksomhed kan i medfør af § 373, stk. 3, straf-
fes med bøde i tilfælde, hvor virksomheden ikke efterlever
påbud givet i medfør af en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed. Et bestyrelsesmedlem kan tillige straf-
fes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit be-
styrelseshverv på baggrund af påbud meddelt i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 5, 3. pkt. i § 373,
stk. 3, 2. pkt., til stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede ændring, er en
konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvor-
efter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Med indsættelsen af det nye 351, stk.
4, bliver det gældende stk. 5, til stk. 6, hvorfor henvisningen
til stk. 5, 3. pkt. i § 373, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret til stk.
6, 3. pkt.
Til nr. 117 (§ 373, stk. 10-12, i lov om finansiel virksomhed)
119
I § 373, stk. 10, 1. pkt., er det foreslået, at der ved udmålin-
gen af bøder efter § 373, stk. 1-7 og 9, i lov om finansiel
virksomhed og regler fastsat i medfør heraf skal lægges
vægt på overtrædelsens grovhed samt på gerningsmandens
økonomiske forhold.
Bestemmelsen erstatter herved den gældende regel i § 373,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der skal læg-
ges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe
overtrædelsen har fundet sted. Uanset at overtrædelsens va-
righed således ikke længere udtrykkeligt nævnes i bestem-
melsen, vil der fortsat skulle lægges vægt herpå, da varighe-
den er en integreret del af, hvor grov overtrædelsen er, jf.
nedenfor. Den ophævede bestemmelse finder efter sin ord-
lyd også anvendelse på fastsættelse af frihedsstraf i medfør
af lovens § 373. Der er imidlertid ikke i bestemmelsens for-
arbejder knyttet nærmere forudsætninger om strafniveauet i
sådanne tilfælde, og bestemmelsen indeholdt dermed i rela-
tion til frihedsstraf reelt ikke et supplement til de almindeli-
ge bestemmelser om straffastsættelse i straffelovens kapitel
10. Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse i
stk. 9 indebærer således, at det også fremover vil være de al-
mindelige regler i straffeloven, der regulerer fastsættelsen af
frihedsstraf efter lov om finansiel virksomhed, og forslaget
tilsigter på den baggrund ikke en indholdsmæssig ændring i
relation til reglerne om udmåling af frihedsstraf for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed.
Som det fremgår i det sammenfattende skema under pkt.
2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
hensigten med bestemmelsen, at bøderne fremover som ud-
gangspunkt udmåles efter følgende model: De finansielle
virksomheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bø-
deinterval, der efter forslaget skal danne udgangspunkt for
bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved ud-
målingen af den konkrete bøde inden for intervallet vil der
herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse
i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til
overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen,
uanset de nedenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det an-
givne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markeds-
føringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af
den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hen-
syn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-
telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med ensly-
dende krav følge den strengere praksis på markedsførings-
området, således at finansielle virksomheder straffes på lige
fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres
efter markedsføringslovgivningen.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
der søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed foreslås der ik-
ke indført særlige regler. Det vil således være de almindeli-
ge regler i straffeloven, herunder særligt straffelovens §§ 51
og 80-82, der finder anvendelse.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et pengeinstitut i
strid med lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 6, ik-
ke har etableret den fornødne funktionsadskillelse på kredit-
området. Bestemmelsen stiller krav om, at der på kreditom-
rådet som udgangspunkt skal være etableret funktionsadskil-
lelse mellem på den ene side de personer og organisatoriske
enheder, der har ansvaret for bevilling og etablering af kre-
ditfaciliteter, og på den anden side de personer og organisa-
toriske enheder, der har ansvaret for kontrol og rapportering
af de pågældende kreditfaciliteter. Hvis et pengeinstitut, der
skulle have etableret funktionsadskillelse, i strid med den
nævnte bestemmelse i vidt omfang får foretaget sin kontrol
og rapportering af den samme personkreds, som har bevilget
pengeinstituttets eksponeringer, og dette har medført en for-
højet generel risiko for konflikter, f.eks. i form af risiko for
manglende erkendelse af bevillingsfejl og dermed risiko for
tab for pengeinstituttets indskydere m.v., taler dette isoleret
set (dvs. når der bortses fra virksomhedens økonomiske for-
hold, jf. nedenfor) for, at bøden som udgangspunkt udmåles
midt i det angivne interval. Ved vurderingen af den konkrete
grovhed må der imidlertid tillige lægges vægt på de nærme-
re omstændigheder vedrørende overtrædelsen. Har der i det
konkrete tilfælde været tale om en meget kortvarig overtræ-
delse, eller har den generelle risikoforøgelse af andre grunde
været af begrænset omfang, vil dette isoleret set kunne tale
for, at anse overtrædelsen for mindre alvorlig, således at bø-
den udmåles i den nedre del af intervallet. Har overtrædel-
sen derimod haft nogen varighed eller har denne fundet sted
under omstændigheder, der tilsagde en særlig grad af forsig-
tighed, vil dette kunne tale for at udmåle bøden i den øvre
ende af intervallet.
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at et institut
overtræder artikel 77 i CRR. Denne bestemmelse fastsætter
bl.a., at et institut skal have Finanstilsynets forudgående til-
ladelse til at reducere, indfri eller genkøbe egentlige kerne-
kapitalinstrumenter udstedt af instituttet. Hvis en bank uden
Finanstilsynets godkendelse foretager en kapitalnedsættelse,
hvor kapitalgrundlaget efterfølgende er reduceret, overtræ-
der banken herved artikel 77. Bankens kapitalnedsættelse og
heraf reducerede kapitalgrundlag kan udgøre en væsentlig
risiko for både kunder, investorer m.v., da banken nu har
120
forringet sit kapitalgrundlag, hvorved diverse investorer og
kreditorers retsstilling kan være væsentligt forringet, hvis
banken skulle komme i yderligere problemer. Der er dermed
som udgangspunkt tale om en overtrædelse af en sådan
grovhed, at bøden (isoleret set) bør udmåles i den øvre del af
intervallet.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel
karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt
omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kun-
der og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den
overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog,
at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den pågældende
virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yder-
ligere i forhold til grovheden m.v. Der henvises til det anfør-
te herom under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.7 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Som illustrativt eksempel kan nævnes det tilfælde, at for-
manden for bestyrelsen i et pengeinstitut i sin beretning for
generalforsamlingen ikke redegør for aflønningen af besty-
relsen og direktionen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende regn-
skabsår. Undladelsen er en overtrædelse af § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, der bevirker, at generalfor-
samlingen ikke får indblik i aflønning og lønpolitik og der-
for ikke har mulighed for at komme med indsigelser heri-
mod. Da virksomheden imidlertid har overholdt kravene til
aflønning, medfører overtrædelsen ikke nogen økonomisk
negativ effekt på instituttet. Det er herved endvidere en for-
udsætning, at overtrædelsen kun er sket den ene gang, og at
de udeladte aflønningsforhold ikke afviger væsentligt fra
det, bestyrelsesformanden oplyste på den foregående gene-
ralforsamling, således at forsamlingen ikke forholdes mulig-
heden for at gribe ind over for sådanne ændringer.
Videre kan som eksempel på en overtrædelse af en sådan
ren formel karakter nævnes det tilfælde, at en bank, som har
tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, ikke benytter betegnelsen ”bank” i sit virk-
somhedsnavn. Instituttet overtræder herved § 7, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheden skal be-
nytte betegnelsen ”bank” i sit navn. Overtrædelsen er derfor
egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at
banken ikke er underlagt tilsyn og dækket af Indskyderga-
rantifonden m.v., mens den ikke kan medføre skade eller ri-
siko herfor på bankens kunder eller investorer, da banken
har tilladelse som pengeinstitut, hvorved indskydere m.v. er
sikrede.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 2. og 3. pkt.,
sondres der ved opgørelsen af gerningsmandens økonomiske
forhold mellem bøder, der retter sig til juridiske personer
(virksomheder), og bøder, der retter sig til fysiske personer.
I stk. 10, 2. pkt., foreslås det således, at der for overtrædelser
begået af juridiske personer skal lægges vægt på virksomhe-
dernes nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.3 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for intervaller-
ne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksom-
heden er blandt de små eller større virksomheder i den på-
gældende kategori. Hvis en virksomhed således f.eks. har en
nettoårsomsætning på f.eks. 60 mio. kr., ligger den dermed i
den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret
set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf.
ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det
foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Det-
te gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige
overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de en-
kelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor
ikke lægges vægt på, om virksomhedens størrelsesmæssigt
befinder sig i den mindre eller større del af virksomheder i
kategorien. Som det fremgår af skemaet under pkt. 2.1.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, er de foreslåede
bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad over-
lappende. Hermed bliver det muligt også for de mindste
virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinter-
val at tage højde for eventuelle formildende omstændighe-
der, ligesom det bliver muligt i relation til de største virk-
somheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpen-
de omstændigheder.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsindtægter
modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For for-
sikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde, hvor
der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeud-
målingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tids-
punkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
121
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt-
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom-
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle ud-
måles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs.
svarende til niveauet i den øverste kategori.
For overtrædelser der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at bø-
den vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk-
somheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeni-
veauerne i skemaet, uanset om nettoomsætningen overstiger
den øverste kategori i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed, men som ikke er finan-
sielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller for-
sikringsholdingselskaber, såsom investeringsrådgivere, spa-
revirksomheder, CO2-kvotebydere og Insurance Special
Purpose Vehicles (ISPV’er), foreslås bøden ligeledes fastsat
ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten
nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regn-
skab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning
af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages ud-
gangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der vi-
ser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Som et særligt forhold i relation til betydningen for bøden af
en finansielle virksomheds økonomiske forhold kan det
nævnes, at det i de specielle bemærkninger til den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 9, der blev indsat ved lov nr. 1556
af 21. december 2010 bl.a. fremgik, at der ved bødeudmålin-
gen skal tages hensyn til, at bødens størrelse som udgangs-
punkt aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende
eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen
nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er,
at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det
anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde,
der ligger i den lave ende af intervallerne eller under de fast-
satte intervaller, selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede
er nødlidende, ligesom en bøde under alle omstændigheder
ikke i medfør af det anførte princip kan nedsættes til et lave-
re beløb end det, der i givet fald følger af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 12 om forhøjede bøder, i tilfælde af, at
overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, såfremt
et sådant beløb ikke kan konfiskeres.
I stk. 10, 3. pkt., foreslås det, at der for overtrædelser begået
af fysiske personer skal lægges vægt på gerningsmandens
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Som det fremgår af skemaet ovenfor under pkt. 2.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det
herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages ud-
gangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne op-
gøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsover-
trædelser i medfør af færdselslovens §§ 117 og 117 b. Det
indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den
pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75
for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v.,
der er skattepligtige i det pågældende år. Såfremt årsind-
komsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens ud-
stedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genop-
tagelse af den pågældendes skatteansættelse, f.eks. som led i
udløsning af et tilbagebetalingskrav i medfør af en såkaldt
claw back-aftale, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk.
5, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for over-
trædelse af lov om finansiel virksomhed m.v. som udgangs-
punkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en
nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil her-
efter – i overensstemmelse med det, der er anført vedrørende
fastsættelse af virksomhedsbøder – bl.a. bero på grovheden
af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i hen-
hold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende el-
ler formildende retning. I den forbindelse vil der efter om-
stændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågæl-
dende på afgørelsestidspunktet – f.eks. som følge af afskedi-
gelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til
situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket
rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.
Til sidst foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af bøderne
i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en øko-
nomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den-
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde,
der bliver resultatet af den model, som er skitseret ovenfor.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Også for så vidt angår fysiske personer foreslås der et sær-
ligt lavt bødeniveau for overtrædelser af rent bagatelagtig
karakter, jf. skemaet under pkt. 2.1.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
I den foreslåede stk. 11 foreslås som noget nyt, at der fast-
sættes et skærpet bødeniveau for overtrædelser, der bl.a. i
lyset af erfaringerne fra finanskrisen må anses for særligt
122
grove, idet de indebærer en risiko for den finansielle stabili-
tet eller tilliden til det finansielle system. Bestemmelsen til-
sigter på den baggrund at etablere et særligt strafferetligt
værn mod sådanne overtrædelser.
Også for sådanne generelt meget grove overtrædelser fore-
slås bødeniveauet fastsat under hensyn til den økonomiske
styrke af den virksomhed eller person, der har begået over-
trædelsen og den konkrete grovhed m.v. Som det fremgår af
det sammenfattende skema under pkt. 2.1.4 i de almindelige
bemærkninger, foreslås der på den baggrund en virksom-
hedsbøde i førstegangstilfælde på mellem 500.000 kr. og 50
mio. kr. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde er det forud-
sat, at der lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæs-
sigt befinder sig i den mindre eller større andel af virksom-
heder i kategorien og forbrydelsens konkrete grovhed, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 10.
I stk. 11, nr. 1, foreslås det, at der skal udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der
medfører en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte
drift.
Baggrunden herfor er, at sådanne overtrædelser indebærer
en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og
andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader
på det omkringliggende samfund.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter
en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en
(ulovlig) økonomisk risiko for den finansielle virksomheds
fortsatte drift.
Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virk-
somheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk
risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen
bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende
kapitalkrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den øko-
nomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhe-
dens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen.
Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en
situation, hvor den ikke kunne overholde kapitalkravene, vil
enhver overtrædelse, der indebærer en større (ulovlig) øko-
nomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af be-
stemmelsen.
Som eksempel på en sådan overtrædelse kan nævnes, at et
pengeinstitut overtræder reglerne om store eksponeringer, jf.
artikel 395, stk. 1, i CRR, og hermed skaber en koncentrati-
onsrisiko, der ville bevirke, at instituttet ikke ville kunne
overholde kapitalkravene, hvis eksponeringen eller ekspone-
ringerne nedskrives til 0. En lignende situation kan opstå,
hvis instituttet i strid med artikel 395, stk. 1, påtager sig eks-
poneringer mod en kreds af personer, der er indbyrdes ledel-
sesmæssigt eller økonomisk forbundne, på en sådan måde,
at 25 pct.-grænsen samlet overskrides på trods af, at de en-
kelte eksponeringer er under 25 pct.-grænsen.
Som yderligere eksempel kan nævnes en finansiel virksom-
hed, der på grund af en generel høj eksponering mod et risi-
kofyldt marked (berettiget) har fået et påbud, jf. § 350, stk.
1, nr. 2, af Finanstilsynet om at foretage visse nødvendige
foranstaltninger, fordi der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste
sin tilladelse, og virksomheden herefter overtræder dette på-
bud.
Som nævnt er det afgørende størrelsen af den økonomiske
risiko, som den finansielle virksomhed påtager sig som led i
overtrædelsen. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggen-
de denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen. I det ovenfor anførte eksempel
med overskridelse af 25 pct.-grænsen, jf. artikel 395, stk. 1, i
CRR, er det således alene størrelsen af den ulovlige ekspo-
nering, der er afgørende, mens spørgsmålet om, hvor solid
den pågældende debitor er, er uden betydning for, om der
skal fastsættes en skærpet bøde efter stk. 11. Dette spørgs-
mål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af
den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den
konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.
I anden række kan også overtrædelser, der ikke direkte berø-
rer en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed,
alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere
indirekte risiko for den fortsatte drift og således være omfat-
tet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet,
hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en
objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der
samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til
formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige,
generelle økonomiske risici.
Udtrykket ”en økonomisk sårbar situation” omfatter for så
vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilfælde,
hvor instituttet er under det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf.
§ 125, stk. 4, og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 126
a, stk. 1, 2. pkt. På forsikringsområdet er forsikringsselska-
berne pr. 1. januar 2016 blevet inddelt i gruppe 1- og gruppe
2-selskaber, hvor gruppe 2 er de mindste forsikringsselska-
ber. For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situati-
on være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf.
den nye § 126 c, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det væ-
re, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov,
jf. den nye § 126, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at
Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til
virksomhedernes drift.
123
Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økono-
misk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der
har til formål at skærme finansielle virksomheder mod bety-
delige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
– § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for
en finansiel virksomhed skal identificere og kvantificere
virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksom-
hedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
– § 70, stk. 5, der fastsætter, at bestyrelsen for virksomhe-
den løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikopro-
fil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direkti-
onen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-
ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
– § 71, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksom-
hed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for.
– § 77 a om krav til aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
– § 147, stk. 1, der fastsætter nærmere regler om, at penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber ikke må eje fast ejen-
dom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget.
– CRR artikel 412, stk. 1: Institutterne skal besidde likvide
aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående penge-
strømme minus indgående pengestrømme i stresssituati-
oner, således at det sikres, at institutterne opretholder li-
kviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække even-
tuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på
30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende de-
res likvide aktiver til at dække deres udgående nettopen-
gestrømme.
Som anført er det herved en forudsætning, at der er tale om
grove overtrædelser af regler af den nævnte karakter. Ved
vurderingen heraf må navnlig lægges vægt på størrelsen af
den risiko, overtrædelsen har medført.
I stk. 11, nr. 2, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket drift af en finan-
siel virksomhed uden lovpligtig tilladelse.
Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse
indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsy-
nets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der også for sådanne over-
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af sådanne forbrydelser.
Om der er sket drift af en finansiel virksomhed uden lov-
pligtig tilladelse afgøres efter kapitel 3 i lov om finansiel
virksomhed om tilladelse, eneret m.v., og kapitel 5 om
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11, nævnte virksomhed i et land inden for
EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial.
I forhold til udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for EU/EØS, følger det derimod af § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om fi-
lialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, at disse insti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet kan udøve kreditinsti-
tutvirksomhed gennem en filial her i landet.
I stk. 11, nr. 3, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket grov eller genta-
gen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysnings-
pligter i forhold til Finanstilsynet under skærpede omstæn-
digheder.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af en finansiel virksom-
heds oplysningspligter kan efter omstændighederne have en
sådan karakter, at det indebærer en grundlæggende tilsides-
ættelse af Finanstilsynets mulighed for kontrol med virk-
somheden.
Det foreslås på den baggrund, at der også i relation til sådan-
ne overtrædelser skal udmåles en skærpet bøde, hvis over-
trædelsen sker under skærpende omstændigheder. Hensigten
med denne betingelse er at afgrænse anvendelsen af skærpe-
de bøder til tilfælde, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at den kan sidestilles med at drive en finansiel virksom-
hed uden tilladelse. Om dette er tilfældet vil bero på en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Som ek-
sempel på, at tilsidesættelse af en oplysningspligt må anses
for omfattet af bestemmelsen, kan nævnes, at den manglen-
de indberetning m.v. har hindret eller vanskeliggjort Finans-
tilsynets kontrolvirksomhed har været af en sådan karakter,
at betingelserne for, at Finanstilsynet helt eller delvist kunne
have tilbagekaldt virksomhedens tilladelse, have udstedt på-
bud om afsættelse af et medlem af ledelsen, eller have ud-
stedt påbud om at iværksætte de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opfylde et individuelt fastsatte solvenskrav, jf. §
225, stk. 2, ville være opfyldt, hvis Finanstilsynet havde haft
de omhandlede informationer. Det vil f.eks. være tilfældet
ved tilsidesættelse af pligten efter lovens § 75 til straks at
underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende be-
124
tydning for virksomhedens fortsatte drift. Som yderligere
eksempel kan nævnes det tilfælde, at en finansiel virksom-
hed forsætligt foretager en forkert indberetning af kapital-
forholdene eller likviditetsforholdene for at dække over, at
virksomheden ikke opfylder kravene hertil eller indgiver et
årsregnskab, der ikke giver et retvisende billede af virksom-
hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat,
jf. § 186, stk. 1. Det anførte gælder dog ikke, hvis Finanstil-
synet på anden vis fra virksomheden har fået de pågældende
oplysninger.
Med bestemmelsen i § 373, stk. 12, der er ny, foreslås det, at
er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, kon-
fiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde. Bestemmelsen skal sikre, at
gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved
overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at
der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til
en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne
ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste
eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens regler herom, indebærer forslaget således, at der fast-
sættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes her-
efter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse
oven i den bøde, der bliver resultatet af den model, som er
skitseret under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. stk. 10 og 11.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsig-
tet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, ud-
måles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestem-
melse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste/
besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en
tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende for-
tjeneste/besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelo-
vens almindelige regler er af betydning for vurderingen af
overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne
lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden efter den oven-
for foreslåede model, jf. stk. 10.
Til nr. 118 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 374, stk. 3, kan en finansiel virksomhed pålægges
tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme påbud om af-
sættelse af en direktør i medfør af § 351 i lov om finansiel
virksomhed.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 374, stk. 3,
som følge af indsættelsen af nyt stk. 4 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvoref-
ter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring af § 374, stk.
3, betyder, at et SIFI eller G-SIFI, der undlader at efterkom-
me påbud efter § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 5. Finanstilsynet kan i henhold til det gældende §
351, stk. 4, påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en nøgleperson i selskabet. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til § 351, stk. 4, i det gældende § 374,
stk. 3, hvilket er baggrunden for nærværende forslag. Den
foreslåede ændring indebærer, at et gruppe 1-forsikringssel-
skab, der undlader at efterkomme påbud efter § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed om at afsætte en nøgleperson,
kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag for påbud vedrørende af-
sættelse af direktører, jf. henvisningen i den gældende §
374, stk. 3, til § 351, stk. 1 og 5, 1. pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 1 og 5 og 6, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 1 i lov om investeringsforeninger m.v. angiver anvendel-
sesområdet for loven.
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 5, der afgrænser anvendel-
sesområdet for de foreslåede bestemmelser om aflønning af
bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risi-
koprofil, i §§ 48 a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) indfører aflønningsregler
for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab samt investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab, er som følge af den
politiske aftale, som er beskrevet under de almindelige be-
125
mærkninger pkt. 2.4, allerede omfattet af de gældende afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, hvilket de fortsat
skal være. De gældende aflønningsregler i lov om finansiel
virksomhed svarer til dem, der følger af UCITS V-direkti-
vet, samt de særlige regler, der følger af de politiske aftaler.
Investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab er ikke omfattet
af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at de foreslåede aflønningsregler i §§ 48
a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v. alene skal finde
anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller et administrationsselskab.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger indeholder definitioner.
Det foreslås i definitionen i § 2, stk. 1, nr. 26, at variable
løndele er aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ik-
ke er kendt på forhånd.
Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, er ny. Bestemmelsen defi-
nerer, hvad der forstås ved variable løndele. Forslaget indfø-
res på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvormed der skal gælde ensartede aflønningsregler i den fi-
nansielle sektor. Definitionen er den samme som definitio-
nen af variable løndele i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel
virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. De i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov
om finansiel virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. angivne ek-
sempler på variable løndele fremgår ikke af den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., men
er i stedet angivet i de specielle bemærkninger til forslaget.
Ved variable løndele forstås eksempelvis bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og lignende ordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Definitio-
nen er ikke udtømmende og alle løndele, som ikke er en del
af den på forhånd kendte faste aflønning, vil udgøre variabel
løn. Direkte resultatafhængige programmer som f.eks. bo-
nusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønnings-
ordninger, der afhænger af, om den ansatte lever op til på
forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør således variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad hoc-beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i inve-
steringsforeningen, men det kan også være beløb, der tilde-
les som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et
stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, fær-
diggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad
hoc-beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør
også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om
et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en
del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus eller ve-
derlag er aftalt forud for arbejdets udførelse, og hvis investe-
ringsforeningen efter udførelsen af opgaven tildeler bonus
eller vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstids-
betaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstids-
betaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste
rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab,
timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd
aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en
del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer et
medlem af en investeringsforening, der tillige er medlem af
foreningens bestyrelse eller direktion eller er udpeget som
væsentlig risikotager, er dette ikke omfattet af begrebet af-
lønning og er således ikke omfattet af aflønningsreglerne, så
længe der ikke er tale om omgåelse af aflønningsreglerne.
Til nr. 3 og 4 (§ 19, nr. 27 og 28, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde
Det foreslås at ”og” udgår i § 19, nr. 27, og at ”og” i stedet
indsættes i § 19, nr. 28.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 19, nr. 27 og 28,
som følge af indsættelsen af en ny § 19, nr. 29, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 19, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde.
126
Der foreslås indsat et nyt § 19, nr. 29, der fastsætter, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 13, der giver generalforsamlingen i en investeringsfor-
ening mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes
følger det af lovforslagets § 2, nr. 13, at generalforsamlin-
gens beslutning herom skal optages i foreningens vedtægter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 19, at det skal
fremgå af investeringsforeningens vedtægter, hvorvidt for-
eningens årsrapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet investeringsforening kan allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse beslutte, at årsrappor-
ten skal udarbejdespå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af
foreningens vedtægter.
Til nr. 6 og 7 (§ 20, stk. 1, nr. 28 og 29, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Det foreslås at ”og” udgår i § 20, nr. 28, og at ”og” i stedet
indsættes i § 20, nr. 29.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 20, stk. 1, nr. 28 og
29, som følge af indsættelsen af en ny § 20, stk. 1, nr. 30,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, nr. 30, i lov om investeringsforeninger
mv.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Der foreslås indsat et nyt § 20, stk. 1, nr. 30, der fastsætter,
at vedtægter for en SIKAV skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal på engelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 16, der giver generalforsamlingen i en SIKAV mulig-
hed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-
rapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes følger det af
lovforslagets § 2, nr. 16, at generalforsamlingens beslutning
herom skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 20, at det skal
fremgå af SIKAV’ens vedtægter, hvorvidt foreningens års-
rapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet SIKAV kan allerede i forbindelse med SI-
KAV’ens stiftelse beslutte, at årsrapporten skal udarbejde-
spå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af SIKAV’ens ved-
tægter.
Til nr. 9 og 10 (§ 21, nr. 23 og 24, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Det foreslås at ”og” udgår i § 21, nr. 23, og at ”og” i stedet
indsættes i § 21, nr. 24.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 21, nr. 23 og 24,
som følge af indsættelsen af en ny § 21, nr. 25, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 11.
Til nr. 11 (§ 21, nr. 25, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Der foreslås indsat et nyt § 21, nr. 25, der fastsætter, at
fondsbestemmelserne for værdipapirfonde skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt årsrapporter for værdipapirfonde
skal udarbejdes på engelsk.
Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger
og SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrap-
porten for en værdipapirfond udarbejdes i henhold til regle-
rne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske
UCITS. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde. Årsrapporten for en værdipa-
pirfond aflægges af bestyrelsen og direktionen for investe-
127
ringsforvaltningsselskabet, jf. § 83 i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse væl-
ger at udarbejde årsrapporten for værdipapirfonden på en-
gelsk, bør dette fremgå af værdipapirfondens fondsbestem-
melser. Dette svarer til de krav, der indføres med lovforsla-
gets § 1, nr. 13 og 16, for henholdsvis investeringsforenin-
ger og SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens
eller SIKAV’ens vedtægter, hvis årsrapporten skal udarbej-
des på engelsk.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 21, at det skal
fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser, hvorvidt
årsrapport for værdipapirfonden skal udarbejdes på engelsk.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse kan til enhver
tid beslutte, at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
En sådan beslutning kræver, at fondsbestemmelserne ændres
i henhold til beslutningen, så det ikke længere fremgår, at
årsrapporten udarbejdes på engelsk.
Udarbejdes årsrapporten på engelsk, indebærer dette, at de-
lårsrapporterne ligeledes udarbejdes på engelsk.
Til nr. 12 (§ 31, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 31 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en investeringsfor-
ening indkaldes af Finanstilsynet.
Det følger af § 31, stk. 2, at investeringsforeningens besty-
relse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Fremover vil det således kun være investeringsforeninger,
der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU-land eller et EØS-land, der skal føre en revisi-
onsprotokol.
Det foreslås derfor at ændre § 31, stk. 2, så det fremgår, at
revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde, hvor der
føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumentation skal
udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revisionspro-
tokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 13 (§ 32, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede stk. 6, at generalforsamlingen i
en investeringsforening med simpelt flertal kan træffe be-
slutning om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det
foreslås endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis
ved simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten
igen skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslut-
ning herom skal optages i foreningens vedtægter. Optagelse
af generalforsamlingens beslutning i foreningens vedtægter
kræver ikke særskilt vedtagelse.
Det første år, hvor investeringsforeningen vælger at udarbej-
de årsrapport udelukkende på engelsk, skal dette senest be-
sluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrappor-
ten efterfølgende godkendes. Investeringsforeningen behø-
ver således ikke afvente, at vedtægterne ændres og godken-
des af Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 2, nr. 14, før investeringsforeningen første gang
udarbejder årsrapport på engelsk. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, såfremt investeringsforeningen vælger, at årsrappor-
ten igen skal udarbejdes på dansk.
Når årsrapporten første gang udarbejdes på et andet sprog
end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk eller om-
vendt, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dags-
ordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles forud
for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt general-
forsamlingen forkaster forslaget om fremover at udarbejde
årsrapport udelukkende på henholdsvis dansk eller engelsk,
skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to sprog, som
hidtil er anvendt med henblik på godkendelse heraf på en ny
generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter.
Det er ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk kan anven-
des i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport, som ale-
ne er affattet på engelsk. Tilsvarende gør sig gældende, så-
fremt der skiftes tilbage til dansk igen.
128
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse besluttes, at årsrappor-
ten skal udarbejdes på engelsk.
Til nr. 14 (§ 35, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 35, stk. 2, at ændring af vedtægterne for en
investeringsforening først træder i kraft, når ændringen er
godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
35, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., således at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter det foreslåede § 32, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter udarbejdes på, træder i kraft på beslutningstids-
punktet. Dette gør det muligt for en investeringsforening at
beslutte at udarbejde årsrapport på henholdsvis engelsk eller
dansk på den samme ordinære generalforsamling, på hvilken
årsrapporten efterfølgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
I medfør af lovforslagets § 19 træder loven i kraft den 1. ja-
nuar 2017. Investeringsforeningerne vil herefter kunne an-
vende muligheden for at udarbejde årsrapport udelukkende
på engelsk ved den førstkommende ordinære generalforsam-
ling efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke balanceda-
toen, der er afgørende, men derimod alene den omstændig-
hed, at generalforsamlingens afholdelse finder sted efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en SIKAV indkaldes
af Finanstilsynet.
Det følger af § 40, stk. 2, at en SIKAV’ers bestyrelse skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 40, stk. 2, så det
fremgår, at revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde,
hvor der føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumenta-
tion skal udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revi-
sionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 16 (§ 41, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede nye stk. 6, at generalforsamlin-
gen i en SIKAV med simpelt flertal kan træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det foreslås
endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis ved
simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten igen
skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslutning
skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Optagelsen af general-
forsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt
vedtagelse.
Beslutningen om, at årsrapporten fremadrettet alene skal ud-
arbejdes på engelsk, skal første gang træffes senest på den
ordinære generalforsamling, hvorpå årsrapporten efterføl-
gende godkendes. SIKAV’en behøver således ikke afvente,
at vedtægterne ændres og godkendes af Finanstilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 17, fø-
rend SIKAV’en første gang udarbejder årsrapport på en-
gelsk. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt investerings-
foreningen vælger at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk.
Når årsrapporten første gang skal udarbejdes på et andet
sprog end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk el-
ler omvendt, kan dette foregå ved, at der optages et punkt på
dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles
forud for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt
generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at ud-
arbejde årsrapport udelukkende på henholdsvis engelsk eller
dansk, skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to
sprog, som hidtil er anvendt med henblik på godkendelse
heraf på en ny generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter. Der kan således ikke udarbejdes delårsrap-
port på engelsk, førend generalforsamlingen har vedtaget, at
årsrapporten fremover alene skal udarbejdes på dette sprog.
Det er imidlertid ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk
kan anvendes i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport,
som alene er affattet på engelsk, idet det dog forudsættes, at
generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning her-
129
om. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt der skiftes tilba-
ge til dansk igen.
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med stiftelsen besluttes, at årsrapporten for SIKAV’en udar-
bejdes på engelsk.
Til nr. 17 (§ 44, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, er ny og svarer til
forslagets § 2, nr. 14.
Det følger af § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at ændring af vedtægterne for en SIKAV først træder i
kraft, når ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. således, at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter den foreslåede § 41, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter aflægges på, træder i kraft på beslutningstidspunk-
tet. Dette gør det muligt for en SIKAV at beslutte at aflægge
årsrapport på henholdsvis engelsk eller dansk på den samme
ordinære generalforsamling, på hvilken årsrapporten efter-
følgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 16.
I medfør af lovforslagets § 19 træder lovforslaget i kraft den
1. januar 2017. SIKAV’er vil herefter kunne anvende mulig-
heden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved
den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens
ikrafttræden. Det er således ikke balancedatoen, der er afgø-
rende, men derimod alene den omstændighed, at generalfor-
samlingens afholdelse finder sted efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 18 (§§ 48 a-48 c i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 48 a
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke underlagt regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a er ny og fastsætter krav
om investeringsforeningens variable aflønning af bestyrel-
sen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor, og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 a i lov om finansiel
virksomhed og til § 20 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Som en del af investeringsforeningens løbende kontrol med
efterlevelse af lønpolitikken skal det sikres, at den endelige
aflønning lever op til kravene i den foreslåede § 48 a. Da det
i praksis vil være bestyrelsen, der varetager denne opgave på
vegne af investeringsforeningen er det angivet i forslaget, at
det er bestyrelsens pligt at sikre sig, at foreningens aflønning
af bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere overhol-
der kravene i § 48 a, stk. 1. Der er tale om en regulering af
bestyrelsens pligter, som vil have indflydelse på investe-
ringsforeningens mulighed for at indgå aftaler om variabel
løn med bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil (væsentlige risikotagere). Hvad der udgør variable
løndele er defineret i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, i lov
om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ved en investeringsforenings af-
lønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en flere
afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at kravene
i nr. 1-6 er opfyldt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et
medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter et loft således, at den
variable løn til et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension for det enkelte bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem. Loftet gælder således for hver enkelt person.
Investeringsforeningen kan vælge, at størrelsen af den varia-
ble løndel kan være forskellig for hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen. Loftet på 50 pct. for bestyrelse
og direktion skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges, og således inden udskydelse af en del af den variable
løndel. Loftet er fastsat på baggrund af den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
130
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at variable løndele til andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, højst må udgøre 100 pct. af den fa-
ste grundløn inklusive pension.
Loftet gælder således for hver enkelt person. Ved fortolk-
ning af hvem der skal udpeges som væsentlig risikotager, vil
Finanstilsynet anvende definitionen i bekendtgørelse om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforenin-
ger, som forventes udstedt i medfør af hjemlen i den foreslå-
ede § 77 h, samt ESMA’s retningslinjer for forsvarlige af-
lønningspolitikker i henhold til direktiv 2014/91/EU om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det tidspunkt,
hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de
kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable
løns størrelse i henhold til aftalen mellem investeringsfor-
eningen og den pågældende modtager, foretages, og således
inden udskydelse af en del af den variable løndel. Loftet er
fastsat på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf.
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en investeringsforenings gene-
ralforsamling kan beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at kra-
vene i litra a-e opfyldes.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 3, kan investeringsforeningens
generalforsamling beslutte at hæve det efter stk. 1, nr. 2,
fastsatte loft, så de variable løndele til væsentlige risikotage-
re kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension. En sådan beslutning forudsætter, at alle betingel-
serne i det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a-e, er opfyldt. Kra-
vene i litra a-e er således kumulative.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan
enten vedrøre alle væsentlige risikotagere, en del heraf eller
en enkelt væsentlig risikotager. F.eks. kan beslutningen af-
grænses til at vedrøre væsentlige risikotagere i en bestemt
afdeling. Bestyrelsen kan således beslutte, at der skal gælde
forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væ-
sentlige risikotagere i afdelingerne i investeringsforeningen.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages på samme tids-
punkt som ved loftet på de 100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a, skal investeringsfor-
eningen senest ved indkaldelse til generalforsamlingen ori-
entere om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft. Investeringsforeningen kan til brug for
orienteringen benytte de kommunikationsmidler, som inve-
steringsforeningen normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra b, skal generalforsamlin-
gen tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra investerings-
foreningen. Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
Dette betyder, at anbefalingen skal indeholde en begrundel-
se for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte,
disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft
samt den forventede indvirkning på investeringsforeningens
mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Benyttelse af et højere maksimalt loft må ikke være til hin-
der for, at investeringsforeningen kan opretholde en tilstræk-
kelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Det skal fremgå af indstillingen til
generalforsamlingen, hvordan bestyrelsen har forholdt sig til
dette krav.
Efter bestemmelsen påhviler det investeringsforeningen at
udarbejde anbefalingen. Det vil i praksis være bestyrelsen,
der på investeringsforeningens vegne fremsætter forslaget
på generalforsamlingen, og det vil derfor også være besty-
relsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til medlemmerne.
Anbefalingen skal gøre medlemmerne i stand til at træffe
beslutning om et højere maksimalt loft på et oplyst grund-
lag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalfor-
samlingen. Væsentlige oplysninger som f.eks. hvor mange
ansatte, der vil blive berørt af et højere loft, samt deres ar-
bejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder skal
medlemmerne også kunne udlede, om et foreslået højere loft
vil gælde for alle væsentlige risikotagere, kun for nogle ka-
tegorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige
risikotagere i nogle afdelinger hos investeringsforeningen,
eller eventuelt en væsentlig risikotager. Desuden skal ind-
virkningen på investeringsforeningens formue indgå i anbe-
falingen, så medlemmerne har mulighed for at inddrage en
eventuel indvirkning på værdien af deres andele i beslutnin-
gen.
Medlemmerne skal i medfør af stk. 1, nr. 3, litra b, modtage
anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til general-
forsamlingen. Investeringsforeningen kan benytte de kom-
131
munikationsmidler, som investeringsforeningen normalt be-
nytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra c, skal investeringsfor-
eningen senest samtidig med formidling af anbefalingen til
medlemmerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbe-
falingen til medlemmerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Investe-
ringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet godt-
gøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Investeringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet
kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke
er i modstrid med investeringsforeningens mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1,
nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet vil
i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af
forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på inve-
steringsforeningens formue.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af investe-
ringsforeningens generalforsamling med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem-
meberettigede andele er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede andele
repræsenteret på generalforsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat,
som er medlem af investeringsforeningen, må ikke deltage i
afstemningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod investeringsforeningens interesse.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslut-
ninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af medlemmerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
Bestemmelsen har ikke indvirkning på eventuelle stemme-
retsbegrænsninger og stemmelofter.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven ve-
drørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen er en und-
tagelse til den generelle regel om, at medlemmerne som ud-
gangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på investerings-
foreningens generalforsamlinger med henblik på at fremme
egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflik-
ten dog være så væsentlig, at medlemmet anses for inhabil.
Et medlem vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestem-
melsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft vil gælde for vedkommende. Hvis generalforsam-
lingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et høje-
re maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en speci-
fik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afde-
ling, vil beslutningen som udgangspunkt ikke have en væ-
sentlig interesse for den ansatte. Der kan forekomme situati-
oner, hvor den ansatte vurderes at være inhabil, uden at be-
slutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen
om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører
et nærtstående familiemedlem til et medlem, må den ansatte
anses for at være inhabil i forhold hertil.
Bestyrelsen må foretage en vurdering af, om den ansatte har
en så væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i
strid med investeringsforeningens interesse. Bestyrelsen må
således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen
vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrø-
rende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inha-
bilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte an-
satte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inha-
bilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft er af så væsentlig betydning
for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om
den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af
sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af
et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå
af dens anbefaling til generalforsamlingen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den
enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet, skal bestyrelsen sikre, at dirigenten, inden
generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke
enkelte ansatte eller medlemmer, der efter bestyrelsens op-
fattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om
forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at
det ifølge principperne om inhabilitet i selskabslovgivnin-
gens regler er det enkelte medlem, der selv har ansvaret for
at vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra e, skal investeringsfor-
eningen senest 8 dage efter generalforsamlingen informere
Finanstilsynet om generalforsamlingens beslutning, herun-
der om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
Finanstilsynet skal informeres uanset udfaldet af generalfor-
samlingens behandling af forslaget, og således eksempelvis
også, hvis forslaget om forhøjelse af loftet ikke vedtages.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at med forbehold for investerings-
foreningens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del
og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
132
fil, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance
af andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende in-
vesteringsforening, der afspejler de pågældende afdelingers
værdi.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra m, i UCITS V-direktivet, hvorefter mindst 50 pct. af en
eventuel variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller andre
væsentlige risikotagere skal bestå af en balance af andele el-
ler tilsvarende instrumenter i den pågældende investerings-
forening, der afspejler investeringsforeningens værdi.
Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og de ansatte, som an-
ses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et med-
lem af bestyrelsen i en investeringsforening modtager en va-
riabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis andele i
en eller flere afdelinger, må det antages, at det er i bestyrel-
sesmedlemmets interesse, at kursen på andelene i investe-
ringsforeningen stiger.
Ved vurdering af, om der foreligger en balance mellem de
nævnte typer af andele og instrumenter, må der tages hensyn
til, hvilke typer af andele og instrumenter, det er muligt at
benytte ud fra investeringsforeningens struktur og størrelse,
samt hvad der afspejler investeringsforeningens værdi, lige-
som der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæs-
sigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på
bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af
den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis i henhold
til de tilsvarende aflønningsregler i lov om finansiel virk-
somhed kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt fi-
nansielt produkt, såfremt investeringsforeningen kan give en
passende begrundelse herfor.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til én eller nogle af investeringsforeningens afdelin-
ger, og således kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en
del af investeringsforeningens afdelinger, skal der kun an-
vendes andele og instrumenter som variabel løn i den eller
de afdelinger, som den pågældende er udpeget som væsent-
lig risikotager i forhold til. Hvis en investeringsforening be-
står af afdeling x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig
risikotager i forhold til afdeling x, skal der alene udstedes
andele og instrumenter m.v. i afdeling x. Er medarbejderen
væsentlig risikotager i forhold til både afdeling x og afde-
ling y, skal halvdelen af de krævede andele og instrumenter
m.v. udstedes i hver af afdelingerne x og y. Andelen af an-
dele og instrumenter m.v. skal således fordeles forholds-
mæssigt i de afdelinger, som den pågældende er væsentlig
risikotager i forhold til.
Har en ansat i investeringsforeningen kun væsentlig indfly-
delse på en afdelings risikoprofil (og hermed identificeret
som væsentlig risikotager i forhold til denne afdeling), bør
investeringsforeningen overveje, om den ansattes økonomi-
ske interesse for den pågældende afdeling er så stor, at den
ansattes andele eller instrumenter bør være udstedt i andre
afdelinger, som administreres af investeringsforeningen.
Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning for så
vidt angår den afdeling, hvor den ansatte er væsentlig risiko-
tager.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler investeringsfor-
eningernes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsor-
beringskapacitet, der er sammenlignelig med andele baseret
på værdien af investeringsforeningen. Hvis der benyttes in-
strumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart,
er det afgørende, at denne tredjepart er uvildig og uafhæn-
gig. Hensynet bag dette er at sikre, at modtageren af instru-
mentet har samme langsigtede interesser som investerings-
foreningen i forhold til at sikre værdien af de tildelte instru-
menter.
Kravet i stk. 1, nr. 4, skal være opfyldt på beregningstids-
punktet for den variable løndel. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager (besty-
relses-, direktionsmedlem og væsentlig risikotager), foreta-
ges.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og andele og instrumenter m.v. skal vær-
diansættelsen af de pågældende andele og instrumenter m.v.
ske efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 48 a, stk. 3, hvorefter investeringsforeningen
skal sikre sig, at andele og instrumenter m.v., der overdrages
til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede §
48 a, stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en
passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en
afdækning af den risiko, der knytter sig til disse andele og
instrumenter m.v. Tilsvarende må det antages, at interessen
heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er
muligt for bestyrelsesmedlemmet at afhænde andelene i en
passende periode fastsat af investeringsforeningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at investeringsforeningens udbe-
taling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større be-
løb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 3 år
med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for
et medlem af bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en
133
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i
slutningen af perioden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra n, i UCITS V-direktivet.
Ifølge artikel 14 b, stk. 1, litra n, i UCITS V-direktivet skal
udskydelsesperioden ydermere fastsættes under hensyntagen
til den anbefalede investeringshorisont for investorerne.
Dette betyder, at såfremt den anbefalede investeringshori-
sont er syv år, da skal udskydelsesperioden for så vidt angår
variable løndele, der er beregnet på baggrund heraf, tilpasses
under hensyntagen hertil. Perioden kan ikke være kortere
end mindstekravene i § 48 a, stk. 1, nr. 5. Udskydelsesperio-
den skal endvidere tilpasses efter arten af de risici, der er
forbundet med de pågældende UCITS. Dette betyder, at ud-
skydelsesperiodens længde skal afspejle karakteren af inve-
steringsforeningens investeringspolitik. Jo større risici der er
forbundet med investeringspolitikken, jo længere bør udsky-
delsesperioden være.
Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af
den variable løn skal udskydes på samme måde. Ved vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et større beløb, lægges der
vægt på praksis efter den tilsvarende bestemmelse i § 77 a,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalin-
gen af den udskudte del af den variable løn først kan påbe-
gyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges.
Hensigten bag bestemmelsen er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi-
vende. Med bestemmelsen sikres det, at en variabel løn, der
eventuelt baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings-
året, kan justeres for de risici, der viser sig ved den pågæl-
dende investering i de efterfølgende år. Da tidshorisonten
for investeringsforeningernes realisering af fortjenester og
tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal
der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbeta-
lingen af en del af den relaterede variable løn til den pågæl-
dende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.
Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og
60 pct. af den beregnede variable løndel medvirker til at sik-
re, at investeringsforeningerne får mulighed for at justere for
de langsigtede virkninger, som en given investering medfø-
rer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til be-
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet.
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, fastslås det endvidere, at den
del af den variable løn, der skal udskydes, skal udbetales
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden, over mindst 3 år for væsentlige risikota-
gere og mindst 4 år for bestyrelsesmedlemmer og direkti-
onsmedlemmer. Det er muligt for investeringsforeningen at
aftale en længere periode med den pågældende modtager.
Investeringsforeningen kan eksempelvis vurdere, at de risici,
der er knyttet til en væsentlig risikotagers aktiviteter, har en
længere tidshorisont end 3 år. Det er ikke muligt at aftale en
kortere periode end 3 år for væsentlige risikotagere og 4 år
for medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Endvidere
skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for inve-
steringsforeningen at aftale med modtageren, at der udsky-
des mere end en tredje- eller fjerdedel om året. Det er såle-
des alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig
over årene.
Bestemmelsen om udskydelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5,
gælder også for den del af den variable løn, der består af an-
dele og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 1, nr. 4. I det
følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem for-
slaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i,
at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en
fast grundløn inklusive pension på 2.000.000 kr. til en direk-
tør i en investeringsforening. På baggrund af en forudgående
aftale med investeringsforeningen udgør direktørens varia-
ble løndel 1.000.000 kr. dette år.
Som følge af forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 1, må den varia-
ble løndel maksimalt udgøre 50 pct. af den faste grundløn på
2.000.000 kr., når der er tale om et medlem af direktionen.
Den beregnede variable løn på 1 mio. kr. overholder derfor
grænsen. Ifølge forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 4, skal mindst
50 pct. af den variable løndel – dvs. 500.000 kr. – bestå af
en balance af eksempelvis andele. Det følger endvidere af
det foreslåede § 48 a, stk. 3, at når disse andele er overdra-
get til direktionsmedlemmet, må direktionsmedlemmet ikke
afhænde disse i en fastsat passende periode.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren
er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den
variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4
år, og at der udbetales med en ligelig fordeling over årene,
134
jf. forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 5. Der skal således udsky-
des mindst 600.000 kr. af de beregnede 1 mio. kr., som for-
deles ligeligt over en periode på mindst fire år – dvs.
150.000 kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåe-
de stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Det følger af artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direkti-
vet, som gennemføres med det foreslåede § 48, stk. 1, nr. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., og den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, at kravet om, at mindst halvdelen af den va-
riable løn skal bestå af en balance af andele og instrumenter
m.v., både skal finde anvendelse i forhold til den del af den
beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbe-
tales i forlængelse af beregningen. Det vil sige, at investe-
ringsforeningen ikke kan nøjes med alene at udskyde den
kontante del af den variable løn.
De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbeta-
ling af den variable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 1
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
Andele 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
I alt 400.000 150.000 150.000 150.000 150.000 1.000.000
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den varia-
ble løn beregnes (beregningsåret), udbetales 200.000 kr.
kontant og overdrages andele til en værdi af 200.000 kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 1.000.000 kr.
I forhold til antallet af andele, der skal udskydes, skal der
tages udgangspunkt i værdien af andelene på beregnings-
tidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange an-
dele direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til
500.000 kr. i dette år. Der overdrages dog alene andele til en
værdi af 200.000 kr. For så vidt angår de andele, der mod-
svarer de resterende 300.000 kr., og hvis overdragelse skal
ske over de fire følgende år, bærer direktøren således risiko-
en for, at disse andeles værdi ændres hen over udskydelses-
perioden.
Både den del af andelene, som overdrages til direktøren i
forlængelse af beregningen for år 0 og den del af andelene,
der først overdrages til direktøren i år 1-4, skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan af-
hændes af direktøren, jf. den i forslaget til § 48 a, stk. 3,
nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del
af andelene, der overdrages efter beregningen i forlængelse
af år 0, og den udskudte del af andelene, der først overdra-
ges til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal under-
lægges en af investeringsforeningen fastsat passende tilba-
geholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse.
Tilsvarende gælder for den udskudte del af andelene, som
først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.
Det er investeringsforeningen, der vurderer, hvad der skal
forstås ved en passende periode i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 a, stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct.
af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel
svarende til 25 pct. af den variable løn, dvs. 250.000 kr.),
som følge af forslaget til § 48 a, stk. 2, kunne bestå af aktie-
optioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktie-
optioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af
værdien af de i skema 1 ovenfor beregnede andele – i alt
250.000 kr. Som ved andele skal der ved aktieoptioner, der
skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregnings-
tidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange ak-
tieoptioner direktøren ville få overdraget for et beløb svare-
de til 250.000 kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner
svarende til en værdi af 100.000 kr. i forlængelse af bereg-
ningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter
anerkendte værdiansættelsesprincipper. For så vidt angår de
aktieoptioner, der modsvarer de resterende 150.000 kr., og
hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bærer di-
rektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi
ændres hen over udskydelsesperioden.
De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den va-
riable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 2
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 500.000 kr.
135
Andele 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
Aktieoptioner 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
I alt 400.000 kr. 150.000 kr. 150.00 kr. 150.000 kr. 150.000 kr. 1.000.000 kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gæl-
der den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 48 a, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningen skal fastsætte en passende
periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de
aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis
vil de aktieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet
af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før den af inve-
steringsforeningen fastsatte tilbageholdelsesperiode er udlø-
bet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn,
som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, bå-
de består af den i året udbetalte del af den beregnede varia-
ble løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidlige-
re indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil si-
ge, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 48 a, stk. 1,
nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåe-
de stk. 4 om, at investeringsforeningen i aftalen med modta-
geren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af
den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op-
fyldt ved udbetalingen af den udskudte del, at den pågæl-
dende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-
hed, og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at investe-
ringsforeningen knytter betingelser til aftalen om den ud-
skudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker
reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, ek-
sempelvis opfyldelsen af økonomiske mål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, så-
fremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investe-
ringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vur-
derer, at der er nærliggende risiko herfor.
Investeringsforeningen skal sikre efter stk. 1, nr. 6, således
sig, at denne kan undlade at udbetale en variabel løndel helt
eller delvist til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, såfremt udbetalingen af den variable løn ikke
giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finans-
tilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet, hvorefter variabel løn kun ud-
betales, hvis den er forsvarlig i lyset af den økonomiske si-
tuation for investeringsforeningen som helhed. Bestemmel-
sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af
bestemmelsen får reduceret deres variable løn helt eller del-
vist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et
senere tidspunkt, såfremt der ikke længere er nærliggende
risiko for, at investeringsforeningen ikke overholder kravene
til en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 1, er
bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 a, stk. 1, forpligter investeringsforenin-
gen til at begrænse brugen af variabel løn til direktører,
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere i
investeringsforeninger. Det er centralt, at investeringsfor-
eningers lønpolitik ikke fører til overdreven risikotagning
med henblik på kortsigtede økonomiske gevinster, som sam-
tidig gør foreningen sårbar over for store tab på længere
sigt. Formålet med bestemmelsen er således at sikre en for-
svarlig aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere. En
uforsvarlig lønpolitik kan have alvorlige økonomiske konse-
kvenser for foreningen, investorerne m.v., hvorfor det fore-
slås, at overtrædelse af pligterne i § 48 a, stk. 1, kan straffes
med bøde.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen udgør mere end 50 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension, jf. det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1.
Bestyrelsen kan ligeledes straffes med bøde, såfremt de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på investeringsforeningens risikoprofil, oversti-
ger grænserne i § 48 a, stk. 1, nr. 2-3, herunder såfremt kra-
vene til forhøjelse af loftet for den variable løndel i § 48 a,
stk. 1, nr. 3, litra a-e, ikke iagttages.
Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, såfremt en va-
riabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsfor-
eningens risikoprofil, på beregningstidspunktet består af
136
mindre end 50 pct. af de i § 48 a, stk. 1, nr. 4, anviste instru-
menter.
Bestyrelsen kan ydermere straffes med bøde, såfremt 40-60
pct. af bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risiko-
tageres variable løndele ikke udskydes over en periode på
mindst 3-4 år efter det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5.
Bestyrelsen kan også straffes med bøde, såfremt investe-
ringsforeningen helt åbenlyst udbetaler variabel løn i strid
med § 48 a, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 2, at for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeningen må optioner vedrørende
andele eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-
punktet for beregningen heraf.
Artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direktivet giver mu-
lighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at
investeringsforeningen anvender visse typer af instrumenter
helt eller delvist som variabel løn. Denne mulighed er som
følge af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf. omtalen heraf i
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4, med forslaget til stk.
2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det fore-
slås således i stk. 2, at optioner vedrørende andele, f.eks. ak-
tieoptioner, eller lignende instrumenter højst må udgøre 12,5
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension
til bestyrelsen og direktionen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses
i forhold til optionernes værdi på tidspunktet for beregnin-
gen af den variable løn. Den faktiske værdi af optionerne på
udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller
væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde,
hvor investeringsforeningen alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan medlemmer af bestyrelsen
og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn
i variabel løn. Begrænsningen på brugen af optioner til be-
styrelsen og direktionen udelukker ikke investeringsforenin-
gen fra at tildele anden form for variabel løn til disse perso-
ner, når blot grænsen på 50 pct. i det foreslåede stk. 1, nr. 4,
overholdes. Ved lignende instrumenter forstås optioner af
enhver type, der er knyttet op på andele eller værdien heraf,
og andre instrumenter, der i lighed med optioner vedrørende
andele kan have en struktur, der kan medføre overdreven ri-
sikotagning.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 2, er in-
vesteringsforeningens bestyrelse. Den foreslåede § 48 a, stk.
2, begrænser brugen af aktieoptioner og lignende instrumen-
ter som aflønning til direktion og bestyrelse i investerings-
foreninger med henblik på at begrænse tildelingen af instru-
menter. Investeringsforeningens manglende efterlevelse af
bestemmelsen kan medføre, at medlemmer af bestyrelsen og
direktionen får incitament til overdreven risikotagning, som
kan have negative økonomiske konsekvenser for en investe-
ringsforening, investorer m.v., Dette betyder, at bestyrelsen
kan straffes med bøde, såfremt aktieoptioner til et bestyrel-
sesmedlem eller et direktionsmedlem udgøre mere end 12,5
pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusi-
ve pension på beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at andele og instrumenter m.v., der overdrages til et medlem
af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i
stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passen-
de periode. Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra m
og q, i UCITS V-direktivet. Forslaget til stk. 3 understøtter
forslaget i stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den varia-
ble løn skal udbetales i andele og instrumenter mv. med det
formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige væ-
sentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter
som en langsigtet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde
andele og instrumenter m.v. i en af investeringsforeningen
nærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at
foretage risikoafdækning heraf, reguleres i aftalen mellem
modtageren og investeringsforeningen.
Investeringsforeningen skal i forhold til det enkelte medlem
af bestyrelsen og direktionen og den enkelte væsentlige risi-
kotager vurdere, hvad der må anses for en passende periode.
Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilba-
geholdelsesperiode er, at investeringsforeningens mere lang-
sigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se endvidere
bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i
de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.
Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko,
der knytter sig til de modtagne andele og instrumenter m.v.
menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale
med tredjemand om, at såfremt modtagerens variable løn
som følge af instrumenternes fald i værdi bliver mindre end
på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre
den mistede del af den variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af § 48 a, stk. 3, er investeringsfor-
eningens bestyrelse og direktion.
Det med lovforslaget foreslåede § 48 a, stk. 3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., skal sikre, at bestyrelsen, direktio-
137
nen og andre væsentlige risikotagere har samme økonomi-
ske incitamenter som en langsigtet investor, og sikrer derfor,
at de omfattede personer ikke kan afhænde de overdragede
andele og instrumenter m.v., der er overdraget som en del af
en variabel aflønning, i en passende periode efter tildeling.
Dette er tillige med til at sikre, at den omfattede personkreds
ikke har et incitament til overdreven risikotagen på forenin-
gens vegne.
Dette betyder, at såfremt bestyrelsen og direktionen ikke
sikrer, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på en eller flere afdelingers risikoprofil, ikke afhænder
den variable løndel, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, i en passen-
de periode i henhold til det foreslåede § 48 a, stk. 3, kan be-
styrelsen og direktionen straffes med bøde. Bestyrelsen og
direktionen kan også straffes med bøde, såfremt de ikke sik-
rer, at de ansatte ikke foretager en afdækning af den risiko,
som knytter sig til de modtagne aktier, instrumenter m.v., jf.
§ 48 a, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, ud-
skudte variable løndel til et medlem af bestyrelsen og direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på en afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet betinget af, at den pågældende har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for investeringsforeningen.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra o og
r, i UCITS V-direktivet. Det følger af heraf, at den udskudte
del af den variable løn alene må udbetales eller overdrages,
såfremt dette er holdbart set i forhold til investeringsforenin-
gens økonomiske situation som helhed og er begrundet i af-
delingens og ansattes resultater, ligesom det angives, at den
variable løn normalt bliver betydelig mindre, når der er tale
om vigende formue for investeringsforeningen med hensyn
til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbeta-
lingen af tidligere optjente beløb. Den ved stk. 4 foreslåede
gennemførelse af artikel 14 b, nr. 1, litra o og r, i UCITS V-
direktivet, tager, foruden direktivimplementering, højde for
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4, hvorved det er besluttet, at der skal gælde det sam-
me niveau af aflønningsregler for den finansielle sektor og
dermed også for investeringsforeninger.
Forslaget er således formuleret i overensstemmelse med det
gældende § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
indebærer, at en investeringsforening skal sikre sig, at udbe-
taling eller overdragelse af den udskudte del af den variable
løn til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikota-
gere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt. Sam-
tidig skal udbetalingen være betinget af, at den pågældende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for investeringsforeningen.
For så vidt angår kriteriet om at den pågældende ikke må
have deltaget i eller ikke må have været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen, kan som eksempel nævnes tab for investeringsfor-
eningen som følge af retssager med baggrund i den pågæl-
dendes adfærd, eller tab investeringsforeningen har lidt som
følge af uansvarlige investeringer eller lignende, som den
pågældende har været medvirkende til at foretage. Det er en
konkret vurdering af en investeringsforenings økonomiske
forhold, som er afgørende for, om investeringen har lidt be-
tydelige tab. Et tab på 10 pct. i forhold til det benchmark,
som afdelingen anvender efter omkostninger, vil som ud-
gangspunkt være betydeligt.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
For bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden al-
lerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og
hæderlighed i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v., ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Både for bestyrelse og di-
rektion, der er omfattet af en vurdering efter § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og for væsentlige risikotagere,
der ikke er omfattet, vil vurderingen af den pågældendes ad-
færd i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter §
57, stk. 2 og 3, herunder særligt stk. 3, nr. 4, uden at der dog
er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Det må således vurderes, om den pågældende har udvist el-
ler udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget
egne interesser i stedet for investeringsforeningens interes-
ser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i
sager, hvor vedkommende var inhabil. Ansatte der er udpe-
get som væsentlige risikotagere, vil i vidt omfang udføre op-
gaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, og også va-
retagelsen af disse lovbestemte opgaver vil indgå i en vurde-
ring af de pågældendes adfærd. Vurderingen efter det fore-
slåede stk. 4 skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis
blot en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. De anførte betin-
gelser er således ikke kumulative.
I den foreslåede § 190, stk. 1, 2- pkt., foreslås det, at over-
trædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 4, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 48 a, stk. 4, er bestyrelsen og direktionen.
138
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vurderingen af den
enkelte ansattes, afdelings og investeringsforenings resulta-
ter foretages inden for en flerårig ramme, og at vurderingen
tager højde for resultaterne set over en længere periode. Be-
stemmelsen skal således bidrage til at sikre en positiv øko-
nomisk udvikling for foreningen på længere sigt og samtidig
begrænse et evt. underskud, eftersom det ikke skal være mu-
ligt for et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anden væ-
sentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget den ud-
skudte del af den variable løn, såfremt investeringsforenin-
gen har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den
variable løn skulle være kommet til udbetaling.
Dette betyder, at bestyrelsen og direktionen kan straffes med
bøde, såfremt investeringsforeningen udbetaler udskudt va-
riabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, i strid med begrænsningerne i det foreslåe-
de § 48 a, stk. 4. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor
en investeringsforening har konstateret, at en væsentlig risi-
kotager har påført investeringsforeningen et tab, hvorefter
investeringsforeningen ved en fejl eller i ond tro udbetaler
variabel løn baseret på den tabsgivende disposition, selvom
vedkommende som følge af den tabsgivende disposition ik-
ke længere lever op til passende krav om egnethed og hæ-
derlighed efter § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den va-
riable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan doku-
menteres at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond
tro.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører dele af artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet om tilbagebetalingskrav. Krav
om tilbagebetaling er underlagt de almindelige aftale- og an-
sættelsesretlige principper. Det betyder, at det er en afgøren-
de forudsætning for, at investeringsforeningen kan kræve til-
bagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren
har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtage-
ren af den variable løn bevidst har været med til at afgive
fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for
beregningen af modtagerens variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af det foreslåede § 48 a, stk. 5, straffes med bøde. An-
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er
investeringsforeningens bestyrelse og direktion.
Dette betyder, at det forslåede § 48 a, stk. 5, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., medfører, at en investeringsfor-
ening skal sikre sig, at den har mulighed for, at bestyrelses-
medlemmer, direktører og andre væsentlige risikotagere skal
tilbagebetale en variabel løndel, hvis den er udbetalt på
grundlag af fejlagtige oplysninger om resultater, og hvis
modtageren er i ond tro herom. Derved mindskes risikoen
for, at en af de nævnte personer konstruerer fejlagtige oplys-
ninger om foreningens resultater, hvilket ellers kan have al-
vorlige konsekvenser for driften af en forening. Det foreslås
derfor, at såfremt en investeringsforening ikke kan kræve
tilbagebetaling af variabel løn efter det foreslåede § 48 a,
stk. 5, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 6, at tildeler investeringsforeningen besty-
relsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1,
nr. 26, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af andele eller instru-
menter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt.
Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat hos inve-
steringsforeningen ved pensionsalderen, skal investerings-
foreningen udbetale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de andele eller instrumenter, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 6 er en gennemførelse af artikel 14 b, nr.
1, litra p, i UCITS V-direktivet, der omhandler de situatio-
ner, hvor bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risi-
kotagere modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning,
dvs. at den ansatte er lovet en procentandel af månedsløn-
nen, når den pågældende er gået på pension, og hvor denne
pension udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26. Der er såle-
des ikke tale om pensionsbidragsordninger, dvs. at en pro-
centandel af den ansattes månedsløn indbetales som bidrag
til en pensionsordning. Det følger af forslaget til stk. 6, 1.
pkt., at såfremt bestyrelsen, direktionen eller andre væsentli-
ge risikotagere tildeles en pensionsydelse, som udgør varia-
bel løn, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af instrumenter, som
nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4, i 5 år. Det er således hele
den variable pensionsydelse, som skal udgøre instrumenter.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i
forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, hvorefter det ønskes sikret, at modtageren af
ydelsen ikke har incitament til at foretage kortsigtede unød-
vendige risikable handlinger, der kan stride imod investe-
ringsforeningens interesser. Det foreslås samtidig, at de
foreslåede stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på ud-
skudte udbetalinger omfattet af det foreslåede stk. 6, da der
f.eks. kan opstå behov for, at virksomheden kan undlade at
udbetale den udskudte pensionsydelse, hvis dette ikke er
forsvarligt henset til virksomhedens økonomiske situation.
139
Derudover foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er
medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsforenin-
gen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen udbe-
tale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af de i det foreslåede stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode
på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med
variabel løn, foreslås det, at stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på denne udbetalte del af pensionsydelsen. Forslaget
svarer materielt til § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 6, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 6, er
bestyrelsen og direktionen.
Dette betyder, at det foreslåede § 48 a, stk. 6, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., vedrører situationen, hvor et med-
lem af bestyrelsen, direktionen eller en anden væsentlig risi-
kotager er blevet tildelt en pensionsydelse, der kan sidestil-
les med en variabel løndel, og som ikke lever op til kravene
i stk. 6.
Formålet er det samme som i de foreslåede § 48, stk. 4 og 5,
i lov om investeringsforeninger m.v., og skal begrænse risi-
koen for udbetaling af pensionsydelser i en situation, hvor
foreningen har et væsentligt underskud samt risikoen for, at
den pågældende konstruerer fejlagtige oplysninger om resul-
tater, hvilket kan have en negativ økonomisk konsekvens for
foreningen mv. Af samme hensyn som nævnt ovenfor ve-
drørende overtrædelse af § 48 a, stk. 4 og 5, foreslås det, at
såfremt investeringsforeningen udbetaler variabel løn i strid
med det foreslåede § 48 a, stk. 6, kan bestyrelsen og direkti-
onen straffes med bøde.
Det fremgår af pkt. 10 i præamblen til UCITS V-direktivet,
at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af natio-
nal aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører ar-
bejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive over-
enskomster i overensstemmelse med nationale love og sæd-
vaner
Det foreslås derfor med stk. 7, at stk. 1-6 alene finder anven-
delse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollekti-
ve overenskomster. Stk. 1-6 vil omvendt finde anvendelse
på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for over-
enskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke følger
af overenskomsten.
§ 48 b
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 b er ny og fastsætter
krav om nedsættelse af et aflønningsudvalg.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 c i lov om finansiel
virksomhed og til § 21 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening, der har en
formue som sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro og som
samtidig har mere end 50 ansatte, skal nedsætte et afløn-
ningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14 b, nr. 4, i UCITS V-
direktivet.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 1, er
bestyrelsen. Bestyrelsen kan således straffes med bøde, hvis
ikke der nedsættes efter aflønningsudvalg, når investerings-
foreningen har en formue, som sammenlagt overstiger 1,25
mia. euro, og samtidig har mere end 50 ansatte.
Da aflønningsudvalget skal bidrage til at øge effektiviteten
og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen ved at medvirke
til forberedelse af det materiale, der skal ligge til grund for
beslutninger i bestyrelsen er der tale om en central bestem-
melse.
Etableringen af aflønningsudvalget har til formål at sikre, at
der sker en fyldestgørende forberedelse af spørgsmål om af-
lønning forud for behandlingen i bestyrelsen, således at be-
slutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Beslut-
ningsgrundlaget for behandling af spørgsmål om aflønning
har stor betydning for beslutningsprocessen og i forlængelse
heraf virksomhedens risikostyring. Det foreslås derfor at
overtrædelse af § 48 b, stk. 1, kan straffes med bøde. Hvor
eksempelvis en investeringsforening omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse helt undlader at nedsætte et aflønningsud-
valg, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 2, skal formanden og medlemmerne
af aflønningsudvalget være medlem af bestyrelsen i den in-
140
vesteringsforening, som nedsætter aflønningsudvalget. Af-
lønningsudvalget skal sammensættes således, at medlem-
merne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikatio-
ner og kompetencer til at forstå og overvåge investeringsfor-
eningens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolakti-
viteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af investerings-
foreningens aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i
stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering
af, om investeringsforeningens aflønning, herunder lønpoli-
tik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med stk. 1.
Aflønningsudvalget skal efter forslaget sammensættes såle-
des, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret
og uafhængig vurdering af, om investeringsforeningens af-
lønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 a, stk. 1. Der er ikke i
forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal med-
lemmer, da dette må afgøres ud fra investeringsforeningens
konkrete behov.
Efter forslaget skal formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget endvidere have den fornødne viden, kvalifi-
kationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-
hedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktivi-
teter. Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
aflønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompe-
tencer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
investeringsforeningens aflønningsstruktur til dennes risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet.
Den viden og de kvalifikationer, som medlemmerne af af-
lønningsudvalget som minimum skal besidde, indebærer
f.eks., at de skal være i stand til at udfordre bestyrelsen og
direktionen i investeringsforeningen om investeringsforenin-
gens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen og ansatte, her-
under stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til
svarene. Jo mere kompleks en investeringsforening er, jo
større krav stilles til medlemmernes viden og kvalifikationer
om aflønning. Hvis en investeringsforening aflønner sine
væsentlige risikotagere med variabel løn, bør et medlem af
aflønningsudvalget som udgangspunkt have en viden om og
kompetencer til at kunne forstå de anvendte incitamentspro-
grammer.
Det følger af Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30.
april 2009 om aflønningspolitik i Finanssektoren pkt. 6.4, at
medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-
skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty-
ring.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 2, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at formanden og medlemmerne af aflønnings-
udvalget skal være medlemmer af bestyrelsen i den pågæl-
dende forening. Årsagen hertil er, at personer som ikke er
medlem af bestyrelsen i den pågældende forening, ikke har
de nødvendige forudsætninger for på kvalificeret vis at del-
tage i aflønningsudvalgets arbejde, da de ikke har det for-
nødne kendskab til foreningens forhold og forretningsmo-
del. Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 b, stk. 2, kan
straffes med bøde. Da det i praksis er investeringsforenin-
gens bestyrelse, der er ansvarlig for nedsættelse af udvalget,
vil det som udgangspunkt være bestyrelsen, som vil kunne
ifalde bødestraf.
Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det
forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på investeringsforeningens
risikostyring, og i den forbindelse forestå opgaverne i nr.
1-6. Ud over vurderingen af om investeringsforeningens af-
lønning m.v. overholder reglerne i denne lov, har afløn-
ningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af
investeringsforeningens tiltag på lønområdet og sammen-
hængen til foreningens risikostyring.
Med forslaget fastlægges de opgaver, som aflønningsudval-
get har ansvaret for at varetage efter den foreslåede § 48 b,
stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Det er
opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et
samlet overblik over investeringsforeningens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for investeringsforeningens aflønningspolitik og prak-
sis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forbereden-
de arbejde. Forslaget er med hjemmel i den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af
31. august 2010 en videreførelse af § 77 c, stk. 4, som vide-
reføres ved nyaffatningen i dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på investerings-
foreningens lønpolitik og praksis både i forhold til den aktu-
elle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger
for investeringsforeningen. Aflønningsudvalget skal derfor
danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til in-
vesteringsforeningens aflønningspolitik og praksis, hvilket
fastslås med den foreslåede bestemmelses stk. 3, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
141
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om investeringsforeningens aflønning overhol-
der reglerne om aflønning i lov om investeringsforeninger
m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe-
der og investeringsforeninger, som forventes udstedt i med-
før af det foreslåede § 77 h. Endvidere bør det forberedende
arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af investerings-
foreningens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhe-
dens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 3, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af investe-
ringsforeningens aflønningspolitik og praksis. Aflønnings-
udvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra
de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktio-
nen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget
bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg,
f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt
deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og
efterlevelsen af investeringsforeningens lønpolitik og prak-
sis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af investeringsforeningens lønpolitik. I råd-
givningen skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken
efter det foreslåede § 48 c, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at investerings-
foreningen i praksis overholder sin lønpolitik. Til brug her-
for skal aflønningsudvalget have de fornødne ressourcer,
som beskrevet i de indledende bemærkninger til det foreslå-
ede § 48 b, stk. 3, 1. pkt.
Det er vigtigt, at investeringsforeningens lønpolitik er i
overensstemmelse med den faktiske situation, som investe-
ringsforeningen befinder sig i, og aflønningsudvalget skal
efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 også vurdere, om in-
vesteringsforeningens lønpolitik er passende og opdateret på
baggrund heraf, og i det omfang, at det er nødvendigt, kom-
me med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempel-
vis i tilfælde, hvor investeringsforeningens lønpolitik ikke
giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen,
og hvor investeringsforeningen ønsker at tildele variabel løn
til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitik-
ken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres løn-
politikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen fore-
lægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om investeringsforeningens lønpolitik og praksis, som fore-
lægges for investeringsforeningens generalforsamling til ori-
entering og godkendelse, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af investeringsforeningens aflønningspraksis.
Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske af-
lønning i investeringsforeningen.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis investeringsforenin-
gens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønnings-
rapporter, som oplysninger, der forelægges mundtligt for ge-
neralforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens
beretning. Efter nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplys-
ningerne, som forelægges for generalforsamlingen efter § 48
a, stk. 1, nr. 3, litra a-b, er tilstrækkelige til, at generalfor-
samlingen kan tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til investeringsfor-
eningens overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om
investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for investeringsforeningens risici,
navnlig risici forbundet med forvaltning af kapital og likvi-
ditet. Udvalget skal i denne forbindelse inddrage relevante
afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornød-
ne ressourcer til rådighed, som beskrevet indledningsvis i
bemærkningerne til forslaget.
Investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige, når investeringsforeningens oplysninger om be-
styrelsens og de øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i investeringsfor-
eningen kunne indsamle data fra investeringsforeningens sy-
stemer til brug for f.eks. indberetning af kvantitative data til
Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantita-
tive data om aflønning i medfør af bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi-
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger,
som forventes udstedt i medfør af hjemlen i det foreslåede §
48 d. Investeringsforeningens interne processer er tilstræk-
kelige, når de bidrager til at sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv risiko-
styring i investeringsforeningen.
Udvalget skal endvidere sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i
overensstemmelse med foreningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser efter den fore-
142
slåede bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal
være i overensstemmelse med og fremme en sund og effek-
tiv risikostyring medfører, at investeringsforeningen skal
fastlægge rammerne for investeringsforeningens faktiske af-
lønning, herunder fastlægge om investeringsforeningen vil
anvende variabel løn. Investeringsforeningens aflønnings-
ordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med
foreningens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om foreningen
har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik,
der fastlægger rammerne for aflønning af foreningens ansat-
te set i forhold til foreningens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvi-
dere vurdere, om der er elementer i investeringens lønpolitik
og praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er
vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne res-
sourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indlednings-
vis i bemærkningerne til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere investeringsfor-
eningens og afdelingernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til investerings-
foreningens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. den foreslåede § 48 a,
stk. 4.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå investeringsforeningens
og afdelingernes samlede årlige resultater på et overordnet
niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennem-
går resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. den foreslåede §
48 a, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen
har lavet evalueringerne efter den foreslåede § 48 a, stk. 4.
Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalg-
te evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette
er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret
vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede stk. 3, nr. 1-5. I det omfang at det er nødvendigt,
bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som eksem-
pelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den finansiel-
le sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger bør af-
lønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgiv-
ning, såfremt dette er nødvendigt.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 3, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 3, nr. 1-6, og som er relevante for investe-
ringsforeningen, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aflønningsudval-
get bistår bestyrelsen med at sikre, at investeringsforenin-
gens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring og således ikke
medvirker til overdreven risikoadfærd. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i investeringsforeningen, vil
dette kunne medføre store tab for investeringsforeningen,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det foreslås i stk. 4, at udvalget i forbindelse med sit arbejde
skal varetage investeringsforeningens langsigtede interesser,
ligesom udvalget skal varetage medlemmernes interesser
samt offentlighedens interesse. Bestyrelsen kan beslutte, at
udvalget skal have andre opgaver inden for aflønningsområ-
det.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på in-
vesteringsforeningens langsigtede interesser. Det vil sige, at
aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser inve-
steringsforeningens aflønning kan medføre på længere sigt.
Hvad der skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konk-
ret vurdering i forhold til f.eks. den pågældende investe-
ringsforening, dennes forretningsmodel og dennes lønpoli-
tik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i investeringsforeningen eller i
forbindelse med udarbejdelse af investeringsforeningens
lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her over-
veje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel-
le sektor.
143
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderne. Anbefalingerne skal iagttage krav til afløn-
ning af ansatte i særlige funktioner i det omfang, at dette er
relevant, herunder i det omfang sådanne krav fremgår af den
bekendtgørelse om investeringsforeningers aflønning, som
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 18.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 4, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
aflønningsudvalget helt åbenlyst handler i strid med investe-
ringsforeningens-, medlemmernes- og investorernes interes-
ser efter § 48 b, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at aflønningsudvalget i for-
bindelse med sit arbejde varetager investeringsforeningens
langsigtede interesser, medlemmernes samt offentlighedens
interesse, idet dette er investeringsforeningens hovedinteres-
senter og således af afgørende betydning for investeringsfor-
eningens kernevirksomhed. Hvis interessenternes interesser
ikke varetages, vil dette således kunne medføre betydelige
tab for investeringsforeningen, hvilket er baggrunden for, at
bestemmelsen foreslås strafbelagt.
§ 48 c
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 c er ny og fastsætter krav
om en skriftlig lønpolitik for investeringsforeninger, krav
om generalforsamlingens godkendelse af lønpolitikken, krav
til formandens beretning om redegørelse for investeringsfor-
eningens aflønning for generalforsamlingen og krav om of-
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens individuelle
lønninger i årsrapporten.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juni 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS
V). Forslaget svarer til § 77 d i lov om finansiel virksomhed
og til § 22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. med de fornødne tilpasninger til lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Efter forslaget til stk. 1, skal en investeringsforening have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik er en ramme for investeringsforeningens af-
lønning af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset in-
vesteringsforeningens forhold og understøtte investerings-
foreningens risikostyring. Investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur må ikke stride mod investeringsforeningens ri-
sikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke overordnede
mål investeringsforeningen ønsker at opnå med sin afløn-
ningsstruktur. Investeringsforeningen bør i forbindelse med
fastlæggelsen af lønpolitikken overveje, om investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur i praksis kan give anledning til
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 48
a-48 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18, i det
omfang det er relevant. En lønpolitik skal tage afsæt i inve-
steringsforeningens størrelse, organisation samt omfanget og
kompleksiteten af investeringsforeningens aktiviteter. Ved
vurdering af investeringsforeningens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af investeringsforeningens aktiver
og passiver samt antallet af ansatte. Ved vurdering af inve-
steringsforeningens organisation kan der bl.a. lægges vægt
på investeringsforeningens organisering af passende risiko-
styringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget og komplek-
siteten af investeringsforeningens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af virksomhed samt kompleksiteten
og karakteren af investeringsforeningens forretningsmodel,
produkter, distributionskanaler og kontrakter samt underlig-
gende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens fondsregler, vedtægter, forretningsmodel
og risikoprofil, værdier, langsigtede interesser, organisatori-
ske struktur samt iagttage forbruger- og investorbeskyttel-
seshensyn. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven ri-
sikotagning og bør indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. En lønpolitik bør angive fremgangsmå-
den for udpegning af væsentlige risikotagere.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i inve-
steringsforeningen og fastlægge rammerne for deres afløn-
ning, navnlig aflønning af direktionen, andre væsentlige risi-
kotagere og andre personer, der handler på investeringsfor-
eningens vegne. Hvilke ansatte der vurderes at være væsent-
lige risikotagere afgøres af investeringsforeningens bestyrel-
se. For nærmere om afgrænsningen af hvornår en ansat skal
udpeges som væsentlig risikotager henvises til bemærknin-
144
gerne til den foreslåede § 48 d, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 18. En lønpolitik bør endvidere fastlægge ram-
merne for personer, som handler på investeringsforeningens
vegne, eksempelvis tilknyttede agenter, således at betaling
af disse personer ikke tilskynder til uforholdsmæssig risiko-
tagning eller uhensigtsmæssigt salg af produkter. Hvor rele-
vant bør en lønpolitik endvidere tage højde for personsam-
menfald mellem investeringsforeningens hovedaktionærer
samt ansatte og adressere potentielle interessekonflikter i
denne henseende. En lønpolitik skal ligeledes sikre, at der
ikke opstår væsentlige interessekonflikter for ansatte i kon-
trolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for investeringsforeningens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Investeringsforeningens lønpolitik bør angive, hvil-
ke former for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyan-
sættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan
tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for bru-
gen af variabel løn, som følger af det foreslåede § 48 a. En
lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for variabel løn
for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens andre væ-
sentlige risikotagere, hvis investeringsforeningen anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Bestyrelsen kan med
generalforsamlingens godkendelse eksempelvis fastsætte et
loft, som er lavere end det, der følger af § 48 a, stk. 1, nr.
1-3, jf. dette lovforslags § 2, nr. 18. Såfremt investeringsfor-
eningen tildeler variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller
andre væsentlige risikotagere, skal lønpolitikken sikre en
passende balance mellem den faste og den variable løndel.
Den passende balance kan variere afhængig af modtagerens
funktion og investeringsforeningens forhold i øvrigt. Anven-
der investeringsforeningen instrumenter som variabel løn,
bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en
investeringsforening kan tildele, eksempelvis andele eller
tilsvarende instrumenter. Såfremt en virksomhed anvender
eller gerne vil have mulighed for at anvende nyansættelses-
godtgørelser, som per definition er variabel løn, bør den
maksimale størrelse heraf fremgå af lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
skal fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra investeringsforeningens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for investe-
ringsforeningens, forretningsenhedernes og de ansattes re-
sultater og de overordnede metoder for måling af resultater-
ne samt de overordnede resultatkriterier. Investeringsfor-
eningens lønpolitik bør skelne mellem de forskellige forret-
ningsenheder, ledelsesfunktioner samt kontrolfunktioner for
så vidt angår variabel aflønning og de overordnede resultat-
kriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og investeringsforeningens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af investeringsforeningens lønpolitik om, og hvordan
investeringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvil-
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Investeringsforeningen kan have fastsat
kriterier som eksempelvis omkostningsudviklingen i inve-
steringsforeningen, kundetilfredshed og investeringsforenin-
gens resultat før skat.
Såfremt en investeringsforening, som er et aktieselskab,
navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direk-
tion og andre væsentlige risikotagere skal være i besiddelse
af et af investeringsforeningen nærmere fastsat antal andele
for herved at tilpasse bestyrelsen og de ansattes incitamenter
med investeringsforeningens langsigtede interesser, skal det-
te fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til antallet og be-
løbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, skal en lønpolitik endvidere indeholde
investeringsforeningens krav til udskydelse af variable løn-
dele samt begrundelse for hvordan udskydelsesperioden er
tilpasset til investeringsforeningens risikoprofil, og en løn-
politik indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan inve-
steringsforeningen forholder sig til kravene om forudgående
og efterfølgende risikojustering af tildeling og udbetaling af
variabel løn. I praksis medfører en effektiv lønpolitik, at va-
riable løndele kan nedjusteres som følge af forudgående el-
ler efterfølgende risikojusteringer. Eksempelvis kan det
fremgå af en lønpolitik, at variable løndele nedjusteres på
udbetalingstidspunktet som følge af at investeringsforenin-
gens økonomiske situation er væsentligt forringet siden til-
delingstidspunktet. En lønpolitik anfører således, hvordan
variable løndele justeres i forhold til ændringer i resultater
for de enkelte ansatte, afdelingerne samt investeringsfor-
eningen. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af lønpoli-
tikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræves tilba-
gebetalt som følge af, at modtagen har været i ond tro.
145
En investeringsforening skal have en lønpolitik uanset om
dennes aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn,
og uanset om investeringsforeningen udbetaler løn i det hele
taget. Da bør dette fremgå af lønpolitikken. Anvender inve-
steringsforeningen alene variabel løn i ekstraordinære tilfæl-
de, eksempelvis i tilfælde af at ansatte har ydet en ekstraor-
dinær indsats, skal det fremgå af lønpolitikken, at investe-
ringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvilke for-
mer for variabel løn investeringsforeningen anvender i så-
danne tilfælde samt kriterierne for tildeling af løndelen.
Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, bør
dette fremgå af lønpolitikken.
Lønpolitikken skal tage højde for investeringspolitikken i de
afdelinger, som investeringsforeningen forvalter, herunder
sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici, som inve-
steringsforeningen påtager sig, er i overensstemmelse med
afdelingernes risici.
Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede reg-
ler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede
§ 48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 1, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis bestyrelsen helt undlader at udarbejde en
lønpolitik eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid med
aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et loft
for variabel løn, som overstiger lofterne i det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1-3, eller f.eks. fastsætter et loft for tildeling af
aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen, som overstiger
begrænsningen i det foreslåede § 48 c, stk. 2, vil bestyrelsen
kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at generalforsamlingen i investerings-
foreningen skal godkende investeringsforeningens lønpoli-
tik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslåede krav om godkendelse af lønpolitikken følger
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, hvori det er besluttet, at der skal være en
forsvarlig aflønningspolitik, som også sikrer medlemmernes
indflydelse på investeringsforeningens lønpolitik. Se i øvrigt
omtalen af den politiske aftale under de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4. Investeringsforeningens lønpolitik skal
godkendes af generalforsamlingen, uanset om investerings-
foreningen benytter variabel aflønning eller ej, idet en be-
slutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes ud-
gør en lønpolitik, som medlemmerne skal tage stilling til.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender lønpolitikken,
skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde
for generalforsamlingens bemærkninger, og som igen skal
forelægges til godkendelse for generalforsamlingen. Hvis
lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik
godkendes på ny af investeringsforeningens generalforsam-
ling. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyt-
tes for aftaler om variabel løn for bestyrelsen og direktionen,
når den reviderede lønpolitik er godkendt af investeringsfor-
eningens generalforsamling. For væsentlige risikotagere kan
ændrede dele af en revideret lønpolitik benyttes, når den re-
viderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den revide-
rede lønpolitik, for så vidt angår de væsentlige risikotageres
forhold, godkendes så af investeringsforeningens generalfor-
samling ved førstkommende lejlighed.
Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og
fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 48 c, stk. 1, i
lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved lovfor-
slagets § 2, nr. 18. Da lønpolitikken ikke skal vedrøre ansæt-
telsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster,
med mindre der er tale om bonusordninger m.v. for overens-
komstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder
det også, at generalforsamlingen m.v. ikke vil skulle god-
kende variable lønforhold, der reguleres af den kollektive
overenskomst.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 2, er
bestyrelsen. Dette betyder, at såfremt bestyrelsen ikke har
forelagt lønpolitikken for virksomhedens øverste organ til
godkendelse, kan bestyrelsen straffes med bøde for overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2.
Det foreslåede § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v. har til formål at sikre medlemmernes indflydelse på in-
vesteringsforeningens lønpolitik. Investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal således have god-
kendt ændrede dele af lønpolitikken, før disse kan benyttes
for aftaler om variabel løn for bestyrelse og direktion. Da
bestyrelsen i modsat fald ville kunne fastsætte politikkerne
for tildeling af løn til sig selv uden at skulle have dette god-
kendt af et højere organ, sikrer bestemmelsen, at habilitets-
problemer kan minimeres. Endvidere sikrer bestemmelsen,
at det øverste organ tager stilling til lønpolitikken, som gæl-
der for hele foreningen, hvilket sikrer en mere effektiv risi-
kostyring. Endelig medfører en lønpolitik, der ikke er god-
kendt af foreningens øverste organ, en større risiko for at
være uhensigtsmæssig og kan således have negative økono-
miske konsekvenser for foreningen, indskyderne, investorer-
ne m.v.
Det foreslås i stk. 3, at i en investeringsforening skal for-
manden for bestyrelsen i sin beretning for investeringsfor-
eningens generalforsamling redegøre for aflønningen af in-
146
vesteringsforeningens bestyrelse og direktion. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-
rende og det kommende regnskabsår. Formålet med kravet
er, at generalforsamlingen skal forholde sig til aflønningen
af bestyrelsen og direktionen.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis
honorarer, fast grundløn og variabel løn samt de overordne-
de retningslinjer for brugen af enhver form for variabel af-
lønning, herunder betingelserne for at optjene og få tildelt
bonus eller kursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt
for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Op-
lysninger om fordelingen mellem henholdsvis den faste løn,
incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønnin-
gen, skal ligeledes fremgå.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 3, er
formanden for bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 c, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v. pålægger formanden for bestyrelsen i en investerings-
forening, at dennes beretning for investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal indeholde en rede-
gørelse for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Inve-
steringsforeningens øverste organ får herved et indblik i for-
eningens aflønningsniveau og får dermed samtidig mulighed
for at fremkomme med indsigelser mod den nuværende og
fremtidige aflønning og lønpolitik. Oplysninger om hvorle-
des bestyrelse og direktion er aflønnet er vigtigt for med-
lemmerne, da de på baggrund af disse informationer kan
tage stilling til om de fortsat kan godkende den gældende
lønpolitik eller om der er behov for ændringer heri. Det
foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 c, stk. 3, kan straffes
med bøde.
Bestyrelsen vil således eksempelvis kunne straffes med bø-
de, hvis formandens beretning for generalforsamling ikke
indeholder en redegørelse for aflønning af bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen vil endvidere kunne straffes med bø-
de, hvis redegørelsen er ufuldstændig, og dette forekommer
åbenlyst, eksempelvis ved, at redegørelsen hverken indehol-
der oplysninger om honorarer mv. eller en beskrivelse af de
overordnede retningslinjer for tildelingen af variabel løn.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen i årsrapporten
skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra investeringsforeningen i
det pågældende regnskabsår.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Behandlingen, herunder offentlig-
gørelsen af oplysningerne, skal således ske i overensstem-
melse med persondataloven. § 6 i persondataloven opregner
en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentlig-
gøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det føl-
ger af lovgivningen.
Det skal med det foreslåede stk. 4 være muligt for investe-
ringsforeningen at offentliggøre vederlaget for bestyrelsen
og direktionen, uden at de pågældende har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger
om det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems samlede
vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentlighe-
den, herunder navnlig for investeringsforeningens medlem-
mer m.v. Det sikres herved, at investeringsforeningens inte-
ressenter får et indblik i, hvordan investeringsforeningen af-
lønner de personer, der står for investeringsforeningens dag-
lige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar
for investeringsforeningen og dennes overlevelse på længere
sigt. Indsigten i investeringsforeningens aflønning af besty-
relsen og direktionen kan således være grundlæggende for
investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammen-
hæng mellem investeringsforeningens resultater og afløn-
ning af bestyrelsen og direktionen.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn
eller honorar inklusive pension, som bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmet modtager som led i dennes hverv i investe-
ringsforeningen selv. Det betyder eksempelvis, at den løn,
som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som
led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offent-
liggørelsespligten.
At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at
der er tale om det vederlag i form af fast og variabel løn el-
ler honorar, som bestyrelsen og direktionen får udbetalt eller
overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som
modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om varia-
bel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er
skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller
overdrages i det pågældende regnskabsår.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af in-
dividuelle vederlag for bestyrelsen og direktionen skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at investeringsforenin-
gens medlemmer og andre interessenter får vederlagsoplys-
ningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmel-
sen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysnin-
gerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetnin-
gen eller i en note. Investeringsforeningen kan eksempelvis
vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte,
der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.
147
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 4, er
bestyrelsen.
Pligten efter det foreslåede § 48 c, stk. 4, til at offentliggøre
den samlede aflønning for hvert enkelt medlem af bestyrelse
og direktion skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring aflønning af bestyrelse og direktion og skal sikre of-
fentlighedens mulighed for at få indblik i foreningens afløn-
ningspraksis. Dermed varetages investorers mfl. interesser,
og bestemmelsen er vigtig i forhold til at sikre åbenhed om-
kring investeringsforeningers aflønning. Det foreslås derfor,
at såfremt årsrapporten slet ikke indeholder oplysninger om
bestyrelsens og direktionens individuelle lønninger eller helt
åbenlyst indeholder fejlagtige oplysninger om bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger, kan investeringsfor-
eningens overtrædelse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. I
praksis er det investeringsforeningens bestyrelse, der aflæg-
ger årsrapport på foreningens vegne, og det vil derfor være
bestyrelsen, som kan ifalde bødestraf.
§ 48 d
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Det foreslås med det foreslåede § 48 d, stk.1, at erhvervs- og
vækstministeren for investeringsforeninger skal kunne fast-
sætte regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 1, er ny, og fast-
sætter en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en investeringsforenings risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer indholdsmæssigt til den fore-
slåede § 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38.
Forslaget bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, dvs. væsentlige risikotagere i en bekendt-
gørelse. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de perso-
ner, der sammen med direktionen deltager i den daglige le-
delse af investeringsforeningen, f.eks. ledelsen af den del af
organisationen, som beskæftiger sig med investeringsfor-
valtning, ansatte, som via finansielle instrumenter kan tage
en væsentlig risiko på investeringsforeningens vegne, ledel-
sen af den del af organisationen, som forestår kontrol af
overholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte,
som kan påføre investeringsforeningen væsentlige markeds-
risici. Endvidere skal investeringsforeningen også overveje,
hvorvidt personer, hvis samlede løn inklusive pension ligger
inden for samme aflønningsniveau som bestyrelsen og di-
rektionen, også skal inddrages i investeringsforeningens
overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere,
jf. også artikel 14 a, stk. 3, i UCITS V-direktivet. Det er dog
et afgørende kriterium for, at en person udpeges som risiko-
tager at investeringsforeningen vurderer, at den pågældende
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil. Hvis investeringsforeningen består af mere end én af-
deling, kan investeringsforeningen vurdere, at den enkelte
væsentlige risikotager kun anses for risikotager for så vidt
angår den eller de afdelinger, hvor den pågældende har væ-
sentlig indflydelse på risikoprofilen, jf. også bemærkninger-
ne til det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 3. Hvilke ansatte der
vurderes at være væsentlige risikotagere, afgøres af virk-
somhedens bestyrelse. Retningslinjerne fra Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om en
forsvarlig aflønningspraksis for UCITS indeholder fortolk-
ningsbidrag til, hvilke grupper af ansatte, der bør udpeges
som væsentlige risikotagere i en investeringsforening. Med
henblik på at sikre, at de kommende regler for udpegning af
væsentlige risikotagere kan baseres på retningslinjerne fra
ESMA, og at eventuelle senere justeringer på baggrund af
ændring af retningslinjer eller andre fortolkningsbidrag kan
ske mest smidigt, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren gives hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendt-
gørelse.
Definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, forven-
tes at blive fastlagt i bekendtgørelse om lønpolitik og afløn-
ning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder og investeringsforeninger i medfør af det
foreslåede § 48 d, stk.1.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om investeringsforeningers pligt til
at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte oplysnings-
forpligtelser svarende til dem, der fastsætte for finansielle
virksomheder m.fl.
148
Som en følge af den politiske aftale omtalt i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.4 skal der således gælde fælles
regler om aflønning for den finansielle sektor. Investerings-
forvaltningsselskaberne er allerede omfattet af tilsvarende
regler i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf og forslaget skal medvirke til at sikre, at de
selvadministrerende foreninger underlægges tilsvarende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendt-
gørelse om fastlæggelse og gennemgang af lønpolitikken,
om pensionsydelser, nyansættelsesgodtgørelser og fratræ-
delsesgodtgørelser. Det følger endvidere af artikel 14 b, stk.
1, litra e, i UCITS V-direktivet, at særligt for så vidt angår
ansatte i kontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og
compliance-funktioner m.v., må disses eventuelle variable
løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det
område, som disse personer kontrollerer, og endvidere føl-
ger det af artikel 14 b, stk. 1, litra f, i UCITS V-direktivet, at
lønpolitikken for ansatte i kontrolfunktioner skal være un-
derlagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget, hvorfor lønpoli-
tikken for disse personer derfor vil skulle indeholde nogle
særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen,
som forventes udstedt i medfør af forslaget, forventes såle-
des at indeholde nærmere regler om aflønning for en inve-
steringsforenings bestyrelse og ansatte. Eksempelvis krav til
en investeringsforenings lønpolitik, krav til variabel afløn-
ning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotage-
re, krav til aflønning af ansatte i særlige funktioner, pension
og særlige godtgørelser m.fl.
Til nr. 19 og 20 (§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om inve-
steringsforeninger m.v.)
§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplysninger og
erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i revisi-
onsprotokollatet.
Det følger af § 60, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå foreningens retningslinjer for kontrol med over-
holdelse af forbuddet i § 60, stk. 1 og 2. Formålet med be-
stemmelserne i § 60 er at hindre konflikter mellem forenin-
gens interesser og egeninteressen hos en person, der er om-
fattet af spekulationsforbuddet.
Det følger af § 61, stk. 7, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipa-
pirer udstedt af erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat
af bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere
deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter lov nr. 631 af 8. juni 2016 må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 60, stk. 5, og §
61, stk. 7, der indebærer, at den erklæring eller de oplysnin-
ger, som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis virksomheden ikke fører en
revisionsprotokol.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 21 (§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter § 87, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.
skal årsrapporter udarbejdes efter en grundlæggende forud-
sætning om, at hver transaktion, begivenhed og værdiæn-
dring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en-
kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttovær-
di).
149
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at udstede regler om fravigelse af mod-
regningsforbuddet, som følger af § 87, stk. 1, nr. 8, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., ved udarbejdelsen af årsrappor-
ten. Bemyndigelsen svarer til en tilsvarende bemyndigelse i
§ 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, bortset fra, at
det i medfør af lov om finansiel virksomhed er Finandstilsy-
net, der har bemyndigelsen til at udstede sådanne regler.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om undta-
gelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med
reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS) og regn-
skabsreglerne for andre finansielle virksomheder, således at
det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale
regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest hensigtsmæssigt
på bekendtgørelsesniveau.
De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indehol-
der, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod
modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internatio-
nale regnskabsregler (IFRS) indeholder samtidig regler,
hvorefter det generelle forbud mod modregning i særlige be-
grænsede tilfælde fraviges. Det er denne mulighed for fravi-
gelse, der danner baggrund for forslaget. Bemyndigelsen
forventes bl.a. anvendt til at udstede regler herom i bekendt-
gørelse om finansielle rapporter for danske UCITS, som
svarer til de regler om fravigelse af modregningsforbuddet,
der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til nr. 22 (§ 93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS skal indsende kopi af den godkendte
årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 93, stk. 2, i lov investeringsforeninger m.v.,
at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrøren-
de årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 93, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 95, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 95 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse for danske UCITS. Det
foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen fremadrettet
tilkommer erhvervs- og vækstministeren. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 87, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 21. Ved dette forslag bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren således til at udstede nærmere
regler, der forventes udstedt i samme bekendtgørelse, som
udstedes med hjemmel i § 95.
Med bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, kan Finans-
tilsynet således i dag fastsætte nærmere regler for årsrappor-
ten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resulta-
topgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
§ 95, stk. 2, giver endvidere Finanstilsynet beføjelser til at
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for,
hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab,
mens § 95, stk. 3, fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, som er dækkende for kortere perioder end årsrappor-
ten.
150
Endelig giver § 95, stk. 4, Finanstilsynet beføjelse til at fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfon-
des årsrapporter.
Til nr. 24 (§ 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v., at bestyrelsen ikke kan tillade, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisor-
loven.
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler. Der gælder dermed yderligere regler for virksomhe-
der af interesse for offentligheden i forhold til virksomhe-
der, der ikke er af interesse for offentligheden.
Det foreslås at ændre § 98, stk. 9, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., så det fremgår, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevir-
ker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser sva-
rende til dem i revisorloven og forordningen, der gælder for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
I § 170, stk. 1, opregnes en række bestemmelser i markeds-
føringsloven, som finder anvendelse, når Forbrugerombuds-
manden behandler eller anlægger sager efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, indeholder imid-
lertid ikke en henvisning til markedsføringslovens § 27 a,
der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som gi-
ver Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling
at meddele påbud om at informere relevante kunder om rets-
stillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbru-
gerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte
forbrugeren mod retstab.
Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte
have et krav, bliver orienteret om deres retsstilling i relation
til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres inte-
resser. I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i mar-
kedsføringsloven burde man have foretaget en konsekvens-
rettelse af § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove
på det finansielle område, således at Forbrugerombudsman-
den også har mulighed for at anvende denne nye bestemmel-
se i markedsføringsloven overfor virksomheder, som måtte
have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombuds-
manden vil indlede en retssag på vegne af disse kunder.
Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 175, stk. 3, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 175 regulerer Finanstilsynets tavshedspligt. Efter udgangs-
punktet i § 175, stk. 1, er Finanstilsynets underlagt en skær-
pet tavshedspligt. § 175, stk. 3, fastlår imidlertid, at den
skærpede tavshedspligt ikke gælder for oplysninger vedrø-
rende tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttel-
sesregler, herunder eksempelvis oplysninger i sager om pro-
spekter, jf. § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske
UCITS udarbejde et dokument med central investorinforma-
tion for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale inve-
storinformation skal udleveres til interesserede detailinve-
storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-
rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-
klassen, således at en detailinvestor kan forstå karakteren af
og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende
bliver tilbudt. Reglerne om central investorinformation er,
ligesom reglerne om prospekter, en forbrugerbeskyttelsesre-
gel, hvorfor central investorinformation foreslås omfattet af
undtagelsen i § 175, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af § 175, stk. 3, nr. 11, foreslås
central investorinformation efter § 103 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilsvarende omfattet af bestemmelsen,
således at Finanstilsynet fremover kan videregive oplysnin-
ger om central investorinformation i henhold til § 103, dog
med de undtagelser, som følger af offentlighedslovens kapi-
tel 3.
Til nr. 27 (§ 176, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter § 176 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i
en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den dan-
ske UCITS, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
151
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden eller den danske UCITS,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at virksom-
heden eller den danske UCITS, som er blevet politianmeldt,
ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet
eller den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåe-
de stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, såfremt virksomheden eller den danske UCITS an-
moder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller den danske UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller danske UCITS, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
152
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk.1, i lov om investeringsforeninger er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af lov om investeringsforeninger m.v., der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås begrænsningerne for
brugen af variabel løn strafbelagt, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 48 a. Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås det
også, at krav til aflønningsudvalget bliver strafbelagt, jf. be-
mærkningerne til § 48 b, og endeligt foreslås det med lov-
forslagets § 2, nr. 18, at krav om generalforsamlingens god-
kendelse af lønpolitikken, krav til formandens beretning om
redegørelse for investeringsforeningens aflønning for gene-
ralforsamlingen og krav om offentliggørelse af bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger i årsrapporten bliver
strafbelagt, jf. bemærkningerne til §§ 48 b-c.
Som en konsekvens af, at der indføres nye regler om afløn-
ning i lovens §§ 48 a-48 c, foreslås det at ændre § 190, stk.
1, 2. pkt., så overtrædelse af § 48 a, stk. 1-6, § 48 b samt §
48 c kan straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 2, nr. 18.
Til § 3
Til nr. 1-3 (§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5 og 12 d, stk. 6, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplys-
ninger og erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i
revisionsprotokollatet.
Det følger af § 12 a, stk. 2, at virksomhedens eksterne revi-
sor skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod
bestyrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 12 a er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Det følger af § 12 b, stk. 5, at den eksterne revisor årligt i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal gennemgå retningslinjer
for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 12
b, stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 12 b er at
hindre konflikter mellem virksomhedens interesser og egen-
interessen hos en person, der er omfattet af spekulationsfor-
buddet.
Det følger af § 12 d, stk. 6, at i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal virksomhedens eksterne revisor afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagementer mod erhvervsvirk-
somheder, hvor personer der er ansat af bestyrelsen, direktø-
rer eller andre ledende medarbejdere deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter den ændrede revisorlov må virksomheder, der ikke er
virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 12 a, stk. 2, § 12
b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, der indebærer, at den erklæring
eller de oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, skal
fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis virksom-
heden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
153
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende kopi af sel-
skabets årsrapport, den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef til Fi-
nanstilsynet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 14, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at i de tilfælde, hvor den eksterne revisor ikke
fører en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsen-
des anden tilsvarende dokumentation.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. angiver krav til of-
fentliggørelsen af de oplysninger, som en udsteder af om-
sættelige værdipapirer er forpligtet til at offentliggøre. Det
følger af bestemmelsen, at en udsteder af omsættelige vær-
dipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til
kapitel 7 i værdipapirhandelsloven skal sikre, at offentliggø-
relsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver
tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2004/109 af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, at udstedere af omsættelige
værdipapirer samtidig med offentliggørelsen skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Bestemmelsen gennemfører
artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet.
Med lov nr. 632 af 8. juni 2016 ophævedes bestemmelsen
om udsteders løbende oplysningsforpligtelse i § 27 i lov om
værdipapirhandel m.v., da forpligtelsen i stedet følger af ar-
tikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, som
finder direkte anvendelse. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet den 3. juli 2016, da markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. var en del af lovens kapitel 7, og indtil denne ophævel-
se var offentliggørelse af oplysninger i medfør af § 27 såle-
des omfattet af kravet til offentliggørelse i § 27 a, stk. 1, og
kravet til indsendelse i § 27 a, stk. 2.
Som konsekvens af ophævelsen foreslås § 27 a, stk. 1, ænd-
ret, så bestemmelsen fremover igen omfatter oplysninger of-
fentliggjort i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel
m.v. og oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17,
stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Som følge he-
raf vil oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17, stk.
1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen igen skulle indsen-
des til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke oplysninger, en udsteder af
omsættelige værdipapirer skal offentliggøre eller indsende,
men sikrer, at der fortsat sker offentliggørelse og indsendel-
se af oplysninger i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og
2, af de oplysninger, som hidtil skulle offentliggøres i med-
før af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., og som nu of-
fentliggøres i medfør af artikel 17, stk. 1 og 7, i markeds-
misbrugsforordningen.
Forslaget er således alene en følge af, at der ikke i forbindel-
se med ophævelsen af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v.
blev foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 27
a, stk. 1.
154
Med dette forslag sikres gennemførelsen af artikel 21 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 6 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 83, stk. 1, angiver forordninger og regler, som Finanstilsy-
net påser overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven, er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der føl-
ger af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås, at det tilføjes § 83, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med,
at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-
valg overholder de pligter, der følger af revisorloven og for-
ordningen, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn
af Finanstilsynet.
Til nr. 7 og 8 (§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv. vedrører Finans-
tilsynets kontrol med finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter.
Der foreslås enkelte sproglige tilpasninger og opdatering af
henvisninger til anden relevant lovgivning. Herudover fore-
tages præcisering af nr. på Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder.
Ændringen sikrer en opdatering af henvisningerne i § 83,
stk. 2, men ændrer ikke på, hvilke regler, Finanstilsynet skal
føre kontrol med.
Til nr. 9 (§ 83, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 5, i værdipapirhandelsloven henviser til den frem-
gangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4. Med § 3, nr. 10,
i dette lovforslag foreslås § 83 b ophævet, og henvisningen i
§ 83, stk. 5, foreslås ophævet som følge heraf.
Til nr. 10 (§ 83 b i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83 b i lov om værdipapirhandel indeholder en række be-
grænsninger for Finanstilsynets regnskabskontrol.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel foreslås ophævet. Dette
skyldes, at bestemmelserne om regnskabskontrollen skal
følge ESMA’s retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med ikrafttrædelse den 28. december
2014. ESMA’s retningslinjer skal sikre, at informationen i
harmoniserede dokumenter fra udstedere, hvis finansielle in-
strumenter er optaget til handel på et reguleret marked i EU,
overholder de krav, der følger af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter og delårs-
rapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse af de re-
levante regnskabsregler og derved til gennemsigtigheden af
den finansielle information, der er relevant for de beslutnin-
ger, som træffes af investorer og andre brugere af års- og de-
lårsrapporter. Regnskabskontrollen bidrager til at beskytte
investorer og styrke markedstilliden.
For at investorer og andre brugere af års- og delårsrapporter
er i stand til at sammenligne de finansielle oplysninger fra
forskellige udstedere, er det vigtigt, at disse oplysninger er
baseret på en korrekt og konsekvent anvendelse af regn-
skabsreglerne, således at ensartede forhold indregnes, præ-
senteres og måles på en ensartet måde.
Regnskabskontrollen defineres i ESMA’s retningslinjer som
en undersøgelse af, om reglerne for finansiel information i
års- og delårsrapporter overholder de relevante regnskabs-
regler, og at der tages passende foranstaltninger, når der ved
kontrollen konstateres overtrædelser. De udstedere, der ud-
vælges til regnskabskontrol, udvælges såvel ud fra en risiko-
mæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Dette
med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får den infor-
mation de skal have, og at der i fremtiden ikke opstår ligne-
de overtrædelser.
I henhold til ESMA’s retningsliner om regnskabskontrol må
der ikke være en begrænsning af undersøgelsesbeføjelserne.
Af retningslinerne fremgår det endvidere, at håndhævere
ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nødvendi-
ge informationer, uanset om der er indikation på fravigelser
fra reglerne.
155
Ved ophævelse af § 83 b gælder der ikke længere en be-
grænsning om, at regnskabskontrollen alene må foretages på
op til 20 pct. af udstederne. Endvidere gælder der ikke læn-
gere en begrænsning om, at Erhvervsstyrelsen skal have en
begrundet formodning om fejl i den finansielle information
for at kunne opstarte en regnskabskontrol.
Ophævelsen af § 83 b forventes ikke at betyde en væsentlig
ændring af praksis for udførelsen af regnskabskontrollen.
Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supple-
rende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller fri-
findende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjem-
meside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
156
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12 (§ 84 l, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre op-
lysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
157
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 84 m, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 m i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstil-
synet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning i en række
nærmere angivne sager. Er der i en sag afsagt helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstil-
synet ligeledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Er dommen ikke endelig skal dette fremgå af offent-
liggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller person, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller personen anmoder Finanstilsynet
herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
158
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller person, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14 (§ 87, stk. 10 og 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets generelle pligt til at påse overholdelsen af lov
om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger.
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets kontrol med finansiel information i års- og de-
lårsrapporter fra udstedere af værdipapirer. Det følger af §
83, stk. 2, 4. pkt., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsy-
nets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomhe-
der omfattet af årsregnskabsloven.
§ 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på for-
retningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem. Ef-
ter § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet også mulighed for at foretage tilsyns- og kontrolbe-
søg hos de børsnoterede selskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger
m.v.
§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til brug
for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndigheder.
Det gælder bl.a. en række udenlandske myndigheder, herun-
der finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
ESMA.
§ 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang til leverandører og
underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 10 og et nyt stykke 11
i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 10, at Finanstilsynet
kan udøve de beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om
værdipapirhandel m.v. over for virksomheder, som har plig-
ter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men
som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 11, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., at Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er artikel 23, stk. 2,
litra d, i markedsmisbrugsforordningen, og artikel 24, stk. 4,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet, der fastslår, at den nati-
onale kompetente myndighed skal have adgang til at foreta-
ge kontrolbesøg på forretningsstedet hos alle virksomheder,
herunder eksempelvis alle udstedere af værdipapirer og ikke
kun udstedere af værdipapirer, der samtidig er finansielle
159
virksomheder. Fremadrettet skal Finanstilsynet også kunne
foretage tilsyns- og kontrolbesøg uden retskendelser på for-
retningsstedet hos andre virksomheder, der ikke er under Fi-
nanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.7.
Det foreslås i § 87, stk. 10, at Finanstilsynet kan udøve de
beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, over for virksomhe-
der, som har pligter i henhold til de regler, der fremgår af §
83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i mar-
kedsmisbrugsforordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen af de virksomheder, som ikke allerede er
omfattet af § 87, stk. 5 eller 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små
enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansat-
te, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers
strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne be-
stemmelse, er eksempelvis de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og gennemsig-
tighedsdirektivet. Disse virksomheder er ikke omfattet af §
87, stk. 5 eller 9.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Fi-
nanstilsynet vil kunne aflægge kontrolbesøg på forretnings-
stedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v. hos de virksomheder, som er omfattet af de i § 83, stk.
1-3, nævnte regler. Kontrolbesøget kan foretages i forbin-
delse med Finanstilsynets kontrol med overholdelsen af de
nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de virksomheder,
som er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Med forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og an-
dre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbe-
varer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-
systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udeluk-
kende adgang til virksomheden og således ikke til private
boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse,
at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmel-
se.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
anvendes ved undersøgelse af, om virksomheder overholder
de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Ek-
sempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage et kontrolbesøg
hos en udsteder af værdipapirer, der er forpligtiget til at lave
insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et
andet eksempel er hos en udsteder af værdipapirer, for at un-
dersøge om oplysningerne i et prospekt er korrekte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Fi-
nanstilsynet kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet
som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. hos
leverandører og underleverandører til de virksomheder, som
er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler, med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet hos leverandører og
underleverandører til de virksomheder, som er omfattet af
de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
kontrolbesøg almindeligvis blive afholdt på grundlag af var-
sel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde
sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens for-
hold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet
skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse af selvinkri-
mineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de
større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemssta-
ter.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte
at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker
et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om si-
tuationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-
nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et
tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en kri-
sesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgåen-
160
de handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomhe-
den er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Fi-
nanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Finanstilsy-
net kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for uden-
landske myndigheder eller ESMA, når disse myndigheder
anmoder herom.
Det foreslås i § 87, stk. 11, at Erhvervsstyrelsen kan udøve
de i § 87, stk. 5, 6 og 8, nævnte beføjelser i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen med udstedere af værdipapirer med hjem-
sted i Danmark, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. (herefter udstedere
af værdipapirer), som er omfattet af kontrollen efter § 83,
stk. 2. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Er-
hvervsstyrelsen vil kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. hos de udstedere af værdipapirer, som er omfat-
tet af regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2. Kontrolbesøget
kan foretages i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol
med overholdelsen af de nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af kontrollen efter § 83, stk. 2.
Med forretningssted forstås både de udstedere af værdipapi-
rers hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arki-
ver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gæl-
der også til virksomhedens IT-systemer m.v. Erhvervsstyrel-
sen har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksom-
heden og således ikke til private boliger. I tilfælde hvor en
virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Er-
hvervsstyrelsen kan aflægge kontrolbesøg på forretningsste-
det som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.
hos leverandører og underleverandører til de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af de i § 83, stk. 2, nævnte
regler, med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg blive afholdt på grundlag
af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne
finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens
forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Erhvervs-
styrelsen skønner det nødvendigt at få adgang til en virk-
somhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse
af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Erhvervsstyrelsen har fokus på
de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes kontrollen tilpasset niveauet i de øvrige medlems-
stater.
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin kontrol. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har behov for at kunne udøve sin virk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give styrelsen de nødvendige oplysninger eller
modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje
sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist næg-
ter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse
med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om
en krisesituation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til
omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virk-
somheden er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Er-
hvervsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Erhvervssty-
relsen kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for
161
udenlandske myndigheder eller ESMA, når disse myndighe-
der anmoder herom.
Erhvervs- og vækstministeren vil iværksætte en gennem-
gang af anvendelsen af de foreslåede stk. 10 og 11, når be-
stemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder krav om, at en forvalters lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af fast og varia-
bel løn. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder et identisk krav for finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed foreslås
med dette lovforslags § 1, nr. 30, ophævet med henblik på
indførelse af kravet i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Ifølge den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i
den finansielle sektor af 31. august 2010, som videreføres
med den brede politiske aftale om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013, skal der gælde ens regler om
aflønning for hele den finansielle sektor. Det foreslås derfor
at ophæve § 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som svarer til § 77 a, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, med henblik på indførelse af tilsva-
rende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., således at dette er konsistent med afløn-
ningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
Til nr. 2 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
§ 21, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 21, stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget har den fornødne viden og de
fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring og
kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af for-
valterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollektive
kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at forman-
den og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
forvalterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en udbredelse
af ændringerne til § 77 c, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
i overensstemmelse med den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 21, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder i dag krav om, at aflønningsud-
valget skal sammensættes således, at medlemmerne hver
især er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpo-
litik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 20. Forslaget har ikke til formål at stille yderligere
krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men
skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsud-
valget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt
besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opga-
ver.
Til nr. 3 (§ 21, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer aflønningsudvalgets overordnede opga-
ver.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1.pkt., at aflønningsudvalget skal
forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik
og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på
forvalterens risikostyring, og i den forbindelse forestå føl-
gende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
162
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Med forslaget til § 21, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over forvalterens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for forvalterens aflønningspolitik og praksis, men ud-
valgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde. §
21, stk. 4, er en udbredelse af ændringer til § 77 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle
sektor af 31. august 2010.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på forvalterens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for forvalte-
ren. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet bil-
lede af de risici, som knytter sig til forvalterens aflønnings-
politik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede § 21,
stk. 4, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om forvalterens aflønning overholder reglerne
om aflønning i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og oplysnings-
forpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af forvalterens tiltag på
lønområdet set i forhold til forvalterens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af forval-
terens aflønningspolitik og praksis. Aflønningsudvalget bør
ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængi-
ge kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at ud-
føre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget skal endvidere
samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, f.eks. nominer-
ings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter
kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af
forvalterens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af forvalterens lønpolitik. I rådgivningen skal
udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter § 20, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at forvalteren i
praksis overholder sin lønpolitik. Til brug herfor skal afløn-
ningsudvalget have de fornødne ressourcer, som beskrevet i
de indledende bemærkninger.
Det er vigtigt, at forvalterens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som forvalteren befinder
sig i, og aflønningsudvalget skal efter den foreslåede be-
stemmelses nr. 1 også løbende vurdere, om forvalterens løn-
politik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det
omfang, at det er nødvendigt, komme med forslag til opda-
teringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor for-
valterens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af vari-
abel løn til direktionen, og hvor forvalteren ønsker at tildele
variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at
lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Op-
dateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at be-
styrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for general-
forsamlingen til godkendelse.
163
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om forvalterens lønpolitik og praksis, som forelægges for
forvalterens generalforsamling til orientering og godkendel-
se, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af forvalterens aflønningspraksis, det vil sige,
at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i for-
valteren.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis forvalterens lønpoli-
tik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 20, stk. 2, nr. 3,
a)-b), er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage
en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til forvalterens
overordnede aflønningsstruktur løbende skal vurdere, om
forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige
og tager højde for forvalterens risici, navnlig risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i den-
ne forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretnings-
enheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige,
når forvalterens oplysninger om bestyrelsens og de øvrige
ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal
relevante personer i forvalteren kunne indsamle data fra for-
valterens systemer til brug for f.eks. indsendelse til Finans-
tilsynet i forbindelse med tilsyn. Forvalterens interne pro-
cesser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at forval-
terens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i forvalteren.
Udvalget skal endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser efter den foreslåede
bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at forvalteren skal fastlægge rammerne
for forvalterens faktiske aflønning, herunder fastlægge om
forvalteren vil anvende variabel løn. Forvalterens afløn-
ningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse
med forvalterens forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om forval-
teren har omsat lovgivningens krav til aflønning til en løn-
politik, der fastlægger rammerne for aflønning af forvalte-
rens ansatte set i forhold til forvalterens forretningsmodel og
-strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i forvalterens
lønpolitik og praksis, der kan stride mod risikostyringshen-
syn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de
fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet
indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde sikre, at lønpoli-
tikken og forvalterens lønpraksis er i overensstemmelse med
forvalterens interesser på længere sigt. De vil sige, at afløn-
ningsudvalget udover at have fokus på aflønningen på kort
sigt ligeledes skal fokusere på, hvilke konsekvenser afløn-
ningen kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsstrate-
gi og dennes lønpolitik m.fl.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere forvalterens og
de alternative investeringsfondes samlede resultater og sik-
re, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af variabel løn til forvalte-
rens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de for-
valtede alternative investeringsfonde, fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet jf. § 20, stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå forvalterens og de alter-
native investeringsfonde samlede årlige resultater på et
overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udval-
get gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås, i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen
for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 20, stk.
5, i lov om forvaltere af alternative investerinsfonde m.v.
Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet
evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at
dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konk-
ret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
164
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. er § 21, stk. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. allerede strafbelagt med
bøde. De foreslåede ændringer af § 21 ændrer ikke herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 21, stk. 4, er en forvalter af alternative investeringsfonde.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
forvalter, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Det følger af det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, at udvalget
kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning, og at ud-
valget i det forberedende arbejde skal varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitaleje-
re og andre investorer.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det
forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede inte-
resser, herunder også i forhold til investorer samt offentlig-
hedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på for-
valterens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønnings-
udvalget skal overveje, hvilke konsekvenser forvalterens af-
lønning kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsmodel
og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i forvalteren eller i forbindelse
med udarbejdelse af forvalterens lønpolitik, bonusprogram-
mer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødven-
digt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrol-
lere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om
aflønning inden for den finansielle sektor.
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra-
vene i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014 om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. om aflønning af ansatte i
særlige funktioner, i det omfang, at dette er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 3, ændres i §
21, stk. 4, foreslås det, at flytte det gældende § 21, stk. 4, 2.
og 3. pkt., om at udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning, og at udvalget i det forberedende arbej-
de skal varetage forvalterens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til kapitalejere og andre investorer, flyttes
til § 21 som nyt stk. 5.
Det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres således
uændret for forvaltere af alternative investeringsfonde i det
foreslåede § 21, stk. 5. Det gældende § 21, stk. 5 bliver her-
efter til stk. 6.
Til nr. 5 (§ 30, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer forvaltere af alternative investeringsfondes
pligt til at sikre, at de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, regelmæssigt og mindst en gang årligt op-
lyser investorerne i fondene om den indre værdi pr. andel i
fonden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 29 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at en
forvalter af alternative investeringsfonde skal have procedu-
rer for værdiansættelse af aktiverne og forpligtelserne i hver
af de fonde, som forvalteren forvalter. Procedurerne skal
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker korrekt, uafhængigt, konsekvent og i overens-
stemmelse med gældende lov. Reglerne om værdiansættelse
og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den en-
kelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Værdiansæt-
telsen og beregningen af indre værdi pr. andel skal mindst
ske én gang årligt.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Direktivet indeholder en række beføjelser til Kommissionen
til at udstede delegerede retsakter, herunder også vedrørende
værdiansættelse og beregning af indre værdi pr. andel. Den-
ne bemyndigelse er udnyttet i artikel 72 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december
2012 om udbygning af Europa Parlamentets og Rådets di-
165
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn (level 2-forordningen). Forvalteren skal således også
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker i overensstemmelse med artikel 72 i level 2-for-
ordningen.
Med lovforslaget foreslås det præciseret, at den indre værdi
pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til investorerne, er den
indre værdi pr. andel, som allerede er beregnet i medfør af §
29. Hensigten med ændringen er således at sikre, at det tyde-
ligt fremgår, at § 30 ikke skal forstås som en yderligere for-
pligtelse til at beregne den indre værdi ud over de krav, der
allerede følger af loven.
Til nr. 6 og 7 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer sammen med § 62, hvilke oplysninger en for-
valter af alternative investeringsfonde skal stille til rådighed
for investorerne inden, der investeres i fonden.
§ 62, stk. 1 og 2, oplister en lang række oplysninger, som
skal stilles til rådighed for investorerne forud for investerin-
ger i fonden. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om inve-
steringsstrategi og investeringsmålsætninger, investerings-
begrænsninger, gearing, gebyrer og omkostninger, indre
værdi pr. andel osv.
§ 63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde
kan undlade at offentliggøre dele af oplysningerne omfattet
af oplistningen i § 62, stk. 1 og 2, såfremt den pågældende
alternative investeringsfond er omfattet af pligt til at offent-
liggøre et prospekt. I sådanne tilfælde kan forvalteren nøjes
med at offentliggøre de oplysninger, som ikke allerede
fremgår af prospektet.
Det foreslås, at der efter § 63, 1 pkt., tilføjes et nyt andet
punktum, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde,
hvis den alternative investeringsfond har udarbejdet lignen-
de dokumenter, der udleveres til investorerne. Som konse-
kvens heraf bliver det nuværende 2. pkt. til 3. pkt., og 3. pkt.
udvides tilsvarende til at omfatte det lignende dokument, der
er udleveret til investorerne.
§ 63 foreslås således udvidet til også at omfatte oplysninger,
som fremgår af andre lignende dokumenter end prospektet,
som udleveres til investorerne. Dette vil f.eks. være et privat
placement memorandum (PPM). En forvalter kan således ef-
ter forslaget nøjes med at offentliggøre de oplysninger, som
ikke allerede fremgår af prospekter eller lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.
Dette vil være en væsentlig lempelse af den oplysningsopga-
ve, der er pålagt forvalteren i medfør af § 62, idet mange af
oplysningerne, der skal gives efter § 62, stk. 1 og 2, allerede
vil findes enten i prospekter, PPM eller lignende dokumen-
ter.
De oplysninger, som ikke allerede fremgår af prospektet el-
ler et lignende dokument og som forvalteren derfor skal of-
fentliggøre i medfør af § 62, stk. 1 og 2, kan offentliggøres
enten separat eller som tillæg til enten prospektet eller det
lignende dokument, som de øvrige oplysninger fremgår af.
Til nr. 8 (§ 162 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 162 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om forvaltere af alternative inve-
steringsfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af forvalteren.
Med den foreslåede ændring foreslås depositarer efter § 46 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på
tilsvarende vis omfattet af § 162, således, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfat-
tede depositarers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af depositaren.
Den eksisterende bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle
virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at
offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
investeringsforeningen m.v. Det er forventningen, at de af
lovforslaget omfattede depositarer skal omfattes af tilsvaren-
de regler.
Til nr. 9 (§ 170, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 3, nr. 4, er sager om oplys-
ninger til investorerne i henhold til §§ 62-66 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler udstedt
i medfør af lovens § 66 undtaget fra den skærpede tavsheds-
pligt, der gælder for Finanstilsynet efter § 170, stk. 1.
Finanstilsynets tavshedspligt er således lempet på en række
udvalgte områder vedrørende god skik og andre investorbe-
skyttelsesregler. Lempelsen har til hensigt at øge offentlig-
heden og åbenheden vedrørende disse områder.
Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på
de nævnte områder indebærer, under forudsætning af over-
holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om,
166
hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet, herunder
eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til for-
valteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journa-
list. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil
Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen præciseret, så der
henvises til sager om oplysninger til investorerne givet i
henhold til §§ 62-65 samt regler udstedt i medfør § 62, stk.
3, og § 66. Med præciseringen foretages der ikke materielle
ændringer i bestemmelsen. § 62, stk. 3, og § 66 indeholder
bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelsesform og det præcise-
res med ændringen, at sager om oplysninger til investorerne
i henhold til regler udstedt i medfør af disse bemyndigelser
tilsvarende er omfattet af den lempede tavshedspligt.
Til nr. 10 (§ 171, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 171 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offent-
liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet lige-
ledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den pågældende forvalter af alternative investe-
ringsfonde, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller forvalter, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller forvalter, som er blevet politianmeldt, ønsker
offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller forvalteren anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller forvalteren skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendig-
vis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
167
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der findes i dag ikke en adgang for tilsynsmyndigheder i an-
dre EU-lande og lande, som Unionen har indgået aftale med,
til at indhente og foretage stedlige undersøgelser i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere i Danmark. I medfør af §
346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed findes en sådan
adgang for tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, for filialer af udenlandsk finansielle virksomheder
med hjemsted i et af de pågældende lande.
Forslaget til stk. 4 giver tilsynsmyndigheder i andre EU-lan-
de og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, adgang til efter forudgående meddelelse
til Finanstilsynet at indhente oplysninger og foretage stedli-
ge undersøgelser her i landet i filialer af udenlandske bolig-
kreditformidlere fra det pågældende land. Denne adgang er
en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndighe-
der, der ifølge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har
ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang
til at kontrollere denne.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed giver
meddelelse om inspektionen til Finanstilsynet forud for ud-
førelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i
landet beliggende filial af den udenlandske boligkreditfor-
midler om den forventede inspektion.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil således ikke omfatte danske boligkredit-
formidlere.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under
samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner, hvilket
betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at Finanstilsynet
kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Bestemmelsen
indebærer, at Finanstilsynet kan beslutte at deltage i den
udenlandske tilsynsmyndigheds inspektion af her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Finanstilsynet vil herved kunne føre tilsyn med, at filialen
overholder danske regler, jf. lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere § 11, stk. 1, og at den udenlandske til-
synsmyndigheds inspektion foregår i overensstemmelse med
de grundlæggende danske regler herfor.
Det foreslås desuden, at undersøgelsen kun kan foretages
med Finanstilsynets medvirken, hvis en filial af en uden-
landsk boligkreditformidler som nævnt i 1. pkt. modsætter
sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse. Fi-
lialen kan således ikke nægte inspektionens gennemførelse,
men kan kræve, at Finanstilsynet medvirker hertil.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet skal kunne foretage
selvstændige inspektioner i den her i landet beliggende fili-
al, som led i Finanstilsynets tilsyn med god skik og kompe-
tencekrav. Reglerne om god skik udstedes af ministeren i
henhold til hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, og der er udstedt regler om
kompetencekrav i henhold til § 6, stk. 2, i samme lov. Den
foreslåede bestemmelses 1. pkt. gennemfører boligkreditdi-
rektivets artikel 34, stk. 5, og bestemmelsens 2. pkt. præci-
serer, at Finanstilsynet som hidtil fører tilsyn med filialens
overholdelse af regler om god skik.
168
Til nr. 2 (§ 18, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Efter § 18 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentlig-
gøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligele-
des dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den finansielle rådgiver, hvis denne er under til-
syn, forpligtet til også at offentliggøre fældende domme el-
ler vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse,
som vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker
alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
169
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 49 a, stk. 6, i lov om forsikringsformidling)
Efter § 49 a i lov om forsikringsformidling har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
170
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 93, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge)
Efter § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen
ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er den pågældende virksomhed, hvis denne er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
171
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det følger af § 44 d, stk. 2, i lov tilsyn med firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 44 d, stk. 2, i tilsyn med firmapensionskas-
ser, at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 44 d, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Efter § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den
pågældende firmapensionskasse, hvis denne er under tilsyn,
172
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller firmapensionskasse,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller firmapensionskassen
anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler firmapensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, eller
af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
173
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 15, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 15 i lov om ejendomskreditselskaber har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er det pågælden-
de ejendomskreditselskab, hvis denne er under tilsyn, for-
pligtet til også at offentliggøre fældende domme eller ved-
tagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som ve-
drører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene på
Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt., og
stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller ejendomskreditsel-
skabet anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke
nødvendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dom-
men.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
174
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som sagen vedrører,
eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 27 g, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Efter § 27 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har
Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ik-
ke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forpligtet til og-
så at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på
sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra ATP offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at ATP øn-
sker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede
stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysnin-
ger, såfremt ATP anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at ATP skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden herfor er,
at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af
afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor ATP ikke anmoder Finanstilsynet om at
offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påta-
leopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i
medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finans-
175
tilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det
foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, ATP eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 76 b, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 b i lov om arbejdsskadesikring har Finanstilsynet
i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring forpligtet til også at offentliggøre
fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre oplys-
ninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring ønsker offentliggørelse af påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal
der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, såfremt Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødven-
digvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
176
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om,
at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk.
6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 10 g, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Efter § 10 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til også at offentlig-
gøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemme-
side.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ønsker offentliggørelse af påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i
henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggø-
relse af sådanne oplysninger, såfremt Lønmodtagerenes
Dyrtidsfond anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
177
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Lønmodtagerens Dyrtidsfond ikke anmo-
der Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at
sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller af-
sigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Lønmodtagerens Dyr-
tidsfond eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 32, stk. 6, i revisorloven)
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(herefter forordningen).
Det foreslås, at ansvaret vedrørende dette tilsyn deles mel-
lem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så Finanstilsynet
har ansvaret for dette tilsyn i forhold til de virksomheder af
interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 i revisor-
loven, som foreskriver, at Finanstilsynet træder i Erhvervs-
styrelsens sted i forhold til det tilsyn, som efter § 32, stk. 3,
nr. 1, føres med virksomheder af interesse for offentlighe-
den, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i forbindelse med
dette tilsyn kan udøve de beføjelser, der er beskrevet i § 32,
stk. 4, i revisorloven.
Efter § 32, stk. 4, i revisorloven kan Erhvervsstyrelsen til
brug for udøvelsen af tilsynet med, at medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder de
pligter, der følger af revisorloven og forordningen, indhente
178
nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for
offentligheden.
Efter artikel 32 i Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. sel-
skabsdirektiv) skal der udpeges en kompetent myndighed til
varetagelsen af de forpligtelser, der følger af direktivet, her-
under tilsynet med at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og forordningen. Den kompetente myndigheds
rolle kan i henhold til direktivet deles mellem flere myndig-
heder.
Til nr. 2 (§ 32 a, stk. 1, 3. pkt., i revisorloven)
Revisorloven indeholder krav vedrørende nedsættelse af re-
visionsudvalg i virksomheder af interesse for offentlighe-
den. Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen
ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der
følger af revisorloven mv.
Med dette lovforslags § 13, nr. 1, foreslås det indsat i revi-
sorlovens § 32 som et nyt stk. 6, at Finanstilsynet skal træde
i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter § 32,
stk. 3, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrel-
sen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbin-
delse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
efter § 32, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt tredje punktum i § 32 a, stk. 1,
hvorefter revisorrådet endvidere rådgiver Finanstilsynet om
de forhold, som er nævnt i § 32 a, stk. 1, 1, pkt.
Revisorrådet skal således rådgive Finanstilsynet om dettes
tilsyn efter § 32, stk. 3, nr. 1.
Revisorrådet har alene en rådgivende funktion i forhold til
Finanstilsynet.
Denne ændring har til formål at sikre en ensartethed i prak-
sis for tilsynet med revisionsudvalgene m.v. i finansielle og
ikke-finansielle virksomheder.
Revisorrådets arbejde er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om Revisorrådet, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 28. juni 2016.
Til nr. 3 (§ 44 a, stk. 3, 1. pkt., i revisorloven)
Det følger af § 44 a i revisorloven, at Revisornævnet be-
handler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser ef-
ter revisorloven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden (herefter forordningen). Herudover behandler
Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter,
der påhviler virksomheder af offentlig interesse eller med-
lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg.
Det følger af § 44 a, stk. 3, at klager til Revisornævnet kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår.
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og forordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når det træder i Erhvervssty-
relsens sted, også skal kunne indbringe sager for Revisor-
nævnet om tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomhe-
der af offentlig interesse eller medlemmer af sådanne virk-
somheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Til nr. 4 (§ 51, stk. 2, i revisorloven)
§ 51 vedrører generelt klageadgangen for afgørelser truffet
af Erhvervsstyrelsen og fastslår i stk. 1, at styrelsens afgø-
relser efter revisorloven og revisorforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden) kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet.
I stk. 2 bestemmes det, at en række afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen dog ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Tilsvarende bestemmes det i stk. 3, at af-
gørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50 a blev sammen med §§ 50 b-d indsat i revisorloven ved
lov nr. 1231 af 18. december 2012, der havde til formål at
fremme digitaliseringen i kommunikationen mellem det of-
fentlige og virksomheder og borgere. På tværs af en række
love blev der indsat bestemmelser til fremme heraf. I medfør
af § 50 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold om-
179
fattet af revisorloven eller af regler udstedt i medfør af revi-
sorloven, skal foregå digitalt.
§ 51, stk. 2, er senest affattet ved lov nr. 631 af 8. juni 2016,
hvor det nu foreslåede 2. pkt. ved en fejl udgik af bestem-
melsen.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i
medfør af § 50 a, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i lov om VækstFonden)
Det følger af § 2 i lov om VækstFonden, at VækstFondens
formål bl.a. tilgodeses gennem medfinansiering af udvik-
lingsselskaber. Det fremgår ikke af lov om VækstFonden
med tilhørende bekendtgørelser, at investeringer i udvik-
lingsselskaber er betinget af, at de pågældende udviklings-
selskaber har hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid
heller ikke specifikt, at der kan investeres i udenlandske ud-
viklingsselskaber.
Med lovforslaget tydeliggøres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der bl.a. for-
ventes at investere i danske virksomheder. VækstFonden
skal i sine investeringer i udenlandske udviklingsselskaber
lægge vægt på, at udviklingsselskaberne har konkret fokus
på investeringer i danske virksomheder.
Til § 15
Til nr. 1 (§1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, der med lov nr. 1563 af 15. december 2015
bliver § 152, stk. 2, begrænset. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 55, har denne begrænsning ik-
ke været tilsigtet.
Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. decem-
ber 2015, er endnu ikke trådt i kraft.
Med dette lovforslags § 1, nr. 55, foreslås § 152, stk. 5, der
med lov nr. 1563 af 15. december 2015 bliver § 152, stk. 2,
ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstitutters strategier og systemer for måling og
styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbej-
delse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likvidi-
tetsrisici. Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foreslås ophævet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 55, i
dette lovforslag.
Til nr. 2 (§10, stk. 3, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Med § 15, nr. 1, i dette lovforslag foreslås § 1, nr. 24, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Som følge heraf
foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 tilrettes, så det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015 træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1, i
dette lovforslag.
Til § 16
Til nr. 1 (§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås at ophæve § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29.
april 2015. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §
1, nr. 74 og 75.
§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ophæver og
indfører nye bestemmelser i § 195, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed. Disse ændringer foreslås af lovtekniske år-
sager ophævet, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft,
og da der foreslås nye ændringer af § 195, stk. 1-4, i lov om
finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 74 og
75.
Til nr. 2 (§ 16, stk. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9, i
lov nr. 532 af 29. april 2015 tilrettes, således at § 2, nr. 9 og
10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ikke længere fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, da § 2, nr. 9 og 10, ophæves
med dette lovforslags § 16, nr. 1.
Til § 17
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
180
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende lovforslags § 1, nr. 99 og 100. Som en konse-
kvens heraf foreslås det at ophæve § 7, nr. 2, i lov nr. 631 af
8 juni 2016, som indeholder den foreslåede ændring af §
354, stk. 3, nr. 17 og 18, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at lovforslagets § 1, nr.
50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1. juli 2017. De om-
handlede numre omhandler ændringer vedrørende reglerne
om koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås, at disse skal træde i kraft 1. juli 2017, da visse
af de nærmere pligter følger af bekendtgørelser, som der vil
skulle foretages konsekvensændringer i. Det skønnes, at det-
te vil kunne nås til 1. juli 2017, så der fra dette tidspunkt vil
være sammenhæng mellem ændringerne af § 175 b og rele-
vante bekendtgørelser.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforsla-
gets § 1, nr. 74 og 75, og at ministeren kan fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Disse
ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til Erhvervs-
styrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Er-
hvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan hånd-
tere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået
i bestemmelserne.
Den foreslåede stk. 4 tager stilling til, hvordan den foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 83, om identifikation af nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal finde anven-
delse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et SIFI eller G-SIFI, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den regu-
lering, der med den foreslåede § 313 a, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 84, skal gælde for disse nøglepersoner,
vil gælde fuldt ud for ansatte, der identificeres som nøgle-
personer efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. For
ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, i forbindelse med lovens ikrafttræden, ville det imidlertid
være et stort indgreb, såfremt reglerne gjaldt fuldt ud.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om egnethed og hæder-
lighed efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 84, fra tidspunktet for instituttets identi-
ficering af den ansatte som nøgleperson. Oplysningerne ind-
går i Finanstilsynets vurdering af, om nøglepersonen lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed i henhold til §
64, stk. 1-3, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 84.
Det foreslås, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden varetager en stilling i et SIFI eller et G-SI-
FI, som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, jf. det foreslåe-
de § 1, nr. 83, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet op-
lysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af §
64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 84. Som konsekvens heraf vil disse ansatte ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved
lovens ikrafttræden. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne eksempelvis er dømt for en strafbar overtrædelse eller gå-
et konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræ-
den.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, fra lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at såfremt en nøgleperson
f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet her-
om. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finans-
tilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om dom-
fældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den pågæl-
dende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryg-
gende vis.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ind-
går ved en eventuel efterfølgende vurdering af en nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 2-3, jf. § 313
a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84. Overgangs-
bestemmelsen medfører, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig ad-
færd, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil kunne påbyde et SIFI eller et G-SIFI at af-
sætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, ved lovens ikrafttræden, såfremt vedkom-
mende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar,
går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2
og 3, jf. det foreslåede § 313 a.
181
Hvis en ansat i et SIFI eller i et G-SIFI, der var identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til anden stilling som nøg-
leperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 64, stk. 1-3, jf. den foreslåede § 313
a, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er
tale om en stilling i samme SIFI eller G-SIFI.
Det foreslåede stk. 5 medfører, at § 312 b i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, alene
finder anvendelse på aftaler mellem SIFIet eller G-SIFIet og
medlemmerne af henholdsvis dets bestyrelse og direktion,
der indgås eller genforhandles, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden. Kravene i de nævnte bestemmelser fin-
der således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er
forlænget eller fornyet.
Den foreslåede stk. 6 medfører, at den foreslåede § 313 b i
lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for eks-
poneringer mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i SIFIer
eller G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er be-
vilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev
identificeret som nøgleperson.
Nye eksponeringer mod en nøgleperson, herunder ændring
af en bestående eksponering, eksempelvis forhøjelse eller
forlængelse af en kredit bevilget før lovens ikrafttræden, vil
kræve direktionens godkendelse i overensstemmelse med
den foreslåede § 313 b. Tilsvarende gælder ved SIFIets hen-
holdsvis G-SIFIets modtagelse af nye sikkerheder fra en
nøgleperson efter lovens ikrafttræden, herunder ved forlæn-
gelser og forhøjelser af allerede stillede sikkerheder.
Med stk. 7 foreslås det, at lovens § 48 a, stk. 1-6, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anvendelse på investe-
ringsforeningers aftaler, der indgås eller genforhandles, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Kravene i de
nævnte bestemmelser finder således ikke anvendelse på af-
taler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke ef-
ter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Med stk. 8 foreslås det, at lovens § 48 c, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18, først får virkning fra den før-
stkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens
ikrafttræden.
I forhold til kravet i det foreslåede § 48 c, stk. 2, om, at in-
vesteringsforeningens generalforsamling skal godkende in-
vesteringsforeningens lønpolitik, betyder forslaget, at dette
krav først gælder fra førstkommende generalforsamling efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. Kravet om at inve-
steringsforeningen skal have en lønpolitik, træder imidlertid
i kraft allerede den 1. januar 2017, jf. stk. 1. Investeringsfor-
eningen skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med dette forslags § 48 c, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18.
Det er i perioden indtil den førstkommende generalforsam-
ling ikke en gyldighedsbetingelse for aftaler om variabel
løn, at den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik er godkendt
af generalforsamlingen. Investeringsforeningen kan således
godt i perioden fra den 1. januar 2017 og indtil førstkom-
mende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på
baggrund af bestyrelsens godkendte lønpolitik. Efter den på-
gældende investeringsforenings førstkommende generalfor-
samling er det en betingelse for, at investeringsforeningen
kan indgå aftaler om variabel løn med bestyrelsen og direk-
tionen, at generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.
Til § 19
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og §
16, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås det, at §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16,
nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold til
182
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 308 af 25. marts 2015, § 1
i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532
af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70
og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og
179-181, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361,
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 170,
171-175 og 176-178 desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175 b
og 175 c desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§
79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348
og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk.
2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og
370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a,
347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og
357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368,
stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, §§ 369, 370,
372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175
og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter
»176-178« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274,
stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a og 313
b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a
og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anven-
delse. For blandede holdingvirksomheder finder
§ 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk.
1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø-
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in-
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§
348, § 352, stk. 2,«.
183
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og
§§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., an-
vendelse. For filialer her i landet af en uden-
landsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivi-
tet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk.
2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5-16. ---
Særlige regler om anvendelsesområde for inve-
steringsforvaltningsselskaber
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a op-
hæves.
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der alene har til-
ladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte
aktiviteter.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med §
124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med §
124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, § 126,
stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og
4-7,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
184
4)-18) ---
Stk. 7-8. ---
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktieka-
pital, der mindst udgør et beløb svarende til 1
mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker
at blive medlem af et reguleret marked, en værdi-
papircentral eller en clearingscentral, hvor sel-
skabet deltager i clearing og afvikling, eller øn-
sker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tje-
nesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilla-
delse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og
9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-
papirer, og som søger tilladelse til at udføre en
eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at ud-
føre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svaren-
de til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav, eller
3) en kombination af startkapital og er-
hvervsansvarsforsikring i en form, som
giver en dækning, der svarer til den nævnt
i nr. 1 eller 2.«
Stk. 9-10. ---
185
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal én gang om året indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende
en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
hedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne
i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt
i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selska-
bets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 og 3.«
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut er tilladelse endvidere betinget af, at med-
lemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig
tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfyl-
der kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS, 11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-5. ---
186
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab el-
ler et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysnin-
ger om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer. Når et admini-
strationsselskab ønsker at tilbyde administration
her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstil-
synet fra hjemlandets kompetente myndighed en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af
selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger
i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilla-
delse til at administrere, samt en beskrivelse af
selskabets risikostyringsproces og procedurer for
behandling af klager fra investorer.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
Stk. 7-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn-
de at yde tjenesteydelser her i landet, når Finans-
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Den udenland-
ske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8
nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i
hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af
virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den
udenlandske virksomhed et forsikringsselskab,
skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i
stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndig-
hederne i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et administrationsselskab, skal Finanstil-
synet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have
modtaget en forretningsplan over administrati-
onsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydel-
ser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om rele-
vante garantiordninger, der har til formål at be-
skytte investorer. Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf.
bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjem-
landets kompetente myndighed en bekræftelse
på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direkti-
vet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
187
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, kan virksomheden
1) administrere UCITS, 14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-10. ---
§ 71. En finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1)-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området,
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til:
»it-området og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, og
10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom-
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi-
sion eller den ansvarshavende aktuar må formo-
de, at den finansielle virksomhed ikke opfylder
kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§
125, stk. 2,«.
188
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, solvensbe-
hovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk.
4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., kravet til minimums-
basiskapitalen efter § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet efter § 126 c eller minimumskapital-
kravet efter § 126 d, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
§ 77. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om år-
et gennemgå den finansielle virksomheds ret-
ningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslin-
jerne vurderes at være betryggende og have fun-
geret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksom-
heders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders« til: »penge-
institutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
1)-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal på tids-
punktet for beregningen af den variable løn
bestå af en balance af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juri-
diske struktur, aktiebaserede instrumenter
eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende in-
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: »Med forbehold for investe-
ringsforvaltningsselskabets retlige struktur og
dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på investeringsforvaltningsselskabets risikopro-
fil eller på risikoprofilen af de forvaltede dan-
ske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller
instrumenter knyttet til kapitalandele i investe-
189
strumenter, der afspejler virksomhedens
kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porte-
føljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egent-
lige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-
ves, og som i passende grad afspejler virk-
somhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksom-
heden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. For forsikrings-
selskaber kan mindst 50 pct. af den variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, be-
stå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
ringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen
af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af
den samlede portefølje, som forvaltes af inve-
steringsforvaltningsselskabet.«
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt
virksomheden på tidspunktet for udbetaling
af den variable løndel ikke overholder kapi-
talkravet eller solvenskravet i § 124, stk.
1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5
og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, kravet til minimumsba-
siskapitalen i § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller solven-
skapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk.
1, 3 og 4, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk.
1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til
minimumsbasiskapitalen i § 126, stk. 2 og 3,
solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller
solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b,
stk. 1, 3 og 4,« udgår.
190
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn
til bestyrelsen og direktionen, såfremt virk-
somheden i den periode, som aftalen om
den variable løn vedrører, og indtil tids-
punktet for beregningen heraf får en frist
fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4,
om opfyldelse af solvenskravet eller Fi-
nanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræ-
ver, at virksomheden udarbejder en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomi-
ske stilling.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finans-
tilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at
virksomheden udarbejder en plan for genopret-
telse af virksomhedens økonomiske stilling«.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder må aktieopti-
oner eller lignende instrumenter højst udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at aktier og instru-
menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, di-
rektionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter
m.v.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres
»Den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden« til: »Pengeinstituttet, realkredit-
instituttet, fondsmæglerselskabet, investerings-
forvaltningsselskabet eller den finansielle hol-
dingvirksomhed«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at udbetaling af den
efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalings-
tidspunktet, betinget af, at den pågældende har
efterlevet passende krav til egnethed og hæder-
lighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
191
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, og som modtager variabel løn, skal tilba-
gebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at såfremt bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt el-
ler delvis kan sidestilles med variable løndele, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis mod-
tageren forlader virksomheden inden pensions-
tidspunktet, beholde denne del af pensionsydel-
sen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk.
1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren
er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden ud-
betale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte in-
strumenter uden mulighed for afhændelse eller
udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfæl-
de.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, resultaterne i dennes
afdeling og virksomhedens resultater.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
192
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita-
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller
individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om fi-
nansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finan-
siel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt
i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene
må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, hvis dette er berettiget.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 2-3. ---
§ 77 c. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste
regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-
sætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i
medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for dis-
se virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i
en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
193
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
den virksomhed, som nedsætter aflønningsudval-
get, eller af bestyrelser i virksomheder, der i
medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes således,
at medlemmerne er i stand til at foretage en kva-
lificeret og uafhængig vurdering af, om virksom-
hedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhø-
rende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter,
navnlig for så vidt angår tilpasning af virksom-
hedens aflønningsstruktur til virksomhedens ri-
sikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet,
og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b«
ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 77 h«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for bestyrelsens beslutninger ve-
drørende aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på
virksomhedens risikostyring. Udvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udval-
get skal i det forberedende arbejde varetage virk-
somhedens langsigtede interesser, herunder også
i forhold til aktionærer og andre investorer, samt
offentlighedens interesse.
.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af virksomhedens
lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpoli-
tik i praksis og vurdere, om virksomhe-
dens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om virksomhedens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om
virksomhedens processer og systemer er
tilstrækkelige og tager højde for virksom-
hedens risici, herunder risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønnings-
struktur samt sikre, at virksomhedens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring og er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsstrategi, mål-
194
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virk-
somhedens og forretningsenhedernes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variabel løn til virksomhedens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhe-
dens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overens-
195
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1,
nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af vari-
abel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§
71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal formanden for bestyrelsen i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ redegø-
re for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i inde-
værende og det kommende regnskabsår.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed«.
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal i årsrapporten offentliggøre det samle-
de vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel-
sen og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har optjent som medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed in-
den for samme koncern.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:
»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2«.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
196
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i
overensstemmelse med instituttets forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede in-
teresser.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Lønpolitikken« til: »Penge- og realkreditinsti-
tutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »inte-
ressekonflikter og« ændres til: »interessekon-
flikter, herunder«.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning,
hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i over-
enskomsten.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik-
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6 og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for
samme koncern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller
et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der ikke er beliggende i
Danmark, må højst udgøre 100 pct. af hen-
holdsvis honoraret eller den faste grundløn in-
klusive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,
197
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder for kvalitative og passen-
de kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsent-
lig indflydelse på institutters risikoprofil, i pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og finansieringsinstitutter, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om pligten til at offentlig-
gøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncer-
nniveau.
198
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om lønpoli-
tik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den
finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte per-
sonkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-5. ---
§ 80. ---
Stk. 2-7. ---
199
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én
gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt den finansielle virk-
somhed har eksponering med erhvervsvirksom-
heder omfattet af stk. 1 og 2.
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 9. ---
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjem-
meside, skal offentliggøre oplysninger om, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk.
1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1,
og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10,
§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a,
stk. 1-6,«.
Stk. 2-3. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet har et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag
af en størrelse, type og fordeling, som er passen-
de til at dække selskabets risici. Disse procedurer
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for
at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende
og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæg-
lerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fonds-
mæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglersel-
skab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal
mindst udgøre
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber.
200
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder be-
tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, skal uanset krave-
ne i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette
krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selska-
bets virksomhed siden det foregående år. Har et
selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger, der fremgår af budget-
tet for første års drift, medmindre dette budget
kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæg-
lerselskab skal på baggrund af vurderingen i hen-
hold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres
»fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglersel-
skab I«.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1,
eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke væ-
re mindre end hvert af følgende:
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel
93 i Europa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
201
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan ikke være mindre end minimumska-
pitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundla-
get i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6,
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af ar-
tikel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det in-
dividuelle solvenskrav.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et
fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg-
lerselskaber med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4,
ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fonds-
mæglerselskaber I«.
202
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres
»fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmægler-
selskab I«.
§ 125 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at
opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og i tillæg til egentlig kernekapital, som oprethol-
des for at opfylde det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til:
»§ 125, stk. 2,«.
Stk. 8. ---
§ 126 e. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver
og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncer-
ner«: »eller grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a,
stk. 1,
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1
og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste om-
kostninger og de faste omkostninger for den
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmægler-
selskabers og«.
203
øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at
Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et
selskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,
6)-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig li-
kviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgø-
re
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det
uanset mulige udbetalingsforbehold påhvi-
ler pengeinstituttet at betale på anfordring
eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstille-
de kapitalindskud, der kan medregnes ved
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgo-
dehavender hos kreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1
fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for
et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
204
med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters
strategier og systemer for måling og styring af
likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udar-
bejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
§ 157. ---
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg-
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udfø-
re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
2, besidder disse instrumenter for egen regning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at sel-
skabet ikke er i stand til at sikre præcis
afdækning af den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positioner-
ne overstiger ikke 15 pct. af selskabets
startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midler-
tidig karakter og er strengt begrænset til
den periode, som er nødvendig for udfø-
relsen af den nævnte transaktion.«
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125,
stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
205
182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af ka-
pitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i
henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, ka-
pitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som enten er et fonds-
mæglerselskab I, eller som mindst har en datter-
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag
fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber desuden anvendelse på
koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglersel-
skaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og
som ikke har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden på-
ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved op-
gørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncer-
nen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1,
4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og arti-
kel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
Stk. 3-5. ---
206
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 2-3. ---
§ 175 b. Bestyrelsen og direktionen for den øver-
ste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det af den øverste modervirksomhed
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkra-
vet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvor der i koncer-
nen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
1) er beliggende i Danmark og
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt styk-
ke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette til-
knyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings-
selskaber.«
207
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1,
skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør af stk. 9.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»koncernen, jf. stk. 1« til: »koncernen eller
gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 9« ændres til:
»stk. 10«.
Stk. 3. Solvenskapitalkravet for koncernen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering, jf. dog stk. 4, og en-
ten ved anvendelse af standardformlen efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af
Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«, og to steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter
stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af en me-
tode baseret på regnskabsmæssig konsolidering
efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgø-
relsesmetode.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«, og to steder
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Opfylder den øverste modervirksomhed,
jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen, finder § 248 a anvendelse.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»Opfylder den øverste modervirksomhed, jf.
stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg for koncernen i overensstemmelse med § 350
b.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ik-
ke at medtage et selskab i koncernen ved opgø-
relsen af solvenskapitalkravet for koncernen.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 8. Den øverste modervirksomhed skal hvert
år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øver-
ste modervirksomhed skal ved ændringer af be-
tydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen foretage en ny opgørelse og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Den øverste modervirksomhed« til:
»Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2«, og to
steder indsættes efter »koncernen«: »eller grup-
pen«.
208
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet
af stk. 1, som kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet for koncernen, om opgørelse af
solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og
4 og om Finanstilsynets godkendelse af en intern
model for koncernen.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
»omfattet af stk. 1« til: »og gruppen omfattet af
stk. 1 og 2«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og
5«, og tre steder indsættes efter »koncernen«:
»eller gruppen«.
§ 175 c. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er beliggende i Danmark, og
hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab,
kan Finanstilsynet efter regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 216, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) træffe afgørelse om, at § 175 b eller dele heraf
finder anvendelse på den danske del af koncer-
nen. Det øverste forsikringsselskab, den øverste
forsikringsholdingvirksomhed eller den øverste
blandede finansielle holdingvirksomhed i den
danske del af koncernen påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed ikke er beliggen-
de i Danmark, og hvori der indgår et gruppe 1-
forsikringsselskab, kan Finanstilsynet efter reg-
ler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af
artikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan træf-
fes«, og »den danske del af koncernen« ændres
til: »en dansk del af en koncern eller gruppe,
hvis den øverste virksomhed i koncernen eller
gruppen ikke er beliggende i Danmark«, og i 2.
pkt. ændres »blandede finansielle holdingvirk-
somhed« til: »finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a,«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde
solvenskravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf.
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, eller solvenskapitalkravet for
koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 2, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
209
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke
opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel
92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet
for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§194. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for virksomheder
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
74. § 195, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den
halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
210
at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 199. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eks-
terne revisorer i henhold til revisorloven« til:
»der i medfør af revisorloven og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af inte-
resse for offentligheden finder anvendelse for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse
for offentligheden«.
Stk. 12-13. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage til-
ladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) ---
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfyl-
der kravene til at få en tilladelse, herunder
kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr.
1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel
93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2,
nr. 1 og 2,«.
3)-4) ---
Stk. 2-7. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7, og har det
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,«
til: »§ 125, stk. 2,«.
211
for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finans-
tilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 283. ---
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste
modervirksomhed i en koncern omfattet af §
175 b, stk. 1,« til: »Virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncernens« indsæt-
tes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder
omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »kon-
cernens« indsættes: »eller gruppens«.
Stk. 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages
senest den 30. juni hvert år og første gang senest
den 30. juni 2014.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang år-
ligt« til: »senest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yder-
ligere udpegning af systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.«
Stk. 2-10. ---
§ 309. ---
Stk. 2-4. ---
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
slutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3,
skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
212
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal som led i sin virksom-
hedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere institut-
tets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke
stillinger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a,
stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske
over en periode på mindst 5 år med påbegyndel-
se 1 år efter beregningstidspunktet med en lige-
lig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia-
ble løndel efter stk. 1 skal for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele af-
hængig af virksomhedens juridiske struktur, ak-
tiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, af til-
svarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før §
314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
213
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a,
stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt
i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrel-
sesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1,
skal bevilges i henhold til instituttets sædvanli-
ge forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarlighe-
den og forløbet af de eksponeringer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst
2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og mod virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.«
§ 333 a. ---
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1)-3) ---
214
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsFor-
eningsRådet.
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »Investe-
ringsForeningsRådet«: til »Investeringsfonds-
branchen«.
5)-7) ---
Stk. 3-5. ---
§ 341. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisions-
protokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-
des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1.
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 4-5. ---
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som
investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse på følgende:
1) ---
2) Kollektive investeringsordninger reguleret
af lov om investeringsforeninger m.v. og
investeringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan el-
ler ej, samt depositarer og ledere af sådanne
institutter.
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af«
til: », der er meddelt tilladelse efter«, og efter
»lov om investeringsforeninger m.v.« indsættes:
»eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
3)-7) ---
Stk. 3. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
215
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Er-
hvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2
og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt værdi-
papirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en finansiel virksomhed, fravige be-
stemmelser for koncernen fastsat i denne lov eller
i regler udstedt i medfør af loven under hensynta-
gen til formålet med de pågældende bestemmel-
ser og aktiviteterne i koncernen.
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grup-
per omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste
virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark.«
Stk. 12
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somhed, leverandører og underleverandører skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-
vendige for tilsynets virksomhed. I overensstem-
melse med bestemmelser fastsat i direktiver gæl-
der dette tilsvarende for udenlandske kreditinsti-
tutter, administrationsselskaber og investerings-
selskaber, der udøver virksomhed her i landet
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
sikringsholdingvirksomheder,«: »blandede hol-
dingvirksomheder,«.
216
gennem etablering af filial eller udbud af finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at af-
sætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3, når der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at ved-
kommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-
velse af påbuddet. Finanstilsynet kan under sam-
me betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlæg-
ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3,« til: »en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller
§ 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til:
»at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-for-
skringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr.
1, jf. § 313 a«.
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313,
stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes ef-
ter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk.
1,«.
217
Stk. 7. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 og 5
kan af den finansielle virksomhed og af den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for påbuddet, men ret-
ten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelses-
medlem under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter mod-
tagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
94. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3.
pkt.«.
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke afsat
direktøren, eller har gruppe 1-forsikringsselska-
bet ikke afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2, 3 og 5.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., indsættes efter »direktøren,«: »har det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut
(G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3
og 6«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finans-
tilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirk-
somheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksom-
heden«.
218
synets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-5) ---
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af un-
derretning i medfør af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
6)-16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns-
myndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen, når videregivelse sker med hen-
blik på at styrke det finansielle systems sta-
bilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revi-
sornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn-
dighed for den lovpligtige revision af finan-
sielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, og Erhvervsstyrelsen, når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening om-
fattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Vide-
regivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelse af dennes opgave.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgaranti-
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
219
ordninger, med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtage-
ren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og
14.
19)-40) ---
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der
bliver nr. 42, som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.«
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsy-
net modtager, må kun anvendes i forbindelse
med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet«
til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afvik-
lingshvervet«.
Stk. 11-13. ---
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger
til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr.
43, kan alene ske, såfremt betingelserne i § 354,
stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er opfyldt, og afvik-
lingsmyndighedernes afviklingsfunktioner sva-
rer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
14)-15) ---
220
§ 354 a. ---
Stk. 2-5. ---
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og
artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a,
stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«.
Stk. 3-5. ---
221
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomhe-
den, den udenlandske finansielle virksomhed el-
ler den udenlandske finansielle holdingvirksom-
hed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i med-
før af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), jf. dog stk. 2 og 3.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikrings-
holdingvirksomheden,«: »den blandede hol-
dingvirksomhed,«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1)-3) ---
4) En person som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendel-
se i medfør af § 64, stk. 1-3.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
5)-16) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed og ansatte i gruppe
1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Fi-
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3«.
222
nanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende. Det samme gælder for en likvidator,
en administrator af en livsforsikringsbestand og
en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkende obligationer.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed anses bå-
de den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøg-
leperson, som afgørelsen omhandler. Det sam-
me gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64
a, 64 b, 313 og 351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)-8) ---
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia.
kr., ved udgangen af året, betales 20.000
kr., og hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved
udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforenin-
ger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialfor-
eninger«, og »værdipapirer« ændres til: »ande-
le«.
19)-34) ---
Stk. 2. ---
223
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret
et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad
virksomheder af tilsvarende art og størrelse med
dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11,
i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til
Finanstilsynet på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse skal betale efter §§ 363 og 366. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske forsikringsselskaber
20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art
og størrelse med dansk tilladelse skal betale ef-
ter §§ 365-366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske kreditinstitutter 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens ud-
lån i Danmark eller filialens indlån i Danmark
en eller flere af indikatorerne i § 308, stk. 2, be-
taler filialer af udenlandske kreditinstitutter 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364. Dette gælder også for udenland-
ske koncerner med flere filialer af kreditinstitut-
ter her i landet, hvor der er etableret et tilsyns-
kollegium, og hvor summen af filialernes balan-
cer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark
overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308,
stk. 2. Tilsvarende gælder det for kreditinstitut-
filialer i udenlandske koncerner med en eller
flere filialer og med et eller flere penge- eller
realkreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium, og hvor summen
af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i
Danmark overstiger en eller flere af indikatorer-
ne i § 308, stk. 2.«
224
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk
UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resteren-
de afgift fordeles i forhold til den enkelte
UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske
UCITS’ samlede balance.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhe-
derne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med
10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der
forvaltes af en forvalter af alternative investe-
ringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal
danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i
hver UCITS, og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale
2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i for-
hold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balan-
ce.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk.
1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§
40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126
e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2,
§§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227,
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,«
til: »§ 125, stk. 1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og
3,« udgår.
225
§ 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1,
§ 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk.
3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a,
stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7, §§ 77
b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, §
80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a,
§ 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1,
1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152
m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8, §
182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, §
185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk.
1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,«
til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« æn-
dres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, §
77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« ændres til:
»§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9 og«, og »§ 312,« æn-
dres til: »§§ 312-312 b,«.
226
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra
a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel
262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2,
artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel
437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1,
artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel
451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3.
afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og af-
snit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk.
2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde. På samme måde straffes over-
trædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkom-
mer et påbud, der er givet i medfør af § 126 c,
stk. 4, § 126 f § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, §
245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1,
1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og
overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Med bøde straffes endvidere den, som ikke efter-
kommer et påbud, der er givet i medfør af § 351,
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3.
pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«
Stk. 4-8. ---
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der
lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt
hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der
bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 9 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
Stk. 10. ---
227
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstids-punktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fort-
satte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden
lovpligtig tilladelse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af fi-
nansielle virksomheders oplysningsplig-
ter i forhold til Finanstilsynet under skær-
pende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reg-
lerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efter-
komme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk.
1 og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1.
pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
Stk. 4-6. ---
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, §
2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
228
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på
investeringsforeninger, som ikke har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-25) ---
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på for-
hånd.«
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
1)-26) ---
27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstil-
synet ikke har godkendt det pågældende
marked, og
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
28) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en afdeling agter at investere mere end 35
pct. af afdelingens formue.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue,
og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde be-
stemmelser om
1)-27) ---
28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
229
29) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en SIKAV agter at investere mere end 35
pct. af en eller flere afdelingers formue.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til
»formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-22) --
23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
24) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en værdipapirfond agter at investere mere
end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-
mue.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »for-
mue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden
skal udarbejdes på engelsk.«
§ 31. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og investeringsfor-
eningens bestyrelse eller investeringsforvalt-
ningsselskabets direktion skal udlevere general-
forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.
Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af forenin-
gen eller foreningens investeringsforvaltningssel-
skab eller administrationsselskab.
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
230
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 35. ---
Stk. 2. ---
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 32, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
§ 40. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens be-
styrelse skal udlevere generalforsamlingsproto-
kollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til ge-
neralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af SIKAV’en eller SI-
KAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
§ 41. ---
Stk. 2-5. ---
231
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 44. ---
Stk. 2. ---
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 41, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før §
49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning
af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er op-
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen må højst udgø-
re 50 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
eller flere afdelingers risikoprofil, må
232
højst udgøre 100 pct. af den faste grund-
løn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsam-
ling kan dog beslutte, at de variable løn-
dele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre
op til 200 pct. af den faste grundløn in-
klusive pension, forudsat at følgende krav
opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest
ved indkaldelse til generalforsamling
orientere generalforsamlingen om, at
der ønskes stillingtagen til benyttelse
af et højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage be-
slutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra investerings-
foreningen, der begrunder indstillin-
gen herom, herunder antallet af be-
rørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft og
den forventede indvirkning på inve-
steringsforeningens formue. Med-
lemmerne skal modtage anbefalingen
senest samtidig med indkaldelsen til
generalforsamling.
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefa-
lingen til medlemmerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til medlemmerne, herunder det
foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmod-
ning fra Finanstilsynet godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med investeringsfor-
eningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk.
1, nr. 9.
233
d) Beslutningen om benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft skal tiltrædes af
investeringsforeningens generalfor-
samling med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50
pct. af de stemmeberettigede andele
er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de
stemmeberettigede andele repræsen-
teret på generalforsamlingen, skal be-
slutningen tiltrædes af mindst 75 pct.
af de afgivne stemmer. En ansat, som
er medlem af investeringsforeningen,
må ikke deltage i afstemningen her-
om på generalforsamlingen, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i
beslutningen, der kan være stridende
mod investeringsforeningens interes-
se.
e) Investeringsforeningen skal senest 8
dage efter generalforsamlingen infor-
mere Finanstilsynet om generalfor-
samlingens beslutning, herunder om
størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Med forbehold for investeringsforenin-
gens fondsregler og vedtægter skal en
væsentlig del og mindst 50 pct. af en va-
riabel løndel til et medlem af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, på tidspunk-
tet for beregningen heraf bestå af en ba-
lance af andele eller tilsvarende instru-
menter i den pågældende investeringsfor-
ening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved
større beløb mindst 60 pct., skal ske over
en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet,
dog for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen mindst 4 år, med en ligelig for-
234
deling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller del-
vist, såfremt udbetaling af den variable
løndel ikke giver investeringsforeningen
mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærlig-
gende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeningen må optioner vedrø-
rende andele eller lignende instrumenter højst
udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
andele og instrumenter m.v., der overdrages til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, som en del af den variable løn, som er nævnt
i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Investeringsforenin-
gen skal ligeledes sikre sig, at disse personer ik-
ke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1,
nr. 5, udskudte variable løndel til et medlem af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn-
del, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed, og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for in-
vesteringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
235
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, som modtager va-
riabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvist, hvis den variable løn er udbe-
talt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og
hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, en pensionsydelse, som
udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26, skal in-
vesteringsforeningen, hvis modtageren forlader
investeringsforeningen inden pensionstidspunk-
tet, beholde denne pensionsydelse i form af an-
dele eller instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4,
i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modta-
geren medlem af bestyrelsen eller ansat hos in-
vesteringsforeningen ved pensionsalderen, skal
investeringsforeningen udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsva-
rende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en for-
mue, som sammenlagt overstiger 1,25 mia.
euro, og som samtidig har mere end 50 ansatte,
skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen
i den investeringsforening, som nedsætter afløn-
ningsudvalget. Aflønningsudvalget skal sam-
mensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer
og kompetencer til at forstå og overvåge inve-
steringsforeningens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af investeringsforeningens
aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likvidi-
236
tet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om investeringsfor-
eningens aflønning, herunder lønpolitik og til-
hørende forretningsgange, er i overensstemmel-
se med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af investeringsfor-
eningens lønpolitik, bistå bestyrelsen med
at påse overholdelsen af investeringsfor-
eningens lønpolitik i praksis og vurdere,
om investeringsforeningens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer af lønpo-
litikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om investeringsforeningens aflønnings-
politik og praksis samt oplysningerne ef-
ter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er til-
strækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om in-
vesteringsforeningens processer og syste-
mer er tilstrækkelige og tager højde for
investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital
og likviditet, i forhold til investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur samt sikre, at
investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investe-
ringsforeningens og afdelingernes samle-
de resultater samt sikre, at direktionen har
237
evalueret, om de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af varia-
bel løn til investeringsforeningens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, jf. § 48 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
at det er nødvendigt for gennemførelsen
af opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at
det er nødvendigt, søge ekstern rådgiv-
ning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning. Udvalget skal i det forbe-
redende arbejde varetage investeringsforenin-
gens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til medlemmerne samt offentlighedens in-
teresse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsfor-
eningen skal godkende investeringsforeningens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for
tildeling af variabel løn og retningslinjer for fra-
trædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden
for bestyrelsen i sin beretning for investerings-
foreningens generalforsamling redegøre for af-
lønningen af investeringsforeningens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i det
indeværende og det kommende regnskabsår.
238
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrappor-
ten offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen,
som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågæl-
dende regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om investeringsforenin-
gers pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.«
§ 60. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om år-
et gennemgå foreningens retningslinjer efter stk.
4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap-
porten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæs-
sigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-
vet anledning til bemærkninger.
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6. ---
§ 61. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1.
Endvidere skal den eksterne revision i revisions-
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
239
protokollatet til årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer ud-
stedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1
og 2.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
§ 87. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uan-
set stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til
modregning.«
§ 93. ---
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten og revisionsprotokolla-
tet vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og om-
kostninger, opstilling af resultatopgørelse og ba-
lance samt krav til noter og ledelsesberetning.
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til:
»Erhvervs- og vækstministeren«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler
for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for ud-
færdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, der dækker kortere perioder end årsrap-
porten.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-
rapporter.
Stk. 5. ---
§ 98. ---
Stk. 2-8. ---
240
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for ekster-
ne revisorer i henhold til revisorloven« til: »der
i medfør af revisorloven og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden finder anvendelse for eksterne reviso-
rer for virksomheder af interesse for offentlig-
heden«.
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herun-
der sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-
søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Mar-
kedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbru-
gerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27,
stk. 1,«: »§ 27 a,«.
Stk. 2. ---
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Det samme gælder personer, der udfører service-
opgaver som led i Finanstilsynets drift, og eks-
perter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på an-
satte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem opgave-
løsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-10) ---
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
241
»11) Oplysninger til investorerne om central in-
vestorinformation i henhold til § 103 og regler
udstedt i medfør af § 103, stk. 6.«
Stk. 4-12. ---
§ 176. ---
Stk. 2-5. ---
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden eller den danske UCITS, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller den danske UCITS
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside .«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,
§ 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og
2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk.
1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«:
»§ 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
242
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk.
1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116,
stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2
og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3,
1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63
a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straf-
fes med bøde.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1229 af 7. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 12 a. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal be-
vilges i henhold til selskabets sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Selskabets valgte revision skal i revisionsproto-
kollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-4. ---
§ 12 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå sel-
skabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-
protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
243
retningslinjerne vurderes at være betryggende og
have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 12 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvide-
re skal den eksterne revision i revisionsprotokol-
latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagement med er-
hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 7. ---
Stk. 7-10. ---
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal indsendes i to eksemplarer til Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar
af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, som be-
kendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informati-
onssystem. De modtagne årsrapporter er offent-
ligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsen.
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 2-6. ---
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggø-
relse af oplysninger i henhold til dette kapitel sik-
re, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele
Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til
dette kapitel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-
brug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-5. ---
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
244
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (CO2-auktionerings-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
bortset fra afsnit 6 og 7, og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
og regler udstedt i medfør heraf samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstil-
synet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
Stk. 2. Finanstilsynet skal for udstedere af værdi-
papirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-
siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., i regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og årsregnskabsloven er over-
holdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrol-
lere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed og § 76 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer
overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder. Finanstilsy-
net udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed § 77 i lov om investerings-
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i
lov om investeringsforeninger m.v.« til: »§§ 82
og 83 i lov om investeringsforeninger m.v.«, og
»i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om
investeringsforeninger m.v.« til: »§ 95 i lov om
investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder«.
245
foreninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven.
Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven, træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til
stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der
følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen
til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3
og 4.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk.
2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der føl-
ger af § 87, stk. 1-3, 6 og 10.«
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og
3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel
information er overholdt i udvalgt finansiel infor-
mation fra de omfattede udstederes årsrapporter
og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år
op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede
udstedere. De pågældende udstedere udvælges
såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved
tilfældig udvælgelse.
10. § 83 b ophæves.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes
ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser
af reglerne for finansiel information i de udvalgte
udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter
stk. 2 er begrundet formodning om, at den finan-
sielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter Finanstilsynet en redegørelse fra virk-
somheden, dens ledelse eller dens eksterne revi-
sorer. Såfremt der, efter at Finanstilsynet har ind-
hentet denne redegørelse, fortsat er begrundet
formodning om, at den finansielle information in-
deholder fejl og mangler af betydning for inve-
storernes beslutningstagen, indhenter Finanstilsy-
net yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte
en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysnin-
gerne skal være Finanstilsynet i hænde.
246
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Finanstilsynet
har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet en redegørelse eller yderligere oplys-
ninger efter stk. 3, er begrundet formodning om,
at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen, kan Finanstilsynet iværksætte en me-
re dybtgående kontrol af den finansielle informa-
tion.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Finanstilsynet i tilfæl-
de, hvor særlige konkrete forhold giver en be-
grundet formodning om, at den finansielle infor-
mation indeholder fejl og mangler af betydning
for investorernes beslutningstagen, umiddelbart
iværksætte en mere dybtgående kontrol af finan-
siel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om investeringsforeninger m.v., kan Finanstilsy-
net iværksætte en kontrol, der ikke følger be-
stemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk.
1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulig-
hed for som led i sit almindelige tilsyn at påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgel-
ser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold
hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Finanstilsynet
træffer afgørelser i sager om finansiel informati-
on, der indgår som led i dette tilsyn, og som ve-
drører de pågældende udstedere.
§ 84 c. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter an-
modning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksom-
heden skal indsende en kopi af afgørelsen om
247
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 84 l. ---
Stk. 2-5. ---
12. § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden skal indsen-
de en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 84 m. ---
Stk. 2-4. ---
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
248
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed eller person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Virksomhe-
den eller personen skal indsende en kopi af af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 87. ---
Stk. 2-9. ---
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser
nævnt i stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder,
som har pligter i henhold til de regler, der frem-
går af § 83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet
af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjel-
ser nævnt i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-7. ---
249
Stk. 8. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, afdelingens eller de
forvaltede alternative investeringsfondes resulta-
ter og forvalterens samlede resultater.
1. § 20, stk. 8, ophæves.
¬Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 9-12. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlemmer af det øver-
ste ledelsesorgan i den virksomhed, som nedsæt-
ter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledel-
sesorganer i virksomheder, der i medfør af stk. 2
har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne
er i stand til at foretage en kvalificeret og uaf-
hængig vurdering af, om virksomhedens afløn-
ning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 20.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge forvalterens lønpolitik og prak-
sis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af forvalterens af-
lønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde og forvaltning af kapital og likvi-
ditet, og«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for det øverste ledelsesorgans
beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn-
politik og andre beslutninger herom, som kan ha-
ve indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende af-
lønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde
varetage forvalterens langsigtede interesser, her-
under også i forhold til kapitalejere og andre in-
vestorer, samt offentlighedens interesse.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herun-
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som
kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af forvalterens lønpo-
litik, bistå bestyrelsen med at påse over-
holdelsen af forvalterens lønpolitik i
250
praksis og vurdere, om forvalterens løn-
politik er opdateret, herunder om nødven-
digt komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for en forvalter af alter-
native investeringsfondes øverste organ
om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20,
stk. 2, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om for-
valterens processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for forvalte-
rens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i for-
hold til forvalterens aflønningsstruktur
samt sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med forvalte-
rens forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalte-
rens og de alternative investeringsfondes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variable løndele til forvalterens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede al-
ternative investeringsfonde, fortsat er op-
fyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 20,
stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
251
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold
til kapitalejere og andre investorer samt offent-
lighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 30. En forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at de forvaltede alternative investe-
ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt
oplyser fondens investorer om den indre værdi
pr. andel i overensstemmelse med denne lov,
gældende national ret og fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »be-
regnede indre værdi«, og efter »pr. andel« ind-
sættes: », jf. § 29,«.
Stk. 2. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel, eller efter reglerne i kapitel 12
i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal forvalteren kun offent-
liggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1
og 2, og som ikke allerede indgår i prospektet.
Offentliggørelsen kan ske separat eller som et til-
læg til prospektet.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative inve-
steringsfond har udarbejdet lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes ef-
ter »prospektet«: »eller det lignende dokument,
der er udleveret til investorerne«.
§ 162. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om forvaltere af alternative investerings-
fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før forvalteren.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes pligt« til: »en pligt for forval-
tere af alternative investeringsfonde og deposi-
tarer omfattet af § 46«, og to steder indsættes
efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
252
§ 170. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-3) ---
4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§
62-66 og regler udstedt i medfør af § 66.
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og
regler udstedt i medfør af § 66« til: »§§ 62-65
og regler udstedt i medfør af § 62, stk. 3, og §
66«.
5)-7) ---
Stk. 4-11. ---
§171. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller forvalter, som sagen ve-
drører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden eller forvalteren skal indsende en ko-
pi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsy-
net samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-
liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-
tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra
Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 5
253
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan efter forudgående medde-
lelse herom til Finanstilsynet foretage inspekti-
on i de her i landet beliggende filialer af uden-
landske boligkreditformidlere med hjemsted i
det pågældende land. Finanstilsynet kan deltage
i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en
filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent
udenlandsk myndigheds inspektion, kan under-
søgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken. Endvidere kan Finanstilsynet selv-
stændigt foretage inspektioner i filialer af uden-
landske boligkreditformidlere, der er beliggen-
de her i landet, i forbindelse med tilsynet med
god skik og kompetencekrav.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden, som sagen vedrører, offentliggø-
re oplysninger herom. Virksomheden skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
254
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
255
I lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015, som ændret ved lov nr. 1410 af 4. decem-
ber 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016,
foretages følgende ændring:
§ 93. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015,
som ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i
lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 44 d. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for pensionskasser
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
256
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 66 c. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller firmapensionskasse, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller firmapensionskassen
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
257
politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt.,
og stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller det ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplys-
ninger herom. Virksomheden eller ejendoms-
kreditselskabet skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i
lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 27 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
258
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændring:
§ 76 b. ---
Stk. 2-6. ---
I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
259
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december
2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplys-
ninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgen-
de ændringer:
260
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrel-
sens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr.
1, vedrørende de virksomheder af interesse for
offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for det-
te tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i
stk. 4.«
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd,
som rådgiver styrelsen om generelle forhold i re-
visorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere sty-
relsen i forhold til reglerne om eksamen for stats-
autoriserede revisorer m.v., jf. § 33.
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet
om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af
§ 32, stk. 6.«
Stk. 2-5. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår. Har
klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en
klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet
eller formanden afvise klagen. Afvisning af en
klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er om-
fattet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen
eller anden offentlig myndighed, skal nævnet be-
handle klagen, medmindre klagen ikke er omfat-
tet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent.
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen«: »eller Finans-
tilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
261
dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold
til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50
a.«
Stk. 3. ---
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved
lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes
gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingssel-
skaber«: », herunder danske og udenlandske ud-
viklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark«.
Stk. 3-14. ---
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-
handel m.v. og forskellige andre love, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-21. ---
Nr. 22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
Nr. 23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres
»ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere«
til: »fastsætte et«.
Nr. 24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«.
Nr. 25-48. ---
262
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§
153«, og »§ 1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§
1, nr. 25, 26 og 31,«.
Stk. 4. ---
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
263
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikati-
on i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 16. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2,
nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4, og § 12. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
Stk. 10-19. ---
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Nr. 1. ---
Nr. 2. I § 354, stk. 3, nr. 17, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 3. I § 354, stk. 3, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
Nr. 4. ---
264
Bilag 2
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
265
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
266
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
267
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
268
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
269
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
270
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
271
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
272
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
273
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
274
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
275
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
276
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
277
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS᾽ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
278
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS᾽ udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
279
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
280
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
281
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU᾽s finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
282
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
283
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
284
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
285
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
286
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
287
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
288
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
289
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
290
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd᾽s
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
291
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
292
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
293
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
294
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
295
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
296
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
297
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
298
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
299
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
300
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
301
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
302
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
303
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
304
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
305
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
306
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
307
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
308
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
309
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
310
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
311
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
312
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
313
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
314
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
315
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
316
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
317
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
318
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
319
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
320
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
321
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
322
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
323
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
324
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
325
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
326
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
327
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
328
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
329
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
330
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
331
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
332
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
333
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
334
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
335
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
336
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
337
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
338
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
339
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
340
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
341
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
342
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
343
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
344
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
345
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
346
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
347
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
348
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
349
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
350
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA᾽erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrøren-
de fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI᾽ers) kreditvurderinger på en objektiv skala
med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1,
litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA᾽er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
351
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
352
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
353
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i
overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en ska-
la med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med
anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitut-
ter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
354
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
355
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
356
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
357
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
358
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
359
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
360
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
361
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
362
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
363
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
364
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA᾽s beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
365
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
366
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
367
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd᾽s tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd᾽s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
368
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
369
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
370
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
371
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
372
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
373
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
374
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
375
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
376
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
377
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
378
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
379
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
380
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
381
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
382
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
383
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
384
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
385
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
386
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
387
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
388
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
389
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
390
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
391
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
392
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
393
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
394
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
395
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
396
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
397
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
398
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
399
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
400
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
401
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
402
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
403
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
404
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
405
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
406
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
407
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
408
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
409
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
410
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndig-
heder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
411
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
412
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
413
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
414
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
415
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
416
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
417
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
418
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
419
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
420
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
421
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
422
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
423
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
424
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
425
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
426
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
427
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
428
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
429
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
430
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
431
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
432
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
433
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
434
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
435
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
436
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
437
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
438
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
439
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
440
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
441
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
442
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
443
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
444
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
445
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
446
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
447
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
448
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
449
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
450
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
451
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
452
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
453
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
454
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
455
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
456
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
457
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
458
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
459
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
460
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
461
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
462
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
463
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
464
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
465
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
466
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
467
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
468
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
469
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
470
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
471
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
472
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
473
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
474
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
475
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
476
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
477
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
478
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
479
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
480
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
481
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
482
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
483
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
484
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
485
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
486
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
487
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
488


Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder
m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§ 79 a,«, »§§
77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§
369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347
b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1,
nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
§§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§
77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter »176-178« indsættes: », §
266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a
og 313 b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, §
245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d
desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder fin-
der § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1 (Solvens II-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070
BP001771
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352,
stk. 2,«.
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og 4-7,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9, men som ikke har tilladelse
efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en
startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000
euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler
eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en el-
ler flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre
en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst
50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende
garanti, som dækker hele Den Europæiske Union, mod
erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatnings-
krav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for al-
le krav, eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsfor-
sikring i en form, som giver en dækning, der svarer til
den nævnt i nr. 1 eller 2.«
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt.,
skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet
om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende en erklæ-
ring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsik-
ring opfylder betingelserne i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Er-
klæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af
selskabets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3.«
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er til-
ladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse op-
fylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området
og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders, fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders« til: »pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes: »Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets
retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væ-
sentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et med-
lem af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltnings-
selskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instru-
menter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltnings-
selskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskra-
vet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvalt-
ningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvalt-
ningsselskabet.«
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til:
»§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til minimumsbasiskapitalen i §
126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, el-
ler solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og
4,« udgår.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finanstilsynet i med-
før af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en
plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil-
ling«.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit-
2
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller
forsikringsholdingvirksomheden« til: »Pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt-
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpo-
litik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønnings-
struktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af ka-
pital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og
77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 77 h«.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis, og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for-
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk-
somhedens aflønningsstruktur samt sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel hol-
dingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr.
9« til: »stk. 1«.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«.
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken«
til: »Penge- og realkreditinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interesse-
konflikter, herunder«.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
3
§ 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fi-
nansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for samme kon-
cern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ikke er beliggende i Danmark, må højst udgøre 100
pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i
§ 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.«
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs be-
styrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrel-
se og direktion«.
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmægler-
selskab« til: »fondsmæglerselskab I«.
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fonds-
mæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmægler-
selskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til: »§ 125, stk. 2,«.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncerner«: »eller
grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1« indsættes: »og 2«.
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«.
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
4
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4
nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer
for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitut-
ternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska-
ber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen
regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i
stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne or-
dre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger
ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95
og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter
og er strengt begrænset til den periode, som er nødven-
dig for udførelsen af den nævnte transaktion.«
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5
og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,
og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlag«.
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er i besid-
delse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet
for koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne driver
forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvor
der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »koncernen, jf.
stk. 1« til: »koncernen eller gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og
»stk. 9« ændres til: »stk. 10«.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«, og to steder indsættes efter »koncernen«: »eller
gruppen«.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«, og to steder ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Opfylder den
øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkra-
vet for koncernen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes ef-
ter »koncernen«: »eller gruppen«.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Den
øverste modervirksomhed« til: »Virksomheder omfattet af
stk. 1 og 2«, og to steder indsættes efter »koncernen« »eller
gruppen«.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af
stk. 1« til: »og gruppen omfattet af stk. 1 og 2«, »stk. 3 og
4« ændres til: »stk. 4 og 5«, og tre steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed ikke er beliggende i Danmark, og hvori
der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet
efter regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af ar-
tikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan
træffes«, og »den danske del af koncernen« ændres til: »en
dansk del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste virk-
somhed i koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark«, og i 2. pkt. ændres »blandede finansielle holding-
virksomhed« til: »finansielle holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,«.
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 2, 4 og
5,«.
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 4 og
5,«.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
74. § 195, stk. 1, affattes således:
5
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten
til Finanstilsynet.«
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorlo-
ven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125,
stk. 2,«.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste modervirk-
somhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1,« til: »Virk-
somheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncer-
nens« indsættes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »koncernens« indsættes: »eller
gruppens«.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »se-
nest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere ud-
pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 2 og 3.«
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold
til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. §
125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere
instituttets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stil-
linger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr.
5, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direk-
tionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over
en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter be-
regningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller
med en voksende andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel
efter stk. 1 skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) be-
stå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-
dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-
hed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøgleperso-
ner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel el-
ler er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevil-
ges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revi-
sor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og for-
løbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigen-
de linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvil-
ke sådanne personer er direktører.«
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »InvesteringsForenings-
Rådet«: til »Investeringsfondsbranchen«.
6
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af« til: », der er
meddelt tilladelse efter« ,og efter »lov om investeringsfor-
eninger m.v.« indsættes: »eller lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.«.
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfat-
tet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen
ikke er beliggende i Danmark.«
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forsikringshol-
dingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«.
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3,
jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,« til:
»en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller §
312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-
forskringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1,
jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 313 a«.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
95. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsæt-
tes efter »direktøren,«: » ,har det systemisk vigtige finansiel-
le institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansiel-
le in-stitut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«.
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til:
»tilsyns- og afviklingsvirksomheden«.
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar-
bejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet«.
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet«.
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der bliver nr. 42,
som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.«
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsyns-
hvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«.
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik-
lingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 43, kan alene ske,
såfremt betingelserne i § 354, stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er
opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner
svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
7
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77
d, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikringsholdingvirk-
somheden,«: »den blandede holdingvirksomhed,«.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 71, stk. 3«.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el-
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialforeninger«, og
»værdipapirer« ændres til: »andele«.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed,
som er nævnt i §§ 7-11, i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsy-
net på 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363-366.
Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske forsikringsselskaber 20 pct. af, hvad virk-
somheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
skal betale efter §§ 365 og 366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske kreditinstitutter 50 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens udlån i Dan-
mark eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indika-
torerne i § 308, stk. 2, betaler filialer af udenlandske kredit-
institutter 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Dette gælder også for udenlandske koncerner med flere
filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er etableret
et tilsynskollegium, og hvor summen af filialernes balancer,
udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller
flere af indikatorerne i § 308, stk. 2. Tilsvarende gælder det
for kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en el-
ler flere filialer og med et eller flere penge- eller realkredit-
institutter her i landet, hvor der er etableret et tilsynskollegi-
um, og hvor summen af filialernes og penge- og realkredit-
institutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Dan-
mark overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308, stk.
2.«
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde«: »efter § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v.«.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med
10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alterna-
tiv investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal dan-
ske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1
skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den en-
kelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksom-
heders samlede balance.«
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk.
1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og 3,« udgår.
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a,
stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, §
77 f, stk.1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« æn-
dres til: »§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9,«, og »§ 312,« ændres til:
»§§ 312-312 b,«.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
6, 3. pkt.«.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk.
9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 9 lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens øko-
nomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske per-
soner lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens net-
toårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser
begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser
efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilla-
delse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virk-
somheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet
under skærpende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.«
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
8
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af
15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og §
10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-
onsselskab.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige værdi ikke er kendt på forhånd.«
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue, og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til »formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »formue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden skal udar-
bejdes på engelsk.«
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før § 49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsamling kan dog
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest ved indkaldelse
til generalforsamling orientere generalforsamlingen
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage beslutningen om be-
nyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af
en detaljeret anbefaling fra investeringsforeningen,
der begrunder indstillingen herom, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det
nye foreslåede maksimale loft og den forventede
indvirkning på investeringsforeningens formue.
Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
9
c) Investeringsforeningen skal senest samtidig med
formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. li-
tra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til
medlemmerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmodning fra Finanstil-
synet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale
loft ikke er i strid med investeringsforeningens mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 9.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af investeringsforeningens gene-
ralforsamling med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede andele er repræsenteret på generalfor-
samlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmebe-
rettigede andele repræsenteret på generalforsamlin-
gen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af
de afgivne stemmer. En ansat, som er medlem af
investeringsforeningen, må ikke deltage i afstem-
ningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der
kan være stridende mod investeringsforeningens
interesse.
e) Investeringsforeningen skal senest 8 dage efter ge-
neralforsamlingen informere Finanstilsynet om ge-
neralforsamlingens beslutning, herunder om stør-
relsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
4) Med forbehold for investeringsforeningens fondsregler
og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af
en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, på
tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance af
andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende
investeringsforening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af
en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal
ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1
år efter beregningstidspunktet, dog for et medlem af
bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig
fordeling over årene eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at udbetale en vari-
abel løndel helt eller delvist, såfremt udbetaling af den
variable løndel ikke giver investeringsforeningen mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforeningen må optioner vedrørende andele eller lig-
nende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at andele og
instrumenter m.v., der overdrages til et medlem af bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.
Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig, at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt-
ter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at udbetaling
eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable
løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en afde-
ling af investeringsforeningens risikoprofil, er betinget af, at
de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for investeringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable
løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumente-
res at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrelsen, direk-
tionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, en pensi-
onsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, skal
investeringsforeningen, hvis modtageren forlader investe-
ringsforeningen inden pensionstidspunktet, beholde denne
pensionsydelse i form af andele eller instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modtage-
ren medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsfor-
eningen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen
udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren
i form af de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk. 1,
nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en pe-
riode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en formue, som
sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro, og som samtidig har
mere end 50 ansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af aflønningsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i den investeringsfor-
ening, som nedsætter aflønningsudvalget. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten-
cer til at forstå og overvåge investeringsforeningens lønpoli-
tik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for
så vidt angår tilpasning af investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur til investeringsforeningens risikoprofil og for-
valtning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om investerings-
10
foreningens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende for-
retningsgange, er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af investeringsforeningens lønpolitik, bistå
bestyrelsen med at påse overholdelsen af investerings-
foreningens lønpolitik i praksis, og vurdere, om inve-
steringsforeningens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af
lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om investeringsforenin-
gens aflønningspolitik og praksis samt oplysningerne
efter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om investeringsfor-
eningens processer og systemer er tilstrækkelige og
tager højde for investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet,
i forhold til investeringsforeningens aflønningsstruktur
samt sikre, at investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med
investeringsforeningens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investeringsforenin-
gens og afdelingernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
investeringsforeningens medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 48 a,
stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødven-
digt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende
aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage
investeringsforeningens langsigtede interesser, herunder og-
så i forhold til medlemmerne samt offentlighedens interesse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en skriftlig løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for investe-
ringsforeninger fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
en eller flere afdelingers risikoprofil.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.«
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1,
nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs-
og vækstministeren«.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for eksterne revisorer i
henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
11
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§
27 a,«.
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
»11) Oplysninger til investorerne om central investorinfor-
mation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør
af § 103, stk. 6.«
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den eller den danske UCITS, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden eller den danske
UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsy-
net dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«: »§ 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1229 af 7. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til dette kapi-
tel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.« til: »§§ 82 og 83 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.«, og »i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om investerings-
foreninger m.v.« til: »§ 95 i lov om investeringsforeninger
m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« æn-
dres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder«.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk. 2-4 udøver
Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3, 6 og
10.«
10. § 83 b ophæves.
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og der træffes af-
gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
12. I § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
12
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed el-
ler person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi
af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en
kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser nævnt i
stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder, som har pligter i hen-
hold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men som ik-
ke er omfattet af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser nævnt
i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge forvalterens lønpolitik
og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af forvalterens aflønningsstruktur til
forvalterens risikoprofil og risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde og forvaltning af kapital og li-
kviditet, og«.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis, og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunder
også i forhold til kapitalejere og andre investorer samt of-
fentlighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »beregnede indre
værdi«, og efter »pr. andel« indsættes: », jf. § 29,«.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative investerings-
fond har udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »prospek-
tet«: »eller det lignende dokument, der er udleveret til inve-
storerne«.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative investeringsfon-
des pligt« til: »en pligt for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde og depositarer omfattet af § 46«, og to steder
indsættes efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
13
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og regler udstedt i
medfør af § 66« til: »§§ 62-65 og regler udstedt i medfør af
§ 62, stk. 3, og § 66«.
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden eller forvalteren skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller til-
talefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.«
§ 5
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgå-
ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion
i de her i landet beliggende filialer af udenlandske boligkre-
ditformidlere med hjemsted i det pågældende land. Finans-
tilsynet kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Mod-
sætter en filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent uden-
landsk myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun fore-
tages med Finanstilsynets medvirken. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere, der er beliggende her i
landet, i forbindelse med tilsynet med god skik og kompe-
tencekrav.«
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og §
10 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27.
april 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 2, 8. pkt., og stk. 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller det ejendomskreditselskab, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller
ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr.
1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016
og § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, og § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
15
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015 og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted
ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1, vedrørende de
virksomheder af interesse for offentligheden, der er under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for
dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.«
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de
forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Er-
hvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 6.«
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen«: »eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til for-
skrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.«
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingsselskaber«: », her-
under danske og udenlandske udviklingsselskaber, der for-
ventes at investere i virksomheder i Danmark«
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§ 153«, og »§
1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§ 1, nr. 25, 26 og 31,«.
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 74 og 75. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal
identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 83, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om
dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf.
§ 313 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 84, i forbindelse med, at instituttet identifice-
rer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræ-
den. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lo-
vens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64,
stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 84, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 83, finder anvendelse på aftaler, der
16
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 84, finder ikke anvendelse for ekspo-
nering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, hvis
eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lo-
vens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret
som nøgleperson.
Stk. 7. § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anven-
delse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, har først virkning fra
den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter
lovens ikrafttræden.
§ 19
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
2.1.3. Udvalgets overvejelser
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
18
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finan-
siel sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessy-
stem for tilsynsmyndighederne. Lovforslaget har også til
formål at underbygge den finansielle stabilitet, hvilket bl.a.
sker gennem ændring af reglerne om udpegning af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) og gennem skærpede
krav om god selskabsledelse til SIFIer. Med lovforslaget til-
sigtes det at skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæg-
lerselskaber ved at ændre kapitalkravene herfor. Lovforsla-
get har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsynets of-
fentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efterforsk-
ning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området, og offentliggørel-
sesreglerne foreslås i den forbindelse udvidet, således at Fi-
nanstilsynet fremover kan offentliggøre frifindende domme
m.v.
Med lovforslaget sikres en større sammenhæng mellem
strafudmålingen i sager om overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed og dels grovheden af overtrædelsen, dels stør-
relsen af den finansielle virksomhed, som har begået over-
trædelsen. Der foreslås således indført en ny bødemodel,
som indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædel-
ser af lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bødemo-
del bygger på betænkning nr. 1561 afgivet den 10. maj 2016
af Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at sikre den finan-
sielle stabilitet ved at sikre en rettidig udpegning af SIFIer.
Udgangspunktet om, at SIFIer udpeges én gang årligt opret-
holdes, men med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt
at udpege SIFIer ekstraordinært, hvor det f.eks. pga. en om-
strukturering i en SIFI-koncern eller et instituts flytning af
hjemsted til Danmark bliver nødvendigt. Herved sikres det,
at der kan foretages en rettidig udpegning, så der ikke er pe-
rioder, hvor et institut, der opfylder kriterierne for at blive
udpeget som SIFI, ikke er udpeget og dermed ikke omfattet
af de særlige krav til SIFIer. Som led heri foreslås det endvi-
dere, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan
gøre kapitalbufferkravet for SIFIer (SIFI-bufferkav) gælden-
de for et institut umiddelbart efter dets udpegning til SIFI i
de tilfælde, hvor hensynet til en indfasningsperiode ikke gør
sig gældende. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de
tilfælde, hvor en begivenhed medfører, at et institut i en pe-
riode ikke vil blive underlagt et SIFI-bufferkrav, som det
tidligere har været underlagt. Det kan f.eks. være tilfældet
ved en fusion, eller hvor et institut, der er udpeget som SIFI,
flytter hjemsted til et land uden for Danmark. I sådanne til-
fælde vil et eventuelt datterinstitut til et udpeget SIFI kunne
være underlagt et SIFI-bufferkrav, men blive undtaget her-
for i en periode, indtil datterinstituttet selv bliver udpeget
som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-bufferkrav. Tilsvaren-
de gør sig gældende, hvis et udenlandsk kreditinstitut, der
har været underlagt et ekstra kapitalkrav i sit hjemland, en-
ten fordi det selv har været udpeget som SIFI eller indgået i
en koncern med et udpeget SIFI, vælger at flytte hjemsted til
Danmark. Endelig gør det sig gældende ved en fusion med
bl.a. et allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fort-
sættende institut, samt hvor et SIFI foretager udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at indføre skærpede
krav til god selskabsledelse i SIFIer. Det foreslås på den
baggrund, at et SIFI skal identificere dets nøglepersoner, og
at disse nøglepersoner bliver omfattet af de krav til egnethed
og hæderlighed, som allerede i dag gælder for bestyrelsen
og direktionen. Forslaget skal medvirke til at sikre, at ansat-
te, der er nøglepersoner i et SIFI enten som en del af den
daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, er
tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres stilling. SI-
FIer har en sådan størrelse, at det kan have vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis instituttet bliver nødli-
dende. De skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer
skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI-
er og dermed være med til at mindske risikoen for, at et SIFI
bliver nødlidende. Forslaget bygger på forslag fra arbejds-
gruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, der blev
nedsat som led i opfølgningen på Bankpakke 6. Kravene til
god selskabsledelse foreslås endvidere indført for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at finansielle
virksomheder fører en forsvarlig aflønningspolitik, og at der
fortsat gælder ensartede aflønningsregler for hele den finan-
sielle sektor. Det er centralt for den finansielle stabilitet, at
de finansielle virksomheders lønpraksis ikke fører til over-
dreven risikotagning, og aflønningsreglernes overordnede
formål er således at hindre, at virksomhedernes aflønnings-
strukturer belønner kortsigtede gevinster, som kan tilskynde
ansatte til risikofyldte aktiviteter, og som på længere sigt gør
virksomhederne sårbare for store tab.
Det følger således af de brede politiske aftaler af 31. august
2010 om ”forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-
tor” og af 10. oktober 2013 om ”regulering af systemisk vig-
19
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet” (Bankpakke 6), at der skal gælde ensartede afløn-
ningsregler for virksomheder inden for den finansielle sek-
tor baseret på aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). Det føl-
ger endvidere heraf, at også de danske særregler på afløn-
ningsområdet skal gælde for hele den finansielle sektor.
På den baggrund foreslås ændringer af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Disse ændringer har bl.a. til for-
mål at gennemføre dele af CRD IV, herunder Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer
(EBA/GL/2015/22) af 21. december 2015 om forsvarlige af-
lønningspolitikker.
Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav
til SIFIers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, og ændringerne indebærer en præcise-
ring af kravene til aflønningsudvalgets kompetencer og op-
gaver.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger mv., så selvadministrerende investeringsfor-
eninger forpligtes til at føre en forsvarlig aflønningspolitik
på lige fod med investeringsforvaltningsselskaber. De fore-
slåede aflønningsregler for selvadministrerende investe-
ringsforeninger skal både gennemføre aflønningsreglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet) og de nationale
særregler på aflønningsområdet.
Visse forsikringsselskaber har siden den 1. januar 2016 væ-
ret omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (solvens II-forordningen), der også indeholder
regler om aflønning. En stor andel af forsikringsselskaber
(gruppe 1-forsikringsselskaberne) er således på nuværende
tidspunkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet,
og forslaget har til formål at ophæve denne dobbeltregule-
ring. Det foreslås, at forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder udskilles fra aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, og at aflønningsreglerne for disse sel-
skaber fremover fremgår af solvens II-forordningen og en
ny bekendtgørelse om aflønning.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsy-
nets offentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efter-
forskning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et
retvisende billede af gældende ret på området. Forslaget in-
deholder derfor regler om, at Finanstilsynet også får mulig-
hed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt
frifindende dom i sagen. I dag har Finanstilsynet kun mulig-
hed for at offentliggøre, når en sag overgives til politimæs-
sig efterforskning, eller når der afsiges en fældende dom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet har mulighed for at fjerne offentliggørelsen af
en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en nedsættelse af
kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber til EU-lov-
givningens minimumskrav og derigennem fjerne en række
økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber. En sænkning
af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere nye fonds-
mæglerselskaber i Danmark og være med til at øge konkur-
rencen og produktudbuddet i branchen til gavn for kunder-
ne. Endvidere vil det sikre, at fondsmæglerselskaber i Dan-
mark har samme konkurrencevilkår som tilsvarende selska-
ber med tilladelse i de øvrige EU-lande.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kom-
missionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og
2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), at den
nationale kompetente myndighed skal have adgang til at
foretage kontrolbesøg på forretningssteder hos alle virksom-
heder, der er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og
gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle udstedere af vær-
dipapirer. Det har Finanstilsynet i dag hos de udstedere af
værdipapirer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen får samme mulighed for uden retskendelse
at foretage kontrolbesøg på forretningssteder i forbindelse
med regnskabskontrol hos udstedere, når Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med denne kontrol træder i Finanstilsynets sted.
Ændringerne er med til at sikre et effektivt tilsyn i sager om
bl.a. regnskabsaflæggelse og markedsmisbrug, ved at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted, har de nødvendige tilsyns- og kontrolbe-
føjelser.
Med henblik på gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-
vet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
20
digheds retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i
forbindelse med finansielle oplysninger (ESMAs retnings-
linjer om regnskabskontrol) foreslås det endvidere at ophæ-
ve begrænsningen om, at regnskabskontrol alene må foreta-
ges i op til 20 pct. af udstedere, og det foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får mulighed for at opstarte en regnskabskontrol-
sag, uden at der er en begrundet formodning om fejl i den
finansielle information. Ændringerne er med til at sikre en
ensartet kontrol i EU med det formål at sikre en ensartet an-
vendelse af de internationale regnskabsstandarder i EU,
hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle markeder.
For at sikre et effektivt tilsyn foreslås der endvidere indført
regler om, at Finanstilsynet fortsat skal modtage oplysninger
om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for en
række virksomheder under tilsyn. Det foreslås således med
lovforslaget, at virksomheder af offentlig interesse skal ind-
sende revisionsprotokollatet til Finanstilsynet, mens øvrige
virksomheder, som efter gældende lovgivning ikke er for-
pligtet til at udarbejde revisionsprotokollater, i stedet skal
indsende anden tilsvarende dokumentation. Det foreslås
dog, at de virksomheder, som ikke er forpligtet til at føre en
revisionsprotokol, men som vælger at gøre det, fortsat skal
indsende kopi heraf.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre en mere rime-
lig fordeling af afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje af-
giften for filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor der er
etableret et tilsynskollegium. De nuværende afgiftssatser for
disse filialer dækker ikke Finanstilsynets reelle udgifter i
forbindelse med tilsynet, og disse udgifter dækkes derfor i
betydeligt omfang af afgifterne fra andre finansielle virk-
somheder med dansk tilladelse. Forslaget ændrer ikke de
samlede afgifter til Finanstilsynet, men alene fordelingen
heraf.
Med forslaget foretages endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af reglerne om koncernsolvens i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) (herefter Solvens II-direktivet). Regle-
rne skal sikre, at der også i en gruppe bestående af et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette knyttede virksomheder, der
udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regule-
ringen, er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapital-
kravet for denne gruppe af selskaber.
For at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en ty-
delig hjemmel til at investere i udenlandske udviklingssel-
skaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark,
foreslås det at præcisere hjemmelsbestemmelsen i overens-
stemmelse hermed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksom-
hed, at der ved strafudmålingen for overtrædelse af loven
skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor
længe overtrædelsen har fundet sted. Af de almindelige be-
mærkninger til loven (lovforslag L 49 af 9 november 2010,
pkt. 2.15.2) fremgår, at der med bestemmelsen søges skabt
en større sammenhæng mellem strafudmålingen og grovhe-
den af overtrædelsen. I de specielle bemærkninger (lovfor-
slagets § 1, nr. 65) er der angivet retningslinjer for bødeni-
veauet for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i de bødeforelæg,
som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.
De angivne bødeniveauer i bemærkningerne ligger på
10.000 kr. – 30.000 kr. for en førstegangsovertrædelse.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ved anden-
gangstilfælde forudsættes, at bøderne som udgangspunkt be-
regnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., med 100 pct.
i tredjegangstilfælde, med 200 pct. i fjerdegangstilfælde og
så videre ved senere gentagelsestilfælde.
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
På baggrund af den brede politiske aftale bag Bankpakke 6,
hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ses nærmere på, hvordan
rammerne for udmåling af administrative bøder i CRD IV
kan afspejles i den danske finansielle lovgivning, nedsatte
Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september 2014 Ud-
valg om bødesanktioner på det finansielle område, som fik
til opgave at afdække, hvorvidt der var et behov for at skær-
pe bødeniveauet på det finansielle område i Danmark.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016
om bødesanktioner på det finansielle område til erhvervs- og
vækstministeren.
2.1.3. Udvalgets overvejelser
Udvalget har i sin vurdering af, om det nuværende bødeni-
veau har en tilstrækkelig præventiv og pønal karakter, lagt
vægt på, at den finansielle krise i årene 2008-2013 har vist,
at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret,
sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt
tilsyn. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise er der i
de seneste år sket en betydelig stramning af reglerne for det
finansielle område, hvilket bl.a. er afspejlet i vedtagelsen og
gennemførelsen af CRD IV og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
21
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Udvalget finder, at overtrædelser af
lov om finansiel virksomhed i dag må betragtes med større
alvor end tidligere.
På baggrund af udvalgets undersøgelser af bødeniveauet i
praksis for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed
finder udvalget, at det nuværende bødeniveau som udgangs-
punkt ligger relativt ensartet på mellem 25.000 kr. – 30.000
kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse. Dette uanset over-
trædelsernes grovhed, der spænder fra bagatelagtige over-
trædelser uden nogen reel risiko for virksomhedernes kun-
der eller det omgivende samfund over til overtrædelser med
betydelige direkte skadevirkninger for den eller de berørte
personer og virksomheder samt efter omstændighederne
med væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger.
Udvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en forhø-
jelse af bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng
mellem grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den fi-
nansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Derudover er udvalget af den holdning, at bøderne også bør
have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at
de afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde
den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i
højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fy-
sisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den kon-
staterede overtrædelse.
Endvidere finder udvalget, at der bør være større forskel på
bøderne for finansielle virksomheder og fysiske personer, og
bøderne bør, i sammenhæng med de almindelige regler om
konfiskation, i det mindste sikre fratagelse af en eventuel
økonomisk fordel ved overtrædelsen.
Der er ikke med udvalgets forslag tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
tilfælde søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
Til brug for en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en
større sammenhæng mellem strafudmålingen og dels grov-
heden af overtrædelsen og dels størrelsen af den finansielle
virksomhed, der har begået overtrædelsen, foreslår udvalget,
at bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed fastsættes efter en model, hvor de finansielle virk-
somheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes følgende
tre overordnede bødeniveauer:
– Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædel-
ser.
– Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.
– Et generelt bødeniveau, som favner de resterende over-
trædelser.
For fysiske personer foreslår udvalget en tilsvarende trede-
ling af bødeniveauet.
Udvalget har afgrænset bagatelagtige overtrædelser til at
være overtrædelser, hvor den konkrete overtrædelse alene
har haft en formel karakter, idet der i det konkrete tilfælde
ikke i nævneværdigt omfang har været tale om tilsidesættel-
se af de beskyttelseshensyn til kunder og investorer samt Fi-
nanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til
formål at beskytte. I den henseende er det afgørende, om
den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens
det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle re-
gel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for
virksomhedens kunder, investorer m.v. Eksempler på baga-
telagtige overtrædelser kan efter omstændighederne være
fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer
og forretningsgange, modeller for beregning af kapital m.v.
For så vidt angår særligt grove overtrædelser finder udval-
get, at dette drejer sig om overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed eller CRR, der har medført en risiko for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er tale om en overtrædelse, der efter sin
karakter generelt er egnet til at skabe en risiko for virksom-
hedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første
omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen
(ulovligt) påtager sig en økonomisk risiko af en sådan stør-
relse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende kapitalkrav. Afgørelsen
heraf vil bero på en konkret vurdering af de enkelte overtræ-
delser og af de nærmere omstændigheder, som virksomhe-
den befandt sig i, da overtrædelsen fandt sted. I denne for-
bindelse er spørgsmålet om, hvor nærliggende den ulovligt
påtagede risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen.
Udvalget finder også, at særligt grove overtrædelser kan væ-
re overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor andel af
den samlede virksomhed, men derimod alene eller sammen
med andre overtrædelser udgør en risiko for den fortsatte
drift. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomhe-
den befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar
situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af
regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder
mod betydelige, generelle økonomiske risici.
Derudover kan særligt grove overtrædelser efter udvalgets
vurdering være drift af finansiel virksomhed uden lovpligtig
tilladelse, hvormed en virksomhed helt unddrager sig Fi-
22
nanstilsynets kontrol, der er en væsentlig forudsætning for
kundernes og investorernes generelle tillid til det finansielle
system. Det kan også være det tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed i grove eller gentagne tilfælde tilsidesætter sine
oplysningspligter, herunder ved at undlade at give pligtige
oplysninger eller ved at give direkte urigtige eller vildleden-
de oplysninger, således, at virksomheden reelt unddrager sig
tilsynets kontrol.
Bødeniveauet for bagatelagtige overtrædelser foreslår udval-
get fastlagt til et bestemt beløb, dog således at de for virk-
somhedsbøder gradueres i forhold til, hvilken størrelseskate-
gori virksomheden befinder sig i.
De to øvrige overordnede bødeniveauer foreslår udvalget
fastsat som et interval, som bøden i de konkrete sager fast-
lægges inden for. Herved bliver det bl.a. muligt at tage hen-
syn til, hvor grov den konkrete lovovertrædelse er, og stør-
relsesmæssige udsving inden for de enkelte kategorier.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed inden for hvert
interval vil det være de almindelige regler i straffeloven,
herunder særligt lovens §§ 51 og 80-82, der finder anvendel-
se.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forslaget, som har til formål at gennemføre en markant
skærpelse af det gældende bødeniveau, kan skematisk frem-
stilles som anført nedenfor:
Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 1
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 2
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 3
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 4
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 5
Nettoomsætning - 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100 mia.
kr.
Bøde for bagatelo-
vertrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds-
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau for
virksomhedsbøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen,
hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatel-over-
trædelser for fysiske per-
soner
5.000 kr.
Generelt bødeniveau for
fysiske personer*
10.000 kr. - 1 nettomå-
nedsløn.
Skærpet bøde for fysiske
personer*
1 - 2 nettomånedslønnin-
ger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde
mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter
som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske
efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Til brug for fastlæggelsen af det foreslåede nye bødeniveau i
forhold til virksomhedernes størrelse anbefaler udvalget, at
virksomhedernes størrelse på tværs af virksomhedstyper op-
gøres på baggrund af deres nettoomsætning.
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
Den finansielle krise har understreget et stort samfundsmæs-
sigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sek-
tor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn
indgår et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan
23
anvendes over for overtrædelser af lovgivningen, således at
det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksom-
hed overholdes. I tilknytning hertil har den generelle sam-
fundsmæssige opfattelse af overtrædelser af den finansielle
lovgivning ændret sig i forlængelse af den finansielle krise.
Det har medført, at overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed i dag må betragtes med større alvor end tidligere, og
derfor bør kunne sanktioneres med højere bøder end som
praksis er i dag, hvor bødeniveauet ligger på omkring
25.000 - 30.000 kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse af
lov om finansiel virksomhed.
Sådanne overtrædelser kan imidlertid være af meget forskel-
lig grovhed, der spænder fra helt bagatelagtige overtrædelser
uden nogen reel risiko for virksomhedernes kunder eller det
omgivende samfund over til overtrædelser med betydelige
direkte skadevirkninger for den eller de berørte personer og
virksomheder samt – efter omstændighederne – med væ-
sentlige samfundsmæssige skadevirkninger. I særligt alvorli-
ge tilfælde vil overtrædelser kunne indebære en risiko for
underminering af den finansielle stabilitet, en svækket tillid
til det finansielle system eller følgeskade på realøkonomien.
Det gældende bødeniveau må anses for at være for lavt i
sager, hvor der opstår risiko for sådanne skader. Endvidere
bør bødestørrelsen i højere grad tage højde for, om virksom-
hederne har opnået en økonomisk gevinst ved den konstate-
rede overtrædelse. Samtidig bør sanktionsniveauet for over-
trædelser af den finansielle lovgivning kunne tage højde for,
at de finansielle virksomheder varierer meget i størrelse, så-
ledes at det sikres, at en bøde også er følelig for store finan-
sielle virksomheder og ikke fremstår som økonomisk uvæ-
sentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Derved vil bøden
have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter. Udvalgets
model sikrer, at der kan ske en differentiering af bødeni-
veauet i opadgående retning. En forhøjelse af bødeniveauet
vil dermed på bedre måde kunne markere samfundets af-
standtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det
strafferetlige værn mere effektivt.
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
2.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger i medfør af § 308, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af CRR, kan udpeges som SIFI. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I udpeges som SI-
FI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller
flere af de indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af § 308, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed udpege et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I som et SIFI, hvis
instituttet væsentligt overskrider en eller flere af indikatorer-
ne for at være et SIFI, uagtet indikatorerne ikke har været
overskredet i to på hinanden følgende år. Bemyndigelsen
sigter særligt mod den situation, hvor et institut som følge af
opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI. Her skal instituttet kun-
ne udpeges af erhvervs- og vækstministeren, inden de to år
er gået.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I, der udpeges som et SIFI, skal i medfør af § 309, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed opfylde et kapitalbuffer-
krav (SIFI-bufferkrav) fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren senest ved udgangen af det efterfølgende år for udpeg-
ningen som SIFI. Kravet finder tilsvarende anvendelse for
penge- og realkreditinstitutter, der indgår i en koncern med
det udpegede SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Grundet SIFIers størrelse er der særlige risici forbundet med
dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en rettidig identifikati-
on og udpegning af SIFIer, samt at de underlægges bl.a. SI-
FI-bufferkravet svarende til deres systemiske vigtighed (sy-
stemiskhed).
De gældende regler om udpegning af SIFIer en gang årligt
tager ikke hensyn til det forhold, at der kan opstå behov for
at udpege institutter, som opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, på andre tidspunkter end som led i Fi-
nanstilsynets årlige udpegning. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor et institut opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, men hvor instituttet ikke er udpeget, for-
di instituttet er datterselskab til et allerede udpeget SIFI, og
da det alene er koncernens øverste institut i Danmark, der
udpeges som SIFI. Instituttet vil som følge af, at det indgår i
en koncern med et udpeget SIFI, være underlagt en række
SIFI-krav, herunder SIFI-bufferkravet, selv om instituttet ik-
ke selv er udpeget som SIFI. Indebærer omstruktureringer
inden for koncernen, eksempelvis en fusion eller SIFIets
flytning af hjemsted til udlandet, at der ikke længere er ud-
peget et SIFI i den pågældende koncern i Danmark, vil det
pågældende institut, som fortsat opfylder et eller flere af kri-
terierne for at være et SIFI, skulle udpeges som SIFI og så-
ledes igen underlægges de særlige SIFI-krav.
Det kan ligeledes være nødvendigt i tilfælde, hvor et uden-
landsk SIFI flytter hjemsted til Danmark, og hvor et eller
flere af kriterierne for udpegning har været opfyldt i to på
hinanden følgende år.
24
Hensynene bag de særlige SIFI-krav tilsiger, at der ikke må
være perioder af længere varighed, hvor sådanne institutter
ikke er udpeget som SIFI. Det er derfor vigtigt at sikre, at
Finanstilsynet kan foretage udpegning af SIFIer, hvis æn-
dringer i et instituts eller en koncerns strukturelle forhold
nødvendiggør dette. Udpegningen skal kunne ske, uanset at
Finanstilsynet allerede har foretaget sin årlige udpegning af
SIFIer. Muligheden for ekstraordinært at udpege er med til
at sikre, at der ikke er perioder, hvor et institut, der opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, ikke er udpe-
get og underlagt de særlige SIFI-krav. Dette er væsentligt ud
fra en varetagelse af hensynet til den finansielle stabilitet.
Når et institut udpeges som SIFI har det en indfasningsperi-
ode til at opfylde de særlige SIFI-krav. Dette gælder bl.a.
SIFI-bufferkravet. Hensynene bag indfasningsperioden gør
sig ikke gældende i de tilfælde, hvor et institut allerede har
været omfattet af SIFI-bufferkravet forud for dets udpegning
som SIFI. Dette er eksempelvis tilfældet i de ovenfor beskr-
evne tilfælde med omstruktureringer, flytninger m.v. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at erhvervs- og vækstministeren i
sådanne tilfælde kan træffe beslutning om, at det nye SIFI-
bufferkrav skal finde anvendelse i forlængelse af SIFI-ud-
pegningen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for ekstraordi-
nært at foretage udpegning af SIFIer. Udgangspunktet vil
dog fortsat være, at Finanstilsynet en gang årligt og senest
den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Opfylder et institut
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI på et andet
tidspunkt end som led i Finanstilsynets årlige udpegning, vil
Finanstilsynet således kunne foretage udpegningen på dette
tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der
sker omstruktureringer inden for en koncern, hvori der ind-
går et SIFI, herunder ændringer i koncernstrukturen eller
omstruktureringer i selskaber inden for koncernen, eller lig-
nende forhold, som bevirker, at et andet institut i koncernen
bør udpeges som SIFI. I bl.a. disse tilfælde vil dette institut
fremover kunne udpeges som SIFI uden for den årlige ud-
pegning.
Samtidig foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget
til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkra-
vet, således at kravet kan finde anvendelse fra udpegnings-
tidspunktet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de til-
fælde, hvor et institut, der udpeges som SIFI, tidligere har
været underlagt et SIFI-bufferkrav, og hvor hensynet bag en
indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved en fusion, eller hvor et insti-
tut, der er udpeget som SIFI, flytter hjemsted til et land uden
for Danmark. I sådanne tilfælde vil et eventuelt datterinstitut
til et udpeget SIFI kunne være underlagt et SIFI-bufferkrav,
men blive undtaget herfor i en periode, indtil datterinstituttet
selv bliver udpeget som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-
bufferkrav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et uden-
landsk kreditinstitut, der har været underlagt et ekstra kapi-
talkrav i sit hjemland, enten fordi det selv har været udpeget
som SIFI eller indgået i en koncern med et udpeget SIFI,
vælger at flytte hjemsted til Danmark. Endelig gør det sig
gældende ved en fusion med bl.a. et allerede udpeget SIFI,
hvor der etableres et nyt fortsættende institut, samt hvor et
SIFI foretager udskillelse af et datterinstitut uden for kon-
cernen. I de nævnte tilfælde vil hensynet bag indfasningspe-
rioden ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstmini-
steren vil i medfør af forslaget kunne fravige indfasningspe-
rioden for det konkrete institut.
Udgangspunktet i loven er dog fortsat, at et SIFI først skal
opfylde SIFI-bufferkravet ved udgangen af det efterfølgende
år, hvor instituttet er blevet udpeget som SIFI.
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI)
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder ikke krav til nøgle-
personer i finansielle virksomheder, bortset fra gruppe 1-for-
sikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav om egnethed og hæderlighed til medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen skal derudover til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførel-
sen af sit arbejde, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryg-
gende vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ik-
ke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, jf. §
64, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere
må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en
adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende
vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
25
længere lever op til hæderlighedskravene, jf. henholdsvis §
351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. En direktør
eller et bestyrelsesmedlem og virksomheden kan i henhold
til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed få en sådan
afgørelse indbragt for domstolene ved anmodning til Finans-
tilsynet herom.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber per 1. januar 2016 blevet underlagt
reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-forsikringsselskab
skal i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
identificere dets nøglepersoner. Nøglepersoner er dels ansat-
te, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels an-
satte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Fi-
nanstilsynet kan på tilsvarende måde som ved direktører på-
byde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlig-
hedskravene, jf. § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter de gældende regler er det således alene medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder samt
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er omfat-
tet af reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finan-
siel virksomhed. Tilsvarende kan Finanstilsynet alene gribe
ind, når sådanne personer ikke længere lever op til kravene
og på den måde medvirker til at forringe tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere regler
om en finansiel virksomheds eksponering mod og modtagel-
se af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører i virksomheden. Efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed kræver bevilling af eksponering mod eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i finansielle virksomheder bestyrelsens god-
kendelse. Kravet om godkendelse af eksponeringer eller sik-
kerhedsstillelse gælder tillige for virksomheder, hvori besty-
relses- og direktionsmedlemmet direkte eller indirekte be-
sidder en kvalificeret ejerandel eller er bestyrelsesmedlem
eller direktør, jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere ifølge §
78, stk. 2, et krav, at eksponeringer bevilges på den finan-
sielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og
markedsbaserede vilkår, og at den eksterne revisor erklærer,
at dette er opfyldt. Den finansielle virksomheds direktion og
bestyrelse skal i medfør af § 78, stk. 3, overvåge forsvarlig-
heden og forløbet af de bevilgede eksponeringer. § 78 fin-
der, jf. stk. 4, også anvendelse i forhold til eksponeringer
mod personer, som er knyttet til direktører ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller i slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje eller som søskende, og med virksomheder, hvor
sådanne personer er direktører. Efter § 78, stk. 5, må en fi-
nansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme
koncern endvidere ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den inter-
ne revisions- eller vicerevisionschef.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark offentliggjorde den 11. marts 2013 sin rapport
”Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identi-
fikation, krav og krisehåndtering”. I rapporten anbefalede
udvalget en række øgede krav til god selskabsledelse i SIFI-
er, herunder at de eksisterende egnethedskrav også skal gæl-
de for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og
direktion. Det blev vurderet, at et sådant krav ville bidrage
til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFIer, ligesom
en udvidelse af personkredsen, der skal leve op til egne-
theds- og hæderlighedskravene, vil gøre det muligt for Fi-
nanstilsynet at påbyde ledende medarbejdere i SIFIer, der
bliver drevet på en uansvarlig måde, afsat.
Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om ”Regulering af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet” (Bankpakke 6) blev det aftalt, at de eksi-
sterende egnethedskrav også skal gælde for ledende medar-
bejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion.
På baggrund af den politiske aftale nedsattes arbejdsgruppen
vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, som er kommet
med forslag til, hvordan de gældende egnetheds- og hæder-
lighedskrav kan udbredes til at omfatte ledende medarbejde-
re i SIFIer. Arbejdsgruppen har foreslået, at der indsættes en
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører,
at nøglepersoner i SIFIer bliver omfattet af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
reglerne om egnethed og hæderlighed er overholdt i forbin-
delse med, at en nøgleperson tiltræder stillingen. Arbejds-
gruppen har derudover foreslået, at samme nøglepersoner
omfattes af kravet om godkendelse af bevilling af ekspone-
ringer i lov om finansiel virksomhed, dog således at det er
direktionen i SIFIer, som skal godkende eksponeringer mod
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner.
Formålet med kravene er at sikre, at SIFIer og G-SIFIer sør-
ger for, at institutternes nøglepersoner til enhver tid har til-
strækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kun-
ne varetage deres stillinger. Derudover skal institutterne sør-
ge for, at nøglepersonerne til enhver tid har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser den fornødne hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen. De
skærpede krav vurderes at bidrage til at styrke en ansvarlig
og effektiv drift af SIFIer og G-SIFIer.
2.3.3. Lovforslagets indhold
26
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om
finansiel virksomhed udbredes til også at omfatte nøgleper-
soner i SIFIer. Nøglepersoner vil være dels de af instituttets
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af instituttet,
dels de af instituttets ansatte, der er ansvarlige for en nøgle-
funktion i instituttet. En ansat vil være en del af den faktiske
ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste ledelse.
Dette gælder, uanset om den ansatte er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktør i SIFIet. Eksempelvis vil en
ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslut-
ninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af besty-
relsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af
bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implemen-
teres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er
vigtige og afgørende for instituttets drift. Risikostyrings-
funktionen, compliance-funktionen, kreditområdet og den
interne revision vil altid anses for nøglefunktioner i et SIFI,
men også andre funktioner vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Det foreslås på den baggrund, at SIFIer som led i instituttets
virksomhedsstyring skal identificere sine nøglepersoner og
underrette Finanstilsynet herom. Videre foreslås, at Finans-
tilsynet skal have mulighed for at påbyde et SIFI at afsætte
en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Derudover foreslås det, at
bevilling af eksponering mod og modtagelse af sikkerheds-
stillelse fra ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
skal godkendes af direktionen i SIFIet.
Kravene til SIFIer har generelt til formål at reducere risiko-
en for, at et SIFI bliver nødlidende, da dette kan have vidt-
rækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkono-
mien generelt. Det samme gør sig gældende for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der er aktuelt
ingen G-SIFIer i Danmark, og der forventes ikke i den kom-
mende tid at blive udpeget G-SIFIer i Danmark. Med hen-
blik på at sikre, at G-SIFIer fortsat omfattes af samme krav
til god selskabsledelse som SIFIer, foreslås det, at de fore-
slåede skærpede krav til god selskabsledelse for SIFIer også
indføres for G-SIFIer.
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af l § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-
litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og ef-
fektiv risikostyring. Herudover gælder der i § 77 a i lov om
finansiel virksomhed en række begrænsninger for brug af
variabel løn til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der, og i § 77 b regler for aflønning i finansielle virksomhe-
der, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, lige-
som der er krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større
finansielle virksomheder i § 77 c. Endelig er der i § 77 d i
lov om finansiel virksomhed krav om det øverste ledelsesor-
gans godkendelse af lønpolitikken, om bestyrelsesforman-
dens redegørelse for aflønning af virksomhedens ledelse og
om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle
lønninger.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikrings-
selskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Der gælder tilsvarende aflønningsregler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde i medfør af §§ 20-22 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større forvaltere
af alternative investeringsfonde.
Investeringsforeninger er reguleret i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Der gælder ikke i dag regler om aflønning i in-
vesteringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab (selvadministrerende investeringsforenin-
ger).
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende regler om aflønning i lov om finansiel virk-
somhed har deres oprindelse fra gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. novem-
ber 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdnin-
gen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitik-
ker (CRD III) samt aftalen mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Den politiske aftale af 31. august 2010 indeholder en række
nationale aflønningsregler, herunder bl.a. et loft på 50 pct. af
honoraret eller grundlønnen for variabel løn til medlemmer
af bestyrelse og direktion og krav om offentliggørelse af den
samlede løn til hvert enkelt medlem af bestyrelse og direkti-
on. Som en del af aftalen blev bestemmelserne fra CRD III
og de nationale aflønningsregler gennemført på tværs af den
finansielle sektor, så de ud over virksomheder omfattet af
CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) finder anvendelse på forsikringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber. Som et led i aftalen blev
der endvidere indført tilsvarende aflønningsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom reglerne blev ind-
ført for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i for-
27
bindelse med vedtagelsen af lov nr. 598 af 12. juni 2013 om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed er
ændret ved implementeringen af CRD IV. I forbindelse med
de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV
blev der den 10. oktober 2013 indgået en politisk aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Aftalen
fastholder det gældende loft på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det blev endvidere aftalt, at loftet på 100 pct. af
grundlønnen for variabel løn til væsentlige risikotagere, som
indførtes med gennemførelsen af CRD IV, skulle udbredes
til hele den finansielle sektor.
Ved implementeringen af aflønningsreglerne i CRD IV vi-
dereførtes princippet om ensartede aflønningsregler, hvilket
betyder, at de gældende regler om aflønning i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. er baseret på CRD IV og de politiske aftaler
på området.
Det overordnede formål med aflønningsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder fører en forsvarlig lønpolitik. De
ensartede aflønningsregler har til formål at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for kunder, indskydere og investorer på
tværs af den finansielle sektor.
Som konsekvens af EU-regulering på aflønningsområdet
foreslås både en række ændringer og nye bestemmelser om
aflønning i den finansielle sektor. Forslagene skal samlet bi-
drage til, at der fortsat føres en forsvarlig lønpolitik i virk-
somheder inden for den finansielle sektor.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt
nye retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker den 21. de-
cember 2015. Retningslinjerne er udstedt på baggrund af
CRD IV. Retningslinjerne giver anledning til at justere og
præcisere enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed med henblik på at sikre, at finansielle virksomheder fø-
rer en forsvarlig lønpolitik. EBA’s retningslinjer om forsvar-
lige lønpolitikker indeholder bl.a. krav til aflønningsudval-
gets kompetencer og opgaver og skærpede aflønningsregler
for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Med henblik på fort-
sat at opretholde ensartede aflønningsregler for hele den fi-
nansielle sektor vurderes det, at præciseringen af kravene til
aflønningsudvalgets kompetencer og opgaver i lov om fi-
nansiel virksomhed bør overføres til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger. Endvidere er det i medfør
af bestemmelser herom i CRD IV nødvendigt at implemen-
tere en koncernregel på aflønningsområdet for penge- og re-
alkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Koncer-
nreglen har til formål at sikre, at der føres en forsvarlig løn-
politik på tværs af koncernen.
UCITS V-direktivet indeholder aflønningsregler for dels in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer den dag-
lige ledelse for en investeringsforening, dels for selvadmini-
strerende investeringsforeninger.
Investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Implementeringen
af UCITS V-direktivets aflønningsregler for investeringsfor-
valtningsselskaber kræver alene en enkelt justering af de ek-
sisterende regler for at tilpasse aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed til investeringsforvaltningsselskaber-
nes struktur.
Aflønningsreglerne for selvadministrerende investeringsfor-
eninger skal implementeres i lov om investeringsforeninger
m.v. Da investeringsforeninger udgør en del af den finan-
sielle sektor, bør implementeringen i videst muligt omfang
tilpasses aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed
med henblik på fortsat at opretholde et ensartet beskyttelses-
niveau for den finansielle sektors kunder, indskydere og in-
vestorer. Det vil betyde, at selvadministrerende investerings-
foreninger underlægges samme krav til aflønning af ledelsen
som andre virksomheder inden for den finansielle sektor. På
den måde sikres det, at kravene til aflønning af ledelsen ikke
varierer afhængigt af, om investeringsforeningen har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller er selvadministrerende, og at der i begge tilfælde er
krav om, at der føres en forsvarlig lønpolitik.
Solvens II-forordningen indeholder overordnede krav til
gruppe 1-forsikringsselskabers lønpolitik, herunder be-
grænsninger for brug af variabel løn til ledelsesmedlemmer.
Da bestemmelserne er umiddelbart gældende i Danmark, er
en stor andel af forsikringsselskaberne på nuværende tids-
punkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve samtlige af-
lønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder for i ste-
det at samle aflønningsreglerne på forsikringsområdet i en
bekendtgørelse. Forsikringsselskaberne vil herefter kun be-
høve at orientere sig i henholdsvis solvens II-forordningen
og bekendtgørelsen for at få overblik over, hvilke afløn-
ningsregler de er underlagt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
En lønpolitik, der ansporer til overdreven risikoadfærd, kan
underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i finan-
sielle virksomheder, og uhensigtsmæssigt udformede afløn-
ningsstrukturer kan potentielt have negative indvirkninger
på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners
28
risikoadfærd. Med henblik på at fremme finansiel stabilitet
og sikre, at finansielle virksomheder har forsvarlige lønpoli-
tikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare regler for af-
lønningsstrukturer. En lønpolitik bør navnlig være afstemt
med virksomhedernes risikovillighed, værdier og langsigte-
de interesser. Uhensigtsmæssig aflønning i finansielle virk-
somheder kan bringe virksomhedernes risikoeksponering op
på et uacceptabelt niveau, og muligheden for at justere vari-
abel løn er et vigtigt element i virksomhedernes overordnede
risikostyring. Finansielle virksomheder er allerede underlagt
aflønningskrav for at sikre, at aflønningen er bæredygtig set
i lyset af virksomhedens finansielle situation.
Det foreslås, at der indføres en koncernregel på aflønnings-
området for penge- og realkreditinstitutter og visse fonds-
mæglerselskaber. Forslaget indebærer, at penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal sikre, at af-
lønningsreglerne efterleves på koncernniveau. Det er alene
de aflønningsregler, som er indført på baggrund af CRD IV,
der er omfattet af koncernreglen.
Det foreslås endvidere at skærpe kravene til SIFIers tildeling
og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.
Skærpelsen indebærer, at variabel løn til bestyrelsen eller di-
rektionen skal udskydes i 5 år frem for 4 år, og at ikke kun
50 pct., men en væsentlig del af den variable løn skal tilde-
les i instrumenter.
Det foreslås endvidere at uddybe aflønningsudvalgets opga-
ver og kompetencer i lov om finansiel virksomhed og i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger m.v. Forslaget indebærer, at disse investe-
ringsforeninger skal have en skriftlig lønpolitik, som skal
omfatte alle ansatte i investeringsforeningen, men som sær-
ligt skal behandle forhold vedrørende bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsforeningens risikoprofil (såkaldte væsentlige
risikotagere). Lønpolitikken skal godkendes af investerings-
foreningens generalforsamling.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres begrænsnin-
ger for brugen af variabel løn for selvadministrerende inve-
steringsforeninger. Investeringsforeningerne kan derfor
maksimalt tildele variabel løn til bestyrelsen og direktionen
svarende til 50 pct. af honoraret henholdsvis den faste løn
og til væsentlige risikotagere svarende til 100 pct. af den fa-
ste grundløn. Investeringsforeningens generalforsamling kan
forhøje loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere op
til 200 pct. af den faste løn. Forslaget indebærer yderligere
restriktioner for investeringsforeningers brug af variabel løn,
herunder krav om delvis udbetaling i andele eller instrumen-
ter og krav om udskydelse af udbetalingen af variabel løn.
Forslaget indebærer også, at større investeringsforeninger
skal nedsætte et aflønningsudvalg, og forslaget indeholder
krav til udvalgets opgaver.
Der foreslås en enkelt tilpasning af instrumentkravet for in-
vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-
hed. Mindst 50 pct. af den variable løn til et medlem af le-
delsen i et investeringsforvaltningsselskab skal udbetales i
aktier eller andre instrumenter. Tilpasningen betyder, at sel-
skaberne kan opfylde dette krav ved at anvende instrumenter
knyttet til kapitalandele i dels investeringsforvaltningssel-
skabet og dels de forvaltede investeringsforeninger.
Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for bl.a. investe-
ringsforeningers oplysningsforpligtelser i forhold til afløn-
ning.
I lov om finansiel virksomhed foreslås anvendelsesområdet
for aflønningsreglerne ændret, således at forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder ikke længere er om-
fattet af disse regler. Det foreslås i den forbindelse, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om aflønning for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder i en bekendtgørelse. De afløn-
ningsregler, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-
myndigelse, skal supplere aflønningsreglerne i solvens II-
forordningen og videreføre de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsik-
ringsholdingvirkomheder på en sådan måde, at der fortsat
gælder materielt ensartede aflønningsregler inden for den fi-
nansielle sektor, jf. de politiske aftaler på aflønningsområdet
som beskrevet ovenfor under pkt. 2.4.2.
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
Lovgivningen på det finansielle område indeholder i dag
bl.a. en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager vedrørende juridiske – og i visse
tilfælde fysiske – personer til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. I langt stør-
stedelen af tilfældene er en virksomhed, som er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, sker i disse
tilfælde alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter de gældende regler har Finanstilsynet ikke mulighed
for at offentliggøre oplysninger om, at der i en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er truffet afgørelse om påta-
29
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifinden-
de dom i sagen. Det fremgår endvidere ikke af de gældende
regler om offentliggørelse, at Finanstilsynet har mulighed
for at fjerne en allerede offentliggjort beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Finanstilsynets offentliggørelser i sager overgivet til politi-
mæssig efterforskning skal bibringe offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området. Lovforslaget har
til formål at sikre, at Finanstilsynets muligheder for offent-
liggørelse i videst mulig omfang underbygger, at offentlig-
heden får et sådant retvisende billede af gældende ret.
Med henblik på at sikre en ensartethed i Finanstilsynets of-
fentliggørelse i disse sager vurderes det hensigtsmæssigt, at
de foreslåede supplerende regler om offentliggørelse udbre-
des til alle hovedlove på det finansielle område.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at offentligheden bibringes et retvi-
sende billede af gældende ret og begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, foreslås det, at Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning
om at overgive en sag vedrørende en juridisk – og i visse til-
fælde en fysisk – person til politimæssig efterforskning, og
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsagt frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger
herom, hvis den berørte person anmoder herom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet, i de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører,
ikke anmoder Finanstilsynet om supplerende offentliggørel-
se, og hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en
sag er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal fjerne al-
le offentliggjorte oplysninger om beslutningen om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle of-
fentliggjorte domme i sagen.
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
Danske fondsmæglerselskaber er i dag underlagt fire for-
skellige kapitalkrav. Kapitalkravene indebærer et krav til
startkapital, et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger
(omkostningskravet) og mindst 8 pct. af selskabets samlede
risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapital-
grundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som
selskabet anser for passende til at dække arten og omfanget
af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for
(det individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal
overholde samtlige af de kapitalkrav, som det er underlagt,
hvilket indebærer, at det af de fire kapitalkrav, som udgør
det højeste beløb, er udtryk for den kapital, som selskabet
skal holde.
Ovenstående fire kapitalkrav følger dels af krav i §§ 9 og
125 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører CRR.
Kravet til startkapital er gennemført i § 9 i lov om finansiel
virksomhed og har igennem en længere årrække været fast-
sat til 300.000 euro for de fleste fondsmæglerselskaber. Kra-
vet er dog 1 mio. euro for de få fondsmæglerselskaber, der
har større risici og f.eks. tilladelse til at handle for egen reg-
ning, stille afsætningsgarantier (dvs. garantier for, at en be-
stemt mængde værdipapirer bliver aftaget) eller drive en
multilateral handelsfacilitet (MHF). I EU-reguleringen
(CRD IV) er kravene til startkapital imidlertid lavere og ud-
gør henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets til-
ladte investeringsservice og -aktiviteter.
Omkostningskravet er for hovedparten af fondsmæglersel-
skaberne fastlagt i CRR, der finder direkte anvendelse i
Danmark. For de selskaber, der ikke er omfattet af CRR, er
der i § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsat et tilsva-
rende nationalt krav, hvormed samtlige af de danske fonds-
mæglerselskaber er underlagt et krav om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger.
Kravet i § 125 i lov om finansiel virksomhed om opgørelse
af selskabets individuelle solvensbehov gennemfører et krav
i CRD IV. Kravet herom i national ret finder imidlertid an-
vendelse for samtlige fondsmæglerselskaber, hvilket er en
udvidelse af kravet i CRD IV, hvor kun visse fondsmægler-
selskaber med større risici er omfattet af kravet.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV og ændringer
som følge af CRR er tidligere overimplementering af direk-
tivkravene til startkapitalen videreført, og dermed er der bi-
beholdt betydelig højere krav til startkapitalen for de danske
fondsmæglerselskaber end det, der følger af CRD IV. End-
videre blev anvendelsesområdet for omkostningskravet og
kravet om opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov
udvidet, således at disse krav finder anvendelse for samtlige
fondsmæglerselskaber uanset selskabernes tilladte investe-
ringsservice og -aktiviteter. Baggrunden herfor var et ønske
om at sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige mid-
ler til at sikre deres kunder mod tab.
Kravene indebærer imidlertid, at de danske fondsmæglersel-
skaber er underlagt strengere krav i relation til deres kapital-
30
grundlag end tilsvarende selskaber i de øvrige EU-lande, der
også kan operere på de danske finansielle markeder. En
sænkning af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere
nye fondsmæglerselskaber i Danmark, ligesom en sænkning
af kapitalkravene vil fjerne en del af den økonomiske byrde,
som danske fondsmæglerselskaber er underlagt. Det vurde-
res at ville øge konkurrencen og produktudbuddet i bran-
chen. Kapitalkravet er alt andet lige også en beskyttelse for
kunderne, men den primære kundebeskyttelse ligger imid-
lertid i reglerne om, hvorledes kunderne skal behandles (in-
vestorbeskyttelsesreglerne). Det vurderes, at der ikke er be-
hov for en højere beskyttelse via kapitalkravene end den be-
skyttelse, der er i investorbeskyttelsesreglerne, og de kapi-
talkrav, der er i CRR, og som sammenlignelige lande følger.
For at få en direktivkonform gennemførelse af kapitalkrave-
ne og dermed sikre samme vilkår for de danske fondsmæg-
lerselskaber som for tilsvarende selskaber i de øvrige EU-
lande, vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ændre de
øvrige eksisterende kapitalkrav for fondsmæglerselskaber,
så de svarer til EU-lovgivningens krav.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglersel-
skaber, så de svarer til EU-lovgivningens krav. Det foreslås
derfor, at kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber
nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt
50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af sel-
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter. Dermed
vil kravene til startkapitalen for fondsmæglere fremover væ-
re i overensstemmelse med niveauerne angivet i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber underlagt kapitalkravet på 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring skal vælge mellem tre
mulige krav til startkapital og/eller dækning, herunder mel-
lem en startkapital på 50.000 euro, en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, eller en kombination af startkapi-
tal og ansvarsforsikring i en form, som giver en tilsvarende
dækning som startkapitalen på 50.000 euro og ansvarsfor-
sikringen. Fondsmæglerselskaber, der har et startkapitalkrav
på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring, skal endvidere
én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om,
at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller akti-
ver, og hvis relevant en erklæring om, at virksomhedens an-
svarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel
virksomhed. Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat
omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed om, at finansielle virksomheder skal være aktieselska-
ber, hvilket indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-
skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages.
Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre kravet om det
individuelle solvensbehov, således at kravet om opgørelse af
selskabets individuelle solvensbehov fremadrettet følger
kravene i CRD IV og dermed kun finder anvendelse for de
fondsmæglerselskaber, der har større risici, dvs. de fonds-
mæglerselskaber, som er defineret som fondsmæglerselska-
ber I i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf fore-
slås det desuden, at Finanstilsynet alene kan pålægge fonds-
mæglerselskaber I samt grupper af fondsmæglerselskaber I
et tillæg til det individuelle solvensbehov samt at foretage
nedskrivninger.
Herudover foreslås at ophæve kravet om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Dermed vil dette krav fremadrettet kun finde
anvendelse for de selskaber, der er direkte omfattet af kravet
herom i CRR.
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag udpeget som kompetent myndighed
inden for kapitalmarkedsområdet og skal i medfør af § 83,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. påse overholdelsen
af lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finansiel in-
formation i års- og delårsrapporter i lov om finansiel virk-
somhed og årsregnskabsloven samt en række forordninger
m.v. Det følger af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Reglerne, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af, omfatter såvel tilsynsbelagte- som ikke til-
synsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet kan i medfør af § 87, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. foretage kontrolbesøg på kapitalmarkedsom-
rådet hos virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet. Det
følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse kan aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af
et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral
handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem.
Endvidere kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 8, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. få adgang til leverandører og underleve-
randører til de nævnte virksomheder med henblik på indhen-
telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet kan derudover i medfør af § 87, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v. indhente oplysninger til brug for
en række andre myndigheder. Det gælder bl.a. en række
udenlandske myndigheder, herunder finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA). De finansielle markeder er grænseoverskridende,
hvilket medfører et behov for samarbejde mellem nationale
tilsynsmyndigheder og ESMA. Finanstilsynet har som kom-
31
petent myndighed pligt til at samarbejde med ESMA og
kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v.
Ovenstående gælder også i forbindelse med Finanstilsynets
kontrol med ikke-finansielle modparters overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der bl.a. regule-
rer ikke-finansielle modparters handel med OTC-derivater.
Ved en ikke-finansiel modpart forstås en enhed, der hverken
er omfattet af EMIR-forordningens definition af en central
modpart (CCP) eller en finansiel modpart. Begrebet finan-
sielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstil-
synet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finan-
sielle modparter er derimod enhver anden form for virksom-
hed. Ved et OTC-derivat menes et afledt finansielt instru-
ment, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regule-
ret marked.
Finanstilsynet kan også som led i sit almindelige tilsyn påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser af regn-
skabsmæssige forhold hos de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om in-
vesteringsforeninger m.v., jf. § 83 b, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Finanstilsynets hjemmel til at foretage til-
syns- og kontrolbesøg hos udstedere af værdipapirer følger
af § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164, stk.
2, i lov om investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos de ikke tilsyns-
belagte virksomheder, der er omfattet af reglerne i § 83, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., men som ikke er til-
synsbelagte virksomheder eller ikke-finansielle modparter.
Erhvervsstyrelsen har heller ikke mulighed for at foretage
kontrolbesøg uden retskendelse hos de udstedere af værdi-
papirer, der er omfattet af årsregnskabsloven og dermed
regnskabskontrollen i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
I tilfælde af mistanke om strafbare forhold kan politiet ind-
hente retskendelse efter kapitel 73 i retsplejeloven til at fore-
tage ransagning.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række
begrænsninger for regnskabskontrollen. Ved regnskabskon-
trollen skal det undersøges, om regnskabsreglerne er over-
holdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udste-
dere af værdipapirers årsrapporter og delårsrapporter. Kon-
trollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de udstedere af vær-
dipapirer, der er omfattet af regnskabskontrollen. De pågæl-
dende udstedere af værdipapirer udvælges såvel ud fra en ri-
sikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
En undersøgelse iværksættes ved en formel kontrol for
åbenbare overtrædelser af regnskabsreglerne i de udvalgte
udstedere af værdipapirers årsrapporter eller delårsrapporter.
Finanstilsynet indhenter i henhold til § 83 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. en redegørelse fra virksomhe-
den, dens ledelse eller dens eksterne revisor, hvis der ved
den formelle kontrol for åbenbare overtrædelser er en be-
grundet formodning om, at den finansielle information inde-
holder fejl og mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen. Hvis der herefter forsat er begrundet formo-
dning om, at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
kan Finanstilsynet kræve yderligere oplysninger, ligesom
tilsynet kan iværksætte en mere dybtgående kontrol af den
finansielle information, jf. § 83 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt §
83 b, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Markedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirekti-
vet fastsætter en række regler for selskaber, der opererer på
kapitalmarkedet. Derudover opstilles der i markedsmis-
brugsforordningen egentlige forbud, herunder forbud mod
insiderhandel og markedsmanipulation. I modsætning til
store dele af anden lovgivning på det finansielle område in-
deholder lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og ikke mindst de
forordninger, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent
myndighed, en lang række almindeligt gældende regler, som
ikke vedrører tilsynsbelagte aktiviteter, men som er spille-
regler alle aktører på kapitalmarkederne skal overholde. Ek-
sempler på sådanne regler er kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud samt markedsmisbrugs-
forordningens forbud imod insiderhandel og kursmanipulati-
on.
Ud over krav og forbud omhandler den nævnte EU-regule-
ring også beføjelser, som den kompetente myndighed skal
kunne anvende.
De beføjelser, som der med dette lovforslag foreslås tillagt
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrol, vil så-
ledes give de nævnte myndigheder mulighed for at foretage
indgreb over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjel-
serne vil som følge heraf i større omfang end efter eksem-
pelvis lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse
over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder, idet de ikke-til-
synsbelagte virksomheder eksempelvis skal udarbejde in-
siderlister og offentliggøre intern viden for bl.a. at undgå in-
siderhandel.
Det følger af artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsfor-
ordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdi-
32
rektivet, at den nationale kompetente myndighed skal have
adgang til at foretage kontrolbesøg på forretningsstedet hos
alle virksomheder, der er omfattet af markedsmisbrugsfor-
ordningen og gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle ud-
stedere af værdipapirer. Adgangen til kontrolbesøg må såle-
des i medfør af den ovennævnte EU-regulering ikke være
begrænset til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle
virksomheder eller investeringsforeninger.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet føre tilsyn
og påse, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., regle-
rne om finansiel information i års- og delårsrapporter og en
række forordninger m.v. efterleves. Finder Finanstilsynet, at
der er sket alvorlige overtrædelser af regler, der er undergi-
vet offentlig påtale, skal Finanstilsynet anmelde sagen til
politiet. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen,
når denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af
regnskabskontrol.
Dertil kommer, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, som de kompetente myndigheder efter mar-
kedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet
skal kunne udøve de tilsyns- og kontrolbeføjelser, der følger
af reglerne i det tilfælde, at en udenlandsk myndighed eller
ESMA skulle anmode om assistance.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tillægges med dette lov-
forslag beføjelser, der skal sikre overholdelsen af bestem-
melser i den nævnte EU-regulering.
De foreslåede beføjelser mv. vurderes i øvrigt nødvendige
for, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan føre et effek-
tivt tilsyn med, at de virksomheder, som har pligter efter
reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-
regulering, opfylder deres forpligtelser. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder underlagt
et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende
beføjelse altid skal anvendes. Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen skal eksempelvis altid anvende beføjelsen til at ind-
hente oplysninger, førend myndighederne anvender deres
beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det ønske-
de formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser
som eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en under-
søgelse på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale
uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område
viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjæl-
dent giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de til-
synsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt,
hvor Finanstilsynet skal påse overholdelsen af regler på et så
komplekst område som kapitalmarkedsområdet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer, at kontrollen med virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne mest effektivt føres gennem
en kombination af skrivebordsundersøgelser og kontrolbe-
søg. Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en direkte
dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tag-
es højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil ved udførelsen af de
tillagte beføjelser altid skulle sikre på den ene side en til-
strækkelig beskyttelse af borgernes retssikkerhed og på den
anden side Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens mulighed
for at efterforske og håndhæve reglerne.
Det følger endvidere af gennemsigtighedsdirektivet og ES-
MA’s retningslinjer om regnskabskontrol, at der ikke må
gælde begrænsninger i den nationale kompetente myndig-
heds kontrolbeføjelser i forhold til undersøgelse af, om de
finansielle oplysninger i de harmoniserede dokumenter
overholder det relevante regelsæt for rapportering af finan-
sielle oplysninger. Af ESMA’s retningslinjer om regnskabs-
kontrol fremgår det endvidere, at de kompetente myndighe-
der ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nød-
vendige informationer, uanset om der er indikation på fravi-
gelser fra reglerne.
På denne baggrund og henset til, at ESMA’s retningslinjer
om regnskabskontrol er med til at sikre en ensartet kontrol i
EU med det formål at sikre en ensartet anvendelse af de in-
ternationale regnskabsstandarder i EU og dermed sikre tilli-
den til de finansielle markeder, vurderes det hensigtsmæs-
sigt at ophæve de eksisterende begrænsninger for regnskabs-
kontrollen.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, får adgang til at anvende de beføjelser som
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virk-
somheder overholder deres forpligtelser efter lov om værdi-
papirhandel m.v., reglerne om finansiel information i års- og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed og årsregn-
skabsloven samt visse EU-regler.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil herefter mod behørig
legitimation og uden retskendelse i forbindelse med tilsynet
med overholdelsen af reglerne i § 83, stk. 1-3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet hos de virksomheder, som er omfattet af de
nævnte regler, og disses leverandører og underleverandører.
Det betyder endvidere, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger hos disse virksomheder til brug for en række
udenlandske myndigheder eller ESMA.
33
I overensstemmelse med ESMA’s retningslinjer om regn-
skabskontrol foreslås det endvidere, at § 83 b i værdipapir-
handelsloven ophæves. Dette indebærer, at der ikke længere
vil være en begrænsning på antallet af udstedere af værdipa-
pirer, der udtages til regnskabskontrol. Det indebærer endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen vil kunne opstarte en regnskabs-
kontrolsag, uanset om der er en begrundet formodning om,
at der er fejl i den finansielle information.
Ændringen forventes ikke at få betydning for den nuværen-
de praksis for, hvor mange udstedere af værdipapirer der
kontrolleres. Det forventes dermed ikke, at stikprøverne vil
omfatte mere end 20 pct. af udstederne.
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra
filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virk-
somheder m.fl., som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer af udenlandske fi-
nansielle virksomheder blev fastsat i 2009 og følger af § 363
a i lov om finansiel virksomhed. Filialerne skal efter gæl-
dende ret betale en afgift på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Hvis der er etableret et tilsynskollegium for den pågældende
filial, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvaren-
de art og størrelse med dansk tilladelse skal betale. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Et tilsynskollegium er et grænseoverskridende samarbejds-
forum mellem tilsynsmyndigheder i den finansielle virksom-
heds hjemland og tilsynsmyndighederne fra samtlige lande,
hvor virksomheden har dattervirksomheder eller væsentlige
filialer. I tilsynskollegiet er der gensidig orientering om til-
synet med virksomheden og dens forskellige enheder. Til-
synskollegiet drøfter planlægning og koordinering af inspek-
tioner, herunder fælles inspektioner. Endvidere drøfter til-
synskollegiet planlægning og koordinering af øvrige tilsyns-
aktiviteter, herunder godkendelse og overvågning af interne
ratingbaserede modeller (IRB-modeller) og virksomhedens
øvrige interne modeller. Kreditinstitutterne kan anvende en-
ten standardmetoden eller IRB-metoden, når de tildeler sine
udlån m.v. risikovægte. Ved standardmetoden anvendes ens
risikovægte på tværs af lande og institutter, og institutterne
har dermed ikke mulighed for at tilpasse risikovægtene til
egne erfaringer om eksempelvis tabssandsynligheden i en
given branche. Ved IRB-metoden estimerer institutterne
selv de risikovægtede aktiver på baggrund af instituttets eg-
ne erfaringer om sandsynligheden for tab, tab ved mislighol-
delse m.v. Dermed sikres et bedre overblik over virksomhe-
dens risici og en optimering af tilsynsindsatsen.
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsopgaven med filialer i Danmark af udenlandske kre-
ditinstitutter og deltagelse i tilsynskollegier er siden 2009
vokset betragteligt som følge af kravene til tilsyn m.v. i EU-
reguleringen som opfølgning på den finansielle krise.
Finanstilsynet deltager i fire tilsynskollegier vedrørende
pengeinstitutkoncerner, som ledes af andre tilsynsmyndighe-
der. Foruden 2-4 årlige møder på 1-2 dage i hvert kollegium
indebærer deltagelsen omfattende opgaver mellem møderne.
Ud over opgaverne relateret til tilsynskollegiesamarbejdet
har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for tilsynet med
filialernes forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet med god
skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer i Danmark af uden-
landske kreditinstitutter afspejler ikke Finanstilsynets reelle
udgifter i forbindelse med tilsynet med filialerne. Finanstil-
synets udgifter hertil dækkes derfor i betydeligt omfang af
afgifterne fra andre finansielle virksomheder m.fl. Denne
forvridning af afgiftsbetalingen er ikke velbegrundet, hvor-
for afgiften for filialer i Danmark af udenlandske kreditinsti-
tutter bør sættes op, så den i højere grad afspejler Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse og omkostningerne forbundet her-
med.
En forhøjelse af afgifterne for filialer af udenlandske kredit-
institutter modsvares af tilsvarende reducerede afgifter for
øvrige finansielle virksomheder, der betaler afgift til Finans-
tilsynet. Derved vil de danske finansielle virksomheder i
mindre omfang betale for tilsynet med filialerne.
2.8.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en mere retvisende fordeling af de øgede udgif-
ter til Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forbindelse med fi-
lialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter foreslås det
at forøge afgiftssatsen for disse filialer fra 20 pct. til 50 pct.
Denne forhøjelse af afgiften for filialerne vil skabe en forde-
lingsnøgle, der i højere grad afspejler Finanstilsynets egent-
lige ressourceforbrug på filialerne. Derved mindskes den ek-
sisterende skævvridning i betalingsstrukturen, så danske in-
stitutter i mindre omfang fremover vil skulle betale for tilsy-
net med filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter.
Det foreslås dog, at afgiftssatsen fastsættes til 80 pct. for fi-
lialer, der er så store, at de i henhold til lov om finansiel
virksomhed ville være SIFIer i Danmark, hvis de var et
dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut. Denne forøgede
afgift for disse filialer skyldes, at Finanstilsynet skal føre et
intensiveret tilsyn med SIFIer, hvorved Finanstilsynet bru-
ger væsentligt flere ressourcer på denne tilsynsforpligtelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sådanne filialer i Dan-
mark.
34
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
I henhold til § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, §
93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov
om værdipapirhandel m.v. og § 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal virksomheder omfattet heraf
indsende kopi til Finanstilsynet af den eksterne revisors re-
visionsprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskabet.
Det følger af den nævnte lovgivning, at den eksterne revisor
i revisionsprotokollatet skal afgive en række erklæringer og
oplysninger.
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven) er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om æn-
dring af revisorloven og forskellige andre love, som er trådt
i kraft den 17. juni 2016.
Med lovændringen er kravet i revisorloven om at føre en re-
visionsprotokol ophævet for andre virksomheder end de
virksomheder, som er af interesse for offentligheden. Kre-
ditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksom-
heder defineres som virksomheder af interesse for offentlig-
heden. Disse virksomheder skal fortsat udarbejde en revisi-
onsprotokol. Øvrige virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, er således fremover ikke underlagt et krav om at
føre revisionsprotokol.
I henhold til de internationale revisionsstandarder er revisor
dog fortsat forpligtet til at kommunikere en række oplysnin-
ger til den reviderede virksomheds ledelse. Det gælder i
henhold til den internationale revisionsstandard ISA 260
(kommunikation med den øverste ledelse) og ISA 265
(kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste
ledelse og den daglige ledelse). Derudover pålægges revisor
også en række kommunikationsforpligtelser i medfør af øv-
rige internationale revisionsstandarder (ISA’er).
Efter ændringen af revisorloven må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, selv beslut-
te, om der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden,
eller om den eksterne revisors kommunikation af oplysnin-
ger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på
anden vis.
Det følger endvidere af den ændrede revisorlov, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer
af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder
de pligter, der følger af bl.a. revisorloven.
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For en lang række virksomheder omfattet af Finanstilsynets
tilsyn har Finanstilsynet fået tilsendt kopi af revisionsproto-
kollatet vedrørende revisionen af årsregnskabet. Revisions-
protokollen indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med virk-
somhederne og udgør en væsentlig kilde til information om
virksomhederne. Det gælder særligt for de virksomheder,
hvor inspektionscyklussen er mindre hyppig.
Som følge af ændringen af revisorloven er det fremover ale-
ne virksomheder af offentlig interesse, der skal udarbejde en
revisionsprotokol.
Finanstilsynet har dog stadig som led i sit tilsyn med virk-
somhederne brug for at modtage de oplysninger, som den
eksterne revisor afgiver til virksomhedens bestyrelse i for-
bindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport. Op-
lysninger fra en uafhængig ekstern kilde som den eksterne
revisor udgør et væsentligt informationsbidrag om virksom-
hederne, som Finanstilsynet kan anvende til brug for dets til-
syn.
I forhold til tilsynet med det øverste ledelsesorgan eller revi-
sionsudvalg vurderes det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret
for tilsynet med deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finans-
tilsynet således, at Finanstilsynet har ansvaret for tilsynet
med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet har haft til-
synet med revisionsudvalg i de finansielle virksomheder si-
den indførelsen af reglerne herom i 2008. Finanstilsynets lø-
bende tilsyn med de finansielle virksomheder omfatter i dag
også tilsynet med, om revisionsudvalget fungerer tilfreds-
stillende, da dette kan have betydning for virksomhedens fi-
nansielle stabilitet på sigt.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder af interesse for offentligheden,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, fortsat skal indsende
kopi af ekstern revisors revisionsprotokol vedrørende revisi-
onen af årsregnskabet til Finanstilsynet. Virksomheder af in-
teresse for offentligheden er virksomheder, som har kapita-
landele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-
land, og finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a,
b og e, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 a, nr. 3, i revi-
sorloven. Det vil sige børsnoterede virksomheder samt alle
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For øvrige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, der
ikke længere er forpligtede til at føre en revisionsprotokol,
foreslås det, at revisionsprotokollatet skal indsendes, hvis
der i virksomheden føres en revisionsprotokol. I de tilfælde,
hvor der ikke føres en revisionsprotokol indsendes den an-
den tilsvarende dokumentation, som revisor laver til virk-
somhedens øverste ledelse. Lovforslaget indebærer, at den
hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstilsynet kan lade re-
visorernes oplysninger indgå som en væsentlig uafhængig
ekstern kilde til information om virksomhederne, oprethol-
des. Finanstilsynets nuværende inspektionsfrekvens er tilret-
35
telagt efter de krav, der stilles til udførslen af revisionen og
til revisors uafhængighed samt de oplysninger, Finanstilsy-
net i øvrigt har om virksomhederne.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med medlemmerne af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg deles mellem Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet på en sådan måde, at Fi-
nanstilsynet varetager dette tilsyn i forhold til virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
Det følger af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen eller direktionen for den øverste modervirk-
somhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse
af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste moder-
virksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i
Danmark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom-
hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselska-
ber blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at medvirke til
implementeringen af reglerne om koncernsolvens i Solvens
II-direktivet. Foruden i lov om finansiel virksomhed er reg-
lerne om koncernsolvens bl.a. implementeret i bekendtgørel-
se nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapital-
grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom for-
holdet er reguleret i Solvens II-forordningen.
Den foretagne implementering af reglerne om koncernsol-
vens fra Solvens II-direktivet har vist sig at kunne give an-
ledning til fortolkningstvivl i praksis, særligt i forhold til
spørgsmålet om, hvilke finansielle holdingvirksomheder der
omfattes.
Implementeringen af reglerne om koncernsolvens for forsik-
ringsselskaber er endvidere foretaget i lyset af den koncer-
ndefinition, der er i lov om finansiel virksomhed, som ikke i
alle tilfælde er sammenfaldende med koncerndefinitionen i
Solvens II. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Af-
grænsningen i lov om finansiel virksomhed af hvilke kon-
cernstrukturer, der er underlagt reglerne om koncernsolvens,
anvendes således også til i andre sammenhænge at afgrænse
anvendelsesområdet for regler, som skal påses på koncernni-
veau efter Solvens II-direktivet. Dette bliver yderligere
uhensigtsmæssigt, da Solvens II-reguleringen ikke alene be-
står af et direktiv, som implementeres i dansk lovgivning,
men også af gennemførelsesretsakter, der udstedes af Kom-
missionen i forordningsform, og der heri bl.a. pålægges
pligter for koncerner, som dette begreb forstås i Solvens II.
Der foreslås derfor en justering af den foretagne implemen-
tering.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget skal bestyrelsen for en forsikringsholding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, sikre, at koncer-
nen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solven-
skapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde.
Med forslaget finder kravet tilsvarende anvendelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksom-
heder, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde, uden at disse be-
høver være knyttet til hinanden som moder- og dattervirk-
somhed. Denne del af forslaget indebærer en udvidelse af
anvendelsesområdet i forhold til i dag.
Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet.
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om VækstFonden, at VæksFondens
formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder for deri-
gennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det følger af § 2 i loven, at VækstFondens formål bl.a. tilgo-
deses gennem medfinansiering af udviklingsselskaber. Det
fremgår ikke af loven, at investeringer i udviklingsselskaber
er betinget af, at de pågældende udviklingsselskaber har
hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke specifikt,
at der kan investeres i udenlandske udviklingsselskaber.
Ud fra en fortolkning af formålsparagraffen ligger investe-
ringer i udenlandske udviklingsselskaber inden for formåls-
paragraffen i det omfang, investeringer i udenlandske udvik-
lingsselskaber er med til fremme vækst og fornyelse i iværk-
sættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det understreges af, at der ikke er krav om hjemsted, og at
investeringerne i udenlandske udviklingsselskaber kan kom-
me danske selskaber til gavn i form af afledet investeringer,
som forventes at blive højere end VækstFondens investerin-
ger i de udenlandske udviklingsselskaber.
36
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Siden det ikke specifikt fremgår af loven, at VækstFonden
kan investere i udenlandske udviklingsselskaber, og for at
undgå nogen form for tvivl om muligheden for at foretage
sådanne investeringer, så længe det kommer danske selska-
ber til gavn, er det Erhvervs- og Vækstministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne mulighed
fremgår af selve lovteksten. Det vurderes dermed hensigts-
mæssigt, at det fremgår af lovteksten, at VækstFonden har
hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber,
der bl.a. investerer i virksomheder med hjemsted i Danmark
Kapitalmarkederne, herunder markedet for investeringer af
risikovillig kapital, er i høj grad internationale. Udviklings-
selskaber, herunder f.eks. venture- og kapitalfonde, der har
hjemsted i Danmark, har både danske og udenlandske inve-
storer, og det er derfor oplagt, at danske udviklingsselskaber
investerer i både danske og udenlandske virksomheder. Til-
svarende kan udenlandske udviklingsselskaber investere i
danske virksomheder. Det kræver ofte, at de udenlandske
udviklingsselskaber har danske investorer, som kan øge ka-
pitalfondenes fokus på dansk erhvervsliv og bidrage med vi-
den og kompetencer om danske virksomheder.
Det kan være vanskeligt at tiltrække udenlandske udvik-
lingsselskabers investeringer til Danmark. VækstFonden
spiller i bl.a. Dansk Vækstkapital I og II en aktiv rolle i for-
hold til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der
bl.a. investerer i danske virksomheder.
Når VækstFonden investerer i udenlandske udviklingssel-
skaber mv., lægges der vægt på, at de har konkret fokus på
investeringer i danske virksomheder. Det er med til at sikre,
at VækstFondens investeringer kommer danske virksomhe-
der til gavn.
VækstFonden har positive erfaringer med at tiltrække inve-
steringer fra udenlandske udviklingsselskaber til danske
virksomheder både i form af VækstFondens direkte investe-
ringer og indirekte investeringer via Dansk Vækstkapital,
der er en såkaldt fund-of-funds. Fund-of-funds dækker over,
at en fond investerer i fonde (f.eks. venture, small og mid-
cap), som derefter investerer i virksomheder.
Resultatet af VækstFondens direkte investeringer i to uden-
landske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at dis-
se udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i dan-
ske virksomheder, end VækstFonden har investeret i de
udenlandske udviklingsselskaber. VækstFonden har således
investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingssel-
skaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i dan-
ske virksomheder.
De udviklingsselskaber, Dansk Vækstkapital i perioden
2010-2015 har investeret 1,3 mia. kr. i, har indtil videre in-
vesteret 4,2 mia. kr. i danske virksomheder.
Generelt er udenlandske udviklingsselskaber, der investerer
i bl.a. Danmark, med til at skabe mere opmærksomhed om
danske virksomheder, og kan dermed styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering. Samtidig kan en øget interesse
fra udenlandske fonde være med til at styrke udviklingen af
markedet for risikovillig kapital i Danmark.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget præciseres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at
investere i virksomheder i Danmark. VækstFonden skal i
deres investeringer i udenlandske udviklingsselskaber lægge
vægt på, at de har konkret fokus på investeringer i danske
virksomheder.
Investering fra VækstFonden i udenlandske udviklingssel-
skaber kan være med til at tiltrække udenlandsk kapital og
relevante internationale kompetencer til Danmark, så det
kan bidrage til udvikling af danske virksomheder.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterlevelsen af de
nye krav til disse nøglepersoner. På tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse er 6 institutter udpeget som SIFI, og det
anslås, at antallet af udpegede nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. Kravene vil alene gælde for nye nøgle-
personer, dvs. personer, der tiltræder en stilling eller funkti-
on, der fører til, at de pågældende bliver nøglepersoner i in-
stituttet, efter lovens ikrafttræden. Opgaverne forbundet med
forslaget om krav til nøglepersoner i SIFIer vurderes ikke at
medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn med
penge- og realkreditinstitutters samt visse fondsmæglersel-
skabers efterlevelse af aflønningsreglerne på koncernniveau.
Opgaverne forbundet hermed vurderes ikke at medføre be-
hov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn med
investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse af be-
grænsningerne for tildeling af variabel løn til medlemmer af
ledelsen. På tidspunktet for forslagets fremsættelse forventes
der alene at være en enkelt investeringsforening, som bliver
omfattet af forslaget om indsættelse af aflønningsregler i lov
om investeringsforeninger m.v. Opgaverne forbundet her-
37
med vurderes ikke at medføre behov for øgede ressourcer til
Finanstilsynet.
Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber kan føre til, at der vil komme flere ansøgninger
om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab. Det eventuelle
øgede ressourceforbrug til behandlingen heraf samt efterføl-
gende tilsyn afholdes inden for egen ramme.
Derudover vil der være visse administrative konsekvenser
for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder over-
holder deres forpligtelser efter lov om værdipapirhandel
m.v., reglerne om finansiel information i års- og delårsrap-
porter i lov om finansiel virksomhed og årsregnskabsloven
samt visse EU-regler. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
vil mod behørig legitimation og uden retskendelse vil kunne
aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet hos de virksom-
heder, som er omfattet af de nævnte regler, og disses leve-
randører og underleverandører. Det eventuelle øgede res-
sourceforbrug afholdes inden for egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder for
at udpege SIFIer vil indebære administrative konsekvenser i
en periode for de institutter, der udpeges i medfør heraf.
Disse institutter vil som følge heraf blive omfattet af de
krav, der gælder for SIFIer, før det tidspunkt, hvor de ellers i
medfør af de gældende regler ville blive udpeget som SIFI
og omfattet af SIFI-krav. De særlige krav til SIFIer indehol-
der bl.a. krav til god selskabsledelse.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstministeren
til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkra-
vet for konkrete institutter vil indebære økonomiske konse-
kvenser i en periode for de institutter, over for hvem bemyn-
digelsen udnyttes. Disse institutter vil som følge heraf skulle
opfylde et SIFI-bufferkrav fra udpegningstidspunktet og ik-
ke først som i medfør af de gældende regler ved udgangen
af året efter udpegningstidspunktet.
Forslaget om, at ansatte, der identificeres som nøglepersoner
i SIFIer, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed,
vurderes at have administrative konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder. Forslaget indebærer, at et SIFI ved lo-
vens ikrafttræden og herefter løbende, herunder i forbindelse
med organisationsændringer og fratrædelser, skal identifice-
re instituttets nøglepersoner. SIFIer skal endvidere underret-
te Finanstilsynet om de til enhver tid værende nøgleperso-
ner, ligesom der skal indsendes anmodning til Finanstilsynet
om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
ved de pågældendes ansættelse. De administrative konse-
kvenser vil i den forbindelse være udfyldelse af oplysnings-
skema og indsendelse af skemaet til Finanstilsynet bilagt
nøglepersonens CV, straffeattest og eventuelle supplerende
oplysninger. Pligten til at indsende udfyldt oplysningsskema
til Finanstilsynet med henblik på anmodning om Finanstil-
synets egnetheds- og hæderlighedsvurdering påhviler de
identificerede nøglepersoner, jf. den foreslåede § 313 a, jf. §
64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I praksis vurderes
det dog, at det vil være SIFIet, der vil forestå udfyldelse og
indsendelse af oplysningsskemaet til Finanstilsynet.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 6 virksom-
heder udpeget som SIFIer i medfør af § 308 i lov om finan-
siel virksomhed. Det anslås, at det enkelte institut skal an-
vende ca. 20 timer til identificering af instituttets nøgleper-
soner og underretning til Finanstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den og herefter ca. 5 timer årligt til løbende identificering af
nøglepersoner og underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i kredsen af nøglepersoner.
Det forventes, at antallet af nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. De af instituttets ansatte, der identificeres
som nøglepersoner ved lovens ikrafttræden, vil ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes. De administrative kon-
sekvenser af forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af nøglepersoner vil således afhænge af, hvor ofte der
sker ændringer i kredsen af de identificerede nøglepersoner.
Det anslås, at forslaget vil medføre ca. 6 anmodninger om
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger årligt, og at institut-
terne vil skulle anvende ca. 7 timer pr. anmodning.
Derudover indeholder forslaget krav om direktionens god-
kendelse af bevilling af eksponering mod og modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra samme kreds af nøglepersoner. For-
slaget vurderes at have administrative konsekvenser i form
af instituttets forelæggelse af bevillinger vedrørende nøgle-
personer for direktionen. De administrative konsekvenser
for det enkelte institut vil afhænge dels af antallet af identifi-
cerede nøglepersoner, dels af frekvensen for disse nøgleper-
soners anmodning om bevilling af eksponering eller sikker-
hedsstillelse. Forslaget berører ikke eksponeringer, der er
bevilliget før lovens ikrafttræden. Det anslås, at der samlet
identificeres ca. 45 nøglepersoner, og at de pågældende an-
moder om bevilling af eksponering hvert 3. år. Det årlige
antal bevillinger, som skal forelægges for direktionen, vur-
deres på den baggrund at udgøre ca. 15 svarende til 2-3 be-
villinger pr. institut. Det forventes, at institutterne vil skulle
anvende ca. 3 timer i forbindelse med forelæggelsen for di-
rektionen pr. bevilling.
38
Forslaget om at indføre aflønningsregler for visse investe-
ringsforeninger vurderes at have administrative konsekven-
ser, idet investeringsforeningerne skal udarbejde en lønpoli-
tik samt indrette deres aflønning af de berørte medarbejdere
i overensstemmelse med lovforslaget. Lønpolitikken skal
udarbejdes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlin-
gen til endelig godkendelse. På tidspunktet for forslagets
fremsættelse er der kun en investeringsforening, der vil være
omfattet af de nye regler. De administrative konsekvenser
forventes at udgøre maksimalt 50 timer pr. forening i forbin-
delse med udarbejdelse af lønpolitikken og indretning af af-
lønningen af berørte medarbejdere.
Derudover får de omfattede investeringsforeninger øgede
oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Oplysninger-
ne skal både sendes til Finanstilsynet og offentliggøres på
foreningens hjemmeside eller årsrapport. Det forventes, at
de administrative omkostninger forbundet hermed vil udgø-
re ca. 30 timer pr. forening.
Forslaget om at indføre krav om aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder vurderes at have administrative kon-
sekvenser for penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I, såfremt de indgår i koncern med et eller
flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, idet virksomhederne skal
påse overholdelsen af aflønningsreglerne i disse selskaber.
Karakteren af denne forpligtelse afhænger i høj grad af, om
de koncernforbundne selskaber allerede efterlever afløn-
ningsregler qua andre medlemsstaters nationale aflønnings-
lovgivning eller qua anden dansk sektorspecifik lovgivning
om aflønning samt af antallet af koncernforbundne virksom-
heder. Der forventes at være administrative konsekvenser
forbundet med udarbejdelse og tilpasning af lønpolitikker
samt indretning af aflønningen af berørte medarbejdere.
Forslaget om lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber indebærer positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da danske fondsmæglerselskaber vil blive om-
fattet af lavere kapitalkrav. En del af fondsmæglerselskaber-
ne vil formentlig ikke udnytte muligheden for at reducere
kapitalen, da selskaberne selv ønsker et højt kapitalbered-
skab. For nye selskaber, der gerne vil have tilladelse som
fondsmæglerselskab, vil det være lettere at opnå tilladelse
hertil, idet kravene til startkapital lempes betragteligt.
Fondsmæglerselskaber med en meget begrænset tilladelse
vil desuden kunne undgå et krav til kapitalgrundlagets stør-
relse og nøjes med en ansvarsforsikring. Dermed vil disse
fondsmæglerselskabers administrative byrder også kunne re-
duceres.
Forslaget om at udvide Finanstilsynets og Erhvervsstyrel-
sens muligheder for at foretage tilsyns- og kontrolbesøg in-
debærer, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder vil skulle
afsætte ressourcer til at bistå Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg. Tilrettelæggelsen
af tilsynet vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger,
at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fokus på de større
eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-
delser eller konsekvenserne heraf er størst. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Finanstil-
synet og Erhvervsstyrelsen vil kun foretage kontrolbesøg,
hvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke kan foretage
en tilstrækkelig undersøgelse ved brug af mindre indgriben-
de foranstaltninger, herunder eksempelvis ved indhentelse af
oplysninger. Derfor kan det ikke anslås, hvor mange kon-
trolbesøg der vil blive udført.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet har
økonomiske konsekvenser for de filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter de gældende
regler skal disse filialer af udenlandske kreditinstitutter beta-
le en afgift på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler, hvis der er etab-
leret et tilsynskollegium, som Finanstilsynet deltager i. Efter
det foreslåede skal filialer af udenlandske kreditinstitutter i
disse tilfælde, hvor der er etableret et tilsynskollegium, beta-
le en afgift på 50 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde,
hvor filialen er så stor, at den i henhold til § 308 i lov om
finansiel virksomhed ville være et SIFI i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhøjes
den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsva-
rende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget, hvorefter reglerne om koncernsolvens fremadret-
tet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men også for
grupper af forsikringsselskaber, der ikke nødvendigvis er
knyttet til hinanden i et koncernforhold, som dette begreb el-
lers forstås i lov om finansiel virksomhed, indebærer som
anført oven for en udvidelse af det gældende anvendelses-
område. Dermed kan yderligere enheder blive omfattet af
reglerne om koncernsolvens. Det anslås imidlertid, at det i
praksis kun vil være et meget begrænset antal yderligere en-
heder, der som følge af justeringen vil skulle opgøre koncer-
nsolvens og i øvrigt bl.a. udarbejde rapporter om solvens og
finansiel situation, og omkostningerne forbundet hermed an-
slås ligeledes at være begrænsede.
Den foreslåede præcisering af § 30 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indebærer en præcisering
af, at den indre værdi pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til
investorerne, er den indre værdi pr. andel, som allerede er
beregnet i medfør af § 29 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Forslaget vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Efter § 30 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. skal forvaltere af alternative investerings-
fonde sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde
regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens inve-
39
storer om den indre værdi pr. andel i overensstemmelse med
gældende ret og fondens fondsbestemmelser eller vedtægter.
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 66,6 timer til at
stille de nødvendige oplysninger til rådighed, og at en for-
valter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle an-
vende 100 timer til at stille de nødvendige oplysninger til rå-
dighed for at leve op til forpligtelsen. Med lovforslaget præ-
ciseres det, at den indre værdi pr. andel, der skal oplyses til
investorerne, er den allerede beregnede værdi, og at der så-
ledes ikke skal foretages nye beregninger. Forvalterens for-
pligtelse er således at stille den allerede beregnede indre
værdi pr. andel til rådighed for de alternative investerings-
fonde og sikre, at fondene oplyser denne til investorerne re-
gelmæssigt og mindst én gang årligt. På den baggrund an-
slås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anvende 5 timer til
at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Forslaget om at udvide undtagelsesbestemmelsen i § 63 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til
oplysningspligten for forvaltere af alternative investerings-
fonde over for investorerne, jf. § 62 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. §§ 62 og 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. regulerer, hvilke oplysninger en forvalter af
alternative investeringsfonde skal stille til rådighed for inve-
storerne forud for investeringer i fonden. § 62, stk. 1 og 2,
indeholder en oplistning af de relevante oplysninger, mens §
63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde i
nogle tilfælde kan undlade at offentliggøre oplysninger i
medfør af § 62. Det gælder i de tilfælde, hvor fonden er om-
fattet af en pligt til at offentligøre et prospekt og oplysnin-
gerne derfor allerede fremgår heraf. Kun de oplysninger,
som ikke allerede fremgår af prospektet, skal herefter oplys-
es efter § 62. Med lovforslaget foreslås undtagelsen i § 63
udvidet til også at omfatte oplysninger, som fremgår af lig-
nende dokumenter, som udleveres til investorerne. Dette vil
f.eks. være et privat placement memorandum (PPM).
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 139 timer, og at
en forvalter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle
anvende 210 timer til at stille de nødvendige oplysninger til
rådighed for at kunne leve op til oplysningsforpligtelsen i §
62. Det blev videre lagt til grund, at oplysningerne skulle gi-
ves 9 gange årligt. Efter den gældende undtagelsesbestem-
melse i § 63 skal forvalteren ikke offentliggøre oplysninger-
ne i medfør af § 62, såfremt den alternative investeringsfond
efter regler om prospekter skal offentliggøre et prospekt og
oplysningerne allerede fremgår heraf.
Med den foreslåede ændring af § 63 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter
heller ikke skal offentliggøre oplysninger i medfør af § 62,
stk. 1 og 2, såfremt disse allerede fremgår af et PPM eller
lignende dokument, der er udleveret til investorerne, forven-
tes tidsforbruget for forvalteren at blive formindsket væsent-
ligt. Det anslås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anven-
de 15 timer til at stille alle nødvendige oplysninger til rådig-
hed.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfø-
rer administrative omstillingsomkostninger for ca. 386.000
kr. samt løbende administrative lettelser for ca. 136 mio. kr.
I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lovforslaget i sig selv ikke vil medføre
konsekvenser på samfundsplan på over 10 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner (UCITS V-direktivet). Fristen for gennemførelse af di-
rektivet var den 18. marts 2016.
40
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) og sikrer
den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af
kontrolbesøg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF,
2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordnin-
gen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkredit-
direktivet).
Lovforslaget gennemfører en række ændringer med henblik
på at sikre, at den finansielle lovgivning er i overensstem-
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA)
retningslinjer EBA/GL/2015/22 af 21. december 2015 om
forsvarlige aflønningspolitikker. Artikel 74 og 75 i CRD IV
bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer om bl.a. en
forsvarlig aflønningspolitik, og EBA’s retningslinjer af 21.
december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker er ud-
stedt i medfør af denne bemyndigelse.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med
henblik på at sikre, at den finansielle lovgivning er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af
28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finan-
sielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af be-
stemmelserne om startkapital i artiklerne 28, 29 og 31 samt
om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i CRD IV for
så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvi-
dere medfører lovforslaget, at det fremadrettet alene er det
omkostningskrav, som følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, vil
med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkost-
ningskrav. Med lovforslaget gennemføres endvidere artikel
17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af bestemmelserne om koncernsolvens i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) (solvens II-direktivet).
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af både dele af CRD IV, UCITS V-direktivet, BRRD, gen-
nemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet, der med de
nedenfor beskrevne undtagelser ikke fastsætter strengere re-
gulering end direktivet foreskriver.
De foreslåede ændringer som følge af EBA’s retningslinjer
af 21. december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker
går ikke videre end dem, der er nødvendige for at bringe den
finansielle lovgivning i overensstemmelse med retningslin-
jerne.
Med lovforslagets § 2 foreslås der indført aflønningsregler i
lov om investeringsforeninger m.v. i forbindelse med imple-
menteringen af UCITS V-direktivet. Disse foreslåede regler
går videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet. Endvide-
re foreslås der i § 48 a samt § 48 c i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indført de danske særregler på aflønningsområ-
det, som er indført med den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
De foreslåede aflønningsregler går videre end påkrævet efter
EU-regulering som følge af de politiske aftaler på området.
Det følger af både den politiske aftale af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønning i den finansielle sektor og den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigti-
ge finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet (Bankpakke 6), at der skal gælde ens aflønningsreg-
ler for hele den finansielle sektor baseret på aflønningsreg-
lerne i CRD IV. Det følger endvidere heraf, at også de dan-
ske særregler på aflønningsområdet skal gælde for hele den
finansielle sektor.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
41
Lovforslaget ophæver endvidere dobbeltregulering på afløn-
ningsområdet for forsikringsselskaber som følge af artikel
258, stk. 1, litra l, og artikel 275 i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke
længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kreditin-
stitutter.
9. Høring
Et udkast til 1. del af lovforslaget har i perioden fra den 12.
juli 2016 til den 15. august 2016 været sendt i høring hos de
nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til 2. del af lovforslaget har i perioden fra den 26.
august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring
hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsor-
ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsad-
vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Uni-
on, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber kan føre til, at der vil komme flere an-
søgninger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab.
Det eventuelle øgede ressourceforbrug til behandlingen
heraf samt efterfølgende tilsyn afholdes inden for egen
ramme.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstil-
synet i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvur-
dering af nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterle-
velsen af de nye krav til disse nøglepersoner.
42
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn
med penge- og realkreditinstitutters samt visse fonds-
mæglerselskabers efterlevelse af aflønningsreglerne på
koncernniveau.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn
med investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse
af begrænsningerne for tildeling af variabel løn til med-
lemmer af ledelsen. Opgaverne forbundet hermed vurde-
res ikke at medføre behov for øgede ressourcer til Fi-
nanstilsynet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget om lempelse af
kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber indebærer
positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet,
da hovedparten af de dan-
ske fondsmæglerselskaber
vil blive omfattet af lavere
kapitalkrav.
Forslaget om præciseringen
af en forvalter af alternative
investeringsfondes pligt til
at sikre, at de alternative in-
vesteringsfonde oplyser in-
vestorerne om indre værdi
pr. andel, vurderes at have
positive økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive økonomiske konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstmini-
steren til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-
bufferkravet for konkrete institutter vil indebære økono-
miske konsekvenser i en periode for de institutter, over
for hvem bemyndigelsen udnyttes. Disse institutter vil
som følge heraf skulle opfylde et SIFI-bufferkrav fra ud-
pegningstidspunktet og ikke først som i medfør af de
gældende regler ved udgangen af året efter udpegnings-
tidspunktet.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet
har økonomiske konsekvenser for de filialer af uden-
landske kreditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter
de gældende regler skal disse filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter betale en afgift på 20 pct. af, hvad virksom-
heder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
betaler, hvis der er etableret et tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet deltager i. Efter det foreslåede skal filialer
af udenlandske kreditinstitutter i disse tilfælde, hvor der
er etableret et tilsynskollegium, betale en afgift på 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse
med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde, hvor filialen
er så stor, at den i henhold til § 308 ville være et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhø-
jes den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget hvorefter reglerne om koncernsolvens frem-
adrettet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men
også for grupper af forsikringsselskaber, der ikke nød-
vendigvis er knyttet til hinanden i et koncernforhold, in-
debærer som anført ovenfor en udvidelse af det gælden-
de anvendelsesområde. Dermed kan yderligere enheder
blive omfattet af reglerne om koncernsolvens. Det anslås
imidlertid, at det i praksis kun vil være et meget begræn-
set antal yderligere enheder, der som følge af justeringen
vil skulle opgøre koncernsolvens og i øvrigt udarbejde
rapporter om solvens og finansiel situation, og omkost-
ningerne forbundet hermed anslås ligeledes at være be-
grænsede.
43
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget om præciseringen
af en forvalters pligt til at
sikre, at de alternative inve-
steringsfonde oplyser inve-
storerne om indre værdi pr.
andel, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om, at SIFIer skal identificere nøglepersoner,
og at disse nøglepersoner bliver omfattet af reglerne om
hæderlighed og egnethed, indebærer administrative kon-
sekvenser for SIFIer.
Forslaget om krav til direktionens godkendelse af bevil-
linger mod og modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-
lepersoner forventes at medføre administrative konse-
kvenser for SIFIer.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder
for at udpege SIFIer vil indebære administrative konse-
kvenser i en periode for de institutter, der udpeges i
medfør heraf. Disse institutter vil som følge heraf blive
omfattet af de krav, der gælder for SIFI, før det tids-
punkt, hvor de ellers i medfør af de gældende regler ville
blive udpeget som SIFI og omfattet af SIFI-krav. De
særlige krav til SIFI indeholder bl.a. krav til god selska-
bsledelse.
Forslaget om indførelse af aflønningsregler for selvad-
ministrerende investeringsforeninger indebærer admini-
strative konsekvenser for disse virksomheder.
Forslaget om at indføre krav til aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder forventes at ville kunne indebære
administrative konsekvenser for de omfattede virksom-
heder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Administrative konse-
kvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Ligestillingsmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2014/91 af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
44
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirek-
tivet) og sikrer den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af kontrolbesøg i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv
2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Lovforslaget gennemfører derudover en række ændringer med henblik på at sikre, at
den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker af 21. decem-
ber 2015.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med henblik på at sikre, at den
finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014 om
håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne om startka-
pital i artiklerne 28, 29 og 31 samt om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i
CRD IV for så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvidere medfører
lovforslaget, at det fremadrettet alene er det omkostningskrav, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), der finder anven-
delse på fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
CRR, vil med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkostningskrav. Med
lovforslaget gennemføres endvidere artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne
om koncernsolvens i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138 af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II).
45
Dele af de foreslåede aflønningsregler, herunder aflønningsregler indført i forbindel-
se med implementeringen af UCITS V-direktivet, går videre end påkrævet efter EU-
regulering som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, som indebærer, at
der skal gælde ens aflønningsregler for hele den finansielle sektor baseret på afløn-
ningsreglerne i CRD IV, og som endvidere indebærer, at de danske særregler på af-
lønningsområdet også skal gælde for hele den finansielle sektor.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke di-
rekte en implementering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet
medlemsstaterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til
og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk. 5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra
den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kre-
ditinstitutter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver, hvilke be-
stemmelser i loven, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at §§ 77 a-77 d i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. §§
77 a-77 d angiver en række krav til variabel aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., angiver de bestemmelser i loven, som fin-
der anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
Med dette lovforslag foreslås det at ændre anvendelsesområ-
det for reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed,
således at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke længere er omfattet heraf, jf. pkt. 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Som følge heraf foreslås det, at henvisningen til aflønnings-
reglerne i §§ 77 a-77 d udgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., og i ste-
det indsættes i § 1, stk. 2, 2. pkt. Ændringen foreslås som
følge af, at forsikringsholdingvirksomheder med dette lov-
forslags § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, ikke længere er omfat-
tet af §§ 77 a-77 d. Den foreslåede ændring indebærer, at det
herefter vil fremgå af § 1, stk. 2, at §§ 77 a-77 d alene finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Dette er i
overensstemmelse med det med dette lovforslag foreslåede
anvendelsesområde for §§ 77 a-77 d.
Derudover foreslås en række ændringer af § 1, stk. 2, som
alene sikrer, at alle de bestemmelser, som finansielle hol-
dingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, også fremgår af § 1, stk. 2. Finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder bliver ikke underlagt nye
krav som følge af disse foreslåede ændringer.
De foretagne ændringer er hovedsageligt ændringer som føl-
ge af lov nr. 334 af 31. marts 2015, hvor begrebet blandet
holdingvirksomhed blev indført. Blandede holdingvirksom-
heder blev med nævnte lov underlagt visse regler i lov om
finansiel virksomhed, f.eks. kravet i § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed om at udarbejde en koncerngenopretnings-
plan i tilfælde, hvor den blandede holdingvirksomhed er
øverste modervirksomhed i Danmark for en koncern, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. § 1, stk. 2,
blev ikke opdateret med loven, og bestemmelsen reflekterer
derfor ikke i dag de krav, som blandede holdingvirksomhe-
der er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Der er såle-
des tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved
denne lov.
Der ændres ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der
finder anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirk-
somheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, angiver de bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, som finder anvendelse på filialer af udenlandske
virksomheder her i landet.
Finanstilsynet kan i medfør af § 352, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed indsamle prisoplysninger på boliglån fra
46
penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse med
henblik på at fremme gennemsigtigheden og priskonkurren-
cen på det finansielle marked.
Denne hjemmel til Finanstilsynet blev indsat i lov om finan-
siel virksomhed ved lov nr. 1563 af 15. december 2015. Fi-
nanstilsynet fik herved mulighed for at oprette og drive et
offentligt prissammenligningsværktøj for boliglån, sådan
som det blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale om
håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014. Pris-
portalens indhold er efterfølgende blevet fastlagt i ”Forståel-
se mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om etablering af en prisportal for boliglån” af 22.
december 2015.
Det er hensigten, at Finanstilsynet som opfølgning på disse
politiske aftaler inden udgangen af 2016 skal have etableret
en prisportal for boliglån, der rummer oplysninger om de
faktiske priser på boliglån, som banker og realkreditinstitut-
ter udbyder. Portalen skal give forbrugere, der ønsker at op-
tage boliglån, lettilgængelig og dækkende information om
priserne på de boliglån, der udbydes på det danske marked.
Prisoplysningerne i portalen vil blive tilvejebragt ved, at
penge- og realkreditinstitutter, der udbyder boliglån, løben-
de indberetter en række prisdata om ydede boliglån via Fi-
nanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssy-
stem. Disse data vil danne grundlag for de prisinformatio-
ner, der skal vises i prisportalen.
Da filialer af udenlandske kreditinstitutter også udbyder bo-
liglån på det danske marked, bør disse institutter også indbe-
rette prisoplysninger til Finanstilsynet, så prisportalen kan
give forbrugerne et fuldstændigt overblik over priserne på
boliglån i Danmark.
Med det foreslåede udvides bemyndigelsen til Finanstilsynet
i § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til også at om-
fatte filialer af kreditinstitutter, således at Finanstilsynet kan
indsamle prisoplysninger på boliglån fra filialer af uden-
landske kreditinstitutter og offentliggøre disse.
Til nr. 5 (Overskriften til § 1 a og § 1 a i lov om finansiel
virksomhed)
Efter § 1 a i lov om finansiel virksomhed finder §§ 38 og 39
vedrørende danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsforvalt-
ning, administration og markedsføring for specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. i henhold til bilag 6, nr. 2-6.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 2-6 udgik
som en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber
fremover alene kan administrere UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. er i dag alternative investeringsfonde
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
Det foreslås derfor, at den gældende § 1 a ophæves.
Overskriften til § 1 a i lov om finansiel virksomhed har føl-
gende ordlyd: »Særlige regler om anvendelsesområdet for
investeringsforvaltningsselskaber«.
Overskriften relaterer sig alene til § 1 a, der med dette lov-
forslag, foreslås ophævet, hvorfor overskriften som følge
heraf også foreslås ophævet.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvenskrav. Det frem-
går af bestemmelsen, at solvenskrav skal forstås i overens-
stemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 45, bliver § 125, stk. 8, til §
125, stk. 3. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 5, stk. 6, nr. 1, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvensbehov. Det
fremgår af bestemmelsen, at solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og
4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5-7, ophæves. Det foreslås
som følge heraf at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 2, til
§ 125, stk. 1 og 4-7, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8 (§ 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapirhand-
lere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller in-
vesteringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber.
47
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke kapitalkrav der stilles ved etablering af et
fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gælder alene for fonds-
mæglerselskaber. Såfremt et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et investeringsforvaltningsselskab også er værdipa-
pirhandler i medfør af § 9, stk. 1, gælder startkapitalkravene
for de respektive typer af finansielle virksomheder.
Ifølge den nuværende bestemmelse skal et selskab, der sø-
ger om tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktieka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, så-
fremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et re-
guleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral. Et selskab skal endvidere have en aktiekapital, der ud-
gør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, hvis selskabet
ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteterne forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
drift af multilaterale handelsfaciliteter, opbevaring og for-
valtning for investorers regning, herunder depotvirksomhed
m.v. og kredit- eller långivning til en investor.
Andre selskaber, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab, skal efter § 9, stk. 8, have en aktiekapital, der udgør
et beløb svarende til mindst 0,3 mio. euro.
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene i § 9, stk. 8, så de
svarer til EU-lovgivningens minimumskrav, og i den forbin-
delse foreslås bestemmelsen nyaffattet.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
for selskaber, der søger om tilladelse til at udføre én eller
flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 7, 8 og 9, skal være på 730.000 euro. Det foreslås således
at sænke det eksisterende kapitalkrav til EU-lovgivningens
minimumskrav, jf. niveauet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV). Efter den gældende § 9, stk. 8, er kapitalkravet for sel-
skaber, der søger om tilladelse til at udføre en eller flere af
de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, nævnte aktiviteter på 1
mio. euro. Kapitalkravet er på 300.000 euro for selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 7, dvs. placering af finansielle instrumenter
uden fast forpligtelse.
Det foreslås, at aktiviteten ”placering af finansielle instru-
menter uden fast forpligtelse” skal medføre et krav til start-
kapitalen på mindst 730.000 euro. Baggrunden herfor er di-
rektivnær implementering af CRD IV. I henhold til artikel
28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er
omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-
nimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investe-
ringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for
investors regning af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter for investorers regning og/eller (iii) forvaltning af in-
dividuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle in-
strumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed.
Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-
gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro.
Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten place-
ring af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse, er ikke
omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber
omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV, om en start-
kapital på 730.000 euro.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er selskaber, der ønsker tilla-
delse til den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte aktivitet, un-
derlagt det højeste krav til aktiekapitalen på 1 mio. euro.
Aktiviteten nævnt i bilag 4, afsnit B, nr. 2, er kredit- eller
långivning til en investor, således at denne kan udføre en
transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lå-
net, deltager i transaktionen. Det foreslås, at denne aktivitet
fremadrettet i overensstemmelse med CRD IV ikke kræver
det højeste kapitalkrav, medmindre selskabet tillige ønsker
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9.
Herudover foreslås det, at det ikke i sig selv medfører et
særligt krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaber, som
ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipa-
pircentral eller en clearingcentral. Baggrunden herfor er, at
sådanne selskaber vil skulle have tilladelse til handel for
egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel
virksomhed, og vil som følge heraf blive omfattet af det hø-
jeste kapitalkrav på 730.000 euro. Det gældende krav til
startkapitalen for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, er et nationalt krav, som ikke kommer fra CRD IV.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 8, 2. pkt., at selskaber, der
søger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og
som ønsker tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal
have en startkapital på mindst 125.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføl-
jepleje og investeringsrådgivning. Størrelsen på startkapita-
len for selskaber med tilladelse til at udøve de nævnte akti-
viteter gennemfører artikel 29, stk. 1, i CRD IV.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er det alene de tilladte aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, som
48
er afgørende for størrelsen af kapitalkravet, og dermed ikke
om et selskab ønsker at opbevare kunders midler eller vær-
dipapirer.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., at selskaber, der sø-
ger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning. De aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, udgør modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning,
Således foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 1, at selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre én eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, for
det første kan vælge at have en startkapital, der udgør et be-
løb svarende til mindst 50.000 euro.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2, at disse sel-
skaber for det andet kan vælge at tegne en erhvervsansvars-
forsikring, som dækker hele Den Europæiske Union, eller at
opnå anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som føl-
ge af pligtforsømmelse. Dækningen skal i begge tilfælde
være på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og
samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 3, at disse sel-
skaber for det tredje kan vælge at have en kombination af
startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som gi-
ver en dækning, der svarer til de to første muligheder. Den
valgte dækning skal ikke alene være til stede på det tids-
punkt, tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men også
fremover. Selskabet har dog mulighed for at ændre dæk-
ningstype således, at et selskab, der eksempelvist starter
med at opfylde kravet om at have en startkapital på 50.000
euro, senere kan ændre dækning til i stedet at have eksem-
pelvis en erhvervsansvarsforsikring. Kravet til startkapital
og/eller en erhvervsansvarsforsikring er i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 1, i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker en meget begrænset tilla-
delse i form af tilladelse til aktiviteterne modtagelse og for-
midling af ordrer og/eller investeringsrådgivning kan der-
med undgå at skulle opgøre samt overholde et krav til kapi-
talgrundlaget, såfremt de vælger erhvervsansvarsforsikrin-
gen eller anden tilsvarende garanti omfattet af § 9, stk. 8, 3.
pkt., nr. 2. Dog skal det bemærkes, at samtlige fondsmæg-
lerselskaber er omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, om at finansielle virksomheder skal væ-
re aktieselskaber. Dette indebærer, at selskabslovens kapital-
krav til selskabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagtta-
ges og er særskilt gældende uanset ændring af kravene til
selskabets kapitalgrundlag i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås desuden at ændre kravet til fondsmæglerselska-
bers startkapital, således at dette ikke længere er et krav til
aktiekapitalen, men i stedet bliver et krav til startkapital.
Med startkapital forstås i denne henseende et krav til kapi-
talgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunktet. Som anført
ovenfor skal startkapitalen ikke alene være til stede på det
tidspunkt, hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men
også herefter. Dermed opnås en mere direktivnær gennem-
førelse af CRD IV, idet direktivet også anvender begrebet
startkapital. Dog skal selskabslovens krav til selskabskapital
særskilt iagttages som anført ovenfor.
I det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse
til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskel-
lige startkapitalkrav, der er det det højeste kapitalkrav, som
finder anvendelse.
Konsekvenserne ved dette forslag er, at der er flere selska-
ber, der får mulighed for at ansøge om tilladelse som fonds-
mæglerselskab, idet kravene til startkapital sænkes og i visse
tilfælde kan erstattes af en erhvervsansvarsforsikring eller
lignende garanti.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Iføl-
ge den nuværende § 9, stk. 8, skal et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktiekapital, der
udgør et beløb svarende til 300.000 euro eller 1 mio. euro
afhængig af selskabets aktiviteter. Efter den gældende § 9,
stk. 8, er det alene de tilladte aktiviteter i bilag 4, afsnit A,
til lov om finansiel virksomhed, som er afgørende for stør-
relsen af kapitalkravet, og dermed ikke om et selskab ønsker
at opbevare kunders midler eller værdipapirer. Endvidere er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at erstatte
kravet helt eller delvist med en erhvervsansvarsforsikring.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 11, der indeholder krav
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af den foreslå-
ede § 9, stk. 8, 3. pkt., én gang om året skal indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer. Den foreslåede § 9,
stk. 8, 3. pkt., fastslår, at et selskab, der søger om tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette indebærer krav om en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 50.000 euro og/eller en erhvervs-
ansvarsforsikring. Såfremt selskabet opbevarer kunders mid-
ler eller værdipapirer, er startkapitalkravet mindst 125.000
49
euro eller 730.000 euro afhængig af selskabets aktiviteter.
Som følge heraf bliver det i modsætning til gældende ret
fremadrettet afgørende for størrelsen af et selskabs kapital-
krav, hvorvidt et selskab opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Som følge heraf skal de omfattede selskaber
én gang om året erklære, at selskabet ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer. Den indsendte erklæring skal
være underskrevet af selskabet bestyrelse og direktion.
Endvidere foreslås det med det forslåede stk. 11, at fonds-
mæglerselskaber, der har valgt at have en erhvervsansvars-
forsikring, én gang årligt skal indsende erklæring om, at
virksomhedens erhvervsansvarsforsikring opfylder betingel-
serne i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk-
tion. Finanstilsynet vil derved kunne påse, at kravet om en
ansvarsforsikring eller lignende dækning er opfyldt.
Forslaget gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet,
der fastslår en pligt for landene inden for Den Europæiske
Union til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber løbende
opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivningen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 12, som bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at udstede nærmere regler om den i stk. 8, 3.
pkt., nævnte erhvervsansvarsforsikring. Bemyndigelsen kan
udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere
regler om erhvervsansvarsforsikringen. Dette omfatter nær-
mere regler om bl.a. erhvervsansvarsforsikringens sammen-
sætning og dækning, herunder dækning ved et fondsmægler-
selskabs ophør.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 7, hvorefter et pen-
geinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse endvidere be-
tinges af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens be-
styrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Ændringen medfører, at meddelelse af tilladelse til et penge-
institut eller et realkreditinstitut, udover de i stk. 1 anførte
betingelser, vil være betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion på tilladelsestidspunktet opfyl-
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder
det kollektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse gennemfører
artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed indeholder et generelt
krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-
tage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledel-
sesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende
har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direk-
tør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet. § 64
a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24, i L 133 som fremsat den 7. fe-
bruar 2014.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger besty-
relsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. § 70, stk. 4, blev indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 28, i L 133 som fremsat den 7. februar
2014.
Den foreslåede ændring indebærer som beskrevet oven for,
at § 64 a og § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal
være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Hidtil har disse virk-
somheder skulle opfylde kravene fra det tidspunkt, hvor de
blev meddelt tilladelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at Finanstilsynet
fremover skal vurdere, om medlemmerne af ansøgerens be-
styrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af til-
strækkelig tid i § 64 a, og om bestyrelsen opfylder det kol-
lektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, når et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut ansøger om tilladelse til at drive den
pågældende virksomhed.
§ 64 a og § 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. § 64 a gennemfø-
rer artikel 91, stk. 2, i CRD IV, og § 70, stk. 4, gennemfører
artikel 91, stk. 7, i CRD V. Det fremgår af tilladelsesbestem-
melsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at det er en betingelse
for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kre-
ditinstitut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kra-
vene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til
artikel 91, stk. 2 og 7, hvoraf følger kravet om, at ledelses-
medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid, og det kollektive
kompetencekrav for bestyrelsen.
50
Den foreslåede ændring implementerer således artikel 13,
stk. 1, jf. 91, stk. 1, i CRD IV.
Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at
medlemmerne af en ansøgers bestyrelse eller direktion ikke
kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som di-
rektør eller bestyrelsesmedlem, eller at medlemmerne af en
ansøgers bestyrelse ikke har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens
forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Fi-
nanstilsynet afslå virksomhedens anmodning om tilladelse.
Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kan indbringes for
domstolene af virksomheden.
Til nr. 11 (§ 30, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Efter § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan
en filial af et udenlandsk administrationsselskab, jf. § 5, stk.
1, nr. 5, administrere investeringsinstitutter og andre kollek-
tive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Filialer af ad-
ministrationsselskaber kan herefter alene administrere
UCITS, og forslaget er en følge heraf.
Det foreslås derfor, at § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS, og
investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsfore-
tagender er alternative investeringsfonde omfattet af i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.
Til nr. 12 (§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Det følger af § 30, stk. 6, 2. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, skal Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente
myndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er god-
kendt efter UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EU af 8 af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)), en beskrivelse af omfanget af selskabets tilla-
delse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin-
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere samt en
beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer
for behandling af klager fra investorer.
§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet stadig i de tilfælde, hvor en filial af et udenlandsk
administrationsselskab ønsker at tilbyde administration i
Danmark, som hidtil skal modtage det i § 30, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed angivne materiale fra hjemlandets
kompetente myndigheder.
Til nr. 13 (§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvornår uden-
landske virksomheder kan yde tjenesteydelser i Danmark.
Det følger af § 31, stk. 1, 5. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, efter den gældende § 30, stk. 6, 2. pkt., skal Finans-
tilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed modtage en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter
selskabet har tilladelse til at administrere samt en beskrivel-
se af selskabets risikostyringsproces og procedurer for be-
handling af klager fra investorer.
§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til lovens bilag 6, nr. 7.
51
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet i de tilfælde, hvor et udenlandsk administrationssel-
skab ønsker at tilbyde administration i Danmark som hidtil
skal modtage det i § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed angivne materiale fra hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Til nr. 14 (§ 31, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan et
administrationsselskab som grænseoverskridende tjeneste-
ydelse administrere investeringsinstitutter og andre kollekti-
ve investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Administrati-
onsselskaber kan herefter alene som grænseoverskridende
tjenesteydelse administrere UCITS, og forslaget er en følge
heraf.
Det foreslås derfor, at § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS.
Til nr. 15 (§ 71, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed have effektive former for
virksomhedsstyring. Virksomhederne har i medfør af § 71,
stk. 1, nr. 9, pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
Med dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det at flytte virk-
somhedernes pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik fra
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til § 77 d,
stk. 1. Dette foreslås med henblik på at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder kravet om
udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. § 71 i lov om finan-
siel virksomhed gælder for alle finansielle virksomheder,
hvorimod det foreslåede § 77 d, stk. 1, kun finder anvendel-
se på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger om udsondring af aflønningsregler for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer til selve be-
stemmelsen om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. De
specielle bemærkninger til det foreslåede § 77 d, stk. 1, op-
dateres dog på baggrund af praksis og Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer om forsvarlige lønpo-
litikker af 21. december 2015. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 30.
Da kravet om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder foreslås indført i § 77 d, stk. 1, jf. § 1, nr. 30, i
dette lovforslag, foreslås det, at § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Til nr. 16 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-
svarshavende aktuar må formode, at den finansielle virk-
somhed ikke opfylder kapitalkravet efter bl.a. § 125, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 75, stk. 3, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17 (§ 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer for
kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 77,
52
stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 77 er at hindre
konflikter mellem den finansielle virksomheds interesser og
egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-
onsforbuddet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 77, stk. 5, der in-
debærer, at de oplysninger, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra virk-
somhedens eksterne revisor skal fortsat være indeholdt i re-
visionsprotokollen, hvis der føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for § 77 a, stk. 1,
så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings-
selskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder. Ved den foreslåede ændring udgår forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen
af virksomheder, som omfattes af bestemmelsen. Der er tale
om en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25
og 32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed. Der er ikke yderligere ændringer til bestemmel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
et instrumentkrav til finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingsvirksomheders
variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
Som konsekvens af, at det foreslås at ændre anvendelsesom-
rådet for § 77 a i lov om finansiel virksomhed, således at be-
stemmelserne ikke længere finder anvendelse på forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 19, foreslås det at ophæve det særlige krav i §
77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., om, at mindst 50 pct. af variable
løndele skal bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
Endvidere implementerer forslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V-direktivet) artikel 14 b, stk. 1, litra m, om instru-
mentkrav for investeringsforvaltningsselskaber. § 77 a, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag in-
strumentkrav for investeringsforvaltningsselskaber, som er
indført på baggrund af den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Instrumentkravet for investeringsforvaltningsselskaber i §
53
77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed er oprinde-
ligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1125 af
23. september 2011 (lovforslag L 49 af 9. november 2010, §
1, nr. 24). Instrumentkravet præciseres på baggrund af im-
plementeringen af CRD IV i lov nr. 183 af 18. februar 2015
(lovforslag L 133 af 7. februar 2014, § 1, nr. 38), således at
kategorierne af instrumenter svarer til CRD IV’s oprems-
ning.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.,
som indebærer, at investeringsforvaltningsselskabet med
forbehold for dets retlige struktur, dets fondsregler og ved-
tægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. af en variabel løndel
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væsentli-
ge risikotagere på beregningstidspunktet skal bestå af ande-
le, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i
de forvaltede danske UCITS eller investeringsforvaltnings-
selskabet. Det eksisterende instrumentkrav for investerings-
forvaltningsselskaber tilpasses hermed i henhold til UCITS
V-direktivet til selskabernes struktur, og forslaget har til for-
mål at lette selskabernes muligheder for at udstede instru-
menter som variabel løn.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller én eller en
del af de forvaltede UCITS (dvs. kun kan påvirke risikopro-
filen for én eller en del af de forvaltede UCITS), udstedes
der kun kapitalandele og instrumenter m.v. i investeringsfor-
valtningsselskabet eller i den eller de UCITS, som den på-
gældende er udpeget som væsentlig risikotager i forhold til.
Hvis et investeringsforvaltningsselskab f.eks. forvalter
UCITS x, y og z, og den ansatte kun er væsentlig risikotager
i forhold til både UCITS x og UCITS y, udstedes halvdelen
af de krævede kapitalandele og instrumenter m.v. i hver af
de pågældende UCITS. Andelen af kapitalandele og instru-
menter m.v. fordeles således forholdsmæssigt i de UCITS,
som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til,
for herved at minimere den ansattes incitament til at påtage
sig overdrevne risici på vegne af de pågældende UCITS, jf.
ESMA’s retningslinjer af 31. marts 2016 om forsvarlige løn-
politikker i henhold til UCITS V-direktivet og FAIF-direkti-
vet, retningslinjenummer 135.
Har en ansat i investeringsforvaltningsselskabet kun væsent-
lig indflydelse på en UCITS risikoprofil (og hermed identifi-
ceret som væsentlig risikotager i forhold til den UCITS), bør
investeringsforvaltningsselskabet overveje, om den ansattes
økonomiske interesse for den pågældende UCITS er så stor,
at den ansattes kapitalandel eller instrumentandel bør være
udstedt i andre UCITS eller i investeringsforvaltningsselska-
bet. Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning
for så vidt angår den UCITS, hvor den ansatte er væsentlig
risikotager.
UCITS V-direktivet angiver ikke en nærmere definition af
instrumenter knyttet til kapitalandele.
Ved instrumenter knyttet til kapitalandele må forstås f.eks.
aktiebaserede instrumenter, som fantom-aktier, der baserer
sig på markedsværdien af aktierne i investeringsforvalt-
ningsselskabet og i de forvaltede UCITS uden at udgøre en
egentlig aktie med en tilhørende ejerandel i investeringsfor-
valtningsselskabet, samt andre instrumenter, der på tilsva-
rende vis baserer sig på værdien af kapitalandele i investe-
ringsforvaltningsselskabet uden at udgøre en egentlig aktie
med en tilhørende ejerandel i investeringsforvaltningssel-
skabet. Begrebet omfatter eksempelvis aktieoptioner og op-
tioner vedrørende andre kapitalandele end aktier.
Det bemærkes, at aflønning med optioner for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen er begrænset til at
udgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension, jf. § 77 a, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler de forvaltede
UCITS værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorbe-
ringskapacitet, der er sammenlignelig med andele, kapita-
landele og instrumenter baseret på værdien af kapitalandele.
Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansæt-
telse fra en tredjepart, er det afgørende, at denne tredjepart
er uvildig og uafhængig.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., skal opfyldes på tids-
punktet for beregningen af den variable løndel (beregnings-
tidspunktet). Ved beregningstidspunktet forstås det tids-
punkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i hen-
hold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af
den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem inve-
steringsforvaltningsselskabet og den pågældende modtager
(ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v.
skal værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og in-
strumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesmeto-
der.
I 5. pkt. foreslås det på baggrund af artikel 14 b, stk. 1, litra
m, i UCITS V-direktivet, at minimumskravet om, at mindst
50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og in-
strumenter m.v., ikke finder anvendelse, hvis forvaltningen
af UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede porteføl-
je, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. En
væsentlig del af den variable løn skal således stadig bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del
udgør i disse situationer ikke nødvendigvis 50 pct. Det må
vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en
væsentlig del. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en an-
del af den forvaltede portefølje, der udgøres af UCITS. Hvis
forvaltning af UCITS udgør mindre end 50 pct. af en inve-
54
steringsforvalters balance, og investeringsforvalteren samti-
dig har tilladelse som forvalter af alternative investerings-
fonde, vil investeringsforvaltningsselskabet være omfattet af
aflønningsreglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., såfremt forvaltning af AIF’er udgør en
større del af balancen end forvaltning af UCITS. Herudover
kan forvalteren have tilladelse til skønsmæssig portefølje-
pleje.
Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn lægge vægt på
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktivet om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (2013/232) og ”Guidelines on sound remunerati-
on policies under the UCITS Directive and AIFMD”
(2016/411).
Til nr. 20 og 21 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, og § 77 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre anssatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets §
1, nr. 18, foreslås det, at alle henvisninger i § 77 a, der ude-
lukkende relaterer sig til forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, ophæves eller udgår.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til kravet til
minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber i
§ 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i § 126 c, stk. 1-4, og solvenskapitalkravet for
forsikringskoncerner i § 175 b, stk. 1, 3 og 4, udgår af stk. 1,
nr. 6. Tilsvarende udgår henvisningen til § 248, stk. 1, af
stk. 1, nr. 7, da denne bestemmelse vedrører genoprettelse af
forsikringsselskaber.
Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datter-
selskab, er omfattet af aflønningsreglerne i Solvens II-for-
ordningen og vil ligeledes blive omfattet af aflønningsbe-
kendtgørelsen for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som vil supplere aflønningsreglerne i
Solvens II-forordningen. Aflønningsbekendtgørelsen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
ligeledes omfatte gruppe-2 forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder, som ikke har et gruppe 1-forsik-
ringsselskab som datterselskab. Der vil dels blive indført af-
lønningsregler i henhold til de politiske aftaler om afløn-
ning, og for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder vil der blive indført afløn-
ningsregler i bekendtgørelsen, som er sammenlignelige med
aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen.
Til nr. 22 (§77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor en del af den faste løn til bestyrelsen og direk-
tionen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingsvirksomheder der må bestå
af aktieoptioner.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor den variable løndel må være til bestyrelsen og
direktionen i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følger af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til den variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, i finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmelser-
ne, så det fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse på
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Ved de foreslåede ændringer udgår for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder af op-
remsningen af virksomheder, som omfattes af bestemmel-
serne. Der er tale om ændringer som følge af forslagets § 1,
nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikringsselskaber
og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
55
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 7-9. i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsæt-
telse af henholdsvis de faste og variable løndele.
§ 77 a, stk. 8, indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om de i § 77 a, stk. 1-7, nævn-
te forhold om aflønning. Bestemmelsen indeholder en be-
myndigelse til fastsættelse af regler om aflønning i finansiel-
le virksomheder for bestyrelse og ansatte. Bekendtgørelse
nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder m.fl.
er udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.
§ 77 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Udsondring af forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder fra §§ 77 a - 77 d i lov om finansiel virksom-
hed har givet anledning til at justere generelt i aflønnings-
reglernes struktur. Bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder indeholder i forvejen en
række krav til lønpolitikken, og indholdet af § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed hører emnemæssigt sammen
med denne del af bekendtgørelsen.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på indførelse af
tilsvarende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder m.v.
Som konsekvens af udsondringen af aflønningsreglerne for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles hjemmelsbestemmelserne i de foreslåede §§ 77 i og
77 h, idet der skal laves særskilte hjemmelsbestemmelser
dels for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheder og dels for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. Det foreslås på den baggrund at slette
hjemmelsbestemmelserne i § 77 a, stk. 8-9. Bemyndigelsen
til at udstede aflønningsregler for finansielle virksomheder
vil blive tildelt erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 25 (§ 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed regulerer ned-
sættelse af et aflønningsudvalg i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følge af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke
yderligere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 77 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 2, regulerer nedsættelsen af aflønningsudvalg i
koncerner.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at henvisningen til forsikringsholdingvirksom-
heder udgår. Der er tale om ændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke yderli-
gere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 77 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 77 c, stk. 3, 2. pkt, at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden
og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikosty-
ring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpas-
ning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 77 c, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollekti-
ve kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at for-
56
manden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have
den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder et ge-
nerelt krav om, at bestyrelsen skal besidde tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en im-
plementering af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV), som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. de-
cember 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der i dag krav om, at aflønningsudvalget skal sammensættes
således, at medlemmerne hver især er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhe-
dens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9,
og §§ 77 a og 77 b. Forslaget har ikke til formål at stille
yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompe-
tencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af af-
lønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne
kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage ud-
valgets opgaver.
Medlemmerne af aflønningsudvalget skal være bestyrelses-
medlemmer, og forslaget har ikke til formål at stille yderli-
gere krav til bestyrelsens kollektive kompetencer end dem,
som allerede følger af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Forslaget er således en præcisering af, at også af-
lønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det
gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter §
70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås herudover at ændre henvisningerne i sidste led i
bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at pligten til at udarbejde en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring, foreslås flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed til § 77 d, stk. 1, i samme lov. Dette sker
som led i forslaget om at undtage forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38, ve-
drørende den foreslåede § 77 i og tilhørende bemærkninger.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. De foreslåede ændringer af § 77 c ændrer ik-
ke herpå.
Til nr. 28 (§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed regulerer afløn-
ningsudvalgets overordnede opgaver. Det følger af bestem-
melsen, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutning herom, som kan ha-
ve indflydelse på virksomhedens risikostyring. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at udvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det forbered-
ende arbejde skal varetage virksomhedens langsigtede inte-
resser og offentlighedens interesser.
§ 77 c, stk. 4, foreslås nyaffattet.
Efter det foreslåede § 77 c, stk. 4, skal aflønningsudvalget
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutnin-
ger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række op-
gaver.
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning
af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vur-
dere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af løn-
politikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for
generalforsamlingen om virksomhedens aflønningspolitik
og praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virk-
somhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning
af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens afløn-
ningsstruktur samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virk-
somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
57
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forret-
ningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens
medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
77 a, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal endvidere kontrollere udvalgte eva-
lueringer foretaget af direktionen for at teste, om betingel-
serne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrol-
funktioner og andre relevante funktioner inddrages i det om-
fang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i
nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødvendigt, søge ekstern
rådgivning.
Med forslaget til § 77 c, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for virksomhedens aflønningspolitik og praksis, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
§ 77 c, stk. 4, er implementering af artikel 95, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af di-
rektiv 2006/48/EF (CRD IV), og forslaget er blot en beskri-
velse af opgaver, som udvalget allerede varetager i praksis,
og som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til arti-
kel 74(3) og 75(2) i CRD IV og CRR artikel 450, kapitel 4,
afsnit I, underafsnit 2.4.2 og 2.4.3, retningslinjenummer
50-52 og 53c.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for virksom-
heden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet
billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede
bestemmelses nr. 1-6.
Det er med det foreslåede stk. 1 aflønningsudvalgets opgave
at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitik-
ken og andre beslutninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder regle-
rne om aflønning i lov om finansiel virksomhed og bekendt-
gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger, som forventes udstedt i medfør af den fore-
slåede § 77 h, stk. 3. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag
på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af si-
ne opgaver efter stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og
informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for
så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revi-
sion af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Afløn-
ningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data
fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings-
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud-
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud-
valg, f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, så-
fremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformnin-
gen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af virksomhedens lønpolitik. I rådgivningen
skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter det
foreslåede § 77 d, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligeledes
bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud-
valget have de fornødne ressourcer, som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som virksomheden befin-
der sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr.
1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og
opdateret på baggrund heraf, og i det omfang, at det er nød-
vendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitik-
ken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhedens lønpolitik
ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktio-
nen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til
direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken
opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpoli-
tikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelæg-
ger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om virksomhedens lønpolitik og praksis, som forelægges for
virksomhedens generalforsamling til orientering og godken-
delse, er tilstrækkelige.
58
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil
sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i
virksomheden.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpo-
litik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 77 a, stk. 1, nr. 3,
litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan
tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til virksomhedens
overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om virksomhe-
dens interne processer og systemer er tilstrækkelige og tager
højde for virksomhedens risici, navnlig risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i denne
forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsen-
heder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrække-
lige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direk-
tionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres kor-
rekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne
indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for f.eks.
indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i
medfør af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpo-
litik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Virksomhedens interne proces-
ser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i virksomheden.
Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sik-
re, at virksomhedens lønpolitik og praksis er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og lang-
sigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at virksomheden skal fastlægge ramme-
rne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlæg-
ge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhe-
dens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overens-
stemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsæt-
ninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vur-
dere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til af-
lønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for afløn-
ning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhe-
dens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er for-
bundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er
elementer i virksomhedens lønpolitik og praksis, der kan
stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i
denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed,
som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne
til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere virksomhedens
og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhe-
dens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå virksomhedens og for-
retningsenhedernes samlede årlige resultater på et overord-
net niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gen-
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Efter nr.
5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har lavet eva-
lueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af variabel løn til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Udvalget skal således kontrollere, at direk-
tionen har lavet evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Udvalget skal endvidere lave en stik-
prøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktio-
nen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen
bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de eva-
lueringer, som har medført de største nedjusteringer eller
uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunk-
tet beregnede variable løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 c, stk. 4, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
59
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 c, stk. 4, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab og en finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
virksomhed, vil pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-
mæglerselskabet og den finansielle holdingvirksomhed kun-
ne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 29 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig-
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, samt
offentlighedens interesse.
Det foreslås i § 77 c, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigte-
de interesser, herunder også i forhold til investorer, samt of-
fentlighedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn-
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk-
somheds aflønning kan medføre på længere sigt. Hvad der
skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurde-
ring i forhold til f.eks. den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse
med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonuspro-
grammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nød-
vendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at
kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige eksperti-
se om aflønning inden for den finansielle sektor.
Udvalget kan f.eks. også komme med anbefalinger til besty-
relsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønnin-
gen til den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og
den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret
på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefa-
lingerne skal iagttage kravene i bekendtgørelse nr. 818 af
27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om
aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder om af-
lønning af ansatte i særlige funktioner, i det omfang at dette
er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, tilføjes en
beskrivelse af aflønningsudvalgets opgaver i § 77 c, stk. 4,
foreslås det at flytte den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3.
pkt., til et nyt stk. 5.
Den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres såle-
des uændret for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder i det foreslåede § 77 c, stk. 5.
Der er ikke yderligere ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
har pligt til at udarbejde en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af artikel 258, stk. 1, litra l, i Kommissionens de-
legerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II), at forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe
1-forsikringsselskab som datterselskab, skal vedtage en
skriftlig aflønningspolitik. Det følger endvidere af artikel
275, stk. 1, litra b, i solvens II-forordningen, at aflønnings-
politikken skal fremme god og effektiv risikostyring og ikke
tilskynde til risikotagning, som overstiger selskabets risiko-
tolerancegrænser. Da solvens II-forordningen således stiller
krav om udarbejdelse af en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, er
det nødvendigt at undtage forsikringsselskaber og forsik-
60
ringsholdingvirksomheder fra pligten til udarbejdelse af en
lønpolitik i medfør af § 71, stk. 1, nr. 9.
Da de øvrige bestemmelser i § 71, stk. 1, fortsat skal gælde
for de øvrige finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, foreslås det, at flytte pligten til udarbej-
delse af lønpolitikken til § 77 d, som et nyt stk. 1, der finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder, jf. også dette lovforslags §
1, nr. 15, hvorefter det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres således uændret
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder i det foreslåede § 77 d, stk. 1.
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende han-
delsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med af-
lønningspolitikker (CRD III), bilag V, pkt. 23, litra e, som er
videreført i artikel 92, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV). Implementeringen videreføres i den foreslåede §
77 d, stk. 1.
Bemærkninger til § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres i disse be-
mærkninger, som opdateres på baggrund af praksis og
EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige
aflønningspolitikker.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
foreslås det, at reguleringen af forsikringsselskabers og for-
sikringsholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, di-
rektion og væsentlige risikotagere fremadrettet sker i be-
kendtgørelsesform for så vidt angår forhold, der ikke er di-
rekte reguleret i solvens II-forordningen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 77 d fremover alene
regulerer aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, jf. de foreslåede ændringer
til § 77 d i dette lovforslags § 1, nr. 30-33.
Da aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed ophæ-
ves for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder, er det nødvendigt at lave en særskilt hjemmel til fast-
sættelse af aflønningsreglerne på bekendtgørelsesniveau for
disse selskaber. Dette nødvendiggør ophævelse af § 77 a,
stk. 8-9, samt § 77 d, stk. 4, idet bestemmelserne regulerer
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der inklusive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder. For at bevare hjemlen til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder indsættes ligeledes en særskilt hjem-
mel for disse virksomheder.
Der indsættes som en ny § 77 i, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for forsikringsselskabers og for-
sikringholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, direk-
tion og væsentlige risikotagere.
Der indsættes ligeledes som ny § 77 h, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler for finansielle virksomhe-
ders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af besty-
relse, direktion og væsentlige risikotagere.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler om aflønning for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles, således at det konsekvent er erhvervs- og vækstmi-
nisteren, som har den samlede bemyndigelse til at udstede
regler om aflønning for den finansielle sektor. Der tilsigtes
ikke materielle ændringer til de gældende hjemmelsbestem-
melser i § 77 a, stk. 8-9, og § 77 d, stk. 4.
§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophæ-
vet med dette lovforslags § 1, nr. 35. § 77 f, stk. 2, fastsætter
en pligt for penge- og realkreditinstitutter til at sikre, at løn-
politikken ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid
med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overens-
stemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser. Den foreslåede ophævelse
af § 77 f, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35, skyldes, at
pligten allerede følger af den gældende § 71, nr. 9, der vide-
reføres i den foreslåede § 77 d, stk. 1. Bemærkningerne til
den foreslåede § 77 d, stk. 1, opdateres på baggrund heraf. §
77 f, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af di-
rektiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), artikel 7, stk. 3. Efter op-
hævelsen af § 77 f, stk. 2, med dette lovforslags § 1, nr. 35,
er artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet fortsat implemen-
teret i den foreslåede § 77 d, stk. 1.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens aflønning
af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset virksomhe-
dens forhold og understøtte virksomhedens risikostyring.
Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke stride mod virk-
somhedens risikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke
61
overordnede mål virksomheden ønsker at opnå med sin af-
lønningsstruktur. Virksomheden bør i forbindelse med fast-
læggelsen af lønpolitikken overveje, om virksomhedens af-
lønningsstruktur i praksis kan give anledning til uhensigts-
mæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 77
a-77 f i lov om finansiel virksomhed samt § 77 g om krav til
aflønning i koncernforbundne virksomheder, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38, i det omfang det er rele-
vant. En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation samt omfanget og kompleksiteten af virksom-
hedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik for et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) være mere omfatten-
de og detaljeret end en lønpolitik for et gruppe 3-pengeinsti-
tut. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi-
ver, værdien af virksomhedens risikovægtede aktiver, sum-
men af store engagementer, kapitaldækning samt antallet af
ansatte. Ved vurdering af virksomhedens organisation kan
der bl.a. lægges vægt på virksomhedens organisering af pas-
sende risikostyringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af finansiel virksomhed samt kom-
pleksiteten og karakteren af virksomhedens forretningsmo-
del, produkter, distributionskanaler og kontrakter samt un-
derliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksomhe-
dens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigtede
interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbruger-
og investorbeskyttelseshensyn. En lønpolitik må ikke til-
skynde til overdreven risikotagning og bør indeholde foran-
staltninger til at undgå interessekonflikter. En lønpolitik bør
angive fremgangsmåden for udpegning af væsentlige risiko-
tagere.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af et
sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restriktio-
ner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde for,
at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhedens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i virk-
somheden og fastlægge rammerne for deres aflønning, navn-
lig aflønning af direktionen, andre væsentlige risikotagere
og andre personer, der handler på virksomhedens vegne. En
lønpolitik bør endvidere fastlægge rammerne for personer,
som handler på virksomhedens vegne, eksempelvis tilknyt-
tede agenter, således at betaling af disse personer ikke til-
skynder til uforholdsmæssig risikotagning eller uhensigts-
mæssigt salg af produkter. Hvor relevant bør en lønpolitik
endvidere tage højde for personsammenfald mellem virk-
somhedens hovedaktionærer samt ansatte og adressere po-
tentielle interessekonflikter i denne henseende. En lønpolitik
skal ligeledes sikre, at der ikke opstår væsentlige interesse-
konflikter for ansatte i kontrolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvilke former
for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyansættelsesgodt-
gørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan tildeles, herun-
der tage stilling til de begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af lov om finansiel virksomheds §§ 77 a og
77 b. En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for va-
riabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens
andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, og § 77
b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lov om
finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 og § 77 b, stk.
1. Såfremt virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli-
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhængigt
af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Anvender virksomheden instrumenter som variabel løn, bør
en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en virk-
somhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielignende instru-
menter, hybrid kernekapital, kapitalandele med flere. Så-
fremt en virksomhed anvender eller gerne vil have mulighed
for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per definition
er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf fremgå af
lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk-
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses-
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
62
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af virksomhedens lønpolitik om, og hvordan virk-
somheden anvender variabel løn, herunder hvilke overord-
nede kriterier der gælder for, at en ansat kan få tildelt varia-
bel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier som eksem-
pelvis omkostningsudviklingen i virksomheden, kundetil-
fredshed og selskabets resultat før skat.
Såfremt en virksomhed, som er et aktieselskab, navnlig hvis
det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direktion og andre
væsentlige risikotagere skal være i besiddelse af et af virk-
somheden nærmere fastsat antal kapitalandele i form af ek-
sempelvis aktier for herved at tilpasse bestyrelsen og de an-
sattes incitamenter med virksomhedens langsigtede interes-
ser, bør dette fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til
antallet og beløbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige-
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin-
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at variable
løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge af,
at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forrin-
get siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således an-
føre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til æn-
dringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne samt
virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af
lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræ-
ves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i ond
tro.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan-
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale-
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til-
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, bør dette
fremgå af lønpolitikken.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået til-
sagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S, skal en lønpolitik ydermere
adressere de særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af § 77 b i lov om finansiel virksomhed, når
virksomheden anvender variabel løn.
Et investeringsforvaltningsselskabs lønpolitik bør tage højde
for investeringspolitikken i foreningen, som de forvalter,
herunder sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici,
som investeringsforvaltningsselskabet påtager sig, er i over-
ensstemmelse med de forvaltede foreningers risici.
Hvor en virksomhed i henhold til det foreslåede § 77 g, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, har udarbej-
det en lønpolitik for koncernen, har bemærkningerne ligele-
des til formål at vejlede institutterne og virksomhederne om
udformningen af sådanne politikker. En koncernlønpolitik
adskiller sig ikke materielt i indhold fra virksomhedens løn-
politik. En koncernlønpolitik har blot et bredere anvendel-
sesområde, og der gælder således ikke yderligere krav til så-
danne lønpolitikker end de, som allerede finder anvendelse
efter den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, som med dette lovfor-
slag foreslås flyttet til § 77 d, stk. 1.
Ifølge det foreslåede § 77 g, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, omfatter en koncernlønpolitik besty-
relsen og alle ansatte i penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til institutter og investeringsselskaber (CRR) inden
for samme koncern - både i virksomhederne samt i filialer-
ne. I tilfælde, hvor virksomhederne og filialerne er beliggen-
de i mere end ét land, beskriver en koncernlønpolitik for-
skelle mellem virksomhedernes aflønningsstruktur, navnlig
med hensyn til loftet for variabel løn for bestyrelse, direkti-
on samt andre væsentlige risikotagere, eventuelle begræns-
ninger for brugen af visse typer af instrumenter, eksempel-
vis aktieoptioner og eventuelle muligheder for anvendelse af
en diskonteringssats ved beregning af variable løndele.
§ 77 f, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
yderligere krav for penge- og realkreditinstitutters lønpoli-
tikker for aflønning af ansatte, der rådgiver om eller bevilger
kredit mod pant eller anden sikkerhedsstillelse i fast ejen-
dom til forbrugere. Der henvises således også til de specielle
63
bemærkninger til § 77 f, stk. 1 og 3, som indført ved lov nr.
532 af 21. april 2015.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er §
77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 d, stk. 1, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 d, stk. 1, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab og en
finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller
en finansiel holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde
en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid
med aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et
loft for variabel løn, som overstiger lofterne i § 77 a, stk. 1,
nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, eller f.eks. fastsætter
et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og direkti-
onen, som overstiger begrænsningen i § 77 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, vil det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab, fonds-
mæglerselskab eller finansielle holdingvirksomhed kunne
straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, flyttet til § 77 d,
stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
den gældende § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
til § 77 d, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 30.
Til nr. 32 (§ 77 d, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vedrører besty-
relsesformandens redegørelse for generalforsamlingen om
aflønningen af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed.
Det foreslås at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra
at omfatte finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder til at omfatte
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder.
Ved de foreslåede ændringer udgår forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen af virk-
somheder, som omfattes af bestemmelserne. Der er tale om
en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og
32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederne fra aflønningsreglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger. Der er ikke yderligere æn-
dringer til bestemmelsen.
Til nr. 33 (§ 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
I henhold til den gældende § 77 d, stk. 4, fastsætter Finans-
tilsynet regler for finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med forslaget ophæves § 77 d, stk. 4, hvorefter Finanstilsy-
net ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte de nævnte
regler.
Ophævelsen af § 77 d, stk. 4, er en konsekvens af, at de for-
skellige bemyndigelsesbestemmelser på aflønningsområdet
foreslås overført til erhvervs- og vækstministeren og videre-
ført som nye §§ 77 h og 77 i, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 38.
64
Med det foreslåede § 77 h, stk. 2, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med det foreslåede § 77 i, stk. 3, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Til nr. 34 (§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning
af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forplig-
telser efter god skik-reglerne i lov om finansiel virksomheds
§ 43, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er indsat i lov om finansiel
virksomhed ved lov nr. 532 af 21. april 2015 (lovforslag L
154 af 25. februar 2015, § 2, nr. 5) og implementerer artikel
7 i boligkreditdirektivet.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en hjemmels-
bestemmelse, som bemyndiger erhvervs- og vækstministe-
ren til at udstede regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 f, stk. 1, til § 43, stk. 1
og 2, ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2.
Forslaget er alene en præcisering af, at penge og realkredit-
institutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke
er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 2. Lovforslaget indehol-
der ikke indholdsmæssige ændringer til § 77 f, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og der er ikke yderligere ændrin-
ger til bestemmelsen.
Til nr. 35 (§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til pen-
ge- og realkreditinstitutters aflønning af ansatte, der rådgiver
om eller bevilger kredit mod pant eller anden sikkerhedsstil-
lelse i fast ejendom til forbrugere. Bestemmelsen er indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 532 af 29. april
2015 og implementerer artikel 7 i boligkreditdirektivet.
Det følger af det gældende § 77 f, stk. 2, som implementerer
artikel 7, stk. 3 i boligkreditdirektivet, at penge- og realkre-
ditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk.
1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med
instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstem-
melse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
Det følger således af bestemmelsens 2. led, at penge- og re-
alkreditinstitutter udover at leve op til de generelle krav til
lønpolitikken, der følger af § 71, stk. 1, nr. 9, der med dette
lovforslag flyttes til § 77 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, skal sikre, at lønpolitikken afspejler instituttets overve-
jelser i forhold til, hvordan instituttet vil indrette sin virk-
somhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede mål-
sætninger, herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonuspro-
grammer eller andre elementer virksomheden benytter. Da
dette krav må anses for indeholdt i det generelle krav til en
skriftlig lønpolitik, som gælder for en finansiel virksomhed,
jf. bemærkningerne dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det
at ophæve § 77 f, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet er herefter imple-
menteret ved § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Til nr. 36 (§ 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om af-
lønning i penge- og realkreditinstitutter, herunder krav om,
at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ik-
ke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne an-
søgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Det præciseres i § 77 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, at penge-
og realkreditinstitutters lønpolitik skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter, herunder sikre, at af-
lønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål.
I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, præciseres det, at det er pen-
geinstitutter og realkreditinstitutters lønpolitik, som bestem-
melsen omhandler.
Det foreslås også præciseret i bestemmelsen, at sikring af, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
andre former for salgsmål, er en foranstaltning til at undgå
interessekonflikter. Efter den gældende bestemmelse skal
lønpolitikken indeholde foranstaltninger til at undgå interes-
sekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er af-
hængig af imødekomne ansøgninger eller andre salgsmål.
Med dette forslag præciseres det, at lønpolitikken skal inde-
holde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, her-
65
under sikre, at aflønningen ikke er afhængig af imødekomne
ansøgning eller andre salgsmål.
Ændringen er alene af præciserende karakter, og forslaget
ændrer ikke på krav til lønpolitikkens udformning.
Til nr. 37 (§ 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 77 f, stk. 4, at § 77 f, stk. 1 og 3, for personer
i ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst
kun finder anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftaler-
ne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
Som konsekvens af, at § 77 f, stk. 2, ophæves, jf. dette for-
slags § 1, nr. 35, foreslås henvisningen til stk. 1 og 3 ændret
til stk. 1 og 2.
Til nr. 38 (§§ 77 g-77 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 g
Den foreslåede § 77 g er ny og gennemfører artikel 92, stk.
1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD
IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksomheder.
Formålet med forslaget til § 77 g er at sikre, at der er en
sund og effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som i lignen-
de virksomheder inden for samme koncern, hvilket ensarte-
de regler om aflønning for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter inden for
samme koncern er med til at sikre.
Det foreslås i stk. 1, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens
lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i §
77 a, stk.1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), inden for
samme koncern.
Med ”finansieringsinstitut” forstås finansieringsinstitut som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal således sikre, at de krav, der følger af de i
den foreslåede § 77 g, stk. 1, anførte bestemmelser, der alle
hidrører fra implementeringen af CRD IV’s aflønningsreg-
ler, efterleves af samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter inden
for koncernen, dvs. på koncern-, moderselskabs- og datter-
selskabsniveau. Forpligtelsen gælder således alle niveauer i
koncernen og er ikke begrænset til øverste virksomhed i
koncernen. Kravene i § 77 g, stk. 1, skal således også efter-
leves af bl.a. de af de nævnte institutter, der måtte være be-
liggende uden for EU, og de af de nævnte institutter, der er
etablerede i offshore finanscentre. Den foreslåede § 77 g,
stk. 1, omfatter således også udenlandske virksomheder i
koncernen, hvor der ikke gælder regler for aflønning af virk-
somhedernes bestyrelse og ansatte. Forpligtelsen medfører
ikke, at et datterselskab i en koncern anses for ansvarlig for
et andet datterselskabs efterlevelse af koncernens afløn-
ningspolitik. Et dansk datterselskab af en europæisk moder-
virksomhed er endvidere kun ansvarlig for overholdelse af
de danske aflønningsregler, der implementerer CRD IV.
Datterselskabet er således ikke ansvarlig for overholdelsen
af aflønningsreglerne i moderselskabets hjemland.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I skal ligeledes sikre, at aflønningsbestemmelserne som
opremses i forslagets § 77 g, stk. 1, finder anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter inden for samme koncern, herunder
omfattes finansieringsinstitutter, som ikke selvstændigt er
underlagt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Disse institutter kan eksempelvis være koncernens forvaltere
af alternative investeringsfonde, selvadministrerende inve-
steringsforeninger og betalingsinstitutter, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007.
Dette indebærer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at § 77 g implementeres i
og efterleves af udenlandske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter in-
den for samme koncern, selvom de udenlandske virksomhe-
der eventuelt også er omfattet af anden sektorlovgivning om
aflønning, jf. artikel 92, stk. 1, sammenholdt med artikel 109
i CRD IV.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre,
at de særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a,
stk. 1, nr. 1, og dele af § 77 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 77 b,
stk. 1 og 2, og § 77 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, også skal opfyldes i udenlandske virksomhe-
der, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er belig-
gende i Danmark.
Da § 77 a, stk. 1, nr. 5, dels er baseret på artikel 94, stk. 1,
litra m, i CRD VI og dels den politiske aftale af 31. august
66
2010, medfører forpligtelsen efter stk. 1, at danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ale-
ne skal sikre, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter i koncer-
nen, som ikke er omfattet af CRD IV eller af § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal udbetale mindst 40
pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., til
bestyrelsen og direktionen i ovennævnte koncernforbundne
virksomheder over en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde-
ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden. Det danske krav om udskydelse af 40 pct. til 60
pct. af en variabel løndel på mindst 4 år for bestyrelsen og
direktionen finder således kun anvendelse for virksomheder,
som er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed, som imple-
menterer CRD IV. Forpligtelsen vedrører således ikke afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på
baggrund af de politiske aftaler.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at der udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen,
som finder anvendelse for alle ansatte i pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansierings-
institutter inden for samme koncern, samt sikre, at koncer-
nlønpolitikken efterleves af de udenlandske virksomheder -
uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er
omfattet CRD IV eller anden regulering om aflønning.
Koncernens implementering og håndtering af forskellige na-
tionale regler om aflønning skal adresseres i koncernens løn-
politik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for varia-
bel aflønning og begrænsninger for brugen af optioner som
variabel løn, jf. § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Indgår der udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter i kon-
cernen, som ikke er beliggende i EU og hermed ikke omfat-
tet af CRD IV, skal det danske penge- eller realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I således sikre, at koncernlønpoli-
tikken fastsætter et loft for variabel løn, som ikke overstiger
loftet i det foreslåede § 77 g, stk. 2, for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen samt andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal
endvidere fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonte-
ringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i
CRD IV, finder anvendelse for denne personkreds i disse
virksomheder, herunder skal det specificeres, hvordan de
finder anvendelse. Endeligt skal de danske virksomheder
sikre, at koncernens lønpolitik iagttager instrumentkravene i
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
for så vidt angår de udenlandske virksomheder i koncernen,
som ikke er omfattet af CRD IV. Danske penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal ligeledes sik-
re, at datterselskaber etableret i tredjelande inden for samme
koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med
koncernens lønpolitik, og som minimum iagttager afløn-
ningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere.
Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende
virksomheder i koncernen forventes forslaget at forebygge
tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis
at ansætte ansatte i virksomheder i koncernen, som ikke er
direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i
realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske
penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Forslaget forventes at lette administrationen af koncernens
lønpolitik og praksis, da koncernens lønstruktur vil blive
mere gennemsigtig for de ansatte, de omfattede virksomhe-
der i koncernen samt deres investorer og hermed være nem-
mere at navigere og kontrollere i praksis.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 77 d,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30, og til be-
mærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende 2010-11,
A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest ændret ved § 1,
nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som
fremsat, side 106-110 og til bemærkningerne til § 1, nr. 25,
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side
72-74, som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 110-111.
Det foreslåede § 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at penge-
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder
skal have en lønpolitik, som er i overensstemmelse med en
sund og effektiv risikostyring.
§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder en række begrænsninger for variabel af-
lønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige ri-
sikotagere i penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle
holdingvirksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for til-
deling og udbetaling af variable løndele til bestyrelsen, di-
rektionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a inde-
holder ligeledes krav om tildeling og udbetaling af mindst
50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles
67
endvidere krav om udskydelse af 40-60 pct. af de variable
løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en pas-
sende periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om re-
vurdering af betingelserne, som har dannet grundlag for til-
deling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet m.v.
§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et
skærpet krav til fastsættelse af en grænse i virksomhedens
lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direk-
tionen samt andre væsentlige risikotagere set i forhold til
virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditin-
stitutter m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende
former for støtte.
Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse
med EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit
18, retningslinjenummer 295, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglere I i det omfang, at dette er rele-
vant, sikrer, at der offentliggøres en redegørelse for sam-
menhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomheder-
nes lønpolitikker på moderselskabs-, datterselskabs- og fili-
alniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle mellem
faste og variable løndele forklares, anvendelse af diskonte-
ringssatser samt forskelle for så vidt angår begrænsninger
for brugen af instrumenter som variabel løn, skal også for-
klares, herunder skal indvirkningen på fastsættelsen af bo-
nuspuljer for forskellige forretningsområder tydeliggøres på
baggrund heraf. Til brug for offentliggørelse af sammen-
hængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes
lønpolitikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i
forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.
Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som omfattes af
forordningen, offentliggøre en række kvantitative samt kva-
litative oplysninger om aflønning. Offentliggørelsesforplig-
telsen er qua den politiske aftale udbredt til investeringsfor-
valtningsselskaber, forsikringsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni
2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Ifølge forordningen samt be-
kendtgørelsen skal institutterne m.fl. eksempelvis offentlig-
gøre oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med
fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af mø-
der, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med af-
lønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og oplysninger om den eksterne ekspert,
som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggel-
sen af aflønningspolitikken, og de berørte parters rolle, op-
lysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-
lysningerne om forholdene mellem fast og variabel afløn-
ning, oplysninger om samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g, stk. 1, forudsætter,
at virksomhederne inden for koncernen samarbejder om ud-
arbejdelsen samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken
og de pågældende aflønningsregler. Har de udenlandske
virksomheder i koncernen allerede deres egne processer og
systemer, kan disse også anvendes.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 1, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncer-
nlønpolitikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer heraf, bistå de udenlandske
virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre
oplysninger om sammenhængen mellem koncernlønpolitik-
ken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med
at påse, at aflønningsreglerne overholdes ved hjælp af regel-
mæssige indberetninger om aflønningen af væsentlige risi-
kotagere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå
med udarbejdelse af retningslinjer for tildeling af variabel
løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virk-
somheder i koncernen beliggende uden for EU om de euro-
pæiske aflønningsregler m.v.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelser af stk. 1, er pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis instituttet eller selskabet ikke sikrer, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. forslagets § 77 d, stk. 1, de specifikke
aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterle-
ves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter inden for samme kon-
cern. Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk real-
kreditinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab I helt undla-
der at udarbejde en lønpolitik for koncernen, eller har en
lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med afløn-
ningsreglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkredit-
institut eller fondsmæglerselskab I kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I som i lignende virksom-
heder inden for samme koncern, hvilket en forsvarlig lønpo-
litik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og ef-
fektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medføre
68
store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at man-
glende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 2, at de variable løndele for et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinsti-
tut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2014 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark, højst må
udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
Ifølge forslaget finder de særlige danske bestemmelser om
begrænsninger for variabel løn for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen efter § 77 a, stk. 1, nr. 1, sidste del af stk.
1, nr. 5, og stk. 2, og § 77 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, alene anvendelse for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I beliggende i Danmark.
Dette vil i praksis betyde, at der for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i udenlandske pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitut-
ter vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises såle-
des til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-66, som senest ænd-
ret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende L 133 som frem-
sat, side 106-110, samt til resuméet af bestemmelserne i be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF) indeholder ikke et
loft for den variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Dette betyder,
at såfremt f.eks. en forvalter af alternative investeringsfonde
eller et investeringsforvaltningsselskab i koncernen har an-
satte, som er identificerede som væsentlige risikotagere på
koncernniveau, finder loftet i artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse ansatte.
Dette gælder også ved tildeling af variabel løn i form af
præferenceafkast, som ikke opfylder betingelserne i EBA’s
retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige lønpoli-
tikker, kapitel 4, afsnit II, underafsnit 8.3, retningslinjenum-
mer 126, litra a, til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identifi-
ceret som væsentlig risikotager på koncernniveau, jf. den
foreslåede § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I skal i samarbejde med de af bestemmelsen omfat-
tede udenlandske virksomheder inden for samme koncern
sikre, at § 77 g, stk. 2, overholdes.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 2. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Har de udenlandske virksomheder i kon-
cernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse
også anvendes.
Overholdelse af § 77 g, stk. 2, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at kontrollere, at bestyrelsen og direktionens
variable løn ikke udgør mere end 100 pct. af henholdsvis
honoraret og den faste løn inklusive pension. Er de uden-
landske virksomheder i koncernen beliggende i EU samt al-
lerede omfattet af tilsvarende krav i CRD IV artikel 94, stk.
1, litra g, kan de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I bede de udenlandske virksom-
heder om dokumentation for overholdelse af artikel 94, stk.
1, litra g, i CRD IV svarende til § 77 g, stk. 2.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 2, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af lønpolitikken, herunder bistå med udfærdig-
else af afsnit om variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, rådgive udenlandske virksomheder i koncer-
nen beliggende uden for EU om de europæiske aflønnings-
regler, bistå med kontrol af overholdelse af loftet i § 77 g,
stk. 2, m.v.
Det foreslåede § 77 g, stk. 2, er et minimumskrav. I det om-
fang der gælder mere restriktive nationale regler for loftet
for variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i de udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, finder
disse anvendelse.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er et
dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut og et dansk
fondsmæglerselskab I.
69
Det betyder, at et dansk penge- og realkreditinstitut samt et
dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med bøde, hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR,
inden for samme koncern, som ikke er beliggende i Dan-
mark, får tildelt og udbetalt mere end 100 pct. af henholds-
vis honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i koncerner, som danske penge- og re-
alkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I er en del af.
Dette tilsikres bl.a. ved hjælp af forsvarlige lønpolitikker og
praksisser, hvormed et loft for variable løndele for bestyrel-
sen og direktionen bidrager hertil. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette i sidste ende
kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrun-
den for, at manglende overholdelse af bestemmelsen fore-
slås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 3, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis ak-
tiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risiko-
profil (såkaldte andre væsentlige risikotagere på koncern-ni-
veau) udpeges i henhold til Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 i de udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 26, i CRR inden for samme koncern.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab 1 skal også sikre, at ansatte, som er udstationeret i et
udenlandsk pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel-
skab I eller et finansieringsinstitut inden for samme koncern,
fra eksempelvis et moderselskab i et tredjeland, og som har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
som væsentlig risikotager på koncernniveau.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 skal en administrerende direktør i
et udenlandsk datterselskab, som er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et finansieringsinstitut inden for samme kon-
cern, som de danske institutter og fondsmæglerselskaber I,
således udpeges som væsentlig risikotager på koncernni-
veau, såfremt direktionsmedlemmet også er medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen i det øverste selskab i koncernen,
jf. artikel 3, stk. 1. Forordningen er ikke udtømmende og i
det omfang, at der er andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, som ikke om-
fattes af kriterierne i forordningen, skal disse også identifi-
ceres som væsentlige risikotagere.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, skal alle ansatte i udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter inden for samme koncern som et
dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I udpeges som væsentlige risikotagere, såfremt deres
samlede løn er 500.000 euro eller derover i det foregående
regnskabsår, jf. artikel 4, stk. 1, medmindre de ansatte kan
undtages efter artikel 4, stk. 2-5.
For at sikre at ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig ind-
flydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i de udenland-
ske virksomheder inden for samme koncern, skal de uden-
landske virksomheder inddrages aktivt i identifikationspro-
cessen og levere de nødvendige oplysninger til at vurdere de
ansattes indflydelse på koncernens risikoprofil.
Det danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I skal kunne dokumentere over for Finanstilsynet,
at de relevante udenlandske virksomheder er blevet inddra-
get i identifikationsprocessen og har bidraget med de nød-
vendige oplysninger til brug for identifikationsprocessen.
Identifikation af væsentlige risikotagere på koncernniveau
foretages af det øverste selskab i koncernen.
Det foreslåede § 77 g, stk. 1, medfører, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I således skal
sikre, at koncernens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, og afløn-
ningskravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, finder anvendelse for andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau.
I tilfælde, hvor der er identificeret andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, og
hvor forholdet vedrørende variabel løn i medfør af anden re-
levant europæisk lovgivning ikke er reguleret, f.eks. et loft
for den variable løndel jf. artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV, finder de specifikke krav i CRD IV anvendelse for disse
andre væsentlige risikotagere.
Er der identificeret andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil i koncernfor-
bundne virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men
derimod er omfattet af FAIF-direktivet eller af UCITS V-di-
rektivet, og hvor særlige krav til variabel aflønning i instru-
menter efter CRD IV ikke stemmer overens med FAIF-di-
rektivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-
ning i instrumenter, har kravene i FAIF-direktivet og UCITS
V-direktivet forrang, da disse regler er tilpasset de pågæl-
dende virksomheders selskabsretlige struktur.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, og til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingsti-
70
dende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest
ændret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 133, som fremsat, side 106-110, og til § 1, nr. 25, jf. Fol-
ketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 72-74,
som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingstidende
2013-14, L 133 som fremsat samt til resuméet af bestem-
melserne i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses
stk. 1.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 3. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts
2014. Har de udenlandske virksomheder i koncernen allere-
de deres egne processer og systemer, kan disse også anven-
des.
Overholdelse af § 77 g, stk. 3, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at identificere koncernens væsentlige risiko-
tagere.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 3, udveksle informationer om virksomhedernes risiko-
profil, om virksomhedernes ansatte, herunder oplysninger
om kompetencer, beføjelser, ansvarsområder og løn. Til
brug for informationsudvekslingen kan de danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I
søge vejledning i artikel 3-4 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014, da det netop
er disse kriterier, som afgrænser definitionen af ”væsentlige
risikotagere”.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 3, straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 77 g, stk. 3, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis instituttet eller selskabet helt undla-
der at foretage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis
instituttet eller selskabet undlader at udpege en ansat, hvis
aktiviteter helt åbenlyst har en væsentlig indflydelse på kon-
cernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn-
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medfø-
re store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at
manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 77 h
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle virksomhe-
der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder.
71
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Med lovforslaget foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i §
77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed videreføres i det
foreslåede § 77 h, stk. 1.
Forslaget til § 77 h, stk.1, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Den gældende hjemmelsbestemmelse i § 77 a, stk. 9, inde-
holder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 1, videreføres hjemmelsbe-
stemmelsen i § 77 a, stk. 9, og bestemmelsen vil fremover
alene omhandle fastsættelse af regler for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder.
Som følge af samling af hjemmelsbestemmelserne om af-
lønning i den foreslåede § 77 h tildeles erhvervs- og vækst-
ministeren den samlede bemyndigelse.
Der er ikke en materiel ændring af i hjemmelsbestemmel-
sen, men alene at hjemlen flyttes til § 77 h, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 h, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, for virksomheder, der er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, men
som ikke er omfattet af Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikati-
on af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på institutters risikoprofil, eksempelvis for inve-
steringsforvaltningsselskaberne, finansielle holdingvirksom-
heder og fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmægler-
selskaber I i henhold til § 5, stk. 1, nr. 32. Hjemlen er en vi-
dereførelse af § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I er omfattet af Kommissionens delegerede forordning
(EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvali-
tative og passende kvantitative kriterier til identifikation af
de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indfly-
delse på institutters risikoprofil. Forordningen indeholder
kriterier til identifikation af virksomhedernes andre væsent-
lige risikotagere.
Det foreslås i § 77 h, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 2, videreføres den gældende
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og bestemmel-
sen vil fremover alene omfatte pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder.
Forslaget til § 77 h, stk. 2, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Forslaget har således alene til formål at ændre hjemmelsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, og der er med forslaget til
§ 77 h, stk. 2, ikke andre materielle ændring til bestemmel-
sens indhold. Endvidere flyttes hjemlen i § 77 d, stk. 4, til §
77 h, stk. 2, som følge af, at alle hjemmelsbestemmelserne
om aflønning samles i den foreslåede § 77 h.
Det foreslås i § 77 h, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Den foreslåede § 77 h, stk. 3, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsatte nærmere regler om krav til
virksomhedernes lønpolitik samt om begrænsninger for bru-
gen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre væ-
sentlige risikotagere. Bemyndigelsen vil som hidtil udnyttes
til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere regler om
bl.a. variabel løn, herunder nærmere regler om visse tilfæl-
72
de, hvor variable løndele er af en sådan lille størrelse eller
beskaffenhed, at der kan undtages fra et eller flere af krave-
ne i § 77 a, stk. 1-6, til tildeling af variabel løn.
Forslaget til § 77 h, stk. 3, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Men den foreslåede § 77 h, stk. 3, samles hjemmelsbestem-
melserne i § 77 a, stk. 8, og hjemlen til at fastsætte yderlige-
re regler om pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investe-
ringsforvaltningsselskabers, fondsmæglerselskabers og fi-
nansielle holdingvirksomheders lønpolitik, herunder kravet
om at denne skal være i overensstemmelse med og fremme
en sund og effektiv risikostyring, fra den gældende § 71, stk.
2, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, til den foreslåede § 77 h, stk. 3, jf. §
77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
Bestemmelsen vil fremover alene omhandle fastsættelse af
regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder.
Der er ikke en materiel ændring af de øvrige forhold i hjem-
melsbestemmelserne til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
de omfattede virksomheders lønpolitik, herunder sammen-
hængen mellem virksomhedernes lønpolitik og risikosty-
ring, men alene at hjemlerne samles og flyttes til § 77 h, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed for herved at give et samlet
overblik over hjemmelsbestemmelserne.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I om efterlevelse af reg-
ler om aflønning på koncernniveau.
Den foreslåede § 77 h, stk. 4, er ny og gennemfører artikel
92, stk. 1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2013/36/ af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksom-
heder.
Formålet med forslaget til § 77 h, stk. 4, er at penge- og re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at
reglerne om aflønning efter CRD IV efterleves i koncernfor-
bundne virksomheder.
For at implementere artikel 92, stk. 1, og artikel 109, i CRD
IV er det nødvendigt, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I at fastsætte nærmere regler om ef-
terlevelse af regler om aflønning på koncernniveau, da en
række af reglerne om aflønning efter CRD IV er implemen-
teret i en dansk bekendtgørelse om aflønning.
§ 77 i
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed. Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i den foreslåede § 77 i, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederkan fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 1, viderefører hjemlen i § 77 a,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på forsikringsselskabernes og forsikringshol-
dingvirksomhedernes risikoprofil.
Hjemlen foreslås flyttet fra § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed til det foreslåede § 77 i, stk. 1, som følge af at
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud-
sondres fra reglerne om aflønning i §§ 77 a-77 d, i lov om
finansiel virksomhed. Hjemlen foreslås videreført uden ma-
terielle ændringer.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders risikoprofil, i en ny bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder.
73
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til forsik-
ringsområdet samt at tage hensyn til forsikringsselskabernes
størrelse, interne organisation, struktur m.v.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
Det foreslås i § 77 i, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder fastsætte nærmere regler om lønpolitik og aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens
II-direktivet) har EU-kommissionen udstedt Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II) (Solvens II-for-
ordningen).
Solvens II-forordningens artikel 258 og 275 indeholder be-
stemmelser om aflønning for gruppe 1-forsikringsselskaber
og for forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-
forsikringsselskab som datterselskab, herunder rammer for
indholdet af selskabernes aflønningspolitik og sammenhæn-
gen mellem aflønningspolitikken og selskabernes risikosty-
ring. Solvens II-forordningen indeholder derudover krav
om, at dele af variable løndele skal udskydes i mindst 3 år,
ligesom der stilles krav til mulighederne for at kræve udbe-
talte variable løndele tilbagebetalt, hvis forudsætningerne
for udbetaling har ændret sig.
Der er således i vidt omfang tale om principper, der svarer
til de gældende regler, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a- 77 d
i lov om finansiel virksomhed. Da der er tale om en forord-
ning, har bestemmelserne om aflønning umiddelbar virkning
for de omfattede danske forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, og dansk regulering af samme forhold
skal ophæves.
For så vidt angår forhold vedrørende forsikringsselskabers
aflønning, som ikke er reguleret i solvens II-forordningen,
foreslås det med det foreslåede § 77 i, stk. 2, at dansk natio-
nal regulering af forsikringsselskabers aflønning af bestyrel-
se, direktion og væsentlige risikotagere fastsættes i bekendt-
gørelsesform. Hensigten er, at de omfattede forsikringssel-
skaber kun behøver at orientere sig i henholdsvis forordnin-
gen og bekendtgørelsen for at få et overblik over hvilke af-
lønningsregler, der finder anvendelse for deres forhold.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændring skal medfø-
re en ændring i udgangspunktet om, at der skal gælde de
samme nationalt fastsatte aflønningsregler på tværs af den
finansielle sektor i medfør af de politiske aftaler på området,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Aflønningsregler-
ne i lov om finansiel virksomhed er indført på baggrund af
den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor. Forslaget har ikke til
hensigt at ændre materielt i de gældende nationale afløn-
ningsregler for forsikringsselskaberne og forsikringshol-
dingvirksomhederne, og den kommende bekendtgørelse for
forsikringsselskaberne og forsikringsholdingsvirksomheder-
ne vil bl.a. indeholde lignende aflønningsregler, som dem
der gælder for finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder i bl.a. lov om finansiel virksomhed, i det
omfang området ikke allerede er reguleret i forordningen.
Det betyder bl.a., at loftet på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion og loftet på 100 pct. af grundlønnen for variabel
løn til andre væsentlige risikotagere opretholdes. Forsik-
ringsselskabers og forsikringsholdingvirksomhedernes be-
styrelse og direktion vil tillige fortsat være omfattet af kra-
vet om, at aktieoptioner og lignende finansielle instrumenter
højest må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regning af den variable løndel. Kravet om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomeders offentliggørelse i
årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion vil eksempelvis blive videreført. Endelig fasthol-
des det, at forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirk-
somheders lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af
fratrædelsesgodtgørelser skal godkendes af selskabets gene-
ralforsamling. Alle disse krav stammer fra de politiske afta-
ler, der fastslår, at de skal gælde for hele den finansielle sek-
tor.
Hensigten med den kommende bekendtgørelse er at indføre
aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som er tilpasset til sektoren, til de politi-
ske aftaler, som har indført ensartede aflønningsregler for
den finansielle sektor og til relevant europæisk lovgivning
om aflønning. Den kommende bekendtgørelse for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal bl.a.
svare til lignende aflønningsregler fastsat for finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder bl.a. med
de fornødne tilpasninger i forhold til Solvens II-forordnin-
gen og forsikringsområdet i øvrigt. Endvidere foreslås det
med forslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
aflønningsregler i bekendtgørelsen, som ligner de gældende
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
74
Efter gennemførslen af solvens II-direktivet i dansk ret skal
alle forsikringsselskaber kategoriseres som gruppe 1- eller
gruppe 2-forsikringsselskab. Gruppe 1-forsikringsselskaber
er de selskaber, der omfattes af aflønningsreglerne i solvens
II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne omvendt
er de selskaber, som ikke omfattes af aflønningsreglerne i
solvens II-direktivet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er
som følge heraf heller ikke omfattet af solvens II-forordnin-
gens aflønningsregler. Når alle forsikringsselskaber med
forslaget undtages fra aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, vil selskaber, der kategoriseres som
gruppe 2-forsikringsselskaber, ikke være underlagt afløn-
ningsregler. Det foreslås derfor, at disse selskaber frem-
adrettet skal omfattes af regler svarende til solvens II-for-
ordningens regler om aflønning, og at dette sikres ved at
fastsætte regler i bekendtgørelsen som svarer til forordnin-
gens regler om aflønning, herunder vil overtrædelse af Sol-
vens II-forordningens aflønningsregler med hjemmel i §
373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed blive strafbelagt
i bekendtgørelsen.
Med forslaget undtages alle forsikringsholdingvirksomhe-
derne fra aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et
gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, omfattes ik-
ke af aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen, og vil
således ikke være underlagt aflønningsregler. Det foreslås
derfor også, at disse selskaber fremadrettet skal omfattes af
regler svarende til Solvens II-forordningens regler om afløn-
ning, og at dette sikres ved at fastsætte regler i bekendtgø-
relsen som svarer til forordningens regler om aflønning.
Det foreslås i § 77 i, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og
forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, viderefører hjemlen i § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som fastsætter en be-
myndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om forsikringsselskabers og forsikringshol-
dingvirksomheders indberetnings- oplysningsforpligtelser
om aflønning.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder er
som følge af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om
lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder i dag omfattet af pligten til at offentliggø-
re oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre væsentlige risikotagere. Indberetningskravene
er fastsat i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser for finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som er
udstedt med hjemmel i § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
ophæves de gældende bestemmelser om aflønning i § 71,
stk. 1, nr. 9, §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed og i
bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, herunder pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning, for forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder. Med dette lov-
forslag foreslås det at flytte bemyndigelsen til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning som ligner af-
lønningsoplysningerne i bekendtgørelse om lønpolitik og
oplysningsforpligtelser for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning i dag
vedrører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De
kvalitative oplysninger er eksempelvis oplysninger om be-
slutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpo-
litikken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets
opbygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantita-
tive oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret
fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere, den varia-
ble løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, ak-
tier eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af
den udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente
andele og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt
i regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte materielt ensartede regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomheders kvalitative og
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre væsentlige risikotagere som ligner oplys-
ningsforpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglere og finan-
sielle holdingvirksomheder I. Forslaget er således en videre-
førelse af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Til nr. 39 (§ 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 78, stk. 2, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod be-
styrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 78 er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
75
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 78, stk. 2, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 40 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 80, stk. 8, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomheden har ekspo-
neringer mod erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat af
bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere del-
tager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 80, stk. 8, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
76
Til nr. 41 (§ 80 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 c i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at
en finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offent-
liggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
en række krav. En finansiel virksomhed skal bl.a. offentlig-
gøre, hvordan den lever op til kravet om effektive former for
virksomhedsstyring, herunder kravet om at have en skriftlig
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og kravet om at have de
nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til
efteruddannelse mv. af bestyrelsen og direktionen, jf. § 71,
stk. 1, nr. 10. En virksomhed skal endvidere offentliggøre,
hvordan den lever op til kravene om variabel løn i § 77 a,
stk. 1-7.
Med dette lovforslags § 1, nr. 15, flyttes kravet om en skrift-
lig lønpolitik fra § 71, stk. 1, nr. 9, til et nyt § 77 d, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 71, stk. 1, nr. 10, til § 71, stk. 1, nr. 9. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af dette lovforslags §
1, nr. 15.
Virksomheder skal således fortsat i medfør af § 80 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed offentliggøre oplysninger om,
hvordan virksomheden lever op til kravet om at have perso-
nalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 24, ophæves bl.a. § 77 a, stk.
7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 77 a, stk. 1-7, til § 77 a, stk. 1-6. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 1,
nr. 24.
Kravet i § 77 a, stk. 7, til lønpolitikkens indhold forventes at
blive udstedt på ny i den bekendtgørelse, som forventes ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 77 h, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 38. Endvidere forventes der at blive udstedt et krav
om, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre oplys-
ninger om, hvordan de lever op til det pågældende krav til
lønpolitikkens indhold.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
med dette lovforslag ikke længere være omfattet af §§ 77 a-
77 c, jf. § 1, nr. 18, 22 og 25. Krav svarende til de gældende
§ 77, a stk. 1-7, og § 77 c, forventes at blive udstedt i en ny
bekendtgørelse om aflønning for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder. Krav svarende til § 77 b
vedrørende virksomheder, der modtager statsstøtte eller har
fået tilsagn om statsstøtte, forventes ikke udstedt for disse
virksomheder. Bekendtgørelsen forventes udstedt i medfør
af den foreslåede § 77 i, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38. I
bekendtgørelsen forventes der at blive udstedt krav om, at
forsikringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om,
hvordan selskabet lever op til de krav, der vil svare til dem,
der i dag følger af § 77 a, stk. 1-6 vedrørende brug af varia-
bel løn, af § 77 a, stk. 7 vedrørende krav til lønpolitikkens
indhold og af § 77 c vedrørende krav om aflønningsudvalg.
Med dette forslag ændres der således ikke på, hvilke krav,
der skal opfyldes, eller hvilke oplysninger, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber skal offentliggøre. Forsikringsselska-
ber vil ikke længere skulle offentliggøre oplysninger relate-
ret til aflønning i medfør af § 80 c, men forventes at skulle
offentliggøre tilsvarende oplysninger i medfør af bekendtgø-
relse.
Til nr. 42 (§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække selskabets risici.
Det foreslås i § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
ændre henvisningen til et fondsmæglerselskabs bestyrelse
og direktion til et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og di-
rektion. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at den alene gælder for fondsmæglerselskaber I.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre en eller flere
af de aktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, jf. definitionen af fondsmæglerselskab I i
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed. Dette bety-
der, at hovedparten af fondsmæglerselskaberne ved lovens
ikrafttrædelse ikke behøver at opgøre og opfylde det indivi-
duelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i hen-
hold til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at sænke ka-
pitalkravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overens-
stemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav. Dette be-
tyder, at alene fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af
kravet om intern kapital i artikel 73 i CRD IV, bliver omfat-
tet af § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
77
Den gældende § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, skal udgøre mindst 1 mio.
euro for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udfø-
re den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
mindst 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber.
Den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
kravet i artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR), om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, er omfat-
tet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Hermed reduceres kapitalkravene til fonds-
mæglerselskaber til niveauerne i CRD IV og CRR. Dette
som følge af, at det med dette lovforslag foreslås at nedsætte
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så de bliver i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav.
Dermed vil ingen fondsmæglerselskaber have et større krav
til startkapitalen (og efterfølgende til kapitalgrundlaget), end
de niveauer, som er angivet i den nævnte EU-lovgivning.
Derudover vil alene de fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af et krav om, at kapitalgrundlaget mindst skal være på
en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i henhold
til artikel 97, stk. 1, i CRR være omfattet af dette krav.
Forslaget forventes at medføre, at der er flere selskaber, der
får mulighed for at ansøge om tilladelse som fondsmægler-
selskab, idet kapitalkravene generelt bliver nedsat.
Til nr. 44 (§ 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab på baggrund af vurderingen i henhold til § 125, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed skal opgøre selskabets indivi-
duelle solvensbehov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 125, stk. 4, der bliver
til § 125, stk. 2, til et fondsmæglerselskab til et fondsmæg-
lerselskab I.
Baggrunden herfor er, at anvendelsesområdet for § 125, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, jf. § 1, nr.
42, i dette lovforslag, således at bestemmelsen alene gælder
for fondsmæglerselskaber I. Det er således alene bestyrelsen
og direktionen i et fondsmæglerselskab I, der skal foretage
en vurdering i medfør af § 125, stk. 1. Som følge heraf fore-
slås det tillige at ændre anvendelsesområdet i § 125, stk. 4,
der bliver til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det er som følge heraf alene bestyrelsen og direktionen i et
fondsmæglerselskab I, der skal opgøre selskabets individu-
elle solvensbehov på baggrund af vurderingen efter § 125,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse for fondsmæglerselskaber I, dvs. fondsmæglersel-
skaber der har tilladelse til at udføre en eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 45 (§ 125, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for fondsmæglersel-
skaber omfattet af artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ikke kan være mindre
end de tre øvrige kapitalkrav. De tre kapitalkrav udgør et
krav om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede
risikoeksponering, et krav om en fjerdedel af foregående års
de faste omkostninger samt et minimumskapitalkrav, der
svarer til startkapitalkravet.
Den gældende § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører dets kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til dets kunder, ikke kan være mindre end kapitalkravene i
den gældende § 125, stk. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af § 125, stk. 5, skal opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede
risikoeksponering. Ligeledes indeholder § 125, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed krav om, at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 125, stk. 6, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 5-7, i lov om finansiel
virksomhed. Dette som følge af, at det i lovforslagets § 1,
nr. 42-44, foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæg-
lerselskaber, så de bliver i overensstemmelse med EU-lov-
givningens minimumskrav, herunder at alene fondsmægler-
selskaber I skal være omfattet af kravet om at opgøre og
overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderes det,
at den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
78
ligeledes bør ophæves. Kravene om et kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering og en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger fremgår således di-
rekte af hhv. artikel 92, stk. 1, litra c, og 97, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR).
Som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 42 og 44, foreslås
at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, ikke fremover skal opgø-
re og overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, vurderes det, at den gælden-
de § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bør ophæves.
Dette også som følge af, at de krav, de pågældende fonds-
mæglerselskaber skal tage hensyn til i forbindelse med op-
gørelsen af det individuelle solvensbehov, dvs. de gældende
§ 125, stk. 2 og 3, foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
foreslås endvidere ophævet, dels som følge af, at § 125, stk.
5 og 6, ophæves, dels som følge af, at en tilsvarende bestem-
melse fremgår direkte af artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR.
Til nr. 46 (§ 125, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet individuelt kan fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan
endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anven-
des til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Det foreslås i § 125, stk. 8, der bliver til § 125, stk. 3, at æn-
dre henvisningen til kapitalgrundlaget til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab I. Hermed ændres anvendelses-
området for bestemmelsen, således at den alene gælder for
fondsmæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget
om at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så-
ledes at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag
reduceres til niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber,
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse
ikke har mulighed for at fastsætte et højere krav til kapital-
grundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der
fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, for hovedparten
af fondsmæglerselskaberne.
Til nr. 47 (§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 125, stk. 9, der bliver til § 125, stk. 4, at æn-
dre henvisningen til fondsmæglerselskaber til fondsmægler-
selskaber I. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestem-
melsen, således at den alene gælder for grupper af fonds-
mæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om
at sænke kapitalkravene, så de er i overensstemmelse med
niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder,
at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse ikke har mulig-
hed for at fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav til de
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I,
uanset at disse måtte have særlige risici.
Til nr. 48 (§ 125, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 10, fastslår, at Finanstilsynet har
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Bestemmelsen gennemfører artikel 104,
stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås i § 125, stk. 10, der bliver til § 125, stk. 5, at
ændre henvisningen til fondsmæglerselskabet til et fonds-
mæglerselskab I. Hermed ændres anvendelsesområdet for
bestemmelsen, således at den alene gælder for fondsmægler-
selskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om at sænke
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag til ni-
veauerne CRD IV og CRR, jf. lovforslagets § 1, nr. 42-47.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
79
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed. Dette betyder, at Finanstilsynet efter
lovens ikrafttrædelse ikke har mulighed for at pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, at
foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for op-
gørelsen af kapitalgrundlaget.
Til nr. 49 (§ 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed hand-
ler om det kombinerede kapitalbufferkrav. § 125 a, stk. 7,
henviser til det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
125, stk. 8.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 8, bliver til § 125, stk. 3. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningen i § 125 a,
stk. 7, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2, samt at ændre hen-
visningen i § 125 a, stk. 7, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 50 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 126, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-
siver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1.
pkt., i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet
af den gældende § 175 b, stk. 1.
Som følge af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af
§ 175 b, hvorved der indsættes nyt stk. 2, og anvendelses-
området for solvenskapitalkravet efter § 175 b ikke kun er
afgrænset til koncerner, men også grupper af virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed, foreslås det at ændre
henvisningen i § 126 e, stk. 6, fra koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1, til koncerner eller grupper omfattet af § 175 b,
stk. 1 og 2.
Det følger dermed af den foreslåede ændring, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175
b, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 51 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, §
126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 143, stk. 1, nr. 2, til § 125, stk. 1 og 4, til § 125, stk.
1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 52 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet har mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af bl.a. fondsmæglersel-
skabers faste omkostninger.
Det foreslås, at fondsmæglerselskaber ikke skal være omfat-
tet af bestemmelsen som en følge af ophævelsen af den gæl-
dende § 125, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet om
mindst at have et kapitalgrundlag på en fjerdedel af foregå-
ende års faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, i CRR, bliver
omfattet af et tilsvarende krav i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Ophævesen af den gældende § 125, stk. 3,
medfører således, at der ikke er behov for en hjemmel til at
fastlægge nærmere regler om opgørelse af faste omkostnin-
ger for fondsmæglerselskaber.
De fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravet baseret
på faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, CRR, er omfattet
af reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger
nærmere regler i forbindelse med kravet baseret på faste
omkostninger.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Det foreslås, at § 152, stk. 1-3, ophæves.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
80
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om
finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da
LCR skal være 100 pct. indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt, når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR, i 2017.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter ud over
det generelt gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1.
Det foreslås at ændre ordlyden af § 152, stk. 4, så der ikke
længere sker en henvisning til 152, stk. 1, som foreslås op-
hævet med dette lovforslags § 1, nr. 53.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen materiel ændring af
bestemmelsen.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Til nr. 55 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
81
Den gældende § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §
152, stk. 1-4, nævnte forhold. Bemyndigelsen er udnyttet
ved udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bilag 4 til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl.
De særlige regler om operationelle krav ved styring af pen-
geinstitutters likviditet implementerer artikel 86 og 98 i
CRD IV. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder bl.a. krav
om, at de kompetente myndigheder sikrer, at kreditinstitut-
terne udarbejder strategier og systemer for styring og måling
af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af po-
sitionerne. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder endvidere
krav om udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 152,
stk. 5, som bliver til stk. 2, så Finanstilsynet i medfør af be-
stemmelsen kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters strategier og systemer for måling og styring af likvidi-
tetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest
og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici.
Den foreslåede bemyndigelse sikrer, at der fortsat er hjem-
mel til udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der tiltænkes
ingen umiddelbare ændringer af bekendtgørelsen som følge
af den foreslåede ændring.
Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at en virksomheds
omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholds-
mæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virk-
somheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel,
og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine beta-
lingsforpligtelser på grund af manglende finansiering.
Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestyrelsens likvidi-
tetspolitikker samt til indholdet af bestyrelsens retningslinjer
til direktionen om udmøntning af likviditetspolitikken. Her-
udover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte
nærmere krav til institutternes forretningsgange på likvidi-
tetsområdet, herunder at institutterne skal have forretnings-
gange på bestemte områder, for eksempel forretningsgange
for den løbende opgørelse af likviditetsstrømme og forret-
ningsgange for opgørelse af modtagne og stillede sikkerhe-
der. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at præcisere
kravene til den risikoansvarlige for så vidt angår styring af
likviditetsrisici, herunder fastsættelse af krav til beredskabs-
planer for fremskaffelse af finansiering og stress tests samt
gennemførelse heraf, og til kontrol og rapportering af likvi-
ditets- og finansieringsrisici.
Der kan i fastsættelsen af krav tages hensyn til institutternes
likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil og arbejdsom-
råde, samt til institutternes betydning i de lande, hvor de
udøver aktiviteter, herunder om de er udpeget som system-
isk vigtige. Kravene kan variere over tid for at tage højde for
introduktionen af nye produkter med likviditetsrisici eller
ved ændringer i bestående produkter, der øger institutternes
likviditetsrisici. Der er således tale om en ikke-udtømmende
liste over forhold, som Finanstilsynet med bemyndigelsen
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om med hen-
blik på at sikre hensigtsmæssige rammer for måling og sty-
ring af likviditets- og finansieringsrisici i institutter.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
§ 152, stk. 1-3, ophæves med lov nr. 1563 af 15. december
2015, da det med indfasningen af det nye europæiske likvi-
ditetsdækningskrav (LCR) ikke længere er tilladt for med-
lemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om likvi-
ditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2 ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler blev begrænset. Når lov-
ændringen træder i kraft, kan Finanstilsynet således alene
fastsætte nærmere regler om de i § 152, stk. 4, som med lov-
ændringen bliver til § 152, stk. 1, nævnte forhold, dvs. om
fastsættelse af et specifikt likviditetskrav for pengeinstitut-
ter. Efter den gældende bemyndigelse kan Finanstilsynet
fastsætte nærmere regler om bl.a. det generelle likviditets-
krav, som indebærer, at pengeinstitutterne skal have en for-
svarlig likviditet. Denne begrænsning af Finanstilsynets be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters likviditet har ikke været tilsigtet.
Endvidere foreslås med dette lovforslags § 15, nr. 1, be-
grænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 24, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Der henvises til
§ 15, nr. 1, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56 (§ 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 157 i lov om finansiel virksomhed omfatter bl.a. fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler
for egen regning.
82
Det foreslås at indsætte et § 157, stk. 2, hvorefter Finanstil-
synet kan tillade, at visse fondsmæglerselskaber i forbindel-
se med udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumen-
ter kan besidde disse instrumenter for egen regning. En for-
udsætning for at Finanstilsynet kan give tilladelse er, at be-
tingelserne opregnet i den foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1-4, er
opfyldt. Dermed sikres, at selskabet alene kan få tilladelse
fra Finanstilsynet, såfremt de pågældende positioner skyl-
des, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning
af den modtagne ordre, at den samlede markedsværdi af po-
sitionerne ikke overstiger 15 pct. af selskabets startkapital,
jf. § 9, stk. 8, og at selskabet opfylder de krav, der er fastsat
i artikel 92-95 og fjerde del i CRR. Artikel 92-95 i CRR ve-
drører bl.a. kravet om mindst at have en samlet kapitalpro-
cent på 8 pct. samt krav til beregning af den samlede risiko-
eksponering, mens fjerde del af CRR vedrører kravene til
store eksponeringer. Endelig er det en betingelse, at de på-
gældende positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karak-
ter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig
for udførelsen af den nævnte transaktion. I vurderingen af,
om der er tale om besiddelse af positionerne lejlighedsvist
og midlertidigt, lægges vægt på, at besiddelse af positioner
ikke er en fast del af fondsmæglerselskabets forretningsmo-
del, men alene sker lejlighedsvist. I relation til om positio-
nen besiddes midlertidigt, vil der blive lagt vægt på, at posi-
tionen alene besiddes i en periode, der ikke er længere end
den periode, der er nødvendig for udførelsen af transaktio-
nen, idet der ellers vil være tale om handel for egen regning.
Omfattet af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber I, der
ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning ve-
drørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
men som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle
instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2. Fondsmæglerselska-
ber I defineres som fondsmæglerselskaber, som har tilladel-
se til en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, eller fondsmæglerselskaber som opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 57 (§ 173, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at bl.a. § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, finder an-
vendelse på en koncern i de tilfælde, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Endvidere angiver den gældende § 173, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, hvordan opgørelsen af kapitalkra-
vene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4
og 7-9, til § 125, stk. 2-4 og § 125, stk. 5 og 7, ophævet. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningerne i § 173,
stk. 1, 1. og 2. pkt., til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, til § 125,
stk. 1-4.
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 58 (§ 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR) finder anvendelse på en koncern i de tilfælde, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Videre
fastslår den gældende § 173, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, at 1. pkt. kun finder anvendelse for fonds-
mæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Endvidere fastslår den gældende §
173, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at 1. pkt.
kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirk-
somhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Det foreslås, at henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, §§
146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i CRR ændres til en
henvisning til §§ 146, 147 og 182. Ændringen indebærer, at
henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, § 156 og artikel
395 i CRR udgår af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
Baggrunden for forslaget er, at bl.a. det gældende § 125, stk.
5 og 7, ophæves med dette lovforslag § 1, nr. 42-48. Endvi-
dere indskrænkes anvendelsesområdet for de øvrige kapital-
grundlagskrav i § 125 i lov om finansiel virksomhed til kun
at finde anvendelse for fondsmæglerselskaber I, hvormed
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskab I, ik-
ke skal opgøre og opfylde det individuelle solvensbehov,
hvor selskabets risici opgøres i henhold til bekendtgørelse
om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Som konsekvens af at kravene ophæves på
institutniveau for selskaber, der ikke er fondsmæglerselska-
ber I, foreslås det tilsvarende at ophæve kravene på konsoli-
deret niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, samt fondsmægler-
selskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår ligeledes, at § 156 i lov om finansiel virk-
83
somhed finder anvendelse på en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en datter-
virksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen
finder ligeledes anvendelse for en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholding-
virksomhed, som ikke har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Af § 156 i lov om finansiel virksomhed følger det, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et
fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselska-
ber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for speciel-
le likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til §
156 i lov om finansiel virksomhed udgår. Det skyldes, at be-
myndigelsen til at fastsætte et specifikt likviditetskrav alene
omfatter fondsmæglerselskaber I, og ikke fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, og som § 173,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed regulerer. Der
er således tale om en manglende tilretning af regler, som der
hermed rettes op på.
Endelig fastslår den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at grænserne for store eksponeringer i
artikel 395 i CRR finder anvendelse for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skab, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har
en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Lige-
ledes finder bestemmelsen anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksomhed,
der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til ar-
tikel 395 i CRR udgår. Dette foreslås, da fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal over-
holde krav for store eksponeringer på institutniveau. Kravet
skal som følge heraf heller ikke overholdes på konsolideret
grundlag af fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæg-
lerselskaber I, og som ikke har et fondsmæglerselskab I som
dattervirksomhed. Ligeledes skal kravet heller ikke finde an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er øver-
ste modervirksomhed i Danmark for en koncern, hvori der
ikke indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Til nr. 59 (§ 174, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev begrebet ”basiskapi-
tal” erstattet af begrebet ”kapitalgrundlag”. § 174, stk. 1, 4.
pkt., i lov om finansiel virksomhed blev i den forbindelse ik-
ke ændret, og i bestemmelsen anvendes således fortsat be-
tegnelsen basiskapital. Med den foreslåede ændring tilrettes
§ 174, stk. 1, 4. pkt., således at der herefter også i § 174, stk.
1, 4. pkt., anvendes betegnelsen kapitalgrundlag.
Til nr. 60 (§ 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen og
direktionen for den øverste modervirksomhed i en koncern
har pligt til at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapi-
talgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksom-
hed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når den
øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Dan-
mark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed om-
fattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksom-
hed, hvor mindst en af dattervirksomheder skal være et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 1, at bestyrelsen
for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at kon-
cernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker sol-
venskapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed, dog ikke hvis der
i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed som gruppe
2-forsikringsselskab.
Stk. 1 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at implementere
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet, jf. sær-
ligt artikel 213, stk. 2, litra a og b, samt artikel 218, stk. 2 og
3.
Artikel 213, stk. 2, litra a-d, i Solvens II-direktivet afgræn-
ser således de koncernstrukturer, som medlemslandene skal
føre koncerntilsyn med, og det følger videre af artikel 218 i
Solvens II-direktivet, at der for koncernstrukturer omfattet
af artikel 213, stk. 2, litra a og b, skal føres tilsyn med kon-
cernsolvensen.
Med de foreslåede ændringer af § 175 b i lov om finansiel
virksomhed vil bestemmelsen i højere grad følge systema-
tikken i artikel 213, stk. 2, litra a og b, i Solvens II-direktivet
end tilfældet er i dag. Det foreslåede stk. 1 indebærer en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra b, mens det fore-
slåede nye stk. 2 indebærer en gennemførelse af artikel 213,
stk. 2, litra a, i begge tilfælde relateret til kravet om tilsyn
med koncernsolvens, jf. artikel 218, stk. 2 og 3, i Solvens II-
direktivet.
84
Efter lovforslaget påhviler det bestyrelsen for en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, at sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker
solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af datter-
virksomhederne driver forsikringsvirksomhed.
Da der er tale om regulering, der hidrører fra Solvens II-di-
rektivet, præciseres det med forslaget, at kravet ikke finder
anvendelse, hvor der alene udøves virksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber, idet disse netop er kendeteg-
net ved at falde uden for direktivets anvendelsesområde.
I modsætning til i dag, hvor pligten til at sikre kravets over-
holdelse påhviler både bestyrelse og direktion, følger det af
forslaget, at pligten fremadrettet skal påhvile selskabets be-
styrelse. Dette er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Forslaget indebærer på et punkt en mindre sproglig tilpas-
ning i forhold til den gældende affattelse. Det foreslås såle-
des at ændre »en finansiel holdingvirksomhed omfattet af §
5, stk. 1, nr. 10, litra a« til »en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a«.
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed er en del af implementeringen af artikel 213,
stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet, hvorefter der bl.a. skal
udøves koncerntilsyn med forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber, hvis moderselskab er et blandet finansielt hol-
dingselskab, hvilket i en dansk sammenhæng bedst kan sam-
menlignes med en finansiel holdingvirksomhed som define-
ret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Den gældende formulering af stk. 1 kan imidlertid give an-
ledning til en forståelse af henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en holdingstruktur
enten omfattes af litra a eller b. Dette er ikke meningen, og
der vil i praksis ofte være sammenfald, hvor holdingstruktu-
rer omfattes af både § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b. Rent lov-
teknisk er formålet med § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed at fastslå, om en holdingstruktur skal kategori-
seres som finansiel holdingvirksomhed eller ej, og i den
sammenhæng er det mindre vigtigt, om dette er tilfældet ef-
ter litra a eller b. Det foreslås at tilpasse formuleringen, så
det tydeliggøres, at det afgørende er, om en given holding-
struktur opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed. Er det tilfældet, og er bestem-
melsens øvrige kriterier opfyldt, skal bestemmelsen efterle-
ves.
Det følger af den gældende formulering, at kravene finder
anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen
er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-forsikringssel-
skab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Med den foreslåede nye affattelse vedrører stk. 1 ikke læn-
gere situationen, hvor øverste modervirksomhed er et grup-
pe 1-forsikringsselskab, hvilket er i overensstemmelse med
artikel 213, stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet.
Med forslaget er det endvidere ikke længere et krav, at de
omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksom-
hed i koncernen, hvilket skyldes, at dette ikke efter Solvens
II-direktivet er afgørende for, om der skal udøves koncer-
ntilsyn. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en
koncern – eller gruppe, jf. det foreslåede nye stk. 2 – hvor-
igennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af di-
rektivet. Den gældende formulering af bestemmelsen er der-
for uhensigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor
en forsikringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirk-
somhed.
At bestemmelsen ikke længere eksplicit angiver, at øverste
virksomhed skal være beliggende i Danmark, er en teknika-
litet. Reguleringen er indeholdt i en dansk lov, der gælder i
Danmark. Forslaget tiltænker således ikke at gøre op med
den gældende opdeling mellem § 175 b og § 175 c, hvoref-
ter § 175 b adresserer en situation, hvor øverste relevante
enhed er i Danmark, mens § 175 c omvendt adresserer til-
fældet, hvor øverste relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste – i direkti-
vet benævnt det endelige – moderselskab på fællesskabsni-
veau, dvs. på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterle-
ve koncernreglerne, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er § 175 b, stk. 1, rettet mod til-
fælde, hvor en dansk forsikringsholdingvirksomhed eller en
dansk finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, er den øverste forsikrings-
enhed omfattet af Solvens II-reguleringen. Er dette ikke til-
fældet og er øverste forsikringsenhed i koncernen beliggen-
de i et andet EU-land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land som er pligtsubjekt i forhold til regule-
ringen af koncernens forhold. Der kan være omstændighe-
der, som kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om,
at det er det øverste moderselskab på fællesskabsniveau, der
er underlagt koncernreglerne, således at disse skal efterleves
af den øverste forsikringsenhed på nationalt niveau, jf. i øv-
85
rigt direktivets artikel 216 og § 175 c i lov om finansiel virk-
somhed, der omhandler denne situation.
Hvis en koncern eller gruppe af forsikringsselskaber omfat-
tet af Solvens II-reguleringen har enheder placeret i forskel-
lige EU-lande, afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed,
som er koncerntilsynsførende, efter kriterierne anført i di-
rektivets artikel 247. Efter disse kriterier er en afgørende
faktor, hvor forsikringsselskabet – eller flere forsikringssel-
skaber – er beliggende, og dansk koncerntilsyn fordrer der-
for i praksis tilstedeværelsen af et i Danmark beliggende
forsikringsselskab omfattet af Solvens II-reguleringen, dvs.
et gruppe 1-forsikringsselskab.
Efter den gældende formulering af stk. 1 er det et krav, at
mindst en af dattervirksomhederne skal være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Som anført er gruppe 1-forsikringssel-
skaber den i Danmark valgte definition af virksomheder, der
omfattes af Solvens II-reguleringens anvendelsesområde,
mens gruppe 2-forsikringsselskaber er betegnelsen for sel-
skaber, som ikke omfattes. Da en koncern kan bestå af enhe-
der, herunder forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-re-
guleringen, fra forskellige lande i EU, er det ikke meningen
at anvendelsesområdet skal begrænses til tilfælde, hvor der
kun er danske forsikringsselskaber omfattet af Solvens II.
Da den eksisterende formulering kan give anledning til tvivl
herom, ændres formuleringen med forslaget, så det er et
krav, at mindst en af dattervirksomhederne udøver forsik-
ringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng menes
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af den
foreslåede nye formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for koncernen ikke finder anvendelse, hvis
forsikringsvirksomheden i koncernen alene drives gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.
I praksis er det ikke nødvendigvis oplagt, hvilke selskaber,
der indgår i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, hvorfor
afgørelsen heraf kan bero på de konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter bestemmelsens stk. 7, der
bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering at
træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
Det bemærkes, at kravet om opgørelse af koncernsolvens ef-
ter stk. 1 også gælder i tilfælde, hvor der i koncernen indgår
eksempelvis pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan der i
medfør af bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om
opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for kon-
cerner søges om Finanstilsynets godkendelse til at opgøre
koncernsolvensen efter metoder fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og sol-
vensbehov.
Kravet om, at mindst en af dattervirksomhederne skal drive
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde, retter sig både mod tilfældet, hvor den
øverste modervirksomhed er en forsikringsholdingvirksom-
hed, og hvor den øverste modervirksomhed er en finansiel
holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a. Den gældende definition af forsikringshol-
dingvirksomhed sondrer således ikke mellem eksempelvis
gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, men da § 175 b,
stk. 1, som tidligere anført, er udtryk for implementering af
Solvens II-direktivet, skal bestemmelsen alene finde anven-
delse for forsikringsselskaber, der omfattes heraf. Dermed
skal gruppe 2-forsikringsselskaber ikke omfattes.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 61 (§ 175 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at kravet om tilste-
deværelse af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet også finder anvendelse i tilfælde, hvor der drives for-
sikringsvirksomhed gennem et gruppe 1-forsikringsselskab
og tilknyttede forsikringsvirksomheder underlagt Solvens II-
reguleringen.
Det følger således af det foreslåede stk. 2, at stk. 1 finder til-
svarende anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og
til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed, dog ikke hvis de tilknyttede virksomheder ale-
ne driver forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsik-
ringsselskaber.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fattelse af § 175 b, stk. 1, indebærer forslaget til stk. 2 en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra a, i Solvens II-di-
86
rektivet i relation til kravet om tilsyn med koncernsolvens,
jf. artikel 218, stk. 2, i Solvens II-direktivet.
Hvor anvendelsen af § 175 b, stk. 1, grundlæggende fordrer,
at der er tale om en koncern, som dette begreb er defineret i
lov om finansiel virksomhed, dvs. en modervirksomhed og
en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 7-9, samt
§§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed, gør dette sig
ikke gældende i forhold til anvendelsen af stk. 2.
Forslaget til et nyt stk. 2 udspringer af, at der efter artikel
213, stk. 2, litra a, i Solvens II-direktivet skal udøves, hvad
der efter Solvens II-direktivet betegnes som koncerntilsyn
med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er delta-
gende selskaber i mindst et andet forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab.
Et deltagende selskab kan være en modervirksomhed, men
behøver ikke være det, og kan eksempelvis også være et sel-
skab, der besidder en kapitalinteresse i et andet selskab og
således ikke nødvendigvis har bestemmende indflydelse
over dette andet selskab. Efter lov om finansiel virksomhed
er det en forudsætning for, at der er tale om en koncern, at
en virksomhed har bestemmende indflydelse over et andet.
Af denne årsag er anvendelsesområdet for det foreslåede
stk. 2 afgrænset til at vedrøre en gruppe af virksomheder be-
stående af et gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede for-
sikringsvirksomheder underlagt Solvens II-reguleringen. De
kan være knyttet til hinanden som moder- og dattervirksom-
hed, men behøver ikke være det.
Det anvendte begreb tilknyttede virksomheder er tænkt som
en samlebetegnelse for de relevante tilknytninger mellem
flere forsikringsselskaber, som kan indebære, at der er tale
om en forsikringsgruppe underlagt gruppetilsyn. Begrebet
tilknyttede virksomheder tilsigter dermed en implemente-
ring af begreberne »deltagende og tilknyttet selskab«, som
disse er defineret i artikel 212, stk. 1, litra a og b, i Solvens
II-direktivet.
Det følger heraf, at et deltagende selskab er et selskab, som
enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet
selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/
EØF, mens et tilknyttet selskab er det modsatte, dvs. et sel-
skab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab,
hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er
knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF.
I forhold til det foreslåede nye stk. 2 er en til gruppe 1-for-
sikringsselskabet tilknyttet virksomhed dermed en datter-
virksomhed, en virksomhed, som gruppe 1-forsikringssel-
skabet har en kapitalinteresse i, flere virksomheder, der i
henhold til aftale eller vedtægter er underlagt fælles ledelse
med gruppe 1-forsikringsselskabet, eller flere virksomheder,
hvori ledelserne for flertallets vedkommende består af sam-
me personer, som i gruppe 1-forsikringsselskabet.
En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt be-
stemmende indflydelse af en modervirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmende ind-
flydelse er defineret i § 5 b i lov om finansiel virksomhed.
Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe-
derne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 5, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Som anført oven for henviser artikel 212, stk. 1, litra a og b,
i Solvens II-direktivet til artikel 12, stk. 1, i Rådets syvende
direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber. Det-
te direktiv er i dag afløst af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former, hvori artikel 22, stk. 7, er affattet tilsvarende før-
nævnte artikel 12, stk. 1. Som det fremgår oven for følger
det heraf, at der består en relevant tilknytning imellem flere
virksomheder, når flere virksomheder i henhold til aftale el-
ler vedtægter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for
flertallets vedkommende består af samme personer. Det vil
bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor-
vidt der foreligger en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2, som
følge af forbindelser mellem ledelseslagene. Da der er tale
om implementering af EU-regulering vil eventuelle relevan-
te fortolkningsbidrag herfra, eksempelvis fra EIOPA, indgå i
vurderingen.
I praksis er det i øvrigt ikke nødvendigvis oplagt, hvilke sel-
skaber, der indgår i en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2,
hvorfor også afgørelsen heraf kan bero på de konkrete om-
stændigheder.
Det bemærkes yderligere, at der efter bestemmelsens stk. 7,
der bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering
at træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
87
Da en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af § 175 b,
stk. 2, kan bestå af enheder fra forskellige lande er det ikke
meningen at anvendelsesområdet skal begrænses til grupper,
hvor der kun indgår danske forsikringsselskaber omfattet af
Solvens II. Dette er årsagen til, at forslaget angiver, at der
skal være tale om tilknyttede virksomheder, der udøver for-
sikringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng me-
nes forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regulerin-
gens anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af
den foreslåede formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for gruppen omfattet af stk. 2 ikke finder
anvendelse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver
forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselska-
ber, idet disse netop er kendetegnet ved at falde uden for di-
rektivets anvendelsesområde.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
adresserer § 175 b situationen, hvor øverste relevante enhed
er i Danmark, mens § 175 c adresserer tilfælde, hvor øverste
relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste, i direkti-
vet benævnt det endelige, selskab på fællesskabsniveau, dvs.
på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterleve reglerne
for gruppen, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er det foreslåede § 175 b, stk. 2,
rettet mod tilfælde, hvor et dansk gruppe 1-forsikringssel-
skab er den øverste forsikringsenhed i gruppen. Er dette ikke
tilfældet og er øverste forsikringsenhed i gruppen beliggen-
de i et andet EU–land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land, som er pligtsubjekt i forhold til over-
holdelsen af reguleringen af gruppens forhold. Der kan være
omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse fra ud-
gangspunktet om, at det er den øverste enhed på fælles-
skabsniveau, der er underlagt kravene til gruppen, således at
disse skal efterleves af den øverste forsikringsenhed på nati-
onalt niveau, jf. i øvrigt direktivets artikel 216 og § 175 c i
lov om finansiel virksomhed, der omhandler denne situati-
on.
Hvis en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af Solvens
II-reguleringen har enheder placeret i forskellige EU-lande,
afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed, som er gruppe-
tilsynsførende, efter kriterierne anført i direktivets artikel
247.
Hvilket selskab der er øverste forsikringsenhed beror på en
konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
Denne overvejelse om hvilken af flere virksomheder, som er
pligtsubjekt for reglernes efterlevelse, forventes særligt at
kunne blive relevant i et tilfælde, hvor der vurderes at være
en relevant tilknytning imellem flere virksomheder, der be-
står i at flere virksomheder i henhold til aftale eller vedtæg-
ter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for flertallets
vedkommende består af samme personer.
Det foreslåede stk. 2 angiver, at stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse i den i stk. 2 beskrevne situation. Det fremgår af
stk. 1, at det er bestyrelsen, der skal sikre, at en koncern er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapital-
kravet for koncernen, og stk. 2 indebærer, at det er bestyrel-
sen for gruppe 1-forsikringsselskabet, der har andre virk-
somheder knyttet til sig, som skal sikre, at gruppen af forsik-
ringsselskaber er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dæk-
ker solvenskapitalkravet for gruppen. At denne pligt påhvi-
ler bestyrelsen er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 62 (§ 175 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 2, der med lovforslaget bli-
ver stk. 3, at kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1, skal
opgøres i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i
medfør at stk. 9.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 2, der bliver stk.
3, at kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen, jf. stk. 1
og 2, skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og reg-
ler udstedt i medfør af stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 63 (§ 175 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
88
Det følger af det gældende stk. 3, der med lovforslaget bli-
ver stk. 4, at solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering, jf. dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standard-
formlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af
en Finanstilsynet godkendt intern model.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stk.
4, at solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig
konsolidering, jf. dog stk. 5, og enten ved anvendelse af
standardformlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved an-
vendelsen af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 64 (§ 175 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal
opgøres på baggrund af en metode baseret på regnskabs-
mæssig konsolidering efter stk. 3, eller at opgørelsen på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørel-
sesmetode.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 4, der med lov-
forslaget bliver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen
eller gruppen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter stk. 4, eller
at opgørelsen på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering efter stk. 4 skal kombineres med
en anden opgørelsesmetode.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 65 (§ 175 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 5, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse, hvis den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1,
ikke opfylder solvenskapitalkravet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 5, der med lov-
forslaget bliver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksom-
hed finder anvendelse, hvis koncernen eller gruppen ikke
opfylder solvenskapitalkravet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 66 (§ 175 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 6, der med lovforslaget bli-
ver stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for
koncernen i overensstemmelse med § 350 b.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 6, der bliver stk.
7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncer-
nen eller gruppen i overensstemmelse med § 350 b.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 67 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 7, der med lovforslaget bli-
ver stk. 8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at
medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 7, der bliver stk.
8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage
et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
89
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 68 (§ 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 8, der bliver stk. 9, at den
øverste modervirksomhed hvert år skal opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Vi-
dere følger det, at den øverste modervirksomhed ved æn-
dringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 8, der bliver stk.
9, at virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 hvert år skal opgø-
re solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen pr. 31.
december og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resul-
tatet til Finanstilsynet. Videre følger det, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 ved ændringer af betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen eller gruppen skal
foretage en ny opgørelse og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 69 (§ 175 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 9, der med lovforslaget bli-
ver stk. 10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet af stk. 1, som
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncer-
nen, om opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen ef-
ter stk. 3 og 4, og om Finanstilsynets godkendelse af en in-
tern model for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 9, der bliver stk.
10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapi-
talgrundlaget for koncernen og gruppen omfattet af stk. 1 og
2, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen, om opgørelse af solvenskapitalkra-
vet for koncernen eller gruppen efter stk. 4 og 5, og om Fi-
nanstilsynets godkendelse af en intern model for koncernen
eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 70 (§ 175 c, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af det gældende § 175 c, at Finanstilsynet efter
regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
216, stk. 7, i Solvens II-direktivet, kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske
del af en koncern, hvori der indgår et gruppe 1-forsikrings-
selskab, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er be-
liggende i Danmark.
Som en konsekvens af de ændringer, der foreslås foretaget i
§ 175 b, foreslås det at tilpasse § 175 c. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen kan der træffes afgørelse om at §
175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske del af
en koncern, eller gruppe af forsikringsvirksomheder, omfat-
tet af Solvens II-reguleringen, hvis den øverste virksomhed i
koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Hvor bestemmelsen i dag gælder for øverste modervirksom-
hed, vil den således med forslaget fremadrettet gælde for
øverste gruppe 1-forsikringsselskab, øverste forsikringshol-
dingvirksomhed eller øverste finansielle holdingvirksom-
hed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed.
Hvilket selskab der er øverste relevante forsikringsenhed be-
ror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
§ 175 c blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015 for at gennemføre artikel 216 og
217 i Solvens II-direktivet, og anvendelsesområdet for be-
stemmelsen skal fortsat fortolkes i lyset af disse bagvedlig-
gende direktivbestemmelser.
Formålet med § 175 c er at sikre, at Finanstilsynet kan føre
et effektivt tilsyn med en dansk del af en sådan koncern eller
gruppe af forsikringsvirksomheder omfattet af Solvens II-re-
guleringen.
Efter den gældende bestemmelses 2. pkt. påses overholdel-
sen af de relevante bestemmelser af det øverste forsikrings-
selskab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed eller den
øverste blandede finansielle holdingvirksomhed i den dan-
ske del af koncernen.
90
Det foreslås at ændre begrebsanvendelsen i 2. pkt. Som an-
ført under bemærkningerne til ændringen af § 175 b, stk. 1,
anvendes begrebet finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra, som den danske
pendant til direktivets definition af et blandet finansielt hol-
dingselskab. Da situationen i § 175 c netop er, at Finanstil-
synet skal føre tilsyn med en dansk del af en koncern, fore-
slås det at ensrette begrebsanvendelsen med § 175 b, stk. 1.
Til nr. 71 (§ 179, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 179, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder og finan-
sieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed bl.a.
i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan må-
de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapital-
kravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
bl.a. i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan
måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapi-
talkravet i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
Forslaget skyldes, at der med lovforslaget foreslås indsat et
nyt § 175 b, stk. 2, hvorefter § 175 b, stk. 1, finder tilsvaren-
de anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette
tilknyttede virksomheder. Da denne tilknytning kan bestå i
at gruppe 1-forsikringsselskabet er modervirksomhed for en
anden virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed, fore-
slås det at der i § 179, nr. 1, også skal henvises til § 175 b,
stk. 2. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 175 b, stk. 2,
og dertil hørende bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 180, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde, at en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed,
bl.a. i tilfælde hvor modervirksomheden eller koncernen ik-
ke opfylder solvenskapitalkravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Da der med dette lovforslag foreslås indsat nyt stk. 2 i § 175
b er det nødvendigt at ændre henvisningerne i § 180, nr. 1,
til § 175 b, så der fremover henvises til § 175 b, stk. 1, 4 og
5.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 73 (§ 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
finansielle virksomheder m.fl. skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 194, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
91
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev der med § 2, nr. 9,
indsat nye bestemmelser i § 195, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden heraf, og bestemmelserne er ik-
ke trådt i kraft endnu.
Der foreslås med dette lovforslag ikke ændringer af ordly-
den af bestemmelsen i § 195, stk. 1, som blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015.
Derimod ophæves § 195, stk. 2, som denne blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015. Efter bestemmelsen skulle in-
vesteringsforvaltningsselskaber indsende halvårsrapporter
inden en frist på to måneder, hvorimod alle andre finansielle
virksomheder omfattes af en tre måneders frist i § 195, stk.
1. Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 var artikel 68 i
UCITS-direktivet, der fastsætter en indsendelsesfrist på to
måneder for halvårsrapporter for UCITS. Ved en efterføl-
gende gennemgang af bestemmelsen i direktivet er det imid-
lertid vurderingen, at denne ikke omfatter investeringsfor-
valtningsselskaber, men alene selve UCITS’en, hvilket i
Danmark omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde.
Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomhe-
der, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, og de er derfor
omfattet af bestemmelsen i § 195, stk. 1, hvorefter der gæl-
der en tre måneders frist for indsendelse af halvårsrapporter.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slag foreslåede § 195, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er
klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 74, i dette lovforslag foreslås § 195, stk. 1, ny-
affattet. Samtidig foreslås med lovforslagets § 16, nr. 1, at
ændringerne af § 195, stk. 1 og 2, i lov nr. 532 af 29. april
2015 ophæves. Dette indebærer, at den nye bestemmelse i §
195, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 532 af 29. april
2015, udgår, og det hidtidige § 195, stk. 2, vedbliver at være
stk. 2..
De hidtil gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder,
de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomhederne skal indsende deres årsrapport i 3 eksem-
plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i 3 eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggø-
relse er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til § 195,
stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede stk. 1,
3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til
brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 i lov om finansiel virk-
somhed er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er
godkendt af bestyrelsen, mens den i § 195 i lov om finansiel
virksomhed omhandlede årsrapport er godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Til nr. 75 (§ 195, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 195 i lov om finan-
siel virksomhed ændret, og § 195, stk. 3 og 4, blev som kon-
sekvens heraf til § 195, stk. 4 og 5. Ved samme lov blev §
195, stk. 3 og 4, der blev til stk. 4 og 5, ophævet, og der blev
92
indsat en ny § 195, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer,
og ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.
Med dette lovforslags § 16, nr. 1, ophæves ændringen af §
195, stk. 1, som vedtaget ved lov nr. 532 af 29. april 2015.
Det er som følge heraf af tekniske årsager nødvendigt også
at ophæve den ændring af § 195, stk. 3 og 4, der blev vedta-
get ved lov nr. 532 af 29. april 2015, og på ny indføre de
ændringer af den gældende § 195, stk. 3 og 4, der blev ved-
taget med § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Grun-
den hertil er, at der i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april
2015 henvises til den ændring, der blev indført ved § 2, nr.
9, i loven, og som foreslås ophævet med dette lovforslag.
Der er ikke indholdsmæssige forskelle på den lovtekst, der
blev vedtaget ved § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
og den lovtekst, der foreslås indført med § 1, nr. 75, i dette
lovforslag.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slags § 1, nr. 75, foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 18,
stk. 3. Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system
er klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 75, i dette lovforslag foreslås det således, at den
gældende § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet ind-
sættes en ny § 195, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3 ophæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er den foreslåede
ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal
indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den
gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt. Forslaget ligger i forlængelse af
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love, som indførte mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre
dokumenter, som efter loven skal indsendes til Erhvervssty-
relsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse
indfører således regler for de finansielle virksomheder, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårs-
rapporter. Den bemyndigelse, som foreslås til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive ud-
nyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om udform-
ningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med
udgangspunkt i og ud fra erfaringerne med de regler, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven, herunder eventuelt om mulighed for fritagelse fra
pligten til digital indberetning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 76 (§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen i finansielle virksomheder m.fl. ikke kan tilla-
de, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig
hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbe-
stemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven.
93
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler herom. Der gælder dermed yderligere regler for virk-
somheder af interesse for offentligheden i forhold til virk-
somheder, der ikke er virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at ændre § 199, stk. 11, i lov om finansiel virk-
somhed, så det fremgår, at den interne revisionschef og vi-
cerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevirker,
at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem i revisorloven og i forordningen, der gælder for ekster-
ne revisorer for virksomheder af interesse for offentlighe-
den.
Til nr. 77 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 224, stk. 1, nr. 2, henviser til kapitalkravene i
bl.a. § 125, stk. 2, nr. 1 og 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, ophæves § 125, stk. 2. Det
foreslås som følge heraf, at henvisningen i § 224, stk. 1, nr.
2, til § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 78 (§ 225, stk.1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 225, stk. 1, henviser til kapitalkravene i bl.a. §
125, stk. 4 og 5.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5, ophæves. Det foreslås som
følge heraf, at ændre henvisningen i § 225, stk. 1, til § 125,
stk. 4 og 5, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 79 (§ 283, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 283, stk. 2, at den øverste mo-
dervirksomhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, årligt
skal offentliggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation, samt at den øverste modervirksomhed år-
ligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens sol-
vens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring, at virksomheder om-
fattet af § 175 b, stk. 1 og 2, årligt skal offentliggøre en rap-
port om koncernens eller gruppens solvens og finansielle si-
tuation, samt at virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og
2, årligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens
eller gruppens solvens og finansielle situation til Finanstil-
synet.
§ 283 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og implementerede for så vidt angår
kravet om offentliggørelse af en rapport på koncernniveau
artikel 256 i Solvens II-direktivet, mens kravet om indsen-
delse af en årlig uddybende rapport på koncernniveau til Fi-
nanstilsynet udspringer af artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, i
Solvens II-direktivet, med de præciseringer, der følger af ar-
tikel 372, jf. artikel 304, stk. 1, litra b, i Solvens II-forord-
ningen.
Som anført under bemærkningerne til den med dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af nyt § 175 b, stk. 2, er der for-
skel på koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed
og koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet. Kravet om
indsendelse af en uddybende rapport gælder i henhold til
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen for koncer-
ner, som dette begreb forstås i en Solvens II-sammenhæng,
hvorfor kravet efter § 283, stk. 2, foruden for koncerner om-
fattet af § 175 b, stk. 1, også skal gælde for grupper omfattet
af det foreslåede § 175 b, stk. 2. Det foreslås derfor at ændre
stk. 2, så det fremgår, at det er virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2, som skal efterleve bestemmelsen.
De nærmere krav til indholdet af rapporterne følger foruden
af Solvens II-forordningen af bekendtgørelse nr. 1761 af 15.
december 2015 om solvens og finansiel situation for gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner.
Til nr. 80 (§ 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Herudover
fremgår det af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen senest skal foretages den 30. juni
hvert år, og at udpegningen første gang skal ske senest den
30. juni 2014.
Det følger af den foreslåede ændring af § 308, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynets udpegning af danske SIFIer skal ske se-
nest den 30. juni hvert år.
Det vurderes ikke nødvendigt at bibeholde henvisningen til,
at udpegning af danske SIFIer første gang skal ske senest
den 30. juni 2014, da dette allerede er sket. § 308, stk. 1, 3.
94
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 81.
Til nr. 81 (§ 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) senest skal foretages den 30. juni hvert år, og
at udpegningen første gang skal ske senest den 30. juni
2014.
§ 308, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet som følge af den fore-
slåede sammenskrivning af § 308, stk. 1, 1. og 3. pkt., jf.
dette lovforslags § 1, nr. 80, som der henvises til.
Samtidig foreslås der indsat et nyt 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet får mulighed for at foretage yderligere udpegning af
SIFIer.
Det nye 3. punktum sikrer, at Finanstilsynets udpegning af
SIFIer ikke er begrænset til den årlige udpegning.
Udgangspunktet er fortsat, at Finanstilsynet én gang årligt
senest den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Der vil dog
der kunne opstå situationer, der nødvendiggør en udpegning
af et institut som SIFI enten før eller efter den årligt tilbage-
vendende SIFI-udpegning.
Det er f.eks. tilfældet, hvor en omstrukturering i en koncern
for et allerede udpeget SIFI medfører, at et andet institut i
koncernen skal udpeges som et SIFI. Dette kunne eksempel-
vis være tilfældet ved en fusion, hvor et udpeget SIFI fusio-
nerer med et selskab beliggende uden for Danmark, og hvor
det fortsættende selskab har eller får hjemsted i udlandet.
Her vil et datterinstitut i Danmark af det tidligere udpegede
SIFI kunne blive udpeget som et selvstændigt SIFI, når fusi-
onen er gennemført, hvis det pågældende institut allerede i
to på hinanden følgende år har overskredet en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI.
Det samme gør sig gældende, hvor et udpeget SIFI flytter
hjemsted til et land uden for Danmark, men hvor et eller
flere datterinstitutter vedbliver med at have hjemsted i Dan-
mark. Overskrider et datterinstitut allerede en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI i to på hinanden følgende
år, vil det kunne udpeges som SIFI, når flytningen af mode-
rinstituttets hjemsted er gennemført.
Ligeledes vil der ved et udenlandsk kreditinstituts flytning
af hjemsted til Danmark kunne ske udpegning af instituttet
som SIFI, når etableringen er gennemført, hvis instituttet al-
lerede overskrider en eller flere af indikatorerne for at være
et SIFI i to på hinanden følgende år.
Der kan være andre selskabsretlige og koncernretlige for-
hold, der kan medføre, at et institut vil skulle udpeges som
SIFI før eller efter den årligt tilbagevendende SIFI-udpeg-
ning. Det kan f.eks. være tilfældet ved et SIFIs udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen. Har datterinstituttet al-
lerede i to på hinanden følgende år overskredet en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI, vil Finanstilsynet kunne
udpege det pågældende institut som SIFI, når udskillelsen er
gennemført.
Finanstilsynet kan i de angivne og lignende tilfælde foretage
udpegning af et institut som SIFI i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det er en betingelse for Finanstilsynets udpeg-
ning efter den foreslåede bestemmelse, at instituttet opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, herunder at in-
stituttet i to på hinanden følgende år har overskredet en eller
flere af indikatorerne for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren vil kunne udpege et institut
som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en eller
flere af indikatorerne for at blive udpeget som SIFI, uagtet
at indikatorerne ikke har været overskredet i to på hinanden
følgende år, jf. § 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 82 (§ 309, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Institutter, der udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksom-
hed, skal opfylde et ekstra kapitalbufferkrav (SIFI-buffer-
krav), jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år efter udpegningen, jf. § 309, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. SIFI-bufferkravet finder anvendel-
se for det udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og
realkreditinstitut, der indgår i en koncern med det udpegede
SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en ny § 309, stk. 5, som bemyndiger erhvervs-
og vækstministeren til at beslutte, at et institut, der udpeges
som SIFI i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, i lov om finansiel
virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, før fristen
som angivet i § 309, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen sikrer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkravet for kon-
krete institutter. Erhvervs- og vækstministeren kan således
beslutte, at SIFI-bufferkravet skal opfyldes i umiddelbar for-
længelse af et instituts udpegning som SIFI eller et andet
tidspunkt, som ligger før udløbet af indfasningsperioden i §
309, stk. 1.
Bemyndigelsen kan anvendes i de tilfælde, hvor et institut,
der udpeges som SIFI i Danmark, tidligere har været under-
lagt et SIFI-bufferkrav eller et lignende udenlandsk ekstra
95
kapitalkrav, og hvor hensynet bag en indfasningsperiode så-
ledes ikke gør sig gældende. Det vil være tilfældet, hvor Fi-
nanstilsynet udpeger et institut som SIFI i medfør af den
foreslåede § 308, stk. 1, 3. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr.
81. Det vil endvidere være tilfældet, hvor et institut, som
kunne være udpeget i medfør af den foreslåede 308, stk. 1,
3. pkt., udpeges som led i den årlige udpegning, fordi den
koncerninterne omstrukturering eller flytning af hjemsted
som medfører, at instituttet skal udpeges som SIFI i Dan-
mark, finder sted umiddelbart forinden den årlige udpeg-
ning. Det vil også være i tilfælde af en fusion med bl.a. et
allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fortsættende
institut. I de tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden
ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstministeren vil
i medfør af forslaget kunne fravige denne for det konkrete
institut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81, og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervs- og vækstministerens beslutning om at fravige ind-
fasningsperioden for SIFI-bufferkravet finder anvendelse
både på SIFIet og de eventuelle andre pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-
bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolide-
ret grundlag for det udpegede SIFI.
Til nr. 83 (§§ 312 a og 312 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 312 a
Der er ikke efter gældende ret krav om, at systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) eller globale systemisk vigtige
finansielle institut (G-SIFI) skal identificere ansatte, der er
nøglepersoner i instituttet.
Den foreslåede § 312 a, der er ny, fastlægger krav om, at et
SIFI og et G-SIFI, som led i sin virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i insti-
tuttet. Den foreslåede bestemmelse forpligter endvidere et
SIFI og et G-SIFI til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte instituttet har identificeret som nøglepersoner.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”, hvor
der blev indgået aftale om, at de eksisterende egnethed og
hæderlighedskrav også skal gælde for ledende medarbejdere
i systemisk vigtige finansielle institutter og ikke kun for be-
styrelse og direktion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 313 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 84, der indeholder forslag om, at
nøglepersoner i SIFIer og G-SIFIer bliver omfattet af regle-
rne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at et SIFI og et G-SIFI som led i virk-
somhedsstyringen, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, forpligtes til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i instituttet.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil dels være de af SIFIets og G-SIFIets ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, dels de
ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet.
De ansatte, som vil skulle identificeres som følge af, at de i
det daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, vil
bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del
af den daglige ledelse, men som ikke er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktører, eksempelvis en direktør
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en øko-
nomidirektør.
Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal identifi-
ceres som en del af den faktiske ledelse af instituttet, er såle-
des ikke den formelle position som leder, men i stedet om
den pågældende indgår i den faktiske øverste ledelse af in-
stituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau
medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige
ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politi-
kker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige
drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1. Det vil være op til SIFIet og G-
SIFIet at identificere og udpege de ansatte, der udgør den
faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere,
som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af insti-
tuttets organisation og forretningsmodel.
De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i SIFIet
eller G-SIFIet, vil også skulle identificeres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for SIFIets eller G-SIFIets drift. Kreditområdet,
risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den in-
terne revision vil til enhver tid blive anset for nøglefunktio-
ner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed
altid skulle identificeres som nøgleperson.
Kreditområdet og den risikoansvarliges og den compliance-
ansvarliges opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af
30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen). Kreditområdet er beskrevet i be-
96
kendtgørelsens bilag 1. Den risikoansvarlige skal påse, at in-
stituttets risikostyring er betryggende, og have et samlet
overblik over og kendskab til instituttets risici. Den com-
pliance-ansvarlige skal påse, at instituttet har systemer og
procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen
for manglende overholdelse af lovgivningen.
Kravene til revisionschefens funktionsbeskrivelse og kvali-
fikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Derudover vil også andre funktioner i et SIFI eller et G-SIFI
kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis markedsrisi-
koområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestem-
melse bliver SIFIet og G-SIFIet forpligtet til at identificere
de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil være det
enkelte SIFI og G-SIFI, som vil skulle definere eventuelle
andre nøglefunktioner og identificere den ansvarlige for
funktionen som nøgleperson. Det vil således bero på en
konkret vurdering på baggrund af SIFIets eller G-SIFIets or-
ganisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte, som i
kraft af deres stilling er ansvarlig for en nøglefunktion i in-
stituttet.
Det forhold, at en ansat i et SIFI eller et G-SIFI er udpeget
som væsentlig risikotager i henhold til Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil,
medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identi-
ficeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 312 a,
stk. 1. Vurderingen af om en ansat skal udpeges som væ-
sentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr.
818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtel-
ser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes. En
nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-
medarbejder i ledelsesbekendtgørelsens forstand, hvor en
ansat er nøglemedarbejder som følge af dennes særlige vi-
den og kompetencer inden for en specifik enhed i instituttet.
En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af
sin stilling enten som en del af den daglige ledelse eller som
ansvarlig for en nøglefunktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et SIFI og et G-
SIFI ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner. Ved ændringer i SIFIets el-
ler G-SIFIets forhold, herunder for eksempel organisations-
ændringer eller fratrædelser, skal instituttet således vurdere,
om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af,
hvem der skal identificeres som nøglepersoner. Pligten til at
identificere instituttets nøglepersoner påhviler SIFIet hen-
holdsvis G-SIFIet, men i praksis vil det typisk være en op-
gave, der påhviler direktionen, som led i den daglige ledelse
i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at
identificere instituttets nøglepersoner. Det er dog en forud-
sætning til opfyldelse heraf, at der hos den pågældende med-
arbejder, såvel som hos SIFIet eller G-SIFIet, ikke kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er iden-
tificeret som nøgleperson.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 115, fore-
slås det, at overtrædelse af den foreslåede § 312 a, straffes
med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende identi-
fikation af instituttets nøglepersoner således vil kunne straf-
fes med bøde i henhold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til den foreslåede ændring af §
373, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Hvor eksempelvis
et SIFI eller et G-SIFI fuldstændig undlader at identificere
nøglepersoner, eller over en periode på 2-3 år undlader at
opdatere identificeringen af nøglepersoner i overensstem-
melse med den løbende forpligtelse, jf. det foreslåede § 312
a, stk. 1, vil instituttet kunne straffes med bøde. Herudover
vil et SIFI eller et G-SIFI i tilfælde, hvor instituttet undlader
at identificere en nøgleperson, der helt åbenbart er en nøgle-
person, eksempelvis den compliance-ansvarlige, kunne
straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at et SIFI og et G-SIFI forpligtes til at
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte instituttet har
identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede §
312 a, stk. 1, herunder hvilke stillinger de identificerede
nøglepersoner varetager.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forplig-
telse for instituttet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i
medfør af den foreslåede § 312 a, stk. 1, herunder de stillin-
ger, som de pågældende nøglepersoner varetager. Underret-
ningsforpligtelsen indebærer, at instituttet skal underrette Fi-
nanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner, ligesom instituttet skal
underrette om enhver ændring i de stillinger som de identifi-
cerede nøglepersoner varetager. Dette vil eksempelvis gælde
de situationer, hvor en stilling, som hidtil har været vareta-
get af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en
97
stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal va-
retage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Underretning til Finans-
tilsynet skal foretages i umiddelbar forlængelse af, at SIFIet
og G-SIFIet har foretaget identifikation af instituttets nøgle-
personer eller der er sket ændringer i kredsen af identificere-
de nøglepersoner eller i de stillinger der varetages af identi-
ficerede nøglepersoner.
Underretningsforpligtelsen sikrer, at Finanstilsynet til enh-
ver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af instituttet, og hvilke ansatte,
der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. Endvidere
sikres herved, at Finanstilsynet er bekendt med enhver æn-
dring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. Oplys-
ningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn
med efterlevelsen af det foreslåede § 312 a, stk. 1, og § 313
a.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 116, vil
overtrædelse af den foreslåede § 312 a, kunne straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 312 a, stk. 2, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende under-
retning til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 312 a,
stk. 2, således vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr.
116. Hvor eksempelvis et SIFI eller G-SIFI fuldstændigt
undlader at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte in-
stituttet har identificeret som nøglepersoner, vil instituttet
således kunne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 312 b
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der et krav om, at mindst 50 procent af en variabel løndel til
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal bestå af instrumenter. § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at 40-60
procent af bestyrelsen og direktionens variable løndel i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder skal udskydes over en peri-
ode på mindst 4 år.
Forslaget til § 312 b gennemfører artikel 94, stk. 1, litra m,
som præciseres af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit
IV, underafsnit 15.2, retningslinjenummer 240.
Forslaget til § 312 b skærper kravet om udskydelse af varia-
bel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed, for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SI-
FIer og G-SIFIer. For andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på SIFIers og G-SIFIers risikoprofil, fin-
der udskydelseskravet i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finan-
siel virksomhed anvendelse.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 77 a,
stk. 1, nr. 1, nr. 6-7, stk. 2-9, § 77 b og § 77 d finder også
anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
SIFIer og G-SIFIer.
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen
og direktionen. Eksempelvis kan et SIFI eller G-SIFI helt el-
ler delvist undlade at udbetale variabel løn, såfremt kapital-
kravet eller solvenskravet ikke er overholdt på udbetalings-
tidspunktet. Et andet eksempel er § 77 a, stk. 1, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder et forbud mod ud-
betaling af variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, så-
fremt et SIFI eller G-SIFI har fået en frist efter § 225, stk. 1
eller stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om opfyldelse af
solvenskravet. Forbuddet gælder alene for variabel løn i en
tidsbegrænset periode.
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed indeholder nogle skær-
pede begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen og
direktionen i tilfælde, hvor et SIFI har modtaget statsstøtte
eller lignende støtte.
§ 77 d i lov om finansiel virksomhed, indeholder krav om
skriftlig generalforsamlingsgodkendt lønpolitik, krav om of-
98
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens lønninger og
oplysningskrav til formandens beretning.
§ 312 b finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 1, skal udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed til
medlemmer bestyrelsen og direktionen i et SIFI eller G-SIFI
ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
udskydelsesperiode for bestyrelse og direktion i finansielle
virksomheder, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 5, fra mindst 4 år til
mindst 5 år for bestyrelse og direktion i SIFIer og G-SIFIer.
Udskydelsesperioden på 5 år er fastsat på baggrund af insti-
tutternes størrelse, interne organisation og omfang og kom-
pleksiteten af deres aktiviteter. Udskydelseskravet i det fore-
slåede § 313 b, stk. 1, finder alene anvendelse for bestyrel-
sen og direktionen i selve SIFIet og G-SIFIet. Kravet finder
således ikke anvendelse i forhold til deres hverv i danske og
udenlandske datterselskaber. Her finder de almindelige nati-
onale krav om udskydelse anvendelse. Dette vil i forhold til
danske datterselskaber være § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forslaget til § 312 b, stk. 1, skal forstås således, at udbeta-
lingen af den udskudte del af den variable løn først kan på-
begyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen.
Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgø-
relsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier,
der ligger til grund for beregningen af den variable løns stør-
relse i henhold til aftalen mellem instituttet og det pågæl-
dende medlem af bestyrelsen og direktionen foretages.
Endvidere forudsættes det i den foreslåede bestemmelse, at
den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller
med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum
imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne
har ændret sig, således at den udskudte del af den variable
løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Eksempelvis kan et
SIFIs eller G-SIFIs økonomiske situation være væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den va-
riable løn, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er at sikre, at en variabel løn, der ba-
serer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater op-
nået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver
justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende inve-
stering i årene efter i instituttet.
Da tidshorisonten for instituttets realisering af fortjenester
og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer,
skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af ud-
betalingen af en del af den relaterede variable løn til med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen.
Da det er formålet med forslaget at begrænse muligheden
for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet ind-
sats eller investering, der på længere sigt viser sig at være
tabsgivende for instituttet, skal forslaget endvidere ses i
sammenhæng med § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. § 77 a, stk. 4, stiller krav om revurdering af dels resul-
tatkriterier, som har dannet grundlag for tildeling af den va-
riable løn, dels vurdering af om bestyrelsen og direktionens
fortsat opfylder krav til egnethed og hæderlighed og dels
vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Revurde-
ringen skal foretages forud for udbetalingstidspunktet, og
det er en forudsætning for hel eller delvis udbetaling af de
variable løndele, at disse kriterier er opfyldt.
Der er tale om ”større beløb”, hvis den samlede variable løn
før skat overstiger 750.000 kr. om året.
For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om år-
et, må instituttet foretage en vurdering af, om de variable
løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderin-
gen kan der, som angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 24,
Folketingstidende 2010-11, A, L 49, som fremsat, side 66,
som senest ændret ved § 1, nr. 38, Folketingstidende
2013-14, A, L 133, som fremsat, side 106-108, lægges vægt
på sammenhængen mellem den variable løndel og den på-
gældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt 40-60 pct. af bestyrelsens og direktionens variable
løn ikke udskydes over en periode på mindst 5 år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og
investorernes langsigtede interesser.
Hvis bestyrelsens og direktionens variable aflønning alene
honorerer en kortsigtet indsats, kan eksempelvis væsentlige
99
tabsgivende dispositioner som viser sig på længere sigt få
store konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Efter det foreslåede stk. 2, skal en væsentlig del af den ud-
skudte variable løndel til bestyrelsen og direktionen i SIFIer
og G-SIFIer bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig
af virksomhedens struktur, aktiebaserede instrumenter, eller
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom-
hedens kreditværdighed. Bestemmelsen er ny. Stk. 2 finder
alene anvendelse for bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-
et og G-SIFIet. Kravet finder således ikke anvendelse i for-
hold til deres hverv i danske og udenlandske datterselskaber.
Her finder de gældende nationale udskydelseskrav anven-
delse.
For en nærmere beskrivelse af instrumenterne henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24, Folketingstidende 2010-11,
A, L 49, som fremsat, side64-66, som senest ændret ved § 1,
nr. 41, Folketingstidende 2013-14, A, L 133, som fremsat,
side 108-109..
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en væsentlig del
af den udskudte variable løndel til bestyrelsen og direktio-
nen i SIFIer og G-SIFIer skal bestå af instrumenter frem for
kontanter, hvilket sikrer, at de har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Det må antages, at de-
res interesse i, at kursen på instrumenterne stiger, er større,
når en væsentlig andel af den variable udskudte løndel ud-
gør instrumenter. Ligeledes har medlemmerne af bestyrelsen
og direktionen i samme periode en interesse i, at instrumen-
ternes værdi ikke falder.
Instituttet foretager en vurdering af, hvor meget af den sam-
lede instrumentandel, der skal udskydes i en periode på
mindst 5 år. I vurderingen af, hvornår instrumentandelen må
anses for at udgøre ”en væsentlig del” af den samlede ud-
skudte variable løndel, skal der bl.a. lægges vægt på, hvor
meget af den samlede variable løndel, der er blevet udskudt,
f.eks. 60 pct. Størrelsen af den samlede udskudte variable
løndel på 40-60 pct. skal således indgå i vurderingen af stør-
relsen på den udskudte variable instrumentandel, som skal
være ”væsentlig”. Det vil sige, at såfremt 60 pct. af den
samlede variable løndel er blevet udskudt, da vil en væsent-
lig del, eksempelvis mindst 80 pct. heraf, skulle bestå af in-
strumenter. Endvidere skal virksomhedens størrelse og kom-
pleksitet indgå i væsentlighedsvurderingen ved fastsættelse
af størrelsen af den udskudte instrumentandel. For nærmere
gennemgang af hvad der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af virksomhedens størrelse og kompleksitet
henvises til de specielle bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
En væsentlig del af den udskudte variable løn efter den fore-
slåede § 312 b, stk. 2, vil i alle tilfælde være over 50 pct.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt en væsentlig del af de udskudte variable løndele til-
delt bestyrelsen og direktionen ikke består af instrumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og til
investorernes langsigtede interesser. Bestemmelsen sikrer, at
den variable aflønning til bestyrelsen og direktionen honore-
rer en langsigtet indsats, da overdreven honorering af ek-
sempelvis kortsigtede indsatser kan medføre væsentlige
tabsgivende dispositioner for instituttet på sigt og få store
konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne, hvil-
ket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
100
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 84 (§§ 313 a og 313 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 313 a
§ 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed indeholder i
dag krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et le-
delsesmedlem til enhver tid have tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og
uafhængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet.
Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem må
heller ikke have indgivet begæring om eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. End-
videre må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomi-
ske situation eller via et selskab, som den pågældende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, på-
føre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab. Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig
vis.
Finanstilsynet foreslår i dag en individuel egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering af direktører og bestyrelsesmedlemmer
i henhold til § 64, stk. 1-3, ved de pågældendes indtræden i
ledelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af,
om en direktør eller bestyrelsesmedlem lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2 og stk.
3, nr. 1, 3 og 4, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor, jf. § 64,
stk. 4.
En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt
til at orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64,
stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindel-
se med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af §
64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. En direktør eller et bestyrel-
sesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af §
64, stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er kredsen af personer, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 64,
stk. 1-5, pr. 1. januar 2016 blevet udvidet til at omfatte nøg-
lepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed. Nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab er dels ansatte, der er en del af den fakti-
ske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er ansvarlige for
en nøglefunktion i selskabet. Finanstilsynet kan på tilsvaren-
de måde som ved direktører påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene.
Det foreslås med § 313 a, at § 64, stk. 1-5, skal finde anven-
delse for ansatte i et SIFI og et G-SIFI, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
Den foreslåede § 313 a vil medføre, at ansatte i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFIer), der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83,
bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i §
64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet får mulighed for at give et SIFI og et G-SIFI et
påbud om at afsætte en nøgleperson. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SIFIer, der
som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
sådanne i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Et in-
stitut skal ifølge § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en
klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. SIFIer og G-SIFIer
skal som led i virksomhedsstyringen identificere instituttets
nøglepersoner. Forpligtelsen til at identificere nøgleperso-
nerne og underrette Finanstilsynet herom påhviler således
SIFIet henholdsvis G-SIFIet. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
101
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificerede som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal leve op til kravene til egnethed og hæder-
lighed for at kunne bestride de pågældende stillinger. Kravet
vil tillige gælde for personer, der bestrider en stilling som
nøgleperson midlertidigt, herunder ved konstitueringer. Fi-
nanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3,
jf. det foreslåede § 313 a, tage udgangspunkt i de krav, som
stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den
funktion eller det område, som nøglepersonen skal være an-
svarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav som en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og hvilket SIFI eller G-SIFI, vedkommende er
ansat i. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgle-
person er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold vedrø-
rende den pågældendes praktiske erfaring med det relevante
område, herunder om vedkommende har haft ansættelse in-
den for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og er-
faring den pågældende har opnået på baggrund heraf. Rele-
vant erfaring vil afhængig af den konkrete stilling kunne
være opnået inden for andre brancher og f.eks. brancheorga-
nisationer og offentlige myndigheder.
For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves
det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner, at den pågæl-
dende har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden
for de seneste fem år. Erfaringen kan være opnået ved både
rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revi-
sor for en finansiel virksomhed af samme type som SIFIet
eller G-SIFIet, hvor den pågældende skal være revisions-
chef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virk-
somheden eller koncernen end revision.
Såfremt SIFIet eller G-SIFIet har valgt at outsource en nøg-
lefunktion, vil det være den ansvarlige for nøglefunktionen i
instituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og
leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Der vil ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner blive taget højde for sædvanlige ansættelses-
processer, herunder institutternes behov for forud for tiltræ-
delse at få afklaret, om en ansøger kan varetage en stilling
som nøgleperson.
Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer skal Finanstilsynet have samme mulighed
for at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte de pågælden-
de nøglepersoner, hvis de ikke længere lever op til kravene
om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen
og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Det følger
af den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksom-
hed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktø-
ren i medfør af § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsvarende
gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, for en nøgle-
person i et gruppe 1-forsikringssselskab. Da nøglepersoner i
et SIFI eller et G-SIFI alene kan afskediges af instituttet
selv, er det, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, foreslået at indsætte
et nyt stykke i § 351, som giver Finanstilsynet mulighed for
at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte ansatte, der er
identificerede som nøglepersoner i medfør af det foreslåede
§ 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene i §
64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et G-
SIFI som følge af, at den pågældende har udvist en uansvar-
lig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed forudsætter, at der er tale om grove eller
gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at
den pågældendes adfærd i sig selv medfører eller udgør en
væsentlig risiko for, at instituttet lider tab eller kan lide tab.
Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapporte-
ring til direktionen og om nødvendigt bestyrelsen i henhold
til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig
adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre
tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud
om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøg-
lepersons gentagne undladelse eller manglende handling ef-
ter omstændighederne kunne begrunde et påbud om afsæt-
telse af den pågældende.
Som følge af at en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt
forhold med SIFIet eller G-SIFIet, vil det være op til insti-
tuttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige kon-
sekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson skal
medføre. Det betyder, at det hører under instituttets kompe-
tence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal af-
skediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende
kan varetage en anden stilling i instituttet. Det må forventes,
at et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil hindre, at
den pågældende kan varetage en anden stilling som nøgle-
person i instituttet, da Finanstilsynet vil skulle foretage en
fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i
forbindelse med skiftet til den nye stilling, og da påbuddet
vil indgå i denne vurdering.
102
Hvis en nøgleperson i et SIFI eller et G-SIFI ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstil-
synet som følge heraf giver instituttet påbud om at afsætte
den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighe-
derne give anledning til en vurdering af, om de lovovertræ-
delser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfø-
rer, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af,
om instituttets direktørs adfærd giver grund til at antage, at
direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og om
instituttet i givet fald også skal påbydes at afsætte direktio-
nen eller dele heraf. Såfremt den pågældende nøgleperson er
ansat af SIFIets eller G-SIFIets bestyrelse, skal der tilsva-
rende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til,
at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at
nedlægge hvervet.
Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et
G-SIFI vil kunne forlanges indbragt for domstolene af insti-
tuttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. den
foreslåede ændring til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 94.
Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold
omfattet af § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 64, stk. 5, og § 313 a,
kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 313 b
I § 78 i lov om finansiel virksomhed stilles en række krav til
hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en finansiel
virksomhed kan bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direktionsmedlemmer
i den finansielle virksomhed, samt disses nærtstående. Be-
tingelserne gælder også for eksponeringer imod selskaber,
hvor de nævnte personer helt eller delvist ejer selskabet eller
deltager i ledelsen heraf.
Med den foreslåede § 313 b, stk. 1, indføres der krav om, at
eksponeringer mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
fra ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, i et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal godkendes af direkti-
onen. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
313 a, jf. ovenfor, der udvider personkredsen, som skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed til også at omfatte ansatte, der er identi-
ficerede som nøglepersoner i SIFIer eller G-SIFIer. Der vil
således være tale om samme personkreds, som både skal eg-
netheds- og hæderlighedsvurderes og være undergivet kra-
vet om godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nøglepersonernes
privatøkonomiske engagement med SIFIet eller G-SIFIet ik-
ke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uaf-
hængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat,
der identificeres som nøgleperson, vil altid indtage en cen-
tral position i instituttet, og den foreslåede bestemmelse på-
lægger således direktionen at hindre, at der opstår et økono-
misk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og insti-
tuttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i
varetagelsen af sin stilling.
Herudover tilsigter den foreslåede bestemmelse at sikre, at
nøglepersoner ikke udnytter deres position i instituttet til at
opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sæd-
vanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
SIFIets og G-SIFIets interne revisionschef og interne vicere-
visionschef er ikke omfattet af de foreslåede stk. 1-3, uanset
at den interne revisionschef altid – og den interne vicerevisi-
onschef eventuelt – vil være identificeret som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Dette skyldes, at
den eksterne revisor, den interne revisionschef og den inter-
ne vicerevisionschef i et SIFI eller et G-SIFI er omfattet af §
78, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne
bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eks-
ponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en eks-
tern revisor, den interne revisionschef eller den interne vice-
revisionschef, hvilket således gælder uændret.
Eksponering er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der kun må bevil-
ges eksponeringer mod nøglepersoner i henhold til institut-
tets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Herved forstås betingelser og vilkår svarende til
de vilkår, som tilbydes instituttets kunder. Dette indebærer
bl.a., at den i det foreslåede stk. 1, omfattede personkreds
ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.
103
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt. om revisorerklæringer giver in-
stituttets eksterne revisor pligt til at vurdere eksponeringer
mod den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om ekspo-
neringen er ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetin-
gelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil
eksponeringer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbe-
tingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan
imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af om-
stændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten. Kravet omfatter de eksponeringer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til instituttets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vil-
kår. Erklæringen skal fremgå af revisionsprotokollatet til in-
stituttets årsrapport.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at SIFIets og G-SIFIets eks-
ponering mod nøglepersoner løbende skal overvåges af di-
rektionen. Direktionen bør fastlægge retningslinjer for over-
vågningen med henblik på at sikre, at direktionen modtager
rapportering om udviklingen i eksponeringen, hvis denne af-
viger fra de vilkår, eksponeringen blev bevilget på, herunder
ved en nøglepersons misligholdelse af eksponeringen.
Det foreslåede stk. 4, indebærer, at eksponeringer mod nært-
beslægtede til nøglepersoner er omfattet af kravet om direk-
tionens samtykke til og overvågning af eksponeringer samt
godkendelse af sikkerhedsstillelse fra disse.
Det bemærkes, at nærtbeslægtede til den interne revisions-
chef og eventuelt den interne vicerevisionschef, i tilfælde af
at denne er identificeret som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, vil være omfattet af kravet om direktionens god-
kendelse af eksponering mod og sikkerhedsstillelse fra de
pågældende. Direktionen vil endvidere skulle overvåge for-
svarligheden og forløbet af eksponeringer mod de pågæl-
dende.
Til nr. 85 (§ 333 a, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 333 a i lov om finansiel virksomhed indeholder bestem-
melser om nedsættelsen af Penge- og Pensionspanelet og om
udpegning af panelets medlemmer.
Det fremgår af den gældende § 333 a, stk. 2, nr. 4, at et af
panelets medlemmer indstilles af InvesteringsForeningsRå-
det. InvesteringsForeningsRådet har skiftet navn til Investe-
ringsfondsbranchen, og den foreslåede ændring er en konse-
kvens af dette navneskift. Forslaget medfører ingen materi-
elle ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 86 (§ 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 341, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
sparevirksomheder skal indsende kopi af den godkendte års-
rapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 341, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
104
Til nr. 87 (§ 343 a, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 343 a i lov om finansiel virksomhed regulerer investe-
ringsrådgivere og fastslår som udgangspunkt i stk. 1, at virk-
somheder, der udøver investeringsrådgivning, skal have til-
ladelse som investeringsrådgivere. En investeringsrådgiver
må yde investeringsrådgivning og anden virksomhed, der
knytter sig hertil, herunder rådgivning til virksomheder ve-
drørende kapitalstruktur og industristrategi. Anden aktivitet
må ikke ydes i samme juridiske enhed. Derimod må en inve-
steringsrådgiver gerne udøve anden investeringsaktivitet,
hvis bare denne aktivitet udøves i en anden juridisk enhed.
Der er imidlertid flere typer af virksomheder, der kan yde
investeringsrådgivning, men som reguleres af andre dele af
den finansielle lovgivning. Disse virksomheder og ydelser er
i medfør af § 343 a, stk. 2, undtaget fra kravet om tilladelse
som investeringsrådgiver efter stk. 1 og dermed fra bestem-
melserne i kapitel 20 a om investeringsrådgivere. De virk-
somheder, der er omfattet af undtagelserne i stk. 2, reguleres
af andre dele af den finansielle lovgivning og har en finan-
siel tilladelse i medfør af denne lovgivning. En tilladelse til
at udføre investeringsrådgivning i tilknytning til den finan-
sielle hovedaktivitet vil skulle meddeles i medfør af den lov-
givning, hvorefter den finansielle tilladelse allerede er med-
delt.
§ 343 a, stk. 2, nr. 2, omfatter efter den gældende formule-
ring bl.a. kollektive investeringsordninger, som er meddelt
tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v. Med den
foreslåede ændring af § 343 a, stk. 2, nr. 2, foreslås kollekti-
ve investeringsordninger, som er meddelt tilladelse efter lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., omfattet
af undtagelsen.
Efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
skal en forvalter af alternative investeringsfonde enten regi-
streres hos Finanstilsynet eller meddeles en tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Afgørende er primært
omfanget af de midler, der er i fonden, men også hvilke in-
vestorer fonden retter sig imod. Det er alene forvaltere med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som
kan få en tilladelse til at udføre investeringsrådgivning. En
registreret forvalter af alternative investeringsfonde kan så-
ledes ikke i henhold til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. få tilladelse til at yde investeringsrådgiv-
ning. Såfremt en registreret forvalter ønsker at udføre inve-
steringsrådgivning, vil en sådan forvalter skulle søge om til-
ladelse som forvalter af alternative investeringsfonde samt
investeringsrådgivning i tilknytning hertil efter lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Alternativt vil
det også være muligt for en registreret forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at opretholde denne status, såfremt for-
valteren udfører investeringsrådgivning fra en anden juridisk
enhed, der opnår tilladelse som investeringsrådgiver efter
lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2, er en implementering af
artikel 2, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter (MiFID), der undtager kollektive investe-
ringsinstitutter fra direktivets anvendelsesområde. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde anses for omfattet af be-
grebet kollektive investeringsinstitutter og bør derfor også
nævnes i bestemmelsen.
Til nr. 88 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I § 344, stk. 1, angives de regler, som Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvar-
lig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn deles mellem Erhvervsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn i
forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til virksomheder af inte-
resse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af den foreslåede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finans-
tilsynet er med dette forslag ansvarlig for at udøve det til-
syn, som er beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, i
forhold til disse virksomheder.
Det foreslås, at dette tilføjes § 344 i lov om finansiel virk-
somhed som et nyt pkt. 4, således at det fremgår, at Finans-
tilsynet endvidere er ansvarlig for tilsynet efter § 32, stk. 3,
nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt angår virk-
somheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ændringen indebærer alene, at § 344 om Finanstilsynets til-
syn er opdateret, og ændringen har derfor ikke nogen selv-
stændig betydning.
Til nr. 89 (§ 344, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 344, stk. 11, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
105
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer-
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Det foreslås, at indsætte et 2. punktum i § 344, stk. 11, hvor-
efter 1. punktum finder tilsvarende anvendelse for grupper
omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i
gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og bemærkningerne
til denne lov henviser bl.a. til at flere direktiver på det finan-
sielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at
Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfæl-
de, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land
udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holding-
virksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en
grænseoverskridende koncern. Det bemærkes, at forsik-
ringsholdingvirksomheder først senere blev omfattet af be-
stemmelsen.
Bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012, gi-
ver yderligere eksempel, hvoraf det fremgår at bestemmel-
sen også skal medvirke til at sikre, at Finanstilsynet har
hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de
kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.
Den gældende formulering af § 344, stk. 11, retter sig alene
mod koncerner og vil derfor ikke kunne anvendes i en situa-
tion omfattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2, hvor til-
knytningen mellem de relevante virksomheder ikke udgør et
koncernforhold, som dette begreb er defineret i § 5 a i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget om indsættelse af et 2. punktum skyldes, at en
gruppe af forsikringsselskaber, jf. det foreslåede nye § 175
b, stk. 2, også kan bestå af enheder fra forskellige lande, og
at lovvalgsregler i Solvens II-reguleringen kan medføre, at
tilsynet med gruppen i et vist omfang ikke skal udøves af
danske myndigheder.
Til nr. 90 (§ 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet kan få adgang til
de oplysninger fra blandede holdingvirksomheder, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Til nr. 91 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i henhold til § 351, stk. 1 og stk. 4, der
med dette lovforslag bliver stk. 5, mulighed for at afsætte en
direktør i en finansiel virksomhed eller en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde af, at den pågældende
ikke længere lever op til § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde påbyde
et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel
virksomhed, jf. § 351, stk. 2.
Det foreslås med § 351, stk. 4, at Finanstilsynet skal kunne
påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsæt-
te en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til kravene i § 64, stk. 2 el-
ler 3, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et
SIFI og et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende, f.eks. som følge af domfældelse vedrørende strafbare
forhold eller uforsvarlig adfærd, ikke længere lever op til
kravene i § 64, stk. 2 eller 3, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås indsat på baggrund af det foreslåede
§ 313 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84, hvorefter an-
satte i SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 312 a, stk. 1, omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede stk. 4 er en følge af, at nøgleper-
sonerne alene kan afsættes af instituttet selv. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 83 og 84.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at det er den samme re-
aktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør efter § 351, stk. 1,
eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son i medfør af § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5.
Til nr. 92 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 351, stk. 5, 1. pkt., har Finanstilsynet
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører, gruppe 1-forsikringsselskaber at afsætte nøgle-
personer og bestyrelsesmedlemmer at nedlægge deres hverv
i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i
en straffesag.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indebærer en udvidelse af den gældende be-
stemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed
for herudover at påbyde et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
106
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 313 a. Et
sådant påbud vil indebære, at den ansatte ikke kan varetage
stillingen som nøgleperson, før straffesagen er afgjort. Det
vil være op til SIFIet eller G-SIFIet at træffe beslutning om
de ansættelsesretlige konsekvenser af påbuddet, herunder
om den ansatte vil kunne varetage en anden stilling i insti-
tuttet i den mellemliggende periode.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84.
Til nr. 93 (§ 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed skal varigheden af et påbud om ned-
læggelse af et bestyrelseshverv i en finansiel virksomhed ef-
ter § 351, stk. 2, på baggrund af manglende efterlevelse af §
64, stk. 2 og 3, nr. 2-4, eller efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk.
1, fremgå af påbuddet.
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed i § 351, stk. 6, der bliver stk. 7,
hvorefter varigheden af et påbud om nedlæggelse af et be-
styrelseshverv i en finansiel virksomhed efter § 351, stk. 2,
på baggrund af § 64, stk. 2 og 3, nr. 2-4 eller § 64 b, eller
efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, hvorefter Finanstil-
synet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgle-
personer i medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede ændring indebærer, at
også varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund
af et bestyrelsesmedlems manglende gennemførelse af
grundkursus i henhold § 64 b, stk. 1, skal fremgå af påbud-
det.
§ 64 b blev med § 1, nr. 7, i lov nr. 1490 af 23. december
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar
ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbe-
skyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelses-
medlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjene-
ster og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indsat i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder krav
om, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grund-
kursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, der følger af bestyrelseshver-
vet. Grundkurset skal gennemføres inden for 12 måneder ef-
ter bestyrelsesmedlemmets indtræden i bestyrelsen. Finans-
tilsynet fik samtidig ved en ændring af § 351, stk. 2, mulig-
hed for at påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke har gen-
nemført grundkurset rettidigt, at nedlægge sit bestyrelses-
hverv i virksomheden, jf. § 1, nr. 24, i lov nr. 1490 af 23.
december 2014. Herudover blev det med en ændring af §
351, stk. 5, vedtaget, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af et bestyrelsesmedlems manglende ef-
terlevelse af § 64 b skal fremgå af påbuddet, jf. § 1, nr. 25.
Stk. 5 er med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II-
og omnibus II-direktivet) blevet stk. 6, og indsættelsen af et
nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
91, indebærer, at det bliver stk. 7.
§ 64 b og ændringerne af § 351, stk. 2 og 5, er endnu ikke
sat i kraft, idet tidspunktet for ikrafttræden skal fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490
af 23. december 2014.
§ 64 b og ændringen af § 351, stk. 2, jf. § 1, nr. 7 og 24, i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, forventes sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2017. Ændringen af § 351, stk. 5, jf. §
1, nr. 25, sættes ikke i kraft, jf. ovenstående, og den foreslå-
ede ændring, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 93,
træder således i stedet herfor.
Til nr. 94 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., som følge af indsættelsen af et nyt stk.
4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91,
hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er iden-
tificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede æn-
dring indebærer, at påbud meddelt i medfør af det foreslåede
stk. 4 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågæl-
dende nøgleperson og af det SIFI eller G-SIFI, som nøgle-
personen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5.
Finanstilsynet kan i henhold til det gældende stk. 4 påbyde
et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselkab. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
107
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til stk. 4 i det gældende stk. 7, 1. pkt.,
der med dette lovforslag bliver stk. 8, 1. pkt., hvilket er bag-
grunden for forslaget om indsættelse af henvisning til denne
bestemmelse i § 351, stk. 7, 1. pkt., der med dette lovforslag
bliver stk. 8, 1. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at
påbud meddelt i medfør af stk. 5, kan forlanges indbragt for
domstolene af den pågældende nøgleperson og af det gruppe
1-forsikringsselskab, som nøglepersonen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget en ændring som følge af
indsættelsen af det nye stk. 4, således at ethvert påbud med-
delt i medfør af stk. 1-6 kan forlanges indbragt for domsto-
lene.
Til nr. 95 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 8, 1, pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 9, 1. pkt., kan Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt over for
et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. En
tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af et bestyrel-
seshverv i en finansiel virksomhed fører til, at bestyrelses-
medlemmet har mulighed for at indtræde i virksomhedens
bestyrelse på ny.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslå-
ede konsekvensrettelse indebærer, at Finanstilsynet som hid-
til af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et på-
bud meddelt i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette
lovforslag bliver stk. 6, 3. pkt., over for et medlem af besty-
relsen i en finansiel virksomhed.
Til nr. 96 (§ 351, stk. 9, der bliver stk. 10, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Såfremt den
pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsat-
te frist, kan Finanstilsynet inddrage instituttets tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt. som følge af, at stk. 5 med lovforsla-
get bliver stk. 6.
Til nr. 97 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354 i lov om finansiel indeholder en bestemmelse om tav-
shedspligt, som finder anvendelse på ansatte i Finanstilsy-
net.
Det følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at
oplysninger, som Finanstilsynet indhenter eller modtager i
sin egenskab af afviklingsmyndighed, er underlagt den
skærpede tavshedspligt i § 354.
I forbindelse med eksempelvis udarbejdelsen af afviklings-
planer, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed, vil
Finanstilsynet indhente og modtage en række fortrolige op-
lysninger, som indhentes på baggrund af Finanstilsynets vir-
ke som afviklingsmyndighed.
Kravet om tavshedspligt for afviklingsmyndigheden følger
af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (herefter forkortet BRRD).
Til nr. 98 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin
tilsynsvirksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af
stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige til-
fælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være
berettiget.
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-
lige oplysninger til Beskæftigelsesministeren i tilfælde af
underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejds-
skadesikring.
108
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i relati-
on til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspek-
tion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med
fremsendelse af en rapport til ledelsen sender rapporten til
beskæftigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i
§ 10 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i §
72 i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver her-
udover bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. § 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §
10 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til beskæftigelsesministeren i tilfælde,
hvor det følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsska-
desikring, at Finanstilsynet skal videregive fortrolige oplys-
ninger til beskæftigelsesministeren.
Til nr. 99 og 100 (§ 354 stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finan-
siel virksomhed)
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende forslag.
Til nr. 101 (§ 354, stk. 6, nr. 43, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er en undtagelse
til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 354, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, angiver en række
modtagere, herunder myndigheder, udvalg m.v., som fortro-
lige oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt kan
videregives til.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 40, som bliver nr. 42,
kan fortrolige oplysninger videregives til myndigheder in-
den for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås med § 354, stk. 6, nr. 43, at Finanstilsynet også
skal kunne videregive fortrolige oplysninger til afviklings-
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Forslaget sikrer, at Finanstilsynet kan udveksle oplysninger
med relevante tredjelandes afviklingsmyndigheder, jf. arti-
kel 98 i BRRD.
De pågældende afviklingsmyndigheder skal være underlagt
krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge
samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav
og standarder, som kræves i § 354, stk. 1, jf. forslaget til §
354, stk. 14, som er dette lovforslags § 1, nr. 103.
Det foreslås, at det endvidere skal være en betingelse for vi-
deregivelse til afviklingsmyndigheder i medfør af § 354, stk.
6, nr. 43, at de pågældende oplysninger er nødvendige for de
relevante afviklingsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som skal svare til
de funktioner, der er fastsat i BRRD, og som ikke anvendes
til andre formål, jf. forslaget til et nyt § 354, stk. 14, som er
dette lovforslags § 1, nr. 103.
Ved udveksling af personoplysninger skal håndtering og
overførsel af sådanne oplysninger til afviklingsmyndigheder
i tredjelande ske i henhold til gældende EU-ret og national
ret for databeskyttelse.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun
109
må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse
af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det foreslås, at det indsættes i § 354, stk. 10, at fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må anvendes i
forbindelse med Finanstilsynets afviklingshverv.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 97, hvorved det slås fast, at
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led
i sin afviklingsvirksomhed, er omfattet af den særlige tav-
shedspligt i § 354, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 97.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 9, i dette lovforslag, gennemfører ar-
tikel 84 i BRRD.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge gældende ret er det ikke muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder
uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan imidler-
tid videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndighe-
der inden for Den Europæiske Union, jf. § 354, stk. 6, nr.
40.
Med forslaget til § 354, stk. 14, foreslås det, at videregivelse
af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør
af stk. 6, nr. 43, alene kan ske, såfremt § 354, stk. 1, nr. 2,
og stk. 13, er opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afvik-
lingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891 EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.
Bestemmelsen indebærer, at afviklingsmyndigheder i tredje-
lande kun kan modtage fortrolige oplysninger, hvis modta-
gerne af oplysningerne er underlagt en tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af § 354, stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Derudover skal de pågældende afviklingsmyndigheders
funktioner svare til de funktioner, som tilkommer afvik-
lingsmyndighederne i BRRD, herunder udarbejdelse af af-
viklingsplaner, fastsættelse af krav til de nedskrivningsegne-
de passiver og afvikling af selve virksomheden eller koncer-
nen.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Med forslaget til § 354, stk. 14, gennemføres artikel 98, stk.
1, litra b, i BRRD i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 104 (§ 354 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter § 354 a, stk. 1, 8.
pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
110
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en henvisning i bestemmelsen
til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
30.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pengein-
stitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in-
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at udarbejde en lønpolitik fra § 71, stk. 1,
nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til et nyt § 77 d, stk. 1, i
samme lov. Kravet om offentliggørelse af overtrædelse af
det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, er omfattet af § 354 e, stk. 2,
i den gældende lov om finansiel virksomhed. Med indsættel-
sen af henvisning til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 30, skal Finanstilsynet fortsat offentlig-
gøre påtaler, påbud og tvangsbøder meddelt pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder ve-
drørende manglende eller mangelfuld lønpolitik. Forslaget
indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer af, hvil-
ke påtaler m.v. der skal offentliggøres.
111
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at blandet holdingvirksomhed tilføjes oprems-
ningen i § 355, stk. 1, over de virksomheder, som anses som
part i forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at en blandet holdingvirksomhed
anses som part i en sag, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod den pågældende blandede holdingvirksomhed.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Efter § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er den fi-
nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansiel-
le virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirk-
somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, en
part. Dette gælder afgørelser truffet i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgø-
relser truffet i henhold til CRR og forordninger og regler ud-
stedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forord-
ninger udstedt i medfør af CRD IV.
§ 355, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver de til-
fælde, hvor en anden end virksomheden tillige anses som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende. Efter § 355, stk. 2, nr.
4, omfatter dette en person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af §
64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. § 64, stk. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, indeholder krav til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 109, foreslås der indført en ny be-
stemmelse i § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der
angiver, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse i sager om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder. Som
følge heraf foreslås § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed ophævet.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver
en nærmere afgrænset personkreds, der har partsstatus, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Den nævnte personkreds omfatter bl.a. ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås, at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, udgår af opremsningen i §
355, stk. 3, 1. pkt. Den foreslåede ændring er en følge af
lovforslagets § 1, nr. 109, hvormed det foreslås at samle be-
stemmelserne om partsstatus vedrørende Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 355, stk. 1, at den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod, anses for part i sagen.
112
§ 355, stk. 2, angiver en række fysiske og juridiske personer,
som udover virksomheden tillige er parter i Finanstilsynets
afgørelser.
Det følger af § 355, stk. 3, at som part anses i øvrigt et be-
styrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringshol-
dingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller
en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Finanstilsynets afgø-
relse er rettet direkte mod den pågældende.
Med det foreslåede § 313 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84,
bliver ansatte i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det fore-
slåede § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, omfat-
tet af kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-5, i
lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf foreslås det
med § 351, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, at Finans-
tilsynet kan påbyde et SIFI og et G-SIFI at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslå-
ede § 312 a, stk. 1, hvis den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed vil
være rettet mod den nøgleperson, som afgørelsen omhand-
ler, når Finanstilsynets vurdering foretages i forbindelse
med, at den pågældende identificeres som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en
nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, vil Finanstilsynets påbud om afsættelse af nøg-
lepersonen, jf. det foreslåede § 351, stk. 4, rette sig mod det
SIFI eller det G-SIFI, hvori den pågældende nøgleperson er
ansat. Både nøglepersonen og det berørte SIFI eller G-SIFI
skal være part i begge disse typer af afgørelser, dvs. i for-
hold til såvel Finanstilsynets afgørelse i forbindelse med
vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed ved
dennes tiltræden som Finanstilsynets påbud til et SIFI eller
et G-SIFI om afsættelse af en nøgleperson.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 355, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der angiver, hvem der er part i sager
om egnethed og hæderlighed vedrørende nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer. Det foreslås, at det i samme bestemmelse
angives, hvem der er part i Finanstilsynets øvrige afgørelser
om egnethed og hæderlighed, dvs. sager om egnethed og
hæderlighed vedrørende medlemmer af bestyrelsen, direkti-
onen og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, samt
i Finanstilsynets afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid
til varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en di-
rektørstilling, i Finanstilsynet afgørelser om et bestyrelses-
medlems gennemførelse af grundkursus og i Finanstilsynets
afgørelser om antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i en SIFI eller G-SIFI må have. Det foreslås endvidere,
at det i samme bestemmelse angives, hvem der er part i Fi-
nanstilsynets påbud efter § 351. Finanstilsynets påbud efter
§ 351 omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af di-
rektører eller nøglepersoner, der ikke længere lever op til
reglerne om hæderlighed og egnethed eller afsættelse af til-
strækkelig tid, og påbud til bestyrelsesmedlemmer om ned-
læggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og
egnethed, afsættelse af tilstrækkelig tid, gennemførelse af
grundkursus eller antal ledelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en SIFI eller G-SIFI må varetage.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler, er part
i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel virksomhed opfylder krav til egnet-
hed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1-3, Finanstilsynets afgø-
relse om, hvorvidt en nøgleperson i et gruppe 1-forsikrings-
selskab opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 8, jf. § 64, stk. 1-3, og Finanstilsynets afgørelse om,
hvorvidt en nøgleperson i et SIFI eller G-SIFI opfylder krav
til egnethed og hæderlighed, jf. § 313 a, jf. § 64, stk. 1-3.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvi-
dere Finanstilsynets påbud efter § 351 i lov om finansiel
virksomhed om afsættelse af en direktør eller en nøgleper-
son eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv
som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle virksomhed forstås den virk-
somhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som af-
gørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksom-
hed, hvori den pågældende direktør eller nøgleperson, som
afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle virksomhed.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Den foreslåede bestemmelse er dels en udvidelse af partsbe-
grebet som følge af de foreslåede § 313 a, jf. § 312 a, stk. 1,
og § 351, stk. 4, dels en præcisering af de gældende bestem-
melser om partsstatus i lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed, afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid, afgørel-
ser om bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af grundkur-
sus og afgørelser om antal ledelsesposter, som et medlem af
bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFI må besidde.
113
Efter den foreslåede bestemmelse er således både den berør-
te finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den di-
rektør eller den nøgleperson, som Finanstilsynets afgørelse
om egnethed og hæderlighed omhandler, part i forhold til
Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direk-
tør, som Finanstilsynets afgørelse om afsættelse af tilstræk-
kelig tid efter § 64 a omhandler, part i forhold til Finanstil-
synets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte penge-
institut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab og det be-
styrelsesmedlem, som Finanstilsynets afgørelse om gennem-
førelse af grundkursus, herunder afgørelse om dispensation
fra gennemførelse af grundkursus, efter § 64 b omhandler,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI og det medlem af bestyrelsen, som Finanstilsy-
nets afgørelse om antal ledelsesposter efter § 313 omhand-
ler, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sin stilling, jf. § 351, stk. 1, og den pågælden-
de direktør, som påbuddet vedrører, part i forhold til Finans-
tilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig
tid, jf. § 351, stk. 2, og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer endvidere, at både det medlem af
bestyrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit
hverv som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke har gen-
nemført et grundkursus i medfør af § 64 b rettidigt, jf. § 351,
stk. 2, og det berørte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab, er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravet
om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i et SIFI eller G-SIFI må varetage, jf. § 351, stk. 3, og
det berørte SIFI eller G-SIFI, part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en nøg-
leperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op til
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. det foreslåede §
351, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, og
den pågældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte gruppe
1-forsikringsselskab, som Finanstilsynet påbyder at afsætte
en nøgleperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op
til kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 351, stk. 4, som
med dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 5, og den på-
gældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i for-
hold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag, jf. § 351, stk. 5, 1. pkt., som med
dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 6, 1. pkt., og den på-
gældende direktør eller nøgleperson, som påbuddet vedrø-
rer, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, jf.
§ 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette lovforslags § 1, nr. 91,
bliver stk. 6, 3. pkt., og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 110 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning
og foreslås ændret som følge af, at specialforeninger, hedge-
foreninger m.fl. i medfør af lov nr. 597 af 12. juni 2012 om
ændring af bl.a. lov om investeringsforeninger m.v. ikke
længere reguleres i den gældende lov om investeringsfor-
eninger m.v. og dermed ikke længere er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., således, at
specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at
afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har
udstedt værdipapirer, skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt
til Finanstilsynet. Samtidig foreslås »værdipapirer« ændret
til »andele«, da andele er den betegnelse, som anvendes i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 111 (§ 363 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 363 a i lov om finansiel virksomhed regulerer den årlige
afgift, som filialer af udenlandske virksomheder skal betale
til Finanstilsynet.
114
Det foreslås at øge den årlige afgift til Finanstilsynet fra fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor Finanstilsynet
deltager i et tilsynskollegium. Den nuværende afgift for dis-
se filialer er på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. Dette blev fast-
sat i 2009 (lov nr. 392 af 25. maj 2009) på grundlag af de
daværende opgaver for tilsynskollegier.
Ved et tilsynskollegium forstås et samarbejdsforum, der le-
des af tilsynsmyndigheden fra den finansielle virksomheds
hjemland og med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra lan-
de, hvor virksomheden har dattervirksomheder eller filialer.
Der er nu langt flere opgaver for Finanstilsynet ved at delta-
ge i et tilsynskollegium, og det foreslås derfor at forøge sat-
sen fra 20 pct. til 50 pct. for filialer af udenlandske kreditin-
stitutter. Dog foreslås den forøget til 80 pct. for filialer, der
er så store, at de i henhold til § 308 i lov om finansiel virk-
somhed ville være systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, hvis de var et dansk pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut.
Opgaverne forbundet med deltagelse i et tilsynskollegium er
beskrevet nedenfor.
Derudover har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for til-
synet med filialernes forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet
med god skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Kravene til deltagerne i tilsynskollegierne har udviklet sig
betydeligt siden 2009, bl.a. som følge af CRD IV og med-
følgende sekundære retsakter.
Gennemførelsen af den delegerede forordning og gennemfø-
relsesforordningen om fastlæggelse af tilsynskollegiernes
virkemåde (henholdsvis Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende reg-
ler til CRD IV for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på præcisering af de generelle betin-
gelser for tilsynskollegiernes virkemåde og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 af 16. oktober
2015 om gennemførelsestekniske standarder for så vidt an-
går fastlæggelse af tilsynskollegiernes virkemåde i praksis),
jf. art. 116(4)(5) i CRD IV, medfører således øgede krav til
de enkelte kollegiedeltagere. Forordningerne øger bl.a. den
løbende koordinering og rapportering mellem tilsynsmyn-
dighederne i kollegiet. Derudover har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) generelt øget forventningerne
til arbejdet i kollegierne, herunder kravene til tilsynsaktivite-
ter og informationsudveksling på og mellem møder.
Den delegerede forordning og gennemførelsesforordningen
for informationsudveksling (henholdsvis Kommissionens
delegerede forordning (EU) 524/2014 af 12. marts 2014 om
supplerende regler til CRD IV for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af de oplysnin-
ger, de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslan-
det meddeler hinanden og Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) 620/2014 af 4. juni 2014 om fastlæggelse
af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-
der i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med
CRD IV), jf. art. 50 (6)(7) i CRD IV, fastsætter endvidere
specifikke krav om udveksling af informationer mellem
hjem- og værtslandstilsyn særligt for tilsynet med filialer.
En af de større og tidskrævende opgaver for deltagerne i et
tilsynskollegium er den årlige samlede risikovurdering af
koncernen og de enkelte finansielle virksomheder i koncer-
nen og den tilsvarende risikovurdering på likviditetsområdet
af koncernen og dens enkelte finansielle virksomheder. Risi-
kovurderingsrapporterne er grundlaget for de involverede
tilsynsmyndigheders fælles beslutninger om kapital og likvi-
ditet for koncernen og dens enkelte finansielle virksomhe-
der, jf. art. 113 i CRD IV. Kravene til processerne er specifi-
ceret i gennemførelsesforordning nr. 710/2014 af 23. juni
2014 (Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår
betingelser for anvendelsen af den fælles beslutningsproces
for institutspecifikke tilsynskrav i henhold til CRD IV) og
indebærer, at alle relevante myndigheder (hjemlandstilsyn
samt værtslandstilsyn for datterbanker og væsentlige filialer)
skal udarbejde risikovurderinger af virksomhedens aktivite-
ter i de pågældende lande og nå til enighed om de samlede
risikovurderinger. På den baggrund skal hjemlandstilsynet
og værtslandsmyndigheder for datterbanker nå til enighed
om de fælles beslutninger om kapital og likviditet.
Derudover betyder gennemførelsen af EBA’s retningslinjer
for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vur-
deringsprocessen (SREP) (EBA/GL/2014/13 af 19. decem-
ber 2014), som trådte i kraft den 1. januar 2016, at der stilles
større krav til denne vurdering, som indgår i den ovennævn-
te årlige samlede risikovurdering. Jo større betydning en fili-
al har for den samlede koncern, des vigtigere bliver bidrag
fra værtslandsmyndighederne, og des større krav er der til
omfang og detaljeringsgrad i risikovurderingen.
En anden ny tidskrævende opgave, som tilsynskollegierne
skal gennemføre på årlig basis, er den fælles vurdering af
grænseoverskridende koncerners genopretningsplaner og be-
slutning herom. Reglerne (direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber (BRRD)) betyder, at
værtslandsmyndigheder for såvel datterselskaber som væ-
sentlige filialer skal involveres i vurderingen af en koncerns
genopretningsplan. På samme måde som ved ovennævnte
SREP-retningslinjer har størrelsen af filialen betydning for
vigtigheden af input fra værtslandsmyndighederne. På grund
115
af kravet om en fælles vurdering og beslutning skal alle in-
volverede myndigheder gennemgå væsentlige dele af kon-
cerngenopretningsplanen, som for de pågældende koncerner
er meget omfattende.
Det følger endvidere af BRRD, at der skal oprettes såkaldte
afviklingskollegier. Afviklingskollegiet skal bestå af en ræk-
ke myndigheder og involverer også de værtslandsmyndighe-
der, som deltager i det almindelige tilsynskollegium. Afvik-
lingskollegiet har til formål at koordinere arbejdet vedrøren-
de potentiel afvikling af grænseoverskridende kreditinstitut-
ter, herunder at udarbejde afviklingsplaner, fjerne afvik-
lingshindringer, koordinere finansiering og kommunikation
samt ikke mindst at fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) på konsolideret og datterselskabsni-
veau.
Med CRD IV (artikel 52), som er gennemført ved § 346 i
lov om finansiel virksomhed, blev det også muligt for værts-
landsmyndigheder at gennemføre inspektioner i filialer af
udenlandske virksomheder. Heraf fremgår, at Finanstilsynet
selvstændigt kan foretage inspektioner i filialer af udenland-
ske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er belig-
gende her i landet.
Finanstilsynet har således fået betydelige yderligere opgaver
med filialer af pengeinstitutter, hvor der er oprettet et til-
synskollegium. Dette indebærer, at det ikke længere er rime-
ligt, at disse filialers afgift til Finanstilsynet kun udgør 20
pct. af den afgift, som danske kreditinstitutter af samme
størrelse betaler. Det foreslås derfor at forøge de 20 pct. til
50 pct.
For meget store filialer har Finanstilsynet et særligt stort
tidsforbrug. Her er det således særlig vigtigt for tilsynsmyn-
digheden fra instituttets hjemland, at der bliver ført et til-
strækkeligt tilsyn med risiciene i filialen. Finanstilsynet har
et bedre kendskab til risici ved danske aktiviteter, end en
udenlandsk myndighed kan have. Hjemlandets tilsynsmyn-
dighed har derfor en interesse i, at Finanstilsynet har en be-
tydelig rolle ved tilsynet med en sådan meget stor filial, her-
under ved gennemførelse af inspektioner i filialen. Finanstil-
synet har også en væsentlig interesse i dette, da en sådan fi-
lial på grund af sin størrelse har betydning for den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Påtager filialen sig store risici, vil
der således være et konkurrencemæssigt pres på danske in-
stitutter for at påtage sig lignende risici. Hvis tab som følge
af for store risici fører til, at filialen væsentligt må reducere
sine aktiviteter i Danmark, vil det endvidere kunne give fi-
nansieringsproblemer for en række af filialens erhvervs- og
privatkunder.
Som følge af Finanstilsynets særligt store opgaver med me-
get store filialer foreslås det, at bidraget fra disse filialer bli-
ver 80 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Ved afgrænsningen af om en filial er meget stor, an-
vendes indikatorerne for SIFI i Danmark, jf. § 308, stk. 2.
Filialer kan dog ikke udpeges som SIFI i Danmark i medfør
af § 308, stk. 2.
Det indebærer, at meget store filialer er filialer, hvor filia-
lens balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttona-
tionalprodukt, hvor filialens udlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters sam-
lede udlån i Danmark, eller hvor filialens indlån i Danmark
udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark.
En udenlandsk koncern kan have flere kreditinstitutter, som
har filialer i Danmark. Ved vurderingen af om indikatorerne
for SIFI i Danmark er overskredet, er det summen af filialer-
nes balancer, filialernes udlån i Danmark eller filialernes
indlån i Danmark, der er afgørende.
Tilsvarende kan en udenlandsk koncern have en eller flere
kreditinstitutfilialer i Danmark og samtidig have et eller
flere danske penge- eller realkreditinstitutter. Ved vurderin-
gen af om indikatorerne for SIFI i Danmark er overskredet,
er det summen af filialernes og penge- og realkreditinstitut-
ternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark, der
er afgørende. Dette har alene betydning for filialens eller fi-
lialernes afgifter til Finanstilsynet og ikke for penge- og re-
alkreditinstitutternes afgifter.
Til nr. 112 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 1, fastslår en pligt for danske UCITS og forvalte-
re af alternative investeringsfonde med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde til at betale en afgift på
4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
den afgift, der bliver betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og
362.
Med den foreslåede ændring af § 367, stk. 1, præciseres,
hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde, der er om-
fattet af pligten til at betale afgift efter bestemmelsen. Det
foreslås således præciseret i bestemmelsen, at den omfatter
forvaltere, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Dette omfatter forvaltere
med registeret hjemsted i Danmark, der er omfattet af plig-
ten til at søge om tilladelse som forvalter og således ikke
forvaltere, der alene skal registreres, jf. § 11, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 113 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 2, regulerer fordelingen af afgiften, der skal beta-
les i medfør af § 367, stk. 1, mellem de omfattede afgifts-
116
pligtige danske UCITS og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 367, stk. 2, at
afgiften fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr.
pr. danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investerings-
fond, der forvaltes af en forvalter omfattet af stk. 1. Det
drejer sig om forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Videre følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367, stk.
2, at danske UCITS ved fordeling af afgiften skal betale
3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS og forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde 3.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ
investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
Den gældende ordlyd af § 367, stk. 2, fastlår, at afgiften for-
deles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. af-
deling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkel-
te UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’
samlede balance. Den gældende formulering blev indføjet i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 med ikrafttræden den 22. juli 2014 og omfatter som
det fremgår alene danske UCITS.
Imidlertid blev bestemmelsen også ændret ved lov nr. 598 af
12. juni 2013 med ikrafttræden 22. juli 2013, hvor forvaltere
af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde blev omfattet af bestemmelsen.
Ved samme lovændring blev forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde omfattet af § 367, stk. 1.
Det er hensigten, at såvel danske UCITS som forvaltere af
alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde skal være omfattet af § 367, stk.
2. Dette er en naturlig følge af, at § 367, stk. 2, regulerer for-
delingen mellem de enkelte virksomheder af den afgift, der
skal opkræves i medfør af § 367, stk. 1. Den ændring, der
blev foretaget med lov nr. 615 af 12. juni 2013 og som tråd-
te i kraft den 22. juli 2014, burde derfor retteligt ikke have
været gennemført.
Bestemmelsen foreslås derfor nyaffattet således, at ordlyden
af bestemmelsen svarer til hensigten med denne.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 1, kan overtrædelse af § 125,
stk. 1-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 2, 3, 5 og 6, ophæves. Det
foreslås som følge heraf, at ændre henvisningen i § 373, stk.
1, til § 125, stk. 1-6, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1. Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med
bøde efter § 373, stk. 2. Med dette lovforslag foreslås nyt §
175 b, stk. 2 som også foreslås strafbelagt. Det foreslås, at
overtrædelsen af de nævnte bestemmelser fremadrettet sank-
tioneres efter § 373, stk. 2, hvorfor det foreslås at lade hen-
visningen til § 175 b, stk. 1 og 3, udgå af § 373, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 373, stk. 2.
Til nr. 115 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås § 77 a, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed ophævet. Som følge heraf foreslås
§ 373, stk. 2, tilrettet, så § 77 a, stk. 7, ikke længere er straf-
belagt.
Med lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, foreslås § 77 c, stk. 3, 2.
pkt., og § 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om af-
lønningsudvalget ændret. § 77 c er allerede strafbelagt, jf. §
373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 77 c, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
er også strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pligten til
at udarbejde en lønpolitik fra det gældende § 71, stk. 1, nr.
9, i lov om finansiel virksomhed til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 71, stk. 1, er allerede
strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2, og det foreslås,
at dette også skal gælde for det foreslåede § 77 d, stk. 1. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk-
somhed vil således fortsat kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
De gældende § 77 d, stk. 1-3, der med lovforslaget bliver
stk. 2-4, er allerede strafbelagt efter den gældende § 373,
stk. 2, og det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet.
117
Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås pligten til at sikre
krav om aflønning i koncernforbundne virksomheder straf-
belagt, jf. bemærkningerne til § 77 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 38.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, skal kunne straffes med bøde.
Det beror på en forglemmelse, at § 77 f, stk. 1 og stk. 3, der
med dette lovforslag bliver til stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, ikke er blevet strafbelagt i forbindelse med bestem-
melsernes indførelse i lov om finansiel virksomhed. § 77 f,
stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt med nærværende lov-
forslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, er penge- og realkreditinstitutter.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis aflønningen af instituttets ansat-
te helt åbenlyst er i strid med instituttets god skikforpligtel-
ser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 77 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke indehol-
der foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, eller
hvis de ansatte modtager bonus baseret på antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål, jf. § 77 f, stk. 3, som med dette lov-
forslag bliver stk. 2.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde efter
§ 373, stk. 2.
Med dette lovforslag foreslås nyt § 175 b, stk. 2. Som kon-
sekvens af forslaget om indsættelse af nyt stykke i bestem-
melsen bliver det gældende stk. 3 til stk. 4 og det gældende
stk. 8 til stk. 9.
I forbindelse med den med dette lovforslag foreslåede æn-
dring af § 175 b foreslås det at overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser fremadrettet sanktioneres efter § 373, stk. 2.
Det nye § 175 b, stk. 2, foreslås strafbelagt. Efter det fore-
slåede § 175 b, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede
virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed som grup-
pe 1-forsikringsselskab eller tilsvarende udenlandske sel-
skab.
En manglende iagttagelse af pligten efter § 175 b, stk. 1, til
at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen,
vil efter det foreslåede kunne straffes med bøde efter § 373,
stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af § 175 b, stk.
2.
Har bestyrelsen truffet beslutninger, der medfører, at kapi-
talgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til dækning af solvenska-
pitalkravet, kan medlemmerne af bestyrelsen således ifalde
bødestraf. Der kan ligeledes ifaldes bødestraf, såfremt besty-
relsen undlader at handle i en situation, hvor der er risiko for
at kapitalgrundlaget bliver utilstrækkeligt.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til, at midlerne ikke længere er tilstrækkelige.
Efter en konkret vurdering kan det ved strafudmålingen ind-
gå som en formildende omstændighed, hvis bestyrelsen, for-
inden solvenskapitalkravet ikke overholdes, underretter Fi-
nanstilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige for-
søg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I særlige til-
fælde bør et sådant forhold kunne medføre strafbortfald.
Den relevante virksomhed vil i disse tilfælde ikke blive på-
lagt bødestraf, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at på-
118
lægge virksomheden en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende kon-
cern eller gruppe, hvilket ikke vil være til gavn for forsik-
ringstagerne.
En tilsidesættelse af det gældende § 175 b, stk. 3, der bliver
til stk. 4, hvorefter solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen skal opgøres på baggrund af en metode baseret på
regnskabsmæssig konsolidering, og enten ved anvendelse af
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model for koncernen eller gruppen, vil med forslaget ligele-
des kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2. I disse til-
fælde kan det foruden bestyrelsen være relevant at overveje
en bødestraf til virksomheden, forudsat at koncernen eller
gruppen ikke er nødlidende.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til at standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt in-
tern model ikke anvendes til opgørelse af solvenskapitalkra-
vet, jf. § 175 b, stk. 3.
At overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dag er og fort-
sat foreslås strafpålagt skyldes, at det er af afgørende betyd-
ning at solvensreglerne også overholdes på koncern- eller
gruppeniveau, så det sikres, at kapitalen er hensigtsmæssigt
fordelt inden for koncernen eller gruppen og er tilgængelig
til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, så-
fremt dette bliver nødvendigt.
Som anført indledningsvist kan overtrædelse af § 175 b, stk.
8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, i dag straffes med
bøde efter § 373, stk. 2.
Ifølge det gældende stk. 8 skal den øverste modervirksom-
hed omfattet af § 175 b, stk. 1, hvert år opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det gælder yderligere, at den øverste modervirksomhed ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav
for koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye styk-
ker i § 175 b, hvorved det nuværende stk. 8 bliver stk. 9,
foreslås det at ændre henvisningen i § 373, stk. 2, fra § 175
b, stk. 8, til § 175 b, stk. 9.
Det bemærkes samtidig, at der med dette lovforslag også
foreslås en ændring af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, hvor-
efter stykket finder anvendelse, ikke kun for den øverste
modervirksomhed i en koncern, jf. § 175 b. stk. 1, men også
for det styrende gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde om-
fattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2.
At overtrædelse af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, i dag er –
og fortsat ønskes – strafpålagt skyldes, at en manglende år-
lig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen, jf. § 175 b, stk. 1 og 2, kan påvirke såvel risikosty-
ringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn med koncernen eller gruppen og dermed muligheden
for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Med forslaget vil virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1
og 2, kunne ifalde bødestraf såfremt solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen ikke opgøres årligt, opgørelsen ikke
indsendes senest 20 arbejdsdage efter den 31. december el-
ler efter ændringer af betydning for det opgjorte solvenska-
pitalkrav for koncernen eller gruppen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 83, foreslås indsat et nyt § 312
a, stk. 1, vedrørende identifikation af nøglepersoner og un-
derretning til Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identi-
ficeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de på-
gældende varetager. Det foreslås, at overtrædelse af denne
bestemmelse kan straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af pligten til at udskyde varia-
bel løn for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
mindst 5 år bliver strafbelagt, jf. bemærkningerne til § 312
b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
Til nr. 116 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
En finansiel virksomhed kan i medfør af § 373, stk. 3, straf-
fes med bøde i tilfælde, hvor virksomheden ikke efterlever
påbud givet i medfør af en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed. Et bestyrelsesmedlem kan tillige straf-
fes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit be-
styrelseshverv på baggrund af påbud meddelt i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 5, 3. pkt. i § 373,
stk. 3, 2. pkt., til stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede ændring, er en
konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvor-
efter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Med indsættelsen af det nye 351, stk.
4, bliver det gældende stk. 5, til stk. 6, hvorfor henvisningen
til stk. 5, 3. pkt. i § 373, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret til stk.
6, 3. pkt.
Til nr. 117 (§ 373, stk. 10-12, i lov om finansiel virksomhed)
119
I § 373, stk. 10, 1. pkt., er det foreslået, at der ved udmålin-
gen af bøder efter § 373, stk. 1-7 og 9, i lov om finansiel
virksomhed og regler fastsat i medfør heraf skal lægges
vægt på overtrædelsens grovhed samt på gerningsmandens
økonomiske forhold.
Bestemmelsen erstatter herved den gældende regel i § 373,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der skal læg-
ges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe
overtrædelsen har fundet sted. Uanset at overtrædelsens va-
righed således ikke længere udtrykkeligt nævnes i bestem-
melsen, vil der fortsat skulle lægges vægt herpå, da varighe-
den er en integreret del af, hvor grov overtrædelsen er, jf.
nedenfor. Den ophævede bestemmelse finder efter sin ord-
lyd også anvendelse på fastsættelse af frihedsstraf i medfør
af lovens § 373. Der er imidlertid ikke i bestemmelsens for-
arbejder knyttet nærmere forudsætninger om strafniveauet i
sådanne tilfælde, og bestemmelsen indeholdt dermed i rela-
tion til frihedsstraf reelt ikke et supplement til de almindeli-
ge bestemmelser om straffastsættelse i straffelovens kapitel
10. Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse i
stk. 9 indebærer således, at det også fremover vil være de al-
mindelige regler i straffeloven, der regulerer fastsættelsen af
frihedsstraf efter lov om finansiel virksomhed, og forslaget
tilsigter på den baggrund ikke en indholdsmæssig ændring i
relation til reglerne om udmåling af frihedsstraf for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed.
Som det fremgår i det sammenfattende skema under pkt.
2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
hensigten med bestemmelsen, at bøderne fremover som ud-
gangspunkt udmåles efter følgende model: De finansielle
virksomheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bø-
deinterval, der efter forslaget skal danne udgangspunkt for
bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved ud-
målingen af den konkrete bøde inden for intervallet vil der
herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse
i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til
overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen,
uanset de nedenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det an-
givne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markeds-
føringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af
den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hen-
syn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-
telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med ensly-
dende krav følge den strengere praksis på markedsførings-
området, således at finansielle virksomheder straffes på lige
fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres
efter markedsføringslovgivningen.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
der søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed foreslås der ik-
ke indført særlige regler. Det vil således være de almindeli-
ge regler i straffeloven, herunder særligt straffelovens §§ 51
og 80-82, der finder anvendelse.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et pengeinstitut i
strid med lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 6, ik-
ke har etableret den fornødne funktionsadskillelse på kredit-
området. Bestemmelsen stiller krav om, at der på kreditom-
rådet som udgangspunkt skal være etableret funktionsadskil-
lelse mellem på den ene side de personer og organisatoriske
enheder, der har ansvaret for bevilling og etablering af kre-
ditfaciliteter, og på den anden side de personer og organisa-
toriske enheder, der har ansvaret for kontrol og rapportering
af de pågældende kreditfaciliteter. Hvis et pengeinstitut, der
skulle have etableret funktionsadskillelse, i strid med den
nævnte bestemmelse i vidt omfang får foretaget sin kontrol
og rapportering af den samme personkreds, som har bevilget
pengeinstituttets eksponeringer, og dette har medført en for-
højet generel risiko for konflikter, f.eks. i form af risiko for
manglende erkendelse af bevillingsfejl og dermed risiko for
tab for pengeinstituttets indskydere m.v., taler dette isoleret
set (dvs. når der bortses fra virksomhedens økonomiske for-
hold, jf. nedenfor) for, at bøden som udgangspunkt udmåles
midt i det angivne interval. Ved vurderingen af den konkrete
grovhed må der imidlertid tillige lægges vægt på de nærme-
re omstændigheder vedrørende overtrædelsen. Har der i det
konkrete tilfælde været tale om en meget kortvarig overtræ-
delse, eller har den generelle risikoforøgelse af andre grunde
været af begrænset omfang, vil dette isoleret set kunne tale
for, at anse overtrædelsen for mindre alvorlig, således at bø-
den udmåles i den nedre del af intervallet. Har overtrædel-
sen derimod haft nogen varighed eller har denne fundet sted
under omstændigheder, der tilsagde en særlig grad af forsig-
tighed, vil dette kunne tale for at udmåle bøden i den øvre
ende af intervallet.
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at et institut
overtræder artikel 77 i CRR. Denne bestemmelse fastsætter
bl.a., at et institut skal have Finanstilsynets forudgående til-
ladelse til at reducere, indfri eller genkøbe egentlige kerne-
kapitalinstrumenter udstedt af instituttet. Hvis en bank uden
Finanstilsynets godkendelse foretager en kapitalnedsættelse,
hvor kapitalgrundlaget efterfølgende er reduceret, overtræ-
der banken herved artikel 77. Bankens kapitalnedsættelse og
heraf reducerede kapitalgrundlag kan udgøre en væsentlig
risiko for både kunder, investorer m.v., da banken nu har
120
forringet sit kapitalgrundlag, hvorved diverse investorer og
kreditorers retsstilling kan være væsentligt forringet, hvis
banken skulle komme i yderligere problemer. Der er dermed
som udgangspunkt tale om en overtrædelse af en sådan
grovhed, at bøden (isoleret set) bør udmåles i den øvre del af
intervallet.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel
karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt
omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kun-
der og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den
overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog,
at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den pågældende
virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yder-
ligere i forhold til grovheden m.v. Der henvises til det anfør-
te herom under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.7 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Som illustrativt eksempel kan nævnes det tilfælde, at for-
manden for bestyrelsen i et pengeinstitut i sin beretning for
generalforsamlingen ikke redegør for aflønningen af besty-
relsen og direktionen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende regn-
skabsår. Undladelsen er en overtrædelse af § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, der bevirker, at generalfor-
samlingen ikke får indblik i aflønning og lønpolitik og der-
for ikke har mulighed for at komme med indsigelser heri-
mod. Da virksomheden imidlertid har overholdt kravene til
aflønning, medfører overtrædelsen ikke nogen økonomisk
negativ effekt på instituttet. Det er herved endvidere en for-
udsætning, at overtrædelsen kun er sket den ene gang, og at
de udeladte aflønningsforhold ikke afviger væsentligt fra
det, bestyrelsesformanden oplyste på den foregående gene-
ralforsamling, således at forsamlingen ikke forholdes mulig-
heden for at gribe ind over for sådanne ændringer.
Videre kan som eksempel på en overtrædelse af en sådan
ren formel karakter nævnes det tilfælde, at en bank, som har
tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, ikke benytter betegnelsen ”bank” i sit virk-
somhedsnavn. Instituttet overtræder herved § 7, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheden skal be-
nytte betegnelsen ”bank” i sit navn. Overtrædelsen er derfor
egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at
banken ikke er underlagt tilsyn og dækket af Indskyderga-
rantifonden m.v., mens den ikke kan medføre skade eller ri-
siko herfor på bankens kunder eller investorer, da banken
har tilladelse som pengeinstitut, hvorved indskydere m.v. er
sikrede.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 2. og 3. pkt.,
sondres der ved opgørelsen af gerningsmandens økonomiske
forhold mellem bøder, der retter sig til juridiske personer
(virksomheder), og bøder, der retter sig til fysiske personer.
I stk. 10, 2. pkt., foreslås det således, at der for overtrædelser
begået af juridiske personer skal lægges vægt på virksomhe-
dernes nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.3 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for intervaller-
ne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksom-
heden er blandt de små eller større virksomheder i den på-
gældende kategori. Hvis en virksomhed således f.eks. har en
nettoårsomsætning på f.eks. 60 mio. kr., ligger den dermed i
den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret
set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf.
ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det
foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Det-
te gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige
overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de en-
kelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor
ikke lægges vægt på, om virksomhedens størrelsesmæssigt
befinder sig i den mindre eller større del af virksomheder i
kategorien. Som det fremgår af skemaet under pkt. 2.1.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, er de foreslåede
bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad over-
lappende. Hermed bliver det muligt også for de mindste
virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinter-
val at tage højde for eventuelle formildende omstændighe-
der, ligesom det bliver muligt i relation til de største virk-
somheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpen-
de omstændigheder.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsindtægter
modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For for-
sikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde, hvor
der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeud-
målingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tids-
punkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
121
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt-
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom-
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle ud-
måles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs.
svarende til niveauet i den øverste kategori.
For overtrædelser der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at bø-
den vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk-
somheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeni-
veauerne i skemaet, uanset om nettoomsætningen overstiger
den øverste kategori i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed, men som ikke er finan-
sielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller for-
sikringsholdingselskaber, såsom investeringsrådgivere, spa-
revirksomheder, CO2-kvotebydere og Insurance Special
Purpose Vehicles (ISPV’er), foreslås bøden ligeledes fastsat
ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten
nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regn-
skab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning
af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages ud-
gangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der vi-
ser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Som et særligt forhold i relation til betydningen for bøden af
en finansielle virksomheds økonomiske forhold kan det
nævnes, at det i de specielle bemærkninger til den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 9, der blev indsat ved lov nr. 1556
af 21. december 2010 bl.a. fremgik, at der ved bødeudmålin-
gen skal tages hensyn til, at bødens størrelse som udgangs-
punkt aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende
eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen
nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er,
at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det
anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde,
der ligger i den lave ende af intervallerne eller under de fast-
satte intervaller, selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede
er nødlidende, ligesom en bøde under alle omstændigheder
ikke i medfør af det anførte princip kan nedsættes til et lave-
re beløb end det, der i givet fald følger af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 12 om forhøjede bøder, i tilfælde af, at
overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, såfremt
et sådant beløb ikke kan konfiskeres.
I stk. 10, 3. pkt., foreslås det, at der for overtrædelser begået
af fysiske personer skal lægges vægt på gerningsmandens
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Som det fremgår af skemaet ovenfor under pkt. 2.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det
herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages ud-
gangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne op-
gøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsover-
trædelser i medfør af færdselslovens §§ 117 og 117 b. Det
indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den
pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75
for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v.,
der er skattepligtige i det pågældende år. Såfremt årsind-
komsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens ud-
stedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genop-
tagelse af den pågældendes skatteansættelse, f.eks. som led i
udløsning af et tilbagebetalingskrav i medfør af en såkaldt
claw back-aftale, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk.
5, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for over-
trædelse af lov om finansiel virksomhed m.v. som udgangs-
punkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en
nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil her-
efter – i overensstemmelse med det, der er anført vedrørende
fastsættelse af virksomhedsbøder – bl.a. bero på grovheden
af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i hen-
hold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende el-
ler formildende retning. I den forbindelse vil der efter om-
stændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågæl-
dende på afgørelsestidspunktet – f.eks. som følge af afskedi-
gelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til
situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket
rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.
Til sidst foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af bøderne
i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en øko-
nomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den-
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde,
der bliver resultatet af den model, som er skitseret ovenfor.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Også for så vidt angår fysiske personer foreslås der et sær-
ligt lavt bødeniveau for overtrædelser af rent bagatelagtig
karakter, jf. skemaet under pkt. 2.1.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
I den foreslåede stk. 11 foreslås som noget nyt, at der fast-
sættes et skærpet bødeniveau for overtrædelser, der bl.a. i
lyset af erfaringerne fra finanskrisen må anses for særligt
122
grove, idet de indebærer en risiko for den finansielle stabili-
tet eller tilliden til det finansielle system. Bestemmelsen til-
sigter på den baggrund at etablere et særligt strafferetligt
værn mod sådanne overtrædelser.
Også for sådanne generelt meget grove overtrædelser fore-
slås bødeniveauet fastsat under hensyn til den økonomiske
styrke af den virksomhed eller person, der har begået over-
trædelsen og den konkrete grovhed m.v. Som det fremgår af
det sammenfattende skema under pkt. 2.1.4 i de almindelige
bemærkninger, foreslås der på den baggrund en virksom-
hedsbøde i førstegangstilfælde på mellem 500.000 kr. og 50
mio. kr. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde er det forud-
sat, at der lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæs-
sigt befinder sig i den mindre eller større andel af virksom-
heder i kategorien og forbrydelsens konkrete grovhed, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 10.
I stk. 11, nr. 1, foreslås det, at der skal udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der
medfører en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte
drift.
Baggrunden herfor er, at sådanne overtrædelser indebærer
en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og
andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader
på det omkringliggende samfund.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter
en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en
(ulovlig) økonomisk risiko for den finansielle virksomheds
fortsatte drift.
Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virk-
somheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk
risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen
bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende
kapitalkrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den øko-
nomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhe-
dens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen.
Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en
situation, hvor den ikke kunne overholde kapitalkravene, vil
enhver overtrædelse, der indebærer en større (ulovlig) øko-
nomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af be-
stemmelsen.
Som eksempel på en sådan overtrædelse kan nævnes, at et
pengeinstitut overtræder reglerne om store eksponeringer, jf.
artikel 395, stk. 1, i CRR, og hermed skaber en koncentrati-
onsrisiko, der ville bevirke, at instituttet ikke ville kunne
overholde kapitalkravene, hvis eksponeringen eller ekspone-
ringerne nedskrives til 0. En lignende situation kan opstå,
hvis instituttet i strid med artikel 395, stk. 1, påtager sig eks-
poneringer mod en kreds af personer, der er indbyrdes ledel-
sesmæssigt eller økonomisk forbundne, på en sådan måde,
at 25 pct.-grænsen samlet overskrides på trods af, at de en-
kelte eksponeringer er under 25 pct.-grænsen.
Som yderligere eksempel kan nævnes en finansiel virksom-
hed, der på grund af en generel høj eksponering mod et risi-
kofyldt marked (berettiget) har fået et påbud, jf. § 350, stk.
1, nr. 2, af Finanstilsynet om at foretage visse nødvendige
foranstaltninger, fordi der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste
sin tilladelse, og virksomheden herefter overtræder dette på-
bud.
Som nævnt er det afgørende størrelsen af den økonomiske
risiko, som den finansielle virksomhed påtager sig som led i
overtrædelsen. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggen-
de denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen. I det ovenfor anførte eksempel
med overskridelse af 25 pct.-grænsen, jf. artikel 395, stk. 1, i
CRR, er det således alene størrelsen af den ulovlige ekspo-
nering, der er afgørende, mens spørgsmålet om, hvor solid
den pågældende debitor er, er uden betydning for, om der
skal fastsættes en skærpet bøde efter stk. 11. Dette spørgs-
mål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af
den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den
konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.
I anden række kan også overtrædelser, der ikke direkte berø-
rer en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed,
alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere
indirekte risiko for den fortsatte drift og således være omfat-
tet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet,
hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en
objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der
samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til
formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige,
generelle økonomiske risici.
Udtrykket ”en økonomisk sårbar situation” omfatter for så
vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilfælde,
hvor instituttet er under det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf.
§ 125, stk. 4, og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 126
a, stk. 1, 2. pkt. På forsikringsområdet er forsikringsselska-
berne pr. 1. januar 2016 blevet inddelt i gruppe 1- og gruppe
2-selskaber, hvor gruppe 2 er de mindste forsikringsselska-
ber. For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situati-
on være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf.
den nye § 126 c, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det væ-
re, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov,
jf. den nye § 126, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at
Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til
virksomhedernes drift.
123
Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økono-
misk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der
har til formål at skærme finansielle virksomheder mod bety-
delige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
– § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for
en finansiel virksomhed skal identificere og kvantificere
virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksom-
hedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
– § 70, stk. 5, der fastsætter, at bestyrelsen for virksomhe-
den løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikopro-
fil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direkti-
onen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-
ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
– § 71, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksom-
hed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for.
– § 77 a om krav til aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
– § 147, stk. 1, der fastsætter nærmere regler om, at penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber ikke må eje fast ejen-
dom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget.
– CRR artikel 412, stk. 1: Institutterne skal besidde likvide
aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående penge-
strømme minus indgående pengestrømme i stresssituati-
oner, således at det sikres, at institutterne opretholder li-
kviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække even-
tuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på
30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende de-
res likvide aktiver til at dække deres udgående nettopen-
gestrømme.
Som anført er det herved en forudsætning, at der er tale om
grove overtrædelser af regler af den nævnte karakter. Ved
vurderingen heraf må navnlig lægges vægt på størrelsen af
den risiko, overtrædelsen har medført.
I stk. 11, nr. 2, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket drift af en finan-
siel virksomhed uden lovpligtig tilladelse.
Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse
indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsy-
nets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der også for sådanne over-
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af sådanne forbrydelser.
Om der er sket drift af en finansiel virksomhed uden lov-
pligtig tilladelse afgøres efter kapitel 3 i lov om finansiel
virksomhed om tilladelse, eneret m.v., og kapitel 5 om
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11, nævnte virksomhed i et land inden for
EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial.
I forhold til udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for EU/EØS, følger det derimod af § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om fi-
lialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, at disse insti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet kan udøve kreditinsti-
tutvirksomhed gennem en filial her i landet.
I stk. 11, nr. 3, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket grov eller genta-
gen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysnings-
pligter i forhold til Finanstilsynet under skærpede omstæn-
digheder.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af en finansiel virksom-
heds oplysningspligter kan efter omstændighederne have en
sådan karakter, at det indebærer en grundlæggende tilsides-
ættelse af Finanstilsynets mulighed for kontrol med virk-
somheden.
Det foreslås på den baggrund, at der også i relation til sådan-
ne overtrædelser skal udmåles en skærpet bøde, hvis over-
trædelsen sker under skærpende omstændigheder. Hensigten
med denne betingelse er at afgrænse anvendelsen af skærpe-
de bøder til tilfælde, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at den kan sidestilles med at drive en finansiel virksom-
hed uden tilladelse. Om dette er tilfældet vil bero på en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Som ek-
sempel på, at tilsidesættelse af en oplysningspligt må anses
for omfattet af bestemmelsen, kan nævnes, at den manglen-
de indberetning m.v. har hindret eller vanskeliggjort Finans-
tilsynets kontrolvirksomhed har været af en sådan karakter,
at betingelserne for, at Finanstilsynet helt eller delvist kunne
have tilbagekaldt virksomhedens tilladelse, have udstedt på-
bud om afsættelse af et medlem af ledelsen, eller have ud-
stedt påbud om at iværksætte de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opfylde et individuelt fastsatte solvenskrav, jf. §
225, stk. 2, ville være opfyldt, hvis Finanstilsynet havde haft
de omhandlede informationer. Det vil f.eks. være tilfældet
ved tilsidesættelse af pligten efter lovens § 75 til straks at
underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende be-
124
tydning for virksomhedens fortsatte drift. Som yderligere
eksempel kan nævnes det tilfælde, at en finansiel virksom-
hed forsætligt foretager en forkert indberetning af kapital-
forholdene eller likviditetsforholdene for at dække over, at
virksomheden ikke opfylder kravene hertil eller indgiver et
årsregnskab, der ikke giver et retvisende billede af virksom-
hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat,
jf. § 186, stk. 1. Det anførte gælder dog ikke, hvis Finanstil-
synet på anden vis fra virksomheden har fået de pågældende
oplysninger.
Med bestemmelsen i § 373, stk. 12, der er ny, foreslås det, at
er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, kon-
fiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde. Bestemmelsen skal sikre, at
gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved
overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at
der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til
en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne
ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste
eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens regler herom, indebærer forslaget således, at der fast-
sættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes her-
efter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse
oven i den bøde, der bliver resultatet af den model, som er
skitseret under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. stk. 10 og 11.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsig-
tet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, ud-
måles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestem-
melse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste/
besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en
tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende for-
tjeneste/besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelo-
vens almindelige regler er af betydning for vurderingen af
overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne
lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden efter den oven-
for foreslåede model, jf. stk. 10.
Til nr. 118 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 374, stk. 3, kan en finansiel virksomhed pålægges
tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme påbud om af-
sættelse af en direktør i medfør af § 351 i lov om finansiel
virksomhed.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 374, stk. 3,
som følge af indsættelsen af nyt stk. 4 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvoref-
ter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring af § 374, stk.
3, betyder, at et SIFI eller G-SIFI, der undlader at efterkom-
me påbud efter § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 5. Finanstilsynet kan i henhold til det gældende §
351, stk. 4, påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en nøgleperson i selskabet. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til § 351, stk. 4, i det gældende § 374,
stk. 3, hvilket er baggrunden for nærværende forslag. Den
foreslåede ændring indebærer, at et gruppe 1-forsikringssel-
skab, der undlader at efterkomme påbud efter § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed om at afsætte en nøgleperson,
kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag for påbud vedrørende af-
sættelse af direktører, jf. henvisningen i den gældende §
374, stk. 3, til § 351, stk. 1 og 5, 1. pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 1 og 5 og 6, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 1 i lov om investeringsforeninger m.v. angiver anvendel-
sesområdet for loven.
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 5, der afgrænser anvendel-
sesområdet for de foreslåede bestemmelser om aflønning af
bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risi-
koprofil, i §§ 48 a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) indfører aflønningsregler
for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab samt investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab, er som følge af den
politiske aftale, som er beskrevet under de almindelige be-
125
mærkninger pkt. 2.4, allerede omfattet af de gældende afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, hvilket de fortsat
skal være. De gældende aflønningsregler i lov om finansiel
virksomhed svarer til dem, der følger af UCITS V-direkti-
vet, samt de særlige regler, der følger af de politiske aftaler.
Investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab er ikke omfattet
af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at de foreslåede aflønningsregler i §§ 48
a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v. alene skal finde
anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller et administrationsselskab.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger indeholder definitioner.
Det foreslås i definitionen i § 2, stk. 1, nr. 26, at variable
løndele er aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ik-
ke er kendt på forhånd.
Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, er ny. Bestemmelsen defi-
nerer, hvad der forstås ved variable løndele. Forslaget indfø-
res på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvormed der skal gælde ensartede aflønningsregler i den fi-
nansielle sektor. Definitionen er den samme som definitio-
nen af variable løndele i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel
virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. De i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov
om finansiel virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. angivne ek-
sempler på variable løndele fremgår ikke af den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., men
er i stedet angivet i de specielle bemærkninger til forslaget.
Ved variable løndele forstås eksempelvis bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og lignende ordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Definitio-
nen er ikke udtømmende og alle løndele, som ikke er en del
af den på forhånd kendte faste aflønning, vil udgøre variabel
løn. Direkte resultatafhængige programmer som f.eks. bo-
nusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønnings-
ordninger, der afhænger af, om den ansatte lever op til på
forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør således variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad hoc-beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i inve-
steringsforeningen, men det kan også være beløb, der tilde-
les som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et
stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, fær-
diggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad
hoc-beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør
også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om
et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en
del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus eller ve-
derlag er aftalt forud for arbejdets udførelse, og hvis investe-
ringsforeningen efter udførelsen af opgaven tildeler bonus
eller vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstids-
betaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstids-
betaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste
rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab,
timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd
aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en
del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer et
medlem af en investeringsforening, der tillige er medlem af
foreningens bestyrelse eller direktion eller er udpeget som
væsentlig risikotager, er dette ikke omfattet af begrebet af-
lønning og er således ikke omfattet af aflønningsreglerne, så
længe der ikke er tale om omgåelse af aflønningsreglerne.
Til nr. 3 og 4 (§ 19, nr. 27 og 28, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde
Det foreslås at ”og” udgår i § 19, nr. 27, og at ”og” i stedet
indsættes i § 19, nr. 28.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 19, nr. 27 og 28,
som følge af indsættelsen af en ny § 19, nr. 29, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 19, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde.
126
Der foreslås indsat et nyt § 19, nr. 29, der fastsætter, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 13, der giver generalforsamlingen i en investeringsfor-
ening mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes
følger det af lovforslagets § 2, nr. 13, at generalforsamlin-
gens beslutning herom skal optages i foreningens vedtægter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 19, at det skal
fremgå af investeringsforeningens vedtægter, hvorvidt for-
eningens årsrapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet investeringsforening kan allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse beslutte, at årsrappor-
ten skal udarbejdespå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af
foreningens vedtægter.
Til nr. 6 og 7 (§ 20, stk. 1, nr. 28 og 29, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Det foreslås at ”og” udgår i § 20, nr. 28, og at ”og” i stedet
indsættes i § 20, nr. 29.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 20, stk. 1, nr. 28 og
29, som følge af indsættelsen af en ny § 20, stk. 1, nr. 30,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, nr. 30, i lov om investeringsforeninger
mv.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Der foreslås indsat et nyt § 20, stk. 1, nr. 30, der fastsætter,
at vedtægter for en SIKAV skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal på engelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 16, der giver generalforsamlingen i en SIKAV mulig-
hed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-
rapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes følger det af
lovforslagets § 2, nr. 16, at generalforsamlingens beslutning
herom skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 20, at det skal
fremgå af SIKAV’ens vedtægter, hvorvidt foreningens års-
rapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet SIKAV kan allerede i forbindelse med SI-
KAV’ens stiftelse beslutte, at årsrapporten skal udarbejde-
spå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af SIKAV’ens ved-
tægter.
Til nr. 9 og 10 (§ 21, nr. 23 og 24, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Det foreslås at ”og” udgår i § 21, nr. 23, og at ”og” i stedet
indsættes i § 21, nr. 24.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 21, nr. 23 og 24,
som følge af indsættelsen af en ny § 21, nr. 25, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 11.
Til nr. 11 (§ 21, nr. 25, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Der foreslås indsat et nyt § 21, nr. 25, der fastsætter, at
fondsbestemmelserne for værdipapirfonde skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt årsrapporter for værdipapirfonde
skal udarbejdes på engelsk.
Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger
og SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrap-
porten for en værdipapirfond udarbejdes i henhold til regle-
rne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske
UCITS. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde. Årsrapporten for en værdipa-
pirfond aflægges af bestyrelsen og direktionen for investe-
127
ringsforvaltningsselskabet, jf. § 83 i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse væl-
ger at udarbejde årsrapporten for værdipapirfonden på en-
gelsk, bør dette fremgå af værdipapirfondens fondsbestem-
melser. Dette svarer til de krav, der indføres med lovforsla-
gets § 1, nr. 13 og 16, for henholdsvis investeringsforenin-
ger og SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens
eller SIKAV’ens vedtægter, hvis årsrapporten skal udarbej-
des på engelsk.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 21, at det skal
fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser, hvorvidt
årsrapport for værdipapirfonden skal udarbejdes på engelsk.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse kan til enhver
tid beslutte, at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
En sådan beslutning kræver, at fondsbestemmelserne ændres
i henhold til beslutningen, så det ikke længere fremgår, at
årsrapporten udarbejdes på engelsk.
Udarbejdes årsrapporten på engelsk, indebærer dette, at de-
lårsrapporterne ligeledes udarbejdes på engelsk.
Til nr. 12 (§ 31, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 31 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en investeringsfor-
ening indkaldes af Finanstilsynet.
Det følger af § 31, stk. 2, at investeringsforeningens besty-
relse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Fremover vil det således kun være investeringsforeninger,
der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU-land eller et EØS-land, der skal føre en revisi-
onsprotokol.
Det foreslås derfor at ændre § 31, stk. 2, så det fremgår, at
revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde, hvor der
føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumentation skal
udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revisionspro-
tokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 13 (§ 32, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede stk. 6, at generalforsamlingen i
en investeringsforening med simpelt flertal kan træffe be-
slutning om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det
foreslås endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis
ved simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten
igen skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslut-
ning herom skal optages i foreningens vedtægter. Optagelse
af generalforsamlingens beslutning i foreningens vedtægter
kræver ikke særskilt vedtagelse.
Det første år, hvor investeringsforeningen vælger at udarbej-
de årsrapport udelukkende på engelsk, skal dette senest be-
sluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrappor-
ten efterfølgende godkendes. Investeringsforeningen behø-
ver således ikke afvente, at vedtægterne ændres og godken-
des af Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 2, nr. 14, før investeringsforeningen første gang
udarbejder årsrapport på engelsk. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, såfremt investeringsforeningen vælger, at årsrappor-
ten igen skal udarbejdes på dansk.
Når årsrapporten første gang udarbejdes på et andet sprog
end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk eller om-
vendt, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dags-
ordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles forud
for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt general-
forsamlingen forkaster forslaget om fremover at udarbejde
årsrapport udelukkende på henholdsvis dansk eller engelsk,
skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to sprog, som
hidtil er anvendt med henblik på godkendelse heraf på en ny
generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter.
Det er ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk kan anven-
des i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport, som ale-
ne er affattet på engelsk. Tilsvarende gør sig gældende, så-
fremt der skiftes tilbage til dansk igen.
128
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse besluttes, at årsrappor-
ten skal udarbejdes på engelsk.
Til nr. 14 (§ 35, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 35, stk. 2, at ændring af vedtægterne for en
investeringsforening først træder i kraft, når ændringen er
godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
35, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., således at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter det foreslåede § 32, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter udarbejdes på, træder i kraft på beslutningstids-
punktet. Dette gør det muligt for en investeringsforening at
beslutte at udarbejde årsrapport på henholdsvis engelsk eller
dansk på den samme ordinære generalforsamling, på hvilken
årsrapporten efterfølgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
I medfør af lovforslagets § 19 træder loven i kraft den 1. ja-
nuar 2017. Investeringsforeningerne vil herefter kunne an-
vende muligheden for at udarbejde årsrapport udelukkende
på engelsk ved den førstkommende ordinære generalforsam-
ling efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke balanceda-
toen, der er afgørende, men derimod alene den omstændig-
hed, at generalforsamlingens afholdelse finder sted efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en SIKAV indkaldes
af Finanstilsynet.
Det følger af § 40, stk. 2, at en SIKAV’ers bestyrelse skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 40, stk. 2, så det
fremgår, at revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde,
hvor der føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumenta-
tion skal udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revi-
sionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 16 (§ 41, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede nye stk. 6, at generalforsamlin-
gen i en SIKAV med simpelt flertal kan træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det foreslås
endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis ved
simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten igen
skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslutning
skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Optagelsen af general-
forsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt
vedtagelse.
Beslutningen om, at årsrapporten fremadrettet alene skal ud-
arbejdes på engelsk, skal første gang træffes senest på den
ordinære generalforsamling, hvorpå årsrapporten efterføl-
gende godkendes. SIKAV’en behøver således ikke afvente,
at vedtægterne ændres og godkendes af Finanstilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 17, fø-
rend SIKAV’en første gang udarbejder årsrapport på en-
gelsk. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt investerings-
foreningen vælger at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk.
Når årsrapporten første gang skal udarbejdes på et andet
sprog end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk el-
ler omvendt, kan dette foregå ved, at der optages et punkt på
dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles
forud for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt
generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at ud-
arbejde årsrapport udelukkende på henholdsvis engelsk eller
dansk, skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to
sprog, som hidtil er anvendt med henblik på godkendelse
heraf på en ny generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter. Der kan således ikke udarbejdes delårsrap-
port på engelsk, førend generalforsamlingen har vedtaget, at
årsrapporten fremover alene skal udarbejdes på dette sprog.
Det er imidlertid ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk
kan anvendes i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport,
som alene er affattet på engelsk, idet det dog forudsættes, at
generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning her-
129
om. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt der skiftes tilba-
ge til dansk igen.
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med stiftelsen besluttes, at årsrapporten for SIKAV’en udar-
bejdes på engelsk.
Til nr. 17 (§ 44, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, er ny og svarer til
forslagets § 2, nr. 14.
Det følger af § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at ændring af vedtægterne for en SIKAV først træder i
kraft, når ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. således, at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter den foreslåede § 41, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter aflægges på, træder i kraft på beslutningstidspunk-
tet. Dette gør det muligt for en SIKAV at beslutte at aflægge
årsrapport på henholdsvis engelsk eller dansk på den samme
ordinære generalforsamling, på hvilken årsrapporten efter-
følgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 16.
I medfør af lovforslagets § 19 træder lovforslaget i kraft den
1. januar 2017. SIKAV’er vil herefter kunne anvende mulig-
heden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved
den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens
ikrafttræden. Det er således ikke balancedatoen, der er afgø-
rende, men derimod alene den omstændighed, at generalfor-
samlingens afholdelse finder sted efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 18 (§§ 48 a-48 c i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 48 a
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke underlagt regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a er ny og fastsætter krav
om investeringsforeningens variable aflønning af bestyrel-
sen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor, og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 a i lov om finansiel
virksomhed og til § 20 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Som en del af investeringsforeningens løbende kontrol med
efterlevelse af lønpolitikken skal det sikres, at den endelige
aflønning lever op til kravene i den foreslåede § 48 a. Da det
i praksis vil være bestyrelsen, der varetager denne opgave på
vegne af investeringsforeningen er det angivet i forslaget, at
det er bestyrelsens pligt at sikre sig, at foreningens aflønning
af bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere overhol-
der kravene i § 48 a, stk. 1. Der er tale om en regulering af
bestyrelsens pligter, som vil have indflydelse på investe-
ringsforeningens mulighed for at indgå aftaler om variabel
løn med bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil (væsentlige risikotagere). Hvad der udgør variable
løndele er defineret i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, i lov
om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ved en investeringsforenings af-
lønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en flere
afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at kravene
i nr. 1-6 er opfyldt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et
medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter et loft således, at den
variable løn til et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension for det enkelte bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem. Loftet gælder således for hver enkelt person.
Investeringsforeningen kan vælge, at størrelsen af den varia-
ble løndel kan være forskellig for hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen. Loftet på 50 pct. for bestyrelse
og direktion skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges, og således inden udskydelse af en del af den variable
løndel. Loftet er fastsat på baggrund af den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
130
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at variable løndele til andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, højst må udgøre 100 pct. af den fa-
ste grundløn inklusive pension.
Loftet gælder således for hver enkelt person. Ved fortolk-
ning af hvem der skal udpeges som væsentlig risikotager, vil
Finanstilsynet anvende definitionen i bekendtgørelse om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforenin-
ger, som forventes udstedt i medfør af hjemlen i den foreslå-
ede § 77 h, samt ESMA’s retningslinjer for forsvarlige af-
lønningspolitikker i henhold til direktiv 2014/91/EU om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det tidspunkt,
hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de
kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable
løns størrelse i henhold til aftalen mellem investeringsfor-
eningen og den pågældende modtager, foretages, og således
inden udskydelse af en del af den variable løndel. Loftet er
fastsat på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf.
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en investeringsforenings gene-
ralforsamling kan beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at kra-
vene i litra a-e opfyldes.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 3, kan investeringsforeningens
generalforsamling beslutte at hæve det efter stk. 1, nr. 2,
fastsatte loft, så de variable løndele til væsentlige risikotage-
re kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension. En sådan beslutning forudsætter, at alle betingel-
serne i det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a-e, er opfyldt. Kra-
vene i litra a-e er således kumulative.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan
enten vedrøre alle væsentlige risikotagere, en del heraf eller
en enkelt væsentlig risikotager. F.eks. kan beslutningen af-
grænses til at vedrøre væsentlige risikotagere i en bestemt
afdeling. Bestyrelsen kan således beslutte, at der skal gælde
forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væ-
sentlige risikotagere i afdelingerne i investeringsforeningen.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages på samme tids-
punkt som ved loftet på de 100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a, skal investeringsfor-
eningen senest ved indkaldelse til generalforsamlingen ori-
entere om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft. Investeringsforeningen kan til brug for
orienteringen benytte de kommunikationsmidler, som inve-
steringsforeningen normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra b, skal generalforsamlin-
gen tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra investerings-
foreningen. Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
Dette betyder, at anbefalingen skal indeholde en begrundel-
se for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte,
disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft
samt den forventede indvirkning på investeringsforeningens
mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Benyttelse af et højere maksimalt loft må ikke være til hin-
der for, at investeringsforeningen kan opretholde en tilstræk-
kelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Det skal fremgå af indstillingen til
generalforsamlingen, hvordan bestyrelsen har forholdt sig til
dette krav.
Efter bestemmelsen påhviler det investeringsforeningen at
udarbejde anbefalingen. Det vil i praksis være bestyrelsen,
der på investeringsforeningens vegne fremsætter forslaget
på generalforsamlingen, og det vil derfor også være besty-
relsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til medlemmerne.
Anbefalingen skal gøre medlemmerne i stand til at træffe
beslutning om et højere maksimalt loft på et oplyst grund-
lag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalfor-
samlingen. Væsentlige oplysninger som f.eks. hvor mange
ansatte, der vil blive berørt af et højere loft, samt deres ar-
bejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder skal
medlemmerne også kunne udlede, om et foreslået højere loft
vil gælde for alle væsentlige risikotagere, kun for nogle ka-
tegorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige
risikotagere i nogle afdelinger hos investeringsforeningen,
eller eventuelt en væsentlig risikotager. Desuden skal ind-
virkningen på investeringsforeningens formue indgå i anbe-
falingen, så medlemmerne har mulighed for at inddrage en
eventuel indvirkning på værdien af deres andele i beslutnin-
gen.
Medlemmerne skal i medfør af stk. 1, nr. 3, litra b, modtage
anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til general-
forsamlingen. Investeringsforeningen kan benytte de kom-
131
munikationsmidler, som investeringsforeningen normalt be-
nytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra c, skal investeringsfor-
eningen senest samtidig med formidling af anbefalingen til
medlemmerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbe-
falingen til medlemmerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Investe-
ringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet godt-
gøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Investeringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet
kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke
er i modstrid med investeringsforeningens mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1,
nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet vil
i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af
forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på inve-
steringsforeningens formue.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af investe-
ringsforeningens generalforsamling med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem-
meberettigede andele er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede andele
repræsenteret på generalforsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat,
som er medlem af investeringsforeningen, må ikke deltage i
afstemningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod investeringsforeningens interesse.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslut-
ninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af medlemmerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
Bestemmelsen har ikke indvirkning på eventuelle stemme-
retsbegrænsninger og stemmelofter.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven ve-
drørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen er en und-
tagelse til den generelle regel om, at medlemmerne som ud-
gangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på investerings-
foreningens generalforsamlinger med henblik på at fremme
egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflik-
ten dog være så væsentlig, at medlemmet anses for inhabil.
Et medlem vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestem-
melsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft vil gælde for vedkommende. Hvis generalforsam-
lingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et høje-
re maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en speci-
fik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afde-
ling, vil beslutningen som udgangspunkt ikke have en væ-
sentlig interesse for den ansatte. Der kan forekomme situati-
oner, hvor den ansatte vurderes at være inhabil, uden at be-
slutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen
om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører
et nærtstående familiemedlem til et medlem, må den ansatte
anses for at være inhabil i forhold hertil.
Bestyrelsen må foretage en vurdering af, om den ansatte har
en så væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i
strid med investeringsforeningens interesse. Bestyrelsen må
således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen
vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrø-
rende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inha-
bilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte an-
satte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inha-
bilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft er af så væsentlig betydning
for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om
den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af
sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af
et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå
af dens anbefaling til generalforsamlingen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den
enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet, skal bestyrelsen sikre, at dirigenten, inden
generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke
enkelte ansatte eller medlemmer, der efter bestyrelsens op-
fattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om
forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at
det ifølge principperne om inhabilitet i selskabslovgivnin-
gens regler er det enkelte medlem, der selv har ansvaret for
at vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra e, skal investeringsfor-
eningen senest 8 dage efter generalforsamlingen informere
Finanstilsynet om generalforsamlingens beslutning, herun-
der om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
Finanstilsynet skal informeres uanset udfaldet af generalfor-
samlingens behandling af forslaget, og således eksempelvis
også, hvis forslaget om forhøjelse af loftet ikke vedtages.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at med forbehold for investerings-
foreningens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del
og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
132
fil, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance
af andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende in-
vesteringsforening, der afspejler de pågældende afdelingers
værdi.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra m, i UCITS V-direktivet, hvorefter mindst 50 pct. af en
eventuel variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller andre
væsentlige risikotagere skal bestå af en balance af andele el-
ler tilsvarende instrumenter i den pågældende investerings-
forening, der afspejler investeringsforeningens værdi.
Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og de ansatte, som an-
ses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et med-
lem af bestyrelsen i en investeringsforening modtager en va-
riabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis andele i
en eller flere afdelinger, må det antages, at det er i bestyrel-
sesmedlemmets interesse, at kursen på andelene i investe-
ringsforeningen stiger.
Ved vurdering af, om der foreligger en balance mellem de
nævnte typer af andele og instrumenter, må der tages hensyn
til, hvilke typer af andele og instrumenter, det er muligt at
benytte ud fra investeringsforeningens struktur og størrelse,
samt hvad der afspejler investeringsforeningens værdi, lige-
som der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæs-
sigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på
bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af
den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis i henhold
til de tilsvarende aflønningsregler i lov om finansiel virk-
somhed kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt fi-
nansielt produkt, såfremt investeringsforeningen kan give en
passende begrundelse herfor.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til én eller nogle af investeringsforeningens afdelin-
ger, og således kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en
del af investeringsforeningens afdelinger, skal der kun an-
vendes andele og instrumenter som variabel løn i den eller
de afdelinger, som den pågældende er udpeget som væsent-
lig risikotager i forhold til. Hvis en investeringsforening be-
står af afdeling x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig
risikotager i forhold til afdeling x, skal der alene udstedes
andele og instrumenter m.v. i afdeling x. Er medarbejderen
væsentlig risikotager i forhold til både afdeling x og afde-
ling y, skal halvdelen af de krævede andele og instrumenter
m.v. udstedes i hver af afdelingerne x og y. Andelen af an-
dele og instrumenter m.v. skal således fordeles forholds-
mæssigt i de afdelinger, som den pågældende er væsentlig
risikotager i forhold til.
Har en ansat i investeringsforeningen kun væsentlig indfly-
delse på en afdelings risikoprofil (og hermed identificeret
som væsentlig risikotager i forhold til denne afdeling), bør
investeringsforeningen overveje, om den ansattes økonomi-
ske interesse for den pågældende afdeling er så stor, at den
ansattes andele eller instrumenter bør være udstedt i andre
afdelinger, som administreres af investeringsforeningen.
Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning for så
vidt angår den afdeling, hvor den ansatte er væsentlig risiko-
tager.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler investeringsfor-
eningernes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsor-
beringskapacitet, der er sammenlignelig med andele baseret
på værdien af investeringsforeningen. Hvis der benyttes in-
strumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart,
er det afgørende, at denne tredjepart er uvildig og uafhæn-
gig. Hensynet bag dette er at sikre, at modtageren af instru-
mentet har samme langsigtede interesser som investerings-
foreningen i forhold til at sikre værdien af de tildelte instru-
menter.
Kravet i stk. 1, nr. 4, skal være opfyldt på beregningstids-
punktet for den variable løndel. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager (besty-
relses-, direktionsmedlem og væsentlig risikotager), foreta-
ges.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og andele og instrumenter m.v. skal vær-
diansættelsen af de pågældende andele og instrumenter m.v.
ske efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 48 a, stk. 3, hvorefter investeringsforeningen
skal sikre sig, at andele og instrumenter m.v., der overdrages
til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede §
48 a, stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en
passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en
afdækning af den risiko, der knytter sig til disse andele og
instrumenter m.v. Tilsvarende må det antages, at interessen
heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er
muligt for bestyrelsesmedlemmet at afhænde andelene i en
passende periode fastsat af investeringsforeningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at investeringsforeningens udbe-
taling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større be-
løb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 3 år
med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for
et medlem af bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en
133
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i
slutningen af perioden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra n, i UCITS V-direktivet.
Ifølge artikel 14 b, stk. 1, litra n, i UCITS V-direktivet skal
udskydelsesperioden ydermere fastsættes under hensyntagen
til den anbefalede investeringshorisont for investorerne.
Dette betyder, at såfremt den anbefalede investeringshori-
sont er syv år, da skal udskydelsesperioden for så vidt angår
variable løndele, der er beregnet på baggrund heraf, tilpasses
under hensyntagen hertil. Perioden kan ikke være kortere
end mindstekravene i § 48 a, stk. 1, nr. 5. Udskydelsesperio-
den skal endvidere tilpasses efter arten af de risici, der er
forbundet med de pågældende UCITS. Dette betyder, at ud-
skydelsesperiodens længde skal afspejle karakteren af inve-
steringsforeningens investeringspolitik. Jo større risici der er
forbundet med investeringspolitikken, jo længere bør udsky-
delsesperioden være.
Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af
den variable løn skal udskydes på samme måde. Ved vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et større beløb, lægges der
vægt på praksis efter den tilsvarende bestemmelse i § 77 a,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalin-
gen af den udskudte del af den variable løn først kan påbe-
gyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges.
Hensigten bag bestemmelsen er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi-
vende. Med bestemmelsen sikres det, at en variabel løn, der
eventuelt baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings-
året, kan justeres for de risici, der viser sig ved den pågæl-
dende investering i de efterfølgende år. Da tidshorisonten
for investeringsforeningernes realisering af fortjenester og
tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal
der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbeta-
lingen af en del af den relaterede variable løn til den pågæl-
dende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.
Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og
60 pct. af den beregnede variable løndel medvirker til at sik-
re, at investeringsforeningerne får mulighed for at justere for
de langsigtede virkninger, som en given investering medfø-
rer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til be-
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet.
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, fastslås det endvidere, at den
del af den variable løn, der skal udskydes, skal udbetales
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden, over mindst 3 år for væsentlige risikota-
gere og mindst 4 år for bestyrelsesmedlemmer og direkti-
onsmedlemmer. Det er muligt for investeringsforeningen at
aftale en længere periode med den pågældende modtager.
Investeringsforeningen kan eksempelvis vurdere, at de risici,
der er knyttet til en væsentlig risikotagers aktiviteter, har en
længere tidshorisont end 3 år. Det er ikke muligt at aftale en
kortere periode end 3 år for væsentlige risikotagere og 4 år
for medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Endvidere
skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for inve-
steringsforeningen at aftale med modtageren, at der udsky-
des mere end en tredje- eller fjerdedel om året. Det er såle-
des alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig
over årene.
Bestemmelsen om udskydelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5,
gælder også for den del af den variable løn, der består af an-
dele og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 1, nr. 4. I det
følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem for-
slaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i,
at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en
fast grundløn inklusive pension på 2.000.000 kr. til en direk-
tør i en investeringsforening. På baggrund af en forudgående
aftale med investeringsforeningen udgør direktørens varia-
ble løndel 1.000.000 kr. dette år.
Som følge af forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 1, må den varia-
ble løndel maksimalt udgøre 50 pct. af den faste grundløn på
2.000.000 kr., når der er tale om et medlem af direktionen.
Den beregnede variable løn på 1 mio. kr. overholder derfor
grænsen. Ifølge forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 4, skal mindst
50 pct. af den variable løndel – dvs. 500.000 kr. – bestå af
en balance af eksempelvis andele. Det følger endvidere af
det foreslåede § 48 a, stk. 3, at når disse andele er overdra-
get til direktionsmedlemmet, må direktionsmedlemmet ikke
afhænde disse i en fastsat passende periode.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren
er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den
variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4
år, og at der udbetales med en ligelig fordeling over årene,
134
jf. forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 5. Der skal således udsky-
des mindst 600.000 kr. af de beregnede 1 mio. kr., som for-
deles ligeligt over en periode på mindst fire år – dvs.
150.000 kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåe-
de stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Det følger af artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direkti-
vet, som gennemføres med det foreslåede § 48, stk. 1, nr. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., og den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, at kravet om, at mindst halvdelen af den va-
riable løn skal bestå af en balance af andele og instrumenter
m.v., både skal finde anvendelse i forhold til den del af den
beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbe-
tales i forlængelse af beregningen. Det vil sige, at investe-
ringsforeningen ikke kan nøjes med alene at udskyde den
kontante del af den variable løn.
De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbeta-
ling af den variable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 1
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
Andele 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
I alt 400.000 150.000 150.000 150.000 150.000 1.000.000
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den varia-
ble løn beregnes (beregningsåret), udbetales 200.000 kr.
kontant og overdrages andele til en værdi af 200.000 kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 1.000.000 kr.
I forhold til antallet af andele, der skal udskydes, skal der
tages udgangspunkt i værdien af andelene på beregnings-
tidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange an-
dele direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til
500.000 kr. i dette år. Der overdrages dog alene andele til en
værdi af 200.000 kr. For så vidt angår de andele, der mod-
svarer de resterende 300.000 kr., og hvis overdragelse skal
ske over de fire følgende år, bærer direktøren således risiko-
en for, at disse andeles værdi ændres hen over udskydelses-
perioden.
Både den del af andelene, som overdrages til direktøren i
forlængelse af beregningen for år 0 og den del af andelene,
der først overdrages til direktøren i år 1-4, skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan af-
hændes af direktøren, jf. den i forslaget til § 48 a, stk. 3,
nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del
af andelene, der overdrages efter beregningen i forlængelse
af år 0, og den udskudte del af andelene, der først overdra-
ges til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal under-
lægges en af investeringsforeningen fastsat passende tilba-
geholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse.
Tilsvarende gælder for den udskudte del af andelene, som
først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.
Det er investeringsforeningen, der vurderer, hvad der skal
forstås ved en passende periode i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 a, stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct.
af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel
svarende til 25 pct. af den variable løn, dvs. 250.000 kr.),
som følge af forslaget til § 48 a, stk. 2, kunne bestå af aktie-
optioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktie-
optioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af
værdien af de i skema 1 ovenfor beregnede andele – i alt
250.000 kr. Som ved andele skal der ved aktieoptioner, der
skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregnings-
tidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange ak-
tieoptioner direktøren ville få overdraget for et beløb svare-
de til 250.000 kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner
svarende til en værdi af 100.000 kr. i forlængelse af bereg-
ningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter
anerkendte værdiansættelsesprincipper. For så vidt angår de
aktieoptioner, der modsvarer de resterende 150.000 kr., og
hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bærer di-
rektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi
ændres hen over udskydelsesperioden.
De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den va-
riable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 2
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 500.000 kr.
135
Andele 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
Aktieoptioner 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
I alt 400.000 kr. 150.000 kr. 150.00 kr. 150.000 kr. 150.000 kr. 1.000.000 kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gæl-
der den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 48 a, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningen skal fastsætte en passende
periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de
aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis
vil de aktieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet
af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før den af inve-
steringsforeningen fastsatte tilbageholdelsesperiode er udlø-
bet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn,
som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, bå-
de består af den i året udbetalte del af den beregnede varia-
ble løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidlige-
re indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil si-
ge, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 48 a, stk. 1,
nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåe-
de stk. 4 om, at investeringsforeningen i aftalen med modta-
geren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af
den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op-
fyldt ved udbetalingen af den udskudte del, at den pågæl-
dende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-
hed, og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at investe-
ringsforeningen knytter betingelser til aftalen om den ud-
skudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker
reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, ek-
sempelvis opfyldelsen af økonomiske mål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, så-
fremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investe-
ringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vur-
derer, at der er nærliggende risiko herfor.
Investeringsforeningen skal sikre efter stk. 1, nr. 6, således
sig, at denne kan undlade at udbetale en variabel løndel helt
eller delvist til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, såfremt udbetalingen af den variable løn ikke
giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finans-
tilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet, hvorefter variabel løn kun ud-
betales, hvis den er forsvarlig i lyset af den økonomiske si-
tuation for investeringsforeningen som helhed. Bestemmel-
sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af
bestemmelsen får reduceret deres variable løn helt eller del-
vist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et
senere tidspunkt, såfremt der ikke længere er nærliggende
risiko for, at investeringsforeningen ikke overholder kravene
til en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 1, er
bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 a, stk. 1, forpligter investeringsforenin-
gen til at begrænse brugen af variabel løn til direktører,
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere i
investeringsforeninger. Det er centralt, at investeringsfor-
eningers lønpolitik ikke fører til overdreven risikotagning
med henblik på kortsigtede økonomiske gevinster, som sam-
tidig gør foreningen sårbar over for store tab på længere
sigt. Formålet med bestemmelsen er således at sikre en for-
svarlig aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere. En
uforsvarlig lønpolitik kan have alvorlige økonomiske konse-
kvenser for foreningen, investorerne m.v., hvorfor det fore-
slås, at overtrædelse af pligterne i § 48 a, stk. 1, kan straffes
med bøde.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen udgør mere end 50 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension, jf. det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1.
Bestyrelsen kan ligeledes straffes med bøde, såfremt de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på investeringsforeningens risikoprofil, oversti-
ger grænserne i § 48 a, stk. 1, nr. 2-3, herunder såfremt kra-
vene til forhøjelse af loftet for den variable løndel i § 48 a,
stk. 1, nr. 3, litra a-e, ikke iagttages.
Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, såfremt en va-
riabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsfor-
eningens risikoprofil, på beregningstidspunktet består af
136
mindre end 50 pct. af de i § 48 a, stk. 1, nr. 4, anviste instru-
menter.
Bestyrelsen kan ydermere straffes med bøde, såfremt 40-60
pct. af bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risiko-
tageres variable løndele ikke udskydes over en periode på
mindst 3-4 år efter det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5.
Bestyrelsen kan også straffes med bøde, såfremt investe-
ringsforeningen helt åbenlyst udbetaler variabel løn i strid
med § 48 a, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 2, at for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeningen må optioner vedrørende
andele eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-
punktet for beregningen heraf.
Artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direktivet giver mu-
lighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at
investeringsforeningen anvender visse typer af instrumenter
helt eller delvist som variabel løn. Denne mulighed er som
følge af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf. omtalen heraf i
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4, med forslaget til stk.
2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det fore-
slås således i stk. 2, at optioner vedrørende andele, f.eks. ak-
tieoptioner, eller lignende instrumenter højst må udgøre 12,5
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension
til bestyrelsen og direktionen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses
i forhold til optionernes værdi på tidspunktet for beregnin-
gen af den variable løn. Den faktiske værdi af optionerne på
udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller
væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde,
hvor investeringsforeningen alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan medlemmer af bestyrelsen
og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn
i variabel løn. Begrænsningen på brugen af optioner til be-
styrelsen og direktionen udelukker ikke investeringsforenin-
gen fra at tildele anden form for variabel løn til disse perso-
ner, når blot grænsen på 50 pct. i det foreslåede stk. 1, nr. 4,
overholdes. Ved lignende instrumenter forstås optioner af
enhver type, der er knyttet op på andele eller værdien heraf,
og andre instrumenter, der i lighed med optioner vedrørende
andele kan have en struktur, der kan medføre overdreven ri-
sikotagning.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 2, er in-
vesteringsforeningens bestyrelse. Den foreslåede § 48 a, stk.
2, begrænser brugen af aktieoptioner og lignende instrumen-
ter som aflønning til direktion og bestyrelse i investerings-
foreninger med henblik på at begrænse tildelingen af instru-
menter. Investeringsforeningens manglende efterlevelse af
bestemmelsen kan medføre, at medlemmer af bestyrelsen og
direktionen får incitament til overdreven risikotagning, som
kan have negative økonomiske konsekvenser for en investe-
ringsforening, investorer m.v., Dette betyder, at bestyrelsen
kan straffes med bøde, såfremt aktieoptioner til et bestyrel-
sesmedlem eller et direktionsmedlem udgøre mere end 12,5
pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusi-
ve pension på beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at andele og instrumenter m.v., der overdrages til et medlem
af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i
stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passen-
de periode. Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra m
og q, i UCITS V-direktivet. Forslaget til stk. 3 understøtter
forslaget i stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den varia-
ble løn skal udbetales i andele og instrumenter mv. med det
formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige væ-
sentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter
som en langsigtet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde
andele og instrumenter m.v. i en af investeringsforeningen
nærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at
foretage risikoafdækning heraf, reguleres i aftalen mellem
modtageren og investeringsforeningen.
Investeringsforeningen skal i forhold til det enkelte medlem
af bestyrelsen og direktionen og den enkelte væsentlige risi-
kotager vurdere, hvad der må anses for en passende periode.
Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilba-
geholdelsesperiode er, at investeringsforeningens mere lang-
sigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se endvidere
bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i
de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.
Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko,
der knytter sig til de modtagne andele og instrumenter m.v.
menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale
med tredjemand om, at såfremt modtagerens variable løn
som følge af instrumenternes fald i værdi bliver mindre end
på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre
den mistede del af den variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af § 48 a, stk. 3, er investeringsfor-
eningens bestyrelse og direktion.
Det med lovforslaget foreslåede § 48 a, stk. 3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., skal sikre, at bestyrelsen, direktio-
137
nen og andre væsentlige risikotagere har samme økonomi-
ske incitamenter som en langsigtet investor, og sikrer derfor,
at de omfattede personer ikke kan afhænde de overdragede
andele og instrumenter m.v., der er overdraget som en del af
en variabel aflønning, i en passende periode efter tildeling.
Dette er tillige med til at sikre, at den omfattede personkreds
ikke har et incitament til overdreven risikotagen på forenin-
gens vegne.
Dette betyder, at såfremt bestyrelsen og direktionen ikke
sikrer, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på en eller flere afdelingers risikoprofil, ikke afhænder
den variable løndel, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, i en passen-
de periode i henhold til det foreslåede § 48 a, stk. 3, kan be-
styrelsen og direktionen straffes med bøde. Bestyrelsen og
direktionen kan også straffes med bøde, såfremt de ikke sik-
rer, at de ansatte ikke foretager en afdækning af den risiko,
som knytter sig til de modtagne aktier, instrumenter m.v., jf.
§ 48 a, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, ud-
skudte variable løndel til et medlem af bestyrelsen og direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på en afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet betinget af, at den pågældende har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for investeringsforeningen.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra o og
r, i UCITS V-direktivet. Det følger af heraf, at den udskudte
del af den variable løn alene må udbetales eller overdrages,
såfremt dette er holdbart set i forhold til investeringsforenin-
gens økonomiske situation som helhed og er begrundet i af-
delingens og ansattes resultater, ligesom det angives, at den
variable løn normalt bliver betydelig mindre, når der er tale
om vigende formue for investeringsforeningen med hensyn
til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbeta-
lingen af tidligere optjente beløb. Den ved stk. 4 foreslåede
gennemførelse af artikel 14 b, nr. 1, litra o og r, i UCITS V-
direktivet, tager, foruden direktivimplementering, højde for
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4, hvorved det er besluttet, at der skal gælde det sam-
me niveau af aflønningsregler for den finansielle sektor og
dermed også for investeringsforeninger.
Forslaget er således formuleret i overensstemmelse med det
gældende § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
indebærer, at en investeringsforening skal sikre sig, at udbe-
taling eller overdragelse af den udskudte del af den variable
løn til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikota-
gere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt. Sam-
tidig skal udbetalingen være betinget af, at den pågældende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for investeringsforeningen.
For så vidt angår kriteriet om at den pågældende ikke må
have deltaget i eller ikke må have været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen, kan som eksempel nævnes tab for investeringsfor-
eningen som følge af retssager med baggrund i den pågæl-
dendes adfærd, eller tab investeringsforeningen har lidt som
følge af uansvarlige investeringer eller lignende, som den
pågældende har været medvirkende til at foretage. Det er en
konkret vurdering af en investeringsforenings økonomiske
forhold, som er afgørende for, om investeringen har lidt be-
tydelige tab. Et tab på 10 pct. i forhold til det benchmark,
som afdelingen anvender efter omkostninger, vil som ud-
gangspunkt være betydeligt.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
For bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden al-
lerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og
hæderlighed i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v., ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Både for bestyrelse og di-
rektion, der er omfattet af en vurdering efter § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og for væsentlige risikotagere,
der ikke er omfattet, vil vurderingen af den pågældendes ad-
færd i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter §
57, stk. 2 og 3, herunder særligt stk. 3, nr. 4, uden at der dog
er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Det må således vurderes, om den pågældende har udvist el-
ler udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget
egne interesser i stedet for investeringsforeningens interes-
ser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i
sager, hvor vedkommende var inhabil. Ansatte der er udpe-
get som væsentlige risikotagere, vil i vidt omfang udføre op-
gaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, og også va-
retagelsen af disse lovbestemte opgaver vil indgå i en vurde-
ring af de pågældendes adfærd. Vurderingen efter det fore-
slåede stk. 4 skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis
blot en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. De anførte betin-
gelser er således ikke kumulative.
I den foreslåede § 190, stk. 1, 2- pkt., foreslås det, at over-
trædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 4, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 48 a, stk. 4, er bestyrelsen og direktionen.
138
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vurderingen af den
enkelte ansattes, afdelings og investeringsforenings resulta-
ter foretages inden for en flerårig ramme, og at vurderingen
tager højde for resultaterne set over en længere periode. Be-
stemmelsen skal således bidrage til at sikre en positiv øko-
nomisk udvikling for foreningen på længere sigt og samtidig
begrænse et evt. underskud, eftersom det ikke skal være mu-
ligt for et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anden væ-
sentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget den ud-
skudte del af den variable løn, såfremt investeringsforenin-
gen har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den
variable løn skulle være kommet til udbetaling.
Dette betyder, at bestyrelsen og direktionen kan straffes med
bøde, såfremt investeringsforeningen udbetaler udskudt va-
riabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, i strid med begrænsningerne i det foreslåe-
de § 48 a, stk. 4. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor
en investeringsforening har konstateret, at en væsentlig risi-
kotager har påført investeringsforeningen et tab, hvorefter
investeringsforeningen ved en fejl eller i ond tro udbetaler
variabel løn baseret på den tabsgivende disposition, selvom
vedkommende som følge af den tabsgivende disposition ik-
ke længere lever op til passende krav om egnethed og hæ-
derlighed efter § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den va-
riable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan doku-
menteres at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond
tro.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører dele af artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet om tilbagebetalingskrav. Krav
om tilbagebetaling er underlagt de almindelige aftale- og an-
sættelsesretlige principper. Det betyder, at det er en afgøren-
de forudsætning for, at investeringsforeningen kan kræve til-
bagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren
har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtage-
ren af den variable løn bevidst har været med til at afgive
fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for
beregningen af modtagerens variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af det foreslåede § 48 a, stk. 5, straffes med bøde. An-
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er
investeringsforeningens bestyrelse og direktion.
Dette betyder, at det forslåede § 48 a, stk. 5, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., medfører, at en investeringsfor-
ening skal sikre sig, at den har mulighed for, at bestyrelses-
medlemmer, direktører og andre væsentlige risikotagere skal
tilbagebetale en variabel løndel, hvis den er udbetalt på
grundlag af fejlagtige oplysninger om resultater, og hvis
modtageren er i ond tro herom. Derved mindskes risikoen
for, at en af de nævnte personer konstruerer fejlagtige oplys-
ninger om foreningens resultater, hvilket ellers kan have al-
vorlige konsekvenser for driften af en forening. Det foreslås
derfor, at såfremt en investeringsforening ikke kan kræve
tilbagebetaling af variabel løn efter det foreslåede § 48 a,
stk. 5, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 6, at tildeler investeringsforeningen besty-
relsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1,
nr. 26, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af andele eller instru-
menter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt.
Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat hos inve-
steringsforeningen ved pensionsalderen, skal investerings-
foreningen udbetale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de andele eller instrumenter, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 6 er en gennemførelse af artikel 14 b, nr.
1, litra p, i UCITS V-direktivet, der omhandler de situatio-
ner, hvor bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risi-
kotagere modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning,
dvs. at den ansatte er lovet en procentandel af månedsløn-
nen, når den pågældende er gået på pension, og hvor denne
pension udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26. Der er såle-
des ikke tale om pensionsbidragsordninger, dvs. at en pro-
centandel af den ansattes månedsløn indbetales som bidrag
til en pensionsordning. Det følger af forslaget til stk. 6, 1.
pkt., at såfremt bestyrelsen, direktionen eller andre væsentli-
ge risikotagere tildeles en pensionsydelse, som udgør varia-
bel løn, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af instrumenter, som
nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4, i 5 år. Det er således hele
den variable pensionsydelse, som skal udgøre instrumenter.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i
forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, hvorefter det ønskes sikret, at modtageren af
ydelsen ikke har incitament til at foretage kortsigtede unød-
vendige risikable handlinger, der kan stride imod investe-
ringsforeningens interesser. Det foreslås samtidig, at de
foreslåede stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på ud-
skudte udbetalinger omfattet af det foreslåede stk. 6, da der
f.eks. kan opstå behov for, at virksomheden kan undlade at
udbetale den udskudte pensionsydelse, hvis dette ikke er
forsvarligt henset til virksomhedens økonomiske situation.
139
Derudover foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er
medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsforenin-
gen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen udbe-
tale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af de i det foreslåede stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode
på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med
variabel løn, foreslås det, at stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på denne udbetalte del af pensionsydelsen. Forslaget
svarer materielt til § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 6, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 6, er
bestyrelsen og direktionen.
Dette betyder, at det foreslåede § 48 a, stk. 6, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., vedrører situationen, hvor et med-
lem af bestyrelsen, direktionen eller en anden væsentlig risi-
kotager er blevet tildelt en pensionsydelse, der kan sidestil-
les med en variabel løndel, og som ikke lever op til kravene
i stk. 6.
Formålet er det samme som i de foreslåede § 48, stk. 4 og 5,
i lov om investeringsforeninger m.v., og skal begrænse risi-
koen for udbetaling af pensionsydelser i en situation, hvor
foreningen har et væsentligt underskud samt risikoen for, at
den pågældende konstruerer fejlagtige oplysninger om resul-
tater, hvilket kan have en negativ økonomisk konsekvens for
foreningen mv. Af samme hensyn som nævnt ovenfor ve-
drørende overtrædelse af § 48 a, stk. 4 og 5, foreslås det, at
såfremt investeringsforeningen udbetaler variabel løn i strid
med det foreslåede § 48 a, stk. 6, kan bestyrelsen og direkti-
onen straffes med bøde.
Det fremgår af pkt. 10 i præamblen til UCITS V-direktivet,
at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af natio-
nal aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører ar-
bejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive over-
enskomster i overensstemmelse med nationale love og sæd-
vaner
Det foreslås derfor med stk. 7, at stk. 1-6 alene finder anven-
delse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollekti-
ve overenskomster. Stk. 1-6 vil omvendt finde anvendelse
på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for over-
enskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke følger
af overenskomsten.
§ 48 b
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 b er ny og fastsætter
krav om nedsættelse af et aflønningsudvalg.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 c i lov om finansiel
virksomhed og til § 21 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening, der har en
formue som sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro og som
samtidig har mere end 50 ansatte, skal nedsætte et afløn-
ningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14 b, nr. 4, i UCITS V-
direktivet.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 1, er
bestyrelsen. Bestyrelsen kan således straffes med bøde, hvis
ikke der nedsættes efter aflønningsudvalg, når investerings-
foreningen har en formue, som sammenlagt overstiger 1,25
mia. euro, og samtidig har mere end 50 ansatte.
Da aflønningsudvalget skal bidrage til at øge effektiviteten
og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen ved at medvirke
til forberedelse af det materiale, der skal ligge til grund for
beslutninger i bestyrelsen er der tale om en central bestem-
melse.
Etableringen af aflønningsudvalget har til formål at sikre, at
der sker en fyldestgørende forberedelse af spørgsmål om af-
lønning forud for behandlingen i bestyrelsen, således at be-
slutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Beslut-
ningsgrundlaget for behandling af spørgsmål om aflønning
har stor betydning for beslutningsprocessen og i forlængelse
heraf virksomhedens risikostyring. Det foreslås derfor at
overtrædelse af § 48 b, stk. 1, kan straffes med bøde. Hvor
eksempelvis en investeringsforening omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse helt undlader at nedsætte et aflønningsud-
valg, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 2, skal formanden og medlemmerne
af aflønningsudvalget være medlem af bestyrelsen i den in-
140
vesteringsforening, som nedsætter aflønningsudvalget. Af-
lønningsudvalget skal sammensættes således, at medlem-
merne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikatio-
ner og kompetencer til at forstå og overvåge investeringsfor-
eningens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolakti-
viteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af investerings-
foreningens aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i
stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering
af, om investeringsforeningens aflønning, herunder lønpoli-
tik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med stk. 1.
Aflønningsudvalget skal efter forslaget sammensættes såle-
des, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret
og uafhængig vurdering af, om investeringsforeningens af-
lønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 a, stk. 1. Der er ikke i
forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal med-
lemmer, da dette må afgøres ud fra investeringsforeningens
konkrete behov.
Efter forslaget skal formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget endvidere have den fornødne viden, kvalifi-
kationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-
hedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktivi-
teter. Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
aflønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompe-
tencer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
investeringsforeningens aflønningsstruktur til dennes risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet.
Den viden og de kvalifikationer, som medlemmerne af af-
lønningsudvalget som minimum skal besidde, indebærer
f.eks., at de skal være i stand til at udfordre bestyrelsen og
direktionen i investeringsforeningen om investeringsforenin-
gens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen og ansatte, her-
under stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til
svarene. Jo mere kompleks en investeringsforening er, jo
større krav stilles til medlemmernes viden og kvalifikationer
om aflønning. Hvis en investeringsforening aflønner sine
væsentlige risikotagere med variabel løn, bør et medlem af
aflønningsudvalget som udgangspunkt have en viden om og
kompetencer til at kunne forstå de anvendte incitamentspro-
grammer.
Det følger af Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30.
april 2009 om aflønningspolitik i Finanssektoren pkt. 6.4, at
medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-
skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty-
ring.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 2, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at formanden og medlemmerne af aflønnings-
udvalget skal være medlemmer af bestyrelsen i den pågæl-
dende forening. Årsagen hertil er, at personer som ikke er
medlem af bestyrelsen i den pågældende forening, ikke har
de nødvendige forudsætninger for på kvalificeret vis at del-
tage i aflønningsudvalgets arbejde, da de ikke har det for-
nødne kendskab til foreningens forhold og forretningsmo-
del. Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 b, stk. 2, kan
straffes med bøde. Da det i praksis er investeringsforenin-
gens bestyrelse, der er ansvarlig for nedsættelse af udvalget,
vil det som udgangspunkt være bestyrelsen, som vil kunne
ifalde bødestraf.
Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det
forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på investeringsforeningens
risikostyring, og i den forbindelse forestå opgaverne i nr.
1-6. Ud over vurderingen af om investeringsforeningens af-
lønning m.v. overholder reglerne i denne lov, har afløn-
ningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af
investeringsforeningens tiltag på lønområdet og sammen-
hængen til foreningens risikostyring.
Med forslaget fastlægges de opgaver, som aflønningsudval-
get har ansvaret for at varetage efter den foreslåede § 48 b,
stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Det er
opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et
samlet overblik over investeringsforeningens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for investeringsforeningens aflønningspolitik og prak-
sis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forbereden-
de arbejde. Forslaget er med hjemmel i den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af
31. august 2010 en videreførelse af § 77 c, stk. 4, som vide-
reføres ved nyaffatningen i dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på investerings-
foreningens lønpolitik og praksis både i forhold til den aktu-
elle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger
for investeringsforeningen. Aflønningsudvalget skal derfor
danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til in-
vesteringsforeningens aflønningspolitik og praksis, hvilket
fastslås med den foreslåede bestemmelses stk. 3, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
141
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om investeringsforeningens aflønning overhol-
der reglerne om aflønning i lov om investeringsforeninger
m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe-
der og investeringsforeninger, som forventes udstedt i med-
før af det foreslåede § 77 h. Endvidere bør det forberedende
arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af investerings-
foreningens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhe-
dens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 3, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af investe-
ringsforeningens aflønningspolitik og praksis. Aflønnings-
udvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra
de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktio-
nen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget
bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg,
f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt
deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og
efterlevelsen af investeringsforeningens lønpolitik og prak-
sis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af investeringsforeningens lønpolitik. I råd-
givningen skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken
efter det foreslåede § 48 c, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at investerings-
foreningen i praksis overholder sin lønpolitik. Til brug her-
for skal aflønningsudvalget have de fornødne ressourcer,
som beskrevet i de indledende bemærkninger til det foreslå-
ede § 48 b, stk. 3, 1. pkt.
Det er vigtigt, at investeringsforeningens lønpolitik er i
overensstemmelse med den faktiske situation, som investe-
ringsforeningen befinder sig i, og aflønningsudvalget skal
efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 også vurdere, om in-
vesteringsforeningens lønpolitik er passende og opdateret på
baggrund heraf, og i det omfang, at det er nødvendigt, kom-
me med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempel-
vis i tilfælde, hvor investeringsforeningens lønpolitik ikke
giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen,
og hvor investeringsforeningen ønsker at tildele variabel løn
til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitik-
ken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres løn-
politikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen fore-
lægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om investeringsforeningens lønpolitik og praksis, som fore-
lægges for investeringsforeningens generalforsamling til ori-
entering og godkendelse, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af investeringsforeningens aflønningspraksis.
Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske af-
lønning i investeringsforeningen.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis investeringsforenin-
gens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønnings-
rapporter, som oplysninger, der forelægges mundtligt for ge-
neralforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens
beretning. Efter nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplys-
ningerne, som forelægges for generalforsamlingen efter § 48
a, stk. 1, nr. 3, litra a-b, er tilstrækkelige til, at generalfor-
samlingen kan tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til investeringsfor-
eningens overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om
investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for investeringsforeningens risici,
navnlig risici forbundet med forvaltning af kapital og likvi-
ditet. Udvalget skal i denne forbindelse inddrage relevante
afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornød-
ne ressourcer til rådighed, som beskrevet indledningsvis i
bemærkningerne til forslaget.
Investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige, når investeringsforeningens oplysninger om be-
styrelsens og de øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i investeringsfor-
eningen kunne indsamle data fra investeringsforeningens sy-
stemer til brug for f.eks. indberetning af kvantitative data til
Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantita-
tive data om aflønning i medfør af bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi-
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger,
som forventes udstedt i medfør af hjemlen i det foreslåede §
48 d. Investeringsforeningens interne processer er tilstræk-
kelige, når de bidrager til at sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv risiko-
styring i investeringsforeningen.
Udvalget skal endvidere sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i
overensstemmelse med foreningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser efter den fore-
142
slåede bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal
være i overensstemmelse med og fremme en sund og effek-
tiv risikostyring medfører, at investeringsforeningen skal
fastlægge rammerne for investeringsforeningens faktiske af-
lønning, herunder fastlægge om investeringsforeningen vil
anvende variabel løn. Investeringsforeningens aflønnings-
ordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med
foreningens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om foreningen
har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik,
der fastlægger rammerne for aflønning af foreningens ansat-
te set i forhold til foreningens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvi-
dere vurdere, om der er elementer i investeringens lønpolitik
og praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er
vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne res-
sourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indlednings-
vis i bemærkningerne til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere investeringsfor-
eningens og afdelingernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til investerings-
foreningens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. den foreslåede § 48 a,
stk. 4.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå investeringsforeningens
og afdelingernes samlede årlige resultater på et overordnet
niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennem-
går resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. den foreslåede §
48 a, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen
har lavet evalueringerne efter den foreslåede § 48 a, stk. 4.
Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalg-
te evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette
er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret
vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede stk. 3, nr. 1-5. I det omfang at det er nødvendigt,
bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som eksem-
pelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den finansiel-
le sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger bør af-
lønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgiv-
ning, såfremt dette er nødvendigt.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 3, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 3, nr. 1-6, og som er relevante for investe-
ringsforeningen, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aflønningsudval-
get bistår bestyrelsen med at sikre, at investeringsforenin-
gens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring og således ikke
medvirker til overdreven risikoadfærd. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i investeringsforeningen, vil
dette kunne medføre store tab for investeringsforeningen,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det foreslås i stk. 4, at udvalget i forbindelse med sit arbejde
skal varetage investeringsforeningens langsigtede interesser,
ligesom udvalget skal varetage medlemmernes interesser
samt offentlighedens interesse. Bestyrelsen kan beslutte, at
udvalget skal have andre opgaver inden for aflønningsområ-
det.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på in-
vesteringsforeningens langsigtede interesser. Det vil sige, at
aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser inve-
steringsforeningens aflønning kan medføre på længere sigt.
Hvad der skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konk-
ret vurdering i forhold til f.eks. den pågældende investe-
ringsforening, dennes forretningsmodel og dennes lønpoli-
tik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i investeringsforeningen eller i
forbindelse med udarbejdelse af investeringsforeningens
lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her over-
veje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel-
le sektor.
143
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderne. Anbefalingerne skal iagttage krav til afløn-
ning af ansatte i særlige funktioner i det omfang, at dette er
relevant, herunder i det omfang sådanne krav fremgår af den
bekendtgørelse om investeringsforeningers aflønning, som
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 18.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 4, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
aflønningsudvalget helt åbenlyst handler i strid med investe-
ringsforeningens-, medlemmernes- og investorernes interes-
ser efter § 48 b, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at aflønningsudvalget i for-
bindelse med sit arbejde varetager investeringsforeningens
langsigtede interesser, medlemmernes samt offentlighedens
interesse, idet dette er investeringsforeningens hovedinteres-
senter og således af afgørende betydning for investeringsfor-
eningens kernevirksomhed. Hvis interessenternes interesser
ikke varetages, vil dette således kunne medføre betydelige
tab for investeringsforeningen, hvilket er baggrunden for, at
bestemmelsen foreslås strafbelagt.
§ 48 c
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 c er ny og fastsætter krav
om en skriftlig lønpolitik for investeringsforeninger, krav
om generalforsamlingens godkendelse af lønpolitikken, krav
til formandens beretning om redegørelse for investeringsfor-
eningens aflønning for generalforsamlingen og krav om of-
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens individuelle
lønninger i årsrapporten.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juni 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS
V). Forslaget svarer til § 77 d i lov om finansiel virksomhed
og til § 22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. med de fornødne tilpasninger til lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Efter forslaget til stk. 1, skal en investeringsforening have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik er en ramme for investeringsforeningens af-
lønning af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset in-
vesteringsforeningens forhold og understøtte investerings-
foreningens risikostyring. Investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur må ikke stride mod investeringsforeningens ri-
sikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke overordnede
mål investeringsforeningen ønsker at opnå med sin afløn-
ningsstruktur. Investeringsforeningen bør i forbindelse med
fastlæggelsen af lønpolitikken overveje, om investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur i praksis kan give anledning til
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 48
a-48 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18, i det
omfang det er relevant. En lønpolitik skal tage afsæt i inve-
steringsforeningens størrelse, organisation samt omfanget og
kompleksiteten af investeringsforeningens aktiviteter. Ved
vurdering af investeringsforeningens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af investeringsforeningens aktiver
og passiver samt antallet af ansatte. Ved vurdering af inve-
steringsforeningens organisation kan der bl.a. lægges vægt
på investeringsforeningens organisering af passende risiko-
styringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget og komplek-
siteten af investeringsforeningens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af virksomhed samt kompleksiteten
og karakteren af investeringsforeningens forretningsmodel,
produkter, distributionskanaler og kontrakter samt underlig-
gende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens fondsregler, vedtægter, forretningsmodel
og risikoprofil, værdier, langsigtede interesser, organisatori-
ske struktur samt iagttage forbruger- og investorbeskyttel-
seshensyn. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven ri-
sikotagning og bør indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. En lønpolitik bør angive fremgangsmå-
den for udpegning af væsentlige risikotagere.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i inve-
steringsforeningen og fastlægge rammerne for deres afløn-
ning, navnlig aflønning af direktionen, andre væsentlige risi-
kotagere og andre personer, der handler på investeringsfor-
eningens vegne. Hvilke ansatte der vurderes at være væsent-
lige risikotagere afgøres af investeringsforeningens bestyrel-
se. For nærmere om afgrænsningen af hvornår en ansat skal
udpeges som væsentlig risikotager henvises til bemærknin-
144
gerne til den foreslåede § 48 d, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 18. En lønpolitik bør endvidere fastlægge ram-
merne for personer, som handler på investeringsforeningens
vegne, eksempelvis tilknyttede agenter, således at betaling
af disse personer ikke tilskynder til uforholdsmæssig risiko-
tagning eller uhensigtsmæssigt salg af produkter. Hvor rele-
vant bør en lønpolitik endvidere tage højde for personsam-
menfald mellem investeringsforeningens hovedaktionærer
samt ansatte og adressere potentielle interessekonflikter i
denne henseende. En lønpolitik skal ligeledes sikre, at der
ikke opstår væsentlige interessekonflikter for ansatte i kon-
trolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for investeringsforeningens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Investeringsforeningens lønpolitik bør angive, hvil-
ke former for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyan-
sættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan
tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for bru-
gen af variabel løn, som følger af det foreslåede § 48 a. En
lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for variabel løn
for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens andre væ-
sentlige risikotagere, hvis investeringsforeningen anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Bestyrelsen kan med
generalforsamlingens godkendelse eksempelvis fastsætte et
loft, som er lavere end det, der følger af § 48 a, stk. 1, nr.
1-3, jf. dette lovforslags § 2, nr. 18. Såfremt investeringsfor-
eningen tildeler variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller
andre væsentlige risikotagere, skal lønpolitikken sikre en
passende balance mellem den faste og den variable løndel.
Den passende balance kan variere afhængig af modtagerens
funktion og investeringsforeningens forhold i øvrigt. Anven-
der investeringsforeningen instrumenter som variabel løn,
bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en
investeringsforening kan tildele, eksempelvis andele eller
tilsvarende instrumenter. Såfremt en virksomhed anvender
eller gerne vil have mulighed for at anvende nyansættelses-
godtgørelser, som per definition er variabel løn, bør den
maksimale størrelse heraf fremgå af lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
skal fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra investeringsforeningens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for investe-
ringsforeningens, forretningsenhedernes og de ansattes re-
sultater og de overordnede metoder for måling af resultater-
ne samt de overordnede resultatkriterier. Investeringsfor-
eningens lønpolitik bør skelne mellem de forskellige forret-
ningsenheder, ledelsesfunktioner samt kontrolfunktioner for
så vidt angår variabel aflønning og de overordnede resultat-
kriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og investeringsforeningens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af investeringsforeningens lønpolitik om, og hvordan
investeringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvil-
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Investeringsforeningen kan have fastsat
kriterier som eksempelvis omkostningsudviklingen i inve-
steringsforeningen, kundetilfredshed og investeringsforenin-
gens resultat før skat.
Såfremt en investeringsforening, som er et aktieselskab,
navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direk-
tion og andre væsentlige risikotagere skal være i besiddelse
af et af investeringsforeningen nærmere fastsat antal andele
for herved at tilpasse bestyrelsen og de ansattes incitamenter
med investeringsforeningens langsigtede interesser, skal det-
te fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til antallet og be-
løbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, skal en lønpolitik endvidere indeholde
investeringsforeningens krav til udskydelse af variable løn-
dele samt begrundelse for hvordan udskydelsesperioden er
tilpasset til investeringsforeningens risikoprofil, og en løn-
politik indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan inve-
steringsforeningen forholder sig til kravene om forudgående
og efterfølgende risikojustering af tildeling og udbetaling af
variabel løn. I praksis medfører en effektiv lønpolitik, at va-
riable løndele kan nedjusteres som følge af forudgående el-
ler efterfølgende risikojusteringer. Eksempelvis kan det
fremgå af en lønpolitik, at variable løndele nedjusteres på
udbetalingstidspunktet som følge af at investeringsforenin-
gens økonomiske situation er væsentligt forringet siden til-
delingstidspunktet. En lønpolitik anfører således, hvordan
variable løndele justeres i forhold til ændringer i resultater
for de enkelte ansatte, afdelingerne samt investeringsfor-
eningen. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af lønpoli-
tikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræves tilba-
gebetalt som følge af, at modtagen har været i ond tro.
145
En investeringsforening skal have en lønpolitik uanset om
dennes aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn,
og uanset om investeringsforeningen udbetaler løn i det hele
taget. Da bør dette fremgå af lønpolitikken. Anvender inve-
steringsforeningen alene variabel løn i ekstraordinære tilfæl-
de, eksempelvis i tilfælde af at ansatte har ydet en ekstraor-
dinær indsats, skal det fremgå af lønpolitikken, at investe-
ringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvilke for-
mer for variabel løn investeringsforeningen anvender i så-
danne tilfælde samt kriterierne for tildeling af løndelen.
Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, bør
dette fremgå af lønpolitikken.
Lønpolitikken skal tage højde for investeringspolitikken i de
afdelinger, som investeringsforeningen forvalter, herunder
sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici, som inve-
steringsforeningen påtager sig, er i overensstemmelse med
afdelingernes risici.
Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede reg-
ler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede
§ 48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 1, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis bestyrelsen helt undlader at udarbejde en
lønpolitik eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid med
aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et loft
for variabel løn, som overstiger lofterne i det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1-3, eller f.eks. fastsætter et loft for tildeling af
aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen, som overstiger
begrænsningen i det foreslåede § 48 c, stk. 2, vil bestyrelsen
kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at generalforsamlingen i investerings-
foreningen skal godkende investeringsforeningens lønpoli-
tik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslåede krav om godkendelse af lønpolitikken følger
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, hvori det er besluttet, at der skal være en
forsvarlig aflønningspolitik, som også sikrer medlemmernes
indflydelse på investeringsforeningens lønpolitik. Se i øvrigt
omtalen af den politiske aftale under de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4. Investeringsforeningens lønpolitik skal
godkendes af generalforsamlingen, uanset om investerings-
foreningen benytter variabel aflønning eller ej, idet en be-
slutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes ud-
gør en lønpolitik, som medlemmerne skal tage stilling til.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender lønpolitikken,
skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde
for generalforsamlingens bemærkninger, og som igen skal
forelægges til godkendelse for generalforsamlingen. Hvis
lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik
godkendes på ny af investeringsforeningens generalforsam-
ling. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyt-
tes for aftaler om variabel løn for bestyrelsen og direktionen,
når den reviderede lønpolitik er godkendt af investeringsfor-
eningens generalforsamling. For væsentlige risikotagere kan
ændrede dele af en revideret lønpolitik benyttes, når den re-
viderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den revide-
rede lønpolitik, for så vidt angår de væsentlige risikotageres
forhold, godkendes så af investeringsforeningens generalfor-
samling ved førstkommende lejlighed.
Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og
fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 48 c, stk. 1, i
lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved lovfor-
slagets § 2, nr. 18. Da lønpolitikken ikke skal vedrøre ansæt-
telsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster,
med mindre der er tale om bonusordninger m.v. for overens-
komstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder
det også, at generalforsamlingen m.v. ikke vil skulle god-
kende variable lønforhold, der reguleres af den kollektive
overenskomst.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 2, er
bestyrelsen. Dette betyder, at såfremt bestyrelsen ikke har
forelagt lønpolitikken for virksomhedens øverste organ til
godkendelse, kan bestyrelsen straffes med bøde for overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2.
Det foreslåede § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v. har til formål at sikre medlemmernes indflydelse på in-
vesteringsforeningens lønpolitik. Investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal således have god-
kendt ændrede dele af lønpolitikken, før disse kan benyttes
for aftaler om variabel løn for bestyrelse og direktion. Da
bestyrelsen i modsat fald ville kunne fastsætte politikkerne
for tildeling af løn til sig selv uden at skulle have dette god-
kendt af et højere organ, sikrer bestemmelsen, at habilitets-
problemer kan minimeres. Endvidere sikrer bestemmelsen,
at det øverste organ tager stilling til lønpolitikken, som gæl-
der for hele foreningen, hvilket sikrer en mere effektiv risi-
kostyring. Endelig medfører en lønpolitik, der ikke er god-
kendt af foreningens øverste organ, en større risiko for at
være uhensigtsmæssig og kan således have negative økono-
miske konsekvenser for foreningen, indskyderne, investorer-
ne m.v.
Det foreslås i stk. 3, at i en investeringsforening skal for-
manden for bestyrelsen i sin beretning for investeringsfor-
eningens generalforsamling redegøre for aflønningen af in-
146
vesteringsforeningens bestyrelse og direktion. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-
rende og det kommende regnskabsår. Formålet med kravet
er, at generalforsamlingen skal forholde sig til aflønningen
af bestyrelsen og direktionen.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis
honorarer, fast grundløn og variabel løn samt de overordne-
de retningslinjer for brugen af enhver form for variabel af-
lønning, herunder betingelserne for at optjene og få tildelt
bonus eller kursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt
for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Op-
lysninger om fordelingen mellem henholdsvis den faste løn,
incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønnin-
gen, skal ligeledes fremgå.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 3, er
formanden for bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 c, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v. pålægger formanden for bestyrelsen i en investerings-
forening, at dennes beretning for investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal indeholde en rede-
gørelse for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Inve-
steringsforeningens øverste organ får herved et indblik i for-
eningens aflønningsniveau og får dermed samtidig mulighed
for at fremkomme med indsigelser mod den nuværende og
fremtidige aflønning og lønpolitik. Oplysninger om hvorle-
des bestyrelse og direktion er aflønnet er vigtigt for med-
lemmerne, da de på baggrund af disse informationer kan
tage stilling til om de fortsat kan godkende den gældende
lønpolitik eller om der er behov for ændringer heri. Det
foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 c, stk. 3, kan straffes
med bøde.
Bestyrelsen vil således eksempelvis kunne straffes med bø-
de, hvis formandens beretning for generalforsamling ikke
indeholder en redegørelse for aflønning af bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen vil endvidere kunne straffes med bø-
de, hvis redegørelsen er ufuldstændig, og dette forekommer
åbenlyst, eksempelvis ved, at redegørelsen hverken indehol-
der oplysninger om honorarer mv. eller en beskrivelse af de
overordnede retningslinjer for tildelingen af variabel løn.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen i årsrapporten
skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra investeringsforeningen i
det pågældende regnskabsår.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Behandlingen, herunder offentlig-
gørelsen af oplysningerne, skal således ske i overensstem-
melse med persondataloven. § 6 i persondataloven opregner
en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentlig-
gøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det føl-
ger af lovgivningen.
Det skal med det foreslåede stk. 4 være muligt for investe-
ringsforeningen at offentliggøre vederlaget for bestyrelsen
og direktionen, uden at de pågældende har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger
om det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems samlede
vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentlighe-
den, herunder navnlig for investeringsforeningens medlem-
mer m.v. Det sikres herved, at investeringsforeningens inte-
ressenter får et indblik i, hvordan investeringsforeningen af-
lønner de personer, der står for investeringsforeningens dag-
lige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar
for investeringsforeningen og dennes overlevelse på længere
sigt. Indsigten i investeringsforeningens aflønning af besty-
relsen og direktionen kan således være grundlæggende for
investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammen-
hæng mellem investeringsforeningens resultater og afløn-
ning af bestyrelsen og direktionen.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn
eller honorar inklusive pension, som bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmet modtager som led i dennes hverv i investe-
ringsforeningen selv. Det betyder eksempelvis, at den løn,
som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som
led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offent-
liggørelsespligten.
At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at
der er tale om det vederlag i form af fast og variabel løn el-
ler honorar, som bestyrelsen og direktionen får udbetalt eller
overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som
modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om varia-
bel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er
skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller
overdrages i det pågældende regnskabsår.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af in-
dividuelle vederlag for bestyrelsen og direktionen skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at investeringsforenin-
gens medlemmer og andre interessenter får vederlagsoplys-
ningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmel-
sen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysnin-
gerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetnin-
gen eller i en note. Investeringsforeningen kan eksempelvis
vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte,
der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.
147
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 4, er
bestyrelsen.
Pligten efter det foreslåede § 48 c, stk. 4, til at offentliggøre
den samlede aflønning for hvert enkelt medlem af bestyrelse
og direktion skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring aflønning af bestyrelse og direktion og skal sikre of-
fentlighedens mulighed for at få indblik i foreningens afløn-
ningspraksis. Dermed varetages investorers mfl. interesser,
og bestemmelsen er vigtig i forhold til at sikre åbenhed om-
kring investeringsforeningers aflønning. Det foreslås derfor,
at såfremt årsrapporten slet ikke indeholder oplysninger om
bestyrelsens og direktionens individuelle lønninger eller helt
åbenlyst indeholder fejlagtige oplysninger om bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger, kan investeringsfor-
eningens overtrædelse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. I
praksis er det investeringsforeningens bestyrelse, der aflæg-
ger årsrapport på foreningens vegne, og det vil derfor være
bestyrelsen, som kan ifalde bødestraf.
§ 48 d
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Det foreslås med det foreslåede § 48 d, stk.1, at erhvervs- og
vækstministeren for investeringsforeninger skal kunne fast-
sætte regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 1, er ny, og fast-
sætter en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en investeringsforenings risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer indholdsmæssigt til den fore-
slåede § 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38.
Forslaget bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, dvs. væsentlige risikotagere i en bekendt-
gørelse. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de perso-
ner, der sammen med direktionen deltager i den daglige le-
delse af investeringsforeningen, f.eks. ledelsen af den del af
organisationen, som beskæftiger sig med investeringsfor-
valtning, ansatte, som via finansielle instrumenter kan tage
en væsentlig risiko på investeringsforeningens vegne, ledel-
sen af den del af organisationen, som forestår kontrol af
overholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte,
som kan påføre investeringsforeningen væsentlige markeds-
risici. Endvidere skal investeringsforeningen også overveje,
hvorvidt personer, hvis samlede løn inklusive pension ligger
inden for samme aflønningsniveau som bestyrelsen og di-
rektionen, også skal inddrages i investeringsforeningens
overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere,
jf. også artikel 14 a, stk. 3, i UCITS V-direktivet. Det er dog
et afgørende kriterium for, at en person udpeges som risiko-
tager at investeringsforeningen vurderer, at den pågældende
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil. Hvis investeringsforeningen består af mere end én af-
deling, kan investeringsforeningen vurdere, at den enkelte
væsentlige risikotager kun anses for risikotager for så vidt
angår den eller de afdelinger, hvor den pågældende har væ-
sentlig indflydelse på risikoprofilen, jf. også bemærkninger-
ne til det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 3. Hvilke ansatte der
vurderes at være væsentlige risikotagere, afgøres af virk-
somhedens bestyrelse. Retningslinjerne fra Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om en
forsvarlig aflønningspraksis for UCITS indeholder fortolk-
ningsbidrag til, hvilke grupper af ansatte, der bør udpeges
som væsentlige risikotagere i en investeringsforening. Med
henblik på at sikre, at de kommende regler for udpegning af
væsentlige risikotagere kan baseres på retningslinjerne fra
ESMA, og at eventuelle senere justeringer på baggrund af
ændring af retningslinjer eller andre fortolkningsbidrag kan
ske mest smidigt, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren gives hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendt-
gørelse.
Definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, forven-
tes at blive fastlagt i bekendtgørelse om lønpolitik og afløn-
ning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder og investeringsforeninger i medfør af det
foreslåede § 48 d, stk.1.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om investeringsforeningers pligt til
at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte oplysnings-
forpligtelser svarende til dem, der fastsætte for finansielle
virksomheder m.fl.
148
Som en følge af den politiske aftale omtalt i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.4 skal der således gælde fælles
regler om aflønning for den finansielle sektor. Investerings-
forvaltningsselskaberne er allerede omfattet af tilsvarende
regler i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf og forslaget skal medvirke til at sikre, at de
selvadministrerende foreninger underlægges tilsvarende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendt-
gørelse om fastlæggelse og gennemgang af lønpolitikken,
om pensionsydelser, nyansættelsesgodtgørelser og fratræ-
delsesgodtgørelser. Det følger endvidere af artikel 14 b, stk.
1, litra e, i UCITS V-direktivet, at særligt for så vidt angår
ansatte i kontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og
compliance-funktioner m.v., må disses eventuelle variable
løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det
område, som disse personer kontrollerer, og endvidere føl-
ger det af artikel 14 b, stk. 1, litra f, i UCITS V-direktivet, at
lønpolitikken for ansatte i kontrolfunktioner skal være un-
derlagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget, hvorfor lønpoli-
tikken for disse personer derfor vil skulle indeholde nogle
særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen,
som forventes udstedt i medfør af forslaget, forventes såle-
des at indeholde nærmere regler om aflønning for en inve-
steringsforenings bestyrelse og ansatte. Eksempelvis krav til
en investeringsforenings lønpolitik, krav til variabel afløn-
ning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotage-
re, krav til aflønning af ansatte i særlige funktioner, pension
og særlige godtgørelser m.fl.
Til nr. 19 og 20 (§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om inve-
steringsforeninger m.v.)
§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplysninger og
erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i revisi-
onsprotokollatet.
Det følger af § 60, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå foreningens retningslinjer for kontrol med over-
holdelse af forbuddet i § 60, stk. 1 og 2. Formålet med be-
stemmelserne i § 60 er at hindre konflikter mellem forenin-
gens interesser og egeninteressen hos en person, der er om-
fattet af spekulationsforbuddet.
Det følger af § 61, stk. 7, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipa-
pirer udstedt af erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat
af bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere
deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter lov nr. 631 af 8. juni 2016 må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 60, stk. 5, og §
61, stk. 7, der indebærer, at den erklæring eller de oplysnin-
ger, som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis virksomheden ikke fører en
revisionsprotokol.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 21 (§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter § 87, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.
skal årsrapporter udarbejdes efter en grundlæggende forud-
sætning om, at hver transaktion, begivenhed og værdiæn-
dring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en-
kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttovær-
di).
149
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at udstede regler om fravigelse af mod-
regningsforbuddet, som følger af § 87, stk. 1, nr. 8, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., ved udarbejdelsen af årsrappor-
ten. Bemyndigelsen svarer til en tilsvarende bemyndigelse i
§ 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, bortset fra, at
det i medfør af lov om finansiel virksomhed er Finandstilsy-
net, der har bemyndigelsen til at udstede sådanne regler.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om undta-
gelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med
reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS) og regn-
skabsreglerne for andre finansielle virksomheder, således at
det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale
regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest hensigtsmæssigt
på bekendtgørelsesniveau.
De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indehol-
der, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod
modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internatio-
nale regnskabsregler (IFRS) indeholder samtidig regler,
hvorefter det generelle forbud mod modregning i særlige be-
grænsede tilfælde fraviges. Det er denne mulighed for fravi-
gelse, der danner baggrund for forslaget. Bemyndigelsen
forventes bl.a. anvendt til at udstede regler herom i bekendt-
gørelse om finansielle rapporter for danske UCITS, som
svarer til de regler om fravigelse af modregningsforbuddet,
der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til nr. 22 (§ 93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS skal indsende kopi af den godkendte
årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 93, stk. 2, i lov investeringsforeninger m.v.,
at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrøren-
de årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 93, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 95, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 95 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse for danske UCITS. Det
foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen fremadrettet
tilkommer erhvervs- og vækstministeren. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 87, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 21. Ved dette forslag bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren således til at udstede nærmere
regler, der forventes udstedt i samme bekendtgørelse, som
udstedes med hjemmel i § 95.
Med bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, kan Finans-
tilsynet således i dag fastsætte nærmere regler for årsrappor-
ten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resulta-
topgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
§ 95, stk. 2, giver endvidere Finanstilsynet beføjelser til at
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for,
hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab,
mens § 95, stk. 3, fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, som er dækkende for kortere perioder end årsrappor-
ten.
150
Endelig giver § 95, stk. 4, Finanstilsynet beføjelse til at fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfon-
des årsrapporter.
Til nr. 24 (§ 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v., at bestyrelsen ikke kan tillade, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisor-
loven.
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler. Der gælder dermed yderligere regler for virksomhe-
der af interesse for offentligheden i forhold til virksomhe-
der, der ikke er af interesse for offentligheden.
Det foreslås at ændre § 98, stk. 9, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., så det fremgår, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevir-
ker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser sva-
rende til dem i revisorloven og forordningen, der gælder for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
I § 170, stk. 1, opregnes en række bestemmelser i markeds-
føringsloven, som finder anvendelse, når Forbrugerombuds-
manden behandler eller anlægger sager efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, indeholder imid-
lertid ikke en henvisning til markedsføringslovens § 27 a,
der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som gi-
ver Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling
at meddele påbud om at informere relevante kunder om rets-
stillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbru-
gerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte
forbrugeren mod retstab.
Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte
have et krav, bliver orienteret om deres retsstilling i relation
til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres inte-
resser. I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i mar-
kedsføringsloven burde man have foretaget en konsekvens-
rettelse af § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove
på det finansielle område, således at Forbrugerombudsman-
den også har mulighed for at anvende denne nye bestemmel-
se i markedsføringsloven overfor virksomheder, som måtte
have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombuds-
manden vil indlede en retssag på vegne af disse kunder.
Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 175, stk. 3, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 175 regulerer Finanstilsynets tavshedspligt. Efter udgangs-
punktet i § 175, stk. 1, er Finanstilsynets underlagt en skær-
pet tavshedspligt. § 175, stk. 3, fastlår imidlertid, at den
skærpede tavshedspligt ikke gælder for oplysninger vedrø-
rende tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttel-
sesregler, herunder eksempelvis oplysninger i sager om pro-
spekter, jf. § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske
UCITS udarbejde et dokument med central investorinforma-
tion for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale inve-
storinformation skal udleveres til interesserede detailinve-
storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-
rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-
klassen, således at en detailinvestor kan forstå karakteren af
og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende
bliver tilbudt. Reglerne om central investorinformation er,
ligesom reglerne om prospekter, en forbrugerbeskyttelsesre-
gel, hvorfor central investorinformation foreslås omfattet af
undtagelsen i § 175, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af § 175, stk. 3, nr. 11, foreslås
central investorinformation efter § 103 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilsvarende omfattet af bestemmelsen,
således at Finanstilsynet fremover kan videregive oplysnin-
ger om central investorinformation i henhold til § 103, dog
med de undtagelser, som følger af offentlighedslovens kapi-
tel 3.
Til nr. 27 (§ 176, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter § 176 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i
en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den dan-
ske UCITS, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
151
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden eller den danske UCITS,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at virksom-
heden eller den danske UCITS, som er blevet politianmeldt,
ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet
eller den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåe-
de stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, såfremt virksomheden eller den danske UCITS an-
moder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller den danske UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller danske UCITS, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
152
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk.1, i lov om investeringsforeninger er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af lov om investeringsforeninger m.v., der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås begrænsningerne for
brugen af variabel løn strafbelagt, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 48 a. Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås det
også, at krav til aflønningsudvalget bliver strafbelagt, jf. be-
mærkningerne til § 48 b, og endeligt foreslås det med lov-
forslagets § 2, nr. 18, at krav om generalforsamlingens god-
kendelse af lønpolitikken, krav til formandens beretning om
redegørelse for investeringsforeningens aflønning for gene-
ralforsamlingen og krav om offentliggørelse af bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger i årsrapporten bliver
strafbelagt, jf. bemærkningerne til §§ 48 b-c.
Som en konsekvens af, at der indføres nye regler om afløn-
ning i lovens §§ 48 a-48 c, foreslås det at ændre § 190, stk.
1, 2. pkt., så overtrædelse af § 48 a, stk. 1-6, § 48 b samt §
48 c kan straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 2, nr. 18.
Til § 3
Til nr. 1-3 (§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5 og 12 d, stk. 6, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplys-
ninger og erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i
revisionsprotokollatet.
Det følger af § 12 a, stk. 2, at virksomhedens eksterne revi-
sor skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod
bestyrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 12 a er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Det følger af § 12 b, stk. 5, at den eksterne revisor årligt i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal gennemgå retningslinjer
for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 12
b, stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 12 b er at
hindre konflikter mellem virksomhedens interesser og egen-
interessen hos en person, der er omfattet af spekulationsfor-
buddet.
Det følger af § 12 d, stk. 6, at i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal virksomhedens eksterne revisor afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagementer mod erhvervsvirk-
somheder, hvor personer der er ansat af bestyrelsen, direktø-
rer eller andre ledende medarbejdere deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter den ændrede revisorlov må virksomheder, der ikke er
virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 12 a, stk. 2, § 12
b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, der indebærer, at den erklæring
eller de oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, skal
fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis virksom-
heden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
153
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende kopi af sel-
skabets årsrapport, den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef til Fi-
nanstilsynet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 14, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at i de tilfælde, hvor den eksterne revisor ikke
fører en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsen-
des anden tilsvarende dokumentation.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. angiver krav til of-
fentliggørelsen af de oplysninger, som en udsteder af om-
sættelige værdipapirer er forpligtet til at offentliggøre. Det
følger af bestemmelsen, at en udsteder af omsættelige vær-
dipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til
kapitel 7 i værdipapirhandelsloven skal sikre, at offentliggø-
relsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver
tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2004/109 af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, at udstedere af omsættelige
værdipapirer samtidig med offentliggørelsen skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Bestemmelsen gennemfører
artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet.
Med lov nr. 632 af 8. juni 2016 ophævedes bestemmelsen
om udsteders løbende oplysningsforpligtelse i § 27 i lov om
værdipapirhandel m.v., da forpligtelsen i stedet følger af ar-
tikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, som
finder direkte anvendelse. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet den 3. juli 2016, da markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. var en del af lovens kapitel 7, og indtil denne ophævel-
se var offentliggørelse af oplysninger i medfør af § 27 såle-
des omfattet af kravet til offentliggørelse i § 27 a, stk. 1, og
kravet til indsendelse i § 27 a, stk. 2.
Som konsekvens af ophævelsen foreslås § 27 a, stk. 1, ænd-
ret, så bestemmelsen fremover igen omfatter oplysninger of-
fentliggjort i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel
m.v. og oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17,
stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Som følge he-
raf vil oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17, stk.
1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen igen skulle indsen-
des til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke oplysninger, en udsteder af
omsættelige værdipapirer skal offentliggøre eller indsende,
men sikrer, at der fortsat sker offentliggørelse og indsendel-
se af oplysninger i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og
2, af de oplysninger, som hidtil skulle offentliggøres i med-
før af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., og som nu of-
fentliggøres i medfør af artikel 17, stk. 1 og 7, i markeds-
misbrugsforordningen.
Forslaget er således alene en følge af, at der ikke i forbindel-
se med ophævelsen af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v.
blev foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 27
a, stk. 1.
154
Med dette forslag sikres gennemførelsen af artikel 21 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 6 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 83, stk. 1, angiver forordninger og regler, som Finanstilsy-
net påser overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven, er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der føl-
ger af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås, at det tilføjes § 83, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med,
at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-
valg overholder de pligter, der følger af revisorloven og for-
ordningen, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn
af Finanstilsynet.
Til nr. 7 og 8 (§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv. vedrører Finans-
tilsynets kontrol med finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter.
Der foreslås enkelte sproglige tilpasninger og opdatering af
henvisninger til anden relevant lovgivning. Herudover fore-
tages præcisering af nr. på Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder.
Ændringen sikrer en opdatering af henvisningerne i § 83,
stk. 2, men ændrer ikke på, hvilke regler, Finanstilsynet skal
føre kontrol med.
Til nr. 9 (§ 83, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 5, i værdipapirhandelsloven henviser til den frem-
gangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4. Med § 3, nr. 10,
i dette lovforslag foreslås § 83 b ophævet, og henvisningen i
§ 83, stk. 5, foreslås ophævet som følge heraf.
Til nr. 10 (§ 83 b i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83 b i lov om værdipapirhandel indeholder en række be-
grænsninger for Finanstilsynets regnskabskontrol.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel foreslås ophævet. Dette
skyldes, at bestemmelserne om regnskabskontrollen skal
følge ESMA’s retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med ikrafttrædelse den 28. december
2014. ESMA’s retningslinjer skal sikre, at informationen i
harmoniserede dokumenter fra udstedere, hvis finansielle in-
strumenter er optaget til handel på et reguleret marked i EU,
overholder de krav, der følger af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter og delårs-
rapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse af de re-
levante regnskabsregler og derved til gennemsigtigheden af
den finansielle information, der er relevant for de beslutnin-
ger, som træffes af investorer og andre brugere af års- og de-
lårsrapporter. Regnskabskontrollen bidrager til at beskytte
investorer og styrke markedstilliden.
For at investorer og andre brugere af års- og delårsrapporter
er i stand til at sammenligne de finansielle oplysninger fra
forskellige udstedere, er det vigtigt, at disse oplysninger er
baseret på en korrekt og konsekvent anvendelse af regn-
skabsreglerne, således at ensartede forhold indregnes, præ-
senteres og måles på en ensartet måde.
Regnskabskontrollen defineres i ESMA’s retningslinjer som
en undersøgelse af, om reglerne for finansiel information i
års- og delårsrapporter overholder de relevante regnskabs-
regler, og at der tages passende foranstaltninger, når der ved
kontrollen konstateres overtrædelser. De udstedere, der ud-
vælges til regnskabskontrol, udvælges såvel ud fra en risiko-
mæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Dette
med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får den infor-
mation de skal have, og at der i fremtiden ikke opstår ligne-
de overtrædelser.
I henhold til ESMA’s retningsliner om regnskabskontrol må
der ikke være en begrænsning af undersøgelsesbeføjelserne.
Af retningslinerne fremgår det endvidere, at håndhævere
ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nødvendi-
ge informationer, uanset om der er indikation på fravigelser
fra reglerne.
155
Ved ophævelse af § 83 b gælder der ikke længere en be-
grænsning om, at regnskabskontrollen alene må foretages på
op til 20 pct. af udstederne. Endvidere gælder der ikke læn-
gere en begrænsning om, at Erhvervsstyrelsen skal have en
begrundet formodning om fejl i den finansielle information
for at kunne opstarte en regnskabskontrol.
Ophævelsen af § 83 b forventes ikke at betyde en væsentlig
ændring af praksis for udførelsen af regnskabskontrollen.
Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supple-
rende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller fri-
findende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjem-
meside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
156
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12 (§ 84 l, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre op-
lysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
157
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 84 m, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 m i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstil-
synet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning i en række
nærmere angivne sager. Er der i en sag afsagt helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstil-
synet ligeledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Er dommen ikke endelig skal dette fremgå af offent-
liggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller person, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller personen anmoder Finanstilsynet
herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
158
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller person, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14 (§ 87, stk. 10 og 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets generelle pligt til at påse overholdelsen af lov
om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger.
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets kontrol med finansiel information i års- og de-
lårsrapporter fra udstedere af værdipapirer. Det følger af §
83, stk. 2, 4. pkt., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsy-
nets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomhe-
der omfattet af årsregnskabsloven.
§ 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på for-
retningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem. Ef-
ter § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet også mulighed for at foretage tilsyns- og kontrolbe-
søg hos de børsnoterede selskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger
m.v.
§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til brug
for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndigheder.
Det gælder bl.a. en række udenlandske myndigheder, herun-
der finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
ESMA.
§ 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang til leverandører og
underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 10 og et nyt stykke 11
i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 10, at Finanstilsynet
kan udøve de beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om
værdipapirhandel m.v. over for virksomheder, som har plig-
ter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men
som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 11, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., at Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er artikel 23, stk. 2,
litra d, i markedsmisbrugsforordningen, og artikel 24, stk. 4,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet, der fastslår, at den nati-
onale kompetente myndighed skal have adgang til at foreta-
ge kontrolbesøg på forretningsstedet hos alle virksomheder,
herunder eksempelvis alle udstedere af værdipapirer og ikke
kun udstedere af værdipapirer, der samtidig er finansielle
159
virksomheder. Fremadrettet skal Finanstilsynet også kunne
foretage tilsyns- og kontrolbesøg uden retskendelser på for-
retningsstedet hos andre virksomheder, der ikke er under Fi-
nanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.7.
Det foreslås i § 87, stk. 10, at Finanstilsynet kan udøve de
beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, over for virksomhe-
der, som har pligter i henhold til de regler, der fremgår af §
83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i mar-
kedsmisbrugsforordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen af de virksomheder, som ikke allerede er
omfattet af § 87, stk. 5 eller 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små
enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansat-
te, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers
strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne be-
stemmelse, er eksempelvis de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og gennemsig-
tighedsdirektivet. Disse virksomheder er ikke omfattet af §
87, stk. 5 eller 9.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Fi-
nanstilsynet vil kunne aflægge kontrolbesøg på forretnings-
stedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v. hos de virksomheder, som er omfattet af de i § 83, stk.
1-3, nævnte regler. Kontrolbesøget kan foretages i forbin-
delse med Finanstilsynets kontrol med overholdelsen af de
nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de virksomheder,
som er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Med forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og an-
dre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbe-
varer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-
systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udeluk-
kende adgang til virksomheden og således ikke til private
boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse,
at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmel-
se.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
anvendes ved undersøgelse af, om virksomheder overholder
de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Ek-
sempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage et kontrolbesøg
hos en udsteder af værdipapirer, der er forpligtiget til at lave
insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et
andet eksempel er hos en udsteder af værdipapirer, for at un-
dersøge om oplysningerne i et prospekt er korrekte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Fi-
nanstilsynet kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet
som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. hos
leverandører og underleverandører til de virksomheder, som
er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler, med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet hos leverandører og
underleverandører til de virksomheder, som er omfattet af
de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
kontrolbesøg almindeligvis blive afholdt på grundlag af var-
sel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde
sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens for-
hold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet
skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse af selvinkri-
mineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de
større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemssta-
ter.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte
at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker
et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om si-
tuationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-
nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et
tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en kri-
sesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgåen-
160
de handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomhe-
den er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Fi-
nanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Finanstilsy-
net kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for uden-
landske myndigheder eller ESMA, når disse myndigheder
anmoder herom.
Det foreslås i § 87, stk. 11, at Erhvervsstyrelsen kan udøve
de i § 87, stk. 5, 6 og 8, nævnte beføjelser i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen med udstedere af værdipapirer med hjem-
sted i Danmark, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. (herefter udstedere
af værdipapirer), som er omfattet af kontrollen efter § 83,
stk. 2. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Er-
hvervsstyrelsen vil kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. hos de udstedere af værdipapirer, som er omfat-
tet af regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2. Kontrolbesøget
kan foretages i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol
med overholdelsen af de nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af kontrollen efter § 83, stk. 2.
Med forretningssted forstås både de udstedere af værdipapi-
rers hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arki-
ver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gæl-
der også til virksomhedens IT-systemer m.v. Erhvervsstyrel-
sen har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksom-
heden og således ikke til private boliger. I tilfælde hvor en
virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Er-
hvervsstyrelsen kan aflægge kontrolbesøg på forretningsste-
det som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.
hos leverandører og underleverandører til de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af de i § 83, stk. 2, nævnte
regler, med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg blive afholdt på grundlag
af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne
finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens
forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Erhvervs-
styrelsen skønner det nødvendigt at få adgang til en virk-
somhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse
af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Erhvervsstyrelsen har fokus på
de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes kontrollen tilpasset niveauet i de øvrige medlems-
stater.
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin kontrol. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har behov for at kunne udøve sin virk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give styrelsen de nødvendige oplysninger eller
modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje
sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist næg-
ter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse
med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om
en krisesituation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til
omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virk-
somheden er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Er-
hvervsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Erhvervssty-
relsen kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for
161
udenlandske myndigheder eller ESMA, når disse myndighe-
der anmoder herom.
Erhvervs- og vækstministeren vil iværksætte en gennem-
gang af anvendelsen af de foreslåede stk. 10 og 11, når be-
stemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder krav om, at en forvalters lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af fast og varia-
bel løn. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder et identisk krav for finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed foreslås
med dette lovforslags § 1, nr. 30, ophævet med henblik på
indførelse af kravet i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Ifølge den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i
den finansielle sektor af 31. august 2010, som videreføres
med den brede politiske aftale om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013, skal der gælde ens regler om
aflønning for hele den finansielle sektor. Det foreslås derfor
at ophæve § 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som svarer til § 77 a, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, med henblik på indførelse af tilsva-
rende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., således at dette er konsistent med afløn-
ningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
Til nr. 2 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
§ 21, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 21, stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget har den fornødne viden og de
fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring og
kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af for-
valterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollektive
kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at forman-
den og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
forvalterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en udbredelse
af ændringerne til § 77 c, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
i overensstemmelse med den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 21, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder i dag krav om, at aflønningsud-
valget skal sammensættes således, at medlemmerne hver
især er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpo-
litik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 20. Forslaget har ikke til formål at stille yderligere
krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men
skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsud-
valget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt
besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opga-
ver.
Til nr. 3 (§ 21, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer aflønningsudvalgets overordnede opga-
ver.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1.pkt., at aflønningsudvalget skal
forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik
og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på
forvalterens risikostyring, og i den forbindelse forestå føl-
gende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
162
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Med forslaget til § 21, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over forvalterens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for forvalterens aflønningspolitik og praksis, men ud-
valgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde. §
21, stk. 4, er en udbredelse af ændringer til § 77 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle
sektor af 31. august 2010.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på forvalterens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for forvalte-
ren. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet bil-
lede af de risici, som knytter sig til forvalterens aflønnings-
politik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede § 21,
stk. 4, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om forvalterens aflønning overholder reglerne
om aflønning i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og oplysnings-
forpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af forvalterens tiltag på
lønområdet set i forhold til forvalterens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af forval-
terens aflønningspolitik og praksis. Aflønningsudvalget bør
ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængi-
ge kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at ud-
føre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget skal endvidere
samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, f.eks. nominer-
ings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter
kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af
forvalterens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af forvalterens lønpolitik. I rådgivningen skal
udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter § 20, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at forvalteren i
praksis overholder sin lønpolitik. Til brug herfor skal afløn-
ningsudvalget have de fornødne ressourcer, som beskrevet i
de indledende bemærkninger.
Det er vigtigt, at forvalterens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som forvalteren befinder
sig i, og aflønningsudvalget skal efter den foreslåede be-
stemmelses nr. 1 også løbende vurdere, om forvalterens løn-
politik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det
omfang, at det er nødvendigt, komme med forslag til opda-
teringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor for-
valterens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af vari-
abel løn til direktionen, og hvor forvalteren ønsker at tildele
variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at
lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Op-
dateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at be-
styrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for general-
forsamlingen til godkendelse.
163
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om forvalterens lønpolitik og praksis, som forelægges for
forvalterens generalforsamling til orientering og godkendel-
se, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af forvalterens aflønningspraksis, det vil sige,
at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i for-
valteren.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis forvalterens lønpoli-
tik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 20, stk. 2, nr. 3,
a)-b), er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage
en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til forvalterens
overordnede aflønningsstruktur løbende skal vurdere, om
forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige
og tager højde for forvalterens risici, navnlig risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i den-
ne forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretnings-
enheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige,
når forvalterens oplysninger om bestyrelsens og de øvrige
ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal
relevante personer i forvalteren kunne indsamle data fra for-
valterens systemer til brug for f.eks. indsendelse til Finans-
tilsynet i forbindelse med tilsyn. Forvalterens interne pro-
cesser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at forval-
terens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i forvalteren.
Udvalget skal endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser efter den foreslåede
bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at forvalteren skal fastlægge rammerne
for forvalterens faktiske aflønning, herunder fastlægge om
forvalteren vil anvende variabel løn. Forvalterens afløn-
ningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse
med forvalterens forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om forval-
teren har omsat lovgivningens krav til aflønning til en løn-
politik, der fastlægger rammerne for aflønning af forvalte-
rens ansatte set i forhold til forvalterens forretningsmodel og
-strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i forvalterens
lønpolitik og praksis, der kan stride mod risikostyringshen-
syn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de
fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet
indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde sikre, at lønpoli-
tikken og forvalterens lønpraksis er i overensstemmelse med
forvalterens interesser på længere sigt. De vil sige, at afløn-
ningsudvalget udover at have fokus på aflønningen på kort
sigt ligeledes skal fokusere på, hvilke konsekvenser afløn-
ningen kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsstrate-
gi og dennes lønpolitik m.fl.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere forvalterens og
de alternative investeringsfondes samlede resultater og sik-
re, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af variabel løn til forvalte-
rens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de for-
valtede alternative investeringsfonde, fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet jf. § 20, stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå forvalterens og de alter-
native investeringsfonde samlede årlige resultater på et
overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udval-
get gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås, i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen
for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 20, stk.
5, i lov om forvaltere af alternative investerinsfonde m.v.
Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet
evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at
dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konk-
ret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
164
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. er § 21, stk. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. allerede strafbelagt med
bøde. De foreslåede ændringer af § 21 ændrer ikke herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 21, stk. 4, er en forvalter af alternative investeringsfonde.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
forvalter, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Det følger af det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, at udvalget
kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning, og at ud-
valget i det forberedende arbejde skal varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitaleje-
re og andre investorer.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det
forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede inte-
resser, herunder også i forhold til investorer samt offentlig-
hedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på for-
valterens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønnings-
udvalget skal overveje, hvilke konsekvenser forvalterens af-
lønning kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsmodel
og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i forvalteren eller i forbindelse
med udarbejdelse af forvalterens lønpolitik, bonusprogram-
mer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødven-
digt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrol-
lere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om
aflønning inden for den finansielle sektor.
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra-
vene i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014 om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. om aflønning af ansatte i
særlige funktioner, i det omfang, at dette er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 3, ændres i §
21, stk. 4, foreslås det, at flytte det gældende § 21, stk. 4, 2.
og 3. pkt., om at udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning, og at udvalget i det forberedende arbej-
de skal varetage forvalterens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til kapitalejere og andre investorer, flyttes
til § 21 som nyt stk. 5.
Det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres således
uændret for forvaltere af alternative investeringsfonde i det
foreslåede § 21, stk. 5. Det gældende § 21, stk. 5 bliver her-
efter til stk. 6.
Til nr. 5 (§ 30, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer forvaltere af alternative investeringsfondes
pligt til at sikre, at de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, regelmæssigt og mindst en gang årligt op-
lyser investorerne i fondene om den indre værdi pr. andel i
fonden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 29 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at en
forvalter af alternative investeringsfonde skal have procedu-
rer for værdiansættelse af aktiverne og forpligtelserne i hver
af de fonde, som forvalteren forvalter. Procedurerne skal
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker korrekt, uafhængigt, konsekvent og i overens-
stemmelse med gældende lov. Reglerne om værdiansættelse
og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den en-
kelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Værdiansæt-
telsen og beregningen af indre værdi pr. andel skal mindst
ske én gang årligt.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Direktivet indeholder en række beføjelser til Kommissionen
til at udstede delegerede retsakter, herunder også vedrørende
værdiansættelse og beregning af indre værdi pr. andel. Den-
ne bemyndigelse er udnyttet i artikel 72 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december
2012 om udbygning af Europa Parlamentets og Rådets di-
165
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn (level 2-forordningen). Forvalteren skal således også
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker i overensstemmelse med artikel 72 i level 2-for-
ordningen.
Med lovforslaget foreslås det præciseret, at den indre værdi
pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til investorerne, er den
indre værdi pr. andel, som allerede er beregnet i medfør af §
29. Hensigten med ændringen er således at sikre, at det tyde-
ligt fremgår, at § 30 ikke skal forstås som en yderligere for-
pligtelse til at beregne den indre værdi ud over de krav, der
allerede følger af loven.
Til nr. 6 og 7 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer sammen med § 62, hvilke oplysninger en for-
valter af alternative investeringsfonde skal stille til rådighed
for investorerne inden, der investeres i fonden.
§ 62, stk. 1 og 2, oplister en lang række oplysninger, som
skal stilles til rådighed for investorerne forud for investerin-
ger i fonden. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om inve-
steringsstrategi og investeringsmålsætninger, investerings-
begrænsninger, gearing, gebyrer og omkostninger, indre
værdi pr. andel osv.
§ 63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde
kan undlade at offentliggøre dele af oplysningerne omfattet
af oplistningen i § 62, stk. 1 og 2, såfremt den pågældende
alternative investeringsfond er omfattet af pligt til at offent-
liggøre et prospekt. I sådanne tilfælde kan forvalteren nøjes
med at offentliggøre de oplysninger, som ikke allerede
fremgår af prospektet.
Det foreslås, at der efter § 63, 1 pkt., tilføjes et nyt andet
punktum, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde,
hvis den alternative investeringsfond har udarbejdet lignen-
de dokumenter, der udleveres til investorerne. Som konse-
kvens heraf bliver det nuværende 2. pkt. til 3. pkt., og 3. pkt.
udvides tilsvarende til at omfatte det lignende dokument, der
er udleveret til investorerne.
§ 63 foreslås således udvidet til også at omfatte oplysninger,
som fremgår af andre lignende dokumenter end prospektet,
som udleveres til investorerne. Dette vil f.eks. være et privat
placement memorandum (PPM). En forvalter kan således ef-
ter forslaget nøjes med at offentliggøre de oplysninger, som
ikke allerede fremgår af prospekter eller lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.
Dette vil være en væsentlig lempelse af den oplysningsopga-
ve, der er pålagt forvalteren i medfør af § 62, idet mange af
oplysningerne, der skal gives efter § 62, stk. 1 og 2, allerede
vil findes enten i prospekter, PPM eller lignende dokumen-
ter.
De oplysninger, som ikke allerede fremgår af prospektet el-
ler et lignende dokument og som forvalteren derfor skal of-
fentliggøre i medfør af § 62, stk. 1 og 2, kan offentliggøres
enten separat eller som tillæg til enten prospektet eller det
lignende dokument, som de øvrige oplysninger fremgår af.
Til nr. 8 (§ 162 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 162 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om forvaltere af alternative inve-
steringsfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af forvalteren.
Med den foreslåede ændring foreslås depositarer efter § 46 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på
tilsvarende vis omfattet af § 162, således, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfat-
tede depositarers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af depositaren.
Den eksisterende bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle
virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at
offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
investeringsforeningen m.v. Det er forventningen, at de af
lovforslaget omfattede depositarer skal omfattes af tilsvaren-
de regler.
Til nr. 9 (§ 170, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 3, nr. 4, er sager om oplys-
ninger til investorerne i henhold til §§ 62-66 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler udstedt
i medfør af lovens § 66 undtaget fra den skærpede tavsheds-
pligt, der gælder for Finanstilsynet efter § 170, stk. 1.
Finanstilsynets tavshedspligt er således lempet på en række
udvalgte områder vedrørende god skik og andre investorbe-
skyttelsesregler. Lempelsen har til hensigt at øge offentlig-
heden og åbenheden vedrørende disse områder.
Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på
de nævnte områder indebærer, under forudsætning af over-
holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om,
166
hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet, herunder
eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til for-
valteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journa-
list. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil
Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen præciseret, så der
henvises til sager om oplysninger til investorerne givet i
henhold til §§ 62-65 samt regler udstedt i medfør § 62, stk.
3, og § 66. Med præciseringen foretages der ikke materielle
ændringer i bestemmelsen. § 62, stk. 3, og § 66 indeholder
bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelsesform og det præcise-
res med ændringen, at sager om oplysninger til investorerne
i henhold til regler udstedt i medfør af disse bemyndigelser
tilsvarende er omfattet af den lempede tavshedspligt.
Til nr. 10 (§ 171, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 171 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offent-
liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet lige-
ledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den pågældende forvalter af alternative investe-
ringsfonde, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller forvalter, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller forvalter, som er blevet politianmeldt, ønsker
offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller forvalteren anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller forvalteren skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendig-
vis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
167
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der findes i dag ikke en adgang for tilsynsmyndigheder i an-
dre EU-lande og lande, som Unionen har indgået aftale med,
til at indhente og foretage stedlige undersøgelser i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere i Danmark. I medfør af §
346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed findes en sådan
adgang for tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, for filialer af udenlandsk finansielle virksomheder
med hjemsted i et af de pågældende lande.
Forslaget til stk. 4 giver tilsynsmyndigheder i andre EU-lan-
de og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, adgang til efter forudgående meddelelse
til Finanstilsynet at indhente oplysninger og foretage stedli-
ge undersøgelser her i landet i filialer af udenlandske bolig-
kreditformidlere fra det pågældende land. Denne adgang er
en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndighe-
der, der ifølge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har
ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang
til at kontrollere denne.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed giver
meddelelse om inspektionen til Finanstilsynet forud for ud-
førelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i
landet beliggende filial af den udenlandske boligkreditfor-
midler om den forventede inspektion.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil således ikke omfatte danske boligkredit-
formidlere.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under
samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner, hvilket
betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at Finanstilsynet
kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Bestemmelsen
indebærer, at Finanstilsynet kan beslutte at deltage i den
udenlandske tilsynsmyndigheds inspektion af her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Finanstilsynet vil herved kunne føre tilsyn med, at filialen
overholder danske regler, jf. lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere § 11, stk. 1, og at den udenlandske til-
synsmyndigheds inspektion foregår i overensstemmelse med
de grundlæggende danske regler herfor.
Det foreslås desuden, at undersøgelsen kun kan foretages
med Finanstilsynets medvirken, hvis en filial af en uden-
landsk boligkreditformidler som nævnt i 1. pkt. modsætter
sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse. Fi-
lialen kan således ikke nægte inspektionens gennemførelse,
men kan kræve, at Finanstilsynet medvirker hertil.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet skal kunne foretage
selvstændige inspektioner i den her i landet beliggende fili-
al, som led i Finanstilsynets tilsyn med god skik og kompe-
tencekrav. Reglerne om god skik udstedes af ministeren i
henhold til hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, og der er udstedt regler om
kompetencekrav i henhold til § 6, stk. 2, i samme lov. Den
foreslåede bestemmelses 1. pkt. gennemfører boligkreditdi-
rektivets artikel 34, stk. 5, og bestemmelsens 2. pkt. præci-
serer, at Finanstilsynet som hidtil fører tilsyn med filialens
overholdelse af regler om god skik.
168
Til nr. 2 (§ 18, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Efter § 18 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentlig-
gøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligele-
des dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den finansielle rådgiver, hvis denne er under til-
syn, forpligtet til også at offentliggøre fældende domme el-
ler vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse,
som vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker
alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
169
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 49 a, stk. 6, i lov om forsikringsformidling)
Efter § 49 a i lov om forsikringsformidling har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
170
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 93, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge)
Efter § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen
ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er den pågældende virksomhed, hvis denne er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
171
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det følger af § 44 d, stk. 2, i lov tilsyn med firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 44 d, stk. 2, i tilsyn med firmapensionskas-
ser, at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 44 d, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Efter § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den
pågældende firmapensionskasse, hvis denne er under tilsyn,
172
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller firmapensionskasse,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller firmapensionskassen
anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler firmapensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, eller
af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
173
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 15, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 15 i lov om ejendomskreditselskaber har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er det pågælden-
de ejendomskreditselskab, hvis denne er under tilsyn, for-
pligtet til også at offentliggøre fældende domme eller ved-
tagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som ve-
drører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene på
Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt., og
stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller ejendomskreditsel-
skabet anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke
nødvendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dom-
men.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
174
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som sagen vedrører,
eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 27 g, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Efter § 27 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har
Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ik-
ke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forpligtet til og-
så at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på
sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra ATP offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at ATP øn-
sker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede
stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysnin-
ger, såfremt ATP anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at ATP skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden herfor er,
at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af
afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor ATP ikke anmoder Finanstilsynet om at
offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påta-
leopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i
medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finans-
175
tilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det
foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, ATP eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 76 b, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 b i lov om arbejdsskadesikring har Finanstilsynet
i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring forpligtet til også at offentliggøre
fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre oplys-
ninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring ønsker offentliggørelse af påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal
der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, såfremt Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødven-
digvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
176
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om,
at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk.
6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 10 g, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Efter § 10 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til også at offentlig-
gøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemme-
side.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ønsker offentliggørelse af påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i
henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggø-
relse af sådanne oplysninger, såfremt Lønmodtagerenes
Dyrtidsfond anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
177
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Lønmodtagerens Dyrtidsfond ikke anmo-
der Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at
sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller af-
sigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Lønmodtagerens Dyr-
tidsfond eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 32, stk. 6, i revisorloven)
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(herefter forordningen).
Det foreslås, at ansvaret vedrørende dette tilsyn deles mel-
lem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så Finanstilsynet
har ansvaret for dette tilsyn i forhold til de virksomheder af
interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 i revisor-
loven, som foreskriver, at Finanstilsynet træder i Erhvervs-
styrelsens sted i forhold til det tilsyn, som efter § 32, stk. 3,
nr. 1, føres med virksomheder af interesse for offentlighe-
den, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i forbindelse med
dette tilsyn kan udøve de beføjelser, der er beskrevet i § 32,
stk. 4, i revisorloven.
Efter § 32, stk. 4, i revisorloven kan Erhvervsstyrelsen til
brug for udøvelsen af tilsynet med, at medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder de
pligter, der følger af revisorloven og forordningen, indhente
178
nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for
offentligheden.
Efter artikel 32 i Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. sel-
skabsdirektiv) skal der udpeges en kompetent myndighed til
varetagelsen af de forpligtelser, der følger af direktivet, her-
under tilsynet med at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og forordningen. Den kompetente myndigheds
rolle kan i henhold til direktivet deles mellem flere myndig-
heder.
Til nr. 2 (§ 32 a, stk. 1, 3. pkt., i revisorloven)
Revisorloven indeholder krav vedrørende nedsættelse af re-
visionsudvalg i virksomheder af interesse for offentlighe-
den. Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen
ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der
følger af revisorloven mv.
Med dette lovforslags § 13, nr. 1, foreslås det indsat i revi-
sorlovens § 32 som et nyt stk. 6, at Finanstilsynet skal træde
i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter § 32,
stk. 3, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrel-
sen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbin-
delse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
efter § 32, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt tredje punktum i § 32 a, stk. 1,
hvorefter revisorrådet endvidere rådgiver Finanstilsynet om
de forhold, som er nævnt i § 32 a, stk. 1, 1, pkt.
Revisorrådet skal således rådgive Finanstilsynet om dettes
tilsyn efter § 32, stk. 3, nr. 1.
Revisorrådet har alene en rådgivende funktion i forhold til
Finanstilsynet.
Denne ændring har til formål at sikre en ensartethed i prak-
sis for tilsynet med revisionsudvalgene m.v. i finansielle og
ikke-finansielle virksomheder.
Revisorrådets arbejde er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om Revisorrådet, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 28. juni 2016.
Til nr. 3 (§ 44 a, stk. 3, 1. pkt., i revisorloven)
Det følger af § 44 a i revisorloven, at Revisornævnet be-
handler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser ef-
ter revisorloven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden (herefter forordningen). Herudover behandler
Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter,
der påhviler virksomheder af offentlig interesse eller med-
lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg.
Det følger af § 44 a, stk. 3, at klager til Revisornævnet kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår.
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og forordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når det træder i Erhvervssty-
relsens sted, også skal kunne indbringe sager for Revisor-
nævnet om tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomhe-
der af offentlig interesse eller medlemmer af sådanne virk-
somheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Til nr. 4 (§ 51, stk. 2, i revisorloven)
§ 51 vedrører generelt klageadgangen for afgørelser truffet
af Erhvervsstyrelsen og fastslår i stk. 1, at styrelsens afgø-
relser efter revisorloven og revisorforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden) kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet.
I stk. 2 bestemmes det, at en række afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen dog ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Tilsvarende bestemmes det i stk. 3, at af-
gørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50 a blev sammen med §§ 50 b-d indsat i revisorloven ved
lov nr. 1231 af 18. december 2012, der havde til formål at
fremme digitaliseringen i kommunikationen mellem det of-
fentlige og virksomheder og borgere. På tværs af en række
love blev der indsat bestemmelser til fremme heraf. I medfør
af § 50 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold om-
179
fattet af revisorloven eller af regler udstedt i medfør af revi-
sorloven, skal foregå digitalt.
§ 51, stk. 2, er senest affattet ved lov nr. 631 af 8. juni 2016,
hvor det nu foreslåede 2. pkt. ved en fejl udgik af bestem-
melsen.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i
medfør af § 50 a, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i lov om VækstFonden)
Det følger af § 2 i lov om VækstFonden, at VækstFondens
formål bl.a. tilgodeses gennem medfinansiering af udvik-
lingsselskaber. Det fremgår ikke af lov om VækstFonden
med tilhørende bekendtgørelser, at investeringer i udvik-
lingsselskaber er betinget af, at de pågældende udviklings-
selskaber har hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid
heller ikke specifikt, at der kan investeres i udenlandske ud-
viklingsselskaber.
Med lovforslaget tydeliggøres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der bl.a. for-
ventes at investere i danske virksomheder. VækstFonden
skal i sine investeringer i udenlandske udviklingsselskaber
lægge vægt på, at udviklingsselskaberne har konkret fokus
på investeringer i danske virksomheder.
Til § 15
Til nr. 1 (§1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, der med lov nr. 1563 af 15. december 2015
bliver § 152, stk. 2, begrænset. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 55, har denne begrænsning ik-
ke været tilsigtet.
Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. decem-
ber 2015, er endnu ikke trådt i kraft.
Med dette lovforslags § 1, nr. 55, foreslås § 152, stk. 5, der
med lov nr. 1563 af 15. december 2015 bliver § 152, stk. 2,
ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstitutters strategier og systemer for måling og
styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbej-
delse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likvidi-
tetsrisici. Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foreslås ophævet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 55, i
dette lovforslag.
Til nr. 2 (§10, stk. 3, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Med § 15, nr. 1, i dette lovforslag foreslås § 1, nr. 24, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Som følge heraf
foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 tilrettes, så det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015 træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1, i
dette lovforslag.
Til § 16
Til nr. 1 (§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås at ophæve § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29.
april 2015. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §
1, nr. 74 og 75.
§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ophæver og
indfører nye bestemmelser i § 195, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed. Disse ændringer foreslås af lovtekniske år-
sager ophævet, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft,
og da der foreslås nye ændringer af § 195, stk. 1-4, i lov om
finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 74 og
75.
Til nr. 2 (§ 16, stk. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9, i
lov nr. 532 af 29. april 2015 tilrettes, således at § 2, nr. 9 og
10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ikke længere fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, da § 2, nr. 9 og 10, ophæves
med dette lovforslags § 16, nr. 1.
Til § 17
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
180
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende lovforslags § 1, nr. 99 og 100. Som en konse-
kvens heraf foreslås det at ophæve § 7, nr. 2, i lov nr. 631 af
8 juni 2016, som indeholder den foreslåede ændring af §
354, stk. 3, nr. 17 og 18, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at lovforslagets § 1, nr.
50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1. juli 2017. De om-
handlede numre omhandler ændringer vedrørende reglerne
om koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås, at disse skal træde i kraft 1. juli 2017, da visse
af de nærmere pligter følger af bekendtgørelser, som der vil
skulle foretages konsekvensændringer i. Det skønnes, at det-
te vil kunne nås til 1. juli 2017, så der fra dette tidspunkt vil
være sammenhæng mellem ændringerne af § 175 b og rele-
vante bekendtgørelser.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforsla-
gets § 1, nr. 74 og 75, og at ministeren kan fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Disse
ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til Erhvervs-
styrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Er-
hvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan hånd-
tere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået
i bestemmelserne.
Den foreslåede stk. 4 tager stilling til, hvordan den foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 83, om identifikation af nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal finde anven-
delse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et SIFI eller G-SIFI, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den regu-
lering, der med den foreslåede § 313 a, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 84, skal gælde for disse nøglepersoner,
vil gælde fuldt ud for ansatte, der identificeres som nøgle-
personer efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. For
ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, i forbindelse med lovens ikrafttræden, ville det imidlertid
være et stort indgreb, såfremt reglerne gjaldt fuldt ud.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om egnethed og hæder-
lighed efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 84, fra tidspunktet for instituttets identi-
ficering af den ansatte som nøgleperson. Oplysningerne ind-
går i Finanstilsynets vurdering af, om nøglepersonen lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed i henhold til §
64, stk. 1-3, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 84.
Det foreslås, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden varetager en stilling i et SIFI eller et G-SI-
FI, som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, jf. det foreslåe-
de § 1, nr. 83, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet op-
lysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af §
64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 84. Som konsekvens heraf vil disse ansatte ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved
lovens ikrafttræden. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne eksempelvis er dømt for en strafbar overtrædelse eller gå-
et konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræ-
den.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, fra lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at såfremt en nøgleperson
f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet her-
om. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finans-
tilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om dom-
fældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den pågæl-
dende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryg-
gende vis.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ind-
går ved en eventuel efterfølgende vurdering af en nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 2-3, jf. § 313
a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84. Overgangs-
bestemmelsen medfører, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig ad-
færd, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil kunne påbyde et SIFI eller et G-SIFI at af-
sætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, ved lovens ikrafttræden, såfremt vedkom-
mende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar,
går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2
og 3, jf. det foreslåede § 313 a.
181
Hvis en ansat i et SIFI eller i et G-SIFI, der var identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til anden stilling som nøg-
leperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 64, stk. 1-3, jf. den foreslåede § 313
a, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er
tale om en stilling i samme SIFI eller G-SIFI.
Det foreslåede stk. 5 medfører, at § 312 b i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, alene
finder anvendelse på aftaler mellem SIFIet eller G-SIFIet og
medlemmerne af henholdsvis dets bestyrelse og direktion,
der indgås eller genforhandles, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden. Kravene i de nævnte bestemmelser fin-
der således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er
forlænget eller fornyet.
Den foreslåede stk. 6 medfører, at den foreslåede § 313 b i
lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for eks-
poneringer mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i SIFIer
eller G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er be-
vilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev
identificeret som nøgleperson.
Nye eksponeringer mod en nøgleperson, herunder ændring
af en bestående eksponering, eksempelvis forhøjelse eller
forlængelse af en kredit bevilget før lovens ikrafttræden, vil
kræve direktionens godkendelse i overensstemmelse med
den foreslåede § 313 b. Tilsvarende gælder ved SIFIets hen-
holdsvis G-SIFIets modtagelse af nye sikkerheder fra en
nøgleperson efter lovens ikrafttræden, herunder ved forlæn-
gelser og forhøjelser af allerede stillede sikkerheder.
Med stk. 7 foreslås det, at lovens § 48 a, stk. 1-6, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anvendelse på investe-
ringsforeningers aftaler, der indgås eller genforhandles, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Kravene i de
nævnte bestemmelser finder således ikke anvendelse på af-
taler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke ef-
ter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Med stk. 8 foreslås det, at lovens § 48 c, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18, først får virkning fra den før-
stkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens
ikrafttræden.
I forhold til kravet i det foreslåede § 48 c, stk. 2, om, at in-
vesteringsforeningens generalforsamling skal godkende in-
vesteringsforeningens lønpolitik, betyder forslaget, at dette
krav først gælder fra førstkommende generalforsamling efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. Kravet om at inve-
steringsforeningen skal have en lønpolitik, træder imidlertid
i kraft allerede den 1. januar 2017, jf. stk. 1. Investeringsfor-
eningen skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med dette forslags § 48 c, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18.
Det er i perioden indtil den førstkommende generalforsam-
ling ikke en gyldighedsbetingelse for aftaler om variabel
løn, at den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik er godkendt
af generalforsamlingen. Investeringsforeningen kan således
godt i perioden fra den 1. januar 2017 og indtil førstkom-
mende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på
baggrund af bestyrelsens godkendte lønpolitik. Efter den på-
gældende investeringsforenings førstkommende generalfor-
samling er det en betingelse for, at investeringsforeningen
kan indgå aftaler om variabel løn med bestyrelsen og direk-
tionen, at generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.
Til § 19
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og §
16, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås det, at §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16,
nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold til
182
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 308 af 25. marts 2015, § 1
i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532
af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70
og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og
179-181, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361,
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 170,
171-175 og 176-178 desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175 b
og 175 c desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§
79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348
og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk.
2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og
370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a,
347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og
357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368,
stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, §§ 369, 370,
372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175
og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter
»176-178« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274,
stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a og 313
b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a
og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anven-
delse. For blandede holdingvirksomheder finder
§ 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk.
1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø-
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in-
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§
348, § 352, stk. 2,«.
183
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og
§§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., an-
vendelse. For filialer her i landet af en uden-
landsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivi-
tet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk.
2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5-16. ---
Særlige regler om anvendelsesområde for inve-
steringsforvaltningsselskaber
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a op-
hæves.
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der alene har til-
ladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte
aktiviteter.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med §
124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med §
124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, § 126,
stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og
4-7,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
184
4)-18) ---
Stk. 7-8. ---
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktieka-
pital, der mindst udgør et beløb svarende til 1
mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker
at blive medlem af et reguleret marked, en værdi-
papircentral eller en clearingscentral, hvor sel-
skabet deltager i clearing og afvikling, eller øn-
sker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tje-
nesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilla-
delse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og
9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-
papirer, og som søger tilladelse til at udføre en
eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at ud-
føre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svaren-
de til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav, eller
3) en kombination af startkapital og er-
hvervsansvarsforsikring i en form, som
giver en dækning, der svarer til den nævnt
i nr. 1 eller 2.«
Stk. 9-10. ---
185
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal én gang om året indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende
en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
hedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne
i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt
i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selska-
bets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 og 3.«
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut er tilladelse endvidere betinget af, at med-
lemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig
tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfyl-
der kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS, 11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-5. ---
186
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab el-
ler et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysnin-
ger om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer. Når et admini-
strationsselskab ønsker at tilbyde administration
her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstil-
synet fra hjemlandets kompetente myndighed en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af
selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger
i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilla-
delse til at administrere, samt en beskrivelse af
selskabets risikostyringsproces og procedurer for
behandling af klager fra investorer.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
Stk. 7-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn-
de at yde tjenesteydelser her i landet, når Finans-
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Den udenland-
ske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8
nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i
hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af
virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den
udenlandske virksomhed et forsikringsselskab,
skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i
stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndig-
hederne i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et administrationsselskab, skal Finanstil-
synet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have
modtaget en forretningsplan over administrati-
onsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydel-
ser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om rele-
vante garantiordninger, der har til formål at be-
skytte investorer. Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf.
bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjem-
landets kompetente myndighed en bekræftelse
på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direkti-
vet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
187
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, kan virksomheden
1) administrere UCITS, 14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-10. ---
§ 71. En finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1)-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området,
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til:
»it-området og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, og
10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom-
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi-
sion eller den ansvarshavende aktuar må formo-
de, at den finansielle virksomhed ikke opfylder
kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§
125, stk. 2,«.
188
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, solvensbe-
hovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk.
4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., kravet til minimums-
basiskapitalen efter § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet efter § 126 c eller minimumskapital-
kravet efter § 126 d, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
§ 77. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om år-
et gennemgå den finansielle virksomheds ret-
ningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslin-
jerne vurderes at være betryggende og have fun-
geret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksom-
heders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders« til: »penge-
institutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
1)-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal på tids-
punktet for beregningen af den variable løn
bestå af en balance af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juri-
diske struktur, aktiebaserede instrumenter
eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende in-
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: »Med forbehold for investe-
ringsforvaltningsselskabets retlige struktur og
dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på investeringsforvaltningsselskabets risikopro-
fil eller på risikoprofilen af de forvaltede dan-
ske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller
instrumenter knyttet til kapitalandele i investe-
189
strumenter, der afspejler virksomhedens
kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porte-
føljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egent-
lige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-
ves, og som i passende grad afspejler virk-
somhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksom-
heden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. For forsikrings-
selskaber kan mindst 50 pct. af den variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, be-
stå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
ringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen
af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af
den samlede portefølje, som forvaltes af inve-
steringsforvaltningsselskabet.«
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt
virksomheden på tidspunktet for udbetaling
af den variable løndel ikke overholder kapi-
talkravet eller solvenskravet i § 124, stk.
1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5
og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, kravet til minimumsba-
siskapitalen i § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller solven-
skapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk.
1, 3 og 4, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk.
1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til
minimumsbasiskapitalen i § 126, stk. 2 og 3,
solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller
solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b,
stk. 1, 3 og 4,« udgår.
190
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn
til bestyrelsen og direktionen, såfremt virk-
somheden i den periode, som aftalen om
den variable løn vedrører, og indtil tids-
punktet for beregningen heraf får en frist
fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4,
om opfyldelse af solvenskravet eller Fi-
nanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræ-
ver, at virksomheden udarbejder en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomi-
ske stilling.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finans-
tilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at
virksomheden udarbejder en plan for genopret-
telse af virksomhedens økonomiske stilling«.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder må aktieopti-
oner eller lignende instrumenter højst udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at aktier og instru-
menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, di-
rektionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter
m.v.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres
»Den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden« til: »Pengeinstituttet, realkredit-
instituttet, fondsmæglerselskabet, investerings-
forvaltningsselskabet eller den finansielle hol-
dingvirksomhed«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at udbetaling af den
efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalings-
tidspunktet, betinget af, at den pågældende har
efterlevet passende krav til egnethed og hæder-
lighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
191
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, og som modtager variabel løn, skal tilba-
gebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at såfremt bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt el-
ler delvis kan sidestilles med variable løndele, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis mod-
tageren forlader virksomheden inden pensions-
tidspunktet, beholde denne del af pensionsydel-
sen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk.
1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren
er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden ud-
betale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte in-
strumenter uden mulighed for afhændelse eller
udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfæl-
de.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, resultaterne i dennes
afdeling og virksomhedens resultater.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
192
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita-
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller
individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om fi-
nansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finan-
siel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt
i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene
må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, hvis dette er berettiget.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 2-3. ---
§ 77 c. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste
regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-
sætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i
medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for dis-
se virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i
en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
193
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
den virksomhed, som nedsætter aflønningsudval-
get, eller af bestyrelser i virksomheder, der i
medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes således,
at medlemmerne er i stand til at foretage en kva-
lificeret og uafhængig vurdering af, om virksom-
hedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhø-
rende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter,
navnlig for så vidt angår tilpasning af virksom-
hedens aflønningsstruktur til virksomhedens ri-
sikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet,
og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b«
ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 77 h«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for bestyrelsens beslutninger ve-
drørende aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på
virksomhedens risikostyring. Udvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udval-
get skal i det forberedende arbejde varetage virk-
somhedens langsigtede interesser, herunder også
i forhold til aktionærer og andre investorer, samt
offentlighedens interesse.
.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af virksomhedens
lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpoli-
tik i praksis og vurdere, om virksomhe-
dens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om virksomhedens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om
virksomhedens processer og systemer er
tilstrækkelige og tager højde for virksom-
hedens risici, herunder risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønnings-
struktur samt sikre, at virksomhedens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring og er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsstrategi, mål-
194
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virk-
somhedens og forretningsenhedernes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variabel løn til virksomhedens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhe-
dens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overens-
195
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1,
nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af vari-
abel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§
71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal formanden for bestyrelsen i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ redegø-
re for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i inde-
værende og det kommende regnskabsår.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed«.
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal i årsrapporten offentliggøre det samle-
de vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel-
sen og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har optjent som medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed in-
den for samme koncern.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:
»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2«.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
196
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i
overensstemmelse med instituttets forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede in-
teresser.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Lønpolitikken« til: »Penge- og realkreditinsti-
tutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »inte-
ressekonflikter og« ændres til: »interessekon-
flikter, herunder«.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning,
hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i over-
enskomsten.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik-
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6 og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for
samme koncern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller
et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der ikke er beliggende i
Danmark, må højst udgøre 100 pct. af hen-
holdsvis honoraret eller den faste grundløn in-
klusive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,
197
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder for kvalitative og passen-
de kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsent-
lig indflydelse på institutters risikoprofil, i pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og finansieringsinstitutter, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om pligten til at offentlig-
gøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncer-
nniveau.
198
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om lønpoli-
tik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den
finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte per-
sonkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-5. ---
§ 80. ---
Stk. 2-7. ---
199
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én
gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt den finansielle virk-
somhed har eksponering med erhvervsvirksom-
heder omfattet af stk. 1 og 2.
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 9. ---
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjem-
meside, skal offentliggøre oplysninger om, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk.
1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1,
og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10,
§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a,
stk. 1-6,«.
Stk. 2-3. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet har et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag
af en størrelse, type og fordeling, som er passen-
de til at dække selskabets risici. Disse procedurer
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for
at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende
og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæg-
lerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fonds-
mæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglersel-
skab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal
mindst udgøre
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber.
200
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder be-
tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, skal uanset krave-
ne i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette
krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selska-
bets virksomhed siden det foregående år. Har et
selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger, der fremgår af budget-
tet for første års drift, medmindre dette budget
kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæg-
lerselskab skal på baggrund af vurderingen i hen-
hold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres
»fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglersel-
skab I«.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1,
eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke væ-
re mindre end hvert af følgende:
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel
93 i Europa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
201
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan ikke være mindre end minimumska-
pitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundla-
get i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6,
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af ar-
tikel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det in-
dividuelle solvenskrav.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et
fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg-
lerselskaber med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4,
ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fonds-
mæglerselskaber I«.
202
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres
»fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmægler-
selskab I«.
§ 125 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at
opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og i tillæg til egentlig kernekapital, som oprethol-
des for at opfylde det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til:
»§ 125, stk. 2,«.
Stk. 8. ---
§ 126 e. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver
og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncer-
ner«: »eller grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a,
stk. 1,
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1
og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste om-
kostninger og de faste omkostninger for den
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmægler-
selskabers og«.
203
øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at
Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et
selskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,
6)-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig li-
kviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgø-
re
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det
uanset mulige udbetalingsforbehold påhvi-
ler pengeinstituttet at betale på anfordring
eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstille-
de kapitalindskud, der kan medregnes ved
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgo-
dehavender hos kreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1
fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for
et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
204
med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters
strategier og systemer for måling og styring af
likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udar-
bejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
§ 157. ---
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg-
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udfø-
re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
2, besidder disse instrumenter for egen regning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at sel-
skabet ikke er i stand til at sikre præcis
afdækning af den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positioner-
ne overstiger ikke 15 pct. af selskabets
startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midler-
tidig karakter og er strengt begrænset til
den periode, som er nødvendig for udfø-
relsen af den nævnte transaktion.«
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125,
stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
205
182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af ka-
pitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i
henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, ka-
pitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som enten er et fonds-
mæglerselskab I, eller som mindst har en datter-
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag
fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber desuden anvendelse på
koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglersel-
skaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og
som ikke har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden på-
ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved op-
gørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncer-
nen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1,
4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og arti-
kel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
Stk. 3-5. ---
206
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 2-3. ---
§ 175 b. Bestyrelsen og direktionen for den øver-
ste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det af den øverste modervirksomhed
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkra-
vet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvor der i koncer-
nen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
1) er beliggende i Danmark og
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt styk-
ke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette til-
knyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings-
selskaber.«
207
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1,
skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør af stk. 9.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»koncernen, jf. stk. 1« til: »koncernen eller
gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 9« ændres til:
»stk. 10«.
Stk. 3. Solvenskapitalkravet for koncernen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering, jf. dog stk. 4, og en-
ten ved anvendelse af standardformlen efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af
Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«, og to steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter
stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af en me-
tode baseret på regnskabsmæssig konsolidering
efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgø-
relsesmetode.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«, og to steder
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Opfylder den øverste modervirksomhed,
jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen, finder § 248 a anvendelse.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»Opfylder den øverste modervirksomhed, jf.
stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg for koncernen i overensstemmelse med § 350
b.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ik-
ke at medtage et selskab i koncernen ved opgø-
relsen af solvenskapitalkravet for koncernen.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 8. Den øverste modervirksomhed skal hvert
år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øver-
ste modervirksomhed skal ved ændringer af be-
tydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen foretage en ny opgørelse og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Den øverste modervirksomhed« til:
»Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2«, og to
steder indsættes efter »koncernen«: »eller grup-
pen«.
208
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet
af stk. 1, som kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet for koncernen, om opgørelse af
solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og
4 og om Finanstilsynets godkendelse af en intern
model for koncernen.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
»omfattet af stk. 1« til: »og gruppen omfattet af
stk. 1 og 2«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og
5«, og tre steder indsættes efter »koncernen«:
»eller gruppen«.
§ 175 c. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er beliggende i Danmark, og
hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab,
kan Finanstilsynet efter regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 216, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) træffe afgørelse om, at § 175 b eller dele heraf
finder anvendelse på den danske del af koncer-
nen. Det øverste forsikringsselskab, den øverste
forsikringsholdingvirksomhed eller den øverste
blandede finansielle holdingvirksomhed i den
danske del af koncernen påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed ikke er beliggen-
de i Danmark, og hvori der indgår et gruppe 1-
forsikringsselskab, kan Finanstilsynet efter reg-
ler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af
artikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan træf-
fes«, og »den danske del af koncernen« ændres
til: »en dansk del af en koncern eller gruppe,
hvis den øverste virksomhed i koncernen eller
gruppen ikke er beliggende i Danmark«, og i 2.
pkt. ændres »blandede finansielle holdingvirk-
somhed« til: »finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a,«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde
solvenskravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf.
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, eller solvenskapitalkravet for
koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 2, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
209
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke
opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel
92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet
for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§194. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for virksomheder
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
74. § 195, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den
halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
210
at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 199. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eks-
terne revisorer i henhold til revisorloven« til:
»der i medfør af revisorloven og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af inte-
resse for offentligheden finder anvendelse for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse
for offentligheden«.
Stk. 12-13. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage til-
ladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) ---
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfyl-
der kravene til at få en tilladelse, herunder
kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr.
1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel
93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2,
nr. 1 og 2,«.
3)-4) ---
Stk. 2-7. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7, og har det
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,«
til: »§ 125, stk. 2,«.
211
for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finans-
tilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 283. ---
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste
modervirksomhed i en koncern omfattet af §
175 b, stk. 1,« til: »Virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncernens« indsæt-
tes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder
omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »kon-
cernens« indsættes: »eller gruppens«.
Stk. 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages
senest den 30. juni hvert år og første gang senest
den 30. juni 2014.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang år-
ligt« til: »senest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yder-
ligere udpegning af systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.«
Stk. 2-10. ---
§ 309. ---
Stk. 2-4. ---
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
slutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3,
skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
212
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal som led i sin virksom-
hedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere institut-
tets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke
stillinger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a,
stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske
over en periode på mindst 5 år med påbegyndel-
se 1 år efter beregningstidspunktet med en lige-
lig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia-
ble løndel efter stk. 1 skal for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele af-
hængig af virksomhedens juridiske struktur, ak-
tiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, af til-
svarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før §
314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
213
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a,
stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt
i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrel-
sesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1,
skal bevilges i henhold til instituttets sædvanli-
ge forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarlighe-
den og forløbet af de eksponeringer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst
2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og mod virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.«
§ 333 a. ---
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1)-3) ---
214
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsFor-
eningsRådet.
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »Investe-
ringsForeningsRådet«: til »Investeringsfonds-
branchen«.
5)-7) ---
Stk. 3-5. ---
§ 341. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisions-
protokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-
des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1.
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 4-5. ---
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som
investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse på følgende:
1) ---
2) Kollektive investeringsordninger reguleret
af lov om investeringsforeninger m.v. og
investeringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan el-
ler ej, samt depositarer og ledere af sådanne
institutter.
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af«
til: », der er meddelt tilladelse efter«, og efter
»lov om investeringsforeninger m.v.« indsættes:
»eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
3)-7) ---
Stk. 3. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
215
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Er-
hvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2
og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt værdi-
papirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en finansiel virksomhed, fravige be-
stemmelser for koncernen fastsat i denne lov eller
i regler udstedt i medfør af loven under hensynta-
gen til formålet med de pågældende bestemmel-
ser og aktiviteterne i koncernen.
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grup-
per omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste
virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark.«
Stk. 12
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somhed, leverandører og underleverandører skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-
vendige for tilsynets virksomhed. I overensstem-
melse med bestemmelser fastsat i direktiver gæl-
der dette tilsvarende for udenlandske kreditinsti-
tutter, administrationsselskaber og investerings-
selskaber, der udøver virksomhed her i landet
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
sikringsholdingvirksomheder,«: »blandede hol-
dingvirksomheder,«.
216
gennem etablering af filial eller udbud af finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at af-
sætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3, når der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at ved-
kommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-
velse af påbuddet. Finanstilsynet kan under sam-
me betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlæg-
ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3,« til: »en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller
§ 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til:
»at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-for-
skringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr.
1, jf. § 313 a«.
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313,
stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes ef-
ter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk.
1,«.
217
Stk. 7. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 og 5
kan af den finansielle virksomhed og af den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for påbuddet, men ret-
ten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelses-
medlem under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter mod-
tagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
94. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3.
pkt.«.
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke afsat
direktøren, eller har gruppe 1-forsikringsselska-
bet ikke afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2, 3 og 5.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., indsættes efter »direktøren,«: »har det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut
(G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3
og 6«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finans-
tilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirk-
somheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksom-
heden«.
218
synets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-5) ---
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af un-
derretning i medfør af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
6)-16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns-
myndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen, når videregivelse sker med hen-
blik på at styrke det finansielle systems sta-
bilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revi-
sornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn-
dighed for den lovpligtige revision af finan-
sielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, og Erhvervsstyrelsen, når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening om-
fattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Vide-
regivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelse af dennes opgave.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgaranti-
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
219
ordninger, med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtage-
ren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og
14.
19)-40) ---
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der
bliver nr. 42, som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.«
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsy-
net modtager, må kun anvendes i forbindelse
med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet«
til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afvik-
lingshvervet«.
Stk. 11-13. ---
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger
til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr.
43, kan alene ske, såfremt betingelserne i § 354,
stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er opfyldt, og afvik-
lingsmyndighedernes afviklingsfunktioner sva-
rer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
14)-15) ---
220
§ 354 a. ---
Stk. 2-5. ---
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og
artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a,
stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«.
Stk. 3-5. ---
221
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomhe-
den, den udenlandske finansielle virksomhed el-
ler den udenlandske finansielle holdingvirksom-
hed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i med-
før af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), jf. dog stk. 2 og 3.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikrings-
holdingvirksomheden,«: »den blandede hol-
dingvirksomhed,«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1)-3) ---
4) En person som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendel-
se i medfør af § 64, stk. 1-3.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
5)-16) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed og ansatte i gruppe
1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Fi-
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3«.
222
nanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende. Det samme gælder for en likvidator,
en administrator af en livsforsikringsbestand og
en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkende obligationer.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed anses bå-
de den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøg-
leperson, som afgørelsen omhandler. Det sam-
me gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64
a, 64 b, 313 og 351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)-8) ---
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia.
kr., ved udgangen af året, betales 20.000
kr., og hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved
udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforenin-
ger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialfor-
eninger«, og »værdipapirer« ændres til: »ande-
le«.
19)-34) ---
Stk. 2. ---
223
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret
et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad
virksomheder af tilsvarende art og størrelse med
dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11,
i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til
Finanstilsynet på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse skal betale efter §§ 363 og 366. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske forsikringsselskaber
20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art
og størrelse med dansk tilladelse skal betale ef-
ter §§ 365-366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske kreditinstitutter 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens ud-
lån i Danmark eller filialens indlån i Danmark
en eller flere af indikatorerne i § 308, stk. 2, be-
taler filialer af udenlandske kreditinstitutter 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364. Dette gælder også for udenland-
ske koncerner med flere filialer af kreditinstitut-
ter her i landet, hvor der er etableret et tilsyns-
kollegium, og hvor summen af filialernes balan-
cer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark
overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308,
stk. 2. Tilsvarende gælder det for kreditinstitut-
filialer i udenlandske koncerner med en eller
flere filialer og med et eller flere penge- eller
realkreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium, og hvor summen
af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i
Danmark overstiger en eller flere af indikatorer-
ne i § 308, stk. 2.«
224
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk
UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resteren-
de afgift fordeles i forhold til den enkelte
UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske
UCITS’ samlede balance.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhe-
derne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med
10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der
forvaltes af en forvalter af alternative investe-
ringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal
danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i
hver UCITS, og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale
2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i for-
hold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balan-
ce.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk.
1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§
40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126
e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2,
§§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227,
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,«
til: »§ 125, stk. 1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og
3,« udgår.
225
§ 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1,
§ 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk.
3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a,
stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7, §§ 77
b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, §
80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a,
§ 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1,
1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152
m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8, §
182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, §
185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk.
1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,«
til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« æn-
dres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, §
77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« ændres til:
»§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9 og«, og »§ 312,« æn-
dres til: »§§ 312-312 b,«.
226
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra
a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel
262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2,
artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel
437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1,
artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel
451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3.
afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og af-
snit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk.
2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde. På samme måde straffes over-
trædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkom-
mer et påbud, der er givet i medfør af § 126 c,
stk. 4, § 126 f § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, §
245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1,
1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og
overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Med bøde straffes endvidere den, som ikke efter-
kommer et påbud, der er givet i medfør af § 351,
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3.
pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«
Stk. 4-8. ---
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der
lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt
hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der
bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 9 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
Stk. 10. ---
227
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstids-punktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fort-
satte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden
lovpligtig tilladelse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af fi-
nansielle virksomheders oplysningsplig-
ter i forhold til Finanstilsynet under skær-
pende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reg-
lerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efter-
komme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk.
1 og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1.
pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
Stk. 4-6. ---
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, §
2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
228
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på
investeringsforeninger, som ikke har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-25) ---
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på for-
hånd.«
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
1)-26) ---
27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstil-
synet ikke har godkendt det pågældende
marked, og
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
28) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en afdeling agter at investere mere end 35
pct. af afdelingens formue.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue,
og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde be-
stemmelser om
1)-27) ---
28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
229
29) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en SIKAV agter at investere mere end 35
pct. af en eller flere afdelingers formue.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til
»formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-22) --
23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
24) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en værdipapirfond agter at investere mere
end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-
mue.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »for-
mue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden
skal udarbejdes på engelsk.«
§ 31. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og investeringsfor-
eningens bestyrelse eller investeringsforvalt-
ningsselskabets direktion skal udlevere general-
forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.
Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af forenin-
gen eller foreningens investeringsforvaltningssel-
skab eller administrationsselskab.
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
230
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 35. ---
Stk. 2. ---
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 32, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
§ 40. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens be-
styrelse skal udlevere generalforsamlingsproto-
kollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til ge-
neralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af SIKAV’en eller SI-
KAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
§ 41. ---
Stk. 2-5. ---
231
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 44. ---
Stk. 2. ---
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 41, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før §
49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning
af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er op-
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen må højst udgø-
re 50 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
eller flere afdelingers risikoprofil, må
232
højst udgøre 100 pct. af den faste grund-
løn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsam-
ling kan dog beslutte, at de variable løn-
dele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre
op til 200 pct. af den faste grundløn in-
klusive pension, forudsat at følgende krav
opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest
ved indkaldelse til generalforsamling
orientere generalforsamlingen om, at
der ønskes stillingtagen til benyttelse
af et højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage be-
slutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra investerings-
foreningen, der begrunder indstillin-
gen herom, herunder antallet af be-
rørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft og
den forventede indvirkning på inve-
steringsforeningens formue. Med-
lemmerne skal modtage anbefalingen
senest samtidig med indkaldelsen til
generalforsamling.
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefa-
lingen til medlemmerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til medlemmerne, herunder det
foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmod-
ning fra Finanstilsynet godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med investeringsfor-
eningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk.
1, nr. 9.
233
d) Beslutningen om benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft skal tiltrædes af
investeringsforeningens generalfor-
samling med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50
pct. af de stemmeberettigede andele
er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de
stemmeberettigede andele repræsen-
teret på generalforsamlingen, skal be-
slutningen tiltrædes af mindst 75 pct.
af de afgivne stemmer. En ansat, som
er medlem af investeringsforeningen,
må ikke deltage i afstemningen her-
om på generalforsamlingen, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i
beslutningen, der kan være stridende
mod investeringsforeningens interes-
se.
e) Investeringsforeningen skal senest 8
dage efter generalforsamlingen infor-
mere Finanstilsynet om generalfor-
samlingens beslutning, herunder om
størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Med forbehold for investeringsforenin-
gens fondsregler og vedtægter skal en
væsentlig del og mindst 50 pct. af en va-
riabel løndel til et medlem af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, på tidspunk-
tet for beregningen heraf bestå af en ba-
lance af andele eller tilsvarende instru-
menter i den pågældende investeringsfor-
ening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved
større beløb mindst 60 pct., skal ske over
en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet,
dog for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen mindst 4 år, med en ligelig for-
234
deling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller del-
vist, såfremt udbetaling af den variable
løndel ikke giver investeringsforeningen
mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærlig-
gende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeningen må optioner vedrø-
rende andele eller lignende instrumenter højst
udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
andele og instrumenter m.v., der overdrages til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, som en del af den variable løn, som er nævnt
i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Investeringsforenin-
gen skal ligeledes sikre sig, at disse personer ik-
ke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1,
nr. 5, udskudte variable løndel til et medlem af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn-
del, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed, og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for in-
vesteringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
235
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, som modtager va-
riabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvist, hvis den variable løn er udbe-
talt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og
hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, en pensionsydelse, som
udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26, skal in-
vesteringsforeningen, hvis modtageren forlader
investeringsforeningen inden pensionstidspunk-
tet, beholde denne pensionsydelse i form af an-
dele eller instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4,
i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modta-
geren medlem af bestyrelsen eller ansat hos in-
vesteringsforeningen ved pensionsalderen, skal
investeringsforeningen udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsva-
rende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en for-
mue, som sammenlagt overstiger 1,25 mia.
euro, og som samtidig har mere end 50 ansatte,
skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen
i den investeringsforening, som nedsætter afløn-
ningsudvalget. Aflønningsudvalget skal sam-
mensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer
og kompetencer til at forstå og overvåge inve-
steringsforeningens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af investeringsforeningens
aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likvidi-
236
tet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om investeringsfor-
eningens aflønning, herunder lønpolitik og til-
hørende forretningsgange, er i overensstemmel-
se med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af investeringsfor-
eningens lønpolitik, bistå bestyrelsen med
at påse overholdelsen af investeringsfor-
eningens lønpolitik i praksis og vurdere,
om investeringsforeningens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer af lønpo-
litikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om investeringsforeningens aflønnings-
politik og praksis samt oplysningerne ef-
ter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er til-
strækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om in-
vesteringsforeningens processer og syste-
mer er tilstrækkelige og tager højde for
investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital
og likviditet, i forhold til investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur samt sikre, at
investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investe-
ringsforeningens og afdelingernes samle-
de resultater samt sikre, at direktionen har
237
evalueret, om de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af varia-
bel løn til investeringsforeningens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, jf. § 48 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
at det er nødvendigt for gennemførelsen
af opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at
det er nødvendigt, søge ekstern rådgiv-
ning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning. Udvalget skal i det forbe-
redende arbejde varetage investeringsforenin-
gens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til medlemmerne samt offentlighedens in-
teresse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsfor-
eningen skal godkende investeringsforeningens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for
tildeling af variabel løn og retningslinjer for fra-
trædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden
for bestyrelsen i sin beretning for investerings-
foreningens generalforsamling redegøre for af-
lønningen af investeringsforeningens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i det
indeværende og det kommende regnskabsår.
238
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrappor-
ten offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen,
som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågæl-
dende regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om investeringsforenin-
gers pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.«
§ 60. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om år-
et gennemgå foreningens retningslinjer efter stk.
4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap-
porten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæs-
sigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-
vet anledning til bemærkninger.
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6. ---
§ 61. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1.
Endvidere skal den eksterne revision i revisions-
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
239
protokollatet til årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer ud-
stedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1
og 2.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
§ 87. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uan-
set stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til
modregning.«
§ 93. ---
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten og revisionsprotokolla-
tet vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og om-
kostninger, opstilling af resultatopgørelse og ba-
lance samt krav til noter og ledelsesberetning.
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til:
»Erhvervs- og vækstministeren«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler
for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for ud-
færdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, der dækker kortere perioder end årsrap-
porten.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-
rapporter.
Stk. 5. ---
§ 98. ---
Stk. 2-8. ---
240
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for ekster-
ne revisorer i henhold til revisorloven« til: »der
i medfør af revisorloven og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden finder anvendelse for eksterne reviso-
rer for virksomheder af interesse for offentlig-
heden«.
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herun-
der sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-
søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Mar-
kedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbru-
gerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27,
stk. 1,«: »§ 27 a,«.
Stk. 2. ---
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Det samme gælder personer, der udfører service-
opgaver som led i Finanstilsynets drift, og eks-
perter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på an-
satte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem opgave-
løsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-10) ---
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
241
»11) Oplysninger til investorerne om central in-
vestorinformation i henhold til § 103 og regler
udstedt i medfør af § 103, stk. 6.«
Stk. 4-12. ---
§ 176. ---
Stk. 2-5. ---
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden eller den danske UCITS, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller den danske UCITS
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside .«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,
§ 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og
2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk.
1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«:
»§ 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
242
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk.
1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116,
stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2
og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3,
1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63
a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straf-
fes med bøde.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1229 af 7. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 12 a. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal be-
vilges i henhold til selskabets sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Selskabets valgte revision skal i revisionsproto-
kollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-4. ---
§ 12 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå sel-
skabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-
protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
243
retningslinjerne vurderes at være betryggende og
have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 12 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvide-
re skal den eksterne revision i revisionsprotokol-
latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagement med er-
hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 7. ---
Stk. 7-10. ---
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal indsendes i to eksemplarer til Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar
af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, som be-
kendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informati-
onssystem. De modtagne årsrapporter er offent-
ligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsen.
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 2-6. ---
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggø-
relse af oplysninger i henhold til dette kapitel sik-
re, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele
Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til
dette kapitel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-
brug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-5. ---
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
244
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (CO2-auktionerings-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
bortset fra afsnit 6 og 7, og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
og regler udstedt i medfør heraf samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstil-
synet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
Stk. 2. Finanstilsynet skal for udstedere af værdi-
papirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-
siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., i regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og årsregnskabsloven er over-
holdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrol-
lere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed og § 76 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer
overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder. Finanstilsy-
net udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed § 77 i lov om investerings-
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i
lov om investeringsforeninger m.v.« til: »§§ 82
og 83 i lov om investeringsforeninger m.v.«, og
»i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om
investeringsforeninger m.v.« til: »§ 95 i lov om
investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder«.
245
foreninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven.
Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven, træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til
stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der
følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen
til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3
og 4.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk.
2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der føl-
ger af § 87, stk. 1-3, 6 og 10.«
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og
3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel
information er overholdt i udvalgt finansiel infor-
mation fra de omfattede udstederes årsrapporter
og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år
op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede
udstedere. De pågældende udstedere udvælges
såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved
tilfældig udvælgelse.
10. § 83 b ophæves.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes
ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser
af reglerne for finansiel information i de udvalgte
udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter
stk. 2 er begrundet formodning om, at den finan-
sielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter Finanstilsynet en redegørelse fra virk-
somheden, dens ledelse eller dens eksterne revi-
sorer. Såfremt der, efter at Finanstilsynet har ind-
hentet denne redegørelse, fortsat er begrundet
formodning om, at den finansielle information in-
deholder fejl og mangler af betydning for inve-
storernes beslutningstagen, indhenter Finanstilsy-
net yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte
en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysnin-
gerne skal være Finanstilsynet i hænde.
246
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Finanstilsynet
har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet en redegørelse eller yderligere oplys-
ninger efter stk. 3, er begrundet formodning om,
at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen, kan Finanstilsynet iværksætte en me-
re dybtgående kontrol af den finansielle informa-
tion.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Finanstilsynet i tilfæl-
de, hvor særlige konkrete forhold giver en be-
grundet formodning om, at den finansielle infor-
mation indeholder fejl og mangler af betydning
for investorernes beslutningstagen, umiddelbart
iværksætte en mere dybtgående kontrol af finan-
siel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om investeringsforeninger m.v., kan Finanstilsy-
net iværksætte en kontrol, der ikke følger be-
stemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk.
1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulig-
hed for som led i sit almindelige tilsyn at påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgel-
ser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold
hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Finanstilsynet
træffer afgørelser i sager om finansiel informati-
on, der indgår som led i dette tilsyn, og som ve-
drører de pågældende udstedere.
§ 84 c. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter an-
modning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksom-
heden skal indsende en kopi af afgørelsen om
247
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 84 l. ---
Stk. 2-5. ---
12. § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden skal indsen-
de en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 84 m. ---
Stk. 2-4. ---
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
248
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed eller person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Virksomhe-
den eller personen skal indsende en kopi af af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 87. ---
Stk. 2-9. ---
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser
nævnt i stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder,
som har pligter i henhold til de regler, der frem-
går af § 83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet
af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjel-
ser nævnt i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-7. ---
249
Stk. 8. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, afdelingens eller de
forvaltede alternative investeringsfondes resulta-
ter og forvalterens samlede resultater.
1. § 20, stk. 8, ophæves.
¬Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 9-12. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlemmer af det øver-
ste ledelsesorgan i den virksomhed, som nedsæt-
ter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledel-
sesorganer i virksomheder, der i medfør af stk. 2
har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne
er i stand til at foretage en kvalificeret og uaf-
hængig vurdering af, om virksomhedens afløn-
ning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 20.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge forvalterens lønpolitik og prak-
sis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af forvalterens af-
lønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde og forvaltning af kapital og likvi-
ditet, og«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for det øverste ledelsesorgans
beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn-
politik og andre beslutninger herom, som kan ha-
ve indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende af-
lønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde
varetage forvalterens langsigtede interesser, her-
under også i forhold til kapitalejere og andre in-
vestorer, samt offentlighedens interesse.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herun-
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som
kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af forvalterens lønpo-
litik, bistå bestyrelsen med at påse over-
holdelsen af forvalterens lønpolitik i
250
praksis og vurdere, om forvalterens løn-
politik er opdateret, herunder om nødven-
digt komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for en forvalter af alter-
native investeringsfondes øverste organ
om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20,
stk. 2, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om for-
valterens processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for forvalte-
rens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i for-
hold til forvalterens aflønningsstruktur
samt sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med forvalte-
rens forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalte-
rens og de alternative investeringsfondes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variable løndele til forvalterens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede al-
ternative investeringsfonde, fortsat er op-
fyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 20,
stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
251
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold
til kapitalejere og andre investorer samt offent-
lighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 30. En forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at de forvaltede alternative investe-
ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt
oplyser fondens investorer om den indre værdi
pr. andel i overensstemmelse med denne lov,
gældende national ret og fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »be-
regnede indre værdi«, og efter »pr. andel« ind-
sættes: », jf. § 29,«.
Stk. 2. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel, eller efter reglerne i kapitel 12
i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal forvalteren kun offent-
liggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1
og 2, og som ikke allerede indgår i prospektet.
Offentliggørelsen kan ske separat eller som et til-
læg til prospektet.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative inve-
steringsfond har udarbejdet lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes ef-
ter »prospektet«: »eller det lignende dokument,
der er udleveret til investorerne«.
§ 162. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om forvaltere af alternative investerings-
fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før forvalteren.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes pligt« til: »en pligt for forval-
tere af alternative investeringsfonde og deposi-
tarer omfattet af § 46«, og to steder indsættes
efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
252
§ 170. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-3) ---
4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§
62-66 og regler udstedt i medfør af § 66.
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og
regler udstedt i medfør af § 66« til: »§§ 62-65
og regler udstedt i medfør af § 62, stk. 3, og §
66«.
5)-7) ---
Stk. 4-11. ---
§171. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller forvalter, som sagen ve-
drører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden eller forvalteren skal indsende en ko-
pi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsy-
net samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-
liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-
tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra
Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 5
253
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan efter forudgående medde-
lelse herom til Finanstilsynet foretage inspekti-
on i de her i landet beliggende filialer af uden-
landske boligkreditformidlere med hjemsted i
det pågældende land. Finanstilsynet kan deltage
i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en
filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent
udenlandsk myndigheds inspektion, kan under-
søgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken. Endvidere kan Finanstilsynet selv-
stændigt foretage inspektioner i filialer af uden-
landske boligkreditformidlere, der er beliggen-
de her i landet, i forbindelse med tilsynet med
god skik og kompetencekrav.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden, som sagen vedrører, offentliggø-
re oplysninger herom. Virksomheden skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
254
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
255
I lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015, som ændret ved lov nr. 1410 af 4. decem-
ber 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016,
foretages følgende ændring:
§ 93. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015,
som ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i
lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 44 d. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for pensionskasser
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
256
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 66 c. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller firmapensionskasse, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller firmapensionskassen
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
257
politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt.,
og stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller det ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplys-
ninger herom. Virksomheden eller ejendoms-
kreditselskabet skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i
lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 27 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
258
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændring:
§ 76 b. ---
Stk. 2-6. ---
I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
259
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december
2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplys-
ninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgen-
de ændringer:
260
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrel-
sens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr.
1, vedrørende de virksomheder af interesse for
offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for det-
te tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i
stk. 4.«
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd,
som rådgiver styrelsen om generelle forhold i re-
visorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere sty-
relsen i forhold til reglerne om eksamen for stats-
autoriserede revisorer m.v., jf. § 33.
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet
om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af
§ 32, stk. 6.«
Stk. 2-5. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår. Har
klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en
klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet
eller formanden afvise klagen. Afvisning af en
klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er om-
fattet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen
eller anden offentlig myndighed, skal nævnet be-
handle klagen, medmindre klagen ikke er omfat-
tet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent.
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen«: »eller Finans-
tilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
261
dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold
til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50
a.«
Stk. 3. ---
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved
lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes
gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingssel-
skaber«: », herunder danske og udenlandske ud-
viklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark«.
Stk. 3-14. ---
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-
handel m.v. og forskellige andre love, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-21. ---
Nr. 22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
Nr. 23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres
»ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere«
til: »fastsætte et«.
Nr. 24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«.
Nr. 25-48. ---
262
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§
153«, og »§ 1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§
1, nr. 25, 26 og 31,«.
Stk. 4. ---
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
263
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikati-
on i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 16. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2,
nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4, og § 12. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
Stk. 10-19. ---
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Nr. 1. ---
Nr. 2. I § 354, stk. 3, nr. 17, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 3. I § 354, stk. 3, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
Nr. 4. ---
264
Bilag 2
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
265
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
266
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
267
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
268
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
269
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
270
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
271
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
272
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
273
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
274
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
275
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
276
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
277
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS᾽ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
278
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS᾽ udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
279
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
280
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
281
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU᾽s finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
282
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
283
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
284
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
285
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
286
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
287
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
288
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
289
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
290
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd᾽s
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
291
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
292
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
293
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
294
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
295
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
296
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
297
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
298
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
299
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
300
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
301
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
302
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
303
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
304
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
305
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
306
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
307
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
308
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
309
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
310
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
311
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
312
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
313
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
314
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
315
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
316
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
317
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
318
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
319
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
320
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
321
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
322
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
323
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
324
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
325
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
326
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
327
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
328
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
329
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
330
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
331
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
332
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
333
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
334
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
335
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
336
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
337
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
338
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
339
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
340
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
341
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
342
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
343
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
344
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
345
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
346
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
347
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
348
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
349
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
350
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA᾽erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrøren-
de fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI᾽ers) kreditvurderinger på en objektiv skala
med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1,
litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA᾽er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
351
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
352
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
353
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i
overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en ska-
la med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med
anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitut-
ter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
354
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
355
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
356
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
357
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
358
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
359
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
360
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
361
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
362
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
363
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
364
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA᾽s beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
365
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
366
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
367
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd᾽s tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd᾽s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
368
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
369
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
370
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
371
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
372
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
373
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
374
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
375
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
376
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
377
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
378
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
379
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
380
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
381
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
382
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
383
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
384
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
385
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
386
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
387
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
388
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
389
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
390
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
391
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
392
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
393
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
394
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
395
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
396
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
397
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
398
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
399
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
400
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
401
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
402
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
403
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
404
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
405
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
406
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
407
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
408
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
409
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
410
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndig-
heder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
411
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
412
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
413
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
414
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
415
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
416
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
417
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
418
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
419
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
420
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
421
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
422
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
423
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
424
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
425
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
426
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
427
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
428
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
429
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
430
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
431
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
432
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
433
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
434
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
435
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
436
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
437
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
438
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
439
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
440
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
441
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
442
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
443
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
444
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
445
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
446
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
447
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
448
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
449
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
450
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
451
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
452
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
453
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
454
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
455
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
456
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
457
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
458
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
459
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
460
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
461
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
462
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
463
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
464
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
465
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
466
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
467
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
468
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
469
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
470
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
471
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
472
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
473
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
474
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
475
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
476
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
477
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
478
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
479
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
480
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
481
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
482
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
483
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
484
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
485
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
486
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
487
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
488


Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder
m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§ 79 a,«, »§§
77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§
369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347
b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1,
nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
§§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§
77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter »176-178« indsættes: », §
266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a
og 313 b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, §
245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d
desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder fin-
der § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1 (Solvens II-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070
BP001771
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352,
stk. 2,«.
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og 4-7,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9, men som ikke har tilladelse
efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en
startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000
euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler
eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en el-
ler flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre
en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst
50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende
garanti, som dækker hele Den Europæiske Union, mod
erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatnings-
krav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for al-
le krav, eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsfor-
sikring i en form, som giver en dækning, der svarer til
den nævnt i nr. 1 eller 2.«
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt.,
skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet
om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende en erklæ-
ring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsik-
ring opfylder betingelserne i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Er-
klæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af
selskabets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3.«
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er til-
ladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse op-
fylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området
og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders, fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders« til: »pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes: »Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets
retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væ-
sentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et med-
lem af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltnings-
selskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instru-
menter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltnings-
selskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskra-
vet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvalt-
ningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvalt-
ningsselskabet.«
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til:
»§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til minimumsbasiskapitalen i §
126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, el-
ler solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og
4,« udgår.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finanstilsynet i med-
før af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en
plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil-
ling«.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit-
2
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller
forsikringsholdingvirksomheden« til: »Pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt-
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpo-
litik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønnings-
struktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af ka-
pital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og
77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 77 h«.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis, og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for-
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk-
somhedens aflønningsstruktur samt sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel hol-
dingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr.
9« til: »stk. 1«.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«.
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken«
til: »Penge- og realkreditinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interesse-
konflikter, herunder«.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
3
§ 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fi-
nansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for samme kon-
cern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ikke er beliggende i Danmark, må højst udgøre 100
pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i
§ 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.«
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs be-
styrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrel-
se og direktion«.
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmægler-
selskab« til: »fondsmæglerselskab I«.
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fonds-
mæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmægler-
selskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til: »§ 125, stk. 2,«.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncerner«: »eller
grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1« indsættes: »og 2«.
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«.
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
4
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4
nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer
for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitut-
ternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska-
ber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen
regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i
stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne or-
dre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger
ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95
og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter
og er strengt begrænset til den periode, som er nødven-
dig for udførelsen af den nævnte transaktion.«
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5
og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,
og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlag«.
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er i besid-
delse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet
for koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne driver
forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvor
der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »koncernen, jf.
stk. 1« til: »koncernen eller gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og
»stk. 9« ændres til: »stk. 10«.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«, og to steder indsættes efter »koncernen«: »eller
gruppen«.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«, og to steder ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Opfylder den
øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkra-
vet for koncernen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes ef-
ter »koncernen«: »eller gruppen«.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Den
øverste modervirksomhed« til: »Virksomheder omfattet af
stk. 1 og 2«, og to steder indsættes efter »koncernen« »eller
gruppen«.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af
stk. 1« til: »og gruppen omfattet af stk. 1 og 2«, »stk. 3 og
4« ændres til: »stk. 4 og 5«, og tre steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed ikke er beliggende i Danmark, og hvori
der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet
efter regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af ar-
tikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan
træffes«, og »den danske del af koncernen« ændres til: »en
dansk del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste virk-
somhed i koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark«, og i 2. pkt. ændres »blandede finansielle holding-
virksomhed« til: »finansielle holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,«.
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 2, 4 og
5,«.
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 4 og
5,«.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
74. § 195, stk. 1, affattes således:
5
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten
til Finanstilsynet.«
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorlo-
ven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125,
stk. 2,«.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste modervirk-
somhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1,« til: »Virk-
somheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncer-
nens« indsættes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »koncernens« indsættes: »eller
gruppens«.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »se-
nest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere ud-
pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 2 og 3.«
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold
til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. §
125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere
instituttets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stil-
linger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr.
5, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direk-
tionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over
en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter be-
regningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller
med en voksende andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel
efter stk. 1 skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) be-
stå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-
dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-
hed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøgleperso-
ner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel el-
ler er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevil-
ges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revi-
sor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og for-
løbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigen-
de linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvil-
ke sådanne personer er direktører.«
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »InvesteringsForenings-
Rådet«: til »Investeringsfondsbranchen«.
6
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af« til: », der er
meddelt tilladelse efter« ,og efter »lov om investeringsfor-
eninger m.v.« indsættes: »eller lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.«.
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfat-
tet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen
ikke er beliggende i Danmark.«
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forsikringshol-
dingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«.
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3,
jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,« til:
»en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller §
312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-
forskringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1,
jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 313 a«.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
95. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsæt-
tes efter »direktøren,«: » ,har det systemisk vigtige finansiel-
le institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansiel-
le in-stitut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«.
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til:
»tilsyns- og afviklingsvirksomheden«.
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar-
bejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet«.
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet«.
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der bliver nr. 42,
som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.«
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsyns-
hvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«.
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik-
lingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 43, kan alene ske,
såfremt betingelserne i § 354, stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er
opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner
svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
7
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77
d, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikringsholdingvirk-
somheden,«: »den blandede holdingvirksomhed,«.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 71, stk. 3«.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el-
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialforeninger«, og
»værdipapirer« ændres til: »andele«.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed,
som er nævnt i §§ 7-11, i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsy-
net på 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363-366.
Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske forsikringsselskaber 20 pct. af, hvad virk-
somheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
skal betale efter §§ 365 og 366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske kreditinstitutter 50 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens udlån i Dan-
mark eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indika-
torerne i § 308, stk. 2, betaler filialer af udenlandske kredit-
institutter 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Dette gælder også for udenlandske koncerner med flere
filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er etableret
et tilsynskollegium, og hvor summen af filialernes balancer,
udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller
flere af indikatorerne i § 308, stk. 2. Tilsvarende gælder det
for kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en el-
ler flere filialer og med et eller flere penge- eller realkredit-
institutter her i landet, hvor der er etableret et tilsynskollegi-
um, og hvor summen af filialernes og penge- og realkredit-
institutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Dan-
mark overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308, stk.
2.«
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde«: »efter § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v.«.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med
10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alterna-
tiv investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal dan-
ske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1
skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den en-
kelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksom-
heders samlede balance.«
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk.
1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og 3,« udgår.
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a,
stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, §
77 f, stk.1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« æn-
dres til: »§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9,«, og »§ 312,« ændres til:
»§§ 312-312 b,«.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
6, 3. pkt.«.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk.
9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 9 lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens øko-
nomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske per-
soner lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens net-
toårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser
begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser
efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilla-
delse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virk-
somheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet
under skærpende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.«
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
8
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af
15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og §
10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-
onsselskab.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige værdi ikke er kendt på forhånd.«
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue, og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til »formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »formue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden skal udar-
bejdes på engelsk.«
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før § 49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsamling kan dog
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest ved indkaldelse
til generalforsamling orientere generalforsamlingen
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage beslutningen om be-
nyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af
en detaljeret anbefaling fra investeringsforeningen,
der begrunder indstillingen herom, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det
nye foreslåede maksimale loft og den forventede
indvirkning på investeringsforeningens formue.
Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
9
c) Investeringsforeningen skal senest samtidig med
formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. li-
tra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til
medlemmerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmodning fra Finanstil-
synet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale
loft ikke er i strid med investeringsforeningens mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 9.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af investeringsforeningens gene-
ralforsamling med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede andele er repræsenteret på generalfor-
samlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmebe-
rettigede andele repræsenteret på generalforsamlin-
gen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af
de afgivne stemmer. En ansat, som er medlem af
investeringsforeningen, må ikke deltage i afstem-
ningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der
kan være stridende mod investeringsforeningens
interesse.
e) Investeringsforeningen skal senest 8 dage efter ge-
neralforsamlingen informere Finanstilsynet om ge-
neralforsamlingens beslutning, herunder om stør-
relsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
4) Med forbehold for investeringsforeningens fondsregler
og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af
en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, på
tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance af
andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende
investeringsforening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af
en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal
ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1
år efter beregningstidspunktet, dog for et medlem af
bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig
fordeling over årene eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at udbetale en vari-
abel løndel helt eller delvist, såfremt udbetaling af den
variable løndel ikke giver investeringsforeningen mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforeningen må optioner vedrørende andele eller lig-
nende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at andele og
instrumenter m.v., der overdrages til et medlem af bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.
Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig, at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt-
ter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at udbetaling
eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable
løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en afde-
ling af investeringsforeningens risikoprofil, er betinget af, at
de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for investeringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable
løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumente-
res at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrelsen, direk-
tionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, en pensi-
onsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, skal
investeringsforeningen, hvis modtageren forlader investe-
ringsforeningen inden pensionstidspunktet, beholde denne
pensionsydelse i form af andele eller instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modtage-
ren medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsfor-
eningen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen
udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren
i form af de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk. 1,
nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en pe-
riode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en formue, som
sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro, og som samtidig har
mere end 50 ansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af aflønningsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i den investeringsfor-
ening, som nedsætter aflønningsudvalget. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten-
cer til at forstå og overvåge investeringsforeningens lønpoli-
tik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for
så vidt angår tilpasning af investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur til investeringsforeningens risikoprofil og for-
valtning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om investerings-
10
foreningens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende for-
retningsgange, er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af investeringsforeningens lønpolitik, bistå
bestyrelsen med at påse overholdelsen af investerings-
foreningens lønpolitik i praksis, og vurdere, om inve-
steringsforeningens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af
lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om investeringsforenin-
gens aflønningspolitik og praksis samt oplysningerne
efter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om investeringsfor-
eningens processer og systemer er tilstrækkelige og
tager højde for investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet,
i forhold til investeringsforeningens aflønningsstruktur
samt sikre, at investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med
investeringsforeningens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investeringsforenin-
gens og afdelingernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
investeringsforeningens medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 48 a,
stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødven-
digt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende
aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage
investeringsforeningens langsigtede interesser, herunder og-
så i forhold til medlemmerne samt offentlighedens interesse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en skriftlig løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for investe-
ringsforeninger fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
en eller flere afdelingers risikoprofil.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.«
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1,
nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs-
og vækstministeren«.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for eksterne revisorer i
henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
11
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§
27 a,«.
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
»11) Oplysninger til investorerne om central investorinfor-
mation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør
af § 103, stk. 6.«
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den eller den danske UCITS, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden eller den danske
UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsy-
net dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«: »§ 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1229 af 7. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til dette kapi-
tel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.« til: »§§ 82 og 83 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.«, og »i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om investerings-
foreninger m.v.« til: »§ 95 i lov om investeringsforeninger
m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« æn-
dres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder«.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk. 2-4 udøver
Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3, 6 og
10.«
10. § 83 b ophæves.
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og der træffes af-
gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
12. I § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
12
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed el-
ler person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi
af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en
kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser nævnt i
stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder, som har pligter i hen-
hold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men som ik-
ke er omfattet af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser nævnt
i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge forvalterens lønpolitik
og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af forvalterens aflønningsstruktur til
forvalterens risikoprofil og risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde og forvaltning af kapital og li-
kviditet, og«.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis, og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunder
også i forhold til kapitalejere og andre investorer samt of-
fentlighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »beregnede indre
værdi«, og efter »pr. andel« indsættes: », jf. § 29,«.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative investerings-
fond har udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »prospek-
tet«: »eller det lignende dokument, der er udleveret til inve-
storerne«.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative investeringsfon-
des pligt« til: »en pligt for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde og depositarer omfattet af § 46«, og to steder
indsættes efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
13
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og regler udstedt i
medfør af § 66« til: »§§ 62-65 og regler udstedt i medfør af
§ 62, stk. 3, og § 66«.
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden eller forvalteren skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller til-
talefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.«
§ 5
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgå-
ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion
i de her i landet beliggende filialer af udenlandske boligkre-
ditformidlere med hjemsted i det pågældende land. Finans-
tilsynet kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Mod-
sætter en filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent uden-
landsk myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun fore-
tages med Finanstilsynets medvirken. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere, der er beliggende her i
landet, i forbindelse med tilsynet med god skik og kompe-
tencekrav.«
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og §
10 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27.
april 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 2, 8. pkt., og stk. 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller det ejendomskreditselskab, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller
ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr.
1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016
og § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, og § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
15
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015 og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted
ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1, vedrørende de
virksomheder af interesse for offentligheden, der er under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for
dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.«
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de
forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Er-
hvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 6.«
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen«: »eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til for-
skrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.«
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingsselskaber«: », her-
under danske og udenlandske udviklingsselskaber, der for-
ventes at investere i virksomheder i Danmark«
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§ 153«, og »§
1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§ 1, nr. 25, 26 og 31,«.
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 74 og 75. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal
identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 83, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om
dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf.
§ 313 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 84, i forbindelse med, at instituttet identifice-
rer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræ-
den. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lo-
vens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64,
stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 84, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 83, finder anvendelse på aftaler, der
16
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 84, finder ikke anvendelse for ekspo-
nering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, hvis
eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lo-
vens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret
som nøgleperson.
Stk. 7. § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anven-
delse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, har først virkning fra
den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter
lovens ikrafttræden.
§ 19
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
2.1.3. Udvalgets overvejelser
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
18
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finan-
siel sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessy-
stem for tilsynsmyndighederne. Lovforslaget har også til
formål at underbygge den finansielle stabilitet, hvilket bl.a.
sker gennem ændring af reglerne om udpegning af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) og gennem skærpede
krav om god selskabsledelse til SIFIer. Med lovforslaget til-
sigtes det at skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæg-
lerselskaber ved at ændre kapitalkravene herfor. Lovforsla-
get har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsynets of-
fentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efterforsk-
ning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området, og offentliggørel-
sesreglerne foreslås i den forbindelse udvidet, således at Fi-
nanstilsynet fremover kan offentliggøre frifindende domme
m.v.
Med lovforslaget sikres en større sammenhæng mellem
strafudmålingen i sager om overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed og dels grovheden af overtrædelsen, dels stør-
relsen af den finansielle virksomhed, som har begået over-
trædelsen. Der foreslås således indført en ny bødemodel,
som indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædel-
ser af lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bødemo-
del bygger på betænkning nr. 1561 afgivet den 10. maj 2016
af Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at sikre den finan-
sielle stabilitet ved at sikre en rettidig udpegning af SIFIer.
Udgangspunktet om, at SIFIer udpeges én gang årligt opret-
holdes, men med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt
at udpege SIFIer ekstraordinært, hvor det f.eks. pga. en om-
strukturering i en SIFI-koncern eller et instituts flytning af
hjemsted til Danmark bliver nødvendigt. Herved sikres det,
at der kan foretages en rettidig udpegning, så der ikke er pe-
rioder, hvor et institut, der opfylder kriterierne for at blive
udpeget som SIFI, ikke er udpeget og dermed ikke omfattet
af de særlige krav til SIFIer. Som led heri foreslås det endvi-
dere, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan
gøre kapitalbufferkravet for SIFIer (SIFI-bufferkav) gælden-
de for et institut umiddelbart efter dets udpegning til SIFI i
de tilfælde, hvor hensynet til en indfasningsperiode ikke gør
sig gældende. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de
tilfælde, hvor en begivenhed medfører, at et institut i en pe-
riode ikke vil blive underlagt et SIFI-bufferkrav, som det
tidligere har været underlagt. Det kan f.eks. være tilfældet
ved en fusion, eller hvor et institut, der er udpeget som SIFI,
flytter hjemsted til et land uden for Danmark. I sådanne til-
fælde vil et eventuelt datterinstitut til et udpeget SIFI kunne
være underlagt et SIFI-bufferkrav, men blive undtaget her-
for i en periode, indtil datterinstituttet selv bliver udpeget
som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-bufferkrav. Tilsvaren-
de gør sig gældende, hvis et udenlandsk kreditinstitut, der
har været underlagt et ekstra kapitalkrav i sit hjemland, en-
ten fordi det selv har været udpeget som SIFI eller indgået i
en koncern med et udpeget SIFI, vælger at flytte hjemsted til
Danmark. Endelig gør det sig gældende ved en fusion med
bl.a. et allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fort-
sættende institut, samt hvor et SIFI foretager udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at indføre skærpede
krav til god selskabsledelse i SIFIer. Det foreslås på den
baggrund, at et SIFI skal identificere dets nøglepersoner, og
at disse nøglepersoner bliver omfattet af de krav til egnethed
og hæderlighed, som allerede i dag gælder for bestyrelsen
og direktionen. Forslaget skal medvirke til at sikre, at ansat-
te, der er nøglepersoner i et SIFI enten som en del af den
daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, er
tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres stilling. SI-
FIer har en sådan størrelse, at det kan have vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis instituttet bliver nødli-
dende. De skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer
skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI-
er og dermed være med til at mindske risikoen for, at et SIFI
bliver nødlidende. Forslaget bygger på forslag fra arbejds-
gruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, der blev
nedsat som led i opfølgningen på Bankpakke 6. Kravene til
god selskabsledelse foreslås endvidere indført for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at finansielle
virksomheder fører en forsvarlig aflønningspolitik, og at der
fortsat gælder ensartede aflønningsregler for hele den finan-
sielle sektor. Det er centralt for den finansielle stabilitet, at
de finansielle virksomheders lønpraksis ikke fører til over-
dreven risikotagning, og aflønningsreglernes overordnede
formål er således at hindre, at virksomhedernes aflønnings-
strukturer belønner kortsigtede gevinster, som kan tilskynde
ansatte til risikofyldte aktiviteter, og som på længere sigt gør
virksomhederne sårbare for store tab.
Det følger således af de brede politiske aftaler af 31. august
2010 om ”forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-
tor” og af 10. oktober 2013 om ”regulering af systemisk vig-
19
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet” (Bankpakke 6), at der skal gælde ensartede afløn-
ningsregler for virksomheder inden for den finansielle sek-
tor baseret på aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). Det føl-
ger endvidere heraf, at også de danske særregler på afløn-
ningsområdet skal gælde for hele den finansielle sektor.
På den baggrund foreslås ændringer af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Disse ændringer har bl.a. til for-
mål at gennemføre dele af CRD IV, herunder Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer
(EBA/GL/2015/22) af 21. december 2015 om forsvarlige af-
lønningspolitikker.
Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav
til SIFIers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, og ændringerne indebærer en præcise-
ring af kravene til aflønningsudvalgets kompetencer og op-
gaver.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger mv., så selvadministrerende investeringsfor-
eninger forpligtes til at føre en forsvarlig aflønningspolitik
på lige fod med investeringsforvaltningsselskaber. De fore-
slåede aflønningsregler for selvadministrerende investe-
ringsforeninger skal både gennemføre aflønningsreglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet) og de nationale
særregler på aflønningsområdet.
Visse forsikringsselskaber har siden den 1. januar 2016 væ-
ret omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (solvens II-forordningen), der også indeholder
regler om aflønning. En stor andel af forsikringsselskaber
(gruppe 1-forsikringsselskaberne) er således på nuværende
tidspunkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet,
og forslaget har til formål at ophæve denne dobbeltregule-
ring. Det foreslås, at forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder udskilles fra aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, og at aflønningsreglerne for disse sel-
skaber fremover fremgår af solvens II-forordningen og en
ny bekendtgørelse om aflønning.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsy-
nets offentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efter-
forskning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et
retvisende billede af gældende ret på området. Forslaget in-
deholder derfor regler om, at Finanstilsynet også får mulig-
hed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt
frifindende dom i sagen. I dag har Finanstilsynet kun mulig-
hed for at offentliggøre, når en sag overgives til politimæs-
sig efterforskning, eller når der afsiges en fældende dom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet har mulighed for at fjerne offentliggørelsen af
en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en nedsættelse af
kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber til EU-lov-
givningens minimumskrav og derigennem fjerne en række
økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber. En sænkning
af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere nye fonds-
mæglerselskaber i Danmark og være med til at øge konkur-
rencen og produktudbuddet i branchen til gavn for kunder-
ne. Endvidere vil det sikre, at fondsmæglerselskaber i Dan-
mark har samme konkurrencevilkår som tilsvarende selska-
ber med tilladelse i de øvrige EU-lande.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kom-
missionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og
2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), at den
nationale kompetente myndighed skal have adgang til at
foretage kontrolbesøg på forretningssteder hos alle virksom-
heder, der er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og
gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle udstedere af vær-
dipapirer. Det har Finanstilsynet i dag hos de udstedere af
værdipapirer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen får samme mulighed for uden retskendelse
at foretage kontrolbesøg på forretningssteder i forbindelse
med regnskabskontrol hos udstedere, når Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med denne kontrol træder i Finanstilsynets sted.
Ændringerne er med til at sikre et effektivt tilsyn i sager om
bl.a. regnskabsaflæggelse og markedsmisbrug, ved at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted, har de nødvendige tilsyns- og kontrolbe-
føjelser.
Med henblik på gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-
vet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
20
digheds retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i
forbindelse med finansielle oplysninger (ESMAs retnings-
linjer om regnskabskontrol) foreslås det endvidere at ophæ-
ve begrænsningen om, at regnskabskontrol alene må foreta-
ges i op til 20 pct. af udstedere, og det foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får mulighed for at opstarte en regnskabskontrol-
sag, uden at der er en begrundet formodning om fejl i den
finansielle information. Ændringerne er med til at sikre en
ensartet kontrol i EU med det formål at sikre en ensartet an-
vendelse af de internationale regnskabsstandarder i EU,
hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle markeder.
For at sikre et effektivt tilsyn foreslås der endvidere indført
regler om, at Finanstilsynet fortsat skal modtage oplysninger
om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for en
række virksomheder under tilsyn. Det foreslås således med
lovforslaget, at virksomheder af offentlig interesse skal ind-
sende revisionsprotokollatet til Finanstilsynet, mens øvrige
virksomheder, som efter gældende lovgivning ikke er for-
pligtet til at udarbejde revisionsprotokollater, i stedet skal
indsende anden tilsvarende dokumentation. Det foreslås
dog, at de virksomheder, som ikke er forpligtet til at føre en
revisionsprotokol, men som vælger at gøre det, fortsat skal
indsende kopi heraf.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre en mere rime-
lig fordeling af afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje af-
giften for filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor der er
etableret et tilsynskollegium. De nuværende afgiftssatser for
disse filialer dækker ikke Finanstilsynets reelle udgifter i
forbindelse med tilsynet, og disse udgifter dækkes derfor i
betydeligt omfang af afgifterne fra andre finansielle virk-
somheder med dansk tilladelse. Forslaget ændrer ikke de
samlede afgifter til Finanstilsynet, men alene fordelingen
heraf.
Med forslaget foretages endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af reglerne om koncernsolvens i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) (herefter Solvens II-direktivet). Regle-
rne skal sikre, at der også i en gruppe bestående af et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette knyttede virksomheder, der
udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regule-
ringen, er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapital-
kravet for denne gruppe af selskaber.
For at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en ty-
delig hjemmel til at investere i udenlandske udviklingssel-
skaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark,
foreslås det at præcisere hjemmelsbestemmelsen i overens-
stemmelse hermed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksom-
hed, at der ved strafudmålingen for overtrædelse af loven
skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor
længe overtrædelsen har fundet sted. Af de almindelige be-
mærkninger til loven (lovforslag L 49 af 9 november 2010,
pkt. 2.15.2) fremgår, at der med bestemmelsen søges skabt
en større sammenhæng mellem strafudmålingen og grovhe-
den af overtrædelsen. I de specielle bemærkninger (lovfor-
slagets § 1, nr. 65) er der angivet retningslinjer for bødeni-
veauet for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i de bødeforelæg,
som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.
De angivne bødeniveauer i bemærkningerne ligger på
10.000 kr. – 30.000 kr. for en førstegangsovertrædelse.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ved anden-
gangstilfælde forudsættes, at bøderne som udgangspunkt be-
regnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., med 100 pct.
i tredjegangstilfælde, med 200 pct. i fjerdegangstilfælde og
så videre ved senere gentagelsestilfælde.
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
På baggrund af den brede politiske aftale bag Bankpakke 6,
hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ses nærmere på, hvordan
rammerne for udmåling af administrative bøder i CRD IV
kan afspejles i den danske finansielle lovgivning, nedsatte
Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september 2014 Ud-
valg om bødesanktioner på det finansielle område, som fik
til opgave at afdække, hvorvidt der var et behov for at skær-
pe bødeniveauet på det finansielle område i Danmark.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016
om bødesanktioner på det finansielle område til erhvervs- og
vækstministeren.
2.1.3. Udvalgets overvejelser
Udvalget har i sin vurdering af, om det nuværende bødeni-
veau har en tilstrækkelig præventiv og pønal karakter, lagt
vægt på, at den finansielle krise i årene 2008-2013 har vist,
at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret,
sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt
tilsyn. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise er der i
de seneste år sket en betydelig stramning af reglerne for det
finansielle område, hvilket bl.a. er afspejlet i vedtagelsen og
gennemførelsen af CRD IV og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
21
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Udvalget finder, at overtrædelser af
lov om finansiel virksomhed i dag må betragtes med større
alvor end tidligere.
På baggrund af udvalgets undersøgelser af bødeniveauet i
praksis for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed
finder udvalget, at det nuværende bødeniveau som udgangs-
punkt ligger relativt ensartet på mellem 25.000 kr. – 30.000
kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse. Dette uanset over-
trædelsernes grovhed, der spænder fra bagatelagtige over-
trædelser uden nogen reel risiko for virksomhedernes kun-
der eller det omgivende samfund over til overtrædelser med
betydelige direkte skadevirkninger for den eller de berørte
personer og virksomheder samt efter omstændighederne
med væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger.
Udvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en forhø-
jelse af bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng
mellem grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den fi-
nansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Derudover er udvalget af den holdning, at bøderne også bør
have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at
de afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde
den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i
højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fy-
sisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den kon-
staterede overtrædelse.
Endvidere finder udvalget, at der bør være større forskel på
bøderne for finansielle virksomheder og fysiske personer, og
bøderne bør, i sammenhæng med de almindelige regler om
konfiskation, i det mindste sikre fratagelse af en eventuel
økonomisk fordel ved overtrædelsen.
Der er ikke med udvalgets forslag tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
tilfælde søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
Til brug for en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en
større sammenhæng mellem strafudmålingen og dels grov-
heden af overtrædelsen og dels størrelsen af den finansielle
virksomhed, der har begået overtrædelsen, foreslår udvalget,
at bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed fastsættes efter en model, hvor de finansielle virk-
somheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes følgende
tre overordnede bødeniveauer:
– Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædel-
ser.
– Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.
– Et generelt bødeniveau, som favner de resterende over-
trædelser.
For fysiske personer foreslår udvalget en tilsvarende trede-
ling af bødeniveauet.
Udvalget har afgrænset bagatelagtige overtrædelser til at
være overtrædelser, hvor den konkrete overtrædelse alene
har haft en formel karakter, idet der i det konkrete tilfælde
ikke i nævneværdigt omfang har været tale om tilsidesættel-
se af de beskyttelseshensyn til kunder og investorer samt Fi-
nanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til
formål at beskytte. I den henseende er det afgørende, om
den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens
det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle re-
gel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for
virksomhedens kunder, investorer m.v. Eksempler på baga-
telagtige overtrædelser kan efter omstændighederne være
fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer
og forretningsgange, modeller for beregning af kapital m.v.
For så vidt angår særligt grove overtrædelser finder udval-
get, at dette drejer sig om overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed eller CRR, der har medført en risiko for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er tale om en overtrædelse, der efter sin
karakter generelt er egnet til at skabe en risiko for virksom-
hedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første
omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen
(ulovligt) påtager sig en økonomisk risiko af en sådan stør-
relse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende kapitalkrav. Afgørelsen
heraf vil bero på en konkret vurdering af de enkelte overtræ-
delser og af de nærmere omstændigheder, som virksomhe-
den befandt sig i, da overtrædelsen fandt sted. I denne for-
bindelse er spørgsmålet om, hvor nærliggende den ulovligt
påtagede risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen.
Udvalget finder også, at særligt grove overtrædelser kan væ-
re overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor andel af
den samlede virksomhed, men derimod alene eller sammen
med andre overtrædelser udgør en risiko for den fortsatte
drift. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomhe-
den befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar
situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af
regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder
mod betydelige, generelle økonomiske risici.
Derudover kan særligt grove overtrædelser efter udvalgets
vurdering være drift af finansiel virksomhed uden lovpligtig
tilladelse, hvormed en virksomhed helt unddrager sig Fi-
22
nanstilsynets kontrol, der er en væsentlig forudsætning for
kundernes og investorernes generelle tillid til det finansielle
system. Det kan også være det tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed i grove eller gentagne tilfælde tilsidesætter sine
oplysningspligter, herunder ved at undlade at give pligtige
oplysninger eller ved at give direkte urigtige eller vildleden-
de oplysninger, således, at virksomheden reelt unddrager sig
tilsynets kontrol.
Bødeniveauet for bagatelagtige overtrædelser foreslår udval-
get fastlagt til et bestemt beløb, dog således at de for virk-
somhedsbøder gradueres i forhold til, hvilken størrelseskate-
gori virksomheden befinder sig i.
De to øvrige overordnede bødeniveauer foreslår udvalget
fastsat som et interval, som bøden i de konkrete sager fast-
lægges inden for. Herved bliver det bl.a. muligt at tage hen-
syn til, hvor grov den konkrete lovovertrædelse er, og stør-
relsesmæssige udsving inden for de enkelte kategorier.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed inden for hvert
interval vil det være de almindelige regler i straffeloven,
herunder særligt lovens §§ 51 og 80-82, der finder anvendel-
se.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forslaget, som har til formål at gennemføre en markant
skærpelse af det gældende bødeniveau, kan skematisk frem-
stilles som anført nedenfor:
Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 1
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 2
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 3
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 4
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 5
Nettoomsætning - 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100 mia.
kr.
Bøde for bagatelo-
vertrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds-
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau for
virksomhedsbøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen,
hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatel-over-
trædelser for fysiske per-
soner
5.000 kr.
Generelt bødeniveau for
fysiske personer*
10.000 kr. - 1 nettomå-
nedsløn.
Skærpet bøde for fysiske
personer*
1 - 2 nettomånedslønnin-
ger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde
mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter
som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske
efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Til brug for fastlæggelsen af det foreslåede nye bødeniveau i
forhold til virksomhedernes størrelse anbefaler udvalget, at
virksomhedernes størrelse på tværs af virksomhedstyper op-
gøres på baggrund af deres nettoomsætning.
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
Den finansielle krise har understreget et stort samfundsmæs-
sigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sek-
tor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn
indgår et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan
23
anvendes over for overtrædelser af lovgivningen, således at
det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksom-
hed overholdes. I tilknytning hertil har den generelle sam-
fundsmæssige opfattelse af overtrædelser af den finansielle
lovgivning ændret sig i forlængelse af den finansielle krise.
Det har medført, at overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed i dag må betragtes med større alvor end tidligere, og
derfor bør kunne sanktioneres med højere bøder end som
praksis er i dag, hvor bødeniveauet ligger på omkring
25.000 - 30.000 kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse af
lov om finansiel virksomhed.
Sådanne overtrædelser kan imidlertid være af meget forskel-
lig grovhed, der spænder fra helt bagatelagtige overtrædelser
uden nogen reel risiko for virksomhedernes kunder eller det
omgivende samfund over til overtrædelser med betydelige
direkte skadevirkninger for den eller de berørte personer og
virksomheder samt – efter omstændighederne – med væ-
sentlige samfundsmæssige skadevirkninger. I særligt alvorli-
ge tilfælde vil overtrædelser kunne indebære en risiko for
underminering af den finansielle stabilitet, en svækket tillid
til det finansielle system eller følgeskade på realøkonomien.
Det gældende bødeniveau må anses for at være for lavt i
sager, hvor der opstår risiko for sådanne skader. Endvidere
bør bødestørrelsen i højere grad tage højde for, om virksom-
hederne har opnået en økonomisk gevinst ved den konstate-
rede overtrædelse. Samtidig bør sanktionsniveauet for over-
trædelser af den finansielle lovgivning kunne tage højde for,
at de finansielle virksomheder varierer meget i størrelse, så-
ledes at det sikres, at en bøde også er følelig for store finan-
sielle virksomheder og ikke fremstår som økonomisk uvæ-
sentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Derved vil bøden
have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter. Udvalgets
model sikrer, at der kan ske en differentiering af bødeni-
veauet i opadgående retning. En forhøjelse af bødeniveauet
vil dermed på bedre måde kunne markere samfundets af-
standtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det
strafferetlige værn mere effektivt.
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
2.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger i medfør af § 308, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af CRR, kan udpeges som SIFI. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I udpeges som SI-
FI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller
flere af de indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af § 308, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed udpege et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I som et SIFI, hvis
instituttet væsentligt overskrider en eller flere af indikatorer-
ne for at være et SIFI, uagtet indikatorerne ikke har været
overskredet i to på hinanden følgende år. Bemyndigelsen
sigter særligt mod den situation, hvor et institut som følge af
opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI. Her skal instituttet kun-
ne udpeges af erhvervs- og vækstministeren, inden de to år
er gået.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I, der udpeges som et SIFI, skal i medfør af § 309, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed opfylde et kapitalbuffer-
krav (SIFI-bufferkrav) fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren senest ved udgangen af det efterfølgende år for udpeg-
ningen som SIFI. Kravet finder tilsvarende anvendelse for
penge- og realkreditinstitutter, der indgår i en koncern med
det udpegede SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Grundet SIFIers størrelse er der særlige risici forbundet med
dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en rettidig identifikati-
on og udpegning af SIFIer, samt at de underlægges bl.a. SI-
FI-bufferkravet svarende til deres systemiske vigtighed (sy-
stemiskhed).
De gældende regler om udpegning af SIFIer en gang årligt
tager ikke hensyn til det forhold, at der kan opstå behov for
at udpege institutter, som opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, på andre tidspunkter end som led i Fi-
nanstilsynets årlige udpegning. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor et institut opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, men hvor instituttet ikke er udpeget, for-
di instituttet er datterselskab til et allerede udpeget SIFI, og
da det alene er koncernens øverste institut i Danmark, der
udpeges som SIFI. Instituttet vil som følge af, at det indgår i
en koncern med et udpeget SIFI, være underlagt en række
SIFI-krav, herunder SIFI-bufferkravet, selv om instituttet ik-
ke selv er udpeget som SIFI. Indebærer omstruktureringer
inden for koncernen, eksempelvis en fusion eller SIFIets
flytning af hjemsted til udlandet, at der ikke længere er ud-
peget et SIFI i den pågældende koncern i Danmark, vil det
pågældende institut, som fortsat opfylder et eller flere af kri-
terierne for at være et SIFI, skulle udpeges som SIFI og så-
ledes igen underlægges de særlige SIFI-krav.
Det kan ligeledes være nødvendigt i tilfælde, hvor et uden-
landsk SIFI flytter hjemsted til Danmark, og hvor et eller
flere af kriterierne for udpegning har været opfyldt i to på
hinanden følgende år.
24
Hensynene bag de særlige SIFI-krav tilsiger, at der ikke må
være perioder af længere varighed, hvor sådanne institutter
ikke er udpeget som SIFI. Det er derfor vigtigt at sikre, at
Finanstilsynet kan foretage udpegning af SIFIer, hvis æn-
dringer i et instituts eller en koncerns strukturelle forhold
nødvendiggør dette. Udpegningen skal kunne ske, uanset at
Finanstilsynet allerede har foretaget sin årlige udpegning af
SIFIer. Muligheden for ekstraordinært at udpege er med til
at sikre, at der ikke er perioder, hvor et institut, der opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, ikke er udpe-
get og underlagt de særlige SIFI-krav. Dette er væsentligt ud
fra en varetagelse af hensynet til den finansielle stabilitet.
Når et institut udpeges som SIFI har det en indfasningsperi-
ode til at opfylde de særlige SIFI-krav. Dette gælder bl.a.
SIFI-bufferkravet. Hensynene bag indfasningsperioden gør
sig ikke gældende i de tilfælde, hvor et institut allerede har
været omfattet af SIFI-bufferkravet forud for dets udpegning
som SIFI. Dette er eksempelvis tilfældet i de ovenfor beskr-
evne tilfælde med omstruktureringer, flytninger m.v. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at erhvervs- og vækstministeren i
sådanne tilfælde kan træffe beslutning om, at det nye SIFI-
bufferkrav skal finde anvendelse i forlængelse af SIFI-ud-
pegningen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for ekstraordi-
nært at foretage udpegning af SIFIer. Udgangspunktet vil
dog fortsat være, at Finanstilsynet en gang årligt og senest
den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Opfylder et institut
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI på et andet
tidspunkt end som led i Finanstilsynets årlige udpegning, vil
Finanstilsynet således kunne foretage udpegningen på dette
tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der
sker omstruktureringer inden for en koncern, hvori der ind-
går et SIFI, herunder ændringer i koncernstrukturen eller
omstruktureringer i selskaber inden for koncernen, eller lig-
nende forhold, som bevirker, at et andet institut i koncernen
bør udpeges som SIFI. I bl.a. disse tilfælde vil dette institut
fremover kunne udpeges som SIFI uden for den årlige ud-
pegning.
Samtidig foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget
til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkra-
vet, således at kravet kan finde anvendelse fra udpegnings-
tidspunktet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de til-
fælde, hvor et institut, der udpeges som SIFI, tidligere har
været underlagt et SIFI-bufferkrav, og hvor hensynet bag en
indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved en fusion, eller hvor et insti-
tut, der er udpeget som SIFI, flytter hjemsted til et land uden
for Danmark. I sådanne tilfælde vil et eventuelt datterinstitut
til et udpeget SIFI kunne være underlagt et SIFI-bufferkrav,
men blive undtaget herfor i en periode, indtil datterinstituttet
selv bliver udpeget som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-
bufferkrav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et uden-
landsk kreditinstitut, der har været underlagt et ekstra kapi-
talkrav i sit hjemland, enten fordi det selv har været udpeget
som SIFI eller indgået i en koncern med et udpeget SIFI,
vælger at flytte hjemsted til Danmark. Endelig gør det sig
gældende ved en fusion med bl.a. et allerede udpeget SIFI,
hvor der etableres et nyt fortsættende institut, samt hvor et
SIFI foretager udskillelse af et datterinstitut uden for kon-
cernen. I de nævnte tilfælde vil hensynet bag indfasningspe-
rioden ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstmini-
steren vil i medfør af forslaget kunne fravige indfasningspe-
rioden for det konkrete institut.
Udgangspunktet i loven er dog fortsat, at et SIFI først skal
opfylde SIFI-bufferkravet ved udgangen af det efterfølgende
år, hvor instituttet er blevet udpeget som SIFI.
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI)
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder ikke krav til nøgle-
personer i finansielle virksomheder, bortset fra gruppe 1-for-
sikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav om egnethed og hæderlighed til medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen skal derudover til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførel-
sen af sit arbejde, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryg-
gende vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ik-
ke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, jf. §
64, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere
må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en
adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende
vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
25
længere lever op til hæderlighedskravene, jf. henholdsvis §
351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. En direktør
eller et bestyrelsesmedlem og virksomheden kan i henhold
til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed få en sådan
afgørelse indbragt for domstolene ved anmodning til Finans-
tilsynet herom.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber per 1. januar 2016 blevet underlagt
reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-forsikringsselskab
skal i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
identificere dets nøglepersoner. Nøglepersoner er dels ansat-
te, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels an-
satte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Fi-
nanstilsynet kan på tilsvarende måde som ved direktører på-
byde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlig-
hedskravene, jf. § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter de gældende regler er det således alene medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder samt
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er omfat-
tet af reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finan-
siel virksomhed. Tilsvarende kan Finanstilsynet alene gribe
ind, når sådanne personer ikke længere lever op til kravene
og på den måde medvirker til at forringe tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere regler
om en finansiel virksomheds eksponering mod og modtagel-
se af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører i virksomheden. Efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed kræver bevilling af eksponering mod eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i finansielle virksomheder bestyrelsens god-
kendelse. Kravet om godkendelse af eksponeringer eller sik-
kerhedsstillelse gælder tillige for virksomheder, hvori besty-
relses- og direktionsmedlemmet direkte eller indirekte be-
sidder en kvalificeret ejerandel eller er bestyrelsesmedlem
eller direktør, jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere ifølge §
78, stk. 2, et krav, at eksponeringer bevilges på den finan-
sielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og
markedsbaserede vilkår, og at den eksterne revisor erklærer,
at dette er opfyldt. Den finansielle virksomheds direktion og
bestyrelse skal i medfør af § 78, stk. 3, overvåge forsvarlig-
heden og forløbet af de bevilgede eksponeringer. § 78 fin-
der, jf. stk. 4, også anvendelse i forhold til eksponeringer
mod personer, som er knyttet til direktører ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller i slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje eller som søskende, og med virksomheder, hvor
sådanne personer er direktører. Efter § 78, stk. 5, må en fi-
nansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme
koncern endvidere ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den inter-
ne revisions- eller vicerevisionschef.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark offentliggjorde den 11. marts 2013 sin rapport
”Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identi-
fikation, krav og krisehåndtering”. I rapporten anbefalede
udvalget en række øgede krav til god selskabsledelse i SIFI-
er, herunder at de eksisterende egnethedskrav også skal gæl-
de for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og
direktion. Det blev vurderet, at et sådant krav ville bidrage
til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFIer, ligesom
en udvidelse af personkredsen, der skal leve op til egne-
theds- og hæderlighedskravene, vil gøre det muligt for Fi-
nanstilsynet at påbyde ledende medarbejdere i SIFIer, der
bliver drevet på en uansvarlig måde, afsat.
Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om ”Regulering af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet” (Bankpakke 6) blev det aftalt, at de eksi-
sterende egnethedskrav også skal gælde for ledende medar-
bejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion.
På baggrund af den politiske aftale nedsattes arbejdsgruppen
vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, som er kommet
med forslag til, hvordan de gældende egnetheds- og hæder-
lighedskrav kan udbredes til at omfatte ledende medarbejde-
re i SIFIer. Arbejdsgruppen har foreslået, at der indsættes en
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører,
at nøglepersoner i SIFIer bliver omfattet af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
reglerne om egnethed og hæderlighed er overholdt i forbin-
delse med, at en nøgleperson tiltræder stillingen. Arbejds-
gruppen har derudover foreslået, at samme nøglepersoner
omfattes af kravet om godkendelse af bevilling af ekspone-
ringer i lov om finansiel virksomhed, dog således at det er
direktionen i SIFIer, som skal godkende eksponeringer mod
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner.
Formålet med kravene er at sikre, at SIFIer og G-SIFIer sør-
ger for, at institutternes nøglepersoner til enhver tid har til-
strækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kun-
ne varetage deres stillinger. Derudover skal institutterne sør-
ge for, at nøglepersonerne til enhver tid har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser den fornødne hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen. De
skærpede krav vurderes at bidrage til at styrke en ansvarlig
og effektiv drift af SIFIer og G-SIFIer.
2.3.3. Lovforslagets indhold
26
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om
finansiel virksomhed udbredes til også at omfatte nøgleper-
soner i SIFIer. Nøglepersoner vil være dels de af instituttets
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af instituttet,
dels de af instituttets ansatte, der er ansvarlige for en nøgle-
funktion i instituttet. En ansat vil være en del af den faktiske
ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste ledelse.
Dette gælder, uanset om den ansatte er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktør i SIFIet. Eksempelvis vil en
ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslut-
ninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af besty-
relsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af
bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implemen-
teres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er
vigtige og afgørende for instituttets drift. Risikostyrings-
funktionen, compliance-funktionen, kreditområdet og den
interne revision vil altid anses for nøglefunktioner i et SIFI,
men også andre funktioner vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Det foreslås på den baggrund, at SIFIer som led i instituttets
virksomhedsstyring skal identificere sine nøglepersoner og
underrette Finanstilsynet herom. Videre foreslås, at Finans-
tilsynet skal have mulighed for at påbyde et SIFI at afsætte
en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Derudover foreslås det, at
bevilling af eksponering mod og modtagelse af sikkerheds-
stillelse fra ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
skal godkendes af direktionen i SIFIet.
Kravene til SIFIer har generelt til formål at reducere risiko-
en for, at et SIFI bliver nødlidende, da dette kan have vidt-
rækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkono-
mien generelt. Det samme gør sig gældende for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der er aktuelt
ingen G-SIFIer i Danmark, og der forventes ikke i den kom-
mende tid at blive udpeget G-SIFIer i Danmark. Med hen-
blik på at sikre, at G-SIFIer fortsat omfattes af samme krav
til god selskabsledelse som SIFIer, foreslås det, at de fore-
slåede skærpede krav til god selskabsledelse for SIFIer også
indføres for G-SIFIer.
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af l § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-
litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og ef-
fektiv risikostyring. Herudover gælder der i § 77 a i lov om
finansiel virksomhed en række begrænsninger for brug af
variabel løn til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der, og i § 77 b regler for aflønning i finansielle virksomhe-
der, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, lige-
som der er krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større
finansielle virksomheder i § 77 c. Endelig er der i § 77 d i
lov om finansiel virksomhed krav om det øverste ledelsesor-
gans godkendelse af lønpolitikken, om bestyrelsesforman-
dens redegørelse for aflønning af virksomhedens ledelse og
om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle
lønninger.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikrings-
selskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Der gælder tilsvarende aflønningsregler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde i medfør af §§ 20-22 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større forvaltere
af alternative investeringsfonde.
Investeringsforeninger er reguleret i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Der gælder ikke i dag regler om aflønning i in-
vesteringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab (selvadministrerende investeringsforenin-
ger).
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende regler om aflønning i lov om finansiel virk-
somhed har deres oprindelse fra gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. novem-
ber 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdnin-
gen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitik-
ker (CRD III) samt aftalen mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Den politiske aftale af 31. august 2010 indeholder en række
nationale aflønningsregler, herunder bl.a. et loft på 50 pct. af
honoraret eller grundlønnen for variabel løn til medlemmer
af bestyrelse og direktion og krav om offentliggørelse af den
samlede løn til hvert enkelt medlem af bestyrelse og direkti-
on. Som en del af aftalen blev bestemmelserne fra CRD III
og de nationale aflønningsregler gennemført på tværs af den
finansielle sektor, så de ud over virksomheder omfattet af
CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) finder anvendelse på forsikringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber. Som et led i aftalen blev
der endvidere indført tilsvarende aflønningsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom reglerne blev ind-
ført for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i for-
27
bindelse med vedtagelsen af lov nr. 598 af 12. juni 2013 om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed er
ændret ved implementeringen af CRD IV. I forbindelse med
de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV
blev der den 10. oktober 2013 indgået en politisk aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Aftalen
fastholder det gældende loft på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det blev endvidere aftalt, at loftet på 100 pct. af
grundlønnen for variabel løn til væsentlige risikotagere, som
indførtes med gennemførelsen af CRD IV, skulle udbredes
til hele den finansielle sektor.
Ved implementeringen af aflønningsreglerne i CRD IV vi-
dereførtes princippet om ensartede aflønningsregler, hvilket
betyder, at de gældende regler om aflønning i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. er baseret på CRD IV og de politiske aftaler
på området.
Det overordnede formål med aflønningsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder fører en forsvarlig lønpolitik. De
ensartede aflønningsregler har til formål at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for kunder, indskydere og investorer på
tværs af den finansielle sektor.
Som konsekvens af EU-regulering på aflønningsområdet
foreslås både en række ændringer og nye bestemmelser om
aflønning i den finansielle sektor. Forslagene skal samlet bi-
drage til, at der fortsat føres en forsvarlig lønpolitik i virk-
somheder inden for den finansielle sektor.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt
nye retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker den 21. de-
cember 2015. Retningslinjerne er udstedt på baggrund af
CRD IV. Retningslinjerne giver anledning til at justere og
præcisere enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed med henblik på at sikre, at finansielle virksomheder fø-
rer en forsvarlig lønpolitik. EBA’s retningslinjer om forsvar-
lige lønpolitikker indeholder bl.a. krav til aflønningsudval-
gets kompetencer og opgaver og skærpede aflønningsregler
for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Med henblik på fort-
sat at opretholde ensartede aflønningsregler for hele den fi-
nansielle sektor vurderes det, at præciseringen af kravene til
aflønningsudvalgets kompetencer og opgaver i lov om fi-
nansiel virksomhed bør overføres til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger. Endvidere er det i medfør
af bestemmelser herom i CRD IV nødvendigt at implemen-
tere en koncernregel på aflønningsområdet for penge- og re-
alkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Koncer-
nreglen har til formål at sikre, at der føres en forsvarlig løn-
politik på tværs af koncernen.
UCITS V-direktivet indeholder aflønningsregler for dels in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer den dag-
lige ledelse for en investeringsforening, dels for selvadmini-
strerende investeringsforeninger.
Investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Implementeringen
af UCITS V-direktivets aflønningsregler for investeringsfor-
valtningsselskaber kræver alene en enkelt justering af de ek-
sisterende regler for at tilpasse aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed til investeringsforvaltningsselskaber-
nes struktur.
Aflønningsreglerne for selvadministrerende investeringsfor-
eninger skal implementeres i lov om investeringsforeninger
m.v. Da investeringsforeninger udgør en del af den finan-
sielle sektor, bør implementeringen i videst muligt omfang
tilpasses aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed
med henblik på fortsat at opretholde et ensartet beskyttelses-
niveau for den finansielle sektors kunder, indskydere og in-
vestorer. Det vil betyde, at selvadministrerende investerings-
foreninger underlægges samme krav til aflønning af ledelsen
som andre virksomheder inden for den finansielle sektor. På
den måde sikres det, at kravene til aflønning af ledelsen ikke
varierer afhængigt af, om investeringsforeningen har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller er selvadministrerende, og at der i begge tilfælde er
krav om, at der føres en forsvarlig lønpolitik.
Solvens II-forordningen indeholder overordnede krav til
gruppe 1-forsikringsselskabers lønpolitik, herunder be-
grænsninger for brug af variabel løn til ledelsesmedlemmer.
Da bestemmelserne er umiddelbart gældende i Danmark, er
en stor andel af forsikringsselskaberne på nuværende tids-
punkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve samtlige af-
lønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder for i ste-
det at samle aflønningsreglerne på forsikringsområdet i en
bekendtgørelse. Forsikringsselskaberne vil herefter kun be-
høve at orientere sig i henholdsvis solvens II-forordningen
og bekendtgørelsen for at få overblik over, hvilke afløn-
ningsregler de er underlagt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
En lønpolitik, der ansporer til overdreven risikoadfærd, kan
underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i finan-
sielle virksomheder, og uhensigtsmæssigt udformede afløn-
ningsstrukturer kan potentielt have negative indvirkninger
på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners
28
risikoadfærd. Med henblik på at fremme finansiel stabilitet
og sikre, at finansielle virksomheder har forsvarlige lønpoli-
tikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare regler for af-
lønningsstrukturer. En lønpolitik bør navnlig være afstemt
med virksomhedernes risikovillighed, værdier og langsigte-
de interesser. Uhensigtsmæssig aflønning i finansielle virk-
somheder kan bringe virksomhedernes risikoeksponering op
på et uacceptabelt niveau, og muligheden for at justere vari-
abel løn er et vigtigt element i virksomhedernes overordnede
risikostyring. Finansielle virksomheder er allerede underlagt
aflønningskrav for at sikre, at aflønningen er bæredygtig set
i lyset af virksomhedens finansielle situation.
Det foreslås, at der indføres en koncernregel på aflønnings-
området for penge- og realkreditinstitutter og visse fonds-
mæglerselskaber. Forslaget indebærer, at penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal sikre, at af-
lønningsreglerne efterleves på koncernniveau. Det er alene
de aflønningsregler, som er indført på baggrund af CRD IV,
der er omfattet af koncernreglen.
Det foreslås endvidere at skærpe kravene til SIFIers tildeling
og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.
Skærpelsen indebærer, at variabel løn til bestyrelsen eller di-
rektionen skal udskydes i 5 år frem for 4 år, og at ikke kun
50 pct., men en væsentlig del af den variable løn skal tilde-
les i instrumenter.
Det foreslås endvidere at uddybe aflønningsudvalgets opga-
ver og kompetencer i lov om finansiel virksomhed og i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger m.v. Forslaget indebærer, at disse investe-
ringsforeninger skal have en skriftlig lønpolitik, som skal
omfatte alle ansatte i investeringsforeningen, men som sær-
ligt skal behandle forhold vedrørende bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsforeningens risikoprofil (såkaldte væsentlige
risikotagere). Lønpolitikken skal godkendes af investerings-
foreningens generalforsamling.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres begrænsnin-
ger for brugen af variabel løn for selvadministrerende inve-
steringsforeninger. Investeringsforeningerne kan derfor
maksimalt tildele variabel løn til bestyrelsen og direktionen
svarende til 50 pct. af honoraret henholdsvis den faste løn
og til væsentlige risikotagere svarende til 100 pct. af den fa-
ste grundløn. Investeringsforeningens generalforsamling kan
forhøje loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere op
til 200 pct. af den faste løn. Forslaget indebærer yderligere
restriktioner for investeringsforeningers brug af variabel løn,
herunder krav om delvis udbetaling i andele eller instrumen-
ter og krav om udskydelse af udbetalingen af variabel løn.
Forslaget indebærer også, at større investeringsforeninger
skal nedsætte et aflønningsudvalg, og forslaget indeholder
krav til udvalgets opgaver.
Der foreslås en enkelt tilpasning af instrumentkravet for in-
vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-
hed. Mindst 50 pct. af den variable løn til et medlem af le-
delsen i et investeringsforvaltningsselskab skal udbetales i
aktier eller andre instrumenter. Tilpasningen betyder, at sel-
skaberne kan opfylde dette krav ved at anvende instrumenter
knyttet til kapitalandele i dels investeringsforvaltningssel-
skabet og dels de forvaltede investeringsforeninger.
Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for bl.a. investe-
ringsforeningers oplysningsforpligtelser i forhold til afløn-
ning.
I lov om finansiel virksomhed foreslås anvendelsesområdet
for aflønningsreglerne ændret, således at forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder ikke længere er om-
fattet af disse regler. Det foreslås i den forbindelse, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om aflønning for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder i en bekendtgørelse. De afløn-
ningsregler, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-
myndigelse, skal supplere aflønningsreglerne i solvens II-
forordningen og videreføre de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsik-
ringsholdingvirkomheder på en sådan måde, at der fortsat
gælder materielt ensartede aflønningsregler inden for den fi-
nansielle sektor, jf. de politiske aftaler på aflønningsområdet
som beskrevet ovenfor under pkt. 2.4.2.
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
Lovgivningen på det finansielle område indeholder i dag
bl.a. en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager vedrørende juridiske – og i visse
tilfælde fysiske – personer til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. I langt stør-
stedelen af tilfældene er en virksomhed, som er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, sker i disse
tilfælde alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter de gældende regler har Finanstilsynet ikke mulighed
for at offentliggøre oplysninger om, at der i en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er truffet afgørelse om påta-
29
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifinden-
de dom i sagen. Det fremgår endvidere ikke af de gældende
regler om offentliggørelse, at Finanstilsynet har mulighed
for at fjerne en allerede offentliggjort beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Finanstilsynets offentliggørelser i sager overgivet til politi-
mæssig efterforskning skal bibringe offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området. Lovforslaget har
til formål at sikre, at Finanstilsynets muligheder for offent-
liggørelse i videst mulig omfang underbygger, at offentlig-
heden får et sådant retvisende billede af gældende ret.
Med henblik på at sikre en ensartethed i Finanstilsynets of-
fentliggørelse i disse sager vurderes det hensigtsmæssigt, at
de foreslåede supplerende regler om offentliggørelse udbre-
des til alle hovedlove på det finansielle område.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at offentligheden bibringes et retvi-
sende billede af gældende ret og begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, foreslås det, at Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning
om at overgive en sag vedrørende en juridisk – og i visse til-
fælde en fysisk – person til politimæssig efterforskning, og
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsagt frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger
herom, hvis den berørte person anmoder herom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet, i de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører,
ikke anmoder Finanstilsynet om supplerende offentliggørel-
se, og hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en
sag er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal fjerne al-
le offentliggjorte oplysninger om beslutningen om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle of-
fentliggjorte domme i sagen.
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
Danske fondsmæglerselskaber er i dag underlagt fire for-
skellige kapitalkrav. Kapitalkravene indebærer et krav til
startkapital, et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger
(omkostningskravet) og mindst 8 pct. af selskabets samlede
risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapital-
grundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som
selskabet anser for passende til at dække arten og omfanget
af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for
(det individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal
overholde samtlige af de kapitalkrav, som det er underlagt,
hvilket indebærer, at det af de fire kapitalkrav, som udgør
det højeste beløb, er udtryk for den kapital, som selskabet
skal holde.
Ovenstående fire kapitalkrav følger dels af krav i §§ 9 og
125 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører CRR.
Kravet til startkapital er gennemført i § 9 i lov om finansiel
virksomhed og har igennem en længere årrække været fast-
sat til 300.000 euro for de fleste fondsmæglerselskaber. Kra-
vet er dog 1 mio. euro for de få fondsmæglerselskaber, der
har større risici og f.eks. tilladelse til at handle for egen reg-
ning, stille afsætningsgarantier (dvs. garantier for, at en be-
stemt mængde værdipapirer bliver aftaget) eller drive en
multilateral handelsfacilitet (MHF). I EU-reguleringen
(CRD IV) er kravene til startkapital imidlertid lavere og ud-
gør henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets til-
ladte investeringsservice og -aktiviteter.
Omkostningskravet er for hovedparten af fondsmæglersel-
skaberne fastlagt i CRR, der finder direkte anvendelse i
Danmark. For de selskaber, der ikke er omfattet af CRR, er
der i § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsat et tilsva-
rende nationalt krav, hvormed samtlige af de danske fonds-
mæglerselskaber er underlagt et krav om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger.
Kravet i § 125 i lov om finansiel virksomhed om opgørelse
af selskabets individuelle solvensbehov gennemfører et krav
i CRD IV. Kravet herom i national ret finder imidlertid an-
vendelse for samtlige fondsmæglerselskaber, hvilket er en
udvidelse af kravet i CRD IV, hvor kun visse fondsmægler-
selskaber med større risici er omfattet af kravet.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV og ændringer
som følge af CRR er tidligere overimplementering af direk-
tivkravene til startkapitalen videreført, og dermed er der bi-
beholdt betydelig højere krav til startkapitalen for de danske
fondsmæglerselskaber end det, der følger af CRD IV. End-
videre blev anvendelsesområdet for omkostningskravet og
kravet om opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov
udvidet, således at disse krav finder anvendelse for samtlige
fondsmæglerselskaber uanset selskabernes tilladte investe-
ringsservice og -aktiviteter. Baggrunden herfor var et ønske
om at sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige mid-
ler til at sikre deres kunder mod tab.
Kravene indebærer imidlertid, at de danske fondsmæglersel-
skaber er underlagt strengere krav i relation til deres kapital-
30
grundlag end tilsvarende selskaber i de øvrige EU-lande, der
også kan operere på de danske finansielle markeder. En
sænkning af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere
nye fondsmæglerselskaber i Danmark, ligesom en sænkning
af kapitalkravene vil fjerne en del af den økonomiske byrde,
som danske fondsmæglerselskaber er underlagt. Det vurde-
res at ville øge konkurrencen og produktudbuddet i bran-
chen. Kapitalkravet er alt andet lige også en beskyttelse for
kunderne, men den primære kundebeskyttelse ligger imid-
lertid i reglerne om, hvorledes kunderne skal behandles (in-
vestorbeskyttelsesreglerne). Det vurderes, at der ikke er be-
hov for en højere beskyttelse via kapitalkravene end den be-
skyttelse, der er i investorbeskyttelsesreglerne, og de kapi-
talkrav, der er i CRR, og som sammenlignelige lande følger.
For at få en direktivkonform gennemførelse af kapitalkrave-
ne og dermed sikre samme vilkår for de danske fondsmæg-
lerselskaber som for tilsvarende selskaber i de øvrige EU-
lande, vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ændre de
øvrige eksisterende kapitalkrav for fondsmæglerselskaber,
så de svarer til EU-lovgivningens krav.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglersel-
skaber, så de svarer til EU-lovgivningens krav. Det foreslås
derfor, at kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber
nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt
50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af sel-
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter. Dermed
vil kravene til startkapitalen for fondsmæglere fremover væ-
re i overensstemmelse med niveauerne angivet i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber underlagt kapitalkravet på 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring skal vælge mellem tre
mulige krav til startkapital og/eller dækning, herunder mel-
lem en startkapital på 50.000 euro, en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, eller en kombination af startkapi-
tal og ansvarsforsikring i en form, som giver en tilsvarende
dækning som startkapitalen på 50.000 euro og ansvarsfor-
sikringen. Fondsmæglerselskaber, der har et startkapitalkrav
på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring, skal endvidere
én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om,
at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller akti-
ver, og hvis relevant en erklæring om, at virksomhedens an-
svarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel
virksomhed. Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat
omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed om, at finansielle virksomheder skal være aktieselska-
ber, hvilket indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-
skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages.
Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre kravet om det
individuelle solvensbehov, således at kravet om opgørelse af
selskabets individuelle solvensbehov fremadrettet følger
kravene i CRD IV og dermed kun finder anvendelse for de
fondsmæglerselskaber, der har større risici, dvs. de fonds-
mæglerselskaber, som er defineret som fondsmæglerselska-
ber I i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf fore-
slås det desuden, at Finanstilsynet alene kan pålægge fonds-
mæglerselskaber I samt grupper af fondsmæglerselskaber I
et tillæg til det individuelle solvensbehov samt at foretage
nedskrivninger.
Herudover foreslås at ophæve kravet om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Dermed vil dette krav fremadrettet kun finde
anvendelse for de selskaber, der er direkte omfattet af kravet
herom i CRR.
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag udpeget som kompetent myndighed
inden for kapitalmarkedsområdet og skal i medfør af § 83,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. påse overholdelsen
af lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finansiel in-
formation i års- og delårsrapporter i lov om finansiel virk-
somhed og årsregnskabsloven samt en række forordninger
m.v. Det følger af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Reglerne, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af, omfatter såvel tilsynsbelagte- som ikke til-
synsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet kan i medfør af § 87, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. foretage kontrolbesøg på kapitalmarkedsom-
rådet hos virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet. Det
følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse kan aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af
et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral
handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem.
Endvidere kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 8, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. få adgang til leverandører og underleve-
randører til de nævnte virksomheder med henblik på indhen-
telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet kan derudover i medfør af § 87, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v. indhente oplysninger til brug for
en række andre myndigheder. Det gælder bl.a. en række
udenlandske myndigheder, herunder finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA). De finansielle markeder er grænseoverskridende,
hvilket medfører et behov for samarbejde mellem nationale
tilsynsmyndigheder og ESMA. Finanstilsynet har som kom-
31
petent myndighed pligt til at samarbejde med ESMA og
kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v.
Ovenstående gælder også i forbindelse med Finanstilsynets
kontrol med ikke-finansielle modparters overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der bl.a. regule-
rer ikke-finansielle modparters handel med OTC-derivater.
Ved en ikke-finansiel modpart forstås en enhed, der hverken
er omfattet af EMIR-forordningens definition af en central
modpart (CCP) eller en finansiel modpart. Begrebet finan-
sielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstil-
synet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finan-
sielle modparter er derimod enhver anden form for virksom-
hed. Ved et OTC-derivat menes et afledt finansielt instru-
ment, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regule-
ret marked.
Finanstilsynet kan også som led i sit almindelige tilsyn påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser af regn-
skabsmæssige forhold hos de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om in-
vesteringsforeninger m.v., jf. § 83 b, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Finanstilsynets hjemmel til at foretage til-
syns- og kontrolbesøg hos udstedere af værdipapirer følger
af § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164, stk.
2, i lov om investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos de ikke tilsyns-
belagte virksomheder, der er omfattet af reglerne i § 83, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., men som ikke er til-
synsbelagte virksomheder eller ikke-finansielle modparter.
Erhvervsstyrelsen har heller ikke mulighed for at foretage
kontrolbesøg uden retskendelse hos de udstedere af værdi-
papirer, der er omfattet af årsregnskabsloven og dermed
regnskabskontrollen i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
I tilfælde af mistanke om strafbare forhold kan politiet ind-
hente retskendelse efter kapitel 73 i retsplejeloven til at fore-
tage ransagning.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række
begrænsninger for regnskabskontrollen. Ved regnskabskon-
trollen skal det undersøges, om regnskabsreglerne er over-
holdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udste-
dere af værdipapirers årsrapporter og delårsrapporter. Kon-
trollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de udstedere af vær-
dipapirer, der er omfattet af regnskabskontrollen. De pågæl-
dende udstedere af værdipapirer udvælges såvel ud fra en ri-
sikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
En undersøgelse iværksættes ved en formel kontrol for
åbenbare overtrædelser af regnskabsreglerne i de udvalgte
udstedere af værdipapirers årsrapporter eller delårsrapporter.
Finanstilsynet indhenter i henhold til § 83 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. en redegørelse fra virksomhe-
den, dens ledelse eller dens eksterne revisor, hvis der ved
den formelle kontrol for åbenbare overtrædelser er en be-
grundet formodning om, at den finansielle information inde-
holder fejl og mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen. Hvis der herefter forsat er begrundet formo-
dning om, at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
kan Finanstilsynet kræve yderligere oplysninger, ligesom
tilsynet kan iværksætte en mere dybtgående kontrol af den
finansielle information, jf. § 83 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt §
83 b, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Markedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirekti-
vet fastsætter en række regler for selskaber, der opererer på
kapitalmarkedet. Derudover opstilles der i markedsmis-
brugsforordningen egentlige forbud, herunder forbud mod
insiderhandel og markedsmanipulation. I modsætning til
store dele af anden lovgivning på det finansielle område in-
deholder lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og ikke mindst de
forordninger, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent
myndighed, en lang række almindeligt gældende regler, som
ikke vedrører tilsynsbelagte aktiviteter, men som er spille-
regler alle aktører på kapitalmarkederne skal overholde. Ek-
sempler på sådanne regler er kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud samt markedsmisbrugs-
forordningens forbud imod insiderhandel og kursmanipulati-
on.
Ud over krav og forbud omhandler den nævnte EU-regule-
ring også beføjelser, som den kompetente myndighed skal
kunne anvende.
De beføjelser, som der med dette lovforslag foreslås tillagt
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrol, vil så-
ledes give de nævnte myndigheder mulighed for at foretage
indgreb over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjel-
serne vil som følge heraf i større omfang end efter eksem-
pelvis lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse
over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder, idet de ikke-til-
synsbelagte virksomheder eksempelvis skal udarbejde in-
siderlister og offentliggøre intern viden for bl.a. at undgå in-
siderhandel.
Det følger af artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsfor-
ordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdi-
32
rektivet, at den nationale kompetente myndighed skal have
adgang til at foretage kontrolbesøg på forretningsstedet hos
alle virksomheder, der er omfattet af markedsmisbrugsfor-
ordningen og gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle ud-
stedere af værdipapirer. Adgangen til kontrolbesøg må såle-
des i medfør af den ovennævnte EU-regulering ikke være
begrænset til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle
virksomheder eller investeringsforeninger.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet føre tilsyn
og påse, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., regle-
rne om finansiel information i års- og delårsrapporter og en
række forordninger m.v. efterleves. Finder Finanstilsynet, at
der er sket alvorlige overtrædelser af regler, der er undergi-
vet offentlig påtale, skal Finanstilsynet anmelde sagen til
politiet. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen,
når denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af
regnskabskontrol.
Dertil kommer, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, som de kompetente myndigheder efter mar-
kedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet
skal kunne udøve de tilsyns- og kontrolbeføjelser, der følger
af reglerne i det tilfælde, at en udenlandsk myndighed eller
ESMA skulle anmode om assistance.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tillægges med dette lov-
forslag beføjelser, der skal sikre overholdelsen af bestem-
melser i den nævnte EU-regulering.
De foreslåede beføjelser mv. vurderes i øvrigt nødvendige
for, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan føre et effek-
tivt tilsyn med, at de virksomheder, som har pligter efter
reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-
regulering, opfylder deres forpligtelser. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder underlagt
et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende
beføjelse altid skal anvendes. Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen skal eksempelvis altid anvende beføjelsen til at ind-
hente oplysninger, førend myndighederne anvender deres
beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det ønske-
de formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser
som eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en under-
søgelse på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale
uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område
viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjæl-
dent giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de til-
synsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt,
hvor Finanstilsynet skal påse overholdelsen af regler på et så
komplekst område som kapitalmarkedsområdet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer, at kontrollen med virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne mest effektivt føres gennem
en kombination af skrivebordsundersøgelser og kontrolbe-
søg. Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en direkte
dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tag-
es højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil ved udførelsen af de
tillagte beføjelser altid skulle sikre på den ene side en til-
strækkelig beskyttelse af borgernes retssikkerhed og på den
anden side Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens mulighed
for at efterforske og håndhæve reglerne.
Det følger endvidere af gennemsigtighedsdirektivet og ES-
MA’s retningslinjer om regnskabskontrol, at der ikke må
gælde begrænsninger i den nationale kompetente myndig-
heds kontrolbeføjelser i forhold til undersøgelse af, om de
finansielle oplysninger i de harmoniserede dokumenter
overholder det relevante regelsæt for rapportering af finan-
sielle oplysninger. Af ESMA’s retningslinjer om regnskabs-
kontrol fremgår det endvidere, at de kompetente myndighe-
der ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nød-
vendige informationer, uanset om der er indikation på fravi-
gelser fra reglerne.
På denne baggrund og henset til, at ESMA’s retningslinjer
om regnskabskontrol er med til at sikre en ensartet kontrol i
EU med det formål at sikre en ensartet anvendelse af de in-
ternationale regnskabsstandarder i EU og dermed sikre tilli-
den til de finansielle markeder, vurderes det hensigtsmæs-
sigt at ophæve de eksisterende begrænsninger for regnskabs-
kontrollen.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, får adgang til at anvende de beføjelser som
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virk-
somheder overholder deres forpligtelser efter lov om værdi-
papirhandel m.v., reglerne om finansiel information i års- og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed og årsregn-
skabsloven samt visse EU-regler.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil herefter mod behørig
legitimation og uden retskendelse i forbindelse med tilsynet
med overholdelsen af reglerne i § 83, stk. 1-3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet hos de virksomheder, som er omfattet af de
nævnte regler, og disses leverandører og underleverandører.
Det betyder endvidere, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger hos disse virksomheder til brug for en række
udenlandske myndigheder eller ESMA.
33
I overensstemmelse med ESMA’s retningslinjer om regn-
skabskontrol foreslås det endvidere, at § 83 b i værdipapir-
handelsloven ophæves. Dette indebærer, at der ikke længere
vil være en begrænsning på antallet af udstedere af værdipa-
pirer, der udtages til regnskabskontrol. Det indebærer endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen vil kunne opstarte en regnskabs-
kontrolsag, uanset om der er en begrundet formodning om,
at der er fejl i den finansielle information.
Ændringen forventes ikke at få betydning for den nuværen-
de praksis for, hvor mange udstedere af værdipapirer der
kontrolleres. Det forventes dermed ikke, at stikprøverne vil
omfatte mere end 20 pct. af udstederne.
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra
filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virk-
somheder m.fl., som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer af udenlandske fi-
nansielle virksomheder blev fastsat i 2009 og følger af § 363
a i lov om finansiel virksomhed. Filialerne skal efter gæl-
dende ret betale en afgift på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Hvis der er etableret et tilsynskollegium for den pågældende
filial, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvaren-
de art og størrelse med dansk tilladelse skal betale. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Et tilsynskollegium er et grænseoverskridende samarbejds-
forum mellem tilsynsmyndigheder i den finansielle virksom-
heds hjemland og tilsynsmyndighederne fra samtlige lande,
hvor virksomheden har dattervirksomheder eller væsentlige
filialer. I tilsynskollegiet er der gensidig orientering om til-
synet med virksomheden og dens forskellige enheder. Til-
synskollegiet drøfter planlægning og koordinering af inspek-
tioner, herunder fælles inspektioner. Endvidere drøfter til-
synskollegiet planlægning og koordinering af øvrige tilsyns-
aktiviteter, herunder godkendelse og overvågning af interne
ratingbaserede modeller (IRB-modeller) og virksomhedens
øvrige interne modeller. Kreditinstitutterne kan anvende en-
ten standardmetoden eller IRB-metoden, når de tildeler sine
udlån m.v. risikovægte. Ved standardmetoden anvendes ens
risikovægte på tværs af lande og institutter, og institutterne
har dermed ikke mulighed for at tilpasse risikovægtene til
egne erfaringer om eksempelvis tabssandsynligheden i en
given branche. Ved IRB-metoden estimerer institutterne
selv de risikovægtede aktiver på baggrund af instituttets eg-
ne erfaringer om sandsynligheden for tab, tab ved mislighol-
delse m.v. Dermed sikres et bedre overblik over virksomhe-
dens risici og en optimering af tilsynsindsatsen.
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsopgaven med filialer i Danmark af udenlandske kre-
ditinstitutter og deltagelse i tilsynskollegier er siden 2009
vokset betragteligt som følge af kravene til tilsyn m.v. i EU-
reguleringen som opfølgning på den finansielle krise.
Finanstilsynet deltager i fire tilsynskollegier vedrørende
pengeinstitutkoncerner, som ledes af andre tilsynsmyndighe-
der. Foruden 2-4 årlige møder på 1-2 dage i hvert kollegium
indebærer deltagelsen omfattende opgaver mellem møderne.
Ud over opgaverne relateret til tilsynskollegiesamarbejdet
har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for tilsynet med
filialernes forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet med god
skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer i Danmark af uden-
landske kreditinstitutter afspejler ikke Finanstilsynets reelle
udgifter i forbindelse med tilsynet med filialerne. Finanstil-
synets udgifter hertil dækkes derfor i betydeligt omfang af
afgifterne fra andre finansielle virksomheder m.fl. Denne
forvridning af afgiftsbetalingen er ikke velbegrundet, hvor-
for afgiften for filialer i Danmark af udenlandske kreditinsti-
tutter bør sættes op, så den i højere grad afspejler Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse og omkostningerne forbundet her-
med.
En forhøjelse af afgifterne for filialer af udenlandske kredit-
institutter modsvares af tilsvarende reducerede afgifter for
øvrige finansielle virksomheder, der betaler afgift til Finans-
tilsynet. Derved vil de danske finansielle virksomheder i
mindre omfang betale for tilsynet med filialerne.
2.8.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en mere retvisende fordeling af de øgede udgif-
ter til Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forbindelse med fi-
lialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter foreslås det
at forøge afgiftssatsen for disse filialer fra 20 pct. til 50 pct.
Denne forhøjelse af afgiften for filialerne vil skabe en forde-
lingsnøgle, der i højere grad afspejler Finanstilsynets egent-
lige ressourceforbrug på filialerne. Derved mindskes den ek-
sisterende skævvridning i betalingsstrukturen, så danske in-
stitutter i mindre omfang fremover vil skulle betale for tilsy-
net med filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter.
Det foreslås dog, at afgiftssatsen fastsættes til 80 pct. for fi-
lialer, der er så store, at de i henhold til lov om finansiel
virksomhed ville være SIFIer i Danmark, hvis de var et
dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut. Denne forøgede
afgift for disse filialer skyldes, at Finanstilsynet skal føre et
intensiveret tilsyn med SIFIer, hvorved Finanstilsynet bru-
ger væsentligt flere ressourcer på denne tilsynsforpligtelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sådanne filialer i Dan-
mark.
34
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
I henhold til § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, §
93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov
om værdipapirhandel m.v. og § 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal virksomheder omfattet heraf
indsende kopi til Finanstilsynet af den eksterne revisors re-
visionsprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskabet.
Det følger af den nævnte lovgivning, at den eksterne revisor
i revisionsprotokollatet skal afgive en række erklæringer og
oplysninger.
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven) er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om æn-
dring af revisorloven og forskellige andre love, som er trådt
i kraft den 17. juni 2016.
Med lovændringen er kravet i revisorloven om at føre en re-
visionsprotokol ophævet for andre virksomheder end de
virksomheder, som er af interesse for offentligheden. Kre-
ditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksom-
heder defineres som virksomheder af interesse for offentlig-
heden. Disse virksomheder skal fortsat udarbejde en revisi-
onsprotokol. Øvrige virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, er således fremover ikke underlagt et krav om at
føre revisionsprotokol.
I henhold til de internationale revisionsstandarder er revisor
dog fortsat forpligtet til at kommunikere en række oplysnin-
ger til den reviderede virksomheds ledelse. Det gælder i
henhold til den internationale revisionsstandard ISA 260
(kommunikation med den øverste ledelse) og ISA 265
(kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste
ledelse og den daglige ledelse). Derudover pålægges revisor
også en række kommunikationsforpligtelser i medfør af øv-
rige internationale revisionsstandarder (ISA’er).
Efter ændringen af revisorloven må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, selv beslut-
te, om der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden,
eller om den eksterne revisors kommunikation af oplysnin-
ger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på
anden vis.
Det følger endvidere af den ændrede revisorlov, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer
af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder
de pligter, der følger af bl.a. revisorloven.
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For en lang række virksomheder omfattet af Finanstilsynets
tilsyn har Finanstilsynet fået tilsendt kopi af revisionsproto-
kollatet vedrørende revisionen af årsregnskabet. Revisions-
protokollen indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med virk-
somhederne og udgør en væsentlig kilde til information om
virksomhederne. Det gælder særligt for de virksomheder,
hvor inspektionscyklussen er mindre hyppig.
Som følge af ændringen af revisorloven er det fremover ale-
ne virksomheder af offentlig interesse, der skal udarbejde en
revisionsprotokol.
Finanstilsynet har dog stadig som led i sit tilsyn med virk-
somhederne brug for at modtage de oplysninger, som den
eksterne revisor afgiver til virksomhedens bestyrelse i for-
bindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport. Op-
lysninger fra en uafhængig ekstern kilde som den eksterne
revisor udgør et væsentligt informationsbidrag om virksom-
hederne, som Finanstilsynet kan anvende til brug for dets til-
syn.
I forhold til tilsynet med det øverste ledelsesorgan eller revi-
sionsudvalg vurderes det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret
for tilsynet med deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finans-
tilsynet således, at Finanstilsynet har ansvaret for tilsynet
med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet har haft til-
synet med revisionsudvalg i de finansielle virksomheder si-
den indførelsen af reglerne herom i 2008. Finanstilsynets lø-
bende tilsyn med de finansielle virksomheder omfatter i dag
også tilsynet med, om revisionsudvalget fungerer tilfreds-
stillende, da dette kan have betydning for virksomhedens fi-
nansielle stabilitet på sigt.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder af interesse for offentligheden,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, fortsat skal indsende
kopi af ekstern revisors revisionsprotokol vedrørende revisi-
onen af årsregnskabet til Finanstilsynet. Virksomheder af in-
teresse for offentligheden er virksomheder, som har kapita-
landele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-
land, og finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a,
b og e, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 a, nr. 3, i revi-
sorloven. Det vil sige børsnoterede virksomheder samt alle
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For øvrige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, der
ikke længere er forpligtede til at føre en revisionsprotokol,
foreslås det, at revisionsprotokollatet skal indsendes, hvis
der i virksomheden føres en revisionsprotokol. I de tilfælde,
hvor der ikke føres en revisionsprotokol indsendes den an-
den tilsvarende dokumentation, som revisor laver til virk-
somhedens øverste ledelse. Lovforslaget indebærer, at den
hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstilsynet kan lade re-
visorernes oplysninger indgå som en væsentlig uafhængig
ekstern kilde til information om virksomhederne, oprethol-
des. Finanstilsynets nuværende inspektionsfrekvens er tilret-
35
telagt efter de krav, der stilles til udførslen af revisionen og
til revisors uafhængighed samt de oplysninger, Finanstilsy-
net i øvrigt har om virksomhederne.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med medlemmerne af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg deles mellem Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet på en sådan måde, at Fi-
nanstilsynet varetager dette tilsyn i forhold til virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
Det følger af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen eller direktionen for den øverste modervirk-
somhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse
af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste moder-
virksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i
Danmark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom-
hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselska-
ber blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at medvirke til
implementeringen af reglerne om koncernsolvens i Solvens
II-direktivet. Foruden i lov om finansiel virksomhed er reg-
lerne om koncernsolvens bl.a. implementeret i bekendtgørel-
se nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapital-
grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom for-
holdet er reguleret i Solvens II-forordningen.
Den foretagne implementering af reglerne om koncernsol-
vens fra Solvens II-direktivet har vist sig at kunne give an-
ledning til fortolkningstvivl i praksis, særligt i forhold til
spørgsmålet om, hvilke finansielle holdingvirksomheder der
omfattes.
Implementeringen af reglerne om koncernsolvens for forsik-
ringsselskaber er endvidere foretaget i lyset af den koncer-
ndefinition, der er i lov om finansiel virksomhed, som ikke i
alle tilfælde er sammenfaldende med koncerndefinitionen i
Solvens II. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Af-
grænsningen i lov om finansiel virksomhed af hvilke kon-
cernstrukturer, der er underlagt reglerne om koncernsolvens,
anvendes således også til i andre sammenhænge at afgrænse
anvendelsesområdet for regler, som skal påses på koncernni-
veau efter Solvens II-direktivet. Dette bliver yderligere
uhensigtsmæssigt, da Solvens II-reguleringen ikke alene be-
står af et direktiv, som implementeres i dansk lovgivning,
men også af gennemførelsesretsakter, der udstedes af Kom-
missionen i forordningsform, og der heri bl.a. pålægges
pligter for koncerner, som dette begreb forstås i Solvens II.
Der foreslås derfor en justering af den foretagne implemen-
tering.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget skal bestyrelsen for en forsikringsholding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, sikre, at koncer-
nen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solven-
skapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde.
Med forslaget finder kravet tilsvarende anvendelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksom-
heder, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde, uden at disse be-
høver være knyttet til hinanden som moder- og dattervirk-
somhed. Denne del af forslaget indebærer en udvidelse af
anvendelsesområdet i forhold til i dag.
Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet.
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om VækstFonden, at VæksFondens
formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder for deri-
gennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det følger af § 2 i loven, at VækstFondens formål bl.a. tilgo-
deses gennem medfinansiering af udviklingsselskaber. Det
fremgår ikke af loven, at investeringer i udviklingsselskaber
er betinget af, at de pågældende udviklingsselskaber har
hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke specifikt,
at der kan investeres i udenlandske udviklingsselskaber.
Ud fra en fortolkning af formålsparagraffen ligger investe-
ringer i udenlandske udviklingsselskaber inden for formåls-
paragraffen i det omfang, investeringer i udenlandske udvik-
lingsselskaber er med til fremme vækst og fornyelse i iværk-
sættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det understreges af, at der ikke er krav om hjemsted, og at
investeringerne i udenlandske udviklingsselskaber kan kom-
me danske selskaber til gavn i form af afledet investeringer,
som forventes at blive højere end VækstFondens investerin-
ger i de udenlandske udviklingsselskaber.
36
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Siden det ikke specifikt fremgår af loven, at VækstFonden
kan investere i udenlandske udviklingsselskaber, og for at
undgå nogen form for tvivl om muligheden for at foretage
sådanne investeringer, så længe det kommer danske selska-
ber til gavn, er det Erhvervs- og Vækstministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne mulighed
fremgår af selve lovteksten. Det vurderes dermed hensigts-
mæssigt, at det fremgår af lovteksten, at VækstFonden har
hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber,
der bl.a. investerer i virksomheder med hjemsted i Danmark
Kapitalmarkederne, herunder markedet for investeringer af
risikovillig kapital, er i høj grad internationale. Udviklings-
selskaber, herunder f.eks. venture- og kapitalfonde, der har
hjemsted i Danmark, har både danske og udenlandske inve-
storer, og det er derfor oplagt, at danske udviklingsselskaber
investerer i både danske og udenlandske virksomheder. Til-
svarende kan udenlandske udviklingsselskaber investere i
danske virksomheder. Det kræver ofte, at de udenlandske
udviklingsselskaber har danske investorer, som kan øge ka-
pitalfondenes fokus på dansk erhvervsliv og bidrage med vi-
den og kompetencer om danske virksomheder.
Det kan være vanskeligt at tiltrække udenlandske udvik-
lingsselskabers investeringer til Danmark. VækstFonden
spiller i bl.a. Dansk Vækstkapital I og II en aktiv rolle i for-
hold til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der
bl.a. investerer i danske virksomheder.
Når VækstFonden investerer i udenlandske udviklingssel-
skaber mv., lægges der vægt på, at de har konkret fokus på
investeringer i danske virksomheder. Det er med til at sikre,
at VækstFondens investeringer kommer danske virksomhe-
der til gavn.
VækstFonden har positive erfaringer med at tiltrække inve-
steringer fra udenlandske udviklingsselskaber til danske
virksomheder både i form af VækstFondens direkte investe-
ringer og indirekte investeringer via Dansk Vækstkapital,
der er en såkaldt fund-of-funds. Fund-of-funds dækker over,
at en fond investerer i fonde (f.eks. venture, small og mid-
cap), som derefter investerer i virksomheder.
Resultatet af VækstFondens direkte investeringer i to uden-
landske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at dis-
se udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i dan-
ske virksomheder, end VækstFonden har investeret i de
udenlandske udviklingsselskaber. VækstFonden har således
investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingssel-
skaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i dan-
ske virksomheder.
De udviklingsselskaber, Dansk Vækstkapital i perioden
2010-2015 har investeret 1,3 mia. kr. i, har indtil videre in-
vesteret 4,2 mia. kr. i danske virksomheder.
Generelt er udenlandske udviklingsselskaber, der investerer
i bl.a. Danmark, med til at skabe mere opmærksomhed om
danske virksomheder, og kan dermed styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering. Samtidig kan en øget interesse
fra udenlandske fonde være med til at styrke udviklingen af
markedet for risikovillig kapital i Danmark.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget præciseres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at
investere i virksomheder i Danmark. VækstFonden skal i
deres investeringer i udenlandske udviklingsselskaber lægge
vægt på, at de har konkret fokus på investeringer i danske
virksomheder.
Investering fra VækstFonden i udenlandske udviklingssel-
skaber kan være med til at tiltrække udenlandsk kapital og
relevante internationale kompetencer til Danmark, så det
kan bidrage til udvikling af danske virksomheder.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterlevelsen af de
nye krav til disse nøglepersoner. På tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse er 6 institutter udpeget som SIFI, og det
anslås, at antallet af udpegede nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. Kravene vil alene gælde for nye nøgle-
personer, dvs. personer, der tiltræder en stilling eller funkti-
on, der fører til, at de pågældende bliver nøglepersoner i in-
stituttet, efter lovens ikrafttræden. Opgaverne forbundet med
forslaget om krav til nøglepersoner i SIFIer vurderes ikke at
medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn med
penge- og realkreditinstitutters samt visse fondsmæglersel-
skabers efterlevelse af aflønningsreglerne på koncernniveau.
Opgaverne forbundet hermed vurderes ikke at medføre be-
hov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn med
investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse af be-
grænsningerne for tildeling af variabel løn til medlemmer af
ledelsen. På tidspunktet for forslagets fremsættelse forventes
der alene at være en enkelt investeringsforening, som bliver
omfattet af forslaget om indsættelse af aflønningsregler i lov
om investeringsforeninger m.v. Opgaverne forbundet her-
37
med vurderes ikke at medføre behov for øgede ressourcer til
Finanstilsynet.
Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber kan føre til, at der vil komme flere ansøgninger
om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab. Det eventuelle
øgede ressourceforbrug til behandlingen heraf samt efterføl-
gende tilsyn afholdes inden for egen ramme.
Derudover vil der være visse administrative konsekvenser
for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder over-
holder deres forpligtelser efter lov om værdipapirhandel
m.v., reglerne om finansiel information i års- og delårsrap-
porter i lov om finansiel virksomhed og årsregnskabsloven
samt visse EU-regler. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
vil mod behørig legitimation og uden retskendelse vil kunne
aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet hos de virksom-
heder, som er omfattet af de nævnte regler, og disses leve-
randører og underleverandører. Det eventuelle øgede res-
sourceforbrug afholdes inden for egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder for
at udpege SIFIer vil indebære administrative konsekvenser i
en periode for de institutter, der udpeges i medfør heraf.
Disse institutter vil som følge heraf blive omfattet af de
krav, der gælder for SIFIer, før det tidspunkt, hvor de ellers i
medfør af de gældende regler ville blive udpeget som SIFI
og omfattet af SIFI-krav. De særlige krav til SIFIer indehol-
der bl.a. krav til god selskabsledelse.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstministeren
til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkra-
vet for konkrete institutter vil indebære økonomiske konse-
kvenser i en periode for de institutter, over for hvem bemyn-
digelsen udnyttes. Disse institutter vil som følge heraf skulle
opfylde et SIFI-bufferkrav fra udpegningstidspunktet og ik-
ke først som i medfør af de gældende regler ved udgangen
af året efter udpegningstidspunktet.
Forslaget om, at ansatte, der identificeres som nøglepersoner
i SIFIer, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed,
vurderes at have administrative konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder. Forslaget indebærer, at et SIFI ved lo-
vens ikrafttræden og herefter løbende, herunder i forbindelse
med organisationsændringer og fratrædelser, skal identifice-
re instituttets nøglepersoner. SIFIer skal endvidere underret-
te Finanstilsynet om de til enhver tid værende nøgleperso-
ner, ligesom der skal indsendes anmodning til Finanstilsynet
om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
ved de pågældendes ansættelse. De administrative konse-
kvenser vil i den forbindelse være udfyldelse af oplysnings-
skema og indsendelse af skemaet til Finanstilsynet bilagt
nøglepersonens CV, straffeattest og eventuelle supplerende
oplysninger. Pligten til at indsende udfyldt oplysningsskema
til Finanstilsynet med henblik på anmodning om Finanstil-
synets egnetheds- og hæderlighedsvurdering påhviler de
identificerede nøglepersoner, jf. den foreslåede § 313 a, jf. §
64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I praksis vurderes
det dog, at det vil være SIFIet, der vil forestå udfyldelse og
indsendelse af oplysningsskemaet til Finanstilsynet.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 6 virksom-
heder udpeget som SIFIer i medfør af § 308 i lov om finan-
siel virksomhed. Det anslås, at det enkelte institut skal an-
vende ca. 20 timer til identificering af instituttets nøgleper-
soner og underretning til Finanstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den og herefter ca. 5 timer årligt til løbende identificering af
nøglepersoner og underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i kredsen af nøglepersoner.
Det forventes, at antallet af nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. De af instituttets ansatte, der identificeres
som nøglepersoner ved lovens ikrafttræden, vil ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes. De administrative kon-
sekvenser af forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af nøglepersoner vil således afhænge af, hvor ofte der
sker ændringer i kredsen af de identificerede nøglepersoner.
Det anslås, at forslaget vil medføre ca. 6 anmodninger om
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger årligt, og at institut-
terne vil skulle anvende ca. 7 timer pr. anmodning.
Derudover indeholder forslaget krav om direktionens god-
kendelse af bevilling af eksponering mod og modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra samme kreds af nøglepersoner. For-
slaget vurderes at have administrative konsekvenser i form
af instituttets forelæggelse af bevillinger vedrørende nøgle-
personer for direktionen. De administrative konsekvenser
for det enkelte institut vil afhænge dels af antallet af identifi-
cerede nøglepersoner, dels af frekvensen for disse nøgleper-
soners anmodning om bevilling af eksponering eller sikker-
hedsstillelse. Forslaget berører ikke eksponeringer, der er
bevilliget før lovens ikrafttræden. Det anslås, at der samlet
identificeres ca. 45 nøglepersoner, og at de pågældende an-
moder om bevilling af eksponering hvert 3. år. Det årlige
antal bevillinger, som skal forelægges for direktionen, vur-
deres på den baggrund at udgøre ca. 15 svarende til 2-3 be-
villinger pr. institut. Det forventes, at institutterne vil skulle
anvende ca. 3 timer i forbindelse med forelæggelsen for di-
rektionen pr. bevilling.
38
Forslaget om at indføre aflønningsregler for visse investe-
ringsforeninger vurderes at have administrative konsekven-
ser, idet investeringsforeningerne skal udarbejde en lønpoli-
tik samt indrette deres aflønning af de berørte medarbejdere
i overensstemmelse med lovforslaget. Lønpolitikken skal
udarbejdes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlin-
gen til endelig godkendelse. På tidspunktet for forslagets
fremsættelse er der kun en investeringsforening, der vil være
omfattet af de nye regler. De administrative konsekvenser
forventes at udgøre maksimalt 50 timer pr. forening i forbin-
delse med udarbejdelse af lønpolitikken og indretning af af-
lønningen af berørte medarbejdere.
Derudover får de omfattede investeringsforeninger øgede
oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Oplysninger-
ne skal både sendes til Finanstilsynet og offentliggøres på
foreningens hjemmeside eller årsrapport. Det forventes, at
de administrative omkostninger forbundet hermed vil udgø-
re ca. 30 timer pr. forening.
Forslaget om at indføre krav om aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder vurderes at have administrative kon-
sekvenser for penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I, såfremt de indgår i koncern med et eller
flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, idet virksomhederne skal
påse overholdelsen af aflønningsreglerne i disse selskaber.
Karakteren af denne forpligtelse afhænger i høj grad af, om
de koncernforbundne selskaber allerede efterlever afløn-
ningsregler qua andre medlemsstaters nationale aflønnings-
lovgivning eller qua anden dansk sektorspecifik lovgivning
om aflønning samt af antallet af koncernforbundne virksom-
heder. Der forventes at være administrative konsekvenser
forbundet med udarbejdelse og tilpasning af lønpolitikker
samt indretning af aflønningen af berørte medarbejdere.
Forslaget om lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber indebærer positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da danske fondsmæglerselskaber vil blive om-
fattet af lavere kapitalkrav. En del af fondsmæglerselskaber-
ne vil formentlig ikke udnytte muligheden for at reducere
kapitalen, da selskaberne selv ønsker et højt kapitalbered-
skab. For nye selskaber, der gerne vil have tilladelse som
fondsmæglerselskab, vil det være lettere at opnå tilladelse
hertil, idet kravene til startkapital lempes betragteligt.
Fondsmæglerselskaber med en meget begrænset tilladelse
vil desuden kunne undgå et krav til kapitalgrundlagets stør-
relse og nøjes med en ansvarsforsikring. Dermed vil disse
fondsmæglerselskabers administrative byrder også kunne re-
duceres.
Forslaget om at udvide Finanstilsynets og Erhvervsstyrel-
sens muligheder for at foretage tilsyns- og kontrolbesøg in-
debærer, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder vil skulle
afsætte ressourcer til at bistå Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg. Tilrettelæggelsen
af tilsynet vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger,
at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fokus på de større
eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-
delser eller konsekvenserne heraf er størst. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Finanstil-
synet og Erhvervsstyrelsen vil kun foretage kontrolbesøg,
hvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke kan foretage
en tilstrækkelig undersøgelse ved brug af mindre indgriben-
de foranstaltninger, herunder eksempelvis ved indhentelse af
oplysninger. Derfor kan det ikke anslås, hvor mange kon-
trolbesøg der vil blive udført.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet har
økonomiske konsekvenser for de filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter de gældende
regler skal disse filialer af udenlandske kreditinstitutter beta-
le en afgift på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler, hvis der er etab-
leret et tilsynskollegium, som Finanstilsynet deltager i. Efter
det foreslåede skal filialer af udenlandske kreditinstitutter i
disse tilfælde, hvor der er etableret et tilsynskollegium, beta-
le en afgift på 50 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde,
hvor filialen er så stor, at den i henhold til § 308 i lov om
finansiel virksomhed ville være et SIFI i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhøjes
den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsva-
rende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget, hvorefter reglerne om koncernsolvens fremadret-
tet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men også for
grupper af forsikringsselskaber, der ikke nødvendigvis er
knyttet til hinanden i et koncernforhold, som dette begreb el-
lers forstås i lov om finansiel virksomhed, indebærer som
anført oven for en udvidelse af det gældende anvendelses-
område. Dermed kan yderligere enheder blive omfattet af
reglerne om koncernsolvens. Det anslås imidlertid, at det i
praksis kun vil være et meget begrænset antal yderligere en-
heder, der som følge af justeringen vil skulle opgøre koncer-
nsolvens og i øvrigt bl.a. udarbejde rapporter om solvens og
finansiel situation, og omkostningerne forbundet hermed an-
slås ligeledes at være begrænsede.
Den foreslåede præcisering af § 30 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indebærer en præcisering
af, at den indre værdi pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til
investorerne, er den indre værdi pr. andel, som allerede er
beregnet i medfør af § 29 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Forslaget vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Efter § 30 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. skal forvaltere af alternative investerings-
fonde sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde
regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens inve-
39
storer om den indre værdi pr. andel i overensstemmelse med
gældende ret og fondens fondsbestemmelser eller vedtægter.
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 66,6 timer til at
stille de nødvendige oplysninger til rådighed, og at en for-
valter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle an-
vende 100 timer til at stille de nødvendige oplysninger til rå-
dighed for at leve op til forpligtelsen. Med lovforslaget præ-
ciseres det, at den indre værdi pr. andel, der skal oplyses til
investorerne, er den allerede beregnede værdi, og at der så-
ledes ikke skal foretages nye beregninger. Forvalterens for-
pligtelse er således at stille den allerede beregnede indre
værdi pr. andel til rådighed for de alternative investerings-
fonde og sikre, at fondene oplyser denne til investorerne re-
gelmæssigt og mindst én gang årligt. På den baggrund an-
slås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anvende 5 timer til
at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Forslaget om at udvide undtagelsesbestemmelsen i § 63 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til
oplysningspligten for forvaltere af alternative investerings-
fonde over for investorerne, jf. § 62 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. §§ 62 og 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. regulerer, hvilke oplysninger en forvalter af
alternative investeringsfonde skal stille til rådighed for inve-
storerne forud for investeringer i fonden. § 62, stk. 1 og 2,
indeholder en oplistning af de relevante oplysninger, mens §
63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde i
nogle tilfælde kan undlade at offentliggøre oplysninger i
medfør af § 62. Det gælder i de tilfælde, hvor fonden er om-
fattet af en pligt til at offentligøre et prospekt og oplysnin-
gerne derfor allerede fremgår heraf. Kun de oplysninger,
som ikke allerede fremgår af prospektet, skal herefter oplys-
es efter § 62. Med lovforslaget foreslås undtagelsen i § 63
udvidet til også at omfatte oplysninger, som fremgår af lig-
nende dokumenter, som udleveres til investorerne. Dette vil
f.eks. være et privat placement memorandum (PPM).
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 139 timer, og at
en forvalter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle
anvende 210 timer til at stille de nødvendige oplysninger til
rådighed for at kunne leve op til oplysningsforpligtelsen i §
62. Det blev videre lagt til grund, at oplysningerne skulle gi-
ves 9 gange årligt. Efter den gældende undtagelsesbestem-
melse i § 63 skal forvalteren ikke offentliggøre oplysninger-
ne i medfør af § 62, såfremt den alternative investeringsfond
efter regler om prospekter skal offentliggøre et prospekt og
oplysningerne allerede fremgår heraf.
Med den foreslåede ændring af § 63 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter
heller ikke skal offentliggøre oplysninger i medfør af § 62,
stk. 1 og 2, såfremt disse allerede fremgår af et PPM eller
lignende dokument, der er udleveret til investorerne, forven-
tes tidsforbruget for forvalteren at blive formindsket væsent-
ligt. Det anslås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anven-
de 15 timer til at stille alle nødvendige oplysninger til rådig-
hed.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfø-
rer administrative omstillingsomkostninger for ca. 386.000
kr. samt løbende administrative lettelser for ca. 136 mio. kr.
I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lovforslaget i sig selv ikke vil medføre
konsekvenser på samfundsplan på over 10 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner (UCITS V-direktivet). Fristen for gennemførelse af di-
rektivet var den 18. marts 2016.
40
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) og sikrer
den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af
kontrolbesøg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF,
2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordnin-
gen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkredit-
direktivet).
Lovforslaget gennemfører en række ændringer med henblik
på at sikre, at den finansielle lovgivning er i overensstem-
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA)
retningslinjer EBA/GL/2015/22 af 21. december 2015 om
forsvarlige aflønningspolitikker. Artikel 74 og 75 i CRD IV
bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer om bl.a. en
forsvarlig aflønningspolitik, og EBA’s retningslinjer af 21.
december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker er ud-
stedt i medfør af denne bemyndigelse.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med
henblik på at sikre, at den finansielle lovgivning er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af
28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finan-
sielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af be-
stemmelserne om startkapital i artiklerne 28, 29 og 31 samt
om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i CRD IV for
så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvi-
dere medfører lovforslaget, at det fremadrettet alene er det
omkostningskrav, som følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, vil
med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkost-
ningskrav. Med lovforslaget gennemføres endvidere artikel
17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af bestemmelserne om koncernsolvens i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) (solvens II-direktivet).
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af både dele af CRD IV, UCITS V-direktivet, BRRD, gen-
nemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet, der med de
nedenfor beskrevne undtagelser ikke fastsætter strengere re-
gulering end direktivet foreskriver.
De foreslåede ændringer som følge af EBA’s retningslinjer
af 21. december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker
går ikke videre end dem, der er nødvendige for at bringe den
finansielle lovgivning i overensstemmelse med retningslin-
jerne.
Med lovforslagets § 2 foreslås der indført aflønningsregler i
lov om investeringsforeninger m.v. i forbindelse med imple-
menteringen af UCITS V-direktivet. Disse foreslåede regler
går videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet. Endvide-
re foreslås der i § 48 a samt § 48 c i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indført de danske særregler på aflønningsområ-
det, som er indført med den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
De foreslåede aflønningsregler går videre end påkrævet efter
EU-regulering som følge af de politiske aftaler på området.
Det følger af både den politiske aftale af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønning i den finansielle sektor og den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigti-
ge finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet (Bankpakke 6), at der skal gælde ens aflønningsreg-
ler for hele den finansielle sektor baseret på aflønningsreg-
lerne i CRD IV. Det følger endvidere heraf, at også de dan-
ske særregler på aflønningsområdet skal gælde for hele den
finansielle sektor.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
41
Lovforslaget ophæver endvidere dobbeltregulering på afløn-
ningsområdet for forsikringsselskaber som følge af artikel
258, stk. 1, litra l, og artikel 275 i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke
længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kreditin-
stitutter.
9. Høring
Et udkast til 1. del af lovforslaget har i perioden fra den 12.
juli 2016 til den 15. august 2016 været sendt i høring hos de
nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til 2. del af lovforslaget har i perioden fra den 26.
august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring
hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsor-
ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsad-
vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Uni-
on, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber kan føre til, at der vil komme flere an-
søgninger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab.
Det eventuelle øgede ressourceforbrug til behandlingen
heraf samt efterfølgende tilsyn afholdes inden for egen
ramme.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstil-
synet i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvur-
dering af nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterle-
velsen af de nye krav til disse nøglepersoner.
42
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn
med penge- og realkreditinstitutters samt visse fonds-
mæglerselskabers efterlevelse af aflønningsreglerne på
koncernniveau.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn
med investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse
af begrænsningerne for tildeling af variabel løn til med-
lemmer af ledelsen. Opgaverne forbundet hermed vurde-
res ikke at medføre behov for øgede ressourcer til Fi-
nanstilsynet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget om lempelse af
kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber indebærer
positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet,
da hovedparten af de dan-
ske fondsmæglerselskaber
vil blive omfattet af lavere
kapitalkrav.
Forslaget om præciseringen
af en forvalter af alternative
investeringsfondes pligt til
at sikre, at de alternative in-
vesteringsfonde oplyser in-
vestorerne om indre værdi
pr. andel, vurderes at have
positive økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive økonomiske konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstmini-
steren til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-
bufferkravet for konkrete institutter vil indebære økono-
miske konsekvenser i en periode for de institutter, over
for hvem bemyndigelsen udnyttes. Disse institutter vil
som følge heraf skulle opfylde et SIFI-bufferkrav fra ud-
pegningstidspunktet og ikke først som i medfør af de
gældende regler ved udgangen af året efter udpegnings-
tidspunktet.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet
har økonomiske konsekvenser for de filialer af uden-
landske kreditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter
de gældende regler skal disse filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter betale en afgift på 20 pct. af, hvad virksom-
heder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
betaler, hvis der er etableret et tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet deltager i. Efter det foreslåede skal filialer
af udenlandske kreditinstitutter i disse tilfælde, hvor der
er etableret et tilsynskollegium, betale en afgift på 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse
med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde, hvor filialen
er så stor, at den i henhold til § 308 ville være et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhø-
jes den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget hvorefter reglerne om koncernsolvens frem-
adrettet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men
også for grupper af forsikringsselskaber, der ikke nød-
vendigvis er knyttet til hinanden i et koncernforhold, in-
debærer som anført ovenfor en udvidelse af det gælden-
de anvendelsesområde. Dermed kan yderligere enheder
blive omfattet af reglerne om koncernsolvens. Det anslås
imidlertid, at det i praksis kun vil være et meget begræn-
set antal yderligere enheder, der som følge af justeringen
vil skulle opgøre koncernsolvens og i øvrigt udarbejde
rapporter om solvens og finansiel situation, og omkost-
ningerne forbundet hermed anslås ligeledes at være be-
grænsede.
43
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget om præciseringen
af en forvalters pligt til at
sikre, at de alternative inve-
steringsfonde oplyser inve-
storerne om indre værdi pr.
andel, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om, at SIFIer skal identificere nøglepersoner,
og at disse nøglepersoner bliver omfattet af reglerne om
hæderlighed og egnethed, indebærer administrative kon-
sekvenser for SIFIer.
Forslaget om krav til direktionens godkendelse af bevil-
linger mod og modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-
lepersoner forventes at medføre administrative konse-
kvenser for SIFIer.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder
for at udpege SIFIer vil indebære administrative konse-
kvenser i en periode for de institutter, der udpeges i
medfør heraf. Disse institutter vil som følge heraf blive
omfattet af de krav, der gælder for SIFI, før det tids-
punkt, hvor de ellers i medfør af de gældende regler ville
blive udpeget som SIFI og omfattet af SIFI-krav. De
særlige krav til SIFI indeholder bl.a. krav til god selska-
bsledelse.
Forslaget om indførelse af aflønningsregler for selvad-
ministrerende investeringsforeninger indebærer admini-
strative konsekvenser for disse virksomheder.
Forslaget om at indføre krav til aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder forventes at ville kunne indebære
administrative konsekvenser for de omfattede virksom-
heder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Administrative konse-
kvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Ligestillingsmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2014/91 af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
44
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirek-
tivet) og sikrer den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af kontrolbesøg i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv
2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Lovforslaget gennemfører derudover en række ændringer med henblik på at sikre, at
den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker af 21. decem-
ber 2015.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med henblik på at sikre, at den
finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014 om
håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne om startka-
pital i artiklerne 28, 29 og 31 samt om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i
CRD IV for så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvidere medfører
lovforslaget, at det fremadrettet alene er det omkostningskrav, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), der finder anven-
delse på fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
CRR, vil med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkostningskrav. Med
lovforslaget gennemføres endvidere artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne
om koncernsolvens i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138 af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II).
45
Dele af de foreslåede aflønningsregler, herunder aflønningsregler indført i forbindel-
se med implementeringen af UCITS V-direktivet, går videre end påkrævet efter EU-
regulering som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, som indebærer, at
der skal gælde ens aflønningsregler for hele den finansielle sektor baseret på afløn-
ningsreglerne i CRD IV, og som endvidere indebærer, at de danske særregler på af-
lønningsområdet også skal gælde for hele den finansielle sektor.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke di-
rekte en implementering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet
medlemsstaterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til
og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk. 5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra
den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kre-
ditinstitutter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver, hvilke be-
stemmelser i loven, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at §§ 77 a-77 d i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. §§
77 a-77 d angiver en række krav til variabel aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., angiver de bestemmelser i loven, som fin-
der anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
Med dette lovforslag foreslås det at ændre anvendelsesområ-
det for reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed,
således at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke længere er omfattet heraf, jf. pkt. 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Som følge heraf foreslås det, at henvisningen til aflønnings-
reglerne i §§ 77 a-77 d udgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., og i ste-
det indsættes i § 1, stk. 2, 2. pkt. Ændringen foreslås som
følge af, at forsikringsholdingvirksomheder med dette lov-
forslags § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, ikke længere er omfat-
tet af §§ 77 a-77 d. Den foreslåede ændring indebærer, at det
herefter vil fremgå af § 1, stk. 2, at §§ 77 a-77 d alene finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Dette er i
overensstemmelse med det med dette lovforslag foreslåede
anvendelsesområde for §§ 77 a-77 d.
Derudover foreslås en række ændringer af § 1, stk. 2, som
alene sikrer, at alle de bestemmelser, som finansielle hol-
dingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, også fremgår af § 1, stk. 2. Finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder bliver ikke underlagt nye
krav som følge af disse foreslåede ændringer.
De foretagne ændringer er hovedsageligt ændringer som føl-
ge af lov nr. 334 af 31. marts 2015, hvor begrebet blandet
holdingvirksomhed blev indført. Blandede holdingvirksom-
heder blev med nævnte lov underlagt visse regler i lov om
finansiel virksomhed, f.eks. kravet i § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed om at udarbejde en koncerngenopretnings-
plan i tilfælde, hvor den blandede holdingvirksomhed er
øverste modervirksomhed i Danmark for en koncern, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. § 1, stk. 2,
blev ikke opdateret med loven, og bestemmelsen reflekterer
derfor ikke i dag de krav, som blandede holdingvirksomhe-
der er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Der er såle-
des tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved
denne lov.
Der ændres ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der
finder anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirk-
somheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, angiver de bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, som finder anvendelse på filialer af udenlandske
virksomheder her i landet.
Finanstilsynet kan i medfør af § 352, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed indsamle prisoplysninger på boliglån fra
46
penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse med
henblik på at fremme gennemsigtigheden og priskonkurren-
cen på det finansielle marked.
Denne hjemmel til Finanstilsynet blev indsat i lov om finan-
siel virksomhed ved lov nr. 1563 af 15. december 2015. Fi-
nanstilsynet fik herved mulighed for at oprette og drive et
offentligt prissammenligningsværktøj for boliglån, sådan
som det blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale om
håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014. Pris-
portalens indhold er efterfølgende blevet fastlagt i ”Forståel-
se mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om etablering af en prisportal for boliglån” af 22.
december 2015.
Det er hensigten, at Finanstilsynet som opfølgning på disse
politiske aftaler inden udgangen af 2016 skal have etableret
en prisportal for boliglån, der rummer oplysninger om de
faktiske priser på boliglån, som banker og realkreditinstitut-
ter udbyder. Portalen skal give forbrugere, der ønsker at op-
tage boliglån, lettilgængelig og dækkende information om
priserne på de boliglån, der udbydes på det danske marked.
Prisoplysningerne i portalen vil blive tilvejebragt ved, at
penge- og realkreditinstitutter, der udbyder boliglån, løben-
de indberetter en række prisdata om ydede boliglån via Fi-
nanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssy-
stem. Disse data vil danne grundlag for de prisinformatio-
ner, der skal vises i prisportalen.
Da filialer af udenlandske kreditinstitutter også udbyder bo-
liglån på det danske marked, bør disse institutter også indbe-
rette prisoplysninger til Finanstilsynet, så prisportalen kan
give forbrugerne et fuldstændigt overblik over priserne på
boliglån i Danmark.
Med det foreslåede udvides bemyndigelsen til Finanstilsynet
i § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til også at om-
fatte filialer af kreditinstitutter, således at Finanstilsynet kan
indsamle prisoplysninger på boliglån fra filialer af uden-
landske kreditinstitutter og offentliggøre disse.
Til nr. 5 (Overskriften til § 1 a og § 1 a i lov om finansiel
virksomhed)
Efter § 1 a i lov om finansiel virksomhed finder §§ 38 og 39
vedrørende danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsforvalt-
ning, administration og markedsføring for specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. i henhold til bilag 6, nr. 2-6.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 2-6 udgik
som en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber
fremover alene kan administrere UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. er i dag alternative investeringsfonde
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
Det foreslås derfor, at den gældende § 1 a ophæves.
Overskriften til § 1 a i lov om finansiel virksomhed har føl-
gende ordlyd: »Særlige regler om anvendelsesområdet for
investeringsforvaltningsselskaber«.
Overskriften relaterer sig alene til § 1 a, der med dette lov-
forslag, foreslås ophævet, hvorfor overskriften som følge
heraf også foreslås ophævet.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvenskrav. Det frem-
går af bestemmelsen, at solvenskrav skal forstås i overens-
stemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 45, bliver § 125, stk. 8, til §
125, stk. 3. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 5, stk. 6, nr. 1, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvensbehov. Det
fremgår af bestemmelsen, at solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og
4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5-7, ophæves. Det foreslås
som følge heraf at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 2, til
§ 125, stk. 1 og 4-7, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8 (§ 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapirhand-
lere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller in-
vesteringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber.
47
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke kapitalkrav der stilles ved etablering af et
fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gælder alene for fonds-
mæglerselskaber. Såfremt et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et investeringsforvaltningsselskab også er værdipa-
pirhandler i medfør af § 9, stk. 1, gælder startkapitalkravene
for de respektive typer af finansielle virksomheder.
Ifølge den nuværende bestemmelse skal et selskab, der sø-
ger om tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktieka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, så-
fremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et re-
guleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral. Et selskab skal endvidere have en aktiekapital, der ud-
gør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, hvis selskabet
ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteterne forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
drift af multilaterale handelsfaciliteter, opbevaring og for-
valtning for investorers regning, herunder depotvirksomhed
m.v. og kredit- eller långivning til en investor.
Andre selskaber, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab, skal efter § 9, stk. 8, have en aktiekapital, der udgør
et beløb svarende til mindst 0,3 mio. euro.
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene i § 9, stk. 8, så de
svarer til EU-lovgivningens minimumskrav, og i den forbin-
delse foreslås bestemmelsen nyaffattet.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
for selskaber, der søger om tilladelse til at udføre én eller
flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 7, 8 og 9, skal være på 730.000 euro. Det foreslås således
at sænke det eksisterende kapitalkrav til EU-lovgivningens
minimumskrav, jf. niveauet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV). Efter den gældende § 9, stk. 8, er kapitalkravet for sel-
skaber, der søger om tilladelse til at udføre en eller flere af
de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, nævnte aktiviteter på 1
mio. euro. Kapitalkravet er på 300.000 euro for selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 7, dvs. placering af finansielle instrumenter
uden fast forpligtelse.
Det foreslås, at aktiviteten ”placering af finansielle instru-
menter uden fast forpligtelse” skal medføre et krav til start-
kapitalen på mindst 730.000 euro. Baggrunden herfor er di-
rektivnær implementering af CRD IV. I henhold til artikel
28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er
omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-
nimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investe-
ringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for
investors regning af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter for investorers regning og/eller (iii) forvaltning af in-
dividuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle in-
strumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed.
Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-
gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro.
Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten place-
ring af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse, er ikke
omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber
omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV, om en start-
kapital på 730.000 euro.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er selskaber, der ønsker tilla-
delse til den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte aktivitet, un-
derlagt det højeste krav til aktiekapitalen på 1 mio. euro.
Aktiviteten nævnt i bilag 4, afsnit B, nr. 2, er kredit- eller
långivning til en investor, således at denne kan udføre en
transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lå-
net, deltager i transaktionen. Det foreslås, at denne aktivitet
fremadrettet i overensstemmelse med CRD IV ikke kræver
det højeste kapitalkrav, medmindre selskabet tillige ønsker
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9.
Herudover foreslås det, at det ikke i sig selv medfører et
særligt krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaber, som
ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipa-
pircentral eller en clearingcentral. Baggrunden herfor er, at
sådanne selskaber vil skulle have tilladelse til handel for
egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel
virksomhed, og vil som følge heraf blive omfattet af det hø-
jeste kapitalkrav på 730.000 euro. Det gældende krav til
startkapitalen for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, er et nationalt krav, som ikke kommer fra CRD IV.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 8, 2. pkt., at selskaber, der
søger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og
som ønsker tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal
have en startkapital på mindst 125.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføl-
jepleje og investeringsrådgivning. Størrelsen på startkapita-
len for selskaber med tilladelse til at udøve de nævnte akti-
viteter gennemfører artikel 29, stk. 1, i CRD IV.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er det alene de tilladte aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, som
48
er afgørende for størrelsen af kapitalkravet, og dermed ikke
om et selskab ønsker at opbevare kunders midler eller vær-
dipapirer.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., at selskaber, der sø-
ger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning. De aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, udgør modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning,
Således foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 1, at selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre én eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, for
det første kan vælge at have en startkapital, der udgør et be-
løb svarende til mindst 50.000 euro.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2, at disse sel-
skaber for det andet kan vælge at tegne en erhvervsansvars-
forsikring, som dækker hele Den Europæiske Union, eller at
opnå anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som føl-
ge af pligtforsømmelse. Dækningen skal i begge tilfælde
være på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og
samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 3, at disse sel-
skaber for det tredje kan vælge at have en kombination af
startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som gi-
ver en dækning, der svarer til de to første muligheder. Den
valgte dækning skal ikke alene være til stede på det tids-
punkt, tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men også
fremover. Selskabet har dog mulighed for at ændre dæk-
ningstype således, at et selskab, der eksempelvist starter
med at opfylde kravet om at have en startkapital på 50.000
euro, senere kan ændre dækning til i stedet at have eksem-
pelvis en erhvervsansvarsforsikring. Kravet til startkapital
og/eller en erhvervsansvarsforsikring er i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 1, i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker en meget begrænset tilla-
delse i form af tilladelse til aktiviteterne modtagelse og for-
midling af ordrer og/eller investeringsrådgivning kan der-
med undgå at skulle opgøre samt overholde et krav til kapi-
talgrundlaget, såfremt de vælger erhvervsansvarsforsikrin-
gen eller anden tilsvarende garanti omfattet af § 9, stk. 8, 3.
pkt., nr. 2. Dog skal det bemærkes, at samtlige fondsmæg-
lerselskaber er omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, om at finansielle virksomheder skal væ-
re aktieselskaber. Dette indebærer, at selskabslovens kapital-
krav til selskabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagtta-
ges og er særskilt gældende uanset ændring af kravene til
selskabets kapitalgrundlag i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås desuden at ændre kravet til fondsmæglerselska-
bers startkapital, således at dette ikke længere er et krav til
aktiekapitalen, men i stedet bliver et krav til startkapital.
Med startkapital forstås i denne henseende et krav til kapi-
talgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunktet. Som anført
ovenfor skal startkapitalen ikke alene være til stede på det
tidspunkt, hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men
også herefter. Dermed opnås en mere direktivnær gennem-
førelse af CRD IV, idet direktivet også anvender begrebet
startkapital. Dog skal selskabslovens krav til selskabskapital
særskilt iagttages som anført ovenfor.
I det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse
til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskel-
lige startkapitalkrav, der er det det højeste kapitalkrav, som
finder anvendelse.
Konsekvenserne ved dette forslag er, at der er flere selska-
ber, der får mulighed for at ansøge om tilladelse som fonds-
mæglerselskab, idet kravene til startkapital sænkes og i visse
tilfælde kan erstattes af en erhvervsansvarsforsikring eller
lignende garanti.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Iføl-
ge den nuværende § 9, stk. 8, skal et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktiekapital, der
udgør et beløb svarende til 300.000 euro eller 1 mio. euro
afhængig af selskabets aktiviteter. Efter den gældende § 9,
stk. 8, er det alene de tilladte aktiviteter i bilag 4, afsnit A,
til lov om finansiel virksomhed, som er afgørende for stør-
relsen af kapitalkravet, og dermed ikke om et selskab ønsker
at opbevare kunders midler eller værdipapirer. Endvidere er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at erstatte
kravet helt eller delvist med en erhvervsansvarsforsikring.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 11, der indeholder krav
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af den foreslå-
ede § 9, stk. 8, 3. pkt., én gang om året skal indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer. Den foreslåede § 9,
stk. 8, 3. pkt., fastslår, at et selskab, der søger om tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette indebærer krav om en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 50.000 euro og/eller en erhvervs-
ansvarsforsikring. Såfremt selskabet opbevarer kunders mid-
ler eller værdipapirer, er startkapitalkravet mindst 125.000
49
euro eller 730.000 euro afhængig af selskabets aktiviteter.
Som følge heraf bliver det i modsætning til gældende ret
fremadrettet afgørende for størrelsen af et selskabs kapital-
krav, hvorvidt et selskab opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Som følge heraf skal de omfattede selskaber
én gang om året erklære, at selskabet ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer. Den indsendte erklæring skal
være underskrevet af selskabet bestyrelse og direktion.
Endvidere foreslås det med det forslåede stk. 11, at fonds-
mæglerselskaber, der har valgt at have en erhvervsansvars-
forsikring, én gang årligt skal indsende erklæring om, at
virksomhedens erhvervsansvarsforsikring opfylder betingel-
serne i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk-
tion. Finanstilsynet vil derved kunne påse, at kravet om en
ansvarsforsikring eller lignende dækning er opfyldt.
Forslaget gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet,
der fastslår en pligt for landene inden for Den Europæiske
Union til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber løbende
opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivningen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 12, som bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at udstede nærmere regler om den i stk. 8, 3.
pkt., nævnte erhvervsansvarsforsikring. Bemyndigelsen kan
udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere
regler om erhvervsansvarsforsikringen. Dette omfatter nær-
mere regler om bl.a. erhvervsansvarsforsikringens sammen-
sætning og dækning, herunder dækning ved et fondsmægler-
selskabs ophør.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 7, hvorefter et pen-
geinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse endvidere be-
tinges af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens be-
styrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Ændringen medfører, at meddelelse af tilladelse til et penge-
institut eller et realkreditinstitut, udover de i stk. 1 anførte
betingelser, vil være betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion på tilladelsestidspunktet opfyl-
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder
det kollektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse gennemfører
artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed indeholder et generelt
krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-
tage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledel-
sesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende
har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direk-
tør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet. § 64
a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24, i L 133 som fremsat den 7. fe-
bruar 2014.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger besty-
relsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. § 70, stk. 4, blev indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 28, i L 133 som fremsat den 7. februar
2014.
Den foreslåede ændring indebærer som beskrevet oven for,
at § 64 a og § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal
være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Hidtil har disse virk-
somheder skulle opfylde kravene fra det tidspunkt, hvor de
blev meddelt tilladelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at Finanstilsynet
fremover skal vurdere, om medlemmerne af ansøgerens be-
styrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af til-
strækkelig tid i § 64 a, og om bestyrelsen opfylder det kol-
lektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, når et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut ansøger om tilladelse til at drive den
pågældende virksomhed.
§ 64 a og § 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. § 64 a gennemfø-
rer artikel 91, stk. 2, i CRD IV, og § 70, stk. 4, gennemfører
artikel 91, stk. 7, i CRD V. Det fremgår af tilladelsesbestem-
melsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at det er en betingelse
for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kre-
ditinstitut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kra-
vene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til
artikel 91, stk. 2 og 7, hvoraf følger kravet om, at ledelses-
medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid, og det kollektive
kompetencekrav for bestyrelsen.
50
Den foreslåede ændring implementerer således artikel 13,
stk. 1, jf. 91, stk. 1, i CRD IV.
Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at
medlemmerne af en ansøgers bestyrelse eller direktion ikke
kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som di-
rektør eller bestyrelsesmedlem, eller at medlemmerne af en
ansøgers bestyrelse ikke har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens
forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Fi-
nanstilsynet afslå virksomhedens anmodning om tilladelse.
Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kan indbringes for
domstolene af virksomheden.
Til nr. 11 (§ 30, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Efter § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan
en filial af et udenlandsk administrationsselskab, jf. § 5, stk.
1, nr. 5, administrere investeringsinstitutter og andre kollek-
tive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Filialer af ad-
ministrationsselskaber kan herefter alene administrere
UCITS, og forslaget er en følge heraf.
Det foreslås derfor, at § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS, og
investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsfore-
tagender er alternative investeringsfonde omfattet af i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.
Til nr. 12 (§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Det følger af § 30, stk. 6, 2. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, skal Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente
myndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er god-
kendt efter UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EU af 8 af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)), en beskrivelse af omfanget af selskabets tilla-
delse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin-
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere samt en
beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer
for behandling af klager fra investorer.
§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet stadig i de tilfælde, hvor en filial af et udenlandsk
administrationsselskab ønsker at tilbyde administration i
Danmark, som hidtil skal modtage det i § 30, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed angivne materiale fra hjemlandets
kompetente myndigheder.
Til nr. 13 (§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvornår uden-
landske virksomheder kan yde tjenesteydelser i Danmark.
Det følger af § 31, stk. 1, 5. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, efter den gældende § 30, stk. 6, 2. pkt., skal Finans-
tilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed modtage en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter
selskabet har tilladelse til at administrere samt en beskrivel-
se af selskabets risikostyringsproces og procedurer for be-
handling af klager fra investorer.
§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til lovens bilag 6, nr. 7.
51
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet i de tilfælde, hvor et udenlandsk administrationssel-
skab ønsker at tilbyde administration i Danmark som hidtil
skal modtage det i § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed angivne materiale fra hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Til nr. 14 (§ 31, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan et
administrationsselskab som grænseoverskridende tjeneste-
ydelse administrere investeringsinstitutter og andre kollekti-
ve investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Administrati-
onsselskaber kan herefter alene som grænseoverskridende
tjenesteydelse administrere UCITS, og forslaget er en følge
heraf.
Det foreslås derfor, at § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS.
Til nr. 15 (§ 71, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed have effektive former for
virksomhedsstyring. Virksomhederne har i medfør af § 71,
stk. 1, nr. 9, pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
Med dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det at flytte virk-
somhedernes pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik fra
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til § 77 d,
stk. 1. Dette foreslås med henblik på at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder kravet om
udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. § 71 i lov om finan-
siel virksomhed gælder for alle finansielle virksomheder,
hvorimod det foreslåede § 77 d, stk. 1, kun finder anvendel-
se på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger om udsondring af aflønningsregler for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer til selve be-
stemmelsen om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. De
specielle bemærkninger til det foreslåede § 77 d, stk. 1, op-
dateres dog på baggrund af praksis og Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer om forsvarlige lønpo-
litikker af 21. december 2015. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 30.
Da kravet om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder foreslås indført i § 77 d, stk. 1, jf. § 1, nr. 30, i
dette lovforslag, foreslås det, at § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Til nr. 16 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-
svarshavende aktuar må formode, at den finansielle virk-
somhed ikke opfylder kapitalkravet efter bl.a. § 125, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 75, stk. 3, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17 (§ 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer for
kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 77,
52
stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 77 er at hindre
konflikter mellem den finansielle virksomheds interesser og
egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-
onsforbuddet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 77, stk. 5, der in-
debærer, at de oplysninger, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra virk-
somhedens eksterne revisor skal fortsat være indeholdt i re-
visionsprotokollen, hvis der føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for § 77 a, stk. 1,
så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings-
selskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder. Ved den foreslåede ændring udgår forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen
af virksomheder, som omfattes af bestemmelsen. Der er tale
om en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25
og 32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed. Der er ikke yderligere ændringer til bestemmel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
et instrumentkrav til finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingsvirksomheders
variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
Som konsekvens af, at det foreslås at ændre anvendelsesom-
rådet for § 77 a i lov om finansiel virksomhed, således at be-
stemmelserne ikke længere finder anvendelse på forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 19, foreslås det at ophæve det særlige krav i §
77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., om, at mindst 50 pct. af variable
løndele skal bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
Endvidere implementerer forslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V-direktivet) artikel 14 b, stk. 1, litra m, om instru-
mentkrav for investeringsforvaltningsselskaber. § 77 a, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag in-
strumentkrav for investeringsforvaltningsselskaber, som er
indført på baggrund af den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Instrumentkravet for investeringsforvaltningsselskaber i §
53
77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed er oprinde-
ligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1125 af
23. september 2011 (lovforslag L 49 af 9. november 2010, §
1, nr. 24). Instrumentkravet præciseres på baggrund af im-
plementeringen af CRD IV i lov nr. 183 af 18. februar 2015
(lovforslag L 133 af 7. februar 2014, § 1, nr. 38), således at
kategorierne af instrumenter svarer til CRD IV’s oprems-
ning.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.,
som indebærer, at investeringsforvaltningsselskabet med
forbehold for dets retlige struktur, dets fondsregler og ved-
tægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. af en variabel løndel
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væsentli-
ge risikotagere på beregningstidspunktet skal bestå af ande-
le, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i
de forvaltede danske UCITS eller investeringsforvaltnings-
selskabet. Det eksisterende instrumentkrav for investerings-
forvaltningsselskaber tilpasses hermed i henhold til UCITS
V-direktivet til selskabernes struktur, og forslaget har til for-
mål at lette selskabernes muligheder for at udstede instru-
menter som variabel løn.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller én eller en
del af de forvaltede UCITS (dvs. kun kan påvirke risikopro-
filen for én eller en del af de forvaltede UCITS), udstedes
der kun kapitalandele og instrumenter m.v. i investeringsfor-
valtningsselskabet eller i den eller de UCITS, som den på-
gældende er udpeget som væsentlig risikotager i forhold til.
Hvis et investeringsforvaltningsselskab f.eks. forvalter
UCITS x, y og z, og den ansatte kun er væsentlig risikotager
i forhold til både UCITS x og UCITS y, udstedes halvdelen
af de krævede kapitalandele og instrumenter m.v. i hver af
de pågældende UCITS. Andelen af kapitalandele og instru-
menter m.v. fordeles således forholdsmæssigt i de UCITS,
som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til,
for herved at minimere den ansattes incitament til at påtage
sig overdrevne risici på vegne af de pågældende UCITS, jf.
ESMA’s retningslinjer af 31. marts 2016 om forsvarlige løn-
politikker i henhold til UCITS V-direktivet og FAIF-direkti-
vet, retningslinjenummer 135.
Har en ansat i investeringsforvaltningsselskabet kun væsent-
lig indflydelse på en UCITS risikoprofil (og hermed identifi-
ceret som væsentlig risikotager i forhold til den UCITS), bør
investeringsforvaltningsselskabet overveje, om den ansattes
økonomiske interesse for den pågældende UCITS er så stor,
at den ansattes kapitalandel eller instrumentandel bør være
udstedt i andre UCITS eller i investeringsforvaltningsselska-
bet. Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning
for så vidt angår den UCITS, hvor den ansatte er væsentlig
risikotager.
UCITS V-direktivet angiver ikke en nærmere definition af
instrumenter knyttet til kapitalandele.
Ved instrumenter knyttet til kapitalandele må forstås f.eks.
aktiebaserede instrumenter, som fantom-aktier, der baserer
sig på markedsværdien af aktierne i investeringsforvalt-
ningsselskabet og i de forvaltede UCITS uden at udgøre en
egentlig aktie med en tilhørende ejerandel i investeringsfor-
valtningsselskabet, samt andre instrumenter, der på tilsva-
rende vis baserer sig på værdien af kapitalandele i investe-
ringsforvaltningsselskabet uden at udgøre en egentlig aktie
med en tilhørende ejerandel i investeringsforvaltningssel-
skabet. Begrebet omfatter eksempelvis aktieoptioner og op-
tioner vedrørende andre kapitalandele end aktier.
Det bemærkes, at aflønning med optioner for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen er begrænset til at
udgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension, jf. § 77 a, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler de forvaltede
UCITS værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorbe-
ringskapacitet, der er sammenlignelig med andele, kapita-
landele og instrumenter baseret på værdien af kapitalandele.
Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansæt-
telse fra en tredjepart, er det afgørende, at denne tredjepart
er uvildig og uafhængig.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., skal opfyldes på tids-
punktet for beregningen af den variable løndel (beregnings-
tidspunktet). Ved beregningstidspunktet forstås det tids-
punkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i hen-
hold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af
den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem inve-
steringsforvaltningsselskabet og den pågældende modtager
(ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v.
skal værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og in-
strumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesmeto-
der.
I 5. pkt. foreslås det på baggrund af artikel 14 b, stk. 1, litra
m, i UCITS V-direktivet, at minimumskravet om, at mindst
50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og in-
strumenter m.v., ikke finder anvendelse, hvis forvaltningen
af UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede porteføl-
je, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. En
væsentlig del af den variable løn skal således stadig bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del
udgør i disse situationer ikke nødvendigvis 50 pct. Det må
vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en
væsentlig del. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en an-
del af den forvaltede portefølje, der udgøres af UCITS. Hvis
forvaltning af UCITS udgør mindre end 50 pct. af en inve-
54
steringsforvalters balance, og investeringsforvalteren samti-
dig har tilladelse som forvalter af alternative investerings-
fonde, vil investeringsforvaltningsselskabet være omfattet af
aflønningsreglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., såfremt forvaltning af AIF’er udgør en
større del af balancen end forvaltning af UCITS. Herudover
kan forvalteren have tilladelse til skønsmæssig portefølje-
pleje.
Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn lægge vægt på
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktivet om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (2013/232) og ”Guidelines on sound remunerati-
on policies under the UCITS Directive and AIFMD”
(2016/411).
Til nr. 20 og 21 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, og § 77 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre anssatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets §
1, nr. 18, foreslås det, at alle henvisninger i § 77 a, der ude-
lukkende relaterer sig til forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, ophæves eller udgår.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til kravet til
minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber i
§ 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i § 126 c, stk. 1-4, og solvenskapitalkravet for
forsikringskoncerner i § 175 b, stk. 1, 3 og 4, udgår af stk. 1,
nr. 6. Tilsvarende udgår henvisningen til § 248, stk. 1, af
stk. 1, nr. 7, da denne bestemmelse vedrører genoprettelse af
forsikringsselskaber.
Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datter-
selskab, er omfattet af aflønningsreglerne i Solvens II-for-
ordningen og vil ligeledes blive omfattet af aflønningsbe-
kendtgørelsen for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som vil supplere aflønningsreglerne i
Solvens II-forordningen. Aflønningsbekendtgørelsen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
ligeledes omfatte gruppe-2 forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder, som ikke har et gruppe 1-forsik-
ringsselskab som datterselskab. Der vil dels blive indført af-
lønningsregler i henhold til de politiske aftaler om afløn-
ning, og for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder vil der blive indført afløn-
ningsregler i bekendtgørelsen, som er sammenlignelige med
aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen.
Til nr. 22 (§77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor en del af den faste løn til bestyrelsen og direk-
tionen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingsvirksomheder der må bestå
af aktieoptioner.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor den variable løndel må være til bestyrelsen og
direktionen i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følger af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til den variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, i finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmelser-
ne, så det fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse på
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Ved de foreslåede ændringer udgår for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder af op-
remsningen af virksomheder, som omfattes af bestemmel-
serne. Der er tale om ændringer som følge af forslagets § 1,
nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikringsselskaber
og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
55
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 7-9. i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsæt-
telse af henholdsvis de faste og variable løndele.
§ 77 a, stk. 8, indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om de i § 77 a, stk. 1-7, nævn-
te forhold om aflønning. Bestemmelsen indeholder en be-
myndigelse til fastsættelse af regler om aflønning i finansiel-
le virksomheder for bestyrelse og ansatte. Bekendtgørelse
nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder m.fl.
er udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.
§ 77 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Udsondring af forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder fra §§ 77 a - 77 d i lov om finansiel virksom-
hed har givet anledning til at justere generelt i aflønnings-
reglernes struktur. Bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder indeholder i forvejen en
række krav til lønpolitikken, og indholdet af § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed hører emnemæssigt sammen
med denne del af bekendtgørelsen.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på indførelse af
tilsvarende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder m.v.
Som konsekvens af udsondringen af aflønningsreglerne for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles hjemmelsbestemmelserne i de foreslåede §§ 77 i og
77 h, idet der skal laves særskilte hjemmelsbestemmelser
dels for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheder og dels for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. Det foreslås på den baggrund at slette
hjemmelsbestemmelserne i § 77 a, stk. 8-9. Bemyndigelsen
til at udstede aflønningsregler for finansielle virksomheder
vil blive tildelt erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 25 (§ 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed regulerer ned-
sættelse af et aflønningsudvalg i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følge af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke
yderligere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 77 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 2, regulerer nedsættelsen af aflønningsudvalg i
koncerner.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at henvisningen til forsikringsholdingvirksom-
heder udgår. Der er tale om ændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke yderli-
gere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 77 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 77 c, stk. 3, 2. pkt, at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden
og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikosty-
ring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpas-
ning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 77 c, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollekti-
ve kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at for-
56
manden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have
den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder et ge-
nerelt krav om, at bestyrelsen skal besidde tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en im-
plementering af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV), som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. de-
cember 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der i dag krav om, at aflønningsudvalget skal sammensættes
således, at medlemmerne hver især er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhe-
dens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9,
og §§ 77 a og 77 b. Forslaget har ikke til formål at stille
yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompe-
tencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af af-
lønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne
kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage ud-
valgets opgaver.
Medlemmerne af aflønningsudvalget skal være bestyrelses-
medlemmer, og forslaget har ikke til formål at stille yderli-
gere krav til bestyrelsens kollektive kompetencer end dem,
som allerede følger af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Forslaget er således en præcisering af, at også af-
lønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det
gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter §
70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås herudover at ændre henvisningerne i sidste led i
bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at pligten til at udarbejde en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring, foreslås flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed til § 77 d, stk. 1, i samme lov. Dette sker
som led i forslaget om at undtage forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38, ve-
drørende den foreslåede § 77 i og tilhørende bemærkninger.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. De foreslåede ændringer af § 77 c ændrer ik-
ke herpå.
Til nr. 28 (§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed regulerer afløn-
ningsudvalgets overordnede opgaver. Det følger af bestem-
melsen, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutning herom, som kan ha-
ve indflydelse på virksomhedens risikostyring. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at udvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det forbered-
ende arbejde skal varetage virksomhedens langsigtede inte-
resser og offentlighedens interesser.
§ 77 c, stk. 4, foreslås nyaffattet.
Efter det foreslåede § 77 c, stk. 4, skal aflønningsudvalget
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutnin-
ger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række op-
gaver.
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning
af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vur-
dere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af løn-
politikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for
generalforsamlingen om virksomhedens aflønningspolitik
og praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virk-
somhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning
af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens afløn-
ningsstruktur samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virk-
somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
57
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forret-
ningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens
medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
77 a, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal endvidere kontrollere udvalgte eva-
lueringer foretaget af direktionen for at teste, om betingel-
serne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrol-
funktioner og andre relevante funktioner inddrages i det om-
fang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i
nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødvendigt, søge ekstern
rådgivning.
Med forslaget til § 77 c, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for virksomhedens aflønningspolitik og praksis, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
§ 77 c, stk. 4, er implementering af artikel 95, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af di-
rektiv 2006/48/EF (CRD IV), og forslaget er blot en beskri-
velse af opgaver, som udvalget allerede varetager i praksis,
og som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til arti-
kel 74(3) og 75(2) i CRD IV og CRR artikel 450, kapitel 4,
afsnit I, underafsnit 2.4.2 og 2.4.3, retningslinjenummer
50-52 og 53c.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for virksom-
heden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet
billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede
bestemmelses nr. 1-6.
Det er med det foreslåede stk. 1 aflønningsudvalgets opgave
at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitik-
ken og andre beslutninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder regle-
rne om aflønning i lov om finansiel virksomhed og bekendt-
gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger, som forventes udstedt i medfør af den fore-
slåede § 77 h, stk. 3. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag
på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af si-
ne opgaver efter stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og
informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for
så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revi-
sion af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Afløn-
ningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data
fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings-
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud-
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud-
valg, f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, så-
fremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformnin-
gen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af virksomhedens lønpolitik. I rådgivningen
skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter det
foreslåede § 77 d, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligeledes
bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud-
valget have de fornødne ressourcer, som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som virksomheden befin-
der sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr.
1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og
opdateret på baggrund heraf, og i det omfang, at det er nød-
vendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitik-
ken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhedens lønpolitik
ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktio-
nen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til
direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken
opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpoli-
tikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelæg-
ger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om virksomhedens lønpolitik og praksis, som forelægges for
virksomhedens generalforsamling til orientering og godken-
delse, er tilstrækkelige.
58
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil
sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i
virksomheden.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpo-
litik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 77 a, stk. 1, nr. 3,
litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan
tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til virksomhedens
overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om virksomhe-
dens interne processer og systemer er tilstrækkelige og tager
højde for virksomhedens risici, navnlig risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i denne
forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsen-
heder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrække-
lige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direk-
tionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres kor-
rekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne
indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for f.eks.
indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i
medfør af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpo-
litik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Virksomhedens interne proces-
ser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i virksomheden.
Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sik-
re, at virksomhedens lønpolitik og praksis er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og lang-
sigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at virksomheden skal fastlægge ramme-
rne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlæg-
ge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhe-
dens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overens-
stemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsæt-
ninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vur-
dere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til af-
lønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for afløn-
ning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhe-
dens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er for-
bundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er
elementer i virksomhedens lønpolitik og praksis, der kan
stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i
denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed,
som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne
til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere virksomhedens
og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhe-
dens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå virksomhedens og for-
retningsenhedernes samlede årlige resultater på et overord-
net niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gen-
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Efter nr.
5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har lavet eva-
lueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af variabel løn til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Udvalget skal således kontrollere, at direk-
tionen har lavet evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Udvalget skal endvidere lave en stik-
prøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktio-
nen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen
bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de eva-
lueringer, som har medført de største nedjusteringer eller
uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunk-
tet beregnede variable løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 c, stk. 4, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
59
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 c, stk. 4, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab og en finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
virksomhed, vil pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-
mæglerselskabet og den finansielle holdingvirksomhed kun-
ne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 29 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig-
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, samt
offentlighedens interesse.
Det foreslås i § 77 c, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigte-
de interesser, herunder også i forhold til investorer, samt of-
fentlighedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn-
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk-
somheds aflønning kan medføre på længere sigt. Hvad der
skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurde-
ring i forhold til f.eks. den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse
med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonuspro-
grammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nød-
vendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at
kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige eksperti-
se om aflønning inden for den finansielle sektor.
Udvalget kan f.eks. også komme med anbefalinger til besty-
relsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønnin-
gen til den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og
den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret
på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefa-
lingerne skal iagttage kravene i bekendtgørelse nr. 818 af
27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om
aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder om af-
lønning af ansatte i særlige funktioner, i det omfang at dette
er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, tilføjes en
beskrivelse af aflønningsudvalgets opgaver i § 77 c, stk. 4,
foreslås det at flytte den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3.
pkt., til et nyt stk. 5.
Den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres såle-
des uændret for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder i det foreslåede § 77 c, stk. 5.
Der er ikke yderligere ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
har pligt til at udarbejde en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af artikel 258, stk. 1, litra l, i Kommissionens de-
legerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II), at forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe
1-forsikringsselskab som datterselskab, skal vedtage en
skriftlig aflønningspolitik. Det følger endvidere af artikel
275, stk. 1, litra b, i solvens II-forordningen, at aflønnings-
politikken skal fremme god og effektiv risikostyring og ikke
tilskynde til risikotagning, som overstiger selskabets risiko-
tolerancegrænser. Da solvens II-forordningen således stiller
krav om udarbejdelse af en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, er
det nødvendigt at undtage forsikringsselskaber og forsik-
60
ringsholdingvirksomheder fra pligten til udarbejdelse af en
lønpolitik i medfør af § 71, stk. 1, nr. 9.
Da de øvrige bestemmelser i § 71, stk. 1, fortsat skal gælde
for de øvrige finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, foreslås det, at flytte pligten til udarbej-
delse af lønpolitikken til § 77 d, som et nyt stk. 1, der finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder, jf. også dette lovforslags §
1, nr. 15, hvorefter det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres således uændret
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder i det foreslåede § 77 d, stk. 1.
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende han-
delsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med af-
lønningspolitikker (CRD III), bilag V, pkt. 23, litra e, som er
videreført i artikel 92, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV). Implementeringen videreføres i den foreslåede §
77 d, stk. 1.
Bemærkninger til § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres i disse be-
mærkninger, som opdateres på baggrund af praksis og
EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige
aflønningspolitikker.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
foreslås det, at reguleringen af forsikringsselskabers og for-
sikringsholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, di-
rektion og væsentlige risikotagere fremadrettet sker i be-
kendtgørelsesform for så vidt angår forhold, der ikke er di-
rekte reguleret i solvens II-forordningen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 77 d fremover alene
regulerer aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, jf. de foreslåede ændringer
til § 77 d i dette lovforslags § 1, nr. 30-33.
Da aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed ophæ-
ves for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder, er det nødvendigt at lave en særskilt hjemmel til fast-
sættelse af aflønningsreglerne på bekendtgørelsesniveau for
disse selskaber. Dette nødvendiggør ophævelse af § 77 a,
stk. 8-9, samt § 77 d, stk. 4, idet bestemmelserne regulerer
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der inklusive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder. For at bevare hjemlen til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder indsættes ligeledes en særskilt hjem-
mel for disse virksomheder.
Der indsættes som en ny § 77 i, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for forsikringsselskabers og for-
sikringholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, direk-
tion og væsentlige risikotagere.
Der indsættes ligeledes som ny § 77 h, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler for finansielle virksomhe-
ders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af besty-
relse, direktion og væsentlige risikotagere.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler om aflønning for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles, således at det konsekvent er erhvervs- og vækstmi-
nisteren, som har den samlede bemyndigelse til at udstede
regler om aflønning for den finansielle sektor. Der tilsigtes
ikke materielle ændringer til de gældende hjemmelsbestem-
melser i § 77 a, stk. 8-9, og § 77 d, stk. 4.
§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophæ-
vet med dette lovforslags § 1, nr. 35. § 77 f, stk. 2, fastsætter
en pligt for penge- og realkreditinstitutter til at sikre, at løn-
politikken ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid
med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overens-
stemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser. Den foreslåede ophævelse
af § 77 f, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35, skyldes, at
pligten allerede følger af den gældende § 71, nr. 9, der vide-
reføres i den foreslåede § 77 d, stk. 1. Bemærkningerne til
den foreslåede § 77 d, stk. 1, opdateres på baggrund heraf. §
77 f, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af di-
rektiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), artikel 7, stk. 3. Efter op-
hævelsen af § 77 f, stk. 2, med dette lovforslags § 1, nr. 35,
er artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet fortsat implemen-
teret i den foreslåede § 77 d, stk. 1.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens aflønning
af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset virksomhe-
dens forhold og understøtte virksomhedens risikostyring.
Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke stride mod virk-
somhedens risikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke
61
overordnede mål virksomheden ønsker at opnå med sin af-
lønningsstruktur. Virksomheden bør i forbindelse med fast-
læggelsen af lønpolitikken overveje, om virksomhedens af-
lønningsstruktur i praksis kan give anledning til uhensigts-
mæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 77
a-77 f i lov om finansiel virksomhed samt § 77 g om krav til
aflønning i koncernforbundne virksomheder, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38, i det omfang det er rele-
vant. En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation samt omfanget og kompleksiteten af virksom-
hedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik for et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) være mere omfatten-
de og detaljeret end en lønpolitik for et gruppe 3-pengeinsti-
tut. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi-
ver, værdien af virksomhedens risikovægtede aktiver, sum-
men af store engagementer, kapitaldækning samt antallet af
ansatte. Ved vurdering af virksomhedens organisation kan
der bl.a. lægges vægt på virksomhedens organisering af pas-
sende risikostyringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af finansiel virksomhed samt kom-
pleksiteten og karakteren af virksomhedens forretningsmo-
del, produkter, distributionskanaler og kontrakter samt un-
derliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksomhe-
dens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigtede
interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbruger-
og investorbeskyttelseshensyn. En lønpolitik må ikke til-
skynde til overdreven risikotagning og bør indeholde foran-
staltninger til at undgå interessekonflikter. En lønpolitik bør
angive fremgangsmåden for udpegning af væsentlige risiko-
tagere.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af et
sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restriktio-
ner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde for,
at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhedens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i virk-
somheden og fastlægge rammerne for deres aflønning, navn-
lig aflønning af direktionen, andre væsentlige risikotagere
og andre personer, der handler på virksomhedens vegne. En
lønpolitik bør endvidere fastlægge rammerne for personer,
som handler på virksomhedens vegne, eksempelvis tilknyt-
tede agenter, således at betaling af disse personer ikke til-
skynder til uforholdsmæssig risikotagning eller uhensigts-
mæssigt salg af produkter. Hvor relevant bør en lønpolitik
endvidere tage højde for personsammenfald mellem virk-
somhedens hovedaktionærer samt ansatte og adressere po-
tentielle interessekonflikter i denne henseende. En lønpolitik
skal ligeledes sikre, at der ikke opstår væsentlige interesse-
konflikter for ansatte i kontrolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvilke former
for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyansættelsesgodt-
gørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan tildeles, herun-
der tage stilling til de begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af lov om finansiel virksomheds §§ 77 a og
77 b. En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for va-
riabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens
andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, og § 77
b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lov om
finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 og § 77 b, stk.
1. Såfremt virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli-
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhængigt
af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Anvender virksomheden instrumenter som variabel løn, bør
en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en virk-
somhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielignende instru-
menter, hybrid kernekapital, kapitalandele med flere. Så-
fremt en virksomhed anvender eller gerne vil have mulighed
for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per definition
er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf fremgå af
lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk-
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses-
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
62
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af virksomhedens lønpolitik om, og hvordan virk-
somheden anvender variabel løn, herunder hvilke overord-
nede kriterier der gælder for, at en ansat kan få tildelt varia-
bel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier som eksem-
pelvis omkostningsudviklingen i virksomheden, kundetil-
fredshed og selskabets resultat før skat.
Såfremt en virksomhed, som er et aktieselskab, navnlig hvis
det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direktion og andre
væsentlige risikotagere skal være i besiddelse af et af virk-
somheden nærmere fastsat antal kapitalandele i form af ek-
sempelvis aktier for herved at tilpasse bestyrelsen og de an-
sattes incitamenter med virksomhedens langsigtede interes-
ser, bør dette fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til
antallet og beløbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige-
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin-
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at variable
løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge af,
at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forrin-
get siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således an-
føre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til æn-
dringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne samt
virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af
lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræ-
ves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i ond
tro.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan-
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale-
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til-
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, bør dette
fremgå af lønpolitikken.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået til-
sagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S, skal en lønpolitik ydermere
adressere de særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af § 77 b i lov om finansiel virksomhed, når
virksomheden anvender variabel løn.
Et investeringsforvaltningsselskabs lønpolitik bør tage højde
for investeringspolitikken i foreningen, som de forvalter,
herunder sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici,
som investeringsforvaltningsselskabet påtager sig, er i over-
ensstemmelse med de forvaltede foreningers risici.
Hvor en virksomhed i henhold til det foreslåede § 77 g, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, har udarbej-
det en lønpolitik for koncernen, har bemærkningerne ligele-
des til formål at vejlede institutterne og virksomhederne om
udformningen af sådanne politikker. En koncernlønpolitik
adskiller sig ikke materielt i indhold fra virksomhedens løn-
politik. En koncernlønpolitik har blot et bredere anvendel-
sesområde, og der gælder således ikke yderligere krav til så-
danne lønpolitikker end de, som allerede finder anvendelse
efter den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, som med dette lovfor-
slag foreslås flyttet til § 77 d, stk. 1.
Ifølge det foreslåede § 77 g, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, omfatter en koncernlønpolitik besty-
relsen og alle ansatte i penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til institutter og investeringsselskaber (CRR) inden
for samme koncern - både i virksomhederne samt i filialer-
ne. I tilfælde, hvor virksomhederne og filialerne er beliggen-
de i mere end ét land, beskriver en koncernlønpolitik for-
skelle mellem virksomhedernes aflønningsstruktur, navnlig
med hensyn til loftet for variabel løn for bestyrelse, direkti-
on samt andre væsentlige risikotagere, eventuelle begræns-
ninger for brugen af visse typer af instrumenter, eksempel-
vis aktieoptioner og eventuelle muligheder for anvendelse af
en diskonteringssats ved beregning af variable løndele.
§ 77 f, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
yderligere krav for penge- og realkreditinstitutters lønpoli-
tikker for aflønning af ansatte, der rådgiver om eller bevilger
kredit mod pant eller anden sikkerhedsstillelse i fast ejen-
dom til forbrugere. Der henvises således også til de specielle
63
bemærkninger til § 77 f, stk. 1 og 3, som indført ved lov nr.
532 af 21. april 2015.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er §
77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 d, stk. 1, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 d, stk. 1, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab og en
finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller
en finansiel holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde
en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid
med aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et
loft for variabel løn, som overstiger lofterne i § 77 a, stk. 1,
nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, eller f.eks. fastsætter
et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og direkti-
onen, som overstiger begrænsningen i § 77 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, vil det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab, fonds-
mæglerselskab eller finansielle holdingvirksomhed kunne
straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, flyttet til § 77 d,
stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
den gældende § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
til § 77 d, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 30.
Til nr. 32 (§ 77 d, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vedrører besty-
relsesformandens redegørelse for generalforsamlingen om
aflønningen af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed.
Det foreslås at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra
at omfatte finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder til at omfatte
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder.
Ved de foreslåede ændringer udgår forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen af virk-
somheder, som omfattes af bestemmelserne. Der er tale om
en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og
32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederne fra aflønningsreglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger. Der er ikke yderligere æn-
dringer til bestemmelsen.
Til nr. 33 (§ 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
I henhold til den gældende § 77 d, stk. 4, fastsætter Finans-
tilsynet regler for finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med forslaget ophæves § 77 d, stk. 4, hvorefter Finanstilsy-
net ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte de nævnte
regler.
Ophævelsen af § 77 d, stk. 4, er en konsekvens af, at de for-
skellige bemyndigelsesbestemmelser på aflønningsområdet
foreslås overført til erhvervs- og vækstministeren og videre-
ført som nye §§ 77 h og 77 i, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 38.
64
Med det foreslåede § 77 h, stk. 2, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med det foreslåede § 77 i, stk. 3, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Til nr. 34 (§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning
af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forplig-
telser efter god skik-reglerne i lov om finansiel virksomheds
§ 43, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er indsat i lov om finansiel
virksomhed ved lov nr. 532 af 21. april 2015 (lovforslag L
154 af 25. februar 2015, § 2, nr. 5) og implementerer artikel
7 i boligkreditdirektivet.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en hjemmels-
bestemmelse, som bemyndiger erhvervs- og vækstministe-
ren til at udstede regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 f, stk. 1, til § 43, stk. 1
og 2, ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2.
Forslaget er alene en præcisering af, at penge og realkredit-
institutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke
er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 2. Lovforslaget indehol-
der ikke indholdsmæssige ændringer til § 77 f, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og der er ikke yderligere ændrin-
ger til bestemmelsen.
Til nr. 35 (§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til pen-
ge- og realkreditinstitutters aflønning af ansatte, der rådgiver
om eller bevilger kredit mod pant eller anden sikkerhedsstil-
lelse i fast ejendom til forbrugere. Bestemmelsen er indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 532 af 29. april
2015 og implementerer artikel 7 i boligkreditdirektivet.
Det følger af det gældende § 77 f, stk. 2, som implementerer
artikel 7, stk. 3 i boligkreditdirektivet, at penge- og realkre-
ditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk.
1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med
instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstem-
melse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
Det følger således af bestemmelsens 2. led, at penge- og re-
alkreditinstitutter udover at leve op til de generelle krav til
lønpolitikken, der følger af § 71, stk. 1, nr. 9, der med dette
lovforslag flyttes til § 77 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, skal sikre, at lønpolitikken afspejler instituttets overve-
jelser i forhold til, hvordan instituttet vil indrette sin virk-
somhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede mål-
sætninger, herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonuspro-
grammer eller andre elementer virksomheden benytter. Da
dette krav må anses for indeholdt i det generelle krav til en
skriftlig lønpolitik, som gælder for en finansiel virksomhed,
jf. bemærkningerne dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det
at ophæve § 77 f, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet er herefter imple-
menteret ved § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Til nr. 36 (§ 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om af-
lønning i penge- og realkreditinstitutter, herunder krav om,
at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ik-
ke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne an-
søgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Det præciseres i § 77 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, at penge-
og realkreditinstitutters lønpolitik skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter, herunder sikre, at af-
lønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål.
I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, præciseres det, at det er pen-
geinstitutter og realkreditinstitutters lønpolitik, som bestem-
melsen omhandler.
Det foreslås også præciseret i bestemmelsen, at sikring af, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
andre former for salgsmål, er en foranstaltning til at undgå
interessekonflikter. Efter den gældende bestemmelse skal
lønpolitikken indeholde foranstaltninger til at undgå interes-
sekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er af-
hængig af imødekomne ansøgninger eller andre salgsmål.
Med dette forslag præciseres det, at lønpolitikken skal inde-
holde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, her-
65
under sikre, at aflønningen ikke er afhængig af imødekomne
ansøgning eller andre salgsmål.
Ændringen er alene af præciserende karakter, og forslaget
ændrer ikke på krav til lønpolitikkens udformning.
Til nr. 37 (§ 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 77 f, stk. 4, at § 77 f, stk. 1 og 3, for personer
i ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst
kun finder anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftaler-
ne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
Som konsekvens af, at § 77 f, stk. 2, ophæves, jf. dette for-
slags § 1, nr. 35, foreslås henvisningen til stk. 1 og 3 ændret
til stk. 1 og 2.
Til nr. 38 (§§ 77 g-77 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 g
Den foreslåede § 77 g er ny og gennemfører artikel 92, stk.
1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD
IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksomheder.
Formålet med forslaget til § 77 g er at sikre, at der er en
sund og effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som i lignen-
de virksomheder inden for samme koncern, hvilket ensarte-
de regler om aflønning for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter inden for
samme koncern er med til at sikre.
Det foreslås i stk. 1, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens
lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i §
77 a, stk.1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), inden for
samme koncern.
Med ”finansieringsinstitut” forstås finansieringsinstitut som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal således sikre, at de krav, der følger af de i
den foreslåede § 77 g, stk. 1, anførte bestemmelser, der alle
hidrører fra implementeringen af CRD IV’s aflønningsreg-
ler, efterleves af samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter inden
for koncernen, dvs. på koncern-, moderselskabs- og datter-
selskabsniveau. Forpligtelsen gælder således alle niveauer i
koncernen og er ikke begrænset til øverste virksomhed i
koncernen. Kravene i § 77 g, stk. 1, skal således også efter-
leves af bl.a. de af de nævnte institutter, der måtte være be-
liggende uden for EU, og de af de nævnte institutter, der er
etablerede i offshore finanscentre. Den foreslåede § 77 g,
stk. 1, omfatter således også udenlandske virksomheder i
koncernen, hvor der ikke gælder regler for aflønning af virk-
somhedernes bestyrelse og ansatte. Forpligtelsen medfører
ikke, at et datterselskab i en koncern anses for ansvarlig for
et andet datterselskabs efterlevelse af koncernens afløn-
ningspolitik. Et dansk datterselskab af en europæisk moder-
virksomhed er endvidere kun ansvarlig for overholdelse af
de danske aflønningsregler, der implementerer CRD IV.
Datterselskabet er således ikke ansvarlig for overholdelsen
af aflønningsreglerne i moderselskabets hjemland.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I skal ligeledes sikre, at aflønningsbestemmelserne som
opremses i forslagets § 77 g, stk. 1, finder anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter inden for samme koncern, herunder
omfattes finansieringsinstitutter, som ikke selvstændigt er
underlagt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Disse institutter kan eksempelvis være koncernens forvaltere
af alternative investeringsfonde, selvadministrerende inve-
steringsforeninger og betalingsinstitutter, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007.
Dette indebærer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at § 77 g implementeres i
og efterleves af udenlandske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter in-
den for samme koncern, selvom de udenlandske virksomhe-
der eventuelt også er omfattet af anden sektorlovgivning om
aflønning, jf. artikel 92, stk. 1, sammenholdt med artikel 109
i CRD IV.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre,
at de særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a,
stk. 1, nr. 1, og dele af § 77 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 77 b,
stk. 1 og 2, og § 77 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, også skal opfyldes i udenlandske virksomhe-
der, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er belig-
gende i Danmark.
Da § 77 a, stk. 1, nr. 5, dels er baseret på artikel 94, stk. 1,
litra m, i CRD VI og dels den politiske aftale af 31. august
66
2010, medfører forpligtelsen efter stk. 1, at danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ale-
ne skal sikre, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter i koncer-
nen, som ikke er omfattet af CRD IV eller af § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal udbetale mindst 40
pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., til
bestyrelsen og direktionen i ovennævnte koncernforbundne
virksomheder over en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde-
ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden. Det danske krav om udskydelse af 40 pct. til 60
pct. af en variabel løndel på mindst 4 år for bestyrelsen og
direktionen finder således kun anvendelse for virksomheder,
som er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed, som imple-
menterer CRD IV. Forpligtelsen vedrører således ikke afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på
baggrund af de politiske aftaler.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at der udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen,
som finder anvendelse for alle ansatte i pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansierings-
institutter inden for samme koncern, samt sikre, at koncer-
nlønpolitikken efterleves af de udenlandske virksomheder -
uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er
omfattet CRD IV eller anden regulering om aflønning.
Koncernens implementering og håndtering af forskellige na-
tionale regler om aflønning skal adresseres i koncernens løn-
politik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for varia-
bel aflønning og begrænsninger for brugen af optioner som
variabel løn, jf. § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Indgår der udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter i kon-
cernen, som ikke er beliggende i EU og hermed ikke omfat-
tet af CRD IV, skal det danske penge- eller realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I således sikre, at koncernlønpoli-
tikken fastsætter et loft for variabel løn, som ikke overstiger
loftet i det foreslåede § 77 g, stk. 2, for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen samt andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal
endvidere fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonte-
ringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i
CRD IV, finder anvendelse for denne personkreds i disse
virksomheder, herunder skal det specificeres, hvordan de
finder anvendelse. Endeligt skal de danske virksomheder
sikre, at koncernens lønpolitik iagttager instrumentkravene i
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
for så vidt angår de udenlandske virksomheder i koncernen,
som ikke er omfattet af CRD IV. Danske penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal ligeledes sik-
re, at datterselskaber etableret i tredjelande inden for samme
koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med
koncernens lønpolitik, og som minimum iagttager afløn-
ningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere.
Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende
virksomheder i koncernen forventes forslaget at forebygge
tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis
at ansætte ansatte i virksomheder i koncernen, som ikke er
direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i
realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske
penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Forslaget forventes at lette administrationen af koncernens
lønpolitik og praksis, da koncernens lønstruktur vil blive
mere gennemsigtig for de ansatte, de omfattede virksomhe-
der i koncernen samt deres investorer og hermed være nem-
mere at navigere og kontrollere i praksis.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 77 d,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30, og til be-
mærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende 2010-11,
A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest ændret ved § 1,
nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som
fremsat, side 106-110 og til bemærkningerne til § 1, nr. 25,
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side
72-74, som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 110-111.
Det foreslåede § 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at penge-
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder
skal have en lønpolitik, som er i overensstemmelse med en
sund og effektiv risikostyring.
§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder en række begrænsninger for variabel af-
lønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige ri-
sikotagere i penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle
holdingvirksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for til-
deling og udbetaling af variable løndele til bestyrelsen, di-
rektionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a inde-
holder ligeledes krav om tildeling og udbetaling af mindst
50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles
67
endvidere krav om udskydelse af 40-60 pct. af de variable
løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en pas-
sende periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om re-
vurdering af betingelserne, som har dannet grundlag for til-
deling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet m.v.
§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et
skærpet krav til fastsættelse af en grænse i virksomhedens
lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direk-
tionen samt andre væsentlige risikotagere set i forhold til
virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditin-
stitutter m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende
former for støtte.
Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse
med EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit
18, retningslinjenummer 295, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglere I i det omfang, at dette er rele-
vant, sikrer, at der offentliggøres en redegørelse for sam-
menhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomheder-
nes lønpolitikker på moderselskabs-, datterselskabs- og fili-
alniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle mellem
faste og variable løndele forklares, anvendelse af diskonte-
ringssatser samt forskelle for så vidt angår begrænsninger
for brugen af instrumenter som variabel løn, skal også for-
klares, herunder skal indvirkningen på fastsættelsen af bo-
nuspuljer for forskellige forretningsområder tydeliggøres på
baggrund heraf. Til brug for offentliggørelse af sammen-
hængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes
lønpolitikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i
forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.
Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som omfattes af
forordningen, offentliggøre en række kvantitative samt kva-
litative oplysninger om aflønning. Offentliggørelsesforplig-
telsen er qua den politiske aftale udbredt til investeringsfor-
valtningsselskaber, forsikringsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni
2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Ifølge forordningen samt be-
kendtgørelsen skal institutterne m.fl. eksempelvis offentlig-
gøre oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med
fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af mø-
der, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med af-
lønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og oplysninger om den eksterne ekspert,
som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggel-
sen af aflønningspolitikken, og de berørte parters rolle, op-
lysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-
lysningerne om forholdene mellem fast og variabel afløn-
ning, oplysninger om samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g, stk. 1, forudsætter,
at virksomhederne inden for koncernen samarbejder om ud-
arbejdelsen samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken
og de pågældende aflønningsregler. Har de udenlandske
virksomheder i koncernen allerede deres egne processer og
systemer, kan disse også anvendes.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 1, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncer-
nlønpolitikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer heraf, bistå de udenlandske
virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre
oplysninger om sammenhængen mellem koncernlønpolitik-
ken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med
at påse, at aflønningsreglerne overholdes ved hjælp af regel-
mæssige indberetninger om aflønningen af væsentlige risi-
kotagere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå
med udarbejdelse af retningslinjer for tildeling af variabel
løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virk-
somheder i koncernen beliggende uden for EU om de euro-
pæiske aflønningsregler m.v.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelser af stk. 1, er pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis instituttet eller selskabet ikke sikrer, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. forslagets § 77 d, stk. 1, de specifikke
aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterle-
ves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter inden for samme kon-
cern. Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk real-
kreditinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab I helt undla-
der at udarbejde en lønpolitik for koncernen, eller har en
lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med afløn-
ningsreglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkredit-
institut eller fondsmæglerselskab I kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I som i lignende virksom-
heder inden for samme koncern, hvilket en forsvarlig lønpo-
litik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og ef-
fektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medføre
68
store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at man-
glende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 2, at de variable løndele for et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinsti-
tut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2014 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark, højst må
udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
Ifølge forslaget finder de særlige danske bestemmelser om
begrænsninger for variabel løn for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen efter § 77 a, stk. 1, nr. 1, sidste del af stk.
1, nr. 5, og stk. 2, og § 77 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, alene anvendelse for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I beliggende i Danmark.
Dette vil i praksis betyde, at der for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i udenlandske pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitut-
ter vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises såle-
des til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-66, som senest ænd-
ret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende L 133 som frem-
sat, side 106-110, samt til resuméet af bestemmelserne i be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF) indeholder ikke et
loft for den variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Dette betyder,
at såfremt f.eks. en forvalter af alternative investeringsfonde
eller et investeringsforvaltningsselskab i koncernen har an-
satte, som er identificerede som væsentlige risikotagere på
koncernniveau, finder loftet i artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse ansatte.
Dette gælder også ved tildeling af variabel løn i form af
præferenceafkast, som ikke opfylder betingelserne i EBA’s
retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige lønpoli-
tikker, kapitel 4, afsnit II, underafsnit 8.3, retningslinjenum-
mer 126, litra a, til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identifi-
ceret som væsentlig risikotager på koncernniveau, jf. den
foreslåede § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I skal i samarbejde med de af bestemmelsen omfat-
tede udenlandske virksomheder inden for samme koncern
sikre, at § 77 g, stk. 2, overholdes.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 2. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Har de udenlandske virksomheder i kon-
cernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse
også anvendes.
Overholdelse af § 77 g, stk. 2, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at kontrollere, at bestyrelsen og direktionens
variable løn ikke udgør mere end 100 pct. af henholdsvis
honoraret og den faste løn inklusive pension. Er de uden-
landske virksomheder i koncernen beliggende i EU samt al-
lerede omfattet af tilsvarende krav i CRD IV artikel 94, stk.
1, litra g, kan de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I bede de udenlandske virksom-
heder om dokumentation for overholdelse af artikel 94, stk.
1, litra g, i CRD IV svarende til § 77 g, stk. 2.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 2, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af lønpolitikken, herunder bistå med udfærdig-
else af afsnit om variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, rådgive udenlandske virksomheder i koncer-
nen beliggende uden for EU om de europæiske aflønnings-
regler, bistå med kontrol af overholdelse af loftet i § 77 g,
stk. 2, m.v.
Det foreslåede § 77 g, stk. 2, er et minimumskrav. I det om-
fang der gælder mere restriktive nationale regler for loftet
for variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i de udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, finder
disse anvendelse.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er et
dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut og et dansk
fondsmæglerselskab I.
69
Det betyder, at et dansk penge- og realkreditinstitut samt et
dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med bøde, hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR,
inden for samme koncern, som ikke er beliggende i Dan-
mark, får tildelt og udbetalt mere end 100 pct. af henholds-
vis honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i koncerner, som danske penge- og re-
alkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I er en del af.
Dette tilsikres bl.a. ved hjælp af forsvarlige lønpolitikker og
praksisser, hvormed et loft for variable løndele for bestyrel-
sen og direktionen bidrager hertil. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette i sidste ende
kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrun-
den for, at manglende overholdelse af bestemmelsen fore-
slås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 3, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis ak-
tiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risiko-
profil (såkaldte andre væsentlige risikotagere på koncern-ni-
veau) udpeges i henhold til Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 i de udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 26, i CRR inden for samme koncern.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab 1 skal også sikre, at ansatte, som er udstationeret i et
udenlandsk pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel-
skab I eller et finansieringsinstitut inden for samme koncern,
fra eksempelvis et moderselskab i et tredjeland, og som har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
som væsentlig risikotager på koncernniveau.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 skal en administrerende direktør i
et udenlandsk datterselskab, som er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et finansieringsinstitut inden for samme kon-
cern, som de danske institutter og fondsmæglerselskaber I,
således udpeges som væsentlig risikotager på koncernni-
veau, såfremt direktionsmedlemmet også er medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen i det øverste selskab i koncernen,
jf. artikel 3, stk. 1. Forordningen er ikke udtømmende og i
det omfang, at der er andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, som ikke om-
fattes af kriterierne i forordningen, skal disse også identifi-
ceres som væsentlige risikotagere.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, skal alle ansatte i udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter inden for samme koncern som et
dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I udpeges som væsentlige risikotagere, såfremt deres
samlede løn er 500.000 euro eller derover i det foregående
regnskabsår, jf. artikel 4, stk. 1, medmindre de ansatte kan
undtages efter artikel 4, stk. 2-5.
For at sikre at ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig ind-
flydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i de udenland-
ske virksomheder inden for samme koncern, skal de uden-
landske virksomheder inddrages aktivt i identifikationspro-
cessen og levere de nødvendige oplysninger til at vurdere de
ansattes indflydelse på koncernens risikoprofil.
Det danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I skal kunne dokumentere over for Finanstilsynet,
at de relevante udenlandske virksomheder er blevet inddra-
get i identifikationsprocessen og har bidraget med de nød-
vendige oplysninger til brug for identifikationsprocessen.
Identifikation af væsentlige risikotagere på koncernniveau
foretages af det øverste selskab i koncernen.
Det foreslåede § 77 g, stk. 1, medfører, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I således skal
sikre, at koncernens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, og afløn-
ningskravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, finder anvendelse for andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau.
I tilfælde, hvor der er identificeret andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, og
hvor forholdet vedrørende variabel løn i medfør af anden re-
levant europæisk lovgivning ikke er reguleret, f.eks. et loft
for den variable løndel jf. artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV, finder de specifikke krav i CRD IV anvendelse for disse
andre væsentlige risikotagere.
Er der identificeret andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil i koncernfor-
bundne virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men
derimod er omfattet af FAIF-direktivet eller af UCITS V-di-
rektivet, og hvor særlige krav til variabel aflønning i instru-
menter efter CRD IV ikke stemmer overens med FAIF-di-
rektivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-
ning i instrumenter, har kravene i FAIF-direktivet og UCITS
V-direktivet forrang, da disse regler er tilpasset de pågæl-
dende virksomheders selskabsretlige struktur.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, og til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingsti-
70
dende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest
ændret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 133, som fremsat, side 106-110, og til § 1, nr. 25, jf. Fol-
ketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 72-74,
som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingstidende
2013-14, L 133 som fremsat samt til resuméet af bestem-
melserne i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses
stk. 1.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 3. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts
2014. Har de udenlandske virksomheder i koncernen allere-
de deres egne processer og systemer, kan disse også anven-
des.
Overholdelse af § 77 g, stk. 3, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at identificere koncernens væsentlige risiko-
tagere.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 3, udveksle informationer om virksomhedernes risiko-
profil, om virksomhedernes ansatte, herunder oplysninger
om kompetencer, beføjelser, ansvarsområder og løn. Til
brug for informationsudvekslingen kan de danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I
søge vejledning i artikel 3-4 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014, da det netop
er disse kriterier, som afgrænser definitionen af ”væsentlige
risikotagere”.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 3, straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 77 g, stk. 3, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis instituttet eller selskabet helt undla-
der at foretage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis
instituttet eller selskabet undlader at udpege en ansat, hvis
aktiviteter helt åbenlyst har en væsentlig indflydelse på kon-
cernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn-
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medfø-
re store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at
manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 77 h
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle virksomhe-
der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder.
71
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Med lovforslaget foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i §
77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed videreføres i det
foreslåede § 77 h, stk. 1.
Forslaget til § 77 h, stk.1, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Den gældende hjemmelsbestemmelse i § 77 a, stk. 9, inde-
holder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 1, videreføres hjemmelsbe-
stemmelsen i § 77 a, stk. 9, og bestemmelsen vil fremover
alene omhandle fastsættelse af regler for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder.
Som følge af samling af hjemmelsbestemmelserne om af-
lønning i den foreslåede § 77 h tildeles erhvervs- og vækst-
ministeren den samlede bemyndigelse.
Der er ikke en materiel ændring af i hjemmelsbestemmel-
sen, men alene at hjemlen flyttes til § 77 h, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 h, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, for virksomheder, der er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, men
som ikke er omfattet af Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikati-
on af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på institutters risikoprofil, eksempelvis for inve-
steringsforvaltningsselskaberne, finansielle holdingvirksom-
heder og fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmægler-
selskaber I i henhold til § 5, stk. 1, nr. 32. Hjemlen er en vi-
dereførelse af § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I er omfattet af Kommissionens delegerede forordning
(EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvali-
tative og passende kvantitative kriterier til identifikation af
de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indfly-
delse på institutters risikoprofil. Forordningen indeholder
kriterier til identifikation af virksomhedernes andre væsent-
lige risikotagere.
Det foreslås i § 77 h, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 2, videreføres den gældende
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og bestemmel-
sen vil fremover alene omfatte pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder.
Forslaget til § 77 h, stk. 2, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Forslaget har således alene til formål at ændre hjemmelsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, og der er med forslaget til
§ 77 h, stk. 2, ikke andre materielle ændring til bestemmel-
sens indhold. Endvidere flyttes hjemlen i § 77 d, stk. 4, til §
77 h, stk. 2, som følge af, at alle hjemmelsbestemmelserne
om aflønning samles i den foreslåede § 77 h.
Det foreslås i § 77 h, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Den foreslåede § 77 h, stk. 3, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsatte nærmere regler om krav til
virksomhedernes lønpolitik samt om begrænsninger for bru-
gen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre væ-
sentlige risikotagere. Bemyndigelsen vil som hidtil udnyttes
til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere regler om
bl.a. variabel løn, herunder nærmere regler om visse tilfæl-
72
de, hvor variable løndele er af en sådan lille størrelse eller
beskaffenhed, at der kan undtages fra et eller flere af krave-
ne i § 77 a, stk. 1-6, til tildeling af variabel løn.
Forslaget til § 77 h, stk. 3, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Men den foreslåede § 77 h, stk. 3, samles hjemmelsbestem-
melserne i § 77 a, stk. 8, og hjemlen til at fastsætte yderlige-
re regler om pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investe-
ringsforvaltningsselskabers, fondsmæglerselskabers og fi-
nansielle holdingvirksomheders lønpolitik, herunder kravet
om at denne skal være i overensstemmelse med og fremme
en sund og effektiv risikostyring, fra den gældende § 71, stk.
2, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, til den foreslåede § 77 h, stk. 3, jf. §
77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
Bestemmelsen vil fremover alene omhandle fastsættelse af
regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder.
Der er ikke en materiel ændring af de øvrige forhold i hjem-
melsbestemmelserne til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
de omfattede virksomheders lønpolitik, herunder sammen-
hængen mellem virksomhedernes lønpolitik og risikosty-
ring, men alene at hjemlerne samles og flyttes til § 77 h, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed for herved at give et samlet
overblik over hjemmelsbestemmelserne.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I om efterlevelse af reg-
ler om aflønning på koncernniveau.
Den foreslåede § 77 h, stk. 4, er ny og gennemfører artikel
92, stk. 1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2013/36/ af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksom-
heder.
Formålet med forslaget til § 77 h, stk. 4, er at penge- og re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at
reglerne om aflønning efter CRD IV efterleves i koncernfor-
bundne virksomheder.
For at implementere artikel 92, stk. 1, og artikel 109, i CRD
IV er det nødvendigt, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I at fastsætte nærmere regler om ef-
terlevelse af regler om aflønning på koncernniveau, da en
række af reglerne om aflønning efter CRD IV er implemen-
teret i en dansk bekendtgørelse om aflønning.
§ 77 i
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed. Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i den foreslåede § 77 i, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederkan fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 1, viderefører hjemlen i § 77 a,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på forsikringsselskabernes og forsikringshol-
dingvirksomhedernes risikoprofil.
Hjemlen foreslås flyttet fra § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed til det foreslåede § 77 i, stk. 1, som følge af at
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud-
sondres fra reglerne om aflønning i §§ 77 a-77 d, i lov om
finansiel virksomhed. Hjemlen foreslås videreført uden ma-
terielle ændringer.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders risikoprofil, i en ny bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder.
73
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til forsik-
ringsområdet samt at tage hensyn til forsikringsselskabernes
størrelse, interne organisation, struktur m.v.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
Det foreslås i § 77 i, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder fastsætte nærmere regler om lønpolitik og aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens
II-direktivet) har EU-kommissionen udstedt Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II) (Solvens II-for-
ordningen).
Solvens II-forordningens artikel 258 og 275 indeholder be-
stemmelser om aflønning for gruppe 1-forsikringsselskaber
og for forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-
forsikringsselskab som datterselskab, herunder rammer for
indholdet af selskabernes aflønningspolitik og sammenhæn-
gen mellem aflønningspolitikken og selskabernes risikosty-
ring. Solvens II-forordningen indeholder derudover krav
om, at dele af variable løndele skal udskydes i mindst 3 år,
ligesom der stilles krav til mulighederne for at kræve udbe-
talte variable løndele tilbagebetalt, hvis forudsætningerne
for udbetaling har ændret sig.
Der er således i vidt omfang tale om principper, der svarer
til de gældende regler, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a- 77 d
i lov om finansiel virksomhed. Da der er tale om en forord-
ning, har bestemmelserne om aflønning umiddelbar virkning
for de omfattede danske forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, og dansk regulering af samme forhold
skal ophæves.
For så vidt angår forhold vedrørende forsikringsselskabers
aflønning, som ikke er reguleret i solvens II-forordningen,
foreslås det med det foreslåede § 77 i, stk. 2, at dansk natio-
nal regulering af forsikringsselskabers aflønning af bestyrel-
se, direktion og væsentlige risikotagere fastsættes i bekendt-
gørelsesform. Hensigten er, at de omfattede forsikringssel-
skaber kun behøver at orientere sig i henholdsvis forordnin-
gen og bekendtgørelsen for at få et overblik over hvilke af-
lønningsregler, der finder anvendelse for deres forhold.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændring skal medfø-
re en ændring i udgangspunktet om, at der skal gælde de
samme nationalt fastsatte aflønningsregler på tværs af den
finansielle sektor i medfør af de politiske aftaler på området,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Aflønningsregler-
ne i lov om finansiel virksomhed er indført på baggrund af
den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor. Forslaget har ikke til
hensigt at ændre materielt i de gældende nationale afløn-
ningsregler for forsikringsselskaberne og forsikringshol-
dingvirksomhederne, og den kommende bekendtgørelse for
forsikringsselskaberne og forsikringsholdingsvirksomheder-
ne vil bl.a. indeholde lignende aflønningsregler, som dem
der gælder for finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder i bl.a. lov om finansiel virksomhed, i det
omfang området ikke allerede er reguleret i forordningen.
Det betyder bl.a., at loftet på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion og loftet på 100 pct. af grundlønnen for variabel
løn til andre væsentlige risikotagere opretholdes. Forsik-
ringsselskabers og forsikringsholdingvirksomhedernes be-
styrelse og direktion vil tillige fortsat være omfattet af kra-
vet om, at aktieoptioner og lignende finansielle instrumenter
højest må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regning af den variable løndel. Kravet om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomeders offentliggørelse i
årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion vil eksempelvis blive videreført. Endelig fasthol-
des det, at forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirk-
somheders lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af
fratrædelsesgodtgørelser skal godkendes af selskabets gene-
ralforsamling. Alle disse krav stammer fra de politiske afta-
ler, der fastslår, at de skal gælde for hele den finansielle sek-
tor.
Hensigten med den kommende bekendtgørelse er at indføre
aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som er tilpasset til sektoren, til de politi-
ske aftaler, som har indført ensartede aflønningsregler for
den finansielle sektor og til relevant europæisk lovgivning
om aflønning. Den kommende bekendtgørelse for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal bl.a.
svare til lignende aflønningsregler fastsat for finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder bl.a. med
de fornødne tilpasninger i forhold til Solvens II-forordnin-
gen og forsikringsområdet i øvrigt. Endvidere foreslås det
med forslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
aflønningsregler i bekendtgørelsen, som ligner de gældende
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
74
Efter gennemførslen af solvens II-direktivet i dansk ret skal
alle forsikringsselskaber kategoriseres som gruppe 1- eller
gruppe 2-forsikringsselskab. Gruppe 1-forsikringsselskaber
er de selskaber, der omfattes af aflønningsreglerne i solvens
II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne omvendt
er de selskaber, som ikke omfattes af aflønningsreglerne i
solvens II-direktivet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er
som følge heraf heller ikke omfattet af solvens II-forordnin-
gens aflønningsregler. Når alle forsikringsselskaber med
forslaget undtages fra aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, vil selskaber, der kategoriseres som
gruppe 2-forsikringsselskaber, ikke være underlagt afløn-
ningsregler. Det foreslås derfor, at disse selskaber frem-
adrettet skal omfattes af regler svarende til solvens II-for-
ordningens regler om aflønning, og at dette sikres ved at
fastsætte regler i bekendtgørelsen som svarer til forordnin-
gens regler om aflønning, herunder vil overtrædelse af Sol-
vens II-forordningens aflønningsregler med hjemmel i §
373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed blive strafbelagt
i bekendtgørelsen.
Med forslaget undtages alle forsikringsholdingvirksomhe-
derne fra aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et
gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, omfattes ik-
ke af aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen, og vil
således ikke være underlagt aflønningsregler. Det foreslås
derfor også, at disse selskaber fremadrettet skal omfattes af
regler svarende til Solvens II-forordningens regler om afløn-
ning, og at dette sikres ved at fastsætte regler i bekendtgø-
relsen som svarer til forordningens regler om aflønning.
Det foreslås i § 77 i, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og
forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, viderefører hjemlen i § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som fastsætter en be-
myndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om forsikringsselskabers og forsikringshol-
dingvirksomheders indberetnings- oplysningsforpligtelser
om aflønning.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder er
som følge af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om
lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder i dag omfattet af pligten til at offentliggø-
re oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre væsentlige risikotagere. Indberetningskravene
er fastsat i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser for finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som er
udstedt med hjemmel i § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
ophæves de gældende bestemmelser om aflønning i § 71,
stk. 1, nr. 9, §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed og i
bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, herunder pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning, for forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder. Med dette lov-
forslag foreslås det at flytte bemyndigelsen til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning som ligner af-
lønningsoplysningerne i bekendtgørelse om lønpolitik og
oplysningsforpligtelser for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning i dag
vedrører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De
kvalitative oplysninger er eksempelvis oplysninger om be-
slutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpo-
litikken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets
opbygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantita-
tive oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret
fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere, den varia-
ble løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, ak-
tier eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af
den udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente
andele og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt
i regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte materielt ensartede regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomheders kvalitative og
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre væsentlige risikotagere som ligner oplys-
ningsforpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglere og finan-
sielle holdingvirksomheder I. Forslaget er således en videre-
førelse af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Til nr. 39 (§ 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 78, stk. 2, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod be-
styrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 78 er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
75
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 78, stk. 2, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 40 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 80, stk. 8, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomheden har ekspo-
neringer mod erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat af
bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere del-
tager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 80, stk. 8, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
76
Til nr. 41 (§ 80 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 c i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at
en finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offent-
liggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
en række krav. En finansiel virksomhed skal bl.a. offentlig-
gøre, hvordan den lever op til kravet om effektive former for
virksomhedsstyring, herunder kravet om at have en skriftlig
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og kravet om at have de
nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til
efteruddannelse mv. af bestyrelsen og direktionen, jf. § 71,
stk. 1, nr. 10. En virksomhed skal endvidere offentliggøre,
hvordan den lever op til kravene om variabel løn i § 77 a,
stk. 1-7.
Med dette lovforslags § 1, nr. 15, flyttes kravet om en skrift-
lig lønpolitik fra § 71, stk. 1, nr. 9, til et nyt § 77 d, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 71, stk. 1, nr. 10, til § 71, stk. 1, nr. 9. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af dette lovforslags §
1, nr. 15.
Virksomheder skal således fortsat i medfør af § 80 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed offentliggøre oplysninger om,
hvordan virksomheden lever op til kravet om at have perso-
nalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 24, ophæves bl.a. § 77 a, stk.
7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 77 a, stk. 1-7, til § 77 a, stk. 1-6. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 1,
nr. 24.
Kravet i § 77 a, stk. 7, til lønpolitikkens indhold forventes at
blive udstedt på ny i den bekendtgørelse, som forventes ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 77 h, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 38. Endvidere forventes der at blive udstedt et krav
om, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre oplys-
ninger om, hvordan de lever op til det pågældende krav til
lønpolitikkens indhold.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
med dette lovforslag ikke længere være omfattet af §§ 77 a-
77 c, jf. § 1, nr. 18, 22 og 25. Krav svarende til de gældende
§ 77, a stk. 1-7, og § 77 c, forventes at blive udstedt i en ny
bekendtgørelse om aflønning for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder. Krav svarende til § 77 b
vedrørende virksomheder, der modtager statsstøtte eller har
fået tilsagn om statsstøtte, forventes ikke udstedt for disse
virksomheder. Bekendtgørelsen forventes udstedt i medfør
af den foreslåede § 77 i, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38. I
bekendtgørelsen forventes der at blive udstedt krav om, at
forsikringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om,
hvordan selskabet lever op til de krav, der vil svare til dem,
der i dag følger af § 77 a, stk. 1-6 vedrørende brug af varia-
bel løn, af § 77 a, stk. 7 vedrørende krav til lønpolitikkens
indhold og af § 77 c vedrørende krav om aflønningsudvalg.
Med dette forslag ændres der således ikke på, hvilke krav,
der skal opfyldes, eller hvilke oplysninger, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber skal offentliggøre. Forsikringsselska-
ber vil ikke længere skulle offentliggøre oplysninger relate-
ret til aflønning i medfør af § 80 c, men forventes at skulle
offentliggøre tilsvarende oplysninger i medfør af bekendtgø-
relse.
Til nr. 42 (§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække selskabets risici.
Det foreslås i § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
ændre henvisningen til et fondsmæglerselskabs bestyrelse
og direktion til et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og di-
rektion. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at den alene gælder for fondsmæglerselskaber I.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre en eller flere
af de aktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, jf. definitionen af fondsmæglerselskab I i
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed. Dette bety-
der, at hovedparten af fondsmæglerselskaberne ved lovens
ikrafttrædelse ikke behøver at opgøre og opfylde det indivi-
duelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i hen-
hold til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at sænke ka-
pitalkravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overens-
stemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav. Dette be-
tyder, at alene fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af
kravet om intern kapital i artikel 73 i CRD IV, bliver omfat-
tet af § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
77
Den gældende § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, skal udgøre mindst 1 mio.
euro for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udfø-
re den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
mindst 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber.
Den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
kravet i artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR), om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, er omfat-
tet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Hermed reduceres kapitalkravene til fonds-
mæglerselskaber til niveauerne i CRD IV og CRR. Dette
som følge af, at det med dette lovforslag foreslås at nedsætte
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så de bliver i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav.
Dermed vil ingen fondsmæglerselskaber have et større krav
til startkapitalen (og efterfølgende til kapitalgrundlaget), end
de niveauer, som er angivet i den nævnte EU-lovgivning.
Derudover vil alene de fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af et krav om, at kapitalgrundlaget mindst skal være på
en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i henhold
til artikel 97, stk. 1, i CRR være omfattet af dette krav.
Forslaget forventes at medføre, at der er flere selskaber, der
får mulighed for at ansøge om tilladelse som fondsmægler-
selskab, idet kapitalkravene generelt bliver nedsat.
Til nr. 44 (§ 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab på baggrund af vurderingen i henhold til § 125, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed skal opgøre selskabets indivi-
duelle solvensbehov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 125, stk. 4, der bliver
til § 125, stk. 2, til et fondsmæglerselskab til et fondsmæg-
lerselskab I.
Baggrunden herfor er, at anvendelsesområdet for § 125, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, jf. § 1, nr.
42, i dette lovforslag, således at bestemmelsen alene gælder
for fondsmæglerselskaber I. Det er således alene bestyrelsen
og direktionen i et fondsmæglerselskab I, der skal foretage
en vurdering i medfør af § 125, stk. 1. Som følge heraf fore-
slås det tillige at ændre anvendelsesområdet i § 125, stk. 4,
der bliver til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det er som følge heraf alene bestyrelsen og direktionen i et
fondsmæglerselskab I, der skal opgøre selskabets individu-
elle solvensbehov på baggrund af vurderingen efter § 125,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse for fondsmæglerselskaber I, dvs. fondsmæglersel-
skaber der har tilladelse til at udføre en eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 45 (§ 125, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for fondsmæglersel-
skaber omfattet af artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ikke kan være mindre
end de tre øvrige kapitalkrav. De tre kapitalkrav udgør et
krav om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede
risikoeksponering, et krav om en fjerdedel af foregående års
de faste omkostninger samt et minimumskapitalkrav, der
svarer til startkapitalkravet.
Den gældende § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører dets kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til dets kunder, ikke kan være mindre end kapitalkravene i
den gældende § 125, stk. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af § 125, stk. 5, skal opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede
risikoeksponering. Ligeledes indeholder § 125, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed krav om, at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 125, stk. 6, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 5-7, i lov om finansiel
virksomhed. Dette som følge af, at det i lovforslagets § 1,
nr. 42-44, foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæg-
lerselskaber, så de bliver i overensstemmelse med EU-lov-
givningens minimumskrav, herunder at alene fondsmægler-
selskaber I skal være omfattet af kravet om at opgøre og
overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderes det,
at den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
78
ligeledes bør ophæves. Kravene om et kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering og en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger fremgår således di-
rekte af hhv. artikel 92, stk. 1, litra c, og 97, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR).
Som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 42 og 44, foreslås
at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, ikke fremover skal opgø-
re og overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, vurderes det, at den gælden-
de § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bør ophæves.
Dette også som følge af, at de krav, de pågældende fonds-
mæglerselskaber skal tage hensyn til i forbindelse med op-
gørelsen af det individuelle solvensbehov, dvs. de gældende
§ 125, stk. 2 og 3, foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
foreslås endvidere ophævet, dels som følge af, at § 125, stk.
5 og 6, ophæves, dels som følge af, at en tilsvarende bestem-
melse fremgår direkte af artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR.
Til nr. 46 (§ 125, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet individuelt kan fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan
endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anven-
des til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Det foreslås i § 125, stk. 8, der bliver til § 125, stk. 3, at æn-
dre henvisningen til kapitalgrundlaget til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab I. Hermed ændres anvendelses-
området for bestemmelsen, således at den alene gælder for
fondsmæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget
om at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så-
ledes at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag
reduceres til niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber,
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse
ikke har mulighed for at fastsætte et højere krav til kapital-
grundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der
fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, for hovedparten
af fondsmæglerselskaberne.
Til nr. 47 (§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 125, stk. 9, der bliver til § 125, stk. 4, at æn-
dre henvisningen til fondsmæglerselskaber til fondsmægler-
selskaber I. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestem-
melsen, således at den alene gælder for grupper af fonds-
mæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om
at sænke kapitalkravene, så de er i overensstemmelse med
niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder,
at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse ikke har mulig-
hed for at fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav til de
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I,
uanset at disse måtte have særlige risici.
Til nr. 48 (§ 125, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 10, fastslår, at Finanstilsynet har
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Bestemmelsen gennemfører artikel 104,
stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås i § 125, stk. 10, der bliver til § 125, stk. 5, at
ændre henvisningen til fondsmæglerselskabet til et fonds-
mæglerselskab I. Hermed ændres anvendelsesområdet for
bestemmelsen, således at den alene gælder for fondsmægler-
selskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om at sænke
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag til ni-
veauerne CRD IV og CRR, jf. lovforslagets § 1, nr. 42-47.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
79
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed. Dette betyder, at Finanstilsynet efter
lovens ikrafttrædelse ikke har mulighed for at pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, at
foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for op-
gørelsen af kapitalgrundlaget.
Til nr. 49 (§ 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed hand-
ler om det kombinerede kapitalbufferkrav. § 125 a, stk. 7,
henviser til det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
125, stk. 8.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 8, bliver til § 125, stk. 3. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningen i § 125 a,
stk. 7, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2, samt at ændre hen-
visningen i § 125 a, stk. 7, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 50 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 126, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-
siver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1.
pkt., i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet
af den gældende § 175 b, stk. 1.
Som følge af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af
§ 175 b, hvorved der indsættes nyt stk. 2, og anvendelses-
området for solvenskapitalkravet efter § 175 b ikke kun er
afgrænset til koncerner, men også grupper af virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed, foreslås det at ændre
henvisningen i § 126 e, stk. 6, fra koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1, til koncerner eller grupper omfattet af § 175 b,
stk. 1 og 2.
Det følger dermed af den foreslåede ændring, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175
b, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 51 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, §
126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 143, stk. 1, nr. 2, til § 125, stk. 1 og 4, til § 125, stk.
1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 52 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet har mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af bl.a. fondsmæglersel-
skabers faste omkostninger.
Det foreslås, at fondsmæglerselskaber ikke skal være omfat-
tet af bestemmelsen som en følge af ophævelsen af den gæl-
dende § 125, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet om
mindst at have et kapitalgrundlag på en fjerdedel af foregå-
ende års faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, i CRR, bliver
omfattet af et tilsvarende krav i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Ophævesen af den gældende § 125, stk. 3,
medfører således, at der ikke er behov for en hjemmel til at
fastlægge nærmere regler om opgørelse af faste omkostnin-
ger for fondsmæglerselskaber.
De fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravet baseret
på faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, CRR, er omfattet
af reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger
nærmere regler i forbindelse med kravet baseret på faste
omkostninger.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Det foreslås, at § 152, stk. 1-3, ophæves.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
80
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om
finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da
LCR skal være 100 pct. indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt, når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR, i 2017.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter ud over
det generelt gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1.
Det foreslås at ændre ordlyden af § 152, stk. 4, så der ikke
længere sker en henvisning til 152, stk. 1, som foreslås op-
hævet med dette lovforslags § 1, nr. 53.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen materiel ændring af
bestemmelsen.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Til nr. 55 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
81
Den gældende § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §
152, stk. 1-4, nævnte forhold. Bemyndigelsen er udnyttet
ved udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bilag 4 til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl.
De særlige regler om operationelle krav ved styring af pen-
geinstitutters likviditet implementerer artikel 86 og 98 i
CRD IV. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder bl.a. krav
om, at de kompetente myndigheder sikrer, at kreditinstitut-
terne udarbejder strategier og systemer for styring og måling
af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af po-
sitionerne. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder endvidere
krav om udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 152,
stk. 5, som bliver til stk. 2, så Finanstilsynet i medfør af be-
stemmelsen kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters strategier og systemer for måling og styring af likvidi-
tetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest
og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici.
Den foreslåede bemyndigelse sikrer, at der fortsat er hjem-
mel til udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der tiltænkes
ingen umiddelbare ændringer af bekendtgørelsen som følge
af den foreslåede ændring.
Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at en virksomheds
omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholds-
mæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virk-
somheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel,
og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine beta-
lingsforpligtelser på grund af manglende finansiering.
Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestyrelsens likvidi-
tetspolitikker samt til indholdet af bestyrelsens retningslinjer
til direktionen om udmøntning af likviditetspolitikken. Her-
udover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte
nærmere krav til institutternes forretningsgange på likvidi-
tetsområdet, herunder at institutterne skal have forretnings-
gange på bestemte områder, for eksempel forretningsgange
for den løbende opgørelse af likviditetsstrømme og forret-
ningsgange for opgørelse af modtagne og stillede sikkerhe-
der. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at præcisere
kravene til den risikoansvarlige for så vidt angår styring af
likviditetsrisici, herunder fastsættelse af krav til beredskabs-
planer for fremskaffelse af finansiering og stress tests samt
gennemførelse heraf, og til kontrol og rapportering af likvi-
ditets- og finansieringsrisici.
Der kan i fastsættelsen af krav tages hensyn til institutternes
likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil og arbejdsom-
råde, samt til institutternes betydning i de lande, hvor de
udøver aktiviteter, herunder om de er udpeget som system-
isk vigtige. Kravene kan variere over tid for at tage højde for
introduktionen af nye produkter med likviditetsrisici eller
ved ændringer i bestående produkter, der øger institutternes
likviditetsrisici. Der er således tale om en ikke-udtømmende
liste over forhold, som Finanstilsynet med bemyndigelsen
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om med hen-
blik på at sikre hensigtsmæssige rammer for måling og sty-
ring af likviditets- og finansieringsrisici i institutter.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
§ 152, stk. 1-3, ophæves med lov nr. 1563 af 15. december
2015, da det med indfasningen af det nye europæiske likvi-
ditetsdækningskrav (LCR) ikke længere er tilladt for med-
lemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om likvi-
ditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2 ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler blev begrænset. Når lov-
ændringen træder i kraft, kan Finanstilsynet således alene
fastsætte nærmere regler om de i § 152, stk. 4, som med lov-
ændringen bliver til § 152, stk. 1, nævnte forhold, dvs. om
fastsættelse af et specifikt likviditetskrav for pengeinstitut-
ter. Efter den gældende bemyndigelse kan Finanstilsynet
fastsætte nærmere regler om bl.a. det generelle likviditets-
krav, som indebærer, at pengeinstitutterne skal have en for-
svarlig likviditet. Denne begrænsning af Finanstilsynets be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters likviditet har ikke været tilsigtet.
Endvidere foreslås med dette lovforslags § 15, nr. 1, be-
grænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 24, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Der henvises til
§ 15, nr. 1, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56 (§ 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 157 i lov om finansiel virksomhed omfatter bl.a. fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler
for egen regning.
82
Det foreslås at indsætte et § 157, stk. 2, hvorefter Finanstil-
synet kan tillade, at visse fondsmæglerselskaber i forbindel-
se med udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumen-
ter kan besidde disse instrumenter for egen regning. En for-
udsætning for at Finanstilsynet kan give tilladelse er, at be-
tingelserne opregnet i den foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1-4, er
opfyldt. Dermed sikres, at selskabet alene kan få tilladelse
fra Finanstilsynet, såfremt de pågældende positioner skyl-
des, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning
af den modtagne ordre, at den samlede markedsværdi af po-
sitionerne ikke overstiger 15 pct. af selskabets startkapital,
jf. § 9, stk. 8, og at selskabet opfylder de krav, der er fastsat
i artikel 92-95 og fjerde del i CRR. Artikel 92-95 i CRR ve-
drører bl.a. kravet om mindst at have en samlet kapitalpro-
cent på 8 pct. samt krav til beregning af den samlede risiko-
eksponering, mens fjerde del af CRR vedrører kravene til
store eksponeringer. Endelig er det en betingelse, at de på-
gældende positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karak-
ter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig
for udførelsen af den nævnte transaktion. I vurderingen af,
om der er tale om besiddelse af positionerne lejlighedsvist
og midlertidigt, lægges vægt på, at besiddelse af positioner
ikke er en fast del af fondsmæglerselskabets forretningsmo-
del, men alene sker lejlighedsvist. I relation til om positio-
nen besiddes midlertidigt, vil der blive lagt vægt på, at posi-
tionen alene besiddes i en periode, der ikke er længere end
den periode, der er nødvendig for udførelsen af transaktio-
nen, idet der ellers vil være tale om handel for egen regning.
Omfattet af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber I, der
ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning ve-
drørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
men som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle
instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2. Fondsmæglerselska-
ber I defineres som fondsmæglerselskaber, som har tilladel-
se til en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, eller fondsmæglerselskaber som opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 57 (§ 173, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at bl.a. § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, finder an-
vendelse på en koncern i de tilfælde, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Endvidere angiver den gældende § 173, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, hvordan opgørelsen af kapitalkra-
vene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4
og 7-9, til § 125, stk. 2-4 og § 125, stk. 5 og 7, ophævet. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningerne i § 173,
stk. 1, 1. og 2. pkt., til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, til § 125,
stk. 1-4.
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 58 (§ 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR) finder anvendelse på en koncern i de tilfælde, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Videre
fastslår den gældende § 173, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, at 1. pkt. kun finder anvendelse for fonds-
mæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Endvidere fastslår den gældende §
173, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at 1. pkt.
kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirk-
somhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Det foreslås, at henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, §§
146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i CRR ændres til en
henvisning til §§ 146, 147 og 182. Ændringen indebærer, at
henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, § 156 og artikel
395 i CRR udgår af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
Baggrunden for forslaget er, at bl.a. det gældende § 125, stk.
5 og 7, ophæves med dette lovforslag § 1, nr. 42-48. Endvi-
dere indskrænkes anvendelsesområdet for de øvrige kapital-
grundlagskrav i § 125 i lov om finansiel virksomhed til kun
at finde anvendelse for fondsmæglerselskaber I, hvormed
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskab I, ik-
ke skal opgøre og opfylde det individuelle solvensbehov,
hvor selskabets risici opgøres i henhold til bekendtgørelse
om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Som konsekvens af at kravene ophæves på
institutniveau for selskaber, der ikke er fondsmæglerselska-
ber I, foreslås det tilsvarende at ophæve kravene på konsoli-
deret niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, samt fondsmægler-
selskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår ligeledes, at § 156 i lov om finansiel virk-
83
somhed finder anvendelse på en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en datter-
virksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen
finder ligeledes anvendelse for en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholding-
virksomhed, som ikke har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Af § 156 i lov om finansiel virksomhed følger det, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et
fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselska-
ber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for speciel-
le likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til §
156 i lov om finansiel virksomhed udgår. Det skyldes, at be-
myndigelsen til at fastsætte et specifikt likviditetskrav alene
omfatter fondsmæglerselskaber I, og ikke fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, og som § 173,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed regulerer. Der
er således tale om en manglende tilretning af regler, som der
hermed rettes op på.
Endelig fastslår den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at grænserne for store eksponeringer i
artikel 395 i CRR finder anvendelse for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skab, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har
en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Lige-
ledes finder bestemmelsen anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksomhed,
der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til ar-
tikel 395 i CRR udgår. Dette foreslås, da fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal over-
holde krav for store eksponeringer på institutniveau. Kravet
skal som følge heraf heller ikke overholdes på konsolideret
grundlag af fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæg-
lerselskaber I, og som ikke har et fondsmæglerselskab I som
dattervirksomhed. Ligeledes skal kravet heller ikke finde an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er øver-
ste modervirksomhed i Danmark for en koncern, hvori der
ikke indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Til nr. 59 (§ 174, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev begrebet ”basiskapi-
tal” erstattet af begrebet ”kapitalgrundlag”. § 174, stk. 1, 4.
pkt., i lov om finansiel virksomhed blev i den forbindelse ik-
ke ændret, og i bestemmelsen anvendes således fortsat be-
tegnelsen basiskapital. Med den foreslåede ændring tilrettes
§ 174, stk. 1, 4. pkt., således at der herefter også i § 174, stk.
1, 4. pkt., anvendes betegnelsen kapitalgrundlag.
Til nr. 60 (§ 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen og
direktionen for den øverste modervirksomhed i en koncern
har pligt til at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapi-
talgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksom-
hed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når den
øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Dan-
mark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed om-
fattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksom-
hed, hvor mindst en af dattervirksomheder skal være et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 1, at bestyrelsen
for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at kon-
cernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker sol-
venskapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed, dog ikke hvis der
i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed som gruppe
2-forsikringsselskab.
Stk. 1 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at implementere
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet, jf. sær-
ligt artikel 213, stk. 2, litra a og b, samt artikel 218, stk. 2 og
3.
Artikel 213, stk. 2, litra a-d, i Solvens II-direktivet afgræn-
ser således de koncernstrukturer, som medlemslandene skal
føre koncerntilsyn med, og det følger videre af artikel 218 i
Solvens II-direktivet, at der for koncernstrukturer omfattet
af artikel 213, stk. 2, litra a og b, skal føres tilsyn med kon-
cernsolvensen.
Med de foreslåede ændringer af § 175 b i lov om finansiel
virksomhed vil bestemmelsen i højere grad følge systema-
tikken i artikel 213, stk. 2, litra a og b, i Solvens II-direktivet
end tilfældet er i dag. Det foreslåede stk. 1 indebærer en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra b, mens det fore-
slåede nye stk. 2 indebærer en gennemførelse af artikel 213,
stk. 2, litra a, i begge tilfælde relateret til kravet om tilsyn
med koncernsolvens, jf. artikel 218, stk. 2 og 3, i Solvens II-
direktivet.
84
Efter lovforslaget påhviler det bestyrelsen for en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, at sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker
solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af datter-
virksomhederne driver forsikringsvirksomhed.
Da der er tale om regulering, der hidrører fra Solvens II-di-
rektivet, præciseres det med forslaget, at kravet ikke finder
anvendelse, hvor der alene udøves virksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber, idet disse netop er kendeteg-
net ved at falde uden for direktivets anvendelsesområde.
I modsætning til i dag, hvor pligten til at sikre kravets over-
holdelse påhviler både bestyrelse og direktion, følger det af
forslaget, at pligten fremadrettet skal påhvile selskabets be-
styrelse. Dette er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Forslaget indebærer på et punkt en mindre sproglig tilpas-
ning i forhold til den gældende affattelse. Det foreslås såle-
des at ændre »en finansiel holdingvirksomhed omfattet af §
5, stk. 1, nr. 10, litra a« til »en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a«.
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed er en del af implementeringen af artikel 213,
stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet, hvorefter der bl.a. skal
udøves koncerntilsyn med forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber, hvis moderselskab er et blandet finansielt hol-
dingselskab, hvilket i en dansk sammenhæng bedst kan sam-
menlignes med en finansiel holdingvirksomhed som define-
ret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Den gældende formulering af stk. 1 kan imidlertid give an-
ledning til en forståelse af henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en holdingstruktur
enten omfattes af litra a eller b. Dette er ikke meningen, og
der vil i praksis ofte være sammenfald, hvor holdingstruktu-
rer omfattes af både § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b. Rent lov-
teknisk er formålet med § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed at fastslå, om en holdingstruktur skal kategori-
seres som finansiel holdingvirksomhed eller ej, og i den
sammenhæng er det mindre vigtigt, om dette er tilfældet ef-
ter litra a eller b. Det foreslås at tilpasse formuleringen, så
det tydeliggøres, at det afgørende er, om en given holding-
struktur opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed. Er det tilfældet, og er bestem-
melsens øvrige kriterier opfyldt, skal bestemmelsen efterle-
ves.
Det følger af den gældende formulering, at kravene finder
anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen
er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-forsikringssel-
skab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Med den foreslåede nye affattelse vedrører stk. 1 ikke læn-
gere situationen, hvor øverste modervirksomhed er et grup-
pe 1-forsikringsselskab, hvilket er i overensstemmelse med
artikel 213, stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet.
Med forslaget er det endvidere ikke længere et krav, at de
omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksom-
hed i koncernen, hvilket skyldes, at dette ikke efter Solvens
II-direktivet er afgørende for, om der skal udøves koncer-
ntilsyn. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en
koncern – eller gruppe, jf. det foreslåede nye stk. 2 – hvor-
igennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af di-
rektivet. Den gældende formulering af bestemmelsen er der-
for uhensigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor
en forsikringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirk-
somhed.
At bestemmelsen ikke længere eksplicit angiver, at øverste
virksomhed skal være beliggende i Danmark, er en teknika-
litet. Reguleringen er indeholdt i en dansk lov, der gælder i
Danmark. Forslaget tiltænker således ikke at gøre op med
den gældende opdeling mellem § 175 b og § 175 c, hvoref-
ter § 175 b adresserer en situation, hvor øverste relevante
enhed er i Danmark, mens § 175 c omvendt adresserer til-
fældet, hvor øverste relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste – i direkti-
vet benævnt det endelige – moderselskab på fællesskabsni-
veau, dvs. på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterle-
ve koncernreglerne, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er § 175 b, stk. 1, rettet mod til-
fælde, hvor en dansk forsikringsholdingvirksomhed eller en
dansk finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, er den øverste forsikrings-
enhed omfattet af Solvens II-reguleringen. Er dette ikke til-
fældet og er øverste forsikringsenhed i koncernen beliggen-
de i et andet EU-land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land som er pligtsubjekt i forhold til regule-
ringen af koncernens forhold. Der kan være omstændighe-
der, som kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om,
at det er det øverste moderselskab på fællesskabsniveau, der
er underlagt koncernreglerne, således at disse skal efterleves
af den øverste forsikringsenhed på nationalt niveau, jf. i øv-
85
rigt direktivets artikel 216 og § 175 c i lov om finansiel virk-
somhed, der omhandler denne situation.
Hvis en koncern eller gruppe af forsikringsselskaber omfat-
tet af Solvens II-reguleringen har enheder placeret i forskel-
lige EU-lande, afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed,
som er koncerntilsynsførende, efter kriterierne anført i di-
rektivets artikel 247. Efter disse kriterier er en afgørende
faktor, hvor forsikringsselskabet – eller flere forsikringssel-
skaber – er beliggende, og dansk koncerntilsyn fordrer der-
for i praksis tilstedeværelsen af et i Danmark beliggende
forsikringsselskab omfattet af Solvens II-reguleringen, dvs.
et gruppe 1-forsikringsselskab.
Efter den gældende formulering af stk. 1 er det et krav, at
mindst en af dattervirksomhederne skal være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Som anført er gruppe 1-forsikringssel-
skaber den i Danmark valgte definition af virksomheder, der
omfattes af Solvens II-reguleringens anvendelsesområde,
mens gruppe 2-forsikringsselskaber er betegnelsen for sel-
skaber, som ikke omfattes. Da en koncern kan bestå af enhe-
der, herunder forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-re-
guleringen, fra forskellige lande i EU, er det ikke meningen
at anvendelsesområdet skal begrænses til tilfælde, hvor der
kun er danske forsikringsselskaber omfattet af Solvens II.
Da den eksisterende formulering kan give anledning til tvivl
herom, ændres formuleringen med forslaget, så det er et
krav, at mindst en af dattervirksomhederne udøver forsik-
ringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng menes
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af den
foreslåede nye formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for koncernen ikke finder anvendelse, hvis
forsikringsvirksomheden i koncernen alene drives gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.
I praksis er det ikke nødvendigvis oplagt, hvilke selskaber,
der indgår i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, hvorfor
afgørelsen heraf kan bero på de konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter bestemmelsens stk. 7, der
bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering at
træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
Det bemærkes, at kravet om opgørelse af koncernsolvens ef-
ter stk. 1 også gælder i tilfælde, hvor der i koncernen indgår
eksempelvis pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan der i
medfør af bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om
opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for kon-
cerner søges om Finanstilsynets godkendelse til at opgøre
koncernsolvensen efter metoder fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og sol-
vensbehov.
Kravet om, at mindst en af dattervirksomhederne skal drive
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde, retter sig både mod tilfældet, hvor den
øverste modervirksomhed er en forsikringsholdingvirksom-
hed, og hvor den øverste modervirksomhed er en finansiel
holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a. Den gældende definition af forsikringshol-
dingvirksomhed sondrer således ikke mellem eksempelvis
gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, men da § 175 b,
stk. 1, som tidligere anført, er udtryk for implementering af
Solvens II-direktivet, skal bestemmelsen alene finde anven-
delse for forsikringsselskaber, der omfattes heraf. Dermed
skal gruppe 2-forsikringsselskaber ikke omfattes.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 61 (§ 175 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at kravet om tilste-
deværelse af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet også finder anvendelse i tilfælde, hvor der drives for-
sikringsvirksomhed gennem et gruppe 1-forsikringsselskab
og tilknyttede forsikringsvirksomheder underlagt Solvens II-
reguleringen.
Det følger således af det foreslåede stk. 2, at stk. 1 finder til-
svarende anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og
til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed, dog ikke hvis de tilknyttede virksomheder ale-
ne driver forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsik-
ringsselskaber.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fattelse af § 175 b, stk. 1, indebærer forslaget til stk. 2 en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra a, i Solvens II-di-
86
rektivet i relation til kravet om tilsyn med koncernsolvens,
jf. artikel 218, stk. 2, i Solvens II-direktivet.
Hvor anvendelsen af § 175 b, stk. 1, grundlæggende fordrer,
at der er tale om en koncern, som dette begreb er defineret i
lov om finansiel virksomhed, dvs. en modervirksomhed og
en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 7-9, samt
§§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed, gør dette sig
ikke gældende i forhold til anvendelsen af stk. 2.
Forslaget til et nyt stk. 2 udspringer af, at der efter artikel
213, stk. 2, litra a, i Solvens II-direktivet skal udøves, hvad
der efter Solvens II-direktivet betegnes som koncerntilsyn
med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er delta-
gende selskaber i mindst et andet forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab.
Et deltagende selskab kan være en modervirksomhed, men
behøver ikke være det, og kan eksempelvis også være et sel-
skab, der besidder en kapitalinteresse i et andet selskab og
således ikke nødvendigvis har bestemmende indflydelse
over dette andet selskab. Efter lov om finansiel virksomhed
er det en forudsætning for, at der er tale om en koncern, at
en virksomhed har bestemmende indflydelse over et andet.
Af denne årsag er anvendelsesområdet for det foreslåede
stk. 2 afgrænset til at vedrøre en gruppe af virksomheder be-
stående af et gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede for-
sikringsvirksomheder underlagt Solvens II-reguleringen. De
kan være knyttet til hinanden som moder- og dattervirksom-
hed, men behøver ikke være det.
Det anvendte begreb tilknyttede virksomheder er tænkt som
en samlebetegnelse for de relevante tilknytninger mellem
flere forsikringsselskaber, som kan indebære, at der er tale
om en forsikringsgruppe underlagt gruppetilsyn. Begrebet
tilknyttede virksomheder tilsigter dermed en implemente-
ring af begreberne »deltagende og tilknyttet selskab«, som
disse er defineret i artikel 212, stk. 1, litra a og b, i Solvens
II-direktivet.
Det følger heraf, at et deltagende selskab er et selskab, som
enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet
selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/
EØF, mens et tilknyttet selskab er det modsatte, dvs. et sel-
skab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab,
hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er
knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF.
I forhold til det foreslåede nye stk. 2 er en til gruppe 1-for-
sikringsselskabet tilknyttet virksomhed dermed en datter-
virksomhed, en virksomhed, som gruppe 1-forsikringssel-
skabet har en kapitalinteresse i, flere virksomheder, der i
henhold til aftale eller vedtægter er underlagt fælles ledelse
med gruppe 1-forsikringsselskabet, eller flere virksomheder,
hvori ledelserne for flertallets vedkommende består af sam-
me personer, som i gruppe 1-forsikringsselskabet.
En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt be-
stemmende indflydelse af en modervirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmende ind-
flydelse er defineret i § 5 b i lov om finansiel virksomhed.
Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe-
derne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 5, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Som anført oven for henviser artikel 212, stk. 1, litra a og b,
i Solvens II-direktivet til artikel 12, stk. 1, i Rådets syvende
direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber. Det-
te direktiv er i dag afløst af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former, hvori artikel 22, stk. 7, er affattet tilsvarende før-
nævnte artikel 12, stk. 1. Som det fremgår oven for følger
det heraf, at der består en relevant tilknytning imellem flere
virksomheder, når flere virksomheder i henhold til aftale el-
ler vedtægter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for
flertallets vedkommende består af samme personer. Det vil
bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor-
vidt der foreligger en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2, som
følge af forbindelser mellem ledelseslagene. Da der er tale
om implementering af EU-regulering vil eventuelle relevan-
te fortolkningsbidrag herfra, eksempelvis fra EIOPA, indgå i
vurderingen.
I praksis er det i øvrigt ikke nødvendigvis oplagt, hvilke sel-
skaber, der indgår i en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2,
hvorfor også afgørelsen heraf kan bero på de konkrete om-
stændigheder.
Det bemærkes yderligere, at der efter bestemmelsens stk. 7,
der bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering
at træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
87
Da en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af § 175 b,
stk. 2, kan bestå af enheder fra forskellige lande er det ikke
meningen at anvendelsesområdet skal begrænses til grupper,
hvor der kun indgår danske forsikringsselskaber omfattet af
Solvens II. Dette er årsagen til, at forslaget angiver, at der
skal være tale om tilknyttede virksomheder, der udøver for-
sikringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng me-
nes forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regulerin-
gens anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af
den foreslåede formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for gruppen omfattet af stk. 2 ikke finder
anvendelse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver
forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselska-
ber, idet disse netop er kendetegnet ved at falde uden for di-
rektivets anvendelsesområde.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
adresserer § 175 b situationen, hvor øverste relevante enhed
er i Danmark, mens § 175 c adresserer tilfælde, hvor øverste
relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste, i direkti-
vet benævnt det endelige, selskab på fællesskabsniveau, dvs.
på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterleve reglerne
for gruppen, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er det foreslåede § 175 b, stk. 2,
rettet mod tilfælde, hvor et dansk gruppe 1-forsikringssel-
skab er den øverste forsikringsenhed i gruppen. Er dette ikke
tilfældet og er øverste forsikringsenhed i gruppen beliggen-
de i et andet EU–land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land, som er pligtsubjekt i forhold til over-
holdelsen af reguleringen af gruppens forhold. Der kan være
omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse fra ud-
gangspunktet om, at det er den øverste enhed på fælles-
skabsniveau, der er underlagt kravene til gruppen, således at
disse skal efterleves af den øverste forsikringsenhed på nati-
onalt niveau, jf. i øvrigt direktivets artikel 216 og § 175 c i
lov om finansiel virksomhed, der omhandler denne situati-
on.
Hvis en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af Solvens
II-reguleringen har enheder placeret i forskellige EU-lande,
afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed, som er gruppe-
tilsynsførende, efter kriterierne anført i direktivets artikel
247.
Hvilket selskab der er øverste forsikringsenhed beror på en
konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
Denne overvejelse om hvilken af flere virksomheder, som er
pligtsubjekt for reglernes efterlevelse, forventes særligt at
kunne blive relevant i et tilfælde, hvor der vurderes at være
en relevant tilknytning imellem flere virksomheder, der be-
står i at flere virksomheder i henhold til aftale eller vedtæg-
ter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for flertallets
vedkommende består af samme personer.
Det foreslåede stk. 2 angiver, at stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse i den i stk. 2 beskrevne situation. Det fremgår af
stk. 1, at det er bestyrelsen, der skal sikre, at en koncern er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapital-
kravet for koncernen, og stk. 2 indebærer, at det er bestyrel-
sen for gruppe 1-forsikringsselskabet, der har andre virk-
somheder knyttet til sig, som skal sikre, at gruppen af forsik-
ringsselskaber er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dæk-
ker solvenskapitalkravet for gruppen. At denne pligt påhvi-
ler bestyrelsen er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 62 (§ 175 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 2, der med lovforslaget bli-
ver stk. 3, at kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1, skal
opgøres i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i
medfør at stk. 9.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 2, der bliver stk.
3, at kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen, jf. stk. 1
og 2, skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og reg-
ler udstedt i medfør af stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 63 (§ 175 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
88
Det følger af det gældende stk. 3, der med lovforslaget bli-
ver stk. 4, at solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering, jf. dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standard-
formlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af
en Finanstilsynet godkendt intern model.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stk.
4, at solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig
konsolidering, jf. dog stk. 5, og enten ved anvendelse af
standardformlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved an-
vendelsen af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 64 (§ 175 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal
opgøres på baggrund af en metode baseret på regnskabs-
mæssig konsolidering efter stk. 3, eller at opgørelsen på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørel-
sesmetode.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 4, der med lov-
forslaget bliver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen
eller gruppen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter stk. 4, eller
at opgørelsen på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering efter stk. 4 skal kombineres med
en anden opgørelsesmetode.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 65 (§ 175 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 5, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse, hvis den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1,
ikke opfylder solvenskapitalkravet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 5, der med lov-
forslaget bliver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksom-
hed finder anvendelse, hvis koncernen eller gruppen ikke
opfylder solvenskapitalkravet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 66 (§ 175 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 6, der med lovforslaget bli-
ver stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for
koncernen i overensstemmelse med § 350 b.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 6, der bliver stk.
7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncer-
nen eller gruppen i overensstemmelse med § 350 b.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 67 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 7, der med lovforslaget bli-
ver stk. 8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at
medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 7, der bliver stk.
8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage
et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
89
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 68 (§ 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 8, der bliver stk. 9, at den
øverste modervirksomhed hvert år skal opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Vi-
dere følger det, at den øverste modervirksomhed ved æn-
dringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 8, der bliver stk.
9, at virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 hvert år skal opgø-
re solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen pr. 31.
december og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resul-
tatet til Finanstilsynet. Videre følger det, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 ved ændringer af betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen eller gruppen skal
foretage en ny opgørelse og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 69 (§ 175 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 9, der med lovforslaget bli-
ver stk. 10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet af stk. 1, som
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncer-
nen, om opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen ef-
ter stk. 3 og 4, og om Finanstilsynets godkendelse af en in-
tern model for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 9, der bliver stk.
10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapi-
talgrundlaget for koncernen og gruppen omfattet af stk. 1 og
2, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen, om opgørelse af solvenskapitalkra-
vet for koncernen eller gruppen efter stk. 4 og 5, og om Fi-
nanstilsynets godkendelse af en intern model for koncernen
eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 70 (§ 175 c, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af det gældende § 175 c, at Finanstilsynet efter
regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
216, stk. 7, i Solvens II-direktivet, kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske
del af en koncern, hvori der indgår et gruppe 1-forsikrings-
selskab, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er be-
liggende i Danmark.
Som en konsekvens af de ændringer, der foreslås foretaget i
§ 175 b, foreslås det at tilpasse § 175 c. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen kan der træffes afgørelse om at §
175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske del af
en koncern, eller gruppe af forsikringsvirksomheder, omfat-
tet af Solvens II-reguleringen, hvis den øverste virksomhed i
koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Hvor bestemmelsen i dag gælder for øverste modervirksom-
hed, vil den således med forslaget fremadrettet gælde for
øverste gruppe 1-forsikringsselskab, øverste forsikringshol-
dingvirksomhed eller øverste finansielle holdingvirksom-
hed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed.
Hvilket selskab der er øverste relevante forsikringsenhed be-
ror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
§ 175 c blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015 for at gennemføre artikel 216 og
217 i Solvens II-direktivet, og anvendelsesområdet for be-
stemmelsen skal fortsat fortolkes i lyset af disse bagvedlig-
gende direktivbestemmelser.
Formålet med § 175 c er at sikre, at Finanstilsynet kan føre
et effektivt tilsyn med en dansk del af en sådan koncern eller
gruppe af forsikringsvirksomheder omfattet af Solvens II-re-
guleringen.
Efter den gældende bestemmelses 2. pkt. påses overholdel-
sen af de relevante bestemmelser af det øverste forsikrings-
selskab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed eller den
øverste blandede finansielle holdingvirksomhed i den dan-
ske del af koncernen.
90
Det foreslås at ændre begrebsanvendelsen i 2. pkt. Som an-
ført under bemærkningerne til ændringen af § 175 b, stk. 1,
anvendes begrebet finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra, som den danske
pendant til direktivets definition af et blandet finansielt hol-
dingselskab. Da situationen i § 175 c netop er, at Finanstil-
synet skal føre tilsyn med en dansk del af en koncern, fore-
slås det at ensrette begrebsanvendelsen med § 175 b, stk. 1.
Til nr. 71 (§ 179, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 179, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder og finan-
sieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed bl.a.
i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan må-
de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapital-
kravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
bl.a. i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan
måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapi-
talkravet i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
Forslaget skyldes, at der med lovforslaget foreslås indsat et
nyt § 175 b, stk. 2, hvorefter § 175 b, stk. 1, finder tilsvaren-
de anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette
tilknyttede virksomheder. Da denne tilknytning kan bestå i
at gruppe 1-forsikringsselskabet er modervirksomhed for en
anden virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed, fore-
slås det at der i § 179, nr. 1, også skal henvises til § 175 b,
stk. 2. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 175 b, stk. 2,
og dertil hørende bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 180, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde, at en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed,
bl.a. i tilfælde hvor modervirksomheden eller koncernen ik-
ke opfylder solvenskapitalkravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Da der med dette lovforslag foreslås indsat nyt stk. 2 i § 175
b er det nødvendigt at ændre henvisningerne i § 180, nr. 1,
til § 175 b, så der fremover henvises til § 175 b, stk. 1, 4 og
5.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 73 (§ 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
finansielle virksomheder m.fl. skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 194, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
91
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev der med § 2, nr. 9,
indsat nye bestemmelser i § 195, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden heraf, og bestemmelserne er ik-
ke trådt i kraft endnu.
Der foreslås med dette lovforslag ikke ændringer af ordly-
den af bestemmelsen i § 195, stk. 1, som blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015.
Derimod ophæves § 195, stk. 2, som denne blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015. Efter bestemmelsen skulle in-
vesteringsforvaltningsselskaber indsende halvårsrapporter
inden en frist på to måneder, hvorimod alle andre finansielle
virksomheder omfattes af en tre måneders frist i § 195, stk.
1. Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 var artikel 68 i
UCITS-direktivet, der fastsætter en indsendelsesfrist på to
måneder for halvårsrapporter for UCITS. Ved en efterføl-
gende gennemgang af bestemmelsen i direktivet er det imid-
lertid vurderingen, at denne ikke omfatter investeringsfor-
valtningsselskaber, men alene selve UCITS’en, hvilket i
Danmark omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde.
Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomhe-
der, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, og de er derfor
omfattet af bestemmelsen i § 195, stk. 1, hvorefter der gæl-
der en tre måneders frist for indsendelse af halvårsrapporter.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slag foreslåede § 195, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er
klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 74, i dette lovforslag foreslås § 195, stk. 1, ny-
affattet. Samtidig foreslås med lovforslagets § 16, nr. 1, at
ændringerne af § 195, stk. 1 og 2, i lov nr. 532 af 29. april
2015 ophæves. Dette indebærer, at den nye bestemmelse i §
195, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 532 af 29. april
2015, udgår, og det hidtidige § 195, stk. 2, vedbliver at være
stk. 2..
De hidtil gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder,
de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomhederne skal indsende deres årsrapport i 3 eksem-
plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i 3 eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggø-
relse er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til § 195,
stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede stk. 1,
3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til
brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 i lov om finansiel virk-
somhed er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er
godkendt af bestyrelsen, mens den i § 195 i lov om finansiel
virksomhed omhandlede årsrapport er godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Til nr. 75 (§ 195, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 195 i lov om finan-
siel virksomhed ændret, og § 195, stk. 3 og 4, blev som kon-
sekvens heraf til § 195, stk. 4 og 5. Ved samme lov blev §
195, stk. 3 og 4, der blev til stk. 4 og 5, ophævet, og der blev
92
indsat en ny § 195, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer,
og ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.
Med dette lovforslags § 16, nr. 1, ophæves ændringen af §
195, stk. 1, som vedtaget ved lov nr. 532 af 29. april 2015.
Det er som følge heraf af tekniske årsager nødvendigt også
at ophæve den ændring af § 195, stk. 3 og 4, der blev vedta-
get ved lov nr. 532 af 29. april 2015, og på ny indføre de
ændringer af den gældende § 195, stk. 3 og 4, der blev ved-
taget med § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Grun-
den hertil er, at der i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april
2015 henvises til den ændring, der blev indført ved § 2, nr.
9, i loven, og som foreslås ophævet med dette lovforslag.
Der er ikke indholdsmæssige forskelle på den lovtekst, der
blev vedtaget ved § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
og den lovtekst, der foreslås indført med § 1, nr. 75, i dette
lovforslag.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slags § 1, nr. 75, foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 18,
stk. 3. Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system
er klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 75, i dette lovforslag foreslås det således, at den
gældende § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet ind-
sættes en ny § 195, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3 ophæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er den foreslåede
ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal
indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den
gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt. Forslaget ligger i forlængelse af
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love, som indførte mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre
dokumenter, som efter loven skal indsendes til Erhvervssty-
relsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse
indfører således regler for de finansielle virksomheder, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårs-
rapporter. Den bemyndigelse, som foreslås til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive ud-
nyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om udform-
ningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med
udgangspunkt i og ud fra erfaringerne med de regler, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven, herunder eventuelt om mulighed for fritagelse fra
pligten til digital indberetning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 76 (§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen i finansielle virksomheder m.fl. ikke kan tilla-
de, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig
hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbe-
stemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven.
93
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler herom. Der gælder dermed yderligere regler for virk-
somheder af interesse for offentligheden i forhold til virk-
somheder, der ikke er virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at ændre § 199, stk. 11, i lov om finansiel virk-
somhed, så det fremgår, at den interne revisionschef og vi-
cerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevirker,
at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem i revisorloven og i forordningen, der gælder for ekster-
ne revisorer for virksomheder af interesse for offentlighe-
den.
Til nr. 77 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 224, stk. 1, nr. 2, henviser til kapitalkravene i
bl.a. § 125, stk. 2, nr. 1 og 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, ophæves § 125, stk. 2. Det
foreslås som følge heraf, at henvisningen i § 224, stk. 1, nr.
2, til § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 78 (§ 225, stk.1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 225, stk. 1, henviser til kapitalkravene i bl.a. §
125, stk. 4 og 5.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5, ophæves. Det foreslås som
følge heraf, at ændre henvisningen i § 225, stk. 1, til § 125,
stk. 4 og 5, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 79 (§ 283, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 283, stk. 2, at den øverste mo-
dervirksomhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, årligt
skal offentliggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation, samt at den øverste modervirksomhed år-
ligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens sol-
vens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring, at virksomheder om-
fattet af § 175 b, stk. 1 og 2, årligt skal offentliggøre en rap-
port om koncernens eller gruppens solvens og finansielle si-
tuation, samt at virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og
2, årligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens
eller gruppens solvens og finansielle situation til Finanstil-
synet.
§ 283 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og implementerede for så vidt angår
kravet om offentliggørelse af en rapport på koncernniveau
artikel 256 i Solvens II-direktivet, mens kravet om indsen-
delse af en årlig uddybende rapport på koncernniveau til Fi-
nanstilsynet udspringer af artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, i
Solvens II-direktivet, med de præciseringer, der følger af ar-
tikel 372, jf. artikel 304, stk. 1, litra b, i Solvens II-forord-
ningen.
Som anført under bemærkningerne til den med dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af nyt § 175 b, stk. 2, er der for-
skel på koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed
og koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet. Kravet om
indsendelse af en uddybende rapport gælder i henhold til
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen for koncer-
ner, som dette begreb forstås i en Solvens II-sammenhæng,
hvorfor kravet efter § 283, stk. 2, foruden for koncerner om-
fattet af § 175 b, stk. 1, også skal gælde for grupper omfattet
af det foreslåede § 175 b, stk. 2. Det foreslås derfor at ændre
stk. 2, så det fremgår, at det er virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2, som skal efterleve bestemmelsen.
De nærmere krav til indholdet af rapporterne følger foruden
af Solvens II-forordningen af bekendtgørelse nr. 1761 af 15.
december 2015 om solvens og finansiel situation for gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner.
Til nr. 80 (§ 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Herudover
fremgår det af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen senest skal foretages den 30. juni
hvert år, og at udpegningen første gang skal ske senest den
30. juni 2014.
Det følger af den foreslåede ændring af § 308, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynets udpegning af danske SIFIer skal ske se-
nest den 30. juni hvert år.
Det vurderes ikke nødvendigt at bibeholde henvisningen til,
at udpegning af danske SIFIer første gang skal ske senest
den 30. juni 2014, da dette allerede er sket. § 308, stk. 1, 3.
94
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 81.
Til nr. 81 (§ 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) senest skal foretages den 30. juni hvert år, og
at udpegningen første gang skal ske senest den 30. juni
2014.
§ 308, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet som følge af den fore-
slåede sammenskrivning af § 308, stk. 1, 1. og 3. pkt., jf.
dette lovforslags § 1, nr. 80, som der henvises til.
Samtidig foreslås der indsat et nyt 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet får mulighed for at foretage yderligere udpegning af
SIFIer.
Det nye 3. punktum sikrer, at Finanstilsynets udpegning af
SIFIer ikke er begrænset til den årlige udpegning.
Udgangspunktet er fortsat, at Finanstilsynet én gang årligt
senest den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Der vil dog
der kunne opstå situationer, der nødvendiggør en udpegning
af et institut som SIFI enten før eller efter den årligt tilbage-
vendende SIFI-udpegning.
Det er f.eks. tilfældet, hvor en omstrukturering i en koncern
for et allerede udpeget SIFI medfører, at et andet institut i
koncernen skal udpeges som et SIFI. Dette kunne eksempel-
vis være tilfældet ved en fusion, hvor et udpeget SIFI fusio-
nerer med et selskab beliggende uden for Danmark, og hvor
det fortsættende selskab har eller får hjemsted i udlandet.
Her vil et datterinstitut i Danmark af det tidligere udpegede
SIFI kunne blive udpeget som et selvstændigt SIFI, når fusi-
onen er gennemført, hvis det pågældende institut allerede i
to på hinanden følgende år har overskredet en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI.
Det samme gør sig gældende, hvor et udpeget SIFI flytter
hjemsted til et land uden for Danmark, men hvor et eller
flere datterinstitutter vedbliver med at have hjemsted i Dan-
mark. Overskrider et datterinstitut allerede en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI i to på hinanden følgende
år, vil det kunne udpeges som SIFI, når flytningen af mode-
rinstituttets hjemsted er gennemført.
Ligeledes vil der ved et udenlandsk kreditinstituts flytning
af hjemsted til Danmark kunne ske udpegning af instituttet
som SIFI, når etableringen er gennemført, hvis instituttet al-
lerede overskrider en eller flere af indikatorerne for at være
et SIFI i to på hinanden følgende år.
Der kan være andre selskabsretlige og koncernretlige for-
hold, der kan medføre, at et institut vil skulle udpeges som
SIFI før eller efter den årligt tilbagevendende SIFI-udpeg-
ning. Det kan f.eks. være tilfældet ved et SIFIs udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen. Har datterinstituttet al-
lerede i to på hinanden følgende år overskredet en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI, vil Finanstilsynet kunne
udpege det pågældende institut som SIFI, når udskillelsen er
gennemført.
Finanstilsynet kan i de angivne og lignende tilfælde foretage
udpegning af et institut som SIFI i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det er en betingelse for Finanstilsynets udpeg-
ning efter den foreslåede bestemmelse, at instituttet opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, herunder at in-
stituttet i to på hinanden følgende år har overskredet en eller
flere af indikatorerne for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren vil kunne udpege et institut
som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en eller
flere af indikatorerne for at blive udpeget som SIFI, uagtet
at indikatorerne ikke har været overskredet i to på hinanden
følgende år, jf. § 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 82 (§ 309, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Institutter, der udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksom-
hed, skal opfylde et ekstra kapitalbufferkrav (SIFI-buffer-
krav), jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år efter udpegningen, jf. § 309, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. SIFI-bufferkravet finder anvendel-
se for det udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og
realkreditinstitut, der indgår i en koncern med det udpegede
SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en ny § 309, stk. 5, som bemyndiger erhvervs-
og vækstministeren til at beslutte, at et institut, der udpeges
som SIFI i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, i lov om finansiel
virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, før fristen
som angivet i § 309, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen sikrer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkravet for kon-
krete institutter. Erhvervs- og vækstministeren kan således
beslutte, at SIFI-bufferkravet skal opfyldes i umiddelbar for-
længelse af et instituts udpegning som SIFI eller et andet
tidspunkt, som ligger før udløbet af indfasningsperioden i §
309, stk. 1.
Bemyndigelsen kan anvendes i de tilfælde, hvor et institut,
der udpeges som SIFI i Danmark, tidligere har været under-
lagt et SIFI-bufferkrav eller et lignende udenlandsk ekstra
95
kapitalkrav, og hvor hensynet bag en indfasningsperiode så-
ledes ikke gør sig gældende. Det vil være tilfældet, hvor Fi-
nanstilsynet udpeger et institut som SIFI i medfør af den
foreslåede § 308, stk. 1, 3. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr.
81. Det vil endvidere være tilfældet, hvor et institut, som
kunne være udpeget i medfør af den foreslåede 308, stk. 1,
3. pkt., udpeges som led i den årlige udpegning, fordi den
koncerninterne omstrukturering eller flytning af hjemsted
som medfører, at instituttet skal udpeges som SIFI i Dan-
mark, finder sted umiddelbart forinden den årlige udpeg-
ning. Det vil også være i tilfælde af en fusion med bl.a. et
allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fortsættende
institut. I de tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden
ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstministeren vil
i medfør af forslaget kunne fravige denne for det konkrete
institut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81, og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervs- og vækstministerens beslutning om at fravige ind-
fasningsperioden for SIFI-bufferkravet finder anvendelse
både på SIFIet og de eventuelle andre pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-
bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolide-
ret grundlag for det udpegede SIFI.
Til nr. 83 (§§ 312 a og 312 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 312 a
Der er ikke efter gældende ret krav om, at systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) eller globale systemisk vigtige
finansielle institut (G-SIFI) skal identificere ansatte, der er
nøglepersoner i instituttet.
Den foreslåede § 312 a, der er ny, fastlægger krav om, at et
SIFI og et G-SIFI, som led i sin virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i insti-
tuttet. Den foreslåede bestemmelse forpligter endvidere et
SIFI og et G-SIFI til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte instituttet har identificeret som nøglepersoner.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”, hvor
der blev indgået aftale om, at de eksisterende egnethed og
hæderlighedskrav også skal gælde for ledende medarbejdere
i systemisk vigtige finansielle institutter og ikke kun for be-
styrelse og direktion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 313 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 84, der indeholder forslag om, at
nøglepersoner i SIFIer og G-SIFIer bliver omfattet af regle-
rne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at et SIFI og et G-SIFI som led i virk-
somhedsstyringen, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, forpligtes til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i instituttet.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil dels være de af SIFIets og G-SIFIets ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, dels de
ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet.
De ansatte, som vil skulle identificeres som følge af, at de i
det daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, vil
bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del
af den daglige ledelse, men som ikke er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktører, eksempelvis en direktør
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en øko-
nomidirektør.
Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal identifi-
ceres som en del af den faktiske ledelse af instituttet, er såle-
des ikke den formelle position som leder, men i stedet om
den pågældende indgår i den faktiske øverste ledelse af in-
stituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau
medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige
ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politi-
kker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige
drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1. Det vil være op til SIFIet og G-
SIFIet at identificere og udpege de ansatte, der udgør den
faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere,
som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af insti-
tuttets organisation og forretningsmodel.
De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i SIFIet
eller G-SIFIet, vil også skulle identificeres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for SIFIets eller G-SIFIets drift. Kreditområdet,
risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den in-
terne revision vil til enhver tid blive anset for nøglefunktio-
ner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed
altid skulle identificeres som nøgleperson.
Kreditområdet og den risikoansvarliges og den compliance-
ansvarliges opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af
30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen). Kreditområdet er beskrevet i be-
96
kendtgørelsens bilag 1. Den risikoansvarlige skal påse, at in-
stituttets risikostyring er betryggende, og have et samlet
overblik over og kendskab til instituttets risici. Den com-
pliance-ansvarlige skal påse, at instituttet har systemer og
procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen
for manglende overholdelse af lovgivningen.
Kravene til revisionschefens funktionsbeskrivelse og kvali-
fikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Derudover vil også andre funktioner i et SIFI eller et G-SIFI
kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis markedsrisi-
koområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestem-
melse bliver SIFIet og G-SIFIet forpligtet til at identificere
de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil være det
enkelte SIFI og G-SIFI, som vil skulle definere eventuelle
andre nøglefunktioner og identificere den ansvarlige for
funktionen som nøgleperson. Det vil således bero på en
konkret vurdering på baggrund af SIFIets eller G-SIFIets or-
ganisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte, som i
kraft af deres stilling er ansvarlig for en nøglefunktion i in-
stituttet.
Det forhold, at en ansat i et SIFI eller et G-SIFI er udpeget
som væsentlig risikotager i henhold til Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil,
medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identi-
ficeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 312 a,
stk. 1. Vurderingen af om en ansat skal udpeges som væ-
sentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr.
818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtel-
ser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes. En
nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-
medarbejder i ledelsesbekendtgørelsens forstand, hvor en
ansat er nøglemedarbejder som følge af dennes særlige vi-
den og kompetencer inden for en specifik enhed i instituttet.
En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af
sin stilling enten som en del af den daglige ledelse eller som
ansvarlig for en nøglefunktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et SIFI og et G-
SIFI ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner. Ved ændringer i SIFIets el-
ler G-SIFIets forhold, herunder for eksempel organisations-
ændringer eller fratrædelser, skal instituttet således vurdere,
om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af,
hvem der skal identificeres som nøglepersoner. Pligten til at
identificere instituttets nøglepersoner påhviler SIFIet hen-
holdsvis G-SIFIet, men i praksis vil det typisk være en op-
gave, der påhviler direktionen, som led i den daglige ledelse
i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at
identificere instituttets nøglepersoner. Det er dog en forud-
sætning til opfyldelse heraf, at der hos den pågældende med-
arbejder, såvel som hos SIFIet eller G-SIFIet, ikke kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er iden-
tificeret som nøgleperson.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 115, fore-
slås det, at overtrædelse af den foreslåede § 312 a, straffes
med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende identi-
fikation af instituttets nøglepersoner således vil kunne straf-
fes med bøde i henhold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til den foreslåede ændring af §
373, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Hvor eksempelvis
et SIFI eller et G-SIFI fuldstændig undlader at identificere
nøglepersoner, eller over en periode på 2-3 år undlader at
opdatere identificeringen af nøglepersoner i overensstem-
melse med den løbende forpligtelse, jf. det foreslåede § 312
a, stk. 1, vil instituttet kunne straffes med bøde. Herudover
vil et SIFI eller et G-SIFI i tilfælde, hvor instituttet undlader
at identificere en nøgleperson, der helt åbenbart er en nøgle-
person, eksempelvis den compliance-ansvarlige, kunne
straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at et SIFI og et G-SIFI forpligtes til at
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte instituttet har
identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede §
312 a, stk. 1, herunder hvilke stillinger de identificerede
nøglepersoner varetager.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forplig-
telse for instituttet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i
medfør af den foreslåede § 312 a, stk. 1, herunder de stillin-
ger, som de pågældende nøglepersoner varetager. Underret-
ningsforpligtelsen indebærer, at instituttet skal underrette Fi-
nanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner, ligesom instituttet skal
underrette om enhver ændring i de stillinger som de identifi-
cerede nøglepersoner varetager. Dette vil eksempelvis gælde
de situationer, hvor en stilling, som hidtil har været vareta-
get af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en
97
stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal va-
retage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Underretning til Finans-
tilsynet skal foretages i umiddelbar forlængelse af, at SIFIet
og G-SIFIet har foretaget identifikation af instituttets nøgle-
personer eller der er sket ændringer i kredsen af identificere-
de nøglepersoner eller i de stillinger der varetages af identi-
ficerede nøglepersoner.
Underretningsforpligtelsen sikrer, at Finanstilsynet til enh-
ver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af instituttet, og hvilke ansatte,
der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. Endvidere
sikres herved, at Finanstilsynet er bekendt med enhver æn-
dring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. Oplys-
ningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn
med efterlevelsen af det foreslåede § 312 a, stk. 1, og § 313
a.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 116, vil
overtrædelse af den foreslåede § 312 a, kunne straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 312 a, stk. 2, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende under-
retning til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 312 a,
stk. 2, således vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr.
116. Hvor eksempelvis et SIFI eller G-SIFI fuldstændigt
undlader at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte in-
stituttet har identificeret som nøglepersoner, vil instituttet
således kunne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 312 b
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der et krav om, at mindst 50 procent af en variabel løndel til
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal bestå af instrumenter. § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at 40-60
procent af bestyrelsen og direktionens variable løndel i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder skal udskydes over en peri-
ode på mindst 4 år.
Forslaget til § 312 b gennemfører artikel 94, stk. 1, litra m,
som præciseres af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit
IV, underafsnit 15.2, retningslinjenummer 240.
Forslaget til § 312 b skærper kravet om udskydelse af varia-
bel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed, for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SI-
FIer og G-SIFIer. For andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på SIFIers og G-SIFIers risikoprofil, fin-
der udskydelseskravet i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finan-
siel virksomhed anvendelse.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 77 a,
stk. 1, nr. 1, nr. 6-7, stk. 2-9, § 77 b og § 77 d finder også
anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
SIFIer og G-SIFIer.
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen
og direktionen. Eksempelvis kan et SIFI eller G-SIFI helt el-
ler delvist undlade at udbetale variabel løn, såfremt kapital-
kravet eller solvenskravet ikke er overholdt på udbetalings-
tidspunktet. Et andet eksempel er § 77 a, stk. 1, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder et forbud mod ud-
betaling af variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, så-
fremt et SIFI eller G-SIFI har fået en frist efter § 225, stk. 1
eller stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om opfyldelse af
solvenskravet. Forbuddet gælder alene for variabel løn i en
tidsbegrænset periode.
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed indeholder nogle skær-
pede begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen og
direktionen i tilfælde, hvor et SIFI har modtaget statsstøtte
eller lignende støtte.
§ 77 d i lov om finansiel virksomhed, indeholder krav om
skriftlig generalforsamlingsgodkendt lønpolitik, krav om of-
98
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens lønninger og
oplysningskrav til formandens beretning.
§ 312 b finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 1, skal udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed til
medlemmer bestyrelsen og direktionen i et SIFI eller G-SIFI
ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
udskydelsesperiode for bestyrelse og direktion i finansielle
virksomheder, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 5, fra mindst 4 år til
mindst 5 år for bestyrelse og direktion i SIFIer og G-SIFIer.
Udskydelsesperioden på 5 år er fastsat på baggrund af insti-
tutternes størrelse, interne organisation og omfang og kom-
pleksiteten af deres aktiviteter. Udskydelseskravet i det fore-
slåede § 313 b, stk. 1, finder alene anvendelse for bestyrel-
sen og direktionen i selve SIFIet og G-SIFIet. Kravet finder
således ikke anvendelse i forhold til deres hverv i danske og
udenlandske datterselskaber. Her finder de almindelige nati-
onale krav om udskydelse anvendelse. Dette vil i forhold til
danske datterselskaber være § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forslaget til § 312 b, stk. 1, skal forstås således, at udbeta-
lingen af den udskudte del af den variable løn først kan på-
begyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen.
Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgø-
relsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier,
der ligger til grund for beregningen af den variable løns stør-
relse i henhold til aftalen mellem instituttet og det pågæl-
dende medlem af bestyrelsen og direktionen foretages.
Endvidere forudsættes det i den foreslåede bestemmelse, at
den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller
med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum
imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne
har ændret sig, således at den udskudte del af den variable
løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Eksempelvis kan et
SIFIs eller G-SIFIs økonomiske situation være væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den va-
riable løn, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er at sikre, at en variabel løn, der ba-
serer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater op-
nået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver
justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende inve-
stering i årene efter i instituttet.
Da tidshorisonten for instituttets realisering af fortjenester
og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer,
skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af ud-
betalingen af en del af den relaterede variable løn til med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen.
Da det er formålet med forslaget at begrænse muligheden
for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet ind-
sats eller investering, der på længere sigt viser sig at være
tabsgivende for instituttet, skal forslaget endvidere ses i
sammenhæng med § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. § 77 a, stk. 4, stiller krav om revurdering af dels resul-
tatkriterier, som har dannet grundlag for tildeling af den va-
riable løn, dels vurdering af om bestyrelsen og direktionens
fortsat opfylder krav til egnethed og hæderlighed og dels
vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Revurde-
ringen skal foretages forud for udbetalingstidspunktet, og
det er en forudsætning for hel eller delvis udbetaling af de
variable løndele, at disse kriterier er opfyldt.
Der er tale om ”større beløb”, hvis den samlede variable løn
før skat overstiger 750.000 kr. om året.
For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om år-
et, må instituttet foretage en vurdering af, om de variable
løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderin-
gen kan der, som angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 24,
Folketingstidende 2010-11, A, L 49, som fremsat, side 66,
som senest ændret ved § 1, nr. 38, Folketingstidende
2013-14, A, L 133, som fremsat, side 106-108, lægges vægt
på sammenhængen mellem den variable løndel og den på-
gældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt 40-60 pct. af bestyrelsens og direktionens variable
løn ikke udskydes over en periode på mindst 5 år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og
investorernes langsigtede interesser.
Hvis bestyrelsens og direktionens variable aflønning alene
honorerer en kortsigtet indsats, kan eksempelvis væsentlige
99
tabsgivende dispositioner som viser sig på længere sigt få
store konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Efter det foreslåede stk. 2, skal en væsentlig del af den ud-
skudte variable løndel til bestyrelsen og direktionen i SIFIer
og G-SIFIer bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig
af virksomhedens struktur, aktiebaserede instrumenter, eller
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom-
hedens kreditværdighed. Bestemmelsen er ny. Stk. 2 finder
alene anvendelse for bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-
et og G-SIFIet. Kravet finder således ikke anvendelse i for-
hold til deres hverv i danske og udenlandske datterselskaber.
Her finder de gældende nationale udskydelseskrav anven-
delse.
For en nærmere beskrivelse af instrumenterne henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24, Folketingstidende 2010-11,
A, L 49, som fremsat, side64-66, som senest ændret ved § 1,
nr. 41, Folketingstidende 2013-14, A, L 133, som fremsat,
side 108-109..
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en væsentlig del
af den udskudte variable løndel til bestyrelsen og direktio-
nen i SIFIer og G-SIFIer skal bestå af instrumenter frem for
kontanter, hvilket sikrer, at de har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Det må antages, at de-
res interesse i, at kursen på instrumenterne stiger, er større,
når en væsentlig andel af den variable udskudte løndel ud-
gør instrumenter. Ligeledes har medlemmerne af bestyrelsen
og direktionen i samme periode en interesse i, at instrumen-
ternes værdi ikke falder.
Instituttet foretager en vurdering af, hvor meget af den sam-
lede instrumentandel, der skal udskydes i en periode på
mindst 5 år. I vurderingen af, hvornår instrumentandelen må
anses for at udgøre ”en væsentlig del” af den samlede ud-
skudte variable løndel, skal der bl.a. lægges vægt på, hvor
meget af den samlede variable løndel, der er blevet udskudt,
f.eks. 60 pct. Størrelsen af den samlede udskudte variable
løndel på 40-60 pct. skal således indgå i vurderingen af stør-
relsen på den udskudte variable instrumentandel, som skal
være ”væsentlig”. Det vil sige, at såfremt 60 pct. af den
samlede variable løndel er blevet udskudt, da vil en væsent-
lig del, eksempelvis mindst 80 pct. heraf, skulle bestå af in-
strumenter. Endvidere skal virksomhedens størrelse og kom-
pleksitet indgå i væsentlighedsvurderingen ved fastsættelse
af størrelsen af den udskudte instrumentandel. For nærmere
gennemgang af hvad der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af virksomhedens størrelse og kompleksitet
henvises til de specielle bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
En væsentlig del af den udskudte variable løn efter den fore-
slåede § 312 b, stk. 2, vil i alle tilfælde være over 50 pct.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt en væsentlig del af de udskudte variable løndele til-
delt bestyrelsen og direktionen ikke består af instrumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og til
investorernes langsigtede interesser. Bestemmelsen sikrer, at
den variable aflønning til bestyrelsen og direktionen honore-
rer en langsigtet indsats, da overdreven honorering af ek-
sempelvis kortsigtede indsatser kan medføre væsentlige
tabsgivende dispositioner for instituttet på sigt og få store
konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne, hvil-
ket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
100
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 84 (§§ 313 a og 313 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 313 a
§ 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed indeholder i
dag krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et le-
delsesmedlem til enhver tid have tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og
uafhængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet.
Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem må
heller ikke have indgivet begæring om eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. End-
videre må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomi-
ske situation eller via et selskab, som den pågældende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, på-
føre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab. Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig
vis.
Finanstilsynet foreslår i dag en individuel egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering af direktører og bestyrelsesmedlemmer
i henhold til § 64, stk. 1-3, ved de pågældendes indtræden i
ledelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af,
om en direktør eller bestyrelsesmedlem lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2 og stk.
3, nr. 1, 3 og 4, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor, jf. § 64,
stk. 4.
En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt
til at orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64,
stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindel-
se med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af §
64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. En direktør eller et bestyrel-
sesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af §
64, stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er kredsen af personer, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 64,
stk. 1-5, pr. 1. januar 2016 blevet udvidet til at omfatte nøg-
lepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed. Nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab er dels ansatte, der er en del af den fakti-
ske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er ansvarlige for
en nøglefunktion i selskabet. Finanstilsynet kan på tilsvaren-
de måde som ved direktører påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene.
Det foreslås med § 313 a, at § 64, stk. 1-5, skal finde anven-
delse for ansatte i et SIFI og et G-SIFI, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
Den foreslåede § 313 a vil medføre, at ansatte i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFIer), der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83,
bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i §
64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet får mulighed for at give et SIFI og et G-SIFI et
påbud om at afsætte en nøgleperson. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SIFIer, der
som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
sådanne i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Et in-
stitut skal ifølge § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en
klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. SIFIer og G-SIFIer
skal som led i virksomhedsstyringen identificere instituttets
nøglepersoner. Forpligtelsen til at identificere nøgleperso-
nerne og underrette Finanstilsynet herom påhviler således
SIFIet henholdsvis G-SIFIet. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
101
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificerede som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal leve op til kravene til egnethed og hæder-
lighed for at kunne bestride de pågældende stillinger. Kravet
vil tillige gælde for personer, der bestrider en stilling som
nøgleperson midlertidigt, herunder ved konstitueringer. Fi-
nanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3,
jf. det foreslåede § 313 a, tage udgangspunkt i de krav, som
stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den
funktion eller det område, som nøglepersonen skal være an-
svarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav som en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og hvilket SIFI eller G-SIFI, vedkommende er
ansat i. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgle-
person er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold vedrø-
rende den pågældendes praktiske erfaring med det relevante
område, herunder om vedkommende har haft ansættelse in-
den for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og er-
faring den pågældende har opnået på baggrund heraf. Rele-
vant erfaring vil afhængig af den konkrete stilling kunne
være opnået inden for andre brancher og f.eks. brancheorga-
nisationer og offentlige myndigheder.
For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves
det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner, at den pågæl-
dende har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden
for de seneste fem år. Erfaringen kan være opnået ved både
rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revi-
sor for en finansiel virksomhed af samme type som SIFIet
eller G-SIFIet, hvor den pågældende skal være revisions-
chef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virk-
somheden eller koncernen end revision.
Såfremt SIFIet eller G-SIFIet har valgt at outsource en nøg-
lefunktion, vil det være den ansvarlige for nøglefunktionen i
instituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og
leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Der vil ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner blive taget højde for sædvanlige ansættelses-
processer, herunder institutternes behov for forud for tiltræ-
delse at få afklaret, om en ansøger kan varetage en stilling
som nøgleperson.
Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer skal Finanstilsynet have samme mulighed
for at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte de pågælden-
de nøglepersoner, hvis de ikke længere lever op til kravene
om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen
og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Det følger
af den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksom-
hed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktø-
ren i medfør af § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsvarende
gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, for en nøgle-
person i et gruppe 1-forsikringssselskab. Da nøglepersoner i
et SIFI eller et G-SIFI alene kan afskediges af instituttet
selv, er det, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, foreslået at indsætte
et nyt stykke i § 351, som giver Finanstilsynet mulighed for
at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte ansatte, der er
identificerede som nøglepersoner i medfør af det foreslåede
§ 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene i §
64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et G-
SIFI som følge af, at den pågældende har udvist en uansvar-
lig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed forudsætter, at der er tale om grove eller
gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at
den pågældendes adfærd i sig selv medfører eller udgør en
væsentlig risiko for, at instituttet lider tab eller kan lide tab.
Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapporte-
ring til direktionen og om nødvendigt bestyrelsen i henhold
til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig
adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre
tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud
om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøg-
lepersons gentagne undladelse eller manglende handling ef-
ter omstændighederne kunne begrunde et påbud om afsæt-
telse af den pågældende.
Som følge af at en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt
forhold med SIFIet eller G-SIFIet, vil det være op til insti-
tuttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige kon-
sekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson skal
medføre. Det betyder, at det hører under instituttets kompe-
tence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal af-
skediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende
kan varetage en anden stilling i instituttet. Det må forventes,
at et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil hindre, at
den pågældende kan varetage en anden stilling som nøgle-
person i instituttet, da Finanstilsynet vil skulle foretage en
fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i
forbindelse med skiftet til den nye stilling, og da påbuddet
vil indgå i denne vurdering.
102
Hvis en nøgleperson i et SIFI eller et G-SIFI ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstil-
synet som følge heraf giver instituttet påbud om at afsætte
den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighe-
derne give anledning til en vurdering af, om de lovovertræ-
delser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfø-
rer, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af,
om instituttets direktørs adfærd giver grund til at antage, at
direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og om
instituttet i givet fald også skal påbydes at afsætte direktio-
nen eller dele heraf. Såfremt den pågældende nøgleperson er
ansat af SIFIets eller G-SIFIets bestyrelse, skal der tilsva-
rende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til,
at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at
nedlægge hvervet.
Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et
G-SIFI vil kunne forlanges indbragt for domstolene af insti-
tuttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. den
foreslåede ændring til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 94.
Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold
omfattet af § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 64, stk. 5, og § 313 a,
kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 313 b
I § 78 i lov om finansiel virksomhed stilles en række krav til
hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en finansiel
virksomhed kan bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direktionsmedlemmer
i den finansielle virksomhed, samt disses nærtstående. Be-
tingelserne gælder også for eksponeringer imod selskaber,
hvor de nævnte personer helt eller delvist ejer selskabet eller
deltager i ledelsen heraf.
Med den foreslåede § 313 b, stk. 1, indføres der krav om, at
eksponeringer mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
fra ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, i et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal godkendes af direkti-
onen. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
313 a, jf. ovenfor, der udvider personkredsen, som skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed til også at omfatte ansatte, der er identi-
ficerede som nøglepersoner i SIFIer eller G-SIFIer. Der vil
således være tale om samme personkreds, som både skal eg-
netheds- og hæderlighedsvurderes og være undergivet kra-
vet om godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nøglepersonernes
privatøkonomiske engagement med SIFIet eller G-SIFIet ik-
ke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uaf-
hængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat,
der identificeres som nøgleperson, vil altid indtage en cen-
tral position i instituttet, og den foreslåede bestemmelse på-
lægger således direktionen at hindre, at der opstår et økono-
misk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og insti-
tuttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i
varetagelsen af sin stilling.
Herudover tilsigter den foreslåede bestemmelse at sikre, at
nøglepersoner ikke udnytter deres position i instituttet til at
opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sæd-
vanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
SIFIets og G-SIFIets interne revisionschef og interne vicere-
visionschef er ikke omfattet af de foreslåede stk. 1-3, uanset
at den interne revisionschef altid – og den interne vicerevisi-
onschef eventuelt – vil være identificeret som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Dette skyldes, at
den eksterne revisor, den interne revisionschef og den inter-
ne vicerevisionschef i et SIFI eller et G-SIFI er omfattet af §
78, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne
bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eks-
ponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en eks-
tern revisor, den interne revisionschef eller den interne vice-
revisionschef, hvilket således gælder uændret.
Eksponering er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der kun må bevil-
ges eksponeringer mod nøglepersoner i henhold til institut-
tets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Herved forstås betingelser og vilkår svarende til
de vilkår, som tilbydes instituttets kunder. Dette indebærer
bl.a., at den i det foreslåede stk. 1, omfattede personkreds
ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.
103
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt. om revisorerklæringer giver in-
stituttets eksterne revisor pligt til at vurdere eksponeringer
mod den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om ekspo-
neringen er ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetin-
gelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil
eksponeringer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbe-
tingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan
imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af om-
stændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten. Kravet omfatter de eksponeringer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til instituttets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vil-
kår. Erklæringen skal fremgå af revisionsprotokollatet til in-
stituttets årsrapport.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at SIFIets og G-SIFIets eks-
ponering mod nøglepersoner løbende skal overvåges af di-
rektionen. Direktionen bør fastlægge retningslinjer for over-
vågningen med henblik på at sikre, at direktionen modtager
rapportering om udviklingen i eksponeringen, hvis denne af-
viger fra de vilkår, eksponeringen blev bevilget på, herunder
ved en nøglepersons misligholdelse af eksponeringen.
Det foreslåede stk. 4, indebærer, at eksponeringer mod nært-
beslægtede til nøglepersoner er omfattet af kravet om direk-
tionens samtykke til og overvågning af eksponeringer samt
godkendelse af sikkerhedsstillelse fra disse.
Det bemærkes, at nærtbeslægtede til den interne revisions-
chef og eventuelt den interne vicerevisionschef, i tilfælde af
at denne er identificeret som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, vil være omfattet af kravet om direktionens god-
kendelse af eksponering mod og sikkerhedsstillelse fra de
pågældende. Direktionen vil endvidere skulle overvåge for-
svarligheden og forløbet af eksponeringer mod de pågæl-
dende.
Til nr. 85 (§ 333 a, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 333 a i lov om finansiel virksomhed indeholder bestem-
melser om nedsættelsen af Penge- og Pensionspanelet og om
udpegning af panelets medlemmer.
Det fremgår af den gældende § 333 a, stk. 2, nr. 4, at et af
panelets medlemmer indstilles af InvesteringsForeningsRå-
det. InvesteringsForeningsRådet har skiftet navn til Investe-
ringsfondsbranchen, og den foreslåede ændring er en konse-
kvens af dette navneskift. Forslaget medfører ingen materi-
elle ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 86 (§ 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 341, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
sparevirksomheder skal indsende kopi af den godkendte års-
rapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 341, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
104
Til nr. 87 (§ 343 a, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 343 a i lov om finansiel virksomhed regulerer investe-
ringsrådgivere og fastslår som udgangspunkt i stk. 1, at virk-
somheder, der udøver investeringsrådgivning, skal have til-
ladelse som investeringsrådgivere. En investeringsrådgiver
må yde investeringsrådgivning og anden virksomhed, der
knytter sig hertil, herunder rådgivning til virksomheder ve-
drørende kapitalstruktur og industristrategi. Anden aktivitet
må ikke ydes i samme juridiske enhed. Derimod må en inve-
steringsrådgiver gerne udøve anden investeringsaktivitet,
hvis bare denne aktivitet udøves i en anden juridisk enhed.
Der er imidlertid flere typer af virksomheder, der kan yde
investeringsrådgivning, men som reguleres af andre dele af
den finansielle lovgivning. Disse virksomheder og ydelser er
i medfør af § 343 a, stk. 2, undtaget fra kravet om tilladelse
som investeringsrådgiver efter stk. 1 og dermed fra bestem-
melserne i kapitel 20 a om investeringsrådgivere. De virk-
somheder, der er omfattet af undtagelserne i stk. 2, reguleres
af andre dele af den finansielle lovgivning og har en finan-
siel tilladelse i medfør af denne lovgivning. En tilladelse til
at udføre investeringsrådgivning i tilknytning til den finan-
sielle hovedaktivitet vil skulle meddeles i medfør af den lov-
givning, hvorefter den finansielle tilladelse allerede er med-
delt.
§ 343 a, stk. 2, nr. 2, omfatter efter den gældende formule-
ring bl.a. kollektive investeringsordninger, som er meddelt
tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v. Med den
foreslåede ændring af § 343 a, stk. 2, nr. 2, foreslås kollekti-
ve investeringsordninger, som er meddelt tilladelse efter lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., omfattet
af undtagelsen.
Efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
skal en forvalter af alternative investeringsfonde enten regi-
streres hos Finanstilsynet eller meddeles en tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Afgørende er primært
omfanget af de midler, der er i fonden, men også hvilke in-
vestorer fonden retter sig imod. Det er alene forvaltere med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som
kan få en tilladelse til at udføre investeringsrådgivning. En
registreret forvalter af alternative investeringsfonde kan så-
ledes ikke i henhold til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. få tilladelse til at yde investeringsrådgiv-
ning. Såfremt en registreret forvalter ønsker at udføre inve-
steringsrådgivning, vil en sådan forvalter skulle søge om til-
ladelse som forvalter af alternative investeringsfonde samt
investeringsrådgivning i tilknytning hertil efter lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Alternativt vil
det også være muligt for en registreret forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at opretholde denne status, såfremt for-
valteren udfører investeringsrådgivning fra en anden juridisk
enhed, der opnår tilladelse som investeringsrådgiver efter
lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2, er en implementering af
artikel 2, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter (MiFID), der undtager kollektive investe-
ringsinstitutter fra direktivets anvendelsesområde. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde anses for omfattet af be-
grebet kollektive investeringsinstitutter og bør derfor også
nævnes i bestemmelsen.
Til nr. 88 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I § 344, stk. 1, angives de regler, som Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvar-
lig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn deles mellem Erhvervsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn i
forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til virksomheder af inte-
resse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af den foreslåede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finans-
tilsynet er med dette forslag ansvarlig for at udøve det til-
syn, som er beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, i
forhold til disse virksomheder.
Det foreslås, at dette tilføjes § 344 i lov om finansiel virk-
somhed som et nyt pkt. 4, således at det fremgår, at Finans-
tilsynet endvidere er ansvarlig for tilsynet efter § 32, stk. 3,
nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt angår virk-
somheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ændringen indebærer alene, at § 344 om Finanstilsynets til-
syn er opdateret, og ændringen har derfor ikke nogen selv-
stændig betydning.
Til nr. 89 (§ 344, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 344, stk. 11, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
105
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer-
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Det foreslås, at indsætte et 2. punktum i § 344, stk. 11, hvor-
efter 1. punktum finder tilsvarende anvendelse for grupper
omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i
gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og bemærkningerne
til denne lov henviser bl.a. til at flere direktiver på det finan-
sielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at
Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfæl-
de, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land
udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holding-
virksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en
grænseoverskridende koncern. Det bemærkes, at forsik-
ringsholdingvirksomheder først senere blev omfattet af be-
stemmelsen.
Bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012, gi-
ver yderligere eksempel, hvoraf det fremgår at bestemmel-
sen også skal medvirke til at sikre, at Finanstilsynet har
hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de
kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.
Den gældende formulering af § 344, stk. 11, retter sig alene
mod koncerner og vil derfor ikke kunne anvendes i en situa-
tion omfattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2, hvor til-
knytningen mellem de relevante virksomheder ikke udgør et
koncernforhold, som dette begreb er defineret i § 5 a i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget om indsættelse af et 2. punktum skyldes, at en
gruppe af forsikringsselskaber, jf. det foreslåede nye § 175
b, stk. 2, også kan bestå af enheder fra forskellige lande, og
at lovvalgsregler i Solvens II-reguleringen kan medføre, at
tilsynet med gruppen i et vist omfang ikke skal udøves af
danske myndigheder.
Til nr. 90 (§ 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet kan få adgang til
de oplysninger fra blandede holdingvirksomheder, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Til nr. 91 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i henhold til § 351, stk. 1 og stk. 4, der
med dette lovforslag bliver stk. 5, mulighed for at afsætte en
direktør i en finansiel virksomhed eller en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde af, at den pågældende
ikke længere lever op til § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde påbyde
et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel
virksomhed, jf. § 351, stk. 2.
Det foreslås med § 351, stk. 4, at Finanstilsynet skal kunne
påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsæt-
te en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til kravene i § 64, stk. 2 el-
ler 3, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et
SIFI og et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende, f.eks. som følge af domfældelse vedrørende strafbare
forhold eller uforsvarlig adfærd, ikke længere lever op til
kravene i § 64, stk. 2 eller 3, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås indsat på baggrund af det foreslåede
§ 313 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84, hvorefter an-
satte i SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 312 a, stk. 1, omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede stk. 4 er en følge af, at nøgleper-
sonerne alene kan afsættes af instituttet selv. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 83 og 84.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at det er den samme re-
aktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør efter § 351, stk. 1,
eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son i medfør af § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5.
Til nr. 92 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 351, stk. 5, 1. pkt., har Finanstilsynet
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører, gruppe 1-forsikringsselskaber at afsætte nøgle-
personer og bestyrelsesmedlemmer at nedlægge deres hverv
i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i
en straffesag.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indebærer en udvidelse af den gældende be-
stemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed
for herudover at påbyde et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
106
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 313 a. Et
sådant påbud vil indebære, at den ansatte ikke kan varetage
stillingen som nøgleperson, før straffesagen er afgjort. Det
vil være op til SIFIet eller G-SIFIet at træffe beslutning om
de ansættelsesretlige konsekvenser af påbuddet, herunder
om den ansatte vil kunne varetage en anden stilling i insti-
tuttet i den mellemliggende periode.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84.
Til nr. 93 (§ 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed skal varigheden af et påbud om ned-
læggelse af et bestyrelseshverv i en finansiel virksomhed ef-
ter § 351, stk. 2, på baggrund af manglende efterlevelse af §
64, stk. 2 og 3, nr. 2-4, eller efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk.
1, fremgå af påbuddet.
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed i § 351, stk. 6, der bliver stk. 7,
hvorefter varigheden af et påbud om nedlæggelse af et be-
styrelseshverv i en finansiel virksomhed efter § 351, stk. 2,
på baggrund af § 64, stk. 2 og 3, nr. 2-4 eller § 64 b, eller
efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, hvorefter Finanstil-
synet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgle-
personer i medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede ændring indebærer, at
også varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund
af et bestyrelsesmedlems manglende gennemførelse af
grundkursus i henhold § 64 b, stk. 1, skal fremgå af påbud-
det.
§ 64 b blev med § 1, nr. 7, i lov nr. 1490 af 23. december
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar
ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbe-
skyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelses-
medlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjene-
ster og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indsat i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder krav
om, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grund-
kursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, der følger af bestyrelseshver-
vet. Grundkurset skal gennemføres inden for 12 måneder ef-
ter bestyrelsesmedlemmets indtræden i bestyrelsen. Finans-
tilsynet fik samtidig ved en ændring af § 351, stk. 2, mulig-
hed for at påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke har gen-
nemført grundkurset rettidigt, at nedlægge sit bestyrelses-
hverv i virksomheden, jf. § 1, nr. 24, i lov nr. 1490 af 23.
december 2014. Herudover blev det med en ændring af §
351, stk. 5, vedtaget, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af et bestyrelsesmedlems manglende ef-
terlevelse af § 64 b skal fremgå af påbuddet, jf. § 1, nr. 25.
Stk. 5 er med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II-
og omnibus II-direktivet) blevet stk. 6, og indsættelsen af et
nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
91, indebærer, at det bliver stk. 7.
§ 64 b og ændringerne af § 351, stk. 2 og 5, er endnu ikke
sat i kraft, idet tidspunktet for ikrafttræden skal fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490
af 23. december 2014.
§ 64 b og ændringen af § 351, stk. 2, jf. § 1, nr. 7 og 24, i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, forventes sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2017. Ændringen af § 351, stk. 5, jf. §
1, nr. 25, sættes ikke i kraft, jf. ovenstående, og den foreslå-
ede ændring, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 93,
træder således i stedet herfor.
Til nr. 94 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., som følge af indsættelsen af et nyt stk.
4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91,
hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er iden-
tificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede æn-
dring indebærer, at påbud meddelt i medfør af det foreslåede
stk. 4 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågæl-
dende nøgleperson og af det SIFI eller G-SIFI, som nøgle-
personen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5.
Finanstilsynet kan i henhold til det gældende stk. 4 påbyde
et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselkab. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
107
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til stk. 4 i det gældende stk. 7, 1. pkt.,
der med dette lovforslag bliver stk. 8, 1. pkt., hvilket er bag-
grunden for forslaget om indsættelse af henvisning til denne
bestemmelse i § 351, stk. 7, 1. pkt., der med dette lovforslag
bliver stk. 8, 1. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at
påbud meddelt i medfør af stk. 5, kan forlanges indbragt for
domstolene af den pågældende nøgleperson og af det gruppe
1-forsikringsselskab, som nøglepersonen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget en ændring som følge af
indsættelsen af det nye stk. 4, således at ethvert påbud med-
delt i medfør af stk. 1-6 kan forlanges indbragt for domsto-
lene.
Til nr. 95 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 8, 1, pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 9, 1. pkt., kan Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt over for
et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. En
tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af et bestyrel-
seshverv i en finansiel virksomhed fører til, at bestyrelses-
medlemmet har mulighed for at indtræde i virksomhedens
bestyrelse på ny.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslå-
ede konsekvensrettelse indebærer, at Finanstilsynet som hid-
til af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et på-
bud meddelt i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette
lovforslag bliver stk. 6, 3. pkt., over for et medlem af besty-
relsen i en finansiel virksomhed.
Til nr. 96 (§ 351, stk. 9, der bliver stk. 10, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Såfremt den
pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsat-
te frist, kan Finanstilsynet inddrage instituttets tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt. som følge af, at stk. 5 med lovforsla-
get bliver stk. 6.
Til nr. 97 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354 i lov om finansiel indeholder en bestemmelse om tav-
shedspligt, som finder anvendelse på ansatte i Finanstilsy-
net.
Det følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at
oplysninger, som Finanstilsynet indhenter eller modtager i
sin egenskab af afviklingsmyndighed, er underlagt den
skærpede tavshedspligt i § 354.
I forbindelse med eksempelvis udarbejdelsen af afviklings-
planer, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed, vil
Finanstilsynet indhente og modtage en række fortrolige op-
lysninger, som indhentes på baggrund af Finanstilsynets vir-
ke som afviklingsmyndighed.
Kravet om tavshedspligt for afviklingsmyndigheden følger
af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (herefter forkortet BRRD).
Til nr. 98 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin
tilsynsvirksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af
stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige til-
fælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være
berettiget.
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-
lige oplysninger til Beskæftigelsesministeren i tilfælde af
underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejds-
skadesikring.
108
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i relati-
on til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspek-
tion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med
fremsendelse af en rapport til ledelsen sender rapporten til
beskæftigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i
§ 10 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i §
72 i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver her-
udover bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. § 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §
10 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til beskæftigelsesministeren i tilfælde,
hvor det følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsska-
desikring, at Finanstilsynet skal videregive fortrolige oplys-
ninger til beskæftigelsesministeren.
Til nr. 99 og 100 (§ 354 stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finan-
siel virksomhed)
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende forslag.
Til nr. 101 (§ 354, stk. 6, nr. 43, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er en undtagelse
til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 354, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, angiver en række
modtagere, herunder myndigheder, udvalg m.v., som fortro-
lige oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt kan
videregives til.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 40, som bliver nr. 42,
kan fortrolige oplysninger videregives til myndigheder in-
den for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås med § 354, stk. 6, nr. 43, at Finanstilsynet også
skal kunne videregive fortrolige oplysninger til afviklings-
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Forslaget sikrer, at Finanstilsynet kan udveksle oplysninger
med relevante tredjelandes afviklingsmyndigheder, jf. arti-
kel 98 i BRRD.
De pågældende afviklingsmyndigheder skal være underlagt
krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge
samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav
og standarder, som kræves i § 354, stk. 1, jf. forslaget til §
354, stk. 14, som er dette lovforslags § 1, nr. 103.
Det foreslås, at det endvidere skal være en betingelse for vi-
deregivelse til afviklingsmyndigheder i medfør af § 354, stk.
6, nr. 43, at de pågældende oplysninger er nødvendige for de
relevante afviklingsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som skal svare til
de funktioner, der er fastsat i BRRD, og som ikke anvendes
til andre formål, jf. forslaget til et nyt § 354, stk. 14, som er
dette lovforslags § 1, nr. 103.
Ved udveksling af personoplysninger skal håndtering og
overførsel af sådanne oplysninger til afviklingsmyndigheder
i tredjelande ske i henhold til gældende EU-ret og national
ret for databeskyttelse.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun
109
må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse
af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det foreslås, at det indsættes i § 354, stk. 10, at fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må anvendes i
forbindelse med Finanstilsynets afviklingshverv.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 97, hvorved det slås fast, at
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led
i sin afviklingsvirksomhed, er omfattet af den særlige tav-
shedspligt i § 354, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 97.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 9, i dette lovforslag, gennemfører ar-
tikel 84 i BRRD.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge gældende ret er det ikke muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder
uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan imidler-
tid videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndighe-
der inden for Den Europæiske Union, jf. § 354, stk. 6, nr.
40.
Med forslaget til § 354, stk. 14, foreslås det, at videregivelse
af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør
af stk. 6, nr. 43, alene kan ske, såfremt § 354, stk. 1, nr. 2,
og stk. 13, er opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afvik-
lingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891 EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.
Bestemmelsen indebærer, at afviklingsmyndigheder i tredje-
lande kun kan modtage fortrolige oplysninger, hvis modta-
gerne af oplysningerne er underlagt en tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af § 354, stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Derudover skal de pågældende afviklingsmyndigheders
funktioner svare til de funktioner, som tilkommer afvik-
lingsmyndighederne i BRRD, herunder udarbejdelse af af-
viklingsplaner, fastsættelse af krav til de nedskrivningsegne-
de passiver og afvikling af selve virksomheden eller koncer-
nen.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Med forslaget til § 354, stk. 14, gennemføres artikel 98, stk.
1, litra b, i BRRD i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 104 (§ 354 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter § 354 a, stk. 1, 8.
pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
110
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en henvisning i bestemmelsen
til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
30.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pengein-
stitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in-
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at udarbejde en lønpolitik fra § 71, stk. 1,
nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til et nyt § 77 d, stk. 1, i
samme lov. Kravet om offentliggørelse af overtrædelse af
det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, er omfattet af § 354 e, stk. 2,
i den gældende lov om finansiel virksomhed. Med indsættel-
sen af henvisning til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 30, skal Finanstilsynet fortsat offentlig-
gøre påtaler, påbud og tvangsbøder meddelt pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder ve-
drørende manglende eller mangelfuld lønpolitik. Forslaget
indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer af, hvil-
ke påtaler m.v. der skal offentliggøres.
111
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at blandet holdingvirksomhed tilføjes oprems-
ningen i § 355, stk. 1, over de virksomheder, som anses som
part i forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at en blandet holdingvirksomhed
anses som part i en sag, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod den pågældende blandede holdingvirksomhed.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Efter § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er den fi-
nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansiel-
le virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirk-
somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, en
part. Dette gælder afgørelser truffet i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgø-
relser truffet i henhold til CRR og forordninger og regler ud-
stedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forord-
ninger udstedt i medfør af CRD IV.
§ 355, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver de til-
fælde, hvor en anden end virksomheden tillige anses som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende. Efter § 355, stk. 2, nr.
4, omfatter dette en person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af §
64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. § 64, stk. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, indeholder krav til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 109, foreslås der indført en ny be-
stemmelse i § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der
angiver, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse i sager om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder. Som
følge heraf foreslås § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed ophævet.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver
en nærmere afgrænset personkreds, der har partsstatus, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Den nævnte personkreds omfatter bl.a. ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås, at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, udgår af opremsningen i §
355, stk. 3, 1. pkt. Den foreslåede ændring er en følge af
lovforslagets § 1, nr. 109, hvormed det foreslås at samle be-
stemmelserne om partsstatus vedrørende Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 355, stk. 1, at den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod, anses for part i sagen.
112
§ 355, stk. 2, angiver en række fysiske og juridiske personer,
som udover virksomheden tillige er parter i Finanstilsynets
afgørelser.
Det følger af § 355, stk. 3, at som part anses i øvrigt et be-
styrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringshol-
dingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller
en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Finanstilsynets afgø-
relse er rettet direkte mod den pågældende.
Med det foreslåede § 313 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84,
bliver ansatte i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det fore-
slåede § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, omfat-
tet af kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-5, i
lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf foreslås det
med § 351, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, at Finans-
tilsynet kan påbyde et SIFI og et G-SIFI at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslå-
ede § 312 a, stk. 1, hvis den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed vil
være rettet mod den nøgleperson, som afgørelsen omhand-
ler, når Finanstilsynets vurdering foretages i forbindelse
med, at den pågældende identificeres som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en
nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, vil Finanstilsynets påbud om afsættelse af nøg-
lepersonen, jf. det foreslåede § 351, stk. 4, rette sig mod det
SIFI eller det G-SIFI, hvori den pågældende nøgleperson er
ansat. Både nøglepersonen og det berørte SIFI eller G-SIFI
skal være part i begge disse typer af afgørelser, dvs. i for-
hold til såvel Finanstilsynets afgørelse i forbindelse med
vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed ved
dennes tiltræden som Finanstilsynets påbud til et SIFI eller
et G-SIFI om afsættelse af en nøgleperson.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 355, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der angiver, hvem der er part i sager
om egnethed og hæderlighed vedrørende nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer. Det foreslås, at det i samme bestemmelse
angives, hvem der er part i Finanstilsynets øvrige afgørelser
om egnethed og hæderlighed, dvs. sager om egnethed og
hæderlighed vedrørende medlemmer af bestyrelsen, direkti-
onen og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, samt
i Finanstilsynets afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid
til varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en di-
rektørstilling, i Finanstilsynet afgørelser om et bestyrelses-
medlems gennemførelse af grundkursus og i Finanstilsynets
afgørelser om antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i en SIFI eller G-SIFI må have. Det foreslås endvidere,
at det i samme bestemmelse angives, hvem der er part i Fi-
nanstilsynets påbud efter § 351. Finanstilsynets påbud efter
§ 351 omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af di-
rektører eller nøglepersoner, der ikke længere lever op til
reglerne om hæderlighed og egnethed eller afsættelse af til-
strækkelig tid, og påbud til bestyrelsesmedlemmer om ned-
læggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og
egnethed, afsættelse af tilstrækkelig tid, gennemførelse af
grundkursus eller antal ledelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en SIFI eller G-SIFI må varetage.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler, er part
i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel virksomhed opfylder krav til egnet-
hed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1-3, Finanstilsynets afgø-
relse om, hvorvidt en nøgleperson i et gruppe 1-forsikrings-
selskab opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 8, jf. § 64, stk. 1-3, og Finanstilsynets afgørelse om,
hvorvidt en nøgleperson i et SIFI eller G-SIFI opfylder krav
til egnethed og hæderlighed, jf. § 313 a, jf. § 64, stk. 1-3.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvi-
dere Finanstilsynets påbud efter § 351 i lov om finansiel
virksomhed om afsættelse af en direktør eller en nøgleper-
son eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv
som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle virksomhed forstås den virk-
somhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som af-
gørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksom-
hed, hvori den pågældende direktør eller nøgleperson, som
afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle virksomhed.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Den foreslåede bestemmelse er dels en udvidelse af partsbe-
grebet som følge af de foreslåede § 313 a, jf. § 312 a, stk. 1,
og § 351, stk. 4, dels en præcisering af de gældende bestem-
melser om partsstatus i lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed, afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid, afgørel-
ser om bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af grundkur-
sus og afgørelser om antal ledelsesposter, som et medlem af
bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFI må besidde.
113
Efter den foreslåede bestemmelse er således både den berør-
te finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den di-
rektør eller den nøgleperson, som Finanstilsynets afgørelse
om egnethed og hæderlighed omhandler, part i forhold til
Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direk-
tør, som Finanstilsynets afgørelse om afsættelse af tilstræk-
kelig tid efter § 64 a omhandler, part i forhold til Finanstil-
synets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte penge-
institut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab og det be-
styrelsesmedlem, som Finanstilsynets afgørelse om gennem-
førelse af grundkursus, herunder afgørelse om dispensation
fra gennemførelse af grundkursus, efter § 64 b omhandler,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI og det medlem af bestyrelsen, som Finanstilsy-
nets afgørelse om antal ledelsesposter efter § 313 omhand-
ler, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sin stilling, jf. § 351, stk. 1, og den pågælden-
de direktør, som påbuddet vedrører, part i forhold til Finans-
tilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig
tid, jf. § 351, stk. 2, og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer endvidere, at både det medlem af
bestyrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit
hverv som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke har gen-
nemført et grundkursus i medfør af § 64 b rettidigt, jf. § 351,
stk. 2, og det berørte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab, er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravet
om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i et SIFI eller G-SIFI må varetage, jf. § 351, stk. 3, og
det berørte SIFI eller G-SIFI, part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en nøg-
leperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op til
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. det foreslåede §
351, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, og
den pågældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte gruppe
1-forsikringsselskab, som Finanstilsynet påbyder at afsætte
en nøgleperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op
til kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 351, stk. 4, som
med dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 5, og den på-
gældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i for-
hold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag, jf. § 351, stk. 5, 1. pkt., som med
dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 6, 1. pkt., og den på-
gældende direktør eller nøgleperson, som påbuddet vedrø-
rer, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, jf.
§ 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette lovforslags § 1, nr. 91,
bliver stk. 6, 3. pkt., og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 110 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning
og foreslås ændret som følge af, at specialforeninger, hedge-
foreninger m.fl. i medfør af lov nr. 597 af 12. juni 2012 om
ændring af bl.a. lov om investeringsforeninger m.v. ikke
længere reguleres i den gældende lov om investeringsfor-
eninger m.v. og dermed ikke længere er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., således, at
specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at
afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har
udstedt værdipapirer, skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt
til Finanstilsynet. Samtidig foreslås »værdipapirer« ændret
til »andele«, da andele er den betegnelse, som anvendes i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 111 (§ 363 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 363 a i lov om finansiel virksomhed regulerer den årlige
afgift, som filialer af udenlandske virksomheder skal betale
til Finanstilsynet.
114
Det foreslås at øge den årlige afgift til Finanstilsynet fra fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor Finanstilsynet
deltager i et tilsynskollegium. Den nuværende afgift for dis-
se filialer er på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. Dette blev fast-
sat i 2009 (lov nr. 392 af 25. maj 2009) på grundlag af de
daværende opgaver for tilsynskollegier.
Ved et tilsynskollegium forstås et samarbejdsforum, der le-
des af tilsynsmyndigheden fra den finansielle virksomheds
hjemland og med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra lan-
de, hvor virksomheden har dattervirksomheder eller filialer.
Der er nu langt flere opgaver for Finanstilsynet ved at delta-
ge i et tilsynskollegium, og det foreslås derfor at forøge sat-
sen fra 20 pct. til 50 pct. for filialer af udenlandske kreditin-
stitutter. Dog foreslås den forøget til 80 pct. for filialer, der
er så store, at de i henhold til § 308 i lov om finansiel virk-
somhed ville være systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, hvis de var et dansk pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut.
Opgaverne forbundet med deltagelse i et tilsynskollegium er
beskrevet nedenfor.
Derudover har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for til-
synet med filialernes forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet
med god skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Kravene til deltagerne i tilsynskollegierne har udviklet sig
betydeligt siden 2009, bl.a. som følge af CRD IV og med-
følgende sekundære retsakter.
Gennemførelsen af den delegerede forordning og gennemfø-
relsesforordningen om fastlæggelse af tilsynskollegiernes
virkemåde (henholdsvis Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende reg-
ler til CRD IV for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på præcisering af de generelle betin-
gelser for tilsynskollegiernes virkemåde og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 af 16. oktober
2015 om gennemførelsestekniske standarder for så vidt an-
går fastlæggelse af tilsynskollegiernes virkemåde i praksis),
jf. art. 116(4)(5) i CRD IV, medfører således øgede krav til
de enkelte kollegiedeltagere. Forordningerne øger bl.a. den
løbende koordinering og rapportering mellem tilsynsmyn-
dighederne i kollegiet. Derudover har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) generelt øget forventningerne
til arbejdet i kollegierne, herunder kravene til tilsynsaktivite-
ter og informationsudveksling på og mellem møder.
Den delegerede forordning og gennemførelsesforordningen
for informationsudveksling (henholdsvis Kommissionens
delegerede forordning (EU) 524/2014 af 12. marts 2014 om
supplerende regler til CRD IV for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af de oplysnin-
ger, de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslan-
det meddeler hinanden og Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) 620/2014 af 4. juni 2014 om fastlæggelse
af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-
der i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med
CRD IV), jf. art. 50 (6)(7) i CRD IV, fastsætter endvidere
specifikke krav om udveksling af informationer mellem
hjem- og værtslandstilsyn særligt for tilsynet med filialer.
En af de større og tidskrævende opgaver for deltagerne i et
tilsynskollegium er den årlige samlede risikovurdering af
koncernen og de enkelte finansielle virksomheder i koncer-
nen og den tilsvarende risikovurdering på likviditetsområdet
af koncernen og dens enkelte finansielle virksomheder. Risi-
kovurderingsrapporterne er grundlaget for de involverede
tilsynsmyndigheders fælles beslutninger om kapital og likvi-
ditet for koncernen og dens enkelte finansielle virksomhe-
der, jf. art. 113 i CRD IV. Kravene til processerne er specifi-
ceret i gennemførelsesforordning nr. 710/2014 af 23. juni
2014 (Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår
betingelser for anvendelsen af den fælles beslutningsproces
for institutspecifikke tilsynskrav i henhold til CRD IV) og
indebærer, at alle relevante myndigheder (hjemlandstilsyn
samt værtslandstilsyn for datterbanker og væsentlige filialer)
skal udarbejde risikovurderinger af virksomhedens aktivite-
ter i de pågældende lande og nå til enighed om de samlede
risikovurderinger. På den baggrund skal hjemlandstilsynet
og værtslandsmyndigheder for datterbanker nå til enighed
om de fælles beslutninger om kapital og likviditet.
Derudover betyder gennemførelsen af EBA’s retningslinjer
for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vur-
deringsprocessen (SREP) (EBA/GL/2014/13 af 19. decem-
ber 2014), som trådte i kraft den 1. januar 2016, at der stilles
større krav til denne vurdering, som indgår i den ovennævn-
te årlige samlede risikovurdering. Jo større betydning en fili-
al har for den samlede koncern, des vigtigere bliver bidrag
fra værtslandsmyndighederne, og des større krav er der til
omfang og detaljeringsgrad i risikovurderingen.
En anden ny tidskrævende opgave, som tilsynskollegierne
skal gennemføre på årlig basis, er den fælles vurdering af
grænseoverskridende koncerners genopretningsplaner og be-
slutning herom. Reglerne (direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber (BRRD)) betyder, at
værtslandsmyndigheder for såvel datterselskaber som væ-
sentlige filialer skal involveres i vurderingen af en koncerns
genopretningsplan. På samme måde som ved ovennævnte
SREP-retningslinjer har størrelsen af filialen betydning for
vigtigheden af input fra værtslandsmyndighederne. På grund
115
af kravet om en fælles vurdering og beslutning skal alle in-
volverede myndigheder gennemgå væsentlige dele af kon-
cerngenopretningsplanen, som for de pågældende koncerner
er meget omfattende.
Det følger endvidere af BRRD, at der skal oprettes såkaldte
afviklingskollegier. Afviklingskollegiet skal bestå af en ræk-
ke myndigheder og involverer også de værtslandsmyndighe-
der, som deltager i det almindelige tilsynskollegium. Afvik-
lingskollegiet har til formål at koordinere arbejdet vedrøren-
de potentiel afvikling af grænseoverskridende kreditinstitut-
ter, herunder at udarbejde afviklingsplaner, fjerne afvik-
lingshindringer, koordinere finansiering og kommunikation
samt ikke mindst at fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) på konsolideret og datterselskabsni-
veau.
Med CRD IV (artikel 52), som er gennemført ved § 346 i
lov om finansiel virksomhed, blev det også muligt for værts-
landsmyndigheder at gennemføre inspektioner i filialer af
udenlandske virksomheder. Heraf fremgår, at Finanstilsynet
selvstændigt kan foretage inspektioner i filialer af udenland-
ske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er belig-
gende her i landet.
Finanstilsynet har således fået betydelige yderligere opgaver
med filialer af pengeinstitutter, hvor der er oprettet et til-
synskollegium. Dette indebærer, at det ikke længere er rime-
ligt, at disse filialers afgift til Finanstilsynet kun udgør 20
pct. af den afgift, som danske kreditinstitutter af samme
størrelse betaler. Det foreslås derfor at forøge de 20 pct. til
50 pct.
For meget store filialer har Finanstilsynet et særligt stort
tidsforbrug. Her er det således særlig vigtigt for tilsynsmyn-
digheden fra instituttets hjemland, at der bliver ført et til-
strækkeligt tilsyn med risiciene i filialen. Finanstilsynet har
et bedre kendskab til risici ved danske aktiviteter, end en
udenlandsk myndighed kan have. Hjemlandets tilsynsmyn-
dighed har derfor en interesse i, at Finanstilsynet har en be-
tydelig rolle ved tilsynet med en sådan meget stor filial, her-
under ved gennemførelse af inspektioner i filialen. Finanstil-
synet har også en væsentlig interesse i dette, da en sådan fi-
lial på grund af sin størrelse har betydning for den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Påtager filialen sig store risici, vil
der således være et konkurrencemæssigt pres på danske in-
stitutter for at påtage sig lignende risici. Hvis tab som følge
af for store risici fører til, at filialen væsentligt må reducere
sine aktiviteter i Danmark, vil det endvidere kunne give fi-
nansieringsproblemer for en række af filialens erhvervs- og
privatkunder.
Som følge af Finanstilsynets særligt store opgaver med me-
get store filialer foreslås det, at bidraget fra disse filialer bli-
ver 80 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Ved afgrænsningen af om en filial er meget stor, an-
vendes indikatorerne for SIFI i Danmark, jf. § 308, stk. 2.
Filialer kan dog ikke udpeges som SIFI i Danmark i medfør
af § 308, stk. 2.
Det indebærer, at meget store filialer er filialer, hvor filia-
lens balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttona-
tionalprodukt, hvor filialens udlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters sam-
lede udlån i Danmark, eller hvor filialens indlån i Danmark
udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark.
En udenlandsk koncern kan have flere kreditinstitutter, som
har filialer i Danmark. Ved vurderingen af om indikatorerne
for SIFI i Danmark er overskredet, er det summen af filialer-
nes balancer, filialernes udlån i Danmark eller filialernes
indlån i Danmark, der er afgørende.
Tilsvarende kan en udenlandsk koncern have en eller flere
kreditinstitutfilialer i Danmark og samtidig have et eller
flere danske penge- eller realkreditinstitutter. Ved vurderin-
gen af om indikatorerne for SIFI i Danmark er overskredet,
er det summen af filialernes og penge- og realkreditinstitut-
ternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark, der
er afgørende. Dette har alene betydning for filialens eller fi-
lialernes afgifter til Finanstilsynet og ikke for penge- og re-
alkreditinstitutternes afgifter.
Til nr. 112 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 1, fastslår en pligt for danske UCITS og forvalte-
re af alternative investeringsfonde med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde til at betale en afgift på
4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
den afgift, der bliver betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og
362.
Med den foreslåede ændring af § 367, stk. 1, præciseres,
hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde, der er om-
fattet af pligten til at betale afgift efter bestemmelsen. Det
foreslås således præciseret i bestemmelsen, at den omfatter
forvaltere, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Dette omfatter forvaltere
med registeret hjemsted i Danmark, der er omfattet af plig-
ten til at søge om tilladelse som forvalter og således ikke
forvaltere, der alene skal registreres, jf. § 11, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 113 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 2, regulerer fordelingen af afgiften, der skal beta-
les i medfør af § 367, stk. 1, mellem de omfattede afgifts-
116
pligtige danske UCITS og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 367, stk. 2, at
afgiften fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr.
pr. danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investerings-
fond, der forvaltes af en forvalter omfattet af stk. 1. Det
drejer sig om forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Videre følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367, stk.
2, at danske UCITS ved fordeling af afgiften skal betale
3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS og forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde 3.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ
investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
Den gældende ordlyd af § 367, stk. 2, fastlår, at afgiften for-
deles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. af-
deling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkel-
te UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’
samlede balance. Den gældende formulering blev indføjet i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 med ikrafttræden den 22. juli 2014 og omfatter som
det fremgår alene danske UCITS.
Imidlertid blev bestemmelsen også ændret ved lov nr. 598 af
12. juni 2013 med ikrafttræden 22. juli 2013, hvor forvaltere
af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde blev omfattet af bestemmelsen.
Ved samme lovændring blev forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde omfattet af § 367, stk. 1.
Det er hensigten, at såvel danske UCITS som forvaltere af
alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde skal være omfattet af § 367, stk.
2. Dette er en naturlig følge af, at § 367, stk. 2, regulerer for-
delingen mellem de enkelte virksomheder af den afgift, der
skal opkræves i medfør af § 367, stk. 1. Den ændring, der
blev foretaget med lov nr. 615 af 12. juni 2013 og som tråd-
te i kraft den 22. juli 2014, burde derfor retteligt ikke have
været gennemført.
Bestemmelsen foreslås derfor nyaffattet således, at ordlyden
af bestemmelsen svarer til hensigten med denne.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 1, kan overtrædelse af § 125,
stk. 1-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 2, 3, 5 og 6, ophæves. Det
foreslås som følge heraf, at ændre henvisningen i § 373, stk.
1, til § 125, stk. 1-6, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1. Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med
bøde efter § 373, stk. 2. Med dette lovforslag foreslås nyt §
175 b, stk. 2 som også foreslås strafbelagt. Det foreslås, at
overtrædelsen af de nævnte bestemmelser fremadrettet sank-
tioneres efter § 373, stk. 2, hvorfor det foreslås at lade hen-
visningen til § 175 b, stk. 1 og 3, udgå af § 373, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 373, stk. 2.
Til nr. 115 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås § 77 a, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed ophævet. Som følge heraf foreslås
§ 373, stk. 2, tilrettet, så § 77 a, stk. 7, ikke længere er straf-
belagt.
Med lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, foreslås § 77 c, stk. 3, 2.
pkt., og § 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om af-
lønningsudvalget ændret. § 77 c er allerede strafbelagt, jf. §
373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 77 c, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
er også strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pligten til
at udarbejde en lønpolitik fra det gældende § 71, stk. 1, nr.
9, i lov om finansiel virksomhed til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 71, stk. 1, er allerede
strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2, og det foreslås,
at dette også skal gælde for det foreslåede § 77 d, stk. 1. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk-
somhed vil således fortsat kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
De gældende § 77 d, stk. 1-3, der med lovforslaget bliver
stk. 2-4, er allerede strafbelagt efter den gældende § 373,
stk. 2, og det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet.
117
Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås pligten til at sikre
krav om aflønning i koncernforbundne virksomheder straf-
belagt, jf. bemærkningerne til § 77 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 38.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, skal kunne straffes med bøde.
Det beror på en forglemmelse, at § 77 f, stk. 1 og stk. 3, der
med dette lovforslag bliver til stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, ikke er blevet strafbelagt i forbindelse med bestem-
melsernes indførelse i lov om finansiel virksomhed. § 77 f,
stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt med nærværende lov-
forslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, er penge- og realkreditinstitutter.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis aflønningen af instituttets ansat-
te helt åbenlyst er i strid med instituttets god skikforpligtel-
ser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 77 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke indehol-
der foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, eller
hvis de ansatte modtager bonus baseret på antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål, jf. § 77 f, stk. 3, som med dette lov-
forslag bliver stk. 2.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde efter
§ 373, stk. 2.
Med dette lovforslag foreslås nyt § 175 b, stk. 2. Som kon-
sekvens af forslaget om indsættelse af nyt stykke i bestem-
melsen bliver det gældende stk. 3 til stk. 4 og det gældende
stk. 8 til stk. 9.
I forbindelse med den med dette lovforslag foreslåede æn-
dring af § 175 b foreslås det at overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser fremadrettet sanktioneres efter § 373, stk. 2.
Det nye § 175 b, stk. 2, foreslås strafbelagt. Efter det fore-
slåede § 175 b, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede
virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed som grup-
pe 1-forsikringsselskab eller tilsvarende udenlandske sel-
skab.
En manglende iagttagelse af pligten efter § 175 b, stk. 1, til
at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen,
vil efter det foreslåede kunne straffes med bøde efter § 373,
stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af § 175 b, stk.
2.
Har bestyrelsen truffet beslutninger, der medfører, at kapi-
talgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til dækning af solvenska-
pitalkravet, kan medlemmerne af bestyrelsen således ifalde
bødestraf. Der kan ligeledes ifaldes bødestraf, såfremt besty-
relsen undlader at handle i en situation, hvor der er risiko for
at kapitalgrundlaget bliver utilstrækkeligt.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til, at midlerne ikke længere er tilstrækkelige.
Efter en konkret vurdering kan det ved strafudmålingen ind-
gå som en formildende omstændighed, hvis bestyrelsen, for-
inden solvenskapitalkravet ikke overholdes, underretter Fi-
nanstilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige for-
søg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I særlige til-
fælde bør et sådant forhold kunne medføre strafbortfald.
Den relevante virksomhed vil i disse tilfælde ikke blive på-
lagt bødestraf, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at på-
118
lægge virksomheden en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende kon-
cern eller gruppe, hvilket ikke vil være til gavn for forsik-
ringstagerne.
En tilsidesættelse af det gældende § 175 b, stk. 3, der bliver
til stk. 4, hvorefter solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen skal opgøres på baggrund af en metode baseret på
regnskabsmæssig konsolidering, og enten ved anvendelse af
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model for koncernen eller gruppen, vil med forslaget ligele-
des kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2. I disse til-
fælde kan det foruden bestyrelsen være relevant at overveje
en bødestraf til virksomheden, forudsat at koncernen eller
gruppen ikke er nødlidende.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til at standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt in-
tern model ikke anvendes til opgørelse af solvenskapitalkra-
vet, jf. § 175 b, stk. 3.
At overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dag er og fort-
sat foreslås strafpålagt skyldes, at det er af afgørende betyd-
ning at solvensreglerne også overholdes på koncern- eller
gruppeniveau, så det sikres, at kapitalen er hensigtsmæssigt
fordelt inden for koncernen eller gruppen og er tilgængelig
til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, så-
fremt dette bliver nødvendigt.
Som anført indledningsvist kan overtrædelse af § 175 b, stk.
8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, i dag straffes med
bøde efter § 373, stk. 2.
Ifølge det gældende stk. 8 skal den øverste modervirksom-
hed omfattet af § 175 b, stk. 1, hvert år opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det gælder yderligere, at den øverste modervirksomhed ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav
for koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye styk-
ker i § 175 b, hvorved det nuværende stk. 8 bliver stk. 9,
foreslås det at ændre henvisningen i § 373, stk. 2, fra § 175
b, stk. 8, til § 175 b, stk. 9.
Det bemærkes samtidig, at der med dette lovforslag også
foreslås en ændring af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, hvor-
efter stykket finder anvendelse, ikke kun for den øverste
modervirksomhed i en koncern, jf. § 175 b. stk. 1, men også
for det styrende gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde om-
fattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2.
At overtrædelse af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, i dag er –
og fortsat ønskes – strafpålagt skyldes, at en manglende år-
lig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen, jf. § 175 b, stk. 1 og 2, kan påvirke såvel risikosty-
ringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn med koncernen eller gruppen og dermed muligheden
for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Med forslaget vil virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1
og 2, kunne ifalde bødestraf såfremt solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen ikke opgøres årligt, opgørelsen ikke
indsendes senest 20 arbejdsdage efter den 31. december el-
ler efter ændringer af betydning for det opgjorte solvenska-
pitalkrav for koncernen eller gruppen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 83, foreslås indsat et nyt § 312
a, stk. 1, vedrørende identifikation af nøglepersoner og un-
derretning til Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identi-
ficeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de på-
gældende varetager. Det foreslås, at overtrædelse af denne
bestemmelse kan straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af pligten til at udskyde varia-
bel løn for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
mindst 5 år bliver strafbelagt, jf. bemærkningerne til § 312
b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
Til nr. 116 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
En finansiel virksomhed kan i medfør af § 373, stk. 3, straf-
fes med bøde i tilfælde, hvor virksomheden ikke efterlever
påbud givet i medfør af en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed. Et bestyrelsesmedlem kan tillige straf-
fes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit be-
styrelseshverv på baggrund af påbud meddelt i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 5, 3. pkt. i § 373,
stk. 3, 2. pkt., til stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede ændring, er en
konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvor-
efter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Med indsættelsen af det nye 351, stk.
4, bliver det gældende stk. 5, til stk. 6, hvorfor henvisningen
til stk. 5, 3. pkt. i § 373, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret til stk.
6, 3. pkt.
Til nr. 117 (§ 373, stk. 10-12, i lov om finansiel virksomhed)
119
I § 373, stk. 10, 1. pkt., er det foreslået, at der ved udmålin-
gen af bøder efter § 373, stk. 1-7 og 9, i lov om finansiel
virksomhed og regler fastsat i medfør heraf skal lægges
vægt på overtrædelsens grovhed samt på gerningsmandens
økonomiske forhold.
Bestemmelsen erstatter herved den gældende regel i § 373,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der skal læg-
ges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe
overtrædelsen har fundet sted. Uanset at overtrædelsens va-
righed således ikke længere udtrykkeligt nævnes i bestem-
melsen, vil der fortsat skulle lægges vægt herpå, da varighe-
den er en integreret del af, hvor grov overtrædelsen er, jf.
nedenfor. Den ophævede bestemmelse finder efter sin ord-
lyd også anvendelse på fastsættelse af frihedsstraf i medfør
af lovens § 373. Der er imidlertid ikke i bestemmelsens for-
arbejder knyttet nærmere forudsætninger om strafniveauet i
sådanne tilfælde, og bestemmelsen indeholdt dermed i rela-
tion til frihedsstraf reelt ikke et supplement til de almindeli-
ge bestemmelser om straffastsættelse i straffelovens kapitel
10. Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse i
stk. 9 indebærer således, at det også fremover vil være de al-
mindelige regler i straffeloven, der regulerer fastsættelsen af
frihedsstraf efter lov om finansiel virksomhed, og forslaget
tilsigter på den baggrund ikke en indholdsmæssig ændring i
relation til reglerne om udmåling af frihedsstraf for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed.
Som det fremgår i det sammenfattende skema under pkt.
2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
hensigten med bestemmelsen, at bøderne fremover som ud-
gangspunkt udmåles efter følgende model: De finansielle
virksomheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bø-
deinterval, der efter forslaget skal danne udgangspunkt for
bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved ud-
målingen af den konkrete bøde inden for intervallet vil der
herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse
i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til
overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen,
uanset de nedenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det an-
givne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markeds-
føringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af
den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hen-
syn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-
telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med ensly-
dende krav følge den strengere praksis på markedsførings-
området, således at finansielle virksomheder straffes på lige
fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres
efter markedsføringslovgivningen.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
der søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed foreslås der ik-
ke indført særlige regler. Det vil således være de almindeli-
ge regler i straffeloven, herunder særligt straffelovens §§ 51
og 80-82, der finder anvendelse.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et pengeinstitut i
strid med lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 6, ik-
ke har etableret den fornødne funktionsadskillelse på kredit-
området. Bestemmelsen stiller krav om, at der på kreditom-
rådet som udgangspunkt skal være etableret funktionsadskil-
lelse mellem på den ene side de personer og organisatoriske
enheder, der har ansvaret for bevilling og etablering af kre-
ditfaciliteter, og på den anden side de personer og organisa-
toriske enheder, der har ansvaret for kontrol og rapportering
af de pågældende kreditfaciliteter. Hvis et pengeinstitut, der
skulle have etableret funktionsadskillelse, i strid med den
nævnte bestemmelse i vidt omfang får foretaget sin kontrol
og rapportering af den samme personkreds, som har bevilget
pengeinstituttets eksponeringer, og dette har medført en for-
højet generel risiko for konflikter, f.eks. i form af risiko for
manglende erkendelse af bevillingsfejl og dermed risiko for
tab for pengeinstituttets indskydere m.v., taler dette isoleret
set (dvs. når der bortses fra virksomhedens økonomiske for-
hold, jf. nedenfor) for, at bøden som udgangspunkt udmåles
midt i det angivne interval. Ved vurderingen af den konkrete
grovhed må der imidlertid tillige lægges vægt på de nærme-
re omstændigheder vedrørende overtrædelsen. Har der i det
konkrete tilfælde været tale om en meget kortvarig overtræ-
delse, eller har den generelle risikoforøgelse af andre grunde
været af begrænset omfang, vil dette isoleret set kunne tale
for, at anse overtrædelsen for mindre alvorlig, således at bø-
den udmåles i den nedre del af intervallet. Har overtrædel-
sen derimod haft nogen varighed eller har denne fundet sted
under omstændigheder, der tilsagde en særlig grad af forsig-
tighed, vil dette kunne tale for at udmåle bøden i den øvre
ende af intervallet.
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at et institut
overtræder artikel 77 i CRR. Denne bestemmelse fastsætter
bl.a., at et institut skal have Finanstilsynets forudgående til-
ladelse til at reducere, indfri eller genkøbe egentlige kerne-
kapitalinstrumenter udstedt af instituttet. Hvis en bank uden
Finanstilsynets godkendelse foretager en kapitalnedsættelse,
hvor kapitalgrundlaget efterfølgende er reduceret, overtræ-
der banken herved artikel 77. Bankens kapitalnedsættelse og
heraf reducerede kapitalgrundlag kan udgøre en væsentlig
risiko for både kunder, investorer m.v., da banken nu har
120
forringet sit kapitalgrundlag, hvorved diverse investorer og
kreditorers retsstilling kan være væsentligt forringet, hvis
banken skulle komme i yderligere problemer. Der er dermed
som udgangspunkt tale om en overtrædelse af en sådan
grovhed, at bøden (isoleret set) bør udmåles i den øvre del af
intervallet.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel
karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt
omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kun-
der og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den
overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog,
at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den pågældende
virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yder-
ligere i forhold til grovheden m.v. Der henvises til det anfør-
te herom under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.7 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Som illustrativt eksempel kan nævnes det tilfælde, at for-
manden for bestyrelsen i et pengeinstitut i sin beretning for
generalforsamlingen ikke redegør for aflønningen af besty-
relsen og direktionen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende regn-
skabsår. Undladelsen er en overtrædelse af § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, der bevirker, at generalfor-
samlingen ikke får indblik i aflønning og lønpolitik og der-
for ikke har mulighed for at komme med indsigelser heri-
mod. Da virksomheden imidlertid har overholdt kravene til
aflønning, medfører overtrædelsen ikke nogen økonomisk
negativ effekt på instituttet. Det er herved endvidere en for-
udsætning, at overtrædelsen kun er sket den ene gang, og at
de udeladte aflønningsforhold ikke afviger væsentligt fra
det, bestyrelsesformanden oplyste på den foregående gene-
ralforsamling, således at forsamlingen ikke forholdes mulig-
heden for at gribe ind over for sådanne ændringer.
Videre kan som eksempel på en overtrædelse af en sådan
ren formel karakter nævnes det tilfælde, at en bank, som har
tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, ikke benytter betegnelsen ”bank” i sit virk-
somhedsnavn. Instituttet overtræder herved § 7, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheden skal be-
nytte betegnelsen ”bank” i sit navn. Overtrædelsen er derfor
egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at
banken ikke er underlagt tilsyn og dækket af Indskyderga-
rantifonden m.v., mens den ikke kan medføre skade eller ri-
siko herfor på bankens kunder eller investorer, da banken
har tilladelse som pengeinstitut, hvorved indskydere m.v. er
sikrede.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 2. og 3. pkt.,
sondres der ved opgørelsen af gerningsmandens økonomiske
forhold mellem bøder, der retter sig til juridiske personer
(virksomheder), og bøder, der retter sig til fysiske personer.
I stk. 10, 2. pkt., foreslås det således, at der for overtrædelser
begået af juridiske personer skal lægges vægt på virksomhe-
dernes nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.3 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for intervaller-
ne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksom-
heden er blandt de små eller større virksomheder i den på-
gældende kategori. Hvis en virksomhed således f.eks. har en
nettoårsomsætning på f.eks. 60 mio. kr., ligger den dermed i
den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret
set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf.
ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det
foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Det-
te gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige
overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de en-
kelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor
ikke lægges vægt på, om virksomhedens størrelsesmæssigt
befinder sig i den mindre eller større del af virksomheder i
kategorien. Som det fremgår af skemaet under pkt. 2.1.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, er de foreslåede
bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad over-
lappende. Hermed bliver det muligt også for de mindste
virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinter-
val at tage højde for eventuelle formildende omstændighe-
der, ligesom det bliver muligt i relation til de største virk-
somheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpen-
de omstændigheder.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsindtægter
modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For for-
sikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde, hvor
der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeud-
målingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tids-
punkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
121
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt-
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom-
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle ud-
måles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs.
svarende til niveauet i den øverste kategori.
For overtrædelser der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at bø-
den vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk-
somheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeni-
veauerne i skemaet, uanset om nettoomsætningen overstiger
den øverste kategori i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed, men som ikke er finan-
sielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller for-
sikringsholdingselskaber, såsom investeringsrådgivere, spa-
revirksomheder, CO2-kvotebydere og Insurance Special
Purpose Vehicles (ISPV’er), foreslås bøden ligeledes fastsat
ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten
nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regn-
skab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning
af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages ud-
gangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der vi-
ser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Som et særligt forhold i relation til betydningen for bøden af
en finansielle virksomheds økonomiske forhold kan det
nævnes, at det i de specielle bemærkninger til den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 9, der blev indsat ved lov nr. 1556
af 21. december 2010 bl.a. fremgik, at der ved bødeudmålin-
gen skal tages hensyn til, at bødens størrelse som udgangs-
punkt aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende
eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen
nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er,
at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det
anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde,
der ligger i den lave ende af intervallerne eller under de fast-
satte intervaller, selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede
er nødlidende, ligesom en bøde under alle omstændigheder
ikke i medfør af det anførte princip kan nedsættes til et lave-
re beløb end det, der i givet fald følger af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 12 om forhøjede bøder, i tilfælde af, at
overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, såfremt
et sådant beløb ikke kan konfiskeres.
I stk. 10, 3. pkt., foreslås det, at der for overtrædelser begået
af fysiske personer skal lægges vægt på gerningsmandens
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Som det fremgår af skemaet ovenfor under pkt. 2.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det
herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages ud-
gangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne op-
gøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsover-
trædelser i medfør af færdselslovens §§ 117 og 117 b. Det
indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den
pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75
for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v.,
der er skattepligtige i det pågældende år. Såfremt årsind-
komsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens ud-
stedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genop-
tagelse af den pågældendes skatteansættelse, f.eks. som led i
udløsning af et tilbagebetalingskrav i medfør af en såkaldt
claw back-aftale, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk.
5, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for over-
trædelse af lov om finansiel virksomhed m.v. som udgangs-
punkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en
nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil her-
efter – i overensstemmelse med det, der er anført vedrørende
fastsættelse af virksomhedsbøder – bl.a. bero på grovheden
af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i hen-
hold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende el-
ler formildende retning. I den forbindelse vil der efter om-
stændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågæl-
dende på afgørelsestidspunktet – f.eks. som følge af afskedi-
gelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til
situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket
rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.
Til sidst foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af bøderne
i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en øko-
nomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den-
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde,
der bliver resultatet af den model, som er skitseret ovenfor.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Også for så vidt angår fysiske personer foreslås der et sær-
ligt lavt bødeniveau for overtrædelser af rent bagatelagtig
karakter, jf. skemaet under pkt. 2.1.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
I den foreslåede stk. 11 foreslås som noget nyt, at der fast-
sættes et skærpet bødeniveau for overtrædelser, der bl.a. i
lyset af erfaringerne fra finanskrisen må anses for særligt
122
grove, idet de indebærer en risiko for den finansielle stabili-
tet eller tilliden til det finansielle system. Bestemmelsen til-
sigter på den baggrund at etablere et særligt strafferetligt
værn mod sådanne overtrædelser.
Også for sådanne generelt meget grove overtrædelser fore-
slås bødeniveauet fastsat under hensyn til den økonomiske
styrke af den virksomhed eller person, der har begået over-
trædelsen og den konkrete grovhed m.v. Som det fremgår af
det sammenfattende skema under pkt. 2.1.4 i de almindelige
bemærkninger, foreslås der på den baggrund en virksom-
hedsbøde i førstegangstilfælde på mellem 500.000 kr. og 50
mio. kr. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde er det forud-
sat, at der lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæs-
sigt befinder sig i den mindre eller større andel af virksom-
heder i kategorien og forbrydelsens konkrete grovhed, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 10.
I stk. 11, nr. 1, foreslås det, at der skal udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der
medfører en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte
drift.
Baggrunden herfor er, at sådanne overtrædelser indebærer
en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og
andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader
på det omkringliggende samfund.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter
en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en
(ulovlig) økonomisk risiko for den finansielle virksomheds
fortsatte drift.
Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virk-
somheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk
risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen
bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende
kapitalkrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den øko-
nomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhe-
dens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen.
Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en
situation, hvor den ikke kunne overholde kapitalkravene, vil
enhver overtrædelse, der indebærer en større (ulovlig) øko-
nomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af be-
stemmelsen.
Som eksempel på en sådan overtrædelse kan nævnes, at et
pengeinstitut overtræder reglerne om store eksponeringer, jf.
artikel 395, stk. 1, i CRR, og hermed skaber en koncentrati-
onsrisiko, der ville bevirke, at instituttet ikke ville kunne
overholde kapitalkravene, hvis eksponeringen eller ekspone-
ringerne nedskrives til 0. En lignende situation kan opstå,
hvis instituttet i strid med artikel 395, stk. 1, påtager sig eks-
poneringer mod en kreds af personer, der er indbyrdes ledel-
sesmæssigt eller økonomisk forbundne, på en sådan måde,
at 25 pct.-grænsen samlet overskrides på trods af, at de en-
kelte eksponeringer er under 25 pct.-grænsen.
Som yderligere eksempel kan nævnes en finansiel virksom-
hed, der på grund af en generel høj eksponering mod et risi-
kofyldt marked (berettiget) har fået et påbud, jf. § 350, stk.
1, nr. 2, af Finanstilsynet om at foretage visse nødvendige
foranstaltninger, fordi der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste
sin tilladelse, og virksomheden herefter overtræder dette på-
bud.
Som nævnt er det afgørende størrelsen af den økonomiske
risiko, som den finansielle virksomhed påtager sig som led i
overtrædelsen. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggen-
de denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen. I det ovenfor anførte eksempel
med overskridelse af 25 pct.-grænsen, jf. artikel 395, stk. 1, i
CRR, er det således alene størrelsen af den ulovlige ekspo-
nering, der er afgørende, mens spørgsmålet om, hvor solid
den pågældende debitor er, er uden betydning for, om der
skal fastsættes en skærpet bøde efter stk. 11. Dette spørgs-
mål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af
den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den
konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.
I anden række kan også overtrædelser, der ikke direkte berø-
rer en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed,
alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere
indirekte risiko for den fortsatte drift og således være omfat-
tet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet,
hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en
objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der
samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til
formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige,
generelle økonomiske risici.
Udtrykket ”en økonomisk sårbar situation” omfatter for så
vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilfælde,
hvor instituttet er under det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf.
§ 125, stk. 4, og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 126
a, stk. 1, 2. pkt. På forsikringsområdet er forsikringsselska-
berne pr. 1. januar 2016 blevet inddelt i gruppe 1- og gruppe
2-selskaber, hvor gruppe 2 er de mindste forsikringsselska-
ber. For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situati-
on være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf.
den nye § 126 c, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det væ-
re, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov,
jf. den nye § 126, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at
Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til
virksomhedernes drift.
123
Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økono-
misk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der
har til formål at skærme finansielle virksomheder mod bety-
delige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
– § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for
en finansiel virksomhed skal identificere og kvantificere
virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksom-
hedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
– § 70, stk. 5, der fastsætter, at bestyrelsen for virksomhe-
den løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikopro-
fil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direkti-
onen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-
ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
– § 71, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksom-
hed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for.
– § 77 a om krav til aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
– § 147, stk. 1, der fastsætter nærmere regler om, at penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber ikke må eje fast ejen-
dom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget.
– CRR artikel 412, stk. 1: Institutterne skal besidde likvide
aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående penge-
strømme minus indgående pengestrømme i stresssituati-
oner, således at det sikres, at institutterne opretholder li-
kviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække even-
tuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på
30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende de-
res likvide aktiver til at dække deres udgående nettopen-
gestrømme.
Som anført er det herved en forudsætning, at der er tale om
grove overtrædelser af regler af den nævnte karakter. Ved
vurderingen heraf må navnlig lægges vægt på størrelsen af
den risiko, overtrædelsen har medført.
I stk. 11, nr. 2, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket drift af en finan-
siel virksomhed uden lovpligtig tilladelse.
Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse
indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsy-
nets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der også for sådanne over-
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af sådanne forbrydelser.
Om der er sket drift af en finansiel virksomhed uden lov-
pligtig tilladelse afgøres efter kapitel 3 i lov om finansiel
virksomhed om tilladelse, eneret m.v., og kapitel 5 om
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11, nævnte virksomhed i et land inden for
EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial.
I forhold til udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for EU/EØS, følger det derimod af § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om fi-
lialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, at disse insti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet kan udøve kreditinsti-
tutvirksomhed gennem en filial her i landet.
I stk. 11, nr. 3, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket grov eller genta-
gen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysnings-
pligter i forhold til Finanstilsynet under skærpede omstæn-
digheder.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af en finansiel virksom-
heds oplysningspligter kan efter omstændighederne have en
sådan karakter, at det indebærer en grundlæggende tilsides-
ættelse af Finanstilsynets mulighed for kontrol med virk-
somheden.
Det foreslås på den baggrund, at der også i relation til sådan-
ne overtrædelser skal udmåles en skærpet bøde, hvis over-
trædelsen sker under skærpende omstændigheder. Hensigten
med denne betingelse er at afgrænse anvendelsen af skærpe-
de bøder til tilfælde, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at den kan sidestilles med at drive en finansiel virksom-
hed uden tilladelse. Om dette er tilfældet vil bero på en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Som ek-
sempel på, at tilsidesættelse af en oplysningspligt må anses
for omfattet af bestemmelsen, kan nævnes, at den manglen-
de indberetning m.v. har hindret eller vanskeliggjort Finans-
tilsynets kontrolvirksomhed har været af en sådan karakter,
at betingelserne for, at Finanstilsynet helt eller delvist kunne
have tilbagekaldt virksomhedens tilladelse, have udstedt på-
bud om afsættelse af et medlem af ledelsen, eller have ud-
stedt påbud om at iværksætte de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opfylde et individuelt fastsatte solvenskrav, jf. §
225, stk. 2, ville være opfyldt, hvis Finanstilsynet havde haft
de omhandlede informationer. Det vil f.eks. være tilfældet
ved tilsidesættelse af pligten efter lovens § 75 til straks at
underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende be-
124
tydning for virksomhedens fortsatte drift. Som yderligere
eksempel kan nævnes det tilfælde, at en finansiel virksom-
hed forsætligt foretager en forkert indberetning af kapital-
forholdene eller likviditetsforholdene for at dække over, at
virksomheden ikke opfylder kravene hertil eller indgiver et
årsregnskab, der ikke giver et retvisende billede af virksom-
hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat,
jf. § 186, stk. 1. Det anførte gælder dog ikke, hvis Finanstil-
synet på anden vis fra virksomheden har fået de pågældende
oplysninger.
Med bestemmelsen i § 373, stk. 12, der er ny, foreslås det, at
er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, kon-
fiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde. Bestemmelsen skal sikre, at
gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved
overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at
der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til
en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne
ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste
eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens regler herom, indebærer forslaget således, at der fast-
sættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes her-
efter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse
oven i den bøde, der bliver resultatet af den model, som er
skitseret under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. stk. 10 og 11.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsig-
tet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, ud-
måles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestem-
melse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste/
besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en
tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende for-
tjeneste/besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelo-
vens almindelige regler er af betydning for vurderingen af
overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne
lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden efter den oven-
for foreslåede model, jf. stk. 10.
Til nr. 118 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 374, stk. 3, kan en finansiel virksomhed pålægges
tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme påbud om af-
sættelse af en direktør i medfør af § 351 i lov om finansiel
virksomhed.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 374, stk. 3,
som følge af indsættelsen af nyt stk. 4 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvoref-
ter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring af § 374, stk.
3, betyder, at et SIFI eller G-SIFI, der undlader at efterkom-
me påbud efter § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 5. Finanstilsynet kan i henhold til det gældende §
351, stk. 4, påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en nøgleperson i selskabet. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til § 351, stk. 4, i det gældende § 374,
stk. 3, hvilket er baggrunden for nærværende forslag. Den
foreslåede ændring indebærer, at et gruppe 1-forsikringssel-
skab, der undlader at efterkomme påbud efter § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed om at afsætte en nøgleperson,
kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag for påbud vedrørende af-
sættelse af direktører, jf. henvisningen i den gældende §
374, stk. 3, til § 351, stk. 1 og 5, 1. pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 1 og 5 og 6, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 1 i lov om investeringsforeninger m.v. angiver anvendel-
sesområdet for loven.
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 5, der afgrænser anvendel-
sesområdet for de foreslåede bestemmelser om aflønning af
bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risi-
koprofil, i §§ 48 a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) indfører aflønningsregler
for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab samt investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab, er som følge af den
politiske aftale, som er beskrevet under de almindelige be-
125
mærkninger pkt. 2.4, allerede omfattet af de gældende afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, hvilket de fortsat
skal være. De gældende aflønningsregler i lov om finansiel
virksomhed svarer til dem, der følger af UCITS V-direkti-
vet, samt de særlige regler, der følger af de politiske aftaler.
Investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab er ikke omfattet
af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at de foreslåede aflønningsregler i §§ 48
a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v. alene skal finde
anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller et administrationsselskab.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger indeholder definitioner.
Det foreslås i definitionen i § 2, stk. 1, nr. 26, at variable
løndele er aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ik-
ke er kendt på forhånd.
Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, er ny. Bestemmelsen defi-
nerer, hvad der forstås ved variable løndele. Forslaget indfø-
res på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvormed der skal gælde ensartede aflønningsregler i den fi-
nansielle sektor. Definitionen er den samme som definitio-
nen af variable løndele i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel
virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. De i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov
om finansiel virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. angivne ek-
sempler på variable løndele fremgår ikke af den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., men
er i stedet angivet i de specielle bemærkninger til forslaget.
Ved variable løndele forstås eksempelvis bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og lignende ordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Definitio-
nen er ikke udtømmende og alle løndele, som ikke er en del
af den på forhånd kendte faste aflønning, vil udgøre variabel
løn. Direkte resultatafhængige programmer som f.eks. bo-
nusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønnings-
ordninger, der afhænger af, om den ansatte lever op til på
forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør således variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad hoc-beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i inve-
steringsforeningen, men det kan også være beløb, der tilde-
les som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et
stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, fær-
diggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad
hoc-beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør
også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om
et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en
del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus eller ve-
derlag er aftalt forud for arbejdets udførelse, og hvis investe-
ringsforeningen efter udførelsen af opgaven tildeler bonus
eller vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstids-
betaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstids-
betaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste
rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab,
timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd
aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en
del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer et
medlem af en investeringsforening, der tillige er medlem af
foreningens bestyrelse eller direktion eller er udpeget som
væsentlig risikotager, er dette ikke omfattet af begrebet af-
lønning og er således ikke omfattet af aflønningsreglerne, så
længe der ikke er tale om omgåelse af aflønningsreglerne.
Til nr. 3 og 4 (§ 19, nr. 27 og 28, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde
Det foreslås at ”og” udgår i § 19, nr. 27, og at ”og” i stedet
indsættes i § 19, nr. 28.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 19, nr. 27 og 28,
som følge af indsættelsen af en ny § 19, nr. 29, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 19, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde.
126
Der foreslås indsat et nyt § 19, nr. 29, der fastsætter, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 13, der giver generalforsamlingen i en investeringsfor-
ening mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes
følger det af lovforslagets § 2, nr. 13, at generalforsamlin-
gens beslutning herom skal optages i foreningens vedtægter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 19, at det skal
fremgå af investeringsforeningens vedtægter, hvorvidt for-
eningens årsrapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet investeringsforening kan allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse beslutte, at årsrappor-
ten skal udarbejdespå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af
foreningens vedtægter.
Til nr. 6 og 7 (§ 20, stk. 1, nr. 28 og 29, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Det foreslås at ”og” udgår i § 20, nr. 28, og at ”og” i stedet
indsættes i § 20, nr. 29.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 20, stk. 1, nr. 28 og
29, som følge af indsættelsen af en ny § 20, stk. 1, nr. 30,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, nr. 30, i lov om investeringsforeninger
mv.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Der foreslås indsat et nyt § 20, stk. 1, nr. 30, der fastsætter,
at vedtægter for en SIKAV skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal på engelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 16, der giver generalforsamlingen i en SIKAV mulig-
hed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-
rapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes følger det af
lovforslagets § 2, nr. 16, at generalforsamlingens beslutning
herom skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 20, at det skal
fremgå af SIKAV’ens vedtægter, hvorvidt foreningens års-
rapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet SIKAV kan allerede i forbindelse med SI-
KAV’ens stiftelse beslutte, at årsrapporten skal udarbejde-
spå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af SIKAV’ens ved-
tægter.
Til nr. 9 og 10 (§ 21, nr. 23 og 24, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Det foreslås at ”og” udgår i § 21, nr. 23, og at ”og” i stedet
indsættes i § 21, nr. 24.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 21, nr. 23 og 24,
som følge af indsættelsen af en ny § 21, nr. 25, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 11.
Til nr. 11 (§ 21, nr. 25, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Der foreslås indsat et nyt § 21, nr. 25, der fastsætter, at
fondsbestemmelserne for værdipapirfonde skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt årsrapporter for værdipapirfonde
skal udarbejdes på engelsk.
Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger
og SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrap-
porten for en værdipapirfond udarbejdes i henhold til regle-
rne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske
UCITS. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde. Årsrapporten for en værdipa-
pirfond aflægges af bestyrelsen og direktionen for investe-
127
ringsforvaltningsselskabet, jf. § 83 i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse væl-
ger at udarbejde årsrapporten for værdipapirfonden på en-
gelsk, bør dette fremgå af værdipapirfondens fondsbestem-
melser. Dette svarer til de krav, der indføres med lovforsla-
gets § 1, nr. 13 og 16, for henholdsvis investeringsforenin-
ger og SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens
eller SIKAV’ens vedtægter, hvis årsrapporten skal udarbej-
des på engelsk.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 21, at det skal
fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser, hvorvidt
årsrapport for værdipapirfonden skal udarbejdes på engelsk.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse kan til enhver
tid beslutte, at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
En sådan beslutning kræver, at fondsbestemmelserne ændres
i henhold til beslutningen, så det ikke længere fremgår, at
årsrapporten udarbejdes på engelsk.
Udarbejdes årsrapporten på engelsk, indebærer dette, at de-
lårsrapporterne ligeledes udarbejdes på engelsk.
Til nr. 12 (§ 31, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 31 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en investeringsfor-
ening indkaldes af Finanstilsynet.
Det følger af § 31, stk. 2, at investeringsforeningens besty-
relse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Fremover vil det således kun være investeringsforeninger,
der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU-land eller et EØS-land, der skal føre en revisi-
onsprotokol.
Det foreslås derfor at ændre § 31, stk. 2, så det fremgår, at
revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde, hvor der
føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumentation skal
udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revisionspro-
tokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 13 (§ 32, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede stk. 6, at generalforsamlingen i
en investeringsforening med simpelt flertal kan træffe be-
slutning om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det
foreslås endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis
ved simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten
igen skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslut-
ning herom skal optages i foreningens vedtægter. Optagelse
af generalforsamlingens beslutning i foreningens vedtægter
kræver ikke særskilt vedtagelse.
Det første år, hvor investeringsforeningen vælger at udarbej-
de årsrapport udelukkende på engelsk, skal dette senest be-
sluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrappor-
ten efterfølgende godkendes. Investeringsforeningen behø-
ver således ikke afvente, at vedtægterne ændres og godken-
des af Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 2, nr. 14, før investeringsforeningen første gang
udarbejder årsrapport på engelsk. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, såfremt investeringsforeningen vælger, at årsrappor-
ten igen skal udarbejdes på dansk.
Når årsrapporten første gang udarbejdes på et andet sprog
end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk eller om-
vendt, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dags-
ordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles forud
for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt general-
forsamlingen forkaster forslaget om fremover at udarbejde
årsrapport udelukkende på henholdsvis dansk eller engelsk,
skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to sprog, som
hidtil er anvendt med henblik på godkendelse heraf på en ny
generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter.
Det er ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk kan anven-
des i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport, som ale-
ne er affattet på engelsk. Tilsvarende gør sig gældende, så-
fremt der skiftes tilbage til dansk igen.
128
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse besluttes, at årsrappor-
ten skal udarbejdes på engelsk.
Til nr. 14 (§ 35, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 35, stk. 2, at ændring af vedtægterne for en
investeringsforening først træder i kraft, når ændringen er
godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
35, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., således at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter det foreslåede § 32, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter udarbejdes på, træder i kraft på beslutningstids-
punktet. Dette gør det muligt for en investeringsforening at
beslutte at udarbejde årsrapport på henholdsvis engelsk eller
dansk på den samme ordinære generalforsamling, på hvilken
årsrapporten efterfølgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
I medfør af lovforslagets § 19 træder loven i kraft den 1. ja-
nuar 2017. Investeringsforeningerne vil herefter kunne an-
vende muligheden for at udarbejde årsrapport udelukkende
på engelsk ved den førstkommende ordinære generalforsam-
ling efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke balanceda-
toen, der er afgørende, men derimod alene den omstændig-
hed, at generalforsamlingens afholdelse finder sted efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en SIKAV indkaldes
af Finanstilsynet.
Det følger af § 40, stk. 2, at en SIKAV’ers bestyrelse skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 40, stk. 2, så det
fremgår, at revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde,
hvor der føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumenta-
tion skal udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revi-
sionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 16 (§ 41, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede nye stk. 6, at generalforsamlin-
gen i en SIKAV med simpelt flertal kan træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det foreslås
endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis ved
simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten igen
skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslutning
skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Optagelsen af general-
forsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt
vedtagelse.
Beslutningen om, at årsrapporten fremadrettet alene skal ud-
arbejdes på engelsk, skal første gang træffes senest på den
ordinære generalforsamling, hvorpå årsrapporten efterføl-
gende godkendes. SIKAV’en behøver således ikke afvente,
at vedtægterne ændres og godkendes af Finanstilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 17, fø-
rend SIKAV’en første gang udarbejder årsrapport på en-
gelsk. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt investerings-
foreningen vælger at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk.
Når årsrapporten første gang skal udarbejdes på et andet
sprog end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk el-
ler omvendt, kan dette foregå ved, at der optages et punkt på
dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles
forud for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt
generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at ud-
arbejde årsrapport udelukkende på henholdsvis engelsk eller
dansk, skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to
sprog, som hidtil er anvendt med henblik på godkendelse
heraf på en ny generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter. Der kan således ikke udarbejdes delårsrap-
port på engelsk, førend generalforsamlingen har vedtaget, at
årsrapporten fremover alene skal udarbejdes på dette sprog.
Det er imidlertid ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk
kan anvendes i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport,
som alene er affattet på engelsk, idet det dog forudsættes, at
generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning her-
129
om. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt der skiftes tilba-
ge til dansk igen.
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med stiftelsen besluttes, at årsrapporten for SIKAV’en udar-
bejdes på engelsk.
Til nr. 17 (§ 44, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, er ny og svarer til
forslagets § 2, nr. 14.
Det følger af § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at ændring af vedtægterne for en SIKAV først træder i
kraft, når ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. således, at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter den foreslåede § 41, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter aflægges på, træder i kraft på beslutningstidspunk-
tet. Dette gør det muligt for en SIKAV at beslutte at aflægge
årsrapport på henholdsvis engelsk eller dansk på den samme
ordinære generalforsamling, på hvilken årsrapporten efter-
følgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 16.
I medfør af lovforslagets § 19 træder lovforslaget i kraft den
1. januar 2017. SIKAV’er vil herefter kunne anvende mulig-
heden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved
den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens
ikrafttræden. Det er således ikke balancedatoen, der er afgø-
rende, men derimod alene den omstændighed, at generalfor-
samlingens afholdelse finder sted efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 18 (§§ 48 a-48 c i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 48 a
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke underlagt regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a er ny og fastsætter krav
om investeringsforeningens variable aflønning af bestyrel-
sen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor, og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 a i lov om finansiel
virksomhed og til § 20 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Som en del af investeringsforeningens løbende kontrol med
efterlevelse af lønpolitikken skal det sikres, at den endelige
aflønning lever op til kravene i den foreslåede § 48 a. Da det
i praksis vil være bestyrelsen, der varetager denne opgave på
vegne af investeringsforeningen er det angivet i forslaget, at
det er bestyrelsens pligt at sikre sig, at foreningens aflønning
af bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere overhol-
der kravene i § 48 a, stk. 1. Der er tale om en regulering af
bestyrelsens pligter, som vil have indflydelse på investe-
ringsforeningens mulighed for at indgå aftaler om variabel
løn med bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil (væsentlige risikotagere). Hvad der udgør variable
løndele er defineret i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, i lov
om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ved en investeringsforenings af-
lønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en flere
afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at kravene
i nr. 1-6 er opfyldt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et
medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter et loft således, at den
variable løn til et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension for det enkelte bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem. Loftet gælder således for hver enkelt person.
Investeringsforeningen kan vælge, at størrelsen af den varia-
ble løndel kan være forskellig for hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen. Loftet på 50 pct. for bestyrelse
og direktion skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges, og således inden udskydelse af en del af den variable
løndel. Loftet er fastsat på baggrund af den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
130
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at variable løndele til andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, højst må udgøre 100 pct. af den fa-
ste grundløn inklusive pension.
Loftet gælder således for hver enkelt person. Ved fortolk-
ning af hvem der skal udpeges som væsentlig risikotager, vil
Finanstilsynet anvende definitionen i bekendtgørelse om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforenin-
ger, som forventes udstedt i medfør af hjemlen i den foreslå-
ede § 77 h, samt ESMA’s retningslinjer for forsvarlige af-
lønningspolitikker i henhold til direktiv 2014/91/EU om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det tidspunkt,
hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de
kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable
løns størrelse i henhold til aftalen mellem investeringsfor-
eningen og den pågældende modtager, foretages, og således
inden udskydelse af en del af den variable løndel. Loftet er
fastsat på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf.
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en investeringsforenings gene-
ralforsamling kan beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at kra-
vene i litra a-e opfyldes.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 3, kan investeringsforeningens
generalforsamling beslutte at hæve det efter stk. 1, nr. 2,
fastsatte loft, så de variable løndele til væsentlige risikotage-
re kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension. En sådan beslutning forudsætter, at alle betingel-
serne i det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a-e, er opfyldt. Kra-
vene i litra a-e er således kumulative.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan
enten vedrøre alle væsentlige risikotagere, en del heraf eller
en enkelt væsentlig risikotager. F.eks. kan beslutningen af-
grænses til at vedrøre væsentlige risikotagere i en bestemt
afdeling. Bestyrelsen kan således beslutte, at der skal gælde
forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væ-
sentlige risikotagere i afdelingerne i investeringsforeningen.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages på samme tids-
punkt som ved loftet på de 100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a, skal investeringsfor-
eningen senest ved indkaldelse til generalforsamlingen ori-
entere om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft. Investeringsforeningen kan til brug for
orienteringen benytte de kommunikationsmidler, som inve-
steringsforeningen normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra b, skal generalforsamlin-
gen tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra investerings-
foreningen. Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
Dette betyder, at anbefalingen skal indeholde en begrundel-
se for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte,
disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft
samt den forventede indvirkning på investeringsforeningens
mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Benyttelse af et højere maksimalt loft må ikke være til hin-
der for, at investeringsforeningen kan opretholde en tilstræk-
kelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Det skal fremgå af indstillingen til
generalforsamlingen, hvordan bestyrelsen har forholdt sig til
dette krav.
Efter bestemmelsen påhviler det investeringsforeningen at
udarbejde anbefalingen. Det vil i praksis være bestyrelsen,
der på investeringsforeningens vegne fremsætter forslaget
på generalforsamlingen, og det vil derfor også være besty-
relsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til medlemmerne.
Anbefalingen skal gøre medlemmerne i stand til at træffe
beslutning om et højere maksimalt loft på et oplyst grund-
lag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalfor-
samlingen. Væsentlige oplysninger som f.eks. hvor mange
ansatte, der vil blive berørt af et højere loft, samt deres ar-
bejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder skal
medlemmerne også kunne udlede, om et foreslået højere loft
vil gælde for alle væsentlige risikotagere, kun for nogle ka-
tegorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige
risikotagere i nogle afdelinger hos investeringsforeningen,
eller eventuelt en væsentlig risikotager. Desuden skal ind-
virkningen på investeringsforeningens formue indgå i anbe-
falingen, så medlemmerne har mulighed for at inddrage en
eventuel indvirkning på værdien af deres andele i beslutnin-
gen.
Medlemmerne skal i medfør af stk. 1, nr. 3, litra b, modtage
anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til general-
forsamlingen. Investeringsforeningen kan benytte de kom-
131
munikationsmidler, som investeringsforeningen normalt be-
nytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra c, skal investeringsfor-
eningen senest samtidig med formidling af anbefalingen til
medlemmerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbe-
falingen til medlemmerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Investe-
ringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet godt-
gøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Investeringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet
kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke
er i modstrid med investeringsforeningens mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1,
nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet vil
i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af
forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på inve-
steringsforeningens formue.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af investe-
ringsforeningens generalforsamling med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem-
meberettigede andele er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede andele
repræsenteret på generalforsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat,
som er medlem af investeringsforeningen, må ikke deltage i
afstemningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod investeringsforeningens interesse.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslut-
ninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af medlemmerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
Bestemmelsen har ikke indvirkning på eventuelle stemme-
retsbegrænsninger og stemmelofter.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven ve-
drørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen er en und-
tagelse til den generelle regel om, at medlemmerne som ud-
gangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på investerings-
foreningens generalforsamlinger med henblik på at fremme
egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflik-
ten dog være så væsentlig, at medlemmet anses for inhabil.
Et medlem vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestem-
melsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft vil gælde for vedkommende. Hvis generalforsam-
lingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et høje-
re maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en speci-
fik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afde-
ling, vil beslutningen som udgangspunkt ikke have en væ-
sentlig interesse for den ansatte. Der kan forekomme situati-
oner, hvor den ansatte vurderes at være inhabil, uden at be-
slutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen
om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører
et nærtstående familiemedlem til et medlem, må den ansatte
anses for at være inhabil i forhold hertil.
Bestyrelsen må foretage en vurdering af, om den ansatte har
en så væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i
strid med investeringsforeningens interesse. Bestyrelsen må
således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen
vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrø-
rende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inha-
bilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte an-
satte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inha-
bilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft er af så væsentlig betydning
for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om
den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af
sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af
et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå
af dens anbefaling til generalforsamlingen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den
enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet, skal bestyrelsen sikre, at dirigenten, inden
generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke
enkelte ansatte eller medlemmer, der efter bestyrelsens op-
fattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om
forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at
det ifølge principperne om inhabilitet i selskabslovgivnin-
gens regler er det enkelte medlem, der selv har ansvaret for
at vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra e, skal investeringsfor-
eningen senest 8 dage efter generalforsamlingen informere
Finanstilsynet om generalforsamlingens beslutning, herun-
der om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
Finanstilsynet skal informeres uanset udfaldet af generalfor-
samlingens behandling af forslaget, og således eksempelvis
også, hvis forslaget om forhøjelse af loftet ikke vedtages.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at med forbehold for investerings-
foreningens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del
og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
132
fil, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance
af andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende in-
vesteringsforening, der afspejler de pågældende afdelingers
værdi.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra m, i UCITS V-direktivet, hvorefter mindst 50 pct. af en
eventuel variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller andre
væsentlige risikotagere skal bestå af en balance af andele el-
ler tilsvarende instrumenter i den pågældende investerings-
forening, der afspejler investeringsforeningens værdi.
Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og de ansatte, som an-
ses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et med-
lem af bestyrelsen i en investeringsforening modtager en va-
riabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis andele i
en eller flere afdelinger, må det antages, at det er i bestyrel-
sesmedlemmets interesse, at kursen på andelene i investe-
ringsforeningen stiger.
Ved vurdering af, om der foreligger en balance mellem de
nævnte typer af andele og instrumenter, må der tages hensyn
til, hvilke typer af andele og instrumenter, det er muligt at
benytte ud fra investeringsforeningens struktur og størrelse,
samt hvad der afspejler investeringsforeningens værdi, lige-
som der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæs-
sigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på
bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af
den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis i henhold
til de tilsvarende aflønningsregler i lov om finansiel virk-
somhed kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt fi-
nansielt produkt, såfremt investeringsforeningen kan give en
passende begrundelse herfor.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til én eller nogle af investeringsforeningens afdelin-
ger, og således kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en
del af investeringsforeningens afdelinger, skal der kun an-
vendes andele og instrumenter som variabel løn i den eller
de afdelinger, som den pågældende er udpeget som væsent-
lig risikotager i forhold til. Hvis en investeringsforening be-
står af afdeling x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig
risikotager i forhold til afdeling x, skal der alene udstedes
andele og instrumenter m.v. i afdeling x. Er medarbejderen
væsentlig risikotager i forhold til både afdeling x og afde-
ling y, skal halvdelen af de krævede andele og instrumenter
m.v. udstedes i hver af afdelingerne x og y. Andelen af an-
dele og instrumenter m.v. skal således fordeles forholds-
mæssigt i de afdelinger, som den pågældende er væsentlig
risikotager i forhold til.
Har en ansat i investeringsforeningen kun væsentlig indfly-
delse på en afdelings risikoprofil (og hermed identificeret
som væsentlig risikotager i forhold til denne afdeling), bør
investeringsforeningen overveje, om den ansattes økonomi-
ske interesse for den pågældende afdeling er så stor, at den
ansattes andele eller instrumenter bør være udstedt i andre
afdelinger, som administreres af investeringsforeningen.
Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning for så
vidt angår den afdeling, hvor den ansatte er væsentlig risiko-
tager.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler investeringsfor-
eningernes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsor-
beringskapacitet, der er sammenlignelig med andele baseret
på værdien af investeringsforeningen. Hvis der benyttes in-
strumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart,
er det afgørende, at denne tredjepart er uvildig og uafhæn-
gig. Hensynet bag dette er at sikre, at modtageren af instru-
mentet har samme langsigtede interesser som investerings-
foreningen i forhold til at sikre værdien af de tildelte instru-
menter.
Kravet i stk. 1, nr. 4, skal være opfyldt på beregningstids-
punktet for den variable løndel. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager (besty-
relses-, direktionsmedlem og væsentlig risikotager), foreta-
ges.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og andele og instrumenter m.v. skal vær-
diansættelsen af de pågældende andele og instrumenter m.v.
ske efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 48 a, stk. 3, hvorefter investeringsforeningen
skal sikre sig, at andele og instrumenter m.v., der overdrages
til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede §
48 a, stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en
passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en
afdækning af den risiko, der knytter sig til disse andele og
instrumenter m.v. Tilsvarende må det antages, at interessen
heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er
muligt for bestyrelsesmedlemmet at afhænde andelene i en
passende periode fastsat af investeringsforeningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at investeringsforeningens udbe-
taling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større be-
løb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 3 år
med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for
et medlem af bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en
133
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i
slutningen af perioden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra n, i UCITS V-direktivet.
Ifølge artikel 14 b, stk. 1, litra n, i UCITS V-direktivet skal
udskydelsesperioden ydermere fastsættes under hensyntagen
til den anbefalede investeringshorisont for investorerne.
Dette betyder, at såfremt den anbefalede investeringshori-
sont er syv år, da skal udskydelsesperioden for så vidt angår
variable løndele, der er beregnet på baggrund heraf, tilpasses
under hensyntagen hertil. Perioden kan ikke være kortere
end mindstekravene i § 48 a, stk. 1, nr. 5. Udskydelsesperio-
den skal endvidere tilpasses efter arten af de risici, der er
forbundet med de pågældende UCITS. Dette betyder, at ud-
skydelsesperiodens længde skal afspejle karakteren af inve-
steringsforeningens investeringspolitik. Jo større risici der er
forbundet med investeringspolitikken, jo længere bør udsky-
delsesperioden være.
Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af
den variable løn skal udskydes på samme måde. Ved vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et større beløb, lægges der
vægt på praksis efter den tilsvarende bestemmelse i § 77 a,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalin-
gen af den udskudte del af den variable løn først kan påbe-
gyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges.
Hensigten bag bestemmelsen er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi-
vende. Med bestemmelsen sikres det, at en variabel løn, der
eventuelt baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings-
året, kan justeres for de risici, der viser sig ved den pågæl-
dende investering i de efterfølgende år. Da tidshorisonten
for investeringsforeningernes realisering af fortjenester og
tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal
der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbeta-
lingen af en del af den relaterede variable løn til den pågæl-
dende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.
Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og
60 pct. af den beregnede variable løndel medvirker til at sik-
re, at investeringsforeningerne får mulighed for at justere for
de langsigtede virkninger, som en given investering medfø-
rer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til be-
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet.
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, fastslås det endvidere, at den
del af den variable løn, der skal udskydes, skal udbetales
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden, over mindst 3 år for væsentlige risikota-
gere og mindst 4 år for bestyrelsesmedlemmer og direkti-
onsmedlemmer. Det er muligt for investeringsforeningen at
aftale en længere periode med den pågældende modtager.
Investeringsforeningen kan eksempelvis vurdere, at de risici,
der er knyttet til en væsentlig risikotagers aktiviteter, har en
længere tidshorisont end 3 år. Det er ikke muligt at aftale en
kortere periode end 3 år for væsentlige risikotagere og 4 år
for medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Endvidere
skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for inve-
steringsforeningen at aftale med modtageren, at der udsky-
des mere end en tredje- eller fjerdedel om året. Det er såle-
des alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig
over årene.
Bestemmelsen om udskydelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5,
gælder også for den del af den variable løn, der består af an-
dele og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 1, nr. 4. I det
følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem for-
slaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i,
at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en
fast grundløn inklusive pension på 2.000.000 kr. til en direk-
tør i en investeringsforening. På baggrund af en forudgående
aftale med investeringsforeningen udgør direktørens varia-
ble løndel 1.000.000 kr. dette år.
Som følge af forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 1, må den varia-
ble løndel maksimalt udgøre 50 pct. af den faste grundløn på
2.000.000 kr., når der er tale om et medlem af direktionen.
Den beregnede variable løn på 1 mio. kr. overholder derfor
grænsen. Ifølge forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 4, skal mindst
50 pct. af den variable løndel – dvs. 500.000 kr. – bestå af
en balance af eksempelvis andele. Det følger endvidere af
det foreslåede § 48 a, stk. 3, at når disse andele er overdra-
get til direktionsmedlemmet, må direktionsmedlemmet ikke
afhænde disse i en fastsat passende periode.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren
er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den
variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4
år, og at der udbetales med en ligelig fordeling over årene,
134
jf. forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 5. Der skal således udsky-
des mindst 600.000 kr. af de beregnede 1 mio. kr., som for-
deles ligeligt over en periode på mindst fire år – dvs.
150.000 kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåe-
de stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Det følger af artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direkti-
vet, som gennemføres med det foreslåede § 48, stk. 1, nr. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., og den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, at kravet om, at mindst halvdelen af den va-
riable løn skal bestå af en balance af andele og instrumenter
m.v., både skal finde anvendelse i forhold til den del af den
beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbe-
tales i forlængelse af beregningen. Det vil sige, at investe-
ringsforeningen ikke kan nøjes med alene at udskyde den
kontante del af den variable løn.
De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbeta-
ling af den variable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 1
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
Andele 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
I alt 400.000 150.000 150.000 150.000 150.000 1.000.000
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den varia-
ble løn beregnes (beregningsåret), udbetales 200.000 kr.
kontant og overdrages andele til en værdi af 200.000 kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 1.000.000 kr.
I forhold til antallet af andele, der skal udskydes, skal der
tages udgangspunkt i værdien af andelene på beregnings-
tidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange an-
dele direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til
500.000 kr. i dette år. Der overdrages dog alene andele til en
værdi af 200.000 kr. For så vidt angår de andele, der mod-
svarer de resterende 300.000 kr., og hvis overdragelse skal
ske over de fire følgende år, bærer direktøren således risiko-
en for, at disse andeles værdi ændres hen over udskydelses-
perioden.
Både den del af andelene, som overdrages til direktøren i
forlængelse af beregningen for år 0 og den del af andelene,
der først overdrages til direktøren i år 1-4, skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan af-
hændes af direktøren, jf. den i forslaget til § 48 a, stk. 3,
nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del
af andelene, der overdrages efter beregningen i forlængelse
af år 0, og den udskudte del af andelene, der først overdra-
ges til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal under-
lægges en af investeringsforeningen fastsat passende tilba-
geholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse.
Tilsvarende gælder for den udskudte del af andelene, som
først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.
Det er investeringsforeningen, der vurderer, hvad der skal
forstås ved en passende periode i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 a, stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct.
af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel
svarende til 25 pct. af den variable løn, dvs. 250.000 kr.),
som følge af forslaget til § 48 a, stk. 2, kunne bestå af aktie-
optioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktie-
optioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af
værdien af de i skema 1 ovenfor beregnede andele – i alt
250.000 kr. Som ved andele skal der ved aktieoptioner, der
skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregnings-
tidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange ak-
tieoptioner direktøren ville få overdraget for et beløb svare-
de til 250.000 kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner
svarende til en værdi af 100.000 kr. i forlængelse af bereg-
ningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter
anerkendte værdiansættelsesprincipper. For så vidt angår de
aktieoptioner, der modsvarer de resterende 150.000 kr., og
hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bærer di-
rektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi
ændres hen over udskydelsesperioden.
De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den va-
riable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 2
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 500.000 kr.
135
Andele 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
Aktieoptioner 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
I alt 400.000 kr. 150.000 kr. 150.00 kr. 150.000 kr. 150.000 kr. 1.000.000 kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gæl-
der den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 48 a, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningen skal fastsætte en passende
periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de
aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis
vil de aktieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet
af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før den af inve-
steringsforeningen fastsatte tilbageholdelsesperiode er udlø-
bet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn,
som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, bå-
de består af den i året udbetalte del af den beregnede varia-
ble løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidlige-
re indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil si-
ge, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 48 a, stk. 1,
nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåe-
de stk. 4 om, at investeringsforeningen i aftalen med modta-
geren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af
den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op-
fyldt ved udbetalingen af den udskudte del, at den pågæl-
dende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-
hed, og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at investe-
ringsforeningen knytter betingelser til aftalen om den ud-
skudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker
reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, ek-
sempelvis opfyldelsen af økonomiske mål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, så-
fremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investe-
ringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vur-
derer, at der er nærliggende risiko herfor.
Investeringsforeningen skal sikre efter stk. 1, nr. 6, således
sig, at denne kan undlade at udbetale en variabel løndel helt
eller delvist til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, såfremt udbetalingen af den variable løn ikke
giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finans-
tilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet, hvorefter variabel løn kun ud-
betales, hvis den er forsvarlig i lyset af den økonomiske si-
tuation for investeringsforeningen som helhed. Bestemmel-
sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af
bestemmelsen får reduceret deres variable løn helt eller del-
vist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et
senere tidspunkt, såfremt der ikke længere er nærliggende
risiko for, at investeringsforeningen ikke overholder kravene
til en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 1, er
bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 a, stk. 1, forpligter investeringsforenin-
gen til at begrænse brugen af variabel løn til direktører,
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere i
investeringsforeninger. Det er centralt, at investeringsfor-
eningers lønpolitik ikke fører til overdreven risikotagning
med henblik på kortsigtede økonomiske gevinster, som sam-
tidig gør foreningen sårbar over for store tab på længere
sigt. Formålet med bestemmelsen er således at sikre en for-
svarlig aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere. En
uforsvarlig lønpolitik kan have alvorlige økonomiske konse-
kvenser for foreningen, investorerne m.v., hvorfor det fore-
slås, at overtrædelse af pligterne i § 48 a, stk. 1, kan straffes
med bøde.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen udgør mere end 50 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension, jf. det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1.
Bestyrelsen kan ligeledes straffes med bøde, såfremt de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på investeringsforeningens risikoprofil, oversti-
ger grænserne i § 48 a, stk. 1, nr. 2-3, herunder såfremt kra-
vene til forhøjelse af loftet for den variable løndel i § 48 a,
stk. 1, nr. 3, litra a-e, ikke iagttages.
Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, såfremt en va-
riabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsfor-
eningens risikoprofil, på beregningstidspunktet består af
136
mindre end 50 pct. af de i § 48 a, stk. 1, nr. 4, anviste instru-
menter.
Bestyrelsen kan ydermere straffes med bøde, såfremt 40-60
pct. af bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risiko-
tageres variable løndele ikke udskydes over en periode på
mindst 3-4 år efter det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5.
Bestyrelsen kan også straffes med bøde, såfremt investe-
ringsforeningen helt åbenlyst udbetaler variabel løn i strid
med § 48 a, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 2, at for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeningen må optioner vedrørende
andele eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-
punktet for beregningen heraf.
Artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direktivet giver mu-
lighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at
investeringsforeningen anvender visse typer af instrumenter
helt eller delvist som variabel løn. Denne mulighed er som
følge af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf. omtalen heraf i
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4, med forslaget til stk.
2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det fore-
slås således i stk. 2, at optioner vedrørende andele, f.eks. ak-
tieoptioner, eller lignende instrumenter højst må udgøre 12,5
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension
til bestyrelsen og direktionen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses
i forhold til optionernes værdi på tidspunktet for beregnin-
gen af den variable løn. Den faktiske værdi af optionerne på
udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller
væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde,
hvor investeringsforeningen alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan medlemmer af bestyrelsen
og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn
i variabel løn. Begrænsningen på brugen af optioner til be-
styrelsen og direktionen udelukker ikke investeringsforenin-
gen fra at tildele anden form for variabel løn til disse perso-
ner, når blot grænsen på 50 pct. i det foreslåede stk. 1, nr. 4,
overholdes. Ved lignende instrumenter forstås optioner af
enhver type, der er knyttet op på andele eller værdien heraf,
og andre instrumenter, der i lighed med optioner vedrørende
andele kan have en struktur, der kan medføre overdreven ri-
sikotagning.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 2, er in-
vesteringsforeningens bestyrelse. Den foreslåede § 48 a, stk.
2, begrænser brugen af aktieoptioner og lignende instrumen-
ter som aflønning til direktion og bestyrelse i investerings-
foreninger med henblik på at begrænse tildelingen af instru-
menter. Investeringsforeningens manglende efterlevelse af
bestemmelsen kan medføre, at medlemmer af bestyrelsen og
direktionen får incitament til overdreven risikotagning, som
kan have negative økonomiske konsekvenser for en investe-
ringsforening, investorer m.v., Dette betyder, at bestyrelsen
kan straffes med bøde, såfremt aktieoptioner til et bestyrel-
sesmedlem eller et direktionsmedlem udgøre mere end 12,5
pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusi-
ve pension på beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at andele og instrumenter m.v., der overdrages til et medlem
af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i
stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passen-
de periode. Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra m
og q, i UCITS V-direktivet. Forslaget til stk. 3 understøtter
forslaget i stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den varia-
ble løn skal udbetales i andele og instrumenter mv. med det
formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige væ-
sentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter
som en langsigtet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde
andele og instrumenter m.v. i en af investeringsforeningen
nærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at
foretage risikoafdækning heraf, reguleres i aftalen mellem
modtageren og investeringsforeningen.
Investeringsforeningen skal i forhold til det enkelte medlem
af bestyrelsen og direktionen og den enkelte væsentlige risi-
kotager vurdere, hvad der må anses for en passende periode.
Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilba-
geholdelsesperiode er, at investeringsforeningens mere lang-
sigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se endvidere
bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i
de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.
Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko,
der knytter sig til de modtagne andele og instrumenter m.v.
menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale
med tredjemand om, at såfremt modtagerens variable løn
som følge af instrumenternes fald i værdi bliver mindre end
på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre
den mistede del af den variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af § 48 a, stk. 3, er investeringsfor-
eningens bestyrelse og direktion.
Det med lovforslaget foreslåede § 48 a, stk. 3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., skal sikre, at bestyrelsen, direktio-
137
nen og andre væsentlige risikotagere har samme økonomi-
ske incitamenter som en langsigtet investor, og sikrer derfor,
at de omfattede personer ikke kan afhænde de overdragede
andele og instrumenter m.v., der er overdraget som en del af
en variabel aflønning, i en passende periode efter tildeling.
Dette er tillige med til at sikre, at den omfattede personkreds
ikke har et incitament til overdreven risikotagen på forenin-
gens vegne.
Dette betyder, at såfremt bestyrelsen og direktionen ikke
sikrer, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på en eller flere afdelingers risikoprofil, ikke afhænder
den variable løndel, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, i en passen-
de periode i henhold til det foreslåede § 48 a, stk. 3, kan be-
styrelsen og direktionen straffes med bøde. Bestyrelsen og
direktionen kan også straffes med bøde, såfremt de ikke sik-
rer, at de ansatte ikke foretager en afdækning af den risiko,
som knytter sig til de modtagne aktier, instrumenter m.v., jf.
§ 48 a, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, ud-
skudte variable løndel til et medlem af bestyrelsen og direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på en afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet betinget af, at den pågældende har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for investeringsforeningen.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra o og
r, i UCITS V-direktivet. Det følger af heraf, at den udskudte
del af den variable løn alene må udbetales eller overdrages,
såfremt dette er holdbart set i forhold til investeringsforenin-
gens økonomiske situation som helhed og er begrundet i af-
delingens og ansattes resultater, ligesom det angives, at den
variable løn normalt bliver betydelig mindre, når der er tale
om vigende formue for investeringsforeningen med hensyn
til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbeta-
lingen af tidligere optjente beløb. Den ved stk. 4 foreslåede
gennemførelse af artikel 14 b, nr. 1, litra o og r, i UCITS V-
direktivet, tager, foruden direktivimplementering, højde for
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4, hvorved det er besluttet, at der skal gælde det sam-
me niveau af aflønningsregler for den finansielle sektor og
dermed også for investeringsforeninger.
Forslaget er således formuleret i overensstemmelse med det
gældende § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
indebærer, at en investeringsforening skal sikre sig, at udbe-
taling eller overdragelse af den udskudte del af den variable
løn til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikota-
gere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt. Sam-
tidig skal udbetalingen være betinget af, at den pågældende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for investeringsforeningen.
For så vidt angår kriteriet om at den pågældende ikke må
have deltaget i eller ikke må have været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen, kan som eksempel nævnes tab for investeringsfor-
eningen som følge af retssager med baggrund i den pågæl-
dendes adfærd, eller tab investeringsforeningen har lidt som
følge af uansvarlige investeringer eller lignende, som den
pågældende har været medvirkende til at foretage. Det er en
konkret vurdering af en investeringsforenings økonomiske
forhold, som er afgørende for, om investeringen har lidt be-
tydelige tab. Et tab på 10 pct. i forhold til det benchmark,
som afdelingen anvender efter omkostninger, vil som ud-
gangspunkt være betydeligt.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
For bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden al-
lerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og
hæderlighed i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v., ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Både for bestyrelse og di-
rektion, der er omfattet af en vurdering efter § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og for væsentlige risikotagere,
der ikke er omfattet, vil vurderingen af den pågældendes ad-
færd i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter §
57, stk. 2 og 3, herunder særligt stk. 3, nr. 4, uden at der dog
er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Det må således vurderes, om den pågældende har udvist el-
ler udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget
egne interesser i stedet for investeringsforeningens interes-
ser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i
sager, hvor vedkommende var inhabil. Ansatte der er udpe-
get som væsentlige risikotagere, vil i vidt omfang udføre op-
gaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, og også va-
retagelsen af disse lovbestemte opgaver vil indgå i en vurde-
ring af de pågældendes adfærd. Vurderingen efter det fore-
slåede stk. 4 skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis
blot en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. De anførte betin-
gelser er således ikke kumulative.
I den foreslåede § 190, stk. 1, 2- pkt., foreslås det, at over-
trædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 4, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 48 a, stk. 4, er bestyrelsen og direktionen.
138
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vurderingen af den
enkelte ansattes, afdelings og investeringsforenings resulta-
ter foretages inden for en flerårig ramme, og at vurderingen
tager højde for resultaterne set over en længere periode. Be-
stemmelsen skal således bidrage til at sikre en positiv øko-
nomisk udvikling for foreningen på længere sigt og samtidig
begrænse et evt. underskud, eftersom det ikke skal være mu-
ligt for et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anden væ-
sentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget den ud-
skudte del af den variable løn, såfremt investeringsforenin-
gen har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den
variable løn skulle være kommet til udbetaling.
Dette betyder, at bestyrelsen og direktionen kan straffes med
bøde, såfremt investeringsforeningen udbetaler udskudt va-
riabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, i strid med begrænsningerne i det foreslåe-
de § 48 a, stk. 4. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor
en investeringsforening har konstateret, at en væsentlig risi-
kotager har påført investeringsforeningen et tab, hvorefter
investeringsforeningen ved en fejl eller i ond tro udbetaler
variabel løn baseret på den tabsgivende disposition, selvom
vedkommende som følge af den tabsgivende disposition ik-
ke længere lever op til passende krav om egnethed og hæ-
derlighed efter § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den va-
riable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan doku-
menteres at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond
tro.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører dele af artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet om tilbagebetalingskrav. Krav
om tilbagebetaling er underlagt de almindelige aftale- og an-
sættelsesretlige principper. Det betyder, at det er en afgøren-
de forudsætning for, at investeringsforeningen kan kræve til-
bagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren
har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtage-
ren af den variable løn bevidst har været med til at afgive
fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for
beregningen af modtagerens variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af det foreslåede § 48 a, stk. 5, straffes med bøde. An-
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er
investeringsforeningens bestyrelse og direktion.
Dette betyder, at det forslåede § 48 a, stk. 5, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., medfører, at en investeringsfor-
ening skal sikre sig, at den har mulighed for, at bestyrelses-
medlemmer, direktører og andre væsentlige risikotagere skal
tilbagebetale en variabel løndel, hvis den er udbetalt på
grundlag af fejlagtige oplysninger om resultater, og hvis
modtageren er i ond tro herom. Derved mindskes risikoen
for, at en af de nævnte personer konstruerer fejlagtige oplys-
ninger om foreningens resultater, hvilket ellers kan have al-
vorlige konsekvenser for driften af en forening. Det foreslås
derfor, at såfremt en investeringsforening ikke kan kræve
tilbagebetaling af variabel løn efter det foreslåede § 48 a,
stk. 5, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 6, at tildeler investeringsforeningen besty-
relsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1,
nr. 26, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af andele eller instru-
menter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt.
Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat hos inve-
steringsforeningen ved pensionsalderen, skal investerings-
foreningen udbetale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de andele eller instrumenter, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 6 er en gennemførelse af artikel 14 b, nr.
1, litra p, i UCITS V-direktivet, der omhandler de situatio-
ner, hvor bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risi-
kotagere modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning,
dvs. at den ansatte er lovet en procentandel af månedsløn-
nen, når den pågældende er gået på pension, og hvor denne
pension udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26. Der er såle-
des ikke tale om pensionsbidragsordninger, dvs. at en pro-
centandel af den ansattes månedsløn indbetales som bidrag
til en pensionsordning. Det følger af forslaget til stk. 6, 1.
pkt., at såfremt bestyrelsen, direktionen eller andre væsentli-
ge risikotagere tildeles en pensionsydelse, som udgør varia-
bel løn, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af instrumenter, som
nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4, i 5 år. Det er således hele
den variable pensionsydelse, som skal udgøre instrumenter.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i
forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, hvorefter det ønskes sikret, at modtageren af
ydelsen ikke har incitament til at foretage kortsigtede unød-
vendige risikable handlinger, der kan stride imod investe-
ringsforeningens interesser. Det foreslås samtidig, at de
foreslåede stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på ud-
skudte udbetalinger omfattet af det foreslåede stk. 6, da der
f.eks. kan opstå behov for, at virksomheden kan undlade at
udbetale den udskudte pensionsydelse, hvis dette ikke er
forsvarligt henset til virksomhedens økonomiske situation.
139
Derudover foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er
medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsforenin-
gen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen udbe-
tale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af de i det foreslåede stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode
på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med
variabel løn, foreslås det, at stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på denne udbetalte del af pensionsydelsen. Forslaget
svarer materielt til § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 6, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 6, er
bestyrelsen og direktionen.
Dette betyder, at det foreslåede § 48 a, stk. 6, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., vedrører situationen, hvor et med-
lem af bestyrelsen, direktionen eller en anden væsentlig risi-
kotager er blevet tildelt en pensionsydelse, der kan sidestil-
les med en variabel løndel, og som ikke lever op til kravene
i stk. 6.
Formålet er det samme som i de foreslåede § 48, stk. 4 og 5,
i lov om investeringsforeninger m.v., og skal begrænse risi-
koen for udbetaling af pensionsydelser i en situation, hvor
foreningen har et væsentligt underskud samt risikoen for, at
den pågældende konstruerer fejlagtige oplysninger om resul-
tater, hvilket kan have en negativ økonomisk konsekvens for
foreningen mv. Af samme hensyn som nævnt ovenfor ve-
drørende overtrædelse af § 48 a, stk. 4 og 5, foreslås det, at
såfremt investeringsforeningen udbetaler variabel løn i strid
med det foreslåede § 48 a, stk. 6, kan bestyrelsen og direkti-
onen straffes med bøde.
Det fremgår af pkt. 10 i præamblen til UCITS V-direktivet,
at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af natio-
nal aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører ar-
bejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive over-
enskomster i overensstemmelse med nationale love og sæd-
vaner
Det foreslås derfor med stk. 7, at stk. 1-6 alene finder anven-
delse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollekti-
ve overenskomster. Stk. 1-6 vil omvendt finde anvendelse
på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for over-
enskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke følger
af overenskomsten.
§ 48 b
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 b er ny og fastsætter
krav om nedsættelse af et aflønningsudvalg.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 c i lov om finansiel
virksomhed og til § 21 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening, der har en
formue som sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro og som
samtidig har mere end 50 ansatte, skal nedsætte et afløn-
ningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14 b, nr. 4, i UCITS V-
direktivet.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 1, er
bestyrelsen. Bestyrelsen kan således straffes med bøde, hvis
ikke der nedsættes efter aflønningsudvalg, når investerings-
foreningen har en formue, som sammenlagt overstiger 1,25
mia. euro, og samtidig har mere end 50 ansatte.
Da aflønningsudvalget skal bidrage til at øge effektiviteten
og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen ved at medvirke
til forberedelse af det materiale, der skal ligge til grund for
beslutninger i bestyrelsen er der tale om en central bestem-
melse.
Etableringen af aflønningsudvalget har til formål at sikre, at
der sker en fyldestgørende forberedelse af spørgsmål om af-
lønning forud for behandlingen i bestyrelsen, således at be-
slutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Beslut-
ningsgrundlaget for behandling af spørgsmål om aflønning
har stor betydning for beslutningsprocessen og i forlængelse
heraf virksomhedens risikostyring. Det foreslås derfor at
overtrædelse af § 48 b, stk. 1, kan straffes med bøde. Hvor
eksempelvis en investeringsforening omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse helt undlader at nedsætte et aflønningsud-
valg, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 2, skal formanden og medlemmerne
af aflønningsudvalget være medlem af bestyrelsen i den in-
140
vesteringsforening, som nedsætter aflønningsudvalget. Af-
lønningsudvalget skal sammensættes således, at medlem-
merne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikatio-
ner og kompetencer til at forstå og overvåge investeringsfor-
eningens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolakti-
viteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af investerings-
foreningens aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i
stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering
af, om investeringsforeningens aflønning, herunder lønpoli-
tik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med stk. 1.
Aflønningsudvalget skal efter forslaget sammensættes såle-
des, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret
og uafhængig vurdering af, om investeringsforeningens af-
lønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 a, stk. 1. Der er ikke i
forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal med-
lemmer, da dette må afgøres ud fra investeringsforeningens
konkrete behov.
Efter forslaget skal formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget endvidere have den fornødne viden, kvalifi-
kationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-
hedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktivi-
teter. Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
aflønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompe-
tencer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
investeringsforeningens aflønningsstruktur til dennes risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet.
Den viden og de kvalifikationer, som medlemmerne af af-
lønningsudvalget som minimum skal besidde, indebærer
f.eks., at de skal være i stand til at udfordre bestyrelsen og
direktionen i investeringsforeningen om investeringsforenin-
gens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen og ansatte, her-
under stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til
svarene. Jo mere kompleks en investeringsforening er, jo
større krav stilles til medlemmernes viden og kvalifikationer
om aflønning. Hvis en investeringsforening aflønner sine
væsentlige risikotagere med variabel løn, bør et medlem af
aflønningsudvalget som udgangspunkt have en viden om og
kompetencer til at kunne forstå de anvendte incitamentspro-
grammer.
Det følger af Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30.
april 2009 om aflønningspolitik i Finanssektoren pkt. 6.4, at
medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-
skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty-
ring.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 2, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at formanden og medlemmerne af aflønnings-
udvalget skal være medlemmer af bestyrelsen i den pågæl-
dende forening. Årsagen hertil er, at personer som ikke er
medlem af bestyrelsen i den pågældende forening, ikke har
de nødvendige forudsætninger for på kvalificeret vis at del-
tage i aflønningsudvalgets arbejde, da de ikke har det for-
nødne kendskab til foreningens forhold og forretningsmo-
del. Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 b, stk. 2, kan
straffes med bøde. Da det i praksis er investeringsforenin-
gens bestyrelse, der er ansvarlig for nedsættelse af udvalget,
vil det som udgangspunkt være bestyrelsen, som vil kunne
ifalde bødestraf.
Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det
forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på investeringsforeningens
risikostyring, og i den forbindelse forestå opgaverne i nr.
1-6. Ud over vurderingen af om investeringsforeningens af-
lønning m.v. overholder reglerne i denne lov, har afløn-
ningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af
investeringsforeningens tiltag på lønområdet og sammen-
hængen til foreningens risikostyring.
Med forslaget fastlægges de opgaver, som aflønningsudval-
get har ansvaret for at varetage efter den foreslåede § 48 b,
stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Det er
opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et
samlet overblik over investeringsforeningens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for investeringsforeningens aflønningspolitik og prak-
sis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forbereden-
de arbejde. Forslaget er med hjemmel i den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af
31. august 2010 en videreførelse af § 77 c, stk. 4, som vide-
reføres ved nyaffatningen i dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på investerings-
foreningens lønpolitik og praksis både i forhold til den aktu-
elle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger
for investeringsforeningen. Aflønningsudvalget skal derfor
danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til in-
vesteringsforeningens aflønningspolitik og praksis, hvilket
fastslås med den foreslåede bestemmelses stk. 3, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
141
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om investeringsforeningens aflønning overhol-
der reglerne om aflønning i lov om investeringsforeninger
m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe-
der og investeringsforeninger, som forventes udstedt i med-
før af det foreslåede § 77 h. Endvidere bør det forberedende
arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af investerings-
foreningens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhe-
dens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 3, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af investe-
ringsforeningens aflønningspolitik og praksis. Aflønnings-
udvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra
de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktio-
nen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget
bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg,
f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt
deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og
efterlevelsen af investeringsforeningens lønpolitik og prak-
sis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af investeringsforeningens lønpolitik. I råd-
givningen skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken
efter det foreslåede § 48 c, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at investerings-
foreningen i praksis overholder sin lønpolitik. Til brug her-
for skal aflønningsudvalget have de fornødne ressourcer,
som beskrevet i de indledende bemærkninger til det foreslå-
ede § 48 b, stk. 3, 1. pkt.
Det er vigtigt, at investeringsforeningens lønpolitik er i
overensstemmelse med den faktiske situation, som investe-
ringsforeningen befinder sig i, og aflønningsudvalget skal
efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 også vurdere, om in-
vesteringsforeningens lønpolitik er passende og opdateret på
baggrund heraf, og i det omfang, at det er nødvendigt, kom-
me med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempel-
vis i tilfælde, hvor investeringsforeningens lønpolitik ikke
giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen,
og hvor investeringsforeningen ønsker at tildele variabel løn
til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitik-
ken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres løn-
politikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen fore-
lægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om investeringsforeningens lønpolitik og praksis, som fore-
lægges for investeringsforeningens generalforsamling til ori-
entering og godkendelse, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af investeringsforeningens aflønningspraksis.
Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske af-
lønning i investeringsforeningen.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis investeringsforenin-
gens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønnings-
rapporter, som oplysninger, der forelægges mundtligt for ge-
neralforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens
beretning. Efter nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplys-
ningerne, som forelægges for generalforsamlingen efter § 48
a, stk. 1, nr. 3, litra a-b, er tilstrækkelige til, at generalfor-
samlingen kan tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til investeringsfor-
eningens overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om
investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for investeringsforeningens risici,
navnlig risici forbundet med forvaltning af kapital og likvi-
ditet. Udvalget skal i denne forbindelse inddrage relevante
afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornød-
ne ressourcer til rådighed, som beskrevet indledningsvis i
bemærkningerne til forslaget.
Investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige, når investeringsforeningens oplysninger om be-
styrelsens og de øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i investeringsfor-
eningen kunne indsamle data fra investeringsforeningens sy-
stemer til brug for f.eks. indberetning af kvantitative data til
Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantita-
tive data om aflønning i medfør af bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi-
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger,
som forventes udstedt i medfør af hjemlen i det foreslåede §
48 d. Investeringsforeningens interne processer er tilstræk-
kelige, når de bidrager til at sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv risiko-
styring i investeringsforeningen.
Udvalget skal endvidere sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i
overensstemmelse med foreningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser efter den fore-
142
slåede bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal
være i overensstemmelse med og fremme en sund og effek-
tiv risikostyring medfører, at investeringsforeningen skal
fastlægge rammerne for investeringsforeningens faktiske af-
lønning, herunder fastlægge om investeringsforeningen vil
anvende variabel løn. Investeringsforeningens aflønnings-
ordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med
foreningens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om foreningen
har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik,
der fastlægger rammerne for aflønning af foreningens ansat-
te set i forhold til foreningens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvi-
dere vurdere, om der er elementer i investeringens lønpolitik
og praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er
vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne res-
sourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indlednings-
vis i bemærkningerne til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere investeringsfor-
eningens og afdelingernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til investerings-
foreningens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. den foreslåede § 48 a,
stk. 4.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå investeringsforeningens
og afdelingernes samlede årlige resultater på et overordnet
niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennem-
går resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. den foreslåede §
48 a, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen
har lavet evalueringerne efter den foreslåede § 48 a, stk. 4.
Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalg-
te evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette
er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret
vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede stk. 3, nr. 1-5. I det omfang at det er nødvendigt,
bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som eksem-
pelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den finansiel-
le sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger bør af-
lønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgiv-
ning, såfremt dette er nødvendigt.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 3, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 3, nr. 1-6, og som er relevante for investe-
ringsforeningen, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aflønningsudval-
get bistår bestyrelsen med at sikre, at investeringsforenin-
gens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring og således ikke
medvirker til overdreven risikoadfærd. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i investeringsforeningen, vil
dette kunne medføre store tab for investeringsforeningen,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det foreslås i stk. 4, at udvalget i forbindelse med sit arbejde
skal varetage investeringsforeningens langsigtede interesser,
ligesom udvalget skal varetage medlemmernes interesser
samt offentlighedens interesse. Bestyrelsen kan beslutte, at
udvalget skal have andre opgaver inden for aflønningsområ-
det.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på in-
vesteringsforeningens langsigtede interesser. Det vil sige, at
aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser inve-
steringsforeningens aflønning kan medføre på længere sigt.
Hvad der skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konk-
ret vurdering i forhold til f.eks. den pågældende investe-
ringsforening, dennes forretningsmodel og dennes lønpoli-
tik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i investeringsforeningen eller i
forbindelse med udarbejdelse af investeringsforeningens
lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her over-
veje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel-
le sektor.
143
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderne. Anbefalingerne skal iagttage krav til afløn-
ning af ansatte i særlige funktioner i det omfang, at dette er
relevant, herunder i det omfang sådanne krav fremgår af den
bekendtgørelse om investeringsforeningers aflønning, som
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 18.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 4, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
aflønningsudvalget helt åbenlyst handler i strid med investe-
ringsforeningens-, medlemmernes- og investorernes interes-
ser efter § 48 b, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at aflønningsudvalget i for-
bindelse med sit arbejde varetager investeringsforeningens
langsigtede interesser, medlemmernes samt offentlighedens
interesse, idet dette er investeringsforeningens hovedinteres-
senter og således af afgørende betydning for investeringsfor-
eningens kernevirksomhed. Hvis interessenternes interesser
ikke varetages, vil dette således kunne medføre betydelige
tab for investeringsforeningen, hvilket er baggrunden for, at
bestemmelsen foreslås strafbelagt.
§ 48 c
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 c er ny og fastsætter krav
om en skriftlig lønpolitik for investeringsforeninger, krav
om generalforsamlingens godkendelse af lønpolitikken, krav
til formandens beretning om redegørelse for investeringsfor-
eningens aflønning for generalforsamlingen og krav om of-
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens individuelle
lønninger i årsrapporten.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juni 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS
V). Forslaget svarer til § 77 d i lov om finansiel virksomhed
og til § 22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. med de fornødne tilpasninger til lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Efter forslaget til stk. 1, skal en investeringsforening have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik er en ramme for investeringsforeningens af-
lønning af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset in-
vesteringsforeningens forhold og understøtte investerings-
foreningens risikostyring. Investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur må ikke stride mod investeringsforeningens ri-
sikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke overordnede
mål investeringsforeningen ønsker at opnå med sin afløn-
ningsstruktur. Investeringsforeningen bør i forbindelse med
fastlæggelsen af lønpolitikken overveje, om investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur i praksis kan give anledning til
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 48
a-48 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18, i det
omfang det er relevant. En lønpolitik skal tage afsæt i inve-
steringsforeningens størrelse, organisation samt omfanget og
kompleksiteten af investeringsforeningens aktiviteter. Ved
vurdering af investeringsforeningens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af investeringsforeningens aktiver
og passiver samt antallet af ansatte. Ved vurdering af inve-
steringsforeningens organisation kan der bl.a. lægges vægt
på investeringsforeningens organisering af passende risiko-
styringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget og komplek-
siteten af investeringsforeningens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af virksomhed samt kompleksiteten
og karakteren af investeringsforeningens forretningsmodel,
produkter, distributionskanaler og kontrakter samt underlig-
gende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens fondsregler, vedtægter, forretningsmodel
og risikoprofil, værdier, langsigtede interesser, organisatori-
ske struktur samt iagttage forbruger- og investorbeskyttel-
seshensyn. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven ri-
sikotagning og bør indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. En lønpolitik bør angive fremgangsmå-
den for udpegning af væsentlige risikotagere.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i inve-
steringsforeningen og fastlægge rammerne for deres afløn-
ning, navnlig aflønning af direktionen, andre væsentlige risi-
kotagere og andre personer, der handler på investeringsfor-
eningens vegne. Hvilke ansatte der vurderes at være væsent-
lige risikotagere afgøres af investeringsforeningens bestyrel-
se. For nærmere om afgrænsningen af hvornår en ansat skal
udpeges som væsentlig risikotager henvises til bemærknin-
144
gerne til den foreslåede § 48 d, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 18. En lønpolitik bør endvidere fastlægge ram-
merne for personer, som handler på investeringsforeningens
vegne, eksempelvis tilknyttede agenter, således at betaling
af disse personer ikke tilskynder til uforholdsmæssig risiko-
tagning eller uhensigtsmæssigt salg af produkter. Hvor rele-
vant bør en lønpolitik endvidere tage højde for personsam-
menfald mellem investeringsforeningens hovedaktionærer
samt ansatte og adressere potentielle interessekonflikter i
denne henseende. En lønpolitik skal ligeledes sikre, at der
ikke opstår væsentlige interessekonflikter for ansatte i kon-
trolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for investeringsforeningens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Investeringsforeningens lønpolitik bør angive, hvil-
ke former for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyan-
sættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan
tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for bru-
gen af variabel løn, som følger af det foreslåede § 48 a. En
lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for variabel løn
for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens andre væ-
sentlige risikotagere, hvis investeringsforeningen anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Bestyrelsen kan med
generalforsamlingens godkendelse eksempelvis fastsætte et
loft, som er lavere end det, der følger af § 48 a, stk. 1, nr.
1-3, jf. dette lovforslags § 2, nr. 18. Såfremt investeringsfor-
eningen tildeler variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller
andre væsentlige risikotagere, skal lønpolitikken sikre en
passende balance mellem den faste og den variable løndel.
Den passende balance kan variere afhængig af modtagerens
funktion og investeringsforeningens forhold i øvrigt. Anven-
der investeringsforeningen instrumenter som variabel løn,
bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en
investeringsforening kan tildele, eksempelvis andele eller
tilsvarende instrumenter. Såfremt en virksomhed anvender
eller gerne vil have mulighed for at anvende nyansættelses-
godtgørelser, som per definition er variabel løn, bør den
maksimale størrelse heraf fremgå af lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
skal fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra investeringsforeningens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for investe-
ringsforeningens, forretningsenhedernes og de ansattes re-
sultater og de overordnede metoder for måling af resultater-
ne samt de overordnede resultatkriterier. Investeringsfor-
eningens lønpolitik bør skelne mellem de forskellige forret-
ningsenheder, ledelsesfunktioner samt kontrolfunktioner for
så vidt angår variabel aflønning og de overordnede resultat-
kriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og investeringsforeningens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af investeringsforeningens lønpolitik om, og hvordan
investeringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvil-
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Investeringsforeningen kan have fastsat
kriterier som eksempelvis omkostningsudviklingen i inve-
steringsforeningen, kundetilfredshed og investeringsforenin-
gens resultat før skat.
Såfremt en investeringsforening, som er et aktieselskab,
navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direk-
tion og andre væsentlige risikotagere skal være i besiddelse
af et af investeringsforeningen nærmere fastsat antal andele
for herved at tilpasse bestyrelsen og de ansattes incitamenter
med investeringsforeningens langsigtede interesser, skal det-
te fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til antallet og be-
løbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, skal en lønpolitik endvidere indeholde
investeringsforeningens krav til udskydelse af variable løn-
dele samt begrundelse for hvordan udskydelsesperioden er
tilpasset til investeringsforeningens risikoprofil, og en løn-
politik indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan inve-
steringsforeningen forholder sig til kravene om forudgående
og efterfølgende risikojustering af tildeling og udbetaling af
variabel løn. I praksis medfører en effektiv lønpolitik, at va-
riable løndele kan nedjusteres som følge af forudgående el-
ler efterfølgende risikojusteringer. Eksempelvis kan det
fremgå af en lønpolitik, at variable løndele nedjusteres på
udbetalingstidspunktet som følge af at investeringsforenin-
gens økonomiske situation er væsentligt forringet siden til-
delingstidspunktet. En lønpolitik anfører således, hvordan
variable løndele justeres i forhold til ændringer i resultater
for de enkelte ansatte, afdelingerne samt investeringsfor-
eningen. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af lønpoli-
tikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræves tilba-
gebetalt som følge af, at modtagen har været i ond tro.
145
En investeringsforening skal have en lønpolitik uanset om
dennes aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn,
og uanset om investeringsforeningen udbetaler løn i det hele
taget. Da bør dette fremgå af lønpolitikken. Anvender inve-
steringsforeningen alene variabel løn i ekstraordinære tilfæl-
de, eksempelvis i tilfælde af at ansatte har ydet en ekstraor-
dinær indsats, skal det fremgå af lønpolitikken, at investe-
ringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvilke for-
mer for variabel løn investeringsforeningen anvender i så-
danne tilfælde samt kriterierne for tildeling af løndelen.
Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, bør
dette fremgå af lønpolitikken.
Lønpolitikken skal tage højde for investeringspolitikken i de
afdelinger, som investeringsforeningen forvalter, herunder
sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici, som inve-
steringsforeningen påtager sig, er i overensstemmelse med
afdelingernes risici.
Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede reg-
ler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede
§ 48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 1, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis bestyrelsen helt undlader at udarbejde en
lønpolitik eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid med
aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et loft
for variabel løn, som overstiger lofterne i det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1-3, eller f.eks. fastsætter et loft for tildeling af
aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen, som overstiger
begrænsningen i det foreslåede § 48 c, stk. 2, vil bestyrelsen
kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at generalforsamlingen i investerings-
foreningen skal godkende investeringsforeningens lønpoli-
tik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslåede krav om godkendelse af lønpolitikken følger
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, hvori det er besluttet, at der skal være en
forsvarlig aflønningspolitik, som også sikrer medlemmernes
indflydelse på investeringsforeningens lønpolitik. Se i øvrigt
omtalen af den politiske aftale under de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4. Investeringsforeningens lønpolitik skal
godkendes af generalforsamlingen, uanset om investerings-
foreningen benytter variabel aflønning eller ej, idet en be-
slutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes ud-
gør en lønpolitik, som medlemmerne skal tage stilling til.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender lønpolitikken,
skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde
for generalforsamlingens bemærkninger, og som igen skal
forelægges til godkendelse for generalforsamlingen. Hvis
lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik
godkendes på ny af investeringsforeningens generalforsam-
ling. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyt-
tes for aftaler om variabel løn for bestyrelsen og direktionen,
når den reviderede lønpolitik er godkendt af investeringsfor-
eningens generalforsamling. For væsentlige risikotagere kan
ændrede dele af en revideret lønpolitik benyttes, når den re-
viderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den revide-
rede lønpolitik, for så vidt angår de væsentlige risikotageres
forhold, godkendes så af investeringsforeningens generalfor-
samling ved førstkommende lejlighed.
Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og
fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 48 c, stk. 1, i
lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved lovfor-
slagets § 2, nr. 18. Da lønpolitikken ikke skal vedrøre ansæt-
telsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster,
med mindre der er tale om bonusordninger m.v. for overens-
komstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder
det også, at generalforsamlingen m.v. ikke vil skulle god-
kende variable lønforhold, der reguleres af den kollektive
overenskomst.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 2, er
bestyrelsen. Dette betyder, at såfremt bestyrelsen ikke har
forelagt lønpolitikken for virksomhedens øverste organ til
godkendelse, kan bestyrelsen straffes med bøde for overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2.
Det foreslåede § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v. har til formål at sikre medlemmernes indflydelse på in-
vesteringsforeningens lønpolitik. Investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal således have god-
kendt ændrede dele af lønpolitikken, før disse kan benyttes
for aftaler om variabel løn for bestyrelse og direktion. Da
bestyrelsen i modsat fald ville kunne fastsætte politikkerne
for tildeling af løn til sig selv uden at skulle have dette god-
kendt af et højere organ, sikrer bestemmelsen, at habilitets-
problemer kan minimeres. Endvidere sikrer bestemmelsen,
at det øverste organ tager stilling til lønpolitikken, som gæl-
der for hele foreningen, hvilket sikrer en mere effektiv risi-
kostyring. Endelig medfører en lønpolitik, der ikke er god-
kendt af foreningens øverste organ, en større risiko for at
være uhensigtsmæssig og kan således have negative økono-
miske konsekvenser for foreningen, indskyderne, investorer-
ne m.v.
Det foreslås i stk. 3, at i en investeringsforening skal for-
manden for bestyrelsen i sin beretning for investeringsfor-
eningens generalforsamling redegøre for aflønningen af in-
146
vesteringsforeningens bestyrelse og direktion. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-
rende og det kommende regnskabsår. Formålet med kravet
er, at generalforsamlingen skal forholde sig til aflønningen
af bestyrelsen og direktionen.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis
honorarer, fast grundløn og variabel løn samt de overordne-
de retningslinjer for brugen af enhver form for variabel af-
lønning, herunder betingelserne for at optjene og få tildelt
bonus eller kursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt
for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Op-
lysninger om fordelingen mellem henholdsvis den faste løn,
incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønnin-
gen, skal ligeledes fremgå.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 3, er
formanden for bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 c, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v. pålægger formanden for bestyrelsen i en investerings-
forening, at dennes beretning for investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal indeholde en rede-
gørelse for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Inve-
steringsforeningens øverste organ får herved et indblik i for-
eningens aflønningsniveau og får dermed samtidig mulighed
for at fremkomme med indsigelser mod den nuværende og
fremtidige aflønning og lønpolitik. Oplysninger om hvorle-
des bestyrelse og direktion er aflønnet er vigtigt for med-
lemmerne, da de på baggrund af disse informationer kan
tage stilling til om de fortsat kan godkende den gældende
lønpolitik eller om der er behov for ændringer heri. Det
foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 c, stk. 3, kan straffes
med bøde.
Bestyrelsen vil således eksempelvis kunne straffes med bø-
de, hvis formandens beretning for generalforsamling ikke
indeholder en redegørelse for aflønning af bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen vil endvidere kunne straffes med bø-
de, hvis redegørelsen er ufuldstændig, og dette forekommer
åbenlyst, eksempelvis ved, at redegørelsen hverken indehol-
der oplysninger om honorarer mv. eller en beskrivelse af de
overordnede retningslinjer for tildelingen af variabel løn.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen i årsrapporten
skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra investeringsforeningen i
det pågældende regnskabsår.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Behandlingen, herunder offentlig-
gørelsen af oplysningerne, skal således ske i overensstem-
melse med persondataloven. § 6 i persondataloven opregner
en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentlig-
gøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det føl-
ger af lovgivningen.
Det skal med det foreslåede stk. 4 være muligt for investe-
ringsforeningen at offentliggøre vederlaget for bestyrelsen
og direktionen, uden at de pågældende har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger
om det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems samlede
vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentlighe-
den, herunder navnlig for investeringsforeningens medlem-
mer m.v. Det sikres herved, at investeringsforeningens inte-
ressenter får et indblik i, hvordan investeringsforeningen af-
lønner de personer, der står for investeringsforeningens dag-
lige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar
for investeringsforeningen og dennes overlevelse på længere
sigt. Indsigten i investeringsforeningens aflønning af besty-
relsen og direktionen kan således være grundlæggende for
investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammen-
hæng mellem investeringsforeningens resultater og afløn-
ning af bestyrelsen og direktionen.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn
eller honorar inklusive pension, som bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmet modtager som led i dennes hverv i investe-
ringsforeningen selv. Det betyder eksempelvis, at den løn,
som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som
led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offent-
liggørelsespligten.
At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at
der er tale om det vederlag i form af fast og variabel løn el-
ler honorar, som bestyrelsen og direktionen får udbetalt eller
overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som
modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om varia-
bel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er
skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller
overdrages i det pågældende regnskabsår.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af in-
dividuelle vederlag for bestyrelsen og direktionen skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at investeringsforenin-
gens medlemmer og andre interessenter får vederlagsoplys-
ningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmel-
sen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysnin-
gerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetnin-
gen eller i en note. Investeringsforeningen kan eksempelvis
vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte,
der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.
147
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 4, er
bestyrelsen.
Pligten efter det foreslåede § 48 c, stk. 4, til at offentliggøre
den samlede aflønning for hvert enkelt medlem af bestyrelse
og direktion skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring aflønning af bestyrelse og direktion og skal sikre of-
fentlighedens mulighed for at få indblik i foreningens afløn-
ningspraksis. Dermed varetages investorers mfl. interesser,
og bestemmelsen er vigtig i forhold til at sikre åbenhed om-
kring investeringsforeningers aflønning. Det foreslås derfor,
at såfremt årsrapporten slet ikke indeholder oplysninger om
bestyrelsens og direktionens individuelle lønninger eller helt
åbenlyst indeholder fejlagtige oplysninger om bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger, kan investeringsfor-
eningens overtrædelse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. I
praksis er det investeringsforeningens bestyrelse, der aflæg-
ger årsrapport på foreningens vegne, og det vil derfor være
bestyrelsen, som kan ifalde bødestraf.
§ 48 d
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Det foreslås med det foreslåede § 48 d, stk.1, at erhvervs- og
vækstministeren for investeringsforeninger skal kunne fast-
sætte regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 1, er ny, og fast-
sætter en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en investeringsforenings risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer indholdsmæssigt til den fore-
slåede § 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38.
Forslaget bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, dvs. væsentlige risikotagere i en bekendt-
gørelse. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de perso-
ner, der sammen med direktionen deltager i den daglige le-
delse af investeringsforeningen, f.eks. ledelsen af den del af
organisationen, som beskæftiger sig med investeringsfor-
valtning, ansatte, som via finansielle instrumenter kan tage
en væsentlig risiko på investeringsforeningens vegne, ledel-
sen af den del af organisationen, som forestår kontrol af
overholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte,
som kan påføre investeringsforeningen væsentlige markeds-
risici. Endvidere skal investeringsforeningen også overveje,
hvorvidt personer, hvis samlede løn inklusive pension ligger
inden for samme aflønningsniveau som bestyrelsen og di-
rektionen, også skal inddrages i investeringsforeningens
overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere,
jf. også artikel 14 a, stk. 3, i UCITS V-direktivet. Det er dog
et afgørende kriterium for, at en person udpeges som risiko-
tager at investeringsforeningen vurderer, at den pågældende
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil. Hvis investeringsforeningen består af mere end én af-
deling, kan investeringsforeningen vurdere, at den enkelte
væsentlige risikotager kun anses for risikotager for så vidt
angår den eller de afdelinger, hvor den pågældende har væ-
sentlig indflydelse på risikoprofilen, jf. også bemærkninger-
ne til det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 3. Hvilke ansatte der
vurderes at være væsentlige risikotagere, afgøres af virk-
somhedens bestyrelse. Retningslinjerne fra Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om en
forsvarlig aflønningspraksis for UCITS indeholder fortolk-
ningsbidrag til, hvilke grupper af ansatte, der bør udpeges
som væsentlige risikotagere i en investeringsforening. Med
henblik på at sikre, at de kommende regler for udpegning af
væsentlige risikotagere kan baseres på retningslinjerne fra
ESMA, og at eventuelle senere justeringer på baggrund af
ændring af retningslinjer eller andre fortolkningsbidrag kan
ske mest smidigt, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren gives hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendt-
gørelse.
Definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, forven-
tes at blive fastlagt i bekendtgørelse om lønpolitik og afløn-
ning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder og investeringsforeninger i medfør af det
foreslåede § 48 d, stk.1.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om investeringsforeningers pligt til
at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte oplysnings-
forpligtelser svarende til dem, der fastsætte for finansielle
virksomheder m.fl.
148
Som en følge af den politiske aftale omtalt i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.4 skal der således gælde fælles
regler om aflønning for den finansielle sektor. Investerings-
forvaltningsselskaberne er allerede omfattet af tilsvarende
regler i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf og forslaget skal medvirke til at sikre, at de
selvadministrerende foreninger underlægges tilsvarende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendt-
gørelse om fastlæggelse og gennemgang af lønpolitikken,
om pensionsydelser, nyansættelsesgodtgørelser og fratræ-
delsesgodtgørelser. Det følger endvidere af artikel 14 b, stk.
1, litra e, i UCITS V-direktivet, at særligt for så vidt angår
ansatte i kontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og
compliance-funktioner m.v., må disses eventuelle variable
løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det
område, som disse personer kontrollerer, og endvidere føl-
ger det af artikel 14 b, stk. 1, litra f, i UCITS V-direktivet, at
lønpolitikken for ansatte i kontrolfunktioner skal være un-
derlagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget, hvorfor lønpoli-
tikken for disse personer derfor vil skulle indeholde nogle
særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen,
som forventes udstedt i medfør af forslaget, forventes såle-
des at indeholde nærmere regler om aflønning for en inve-
steringsforenings bestyrelse og ansatte. Eksempelvis krav til
en investeringsforenings lønpolitik, krav til variabel afløn-
ning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotage-
re, krav til aflønning af ansatte i særlige funktioner, pension
og særlige godtgørelser m.fl.
Til nr. 19 og 20 (§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om inve-
steringsforeninger m.v.)
§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplysninger og
erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i revisi-
onsprotokollatet.
Det følger af § 60, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå foreningens retningslinjer for kontrol med over-
holdelse af forbuddet i § 60, stk. 1 og 2. Formålet med be-
stemmelserne i § 60 er at hindre konflikter mellem forenin-
gens interesser og egeninteressen hos en person, der er om-
fattet af spekulationsforbuddet.
Det følger af § 61, stk. 7, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipa-
pirer udstedt af erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat
af bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere
deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter lov nr. 631 af 8. juni 2016 må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 60, stk. 5, og §
61, stk. 7, der indebærer, at den erklæring eller de oplysnin-
ger, som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis virksomheden ikke fører en
revisionsprotokol.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 21 (§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter § 87, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.
skal årsrapporter udarbejdes efter en grundlæggende forud-
sætning om, at hver transaktion, begivenhed og værdiæn-
dring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en-
kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttovær-
di).
149
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at udstede regler om fravigelse af mod-
regningsforbuddet, som følger af § 87, stk. 1, nr. 8, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., ved udarbejdelsen af årsrappor-
ten. Bemyndigelsen svarer til en tilsvarende bemyndigelse i
§ 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, bortset fra, at
det i medfør af lov om finansiel virksomhed er Finandstilsy-
net, der har bemyndigelsen til at udstede sådanne regler.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om undta-
gelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med
reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS) og regn-
skabsreglerne for andre finansielle virksomheder, således at
det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale
regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest hensigtsmæssigt
på bekendtgørelsesniveau.
De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indehol-
der, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod
modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internatio-
nale regnskabsregler (IFRS) indeholder samtidig regler,
hvorefter det generelle forbud mod modregning i særlige be-
grænsede tilfælde fraviges. Det er denne mulighed for fravi-
gelse, der danner baggrund for forslaget. Bemyndigelsen
forventes bl.a. anvendt til at udstede regler herom i bekendt-
gørelse om finansielle rapporter for danske UCITS, som
svarer til de regler om fravigelse af modregningsforbuddet,
der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til nr. 22 (§ 93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS skal indsende kopi af den godkendte
årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 93, stk. 2, i lov investeringsforeninger m.v.,
at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrøren-
de årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 93, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 95, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 95 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse for danske UCITS. Det
foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen fremadrettet
tilkommer erhvervs- og vækstministeren. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 87, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 21. Ved dette forslag bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren således til at udstede nærmere
regler, der forventes udstedt i samme bekendtgørelse, som
udstedes med hjemmel i § 95.
Med bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, kan Finans-
tilsynet således i dag fastsætte nærmere regler for årsrappor-
ten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resulta-
topgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
§ 95, stk. 2, giver endvidere Finanstilsynet beføjelser til at
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for,
hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab,
mens § 95, stk. 3, fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, som er dækkende for kortere perioder end årsrappor-
ten.
150
Endelig giver § 95, stk. 4, Finanstilsynet beføjelse til at fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfon-
des årsrapporter.
Til nr. 24 (§ 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v., at bestyrelsen ikke kan tillade, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisor-
loven.
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler. Der gælder dermed yderligere regler for virksomhe-
der af interesse for offentligheden i forhold til virksomhe-
der, der ikke er af interesse for offentligheden.
Det foreslås at ændre § 98, stk. 9, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., så det fremgår, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevir-
ker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser sva-
rende til dem i revisorloven og forordningen, der gælder for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
I § 170, stk. 1, opregnes en række bestemmelser i markeds-
føringsloven, som finder anvendelse, når Forbrugerombuds-
manden behandler eller anlægger sager efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, indeholder imid-
lertid ikke en henvisning til markedsføringslovens § 27 a,
der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som gi-
ver Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling
at meddele påbud om at informere relevante kunder om rets-
stillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbru-
gerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte
forbrugeren mod retstab.
Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte
have et krav, bliver orienteret om deres retsstilling i relation
til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres inte-
resser. I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i mar-
kedsføringsloven burde man have foretaget en konsekvens-
rettelse af § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove
på det finansielle område, således at Forbrugerombudsman-
den også har mulighed for at anvende denne nye bestemmel-
se i markedsføringsloven overfor virksomheder, som måtte
have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombuds-
manden vil indlede en retssag på vegne af disse kunder.
Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 175, stk. 3, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 175 regulerer Finanstilsynets tavshedspligt. Efter udgangs-
punktet i § 175, stk. 1, er Finanstilsynets underlagt en skær-
pet tavshedspligt. § 175, stk. 3, fastlår imidlertid, at den
skærpede tavshedspligt ikke gælder for oplysninger vedrø-
rende tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttel-
sesregler, herunder eksempelvis oplysninger i sager om pro-
spekter, jf. § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske
UCITS udarbejde et dokument med central investorinforma-
tion for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale inve-
storinformation skal udleveres til interesserede detailinve-
storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-
rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-
klassen, således at en detailinvestor kan forstå karakteren af
og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende
bliver tilbudt. Reglerne om central investorinformation er,
ligesom reglerne om prospekter, en forbrugerbeskyttelsesre-
gel, hvorfor central investorinformation foreslås omfattet af
undtagelsen i § 175, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af § 175, stk. 3, nr. 11, foreslås
central investorinformation efter § 103 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilsvarende omfattet af bestemmelsen,
således at Finanstilsynet fremover kan videregive oplysnin-
ger om central investorinformation i henhold til § 103, dog
med de undtagelser, som følger af offentlighedslovens kapi-
tel 3.
Til nr. 27 (§ 176, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter § 176 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i
en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den dan-
ske UCITS, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
151
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden eller den danske UCITS,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at virksom-
heden eller den danske UCITS, som er blevet politianmeldt,
ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet
eller den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåe-
de stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, såfremt virksomheden eller den danske UCITS an-
moder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller den danske UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller danske UCITS, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
152
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk.1, i lov om investeringsforeninger er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af lov om investeringsforeninger m.v., der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås begrænsningerne for
brugen af variabel løn strafbelagt, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 48 a. Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås det
også, at krav til aflønningsudvalget bliver strafbelagt, jf. be-
mærkningerne til § 48 b, og endeligt foreslås det med lov-
forslagets § 2, nr. 18, at krav om generalforsamlingens god-
kendelse af lønpolitikken, krav til formandens beretning om
redegørelse for investeringsforeningens aflønning for gene-
ralforsamlingen og krav om offentliggørelse af bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger i årsrapporten bliver
strafbelagt, jf. bemærkningerne til §§ 48 b-c.
Som en konsekvens af, at der indføres nye regler om afløn-
ning i lovens §§ 48 a-48 c, foreslås det at ændre § 190, stk.
1, 2. pkt., så overtrædelse af § 48 a, stk. 1-6, § 48 b samt §
48 c kan straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 2, nr. 18.
Til § 3
Til nr. 1-3 (§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5 og 12 d, stk. 6, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplys-
ninger og erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i
revisionsprotokollatet.
Det følger af § 12 a, stk. 2, at virksomhedens eksterne revi-
sor skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod
bestyrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 12 a er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Det følger af § 12 b, stk. 5, at den eksterne revisor årligt i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal gennemgå retningslinjer
for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 12
b, stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 12 b er at
hindre konflikter mellem virksomhedens interesser og egen-
interessen hos en person, der er omfattet af spekulationsfor-
buddet.
Det følger af § 12 d, stk. 6, at i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal virksomhedens eksterne revisor afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagementer mod erhvervsvirk-
somheder, hvor personer der er ansat af bestyrelsen, direktø-
rer eller andre ledende medarbejdere deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter den ændrede revisorlov må virksomheder, der ikke er
virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 12 a, stk. 2, § 12
b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, der indebærer, at den erklæring
eller de oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, skal
fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis virksom-
heden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
153
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende kopi af sel-
skabets årsrapport, den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef til Fi-
nanstilsynet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 14, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at i de tilfælde, hvor den eksterne revisor ikke
fører en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsen-
des anden tilsvarende dokumentation.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. angiver krav til of-
fentliggørelsen af de oplysninger, som en udsteder af om-
sættelige værdipapirer er forpligtet til at offentliggøre. Det
følger af bestemmelsen, at en udsteder af omsættelige vær-
dipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til
kapitel 7 i værdipapirhandelsloven skal sikre, at offentliggø-
relsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver
tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2004/109 af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, at udstedere af omsættelige
værdipapirer samtidig med offentliggørelsen skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Bestemmelsen gennemfører
artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet.
Med lov nr. 632 af 8. juni 2016 ophævedes bestemmelsen
om udsteders løbende oplysningsforpligtelse i § 27 i lov om
værdipapirhandel m.v., da forpligtelsen i stedet følger af ar-
tikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, som
finder direkte anvendelse. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet den 3. juli 2016, da markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. var en del af lovens kapitel 7, og indtil denne ophævel-
se var offentliggørelse af oplysninger i medfør af § 27 såle-
des omfattet af kravet til offentliggørelse i § 27 a, stk. 1, og
kravet til indsendelse i § 27 a, stk. 2.
Som konsekvens af ophævelsen foreslås § 27 a, stk. 1, ænd-
ret, så bestemmelsen fremover igen omfatter oplysninger of-
fentliggjort i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel
m.v. og oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17,
stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Som følge he-
raf vil oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17, stk.
1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen igen skulle indsen-
des til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke oplysninger, en udsteder af
omsættelige værdipapirer skal offentliggøre eller indsende,
men sikrer, at der fortsat sker offentliggørelse og indsendel-
se af oplysninger i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og
2, af de oplysninger, som hidtil skulle offentliggøres i med-
før af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., og som nu of-
fentliggøres i medfør af artikel 17, stk. 1 og 7, i markeds-
misbrugsforordningen.
Forslaget er således alene en følge af, at der ikke i forbindel-
se med ophævelsen af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v.
blev foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 27
a, stk. 1.
154
Med dette forslag sikres gennemførelsen af artikel 21 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 6 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 83, stk. 1, angiver forordninger og regler, som Finanstilsy-
net påser overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven, er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der føl-
ger af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås, at det tilføjes § 83, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med,
at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-
valg overholder de pligter, der følger af revisorloven og for-
ordningen, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn
af Finanstilsynet.
Til nr. 7 og 8 (§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv. vedrører Finans-
tilsynets kontrol med finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter.
Der foreslås enkelte sproglige tilpasninger og opdatering af
henvisninger til anden relevant lovgivning. Herudover fore-
tages præcisering af nr. på Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder.
Ændringen sikrer en opdatering af henvisningerne i § 83,
stk. 2, men ændrer ikke på, hvilke regler, Finanstilsynet skal
føre kontrol med.
Til nr. 9 (§ 83, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 5, i værdipapirhandelsloven henviser til den frem-
gangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4. Med § 3, nr. 10,
i dette lovforslag foreslås § 83 b ophævet, og henvisningen i
§ 83, stk. 5, foreslås ophævet som følge heraf.
Til nr. 10 (§ 83 b i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83 b i lov om værdipapirhandel indeholder en række be-
grænsninger for Finanstilsynets regnskabskontrol.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel foreslås ophævet. Dette
skyldes, at bestemmelserne om regnskabskontrollen skal
følge ESMA’s retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med ikrafttrædelse den 28. december
2014. ESMA’s retningslinjer skal sikre, at informationen i
harmoniserede dokumenter fra udstedere, hvis finansielle in-
strumenter er optaget til handel på et reguleret marked i EU,
overholder de krav, der følger af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter og delårs-
rapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse af de re-
levante regnskabsregler og derved til gennemsigtigheden af
den finansielle information, der er relevant for de beslutnin-
ger, som træffes af investorer og andre brugere af års- og de-
lårsrapporter. Regnskabskontrollen bidrager til at beskytte
investorer og styrke markedstilliden.
For at investorer og andre brugere af års- og delårsrapporter
er i stand til at sammenligne de finansielle oplysninger fra
forskellige udstedere, er det vigtigt, at disse oplysninger er
baseret på en korrekt og konsekvent anvendelse af regn-
skabsreglerne, således at ensartede forhold indregnes, præ-
senteres og måles på en ensartet måde.
Regnskabskontrollen defineres i ESMA’s retningslinjer som
en undersøgelse af, om reglerne for finansiel information i
års- og delårsrapporter overholder de relevante regnskabs-
regler, og at der tages passende foranstaltninger, når der ved
kontrollen konstateres overtrædelser. De udstedere, der ud-
vælges til regnskabskontrol, udvælges såvel ud fra en risiko-
mæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Dette
med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får den infor-
mation de skal have, og at der i fremtiden ikke opstår ligne-
de overtrædelser.
I henhold til ESMA’s retningsliner om regnskabskontrol må
der ikke være en begrænsning af undersøgelsesbeføjelserne.
Af retningslinerne fremgår det endvidere, at håndhævere
ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nødvendi-
ge informationer, uanset om der er indikation på fravigelser
fra reglerne.
155
Ved ophævelse af § 83 b gælder der ikke længere en be-
grænsning om, at regnskabskontrollen alene må foretages på
op til 20 pct. af udstederne. Endvidere gælder der ikke læn-
gere en begrænsning om, at Erhvervsstyrelsen skal have en
begrundet formodning om fejl i den finansielle information
for at kunne opstarte en regnskabskontrol.
Ophævelsen af § 83 b forventes ikke at betyde en væsentlig
ændring af praksis for udførelsen af regnskabskontrollen.
Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supple-
rende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller fri-
findende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjem-
meside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
156
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12 (§ 84 l, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre op-
lysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
157
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 84 m, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 m i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstil-
synet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning i en række
nærmere angivne sager. Er der i en sag afsagt helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstil-
synet ligeledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Er dommen ikke endelig skal dette fremgå af offent-
liggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller person, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller personen anmoder Finanstilsynet
herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
158
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller person, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14 (§ 87, stk. 10 og 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets generelle pligt til at påse overholdelsen af lov
om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger.
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets kontrol med finansiel information i års- og de-
lårsrapporter fra udstedere af værdipapirer. Det følger af §
83, stk. 2, 4. pkt., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsy-
nets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomhe-
der omfattet af årsregnskabsloven.
§ 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på for-
retningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem. Ef-
ter § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet også mulighed for at foretage tilsyns- og kontrolbe-
søg hos de børsnoterede selskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger
m.v.
§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til brug
for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndigheder.
Det gælder bl.a. en række udenlandske myndigheder, herun-
der finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
ESMA.
§ 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang til leverandører og
underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 10 og et nyt stykke 11
i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 10, at Finanstilsynet
kan udøve de beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om
værdipapirhandel m.v. over for virksomheder, som har plig-
ter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men
som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 11, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., at Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er artikel 23, stk. 2,
litra d, i markedsmisbrugsforordningen, og artikel 24, stk. 4,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet, der fastslår, at den nati-
onale kompetente myndighed skal have adgang til at foreta-
ge kontrolbesøg på forretningsstedet hos alle virksomheder,
herunder eksempelvis alle udstedere af værdipapirer og ikke
kun udstedere af værdipapirer, der samtidig er finansielle
159
virksomheder. Fremadrettet skal Finanstilsynet også kunne
foretage tilsyns- og kontrolbesøg uden retskendelser på for-
retningsstedet hos andre virksomheder, der ikke er under Fi-
nanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.7.
Det foreslås i § 87, stk. 10, at Finanstilsynet kan udøve de
beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, over for virksomhe-
der, som har pligter i henhold til de regler, der fremgår af §
83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i mar-
kedsmisbrugsforordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen af de virksomheder, som ikke allerede er
omfattet af § 87, stk. 5 eller 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små
enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansat-
te, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers
strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne be-
stemmelse, er eksempelvis de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og gennemsig-
tighedsdirektivet. Disse virksomheder er ikke omfattet af §
87, stk. 5 eller 9.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Fi-
nanstilsynet vil kunne aflægge kontrolbesøg på forretnings-
stedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v. hos de virksomheder, som er omfattet af de i § 83, stk.
1-3, nævnte regler. Kontrolbesøget kan foretages i forbin-
delse med Finanstilsynets kontrol med overholdelsen af de
nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de virksomheder,
som er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Med forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og an-
dre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbe-
varer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-
systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udeluk-
kende adgang til virksomheden og således ikke til private
boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse,
at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmel-
se.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
anvendes ved undersøgelse af, om virksomheder overholder
de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Ek-
sempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage et kontrolbesøg
hos en udsteder af værdipapirer, der er forpligtiget til at lave
insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et
andet eksempel er hos en udsteder af værdipapirer, for at un-
dersøge om oplysningerne i et prospekt er korrekte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Fi-
nanstilsynet kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet
som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. hos
leverandører og underleverandører til de virksomheder, som
er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler, med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet hos leverandører og
underleverandører til de virksomheder, som er omfattet af
de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
kontrolbesøg almindeligvis blive afholdt på grundlag af var-
sel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde
sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens for-
hold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet
skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse af selvinkri-
mineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de
større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemssta-
ter.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte
at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker
et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om si-
tuationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-
nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et
tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en kri-
sesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgåen-
160
de handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomhe-
den er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Fi-
nanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Finanstilsy-
net kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for uden-
landske myndigheder eller ESMA, når disse myndigheder
anmoder herom.
Det foreslås i § 87, stk. 11, at Erhvervsstyrelsen kan udøve
de i § 87, stk. 5, 6 og 8, nævnte beføjelser i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen med udstedere af værdipapirer med hjem-
sted i Danmark, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. (herefter udstedere
af værdipapirer), som er omfattet af kontrollen efter § 83,
stk. 2. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Er-
hvervsstyrelsen vil kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. hos de udstedere af værdipapirer, som er omfat-
tet af regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2. Kontrolbesøget
kan foretages i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol
med overholdelsen af de nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af kontrollen efter § 83, stk. 2.
Med forretningssted forstås både de udstedere af værdipapi-
rers hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arki-
ver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gæl-
der også til virksomhedens IT-systemer m.v. Erhvervsstyrel-
sen har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksom-
heden og således ikke til private boliger. I tilfælde hvor en
virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Er-
hvervsstyrelsen kan aflægge kontrolbesøg på forretningsste-
det som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.
hos leverandører og underleverandører til de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af de i § 83, stk. 2, nævnte
regler, med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg blive afholdt på grundlag
af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne
finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens
forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Erhvervs-
styrelsen skønner det nødvendigt at få adgang til en virk-
somhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse
af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Erhvervsstyrelsen har fokus på
de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes kontrollen tilpasset niveauet i de øvrige medlems-
stater.
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin kontrol. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har behov for at kunne udøve sin virk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give styrelsen de nødvendige oplysninger eller
modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje
sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist næg-
ter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse
med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om
en krisesituation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til
omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virk-
somheden er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Er-
hvervsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Erhvervssty-
relsen kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for
161
udenlandske myndigheder eller ESMA, når disse myndighe-
der anmoder herom.
Erhvervs- og vækstministeren vil iværksætte en gennem-
gang af anvendelsen af de foreslåede stk. 10 og 11, når be-
stemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder krav om, at en forvalters lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af fast og varia-
bel løn. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder et identisk krav for finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed foreslås
med dette lovforslags § 1, nr. 30, ophævet med henblik på
indførelse af kravet i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Ifølge den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i
den finansielle sektor af 31. august 2010, som videreføres
med den brede politiske aftale om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013, skal der gælde ens regler om
aflønning for hele den finansielle sektor. Det foreslås derfor
at ophæve § 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som svarer til § 77 a, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, med henblik på indførelse af tilsva-
rende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., således at dette er konsistent med afløn-
ningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
Til nr. 2 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
§ 21, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 21, stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget har den fornødne viden og de
fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring og
kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af for-
valterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollektive
kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at forman-
den og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
forvalterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en udbredelse
af ændringerne til § 77 c, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
i overensstemmelse med den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 21, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder i dag krav om, at aflønningsud-
valget skal sammensættes således, at medlemmerne hver
især er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpo-
litik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 20. Forslaget har ikke til formål at stille yderligere
krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men
skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsud-
valget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt
besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opga-
ver.
Til nr. 3 (§ 21, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer aflønningsudvalgets overordnede opga-
ver.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1.pkt., at aflønningsudvalget skal
forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik
og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på
forvalterens risikostyring, og i den forbindelse forestå føl-
gende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
162
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Med forslaget til § 21, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over forvalterens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for forvalterens aflønningspolitik og praksis, men ud-
valgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde. §
21, stk. 4, er en udbredelse af ændringer til § 77 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle
sektor af 31. august 2010.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på forvalterens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for forvalte-
ren. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet bil-
lede af de risici, som knytter sig til forvalterens aflønnings-
politik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede § 21,
stk. 4, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om forvalterens aflønning overholder reglerne
om aflønning i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og oplysnings-
forpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af forvalterens tiltag på
lønområdet set i forhold til forvalterens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af forval-
terens aflønningspolitik og praksis. Aflønningsudvalget bør
ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængi-
ge kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at ud-
føre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget skal endvidere
samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, f.eks. nominer-
ings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter
kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af
forvalterens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af forvalterens lønpolitik. I rådgivningen skal
udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter § 20, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at forvalteren i
praksis overholder sin lønpolitik. Til brug herfor skal afløn-
ningsudvalget have de fornødne ressourcer, som beskrevet i
de indledende bemærkninger.
Det er vigtigt, at forvalterens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som forvalteren befinder
sig i, og aflønningsudvalget skal efter den foreslåede be-
stemmelses nr. 1 også løbende vurdere, om forvalterens løn-
politik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det
omfang, at det er nødvendigt, komme med forslag til opda-
teringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor for-
valterens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af vari-
abel løn til direktionen, og hvor forvalteren ønsker at tildele
variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at
lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Op-
dateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at be-
styrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for general-
forsamlingen til godkendelse.
163
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om forvalterens lønpolitik og praksis, som forelægges for
forvalterens generalforsamling til orientering og godkendel-
se, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af forvalterens aflønningspraksis, det vil sige,
at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i for-
valteren.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis forvalterens lønpoli-
tik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 20, stk. 2, nr. 3,
a)-b), er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage
en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til forvalterens
overordnede aflønningsstruktur løbende skal vurdere, om
forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige
og tager højde for forvalterens risici, navnlig risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i den-
ne forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretnings-
enheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige,
når forvalterens oplysninger om bestyrelsens og de øvrige
ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal
relevante personer i forvalteren kunne indsamle data fra for-
valterens systemer til brug for f.eks. indsendelse til Finans-
tilsynet i forbindelse med tilsyn. Forvalterens interne pro-
cesser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at forval-
terens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i forvalteren.
Udvalget skal endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser efter den foreslåede
bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at forvalteren skal fastlægge rammerne
for forvalterens faktiske aflønning, herunder fastlægge om
forvalteren vil anvende variabel løn. Forvalterens afløn-
ningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse
med forvalterens forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om forval-
teren har omsat lovgivningens krav til aflønning til en løn-
politik, der fastlægger rammerne for aflønning af forvalte-
rens ansatte set i forhold til forvalterens forretningsmodel og
-strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i forvalterens
lønpolitik og praksis, der kan stride mod risikostyringshen-
syn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de
fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet
indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde sikre, at lønpoli-
tikken og forvalterens lønpraksis er i overensstemmelse med
forvalterens interesser på længere sigt. De vil sige, at afløn-
ningsudvalget udover at have fokus på aflønningen på kort
sigt ligeledes skal fokusere på, hvilke konsekvenser afløn-
ningen kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsstrate-
gi og dennes lønpolitik m.fl.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere forvalterens og
de alternative investeringsfondes samlede resultater og sik-
re, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af variabel løn til forvalte-
rens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de for-
valtede alternative investeringsfonde, fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet jf. § 20, stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå forvalterens og de alter-
native investeringsfonde samlede årlige resultater på et
overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udval-
get gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås, i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen
for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 20, stk.
5, i lov om forvaltere af alternative investerinsfonde m.v.
Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet
evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at
dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konk-
ret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
164
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. er § 21, stk. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. allerede strafbelagt med
bøde. De foreslåede ændringer af § 21 ændrer ikke herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 21, stk. 4, er en forvalter af alternative investeringsfonde.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
forvalter, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Det følger af det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, at udvalget
kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning, og at ud-
valget i det forberedende arbejde skal varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitaleje-
re og andre investorer.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det
forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede inte-
resser, herunder også i forhold til investorer samt offentlig-
hedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på for-
valterens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønnings-
udvalget skal overveje, hvilke konsekvenser forvalterens af-
lønning kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsmodel
og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i forvalteren eller i forbindelse
med udarbejdelse af forvalterens lønpolitik, bonusprogram-
mer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødven-
digt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrol-
lere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om
aflønning inden for den finansielle sektor.
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra-
vene i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014 om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. om aflønning af ansatte i
særlige funktioner, i det omfang, at dette er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 3, ændres i §
21, stk. 4, foreslås det, at flytte det gældende § 21, stk. 4, 2.
og 3. pkt., om at udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning, og at udvalget i det forberedende arbej-
de skal varetage forvalterens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til kapitalejere og andre investorer, flyttes
til § 21 som nyt stk. 5.
Det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres således
uændret for forvaltere af alternative investeringsfonde i det
foreslåede § 21, stk. 5. Det gældende § 21, stk. 5 bliver her-
efter til stk. 6.
Til nr. 5 (§ 30, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer forvaltere af alternative investeringsfondes
pligt til at sikre, at de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, regelmæssigt og mindst en gang årligt op-
lyser investorerne i fondene om den indre værdi pr. andel i
fonden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 29 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at en
forvalter af alternative investeringsfonde skal have procedu-
rer for værdiansættelse af aktiverne og forpligtelserne i hver
af de fonde, som forvalteren forvalter. Procedurerne skal
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker korrekt, uafhængigt, konsekvent og i overens-
stemmelse med gældende lov. Reglerne om værdiansættelse
og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den en-
kelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Værdiansæt-
telsen og beregningen af indre værdi pr. andel skal mindst
ske én gang årligt.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Direktivet indeholder en række beføjelser til Kommissionen
til at udstede delegerede retsakter, herunder også vedrørende
værdiansættelse og beregning af indre værdi pr. andel. Den-
ne bemyndigelse er udnyttet i artikel 72 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december
2012 om udbygning af Europa Parlamentets og Rådets di-
165
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn (level 2-forordningen). Forvalteren skal således også
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker i overensstemmelse med artikel 72 i level 2-for-
ordningen.
Med lovforslaget foreslås det præciseret, at den indre værdi
pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til investorerne, er den
indre værdi pr. andel, som allerede er beregnet i medfør af §
29. Hensigten med ændringen er således at sikre, at det tyde-
ligt fremgår, at § 30 ikke skal forstås som en yderligere for-
pligtelse til at beregne den indre værdi ud over de krav, der
allerede følger af loven.
Til nr. 6 og 7 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer sammen med § 62, hvilke oplysninger en for-
valter af alternative investeringsfonde skal stille til rådighed
for investorerne inden, der investeres i fonden.
§ 62, stk. 1 og 2, oplister en lang række oplysninger, som
skal stilles til rådighed for investorerne forud for investerin-
ger i fonden. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om inve-
steringsstrategi og investeringsmålsætninger, investerings-
begrænsninger, gearing, gebyrer og omkostninger, indre
værdi pr. andel osv.
§ 63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde
kan undlade at offentliggøre dele af oplysningerne omfattet
af oplistningen i § 62, stk. 1 og 2, såfremt den pågældende
alternative investeringsfond er omfattet af pligt til at offent-
liggøre et prospekt. I sådanne tilfælde kan forvalteren nøjes
med at offentliggøre de oplysninger, som ikke allerede
fremgår af prospektet.
Det foreslås, at der efter § 63, 1 pkt., tilføjes et nyt andet
punktum, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde,
hvis den alternative investeringsfond har udarbejdet lignen-
de dokumenter, der udleveres til investorerne. Som konse-
kvens heraf bliver det nuværende 2. pkt. til 3. pkt., og 3. pkt.
udvides tilsvarende til at omfatte det lignende dokument, der
er udleveret til investorerne.
§ 63 foreslås således udvidet til også at omfatte oplysninger,
som fremgår af andre lignende dokumenter end prospektet,
som udleveres til investorerne. Dette vil f.eks. være et privat
placement memorandum (PPM). En forvalter kan således ef-
ter forslaget nøjes med at offentliggøre de oplysninger, som
ikke allerede fremgår af prospekter eller lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.
Dette vil være en væsentlig lempelse af den oplysningsopga-
ve, der er pålagt forvalteren i medfør af § 62, idet mange af
oplysningerne, der skal gives efter § 62, stk. 1 og 2, allerede
vil findes enten i prospekter, PPM eller lignende dokumen-
ter.
De oplysninger, som ikke allerede fremgår af prospektet el-
ler et lignende dokument og som forvalteren derfor skal of-
fentliggøre i medfør af § 62, stk. 1 og 2, kan offentliggøres
enten separat eller som tillæg til enten prospektet eller det
lignende dokument, som de øvrige oplysninger fremgår af.
Til nr. 8 (§ 162 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 162 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om forvaltere af alternative inve-
steringsfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af forvalteren.
Med den foreslåede ændring foreslås depositarer efter § 46 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på
tilsvarende vis omfattet af § 162, således, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfat-
tede depositarers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af depositaren.
Den eksisterende bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle
virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at
offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
investeringsforeningen m.v. Det er forventningen, at de af
lovforslaget omfattede depositarer skal omfattes af tilsvaren-
de regler.
Til nr. 9 (§ 170, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 3, nr. 4, er sager om oplys-
ninger til investorerne i henhold til §§ 62-66 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler udstedt
i medfør af lovens § 66 undtaget fra den skærpede tavsheds-
pligt, der gælder for Finanstilsynet efter § 170, stk. 1.
Finanstilsynets tavshedspligt er således lempet på en række
udvalgte områder vedrørende god skik og andre investorbe-
skyttelsesregler. Lempelsen har til hensigt at øge offentlig-
heden og åbenheden vedrørende disse områder.
Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på
de nævnte områder indebærer, under forudsætning af over-
holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om,
166
hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet, herunder
eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til for-
valteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journa-
list. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil
Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen præciseret, så der
henvises til sager om oplysninger til investorerne givet i
henhold til §§ 62-65 samt regler udstedt i medfør § 62, stk.
3, og § 66. Med præciseringen foretages der ikke materielle
ændringer i bestemmelsen. § 62, stk. 3, og § 66 indeholder
bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelsesform og det præcise-
res med ændringen, at sager om oplysninger til investorerne
i henhold til regler udstedt i medfør af disse bemyndigelser
tilsvarende er omfattet af den lempede tavshedspligt.
Til nr. 10 (§ 171, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 171 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offent-
liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet lige-
ledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den pågældende forvalter af alternative investe-
ringsfonde, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller forvalter, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller forvalter, som er blevet politianmeldt, ønsker
offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller forvalteren anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller forvalteren skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendig-
vis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
167
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der findes i dag ikke en adgang for tilsynsmyndigheder i an-
dre EU-lande og lande, som Unionen har indgået aftale med,
til at indhente og foretage stedlige undersøgelser i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere i Danmark. I medfør af §
346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed findes en sådan
adgang for tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, for filialer af udenlandsk finansielle virksomheder
med hjemsted i et af de pågældende lande.
Forslaget til stk. 4 giver tilsynsmyndigheder i andre EU-lan-
de og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, adgang til efter forudgående meddelelse
til Finanstilsynet at indhente oplysninger og foretage stedli-
ge undersøgelser her i landet i filialer af udenlandske bolig-
kreditformidlere fra det pågældende land. Denne adgang er
en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndighe-
der, der ifølge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har
ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang
til at kontrollere denne.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed giver
meddelelse om inspektionen til Finanstilsynet forud for ud-
førelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i
landet beliggende filial af den udenlandske boligkreditfor-
midler om den forventede inspektion.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil således ikke omfatte danske boligkredit-
formidlere.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under
samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner, hvilket
betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at Finanstilsynet
kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Bestemmelsen
indebærer, at Finanstilsynet kan beslutte at deltage i den
udenlandske tilsynsmyndigheds inspektion af her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Finanstilsynet vil herved kunne føre tilsyn med, at filialen
overholder danske regler, jf. lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere § 11, stk. 1, og at den udenlandske til-
synsmyndigheds inspektion foregår i overensstemmelse med
de grundlæggende danske regler herfor.
Det foreslås desuden, at undersøgelsen kun kan foretages
med Finanstilsynets medvirken, hvis en filial af en uden-
landsk boligkreditformidler som nævnt i 1. pkt. modsætter
sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse. Fi-
lialen kan således ikke nægte inspektionens gennemførelse,
men kan kræve, at Finanstilsynet medvirker hertil.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet skal kunne foretage
selvstændige inspektioner i den her i landet beliggende fili-
al, som led i Finanstilsynets tilsyn med god skik og kompe-
tencekrav. Reglerne om god skik udstedes af ministeren i
henhold til hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, og der er udstedt regler om
kompetencekrav i henhold til § 6, stk. 2, i samme lov. Den
foreslåede bestemmelses 1. pkt. gennemfører boligkreditdi-
rektivets artikel 34, stk. 5, og bestemmelsens 2. pkt. præci-
serer, at Finanstilsynet som hidtil fører tilsyn med filialens
overholdelse af regler om god skik.
168
Til nr. 2 (§ 18, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Efter § 18 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentlig-
gøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligele-
des dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den finansielle rådgiver, hvis denne er under til-
syn, forpligtet til også at offentliggøre fældende domme el-
ler vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse,
som vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker
alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
169
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 49 a, stk. 6, i lov om forsikringsformidling)
Efter § 49 a i lov om forsikringsformidling har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
170
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 93, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge)
Efter § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen
ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er den pågældende virksomhed, hvis denne er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
171
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det følger af § 44 d, stk. 2, i lov tilsyn med firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 44 d, stk. 2, i tilsyn med firmapensionskas-
ser, at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 44 d, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Efter § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den
pågældende firmapensionskasse, hvis denne er under tilsyn,
172
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller firmapensionskasse,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller firmapensionskassen
anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler firmapensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, eller
af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
173
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 15, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 15 i lov om ejendomskreditselskaber har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er det pågælden-
de ejendomskreditselskab, hvis denne er under tilsyn, for-
pligtet til også at offentliggøre fældende domme eller ved-
tagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som ve-
drører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene på
Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt., og
stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller ejendomskreditsel-
skabet anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke
nødvendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dom-
men.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
174
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som sagen vedrører,
eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 27 g, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Efter § 27 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har
Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ik-
ke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forpligtet til og-
så at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på
sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra ATP offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at ATP øn-
sker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede
stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysnin-
ger, såfremt ATP anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at ATP skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden herfor er,
at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af
afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor ATP ikke anmoder Finanstilsynet om at
offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påta-
leopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i
medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finans-
175
tilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det
foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, ATP eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 76 b, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 b i lov om arbejdsskadesikring har Finanstilsynet
i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring forpligtet til også at offentliggøre
fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre oplys-
ninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring ønsker offentliggørelse af påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal
der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, såfremt Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødven-
digvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
176
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om,
at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk.
6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 10 g, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Efter § 10 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til også at offentlig-
gøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemme-
side.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ønsker offentliggørelse af påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i
henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggø-
relse af sådanne oplysninger, såfremt Lønmodtagerenes
Dyrtidsfond anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
177
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Lønmodtagerens Dyrtidsfond ikke anmo-
der Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at
sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller af-
sigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Lønmodtagerens Dyr-
tidsfond eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 32, stk. 6, i revisorloven)
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(herefter forordningen).
Det foreslås, at ansvaret vedrørende dette tilsyn deles mel-
lem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så Finanstilsynet
har ansvaret for dette tilsyn i forhold til de virksomheder af
interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 i revisor-
loven, som foreskriver, at Finanstilsynet træder i Erhvervs-
styrelsens sted i forhold til det tilsyn, som efter § 32, stk. 3,
nr. 1, føres med virksomheder af interesse for offentlighe-
den, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i forbindelse med
dette tilsyn kan udøve de beføjelser, der er beskrevet i § 32,
stk. 4, i revisorloven.
Efter § 32, stk. 4, i revisorloven kan Erhvervsstyrelsen til
brug for udøvelsen af tilsynet med, at medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder de
pligter, der følger af revisorloven og forordningen, indhente
178
nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for
offentligheden.
Efter artikel 32 i Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. sel-
skabsdirektiv) skal der udpeges en kompetent myndighed til
varetagelsen af de forpligtelser, der følger af direktivet, her-
under tilsynet med at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og forordningen. Den kompetente myndigheds
rolle kan i henhold til direktivet deles mellem flere myndig-
heder.
Til nr. 2 (§ 32 a, stk. 1, 3. pkt., i revisorloven)
Revisorloven indeholder krav vedrørende nedsættelse af re-
visionsudvalg i virksomheder af interesse for offentlighe-
den. Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen
ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der
følger af revisorloven mv.
Med dette lovforslags § 13, nr. 1, foreslås det indsat i revi-
sorlovens § 32 som et nyt stk. 6, at Finanstilsynet skal træde
i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter § 32,
stk. 3, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrel-
sen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbin-
delse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
efter § 32, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt tredje punktum i § 32 a, stk. 1,
hvorefter revisorrådet endvidere rådgiver Finanstilsynet om
de forhold, som er nævnt i § 32 a, stk. 1, 1, pkt.
Revisorrådet skal således rådgive Finanstilsynet om dettes
tilsyn efter § 32, stk. 3, nr. 1.
Revisorrådet har alene en rådgivende funktion i forhold til
Finanstilsynet.
Denne ændring har til formål at sikre en ensartethed i prak-
sis for tilsynet med revisionsudvalgene m.v. i finansielle og
ikke-finansielle virksomheder.
Revisorrådets arbejde er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om Revisorrådet, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 28. juni 2016.
Til nr. 3 (§ 44 a, stk. 3, 1. pkt., i revisorloven)
Det følger af § 44 a i revisorloven, at Revisornævnet be-
handler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser ef-
ter revisorloven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden (herefter forordningen). Herudover behandler
Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter,
der påhviler virksomheder af offentlig interesse eller med-
lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg.
Det følger af § 44 a, stk. 3, at klager til Revisornævnet kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår.
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og forordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når det træder i Erhvervssty-
relsens sted, også skal kunne indbringe sager for Revisor-
nævnet om tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomhe-
der af offentlig interesse eller medlemmer af sådanne virk-
somheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Til nr. 4 (§ 51, stk. 2, i revisorloven)
§ 51 vedrører generelt klageadgangen for afgørelser truffet
af Erhvervsstyrelsen og fastslår i stk. 1, at styrelsens afgø-
relser efter revisorloven og revisorforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden) kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet.
I stk. 2 bestemmes det, at en række afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen dog ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Tilsvarende bestemmes det i stk. 3, at af-
gørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50 a blev sammen med §§ 50 b-d indsat i revisorloven ved
lov nr. 1231 af 18. december 2012, der havde til formål at
fremme digitaliseringen i kommunikationen mellem det of-
fentlige og virksomheder og borgere. På tværs af en række
love blev der indsat bestemmelser til fremme heraf. I medfør
af § 50 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold om-
179
fattet af revisorloven eller af regler udstedt i medfør af revi-
sorloven, skal foregå digitalt.
§ 51, stk. 2, er senest affattet ved lov nr. 631 af 8. juni 2016,
hvor det nu foreslåede 2. pkt. ved en fejl udgik af bestem-
melsen.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i
medfør af § 50 a, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i lov om VækstFonden)
Det følger af § 2 i lov om VækstFonden, at VækstFondens
formål bl.a. tilgodeses gennem medfinansiering af udvik-
lingsselskaber. Det fremgår ikke af lov om VækstFonden
med tilhørende bekendtgørelser, at investeringer i udvik-
lingsselskaber er betinget af, at de pågældende udviklings-
selskaber har hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid
heller ikke specifikt, at der kan investeres i udenlandske ud-
viklingsselskaber.
Med lovforslaget tydeliggøres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der bl.a. for-
ventes at investere i danske virksomheder. VækstFonden
skal i sine investeringer i udenlandske udviklingsselskaber
lægge vægt på, at udviklingsselskaberne har konkret fokus
på investeringer i danske virksomheder.
Til § 15
Til nr. 1 (§1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, der med lov nr. 1563 af 15. december 2015
bliver § 152, stk. 2, begrænset. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 55, har denne begrænsning ik-
ke været tilsigtet.
Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. decem-
ber 2015, er endnu ikke trådt i kraft.
Med dette lovforslags § 1, nr. 55, foreslås § 152, stk. 5, der
med lov nr. 1563 af 15. december 2015 bliver § 152, stk. 2,
ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstitutters strategier og systemer for måling og
styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbej-
delse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likvidi-
tetsrisici. Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foreslås ophævet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 55, i
dette lovforslag.
Til nr. 2 (§10, stk. 3, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Med § 15, nr. 1, i dette lovforslag foreslås § 1, nr. 24, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Som følge heraf
foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 tilrettes, så det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015 træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1, i
dette lovforslag.
Til § 16
Til nr. 1 (§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås at ophæve § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29.
april 2015. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §
1, nr. 74 og 75.
§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ophæver og
indfører nye bestemmelser i § 195, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed. Disse ændringer foreslås af lovtekniske år-
sager ophævet, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft,
og da der foreslås nye ændringer af § 195, stk. 1-4, i lov om
finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 74 og
75.
Til nr. 2 (§ 16, stk. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9, i
lov nr. 532 af 29. april 2015 tilrettes, således at § 2, nr. 9 og
10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ikke længere fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, da § 2, nr. 9 og 10, ophæves
med dette lovforslags § 16, nr. 1.
Til § 17
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
180
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende lovforslags § 1, nr. 99 og 100. Som en konse-
kvens heraf foreslås det at ophæve § 7, nr. 2, i lov nr. 631 af
8 juni 2016, som indeholder den foreslåede ændring af §
354, stk. 3, nr. 17 og 18, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at lovforslagets § 1, nr.
50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1. juli 2017. De om-
handlede numre omhandler ændringer vedrørende reglerne
om koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås, at disse skal træde i kraft 1. juli 2017, da visse
af de nærmere pligter følger af bekendtgørelser, som der vil
skulle foretages konsekvensændringer i. Det skønnes, at det-
te vil kunne nås til 1. juli 2017, så der fra dette tidspunkt vil
være sammenhæng mellem ændringerne af § 175 b og rele-
vante bekendtgørelser.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforsla-
gets § 1, nr. 74 og 75, og at ministeren kan fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Disse
ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til Erhvervs-
styrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Er-
hvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan hånd-
tere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået
i bestemmelserne.
Den foreslåede stk. 4 tager stilling til, hvordan den foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 83, om identifikation af nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal finde anven-
delse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et SIFI eller G-SIFI, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den regu-
lering, der med den foreslåede § 313 a, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 84, skal gælde for disse nøglepersoner,
vil gælde fuldt ud for ansatte, der identificeres som nøgle-
personer efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. For
ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, i forbindelse med lovens ikrafttræden, ville det imidlertid
være et stort indgreb, såfremt reglerne gjaldt fuldt ud.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om egnethed og hæder-
lighed efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 84, fra tidspunktet for instituttets identi-
ficering af den ansatte som nøgleperson. Oplysningerne ind-
går i Finanstilsynets vurdering af, om nøglepersonen lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed i henhold til §
64, stk. 1-3, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 84.
Det foreslås, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden varetager en stilling i et SIFI eller et G-SI-
FI, som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, jf. det foreslåe-
de § 1, nr. 83, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet op-
lysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af §
64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 84. Som konsekvens heraf vil disse ansatte ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved
lovens ikrafttræden. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne eksempelvis er dømt for en strafbar overtrædelse eller gå-
et konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræ-
den.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, fra lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at såfremt en nøgleperson
f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet her-
om. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finans-
tilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om dom-
fældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den pågæl-
dende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryg-
gende vis.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ind-
går ved en eventuel efterfølgende vurdering af en nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 2-3, jf. § 313
a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84. Overgangs-
bestemmelsen medfører, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig ad-
færd, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil kunne påbyde et SIFI eller et G-SIFI at af-
sætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, ved lovens ikrafttræden, såfremt vedkom-
mende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar,
går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2
og 3, jf. det foreslåede § 313 a.
181
Hvis en ansat i et SIFI eller i et G-SIFI, der var identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til anden stilling som nøg-
leperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 64, stk. 1-3, jf. den foreslåede § 313
a, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er
tale om en stilling i samme SIFI eller G-SIFI.
Det foreslåede stk. 5 medfører, at § 312 b i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, alene
finder anvendelse på aftaler mellem SIFIet eller G-SIFIet og
medlemmerne af henholdsvis dets bestyrelse og direktion,
der indgås eller genforhandles, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden. Kravene i de nævnte bestemmelser fin-
der således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er
forlænget eller fornyet.
Den foreslåede stk. 6 medfører, at den foreslåede § 313 b i
lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for eks-
poneringer mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i SIFIer
eller G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er be-
vilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev
identificeret som nøgleperson.
Nye eksponeringer mod en nøgleperson, herunder ændring
af en bestående eksponering, eksempelvis forhøjelse eller
forlængelse af en kredit bevilget før lovens ikrafttræden, vil
kræve direktionens godkendelse i overensstemmelse med
den foreslåede § 313 b. Tilsvarende gælder ved SIFIets hen-
holdsvis G-SIFIets modtagelse af nye sikkerheder fra en
nøgleperson efter lovens ikrafttræden, herunder ved forlæn-
gelser og forhøjelser af allerede stillede sikkerheder.
Med stk. 7 foreslås det, at lovens § 48 a, stk. 1-6, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anvendelse på investe-
ringsforeningers aftaler, der indgås eller genforhandles, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Kravene i de
nævnte bestemmelser finder således ikke anvendelse på af-
taler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke ef-
ter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Med stk. 8 foreslås det, at lovens § 48 c, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18, først får virkning fra den før-
stkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens
ikrafttræden.
I forhold til kravet i det foreslåede § 48 c, stk. 2, om, at in-
vesteringsforeningens generalforsamling skal godkende in-
vesteringsforeningens lønpolitik, betyder forslaget, at dette
krav først gælder fra førstkommende generalforsamling efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. Kravet om at inve-
steringsforeningen skal have en lønpolitik, træder imidlertid
i kraft allerede den 1. januar 2017, jf. stk. 1. Investeringsfor-
eningen skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med dette forslags § 48 c, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18.
Det er i perioden indtil den førstkommende generalforsam-
ling ikke en gyldighedsbetingelse for aftaler om variabel
løn, at den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik er godkendt
af generalforsamlingen. Investeringsforeningen kan således
godt i perioden fra den 1. januar 2017 og indtil førstkom-
mende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på
baggrund af bestyrelsens godkendte lønpolitik. Efter den på-
gældende investeringsforenings førstkommende generalfor-
samling er det en betingelse for, at investeringsforeningen
kan indgå aftaler om variabel løn med bestyrelsen og direk-
tionen, at generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.
Til § 19
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og §
16, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås det, at §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16,
nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold til
182
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 308 af 25. marts 2015, § 1
i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532
af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70
og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og
179-181, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361,
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 170,
171-175 og 176-178 desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175 b
og 175 c desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§
79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348
og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk.
2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og
370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a,
347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og
357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368,
stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, §§ 369, 370,
372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175
og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter
»176-178« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274,
stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a og 313
b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a
og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anven-
delse. For blandede holdingvirksomheder finder
§ 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk.
1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø-
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in-
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§
348, § 352, stk. 2,«.
183
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og
§§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., an-
vendelse. For filialer her i landet af en uden-
landsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivi-
tet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk.
2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5-16. ---
Særlige regler om anvendelsesområde for inve-
steringsforvaltningsselskaber
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a op-
hæves.
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der alene har til-
ladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte
aktiviteter.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med §
124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med §
124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, § 126,
stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og
4-7,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
184
4)-18) ---
Stk. 7-8. ---
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktieka-
pital, der mindst udgør et beløb svarende til 1
mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker
at blive medlem af et reguleret marked, en værdi-
papircentral eller en clearingscentral, hvor sel-
skabet deltager i clearing og afvikling, eller øn-
sker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tje-
nesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilla-
delse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og
9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-
papirer, og som søger tilladelse til at udføre en
eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at ud-
føre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svaren-
de til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav, eller
3) en kombination af startkapital og er-
hvervsansvarsforsikring i en form, som
giver en dækning, der svarer til den nævnt
i nr. 1 eller 2.«
Stk. 9-10. ---
185
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal én gang om året indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende
en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
hedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne
i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt
i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selska-
bets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 og 3.«
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut er tilladelse endvidere betinget af, at med-
lemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig
tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfyl-
der kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS, 11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-5. ---
186
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab el-
ler et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysnin-
ger om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer. Når et admini-
strationsselskab ønsker at tilbyde administration
her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstil-
synet fra hjemlandets kompetente myndighed en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af
selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger
i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilla-
delse til at administrere, samt en beskrivelse af
selskabets risikostyringsproces og procedurer for
behandling af klager fra investorer.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
Stk. 7-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn-
de at yde tjenesteydelser her i landet, når Finans-
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Den udenland-
ske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8
nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i
hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af
virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den
udenlandske virksomhed et forsikringsselskab,
skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i
stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndig-
hederne i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et administrationsselskab, skal Finanstil-
synet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have
modtaget en forretningsplan over administrati-
onsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydel-
ser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om rele-
vante garantiordninger, der har til formål at be-
skytte investorer. Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf.
bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjem-
landets kompetente myndighed en bekræftelse
på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direkti-
vet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
187
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, kan virksomheden
1) administrere UCITS, 14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-10. ---
§ 71. En finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1)-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området,
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til:
»it-området og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, og
10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom-
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi-
sion eller den ansvarshavende aktuar må formo-
de, at den finansielle virksomhed ikke opfylder
kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§
125, stk. 2,«.
188
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, solvensbe-
hovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk.
4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., kravet til minimums-
basiskapitalen efter § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet efter § 126 c eller minimumskapital-
kravet efter § 126 d, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
§ 77. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om år-
et gennemgå den finansielle virksomheds ret-
ningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslin-
jerne vurderes at være betryggende og have fun-
geret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksom-
heders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders« til: »penge-
institutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
1)-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal på tids-
punktet for beregningen af den variable løn
bestå af en balance af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juri-
diske struktur, aktiebaserede instrumenter
eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende in-
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: »Med forbehold for investe-
ringsforvaltningsselskabets retlige struktur og
dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på investeringsforvaltningsselskabets risikopro-
fil eller på risikoprofilen af de forvaltede dan-
ske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller
instrumenter knyttet til kapitalandele i investe-
189
strumenter, der afspejler virksomhedens
kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porte-
føljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egent-
lige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-
ves, og som i passende grad afspejler virk-
somhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksom-
heden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. For forsikrings-
selskaber kan mindst 50 pct. af den variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, be-
stå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
ringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen
af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af
den samlede portefølje, som forvaltes af inve-
steringsforvaltningsselskabet.«
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt
virksomheden på tidspunktet for udbetaling
af den variable løndel ikke overholder kapi-
talkravet eller solvenskravet i § 124, stk.
1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5
og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, kravet til minimumsba-
siskapitalen i § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller solven-
skapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk.
1, 3 og 4, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk.
1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til
minimumsbasiskapitalen i § 126, stk. 2 og 3,
solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller
solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b,
stk. 1, 3 og 4,« udgår.
190
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn
til bestyrelsen og direktionen, såfremt virk-
somheden i den periode, som aftalen om
den variable løn vedrører, og indtil tids-
punktet for beregningen heraf får en frist
fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4,
om opfyldelse af solvenskravet eller Fi-
nanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræ-
ver, at virksomheden udarbejder en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomi-
ske stilling.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finans-
tilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at
virksomheden udarbejder en plan for genopret-
telse af virksomhedens økonomiske stilling«.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder må aktieopti-
oner eller lignende instrumenter højst udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at aktier og instru-
menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, di-
rektionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter
m.v.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres
»Den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden« til: »Pengeinstituttet, realkredit-
instituttet, fondsmæglerselskabet, investerings-
forvaltningsselskabet eller den finansielle hol-
dingvirksomhed«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at udbetaling af den
efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalings-
tidspunktet, betinget af, at den pågældende har
efterlevet passende krav til egnethed og hæder-
lighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
191
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, og som modtager variabel løn, skal tilba-
gebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at såfremt bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt el-
ler delvis kan sidestilles med variable løndele, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis mod-
tageren forlader virksomheden inden pensions-
tidspunktet, beholde denne del af pensionsydel-
sen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk.
1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren
er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden ud-
betale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte in-
strumenter uden mulighed for afhændelse eller
udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfæl-
de.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, resultaterne i dennes
afdeling og virksomhedens resultater.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
192
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita-
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller
individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om fi-
nansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finan-
siel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt
i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene
må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, hvis dette er berettiget.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 2-3. ---
§ 77 c. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste
regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-
sætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i
medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for dis-
se virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i
en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
193
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
den virksomhed, som nedsætter aflønningsudval-
get, eller af bestyrelser i virksomheder, der i
medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes således,
at medlemmerne er i stand til at foretage en kva-
lificeret og uafhængig vurdering af, om virksom-
hedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhø-
rende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter,
navnlig for så vidt angår tilpasning af virksom-
hedens aflønningsstruktur til virksomhedens ri-
sikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet,
og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b«
ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 77 h«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for bestyrelsens beslutninger ve-
drørende aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på
virksomhedens risikostyring. Udvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udval-
get skal i det forberedende arbejde varetage virk-
somhedens langsigtede interesser, herunder også
i forhold til aktionærer og andre investorer, samt
offentlighedens interesse.
.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af virksomhedens
lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpoli-
tik i praksis og vurdere, om virksomhe-
dens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om virksomhedens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om
virksomhedens processer og systemer er
tilstrækkelige og tager højde for virksom-
hedens risici, herunder risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønnings-
struktur samt sikre, at virksomhedens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring og er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsstrategi, mål-
194
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virk-
somhedens og forretningsenhedernes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variabel løn til virksomhedens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhe-
dens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overens-
195
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1,
nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af vari-
abel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§
71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal formanden for bestyrelsen i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ redegø-
re for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i inde-
værende og det kommende regnskabsår.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed«.
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal i årsrapporten offentliggøre det samle-
de vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel-
sen og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har optjent som medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed in-
den for samme koncern.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:
»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2«.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
196
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i
overensstemmelse med instituttets forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede in-
teresser.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Lønpolitikken« til: »Penge- og realkreditinsti-
tutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »inte-
ressekonflikter og« ændres til: »interessekon-
flikter, herunder«.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning,
hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i over-
enskomsten.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik-
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6 og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for
samme koncern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller
et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der ikke er beliggende i
Danmark, må højst udgøre 100 pct. af hen-
holdsvis honoraret eller den faste grundløn in-
klusive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,
197
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder for kvalitative og passen-
de kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsent-
lig indflydelse på institutters risikoprofil, i pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og finansieringsinstitutter, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om pligten til at offentlig-
gøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncer-
nniveau.
198
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om lønpoli-
tik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den
finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte per-
sonkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-5. ---
§ 80. ---
Stk. 2-7. ---
199
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én
gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt den finansielle virk-
somhed har eksponering med erhvervsvirksom-
heder omfattet af stk. 1 og 2.
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 9. ---
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjem-
meside, skal offentliggøre oplysninger om, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk.
1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1,
og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10,
§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a,
stk. 1-6,«.
Stk. 2-3. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet har et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag
af en størrelse, type og fordeling, som er passen-
de til at dække selskabets risici. Disse procedurer
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for
at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende
og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæg-
lerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fonds-
mæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglersel-
skab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal
mindst udgøre
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber.
200
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder be-
tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, skal uanset krave-
ne i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette
krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selska-
bets virksomhed siden det foregående år. Har et
selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger, der fremgår af budget-
tet for første års drift, medmindre dette budget
kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæg-
lerselskab skal på baggrund af vurderingen i hen-
hold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres
»fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglersel-
skab I«.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1,
eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke væ-
re mindre end hvert af følgende:
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel
93 i Europa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
201
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan ikke være mindre end minimumska-
pitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundla-
get i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6,
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af ar-
tikel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det in-
dividuelle solvenskrav.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et
fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg-
lerselskaber med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4,
ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fonds-
mæglerselskaber I«.
202
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres
»fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmægler-
selskab I«.
§ 125 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at
opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og i tillæg til egentlig kernekapital, som oprethol-
des for at opfylde det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til:
»§ 125, stk. 2,«.
Stk. 8. ---
§ 126 e. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver
og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncer-
ner«: »eller grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a,
stk. 1,
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1
og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste om-
kostninger og de faste omkostninger for den
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmægler-
selskabers og«.
203
øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at
Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et
selskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,
6)-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig li-
kviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgø-
re
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det
uanset mulige udbetalingsforbehold påhvi-
ler pengeinstituttet at betale på anfordring
eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstille-
de kapitalindskud, der kan medregnes ved
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgo-
dehavender hos kreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1
fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for
et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
204
med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters
strategier og systemer for måling og styring af
likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udar-
bejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
§ 157. ---
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg-
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udfø-
re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
2, besidder disse instrumenter for egen regning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at sel-
skabet ikke er i stand til at sikre præcis
afdækning af den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positioner-
ne overstiger ikke 15 pct. af selskabets
startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midler-
tidig karakter og er strengt begrænset til
den periode, som er nødvendig for udfø-
relsen af den nævnte transaktion.«
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125,
stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
205
182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af ka-
pitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i
henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, ka-
pitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som enten er et fonds-
mæglerselskab I, eller som mindst har en datter-
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag
fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber desuden anvendelse på
koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglersel-
skaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og
som ikke har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden på-
ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved op-
gørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncer-
nen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1,
4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og arti-
kel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
Stk. 3-5. ---
206
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 2-3. ---
§ 175 b. Bestyrelsen og direktionen for den øver-
ste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det af den øverste modervirksomhed
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkra-
vet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvor der i koncer-
nen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
1) er beliggende i Danmark og
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt styk-
ke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette til-
knyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings-
selskaber.«
207
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1,
skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør af stk. 9.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»koncernen, jf. stk. 1« til: »koncernen eller
gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 9« ændres til:
»stk. 10«.
Stk. 3. Solvenskapitalkravet for koncernen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering, jf. dog stk. 4, og en-
ten ved anvendelse af standardformlen efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af
Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«, og to steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter
stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af en me-
tode baseret på regnskabsmæssig konsolidering
efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgø-
relsesmetode.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«, og to steder
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Opfylder den øverste modervirksomhed,
jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen, finder § 248 a anvendelse.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»Opfylder den øverste modervirksomhed, jf.
stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg for koncernen i overensstemmelse med § 350
b.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ik-
ke at medtage et selskab i koncernen ved opgø-
relsen af solvenskapitalkravet for koncernen.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 8. Den øverste modervirksomhed skal hvert
år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øver-
ste modervirksomhed skal ved ændringer af be-
tydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen foretage en ny opgørelse og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Den øverste modervirksomhed« til:
»Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2«, og to
steder indsættes efter »koncernen«: »eller grup-
pen«.
208
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet
af stk. 1, som kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet for koncernen, om opgørelse af
solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og
4 og om Finanstilsynets godkendelse af en intern
model for koncernen.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
»omfattet af stk. 1« til: »og gruppen omfattet af
stk. 1 og 2«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og
5«, og tre steder indsættes efter »koncernen«:
»eller gruppen«.
§ 175 c. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er beliggende i Danmark, og
hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab,
kan Finanstilsynet efter regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 216, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) træffe afgørelse om, at § 175 b eller dele heraf
finder anvendelse på den danske del af koncer-
nen. Det øverste forsikringsselskab, den øverste
forsikringsholdingvirksomhed eller den øverste
blandede finansielle holdingvirksomhed i den
danske del af koncernen påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed ikke er beliggen-
de i Danmark, og hvori der indgår et gruppe 1-
forsikringsselskab, kan Finanstilsynet efter reg-
ler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af
artikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan træf-
fes«, og »den danske del af koncernen« ændres
til: »en dansk del af en koncern eller gruppe,
hvis den øverste virksomhed i koncernen eller
gruppen ikke er beliggende i Danmark«, og i 2.
pkt. ændres »blandede finansielle holdingvirk-
somhed« til: »finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a,«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde
solvenskravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf.
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, eller solvenskapitalkravet for
koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 2, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
209
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke
opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel
92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet
for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§194. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for virksomheder
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
74. § 195, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den
halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
210
at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 199. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eks-
terne revisorer i henhold til revisorloven« til:
»der i medfør af revisorloven og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af inte-
resse for offentligheden finder anvendelse for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse
for offentligheden«.
Stk. 12-13. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage til-
ladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) ---
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfyl-
der kravene til at få en tilladelse, herunder
kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr.
1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel
93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2,
nr. 1 og 2,«.
3)-4) ---
Stk. 2-7. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7, og har det
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,«
til: »§ 125, stk. 2,«.
211
for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finans-
tilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 283. ---
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste
modervirksomhed i en koncern omfattet af §
175 b, stk. 1,« til: »Virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncernens« indsæt-
tes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder
omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »kon-
cernens« indsættes: »eller gruppens«.
Stk. 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages
senest den 30. juni hvert år og første gang senest
den 30. juni 2014.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang år-
ligt« til: »senest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yder-
ligere udpegning af systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.«
Stk. 2-10. ---
§ 309. ---
Stk. 2-4. ---
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
slutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3,
skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
212
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal som led i sin virksom-
hedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere institut-
tets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke
stillinger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a,
stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske
over en periode på mindst 5 år med påbegyndel-
se 1 år efter beregningstidspunktet med en lige-
lig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia-
ble løndel efter stk. 1 skal for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele af-
hængig af virksomhedens juridiske struktur, ak-
tiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, af til-
svarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før §
314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
213
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a,
stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt
i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrel-
sesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1,
skal bevilges i henhold til instituttets sædvanli-
ge forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarlighe-
den og forløbet af de eksponeringer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst
2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og mod virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.«
§ 333 a. ---
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1)-3) ---
214
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsFor-
eningsRådet.
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »Investe-
ringsForeningsRådet«: til »Investeringsfonds-
branchen«.
5)-7) ---
Stk. 3-5. ---
§ 341. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisions-
protokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-
des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1.
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 4-5. ---
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som
investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse på følgende:
1) ---
2) Kollektive investeringsordninger reguleret
af lov om investeringsforeninger m.v. og
investeringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan el-
ler ej, samt depositarer og ledere af sådanne
institutter.
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af«
til: », der er meddelt tilladelse efter«, og efter
»lov om investeringsforeninger m.v.« indsættes:
»eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
3)-7) ---
Stk. 3. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
215
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Er-
hvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2
og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt værdi-
papirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en finansiel virksomhed, fravige be-
stemmelser for koncernen fastsat i denne lov eller
i regler udstedt i medfør af loven under hensynta-
gen til formålet med de pågældende bestemmel-
ser og aktiviteterne i koncernen.
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grup-
per omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste
virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark.«
Stk. 12
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somhed, leverandører og underleverandører skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-
vendige for tilsynets virksomhed. I overensstem-
melse med bestemmelser fastsat i direktiver gæl-
der dette tilsvarende for udenlandske kreditinsti-
tutter, administrationsselskaber og investerings-
selskaber, der udøver virksomhed her i landet
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
sikringsholdingvirksomheder,«: »blandede hol-
dingvirksomheder,«.
216
gennem etablering af filial eller udbud af finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at af-
sætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3, når der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at ved-
kommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-
velse af påbuddet. Finanstilsynet kan under sam-
me betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlæg-
ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3,« til: »en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller
§ 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til:
»at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-for-
skringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr.
1, jf. § 313 a«.
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313,
stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes ef-
ter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk.
1,«.
217
Stk. 7. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 og 5
kan af den finansielle virksomhed og af den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for påbuddet, men ret-
ten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelses-
medlem under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter mod-
tagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
94. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3.
pkt.«.
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke afsat
direktøren, eller har gruppe 1-forsikringsselska-
bet ikke afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2, 3 og 5.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., indsættes efter »direktøren,«: »har det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut
(G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3
og 6«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finans-
tilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirk-
somheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksom-
heden«.
218
synets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-5) ---
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af un-
derretning i medfør af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
6)-16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns-
myndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen, når videregivelse sker med hen-
blik på at styrke det finansielle systems sta-
bilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revi-
sornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn-
dighed for den lovpligtige revision af finan-
sielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, og Erhvervsstyrelsen, når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening om-
fattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Vide-
regivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelse af dennes opgave.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgaranti-
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
219
ordninger, med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtage-
ren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og
14.
19)-40) ---
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der
bliver nr. 42, som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.«
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsy-
net modtager, må kun anvendes i forbindelse
med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet«
til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afvik-
lingshvervet«.
Stk. 11-13. ---
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger
til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr.
43, kan alene ske, såfremt betingelserne i § 354,
stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er opfyldt, og afvik-
lingsmyndighedernes afviklingsfunktioner sva-
rer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
14)-15) ---
220
§ 354 a. ---
Stk. 2-5. ---
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og
artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a,
stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«.
Stk. 3-5. ---
221
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomhe-
den, den udenlandske finansielle virksomhed el-
ler den udenlandske finansielle holdingvirksom-
hed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i med-
før af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), jf. dog stk. 2 og 3.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikrings-
holdingvirksomheden,«: »den blandede hol-
dingvirksomhed,«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1)-3) ---
4) En person som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendel-
se i medfør af § 64, stk. 1-3.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
5)-16) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed og ansatte i gruppe
1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Fi-
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3«.
222
nanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende. Det samme gælder for en likvidator,
en administrator af en livsforsikringsbestand og
en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkende obligationer.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed anses bå-
de den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøg-
leperson, som afgørelsen omhandler. Det sam-
me gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64
a, 64 b, 313 og 351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)-8) ---
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia.
kr., ved udgangen af året, betales 20.000
kr., og hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved
udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforenin-
ger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialfor-
eninger«, og »værdipapirer« ændres til: »ande-
le«.
19)-34) ---
Stk. 2. ---
223
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret
et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad
virksomheder af tilsvarende art og størrelse med
dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11,
i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til
Finanstilsynet på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse skal betale efter §§ 363 og 366. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske forsikringsselskaber
20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art
og størrelse med dansk tilladelse skal betale ef-
ter §§ 365-366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske kreditinstitutter 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens ud-
lån i Danmark eller filialens indlån i Danmark
en eller flere af indikatorerne i § 308, stk. 2, be-
taler filialer af udenlandske kreditinstitutter 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364. Dette gælder også for udenland-
ske koncerner med flere filialer af kreditinstitut-
ter her i landet, hvor der er etableret et tilsyns-
kollegium, og hvor summen af filialernes balan-
cer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark
overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308,
stk. 2. Tilsvarende gælder det for kreditinstitut-
filialer i udenlandske koncerner med en eller
flere filialer og med et eller flere penge- eller
realkreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium, og hvor summen
af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i
Danmark overstiger en eller flere af indikatorer-
ne i § 308, stk. 2.«
224
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk
UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resteren-
de afgift fordeles i forhold til den enkelte
UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske
UCITS’ samlede balance.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhe-
derne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med
10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der
forvaltes af en forvalter af alternative investe-
ringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal
danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i
hver UCITS, og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale
2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i for-
hold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balan-
ce.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk.
1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§
40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126
e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2,
§§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227,
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,«
til: »§ 125, stk. 1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og
3,« udgår.
225
§ 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1,
§ 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk.
3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a,
stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7, §§ 77
b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, §
80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a,
§ 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1,
1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152
m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8, §
182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, §
185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk.
1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,«
til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« æn-
dres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, §
77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« ændres til:
»§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9 og«, og »§ 312,« æn-
dres til: »§§ 312-312 b,«.
226
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra
a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel
262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2,
artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel
437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1,
artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel
451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3.
afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og af-
snit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk.
2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde. På samme måde straffes over-
trædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkom-
mer et påbud, der er givet i medfør af § 126 c,
stk. 4, § 126 f § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, §
245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1,
1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og
overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Med bøde straffes endvidere den, som ikke efter-
kommer et påbud, der er givet i medfør af § 351,
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3.
pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«
Stk. 4-8. ---
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der
lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt
hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der
bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 9 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
Stk. 10. ---
227
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstids-punktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fort-
satte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden
lovpligtig tilladelse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af fi-
nansielle virksomheders oplysningsplig-
ter i forhold til Finanstilsynet under skær-
pende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reg-
lerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efter-
komme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk.
1 og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1.
pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
Stk. 4-6. ---
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, §
2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
228
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på
investeringsforeninger, som ikke har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-25) ---
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på for-
hånd.«
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
1)-26) ---
27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstil-
synet ikke har godkendt det pågældende
marked, og
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
28) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en afdeling agter at investere mere end 35
pct. af afdelingens formue.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue,
og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde be-
stemmelser om
1)-27) ---
28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
229
29) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en SIKAV agter at investere mere end 35
pct. af en eller flere afdelingers formue.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til
»formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-22) --
23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
24) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en værdipapirfond agter at investere mere
end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-
mue.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »for-
mue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden
skal udarbejdes på engelsk.«
§ 31. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og investeringsfor-
eningens bestyrelse eller investeringsforvalt-
ningsselskabets direktion skal udlevere general-
forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.
Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af forenin-
gen eller foreningens investeringsforvaltningssel-
skab eller administrationsselskab.
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
230
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 35. ---
Stk. 2. ---
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 32, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
§ 40. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens be-
styrelse skal udlevere generalforsamlingsproto-
kollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til ge-
neralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af SIKAV’en eller SI-
KAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
§ 41. ---
Stk. 2-5. ---
231
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 44. ---
Stk. 2. ---
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 41, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før §
49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning
af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er op-
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen må højst udgø-
re 50 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
eller flere afdelingers risikoprofil, må
232
højst udgøre 100 pct. af den faste grund-
løn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsam-
ling kan dog beslutte, at de variable løn-
dele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre
op til 200 pct. af den faste grundløn in-
klusive pension, forudsat at følgende krav
opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest
ved indkaldelse til generalforsamling
orientere generalforsamlingen om, at
der ønskes stillingtagen til benyttelse
af et højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage be-
slutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra investerings-
foreningen, der begrunder indstillin-
gen herom, herunder antallet af be-
rørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft og
den forventede indvirkning på inve-
steringsforeningens formue. Med-
lemmerne skal modtage anbefalingen
senest samtidig med indkaldelsen til
generalforsamling.
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefa-
lingen til medlemmerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til medlemmerne, herunder det
foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmod-
ning fra Finanstilsynet godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med investeringsfor-
eningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk.
1, nr. 9.
233
d) Beslutningen om benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft skal tiltrædes af
investeringsforeningens generalfor-
samling med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50
pct. af de stemmeberettigede andele
er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de
stemmeberettigede andele repræsen-
teret på generalforsamlingen, skal be-
slutningen tiltrædes af mindst 75 pct.
af de afgivne stemmer. En ansat, som
er medlem af investeringsforeningen,
må ikke deltage i afstemningen her-
om på generalforsamlingen, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i
beslutningen, der kan være stridende
mod investeringsforeningens interes-
se.
e) Investeringsforeningen skal senest 8
dage efter generalforsamlingen infor-
mere Finanstilsynet om generalfor-
samlingens beslutning, herunder om
størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Med forbehold for investeringsforenin-
gens fondsregler og vedtægter skal en
væsentlig del og mindst 50 pct. af en va-
riabel løndel til et medlem af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, på tidspunk-
tet for beregningen heraf bestå af en ba-
lance af andele eller tilsvarende instru-
menter i den pågældende investeringsfor-
ening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved
større beløb mindst 60 pct., skal ske over
en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet,
dog for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen mindst 4 år, med en ligelig for-
234
deling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller del-
vist, såfremt udbetaling af den variable
løndel ikke giver investeringsforeningen
mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærlig-
gende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeningen må optioner vedrø-
rende andele eller lignende instrumenter højst
udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
andele og instrumenter m.v., der overdrages til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, som en del af den variable løn, som er nævnt
i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Investeringsforenin-
gen skal ligeledes sikre sig, at disse personer ik-
ke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1,
nr. 5, udskudte variable løndel til et medlem af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn-
del, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed, og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for in-
vesteringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
235
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, som modtager va-
riabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvist, hvis den variable løn er udbe-
talt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og
hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, en pensionsydelse, som
udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26, skal in-
vesteringsforeningen, hvis modtageren forlader
investeringsforeningen inden pensionstidspunk-
tet, beholde denne pensionsydelse i form af an-
dele eller instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4,
i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modta-
geren medlem af bestyrelsen eller ansat hos in-
vesteringsforeningen ved pensionsalderen, skal
investeringsforeningen udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsva-
rende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en for-
mue, som sammenlagt overstiger 1,25 mia.
euro, og som samtidig har mere end 50 ansatte,
skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen
i den investeringsforening, som nedsætter afløn-
ningsudvalget. Aflønningsudvalget skal sam-
mensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer
og kompetencer til at forstå og overvåge inve-
steringsforeningens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af investeringsforeningens
aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likvidi-
236
tet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om investeringsfor-
eningens aflønning, herunder lønpolitik og til-
hørende forretningsgange, er i overensstemmel-
se med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af investeringsfor-
eningens lønpolitik, bistå bestyrelsen med
at påse overholdelsen af investeringsfor-
eningens lønpolitik i praksis og vurdere,
om investeringsforeningens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer af lønpo-
litikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om investeringsforeningens aflønnings-
politik og praksis samt oplysningerne ef-
ter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er til-
strækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om in-
vesteringsforeningens processer og syste-
mer er tilstrækkelige og tager højde for
investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital
og likviditet, i forhold til investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur samt sikre, at
investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investe-
ringsforeningens og afdelingernes samle-
de resultater samt sikre, at direktionen har
237
evalueret, om de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af varia-
bel løn til investeringsforeningens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, jf. § 48 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
at det er nødvendigt for gennemførelsen
af opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at
det er nødvendigt, søge ekstern rådgiv-
ning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning. Udvalget skal i det forbe-
redende arbejde varetage investeringsforenin-
gens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til medlemmerne samt offentlighedens in-
teresse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsfor-
eningen skal godkende investeringsforeningens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for
tildeling af variabel løn og retningslinjer for fra-
trædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden
for bestyrelsen i sin beretning for investerings-
foreningens generalforsamling redegøre for af-
lønningen af investeringsforeningens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i det
indeværende og det kommende regnskabsår.
238
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrappor-
ten offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen,
som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågæl-
dende regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om investeringsforenin-
gers pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.«
§ 60. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om år-
et gennemgå foreningens retningslinjer efter stk.
4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap-
porten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæs-
sigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-
vet anledning til bemærkninger.
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6. ---
§ 61. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1.
Endvidere skal den eksterne revision i revisions-
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
239
protokollatet til årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer ud-
stedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1
og 2.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
§ 87. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uan-
set stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til
modregning.«
§ 93. ---
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten og revisionsprotokolla-
tet vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og om-
kostninger, opstilling af resultatopgørelse og ba-
lance samt krav til noter og ledelsesberetning.
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til:
»Erhvervs- og vækstministeren«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler
for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for ud-
færdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, der dækker kortere perioder end årsrap-
porten.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-
rapporter.
Stk. 5. ---
§ 98. ---
Stk. 2-8. ---
240
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for ekster-
ne revisorer i henhold til revisorloven« til: »der
i medfør af revisorloven og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden finder anvendelse for eksterne reviso-
rer for virksomheder af interesse for offentlig-
heden«.
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herun-
der sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-
søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Mar-
kedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbru-
gerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27,
stk. 1,«: »§ 27 a,«.
Stk. 2. ---
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Det samme gælder personer, der udfører service-
opgaver som led i Finanstilsynets drift, og eks-
perter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på an-
satte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem opgave-
løsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-10) ---
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
241
»11) Oplysninger til investorerne om central in-
vestorinformation i henhold til § 103 og regler
udstedt i medfør af § 103, stk. 6.«
Stk. 4-12. ---
§ 176. ---
Stk. 2-5. ---
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden eller den danske UCITS, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller den danske UCITS
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside .«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,
§ 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og
2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk.
1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«:
»§ 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
242
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk.
1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116,
stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2
og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3,
1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63
a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straf-
fes med bøde.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1229 af 7. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 12 a. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal be-
vilges i henhold til selskabets sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Selskabets valgte revision skal i revisionsproto-
kollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-4. ---
§ 12 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå sel-
skabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-
protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
243
retningslinjerne vurderes at være betryggende og
have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 12 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvide-
re skal den eksterne revision i revisionsprotokol-
latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagement med er-
hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 7. ---
Stk. 7-10. ---
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal indsendes i to eksemplarer til Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar
af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, som be-
kendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informati-
onssystem. De modtagne årsrapporter er offent-
ligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsen.
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 2-6. ---
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggø-
relse af oplysninger i henhold til dette kapitel sik-
re, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele
Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til
dette kapitel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-
brug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-5. ---
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
244
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (CO2-auktionerings-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
bortset fra afsnit 6 og 7, og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
og regler udstedt i medfør heraf samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstil-
synet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
Stk. 2. Finanstilsynet skal for udstedere af værdi-
papirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-
siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., i regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og årsregnskabsloven er over-
holdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrol-
lere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed og § 76 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer
overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder. Finanstilsy-
net udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed § 77 i lov om investerings-
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i
lov om investeringsforeninger m.v.« til: »§§ 82
og 83 i lov om investeringsforeninger m.v.«, og
»i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om
investeringsforeninger m.v.« til: »§ 95 i lov om
investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder«.
245
foreninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven.
Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven, træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til
stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der
følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen
til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3
og 4.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk.
2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der føl-
ger af § 87, stk. 1-3, 6 og 10.«
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og
3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel
information er overholdt i udvalgt finansiel infor-
mation fra de omfattede udstederes årsrapporter
og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år
op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede
udstedere. De pågældende udstedere udvælges
såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved
tilfældig udvælgelse.
10. § 83 b ophæves.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes
ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser
af reglerne for finansiel information i de udvalgte
udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter
stk. 2 er begrundet formodning om, at den finan-
sielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter Finanstilsynet en redegørelse fra virk-
somheden, dens ledelse eller dens eksterne revi-
sorer. Såfremt der, efter at Finanstilsynet har ind-
hentet denne redegørelse, fortsat er begrundet
formodning om, at den finansielle information in-
deholder fejl og mangler af betydning for inve-
storernes beslutningstagen, indhenter Finanstilsy-
net yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte
en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysnin-
gerne skal være Finanstilsynet i hænde.
246
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Finanstilsynet
har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet en redegørelse eller yderligere oplys-
ninger efter stk. 3, er begrundet formodning om,
at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen, kan Finanstilsynet iværksætte en me-
re dybtgående kontrol af den finansielle informa-
tion.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Finanstilsynet i tilfæl-
de, hvor særlige konkrete forhold giver en be-
grundet formodning om, at den finansielle infor-
mation indeholder fejl og mangler af betydning
for investorernes beslutningstagen, umiddelbart
iværksætte en mere dybtgående kontrol af finan-
siel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om investeringsforeninger m.v., kan Finanstilsy-
net iværksætte en kontrol, der ikke følger be-
stemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk.
1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulig-
hed for som led i sit almindelige tilsyn at påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgel-
ser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold
hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Finanstilsynet
træffer afgørelser i sager om finansiel informati-
on, der indgår som led i dette tilsyn, og som ve-
drører de pågældende udstedere.
§ 84 c. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter an-
modning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksom-
heden skal indsende en kopi af afgørelsen om
247
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 84 l. ---
Stk. 2-5. ---
12. § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden skal indsen-
de en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 84 m. ---
Stk. 2-4. ---
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
248
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed eller person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Virksomhe-
den eller personen skal indsende en kopi af af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 87. ---
Stk. 2-9. ---
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser
nævnt i stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder,
som har pligter i henhold til de regler, der frem-
går af § 83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet
af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjel-
ser nævnt i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-7. ---
249
Stk. 8. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, afdelingens eller de
forvaltede alternative investeringsfondes resulta-
ter og forvalterens samlede resultater.
1. § 20, stk. 8, ophæves.
¬Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 9-12. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlemmer af det øver-
ste ledelsesorgan i den virksomhed, som nedsæt-
ter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledel-
sesorganer i virksomheder, der i medfør af stk. 2
har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne
er i stand til at foretage en kvalificeret og uaf-
hængig vurdering af, om virksomhedens afløn-
ning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 20.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge forvalterens lønpolitik og prak-
sis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af forvalterens af-
lønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde og forvaltning af kapital og likvi-
ditet, og«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for det øverste ledelsesorgans
beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn-
politik og andre beslutninger herom, som kan ha-
ve indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende af-
lønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde
varetage forvalterens langsigtede interesser, her-
under også i forhold til kapitalejere og andre in-
vestorer, samt offentlighedens interesse.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herun-
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som
kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af forvalterens lønpo-
litik, bistå bestyrelsen med at påse over-
holdelsen af forvalterens lønpolitik i
250
praksis og vurdere, om forvalterens løn-
politik er opdateret, herunder om nødven-
digt komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for en forvalter af alter-
native investeringsfondes øverste organ
om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20,
stk. 2, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om for-
valterens processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for forvalte-
rens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i for-
hold til forvalterens aflønningsstruktur
samt sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med forvalte-
rens forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalte-
rens og de alternative investeringsfondes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variable løndele til forvalterens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede al-
ternative investeringsfonde, fortsat er op-
fyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 20,
stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
251
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold
til kapitalejere og andre investorer samt offent-
lighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 30. En forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at de forvaltede alternative investe-
ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt
oplyser fondens investorer om den indre værdi
pr. andel i overensstemmelse med denne lov,
gældende national ret og fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »be-
regnede indre værdi«, og efter »pr. andel« ind-
sættes: », jf. § 29,«.
Stk. 2. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel, eller efter reglerne i kapitel 12
i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal forvalteren kun offent-
liggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1
og 2, og som ikke allerede indgår i prospektet.
Offentliggørelsen kan ske separat eller som et til-
læg til prospektet.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative inve-
steringsfond har udarbejdet lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes ef-
ter »prospektet«: »eller det lignende dokument,
der er udleveret til investorerne«.
§ 162. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om forvaltere af alternative investerings-
fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før forvalteren.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes pligt« til: »en pligt for forval-
tere af alternative investeringsfonde og deposi-
tarer omfattet af § 46«, og to steder indsættes
efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
252
§ 170. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-3) ---
4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§
62-66 og regler udstedt i medfør af § 66.
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og
regler udstedt i medfør af § 66« til: »§§ 62-65
og regler udstedt i medfør af § 62, stk. 3, og §
66«.
5)-7) ---
Stk. 4-11. ---
§171. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller forvalter, som sagen ve-
drører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden eller forvalteren skal indsende en ko-
pi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsy-
net samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-
liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-
tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra
Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 5
253
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan efter forudgående medde-
lelse herom til Finanstilsynet foretage inspekti-
on i de her i landet beliggende filialer af uden-
landske boligkreditformidlere med hjemsted i
det pågældende land. Finanstilsynet kan deltage
i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en
filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent
udenlandsk myndigheds inspektion, kan under-
søgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken. Endvidere kan Finanstilsynet selv-
stændigt foretage inspektioner i filialer af uden-
landske boligkreditformidlere, der er beliggen-
de her i landet, i forbindelse med tilsynet med
god skik og kompetencekrav.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden, som sagen vedrører, offentliggø-
re oplysninger herom. Virksomheden skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
254
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
255
I lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015, som ændret ved lov nr. 1410 af 4. decem-
ber 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016,
foretages følgende ændring:
§ 93. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015,
som ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i
lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 44 d. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for pensionskasser
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
256
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 66 c. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller firmapensionskasse, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller firmapensionskassen
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
257
politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt.,
og stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller det ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplys-
ninger herom. Virksomheden eller ejendoms-
kreditselskabet skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i
lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 27 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
258
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændring:
§ 76 b. ---
Stk. 2-6. ---
I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
259
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december
2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplys-
ninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgen-
de ændringer:
260
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrel-
sens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr.
1, vedrørende de virksomheder af interesse for
offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for det-
te tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i
stk. 4.«
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd,
som rådgiver styrelsen om generelle forhold i re-
visorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere sty-
relsen i forhold til reglerne om eksamen for stats-
autoriserede revisorer m.v., jf. § 33.
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet
om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af
§ 32, stk. 6.«
Stk. 2-5. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår. Har
klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en
klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet
eller formanden afvise klagen. Afvisning af en
klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er om-
fattet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen
eller anden offentlig myndighed, skal nævnet be-
handle klagen, medmindre klagen ikke er omfat-
tet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent.
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen«: »eller Finans-
tilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
261
dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold
til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50
a.«
Stk. 3. ---
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved
lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes
gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingssel-
skaber«: », herunder danske og udenlandske ud-
viklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark«.
Stk. 3-14. ---
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-
handel m.v. og forskellige andre love, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-21. ---
Nr. 22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
Nr. 23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres
»ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere«
til: »fastsætte et«.
Nr. 24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«.
Nr. 25-48. ---
262
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§
153«, og »§ 1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§
1, nr. 25, 26 og 31,«.
Stk. 4. ---
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
263
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikati-
on i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 16. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2,
nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4, og § 12. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
Stk. 10-19. ---
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Nr. 1. ---
Nr. 2. I § 354, stk. 3, nr. 17, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 3. I § 354, stk. 3, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
Nr. 4. ---
264
Bilag 2
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
265
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
266
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
267
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
268
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
269
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
270
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
271
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
272
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
273
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
274
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
275
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
276
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
277
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS᾽ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
278
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS᾽ udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
279
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
280
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
281
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU᾽s finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
282
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
283
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
284
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
285
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
286
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
287
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
288
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
289
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
290
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd᾽s
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
291
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
292
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
293
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
294
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
295
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
296
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
297
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
298
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
299
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
300
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
301
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
302
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
303
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
304
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
305
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
306
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
307
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
308
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
309
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
310
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
311
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
312
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
313
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
314
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
315
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
316
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
317
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
318
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
319
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
320
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
321
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
322
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
323
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
324
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
325
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
326
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
327
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
328
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
329
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
330
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
331
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
332
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
333
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
334
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
335
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
336
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
337
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
338
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
339
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
340
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
341
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
342
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
343
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
344
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
345
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
346
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
347
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
348
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
349
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
350
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA᾽erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrøren-
de fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI᾽ers) kreditvurderinger på en objektiv skala
med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1,
litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA᾽er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
351
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
352
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
353
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i
overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en ska-
la med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med
anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitut-
ter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
354
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
355
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
356
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
357
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
358
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
359
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
360
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
361
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
362
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
363
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
364
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA᾽s beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
365
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
366
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
367
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd᾽s tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd᾽s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
368
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
369
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
370
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
371
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
372
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
373
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
374
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
375
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
376
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
377
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
378
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
379
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
380
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
381
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
382
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
383
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
384
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
385
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
386
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
387
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
388
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
389
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
390
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
391
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
392
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
393
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
394
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
395
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
396
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
397
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
398
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
399
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
400
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
401
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
402
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
403
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
404
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
405
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
406
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
407
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
408
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
409
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
410
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndig-
heder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
411
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
412
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
413
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
414
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
415
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
416
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
417
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
418
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
419
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
420
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
421
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
422
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
423
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
424
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
425
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
426
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
427
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
428
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
429
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
430
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
431
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
432
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
433
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
434
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
435
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
436
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
437
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
438
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
439
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
440
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
441
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
442
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
443
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
444
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
445
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
446
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
447
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
448
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
449
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
450
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
451
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
452
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
453
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
454
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
455
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
456
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
457
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
458
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
459
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
460
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
461
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
462
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
463
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
464
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
465
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
466
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
467
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
468
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
469
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
470
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
471
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
472
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
473
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
474
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
475
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
476
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
477
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
478
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
479
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
480
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
481
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
482
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
483
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
484
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
485
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
486
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
487
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
488


Fremsat den 13. oktober 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love1)
(Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle virksomheder
m.v., lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
308 af 25. marts 2015, § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, §
2 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§ 79 a,«, »§§
77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr.
4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§
369 og 370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a, 347
b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1,
nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,
§§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175 og« til: »§§
77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter »176-178« indsættes: », §
266, stk. 2, § 274, stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a
og 313 b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a og 182 b-182 f, §
245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og 271, § 274, stk. 4, og § 344 d
desuden anvendelse. For blandede holdingvirksomheder fin-
der § 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk. 1, og §§
355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II), EU-Tidende 2009, nr. L 335, side 1 (Solvens II-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november
2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et
finansielt konglomerat, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34 (boligkreditdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, (BRRD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/91/EU af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side
186 (UCITS V-direktivet).
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0070
BP001771
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§ 348, § 352,
stk. 2,«.
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a ophæves.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og 4-7,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1 til
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9, men som ikke har tilladelse
efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en
startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst 730.000
euro. Et selskab, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab efter stk. 1, som ønsker at opbevare kunders midler
eller værdipapirer, og som søger tilladelse til at udføre en el-
ler flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
1, 2, 4 og 5, skal have en startkapital, der udgør et beløb
svarende til mindst 125.000 euro. Et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at udføre
en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit
A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, skal fra og med tidspunktet for tilladelsen
have
1) en startkapital, der udgør et beløb svarende til mindst
50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden tilsvarende
garanti, som dækker hele Den Europæiske Union, mod
erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert erstatnings-
krav og samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for al-
le krav, eller
3) en kombination af startkapital og erhvervsansvarsfor-
sikring i en form, som giver en dækning, der svarer til
den nævnt i nr. 1 eller 2.«
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3. pkt.,
skal én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet
om, at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende en erklæ-
ring til Finanstilsynet om, at virksomhedens ansvarsforsik-
ring opfylder betingelserne i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Er-
klæringen nævnt i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af
selskabets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3.«
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditinstitut er til-
ladelse endvidere betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af
tilstrækkelig tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse op-
fylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kom-
petence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr. 7,«.
14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til: »UCITS og«,
og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til: »it-området
og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§ 125, stk. 2,«.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksomheders, fi-
nansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders« til: »pengeinstitutters, realkreditinstitutters,
fondsmæglerselskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes: »Med forbehold for investeringsforvaltningsselskabets
retlige struktur og dets fondsregler og vedtægter skal en væ-
sentlig del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et med-
lem af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på investeringsforvaltnings-
selskabets risikoprofil eller på risikoprofilen af de forvaltede
danske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller instru-
menter knyttet til kapitalandele i investeringsforvaltnings-
selskabet eller de forvaltede danske UCITS. Minimumskra-
vet på 50 pct. i 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvalt-
ningen af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af den
samlede portefølje, som forvaltes af investeringsforvalt-
ningsselskabet.«
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk. 1-6 og 8,« til:
»§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til minimumsbasiskapitalen i §
126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, el-
ler solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og
4,« udgår.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finanstilsynet i med-
før af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en
plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stil-
ling«.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »pengeinstitutter, realkredit-
2
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres »Den finan-
sielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed eller
forsikringsholdingvirksomheden« til: »Pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet, fondsmæglerselskabet, investeringsforvalt-
ningsselskabet eller den finansielle holdingvirksomhed«.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder« til: »Pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og finansielle holdingvirksomheder«.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en forsikringshol-
dingvirksomhed«.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens lønpo-
litik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af virksomhedens aflønnings-
struktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af ka-
pital og likviditet, og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og
77 b« ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og reg-
ler udstedt i medfør af § 77 h«.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af virksomhedens lønpolitik
i praksis, og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt komme med for-
slag til opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens
processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde
for virksomhedens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virk-
somhedens aflønningsstruktur samt sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er
i overensstemmelse med virksomhedens forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og
forretningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt
på udbetalingstidspunktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage virksomhedens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel hol-
dingvirksomhed skal have en skriftlig lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§ 71, stk. 1, nr.
9« til: »stk. 1«.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed
eller en forsikringsholdingvirksomhed« til: »et pengeinstitut,
et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et investerings-
forvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed«.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:»§ 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2«.
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Lønpolitikken«
til: »Penge- og realkreditinstitutters lønpolitik, jf. § 77 d,
stk. 1,«, og »interessekonflikter og« ændres til: »interesse-
konflikter, herunder«.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 og 3« til:
»stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf.
3
§ 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1,
nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fi-
nansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for samme kon-
cern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af bestyrelsen el-
ler direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, der ikke er beliggende i Danmark, må højst udgøre 100
pct. af henholdsvis honoraret eller den faste grundløn inklu-
sive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis aktiviteter har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, i pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirksomhe-
der fastsætte nærmere regler om de forhold, som er nævnt i
§ 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I fast-
sætte nærmere regler om efterlevelse af regler om aflønning
på koncernniveau.
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fastsætte nær-
mere regler om lønpolitik og aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om af-
lønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.«
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a, stk. 1-6,«.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæglerselskabs be-
styrelse og direktion« til: »fondsmæglerselskab I’s bestyrel-
se og direktion«.
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »fondsmægler-
selskab« til: »fondsmæglerselskab I«.
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
efter »kapitalgrundlaget«: »for et fondsmæglerselskab I«.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4, ændres »fonds-
mæglerselskaber« til: »fondsmæglerselskaber I«.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres »fondsmægler-
selskabet« til: »et fondsmæglerselskab I«.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til: »§ 125, stk.
3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til: »§ 125, stk. 2,«.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncerner«: »eller
grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1« indsættes: »og 2«.
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1 og 4,« til: »§
125, stk. 1 og 2,«.
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmæglerselskabers og«.
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
4
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud over kravene
i stk. 1 fastsætte et yderligere« til: »fastsætte et«.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1-4
nævnte forhold« til: »pengeinstitutters strategier og systemer
for måling og styring af likviditetsrisici samt pengeinstitut-
ternes udarbejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselska-
ber I, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen
regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, som udfører investorers
ordrer vedrørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit
A, nr. 2, besidder disse instrumenter for egen regning, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at selskabet ikke er i
stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne or-
dre.
2) Den samlede markedsværdi af positionerne overstiger
ikke 15 pct. af selskabets startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 92-95
og fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midlertidig karakter
og er strengt begrænset til den periode, som er nødven-
dig for udførelsen af den nævnte transaktion.«
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5
og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9,
og §§ 146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital« til: »kapi-
talgrundlag«.
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 1, nr. 10, litra a, skal sikre, at koncernen er i besid-
delse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkravet
for koncernen, når mindst en af dattervirksomhederne driver
forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvor
der i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed. 1. pkt. finder ikke anven-
delse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselskaber.«
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »koncernen, jf.
stk. 1« til: »koncernen eller gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og
»stk. 9« ændres til: »stk. 10«.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til:
»stk. 5«, og to steder indsættes efter »koncernen«: »eller
gruppen«.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«, og to steder ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Opfylder den
øverste modervirksomhed, jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkra-
vet for koncernen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »kon-
cernen«: »eller gruppen«.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes ef-
ter »koncernen«: »eller gruppen«.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Den
øverste modervirksomhed« til: »Virksomheder omfattet af
stk. 1 og 2«, og to steder indsættes efter »koncernen« »eller
gruppen«.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »omfattet af
stk. 1« til: »og gruppen omfattet af stk. 1 og 2«, »stk. 3 og
4« ændres til: »stk. 4 og 5«, og tre steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed ikke er beliggende i Danmark, og hvori
der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab, kan Finanstilsynet
efter regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af ar-
tikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan
træffes«, og »den danske del af koncernen« ændres til: »en
dansk del af en koncern eller gruppe, hvis den øverste virk-
somhed i koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark«, og i 2. pkt. ændres »blandede finansielle holding-
virksomhed« til: »finansielle holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a,«.
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 2, 4 og
5,«.
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 4 og
5,«.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
74. § 195, stk. 1, affattes således:
5
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervs-
styrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse
og senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ligele-
des skal den halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sender Er-
hvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og halvårsrapporten
til Finanstilsynet.«
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling med Er-
hvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af
årsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggø-
relse af årsrapporter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikation i forbin-
delse hermed skal foregå digitalt.«
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorlo-
ven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2, nr. 1 og 2,«.
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,« til: »§ 125,
stk. 2,«.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste modervirk-
somhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1,« til: »Virk-
somheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncer-
nens« indsættes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »koncernens« indsættes: »eller
gruppens«.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang årligt« til: »se-
nest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yderligere ud-
pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf.
stk. 2 og 3.«
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) udpeget i henhold
til § 308, stk. 1 eller 3, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. §
125 h, jf. § 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal
som led i sin virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere
instituttets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal un-
derrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke stil-
linger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a, stk. 1, nr.
5, skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen og direk-
tionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske over
en periode på mindst 5 år med påbegyndelse 1 år efter be-
regningstidspunktet med en ligelig fordeling over årene eller
med en voksende andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte variable løndel
efter stk. 1 skal for så vidt angår medlemmer af bestyrelsen
og direktionen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) be-
stå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhe-
dens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller,
hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke
er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende
instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdig-
hed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før § 314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige
finansielle institutter (G-SIFI)
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse for
ansatte i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der er
identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret som nøgleperso-
ner i medfør af § 312 a, stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt i nr. 1 er di-
rekte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel el-
ler er bestyrelsesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1, skal bevil-
ges i henhold til instituttets sædvanlige forretningsbetingel-
ser og på markedsbaserede vilkår. Instituttets eksterne revi-
sor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarligheden og for-
løbet af de eksponeringer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også eksponeringer mod
personer, der er knyttet til ansatte, som er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigen-
de linje eller som søskende, og mod virksomheder, for hvil-
ke sådanne personer er direktører.«
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »InvesteringsForenings-
Rådet«: til »Investeringsfondsbranchen«.
6
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af« til: », der er
meddelt tilladelse efter« ,og efter »lov om investeringsfor-
eninger m.v.« indsættes: »eller lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v.«.
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfat-
tet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen
ikke er beliggende i Danmark.«
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forsikringshol-
dingvirksomheder,«: »blandede holdingvirksomheder,«.
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finan-
sielt institut (G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2 og 3,
jf. § 313 a, ikke kan bestride stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3,« til:
»en ansat, der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller §
312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 64, stk. 3, nr. 1« ændres til: »at direktøren ikke opfylder
kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-
forskringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1,
jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 313 a«.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk. 1,«.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
95. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres
»stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., indsæt-
tes efter »direktøren,«: » ,har det systemisk vigtige finansiel-
le institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansiel-
le in-stitut (G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«, og i 2. pkt.
ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3 og 6«.
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirksomheden« til:
»tilsyns- og afviklingsvirksomheden«.
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i
medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om ar-
bejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet og Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet«.
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sortilsynet, Revisornævnet« til: »Erhvervsstyrelsen, Revi-
sornævnet«.
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der bliver nr. 42,
som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæ-
iske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med
på det finansielle område.«
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet« til: »tilsyns-
hvervet, i forbindelse med afviklingshvervet«.
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger til afvik-
lingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr. 43, kan alene ske,
såfremt betingelserne i § 354, stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er
opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner
svarer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
7
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »§ 77
d, stk. 1,«.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikringsholdingvirk-
somheden,«: »den blandede holdingvirksomhed,«.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i gruppe 1-for-
sikringsselskaber, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 71, stk. 3«.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser
om egnethed og hæderlighed anses både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direktør el-
ler den nøgleperson, som afgørelsen omhandler. Det samme
gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64 a, 64 b, 313 og
351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialforeninger«, og
»værdipapirer« ændres til: »andele«.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse til at udøve den virksomhed,
som er nævnt i §§ 7-11, i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til Finanstilsy-
net på 15 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363-366.
Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske forsikringsselskaber 20 pct. af, hvad virk-
somheder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
skal betale efter §§ 365 og 366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, betaler filialer
af udenlandske kreditinstitutter 50 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens udlån i Dan-
mark eller filialens indlån i Danmark en eller flere af indika-
torerne i § 308, stk. 2, betaler filialer af udenlandske kredit-
institutter 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Dette gælder også for udenlandske koncerner med flere
filialer af kreditinstitutter her i landet, hvor der er etableret
et tilsynskollegium, og hvor summen af filialernes balancer,
udlån i Danmark eller indlån i Danmark overstiger en eller
flere af indikatorerne i § 308, stk. 2. Tilsvarende gælder det
for kreditinstitutfilialer i udenlandske koncerner med en el-
ler flere filialer og med et eller flere penge- eller realkredit-
institutter her i landet, hvor der er etableret et tilsynskollegi-
um, og hvor summen af filialernes og penge- og realkredit-
institutternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Dan-
mark overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308, stk.
2.«
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde«: »efter § 11 i lov om forvalte-
re af alternative investeringsfonde m.v.«.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med
10.000 kr. pr. danske UCITS og med 10.000 kr. pr. alterna-
tiv investeringsfond, der forvaltes af en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal dan-
ske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS, og
forvaltere af alternative investeringsfonde omfattet af stk. 1
skal betale 2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til den en-
kelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksom-
heders samlede balance.«
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,« til: »§ 125, stk.
1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og 3,« udgår.
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 77 a,
stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-4, §
77 f, stk.1 og 2, § 77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« æn-
dres til: »§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9,«, og »§ 312,« ændres til:
»§§ 312-312 b,«.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk.
6, 3. pkt.«.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der bliver stk.
9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7 og 9 lægges
vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens øko-
nomiske forhold. For overtrædelser begået af juridiske per-
soner lægges i den forbindelse vægt på virksomhedens net-
toårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser
begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser
efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fortsatte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden lovpligtig tilla-
delse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af finansielle virk-
somheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet
under skærpende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk
fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. ka-
pitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt
hensyn hertil ved udmåling af en bøde.«
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1. pkt.,« til:
»stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
8
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, § 2 i lov nr. 1563 af
15. december 2015, § 10 i lov nr. 262 af 16. marts 2016 og §
10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrati-
onsselskab.«
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den en-
delige værdi ikke er kendt på forhånd.«
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue, og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til »formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.«
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »formue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden skal udar-
bejdes på engelsk.«
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 32, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, udleveres anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt flertal be-
slutte, at årsrapporten udarbejdes på engelsk. Generalfor-
samlingen kan på tilsvarende vis ved simpelt flertal træffe
beslutning om, at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk. Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2. pkt.
skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af generalforsam-
lingens beslutning om valg af, hvilket sprog årsrapporter ud-
arbejdes på, jf. § 41, stk. 6, træder uanset stk. 2 i kraft på be-
slutningstidspunktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før § 49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning af med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er
opfyldt:
1) De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller
direktionen må højst udgøre 50 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers
risikoprofil, må højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsamling kan dog
beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at
følgende krav opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest ved indkaldelse
til generalforsamling orientere generalforsamlingen
om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et
højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage beslutningen om be-
nyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af
en detaljeret anbefaling fra investeringsforeningen,
der begrunder indstillingen herom, herunder antal-
let af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det
nye foreslåede maksimale loft og den forventede
indvirkning på investeringsforeningens formue.
Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
9
c) Investeringsforeningen skal senest samtidig med
formidling af anbefalingen til medlemmerne, jf. li-
tra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til
medlemmerne, herunder det foreslåede højere mak-
simale loft og begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmodning fra Finanstil-
synet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale
loft ikke er i strid med investeringsforeningens mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf.
§ 9, stk. 1, nr. 9.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft skal tiltrædes af investeringsforeningens gene-
ralforsamling med mindst 66 pct. af de afgivne
stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemme-
berettigede andele er repræsenteret på generalfor-
samlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmebe-
rettigede andele repræsenteret på generalforsamlin-
gen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af
de afgivne stemmer. En ansat, som er medlem af
investeringsforeningen, må ikke deltage i afstem-
ningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der
kan være stridende mod investeringsforeningens
interesse.
e) Investeringsforeningen skal senest 8 dage efter ge-
neralforsamlingen informere Finanstilsynet om ge-
neralforsamlingens beslutning, herunder om stør-
relsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
4) Med forbehold for investeringsforeningens fondsregler
og vedtægter skal en væsentlig del og mindst 50 pct. af
en variabel løndel til et medlem af bestyrelsen, direkti-
onen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, på
tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance af
andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende
investeringsforening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af mindst 40 pct. af
en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., skal
ske over en periode på mindst 3 år med påbegyndelse 1
år efter beregningstidspunktet, dog for et medlem af
bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en ligelig
fordeling over årene eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at udbetale en vari-
abel løndel helt eller delvist, såfremt udbetaling af den
variable løndel ikke giver investeringsforeningen mu-
lighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er
nærliggende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktionen i inve-
steringsforeningen må optioner vedrørende andele eller lig-
nende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at andele og
instrumenter m.v., der overdrages til et medlem af bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som en del af den variable løn, som er nævnt i stk. 1, nr. 4,
ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.
Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig, at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knyt-
ter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at udbetaling
eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable
løndel til et medlem af bestyrelsen og direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en afde-
ling af investeringsforeningens risikoprofil, er betinget af, at
de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet passende krav
til egnethed og hæderlighed, og ikke har deltaget i eller væ-
ret ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for investeringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable
løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt på
grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumente-
res at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrelsen, direk-
tionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, en pensi-
onsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 25, skal
investeringsforeningen, hvis modtageren forlader investe-
ringsforeningen inden pensionstidspunktet, beholde denne
pensionsydelse i form af andele eller instrumenter som
nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende an-
vendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modtage-
ren medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsfor-
eningen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen
udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren
i form af de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk. 1,
nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en pe-
riode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3.
pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på forhold omfattet
af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en formue, som
sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro, og som samtidig har
mere end 50 ansatte, skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af aflønningsudval-
get skal være medlem af bestyrelsen i den investeringsfor-
ening, som nedsætter aflønningsudvalget. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompeten-
cer til at forstå og overvåge investeringsforeningens lønpoli-
tik og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for
så vidt angår tilpasning af investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur til investeringsforeningens risikoprofil og for-
valtning af kapital og likviditet, og er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om investerings-
10
foreningens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende for-
retningsgange, er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan
have indflydelse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af investeringsforeningens lønpolitik, bistå
bestyrelsen med at påse overholdelsen af investerings-
foreningens lønpolitik i praksis, og vurdere, om inve-
steringsforeningens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af
lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for generalforsamlingen om investeringsforenin-
gens aflønningspolitik og praksis samt oplysningerne
efter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om investeringsfor-
eningens processer og systemer er tilstrækkelige og
tager højde for investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet,
i forhold til investeringsforeningens aflønningsstruktur
samt sikre, at investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med
investeringsforeningens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investeringsforenin-
gens og afdelingernes samlede resultater samt sikre, at
direktionen har evalueret, om de resultatkriterier, der
har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til
investeringsforeningens medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil,
fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 48 a,
stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødven-
digt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver vedrørende
aflønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde varetage
investeringsforeningens langsigtede interesser, herunder og-
så i forhold til medlemmerne samt offentlighedens interesse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en skriftlig løn-
politik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund
og effektiv risikostyring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for investe-
ringsforeninger fastsætte nærmere regler om definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
en eller flere afdelingers risikoprofil.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsforeningen skal
godkende investeringsforeningens lønpolitik, jf. stk. 1, her-
under retningslinjer for tildeling af variabel løn og retnings-
linjer for fratrædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden for besty-
relsen i sin beretning for investeringsforeningens generalfor-
samling redegøre for aflønningen af investeringsforeningens
bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i det indeværende og det kommen-
de regnskabsår.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrapporten offent-
liggøre det samlede vederlag for hvert enkelt medlem af be-
styrelsen og direktionen, som vedkommende som led i dette
hverv har optjent fra investeringsforeningen i det pågælden-
de regnskabsår.«
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uanset stk. 1,
nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.«
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs-
og vækstministeren«.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for eksterne revisorer i
henhold til revisorloven« til: »der i medfør af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden fin-
11
der anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af in-
teresse for offentligheden«.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27, stk. 1,«: »§
27 a,«.
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
»11) Oplysninger til investorerne om central investorinfor-
mation i henhold til § 103 og regler udstedt i medfør
af § 103, stk. 6.«
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den eller den danske UCITS, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden eller den danske
UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finans-
tilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsy-
net dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om
beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«: »§ 48 a, stk.
1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1229 af 7. september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 2. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal oplysningerne
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen
nævnt i 1. pkt. fremgå af anden tilsvarende dokumentation.«
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til dette kapi-
tel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i Europa-Parlamentet og Rå-
dets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)«.
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsynet efter §
32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt an-
går virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.«
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.« til: »§§ 82 og 83 i lov om investe-
ringsforeninger m.v.«, og »i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om investerings-
foreninger m.v.« til: »§ 95 i lov om investeringsforeninger
m.v. og § 131 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder« æn-
dres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder«.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk. 2-4 udøver
Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3, 6 og
10.«
10. § 83 b ophæves.
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og der træffes af-
gørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
12. I § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
12
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 2. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virksomhed el-
ler person, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger
herom. Virksomheden eller personen skal indsende en kopi
af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en
kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning
om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser nævnt i
stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder, som har pligter i hen-
hold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men som ik-
ke er omfattet af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser nævnt
i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. § 20, stk. 8, ophæves.
Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »medlemmerne«:
»har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og
kompetencer til at forstå og overvåge forvalterens lønpolitik
og praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af forvalterens aflønningsstruktur til
forvalterens risikoprofil og risikoprofilen for de forvaltede
alternative investeringsfonde og forvaltning af kapital og li-
kviditet, og«.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for det øverste ledelsesorgans beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis, og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver
vedrørende aflønning. Udvalget skal i det forberedende ar-
bejde varetage forvalterens langsigtede interesser, herunder
også i forhold til kapitalejere og andre investorer samt of-
fentlighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »beregnede indre
værdi«, og efter »pr. andel« indsættes: », jf. § 29,«.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative investerings-
fond har udarbejdet lignende dokumenter, der udleveres til
investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »prospek-
tet«: »eller det lignende dokument, der er udleveret til inve-
storerne«.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative investeringsfon-
des pligt« til: »en pligt for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde og depositarer omfattet af § 46«, og to steder
indsættes efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
13
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og regler udstedt i
medfør af § 66« til: »§§ 62-65 og regler udstedt i medfør af
§ 62, stk. 3, og § 66«.
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden eller forvalteren skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen,
tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af
offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller til-
talefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal
Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning og eventuelle
efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.«
§ 5
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgå-
ende meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion
i de her i landet beliggende filialer af udenlandske boligkre-
ditformidlere med hjemsted i det pågældende land. Finans-
tilsynet kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Mod-
sætter en filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent uden-
landsk myndigheds inspektion, kan undersøgelsen kun fore-
tages med Finanstilsynets medvirken. Endvidere kan Fi-
nanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere, der er beliggende her i
landet, i forbindelse med tilsynet med god skik og kompe-
tencekrav.«
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra virksomhe-
den, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr.
1065 af 22. august 2013, som ændret ved § 10 i lov nr. 268
af 25. marts 2014, § 11 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og §
10 i lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, som ændret ved
lov nr. 1410 af 4. december 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27.
april 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
14
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts 2016, § 8 i lov nr. 631 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol vedrø-
rende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumenta-
tion.«
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller firma-
pensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke ende-
lig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Finanstil-
synet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Fi-
nanstilsynets hjemmeside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 2, 8. pkt., og stk. 3, og der træffes afgørelse
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra den virk-
somhed eller det ejendomskreditselskab, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden eller
ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved
endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle op-
lysninger om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 1 i lov nr.
1569 af 15. december 2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016
og § 3 i lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Tillægspension skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, og § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
1. I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring offentliggøre oplysninger herom. Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er af-
sluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
afsigelse af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sag-
en til politimæssig efterforskning og eventuelle efterfølgen-
de domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret
15
ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr.
1531 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15.
december 2015 og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en
beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning efter stk. 1, 7. pkt., og der træffes afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger herom. Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager Fi-
nanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af en-
delig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplys-
ninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæs-
sig efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sag-
en fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9.
september 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted
ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr. 1, vedrørende de
virksomheder af interesse for offentligheden, der er under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for
dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 4.«
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet om de
forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsynet træder i Er-
hvervsstyrelsens sted i medfør af § 32, stk. 6.«
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen«: »eller Finanstilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold til for-
skrifter, som er udstedt i medfør af § 50 a.«
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som senest ændret ved lov nr. 532 af 29. april
2015, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingsselskaber«: », her-
under danske og udenlandske udviklingsselskaber, der for-
ventes at investere i virksomheder i Danmark«
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om ændring af lov
om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre
love, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§ 153«, og »§
1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§ 1, nr. 25, 26 og 31,«.
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om
kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om
pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love,
foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love foretages følgende ændring:
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
§ 18
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1.
juli 2017.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 74 og 75. Erhvervs- og vækst-
ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder
i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, jf. stk. 1, varetager en stilling i et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), som indebærer, at den ansatte skal
identificeres som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 83, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om
dennes egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf.
§ 313 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 84, i forbindelse med, at instituttet identifice-
rer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræ-
den. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lo-
vens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64,
stk. 2 og 3, jf. § 313 a i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 84, er opfyldt.
Stk. 5. § 312 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 83, finder anvendelse på aftaler, der
16
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 6. § 313 b i lov om finansiel virksomhed, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 84, finder ikke anvendelse for ekspo-
nering mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), der identificeres som nøg-
lepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, hvis
eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er bevilget før lo-
vens ikrafttræden, eller før den ansatte blev identificeret
som nøgleperson.
Stk. 7. § 48 a, stk. 1-6, i lov om investeringsforeninger
m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anven-
delse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller
fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8. § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 18, har først virkning fra
den førstkommende generalforsamling, der finder sted efter
lovens ikrafttræden.
§ 19
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fæ-
røerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16, nr. 1, kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grøn-
land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
17
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
2.1.3. Udvalgets overvejelser
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets indhold
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kontrolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets indhold
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets indhold
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.9.3. Lovforslagets indhold
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.10.3. Lovforslagets indhold
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
2.11.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
18
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger, der skal medvirke til at sikre en stærk og robust finan-
siel sektor og samtidig sikre et effektivt håndhævelsessy-
stem for tilsynsmyndighederne. Lovforslaget har også til
formål at underbygge den finansielle stabilitet, hvilket bl.a.
sker gennem ændring af reglerne om udpegning af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) og gennem skærpede
krav om god selskabsledelse til SIFIer. Med lovforslaget til-
sigtes det at skabe bedre konkurrencevilkår for fondsmæg-
lerselskaber ved at ændre kapitalkravene herfor. Lovforsla-
get har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsynets of-
fentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efterforsk-
ning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området, og offentliggørel-
sesreglerne foreslås i den forbindelse udvidet, således at Fi-
nanstilsynet fremover kan offentliggøre frifindende domme
m.v.
Med lovforslaget sikres en større sammenhæng mellem
strafudmålingen i sager om overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed og dels grovheden af overtrædelsen, dels stør-
relsen af den finansielle virksomhed, som har begået over-
trædelsen. Der foreslås således indført en ny bødemodel,
som indebærer en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædel-
ser af lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bødemo-
del bygger på betænkning nr. 1561 afgivet den 10. maj 2016
af Udvalget om bødesanktioner på det finansielle område.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at sikre den finan-
sielle stabilitet ved at sikre en rettidig udpegning af SIFIer.
Udgangspunktet om, at SIFIer udpeges én gang årligt opret-
holdes, men med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt
at udpege SIFIer ekstraordinært, hvor det f.eks. pga. en om-
strukturering i en SIFI-koncern eller et instituts flytning af
hjemsted til Danmark bliver nødvendigt. Herved sikres det,
at der kan foretages en rettidig udpegning, så der ikke er pe-
rioder, hvor et institut, der opfylder kriterierne for at blive
udpeget som SIFI, ikke er udpeget og dermed ikke omfattet
af de særlige krav til SIFIer. Som led heri foreslås det endvi-
dere, at erhvervs- og vækstministeren i særlige tilfælde kan
gøre kapitalbufferkravet for SIFIer (SIFI-bufferkav) gælden-
de for et institut umiddelbart efter dets udpegning til SIFI i
de tilfælde, hvor hensynet til en indfasningsperiode ikke gør
sig gældende. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de
tilfælde, hvor en begivenhed medfører, at et institut i en pe-
riode ikke vil blive underlagt et SIFI-bufferkrav, som det
tidligere har været underlagt. Det kan f.eks. være tilfældet
ved en fusion, eller hvor et institut, der er udpeget som SIFI,
flytter hjemsted til et land uden for Danmark. I sådanne til-
fælde vil et eventuelt datterinstitut til et udpeget SIFI kunne
være underlagt et SIFI-bufferkrav, men blive undtaget her-
for i en periode, indtil datterinstituttet selv bliver udpeget
som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-bufferkrav. Tilsvaren-
de gør sig gældende, hvis et udenlandsk kreditinstitut, der
har været underlagt et ekstra kapitalkrav i sit hjemland, en-
ten fordi det selv har været udpeget som SIFI eller indgået i
en koncern med et udpeget SIFI, vælger at flytte hjemsted til
Danmark. Endelig gør det sig gældende ved en fusion med
bl.a. et allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fort-
sættende institut, samt hvor et SIFI foretager udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen.
Det foreslås endvidere med lovforslaget at indføre skærpede
krav til god selskabsledelse i SIFIer. Det foreslås på den
baggrund, at et SIFI skal identificere dets nøglepersoner, og
at disse nøglepersoner bliver omfattet af de krav til egnethed
og hæderlighed, som allerede i dag gælder for bestyrelsen
og direktionen. Forslaget skal medvirke til at sikre, at ansat-
te, der er nøglepersoner i et SIFI enten som en del af den
daglige ledelse eller som ansvarlig for en nøglefunktion, er
tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres stilling. SI-
FIer har en sådan størrelse, at det kan have vidtrækkende ne-
gative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og
samfundsøkonomien generelt, hvis instituttet bliver nødli-
dende. De skærpede krav til god selskabsledelse i SIFIer
skal bidrage til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFI-
er og dermed være med til at mindske risikoen for, at et SIFI
bliver nødlidende. Forslaget bygger på forslag fra arbejds-
gruppen vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, der blev
nedsat som led i opfølgningen på Bankpakke 6. Kravene til
god selskabsledelse foreslås endvidere indført for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).
Lovforslaget har derudover til formål at sikre, at finansielle
virksomheder fører en forsvarlig aflønningspolitik, og at der
fortsat gælder ensartede aflønningsregler for hele den finan-
sielle sektor. Det er centralt for den finansielle stabilitet, at
de finansielle virksomheders lønpraksis ikke fører til over-
dreven risikotagning, og aflønningsreglernes overordnede
formål er således at hindre, at virksomhedernes aflønnings-
strukturer belønner kortsigtede gevinster, som kan tilskynde
ansatte til risikofyldte aktiviteter, og som på længere sigt gør
virksomhederne sårbare for store tab.
Det følger således af de brede politiske aftaler af 31. august
2010 om ”forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sek-
tor” og af 10. oktober 2013 om ”regulering af systemisk vig-
19
tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet” (Bankpakke 6), at der skal gælde ensartede afløn-
ningsregler for virksomheder inden for den finansielle sek-
tor baseret på aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV). Det føl-
ger endvidere heraf, at også de danske særregler på afløn-
ningsområdet skal gælde for hele den finansielle sektor.
På den baggrund foreslås ændringer af aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed og lov om forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde m.v. Disse ændringer har bl.a. til for-
mål at gennemføre dele af CRD IV, herunder Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer
(EBA/GL/2015/22) af 21. december 2015 om forsvarlige af-
lønningspolitikker.
Ændringerne indebærer bl.a., at der indføres skærpede krav
til SIFIers tildeling og udbetaling af variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, og ændringerne indebærer en præcise-
ring af kravene til aflønningsudvalgets kompetencer og op-
gaver.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger mv., så selvadministrerende investeringsfor-
eninger forpligtes til at føre en forsvarlig aflønningspolitik
på lige fod med investeringsforvaltningsselskaber. De fore-
slåede aflønningsregler for selvadministrerende investe-
ringsforeninger skal både gennemføre aflønningsreglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23.
juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V-direktivet) og de nationale
særregler på aflønningsområdet.
Visse forsikringsselskaber har siden den 1. januar 2016 væ-
ret omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU)
2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang
til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II) (solvens II-forordningen), der også indeholder
regler om aflønning. En stor andel af forsikringsselskaber
(gruppe 1-forsikringsselskaberne) er således på nuværende
tidspunkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet,
og forslaget har til formål at ophæve denne dobbeltregule-
ring. Det foreslås, at forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder udskilles fra aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed, og at aflønningsreglerne for disse sel-
skaber fremover fremgår af solvens II-forordningen og en
ny bekendtgørelse om aflønning.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at Finanstilsy-
nets offentliggørelse i sager overgivet til politimæssig efter-
forskning i videst mulig omfang bibringer offentligheden et
retvisende billede af gældende ret på området. Forslaget in-
deholder derfor regler om, at Finanstilsynet også får mulig-
hed for at offentliggøre oplysninger om, at en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er sluttet, eller at der er afsagt
frifindende dom i sagen. I dag har Finanstilsynet kun mulig-
hed for at offentliggøre, når en sag overgives til politimæs-
sig efterforskning, eller når der afsiges en fældende dom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet har mulighed for at fjerne offentliggørelsen af
en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter-
forskning eller en dom fra Finanstilsynets hjemmeside.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en nedsættelse af
kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber til EU-lov-
givningens minimumskrav og derigennem fjerne en række
økonomiske byrder for fondsmæglerselskaber. En sænkning
af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere nye fonds-
mæglerselskaber i Danmark og være med til at øge konkur-
rencen og produktudbuddet i branchen til gavn for kunder-
ne. Endvidere vil det sikre, at fondsmæglerselskaber i Dan-
mark har samme konkurrencevilkår som tilsvarende selska-
ber med tilladelse i de øvrige EU-lande.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug
(forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kom-
missionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og
2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen) og Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet), at den
nationale kompetente myndighed skal have adgang til at
foretage kontrolbesøg på forretningssteder hos alle virksom-
heder, der er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og
gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle udstedere af vær-
dipapirer. Det har Finanstilsynet i dag hos de udstedere af
værdipapirer, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed
eller lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at Er-
hvervsstyrelsen får samme mulighed for uden retskendelse
at foretage kontrolbesøg på forretningssteder i forbindelse
med regnskabskontrol hos udstedere, når Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med denne kontrol træder i Finanstilsynets sted.
Ændringerne er med til at sikre et effektivt tilsyn i sager om
bl.a. regnskabsaflæggelse og markedsmisbrug, ved at Fi-
nanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted, har de nødvendige tilsyns- og kontrolbe-
føjelser.
Med henblik på gennemførelse af gennemsigtighedsdirekti-
vet og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
20
digheds retningslinjer af 28. oktober 2014 om håndhævelse i
forbindelse med finansielle oplysninger (ESMAs retnings-
linjer om regnskabskontrol) foreslås det endvidere at ophæ-
ve begrænsningen om, at regnskabskontrol alene må foreta-
ges i op til 20 pct. af udstedere, og det foreslås, at Erhvervs-
styrelsen får mulighed for at opstarte en regnskabskontrol-
sag, uden at der er en begrundet formodning om fejl i den
finansielle information. Ændringerne er med til at sikre en
ensartet kontrol i EU med det formål at sikre en ensartet an-
vendelse af de internationale regnskabsstandarder i EU,
hvilket er med til at sikre tilliden til de finansielle markeder.
For at sikre et effektivt tilsyn foreslås der endvidere indført
regler om, at Finanstilsynet fortsat skal modtage oplysninger
om den eksterne revisors revision af årsregnskabet for en
række virksomheder under tilsyn. Det foreslås således med
lovforslaget, at virksomheder af offentlig interesse skal ind-
sende revisionsprotokollatet til Finanstilsynet, mens øvrige
virksomheder, som efter gældende lovgivning ikke er for-
pligtet til at udarbejde revisionsprotokollater, i stedet skal
indsende anden tilsvarende dokumentation. Det foreslås
dog, at de virksomheder, som ikke er forpligtet til at føre en
revisionsprotokol, men som vælger at gøre det, fortsat skal
indsende kopi heraf.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre en mere rime-
lig fordeling af afgifterne til Finanstilsynet ved at forhøje af-
giften for filialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor der er
etableret et tilsynskollegium. De nuværende afgiftssatser for
disse filialer dækker ikke Finanstilsynets reelle udgifter i
forbindelse med tilsynet, og disse udgifter dækkes derfor i
betydeligt omfang af afgifterne fra andre finansielle virk-
somheder med dansk tilladelse. Forslaget ændrer ikke de
samlede afgifter til Finanstilsynet, men alene fordelingen
heraf.
Med forslaget foretages endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af reglerne om koncernsolvens i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om
adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) (herefter Solvens II-direktivet). Regle-
rne skal sikre, at der også i en gruppe bestående af et gruppe
1-forsikringsselskab og til dette knyttede virksomheder, der
udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regule-
ringen, er et kapitalgrundlag, der kan dække solvenskapital-
kravet for denne gruppe af selskaber.
For at tydeliggøre, at VækstFonden fremadrettet har en ty-
delig hjemmel til at investere i udenlandske udviklingssel-
skaber, der forventes at investere i virksomheder i Danmark,
foreslås det at præcisere hjemmelsbestemmelsen i overens-
stemmelse hermed.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om
finansiel virksomhed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af de gældende regler i lov om finansiel virksom-
hed, at der ved strafudmålingen for overtrædelse af loven
skal lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor
længe overtrædelsen har fundet sted. Af de almindelige be-
mærkninger til loven (lovforslag L 49 af 9 november 2010,
pkt. 2.15.2) fremgår, at der med bestemmelsen søges skabt
en større sammenhæng mellem strafudmålingen og grovhe-
den af overtrædelsen. I de specielle bemærkninger (lovfor-
slagets § 1, nr. 65) er der angivet retningslinjer for bødeni-
veauet for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser.
Retningslinjerne tager bl.a. udgangspunkt i de bødeforelæg,
som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet har udstedt på lignende bestemmelser.
De angivne bødeniveauer i bemærkningerne ligger på
10.000 kr. – 30.000 kr. for en førstegangsovertrædelse.
Videre fremgår det af bemærkningerne, at det ved anden-
gangstilfælde forudsættes, at bøderne som udgangspunkt be-
regnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct., med 100 pct.
i tredjegangstilfælde, med 200 pct. i fjerdegangstilfælde og
så videre ved senere gentagelsestilfælde.
2.1.2. Udvalg om bødesanktioner på det finansielle område
På baggrund af den brede politiske aftale bag Bankpakke 6,
hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal ses nærmere på, hvordan
rammerne for udmåling af administrative bøder i CRD IV
kan afspejles i den danske finansielle lovgivning, nedsatte
Erhvervs- og Vækstministeriet den 12. september 2014 Ud-
valg om bødesanktioner på det finansielle område, som fik
til opgave at afdække, hvorvidt der var et behov for at skær-
pe bødeniveauet på det finansielle område i Danmark.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1561 af 10. maj 2016
om bødesanktioner på det finansielle område til erhvervs- og
vækstministeren.
2.1.3. Udvalgets overvejelser
Udvalget har i sin vurdering af, om det nuværende bødeni-
veau har en tilstrækkelig præventiv og pønal karakter, lagt
vægt på, at den finansielle krise i årene 2008-2013 har vist,
at der er et stort samfundsmæssigt behov for en velreguleret,
sund og robust finansiel sektor, der er underlagt et effektivt
tilsyn. I lyset af erfaringerne fra den finansielle krise er der i
de seneste år sket en betydelig stramning af reglerne for det
finansielle område, hvilket bl.a. er afspejlet i vedtagelsen og
gennemførelsen af CRD IV og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
21
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR). Udvalget finder, at overtrædelser af
lov om finansiel virksomhed i dag må betragtes med større
alvor end tidligere.
På baggrund af udvalgets undersøgelser af bødeniveauet i
praksis for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed
finder udvalget, at det nuværende bødeniveau som udgangs-
punkt ligger relativt ensartet på mellem 25.000 kr. – 30.000
kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse. Dette uanset over-
trædelsernes grovhed, der spænder fra bagatelagtige over-
trædelser uden nogen reel risiko for virksomhedernes kun-
der eller det omgivende samfund over til overtrædelser med
betydelige direkte skadevirkninger for den eller de berørte
personer og virksomheder samt efter omstændighederne
med væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger.
Udvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en forhø-
jelse af bøderne for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed med henblik på at skabe en større sammenhæng
mellem grovheden af overtrædelsen og størrelsen af den fi-
nansielle virksomhed, der har begået overtrædelsen.
Derudover er udvalget af den holdning, at bøderne også bør
have en størrelse, der gør, at de virker præventivt, således, at
de afskrækker personer og virksomheder fra at overtræde
den finansielle lovgivning. Bødestørrelserne bør ligeledes i
højere grad tage højde for, hvis virksomhederne eller en fy-
sisk person har opnået en økonomisk gevinst ved den kon-
staterede overtrædelse.
Endvidere finder udvalget, at der bør være større forskel på
bøderne for finansielle virksomheder og fysiske personer, og
bøderne bør, i sammenhæng med de almindelige regler om
konfiskation, i det mindste sikre fratagelse af en eventuel
økonomisk fordel ved overtrædelsen.
Der er ikke med udvalgets forslag tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
tilfælde søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
2.1.4. Udvalgets foreslåede ordning
Til brug for en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser
af lov om finansiel virksomhed med henblik på at skabe en
større sammenhæng mellem strafudmålingen og dels grov-
heden af overtrædelsen og dels størrelsen af den finansielle
virksomhed, der har begået overtrædelsen, foreslår udvalget,
at bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel virk-
somhed fastsættes efter en model, hvor de finansielle virk-
somheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og hvor der for hver kategori fastsættes følgende
tre overordnede bødeniveauer:
– Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædel-
ser.
– Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.
– Et generelt bødeniveau, som favner de resterende over-
trædelser.
For fysiske personer foreslår udvalget en tilsvarende trede-
ling af bødeniveauet.
Udvalget har afgrænset bagatelagtige overtrædelser til at
være overtrædelser, hvor den konkrete overtrædelse alene
har haft en formel karakter, idet der i det konkrete tilfælde
ikke i nævneværdigt omfang har været tale om tilsidesættel-
se af de beskyttelseshensyn til kunder og investorer samt Fi-
nanstilsynets kontrol m.v., som den overtrådte regel har til
formål at beskytte. I den henseende er det afgørende, om
den konkrete overtrædelse er af bagatelagtig karakter, mens
det ikke er afgørende, om overtrædelser af den generelle re-
gel i andre sammenhænge vil kunne få stor betydning for
virksomhedens kunder, investorer m.v. Eksempler på baga-
telagtige overtrædelser kan efter omstændighederne være
fejl i formalia samt fejl i eller manglende interne procedurer
og forretningsgange, modeller for beregning af kapital m.v.
For så vidt angår særligt grove overtrædelser finder udval-
get, at dette drejer sig om overtrædelser af lov om finansiel
virksomhed eller CRR, der har medført en risiko for den fi-
nansielle virksomheds fortsatte drift. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er tale om en overtrædelse, der efter sin
karakter generelt er egnet til at skabe en risiko for virksom-
hedens fortsatte drift. Om dette er tilfældet afhænger i første
omgang af, om virksomheden som led i overtrædelsen
(ulovligt) påtager sig en økonomisk risiko af en sådan stør-
relse, at virksomheden, hvis risikoen bliver realiseret, ikke
længere kan overholde de gældende kapitalkrav. Afgørelsen
heraf vil bero på en konkret vurdering af de enkelte overtræ-
delser og af de nærmere omstændigheder, som virksomhe-
den befandt sig i, da overtrædelsen fandt sted. I denne for-
bindelse er spørgsmålet om, hvor nærliggende den ulovligt
påtagede risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen.
Udvalget finder også, at særligt grove overtrædelser kan væ-
re overtrædelser, der ikke direkte berører en så stor andel af
den samlede virksomhed, men derimod alene eller sammen
med andre overtrædelser udgør en risiko for den fortsatte
drift. Det forudsættes, at dette er tilfældet, hvis virksomhe-
den befandt sig i en objektiv konstaterbar økonomisk sårbar
situation, og der samtidig er tale om en grov overtrædelse af
regler, der har til formål at skærme finansielle virksomheder
mod betydelige, generelle økonomiske risici.
Derudover kan særligt grove overtrædelser efter udvalgets
vurdering være drift af finansiel virksomhed uden lovpligtig
tilladelse, hvormed en virksomhed helt unddrager sig Fi-
22
nanstilsynets kontrol, der er en væsentlig forudsætning for
kundernes og investorernes generelle tillid til det finansielle
system. Det kan også være det tilfælde, hvor en finansiel
virksomhed i grove eller gentagne tilfælde tilsidesætter sine
oplysningspligter, herunder ved at undlade at give pligtige
oplysninger eller ved at give direkte urigtige eller vildleden-
de oplysninger, således, at virksomheden reelt unddrager sig
tilsynets kontrol.
Bødeniveauet for bagatelagtige overtrædelser foreslår udval-
get fastlagt til et bestemt beløb, dog således at de for virk-
somhedsbøder gradueres i forhold til, hvilken størrelseskate-
gori virksomheden befinder sig i.
De to øvrige overordnede bødeniveauer foreslår udvalget
fastsat som et interval, som bøden i de konkrete sager fast-
lægges inden for. Herved bliver det bl.a. muligt at tage hen-
syn til, hvor grov den konkrete lovovertrædelse er, og stør-
relsesmæssige udsving inden for de enkelte kategorier.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed inden for hvert
interval vil det være de almindelige regler i straffeloven,
herunder særligt lovens §§ 51 og 80-82, der finder anvendel-
se.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Forslaget, som har til formål at gennemføre en markant
skærpelse af det gældende bødeniveau, kan skematisk frem-
stilles som anført nedenfor:
Bøder til juridiske personer
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 1
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 2
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 3
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 4
Bødeniveau for virk-
somheder i omsæt-
ningskategori 5
Nettoomsætning - 50. mio. kr. + 50 mio. kr. –
100 mio. kr.
+ 100 mio. kr. – 1
mia. kr.
+ 1 mia. kr. –
10 mia. kr.
+ 10 mia. kr.-100 mia.
kr.
Bøde for bagatelo-
vertrædelser for
virksomheder
10.000 kr. 20.000 kr. 30.000 kr. 40.000 kr. 50.000 kr.
Generelt niveau
for virksomheds-
bøder*
25.000 kr. –
100.000 kr.
50.000 kr. –
200.000 kr.
150.000 kr. –
600.000 kr.
500.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
Skærpet niveau for
virksomhedsbøde*
500.000 kr. –
1 mio. kr.
750.000 kr. –
2 mio. kr.
1,5 mio. kr. –
5 mio. kr.
4 mio. kr. –
15 mio. kr.
9 mio.kr. –
50 mio. kr.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter som følge af overtrædelsen,
hvis dette ikke kan ske efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Bøder til fysiske personer
Bøde for bagatel-over-
trædelser for fysiske per-
soner
5.000 kr.
Generelt bødeniveau for
fysiske personer*
10.000 kr. - 1 nettomå-
nedsløn.
Skærpet bøde for fysiske
personer*
1 - 2 nettomånedslønnin-
ger.
*Hertil kommer et tillæg i form af en forhøjet bøde
mhp. fratagelse af evt. fortjeneste/sparede udgifter
som følge af overtrædelsen, hvis dette ikke kan ske
efter reglerne om konfiskation i straffeloven.
Til brug for fastlæggelsen af det foreslåede nye bødeniveau i
forhold til virksomhedernes størrelse anbefaler udvalget, at
virksomhedernes størrelse på tværs af virksomhedstyper op-
gøres på baggrund af deres nettoomsætning.
2.1.5. Erhvervs- og Vækstministeriets bemærkninger
Den finansielle krise har understreget et stort samfundsmæs-
sigt behov for en velreguleret, sund og robust finansiel sek-
tor, der er underlagt et effektivt tilsyn. I et effektivt tilsyn
indgår et sanktionssystem, som føleligt og proportionalt kan
23
anvendes over for overtrædelser af lovgivningen, således at
det sikres, at de grundlæggende regler for finansiel virksom-
hed overholdes. I tilknytning hertil har den generelle sam-
fundsmæssige opfattelse af overtrædelser af den finansielle
lovgivning ændret sig i forlængelse af den finansielle krise.
Det har medført, at overtrædelser af lov om finansiel virk-
somhed i dag må betragtes med større alvor end tidligere, og
derfor bør kunne sanktioneres med højere bøder end som
praksis er i dag, hvor bødeniveauet ligger på omkring
25.000 - 30.000 kr. for en enkelt førstegangsovertrædelse af
lov om finansiel virksomhed.
Sådanne overtrædelser kan imidlertid være af meget forskel-
lig grovhed, der spænder fra helt bagatelagtige overtrædelser
uden nogen reel risiko for virksomhedernes kunder eller det
omgivende samfund over til overtrædelser med betydelige
direkte skadevirkninger for den eller de berørte personer og
virksomheder samt – efter omstændighederne – med væ-
sentlige samfundsmæssige skadevirkninger. I særligt alvorli-
ge tilfælde vil overtrædelser kunne indebære en risiko for
underminering af den finansielle stabilitet, en svækket tillid
til det finansielle system eller følgeskade på realøkonomien.
Det gældende bødeniveau må anses for at være for lavt i
sager, hvor der opstår risiko for sådanne skader. Endvidere
bør bødestørrelsen i højere grad tage højde for, om virksom-
hederne har opnået en økonomisk gevinst ved den konstate-
rede overtrædelse. Samtidig bør sanktionsniveauet for over-
trædelser af den finansielle lovgivning kunne tage højde for,
at de finansielle virksomheder varierer meget i størrelse, så-
ledes at det sikres, at en bøde også er følelig for store finan-
sielle virksomheder og ikke fremstår som økonomisk uvæ-
sentlig i lyset af virksomhedens størrelse. Derved vil bøden
have tilstrækkelig præventiv og pønal karakter. Udvalgets
model sikrer, at der kan ske en differentiering af bødeni-
veauet i opadgående retning. En forhøjelse af bødeniveauet
vil dermed på bedre måde kunne markere samfundets af-
standtagen fra denne forbrydelsestype og samtidig gøre det
strafferetlige værn mere effektivt.
2.2. Udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI)
2.2.1. Gældende ret
Finanstilsynet udpeger i medfør af § 308, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed senest den 30. juni hvert år systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er om-
fattet af CRR, kan udpeges som SIFI. Et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I udpeges som SI-
FI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller
flere af de indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af § 308, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed udpege et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I som et SIFI, hvis
instituttet væsentligt overskrider en eller flere af indikatorer-
ne for at være et SIFI, uagtet indikatorerne ikke har været
overskredet i to på hinanden følgende år. Bemyndigelsen
sigter særligt mod den situation, hvor et institut som følge af
opkøb eller lignende kommer væsentligt over en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI. Her skal instituttet kun-
ne udpeges af erhvervs- og vækstministeren, inden de to år
er gået.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I, der udpeges som et SIFI, skal i medfør af § 309, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed opfylde et kapitalbuffer-
krav (SIFI-bufferkrav) fastsat af erhvervs- og vækstministe-
ren senest ved udgangen af det efterfølgende år for udpeg-
ningen som SIFI. Kravet finder tilsvarende anvendelse for
penge- og realkreditinstitutter, der indgår i en koncern med
det udpegede SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed.
2.2.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Grundet SIFIers størrelse er der særlige risici forbundet med
dem. Det er derfor vigtigt, at der sker en rettidig identifikati-
on og udpegning af SIFIer, samt at de underlægges bl.a. SI-
FI-bufferkravet svarende til deres systemiske vigtighed (sy-
stemiskhed).
De gældende regler om udpegning af SIFIer en gang årligt
tager ikke hensyn til det forhold, at der kan opstå behov for
at udpege institutter, som opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, på andre tidspunkter end som led i Fi-
nanstilsynets årlige udpegning. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor et institut opfylder et eller flere af kriterierne
for at være et SIFI, men hvor instituttet ikke er udpeget, for-
di instituttet er datterselskab til et allerede udpeget SIFI, og
da det alene er koncernens øverste institut i Danmark, der
udpeges som SIFI. Instituttet vil som følge af, at det indgår i
en koncern med et udpeget SIFI, være underlagt en række
SIFI-krav, herunder SIFI-bufferkravet, selv om instituttet ik-
ke selv er udpeget som SIFI. Indebærer omstruktureringer
inden for koncernen, eksempelvis en fusion eller SIFIets
flytning af hjemsted til udlandet, at der ikke længere er ud-
peget et SIFI i den pågældende koncern i Danmark, vil det
pågældende institut, som fortsat opfylder et eller flere af kri-
terierne for at være et SIFI, skulle udpeges som SIFI og så-
ledes igen underlægges de særlige SIFI-krav.
Det kan ligeledes være nødvendigt i tilfælde, hvor et uden-
landsk SIFI flytter hjemsted til Danmark, og hvor et eller
flere af kriterierne for udpegning har været opfyldt i to på
hinanden følgende år.
24
Hensynene bag de særlige SIFI-krav tilsiger, at der ikke må
være perioder af længere varighed, hvor sådanne institutter
ikke er udpeget som SIFI. Det er derfor vigtigt at sikre, at
Finanstilsynet kan foretage udpegning af SIFIer, hvis æn-
dringer i et instituts eller en koncerns strukturelle forhold
nødvendiggør dette. Udpegningen skal kunne ske, uanset at
Finanstilsynet allerede har foretaget sin årlige udpegning af
SIFIer. Muligheden for ekstraordinært at udpege er med til
at sikre, at der ikke er perioder, hvor et institut, der opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, ikke er udpe-
get og underlagt de særlige SIFI-krav. Dette er væsentligt ud
fra en varetagelse af hensynet til den finansielle stabilitet.
Når et institut udpeges som SIFI har det en indfasningsperi-
ode til at opfylde de særlige SIFI-krav. Dette gælder bl.a.
SIFI-bufferkravet. Hensynene bag indfasningsperioden gør
sig ikke gældende i de tilfælde, hvor et institut allerede har
været omfattet af SIFI-bufferkravet forud for dets udpegning
som SIFI. Dette er eksempelvis tilfældet i de ovenfor beskr-
evne tilfælde med omstruktureringer, flytninger m.v. Det
vurderes hensigtsmæssigt, at erhvervs- og vækstministeren i
sådanne tilfælde kan træffe beslutning om, at det nye SIFI-
bufferkrav skal finde anvendelse i forlængelse af SIFI-ud-
pegningen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for ekstraordi-
nært at foretage udpegning af SIFIer. Udgangspunktet vil
dog fortsat være, at Finanstilsynet en gang årligt og senest
den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Opfylder et institut
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI på et andet
tidspunkt end som led i Finanstilsynets årlige udpegning, vil
Finanstilsynet således kunne foretage udpegningen på dette
tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der
sker omstruktureringer inden for en koncern, hvori der ind-
går et SIFI, herunder ændringer i koncernstrukturen eller
omstruktureringer i selskaber inden for koncernen, eller lig-
nende forhold, som bevirker, at et andet institut i koncernen
bør udpeges som SIFI. I bl.a. disse tilfælde vil dette institut
fremover kunne udpeges som SIFI uden for den årlige ud-
pegning.
Samtidig foreslås erhvervs- og vækstministeren bemyndiget
til at fravige den lovbestemte indfasning af SIFI-bufferkra-
vet, således at kravet kan finde anvendelse fra udpegnings-
tidspunktet. Bemyndigelsen forventes alene anvendt i de til-
fælde, hvor et institut, der udpeges som SIFI, tidligere har
været underlagt et SIFI-bufferkrav, og hvor hensynet bag en
indfasningsperiode således ikke gør sig gældende. Det vil
eksempelvis være tilfældet ved en fusion, eller hvor et insti-
tut, der er udpeget som SIFI, flytter hjemsted til et land uden
for Danmark. I sådanne tilfælde vil et eventuelt datterinstitut
til et udpeget SIFI kunne være underlagt et SIFI-bufferkrav,
men blive undtaget herfor i en periode, indtil datterinstituttet
selv bliver udpeget som SIFI og skal opfylde et nyt SIFI-
bufferkrav. Tilsvarende gør sig gældende, hvis et uden-
landsk kreditinstitut, der har været underlagt et ekstra kapi-
talkrav i sit hjemland, enten fordi det selv har været udpeget
som SIFI eller indgået i en koncern med et udpeget SIFI,
vælger at flytte hjemsted til Danmark. Endelig gør det sig
gældende ved en fusion med bl.a. et allerede udpeget SIFI,
hvor der etableres et nyt fortsættende institut, samt hvor et
SIFI foretager udskillelse af et datterinstitut uden for kon-
cernen. I de nævnte tilfælde vil hensynet bag indfasningspe-
rioden ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstmini-
steren vil i medfør af forslaget kunne fravige indfasningspe-
rioden for det konkrete institut.
Udgangspunktet i loven er dog fortsat, at et SIFI først skal
opfylde SIFI-bufferkravet ved udgangen af det efterfølgende
år, hvor instituttet er blevet udpeget som SIFI.
2.3. Krav vedrørende nøglepersoner i systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (G-SIFI)
2.3.1. Gældende ret
Den finansielle lovgivning indeholder ikke krav til nøgle-
personer i finansielle virksomheder, bortset fra gruppe 1-for-
sikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i lov om finansiel virksom-
hed. § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed indeholder
krav om egnethed og hæderlighed til medlemmer af besty-
relsen og direktionen i en finansiel virksomhed.
Efter § 64, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksom-
hed til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompeten-
ce og erfaring til at bestride stillingen eller hvervet. Et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen skal derudover til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed i forbindelse med udførel-
sen af sit arbejde, jf. § 64, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må ikke være
pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den
finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko
for, at stillingen eller hvervet ikke kan varetages på betryg-
gende vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 1, i lov om finansiel virksom-
hed. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen må heller ik-
ke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering, jf. §
64, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere
må medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke have på-
ført virksomheden tab eller risiko for tab eller have udvist en
adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende
ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende
vis, jf. § 64, stk. 3, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsæt-
te en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit
hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke
25
længere lever op til hæderlighedskravene, jf. henholdsvis §
351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed. En direktør
eller et bestyrelsesmedlem og virksomheden kan i henhold
til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed få en sådan
afgørelse indbragt for domstolene ved anmodning til Finans-
tilsynet herom.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er nøglepersoner i gruppe
1-forsikringsselskaber per 1. januar 2016 blevet underlagt
reglerne om egnethed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Et gruppe 1-forsikringsselskab
skal i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
identificere dets nøglepersoner. Nøglepersoner er dels ansat-
te, der er en del af den faktiske ledelse af selskabet, dels an-
satte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i selskabet. Fi-
nanstilsynet kan på tilsvarende måde som ved direktører på-
byde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son, hvis den pågældende ikke længere lever op til hæderlig-
hedskravene, jf. § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Efter de gældende regler er det således alene medlemmer af
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder samt
nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, der er omfat-
tet af reglerne om egnethed og hæderlighed i lov om finan-
siel virksomhed. Tilsvarende kan Finanstilsynet alene gribe
ind, når sådanne personer ikke længere lever op til kravene
og på den måde medvirker til at forringe tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Lov om finansiel virksomhed indeholder endvidere regler
om en finansiel virksomheds eksponering mod og modtagel-
se af sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direk-
tører i virksomheden. Efter § 78, stk. 1, nr. 1, i lov om finan-
siel virksomhed kræver bevilling af eksponering mod eller
modtagelse af sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmer i finansielle virksomheder bestyrelsens god-
kendelse. Kravet om godkendelse af eksponeringer eller sik-
kerhedsstillelse gælder tillige for virksomheder, hvori besty-
relses- og direktionsmedlemmet direkte eller indirekte be-
sidder en kvalificeret ejerandel eller er bestyrelsesmedlem
eller direktør, jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Det er endvidere ifølge §
78, stk. 2, et krav, at eksponeringer bevilges på den finan-
sielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og
markedsbaserede vilkår, og at den eksterne revisor erklærer,
at dette er opfyldt. Den finansielle virksomheds direktion og
bestyrelse skal i medfør af § 78, stk. 3, overvåge forsvarlig-
heden og forløbet af de bevilgede eksponeringer. § 78 fin-
der, jf. stk. 4, også anvendelse i forhold til eksponeringer
mod personer, som er knyttet til direktører ved ægteskab,
samliv i mindst 2 år eller i slægtskab i ret op- eller nedsti-
gende linje eller som søskende, og med virksomheder, hvor
sådanne personer er direktører. Efter § 78, stk. 5, må en fi-
nansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme
koncern endvidere ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den inter-
ne revisions- eller vicerevisionschef.
2.3.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark offentliggjorde den 11. marts 2013 sin rapport
”Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identi-
fikation, krav og krisehåndtering”. I rapporten anbefalede
udvalget en række øgede krav til god selskabsledelse i SIFI-
er, herunder at de eksisterende egnethedskrav også skal gæl-
de for ledende medarbejdere og ikke kun for bestyrelse og
direktion. Det blev vurderet, at et sådant krav ville bidrage
til at sikre en ansvarlig og effektiv drift af SIFIer, ligesom
en udvidelse af personkredsen, der skal leve op til egne-
theds- og hæderlighedskravene, vil gøre det muligt for Fi-
nanstilsynet at påbyde ledende medarbejdere i SIFIer, der
bliver drevet på en uansvarlig måde, afsat.
Ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti om ”Regulering af system-
isk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle
banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og
højere likviditet” (Bankpakke 6) blev det aftalt, at de eksi-
sterende egnethedskrav også skal gælde for ledende medar-
bejdere i SIFIer og ikke kun for bestyrelse og direktion.
På baggrund af den politiske aftale nedsattes arbejdsgruppen
vedrørende god selskabsledelse i SIFIer, som er kommet
med forslag til, hvordan de gældende egnetheds- og hæder-
lighedskrav kan udbredes til at omfatte ledende medarbejde-
re i SIFIer. Arbejdsgruppen har foreslået, at der indsættes en
bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, som medfører,
at nøglepersoner i SIFIer bliver omfattet af reglerne om eg-
nethed og hæderlighed. Finanstilsynet fører tilsyn med, at
reglerne om egnethed og hæderlighed er overholdt i forbin-
delse med, at en nøgleperson tiltræder stillingen. Arbejds-
gruppen har derudover foreslået, at samme nøglepersoner
omfattes af kravet om godkendelse af bevilling af ekspone-
ringer i lov om finansiel virksomhed, dog således at det er
direktionen i SIFIer, som skal godkende eksponeringer mod
eller modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøglepersoner.
Formålet med kravene er at sikre, at SIFIer og G-SIFIer sør-
ger for, at institutternes nøglepersoner til enhver tid har til-
strækkelig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kun-
ne varetage deres stillinger. Derudover skal institutterne sør-
ge for, at nøglepersonerne til enhver tid har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser den fornødne hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed for at kunne varetage stillingen. De
skærpede krav vurderes at bidrage til at styrke en ansvarlig
og effektiv drift af SIFIer og G-SIFIer.
2.3.3. Lovforslagets indhold
26
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov om
finansiel virksomhed udbredes til også at omfatte nøgleper-
soner i SIFIer. Nøglepersoner vil være dels de af instituttets
ansatte, der er en del af den faktiske ledelse af instituttet,
dels de af instituttets ansatte, der er ansvarlige for en nøgle-
funktion i instituttet. En ansat vil være en del af den faktiske
ledelse, hvis den ansatte indgår i instituttets øverste ledelse.
Dette gælder, uanset om den ansatte er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktør i SIFIet. Eksempelvis vil en
ansat, der på direktionsniveau medvirker til at træffe beslut-
ninger om instituttets daglige ledelse på baggrund af besty-
relsens strategiske mål eller medvirker til at sikre, at de af
bestyrelsen vedtagne politikker og retningslinjer implemen-
teres i instituttets daglige drift, skulle identificeres som en
nøgleperson. Nøglefunktioner vil være funktioner, som er
vigtige og afgørende for instituttets drift. Risikostyrings-
funktionen, compliance-funktionen, kreditområdet og den
interne revision vil altid anses for nøglefunktioner i et SIFI,
men også andre funktioner vil kunne anses for nøglefunktio-
ner.
Det foreslås på den baggrund, at SIFIer som led i instituttets
virksomhedsstyring skal identificere sine nøglepersoner og
underrette Finanstilsynet herom. Videre foreslås, at Finans-
tilsynet skal have mulighed for at påbyde et SIFI at afsætte
en nøgleperson, hvis personen ikke længere lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed. Derudover foreslås det, at
bevilling af eksponering mod og modtagelse af sikkerheds-
stillelse fra ansatte, der er identificeret som nøglepersoner,
skal godkendes af direktionen i SIFIet.
Kravene til SIFIer har generelt til formål at reducere risiko-
en for, at et SIFI bliver nødlidende, da dette kan have vidt-
rækkende negative konsekvenser for bl.a. samfundsøkono-
mien generelt. Det samme gør sig gældende for globalt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der er aktuelt
ingen G-SIFIer i Danmark, og der forventes ikke i den kom-
mende tid at blive udpeget G-SIFIer i Danmark. Med hen-
blik på at sikre, at G-SIFIer fortsat omfattes af samme krav
til god selskabsledelse som SIFIer, foreslås det, at de fore-
slåede skærpede krav til god selskabsledelse for SIFIer også
indføres for G-SIFIer.
2.4. Regler om aflønning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af l § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed, at finansielle virksomheder skal have en skriftlig lønpo-
litik, der er i overensstemmelse med og fremmer sund og ef-
fektiv risikostyring. Herudover gælder der i § 77 a i lov om
finansiel virksomhed en række begrænsninger for brug af
variabel løn til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomhe-
der, og i § 77 b regler for aflønning i finansielle virksomhe-
der, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, lige-
som der er krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større
finansielle virksomheder i § 77 c. Endelig er der i § 77 d i
lov om finansiel virksomhed krav om det øverste ledelsesor-
gans godkendelse af lønpolitikken, om bestyrelsesforman-
dens redegørelse for aflønning af virksomhedens ledelse og
om offentliggørelse af ledelsesmedlemmers individuelle
lønninger.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikrings-
selskaber, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder.
Der gælder tilsvarende aflønningsregler for forvaltere af al-
ternative investeringsfonde i medfør af §§ 20-22 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder
krav om nedsættelse af aflønningsudvalg i større forvaltere
af alternative investeringsfonde.
Investeringsforeninger er reguleret i lov om investeringsfor-
eninger m.v. Der gælder ikke i dag regler om aflønning i in-
vesteringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab eller et admini-
strationsselskab (selvadministrerende investeringsforenin-
ger).
2.4.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende regler om aflønning i lov om finansiel virk-
somhed har deres oprindelse fra gennemførelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af 24. novem-
ber 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdnin-
gen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitik-
ker (CRD III) samt aftalen mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Liberal Alliance af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Den politiske aftale af 31. august 2010 indeholder en række
nationale aflønningsregler, herunder bl.a. et loft på 50 pct. af
honoraret eller grundlønnen for variabel løn til medlemmer
af bestyrelse og direktion og krav om offentliggørelse af den
samlede løn til hvert enkelt medlem af bestyrelse og direkti-
on. Som en del af aftalen blev bestemmelserne fra CRD III
og de nationale aflønningsregler gennemført på tværs af den
finansielle sektor, så de ud over virksomheder omfattet af
CRD III (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber) finder anvendelse på forsikringsselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber. Som et led i aftalen blev
der endvidere indført tilsvarende aflønningsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligesom reglerne blev ind-
ført for forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. i for-
27
bindelse med vedtagelsen af lov nr. 598 af 12. juni 2013 om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed er
ændret ved implementeringen af CRD IV. I forbindelse med
de politiske overvejelser om implementeringen af CRD IV
blev der den 10. oktober 2013 indgået en politisk aftale om
regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og
bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6). Aftalen
fastholder det gældende loft på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion. Det blev endvidere aftalt, at loftet på 100 pct. af
grundlønnen for variabel løn til væsentlige risikotagere, som
indførtes med gennemførelsen af CRD IV, skulle udbredes
til hele den finansielle sektor.
Ved implementeringen af aflønningsreglerne i CRD IV vi-
dereførtes princippet om ensartede aflønningsregler, hvilket
betyder, at de gældende regler om aflønning i lov om finan-
siel virksomhed og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. er baseret på CRD IV og de politiske aftaler
på området.
Det overordnede formål med aflønningsreglerne er at sikre,
at finansielle virksomheder fører en forsvarlig lønpolitik. De
ensartede aflønningsregler har til formål at sikre et ensartet
beskyttelsesniveau for kunder, indskydere og investorer på
tværs af den finansielle sektor.
Som konsekvens af EU-regulering på aflønningsområdet
foreslås både en række ændringer og nye bestemmelser om
aflønning i den finansielle sektor. Forslagene skal samlet bi-
drage til, at der fortsat føres en forsvarlig lønpolitik i virk-
somheder inden for den finansielle sektor.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har udstedt
nye retningslinjer om forsvarlige lønpolitikker den 21. de-
cember 2015. Retningslinjerne er udstedt på baggrund af
CRD IV. Retningslinjerne giver anledning til at justere og
præcisere enkelte bestemmelser i lov om finansiel virksom-
hed med henblik på at sikre, at finansielle virksomheder fø-
rer en forsvarlig lønpolitik. EBA’s retningslinjer om forsvar-
lige lønpolitikker indeholder bl.a. krav til aflønningsudval-
gets kompetencer og opgaver og skærpede aflønningsregler
for bestyrelsen og direktionen i SIFIer. Med henblik på fort-
sat at opretholde ensartede aflønningsregler for hele den fi-
nansielle sektor vurderes det, at præciseringen af kravene til
aflønningsudvalgets kompetencer og opgaver i lov om fi-
nansiel virksomhed bør overføres til lov om forvaltere af al-
ternative investeringsforeninger. Endvidere er det i medfør
af bestemmelser herom i CRD IV nødvendigt at implemen-
tere en koncernregel på aflønningsområdet for penge- og re-
alkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Koncer-
nreglen har til formål at sikre, at der føres en forsvarlig løn-
politik på tværs af koncernen.
UCITS V-direktivet indeholder aflønningsregler for dels in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der administrerer den dag-
lige ledelse for en investeringsforening, dels for selvadmini-
strerende investeringsforeninger.
Investeringsforvaltningsselskaber er omfattet af aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Implementeringen
af UCITS V-direktivets aflønningsregler for investeringsfor-
valtningsselskaber kræver alene en enkelt justering af de ek-
sisterende regler for at tilpasse aflønningsreglerne i lov om
finansiel virksomhed til investeringsforvaltningsselskaber-
nes struktur.
Aflønningsreglerne for selvadministrerende investeringsfor-
eninger skal implementeres i lov om investeringsforeninger
m.v. Da investeringsforeninger udgør en del af den finan-
sielle sektor, bør implementeringen i videst muligt omfang
tilpasses aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed
med henblik på fortsat at opretholde et ensartet beskyttelses-
niveau for den finansielle sektors kunder, indskydere og in-
vestorer. Det vil betyde, at selvadministrerende investerings-
foreninger underlægges samme krav til aflønning af ledelsen
som andre virksomheder inden for den finansielle sektor. På
den måde sikres det, at kravene til aflønning af ledelsen ikke
varierer afhængigt af, om investeringsforeningen har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller er selvadministrerende, og at der i begge tilfælde er
krav om, at der føres en forsvarlig lønpolitik.
Solvens II-forordningen indeholder overordnede krav til
gruppe 1-forsikringsselskabers lønpolitik, herunder be-
grænsninger for brug af variabel løn til ledelsesmedlemmer.
Da bestemmelserne er umiddelbart gældende i Danmark, er
en stor andel af forsikringsselskaberne på nuværende tids-
punkt underlagt dobbeltregulering på aflønningsområdet.
Det vurderes mest hensigtsmæssigt at ophæve samtlige af-
lønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder for i ste-
det at samle aflønningsreglerne på forsikringsområdet i en
bekendtgørelse. Forsikringsselskaberne vil herefter kun be-
høve at orientere sig i henholdsvis solvens II-forordningen
og bekendtgørelsen for at få overblik over, hvilke afløn-
ningsregler de er underlagt.
2.4.3. Lovforslagets indhold
En lønpolitik, der ansporer til overdreven risikoadfærd, kan
underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i finan-
sielle virksomheder, og uhensigtsmæssigt udformede afløn-
ningsstrukturer kan potentielt have negative indvirkninger
på forsvarlig risikostyring og kontrol med enkeltpersoners
28
risikoadfærd. Med henblik på at fremme finansiel stabilitet
og sikre, at finansielle virksomheder har forsvarlige lønpoli-
tikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare regler for af-
lønningsstrukturer. En lønpolitik bør navnlig være afstemt
med virksomhedernes risikovillighed, værdier og langsigte-
de interesser. Uhensigtsmæssig aflønning i finansielle virk-
somheder kan bringe virksomhedernes risikoeksponering op
på et uacceptabelt niveau, og muligheden for at justere vari-
abel løn er et vigtigt element i virksomhedernes overordnede
risikostyring. Finansielle virksomheder er allerede underlagt
aflønningskrav for at sikre, at aflønningen er bæredygtig set
i lyset af virksomhedens finansielle situation.
Det foreslås, at der indføres en koncernregel på aflønnings-
området for penge- og realkreditinstitutter og visse fonds-
mæglerselskaber. Forslaget indebærer, at penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal sikre, at af-
lønningsreglerne efterleves på koncernniveau. Det er alene
de aflønningsregler, som er indført på baggrund af CRD IV,
der er omfattet af koncernreglen.
Det foreslås endvidere at skærpe kravene til SIFIers tildeling
og udbetaling af variabel løn til bestyrelsen og direktionen.
Skærpelsen indebærer, at variabel løn til bestyrelsen eller di-
rektionen skal udskydes i 5 år frem for 4 år, og at ikke kun
50 pct., men en væsentlig del af den variable løn skal tilde-
les i instrumenter.
Det foreslås endvidere at uddybe aflønningsudvalgets opga-
ver og kompetencer i lov om finansiel virksomhed og i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det foreslås endvidere, at der indføres aflønningsregler for
selvadministrerende investeringsforeninger i lov om investe-
ringsforeninger m.v. Forslaget indebærer, at disse investe-
ringsforeninger skal have en skriftlig lønpolitik, som skal
omfatte alle ansatte i investeringsforeningen, men som sær-
ligt skal behandle forhold vedrørende bestyrelsen, direktio-
nen og andre ansatte, hvis arbejde har væsentlig indflydelse
på investeringsforeningens risikoprofil (såkaldte væsentlige
risikotagere). Lønpolitikken skal godkendes af investerings-
foreningens generalforsamling.
Forslaget indebærer endvidere, at der indføres begrænsnin-
ger for brugen af variabel løn for selvadministrerende inve-
steringsforeninger. Investeringsforeningerne kan derfor
maksimalt tildele variabel løn til bestyrelsen og direktionen
svarende til 50 pct. af honoraret henholdsvis den faste løn
og til væsentlige risikotagere svarende til 100 pct. af den fa-
ste grundløn. Investeringsforeningens generalforsamling kan
forhøje loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere op
til 200 pct. af den faste løn. Forslaget indebærer yderligere
restriktioner for investeringsforeningers brug af variabel løn,
herunder krav om delvis udbetaling i andele eller instrumen-
ter og krav om udskydelse af udbetalingen af variabel løn.
Forslaget indebærer også, at større investeringsforeninger
skal nedsætte et aflønningsudvalg, og forslaget indeholder
krav til udvalgets opgaver.
Der foreslås en enkelt tilpasning af instrumentkravet for in-
vesteringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksom-
hed. Mindst 50 pct. af den variable løn til et medlem af le-
delsen i et investeringsforvaltningsselskab skal udbetales i
aktier eller andre instrumenter. Tilpasningen betyder, at sel-
skaberne kan opfylde dette krav ved at anvende instrumenter
knyttet til kapitalandele i dels investeringsforvaltningssel-
skabet og dels de forvaltede investeringsforeninger.
Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for bl.a. investe-
ringsforeningers oplysningsforpligtelser i forhold til afløn-
ning.
I lov om finansiel virksomhed foreslås anvendelsesområdet
for aflønningsreglerne ændret, således at forsikringsselska-
ber og forsikringsholdingvirksomheder ikke længere er om-
fattet af disse regler. Det foreslås i den forbindelse, at er-
hvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nær-
mere regler om aflønning for forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder i en bekendtgørelse. De afløn-
ningsregler, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-
myndigelse, skal supplere aflønningsreglerne i solvens II-
forordningen og videreføre de gældende aflønningsregler i
lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder samt forsik-
ringsholdingvirkomheder på en sådan måde, at der fortsat
gælder materielt ensartede aflønningsregler inden for den fi-
nansielle sektor, jf. de politiske aftaler på aflønningsområdet
som beskrevet ovenfor under pkt. 2.4.2.
2.5. Offentliggørelsesregler
2.5.1. Gældende ret
Lovgivningen på det finansielle område indeholder i dag
bl.a. en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager vedrørende juridiske – og i visse
tilfælde fysiske – personer til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. I langt stør-
stedelen af tilfældene er en virksomhed, som er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, sker i disse
tilfælde alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter de gældende regler har Finanstilsynet ikke mulighed
for at offentliggøre oplysninger om, at der i en sag overgivet
til politimæssig efterforskning er truffet afgørelse om påta-
29
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifinden-
de dom i sagen. Det fremgår endvidere ikke af de gældende
regler om offentliggørelse, at Finanstilsynet har mulighed
for at fjerne en allerede offentliggjort beslutning om at over-
give en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle
domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
2.5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Finanstilsynets offentliggørelser i sager overgivet til politi-
mæssig efterforskning skal bibringe offentligheden et retvi-
sende billede af gældende ret på området. Lovforslaget har
til formål at sikre, at Finanstilsynets muligheder for offent-
liggørelse i videst mulig omfang underbygger, at offentlig-
heden får et sådant retvisende billede af gældende ret.
Med henblik på at sikre en ensartethed i Finanstilsynets of-
fentliggørelse i disse sager vurderes det hensigtsmæssigt, at
de foreslåede supplerende regler om offentliggørelse udbre-
des til alle hovedlove på det finansielle område.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at offentligheden bibringes et retvi-
sende billede af gældende ret og begrundet i hensynet til
den, som sagen vedrører, foreslås det, at Finanstilsynet i de
sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning
om at overgive en sag vedrørende en juridisk – og i visse til-
fælde en fysisk – person til politimæssig efterforskning, og
der er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller afsagt frifindende dom, skal offentliggøre oplysninger
herom, hvis den berørte person anmoder herom.
Det foreslås endvidere indført i offentliggørelsesreglerne, at
Finanstilsynet, i de tilfælde, hvor den, som sagen vedrører,
ikke anmoder Finanstilsynet om supplerende offentliggørel-
se, og hvis Finanstilsynet modtager dokumentation for, at en
sag er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tiltalefra-
fald eller afsigelse af endelig frifindende dom, skal fjerne al-
le offentliggjorte oplysninger om beslutningen om at overgi-
ve en sag til politimæssig efterforskning og eventuelle of-
fentliggjorte domme i sagen.
2.6. Lempelse af kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
2.6.1. Gældende ret
Danske fondsmæglerselskaber er i dag underlagt fire for-
skellige kapitalkrav. Kapitalkravene indebærer et krav til
startkapital, et krav om at kapitalgrundlaget skal udgøre
mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger
(omkostningskravet) og mindst 8 pct. af selskabets samlede
risikoeksponering (8 pct.-kravet) og et krav om, at kapital-
grundlaget skal være af en størrelse, type og fordeling, som
selskabet anser for passende til at dække arten og omfanget
af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for
(det individuelle solvensbehov). Et fondsmæglerselskab skal
overholde samtlige af de kapitalkrav, som det er underlagt,
hvilket indebærer, at det af de fire kapitalkrav, som udgør
det højeste beløb, er udtryk for den kapital, som selskabet
skal holde.
Ovenstående fire kapitalkrav følger dels af krav i §§ 9 og
125 i lov om finansiel virksomhed, der gennemfører CRR.
Kravet til startkapital er gennemført i § 9 i lov om finansiel
virksomhed og har igennem en længere årrække været fast-
sat til 300.000 euro for de fleste fondsmæglerselskaber. Kra-
vet er dog 1 mio. euro for de få fondsmæglerselskaber, der
har større risici og f.eks. tilladelse til at handle for egen reg-
ning, stille afsætningsgarantier (dvs. garantier for, at en be-
stemt mængde værdipapirer bliver aftaget) eller drive en
multilateral handelsfacilitet (MHF). I EU-reguleringen
(CRD IV) er kravene til startkapital imidlertid lavere og ud-
gør henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro eller 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af selskabets til-
ladte investeringsservice og -aktiviteter.
Omkostningskravet er for hovedparten af fondsmæglersel-
skaberne fastlagt i CRR, der finder direkte anvendelse i
Danmark. For de selskaber, der ikke er omfattet af CRR, er
der i § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsat et tilsva-
rende nationalt krav, hvormed samtlige af de danske fonds-
mæglerselskaber er underlagt et krav om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger.
Kravet i § 125 i lov om finansiel virksomhed om opgørelse
af selskabets individuelle solvensbehov gennemfører et krav
i CRD IV. Kravet herom i national ret finder imidlertid an-
vendelse for samtlige fondsmæglerselskaber, hvilket er en
udvidelse af kravet i CRD IV, hvor kun visse fondsmægler-
selskaber med større risici er omfattet af kravet.
2.6.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
I forbindelse med gennemførelsen af CRD IV og ændringer
som følge af CRR er tidligere overimplementering af direk-
tivkravene til startkapitalen videreført, og dermed er der bi-
beholdt betydelig højere krav til startkapitalen for de danske
fondsmæglerselskaber end det, der følger af CRD IV. End-
videre blev anvendelsesområdet for omkostningskravet og
kravet om opgørelse af selskabets individuelle solvensbehov
udvidet, således at disse krav finder anvendelse for samtlige
fondsmæglerselskaber uanset selskabernes tilladte investe-
ringsservice og -aktiviteter. Baggrunden herfor var et ønske
om at sikre, at fondsmæglerselskaber har tilstrækkelige mid-
ler til at sikre deres kunder mod tab.
Kravene indebærer imidlertid, at de danske fondsmæglersel-
skaber er underlagt strengere krav i relation til deres kapital-
30
grundlag end tilsvarende selskaber i de øvrige EU-lande, der
også kan operere på de danske finansielle markeder. En
sænkning af kapitalkravene vil gøre det lettere at etablere
nye fondsmæglerselskaber i Danmark, ligesom en sænkning
af kapitalkravene vil fjerne en del af den økonomiske byrde,
som danske fondsmæglerselskaber er underlagt. Det vurde-
res at ville øge konkurrencen og produktudbuddet i bran-
chen. Kapitalkravet er alt andet lige også en beskyttelse for
kunderne, men den primære kundebeskyttelse ligger imid-
lertid i reglerne om, hvorledes kunderne skal behandles (in-
vestorbeskyttelsesreglerne). Det vurderes, at der ikke er be-
hov for en højere beskyttelse via kapitalkravene end den be-
skyttelse, der er i investorbeskyttelsesreglerne, og de kapi-
talkrav, der er i CRR, og som sammenlignelige lande følger.
For at få en direktivkonform gennemførelse af kapitalkrave-
ne og dermed sikre samme vilkår for de danske fondsmæg-
lerselskaber som for tilsvarende selskaber i de øvrige EU-
lande, vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ændre de
øvrige eksisterende kapitalkrav for fondsmæglerselskaber,
så de svarer til EU-lovgivningens krav.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglersel-
skaber, så de svarer til EU-lovgivningens krav. Det foreslås
derfor, at kravene til startkapital for fondsmæglerselskaber
nedsættes til henholdsvis 730.000 euro, 125.000 euro samt
50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring afhængig af sel-
skabets tilladte investeringsservice og -aktiviteter. Dermed
vil kravene til startkapitalen for fondsmæglere fremover væ-
re i overensstemmelse med niveauerne angivet i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber underlagt kapitalkravet på 50.000
euro og/eller en ansvarsforsikring skal vælge mellem tre
mulige krav til startkapital og/eller dækning, herunder mel-
lem en startkapital på 50.000 euro, en ansvarsforsikring eller
anden tilsvarende garanti, eller en kombination af startkapi-
tal og ansvarsforsikring i en form, som giver en tilsvarende
dækning som startkapitalen på 50.000 euro og ansvarsfor-
sikringen. Fondsmæglerselskaber, der har et startkapitalkrav
på 50.000 euro og/eller en ansvarsforsikring, skal endvidere
én gang om året indsende en erklæring til Finanstilsynet om,
at virksomheden ikke opbevarer kunders midler eller akti-
ver, og hvis relevant en erklæring om, at virksomhedens an-
svarsforsikring opfylder betingelserne i lov om finansiel
virksomhed. Samtlige fondsmæglerselskaber er dog fortsat
omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed om, at finansielle virksomheder skal være aktieselska-
ber, hvilket indebærer, at selskabslovens kapitalkrav til sel-
skabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagttages.
Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre kravet om det
individuelle solvensbehov, således at kravet om opgørelse af
selskabets individuelle solvensbehov fremadrettet følger
kravene i CRD IV og dermed kun finder anvendelse for de
fondsmæglerselskaber, der har større risici, dvs. de fonds-
mæglerselskaber, som er defineret som fondsmæglerselska-
ber I i lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf fore-
slås det desuden, at Finanstilsynet alene kan pålægge fonds-
mæglerselskaber I samt grupper af fondsmæglerselskaber I
et tillæg til det individuelle solvensbehov samt at foretage
nedskrivninger.
Herudover foreslås at ophæve kravet om, at kapitalgrundla-
get mindst skal udgøre en fjerdedel af foregående års faste
omkostninger. Dermed vil dette krav fremadrettet kun finde
anvendelse for de selskaber, der er direkte omfattet af kravet
herom i CRR.
2.7. Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens tilsyns- og kon-
trolbeføjelser for at imødegå markedsmisbrug m.v.
2.7.1. Gældende ret
Finanstilsynet er i dag udpeget som kompetent myndighed
inden for kapitalmarkedsområdet og skal i medfør af § 83,
stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v. påse overholdelsen
af lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finansiel in-
formation i års- og delårsrapporter i lov om finansiel virk-
somhed og årsregnskabsloven samt en række forordninger
m.v. Det følger af § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Reglerne, som Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen påser
overholdelsen af, omfatter såvel tilsynsbelagte- som ikke til-
synsbelagte virksomheder.
Finanstilsynet kan i medfør af § 87, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. foretage kontrolbesøg på kapitalmarkedsom-
rådet hos virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet. Det
følger heraf, at Finanstilsynet til enhver tid mod behørig le-
gitimation og uden retskendelse kan aflægge kontrolbesøg
på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af
et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral
handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem.
Endvidere kan Finanstilsynet efter § 87, stk. 8, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. få adgang til leverandører og underleve-
randører til de nævnte virksomheder med henblik på indhen-
telse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Finanstilsynet kan derudover i medfør af § 87, stk. 6, i lov
om værdipapirhandel m.v. indhente oplysninger til brug for
en række andre myndigheder. Det gælder bl.a. en række
udenlandske myndigheder, herunder finansielle tilsynsmyn-
digheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA). De finansielle markeder er grænseoverskridende,
hvilket medfører et behov for samarbejde mellem nationale
tilsynsmyndigheder og ESMA. Finanstilsynet har som kom-
31
petent myndighed pligt til at samarbejde med ESMA og
kompetente myndigheder i andre EU/EØS-lande m.v.
Ovenstående gælder også i forbindelse med Finanstilsynets
kontrol med ikke-finansielle modparters overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU
af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktionsregistre (EMIR-forordningen), der bl.a. regule-
rer ikke-finansielle modparters handel med OTC-derivater.
Ved en ikke-finansiel modpart forstås en enhed, der hverken
er omfattet af EMIR-forordningens definition af en central
modpart (CCP) eller en finansiel modpart. Begrebet finan-
sielle modparter dækker over virksomheder, som Finanstil-
synet fører tilsyn med f.eks. i henhold til lov om finansiel
virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. Ikke-finan-
sielle modparter er derimod enhver anden form for virksom-
hed. Ved et OTC-derivat menes et afledt finansielt instru-
ment, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende regule-
ret marked.
Finanstilsynet kan også som led i sit almindelige tilsyn påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgelser af regn-
skabsmæssige forhold hos de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov om in-
vesteringsforeninger m.v., jf. § 83 b, stk. 6, i lov om værdi-
papirhandel m.v. Finanstilsynets hjemmel til at foretage til-
syns- og kontrolbesøg hos udstedere af værdipapirer følger
af § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164, stk.
2, i lov om investeringsforeninger m.v.
Finanstilsynet har efter gældende ret ikke hjemmel til at
foretage kontrolbesøg uden retskendelse hos de ikke tilsyns-
belagte virksomheder, der er omfattet af reglerne i § 83, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v., men som ikke er til-
synsbelagte virksomheder eller ikke-finansielle modparter.
Erhvervsstyrelsen har heller ikke mulighed for at foretage
kontrolbesøg uden retskendelse hos de udstedere af værdi-
papirer, der er omfattet af årsregnskabsloven og dermed
regnskabskontrollen i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhan-
del m.v.
I tilfælde af mistanke om strafbare forhold kan politiet ind-
hente retskendelse efter kapitel 73 i retsplejeloven til at fore-
tage ransagning.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en række
begrænsninger for regnskabskontrollen. Ved regnskabskon-
trollen skal det undersøges, om regnskabsreglerne er over-
holdt i udvalgt finansiel information fra de omfattede udste-
dere af værdipapirers årsrapporter og delårsrapporter. Kon-
trollen omfatter hvert år op til 20 pct. af de udstedere af vær-
dipapirer, der er omfattet af regnskabskontrollen. De pågæl-
dende udstedere af værdipapirer udvælges såvel ud fra en ri-
sikomæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse.
En undersøgelse iværksættes ved en formel kontrol for
åbenbare overtrædelser af regnskabsreglerne i de udvalgte
udstedere af værdipapirers årsrapporter eller delårsrapporter.
Finanstilsynet indhenter i henhold til § 83 b, stk. 3, 1. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v. en redegørelse fra virksomhe-
den, dens ledelse eller dens eksterne revisor, hvis der ved
den formelle kontrol for åbenbare overtrædelser er en be-
grundet formodning om, at den finansielle information inde-
holder fejl og mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen. Hvis der herefter forsat er begrundet formo-
dning om, at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslutningstagen,
kan Finanstilsynet kræve yderligere oplysninger, ligesom
tilsynet kan iværksætte en mere dybtgående kontrol af den
finansielle information, jf. § 83 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., samt §
83 b, stk. 4 og 5, i lov om værdipapirhandel m.v.
2.7.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Markedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirekti-
vet fastsætter en række regler for selskaber, der opererer på
kapitalmarkedet. Derudover opstilles der i markedsmis-
brugsforordningen egentlige forbud, herunder forbud mod
insiderhandel og markedsmanipulation. I modsætning til
store dele af anden lovgivning på det finansielle område in-
deholder lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og ikke mindst de
forordninger, hvor Finanstilsynet er udpeget som kompetent
myndighed, en lang række almindeligt gældende regler, som
ikke vedrører tilsynsbelagte aktiviteter, men som er spille-
regler alle aktører på kapitalmarkederne skal overholde. Ek-
sempler på sådanne regler er kapitel 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. om overtagelsestilbud samt markedsmisbrugs-
forordningens forbud imod insiderhandel og kursmanipulati-
on.
Ud over krav og forbud omhandler den nævnte EU-regule-
ring også beføjelser, som den kompetente myndighed skal
kunne anvende.
De beføjelser, som der med dette lovforslag foreslås tillagt
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når denne træder i Fi-
nanstilsynets sted ved udførelsen af regnskabskontrol, vil så-
ledes give de nævnte myndigheder mulighed for at foretage
indgreb over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder. Beføjel-
serne vil som følge heraf i større omfang end efter eksem-
pelvis lov om finansiel virksomhed kunne finde anvendelse
over for ikke-tilsynsbelagte virksomheder, idet de ikke-til-
synsbelagte virksomheder eksempelvis skal udarbejde in-
siderlister og offentliggøre intern viden for bl.a. at undgå in-
siderhandel.
Det følger af artikel 23, stk. 2, litra d, i markedsmisbrugsfor-
ordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gennemsigtighedsdi-
32
rektivet, at den nationale kompetente myndighed skal have
adgang til at foretage kontrolbesøg på forretningsstedet hos
alle virksomheder, der er omfattet af markedsmisbrugsfor-
ordningen og gennemsigtighedsdirektivet, herunder alle ud-
stedere af værdipapirer. Adgangen til kontrolbesøg må såle-
des i medfør af den ovennævnte EU-regulering ikke være
begrænset til de udstedere af værdipapirer, der er finansielle
virksomheder eller investeringsforeninger.
Som kompetent myndighed skal Finanstilsynet føre tilsyn
og påse, at reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., regle-
rne om finansiel information i års- og delårsrapporter og en
række forordninger m.v. efterleves. Finder Finanstilsynet, at
der er sket alvorlige overtrædelser af regler, der er undergi-
vet offentlig påtale, skal Finanstilsynet anmelde sagen til
politiet. Det samme gør sig gældende for Erhvervsstyrelsen,
når denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af
regnskabskontrol.
Dertil kommer, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, som de kompetente myndigheder efter mar-
kedsmisbrugsforordningen og gennemsigtighedsdirektivet
skal kunne udøve de tilsyns- og kontrolbeføjelser, der følger
af reglerne i det tilfælde, at en udenlandsk myndighed eller
ESMA skulle anmode om assistance.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen tillægges med dette lov-
forslag beføjelser, der skal sikre overholdelsen af bestem-
melser i den nævnte EU-regulering.
De foreslåede beføjelser mv. vurderes i øvrigt nødvendige
for, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan føre et effek-
tivt tilsyn med, at de virksomheder, som har pligter efter
reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., reglerne om finan-
siel information i års- og delårsrapporter og den nævnte EU-
regulering, opfylder deres forpligtelser. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen er som offentlige myndigheder underlagt
et proportionalitetsprincip, hvorfor den mindst indgribende
beføjelse altid skal anvendes. Finanstilsynet og Erhvervssty-
relsen skal eksempelvis altid anvende beføjelsen til at ind-
hente oplysninger, førend myndighederne anvender deres
beføjelse til at foretage tilsyns- og kontrolbesøg.
Erhvervs- og Vækstministeriet har overvejet, om det ønske-
de formål kan nås gennem mindre indgribende beføjelser
som eksempelvis skrivebordsundersøgelser, dvs. en under-
søgelse på baggrund af en skriftlig indkaldelse af materiale
uden kontrolbesøg. Erfaringerne fra det finansielle område
viser imidlertid, at skrivebordsundersøgelser i sig selv sjæl-
dent giver Finanstilsynet en tilstrækkelig god indsigt i de til-
synsbelagte virksomheders aktiviteter. Dette gælder særligt,
hvor Finanstilsynet skal påse overholdelsen af regler på et så
komplekst område som kapitalmarkedsområdet. Erhvervs-
og Vækstministeriet vurderer, at kontrollen med virksomhe-
dernes overholdelse af reglerne mest effektivt føres gennem
en kombination af skrivebordsundersøgelser og kontrolbe-
søg. Dertil kommer, at kontrolbesøg muliggør en direkte
dialog med virksomhederne, hvilket sikrer, at der bedre tag-
es højde for den enkelte virksomheds specifikke forhold.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil ved udførelsen af de
tillagte beføjelser altid skulle sikre på den ene side en til-
strækkelig beskyttelse af borgernes retssikkerhed og på den
anden side Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens mulighed
for at efterforske og håndhæve reglerne.
Det følger endvidere af gennemsigtighedsdirektivet og ES-
MA’s retningslinjer om regnskabskontrol, at der ikke må
gælde begrænsninger i den nationale kompetente myndig-
heds kontrolbeføjelser i forhold til undersøgelse af, om de
finansielle oplysninger i de harmoniserede dokumenter
overholder det relevante regelsæt for rapportering af finan-
sielle oplysninger. Af ESMA’s retningslinjer om regnskabs-
kontrol fremgår det endvidere, at de kompetente myndighe-
der ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nød-
vendige informationer, uanset om der er indikation på fravi-
gelser fra reglerne.
På denne baggrund og henset til, at ESMA’s retningslinjer
om regnskabskontrol er med til at sikre en ensartet kontrol i
EU med det formål at sikre en ensartet anvendelse af de in-
ternationale regnskabsstandarder i EU og dermed sikre tilli-
den til de finansielle markeder, vurderes det hensigtsmæs-
sigt at ophæve de eksisterende begrænsninger for regnskabs-
kontrollen.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
denne træder i Finanstilsynets sted ved udførelsen af regn-
skabskontrol, får adgang til at anvende de beføjelser som
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virk-
somheder overholder deres forpligtelser efter lov om værdi-
papirhandel m.v., reglerne om finansiel information i års- og
delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed og årsregn-
skabsloven samt visse EU-regler.
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil herefter mod behørig
legitimation og uden retskendelse i forbindelse med tilsynet
med overholdelsen af reglerne i § 83, stk. 1-3, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet hos de virksomheder, som er omfattet af de
nævnte regler, og disses leverandører og underleverandører.
Det betyder endvidere, at Finanstilsynet vil kunne indhente
oplysninger hos disse virksomheder til brug for en række
udenlandske myndigheder eller ESMA.
33
I overensstemmelse med ESMA’s retningslinjer om regn-
skabskontrol foreslås det endvidere, at § 83 b i værdipapir-
handelsloven ophæves. Dette indebærer, at der ikke længere
vil være en begrænsning på antallet af udstedere af værdipa-
pirer, der udtages til regnskabskontrol. Det indebærer endvi-
dere, at Erhvervsstyrelsen vil kunne opstarte en regnskabs-
kontrolsag, uanset om der er en begrundet formodning om,
at der er fejl i den finansielle information.
Ændringen forventes ikke at få betydning for den nuværen-
de praksis for, hvor mange udstedere af værdipapirer der
kontrolleres. Det forventes dermed ikke, at stikprøverne vil
omfatte mere end 20 pct. af udstederne.
2.8. Ændring af fordelingen ift. afgiften til Finanstilsynet fra
filialer af udenlandske kreditinstitutter
2.8.1. Gældende ret
Udgifterne til Finanstilsynet dækkes af de finansielle virk-
somheder m.fl., som Finanstilsynet fører tilsyn med.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer af udenlandske fi-
nansielle virksomheder blev fastsat i 2009 og følger af § 363
a i lov om finansiel virksomhed. Filialerne skal efter gæl-
dende ret betale en afgift på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Hvis der er etableret et tilsynskollegium for den pågældende
filial, betales dog 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvaren-
de art og størrelse med dansk tilladelse skal betale. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Et tilsynskollegium er et grænseoverskridende samarbejds-
forum mellem tilsynsmyndigheder i den finansielle virksom-
heds hjemland og tilsynsmyndighederne fra samtlige lande,
hvor virksomheden har dattervirksomheder eller væsentlige
filialer. I tilsynskollegiet er der gensidig orientering om til-
synet med virksomheden og dens forskellige enheder. Til-
synskollegiet drøfter planlægning og koordinering af inspek-
tioner, herunder fælles inspektioner. Endvidere drøfter til-
synskollegiet planlægning og koordinering af øvrige tilsyns-
aktiviteter, herunder godkendelse og overvågning af interne
ratingbaserede modeller (IRB-modeller) og virksomhedens
øvrige interne modeller. Kreditinstitutterne kan anvende en-
ten standardmetoden eller IRB-metoden, når de tildeler sine
udlån m.v. risikovægte. Ved standardmetoden anvendes ens
risikovægte på tværs af lande og institutter, og institutterne
har dermed ikke mulighed for at tilpasse risikovægtene til
egne erfaringer om eksempelvis tabssandsynligheden i en
given branche. Ved IRB-metoden estimerer institutterne
selv de risikovægtede aktiver på baggrund af instituttets eg-
ne erfaringer om sandsynligheden for tab, tab ved mislighol-
delse m.v. Dermed sikres et bedre overblik over virksomhe-
dens risici og en optimering af tilsynsindsatsen.
2.8.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Tilsynsopgaven med filialer i Danmark af udenlandske kre-
ditinstitutter og deltagelse i tilsynskollegier er siden 2009
vokset betragteligt som følge af kravene til tilsyn m.v. i EU-
reguleringen som opfølgning på den finansielle krise.
Finanstilsynet deltager i fire tilsynskollegier vedrørende
pengeinstitutkoncerner, som ledes af andre tilsynsmyndighe-
der. Foruden 2-4 årlige møder på 1-2 dage i hvert kollegium
indebærer deltagelsen omfattende opgaver mellem møderne.
Ud over opgaverne relateret til tilsynskollegiesamarbejdet
har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for tilsynet med
filialernes forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet med god
skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Det nuværende afgiftsniveau for filialer i Danmark af uden-
landske kreditinstitutter afspejler ikke Finanstilsynets reelle
udgifter i forbindelse med tilsynet med filialerne. Finanstil-
synets udgifter hertil dækkes derfor i betydeligt omfang af
afgifterne fra andre finansielle virksomheder m.fl. Denne
forvridning af afgiftsbetalingen er ikke velbegrundet, hvor-
for afgiften for filialer i Danmark af udenlandske kreditinsti-
tutter bør sættes op, så den i højere grad afspejler Finanstil-
synets tilsynsforpligtelse og omkostningerne forbundet her-
med.
En forhøjelse af afgifterne for filialer af udenlandske kredit-
institutter modsvares af tilsvarende reducerede afgifter for
øvrige finansielle virksomheder, der betaler afgift til Finans-
tilsynet. Derved vil de danske finansielle virksomheder i
mindre omfang betale for tilsynet med filialerne.
2.8.3. Lovforslagets indhold
For at sikre en mere retvisende fordeling af de øgede udgif-
ter til Finanstilsynets tilsynsaktiviteter i forbindelse med fi-
lialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter foreslås det
at forøge afgiftssatsen for disse filialer fra 20 pct. til 50 pct.
Denne forhøjelse af afgiften for filialerne vil skabe en forde-
lingsnøgle, der i højere grad afspejler Finanstilsynets egent-
lige ressourceforbrug på filialerne. Derved mindskes den ek-
sisterende skævvridning i betalingsstrukturen, så danske in-
stitutter i mindre omfang fremover vil skulle betale for tilsy-
net med filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter.
Det foreslås dog, at afgiftssatsen fastsættes til 80 pct. for fi-
lialer, der er så store, at de i henhold til lov om finansiel
virksomhed ville være SIFIer i Danmark, hvis de var et
dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut. Denne forøgede
afgift for disse filialer skyldes, at Finanstilsynet skal føre et
intensiveret tilsyn med SIFIer, hvorved Finanstilsynet bru-
ger væsentligt flere ressourcer på denne tilsynsforpligtelse.
Der er ikke på nuværende tidspunkt sådanne filialer i Dan-
mark.
34
2.9. Konsekvenser som følge af ændringer til revisorloven
2.9.1. Gældende ret
I henhold til § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, §
93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., § 14 i lov
om værdipapirhandel m.v. og § 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser skal virksomheder omfattet heraf
indsende kopi til Finanstilsynet af den eksterne revisors re-
visionsprotokollat vedrørende revisionen af årsregnskabet.
Det følger af den nævnte lovgivning, at den eksterne revisor
i revisionsprotokollatet skal afgive en række erklæringer og
oplysninger.
Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (re-
visorloven) er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om æn-
dring af revisorloven og forskellige andre love, som er trådt
i kraft den 17. juni 2016.
Med lovændringen er kravet i revisorloven om at føre en re-
visionsprotokol ophævet for andre virksomheder end de
virksomheder, som er af interesse for offentligheden. Kre-
ditinstitutter, forsikringsselskaber og børsnoterede virksom-
heder defineres som virksomheder af interesse for offentlig-
heden. Disse virksomheder skal fortsat udarbejde en revisi-
onsprotokol. Øvrige virksomheder, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, er således fremover ikke underlagt et krav om at
føre revisionsprotokol.
I henhold til de internationale revisionsstandarder er revisor
dog fortsat forpligtet til at kommunikere en række oplysnin-
ger til den reviderede virksomheds ledelse. Det gælder i
henhold til den internationale revisionsstandard ISA 260
(kommunikation med den øverste ledelse) og ISA 265
(kommunikation om mangler i intern kontrol til den øverste
ledelse og den daglige ledelse). Derudover pålægges revisor
også en række kommunikationsforpligtelser i medfør af øv-
rige internationale revisionsstandarder (ISA’er).
Efter ændringen af revisorloven må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, selv beslut-
te, om der skal føres en revisionsprotokol for virksomheden,
eller om den eksterne revisors kommunikation af oplysnin-
ger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gives på
anden vis.
Det følger endvidere af den ændrede revisorlov, at Er-
hvervsstyrelsen er ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer
af det øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder
de pligter, der følger af bl.a. revisorloven.
2.9.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
For en lang række virksomheder omfattet af Finanstilsynets
tilsyn har Finanstilsynet fået tilsendt kopi af revisionsproto-
kollatet vedrørende revisionen af årsregnskabet. Revisions-
protokollen indgår i Finanstilsynets løbende tilsyn med virk-
somhederne og udgør en væsentlig kilde til information om
virksomhederne. Det gælder særligt for de virksomheder,
hvor inspektionscyklussen er mindre hyppig.
Som følge af ændringen af revisorloven er det fremover ale-
ne virksomheder af offentlig interesse, der skal udarbejde en
revisionsprotokol.
Finanstilsynet har dog stadig som led i sit tilsyn med virk-
somhederne brug for at modtage de oplysninger, som den
eksterne revisor afgiver til virksomhedens bestyrelse i for-
bindelse med revisionen af virksomhedens årsrapport. Op-
lysninger fra en uafhængig ekstern kilde som den eksterne
revisor udgør et væsentligt informationsbidrag om virksom-
hederne, som Finanstilsynet kan anvende til brug for dets til-
syn.
I forhold til tilsynet med det øverste ledelsesorgan eller revi-
sionsudvalg vurderes det mest hensigtsmæssigt, at ansvaret
for tilsynet med deles mellem Erhvervsstyrelsen og Finans-
tilsynet således, at Finanstilsynet har ansvaret for tilsynet
med de finansielle virksomheder. Finanstilsynet har haft til-
synet med revisionsudvalg i de finansielle virksomheder si-
den indførelsen af reglerne herom i 2008. Finanstilsynets lø-
bende tilsyn med de finansielle virksomheder omfatter i dag
også tilsynet med, om revisionsudvalget fungerer tilfreds-
stillende, da dette kan have betydning for virksomhedens fi-
nansielle stabilitet på sigt.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at virksomheder af interesse for offentligheden,
som Finanstilsynet fører tilsyn med, fortsat skal indsende
kopi af ekstern revisors revisionsprotokol vedrørende revisi-
onen af årsregnskabet til Finanstilsynet. Virksomheder af in-
teresse for offentligheden er virksomheder, som har kapita-
landele, gældsinstrumenter eller andre værdipairer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-
land, og finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a,
b og e, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 1 a, nr. 3, i revi-
sorloven. Det vil sige børsnoterede virksomheder samt alle
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
For øvrige virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, der
ikke længere er forpligtede til at føre en revisionsprotokol,
foreslås det, at revisionsprotokollatet skal indsendes, hvis
der i virksomheden føres en revisionsprotokol. I de tilfælde,
hvor der ikke føres en revisionsprotokol indsendes den an-
den tilsvarende dokumentation, som revisor laver til virk-
somhedens øverste ledelse. Lovforslaget indebærer, at den
hidtidige tilsynspraksis, hvorved Finanstilsynet kan lade re-
visorernes oplysninger indgå som en væsentlig uafhængig
ekstern kilde til information om virksomhederne, oprethol-
des. Finanstilsynets nuværende inspektionsfrekvens er tilret-
35
telagt efter de krav, der stilles til udførslen af revisionen og
til revisors uafhængighed samt de oplysninger, Finanstilsy-
net i øvrigt har om virksomhederne.
Det foreslås endvidere, at tilsynet med medlemmerne af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg deles mellem Er-
hvervsstyrelsen og Finanstilsynet på en sådan måde, at Fi-
nanstilsynet varetager dette tilsyn i forhold til virksomheder,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
2.10. Koncernsolvens for forsikringsselskaber
2.10.1. Gældende ret
Det følger af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen eller direktionen for den øverste modervirk-
somhed i en koncern skal sikre, at koncernen er i besiddelse
af et kapitalgrundlag, der dækker det af den øverste moder-
virksomhed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i
Danmark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksom-
hed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst en af dattervirksomhederne er et
gruppe 1-forsikringsselskab.
2.10.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
De gældende krav til koncernsolvens for forsikringsselska-
ber blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at medvirke til
implementeringen af reglerne om koncernsolvens i Solvens
II-direktivet. Foruden i lov om finansiel virksomhed er reg-
lerne om koncernsolvens bl.a. implementeret i bekendtgørel-
se nr. 1027 af 2. september 2015 om opgørelse af kapital-
grundlag og solvenskapitalkrav for koncerner, ligesom for-
holdet er reguleret i Solvens II-forordningen.
Den foretagne implementering af reglerne om koncernsol-
vens fra Solvens II-direktivet har vist sig at kunne give an-
ledning til fortolkningstvivl i praksis, særligt i forhold til
spørgsmålet om, hvilke finansielle holdingvirksomheder der
omfattes.
Implementeringen af reglerne om koncernsolvens for forsik-
ringsselskaber er endvidere foretaget i lyset af den koncer-
ndefinition, der er i lov om finansiel virksomhed, som ikke i
alle tilfælde er sammenfaldende med koncerndefinitionen i
Solvens II. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Af-
grænsningen i lov om finansiel virksomhed af hvilke kon-
cernstrukturer, der er underlagt reglerne om koncernsolvens,
anvendes således også til i andre sammenhænge at afgrænse
anvendelsesområdet for regler, som skal påses på koncernni-
veau efter Solvens II-direktivet. Dette bliver yderligere
uhensigtsmæssigt, da Solvens II-reguleringen ikke alene be-
står af et direktiv, som implementeres i dansk lovgivning,
men også af gennemførelsesretsakter, der udstedes af Kom-
missionen i forordningsform, og der heri bl.a. pålægges
pligter for koncerner, som dette begreb forstås i Solvens II.
Der foreslås derfor en justering af den foretagne implemen-
tering.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Med forslaget skal bestyrelsen for en forsikringsholding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, sikre, at koncer-
nen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solven-
skapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde.
Med forslaget finder kravet tilsvarende anvendelse for et
gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede virksom-
heder, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af Sol-
vens II-reguleringens anvendelsesområde, uden at disse be-
høver være knyttet til hinanden som moder- og dattervirk-
somhed. Denne del af forslaget indebærer en udvidelse af
anvendelsesområdet i forhold til i dag.
Forslaget er udtryk for en direktivnær implementering af
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet.
2.11. Præcisering af hjemmel i lov om VækstFonden
2.11.1. Gældende ret
Det følger af § 1 i lov om VækstFonden, at VæksFondens
formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirk-
somheder samt små og mellemstore virksomheder for deri-
gennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det følger af § 2 i loven, at VækstFondens formål bl.a. tilgo-
deses gennem medfinansiering af udviklingsselskaber. Det
fremgår ikke af loven, at investeringer i udviklingsselskaber
er betinget af, at de pågældende udviklingsselskaber har
hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke specifikt,
at der kan investeres i udenlandske udviklingsselskaber.
Ud fra en fortolkning af formålsparagraffen ligger investe-
ringer i udenlandske udviklingsselskaber inden for formåls-
paragraffen i det omfang, investeringer i udenlandske udvik-
lingsselskaber er med til fremme vækst og fornyelse i iværk-
sættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Det understreges af, at der ikke er krav om hjemsted, og at
investeringerne i udenlandske udviklingsselskaber kan kom-
me danske selskaber til gavn i form af afledet investeringer,
som forventes at blive højere end VækstFondens investerin-
ger i de udenlandske udviklingsselskaber.
36
2.11.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
Siden det ikke specifikt fremgår af loven, at VækstFonden
kan investere i udenlandske udviklingsselskaber, og for at
undgå nogen form for tvivl om muligheden for at foretage
sådanne investeringer, så længe det kommer danske selska-
ber til gavn, er det Erhvervs- og Vækstministeriets vurde-
ring, at det vil være hensigtsmæssigt, at denne mulighed
fremgår af selve lovteksten. Det vurderes dermed hensigts-
mæssigt, at det fremgår af lovteksten, at VækstFonden har
hjemmel til at investere i udenlandske udviklingsselskaber,
der bl.a. investerer i virksomheder med hjemsted i Danmark
Kapitalmarkederne, herunder markedet for investeringer af
risikovillig kapital, er i høj grad internationale. Udviklings-
selskaber, herunder f.eks. venture- og kapitalfonde, der har
hjemsted i Danmark, har både danske og udenlandske inve-
storer, og det er derfor oplagt, at danske udviklingsselskaber
investerer i både danske og udenlandske virksomheder. Til-
svarende kan udenlandske udviklingsselskaber investere i
danske virksomheder. Det kræver ofte, at de udenlandske
udviklingsselskaber har danske investorer, som kan øge ka-
pitalfondenes fokus på dansk erhvervsliv og bidrage med vi-
den og kompetencer om danske virksomheder.
Det kan være vanskeligt at tiltrække udenlandske udvik-
lingsselskabers investeringer til Danmark. VækstFonden
spiller i bl.a. Dansk Vækstkapital I og II en aktiv rolle i for-
hold til at investere i udenlandske udviklingsselskaber, der
bl.a. investerer i danske virksomheder.
Når VækstFonden investerer i udenlandske udviklingssel-
skaber mv., lægges der vægt på, at de har konkret fokus på
investeringer i danske virksomheder. Det er med til at sikre,
at VækstFondens investeringer kommer danske virksomhe-
der til gavn.
VækstFonden har positive erfaringer med at tiltrække inve-
steringer fra udenlandske udviklingsselskaber til danske
virksomheder både i form af VækstFondens direkte investe-
ringer og indirekte investeringer via Dansk Vækstkapital,
der er en såkaldt fund-of-funds. Fund-of-funds dækker over,
at en fond investerer i fonde (f.eks. venture, small og mid-
cap), som derefter investerer i virksomheder.
Resultatet af VækstFondens direkte investeringer i to uden-
landske udviklingsselskaber i perioden 2002-2014 er, at dis-
se udviklingsselskaber samlet set har investeret mere i dan-
ske virksomheder, end VækstFonden har investeret i de
udenlandske udviklingsselskaber. VækstFonden har således
investeret ca. 150 mio. kr. i to udenlandske udviklingssel-
skaber, som samlet set har investeret ca. 180 mio. kr. i dan-
ske virksomheder.
De udviklingsselskaber, Dansk Vækstkapital i perioden
2010-2015 har investeret 1,3 mia. kr. i, har indtil videre in-
vesteret 4,2 mia. kr. i danske virksomheder.
Generelt er udenlandske udviklingsselskaber, der investerer
i bl.a. Danmark, med til at skabe mere opmærksomhed om
danske virksomheder, og kan dermed styrke virksomheder-
nes adgang til finansiering. Samtidig kan en øget interesse
fra udenlandske fonde være med til at styrke udviklingen af
markedet for risikovillig kapital i Danmark.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget præciseres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der forventes at
investere i virksomheder i Danmark. VækstFonden skal i
deres investeringer i udenlandske udviklingsselskaber lægge
vægt på, at de har konkret fokus på investeringer i danske
virksomheder.
Investering fra VækstFonden i udenlandske udviklingssel-
skaber kan være med til at tiltrække udenlandsk kapital og
relevante internationale kompetencer til Danmark, så det
kan bidrage til udvikling af danske virksomheder.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstilsynet
i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterlevelsen af de
nye krav til disse nøglepersoner. På tidspunktet for lovfor-
slagets fremsættelse er 6 institutter udpeget som SIFI, og det
anslås, at antallet af udpegede nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. Kravene vil alene gælde for nye nøgle-
personer, dvs. personer, der tiltræder en stilling eller funkti-
on, der fører til, at de pågældende bliver nøglepersoner i in-
stituttet, efter lovens ikrafttræden. Opgaverne forbundet med
forslaget om krav til nøglepersoner i SIFIer vurderes ikke at
medføre behov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn med
penge- og realkreditinstitutters samt visse fondsmæglersel-
skabers efterlevelse af aflønningsreglerne på koncernniveau.
Opgaverne forbundet hermed vurderes ikke at medføre be-
hov for øgede ressourcer til Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn med
investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse af be-
grænsningerne for tildeling af variabel løn til medlemmer af
ledelsen. På tidspunktet for forslagets fremsættelse forventes
der alene at være en enkelt investeringsforening, som bliver
omfattet af forslaget om indsættelse af aflønningsregler i lov
om investeringsforeninger m.v. Opgaverne forbundet her-
37
med vurderes ikke at medføre behov for øgede ressourcer til
Finanstilsynet.
Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber kan føre til, at der vil komme flere ansøgninger
om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab. Det eventuelle
øgede ressourceforbrug til behandlingen heraf samt efterføl-
gende tilsyn afholdes inden for egen ramme.
Derudover vil der være visse administrative konsekvenser
for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen af, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder over-
holder deres forpligtelser efter lov om værdipapirhandel
m.v., reglerne om finansiel information i års- og delårsrap-
porter i lov om finansiel virksomhed og årsregnskabsloven
samt visse EU-regler. Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen
vil mod behørig legitimation og uden retskendelse vil kunne
aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet hos de virksom-
heder, som er omfattet af de nævnte regler, og disses leve-
randører og underleverandører. Det eventuelle øgede res-
sourceforbrug afholdes inden for egen ramme.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Forslaget i øvrigt forventes ikke at have væsentlige økono-
miske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder for
at udpege SIFIer vil indebære administrative konsekvenser i
en periode for de institutter, der udpeges i medfør heraf.
Disse institutter vil som følge heraf blive omfattet af de
krav, der gælder for SIFIer, før det tidspunkt, hvor de ellers i
medfør af de gældende regler ville blive udpeget som SIFI
og omfattet af SIFI-krav. De særlige krav til SIFIer indehol-
der bl.a. krav til god selskabsledelse.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstministeren
til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkra-
vet for konkrete institutter vil indebære økonomiske konse-
kvenser i en periode for de institutter, over for hvem bemyn-
digelsen udnyttes. Disse institutter vil som følge heraf skulle
opfylde et SIFI-bufferkrav fra udpegningstidspunktet og ik-
ke først som i medfør af de gældende regler ved udgangen
af året efter udpegningstidspunktet.
Forslaget om, at ansatte, der identificeres som nøglepersoner
i SIFIer, omfattes af reglerne om egnethed og hæderlighed,
vurderes at have administrative konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder. Forslaget indebærer, at et SIFI ved lo-
vens ikrafttræden og herefter løbende, herunder i forbindelse
med organisationsændringer og fratrædelser, skal identifice-
re instituttets nøglepersoner. SIFIer skal endvidere underret-
te Finanstilsynet om de til enhver tid værende nøgleperso-
ner, ligesom der skal indsendes anmodning til Finanstilsynet
om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner
ved de pågældendes ansættelse. De administrative konse-
kvenser vil i den forbindelse være udfyldelse af oplysnings-
skema og indsendelse af skemaet til Finanstilsynet bilagt
nøglepersonens CV, straffeattest og eventuelle supplerende
oplysninger. Pligten til at indsende udfyldt oplysningsskema
til Finanstilsynet med henblik på anmodning om Finanstil-
synets egnetheds- og hæderlighedsvurdering påhviler de
identificerede nøglepersoner, jf. den foreslåede § 313 a, jf. §
64, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I praksis vurderes
det dog, at det vil være SIFIet, der vil forestå udfyldelse og
indsendelse af oplysningsskemaet til Finanstilsynet.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er 6 virksom-
heder udpeget som SIFIer i medfør af § 308 i lov om finan-
siel virksomhed. Det anslås, at det enkelte institut skal an-
vende ca. 20 timer til identificering af instituttets nøgleper-
soner og underretning til Finanstilsynet ved lovens ikrafttræ-
den og herefter ca. 5 timer årligt til løbende identificering af
nøglepersoner og underretning til Finanstilsynet om ændrin-
ger i kredsen af nøglepersoner.
Det forventes, at antallet af nøglepersoner vil udgøre 3-10
ansatte pr. institut. De af instituttets ansatte, der identificeres
som nøglepersoner ved lovens ikrafttræden, vil ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes. De administrative kon-
sekvenser af forslaget om egnetheds- og hæderlighedsvurde-
ring af nøglepersoner vil således afhænge af, hvor ofte der
sker ændringer i kredsen af de identificerede nøglepersoner.
Det anslås, at forslaget vil medføre ca. 6 anmodninger om
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger årligt, og at institut-
terne vil skulle anvende ca. 7 timer pr. anmodning.
Derudover indeholder forslaget krav om direktionens god-
kendelse af bevilling af eksponering mod og modtagelse af
sikkerhedsstillelse fra samme kreds af nøglepersoner. For-
slaget vurderes at have administrative konsekvenser i form
af instituttets forelæggelse af bevillinger vedrørende nøgle-
personer for direktionen. De administrative konsekvenser
for det enkelte institut vil afhænge dels af antallet af identifi-
cerede nøglepersoner, dels af frekvensen for disse nøgleper-
soners anmodning om bevilling af eksponering eller sikker-
hedsstillelse. Forslaget berører ikke eksponeringer, der er
bevilliget før lovens ikrafttræden. Det anslås, at der samlet
identificeres ca. 45 nøglepersoner, og at de pågældende an-
moder om bevilling af eksponering hvert 3. år. Det årlige
antal bevillinger, som skal forelægges for direktionen, vur-
deres på den baggrund at udgøre ca. 15 svarende til 2-3 be-
villinger pr. institut. Det forventes, at institutterne vil skulle
anvende ca. 3 timer i forbindelse med forelæggelsen for di-
rektionen pr. bevilling.
38
Forslaget om at indføre aflønningsregler for visse investe-
ringsforeninger vurderes at have administrative konsekven-
ser, idet investeringsforeningerne skal udarbejde en lønpoli-
tik samt indrette deres aflønning af de berørte medarbejdere
i overensstemmelse med lovforslaget. Lønpolitikken skal
udarbejdes af bestyrelsen og forelægges generalforsamlin-
gen til endelig godkendelse. På tidspunktet for forslagets
fremsættelse er der kun en investeringsforening, der vil være
omfattet af de nye regler. De administrative konsekvenser
forventes at udgøre maksimalt 50 timer pr. forening i forbin-
delse med udarbejdelse af lønpolitikken og indretning af af-
lønningen af berørte medarbejdere.
Derudover får de omfattede investeringsforeninger øgede
oplysningsforpligtelser vedrørende aflønning. Oplysninger-
ne skal både sendes til Finanstilsynet og offentliggøres på
foreningens hjemmeside eller årsrapport. Det forventes, at
de administrative omkostninger forbundet hermed vil udgø-
re ca. 30 timer pr. forening.
Forslaget om at indføre krav om aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder vurderes at have administrative kon-
sekvenser for penge- og realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I, såfremt de indgår i koncern med et eller
flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, idet virksomhederne skal
påse overholdelsen af aflønningsreglerne i disse selskaber.
Karakteren af denne forpligtelse afhænger i høj grad af, om
de koncernforbundne selskaber allerede efterlever afløn-
ningsregler qua andre medlemsstaters nationale aflønnings-
lovgivning eller qua anden dansk sektorspecifik lovgivning
om aflønning samt af antallet af koncernforbundne virksom-
heder. Der forventes at være administrative konsekvenser
forbundet med udarbejdelse og tilpasning af lønpolitikker
samt indretning af aflønningen af berørte medarbejdere.
Forslaget om lempelse af kapitalkravene for fondsmægler-
selskaber indebærer positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da danske fondsmæglerselskaber vil blive om-
fattet af lavere kapitalkrav. En del af fondsmæglerselskaber-
ne vil formentlig ikke udnytte muligheden for at reducere
kapitalen, da selskaberne selv ønsker et højt kapitalbered-
skab. For nye selskaber, der gerne vil have tilladelse som
fondsmæglerselskab, vil det være lettere at opnå tilladelse
hertil, idet kravene til startkapital lempes betragteligt.
Fondsmæglerselskaber med en meget begrænset tilladelse
vil desuden kunne undgå et krav til kapitalgrundlagets stør-
relse og nøjes med en ansvarsforsikring. Dermed vil disse
fondsmæglerselskabers administrative byrder også kunne re-
duceres.
Forslaget om at udvide Finanstilsynets og Erhvervsstyrel-
sens muligheder for at foretage tilsyns- og kontrolbesøg in-
debærer, at de ikke-tilsynsbelagte virksomheder vil skulle
afsætte ressourcer til at bistå Finanstilsynet eller Erhvervs-
styrelsen i forbindelse med kontrolbesøg. Tilrettelæggelsen
af tilsynet vil ske ud fra en risikobaseret tilgang. Heri ligger,
at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fokus på de større
eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for overtræ-
delser eller konsekvenserne heraf er størst. Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet og Er-
hvervsstyrelsen kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Finanstil-
synet og Erhvervsstyrelsen vil kun foretage kontrolbesøg,
hvis Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen ikke kan foretage
en tilstrækkelig undersøgelse ved brug af mindre indgriben-
de foranstaltninger, herunder eksempelvis ved indhentelse af
oplysninger. Derfor kan det ikke anslås, hvor mange kon-
trolbesøg der vil blive udført.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet har
økonomiske konsekvenser for de filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter de gældende
regler skal disse filialer af udenlandske kreditinstitutter beta-
le en afgift på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler, hvis der er etab-
leret et tilsynskollegium, som Finanstilsynet deltager i. Efter
det foreslåede skal filialer af udenlandske kreditinstitutter i
disse tilfælde, hvor der er etableret et tilsynskollegium, beta-
le en afgift på 50 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde,
hvor filialen er så stor, at den i henhold til § 308 i lov om
finansiel virksomhed ville være et SIFI i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhøjes
den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af tilsva-
rende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget, hvorefter reglerne om koncernsolvens fremadret-
tet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men også for
grupper af forsikringsselskaber, der ikke nødvendigvis er
knyttet til hinanden i et koncernforhold, som dette begreb el-
lers forstås i lov om finansiel virksomhed, indebærer som
anført oven for en udvidelse af det gældende anvendelses-
område. Dermed kan yderligere enheder blive omfattet af
reglerne om koncernsolvens. Det anslås imidlertid, at det i
praksis kun vil være et meget begrænset antal yderligere en-
heder, der som følge af justeringen vil skulle opgøre koncer-
nsolvens og i øvrigt bl.a. udarbejde rapporter om solvens og
finansiel situation, og omkostningerne forbundet hermed an-
slås ligeledes at være begrænsede.
Den foreslåede præcisering af § 30 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. indebærer en præcisering
af, at den indre værdi pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til
investorerne, er den indre værdi pr. andel, som allerede er
beregnet i medfør af § 29 i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. Forslaget vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Efter § 30 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. skal forvaltere af alternative investerings-
fonde sikre, at de forvaltede alternative investeringsfonde
regelmæssigt og mindst én gang årligt oplyser fondens inve-
39
storer om den indre værdi pr. andel i overensstemmelse med
gældende ret og fondens fondsbestemmelser eller vedtægter.
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 66,6 timer til at
stille de nødvendige oplysninger til rådighed, og at en for-
valter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle an-
vende 100 timer til at stille de nødvendige oplysninger til rå-
dighed for at leve op til forpligtelsen. Med lovforslaget præ-
ciseres det, at den indre værdi pr. andel, der skal oplyses til
investorerne, er den allerede beregnede værdi, og at der så-
ledes ikke skal foretages nye beregninger. Forvalterens for-
pligtelse er således at stille den allerede beregnede indre
værdi pr. andel til rådighed for de alternative investerings-
fonde og sikre, at fondene oplyser denne til investorerne re-
gelmæssigt og mindst én gang årligt. På den baggrund an-
slås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anvende 5 timer til
at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Forslaget om at udvide undtagelsesbestemmelsen i § 63 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til
oplysningspligten for forvaltere af alternative investerings-
fonde over for investorerne, jf. § 62 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., vurderes at have positive
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. §§ 62 og 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. regulerer, hvilke oplysninger en forvalter af
alternative investeringsfonde skal stille til rådighed for inve-
storerne forud for investeringer i fonden. § 62, stk. 1 og 2,
indeholder en oplistning af de relevante oplysninger, mens §
63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde i
nogle tilfælde kan undlade at offentliggøre oplysninger i
medfør af § 62. Det gælder i de tilfælde, hvor fonden er om-
fattet af en pligt til at offentligøre et prospekt og oplysnin-
gerne derfor allerede fremgår heraf. Kun de oplysninger,
som ikke allerede fremgår af prospektet, skal herefter oplys-
es efter § 62. Med lovforslaget foreslås undtagelsen i § 63
udvidet til også at omfatte oplysninger, som fremgår af lig-
nende dokumenter, som udleveres til investorerne. Dette vil
f.eks. være et privat placement memorandum (PPM).
Ved indførelsen af lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. blev det anslået, at en forvalter, som tidlige-
re havde været under tilsyn, skulle anvende 139 timer, og at
en forvalter, som ikke tidligere har været under tilsyn, skulle
anvende 210 timer til at stille de nødvendige oplysninger til
rådighed for at kunne leve op til oplysningsforpligtelsen i §
62. Det blev videre lagt til grund, at oplysningerne skulle gi-
ves 9 gange årligt. Efter den gældende undtagelsesbestem-
melse i § 63 skal forvalteren ikke offentliggøre oplysninger-
ne i medfør af § 62, såfremt den alternative investeringsfond
efter regler om prospekter skal offentliggøre et prospekt og
oplysningerne allerede fremgår heraf.
Med den foreslåede ændring af § 63 i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v., hvorefter en forvalter
heller ikke skal offentliggøre oplysninger i medfør af § 62,
stk. 1 og 2, såfremt disse allerede fremgår af et PPM eller
lignende dokument, der er udleveret til investorerne, forven-
tes tidsforbruget for forvalteren at blive formindsket væsent-
ligt. Det anslås, at forvaltere for fremtiden vil skulle anven-
de 15 timer til at stille alle nødvendige oplysninger til rådig-
hed.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team
Effektiv Regulering (TER), der vurderer, at forslaget medfø-
rer administrative omstillingsomkostninger for ca. 386.000
kr. samt løbende administrative lettelser for ca. 136 mio. kr.
I relation til de øvrige efterlevelsesomkostninger er det Fi-
nanstilsynets skøn, at lovforslaget i sig selv ikke vil medføre
konsekvenser på samfundsplan på over 10 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at få administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have ligestillingsmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juli 2014 om
ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og
administrative bestemmelser om visse institutter for kollek-
tiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så
vidt angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktio-
ner (UCITS V-direktivet). Fristen for gennemførelse af di-
rektivet var den 18. marts 2016.
40
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december
2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er
optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af
direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirektivet) og sikrer
den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtig-
hedsdirektivet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af
kontrolbesøg i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF,
2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordnin-
gen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014
om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og
2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (boligkredit-
direktivet).
Lovforslaget gennemfører en række ændringer med henblik
på at sikre, at den finansielle lovgivning er i overensstem-
melse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA)
retningslinjer EBA/GL/2015/22 af 21. december 2015 om
forsvarlige aflønningspolitikker. Artikel 74 og 75 i CRD IV
bemyndiger EBA til at udstede retningslinjer om bl.a. en
forsvarlig aflønningspolitik, og EBA’s retningslinjer af 21.
december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker er ud-
stedt i medfør af denne bemyndigelse.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med
henblik på at sikre, at den finansielle lovgivning er i over-
ensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af
28. oktober 2014 om håndhævelse i forbindelse med finan-
sielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af be-
stemmelserne om startkapital i artiklerne 28, 29 og 31 samt
om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i CRD IV for
så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvi-
dere medfører lovforslaget, at det fremadrettet alene er det
omkostningskrav, som følger af Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber (CRR), der finder anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, vil
med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkost-
ningskrav. Med lovforslaget gennemføres endvidere artikel
17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle in-
strumenter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemfø-
relse af bestemmelserne om koncernsolvens i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november
2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genfor-
sikringsvirksomhed (Solvens II) (solvens II-direktivet).
Med lovforslaget foretages en direktivnær implementering
af både dele af CRD IV, UCITS V-direktivet, BRRD, gen-
nemsigtighedsdirektivet og boligkreditdirektivet, der med de
nedenfor beskrevne undtagelser ikke fastsætter strengere re-
gulering end direktivet foreskriver.
De foreslåede ændringer som følge af EBA’s retningslinjer
af 21. december 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker
går ikke videre end dem, der er nødvendige for at bringe den
finansielle lovgivning i overensstemmelse med retningslin-
jerne.
Med lovforslagets § 2 foreslås der indført aflønningsregler i
lov om investeringsforeninger m.v. i forbindelse med imple-
menteringen af UCITS V-direktivet. Disse foreslåede regler
går videre end påkrævet efter UCITS V-direktivet. Endvide-
re foreslås der i § 48 a samt § 48 c i lov om investeringsfor-
eninger m.v. indført de danske særregler på aflønningsområ-
det, som er indført med den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
De foreslåede aflønningsregler går videre end påkrævet efter
EU-regulering som følge af de politiske aftaler på området.
Det følger af både den politiske aftale af 31. august 2010 om
forsvarlig aflønning i den finansielle sektor og den politiske
aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigti-
ge finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og
realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere li-
kviditet (Bankpakke 6), at der skal gælde ens aflønningsreg-
ler for hele den finansielle sektor baseret på aflønningsreg-
lerne i CRD IV. Det følger endvidere heraf, at også de dan-
ske særregler på aflønningsområdet skal gælde for hele den
finansielle sektor.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
41
Lovforslaget ophæver endvidere dobbeltregulering på afløn-
ningsområdet for forsikringsselskaber som følge af artikel
258, stk. 1, litra l, og artikel 275 i Kommissionens delegere-
de forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed (Solvens II).
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og real-
kreditinstitutter er ikke direkte en implementering af EU-ret.
Med indfasningen af kravet om LCR er der givet medlems-
staterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale
likviditetskrav til og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk.
5, jf. artikel 460 i CRR. Fra den 1. januar 2018 er det ikke
længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kreditin-
stitutter.
9. Høring
Et udkast til 1. del af lovforslaget har i perioden fra den 12.
juli 2016 til den 15. august 2016 været sendt i høring hos de
nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Et udkast til 2. del af lovforslaget har i perioden fra den 26.
august 2016 til den 23. september 2016 været sendt i høring
hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel-
sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and
Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening,
Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds-
mæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – Foreningen
for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af
Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Fi-
nansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Interca-
pital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsor-
ganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investe-
ringsfondsbranchen, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark
Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes
Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Op-
lysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen
for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsad-
vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pen-
geinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes
Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, Telekommunika-
tionsindustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Uni-
on, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Den foreslåede lempelse af kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber kan føre til, at der vil komme flere an-
søgninger om tilladelse til at drive fondsmæglerselskab.
Det eventuelle øgede ressourceforbrug til behandlingen
heraf samt efterfølgende tilsyn afholdes inden for egen
ramme.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget indebærer et vist merarbejde for Finanstil-
synet i forbindelse med egnetheds- og hæderlighedsvur-
dering af nøglepersoner i SIFIer og tilsynet med efterle-
velsen af de nye krav til disse nøglepersoner.
42
Finanstilsynet skal herudover med forslaget føre tilsyn
med penge- og realkreditinstitutters samt visse fonds-
mæglerselskabers efterlevelse af aflønningsreglerne på
koncernniveau.
Finanstilsynet skal endvidere med forslaget føre tilsyn
med investeringsforeningers lønpolitik og overholdelse
af begrænsningerne for tildeling af variabel løn til med-
lemmer af ledelsen. Opgaverne forbundet hermed vurde-
res ikke at medføre behov for øgede ressourcer til Fi-
nanstilsynet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative kon-
sekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Forslaget om lempelse af
kapitalkravene for fonds-
mæglerselskaber indebærer
positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet,
da hovedparten af de dan-
ske fondsmæglerselskaber
vil blive omfattet af lavere
kapitalkrav.
Forslaget om præciseringen
af en forvalter af alternative
investeringsfondes pligt til
at sikre, at de alternative in-
vesteringsfonde oplyser in-
vestorerne om indre værdi
pr. andel, vurderes at have
positive økonomiske kon-
sekvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive økonomiske konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om bemyndigelse af erhvervs- og vækstmini-
steren til at kunne fravige indfasningsperioden for SIFI-
bufferkravet for konkrete institutter vil indebære økono-
miske konsekvenser i en periode for de institutter, over
for hvem bemyndigelsen udnyttes. Disse institutter vil
som følge heraf skulle opfylde et SIFI-bufferkrav fra ud-
pegningstidspunktet og ikke først som i medfør af de
gældende regler ved udgangen af året efter udpegnings-
tidspunktet.
Den foreslåede forhøjelse af afgifter til Finanstilsynet
har økonomiske konsekvenser for de filialer af uden-
landske kreditinstitutter, hvis årlige afgift forhøjes. Efter
de gældende regler skal disse filialer af udenlandske kre-
ditinstitutter betale en afgift på 20 pct. af, hvad virksom-
heder af tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse
betaler, hvis der er etableret et tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet deltager i. Efter det foreslåede skal filialer
af udenlandske kreditinstitutter i disse tilfælde, hvor der
er etableret et tilsynskollegium, betale en afgift på 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og størrelse
med dansk tilladelse betaler. I de tilfælde, hvor filialen
er så stor, at den i henhold til § 308 ville være et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark, hvis det
var et dansk pengeinstitut eller realkreditinstitut, forhø-
jes den årlige afgift til 80 pct. af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse betaler.
Forslaget hvorefter reglerne om koncernsolvens frem-
adrettet ikke kun finder anvendelse for koncerner, men
også for grupper af forsikringsselskaber, der ikke nød-
vendigvis er knyttet til hinanden i et koncernforhold, in-
debærer som anført ovenfor en udvidelse af det gælden-
de anvendelsesområde. Dermed kan yderligere enheder
blive omfattet af reglerne om koncernsolvens. Det anslås
imidlertid, at det i praksis kun vil være et meget begræn-
set antal yderligere enheder, der som følge af justeringen
vil skulle opgøre koncernsolvens og i øvrigt udarbejde
rapporter om solvens og finansiel situation, og omkost-
ningerne forbundet hermed anslås ligeledes at være be-
grænsede.
43
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Forslaget om præciseringen
af en forvalters pligt til at
sikre, at de alternative inve-
steringsfonde oplyser inve-
storerne om indre værdi pr.
andel, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om at udvide
undtagelsen til den oplys-
ningspligt, som forvaltere
af alternative investerings-
fonde har over for investo-
rerne, vurderes at have po-
sitive administrative konse-
kvenser for de omfattede
forvaltere.
Forslaget om, at SIFIer skal identificere nøglepersoner,
og at disse nøglepersoner bliver omfattet af reglerne om
hæderlighed og egnethed, indebærer administrative kon-
sekvenser for SIFIer.
Forslaget om krav til direktionens godkendelse af bevil-
linger mod og modtagelse af sikkerhedsstillelse fra nøg-
lepersoner forventes at medføre administrative konse-
kvenser for SIFIer.
Den foreslåede udvidelse af Finanstilsynets muligheder
for at udpege SIFIer vil indebære administrative konse-
kvenser i en periode for de institutter, der udpeges i
medfør heraf. Disse institutter vil som følge heraf blive
omfattet af de krav, der gælder for SIFI, før det tids-
punkt, hvor de ellers i medfør af de gældende regler ville
blive udpeget som SIFI og omfattet af SIFI-krav. De
særlige krav til SIFI indeholder bl.a. krav til god selska-
bsledelse.
Forslaget om indførelse af aflønningsregler for selvad-
ministrerende investeringsforeninger indebærer admini-
strative konsekvenser for disse virksomheder.
Forslaget om at indføre krav til aflønning i koncernfor-
bundne virksomheder forventes at ville kunne indebære
administrative konsekvenser for de omfattede virksom-
heder, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Administrative konse-
kvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Ligestillingsmæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og
om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD IV).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2014/91 af 23. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i
værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarfunktioner, afløn-
ningspolitik og sanktioner (UCITS V-direktivet).
Lovforslaget gennemfører også dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
44
vesteringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (BRRD).
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i
forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (gennemsigtighedsdirek-
tivet) og sikrer den fortsatte gennemførelse af artikel 21 i gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Lovforslaget indfører en bestemmelse om aflæggelse af kontrolbesøg i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv
2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (markedsmisbrugsforordningen).
Lovforslaget gennemfører derudover dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til bebo-
else og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet).
Lovforslaget gennemfører derudover en række ændringer med henblik på at sikre, at
den finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Banktilsyns-
myndigheds (EBA) retningslinjer om forsvarlige aflønningspolitikker af 21. decem-
ber 2015.
Lovforslaget gennemfører også en række ændringer med henblik på at sikre, at den
finansielle lovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014 om
håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger (regnskabskontrol).
Lovforslaget indebærer en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne om startka-
pital i artiklerne 28, 29 og 31 samt om det individuelle solvensbehov i artikel 73 i
CRD IV for så vidt angår kapitalkrav for fondsmæglerselskaber. Endvidere medfører
lovforslaget, at det fremadrettet alene er det omkostningskrav, som følger af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), der finder anven-
delse på fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
CRR, vil med lovforslaget ikke længere være underlagt et omkostningskrav. Med
lovforslaget gennemføres endvidere artikel 17, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2004/39 af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumen-
ter (MIFID-direktivet).
Lovforslaget indebærer endvidere en direktivnær gennemførelse af bestemmelserne
om koncernsolvens i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138 af 25. no-
vember 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
(Solvens II).
45
Dele af de foreslåede aflønningsregler, herunder aflønningsregler indført i forbindel-
se med implementeringen af UCITS V-direktivet, går videre end påkrævet efter EU-
regulering som følge af de politiske aftaler på aflønningsområdet, som indebærer, at
der skal gælde ens aflønningsregler for hele den finansielle sektor baseret på afløn-
ningsreglerne i CRD IV, og som endvidere indebærer, at de danske særregler på af-
lønningsområdet også skal gælde for hele den finansielle sektor.
Udfasningen af de danske likviditetskrav til penge- og realkreditinstitutter er ikke di-
rekte en implementering af EU-ret. Med indfasningen af kravet om LCR er der givet
medlemsstaterne valgfrihed i forhold til opretholdelsen af nationale likviditetskrav til
og med 1. januar 2018, jf. artikel 412, stk. 5, jf. artikel 460 i CRR-forordningen. Fra
den 1. januar 2018 er det ikke længere tilladt at have nationale likviditetskrav til kre-
ditinstitutter.
Overimplementering af
EU-retlige minimumsfor-
pligtelser (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver, hvilke be-
stemmelser i loven, der finder anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Det fremgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., at §§ 77 a-77 d i lov om
finansiel virksomhed finder anvendelse på finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. §§
77 a-77 d angiver en række krav til variabel aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 1, stk. 2, 2. pkt., angiver de bestemmelser i loven, som fin-
der anvendelse på finansielle holdingvirksomheder.
Med dette lovforslag foreslås det at ændre anvendelsesområ-
det for reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed,
således at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder ikke længere er omfattet heraf, jf. pkt. 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Som følge heraf foreslås det, at henvisningen til aflønnings-
reglerne i §§ 77 a-77 d udgår af § 1, stk. 2, 1. pkt., og i ste-
det indsættes i § 1, stk. 2, 2. pkt. Ændringen foreslås som
følge af, at forsikringsholdingvirksomheder med dette lov-
forslags § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, ikke længere er omfat-
tet af §§ 77 a-77 d. Den foreslåede ændring indebærer, at det
herefter vil fremgå af § 1, stk. 2, at §§ 77 a-77 d alene finder
anvendelse på finansielle holdingvirksomheder. Dette er i
overensstemmelse med det med dette lovforslag foreslåede
anvendelsesområde for §§ 77 a-77 d.
Derudover foreslås en række ændringer af § 1, stk. 2, som
alene sikrer, at alle de bestemmelser, som finansielle hol-
dingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder er underlagt i medfør af lov om
finansiel virksomhed, også fremgår af § 1, stk. 2. Finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder bliver ikke underlagt nye
krav som følge af disse foreslåede ændringer.
De foretagne ændringer er hovedsageligt ændringer som føl-
ge af lov nr. 334 af 31. marts 2015, hvor begrebet blandet
holdingvirksomhed blev indført. Blandede holdingvirksom-
heder blev med nævnte lov underlagt visse regler i lov om
finansiel virksomhed, f.eks. kravet i § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed om at udarbejde en koncerngenopretnings-
plan i tilfælde, hvor den blandede holdingvirksomhed er
øverste modervirksomhed i Danmark for en koncern, der
mindst har én dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. § 1, stk. 2,
blev ikke opdateret med loven, og bestemmelsen reflekterer
derfor ikke i dag de krav, som blandede holdingvirksomhe-
der er underlagt i lov om finansiel virksomhed. Der er såle-
des tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved
denne lov.
Der ændres ikke ved, hvilke af lovens bestemmelser, der
finder anvendelse for henholdsvis finansielle holdingvirk-
somheder, forsikringsholdingvirksomheder og blandede hol-
dingvirksomheder.
Til nr. 4 (§ 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 1, stk. 4, angiver de bestemmelser i lov om finansiel virk-
somhed, som finder anvendelse på filialer af udenlandske
virksomheder her i landet.
Finanstilsynet kan i medfør af § 352, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed indsamle prisoplysninger på boliglån fra
46
penge- og realkreditinstitutter og offentliggøre disse med
henblik på at fremme gennemsigtigheden og priskonkurren-
cen på det finansielle marked.
Denne hjemmel til Finanstilsynet blev indsat i lov om finan-
siel virksomhed ved lov nr. 1563 af 15. december 2015. Fi-
nanstilsynet fik herved mulighed for at oprette og drive et
offentligt prissammenligningsværktøj for boliglån, sådan
som det blev aftalt i forbindelse med den politiske aftale om
håndtering af refinansieringsrisiko af 6. februar 2014. Pris-
portalens indhold er efterfølgende blevet fastlagt i ”Forståel-
se mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti om etablering af en prisportal for boliglån” af 22.
december 2015.
Det er hensigten, at Finanstilsynet som opfølgning på disse
politiske aftaler inden udgangen af 2016 skal have etableret
en prisportal for boliglån, der rummer oplysninger om de
faktiske priser på boliglån, som banker og realkreditinstitut-
ter udbyder. Portalen skal give forbrugere, der ønsker at op-
tage boliglån, lettilgængelig og dækkende information om
priserne på de boliglån, der udbydes på det danske marked.
Prisoplysningerne i portalen vil blive tilvejebragt ved, at
penge- og realkreditinstitutter, der udbyder boliglån, løben-
de indberetter en række prisdata om ydede boliglån via Fi-
nanstilsynets og Nationalbankens fælles indberetningssy-
stem. Disse data vil danne grundlag for de prisinformatio-
ner, der skal vises i prisportalen.
Da filialer af udenlandske kreditinstitutter også udbyder bo-
liglån på det danske marked, bør disse institutter også indbe-
rette prisoplysninger til Finanstilsynet, så prisportalen kan
give forbrugerne et fuldstændigt overblik over priserne på
boliglån i Danmark.
Med det foreslåede udvides bemyndigelsen til Finanstilsynet
i § 352, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed til også at om-
fatte filialer af kreditinstitutter, således at Finanstilsynet kan
indsamle prisoplysninger på boliglån fra filialer af uden-
landske kreditinstitutter og offentliggøre disse.
Til nr. 5 (Overskriften til § 1 a og § 1 a i lov om finansiel
virksomhed)
Efter § 1 a i lov om finansiel virksomhed finder §§ 38 og 39
vedrørende danske finansielle virksomheders virksomhed i
udlandet ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselska-
ber, der alene har tilladelse til at udøve investeringsforvalt-
ning, administration og markedsføring for specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. i henhold til bilag 6, nr. 2-6.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 2-6 udgik
som en konsekvens af, at investeringsforvaltningsselskaber
fremover alene kan administrere UCITS (investeringsfor-
eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde). Specialforeninger,
hedgeforeninger m.fl. er i dag alternative investeringsfonde
omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v.
Det foreslås derfor, at den gældende § 1 a ophæves.
Overskriften til § 1 a i lov om finansiel virksomhed har føl-
gende ordlyd: »Særlige regler om anvendelsesområdet for
investeringsforvaltningsselskaber«.
Overskriften relaterer sig alene til § 1 a, der med dette lov-
forslag, foreslås ophævet, hvorfor overskriften som følge
heraf også foreslås ophævet.
Til nr. 6 (§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvenskrav. Det frem-
går af bestemmelsen, at solvenskrav skal forstås i overens-
stemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk.
7, i lov om finansiel virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 45, bliver § 125, stk. 8, til §
125, stk. 3. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 5, stk. 6, nr. 1, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 7 (§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 5, stk. 6, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed definerer,
hvad der i loven forstås ved begrebet solvensbehov. Det
fremgår af bestemmelsen, at solvensbehov skal forstås i
overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og
4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5-7, ophæves. Det foreslås
som følge heraf at ændre henvisningen i § 5, stk. 6, nr. 2, til
§ 125, stk. 1 og 4-7, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 8 (§ 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler.
Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at værdipapirhand-
lere, der ikke er pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller in-
vesteringsforvaltningsselskaber, er fondsmæglerselskaber.
47
Den gældende § 9, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, hvilke kapitalkrav der stilles ved etablering af et
fondsmæglerselskab. Bestemmelsen gælder alene for fonds-
mæglerselskaber. Såfremt et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et investeringsforvaltningsselskab også er værdipa-
pirhandler i medfør af § 9, stk. 1, gælder startkapitalkravene
for de respektive typer af finansielle virksomheder.
Ifølge den nuværende bestemmelse skal et selskab, der sø-
ger om tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktieka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, så-
fremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af et re-
guleret marked, en værdipapircentral eller en clearingcen-
tral. Et selskab skal endvidere have en aktiekapital, der ud-
gør et beløb svarende til mindst 1 mio. euro, hvis selskabet
ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte aktiviteter. Det drejer
sig om aktiviteterne forretninger for egen regning, afsæt-
ningsgaranti i forbindelse med emissioner eller placering af
sådanne instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse,
drift af multilaterale handelsfaciliteter, opbevaring og for-
valtning for investorers regning, herunder depotvirksomhed
m.v. og kredit- eller långivning til en investor.
Andre selskaber, der søger om tilladelse som fondsmægler-
selskab, skal efter § 9, stk. 8, have en aktiekapital, der udgør
et beløb svarende til mindst 0,3 mio. euro.
Det foreslås at nedsætte kapitalkravene i § 9, stk. 8, så de
svarer til EU-lovgivningens minimumskrav, og i den forbin-
delse foreslås bestemmelsen nyaffattet.
I § 9, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at kravet til startkapitalen
for selskaber, der søger om tilladelse til at udføre én eller
flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3,
6, 7, 8 og 9, skal være på 730.000 euro. Det foreslås således
at sænke det eksisterende kapitalkrav til EU-lovgivningens
minimumskrav, jf. niveauet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD
IV). Efter den gældende § 9, stk. 8, er kapitalkravet for sel-
skaber, der søger om tilladelse til at udføre en eller flere af
de i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 8 og 9, nævnte aktiviteter på 1
mio. euro. Kapitalkravet er på 300.000 euro for selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre aktiviteter nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 7, dvs. placering af finansielle instrumenter
uden fast forpligtelse.
Det foreslås, at aktiviteten ”placering af finansielle instru-
menter uden fast forpligtelse” skal medføre et krav til start-
kapitalen på mindst 730.000 euro. Baggrunden herfor er di-
rektivnær implementering af CRD IV. I henhold til artikel
28, stk. 2, i CRD IV skal investeringsselskaber, der ikke er
omfattet af direktivets artikel 29, have en startkapital på mi-
nimum 730.000 euro. Artikel 29 i CRD IV omfatter investe-
ringsselskaber, der tilbyder (i) modtagelse og formidling for
investors regning af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter, (ii) udførelse af ordrer vedrørende finansielle instru-
menter for investorers regning og/eller (iii) forvaltning af in-
dividuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle in-
strumenter, hvilket svarer til aktiviteterne omfattet af bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2 og 4, til lov om finansiel virksomhed.
Disse selskaber med en begrænset tilladelse er som ud-
gangspunkt underlagt et startkapitalkrav på 125.000 euro.
Investeringsselskaber, der har tilladelse til aktiviteten place-
ring af finansielle instrumenter uden fast forpligtelse, er ikke
omfattet af artikel 29 i CRD IV, hvormed disse selskaber
omfattes af kravet i artikel 28, stk. 2, i CRD IV, om en start-
kapital på 730.000 euro.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er selskaber, der ønsker tilla-
delse til den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte aktivitet, un-
derlagt det højeste krav til aktiekapitalen på 1 mio. euro.
Aktiviteten nævnt i bilag 4, afsnit B, nr. 2, er kredit- eller
långivning til en investor, således at denne kan udføre en
transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instru-
menter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lå-
net, deltager i transaktionen. Det foreslås, at denne aktivitet
fremadrettet i overensstemmelse med CRD IV ikke kræver
det højeste kapitalkrav, medmindre selskabet tillige ønsker
at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og 9.
Herudover foreslås det, at det ikke i sig selv medfører et
særligt krav til startkapitalen for fondsmæglerselskaber, som
ønsker at blive medlem af et reguleret marked, en værdipa-
pircentral eller en clearingcentral. Baggrunden herfor er, at
sådanne selskaber vil skulle have tilladelse til handel for
egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, til lov om finansiel
virksomhed, og vil som følge heraf blive omfattet af det hø-
jeste kapitalkrav på 730.000 euro. Det gældende krav til
startkapitalen for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive
medlem af et reguleret marked, en værdipapircentral eller en
clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvik-
ling, er et nationalt krav, som ikke kommer fra CRD IV.
Derudover foreslås det i § 9, stk. 8, 2. pkt., at selskaber, der
søger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdipapirer, og
som ønsker tilladelse til at udføre en eller flere af de aktivi-
teter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal
have en startkapital på mindst 125.000 euro. Det drejer sig
om aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers
regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføl-
jepleje og investeringsrådgivning. Størrelsen på startkapita-
len for selskaber med tilladelse til at udøve de nævnte akti-
viteter gennemfører artikel 29, stk. 1, i CRD IV.
Efter den gældende § 9, stk. 8, er det alene de tilladte aktivi-
teter i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed, som
48
er afgørende for størrelsen af kapitalkravet, og dermed ikke
om et selskab ønsker at opbevare kunders midler eller vær-
dipapirer.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., at selskaber, der sø-
ger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed til at
udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kunders
midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning. De aktiviteter, der er
nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, udgør modtagelse
og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af
ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgiv-
ning,
Således foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 1, at selskaber,
der søger om tilladelse til at udføre én eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og
som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, for
det første kan vælge at have en startkapital, der udgør et be-
løb svarende til mindst 50.000 euro.
Endvidere foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2, at disse sel-
skaber for det andet kan vælge at tegne en erhvervsansvars-
forsikring, som dækker hele Den Europæiske Union, eller at
opnå anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som føl-
ge af pligtforsømmelse. Dækningen skal i begge tilfælde
være på mindst 1 mio. euro for hvert erstatningskrav og
samlet mindst 1,5 mio. euro i alt om året for alle krav.
Endelig foreslås det i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 3, at disse sel-
skaber for det tredje kan vælge at have en kombination af
startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som gi-
ver en dækning, der svarer til de to første muligheder. Den
valgte dækning skal ikke alene være til stede på det tids-
punkt, tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men også
fremover. Selskabet har dog mulighed for at ændre dæk-
ningstype således, at et selskab, der eksempelvist starter
med at opfylde kravet om at have en startkapital på 50.000
euro, senere kan ændre dækning til i stedet at have eksem-
pelvis en erhvervsansvarsforsikring. Kravet til startkapital
og/eller en erhvervsansvarsforsikring er i overensstemmelse
med artikel 31, stk. 1, i CRD IV.
Fondsmæglerselskaber, der ønsker en meget begrænset tilla-
delse i form af tilladelse til aktiviteterne modtagelse og for-
midling af ordrer og/eller investeringsrådgivning kan der-
med undgå at skulle opgøre samt overholde et krav til kapi-
talgrundlaget, såfremt de vælger erhvervsansvarsforsikrin-
gen eller anden tilsvarende garanti omfattet af § 9, stk. 8, 3.
pkt., nr. 2. Dog skal det bemærkes, at samtlige fondsmæg-
lerselskaber er omfattet af kravet i § 12, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed, om at finansielle virksomheder skal væ-
re aktieselskaber. Dette indebærer, at selskabslovens kapital-
krav til selskabskapital for aktieselskaber fortsat skal iagtta-
ges og er særskilt gældende uanset ændring af kravene til
selskabets kapitalgrundlag i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås desuden at ændre kravet til fondsmæglerselska-
bers startkapital, således at dette ikke længere er et krav til
aktiekapitalen, men i stedet bliver et krav til startkapital.
Med startkapital forstås i denne henseende et krav til kapi-
talgrundlagets størrelse på tilladelsestidspunktet. Som anført
ovenfor skal startkapitalen ikke alene være til stede på det
tidspunkt, hvor tilladelsen meddeles af Finanstilsynet, men
også herefter. Dermed opnås en mere direktivnær gennem-
førelse af CRD IV, idet direktivet også anvender begrebet
startkapital. Dog skal selskabslovens krav til selskabskapital
særskilt iagttages som anført ovenfor.
I det tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab ønsker tilladelse
til en kombination af aktiviteter, som er omfattet af forskel-
lige startkapitalkrav, der er det det højeste kapitalkrav, som
finder anvendelse.
Konsekvenserne ved dette forslag er, at der er flere selska-
ber, der får mulighed for at ansøge om tilladelse som fonds-
mæglerselskab, idet kravene til startkapital sænkes og i visse
tilfælde kan erstattes af en erhvervsansvarsforsikring eller
lignende garanti.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)
§ 9 i lov om finansiel virksomhed fastlægger virksomheds-
området, tilladelseskravet og eneretten for virksomheder,
der ønsker at drive virksomhed som værdipapirhandler. Iføl-
ge den nuværende § 9, stk. 8, skal et selskab, der søger om
tilladelse som fondsmæglerselskab, have en aktiekapital, der
udgør et beløb svarende til 300.000 euro eller 1 mio. euro
afhængig af selskabets aktiviteter. Efter den gældende § 9,
stk. 8, er det alene de tilladte aktiviteter i bilag 4, afsnit A,
til lov om finansiel virksomhed, som er afgørende for stør-
relsen af kapitalkravet, og dermed ikke om et selskab ønsker
at opbevare kunders midler eller værdipapirer. Endvidere er
det efter den gældende bestemmelse ikke muligt at erstatte
kravet helt eller delvist med en erhvervsansvarsforsikring.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 11, der indeholder krav
om, at fondsmæglerselskaber, der er omfattet af den foreslå-
ede § 9, stk. 8, 3. pkt., én gang om året skal indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden ikke opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer. Den foreslåede § 9,
stk. 8, 3. pkt., fastslår, at et selskab, der søger om tilladelse
til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bi-
lag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer, skal vælge mellem tre mulige
krav til startkapital og/eller dækning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8. Dette indebærer krav om en startkapital, der udgør et
beløb svarende til mindst 50.000 euro og/eller en erhvervs-
ansvarsforsikring. Såfremt selskabet opbevarer kunders mid-
ler eller værdipapirer, er startkapitalkravet mindst 125.000
49
euro eller 730.000 euro afhængig af selskabets aktiviteter.
Som følge heraf bliver det i modsætning til gældende ret
fremadrettet afgørende for størrelsen af et selskabs kapital-
krav, hvorvidt et selskab opbevarer kunders midler eller
værdipapirer. Som følge heraf skal de omfattede selskaber
én gang om året erklære, at selskabet ikke opbevarer kun-
ders midler eller værdipapirer. Den indsendte erklæring skal
være underskrevet af selskabet bestyrelse og direktion.
Endvidere foreslås det med det forslåede stk. 11, at fonds-
mæglerselskaber, der har valgt at have en erhvervsansvars-
forsikring, én gang årligt skal indsende erklæring om, at
virksomhedens erhvervsansvarsforsikring opfylder betingel-
serne i § 9, stk. 8, 3. pkt., nr. 2 og 3. Erklæringen skal være
underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse og direk-
tion. Finanstilsynet vil derved kunne påse, at kravet om en
ansvarsforsikring eller lignende dækning er opfyldt.
Forslaget gennemfører artikel 17, stk. 1, i MiFID-direktivet,
der fastslår en pligt for landene inden for Den Europæiske
Union til at føre tilsyn med, at investeringsselskaber løbende
opfylder de driftsbetingelser, der stilles efter lovgivningen.
Det foreslås at indføre et nyt stk. 12, som bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at udstede nærmere regler om den i stk. 8, 3.
pkt., nævnte erhvervsansvarsforsikring. Bemyndigelsen kan
udnyttes til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere
regler om erhvervsansvarsforsikringen. Dette omfatter nær-
mere regler om bl.a. erhvervsansvarsforsikringens sammen-
sætning og dækning, herunder dækning ved et fondsmægler-
selskabs ophør.
Til nr. 10 (§ 14, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
§ 14, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver betingel-
serne for, at Finanstilsynet kan meddele tilladelse til penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber.
Det foreslås at indsætte et nyt § 14, stk. 7, hvorefter et pen-
geinstituts eller et realkreditinstituts tilladelse endvidere be-
tinges af, at medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og di-
rektion opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid, jf.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed, og at ansøgerens be-
styrelse opfylder kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Ændringen medfører, at meddelelse af tilladelse til et penge-
institut eller et realkreditinstitut, udover de i stk. 1 anførte
betingelser, vil være betinget af, at medlemmerne af ansøge-
rens bestyrelse og direktion på tilladelsestidspunktet opfyl-
der kravet om afsættelse af tilstrækkelig tid i § 64 a i lov om
finansiel virksomhed, og at ansøgerens bestyrelse opfylder
det kollektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse gennemfører
artikel 13, stk. 1, jf. artikel 91, stk. 1, i CRD IV.
§ 64 a i lov om finansiel virksomhed indeholder et generelt
krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at vare-
tage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledel-
sesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende
har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direk-
tør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage
virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet. § 64
a blev indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268
af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksom-
hed og forskellige andre love. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 1, nr. 24, i L 133 som fremsat den 7. fe-
bruar 2014.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed pålægger besty-
relsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen
samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. § 70, stk. 4, blev indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 268 af 25. marts
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og for-
skellige andre love. Der henvises til de specielle bemærk-
ninger til § 1, nr. 28, i L 133 som fremsat den 7. februar
2014.
Den foreslåede ændring indebærer som beskrevet oven for,
at § 64 a og § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed skal
være opfyldt, førend Finanstilsynet kan give tilladelse til et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Hidtil har disse virk-
somheder skulle opfylde kravene fra det tidspunkt, hvor de
blev meddelt tilladelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at Finanstilsynet
fremover skal vurdere, om medlemmerne af ansøgerens be-
styrelse og direktion opfylder kravet om afsættelse af til-
strækkelig tid i § 64 a, og om bestyrelsen opfylder det kol-
lektive kompetencekrav i § 70, stk. 4, når et pengeinstitut el-
ler et realkreditinstitut ansøger om tilladelse til at drive den
pågældende virksomhed.
§ 64 a og § 70, stk. 4, blev indsat i lov om finansiel virk-
somhed ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. § 64 a gennemfø-
rer artikel 91, stk. 2, i CRD IV, og § 70, stk. 4, gennemfører
artikel 91, stk. 7, i CRD V. Det fremgår af tilladelsesbestem-
melsen i artikel 13, stk. 1, i CRD IV, at det er en betingelse
for meddelelse af tilladelse til at drive virksomhed som kre-
ditinstitut, at medlemmerne af ledelsesorganet opfylder kra-
vene i artikel 91, stk. 1. Artikel 91, stk. 1, henviser bl.a. til
artikel 91, stk. 2 og 7, hvoraf følger kravet om, at ledelses-
medlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid, og det kollektive
kompetencekrav for bestyrelsen.
50
Den foreslåede ændring implementerer således artikel 13,
stk. 1, jf. 91, stk. 1, i CRD IV.
Såfremt Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at
medlemmerne af en ansøgers bestyrelse eller direktion ikke
kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som di-
rektør eller bestyrelsesmedlem, eller at medlemmerne af en
ansøgers bestyrelse ikke har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå ansøgerens
forventede aktiviteter og de hermed forbundne risici, vil Fi-
nanstilsynet afslå virksomhedens anmodning om tilladelse.
Et afslag på ansøgning om tilladelse skal begrundes, jf. § 14,
stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og kan indbringes for
domstolene af virksomheden.
Til nr. 11 (§ 30, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Efter § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan
en filial af et udenlandsk administrationsselskab, jf. § 5, stk.
1, nr. 5, administrere investeringsinstitutter og andre kollek-
tive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Filialer af ad-
ministrationsselskaber kan herefter alene administrere
UCITS, og forslaget er en følge heraf.
Det foreslås derfor, at § 30, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS, og
investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsfore-
tagender er alternative investeringsfonde omfattet af i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde mv.
Til nr. 12 (§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 30 i lov om finansiel virksomhed regulerer udenlandske
virksomheder i Danmark.
Det følger af § 30, stk. 6, 2. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, skal Finanstilsynet fra hjemlandets kompetente
myndighed modtage en bekræftelse på, at selskabet er god-
kendt efter UCITS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EU af 8 af 13. juli 2009 om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter)), en beskrivelse af omfanget af selskabets tilla-
delse og eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsin-
stitutter selskabet har tilladelse til at administrere samt en
beskrivelse af selskabets risikostyringsproces og procedurer
for behandling af klager fra investorer.
§ 30, stk. 6, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til bilag 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet stadig i de tilfælde, hvor en filial af et udenlandsk
administrationsselskab ønsker at tilbyde administration i
Danmark, som hidtil skal modtage det i § 30, stk. 6, i lov om
finansiel virksomhed angivne materiale fra hjemlandets
kompetente myndigheder.
Til nr. 13 (§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
§ 31 i lov om finansiel virksomhed regulerer, hvornår uden-
landske virksomheder kan yde tjenesteydelser i Danmark.
Det følger af § 31, stk. 1, 5. pkt., at når et administrations-
selskab ønsker at tilbyde administration her i landet, jf. bilag
6, nr. 7, efter den gældende § 30, stk. 6, 2. pkt., skal Finans-
tilsynet fra hjemlandets kompetente myndighed modtage en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direk-
tivet, en beskrivelse af omfanget af selskabets tilladelse og
eventuelle begrænsninger i, hvilke investeringsinstitutter
selskabet har tilladelse til at administrere samt en beskrivel-
se af selskabets risikostyringsproces og procedurer for be-
handling af klager fra investorer.
§ 31, stk. 1, 5. pkt., i lov om finansiel virksomhed henviser
til lovens bilag 6, nr. 7.
51
Bilag 6 blev nyaffattet ved lov nr. 615 af 12. juni 2013 om
investeringsforeninger m.v., hvor bl.a. bilagets nr. 7 udgik.
Efter dagældende bilag 6, nr. 7, kunne et investeringsfor-
valtningsselskab eller administrationsselskab få tilladelse til
at administrere andre UCITS. Det følger af § 10, stk. 5, i lov
om finansiel virksomhed, at investeringsforvaltningsselska-
ber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i
§ 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den dag-
lige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre
UCITS.
Det foreslås på denne baggrund, at henvisningen til bilag 6,
nr. 7, i § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da Finans-
tilsynet i de tilfælde, hvor et udenlandsk administrationssel-
skab ønsker at tilbyde administration i Danmark som hidtil
skal modtage det i § 31, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed angivne materiale fra hjemlandets kompetente myndig-
hed.
Til nr. 14 (§ 31, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed kan et
administrationsselskab som grænseoverskridende tjeneste-
ydelse administrere investeringsinstitutter og andre kollekti-
ve investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet.
Som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde, som gælder for forvaltere, der forvalter alle
typer fonde, som ikke er UCITS, udgik investeringsinstitut-
ter og andre kollektive investeringsforetagender af lov om
investeringsforeninger m.v. og blev i stedet omfattet af lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde. Administrati-
onsselskaber kan herefter alene som grænseoverskridende
tjenesteydelse administrere UCITS, og forslaget er en følge
heraf.
Det foreslås derfor, at § 31, stk. 3, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed ophæves.
Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning, da filialer af
administrationsselskaber alene kan administrere UCITS.
Til nr. 15 (§ 71, stk. 1, nr. 8 og 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Efter § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed have effektive former for
virksomhedsstyring. Virksomhederne har i medfør af § 71,
stk. 1, nr. 9, pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
Med dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det at flytte virk-
somhedernes pligt til at udarbejde en skriftlig lønpolitik fra
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til § 77 d,
stk. 1. Dette foreslås med henblik på at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed, herunder kravet om
udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. § 71 i lov om finan-
siel virksomhed gælder for alle finansielle virksomheder,
hvorimod det foreslåede § 77 d, stk. 1, kun finder anvendel-
se på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Der henvises til pkt. 2.4 i de almindelige
bemærkninger om udsondring af aflønningsregler for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Forslaget er uden indholdsmæssige ændringer til selve be-
stemmelsen om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik. De
specielle bemærkninger til det foreslåede § 77 d, stk. 1, op-
dateres dog på baggrund af praksis og Den Europæiske
Banktilsynsmyndigheds retningslinjer om forsvarlige lønpo-
litikker af 21. december 2015. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 30.
Da kravet om udarbejdelse af en skriftlig lønpolitik for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-
vesteringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder foreslås indført i § 77 d, stk. 1, jf. § 1, nr. 30, i
dette lovforslag, foreslås det, at § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Til nr. 16 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at hvis et medlem af en finansiel virksomheds be-
styrelse eller direktion, den eksterne revision eller den an-
svarshavende aktuar må formode, at den finansielle virk-
somhed ikke opfylder kapitalkravet efter bl.a. § 125, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 75, stk. 3, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 17 (§ 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 77, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer for
kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 77,
52
stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 77 er at hindre
konflikter mellem den finansielle virksomheds interesser og
egeninteressen hos en person, der er omfattet af spekulati-
onsforbuddet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 77, stk. 5, der in-
debærer, at de oplysninger, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede oplysning og de krævede erklæringer fra virk-
somhedens eksterne revisor skal fortsat være indeholdt i re-
visionsprotokollen, hvis der føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 18 (§ 77 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav for fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for § 77 a, stk. 1,
så det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltnings-
selskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder. Ved den foreslåede ændring udgår forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen
af virksomheder, som omfattes af bestemmelsen. Der er tale
om en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25
og 32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov om finansiel
virksomhed. Der er ikke yderligere ændringer til bestemmel-
sen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 19 (§ 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
et instrumentkrav til finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingsvirksomheders
variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.
Som konsekvens af, at det foreslås at ændre anvendelsesom-
rådet for § 77 a i lov om finansiel virksomhed, således at be-
stemmelserne ikke længere finder anvendelse på forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 19, foreslås det at ophæve det særlige krav i §
77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., om, at mindst 50 pct. af variable
løndele skal bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
Endvidere implementerer forslaget Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V-direktivet) artikel 14 b, stk. 1, litra m, om instru-
mentkrav for investeringsforvaltningsselskaber. § 77 a, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag in-
strumentkrav for investeringsforvaltningsselskaber, som er
indført på baggrund af den politiske aftale af 31. august
2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor.
Instrumentkravet for investeringsforvaltningsselskaber i §
53
77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed er oprinde-
ligt indsat i lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 1125 af
23. september 2011 (lovforslag L 49 af 9. november 2010, §
1, nr. 24). Instrumentkravet præciseres på baggrund af im-
plementeringen af CRD IV i lov nr. 183 af 18. februar 2015
(lovforslag L 133 af 7. februar 2014, § 1, nr. 38), således at
kategorierne af instrumenter svarer til CRD IV’s oprems-
ning.
Det foreslås at indsætte et nyt § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt.,
som indebærer, at investeringsforvaltningsselskabet med
forbehold for dets retlige struktur, dets fondsregler og ved-
tægter skal sikre sig, at mindst 50 pct. af en variabel løndel
til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre væsentli-
ge risikotagere på beregningstidspunktet skal bestå af ande-
le, kapitalandele eller instrumenter knyttet til kapitalandele i
de forvaltede danske UCITS eller investeringsforvaltnings-
selskabet. Det eksisterende instrumentkrav for investerings-
forvaltningsselskaber tilpasses hermed i henhold til UCITS
V-direktivet til selskabernes struktur, og forslaget har til for-
mål at lette selskabernes muligheder for at udstede instru-
menter som variabel løn.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til investeringsforvaltningsselskabet eller én eller en
del af de forvaltede UCITS (dvs. kun kan påvirke risikopro-
filen for én eller en del af de forvaltede UCITS), udstedes
der kun kapitalandele og instrumenter m.v. i investeringsfor-
valtningsselskabet eller i den eller de UCITS, som den på-
gældende er udpeget som væsentlig risikotager i forhold til.
Hvis et investeringsforvaltningsselskab f.eks. forvalter
UCITS x, y og z, og den ansatte kun er væsentlig risikotager
i forhold til både UCITS x og UCITS y, udstedes halvdelen
af de krævede kapitalandele og instrumenter m.v. i hver af
de pågældende UCITS. Andelen af kapitalandele og instru-
menter m.v. fordeles således forholdsmæssigt i de UCITS,
som den pågældende er væsentlig risikotager i forhold til,
for herved at minimere den ansattes incitament til at påtage
sig overdrevne risici på vegne af de pågældende UCITS, jf.
ESMA’s retningslinjer af 31. marts 2016 om forsvarlige løn-
politikker i henhold til UCITS V-direktivet og FAIF-direkti-
vet, retningslinjenummer 135.
Har en ansat i investeringsforvaltningsselskabet kun væsent-
lig indflydelse på en UCITS risikoprofil (og hermed identifi-
ceret som væsentlig risikotager i forhold til den UCITS), bør
investeringsforvaltningsselskabet overveje, om den ansattes
økonomiske interesse for den pågældende UCITS er så stor,
at den ansattes kapitalandel eller instrumentandel bør være
udstedt i andre UCITS eller i investeringsforvaltningsselska-
bet. Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning
for så vidt angår den UCITS, hvor den ansatte er væsentlig
risikotager.
UCITS V-direktivet angiver ikke en nærmere definition af
instrumenter knyttet til kapitalandele.
Ved instrumenter knyttet til kapitalandele må forstås f.eks.
aktiebaserede instrumenter, som fantom-aktier, der baserer
sig på markedsværdien af aktierne i investeringsforvalt-
ningsselskabet og i de forvaltede UCITS uden at udgøre en
egentlig aktie med en tilhørende ejerandel i investeringsfor-
valtningsselskabet, samt andre instrumenter, der på tilsva-
rende vis baserer sig på værdien af kapitalandele i investe-
ringsforvaltningsselskabet uden at udgøre en egentlig aktie
med en tilhørende ejerandel i investeringsforvaltningssel-
skabet. Begrebet omfatter eksempelvis aktieoptioner og op-
tioner vedrørende andre kapitalandele end aktier.
Det bemærkes, at aflønning med optioner for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen er begrænset til at
udgøre maksimalt 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension, jf. § 77 a, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler de forvaltede
UCITS værdi, må disse instrumenter have en tabsabsorbe-
ringskapacitet, der er sammenlignelig med andele, kapita-
landele og instrumenter baseret på værdien af kapitalandele.
Hvis der benyttes instrumenter, der baseres på værdiansæt-
telse fra en tredjepart, er det afgørende, at denne tredjepart
er uvildig og uafhængig.
Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., skal opfyldes på tids-
punktet for beregningen af den variable løndel (beregnings-
tidspunktet). Ved beregningstidspunktet forstås det tids-
punkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i hen-
hold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af
den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem inve-
steringsforvaltningsselskabet og den pågældende modtager
(ledelsesmedlem og væsentlig risikotager), foretages.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og kapitalandele og instrumenter m.v.
skal værdiansættelsen af de pågældende kapitalandele og in-
strumenter m.v. ske efter anerkendte værdiansættelsesmeto-
der.
I 5. pkt. foreslås det på baggrund af artikel 14 b, stk. 1, litra
m, i UCITS V-direktivet, at minimumskravet om, at mindst
50 pct. af den variable løn skal bestå af kapitalandele og in-
strumenter m.v., ikke finder anvendelse, hvis forvaltningen
af UCITS udgør mindre end 50 pct. af den samlede porteføl-
je, som forvaltes af investeringsforvaltningsselskabet. En
væsentlig del af den variable løn skal således stadig bestå af
kapitalandele og instrumenter m.v., men en væsentlig del
udgør i disse situationer ikke nødvendigvis 50 pct. Det må
vurderes i den konkrete situation, hvad der forstås ved en
væsentlig del. Der kan bl.a. lægges vægt på, hvor stor en an-
del af den forvaltede portefølje, der udgøres af UCITS. Hvis
forvaltning af UCITS udgør mindre end 50 pct. af en inve-
54
steringsforvalters balance, og investeringsforvalteren samti-
dig har tilladelse som forvalter af alternative investerings-
fonde, vil investeringsforvaltningsselskabet være omfattet af
aflønningsreglerne i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., såfremt forvaltning af AIF’er udgør en
større del af balancen end forvaltning af UCITS. Herudover
kan forvalteren have tilladelse til skønsmæssig portefølje-
pleje.
Finanstilsynet vil i forbindelse med sit tilsyn lægge vægt på
ESMA’s retningslinjer for forsvarlige aflønningspolitikker i
henhold til direktivet om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde (2013/232) og ”Guidelines on sound remunerati-
on policies under the UCITS Directive and AIFMD”
(2016/411).
Til nr. 20 og 21 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, og § 77 a, stk. 1, nr. 7,
i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter krav til fi-
nansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders
og forsikringsholdingsvirksomheders variable aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre anssatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets §
1, nr. 18, foreslås det, at alle henvisninger i § 77 a, der ude-
lukkende relaterer sig til forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, ophæves eller udgår.
Det foreslås på den baggrund, at henvisningerne til kravet til
minimumsbasiskapitalen for gruppe 2-forsikringsselskaber i
§ 126, stk. 2 og 3, solvenskapitalkravet for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber i § 126 c, stk. 1-4, og solvenskapitalkravet for
forsikringskoncerner i § 175 b, stk. 1, 3 og 4, udgår af stk. 1,
nr. 6. Tilsvarende udgår henvisningen til § 248, stk. 1, af
stk. 1, nr. 7, da denne bestemmelse vedrører genoprettelse af
forsikringsselskaber.
Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datter-
selskab, er omfattet af aflønningsreglerne i Solvens II-for-
ordningen og vil ligeledes blive omfattet af aflønningsbe-
kendtgørelsen for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som vil supplere aflønningsreglerne i
Solvens II-forordningen. Aflønningsbekendtgørelsen for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
ligeledes omfatte gruppe-2 forsikringsselskaber og forsik-
ringsholdingvirksomheder, som ikke har et gruppe 1-forsik-
ringsselskab som datterselskab. Der vil dels blive indført af-
lønningsregler i henhold til de politiske aftaler om afløn-
ning, og for så vidt angår gruppe 2-forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder vil der blive indført afløn-
ningsregler i bekendtgørelsen, som er sammenlignelige med
aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen.
Til nr. 22 (§77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor en del af den faste løn til bestyrelsen og direk-
tionen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingsvirksomheder der må bestå
af aktieoptioner.
§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver et loft
for, hvor stor den variable løndel må være til bestyrelsen og
direktionen i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingsvirksomheder, der
modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følger af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til den variable aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, i finansielle virksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingsvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmelser-
ne, så det fremgår, at bestemmelserne finder anvendelse på
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvalt-
ningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder. Ved de foreslåede ændringer udgår for-
sikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder af op-
remsningen af virksomheder, som omfattes af bestemmel-
serne. Der er tale om ændringer som følge af forslagets § 1,
nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikringsselskaber
og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i
lov om finansiel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
55
Til nr. 24 (§ 77 a, stk. 7-9. i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at en lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsæt-
telse af henholdsvis de faste og variable løndele.
§ 77 a, stk. 8, indeholder en bemyndigelse til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om de i § 77 a, stk. 1-7, nævn-
te forhold om aflønning. Bestemmelsen indeholder en be-
myndigelse til fastsættelse af regler om aflønning i finansiel-
le virksomheder for bestyrelse og ansatte. Bekendtgørelse
nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforplig-
telser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder m.fl.
er udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.
§ 77 a, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Udsondring af forsikringsselskaber og forsikringsholding-
virksomheder fra §§ 77 a - 77 d i lov om finansiel virksom-
hed har givet anledning til at justere generelt i aflønnings-
reglernes struktur. Bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014
om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder indeholder i forvejen en
række krav til lønpolitikken, og indholdet af § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed hører emnemæssigt sammen
med denne del af bekendtgørelsen.
Det foreslås på denne baggrund at ophæve § 77 a, stk. 7, i
lov om finansiel virksomhed med henblik på indførelse af
tilsvarende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder m.v.
Som konsekvens af udsondringen af aflønningsreglerne for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles hjemmelsbestemmelserne i de foreslåede §§ 77 i og
77 h, idet der skal laves særskilte hjemmelsbestemmelser
dels for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirk-
somheder og dels for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder. Det foreslås på den baggrund at slette
hjemmelsbestemmelserne i § 77 a, stk. 8-9. Bemyndigelsen
til at udstede aflønningsregler for finansielle virksomheder
vil blive tildelt erhvervs- og vækstministeren.
Til nr. 25 (§ 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed regulerer ned-
sættelse af et aflønningsudvalg i finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for disse bestem-
melser, så det fremgår, at de pågældende bestemmelser fin-
der anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, in-
vesteringsforvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og
finansielle holdingvirksomheder. Ved de foreslåede ændrin-
ger udgår forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder af opremsningen af virksomheder, som omfattes
af bestemmelserne. Der er tale om ændringer som følge af
forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra afløn-
ningsreglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke
yderligere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 26 (§ 77 c, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 2, regulerer nedsættelsen af aflønningsudvalg i
koncerner.
Det foreslås at ændre anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at henvisningen til forsikringsholdingvirksom-
heder udgår. Der er tale om ændringer som følge af forsla-
gets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og 32, om at undtage forsikrings-
selskaber og forsikringsholdingvirksomheder fra aflønnings-
reglerne i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke yderli-
gere ændringer til bestemmelserne.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
til lovforslaget § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 77 c, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 77 c, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 77 c, stk. 3, 2. pkt, at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget skal have den fornødne viden
og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risikosty-
ring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpas-
ning af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 77 c, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollekti-
ve kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at for-
56
manden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have
den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter.
§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed indeholder et ge-
nerelt krav om, at bestyrelsen skal besidde tilstrækkelig kol-
lektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne for-
stå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en im-
plementering af artikel 95, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af di-
rektiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV), som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. de-
cember 2015 om forsvarlige aflønningspolitikker.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der i dag krav om, at aflønningsudvalget skal sammensættes
således, at medlemmerne hver især er i stand til at foretage
en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhe-
dens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 71, stk. 1, nr. 9,
og §§ 77 a og 77 b. Forslaget har ikke til formål at stille
yderligere krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompe-
tencer, men skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af af-
lønningsudvalget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne
kollektivt besidder de rette kompetencer til at varetage ud-
valgets opgaver.
Medlemmerne af aflønningsudvalget skal være bestyrelses-
medlemmer, og forslaget har ikke til formål at stille yderli-
gere krav til bestyrelsens kollektive kompetencer end dem,
som allerede følger af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Forslaget er således en præcisering af, at også af-
lønningsudvalget i sin sammensætning skal leve op til det
gældende kollektive kompetencekrav for bestyrelsen efter §
70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås herudover at ændre henvisningerne i sidste led i
bestemmelsen. Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at pligten til at udarbejde en lønpolitik, der er i
overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring, foreslås flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed til § 77 d, stk. 1, i samme lov. Dette sker
som led i forslaget om at undtage forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder fra aflønningsreglerne i lov
om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38, ve-
drørende den foreslåede § 77 i og tilhørende bemærkninger.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. De foreslåede ændringer af § 77 c ændrer ik-
ke herpå.
Til nr. 28 (§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed regulerer afløn-
ningsudvalgets overordnede opgaver. Det følger af bestem-
melsen, at aflønningsudvalget skal forestå det forberedende
arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning,
herunder lønpolitik og andre beslutning herom, som kan ha-
ve indflydelse på virksomhedens risikostyring. Det følger
endvidere af bestemmelsen, at udvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det forbered-
ende arbejde skal varetage virksomhedens langsigtede inte-
resser og offentlighedens interesser.
§ 77 c, stk. 4, foreslås nyaffattet.
Efter det foreslåede § 77 c, stk. 4, skal aflønningsudvalget
forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutnin-
ger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og andre be-
slutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhe-
dens risikostyring, og i den forbindelse forestå en række op-
gaver.
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning
af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vur-
dere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til opdateringer af løn-
politikken.
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for
generalforsamlingen om virksomhedens aflønningspolitik
og praksis samt oplysningerne efter § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virk-
somhedens risici, herunder risici forbundet med forvaltning
af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens afløn-
ningsstruktur samt sikre, at virksomhedens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring og er i overensstemmelse med virk-
somhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
57
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forret-
ningsenhedernes samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens
medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens
risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
77 a, stk. 4.
Aflønningsudvalget skal endvidere kontrollere udvalgte eva-
lueringer foretaget af direktionen for at teste, om betingel-
serne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrol-
funktioner og andre relevante funktioner inddrages i det om-
fang, at det er nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i
nr. 1-5 og i det omfang, at det er nødvendigt, søge ekstern
rådgivning.
Med forslaget til § 77 c, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over virksomhedens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for virksomhedens aflønningspolitik og praksis, men
udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.
§ 77 c, stk. 4, er implementering af artikel 95, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af di-
rektiv 2006/48/EF (CRD IV), og forslaget er blot en beskri-
velse af opgaver, som udvalget allerede varetager i praksis,
og som præciseret af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker i henhold til arti-
kel 74(3) og 75(2) i CRD IV og CRR artikel 450, kapitel 4,
afsnit I, underafsnit 2.4.2 og 2.4.3, retningslinjenummer
50-52 og 53c.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på virksomhedens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for virksom-
heden. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet
billede af de risici, som knytter sig til virksomhedens afløn-
ningspolitik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede
bestemmelses nr. 1-6.
Det er med det foreslåede stk. 1 aflønningsudvalgets opgave
at forestå det forberedende arbejde i forhold til bestyrelsens
beslutninger vedrørende aflønning, herunder om lønpolitik-
ken og andre beslutninger herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om virksomhedens aflønning overholder regle-
rne om aflønning i lov om finansiel virksomhed og bekendt-
gørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investe-
ringsforeninger, som forventes udstedt i medfør af den fore-
slåede § 77 h, stk. 3. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af virksomhedens tiltag
på lønområdet set i forhold til virksomhedens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med varetagelsen af si-
ne opgaver efter stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og
informationer i forhold til bestyrelsens beslutningsproces for
så vidt angår udformning, implementering, kontrol og revi-
sion af virksomhedens aflønningspolitik og praksis. Afløn-
ningsudvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske
ressourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data
fra de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyrings-
funktionen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsud-
valget bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesud-
valg, f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, så-
fremt deres aktiviteter kan have en betydning for udformnin-
gen og efterlevelsen af virksomhedens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af virksomhedens lønpolitik. I rådgivningen
skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter det
foreslåede § 77 d, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr. 1 ligeledes
bistå bestyrelsen med at påse, at virksomheden i praksis
overholder sin lønpolitik. Til brug herfor bør aflønningsud-
valget have de fornødne ressourcer, som beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt, at virksomhedens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som virksomheden befin-
der sig i, og aflønningsudvalget skal efter det foreslåede nr.
1 også vurdere, om virksomhedens lønpolitik er passende og
opdateret på baggrund heraf, og i det omfang, at det er nød-
vendigt, komme med forslag til opdateringer af lønpolitik-
ken. Eksempelvis i tilfælde, hvor virksomhedens lønpolitik
ikke giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktio-
nen, og hvor virksomheden ønsker at tildele variabel løn til
direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitikken
opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres lønpoli-
tikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen forelæg-
ger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om virksomhedens lønpolitik og praksis, som forelægges for
virksomhedens generalforsamling til orientering og godken-
delse, er tilstrækkelige.
58
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af virksomhedens aflønningspraksis. Det vil
sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i
virksomheden.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis virksomhedens lønpo-
litik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 77 a, stk. 1, nr. 3,
litra a og b, er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan
tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til virksomhedens
overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om virksomhe-
dens interne processer og systemer er tilstrækkelige og tager
højde for virksomhedens risici, navnlig risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i denne
forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretningsen-
heder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Virksomhedens interne processer og systemer er tilstrække-
lige, når virksomhedens oplysninger om bestyrelsens, direk-
tionens og øvrige ansattes aflønning kan konfigureres kor-
rekt, herunder skal relevante personer i virksomheden kunne
indsamle data fra virksomhedens systemer til brug for f.eks.
indberetning af kvantitative data til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af kvalitative og kvantitative data om aflønning i
medfør af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om lønpo-
litik og oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Virksomhedens interne proces-
ser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at virksom-
hedens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i virksomheden.
Udvalget skal endvidere i medfør af det foreslåede nr. 3 sik-
re, at virksomhedens lønpolitik og praksis er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring,
herunder sikre, at disse er i overensstemmelse med virksom-
hedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og lang-
sigtede interesser. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at virksomheden skal fastlægge ramme-
rne for virksomhedens faktiske aflønning, herunder fastlæg-
ge, om virksomheden vil anvende variabel løn. Virksomhe-
dens aflønningsordninger og -strukturer bør være i overens-
stemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsæt-
ninger, værdier og langsigtede interesser. Udvalget bør vur-
dere, om virksomheden har omsat lovgivningens krav til af-
lønning til en lønpolitik, der fastlægger rammerne for afløn-
ning af virksomhedens ansatte set i forhold til virksomhe-
dens forretningsmodel og -strategi samt de risici, der er for-
bundet hermed. Udvalget bør endvidere vurdere, om der er
elementer i virksomhedens lønpolitik og praksis, der kan
stride mod risikostyringshensyn. Det er vigtigt, at udvalget i
denne forbindelse har de fornødne ressourcer til rådighed,
som er nærmere beskrevet indledningsvis i bemærkningerne
til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere virksomhedens
og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhe-
dens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå virksomhedens og for-
retningsenhedernes samlede årlige resultater på et overord-
net niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gen-
nemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt. Efter nr.
5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har lavet eva-
lueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af variabel løn til
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finan-
siel virksomhed. Udvalget skal således kontrollere, at direk-
tionen har lavet evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed. Udvalget skal endvidere lave en stik-
prøvekontrol af udvalgte evalueringer foretaget af direktio-
nen for at sikre, at dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen
bør efter en konkret vurdering tage udgangspunkt i de eva-
lueringer, som har medført de største nedjusteringer eller
uregelmæssigheder i forhold til den på beregningstidspunk-
tet beregnede variable løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliancefunktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er §
77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 c, stk. 4, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
59
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 c, stk. 4, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab og en finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
virksomhed, vil pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fonds-
mæglerselskabet og den finansielle holdingvirksomhed kun-
ne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 29 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning, og at udvalget i det
forberedende arbejde skal varetage virksomhedens langsig-
tede interesser, herunder også i forhold til investorer, samt
offentlighedens interesse.
Det foreslås i § 77 c, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhedens langsigte-
de interesser, herunder også i forhold til investorer, samt of-
fentlighedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med dets arbejde fokusere på
virksomhedens langsigtede interesser. Det vil sige, at afløn-
ningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser en virk-
somheds aflønning kan medføre på længere sigt. Hvad der
skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurde-
ring i forhold til f.eks. den pågældende virksomhed, dennes
forretningsmodel og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i virksomheden eller i forbindelse
med udarbejdelse af virksomhedens lønpolitik, bonuspro-
grammer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nød-
vendigt, at udvalget orienteres herom med henblik på at
kontrollere, om konsulenterne har den nødvendige eksperti-
se om aflønning inden for den finansielle sektor.
Udvalget kan f.eks. også komme med anbefalinger til besty-
relsen om størrelsen på samt sammensætningen af aflønnin-
gen til den risikoansvarlige, den compliance-ansvarlige og
den interne revision. En sådan anbefaling kan være baseret
på markedsstandarder for medarbejderkategorierne. Anbefa-
lingerne skal iagttage kravene i bekendtgørelse nr. 818 af
27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om
aflønning i finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder om af-
lønning af ansatte i særlige funktioner, i det omfang at dette
er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 28, tilføjes en
beskrivelse af aflønningsudvalgets opgaver i § 77 c, stk. 4,
foreslås det at flytte den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3.
pkt., til et nyt stk. 5.
Den gældende § 77 c, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres såle-
des uændret for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder i det foreslåede § 77 c, stk. 5.
Der er ikke yderligere ændringer til bestemmelsen.
Til nr. 30 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om fi-
nansiel virksomhed, at finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
har pligt til at udarbejde en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.
Det følger af artikel 258, stk. 1, litra l, i Kommissionens de-
legerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II), at forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe
1-forsikringsselskab som datterselskab, skal vedtage en
skriftlig aflønningspolitik. Det følger endvidere af artikel
275, stk. 1, litra b, i solvens II-forordningen, at aflønnings-
politikken skal fremme god og effektiv risikostyring og ikke
tilskynde til risikotagning, som overstiger selskabets risiko-
tolerancegrænser. Da solvens II-forordningen således stiller
krav om udarbejdelse af en lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, er
det nødvendigt at undtage forsikringsselskaber og forsik-
60
ringsholdingvirksomheder fra pligten til udarbejdelse af en
lønpolitik i medfør af § 71, stk. 1, nr. 9.
Da de øvrige bestemmelser i § 71, stk. 1, fortsat skal gælde
for de øvrige finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder, foreslås det, at flytte pligten til udarbej-
delse af lønpolitikken til § 77 d, som et nyt stk. 1, der finder
anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og fi-
nansielle holdingvirksomheder, jf. også dette lovforslags §
1, nr. 15, hvorefter det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om
finansiel virksomhed udgår.
Det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres således uændret
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder i det foreslåede § 77 d, stk. 1.
§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed implemen-
terer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU af
24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende han-
delsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med af-
lønningspolitikker (CRD III), bilag V, pkt. 23, litra e, som er
videreført i artikel 92, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV). Implementeringen videreføres i den foreslåede §
77 d, stk. 1.
Bemærkninger til § 71, stk. 1, nr. 9, videreføres i disse be-
mærkninger, som opdateres på baggrund af praksis og
EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige
aflønningspolitikker.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
foreslås det, at reguleringen af forsikringsselskabers og for-
sikringsholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, di-
rektion og væsentlige risikotagere fremadrettet sker i be-
kendtgørelsesform for så vidt angår forhold, der ikke er di-
rekte reguleret i solvens II-forordningen.
Som konsekvens heraf foreslås det, at § 77 d fremover alene
regulerer aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
finansielle holdingvirksomheder, jf. de foreslåede ændringer
til § 77 d i dette lovforslags § 1, nr. 30-33.
Da aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed ophæ-
ves for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder, er det nødvendigt at lave en særskilt hjemmel til fast-
sættelse af aflønningsreglerne på bekendtgørelsesniveau for
disse selskaber. Dette nødvendiggør ophævelse af § 77 a,
stk. 8-9, samt § 77 d, stk. 4, idet bestemmelserne regulerer
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomhe-
der inklusive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder. For at bevare hjemlen til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder indsættes ligeledes en særskilt hjem-
mel for disse virksomheder.
Der indsættes som en ny § 77 i, som affattet ved dette lov-
forslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved bekendt-
gørelse at fastsætte regler for forsikringsselskabers og for-
sikringholdingvirksomheders aflønning af bestyrelse, direk-
tion og væsentlige risikotagere.
Der indsættes ligeledes som ny § 77 h, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, den fornødne hjemmel til ved be-
kendtgørelse at fastsætte regler for finansielle virksomhe-
ders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af besty-
relse, direktion og væsentlige risikotagere.
Bemyndigelsen til fastsættelse af regler om aflønning for fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder
samles, således at det konsekvent er erhvervs- og vækstmi-
nisteren, som har den samlede bemyndigelse til at udstede
regler om aflønning for den finansielle sektor. Der tilsigtes
ikke materielle ændringer til de gældende hjemmelsbestem-
melser i § 77 a, stk. 8-9, og § 77 d, stk. 4.
§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed foreslås ophæ-
vet med dette lovforslags § 1, nr. 35. § 77 f, stk. 2, fastsætter
en pligt for penge- og realkreditinstitutter til at sikre, at løn-
politikken ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid
med instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overens-
stemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser. Den foreslåede ophævelse
af § 77 f, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 35, skyldes, at
pligten allerede følger af den gældende § 71, nr. 9, der vide-
reføres i den foreslåede § 77 d, stk. 1. Bemærkningerne til
den foreslåede § 77 d, stk. 1, opdateres på baggrund heraf. §
77 f, stk. 2, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i for-
bindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af di-
rektiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr.
1093/2010 (boligkreditdirektivet), artikel 7, stk. 3. Efter op-
hævelsen af § 77 f, stk. 2, med dette lovforslags § 1, nr. 35,
er artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet fortsat implemen-
teret i den foreslåede § 77 d, stk. 1.
En lønpolitik udgør en ramme for virksomhedens aflønning
af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset virksomhe-
dens forhold og understøtte virksomhedens risikostyring.
Virksomhedens aflønningsstruktur må ikke stride mod virk-
somhedens risikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke
61
overordnede mål virksomheden ønsker at opnå med sin af-
lønningsstruktur. Virksomheden bør i forbindelse med fast-
læggelsen af lønpolitikken overveje, om virksomhedens af-
lønningsstruktur i praksis kan give anledning til uhensigts-
mæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 77
a-77 f i lov om finansiel virksomhed samt § 77 g om krav til
aflønning i koncernforbundne virksomheder, som affattet
ved dette lovforslags § 1, nr. 38, i det omfang det er rele-
vant. En lønpolitik skal tage afsæt i virksomhedens størrelse,
organisation samt omfanget og kompleksiteten af virksom-
hedens aktiviteter. Eksempelvis bør en lønpolitik for et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) være mere omfatten-
de og detaljeret end en lønpolitik for et gruppe 3-pengeinsti-
tut. Ved vurdering af virksomhedens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af virksomhedens aktiver og passi-
ver, værdien af virksomhedens risikovægtede aktiver, sum-
men af store engagementer, kapitaldækning samt antallet af
ansatte. Ved vurdering af virksomhedens organisation kan
der bl.a. lægges vægt på virksomhedens organisering af pas-
sende risikostyringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget
og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af finansiel virksomhed samt kom-
pleksiteten og karakteren af virksomhedens forretningsmo-
del, produkter, distributionskanaler og kontrakter samt un-
derliggende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med virksomhe-
dens forretningsmodel og risikoprofil, værdier, langsigtede
interesser, organisatoriske struktur samt iagttage forbruger-
og investorbeskyttelseshensyn. En lønpolitik må ikke til-
skynde til overdreven risikotagning og bør indeholde foran-
staltninger til at undgå interessekonflikter. En lønpolitik bør
angive fremgangsmåden for udpegning af væsentlige risiko-
tagere.
En lønpolitik skal bidrage til opnåelse og opretholdelse af et
sundt kapitalgrundlag og tage højde for eventuelle restriktio-
ner for udlodninger. En lønpolitik bør således tage højde for,
at udbetaling af variabel løn ikke svækker virksomhedens
mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i virk-
somheden og fastlægge rammerne for deres aflønning, navn-
lig aflønning af direktionen, andre væsentlige risikotagere
og andre personer, der handler på virksomhedens vegne. En
lønpolitik bør endvidere fastlægge rammerne for personer,
som handler på virksomhedens vegne, eksempelvis tilknyt-
tede agenter, således at betaling af disse personer ikke til-
skynder til uforholdsmæssig risikotagning eller uhensigts-
mæssigt salg af produkter. Hvor relevant bør en lønpolitik
endvidere tage højde for personsammenfald mellem virk-
somhedens hovedaktionærer samt ansatte og adressere po-
tentielle interessekonflikter i denne henseende. En lønpolitik
skal ligeledes sikre, at der ikke opstår væsentlige interesse-
konflikter for ansatte i kontrolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for virksomhedens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Virksomhedens lønpolitik bør angive, hvilke former
for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyansættelsesgodt-
gørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan tildeles, herun-
der tage stilling til de begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af lov om finansiel virksomheds §§ 77 a og
77 b. En lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for va-
riabel løn for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens
andre væsentlige risikotagere, hvis virksomheden anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 77 a, stk. 1, nr. 1-3, og § 77
b, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen
kan med generalforsamlingens godkendelse eksempelvis
fastsætte et loft, som er lavere end det, der følger af lov om
finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1-3 og § 77 b, stk.
1. Såfremt virksomheden tildeler variabel løn til bestyrelsen,
direktionen eller andre væsentlige risikotagere, skal lønpoli-
tikken sikre en passende balance mellem den faste og den
variable løndel. Den passende balance kan variere afhængigt
af modtagerens funktion og virksomhedens forhold i øvrigt.
Anvender virksomheden instrumenter som variabel løn, bør
en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en virk-
somhed kan tildele, eksempelvis aktier, aktielignende instru-
menter, hybrid kernekapital, kapitalandele med flere. Så-
fremt en virksomhed anvender eller gerne vil have mulighed
for at anvende nyansættelsesgodtgørelser, som per definition
er variabel løn, bør den maksimale størrelse heraf fremgå af
lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
bør fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra virksomhedens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for virk-
somhedens, forretningsenhedernes og ansattes resultater og
de overordnede metoder for måling af resultaterne samt de
overordnede resultatkriterier. Virksomhedens lønpolitik bør
skelne mellem de forskellige forretningsenheder, ledelses-
funktioner samt kontrolfunktioner for så vidt angår variabel
aflønning og de overordnede resultatkriterier.
62
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og virksomhedens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af virksomhedens lønpolitik om, og hvordan virk-
somheden anvender variabel løn, herunder hvilke overord-
nede kriterier der gælder for, at en ansat kan få tildelt varia-
bel løn. Virksomheden kan have fastsat kriterier som eksem-
pelvis omkostningsudviklingen i virksomheden, kundetil-
fredshed og selskabets resultat før skat.
Såfremt en virksomhed, som er et aktieselskab, navnlig hvis
det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direktion og andre
væsentlige risikotagere skal være i besiddelse af et af virk-
somheden nærmere fastsat antal kapitalandele i form af ek-
sempelvis aktier for herved at tilpasse bestyrelsen og de an-
sattes incitamenter med virksomhedens langsigtede interes-
ser, bør dette fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til
antallet og beløbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, bør en lønpolitik endvidere indeholde
virksomhedens krav til udskydelse af variable løndele samt
begrundelse for, hvordan udskydelsesperioden er tilpasset til
virksomhedens risikoprofil, og en lønpolitik indeholder lige-
ledes en beskrivelse af, hvordan virksomheden forholder sig
til kravene om forudgående og efterfølgende risikojustering
af tildeling og udbetaling af variabel løn. I praksis medfører
en effektiv lønpolitik, at variable løndele kan nedjusteres
som følge af forudgående eller efterfølgende risikojusterin-
ger. Eksempelvis kan det fremgå af en lønpolitik, at variable
løndele nedjusteres på udbetalingstidspunktet som følge af,
at virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forrin-
get siden tildelingstidspunktet. En lønpolitik bør således an-
føre, hvordan variable løndele kan justeres i forhold til æn-
dringer i resultater for de enkelte ansatte, afdelingerne samt
virksomheden. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af
lønpolitikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræ-
ves tilbagebetalt som følge af, at modtageren har været i ond
tro.
En virksomhed skal have en lønpolitik, uanset om dennes
aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn, og uan-
set om virksomheden udbetaler løn i det hele taget. Da bør
dette fremgå af lønpolitikken. Anvender virksomheden ale-
ne variabel løn i ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i til-
fælde af at ansatte har ydet en ekstraordinær indsats, skal det
fremgå af lønpolitikken, at virksomheden anvender variabel
løn, herunder hvilke former for variabel løn virksomheden
anvender i sådanne tilfælde samt kriterierne for tildeling af
løndelen.
Har virksomheden nedsat et aflønningsudvalg, bør dette
fremgå af lønpolitikken.
For virksomheder, som modtager statsstøtte eller har fået til-
sagn om statsstøtte, herunder statsligt kapitalindskud, jf. lov
om statsligt kapitalindskud, eller individuel statsgaranti, jf.
kapitel 4 a i lov om finansiel stabilitet, eller datterselskaber
af Finansiel Stabilitet A/S, skal en lønpolitik ydermere
adressere de særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn, som følger af § 77 b i lov om finansiel virksomhed, når
virksomheden anvender variabel løn.
Et investeringsforvaltningsselskabs lønpolitik bør tage højde
for investeringspolitikken i foreningen, som de forvalter,
herunder sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici,
som investeringsforvaltningsselskabet påtager sig, er i over-
ensstemmelse med de forvaltede foreningers risici.
Hvor en virksomhed i henhold til det foreslåede § 77 g, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38, har udarbej-
det en lønpolitik for koncernen, har bemærkningerne ligele-
des til formål at vejlede institutterne og virksomhederne om
udformningen af sådanne politikker. En koncernlønpolitik
adskiller sig ikke materielt i indhold fra virksomhedens løn-
politik. En koncernlønpolitik har blot et bredere anvendel-
sesområde, og der gælder således ikke yderligere krav til så-
danne lønpolitikker end de, som allerede finder anvendelse
efter den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, som med dette lovfor-
slag foreslås flyttet til § 77 d, stk. 1.
Ifølge det foreslåede § 77 g, stk. 3, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38, omfatter en koncernlønpolitik besty-
relsen og alle ansatte i penge- og realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til institutter og investeringsselskaber (CRR) inden
for samme koncern - både i virksomhederne samt i filialer-
ne. I tilfælde, hvor virksomhederne og filialerne er beliggen-
de i mere end ét land, beskriver en koncernlønpolitik for-
skelle mellem virksomhedernes aflønningsstruktur, navnlig
med hensyn til loftet for variabel løn for bestyrelse, direkti-
on samt andre væsentlige risikotagere, eventuelle begræns-
ninger for brugen af visse typer af instrumenter, eksempel-
vis aktieoptioner og eventuelle muligheder for anvendelse af
en diskonteringssats ved beregning af variable løndele.
§ 77 f, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
yderligere krav for penge- og realkreditinstitutters lønpoli-
tikker for aflønning af ansatte, der rådgiver om eller bevilger
kredit mod pant eller anden sikkerhedsstillelse i fast ejen-
dom til forbrugere. Der henvises således også til de specielle
63
bemærkninger til § 77 f, stk. 1 og 3, som indført ved lov nr.
532 af 21. april 2015.
I medfør af § 372, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er §
77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed allerede strafbe-
lagt med bøde. Det foreslås, at § 77 d, stk. 1, fortsat skal væ-
re strafbelagt med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 77 d, stk. 1, er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab og en
finansiel holdingvirksomhed.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et in-
vesteringsforvaltningsselskab, et fondsmæglerselskab eller
en finansiel holdingvirksomhed helt undlader at udarbejde
en lønpolitik, eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid
med aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et
loft for variabel løn, som overstiger lofterne i § 77 a, stk. 1,
nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, eller f.eks. fastsætter
et loft for tildeling af aktieoptioner til bestyrelsen og direkti-
onen, som overstiger begrænsningen i § 77 a, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed, vil det pågældende pengeinstitut,
realkreditinstitut, investeringsforvaltningsselskab, fonds-
mæglerselskab eller finansielle holdingvirksomhed kunne
straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 31 (§ 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, flyttet til § 77 d,
stk. 1.
Som konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen til
den gældende § 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
til § 77 d, stk. 2. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 1, nr. 30.
Til nr. 32 (§ 77 d, stk. 2, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 d, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed vedrører besty-
relsesformandens redegørelse for generalforsamlingen om
aflønningen af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed.
Det foreslås at ændre bestemmelsens anvendelsesområde fra
at omfatte finansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder til at omfatte
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,
investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingvirk-
somheder.
Ved de foreslåede ændringer udgår forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder af opremsningen af virk-
somheder, som omfattes af bestemmelserne. Der er tale om
en ændring som følge af forslagets § 1, nr. 18, 22, 23, 25 og
32, om at undtage forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederne fra aflønningsreglerne i lov om finan-
siel virksomhed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 samt
lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende den foreslåede § 77 i
med tilhørende bemærkninger. Der er ikke yderligere æn-
dringer til bestemmelsen.
Til nr. 33 (§ 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
I henhold til den gældende § 77 d, stk. 4, fastsætter Finans-
tilsynet regler for finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheders pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med forslaget ophæves § 77 d, stk. 4, hvorefter Finanstilsy-
net ikke længere har bemyndigelse til at fastsætte de nævnte
regler.
Ophævelsen af § 77 d, stk. 4, er en konsekvens af, at de for-
skellige bemyndigelsesbestemmelser på aflønningsområdet
foreslås overført til erhvervs- og vækstministeren og videre-
ført som nye §§ 77 h og 77 i, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 38.
64
Med det foreslåede § 77 h, stk. 2, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæg-
lerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med det foreslåede § 77 i, stk. 3, kan erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Til nr. 34 (§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indeholder krav
om, at penge- og realkreditinstitutter skal sikre, at aflønning
af instituttets ansatte ikke er i strid med instituttets forplig-
telser efter god skik-reglerne i lov om finansiel virksomheds
§ 43, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er indsat i lov om finansiel
virksomhed ved lov nr. 532 af 21. april 2015 (lovforslag L
154 af 25. februar 2015, § 2, nr. 5) og implementerer artikel
7 i boligkreditdirektivet.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en hjemmels-
bestemmelse, som bemyndiger erhvervs- og vækstministe-
ren til at udstede regler om redelig forretningsskik og god
praksis for de finansielle virksomheder.
Det foreslås, at henvisningen i § 77 f, stk. 1, til § 43, stk. 1
og 2, ændres til en henvisning til § 43, stk. 1, og regler ud-
stedt i medfør af § 43, stk. 2.
Forslaget er alene en præcisering af, at penge og realkredit-
institutter skal sikre, at aflønning af instituttets ansatte ikke
er i strid med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1, og regler udstedt i medfør af stk. 2. Lovforslaget indehol-
der ikke indholdsmæssige ændringer til § 77 f, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og der er ikke yderligere ændrin-
ger til bestemmelsen.
Til nr. 35 (§ 77 f, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til pen-
ge- og realkreditinstitutters aflønning af ansatte, der rådgiver
om eller bevilger kredit mod pant eller anden sikkerhedsstil-
lelse i fast ejendom til forbrugere. Bestemmelsen er indsat i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 532 af 29. april
2015 og implementerer artikel 7 i boligkreditdirektivet.
Det følger af det gældende § 77 f, stk. 2, som implementerer
artikel 7, stk. 3 i boligkreditdirektivet, at penge- og realkre-
ditinstitutter skal sikre, at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk.
1, nr. 9, ikke tilskynder til risikotagning, som er i strid med
instituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i overensstem-
melse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
Det følger således af bestemmelsens 2. led, at penge- og re-
alkreditinstitutter udover at leve op til de generelle krav til
lønpolitikken, der følger af § 71, stk. 1, nr. 9, der med dette
lovforslag flyttes til § 77 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, skal sikre, at lønpolitikken afspejler instituttets overve-
jelser i forhold til, hvordan instituttet vil indrette sin virk-
somhed med henblik på opfyldelse af sine langsigtede mål-
sætninger, herunder hvilke aflønningsstrukturer, bonuspro-
grammer eller andre elementer virksomheden benytter. Da
dette krav må anses for indeholdt i det generelle krav til en
skriftlig lønpolitik, som gælder for en finansiel virksomhed,
jf. bemærkningerne dette lovforslags § 1, nr. 30, foreslås det
at ophæve § 77 f, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3, i boligkreditdirektivet er herefter imple-
menteret ved § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Til nr. 36 (§ 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed)
§ 77 f i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om af-
lønning i penge- og realkreditinstitutter, herunder krav om,
at lønpolitikken skal indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ik-
ke er afhængig af antallet eller andelen af imødekomne an-
søgninger om boligkredit eller andre former for salgsmål.
Det præciseres i § 77 f, stk. 3, der bliver til stk. 2, at penge-
og realkreditinstitutters lønpolitik skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter, herunder sikre, at af-
lønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål.
I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, præciseres det, at det er pen-
geinstitutter og realkreditinstitutters lønpolitik, som bestem-
melsen omhandler.
Det foreslås også præciseret i bestemmelsen, at sikring af, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af antallet eller
andelen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller
andre former for salgsmål, er en foranstaltning til at undgå
interessekonflikter. Efter den gældende bestemmelse skal
lønpolitikken indeholde foranstaltninger til at undgå interes-
sekonflikter og sikre, at aflønningen af de ansatte ikke er af-
hængig af imødekomne ansøgninger eller andre salgsmål.
Med dette forslag præciseres det, at lønpolitikken skal inde-
holde foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, her-
65
under sikre, at aflønningen ikke er afhængig af imødekomne
ansøgning eller andre salgsmål.
Ændringen er alene af præciserende karakter, og forslaget
ændrer ikke på krav til lønpolitikkens udformning.
Til nr. 37 (§ 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, i lov om finansiel
virksomhed)
Det følger af § 77 f, stk. 4, at § 77 f, stk. 1 og 3, for personer
i ansættelsesforhold omfattet af en kollektiv overenskomst
kun finder anvendelse på aftaler om aflønning, hvis aftaler-
ne om aflønning ikke er fastsat i overenskomsten.
Som konsekvens af, at § 77 f, stk. 2, ophæves, jf. dette for-
slags § 1, nr. 35, foreslås henvisningen til stk. 1 og 3 ændret
til stk. 1 og 2.
Til nr. 38 (§§ 77 g-77 i i lov om finansiel virksomhed)
§ 77 g
Den foreslåede § 77 g er ny og gennemfører artikel 92, stk.
1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2013/36 af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, om ændring af direktiv
2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF (CRD
IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksomheder.
Formålet med forslaget til § 77 g er at sikre, at der er en
sund og effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som i lignen-
de virksomheder inden for samme koncern, hvilket ensarte-
de regler om aflønning for penge- og realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber og finansieringsinstitutter inden for
samme koncern er med til at sikre.
Det foreslås i stk. 1, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens
lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifikke aflønningskrav i §
77 a, stk.1, nr. 2-7, og stk. 3-6, og § 77 b, stk. 3, efterleves
af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), inden for
samme koncern.
Med ”finansieringsinstitut” forstås finansieringsinstitut som
defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26 i CRR.
Danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal således sikre, at de krav, der følger af de i
den foreslåede § 77 g, stk. 1, anførte bestemmelser, der alle
hidrører fra implementeringen af CRD IV’s aflønningsreg-
ler, efterleves af samtlige pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter inden
for koncernen, dvs. på koncern-, moderselskabs- og datter-
selskabsniveau. Forpligtelsen gælder således alle niveauer i
koncernen og er ikke begrænset til øverste virksomhed i
koncernen. Kravene i § 77 g, stk. 1, skal således også efter-
leves af bl.a. de af de nævnte institutter, der måtte være be-
liggende uden for EU, og de af de nævnte institutter, der er
etablerede i offshore finanscentre. Den foreslåede § 77 g,
stk. 1, omfatter således også udenlandske virksomheder i
koncernen, hvor der ikke gælder regler for aflønning af virk-
somhedernes bestyrelse og ansatte. Forpligtelsen medfører
ikke, at et datterselskab i en koncern anses for ansvarlig for
et andet datterselskabs efterlevelse af koncernens afløn-
ningspolitik. Et dansk datterselskab af en europæisk moder-
virksomhed er endvidere kun ansvarlig for overholdelse af
de danske aflønningsregler, der implementerer CRD IV.
Datterselskabet er således ikke ansvarlig for overholdelsen
af aflønningsreglerne i moderselskabets hjemland.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I skal ligeledes sikre, at aflønningsbestemmelserne som
opremses i forslagets § 77 g, stk. 1, finder anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter inden for samme koncern, herunder
omfattes finansieringsinstitutter, som ikke selvstændigt er
underlagt aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Disse institutter kan eksempelvis være koncernens forvaltere
af alternative investeringsfonde, selvadministrerende inve-
steringsforeninger og betalingsinstitutter, som defineret i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13.
november 2007.
Dette indebærer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at § 77 g implementeres i
og efterleves af udenlandske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter in-
den for samme koncern, selvom de udenlandske virksomhe-
der eventuelt også er omfattet af anden sektorlovgivning om
aflønning, jf. artikel 92, stk. 1, sammenholdt med artikel 109
i CRD IV.
Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, der er beliggende i Danmark, har ikke pligt til at sikre,
at de særlige danske aflønningsregler, der fremgår af § 77 a,
stk. 1, nr. 1, og dele af § 77 a, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 77 b,
stk. 1 og 2, og § 77 d, stk. 2-4, i lov om finansiel virksom-
hed, og som er fastsat med baggrund i den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, også skal opfyldes i udenlandske virksomhe-
der, der måtte indgå i en koncern med pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som er belig-
gende i Danmark.
Da § 77 a, stk. 1, nr. 5, dels er baseret på artikel 94, stk. 1,
litra m, i CRD VI og dels den politiske aftale af 31. august
66
2010, medfører forpligtelsen efter stk. 1, at danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I ale-
ne skal sikre, at andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter i koncer-
nen, som ikke er omfattet af CRD IV eller af § 77 a, stk. 1,
nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, skal udbetale mindst 40
pct. af en variabel løndel, ved større beløb mindst 60 pct., til
bestyrelsen og direktionen i ovennævnte koncernforbundne
virksomheder over en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet med en ligelig forde-
ling over årene eller med en voksende andel i slutningen af
perioden. Det danske krav om udskydelse af 40 pct. til 60
pct. af en variabel løndel på mindst 4 år for bestyrelsen og
direktionen finder således kun anvendelse for virksomheder,
som er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forpligtelsen efter forslagets § 77 g, stk. 1, vedrører alene
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed, som imple-
menterer CRD IV. Forpligtelsen vedrører således ikke afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, som er indført på
baggrund af de politiske aftaler.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at de danske penge-
og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal
sikre, at der udarbejdes en lønpolitik for hele koncernen,
som finder anvendelse for alle ansatte i pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og finansierings-
institutter inden for samme koncern, samt sikre, at koncer-
nlønpolitikken efterleves af de udenlandske virksomheder -
uanset at de udenlandske virksomheder i koncernen ikke er
omfattet CRD IV eller anden regulering om aflønning.
Koncernens implementering og håndtering af forskellige na-
tionale regler om aflønning skal adresseres i koncernens løn-
politik, navnlig med hensyn til loftet for variabel løn for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere, anvendelse af diskonteringssatser for varia-
bel aflønning og begrænsninger for brugen af optioner som
variabel løn, jf. § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Indgår der udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I eller finansieringsinstitutter i kon-
cernen, som ikke er beliggende i EU og hermed ikke omfat-
tet af CRD IV, skal det danske penge- eller realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I således sikre, at koncernlønpoli-
tikken fastsætter et loft for variabel løn, som ikke overstiger
loftet i det foreslåede § 77 g, stk. 2, for medlemmer af direk-
tionen og bestyrelsen samt andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau i disse udenlandske virksomheder. Det skal
endvidere fremgå af koncernens lønpolitik, om diskonte-
ringssatsen efter artikel 94, stk. 1, litra g), nummer iii), i
CRD IV, finder anvendelse for denne personkreds i disse
virksomheder, herunder skal det specificeres, hvordan de
finder anvendelse. Endeligt skal de danske virksomheder
sikre, at koncernens lønpolitik iagttager instrumentkravene i
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed samt
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 527/2014
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
for så vidt angår de udenlandske virksomheder i koncernen,
som ikke er omfattet af CRD IV. Danske penge- og realkre-
ditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I skal ligeledes sik-
re, at datterselskaber etableret i tredjelande inden for samme
koncern har en lønpolitik, som er i overensstemmelse med
koncernens lønpolitik, og som minimum iagttager afløn-
ningskravene efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 for
medlemmer af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentli-
ge risikotagere.
Ved at harmonisere aflønningspolitikkerne i de pågældende
virksomheder i koncernen forventes forslaget at forebygge
tilfælde af omgåelse af aflønningsreglerne ved eksempelvis
at ansætte ansatte i virksomheder i koncernen, som ikke er
direkte omfattet af aflønningsreglerne, men hvor de ansatte i
realiteten udfører hovedparten af deres arbejde for danske
penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Forslaget forventes at lette administrationen af koncernens
lønpolitik og praksis, da koncernens lønstruktur vil blive
mere gennemsigtig for de ansatte, de omfattede virksomhe-
der i koncernen samt deres investorer og hermed være nem-
mere at navigere og kontrollere i praksis.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 77 d,
stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 30, og til be-
mærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende 2010-11,
A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest ændret ved § 1,
nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 133 som
fremsat, side 106-110 og til bemærkningerne til § 1, nr. 25,
jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side
72-74, som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingsti-
dende 2013-14, A, L 133 som fremsat, side 110-111.
Det foreslåede § 77 d, stk. 1, indeholder krav om, at penge-
og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investerings-
forvaltningsselskaber samt finansielle holdingvirksomheder
skal have en lønpolitik, som er i overensstemmelse med en
sund og effektiv risikostyring.
§ 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6, i lov om finansiel virk-
somhed indeholder en række begrænsninger for variabel af-
lønning af bestyrelsen, direktionen samt andre væsentlige ri-
sikotagere i penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt finansielle
holdingvirksomheder. Kravene fastsætter bl.a. et loft for til-
deling og udbetaling af variable løndele til bestyrelsen, di-
rektionen samt andre væsentlige risikotagere. § 77 a inde-
holder ligeledes krav om tildeling og udbetaling af mindst
50 pct. af den variable løndel i instrumenter, og der stilles
67
endvidere krav om udskydelse af 40-60 pct. af de variable
løndele, krav om tilbageholdelse af instrumenter i en pas-
sende periode efter udbetalingstidspunktet, samt krav om re-
vurdering af betingelserne, som har dannet grundlag for til-
deling af de variable løndele fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet m.v.
§ 77 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder et
skærpet krav til fastsættelse af en grænse i virksomhedens
lønpolitik for tildeling af variabel løn for bestyrelsen, direk-
tionen samt andre væsentlige risikotagere set i forhold til
virksomhedens samlede indtjening i penge- og realkreditin-
stitutter m.fl., som har modtaget statsstøtte og tilsvarende
former for støtte.
Forslaget til § 77 g, stk. 1, indebærer i overensstemmelse
med EBA’s retningslinjer af 21. december 2015 om forsvar-
lige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit VI, underafsnit
18, retningslinjenummer 295, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglere I i det omfang, at dette er rele-
vant, sikrer, at der offentliggøres en redegørelse for sam-
menhængen mellem koncernlønpolitikken og virksomheder-
nes lønpolitikker på moderselskabs-, datterselskabs- og fili-
alniveau i EU og tredjelande. Navnlig skal forskelle mellem
faste og variable løndele forklares, anvendelse af diskonte-
ringssatser samt forskelle for så vidt angår begrænsninger
for brugen af instrumenter som variabel løn, skal også for-
klares, herunder skal indvirkningen på fastsættelsen af bo-
nuspuljer for forskellige forretningsområder tydeliggøres på
baggrund heraf. Til brug for offentliggørelse af sammen-
hængen mellem koncernlønpolitikken og virksomhedernes
lønpolitikker, kan oplysningerne efter artikel 450, stk. 1, i
forordning nr. 575/2013 (CRR) inddrages.
Ifølge artikel 450 i CRR skal virksomheder, som omfattes af
forordningen, offentliggøre en række kvantitative samt kva-
litative oplysninger om aflønning. Offentliggørelsesforplig-
telsen er qua den politiske aftale udbredt til investeringsfor-
valtningsselskaber, forsikringsselskaber og finansielle hol-
dingvirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni
2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder. Ifølge forordningen samt be-
kendtgørelsen skal institutterne m.fl. eksempelvis offentlig-
gøre oplysninger om beslutningsprocessen i forbindelse med
fastlæggelsen af aflønningspolitikken samt antallet af mø-
der, som afholdes af det hovedorgan, der fører tilsyn med af-
lønningen i løbet af regnskabsåret, herunder oplysninger om
sammensætningen af og mandatet for et eventuelt løn- og
vederlagsudvalg og oplysninger om den eksterne ekspert,
som kan være blevet konsulteret med henblik på fastlæggel-
sen af aflønningspolitikken, og de berørte parters rolle, op-
lysninger om sammenhængen mellem løn og resultater, op-
lysningerne om forholdene mellem fast og variabel afløn-
ning, oplysninger om samlede kvantitative oplysninger om
aflønning opdelt efter forretningsområder m.v.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 1. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Overholdelse af § 77 g, stk. 1, forudsætter,
at virksomhederne inden for koncernen samarbejder om ud-
arbejdelsen samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken
og de pågældende aflønningsregler. Har de udenlandske
virksomheder i koncernen allerede deres egne processer og
systemer, kan disse også anvendes.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 1, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af en lønpolitik, løbende vurdere om koncer-
nlønpolitikken er opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer heraf, bistå de udenlandske
virksomheder med at indsamle, behandle samt offentliggøre
oplysninger om sammenhængen mellem koncernlønpolitik-
ken og virksomhedernes egne lønpolitikker samt bistå med
at påse, at aflønningsreglerne overholdes ved hjælp af regel-
mæssige indberetninger om aflønningen af væsentlige risi-
kotagere samt bistå med gennemgang og kontrol heraf, bistå
med udarbejdelse af retningslinjer for tildeling af variabel
løn til væsentlige risikotagere, rådgive udenlandske virk-
somheder i koncernen beliggende uden for EU om de euro-
pæiske aflønningsregler m.v.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelser af stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet
i forhold til overtrædelser af stk. 1, er pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis instituttet eller selskabet ikke sikrer, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. forslagets § 77 d, stk. 1, de specifikke
aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, og regler udstedt i medfør af forslagets § 77 h efterle-
ves af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter inden for samme kon-
cern. Hvis eksempelvis et dansk pengeinstitut, et dansk real-
kreditinstitut eller et dansk fondsmæglerselskab I helt undla-
der at udarbejde en lønpolitik for koncernen, eller har en
lønpolitik for koncernen, der åbenlyst er i strid med afløn-
ningsreglerne, vil det pågældende pengeinstitut, realkredit-
institut eller fondsmæglerselskab I kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i såvel de danske penge- og realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I som i lignende virksom-
heder inden for samme koncern, hvilket en forsvarlig lønpo-
litik og praksis bidrager til. Hvis der ikke er en sund og ef-
fektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medføre
68
store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at man-
glende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 2, at de variable løndele for et medlem af
bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut, et fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinsti-
tut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2014 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, der ikke er beliggende i Danmark, højst må
udgøre 100 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
Ifølge forslaget finder de særlige danske bestemmelser om
begrænsninger for variabel løn for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen efter § 77 a, stk. 1, nr. 1, sidste del af stk.
1, nr. 5, og stk. 2, og § 77 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel
virksomhed, alene anvendelse for medlemmer af bestyrelsen
og direktionen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I beliggende i Danmark.
Dette vil i praksis betyde, at der for medlemmer af bestyrel-
sen og direktionen i udenlandske pengeinstitutter, realkredit-
institutter, fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitut-
ter vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som
der gælder for andre væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises såle-
des til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingstidende
2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-66, som senest ænd-
ret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende L 133 som frem-
sat, side 106-110, samt til resuméet af bestemmelserne i be-
mærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af
alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv
2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr.
1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF) indeholder ikke et
loft for den variable løndel til medlemmer af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedernes risikoprofil. Dette betyder,
at såfremt f.eks. en forvalter af alternative investeringsfonde
eller et investeringsforvaltningsselskab i koncernen har an-
satte, som er identificerede som væsentlige risikotagere på
koncernniveau, finder loftet i artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV anvendelse ved tildeling af variabel løn til disse ansatte.
Dette gælder også ved tildeling af variabel løn i form af
præferenceafkast, som ikke opfylder betingelserne i EBA’s
retningslinjer af 21. december 2015 om forsvarlige lønpoli-
tikker, kapitel 4, afsnit II, underafsnit 8.3, retningslinjenum-
mer 126, litra a, til en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på koncernens risikoprofil og hermed er identifi-
ceret som væsentlig risikotager på koncernniveau, jf. den
foreslåede § 77 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I skal i samarbejde med de af bestemmelsen omfat-
tede udenlandske virksomheder inden for samme koncern
sikre, at § 77 g, stk. 2, overholdes.
Der stilles ikke særlige formkrav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 2. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af nationale
aflønningsregler. Har de udenlandske virksomheder i kon-
cernen allerede deres egne processer og systemer, kan disse
også anvendes.
Overholdelse af § 77 g, stk. 2, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at kontrollere, at bestyrelsen og direktionens
variable løn ikke udgør mere end 100 pct. af henholdsvis
honoraret og den faste løn inklusive pension. Er de uden-
landske virksomheder i koncernen beliggende i EU samt al-
lerede omfattet af tilsvarende krav i CRD IV artikel 94, stk.
1, litra g, kan de danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I bede de udenlandske virksom-
heder om dokumentation for overholdelse af artikel 94, stk.
1, litra g, i CRD IV svarende til § 77 g, stk. 2.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 2, bistå de udenlandske virksomheder i koncernen med
udarbejdelse af lønpolitikken, herunder bistå med udfærdig-
else af afsnit om variabel løn til medlemmer af bestyrelsen
og direktionen, rådgive udenlandske virksomheder i koncer-
nen beliggende uden for EU om de europæiske aflønnings-
regler, bistå med kontrol af overholdelse af loftet i § 77 g,
stk. 2, m.v.
Det foreslåede § 77 g, stk. 2, er et minimumskrav. I det om-
fang der gælder mere restriktive nationale regler for loftet
for variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen
i de udenlandske pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I og finansieringsinstitutter, finder
disse anvendelse.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er et
dansk pengeinstitut, et dansk realkreditinstitut og et dansk
fondsmæglerselskab I.
69
Det betyder, at et dansk penge- og realkreditinstitut samt et
dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med bøde, hvis et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR,
inden for samme koncern, som ikke er beliggende i Dan-
mark, får tildelt og udbetalt mere end 100 pct. af henholds-
vis honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der er en sund og
effektiv risikostyring i koncerner, som danske penge- og re-
alkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I er en del af.
Dette tilsikres bl.a. ved hjælp af forsvarlige lønpolitikker og
praksisser, hvormed et loft for variable løndele for bestyrel-
sen og direktionen bidrager hertil. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette i sidste ende
kunne medføre store tab for koncernen, hvilket er baggrun-
den for, at manglende overholdelse af bestemmelsen fore-
slås strafbelagt.
Det foreslås i stk. 3, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte, hvis ak-
tiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens risiko-
profil (såkaldte andre væsentlige risikotagere på koncern-ni-
veau) udpeges i henhold til Kommissionens delegerede for-
ordning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 i de udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 26, i CRR inden for samme koncern.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab 1 skal også sikre, at ansatte, som er udstationeret i et
udenlandsk pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglersel-
skab I eller et finansieringsinstitut inden for samme koncern,
fra eksempelvis et moderselskab i et tredjeland, og som har
en væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, udpeges
som væsentlig risikotager på koncernniveau.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 skal en administrerende direktør i
et udenlandsk datterselskab, som er et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et finansieringsinstitut inden for samme kon-
cern, som de danske institutter og fondsmæglerselskaber I,
således udpeges som væsentlig risikotager på koncernni-
veau, såfremt direktionsmedlemmet også er medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen i det øverste selskab i koncernen,
jf. artikel 3, stk. 1. Forordningen er ikke udtømmende og i
det omfang, at der er andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, som ikke om-
fattes af kriterierne i forordningen, skal disse også identifi-
ceres som væsentlige risikotagere.
Ifølge Kommissionens delegerede forordning (EU)
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så vidt an-
går reguleringsmæssige tekniske standarder for kvalitative
og passende kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydel-
se på institutters risikoprofil, skal alle ansatte i udenlandske
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I og finansieringsinstitutter inden for samme koncern som et
dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I udpeges som væsentlige risikotagere, såfremt deres
samlede løn er 500.000 euro eller derover i det foregående
regnskabsår, jf. artikel 4, stk. 1, medmindre de ansatte kan
undtages efter artikel 4, stk. 2-5.
For at sikre at ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig ind-
flydelse på koncernens risikoprofil, udpeges i de udenland-
ske virksomheder inden for samme koncern, skal de uden-
landske virksomheder inddrages aktivt i identifikationspro-
cessen og levere de nødvendige oplysninger til at vurdere de
ansattes indflydelse på koncernens risikoprofil.
Det danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I skal kunne dokumentere over for Finanstilsynet,
at de relevante udenlandske virksomheder er blevet inddra-
get i identifikationsprocessen og har bidraget med de nød-
vendige oplysninger til brug for identifikationsprocessen.
Identifikation af væsentlige risikotagere på koncernniveau
foretages af det øverste selskab i koncernen.
Det foreslåede § 77 g, stk. 1, medfører, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I således skal
sikre, at koncernens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, og afløn-
ningskravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-6 og § 77 b,
stk. 3, finder anvendelse for andre væsentlige risikotagere på
koncernniveau.
I tilfælde, hvor der er identificeret andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, og
hvor forholdet vedrørende variabel løn i medfør af anden re-
levant europæisk lovgivning ikke er reguleret, f.eks. et loft
for den variable løndel jf. artikel 94, stk. 1, litra g, i CRD
IV, finder de specifikke krav i CRD IV anvendelse for disse
andre væsentlige risikotagere.
Er der identificeret andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på koncernens risikoprofil i koncernfor-
bundne virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, men
derimod er omfattet af FAIF-direktivet eller af UCITS V-di-
rektivet, og hvor særlige krav til variabel aflønning i instru-
menter efter CRD IV ikke stemmer overens med FAIF-di-
rektivets eller UCITS V-direktivets krav til variabel afløn-
ning i instrumenter, har kravene i FAIF-direktivet og UCITS
V-direktivet forrang, da disse regler er tilpasset de pågæl-
dende virksomheders selskabsretlige struktur.
Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, og til bemærkningerne til § 1, nr. 24, jf. Folketingsti-
70
dende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 64-72, som senest
ændret ved § 1, nr. 38-45, jf. Folketingstidende 2013-14, A,
L 133, som fremsat, side 106-110, og til § 1, nr. 25, jf. Fol-
ketingstidende 2010-11, A, L 49 som fremsat, side 72-74,
som senest ændret ved § 1, nr. 46-49, jf. Folketingstidende
2013-14, L 133 som fremsat samt til resuméet af bestem-
melserne i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelses
stk. 1.
Der stilles ikke specifikke krav til, hvordan de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I sikrer overholdelsen af § 77 g, stk. 3. Eksempelvis kan
virksomhederne anvende de samme processer og systemer,
som anvendes i forbindelse med overholdelsen af Kommis-
sionens delegerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts
2014. Har de udenlandske virksomheder i koncernen allere-
de deres egne processer og systemer, kan disse også anven-
des.
Overholdelse af § 77 g, stk. 3, forudsætter, at de danske pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I samarbejder med de omfattede udenlandske virksomheder
i koncernen om at identificere koncernens væsentlige risiko-
tagere.
De danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fonds-
mæglerselskaber I kan for at sikre overholdelsen af § 77 g,
stk. 3, udveksle informationer om virksomhedernes risiko-
profil, om virksomhedernes ansatte, herunder oplysninger
om kompetencer, beføjelser, ansvarsområder og løn. Til
brug for informationsudvekslingen kan de danske pengein-
stitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I
søge vejledning i artikel 3-4 i Kommissionens delegerede
forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014, da det netop
er disse kriterier, som afgrænser definitionen af ”væsentlige
risikotagere”.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af det foreslåede § 77 g, stk. 3, straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 77 g, stk. 3, er pengeinstitutter, realkreditinstitutter
samt fondsmæglerselskaber I.
Dette betyder, at et dansk pengeinstitut, et dansk realkredit-
institut eller et dansk fondsmæglerselskab I kan straffes med
bøde, hvis eksempelvis instituttet eller selskabet helt undla-
der at foretage udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har en
væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, eller hvis
instituttet eller selskabet undlader at udpege en ansat, hvis
aktiviteter helt åbenlyst har en væsentlig indflydelse på kon-
cernens risikoprofil.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at samtlige ansatte,
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på koncernens
risikoprofil identificeres for herved at kunne sikre, at afløn-
ningen af disse ansatte er forsvarlig og ikke medvirker til
overdreven risikoadfærd for herved at sikre, at koncernens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring. Hvis der ikke er en sund
og effektiv risikostyring i koncernen, vil dette kunne medfø-
re store tab for koncernen, hvilket er baggrunden for, at
manglende overholdelse af bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 77 h
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed.
Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle virksomhe-
der, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder.
71
Det foreslås i § 77 h, stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Med lovforslaget foreslås det, at hjemmelsbestemmelsen i §
77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed videreføres i det
foreslåede § 77 h, stk. 1.
Forslaget til § 77 h, stk.1, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Den gældende hjemmelsbestemmelse i § 77 a, stk. 9, inde-
holder en hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 1, videreføres hjemmelsbe-
stemmelsen i § 77 a, stk. 9, og bestemmelsen vil fremover
alene omhandle fastsættelse af regler for pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber, fonds-
mæglerselskaber og finansielle holdingvirksomheder.
Som følge af samling af hjemmelsbestemmelserne om af-
lønning i den foreslåede § 77 h tildeles erhvervs- og vækst-
ministeren den samlede bemyndigelse.
Der er ikke en materiel ændring af i hjemmelsbestemmel-
sen, men alene at hjemlen flyttes til § 77 h, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslåede § 77 h, stk. 1, indeholder en bemyndigelse til
erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte definitionen af
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, for virksomheder, der er omfat-
tet af aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed, men
som ikke er omfattet af Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for
så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for
kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikati-
on af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på institutters risikoprofil, eksempelvis for inve-
steringsforvaltningsselskaberne, finansielle holdingvirksom-
heder og fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmægler-
selskaber I i henhold til § 5, stk. 1, nr. 32. Hjemlen er en vi-
dereførelse af § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I er omfattet af Kommissionens delegerede forordning
(EU) 604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende regler til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU for så
vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kvali-
tative og passende kvantitative kriterier til identifikation af
de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indfly-
delse på institutters risikoprofil. Forordningen indeholder
kriterier til identifikation af virksomhedernes andre væsent-
lige risikotagere.
Det foreslås i § 77 h, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til
at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med den foreslåede § 77 h, stk. 2, videreføres den gældende
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og bestemmel-
sen vil fremover alene omfatte pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder.
Forslaget til § 77 h, stk. 2, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Forslaget har således alene til formål at ændre hjemmelsbe-
stemmelsens anvendelsesområde, og der er med forslaget til
§ 77 h, stk. 2, ikke andre materielle ændring til bestemmel-
sens indhold. Endvidere flyttes hjemlen i § 77 d, stk. 4, til §
77 h, stk. 2, som følge af, at alle hjemmelsbestemmelserne
om aflønning samles i den foreslåede § 77 h.
Det foreslås i § 77 h, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle
holdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Den foreslåede § 77 h, stk. 3, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsatte nærmere regler om krav til
virksomhedernes lønpolitik samt om begrænsninger for bru-
gen af variabel løn for bestyrelse, direktion samt andre væ-
sentlige risikotagere. Bemyndigelsen vil som hidtil udnyttes
til udstedelse af en bekendtgørelse med nærmere regler om
bl.a. variabel løn, herunder nærmere regler om visse tilfæl-
72
de, hvor variable løndele er af en sådan lille størrelse eller
beskaffenhed, at der kan undtages fra et eller flere af krave-
ne i § 77 a, stk. 1-6, til tildeling af variabel løn.
Forslaget til § 77 h, stk. 3, er en konsekvensændring på bag-
grund af, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder med dette lovforslag undtages fra aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed, og at de øvrige finan-
sielle virksomheders pligt til at have en lønpolitik foreslås
flyttet fra § 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til
§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovfor-
slags § 1, nr. 30.
Men den foreslåede § 77 h, stk. 3, samles hjemmelsbestem-
melserne i § 77 a, stk. 8, og hjemlen til at fastsætte yderlige-
re regler om pengeinstitutters, realkreditinstitutters, investe-
ringsforvaltningsselskabers, fondsmæglerselskabers og fi-
nansielle holdingvirksomheders lønpolitik, herunder kravet
om at denne skal være i overensstemmelse med og fremme
en sund og effektiv risikostyring, fra den gældende § 71, stk.
2, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, til den foreslåede § 77 h, stk. 3, jf. §
77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
Bestemmelsen vil fremover alene omhandle fastsættelse af
regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investerings-
forvaltningsselskaber, fondsmæglerselskaber og finansielle
holdingvirksomheder.
Der er ikke en materiel ændring af de øvrige forhold i hjem-
melsbestemmelserne til bl.a. at fastsætte nærmere regler om
de omfattede virksomheders lønpolitik, herunder sammen-
hængen mellem virksomhedernes lønpolitik og risikosty-
ring, men alene at hjemlerne samles og flyttes til § 77 h, stk.
3, i lov om finansiel virksomhed for herved at give et samlet
overblik over hjemmelsbestemmelserne.
Det foreslås i § 77 h, stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler for pengeinstitutter, realkredit-
institutter og fondsmæglerselskaber I om efterlevelse af reg-
ler om aflønning på koncernniveau.
Den foreslåede § 77 h, stk. 4, er ny og gennemfører artikel
92, stk. 1 og artikel 109, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2013/36/ af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direk-
tiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
(CRD IV) om aflønningskrav i koncernforbundne virksom-
heder.
Formålet med forslaget til § 77 h, stk. 4, er at penge- og re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at
reglerne om aflønning efter CRD IV efterleves i koncernfor-
bundne virksomheder.
For at implementere artikel 92, stk. 1, og artikel 109, i CRD
IV er det nødvendigt, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I at fastsætte nærmere regler om ef-
terlevelse af regler om aflønning på koncernniveau, da en
række af reglerne om aflønning efter CRD IV er implemen-
teret i en dansk bekendtgørelse om aflønning.
§ 77 i
§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
§ 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed bemyndiger Fi-
nanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil. § 71, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed bemyndiger Finanstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. virksomhedernes lønpoli-
tikker, og § 77 a, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed be-
myndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
de forhold, som er nævnt i § 77 a, stk. 1-7, i lov om finansiel
virksomhed. Bemyndigelserne vedrører regler for finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomheder.
Det foreslås i den foreslåede § 77 i, stk. 1, at erhvervs- og
vækstministeren for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomhederkan fastsætte nærmere regler om definitio-
nen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 1, viderefører hjemlen i § 77 a,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, som bemyndiger er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsent-
lig indflydelse på forsikringsselskabernes og forsikringshol-
dingvirksomhedernes risikoprofil.
Hjemlen foreslås flyttet fra § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel
virksomhed til det foreslåede § 77 i, stk. 1, som følge af at
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud-
sondres fra reglerne om aflønning i §§ 77 a-77 d, i lov om
finansiel virksomhed. Hjemlen foreslås videreført uden ma-
terielle ændringer.
Hjemlen vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forsikringsselskabers og forsikringsholding-
virksomheders risikoprofil, i en ny bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder.
73
Definitionen forventes at blive tilpasset særligt til forsik-
ringsområdet samt at tage hensyn til forsikringsselskabernes
størrelse, interne organisation, struktur m.v.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
Det foreslås i § 77 i, stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren
kan for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-
heder fastsætte nærmere regler om lønpolitik og aflønning af
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udø-
velse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (solvens
II-direktivet) har EU-kommissionen udstedt Kommissionens
delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-
og genforsikringsvirksomhed (solvens II) (Solvens II-for-
ordningen).
Solvens II-forordningens artikel 258 og 275 indeholder be-
stemmelser om aflønning for gruppe 1-forsikringsselskaber
og for forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-
forsikringsselskab som datterselskab, herunder rammer for
indholdet af selskabernes aflønningspolitik og sammenhæn-
gen mellem aflønningspolitikken og selskabernes risikosty-
ring. Solvens II-forordningen indeholder derudover krav
om, at dele af variable løndele skal udskydes i mindst 3 år,
ligesom der stilles krav til mulighederne for at kræve udbe-
talte variable løndele tilbagebetalt, hvis forudsætningerne
for udbetaling har ændret sig.
Der er således i vidt omfang tale om principper, der svarer
til de gældende regler, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a- 77 d
i lov om finansiel virksomhed. Da der er tale om en forord-
ning, har bestemmelserne om aflønning umiddelbar virkning
for de omfattede danske forsikringsselskaber og forsikrings-
holdingvirksomheder, og dansk regulering af samme forhold
skal ophæves.
For så vidt angår forhold vedrørende forsikringsselskabers
aflønning, som ikke er reguleret i solvens II-forordningen,
foreslås det med det foreslåede § 77 i, stk. 2, at dansk natio-
nal regulering af forsikringsselskabers aflønning af bestyrel-
se, direktion og væsentlige risikotagere fastsættes i bekendt-
gørelsesform. Hensigten er, at de omfattede forsikringssel-
skaber kun behøver at orientere sig i henholdsvis forordnin-
gen og bekendtgørelsen for at få et overblik over hvilke af-
lønningsregler, der finder anvendelse for deres forhold.
Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændring skal medfø-
re en ændring i udgangspunktet om, at der skal gælde de
samme nationalt fastsatte aflønningsregler på tværs af den
finansielle sektor i medfør af de politiske aftaler på området,
jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4. Aflønningsregler-
ne i lov om finansiel virksomhed er indført på baggrund af
den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig afløn-
ningspolitik i den finansielle sektor. Forslaget har ikke til
hensigt at ændre materielt i de gældende nationale afløn-
ningsregler for forsikringsselskaberne og forsikringshol-
dingvirksomhederne, og den kommende bekendtgørelse for
forsikringsselskaberne og forsikringsholdingsvirksomheder-
ne vil bl.a. indeholde lignende aflønningsregler, som dem
der gælder for finansielle virksomheder og finansielle hol-
dingvirksomheder i bl.a. lov om finansiel virksomhed, i det
omfang området ikke allerede er reguleret i forordningen.
Det betyder bl.a., at loftet på 50 pct. af honoraret eller
grundlønnen for variabel løn til medlemmer af bestyrelse og
direktion og loftet på 100 pct. af grundlønnen for variabel
løn til andre væsentlige risikotagere opretholdes. Forsik-
ringsselskabers og forsikringsholdingvirksomhedernes be-
styrelse og direktion vil tillige fortsat være omfattet af kra-
vet om, at aktieoptioner og lignende finansielle instrumenter
højest må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regning af den variable løndel. Kravet om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomeders offentliggørelse i
årsrapporten af den individuelle aflønning for bestyrelse og
direktion vil eksempelvis blive videreført. Endelig fasthol-
des det, at forsikringsselskabers og forsikringsholdingvirk-
somheders lønpolitik, herunder retningslinjer for tildeling af
fratrædelsesgodtgørelser skal godkendes af selskabets gene-
ralforsamling. Alle disse krav stammer fra de politiske afta-
ler, der fastslår, at de skal gælde for hele den finansielle sek-
tor.
Hensigten med den kommende bekendtgørelse er at indføre
aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringshol-
dingvirksomheder, som er tilpasset til sektoren, til de politi-
ske aftaler, som har indført ensartede aflønningsregler for
den finansielle sektor og til relevant europæisk lovgivning
om aflønning. Den kommende bekendtgørelse for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder skal bl.a.
svare til lignende aflønningsregler fastsat for finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder bl.a. med
de fornødne tilpasninger i forhold til Solvens II-forordnin-
gen og forsikringsområdet i øvrigt. Endvidere foreslås det
med forslaget, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
aflønningsregler i bekendtgørelsen, som ligner de gældende
aflønningsregler i lov om finansiel virksomhed for forsik-
ringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Bekendtgørelsen forventes udstedt med ikrafttrædelse den 1.
januar 2017.
74
Efter gennemførslen af solvens II-direktivet i dansk ret skal
alle forsikringsselskaber kategoriseres som gruppe 1- eller
gruppe 2-forsikringsselskab. Gruppe 1-forsikringsselskaber
er de selskaber, der omfattes af aflønningsreglerne i solvens
II-direktivet, mens gruppe 2-forsikringsselskaberne omvendt
er de selskaber, som ikke omfattes af aflønningsreglerne i
solvens II-direktivet. Gruppe 2-forsikringsselskaberne er
som følge heraf heller ikke omfattet af solvens II-forordnin-
gens aflønningsregler. Når alle forsikringsselskaber med
forslaget undtages fra aflønningsbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed, vil selskaber, der kategoriseres som
gruppe 2-forsikringsselskaber, ikke være underlagt afløn-
ningsregler. Det foreslås derfor, at disse selskaber frem-
adrettet skal omfattes af regler svarende til solvens II-for-
ordningens regler om aflønning, og at dette sikres ved at
fastsætte regler i bekendtgørelsen som svarer til forordnin-
gens regler om aflønning, herunder vil overtrædelse af Sol-
vens II-forordningens aflønningsregler med hjemmel i §
373, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed blive strafbelagt
i bekendtgørelsen.
Med forslaget undtages alle forsikringsholdingvirksomhe-
derne fra aflønningsbestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed. Forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et
gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, omfattes ik-
ke af aflønningsreglerne i Solvens II-forordningen, og vil
således ikke være underlagt aflønningsregler. Det foreslås
derfor også, at disse selskaber fremadrettet skal omfattes af
regler svarende til Solvens II-forordningens regler om afløn-
ning, og at dette sikres ved at fastsætte regler i bekendtgø-
relsen som svarer til forordningens regler om aflønning.
Det foreslås i § 77 i, stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om forsikringsselskabers og
forsikringsholdingvirksomheders pligt til at offentliggøre
oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, viderefører hjemlen i § 77 d,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som fastsætter en be-
myndigelse for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om forsikringsselskabers og forsikringshol-
dingvirksomheders indberetnings- oplysningsforpligtelser
om aflønning.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder er
som følge af bekendtgørelse nr. 818 af 27. juni 2014 om
lønpolitik og oplysningsforpligtelser for finansielle virksom-
heder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringshol-
dingvirksomheder i dag omfattet af pligten til at offentliggø-
re oplysninger om deres aflønning af bestyrelsen, direktio-
nen og andre væsentlige risikotagere. Indberetningskravene
er fastsat i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser for finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som er
udstedt med hjemmel i § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed.
Som beskrevet under de almindelige bemærkninger pkt. 2.4
ophæves de gældende bestemmelser om aflønning i § 71,
stk. 1, nr. 9, §§ 77 a-d i lov om finansiel virksomhed og i
bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser for
finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder, herunder pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning, for forsikringssel-
skaber og forsikringsholdingvirksomheder. Med dette lov-
forslag foreslås det at flytte bemyndigelsen til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. pligt
til at offentliggøre oplysninger om aflønning som ligner af-
lønningsoplysningerne i bekendtgørelse om lønpolitik og
oplysningsforpligtelser for finansielle virksomheder og fi-
nansielle holdingvirksomheder.
Pligten til at offentliggøre oplysninger om bestyrelsens, di-
rektionens og andre væsentlige risikotageres aflønning i dag
vedrører både kvalitative og kvantitative oplysninger. De
kvalitative oplysninger er eksempelvis oplysninger om be-
slutningsprocessen i forbindelse med fastlæggelse af lønpo-
litikken, de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemets
opbygning og resultatkriterier for tildeling af rettigheder til
aktier, optioner eller variable lønkomponenter. De kvantita-
tive oplysninger er eksempelvis lønsummen i regnskabsåret
fordelt på fast og variabel løn og antal modtagere, den varia-
ble løns størrelse og form fordelt på kontant udbetaling, ak-
tier eller aktielignende instrumenter eller andet, størrelsen af
den udskudte aflønning fordelt på optjente og ikkeoptjente
andele og størrelsen af den udskudte aflønning, der er tildelt
i regnskabsåret, udbetalt og reduceret gennem resultatjuste-
ringer.
Det foreslåede § 77 i, stk. 2, bemyndiger erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte materielt ensartede regler om
pligten til at offentliggøre oplysninger om forsikringsselska-
bers og forsikringsholdingvirksomheders kvalitative og
kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direk-
tionen og andre væsentlige risikotagere som ligner oplys-
ningsforpligtelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
investeringsforvaltningsselskaber, fondsmæglere og finan-
sielle holdingvirksomheder I. Forslaget er således en videre-
førelse af § 77 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.
Til nr. 39 (§ 78, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 78, stk. 2, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod be-
styrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 78 er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
75
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 78, stk. 2, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 40 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 80, stk. 8, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomheden har ekspo-
neringer mod erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat af
bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere del-
tager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis. De internati-
onale revisionsstandarder pålægger fortsat revisor at kom-
munikere en række oplysninger til den reviderede virksom-
heds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt 3. punktum i § 80, stk. 8, der
indebærer, at den erklæring, som er omfattet af bestemmel-
sen, skal fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis
virksomheden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Den krævede erklæring fra virksomhedens eksterne revisor
skal fortsat være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der
føres en revisionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet i stedet for kopi af revisions-
protokollen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 73, og be-
mærkningerne hertil.
76
Til nr. 41 (§ 80 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 80 c i lov om finansiel virksomhed indeholder krav om, at
en finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offent-
liggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til
en række krav. En finansiel virksomhed skal bl.a. offentlig-
gøre, hvordan den lever op til kravet om effektive former for
virksomhedsstyring, herunder kravet om at have en skriftlig
lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, og kravet om at have de
nødvendige personalemæssige og økonomiske ressourcer til
efteruddannelse mv. af bestyrelsen og direktionen, jf. § 71,
stk. 1, nr. 10. En virksomhed skal endvidere offentliggøre,
hvordan den lever op til kravene om variabel løn i § 77 a,
stk. 1-7.
Med dette lovforslags § 1, nr. 15, flyttes kravet om en skrift-
lig lønpolitik fra § 71, stk. 1, nr. 9, til et nyt § 77 d, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 71, stk. 1, nr. 10, til § 71, stk. 1, nr. 9. Der er tale
om en konsekvensændring som følge af dette lovforslags §
1, nr. 15.
Virksomheder skal således fortsat i medfør af § 80 c, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed offentliggøre oplysninger om,
hvordan virksomheden lever op til kravet om at have perso-
nalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og
efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 24, ophæves bl.a. § 77 a, stk.
7. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.
Som følge heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 80 c,
stk. 1, til § 77 a, stk. 1-7, til § 77 a, stk. 1-6. Der er tale om
en konsekvensændring som følge af dette lovforslags § 1,
nr. 24.
Kravet i § 77 a, stk. 7, til lønpolitikkens indhold forventes at
blive udstedt på ny i den bekendtgørelse, som forventes ud-
stedt i medfør af den foreslåede § 77 h, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 38. Endvidere forventes der at blive udstedt et krav
om, at de omfattede virksomheder skal offentliggøre oplys-
ninger om, hvordan de lever op til det pågældende krav til
lønpolitikkens indhold.
Forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder vil
med dette lovforslag ikke længere være omfattet af §§ 77 a-
77 c, jf. § 1, nr. 18, 22 og 25. Krav svarende til de gældende
§ 77, a stk. 1-7, og § 77 c, forventes at blive udstedt i en ny
bekendtgørelse om aflønning for forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder. Krav svarende til § 77 b
vedrørende virksomheder, der modtager statsstøtte eller har
fået tilsagn om statsstøtte, forventes ikke udstedt for disse
virksomheder. Bekendtgørelsen forventes udstedt i medfør
af den foreslåede § 77 i, jf. dette lovforslags § 1, nr. 38. I
bekendtgørelsen forventes der at blive udstedt krav om, at
forsikringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om,
hvordan selskabet lever op til de krav, der vil svare til dem,
der i dag følger af § 77 a, stk. 1-6 vedrørende brug af varia-
bel løn, af § 77 a, stk. 7 vedrørende krav til lønpolitikkens
indhold og af § 77 c vedrørende krav om aflønningsudvalg.
Med dette forslag ændres der således ikke på, hvilke krav,
der skal opfyldes, eller hvilke oplysninger, pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og
fondsmæglerselskaber skal offentliggøre. Forsikringsselska-
ber vil ikke længere skulle offentliggøre oplysninger relate-
ret til aflønning i medfør af § 80 c, men forventes at skulle
offentliggøre tilsvarende oplysninger i medfør af bekendtgø-
relse.
Til nr. 42 (§ 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapital-
grundlag og råder over interne procedurer til risikomåling
og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er
passende til at dække selskabets risici.
Det foreslås i § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at
ændre henvisningen til et fondsmæglerselskabs bestyrelse
og direktion til et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse og di-
rektion. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestemmel-
sen, således at den alene gælder for fondsmæglerselskaber I.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre en eller flere
af de aktiviteter der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler
eller værdipapirer, jf. definitionen af fondsmæglerselskab I i
§ 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed. Dette bety-
der, at hovedparten af fondsmæglerselskaberne ved lovens
ikrafttrædelse ikke behøver at opgøre og opfylde det indivi-
duelle solvensbehov, hvor selskabets risici opgøres i hen-
hold til bekendtgørelsen om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at sænke ka-
pitalkravene for fondsmæglerselskaber, så de er i overens-
stemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav. Dette be-
tyder, at alene fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af
kravet om intern kapital i artikel 73 i CRD IV, bliver omfat-
tet af § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 43 (§ 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)
77
Den gældende § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, skal udgøre mindst 1 mio.
euro for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udfø-
re den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og
mindst 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber.
Den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af
kravet i artikel 97, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR), om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en
fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, er omfat-
tet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Hermed reduceres kapitalkravene til fonds-
mæglerselskaber til niveauerne i CRD IV og CRR. Dette
som følge af, at det med dette lovforslag foreslås at nedsætte
kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så de bliver i over-
ensstemmelse med EU-lovgivningens minimumskrav.
Dermed vil ingen fondsmæglerselskaber have et større krav
til startkapitalen (og efterfølgende til kapitalgrundlaget), end
de niveauer, som er angivet i den nævnte EU-lovgivning.
Derudover vil alene de fondsmæglerselskaber, der er omfat-
tet af et krav om, at kapitalgrundlaget mindst skal være på
en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i henhold
til artikel 97, stk. 1, i CRR være omfattet af dette krav.
Forslaget forventes at medføre, at der er flere selskaber, der
får mulighed for at ansøge om tilladelse som fondsmægler-
selskab, idet kapitalkravene generelt bliver nedsat.
Til nr. 44 (§ 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglersel-
skab på baggrund af vurderingen i henhold til § 125, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed skal opgøre selskabets indivi-
duelle solvensbehov.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 125, stk. 4, der bliver
til § 125, stk. 2, til et fondsmæglerselskab til et fondsmæg-
lerselskab I.
Baggrunden herfor er, at anvendelsesområdet for § 125, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, jf. § 1, nr.
42, i dette lovforslag, således at bestemmelsen alene gælder
for fondsmæglerselskaber I. Det er således alene bestyrelsen
og direktionen i et fondsmæglerselskab I, der skal foretage
en vurdering i medfør af § 125, stk. 1. Som følge heraf fore-
slås det tillige at ændre anvendelsesområdet i § 125, stk. 4,
der bliver til § 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Det er som følge heraf alene bestyrelsen og direktionen i et
fondsmæglerselskab I, der skal opgøre selskabets individu-
elle solvensbehov på baggrund af vurderingen efter § 125,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen indebærer, at bestemmelsen alene vil finde an-
vendelse for fondsmæglerselskaber I, dvs. fondsmæglersel-
skaber der har tilladelse til at udføre en eller flere af de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed.
Til nr. 45 (§ 125, stk. 5-7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for fondsmæglersel-
skaber omfattet af artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2,
litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber ikke kan være mindre
end de tre øvrige kapitalkrav. De tre kapitalkrav udgør et
krav om et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede
risikoeksponering, et krav om en fjerdedel af foregående års
de faste omkostninger samt et minimumskapitalkrav, der
svarer til startkapitalkravet.
Den gældende § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke op-
bevarer midler eller værdipapirer, der tilhører dets kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold
til dets kunder, ikke kan være mindre end kapitalkravene i
den gældende § 125, stk. 2 og 3, der foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
indeholder krav om, at solvensbehovet for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af § 125, stk. 5, skal opgøres som
det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede
risikoeksponering. Ligeledes indeholder § 125, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed krav om, at solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 125, stk. 6, op-
gøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Det foreslås at ophæve § 125, stk. 5-7, i lov om finansiel
virksomhed. Dette som følge af, at det i lovforslagets § 1,
nr. 42-44, foreslås at nedsætte kapitalkravene til fondsmæg-
lerselskaber, så de bliver i overensstemmelse med EU-lov-
givningens minimumskrav, herunder at alene fondsmægler-
selskaber I skal være omfattet af kravet om at opgøre og
overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. På denne baggrund vurderes det,
at den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
78
ligeledes bør ophæves. Kravene om et kapitalgrundlag på
mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering og en fjerde-
del af foregående års faste omkostninger fremgår således di-
rekte af hhv. artikel 92, stk. 1, litra c, og 97, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR).
Som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 42 og 44, foreslås
at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udfø-
re de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhø-
rer deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan kom-
me i gældsforhold til deres kunder, ikke fremover skal opgø-
re og overholde et individuelt solvensbehov, jf. § 125, stk. 1,
i lov om finansiel virksomhed, vurderes det, at den gælden-
de § 125, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed bør ophæves.
Dette også som følge af, at de krav, de pågældende fonds-
mæglerselskaber skal tage hensyn til i forbindelse med op-
gørelsen af det individuelle solvensbehov, dvs. de gældende
§ 125, stk. 2 og 3, foreslås ophævet.
Den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed
foreslås endvidere ophævet, dels som følge af, at § 125, stk.
5 og 6, ophæves, dels som følge af, at en tilsvarende bestem-
melse fremgår direkte af artikel 92, stk. 2, litra c, i CRR.
Til nr. 46 (§ 125, stk. 8, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet individuelt kan fastsætte et højere
krav til kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber i form
af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel
92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR).
Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets
vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan
endvidere stille krav til, hvilken type kapital der kan anven-
des til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.
Det foreslås i § 125, stk. 8, der bliver til § 125, stk. 3, at æn-
dre henvisningen til kapitalgrundlaget til kapitalgrundlaget
for et fondsmæglerselskab I. Hermed ændres anvendelses-
området for bestemmelsen, således at den alene gælder for
fondsmæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget
om at nedsætte kapitalkravene til fondsmæglerselskaber, så-
ledes at kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag
reduceres til niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber,
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse
ikke har mulighed for at fastsætte et højere krav til kapital-
grundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der
fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, for hovedparten
af fondsmæglerselskaberne.
Til nr. 47 (§ 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed
fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapital-
grundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med
lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i
denne gruppe af fondsmæglerselskaber.
Det foreslås i § 125, stk. 9, der bliver til § 125, stk. 4, at æn-
dre henvisningen til fondsmæglerselskaber til fondsmægler-
selskaber I. Hermed ændres anvendelsesområdet for bestem-
melsen, således at den alene gælder for grupper af fonds-
mæglerselskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om
at sænke kapitalkravene, så de er i overensstemmelse med
niveauerne i CRD IV og CRR.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5,
stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder,
at Finanstilsynet efter lovens ikrafttrædelse ikke har mulig-
hed for at fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav til de
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I,
uanset at disse måtte have særlige risici.
Til nr. 48 (§ 125, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125, stk. 10, fastslår, at Finanstilsynet har
mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage
nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget. Bestemmelsen gennemfører artikel 104,
stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I.
Det foreslås i § 125, stk. 10, der bliver til § 125, stk. 5, at
ændre henvisningen til fondsmæglerselskabet til et fonds-
mæglerselskab I. Hermed ændres anvendelsesområdet for
bestemmelsen, således at den alene gælder for fondsmægler-
selskaber I. Dette er en konsekvens af forslaget om at sænke
kravene til fondsmæglerselskabers kapitalgrundlag til ni-
veauerne CRD IV og CRR, jf. lovforslagets § 1, nr. 42-47.
Dermed vil bestemmelsen alene finde anvendelse for fonds-
mæglerselskaber I, dvs. fondsmæglerselskaber, der har tilla-
delse til at udføre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
79
i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber
som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, jf. defini-
tionen af fondsmæglerselskab I i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om
finansiel virksomhed. Dette betyder, at Finanstilsynet efter
lovens ikrafttrædelse ikke har mulighed for at pålægge et
fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, at
foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for op-
gørelsen af kapitalgrundlaget.
Til nr. 49 (§ 125 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed hand-
ler om det kombinerede kapitalbufferkrav. § 125 a, stk. 7,
henviser til det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af §
125, stk. 8.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 8, bliver til § 125, stk. 3. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningen i § 125 a,
stk. 7, til § 125, stk. 4, til § 125, stk. 2, samt at ændre hen-
visningen i § 125 a, stk. 7, til § 125, stk. 8, til § 125, stk. 3.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 50 (§ 126 e, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 126, stk. 6, kan erhvervs- og vækstministeren fast-
sætte nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver og pas-
siver, herunder forsikringsmæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1.
pkt., i gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner omfattet
af den gældende § 175 b, stk. 1.
Som følge af den ved dette lovforslag foreslåede ændring af
§ 175 b, hvorved der indsættes nyt stk. 2, og anvendelses-
området for solvenskapitalkravet efter § 175 b ikke kun er
afgrænset til koncerner, men også grupper af virksomheder,
der udøver forsikringsvirksomhed, foreslås det at ændre
henvisningen i § 126 e, stk. 6, fra koncerner omfattet af §
175 b, stk. 1, til koncerner eller grupper omfattet af § 175 b,
stk. 1 og 2.
Det følger dermed af den foreslåede ændring, at erhvervs-
og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om vær-
diansættelsen af aktiver og passiver, herunder forsikrings-
mæssige hensættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsik-
ringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 175
b, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 51 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, §
126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, bliver § 125, stk. 4, til §
125, stk. 2. Det foreslås som følge heraf at ændre henvisnin-
gen i § 143, stk. 1, nr. 2, til § 125, stk. 1 og 4, til § 125, stk.
1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 52 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at Finanstilsynet har mulighed for at fast-
sætte nærmere regler om opgørelse af bl.a. fondsmæglersel-
skabers faste omkostninger.
Det foreslås, at fondsmæglerselskaber ikke skal være omfat-
tet af bestemmelsen som en følge af ophævelsen af den gæl-
dende § 125, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter de
fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af kravet om
mindst at have et kapitalgrundlag på en fjerdedel af foregå-
ende års faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, i CRR, bliver
omfattet af et tilsvarende krav i henhold til lov om finansiel
virksomhed. Ophævesen af den gældende § 125, stk. 3,
medfører således, at der ikke er behov for en hjemmel til at
fastlægge nærmere regler om opgørelse af faste omkostnin-
ger for fondsmæglerselskaber.
De fondsmæglerselskaber, som er omfattet af kravet baseret
på faste omkostninger i artikel 97, stk. 1, CRR, er omfattet
af reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastlægger
nærmere regler i forbindelse med kravet baseret på faste
omkostninger.
Til nr. 53 (§ 152, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 1, skal et pengeinstitut have en for-
svarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 15 pct. af
gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at beta-
le på anfordring. Likviditeten skal endvidere mindst udgøre
10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforplig-
telse. I § 152, stk. 2, defineres, hvilke aktiver, som kan med-
regnes til et pengeinstituts likvide beholdning. § 152, stk. 3,
behandler tilfældet, hvor et pengeinstitut ikke har tilstrække-
lig likviditet.
Det foreslås, at § 152, stk. 1-3, ophæves.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
80
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Baggrunden for forslaget er, at det efter indfasningen af det
nye europæiske likviditetsdækningskrav, LCR, ikke længere
er tilladt for medlemsstaterne at opretholde nationale be-
stemmelser om likviditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Dette medfører, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om
finansiel virksomhed skal ophæves inden 1. januar 2018, da
LCR skal være 100 pct. indfaset fra den 1. januar 2018, jf.
artikel 460, stk. 2, i CRR.
I medfør af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regu-
lering af systemisk vigtige finansielle institutter, Bankpakke
6, er det bestemt, at de danske likviditetskrav skal fungere
som et minimumskrav for danske pengeinstitutter til og med
2016. I forbindelse med indfasningen af kravet om LCR be-
tyder dette, at de danske likviditetskrav i § 152 i lov om fi-
nansiel virksomhed udfases helt, når penge- og realkreditin-
stitutterne skal opfylde 80 pct. af kravet om LCR, jf. artikel
460, stk. 2, litra c, i CRR, i 2017.
Til nr. 54 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
I medfør af § 152, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte speci-
fikke likviditetskrav for et eller flere pengeinstitutter ud over
det generelt gældende likviditetskrav i § 152, stk. 1.
Det foreslås at ændre ordlyden af § 152, stk. 4, så der ikke
længere sker en henvisning til 152, stk. 1, som foreslås op-
hævet med dette lovforslags § 1, nr. 53.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen materiel ændring af
bestemmelsen.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2, ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters li-
kviditet blev begrænset, og denne begrænsning har ikke væ-
ret tilsigtet.
Som følge heraf foreslås § 152, stk. 5, ændret med dette lov-
forslags § 1, nr. 55, således at bemyndigelsen som hidtil kan
anvendes til udstedelse af de særlige regler om operationelle
krav ved styring af pengeinstitutters likviditet.
Af lovtekniske årsager foreslås også de ændringer, der med
§ 1, nr. 22 og 23, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
foretaget i § 152, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed,
ophævet, jf. § 15, stk. 1, i dette lovforslag, og foreslået på
ny, jf. § 1, nr. 53 og 54, i dette lovforslag.
De ændringer af § 152, stk. 1-4, der foreslås med § 1, nr. 53
og 54, i dette lovforslag, svarer således til de ændringer af §
152, stk. 1-4, der blev foretaget med § 1, nr. 22 og 23, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015.
Til nr. 55 (§ 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
§ 152 i lov om finansiel virksomhed regulerer likviditets-
krav til pengeinstitutter.
81
Den gældende § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, som indebærer,
at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i §
152, stk. 1-4, nævnte forhold. Bemyndigelsen er udnyttet
ved udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bilag 4 til be-
kendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og styring
af pengeinstitutter m.fl.
De særlige regler om operationelle krav ved styring af pen-
geinstitutters likviditet implementerer artikel 86 og 98 i
CRD IV. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder bl.a. krav
om, at de kompetente myndigheder sikrer, at kreditinstitut-
terne udarbejder strategier og systemer for styring og måling
af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af po-
sitionerne. Artikel 86 og 98 i CRD IV indeholder endvidere
krav om udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner.
Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i § 152,
stk. 5, som bliver til stk. 2, så Finanstilsynet i medfør af be-
stemmelsen kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters strategier og systemer for måling og styring af likvidi-
tetsrisici samt pengeinstitutternes udarbejdelse af stresstest
og beredskabsplaner i forhold til likviditetsrisici.
Den foreslåede bemyndigelse sikrer, at der fortsat er hjem-
mel til udstedelse af de særlige regler om operationelle krav
ved styring af pengeinstitutters likviditet i bekendtgørelse
om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Der tiltænkes
ingen umiddelbare ændringer af bekendtgørelsen som følge
af den foreslåede ændring.
Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at en virksomheds
omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholds-
mæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer virk-
somheden i at opretholde sin nuværende forretningsmodel,
og at virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine beta-
lingsforpligtelser på grund af manglende finansiering.
Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fast-
sætte nærmere regler om indholdet af bestyrelsens likvidi-
tetspolitikker samt til indholdet af bestyrelsens retningslinjer
til direktionen om udmøntning af likviditetspolitikken. Her-
udover kan bemyndigelsen bl.a. anvendes til at fastsætte
nærmere krav til institutternes forretningsgange på likvidi-
tetsområdet, herunder at institutterne skal have forretnings-
gange på bestemte områder, for eksempel forretningsgange
for den løbende opgørelse af likviditetsstrømme og forret-
ningsgange for opgørelse af modtagne og stillede sikkerhe-
der. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes til at præcisere
kravene til den risikoansvarlige for så vidt angår styring af
likviditetsrisici, herunder fastsættelse af krav til beredskabs-
planer for fremskaffelse af finansiering og stress tests samt
gennemførelse heraf, og til kontrol og rapportering af likvi-
ditets- og finansieringsrisici.
Der kan i fastsættelsen af krav tages hensyn til institutternes
likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil og arbejdsom-
råde, samt til institutternes betydning i de lande, hvor de
udøver aktiviteter, herunder om de er udpeget som system-
isk vigtige. Kravene kan variere over tid for at tage højde for
introduktionen af nye produkter med likviditetsrisici eller
ved ændringer i bestående produkter, der øger institutternes
likviditetsrisici. Der er således tale om en ikke-udtømmende
liste over forhold, som Finanstilsynet med bemyndigelsen
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om med hen-
blik på at sikre hensigtsmæssige rammer for måling og sty-
ring af likviditets- og finansieringsrisici i institutter.
§ 152 i lov om finansiel virksomhed er ændret i medfør af §
1, nr. 22-24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-
foreninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskelli-
ge andre love. Ændringen indebærer, at § 152, stk. 1-3, i lov
om finansiel virksomhed ophæves, og at § 152, stk. 4 og 5,
bliver til § 152, stk. 1 og 2. Endvidere ændres bemyndigel-
sesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som med lov nr. 1563 af
15. december 2015 bliver til § 152, stk. 2. Disse ændringer
af § 152 træder i kraft den 1. januar 2017, jf. § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015.
§ 152, stk. 1-3, ophæves med lov nr. 1563 af 15. december
2015, da det med indfasningen af det nye europæiske likvi-
ditetsdækningskrav (LCR) ikke længere er tilladt for med-
lemsstaterne at opretholde nationale bestemmelser om likvi-
ditetskrav, jf. artikel 412, stk. 5, i CRR.
Med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, som bliver til
stk. 2 ændret på en sådan måde, at Finanstilsynets bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler blev begrænset. Når lov-
ændringen træder i kraft, kan Finanstilsynet således alene
fastsætte nærmere regler om de i § 152, stk. 4, som med lov-
ændringen bliver til § 152, stk. 1, nævnte forhold, dvs. om
fastsættelse af et specifikt likviditetskrav for pengeinstitut-
ter. Efter den gældende bemyndigelse kan Finanstilsynet
fastsætte nærmere regler om bl.a. det generelle likviditets-
krav, som indebærer, at pengeinstitutterne skal have en for-
svarlig likviditet. Denne begrænsning af Finanstilsynets be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om pengeinstitut-
ters likviditet har ikke været tilsigtet.
Endvidere foreslås med dette lovforslags § 15, nr. 1, be-
grænsningen af bemyndigelsesbestemmelsen i § 1, nr. 24, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Der henvises til
§ 15, nr. 1, i dette lovforslag og bemærkningerne hertil.
Til nr. 56 (§ 157, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 157 i lov om finansiel virksomhed omfatter bl.a. fonds-
mæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler
for egen regning.
82
Det foreslås at indsætte et § 157, stk. 2, hvorefter Finanstil-
synet kan tillade, at visse fondsmæglerselskaber i forbindel-
se med udførelse af ordrer vedrørende finansielle instrumen-
ter kan besidde disse instrumenter for egen regning. En for-
udsætning for at Finanstilsynet kan give tilladelse er, at be-
tingelserne opregnet i den foreslåede § 157, stk. 2, nr. 1-4, er
opfyldt. Dermed sikres, at selskabet alene kan få tilladelse
fra Finanstilsynet, såfremt de pågældende positioner skyl-
des, at selskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning
af den modtagne ordre, at den samlede markedsværdi af po-
sitionerne ikke overstiger 15 pct. af selskabets startkapital,
jf. § 9, stk. 8, og at selskabet opfylder de krav, der er fastsat
i artikel 92-95 og fjerde del i CRR. Artikel 92-95 i CRR ve-
drører bl.a. kravet om mindst at have en samlet kapitalpro-
cent på 8 pct. samt krav til beregning af den samlede risiko-
eksponering, mens fjerde del af CRR vedrører kravene til
store eksponeringer. Endelig er det en betingelse, at de på-
gældende positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karak-
ter og er strengt begrænset til den periode, som er nødvendig
for udførelsen af den nævnte transaktion. I vurderingen af,
om der er tale om besiddelse af positionerne lejlighedsvist
og midlertidigt, lægges vægt på, at besiddelse af positioner
ikke er en fast del af fondsmæglerselskabets forretningsmo-
del, men alene sker lejlighedsvist. I relation til om positio-
nen besiddes midlertidigt, vil der blive lagt vægt på, at posi-
tionen alene besiddes i en periode, der ikke er længere end
den periode, der er nødvendig for udførelsen af transaktio-
nen, idet der ellers vil være tale om handel for egen regning.
Omfattet af bestemmelsen er fondsmæglerselskaber I, der
ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning ve-
drørende finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3,
men som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle
instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2. Fondsmæglerselska-
ber I defineres som fondsmæglerselskaber, som har tilladel-
se til en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9,
nævnte aktiviteter, eller fondsmæglerselskaber som opbeva-
rer kunders midler eller værdipapirer, jf. § 5, stk. 1, nr. 32, i
lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen implementerer artikel 29, stk. 2, i CRD IV.
Til nr. 57 (§ 173, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den gældende § 173, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at bl.a. § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, finder an-
vendelse på en koncern i de tilfælde, hvor den øverste mo-
dervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
Endvidere angiver den gældende § 173, stk. 1, 2. pkt., i lov
om finansiel virksomhed, hvordan opgørelsen af kapitalkra-
vene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4
og 7-9, til § 125, stk. 2-4 og § 125, stk. 5 og 7, ophævet. Det
foreslås som følge heraf at ændre henvisningerne i § 173,
stk. 1, 1. og 2. pkt., til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, til § 125,
stk. 1-4.
Ændringerne er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 58 (§ 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår, at § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147,
156 og 182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRR) finder anvendelse på en koncern i de tilfælde, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæg-
lerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Videre
fastslår den gældende § 173, stk. 2, 2. pkt., i lov om finan-
siel virksomhed, at 1. pkt. kun finder anvendelse for fonds-
mæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksom-
hed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I. Endvidere fastslår den gældende §
173, stk. 2, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at 1. pkt.
kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke
er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirk-
somhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Det foreslås, at henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, §§
146, 147, 156 og 182 og artikel 395 i CRR ændres til en
henvisning til §§ 146, 147 og 182. Ændringen indebærer, at
henvisningen til § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, § 156 og artikel
395 i CRR udgår af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed.
Baggrunden for forslaget er, at bl.a. det gældende § 125, stk.
5 og 7, ophæves med dette lovforslag § 1, nr. 42-48. Endvi-
dere indskrænkes anvendelsesområdet for de øvrige kapital-
grundlagskrav i § 125 i lov om finansiel virksomhed til kun
at finde anvendelse for fondsmæglerselskaber I, hvormed
fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskab I, ik-
ke skal opgøre og opfylde det individuelle solvensbehov,
hvor selskabets risici opgøres i henhold til bekendtgørelse
om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og
solvensbehov. Som konsekvens af at kravene ophæves på
institutniveau for selskaber, der ikke er fondsmæglerselska-
ber I, foreslås det tilsvarende at ophæve kravene på konsoli-
deret niveau for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke
har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, samt fondsmægler-
selskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke
har en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I.
Den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed fastslår ligeledes, at § 156 i lov om finansiel virk-
83
somhed finder anvendelse på en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab, der
ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en datter-
virksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Bestemmelsen
finder ligeledes anvendelse for en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholding-
virksomhed, som ikke har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Af § 156 i lov om finansiel virksomhed følger det, at Fi-
nanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et
fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselska-
ber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for speciel-
le likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af
fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til §
156 i lov om finansiel virksomhed udgår. Det skyldes, at be-
myndigelsen til at fastsætte et specifikt likviditetskrav alene
omfatter fondsmæglerselskaber I, og ikke fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, og som § 173,
stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed regulerer. Der
er således tale om en manglende tilretning af regler, som der
hermed rettes op på.
Endelig fastslår den gældende § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed, at grænserne for store eksponeringer i
artikel 395 i CRR finder anvendelse for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglersel-
skab, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har
en dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab I. Lige-
ledes finder bestemmelsen anvendelse for koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæg-
lerholdingvirksomhed, som ikke har en dattervirksomhed,
der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Med den foreslåede ændring af § 173, stk. 2, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed foreslås det, at henvisningen til ar-
tikel 395 i CRR udgår. Dette foreslås, da fondsmæglersel-
skaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, ikke skal over-
holde krav for store eksponeringer på institutniveau. Kravet
skal som følge heraf heller ikke overholdes på konsolideret
grundlag af fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæg-
lerselskaber I, og som ikke har et fondsmæglerselskab I som
dattervirksomhed. Ligeledes skal kravet heller ikke finde an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er øver-
ste modervirksomhed i Danmark for en koncern, hvori der
ikke indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
Til nr. 59 (§ 174, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev begrebet ”basiskapi-
tal” erstattet af begrebet ”kapitalgrundlag”. § 174, stk. 1, 4.
pkt., i lov om finansiel virksomhed blev i den forbindelse ik-
ke ændret, og i bestemmelsen anvendes således fortsat be-
tegnelsen basiskapital. Med den foreslåede ændring tilrettes
§ 174, stk. 1, 4. pkt., således at der herefter også i § 174, stk.
1, 4. pkt., anvendes betegnelsen kapitalgrundlag.
Til nr. 60 (§ 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 175 b, stk. 1, at bestyrelsen og
direktionen for den øverste modervirksomhed i en koncern
har pligt til at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapi-
talgrundlag, der dækker det af den øverste modervirksom-
hed opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når den
øverste modervirksomhed i koncernen er beliggende i Dan-
mark og er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsikringshol-
dingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed om-
fattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel virksom-
hed, hvor mindst en af dattervirksomheder skal være et
gruppe 1-forsikringsselskab.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 1, at bestyrelsen
for en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr.
10, litra a, i lov om finansiel virksomhed, skal sikre, at kon-
cernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker sol-
venskapitalkravet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed, dog ikke hvis der
i koncernen alene drives forsikringsvirksomhed som gruppe
2-forsikringsselskab.
Stk. 1 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og havde til formål at implementere
reglerne om koncernsolvens i Solvens II-direktivet, jf. sær-
ligt artikel 213, stk. 2, litra a og b, samt artikel 218, stk. 2 og
3.
Artikel 213, stk. 2, litra a-d, i Solvens II-direktivet afgræn-
ser således de koncernstrukturer, som medlemslandene skal
føre koncerntilsyn med, og det følger videre af artikel 218 i
Solvens II-direktivet, at der for koncernstrukturer omfattet
af artikel 213, stk. 2, litra a og b, skal føres tilsyn med kon-
cernsolvensen.
Med de foreslåede ændringer af § 175 b i lov om finansiel
virksomhed vil bestemmelsen i højere grad følge systema-
tikken i artikel 213, stk. 2, litra a og b, i Solvens II-direktivet
end tilfældet er i dag. Det foreslåede stk. 1 indebærer en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra b, mens det fore-
slåede nye stk. 2 indebærer en gennemførelse af artikel 213,
stk. 2, litra a, i begge tilfælde relateret til kravet om tilsyn
med koncernsolvens, jf. artikel 218, stk. 2 og 3, i Solvens II-
direktivet.
84
Efter lovforslaget påhviler det bestyrelsen for en forsikrings-
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, at sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker
solvenskapitalkravet for koncernen, når mindst en af datter-
virksomhederne driver forsikringsvirksomhed.
Da der er tale om regulering, der hidrører fra Solvens II-di-
rektivet, præciseres det med forslaget, at kravet ikke finder
anvendelse, hvor der alene udøves virksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber, idet disse netop er kendeteg-
net ved at falde uden for direktivets anvendelsesområde.
I modsætning til i dag, hvor pligten til at sikre kravets over-
holdelse påhviler både bestyrelse og direktion, følger det af
forslaget, at pligten fremadrettet skal påhvile selskabets be-
styrelse. Dette er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Forslaget indebærer på et punkt en mindre sproglig tilpas-
ning i forhold til den gældende affattelse. Det foreslås såle-
des at ændre »en finansiel holdingvirksomhed omfattet af §
5, stk. 1, nr. 10, litra a« til »en finansiel holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a«.
Henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i lov om finansiel
virksomhed er en del af implementeringen af artikel 213,
stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet, hvorefter der bl.a. skal
udøves koncerntilsyn med forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber, hvis moderselskab er et blandet finansielt hol-
dingselskab, hvilket i en dansk sammenhæng bedst kan sam-
menlignes med en finansiel holdingvirksomhed som define-
ret i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a.
Den gældende formulering af stk. 1 kan imidlertid give an-
ledning til en forståelse af henvisningen til § 5, stk. 1, nr. 10,
i lov om finansiel virksomhed, hvorefter en holdingstruktur
enten omfattes af litra a eller b. Dette er ikke meningen, og
der vil i praksis ofte være sammenfald, hvor holdingstruktu-
rer omfattes af både § 5, stk. 1, nr. 10, litra a og b. Rent lov-
teknisk er formålet med § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed at fastslå, om en holdingstruktur skal kategori-
seres som finansiel holdingvirksomhed eller ej, og i den
sammenhæng er det mindre vigtigt, om dette er tilfældet ef-
ter litra a eller b. Det foreslås at tilpasse formuleringen, så
det tydeliggøres, at det afgørende er, om en given holding-
struktur opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed. Er det tilfældet, og er bestem-
melsens øvrige kriterier opfyldt, skal bestemmelsen efterle-
ves.
Det følger af den gældende formulering, at kravene finder
anvendelse, når den øverste modervirksomhed i koncernen
er beliggende i Danmark og er et gruppe 1-forsikringssel-
skab, en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringsselskab.
Med den foreslåede nye affattelse vedrører stk. 1 ikke læn-
gere situationen, hvor øverste modervirksomhed er et grup-
pe 1-forsikringsselskab, hvilket er i overensstemmelse med
artikel 213, stk. 2, litra b, i Solvens II-direktivet.
Med forslaget er det endvidere ikke længere et krav, at de
omfattede holdingvirksomheder er øverste modervirksom-
hed i koncernen, hvilket skyldes, at dette ikke efter Solvens
II-direktivet er afgørende for, om der skal udøves koncer-
ntilsyn. Det afgørende er derimod tilstedeværelsen af en
koncern – eller gruppe, jf. det foreslåede nye stk. 2 – hvor-
igennem der udøves forsikringsvirksomhed omfattet af di-
rektivet. Den gældende formulering af bestemmelsen er der-
for uhensigtsmæssig, da der kan forekomme tilfælde, hvor
en forsikringsholdingvirksomhed ikke er øverste modervirk-
somhed.
At bestemmelsen ikke længere eksplicit angiver, at øverste
virksomhed skal være beliggende i Danmark, er en teknika-
litet. Reguleringen er indeholdt i en dansk lov, der gælder i
Danmark. Forslaget tiltænker således ikke at gøre op med
den gældende opdeling mellem § 175 b og § 175 c, hvoref-
ter § 175 b adresserer en situation, hvor øverste relevante
enhed er i Danmark, mens § 175 c omvendt adresserer til-
fældet, hvor øverste relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste – i direkti-
vet benævnt det endelige – moderselskab på fællesskabsni-
veau, dvs. på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterle-
ve koncernreglerne, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er § 175 b, stk. 1, rettet mod til-
fælde, hvor en dansk forsikringsholdingvirksomhed eller en
dansk finansiel holdingvirksomhed, der opfylder betingel-
serne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, er den øverste forsikrings-
enhed omfattet af Solvens II-reguleringen. Er dette ikke til-
fældet og er øverste forsikringsenhed i koncernen beliggen-
de i et andet EU-land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land som er pligtsubjekt i forhold til regule-
ringen af koncernens forhold. Der kan være omstændighe-
der, som kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet om,
at det er det øverste moderselskab på fællesskabsniveau, der
er underlagt koncernreglerne, således at disse skal efterleves
af den øverste forsikringsenhed på nationalt niveau, jf. i øv-
85
rigt direktivets artikel 216 og § 175 c i lov om finansiel virk-
somhed, der omhandler denne situation.
Hvis en koncern eller gruppe af forsikringsselskaber omfat-
tet af Solvens II-reguleringen har enheder placeret i forskel-
lige EU-lande, afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed,
som er koncerntilsynsførende, efter kriterierne anført i di-
rektivets artikel 247. Efter disse kriterier er en afgørende
faktor, hvor forsikringsselskabet – eller flere forsikringssel-
skaber – er beliggende, og dansk koncerntilsyn fordrer der-
for i praksis tilstedeværelsen af et i Danmark beliggende
forsikringsselskab omfattet af Solvens II-reguleringen, dvs.
et gruppe 1-forsikringsselskab.
Efter den gældende formulering af stk. 1 er det et krav, at
mindst en af dattervirksomhederne skal være et gruppe 1-
forsikringsselskab. Som anført er gruppe 1-forsikringssel-
skaber den i Danmark valgte definition af virksomheder, der
omfattes af Solvens II-reguleringens anvendelsesområde,
mens gruppe 2-forsikringsselskaber er betegnelsen for sel-
skaber, som ikke omfattes. Da en koncern kan bestå af enhe-
der, herunder forsikringsselskaber omfattet af Solvens II-re-
guleringen, fra forskellige lande i EU, er det ikke meningen
at anvendelsesområdet skal begrænses til tilfælde, hvor der
kun er danske forsikringsselskaber omfattet af Solvens II.
Da den eksisterende formulering kan give anledning til tvivl
herom, ændres formuleringen med forslaget, så det er et
krav, at mindst en af dattervirksomhederne udøver forsik-
ringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng menes
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af den
foreslåede nye formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for koncernen ikke finder anvendelse, hvis
forsikringsvirksomheden i koncernen alene drives gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.
I praksis er det ikke nødvendigvis oplagt, hvilke selskaber,
der indgår i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, hvorfor
afgørelsen heraf kan bero på de konkrete omstændigheder.
Det bemærkes i øvrigt, at der efter bestemmelsens stk. 7, der
bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering at
træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncernen
ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
Det bemærkes, at kravet om opgørelse af koncernsolvens ef-
ter stk. 1 også gælder i tilfælde, hvor der i koncernen indgår
eksempelvis pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan der i
medfør af bekendtgørelse nr. 1027 af 2. september 2015 om
opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for kon-
cerner søges om Finanstilsynets godkendelse til at opgøre
koncernsolvensen efter metoder fastsat i bekendtgørelse om
opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og sol-
vensbehov.
Kravet om, at mindst en af dattervirksomhederne skal drive
forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-reguleringens
anvendelsesområde, retter sig både mod tilfældet, hvor den
øverste modervirksomhed er en forsikringsholdingvirksom-
hed, og hvor den øverste modervirksomhed er en finansiel
holdingvirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a. Den gældende definition af forsikringshol-
dingvirksomhed sondrer således ikke mellem eksempelvis
gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber, men da § 175 b,
stk. 1, som tidligere anført, er udtryk for implementering af
Solvens II-direktivet, skal bestemmelsen alene finde anven-
delse for forsikringsselskaber, der omfattes heraf. Dermed
skal gruppe 2-forsikringsselskaber ikke omfattes.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 61 (§ 175 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at kravet om tilste-
deværelse af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapital-
kravet også finder anvendelse i tilfælde, hvor der drives for-
sikringsvirksomhed gennem et gruppe 1-forsikringsselskab
og tilknyttede forsikringsvirksomheder underlagt Solvens II-
reguleringen.
Det følger således af det foreslåede stk. 2, at stk. 1 finder til-
svarende anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og
til dette tilknyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed, dog ikke hvis de tilknyttede virksomheder ale-
ne driver forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsik-
ringsselskaber.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede nyaf-
fattelse af § 175 b, stk. 1, indebærer forslaget til stk. 2 en
gennemførelse af artikel 213, stk. 2, litra a, i Solvens II-di-
86
rektivet i relation til kravet om tilsyn med koncernsolvens,
jf. artikel 218, stk. 2, i Solvens II-direktivet.
Hvor anvendelsen af § 175 b, stk. 1, grundlæggende fordrer,
at der er tale om en koncern, som dette begreb er defineret i
lov om finansiel virksomhed, dvs. en modervirksomhed og
en eller flere dattervirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 7-9, samt
§§ 5 a og 5 b i lov om finansiel virksomhed, gør dette sig
ikke gældende i forhold til anvendelsen af stk. 2.
Forslaget til et nyt stk. 2 udspringer af, at der efter artikel
213, stk. 2, litra a, i Solvens II-direktivet skal udøves, hvad
der efter Solvens II-direktivet betegnes som koncerntilsyn
med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er delta-
gende selskaber i mindst et andet forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab.
Et deltagende selskab kan være en modervirksomhed, men
behøver ikke være det, og kan eksempelvis også være et sel-
skab, der besidder en kapitalinteresse i et andet selskab og
således ikke nødvendigvis har bestemmende indflydelse
over dette andet selskab. Efter lov om finansiel virksomhed
er det en forudsætning for, at der er tale om en koncern, at
en virksomhed har bestemmende indflydelse over et andet.
Af denne årsag er anvendelsesområdet for det foreslåede
stk. 2 afgrænset til at vedrøre en gruppe af virksomheder be-
stående af et gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede for-
sikringsvirksomheder underlagt Solvens II-reguleringen. De
kan være knyttet til hinanden som moder- og dattervirksom-
hed, men behøver ikke være det.
Det anvendte begreb tilknyttede virksomheder er tænkt som
en samlebetegnelse for de relevante tilknytninger mellem
flere forsikringsselskaber, som kan indebære, at der er tale
om en forsikringsgruppe underlagt gruppetilsyn. Begrebet
tilknyttede virksomheder tilsigter dermed en implemente-
ring af begreberne »deltagende og tilknyttet selskab«, som
disse er defineret i artikel 212, stk. 1, litra a og b, i Solvens
II-direktivet.
Det følger heraf, at et deltagende selskab er et selskab, som
enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet
selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/
EØF, mens et tilknyttet selskab er det modsatte, dvs. et sel-
skab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab,
hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er
knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF.
I forhold til det foreslåede nye stk. 2 er en til gruppe 1-for-
sikringsselskabet tilknyttet virksomhed dermed en datter-
virksomhed, en virksomhed, som gruppe 1-forsikringssel-
skabet har en kapitalinteresse i, flere virksomheder, der i
henhold til aftale eller vedtægter er underlagt fælles ledelse
med gruppe 1-forsikringsselskabet, eller flere virksomheder,
hvori ledelserne for flertallets vedkommende består af sam-
me personer, som i gruppe 1-forsikringsselskabet.
En dattervirksomhed er en virksomhed, som er underlagt be-
stemmende indflydelse af en modervirksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmende ind-
flydelse er defineret i § 5 b i lov om finansiel virksomhed.
Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller
indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighe-
derne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 5, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed.
Som anført oven for henviser artikel 212, stk. 1, litra a og b,
i Solvens II-direktivet til artikel 12, stk. 1, i Rådets syvende
direktiv af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber. Det-
te direktiv er i dag afløst af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede
regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomheds-
former, hvori artikel 22, stk. 7, er affattet tilsvarende før-
nævnte artikel 12, stk. 1. Som det fremgår oven for følger
det heraf, at der består en relevant tilknytning imellem flere
virksomheder, når flere virksomheder i henhold til aftale el-
ler vedtægter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for
flertallets vedkommende består af samme personer. Det vil
bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder, hvor-
vidt der foreligger en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2, som
følge af forbindelser mellem ledelseslagene. Da der er tale
om implementering af EU-regulering vil eventuelle relevan-
te fortolkningsbidrag herfra, eksempelvis fra EIOPA, indgå i
vurderingen.
I praksis er det i øvrigt ikke nødvendigvis oplagt, hvilke sel-
skaber, der indgår i en gruppe omfattet af § 175 b, stk. 2,
hvorfor også afgørelsen heraf kan bero på de konkrete om-
stændigheder.
Det bemærkes yderligere, at der efter bestemmelsens stk. 7,
der bliver stk. 8, er mulighed for efter en konkret vurdering
at træffe afgørelse om ikke at medtage et selskab i koncer-
nen ved opgørelsen af solvenskapitalkravet.
Der kan være tilfælde, hvor en given selskabsstruktur omfat-
tes af såvel § 175 b, stk. 1 og stk. 2. Anvendelse af stk. 1 og
2 er ikke gensidigt udelukkende i sådanne tilfælde. I tråd
hermed fremgår følgende af retningslinje 4 i Retningslinjer
for koncernsolvens udstedt af Den Europæiske Tilsynsmyn-
dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordnin-
ger (EIOPA): »Da de fire anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn, der omtales i artikel 213, stk. 2, litra a til d, i Sol-
vens II-direktivet, ikke gensidigt udelukker hinanden, bør
tilsynsmyndighederne overveje at anvende de forskellige i
denne artikel omhandlede anvendelsestilfælde for koncer-
ntilsyn inden for samme koncern.«
87
Da en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af § 175 b,
stk. 2, kan bestå af enheder fra forskellige lande er det ikke
meningen at anvendelsesområdet skal begrænses til grupper,
hvor der kun indgår danske forsikringsselskaber omfattet af
Solvens II. Dette er årsagen til, at forslaget angiver, at der
skal være tale om tilknyttede virksomheder, der udøver for-
sikringsvirksomhed, hvormed der i denne sammenhæng me-
nes forsikringsvirksomhed omfattet af Solvens II-regulerin-
gens anvendelsesområde. Af samme årsag fremgår det af
den foreslåede formulering, at kravet om opgørelse af sol-
venskapitalkrav for gruppen omfattet af stk. 2 ikke finder
anvendelse, hvis de tilknyttede virksomheder alene driver
forsikringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikringsselska-
ber, idet disse netop er kendetegnet ved at falde uden for di-
rektivets anvendelsesområde.
Som anført under bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 175 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
adresserer § 175 b situationen, hvor øverste relevante enhed
er i Danmark, mens § 175 c adresserer tilfælde, hvor øverste
relevante enhed ikke er i Danmark.
Dette er i overensstemmelse med Solvens II-direktivet,
hvorefter udgangspunktet er, at det er det øverste, i direkti-
vet benævnt det endelige, selskab på fællesskabsniveau, dvs.
på tværs af EU, som bærer ansvaret for at efterleve reglerne
for gruppen, jf. direktivets artikel 215, stk. 1.
I overensstemmelse hermed er det foreslåede § 175 b, stk. 2,
rettet mod tilfælde, hvor et dansk gruppe 1-forsikringssel-
skab er den øverste forsikringsenhed i gruppen. Er dette ikke
tilfældet og er øverste forsikringsenhed i gruppen beliggen-
de i et andet EU–land, er det i overensstemmelse med direk-
tivets artikel 215, stk. 1, som udgangspunkt den øverste en-
hed i dette EU-land, som er pligtsubjekt i forhold til over-
holdelsen af reguleringen af gruppens forhold. Der kan være
omstændigheder, som kan begrunde en fravigelse fra ud-
gangspunktet om, at det er den øverste enhed på fælles-
skabsniveau, der er underlagt kravene til gruppen, således at
disse skal efterleves af den øverste forsikringsenhed på nati-
onalt niveau, jf. i øvrigt direktivets artikel 216 og § 175 c i
lov om finansiel virksomhed, der omhandler denne situati-
on.
Hvis en gruppe af forsikringsselskaber omfattet af Solvens
II-reguleringen har enheder placeret i forskellige EU-lande,
afgøres spørgsmålet om hvilken myndighed, som er gruppe-
tilsynsførende, efter kriterierne anført i direktivets artikel
247.
Hvilket selskab der er øverste forsikringsenhed beror på en
konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
Denne overvejelse om hvilken af flere virksomheder, som er
pligtsubjekt for reglernes efterlevelse, forventes særligt at
kunne blive relevant i et tilfælde, hvor der vurderes at være
en relevant tilknytning imellem flere virksomheder, der be-
står i at flere virksomheder i henhold til aftale eller vedtæg-
ter er underlagt fælles ledelse eller ledelserne for flertallets
vedkommende består af samme personer.
Det foreslåede stk. 2 angiver, at stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse i den i stk. 2 beskrevne situation. Det fremgår af
stk. 1, at det er bestyrelsen, der skal sikre, at en koncern er i
besiddelse af et kapitalgrundlag, der dækker solvenskapital-
kravet for koncernen, og stk. 2 indebærer, at det er bestyrel-
sen for gruppe 1-forsikringsselskabet, der har andre virk-
somheder knyttet til sig, som skal sikre, at gruppen af forsik-
ringsselskaber er i besiddelse af et kapitalgrundlag, der dæk-
ker solvenskapitalkravet for gruppen. At denne pligt påhvi-
ler bestyrelsen er i overensstemmelse med § 3, stk. 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015 om ledelse
og styring af forsikringsselskaber m.v., hvorefter det bl.a. er
en bestyrelsesopgave at vurdere og træffe beslutning om
virksomhedens budgetter, kapital og likviditet.
Det nærmere indhold af pligterne for de omfattede koncer-
nstrukturer fremgår, foruden af de øvrige stykker i § 175 b,
af Solvens II-forordningen, samt af bekendtgørelser udstedt
i medfør af § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10. Det er forvent-
ningen, at de med dette lovforslag foreslåede ændringer af §
175 b vil give anledning til tilpasninger af disse bekendtgø-
relser.
Til nr. 62 (§ 175 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 2, der med lovforslaget bli-
ver stk. 3, at kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1, skal
opgøres i overensstemmelse med § 126 b og regler udstedt i
medfør at stk. 9.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 2, der bliver stk.
3, at kapitalgrundlaget for koncernen eller gruppen, jf. stk. 1
og 2, skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og reg-
ler udstedt i medfør af stk. 10.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 63 (§ 175 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
88
Det følger af det gældende stk. 3, der med lovforslaget bli-
ver stk. 4, at solvenskapitalkravet for koncernen opgøres på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering, jf. dog stk. 4, og enten ved anvendelse af standard-
formlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af
en Finanstilsynet godkendt intern model.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 3, der bliver stk.
4, at solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig
konsolidering, jf. dog stk. 5, og enten ved anvendelse af
standardformlen efter § 126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved an-
vendelsen af en af Finanstilsynet godkendt intern model.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 64 (§ 175 b, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 4, der med lovforslaget bli-
ver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan træffe af-
gørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen ikke skal
opgøres på baggrund af en metode baseret på regnskabs-
mæssig konsolidering efter stk. 3, eller at opgørelsen på
baggrund af en metode baseret på regnskabsmæssig konsoli-
dering efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgørel-
sesmetode.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 4, der med lov-
forslaget bliver stk. 5, at Finanstilsynet i særlige tilfælde kan
træffe afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncernen
eller gruppen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter stk. 4, eller
at opgørelsen på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering efter stk. 4 skal kombineres med
en anden opgørelsesmetode.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 65 (§ 175 b, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 5, der med lovforslaget bli-
ver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksomhed finder
anvendelse, hvis den øverste modervirksomhed, jf. stk. 1,
ikke opfylder solvenskapitalkravet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 5, der med lov-
forslaget bliver stk. 6, at § 248 a i lov om finansiel virksom-
hed finder anvendelse, hvis koncernen eller gruppen ikke
opfylder solvenskapitalkravet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 66 (§ 175 b, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 6, der med lovforslaget bli-
ver stk. 7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for
koncernen i overensstemmelse med § 350 b.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 6, der bliver stk.
7, at Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltillæg for koncer-
nen eller gruppen i overensstemmelse med § 350 b.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 67 (§ 175 b, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 7, der med lovforslaget bli-
ver stk. 8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at
medtage et selskab i koncernen ved opgørelsen af solven-
skapitalkravet for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 7, der bliver stk.
8, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ikke at medtage
et selskab i koncernen eller gruppen ved opgørelsen af sol-
venskapitalkravet for koncernen eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
89
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 68 (§ 175 b, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 8, der bliver stk. 9, at den
øverste modervirksomhed hvert år skal opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet. Vi-
dere følger det, at den øverste modervirksomhed ved æn-
dringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 8, der bliver stk.
9, at virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 hvert år skal opgø-
re solvenskapitalkravet for koncernen eller gruppen pr. 31.
december og senest 20 arbejdsdage herefter indberette resul-
tatet til Finanstilsynet. Videre følger det, at virksomheder
omfattet af stk. 1 og 2 ved ændringer af betydning for det
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen eller gruppen skal
foretage en ny opgørelse og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 69 (§ 175 b, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende stk. 9, der med lovforslaget bli-
ver stk. 10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet af stk. 1, som
kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for koncer-
nen, om opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen ef-
ter stk. 3 og 4, og om Finanstilsynets godkendelse af en in-
tern model for koncernen.
Det følger af den foreslåede ændring af stk. 9, der bliver stk.
10, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kapi-
talgrundlaget for koncernen og gruppen omfattet af stk. 1 og
2, som kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen, om opgørelse af solvenskapitalkra-
vet for koncernen eller gruppen efter stk. 4 og 5, og om Fi-
nanstilsynets godkendelse af en intern model for koncernen
eller gruppen.
Der er tale om konsekvensændringer foranlediget af indsæt-
telsen af et nyt stk. 2, hvorefter stk. 1 finder tilsvarende an-
vendelse for en gruppe af virksomheder bestående af et
gruppe 1-forsikringsselskab og tilknyttede forsikringsvirk-
somheder underlagt solvens II-reguleringen. Der tilsigtes in-
gen materielle ændringer herved, udover at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen udvides med grupper af forsikrings-
virksomheder omfattet af det foreslåede stk. 2.
Til nr. 70 (§ 175 c, 1. og 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det følger af det gældende § 175 c, at Finanstilsynet efter
regler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af artikel
216, stk. 7, i Solvens II-direktivet, kan træffe afgørelse om,
at § 175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske
del af en koncern, hvori der indgår et gruppe 1-forsikrings-
selskab, og hvor den øverste modervirksomhed ikke er be-
liggende i Danmark.
Som en konsekvens af de ændringer, der foreslås foretaget i
§ 175 b, foreslås det at tilpasse § 175 c. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen kan der træffes afgørelse om at §
175 b eller dele heraf finder anvendelse på den danske del af
en koncern, eller gruppe af forsikringsvirksomheder, omfat-
tet af Solvens II-reguleringen, hvis den øverste virksomhed i
koncernen eller gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Hvor bestemmelsen i dag gælder for øverste modervirksom-
hed, vil den således med forslaget fremadrettet gælde for
øverste gruppe 1-forsikringsselskab, øverste forsikringshol-
dingvirksomhed eller øverste finansielle holdingvirksom-
hed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra a, i
lov om finansiel virksomhed.
Hvilket selskab der er øverste relevante forsikringsenhed be-
ror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder.
§ 175 c blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov
nr. 308 af 28. marts 2015 for at gennemføre artikel 216 og
217 i Solvens II-direktivet, og anvendelsesområdet for be-
stemmelsen skal fortsat fortolkes i lyset af disse bagvedlig-
gende direktivbestemmelser.
Formålet med § 175 c er at sikre, at Finanstilsynet kan føre
et effektivt tilsyn med en dansk del af en sådan koncern eller
gruppe af forsikringsvirksomheder omfattet af Solvens II-re-
guleringen.
Efter den gældende bestemmelses 2. pkt. påses overholdel-
sen af de relevante bestemmelser af det øverste forsikrings-
selskab, den øverste forsikringsholdingvirksomhed eller den
øverste blandede finansielle holdingvirksomhed i den dan-
ske del af koncernen.
90
Det foreslås at ændre begrebsanvendelsen i 2. pkt. Som an-
ført under bemærkningerne til ændringen af § 175 b, stk. 1,
anvendes begrebet finansiel holdingvirksomhed, der opfyl-
der betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra, som den danske
pendant til direktivets definition af et blandet finansielt hol-
dingselskab. Da situationen i § 175 c netop er, at Finanstil-
synet skal føre tilsyn med en dansk del af en koncern, fore-
slås det at ensrette begrebsanvendelsen med § 175 b, stk. 1.
Til nr. 71 (§ 179, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 179, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde en
modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder og finan-
sieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed bl.a.
i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan må-
de, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapital-
kravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Det følger af den foreslåede ændring, at Finanstilsynet kan
påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finan-
sielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed
bl.a. i et tilfælde, hvor koncernen er struktureret på en sådan
måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskapi-
talkravet i § 175 b, stk. 1, 2, 4 og 5.
Forslaget skyldes, at der med lovforslaget foreslås indsat et
nyt § 175 b, stk. 2, hvorefter § 175 b, stk. 1, finder tilsvaren-
de anvendelse for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette
tilknyttede virksomheder. Da denne tilknytning kan bestå i
at gruppe 1-forsikringsselskabet er modervirksomhed for en
anden virksomhed, der udøver forsikringsvirksomhed, fore-
slås det at der i § 179, nr. 1, også skal henvises til § 175 b,
stk. 2. Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 175 b, stk. 2,
og dertil hørende bemærkninger.
Til nr. 72 (§ 180, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 180, nr. 1, at Finanstilsynet kan påbyde, at en
finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed,
bl.a. i tilfælde hvor modervirksomheden eller koncernen ik-
ke opfylder solvenskapitalkravet i § 175 b, stk. 1, 3 og 4.
Da der med dette lovforslag foreslås indsat nyt stk. 2 i § 175
b er det nødvendigt at ændre henvisningerne i § 180, nr. 1,
til § 175 b, så der fremover henvises til § 175 b, stk. 1, 4 og
5.
Der er alene tale om konsekvensændringer.
Til nr. 73 (§ 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 194, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
finansielle virksomheder m.fl. skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 194, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 194, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 74 (§ 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
91
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev der med § 2, nr. 9,
indsat nye bestemmelser i § 195, stk. 1 og 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden heraf, og bestemmelserne er ik-
ke trådt i kraft endnu.
Der foreslås med dette lovforslag ikke ændringer af ordly-
den af bestemmelsen i § 195, stk. 1, som blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015.
Derimod ophæves § 195, stk. 2, som denne blev indført ved
lov nr. 532 af 29. april 2015. Efter bestemmelsen skulle in-
vesteringsforvaltningsselskaber indsende halvårsrapporter
inden en frist på to måneder, hvorimod alle andre finansielle
virksomheder omfattes af en tre måneders frist i § 195, stk.
1. Baggrunden for bestemmelsen i stk. 2 var artikel 68 i
UCITS-direktivet, der fastsætter en indsendelsesfrist på to
måneder for halvårsrapporter for UCITS. Ved en efterføl-
gende gennemgang af bestemmelsen i direktivet er det imid-
lertid vurderingen, at denne ikke omfatter investeringsfor-
valtningsselskaber, men alene selve UCITS’en, hvilket i
Danmark omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og
værdipapirfonde.
Investeringsforvaltningsselskaber er finansielle virksomhe-
der, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed, og de er derfor
omfattet af bestemmelsen i § 195, stk. 1, hvorefter der gæl-
der en tre måneders frist for indsendelse af halvårsrapporter.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slag foreslåede § 195, stk. 1, jf. lovforslagets § 18, stk. 2.
Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system er
klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 74, i dette lovforslag foreslås § 195, stk. 1, ny-
affattet. Samtidig foreslås med lovforslagets § 16, nr. 1, at
ændringerne af § 195, stk. 1 og 2, i lov nr. 532 af 29. april
2015 ophæves. Dette indebærer, at den nye bestemmelse i §
195, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 532 af 29. april
2015, udgår, og det hidtidige § 195, stk. 2, vedbliver at være
stk. 2..
De hidtil gældende regler i § 195, stk. 1 og 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed kræver, at de finansielle virksomheder,
de finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomhederne skal indsende deres årsrapport i 3 eksem-
plarer til Finanstilsynet, hvoraf Finanstilsynet videresender
det ene eksemplar til Erhvervsstyrelsen, som derefter offent-
liggør årsrapporten i styrelsens it-system. Disse regler bærer
præg af at være udformet i en tid, hvor årsrapporterne typisk
blev indsendt på papir. I dag bliver årsrapporterne oftest ind-
sendt digitalt, og kravet om indsendelse i 3 eksemplarer og
videresendelse til Erhvervsstyrelsen til brug for offentliggø-
relse er ikke længere tidssvarende.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomhederne i henhold til § 195,
stk. 1, 1. pkt., uden ugrundet ophold skal indsende deres en-
deligt godkendte årsrapporter direkte til Erhvervsstyrelsen
med henblik på offentliggørelse, og at Erhvervsstyrelsen
samtidig med modtagelsen, i medfør at det foreslåede stk. 1,
3, pkt., sender en kopi af årsrapporten til Finanstilsynet til
brug for tilsynsarbejdet.
Den indsendte årsrapport skal være godkendt af virksomhe-
dens øverste myndighed, hvilket eksempelvis for et aktiesel-
skab vil sige generalforsamlingen. Forskellen i forhold til
årsrapporten indsendt efter § 194 i lov om finansiel virk-
somhed er således, at den i § 194 omhandlede årsrapport er
godkendt af bestyrelsen, mens den i § 195 i lov om finansiel
virksomhed omhandlede årsrapport er godkendt af virksom-
hedens øverste myndighed.
Derudover foreslås i § 195, stk. 1, 2. pkt., at de finansielle
virksomheder, de finansielle holdingvirksomheder og forsik-
ringsholdingvirksomhederne ligeledes skal indsende deres
halvårsrapporter til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter
halvårsperiodens afslutning. Halvårsrapporterne vil herefter
blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system i lighed
med halvårsrapporterne fra andre virksomhedstyper, der har
pligt til at udarbejde halvårsrapporter. Dette er en ændring i
forhold til de gældende regler, hvorefter de finansielle virk-
somheders, de finansielle holdingvirksomheders og forsik-
ringsholdingvirksomhedernes halvårsrapporter ikke offent-
liggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, men udelukkende på
virksomhedernes egne hjemmesider og indsendes til Finans-
tilsynet i henhold til de i medfør af § 196, stk. 1-3, udstedte
bekendtgørelser om finansielle rapporter.
Det foreslås at fastsætte fristen for indsendelse af halvårs-
rapporter til 3 måneder således, at der er samme frist i såvel
lov om værdipapirhandel m.v. som i lov om finansiel virk-
somhed. Der er tale om en forlængelse af den gældende frist
for offentliggørelse af halvårsrapporter, som er på 2 måne-
der.
Til nr. 75 (§ 195, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 195 i lov om finansiel virksomhed regulerer virksomhe-
ders indsendelse af deres godkendte årsrapporter til Finans-
tilsynet.
Ved lov nr. 532 af 29. april 2015 blev § 195 i lov om finan-
siel virksomhed ændret, og § 195, stk. 3 og 4, blev som kon-
sekvens heraf til § 195, stk. 4 og 5. Ved samme lov blev §
195, stk. 3 og 4, der blev til stk. 4 og 5, ophævet, og der blev
92
indsat en ny § 195, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse ændringer,
og ændringerne er ikke trådt i kraft endnu.
Med dette lovforslags § 16, nr. 1, ophæves ændringen af §
195, stk. 1, som vedtaget ved lov nr. 532 af 29. april 2015.
Det er som følge heraf af tekniske årsager nødvendigt også
at ophæve den ændring af § 195, stk. 3 og 4, der blev vedta-
get ved lov nr. 532 af 29. april 2015, og på ny indføre de
ændringer af den gældende § 195, stk. 3 og 4, der blev ved-
taget med § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015. Grun-
den hertil er, at der i § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april
2015 henvises til den ændring, der blev indført ved § 2, nr.
9, i loven, og som foreslås ophævet med dette lovforslag.
Der er ikke indholdsmæssige forskelle på den lovtekst, der
blev vedtaget ved § 2, nr. 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015,
og den lovtekst, der foreslås indført med § 1, nr. 75, i dette
lovforslag.
Det foreslås endvidere, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af den med dette lovfor-
slags § 1, nr. 75, foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 18,
stk. 3. Ikrafttræden afventer, at Erhvervsstyrelsens it-system
er klart, således at det kan håndtere indberetninger af års- og
halvårsrapporter, som foreslået i bestemmelsen.
Med § 1, nr. 75, i dette lovforslag foreslås det således, at den
gældende § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og at der i stedet ind-
sættes en ny § 195, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 195, stk. 3, i lov om finan-
siel virksomhed indeholder et krav om, at finansielle virk-
somheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikrings-
holdingvirksomheder skal indsende årsrapporten for samtli-
ge de af virksomhedernes dattervirksomheder, der ikke er fi-
nansielle virksomheder omfattet af Finanstilsynets tilsyn.
Hermed forstås, at samtlige udenlandske dattervirksomhe-
ders og samtlige danske ikke-finansielle dattervirksomhe-
ders årsrapporter skal indsendes. I mange tilfælde er det et
omfattende materiale, der herefter skal indsendes til Finans-
tilsynet. Det vurderes, at virksomhedernes administrative
omkostninger ved i alle tilfælde at skulle indsende samtlige
dattervirksomheders årsrapporter ikke står mål med fordele-
ne. Kun i få tilfælde er der et tilsynsmæssigt behov for at
kunne gennemse dattervirksomheders årsrapporter, og i så-
danne tilfælde vil de kunne rekvireres særskilt ud fra Fi-
nanstilsynets generelle hjemmel til at kræve oplysninger fra
de finansielle virksomheder, når det er nødvendigt for Fi-
nanstilsynets virksomhed, jf. § 347 i lov om finansiel virk-
somhed. Det foreslås derfor, at stk. 3 ophæves.
Efter den gældende § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed videresender Finanstilsynet det ene eksemplar af den re-
viderede og godkendte årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Stk.
4 foreslås ophævet. Baggrunden herfor er den foreslåede
ændring af § 195, stk. 1, hvorefter årsrapporten alene skal
indsendes i ét eksemplar til Erhvervsstyrelsen, hvorfor den
gældende bestemmelse i stk. 4 ikke længere er relevant.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3. Ændringen af § 195,
stk. 1, i dette lovforslag om indsendelse af årsrapporterne
for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomhe-
der og forsikringsholdingvirksomheder nødvendiggør fast-
sættelsen af en række praktiske forhold om opsætning, ind-
sendelsesformater og e-mailadresser m.v., der skal lette
fremgangsmåden i forbindelse med indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af årsrapporterne. Det foreslås derfor i
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om indsendelse til samt offentliggørel-
se af årsrapporter og halvårsrapporter i Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsstyrelsen har et system under opbygning, hvorefter
årsrapporter og halvårsrapporter fra finansielle virksomhe-
der kan indsendes digitalt. Forslaget ligger i forlængelse af
lov nr. 341 af 27. april 2011 om ændring af årsregnskabslo-
ven og forskellige andre love, som indførte mulighed for, at
Erhvervsstyrelsen for virksomheder omfattet af årsregn-
skabsloven, kan fastsætte regler om, at årsrapporter og andre
dokumenter, som efter loven skal indsendes til Erhvervssty-
relsen, skal indsendes digitalt. Den foreslåede bestemmelse
indfører således regler for de finansielle virksomheder, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven med hensyn til digital indsendelse af års- og halvårs-
rapporter. Den bemyndigelse, som foreslås til Finanstilsynet
til at fastsætte nærmere regler om indsendelse, modtagelse
og offentliggørelse af års- og halvårsrapporter vil blive ud-
nyttet efter forhandling med Erhvervsstyrelsen om udform-
ningen af reglerne. Reglerne vil således blive udformet med
udgangspunkt i og ud fra erfaringerne med de regler, som
allerede gælder for virksomheder omfattet af årsregnskabs-
loven, herunder eventuelt om mulighed for fritagelse fra
pligten til digital indberetning.
Det er hensigten, at det skal være obligatorisk at indsende
digitalt, men det er ikke hensigten, at ændringerne af indsen-
delsesreglerne skal nødvendiggøre anvendelse af it-syste-
mer, som de finansielle virksomheder ikke allerede besid-
der. Hvis der opstår behov for sådanne ændringer på et sene-
re tidspunkt, vil de først blive gennemført efter nærmere
drøftelser med de finansielle virksomheders brancheorgani-
sationer.
Til nr. 76 (§ 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed mv.)
Det følger af § 199, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed,
at bestyrelsen i finansielle virksomheder m.fl. ikke kan tilla-
de, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig
hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbe-
stemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne reviso-
rer i henhold til revisorloven.
93
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler herom. Der gælder dermed yderligere regler for virk-
somheder af interesse for offentligheden i forhold til virk-
somheder, der ikke er virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at ændre § 199, stk. 11, i lov om finansiel virk-
somhed, så det fremgår, at den interne revisionschef og vi-
cerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevirker,
at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem i revisorloven og i forordningen, der gælder for ekster-
ne revisorer for virksomheder af interesse for offentlighe-
den.
Til nr. 77 (§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 224, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 224, stk. 1, nr. 2, henviser til kapitalkravene i
bl.a. § 125, stk. 2, nr. 1 og 2.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43, ophæves § 125, stk. 2. Det
foreslås som følge heraf, at henvisningen i § 224, stk. 1, nr.
2, til § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, udgår.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 78 (§ 225, stk.1, i lov om finansiel virksomhed)
Den gældende § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
vedrører Finanstilsynets muligheder for inddragelse af en
tilladelse. § 225, stk. 1, henviser til kapitalkravene i bl.a. §
125, stk. 4 og 5.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 5, ophæves. Det foreslås som
følge heraf, at ændre henvisningen i § 225, stk. 1, til § 125,
stk. 4 og 5, til § 125, stk. 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 79 (§ 283, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af det gældende § 283, stk. 2, at den øverste mo-
dervirksomhed i en koncern omfattet af § 175 b, stk. 1, årligt
skal offentliggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation, samt at den øverste modervirksomhed år-
ligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens sol-
vens og finansielle situation til Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede ændring, at virksomheder om-
fattet af § 175 b, stk. 1 og 2, årligt skal offentliggøre en rap-
port om koncernens eller gruppens solvens og finansielle si-
tuation, samt at virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og
2, årligt skal indsende en uddybende rapport om koncernens
eller gruppens solvens og finansielle situation til Finanstil-
synet.
§ 283 blev indført i lov om finansiel virksomhed ved lov nr.
308 af 28. marts 2015 og implementerede for så vidt angår
kravet om offentliggørelse af en rapport på koncernniveau
artikel 256 i Solvens II-direktivet, mens kravet om indsen-
delse af en årlig uddybende rapport på koncernniveau til Fi-
nanstilsynet udspringer af artikel 35, stk. 2, litra a, nr. i, i
Solvens II-direktivet, med de præciseringer, der følger af ar-
tikel 372, jf. artikel 304, stk. 1, litra b, i Solvens II-forord-
ningen.
Som anført under bemærkningerne til den med dette lovfor-
slag foreslåede indsættelse af nyt § 175 b, stk. 2, er der for-
skel på koncerndefinitionen i lov om finansiel virksomhed
og koncerndefinitionen i Solvens II-direktivet. Kravet om
indsendelse af en uddybende rapport gælder i henhold til
Solvens II-direktivet og Solvens II-forordningen for koncer-
ner, som dette begreb forstås i en Solvens II-sammenhæng,
hvorfor kravet efter § 283, stk. 2, foruden for koncerner om-
fattet af § 175 b, stk. 1, også skal gælde for grupper omfattet
af det foreslåede § 175 b, stk. 2. Det foreslås derfor at ændre
stk. 2, så det fremgår, at det er virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2, som skal efterleve bestemmelsen.
De nærmere krav til indholdet af rapporterne følger foruden
af Solvens II-forordningen af bekendtgørelse nr. 1761 af 15.
december 2015 om solvens og finansiel situation for gruppe
1-forsikringsselskaber og koncerner.
Til nr. 80 (§ 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet én gang årligt udpeger systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark. Herudover
fremgår det af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen senest skal foretages den 30. juni
hvert år, og at udpegningen første gang skal ske senest den
30. juni 2014.
Det følger af den foreslåede ændring af § 308, stk. 1, 1. pkt.,
at Finanstilsynets udpegning af danske SIFIer skal ske se-
nest den 30. juni hvert år.
Det vurderes ikke nødvendigt at bibeholde henvisningen til,
at udpegning af danske SIFIer første gang skal ske senest
den 30. juni 2014, da dette allerede er sket. § 308, stk. 1, 3.
94
pkt., foreslås som følge heraf ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 81.
Til nr. 81 (§ 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
Det fremgår af § 308, stk. 1, 3. pkt., i lov om finansiel virk-
somhed, at udpegningen af systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) senest skal foretages den 30. juni hvert år, og
at udpegningen første gang skal ske senest den 30. juni
2014.
§ 308, stk. 1, 3. pkt., foreslås ophævet som følge af den fore-
slåede sammenskrivning af § 308, stk. 1, 1. og 3. pkt., jf.
dette lovforslags § 1, nr. 80, som der henvises til.
Samtidig foreslås der indsat et nyt 3. pkt., hvorefter Finans-
tilsynet får mulighed for at foretage yderligere udpegning af
SIFIer.
Det nye 3. punktum sikrer, at Finanstilsynets udpegning af
SIFIer ikke er begrænset til den årlige udpegning.
Udgangspunktet er fortsat, at Finanstilsynet én gang årligt
senest den 30. juni udpeger SIFIer i Danmark. Der vil dog
der kunne opstå situationer, der nødvendiggør en udpegning
af et institut som SIFI enten før eller efter den årligt tilbage-
vendende SIFI-udpegning.
Det er f.eks. tilfældet, hvor en omstrukturering i en koncern
for et allerede udpeget SIFI medfører, at et andet institut i
koncernen skal udpeges som et SIFI. Dette kunne eksempel-
vis være tilfældet ved en fusion, hvor et udpeget SIFI fusio-
nerer med et selskab beliggende uden for Danmark, og hvor
det fortsættende selskab har eller får hjemsted i udlandet.
Her vil et datterinstitut i Danmark af det tidligere udpegede
SIFI kunne blive udpeget som et selvstændigt SIFI, når fusi-
onen er gennemført, hvis det pågældende institut allerede i
to på hinanden følgende år har overskredet en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI.
Det samme gør sig gældende, hvor et udpeget SIFI flytter
hjemsted til et land uden for Danmark, men hvor et eller
flere datterinstitutter vedbliver med at have hjemsted i Dan-
mark. Overskrider et datterinstitut allerede en eller flere af
indikatorerne for at være et SIFI i to på hinanden følgende
år, vil det kunne udpeges som SIFI, når flytningen af mode-
rinstituttets hjemsted er gennemført.
Ligeledes vil der ved et udenlandsk kreditinstituts flytning
af hjemsted til Danmark kunne ske udpegning af instituttet
som SIFI, når etableringen er gennemført, hvis instituttet al-
lerede overskrider en eller flere af indikatorerne for at være
et SIFI i to på hinanden følgende år.
Der kan være andre selskabsretlige og koncernretlige for-
hold, der kan medføre, at et institut vil skulle udpeges som
SIFI før eller efter den årligt tilbagevendende SIFI-udpeg-
ning. Det kan f.eks. være tilfældet ved et SIFIs udskillelse af
et datterinstitut uden for koncernen. Har datterinstituttet al-
lerede i to på hinanden følgende år overskredet en eller flere
af indikatorerne for at være et SIFI, vil Finanstilsynet kunne
udpege det pågældende institut som SIFI, når udskillelsen er
gennemført.
Finanstilsynet kan i de angivne og lignende tilfælde foretage
udpegning af et institut som SIFI i medfør af den foreslåede
bestemmelse. Det er en betingelse for Finanstilsynets udpeg-
ning efter den foreslåede bestemmelse, at instituttet opfylder
et eller flere af kriterierne for at være et SIFI, herunder at in-
stituttet i to på hinanden følgende år har overskredet en eller
flere af indikatorerne for at være et SIFI.
Erhvervs- og vækstministeren vil kunne udpege et institut
som SIFI, hvis instituttet væsentligt overskrider en eller
flere af indikatorerne for at blive udpeget som SIFI, uagtet
at indikatorerne ikke har været overskredet i to på hinanden
følgende år, jf. § 308, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 82 (§ 309, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Institutter, der udpeges som systemisk vigtige finansielle in-
stitutter (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksom-
hed, skal opfylde et ekstra kapitalbufferkrav (SIFI-buffer-
krav), jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af
det efterfølgende år efter udpegningen, jf. § 309, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed. SIFI-bufferkravet finder anvendel-
se for det udpegede SIFI og for hvert enkelt pengeinstitut og
realkreditinstitut, der indgår i en koncern med det udpegede
SIFI, jf. § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Der foreslås en ny § 309, stk. 5, som bemyndiger erhvervs-
og vækstministeren til at beslutte, at et institut, der udpeges
som SIFI i henhold til § 308, stk. 1 eller 3, i lov om finansiel
virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, før fristen
som angivet i § 309, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen sikrer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fravige indfasningsperioden for SIFI-bufferkravet for kon-
krete institutter. Erhvervs- og vækstministeren kan således
beslutte, at SIFI-bufferkravet skal opfyldes i umiddelbar for-
længelse af et instituts udpegning som SIFI eller et andet
tidspunkt, som ligger før udløbet af indfasningsperioden i §
309, stk. 1.
Bemyndigelsen kan anvendes i de tilfælde, hvor et institut,
der udpeges som SIFI i Danmark, tidligere har været under-
lagt et SIFI-bufferkrav eller et lignende udenlandsk ekstra
95
kapitalkrav, og hvor hensynet bag en indfasningsperiode så-
ledes ikke gør sig gældende. Det vil være tilfældet, hvor Fi-
nanstilsynet udpeger et institut som SIFI i medfør af den
foreslåede § 308, stk. 1, 3. pkt., jf. dette lovforslags § 1, nr.
81. Det vil endvidere være tilfældet, hvor et institut, som
kunne være udpeget i medfør af den foreslåede 308, stk. 1,
3. pkt., udpeges som led i den årlige udpegning, fordi den
koncerninterne omstrukturering eller flytning af hjemsted
som medfører, at instituttet skal udpeges som SIFI i Dan-
mark, finder sted umiddelbart forinden den årlige udpeg-
ning. Det vil også være i tilfælde af en fusion med bl.a. et
allerede udpeget SIFI, hvor der etableres et nyt fortsættende
institut. I de tilfælde vil hensynet bag indfasningsperioden
ikke gøre sig gældende, og erhvervs- og vækstministeren vil
i medfør af forslaget kunne fravige denne for det konkrete
institut.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 81, og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervs- og vækstministerens beslutning om at fravige ind-
fasningsperioden for SIFI-bufferkravet finder anvendelse
både på SIFIet og de eventuelle andre pengeinstitutter og re-
alkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed er pålagt det samme procentvise SIFI-
bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolide-
ret grundlag for det udpegede SIFI.
Til nr. 83 (§§ 312 a og 312 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 312 a
Der er ikke efter gældende ret krav om, at systemisk vigtige
finansielle institutter (SIFI) eller globale systemisk vigtige
finansielle institut (G-SIFI) skal identificere ansatte, der er
nøglepersoner i instituttet.
Den foreslåede § 312 a, der er ny, fastlægger krav om, at et
SIFI og et G-SIFI, som led i sin virksomhedsstyring, jf. §
71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal identificere de
ansatte, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i insti-
tuttet. Den foreslåede bestemmelse forpligter endvidere et
SIFI og et G-SIFI til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte instituttet har identificeret som nøglepersoner.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”, hvor
der blev indgået aftale om, at de eksisterende egnethed og
hæderlighedskrav også skal gælde for ledende medarbejdere
i systemisk vigtige finansielle institutter og ikke kun for be-
styrelse og direktion.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede § 313 a i lov om finansiel virksomhed, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 84, der indeholder forslag om, at
nøglepersoner i SIFIer og G-SIFIer bliver omfattet af regle-
rne om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksom-
hed.
Det foreslås i stk. 1, at et SIFI og et G-SIFI som led i virk-
somhedsstyringen, jf. § 71, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, forpligtes til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i instituttet.
De personer, som vil skulle identificeres som nøglepersoner,
vil dels være de af SIFIets og G-SIFIets ansatte, der i det
daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, dels de
ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet.
De ansatte, som vil skulle identificeres som følge af, at de i
det daglige er en del af den faktiske ledelse af instituttet, vil
bl.a. være direktionsmedlemmer, der de facto udgør en del
af den daglige ledelse, men som ikke er registreret hos Er-
hvervsstyrelsen som direktører, eksempelvis en direktør
med ansvar for et væsentligt forretningsområde eller en øko-
nomidirektør.
Det afgørende for vurderingen af, om en ansat skal identifi-
ceres som en del af den faktiske ledelse af instituttet, er såle-
des ikke den formelle position som leder, men i stedet om
den pågældende indgår i den faktiske øverste ledelse af in-
stituttet. Eksempelvis vil en ansat, der på direktionsniveau
medvirker til at træffe beslutninger om instituttets daglige
ledelse på baggrund af bestyrelsens strategiske mål eller
medvirker til at sikre, at de af bestyrelsen vedtagne politi-
kker og retningslinjer implementeres i instituttets daglige
drift, skulle identificeres som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1. Det vil være op til SIFIet og G-
SIFIet at identificere og udpege de ansatte, der udgør den
faktiske ledelse af instituttet. Hvilke ledende medarbejdere,
som vil skulle anses for nøglepersoner, vil afhænge af insti-
tuttets organisation og forretningsmodel.
De ansatte, der er ansvarlige for en nøglefunktion i SIFIet
eller G-SIFIet, vil også skulle identificeres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for SIFIets eller G-SIFIets drift. Kreditområdet,
risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen og den in-
terne revision vil til enhver tid blive anset for nøglefunktio-
ner, og den ansvarlige for en af disse funktioner vil dermed
altid skulle identificeres som nøgleperson.
Kreditområdet og den risikoansvarliges og den compliance-
ansvarliges opgaver er reguleret i bekendtgørelse nr. 1026 af
30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
(ledelsesbekendtgørelsen). Kreditområdet er beskrevet i be-
96
kendtgørelsens bilag 1. Den risikoansvarlige skal påse, at in-
stituttets risikostyring er betryggende, og have et samlet
overblik over og kendskab til instituttets risici. Den com-
pliance-ansvarlige skal påse, at instituttet har systemer og
procedurer, som er egnede til at opdage og mindske risikoen
for manglende overholdelse af lovgivningen.
Kravene til revisionschefens funktionsbeskrivelse og kvali-
fikationer er beskrevet i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.
Derudover vil også andre funktioner i et SIFI eller et G-SIFI
kunne anses for nøglefunktioner, eksempelvis markedsrisi-
koområdet og IT-funktionen. Med den foreslåede bestem-
melse bliver SIFIet og G-SIFIet forpligtet til at identificere
de ansvarlige for øvrige nøglefunktioner. Det vil være det
enkelte SIFI og G-SIFI, som vil skulle definere eventuelle
andre nøglefunktioner og identificere den ansvarlige for
funktionen som nøgleperson. Det vil således bero på en
konkret vurdering på baggrund af SIFIets eller G-SIFIets or-
ganisation og forretningsmodel, hvilke øvrige ansatte, som i
kraft af deres stilling er ansvarlig for en nøglefunktion i in-
stituttet.
Det forhold, at en ansat i et SIFI eller et G-SIFI er udpeget
som væsentlig risikotager i henhold til Kommissionens dele-
gerede forordning (EU) nr. 604/2014 af 4. marts 2014 om
supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, for kvalitative og passende kvantitative kri-
terier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis ar-
bejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil,
medfører ikke nødvendigvis, at den pågældende skal identi-
ficeres som nøgleperson i medfør af det foreslåede § 312 a,
stk. 1. Vurderingen af om en ansat skal udpeges som væ-
sentlig risikotager og dermed er omfattet af aflønningsreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr.
818 af 27. juni 2014 om lønpolitik og oplysningsforpligtel-
ser om aflønning i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder samt forsikringsholdingvirksomheder, er
en særskilt proces, som ikke er forbundet med kravet om, at
nøglepersoner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes. En
nøgleperson er heller ikke nødvendigvis samtidig en nøgle-
medarbejder i ledelsesbekendtgørelsens forstand, hvor en
ansat er nøglemedarbejder som følge af dennes særlige vi-
den og kompetencer inden for en specifik enhed i instituttet.
En ansat vil skulle identificeres som nøgleperson i kraft af
sin stilling enten som en del af den daglige ledelse eller som
ansvarlig for en nøglefunktion.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et SIFI og et G-
SIFI ved lovens ikrafttræden og herefter løbende skal identi-
ficere instituttets nøglepersoner. Ved ændringer i SIFIets el-
ler G-SIFIets forhold, herunder for eksempel organisations-
ændringer eller fratrædelser, skal instituttet således vurdere,
om dette giver anledning til ændringer i vurderingen af,
hvem der skal identificeres som nøglepersoner. Pligten til at
identificere instituttets nøglepersoner påhviler SIFIet hen-
holdsvis G-SIFIet, men i praksis vil det typisk være en op-
gave, der påhviler direktionen, som led i den daglige ledelse
i medfør af ledelsesbekendtgørelsen.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Der gælder ikke et formkrav til opfyldelse af kravet om at
identificere instituttets nøglepersoner. Det er dog en forud-
sætning til opfyldelse heraf, at der hos den pågældende med-
arbejder, såvel som hos SIFIet eller G-SIFIet, ikke kan rej-
ses tvivl om, hvorvidt den pågældende medarbejder er iden-
tificeret som nøgleperson.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 115, fore-
slås det, at overtrædelse af den foreslåede § 312 a, straffes
med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende identi-
fikation af instituttets nøglepersoner således vil kunne straf-
fes med bøde i henhold til § 373, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed. Der henvises til den foreslåede ændring af §
373, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 115. Hvor eksempelvis
et SIFI eller et G-SIFI fuldstændig undlader at identificere
nøglepersoner, eller over en periode på 2-3 år undlader at
opdatere identificeringen af nøglepersoner i overensstem-
melse med den løbende forpligtelse, jf. det foreslåede § 312
a, stk. 1, vil instituttet kunne straffes med bøde. Herudover
vil et SIFI eller et G-SIFI i tilfælde, hvor instituttet undlader
at identificere en nøgleperson, der helt åbenbart er en nøgle-
person, eksempelvis den compliance-ansvarlige, kunne
straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at et SIFI og et G-SIFI forpligtes til at
underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte instituttet har
identificeret som nøglepersoner i medfør af det foreslåede §
312 a, stk. 1, herunder hvilke stillinger de identificerede
nøglepersoner varetager.
Den foreslåede bestemmelse indeholder en løbende forplig-
telse for instituttet til at underrette Finanstilsynet om, hvilke
ansatte der til enhver tid er identificeret som nøglepersoner i
medfør af den foreslåede § 312 a, stk. 1, herunder de stillin-
ger, som de pågældende nøglepersoner varetager. Underret-
ningsforpligtelsen indebærer, at instituttet skal underrette Fi-
nanstilsynet om enhver ændring i kredsen af de ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner, ligesom instituttet skal
underrette om enhver ændring i de stillinger som de identifi-
cerede nøglepersoner varetager. Dette vil eksempelvis gælde
de situationer, hvor en stilling, som hidtil har været vareta-
get af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere udgør en
97
stilling, som medfører, at den ansatte, som fremover skal va-
retage stillingen, skal identificeres som nøgleperson i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Underretning til Finans-
tilsynet skal foretages i umiddelbar forlængelse af, at SIFIet
og G-SIFIet har foretaget identifikation af instituttets nøgle-
personer eller der er sket ændringer i kredsen af identificere-
de nøglepersoner eller i de stillinger der varetages af identi-
ficerede nøglepersoner.
Underretningsforpligtelsen sikrer, at Finanstilsynet til enh-
ver tid er bekendt med, hvilke ansatte der i det daglige er en
del af den faktiske ledelse af instituttet, og hvilke ansatte,
der er ansvarlige for en nøglefunktion i instituttet. Endvidere
sikres herved, at Finanstilsynet er bekendt med enhver æn-
dring i kredsen af de identificerede nøglepersoner. Oplys-
ningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet kan føre tilsyn
med efterlevelsen af det foreslåede § 312 a, stk. 1, og § 313
a.
Med de foreslåede ændringer af § 373, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 116, vil
overtrædelse af den foreslåede § 312 a, kunne straffes med
bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det fore-
slåede § 312 a, stk. 2, er SIFIet og G-SIFIet.
Dette betyder, at et SIFIs eller et G-SIFIs manglende under-
retning til Finanstilsynet i henhold til det foreslåede § 312 a,
stk. 2, således vil kunne straffes med bøde efter § 373, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til den fore-
slåede ændring af § 373, stk. 2, jf. dette lovforslags § 1, nr.
116. Hvor eksempelvis et SIFI eller G-SIFI fuldstændigt
undlader at underrette Finanstilsynet om, hvilke ansatte in-
stituttet har identificeret som nøglepersoner, vil instituttet
således kunne straffes med bøde.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
§ 312 b
§ 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed indehol-
der et krav om, at mindst 50 procent af en variabel løndel til
bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal bestå af instrumenter. § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed indeholder et krav om, at 40-60
procent af bestyrelsen og direktionens variable løndel i fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder skal udskydes over en peri-
ode på mindst 4 år.
Forslaget til § 312 b gennemfører artikel 94, stk. 1, litra m,
som præciseres af EBA’s retningslinjer af 21. december
2015 om forsvarlige aflønningspolitikker, kapitel 4, afsnit
IV, underafsnit 15.2, retningslinjenummer 240.
Forslaget til § 312 b skærper kravet om udskydelse af varia-
bel løn efter § 77 a, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om finansiel virk-
somhed, for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SI-
FIer og G-SIFIer. For andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på SIFIers og G-SIFIers risikoprofil, fin-
der udskydelseskravet i § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finan-
siel virksomhed anvendelse.
Aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 77 a,
stk. 1, nr. 1, nr. 6-7, stk. 2-9, § 77 b og § 77 d finder også
anvendelse for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
SIFIer og G-SIFIer.
§ 77 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en
række begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen
og direktionen. Eksempelvis kan et SIFI eller G-SIFI helt el-
ler delvist undlade at udbetale variabel løn, såfremt kapital-
kravet eller solvenskravet ikke er overholdt på udbetalings-
tidspunktet. Et andet eksempel er § 77 a, stk. 1, nr. 7, i lov
om finansiel virksomhed, som indeholder et forbud mod ud-
betaling af variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, så-
fremt et SIFI eller G-SIFI har fået en frist efter § 225, stk. 1
eller stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om opfyldelse af
solvenskravet. Forbuddet gælder alene for variabel løn i en
tidsbegrænset periode.
§ 77 b i lov om finansiel virksomhed indeholder nogle skær-
pede begrænsninger for variabel aflønning af bestyrelsen og
direktionen i tilfælde, hvor et SIFI har modtaget statsstøtte
eller lignende støtte.
§ 77 d i lov om finansiel virksomhed, indeholder krav om
skriftlig generalforsamlingsgodkendt lønpolitik, krav om of-
98
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens lønninger og
oplysningskrav til formandens beretning.
§ 312 b finder anvendelse på aftaler om variabel løn, der
indgås, genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens
ikrafttræden.
Efter det foreslåede stk. 1, skal udskydelse af variabel løn
efter § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed til
medlemmer bestyrelsen og direktionen i et SIFI eller G-SIFI
ske over en periode på mindst 5 år med påbegyndelse et år
efter beregningstidspunktet med en ligelig fordeling over
årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
Bestemmelsen er ny.
Den foreslåede bestemmelse udvider således den gældende
udskydelsesperiode for bestyrelse og direktion i finansielle
virksomheder, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 5, fra mindst 4 år til
mindst 5 år for bestyrelse og direktion i SIFIer og G-SIFIer.
Udskydelsesperioden på 5 år er fastsat på baggrund af insti-
tutternes størrelse, interne organisation og omfang og kom-
pleksiteten af deres aktiviteter. Udskydelseskravet i det fore-
slåede § 313 b, stk. 1, finder alene anvendelse for bestyrel-
sen og direktionen i selve SIFIet og G-SIFIet. Kravet finder
således ikke anvendelse i forhold til deres hverv i danske og
udenlandske datterselskaber. Her finder de almindelige nati-
onale krav om udskydelse anvendelse. Dette vil i forhold til
danske datterselskaber være § 77 a, stk. 1, nr. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Forslaget til § 312 b, stk. 1, skal forstås således, at udbeta-
lingen af den udskudte del af den variable løn først kan på-
begyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen.
Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgø-
relsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier,
der ligger til grund for beregningen af den variable løns stør-
relse i henhold til aftalen mellem instituttet og det pågæl-
dende medlem af bestyrelsen og direktionen foretages.
Endvidere forudsættes det i den foreslåede bestemmelse, at
den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller
med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum
imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne
har ændret sig, således at den udskudte del af den variable
løn ikke skal udbetales helt eller delvist. Eksempelvis kan et
SIFIs eller G-SIFIs økonomiske situation være væsentligt
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den va-
riable løn, jf. § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er at sikre, at en variabel løn, der ba-
serer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater op-
nået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver
justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende inve-
stering i årene efter i instituttet.
Da tidshorisonten for instituttets realisering af fortjenester
og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer,
skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af ud-
betalingen af en del af den relaterede variable løn til med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen.
Da det er formålet med forslaget at begrænse muligheden
for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet ind-
sats eller investering, der på længere sigt viser sig at være
tabsgivende for instituttet, skal forslaget endvidere ses i
sammenhæng med § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. § 77 a, stk. 4, stiller krav om revurdering af dels resul-
tatkriterier, som har dannet grundlag for tildeling af den va-
riable løn, dels vurdering af om bestyrelsen og direktionens
fortsat opfylder krav til egnethed og hæderlighed og dels
vurdering af virksomhedens økonomiske situation. Revurde-
ringen skal foretages forud for udbetalingstidspunktet, og
det er en forudsætning for hel eller delvis udbetaling af de
variable løndele, at disse kriterier er opfyldt.
Der er tale om ”større beløb”, hvis den samlede variable løn
før skat overstiger 750.000 kr. om året.
For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om år-
et, må instituttet foretage en vurdering af, om de variable
løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderin-
gen kan der, som angivet i bemærkningerne til § 1, nr. 24,
Folketingstidende 2010-11, A, L 49, som fremsat, side 66,
som senest ændret ved § 1, nr. 38, Folketingstidende
2013-14, A, L 133, som fremsat, side 106-108, lægges vægt
på sammenhængen mellem den variable løndel og den på-
gældendes løn og risikoprofil i øvrigt.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt 40-60 pct. af bestyrelsens og direktionens variable
løn ikke udskydes over en periode på mindst 5 år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og
investorernes langsigtede interesser.
Hvis bestyrelsens og direktionens variable aflønning alene
honorerer en kortsigtet indsats, kan eksempelvis væsentlige
99
tabsgivende dispositioner som viser sig på længere sigt få
store konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne,
hvilket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Efter det foreslåede stk. 2, skal en væsentlig del af den ud-
skudte variable løndel til bestyrelsen og direktionen i SIFIer
og G-SIFIer bestå af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig
af virksomhedens struktur, aktiebaserede instrumenter, eller
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksom-
hedens kreditværdighed. Bestemmelsen er ny. Stk. 2 finder
alene anvendelse for bestyrelsen og direktionen i selve SIFI-
et og G-SIFIet. Kravet finder således ikke anvendelse i for-
hold til deres hverv i danske og udenlandske datterselskaber.
Her finder de gældende nationale udskydelseskrav anven-
delse.
For en nærmere beskrivelse af instrumenterne henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 24, Folketingstidende 2010-11,
A, L 49, som fremsat, side64-66, som senest ændret ved § 1,
nr. 41, Folketingstidende 2013-14, A, L 133, som fremsat,
side 108-109..
Den foreslåede bestemmelse medfører, at en væsentlig del
af den udskudte variable løndel til bestyrelsen og direktio-
nen i SIFIer og G-SIFIer skal bestå af instrumenter frem for
kontanter, hvilket sikrer, at de har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Det må antages, at de-
res interesse i, at kursen på instrumenterne stiger, er større,
når en væsentlig andel af den variable udskudte løndel ud-
gør instrumenter. Ligeledes har medlemmerne af bestyrelsen
og direktionen i samme periode en interesse i, at instrumen-
ternes værdi ikke falder.
Instituttet foretager en vurdering af, hvor meget af den sam-
lede instrumentandel, der skal udskydes i en periode på
mindst 5 år. I vurderingen af, hvornår instrumentandelen må
anses for at udgøre ”en væsentlig del” af den samlede ud-
skudte variable løndel, skal der bl.a. lægges vægt på, hvor
meget af den samlede variable løndel, der er blevet udskudt,
f.eks. 60 pct. Størrelsen af den samlede udskudte variable
løndel på 40-60 pct. skal således indgå i vurderingen af stør-
relsen på den udskudte variable instrumentandel, som skal
være ”væsentlig”. Det vil sige, at såfremt 60 pct. af den
samlede variable løndel er blevet udskudt, da vil en væsent-
lig del, eksempelvis mindst 80 pct. heraf, skulle bestå af in-
strumenter. Endvidere skal virksomhedens størrelse og kom-
pleksitet indgå i væsentlighedsvurderingen ved fastsættelse
af størrelsen af den udskudte instrumentandel. For nærmere
gennemgang af hvad der kan lægges vægt på i forhold til
vurderingen af virksomhedens størrelse og kompleksitet
henvises til de specielle bemærkninger til § 77 d, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 30.
En væsentlig del af den udskudte variable løn efter den fore-
slåede § 312 b, stk. 2, vil i alle tilfælde være over 50 pct.
Med de foreslåede ændringer til § 373, stk. 2, foreslås det, at
overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde. Ansvars-
subjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er SIFI-
er og G-SIFIer.
Dette betyder, at et SIFI og G-SIFI kan straffes med bøde,
såfremt en væsentlig del af de udskudte variable løndele til-
delt bestyrelsen og direktionen ikke består af instrumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestyrelsens og
direktionens interesser svarer til instituttets, kundernes og til
investorernes langsigtede interesser. Bestemmelsen sikrer, at
den variable aflønning til bestyrelsen og direktionen honore-
rer en langsigtet indsats, da overdreven honorering af ek-
sempelvis kortsigtede indsatser kan medføre væsentlige
tabsgivende dispositioner for instituttet på sigt og få store
konsekvenser for instituttet, kunderne og investorerne, hvil-
ket er baggrunden for, at overtrædelse af bestemmelsen
foreslås strafbelagt.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
100
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
Til nr. 84 (§§ 313 a og 313 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 313 a
§ 64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed indeholder i
dag krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fi-
nansiel virksomhed i relation til egnethed og hæderlighed.
Ifølge § 64, stk. 1-3, skal et ledelsesmedlem til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne bestride stillingen eller hvervet. Derudover skal et le-
delsesmedlem til enhver tid have tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise den fornødne hæderlighed, integritet og
uafhængighed for at kunne varetage stillingen eller hvervet.
Et ledelsesmedlem må ikke være pålagt strafansvar for over-
trædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, hvis
overtrædelsen indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet
ikke kan varetages på forsvarlig vis. Et ledelsesmedlem må
heller ikke have indgivet begæring om eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. End-
videre må et ledelsesmedlem ikke på grund af sin økonomi-
ske situation eller via et selskab, som den pågældende ejer,
deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, på-
føre eller have påført den finansielle virksomhed tab eller ri-
siko for tab. Endelig må et ledelsesmedlem ikke have udvist
en adfærd, der giver grundlag for at antage, at den pågæl-
dende ikke kan varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig
vis.
Finanstilsynet foreslår i dag en individuel egnetheds- og hæ-
derlighedsvurdering af direktører og bestyrelsesmedlemmer
i henhold til § 64, stk. 1-3, ved de pågældendes indtræden i
ledelsen af den finansielle virksomhed. Ved vurderingen af,
om en direktør eller bestyrelsesmedlem lever op til kravene
om egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 2 og stk.
3, nr. 1, 3 og 4, skal Finanstilsynet lægge vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor, jf. § 64,
stk. 4.
En direktør eller et bestyrelsesmedlem skal til enhver tid le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed og har pligt
til at orientere Finanstilsynet om forhold omfattet af § 64,
stk. 1 og 3, ved indtræden i ledelsen og løbende i forbindel-
se med ændringer i den pågældendes forhold omfattet af §
64, stk. 2 og 3, jf. § 64, stk. 5. En direktør eller et bestyrel-
sesmedlems manglende meddelelse om forhold omfattet af §
64, stk. 3, nr. 1 og 2, kan straffes med bøde eller fængsel i
indtil fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Med vedtagelsen af lov nr. 308 af 28. marts 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed (gennemførelse af sol-
vens II- og omnibus II-direktivet) er kredsen af personer, der
skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes i medfør af § 64,
stk. 1-5, pr. 1. januar 2016 blevet udvidet til at omfatte nøg-
lepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, jf. § 64, stk. 8, i
lov om finansiel virksomhed. Nøglepersoner i et gruppe 1-
forsikringsselskab er dels ansatte, der er en del af den fakti-
ske ledelse af selskabet, og dels ansatte, der er ansvarlige for
en nøglefunktion i selskabet. Finanstilsynet kan på tilsvaren-
de måde som ved direktører påbyde et gruppe 1-forsikrings-
selskab at afsætte en nøgleperson, hvis den pågældende ikke
længere lever op til hæderlighedskravene.
Det foreslås med § 313 a, at § 64, stk. 1-5, skal finde anven-
delse for ansatte i et SIFI og et G-SIFI, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
Den foreslåede § 313 a vil medføre, at ansatte i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFIer), der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83,
bliver omfattet af egnetheds- og hæderlighedsreglerne i §
64, stk. 1-5, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget skal
ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af et nyt
§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet får mulighed for at give et SIFI og et G-SIFI et
påbud om at afsætte en nøgleperson. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 91.
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, ændrer ikke kravene
til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i SIFIer, der
som hidtil er omfattet af § 64, stk. 1-5.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
sådanne i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Et in-
stitut skal ifølge § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
have effektive former for virksomhedsstyring, herunder en
klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. SIFIer og G-SIFIer
skal som led i virksomhedsstyringen identificere instituttets
nøglepersoner. Forpligtelsen til at identificere nøgleperso-
nerne og underrette Finanstilsynet herom påhviler således
SIFIet henholdsvis G-SIFIet. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
101
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificerede som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal leve op til kravene til egnethed og hæder-
lighed for at kunne bestride de pågældende stillinger. Kravet
vil tillige gælde for personer, der bestrider en stilling som
nøgleperson midlertidigt, herunder ved konstitueringer. Fi-
nanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgleperson op-
fylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3,
jf. det foreslåede § 313 a, tage udgangspunkt i de krav, som
stilles til de opgaver, som nøglepersonen skal udføre, og den
funktion eller det område, som nøglepersonen skal være an-
svarlig for, herunder krav fastsat i bekendtgørelse nr. 1026
af 30. juni 2016 om ledelse og styring af pengeinstitutter
m.fl. og bekendtgørelse nr. 1912 af 22. december 2015 om
revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v.
samt finansielle koncerner.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav som en nøgleperson skal opfyl-
de. Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage, og hvilket SIFI eller G-SIFI, vedkommende er
ansat i. Finanstilsynet vil ved vurderingen af, om en nøgle-
person er egnet til stillingen, inddrage bl.a. forhold vedrø-
rende den pågældendes praktiske erfaring med det relevante
område, herunder om vedkommende har haft ansættelse in-
den for f.eks. den finansielle sektor, og hvilken viden og er-
faring den pågældende har opnået på baggrund heraf. Rele-
vant erfaring vil afhængig af den konkrete stilling kunne
være opnået inden for andre brancher og f.eks. brancheorga-
nisationer og offentlige myndigheder.
For at være revisionschef i en finansiel virksomhed kræves
det ifølge § 18, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1912 af 22. de-
cember 2015 om revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder m.v. samt finansielle koncerner, at den pågæl-
dende har deltaget i revisionsarbejde i mindst tre år inden
for de seneste fem år. Erfaringen kan være opnået ved både
rollen som en del af intern revision i eller som ekstern revi-
sor for en finansiel virksomhed af samme type som SIFIet
eller G-SIFIet, hvor den pågældende skal være revisions-
chef. Revisionschefen må ikke deltage i andet arbejde i virk-
somheden eller koncernen end revision.
Såfremt SIFIet eller G-SIFIet har valgt at outsource en nøg-
lefunktion, vil det være den ansvarlige for nøglefunktionen i
instituttet, som vil skulle identificeres som nøgleperson og
leve op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Der vil ved tilrettelæggelsen af processen i forbindelse med
Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af
nøglepersoner blive taget højde for sædvanlige ansættelses-
processer, herunder institutternes behov for forud for tiltræ-
delse at få afklaret, om en ansøger kan varetage en stilling
som nøgleperson.
Som en del af skærpelsen af kravene til nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer skal Finanstilsynet have samme mulighed
for at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte de pågælden-
de nøglepersoner, hvis de ikke længere lever op til kravene
om hæderlighed, som i dag gælder i relation til direktionen
og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber. Det følger
af den gældende bestemmelse i § 351, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksom-
hed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis direktø-
ren i medfør af § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksom-
hed ikke kan bestride stillingen som direktør. Tilsvarende
gælder i medfør af den gældende § 351, stk. 4, for en nøgle-
person i et gruppe 1-forsikringssselskab. Da nøglepersoner i
et SIFI eller et G-SIFI alene kan afskediges af instituttet
selv, er det, jf. lovforslagets § 1, nr. 91, foreslået at indsætte
et nyt stykke i § 351, som giver Finanstilsynet mulighed for
at påbyde et SIFI eller et G-SIFI at afsætte ansatte, der er
identificerede som nøglepersoner i medfør af det foreslåede
§ 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvis de på-
gældende ikke længere lever op til hæderlighedskravene i §
64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed.
Påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et G-
SIFI som følge af, at den pågældende har udvist en uansvar-
lig adfærd som beskrevet i § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed forudsætter, at der er tale om grove eller
gentagne overtrædelser af den finansielle lovgivning, eller at
den pågældendes adfærd i sig selv medfører eller udgør en
væsentlig risiko for, at instituttet lider tab eller kan lide tab.
Eksempelvis vil den risikoansvarliges manglende rapporte-
ring til direktionen og om nødvendigt bestyrelsen i henhold
til bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og
styring af pengeinstitutter m.fl. kunne udgøre en uansvarlig
adfærd, som i tilfælde af gentagne undladelser eller andre
tilsvarende pligtforsømmelser vil kunne medføre et påbud
om afsættelse af den risikoansvarlige. Ligeledes vil en nøg-
lepersons gentagne undladelse eller manglende handling ef-
ter omstændighederne kunne begrunde et påbud om afsæt-
telse af den pågældende.
Som følge af at en nøgleperson indgår i et ansættelsesretligt
forhold med SIFIet eller G-SIFIet, vil det være op til insti-
tuttet at træffe beslutning om, hvilke ansættelsesretlige kon-
sekvenser et påbud om afsættelse af en nøgleperson skal
medføre. Det betyder, at det hører under instituttets kompe-
tence at beslutte, om den pågældende nøgleperson skal af-
skediges som følge af påbuddet, eller om den pågældende
kan varetage en anden stilling i instituttet. Det må forventes,
at et påbud om afsættelse af en nøgleperson vil hindre, at
den pågældende kan varetage en anden stilling som nøgle-
person i instituttet, da Finanstilsynet vil skulle foretage en
fornyet egnetheds- og hæderlighedsvurdering af personen i
forbindelse med skiftet til den nye stilling, og da påbuddet
vil indgå i denne vurdering.
102
Hvis en nøgleperson i et SIFI eller et G-SIFI ikke længere
opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, og Finanstil-
synet som følge heraf giver instituttet påbud om at afsætte
den pågældende medarbejder, kan dette efter omstændighe-
derne give anledning til en vurdering af, om de lovovertræ-
delser eller den adfærd, der førte til påbuddet, også medfø-
rer, at Finanstilsynet skal foretage en fornyet vurdering af,
om instituttets direktørs adfærd giver grund til at antage, at
direktøren ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig måde,
jf. § 64, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, og om
instituttet i givet fald også skal påbydes at afsætte direktio-
nen eller dele heraf. Såfremt den pågældende nøgleperson er
ansat af SIFIets eller G-SIFIets bestyrelse, skal der tilsva-
rende ske en vurdering af, om påbuddet giver anledning til,
at et eller flere medlemmer af bestyrelsen bør påbydes at
nedlægge hvervet.
Et påbud om afsættelse af en nøgleperson i et SIFI eller et
G-SIFI vil kunne forlanges indbragt for domstolene af insti-
tuttet og af den nøgleperson, som påbuddet vedrører, jf. den
foreslåede ændring til § 351, stk. 7, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 94.
Såfremt en ansat, der er identificeret som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, undlader at oplyse Finanstilsynet om forhold
omfattet af § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, jf. § 64, stk. 5, og § 313 a,
kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i indtil
fire måneder, jf. § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksom-
hed.
§ 313 b
I § 78 i lov om finansiel virksomhed stilles en række krav til
hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en finansiel
virksomhed kan bevilge eksponeringer mod eller modtage
sikkerhedsstillelse fra bestyrelses- og direktionsmedlemmer
i den finansielle virksomhed, samt disses nærtstående. Be-
tingelserne gælder også for eksponeringer imod selskaber,
hvor de nævnte personer helt eller delvist ejer selskabet eller
deltager i ledelsen heraf.
Med den foreslåede § 313 b, stk. 1, indføres der krav om, at
eksponeringer mod eller modtagelse af sikkerhedsstillelse
fra ansatte, der er identificerede som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, i et system-
isk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller et globalt systemisk
vigtigt finansielt institut (G-SIFI), skal godkendes af direkti-
onen. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
313 a, jf. ovenfor, der udvider personkredsen, som skal op-
fylde kravene til egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om fi-
nansiel virksomhed til også at omfatte ansatte, der er identi-
ficerede som nøglepersoner i SIFIer eller G-SIFIer. Der vil
således være tale om samme personkreds, som både skal eg-
netheds- og hæderlighedsvurderes og være undergivet kra-
vet om godkendelse af eksponeringer og sikkerhedsstillelse.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er den politiske
aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om ”regulering af systemisk vigtige finansielle
institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinsti-
tutter om mere og bedre kapital og højere likviditet”.
Der er aktuelt ingen G-SIFIer i Danmark.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at nøglepersonernes
privatøkonomiske engagement med SIFIet eller G-SIFIet ik-
ke er af en karakter, som kan påvirke nøglepersonens uaf-
hængighed og integritet i udførelsen af arbejdet. En ansat,
der identificeres som nøgleperson, vil altid indtage en cen-
tral position i instituttet, og den foreslåede bestemmelse på-
lægger således direktionen at hindre, at der opstår et økono-
misk afhængighedsforhold mellem nøglepersonen og insti-
tuttet, som kan påvirke nøglepersonens faglige dømmekraft i
varetagelsen af sin stilling.
Herudover tilsigter den foreslåede bestemmelse at sikre, at
nøglepersoner ikke udnytter deres position i instituttet til at
opnå fordele i form af f.eks. kreditter, som ikke er på sæd-
vanlige forretningsbetingelser og markedsbaserede vilkår.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er identificerede som
nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83.
SIFIets og G-SIFIets interne revisionschef og interne vicere-
visionschef er ikke omfattet af de foreslåede stk. 1-3, uanset
at den interne revisionschef altid – og den interne vicerevisi-
onschef eventuelt – vil være identificeret som nøglepersoner
i medfør af det foreslåede § 312 a, stk. 1. Dette skyldes, at
den eksterne revisor, den interne revisionschef og den inter-
ne vicerevisionschef i et SIFI eller et G-SIFI er omfattet af §
78, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne
bestemmelse må en finansiel virksomhed ikke bevilge eks-
ponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en eks-
tern revisor, den interne revisionschef eller den interne vice-
revisionschef, hvilket således gælder uændret.
Eksponering er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finan-
siel virksomhed.
Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., indebærer, at der kun må bevil-
ges eksponeringer mod nøglepersoner i henhold til institut-
tets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Herved forstås betingelser og vilkår svarende til
de vilkår, som tilbydes instituttets kunder. Dette indebærer
bl.a., at den i det foreslåede stk. 1, omfattede personkreds
ikke kan få andel i personalebegunstigende ordninger.
103
Det foreslåede stk. 2, 2. pkt. om revisorerklæringer giver in-
stituttets eksterne revisor pligt til at vurdere eksponeringer
mod den i stk. 1 angivne personkreds, herunder om ekspo-
neringen er ydet på instituttets sædvanlige forretningsbetin-
gelser og på markedsbaserede vilkår. I almindelighed vil
eksponeringer ydet på instituttets sædvanlige forretningsbe-
tingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan
imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af om-
stændighederne, at dette ikke er tilfældet. I så fald skal der
gøres anmærkning herom. Vurderingen skal foretages senest
i forbindelse med udarbejdelse af revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten. Kravet omfatter de eksponeringer,
som er omfattet af det foreslåede stk. 1.
Det er tilstrækkeligt, at revisor afgiver en samlet erklæring
om, at eksponeringerne er ydet i henhold til instituttets sæd-
vanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vil-
kår. Erklæringen skal fremgå af revisionsprotokollatet til in-
stituttets årsrapport.
Det foreslåede stk. 3 indebærer, at SIFIets og G-SIFIets eks-
ponering mod nøglepersoner løbende skal overvåges af di-
rektionen. Direktionen bør fastlægge retningslinjer for over-
vågningen med henblik på at sikre, at direktionen modtager
rapportering om udviklingen i eksponeringen, hvis denne af-
viger fra de vilkår, eksponeringen blev bevilget på, herunder
ved en nøglepersons misligholdelse af eksponeringen.
Det foreslåede stk. 4, indebærer, at eksponeringer mod nært-
beslægtede til nøglepersoner er omfattet af kravet om direk-
tionens samtykke til og overvågning af eksponeringer samt
godkendelse af sikkerhedsstillelse fra disse.
Det bemærkes, at nærtbeslægtede til den interne revisions-
chef og eventuelt den interne vicerevisionschef, i tilfælde af
at denne er identificeret som nøgleperson i medfør af det
foreslåede § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 83, vil være omfattet af kravet om direktionens god-
kendelse af eksponering mod og sikkerhedsstillelse fra de
pågældende. Direktionen vil endvidere skulle overvåge for-
svarligheden og forløbet af eksponeringer mod de pågæl-
dende.
Til nr. 85 (§ 333 a, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 333 a i lov om finansiel virksomhed indeholder bestem-
melser om nedsættelsen af Penge- og Pensionspanelet og om
udpegning af panelets medlemmer.
Det fremgår af den gældende § 333 a, stk. 2, nr. 4, at et af
panelets medlemmer indstilles af InvesteringsForeningsRå-
det. InvesteringsForeningsRådet har skiftet navn til Investe-
ringsfondsbranchen, og den foreslåede ændring er en konse-
kvens af dette navneskift. Forslaget medfører ingen materi-
elle ændringer i bestemmelsen.
Til nr. 86 (§ 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 341, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
sparevirksomheder skal indsende kopi af den godkendte års-
rapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 341, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at
bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende
årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med
indsendelse af årsrapporten efter § 341, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, i stedet skal indsende anden tilsvarende dokumen-
tation til Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
104
Til nr. 87 (§ 343 a, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 343 a i lov om finansiel virksomhed regulerer investe-
ringsrådgivere og fastslår som udgangspunkt i stk. 1, at virk-
somheder, der udøver investeringsrådgivning, skal have til-
ladelse som investeringsrådgivere. En investeringsrådgiver
må yde investeringsrådgivning og anden virksomhed, der
knytter sig hertil, herunder rådgivning til virksomheder ve-
drørende kapitalstruktur og industristrategi. Anden aktivitet
må ikke ydes i samme juridiske enhed. Derimod må en inve-
steringsrådgiver gerne udøve anden investeringsaktivitet,
hvis bare denne aktivitet udøves i en anden juridisk enhed.
Der er imidlertid flere typer af virksomheder, der kan yde
investeringsrådgivning, men som reguleres af andre dele af
den finansielle lovgivning. Disse virksomheder og ydelser er
i medfør af § 343 a, stk. 2, undtaget fra kravet om tilladelse
som investeringsrådgiver efter stk. 1 og dermed fra bestem-
melserne i kapitel 20 a om investeringsrådgivere. De virk-
somheder, der er omfattet af undtagelserne i stk. 2, reguleres
af andre dele af den finansielle lovgivning og har en finan-
siel tilladelse i medfør af denne lovgivning. En tilladelse til
at udføre investeringsrådgivning i tilknytning til den finan-
sielle hovedaktivitet vil skulle meddeles i medfør af den lov-
givning, hvorefter den finansielle tilladelse allerede er med-
delt.
§ 343 a, stk. 2, nr. 2, omfatter efter den gældende formule-
ring bl.a. kollektive investeringsordninger, som er meddelt
tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v. Med den
foreslåede ændring af § 343 a, stk. 2, nr. 2, foreslås kollekti-
ve investeringsordninger, som er meddelt tilladelse efter lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., omfattet
af undtagelsen.
Efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
skal en forvalter af alternative investeringsfonde enten regi-
streres hos Finanstilsynet eller meddeles en tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde. Afgørende er primært
omfanget af de midler, der er i fonden, men også hvilke in-
vestorer fonden retter sig imod. Det er alene forvaltere med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, som
kan få en tilladelse til at udføre investeringsrådgivning. En
registreret forvalter af alternative investeringsfonde kan så-
ledes ikke i henhold til lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. få tilladelse til at yde investeringsrådgiv-
ning. Såfremt en registreret forvalter ønsker at udføre inve-
steringsrådgivning, vil en sådan forvalter skulle søge om til-
ladelse som forvalter af alternative investeringsfonde samt
investeringsrådgivning i tilknytning hertil efter lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. Alternativt vil
det også være muligt for en registreret forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at opretholde denne status, såfremt for-
valteren udfører investeringsrådgivning fra en anden juridisk
enhed, der opnår tilladelse som investeringsrådgiver efter
lov om finansiel virksomhed.
Den gældende § 343 a, stk. 2, nr. 2, er en implementering af
artikel 2, stk. 1, litra h i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finan-
sielle instrumenter (MiFID), der undtager kollektive investe-
ringsinstitutter fra direktivets anvendelsesområde. Forvalte-
re af alternative investeringsfonde anses for omfattet af be-
grebet kollektive investeringsinstitutter og bør derfor også
nævnes i bestemmelsen.
Til nr. 88 (§ 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
I § 344, stk. 1, angives de regler, som Finanstilsynet påser
overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen ansvar-
lig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til
lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn deles mellem Erhvervsstyrelsen og Fi-
nanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn i
forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til virksomheder af inte-
resse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstil-
synet, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted i
medfør af den foreslåede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finans-
tilsynet er med dette forslag ansvarlig for at udøve det til-
syn, som er beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven, i
forhold til disse virksomheder.
Det foreslås, at dette tilføjes § 344 i lov om finansiel virk-
somhed som et nyt pkt. 4, således at det fremgår, at Finans-
tilsynet endvidere er ansvarlig for tilsynet efter § 32, stk. 3,
nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven for så vidt angår virk-
somheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ændringen indebærer alene, at § 344 om Finanstilsynets til-
syn er opdateret, og ændringen har derfor ikke nogen selv-
stændig betydning.
Til nr. 89 (§ 344, stk. 11, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 344, stk. 11, at Finanstilsynet i visse tilfælde,
hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed eller en
105
finansiel virksomhed, kan fravige bestemmelser for koncer-
ner fastsat i lov om finansiel virksomhed eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med
de pågældende bestemmelser og aktiviteter i koncernen.
Det foreslås, at indsætte et 2. punktum i § 344, stk. 11, hvor-
efter 1. punktum finder tilsvarende anvendelse for grupper
omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i
gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 1287 af 19. december 2012, og bemærkningerne
til denne lov henviser bl.a. til at flere direktiver på det finan-
sielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at
Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om
finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfæl-
de, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land
udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holding-
virksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en
grænseoverskridende koncern. Det bemærkes, at forsik-
ringsholdingvirksomheder først senere blev omfattet af be-
stemmelsen.
Bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012, gi-
ver yderligere eksempel, hvoraf det fremgår at bestemmel-
sen også skal medvirke til at sikre, at Finanstilsynet har
hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel
virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de
kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.
Den gældende formulering af § 344, stk. 11, retter sig alene
mod koncerner og vil derfor ikke kunne anvendes i en situa-
tion omfattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2, hvor til-
knytningen mellem de relevante virksomheder ikke udgør et
koncernforhold, som dette begreb er defineret i § 5 a i lov
om finansiel virksomhed.
Forslaget om indsættelse af et 2. punktum skyldes, at en
gruppe af forsikringsselskaber, jf. det foreslåede nye § 175
b, stk. 2, også kan bestå af enheder fra forskellige lande, og
at lovvalgsregler i Solvens II-reguleringen kan medføre, at
tilsynet med gruppen i et vist omfang ikke skal udøves af
danske myndigheder.
Til nr. 90 (§ 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet kan få adgang til
de oplysninger fra blandede holdingvirksomheder, der er
nødvendige for tilsynets virksomhed.
Til nr. 91 (§ 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i henhold til § 351, stk. 1 og stk. 4, der
med dette lovforslag bliver stk. 5, mulighed for at afsætte en
direktør i en finansiel virksomhed eller en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde af, at den pågældende
ikke længere lever op til § 64, stk. 2 og 3, i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynet kan på tilsvarende måde påbyde
et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv i en finansiel
virksomhed, jf. § 351, stk. 2.
Det foreslås med § 351, stk. 4, at Finanstilsynet skal kunne
påbyde et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsæt-
te en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, hvis den på-
gældende ikke længere lever op til kravene i § 64, stk. 2 el-
ler 3, i lov om finansiel virksomhed.
Ændringen giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde et
SIFI og et G-SIFI at afsætte en nøgleperson, hvis den pågæl-
dende, f.eks. som følge af domfældelse vedrørende strafbare
forhold eller uforsvarlig adfærd, ikke længere lever op til
kravene i § 64, stk. 2 eller 3, i lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen foreslås indsat på baggrund af det foreslåede
§ 313 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84, hvorefter an-
satte i SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøgleper-
soner i medfør af § 312 a, stk. 1, omfattes af egnetheds- og
hæderlighedsreglerne i § 64, stk. 1-5, i lov om finansiel
virksomhed. Det foreslåede stk. 4 er en følge af, at nøgleper-
sonerne alene kan afsættes af instituttet selv. Der henvises til
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 83 og 84.
Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at det er den samme re-
aktionsmulighed og procedure, der anvendes ved afsættelse
af en nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder en fi-
nansiel virksomhed at afsætte en direktør efter § 351, stk. 1,
eller et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleper-
son i medfør af § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5.
Til nr. 92 (§ 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 351, stk. 5, 1. pkt., har Finanstilsynet
mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at afsætte
direktører, gruppe 1-forsikringsselskaber at afsætte nøgle-
personer og bestyrelsesmedlemmer at nedlægge deres hverv
i forbindelse med, at der rejses tiltale mod de pågældende i
en straffesag.
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., indebærer en udvidelse af den gældende be-
stemmelse, idet Finanstilsynet med forslaget gives mulighed
for herudover at påbyde et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
106
somhed, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, når
der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, indtil
straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at
den pågældende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1, i
lov om finansiel virksomhed, jf. den foreslåede § 313 a. Et
sådant påbud vil indebære, at den ansatte ikke kan varetage
stillingen som nøgleperson, før straffesagen er afgjort. Det
vil være op til SIFIet eller G-SIFIet at træffe beslutning om
de ansættelsesretlige konsekvenser af påbuddet, herunder
om den ansatte vil kunne varetage en anden stilling i insti-
tuttet i den mellemliggende periode.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte i
SIFIer og G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i
medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84.
Til nr. 93 (§ 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed skal varigheden af et påbud om ned-
læggelse af et bestyrelseshverv i en finansiel virksomhed ef-
ter § 351, stk. 2, på baggrund af manglende efterlevelse af §
64, stk. 2 og 3, nr. 2-4, eller efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk.
1, fremgå af påbuddet.
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 64 b, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed i § 351, stk. 6, der bliver stk. 7,
hvorefter varigheden af et påbud om nedlæggelse af et be-
styrelseshverv i en finansiel virksomhed efter § 351, stk. 2,
på baggrund af § 64, stk. 2 og 3, nr. 2-4 eller § 64 b, eller
efter § 351, stk. 3, jf. § 313, stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 6, der bliver
stk. 7, som følge af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, hvorefter Finanstil-
synet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identificeret som nøgle-
personer i medfør af § 312 a, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede ændring indebærer, at
også varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund
af et bestyrelsesmedlems manglende gennemførelse af
grundkursus i henhold § 64 b, stk. 1, skal fremgå af påbud-
det.
§ 64 b blev med § 1, nr. 7, i lov nr. 1490 af 23. december
2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge og forskellige andre love (Erstatningsansvar
ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbe-
skyttelse ved kaution, krav om grundkursus til bestyrelses-
medlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjene-
ster og udstedelse af elektroniske penge m.v.) indsat i lov
om finansiel virksomhed. Bestemmelsen indeholder krav
om, at bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber skal gennemføre et grund-
kursus i de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, der følger af bestyrelseshver-
vet. Grundkurset skal gennemføres inden for 12 måneder ef-
ter bestyrelsesmedlemmets indtræden i bestyrelsen. Finans-
tilsynet fik samtidig ved en ændring af § 351, stk. 2, mulig-
hed for at påbyde et bestyrelsesmedlem, der ikke har gen-
nemført grundkurset rettidigt, at nedlægge sit bestyrelses-
hverv i virksomheden, jf. § 1, nr. 24, i lov nr. 1490 af 23.
december 2014. Herudover blev det med en ændring af §
351, stk. 5, vedtaget, at varigheden af påbud meddelt efter
stk. 2 på baggrund af et bestyrelsesmedlems manglende ef-
terlevelse af § 64 b skal fremgå af påbuddet, jf. § 1, nr. 25.
Stk. 5 er med lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af
lov om finansiel virksomhed (Gennemførelse af solvens II-
og omnibus II-direktivet) blevet stk. 6, og indsættelsen af et
nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
91, indebærer, at det bliver stk. 7.
§ 64 b og ændringerne af § 351, stk. 2 og 5, er endnu ikke
sat i kraft, idet tidspunktet for ikrafttræden skal fastsættes af
erhvervs- og vækstministeren, jf. § 14, stk. 2, i lov nr. 1490
af 23. december 2014.
§ 64 b og ændringen af § 351, stk. 2, jf. § 1, nr. 7 og 24, i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, forventes sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2017. Ændringen af § 351, stk. 5, jf. §
1, nr. 25, sættes ikke i kraft, jf. ovenstående, og den foreslå-
ede ændring, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 93,
træder således i stedet herfor.
Til nr. 94 (§ 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en ændring af § 351, stk. 7, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., som følge af indsættelsen af et nyt stk.
4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91,
hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vig-
tigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er iden-
tificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, som
affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslåede æn-
dring indebærer, at påbud meddelt i medfør af det foreslåede
stk. 4 kan forlanges indbragt for domstolene af den pågæl-
dende nøgleperson og af det SIFI eller G-SIFI, som nøgle-
personen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende stk. 4, der med dette lovforslag bliver stk. 5.
Finanstilsynet kan i henhold til det gældende stk. 4 påbyde
et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte en nøgleperson i et
gruppe 1-forsikringsselkab. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
107
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til stk. 4 i det gældende stk. 7, 1. pkt.,
der med dette lovforslag bliver stk. 8, 1. pkt., hvilket er bag-
grunden for forslaget om indsættelse af henvisning til denne
bestemmelse i § 351, stk. 7, 1. pkt., der med dette lovforslag
bliver stk. 8, 1. pkt. Den foreslåede ændring indebærer, at
påbud meddelt i medfør af stk. 5, kan forlanges indbragt for
domstolene af den pågældende nøgleperson og af det gruppe
1-forsikringsselskab, som nøglepersonen er ansat i.
Herudover indeholder forslaget en ændring som følge af
indsættelsen af det nye stk. 4, således at ethvert påbud med-
delt i medfør af stk. 1-6 kan forlanges indbragt for domsto-
lene.
Til nr. 95 (§ 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., i lov
om finansiel virksomhed)
Efter det gældende § 351, stk. 8, 1, pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 9, 1. pkt., kan Finanstilsynet af egen drift
eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt over for
et bestyrelsesmedlem efter stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. En
tilbagekaldelse af et påbud om nedlæggelse af et bestyrel-
seshverv i en finansiel virksomhed fører til, at bestyrelses-
medlemmet har mulighed for at indtræde i virksomhedens
bestyrelse på ny.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 8,
1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., som følge af indsættelsen af
et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Den foreslå-
ede konsekvensrettelse indebærer, at Finanstilsynet som hid-
til af egen drift eller efter ansøgning kan tilbagekalde et på-
bud meddelt i medfør af § 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette
lovforslag bliver stk. 6, 3. pkt., over for et medlem af besty-
relsen i en finansiel virksomhed.
Til nr. 96 (§ 351, stk. 9, der bliver stk. 10, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed)
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 351, stk. 9,
1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., som følge af indsættelsen
af et nyt stk. 4 i § 351, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 91, hvorefter Finanstilsynet fremover kan påbyde et sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt system-
isk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Såfremt den
pågældende nøgleperson ikke afsættes inden for den fastsat-
te frist, kan Finanstilsynet inddrage instituttets tilladelse, jf.
§ 224, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Forslaget indeholder derudover en konsekvensrettelse af
henvisningen i 2. pkt. som følge af, at stk. 5 med lovforsla-
get bliver stk. 6.
Til nr. 97 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354 i lov om finansiel indeholder en bestemmelse om tav-
shedspligt, som finder anvendelse på ansatte i Finanstilsy-
net.
Det følger af § 354, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynets ansatte
er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger,
som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel
Stabilitet.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., fastslår, at
oplysninger, som Finanstilsynet indhenter eller modtager i
sin egenskab af afviklingsmyndighed, er underlagt den
skærpede tavshedspligt i § 354.
I forbindelse med eksempelvis udarbejdelsen af afviklings-
planer, jf. §§ 259 og 260 i lov om finansiel virksomhed, vil
Finanstilsynet indhente og modtage en række fortrolige op-
lysninger, som indhentes på baggrund af Finanstilsynets vir-
ke som afviklingsmyndighed.
Kravet om tavshedspligt for afviklingsmyndigheden følger
af artikel 84 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af
Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2001/24EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og
2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012 (herefter forkortet BRRD).
Til nr. 98 (§ 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Finanstilsynet har i medfør af § 354, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed tavshedspligt med hensyn til fortrolige op-
lysninger, som Finanstilsynet får kendskab til gennem sin
tilsynsvirksomhed. § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed beskriver de tilfælde, hvor der inden for rammerne af
stk. 1 kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige til-
fælde, hvor videregivelse af fortrolige oplysninger vil være
berettiget.
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virk-
somhed foreslås det, at Finanstilsynet kan videregive fortro-
lige oplysninger til Beskæftigelsesministeren i tilfælde af
underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejds-
skadesikring.
108
Finanstilsynet har i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov
om arbejdsskadesikring en række lovbestemte forpligtelser
til at underrette beskæftigelsesministeren om forhold i relati-
on til tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det fremgår bl.a. af § 27 a, stk. 4, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, at Finanstilsynet, efter en inspek-
tion i Arbejdsmarkedets Tillægspension, samtidig med
fremsendelse af en rapport til ledelsen sender rapporten til
beskæftigelsesministeren. Tilsvarende bestemmelser findes i
§ 10 a, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og i §
72 i lov om arbejdsskadesikring. Finanstilsynet afgiver her-
udover bl.a. en årlig beretning til beskæftigelsesministeren
om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Løn-
modtagerne Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. § 27 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §
10 c i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og § 74 i lov om
arbejdsskadesikring.
Lovforslaget præciserer, at Finanstilsynet kan videregive
fortrolige oplysninger til beskæftigelsesministeren i tilfælde,
hvor det følger af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsska-
desikring, at Finanstilsynet skal videregive fortrolige oplys-
ninger til beskæftigelsesministeren.
Til nr. 99 og 100 (§ 354 stk. 6, nr. 17 og 18, i lov om finan-
siel virksomhed)
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende forslag.
Til nr. 101 (§ 354, stk. 6, nr. 43, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er en undtagelse
til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 354, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed. § 354, stk. 6, angiver en række
modtagere, herunder myndigheder, udvalg m.v., som fortro-
lige oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt kan
videregives til.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 40, som bliver nr. 42,
kan fortrolige oplysninger videregives til myndigheder in-
den for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det foreslås med § 354, stk. 6, nr. 43, at Finanstilsynet også
skal kunne videregive fortrolige oplysninger til afviklings-
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de.
Forslaget sikrer, at Finanstilsynet kan udveksle oplysninger
med relevante tredjelandes afviklingsmyndigheder, jf. arti-
kel 98 i BRRD.
De pågældende afviklingsmyndigheder skal være underlagt
krav og standarder om tavshedspligt, der mindst, ifølge
samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav
og standarder, som kræves i § 354, stk. 1, jf. forslaget til §
354, stk. 14, som er dette lovforslags § 1, nr. 103.
Det foreslås, at det endvidere skal være en betingelse for vi-
deregivelse til afviklingsmyndigheder i medfør af § 354, stk.
6, nr. 43, at de pågældende oplysninger er nødvendige for de
relevante afviklingsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som skal svare til
de funktioner, der er fastsat i BRRD, og som ikke anvendes
til andre formål, jf. forslaget til et nyt § 354, stk. 14, som er
dette lovforslags § 1, nr. 103.
Ved udveksling af personoplysninger skal håndtering og
overførsel af sådanne oplysninger til afviklingsmyndigheder
i tredjelande ske i henhold til gældende EU-ret og national
ret for databeskyttelse.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Til nr. 102 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)
Det følger af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed,
at fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, kun
109
må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse
af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til høje-
re administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Det foreslås, at det indsættes i § 354, stk. 10, at fortrolige
oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må anvendes i
forbindelse med Finanstilsynets afviklingshverv.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 1, nr. 97, hvorved det slås fast, at
fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager som led
i sin afviklingsvirksomhed, er omfattet af den særlige tav-
shedspligt i § 354, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 97.
Den foreslåede ændring af § 354, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, jf. § 1, nr. 9, i dette lovforslag, gennemfører ar-
tikel 84 i BRRD.
Til nr. 103 (§ 354, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Ifølge gældende ret er det ikke muligt for Finanstilsynet at
videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder
uden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan imidler-
tid videregive fortrolige oplysninger til afviklingsmyndighe-
der inden for Den Europæiske Union, jf. § 354, stk. 6, nr.
40.
Med forslaget til § 354, stk. 14, foreslås det, at videregivelse
af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør
af stk. 6, nr. 43, alene kan ske, såfremt § 354, stk. 1, nr. 2,
og stk. 13, er opfyldt, og afviklingsmyndighedernes afvik-
lingsfunktioner svarer til de funktioner, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891 EØF og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.
Bestemmelsen indebærer, at afviklingsmyndigheder i tredje-
lande kun kan modtage fortrolige oplysninger, hvis modta-
gerne af oplysningerne er underlagt en tavshedspligt, der
svarer til tavshedspligten i medfør af § 354, stk. 1, og har
behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Derudover skal de pågældende afviklingsmyndigheders
funktioner svare til de funktioner, som tilkommer afvik-
lingsmyndighederne i BRRD, herunder udarbejdelse af af-
viklingsplaner, fastsættelse af krav til de nedskrivningsegne-
de passiver og afvikling af selve virksomheden eller koncer-
nen.
Når de fortrolige oplysninger kommer fra en medlemsstat
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, må Finans-
tilsynet ikke videregive disse oplysninger til de relevante
tredjelandes afviklingsmyndigheder, medmindre den myn-
dighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra
(afgivende myndighed), godkender videregivelsen, jf. § 354,
stk. 13, i lov om finansiel virksomhed. Derudover er det en
betingelse, at oplysningerne kun videregives til de formål,
der er godkendt af den afgivende myndighed, jf. § 354, stk.
13.
Med forslaget til § 354, stk. 14, gennemføres artikel 98, stk.
1, litra b, i BRRD i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 104 (§ 354 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter § 354 a, stk. 1, 8.
pkt., og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
110
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 105 (§ 354 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 354 e indeholder regler om offentliggørelse af sager om
påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om offentlig-
gørelse efter § 354 e, stk. 1, er begrænset til sager om over-
trædelse af de i § 354 e, stk. 2, nævnte bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om fi-
nansiel virksomhed indsættes en henvisning i bestemmelsen
til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr.
30.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pengein-
stitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers, in-
vesteringsforvaltningsselskabers og finansielle holdingvirk-
somheders pligt til at udarbejde en lønpolitik fra § 71, stk. 1,
nr. 9, i lov om finansiel virksomhed til et nyt § 77 d, stk. 1, i
samme lov. Kravet om offentliggørelse af overtrædelse af
det gældende § 71, stk. 1, nr. 9, er omfattet af § 354 e, stk. 2,
i den gældende lov om finansiel virksomhed. Med indsættel-
sen af henvisning til § 77 d, stk. 1, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 30, skal Finanstilsynet fortsat offentlig-
gøre påtaler, påbud og tvangsbøder meddelt pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsfor-
valtningsselskaber og finansielle holdingvirksomheder ve-
drørende manglende eller mangelfuld lønpolitik. Forslaget
indeholder således ikke indholdsmæssige ændringer af, hvil-
ke påtaler m.v. der skal offentliggøres.
111
Til nr. 106 (§ 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser.
Det foreslås, at blandet holdingvirksomhed tilføjes oprems-
ningen i § 355, stk. 1, over de virksomheder, som anses som
part i forhold til Finanstilsynet.
Den foreslåede ændring er en følge af lov nr. 334 af 31.
marts 2015, hvor begrebet blandet holdingvirksomhed blev
indført i lov om finansiel virksomhed. Der er således tale
om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne
lov. Ændringen skal sikre, at en blandet holdingvirksomhed
anses som part i en sag, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse
rettet mod den pågældende blandede holdingvirksomhed.
Til nr. 107 (§ 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Efter § 355, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er den fi-
nansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed,
forsikringsholdingvirksomheden, den udenlandske finansiel-
le virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirk-
somhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod, en
part. Dette gælder afgørelser truffet i henhold til lov om fi-
nansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør heraf, afgø-
relser truffet i henhold til CRR og forordninger og regler ud-
stedt i medfør heraf og afgørelser truffet i henhold til forord-
ninger udstedt i medfør af CRD IV.
§ 355, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed angiver de til-
fælde, hvor en anden end virksomheden tillige anses som
part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af
sagen, som vedrører den pågældende. Efter § 355, stk. 2, nr.
4, omfatter dette en person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af §
64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. § 64, stk. 1-3, i
lov om finansiel virksomhed, indeholder krav til egnethed
og hæderlighed for bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder.
Med lovforslagets § 1, nr. 109, foreslås der indført en ny be-
stemmelse i § 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, der
angiver, hvem der er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse i sager om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder. Som
følge heraf foreslås § 355, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel
virksomhed ophævet.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet.
§ 355, stk. 3, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed angiver
en nærmere afgrænset personkreds, der har partsstatus, hvis
Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågæl-
dende. Den nævnte personkreds omfatter bl.a. ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virk-
somhed.
Det foreslås, at ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber, der
er identificeret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed, udgår af opremsningen i §
355, stk. 3, 1. pkt. Den foreslåede ændring er en følge af
lovforslagets § 1, nr. 109, hvormed det foreslås at samle be-
stemmelserne om partsstatus vedrørende Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed og en række andre
sager vedrørende ledelsen i finansielle virksomheder.
Formålet med ændringerne er at skabe klarhed over, hvem
der opnår partsstatus i de pågældende afgørelser truffet af
Finanstilsynet. Der er med forslaget ikke tiltænkt en æn-
dring af indholdsmæssig karakter.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 355,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 109.
Til nr. 109 (§ 355, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
§ 355 i lov om finansiel virksomhed angiver, hvem der er
part i forhold til afgørelser truffet af Finanstilsynet. Partssta-
tus indebærer bl.a. mulighed for efter forvaltningsloven at få
adgang til sagens dokumenter samt mulighed for at indbrin-
ge Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.
Det følger af § 355, stk. 1, at den finansielle virksomhed,
den finansielle holdingvirksomhed, forsikringsholdingvirk-
somheden, den udenlandske finansielle virksomhed eller
den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Fi-
nanstilsynets afgørelse retter sig mod, anses for part i sagen.
112
§ 355, stk. 2, angiver en række fysiske og juridiske personer,
som udover virksomheden tillige er parter i Finanstilsynets
afgørelser.
Det følger af § 355, stk. 3, at som part anses i øvrigt et be-
styrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en
direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virk-
somhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikringshol-
dingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller
en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Finanstilsynets afgø-
relse er rettet direkte mod den pågældende.
Med det foreslåede § 313 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 84,
bliver ansatte i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI),
der er identificeret som nøglepersoner i medfør af det fore-
slåede § 312 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 83, omfat-
tet af kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-5, i
lov om finansiel virksomhed. Som følge heraf foreslås det
med § 351, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, at Finans-
tilsynet kan påbyde et SIFI og et G-SIFI at afsætte en ansat,
der er identificeret som nøgleperson i medfør af det foreslå-
ede § 312 a, stk. 1, hvis den pågældende ikke længere opfyl-
der kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelse om egnethed og hæderlighed vil
være rettet mod den nøgleperson, som afgørelsen omhand-
ler, når Finanstilsynets vurdering foretages i forbindelse
med, at den pågældende identificeres som nøgleperson i
medfør af § 312 a, stk. 1. Hvis Finanstilsynet vurderer, at en
nøgleperson ikke længere opfylder kravene til egnethed og
hæderlighed, vil Finanstilsynets påbud om afsættelse af nøg-
lepersonen, jf. det foreslåede § 351, stk. 4, rette sig mod det
SIFI eller det G-SIFI, hvori den pågældende nøgleperson er
ansat. Både nøglepersonen og det berørte SIFI eller G-SIFI
skal være part i begge disse typer af afgørelser, dvs. i for-
hold til såvel Finanstilsynets afgørelse i forbindelse med
vurderingen af nøglepersonens egnethed og hæderlighed ved
dennes tiltræden som Finanstilsynets påbud til et SIFI eller
et G-SIFI om afsættelse af en nøgleperson.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 355, stk. 4, i lov om
finansiel virksomhed, der angiver, hvem der er part i sager
om egnethed og hæderlighed vedrørende nøglepersoner i SI-
FIer og G-SIFIer. Det foreslås, at det i samme bestemmelse
angives, hvem der er part i Finanstilsynets øvrige afgørelser
om egnethed og hæderlighed, dvs. sager om egnethed og
hæderlighed vedrørende medlemmer af bestyrelsen, direkti-
onen og nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, samt
i Finanstilsynets afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid
til varetagelse af henholdsvis et bestyrelseshverv og en di-
rektørstilling, i Finanstilsynet afgørelser om et bestyrelses-
medlems gennemførelse af grundkursus og i Finanstilsynets
afgørelser om antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i en SIFI eller G-SIFI må have. Det foreslås endvidere,
at det i samme bestemmelse angives, hvem der er part i Fi-
nanstilsynets påbud efter § 351. Finanstilsynets påbud efter
§ 351 omfatter påbud til virksomheder om afsættelse af di-
rektører eller nøglepersoner, der ikke længere lever op til
reglerne om hæderlighed og egnethed eller afsættelse af til-
strækkelig tid, og påbud til bestyrelsesmedlemmer om ned-
læggelse af bestyrelseshvervet som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere lever op til reglerne om hæderlighed og
egnethed, afsættelse af tilstrækkelig tid, gennemførelse af
grundkursus eller antal ledelsesposter, som et bestyrelses-
medlem i en SIFI eller G-SIFI må varetage.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at både den berørte
finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den direk-
tør eller den nøgleperson, som afgørelsen omhandler, er part
i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås Finans-
tilsynets afgørelse om, hvorvidt en direktør eller et bestyrel-
sesmedlem i en finansiel virksomhed opfylder krav til egnet-
hed og hæderlighed, jf. § 64, stk. 1-3, Finanstilsynets afgø-
relse om, hvorvidt en nøgleperson i et gruppe 1-forsikrings-
selskab opfylder krav til egnethed og hæderlighed, jf. § 64,
stk. 8, jf. § 64, stk. 1-3, og Finanstilsynets afgørelse om,
hvorvidt en nøgleperson i et SIFI eller G-SIFI opfylder krav
til egnethed og hæderlighed, jf. § 313 a, jf. § 64, stk. 1-3.
Med afgørelser om egnethed og hæderlighed forstås endvi-
dere Finanstilsynets påbud efter § 351 i lov om finansiel
virksomhed om afsættelse af en direktør eller en nøgleper-
son eller om et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv
som følge af, at den pågældende ikke længere opfylder kra-
vene til egnethed og hæderlighed.
Med den berørte finansielle virksomhed forstås den virk-
somhed, hvori det pågældende bestyrelsesmedlem, som af-
gørelsen omhandler, sidder i bestyrelsen, eller den virksom-
hed, hvori den pågældende direktør eller nøgleperson, som
afgørelsen omhandler, er ansat. Afgørelsen handler om
hvervet eller stillingen i den berørte finansielle virksomhed.
Med den person, som afgørelsen omhandler, forstås den per-
son, hvis egnethed og hæderlighed er genstand for vurde-
ring.
Den foreslåede bestemmelse er dels en udvidelse af partsbe-
grebet som følge af de foreslåede § 313 a, jf. § 312 a, stk. 1,
og § 351, stk. 4, dels en præcisering af de gældende bestem-
melser om partsstatus i lov om finansiel virksomhed for så
vidt angår Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-
lighed, afgørelser om afsættelse af tilstrækkelig tid, afgørel-
ser om bestyrelsesmedlemmers gennemførelse af grundkur-
sus og afgørelser om antal ledelsesposter, som et medlem af
bestyrelsen i et SIFI eller et G-SIFI må besidde.
113
Efter den foreslåede bestemmelse er således både den berør-
te finansielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem, den di-
rektør eller den nøgleperson, som Finanstilsynets afgørelse
om egnethed og hæderlighed omhandler, part i forhold til
Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direk-
tør, som Finanstilsynets afgørelse om afsættelse af tilstræk-
kelig tid efter § 64 a omhandler, part i forhold til Finanstil-
synets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte penge-
institut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab og det be-
styrelsesmedlem, som Finanstilsynets afgørelse om gennem-
førelse af grundkursus, herunder afgørelse om dispensation
fra gennemførelse af grundkursus, efter § 64 b omhandler,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI og det medlem af bestyrelsen, som Finanstilsy-
nets afgørelse om antal ledelsesposter efter § 313 omhand-
ler, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør som følge af, at direktøren ikke lever op til kravene
til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig tid til
varetagelse af sin stilling, jf. § 351, stk. 1, og den pågælden-
de direktør, som påbuddet vedrører, part i forhold til Finans-
tilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke lever op til kra-
vene til egnethed og hæderlighed eller afsætter tilstrækkelig
tid, jf. § 351, stk. 2, og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer endvidere, at både det medlem af
bestyrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit
hverv som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke har gen-
nemført et grundkursus i medfør af § 64 b rettidigt, jf. § 351,
stk. 2, og det berørte pengeinstitut, realkreditinstitut eller
forsikringsselskab, er part i forhold til Finanstilsynets afgø-
relse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv
som følge af, at bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravet
om grænser for antal ledelsesposter, som et bestyrelsesmed-
lem i et SIFI eller G-SIFI må varetage, jf. § 351, stk. 3, og
det berørte SIFI eller G-SIFI, part i forhold til Finanstilsy-
nets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte SIFI
eller G-SIFI, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en nøg-
leperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op til
kravene til egnethed og hæderlighed, jf. det foreslåede §
351, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 91, og
den pågældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i
forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det berørte gruppe
1-forsikringsselskab, som Finanstilsynet påbyder at afsætte
en nøgleperson som følge af, at nøglepersonen ikke lever op
til kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 351, stk. 4, som
med dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 5, og den på-
gældende nøgleperson, som påbuddet vedrører, part i for-
hold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både den berørte finan-
sielle virksomhed, som Finanstilsynet påbyder at afsætte en
direktør eller en nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den
pågældende i en straffesag, jf. § 351, stk. 5, 1. pkt., som med
dette lovforslags § 1, nr. 91, bliver stk. 6, 1. pkt., og den på-
gældende direktør eller nøgleperson, som påbuddet vedrø-
rer, part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse er både det medlem af be-
styrelsen, som Finanstilsynet påbyder at nedlægge sit hverv,
når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag, jf.
§ 351, stk. 5, 3. pkt., som med dette lovforslags § 1, nr. 91,
bliver stk. 6, 3. pkt., og den berørte finansielle virksomhed,
part i forhold til Finanstilsynets afgørelse.
Til nr. 110 (§ 361, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksom-
hed)
Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning
og foreslås ændret som følge af, at specialforeninger, hedge-
foreninger m.fl. i medfør af lov nr. 597 af 12. juni 2012 om
ændring af bl.a. lov om investeringsforeninger m.v. ikke
længere reguleres i den gældende lov om investeringsfor-
eninger m.v. og dermed ikke længere er under tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 9, 3. pkt., således, at
specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at
afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har
udstedt værdipapirer, skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt
til Finanstilsynet. Samtidig foreslås »værdipapirer« ændret
til »andele«, da andele er den betegnelse, som anvendes i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 111 (§ 363 a i lov om finansiel virksomhed)
§ 363 a i lov om finansiel virksomhed regulerer den årlige
afgift, som filialer af udenlandske virksomheder skal betale
til Finanstilsynet.
114
Det foreslås at øge den årlige afgift til Finanstilsynet fra fi-
lialer af udenlandske kreditinstitutter, hvor Finanstilsynet
deltager i et tilsynskollegium. Den nuværende afgift for dis-
se filialer er på 20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende
art og størrelse med dansk tilladelse betaler. Dette blev fast-
sat i 2009 (lov nr. 392 af 25. maj 2009) på grundlag af de
daværende opgaver for tilsynskollegier.
Ved et tilsynskollegium forstås et samarbejdsforum, der le-
des af tilsynsmyndigheden fra den finansielle virksomheds
hjemland og med deltagelse af tilsynsmyndigheder fra lan-
de, hvor virksomheden har dattervirksomheder eller filialer.
Der er nu langt flere opgaver for Finanstilsynet ved at delta-
ge i et tilsynskollegium, og det foreslås derfor at forøge sat-
sen fra 20 pct. til 50 pct. for filialer af udenlandske kreditin-
stitutter. Dog foreslås den forøget til 80 pct. for filialer, der
er så store, at de i henhold til § 308 i lov om finansiel virk-
somhed ville være systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) i Danmark, hvis de var et dansk pengeinstitut eller re-
alkreditinstitut.
Opgaverne forbundet med deltagelse i et tilsynskollegium er
beskrevet nedenfor.
Derudover har Finanstilsynet for alle filialer ansvaret for til-
synet med filialernes forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og tilsynet
med god skik-reglerne om forbrugerbeskyttelse.
Kravene til deltagerne i tilsynskollegierne har udviklet sig
betydeligt siden 2009, bl.a. som følge af CRD IV og med-
følgende sekundære retsakter.
Gennemførelsen af den delegerede forordning og gennemfø-
relsesforordningen om fastlæggelse af tilsynskollegiernes
virkemåde (henholdsvis Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2016/98 af 16. oktober 2015 om supplerende reg-
ler til CRD IV for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på præcisering af de generelle betin-
gelser for tilsynskollegiernes virkemåde og Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2016/99 af 16. oktober
2015 om gennemførelsestekniske standarder for så vidt an-
går fastlæggelse af tilsynskollegiernes virkemåde i praksis),
jf. art. 116(4)(5) i CRD IV, medfører således øgede krav til
de enkelte kollegiedeltagere. Forordningerne øger bl.a. den
løbende koordinering og rapportering mellem tilsynsmyn-
dighederne i kollegiet. Derudover har Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA) generelt øget forventningerne
til arbejdet i kollegierne, herunder kravene til tilsynsaktivite-
ter og informationsudveksling på og mellem møder.
Den delegerede forordning og gennemførelsesforordningen
for informationsudveksling (henholdsvis Kommissionens
delegerede forordning (EU) 524/2014 af 12. marts 2014 om
supplerende regler til CRD IV for så vidt angår regulerings-
mæssige tekniske standarder til præcisering af de oplysnin-
ger, de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslan-
det meddeler hinanden og Kommissionens gennemførelses-
forordning (EU) 620/2014 af 4. juni 2014 om fastlæggelse
af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende
udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndighe-
der i hjemlandet og værtslandet i overensstemmelse med
CRD IV), jf. art. 50 (6)(7) i CRD IV, fastsætter endvidere
specifikke krav om udveksling af informationer mellem
hjem- og værtslandstilsyn særligt for tilsynet med filialer.
En af de større og tidskrævende opgaver for deltagerne i et
tilsynskollegium er den årlige samlede risikovurdering af
koncernen og de enkelte finansielle virksomheder i koncer-
nen og den tilsvarende risikovurdering på likviditetsområdet
af koncernen og dens enkelte finansielle virksomheder. Risi-
kovurderingsrapporterne er grundlaget for de involverede
tilsynsmyndigheders fælles beslutninger om kapital og likvi-
ditet for koncernen og dens enkelte finansielle virksomhe-
der, jf. art. 113 i CRD IV. Kravene til processerne er specifi-
ceret i gennemførelsesforordning nr. 710/2014 af 23. juni
2014 (Kommissionens gennemførelsesforordning om gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår
betingelser for anvendelsen af den fælles beslutningsproces
for institutspecifikke tilsynskrav i henhold til CRD IV) og
indebærer, at alle relevante myndigheder (hjemlandstilsyn
samt værtslandstilsyn for datterbanker og væsentlige filialer)
skal udarbejde risikovurderinger af virksomhedens aktivite-
ter i de pågældende lande og nå til enighed om de samlede
risikovurderinger. På den baggrund skal hjemlandstilsynet
og værtslandsmyndigheder for datterbanker nå til enighed
om de fælles beslutninger om kapital og likviditet.
Derudover betyder gennemførelsen af EBA’s retningslinjer
for fælles procedurer og metoder for tilsynskontrol- og vur-
deringsprocessen (SREP) (EBA/GL/2014/13 af 19. decem-
ber 2014), som trådte i kraft den 1. januar 2016, at der stilles
større krav til denne vurdering, som indgår i den ovennævn-
te årlige samlede risikovurdering. Jo større betydning en fili-
al har for den samlede koncern, des vigtigere bliver bidrag
fra værtslandsmyndighederne, og des større krav er der til
omfang og detaljeringsgrad i risikovurderingen.
En anden ny tidskrævende opgave, som tilsynskollegierne
skal gennemføre på årlig basis, er den fælles vurdering af
grænseoverskridende koncerners genopretningsplaner og be-
slutning herom. Reglerne (direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber (BRRD)) betyder, at
værtslandsmyndigheder for såvel datterselskaber som væ-
sentlige filialer skal involveres i vurderingen af en koncerns
genopretningsplan. På samme måde som ved ovennævnte
SREP-retningslinjer har størrelsen af filialen betydning for
vigtigheden af input fra værtslandsmyndighederne. På grund
115
af kravet om en fælles vurdering og beslutning skal alle in-
volverede myndigheder gennemgå væsentlige dele af kon-
cerngenopretningsplanen, som for de pågældende koncerner
er meget omfattende.
Det følger endvidere af BRRD, at der skal oprettes såkaldte
afviklingskollegier. Afviklingskollegiet skal bestå af en ræk-
ke myndigheder og involverer også de værtslandsmyndighe-
der, som deltager i det almindelige tilsynskollegium. Afvik-
lingskollegiet har til formål at koordinere arbejdet vedrøren-
de potentiel afvikling af grænseoverskridende kreditinstitut-
ter, herunder at udarbejde afviklingsplaner, fjerne afvik-
lingshindringer, koordinere finansiering og kommunikation
samt ikke mindst at fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver (NEP-krav) på konsolideret og datterselskabsni-
veau.
Med CRD IV (artikel 52), som er gennemført ved § 346 i
lov om finansiel virksomhed, blev det også muligt for værts-
landsmyndigheder at gennemføre inspektioner i filialer af
udenlandske virksomheder. Heraf fremgår, at Finanstilsynet
selvstændigt kan foretage inspektioner i filialer af udenland-
ske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er belig-
gende her i landet.
Finanstilsynet har således fået betydelige yderligere opgaver
med filialer af pengeinstitutter, hvor der er oprettet et til-
synskollegium. Dette indebærer, at det ikke længere er rime-
ligt, at disse filialers afgift til Finanstilsynet kun udgør 20
pct. af den afgift, som danske kreditinstitutter af samme
størrelse betaler. Det foreslås derfor at forøge de 20 pct. til
50 pct.
For meget store filialer har Finanstilsynet et særligt stort
tidsforbrug. Her er det således særlig vigtigt for tilsynsmyn-
digheden fra instituttets hjemland, at der bliver ført et til-
strækkeligt tilsyn med risiciene i filialen. Finanstilsynet har
et bedre kendskab til risici ved danske aktiviteter, end en
udenlandsk myndighed kan have. Hjemlandets tilsynsmyn-
dighed har derfor en interesse i, at Finanstilsynet har en be-
tydelig rolle ved tilsynet med en sådan meget stor filial, her-
under ved gennemførelse af inspektioner i filialen. Finanstil-
synet har også en væsentlig interesse i dette, da en sådan fi-
lial på grund af sin størrelse har betydning for den finansiel-
le stabilitet i Danmark. Påtager filialen sig store risici, vil
der således være et konkurrencemæssigt pres på danske in-
stitutter for at påtage sig lignende risici. Hvis tab som følge
af for store risici fører til, at filialen væsentligt må reducere
sine aktiviteter i Danmark, vil det endvidere kunne give fi-
nansieringsproblemer for en række af filialens erhvervs- og
privatkunder.
Som følge af Finanstilsynets særligt store opgaver med me-
get store filialer foreslås det, at bidraget fra disse filialer bli-
ver 80 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364. Ved afgrænsningen af om en filial er meget stor, an-
vendes indikatorerne for SIFI i Danmark, jf. § 308, stk. 2.
Filialer kan dog ikke udpeges som SIFI i Danmark i medfør
af § 308, stk. 2.
Det indebærer, at meget store filialer er filialer, hvor filia-
lens balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttona-
tionalprodukt, hvor filialens udlån i Danmark udgør mere
end 5 pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters sam-
lede udlån i Danmark, eller hvor filialens indlån i Danmark
udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samle-
de indlån i Danmark.
En udenlandsk koncern kan have flere kreditinstitutter, som
har filialer i Danmark. Ved vurderingen af om indikatorerne
for SIFI i Danmark er overskredet, er det summen af filialer-
nes balancer, filialernes udlån i Danmark eller filialernes
indlån i Danmark, der er afgørende.
Tilsvarende kan en udenlandsk koncern have en eller flere
kreditinstitutfilialer i Danmark og samtidig have et eller
flere danske penge- eller realkreditinstitutter. Ved vurderin-
gen af om indikatorerne for SIFI i Danmark er overskredet,
er det summen af filialernes og penge- og realkreditinstitut-
ternes balancer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark, der
er afgørende. Dette har alene betydning for filialens eller fi-
lialernes afgifter til Finanstilsynet og ikke for penge- og re-
alkreditinstitutternes afgifter.
Til nr. 112 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 1, fastslår en pligt for danske UCITS og forvalte-
re af alternative investeringsfonde med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde til at betale en afgift på
4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
den afgift, der bliver betalt efter bestemmelserne i §§ 361 og
362.
Med den foreslåede ændring af § 367, stk. 1, præciseres,
hvilke forvaltere af alternative investeringsfonde, der er om-
fattet af pligten til at betale afgift efter bestemmelsen. Det
foreslås således præciseret i bestemmelsen, at den omfatter
forvaltere, der er meddelt tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde i medfør af § 11 i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. Dette omfatter forvaltere
med registeret hjemsted i Danmark, der er omfattet af plig-
ten til at søge om tilladelse som forvalter og således ikke
forvaltere, der alene skal registreres, jf. § 11, stk. 1, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Til nr. 113 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 367, stk. 2, regulerer fordelingen af afgiften, der skal beta-
les i medfør af § 367, stk. 1, mellem de omfattede afgifts-
116
pligtige danske UCITS og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 367, stk. 2, at
afgiften fordeles mellem virksomhederne med kr. 10.000 kr.
pr. danske UCITS og 10.000 kr. pr. alternativ investerings-
fond, der forvaltes af en forvalter omfattet af stk. 1. Det
drejer sig om forvaltere, der har fået tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde i henhold til § 11 i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Videre følger det af den foreslåede nyaffattelse af § 367, stk.
2, at danske UCITS ved fordeling af afgiften skal betale
3.000 kr. pr. afdeling i hver UCITS og forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde 3.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ
investeringsfond. Den resterende afgift fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
Den gældende ordlyd af § 367, stk. 2, fastlår, at afgiften for-
deles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. af-
deling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkel-
te UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS’
samlede balance. Den gældende formulering blev indføjet i
lov om finansiel virksomhed ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 med ikrafttræden den 22. juli 2014 og omfatter som
det fremgår alene danske UCITS.
Imidlertid blev bestemmelsen også ændret ved lov nr. 598 af
12. juni 2013 med ikrafttræden 22. juli 2013, hvor forvaltere
af alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte
alternative investeringsfonde blev omfattet af bestemmelsen.
Ved samme lovændring blev forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med tilladelse til at forvalte alternative inve-
steringsfonde omfattet af § 367, stk. 1.
Det er hensigten, at såvel danske UCITS som forvaltere af
alternative investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde skal være omfattet af § 367, stk.
2. Dette er en naturlig følge af, at § 367, stk. 2, regulerer for-
delingen mellem de enkelte virksomheder af den afgift, der
skal opkræves i medfør af § 367, stk. 1. Den ændring, der
blev foretaget med lov nr. 615 af 12. juni 2013 og som tråd-
te i kraft den 22. juli 2014, burde derfor retteligt ikke have
været gennemført.
Bestemmelsen foreslås derfor nyaffattet således, at ordlyden
af bestemmelsen svarer til hensigten med denne.
Til nr. 114 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 373, stk. 1, kan overtrædelse af § 125,
stk. 1-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning.
Med dette lovforslags § 1, nr. 43 og 45, bliver § 125, stk. 4,
til § 125, stk. 2, og § 125, stk. 2, 3, 5 og 6, ophæves. Det
foreslås som følge heraf, at ændre henvisningen i § 373, stk.
1, til § 125, stk. 1-6, til § 125, stk. 1 og 2.
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1. Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med
bøde efter § 373, stk. 2. Med dette lovforslag foreslås nyt §
175 b, stk. 2 som også foreslås strafbelagt. Det foreslås, at
overtrædelsen af de nævnte bestemmelser fremadrettet sank-
tioneres efter § 373, stk. 2, hvorfor det foreslås at lade hen-
visningen til § 175 b, stk. 1 og 3, udgå af § 373, stk. 1. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede æn-
dring af § 373, stk. 2.
Til nr. 115 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en straffebe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af bl.a. lov om finansiel virksomhed, der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås § 77 a, stk. 7, i lov
om finansiel virksomhed ophævet. Som følge heraf foreslås
§ 373, stk. 2, tilrettet, så § 77 a, stk. 7, ikke længere er straf-
belagt.
Med lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, foreslås § 77 c, stk. 3, 2.
pkt., og § 77 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed om af-
lønningsudvalget ændret. § 77 c er allerede strafbelagt, jf. §
373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. § 77 c, stk. 4, der
med lovforslaget bliver til stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29,
er også strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2.
Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at flytte pligten til
at udarbejde en lønpolitik fra det gældende § 71, stk. 1, nr.
9, i lov om finansiel virksomhed til det foreslåede § 77 d,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. § 71, stk. 1, er allerede
strafbelagt efter den gældende § 373, stk. 2, og det foreslås,
at dette også skal gælde for det foreslåede § 77 d, stk. 1. Et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et
investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirk-
somhed vil således fortsat kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig lønpolitik, der
er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.
De gældende § 77 d, stk. 1-3, der med lovforslaget bliver
stk. 2-4, er allerede strafbelagt efter den gældende § 373,
stk. 2, og det foreslås, at dette fortsat skal være tilfældet.
117
Med lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås pligten til at sikre
krav om aflønning i koncernforbundne virksomheder straf-
belagt, jf. bemærkningerne til § 77 g, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 38. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 38.
Det foreslås endvidere, at overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, skal kunne straffes med bøde.
Det beror på en forglemmelse, at § 77 f, stk. 1 og stk. 3, der
med dette lovforslag bliver til stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed, ikke er blevet strafbelagt i forbindelse med bestem-
melsernes indførelse i lov om finansiel virksomhed. § 77 f,
stk. 1 og 2, foreslås derfor strafbelagt med nærværende lov-
forslag for at rette op herpå.
Ansvarssubjektet i forhold overtrædelser af § 77 f, stk. 1 og
2, er penge- og realkreditinstitutter.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis aflønningen af instituttets ansat-
te helt åbenlyst er i strid med instituttets god skikforpligtel-
ser i medfør af § 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk.
§ 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. § 77 f, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed.
Dette betyder, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut
kan straffes med bøde, hvis lønpolitikken slet ikke indehol-
der foranstaltninger til at undgå interessekonflikter, eller
hvis de ansatte modtager bonus baseret på antallet eller an-
delen af imødekomne ansøgninger om boligkredit eller an-
dre former for salgsmål, jf. § 77 f, stk. 3, som med dette lov-
forslag bliver stk. 2.
Foranstaltninger til at undgå interessekonflikter kan være
konkrete forbud mod visse former for salgsmål for herved at
sikre, at de ansatte handler i kundernes bedste interesse.
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at
der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår
af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en ju-
ridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed
er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske
person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler
pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsub-
jekter virksomheden og/eller en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af
ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virk-
somheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen,
men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere per-
soner med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle
af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagt-
somt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af under-
ordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses til-
tale mod underordnede ansatte.
I dag kan overtrædelse af § 175 b, stk. 1 og 3, straffes efter §
373, stk. 1, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Overtrædelse af § 175 b, stk. 8, kan straffes med bøde efter
§ 373, stk. 2.
Med dette lovforslag foreslås nyt § 175 b, stk. 2. Som kon-
sekvens af forslaget om indsættelse af nyt stykke i bestem-
melsen bliver det gældende stk. 3 til stk. 4 og det gældende
stk. 8 til stk. 9.
I forbindelse med den med dette lovforslag foreslåede æn-
dring af § 175 b foreslås det at overtrædelsen af de nævnte
bestemmelser fremadrettet sanktioneres efter § 373, stk. 2.
Det nye § 175 b, stk. 2, foreslås strafbelagt. Efter det fore-
slåede § 175 b, stk. 2, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse
for et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette tilknyttede
virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed som grup-
pe 1-forsikringsselskab eller tilsvarende udenlandske sel-
skab.
En manglende iagttagelse af pligten efter § 175 b, stk. 1, til
at sikre, at koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen,
vil efter det foreslåede kunne straffes med bøde efter § 373,
stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfælde omfattet af § 175 b, stk.
2.
Har bestyrelsen truffet beslutninger, der medfører, at kapi-
talgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til dækning af solvenska-
pitalkravet, kan medlemmerne af bestyrelsen således ifalde
bødestraf. Der kan ligeledes ifaldes bødestraf, såfremt besty-
relsen undlader at handle i en situation, hvor der er risiko for
at kapitalgrundlaget bliver utilstrækkeligt.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til, at midlerne ikke længere er tilstrækkelige.
Efter en konkret vurdering kan det ved strafudmålingen ind-
gå som en formildende omstændighed, hvis bestyrelsen, for-
inden solvenskapitalkravet ikke overholdes, underretter Fi-
nanstilsynet om risikoen herfor, og på trods af rimelige for-
søg på at rejse ny kapital ikke kan gøre dette. I særlige til-
fælde bør et sådant forhold kunne medføre strafbortfald.
Den relevante virksomhed vil i disse tilfælde ikke blive på-
lagt bødestraf, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at på-
118
lægge virksomheden en bøde. En ekstra finansiel byrde vil
blot forværre økonomien hos en i forvejen nødlidende kon-
cern eller gruppe, hvilket ikke vil være til gavn for forsik-
ringstagerne.
En tilsidesættelse af det gældende § 175 b, stk. 3, der bliver
til stk. 4, hvorefter solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen skal opgøres på baggrund af en metode baseret på
regnskabsmæssig konsolidering, og enten ved anvendelse af
standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt intern
model for koncernen eller gruppen, vil med forslaget ligele-
des kunne straffes med bøde efter § 373, stk. 2. I disse til-
fælde kan det foruden bestyrelsen være relevant at overveje
en bødestraf til virksomheden, forudsat at koncernen eller
gruppen ikke er nødlidende.
Strafudmålingen kan bl.a. afhænge af, i hvor høj grad besty-
relsen har været med til at træffe beslutninger, som har ført
til at standardformlen eller en af Finanstilsynet godkendt in-
tern model ikke anvendes til opgørelse af solvenskapitalkra-
vet, jf. § 175 b, stk. 3.
At overtrædelse af de nævnte bestemmelser i dag er og fort-
sat foreslås strafpålagt skyldes, at det er af afgørende betyd-
ning at solvensreglerne også overholdes på koncern- eller
gruppeniveau, så det sikres, at kapitalen er hensigtsmæssigt
fordelt inden for koncernen eller gruppen og er tilgængelig
til at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede, så-
fremt dette bliver nødvendigt.
Som anført indledningsvist kan overtrædelse af § 175 b, stk.
8, der med dette lovforslag bliver stk. 9, i dag straffes med
bøde efter § 373, stk. 2.
Ifølge det gældende stk. 8 skal den øverste modervirksom-
hed omfattet af § 175 b, stk. 1, hvert år opgøre solvenskapi-
talkravet for koncernen pr. 31. december og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Det gælder yderligere, at den øverste modervirksomhed ved
ændringer af betydning for det opgjorte solvenskapitalkrav
for koncernen skal foretage en ny opgørelse og senest 20 ar-
bejdsdage herefter indberette resultatet til Finanstilsynet.
Som konsekvens af den foreslåede indsættelse af nye styk-
ker i § 175 b, hvorved det nuværende stk. 8 bliver stk. 9,
foreslås det at ændre henvisningen i § 373, stk. 2, fra § 175
b, stk. 8, til § 175 b, stk. 9.
Det bemærkes samtidig, at der med dette lovforslag også
foreslås en ændring af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, hvor-
efter stykket finder anvendelse, ikke kun for den øverste
modervirksomhed i en koncern, jf. § 175 b. stk. 1, men også
for det styrende gruppe 1-forsikringsselskab i tilfælde om-
fattet af det foreslåede nye § 175 b, stk. 2.
At overtrædelse af § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9, i dag er –
og fortsat ønskes – strafpålagt skyldes, at en manglende år-
lig opgørelse af solvenskapitalkravet for koncernen eller
gruppen, jf. § 175 b, stk. 1 og 2, kan påvirke såvel risikosty-
ringen, som Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt
tilsyn med koncernen eller gruppen og dermed muligheden
for at sikre varetagelsen af forsikringstagernes interesser.
Med forslaget vil virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1
og 2, kunne ifalde bødestraf såfremt solvenskapitalkravet for
koncernen eller gruppen ikke opgøres årligt, opgørelsen ikke
indsendes senest 20 arbejdsdage efter den 31. december el-
ler efter ændringer af betydning for det opgjorte solvenska-
pitalkrav for koncernen eller gruppen.
Med dette lovforslags § 1, nr. 83, foreslås indsat et nyt § 312
a, stk. 1, vedrørende identifikation af nøglepersoner og un-
derretning til Finanstilsynet om, hvilke ansatte der er identi-
ficeret som nøglepersoner, herunder hvilke stillinger de på-
gældende varetager. Det foreslås, at overtrædelse af denne
bestemmelse kan straffes med bøde.
Det foreslås, at overtrædelse af pligten til at udskyde varia-
bel løn for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
mindst 5 år bliver strafbelagt, jf. bemærkningerne til § 312
b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 83.
Til nr. 116 (§ 373, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksom-
hed)
En finansiel virksomhed kan i medfør af § 373, stk. 3, straf-
fes med bøde i tilfælde, hvor virksomheden ikke efterlever
påbud givet i medfør af en række bestemmelser i lov om fi-
nansiel virksomhed. Et bestyrelsesmedlem kan tillige straf-
fes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit be-
styrelseshverv på baggrund af påbud meddelt i medfør af §
351, stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
Det foreslås at ændre henvisningen til stk. 5, 3. pkt. i § 373,
stk. 3, 2. pkt., til stk. 6, 3. pkt. Den foreslåede ændring, er en
konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 i § 351 i lov om
finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvor-
efter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt
finansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifi-
ceret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Med indsættelsen af det nye 351, stk.
4, bliver det gældende stk. 5, til stk. 6, hvorfor henvisningen
til stk. 5, 3. pkt. i § 373, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret til stk.
6, 3. pkt.
Til nr. 117 (§ 373, stk. 10-12, i lov om finansiel virksomhed)
119
I § 373, stk. 10, 1. pkt., er det foreslået, at der ved udmålin-
gen af bøder efter § 373, stk. 1-7 og 9, i lov om finansiel
virksomhed og regler fastsat i medfør heraf skal lægges
vægt på overtrædelsens grovhed samt på gerningsmandens
økonomiske forhold.
Bestemmelsen erstatter herved den gældende regel i § 373,
stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter der skal læg-
ges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt hvor længe
overtrædelsen har fundet sted. Uanset at overtrædelsens va-
righed således ikke længere udtrykkeligt nævnes i bestem-
melsen, vil der fortsat skulle lægges vægt herpå, da varighe-
den er en integreret del af, hvor grov overtrædelsen er, jf.
nedenfor. Den ophævede bestemmelse finder efter sin ord-
lyd også anvendelse på fastsættelse af frihedsstraf i medfør
af lovens § 373. Der er imidlertid ikke i bestemmelsens for-
arbejder knyttet nærmere forudsætninger om strafniveauet i
sådanne tilfælde, og bestemmelsen indeholdt dermed i rela-
tion til frihedsstraf reelt ikke et supplement til de almindeli-
ge bestemmelser om straffastsættelse i straffelovens kapitel
10. Forslaget om ophævelse af den gældende bestemmelse i
stk. 9 indebærer således, at det også fremover vil være de al-
mindelige regler i straffeloven, der regulerer fastsættelsen af
frihedsstraf efter lov om finansiel virksomhed, og forslaget
tilsigter på den baggrund ikke en indholdsmæssig ændring i
relation til reglerne om udmåling af frihedsstraf for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed.
Som det fremgår i det sammenfattende skema under pkt.
2.1.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det
hensigten med bestemmelsen, at bøderne fremover som ud-
gangspunkt udmåles efter følgende model: De finansielle
virksomheder opdeles i 5 kategorier efter deres økonomiske
størrelse, og der fastsættes for hver kategori et generelt bø-
deinterval, der efter forslaget skal danne udgangspunkt for
bøder til virksomheder i den pågældende kategori. Ved ud-
målingen af den konkrete bøde inden for intervallet vil der
herefter både skulle tages hensyn til virksomhedens størrelse
i forhold til andre virksomheder i samme kategori og til
overtrædelsens grovhed. Det bemærkes, at bødestraffen,
uanset de nedenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering
i det enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det an-
givne bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og
nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formidlende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse af den finansielle lovgiv-
ning udgør en overtrædelse af enslydende krav på markeds-
føringsområdet, og hvor det traditionelt er overtrædelsen af
den finansielle lovgivning, der forfølges, bør der tages hen-
syn til praksis på markedsføringsområdet ved bødefastsæt-
telsen. Bødefastsættelsen bør i sådanne tilfælde med ensly-
dende krav følge den strengere praksis på markedsførings-
området, således at finansielle virksomheder straffes på lige
fod med øvrige virksomheder, hvis overtrædelsen afgøres
efter markedsføringslovgivningen.
Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet ændringer i Fi-
nanstilsynets praksis med hensyn til, hvilke tilfælde der sø-
ges afgjort administrativt ved et påbud eller påtale, og hvilke
der søges afgjort ved en strafferetlig sanktion.
Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed foreslås der ik-
ke indført særlige regler. Det vil således være de almindeli-
ge regler i straffeloven, herunder særligt straffelovens §§ 51
og 80-82, der finder anvendelse.
Som eksempel kan nævnes det tilfælde, at et pengeinstitut i
strid med lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 6, ik-
ke har etableret den fornødne funktionsadskillelse på kredit-
området. Bestemmelsen stiller krav om, at der på kreditom-
rådet som udgangspunkt skal være etableret funktionsadskil-
lelse mellem på den ene side de personer og organisatoriske
enheder, der har ansvaret for bevilling og etablering af kre-
ditfaciliteter, og på den anden side de personer og organisa-
toriske enheder, der har ansvaret for kontrol og rapportering
af de pågældende kreditfaciliteter. Hvis et pengeinstitut, der
skulle have etableret funktionsadskillelse, i strid med den
nævnte bestemmelse i vidt omfang får foretaget sin kontrol
og rapportering af den samme personkreds, som har bevilget
pengeinstituttets eksponeringer, og dette har medført en for-
højet generel risiko for konflikter, f.eks. i form af risiko for
manglende erkendelse af bevillingsfejl og dermed risiko for
tab for pengeinstituttets indskydere m.v., taler dette isoleret
set (dvs. når der bortses fra virksomhedens økonomiske for-
hold, jf. nedenfor) for, at bøden som udgangspunkt udmåles
midt i det angivne interval. Ved vurderingen af den konkrete
grovhed må der imidlertid tillige lægges vægt på de nærme-
re omstændigheder vedrørende overtrædelsen. Har der i det
konkrete tilfælde været tale om en meget kortvarig overtræ-
delse, eller har den generelle risikoforøgelse af andre grunde
været af begrænset omfang, vil dette isoleret set kunne tale
for, at anse overtrædelsen for mindre alvorlig, således at bø-
den udmåles i den nedre del af intervallet. Har overtrædel-
sen derimod haft nogen varighed eller har denne fundet sted
under omstændigheder, der tilsagde en særlig grad af forsig-
tighed, vil dette kunne tale for at udmåle bøden i den øvre
ende af intervallet.
Som et andet eksempel kan nævnes det tilfælde, at et institut
overtræder artikel 77 i CRR. Denne bestemmelse fastsætter
bl.a., at et institut skal have Finanstilsynets forudgående til-
ladelse til at reducere, indfri eller genkøbe egentlige kerne-
kapitalinstrumenter udstedt af instituttet. Hvis en bank uden
Finanstilsynets godkendelse foretager en kapitalnedsættelse,
hvor kapitalgrundlaget efterfølgende er reduceret, overtræ-
der banken herved artikel 77. Bankens kapitalnedsættelse og
heraf reducerede kapitalgrundlag kan udgøre en væsentlig
risiko for både kunder, investorer m.v., da banken nu har
120
forringet sit kapitalgrundlag, hvorved diverse investorer og
kreditorers retsstilling kan være væsentligt forringet, hvis
banken skulle komme i yderligere problemer. Der er dermed
som udgangspunkt tale om en overtrædelse af en sådan
grovhed, at bøden (isoleret set) bør udmåles i den øvre del af
intervallet.
For rent bagatelagtige overtrædelser, der alene er af formel
karakter, og som i det konkrete tilfælde ikke i nævneværdigt
omfang har medført en tilsidesættelse af de hensyn til kun-
der og investorer samt Finanstilsynets kontrol m.v., som den
overtrådte regel har til formål at beskytte, foreslås det dog,
at der fastsættes et lavt bødeniveau på mellem 10.000 kr. og
50.000 kr. afhængigt af, hvilken kategori den pågældende
virksomhed befinder sig i. Disse bøder gradueres ikke yder-
ligere i forhold til grovheden m.v. Der henvises til det anfør-
te herom under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.7 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Som illustrativt eksempel kan nævnes det tilfælde, at for-
manden for bestyrelsen i et pengeinstitut i sin beretning for
generalforsamlingen ikke redegør for aflønningen af besty-
relsen og direktionen i det foregående regnskabsår og om
den forventede aflønning i indeværende og kommende regn-
skabsår. Undladelsen er en overtrædelse af § 77 d, stk. 2, i
lov om finansiel virksomhed, der bevirker, at generalfor-
samlingen ikke får indblik i aflønning og lønpolitik og der-
for ikke har mulighed for at komme med indsigelser heri-
mod. Da virksomheden imidlertid har overholdt kravene til
aflønning, medfører overtrædelsen ikke nogen økonomisk
negativ effekt på instituttet. Det er herved endvidere en for-
udsætning, at overtrædelsen kun er sket den ene gang, og at
de udeladte aflønningsforhold ikke afviger væsentligt fra
det, bestyrelsesformanden oplyste på den foregående gene-
ralforsamling, således at forsamlingen ikke forholdes mulig-
heden for at gribe ind over for sådanne ændringer.
Videre kan som eksempel på en overtrædelse af en sådan
ren formel karakter nævnes det tilfælde, at en bank, som har
tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed, ikke benytter betegnelsen ”bank” i sit virk-
somhedsnavn. Instituttet overtræder herved § 7, stk. 6, i lov
om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheden skal be-
nytte betegnelsen ”bank” i sit navn. Overtrædelsen er derfor
egnet til at give omverdenen den fejlagtige opfattelse, at
banken ikke er underlagt tilsyn og dækket af Indskyderga-
rantifonden m.v., mens den ikke kan medføre skade eller ri-
siko herfor på bankens kunder eller investorer, da banken
har tilladelse som pengeinstitut, hvorved indskydere m.v. er
sikrede.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 2. og 3. pkt.,
sondres der ved opgørelsen af gerningsmandens økonomiske
forhold mellem bøder, der retter sig til juridiske personer
(virksomheder), og bøder, der retter sig til fysiske personer.
I stk. 10, 2. pkt., foreslås det således, at der for overtrædelser
begået af juridiske personer skal lægges vægt på virksomhe-
dernes nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. Der hen-
vises i øvrigt til pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget og til afsnit 11.3 i betænkning om bødesanktio-
ner på det finansielle område.
Ved fastsættelsen af den konkrete bøde inden for intervaller-
ne er det forudsat, at der skal lægges vægt på, om virksom-
heden er blandt de små eller større virksomheder i den på-
gældende kategori. Hvis en virksomhed således f.eks. har en
nettoårsomsætning på f.eks. 60 mio. kr., ligger den dermed i
den nedre del af kategorien af virksomheder med en omsæt-
ning på mellem 50 og 100 mio. kr., hvilket dermed isoleret
set (dvs. når der bortses fra overtrædelsens grovhed m.v., jf.
ovenfor) taler for at udmåle bøden i den nedre del af det
foreslåede interval på mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Det-
te gælder dog ikke de ovennævnte bøder for bagatelagtige
overtrædelser, hvor bødeniveauet ligger fast inden for de en-
kelte kategorier. For sådanne overtrædelser skal der derfor
ikke lægges vægt på, om virksomhedens størrelsesmæssigt
befinder sig i den mindre eller større del af virksomheder i
kategorien. Som det fremgår af skemaet under pkt. 2.1.4 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, er de foreslåede
bødeintervaller for de enkelte kategorier i nogen grad over-
lappende. Hermed bliver det muligt også for de mindste
virksomheder i en kategori inden for det fastsatte bødeinter-
val at tage højde for eventuelle formildende omstændighe-
der, ligesom det bliver muligt i relation til de største virk-
somheder i en kategori at tage højde for eventuelle skærpen-
de omstændigheder.
For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder end
forsikringsselskaber defineres nettoomsætningen som sum-
men af nettorenteindtægter (indgående renteindtægter mod-
regnet udgående renteudgifter) og netto gebyr- og provisi-
onsindtægter (indgående gebyr- og provisionsindtægter
modregnet udgående gebyr- og provisionsudgifter). For for-
sikringsselskaber defineres nettoomsætning som værdien af
præmieindtægter og medlemsbidrag for egen regning (ind-
gående medlemsbidrag og bruttopræmieindtægter modreg-
net for afgivne genforsikringspræmier samt erstatningsud-
gifter og pensionsydelser for egen regning). Nettoomsætnin-
gen skal opgøres på baggrund af årsregnskabet for det regn-
skabsår, hvor gerningstidspunktet foreligger. I tilfælde, hvor
der er tale om en tilstandsforbrydelse, tages der ved bødeud-
målingen udgangspunkt i nettoomsætningen på det tids-
punkt, hvor den ulovlige tilstand ophører.
For filialer af udenlandske virksomheder foreslås omsætnin-
gen fastsat ud fra filialens omsætning. Dette forudsætter
dog, at oplysninger om filialens nettoomsætning er umiddel-
bar tilgængelig for myndighederne, enten i kraft af virksom-
hedens offentlige regnskab eller en sædvanlig indberetning
til Finanstilsynet eller evt. et tilsvarende tilsyn i virksomhe-
dens hjemland eller anden offentlig myndighed. Derudover
121
vil det endvidere være en forudsætning, at filialens omsæt-
ning er udtryk for filialens reelle aktivitet her i landet. Er
disse forudsætninger derimod ikke opfyldt, foreslås det, at
der vil skulle tages udgangspunkt i hele den virksomheds
nettoomsætning, som filialen er en del af. Bøden vil dog,
også i tilfælde, hvor den udenlandske virksomheds nettoom-
sætning overstiger den øverste kategori i skemaet, skulle ud-
måles inden for rammerne af bødeniveauerne i skemaet, dvs.
svarende til niveauet i den øverste kategori.
For overtrædelser der begås af udenlandske virksomheder,
der her i landet udøver grænseoverskridende virksomhed
omfattet af lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at bø-
den vil skulle udregnes ud fra hele den udenlandske virk-
somheds nettoomsætning inden for rammerne af bødeni-
veauerne i skemaet, uanset om nettoomsætningen overstiger
den øverste kategori i skemaet.
Nettoomsætningen for finansielle holdingvirksomheder eller
forsikringsholdingvirksomheder opgøres som nettoomsæt-
ningen hos den af holdingvirksomhedens finansielle koncer-
nvirksomheder, som har den største omsætning.
For øvrige virksomheder, dvs. de virksomheder, der er regu-
leret i lov om finansiel virksomhed, men som ikke er finan-
sielle virksomheder, finansielle holdingselskaber eller for-
sikringsholdingselskaber, såsom investeringsrådgivere, spa-
revirksomheder, CO2-kvotebydere og Insurance Special
Purpose Vehicles (ISPV’er), foreslås bøden ligeledes fastsat
ud fra disse virksomheders nettoomsætning. Fremgår posten
nettoomsætning ikke af den enkelte type virksomheds regn-
skab, bør der på samme vis som ved ovennævnte beregning
af nettoomsætningen for finansielle virksomheder tages ud-
gangspunkt i de poster i virksomhedernes regnskab, der vi-
ser virksomhedens hovedindtægter og udgifter.
Som et særligt forhold i relation til betydningen for bøden af
en finansielle virksomheds økonomiske forhold kan det
nævnes, at det i de specielle bemærkninger til den gældende
bestemmelse i § 373, stk. 9, der blev indsat ved lov nr. 1556
af 21. december 2010 bl.a. fremgik, at der ved bødeudmålin-
gen skal tages hensyn til, at bødens størrelse som udgangs-
punkt aldrig må føre til, at virksomheden bliver nødlidende
eller kommer til at forværre økonomien hos en i forvejen
nødlidende finansiel virksomhed. Begrundelsen for dette er,
at de finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæs-
sig betydning. Det skal i denne forbindelse præciseres, at det
anførte dog ikke er til hinder for, at der idømmes en bøde,
der ligger i den lave ende af intervallerne eller under de fast-
satte intervaller, selv i tilfælde, hvor virksomheden allerede
er nødlidende, ligesom en bøde under alle omstændigheder
ikke i medfør af det anførte princip kan nedsættes til et lave-
re beløb end det, der i givet fald følger af den foreslåede be-
stemmelse i stk. 12 om forhøjede bøder, i tilfælde af, at
overtrædelsen har medført en fortjeneste/besparelse, såfremt
et sådant beløb ikke kan konfiskeres.
I stk. 10, 3. pkt., foreslås det, at der for overtrædelser begået
af fysiske personer skal lægges vægt på gerningsmandens
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Som det fremgår af skemaet ovenfor under pkt. 2.1.4 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget, forudsættes det
herved, at der ved udmålingen af bødens størrelse tages ud-
gangspunkt i den pågældendes nettomånedsløn. Denne op-
gøres i overensstemmelse med praksis for færdselslovsover-
trædelser i medfør af færdselslovens §§ 117 og 117 b. Det
indebærer, at nettomånedslønnen beregnes som 1/25 af den
pågældendes bruttoindtægt i henhold til årsopgørelsen/R75
for det pågældende år og dermed inkl. variable løndele m.v.,
der er skattepligtige i det pågældende år. Såfremt årsind-
komsten for det pågældende år på tidspunktet for bødens ud-
stedelse eller vedtagelse senere er blevet nedsat efter genop-
tagelse af den pågældendes skatteansættelse, f.eks. som led i
udløsning af et tilbagebetalingskrav i medfør af en såkaldt
claw back-aftale, jf. lov om finansiel virksomhed § 77 a, stk.
5, tages der højde herfor ved udmålingen af bøden.
Det foreslås herefter, at bøder til fysiske personer for over-
trædelse af lov om finansiel virksomhed m.v. som udgangs-
punkt skal udmåles i et interval fra 10.000 kr. og indtil en
nettomånedsløn. Fastsættelsen af den konkrete bøde vil her-
efter – i overensstemmelse med det, der er anført vedrørende
fastsættelse af virksomhedsbøder – bl.a. bero på grovheden
af den konkrete overtrædelse samt andre forhold, der i hen-
hold til straffelovens almindelige regler taler i skærpende el-
ler formildende retning. I den forbindelse vil der efter om-
stændighederne bl.a. kunne lægges vægt på, om den pågæl-
dende på afgørelsestidspunktet – f.eks. som følge af afskedi-
gelse – har fået en væsentligt forringet økonomi i forhold til
situationen på gerningstidspunktet, og om der f.eks. er sket
rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 82, nr. 12.
Til sidst foreslås det, at der skal ske en forhøjelse af bøderne
i de tilfælde, hvor der ved overtrædelsen er opnået en øko-
nomisk fordel, herunder en fortjeneste eller sparede udgifter,
men hvor denne fordel ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens almindelige regler om konfiskation. Det foreslås i den-
ne forbindelse, at den forhøjede bøde fastsættes ved at lægge
den skønnede fortjeneste eller besparelse oven i den bøde,
der bliver resultatet af den model, som er skitseret ovenfor.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
Også for så vidt angår fysiske personer foreslås der et sær-
ligt lavt bødeniveau for overtrædelser af rent bagatelagtig
karakter, jf. skemaet under pkt. 2.1.4 i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
I den foreslåede stk. 11 foreslås som noget nyt, at der fast-
sættes et skærpet bødeniveau for overtrædelser, der bl.a. i
lyset af erfaringerne fra finanskrisen må anses for særligt
122
grove, idet de indebærer en risiko for den finansielle stabili-
tet eller tilliden til det finansielle system. Bestemmelsen til-
sigter på den baggrund at etablere et særligt strafferetligt
værn mod sådanne overtrædelser.
Også for sådanne generelt meget grove overtrædelser fore-
slås bødeniveauet fastsat under hensyn til den økonomiske
styrke af den virksomhed eller person, der har begået over-
trædelsen og den konkrete grovhed m.v. Som det fremgår af
det sammenfattende skema under pkt. 2.1.4 i de almindelige
bemærkninger, foreslås der på den baggrund en virksom-
hedsbøde i førstegangstilfælde på mellem 500.000 kr. og 50
mio. kr. Ved fastsættelsen af den konkrete bøde er det forud-
sat, at der lægges vægt på, om virksomheden størrelsesmæs-
sigt befinder sig i den mindre eller større andel af virksom-
heder i kategorien og forbrydelsens konkrete grovhed, jf. be-
mærkningerne til den foreslåede bestemmelse i stk. 10.
I stk. 11, nr. 1, foreslås det, at der skal udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser af lov om finansiel virksomhed, der
medfører en risiko for en finansiel virksomheds fortsatte
drift.
Baggrunden herfor er, at sådanne overtrædelser indebærer
en sådan risiko for en bred kreds af investorer, forbrugere og
andre kunder, at de er egnede til at påføre betydelige skader
på det omkringliggende samfund.
Det forudsættes, at vurderingen af, om en overtrædelse
konkret skal anses for omfattet af bestemmelsen, sker efter
en generel vurdering af, om overtrædelsen medfører en
(ulovlig) økonomisk risiko for den finansielle virksomheds
fortsatte drift.
Om dette er tilfældet afhænger i første omgang af, om virk-
somheden som led i overtrædelsen påtager sig en økonomisk
risiko af en sådan størrelse, at virksomheden, hvis risikoen
bliver realiseret, ikke længere kan overholde de gældende
kapitalkrav.
I den forbindelse bør der lægges afgørende vægt på den øko-
nomiske størrelse af risikoen sammenholdt med virksomhe-
dens økonomiske forhold på tidspunktet for overtrædelsen.
Hvis virksomheden allerede på gerningstidspunktet var i en
situation, hvor den ikke kunne overholde kapitalkravene, vil
enhver overtrædelse, der indebærer en større (ulovlig) øko-
nomisk risiko for dens fortsatte drift, være omfattet af be-
stemmelsen.
Som eksempel på en sådan overtrædelse kan nævnes, at et
pengeinstitut overtræder reglerne om store eksponeringer, jf.
artikel 395, stk. 1, i CRR, og hermed skaber en koncentrati-
onsrisiko, der ville bevirke, at instituttet ikke ville kunne
overholde kapitalkravene, hvis eksponeringen eller ekspone-
ringerne nedskrives til 0. En lignende situation kan opstå,
hvis instituttet i strid med artikel 395, stk. 1, påtager sig eks-
poneringer mod en kreds af personer, der er indbyrdes ledel-
sesmæssigt eller økonomisk forbundne, på en sådan måde,
at 25 pct.-grænsen samlet overskrides på trods af, at de en-
kelte eksponeringer er under 25 pct.-grænsen.
Som yderligere eksempel kan nævnes en finansiel virksom-
hed, der på grund af en generel høj eksponering mod et risi-
kofyldt marked (berettiget) har fået et påbud, jf. § 350, stk.
1, nr. 2, af Finanstilsynet om at foretage visse nødvendige
foranstaltninger, fordi der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller
ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste
sin tilladelse, og virksomheden herefter overtræder dette på-
bud.
Som nævnt er det afgørende størrelsen af den økonomiske
risiko, som den finansielle virksomhed påtager sig som led i
overtrædelsen. Derimod er spørgsmålet om, hvor nærliggen-
de denne risiko er, uden betydning for, om overtrædelsen
omfattes af bestemmelsen. I det ovenfor anførte eksempel
med overskridelse af 25 pct.-grænsen, jf. artikel 395, stk. 1, i
CRR, er det således alene størrelsen af den ulovlige ekspo-
nering, der er afgørende, mens spørgsmålet om, hvor solid
den pågældende debitor er, er uden betydning for, om der
skal fastsættes en skærpet bøde efter stk. 11. Dette spørgs-
mål kan imidlertid være af betydning ved vurderingen af
den konkrete grovhed af overtrædelsen – og dermed for den
konkrete størrelse af bøden inden for det foreslåede interval.
I anden række kan også overtrædelser, der ikke direkte berø-
rer en så stor økonomisk andel af den samlede virksomhed,
alene eller sammen med andre overtrædelser udgøre en mere
indirekte risiko for den fortsatte drift og således være omfat-
tet af bestemmelsen. Det forudsættes, at dette er tilfældet,
hvis virksomheden på gerningstidspunktet befandt sig i en
objektiv konstaterbar økonomisk sårbar situation, og der
samtidig er tale om en grov overtrædelse af regler, der har til
formål at skærme finansielle virksomheder mod betydelige,
generelle økonomiske risici.
Udtrykket ”en økonomisk sårbar situation” omfatter for så
vidt angår pengeinstitutter og realkreditinstitutter tilfælde,
hvor instituttet er under det individuelle solvensbehov, jf. §
124, stk. 2. Tilsvarende gælder for fondsmæglerselskaber, jf.
§ 125, stk. 4, og investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 126
a, stk. 1, 2. pkt. På forsikringsområdet er forsikringsselska-
berne pr. 1. januar 2016 blevet inddelt i gruppe 1- og gruppe
2-selskaber, hvor gruppe 2 er de mindste forsikringsselska-
ber. For gruppe 1-selskaber vil en økonomisk sårbar situati-
on være, hvor et selskab er under solvenskapitalkravet, jf.
den nye § 126 c, stk. 2, og for gruppe 2-selskaber vil det væ-
re, hvor et selskab er under det individuelle solvensbehov,
jf. den nye § 126, stk. 4. Fælles for disse situationer er, at
Finanstilsynet vil kunne gribe ind og stille særlige krav til
virksomhedernes drift.
123
Hvis en finansiel virksomhed befinder sig i en sådan økono-
misk sårbar situation, vil grove overtrædelser af regler, der
har til formål at skærme finansielle virksomheder mod bety-
delige, generelle risici, skulle sanktioneres med en skærpet
bøde. Som eksempler på sådanne regler kan nævnes:
– § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, der fastsætter, at bestyrelsen for
en finansiel virksomhed skal identificere og kvantificere
virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksom-
hedens risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor
store risici virksomheden må påtage sig, og fastlægge
politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af
virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem
disse.
– § 70, stk. 5, der fastsætter, at bestyrelsen for virksomhe-
den løbende skal vurdere, om direktionen varetager sine
opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikopro-
fil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direkti-
onen, og at bestyrelsen skal træffe passende foranstalt-
ninger, hvis dette ikke er tilfældet.
– § 71, stk. 1, nr. 4, der fastsætter, at en finansiel virksom-
hed skal have effektive former for virksomhedsstyring,
herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte,
overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden
er eller kan blive udsat for.
– § 77 a om krav til aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
– § 147, stk. 1, der fastsætter nærmere regler om, at penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber ikke må eje fast ejen-
dom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for
mere end 20 pct. af kapitalgrundlaget.
– CRR artikel 412, stk. 1: Institutterne skal besidde likvide
aktiver, hvis samlede størrelse dækker udgående penge-
strømme minus indgående pengestrømme i stresssituati-
oner, således at det sikres, at institutterne opretholder li-
kviditetsbuffere, der er tilstrækkelige til at dække even-
tuelle ubalancer mellem indgående og udgående penge-
strømme i alvorlige stresssituationer over en periode på
30 dage. I stresssituationer kan institutterne anvende de-
res likvide aktiver til at dække deres udgående nettopen-
gestrømme.
Som anført er det herved en forudsætning, at der er tale om
grove overtrædelser af regler af den nævnte karakter. Ved
vurderingen heraf må navnlig lægges vægt på størrelsen af
den risiko, overtrædelsen har medført.
I stk. 11, nr. 2, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket drift af en finan-
siel virksomhed uden lovpligtig tilladelse.
Drift af finansiel virksomhed uden den fornødne tilladelse
indebærer en grundlæggende tilsidesættelse af Finanstilsy-
nets mulighed for at føre tilsyn med en virksomhed.
Det foreslås på den baggrund, at der også for sådanne over-
trædelser fastsættes et skærpet bødeniveau med henblik på
at markere alvorligheden af sådanne forbrydelser.
Om der er sket drift af en finansiel virksomhed uden lov-
pligtig tilladelse afgøres efter kapitel 3 i lov om finansiel
virksomhed om tilladelse, eneret m.v., og kapitel 5 om
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11, nævnte virksomhed i et land inden for
EU/EØS, og som udøver virksomhed her i landet gennem en
filial.
I forhold til udenlandske kreditinstitutter, der er meddelt til-
ladelse i et land uden for EU/EØS, følger det derimod af § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om fi-
lialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land
uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, at disse insti-
tutter med tilladelse fra Finanstilsynet kan udøve kreditinsti-
tutvirksomhed gennem en filial her i landet.
I stk. 11, nr. 3, foreslås det, at der også skal udmåles en
skærpet bøde i de tilfælde, hvor der er sket grov eller genta-
gen tilsidesættelse af finansielle virksomheders oplysnings-
pligter i forhold til Finanstilsynet under skærpede omstæn-
digheder.
Grov eller gentagen tilsidesættelse af en finansiel virksom-
heds oplysningspligter kan efter omstændighederne have en
sådan karakter, at det indebærer en grundlæggende tilsides-
ættelse af Finanstilsynets mulighed for kontrol med virk-
somheden.
Det foreslås på den baggrund, at der også i relation til sådan-
ne overtrædelser skal udmåles en skærpet bøde, hvis over-
trædelsen sker under skærpende omstændigheder. Hensigten
med denne betingelse er at afgrænse anvendelsen af skærpe-
de bøder til tilfælde, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at den kan sidestilles med at drive en finansiel virksom-
hed uden tilladelse. Om dette er tilfældet vil bero på en
konkret vurdering af de samlede omstændigheder. Som ek-
sempel på, at tilsidesættelse af en oplysningspligt må anses
for omfattet af bestemmelsen, kan nævnes, at den manglen-
de indberetning m.v. har hindret eller vanskeliggjort Finans-
tilsynets kontrolvirksomhed har været af en sådan karakter,
at betingelserne for, at Finanstilsynet helt eller delvist kunne
have tilbagekaldt virksomhedens tilladelse, have udstedt på-
bud om afsættelse af et medlem af ledelsen, eller have ud-
stedt påbud om at iværksætte de nødvendige foranstaltnin-
ger for at opfylde et individuelt fastsatte solvenskrav, jf. §
225, stk. 2, ville være opfyldt, hvis Finanstilsynet havde haft
de omhandlede informationer. Det vil f.eks. være tilfældet
ved tilsidesættelse af pligten efter lovens § 75 til straks at
underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende be-
124
tydning for virksomhedens fortsatte drift. Som yderligere
eksempel kan nævnes det tilfælde, at en finansiel virksom-
hed forsætligt foretager en forkert indberetning af kapital-
forholdene eller likviditetsforholdene for at dække over, at
virksomheden ikke opfylder kravene hertil eller indgiver et
årsregnskab, der ikke giver et retvisende billede af virksom-
hedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat,
jf. § 186, stk. 1. Det anførte gælder dog ikke, hvis Finanstil-
synet på anden vis fra virksomheden har fået de pågældende
oplysninger.
Med bestemmelsen i § 373, stk. 12, der er ny, foreslås det, at
er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, kon-
fiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan
der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde. Bestemmelsen skal sikre, at
gerningsmanden fratages en eventuel økonomisk fordel ved
overtrædelsen, således at en overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed ikke skal kunne betale sig. Dette medfører, at
der ved fastsættelsen af bøden skal tages særskilt hensyn til
en ved overtrædelsen opnået økonomisk fordel, hvis denne
ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
I de tilfælde, hvor en overtrædelse har medført en fortjeneste
eller en besparelse, der ikke kan konfiskeres efter straffelo-
vens regler herom, indebærer forslaget således, at der fast-
sættes en forhøjet bøde. Den forhøjede bøde fastsættes her-
efter ved at lægge den skønnede fortjeneste eller besparelse
oven i den bøde, der bliver resultatet af den model, som er
skitseret under pkt. 2.1.4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, jf. stk. 10 og 11.
Det gælder uanset, om der er tale om en fysisk eller juridisk
person.
I det omfang, der ved en begået overtrædelse alene er tilsig-
tet – men ikke opnået – en fortjeneste eller besparelse, ud-
måles der ikke en forhøjet bøde efter den foreslåede bestem-
melse. Det samme gælder, såfremt en eventuel fortjeneste/
besparelse ikke er kommet gerningsmanden til gode. Da en
tilsigtet fortjeneste eller besparelse eller en tilsvarende for-
tjeneste/besparelse for tredjemand imidlertid efter straffelo-
vens almindelige regler er af betydning for vurderingen af
overtrædelsens grovhed, vil der i sådanne tilfælde kunne
lægges vægt herpå ved udmålingen af bøden efter den oven-
for foreslåede model, jf. stk. 10.
Til nr. 118 (§ 374, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Efter § 374, stk. 3, kan en finansiel virksomhed pålægges
tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme påbud om af-
sættelse af en direktør i medfør af § 351 i lov om finansiel
virksomhed.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af § 374, stk. 3,
som følge af indsættelsen af nyt stk. 4 i § 351 i lov om fi-
nansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 91, hvoref-
ter Finanstilsynet fremover kan påbyde et systemisk vigtigt
finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI) at afsætte ansatte, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed. Den foreslåede ændring af § 374, stk.
3, betyder, at et SIFI eller G-SIFI, der undlader at efterkom-
me påbud efter § 351, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed
om at afsætte en nøgleperson, kan pålægges daglige eller
ugentlige tvangsbøder.
Herudover indeholder forslaget indsættelse af en henvisning
til det gældende § 351, stk. 4, der med dette lovforslag bli-
ver stk. 5. Finanstilsynet kan i henhold til det gældende §
351, stk. 4, påbyde et gruppe 1-forsikringsselskab at afsætte
en nøgleperson i selskabet. Bestemmelsen blev indsat ved
lov nr. 308 af 28. marts 2015 om ændring af lov om finan-
siel virksomhed (gennemførelse af solvens II- og omnibus
II-direktivet). Ved en fejl blev der ikke i denne forbindelse
indsat en henvisning til § 351, stk. 4, i det gældende § 374,
stk. 3, hvilket er baggrunden for nærværende forslag. Den
foreslåede ændring indebærer, at et gruppe 1-forsikringssel-
skab, der undlader at efterkomme påbud efter § 351, stk. 5, i
lov om finansiel virksomhed om at afsætte en nøgleperson,
kan pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Det samme gælder allerede i dag for påbud vedrørende af-
sættelse af direktører, jf. henvisningen i den gældende §
374, stk. 3, til § 351, stk. 1 og 5, 1. pkt., der med dette lov-
forslag bliver stk. 1 og 5 og 6, 1. pkt.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 1, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 1 i lov om investeringsforeninger m.v. angiver anvendel-
sesområdet for loven.
Der foreslås indsat et nyt § 1, stk. 5, der afgrænser anvendel-
sesområdet for de foreslåede bestemmelser om aflønning af
bestyrelsen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter
har en væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risi-
koprofil, i §§ 48 a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23.
juni 2014 om ændring af direktiv 2009/65/EF om samord-
ning af love og administrative bestemmelser om visse insti-
tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investerings-
institutter) for så vidt angår depositarfunktioner, aflønnings-
politik og sanktioner (UCITS V) indfører aflønningsregler
for investeringsforeninger, som har delegeret den daglige le-
delse til et investeringsforvaltningsselskab samt investe-
ringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige ledelse
til et investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeninger, som har delegeret den daglige ledel-
se til et investeringsforvaltningsselskab, er som følge af den
politiske aftale, som er beskrevet under de almindelige be-
125
mærkninger pkt. 2.4, allerede omfattet af de gældende afløn-
ningsregler i lov om finansiel virksomhed, hvilket de fortsat
skal være. De gældende aflønningsregler i lov om finansiel
virksomhed svarer til dem, der følger af UCITS V-direkti-
vet, samt de særlige regler, der følger af de politiske aftaler.
Investeringsforeninger, som ikke har delegeret den daglige
ledelse til et investeringsforvaltningsselskab er ikke omfattet
af de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås derfor, at de foreslåede aflønningsregler i §§ 48
a-48 d i lov om investeringsforeninger m.v. alene skal finde
anvendelse på investeringsforeninger, som ikke har delege-
ret den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller et administrationsselskab.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 2 i lov om investeringsforeninger indeholder definitioner.
Det foreslås i definitionen i § 2, stk. 1, nr. 26, at variable
løndele er aflønningsordninger, hvor den endelige værdi ik-
ke er kendt på forhånd.
Det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, er ny. Bestemmelsen defi-
nerer, hvad der forstås ved variable løndele. Forslaget indfø-
res på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor,
hvormed der skal gælde ensartede aflønningsregler i den fi-
nansielle sektor. Definitionen er den samme som definitio-
nen af variable løndele i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov om finansiel
virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v. De i § 5, stk. 1, nr. 45, i lov
om finansiel virksomhed og i § 3, stk. 1, nr. 47, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. angivne ek-
sempler på variable løndele fremgår ikke af den foreslåede §
2, stk. 1, nr. 26, i lov om investeringsforeninger m.v., men
er i stedet angivet i de specielle bemærkninger til forslaget.
Ved variable løndele forstås eksempelvis bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og lignende ordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på forhånd. Definitio-
nen er ikke udtømmende og alle løndele, som ikke er en del
af den på forhånd kendte faste aflønning, vil udgøre variabel
løn. Direkte resultatafhængige programmer som f.eks. bo-
nusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønnings-
ordninger, der afhænger af, om den ansatte lever op til på
forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør således variabel løn.
Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herun-
der både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet
op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdel-
sesbonusser, der tillige er bundet op på resultatkrav.
Endvidere udgør andre ad hoc-beløb, engangsvederlag og
diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resul-
tatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være
engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspulje i inve-
steringsforeningen, men det kan også være beløb, der tilde-
les som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et
stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, fær-
diggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad
hoc-beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør
også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om
et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en
del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.
Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om
variable løndele. Der kan således være tale om variable løn-
dele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus eller ve-
derlag er aftalt forud for arbejdets udførelse, og hvis investe-
ringsforeningen efter udførelsen af opgaven tildeler bonus
eller vederlag på engangsbasis.
For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstids-
betaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstids-
betaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste
rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab,
timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd
aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en
del af den faste vederlæggelse.
For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer et
medlem af en investeringsforening, der tillige er medlem af
foreningens bestyrelse eller direktion eller er udpeget som
væsentlig risikotager, er dette ikke omfattet af begrebet af-
lønning og er således ikke omfattet af aflønningsreglerne, så
længe der ikke er tale om omgåelse af aflønningsreglerne.
Til nr. 3 og 4 (§ 19, nr. 27 og 28, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde
Det foreslås at ”og” udgår i § 19, nr. 27, og at ”og” i stedet
indsættes i § 19, nr. 28.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 19, nr. 27 og 28,
som følge af indsættelsen af en ny § 19, nr. 29, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 5.
Til nr. 5 (§ 19, nr. 29, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 19 angiver de bestemmelser, som en investeringsforenings
vedtægter skal indeholde.
126
Der foreslås indsat et nyt § 19, nr. 29, der fastsætter, at inve-
steringsforeningers vedtægter skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt foreningens årsrapport skal udarbejdes på en-
gelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 13, der giver generalforsamlingen i en investeringsfor-
ening mulighed for med simpelt flertal at træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes
følger det af lovforslagets § 2, nr. 13, at generalforsamlin-
gens beslutning herom skal optages i foreningens vedtægter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 19, at det skal
fremgå af investeringsforeningens vedtægter, hvorvidt for-
eningens årsrapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet investeringsforening kan allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse beslutte, at årsrappor-
ten skal udarbejdespå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af
foreningens vedtægter.
Til nr. 6 og 7 (§ 20, stk. 1, nr. 28 og 29, i lov om investe-
ringsforeninger m.v.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Det foreslås at ”og” udgår i § 20, nr. 28, og at ”og” i stedet
indsættes i § 20, nr. 29.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 20, stk. 1, nr. 28 og
29, som følge af indsættelsen af en ny § 20, stk. 1, nr. 30,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 8.
Til nr. 8 (§ 20, stk. 1, nr. 30, i lov om investeringsforeninger
mv.)
§ 20 angiver de bestemmelser, som vedtægterne for et sel-
skab for investering med kapital, der er variabel (SIKAV)
skal indeholde.
Der foreslås indsat et nyt § 20, stk. 1, nr. 30, der fastsætter,
at vedtægter for en SIKAV skal indeholde bestemmelser
om, hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal på engelsk.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
2, nr. 16, der giver generalforsamlingen i en SIKAV mulig-
hed for med simpelt flertal at træffe beslutning om, at års-
rapporten skal udarbejdes på engelsk. Ligeledes følger det af
lovforslagets § 2, nr. 16, at generalforsamlingens beslutning
herom skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 20, at det skal
fremgå af SIKAV’ens vedtægter, hvorvidt foreningens års-
rapport skal udarbejdes på engelsk.
Hensigten med bestemmelsen er alene, at det skal fremgå af
vedtægterne såfremt det besluttes, at årsrapporten skal udar-
bejdes på engelsk. Der skal således ikke indsættes bestem-
melser om, at årsrapporten udarbejdes på dansk eller at den
ikke udarbejdes på engelsk.
En nystiftet SIKAV kan allerede i forbindelse med SI-
KAV’ens stiftelse beslutte, at årsrapporten skal udarbejde-
spå engelsk. Dette skal i så fald fremgå af SIKAV’ens ved-
tægter.
Til nr. 9 og 10 (§ 21, nr. 23 og 24, i lov om investeringsfor-
eninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Det foreslås at ”og” udgår i § 21, nr. 23, og at ”og” i stedet
indsættes i § 21, nr. 24.
Der er tale om konsekvensrettelser af § 21, nr. 23 og 24,
som følge af indsættelsen af en ny § 21, nr. 25, som affattet
ved dette lovforslags § 2, nr. 11.
Til nr. 11 (§ 21, nr. 25, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 21 angiver de bestemmelser, som skal fremgå af værdipa-
pirfondes fondsbestemmelser.
Der foreslås indsat et nyt § 21, nr. 25, der fastsætter, at
fondsbestemmelserne for værdipapirfonde skal indeholde
bestemmelser om, hvorvidt årsrapporter for værdipapirfonde
skal udarbejdes på engelsk.
Værdipapirfonde er, i modsætning til investeringsforeninger
og SIKAV’er, ikke selvstændige juridiske enheder. Årsrap-
porten for en værdipapirfond udarbejdes i henhold til regle-
rne i bekendtgørelse om finansielle rapporter for danske
UCITS. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SI-
KAV’er og værdipapirfonde. Årsrapporten for en værdipa-
pirfond aflægges af bestyrelsen og direktionen for investe-
127
ringsforvaltningsselskabet, jf. § 83 i lov om investeringsfor-
eninger m.v.
Såfremt investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse væl-
ger at udarbejde årsrapporten for værdipapirfonden på en-
gelsk, bør dette fremgå af værdipapirfondens fondsbestem-
melser. Dette svarer til de krav, der indføres med lovforsla-
gets § 1, nr. 13 og 16, for henholdsvis investeringsforenin-
ger og SIKAV’er, hvorefter det skal oplyses i foreningens
eller SIKAV’ens vedtægter, hvis årsrapporten skal udarbej-
des på engelsk.
Som konsekvens heraf foreslås det tilføjet i § 21, at det skal
fremgå af værdipapirfondens fondsbestemmelser, hvorvidt
årsrapport for værdipapirfonden skal udarbejdes på engelsk.
Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse kan til enhver
tid beslutte, at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
En sådan beslutning kræver, at fondsbestemmelserne ændres
i henhold til beslutningen, så det ikke længere fremgår, at
årsrapporten udarbejdes på engelsk.
Udarbejdes årsrapporten på engelsk, indebærer dette, at de-
lårsrapporterne ligeledes udarbejdes på engelsk.
Til nr. 12 (§ 31, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 31 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en investeringsfor-
ening indkaldes af Finanstilsynet.
Det følger af § 31, stk. 2, at investeringsforeningens besty-
relse eller investeringsforvaltningsselskabets direktion skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Fremover vil det således kun være investeringsforeninger,
der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-
ked i et EU-land eller et EØS-land, der skal føre en revisi-
onsprotokol.
Det foreslås derfor at ændre § 31, stk. 2, så det fremgår, at
revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde, hvor der
føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumentation skal
udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revisionspro-
tokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 13 (§ 32, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede stk. 6, at generalforsamlingen i
en investeringsforening med simpelt flertal kan træffe be-
slutning om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det
foreslås endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis
ved simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten
igen skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslut-
ning herom skal optages i foreningens vedtægter. Optagelse
af generalforsamlingens beslutning i foreningens vedtægter
kræver ikke særskilt vedtagelse.
Det første år, hvor investeringsforeningen vælger at udarbej-
de årsrapport udelukkende på engelsk, skal dette senest be-
sluttes på den ordinære generalforsamling, hvor årsrappor-
ten efterfølgende godkendes. Investeringsforeningen behø-
ver således ikke afvente, at vedtægterne ændres og godken-
des af Finanstilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 2, nr. 14, før investeringsforeningen første gang
udarbejder årsrapport på engelsk. Tilsvarende gør sig gæl-
dende, såfremt investeringsforeningen vælger, at årsrappor-
ten igen skal udarbejdes på dansk.
Når årsrapporten første gang udarbejdes på et andet sprog
end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk eller om-
vendt, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dags-
ordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles forud
for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt general-
forsamlingen forkaster forslaget om fremover at udarbejde
årsrapport udelukkende på henholdsvis dansk eller engelsk,
skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to sprog, som
hidtil er anvendt med henblik på godkendelse heraf på en ny
generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter.
Det er ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk kan anven-
des i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport, som ale-
ne er affattet på engelsk. Tilsvarende gør sig gældende, så-
fremt der skiftes tilbage til dansk igen.
128
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med investeringsforeningens stiftelse besluttes, at årsrappor-
ten skal udarbejdes på engelsk.
Til nr. 14 (§ 35, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 35, stk. 2, at ændring af vedtægterne for en
investeringsforening først træder i kraft, når ændringen er
godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
35, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., således at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter det foreslåede § 32, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter udarbejdes på, træder i kraft på beslutningstids-
punktet. Dette gør det muligt for en investeringsforening at
beslutte at udarbejde årsrapport på henholdsvis engelsk eller
dansk på den samme ordinære generalforsamling, på hvilken
årsrapporten efterfølgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 13.
I medfør af lovforslagets § 19 træder loven i kraft den 1. ja-
nuar 2017. Investeringsforeningerne vil herefter kunne an-
vende muligheden for at udarbejde årsrapport udelukkende
på engelsk ved den førstkommende ordinære generalforsam-
ling efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke balanceda-
toen, der er afgørende, men derimod alene den omstændig-
hed, at generalforsamlingens afholdelse finder sted efter lo-
vens ikrafttræden.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
§ 40 i lov om investeringsforeninger m.v. omhandler den si-
tuation, hvor generalforsamlingen for en SIKAV indkaldes
af Finanstilsynet.
Det følger af § 40, stk. 2, at en SIKAV’ers bestyrelse skal
udlevere bl.a. revisionsprotokollen i en sådan situation.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 40, stk. 2, så det
fremgår, at revisionsprotokollen skal udleveres i de tilfælde,
hvor der føres en sådan, og at anden tilsvarende dokumenta-
tion skal udleveres i de tilfælde, hvor der ikke føres en revi-
sionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse heraf.
Til nr. 16 (§ 41, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af det foreslåede nye stk. 6, at generalforsamlin-
gen i en SIKAV med simpelt flertal kan træffe beslutning
om, at årsrapporten skal udarbejdes på engelsk. Det foreslås
endvidere, at generalforsamlingen på tilsvarende vis ved
simpelt flertal kan træffe beslutning om, at årsrapporten igen
skal udarbejdes på dansk. Generalforsamlingens beslutning
skal optages i SIKAV’ens vedtægter. Optagelsen af general-
forsamlingens beslutning i vedtægterne kræver ikke særskilt
vedtagelse.
Beslutningen om, at årsrapporten fremadrettet alene skal ud-
arbejdes på engelsk, skal første gang træffes senest på den
ordinære generalforsamling, hvorpå årsrapporten efterføl-
gende godkendes. SIKAV’en behøver således ikke afvente,
at vedtægterne ændres og godkendes af Finanstilsynet, jf.
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 17, fø-
rend SIKAV’en første gang udarbejder årsrapport på en-
gelsk. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt investerings-
foreningen vælger at årsrapporten igen skal udarbejdes på
dansk.
Når årsrapporten første gang skal udarbejdes på et andet
sprog end hidtil, dvs. enten ved skift fra dansk til engelsk el-
ler omvendt, kan dette foregå ved, at der optages et punkt på
dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles
forud for punktet om årsrapportens godkendelse. Såfremt
generalforsamlingen forkaster forslaget om fremover at ud-
arbejde årsrapport udelukkende på henholdsvis engelsk eller
dansk, skal der udarbejdes en årsrapport på det af de to
sprog, som hidtil er anvendt med henblik på godkendelse
heraf på en ny generalforsamling.
En beslutning om, at årsrapporten fremover skal udarbejdes
på engelsk i stedet for dansk eller omvendt, vil også omfatte
delårsrapporter. Der kan således ikke udarbejdes delårsrap-
port på engelsk, førend generalforsamlingen har vedtaget, at
årsrapporten fremover alene skal udarbejdes på dette sprog.
Det er imidlertid ikke påkrævet, at der forud for, at engelsk
kan anvendes i en delårsrapport, er udarbejdet en årsrapport,
som alene er affattet på engelsk, idet det dog forudsættes, at
generalforsamlingen vil skulle have truffet beslutning her-
129
om. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt der skiftes tilba-
ge til dansk igen.
Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse
med stiftelsen besluttes, at årsrapporten for SIKAV’en udar-
bejdes på engelsk.
Til nr. 17 (§ 44, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, er ny og svarer til
forslagets § 2, nr. 14.
Det følger af § 44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v., at ændring af vedtægterne for en SIKAV først træder i
kraft, når ændringen er godkendt af Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte en undtagelse, som et nyt stk. 3, til §
44, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. således, at en
vedtægtsændring, der følger af generalforsamlingens beslut-
ning efter den foreslåede § 41, stk. 6, om, hvilket sprog års-
rapporter aflægges på, træder i kraft på beslutningstidspunk-
tet. Dette gør det muligt for en SIKAV at beslutte at aflægge
årsrapport på henholdsvis engelsk eller dansk på den samme
ordinære generalforsamling, på hvilken årsrapporten efter-
følgende godkendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2, nr. 16.
I medfør af lovforslagets § 19 træder lovforslaget i kraft den
1. januar 2017. SIKAV’er vil herefter kunne anvende mulig-
heden for at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk ved
den førstkommende ordinære generalforsamling efter lovens
ikrafttræden. Det er således ikke balancedatoen, der er afgø-
rende, men derimod alene den omstændighed, at generalfor-
samlingens afholdelse finder sted efter lovens ikrafttræden.
Til nr. 18 (§§ 48 a-48 c i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 48 a
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke underlagt regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 a er ny og fastsætter krav
om investeringsforeningens variable aflønning af bestyrel-
sen, direktionen samt andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor, og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 a i lov om finansiel
virksomhed og til § 20 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Som en del af investeringsforeningens løbende kontrol med
efterlevelse af lønpolitikken skal det sikres, at den endelige
aflønning lever op til kravene i den foreslåede § 48 a. Da det
i praksis vil være bestyrelsen, der varetager denne opgave på
vegne af investeringsforeningen er det angivet i forslaget, at
det er bestyrelsens pligt at sikre sig, at foreningens aflønning
af bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere overhol-
der kravene i § 48 a, stk. 1. Der er tale om en regulering af
bestyrelsens pligter, som vil have indflydelse på investe-
ringsforeningens mulighed for at indgå aftaler om variabel
løn med bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil (væsentlige risikotagere). Hvad der udgør variable
løndele er defineret i det foreslåede § 2, stk. 1, nr. 26, i lov
om investeringsforeninger m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at ved en investeringsforenings af-
lønning af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en flere
afdelingers risikoprofil, skal bestyrelsen sikre sig, at kravene
i nr. 1-6 er opfyldt.
Det foreslås i § 1, stk. 1, nr. 1, at de variable løndele til et
medlem af bestyrelsen eller direktionen må højst udgøre 50
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension.
Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter et loft således, at den
variable løn til et medlem af bestyrelsen eller direktionen ik-
ke må overstige 50 pct. af honoraret eller den faste grundløn
inklusive pension for det enkelte bestyrelses- eller direkti-
onsmedlem. Loftet gælder således for hver enkelt person.
Investeringsforeningen kan vælge, at størrelsen af den varia-
ble løndel kan være forskellig for hvert enkelt medlem af
bestyrelsen og direktionen. Loftet på 50 pct. for bestyrelse
og direktion skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges, og således inden udskydelse af en del af den variable
løndel. Loftet er fastsat på baggrund af den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, jf. pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
130
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at variable løndele til andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, højst må udgøre 100 pct. af den fa-
ste grundløn inklusive pension.
Loftet gælder således for hver enkelt person. Ved fortolk-
ning af hvem der skal udpeges som væsentlig risikotager, vil
Finanstilsynet anvende definitionen i bekendtgørelse om
lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselska-
ber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforenin-
ger, som forventes udstedt i medfør af hjemlen i den foreslå-
ede § 77 h, samt ESMA’s retningslinjer for forsvarlige af-
lønningspolitikker i henhold til direktiv 2014/91/EU om æn-
dring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og ad-
ministrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv
investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt
angår depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner.
Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere
skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. det tidspunkt,
hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de
kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable
løns størrelse i henhold til aftalen mellem investeringsfor-
eningen og den pågældende modtager, foretages, og således
inden udskydelse af en del af den variable løndel. Loftet er
fastsat på baggrund af den politiske aftale af 31. august 2010
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf.
pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at en investeringsforenings gene-
ralforsamling kan beslutte, at de variable løndele til andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200
pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at kra-
vene i litra a-e opfyldes.
Ifølge forslaget til stk. 1, nr. 3, kan investeringsforeningens
generalforsamling beslutte at hæve det efter stk. 1, nr. 2,
fastsatte loft, så de variable løndele til væsentlige risikotage-
re kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive
pension. En sådan beslutning forudsætter, at alle betingel-
serne i det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a-e, er opfyldt. Kra-
vene i litra a-e er således kumulative.
Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan
enten vedrøre alle væsentlige risikotagere, en del heraf eller
en enkelt væsentlig risikotager. F.eks. kan beslutningen af-
grænses til at vedrøre væsentlige risikotagere i en bestemt
afdeling. Bestyrelsen kan således beslutte, at der skal gælde
forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væ-
sentlige risikotagere i afdelingerne i investeringsforeningen.
Beregningen af loftet på 200 pct. foretages på samme tids-
punkt som ved loftet på de 100 pct., jf. ovenfor.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra a, skal investeringsfor-
eningen senest ved indkaldelse til generalforsamlingen ori-
entere om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft. Investeringsforeningen kan til brug for
orienteringen benytte de kommunikationsmidler, som inve-
steringsforeningen normalt benytter ved indkaldelse til ge-
neralforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra b, skal generalforsamlin-
gen tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt
loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra investerings-
foreningen. Medlemmerne skal modtage anbefalingen senest
samtidig med indkaldelsen til generalforsamling.
Dette betyder, at anbefalingen skal indeholde en begrundel-
se for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte,
disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft
samt den forventede indvirkning på investeringsforeningens
mulighed for at bevare en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9,
stk. 1, nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.
Benyttelse af et højere maksimalt loft må ikke være til hin-
der for, at investeringsforeningen kan opretholde en tilstræk-
kelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v. Det skal fremgå af indstillingen til
generalforsamlingen, hvordan bestyrelsen har forholdt sig til
dette krav.
Efter bestemmelsen påhviler det investeringsforeningen at
udarbejde anbefalingen. Det vil i praksis være bestyrelsen,
der på investeringsforeningens vegne fremsætter forslaget
på generalforsamlingen, og det vil derfor også være besty-
relsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede
anbefaling til medlemmerne.
Anbefalingen skal gøre medlemmerne i stand til at træffe
beslutning om et højere maksimalt loft på et oplyst grund-
lag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalfor-
samlingen. Væsentlige oplysninger som f.eks. hvor mange
ansatte, der vil blive berørt af et højere loft, samt deres ar-
bejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder skal
medlemmerne også kunne udlede, om et foreslået højere loft
vil gælde for alle væsentlige risikotagere, kun for nogle ka-
tegorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige
risikotagere i nogle afdelinger hos investeringsforeningen,
eller eventuelt en væsentlig risikotager. Desuden skal ind-
virkningen på investeringsforeningens formue indgå i anbe-
falingen, så medlemmerne har mulighed for at inddrage en
eventuel indvirkning på værdien af deres andele i beslutnin-
gen.
Medlemmerne skal i medfør af stk. 1, nr. 3, litra b, modtage
anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til general-
forsamlingen. Investeringsforeningen kan benytte de kom-
131
munikationsmidler, som investeringsforeningen normalt be-
nytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra c, skal investeringsfor-
eningen senest samtidig med formidling af anbefalingen til
medlemmerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbe-
falingen til medlemmerne, herunder det foreslåede højere
maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Investe-
ringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet godt-
gøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid
med investeringsforeningens mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9.
Investeringsforeningen skal på anmodning fra Finanstilsynet
kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke
er i modstrid med investeringsforeningens mulighed for at
bevare en tilstrækkelig startkapital som fastsat i § 9, stk. 1,
nr. 9, i lov om investeringsforeninger m.v. Finanstilsynet vil
i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af
forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på inve-
steringsforeningens formue.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om
benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af investe-
ringsforeningens generalforsamling med mindst 66 pct. af
de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stem-
meberettigede andele er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede andele
repræsenteret på generalforsamlingen, skal beslutningen til-
trædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat,
som er medlem af investeringsforeningen, må ikke deltage i
afstemningen herom på generalforsamlingen, hvis den an-
satte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være
stridende mod investeringsforeningens interesse.
Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslut-
ninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved
simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag
det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tag-
es med opbakning fra en større andel af medlemmerne, såle-
des at sandsynligheden for at f.eks. en enkelt eller få storak-
tionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.
Bestemmelsen har ikke indvirkning på eventuelle stemme-
retsbegrænsninger og stemmelofter.
Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven ve-
drørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen er en und-
tagelse til den generelle regel om, at medlemmerne som ud-
gangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på investerings-
foreningens generalforsamlinger med henblik på at fremme
egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflik-
ten dog være så væsentlig, at medlemmet anses for inhabil.
Et medlem vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestem-
melsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksi-
malt loft vil gælde for vedkommende. Hvis generalforsam-
lingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et høje-
re maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en speci-
fik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afde-
ling, vil beslutningen som udgangspunkt ikke have en væ-
sentlig interesse for den ansatte. Der kan forekomme situati-
oner, hvor den ansatte vurderes at være inhabil, uden at be-
slutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen
om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører
et nærtstående familiemedlem til et medlem, må den ansatte
anses for at være inhabil i forhold hertil.
Bestyrelsen må foretage en vurdering af, om den ansatte har
en så væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i
strid med investeringsforeningens interesse. Bestyrelsen må
således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen
vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrø-
rende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inha-
bilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte an-
satte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inha-
bilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyt-
telse af et højere maksimalt loft er af så væsentlig betydning
for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om
den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af
sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af
et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå
af dens anbefaling til generalforsamlingen.
Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den
enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan
føre til inhabilitet, skal bestyrelsen sikre, at dirigenten, inden
generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke
enkelte ansatte eller medlemmer, der efter bestyrelsens op-
fattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om
forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at
det ifølge principperne om inhabilitet i selskabslovgivnin-
gens regler er det enkelte medlem, der selv har ansvaret for
at vurdere, om vedkommende er inhabil.
Efter forslaget til stk. 1, nr. 3, litra e, skal investeringsfor-
eningen senest 8 dage efter generalforsamlingen informere
Finanstilsynet om generalforsamlingens beslutning, herun-
der om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt
loft.
Finanstilsynet skal informeres uanset udfaldet af generalfor-
samlingens behandling af forslaget, og således eksempelvis
også, hvis forslaget om forhøjelse af loftet ikke vedtages.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at med forbehold for investerings-
foreningens fondsregler og vedtægter skal en væsentlig del
og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et medlem af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
132
fil, på tidspunktet for beregningen heraf bestå af en balance
af andele eller tilsvarende instrumenter i den pågældende in-
vesteringsforening, der afspejler de pågældende afdelingers
værdi.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra m, i UCITS V-direktivet, hvorefter mindst 50 pct. af en
eventuel variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller andre
væsentlige risikotagere skal bestå af en balance af andele el-
ler tilsvarende instrumenter i den pågældende investerings-
forening, der afspejler investeringsforeningens værdi.
Bestemmelsen er begrundet i et ønske om at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen og de ansatte, som an-
ses for væsentlige risikotagere, har samme økonomiske inci-
tamenter som en langsigtet investor. Såfremt f.eks. et med-
lem af bestyrelsen i en investeringsforening modtager en va-
riabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis andele i
en eller flere afdelinger, må det antages, at det er i bestyrel-
sesmedlemmets interesse, at kursen på andelene i investe-
ringsforeningen stiger.
Ved vurdering af, om der foreligger en balance mellem de
nævnte typer af andele og instrumenter, må der tages hensyn
til, hvilke typer af andele og instrumenter, det er muligt at
benytte ud fra investeringsforeningens struktur og størrelse,
samt hvad der afspejler investeringsforeningens værdi, lige-
som der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæs-
sigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på
bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra
en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af
den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis i henhold
til de tilsvarende aflønningsregler i lov om finansiel virk-
somhed kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt fi-
nansielt produkt, såfremt investeringsforeningen kan give en
passende begrundelse herfor.
Hvis en væsentlig risikotager kun er væsentlig risikotager i
forhold til én eller nogle af investeringsforeningens afdelin-
ger, og således kun kan påvirke risikoprofilen for én eller en
del af investeringsforeningens afdelinger, skal der kun an-
vendes andele og instrumenter som variabel løn i den eller
de afdelinger, som den pågældende er udpeget som væsent-
lig risikotager i forhold til. Hvis en investeringsforening be-
står af afdeling x, y og z, og medarbejderen kun er væsentlig
risikotager i forhold til afdeling x, skal der alene udstedes
andele og instrumenter m.v. i afdeling x. Er medarbejderen
væsentlig risikotager i forhold til både afdeling x og afde-
ling y, skal halvdelen af de krævede andele og instrumenter
m.v. udstedes i hver af afdelingerne x og y. Andelen af an-
dele og instrumenter m.v. skal således fordeles forholds-
mæssigt i de afdelinger, som den pågældende er væsentlig
risikotager i forhold til.
Har en ansat i investeringsforeningen kun væsentlig indfly-
delse på en afdelings risikoprofil (og hermed identificeret
som væsentlig risikotager i forhold til denne afdeling), bør
investeringsforeningen overveje, om den ansattes økonomi-
ske interesse for den pågældende afdeling er så stor, at den
ansattes andele eller instrumenter bør være udstedt i andre
afdelinger, som administreres af investeringsforeningen.
Dette mindsker risikoen for overdreven risikotagning for så
vidt angår den afdeling, hvor den ansatte er væsentlig risiko-
tager.
For så vidt angår instrumenter, der afspejler investeringsfor-
eningernes værdi, må disse instrumenter have en tabsabsor-
beringskapacitet, der er sammenlignelig med andele baseret
på værdien af investeringsforeningen. Hvis der benyttes in-
strumenter, der baseres på værdiansættelse fra en tredjepart,
er det afgørende, at denne tredjepart er uvildig og uafhæn-
gig. Hensynet bag dette er at sikre, at modtageren af instru-
mentet har samme langsigtede interesser som investerings-
foreningen i forhold til at sikre værdien af de tildelte instru-
menter.
Kravet i stk. 1, nr. 4, skal være opfyldt på beregningstids-
punktet for den variable løndel. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager (besty-
relses-, direktionsmedlem og væsentlig risikotager), foreta-
ges.
Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på hen-
holdsvis kontanter og andele og instrumenter m.v. skal vær-
diansættelsen af de pågældende andele og instrumenter m.v.
ske efter anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det
foreslåede § 48 a, stk. 3, hvorefter investeringsforeningen
skal sikre sig, at andele og instrumenter m.v., der overdrages
til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere
som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede §
48 a, stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en
passende periode, samt at disse personer ikke må foretage en
afdækning af den risiko, der knytter sig til disse andele og
instrumenter m.v. Tilsvarende må det antages, at interessen
heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er
muligt for bestyrelsesmedlemmet at afhænde andelene i en
passende periode fastsat af investeringsforeningen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at investeringsforeningens udbe-
taling af mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved større be-
løb mindst 60 pct., skal ske over en periode på mindst 3 år
med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for
et medlem af bestyrelsen og direktionen mindst 4 år, med en
133
ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i
slutningen af perioden.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra n, i UCITS V-direktivet.
Ifølge artikel 14 b, stk. 1, litra n, i UCITS V-direktivet skal
udskydelsesperioden ydermere fastsættes under hensyntagen
til den anbefalede investeringshorisont for investorerne.
Dette betyder, at såfremt den anbefalede investeringshori-
sont er syv år, da skal udskydelsesperioden for så vidt angår
variable løndele, der er beregnet på baggrund heraf, tilpasses
under hensyntagen hertil. Perioden kan ikke være kortere
end mindstekravene i § 48 a, stk. 1, nr. 5. Udskydelsesperio-
den skal endvidere tilpasses efter arten af de risici, der er
forbundet med de pågældende UCITS. Dette betyder, at ud-
skydelsesperiodens længde skal afspejle karakteren af inve-
steringsforeningens investeringspolitik. Jo større risici der er
forbundet med investeringspolitikken, jo længere bør udsky-
delsesperioden være.
Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af
den variable løn skal udskydes på samme måde. Ved vurde-
ringen af, hvorvidt der er tale om et større beløb, lægges der
vægt på praksis efter den tilsvarende bestemmelse i § 77 a,
stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalin-
gen af den udskudte del af den variable løn først kan påbe-
gyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (bereg-
ningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar
forlængelse af beregningen. Beregningstidspunktet er det
tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i
henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen
af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem in-
vesteringsforeningen og den pågældende modtager, foreta-
ges.
Hensigten bag bestemmelsen er at begrænse muligheden for
at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats
eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgi-
vende. Med bestemmelsen sikres det, at en variabel løn, der
eventuelt baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis
resultater opnået på baggrund af en investering i indtjenings-
året, kan justeres for de risici, der viser sig ved den pågæl-
dende investering i de efterfølgende år. Da tidshorisonten
for investeringsforeningernes realisering af fortjenester og
tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal
der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbeta-
lingen af en del af den relaterede variable løn til den pågæl-
dende modtager, der har været involveret i aktiviteterne.
Udskydelse af udbetalingen af som minimum mellem 40 og
60 pct. af den beregnede variable løndel medvirker til at sik-
re, at investeringsforeningerne får mulighed for at justere for
de langsigtede virkninger, som en given investering medfø-
rer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til be-
styrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere er
betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet.
Med forslaget til stk. 1, nr. 5, fastslås det endvidere, at den
del af den variable løn, der skal udskydes, skal udbetales
med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slut-
ningen af perioden, over mindst 3 år for væsentlige risikota-
gere og mindst 4 år for bestyrelsesmedlemmer og direkti-
onsmedlemmer. Det er muligt for investeringsforeningen at
aftale en længere periode med den pågældende modtager.
Investeringsforeningen kan eksempelvis vurdere, at de risici,
der er knyttet til en væsentlig risikotagers aktiviteter, har en
længere tidshorisont end 3 år. Det er ikke muligt at aftale en
kortere periode end 3 år for væsentlige risikotagere og 4 år
for medlemmer af bestyrelsen og direktionen. Endvidere
skal bestemmelsen forstås således, at det er muligt for inve-
steringsforeningen at aftale med modtageren, at der udsky-
des mere end en tredje- eller fjerdedel om året. Det er såle-
des alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig
over årene.
Bestemmelsen om udskydelse, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5,
gælder også for den del af den variable løn, der består af an-
dele og instrumenter m.v., jf. forslaget til stk. 1, nr. 4. I det
følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem for-
slaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i,
at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en
fast grundløn inklusive pension på 2.000.000 kr. til en direk-
tør i en investeringsforening. På baggrund af en forudgående
aftale med investeringsforeningen udgør direktørens varia-
ble løndel 1.000.000 kr. dette år.
Som følge af forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 1, må den varia-
ble løndel maksimalt udgøre 50 pct. af den faste grundløn på
2.000.000 kr., når der er tale om et medlem af direktionen.
Den beregnede variable løn på 1 mio. kr. overholder derfor
grænsen. Ifølge forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 4, skal mindst
50 pct. af den variable løndel – dvs. 500.000 kr. – bestå af
en balance af eksempelvis andele. Det følger endvidere af
det foreslåede § 48 a, stk. 3, at når disse andele er overdra-
get til direktionsmedlemmet, må direktionsmedlemmet ikke
afhænde disse i en fastsat passende periode.
Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren
er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den
variable løndel skal udskydes over en periode på mindst 4
år, og at der udbetales med en ligelig fordeling over årene,
134
jf. forslaget til § 48 a, stk. 1, nr. 5. Der skal således udsky-
des mindst 600.000 kr. af de beregnede 1 mio. kr., som for-
deles ligeligt over en periode på mindst fire år – dvs.
150.000 kr. pr år. Det vil sige, at den del af den beregnede
variable løn, der ikke skal udskydes i medfør af det foreslåe-
de stk. 1, nr. 4, kan udbetales i forlængelse af beregningen.
Det følger af artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direkti-
vet, som gennemføres med det foreslåede § 48, stk. 1, nr. 4,
i lov om investeringsforeninger m.v., og den politiske aftale
af 31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den fi-
nansielle sektor, at kravet om, at mindst halvdelen af den va-
riable løn skal bestå af en balance af andele og instrumenter
m.v., både skal finde anvendelse i forhold til den del af den
beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbe-
tales i forlængelse af beregningen. Det vil sige, at investe-
ringsforeningen ikke kan nøjes med alene at udskyde den
kontante del af den variable løn.
De ovenstående krav i lovforslaget kan opfyldes ved udbeta-
ling af den variable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 1
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
Andele 200.000 75.000 75.000 75.000 75.000 500.000
I alt 400.000 150.000 150.000 150.000 150.000 1.000.000
Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den varia-
ble løn beregnes (beregningsåret), udbetales 200.000 kr.
kontant og overdrages andele til en værdi af 200.000 kr. til
direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn
på 1.000.000 kr.
I forhold til antallet af andele, der skal udskydes, skal der
tages udgangspunkt i værdien af andelene på beregnings-
tidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange an-
dele direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til
500.000 kr. i dette år. Der overdrages dog alene andele til en
værdi af 200.000 kr. For så vidt angår de andele, der mod-
svarer de resterende 300.000 kr., og hvis overdragelse skal
ske over de fire følgende år, bærer direktøren således risiko-
en for, at disse andeles værdi ændres hen over udskydelses-
perioden.
Både den del af andelene, som overdrages til direktøren i
forlængelse af beregningen for år 0 og den del af andelene,
der først overdrages til direktøren i år 1-4, skal underlægges
en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan af-
hændes af direktøren, jf. den i forslaget til § 48 a, stk. 3,
nævnte tilbageholdelsesperiode. Det vil sige, at både den del
af andelene, der overdrages efter beregningen i forlængelse
af år 0, og den udskudte del af andelene, der først overdra-
ges til direktøren i forlængelse af år 1, herefter skal under-
lægges en af investeringsforeningen fastsat passende tilba-
geholdelsesperiode, hvor direktøren ikke kan afhænde disse.
Tilsvarende gælder for den udskudte del af andelene, som
først overdrages til direktøren i forlængelse af år 2, 3 og 4.
Det er investeringsforeningen, der vurderer, hvad der skal
forstås ved en passende periode i overensstemmelse med det
foreslåede § 48 a, stk. 3.
Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct.
af den faste grundløn inklusive pension (i dette eksempel
svarende til 25 pct. af den variable løn, dvs. 250.000 kr.),
som følge af forslaget til § 48 a, stk. 2, kunne bestå af aktie-
optioner eller tilsvarende instrumenter. Det betyder, at aktie-
optioner alene kan udgøre, hvad der svarer til halvdelen af
værdien af de i skema 1 ovenfor beregnede andele – i alt
250.000 kr. Som ved andele skal der ved aktieoptioner, der
skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregnings-
tidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal
på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange ak-
tieoptioner direktøren ville få overdraget for et beløb svare-
de til 250.000 kr. Der overdrages dog alene aktieoptioner
svarende til en værdi af 100.000 kr. i forlængelse af bereg-
ningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter
anerkendte værdiansættelsesprincipper. For så vidt angår de
aktieoptioner, der modsvarer de resterende 150.000 kr., og
hvis overdragelse skal ske over de 4 følgende år, bærer di-
rektøren således risikoen for, at disse aktieoptioners værdi
ændres hen over udskydelsesperioden.
De ovenstående krav kan opfyldes ved udbetaling af den va-
riable løn, der relaterer sig til følgende år:
Skema 2
Løndel der ud-
betales
År 0
(beregningsåret)
År 1 År 2 År 3 År 4 I alt
Kontant 200.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 75.000 kr. 500.000 kr.
135
Andele 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
Aktieoptioner 100.000 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 37.500 kr. 250.000 kr.
I alt 400.000 kr. 150.000 kr. 150.00 kr. 150.000 kr. 150.000 kr. 1.000.000 kr.
I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gæl-
der den tilsvarende bestemmelse i forslaget til § 48 a, stk. 3,
hvorefter investeringsforeningen skal fastsætte en passende
periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de
aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis
vil de aktieoptioner, som direktøren modtager efter udløbet
af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før den af inve-
steringsforeningen fastsatte tilbageholdelsesperiode er udlø-
bet.
Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i det
foreslåede stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn,
som direktøren får rådighed over i et givent indkomstår, bå-
de består af den i året udbetalte del af den beregnede varia-
ble løn samt den del af den udskudte variable løn fra tidlige-
re indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil si-
ge, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til
et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn
inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i
strid med grænsen på 50 pct. i det foreslåede § 48 a, stk. 1,
nr. 1.
Forslaget i stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåe-
de stk. 4 om, at investeringsforeningen i aftalen med modta-
geren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af
den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er op-
fyldt ved udbetalingen af den udskudte del, at den pågæl-
dende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlig-
hed, og ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen.
Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at investe-
ringsforeningen knytter betingelser til aftalen om den ud-
skudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker
reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført, ek-
sempelvis opfyldelsen af økonomiske mål.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at investeringsforeningen kan
undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvist, så-
fremt udbetaling af den variable løndel ikke giver investe-
ringsforeningen mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finanstilsynet vur-
derer, at der er nærliggende risiko herfor.
Investeringsforeningen skal sikre efter stk. 1, nr. 6, således
sig, at denne kan undlade at udbetale en variabel løndel helt
eller delvist til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige
risikotagere, såfremt udbetalingen af den variable løn ikke
giver investeringsforeningen mulighed for at bevare en til-
strækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis Finans-
tilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
Det foreslåede stk. 1, nr. 6, gennemfører artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet, hvorefter variabel løn kun ud-
betales, hvis den er forsvarlig i lyset af den økonomiske si-
tuation for investeringsforeningen som helhed. Bestemmel-
sen er ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af
bestemmelsen får reduceret deres variable løn helt eller del-
vist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et
senere tidspunkt, såfremt der ikke længere er nærliggende
risiko for, at investeringsforeningen ikke overholder kravene
til en tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, i lov om
investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 1, er
bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 a, stk. 1, forpligter investeringsforenin-
gen til at begrænse brugen af variabel løn til direktører,
medlemmer af bestyrelsen og andre væsentlige risikotagere i
investeringsforeninger. Det er centralt, at investeringsfor-
eningers lønpolitik ikke fører til overdreven risikotagning
med henblik på kortsigtede økonomiske gevinster, som sam-
tidig gør foreningen sårbar over for store tab på længere
sigt. Formålet med bestemmelsen er således at sikre en for-
svarlig aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere. En
uforsvarlig lønpolitik kan have alvorlige økonomiske konse-
kvenser for foreningen, investorerne m.v., hvorfor det fore-
slås, at overtrædelse af pligterne i § 48 a, stk. 1, kan straffes
med bøde.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direkti-
onen udgør mere end 50 pct. af henholdsvis honoraret eller
den faste grundløn inklusive pension, jf. det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1.
Bestyrelsen kan ligeledes straffes med bøde, såfremt de va-
riable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på investeringsforeningens risikoprofil, oversti-
ger grænserne i § 48 a, stk. 1, nr. 2-3, herunder såfremt kra-
vene til forhøjelse af loftet for den variable løndel i § 48 a,
stk. 1, nr. 3, litra a-e, ikke iagttages.
Bestyrelsen kan endvidere straffes med bøde, såfremt en va-
riabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på investeringsfor-
eningens risikoprofil, på beregningstidspunktet består af
136
mindre end 50 pct. af de i § 48 a, stk. 1, nr. 4, anviste instru-
menter.
Bestyrelsen kan ydermere straffes med bøde, såfremt 40-60
pct. af bestyrelsens, direktionens og andre væsentlige risiko-
tageres variable løndele ikke udskydes over en periode på
mindst 3-4 år efter det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 5.
Bestyrelsen kan også straffes med bøde, såfremt investe-
ringsforeningen helt åbenlyst udbetaler variabel løn i strid
med § 48 a, stk. 1, nr. 6.
Det foreslås i stk. 2, at for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i investeringsforeningen må optioner vedrørende
andele eller lignende instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af
honoraret eller den faste grundløn inklusive pension på tids-
punktet for beregningen heraf.
Artikel 14 b, nr. 1, litra m, i UCITS V-direktivet giver mu-
lighed for, at det enkelte land kan forbyde eller begrænse, at
investeringsforeningen anvender visse typer af instrumenter
helt eller delvist som variabel løn. Denne mulighed er som
følge af den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor, jf. omtalen heraf i
de almindelige bemærkninger pkt. 2.4, med forslaget til stk.
2 anvendt i forhold til bestyrelsen og direktionen. Det fore-
slås således i stk. 2, at optioner vedrørende andele, f.eks. ak-
tieoptioner, eller lignende instrumenter højst må udgøre 12,5
pct. af honoraret eller den faste grundløn inklusive pension
til bestyrelsen og direktionen. Grænsen på 12,5 pct. skal ses
i forhold til optionernes værdi på tidspunktet for beregnin-
gen af den variable løn. Den faktiske værdi af optionerne på
udnyttelsestidspunktet vil typisk være væsentligt større eller
væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde,
hvor investeringsforeningen alene ønsker at tildele variabel
løn i form af aktieoptioner, kan medlemmer af bestyrelsen
og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. af den faste løn
i variabel løn. Begrænsningen på brugen af optioner til be-
styrelsen og direktionen udelukker ikke investeringsforenin-
gen fra at tildele anden form for variabel løn til disse perso-
ner, når blot grænsen på 50 pct. i det foreslåede stk. 1, nr. 4,
overholdes. Ved lignende instrumenter forstås optioner af
enhver type, der er knyttet op på andele eller værdien heraf,
og andre instrumenter, der i lighed med optioner vedrørende
andele kan have en struktur, der kan medføre overdreven ri-
sikotagning.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 2, er in-
vesteringsforeningens bestyrelse. Den foreslåede § 48 a, stk.
2, begrænser brugen af aktieoptioner og lignende instrumen-
ter som aflønning til direktion og bestyrelse i investerings-
foreninger med henblik på at begrænse tildelingen af instru-
menter. Investeringsforeningens manglende efterlevelse af
bestemmelsen kan medføre, at medlemmer af bestyrelsen og
direktionen får incitament til overdreven risikotagning, som
kan have negative økonomiske konsekvenser for en investe-
ringsforening, investorer m.v., Dette betyder, at bestyrelsen
kan straffes med bøde, såfremt aktieoptioner til et bestyrel-
sesmedlem eller et direktionsmedlem udgøre mere end 12,5
pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusi-
ve pension på beregningstidspunktet.
Det foreslås i stk. 3, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at andele og instrumenter m.v., der overdrages til et medlem
af bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, som en del af den variable løn, som er nævnt i
stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passen-
de periode. Investeringsforeningen skal ligeledes sikre sig,
at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Det foreslåede stk. 3 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra m
og q, i UCITS V-direktivet. Forslaget til stk. 3 understøtter
forslaget i stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den varia-
ble løn skal udbetales i andele og instrumenter mv. med det
formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og de øvrige væ-
sentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter
som en langsigtet investor. Forpligtelsen til ikke at afhænde
andele og instrumenter m.v. i en af investeringsforeningen
nærmere fastsat periode samt til i samme periode ikke at
foretage risikoafdækning heraf, reguleres i aftalen mellem
modtageren og investeringsforeningen.
Investeringsforeningen skal i forhold til det enkelte medlem
af bestyrelsen og direktionen og den enkelte væsentlige risi-
kotager vurdere, hvad der må anses for en passende periode.
Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilba-
geholdelsesperiode er, at investeringsforeningens mere lang-
sigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se endvidere
bemærkningerne ovenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor
der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i
de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.
Med kravet om at modtageren ikke må afdække den risiko,
der knytter sig til de modtagne andele og instrumenter m.v.
menes, at modtageren eksempelvis ikke må indgå en aftale
med tredjemand om, at såfremt modtagerens variable løn
som følge af instrumenternes fald i værdi bliver mindre end
på beregningstidspunktet, vil tredjemand skulle godtgøre
den mistede del af den variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af § 48 a, stk. 3, er investeringsfor-
eningens bestyrelse og direktion.
Det med lovforslaget foreslåede § 48 a, stk. 3, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., skal sikre, at bestyrelsen, direktio-
137
nen og andre væsentlige risikotagere har samme økonomi-
ske incitamenter som en langsigtet investor, og sikrer derfor,
at de omfattede personer ikke kan afhænde de overdragede
andele og instrumenter m.v., der er overdraget som en del af
en variabel aflønning, i en passende periode efter tildeling.
Dette er tillige med til at sikre, at den omfattede personkreds
ikke har et incitament til overdreven risikotagen på forenin-
gens vegne.
Dette betyder, at såfremt bestyrelsen og direktionen ikke
sikrer, at de ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på en eller flere afdelingers risikoprofil, ikke afhænder
den variable løndel, som er nævnt i stk. 1, nr. 4, i en passen-
de periode i henhold til det foreslåede § 48 a, stk. 3, kan be-
styrelsen og direktionen straffes med bøde. Bestyrelsen og
direktionen kan også straffes med bøde, såfremt de ikke sik-
rer, at de ansatte ikke foretager en afdækning af den risiko,
som knytter sig til de modtagne aktier, instrumenter m.v., jf.
§ 48 a, stk. 3.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1, nr. 5, ud-
skudte variable løndel til et medlem af bestyrelsen og direk-
tionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indfly-
delse på en afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for be-
regningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbe-
talingstidspunktet betinget af, at den pågældende har efterle-
vet passende krav til egnethed og hæderlighed, og ikke har
deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulte-
ret i betydelige tab for investeringsforeningen.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 14 b, nr. 1, litra o og
r, i UCITS V-direktivet. Det følger af heraf, at den udskudte
del af den variable løn alene må udbetales eller overdrages,
såfremt dette er holdbart set i forhold til investeringsforenin-
gens økonomiske situation som helhed og er begrundet i af-
delingens og ansattes resultater, ligesom det angives, at den
variable løn normalt bliver betydelig mindre, når der er tale
om vigende formue for investeringsforeningen med hensyn
til såvel den aktuelle aflønning som nedskæringer i udbeta-
lingen af tidligere optjente beløb. Den ved stk. 4 foreslåede
gennemførelse af artikel 14 b, nr. 1, litra o og r, i UCITS V-
direktivet, tager, foruden direktivimplementering, højde for
den politiske aftale om forsvarlig aflønning i den finansielle
sektor, jf. omtalen heraf under de almindelige bemærkninger
pkt. 2.4, hvorved det er besluttet, at der skal gælde det sam-
me niveau af aflønningsregler for den finansielle sektor og
dermed også for investeringsforeninger.
Forslaget er således formuleret i overensstemmelse med det
gældende § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og
indebærer, at en investeringsforening skal sikre sig, at udbe-
taling eller overdragelse af den udskudte del af den variable
løn til bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikota-
gere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag
for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt. Sam-
tidig skal udbetalingen være betinget af, at den pågældende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der
har resulteret i betydelige tab for investeringsforeningen.
For så vidt angår kriteriet om at den pågældende ikke må
have deltaget i eller ikke må have været ansvarlig for en ad-
færd, der har resulteret i betydelige tab for investeringsfor-
eningen, kan som eksempel nævnes tab for investeringsfor-
eningen som følge af retssager med baggrund i den pågæl-
dendes adfærd, eller tab investeringsforeningen har lidt som
følge af uansvarlige investeringer eller lignende, som den
pågældende har været medvirkende til at foretage. Det er en
konkret vurdering af en investeringsforenings økonomiske
forhold, som er afgørende for, om investeringen har lidt be-
tydelige tab. Et tab på 10 pct. i forhold til det benchmark,
som afdelingen anvender efter omkostninger, vil som ud-
gangspunkt være betydeligt.
Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende
har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed.
For bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden al-
lerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og
hæderlighed i § 57, stk. 1-3, i lov om investeringsforeninger
m.v., ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis
forholdene efterfølgende ændres. Både for bestyrelse og di-
rektion, der er omfattet af en vurdering efter § 57 i lov om
investeringsforeninger m.v., og for væsentlige risikotagere,
der ikke er omfattet, vil vurderingen af den pågældendes ad-
færd i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter §
57, stk. 2 og 3, herunder særligt stk. 3, nr. 4, uden at der dog
er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.
Det må således vurderes, om den pågældende har udvist el-
ler udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at ved-
kommende ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig må-
de. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget
egne interesser i stedet for investeringsforeningens interes-
ser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i
sager, hvor vedkommende var inhabil. Ansatte der er udpe-
get som væsentlige risikotagere, vil i vidt omfang udføre op-
gaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, og også va-
retagelsen af disse lovbestemte opgaver vil indgå i en vurde-
ring af de pågældendes adfærd. Vurderingen efter det fore-
slåede stk. 4 skal foretages på udbetalingstidspunktet efter
udskydelsesperiodens udløb.
Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis
blot en af betingelserne i stk. 4 er opfyldt. De anførte betin-
gelser er således ikke kumulative.
I den foreslåede § 190, stk. 1, 2- pkt., foreslås det, at over-
trædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 4, straffes med bøde.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 48 a, stk. 4, er bestyrelsen og direktionen.
138
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vurderingen af den
enkelte ansattes, afdelings og investeringsforenings resulta-
ter foretages inden for en flerårig ramme, og at vurderingen
tager højde for resultaterne set over en længere periode. Be-
stemmelsen skal således bidrage til at sikre en positiv øko-
nomisk udvikling for foreningen på længere sigt og samtidig
begrænse et evt. underskud, eftersom det ikke skal være mu-
ligt for et bestyrelsesmedlem, en direktør eller en anden væ-
sentlig risikotager at få udbetalt eller overdraget den ud-
skudte del af den variable løn, såfremt investeringsforenin-
gen har et væsentligt underskud på det tidspunkt, hvor den
variable løn skulle være kommet til udbetaling.
Dette betyder, at bestyrelsen og direktionen kan straffes med
bøde, såfremt investeringsforeningen udbetaler udskudt va-
riabel løn til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, i strid med begrænsningerne i det foreslåe-
de § 48 a, stk. 4. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor
en investeringsforening har konstateret, at en væsentlig risi-
kotager har påført investeringsforeningen et tab, hvorefter
investeringsforeningen ved en fejl eller i ond tro udbetaler
variabel løn baseret på den tabsgivende disposition, selvom
vedkommende som følge af den tabsgivende disposition ik-
ke længere lever op til passende krav om egnethed og hæ-
derlighed efter § 57 i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 5, at investeringsforeningen skal sikre sig,
at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil, som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den va-
riable løn helt eller delvist, hvis den variable løn er udbetalt
på grundlag af oplysninger om resultater, som kan doku-
menteres at være fejlagtige, og hvis modtageren var i ond
tro.
Det foreslåede stk. 5 gennemfører dele af artikel 14 b, nr. 1,
litra o, i UCITS V-direktivet om tilbagebetalingskrav. Krav
om tilbagebetaling er underlagt de almindelige aftale- og an-
sættelsesretlige principper. Det betyder, at det er en afgøren-
de forudsætning for, at investeringsforeningen kan kræve til-
bagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren
har været i ond tro, eksempelvis i det tilfælde hvor modtage-
ren af den variable løn bevidst har været med til at afgive
fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for
beregningen af modtagerens variable løn.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af det foreslåede § 48 a, stk. 5, straffes med bøde. An-
svarssubjektet i forhold til overtrædelse af bestemmelsen er
investeringsforeningens bestyrelse og direktion.
Dette betyder, at det forslåede § 48 a, stk. 5, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., medfører, at en investeringsfor-
ening skal sikre sig, at den har mulighed for, at bestyrelses-
medlemmer, direktører og andre væsentlige risikotagere skal
tilbagebetale en variabel løndel, hvis den er udbetalt på
grundlag af fejlagtige oplysninger om resultater, og hvis
modtageren er i ond tro herom. Derved mindskes risikoen
for, at en af de nævnte personer konstruerer fejlagtige oplys-
ninger om foreningens resultater, hvilket ellers kan have al-
vorlige konsekvenser for driften af en forening. Det foreslås
derfor, at såfremt en investeringsforening ikke kan kræve
tilbagebetaling af variabel løn efter det foreslåede § 48 a,
stk. 5, kan bestyrelsen og direktionen straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 6, at tildeler investeringsforeningen besty-
relsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1,
nr. 26, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af andele eller instru-
menter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i 5 år. Stk. 4 og 5 finder
tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt.
Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat hos inve-
steringsforeningen ved pensionsalderen, skal investerings-
foreningen udbetale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de andele eller instrumenter, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Det foreslåede stk. 6 er en gennemførelse af artikel 14 b, nr.
1, litra p, i UCITS V-direktivet, der omhandler de situatio-
ner, hvor bestyrelsen, direktionen eller andre væsentlige risi-
kotagere modtager pension efter en ydelsesbaseret ordning,
dvs. at den ansatte er lovet en procentandel af månedsløn-
nen, når den pågældende er gået på pension, og hvor denne
pension udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26. Der er såle-
des ikke tale om pensionsbidragsordninger, dvs. at en pro-
centandel af den ansattes månedsløn indbetales som bidrag
til en pensionsordning. Det følger af forslaget til stk. 6, 1.
pkt., at såfremt bestyrelsen, direktionen eller andre væsentli-
ge risikotagere tildeles en pensionsydelse, som udgør varia-
bel løn, skal investeringsforeningen, hvis modtageren forla-
der investeringsforeningen inden pensionstidspunktet, be-
holde denne pensionsydelse i form af instrumenter, som
nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4, i 5 år. Det er således hele
den variable pensionsydelse, som skal udgøre instrumenter.
Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i
forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den va-
riable løn, hvorefter det ønskes sikret, at modtageren af
ydelsen ikke har incitament til at foretage kortsigtede unød-
vendige risikable handlinger, der kan stride imod investe-
ringsforeningens interesser. Det foreslås samtidig, at de
foreslåede stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på ud-
skudte udbetalinger omfattet af det foreslåede stk. 6, da der
f.eks. kan opstå behov for, at virksomheden kan undlade at
udbetale den udskudte pensionsydelse, hvis dette ikke er
forsvarligt henset til virksomhedens økonomiske situation.
139
Derudover foreslås det i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er
medlem af bestyrelsen eller ansat hos investeringsforenin-
gen ved pensionsalderen, skal investeringsforeningen udbe-
tale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i
form af de i det foreslåede stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter
uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode
på 5 år. Da der er tale om en ydelse, der kan sidestilles med
variabel løn, foreslås det, at stk. 5 finder tilsvarende anven-
delse på denne udbetalte del af pensionsydelsen. Forslaget
svarer materielt til § 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksom-
hed.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 6, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 a, stk. 6, er
bestyrelsen og direktionen.
Dette betyder, at det foreslåede § 48 a, stk. 6, i lov om inve-
steringsforeninger m.v., vedrører situationen, hvor et med-
lem af bestyrelsen, direktionen eller en anden væsentlig risi-
kotager er blevet tildelt en pensionsydelse, der kan sidestil-
les med en variabel løndel, og som ikke lever op til kravene
i stk. 6.
Formålet er det samme som i de foreslåede § 48, stk. 4 og 5,
i lov om investeringsforeninger m.v., og skal begrænse risi-
koen for udbetaling af pensionsydelser i en situation, hvor
foreningen har et væsentligt underskud samt risikoen for, at
den pågældende konstruerer fejlagtige oplysninger om resul-
tater, hvilket kan have en negativ økonomisk konsekvens for
foreningen mv. Af samme hensyn som nævnt ovenfor ve-
drørende overtrædelse af § 48 a, stk. 4 og 5, foreslås det, at
såfremt investeringsforeningen udbetaler variabel løn i strid
med det foreslåede § 48 a, stk. 6, kan bestyrelsen og direkti-
onen straffes med bøde.
Det fremgår af pkt. 10 i præamblen til UCITS V-direktivet,
at direktivet ikke berører de rettigheder, der følger af natio-
nal aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører ar-
bejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive over-
enskomster i overensstemmelse med nationale love og sæd-
vaner
Det foreslås derfor med stk. 7, at stk. 1-6 alene finder anven-
delse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollekti-
ve overenskomster. Stk. 1-6 vil omvendt finde anvendelse
på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for over-
enskomstansatte, i det omfang sådanne ordninger ikke følger
af overenskomsten.
§ 48 b
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 b er ny og fastsætter
krav om nedsættelse af et aflønningsudvalg.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer til § 77 c i lov om finansiel
virksomhed og til § 21 i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v. med de fornødne tilpasninger til lov
om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås i stk. 1, at en investeringsforening, der har en
formue som sammenlagt overstiger 1,25 mia. euro og som
samtidig har mere end 50 ansatte, skal nedsætte et afløn-
ningsudvalg.
Bestemmelsen gennemfører artikel 14 b, nr. 4, i UCITS V-
direktivet.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 1, er
bestyrelsen. Bestyrelsen kan således straffes med bøde, hvis
ikke der nedsættes efter aflønningsudvalg, når investerings-
foreningen har en formue, som sammenlagt overstiger 1,25
mia. euro, og samtidig har mere end 50 ansatte.
Da aflønningsudvalget skal bidrage til at øge effektiviteten
og højne kvaliteten af arbejdet i bestyrelsen ved at medvirke
til forberedelse af det materiale, der skal ligge til grund for
beslutninger i bestyrelsen er der tale om en central bestem-
melse.
Etableringen af aflønningsudvalget har til formål at sikre, at
der sker en fyldestgørende forberedelse af spørgsmål om af-
lønning forud for behandlingen i bestyrelsen, således at be-
slutninger træffes på det bedst mulige grundlag. Beslut-
ningsgrundlaget for behandling af spørgsmål om aflønning
har stor betydning for beslutningsprocessen og i forlængelse
heraf virksomhedens risikostyring. Det foreslås derfor at
overtrædelse af § 48 b, stk. 1, kan straffes med bøde. Hvor
eksempelvis en investeringsforening omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse helt undlader at nedsætte et aflønningsud-
valg, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Efter det foreslåede stk. 2, skal formanden og medlemmerne
af aflønningsudvalget være medlem af bestyrelsen i den in-
140
vesteringsforening, som nedsætter aflønningsudvalget. Af-
lønningsudvalget skal sammensættes således, at medlem-
merne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikatio-
ner og kompetencer til at forstå og overvåge investeringsfor-
eningens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolakti-
viteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af investerings-
foreningens aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i
stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering
af, om investeringsforeningens aflønning, herunder lønpoli-
tik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med stk. 1.
Aflønningsudvalget skal efter forslaget sammensættes såle-
des, at medlemmerne er i stand til at foretage en kvalificeret
og uafhængig vurdering af, om investeringsforeningens af-
lønning, herunder lønpolitik og forretningsgange, er i over-
ensstemmelse med det foreslåede § 48 a, stk. 1. Der er ikke i
forslaget krav om, at udvalget skal have et vist antal med-
lemmer, da dette må afgøres ud fra investeringsforeningens
konkrete behov.
Efter forslaget skal formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget endvidere have den fornødne viden, kvalifi-
kationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksom-
hedens lønpolitik og praksis, risikostyring og kontrolaktivi-
teter. Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således
sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af
aflønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompe-
tencer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
investeringsforeningens aflønningsstruktur til dennes risiko-
profil og forvaltning af kapital og likviditet.
Den viden og de kvalifikationer, som medlemmerne af af-
lønningsudvalget som minimum skal besidde, indebærer
f.eks., at de skal være i stand til at udfordre bestyrelsen og
direktionen i investeringsforeningen om investeringsforenin-
gens lønpolitik og aflønning af bestyrelsen og ansatte, her-
under stille relevante spørgsmål og forholde sig kritisk til
svarene. Jo mere kompleks en investeringsforening er, jo
større krav stilles til medlemmernes viden og kvalifikationer
om aflønning. Hvis en investeringsforening aflønner sine
væsentlige risikotagere med variabel løn, bør et medlem af
aflønningsudvalget som udgangspunkt have en viden om og
kompetencer til at kunne forstå de anvendte incitamentspro-
grammer.
Det følger af Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30.
april 2009 om aflønningspolitik i Finanssektoren pkt. 6.4, at
medlemmer af aflønningsudvalget bør besidde den sagkund-
skab og uafhængighed, der gør dem i stand til at foretage en
uafhængig vurdering af lønpolitikkens formålstjenstlighed,
herunder af lønpolitikkens betydning for risici og risikosty-
ring.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 2, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at formanden og medlemmerne af aflønnings-
udvalget skal være medlemmer af bestyrelsen i den pågæl-
dende forening. Årsagen hertil er, at personer som ikke er
medlem af bestyrelsen i den pågældende forening, ikke har
de nødvendige forudsætninger for på kvalificeret vis at del-
tage i aflønningsudvalgets arbejde, da de ikke har det for-
nødne kendskab til foreningens forhold og forretningsmo-
del. Det foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 b, stk. 2, kan
straffes med bøde. Da det i praksis er investeringsforenin-
gens bestyrelse, der er ansvarlig for nedsættelse af udvalget,
vil det som udgangspunkt være bestyrelsen, som vil kunne
ifalde bødestraf.
Det foreslås i stk. 3, at aflønningsudvalget skal forestå det
forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrø-
rende aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger
herom, som kan have indflydelse på investeringsforeningens
risikostyring, og i den forbindelse forestå opgaverne i nr.
1-6. Ud over vurderingen af om investeringsforeningens af-
lønning m.v. overholder reglerne i denne lov, har afløn-
ningsudvalget også til opgave at overvåge effektiviteten af
investeringsforeningens tiltag på lønområdet og sammen-
hængen til foreningens risikostyring.
Med forslaget fastlægges de opgaver, som aflønningsudval-
get har ansvaret for at varetage efter den foreslåede § 48 b,
stk. 3, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Det er
opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et
samlet overblik over investeringsforeningens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for investeringsforeningens aflønningspolitik og prak-
sis, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forbereden-
de arbejde. Forslaget er med hjemmel i den politiske aftale
om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af
31. august 2010 en videreførelse af § 77 c, stk. 4, som vide-
reføres ved nyaffatningen i dette lovforslags § 1, nr. 28.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på investerings-
foreningens lønpolitik og praksis både i forhold til den aktu-
elle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger
for investeringsforeningen. Aflønningsudvalget skal derfor
danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til in-
vesteringsforeningens aflønningspolitik og praksis, hvilket
fastslås med den foreslåede bestemmelses stk. 3, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
141
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om investeringsforeningens aflønning overhol-
der reglerne om aflønning i lov om investeringsforeninger
m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomhe-
der og investeringsforeninger, som forventes udstedt i med-
før af det foreslåede § 77 h. Endvidere bør det forberedende
arbejde bestå af at overvåge effektiviteten af investerings-
foreningens tiltag på lønområdet set i forhold til virksomhe-
dens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 3, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af investe-
ringsforeningens aflønningspolitik og praksis. Aflønnings-
udvalget bør ligeledes have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer og uhindret adgang til alle oplysninger og data fra
de uafhængige kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktio-
nen til at udføre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget
bør endvidere samarbejde med andre bestyrelsesudvalg,
f.eks. nominerings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt
deres aktiviteter kan have en betydning for udformningen og
efterlevelsen af investeringsforeningens lønpolitik og prak-
sis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af investeringsforeningens lønpolitik. I råd-
givningen skal udvalget iagttage kravene til lønpolitikken
efter det foreslåede § 48 c, stk.1.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at investerings-
foreningen i praksis overholder sin lønpolitik. Til brug her-
for skal aflønningsudvalget have de fornødne ressourcer,
som beskrevet i de indledende bemærkninger til det foreslå-
ede § 48 b, stk. 3, 1. pkt.
Det er vigtigt, at investeringsforeningens lønpolitik er i
overensstemmelse med den faktiske situation, som investe-
ringsforeningen befinder sig i, og aflønningsudvalget skal
efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 også vurdere, om in-
vesteringsforeningens lønpolitik er passende og opdateret på
baggrund heraf, og i det omfang, at det er nødvendigt, kom-
me med forslag til opdateringer af lønpolitikken. Eksempel-
vis i tilfælde, hvor investeringsforeningens lønpolitik ikke
giver mulighed for tildeling af variabel løn til direktionen,
og hvor investeringsforeningen ønsker at tildele variabel løn
til direktionen, skal udvalget således foreslå, at lønpolitik-
ken opdateres, så den giver mulighed herfor. Opdateres løn-
politikken, skal udvalget endvidere påse, at bestyrelsen fore-
lægger den opdaterede lønpolitik for generalforsamlingen til
godkendelse.
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om investeringsforeningens lønpolitik og praksis, som fore-
lægges for investeringsforeningens generalforsamling til ori-
entering og godkendelse, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af investeringsforeningens aflønningspraksis.
Det vil sige, at oplysningerne skal beskrive den faktiske af-
lønning i investeringsforeningen.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis investeringsforenin-
gens lønpolitik, lønnoter til årsrapporten samt aflønnings-
rapporter, som oplysninger, der forelægges mundtligt for ge-
neralforsamlingen, som eksempelvis indgår i formandens
beretning. Efter nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplys-
ningerne, som forelægges for generalforsamlingen efter § 48
a, stk. 1, nr. 3, litra a-b, er tilstrækkelige til, at generalfor-
samlingen kan tage en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til investeringsfor-
eningens overordnede aflønningsstruktur skal vurdere, om
investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for investeringsforeningens risici,
navnlig risici forbundet med forvaltning af kapital og likvi-
ditet. Udvalget skal i denne forbindelse inddrage relevante
afdelinger og forretningsenheder og i øvrigt have de fornød-
ne ressourcer til rådighed, som beskrevet indledningsvis i
bemærkningerne til forslaget.
Investeringsforeningens interne processer og systemer er til-
strækkelige, når investeringsforeningens oplysninger om be-
styrelsens og de øvrige ansattes aflønning kan konfigureres
korrekt, herunder skal relevante personer i investeringsfor-
eningen kunne indsamle data fra investeringsforeningens sy-
stemer til brug for f.eks. indberetning af kvantitative data til
Finanstilsynet og offentliggørelse af kvalitative og kvantita-
tive data om aflønning i medfør af bekendtgørelse om løn-
politik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, fi-
nansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger,
som forventes udstedt i medfør af hjemlen i det foreslåede §
48 d. Investeringsforeningens interne processer er tilstræk-
kelige, når de bidrager til at sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv risiko-
styring i investeringsforeningen.
Udvalget skal endvidere sikre, at investeringsforeningens
lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og fremmer
en sund og effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i
overensstemmelse med foreningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser efter den fore-
142
slåede bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal
være i overensstemmelse med og fremme en sund og effek-
tiv risikostyring medfører, at investeringsforeningen skal
fastlægge rammerne for investeringsforeningens faktiske af-
lønning, herunder fastlægge om investeringsforeningen vil
anvende variabel løn. Investeringsforeningens aflønnings-
ordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse med
foreningens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om foreningen
har omsat lovgivningens krav til aflønning til en lønpolitik,
der fastlægger rammerne for aflønning af foreningens ansat-
te set i forhold til foreningens forretningsmodel og -strategi
samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget bør endvi-
dere vurdere, om der er elementer i investeringens lønpolitik
og praksis, der kan stride mod risikostyringshensyn. Det er
vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de fornødne res-
sourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet indlednings-
vis i bemærkningerne til forslaget.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere investeringsfor-
eningens og afdelingernes samlede resultater og sikre, at di-
rektionen har evalueret, om de resultatkriterier, der har dan-
net grundlag for beregningen af variabel løn til investerings-
foreningens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. den foreslåede § 48 a,
stk. 4.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå investeringsforeningens
og afdelingernes samlede årlige resultater på et overordnet
niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udvalget gennem-
går resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. den foreslåede §
48 a, stk. 4. Udvalget skal således kontrollere, at direktionen
har lavet evalueringerne efter den foreslåede § 48 a, stk. 4.
Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af udvalg-
te evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at dette
er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konkret
vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede stk. 3, nr. 1-5. I det omfang at det er nødvendigt,
bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som eksem-
pelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den finansiel-
le sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger bør af-
lønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske ressourcer
til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern rådgiv-
ning, såfremt dette er nødvendigt.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 a, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 3, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 3, nr. 1-6, og som er relevante for investe-
ringsforeningen, vil bestyrelsen kunne straffes med bøde.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at aflønningsudval-
get bistår bestyrelsen med at sikre, at investeringsforenin-
gens lønpolitik og praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring og således ikke
medvirker til overdreven risikoadfærd. Hvis der ikke er en
sund og effektiv risikostyring i investeringsforeningen, vil
dette kunne medføre store tab for investeringsforeningen,
hvilket er baggrunden for, at bestemmelsen foreslås strafbe-
lagt.
Det foreslås i stk. 4, at udvalget i forbindelse med sit arbejde
skal varetage investeringsforeningens langsigtede interesser,
ligesom udvalget skal varetage medlemmernes interesser
samt offentlighedens interesse. Bestyrelsen kan beslutte, at
udvalget skal have andre opgaver inden for aflønningsområ-
det.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på in-
vesteringsforeningens langsigtede interesser. Det vil sige, at
aflønningsudvalget skal overveje, hvilke konsekvenser inve-
steringsforeningens aflønning kan medføre på længere sigt.
Hvad der skal forstås ved ”langsigtet” afhænger af en konk-
ret vurdering i forhold til f.eks. den pågældende investe-
ringsforening, dennes forretningsmodel og dennes lønpoli-
tik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i investeringsforeningen eller i
forbindelse med udarbejdelse af investeringsforeningens
lønpolitik, bonusprogrammer m.v. Direktionen bør her over-
veje, om det er nødvendigt, at udvalget orienteres herom
med henblik på at kontrollere, om konsulenterne har den
nødvendige ekspertise om aflønning inden for den finansiel-
le sektor.
143
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderne. Anbefalingerne skal iagttage krav til afløn-
ning af ansatte i særlige funktioner i det omfang, at dette er
relevant, herunder i det omfang sådanne krav fremgår af den
bekendtgørelse om investeringsforeningers aflønning, som
forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 48 d, jf. lov-
forslagets § 2, nr. 18.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 b, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 b, stk. 4, er
bestyrelsen.
Dette betyder, at bestyrelsen kan straffes med bøde, såfremt
aflønningsudvalget helt åbenlyst handler i strid med investe-
ringsforeningens-, medlemmernes- og investorernes interes-
ser efter § 48 b, stk. 4.
Formålet med bestemmelsen er, at aflønningsudvalget i for-
bindelse med sit arbejde varetager investeringsforeningens
langsigtede interesser, medlemmernes samt offentlighedens
interesse, idet dette er investeringsforeningens hovedinteres-
senter og således af afgørende betydning for investeringsfor-
eningens kernevirksomhed. Hvis interessenternes interesser
ikke varetages, vil dette således kunne medføre betydelige
tab for investeringsforeningen, hvilket er baggrunden for, at
bestemmelsen foreslås strafbelagt.
§ 48 c
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 c er ny og fastsætter krav
om en skriftlig lønpolitik for investeringsforeninger, krav
om generalforsamlingens godkendelse af lønpolitikken, krav
til formandens beretning om redegørelse for investeringsfor-
eningens aflønning for generalforsamlingen og krav om of-
fentliggørelse af bestyrelsens og direktionens individuelle
lønninger i årsrapporten.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/91/EU af 23. juni 2014 om ændring af
direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrati-
ve bestemmelser om visse institutter for kollektiv investe-
ring i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår
depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner (UCITS
V). Forslaget svarer til § 77 d i lov om finansiel virksomhed
og til § 22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-
de m.v. med de fornødne tilpasninger til lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Efter forslaget til stk. 1, skal en investeringsforening have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring.
En lønpolitik er en ramme for investeringsforeningens af-
lønning af sine ansatte. Lønpolitikken skal være tilpasset in-
vesteringsforeningens forhold og understøtte investerings-
foreningens risikostyring. Investeringsforeningens afløn-
ningsstruktur må ikke stride mod investeringsforeningens ri-
sikoprofil. En lønpolitik bør beskrive, hvilke overordnede
mål investeringsforeningen ønsker at opnå med sin afløn-
ningsstruktur. Investeringsforeningen bør i forbindelse med
fastlæggelsen af lønpolitikken overveje, om investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur i praksis kan give anledning til
uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med en sund og
effektiv risikostyring og iagttage aflønningsreglerne i §§ 48
a-48 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18, i det
omfang det er relevant. En lønpolitik skal tage afsæt i inve-
steringsforeningens størrelse, organisation samt omfanget og
kompleksiteten af investeringsforeningens aktiviteter. Ved
vurdering af investeringsforeningens størrelse kan der bl.a.
lægges vægt på værdien af investeringsforeningens aktiver
og passiver samt antallet af ansatte. Ved vurdering af inve-
steringsforeningens organisation kan der bl.a. lægges vægt
på investeringsforeningens organisering af passende risiko-
styringsfunktioner. Ved vurdering af omfanget og komplek-
siteten af investeringsforeningens aktiviteter kan der bl.a.
lægges vægt på typen af virksomhed samt kompleksiteten
og karakteren af investeringsforeningens forretningsmodel,
produkter, distributionskanaler og kontrakter samt underlig-
gende aktiver og passiver.
En lønpolitik skal være i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens fondsregler, vedtægter, forretningsmodel
og risikoprofil, værdier, langsigtede interesser, organisatori-
ske struktur samt iagttage forbruger- og investorbeskyttel-
seshensyn. En lønpolitik må ikke tilskynde til overdreven ri-
sikotagning og bør indeholde foranstaltninger til at undgå
interessekonflikter. En lønpolitik bør angive fremgangsmå-
den for udpegning af væsentlige risikotagere.
En lønpolitik skal omfatte bestyrelsen og alle ansatte i inve-
steringsforeningen og fastlægge rammerne for deres afløn-
ning, navnlig aflønning af direktionen, andre væsentlige risi-
kotagere og andre personer, der handler på investeringsfor-
eningens vegne. Hvilke ansatte der vurderes at være væsent-
lige risikotagere afgøres af investeringsforeningens bestyrel-
se. For nærmere om afgrænsningen af hvornår en ansat skal
udpeges som væsentlig risikotager henvises til bemærknin-
144
gerne til den foreslåede § 48 d, som affattet ved lovforsla-
gets § 2, nr. 18. En lønpolitik bør endvidere fastlægge ram-
merne for personer, som handler på investeringsforeningens
vegne, eksempelvis tilknyttede agenter, således at betaling
af disse personer ikke tilskynder til uforholdsmæssig risiko-
tagning eller uhensigtsmæssigt salg af produkter. Hvor rele-
vant bør en lønpolitik endvidere tage højde for personsam-
menfald mellem investeringsforeningens hovedaktionærer
samt ansatte og adressere potentielle interessekonflikter i
denne henseende. En lønpolitik skal ligeledes sikre, at der
ikke opstår væsentlige interessekonflikter for ansatte i kon-
trolfunktioner.
En lønpolitik skal indeholde retningslinjer for fast og varia-
bel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser samt ret-
ningslinjer for investeringsforeningens pensionspolitik.
Da der gælder særlige begrænsninger for brugen af variabel
løn til bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere,
er det naturligt, at en lønpolitik særligt fokuserer på afløn-
ningen af denne personkreds, uanset at den gælder for alle
ansatte. Investeringsforeningens lønpolitik bør angive, hvil-
ke former for variabel løn, f.eks. resultatkontrakter, nyan-
sættelsesgodtgørelser, fastholdelsesbonusser m.v., der kan
tildeles, herunder tage stilling til de begrænsninger for bru-
gen af variabel løn, som følger af det foreslåede § 48 a. En
lønpolitik skal eksempelvis fastlægge loftet for variabel løn
for bestyrelsen, direktionen samt virksomhedens andre væ-
sentlige risikotagere, hvis investeringsforeningen anvender
variabel løn. Loftets størrelse kan variere for bestyrelsen, di-
rektionen og andre væsentlige risikotagere, så længe disse er
fastsat inden for rammerne af § 48 a, stk. 1, nr. 1-3, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 18. Bestyrelsen kan med
generalforsamlingens godkendelse eksempelvis fastsætte et
loft, som er lavere end det, der følger af § 48 a, stk. 1, nr.
1-3, jf. dette lovforslags § 2, nr. 18. Såfremt investeringsfor-
eningen tildeler variabel løn til bestyrelsen, direktionen eller
andre væsentlige risikotagere, skal lønpolitikken sikre en
passende balance mellem den faste og den variable løndel.
Den passende balance kan variere afhængig af modtagerens
funktion og investeringsforeningens forhold i øvrigt. Anven-
der investeringsforeningen instrumenter som variabel løn,
bør en lønpolitik oplyse, hvilke former for instrumenter, en
investeringsforening kan tildele, eksempelvis andele eller
tilsvarende instrumenter. Såfremt en virksomhed anvender
eller gerne vil have mulighed for at anvende nyansættelses-
godtgørelser, som per definition er variabel løn, bør den
maksimale størrelse heraf fremgå af lønpolitikken.
Retningslinjer i en lønpolitik om fratrædelsesgodtgørelser
skal fastlægge et maksimalt beløb, som kan tildeles i fratræ-
delsesgodtgørelse, og retningslinjerne bør også overordnet
fastlægge kriterierne for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse.
Et kriterium for tildeling af fratrædelsesgodtgørelse kan ek-
sempelvis være opsigelse fra investeringsforeningens side.
En lønpolitik skal indeholde de overordnede mål for investe-
ringsforeningens, forretningsenhedernes og de ansattes re-
sultater og de overordnede metoder for måling af resultater-
ne samt de overordnede resultatkriterier. Investeringsfor-
eningens lønpolitik bør skelne mellem de forskellige forret-
ningsenheder, ledelsesfunktioner samt kontrolfunktioner for
så vidt angår variabel aflønning og de overordnede resultat-
kriterier.
En lønpolitik skal sikre, at der ved beslutninger om tildeling
af variabel løn tages højde for de risici, som er forbundet
med de resultatkrav, der kan udløse en variabel løn. Resul-
tatkravene skal afspejle både de ansattes, forretningsenhe-
dernes og investeringsforeningens samlede resultater.
En lønpolitik skal afspejle, om der er forskel på muligheden
for at optjene variabel løn mellem de forskellige forretnings-
enheder, herunder hvilke risici der er forbundet hermed i de
forskellige forretningsenheder samt hvordan dette afspejles i
muligheden for variabel løn. Det skal således være muligt at
udlede af investeringsforeningens lønpolitik om, og hvordan
investeringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvil-
ke overordnede kriterier der gælder for, at en ansat kan få
tildelt variabel løn. Investeringsforeningen kan have fastsat
kriterier som eksempelvis omkostningsudviklingen i inve-
steringsforeningen, kundetilfredshed og investeringsforenin-
gens resultat før skat.
Såfremt en investeringsforening, som er et aktieselskab,
navnlig hvis det er børsnoteret, kræver, at bestyrelse, direk-
tion og andre væsentlige risikotagere skal være i besiddelse
af et af investeringsforeningen nærmere fastsat antal andele
for herved at tilpasse bestyrelsen og de ansattes incitamenter
med investeringsforeningens langsigtede interesser, skal det-
te fremgå af en lønpolitik, herunder er krav til antallet og be-
løbet specificeret i politikken.
Hvis det er relevant, skal en lønpolitik endvidere indeholde
investeringsforeningens krav til udskydelse af variable løn-
dele samt begrundelse for hvordan udskydelsesperioden er
tilpasset til investeringsforeningens risikoprofil, og en løn-
politik indeholder ligeledes en beskrivelse af, hvordan inve-
steringsforeningen forholder sig til kravene om forudgående
og efterfølgende risikojustering af tildeling og udbetaling af
variabel løn. I praksis medfører en effektiv lønpolitik, at va-
riable løndele kan nedjusteres som følge af forudgående el-
ler efterfølgende risikojusteringer. Eksempelvis kan det
fremgå af en lønpolitik, at variable løndele nedjusteres på
udbetalingstidspunktet som følge af at investeringsforenin-
gens økonomiske situation er væsentligt forringet siden til-
delingstidspunktet. En lønpolitik anfører således, hvordan
variable løndele justeres i forhold til ændringer i resultater
for de enkelte ansatte, afdelingerne samt investeringsfor-
eningen. Endvidere kan det eksempelvis fremgå af lønpoli-
tikken, at variable løndele kan nedjusteres eller kræves tilba-
gebetalt som følge af, at modtagen har været i ond tro.
145
En investeringsforening skal have en lønpolitik uanset om
dennes aflønningsmodel udelukkende er baseret på fast løn,
og uanset om investeringsforeningen udbetaler løn i det hele
taget. Da bør dette fremgå af lønpolitikken. Anvender inve-
steringsforeningen alene variabel løn i ekstraordinære tilfæl-
de, eksempelvis i tilfælde af at ansatte har ydet en ekstraor-
dinær indsats, skal det fremgå af lønpolitikken, at investe-
ringsforeningen anvender variabel løn, herunder hvilke for-
mer for variabel løn investeringsforeningen anvender i så-
danne tilfælde samt kriterierne for tildeling af løndelen.
Har investeringsforeningen nedsat et aflønningsudvalg, bør
dette fremgå af lønpolitikken.
Lønpolitikken skal tage højde for investeringspolitikken i de
afdelinger, som investeringsforeningen forvalter, herunder
sikre, at lønpolitikken tager højde for at de risici, som inve-
steringsforeningen påtager sig, er i overensstemmelse med
afdelingernes risici.
Bestemmelsen vil blive suppleret med mere detaljerede reg-
ler, som fastsættes i bekendtgørelsesform, jf. den foreslåede
§ 48 d i lov om investeringsforeninger m.v.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 1, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 1, er
bestyrelsen.
Hvis eksempelvis bestyrelsen helt undlader at udarbejde en
lønpolitik eller har en lønpolitik, der åbenlyst er i strid med
aflønningsreglerne, f.eks. at lønpolitikken fastsætter et loft
for variabel løn, som overstiger lofterne i det foreslåede § 48
a, stk. 1, nr. 1-3, eller f.eks. fastsætter et loft for tildeling af
aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen, som overstiger
begrænsningen i det foreslåede § 48 c, stk. 2, vil bestyrelsen
kunne straffes med bøde.
Det foreslås i stk. 2, at generalforsamlingen i investerings-
foreningen skal godkende investeringsforeningens lønpoli-
tik, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn og
retningslinjer for tildeling af fratrædelsesgodtgørelser.
Det foreslåede krav om godkendelse af lønpolitikken følger
af den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den
finansielle sektor, hvori det er besluttet, at der skal være en
forsvarlig aflønningspolitik, som også sikrer medlemmernes
indflydelse på investeringsforeningens lønpolitik. Se i øvrigt
omtalen af den politiske aftale under de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4. Investeringsforeningens lønpolitik skal
godkendes af generalforsamlingen, uanset om investerings-
foreningen benytter variabel aflønning eller ej, idet en be-
slutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes ud-
gør en lønpolitik, som medlemmerne skal tage stilling til.
Hvis generalforsamlingen ikke godkender lønpolitikken,
skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde
for generalforsamlingens bemærkninger, og som igen skal
forelægges til godkendelse for generalforsamlingen. Hvis
lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik
godkendes på ny af investeringsforeningens generalforsam-
ling. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyt-
tes for aftaler om variabel løn for bestyrelsen og direktionen,
når den reviderede lønpolitik er godkendt af investeringsfor-
eningens generalforsamling. For væsentlige risikotagere kan
ændrede dele af en revideret lønpolitik benyttes, når den re-
viderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den revide-
rede lønpolitik, for så vidt angår de væsentlige risikotageres
forhold, godkendes så af investeringsforeningens generalfor-
samling ved førstkommende lejlighed.
Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og
fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 48 c, stk. 1, i
lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved lovfor-
slagets § 2, nr. 18. Da lønpolitikken ikke skal vedrøre ansæt-
telsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster,
med mindre der er tale om bonusordninger m.v. for overens-
komstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder
det også, at generalforsamlingen m.v. ikke vil skulle god-
kende variable lønforhold, der reguleres af den kollektive
overenskomst.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 2, er
bestyrelsen. Dette betyder, at såfremt bestyrelsen ikke har
forelagt lønpolitikken for virksomhedens øverste organ til
godkendelse, kan bestyrelsen straffes med bøde for overtræ-
delse af § 48 c, stk. 2.
Det foreslåede § 48 c, stk. 2, i lov om investeringsforeninger
m.v. har til formål at sikre medlemmernes indflydelse på in-
vesteringsforeningens lønpolitik. Investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal således have god-
kendt ændrede dele af lønpolitikken, før disse kan benyttes
for aftaler om variabel løn for bestyrelse og direktion. Da
bestyrelsen i modsat fald ville kunne fastsætte politikkerne
for tildeling af løn til sig selv uden at skulle have dette god-
kendt af et højere organ, sikrer bestemmelsen, at habilitets-
problemer kan minimeres. Endvidere sikrer bestemmelsen,
at det øverste organ tager stilling til lønpolitikken, som gæl-
der for hele foreningen, hvilket sikrer en mere effektiv risi-
kostyring. Endelig medfører en lønpolitik, der ikke er god-
kendt af foreningens øverste organ, en større risiko for at
være uhensigtsmæssig og kan således have negative økono-
miske konsekvenser for foreningen, indskyderne, investorer-
ne m.v.
Det foreslås i stk. 3, at i en investeringsforening skal for-
manden for bestyrelsen i sin beretning for investeringsfor-
eningens generalforsamling redegøre for aflønningen af in-
146
vesteringsforeningens bestyrelse og direktion. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående
regnskabsår og om den forventede aflønning i det indevæ-
rende og det kommende regnskabsår. Formålet med kravet
er, at generalforsamlingen skal forholde sig til aflønningen
af bestyrelsen og direktionen.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om henholdsvis
honorarer, fast grundløn og variabel løn samt de overordne-
de retningslinjer for brugen af enhver form for variabel af-
lønning, herunder betingelserne for at optjene og få tildelt
bonus eller kursrelaterede incitamentsordninger m.v. samt
for pensions- og fratrædelsesordninger og andre fordele. Op-
lysninger om fordelingen mellem henholdsvis den faste løn,
incitamentsaflønningen og de øvrige elementer i aflønnin-
gen, skal ligeledes fremgå.
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 3, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 3, er
formanden for bestyrelsen.
Det foreslåede § 48 c, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v. pålægger formanden for bestyrelsen i en investerings-
forening, at dennes beretning for investeringsforeningens
øverste organ, generalforsamlingen, skal indeholde en rede-
gørelse for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Inve-
steringsforeningens øverste organ får herved et indblik i for-
eningens aflønningsniveau og får dermed samtidig mulighed
for at fremkomme med indsigelser mod den nuværende og
fremtidige aflønning og lønpolitik. Oplysninger om hvorle-
des bestyrelse og direktion er aflønnet er vigtigt for med-
lemmerne, da de på baggrund af disse informationer kan
tage stilling til om de fortsat kan godkende den gældende
lønpolitik eller om der er behov for ændringer heri. Det
foreslås derfor, at overtrædelse af § 48 c, stk. 3, kan straffes
med bøde.
Bestyrelsen vil således eksempelvis kunne straffes med bø-
de, hvis formandens beretning for generalforsamling ikke
indeholder en redegørelse for aflønning af bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen vil endvidere kunne straffes med bø-
de, hvis redegørelsen er ufuldstændig, og dette forekommer
åbenlyst, eksempelvis ved, at redegørelsen hverken indehol-
der oplysninger om honorarer mv. eller en beskrivelse af de
overordnede retningslinjer for tildelingen af variabel løn.
Det foreslås i stk. 4, at investeringsforeningen i årsrapporten
skal offentliggøre det samlede vederlag for hvert enkelt
medlem af bestyrelsen og direktionen, som vedkommende
som led i dette hverv har optjent fra investeringsforeningen i
det pågældende regnskabsår.
Oplysninger om enkeltpersoners lønforhold er personoplys-
ninger omfattet af § 6 i lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Behandlingen, herunder offentlig-
gørelsen af oplysningerne, skal således ske i overensstem-
melse med persondataloven. § 6 i persondataloven opregner
en række betingelser for, hvornår det er muligt at offentlig-
gøre personoplysninger, eksempelvis hvis den registrerede
har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, eller hvis det føl-
ger af lovgivningen.
Det skal med det foreslåede stk. 4 være muligt for investe-
ringsforeningen at offentliggøre vederlaget for bestyrelsen
og direktionen, uden at de pågældende har givet deres ud-
trykkelige samtykke hertil, idet det vurderes, at oplysninger
om det enkelte bestyrelses- og direktionsmedlems samlede
vederlag på årsbasis er af væsentlig interesse for offentlighe-
den, herunder navnlig for investeringsforeningens medlem-
mer m.v. Det sikres herved, at investeringsforeningens inte-
ressenter får et indblik i, hvordan investeringsforeningen af-
lønner de personer, der står for investeringsforeningens dag-
lige ledelse og de personer, der har det overordnede ansvar
for investeringsforeningen og dennes overlevelse på længere
sigt. Indsigten i investeringsforeningens aflønning af besty-
relsen og direktionen kan således være grundlæggende for
investorernes vurdering af, om der er en fornuftig sammen-
hæng mellem investeringsforeningens resultater og afløn-
ning af bestyrelsen og direktionen.
Ved det samlede vederlag forstås både fast og variabel løn
eller honorar inklusive pension, som bestyrelses- og direkti-
onsmedlemmet modtager som led i dennes hverv i investe-
ringsforeningen selv. Det betyder eksempelvis, at den løn,
som et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem modtager som
led i sin almindelige ansættelse, ikke er omfattet af offent-
liggørelsespligten.
At vederlaget skal være modtaget i regnskabsåret betyder, at
der er tale om det vederlag i form af fast og variabel løn el-
ler honorar, som bestyrelsen og direktionen får udbetalt eller
overdraget i dette regnskabsår. I forhold til variabel løn, som
modtages i regnskabsåret, vil der oftest være tale om varia-
bel løn, som er optjent på baggrund af resultater, der er
skabt i tidligere regnskabsår, men som først udbetales eller
overdrages i det pågældende regnskabsår.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at offentliggørelsen af in-
dividuelle vederlag for bestyrelsen og direktionen skal ske i
årsrapporten. På den måde sikres det, at investeringsforenin-
gens medlemmer og andre interessenter får vederlagsoplys-
ningerne samtidig med den seneste årsrapport. Bestemmel-
sen indeholder ikke krav om, hvor i årsrapporten oplysnin-
gerne skal gives, og de kan således gives i ledelsesberetnin-
gen eller i en note. Investeringsforeningen kan eksempelvis
vælge at give oplysningerne i noten om aflønning af ansatte,
der skal gives i henhold til regnskabsreglerne.
147
I det foreslåede § 190, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at overtræ-
delse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. Ansvarssubjektet i
forhold til overtrædelse af det foreslåede § 48 c, stk. 4, er
bestyrelsen.
Pligten efter det foreslåede § 48 c, stk. 4, til at offentliggøre
den samlede aflønning for hvert enkelt medlem af bestyrelse
og direktion skal sikre åbenhed og gennemsigtighed om-
kring aflønning af bestyrelse og direktion og skal sikre of-
fentlighedens mulighed for at få indblik i foreningens afløn-
ningspraksis. Dermed varetages investorers mfl. interesser,
og bestemmelsen er vigtig i forhold til at sikre åbenhed om-
kring investeringsforeningers aflønning. Det foreslås derfor,
at såfremt årsrapporten slet ikke indeholder oplysninger om
bestyrelsens og direktionens individuelle lønninger eller helt
åbenlyst indeholder fejlagtige oplysninger om bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger, kan investeringsfor-
eningens overtrædelse af § 48 c, stk. 4, straffes med bøde. I
praksis er det investeringsforeningens bestyrelse, der aflæg-
ger årsrapport på foreningens vegne, og det vil derfor være
bestyrelsen, som kan ifalde bødestraf.
§ 48 d
Selvadministrerende investeringsforeninger er efter gælden-
de ret ikke omfattet af regler om aflønning.
Det foreslås med det foreslåede § 48 d, stk.1, at erhvervs- og
vækstministeren for investeringsforeninger skal kunne fast-
sætte regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil.
Den foreslåede bestemmelse i § 48 d, stk. 1, er ny, og fast-
sætter en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til
at fastsætte definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en investeringsforenings risikoprofil.
Forslaget indføres dels på baggrund af den politiske aftale af
31. august 2010 om forsvarlig aflønningspolitik i den finan-
sielle sektor, hvormed der skal gælde ensartede aflønnings-
regler i den finansielle sektor og dels på baggrund af imple-
menteringen af aflønningsreglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2014/91 af 23. juni 2014 om ændring
af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt an-
går depositarfunktioner, aflønningspolitik og sanktioner
(UCITS V). Forslaget svarer indholdsmæssigt til den fore-
slåede § 77 h, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som af-
fattet ved dette lovforslags § 1, nr. 38.
Forslaget bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at
fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelin-
gers risikoprofil, dvs. væsentlige risikotagere i en bekendt-
gørelse. Væsentlige risikotagere vil typisk omfatte de perso-
ner, der sammen med direktionen deltager i den daglige le-
delse af investeringsforeningen, f.eks. ledelsen af den del af
organisationen, som beskæftiger sig med investeringsfor-
valtning, ansatte, som via finansielle instrumenter kan tage
en væsentlig risiko på investeringsforeningens vegne, ledel-
sen af den del af organisationen, som forestår kontrol af
overholdelse af grænser for risikotagning, og øvrige ansatte,
som kan påføre investeringsforeningen væsentlige markeds-
risici. Endvidere skal investeringsforeningen også overveje,
hvorvidt personer, hvis samlede løn inklusive pension ligger
inden for samme aflønningsniveau som bestyrelsen og di-
rektionen, også skal inddrages i investeringsforeningens
overvejelser over, om der er tale om væsentlige risikotagere,
jf. også artikel 14 a, stk. 3, i UCITS V-direktivet. Det er dog
et afgørende kriterium for, at en person udpeges som risiko-
tager at investeringsforeningen vurderer, at den pågældende
har væsentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risiko-
profil. Hvis investeringsforeningen består af mere end én af-
deling, kan investeringsforeningen vurdere, at den enkelte
væsentlige risikotager kun anses for risikotager for så vidt
angår den eller de afdelinger, hvor den pågældende har væ-
sentlig indflydelse på risikoprofilen, jf. også bemærkninger-
ne til det foreslåede § 48 a, stk. 1, nr. 3. Hvilke ansatte der
vurderes at være væsentlige risikotagere, afgøres af virk-
somhedens bestyrelse. Retningslinjerne fra Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om en
forsvarlig aflønningspraksis for UCITS indeholder fortolk-
ningsbidrag til, hvilke grupper af ansatte, der bør udpeges
som væsentlige risikotagere i en investeringsforening. Med
henblik på at sikre, at de kommende regler for udpegning af
væsentlige risikotagere kan baseres på retningslinjerne fra
ESMA, og at eventuelle senere justeringer på baggrund af
ændring af retningslinjer eller andre fortolkningsbidrag kan
ske mest smidigt, foreslås det, at erhvervs- og vækstministe-
ren gives hjemmel til at fastsætte regler herom ved bekendt-
gørelse.
Definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil, forven-
tes at blive fastlagt i bekendtgørelse om lønpolitik og afløn-
ning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle hol-
dingvirksomheder og investeringsforeninger i medfør af det
foreslåede § 48 d, stk.1.
Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om investeringsforeningers pligt til
at offentliggøre oplysninger om deres aflønning af bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på en eller flere afdelingers risikoprofil.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte oplysnings-
forpligtelser svarende til dem, der fastsætte for finansielle
virksomheder m.fl.
148
Som en følge af den politiske aftale omtalt i de almindelige
bemærkninger under pkt. 2.4 skal der således gælde fælles
regler om aflønning for den finansielle sektor. Investerings-
forvaltningsselskaberne er allerede omfattet af tilsvarende
regler i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i
medfør heraf og forslaget skal medvirke til at sikre, at de
selvadministrerende foreninger underlægges tilsvarende reg-
ler.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler om de for-
hold, som er nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.
Med forslaget indføres en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte nærmere regler i en bekendt-
gørelse om fastlæggelse og gennemgang af lønpolitikken,
om pensionsydelser, nyansættelsesgodtgørelser og fratræ-
delsesgodtgørelser. Det følger endvidere af artikel 14 b, stk.
1, litra e, i UCITS V-direktivet, at særligt for så vidt angår
ansatte i kontrolfunktioner, eksempelvis intern revision og
compliance-funktioner m.v., må disses eventuelle variable
løn ikke være afhængig af resultatet i den afdeling eller det
område, som disse personer kontrollerer, og endvidere føl-
ger det af artikel 14 b, stk. 1, litra f, i UCITS V-direktivet, at
lønpolitikken for ansatte i kontrolfunktioner skal være un-
derlagt direkte tilsyn af aflønningsudvalget, hvorfor lønpoli-
tikken for disse personer derfor vil skulle indeholde nogle
særlige begrænsninger i den forbindelse. Bekendtgørelsen,
som forventes udstedt i medfør af forslaget, forventes såle-
des at indeholde nærmere regler om aflønning for en inve-
steringsforenings bestyrelse og ansatte. Eksempelvis krav til
en investeringsforenings lønpolitik, krav til variabel afløn-
ning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotage-
re, krav til aflønning af ansatte i særlige funktioner, pension
og særlige godtgørelser m.fl.
Til nr. 19 og 20 (§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om inve-
steringsforeninger m.v.)
§ 60, stk. 5, og § 61, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplysninger og
erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i revisi-
onsprotokollatet.
Det følger af § 60, stk. 5, at den eksterne revisor årligt skal
gennemgå foreningens retningslinjer for kontrol med over-
holdelse af forbuddet i § 60, stk. 1 og 2. Formålet med be-
stemmelserne i § 60 er at hindre konflikter mellem forenin-
gens interesser og egeninteressen hos en person, der er om-
fattet af spekulationsforbuddet.
Det følger af § 61, stk. 7, at virksomhedens eksterne revisor
skal afgive erklæring om, hvorvidt foreningen ejer værdipa-
pirer udstedt af erhvervsvirksomheder, hvor personer ansat
af bestyrelsen, direktører eller andre ledende medarbejdere
deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter lov nr. 631 af 8. juni 2016 må virksomheder, der ikke
er virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 60, stk. 5, og §
61, stk. 7, der indebærer, at den erklæring eller de oplysnin-
ger, som er omfattet af bestemmelsen, skal fremgå af anden
tilsvarende dokumentation, hvis virksomheden ikke fører en
revisionsprotokol.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 21 (§ 87, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Efter § 87, stk. 1, nr. 8, i lov om investeringsforeninger m.v.
skal årsrapporter udarbejdes efter en grundlæggende forud-
sætning om, at hver transaktion, begivenhed og værdiæn-
dring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de en-
kelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttovær-
di).
149
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at udstede regler om fravigelse af mod-
regningsforbuddet, som følger af § 87, stk. 1, nr. 8, i lov in-
vesteringsforeninger m.v., ved udarbejdelsen af årsrappor-
ten. Bemyndigelsen svarer til en tilsvarende bemyndigelse i
§ 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, bortset fra, at
det i medfør af lov om finansiel virksomhed er Finandstilsy-
net, der har bemyndigelsen til at udstede sådanne regler.
Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede regler om undta-
gelser til modregningsforbuddet i overensstemmelse med
reglerne i de internationale regnskabsregler (IFRS) og regn-
skabsreglerne for andre finansielle virksomheder, således at
det er muligt løbende at tilpasse reglerne til de internationale
regnskabsregler (IFRS). Dette gøres mest hensigtsmæssigt
på bekendtgørelsesniveau.
De gældende internationale regnskabsregler (IFRS) indehol-
der, ligesom den danske lovgivning, et generelt forbud mod
modregning ved udarbejdelse af årsrapporten. De internatio-
nale regnskabsregler (IFRS) indeholder samtidig regler,
hvorefter det generelle forbud mod modregning i særlige be-
grænsede tilfælde fraviges. Det er denne mulighed for fravi-
gelse, der danner baggrund for forslaget. Bemyndigelsen
forventes bl.a. anvendt til at udstede regler herom i bekendt-
gørelse om finansielle rapporter for danske UCITS, som
svarer til de regler om fravigelse af modregningsforbuddet,
der gælder for andre finansielle virksomheder.
Til nr. 22 (§ 93, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 93, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., at danske UCITS skal indsende kopi af den godkendte
årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 93, stk. 2, i lov investeringsforeninger m.v.,
at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrøren-
de årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 93, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.2 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 95, stk. 1-4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 95 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om regnskabsaflæggelse for danske UCITS. Det
foreslås at ændre bestemmelsen, så beføjelsen fremadrettet
tilkommer erhvervs- og vækstministeren. Der er tale om en
konsekvensændring som følge af forslaget til § 87, stk. 4, jf.
lovforslagets § 2, nr. 21. Ved dette forslag bemyndiges er-
hvervs- og vækstministeren således til at udstede nærmere
regler, der forventes udstedt i samme bekendtgørelse, som
udstedes med hjemmel i § 95.
Med bemyndigelsesbestemmelsen i § 95, stk. 1, kan Finans-
tilsynet således i dag fastsætte nærmere regler for årsrappor-
ten, herunder regler om indregning og måling af aktiver, for-
pligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resulta-
topgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberet-
ning.
§ 95, stk. 2, giver endvidere Finanstilsynet beføjelser til at
fastsætte regler for koncernregnskaber, herunder regler for,
hvornår en årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab,
mens § 95, stk. 3, fastslår, at Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, som er dækkende for kortere perioder end årsrappor-
ten.
150
Endelig giver § 95, stk. 4, Finanstilsynet beføjelse til at fast-
sætte nærmere regler for offentliggørelse af værdipapirfon-
des årsrapporter.
Til nr. 24 (§ 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det følger af § 98, stk. 9, i lov om investeringsforeninger
m.v., at bestyrelsen ikke kan tillade, at interne revisions- og
vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de
kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til
dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til revisor-
loven.
Bestemmelsen foreslås præciseret som følge af, at der med
lov nr. 631 af 8. juni 2016 ændres i habilitetsreglerne i revi-
sorloven, ligesom der i Europa-Parlamentets og rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen) fastsættes særlige
regler. Der gælder dermed yderligere regler for virksomhe-
der af interesse for offentligheden i forhold til virksomhe-
der, der ikke er af interesse for offentligheden.
Det foreslås at ændre § 98, stk. 9, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., så det fremgår, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne ikke må påtage sig hverv, der bevir-
ker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser sva-
rende til dem i revisorloven og forordningen, der gælder for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Til nr. 25 (§ 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
I § 170, stk. 1, opregnes en række bestemmelser i markeds-
føringsloven, som finder anvendelse, når Forbrugerombuds-
manden behandler eller anlægger sager efter lov om investe-
ringsforeninger m.v.
Den gældende bestemmelse i § 170, stk. 1, indeholder imid-
lertid ikke en henvisning til markedsføringslovens § 27 a,
der blev indført ved lov nr. 378 af 17. april 2013, og som gi-
ver Forbrugerombudsmanden hjemmel til efter forhandling
at meddele påbud om at informere relevante kunder om rets-
stillingen i relation til forældelse i de tilfælde, hvor Forbru-
gerombudsmanden skønner det nødvendig for at beskytte
forbrugeren mod retstab.
Bestemmelsen blev indsat for at sikre, at kunder, der måtte
have et krav, bliver orienteret om deres retsstilling i relation
til forældelse, så de har mulighed for at varetage deres inte-
resser. I forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i mar-
kedsføringsloven burde man have foretaget en konsekvens-
rettelse af § 170, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v., og af tilsvarende bestemmelser i de øvrige tilsynslove
på det finansielle område, således at Forbrugerombudsman-
den også har mulighed for at anvende denne nye bestemmel-
se i markedsføringsloven overfor virksomheder, som måtte
have påført deres kunder et tab, og hvor Forbrugerombuds-
manden vil indlede en retssag på vegne af disse kunder.
Med den foreslåede ændring rettes der op på dette forhold i
lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 26 (§ 175, stk. 3, nr. 11, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.)
§ 175 regulerer Finanstilsynets tavshedspligt. Efter udgangs-
punktet i § 175, stk. 1, er Finanstilsynets underlagt en skær-
pet tavshedspligt. § 175, stk. 3, fastlår imidlertid, at den
skærpede tavshedspligt ikke gælder for oplysninger vedrø-
rende tilsynet med god skik og en række forbrugerbeskyttel-
sesregler, herunder eksempelvis oplysninger i sager om pro-
spekter, jf. § 102 i lov om investeringsforeninger m.v.
Ved udbud af andele i en dansk UCITS skal den danske
UCITS udarbejde et dokument med central investorinforma-
tion for hver afdeling eller andelsklasse. Den centrale inve-
storinformation skal udleveres til interesserede detailinve-
storer og skal indeholde information om de væsentlige ka-
rakteristika ved den danske UCITS, afdelingen eller andels-
klassen, således at en detailinvestor kan forstå karakteren af
og risiciene ved investering i de andele, som vedkommende
bliver tilbudt. Reglerne om central investorinformation er,
ligesom reglerne om prospekter, en forbrugerbeskyttelsesre-
gel, hvorfor central investorinformation foreslås omfattet af
undtagelsen i § 175, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af § 175, stk. 3, nr. 11, foreslås
central investorinformation efter § 103 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. tilsvarende omfattet af bestemmelsen,
således at Finanstilsynet fremover kan videregive oplysnin-
ger om central investorinformation i henhold til § 103, dog
med de undtagelser, som følger af offentlighedslovens kapi-
tel 3.
Til nr. 27 (§ 176, stk. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter § 176 i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger
om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i
en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bøde-
vedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig
skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den dan-
ske UCITS, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
151
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden eller den danske UCITS,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at virksom-
heden eller den danske UCITS, som er blevet politianmeldt,
ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet
eller den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåe-
de stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplys-
ninger, såfremt virksomheden eller den danske UCITS an-
moder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller den danske UCITS skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller danske UCITS, som sagen vedrører, eller af
tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
152
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
§ 190, stk.1, i lov om investeringsforeninger er en strafbe-
stemmelse, og det er i denne bestemmelse angivet, hvilke
overtrædelser af lov om investeringsforeninger m.v., der kan
straffes med bøde.
Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås begrænsningerne for
brugen af variabel løn strafbelagt, jf. bemærkningerne til det
foreslåede § 48 a. Med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås det
også, at krav til aflønningsudvalget bliver strafbelagt, jf. be-
mærkningerne til § 48 b, og endeligt foreslås det med lov-
forslagets § 2, nr. 18, at krav om generalforsamlingens god-
kendelse af lønpolitikken, krav til formandens beretning om
redegørelse for investeringsforeningens aflønning for gene-
ralforsamlingen og krav om offentliggørelse af bestyrelsens
og direktionens individuelle lønninger i årsrapporten bliver
strafbelagt, jf. bemærkningerne til §§ 48 b-c.
Som en konsekvens af, at der indføres nye regler om afløn-
ning i lovens §§ 48 a-48 c, foreslås det at ændre § 190, stk.
1, 2. pkt., så overtrædelse af § 48 a, stk. 1-6, § 48 b samt §
48 c kan straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til § 2, nr. 18.
Til § 3
Til nr. 1-3 (§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 12 a, stk. 2, § 12 b, stk. 5 og 12 d, stk. 6, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. indeholder bestemmelser vedrørende oplys-
ninger og erklæringer, som den eksterne revisor skal afgive i
revisionsprotokollatet.
Det følger af § 12 a, stk. 2, at virksomhedens eksterne revi-
sor skal afgive erklæring om, hvorvidt eksponeringer mod
bestyrelsesmedlemmer og direktører er bevilget i henhold til
virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på
markedsbaserede vilkår. Formålet med kravene i § 12 a er at
sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter
deres stilling eller hverv til at opnå fordele, som de ellers ik-
ke ville kunne opnå.
Det følger af § 12 b, stk. 5, at den eksterne revisor årligt i et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal gennemgå retningslinjer
for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet i § 12
b, stk. 1 og 2. Formålet med bestemmelserne i § 12 b er at
hindre konflikter mellem virksomhedens interesser og egen-
interessen hos en person, der er omfattet af spekulationsfor-
buddet.
Det følger af § 12 d, stk. 6, at i et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, skal virksomhedens eksterne revisor afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagementer mod erhvervsvirk-
somheder, hvor personer der er ansat af bestyrelsen, direktø-
rer eller andre ledende medarbejdere deltager i driften.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under Fi-
nanstilsynets tilsyn, som er forpligtede til at føre en revisi-
onsprotokol, men alene virksomheder af interesse for offent-
ligheden.
Efter den ændrede revisorlov må virksomheder, der ikke er
virksomheder af interesse for offentligheden, således selv
beslutte, om der skal føres en revisionsprotokol for virksom-
heden, eller om den eksterne revisors kommunikation af op-
lysninger og erklæringer til virksomhedens ledelse skal gi-
ves på anden vis. De internationale revisionsstandarder på-
lægger fortsat revisor at kommunikere en række oplysninger
til den reviderede virksomheds ledelse.
Der henvises til pkt. 2.9 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 12 a, stk. 2, § 12
b, stk. 5, og § 12 d, stk. 6, der indebærer, at den erklæring
eller de oplysninger, som er omfattet af bestemmelsen, skal
fremgå af anden tilsvarende dokumentation, hvis virksom-
heden ikke fører en revisionsprotokol.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Det foreslås, at den krævede oplysning og de krævede er-
klæringer fra virksomhedens eksterne revisor fortsat skal
være indeholdt i revisionsprotokollen, hvis der føres en revi-
sionsprotokol.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport, herunder de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive i den forbindelse. Forsla-
get vedrører alene det forhold, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Lovforslagets § 1, nr. 73, indebærer, at de virksomheder,
som ikke fører en revisionsprotokol, skal indsende den an-
den tilsvarende dokumentation, som den eksterne revisor
udarbejder, til Finanstilsynet. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 73, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
153
Det følger af § 14, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at
selskaber omfattet af § 7, stk. 1, skal indsende kopi af sel-
skabets årsrapport, den eksterne revisors revisionsprotokol-
lat vedrørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten fra den interne revisionschef til Fi-
nanstilsynet.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 14, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at i de tilfælde, hvor den eksterne revisor ikke
fører en revisionsprotokol vedrørende årsrapporten, indsen-
des anden tilsvarende dokumentation.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (§ 27 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 27 a i lov om værdipapirhandel m.v. angiver krav til of-
fentliggørelsen af de oplysninger, som en udsteder af om-
sættelige værdipapirer er forpligtet til at offentliggøre. Det
følger af bestemmelsen, at en udsteder af omsættelige vær-
dipapirer ved offentliggørelse af oplysninger i henhold til
kapitel 7 i værdipapirhandelsloven skal sikre, at offentliggø-
relsen sker på en sådan måde, at oplysningerne hurtigt bliver
tilgængelige i hele Den Europæiske Union og lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bestemmelsen gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2004/109 af 15. december 2004
om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse
med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked (gennemsigtighedsdirekti-
vet).
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, at udstedere af omsættelige
værdipapirer samtidig med offentliggørelsen skal indsende
oplysningerne til Finanstilsynet. Bestemmelsen gennemfører
artikel 21 i gennemsigtighedsdirektivet.
Med lov nr. 632 af 8. juni 2016 ophævedes bestemmelsen
om udsteders løbende oplysningsforpligtelse i § 27 i lov om
værdipapirhandel m.v., da forpligtelsen i stedet følger af ar-
tikel 17, stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen, som
finder direkte anvendelse. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. blev ophævet den 3. juli 2016, da markedsmisbrugsfor-
ordningen trådte i kraft. § 27 i lov om værdipapirhandel
m.v. var en del af lovens kapitel 7, og indtil denne ophævel-
se var offentliggørelse af oplysninger i medfør af § 27 såle-
des omfattet af kravet til offentliggørelse i § 27 a, stk. 1, og
kravet til indsendelse i § 27 a, stk. 2.
Som konsekvens af ophævelsen foreslås § 27 a, stk. 1, ænd-
ret, så bestemmelsen fremover igen omfatter oplysninger of-
fentliggjort i henhold til kapitel 7 i lov om værdipapirhandel
m.v. og oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17,
stk. 1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen. Som følge he-
raf vil oplysninger offentliggjort i henhold til artikel 17, stk.
1 og 7, i markedsmisbrugsforordningen igen skulle indsen-
des til Finanstilsynet, jf. § 27 a, stk. 2.
Forslaget ændrer ikke på, hvilke oplysninger, en udsteder af
omsættelige værdipapirer skal offentliggøre eller indsende,
men sikrer, at der fortsat sker offentliggørelse og indsendel-
se af oplysninger i overensstemmelse med § 27 a, stk. 1 og
2, af de oplysninger, som hidtil skulle offentliggøres i med-
før af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v., og som nu of-
fentliggøres i medfør af artikel 17, stk. 1 og 7, i markeds-
misbrugsforordningen.
Forslaget er således alene en følge af, at der ikke i forbindel-
se med ophævelsen af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v.
blev foretaget de nødvendige konsekvensændringer af § 27
a, stk. 1.
154
Med dette forslag sikres gennemførelsen af artikel 21 i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Til nr. 6 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 83, stk. 1, angiver forordninger og regler, som Finanstilsy-
net påser overholdelsen af.
Efter § 32, stk. 3, i revisorloven, er Erhvervsstyrelsen an-
svarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste ledel-
sesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der føl-
ger af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke
krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden (herefter forordningen).
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås, at det tilføjes § 83, stk. 1, i lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med,
at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisionsud-
valg overholder de pligter, der følger af revisorloven og for-
ordningen, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn
af Finanstilsynet.
Til nr. 7 og 8 (§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel mv. vedrører Finans-
tilsynets kontrol med finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter.
Der foreslås enkelte sproglige tilpasninger og opdatering af
henvisninger til anden relevant lovgivning. Herudover fore-
tages præcisering af nr. på Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstan-
darder.
Ændringen sikrer en opdatering af henvisningerne i § 83,
stk. 2, men ændrer ikke på, hvilke regler, Finanstilsynet skal
føre kontrol med.
Til nr. 9 (§ 83, stk. 5, i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83, stk. 5, i værdipapirhandelsloven henviser til den frem-
gangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4. Med § 3, nr. 10,
i dette lovforslag foreslås § 83 b ophævet, og henvisningen i
§ 83, stk. 5, foreslås ophævet som følge heraf.
Til nr. 10 (§ 83 b i lov om værdipapirhandel mv.)
§ 83 b i lov om værdipapirhandel indeholder en række be-
grænsninger for Finanstilsynets regnskabskontrol.
§ 83 b i lov om værdipapirhandel foreslås ophævet. Dette
skyldes, at bestemmelserne om regnskabskontrollen skal
følge ESMA’s retningslinjer nr. 1293 af 28. oktober 2014
om håndhævelse i forbindelse med finansielle oplysninger
(regnskabskontrol) med ikrafttrædelse den 28. december
2014. ESMA’s retningslinjer skal sikre, at informationen i
harmoniserede dokumenter fra udstedere, hvis finansielle in-
strumenter er optaget til handel på et reguleret marked i EU,
overholder de krav, der følger af gennemsigtighedsdirekti-
vet.
Formålet med regnskabskontrollen af årsrapporter og delårs-
rapporter er at bidrage til en konsekvent anvendelse af de re-
levante regnskabsregler og derved til gennemsigtigheden af
den finansielle information, der er relevant for de beslutnin-
ger, som træffes af investorer og andre brugere af års- og de-
lårsrapporter. Regnskabskontrollen bidrager til at beskytte
investorer og styrke markedstilliden.
For at investorer og andre brugere af års- og delårsrapporter
er i stand til at sammenligne de finansielle oplysninger fra
forskellige udstedere, er det vigtigt, at disse oplysninger er
baseret på en korrekt og konsekvent anvendelse af regn-
skabsreglerne, således at ensartede forhold indregnes, præ-
senteres og måles på en ensartet måde.
Regnskabskontrollen defineres i ESMA’s retningslinjer som
en undersøgelse af, om reglerne for finansiel information i
års- og delårsrapporter overholder de relevante regnskabs-
regler, og at der tages passende foranstaltninger, når der ved
kontrollen konstateres overtrædelser. De udstedere, der ud-
vælges til regnskabskontrol, udvælges såvel ud fra en risiko-
mæssig betragtning som ved tilfældig udvælgelse. Dette
med henblik på at sikre, at regnskabsbrugerne får den infor-
mation de skal have, og at der i fremtiden ikke opstår ligne-
de overtrædelser.
I henhold til ESMA’s retningsliner om regnskabskontrol må
der ikke være en begrænsning af undersøgelsesbeføjelserne.
Af retningslinerne fremgår det endvidere, at håndhævere
ved udførelsen af deres arbejde skal kunne kræve nødvendi-
ge informationer, uanset om der er indikation på fravigelser
fra reglerne.
155
Ved ophævelse af § 83 b gælder der ikke længere en be-
grænsning om, at regnskabskontrollen alene må foretages på
op til 20 pct. af udstederne. Endvidere gælder der ikke læn-
gere en begrænsning om, at Erhvervsstyrelsen skal have en
begrundet formodning om fejl i den finansielle information
for at kunne opstarte en regnskabskontrol.
Ophævelsen af § 83 b forventes ikke at betyde en væsentlig
ændring af praksis for udførelsen af regnskabskontrollen.
Til nr. 11 (§ 84 c, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsy-
net efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
1. pkt., dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Fi-
nanstilsynet tidligere har offentliggjort beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning. De supple-
rende oplysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller fri-
findende dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjem-
meside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
156
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 12 (§ 84 l, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 l i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre op-
lysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
157
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 84 m, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter § 84 m i lov om værdipapirhandel m.v. har Finanstil-
synet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om
at overgive sager til politimæssig efterforskning i en række
nærmere angivne sager. Er der i en sag afsagt helt eller del-
vis fældende dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstil-
synet ligeledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé
heraf. Er dommen ikke endelig skal dette fremgå af offent-
liggørelsen.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra den fysiske eller juridiske person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller person, som er blevet politianmeldt, ønsker of-
fentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller personen anmoder Finanstilsynet
herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller personen skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørelse.
Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis
vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 2. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
158
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller person, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 14 (§ 87, stk. 10 og 11, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets generelle pligt til at påse overholdelsen af lov
om værdipapirhandel m.v. samt en række forordninger.
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets kontrol med finansiel information i års- og de-
lårsrapporter fra udstedere af værdipapirer. Det følger af §
83, stk. 2, 4. pkt., at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsy-
nets sted ved behandling af sager, der vedrører virksomhe-
der omfattet af årsregnskabsloven.
§ 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for til enhver tid mod behørig legiti-
mation og uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på for-
retningsstedet for en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, et selskab, der driver en multilateral han-
delsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et
kontrolførende institut og et registreret betalingssystem. Ef-
ter § 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed og § 164,
stk. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. har Finans-
tilsynet også mulighed for at foretage tilsyns- og kontrolbe-
søg hos de børsnoterede selskaber, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed eller lov om investeringsforeninger
m.v.
§ 87, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at indhente oplysninger til brug
for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndigheder.
Det gælder bl.a. en række udenlandske myndigheder, herun-
der finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for
ESMA.
§ 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. regulerer Fi-
nanstilsynets mulighed for at få adgang til leverandører og
underleverandører til de nævnte virksomheder med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 10 og et nyt stykke 11
i § 87 i lov om værdipapirhandel m.v.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 10, at Finanstilsynet
kan udøve de beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om
værdipapirhandel m.v. over for virksomheder, som har plig-
ter i henhold til de regler, der fremgår af § 83, stk. 1-3, men
som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Det følger af den foreslåede § 87, stk. 11, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., at Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjelser
nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. i
forbindelse med kontrol efter § 83, stk. 2.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er artikel 23, stk. 2,
litra d, i markedsmisbrugsforordningen, og artikel 24, stk. 4,
litra i, i gennemsigtighedsdirektivet, der fastslår, at den nati-
onale kompetente myndighed skal have adgang til at foreta-
ge kontrolbesøg på forretningsstedet hos alle virksomheder,
herunder eksempelvis alle udstedere af værdipapirer og ikke
kun udstedere af værdipapirer, der samtidig er finansielle
159
virksomheder. Fremadrettet skal Finanstilsynet også kunne
foretage tilsyns- og kontrolbesøg uden retskendelser på for-
retningsstedet hos andre virksomheder, der ikke er under Fi-
nanstilsynets tilsyn, men som har pligter efter de regler, som
Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.7.
Det foreslås i § 87, stk. 10, at Finanstilsynet kan udøve de
beføjelser nævnt i § 87, stk. 5, 6 og 8, over for virksomhe-
der, som har pligter i henhold til de regler, der fremgår af §
83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet af stk. 5 og 9.
Bestemmelsen gennemfører artikel 23, stk. 2, litra d, i mar-
kedsmisbrugsforordningen og artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen af de virksomheder, som ikke allerede er
omfattet af § 87, stk. 5 eller 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.
Ved virksomheder forstås både juridiske personer og små
enkeltmandsvirksomheder af enkel struktur og med få ansat-
te, der ikke er omfattet af reglerne om juridiske personers
strafansvar. De virksomheder, der er omfattet af denne be-
stemmelse, er eksempelvis de udstedere af værdipapirer, der
er omfattet af markedsmisbrugsforordningen og gennemsig-
tighedsdirektivet. Disse virksomheder er ikke omfattet af §
87, stk. 5 eller 9.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Fi-
nanstilsynet vil kunne aflægge kontrolbesøg på forretnings-
stedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v. hos de virksomheder, som er omfattet af de i § 83, stk.
1-3, nævnte regler. Kontrolbesøget kan foretages i forbin-
delse med Finanstilsynets kontrol med overholdelsen af de
nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de virksomheder,
som er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Med forretningssted forstås både hovedsæde, filialer og an-
dre steder. Det kan være arkiver, hvor virksomheden opbe-
varer data m.v. Adgangen gælder også til virksomhedens IT-
systemer m.v. Finanstilsynet har som udgangspunkt udeluk-
kende adgang til virksomheden og således ikke til private
boliger. I tilfælde hvor en virksomhed er af så lille størrelse,
at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Fi-
nanstilsynet dog adgang hertil i medfør af denne bestemmel-
se.
Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse
anvendes ved undersøgelse af, om virksomheder overholder
de regler, som Finanstilsynet påser overholdelsen af. Ek-
sempelvis vil Finanstilsynet kunne foretage et kontrolbesøg
hos en udsteder af værdipapirer, der er forpligtiget til at lave
insiderlister for at tjekke, om listerne rent faktisk føres. Et
andet eksempel er hos en udsteder af værdipapirer, for at un-
dersøge om oplysningerne i et prospekt er korrekte.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Fi-
nanstilsynet kan aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet
som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. hos
leverandører og underleverandører til de virksomheder, som
er omfattet af de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler, med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet hos leverandører og
underleverandører til de virksomheder, som er omfattet af
de i § 83, stk. 1-3, nævnte regler.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
kontrolbesøg almindeligvis blive afholdt på grundlag af var-
sel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne finde
sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens for-
hold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Finanstilsynet
skønner det nødvendigt at få adgang til en virksomhed uden
retskendelse, skal dette ske i overensstemmelse med retssik-
kerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse af selvinkri-
mineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Finanstilsynet har fokus på de
større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes tilsynet tilpasset niveauet i de øvrige medlemssta-
ter.
Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomhed,
hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin
tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin virksomhed
også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte nægte
at give tilsynet de nødvendige oplysninger eller modvirker
et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje sig om si-
tuationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist nægter Fi-
nanstilsynet adgang til virksomheden i forbindelse med et
tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om en kri-
sesituation, der kræver, at Finanstilsynet skrider til omgåen-
160
de handling, og hvor en umiddelbar adgang til virksomhe-
den er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Fi-
nanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Finanstilsy-
net kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for uden-
landske myndigheder eller ESMA, når disse myndigheder
anmoder herom.
Det foreslås i § 87, stk. 11, at Erhvervsstyrelsen kan udøve
de i § 87, stk. 5, 6 og 8, nævnte beføjelser i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.
Bestemmelsen gennemfører artikel 24, stk. 4, litra i, i gen-
nemsigtighedsdirektivet.
Den foreslåede bestemmelse finder alene anvendelse i for-
hold til kontrollen med udstedere af værdipapirer med hjem-
sted i Danmark, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land m.v. (herefter udstedere
af værdipapirer), som er omfattet af kontrollen efter § 83,
stk. 2. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted ved
behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af
årsregnskabsloven.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at Er-
hvervsstyrelsen vil kunne aflægge kontrolbesøg på forret-
ningsstedet som anført i § 87, stk. 5, i lov om værdipapir-
handel m.v. hos de udstedere af værdipapirer, som er omfat-
tet af regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2. Kontrolbesøget
kan foretages i forbindelse med Erhvervsstyrelsens kontrol
med overholdelsen af de nævnte regler.
Kontrolbesøget kan aflægges mod behørig legitimation og
uden retskendelse på forretningsstedet for de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af kontrollen efter § 83, stk. 2.
Med forretningssted forstås både de udstedere af værdipapi-
rers hovedsæde, filialer og andre steder. Det kan være arki-
ver, hvor virksomheden opbevarer data m.v. Adgangen gæl-
der også til virksomhedens IT-systemer m.v. Erhvervsstyrel-
sen har som udgangspunkt udelukkende adgang til virksom-
heden og således ikke til private boliger. I tilfælde hvor en
virksomhed er af så lille størrelse, at dets forretningslokale
befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet og Erhvervs-
styrelsen dog adgang hertil i medfør af denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at Er-
hvervsstyrelsen kan aflægge kontrolbesøg på forretningsste-
det som anført i § 87, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.
hos leverandører og underleverandører til de udstedere af
værdipapirer, som er omfattet af de i § 83, stk. 2, nævnte
regler, med henblik på indhentelse af oplysninger om den
outsourcede aktivitet.
Kontrolbesøg skal ske i overensstemmelse med reglerne i
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. På baggrund af Finans-
tilsynets nuværende praksis for finansielle virksomheder vil
Erhvervsstyrelsens kontrolbesøg blive afholdt på grundlag
af varsel og indkaldelse, men vil undtagelsesvist også kunne
finde sted med kort varsel eller uvarslet, hvis virksomhedens
forhold eller markedsforholdene tilsiger det. Når Erhvervs-
styrelsen skønner det nødvendigt at få adgang til en virk-
somhed uden retskendelse, skal dette ske i overensstemmel-
se med retssikkerhedslovens regler, herunder ved iagttagelse
af selvinkrimineringsforbuddet.
Tilrettelæggelsen af kontrolbesøg vil ske ud fra en risikoba-
seret tilgang. Heri ligger, at Erhvervsstyrelsen har fokus på
de større eller risikofyldte virksomheder, hvor risikoen for
overtrædelser eller konsekvenserne heraf er størst. I øvrigt
forventes kontrollen tilpasset niveauet i de øvrige medlems-
stater.
Erhvervsstyrelsen må kun skaffe sig adgang til en virksom-
hed, hvis det er nødvendigt for, at Erhvervsstyrelsen kan
udøve sin kontrol. Det er en betingelse for at anvende den
foreslåede bestemmelse, at formålet ikke kan opnås ved
brug af mindre indgribende foranstaltninger.
Erhvervsstyrelsen har behov for at kunne udøve sin virk-
somhed også i de særlige tilfælde, hvor en virksomhed måtte
nægte at give styrelsen de nødvendige oplysninger eller
modvirker et tilsyns- og kontrolbesøg. Det kan f.eks. dreje
sig om situationer, hvor en virksomhed undtagelsesvist næg-
ter Erhvervsstyrelsen adgang til virksomheden i forbindelse
med et tilsyns- og kontrolbesøg. Der kan også være tale om
en krisesituation, der kræver, at Erhvervsstyrelsen skrider til
omgående handling, og hvor en umiddelbar adgang til virk-
somheden er en forudsætning for at håndtere situationen.
Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtræ-
delse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens
regler om ransagning anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det tredje, at Er-
hvervsstyrelsen får mulighed for at indhente oplysninger til
brug for de i § 84 a, stk. 6, nr. 17 og 24, nævnte myndighe-
der, når der foretages tilsyns- og kontrolbesøg. Erhvervssty-
relsen kan eksempelvis indhente oplysninger til brug for
161
udenlandske myndigheder eller ESMA, når disse myndighe-
der anmoder herom.
Erhvervs- og vækstministeren vil iværksætte en gennem-
gang af anvendelsen af de foreslåede stk. 10 og 11, når be-
stemmelserne har fundet anvendelse i to år.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. indeholder krav om, at en forvalters lønpolitik
skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af fast og varia-
bel løn. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed inde-
holder et identisk krav for finansielle virksomheder, finan-
sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder. § 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed foreslås
med dette lovforslags § 1, nr. 30, ophævet med henblik på
indførelse af kravet i bekendtgørelse om lønpolitik og oplys-
ningsforpligtelser i finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.
Ifølge den politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i
den finansielle sektor af 31. august 2010, som videreføres
med den brede politiske aftale om regulering af systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker
og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere
likviditet af 10. oktober 2013, skal der gælde ens regler om
aflønning for hele den finansielle sektor. Det foreslås derfor
at ophæve § 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v., som svarer til § 77 a, stk. 7, i lov om
finansiel virksomhed, med henblik på indførelse af tilsva-
rende krav i bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsfor-
pligtelser om aflønning for forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., således at dette er konsistent med afløn-
ningsreglerne for finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
for nærmere om de politiske aftaler.
Til nr. 2 (§ 21, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
§ 21, stk. 3, fastsætter krav til sammensætningen af afløn-
ningsudvalget.
Det foreslås i § 21, stk. 3, 2. pkt., at præcisere, at medlem-
merne af aflønningsudvalget har den fornødne viden og de
fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og
overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring og
kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning af for-
valterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
forvaltning af kapital og likviditet.
Det foreslås, at § 21, stk. 3, 2. pkt., præciserer de kollektive
kompetencekrav til aflønningsudvalget, således at forman-
den og medlemmerne af aflønningsudvalget skal have den
fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå
og overvåge forvalterens lønpolitik og praksis, risikostyring
og kontrolaktiviteter.
Ved nedsættelse af aflønningsudvalget skal det således sik-
res, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af af-
lønningsudvalget, samlet set har den viden og de kompeten-
cer, som er nødvendige navnlig i forhold til tilpasning af
forvalterens aflønningsstruktur til forvalterens risikoprofil
og forvaltning af kapital og likviditet. Dette er en udbredelse
af ændringerne til § 77 c, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
i overensstemmelse med den politiske aftale om forsvarlig
aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010.
Den foreslåede præcisering forventes at sætte større fokus
på, at medlemmerne i aflønningsudvalget besidder de nød-
vendige kollektive kompetencer til at varetage udvalgets op-
gaver. § 21, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. indeholder i dag krav om, at aflønningsud-
valget skal sammensættes således, at medlemmerne hver
især er i stand til at foretage en kvalificeret og uafhængig
vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpo-
litik og tilhørende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 20. Forslaget har ikke til formål at stille yderligere
krav til de enkelte udvalgsmedlemmers kompetencer, men
skal sikre, at bestyrelsen ved nedsættelsen af aflønningsud-
valget tager højde for, at udvalgsmedlemmerne kollektivt
besidder de rette kompetencer til at varetage udvalgets opga-
ver.
Til nr. 3 (§ 21, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 20, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. regulerer aflønningsudvalgets overordnede opga-
ver.
Det foreslås i § 21, stk. 4, 1.pkt., at aflønningsudvalget skal
forestå det forberedende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herunder lønpolitik
og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på
forvalterens risikostyring, og i den forbindelse forestå føl-
gende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om ud-
formning af forvalterens lønpolitik, bistå bestyrelsen
med at påse overholdelsen af forvalterens lønpolitik i
praksis og vurdere, om forvalterens lønpolitik er opda-
teret, herunder om nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
162
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne fore-
lagt for en forvalter af alternative investeringsfondes
øverste organ om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20, stk. 2, nr. 3, litra
a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om forvalterens pro-
cesser og systemer er tilstrækkelige og tager højde for
forvalterens risici, herunder risici forbundet med for-
valtning af kapital og likviditet, i forhold til forvalte-
rens aflønningsstruktur samt sikre, at forvalterens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse med og frem-
mer en sund og effektiv risikostyring og er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalterens og de al-
ternative investeringsfondes samlede resultater samt
sikre, at direktionen har evalueret, om de resultatkrite-
rier, der har dannet grundlag for beregningen af varia-
ble løndele til forvalterens medlemmer af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på
risikoprofilen for de forvaltede alternative investerings-
fonde, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. §
20, stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalue-
ringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om
betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kon-
trolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages i
det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det er nødvendigt,
søge ekstern rådgivning.
Med forslaget til § 21, stk. 4, fastlægges de konkrete opga-
ver, som aflønningsudvalget har ansvaret for at varetage.
Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen
kan få et samlet overblik over forvalterens faktiske afløn-
ningsstruktur, og som derved skal sikre, at bestyrelsen er be-
vidst om de risici, der er forbundet hermed. Det skal under-
streges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har an-
svaret for forvalterens aflønningspolitik og praksis, men ud-
valgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde. §
21, stk. 4, er en udbredelse af ændringer til § 77 c, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, i overensstemmelse med den politi-
ske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle
sektor af 31. august 2010.
Det er væsentligt, at bestyrelsen har fokus på forvalterens
lønpolitik og praksis både i forhold til den aktuelle situation,
men også i forhold til fremtidige beslutninger for forvalte-
ren. Aflønningsudvalget skal derfor danne sig et samlet bil-
lede af de risici, som knytter sig til forvalterens aflønnings-
politik og praksis, hvilket fastslås med den foreslåede § 21,
stk. 4, nr. 1-6.
Det er aflønningsudvalgets opgave at forestå det forbereden-
de arbejde i forhold til bestyrelsens beslutninger vedrørende
aflønning, herunder om lønpolitikken og andre beslutninger
herom.
Aflønningsudvalgets forberedende arbejde bør bestå af en
vurdering af, om forvalterens aflønning overholder reglerne
om aflønning i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. og bekendtgørelse om lønpolitik og oplysnings-
forpligtelser om aflønning for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. Endvidere bør det forberedende arbejde
bestå af at overvåge effektiviteten af forvalterens tiltag på
lønområdet set i forhold til forvalterens risikostyring.
Aflønningsudvalget bør i forbindelse med sine opgaver efter
stk. 4, nr. 1-6, have adgang til alle data og informationer i
forhold til bestyrelsens beslutningsproces for så vidt angår
udformning, implementering, kontrol og revision af forval-
terens aflønningspolitik og praksis. Aflønningsudvalget bør
ligeledes have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og
uhindret adgang til alle oplysninger og data fra de uafhængi-
ge kontrolfunktioner samt risikostyringsfunktionen til at ud-
føre sine arbejdsopgaver. Aflønningsudvalget skal endvidere
samarbejde med andre bestyrelsesudvalg, f.eks. nominer-
ings-, risiko- og revisionsudvalget, såfremt deres aktiviteter
kan have en betydning for udformningen og efterlevelsen af
forvalterens lønpolitik og praksis.
Det foreslås i nr. 1, at udvalget skal rådgive bestyrelsen om
udformningen af forvalterens lønpolitik. I rådgivningen skal
udvalget iagttage kravene til lønpolitikken efter § 20, stk. 1,
i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Aflønningsudvalget skal efter den foreslåede bestemmelses
nr. 1 ligeledes bistå bestyrelsen med at påse, at forvalteren i
praksis overholder sin lønpolitik. Til brug herfor skal afløn-
ningsudvalget have de fornødne ressourcer, som beskrevet i
de indledende bemærkninger.
Det er vigtigt, at forvalterens lønpolitik er i overensstem-
melse med den faktiske situation, som forvalteren befinder
sig i, og aflønningsudvalget skal efter den foreslåede be-
stemmelses nr. 1 også løbende vurdere, om forvalterens løn-
politik er passende og opdateret på baggrund heraf, og i det
omfang, at det er nødvendigt, komme med forslag til opda-
teringer af lønpolitikken. Eksempelvis i tilfælde, hvor for-
valterens lønpolitik ikke giver mulighed for tildeling af vari-
abel løn til direktionen, og hvor forvalteren ønsker at tildele
variabel løn til direktionen, skal udvalget således foreslå, at
lønpolitikken opdateres, så den giver mulighed herfor. Op-
dateres lønpolitikken, skal udvalget endvidere påse, at be-
styrelsen forelægger den opdaterede lønpolitik for general-
forsamlingen til godkendelse.
163
Det foreslås i nr. 2, at udvalget skal sikre, at oplysningerne
om forvalterens lønpolitik og praksis, som forelægges for
forvalterens generalforsamling til orientering og godkendel-
se, er tilstrækkelige.
Oplysningerne i nr. 2 er tilstrækkelige, når de giver et retvi-
sende billede af forvalterens aflønningspraksis, det vil sige,
at oplysningerne skal beskrive den faktiske aflønning i for-
valteren.
Dette kan både være oplysninger, som forelægges skriftligt
for generalforsamlingen, eksempelvis forvalterens lønpoli-
tik, lønnoter til årsrapporten samt aflønningsrapporter, som
oplysninger, der forelægges mundtligt for generalforsamlin-
gen, som eksempelvis indgår i formandens beretning. Efter
nr. 2 skal udvalget ligeledes sikre, at oplysningerne, som
forelægges for generalforsamlingen efter § 20, stk. 2, nr. 3,
a)-b), er tilstrækkelige til, at generalforsamlingen kan tage
en velinformeret beslutning.
Det foreslås i nr. 3, at udvalget i forhold til forvalterens
overordnede aflønningsstruktur løbende skal vurdere, om
forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige
og tager højde for forvalterens risici, navnlig risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet. Udvalget skal i den-
ne forbindelse inddrage relevante afdelinger og forretnings-
enheder og i øvrigt have de fornødne ressourcer til rådighed,
som beskrevet indledningsvis i bemærkningerne til forsla-
get.
Forvalterens interne processer og systemer er tilstrækkelige,
når forvalterens oplysninger om bestyrelsens og de øvrige
ansattes aflønning kan konfigureres korrekt, herunder skal
relevante personer i forvalteren kunne indsamle data fra for-
valterens systemer til brug for f.eks. indsendelse til Finans-
tilsynet i forbindelse med tilsyn. Forvalterens interne pro-
cesser er tilstrækkelige, når de bidrager til at sikre, at forval-
terens lønpolitik og praksis understøtter en sund og effektiv
risikostyring i forvalteren.
Udvalget skal endvidere sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, herunder sikre, at disse er i overens-
stemmelse med forvalterens forretningsstrategi, målsætnin-
ger, værdier og langsigtede interesser efter den foreslåede
bestemmelses nr. 3. Kravet om, at lønpolitikken skal være i
overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risi-
kostyring medfører, at forvalteren skal fastlægge rammerne
for forvalterens faktiske aflønning, herunder fastlægge om
forvalteren vil anvende variabel løn. Forvalterens afløn-
ningsordninger og -strukturer bør være i overensstemmelse
med forvalterens forretningsstrategi, målsætninger, værdier
og langsigtede interesser. Udvalget bør vurdere, om forval-
teren har omsat lovgivningens krav til aflønning til en løn-
politik, der fastlægger rammerne for aflønning af forvalte-
rens ansatte set i forhold til forvalterens forretningsmodel og
-strategi samt de risici, der er forbundet hermed. Udvalget
bør endvidere vurdere, om der er elementer i forvalterens
lønpolitik og praksis, der kan stride mod risikostyringshen-
syn. Det er vigtigt, at udvalget i denne forbindelse har de
fornødne ressourcer til rådighed, som er nærmere beskrevet
indledningsvis i bemærkningerne til forslaget.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde sikre, at lønpoli-
tikken og forvalterens lønpraksis er i overensstemmelse med
forvalterens interesser på længere sigt. De vil sige, at afløn-
ningsudvalget udover at have fokus på aflønningen på kort
sigt ligeledes skal fokusere på, hvilke konsekvenser afløn-
ningen kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsstrate-
gi og dennes lønpolitik m.fl.
Det foreslås i nr. 4, at udvalget skal vurdere forvalterens og
de alternative investeringsfondes samlede resultater og sik-
re, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af variabel løn til forvalte-
rens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de for-
valtede alternative investeringsfonde, fortsat er opfyldt på
udbetalingstidspunktet jf. § 20, stk. 5, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde.
Efter nr. 4 skal udvalget gennemgå forvalterens og de alter-
native investeringsfonde samlede årlige resultater på et
overordnet niveau. Forslaget stiller ikke krav om, at udval-
get gennemgår resultatkriterier m.v. helt ned i detaljen.
Det foreslås, i nr. 5, at aflønningsudvalget skal kontrollere
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for
at teste, om betingelserne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
Efter nr. 5 skal udvalget ligeledes sikre, at direktionen har
lavet evalueringer (i praksis benævnt ”backtesting”) af vari-
abel løn til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen
for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. § 20, stk.
5, i lov om forvaltere af alternative investerinsfonde m.v.
Udvalget skal således kontrollere, at direktionen har lavet
evalueringerne efter § 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed. Udvalget skal endvidere lave en stikprøvekontrol af
udvalgte evalueringer foretaget af direktionen for at sikre, at
dette er sket korrekt. Stikprøvekontrollen bør efter en konk-
ret vurdering tage udgangspunkt i de evalueringer, som har
medført de største nedjusteringer eller uregelmæssigheder i
forhold til den på beregningstidspunktet beregnede variable
løndel.
Det foreslås i nr. 6, at aflønningsudvalget skal sikre, at de
uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner,
164
f.eks. compliance-funktionen, inddrages i det omfang, det er
nødvendigt for, at udvalget kan udføre sine opgaver efter de
foreslåede bestemmelsers nr. 1-5. I det omfang at det er nød-
vendigt, bør udvalget ligeledes søge ekstern rådgivning, som
eksempelvis har erfaring med aflønningsreglerne for den fi-
nansielle sektor. Efter forslagets indledende bemærkninger
bør aflønningsudvalget have tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til at løse sine arbejdsopgaver, herunder til ekstern
rådgivning, såfremt dette er nødvendigt.
I medfør af § 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v. er § 21, stk. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. allerede strafbelagt med
bøde. De foreslåede ændringer af § 21 ændrer ikke herpå.
Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede
§ 21, stk. 4, er en forvalter af alternative investeringsfonde.
Hvis eksempelvis aflønningsudvalget undlader at udføre en
væsentlig del af udvalgets opgaver, som er pålagt udvalget i
medfør af stk. 4, og som er relevante for den pågældende
forvalter, vil forvalteren kunne straffes med bøde.
Til nr. 4 (§ 21, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
Det følger af det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde, at udvalget
kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning, og at ud-
valget i det forberedende arbejde skal varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold til kapitaleje-
re og andre investorer.
Det foreslås i § 21, stk. 5, at aflønningsudvalget kan vareta-
ge andre opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i det
forberedende arbejde varetage forvalterens langsigtede inte-
resser, herunder også i forhold til investorer samt offentlig-
hedens interesse.
Udvalget skal i forbindelse med sit arbejde fokusere på for-
valterens langsigtede interesser. Det vil sige, at aflønnings-
udvalget skal overveje, hvilke konsekvenser forvalterens af-
lønning kan medføre på længere sigt. Hvad der skal forstås
ved ”langsigtet” afhænger af en konkret vurdering i forhold
til f.eks. den pågældende forvalter, dennes forretningsmodel
og dennes lønpolitik.
Andre opgaver kan f.eks. være i forhold til inddragelse af
eksterne konsulenter i forbindelse med håndtering af en
konkret sag om aflønning i forvalteren eller i forbindelse
med udarbejdelse af forvalterens lønpolitik, bonusprogram-
mer m.v. Direktionen bør her overveje, om det er nødven-
digt, at udvalget orienteres herom med henblik på at kontrol-
lere, om konsulenterne har den nødvendige ekspertise om
aflønning inden for den finansielle sektor.
I det omfang, at det er relevant kan udvalget f.eks. også
komme med anbefalinger til bestyrelsen om størrelsen på
samt sammensætningen af kontrolfunktioners aflønning. En
sådan anbefaling kan være baseret på markedsstandarder for
medarbejderkategorierne. Anbefalingerne skal iagttage kra-
vene i bekendtgørelse nr. 296 af 27. marts 2014 om lønpoli-
tik og oplysningsforpligtelser om aflønning for forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. om aflønning af ansatte i
særlige funktioner, i det omfang, at dette er relevant.
Som følge af, at der med lovforslagets § 4, nr. 3, ændres i §
21, stk. 4, foreslås det, at flytte det gældende § 21, stk. 4, 2.
og 3. pkt., om at udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning, og at udvalget i det forberedende arbej-
de skal varetage forvalterens langsigtede interesser, herun-
der også i forhold til kapitalejere og andre investorer, flyttes
til § 21 som nyt stk. 5.
Det gældende § 21, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres således
uændret for forvaltere af alternative investeringsfonde i det
foreslåede § 21, stk. 5. Det gældende § 21, stk. 5 bliver her-
efter til stk. 6.
Til nr. 5 (§ 30, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v.)
§ 30 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer forvaltere af alternative investeringsfondes
pligt til at sikre, at de alternative investeringsfonde, som for-
valteren forvalter, regelmæssigt og mindst en gang årligt op-
lyser investorerne i fondene om den indre værdi pr. andel i
fonden.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 29 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde, der fastslår, at en
forvalter af alternative investeringsfonde skal have procedu-
rer for værdiansættelse af aktiverne og forpligtelserne i hver
af de fonde, som forvalteren forvalter. Procedurerne skal
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker korrekt, uafhængigt, konsekvent og i overens-
stemmelse med gældende lov. Reglerne om værdiansættelse
og beregning af indre værdi pr. andel skal fremgå af den en-
kelte fonds vedtægter eller fondsbestemmelser. Værdiansæt-
telsen og beregningen af indre værdi pr. andel skal mindst
ske én gang årligt.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gen-
nemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde.
Direktivet indeholder en række beføjelser til Kommissionen
til at udstede delegerede retsakter, herunder også vedrørende
værdiansættelse og beregning af indre værdi pr. andel. Den-
ne bemyndigelse er udnyttet i artikel 72 i Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december
2012 om udbygning af Europa Parlamentets og Rådets di-
165
rektiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle
vilkår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og til-
syn (level 2-forordningen). Forvalteren skal således også
sikre, at værdiansættelsen og beregningen af indre værdi pr.
andel sker i overensstemmelse med artikel 72 i level 2-for-
ordningen.
Med lovforslaget foreslås det præciseret, at den indre værdi
pr. andel, der efter § 30 skal oplyses til investorerne, er den
indre værdi pr. andel, som allerede er beregnet i medfør af §
29. Hensigten med ændringen er således at sikre, at det tyde-
ligt fremgår, at § 30 ikke skal forstås som en yderligere for-
pligtelse til at beregne den indre værdi ud over de krav, der
allerede følger af loven.
Til nr. 6 og 7 (§ 63 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
§ 63 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. regulerer sammen med § 62, hvilke oplysninger en for-
valter af alternative investeringsfonde skal stille til rådighed
for investorerne inden, der investeres i fonden.
§ 62, stk. 1 og 2, oplister en lang række oplysninger, som
skal stilles til rådighed for investorerne forud for investerin-
ger i fonden. Det drejer sig f.eks. om oplysninger om inve-
steringsstrategi og investeringsmålsætninger, investerings-
begrænsninger, gearing, gebyrer og omkostninger, indre
værdi pr. andel osv.
§ 63 fastslår, at en forvalter af alternative investeringsfonde
kan undlade at offentliggøre dele af oplysningerne omfattet
af oplistningen i § 62, stk. 1 og 2, såfremt den pågældende
alternative investeringsfond er omfattet af pligt til at offent-
liggøre et prospekt. I sådanne tilfælde kan forvalteren nøjes
med at offentliggøre de oplysninger, som ikke allerede
fremgår af prospektet.
Det foreslås, at der efter § 63, 1 pkt., tilføjes et nyt andet
punktum, hvorefter bestemmelsen udvides til også at gælde,
hvis den alternative investeringsfond har udarbejdet lignen-
de dokumenter, der udleveres til investorerne. Som konse-
kvens heraf bliver det nuværende 2. pkt. til 3. pkt., og 3. pkt.
udvides tilsvarende til at omfatte det lignende dokument, der
er udleveret til investorerne.
§ 63 foreslås således udvidet til også at omfatte oplysninger,
som fremgår af andre lignende dokumenter end prospektet,
som udleveres til investorerne. Dette vil f.eks. være et privat
placement memorandum (PPM). En forvalter kan således ef-
ter forslaget nøjes med at offentliggøre de oplysninger, som
ikke allerede fremgår af prospekter eller lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.
Dette vil være en væsentlig lempelse af den oplysningsopga-
ve, der er pålagt forvalteren i medfør af § 62, idet mange af
oplysningerne, der skal gives efter § 62, stk. 1 og 2, allerede
vil findes enten i prospekter, PPM eller lignende dokumen-
ter.
De oplysninger, som ikke allerede fremgår af prospektet el-
ler et lignende dokument og som forvalteren derfor skal of-
fentliggøre i medfør af § 62, stk. 1 og 2, kan offentliggøres
enten separat eller som tillæg til enten prospektet eller det
lignende dokument, som de øvrige oplysninger fremgår af.
Til nr. 8 (§ 162 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 162 kan erhvervs- og vækstministeren
fastsætte nærmere regler om forvaltere af alternative inve-
steringsfondes pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af forvalteren.
Med den foreslåede ændring foreslås depositarer efter § 46 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på
tilsvarende vis omfattet af § 162, således, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfat-
tede depositarers pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af depositaren.
Den eksisterende bemyndigelse er udnyttet til at udstede be-
kendtgørelse nr. 1567 af 23. december 2014 om finansielle
virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at
offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og
investeringsforeningen m.v. Det er forventningen, at de af
lovforslaget omfattede depositarer skal omfattes af tilsvaren-
de regler.
Til nr. 9 (§ 170, stk. 3, nr. 4, i lov om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde m.v.)
Efter den gældende § 170, stk. 3, nr. 4, er sager om oplys-
ninger til investorerne i henhold til §§ 62-66 i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler udstedt
i medfør af lovens § 66 undtaget fra den skærpede tavsheds-
pligt, der gælder for Finanstilsynet efter § 170, stk. 1.
Finanstilsynets tavshedspligt er således lempet på en række
udvalgte områder vedrørende god skik og andre investorbe-
skyttelsesregler. Lempelsen har til hensigt at øge offentlig-
heden og åbenheden vedrørende disse områder.
Offentligheden kan få indsigt i Finanstilsynets arbejde efter
de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Finanstilsynets lempede tavshedspligt på
de nævnte områder indebærer, under forudsætning af over-
holdelse af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven, at Finanstilsynet kan udtale sig til offentligheden om,
166
hvorvidt en konkret sag behandles i Finanstilsynet, herunder
eksempelvis udlevere en kopi af Finanstilsynets brev til for-
valteren eller af den endelige afgørelse i sagen til en journa-
list. I forbindelse med at Finanstilsynet tager en sag op, vil
Finanstilsynet kun kunne oplyse dette, men ikke hvordan
sagen forventes afgjort.
Med lovforslaget foreslås bestemmelsen præciseret, så der
henvises til sager om oplysninger til investorerne givet i
henhold til §§ 62-65 samt regler udstedt i medfør § 62, stk.
3, og § 66. Med præciseringen foretages der ikke materielle
ændringer i bestemmelsen. § 62, stk. 3, og § 66 indeholder
bemyndigelser til erhvervs- og vækstministeren til at fast-
sætte nærmere regler i bekendtgørelsesform og det præcise-
res med ændringen, at sager om oplysninger til investorerne
i henhold til regler udstedt i medfør af disse bemyndigelser
tilsvarende er omfattet af den lempede tavshedspligt.
Til nr. 10 (§ 171, stk. 6, i lov om forvaltere af alternative in-
vesteringsfonde m.v.)
Efter § 171 i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offent-
liggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fælden-
de dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet lige-
ledes dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den pågældende forvalter af alternative investe-
ringsfonde, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til også at
offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin
hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder,
som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsynets hjem-
meside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller forvalter, som sagen
vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller forvalter, som er blevet politianmeldt, ønsker
offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den
frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6,
1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, så-
fremt virksomheden eller forvalteren anmoder Finanstilsy-
net herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
eller forvalteren skal indsende en kopi af afgørelsen om på-
taleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødvendig-
vis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
167
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller forvalter, som sagen vedrører, eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 12, stk. 4, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Der findes i dag ikke en adgang for tilsynsmyndigheder i an-
dre EU-lande og lande, som Unionen har indgået aftale med,
til at indhente og foretage stedlige undersøgelser i filialer af
udenlandske boligkreditformidlere i Danmark. I medfør af §
346, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed findes en sådan
adgang for tilsynsmyndighederne i andre EU-lande og lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, for filialer af udenlandsk finansielle virksomheder
med hjemsted i et af de pågældende lande.
Forslaget til stk. 4 giver tilsynsmyndigheder i andre EU-lan-
de og lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, adgang til efter forudgående meddelelse
til Finanstilsynet at indhente oplysninger og foretage stedli-
ge undersøgelser her i landet i filialer af udenlandske bolig-
kreditformidlere fra det pågældende land. Denne adgang er
en naturlig følge af, at det er hjemlandets tilsynsmyndighe-
der, der ifølge det såkaldte princip om hjemlandstilsyn har
ansvaret for tilsynet med filialen og derfor må have adgang
til at kontrollere denne.
Det er et krav, at den udenlandske tilsynsmyndighed giver
meddelelse om inspektionen til Finanstilsynet forud for ud-
førelsen. Finanstilsynet skal herefter underrette den her i
landet beliggende filial af den udenlandske boligkreditfor-
midler om den forventede inspektion.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Bestemmelsen vil således ikke omfatte danske boligkredit-
formidlere.
En udenlandsk myndigheds inspektion skal foregå under
samme betingelser som Finanstilsynets inspektioner, hvilket
betyder, at inspektionen skal ske i overensstemmelse med
lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter. Den udenlandske myn-
dighed har derfor som udgangspunkt udelukkende adgang til
forretningslokaler og således ikke til private boliger.
Det foreslås endvidere, at det fastsættes, at Finanstilsynet
kan deltage i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Bestemmelsen
indebærer, at Finanstilsynet kan beslutte at deltage i den
udenlandske tilsynsmyndigheds inspektion af her i landet
beliggende filialer af udenlandske boligkreditformidlere.
Finanstilsynet vil herved kunne føre tilsyn med, at filialen
overholder danske regler, jf. lov om finansielle rådgivere og
boligkreditformidlere § 11, stk. 1, og at den udenlandske til-
synsmyndigheds inspektion foregår i overensstemmelse med
de grundlæggende danske regler herfor.
Det foreslås desuden, at undersøgelsen kun kan foretages
med Finanstilsynets medvirken, hvis en filial af en uden-
landsk boligkreditformidler som nævnt i 1. pkt. modsætter
sig en kompetent udenlandsk myndigheds undersøgelse. Fi-
lialen kan således ikke nægte inspektionens gennemførelse,
men kan kræve, at Finanstilsynet medvirker hertil.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet skal kunne foretage
selvstændige inspektioner i den her i landet beliggende fili-
al, som led i Finanstilsynets tilsyn med god skik og kompe-
tencekrav. Reglerne om god skik udstedes af ministeren i
henhold til hjemmel i § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgi-
vere og boligkreditformidlere, og der er udstedt regler om
kompetencekrav i henhold til § 6, stk. 2, i samme lov. Den
foreslåede bestemmelses 1. pkt. gennemfører boligkreditdi-
rektivets artikel 34, stk. 5, og bestemmelsens 2. pkt. præci-
serer, at Finanstilsynet som hidtil fører tilsyn med filialens
overholdelse af regler om god skik.
168
Til nr. 2 (§ 18, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere og bo-
ligkreditformidlere)
Efter § 18 i lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentlig-
gøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig ef-
terforskning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende
dom eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligele-
des dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er
dommen ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen.
Samtidig er den finansielle rådgiver, hvis denne er under til-
syn, forpligtet til også at offentliggøre fældende domme el-
ler vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse,
som vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker
alene på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra virksomheden, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
169
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 49 a, stk. 6, i lov om forsikringsformidling)
Efter § 49 a i lov om forsikringsformidling har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den pågæl-
dende virksomhed, hvis denne er under tilsyn, forpligtet til
også at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder
på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som vedrører virksom-
heder, som ikke er under tilsyn, sker alene på Finanstilsy-
nets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
170
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 93, stk. 6, i lov om betalingstjenester og elektro-
niske penge)
Efter § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
har Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre be-
slutninger om at overgive sager til politimæssig efterforsk-
ning. Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom
eller vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes
dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen
ikke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er den pågældende virksomhed, hvis denne er under tilsyn,
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, of-
fentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed, som er blevet politianmeldt, ønsker offentliggørelse
af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende
dom, skal der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun
ske offentliggørelse af sådanne oplysninger, såfremt virk-
somheden anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
171
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed, som sagen vedrører, eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 44 d, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Det følger af § 44 d, stk. 2, i lov tilsyn med firmapensions-
kasser, at firmapensionskasser skal indsende kopi af den
godkendte årsrapport til Finanstilsynet.
Det følger af § 44 d, stk. 2, i tilsyn med firmapensionskas-
ser, at bl.a. den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrø-
rende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter § 44 d, stk. 1.
Revisorloven er ændret ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om
ændring af revisorloven og forskellige andre love, som inde-
bærer, at det ikke længere er alle virksomheder under tilsyn
af Finanstilsynet, som er forpligtede til at føre en revisions-
protokol, men alene virksomheder af interesse for offentlig-
heden (forsikringsselskaber, kreditinstitutter og børnoterede
virksomheder).
Virksomheder, der ikke er virksomheder af interesse for of-
fentligheden, må således selv beslutte, om der skal føres en
revisionsprotokol for virksomheden, eller om den eksterne
revisors kommunikation af oplysninger og erklæringer til
virksomhedens ledelse skal gives på anden vis.
Det foreslås, at virksomheder, som ikke er virksomheder af
interesse for offentligheden, og som ikke fører en revisions-
protokol, skal indsende anden tilsvarende dokumentation til
Finanstilsynet.
Med anden tilsvarende dokumentation forstås den dokumen-
tation, som den eksterne revisor udarbejder og afgiver til en
virksomheds ledelse i forbindelse med dennes revision af
virksomhedens årsrapport og i forbindelse med den lovplig-
tige kommunikation af oplysninger og erklæringer.
Forslaget ændrer ikke på kravene til revisors revision af
virksomhedernes årsrapport eller til de oplysninger og er-
klæringer, som revisor skal afgive til virksomhedens ledelse
i den forbindelse. Kravene hertil følger fortsat af de interna-
tionale revisionsstandarder (ISA’er), og der henvises til pkt.
2.9.1 i de almindelige bemærkninger for en beskrivelse he-
raf. Forslaget indebærer alene, at disse oplysninger og er-
klæringer skal afgives i anden tilsvarende dokumentation i
de tilfælde, hvor en virksomhed ikke fører en revisionspro-
tokol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 66 c, stk. 6, i lov om tilsyn med firmapensions-
kasser)
Efter § 66 c i lov om tilsyn med firmapensionskasser har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er den
pågældende firmapensionskasse, hvis denne er under tilsyn,
172
forpligtet til også at offentliggøre fældende domme eller
vedtagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som
vedrører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene
på Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt., og
stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller firmapensionskasse,
som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller firmapensionskasse, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller firmapensionskassen
anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler firmapensionskassen skal indsende en kopi af afgørelsen
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dom-
men til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offent-
liggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nød-
vendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller firmapensionskasse, som sagen vedrører, eller
af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
173
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 15, stk. 7, i lov om ejendomskreditselskaber)
Efter § 15 i lov om ejendomskreditselskaber har Finanstilsy-
net i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er det pågælden-
de ejendomskreditselskab, hvis denne er under tilsyn, for-
pligtet til også at offentliggøre fældende domme eller ved-
tagne bøder på sin hjemmeside. Offentliggørelse, som ve-
drører virksomheder, som ikke er under tilsyn, sker alene på
Finanstilsynets hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt., og
stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltale-
frafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet ef-
ter anmodning fra den virksomhed eller ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at den virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som er blevet politian-
meldt, ønsker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller den frifindende dom, skal der i henhold til det
foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne
oplysninger, såfremt virksomhed eller ejendomskreditsel-
skabet anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomhed el-
ler ejendomskreditselskabet skal indsende en kopi af afgø-
relsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke
nødvendigvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dom-
men.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 8. pkt., og stk. 2,
dvs. det sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstil-
synet tidligere har offentliggjort beslutningen om at overgi-
ve sagen til politimæssig efterforskning. De supplerende op-
lysninger om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende
dom skal fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor den, som sagen vedrører, ikke anmoder Fi-
nanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at sagen er
afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af
frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt.,
men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efterforskning, herun-
der eventuelle supplerende oplysninger om efterfølgende
domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan
dette således ske ved indsendelse af dokumentation for sa-
gens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i
medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørel-
sen af beslutningen om at overgive sagen til politimæssig ef-
terforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
174
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, den pågældende virk-
somhed eller ejendomskreditselskab, som sagen vedrører,
eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 27 g, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension)
Efter § 27 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension har
Finanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslut-
ninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
Er der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller
vedtaget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dom-
men, bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ik-
ke endelig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig
er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) forpligtet til og-
så at offentliggøre fældende domme eller vedtagne bøder på
sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra ATP offentliggøre oplysninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at ATP øn-
sker offentliggørelse af påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet el-
ler den frifindende dom, skal der i henhold til det foreslåede
stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggørelse af sådanne oplysnin-
ger, såfremt ATP anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at ATP skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden herfor er,
at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besiddelse af
afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor ATP ikke anmoder Finanstilsynet om at
offentliggøre oplysninger om, at sagen er afsluttet ved påta-
leopgivelse, tiltalefrafald eller afsigelse af frifindende dom i
medfør af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., men ønsker Finans-
175
tilsynets offentliggørelse af beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning, herunder eventuelle
supplerende oplysninger om efterfølgende domme i sagen,
slettet fra Finanstilsynets hjemmeside, kan dette således ske
ved indsendelse af dokumentation for sagens afslutning til
Finanstilsynet. Finanstilsynet vil herefter i medfør af det
foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette offentliggørelsen af beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
m.v. fra Finanstilsynets hjemmeside.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, ATP eller af tredje-
mand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 76 b, stk. 7, i lov om arbejdsskadesikring)
Efter § 76 b i lov om arbejdsskadesikring har Finanstilsynet
i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutninger om at
overgive sager til politimæssig efterforskning. Er der i en
sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bø-
de, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen, bødeved-
tagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke endelig skal
dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring forpligtet til også at offentliggøre
fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemmeside.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre oplys-
ninger herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring ønsker offentliggørelse af påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal
der i henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offent-
liggørelse af sådanne oplysninger, såfremt Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om offentliggø-
relse. Baggrunden herfor er, at Finanstilsynet ikke nødven-
digvis vil være i besiddelse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
176
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
anmoder Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om,
at sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk.
6, 1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 10 g, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond)
Efter § 10 g i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har Fi-
nanstilsynet i dag bl.a. en pligt til at offentliggøre beslutnin-
ger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Er
der i en sag afsagt helt eller delvis fældende dom eller ved-
taget bøde, offentliggør Finanstilsynet ligeledes dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf. Er dommen ikke en-
delig skal dette fremgå af offentliggørelsen. Samtidig er
Lønmodtagernes Dyrtidsfond forpligtet til også at offentlig-
gøre fældende domme eller vedtagne bøder på sin hjemme-
side.
Efter gældende ret har Finanstilsynet ikke mulighed for at
offentliggøre, hvis der i en sag er truffet afgørelse om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald, eller der er afsagt en frifin-
dende dom. Det fremgår endvidere ikke af de gældende reg-
ler, at Finanstilsynet har mulighed for at fjerne en allerede
offentliggjort beslutning om at overgive en sag til politi-
mæssig efterforskning fra Finanstilsynets hjemmeside.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 1. pkt., at i sager, hvor Fi-
nanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive
en sag til politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt., og
der træffes afgørelse om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller
afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet efter anmodning
fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplysninger
herom.
Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til den, som
sagen vedrører, og har til formål at give offentligheden et re-
tvisende billede af praksis. Da det ikke er givet, at Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ønsker offentliggørelse af påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller den frifindende dom, skal der i
henhold til det foreslåede stk. 6, 1. pkt., kun ske offentliggø-
relse af sådanne oplysninger, såfremt Lønmodtagerenes
Dyrtidsfond anmoder Finanstilsynet herom.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 2. pkt., at virksomheden
skal indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Baggrunden her-
for er, at Finanstilsynet ikke nødvendigvis vil være i besid-
delse af afgørelsen eller dommen.
Finanstilsynet skal offentliggøre afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald, eller at der er afsagt frifindende
dom i sagen i umiddelbar og naturlig sammenhæng med Fi-
nanstilsynets offentliggørelse efter stk. 1, 7. pkt., dvs. det
sted på Finanstilsynets hjemmeside, hvor Finanstilsynet tid-
ligere har offentliggjort beslutningen om at overgive sagen
til politimæssig efterforskning. De supplerende oplysninger
om påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindende dom skal
fremgå tydeligt af Finanstilsynets hjemmeside.
177
Offentliggørelse efter den foreslåede bestemmelse omfatter
tillige tilfælde, hvor der er tale om en dom afsagt af en an-
keinstans.
Det følger af det foreslåede stk. 6, 3. pkt., at er påtaleopgi-
velsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det
fremgå af offentliggørelsen.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til en højere retsinstans.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at modtager Finanstilsynet do-
kumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslut-
ningen om at overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsy-
nets hjemmeside.
I de tilfælde hvor Lønmodtagerens Dyrtidsfond ikke anmo-
der Finanstilsynet om at offentliggøre oplysninger om, at
sagen er afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller af-
sigelse af frifindende dom i medfør af det foreslåede stk. 6,
1. pkt., men ønsker Finanstilsynets offentliggørelse af be-
slutningen om at overgive sagen til politimæssig efterforsk-
ning, herunder eventuelle supplerende oplysninger om efter-
følgende domme i sagen, slettet fra Finanstilsynets hjemme-
side, kan dette således ske ved indsendelse af dokumentati-
on for sagens afslutning til Finanstilsynet. Finanstilsynet vil
herefter i medfør af det foreslåede stk. 6, 4. pkt., slette of-
fentliggørelsen af beslutningen om at overgive sagen til po-
litimæssig efterforskning m.v. fra Finanstilsynets hjemmesi-
de.
Finanstilsynet modtager ikke nødvendigvis oplysninger om
og dokumentation for, at en sag overgivet til politimæssig
efterforskning er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald eller afsigelse af endelig frifindende dom. Fi-
nanstilsynets forpligtelse til at fjerne oplysninger om en be-
slutning om at overgive en sag til politimæssig efterforsk-
ning indtræder derfor først i det tilfælde, hvor Finanstilsynet
modtager dokumentation herfor. Det er ikke afgørende,
hvem der indsender eller overleverer en sådan dokumentati-
on, og Finanstilsynets forpligtelse til at slette oplysninger
om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning ind-
træder således, uanset om den fornødne dokumentation
modtages fra anklagemyndigheden, Lønmodtagerens Dyr-
tidsfond eller af tredjemand.
En afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald er ikke
endelig i de tilfælde, hvor afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald er påklaget til den overordnede anklage-
myndighed. En dom er ikke endelig i de tilfælde, hvor dom-
men er anket til højere retsinstans. Fjernelse af offentliggø-
relsen af en beslutning om at overgive en sag til politimæs-
sig efterforskning i tilfælde, hvor en sag er afsluttet ved fri-
findende dom eller afsluttet ved påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald, vil således først ske efter udløbet af henholdsvis an-
kefristen eller fristen for at påklage påtaleopgivelsen eller
tiltalefrafaldet, da afgørelsen skal være endelig.
Der henvises endvidere til pkt. 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 13
Til nr. 1 (§ 32, stk. 6, i revisorloven)
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offentligheden
(herefter forordningen).
Det foreslås, at ansvaret vedrørende dette tilsyn deles mel-
lem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så Finanstilsynet
har ansvaret for dette tilsyn i forhold til de virksomheder af
interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 6 i § 32 i revisor-
loven, som foreskriver, at Finanstilsynet træder i Erhvervs-
styrelsens sted i forhold til det tilsyn, som efter § 32, stk. 3,
nr. 1, føres med virksomheder af interesse for offentlighe-
den, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 1 a, stk. 1, nr. 3, i revisorloven, at børsnote-
rede virksomheder, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber er virksomheder af interesse for offent-
ligheden. Det er således i forhold til de af disse virksomhe-
der, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, at Finanstilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af den foreslå-
ede § 32, stk. 6, i revisorloven. Finanstilsynet er i forhold til
disse virksomheder ansvarlig for at udøve det tilsyn, som er
beskrevet i § 32, stk. 3, nr. 1, i revisorloven.
Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet i forbindelse med
dette tilsyn kan udøve de beføjelser, der er beskrevet i § 32,
stk. 4, i revisorloven.
Efter § 32, stk. 4, i revisorloven kan Erhvervsstyrelsen til
brug for udøvelsen af tilsynet med, at medlemmer af det
øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg overholder de
pligter, der følger af revisorloven og forordningen, indhente
178
nødvendige oplysninger hos virksomheder af interesse for
offentligheden.
Efter artikel 32 i Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april
2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revi-
sion af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (8. sel-
skabsdirektiv) skal der udpeges en kompetent myndighed til
varetagelsen af de forpligtelser, der følger af direktivet, her-
under tilsynet med at medlemmer af det øverste ledelsesor-
gan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der følger af
revisorloven og forordningen. Den kompetente myndigheds
rolle kan i henhold til direktivet deles mellem flere myndig-
heder.
Til nr. 2 (§ 32 a, stk. 1, 3. pkt., i revisorloven)
Revisorloven indeholder krav vedrørende nedsættelse af re-
visionsudvalg i virksomheder af interesse for offentlighe-
den. Efter § 32, stk. 3, i revisorloven er Erhvervsstyrelsen
ansvarlig for tilsynet med, at medlemmer af det øverste le-
delsesorgan eller revisionsudvalg overholder de pligter, der
følger af revisorloven mv.
Med dette lovforslags § 13, nr. 1, foreslås det indsat i revi-
sorlovens § 32 som et nyt stk. 6, at Finanstilsynet skal træde
i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter § 32,
stk. 3, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for of-
fentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det følger af § 32 a, stk. 1, 1. pkt., i revisorloven, at Er-
hvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd, som rådgiver styrel-
sen om generelle forhold i revisorlovgivningen og i forbin-
delse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder
efter § 32, stk. 2 og 3.
Det foreslås at indsætte et nyt tredje punktum i § 32 a, stk. 1,
hvorefter revisorrådet endvidere rådgiver Finanstilsynet om
de forhold, som er nævnt i § 32 a, stk. 1, 1, pkt.
Revisorrådet skal således rådgive Finanstilsynet om dettes
tilsyn efter § 32, stk. 3, nr. 1.
Revisorrådet har alene en rådgivende funktion i forhold til
Finanstilsynet.
Denne ændring har til formål at sikre en ensartethed i prak-
sis for tilsynet med revisionsudvalgene m.v. i finansielle og
ikke-finansielle virksomheder.
Revisorrådets arbejde er nærmere reguleret i bekendtgørelse
om Revisorrådet, jf. bekendtgørelse nr. 964 af 28. juni 2016.
Til nr. 3 (§ 44 a, stk. 3, 1. pkt., i revisorloven)
Det følger af § 44 a i revisorloven, at Revisornævnet be-
handler klager vedrørende tilsidesættelse af forpligtelser ef-
ter revisorloven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for of-
fentligheden (herefter forordningen). Herudover behandler
Revisornævnet klager vedrørende tilsidesættelse af pligter,
der påhviler virksomheder af offentlig interesse eller med-
lemmer af sådanne virksomheders øverste ledelsesorgan el-
ler revisionsudvalg.
Det følger af § 44 a, stk. 3, at klager til Revisornævnet kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår.
Efter § 32, stk. 3, er Erhvervsstyrelsen ansvarlig for tilsynet
med, at medlemmer af det øverste ledelsesorgan eller revisi-
onsudvalg overholder de pligter, der følger af revisorloven
og forordningen.
Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 1, at ansvaret vedrø-
rende dette tilsyn skal deles mellem Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet, så Finanstilsynet har ansvaret for dette tilsyn
i forhold til de virksomheder af interesse for offentligheden,
der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Det foreslås, at Finanstilsynet, når det træder i Erhvervssty-
relsens sted, også skal kunne indbringe sager for Revisor-
nævnet om tilsidesættelse af pligter, der påhviler virksomhe-
der af offentlig interesse eller medlemmer af sådanne virk-
somheders øverste ledelsesorgan eller revisionsudvalg.
Til nr. 4 (§ 51, stk. 2, i revisorloven)
§ 51 vedrører generelt klageadgangen for afgørelser truffet
af Erhvervsstyrelsen og fastslår i stk. 1, at styrelsens afgø-
relser efter revisorloven og revisorforordningen (Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16.
april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder
af interesse for offentligheden) kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet.
I stk. 2 bestemmes det, at en række afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen dog ikke kan indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Tilsvarende bestemmes det i stk. 3, at af-
gørelser truffet af Revisorrådet og Revisornævnet ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50 a blev sammen med §§ 50 b-d indsat i revisorloven ved
lov nr. 1231 af 18. december 2012, der havde til formål at
fremme digitaliseringen i kommunikationen mellem det of-
fentlige og virksomheder og borgere. På tværs af en række
love blev der indsat bestemmelser til fremme heraf. I medfør
af § 50 a kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold om-
179
fattet af revisorloven eller af regler udstedt i medfør af revi-
sorloven, skal foregå digitalt.
§ 51, stk. 2, er senest affattet ved lov nr. 631 af 8. juni 2016,
hvor det nu foreslåede 2. pkt. ved en fejl udgik af bestem-
melsen.
Det foreslåede 2. pkt. medfører, at afgørelser truffet af Er-
hvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i
medfør af § 50 a, ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Til § 14
Til nr. 1 (§ 2, stk. 2, i lov om VækstFonden)
Det følger af § 2 i lov om VækstFonden, at VækstFondens
formål bl.a. tilgodeses gennem medfinansiering af udvik-
lingsselskaber. Det fremgår ikke af lov om VækstFonden
med tilhørende bekendtgørelser, at investeringer i udvik-
lingsselskaber er betinget af, at de pågældende udviklings-
selskaber har hjemsted i Danmark. Det fremgår imidlertid
heller ikke specifikt, at der kan investeres i udenlandske ud-
viklingsselskaber.
Med lovforslaget tydeliggøres VækstFondens hjemmel til at
investere i udenlandske udviklingsselskaber, der bl.a. for-
ventes at investere i danske virksomheder. VækstFonden
skal i sine investeringer i udenlandske udviklingsselskaber
lægge vægt på, at udviklingsselskaberne har konkret fokus
på investeringer i danske virksomheder.
Til § 15
Til nr. 1 (§1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Ved § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. december 2015 blev
bemyndigelsesbestemmelsen i § 152, stk. 5, i lov om finan-
siel virksomhed, der med lov nr. 1563 af 15. december 2015
bliver § 152, stk. 2, begrænset. Som det fremgår af de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 55, har denne begrænsning ik-
ke været tilsigtet.
Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed,
som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563 af 15. decem-
ber 2015, er endnu ikke trådt i kraft.
Med dette lovforslags § 1, nr. 55, foreslås § 152, stk. 5, der
med lov nr. 1563 af 15. december 2015 bliver § 152, stk. 2,
ændret, således at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om pengeinstitutters strategier og systemer for måling og
styring af likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udarbej-
delse af stresstest og beredskabsplaner i forhold til likvidi-
tetsrisici. Den ændring af § 152, stk. 5, i lov om finansiel
virksomhed, som er vedtaget med § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foreslås ophævet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 55, i
dette lovforslag.
Til nr. 2 (§10, stk. 3, i lov nr. 1563 af 15. december 2015)
Med § 15, nr. 1, i dette lovforslag foreslås § 1, nr. 24, i lov
nr. 1563 af 15. december 2015 ophævet. Som følge heraf
foreslås det, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 10, stk. 3, i
lov nr. 1563 af 15. december 2015 tilrettes, så det ikke læn-
gere fremgår af bestemmelsen, at § 1, nr. 24, i lov nr. 1563
af 15. december 2015 træder i kraft den 1. januar 2017.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1, i
dette lovforslag.
Til § 16
Til nr. 1 (§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås at ophæve § 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29.
april 2015. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets §
1, nr. 74 og 75.
§ 2, nr. 9 og 10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ophæver og
indfører nye bestemmelser i § 195, stk. 1-4, i lov om finan-
siel virksomhed. Disse ændringer foreslås af lovtekniske år-
sager ophævet, da ændringerne endnu ikke er trådt i kraft,
og da der foreslås nye ændringer af § 195, stk. 1-4, i lov om
finansiel virksomhed med dette lovforslags § 1, nr. 74 og
75.
Til nr. 2 (§ 16, stk. 9, i lov nr. 532 af 29. april 2015)
Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 16, stk. 9, i
lov nr. 532 af 29. april 2015 tilrettes, således at § 2, nr. 9 og
10, i lov nr. 532 af 29. april 2015 ikke længere fremgår af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, da § 2, nr. 9 og 10, ophæves
med dette lovforslags § 16, nr. 1.
Til § 17
Ved lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven
og forskellige andre love blev organiseringen af det offentli-
ge tilsyn med revisorerne ændret, og Revisortilsynet blev
nedlagt. Som følge heraf indeholdt lov nr. 631 af 8. juni
2016 en række konsekvensrettelser af øvrig lovgivning, bl.a.
af § 354 i lov om finansiel virksomhed som omhandler Fi-
nanstilsynets mulighed for at videregive fortrolige oplysnin-
ger til bl.a. Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisor-
nævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lov-
pligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber.
Ved ændringen udgik Revisortilsynet af § 354, stk. 3, nr. 17
og 18, i lov om finansiel virksomhed. Der skulle imidlertid
retteligt have været foretaget en ændring af § 354, stk. 6, nr.
180
17 og 18, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås med
nærværende lovforslags § 1, nr. 99 og 100. Som en konse-
kvens heraf foreslås det at ophæve § 7, nr. 2, i lov nr. 631 af
8 juni 2016, som indeholder den foreslåede ændring af §
354, stk. 3, nr. 17 og 18, i lov om finansiel virksomhed.
Til § 18
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det følger af det foreslåede stk. 2, at lovforslagets § 1, nr.
50, 60-72, 79 og 89, træder i kraft den 1. juli 2017. De om-
handlede numre omhandler ændringer vedrørende reglerne
om koncernsolvens for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.
Det foreslås, at disse skal træde i kraft 1. juli 2017, da visse
af de nærmere pligter følger af bekendtgørelser, som der vil
skulle foretages konsekvensændringer i. Det skønnes, at det-
te vil kunne nås til 1. juli 2017, så der fra dette tidspunkt vil
være sammenhæng mellem ændringerne af § 175 b og rele-
vante bekendtgørelser.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforsla-
gets § 1, nr. 74 og 75, og at ministeren kan fastsætte, at be-
stemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Disse
ændringer vedrører indsendelse af årsrapporter til Erhvervs-
styrelsen. Ikrafttræden af bestemmelserne afventer, at Er-
hvervsstyrelsens it-system er klart, således at det kan hånd-
tere indberetninger af års- og halvårsrapporter, som foreslået
i bestemmelserne.
Den foreslåede stk. 4 tager stilling til, hvordan den foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 83, om identifikation af nøglepersoner i
et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal finde anven-
delse for ansatte, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden
varetager en stilling i et SIFI eller G-SIFI, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af det foreslåe-
de § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den regu-
lering, der med den foreslåede § 313 a, som affattet ved det-
te lovforslags § 1, nr. 84, skal gælde for disse nøglepersoner,
vil gælde fuldt ud for ansatte, der identificeres som nøgle-
personer efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. For
ansatte, der allerede varetager en stilling, der indebærer, at
de identificeres som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk.
1, i forbindelse med lovens ikrafttræden, ville det imidlertid
være et stort indgreb, såfremt reglerne gjaldt fuldt ud.
Ansatte, der identificeres som nøglepersoner, får pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om egnethed og hæder-
lighed efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 84, fra tidspunktet for instituttets identi-
ficering af den ansatte som nøgleperson. Oplysningerne ind-
går i Finanstilsynets vurdering af, om nøglepersonen lever
op til kravene om egnethed og hæderlighed i henhold til §
64, stk. 1-3, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 84.
Det foreslås, at en ansat, der allerede på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden varetager en stilling i et SIFI eller et G-SI-
FI, som indebærer, at instituttet skal identificere den ansatte
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, jf. det foreslåe-
de § 1, nr. 83, er undtaget fra at meddele Finanstilsynet op-
lysninger om dennes egnethed og hæderlighed i medfør af §
64, stk. 5, jf. § 313 a, som affattet ved dette lovforslags § 1,
nr. 84. Som konsekvens heraf vil disse ansatte ikke skulle
egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet ved
lovens ikrafttræden. Derved sikres det, at disse personer kan
fortsætte i deres stillinger, uanset at de på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden ikke måtte opfylde kravene til egnethed og
hæderlighed. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne eksempelvis er dømt for en strafbar overtrædelse eller gå-
et konkurs, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 2, før lovens ikrafttræ-
den.
De pågældende nøglepersoner vil være omfattet af den lø-
bende oplysningsforpligtelse efter § 64, stk. 5, jf. § 313 a,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 83, fra lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at såfremt en nøgleperson
f.eks. bliver dømt for overtrædelse af straffeloven, den fi-
nansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, da har
nøglepersonen pligt til selv at orientere Finanstilsynet her-
om. På baggrund af nøglepersonens underretning til Finans-
tilsynet foretager Finanstilsynet en vurdering af, om dom-
fældelsen m.v. giver anledning til at antage, at den pågæl-
dende ikke længere vil kunne varetage sit hverv på betryg-
gende vis.
Det følger af overgangsbestemmelsen i det foreslåede stk. 2,
2. pkt., at forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ind-
går ved en eventuel efterfølgende vurdering af en nøgleper-
sons egnethed og hæderlighed efter § 64, stk. 2-3, jf. § 313
a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 84. Overgangs-
bestemmelsen medfører, at forhold indtruffet før lovens
ikrafttræden vedrørende f.eks. straf eller ledelsesmæssig ad-
færd, jf. § 64, stk. 3, nr. 1 og 4, ikke vil indgå i Finanstilsy-
nets vurdering af, om en nøgleperson på baggrund af forhold
indtruffet efter lovens ikrafttræden lever op til egnetheds- og
hæderlighedskravene.
Finanstilsynet vil kunne påbyde et SIFI eller et G-SIFI at af-
sætte en ansat, der identificeres som nøgleperson i medfør af
§ 312 a, stk. 1, ved lovens ikrafttræden, såfremt vedkom-
mende efter lovens ikrafttræden bliver pålagt strafansvar,
går konkurs eller i øvrigt ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2
og 3, jf. det foreslåede § 313 a.
181
Hvis en ansat i et SIFI eller i et G-SIFI, der var identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1, ved lovens
ikrafttræden, efterfølgende skifter til anden stilling som nøg-
leperson, skal den pågældende egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 64, stk. 1-3, jf. den foreslåede § 313
a, i forhold til den nye stilling. Dette gælder, uanset at der er
tale om en stilling i samme SIFI eller G-SIFI.
Det foreslåede stk. 5 medfører, at § 312 b i lov om finansiel
virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 83, alene
finder anvendelse på aftaler mellem SIFIet eller G-SIFIet og
medlemmerne af henholdsvis dets bestyrelse og direktion,
der indgås eller genforhandles, forlænges eller fornyes efter
lovens ikrafttræden. Kravene i de nævnte bestemmelser fin-
der således ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden, og som ikke efter lovens ikrafttræden er
forlænget eller fornyet.
Den foreslåede stk. 6 medfører, at den foreslåede § 313 b i
lov om finansiel virksomhed ikke finder anvendelse for eks-
poneringer mod eller sikkerhedsstillelse fra ansatte i SIFIer
eller G-SIFIer, der er identificeret som nøglepersoner i med-
før af det foreslåede § 312 a, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed, hvis eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen er be-
vilget før lovens ikrafttræden, eller før den ansatte blev
identificeret som nøgleperson.
Nye eksponeringer mod en nøgleperson, herunder ændring
af en bestående eksponering, eksempelvis forhøjelse eller
forlængelse af en kredit bevilget før lovens ikrafttræden, vil
kræve direktionens godkendelse i overensstemmelse med
den foreslåede § 313 b. Tilsvarende gælder ved SIFIets hen-
holdsvis G-SIFIets modtagelse af nye sikkerheder fra en
nøgleperson efter lovens ikrafttræden, herunder ved forlæn-
gelser og forhøjelser af allerede stillede sikkerheder.
Med stk. 7 foreslås det, at lovens § 48 a, stk. 1-6, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 18, finder anvendelse på investe-
ringsforeningers aftaler, der indgås eller genforhandles, for-
længes eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Kravene i de
nævnte bestemmelser finder således ikke anvendelse på af-
taler, der er indgået før lovens ikrafttræden, og som ikke ef-
ter lovens ikrafttræden er forlænget eller fornyet.
Med stk. 8 foreslås det, at lovens § 48 c, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18, først får virkning fra den før-
stkommende generalforsamling, der finder sted efter lovens
ikrafttræden.
I forhold til kravet i det foreslåede § 48 c, stk. 2, om, at in-
vesteringsforeningens generalforsamling skal godkende in-
vesteringsforeningens lønpolitik, betyder forslaget, at dette
krav først gælder fra førstkommende generalforsamling efter
lovens ikrafttræden den 1. januar 2017. Kravet om at inve-
steringsforeningen skal have en lønpolitik, træder imidlertid
i kraft allerede den 1. januar 2017, jf. stk. 1. Investeringsfor-
eningen skal fra denne dato have en lønpolitik, der er i over-
ensstemmelse med dette forslags § 48 c, stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 18.
Det er i perioden indtil den førstkommende generalforsam-
ling ikke en gyldighedsbetingelse for aftaler om variabel
løn, at den af bestyrelsen udarbejdede lønpolitik er godkendt
af generalforsamlingen. Investeringsforeningen kan således
godt i perioden fra den 1. januar 2017 og indtil førstkom-
mende generalforsamling indgå aftaler om variabel løn på
baggrund af bestyrelsens godkendte lønpolitik. Efter den på-
gældende investeringsforenings førstkommende generalfor-
samling er det en betingelse for, at investeringsforeningen
kan indgå aftaler om variabel løn med bestyrelsen og direk-
tionen, at generalforsamlingen har godkendt lønpolitikken.
Til § 19
Den foreslåede § 18 angiver lovforslagets territoriale gyldig-
hedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder anven-
delse på Færøerne og i Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Med stk. 2 foreslås det, at §§ 1-5, 7 og 9, § 15, nr. 1, og §
16, nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller del-
vist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Med stk. 3 foreslås det, at §§ 1-9, § 13, § 15, nr. 1, og § 16,
nr. 1, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold til
182
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 308 af 25. marts 2015, § 1
i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532
af 29. april 2015, § 1 i lov nr. 1563 af 15. de-
cember 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 632 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder og
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 6, 6 a
og 6 b, § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 6, §§ 70
og 71, § 75, §§ 77 a-77 d, §§ 117, 175 a og
179-181, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361,
stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4,
nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse. For
finansielle holdingvirksomheder finder §§ 170,
171-175 og 176-178 desuden anvendelse. For
forsikringsholdingvirksomheder finder §§ 175 b
og 175 c desuden anvendelse.
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 75«: »§
79 a,«, »§§ 77 a-77 d,« udgår, og »§§ 344-348
og 357, § 361, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, § 368, stk.
2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og
370« ændres til: »§§ 344, 345, 346, 347, 347 a,
347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og
357, § 361, stk. 1, nr. 4 og 9, og stk. 2, § 368,
stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, §§ 369, 370,
372, 373, 373 a og 374«.
2. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 170, 171-175
og« til: »§§ 77 a-77 d, §§ 170-175,«, og efter
»176-178« indsættes: », § 266, stk. 2, § 274,
stk. 3, og §§ 310, 312, 312 a, 313, 313 a og 313
b«.
3. I § 1, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»For finansielle holdingvirksomheder og blan-
dede holdingvirksomheder finder §§ 71 b, 177 a
og 182 b-182 f, § 245 a, stk. 3, §§ 245 b, 260 og
271, § 274, stk. 4, og § 344 d desuden anven-
delse. For blandede holdingvirksomheder finder
§ 264, stk. 3, nr. 11, §§ 344 og 345, § 347, stk.
1, og §§ 355, 372 og 373 desuden anvendelse.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. For filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udø-
ve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land in-
4. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 348, « til: »§
348, § 352, stk. 2,«.
183
den for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, finder §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,
44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348, 354 a, 360, 363 a, 368-370 og
§§ 373-374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt., an-
vendelse. For filialer her i landet af en uden-
landsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, finder § 347 a endvidere
anvendelse. For filialer her i landet af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, der er meddelt til-
ladelse til at yde investeringsservice i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan aktivi-
tet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43, § 72, stk.
2, nr. 5, §§ 77 e, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4
og 6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.
Stk. 5-16. ---
Særlige regler om anvendelsesområde for inve-
steringsforvaltningsselskaber
5. Overskriften til § 1 a ophæves, og § 1 a op-
hæves.
§ 1 a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på in-
vesteringsforvaltningsselskaber, der alene har til-
ladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-6, nævnte
aktiviteter.
§ 5. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. I denne lov forstås:
1) Solvenskrav i overensstemmelse med §
124, stk. 3, § 125, stk. 8, og § 126 a, stk. 7.
6. I § 5, stk. 6, nr. 1, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«.
2) ---
3) Solvensbehov i overensstemmelse med §
124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4-7, § 126,
stk. 1 og 4, og § 126 a, stk. 1.
7. I § 5, stk. 6, nr. 3, ændres »§ 125, stk. 1 og
4-7,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
184
4)-18) ---
Stk. 7-8. ---
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1,
§ 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktieka-
pital, der mindst udgør et beløb svarende til 1
mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker
at blive medlem af et reguleret marked, en værdi-
papircentral eller en clearingscentral, hvor sel-
skabet deltager i clearing og afvikling, eller øn-
sker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit
A, nr. 3, 6, 8 og 9, og afsnit B, nr. 2, nævnte tje-
nesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilla-
delse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der
mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.
8. § 9, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter
stk. 1 til at udføre en eller flere af de aktiviteter,
der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6, 7, 8 og
9, men som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, §
8, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
730.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1, som
ønsker at opbevare kunders midler eller værdi-
papirer, og som søger tilladelse til at udføre en
eller flere af de aktiviteter, der er nævnt i bilag
4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, skal have en startka-
pital, der udgør et beløb svarende til mindst
125.000 euro. Et selskab, der søger om tilladel-
se som fondsmæglerselskab efter stk. 1 til at ud-
føre en eller flere af de aktiviteter, der er nævnt
i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, og som ikke
opbevarer kunders midler eller værdipapirer,
skal fra og med tidspunktet for tilladelsen have
1) en startkapital, der udgør et beløb svaren-
de til mindst 50.000 euro,
2) en erhvervsansvarsforsikring eller anden
tilsvarende garanti, som dækker hele Den
Europæiske Union, mod erstatningskrav
som følge af pligtforsømmelse med en
dækning på mindst 1 mio. euro for hvert
erstatningskrav og samlet mindst 1,5 mio.
euro i alt om året for alle krav, eller
3) en kombination af startkapital og er-
hvervsansvarsforsikring i en form, som
giver en dækning, der svarer til den nævnt
i nr. 1 eller 2.«
Stk. 9-10. ---
185
9. I § 9 indsættes som stk. 11 og 12:
»Stk. 11. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk.
8, 3. pkt., skal én gang om året indsende en er-
klæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
ikke opbevarer kunders midler eller værdipapi-
rer. Fondsmæglerselskaber omfattet af stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 eller 3, skal én gang om året indsende
en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
hedens ansvarsforsikring opfylder betingelserne
i stk. 8, 3. pkt., nr. 2 eller 3. Erklæringen nævnt
i 1. og 2. pkt. skal være underskrevet af selska-
bets bestyrelse og direktion.
Stk. 12. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om ansvarsforsikringen nævnt i stk. 8, 3.
pkt., nr. 2 og 3.«
§ 14. ---
Stk. 2-6. ---
10. I § 14 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. For et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut er tilladelse endvidere betinget af, at med-
lemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion
opfylder kravet om afsættelse af tilstrækkelig
tid, jf. § 64 a, og at ansøgerens bestyrelse opfyl-
der kravene til tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, jf. § 70, stk. 4.«
§ 30. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen
1) administrere UCITS, 11. I § 30, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og nr. 2 ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-5. ---
186
Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab el-
ler et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5,
skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysnin-
ger om en eventuel garantiordning i hjemlandet,
der omfatter filialens investorer. Når et admini-
strationsselskab ønsker at tilbyde administration
her i landet, jf. bilag 6, nr. 7, modtager Finanstil-
synet fra hjemlandets kompetente myndighed en
bekræftelse på, at selskabet er godkendt efter
UCITS-direktivet, en beskrivelse af omfanget af
selskabets tilladelse og eventuelle begrænsninger
i, hvilke investeringsinstitutter selskabet har tilla-
delse til at administrere, samt en beskrivelse af
selskabets risikostyringsproces og procedurer for
behandling af klager fra investorer.
12. I § 30, stk. 6, 2. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
Stk. 7-11. ---
§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, kan begyn-
de at yde tjenesteydelser her i landet, når Finans-
tilsynet har modtaget meddelelse herom fra til-
synsmyndighederne i hjemlandet. Den udenland-
ske virksomhed kan udøve de i bilag 2-4, 7 og 8
nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i
hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af
virksomhedens tilladelse i hjemlandet. Er den
udenlandske virksomhed et forsikringsselskab,
skal Finanstilsynet endvidere have modtaget de i
stk. 5 og 6 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndig-
hederne i hjemlandet. Er den udenlandske virk-
somhed et administrationsselskab, skal Finanstil-
synet fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet have
modtaget en forretningsplan over administrati-
onsselskabets påtænkte opgaver og tjenesteydel-
ser, jf. stk. 3, og nærmere oplysninger om rele-
vante garantiordninger, der har til formål at be-
skytte investorer. Når et administrationsselskab
ønsker at tilbyde administration her i landet, jf.
bilag 6, nr. 7, modtager Finanstilsynet fra hjem-
landets kompetente myndighed en bekræftelse
på, at selskabet er godkendt efter UCITS-direkti-
vet, en beskrivelse af omfanget af selskabets til-
ladelse og eventuelle begrænsninger i, hvilke in-
13. I § 31, stk. 1, 5. pkt., udgår »jf. bilag 6, nr.
7,«.
187
vesteringsinstitutter selskabet har tilladelse til at
administrere, samt en beskrivelse af selskabets ri-
sikostyringsproces og procedurer for behandling
af klager fra investorer.
Stk. 2 ---
Stk. 3. Er virksomheden et administrationssel-
skab, kan virksomheden
1) administrere UCITS, 14. I § 31, stk. 3, nr. 1, ændres »UCITS,« til:
»UCITS og«, og § 31, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
2) administrere investeringsinstitutter og andre
kollektive investeringsforetagender, der er
godkendt i hjemlandet, og
3) ---
Stk. 4-10. ---
§ 71. En finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed og en forsikringsholdingvirk-
somhed skal have effektive former for virksom-
hedsstyring, herunder
1)-7) ---
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstalt-
ninger på it-området,
15. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området,« til:
»it-området og«, og nr. 9 ophæves.
Nr. 10 bliver herefter nr. 9.
9) en skriftlig lønpolitik, der er i overensstem-
melse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring, og
10) ---
Stk. 2-3. ---
§ 75. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksom-
heds bestyrelse eller direktion, den eksterne revi-
sion eller den ansvarshavende aktuar må formo-
de, at den finansielle virksomhed ikke opfylder
kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapital-
grundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, mini-
16. I § 75, stk. 3, ændres »§ 125, stk. 4,« til: »§
125, stk. 2,«.
188
mumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber, solvensbe-
hovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk.
4, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt., kravet til minimums-
basiskapitalen efter § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet efter § 126 c eller minimumskapital-
kravet efter § 126 d, skal den pågældende straks
meddele dette til Finanstilsynet.
Stk. 4. ---
§ 77. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om år-
et gennemgå den finansielle virksomheds ret-
ningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslin-
jerne vurderes at være betryggende og have fun-
geret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
17. I § 77, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 77 a. Ved finansielle virksomheders, finansielle
holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders aflønning af bestyrelsen, direktionen
og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal
virksomheden sikre sig, at følgende er opfyldt:
18. I § 77 a, stk. 1, ændres »finansielle virksom-
heders, finansielle holdingvirksomheders og
forsikringsholdingvirksomheders« til: »penge-
institutters, realkreditinstitutters, fondsmægler-
selskabers, investeringsforvaltningsselskabers
og finansielle holdingvirksomheders«.
1)-3) ---
4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil, skal på tids-
punktet for beregningen af den variable løn
bestå af en balance af aktier, tilsvarende
ejerandele afhængigt af virksomhedens juri-
diske struktur, aktiebaserede instrumenter
eller, hvis der er tale om en virksomhed,
hvis kapitalandele ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, af tilsvarende in-
19. § 77 a, stk. 1, nr. 4, 4. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: »Med forbehold for investe-
ringsforvaltningsselskabets retlige struktur og
dets fondsregler og vedtægter skal en væsentlig
del og mindst 50 pct. af en variabel løndel til et
medlem af bestyrelsen, direktionen og andre an-
satte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på investeringsforvaltningsselskabets risikopro-
fil eller på risikoprofilen af de forvaltede dan-
ske UCITS, bestå af andele, kapitalandele eller
instrumenter knyttet til kapitalandele i investe-
189
strumenter, der afspejler virksomhedens
kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til
udførelse af ordrer og skønsmæssig porte-
føljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4,
skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt,
anvende instrumenter som reguleret i arti-
kel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber eller andre
instrumenter, der kan konverteres til egent-
lige kernekapitalinstrumenter eller nedskri-
ves, og som i passende grad afspejler virk-
somhedens kreditværdighed som en virk-
somhed, hvis aktivitet formodes at fortsæt-
te. Instrumenterne kan udstedes i virksom-
heden eller dennes modervirksomhed, der
ejer virksomheden fuldt ud. For forsikrings-
selskaber kan mindst 50 pct. af den variable
løndel til bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil, be-
stå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.
ringsforvaltningsselskabet eller de forvaltede
danske UCITS. Minimumskravet på 50 pct. i 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis forvaltningen
af danske UCITS udgør mindre end 50 pct. af
den samlede portefølje, som forvaltes af inve-
steringsforvaltningsselskabet.«
5) ---
6) Virksomheden kan undlade at udbetale en
variabel løndel helt eller delvis, såfremt
virksomheden på tidspunktet for udbetaling
af den variable løndel ikke overholder kapi-
talkravet eller solvenskravet i § 124, stk.
1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5
og 7, § 170 samt artikel 11, stk. 1 og 2, arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, kravet til minimumsba-
siskapitalen i § 126, stk. 2 og 3, solvenska-
pitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller solven-
skapitalkravet for koncernen i § 175 b, stk.
1, 3 og 4, eller hvis Finanstilsynet vurderer,
at der er nærliggende risiko herfor.
20. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 125, stk.
1-6 og 8,« til: »§ 125, stk. 1-3,«, og »kravet til
minimumsbasiskapitalen i § 126, stk. 2 og 3,
solvenskapitalkravet i § 126 c, stk. 1-4, eller
solvenskapitalkravet for koncernen i § 175 b,
stk. 1, 3 og 4,« udgår.
190
7) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn
til bestyrelsen og direktionen, såfremt virk-
somheden i den periode, som aftalen om
den variable løn vedrører, og indtil tids-
punktet for beregningen heraf får en frist
fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 4,
om opfyldelse af solvenskravet eller Fi-
nanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræ-
ver, at virksomheden udarbejder en plan for
genoprettelse af virksomhedens økonomi-
ske stilling.
21. I § 77 a, stk. 1, nr. 7, udgår », eller Finans-
tilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at
virksomheden udarbejder en plan for genopret-
telse af virksomhedens økonomiske stilling«.
Stk. 2. For bestyrelsen og direktionen i finansielle
virksomheder, finansielle holdingvirksomheder
og forsikringsholdingvirksomheder må aktieopti-
oner eller lignende instrumenter højst udgøre
12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for be-
regningen heraf.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 3. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at aktier og instru-
menter m.v., der overdrages til bestyrelsen, di-
rektionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, som en del af den variable løn, som er
nævnt i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse
personer i en passende periode, samt at disse per-
soner ikke må foretage en afdækning af den risi-
ko, der knytter sig til disse aktier og instrumenter
m.v.
23. I § 77 a, stk. 3-5, og stk. 6, 1. pkt., ændres
»Den finansielle virksomhed, den finansielle
holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden« til: »Pengeinstituttet, realkredit-
instituttet, fondsmæglerselskabet, investerings-
forvaltningsselskabet eller den finansielle hol-
dingvirksomhed«.
Stk. 4. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at udbetaling af den
efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis akti-
viteter har væsentlig indflydelse på virksomhe-
dens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier,
der har dannet grundlag for beregningen af den
variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalings-
tidspunktet, betinget af, at den pågældende har
efterlevet passende krav til egnethed og hæder-
lighed og ikke har deltaget i eller været ansvarlig
for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab
for virksomheden, samt betinget af, at virksom-
hedens økonomiske situation ikke er væsentligt
191
forringet i forhold til tidspunktet for beregningen
af den variable løndel.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at bestyrelsen, di-
rektionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil, og som modtager variabel løn, skal tilba-
gebetale den variable løn helt eller delvis, hvis
den variable løn er udbetalt på grundlag af oplys-
ninger om resultater, som kan dokumenteres at
være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed, den finansiel-
le holdingvirksomhed eller forsikringsholding-
virksomheden skal sikre sig, at såfremt bestyrel-
sen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter
har væsentlig indflydelse på virksomhedens risi-
koprofil, tildeles en pensionsydelse, som helt el-
ler delvis kan sidestilles med variable løndele, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 45, skal virksomheden, hvis mod-
tageren forlader virksomheden inden pensions-
tidspunktet, beholde denne del af pensionsydel-
sen i 5 år i form af instrumenter som nævnt i stk.
1, nr. 4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Hvis modtageren
er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomhe-
den ved pensionsalderen, skal virksomheden ud-
betale den variable del af pensionsydelsen til
modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte in-
strumenter uden mulighed for afhændelse eller
udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder til-
svarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfæl-
de.
Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, resultaterne i dennes
afdeling og virksomhedens resultater.
24. § 77 a, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10 bliver herefter stk. 7.
192
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-7 nævnte forhold.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om definitionen af andre ansat-
te, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 10. ---
§ 77 b. For finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder, der modtager statsstøtte eller har fået
tilsagn om statsstøtte, herunder statsligt kapita-
lindskud, jf. lov om statsligt kapitalindskud, eller
individuel statsgaranti, jf. kapitel 4 a i lov om fi-
nansiel stabilitet, eller datterselskaber af Finan-
siel Stabilitet udgør den procentsats, der er nævnt
i § 77 a, stk. 1, nr. 1, 20 pct., idet der dog alene
må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrel-
sen og direktionen, hvis dette er berettiget.
22. I § 77 a, stk. 2, og § 77 b, stk. 1, ændres »fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder«.
Stk. 2-3. ---
§ 77 c. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder, hvis kapitalandele er optaget til handel på
et reguleret marked, eller som i de 2 seneste
regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit
har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal ned-
sætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 2. I koncerner med flere virksomheder, som i
medfør af stk. 1 eller § 21, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. har
pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der
dog nedsættes et fælles aflønningsudvalg for dis-
se virksomheder i koncernen eller en del heraf.
Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i
en virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet,
bortset fra i en finansiel holdingvirksomhed eller
en forsikringsholdingvirksomhed, og skal ned-
sættes i en virksomhed, der er modervirksomhed
for de øvrige virksomheder, som udvalget er ned-
sat for.
26. I § 77 c, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en for-
sikringsholdingvirksomhed«.
193
Stk. 3. Formanden samt medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i
den virksomhed, som nedsætter aflønningsudval-
get, eller af bestyrelser i virksomheder, der i
medfør af stk. 2 har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes således,
at medlemmerne er i stand til at foretage en kva-
lificeret og uafhængig vurdering af, om virksom-
hedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhø-
rende forretningsgange, er i overensstemmelse
med § 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b.
27. I § 77 c, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge virksomhedens lønpolitik og
praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter,
navnlig for så vidt angår tilpasning af virksom-
hedens aflønningsstruktur til virksomhedens ri-
sikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet,
og«, og »§ 71, stk. 1, nr. 9, og §§ 77 a og 77 b«
ændres til: »§§ 77 a og 77 b og § 77 d, stk. 1, og
regler udstedt i medfør af § 77 h«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for bestyrelsens beslutninger ve-
drørende aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på
virksomhedens risikostyring. Udvalget kan vare-
tage andre opgaver vedrørende aflønning. Udval-
get skal i det forberedende arbejde varetage virk-
somhedens langsigtede interesser, herunder også
i forhold til aktionærer og andre investorer, samt
offentlighedens interesse.
.
28. § 77 c, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på virksomhedens risikostyring, og i den
forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af virksomhedens
lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpoli-
tik i praksis og vurdere, om virksomhe-
dens lønpolitik er opdateret, herunder
hvis nødvendigt komme med forslag til
opdateringer af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om virksomhedens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 77 a,
stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om
virksomhedens processer og systemer er
tilstrækkelige og tager højde for virksom-
hedens risici, herunder risici forbundet
med forvaltning af kapital og likviditet, i
forhold til virksomhedens aflønnings-
struktur samt sikre, at virksomhedens løn-
politik og praksis er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risi-
kostyring og er i overensstemmelse med
virksomhedens forretningsstrategi, mål-
194
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere virk-
somhedens og forretningsenhedernes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variabel løn til virksomhedens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil, fortsat er opfyldt på udbetalingstids-
punktet, jf. § 77 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 77 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
opgaverne i nr. 1-5, og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
29. I § 77 c indsættes efter stk. 4 som nyt styk-
ke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage virksomhe-
dens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til investorer samt offentlighedens interes-
se.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
30. I § 77 d indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab, et investeringsforvaltningssel-
skab og en finansiel holdingvirksomhed skal
have en skriftlig lønpolitik, der er i overens-
195
stemmelse med og fremmer en sund og effektiv
risikostyring.«
Stk. 1-4 bliver herefter til stk. 2-5.
§ 77 d. Virksomhedens øverste organ skal god-
kende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1,
nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af vari-
abel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgø-
relser.
31. I § 77 d, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »§
71, stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1«.
Stk. 2. I en finansiel virksomhed, en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirk-
somhed skal formanden for bestyrelsen i sin be-
retning for virksomhedens øverste organ redegø-
re for aflønningen af virksomhedens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplys-
ninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i inde-
værende og det kommende regnskabsår.
32. I § 77 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., ændres »en finansiel virksomhed, en finan-
siel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-
dingvirksomhed« til: »et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab, et inve-
steringsforvaltningsselskab eller en finansiel
holdingvirksomhed«.
Stk. 3. Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholdingvirksom-
heder skal i årsrapporten offentliggøre det samle-
de vederlag for hvert enkelt medlem af bestyrel-
sen og direktionen, som vedkommende som led i
dette hverv har optjent fra virksomheden i det på-
gældende regnskabsår, og som vedkommende i
samme regnskabsår har optjent som medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed in-
den for samme koncern.
25. I § 77 c, stk. 1, og § 77 d, stk. 3, ændres »Fi-
nansielle virksomheder, finansielle holdingvirk-
somheder og forsikringsholdingvirksomheder«
til: »Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og finansielle holdingvirksom-
heder«.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler for de fi-
nansielle virksomheder, de finansielle holding-
virksomheders og forsikringsholdingvirksomhe-
ders pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil.
33. § 77 d, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.
§ 77 f. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at aflønning af instituttets ansatte ikke er i strid
med instituttets forpligtelser i medfør af § 43, stk.
1 og 2.
34. I § 77 f, stk. 1, ændres »§ 43, stk. 1 og 2« til:
»§ 43, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 43,
stk. 2«.
Stk. 2. Penge- og realkreditinstitutter skal sikre,
at instituttets lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, ikke
35. § 77 f, stk. 2, ophæves.
196
tilskynder til risikotagning, som er i strid med in-
stituttets risikoprofil, og at lønpolitikken er i
overensstemmelse med instituttets forretnings-
strategi, målsætninger, værdier og langsigtede in-
teresser.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Lønpolitikken skal indeholde foranstalt-
ninger til at undgå interessekonflikter og sikre, at
aflønningen af de ansatte ikke er afhængig af an-
tallet eller andelen af imødekomne ansøgninger
om boligkredit eller andre former for salgsmål.
36. I § 77 f, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres
»Lønpolitikken« til: »Penge- og realkreditinsti-
tutters lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1,«, og »inte-
ressekonflikter og« ændres til: »interessekon-
flikter, herunder«.
Stk. 4. For personer i ansættelsesforhold, der er
omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk.
1 og 3 kun anvendelse på aftaler om aflønning,
hvis aftalerne om aflønning ikke er fastsat i over-
enskomsten.
37. I § 77 f, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk.
1 og 3« til: »stk. 1 og 2«.
38. Efter § 77 f indsættes:
Ȥ 77 g. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksom-
hedens lønpolitik, jf. § 77 d, stk. 1, de specifik-
ke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og
stk. 3-6 og § 77 b, stk. 3, efterleves af pengein-
stitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I og finansieringsinstitutter, som define-
ret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, inden for
samme koncern.
Stk. 2. De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller
et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der ikke er beliggende i
Danmark, må højst udgøre 100 pct. af hen-
holdsvis honoraret eller den faste grundløn in-
klusive pension.
Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal sikre, at de ansatte,
197
hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på
koncernens risikoprofil, udpeges i henhold til
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
604/2014 af 4. marts 2014 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU for så vidt angår reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder for kvalitative og passen-
de kvantitative kriterier til identifikation af de
medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsent-
lig indflydelse på institutters risikoprofil, i pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmægler-
selskaber I og finansieringsinstitutter, som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, inden for samme koncern.
§ 77 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om definitionen af andre
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydel-
se på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om pligten til at offentlig-
gøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på virksomhedens risiko-
profil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber, investeringsforvaltningssel-
skaber og finansielle holdingvirksomheder fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 77 a, stk. 1-6, og § 77 d, stk. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan for
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I fastsætte nærmere regler om
efterlevelse af regler om aflønning på koncer-
nniveau.
198
§ 77 i. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om definiti-
onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væ-
sentlig indflydelse på virksomhedens risikopro-
fil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan for
forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-
somheder fastsætte nærmere regler om lønpoli-
tik og aflønning af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om forsikringsselskabers
og forsikringsholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af be-
styrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis ak-
tiviteter har væsentlig indflydelse på virksom-
hedens risikoprofil.«
§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal
indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må
en finansiel virksomhed ikke bevilge eksponering
mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra
1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i den
finansielle virksomhed eller
2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte per-
sonkreds er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem
eller direktør.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal be-
vilges i henhold til den finansielle virksomheds
sædvanlige forretningsbetingelser og på mar-
kedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds
eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet ve-
drørende årsrapporten afgive erklæring om, hvor-
vidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
39. I § 78, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-5. ---
§ 80. ---
Stk. 2-7. ---
199
Stk. 8. Den finansielle virksomhed skal mindst én
gang årligt offentliggøre oplysninger om de
hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til
stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt den finansielle virk-
somhed har eksponering med erhvervsvirksom-
heder omfattet af stk. 1 og 2.
40. I § 80, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 9. ---
§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjem-
meside, skal offentliggøre oplysninger om, hvor-
dan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk.
1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk.
1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1,
og stk. 3, nr. 3, i det omfang de pågældende krav
finder anvendelse på virksomheden.
41. I § 80 c, stk. 1, ændres »§ 71, stk. 1, nr. 10,
§ 77 a, stk. 1-7,« til: »§ 71, stk. 1, nr. 9, § 77 a,
stk. 1-6,«.
Stk. 2-3. ---
§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og di-
rektion skal sikre, at selskabet har et tilstrække-
ligt kapitalgrundlag og råder over interne proce-
durer til risikomåling og risikostyring til løbende
vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag
af en størrelse, type og fordeling, som er passen-
de til at dække selskabets risici. Disse procedurer
skal underkastes regelmæssig intern kontrol for
at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende
og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og
kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virk-
somhed.
42. I § 125, stk. 1, 1. pkt., ændres »fondsmæg-
lerselskabs bestyrelse og direktion« til: »fonds-
mæglerselskab I’s bestyrelse og direktion«.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglersel-
skab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal
mindst udgøre
43. § 125, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 2-5.
1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at
udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte
tjenesteydelse, og
2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for
andre fondsmæglerselskaber.
200
Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 3 og 6-9, og som ikke opfylder be-
tingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse
til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4,
afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer mid-
ler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder,
og som ikke på noget tidspunkt kan komme i
gældsforhold til deres kunder, skal uanset krave-
ne i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til
mindst en fjerdedel af det foregående års faste
omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette
krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selska-
bets virksomhed siden det foregående år. Har et
selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et
kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel
af de faste omkostninger, der fremgår af budget-
tet for første års drift, medmindre dette budget
kræves ændret af Finanstilsynet.
Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæg-
lerselskab skal på baggrund af vurderingen i hen-
hold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle sol-
vensbehov.
44. I § 125, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres
»fondsmæglerselskab« til: »fondsmæglersel-
skab I«.
Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1,
eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, kan ikke væ-
re mindre end hvert af følgende:
45. § 125, stk. 5-7, der bliver stk. 3-5, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 3-5.
1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel
93 i Europa- Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
201
3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber.
Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglersel-
skab, der alene har tilladelse til at udøve de akti-
viteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5,
og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer,
der tilhører deres kunder, og som ikke på noget
tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres
kunder, kan ikke være mindre end minimumska-
pitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundla-
get i stk. 3.
Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmægler-
selskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det
tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den
samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6,
opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.
Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et
højere krav til kapitalgrundlaget i form af et til-
læg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af ar-
tikel 92, stk. 1, litra c, i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Dette individuelle sol-
venskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering
af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i pro-
cent af den samlede risikoeksponering. Finanstil-
synet kan endvidere stille krav til, hvilken type
kapital der kan anvendes til opfyldelse af det in-
dividuelle solvenskrav.
46. I § 125, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter »kapitalgrundlaget«: »for et
fondsmæglerselskab I«.
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere
kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæg-
lerselskaber med lignende risikoprofiler, der tag-
er højde for specielle risici i denne gruppe af
fondsmæglerselskaber.
47. To steder i § 125, stk. 9, der bliver stk. 4,
ændres »fondsmæglerselskaber« til: »fonds-
mæglerselskaber I«.
202
Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmægler-
selskabet at foretage nedskrivninger af aktiver
m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.
48. I § 125, stk. 10, der bliver stk. 5, ændres
»fondsmæglerselskabet« til: »et fondsmægler-
selskab I«.
§ 125 a. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal
opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til
egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at
opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
og i tillæg til egentlig kernekapital, som oprethol-
des for at opfylde det individuelle solvenskrav
fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk.
8, eller individuelle solvensbehov fastsat i med-
før af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.
49. I § 125 a, stk. 7, ændres »§ 125, stk. 8,« til:
»§ 125, stk. 3,«, og »§ 125, stk. 4,« ændres til:
»§ 125, stk. 2,«.
Stk. 8. ---
§ 126 e. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om værdiansættelsen af aktiver
og passiver, herunder forsikringsmæssige hen-
sættelser, jf. stk. 1, 1. pkt., i gruppe 1-forsikrings-
selskaber og koncerner omfattet af § 175 b, stk.
1.
50. I § 126 e, stk. 6, indsættes efter »koncer-
ner«: »eller grupper«, og efter »§ 175 b, stk. 1«
indsættes: »og 2«.
§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for
1) ---
2) opgørelser efter § 124, stk. 1 og 2, § 125,
stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 4, og § 126 a,
stk. 1,
51. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 125, stk. 1
og 4,« til: »§ 125, stk. 1 og 2,«.
3)-4) ---
5) opgørelse af fondsmæglerselskabers og in-
vesteringsforvaltningsselskabers faste om-
kostninger og de faste omkostninger for den
52. I § 143, stk. 1, nr. 5, udgår »fondsmægler-
selskabers og«.
203
øverste modervirksomhed i Danmark og
koncernen, i det omfang disse er omfattet af
§ 170, stk. 3 og 4, samt betingelserne for, at
Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et
selskab skal have et kapitalgrundlag på
mindst en fjerdedel af det foregående års
faste omkostninger i tilfælde af væsentlige
ændringer i selskabets virksomhed,
6)-7) ---
Stk. 2-3. ---
§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig li-
kviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgø-
re
53. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det
uanset mulige udbetalingsforbehold påhvi-
ler pengeinstituttet at betale på anfordring
eller med kortere varsel end en måned, og
2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds-
og garantiforpligtelser fraregnet efterstille-
de kapitalindskud, der kan medregnes ved
opgørelsen af basiskapitalen.
Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:
1) Kassebeholdning
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgo-
dehavender hos kreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber.
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte
værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver
forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at
pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pen-
geinstituttet omgående indberette dette til Finans-
tilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for op-
fyldelse af kravene.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ud over kravene i stk. 1
fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for
et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter
54. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres »ud
over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere« til:
»fastsætte et«.
204
med lignende risikoprofiler, der tager højde for
specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller
grupper af pengeinstitutter og for systemiske li-
kviditetsrisici.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.
55. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i
stk. 1-4 nævnte forhold« til: »pengeinstitutters
strategier og systemer for måling og styring af
likviditetsrisici samt pengeinstitutternes udar-
bejdelse af stresstest og beredskabsplaner i for-
hold til likviditetsrisici«.
§ 157. ---
56. I § 157 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæg-
lerselskaber I, der ikke har tilladelse til at udfø-
re handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A,
nr. 3, som udfører investorers ordrer vedrørende
finansielle instrumenter, jf. bilag 4, afsnit A, nr.
2, besidder disse instrumenter for egen regning,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Positionerne skyldes udelukkende, at sel-
skabet ikke er i stand til at sikre præcis
afdækning af den modtagne ordre.
2) Den samlede markedsværdi af positioner-
ne overstiger ikke 15 pct. af selskabets
startkapital, jf. § 9, stk. 8.
3) Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i
artikel 92-95 og fjerde del i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber.
4) Positionerne er af lejlighedsvis og midler-
tidig karakter og er strengt begrænset til
den periode, som er nødvendig for udfø-
relsen af den nævnte transaktion.«
§ 173. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
57. I § 173, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 125,
stk. 1, 4, 5 og 7-9,« til: »§ 125, stk. 1-4,«.
205
182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af ka-
pitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i
henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og i det omfang og på
den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, ka-
pitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, 1. pkt. finder kun anvendelse
for fondsmæglerselskaber, som enten er et fonds-
mæglerselskab I, eller som mindst har en datter-
virksomhed, som er et fondsmæglerselskab I.
Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag
fradrages kapital, der er indbetalt af virksomhe-
der i koncernen, der ikke indgår i den konsolide-
rede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er et fondsmæglerselskab el-
ler en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §
125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og
182 og artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber desuden anvendelse på
koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har
en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1.
pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglersel-
skaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og
som ikke har en dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden på-
ser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved op-
gørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages
kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncer-
nen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørel-
se for koncernen.
58. I § 173, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 125, stk. 1,
4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 og arti-
kel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber« til: »§§ 146, 147 og 182«.
Stk. 3-5. ---
206
§ 174. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed i Danmark er en investeringsforvalt-
ningsholdingvirksomhed eller et investeringsfor-
valtningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§
146, 147 og 156 samt artikel 395 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-
ditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse
på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
investeringsforvaltningsholdingvirksomheder,
der ikke har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I. Modervirksomheden påser overhol-
delsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af
koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapi-
tal, der er indbetalt af virksomheder i koncernen,
der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for
koncernen.
59. I § 174, stk. 1, 4. pkt., ændres »basiskapital«
til: »kapitalgrundlag«.
Stk. 2-3. ---
§ 175 b. Bestyrelsen og direktionen for den øver-
ste modervirksomhed i en koncern skal sikre, at
koncernen er i besiddelse af et kapitalgrundlag,
der dækker det af den øverste modervirksomhed
opgjorte solvenskapitalkrav for koncernen, når
den øverste modervirksomhed i koncernen
60. § 175 b, stk. 1, affattes således:
»Bestyrelsen for en forsikringsholdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, der
opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, litra
a, skal sikre, at koncernen er i besiddelse af et
kapitalgrundlag, der dækker solvenskapitalkra-
vet for koncernen, når mindst en af dattervirk-
somhederne driver forsikringsvirksomhed. 1.
pkt. finder ikke anvendelse, hvor der i koncer-
nen alene drives forsikringsvirksomhed gennem
gruppe 2-forsikringsselskaber.«
1) er beliggende i Danmark og
2) er et gruppe 1-forsikringsselskab, en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 10, litra a, hvor mindst en af dattervirk-
somhederne er et gruppe 1-forsikringssel-
skab.
61. I § 175 b indsættes efter stk. 1 som nyt styk-
ke:
»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
et gruppe 1-forsikringsselskab og til dette til-
knyttede virksomheder, der udøver forsikrings-
virksomhed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis
de tilknyttede virksomheder alene driver forsik-
ringsvirksomhed gennem gruppe 2-forsikrings-
selskaber.«
207
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
Stk. 2. Kapitalgrundlaget for koncernen, jf. stk. 1,
skal opgøres i overensstemmelse med § 126 b og
regler udstedt i medfør af stk. 9.
62. I § 175 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»koncernen, jf. stk. 1« til: »koncernen eller
gruppen, jf. stk. 1 og 2«, og »stk. 9« ændres til:
»stk. 10«.
Stk. 3. Solvenskapitalkravet for koncernen opgø-
res på baggrund af en metode baseret på regn-
skabsmæssig konsolidering, jf. dog stk. 4, og en-
ten ved anvendelse af standardformlen efter §
126 c, stk. 2, 3 og 6, eller ved anvendelse af en af
Finanstilsynet godkendt intern model for koncer-
nen.
63. I § 175 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«, og to steder indsættes efter
»koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde træffe
afgørelse om, at solvenskapitalkravet for koncer-
nen ikke skal opgøres på baggrund af en metode
baseret på regnskabsmæssig konsolidering efter
stk. 3, eller at opgørelsen på baggrund af en me-
tode baseret på regnskabsmæssig konsolidering
efter stk. 3 skal kombineres med en anden opgø-
relsesmetode.
64. I § 175 b, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«, og to steder
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Opfylder den øverste modervirksomhed,
jf. stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen, finder § 248 a anvendelse.
65. I § 175 b, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»Opfylder den øverste modervirksomhed, jf.
stk. 1, ikke solvenskapitalkravet for koncer-
nen,« til: »Opfyldes solvenskapitalkravet ikke
for koncernen eller gruppen«.
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte et kapitaltil-
læg for koncernen i overensstemmelse med § 350
b.
66. I § 175 b, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes
efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 7. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om ik-
ke at medtage et selskab i koncernen ved opgø-
relsen af solvenskapitalkravet for koncernen.
67. To steder i § 175 b, stk. 7, der bliver stk. 8,
indsættes efter »koncernen«: »eller gruppen«.
Stk. 8. Den øverste modervirksomhed skal hvert
år opgøre solvenskapitalkravet for koncernen pr.
31. december og senest 20 arbejdsdage herefter
indberette resultatet til Finanstilsynet. Den øver-
ste modervirksomhed skal ved ændringer af be-
tydning for det opgjorte solvenskapitalkrav for
koncernen foretage en ny opgørelse og senest 20
arbejdsdage herefter indberette resultatet til Fi-
nanstilsynet.
68. To steder i § 175 b, stk. 8, der bliver stk. 9,
ændres »Den øverste modervirksomhed« til:
»Virksomheder omfattet af stk. 1 og 2«, og to
steder indsættes efter »koncernen«: »eller grup-
pen«.
208
Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om kapitalgrundlaget for koncernen omfattet
af stk. 1, som kan anvendes til at dække solven-
skapitalkravet for koncernen, om opgørelse af
solvenskapitalkravet for koncernen efter stk. 3 og
4 og om Finanstilsynets godkendelse af en intern
model for koncernen.
69. I § 175 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres
»omfattet af stk. 1« til: »og gruppen omfattet af
stk. 1 og 2«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 4 og
5«, og tre steder indsættes efter »koncernen«:
»eller gruppen«.
§ 175 c. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed ikke er beliggende i Danmark, og
hvori der indgår et gruppe 1-forsikringsselskab,
kan Finanstilsynet efter regler fastsat af Europa-
Kommissionen i medfør af artikel 216, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/138/EF om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II) træffe afgørelse om, at § 175 b eller dele heraf
finder anvendelse på den danske del af koncer-
nen. Det øverste forsikringsselskab, den øverste
forsikringsholdingvirksomhed eller den øverste
blandede finansielle holdingvirksomhed i den
danske del af koncernen påser overholdelsen af
disse bestemmelser.
70. I § 175 c, 1. pkt., ændres »I koncerner, hvor
den øverste modervirksomhed ikke er beliggen-
de i Danmark, og hvori der indgår et gruppe 1-
forsikringsselskab, kan Finanstilsynet efter reg-
ler fastsat af Europa-Kommissionen i medfør af
artikel 216, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF om adgang til og
udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirk-
somhed (Solvens II) træffe« til: »Der kan træf-
fes«, og »den danske del af koncernen« ændres
til: »en dansk del af en koncern eller gruppe,
hvis den øverste virksomhed i koncernen eller
gruppen ikke er beliggende i Danmark«, og i 2.
pkt. ændres »blandede finansielle holdingvirk-
somhed« til: »finansielle holdingvirksomhed,
der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10,
litra a,«.
§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirk-
somhed, der ejer kapitalandele i finansielle virk-
somheder, at udskille de finansielle virksomheder
og finansieringsinstitutter i en delkoncern under
en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde,
at modervirksomheden ikke skal opfylde
solvenskravet i § 170, artikel 92, stk. 1, jf.
artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssi-
ge krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, eller solvenskapitalkravet for
koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
71. I § 179, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 2, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel
holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-
209
virksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel
virksomhed, såfremt
1) modervirksomheden eller koncernen ikke
opfylder solvenskravet i § 170 eller artikel
92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, eller solvenskapitalkravet
for koncernen i § 175 b, stk. 1, 3 og 4,
72. I § 180, nr. 1, ændres »stk. 1, 3 og 4,« til:
»stk. 1, 4 og 5,«.
2)-3) ---
§194. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for virksomheder
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
73. I § 194, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 195. Den reviderede og godkendte årsrapport
skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer
uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse.
Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet
senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.
74. § 195, stk. 1, affattes således:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter
endelig godkendelse og senest 4 måneder efter
regnskabsårets afslutning. Ligeledes skal den
halvårsrapport, som virksomheden har udarbej-
det, indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter halvårsperiodens afslutning. Efter
modtagelsen sender Erhvervsstyrelsen en kopi
af årsrapporten og halvårsrapporten til Finans-
tilsynet.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Et eksemplar af årsrapporten for samtlige
de af virksomhedens dattervirksomheder, der ik-
ke er finansielle virksomheder omfattet af Fi-
nanstilsynets tilsyn, skal indsendes til Finanstil-
synet samtidig med indsendelsen af årsrapporten
efter stk. 1.
75. § 195, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan efter forhandling
med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler
om indsendelse af årsrapporter til Erhvervssty-
relsen og regler om offentliggørelse af årsrap-
porter. Der kan herunder fastsættes nærmere
regler om, at årsrapporter og halvårsrapporter
skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs-
styrelsen, hvor årsrapporten er offentligt tilgæn-
gelig efter de af styrelsen herfor fastsatte regler.
210
at kommunikation i forbindelse hermed skal
foregå digitalt.«
§ 199. ---
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
76. I § 199, stk. 11, ændres »der gælder for eks-
terne revisorer i henhold til revisorloven« til:
»der i medfør af revisorloven og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav
til lovpligtig revision af virksomheder af inte-
resse for offentligheden finder anvendelse for
eksterne revisorer for virksomheder af interesse
for offentligheden«.
Stk. 12-13. ---
§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage til-
ladelsen til at drive virksomhed som pengeinsti-
tut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, inve-
steringsforvaltningsselskab og forsikringsselskab,
1) ---
2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfyl-
der kravene til at få en tilladelse, herunder
kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr.
1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel
93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber,
77. I § 224, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 125, stk. 2,
nr. 1 og 2,«.
3)-4) ---
Stk. 2-7. ---
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvalt-
ningsselskab ikke kapitalkravene i artikel 92, stk.
1, og artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6,
§ 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7, og har det
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
78. I § 225, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 4 og 5,«
til: »§ 125, stk. 2,«.
211
for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finans-
tilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 2, 5 og 6.
Stk. 2-6. ---
§ 283. ---
Stk. 2. Den øverste modervirksomhed i en kon-
cern omfattet af § 175 b, stk. 1, skal årligt offent-
liggøre en rapport om koncernens solvens og fi-
nansielle situation. Derudover skal den øverste
modervirksomhed årligt indsende en uddybende
rapport om koncernens solvens og finansielle si-
tuation til Finanstilsynet.
79. I § 283, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den øverste
modervirksomhed i en koncern omfattet af §
175 b, stk. 1,« til: »Virksomheder omfattet af §
175 b, stk. 1 og 2,«, efter »koncernens« indsæt-
tes: »eller gruppens«, og i 2. pkt. ændres »den
øverste modervirksomhed« til: »virksomheder
omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2,«, og efter »kon-
cernens« indsættes: »eller gruppens«.
Stk. 3. ---
§ 308. Finanstilsynet udpeger en gang årligt sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i
Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis
fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve
de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr.
3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber, kan udpeges som sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på in-
dividuelt, delkonsolideret eller konsolideret
grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages
senest den 30. juni hvert år og første gang senest
den 30. juni 2014.
80. I § 308, stk. 1, 1. pkt., ændres »en gang år-
ligt« til: »senest den 30. juni hvert år«.
81. § 308, stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet kan uanset 1. pkt. foretage yder-
ligere udpegning af systemisk vigtige finansiel-
le institutter (SIFI), jf. stk. 2 og 3.«
Stk. 2-10. ---
§ 309. ---
Stk. 2-4. ---
82. I § 309 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
slutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) udpeget i henhold til § 308, stk. 1 eller 3,
skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf.
§ 125 a, stk. 6, før den i stk. 1 angivne frist.«
212
83. Efter § 312 indsættes:
Ȥ 312 a. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal som led i sin virksom-
hedsstyring, jf. § 71, stk. 1, identificere institut-
tets nøglepersoner.
Stk. 2. Et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt
institut (G-SIFI) skal underrette Finanstilsynet
om, hvilke ansatte der er identificeret som nøg-
lepersoner i medfør af stk. 1, herunder hvilke
stillinger de pågældende varetager.
§ 312 b. Udskydelse af variabel løn efter § 77 a,
stk. 1, nr. 5, skal for så vidt angår medlemmer
af bestyrelsen og direktionen i et systemisk vig-
tigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) ske
over en periode på mindst 5 år med påbegyndel-
se 1 år efter beregningstidspunktet med en lige-
lig fordeling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
Stk. 2. En væsentlig del af den udskudte varia-
ble løndel efter stk. 1 skal for så vidt angår
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) bestå af aktier, tilsvarende ejerandele af-
hængig af virksomhedens juridiske struktur, ak-
tiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale
om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, af til-
svarende instrumenter, der afspejler virksomhe-
dens kreditværdighed.«
84. Efter § 313 indsættes før overskriften før §
314:
»Særlige regler for nøglepersoner i systemisk
vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt
systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)
213
§ 313 a. § 64, stk. 1-5, finder tilsvarende anven-
delse for ansatte i et systemisk vigtigt finansielt
institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut (G-SIFI), der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a, stk. 1.
§ 313 b. Uden direktionens godkendelse må et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et
globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-
SIFI) ikke bevilge eksponering mod eller mod-
tage sikkerhedsstillelse fra
1) ansatte i instituttet, der er identificeret
som nøglepersoner i medfør af § 312 a,
stk. 1, eller
2) virksomheder, hvor personkredsen nævnt
i nr. 1 er direkte eller indirekte besidder
af en kvalificeret andel eller er bestyrel-
sesmedlem eller direktør.
Stk. 2. De eksponeringer, der er nævnt i stk. 1,
skal bevilges i henhold til instituttets sædvanli-
ge forretningsbetingelser og på markedsbasere-
de vilkår. Instituttets eksterne revisor skal i re-
visionsprotokollatet vedrørende årsrapporten af-
give erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 3. Direktionen skal overvåge forsvarlighe-
den og forløbet af de eksponeringer, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også ekspone-
ringer mod personer, der er knyttet til ansatte,
som er identificeret som nøglepersoner i medfør
af § 312 a, stk. 1, ved ægteskab, samliv i mindst
2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje eller som søskende, og mod virksomheder,
for hvilke sådanne personer er direktører.«
§ 333 a. ---
Stk. 2. Panelet udpeges efter følgende indstilling:
1)-3) ---
214
4) 1 medlem indstilles af InvesteringsFor-
eningsRådet.
85. I § 333 a, stk. 2, nr. 4, ændres »Investe-
ringsForeningsRådet«: til »Investeringsfonds-
branchen«.
5)-7) ---
Stk. 3-5. ---
§ 341. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisions-
protokollat vedrørende årsrapporten skal indsen-
des til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1.
86. I § 341, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 4-5. ---
§ 343 a. Virksomheder, der udøver investerings-
rådgivning, jf. § 343 b, skal have tilladelse som
investeringsrådgiver.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
delse på følgende:
1) ---
2) Kollektive investeringsordninger reguleret
af lov om investeringsforeninger m.v. og
investeringsinstitutter og pensionskasser,
hvad enten de er koordineret på EU-plan el-
ler ej, samt depositarer og ledere af sådanne
institutter.
87. I § 343 a, stk. 2, nr. 2, ændres »reguleret af«
til: », der er meddelt tilladelse efter«, og efter
»lov om investeringsforeninger m.v.« indsættes:
»eller lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
3)-7) ---
Stk. 3. ---
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
88. I § 344, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
215
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. ju-
ni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om ad-
gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-
ringsvirksomhed (Solvens II), forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regel-
sæt for genopretning og afvikling af kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber og denne lov og af
de regler, der er udstedt i medfør af loven, undta-
gen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Er-
hvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2
og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet
kontrollerer, at reglerne for finansiel information
i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og
i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for
finansielle virksomheder, som har udstedt værdi-
papirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-10. ---
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor
en modervirksomhed i en koncern er en finansiel
holdingvirksomhed, en forsikringsholdingvirk-
somhed eller en finansiel virksomhed, fravige be-
stemmelser for koncernen fastsat i denne lov eller
i regler udstedt i medfør af loven under hensynta-
gen til formålet med de pågældende bestemmel-
ser og aktiviteterne i koncernen.
89. I § 344, stk. 11, indsættes som 1. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grup-
per omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste
virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Dan-
mark.«
Stk. 12
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirk-
somhed, leverandører og underleverandører skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-
vendige for tilsynets virksomhed. I overensstem-
melse med bestemmelser fastsat i direktiver gæl-
der dette tilsvarende for udenlandske kreditinsti-
tutter, administrationsselskaber og investerings-
selskaber, der udøver virksomhed her i landet
90. I § 347, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »for-
sikringsholdingvirksomheder,«: »blandede hol-
dingvirksomheder,«.
216
gennem etablering af filial eller udbud af finan-
sielle tjenesteydelser.
Stk. 2-7. ---
§ 351. ---
Stk. 2-3. ---
91. I § 351 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt sy-
stemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) at af-
sætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 312 a, stk. 1, inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter §
64, stk. 2 og 3, jf. § 313 a, ikke kan bestride
stillingen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed at afsætte en direktør eller et gruppe
1-forsikringsselskab at afsætte en ansat, der er
identificeret som nøgleperson i medfør af § 71,
stk. 3, når der er rejst tiltale mod den pågældende
i en straffesag om overtrædelse af straffeloven el-
ler den finansielle lovgivning, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at ved-
kommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3,
nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterle-
velse af påbuddet. Finanstilsynet kan under sam-
me betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlæg-
ge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet.
92. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1.
pkt., ændres »et gruppe 1-forsikringsselskab at
afsætte en ansat, der er identificeret som nøgle-
person i medfør af § 71, stk. 3,« til: »en ansat,
der er nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, eller
§ 312 a, stk. 1,«, og »at vedkommende ikke op-
fylder kravene i § 64, stk. 3, nr. 1« ændres til:
»at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, at nøglepersonen i et gruppe 1-for-
skringsselskab ikke opfylder kravene i § 64, stk.
3, nr. 1, jf. § 64, stk. 8, eller nøglepersonen i et
systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller
et globalt systemisk vigtigt finansielt institut
(G-SIFI) ikke opfylder kravene i § 64, stk. 3, nr.
1, jf. § 313 a«.
Stk. 6. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3
eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313,
stk. 1, skal fremgå af påbuddet.
93. I § 351, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes ef-
ter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«: »eller § 64 b, stk.
1,«.
217
Stk. 7. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 og 5
kan af den finansielle virksomhed og af den per-
son, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt
for domstolene. Anmodning herom skal indgives
til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet
er meddelt den pågældende. Anmodningen har
ikke opsættende virkning for påbuddet, men ret-
ten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-
dende direktør eller det pågældende bestyrelses-
medlem under sagens behandling kan opretholde
sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbrin-
ger sagen for domstolene inden 4 uger efter mod-
tagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i
den borgerlige retsplejes former.
94. I § 351, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1-3 og 5« til: »stk. 1-6«.
Stk. 8. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter
ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet
en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren
forlange afslaget indbragt for domstolene. An-
modning herom skal indgives til Finanstilsynet,
inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den på-
gældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan
dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbe-
grænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen
for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år ef-
ter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er
stadfæstet ved dom.
94. I § 351, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1.
pkt., ændres »stk. 5, 3. pkt.« til: »stk. 6, 3.
pkt.«.
Stk. 9. Har den finansielle virksomhed ikke afsat
direktøren, eller har gruppe 1-forsikringsselska-
bet ikke afsat en ansat, der er identificeret som
nøgleperson i medfør af § 71, stk. 3, inden for
den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage
virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom-
hedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et
bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud
meddelt i medfør af stk. 2, 3 og 5.
96. I § 351, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1.
pkt., indsættes efter »direktøren,«: »har det sy-
stemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller
det globalt systemisk vigtige finansielle institut
(G-SIFI) ikke afsat en ansat, der er identificeret
som nøgleperson i medfør af § 312 a, stk. 1,«,
og i 2. pkt. ændres »stk. 2, 3 og 5« til: »stk. 2, 3
og 6«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden, og
fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet. Det samme gælder perso-
ner, der udfører serviceopgaver som led i Finans-
tilsynets drift, samt eksperter, der handler på til-
97. I § 354, stk. 1, 1. pkt., ændres »tilsynsvirk-
somheden« til: »tilsyns- og afviklingsvirksom-
heden«.
218
synets vegne. Dette gælder også efter ansættel-
ses- eller kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. fin-
der tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrel-
sen, for så vidt angår oplysninger, som de får
kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-5) ---
98. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) Beskæftigelsesministeren i tilfælde af un-
derretning i medfør af lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.«
Nr. 6-21 bliver herefter nr. 7-22.
6)-16) ---
17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsyns-
myndighed for efterlevelse af selskabslov-
givningen, når videregivelse sker med hen-
blik på at styrke det finansielle systems sta-
bilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revi-
sornævnet i deres egenskab af tilsynsmyn-
dighed for den lovpligtige revision af finan-
sielle virksomheders regnskaber, jf. dog
stk. 13, og Erhvervsstyrelsen, når oplysnin-
gerne vedrører en fond eller forening om-
fattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Vide-
regivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under
forudsætning af at modtageren har behov
herfor til varetagelse af dennes opgave.
99. I § 354, stk. 6, nr. 17, ændres »Erhvervssty-
relsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisor-
nævnet og institutioner, der forvalter ind-
skyder-, investor- eller forsikringsgaranti-
100. I § 354, stk. 6, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
219
ordninger, med udførelsen af deres tilsyns-
opgaver, under forudsætning af at modtage-
ren har behov for oplysningerne til vareta-
gelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 13 og
14.
19)-40) ---
101. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 40, der
bliver nr. 42, som nyt nummer:
»43) Afviklingsmyndigheder i lande uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område.«
Stk. 10. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsy-
net modtager, må kun anvendes i forbindelse
med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner,
eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere
administrativ myndighed eller indbringes for
domstolene.
102. I § 354, stk. 10, ændres »tilsynshvervet«
til: »tilsynshvervet, i forbindelse med afvik-
lingshvervet«.
Stk. 11-13. ---
103. I § 354 indsættes efter stk. 13 som nyt
stykke:
»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger
til afviklingsmyndigheder i medfør af stk. 6, nr.
43, kan alene ske, såfremt betingelserne i § 354,
stk. 12, nr. 2, og stk. 13, er opfyldt, og afvik-
lingsmyndighedernes afviklingsfunktioner sva-
rer til de funktioner, der er fastsat i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU,
2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012.«
Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 15 og 16.
14)-15) ---
220
§ 354 a. ---
Stk. 2-5. ---
104. I § 354 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 354 e. ---
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61
b, § 61 c, § 64, stk. 1-3, § 64 a, § 71, stk. 1, § 71
a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, og
artikel 28 og 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1,
artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel
394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel
412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430,
stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431,
stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
105. I § 354 e, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a,
stk. 1,«: »§ 77 d, stk. 1,«.
Stk. 3-5. ---
221
§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses
den finansielle virksomhed, den finansielle hol-
dingvirksomhed, forsikringsholdingvirksomhe-
den, den udenlandske finansielle virksomhed el-
ler den udenlandske finansielle holdingvirksom-
hed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i med-
før af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør
af denne lov retter sig mod, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang
til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselska-
ber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25.
november 2009 om adgang til og udøvelse af for-
sikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens
II), jf. dog stk. 2 og 3.
106. I § 355, stk. 1, indsættes efter »forsikrings-
holdingvirksomheden,«: »den blandede hol-
dingvirksomhed,«.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1)-3) ---
4) En person som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendel-
se i medfør af § 64, stk. 1-3.
107. § 355, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-16 bliver herefter nr. 4-15.
5)-16) ---
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmed-
lem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en di-
rektør eller andre ledende medarbejdere i en fi-
nansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksom-
hed, en forsikringsholdingvirksomhed, en uden-
landsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk
finansiel holdingvirksomhed og ansatte i gruppe
1-forsikringsselskaber, der er identificeret som
nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3, hvis Fi-
108. I § 355, stk. 3, 1. pkt., udgår »og ansatte i
gruppe 1-forsikringsselskaber, der er identifice-
ret som nøglepersoner i medfør af § 71, stk. 3«.
222
nanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den
pågældende. Det samme gælder for en likvidator,
en administrator af en livsforsikringsbestand og
en administrator i et administrationsbo for særligt
dækkende obligationer.
109. I § 355 indsættes efter stk. 3 som nyt styk-
ke:
»Stk. 4. Som part i forhold til Finanstilsynets af-
gørelser om egnethed og hæderlighed anses bå-
de den berørte finansielle virksomhed og det
bestyrelsesmedlem, den direktør eller den nøg-
leperson, som afgørelsen omhandler. Det sam-
me gælder Finanstilsynets afgørelser efter §§ 64
a, 64 b, 313 og 351.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4-6. ---
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1)-8) ---
9) Finansielle virksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder, hvis værdipapirer er optaget
til handel på et reguleret marked, og hvis
markedsværdi af de handlede værdipapirer
er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen
af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på
250 mio. kr. og derover, men under 1 mia.
kr., ved udgangen af året, betales 20.000
kr., og hvis markedsværdien af de handlede
værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved
udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforenin-
ger, som har udstedt værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
betaler 5.000 kr.
110. I § 361, stk. 1, nr. 9, udgår »og specialfor-
eninger«, og »værdipapirer« ændres til: »ande-
le«.
19)-34) ---
Stk. 2. ---
223
§ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, betaler årligt 15 pct. af, hvad virksomhe-
der af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse betaler, jf. §§ 363-366. Hvis der er etableret
et tilsynskollegium, betales dog 20 pct. af, hvad
virksomheder af tilsvarende art og størrelse med
dansk tilladelse skal betale efter §§ 363 og
364-366. Der pålægges altid en minimumsafgift
på 2.000 kr.
111. § 363 a affattes således:
Ȥ 363 a. Filialer her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den virksomhed, som er nævnt i §§ 7-11,
i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, betaler årligt en afgift til
Finanstilsynet på 15 pct. af, hvad virksomheder
af tilsvarende art og størrelse med dansk tilla-
delse skal betale efter §§ 363 og 366. Der på-
lægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.
Stk. 2. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske forsikringsselskaber
20 pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art
og størrelse med dansk tilladelse skal betale ef-
ter §§ 365-366.
Stk. 3. Er der etableret et tilsynskollegium, beta-
ler filialer af udenlandske kreditinstitutter 50
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364.
Stk. 4. Overstiger filialens balance, filialens ud-
lån i Danmark eller filialens indlån i Danmark
en eller flere af indikatorerne i § 308, stk. 2, be-
taler filialer af udenlandske kreditinstitutter 80
pct. af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse skal betale efter
§§ 363 og 364. Dette gælder også for udenland-
ske koncerner med flere filialer af kreditinstitut-
ter her i landet, hvor der er etableret et tilsyns-
kollegium, og hvor summen af filialernes balan-
cer, udlån i Danmark eller indlån i Danmark
overstiger en eller flere af indikatorerne i § 308,
stk. 2. Tilsvarende gælder det for kreditinstitut-
filialer i udenlandske koncerner med en eller
flere filialer og med et eller flere penge- eller
realkreditinstitutter her i landet, hvor der er
etableret et tilsynskollegium, og hvor summen
af filialernes og penge- og realkreditinstitutter-
nes balancer, udlån i Danmark eller indlån i
Danmark overstiger en eller flere af indikatorer-
ne i § 308, stk. 2.«
224
§ 367. Danske UCITS og forvaltere af alternative
investeringsfonde med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde betaler årligt 4,4 pct.
af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
112. I § 367, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde«: »efter
§ 11 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.«.
Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk
UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resteren-
de afgift fordeles i forhold til den enkelte
UCITS’ andel af de af stk. 1 omfattede danske
UCITS’ samlede balance.
113. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhe-
derne med 10.000 kr. pr. danske UCITS og med
10.000 kr. pr. alternativ investeringsfond, der
forvaltes af en forvalter af alternative investe-
ringsfonde omfattet af stk. 1. Endvidere skal
danske UCITS betale 3.000 kr. pr. afdeling i
hver UCITS, og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde omfattet af stk. 1 skal betale
2.000 kr. pr. afdeling i hver alternativ investe-
ringsfond. Den resterende afgift fordeles i for-
hold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede balan-
ce.«
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og
6, § 11, stk. 1, 9 og 10, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk.
2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28,
§ 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk.
1 og 6, og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§
40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1
og 2, § 61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2
og 4, § 64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, §
65, stk. 1, § 66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§
75, 76, 78, § 101, § 102, stk. 2, 3, 5 og 6, §§
103-106, § 106 a, stk. 1-4, § 106 b, § 106 c, §
106 d, stk. 1-5, § 107 a og § 117, § 118, stk. 5, §
119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1,
2 og 5, § 125, stk. 1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, §
125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b,
stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, §
125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126 a, stk. 1-3,
5, 7 og 9, § 126 c, stk. 1-3, § 126 d, stk. 1, § 126
e, stk. 1, § 126 f, 1. pkt., § 126 g, stk. 1, § 146,
stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150 og
151, § 152, stk. 1, § 153, stk. 1, §§ 154, 156 og
170-175 a, § 175 b, stk. 1 og 3, § 182, stk. 1 og 2,
§§ 194, 195, 200 og 201, § 202, stk. 1 og 3, §
203, stk. 1, § 204, stk. 1,§ 226, stk. 1 og 2, § 227,
114. I § 373, stk. 1, ændres »§ 125, stk. 1-6,«
til: »§ 125, stk. 1 og 2,«, og »§ 175 b, stk. 1 og
3,« udgår.
225
§ 248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1,
§ 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §
343 v, stk. 1, § 343 ø, stk. 1, og § 417 c, stk. 1, 2
og 4,, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel
31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk.
1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1,
§ 64, stk. 8, 2. pkt., § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1, 3
og 4, § 71 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk.
1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt., § 72, stk. 1 og 2, og stk.
3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 75 a,
stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7, §§ 77
b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, § 79 a, stk. 1, nr. 1, §
80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 80 a,
§ 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2, § 108,
stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 126 b,
stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 5, §
126 d, stk. 4 og 6, § 126 e, stk. 4, § 152 a, stk. 1,
1. pkt., § 152 b, stk. 4-7, § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3.
pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152
m, stk. 1, § 167, stk. 1-3 og 5, § 175 b, stk. 8, §
182 d, § 182 e, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,
§ 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, §
185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187,
§ 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193,
1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6, § 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 247 a, stk. 9 og 10, § 264, stk. 2, § 283, stk.
1 og 2, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b, stk. 3 og 6,
§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., §
417 a, stk. 4, § 417 b, stk. 5, § 417 c, stk. 3, samt
artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder og artikel 4,
stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forord-
ning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
115. I § 373, stk. 2, ændres »§ 77 a, stk. 1-7,«
til: »§ 77 a, stk. 1-6,«, »§ 77 d, stk. 1-3,« æn-
dres til: »§ 77 d, stk. 1-4, § 77 f, stk. 1 og 2, §
77 g, stk. 1 og 3,«, »§ 175 b, stk. 8,« ændres til:
»§ 175 b, stk. 1, 2, 4 og 9 og«, og »§ 312,« æn-
dres til: »§§ 312-312 b,«.
226
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra
a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk.
2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1
og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk.
3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7,
1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel
262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit,
artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1,
artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2,
artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit,
artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel
437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1,
artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, artikel
451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3.
afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og af-
snit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk.
2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde. På samme måde straffes over-
trædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1.
pkt.
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en for-
sikringsholdingvirksomhed, der ikke efterkom-
mer et påbud, der er givet i medfør af § 126 c,
stk. 4, § 126 f § 152 k, stk. 4, § 243 a, stk. 2, §
245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3, § 347 b, stk. 1,
1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, og
overtrædelser af § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Med bøde straffes endvidere den, som ikke efter-
kommer et påbud, der er givet i medfør af § 351,
stk. 2 og 3, og stk. 5, 3. pkt.
116. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »stk. 5, 3.
pkt.« til: »stk. 6, 3. pkt.«
Stk. 4-8. ---
Stk. 9. Ved strafudmålingen efter stk. 1-3 skal der
lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, samt
hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
117. I § 373 ophæves stk. 9, og efter stk. 10, der
bliver stk. 9, indsættes som stk. 10-12:
»Stk. 10. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-7
og 9 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og
gerningsmandens økonomiske forhold. For
overtrædelser begået af juridiske personer læg-
ges i den forbindelse vægt på virksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For
overtrædelser begået af fysiske personer lægges
Stk. 10. ---
227
vægt på den pågældendes indtægtsforhold på
gerningstids-punktet.
Stk. 11. Der udmåles en skærpet bøde for over-
trædelser efter stk. 1-7 og 9, der indebærer:
1) Risiko for en finansiel virksomheds fort-
satte drift.
2) Drift af en finansiel virksomhed uden
lovpligtig tilladelse.
3) Grov eller gentagen tilsidesættelse af fi-
nansielle virksomheders oplysningsplig-
ter i forhold til Finanstilsynet under skær-
pende omstændigheder.
Stk. 12. Er der ved en overtrædelse opnået en
økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reg-
lerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske
konfiskation, skal der tages særskilt hensyn her-
til ved udmåling af en bøde.«
§ 374. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efter-
komme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk.
1 og stk. 5, 1. pkt., kan virksomheden pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
118. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 1 og stk. 5, 1.
pkt.,« til: »stk. 1, 4 og 5, og stk. 6, 1. pkt.,«
Stk. 4-6. ---
§ 2
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som
ændret ved § 8 i lov nr. 532 af 29. april 2015, §
2 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 10 i
lov nr. 262 af 16. marts 2016 og § 10 i lov nr.
631 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 1. ---
Stk. 2-4. ---
228
1. I § 1 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. §§ 48 a-48 d finder alene anvendelse på
investeringsforeninger, som ikke har delegeret
den daglige ledelse til et investeringsforvalt-
ningsselskab eller et administrationsselskab.«
§ 2. I denne lov forstås ved:
1)-25) ---
2. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 26:
»26) Variable løndele: Aflønningsordninger,
hvor den endelige værdi ikke er kendt på for-
hånd.«
§ 19. Investeringsforeningers vedtægter skal in-
deholde bestemmelser om
1)-26) ---
27) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, jf. § 139, når Finanstil-
synet ikke har godkendt det pågældende
marked, og
3. I § 19, nr. 27, udgår »og«.
28) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en afdeling agter at investere mere end 35
pct. af afdelingens formue.
4. I § 19, nr. 28, ændres » formue.« til »formue,
og«.
5. I § 19 indsættes som nr. 29:
»29) hvorvidt foreningens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
§ 20. Vedtægter for SIKAV’er skal indeholde be-
stemmelser om
1)-27) ---
28) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
6. I § 20, stk. 1, nr. 28, udgår »og«.
229
29) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en SIKAV agter at investere mere end 35
pct. af en eller flere afdelingers formue.
7. I § 20, stk. 1, nr. 29, ændres » formue.« til
»formue, og«.
8. I § 20, stk. 1, indsættes som nr. 30:
»30) hvorvidt SIKAV’ens årsrapport skal udar-
bejdes på engelsk.«
Stk. 2. ---
§ 21. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde
skal indeholde bestemmelser om
1)-22) --
23) hvilke markeder den enkelte afdeling kan
placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke
har godkendt det pågældende marked, og
9. I § 21, nr. 23, udgår »og«.
24) angivelse af de lande og internationale in-
stitutioner af offentlig karakter, som udste-
der eller garanterer de værdipapirer, hvori
en værdipapirfond agter at investere mere
end 35 pct. af en eller flere afdelingers for-
mue.
10. I § 21, nr. 24, ændres » formue.« til »for-
mue, og«.
11. I § 21 indsættes som nr. 25:
»25) hvorvidt årsrapport for værdipapirfonden
skal udarbejdes på engelsk.«
§ 31. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og investeringsfor-
eningens bestyrelse eller investeringsforvalt-
ningsselskabets direktion skal udlevere general-
forsamlingsprotokollen og revisionsprotokollen.
Udgifterne til generalforsamlingen udlægges af
Finanstilsynet, men afholdes endeligt af forenin-
gen eller foreningens investeringsforvaltningssel-
skab eller administrationsselskab.
12. I § 31, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
230
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
13. I § 32 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 35. ---
Stk. 2. ---
14. I § 35 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 32, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
§ 40. ---
Stk. 2. En generalforsamling, som er indkaldt af
Finanstilsynet, ledes af en person, som Finanstil-
synet har bemyndiget dertil, og SIKAV’ens be-
styrelse skal udlevere generalforsamlingsproto-
kollen og revisionsprotokollen. Udgifterne til ge-
neralforsamlingen udlægges af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af SIKAV’en eller SI-
KAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab.
15. I § 40, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, udleveres anden til-
svarende dokumentation.«
§ 41. ---
Stk. 2-5. ---
231
16. I § 41 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Generalforsamlingen kan med simpelt
flertal beslutte, at årsrapporten udarbejdes på
engelsk. Generalforsamlingen kan på tilsvaren-
de vis ved simpelt flertal træffe beslutning om,
at årsrapporten igen skal udarbejdes på dansk.
Generalforsamlingens beslutning efter 1. og 2.
pkt. skal optages i vedtægterne.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
Stk. 6. ---
§ 44. ---
Stk. 2. ---
17. I § 44 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En vedtægtsændring, der følger af gene-
ralforsamlingens beslutning om valg af, hvilket
sprog årsrapporter udarbejdes på, jf. § 41, stk.
6, træder uanset stk. 2 i kraft på beslutningstids-
punktet.«
18. Efter § 48 indsættes før overskriften før §
49:
»Aflønning i investeringsforeninger
§ 48 a. Ved en investeringsforenings aflønning
af medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, skal bestyrelsen sikre sig, at følgende er op-
fyldt:
1) De variable løndele til et medlem af be-
styrelsen eller direktionen må højst udgø-
re 50 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension.
2) De variable løndele til andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
eller flere afdelingers risikoprofil, må
232
højst udgøre 100 pct. af den faste grund-
løn inklusive pension.
3) En investeringsforenings generalforsam-
ling kan dog beslutte, at de variable løn-
dele til andre ansatte, hvis aktiviteter har
væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre
op til 200 pct. af den faste grundløn in-
klusive pension, forudsat at følgende krav
opfyldes:
a) Investeringsforeningen skal senest
ved indkaldelse til generalforsamling
orientere generalforsamlingen om, at
der ønskes stillingtagen til benyttelse
af et højere maksimalt loft.
b) Generalforsamlingen skal tage be-
slutningen om benyttelse af et højere
maksimalt loft på baggrund af en de-
taljeret anbefaling fra investerings-
foreningen, der begrunder indstillin-
gen herom, herunder antallet af be-
rørte ansatte, disses arbejdsområder,
det nye foreslåede maksimale loft og
den forventede indvirkning på inve-
steringsforeningens formue. Med-
lemmerne skal modtage anbefalingen
senest samtidig med indkaldelsen til
generalforsamling.
c) Investeringsforeningen skal senest
samtidig med formidling af anbefa-
lingen til medlemmerne, jf. litra b,
informere Finanstilsynet om anbefa-
lingen til medlemmerne, herunder det
foreslåede højere maksimale loft og
begrundelsen for indstillingen. Inve-
steringsforeningen skal på anmod-
ning fra Finanstilsynet godtgøre, at
det foreslåede højere maksimale loft
ikke er i strid med investeringsfor-
eningens mulighed for at bevare en
tilstrækkelig startkapital, jf. § 9, stk.
1, nr. 9.
233
d) Beslutningen om benyttelse af et hø-
jere maksimalt loft skal tiltrædes af
investeringsforeningens generalfor-
samling med mindst 66 pct. af de af-
givne stemmer, forudsat at mindst 50
pct. af de stemmeberettigede andele
er repræsenteret på generalforsamlin-
gen. Er mindre end 50 pct. af de
stemmeberettigede andele repræsen-
teret på generalforsamlingen, skal be-
slutningen tiltrædes af mindst 75 pct.
af de afgivne stemmer. En ansat, som
er medlem af investeringsforeningen,
må ikke deltage i afstemningen her-
om på generalforsamlingen, hvis den
ansatte har en væsentlig interesse i
beslutningen, der kan være stridende
mod investeringsforeningens interes-
se.
e) Investeringsforeningen skal senest 8
dage efter generalforsamlingen infor-
mere Finanstilsynet om generalfor-
samlingens beslutning, herunder om
størrelsen på et eventuelt besluttet
højere maksimalt loft.
4) Med forbehold for investeringsforenin-
gens fondsregler og vedtægter skal en
væsentlig del og mindst 50 pct. af en va-
riabel løndel til et medlem af bestyrelsen,
direktionen og andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, på tidspunk-
tet for beregningen heraf bestå af en ba-
lance af andele eller tilsvarende instru-
menter i den pågældende investeringsfor-
ening, der afspejler de pågældende afde-
lingers værdi.
5) Investeringsforeningens udbetaling af
mindst 40 pct. af en variabel løndel, ved
større beløb mindst 60 pct., skal ske over
en periode på mindst 3 år med påbegyn-
delse 1 år efter beregningstidspunktet,
dog for et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen mindst 4 år, med en ligelig for-
234
deling over årene eller med en voksende
andel i slutningen af perioden.
6) Investeringsforeningen kan undlade at
udbetale en variabel løndel helt eller del-
vist, såfremt udbetaling af den variable
løndel ikke giver investeringsforeningen
mulighed for at bevare en tilstrækkelig
startkapital, jf. § 9, stk. 1, nr. 9, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærlig-
gende risiko herfor.
Stk. 2. For et medlem af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeningen må optioner vedrø-
rende andele eller lignende instrumenter højst
udgøre 12,5 pct. af honoraret eller den faste
grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
andele og instrumenter m.v., der overdrages til
et medlem af bestyrelsen, direktionen eller an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil, som en del af den variable løn, som er nævnt
i stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse perso-
ner i en passende periode. Investeringsforenin-
gen skal ligeledes sikre sig, at disse personer ik-
ke må foretage en afdækning af den risiko, der
knytter sig til disse andele og instrumenter m.v.
Stk. 4. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
udbetaling eller overdragelse af den efter stk. 1,
nr. 5, udskudte variable løndel til et medlem af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på en
afdeling af investeringsforeningens risikoprofil,
er betinget af, at de kriterier, der har dannet
grundlag for beregningen af den variable løn-
del, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet
betinget af, at den pågældende har efterlevet
passende krav til egnethed og hæderlighed, og
ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en
adfærd, der har resulteret i betydelige tab for in-
vesteringsforeningen.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal sikre sig, at
bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
235
aktiviteter har væsentlig indflydelse på en eller
flere afdelingers risikoprofil, som modtager va-
riabel løn, skal tilbagebetale den variable løn
helt eller delvist, hvis den variable løn er udbe-
talt på grundlag af oplysninger om resultater,
som kan dokumenteres at være fejlagtige, og
hvis modtageren var i ond tro.
Stk. 6. Tildeler investeringsforeningen bestyrel-
sen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktivi-
teter har væsentlig indflydelse på en eller flere
afdelingers risikoprofil, en pensionsydelse, som
udgør variabel løn, jf. § 2, stk. 1, nr. 26, skal in-
vesteringsforeningen, hvis modtageren forlader
investeringsforeningen inden pensionstidspunk-
tet, beholde denne pensionsydelse i form af an-
dele eller instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4,
i 5 år. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse
på de tilfælde, som er nævnt i 1. pkt. Er modta-
geren medlem af bestyrelsen eller ansat hos in-
vesteringsforeningen ved pensionsalderen, skal
investeringsforeningen udbetale den variable
del af pensionsydelsen til modtageren i form af
de andele eller instrumenter, som er nævnt i stk.
1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller ud-
nyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder tilsva-
rende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på for-
hold omfattet af en kollektiv overenskomst.
§ 48 b. En investeringsforening, der har en for-
mue, som sammenlagt overstiger 1,25 mia.
euro, og som samtidig har mere end 50 ansatte,
skal nedsætte et aflønningsudvalg.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen
i den investeringsforening, som nedsætter afløn-
ningsudvalget. Aflønningsudvalget skal sam-
mensættes således, at medlemmerne har den
fornødne viden og de fornødne kvalifikationer
og kompetencer til at forstå og overvåge inve-
steringsforeningens lønpolitik og praksis, risi-
kostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så
vidt angår tilpasning af investeringsforeningens
aflønningsstruktur til investeringsforeningens
risikoprofil og forvaltning af kapital og likvidi-
236
tet, og er i stand til at foretage en kvalificeret og
uafhængig vurdering af, om investeringsfor-
eningens aflønning, herunder lønpolitik og til-
hørende forretningsgange, er i overensstemmel-
se med stk. 1.
Stk. 3. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for bestyrelsens beslutninger
vedrørende aflønning, herunder lønpolitik og
andre beslutninger herom, som kan have indfly-
delse på investeringsforeningens risikostyring,
og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af investeringsfor-
eningens lønpolitik, bistå bestyrelsen med
at påse overholdelsen af investeringsfor-
eningens lønpolitik i praksis og vurdere,
om investeringsforeningens lønpolitik er
opdateret, herunder hvis nødvendigt kom-
me med forslag til opdateringer af lønpo-
litikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for generalforsamlingen
om investeringsforeningens aflønnings-
politik og praksis samt oplysningerne ef-
ter § 48 a, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er til-
strækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om in-
vesteringsforeningens processer og syste-
mer er tilstrækkelige og tager højde for
investeringsforeningens risici, herunder
risici forbundet med forvaltning af kapital
og likviditet, i forhold til investeringsfor-
eningens aflønningsstruktur samt sikre, at
investeringsforeningens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med investe-
ringsforeningens forretningsstrategi, mål-
sætninger, værdier og langsigtede interes-
ser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere investe-
ringsforeningens og afdelingernes samle-
de resultater samt sikre, at direktionen har
237
evalueret, om de resultatkriterier, der har
dannet grundlag for beregningen af varia-
bel løn til investeringsforeningens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på en eller flere afdelingers ri-
sikoprofil, fortsat er opfyldt på udbeta-
lingstidspunktet, jf. § 48 a, stk. 4.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 48 a, stk. 4, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
at det er nødvendigt for gennemførelsen
af opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, at
det er nødvendigt, søge ekstern rådgiv-
ning.
Stk. 4. Udvalget kan varetage andre opgaver ve-
drørende aflønning. Udvalget skal i det forbe-
redende arbejde varetage investeringsforenin-
gens langsigtede interesser, herunder også i for-
hold til medlemmerne samt offentlighedens in-
teresse.
§ 48 c. En investeringsforening skal have en
skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse
med og fremmer en sund og effektiv risikosty-
ring.
Stk. 2. Generalforsamlingen i investeringsfor-
eningen skal godkende investeringsforeningens
lønpolitik, jf. stk. 1, herunder retningslinjer for
tildeling af variabel løn og retningslinjer for fra-
trædelsesgodtgørelser.
Stk. 3. I en investeringsforening skal formanden
for bestyrelsen i sin beretning for investerings-
foreningens generalforsamling redegøre for af-
lønningen af investeringsforeningens bestyrelse
og direktion. Redegørelsen skal indeholde op-
lysninger om aflønningen i det foregående regn-
skabsår og om den forventede aflønning i det
indeværende og det kommende regnskabsår.
238
Stk. 4. Investeringsforeningen skal i årsrappor-
ten offentliggøre det samlede vederlag for hvert
enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen,
som vedkommende som led i dette hverv har
optjent fra investeringsforeningen i det pågæl-
dende regnskabsår.
§ 48 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for
investeringsforeninger fastsætte nærmere regler
om definitionen af andre ansatte, hvis aktivite-
ter har væsentlig indflydelse på en eller flere af-
delingers risikoprofil.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om investeringsforenin-
gers pligt til at offentliggøre oplysninger om de-
res aflønning af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig ind-
flydelse på en eller flere afdelingers risikopro-
fil.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 48 a, stk. 1-6, og § 48 c, stk. 1.«
§ 60. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision skal en gang om år-
et gennemgå foreningens retningslinjer efter stk.
4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrap-
porten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæs-
sigt, og om foreningens kontrolprocedurer har gi-
vet anledning til bemærkninger.
19. I § 60, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6. ---
§ 61. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Foreningen skal mindst en gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har givet tilladelse til i henhold til stk. 1.
Endvidere skal den eksterne revision i revisions-
20. I § 61, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
239
protokollatet til årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt foreningen ejer værdipapirer ud-
stedt af erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1
og 2.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
§ 87. ---
Stk. 2-3. ---
21. I § 87 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan uan-
set stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til
modregning.«
§ 93. ---
Stk. 2. Den eksterne revisors revisionsprotokollat
vedrørende årsrapporten og revisionsprotokolla-
tet vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal sendes til Finanstilsynet samtidig
med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.
22. I § 93, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 95. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for
årsrapporten, herunder regler om indregning og
måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og om-
kostninger, opstilling af resultatopgørelse og ba-
lance samt krav til noter og ledelsesberetning.
23. I § 95, stk. 1-4, ændres »Finanstilsynet« til:
»Erhvervs- og vækstministeren«.
Stk. 2. Finanstilsynet kan tillige fastsætte regler
for koncernregnskaber, herunder regler for, hvor-
når en årsrapport skal indbefatte et koncernregn-
skab.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte regler for ud-
færdigelse og offentliggørelse af regnskabsrap-
porter, der dækker kortere perioder end årsrap-
porten.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for offentliggørelse af værdipapirfondes års-
rapporter.
Stk. 5. ---
§ 98. ---
Stk. 2-8. ---
240
Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 61, stk.
1, at interne revisions- og vicerevisionschefer på-
tager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid
med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der
gælder for eksterne revisorer i henhold til revi-
sorloven.
24. I § 98, stk. 9, ændres »der gælder for ekster-
ne revisorer i henhold til revisorloven« til: »der
i medfør af revisorloven og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af
16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig
revision af virksomheder af interesse for offent-
ligheden finder anvendelse for eksterne reviso-
rer for virksomheder af interesse for offentlig-
heden«.
§ 170. Forbrugerombudsmanden kan anlægge
sag vedrørende handlinger, der strider mod rede-
lig forretningsskik og god praksis, jf. § 29, herun-
der sag om forbud, påbud, erstatning og tilbage-
søgning af uretmæssigt opkrævede beløb. Mar-
kedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1,
§ 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse
på sager, som Forbrugerombudsmanden ønsker
at anlægge efter bestemmelsen i 1. pkt. Forbru-
gerombudsmanden kan udpeges som gruppere-
præsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i
retsplejeloven.
25. I § 170, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 27,
stk. 1,«: »§ 27 a,«.
Stk. 2. ---
§ 175. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at
hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.
Det samme gælder personer, der udfører service-
opgaver som led i Finanstilsynets drift, og eks-
perter, der handler på tilsynets vegne. Det gælder
også efter ansættelses- eller kontraktforholdets
ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på an-
satte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplys-
ninger, som de får kendskab til gennem opgave-
løsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdi-
papirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-10) ---
26. I § 175, stk. 3, indsættes som nr. 11:
241
»11) Oplysninger til investorerne om central in-
vestorinformation i henhold til § 103 og regler
udstedt i medfør af § 103, stk. 6.«
Stk. 4-12. ---
§ 176. ---
Stk. 2-5. ---
27. I § 176 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden eller den danske UCITS, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller den danske UCITS
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside .«
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
4 og 5, 18, stk. 2 og 4, § 28, stk. 1 og 3, § 37, stk.
1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 3, 4, 6 og 7,
§ 49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-6, § 52, stk.
1-6, § 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3,
§ 55, § 56, stk. 2, § 57, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og
2, § 58, stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk.
1-4, § 65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, §
69, § 73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§
76-78, § 82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk.
28. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »46,«:
»§ 48 a, stk. 1-6, § 48 b, § 48 c, stk. 1-4,«.
242
1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, §
87, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§
88-90, § 91, 1. pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk.
1 og 5, § 97, stk. 1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2 og 4, §§ 99 og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, §
103, stk. 1, § 104, stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og
108, § 109, stk. 5, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116,
stk. 2, § 132, stk. 1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2
og 4, § 143, § 144, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§
145, 147 og 148, § 149, stk. 1, 4 og 5, § 150, §
151, stk. 1 og 3, §§ 152, 154 og 156, § 157, stk.
1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt., og § 160, stk. 1, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Overtrædelse af §§ 38 og 46, § 51,
stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, § 60, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 1. og 2. pkt., § 61, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3,
1. og 2. pkt., og stk. 4 og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 63
a, stk. 1, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1, 1.-5. pkt.,
stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5, og § 199, stk. 1, straf-
fes med bøde.
§ 3
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1229 af 7. september 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 12 a. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal be-
vilges i henhold til selskabets sædvanlige forret-
ningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Selskabets valgte revision skal i revisionsproto-
kollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.
1. I § 12 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 2. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 3-4. ---
§ 12 b. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Den eksterne revision i et selskab omfattet
af § 7, stk. 1, skal en gang om året gennemgå sel-
skabets retningslinjer efter stk. 4 og i revisions-
protokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
2. I § 12 b, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
243
retningslinjerne vurderes at være betryggende og
have fungeret hensigtsmæssigt, og om selskabets
kontrolprocedurer har givet anledning til be-
mærkninger.
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal op-
lysningerne nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 6-10. ---
§ 12 d. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Selskabet skal mindst én gang årligt of-
fentliggøre oplysninger om de hverv, som besty-
relsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvide-
re skal den eksterne revision i revisionsprotokol-
latet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt selskabet har engagement med er-
hvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.
3. I § 12 d, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Føres der ikke en revisionsprotokol, skal er-
klæringen nævnt i 1. pkt. fremgå af anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 7. ---
Stk. 7-10. ---
§ 14. Årsrapporten for et selskab omfattet af § 7,
stk. 1, ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt revisionsprotokollatet
vedrørende årsrapporten fra den interne revisi-
onschef skal indsendes i to eksemplarer til Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet sender et eksemplar
af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, som be-
kendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informati-
onssystem. De modtagne årsrapporter er offent-
ligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsen.
4. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
Stk. 2-6. ---
§ 27 a. En udsteder af omsættelige værdipapirer
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, skal ved offentliggø-
relse af oplysninger i henhold til dette kapitel sik-
re, at offentliggørelsen sker på en sådan måde, at
oplysningerne hurtigt bliver tilgængelige i hele
Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
5. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »i henhold til
dette kapitel«: »og artikel 17, stk. 1 og 7, i
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU)
nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmis-
brug (forordningen om markedsmisbrug)«.
Stk. 2-5. ---
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne
lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
6. I § 83, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
244
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kom-
missionens forordning nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (CO2-auktionerings-forordningen),
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforord-
ningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
bortset fra afsnit 6 og 7, og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om mar-
kedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug)
og regler udstedt i medfør heraf samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen) og regler udstedt i medfør heraf. Finanstil-
synet påser overholdelsen af forordninger udstedt
i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbin-
delse med oplysninger om udstedere, hvis værdi-
papirer er optaget til handel på et reguleret mar-
ked.
»Finanstilsynet er endvidere ansvarlig for tilsy-
net efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revi-
sorloven for så vidt angår virksomheder under-
lagt tilsyn af Finanstilsynet.«
Stk. 2. Finanstilsynet skal for udstedere af værdi-
papirer med hjemsted i Danmark kontrollere, at
reglerne for finansiel information i årsrapporter
og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finan-
siel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investe-
ringsforeninger m.v., i regler udstedt i medfør §
131 i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. og årsregnskabsloven er over-
holdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel
på et reguleret marked her i landet, i et andet land
inden for den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Finanstilsynet skal tillige kontrol-
lere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
finansiel virksomhed og § 76 i lov om investe-
ringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Finanstilsynet kontrollerer
overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder. Finanstilsy-
net udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed § 77 i lov om investerings-
7. I § 83, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 63 og 64 i
lov om investeringsforeninger m.v.« til: »§§ 82
og 83 i lov om investeringsforeninger m.v.«, og
»i regler udstedt i medfør« udgår.
8. I § 83, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 76 i lov om
investeringsforeninger m.v.« til: »§ 95 i lov om
investeringsforeninger m.v. og § 131 i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.«, og »Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder« ændres til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af in-
ternationale regnskabsstandarder«.
245
foreninger m.v., og § 159 a i årsregnskabsloven.
Ved behandling af sager, der vedrører virksom-
heder omfattet af årsregnskabsloven, træder Er-
hvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.
Stk. 3-4. ---
Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til
stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der
følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen
til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3
og 4.
9. § 83, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol efter stk.
2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der føl-
ger af § 87, stk. 1-3, 6 og 10.«
§ 83 b. Ved kontrollen i medfør af § 83, stk. 2 og
3, skal det undersøges, om reglerne for finansiel
information er overholdt i udvalgt finansiel infor-
mation fra de omfattede udstederes årsrapporter
og delårsrapporter. Kontrollen omfatter hvert år
op til 20 pct. af de af § 83, stk. 2 og 3, omfattede
udstedere. De pågældende udstedere udvælges
såvel ud fra en risikomæssig betragtning som ved
tilfældig udvælgelse.
10. § 83 b ophæves.
Stk. 2. En undersøgelse efter stk. 1 iværksættes
ved en formel kontrol for åbenbare overtrædelser
af reglerne for finansiel information i de udvalgte
udstederes årsrapporter og delårsrapporter.
Stk. 3. Hvis der ved den formelle kontrol efter
stk. 2 er begrundet formodning om, at den finan-
sielle information indeholder fejl og mangler af
betydning for investorernes beslutningstagen,
indhenter Finanstilsynet en redegørelse fra virk-
somheden, dens ledelse eller dens eksterne revi-
sorer. Såfremt der, efter at Finanstilsynet har ind-
hentet denne redegørelse, fortsat er begrundet
formodning om, at den finansielle information in-
deholder fejl og mangler af betydning for inve-
storernes beslutningstagen, indhenter Finanstilsy-
net yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse, herunder revisionsprotokollater. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at en redegørelse eller
yderligere oplysninger fra virksomheden eller
dens ledelse attesteres af revisor, og kan fastsætte
en frist for, hvornår redegørelsen eller oplysnin-
gerne skal være Finanstilsynet i hænde.
246
Stk. 4. Såfremt der fortsat, efter at Finanstilsynet
har gennemført en formel kontrol efter stk. 2 og
indhentet en redegørelse eller yderligere oplys-
ninger efter stk. 3, er begrundet formodning om,
at den finansielle information indeholder fejl og
mangler af betydning for investorernes beslut-
ningstagen, kan Finanstilsynet iværksætte en me-
re dybtgående kontrol af den finansielle informa-
tion.
Stk. 5. Uanset stk. 2-4 kan Finanstilsynet i tilfæl-
de, hvor særlige konkrete forhold giver en be-
grundet formodning om, at den finansielle infor-
mation indeholder fejl og mangler af betydning
for investorernes beslutningstagen, umiddelbart
iværksætte en mere dybtgående kontrol af finan-
siel information fra enhver udsteder omfattet af §
83, stk. 2 og 3.
Stk. 6. For de udstedere i § 83, stk. 2 og 3, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller lov
om investeringsforeninger m.v., kan Finanstilsy-
net iværksætte en kontrol, der ikke følger be-
stemmelserne i stk. 2-5. Bestemmelserne i stk.
1-5 berører endvidere ikke Finanstilsynets mulig-
hed for som led i sit almindelige tilsyn at påse
forhold og foretage mere dybtgående undersøgel-
ser, der også omfatter regnskabsmæssige forhold
hos de i 1. pkt. nævnte udstedere. Finanstilsynet
træffer afgørelser i sager om finansiel informati-
on, der indgår som led i dette tilsyn, og som ve-
drører de pågældende udstedere.
§ 84 c. ---
Stk. 2-5. ---
11. I § 84 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt., og der træffes afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges
frifindende dom, skal Finanstilsynet efter an-
modning fra den virksomhed, som sagen vedrø-
rer, offentliggøre oplysninger herom. Virksom-
heden skal indsende en kopi af afgørelsen om
247
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 84 l. ---
Stk. 2-5. ---
12. § 84 l indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre
oplysninger herom. Virksomheden skal indsen-
de en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Fi-
nanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 84 m. ---
Stk. 2-4. ---
13. I § 84 m indsættes som stk. 5:
248
»Stk. 5. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 2. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra den
virksomhed eller person, som sagen vedrører,
offentliggøre oplysninger herom. Virksomhe-
den eller personen skal indsende en kopi af af-
gørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
eller en kopi af dommen til Finanstilsynet sam-
tidig med anmodning om offentliggørelse. Er
påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen
ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørel-
sen. Modtager Finanstilsynet dokumentation
for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig
frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 87. ---
Stk. 2-9. ---
14. I § 87 indsættes som stk. 10 og 11:
»Stk. 10. Finanstilsynet kan udøve de beføjelser
nævnt i stk. 5, 6 og 8, over for virksomheder,
som har pligter i henhold til de regler, der frem-
går af § 83, stk. 1-3, men som ikke er omfattet
af stk. 5 og 9.
Stk. 11. Erhvervsstyrelsen kan udøve de beføjel-
ser nævnt i stk. 5, 6 og 8, i forbindelse med
kontrol efter § 83, stk. 2.«
§ 4
I lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6.
juli 2016, foretages følgende ændringer:
§ 20. ---
Stk. 2-7. ---
249
Stk. 8. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier
for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele,
der primært skal afspejle relevant erhvervserfa-
ring og organisatorisk ansvar, og de variable løn-
dele, som skal afspejle vedvarende og risikojuste-
rede resultater og resultater ud over, hvad der kan
forventes i henhold til den ansattes relevante er-
hvervserfaring og organisatoriske ansvar. En va-
riabel løndel, der er resultatafhængig, skal fast-
sættes på grundlag af en vurdering af den pågæl-
dende modtagers resultater, afdelingens eller de
forvaltede alternative investeringsfondes resulta-
ter og forvalterens samlede resultater.
1. § 20, stk. 8, ophæves.
¬Stk. 9-12 bliver herefter stk. 8-11.
Stk. 9-12. ---
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Formanden og medlemmerne af afløn-
ningsudvalget skal være medlemmer af det øver-
ste ledelsesorgan i den virksomhed, som nedsæt-
ter aflønningsudvalget, eller af de øverste ledel-
sesorganer i virksomheder, der i medfør af stk. 2
har et fælles aflønningsudvalg. Aflønningsudval-
get skal sammensættes således, at medlemmerne
er i stand til at foretage en kvalificeret og uaf-
hængig vurdering af, om virksomhedens afløn-
ning, herunder lønpolitik og tilhørende forret-
ningsgange, er i overensstemmelse med § 20.
2. I § 21, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »med-
lemmerne«: »har den fornødne viden og de for-
nødne kvalifikationer og kompetencer til at for-
stå og overvåge forvalterens lønpolitik og prak-
sis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig
for så vidt angår tilpasning af forvalterens af-
lønningsstruktur til forvalterens risikoprofil og
risikoprofilen for de forvaltede alternative inve-
steringsfonde og forvaltning af kapital og likvi-
ditet, og«.
Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det forbe-
redende arbejde for det øverste ledelsesorgans
beslutninger vedrørende aflønning, herunder løn-
politik og andre beslutninger herom, som kan ha-
ve indflydelse på forvalterens risikostyring. Ud-
valget kan varetage andre opgaver vedrørende af-
lønning. Udvalget skal i det forberedende arbejde
varetage forvalterens langsigtede interesser, her-
under også i forhold til kapitalejere og andre in-
vestorer, samt offentlighedens interesse.
3. § 21, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Aflønningsudvalget skal forestå det for-
beredende arbejde for det øverste ledelsesor-
gans beslutninger vedrørende aflønning, herun-
der lønpolitik og andre beslutninger herom, som
kan have indflydelse på forvalterens risikosty-
ring, og i den forbindelse forestå følgende:
1) Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrel-
sen om udformning af forvalterens lønpo-
litik, bistå bestyrelsen med at påse over-
holdelsen af forvalterens lønpolitik i
250
praksis og vurdere, om forvalterens løn-
politik er opdateret, herunder om nødven-
digt komme med forslag til opdateringer
af lønpolitikken.
2) Aflønningsudvalget skal sikre, at oplys-
ningerne forelagt for en forvalter af alter-
native investeringsfondes øverste organ
om forvalterens aflønningspolitik og
praksis samt oplysningerne efter § 20,
stk. 2, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
3) Aflønningsudvalget skal vurdere, om for-
valterens processer og systemer er til-
strækkelige og tager højde for forvalte-
rens risici, herunder risici forbundet med
forvaltning af kapital og likviditet, i for-
hold til forvalterens aflønningsstruktur
samt sikre, at forvalterens lønpolitik og
praksis er i overensstemmelse med og
fremmer en sund og effektiv risikostyring
og er i overensstemmelse med forvalte-
rens forretningsstrategi, målsætninger,
værdier og langsigtede interesser.
4) Aflønningsudvalget skal vurdere forvalte-
rens og de alternative investeringsfondes
samlede resultater samt sikre, at direktio-
nen har evalueret, om de resultatkriterier,
der har dannet grundlag for beregningen
af variable løndele til forvalterens med-
lemmer af bestyrelsen, direktionen og an-
dre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på forvalterens risikoprofil el-
ler på risikoprofilen for de forvaltede al-
ternative investeringsfonde, fortsat er op-
fyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 20,
stk. 5.
5) Aflønningsudvalget skal kontrollere ud-
valgte evalueringer foretaget af direktio-
nen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelser-
ne i § 20, stk. 5, er opfyldt.
6) Aflønningsudvalget skal sikre, at de uaf-
hængige kontrolfunktioner og andre rele-
vante funktioner inddrages i det omfang,
det er nødvendigt for gennemførelsen af
251
opgaverne i nr. 1-5 og i det omfang, det
er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.«
4. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Aflønningsudvalget kan varetage andre
opgaver vedrørende aflønning. Udvalget skal i
det forberedende arbejde varetage forvalterens
langsigtede interesser, herunder også i forhold
til kapitalejere og andre investorer samt offent-
lighedens interesse.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. ---
§ 30. En forvalter af alternative investeringsfonde
skal sikre, at de forvaltede alternative investe-
ringsfonde regelmæssigt og mindst én gang årligt
oplyser fondens investorer om den indre værdi
pr. andel i overensstemmelse med denne lov,
gældende national ret og fondens vedtægter eller
fondsbestemmelser.
5. I § 30, stk. 1, ændres »indre værdi« til: »be-
regnede indre værdi«, og efter »pr. andel« ind-
sættes: », jf. § 29,«.
Stk. 2. ---
§ 63. Hvis den alternative investeringsfond skal
offentliggøre et prospekt efter reglerne, der gen-
nemfører direktiv 2003/71/EF af 4. november
2007 om det prospekt, der skal offentliggøres,
når værdipapirer udbydes til offentligheden eller
optages til handel, eller efter reglerne i kapitel 12
i lov om værdipapirhandel m.v. eller regler ud-
stedt i medfør heraf, skal forvalteren kun offent-
liggøre de oplysninger, der er nævnt i § 62, stk. 1
og 2, og som ikke allerede indgår i prospektet.
Offentliggørelsen kan ske separat eller som et til-
læg til prospektet.
6. I § 63 indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder, hvis den alternative inve-
steringsfond har udarbejdet lignende dokumen-
ter, der udleveres til investorerne.«
7. I § 63, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes ef-
ter »prospektet«: »eller det lignende dokument,
der er udleveret til investorerne«.
§ 162. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om forvaltere af alternative investerings-
fondes pligt til at offentliggøre oplysninger om
Finanstilsynets vurdering af forvalteren og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før forvalteren.
8. I § 162 ændres »forvaltere af alternative in-
vesteringsfondes pligt« til: »en pligt for forval-
tere af alternative investeringsfonde og deposi-
tarer omfattet af § 46«, og to steder indsættes
efter »forvalteren«: »eller depositaren«.
252
§ 170. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om:
1)-3) ---
4) Oplysninger til investorerne i henhold til §§
62-66 og regler udstedt i medfør af § 66.
9. I § 170, stk. 3, nr. 4, ændres »§§ 62-66 og
regler udstedt i medfør af § 66« til: »§§ 62-65
og regler udstedt i medfør af § 62, stk. 3, og §
66«.
5)-7) ---
Stk. 4-11. ---
§171. ---
Stk. 2-5. ---
10. I § 171 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller forvalter, som sagen ve-
drører, offentliggøre oplysninger herom. Virk-
somheden eller forvalteren skal indsende en ko-
pi af afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltale-
frafald eller en kopi af dommen til Finanstilsy-
net samtidig med anmodning om offentliggørel-
se. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller
dommen ikke endelig, skal det fremgå af offent-
liggørelsen. Modtager Finanstilsynet dokumen-
tation for, at sagen er afsluttet ved endelig påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller afsigelse af
endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet
fjerne alle oplysninger om beslutningen om at
overgive sagen til politimæssig efterforskning
og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra
Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 5
253
I lov om finansielle rådgivere og boligkreditfor-
midlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli
2016, foretages følgende ændringer:
§ 12. ---
Stk. 2-3. ---
1. I § 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, kan efter forudgående medde-
lelse herom til Finanstilsynet foretage inspekti-
on i de her i landet beliggende filialer af uden-
landske boligkreditformidlere med hjemsted i
det pågældende land. Finanstilsynet kan deltage
i den i 1. pkt. nævnte inspektion. Modsætter en
filial som nævnt i 1. pkt. sig en kompetent
udenlandsk myndigheds inspektion, kan under-
søgelsen kun foretages med Finanstilsynets
medvirken. Endvidere kan Finanstilsynet selv-
stændigt foretage inspektioner i filialer af uden-
landske boligkreditformidlere, der er beliggen-
de her i landet, i forbindelse med tilsynet med
god skik og kompetencekrav.«
§ 18. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
virksomheden, som sagen vedrører, offentliggø-
re oplysninger herom. Virksomheden skal ind-
sende en kopi af afgørelsen om påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til
Finanstilsynet samtidig med anmodning om of-
fentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafal-
det eller dommen ikke endelig, skal det fremgå
254
af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 6
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1065 af 22. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 11 i
lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 10 i lov nr.
532 af 29. april 2015, foretages følgende æn-
dring:
§ 49 a. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 49 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 7
255
I lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april
2015, som ændret ved lov nr. 1410 af 4. decem-
ber 2015 og § 27 i lov nr. 375 af 27. april 2016,
foretages følgende ændring:
§ 93. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 93 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed, som sagen vedrører, offentlig-
gøre oplysninger herom. Virksomheden skal
indsende en kopi af afgørelsen om påtaleopgi-
velse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen
til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefra-
faldet eller dommen ikke endelig, skal det frem-
gå af offentliggørelsen. Modtager Finanstilsynet
dokumentation for, at sagen er afsluttet ved en-
delig påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller af-
sigelse af endelig frifindende dom, skal Finans-
tilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen
om at overgive sagen til politimæssig efter-
forskning og eventuelle efterfølgende domme i
sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.«
§ 8
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 953 af 14. august 2015,
som ændret ved § 8 i lov nr. 262 af 16. marts
2016, § 8 i lov nr. 631 af 8. juni 2016 og § 2 i
lov nr. 638 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 44 d. ---
Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat ve-
drørende årsrapporten samt for pensionskasser
med intern revisor tillige intern revisionschefs re-
1. I § 44 d, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
256
visionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal
indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsen-
delse af årsrapporten efter stk. 1.
»Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden til-
svarende dokumentation.«
§ 66 c. ---
Stk. 2-5. ---
2. I § 66 c indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 8. pkt.,
og stk. 2, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller firmapensionskasse, som
sagen vedrører, offentliggøre oplysninger her-
om. Virksomheden eller firmapensionskassen
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 9
I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, foretages
følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2-6. ---
1. I § 15 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
257
politimæssig efterforskning efter stk. 2, 8. pkt.,
og stk. 3, og der træffes afgørelse om påtaleop-
givelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifinden-
de dom, skal Finanstilsynet efter anmodning fra
den virksomhed eller det ejendomskreditsel-
skab, som sagen vedrører, offentliggøre oplys-
ninger herom. Virksomheden eller ejendoms-
kreditselskabet skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 10
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
som ændret ved § 9 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 1 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, § 11 i lov nr. 395 af 2. maj 2016 og § 3 i
lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
§ 27 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 27 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension skal indsende en kopi af afgørelsen om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi
258
af dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 11
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og senest ved § 1 i
lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende
ændring:
§ 76 b. ---
Stk. 2-6. ---
I § 76 b indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring offentliggøre
oplysninger herom. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring skal indsende en kopi af afgørel-
sen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller
en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig
med anmodning om offentliggørelse. Er påta-
leopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke
endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen.
Modtager Finanstilsynet dokumentation for, at
sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse
eller tiltalefrafald eller afsigelse af endelig fri-
findende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle
oplysninger om beslutningen om at overgive
sagen til politimæssig efterforskning og eventu-
259
elle efterfølgende domme i sagen fra Finanstil-
synets hjemmeside.«
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014,
som ændret ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. december
2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015
og § 12 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændring:
§ 10 g. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 10 g indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I sager, hvor Finanstilsynet har offent-
liggjort en beslutning om at overgive en sag til
politimæssig efterforskning efter stk. 1, 7. pkt.,
og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse el-
ler tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom,
skal Finanstilsynet efter anmodning fra Løn-
modtagernes Dyrtidsfond offentliggøre oplys-
ninger herom. Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal indsende en kopi af afgørelsen om påta-
leopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af
dommen til Finanstilsynet samtidig med an-
modning om offentliggørelse. Er påtaleopgivel-
sen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig,
skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er
afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller tilta-
lefrafald eller afsigelse af endelig frifindende
dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger
om beslutningen om at overgive sagen til politi-
mæssig efterforskning og eventuelle efterføl-
gende domme i sagen fra Finanstilsynets hjem-
meside.«
§ 13
I lov om godkendte revisorer og revisionsvirk-
somheder (revisorloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1167 af 9. september 2016, foretages følgen-
de ændringer:
260
§ 32. ---
Stk. 2-5. ---
1. I § 32 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrel-
sens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 3, nr.
1, vedrørende de virksomheder af interesse for
offentligheden, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for det-
te tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i
stk. 4.«
§ 32 a. Erhvervsstyrelsen nedsætter et revisorråd,
som rådgiver styrelsen om generelle forhold i re-
visorlovgivningen og i forbindelse med tilsynet
med revisorer og revisionsvirksomheder efter §
32, stk. 2 og 3. Revisorrådet bistår endvidere sty-
relsen i forhold til reglerne om eksamen for stats-
autoriserede revisorer m.v., jf. § 33.
2. I § 32 a, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Revisorrådet rådgiver endvidere Finanstilsynet
om de forhold, som er nævnt i 1. pkt., når tilsy-
net træder i Erhvervsstyrelsens sted i medfør af
§ 32, stk. 6.«
Stk. 2-5. ---
§ 44 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klager omfattet af stk. 1 kan indbringes af
Erhvervsstyrelsen eller af den, der har en retlig
interesse i det forhold, som klagen angår. Har
klager ikke en retlig interesse, eller skønnes en
klage på forhånd grundløs, kan Revisornævnet
eller formanden afvise klagen. Afvisning af en
klage, kan endvidere ske, hvis klagen ikke er om-
fattet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent. Er en klage indgivet af Erhvervsstyrelsen
eller anden offentlig myndighed, skal nævnet be-
handle klagen, medmindre klagen ikke er omfat-
tet af nævnets kompetence eller er indgivet for
sent.
3. I § 44 a, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kan
indbringes af Erhvervsstyrelsen«: »eller Finans-
tilsynet, jf. § 32, stk. 6,«.
§ 51. ---
Stk. 2. Afgørelser truffet efter §§ 29, 34-35 b og
37-39 og § 47 a, stk. 2, og § 47 b, stk. 1 og 2, kan
4. I § 51, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
261
dog ikke indbringes for højere administrativ
myndighed.
»Det samme gælder afgørelser truffet i henhold
til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 50
a.«
Stk. 3. ---
§ 14
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse
nr. 549 af 1. juli 2002, som senest ændret ved
lov nr. 532 af 29. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 2. ---
Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes
gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.
1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »udviklingssel-
skaber«: », herunder danske og udenlandske ud-
viklingsselskaber, der forventes at investere i
virksomheder i Danmark«.
Stk. 3-14. ---
§ 15
I lov nr. 1563 af 15. december 2015 om æn-
dring af lov om finansiel virksomhed, lov om
investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-
handel m.v. og forskellige andre love, foretages
følgende ændringer:
§ 1. ---
Nr. 1-21. ---
Nr. 22. § 152, stk. 1-3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
1. § 1, nr. 22-24, ophæves.
Nr. 23. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 1, ændres
»ud over kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere«
til: »fastsætte et«.
Nr. 24. I § 152, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres
»stk. 1-4« til: »stk. 1«.
Nr. 25-48. ---
262
§ 10. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. §§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar 2017.
2. I § 10, stk. 3, ændres »§§ 152, 153« til: »§§
153«, og »§ 1, nr. 22-26 og 31,« ændres til: »§
1, nr. 25, 26 og 31,«.
Stk. 4. ---
§ 16
I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af
lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel
virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber,
lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og forskellige andre love, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. ---
Nr. 1-8. ---
Nr. 9. § 195, stk. 1, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Den godkendte årsrapport skal indsendes til Er-
hvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter ende-
lig godkendelse og senest 4 måneder efter regn-
skabsårets afslutning. Ligeledes skal den af virk-
somheden udarbejdede halvårsrapport indsendes
til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halv-
årsperiodens afslutning. Efter modtagelsen sen-
der Erhvervsstyrelsen en kopi af årsrapporten og
halvårsrapporten til Finanstilsynet.
1. § 2, nr. 9 og 10, ophæves.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal
uanset stk. 1 indsende den af virksomheden udar-
bejdede halvårsrapport til Erhvervsstyrelsen se-
nest 2 måneder efter halvårsperiodens afslut-
ning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Nr. 10. § 195, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5,
ophæves, og i stedet indsættes:
263
»Stk. 4. Finanstilsynet kan efter forhandling med
Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om
indsendelse af årsrapporter til Erhvervsstyrelsen
og regler om offentliggørelse af årsrapporter. Der
kan herunder fastsættes nærmere regler om, at
årsrapporter og halvårsrapporter skal indsendes
digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at kommunikati-
on i forbindelse hermed skal foregå digitalt.«
§ 16. ---
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 3-5, § 2,
nr. 7, 9-11 og 15, § 8, nr. 1-4, og § 9, nr. 1, 3 og
4, og § 12. Erhvervs- og vækstministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft på forskellige tidspunkter.
2. I § 16, stk. 9, ændres »9-11« til: »11«.
Stk. 10-19. ---
§ 17
I lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revi-
sorloven og forskellige andre love foretages føl-
gende ændring:
§ 7. ---
Nr. 1. ---
Nr. 2. I § 354, stk. 3, nr. 17, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen og Revisornævnet«.
1. § 7, nr. 2 og 3, ophæves.
Nr. 3. I § 354, stk. 3, nr. 18, ændres »Erhvervs-
styrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet« til:
»Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet«.
Nr. 4. ---
264
Bilag 2
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
Der er tale om en konsolideret udgave af solvens II-direktivet, dvs. en sammenskrivning af det op-
rindelige direktiv med opdateringer som følge af efterfølgende ændringer
►B EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
(EFT L 335, 17.12.2009, p. 1)
Ændret ved:
Tidende
Nr. Side dato
►M1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU
EØS-relevant tekst af 16. november 2011
L 326 113 8.12.2011
►M2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/23/EU
EØS-relevant tekst af 12. september 2012
L 249 1 14.9.2012
►M3 Rådets direktiv 2013/23/EU af 13. maj 2013 L 158 362 10.6.2013
►M4 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/58/EU
EØS-relevant tekst af 11. december 2013
L 341 1 18.12.2013
►M5 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU
af 16. april 2014
L 153 1 22.5.2014
Berigtiget ved:
►C1 Berigtigelse, EFT L 219, 25.7.2014, s. 66 (2009/138/EF)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF
af 25. november 2009
om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
265
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, og
artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 2512), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direk-
te forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring3), Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om
samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed in-
den for Fællesskabet4), Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring5), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22.
juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksom-
hed bortset fra livsforsikring og om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse
af den frie udveksling af tjenesteydelser6), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
(tredje skadesforsikringsdirektiv)7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998
om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe8), Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber9), Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed10) og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed11). Af
klarhedshensyn bør disse direktiver omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og genforsikringsvirksomhed
er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de reg-
ler, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det indre marked for
dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i Fællesskabet at
påtage sig risici og forpligtelser i hele Fællesskabet.
(3) Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for tilsyn med for-
sikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af forsikringsselskaber med henblik
på kreditorbeskyttelse.
(4) Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af det system, der
oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres størrelse, retlige status eller art — f.eks. en
tæt tilknytning til offentlige forsikringsordninger — eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det
vil endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer, hvis virksomhed
kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt er begrænset til et bestemt geogra-
fisk område eller til bestemte personer.
(5) Meget små forsikringsselskaber, som opfylder visse betingelser, herunder bruttopræmieindtægter på
under 5 mio. EUR, er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. Alle forsikrings- og genforsikrings-
selskaber, som allerede er godkendt i henhold til de nuværende direktiver, bør dog fortsat være godkendt,
266
når dette direktiv gennemføres. Selskaber, som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, bør
kunne gøre brug af de grundlæggende friheder i henhold til traktaten. Disse selskaber bør have mulighed
for at ansøge om tilladelse i henhold til dette direktiv med henblik på at drage fordel af enhedstilladelsen i
henhold til dette direktiv.
(6) Det bør være muligt for medlemsstater at kræve, at selskaber, som udøver forsikrings- eller genforsik-
ringsvirksomhed, og som er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, registrerer sig. Medlemssta-
terne kan også lade disse selskaber blive omfattet af finansielt og lovpligtigt tilsyn.
(7) Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-
ning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse12), Rå-
dets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om
konsoliderede regnskaber13), Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer14), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter15) samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksom-
hed som kreditinstitut16) indeholder generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for mo-
torkøretøjer, finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder. Visse af
definitionerne i disse direktiver bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(8) Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget af en forudgåen-
de tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for meddelelse af denne tilladelse og for
et eventuelt afslag.
(9) De direktiver, som ophæves ved dette direktiv, fastsætter ikke nogen bestemmelser for omfanget af de
genforsikringsaktiviteter, som et forsikringsselskab har fået tilladelse til at udøve. Det er op til medlems-
staterne at beslutte, om der skal fastsættes bestemmelser for dette.
(10) Henvisninger i dette direktiv til forsikrings- eller genforsikringsselskaber bør omfatte captive-forsik-
ringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, undtagen når der er fastsat særlige bestemmelser for
disse selskaber.
(11) Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande, have ret til at udøve en del af eller
alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør der-
for tages skridt til at tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensi-
dig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som gælder i hele Fæl-
lesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab udføres af hjemlandet.
(12) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer(fjerde motorkøretøjsforsikringsdi-
rektiv)17) er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlingsrepræsentanter. Disse regler bør finde
anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(13) Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et genforsikringsselskab i at udøve aktivi-
teter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders
vegne. Det kan også omfatte udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de
aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselska-
267
ber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat18). Under alle omstændigheder tillader dette krav
ikke, at der udøves bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
(14) Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsikringsselskaber er underlagt
effektive solvenskrav, som vil føre til en effektiv kapitalfordeling i hele Den Europæiske Union. Det nu-
værende system er ikke længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødven-
digt at indføre en ny lovramme.
(15) I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of Insurance Su-
pervisors, International Accounting Standards Board og International Actuarial Association og på bag-
grund af den seneste udvikling inden for andre finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på
den økonomiske risiko, og som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte
deres risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af aktiver og
passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(16) Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber er at sikre en
hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere og begunstigede. Begrebet begunstigede har til formål at
dække enhver fysisk eller juridisk person, som har en rettighed i henhold til en forsikringsaftale. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog uden at hovedformålet af den grund
undermineres.
(17) Solvensregimet, der fastsættes i dette direktiv, forventes at føre til en endnu bedre beskyttelse for
forsikringstagerne. Det vil kræve, at medlemsstaterne tildeler tilsynsmyndigheder ressourcer til at nå de-
res forpligtelser, som er fastsat i dette direktiv. Dette omfatter alle nødvendige kapaciteter, herunder fi-
nansielle og menneskelige ressourcer.
(18) Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at sikre, at for-
sikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Fællesskabet,
hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveks-
ling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proporti-
onale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs el-
ler et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede selskab har for den
overordnede finansielle stabilitet på markedet.
(19) Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikringsselskaber. En af må-
derne hvorpå dette kan opnås er ved en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip
bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringsselskaber, og på udøvelsen af
tilsynsbeføjelser.
(20) Dette direktiv bør navnlig ikke være for belastende for forsikringsselskaber, der specialiserer sig i at
præstere særlige typer af forsikringer eller tjenesteydelser til særlige kundesegmenter, og der bør i den
forbindelse erkendes, at specialisering på denne måde kan være en værdifuld måde til effektivt og reelt at
styre risiko. For at nå dette mål såvel som en passende anvendelse af proportionalitetsprincippet bør det
også være muligt i specielle tilfælde at tillade, at selskaber anvender deres egne oplysninger til at kalibre-
re i risikomodulerne i solvenskapitalkravets standardformel.
(21) Dette direktiv bør også tage hensyn til captive-forsikringsselskabers og captive-genforsikringsselska-
bers særlige forhold. Da disse selskaber kun dækker risiko i forbindelse med den industri- eller handels-
koncern, som de tilhører, bør der indføres passende fremgangsmåder i overensstemmelse med proportio-
nalitetsprincippet for at afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af deres virksomhed.
268
(22) Tilsynet med genforsikringsaktiviteter bør tage hensyn til genforsikringssektorens særlige forhold,
navnlig dens globale karakter og det forhold, at forsikringstagerne selv er forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(23) Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der er nødvendige med henblik på tilsynet, herunder i givet fald de oplysninger, som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab offentliggør i forbindelse med regnskaber, børsnotering eller andre retlige el-
ler reguleringsmæssige krav.
(24) Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers økonomiske solidi-
tet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De bør til dette formål regelmæssigt udføre undersø-
gelser og evalueringer.
(25) Tilsynsmyndighederne bør kunne tage hensyn til følgerne for risiko- og kapitalforvaltning af frivilli-
ge adfærdskodekser og gennemsigtighedskrav, som overholdes af de relevante institutioner, der handler
med uregulerede og alternative instrumenter.
(26) Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i forsikringsbranchen er
tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene under exceptionelle omstændigheder, i de tilfælde,
der er nævnt i dette direktiv, have beføjelse til at stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i
forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvenskapitalkravet er at afspejle de
fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle til-
fælde ikke i tilstrækkelig grad afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil.
(27) Kravet om et kapitaltillæg er exceptionelt i den forstand, at det kun bør anvendes som en sidste mu-
lighed, når andre tilsynsforanstaltninger er ineffektive eller uhensigtsmæssige. Begrebet exceptionelt bør
ses inden for rammerne af en særlig situation i det selskab i stedet for i forhold til antallet af kapitaltillæg,
som indføres på et specifikt marked.
(28) Kapitaltillægget bør opretholdes, så længe der ikke er rettet op på de forhold, der var gældende, da
kravet blev indført. Når den komplette eller partielle interne model rummer væsentlige mangler, eller der
forekommer væsentlige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det pågældende sel-
skab gør sit yderste for at rette op på de mangler, der førte til kravet om et kapitaltillæg. Når standardme-
toden imidlertid ikke i tilstrækkelig grad afspejler et selskabs meget specifikke risikoprofil, kan kapitaltil-
lægget opretholdes i de efterfølgende år.
(29) Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med de kvantitative
krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er derfor afgørende for en hensigts-
mæssig ledelse af forsikringsselskabet og for reguleringssystemet.
(30) Ledelsessystemet omfatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audi-
tfunktion ◄ og aktuarfunktionen.
(31) En funktion er en administrativ kapacitet til at varetage særlige ledelsesopgaver. Identificeringen af
en særlig funktion forhindrer ikke selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i
praksis, medmindre andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi
der skal tages hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets aktiviteter. Det bør derfor være
muligt for disse funktioner at bemandes med eget personale, bero på rådgivning fra eksterne eksperter
eller udliciteres til eksperter inden for de grænser, direktivet sætter.
269
(32) I mindre, og mindre komplekse, selskaber undtagen i forbindelse med den interne ►C1 auditfunkti-
on ◄ bør det være muligt, at én person eller organisatorisk enhed endvidere kan udføre mere end én
funktion.
(33) De funktioner, der indgår i ledelsessystemet, anses for nøglefunktioner og er derfor også vigtige og
afgørende funktioner.
(34) Alle personer, som udfører nøglefunktioner, bør være egnede og hæderlige. Kun personer, der besid-
der nøgleposter, bør være omfattet af oplysningskravene til tilsynsmyndigheden.
(35) For at vurdere det krævede niveau af sagkundskab, bør de faglige kvalifikationer og erfaringen hos
dem, som reelt driver selskabet eller besidder andre nøgleposter, inddrages som yderligere faktorer.
(36) Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres forretningsstrategi
regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres specifikke risikoprofil for øje (vurdering af
egen risiko og solvens). Denne vurdering kræver hverken, at der udarbejdes en intern model, eller har til
formål at beregne et kapitalkrav, som er forskelligt fra solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.
Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der
skal udleveres i tilsynsøjemed.
(37) For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede funktioner eller aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller genforsikringsselskabet, har adgang
til alle relevante data, der opbevares af den outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en til-
synspligtig enhed eller ej, og at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre kontrol på stedet. For at tage
hensyn til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er opfyldt, bør
tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af afgørende eller vigtige funktioner eller ak-
tiviteter. Disse krav bør tage hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer overens med gælden-
de regler og praksis i banksektoren og direktiv 2004/39/EF og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
(38) Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst én gang årligt
offentliggøre — dvs. stille gratis til rådighed for offentligheden enten i trykt eller elektronisk form — væ-
sentlige oplysninger om deres solvens og finansielle situation. Selskaber bør have mulighed for at offent-
liggøre yderligere oplysninger på et frivilligt grundlag.
(39) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller
organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke stabiliteten i det finansielle system. Det er der-
for nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når
det derudover er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav over-
holdes.
(40) Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsynsværktøjer, men
også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (CEIOPS), der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2009/79/EF19), bør spille en væsent-
lig rolle i den henseende og regelmæssigt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen om
fremskridt på området.
(41) Formålet med de oplysninger og rapporten, som skal forelægges i forbindelse med kapitaltillæggene
til CEIOPS, er ikke at forbyde deres anvendelse i henhold til dette direktiv, men at bidrage til en stadig
højere grad af tilsynsmæssig konvergens ved anvendelse af kapitaltillæg mellem tilsynsmyndighederne i
de enkelte medlemsstater.
270
(42) For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndighederne og de natio-
nale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
(43) Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og beskytte forsik-
ringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber20), have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et forsikringsselskabs eller
et genforsikringsselskabs finansielle situation eller administrative organisation.
(44) Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør adskille forvaltnin-
gen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser. Disse selskaber bør bl.a. pålægges
samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende forsikringskoncern bestående af et livsforsikringssel-
skab og et skadesforsikringsselskab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos forsik-
ringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser.
(45) Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling bør bero på for-
nuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger, som leveres af de finansielle mar-
keder, og på de almindeligt tilgængelige data om forsikringstekniske risici. Specielt bør solvenskrav base-
res på en økonomisk værdiansættelse af hele balancen.
(46) Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige med udviklingen
i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative byrde for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber.
(47) I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp af ► C1 kapi-
talgrundlag ◄, uanset om det er balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke alle finansielle
ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going concern-basis, bør ► C1 elementer af
kapitalgrundlaget ◄ klassificeres i overensstemmelse med kvalitetskriterier i tre tiers, og ► C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af kapitalkravene bør afgrænses tilsvarende. De gældende grænser
for ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ bør alene anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og
genforsikringsselskabers solvens, og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn
til deres interne kapitalforvaltning.
(48) Generelt kan aktiver, der er fri for enhver påregnelig forpligtelse, benyttes til at absorbere tab som
følge af negative udsving i deres aktiviteter på going-concern basis og i forbindelse med likvidation. Ho-
vedparten af de overskydende aktiver i forhold til passiver, som værdiansættes i overensstemmelse med
principperne i dette direktiv, bør derfor behandles som kapital af høj kvalitet (tier 1).
(49) Ikke alle aktiver i et selskab er uden begrænsninger. I nogle medlemsstater indebærer specifikke pro-
dukter afgrænsede fondsstrukturer, der giver en kategori af forsikringstagere større rettigheder til aktiver
inden for deres egen fond. Selv om disse aktiver er medtaget i beregningen af de overskydende aktiver i
forhold til passiver med henblik på ► C1 kapitalgrundlag ◄, kan de faktisk ikke benyttes til at imødegå
risici uden for den afgrænsede fond. For at være i overensstemmelse med den økonomiske tilgang bør
vurderingen af ► C1 kapitalgrundlag ◄ tilpasses for at afspejle den anderledes karakter af de aktiver, der
er en del af en afgrænset ordning. Beregningen af solvenskapitalkravet bør ligeledes afspejle reduktionen
i pooling eller diversifikation i forbindelse med disse afgrænsede fonde.
(50) Det er for øjeblikket praksis i visse medlemsstater, at forsikringsselskaber sælger livsforsikringspro-
dukter, hvor forsikringstagerne og de begunstigede bidrager til selskabets risikovillige kapital til gengæld
for hele eller en del af afkastet af bidragene. Denne akkumulerede fortjeneste er overskudskapital, som er
den retlige enheds ejendom, hvori den er genereret.
271
(51) Overskudskapital bør værdiansættes i overensstemmelse med den økonomiske tilgang, der er fastlagt
i dette direktiv. En simpel henvisning til værdiansættelsen af overskudskapitalen i det lovpligtige årsregn-
skab bør således ikke være tilstrækkelig. På linje med kravene til ► C1 kapitalgrundlag ◄, bør over-
skudskapital være underlagt de kriterier, der er fastsat i dette direktiv om klassificering i tiers. Det inde-
bærer bl.a., at kun overskudskapital, der opfylder kravene til klassificering i tier 1, bør betragtes som tier
1-kapital.
(52) Gensidige og gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan opkræve yderligere bi-
drag fra deres medlemmer (supplerende medlemsbidrag) med henblik på at øge de finansielle midler, som
de besidder for at absorbere tab. Supplerende medlemsbidrag kan udgøre en betydelig finansieringskilde
for gensidige og gensidiglignende sammenslutninger, når disse sammenslutninger er stillet over for nega-
tive udsving i deres aktiviteter. ► C1 Supplerende medlemsbidrag bør derfor anerkendes som elementer
af det supplerende kapitalgrundlag og ◄ behandles i overensstemmelse hermed til solvensformål. Navn-
lig i forbindelse med gensidige eller gensidiglignende rederisammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer maritime risici, er anvendelse af supplerende medlemsbidrag en længerevarende
praksis, der er genstand for særlige genopretningsordninger og beløb, som godkendes af deres medlem-
mer, bør behandles som kapital af god kvalitet (tier 2). Tilsvarende i forbindelse med andre gensidige og
gensidiglignende sammenslutninger, hvor supplerende medlemsbidrag er af tilsvarende kvalitet, bør det
godkendte beløb af disse medlemsbidrag også behandles som kapital af god kvalitet (tier 2).
(53) For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres forpligtelser over
for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne pålægge disse selskaber at oprette til-
strækkelige forsikringsmæssige hensættelser. Principperne og de aktuarmæssige og statistiske metoder,
der ligger til grund for beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser, bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
(54) Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med værdiansættelsen af
aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd med den internationale udvikling på
regnskabs- og tilsynsområdet.
(55) Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb, et forsikrings- eller
genforsikringsselskab skulle betale, hvis det omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forplig-
telser til et andet selskab. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser bør derfor afspejle det beløb,
som et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab (referenceselskabet) kan forventes at få behov for
med henblik på at overtage og honorere de underliggende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens grundlæggende ka-
rakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke oplysninger, som f.eks. oplysninger om for-
valtning af fordringer og udgifter, til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikringsporteføljes karakteri-
stika.
(56) De antagelser, der gøres om det referenceselskab, der forventes at overtage og honorere de underlig-
gende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser bør harmoniseres i hele Fællesskabet. Navnlig de anta-
gelser om det referenceselskab, som beslutter, hvorvidt det og i hvilket omfang diversifikationseffekter
bør inddrages i beregningen af risikotillægget, bør undersøges som led i konsekvensanalysen af gennem-
førelsesforanstaltninger og bør derefter harmoniseres på fællesskabsplan.
(57) Rimelig interpolation og ekstrapolation fra direkte observerbare markedsværdier bør også kunne an-
vendes til at beregne forsikringsmæssige hensættelser.
272
(58) Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på grundlag af
aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn til finansielle garantier og opti-
oner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler, for at afgive en økonomisk værdiansættelse af for-
sikrings- eller genforsikrings- forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmonise-
rede aktuarmæssige metoder.
(59) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
(60) Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en prospektiv be-
regning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og rettidigt indgreb (solvenskapital-
kravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør overholde
(minimumskapitalkravet). Begge kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet be-
skyttelsesniveau for forsikringstagere. For at dette direktiv kan blive velfungerende, bør der være en pas-
sende skala for tilsynsmæssig indgriben mellem solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
(61) For at afbøde for mulige uhensigtsmæssige procykliske virkninger i det finansielle system og undgå
en situation hvor forsikrings- og genforsikringsselskaber unødigt tvinges til at tilvejebringe yderligere ka-
pital eller sælge deres investeringer som følge af urimelige negative bevægelser på de finansielle marke-
der, bør standardmetodens markedsrisikomodul for solvenskapitalkravet indeholde en symmetrisk juste-
ringsmekanisme for ændringerne i aktiekursernes niveau. Herudover bør der i tilfælde af usædvanligt sto-
re fald på de finansielle markeder, og hvor denne symmetriske justeringsmekanisme ikke er tilstrækkelig
til, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan overholde deres solvenskapitalkrav, fastsættes en be-
stemmelse, som gør det muligt for tilsynsmyndighederne at forlænge den periode, indenfor hvilken for-
sikrings- og genforsikringsselskaberne på ny skal afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag
◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
(62) Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som sætter for-
sikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som giver forsikringstagerne
og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne betalinger vil blive effektueret.
(63) For at sikre at forsikrings- og genforsikringsselskaber har et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, som
til stadighed dækker solvenskapitalkravet, idet der tages hensyn til ændringerne i deres risikoprofil, bør
disse selskaber mindst én gang årligt beregne solvenskapitalkravet, løbende kontrollere det og beregne det
på ny, når risikoprofilen ændres væsentligt.
(64) For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i overensstemmelse med er-
hvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som den økonomiske kapital, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal råde over for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hvert 200.
tilfælde eller alternativt, når disse selskaber stadig har mulighed for med en sandsynlighed på mindst 99,5
% at overholde deres forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede i de følgende 12 måne-
der. Denne økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil under hen-
syntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker samt diversifikationseffekter.
(65) Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske kapital. Ved struktureringen af
standardformlen bør der benyttes en modulær metode, hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement in-
den for hver risikokategori bør vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selska-
bets sande risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør dette til-
lades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en standardmetode.
273
(66) For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges forenklede
fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til standardformlen.
(67) Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative begrænsninger
for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog være muligt at indføre begrænsnin-
ger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrække-
ligt dækket af et delmodul til standardformlen.
(68) I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det være muligt
under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette interne modeller i stedet for stan-
dardformlen til at beregne dette krav. For at yde forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent be-
skyttelsesniveau bør sådanne modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse
på grundlag af harmoniserede processer og standarder.
(69) Når ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør for-
sikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for et kort tidsrum er i
stand til at genskabe ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ og dermed overholde minimumskapi-
talkravet.
(70) Minimumskapitalkravet bør sikre et minimumsniveau, som de finansielle ressourcer mindst bør over-
holde. Det er nødvendigt, at dette niveau beregnes efter en enkel formel, som indeholder et fastsat mini-
mum og et loft for det risikobaserede solvenskapitalkrav for at gøre det muligt med en gradvist højere
skala for tilsynsmæssige indgreb, og at den baseres på data, som kan revideres.
(71) Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig kvalitet til at dække
deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers samlede investe-
ringsbeholdning bør administreres efter »prudent person«-princippet.
(72) Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber investerer deres aktiver
i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav kan være uforeneligt med den liberalisering af kapital-
bevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
(73) Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at forsikringssel-
skaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for de forsikringsmæssige hensættel-
ser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et tredje-
landsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være ækvivalent.
(74) I de hidtidige retlige rammer har der ikke været fastsat hverken detaljerede kriterier for tilsynsmæs-
sig vurdering af den påtænkte erhvervelse eller en procedure for anvendelsen af dem. Der er derfor behov
for en præcisering af kriterierne og processen i forbindelse med tilsynsmæssig vurdering for at tilvejebrin-
ge den nødvendige retssikkerhed, klarhed og forudsigelighed med hensyn til vurderingsprocessen samt
med hensyn til resultaterne heraf. Disse kriterier og procedurer blev fastlagt ved bestemmelser i direktiv
2007/44/EF. For så vidt angår forsikring og genforsikring bør disse bestemmelser derfor kodificeres og
integreres i dette direktiv.
(75) Det er derfor helt afgørende at sikre størst mulig harmonisering i hele Fællesskabet af disse procedu-
rer og tilsynsmæssige vurderinger. Bestemmelserne vedrørende kvalificeret deltagelse bør imidlertid ikke
forhindre medlemsstaterne i at foreskrive, at tilsynsmyndighederne skal underrettes om erhvervelse af ka-
pitalandele under tærsklerne i disse bestemmelser, når højst én yderligere tærskel under 10 % i den for-
bindelse kræves af en medlemsstat. Disse bestemmelser bør heller ikke forhindre tilsynsmyndighederne i
274
at fastsætte generelle retningslinjer for, hvornår sådanne kapitalandele anses for at resultere i betydelig
indflydelse.
(76) Grundet unionsborgernes øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i stigende
omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen med grønne kort og aftalerne mellem de nati-
onale foreninger af udbydere af motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlems-
staterne kunne pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder ansvarsforsikrin-
ger for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, at være medlemmer af
og deltage i finansieringen af den nationale forening og garantifonden, der er etableret i denne medlems-
stat. Medlemsstaten, hvor tjenesteydelserne præsteres, bør pålægge selskaber, der udbyder motorkøretøjs-
forsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for at indsamle alle nødvendige op-
lysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere det pågældende selskab.
(77) Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det
bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor risiko-
en består, eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsførin-
gen på dens område af forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de almene hensyn ikke er
beskyttet af hjemlandets retsregler.
(78) Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et forsikringsselskab i den
medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, ikke overholder eventuelle gældende bestemmelser
begrundet i almene hensyn.
(79) I et indre marked for forsikring har forbrugerne et større og mere varieret udvalg af forsikringer end
tidligere. Hvis forbrugerne skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet og den øgede konkurrence,
bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således
at de kan vælge den aftale, som bedst opfylder deres behov.
(80) Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige midler til inden
for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder. Der bør fastlægges særlige bestem-
melser for beregningen af solvenskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet,
som et sådant selskab skal være i besiddelse af.
(81) Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på grund af dens art
eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international coassurance, bør lettes ved et mini-
mum af harmonisering for at undgå konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsik-
ringsselskab bør i den forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet skabes et
særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder såvel som mellem disse myndigheder
og Kommissionen.
(82) Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om retshjælpsforsikring har-
moniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden
person eller dækker en person med hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt
muligt undgås eller afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges, bør alle, der har teg-
net en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
275
(83) Konflikter mellem forsikrede og forsikringsselskaber, der vedrører retshjælp, bør løses på den mest
rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor indføre en voldgiftsprocedure eller en an-
den procedure, som giver tilsvarende sikkerhed.
(84) I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller fuldstændig i
stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale sikringsordninger. Den særlige karakter af en så-
dan sygeforsikring adskiller den fra anden skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødven-
digt at sikre, at forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring uan-
set alder eller risikoprofil. På grund af karakteren og de sociale konsekvenser af sygeforsikringsaftalerne
bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen består, kunne kræve systematisk anmeldelse
af de almindelige og specielle aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med
henblik på kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring, der er
indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en betingelse for afsætning af
forsikringsprodukterne.
(85) Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene hensyn bør det
være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt de ikke uforholdsmæssigt begræn-
ser den frie etableringsret eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anven-
des på identisk vis. De pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlems-
stat. Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at forsikringsselskaber, som teg-
ner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen
under den lovpligtige sociale sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum,
og at de skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt indgået syge-
forsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
(86) Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko teg-
ner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke nationale bestemmelser vedrøren-
de denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn,
som udelukkende bør henhøre under hjemlandets kompetence.
(87) Nogle medlemsstater pålægger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, mens
flertallet af dem anvender særlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kom-
pensationsorganer. I de medlemsstater, hvor sådanne skatter og bidrag opkræves, varierer deres struktur
og procentsats meget. Det bør undgås, at de bestående forskelle resulterer i konkurrenceforvridning mel-
lem medlemsstaterne med hensyn til forsikring. Med forbehold af yderligere harmonisering kan anvendel-
sen af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gælder i den medlemsstat, hvor risikoen består,
eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, afhjælpe en sådan ulempe, og det tilkommer medlems-
staterne at fastsætte de bestemmelser, som skal sikre opkrævningen af disse skatter og bidrag.
(88) De medlemsstater, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)21), bør i overensstem-
melse med dette direktiv anvende bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der
finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i den forordning.
(89) For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at indgå interna-
tionale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere tilsynsmidlerne over for genforsikringssel-
skaber, som udøver virksomhed på hver kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en
smidig procedure, der gør det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et fæl-
lesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i tredjelande øges, hvad en-
ten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
276
(90) I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-aktiviteter, bør med-
lemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller
udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici,
der opstår som følge af disse aftaler eller aktiviteter.
(91) Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra
en special purpose vehicle bør betragtes som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller
retrocessionsaftaler.
(92) Special purpose vehicles, som er tilladt inden den 31. oktober 2012, bør være omfattet af lovgivnin-
gen i den medlemsstat, som har tilladt den pågældende special purpose vehicle. For at undgå regelarbitra-
ge bør enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter den 31. oktober 2012
være omfattet af bestemmelserne i dette direktiv.
(93) Som følge af at forsikringsvirksomhed i stigende grad er af grænseoverskridende karakter, bør for-
skelle mellem medlemsstaters ordninger for special purpose vehicles, som er omfattet bestemmelserne i
dette direktiv, i videst mulig omfang mindskes under hensyntagen til deres tilsynsstrukturer.
(94) Det fortsatte arbejde med special purpose vehicles bør udføres ved at tage hensyn til det arbejde, der
udføres i andre finansielle sektorer.
(95) Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern skal gø-
re det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings- eller genforsikringsselskab, at danne
sig et mere pålideligt billede af selskabets finansielle situation.
(96) Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til forsikringsholdingsel-
skaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv bør dog på ingen måde indebære, at med-
lemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de enkelte selskaber.
(97) Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det grundlæggende
princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at fastslå, hvilke selskaber der er omfattet
af tilsyn på koncernniveau.
(98) Navnlig gensidige og gensidiglignende sammenslutninger bør under hensyntagen til fællesskabsret-
ten og national ret være i stand til at danne koncentrationer eller koncerner ikke via kapitaltilknytning,
men via formaliserede, stærke og holdbare forbindelser, som er baseret på en aftalemæssig eller anden
materiel anerkendelse, der sikrer en finansiel solidaritet mellem disse selskaber. Hvis der udøves betyde-
lig eller bestemmende indflydelse gennem en central samordning, bør der føres tilsyn med disse selskaber
i henhold til de samme regler som dem, der gælder for koncerner med kapitaltilknytning for at give for-
sikringstagere et passende beskyttelsesniveau og sikre ensartede regler for koncernerne.
(99) Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige moderselskab, som har sit hovedsæde
i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres tilsynsmyndigheder fører tilsyn på kon-
cernniveau for et begrænset antal lavere niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
(100) Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og genforsikringsselska-
ber, der udgør en del af en koncern.
(101) En koncerns konsoliderede solvenskapitalkrav bør tage hensyn til den samlede diversifikation af de
risici, som findes i alle forsikrings- og genforsikringsselskaberne i koncernen for behørigt at afspejle kon-
cernens risikoeksponering.
277
(102) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om godkendelse
af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både koncernniveau og individuelle niveauer.
(103) Nogle af bestemmelserne i dette direktiv fastsætter udtrykkeligt en forligs- eller en konsultationsrol-
le for CEIOPS, men det bør ikke udelukke CEIOPS᾽ muligheder for ligeledes at spille en forligs- eller
konsultationsrolle i forbindelse med andre bestemmelser.
(104) Dette direktiv afspejler en innovativ tilsynsmodel, hvor den koncerntilsynsførende spiller en nøgle-
rolle, samtidig med at solo-tilsynsmyndighedens vigtige rolle erkendes og bevares. Tilsynsmyndigheder-
nes beføjelser og ansvar er forbundet med deres ansvar.
(105) Alle forsikringstagere og begunstigede bør behandles lige uanset deres nationalitet eller opholds-
sted. Enhver medlemsstat bør med henblik på dette sikre, at alle de foranstaltninger, som en tilsynsmyn-
dighed træffer på grundlag af denne tilsynsmyndighedens nationale mandat, ikke betragtes som modstri-
dende med denne medlemsstats eller forsikringstagernes og de begunstigedes interesser i denne medlems-
stat. Aktiver bør i alle situationer i forbindelse med afvikling af fordringer og likvidation fordeles på et
rimeligt grundlag til alle relevante forsikringstagere uanset deres nationalitet eller opholdssted.
(106) Det er nødvendigt at sikre, at ► C1 kapitalgrundlaget ◄ er hensigtsmæssigt fordelt inden for kon-
cernen og er disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de begunstigede. Forsikrings-
og genforsikringsselskaber inden for en koncern ►C1 bør til dette formål have et tilstrækkeligt kapital-
grundlag til at dække ◄ deres solvenskapitalkrav.
(107) Alle, der fører tilsyn med koncerner, må kunne forstå de trufne afgørelser, navnlig når disse afgørel-
ser træffes af den koncerntilsynsførende. Så snart de bliver tilgængelige for en af tilsynsmyndighederne,
bør de relevante oplysninger derfor udveksles med de øvrige tilsynsmyndigheder, så alle tilsynsmyndig-
heder kan danne sig en mening ud fra de samme relevante oplysninger. Såfremt de kompetente tilsyns-
myndigheder ikke kan nå til enighed, anmodes CEIOPS om en kvalificeret udtalelse med henblik på at
løse problemet.
(108) Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan
påvirkes af de finansielle ressourcer i den forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af
disse ressourcer inden for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernni-
veau at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller genforsik-
ringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(109) Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselskabers eller gen-
forsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør derfor kunne føre tilsyn med disse ri-
sikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner ved at tage hensyn til karakteren af forbindelserne
mellem regulerede enheder såvel som ikke-regulerede enheder, herunder forsikringsholdingsselskaber og
blandede forsikringsholdingselskaber og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet el-
ler genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det.
(110) Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem, der kan un-
derkastes tilsynsmæssig kontrol.
(111) Alle forsikrings- og genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncernniveau, bør have en
koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførendes
rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæssige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndig-
278
heder, der er involveret i tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme kon-
cern, bør fastlægge koordineringsarrangementer.
(112) I lyset af de koncerntilsynsførendes øgede beføjelser bør det sikres, at kriterierne for valget af den
koncerntilsynsførende ikke vilkårligt kan omgås. I særlige tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende vil
blive udpeget, idet der tages hensyn til koncernens struktur og de relative betydning af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter på de forskellige markeder, koncerninterne transaktioner såvel som
koncernens genforsikringsaktiviteter bør ikke medregnes dobbelt, når deres relative betydning i et marked
vurderes.
(113) Tilsynsmyndighederne fra alle medlemsstater, hvori et selskab i koncernen er etableret, bør deltage
i tilsynet på koncernniveau via et tilsynskollegium (kollegiet). De bør alle rutinemæssigt have adgang til
dokumentation, som stilles til rådighed for andre tilsynsmyndigheder i kollegiet, og hele tiden inddrages i
beslutningstagningen. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder, som er ansvarlige for til-
syn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem disse myndigheder og de myndigheder, der
er ansvarlige for tilsyn med selskaber inden for de øvrige finansielle sektorer.
(114) Kollegiets aktiviteter bør svare til karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter
sig til virksomheden for alle de selskaber, som er en del af koncernen, og til den grænseoverskridende
dimension. Kollegiet bør oprettes for at sikre, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og høringspro-
cessen mellem kollegiets tilsynsmyndigheder i praksis finder sted i overensstemmelse med dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne bør benytte kollegiet til at skabe konvergens mellem deres respektive afgørelser
og samarbejde tættere om at udføre deres tilsynsaktiviteter i hele koncernen efter harmoniserede kriterier.
(115) Dette direktiv bør tildele CEIOPS en rådgivende rolle. CEIOPS᾽ udtalelse til den pågældende til-
synsmyndighed bør ikke være bindende for denne tilsynsmyndighed, når den træffer sin afgørelse. Når
den pågældende tilsynsmyndighed træffer en afgørelse, bør den dog tage fuldt ud hensyn til denne udta-
lelse og redegøre for en væsentlig afvigelse fra denne.
(116) Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde uden for Fæl-
lesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger på koncernniveau. Det er derfor
nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om
alle relevante omstændigheder. For at sikre en harmoniseret tilgang til fastsættelse og vurdering af ækvi-
valensen af tredjelandstilsyn med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, bør det være muligt for
Kommissionen at træffe en bindende afgørelse om ækvivalensen af tredjelandenes solvensregimer. For de
tredjelande, som Kommissionen ikke har truffet nogen afgørelse om, bør vurderingen af ækvivalens træf-
fes af den koncerntilsynsførende efter høring af de andre relevante tilsynsmyndigheder.
(117) Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er harmoniseret, er
det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre en gensidig anerkendelse af med-
lemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber
og det nødvendige samarbejde under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning
og offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og beskyttelse af forsik-
ringskreditorer.
(118) Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en medlemsstat
har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle soliditet og for i så
høj grad som muligt at forebygge en likvidation, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af
sådanne saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke berøres
heraf.
279
(119) Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstaltninger og li-
kvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
(120) Definitionen af en filial i forhold til insolvens bør i overensstemmelse med de eksisterende princip-
per for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som én juridisk person. Hjemlandets lovgiv-
ning bør imidlertid bestemme, hvorledes de aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer,
der har fast bemyndigelse til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med det pågældende forsikringsselskabs likvidation.
(121) Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på insolvens inde-
bærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav, også er omfattet af dette direk-
tiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsfor-
hold, bør en national løngarantifond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være om-
fattet af behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex concursus).
(122) Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation bør derfor
kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at sådanne foranstaltninger er
vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller andre tilsvarende foranstaltninger, herunder sa-
neringsforanstaltninger.
(123) Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kompetente myn-
digheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet og bør anerkendes af alle med-
lemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i
Den Europæiske Unions Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med
bopæl i Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
(124) Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
(125) Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være underlagt hjemlan-
dets lovgivning.
(126) For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i hjemlandet
og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en likvidation.
(127) Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver skadelidt,
som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af forsikringstransaktioner, er be-
skyttet i forbindelse med likvidationen, men denne beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke
følger af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt
ansvar, som en befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den lovgiv-
ning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke hæfter for i forbindelse med
den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem
ækvivalente metoder for at sikre forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må
forhindre en medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav. Der
bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikringskreditorer og andre privilege-
rede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.
(128) Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at drive virksom-
hed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
(129) Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt indgive bemærk-
ninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet,
280
bør behandles på samme måde som tilsvarende fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af
nationalitet eller opholdssted.
(130) For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte transaktioner i
andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre, hvilken lovgivning der gælder for kon-
sekvenserne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel
tvangsfuldbyrdelse som følge af retssager.
(131) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af
de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen22).
(132) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige foranstaltninger angå-
ende tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag,
der skal iværksættes, og som nærmere fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, kvalifice-
ret deltagelse, beregning af forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn
med koncerner. Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger
til at tildele tredjelande ækvivalensstatus i forhold til bestemmelserne i dette direktiv. Da der er tale om
generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, her-
under ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltninger vedtages efter for-
skriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
(133) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foran-
staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt
for at nå disse mål.
(134) Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i etableringsfri-
heden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og retrocession23), Rådets direktiv
73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte for-
sikring bortset fra livsforsikring24), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv
73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring25) og Rådets direktiv 84/641/EØF af
10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af di-
rekte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring26) bør ophæves, da de nu er forældede.
(135) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori
der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre
bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver.
(136) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennem-
førelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B.
(137) Kommissionen vurderer ækvivalensen af de eksisterende garantiordninger i forsikringssektoren og
forelægge et passende lovgivningsforslag.
(138) I artikel 17, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejds-
markedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed27) henvises til de gældende bestemmel-
ser om solvensmargener. Disse henvisninger bør bevares for at opretholde status quo. Kommissionen bør
281
snarest mulig gennemføre sin revision af direktiv 2003/41/EF i henhold til dets artikel 21, stk. 4. Kom-
missionen bør med bistand fra CEIOPS udarbejde en hensigtsmæssig ordning for solvensregler for ar-
bejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, samtidig med at der tages fuldt ud hensyn til forsikringssektorens
væsentlige særlige karakteristika, og bør derfor ikke på forhånd træffe afgørelse om anvendelse af de reg-
ler i dette direktiv, som disse pensionskasser skal pålægges.
(139) Vedtagelsen af dette direktiv ændrer forsikringsselskabets risikoprofil over for forsikringstageren.
Kommissionen bør snarest muligt og under alle omstændigheder ved udgangen af 2010 fremsætte et for-
slag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsik-
ringsformidling28) under hensyntagen til dette direktivs følger for forsikringstagerne.
(140) Yderligere omfattende reformer af de regulerings- og tilsynsmodeller, der gælder for EU᾽s finans-
sektor, er meget påkrævede og bør snarest forelægges af Kommissionen med behørig hensyntagen til kon-
klusionerne af 25. februar 2009 fra ekspertgruppen under forsæde af Jacques de Larosière. Kommissionen
bør forelægge forslag til lovgivning, der er nødvendig for at rette op på de mangler, der er konstateret i
bestemmelserne om tilsynssamordning og samarbejdsordninger.
(141) Det er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra CEIOPS om, hvor man bedst kan tage fat på
spørgsmålet om et forbedret koncerntilsyn og kapitalforvaltning i en koncern med forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber. CEIOPS bør opfordres til at afgive udtalelser, som vil hjælpe Kommissionen med at
udarbejde dens forslag under forhold, som er forenelige med et højt beskyttelsesniveau for forsikringsta-
gere (og begunstigede) og sikring af den finansielle stabilitet. CEIOPS bør således anmodes om at rådgive
Kommissionen om, hvilken struktur og hvilke principper der bør danne grundlag for de ændringer af dette
direktiv, der kan blive behov for i fremtiden for at sikre, at de ændringer, som kan blive foreslået, får
virkning. Kommissionen bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport efterfulgt af passende
forslag til alternative ordninger for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncerner, som vil
fremme den effektive kapitalforvaltning i koncerner, hvis det viser sig, at der findes en passende støttende
lovramme for indførelse af denne ordning.
Det er navnlig hensigtsmæssigt, at en ordning for koncernstøtte fungerer på et sundt grundlag, som er ba-
seret på tilstedeværelsen af harmoniserede og tilstrækkeligt finansierede forsikringsgarantiordninger, en
harmoniseret og retligt bindende ramme for de kompetente myndigheder, centralbanker og finansministe-
rier vedrørende krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som tilnærmer tilsynsbeføjelser og
finansielt ansvar, en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister, en harmoniseret ramme for tidlig
indgriben og en harmoniseret ramme om aktivers overførbarhed, insolvens og likvidationsprocedurer,
som fjerner de relevante nationale selskabsretlige hindringer for aktivers overførbarhed. Kommissionen
bør også i sin rapport tage hensyn til diversifikationseffekternes adfærd over tid og den risiko, der er at
være en del af en koncern, praksis inden for centraliseret risikostyring på koncernplan, funktionen af kon-
cernens interne modeller såvel som tilsyn med koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer.
(142) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning29) tilskyndes
medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne
oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstalt-
ningerne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
INDHOLDSFORTEGNELSE
282
AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DI-
REKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I Genstand, anvendelsesområde og definitioner
AFDELING 1 Genstand og anvendelsesområde Artikel 1 og 2
AFDELING 2 Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1 Generelt Artikel 3 og 4
Underafdeling 2 Skadesforsikring Artikel 5 til 8
Underafdeling 3 Livsforsikring Artikel 9 og 10
Underafdeling 4 Genforsikring Artikel 11 og 12
AFDELING 3 Definitioner Artikel 13
KAPITEL II Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 14 til 26
KAPITEL III Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser Artikel 27 til 39
KAPITEL IV Betingelserne for udøvelse af virksomhed
AFDELING 1 Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets
ansvar Artikel 40
AFDELING 2 Ledelsessystem Artikel 41 til 50
AFDELING 3 Oplysningspligt Artikel 51 til 56
AFDELING 4 Kvalificeret deltagelse Artikel 57 til 63
AFDELING 5 Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme
af tilsynsmæssig konvergens Artikel 64 til 71
AFDELING 6 Revisorernes opgaver Artikel 72
KAPITEL V Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikrings-
virksomhed Artikel 73 og 74
KAPITEL VI Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og
passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
►C1 kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, mi-
nimumskapitalkravet og investeringer
AFDELING 1 Værdiansættelse af aktiver og passiver Artikel 75
AFDELING 2 Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser Artikel 76 til 86
AFDELING 3 ►C1 Kapitalgrundlag ◄
Underafdeling 1 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 87 til 92
Underafdeling 2 Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 93 til 97
Underafdeling 3 Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄ Artikel 98 og 99
AFDELING 4 Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1 Underafdeling 1 almindelige bestemmelser
vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af
standardformlen eller en intern model Artikel 100 til 102
Underafdeling 2 Solvenskapitalkrav — standardformel Artikel 103 til 111
Underafdeling 3 Solvenskapitalkrav — komplette og partielle
interne modeller Artikel 112 til 127
AFDELING 5 Minimumskapitalkrav Artikel 128 til 131
AFDELING 6 Investeringer Artikel 132 til 135
KAPITEL VII Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskelig-
heder eller med uregelmæssige forhold Artikel 136 til 144
KAPITEL VIII Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
AFDELING 1 Forsikringsselskabers etableringsret Artikel 145 til 146
AFDELING 2 Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselska-
ber
283
Underafdeling 1 Generelle bestemmelser Artikel 147 til 149
Underafdeling 2 Ansvarsforsikring for motorkøretøjer Artikel 150 til 152
AFDELING 3 Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1 Forsikring Artikel 153 til 157
Underafdeling 2 Genforsikring Artikel 158
AFDELING 4 Statistiske oplysninger Artikel 159
AFDELING 5 Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse
med likvidation Artikel 160 til 161
KAPITEL IX Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og
som hører under forsikrings- eller genforsikrings-
selskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
AFDELING 1 Adgang til udøvelse af virksomhed Artikel 162 til 171
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 172 til 175
KAPITEL X Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der henhører under et tredjelands lovgivning,
og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteres-
ser Artikel 176 og 177
AFSNIT II SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsik-
ringsaftaler
AFDELING 1 Gældende lovgivning Artikel 178
AFDELING 2 Lovpligtig forsikring Artikel 179
AFDELING 3 Almene hensyn Artikel 180
AFDELING 4 Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af
tariffer Artikel 181 og 182
AFDELING 5 Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1 Skadesforsikring Artikel 183 og 184
Underafdeling 2 Livsforsikring Artikel 185 og 186
KAPITEL II Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
AFDELING 1 Almindelige bestemmelser Artikel 187 til 189
AFDELING 2 Coassurance inden for fælleskabet Artikel 190 til 196
AFDELING 3 Assistance Artikel 197
AFDELING 4 Retshjælpsforsikring Artikel 198 til 205
AFDELING 5 Sygeforsikring Artikel 206
AFDELING 6 Arbejdsskadeforsikring Artikel 207
KAPITEL III Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring Artikel 208 og 209
KAPITEL IV Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring Artikel 210 og 211
AFSNIT III TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIK-
RINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde,
-område og -niveauer
AFDELING 1 Definitioner Artikel 212
AFDELING 2 Anvendelsestilfælde og -område Artikel 213 og 214
AFDELING 3 Anvendelsesniveauer Artikel 215 til 217
KAPITEL II Finansiel situation
AFDELING 1 Koncernsolvens
Underafdeling 1 Almindelige bestemmelser Artikel 218 og 219
284
Underafdeling 2 Valg af beregningsmetode og generelle principper Artikel 220 til 224
Underafdeling 3 Anvendelse af beregningsmetoder Artikel 225 til 229
Underafdeling 4 Beregningsmetoder Artikel 230 til 234
Underafdeling 5 Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab Artikel 235
Underafdeling 6 Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med
centraliseret risikostyring Artikel 236 til 243
AFDELING 2 Risikokoncentration og koncerninterne transaktionerArtikel 244 og 245
AFDELING 3 Risikostyring og intern kontrol Artikel 246
KAPITEL III Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn Artikel 247 til 259
KAPITEL IV Tredjelande Artikel 260 til 264
KAPITEL V Blandede forsikringsholdingselskaber Artikel 265 og 266
AFSNIT IV SANERING OG LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I Anvendelsesområde og definitioner Artikel 267 og 268
KAPITEL II Saneringsforanstaltninger Artikel 269 til 272
KAPITEL III Likvidation Artikel 273 til 284
KAPITEL IV Fælles bestemmelser Artikel 285 til 296
AFSNIT V ANDRE BESTEMMELSER Artikel 297 til 304
AFSNIT VI OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUT-
TENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I Overgangsbestemmelser
AFDELING 1 Forsikring Artikel 305 og 306
AFDELING 2 Genforsikring Artikel 307 og 308
AFDELING 3 Forsikring og genforsikring Artikel 308a til 308e
KAPITEL II Afsluttende bestemmelser Artikel 309 til 312
BILAG I SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklas-
ser
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig
for flere klasser
BILAG II LIVSFORSIKRINGSKLASSER
BILAG III SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer
B. Livsforsikringsselskabsformer
C. Genforsikringsselskabsformer
BILAG IV STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITAL-
KRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsik-
ringer
4. Beregning af markedsrisikomodulet
BILAG V GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLAS-
SER,
JF. ARTIKEL 159
BILAG VI
285
Part A Ophævede direktiver med ændringer
(jf. Artikel 310)
Part B Frister for gennemførelse i national ret
(jf. Artikel 310)
BILAG VII SAMMENLIGNINGSTABEL
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FOR-
SIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL I
Genstand, anvendelsesområde og definitioner
Afdeling 1
Genstand og anvendelsesområde
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:
1) adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i
Fællesskabet
2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner
3) sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber,
der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.
Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksom-
hed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undta-
gelse af afsnit IV.
2. For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der
er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i
de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som
følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved be-
nyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til
eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3. For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:
a) på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:
286
i) livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring,
livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsik-
ring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel
ii) renteforsikring
iii) accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestil-
fælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom
iv) forsikringstyper, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige under betegnelsen »permanent
health insurance«, som er uopsigelig
b) på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de
myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:
i) virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitali-
sering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de
afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)
ii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærme-
re fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regel-
mæssige indbetalinger
iii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investe-
ringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen
iv) virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på en-
ten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente
v) virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code
des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1
c) på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen
om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber
for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
Afdeling 2
Udelukkelse fra anvendelsesområdet
Underafdeling 1
Generelt
Artikel 3
Lovbestemte ordninger
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sik-
ringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser,
jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:
a) forsikringsselskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 5 mio. EUR
b) selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles som omtalt i artikel 76 overstiger ikke 25 mio. EUR
287
c) når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser,
der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 25
mio. EUR
d) selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter an-
svars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til arti-
kel 16, stk. 1
e) selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger 0,5 mio. EUR af dets
bruttopræmieindtægter eller 2,5 mio. EUR af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller
mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special pur-
pose vehicles.
2. Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra
det fjerde år.
3. Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve
forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige
bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1
anførte beløb i de fem efterfølgende år.
4. Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndighe-
den har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:
a) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende
år, og
b) ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgen-
de år.
Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nær-
værende artikels stk. 1 ikke anvendelse.
5. Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til
dette direktiv.
Underafdeling 2
Skadesforsikring
Artikel 5
Virksomhedsformer
For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:
1) kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lov-
givning
2) virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de dis-
ponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb
3) virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er
gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssi-
ge hensættelser, eller
4) eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står
som forsikrer.
Artikel 6
Assistance
288
1. Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:
a) assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller ska-
den er sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende
b) assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
i) reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og
materiel
ii) transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foreta-
ges, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagerer-
ne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og
iii) såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport
af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangs-
punkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og
c) assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
2. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller
skaden skal være sket inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, ikke
være opfyldt, når den sikrede er medlem af den organisation, der yder sikkerheden, og såfremt reparatio-
nen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie
foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed, el-
ler, i Irlands og Det Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af en og samme organisation med
virksomhed i begge disse stater.
3. Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr.
iii), såfremt ulykken eller skaden er sket på Irlands område eller på Nordirlands område, og køretøjet,
eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindeli-
ge bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
4. Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du
Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for
Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for
denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.
Artikel 7
Gensidige selskaber
Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikrings-
virksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld
genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i
det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er
det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
Artikel 8
Institutioner
Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre
deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:
1) i Danmark: Falck Danmark
2) i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:
a) Postbeamtenkrankenkasse
b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
3) i Irland: Voluntary Health Insurance Board
4) i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros
289
Underafdeling 3
Livsforsikring
Artikel 9
Virksomhedsformer
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:
1) virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter
de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb
2) virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at
tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et sel-
skab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved døds-
fald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser,
der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
3) virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes
pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a) pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvalt-
ning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at
udøve disse aktiviteter, og
b) de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemssta-
terne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som
er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringssel-
skab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselska-
ber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.
Artikel 10
Organisationer, virksomheder og institutter
For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og
institutter:
1) organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke
overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af natu-
ralydelser
2) »Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægts-
mæssige kompetence ændres
3) »Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæs-
sige kompetence ændres.
Underafdeling 4
Genforsikring
Artikel 11
Genforsikring
For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af
eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde,
der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under
omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at
opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.
290
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1. Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsafta-
ler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er
ikke underlagt dette direktiv.
2. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver
denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
Afdeling 3
Definitioner
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har op-
nået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14
2) »captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed
end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern,
som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål ude-
lukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det
eller de selskaber i den koncern, som det er en del af
3) »tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet,
skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14
4) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed i henhold til artikel 14
5) »captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virk-
somhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskon-
cern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til
formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhø-
rer, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af
6) »tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesska-
bet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14
7) »genforsikring«:
a) den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et
tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsik-
ringsselskab, eller
b) hvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd᾽s den form for virksomhed, der består i, at et an-
det forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd᾽s overtager risici cederet af et medlem af
Lloyd᾽s
8) »hjemland«:
a) i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risi-
koen, har hovedsæde
b) i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en
forpligtelse, har hovedsæde, eller
c) i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er be-
liggende
291
9) »værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har
en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den
medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtel-
sen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat
10) »tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyn-
diget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber
11) »filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden
medlemsstats område end hjemlandets
12) »etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer
13) »den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:
a) den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom el-
ler fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice
b) den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver
art
c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en
varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken
forsikringsklasse der er tale om
d) i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af
følgende er beliggende:
i) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller
ii) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
14) »den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:
a) forsikringstagerens sædvanlige opholdssted
b) hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablere-
de forretningssted
15) »moderselskab«: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF
16) »datterselskab«: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, inkl. dattersel-
skaber heraf
17) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til
hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juri-
diske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol
18) »kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i direk-
tiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab
19) »koncerninterne transaktioner«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber inden for samme koncern eller på fysiske
eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne inden for den pågældende koncern ved hjælp
af en »snæver forbindelse«, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikke-aftale-
mæssig og mod betaling eller gratis
20) »kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksom-
hed, enten direkte eller gennem kontrol
21) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemme-
rettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det på-
gældende selskab
22) »reguleret marked«:
a) i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk.
1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller
292
b) i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betin-
gelser:
i) det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i direktiv
2004/39/EF, og
ii) de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de in-
strumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet
23) »nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv
72/166/EØF
24) »national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF
25) »finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:
a) et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhand-
let i henholdsvis artikel 4, nr. 1), 5) og 21), i direktiv 2006/48/EF
b) et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212,
stk. 1, litra f)
c) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF,
eller
d) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF
26) »special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra
et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyt-
tet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne
for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genfor-
sikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab
27) »store risici«:
a) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I
b) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt
øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed
c) risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren
ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier
i) en balancesum på 6,2 mio. EUR
ii) en nettoomsætning, jf. Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af trakta-
tens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer30), på 12,8 mio. EUR
iii) et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.
Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede
regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for
de konsoliderede regnskaber.
Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som
forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger
28) »outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikrings-
selskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyde-
ren enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som for-
sikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
29) »funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledel-
sessystem indbefatter risikosty ringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1 audit funkti-
on ◄ og aktuarfunktionen
30) »forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser
som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser
293
31) »markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte
eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver
og finansielle instrumenter
32) »kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af
bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsik-
ringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
▼M5
32a) »kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overens-
stemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/201231), eller som
er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning
▼B
33) »operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne proces-
ser, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder
34) »likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investe-
ringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt
35) »koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til
at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling
36) »risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i
stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part
37) »diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings-
og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksom-
hed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resul-
tat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
38) »forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyr-
des udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræf-
fe
39) »risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et
monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne for-
ventede sandsynlighedsfordeling.
▼M5
40) »eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurde ringsbureau, som er registreret eller
godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/200932),
eller en centralbank, som udsteder kreditvurderin ger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte for-
ordning.
▼B
KAPITEL II
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 14
Tilladelse
1. Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet
af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse.
2. Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:
a) selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller
294
b) forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilla-
delsen allerede dækker.
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1. En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings-
og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reg-
lerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
2. Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bi-
lag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre
ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra
de tilfælde, der er anført under artikel 16.
Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tilla-
der, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.
3. For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de
grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.
Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til
de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.
4. Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistance-
virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af arti-
kel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
5. For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livs-
genforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.
Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til arti-
kel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse.
Artikel 16
Accessoriske risici
1. Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikrings-
klasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er
omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici,
forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:
a) de indgår i den principale risiko
b) de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
c) de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.
2. Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser
14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.
Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risi-
ko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:
a) hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under
fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller
295
b) forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til så-
dan brug.
Artikel 17
Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form
1. Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i
bilag III anførte retlige former.
2. Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er
udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privat-
retlige selskaber.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende li-
sten over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.
▼B
Artikel 18
Betingelser for tilladelse
1. Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:
a) for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte
forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
b) for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og
virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i
direktiv 2002/87/EF
c) fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23
d) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)
e) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af sol-
venskapitalkravet, jf. artikel 100
f) kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1 anerkendt kapi talgrundlag ◄ til dækning af mi-
nimumskapitalkravet, jf. artikel 128
g) kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV,
afdeling 2
h) for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræ-
sentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end
den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag
I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.
2. Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklas-
ser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikrings-
klasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.
Det skal endvidere godtgøre, at ►C1 det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte
anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.
3. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under
forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:
296
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
4. Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksom-
hed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:
a) råder over ►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for mi-
nimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkra-
vet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)
b) også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.
Artikel 19
Snævre forbindelser
Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre
fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindel-
ser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres til-
synsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller
flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindel-
ser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.
Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysnin-
ger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingel-
ser er opfyldt.
Artikel 20
Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt
hjemsted i samme medlemsstat.
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregnin-
gen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som
et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.
Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmel-
ser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grund-
lag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en for-
håndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.
2. Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller god-
kendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
3. Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikrings-
klasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
297
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfyl-
de deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
4. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver
godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennem-
førelse af tilsynet.
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til marke-
dets økonomiske behov.
Artikel 23
Driftsplan
1. Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation ve-
drørende:
a) hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har
til hensigt at dække
b) hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende sel-
skaber
c) grundprincipperne for genforsikring og retrocession
d) de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der repræsenterer det absolutte minimum for mini-
mumskapitalkravet
e) de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet
samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den
i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning
af disse skøn
c) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte
prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
e) for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
f) for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger
om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse
af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
298
1. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdelta-
gere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret delta-
gelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en
sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionæ-
rernes eller selskabsdeltagernes egnethed.
2. Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gen-
nemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked33), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk.
4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende sel-
skab.
Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilla-
delse.
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har
afgivet svar på ansøgningen om tilladelse senest seks måneder fra modtagelsesdatoen.
▼M5
Artikel 25a
Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser
Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles Den Europæ iske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsik rings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (»EIOPA«), der
er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/201034). Navnet på ethvert for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offent-
liggør og ajour fører denne fortegnelse på sit websted.
▼B
Artikel 26
Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater
1. Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden
tilladelse meddeles til:
a) et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne med-
lemsstat
299
b) et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i denne medlemsstat, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.
2. Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn
med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller gen-
forsikringsselskab, der er:
a) et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet
b) et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilla-
delse i Fællesskabet, eller
c) et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af
aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selska-
bet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.
De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til
alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige
involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om
driftsbetingelserne er opfyldt.
KAPITEL III
Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den rele-
vante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse
af forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 28
Finansiel stabilitet og procyklikalitet
Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsyns-
myndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning
af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i
nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder
hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.
Artikel 29
Generelle principper for tilsynet
1. Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om
forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
300
2. Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktivite-
ter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde, der står i et rime-
ligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs virksomhed.
▼M5
4. De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelses mæssige tekniske standarder, der
vedtages af Kommissionen, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og dermed sikres en hensigts-
mæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA fore lægger i overensstemmelse med
artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder,
som forelægges i overensstemmelse med artikel 15 deri, og de retnings linjer og henstillinger, som udste-
des i overensstemmelse med artikel 16 deri, tager hensyn til proportionalitetsprincippet, og sikrer dermed
en hensigtsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små forsikringsselskaber.
▼B
Artikel 30
Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet
1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med
den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
henhører udelukkende under hjemlandets kompetence.
2. Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker forsikrings- og genforsikringsselskabets samlede virksomhed
og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser,
dets aktiver og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ i overensstemmelse med de regler og den praksis,
der gælder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på fællesskabsplan.
Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsik-
ringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringssel-
skabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lov-
givning foreskriver kontrol med disse midler.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtel-
sen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en be-
grundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade sel-
skabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsig-
tighedsprincipper.
Artikel 31
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1. Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet
til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a) love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
301
b) de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36
c) aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne
d) den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader
e) målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at
der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de for-
skellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være ad-
gang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3. Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af til-
synsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne
artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede stati-
stiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254,
stk. 2, og artikel 256.
5. For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det
berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennem fø-
relsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i
denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstem melse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 32
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
1. Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikrings-
selskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte
vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.
2. Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikrings-
selskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til arti-
kel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs fi-
nansielle soliditet.
Artikel 33
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver
virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at
302
have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget
hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værts medlemsstat, at den agter at
foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed
at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlems-
staten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighe-
derne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
Artikel 34
Generelle tilsynsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrige-
rende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de
love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat.
2. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder,
hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan.
3. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenska-
pitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i til-
synsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle
begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser
for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at sel-
skaberne gennemfører tilsvarende test.
5. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og gen-
forsikringsselskabers forretningslokaler.
6. Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet.
7. De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i
forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter.
8. Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, ved rettens hjælp.
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
▼M5
303
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne
de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, under hensyntagen til målene med tilsynet som fastsat i
artikel 27 og 28. Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
▼B
a) til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper,
de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensæt-
ning, kapitalbehov og kapitalforvaltning
b) til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder
og pligter.
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a) beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlan-
ger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere
i) med bestemte mellemrum
ii) ved bestemte begivenheder
iii) i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation
b) beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler
indgået med tredjeparter, og
c) beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.
3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
a) kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf
b) historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og
c) data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
4. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a) de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navn-
lig de risici, der knytter sig til denne virksomhed
b) de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente
over tid, og
c) de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og
strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne
oplysninger altid er fyldestgørende.
▼M5
6. Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de pågæl-
dende tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsyns-
indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) oplysningerne indberettes mindst årligt.
Tilsynsmyndighederne begrænser ikke den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern, jf. artikel 212, stk.
1, litra c), medmindre selskabet til tilsynsmyndighedens tilfredshed kan påvise, at regelmæssig tilsynsind-
beretning med en frekvens, der er kortere end et år, er uhensigtsmæssig i betragtning af arten, omfanget
og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
304
Begrænsningen af den regelmæssige tilsynsindberetning gælder kun for selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se begrænsninger kan gælde for.
7. De pågældende tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage
forsikrings- eller genforsikrings selskaber fra kravet om post-for-post-indberetning, hvis:
a) indberetningen af disse oplysninger ville være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfan-
get og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed
b) indberetningen af de pågældende oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med selskabet
c) undtagelsen ikke undergraver stabiliteten af de berørte finansielle systemer i Unionen, og
d) selskabet kan fremlægge oplysningerne på ad hoc-basis.
Tilsynsmyndighederne undtager ikke forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern,
jf. artikel 212, stk. 1, litra c), fra kravet om post-for-post-indberetning, medmindre selskabet til tilsyns-
myndig hedens tilfredshed kan påvise, at post-for-post-indberetning er uhensigtsmæssig i betragtning af
arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed, og under hen-
syntagen til målet om finansiel stabilitet.
Undtagelsen fra kravet om post-for-post-indberetning indrømmes kun til selskaber, der ikke tegner sig
for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring eller skadesforsikring, hvis mar-
kedet for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter, og markedet for livsforsikring er baseret
på bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler.
Tilsynsmyndighederne giver prioriteret til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber dis-
se undtagelser kan gælde for.
8. Når det gælder stk. 6 og 7, vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen, om indberet-
ningen af oplysningerne vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksi-
teten af selskabets risici under hensyntagen til mindst:
a) omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver
b) volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet
c) de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til
d) graden af risikokoncentrationer
e) det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er givet tilladelse til
f) de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet
g) selskabets systemer og strukturer for indberetning af oplysninger til tilsynsformål og med henblik på
den skriftlige politik, der er omhandlet i stk. 5
h) hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem
i) niveauet af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkrav
j) om selskabet er et captive-, forsikrings- eller genforsikringsselskab, der kun dækker risici, der er
knyttet til den industri- eller handels koncern, selskabet tilhører.
9. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a til præcisering af
de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger og fristerne for indberetning af disse oplysninger
med det formål at sikre en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
10. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til mo-
dellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2.
305
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
11. For at styrke en ensartet og sammenhængende anvendelse af stk. 6 og 7 udsteder EIOPA retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for yderligere at præcisere de
metoder, der skal anvendes ved fastlæggelsen af de markedsandele, som er omhandlet i stk. 6, tredje af-
snit, og stk. 7, tredje afsnit.
▼B
Artikel 36
Tilsynsproces
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og
rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overhol-
de de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet,
en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor,
samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de ope-
rerer inden for.
2. Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a) overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet, herunder vurdering af egen risiko og solvens som
fastsat i kapitel IV, afdeling 2
b) overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
d) overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
e) overholder reglerne vedrørende ►C1 kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel
VI, afdeling 3
f) til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling
4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
3. Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre
en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvå-
ge, hvordan der rettes op denne forværring.
4. Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikrings-
selskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår,
der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder el-
ler fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
5. Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen.
6. De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige
mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalue-
ringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
306
Artikel 37
Kapitaltillæg
1. I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet
afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed
må kun benyttes i følgende tilfælde:
a) tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standard-
formlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:
i) kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv,
eller
ii) en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119
▼M5
b) tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsent-
ligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern
model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende
tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil
▼B
c) tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger
væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre
en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller
kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne ud-
bedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
▼M5
d) forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjuste-
ringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden
finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse ju-
steringer og overgangsforanstaltninger.
2. I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selska-
bet overholder artikel 101, stk. 3.
I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.
I de i stk. 1, litra d), anførte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici,
som skyldes den mangel, der er omhandlet i nævnte stykke.
▼B
3. I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg.
4. Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og
kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det.
5. Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i hen-
hold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.
▼M5
307
6. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg.
7. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præ-
ciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg.
8. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at ind-
føre, beregne og ophæve kapitaltillæg.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter
1. Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber,
der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foran-
staltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:
a) at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet
b) at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv
adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter
c) tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i
stand til at udøve disse adgangsrettigheder.
2. Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette for-
mål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings-
eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden
den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsyns-
myndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehø-
rende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenestey-
deren er hjemmehørende.
▼M5
Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den
agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kon-
trol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand
til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIO-
PA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA
handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.
I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgel-
ser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.
▼B
308
Artikel 39
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje,
hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fæl-
lesskabet.
Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs
hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne
anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.
2. Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
3. Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende, høres.
4. I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringssel-
skabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de med-
lemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om
fri udveksling af tjenesteydelser.
5. Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringssel-
skabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsan-
modningen.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende sam-
tykke.
6. En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller
efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den
medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have
mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
KAPITEL IV
Betingelserne for udøvelse af virksomhed
Afdeling 1
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Artikel 40
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller til-
synsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmel-
ser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
309
Afdeling 2
Ledelsessystem
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1. Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelses-
system, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar
fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det
skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2. Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets virksomhed.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende mindst risikosty-
ring, intern kontrol, ► C1 intern audit ◄ og eventuelt outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennem-
føres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og justeres i lyset af eventuelle større ændringer af det pågæl-
dende system eller inden for det pågældende område.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og re-
gelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet an-
vender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer.
5. Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verifi-
cere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som
selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at
ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indta-
ger andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:
a) deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og for-
sigtig ledelse (egnethed), og
b) deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver ændring med
hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller er ansvarlige for andre nøgleposter, og fremlægger
alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere, om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds-
og hæderlighedskravet.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af de i stk. 1 og 2
nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere opfylder kravet i stk. 1.
310
Artikel 43
Bevis for hæderlighed
1. Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har
været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra
de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat,
der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.
2. Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller
seneste opholdsland, ►C1 kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en
sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende uden-
landske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en no-
tar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.
▼C1
Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæ-
ring.
▼B
Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes
afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
4. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse
af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissio-
nen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder
og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om
tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
Artikel 44
Risikostyring
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle,
overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan
blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselska-
bets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som
reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.
2. Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf.
artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.
Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:
a) forsikringstegning og hensættelser
b) asset–liability management
c) investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
d) styring af likviditets- og koncentrationsrisici
e) styring af operationel risiko
f) genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
311
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet
afsnit, litra a)-f).
▼M5
Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatili-
tetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash
flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.
2a. For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt
vurdere:
a) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de anta-
gelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a
b) når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af den
grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b), og de mulige virkninger af et tvungent salg af
aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for æn-
dringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje
iii) virkningen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul
c) når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes:
i) følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de an-
tagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et
tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag
ii) virkningen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b)
og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af match-
tilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere over-
holdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan
situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet
eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.
Hvis den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering anvendes, skal den skriftlige politik for risikosty-
ring, jf. artikel 41, stk. 3, omfatte en politik for kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.
▼B
3. For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de
overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der
kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
▼M5
4a. For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og gen-
forsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden
af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automa-
tisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne
kreditvurderinger.
312
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
5. For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er
godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende sup-
plerende opgaver:
a) design og implementering af interne modeller
b) afprøvning og validering af interne modeller
c) dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
d) analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom
e) underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model
med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne
på at udbedre tidligere påviste svagheder.
Artikel 45
Vurdering af egen risiko og solvens
1. Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurde-
ringer af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a) selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risiko-
tolerancegrænser og forretningsstrategi
b) selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kra-
vene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2
c) det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der
ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af
standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
2. Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand
til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er
eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne
vurdering.
▼M5
2a. Såfremt forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volati-
litetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 308c og 308d, skal de foreta-
ge en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene i stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til
disse justeringer og overgangsforanstaltninger.
▼B
3. I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sam-
men med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede
værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet.
4. Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der
skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.
313
5. Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering med regelmæssi-
ge mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vur-
dering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35.
7. Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapital-
kravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.
Artikel 46
Intern kontrol
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruk-
tur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.
2. Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overhol-
delsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også
foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virk-
somhed samt identificere og vurdere compliance-risici.
Artikel 47
▼C1
Intern audit
▼B
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1 auditfunktion ◄.
Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre
dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.
2. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle
funktioner.
3. Den interne ►C1 auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger
til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de
enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.
Artikel 48
Aktuarfunktion
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:
a) koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
b) sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund
ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende
c) vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige
og af den påkrævede kvalitet
d) sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
e) informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikrings-
mæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
f) føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde
g) afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
h) afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og
314
i) bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig
med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.
2. Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatema-
tik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er for-
bundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant
erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.
Artikel 49
Outsourcing
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for
opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner
eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet.
2. Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en
måde, der kan:
a) medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab
b) medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
c) forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser
d) være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestå-
ende outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige foran-
dringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.
▼M5
Artikel 50
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at
præcisere følgende:
a) elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 44, 46 og 47, særlig de områder, der skal
være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-liability management og investerings-
politik som omhandlet i artikel 44, stk. 2
b) de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af
artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
b) betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurde-
ring, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
315
Afdeling 3
Oplysningspligt
Artikel 51
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1. Medlemsstaterne kræver under hensyn til oplysningerne, der er krævet i stk. 3 og principperne i arti-
kel 35, stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og
finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til
tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a) en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets resultater
b) en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til selskabets risikoprofil
c) en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen, risikokoncentrationen, risikore-
duktionen og risikofølsomheden
d) særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til værdiansættelse af aktiver, forsik-
ringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mel-
lem disse og det grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
e) en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst følgende:
i) ►C1 kapitalgrundlagets ◄ sammensætning, størrelse og kvalitet
ii) beløbene af solvenskapitalkravet og af minimumskapitalkrav
iii) valgmuligheden som omhandlet i artikel 304 for beregning af solvenskapitalkravet
iv) oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund
for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
v) omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige afvigelser fra solvenskapital-
kravet i den periode, som rapporten dækker, selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå,
med en redegørelse for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af eventu-
elle korrigerende foranstaltninger.
▼M5
1a. Når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra
d), indeholde en beskrivelse af matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og overdragne akti-
ver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets
finansielle position af, at matchtilpasningen ændres til nul.
Beskrivelsen omhandlet i stk. 1, litra d), skal endvidere indeholde en erklæring om, hvorvidt den volati-
litetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, anvendes af selskabet, samt en kvantificering af indvirknin-
gen på selskabets finansielle position af, at volatilitetsjusteringen ændres til nul.
▼B
2. Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige æn-
dringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i
forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbar-
hed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivel-
ser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav
om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller konsekvensen af de specifikke parametre, forsikrings- eller
316
genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplys-
ninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
▼M5
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning, kan medlemssta-
terne, selv om der er afgivet oplysning om det samlede solvenskapitalkrav omhandlet i stk. 1, litra e), nr.
ii), bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger om kapitaltillægget eller konsekven-
sen af de specifikke parametre, forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i hen-
hold til artikel 110, i en overgangsperiode, der ikke slutter senere end den 31. december 2020.
▼B
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndig-
hederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
▼M5
Artikel 52
Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyn-
dighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:
a) det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden
har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet sær-
skilt for:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
v) genforsikringsselskaber
b) for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet
krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis
c) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindbe-
retning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post
til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, for-
sikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav,
præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i
medlemsstaten
d) antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncer-
ner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden
af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af
den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle
koncerner.
2. EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:
a) for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af
solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i) forsikrings- og genforsikringsselskaber
ii) livsforsikringsselskaber
iii) skadesforsikringsselskaber
iv) forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
317
v) genforsikringsselskaber
b) for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapital-
kravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat
c) andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), hen-
holdsvis
d) for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -
koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsik-
rings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indbe-
retning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præ-
mier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapital-
krav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner
e) for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der
drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringssel-
skaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6
og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige
hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikrings-
mæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i med-
lemsstaten.
3. EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger
sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de nationale tilsynsmyndigheders anven-
delse af kapitaltillægskrav.
▼B
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysnin-
ger i følgende tilfælde:
a) hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres
b) hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for for-
sikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.
2. Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i
rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor.
3. Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henvi-
ser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forud-
sat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i hen-
hold til artikel 51.
4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra e).
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende
oplysninger
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virk-
ningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51
og 53 offentliggjorte oplysninger.
318
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a) når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at
selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke
modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret
b) når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden
for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk gen-
oprettelsesplan.
For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods
gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er
lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf,
offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og kon-
sekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truf-
fet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øje-
blikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konse-
kvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1 Hvis det
trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykke-
des at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen
heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen
til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte
have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og for-
klaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til
artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1. Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer,
der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik,
der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende.
2. Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets ad-
ministrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er gi-
vet.
▼M5
Artikel 56
Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske
standarder
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcise-
ring af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysnin-
gerne i henhold til del 3.
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.
319
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 4
Kvalificeret deltagelse
Artikel 57
Erhvervelser
1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske perso-
ner, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en
kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at
forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at
vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30
% eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes dattersel-
skab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det for-
sikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om
størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i
artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel
på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirek-
te at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forin-
den skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af ved-
kommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsyns-
myndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommen-
des andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50
%, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datter-
selskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en
tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 58
Vurderingsperiode
1. Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter
modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterføl-
gende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænk-
te erhverver.
Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af
modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen
på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel
59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).
Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udlø-
ber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
320
2. Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtred-
sindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nød-
vendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke sup-
plerende oplysninger der er behov for.
I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra
den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage.
Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplys-
ningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurde-
ringsperioden.
3. Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive ar-
bejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:
a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller
b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Rådets direktiv
85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse
institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)35) eller direktiv 2004/39/EF
eller direktiv 2006/48/EF.
4. Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den på-
tænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden
underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den
nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrun-
delse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentlig-
gøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.
5. Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte
erhvervelse, anses den for at være godkendt.
6. Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhver-
velse og om nødvendigt forlænge denne.
7. Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller til-
synsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapita-
landele, der er strengere end kravene i dette direktiv.
▼M5
8. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger,
som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog
artikel 58, stk. 2.
For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvik-
ling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæs-
sige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
9. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for sam-
rådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
321
Artikel 59
Vurdering
1. Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, om-
handlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den
påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte er-
hververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriteri-
er:
a) den påtænkte erhververs omdømme
b) omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som
følge af den påtænkte erhvervelse
c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger,
der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen
påtænkes foretaget
d) om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde til-
synskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF,
navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at
gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne
samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne
e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages
eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i arti-
kel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende for-
anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af
terrorisme36), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne
øge risikoen herfor.
2. Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige
grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger
ikke er fyldestgørende.
3. Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel,
der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra mar-
kedets økonomiske behov.
4. Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderin-
gen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er
omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og
være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne
må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.
5. Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgel-
ser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset arti-
kel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.
Artikel 60
Regulerede finansielle selskabers erhvervelser
1. De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis
den påtænkte erhverver er en af følgende:
322
a) et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrati-
onsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (»administrationsselskab for et investeringsin-
stitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhver-
velsen påtænkes foretaget
b) moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab
eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden med-
lemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller
c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt
tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foreta-
get.
2. Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller
relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle re-
levante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslut-
ning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringssel-
skab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den til-
synsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.
Artikel 61
Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne
Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsyns-
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at
disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.
Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i
hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registre-
rede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger,
som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.
Artikel 62
Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne i hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kva-
lificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af, at de i artikel 57, omhandle-
de personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Så-
danne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stem-
merettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som
ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.
Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt
af andre sanktioner følgende foranstaltninger:
1) de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller
2) de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
323
Artikel 63
Stemmerettigheder
Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv
2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i
betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller
kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter
og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I,
afsnit A, nr. 6), i direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden
måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.
Afdeling 5
Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens
Artikel 64
Tavshedspligt
Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt
revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger,
der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller
myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ikke kan identificeres.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidati-
on, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genfor-
sikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.
Artikel 65
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder
Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler op-
lysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.
▼M5
Artikel 65a
Samarbejde med EIOPA
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette di-
rektiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
1094/2010.
▼B
324
Artikel 66
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsyns-
myndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande,
forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er
foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udfø-
relsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat,
videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.
Artikel 67
Brug af fortrolige oplysninger
Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun an-
vende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:
1) til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksom-
hed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsik-
ringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet
2) til pålæggelse af sanktioner
3) hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed
4) i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.
▼M5
Artikel 67a
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser
Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel
226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
▼B
Artikel 68
Informationsudveksling med andre myndigheder
1. Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:
a) udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver
b) udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndig-
heder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:
i) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter,
samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne
ii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller gen-
forsikringsselskaber og i andre lignende procedurer
iii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringssel-
skabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber
c) udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysnin-
ger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
325
De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige med-
lemsstater.
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i arti-
kel 64 omhandlede tavshedspligt.
2. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:
a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehand-
ling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer
b) de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre fi-
nansieringsinstitutters regnskaber
c) uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt
de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.
3. Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke
det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyn-
dighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser
af selskabsretten.
Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser op-
fyldt:
a) oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit
b) de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt
c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse
fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål,
som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.
Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- el-
ler efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi dis-
se er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplys-
ninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller or-
ganer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive vi-
deregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, perso-
ner eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.
326
Artikel 69
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning
Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilla-
delse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for
lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og for-
sikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.
▼M5
Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Med-
lemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt
oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndig-
heder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på
stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 70
Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med
betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici
1. Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med
henblik på udførelsen af deres opgaver:
a) centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder Den Europæiske Central-
bank (ECB) og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndighe-
der, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herun-
der gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle sy-
stem
b) hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemer-
ne samt
c) Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1092/201037), når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets op-
gaver.
2. I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr.
1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne
i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver,
herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning
af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system,
og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt.
3. Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som
er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er om-
fattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.
▼B
Artikel 71
Tilsynsmæssig konvergens
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en
Europæisk Unions dimension.
327
▼M5
2. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til
konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administra-
tive bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
a) tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA
b) tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger,
EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundel-
se, hvis de ikke gør det
c) de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres op-
gaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.
▼B
Afdeling 6
Revisorernes opgaver
Artikel 72
Revisorernes opgaver
1. Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til Rådets otten-
de direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om autorisati-
on af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber38), og som i et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/
EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF, eller udfører ethvert andet
lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold
eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit
hverv, og som kan:
a) udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betin-
gelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringssel-
skabers udøvelse af virksomhed
b) skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift
c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold
d) resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller
e) resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få
kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed,
som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de
udfører det pågældende hverv.
2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver
oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmel-
ser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
328
KAPITEL V
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
Artikel 73
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesfor-
sikringsvirksomhed samtidig.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:
a) selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse
til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I
b) selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag
I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.
De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der
gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en
samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de ri-
sici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår
reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
4. Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til
et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regn-
skaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influ-
ere på fordelingen af udgifter og indtægter.
5. Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed
som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed for-
valtes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:
a) 1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland
b) 1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal
c) 1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige
d) 1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Un-
garn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
e) 1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien
▼M3
ea) 1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien
▼B
f) 15. marts 1979 for alle andre selskaber.
Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist op-
hører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på
de i første afsnit nævnte datoer.
Artikel 74
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1. Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livs-
forsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.
329
De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra
livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet
kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
2. Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringssel-
skaber:
a) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og
b) et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på
skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for
virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
3. Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp
af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄:
a) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
b) det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsik-
ringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
4. Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyn-
dighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapital-
krav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄, der fortsat står til
rådighed for den ene eller anden form for virksomhed.
5. Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes.
6. Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring
og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finan-
sielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsik-
ringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der
er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes
af tilsynsmyndighederne.
Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1 elementer af
basiskapitalgrundlaget ◄, der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som
omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.
7. Såfremt de ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første
afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foran-
staltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af
eksplicitte anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den
anden.
330
KAPITEL VI
Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1
kapitalgrundlag ◄, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer
Afdeling 1
Værdiansættelse af aktiver og passiver
Artikel 75
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, vær-
diansætter deres aktiver og passiver som følger:
a) aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende
parter på markedsvilkår
b) passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og
samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings-
eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.
▼M5
2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fast-
lægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansæt-
telse af aktiver og passiver.
3. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder
EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på
at præcisere:
a) i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regn-
skabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættel-
sesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
b) de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller
når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med for-
ordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdian-
sættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2
c) de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i
stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative vær-
diansættelsesmetoder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
331
Afdeling 2
Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
Artikel 76
Almindelige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hen-
sættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og
andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
2. Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings-
og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstem-
melse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsik-
ringsrisici (markedskonformitet).
4. Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
5. I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel
75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.
Artikel 77
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1. Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf.
stk. 2 og 3.
2. Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der
tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den
relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser
og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den
likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genfor-
sikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel
81.
3. Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige
hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at
overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og ri-
sikotillægget.
Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes på-
lideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markeds-
værdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige
cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke
krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.
332
5. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt,
beregner de risikotillægget med udgangspunkt i omkostningerne forbundet med at stille et ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ svarende til solvenskapitalkravet til rådighed til støtte for forsikrings- og genfor-
sikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1 med at stille det pågældende
anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings-
og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risi-
kofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1 anerkendt kapitalgrundlag
◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.
▼M5
Artikel 77a
Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve
Fastsættelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, sker under anvendelse af og i
overensstemmelse med oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter. Denne fastsættelse tager
hensyn til relevante finansielle instrumenter med løbetider, for hvilke markedet for de pågældende finan-
sielle instrumenter samt for obligationer er udbredt, likvidt og gennemsigtigt. For løbetider, hvor marke-
det for de relevante finansielle instrumenter eller for obligationer ikke længere er dybt, likvidt og gen-
nemsigtigt, ekstrapoleres den relevante risikofrie rentekurve.
Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, idet der konver-
geres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevan-
te finansielle instrumenter og obligationerne kan konstateres en ultimativ forwardrente i et udbredt og li-
kvidt marked.
Artikel 77b
Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie
rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er ind-
hentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og an-
dre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtel-
sernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow
mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer
b) porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og
den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige
aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra sel-
skabets øvrige aktiviteter
c) den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misfor-
hold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genfor-
sikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på
333
d) aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til frem-
tidige betalinger af præmier
e) de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtel-
ser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko
forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk
(risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)
f) når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser
omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse
med artikel 101, stk. 2-5
g) de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne inde-
holder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien
ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af
forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen
h) cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af akti-
verne eller af tredjemand
i) forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ik-
ke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser med henblik på dette stykke.
Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash
flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de
cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.
I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at
investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow
ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre
cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første
afsnit.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsik-
rings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en
matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke
længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden
og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet
ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betin-
gelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforplig-
telser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder.
3. Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis
den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volati-
litetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.
Artikel 77c
Beregning af matchtilpasningen
1. For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:
a) matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:
i) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows
for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i
henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje
334
ii) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af
det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hen-
syn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve
b) matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genfor-
sikringsselskabets risici
c) uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpas-
ningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger match-
tilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse
d) anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overens-
stemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread
a) være lig med summen af følgende:
i) kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne
ii) kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet
b) for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge
under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med
samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder
c) for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og central-
banker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve
for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle mar-
keder.
Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsig-
tede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kre-
ditkvalitet og aktivklasse.
Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i
andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over
den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).
Artikel 77d
Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve
1. Medlemsstaterne kan kræve forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighederne, for at forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at
beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2.
2. For hver valuta baseres volatilitetsjusteringen af den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mel-
lem den rentesats, der kunne tjenes på aktiver indeholdt i en referenceportefølje for den pågældende valu-
ta, og satserne for den relevante tilgrundliggende risikofrie rentekurve for den pågældende valuta.
En valutas referenceportefølje skal være repræsentativ for de aktiver, der er fastsat i den pågældende
valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber har investeret i, for at dække det bedste skøn over
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser fastsat i den pågældende valuta.
3. Størrelsen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser skal svare til 65 % af det risikokorrigerede
valutaspread.
Det risikokorrigerede valutaspread beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk.
2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet
kreditrisiko eller andre risici i forbindelse med aktiverne.
335
Volatilitetsjusteringen finder kun anvendelse på de relevante risikofrie rentesatser i rentekurven, som ik-
ke er udledt ved hjælp af ekstrapolering i overensstemmelse med artikel 77a. Ekstrapoleringen af de rele-
vante risikofrie rentesatser i rentekurven baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.
4. For hvert relevant land forhøjes volatilitetsjusteringen af de risikofrie rentesatser omhandlet i stk. 3
for det pågældende lands valuta, inden anvendelse af 65 %-faktoren, med forskellen mellem det risiko-
korrigerede landespread og to gange det risikokorrigerede valutaspread, når denne forskel er positiv, og
det risikokorrigerede landespread er over 100 basispoint. Den forhøjede volatilitetsjustering anvendes i
forbindelse med beregningen af det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne for pro-
dukter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked. Det risikokorrigerede landespread bereg-
nes på samme måde som det risikokorrigerede valutaspread for det pågældende lands valuta, men baseret
på en referenceportefølje, som er repræsentativ for de aktiver, forsikrings- og genforsikringsselskaber er
investeret i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter,
der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked og er fastsat i det pågældende lands valuta.
5. Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risi-
kofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. arti-
kel 77b.
6. Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som
følge af ændring af volatilitetsjusteringen.
Artikel 77e
Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1. EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst
hvert kvartal:
a) en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen match-
tilpasning eller volatilitetsjustering
b) for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af
matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)
c) for hvert relevant nationalt forsikringsmarked, en volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rente-
kurve, jf. artikel 77d, stk. 1.
2. For at sikre ensartede betingelser for beregningen af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapital-
grundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de i
stk. 1 omhandlede tekniske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter skal anvende disse oplysninger.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevan-
te risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, ef-
ter proceduren i artikel 301, stk. 3.
3. Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse
med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregnin-
gen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med
artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.
For så vidt angår valutaer og nationale markeder, for hvilke der ikke er fastsat den i stk. 1, litra c), om-
handlede justering i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 2, anvendes der ingen volatilitets-
justering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn.
336
Artikel 77f
Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk
1. EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c
og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.
Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:
a) tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og for-
sikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer
b) antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjuste-
ringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede
»equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d
c) indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen,
volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbase-
rede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d,
på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab
d) indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for
aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsik-
ringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse
e) indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4,
på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte
kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik
på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet
f) såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel
308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne
til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, el-
ler som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de
lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.
2. EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en
offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106
samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigte-
de garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede
investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet.
3. Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen
en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten
skal navnlig undersøge virkningerne for
a) beskyttelsen af forsikringstagerne
b) de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet
c) det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikrings-
markeder
d) i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer
e) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter
f) tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter
g) forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind
under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier
h) forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed
337
i) graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer
j) finansiel stabilitet.
Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel
77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller
gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.
4. Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.
▼B
Artikel 78
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende
elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
1) alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
2) inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
3) alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb,
som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes
en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.
Artikel 79
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genfor-
sikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynlighe-
den for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og
tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal en-
ten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og
ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.
Artikel 80
Segmentering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i
homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 81
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose
vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebe-
talinger og direkte betalinger.
338
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse
fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det
gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).
Artikel 82
Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning
af forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og proce-
durer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigts-
mæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mæng-
de data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde
eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræ-
ves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksi-
mative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.
Artikel 83
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn
og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med
deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og
genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de
aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.
Artikel 84
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres for-
sikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder,
og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 85
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke
er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genfor-
sikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold
til disse artikler fastsatte niveau.
▼M5
Artikel 86
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende:
339
a) de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77,
stk. 2
b) de metoder, principper og teknikker, der anvendes til fastlæggelsen af den relevante risikofrie rente-
kurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn
c) de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen
af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæs-
sige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4
d) de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af
det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikrings-
forpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5
e) de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på bereg-
ning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80
f) de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor an-
vendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig
g) specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre,
der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra
e)
h) specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til be-
regning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread
i) metoder og antagelser til beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder en
formel til beregning af det spread, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hen-
sættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere:
a) de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at
indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
b) om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikrings-
mæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske meto-
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en
matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
▼C1
340
Kapitalgrundlag
▼B
Underafdeling 1
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 87
▼C1
Kapitalgrundlag
▼B
►C1 Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i arti-
kel 88 og ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.
Artikel 88
▼C1
Basiskapitalgrundlag
▼B
►C1 Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:
1) det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til
artikel 75 og afdeling 2
2) efterstillet gæld.
Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringssel-
skabet.
Artikel 89
▼C1
Supplerende kapitalgrundlag
▼B
1. ►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1 basiskapital-
grundlaget ◄, som kan benyttes til dækning af tab.
►C1 Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del
af ►C1 basiskapitalgrundlaget ◄:
a) ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital
b) remburser og garantier
c) andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1 det supplerende kapital-
grundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af
krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.
▼C1
2. Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles
dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.
▼B
341
Artikel 90
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1 det supplerende kapitalgrundlag ◄
1. De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af ►C1 kapitalgrundlaget
◄, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
2. Det beløb, som fastsættes for hvert ► C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, skal afspej-
le elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1 element
af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element
svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne.
3. Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:
a) et monetært beløb for hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄
b) en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄, i
hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb
gives for et bestemt tidsrum.
4. For hvert ►C1 element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres
godkendelse på en vurdering af følgende:
a) de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale
b) muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de
forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet
c) eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser
af ►C1 supplerende kapitalgrundlag ◄, forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt
grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.
Artikel 91
Overskudskapital
1. Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsik-
ringstagerne og de begunstigede.
2. For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- el-
ler genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.
Artikel 92
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a) kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 90
b) behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og
kreditinstitutter med henblik på beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 301, stk. 3.
2. De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:
a) kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1) og 5), i direktiv
2006/48/EF
ii) investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv
2004/39/EF
342
b) efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv 2006/48/EF omhandlede in-
strumenter, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter
og selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
Underafdeling 2
Bestemmelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 93
Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
1. ► C1 Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer af-
hænger af, om de er ►C1 elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1 element af det supplerende
kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:
a) elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going
concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
b) elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke
tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstige-
de personer (efterstillelse).
2. Ved vurderingen af, i hvilket omfang ► C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de
i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt
hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1 element af kapital-
grundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af
selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).
Derudover tages følgende faktorer i betragtning:
a) om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (ind-
løsningsfrihed)
b) om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)
c) om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).
Artikel 94
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til fakto-
rerne i artikel 93, stk. 2.
2. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er
kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne
i artikel 93, stk. 2.
►C1 Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt om-
fang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til
faktorerne i artikel 93, stk. 2.
3. ►C1 Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1 elementer af det supplerende kapitalgrundlag
◄, der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
343
Artikel 95
Opdeling af ►C1 kapitalgrundlag ◄ i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1 elementer af ka-
pitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over
►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ i artikel 97, stk. 1, litra a).
Når et ► C1 element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det
af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal
godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 96
Klassificering af specifikke ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1,
litra a):
1) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som tier 1-kapital
2) remburser og garantier, som forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikrings-
kreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i
henhold til direktiv 2006/48/EF, klassificeres som tier 2-kapital
3) fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der
udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres
medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassifice-
res som tier 2-kapital.
Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan
gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgen-
de 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel
94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1,
litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.
▼M5
Artikel 97
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en
liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at op-
fylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præ-
cis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIO-
PA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassifi-
ceringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet
fald i lyset af markedsudviklingen.
▼B
344
Underafdeling 3
Anerkendelse af ►C1 kapitalgrundlag ◄
Artikel 98
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3
1. For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser
for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende
betingelser er opfyldt:
a) at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄, beløbs-
mæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1 det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄
b) at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1 det samlede
anerkendte kapitalgrundlag ◄.
2. For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ► C1 elementer af basiska-
pitalgrundlaget ◄, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under
tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer,
der indgår i ► C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, som minimum ► C1 udgør mere end halvde-
len af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄.
3. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100
svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier
3-kapitalelementer.
4. ►C1 Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel
128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1 elementer af basiskapitalgrundla-
get ◄, der er klassificeret under tier 2.
▼M5
Artikel 99
Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser
b) de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til
dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige
risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).
▼B
345
Afdeling 4
Solvenskapitalkrav
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen
eller en intern model
Artikel 100
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt kapi-
talgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller
ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 101
Beregning af solvenskapitalkravet
1. Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
2. Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en
going concern.
3. Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici,
som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed
såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den
eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.
Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 ba-
siskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
4. Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) kreditrisiko
f) operationel risiko.
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der føl-
ger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5. Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virk-
ningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendel-
sen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.
Artikel 102
Beregningshyppighed
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
346
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄, der dækker
det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1 kapitalgrund-
lag ◄ og solvenskapitalkravet.
Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til
grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapi-
talkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.
2. Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt
siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at
selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2
Solvenskapitalkrav — standardformel
Artikel 103
Standardformlens sammensætning
Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:
a) det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.
Artikel 104
Det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med
punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a) forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
b) forsikringsrisiko inden for livsforsikring
c) forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
d) markedsrisiko
e) modpartsrisiko.
2. Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsik-
ringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter.
3. De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt
kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der over-
holder principperne i artikel 101.
4. Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et kon-
fidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.
Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risiko-
moduls arkitektur.
5. Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
moduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som
omhandlet i artikel 109.
347
6. For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifika-
tioner ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.
7. Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med
tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er speci-
fikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring
og sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte re-
levante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgøren-
de, præcise og relevante.
Artikel 105
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1. Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
2. Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsik-
ringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i be-
tragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som for-
ventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).
3. Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsfor-
pligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen
af denne virksomhed.
Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene
for mindst følgende undermoduler:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dø-
delighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i døde-
lighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensi-
teten (disability — morbidity risk)
d) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings-
og genforsikringsaftaler (life expense risk)
348
e) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuite-
ter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)
f) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb
(lapse risk)
g) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).
4. Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af syge-
forsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsik-
ringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med
udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal som minimum dække følgende risici:
a) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler
b) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af æn-
dringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet
c) tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af bety-
delig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af
større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.
5. Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansiel-
le instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis
afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for
mindst følgende undermoduler:
a) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)
b) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)
c) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)
d) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)
e) den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i
niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)
f) andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifika-
tion af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe
af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).
6. Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringssel-
skabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over
de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsik-
ringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement,
der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillel-
349
se eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes
for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsik-
rings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk
form selskabets forpligtelser over for modparten antager.
Artikel 106
Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme
1. Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering
af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne.
2. Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104,
stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle
niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det
vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber.
3. Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risici som følge af ændringer i
aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 10 procentpoint
lavere eller 10 procentpoint højere end standardaktiekapitalkravet.
Artikel 107
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1. Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke
allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overens-
stemmelse med artikel 101, stk. 3.
2. I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal
beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der
følger af disse forsikringsforpligtelser.
3. I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal bereg-
ningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner
udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsik-
ringsforpligtelser.
Artikel 108
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte
skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for
uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kom-
bination af de to.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra
forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af så-
danne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af
350
fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og
udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige om-
stændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for bereg-
ningen af bedste skøn.
Artikel 109
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt undermodul
eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står overfor, berettiger det, og når
det vil være uforholdsmæssigt byrdefyldt at forlange, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.
▼M5
Artikel 109a
Harmoniserede tekniske data til standardformular:
1. Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udar-
bejder ESA᾽erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrøren-
de fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI᾽ers) kreditvurderinger på en objektiv skala
med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1,
litra n).
Det Fælles Udvalg af ESA᾽er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
for Kommissionen senest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, om-
handlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og
beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder vedrørende:
a) lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på sam-
me måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat
at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers
beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning
har at reducere risikoen for misligholdelse
b) det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der
er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)
c) de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, om-
handlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer
af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som
fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
351
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. ar-
tikel 106, mindst kvartalsvis.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i
artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til
gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af til-
synsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke
nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og gen-
forsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og
som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de natio-
nale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen
af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:
a) mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den
årlige periode, den gælder for
b) mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til
udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sik-
rer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som
HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisi-
koen
c) den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstæn-
digt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem
d) i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemssta-
ters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af
HRES.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fast-
sættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen
af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.
▼B
Artikel 110
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som
omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil
afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsyns-
myndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de
parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det på-
gældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsik-
ring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet over-
holder artikel 101, stk. 3.
▼M5
352
Artikel 111
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende artikel 103-109
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere
følgende:
a) en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109
b) de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de
forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer
c) de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte kon-
fidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det pri-
mære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og
det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigts-
mæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til standardformlen
d) korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourfø-
ring af disse parametre
e) de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsme-
toder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse be-
regningen af solvenskapitalkravet
f) de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre,
at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand
fa) den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af mod-
partsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstem-
melse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter,
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
g) de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risi-
ko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3
h) de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers re-
ducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde
i) den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers el-
ler udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108
j) den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sy-
geforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
k) kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber
til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være
opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndig-
hederne kan give deres godkendelse
l) de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte undermoduler og risikomodu-
ler, og de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captiveforsikrings- og gen-
forsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af disse forenklede beregnin-
ger, som fastsat i artikel 109
m) den tilgang, der skal benyttes med hensyn til tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 212 ved
beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermo-
dul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion i volatiliteten i disse tilknyttede sel-
skabers værdi som følge af de pågældende investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som
det deltagende selskab udøver i disse tilknyttede selskaber
353
n) hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i
overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en ska-
la med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med
anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI᾽er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitut-
ter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter
som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri
o) de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset
p) de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af
det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«
q) betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel
109a, stk. 2, litra a).
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendel-
se af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Kommissionen foretager senest den 31. december 2020 en vurdering af egnetheden af de metoder,
antagelser og standardparametre, der benyttes ved beregningen af standardformelen for solvenskapitalkra-
vet. Den bør navnlig tage højde for aktivklassernes og de finansielle instrumenters funktion, investorernes
adfærd i forbindelse med disse aktiver og finansielle instrumenter samt udviklingen i forbindelse med
fastsættelsen af internationale standarter inden for finansielle tjenester. Vurderingen af bestemte aktiv-
klasser kan prioriteres. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i nødven-
digt omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemfø-
relsesretsakter vedtaget i medfør heraf.
4. For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med for-
behold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige
grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et
undermodul.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning
af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor inve-
steringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af stan-
dardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.
▼B
Underafdeling 3
Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller
Artikel 112
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet
ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model.
354
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller
flere af følgende:
a) et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fast-
sat i artikel 104 og 105
b) kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107
c) den i artikel 108 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets
virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.
3. I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum
vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125
for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4. Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuld-
stændige ansøgning.
5. Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici
er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3.
6. Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model,
skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
7. Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model kan forsikrings-
og genforsikringsselskaber ved begrundet afgørelse få pålagt at forelægge tilsynsmyndighederne et esti-
mat over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 113
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1. En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i
artikel 112 og følgende supplerende betingelser:
a) modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab
b) det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i
overensstemmelse med principperne i underafdeling 1
c) modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan inte-
greres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.
2. I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker vis-
se undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forret-
ningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange,
at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber
agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det
formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette
specifikke risikomodul.
▼M5
355
Artikel 114
Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller
for solvenskapitalkrav
1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte
følgende:
a) de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle inter-
ne models begrænsede anvendelsesområde
b) den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapi-
talkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.
2. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:
a) godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og
b) godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved æn-
dring af en intern model, jf. artikel 115.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 115
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne god-
kende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsik-
rings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodken-
delse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstem-
melse med denne politik.
Artikel 116
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhand-
let i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 117
Tilbagevenden til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af stan-
356
dardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra til-
synsmyndighederne.
Artikel 118
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1. Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse
til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående
enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betin-
gelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betin-
gelserne er uvæsentlige.
2. Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan
tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overens-
stemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 119
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standard-
formlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyn-
dighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til bereg-
ning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 120
Anvendelsestest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:
a) deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser
b) deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel
45 nævnte vurdering.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapital-
kravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benyt-
ter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og
funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det på-
gældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
Artikel 121
Statistiske kvalitetsstandarder
1. Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde
kriterierne i stk. 2-9.
2. De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passen-
de, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de me-
toder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
357
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktu-
elle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde
de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.
3. Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forven-
tede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.
4. Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være
tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsik-
ringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallo-
kering i overensstemmelse med artikel 120.
Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er ud-
sat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.
5. Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne
model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier,
forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversi-
fikationseffekter, er fyldestgørende.
6. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionstek-
nikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og
andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker.
7. Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de sær-
lige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væ-
sentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan
gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-
finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
8. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledel-
seshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for
gennemførelsen af sådanne handlinger.
9. I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbeta-
linger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse
udbetalinger eller ej.
Artikel 122
Kalibreringsstandarder
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidsho-
risont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der frem-
kommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solven-
skapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svaren-
de til det, der er fastsat i artikel 101.
2. Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3,
nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der
fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller.
358
3. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den for-
ventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighe-
derne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågæl-
dende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttel-
sesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101.
4. Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne mo-
deller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne
data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikatio-
ner er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 123
Fordeling af overskud og tab
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til over-
skud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og
kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle
forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
Artikel 124
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter
overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hen-
sigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model,
som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at
de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsforde-
ling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysnin-
ger med relation hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af
modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter
også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæs-
sige.
Artikel 125
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og
operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske
og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres in-
terne model, jf. artikel 115.
359
Artikel 126
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvil-
ken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.
▼M5
Artikel 127
Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel
120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risiko-
profil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.
▼B
Afdeling 5
Minimumskapitalkrav
Artikel 128
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1 anerkendt basi-
skapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 129
Beregning af minimumskapitalkravet
1. Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a) det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand
for en revision
b) det svarer til et beløb i ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄, under hvilket forsikringstagere og
begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed
c) den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet,
kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1 basi-
skapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år
d) den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:
▼M5
i) 2 500 000 EUR for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis al-
le eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i
hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst 3 700 000 EUR
ii) 3 700 000 EUR for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber
iii) 3 600 000 EUR for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor mini-
mumskapitalkravet skal være på mindst 1 200 000 EUR
▼B
iv) summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.
360
2. Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestå-
ende af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præ-
mier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i
forhold til genforsikring.
3. Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solven-
skapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive
ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).
▼M5
Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende
myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første af-
snit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling
4, underafdeling 2.
▼B
4. Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og ind-
beretter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
▼M5
Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solven-
skapitalkravene hvert kvartal.
▼B
Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet
forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene her-
for.
▼M5
5. Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.
▼B
Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3
og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anven-
delsen af denne artikel.
▼M5
Artikel 130
Delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præcise-
res, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.
▼B
Artikel 131
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den ob-
ligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direk-
tiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5 31. december 2015 ◄, men ikke
361
er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapi-
talkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5 31. december 2016 ◄.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekal-
des selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.
Afdeling 6
Investeringer
Artikel 132
»Prudent person«-princip
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i over-
ensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4.
2. Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i
aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan iden-
tificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen
af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkra-
vet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og renta-
bilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde,
der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres
på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til
eventuelle forelagte forsikringsmål.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktiv-
portefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes inte-
resser bedst.
3. Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindel-
se med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstager-
ne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut
som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves
af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættel-
ser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af
disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referencevær-
di end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så
tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke
foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet
garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige
hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.
4. Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med
andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
362
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til
en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt ni-
veau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt ak-
tiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig
akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme
koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.
Artikel 133
Investeringsfrihed
1. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte ka-
tegorier af aktiver.
2. Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af inve-
steringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
3. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for akti-
ver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art
kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person,
og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i direktiv 85/611/EØF.
Artikel 134
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1. Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de akti-
ver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i
Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.
Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver,
der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2. Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.
▼M5
Artikel 135
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcise-
re kvalitative krav på følgende områder:
a) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation
til artikel 132, stk. 2, første afsnit
b) identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i arti-
kel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang
363
sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel
132, stk. 4, tredje afsnit.
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastsætter:
a) krav, som virksomheder, der ompakker lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instru-
menter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), skal opfylde, for at et forsikrings- eller
genforsikringsselskab kan få lov til at investere i sådanne værdipapirer eller instrumenter udstedt efter
den 1. januar 2011, herunder krav, som sikrer, at det eksponeringsleverende institut, det organiseren-
de institut eller den oprindelige långiver løbende bibeholder en væsentlig nettokapitalandel, som un-
der ingen omstændigheder må være på mindre end 5 %
b) kvalitative krav, som skal opfyldes af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som investerer i så-
danne værdipapirer eller instrumenter
c) præciseringer af, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et forholdsmæssigt suppleren-
de kapitalkrav, hvis kravene i litra a)-b) i dette stykke er blevet overtrådt, uanset bestemmelserne i
artikel 101, stk. 3.
3. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til stk. 2, litra c), udarbejder EIOPA med forbe-
hold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere meto-
derne til beregning af de heri anførte forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
KAPITEL VII
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold
Artikel 136
Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en
forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighe-
derne.
Artikel 137
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling
2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have
underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke
aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 138
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de kon-
staterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efter-
følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
364
2. Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos
tilsynsmyndighederne.
3. Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de
nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenska-
pitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
▼M5
4. I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, der berører forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, som erklæret af EIOPA, og hvor det
er hensigtsmæssigt efter høring af ESRB, kan tilsynsmyndighederne forlænge den i stk. 3, andet afsnit,
omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herun-
der den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser.
Uden at det berører EIOPA᾽s beføjelser i medfør af artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010 erklærer
EIOPA i forbindelse med dette stykke på anmodning af den kompetente tilsynsmyndighed tilstedeværel-
sen af en usædvanlig ugunstig situation. Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom,
hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte
brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig
ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en
betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller
flere af følgende betingelser:
a) et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt
b) en situation med en vedvarende lav rente
c) der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.
EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i
andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed,
når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en
genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en re-
duktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
▼B
5. Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs
finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over sel-
skabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle
trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlan-
det de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være om-
fattet af disse foranstaltninger.
365
Artikel 139
Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at
de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende
tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.
2. Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, forelægger
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en
kortfristet realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen, at forøge
►C1 det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til et niveau svarende til minimumskapitalkravet eller redu-
cere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet.
3. Hjemlandets tilsynsmyndigheder kan endvidere begrænse eller forbyde den frie rådighed over forsik-
rings- eller genforsikringsselskabets aktiver. De underretter da tilsynsmyndighederne i værtslandene her-
om. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foran-
staltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foran-
staltninger.
Artikel 140
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i
artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstem-
melse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
Artikel 141
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
Fortsætter forværringen af selskabets solvens, kan tilsynsmyndighederne fortsætte med at træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at beskytte forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller
sikre overholdelsen af forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 138 og 139.
Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af for-
værringen af det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
Artikel 142
Genoprettelsesplan og finansieringsplan
1. Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansierings-
plan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a) anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
b) oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed,
overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring
c) en prognosticeret balance
d) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
e) den generelle genforsikringspolitik.
2. Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som
omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de
366
at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringsta-
gernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.
▼M5
Artikel 143
Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer ty-
perne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i
betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende
myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden
i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4.
2. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og
artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i arti-
kel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen
til at undgå procykliske virkninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 144
Tilbagekaldelse af tilladelse
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, hvis selskabet:
a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke
har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende med-
lemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
b) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
c) groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighe-
derne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab
ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev
konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.
2. I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet
tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige
foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger
på deres område.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foran-
staltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsik-
ringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.
3. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og med-
deles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
367
KAPITEL VIII
Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser
Afdeling 1
Forsikringsselskabers etableringsret
Artikel 145
Betingelser for etablering af filial
1. Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlems-
stats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv
om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i
lighed med et agentur.
2. Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden med-
lemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
a) i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
b) en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske
struktur
c) navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepart samt til at repræsentere forsikringsselskabet eller, i Lloyd᾽s tilfælde, de pågældende forsik-
ringsgivere og til at repræsentere selskabet eller forsikringsgiverne over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole (»generalbefuldmægtiget«)
d) en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder
alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.
Med hensyn til Lloyd᾽s skal dette, i tilfælde af eventuelle tvister i værtslandet, der hidrører fra indgåede
forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af
sædvanlig type.
3. Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i
bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af
det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.
4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), under-
retter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af æn-
dringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende,
kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.
Artikel 146
Meddelelse af oplysninger
1. Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at næ-
re mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmæg-
tigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter
modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne
i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
368
Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkra-
vet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.
2. Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger
til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab
inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.
3. Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet
en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjem-
landets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne
virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab
disse oplysninger.
Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyn-
digheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelel-
se, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.
Afdeling 2
Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber
Underafdeling 1
Generelle bestemmelser
Artikel 147
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksom-
hed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i
hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at
dække.
Artikel 148
Meddelelse fra hjemlandet
1. Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147
nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a) et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimums-
kapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129
b) de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke
c) arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.
Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne medde-
lelse.
2. Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i for-
bindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar,
kan kræve, at selskabet:
a) meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant
369
b) fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garan-
tifond i værtslandet.
3. Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.
4. Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om
den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.
▼M5
Artikel 149
Ændring i risiciene eller forpligtelserne
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 147 og 148.
▼B
Underafdeling 2
Ansvarsforsikring for motorkøretøjer
Artikel 150
Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer
1. Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat
dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens an-
svar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsik-
ringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf.
2. Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens
ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidra-
get beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et
etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne for-
sikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte
medlemsstat.
3. Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde
den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anven-
delse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.
Artikel 151
Ligebehandling af personer, der gør krav gældende
Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge
af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.
370
Artikel 152
Repræsentant
1. Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsen-
tant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbin-
delse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for ska-
delidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til
at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats
domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndig-
hederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsik-
ring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.
2. Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringssel-
skab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1.
3. Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel
145.
4. Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skade-
behandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet
som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.
Afdeling 3
Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder
Underafdeling 1
Forsikring
Artikel 153
Sprog
Tilsynsmyndighederne i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som de har lov til at anmode om ve-
drørende den virksomhed, der udøves af forsikringsselskaber, som opererer på deres område, gives på den
pågældende medlemsstats officielle sprog.
Artikel 154
Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse
1. Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løben-
de anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse
med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hen-
sættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
2. Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan
værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets
område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anven-
de, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virk-
somhed.
371
3. Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse
af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 155
Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats
område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågæl-
dende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør.
2. Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i
den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik
på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstalt-
ninger.
3. Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse for-
anstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat over-
træder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet
hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller
standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye for-
sikringsaftaler på værtslandets område.
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.
4. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for
at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsik-
ringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område.
5. Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres
område.
6. Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted
eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte natio-
nale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom.
7. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen
af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
8. Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumen-
ter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber,
der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.
▼M5
372
9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til
afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i
denne artikel.
▼B
Artikel 156
Reklame
Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kom-
munikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
Artikel 157
Skatter på præmier
1. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indi-
rekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats
område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat,
selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.
I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det
spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godt-
gørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2. Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning
(EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
3. Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på
dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de
indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.
Underafdeling 2
Genforsikring
Artikel 158
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1. Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne med-
lemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjeneste-
ydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågæl-
dende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse
forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2. Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder
de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse her-
om, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt
det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.
373
▼M5
Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og
anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan
EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
▼B
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødven-
dige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.
3. Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begræns-
ninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende
genforsikringsselskab.
Afdeling 4
Statistiske oplysninger
▼M5
Artikel 159
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed
Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold
til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skade-
sudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:
a) for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt
b) for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.
For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det
pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgif-
ter.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2
omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.
▼B
Afdeling 5
Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation
Artikel 160
Likvidation af forsikringsselskaber
Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået
gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde
som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller be-
gunstigedes nationalitet.
374
Artikel 161
Likvidation af genforsikringsselskaber
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgå-
et gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme
måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.
KAPITEL IX
Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller
genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet
Afdeling 1
Adgang til udøvelse af virksomhed
Artikel 162
Principper for at opnå tilladelse og betingelser
1. Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksom-
hed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet.
2. Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:
a) det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergi-
vet
b) det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges
c) det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves
der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds
d) det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne
e) det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig
med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapi-
talkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed
f) det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse
med artikel 100 og 128
g) det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden
medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse
10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar
h) det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163
i) det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
3. Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats
område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsik-
ringsvirksomhed.
Artikel 163
Driftsplan for filialen
1. Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:
a) oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig
b) oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
375
c) skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede ba-
lance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
d) skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede
balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
e) oversigt over selskabets anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ og ►C1 basiskapitalgrundlag ◄ til
dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4
og 5
f) anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte
finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i
bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
g) oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
a) en prognosticeret balance
b) skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, mini-
mumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
c) for skadesforsikringsvirksomhed:
i) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administratio-
nens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner
ii) de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
d) for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysnin-
ger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overta-
gelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.
3. Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager lø-
bende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,
uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virk-
somhed.
Artikel 164
Overdragelse af portefølje
1. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende
selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækn-
ing af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav.
2. Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etab-
leret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporte-
følje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne
medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det for-
nødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapital-
krav.
3. Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der
er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikrings-
portefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlems-
stats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet
fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:
376
a) det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1 det fornødne anerkendte kapital-
grundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
b) en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og
c) sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
4. Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfæl-
de tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den over-
dragende filial er beliggende.
5. Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende
filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse.
Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse
eller et stiltiende samtykke.
6. En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forplig-
telsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og
enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.
Artikel 165
Forsikringsmæssige hensættelser
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til
dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og
passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1 kapitalgrundlaget ◄ i overens-
stemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
Artikel 166
Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
1. Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1 et anerkendt
kapitalgrundlag ◄, der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i
kapitel VI, afdeling 4 og 5.
Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsik-
ring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.
2. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk.
4.
3. ►C1 Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129,
stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.
Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1 det
anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.
4. De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapital-
kravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende
beløb, inden for Fællesskabet.
377
Artikel 167
Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
1. Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgen-
de fordele, som kun kan ydes samlet:
a) det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed,
som de udøver inden for Fællesskabet
b) den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater
c) de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i
hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer,
der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.
2. Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de
pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af
myndighed skal begrundes.
Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.
3. De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de med-
lemsstater, hvor anmodningen er fremsat.
Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige
tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for
så vidt angår deres samlede virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige
for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.
4. Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte
medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.
Artikel 168
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber
Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendel-
se.
Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2
og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de
filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsyns-
myndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Artikel 169
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
1. De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsik-
ringsvirksomhed i samme medlemsstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i
artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en med-
lemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med
artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
378
3. Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er
etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøve-
de på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes
finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som
dér udøver begge former for virksomhed samtidig.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver
begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en
medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksom-
hed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve
livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.
Artikel 170
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsyns-
myndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer
hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den
er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette
samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
Artikel 171
Aftaler med tredjelande
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande,
blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål
på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikre-
de i medlemsstaterne.
Afdeling 2
Genforsikring
▼M5
Artikel 172
Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber
1. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af
kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikrings-
virksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med
reglerne i afsnit I.
2. Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som an-
vendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tred-
jeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende
ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.
379
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
3. Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækviva-
lente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde
i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilla-
delse i overensstemmelse med dette direktiv.
4. Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen
i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tred-
jeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågæl-
dende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland
mindst opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan be-
tragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse
d) det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav
samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling
af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter
f) det har et uafhængigt tilsynssystem, og
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på
grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kom-
missionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.
5. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller
på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes
som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissio-
nen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.
6. Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er an-
erkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde
som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hoved-
sæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse
med stk. 4.
▼B
380
Artikel 173
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller
indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke op-
tjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- el-
ler genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne
i dette direktiv, jf. artikel 172.
Artikel 174
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsik-
ringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end
den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
Artikel 175
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:
a) tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
b) Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis
af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts
område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med
genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende
tredjelandes område
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genfor-
sikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
3. Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Euro-
pæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
KAPITEL X
Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands
lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser
Artikel 176
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsyns-
myndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis modersel-
skab eller moderselskaber henhører under et tredjelands lovgivning.
Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
381
Når et selskab henhørende under et tredjelands lovgivning erhverver kapitalinteresser i et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, som bevirker, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsyns-
myndigheder Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.
Artikel 177
Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
▼M5
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres
forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksom-
hed i et tredjeland.
▼B
2. Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlin-
gen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
med hensyn til følgende:
a) etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fæl-
lesskabet
b) deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande
c) deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed
d) deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til
tredjelande.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller hen-
stillinger.
AFSNIT II
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING
KAPITEL I
Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler
Afdeling 1
Gældende lovgivning
Artikel 178
Gældende lovgivning
Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den
forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind un-
der artikel 7 i nævnte forordning.
382
Afdeling 2
Lovpligtig forsikring
Artikel 179
Andre forpligtelser
1. Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel
fastsatte betingelser.
2. Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den over-
holder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
3. Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighe-
derne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter
på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser.
4. Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring,
med angivelse af følgende:
a) de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
b) de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den
forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.
En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring
fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der
gælder for denne forsikring.
Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Uni-
ons Tidende.
Afdeling 3
Almene hensyn
Artikel 180
Almene hensyn
Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel
14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den med-
lemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.
Afdeling 4
Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer
Artikel 181
Skadesforsikring
1. Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de al-
mindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte doku-
menter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
383
Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal
kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
2. En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselska-
ber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de
anvendes.
3. Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller
godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
Artikel 182
Livsforsikring
Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almin-
delige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af
bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livs-
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de ak-
tuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen
af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at
et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.
Afdeling 5
Oplysninger til forsikringstagere
Underafdeling 1
Skadesforsikring
Artikel 183
Generelle oplysninger til forsikringstagere
1. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om
følgende:
a) hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit
b) at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.
Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling
af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette
berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2. Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person.
3. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.
384
Artikel 184
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne
om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
1. Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri ud-
veksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvil-
ken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.
2. Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er
bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.
Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der
er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første
afsnit.
Underafdeling 2
Livsforsikring
Artikel 185
Oplysninger til forsikringstageren
1. Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte
oplysninger.
2. Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:
a) selskabets navn og juridiske form
b) angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken
medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende
c) hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med
d) en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der
giver forsikringstageren let adgang til denne information.
3. Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:
a) definitionen af de enkelte garantier og optioner
b) aftalens løbetid
c) betingelserne for opsigelse af aftalen
d) betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
e) de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
f) en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier
g) oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende ga-
rantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige
h) en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde
i) en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler
j) betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
k) generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale
385
l) bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsik-
rede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at
anlægge retssag
m) den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit
kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.
4. Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig
kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren.
► C1 5. Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af
følgende oplysninger:
a) de almindelige og særlige betingelser
b) livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på
den filial, som aftalen er indgået med
c) alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af
den lovgivning, der finder anvendelse på den
d) årligt oplysninger om bonussituationen.
Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring
forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæs-
sigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med
angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget
ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; for-
sikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en
beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontrakt-
mæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.
▼C1
Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringsta-
geren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt
tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere
forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.
▼B
6. Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er til-
ladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning
der skal anvendes.
7. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre
oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringsta-
geren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen.
8. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Artikel 186
Opsigelsesperiode
1. Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist
på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til
at opsige aftalen.
386
Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle for-
pligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning,
der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikrings-
tageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.
2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:
a) når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder
b) når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er
indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.
Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.
KAPITEL II
Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 187
Policebetingelser
De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte
tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
Artikel 188
Ophævelse af monopolstillinger
Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virk-
somhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område,
og som er nævnt i artikel 8.
Artikel 189
Deltagelse i nationale garantiordninger
Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselska-
ber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der
skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.
Afdeling 2
Coassurance inden for fælleskabet
Artikel 190
Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
1. Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fæl-
lesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I,
og som opfylder følgende betingelser:
387
a) risikoen er en stor risiko
b) risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsik-
ringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikrings-
selskab
c) risikoen består inden for Fællesskabet
d) for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der
selv ville kunne dække hele risikoen
e) mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i
en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret
f) det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for
coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.
2. Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
3. Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under be-
stemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.
Artikel 191
Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres
betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.
Artikel 192
Forsikringsmæssige hensættelser
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til
de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gælden-
de praksis.
Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fast-
sat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.
Artikel 193
Statistiske oplysninger
Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.
Artikel 194
Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en
coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette sel-
skabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.
388
Artikel 195
Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes til-
synsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i af-
snit I, kapitel IV, afdeling 5.
Artikel 196
Samarbejde om gennemførelse
Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge
de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende for-
sikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksom-
hed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere for-
sikringsselskaber.
Afdeling 3
Assistance
Artikel 197
Virksomhed svarende til turistassistance
Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder
under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.
Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med
dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.
Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksom-
hed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.
Afdeling 4
Retshjælpsforsikring
Artikel 198
Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling
1. Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsik-
ringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at
dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdæknin-
gen, blandt andet med henblik på:
a) at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig
sag eller en straffesag
b) at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet
administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.
2. Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:
389
a) på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer,
eller som har forbindelse med sådan brug
b) på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes for-
svar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt
denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne inte-
resser i henhold til denne dækning
c) såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et for-
sikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:
i) virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted
ii) virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskelighe-
der under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.
Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er
begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
Artikel 199
Særskilte aftaler
Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller
af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis med-
lemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 200
Behandling af krav
1. Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller ef-
ter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behand-
ling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af
ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.
2. Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af rets-
hjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver
en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknyt-
ning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende
under bilag I.
Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger
sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme
selskaber.
3. Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til
et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte
kapitel, der er nævnt i artikel 199.
Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver
forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de
medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af ska-
dessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den sam-
me eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav
også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.
390
4. Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes,
overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgiv-
ning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
Artikel 201
Frit advokatvalg
1. Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:
a) den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i
henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage
hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt
b) de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lov-
givning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når
der foreligger en interessekonflikt.
2. Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksom-
hed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser
med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser39).
Artikel 202
Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg
1. Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående
betingelser er opfyldt:
a) forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende med-
lemsstats område
b) forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et
vejkøretøj er impliceret
c) hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser
d) der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist va-
retages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsik-
ringsselskab.
2. En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.
Artikel 203
Voldgift
Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsik-
rede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale
lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for
objektivitet.
Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne proce-
durer i anvendelse.
Artikel 204
Interessekonflikt
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal
retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede
391
om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte
procedure.
Artikel 205
Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælps-
forsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.
Afdeling 5
Sygeforsikring
Artikel 206
Sygeforsikring som alternativ til socialsikring
1. Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i
bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale
sikringsordning, kan kræve at:
a) aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i for-
bindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,
b) de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlems-
statens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende
måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:
a) de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysnin-
ger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anven-
des i forsikring
b) der afsættes hensættelser for stigende alder
c) forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den med-
lemsstat, hvor risikoen består
d) aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler
e) aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i
henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages
hensyn til deres erhvervede rettigheder.
I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder,
og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede
sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndig-
heder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaber-
ne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet
kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden
produktet tages i brug.
Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
392
Afdeling 6
Arbejdsskadeforsikring
Artikel 207
Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lov-
pligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsik-
ring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhø-
rer under hjemlandets kompetence.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring
Artikel 208
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede for-
sikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er
fastsat ved national lov.
Artikel 209
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstræk-
kelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsik-
ringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situati-
on, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og
permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.
KAPITEL IV
Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring
Artikel 210
Finite reinsurance
1. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-afta-
ler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rap-
portere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.
▼M5
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestem-
melserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og
kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.
▼B
393
3. Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksima-
le tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betyde-
lig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset,
men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:
a) eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi
b) aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring
over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.
Artikel 211
Special purpose vehicles
1. Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf.
▼M5
2. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere
følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:
a) tilladelsens omfang
b) obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler
c) de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special pur-
pose vehicle
d) krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en
special purpose vehicle
e) krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanis-
mer og risikostyring
f) krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
g) solvenskrav.
2a. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA ud-
kast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes
godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal
anvendes med henblik på stk. 2, litra f).
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 31. oktober 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
2b. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde
udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og infor-
mationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som over-
tager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat,
hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i
den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er
indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og
2a.
▼B
394
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN
KAPITEL I
Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer
Afdeling 1
Definitioner
Artikel 212
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
a) »deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en
kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i
direktiv 83/349/EØF
b) »tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes
en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1,
i direktiv 83/349/EØF
c) »koncern«: en gruppe af selskaber der:
i) består af et deltagende selskab, dets datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab
eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet hinanden
som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, eller
ii) er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning
mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse
af at:
– et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indfly-
delse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af
koncernen, og
– oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgå-
ende godkendelse af den koncerntilsynsførende
når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de an-
dre selskaber betragtes som datterselskaber
d) »koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 247
▼M5
e) »tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af
beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern
▼M1
f) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et blandet finansielt holdingselskab og
hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datter-
selskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, og når mindst et af disse datterselskaber er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
g) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab
395
eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
h) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr.
15), i direktiv 2002/87/EF.
▼B
2. I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab, der efter til-
synsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyn-
dighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk be-
stemmende indflydelse.
Afdeling 2
Anvendelsestilfælde og -område
Artikel 213
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1. Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringssel-
skaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette af-
snit.
▼M1
2. Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med følgende:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i arti-
kel 218-258
b) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 218-258
c) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et
blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikr-
ings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 260-263
d) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab
som omhandlet i artikel 265.
3. I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der
har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsik-
ringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrations-
risiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som
omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
396
4. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende
bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af
de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF
på det pågældende blandede finansielle holdingselskab.
5. Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2006/48/EF, kan den koncerntilsynsførende efter fælles over-
enskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun
at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3,
stk. 2, i direktiv 2002/87/EF.
6. Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/201040),
(EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1094/201041) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den
Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved
forordning (EU) nr. 1095/201042), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsyns-
myndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbej-
der udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter
vedtagelsen af retningslinjerne.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, for-
ordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.
▼B
Artikel 214
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
▼M1
1. Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer på ingen måde, at tilsyns-
myndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab, blandede finansielle holdingselskab eller blandede for-
sikringsholdingselskab, jf. dog artikel 257 med hensyn til forsikringsholdingselskaber eller blandede fi-
nansielle holdingselskaber.
▼B
2. Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet
som omhandlet i artikel 213, når:
a) selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødven-
dige oplysninger, jf. dog artikel 229
b) selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet,
eller
c) det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildleden-
de at medtage det pågældende selskab.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra
b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.
397
Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i
koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, in-
den der træffes en afgørelse.
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsy-
net, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende
selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan
fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Afdeling 3
Anvendelsesniveauer
Artikel 215
Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et dattersel-
skab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller
et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun
anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingsel-
skab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen.
2. Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringshol-
dingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et dattersel-
skab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i di-
rektiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko
som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller
ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.
▼B
Artikel 216
Det endelige moderselskab på nationalt niveau
▼M1
1. Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2,
litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsni-
veau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter
konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve kon-
cerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller
blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i over-
ensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.
398
▼B
2. Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt ni-
veau til et eller flere afsnit i kapitel II.
3. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1 være
omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den kon-
cerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på
fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i
den berørte medlemsstat.
4. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at be-
regne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genfor-
sikringsselskaber ►C1 på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den an-
vendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på
nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så
længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapital-
krav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsfø-
rende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet
at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
▼M5
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsføren-
de. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, li-
tra a).
▼B
5. Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfat-
tet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236
eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmel-
serne i artikel 238-239.
6. Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1,
fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige
moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsni-
veau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået
en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.
▼M5
7. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præcise-
rer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
Artikel 217
Moderselskab beliggende i flere medlemsstater
1. Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhand-
let i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i
399
andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende,
med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der
ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende
i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er belig-
gende.
▼M5
I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det
endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i
overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).
▼B
2. Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
3. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer,
under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.
▼B
KAPITEL II
Finansiel situation
Afdeling 1
Koncernsolvens
Underafdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 218
Tilsyn med koncernsolvens
1. Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt arti-
kel 246 og kapitel III.
2. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 2-4.
3. Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1 et anerkendt kapital-
grundlag ◄, der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstem-
melse med underafdeling 5.
4. Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstem-
melse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse.
5. Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at kon-
cernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterføl-
400
gende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.
▼M1
Artikel 219
Beregningshyppighed
1. Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foreta-
ges mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikrings-
holdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingsel-
skab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvri-
ge kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resul-
taterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.
2. Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle
holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikopro-
fil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav,
genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsfø-
rende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenska-
pitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapital-
kravet.
▼B
Underafdeling 2
Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 220
Valg af metode
1. Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel
213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne i artikel
221-233.
2. Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselska-
ber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhand-
let i artikel 230, 231 og 232.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, der fungerer som koncerntilsynsførende
med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyn-
digheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 som omhandlet i artikel 233 og 234 eller en
kombination af metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
401
Artikel 221
Medtagelse af den forholdsvise andel
1. Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende sel-
skab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:
a) hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnska-
ber, eller
b) hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det
deltagende selskab.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1 aner-
kendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensun-
derskud i betragtning, uanset den anvendte metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt
klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at dat-
terselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.
2. Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:
a) når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern
b) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettighe-
der eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds op-
fattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab
c) når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det ef-
ter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.
Artikel 222
Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
1. Dobbelt anvendelse af et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er
ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendel-
sen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a) værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør
finansierede elementer af ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet
for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
b) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
c) værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1 det aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapital-
kravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
402
a) overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenfor-
sikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen
b) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af kon-
cernsolvensen.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
i) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende sel-
skab
ii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
iii) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det
samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1
det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan dis-
se elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for
det tilknyttede selskab.
4. Summen af ►C1 elementer af kapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i stk. 2 og 3 skal ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
► C1 5. Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab un-
der det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncer-
nsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med
artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndighe-
den, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 223
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
1. Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsik-
rings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:
a) et tilknyttet selskab
b) et deltagende selskab
c) et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2. Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄
til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen,
når det pågældende ►C1 kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet til-
knyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
3. Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et til-
knyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte
besidder et ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
403
Artikel 224
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.
Underafdeling 3
Anvendelse af beregningsmetoder
Artikel 225
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved
beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit ho-
vedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages
beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs
solvenskapitalkrav og ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som
fastsat i denne anden medlemsstat.
▼M1
Artikel 226
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1. Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et
forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages
der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab
eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenska-
pitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafde-
ling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.
2. Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holding-
selskab besidder ►C1 efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset ◄ i over-
ensstemmelse med artikel 98, godkendes det som ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ op til de i artikel 98
fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ i forhold til koncer-
nens solvenskapitalkrav.
►C1 Ethvert anerkendt kapitalgrundlag ◄, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingsel-
skab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra til-
synsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis den besiddes af et forsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis den er blevet behørigt godkendt
af den koncerntilsynsførende.
▼M5
404
Artikel 227
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens
1. Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 af koncernsolvensen for et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsik-
ringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings-
eller genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensreg-
ler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte be-
stemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og
kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2. Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5,
foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntil-
synsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncer-
ntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, in-
den der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier,
der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et
tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland,
undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I,
kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i
afsnit I, kapitel VI.
4. Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsord-
ning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige
ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
5. Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissio-
nen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter,
der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågælden-
de tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:
a) det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes
som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4
b) tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative sol-
venskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed
405
c) tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsyns-
mæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder
d) tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og
e) tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i
første afsnit.
6. Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende
situationer opstår inden periodens udløb:
a) at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller
b) der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands
tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.
Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat
opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået
af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede
retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen
underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Euro-
pa-Parlamentet.
7. Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsyns-
ordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så
vidt angår stk. 1, andet afsnit.
▼B
Artikel 228
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et deltagende
selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver medlemsstaterne deres del-
tagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en tilsvarende anvendelse af metode 1 eller
2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis
den koncerntilsynsførende er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt
angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet
over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som koncerntilsynsførende for
en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække
enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra ►C1 kapitalgrundlaget ◄, der kan indgå i koncer-
nsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 229
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for
beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et til-
knyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ► C1 fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i
koncernsolvensen. ◄
406
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1 kapitalgrundlag ◄, der kan
indgå i koncernsolvensen.
Underafdeling 4
Beregningsmetoder
Artikel 230
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1. Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab sker på
basis af de konsoliderede regnskaber.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes på basis af
konsoliderede regnskabsoplysninger
b) solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, under-
afdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes på basis på konsoliderede regnskabsoplys-
ninger.
2. Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern
model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel
VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel
129
b) den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringssel-
skaber.
Dette minimum dækkes af et ►C1 anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.
Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►
C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapital-
krav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.
▼M5
Artikel 231
Koncernintern model
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selska-
ber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konso-
liderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselska-
ber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslut-
te, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.
Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den
fuldstændige ansøgning omgående.
407
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuld-
stændige ansøgning.
3. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks må-
neder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010,
udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne
kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i over-
ensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de be-
rørte tilsynsmyndigheder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller
efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede be-
tingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1
omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse.
6. Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse
af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige
berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.
Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse,
til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
►C1 Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ des af de kompetente tilsynsmyndigheder.
7. Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den
interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende
selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsik-
ringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræ-
ve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet
i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med
artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både
forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.
EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette
stykke.
▼B
408
Artikel 232
Kapitaltillæg på koncernniveau
▼M5
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede
solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor de i
artikel 37, stk. 1, litra a)-d), omhandlede omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:
▼B
a) en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den
interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
b) et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er
pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapi-
taltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 233
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1. Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:
a) koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2
b) værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
2. Koncernens aggregerede anerkendte ►C1 kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:
a) ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskab
b) det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i ►C1 kapitalgrundlaget
◄ til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
3. Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a) solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringssel-
skaber.
4. Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis in-
debærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber
i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der
tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3,
litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1 kapitalgrundlaget ◄ til dækning af hen-
holdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapi-
talkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
▼M1
5. Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets til-
knyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet
409
finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsik-
rings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.
▼B
6. Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede sol-
venskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket
ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens ag-
gregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapital-
krav.
▼M5
Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder
fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 234
Delegerede retsakter vedrørende artikel 220-229 og 230-233
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer de
tekniske principper og metoder som omhandlet i artikel 220-229 og gennemførelsen af artikel 230-233,
og som afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.
▼B
Underafdeling 5
▼M1
Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af
et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
Artikel 235
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
1. Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller
et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel
220, stk. 2, til artikel 233.
2. Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for
så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel
VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapi-
talkravet.
▼B
410
Underafdeling 6
Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring
Artikel 236
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende
betingelser er opfyldt:
a) datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i
artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moder-
selskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit
b) moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og
tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig
c) moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse
d) moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse
e) moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og
der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 237
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1. I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbej-
der de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik
på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilla-
delse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har god-
kendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og
forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.
2. De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den
fuldstændige ansøgning.
3. Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har fore-
lagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den
koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med
EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndig-
heder.
EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den koncerntilsynsførende træffer en endelig afgørelse, hvis afgørelsen foreslået af panelet afvises i
henhold til artikel 41, stk. 2 og 3, og artikel 44, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden
på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende
forordning.
411
4. EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre
ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
5. Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundel-
se. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndighe-
der.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsat-
te periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:
a) eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder
b) eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse
fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsfø-
rende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den
fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 238
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet
1. Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4
og 5 i denne artikel.
2. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på kon-
cernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt dattersel-
skabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende
myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndighe-
den har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et
kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende mo-
del, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selska-
bet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit for-
slag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og tilsynskollegiet.
3. Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagel-
ser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har
fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå
den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med pa-
rametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsfor-
sikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37,
foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler be-
grundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼M5
412
4. Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsyns-
myndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan
hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og
træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være
forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter
udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i
overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i
overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 239
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og
minimumskapitalkravet
1. I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i
artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den
genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den før-
ste konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1 det fornødne aner-
kendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapital-
kravet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag
vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ► C1 senest fire måneder efter datoen, hvor manglende
opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse
om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder
i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
2. Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel
136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede
foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i til-
synskollegiet.
Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåe-
de foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.
Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgø-
relse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre til-
synsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.
3. I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne
i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet
413
den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder
efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ► C1
det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risiko-
profilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes
om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.
▼M5
4. Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i
forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om
et af følgende:
a) godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden,
inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller
b) godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en må-
ned.
I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.
Sagen henvises ikke til EIOPA:
a) efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit
b) efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2,
andet afsnit
c) i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.
Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19,
stk. 2, i nævnte forordning.
Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel
afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endeli-
ge afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og
anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.
Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.
▼B
Artikel 240
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1. Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:
a) betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt
b) betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende
periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen
c) betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere
at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne
løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets
tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan
det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
414
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel
236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligele-
des denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige
betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.
Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet
at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rime-
lig frist.
Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i
tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den
aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d),
ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyn-
dighed herom.
2. Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning
og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.
▼M5
Artikel 241
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere føl-
gende:
a) de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt
b) de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2
c) de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af de-
res beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.
▼B
Artikel 242
Revisionsklausul
▼M5
1. Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III,
navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdyg-
tighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Par-
lamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.
▼B
2. Kommissionen foretager senest den ► M5 31. december 2018 ◄ en bedømmelse af fordelene ved at
styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselska-
ber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og
Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige
foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad
angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for
nye tiltag og fremskridt vedrørende:
a) en harmoniseret ramme for tidlig indgriben
b) fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funkti-
onsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest
c) koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer
415
d) egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid
e) en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister
f) en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket
overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed
g) et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for sam-
me koncern, navnlig i krisesituationer
h) en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger
i) en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og fi-
nansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjel-
serne på linje med det finansielle ansvar.
Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af
forslag til ændringer af dette direktiv.
▼M1
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab
Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er dat-
terselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.
▼B
Afdeling 2
Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner
Artikel 244
Tilsyn med risikokoncentration
1. Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i
denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber
eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til
den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel
215, stk. 2, finder anvendelse.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under
alle omstændigheder skal rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig
om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.
416
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om, fastsætter den koncerntil-
synsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tær-
skelværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den
eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration.
5. For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA
med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3
at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelvær-
dier.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på
stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i for-
bindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 245
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1. Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 og 3
i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.
▼M1
2. Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den
koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser
til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres
så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det
forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at
have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
▼B
3. Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en be-
417
stemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende an-
vendelse.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktio-
ner.
5. For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan
EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præci-
sere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
6. For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2
udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og
modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Afdeling 3
Risikostyring og intern kontrol
Artikel 246
Tilsyn med ledelsessystemet
1. Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i alle datterselskaber,
der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit,
således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2. De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a) passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væ-
sentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1 det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de
pågældende risici
b) gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncernin-
terne transaktioner og risikokoncentration.
3. Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporterings-
procedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
▼M1
4. Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikrings-
holdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i
artikel 45 på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med vurderingen
af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med kapitel III.
Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i
artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselska-
bet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det mu-
418
ligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fore-
tage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen
på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
▼B
Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsføren-
de medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument
for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de
pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.
KAPITEL III
Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn
Artikel 247
Den koncerntilsynsførende
1. En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntil-
synsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder.
2. Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:
a) når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndig-
hed, der har godkendt det pågældende selskab
▼M1
b) når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsyns-
myndighed:
i) når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab el-
ler et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsik-
rings- eller genforsikringsselskab
ii) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat
iii) når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt hol-
dingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings-
eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- el-
ler genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
iv) når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har sam-
me forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen
af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller
419
v) når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til
iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den
største samlede balancesum.
▼M5
3. De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsyns-
myndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være
uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og
genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som kon-
cerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser
om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser fin-
der højst sted én gang årligt.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om
valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Til-
synsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde
begrundelse.
4. Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremå-
neders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse
fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træf-
fer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse. Afgørelsen anerkendes som be-
stemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at væ-
re forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.
5. EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af
de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.
Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet
og anfører den fulde begrundelse.
6. Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyn-
dighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel.
7. EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentli-
ge problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.
I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne arti-
kel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer dis-
se kriterier yderligere.
▼B
8. Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etable-
ring af en samordning mellem disse myndigheder.
Artikel 248
Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet
1. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:
a) samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going con-
cern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsyns-
myndigheds tilsynsopgave
420
b) tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
c) vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninter-
ne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245
d) vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af
det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og
257
e) planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller
gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde
med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og
kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af kon-
cernen
f) andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til
dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for valide-
ring af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proce-
duren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.
2. Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et til-
synskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.
Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsyns-
kollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme
konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.
▼M5
Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne
af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsyns-
førende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19
i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den
er tillagt i henhold til nævnte artikel.
3. Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater,
hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at
deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv
informationsudveksling.
For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsyns-
myndigheder heri udføre visse opgaver.
4. Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes op-
rettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte til-
synsmyndigheder.
▼M5
Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for
EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så
fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA᾽s afgørelse.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
▼B
421
Den koncerntilsynsførende tager efter konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder behørigt hen-
syn til en eventuel udtalelse afgivet af CEIOPS inden for en frist på to måneder efter modtagelse heraf,
inden der træffes en endelig afgørelse. Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegø-
relse for enhver væsentlig afvigelse i forhold til rådgivningen fra CEIOPS. Den koncerntilsynsførende
fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
5. Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsord-
ningerne, jf. stk.4, procedurerne for:
a) beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232
og 247
b) den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.
▼M5
Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder
gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den kon-
cerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt
tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for
deres respektive ansvarsområder.
▼B
Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:
a) konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221,
227, 244-246, 250, 256, 260 og 262
b) samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.
▼M5
6. EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige
gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan
gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende frem-
sender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være
relevante for disse gennemgange, til EIOPA.
For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne
kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere til-
synskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
7. For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndigheder-
ne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af
stk. 1-6.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
8. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår
definitionen af »betydelig filial«.
▼B
422
Artikel 249
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1. Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genfor-
sikringsselskab har finansielle vanskeligheder.
▼M5
Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de
samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er
etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for
de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kom-
petente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart
de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter,
men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysnin-
ger, som koncernen har stillet til rådighed.
▼M1
Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om
koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hen-
syn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.
▼M5
1a. Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning
om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger,
kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.
Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstem-
melse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
2. Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsyns-
myndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:
a) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapital-
kravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab
b) når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau be-
regnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overens-
stemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling
4
c) når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.
▼M5
3. For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af infor-
mationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:
a) de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til
andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndig-
heder
b) de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad
af konvergens i tilsynspraksis.
423
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
4. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen
af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til
den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsyns-
myndigheder som omhandlet i denne artikel.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. september 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 250
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1. Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopga-
ver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for
tilsynskollegiet med hensyn til følgende:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber
i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse
b) afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4
c) større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, her-
under pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsnin-
ger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 3.
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og
c).
Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplys-
ninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2. Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsyns-
myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resul-
tat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsyns-
myndigheder herom.
▼B
Artikel 251
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab
har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det på-
gældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordnings-
rettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allere-
de er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den
pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder,
der er involveret i tilsynet.
424
Artikel 252
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2004/39/EF eller begge direkte eller in-
direkte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mel-
lem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle
de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.
Artikel 253
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og
mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysnin-
ger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i hen-
hold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.
Artikel 254
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og de-
res tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af koncerntilsyn.
▼M5
2. Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til
enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk.
1-5, finder tilsvarende anvendelse.
Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er
kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager
fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og komplek-
siteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.
Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når
alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel
35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncer-
nens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.
▼B
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå
de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en
passende tidsfrist.
425
Artikel 255
Kontrol af oplysninger
1. Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved per-
soner, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
b) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
c) moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
d) tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.
2. Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab,
som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i
denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er til-
synspligtigt eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres be-
føjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage den-
ne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsyns-
førende informeres herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen,
hvis den ikke selv foretager den.
▼M5
Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med
dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at
udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise
sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr.
1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til
nævnte artikel.
I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i
undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.
▼B
Artikel 256
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
▼M1
1. Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholding-
selskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 51 og 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.
2. Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet fi-
nansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at frem-
lægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:
a) oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
b) oplysninger for ethvert datterselskab i koncernen, der skal være individuelt identificerbare og som
skal offentliggøres i henhold til artikel 51, 53, 54 og 55.
Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende
medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.
▼B
426
3. Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har god-
kendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne ude-
ladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågæl-
dende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
▼M5
4. Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præci-
sering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplys-
ningerne, for så vidt angår den samlede rapport om solvens og finansiel situation, i overensstemmelse
med stk. 2, og rapporten om solvensen og den finansielle situation på koncernniveau i overensstemmelse
med stk. 1.
▼M5
5. For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncer-
nsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder
vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne
artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Artikel 256a
Koncernstruktur
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og
blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organi-
sationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og
betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.
▼M1
Artikel 257
Forsikringsholdingselskabers eller blandede finansielle holdingselskabers administrations-,
ledelses- eller tilsynsorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der i praksis driver forsikringsholdingselskabet eller det
blandede finansielle holdingselskab, skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at
udøve deres hverv.
Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.
▼B
Artikel 258
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
▼M1
1. Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i
artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk,
eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller
427
genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger
for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a) den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab
b) tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresul-
tater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i
den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den kon-
cerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for
at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt an-
går forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt de-
res foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne iværksætter eller vedtager, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige be-
stemmelser, sanktioner eller andre foranstaltninger mod forsikringsholdingselskaber eller blandede finan-
sielle holdingselskaber, som overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennem-
førelse af dette afsnit, eller mod de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne
arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resul-
tat, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centrale administra-
tion eller hovedsæde ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.
▼M5
3. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordnin-
gen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
Artikel 259
Rapportering fra EIOPA
1. EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
2. EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og
samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:
a) processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsfø-
rende og deres geografiske spredning
b) tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de
ikke er koncerntilsynsførende.
3. Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra
de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.
▼B
428
KAPITEL IV
Tredjelande
▼M5
Artikel 260
Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens
1. De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er un-
derlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det,
der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhand-
let i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).
Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5,
foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i
artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra mo-
derselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller
på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ord-
ning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel
33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.
Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i
overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsfø-
rende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truf-
fet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hen-
syn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.
Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje af-
snit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forord-
ning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald
kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.
2. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer
kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold
til reglerne i dette afsnit.
3. Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et
tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstem-
melse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter,
hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.
Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle æn-
dringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få
indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
4. Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3
eller 5, finder artikel 262 anvendelse.
5. Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overens-
stemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning
429
(EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsyns-
ordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr.
1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst
opfylder følgende kriterier:
a) tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan
betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode,
og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens
b) det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
c) det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse
d) det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solven-
skrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn
e) det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og
udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10
f) det har et uafhængigt tilsynssystem
g) det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved
informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.
Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommis-
sionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig
revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vur-
deres af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrap-
porter.
EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første
afsnit.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere
præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders befø-
jelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvi-
valens.
6. Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato,
hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende
ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.
Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for
denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.
7. Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækviva-
lent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger
balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncer-
ntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.
▼B
Artikel 261
Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens
1. Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i over-
ensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredje-
landet.
2. Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.
430
▼M1
Artikel 262
Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens
▼M5
1. Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke
anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, an-
vender den pågældende medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaberne en af følgende:
a) artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt
b) en af metoderne fastsat i stk. 2.
▼M1
De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselska-
ber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsik-
rings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3,
underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1 anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkra-
vet og et af følgende:
a) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer
sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab
b) et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer
sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
2. Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer
passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaberne i en koncern. Disse metoder skal godken-
des af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab, der har sit hoved-
sæde i Unionen, eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, og anvende
dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingsel-
skab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til koncerntilsyn som define-
ret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
▼B
Artikel 263
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
▼M1
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingsel-
skab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredje-
landsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som om-
handlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et
tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foreta-
ge en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsik-
ringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blande-
de finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
431
▼B
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse
over for koncernen.
Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 264
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1. Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredje-
lande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:
a) forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet
i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og
b) tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:
a) at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesska-
bet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for
koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på de-
res område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere med-
lemsstater.
3. Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrela-
terede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i trak-
taten.
KAPITEL V
Blandede forsikringsholdingselskaber
Artikel 265
Koncerninterne transaktioner
1. Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber
er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsik-
rings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.
2. Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 266
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.
432
AFSNIT IV
SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER
KAPITEL I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 267
Anvendelsesområde for dette afsnit
Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:
a) forsikringsselskaber
b) de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.
Artikel 268
Definitioner
1. I dette afsnit forstås ved:
a) »kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er
kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation
b) »filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsik-
ringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed
c) »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, som indebærer indgriben fra de kompetente myndighe-
ders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og
som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder, men ikke
begrænset til, foranstaltninger, som indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
d) »likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at
provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og
som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, her-
under afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foran-
staltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen
e) »administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder
med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger
f) »likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et
forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
g) »forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunsti-
gede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og
som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer,
når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.
Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte for-
sikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med
den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen,
betragtes også som et forsikringskrav.
2. Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse
med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:
433
a) »hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel
145-149
b) »tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet
c) »kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.
KAPITEL II
Saneringsforanstaltninger
Artikel 269
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse
1. Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et
forsikringsselskab, herunder for dets filialer.
2. Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
3. Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedu-
rer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
4. Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre
fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre
medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, al-
ternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt.
5. Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlan-
det.
Artikel 270
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om
enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og
ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de på-
gældende foranstaltninger.
Artikel 271
Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger
1. Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets
kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget der-
til, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag
af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres
område på en måde, de finder passende.
2. Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvida-
434
tor. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplys-
ningerne offentliggøres.
3. Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1
og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet
eller den dér gældende lov fastsætter andet.
4. Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettighe-
der, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, med-
mindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i
overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.
Artikel 272
Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer
1. Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver
den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat
skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller
administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1.
2. Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er belig-
gende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne,
nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.
KAPITEL III
Likvidation
Artikel 273
Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne
1. Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at
der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger.
2. En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre med-
lemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fæl-
lesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indle-
des.
3. De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om af-
gørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater
om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidati-
on.
435
Artikel 274
Lovvalg
1. Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes
retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292.
2. Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:
a) hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhver-
vet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen
b) forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
c) på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
d) likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
e) likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende
retssager som omhandlet i artikel 292
f) de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn
til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen
g) reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
h) reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder
de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grund-
lag af en tinglig rettighed eller ved modregning
i) betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord
j) kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
k) hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og
l) reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kredito-
rer.
Artikel 275
Behandling af forsikringskrav
1. Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet
på en eller begge af følgende måder:
a) med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikrings-
krav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller
b) med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre for-
dringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i) fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold
ii) skattekrav fra offentlige organer
iii) fordringer fra sociale sikringsordninger
iv) fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med
likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog
stk. 1.
3. Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder
og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.
436
Artikel 276
Særligt register
1. Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de
forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgiv-
ning.
2. Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal
selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici,
som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun
skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal
til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor
eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anfø-
res dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb.
5. Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor arti-
kel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:
a) det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig ret-
tighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4
b) et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller
c) en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.
6. Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i
overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bort-
set fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præ-
mieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af
likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af
forsikringsporteføljen har fundet sted.
7. Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal
likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.
Artikel 277
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikrings-
kreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275,
stk. 1.
Artikel 278
Privilegerede krav knyttet til aktiver
De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringssel-
skab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1,
litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventu-
el likvidation modsvares af aktiver.
437
Artikel 279
Inddragelse af tilladelsen
1. Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets
tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i
stk. 2 omhandlede aktiviteter.
2. Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset ind-
dragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt
dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under
kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
Artikel 280
Offentliggørelse af afgørelser om likvidation
1. Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente
myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de pro-
cedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgø-
relsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indled-
ning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres områ-
de på en måde, de finder passende.
2. Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndig-
hed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen
skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
Artikel 281
Underretning af kendte kreditorer
1. Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enh-
ver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig
meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en an-
den medlemsstat.
2. Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknyt-
ning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sik-
kerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle
følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne
ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen
eller transaktionen.
438
Artikel 282
Ret til at anmelde fordringer
1. Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive
skriftlige bemærkninger til fordringerne.
2. Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden
som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hoved-
sæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på
fællesskabsplan.
3. Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af even-
tuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:
a) fordringens art og størrelse
b) hvornår fordringen er opstået
c) om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsfor-
behold
d) eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel
275.
Artikel 283
Sprog og form
1. Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions
officielle sprog:
a) »Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller
b) når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at
indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.
Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede
meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige
bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.
2. Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat
end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det
eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordrin-
gen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en
fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Artikel 284
Regelmæssig underretning af kreditorer
1. Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb.
2. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive un-
derrettet om likvidationens forløb.
439
KAPITEL IV
Fælles bestemmelser
Artikel 285
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en
likvidation som følger:
a) ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgiv-
ning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet
b) ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den
medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og
c) ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et
offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registe-
ret føres.
Artikel 286
Tredjeparts tinglige rettigheder
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredje-
parts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel speci-
fikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhø-
rer forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden
medlemsstats område.
2. Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:
a) retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller ud-
byttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom
b) eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse
til sikkerhed
c) retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender
det mod rettighedshaverens vilje
d) retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
3. Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan
gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed.
4. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 287
Ejendomsforbehold
1. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et ak-
tiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunk-
tet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er ind-
ledt.
2. Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et ak-
tiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke kø-
440
beren i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indled-
ning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3. Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i arti-
kel 274, stk. 2, litra l).
Artikel 288
Modregning
1. Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve
sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringssel-
skabets fordring, tillader en sådan modregning.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l).
Artikel 289
Regulerede markeder
1. Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og
forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukken-
de efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf.
dog artikel 286.
2. Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel
274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på
det pågældende marked.
Artikel 290
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til
skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden med-
lemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for
at anfægte denne handling.
Artikel 291
Beskyttelse af erhvervende tredjepart
Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedta-
gelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:
a) ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende
b) ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlems-
stat, under hvis myndighed registret føres
c) ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register
eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret
af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kon-
toen eller værdipapircentralen føres eller administreres.
441
Artikel 292
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv el-
ler en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen ver-
serer.
Artikel 293
Administratorer og likvidatorer
1. Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse,
hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente
myndigheder.
Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversæt-
telse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en for-
mel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.
2. Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de
kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere admini-
stratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og
specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.
3. Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller li-
kvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår
bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål
eller bilægge tvister.
Artikel 294
Notering i offentligt register
1. Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse
i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvida-
tion noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.
Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed el-
ler person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.
2. Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
Artikel 295
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer,
er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de rets-
lige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.
442
Artikel 296
Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber
Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial indivi-
duelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at sa-
mordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
AFSNIT V
ANDRE BESTEMMELSER
Artikel 297
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab
i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan
gøres til genstand for domstolsprøvelse.
Artikel 298
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
1. Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at
lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskelighe-
der, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med an-
vendelsen af dette direktiv.
Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så
hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.
Artikel 299
Euro
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i
betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken
der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.
Artikel 300
Revision af beløb udtrykt i euro
▼M5
Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den
procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som of-
fentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet,
og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.
443
▼B
Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.
Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.
Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
▼M5
Artikel 301
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF43). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forord-
ning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt
med dennes artikel 4.
Artikel 301a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a,
111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260
og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.
Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af
perioden på fire år. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, med-
mindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden ud-
løbet af hver periode.
3. Delegationen af beføjelser i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127,
130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rå-
det samtidigt herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111,
114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 eller
308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de
ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets ini-
tiativ.
444
Artikel 301b
Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder
1. Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige
tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge
proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden ud-
løb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i for-
ordning (EU) nr. 1094/2010.
2. Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i
overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
3. EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegere-
de retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130,
135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.
Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af
de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning
(EU) nr. 1094/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er om-
handlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
▼B
Artikel 302
Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at
efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft
Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til
artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og admini-
strative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national
lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.
Artikel 303
Ændringer til direktiv 2003/41/EF
Direktiv 2003/41/EF ændres således:
1) Artikel 17, stk. 2, affattes således:
»2. Ved beregning af mindstebeløbet for disse yderligere aktiver finder reglerne i artikel 17a-17d anven-
delse.«.
2) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 17a
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger de i artikel 17, stk. 1, omhandlede pensionskasser, som er beliggende på
dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dens samlede virksomhed tilstrækkelig faktisk sol-
vensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
445
2. Den faktiske solvensmargen består af pensionskassens formue fri for enhver påregnelig forpligtelse
og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) de indbetalte kapitalandele, eller hvis pensionskassen er et gensidigt selskab, den effektive garantikapi-
tal samt alle konti tilhørende medlemmerne af det gensidige selskab, der opfylder følgende kriterier:
i) vedtægterne skal fastsætte, at betalinger fra disse konti til medlemmerne af det gensidige selskab kun
kan foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det krævede niveau, eller
hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets opløsning er afviklet
ii) vedtægterne skal fastsætte, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger, når disse sker af an-
dre årsager end individuelle medlemsophør i det gensidige selskab, at de kompetente myndigheder
underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalin-
gen, og
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvending mod ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, og
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på balancen, for så vidt
de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til medlemmer og begun-
stigede.
Den faktiske solvensmargen reduceres med pensionskassens direkte besiddelse af egne aktier.
3. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den faktiske solvensmargen også kan udgøres af:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det mindste af beløbene for
den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital
med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at
der i tilfælde af pensionskassens konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at ansvarlig ind-
skudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre kumulative præferenceak-
tier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, alt efter hvilken der er lavest, for alle de værdipapirer, og den ansvarlige indskudskapi-
tal, der er omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de skal ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds
forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pensionskassen mulighed for at udskyde betaling
af renter af gælden
iii) långiverens krav mod pensionskassen skal efterstilles al anden ikke efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at
gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til dækning af tabene, samtidig med at pensionskas-
sen skal kunne fortsætte sin virksomhed, og
v) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
Med henblik på litra a) skal ansvarlig indskudskapital ligeledes opfylde følgende betingelser:
i) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være mindst fem år. Senest et år inden
tilbagebetalingsdatoen forelægger pensionskassen med henblik på godkendelse de kompetente myn-
digheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller bragt op på det
krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgø-
re af den faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af
446
sådanne midler, når anmodning herom indgives af den emitterende pensionskasse, og dens faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der gælde et opsigelsesvarsel på
fem år, medmindre indskudskapitalen ikke længere medregnes som et element i den faktiske solvens-
margen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt kræves for til-
bagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter pensionskassen mindst seks måneder inden
datoen for den foreslåede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne tilbagebetaling. De kompetente
myndigheder kan kun give tilladelse til tilbagebetaling af sådanne midler, hvis pensionskassens fakti-
ske solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen indeholder ikke nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder,
bortset fra likvidation af pensionskassen, skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer, og
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen
indvendinger mod ændringen.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra pensionskassen rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske solvensmargen også be-
stå af følgende:
a) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den præmiehensættelse, der ikke er zill-
meret eller delvis zillmeret, og en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er
lig med de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien
b) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det omfang sådanne
skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde
c) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte del udgør 25 % af
denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % for den faktiske solvensmargen eller for
den obligatoriske solvensmargen, alt efter hvilket er mindst.
Beløbet omhandlet i litra a) må ikke overstige 3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringska-
pitalerne samt de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og præmiehensættelserne for alle de kontrakter,
hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne
akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
5. Kommissionen kan træffe gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med stk. 2, 3 og 4 med hen-
blik på at tage højde for udviklinger, der kan begrunde tekniske justeringer af elementer, som kan indgå i
den faktiske solvensmargen.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at
supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 21b.
Artikel 17b
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 17c bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk. 2–6, alt
efter hvilke forpligtelser, der udøves.
2. Den obligatoriske solvensmargen er lig med summen af følgende to resultater:
a) det første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte forsikringsvirksomhed og overta-
gelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i genforsikring, multipliceres med det forhold, på
mindst 85 %, der i det sidste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med
fradrag af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb
447
b) det andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør 0,3 % af risikosum-
men, som pensionskassen har påtaget sig ansvaret for, med det forhold, på mindst 50 %, der i det sidste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af risikosummen, for hvilken kassen forbliver ansvarlig efter af-
givelse og retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af afgivelse i gen-
forsikring.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør procentsatsen 0,1 %. For døds-
faldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For den i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af
25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)44)
omhandlede tillægsforsikring er den obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmar-
gen for pensionskasser, jf. artikel 17d.
4. For den i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i direktiv 2009/138/EF omhandlede kapitaliseringsvirksom-
hed er den obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk.
2, litra a).
5. For de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i), i direktiv 2009/138/EF omhandlede operationer er den obliga-
toriske solvensmargen lig med 1 % af deres aktiver.
6. For forsikringer omfattet af artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii), i direktiv 2009/138/EF, som er knyt-
tet til investeringsfonde, og for de i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii)-iv), i direktiv 2009/138/EF omhandle-
de operationer er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang pensionskassen påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
b) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de forsikringsmæssige hensæt-
telser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a),
c) i det omfang pensionskassen ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal dække
driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb svarende til 25 % af de
administrative nettoomkostninger for det sidste regnskabsårs i forbindelse med dens virksomhed
d) i det omfang pensionskassen påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet
i stk. 2, litra b).
Artikel 17c
Garantifond
1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at en tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i arti-
kel 17b, udgør garantifonden. Denne fond består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 17a, stk. 2 og 3
samt — med forbehold af samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — i artikel 17, stk. 4, litra b).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 mio. EUR. Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at
minimumsgarantifonden reduceres med 25 % for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende
karakter.
Artikel 17d
Obligatorisk solvensmargen, jf. artikel 17b, stk. 3
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller bidragsbeløb
eller til gennemsnittet af fordringer i de tre sidste regnskabsår.
448
2. Den obligatoriske solvensmargens størrelse er lig med det højeste af de to resultater, der er anført i
stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser: bruttoværdien af
de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien af de optjente præmier eller
bidrag.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der indgår i direkte forsikringsforretning i løbet
af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste regn-
skabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede præmier eller
bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag, der indgår i den samlede
indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den anden
omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater, som
lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
4. Beregning af grundlaget for krav:
De beløb, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af krav, som påhviler genforsikrere og retro-
cessionarer) for krav i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for krav, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for forpligtelser, der er
overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser til endnu ikke afviklede krav,
der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for såvel direkte forretninger som for de ved gen-
forsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede krav, som er fastlagt ved begyndelsen
af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for såvel direkte forretninger
som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
En tredjedel af det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio. EUR,
og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 % og 23 % af disse
rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre regnskabsår
består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler pensionskassen efter fradrag af inddrivelige
beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb. Dette forhold skal under in-
gen omstændigheder være under 50 %.
5. Er den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 lavere end den obligatoriske sol-
vensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst lig med den obligatoriske
solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensæt-
telser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige
hensættelser til udestående erstatningsudgifter ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Som led i disse be-
regninger beregnes de forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet
må ikke være højere end 1.
3) Følgende artikler indsættes:
449
»Artikel 21a
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 17c, stk. 2, tages årligt og første gang 31. oktober 2012 op til
revision for at tage hensyn til ændringerne i medlemsstaternes harmoniserede forbrugerprisindekser, der
offentliggøres af Eurostat.
Dette beløb tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i nævnte
indeks, der er sket i perioden mellem 31. december 2009 og undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad
til et multiplum af 100 000 EUR.
Er ændringen siden sidste tilpasning mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter årligt Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det tilpassede
beløb, der er nævnt i stk. 1.
Artikel 21b
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensio-
ner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF45).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF,
jf. dennes artikel 8.
Artikel 304
Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul
1. Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:
a) arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller
b) pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de
præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringsta-
gerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,
hvor:
i) alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra for-
sikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel
ii) selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke om-
handlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og
iii) den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af sel-
skabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,
at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-
Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs in-
vesteringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et be-
skyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede
metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af
solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse
af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begun-
stigede i andre medlemsstater.
Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens-
og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for
forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i
450
en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i ak-
tier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med
det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til niveauet i artikel 101.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105
undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.
▼M5
2. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport
om gennemførelsen af metoden i stk. 1 og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1 og vedføjer,
hvor det er relevant, passende forslag. Denne rapport skal navnlig behandle de grænseoverskridende virk-
ninger af anvendelsen af denne metode med henblik på at forebygge regelarbitrage fra forsikrings- og
genforsikringsselskabers side.
▼B
AFSNIT VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL I
Overgangsbestemmelser
Afdeling 1
Forsikring
Artikel 305
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
1. Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kra-
vene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig
indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF
nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår,
i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resulta-
terne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
2. Skadesforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by
private Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den retlige form, hvori de var
oprettet den 31. juli 1973 uden tidsbegrænsning.
Livsforsikringsselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige »by Royal Charter« eller »by private
Act« eller »by special Public Act«, kan fortsætte deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var op-
rettet den 15. marts 1979 uden tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over de i første og andet afsnit omhandlede selskaber og med-
deler den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
3. Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under »the Friendly Societies Acts«, kan fort-
sætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i overensstemmelse med deres for-
mål udøvede den 15. marts 1979.
451
4. Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, depone-
ring eller sikkerhedsstillelse.
Artikel 306
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1. Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten
gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146.
2. Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab,
der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydel-
ser.
Afdeling 2
Genforsikring
Artikel 307
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF
om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv
2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
Artikel 308
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1. Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestem-
melserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirk-
somhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel
14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed
og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2,
3 og 4.
2. Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. de-
cember 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapi-
tel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
▼M5
Afdeling 3
Forsikring og genforsikring
Artikel 308a
Indfasning
1. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
beslutninger om godkendelse af:
452
a) supplerende kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 90
b) klassificering af kapitalgrundlagskomponenter som omhandlet i artikel 95, tredje afsnit
c) selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7
d) en hel eller delvis intern model i overensstemmelse med artikel 112 og 113
e) special purpose vehicles til etablering på deres område i overensstemmelse med artikel 211
f) supplerende kapitalgrundlag i et mellemliggende forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel
226, stk. 2
g) en koncernintern model som omhandlet i artikel 230 og 231 samt artikel 233, stk. 5
h) anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul i overensstemmelse med artikel 304
i) anvendelse af matchtilpasningen på den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77b og 77c
j) anvendelse af volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i overensstemmelse med arti-
kel 77d, når medlemsstaterne kræver det
k) anvendelse af overgangsforanstaltningen for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c
l) anvendelse af overgangsforanstaltningen for forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 308d.
2. Fra den 1. april 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at fastsætte niveau og område for koncerntilsyn i overensstemmelse med afdeling 2 og 3 i afsnit III,
kapitel I
b) at vælge en koncerntilsynsførende som omhandlet i artikel 247
c) at oprette et tilsynskollegium, jf. artikel 248.
3. Fra den 1. juli 2015 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til:
a) at træffe beslutninger om at trække enhver deltagelse, jf. artikel 228, stk. 2
b) at fastlægge valg af metode til beregning af koncernens solvenssituation i overensstemmelse med arti-
kel 220
c) i givet fald at træffe afgørelse om ækvivalens i overensstemmelse med artikel 227 og 260
d) at tillade, at forsikrings- og genforsikringsselskaber underlægges artikel 238 og 239, jf. artikel 236
e) at foretage de i artikel 262 og 263 omhandlede fastsættelser
f) i givet fald at træffe afgørelse om anvendelsen af overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 308b.
4. Medlemsstaterne pålægger de berørte tilsynsmyndigheder at vurdere de af forsikrings- og genforsik-
ringsselskaberne indgivne ansøgninger om godkendelse eller tilladelse i overensstemmelse med stk. 2 og
3. Tilsynsmyndighedernes afgørelser vedrørende ansøgninger om godkendelse eller tilladelse træder først
i kraft efter den 1. januar 2016.
Artikel 308b
Overgangsforanstaltninger
1. Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophø-
rer med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv
indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:
a) virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den
1. januar 2019, eller
b) virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en admi-
nistrator er udpeget.
2. Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:
453
a) stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter
b) stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en
tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af
afslutning af virksomhedens aktiviteter.
3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2,
hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del
af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
b) virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i
forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.
c) virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.
Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i
dette direktiv.
4. Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og vide-
regiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
5. Medlemsstaterne sikrer, at i en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og
genforsikringsselskabernes frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger på årlig
eller mindre hyppig basis nedsættes med to uger hvert regnskabsår og ligger således indledningsvis senest
20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regnskabsår, der afsluttes på eller efter
den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge senest 14 uger efter regnskabsårets
afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter den 30. juni 2019, men før den 1.
januar 2020.
6. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremlægge de i artikel 51 omhandlede oplysninger nedsættes med to uger hvert regnskabsår og
ligger således indledningsvis senest 20 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for dens regn-
skabsår, der afsluttes på eller efter den 30. juni 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at ligge
senest 14 uger efter regnskabsårets afslutning i virksomheden for de regnskabsår, der slutter på eller efter
den 30. juni 2019, men før den 1. januar 2020.
7. I en periode på højst fire år fra den 1. januar 2016 skal forsikrings- og genforsikringsselskabernes
frist for at fremsende de i artikel 35, stk. 1-4, omhandlede oplysninger hvert kvartal nedsættes med én uge
hvert regnskabsår og er således indledningsvis på højst otte uger for ethvert kvartal, der afsluttes på eller
efter den 1. januar 2016, men før den 1. januar 2017, og ender med at være på højst fem uger for ethvert
kvartal, der afsluttes på eller efter den 1. januar 2019, men før den 1. januar 2020.
8. Medlemsstaterne sikrer, at stk. 5, 6 og 7 i denne artikel finder tilsvarende anvendelse på de deltagen-
de forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holding-
selskaber på koncernniveau i henhold til artikel 254 og 256, ifølge hvilken de frister, der er omhandlet i
stk. 5, 6 og 7, forlænges med seks uger hver.
9. Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapital-
grundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
454
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF
c) ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.
10. Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basi-
skapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:
a) var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede
delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,
b) pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i hen-
hold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv
73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.
11. Med hensyn til forsikrings- og genforsikringsselskaber, der investerer i omsættelige værdipapirer el-
ler andre finansielle instrumenter baseret på ompakkede lån, som blev udstedt før den 1. januar 2011, gæl-
der de krav, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, kun i tilfælde, hvor der tilføjes eller erstattes med nye
underliggende eksponeringer efter den 31. december 2014.
12. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 gælder følgende:
a) indtil den 31. december 2017 er de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet
koncentrationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, de
samme, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker,
som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som dem, der ville skulle
anvendes på eksponeringer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta
b) i 2018 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 80 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
c) i 2019 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncentrationsrisiko og
undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, nedsættes med 50 %, for så
vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og
er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta
d) fra den 1. januar 2020 skal de standardparametre, der benyttes til beregning af undermodulet koncen-
trationsrisiko og undermodulet »spread risk« i overensstemmelse med standardformlen, ikke nedsæt-
tes, for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som
lyder på og er finansieret i enhver anden medlemsstats valuta.
13. Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for
aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i
overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som
det vægtede gennemsnit af:
a) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med artikel 304, og
b) den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse
med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.
Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som mini-
mum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.
Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præ-
ciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstalt-
ningen.
455
For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast
til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.
EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 30. juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.
14. Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsik-
rings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i hen-
holdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i
direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver
ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det før-
ste år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerken-
dte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selska-
bet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.
Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndighe-
den en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe
det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risi-
koprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket
betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækn-
ing af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solven-
skapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og
datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.
15. Såfremt hjemlandene den 23. maj 2014 anvendte bestemmelser, som er anført i artikel 4 i direktiv
2003/41/EF, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2019 fortsat anvende de love, forordninger og
administrative bestemmelser, som de har vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i
direktiv 2002/83/EF, som var gældende på den sidste anvendelsesdato for direktiv 2002/83/EF.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der ændrer den overgangsperiode, der er foreskrevet i
dette stykke, hvis ændringsforslag til artikel 17-17c i direktiv 2003/41/EF er vedtaget inden den dato, der
er angivet i dette stykke.
16. Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i
en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en
koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis
denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen.
17. Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
8-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.
Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk.
14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller gen-
forsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede
solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapital-
krav.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsæt-
telse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbe-
stemmelser finder anvendelse, og som vedrører:
456
a) eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en
koncern, som fastsat i artikel 222 og 223
b) værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224
c) anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som
fastsat i artikel 225
d) anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i ar-
tikel 226
e) metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233
f) beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231
g) fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232
h) principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel
235.
Artikel 308c
Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår
tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.
2. For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:
a) renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sid-
ste dato for anvendelse af nævnte direktiv
b) den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for
porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdi-
en af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages
hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.
Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk.
1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første
afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet,
på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.
Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjuste-
ring, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte
justerede relevante risikofrie rentekurve.
3. De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsik-
ringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:
a) de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første
dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato
b) indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for
forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og admini-
strative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for
anvendelse heraf
c) artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.
4. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
457
a) ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel
77d omhandlede volatilitetsjustering
b) ikke anvende artikel 308d
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender den midlertidige risikofrie rentekurve, og en kvantificering af indvirkningen på deres finan-
sielle stilling af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning.
Artikel 308d
Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser
1. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres
tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes
på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.
2. Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:
a) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den
første dato for dette direktivs anvendelse
b) de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til
genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser,
som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og arti-
kel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs
artikel 310.
Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der
begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.
Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv an-
vender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med
volatilitetsjusteringen på denne dato.
3. Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige
hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk.
2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selska-
bets risikoprofil har ændret sig væsentligt.
4. Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan
medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der
beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til di-
rektiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i hen-
hold til nærværende direktivs artikel 310.
5. Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:
a) ikke anvende artikel 308c
b) såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge
deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt
med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nød-
vendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risiko-
profil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet
c) som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, jf. artikel 51, offentliggøre, at de
anvender det midlertidige fradrag i de forsikringsmæssige hensættelser, og en kvantificering af ind-
virkningen på deres finansielle stilling af ikke at anvende dette overgangsfradrag.
458
Artikel 308e
Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige
hensættelser
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 308c eller 308d omhandlede over-
gangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke ville opfylde sol-
venskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden skal kræve, at
det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre
opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendel-
se af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab til-
synsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et ni-
veau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risi-
koprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte
forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.
De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyn-
dighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på
at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne
tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport vi-
ser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.
▼B
KAPITEL II
Afsluttende bestemmelser
Artikel 309
Gennemførelse
▼M5
1. Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser
for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96,
98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185,
190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31.
marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
▼M2
De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4 1. januar
2016 ◄.
▼B
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentlig-
gørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gæl-
dende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses
som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
▼M5
459
Uanset andet afsnit anvender medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser til at
opfylde artikel 308a fra den 1. april 2015.
▼B
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på
det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 310
Ophævelse
Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF,
88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsak-
ter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4 1. januar 2016 ◄, dog uden at med-
lemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anven-
delse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overens-
stemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.
▼M5
Artikel 311
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 308a finder anvendelse fra den 1. april 2015.
Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171,
174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og
VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.
▼B
Artikel 312
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
SKADESFORSIKRINGSKLASSER
A. Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser
1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
– fastsatte ydelser
– skadeserstatninger
– kombinationer
– passagerers tilskadekomst.
2. Sygdom:
– fastsatte ydelser
460
– skadeserstatninger
– kombinationer.
3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
Alle skader på:
– motordrevne landkøretøjer
– ikke-motordrevne landkøretøjer.
4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Alle skader på jernbanekøretøjer.
5. Kaskoforsikring for luftfartøjer
Alle skader på luftfartøjer.
6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Alle skader på:
– flodfartøjer
– indsøfartøjer
– havfartøjer.
7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
8. Brand og naturkræfter
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:
– brand
– eksplosion
– storm
– naturkræfter bortset fra storm
– kerneenergi
– jordskred.
9. Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyl-
des hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.
10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).
11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).
13. Almindelig ansvarsforsikring
Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.
14. Kredit:
– almindelig insolvens
– eksportkredit
– salg på afbetaling
– hypotekforsikring
– landbrugsforsikring.
15. Kaution:
– direkte kaution
– indirekte kaution.
16. Diverse økonomiske tab:
– arbejdsløshedsrisici
– incassotab (almindeligt)
461
– dårligt vejr
– tab af fortjeneste
– vedblivende almindelige omkostninger
– uforudsete handelsudgifter
– tab af salgsværdi
– husleje- eller indtægtstab
– andre indirekte handelstab
– andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab
– andre økonomiske tab.
17. Retshjælpsforsikring
– Retshjælpsforsikring.
18) Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres
sædvanlige opholdssted.
B. Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser
Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:
▼C1
a) klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«
▼B
b) klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«
c) klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«
d) klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«
e) klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«
f) klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«
g) klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«
h) alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
BILAG II
LIVSFORSIKRINGSKLASSER
I. Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i
punkt II og III omhandlede
II. Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved
fødsel
III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i)
og ii)
IV. »Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)
V. Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)
VI. Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)
VII. Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)
VIII. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)
IX. De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
462
BILAG III
SELSKABSFORMER
A. Skadesforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maat-
schappij van onderlinge bijstand«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code ru-
ral«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
463
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning
(EF) nr. 2157/200146).
29) for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringssel-
skaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som
defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/200347).
▼B
B. Livsforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies regi-
stered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly
Societies Acts«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«
13) i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas koopera-
tīvā biedrība«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«,
»külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
464
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsförenin-
gar«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselska-
ber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som define-
ret i forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
C. Genforsikringsselskabsformer:
1) i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par acti-
ons/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d᾽assurance mutuelle/onderlinge verze-
keringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«
2) i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«
3) i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«
4) i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«
5) i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«,
»Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«
6) i Republikken Estland: »aktsiaselts«
7) i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«
8) i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«
9) i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«
10) i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d᾽assurance mutuelle«, »institution de pré-
voyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«,
»mutuelles régies par le code de la mutualité«
▼M3
10a) for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«
▼B
11) i Den Italienske Republik: »società per azioni«
12) i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης
ευθύνης με εγγύηση«
13) i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«
14) i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«
15) i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »asso-
ciation d᾽assurances mutuelles«, »société coopérative«
465
16) i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli
biztosító magyarországi fióktelepe«
17) i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«
18) i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«
19) i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«
20) i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«
21) i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«
22) i Rumænien: »societate pe actiuni«
23) i Republikken Slovenien: »delniška družba«
24) i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«
25) i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosa-
keyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«
26) i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«
27) i Det Forenede Kongerige: »companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies
registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friend-
ly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd᾽s«
▼M5
28) under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt
1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr.
2157/2001
29) for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksom-
hedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber,
der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i
forordning (EF) nr. 1435/2003.
▼B
BILAG IV
STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)
1. Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:
hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de
forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af
følgende:
– SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer
– SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer
– SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer
– SCR market betegner markedsrisikomodulet
– SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.
Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsma-
trix:
466
2. Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk«
– SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.
3. Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk«
– SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk«
– SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk«
– SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk«
– SCR revision betegner delmodulet »revision risk«
– SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk«
– SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.
4. Beregning af markedsrisikomodulet
Markedsrisikomodulets struktur
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:
467
hvor SCR i betegner delmodul i, SCR j betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de for-
skellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af føl-
gende:
– SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk«
– SCR equity betegner delmodulet »equity risk«
– SCR property betegner delmodulet »property risk«
– SCR spread betegner delmodulet »spread risk«
– SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations«
– SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.
BILAG V
GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159
1. ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
2. bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præci-
seres senere)
3. brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
4. luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
5. almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
6. kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
7. øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
BILAG VI
DEL A
Ophævede direktiver med ændringer
(jf. artikel 310)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr.
G. 1
(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI. B, ar-
tikel 29, bilag I, nr. XI. B. II. 1
(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)
(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)
(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)
Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)
468
Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c. 1.a
(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)
Rådets direktiv 76/580/EØF kun artikel 1
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF kun artikel 1 til 14
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF kun artikel 1 og bilag
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF kun artikel 9
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF kun artikel 9, 10 og 11
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 2, 3 og 4
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18,
24, 32, 33 og 53
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3,
stk. 1
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF kun artikel 1
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 22
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 4
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 57
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt I
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
469
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF kun artikel 5 til 10
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30,
stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42,
stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46,
stk. 1
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF kun artikel 9
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF kun artikel 3
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF kun artikel 2
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 24
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 6
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
470
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 58
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 1
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF kun artikel 28
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 7
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 59
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF kun bilagets punkt II
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF kun artikel 8
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF kun artikel 60
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF kun artikel 1 og bilagets punkt 3
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 2
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF kun artikel 4
(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)
471
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF kun artikel 1
(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF kun artikel 1
(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 310)
Direktiv Gennemførelsesfrist Anvendelsesfrist
64/225/EØF 26. august 1965
73/239/EØF 27. januar 1975 27. januar 1976
73/240/EØF 27. januar 1975
76/580/EØF 31. december 1976
78/473/EØF 2. december 1979 2. juni 1980
84/641/EØF 30. juni 1987 1. januar 1988
87/343/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
87/344/EØF 1. januar 1990 1. juli 1990
88/357/EØF 30. december 1989 30. juni 1990
90/618/EØF 20. maj 1992 20. november 1992
92/49/EØF 31. december 1993 1. juli 1994
95/26/EF 18. juli 1996 18. juli 1996
98/78/EF 5. juni 2000
2000/26/EF 20. juli 2002 20. januar 2003
2000/64/EF 17. november 2002
2001/17/EF 20. april 2003
2002/13/EF 20. september 2003
2002/83/EF 17. november 2002, 20. september 2003,
19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende
bestemmelse)
2002/87/EF 11. august 2004
2004/66/EF 1. maj 2004
2005/1/EF 13. maj 2005
2005/14/EF 11. juni 2007
2005/68/EF 10. december 2007
2006/101/EF 1. januar 2007
2008/19/EF Ikke relevant
2008/37/EF Ikke relevant
BILAG VII
SAMMENLIGNINSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Direktiv
2005/68/EF
Direktiv
2007/44/EF
Nærværende
direktiv
472
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2 Artikel 1, stk.
1
Artikel 2, før-
ste punktum
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1,
artikel 2, stk.
2, artikel 2,
stk. 3 og arti-
kel 267
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
—
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
—
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 3, stk.
4
Artikel 3
Artikel 2, nr.
1, litra e)
—
Artikel 2, nr.
2, litra a)
Artikel 5, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2, litra b)
Artikel 5, nr.
2)
Artikel 2, nr.
2, litra c)
Artikel 5, nr.
3)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 5, nr.
4)
Artikel 2, nr.
3, første —
fjerde afsnit
Artikel 6
Artikel 2, nr.
3, femte af-
snit
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 3, stk.
1, første og
andet afsnit
—
Artikel 3, stk.
1, tredje af-
snit
Artikel 4, stk.
5
Artikel 3, stk.
2
Artikel 7
Artikel 4, før-
ste punktum
Artikel 8, før-
ste punktum
Artikel 4, li-
tra a)
Artikel 8, nr.
2)
Artikel 4, li-
tra b)
—
Artikel 4, li-
tra c)
Artikel 8, nr.
3)
Artikel 4, li-
tra e)
—
Artikel 4, li-
tra f)
Artikel 8, nr.
1)
Artikel 4, li-
tra g)
Artikel 8, nr.
4)
Artikel 5, li-
tra a)
—
Artikel 5, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra o)
—
Artikel 5, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra p)
Artikel
134,stk. 1
Artikel 5, li-
tra d)
►M5 Artikel
13, nr. 27 ◄
Artikel 6 Artikel 4 Artikel 4 Artikel 3 Artikel 14,
stk.
1, og stk. 2,
litra a) og b)
Artikel 7, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 5, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 15,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
473
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra a)
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 7, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
Artikel 5, stk.
2, andet af-
snit, litra b)
—
Artikel 8, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Bilag I Bilag IIIA og
B
Artikel 8, stk.
1, litra a), sid-
ste afsnit
Artikel 5, stk.
2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 8, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra a)
Artikel 6, li-
tra a)
Artikel 18,
stk.
1, litra b)
Artikel 8, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, stk.
1, litra c)
Artikel 6, li-
tra b)
Artikel 18,
stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, stk.
1, litra d)
Artikel 6, li-
tra c)
Artikel 18,
stk.
1, litra d)
Artikel 8, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, li-
tra d)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 8, stk.
1, litra f)
►C1 Artikel
18, stk. 1, li-
tra
h) ◄
Artikel 8, stk.
1, andet til
fjerde afsnit
Artikel 6, stk.
2)
Artikel 7 Artikel 19
Artikel 8, stk.
1a
Artikel 6, stk.
3
Artikel 8 Artikel 20
Artikel 8, stk.
2
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
4
Artikel 18,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
3, første af-
snit
Artikel 6, stk.
5, tredje af-
snit
Artikel 9, stk.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 8, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet af-
snit, og arti-
kel 29, første
afsnit, første
punktum
Artikel 6, stk.
5, første af-
snit
Artikel 9, stk.
2
Artikel 21,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 8, stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 6, stk.
3, tredje af-
snit, og arti-
kel 29, andet
afsnit
Artikel 21,
stk. 2
Artikel 8, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 6, stk.
3, fjerde af-
snit
Artikel 21,
stk. 3
Artikel 8, stk.
4
Artikel 6, stk.
4
Artikel 6, stk.
6
Artikel 10 Artikel 22
Artikel 9, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 7, li-
tra a)-d)
Artikel 11,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 23,
stk. 1, litra a),
c), d) og e)
Artikel 9, li-
tra e) og f)
Artikel 7, li-
tra e) og f)
Artikel 11,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 23,
stk.
2, litra e)
Artikel 9, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra g) og h)
Artikel 7, li-
tra f) og g)
Artikel 11,
stk. 2, litra c)
og d)
Artikel 23,
stk. 2, litra a)
og d)
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 145,
stk.
474
1, første af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 32,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 145,
stk. 2
Artikel 10,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 32,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 145,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 146,
stk.
1 og 2
Artikel 10,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 146,
stk. 3
Artikel 10,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 146,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 6
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 145,
stk. 4
Artikel 11 Artikel 33 —
Artikel 12 Artikel 56 Artikel 9 Artikel 13 Artikel 25,
andet afsnit
Artikel 12a Artikel 9a Artikel 14 og
artikel 60,
stk. 2
Artikel 26
Artikel 13,
stk. 1 og stk.
2, første af-
snit
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 10,
stk.
1, første
punktum og
stk. 2, første
afsnit
Artikel 15,
stk.
1, første af-
snit, og stk. 2
Artikel 30,
stk.
1 og stk. 2,
første afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 9, stk.
2, andet af-
snit
Artikel 30,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 10,
stk. 1, andet
og tredje
punktum
Artikel 15,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 30,
stk. 3
Artikel 13,
stk.
2, tredje af-
snit
Artikel 10,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 60,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 13,
stk. 3
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
—
Artikel 14 Artikel 10 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 15,
stk.
1, stk. 2 og
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 17 Artikel 20,
stk.
1-3, og stk. 4,
andet afsnit
Artikel 32,
stk. 1
og 3
Artikel 76-86
Artikel 15,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 20,
stk.
4, første af-
snit
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 134,
stk.
2, og
artikel 173
Artikel 15a Artikel 18 Artikel 33 —
Artikel 16 Artikel 27 Artikel 35 og
36 og artikel
60, stk. 8
Artikel 87-99
Artikel 16a Artikel 28 Artikel 37-39
og
artikel 60,
stk. 9
Artikel
100-127
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 128
og
artikel 129,
stk. 1, litra a)-
c), og stk. 2
475
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 129,
stk.
1, litra d)
Artikel 17a Artikel 30 Artikel 41 —
Artikel 17b Artikel 28 og
28a
Artikel 60,
stk.
10
—
Artikel 18 Artikel 31 —
Artikel 14 Artikel 11 Artikel 16 Artikel 33
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 13,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 35
Artikel 19,
stk.
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
Artikel 13,
stk.
Artikel 17,
stk. 3
Artikel 34,
stk.
3, første af-
snit
3, første af-
snit og
3, første af-
snit og
og stk. 4, før-
ste
1-3, og 5-7
og andet af-
snit,
andet afsnit,
litra
andet afsnit,
litra
afsnit, litra a)
og
litra a) og b) a) og b) a) og b) b)
Artikel 19,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit, litra c)
Artikel 17,
stk.
4, første af-
snit, litra c)
Artikel 34,
stk. 8
Artikel 19,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 10 Artikel 11,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, tredje af-
snit
Artikel 17,
stk.
4, andet af-
snit
Artikel 35,
stk.
2, litra b)
Artikel 20,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 137
Artikel 20,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 13,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, første af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, første
afsnit
—
Artikel 20,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 13,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 37,
stk.
3, andet af-
snit
Artikel 42,
stk.
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 139,
stk. 3
Artikel 20,
stk. 4
Artikel 13,
stk. 4
—
Artikel 20,
stk. 5
Artikel 13,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 37,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 5
Artikel 42,
stk.
2, andet af-
snit,
og stk. 4
Artikel 138,
stk. 5
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, første
punktum
Artikel 38,
stk.
1, første punk-
tum
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 138,
stk.
2, og
artikel 139,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 1, første
afsnit, andet
punktum, li-
tra a)-e)
Artikel 38,
stk.
1, andet punk-
tum, litra a)-
e)
Artikel 43,
stk.
2, litra a)-e)
Artikel 142,
stk. 1
Artikel 20a,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 141
Artikel 20a,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 43,
stk. 4
Artikel 140,
stk. 2
Artikel 20a,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 4
Artikel 43,
stk. 5
—
476
Artikel 20a,
stk. 5
Artikel 38,
stk. 5
Artikel 43,
stk. 6
Artikel 142,
stk. 2
Artikel 21 Artikel 11,
stk. 1
—
Artikel 22,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14 Artikel 39,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 44,
stk.
1, første af-
snit, litra a),
b) og d)
Artikel 14,
stk. 1, litra a),
b) og c)
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 44,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 14,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 22,
stk.
1, andet af-
snit, andet
punktum
Artikel 39,
stk.
1, andet af-
snit, første
punktum
Artikel 14,
stk.
2, andet afsnit
Artikel 22,
stk. 2
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 3
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 162,
stk. 1
Artikel 23,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 51,
stk. 2
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
f) og h)
Artikel 23,
stk.
2, litra h)
Artikel 162,
stk.
2, litra g)
Artikel 24,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 54,
første afsnit,
første punk-
tum
Artikel 165,
første punk-
tum
Artikel 24,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
Artikel 54,
første afsnit,
andet punk-
tum, og tredje
afsnit
—
Artikel 25 Artikel 55 Artikel 166
Artikel 26 Artikel 56 Artikel 167
Artikel 27,
første afsnit
Artikel 52,
stk.
2, første af-
snit
Artikel 168,
første afsnit
Artikel 27,
andet afsnit
Artikel 52,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 168,
andet afsnit
Artikel 28 Artikel 52,
stk. 3
Artikel 170
Artikel 28a Artikel 53 Artikel 53 Artikel 164
Artikel 29 Artikel 57 Artikel 171
Artikel 29a Artikel 58 Artikel 176,
første til tred-
je afsnit
Artikel 29b,
stk. 1 og 2
Artikel 59,
stk. 1 og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 29b,
stk. 3-6
Artikel 59,
stk.
3-6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 30,
stk. 1 og stk.
2, litra a)
—
Artikel 30,
stk.
2, litra b)
Artikel 305,
stk. 1
477
Artikel 30,
stk. 4
Artikel 305,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 305,
stk. 4
Artikel 31 —
Artikel 32 —
Artikel 33 Artikel 28 Artikel 62 Artikel 54,
stk. 2
Artikel 298,
stk.
2 og 3
Artikel 34 Artikel 9 Artikel 29 Artikel 11,
stk. 5
Artikel 6, stk.
5, fjerde af-
snit
Artikel 6 —
Artikel 35 Artikel 10 Artikel 10 Artikel 32 Artikel 57,
stk. 1
Artikel 11,
stk.
1-3
Artikel 31,
stk.
1 og 2
Artikel 69,
stk.
1-4
Artikel 64,
stk. 1
Artikel 7,
stk. 1
Artikel 309,
stk. 1
Artikel 36 Artikel 11 Artikel 11 Artikel 33 Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk.
3
Artikel 70 Artikel 64,
stk. 2
Artikel 7,stk.
2
Artikel 309,
stk. 2
Artikel 37 Artikel 34 —
Artikel 38 Artikel 12 Artikel 12 Artikel 35 Artikel 58 Artikel 13 Artikel 33 Artikel 74 Artikel 66 Artikel 9 Artikel 312
Bilag, del A Artikel 15,
stk.
2, andet af-
snit, og bilag
I,
del A
Bilag, del B Bilag I, del A
og B
Bilag, del C Artikel 16
Bilag, del D —
Artikel 1,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 1,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 190,
stk. 2
Artikel 1,
stk. 2
—
Artikel 2,
stk. 1
Artikel 190,
stk. 1
Artikel 2,
stk. 2
Artikel 190,
stk. 3
Artikel 3 Artikel 191
Artikel 4,
stk. 1
Artikel 192,
første og an-
det afsnit
Artikel 4,
stk. 2
—
Artikel 5 Artikel 193
Artikel 6 Artikel 195
Artikel 7 Artikel 194
Artikel 8 Artikel 196
Artikel 1 —
Artikel 2 Artikel 198
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 199
Artikel 3,
stk. 2, første
afsnit, første
punktum
Artikel 200,
stk. 1, første
afsnit
Artikel 3, Artikel 200,
stk.
478
stk. 2, litra
a)-c)
2-4
Artikel 3,
stk. 3
Artikel 200,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 201
Artikel 5 Artikel 202
Artikel 6 Artikel 203
Artikel 7 Artikel 204
Artikel 8 Artikel 205
Artikel 9 Artikel 16,
stk. 2
Artikel 1 —
Artikel 2, li-
tra a),
b) og e)
—
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra e)
—
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 13,
nr.
13
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra h)
—
Artikel 3 Artikel 1, li-
tra b), andet
punk tum
Artikel 145,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 4 Artikel 187
Artikel 6 —
Artikel 7,
stk. 1), litra
a)-e)
—
Artikel 7, stk.
1, litra f)
Artikel 27 —
Artikel 7,
stk. 1, litra
g), og artikel
7,
stk. 3
—
Artikel 8,
stk. 1 og 2
Artikel 179,
stk.
1 og 2
Artikel 8,
stk. 3
—
Artikel 8, stk.
4, litra a) og
c)
Artikel 30,
stk. 1
—
Artikel 8,
stk. 4, litra d)
Artikel 179,
stk. 3
Artikel 8,
stk. 5
Artikel 179,
stk. 4
Artikel 12 —
Artikel 12a,
stk. 1-3
Artikel 150
Artikel 12a,
stk. 4, første
afsnit
Artikel 151
Artikel 12a,
stk. 4, andet
til sjette af-
snit
Artikel 152
Artikel 14 Artikel 34 Artikel 41 Artikel 147
Artikel 16, Artikel 35 Artikel 42 Artikel 148
479
stk. 1, første
og andet af-
snit
Artikel 16,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 35 Artikel 148,
stk. 2
Artikel 17 Artikel 36 Artikel 43 Artikel 149
Artikel 26 —
Artikel 27 —
Artikel 31 Artikel 299
Artikel 31 Artikel 68,
stk. 2
Artikel 300
Bilag I Artikel 23 Bilag II —
Bilag 2 A —
Bilag 2 B —
Artikel 5, 9,
10 og 11
—
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 1, li-
tra a)
Artikel 2, li-
tra a)
Artikel 1, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 1)
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra b)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 13,
nr. 11)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 2, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra e)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 13,
nr. 8), litra a)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
—
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 1, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 13,
nr. 21), arti-
kel 24,
stk. 2, og
artikel 63
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 1, li-
tra d)
Artikel 1, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 13,
nr. 15)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 1, li-
tra e)
Artikel 1, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 13,
nr. 16)
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 1, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 22)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 1, li-
tra k)
Artikel 2, li-
tra h)
Artikel 1, stk.
1, litra n)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 13,
nr. 10)
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 1, stk.
1, litra r)
Artikel 2, stk.
1, litra n)
Artikel 13,
nr. 17)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra a)
Artikel 1, li-
tra f)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 13,
nr. 20)
Artikel 1, li-
tra l), underli-
tra b)
Artikel 1, stk.
1, litra r), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 13,
nr. 18)
Artikel 3 Artikel 188
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 18 Artikel 39,
stk. 1
Artikel 12,
stk.
3-6
Artikel 14,
stk.
2-5
Artikel 39,
stk.
2-6
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 15,
stk. 1
og 2
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 57
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 23 Artikel 62
480
Artikel 15a Artikel 15a Artikel 19,
stk.
2-8
Artikel 58,
stk.
1-7
Artikel 15b Artikel 15b Artikel 19a Artikel 59
Artikel 15c Artikel 15c Artikel 20 Artikel 60
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 1
Artikel 24 Artikel 64
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 16,
stk. 2
Artikel 25 Artikel 65
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 3
Artikel 26 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 4
Artikel 27 Artikel 67
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 28,
stk. 1
Artikel 68,
stk. 1
Artikel 16,
stk. 5b, første
til fjerde af-
snit
Artikel 16,
stk. 7, første
til fjerde af-
snit
Artikel 28,
stk. 3, første
til fjerde af-
snit
Artikel 68,
stk. 3
Artikel 16,
stk. 5b, femte
afsnit
Artikel 16,
stk.
7, femte af-
snit
Artikel 28,
stk.
3, femte af-
snit
Artikel 68,
stk. 4
Artikel 16 Artikel 66
Artikel 16,
stk. 5c
Artikel 16,
stk. 8
Artikel 29 Artikel 70
Artikel 16,
stk. 5a
Artikel 16,
stk. 6
Artikel 28,
stk. 2
Artikel 68,
stk. 2
Artikel 16a,
stk. 1, litra a)
Artikel 17,
stk.
1, litra a)
Artikel 31,
stk.
1, første af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, litra a)-c)
Artikel 16a,
stk. 1, litra b)
Artikel 17,
stk.
1, litra b)
Artikel 31,
stk.
1, andet af-
snit
Artikel 72,
stk.
1, andet afsnit
Artikel 16a,
stk. 2
Artikel 17,
stk. 2
Artikel 31,
stk. 2
Artikel 72,
stk. 2
Artikel 20 Artikel 22 —
Artikel 21 Artikel 23 Artikel 34,
stk.
1-3
—
Artikel 22 Artikel 24 Artikel 34,
stk. 4
—
Artikel 25 —
Artikel 28 Artikel 33 Artikel 180
Artikel 29 Artikel 181,
stk. 1 og 3
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 181,
stk. 2
Artikel 31 Artikel 183
Artikel 38 Artikel 44 Artikel 153
Artikel 39,
stk. 2
og 3
Artikel 45 Artikel 154
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 155,
stk. 8
Artikel 40,
stk. 3
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 155,
stk. 1
Artikel 40,
stk.
4, 6-8 og 10
Artikel 46,
stk.
3, 5-7 og 9
Artikel 155,
stk.
2, 4-6 og 9
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 155,
stk. 3
481
Artikel 40,
stk. 9
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 155,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 47 Artikel 156
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 48 Artikel 160
Artikel 43,
stk. 2
og 3
Artikel 184
Artikel 44,
stk. 2
Artikel 49 Artikel 159
og bilag V
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 189
Artikel 46,
stk. 2, første
til tredje af-
snit
Artikel 50,
stk.
1, første og
tredje afsnit,
og stk. 2
Artikel 157
Artikel 47-50 —
Artikel 51 Artikel 64 Artikel 56 —
Artikel 51,
sidste led
Artikel 1,
stk. 4
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 52 —
Artikel 54 Artikel 206
Artikel 55 Artikel 207
Artikel 24 og
26
—
Artikel 12,
stk.
1, artikel 19,
artikel 33,
artikel 37,
artikel 39,
stk. 1,
artikel 40,
stk. 1,
artikel 42,
stk. 1,
artikel 43,
stk. 1,
artikel 44,
stk. 1,
artikel 45,
stk. 1,
og artikel 46,
stk. 1
—
Artikel 1, li-
tra b)
Artikel 13,
nr. 3)
Artikel 1, li-
tra c)
Artikel 1, stk.
1, litra s)
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 13,
nr. 4)
Artikel 1, li-
tra g)
Artikel 212,
stk.
1, litra a)
Artikel 1, li-
tra h)
Artikel 212,
stk.
1, litra b)
Artikel 1, li-
tra i)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra i)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
f) ◄
Artikel 1, li-
tra j)
Artikel 59,
stk.
2, litra a), un-
derlitra j)
►C1 Artikel
212, stk. 1, li-
tra
g) ◄
Artikel 1, li-
tra l)
Artikel 59,
stk.
2, litra b)
Artikel 13,
nr. 6)
482
Artikel 2 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk. 1
Artikel 3 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 214,
stk.
1 og stk. 2,
første og an-
det afsnit
Artikel 4 Artikel 59,
stk. 3
Artikel 247,
stk. 1
Artikel 5, stk.
1
Artikel 59,
stk. 4
Artikel 246
Artikel 5, stk.
2
Artikel 254,
stk. 1
Artikel 6 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 254,
stk. 2, og
artikel 255,
stk. 1 og 2
Artikel 7 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 249,
stk. 1, og arti-
kel 252
og 253
Artikel 8 Artikel 59,
stk. 5
Artikel 245
og
246 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 9 Artikel 59,
stk. 6
Artikel 218
og
219 og
artikel 258,
stk. 1
Artikel 10 Artikel 59,
stk. 7
Artikel 218
og
219, artikel
258,
stk. 1, og
artikel
260-263
Artikel 10a Artikel 59,
stk. 8
Artikel 264
Artikel 10b Artikel 257
Artikel 12 Artikel 32 Artikel 73 Artikel 65 Artikel 8,
stk. 1
Artikel 311
Bilag I Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
213-215
og 218-246
Bilag II Artikel 59,
stk. 9, og bi-
lag II
Artikel
215-217
og 220-243
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 267
Artikel 2, li-
tra b)
Artikel 268,
stk.
1, litra b)
Artikel 2, li-
tra c)
Artikel 268,
stk.
1, litra c)
Artikel 2, li-
tra d)
Artikel 268,
stk.
1, litra d)
Artikel 2, li-
tra f)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, li-
tra g)
Artikel 268,
stk.
1, litra a)
Artikel 2, li-
tra i)
Artikel 268,
stk.
1, litra e)
483
Artikel 2, li-
tra j)
Artikel 268,
stk.
1, litra f)
Artikel 2, li-
tra k)
Artikel 268,
stk.
1, litra g)
Artikel 3 —
Artikel 4 Artikel 269
Artikel 5 Artikel 270
Artikel 6 Artikel 271
Artikel 7 Artikel 272
Artikel 8 Artikel 273
Artikel 9 Artikel 274
Artikel 10 Artikel 275
Artikel 11 Artikel 277
Artikel 12 Artikel 278
Artikel 13 Artikel 279
Artikel 14 Artikel 280
Artikel 15 Artikel 281
Artikel 16 Artikel 282
Artikel 17 Artikel 283
Artikel 18 Artikel 284
Artikel 19 Artikel 285
Artikel 20 Artikel 286
Artikel 21 Artikel 287
Artikel 22 Artikel 288
Artikel 23 Artikel 289
Artikel 24 Artikel 290
Artikel 25 Artikel 291
Artikel 26 Artikel 292
Artikel 27 Artikel 293
Artikel 28 Artikel 294
Artikel 29 Artikel 295
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 268,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 296
Bilag Artikel 276
Artikel 1, stk.
1, litra d)
—
Artikel 1, stk.
1, litra g)
Artikel 13,
nr.
14)
Artikel 1, stk.
1, litra q)
—
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
—
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3, nr.
2)-
3) og 8)
Artikel 9
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 10
484
og 7)
Artikel 3, nr.
6)
—
Artikel 5, stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 15,
stk.
2, tredje af-
snit og stk. 3,
andet afsnit
Artikel 6, stk.
5, første og
andet afsnit
Artikel 21,
stk. 1
Artikel 7, li-
tra e)
Artikel 23,
stk.
2, litra f)
Artikel 8 Artikel 12 Artikel 24,
stk. 1
Artikel 12 Artikel 208
Artikel 16,
stk. 9
Artikel 30 Artikel 69
Artikel 18,
stk.
1-6
Artikel 73
Artikel 18,
stk. 7
—
Artikel 19,
stk.
1, første af-
snit, første
led
Artikel 74,
stk. 1
►C1 Artikel
19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led ◄
Artikel 74,
stk.
3, andet afsnit
Artikel 19,
stk.
1, andet af-
snit,
samt stk. 2 og
3
Artikel 74,
stk.
4-7
Artikel 21 Artikel 209
Artikel 25 —
Artikel 26 —
Artikel 32 —
Artikel 34 Artikel 182
Artikel 35 Artikel 186
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 185,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 185,
stk.
4, første punk-
tum
Bilag III A Artikel 185,
stk. 6
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 185,
stk. 7
Artikel 41 Artikel 147
Artikel 42,
stk.
1-3
Artikel 148,
stk.
1, 3 og 4
Artikel 43 Artikel 149
Artikel 45 —
Artikel 48 Artikel 160
485
Artikel 49 Artikel 159
Artikel 51,
stk.
2, litra a)-g)
Artikel 162,
stk. 2, litra a)-
e), g) og h)
Artikel 51,
stk. 3
og 4
Artikel 163
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 169
Artikel 55,
stk. 1
og 2
Artikel 166,
stk.
1 og 2
Artikel 56 Artikel 167
Artikel 59,
stk. 1
og 2
Artikel 52,
stk. 1
og 2
Artikel 177,
stk.
1 og 2
Artikel 59,
stk. 3
og 6
Artikel 52,
stk. 3
og 4
—
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 305,
stk.
2, andet og
tredje afsnit
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 305,
stk. 3
Artikel 31 Artikel 61 Artikel 43
Artikel 65 Artikel 55 Artikel 301,
stk.
1 og 3
Artikel 66 Artikel 308
Artikel 67 Artikel 53 Artikel 297
Artikel 68,
stk. 1
—
Artikel 71 —
Artikel 72 Artikel 310
Bilag I Bilag II
Bilag III Artikel 185,
stk.
2, litra a)-c),
stk. 3 og stk.
5, første af-
snit
Bilag IV —
Bilag V Bilag VI
Bilag VI Bilag VII
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 11
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 13,
nr. 7)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
—
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 13,
nr. 9)
Artikel 2, stk.
1, litra o)
Artikel 13,
nr. 25)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 13,
nr. 26)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 210,
stk. 3
Artikel 2, stk.
2
—
Artikel 4, stk.
2
Artikel 15,
stk. 5
486
Artikel 5, stk.
1, første af-
snit og stk. 2
Artikel 17,
stk.
1 og 2, og bi-
lag IIIC
Artikel 9, nr.
1
Artikel 21,
stk. 4
Artikel 11,
stk.
1, litra b)
Artikel 23,
stk.
1, litra b)
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 32,
stk. 2
Artikel 21 —
Artikel 45 —
Artikel 46 Artikel 211,
stk.
1 og 2
Artikel 47 Artikel 158
Artikel 48 Artikel 161
Artikel 50 Artikel 175
Artikel 51 Artikel 176
Artikel 54,
stk. 1
Artikel 298,
stk. 1
Artikel 61 Artikel 308
Artikel 62 Artikel 12
Artikel 63 Artikel 307
Artikel 57-60
og bilag II
—
Artikel 1,
nr. 4,
artikel 2,
nr. 4, og
artikel 4,
nr. 6
Artikel 58,
stk. 8
Artikel 8,
stk. 2
Artikel 312
487
1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 11.
2) Europa-Parlamentets udtalelse af 22.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.11.2009.
3) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3.
4) EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
5) EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
6) EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1.
7) EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1.
8) EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1.
9) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
10) EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1.
11) EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
12) EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
14) EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
15) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
16) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
17) EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
18) EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1.
19) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 28.
20) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
21) EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
22) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
23) EFT 56 af 4.4.1964, s. 878.
24) EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
25) EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
26) EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
27) EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
28) EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3.
29) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
30) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
27.7.2012, s. 1).
32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
33) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
35) EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
36) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
38) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
39) EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
40) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
41) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
42) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
43) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensi-
oner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).
44) EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1«.
45) EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.«.
46) EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
47) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).
488